Embed Size (px)
DESCRIPTION
Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen
Citation preview
No. 6 · 3. november 2011 · efterskoleforeningen
efterskolenwww.
efterskolen.com
03 revidering af rygelov kan føre til forbudEfterskolernes særstatus omkring elevernes rygning tages op til diskussion i en revision af rygeloven.
22 frustrationer skaber udviklingRegler, om hvem man bor på værelse med, kan føles snærende for eleverne, men de er med til at sikre deres udvikling.
18 bæredygtigheden begynder på skolerneEfterskolerne står med gode kort på hånden i forhold til udfordringerne omkring bæredygtighed.
12ny minister vil se på efterskolernes økonomi Men det er for tidligt at sige noget om, hvornår og hvad det kommer til at betyde. Fo
to: C
lau
s B
oese
n
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
02 indhold
lysten skal tilbage i skolenMinister for børn og undervisning, Christine Antorini, tror, at efterskolerne kan inspirere andre dele af uddannelsessystemet.
04kvalitetsmærke på vej
Kriterierne for hvordan skolerne opnår kvalitetsmærkning er nu på plads.
08i praktik på efterskoleElever med indvandrerbaggrund bor en uge på efterskole i det vestjyske.
19bæredygtige helteDrenge har brug for en konkret og oplevel-sesmæssig tilgang til det bæredygtige.
22tvang kan styrke dannelsenfaste regler om hvem man bor på værelse med kan være et gode, men det skal følges op af en pædagogisk indsats.
24.ny roomie flere gange om åretBjergsnæsskolen har lavet ny værelsesordning.
26større forskellighedArbejdsgruppe diskuterer, hvordan en tilskudsordning kan skrues sammen, så den tager højde for, at efterskolerne bliver stadig
mere forsekllige.
28en autentisk efterskoleautensitet kræver ifølge Nikolaj Stagis mod, fordi det gør op med mainstreamopfattelser.
30rulles elevstøtten tilbageStyrelsesmedlem Povl Asserhøj fokuserer på forventninger til dagens politikere.
38kurser og møder
30
no. 06november 2011redaktionMagasinhuset, www.magasinhuset.dkSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected]
Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com
Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,[email protected]. Tlf. 40945740
layout Magasinhuset - www.magasinhuset.dk
tryk Rounborgs Grafiske Hus
jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]
øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com
deadlineSe udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com .
abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.
udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 44. årgang.
De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.
Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier
ISSN: 0109-8535
No. 6 · 3. november 2011 · efterskoleforeningen
efterskolenwww.
efterskolen.com
03 revidering af rygelov kan føre til forbudEfterskolernes særstatus omkring elevernes rygning tages op til diskussion i en revision af rygeloven.
22 frustrationer skaber udviklingRegler, om hvem man bor på værelse med, kan føles snærende for eleverne, men de er med til at sikre deres udvikling.
18 Bæredygtigheden begynder på skolerneEfterskolerne står med gode kort på hånden i forhold til udfordringerne omkring bæredygtighed.
12ny minister vil se på efterskolernes økonomi
Men for tidligt at sige noget om, hvornår og hvad det kommer til at betyde.
Foto
: Cla
us
Boe
sen
12
08
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
Den nuværende rygelov, hvor efterskoler-ne er undtaget for kravet om, at der ikke
må ryges på skolerne, skal revideres i dette folketingsår. Det kan ifølge sundhedspolitisk ordfører for de radikale, Camilla Hersom, føre til et forbud også for efterskolerne, men andre muligheder er i spil.
»Det afgørende for mig er, at færre unge ryger, og i den forbindelse skal vi gøre det, der virker. Et forbud kan selvfølgelig komme på banen, men der kan lige så vel tænkes andre tiltag,« siger hun. Camilla Hersom er opmærksom på, at efterskolerne med kost-skoleformen har en anden udfordring end folkeskolerne, og det er hendes umiddelbare opfattelse, at mange efterskoler arbejder med at begrænse elevernes rygning.
Fokus på rygningenPædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen Ole Borgå fortæller, at efterskolerne de sidste år har haft stærkt fokus på rygeproblematik-ken blandt andet for at ændre det image, som mange efterskoler tidligere havde, som et sted hvor de unge lærte at ryge, hvis ikke de gjorde det i forvejen.
»Et stort flertal af efterskolerne har forbud mod rygning, og tager man dem med, der har rygepolitikker og obligatorisk rygestoptilbud, når man op på rigtig mange,«
vurderer han, blandt andet på baggrund af en undersøgelse lavet for knap to år siden. Han tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at skoler med et forbud eller en formule-ret politik skulle være blevet færre siden da.
Imod forbudFormand for Efterskoleforeningen Troels Borring ville være ked af et forbud. Han mener, at efterskolerne er bedst stillet ved selv at løse opgaven i respekt for den forskel-lighed, der er på skolerne. Men han mener samtidigt, at skolerne har en forpligtigelse til at hjælpe eleverne med at holde op med at ryge, og det er foreningens holdning, at efterskolerne skal fremme sundhedsmæssige forhold og udvikle røgfri miljøer.
»Hvis der skulle komme et forbud, så finder vi også en løsning på det, men meget tyder på, at vi kan løse det indenfor den nu-værende lovgivning,« siger Troels Borring.
Forbud vil ramme de svagesteForstander på Rens Ungdomsskole, Kim Thavi Albrecht, er bange for, at et forbud vil be-tyde, at en række unge fra belastede familier vælger efterskolerne fra.
»Der skal være et efterskoletilbud også til unge fra svage familier,« siger han og forkla-rer, at flere elever på hans skole har psykiske
problemer, og at den fysiske sundhed derfor skubbes i baggrunden.
»Vi har selvfølgelig en rygepolitik, og vi arbejder for elevernes sundhed, men et forbud vil gøre det sværere for os at løse problemet,« siger Kim Thavi Albrecht.
Camilla Hersom fra de radikale ser gerne, at efterskolerne løser en opgave også i forhold til unge i problemer, men det må ikke betyde, at det bare er i orden, at de ryger.
»Vi ved jo hvor farligt tobak er, og vi kan ikke bare acceptere, at unge i problemer ødelægger deres helbred,« siger hun og forklarer, at revisionen af loven efter hendes mening bør tage hensyn til efterskolernes erfaringer med den nuværende lov.
»Vi skal gøre det, der virker,« siger hun.
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
nyhed 03
39
revidering af rygelov kan føre til forbud
Det afgørende for mig er, at færre unge ryger, og i den forbindelse skal vi gøre det, der virker.
18
Et forbud mod rygning på efterskolerne er en mulighed, men andre initia-tiver, der begrænser de unges rygning, kan måske forhindre det
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
04 kvalitet
af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
nu kan skolerne få et kvalitetsmærke
Afbrydelse af et efterskoleophold skal altid ske i så tæt samarbejde med elevens forældre eller værge som muligt. Ved ethvert ophør er efterskolen forpligtet til at hjælpe eleven vi-dere i sit uddannelsesforløb.
Efterskolerne får egne dogmeregler for, hvad der er god efterskole. Efter godt et
halvt års debat om et kvalitetsmærke i efter-skolen, har en række efterskoler udarbejdet et sæt kriterier, som efterskolerne kan vælge at arbejde efter for at signalere, at skolens virke lever op til en særlig efterskolekvalitet.
Arbejdet blev under stor debat skudt i gang af en lille initiativgruppe, som præsen-terede tankerne på Efterskoleforeningens års-møde i marts. Siden har der været holdt to arbejdsmøder. Senest med 20-25 deltagere, som spiller ud med et sæt retningslinjer, der peger indad mod efterskolens virke.
»Projektets mål er at sætte en dagsorden for skoleformens videre udvikling. Der ligger
nu et sæt kvalitetskriterier, som efterskolerne hver især kan vælge at arbejde efter og der-med også vælge at bruge mærket ”Kvalitet i efterskolen” på hjemmesider mv.,« siger forstander Heine Boe, der er en af initiativta-gerne til kvalitetsmærket.
Arbejdsgruppen vælger at offentliggøre kriterierne for, at debatten om kvalitetsmær-ket nu kan foregå ude på de enkelte efter-skoler, som må afgøre om de vil arbejde ud fra dogmereglerne. Til februar holdes et nyt møde, hvor det skal konkretiseres, hvordan skolerne rent praktisk kan tilslutte sig mærket og hvad skolerne skal gøre for at leve op til kriterierne. Det kan f.eks. være deltagelse i et årligt møde, hvor mærket og kriterierne
drøftes. Der bliver derimod ikke tale om, at skolerne skal kvalitetsvurderes af en ekstern instans.
Heine Boe er klar over, at kvalitetsmærket har bragt en intens debat frem i skoleformen, men mener samtidig, at der er stor interesse for den mere konkrete del, som handler om at arbejde med efterskolernes værdier, etiske forhold i relation til forældre mv.
»Det er min fornemmelse, at der er meget af det indholdsmæssige, vi kan blive enige om i skoleformen, og det er den del, vi fokuserer på med de forskellige kriterier i dogmereglerne,« siger han.
Kriterierne for hvad der er god kvalitet i efterskolearbejdet er nu på plads
Foto
: Ta
ge
Jep
sen
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
kvalitet 05
På et arbejdsmøde fredag den 7.oktober 2011, udfærdigede en række efterskolefolk nærværende dokument. Dokumen-
tet vil nu blive offentliggjort internt i efterskoleverdenen med det formål at skabe fortsat debat om kvalitet i efterskolen. På et op-følgende møde vil det blive debatteret, hvordan man som skole kan tiltræde papiret og dermed bakke op om de kvalitetskrite-rier, der fremgår heraf. Det vil også blive debatteret, hvorvidt der skal udfærdiges et dokument rettet til skolernes brugere; elever og forældre.
Dokumentets ordlyd, som den er udfærdiget på arbejdsmø-det, er følgende:
Målet med “Kvalitet i Efterskolen” er:• At skabe opmærksomhed om skoleformens fælles opgave og
værdier.• At sikre en åben og rummelig skoleform.• At sikre kvalitet og udvikling på den enkelte skole og i skole-
formen.
Skolens vilkårEfterskolerne er selvejende institutioner, der med afsæt i et selv-valgt værdigrundlag arbejder med elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.
Efterskolerne har mulighed for statstilskud, men er i øvrigt frie til at træffe egne valg og definerer sig frit i forhold til fortid, samtid og fremtid, i en stadig fortsat proces.
HovedsigtetSkolen forpligter sig til gennem undervisning og samvær at ar-bejde med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dan-nelse samt at styrke elevens selvværd, selvtillid og selvagtelse.
VærdierSkolens værdier danner grundlaget for samværet på skolen og der er en tydelig sammenhæng mellem værdier og handlinger.
Skolen forpligter sig til at værdierne kommer til udtryk i regelsættet og måder at håndtere konflikter på.
Skolens værdier og fællesskab forpligter og rummer alle deltagere, såvel ansatte som elever.
RelationerKostskolemiljøets særlige pædagogiske rum byder på værdi-baseret samvær i alle døgnets 24 timer, 7 dage om ugen, i alle døgnets aktiviteter og på tværs af skole/fritid og det private/fællesskab.
Skolen forpligter sig på, at eleverne møder kompetente, engagerede, troværdige og nærværende lærere, der udfordrer og styrker elevernes intergenerationelle og sociale kompetencer. Det pædagogiske personale på en efterskole forholder sig derfor
åbne og nysgerrige til det hele menne-ske og alle elevtyper uanset kulturelle og sociale baggrunde.
At lykkes i nuetEfterskolemiljøets for-pligtende samvær har unikke muligheder for at udvikle den enkelte elevs sociale og personlige kompetencer. Det sker i mødet med det andet menneske, med det uventede og udfordrende, der spejler elevens selvforståelse.
Skolen forpligter sig til at arbejde for et efterskolemiljø, der er trygt, mangfoldigt, rummeligt og åbent for alle, der måtte ønske at deltage.
Skolen forpligter sig til at afsætte ressourcer til, at kunne støtte også mindre ressourcestærke elever til at kunne lyk-kedes med efterskoleopholdets faglige, personlige og sociale udfordringer.
At lykkes i fremtidenSkolen bestræber sig på, at sætte eleven i stand til at tage hånd om sit eget og sine næres liv, samt at indgå i et aktivt medbor-gerskab såvel lokalt som globalt.
Skolen forpligter sig til at oplyse eleverne om centrale udfordringer i samtiden og arbejder for at give eleverne mod, motivation og viden til at træffe sunde og bæredygtige valg for sin fremtid.
Skolen forpligter sig til at arbejde for, at eleven er personligt, socialt og fagligt stærkt rustet til sit fortsatte uddannelsesforløb og livslang læring.
Etik i samarbejdet mellem hjem og skoleSkolen forpligter sig til at skabe en tydelig sammenhæng mellem det, efterskolen siger og det, den gør. Det gælder såvel skolens værdier i hverdagen, dens tilbud om undervisning og aktiviteter, samt den måde den håndterer konflikter på.
Skolen forpligter sig til at være tydelig omkring sine for-ventninger til forældre og elever samt de vilkår der gælder for opholdet, gerne gennem en skolekontrakt, der tager afsæt i standartkontrakten i Efterskoleforeningens Etik og Kontrakt.
Skolen forpligter sig til at arbejde for at så mange elever som overhovedet muligt kan gennemføre hele efterskoleåret.
Afbrydelse af et efterskoleophold skal altid ske i så tæt samarbejde med elevens forældre eller værge som muligt. Ved ethvert ophør er efterskolen forpligtet til at hjælpe eleven videre i sit uddannelsesforløb.
Efterskolen er forpligtiget til at skabe gennemsigtighed om den samlede pris for et elevophold samt evt. afbrydelsesgebyer.
Kvalitet i efterskolen
dokumentation
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
Sker der noget
på din efterskole?
Korte nyheder og billeder
fra efterskolerne sendes til
06 nyt fra efterskolerne
efterskole- landskabet
Efterskolen har indgået aftale om at opføre skolens musical på Koldinghus fem gange i foråret.
Michael Schweigler, der er fungerende forstander på Øse Efterskole, er begejstret over, at efterskolen nu kan spille for et større publikum. Skolens musical plejer at samle fulde huse, når den spilles på efterskolen, men nu får flere mulighed for at se den, da koncerterne på Koldinghus er ekstra opførelser.
Koldinghus sætter i foråret fokus på kon-gerækken, og i den sammenhæng passer Øse Efterskoles musical rigtig godt.
Manuskriptet til musicalen, ”Christian” er skrevet af forstander på Øse Efterskole Jens Rode Petersen. Den bygger på histori-ske kilder, Rose Tremains roman, ”Musik og Stilhed”, og fri fantasi.
Som en del af samarbejdet får eftersko-len adgang til nogle af de kostumer, der findes på slottet.
Bornholm på Borgen
En gruppe elever fra Bornholms Efterskole benyttede kulturnatten til at arbejde for Christine Antorini. Ministeren for Børn og Undervisning mødte efterskoleeleverne til sommerens folkemøde og blev meget inspi-reret af den måde, eleverne arbejdede med de digitale medier. Eleverne var inviteret ind
på Borgen, hvor de på
kulturnatten brugte deres IPads til at filme besøgende, som via en kort video kunne give den ny regering et godt råd, ris, ros eller en opsang.Elevernes videoer kan ses på Christine Antorinis facebookside eller på efterskolens hjemmeside.
Månedens succes
Frøstruphave Efterskole er af JydskeVestky-stens læsere kåret som månedens succes i september.
Eleverne samlede sidste år 100.000 kroner ind til handicappede børn på Aunt Louise School i Uganda. Eleverne har lejet deres arbejdskraft ud og tilrettelagt forskel-lige arrangementer, hvor overskuddet er gået til indsamlingen.
en stolt forstander og en storsmilende “skolemor” glædede sig over udnævnelsen.
»Margit fik for ti år siden ideen til, at man kunne sælge elevernes arbejdskraft en dag om året til et godt formål. Andre skoler har forsøgt det, men det er ikke lykkedes. Men her er det måske lykkedes så godt, fordi der er så stor opbakning lokalt,« siger forstander Erik Back Pedersen.
Reklamefremstød i Grønland
Mejlby Efterskole vil gerne have flere grønlandske elever. For at gøre reklame for efterskolen har forstander Gyrite Ander-sen og viceforstander Jørn Frank været i Grønland, hvor de besøgte en række skoler for at fortælle om, hvad Mejlby Efterskole kan tilbyde.
Turen var en del af en flydende nordjysk uddannelsesmesse, Seashow, hvor repræ-sentanter for i alt 16 nordjyske uddannel-sesinstitutioner, erhvervslivet, Aalborg Kom-mune og Aalborg Havn besøgte fem større byer på den grønlandske vestkyst. I hver by gjorde den sejlende messe reklame for ud-dannelsesmulighederne i det nordjyske.
Nordjyske efterskoler løb halvmaraton
Onsdag den 12. oktober havde Himmer-landscentrets Idrætsefterskole HCI arrange-ret et kvart og et halvt maratonløb for alle interesserede elever på nordjyske eftersko-ler. 135 elever fra ni efterskoler deltog, og 35 valgte at gennemføre en halvmaraton med en distance på godt 21 kilometer. Ru-ten gik fra Skørping Idrætscenter via Rebild Bakker til St. Økssø og retur.
Efterskole sætter musical op på Koldinghus
Eleverne på Øse Efterskole kan se frem til at spille musical i historiske omgivelser.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
Efterskoleelever indgår ægteskab
På Aabæk Efterskole resulterede en temauge i historie og kristendom i et giftermål og en bryllupsfest. Afslutningen på temaugen var en bryllupsfest hvor eleverne spillede alle rol-ler fra brud og brudgom til kok og tjener.de to elever der indgik ægteskab var i forve-jen kærester, men skridtet til ægteskab kan være vanskeligt I så ung en alder. Præsten som forrettede vielsen havde da også ændret en smule i bryllupsritualets formuleringer» Så tilspørger jeg dig, Morten, vil du en dag gifte dig med Michelle? Og ligeså spørger jeg dig, Michelle, vil du en dag gifte dig med Morten? Så lad os tro på, at Guds kærlighed må blive til virkelighed mellem Morten og Michelle,« sagde han.
Folkeoplysning om Europa
Seks danske organisationer står bag en helt ny måde at lave folkeoplysning. En række debatmøder i oktober, november og december skal engagere befolkningen i europadebatten.Møderne afholdes rundt i landet, og de bud på løsninger mødedeltagerne kommer frem til samles op på hvert arrangement og vide-reformidles til politikerne på et afsluttende politikermøde på Christiansborg kort før jul.
Deltagerne skal udfra et oplæg, en film, en quiz og et særligt udviklet materiale diskutere med hinanden og tage stilling til fire udvalgte europæiske udfordringer: dalende konkur-renceevne, aldrende befolkning, klimaudfor-dringen og videnskapløbet. Bag initiativet står AOF Danmark, LOF, FOF, FIC, Nyt Europa og Europabevægelsen og er støttet økonomisk af Dansk Folkeoplysnings Samråd og Europa-Nævnet. Initiativet kan følges på facebooksiden ”Europa i verden”, og filmen kan ses på www.youtube.com/FICDKFørste møde blev afholdt 27. Oktober og de resterende møder afholdes efter følgende plan:
16. november – Efterskolen Smededal21. november – Sundeved Efterskole29. november – Tømmerup Fri- og Efterskole1. december – Frijsenborg Efterskole5. december – Fjordvang Ungdomsskole6. december – Eisbjerghus Efterskole7. december – Vittrup efterskole8. december – Vrigsted Efterskole
17. november kl. 17-20 Regionalt møde København i Vartovs store sal. Uge 50-51 Afsluttende politikertopmøde på Christiansborg.
Kartoffeldag på Ryå Efterskole
Efterår og kartoffelhøst hænger sammen. På Ryå Efterskole producerer skolens landbrugs-
nyt fra efterskolerne 07
hold en stor del af de kartofler elverne spiser, og skolen har netop haft en hel temadag med fokus på den spiselige rodknold.
Undervisningen havde fokus på kar-toflens historie, på dens anvendelse og lignende og dagens ret var kartofler.
Om eftermiddagen stod den på kartof-feloptagning på gammeldags manér. Og der var indlagt konkurrencer om, hvem der kunne tage flest knolde op. Resultatet var blandt andet en masse beskidte elever.
Gørlev Idrætsefterskole i 25 år
Omkring 400 gæster fejrede lørdag den 15. oktober, at Gørlev Idrætsefterskole har fungeret i 25 år.
Skolen begyndte med 63 elever og et køkken, hvor der ikke kunne laves varm mad. I dag har skolen 113 elever og storkøkken. Der undervises nu på otte forskellige linjer, og skolen er gennem årene udvidet med både en elevfløj, et udeom-råde til friluftsundervisning og en sportshal med springgrav.
Skolens bestyrelsesformand, Henning Dyreborg, har været med alle 25 år og er stolt af, hvad skolen har udviklet sig til.
»Vi har været utroligt heldige med nogle medarbejdere og elever, som brænder for skolen,« fortæller han.
Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk
vi glæder os til at se jer
med masser af nyhedertil et par hyggelige dage d. 23. & 24. november
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
af: Jannik Hjarup, journalist
08 samarbejde 08 integration
Dian Muhammad står med sine 14 år, en lyseblå lånt træningsdragt og lidt
mørkere glød end de andre på brinken af mudderpølen, mens hans nye kammerater igen og igen dykker i mudderets befriende substans, alt imens deres ydre antager mere og mere mørke nuancer. Dian Muhammad ser til og nøjes til en start med lidt stænk. Det regner og blæser. På en pløjemark lidt uden for Skjern. En pige indbyder med sin hånd Dian til at deltage i dagens mudder-bad, der bider på indbydelsen.
Der kunne på mange måder ikke være meget længere mellem den virkelighed de to drenge, der har somalisk og irakisk baggrund, lever ud i en uge på efterskole mellem Lem og Skjern og den virkelighed de til dagligt lever i ottende klasse på Sønder-vangskolen, 8230 Viby J – en rejse på et par hundrede kilometer, fra én realitet til en anden.
Skole på prøveI alt otte drenge og piger med indvandre-baggrund er taget på efterskole i en uge i det midt- og vestjyske. To af dem er Abdiri-sak Khalif Mohamed (Abdi blandt venner) og Dian Mohamad (begge 14 år). De er taget til Dejbjerglund Efterskole for at finde ud af, hvordan det er at gå på efterskole.
»Jeg havde hørt, at det var spændende og sjovt, og at man kunne blive mere social af det og lære nye mennesker at kende,« siger Abdi. Ugen har ifølge Abdi været både sjov og spændende, om end alt begyndelse er svær, ikke mindst, når man kommer som ny ind i en sammentømret flok.
»Første dag var det hårdt, man tænkte meget på dem der hjemme, men det er me-get nemmere nu,« lyder det onsdag aften, hvor fjerdedagen går på held. Både Abdi og Dian har fået mange nye danske venner. De
to drenge, der til daglig går i samme klasse, har ikke fået lov til at bo på samme værelse, selvom de ønskede det. Man mente ikke, at de to vil få det samme ud af det, hvis de boede sammen. De skulle ikke have lov til at gemme sig bag hinanden. Og det er Abdi og Dian nu enige i.
»Vi havde fortrudt det, hvis vi havde boet sammen. Nu bliver vi nødt til at tale med vore værelseskammerater.« Fire efterskoler og en folkeskoleDe otte efterskolepraktikanter kommer alle fra Søndervangskolen i Viby ved Århus, hvor skolelederen Rani Hørlyck har søsat et pro-jekt under navnet Kendskab Skaber Venskab. Efter en præsentation af efterskolerne på
Søndervangskolen var der så mange elever, der meldte sig under fanerne, at man måtte trække lod om en uge på efterskole.
Rani Hørlyck mener, at mange af hendes elever, gennem et efterskoleophold, kan få et sidste nøk op ad, så de bliver bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse. Og her er Abdi og Dian helt på linje med deres skoleleder. De mener begge, at det generelle faglige niveau på skolen er meget rimeligt, men især kan sproget hjælpes på vej ad et efterskoleophold. Til daglig er der ikke mange danskere i de to drenges daglige om-gangskreds, i denne uge er der ikke andet.
»Derhjemme er der en masse arabere og somaliere. Det er der ikke her. Man lærer meget dansk her. Det er klart, når man går sammen med en masse danskere. Her får man et meget større ordforråd,« lyder det enigt fra drengene, der på trods af form-fuldendt aarhusiansk gerne vil lære mere og bedre dansk og lære mere om danskere.
»For det er jo her man skal bo,« som Abdi siger.
For deres og vores skyld»Mine elever skal have noget ud af det. De skal opleve elever med en anden etnisk baggrund og andre kulturer. De skal lære, at mediebilledet ikke er sandt.« Sådan lyder det fra Kjeld Christiansen, der er forstander på Dejbjerglund Efterskole.
Han erkender at det ikke kun er for de nye danskeres skyld, at skolen deltager i projektet. Der skal også være en gevinst for skolen og dens elever. I Dejbjerg og omegn lever der ikke ret mange med anden etnisk baggrund end dansk, og derfor er det me-dierne, der tegner det billede, eleverne, som primært er lokale, har af de nye danskere. Og det mener Kjeld Christiansen ikke er fyldestgørende.
en uge på prøveAbdi, Dian og Dejbjerglund ser hinanden lidt an. Over en mudderkamp, hygge, håndbold og fodbold. Med nye venner, rengøring og mere til har de sat hinanden stævne på Dejbjerglund Efterskole. I en uge. Abdi og Dian lever den ud en uge på efterskole. En uge på Dejbjerglund Efterskole. En uge på prøve
Abdi fik flere nye venner under sin test af efterskolen.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
bonus
Praktik
Otte elever, to piger og seks drenge, fra Søndervangskolen i Viby har været i praktik på fire midt- og vestjyske efterskoler. Udover Dejbjerglund er det Venø Efterskole, Rydhave Slot Ungdoms-skole og Bøvling Idrætsefterskole.
På Dejbjerglund vil man gerne lave et lignende projekt næste år.
integration 09
»Vores elever skal have mere indsigt og dermed mere tolerance. Vi kan på den måde bygge bro mellem mennesker. Det her er en væsentlig bro. Og da Abdi og Dian havde været her i to dage, var der også nogle, der sagde ”de er jo bare ligesom os”,« siger Kjeld Christiansen.
Sebastian Braae bor på værelse med Abdi, og har været en af to elever, der har fungeret som værter for de to nytilkomne, og han erkender gerne, at besøget har været lidt af en øjenåbner.
»Jeg kommer til at se anderledes på dem. Jeg vil være mere åben og ikke dømme dem på første øjekast. Det har jo være fedt og spændende at få lov til at møde en med en anden baggrund og høre om, hvor slemt han har haft det i hans barndom. Alligevel er han utrolig sjov og flink,« siger Sebastian Braae, som indrømmer, at han ofte har forbundet mennesker med en anden etnisk baggrund med noget dårligt. I hans 16-årige liv har der været én, som ikke har været pæredansk fra fødslen. En bosnisk pige på hans tidligere skole.
Han er ikke i tvivl om, at de to Vibydren-ge kan få noget med hjem fra Vestjylland. Nogle oplevelser, som de kan tage med hjem og få tanken om efterskolerne til at brede sig i Aarhus.
Det er nemlig også en af årsagerne til praktikprojektet. Det er ikke blevet nemmere at fylde efterskolerne op, og nye markeder skal dyrkes.
Om Abdi og Dian skal på efterskole til næste år, hersker der stadig tvivl om. Abdi er ikke i tvivl om, at hans mor vil synes, at det er en rigtigt god ide, men han ved ikke om han vil kunne undvære vennerne derhjem-me. Dian er mere i tvivl.
»Hvis jeg selv kunne bestemme så vil jeg gerne på efterskole, og jeg tror mine forældre vil acceptere det,« siger Dian, mens hånden for enden af hans højre arm vipper i en bop bop-bevægelse.
Og der hersker næppe nogen tvivl om, at Abdi og Dian vil tage hjem til Viby og fortælle gode historier om efterskolerne. De faktisk ikke noget som hest dårligt at sige om efterskolen.
Vi stod der med vores mørke hår og sådan, men de har fået os til at føle os meget velkomne. Man finder ud af, at det kun er inde i ens hoved, man er en outsider.
Dian får en hjælpende hånd til en tur i mudderet. I en uge testede to unge med anden etnisk baggrund end dansk
Dejbjerglund Efterskole på en pløjemark ved Skjern.
»Man følte sig måske lidt som en out-sider til at begynde med. Vi stod der med vores mørke hår og sådan, men de har fået os til at føle os meget velkomne, og man finder ud af, at det kun er inde i ens hoved, man er en outsider,« siger Dian.
»Ja, mennesker er jo mennesker,« tilføjer Abdi.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
10 læserdebat
ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]
I Efterskolen nr. 4, september 2011, er der en udmærket artikel om, hvorledes man på Bork Havn Efterskole - inden for rammer-ne af den gældende arbejdstidsaftale - har tilpasset lærernes arbejdstid til de lokale forhold og ønsker.
Skolen har benyttet muligheden i den gældende arbejds-tidsaftale til at indgå aftale med Frie Skolers Lærerforening om at opgøre lærernes arbejdstid på en anden måde end normalt. Således er bl.a. lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen indeholdt i skolens nye begreb ”Professionstid”.
Inden skolen og lærerforeningen skrottede regnemaskinen, har vi dog sikret os, at lærernes arbejde er timeneutralt i forhold til den traditionelle måde at opgøre arbejdstiden på.
Frie Skolers Lærerforening er åbne overfor andre eftersko-ler, der ønsker at opgøre lærernes arbejdstid på en anderledes måde.
Skolerne er altid velkomne til at ansøge lærerforeningen om fravigelser af arbejdstidsbestemmelserne og FSL vil i hvert enkelt tilfælde gå i konstruktiv dialog med skolen.
Arbejdstidsaftalen på Bork Havn Efterskole er et udtryk for, hvor fleksibel den eksisterende arbejdstidsaftale faktisk er.
den fleksible arbejdstidsaftale
Jeg har sjældent læst noget så opblæst, arrogant og dumt i dette blad som læserbrevet fra René Jacobsen, forstander på SINE i sidste nummer.
Den skelnen han plæderer for mellem begreberne sport og idræt er et fantasifoster. Ordbogen forklarer det ene med det andet og modsat. Hverken historisk eller lingvistisk har det noget på sig, selvom forskellen naturligvis eksisterer i synet på, hvorfor man udfolder sig fysisk. Man kan bare ikke klistre de to ord på henholdsvis det ene og det andet, hvor meget det end ville passe i forstanderens kram.
Dernæst holder han sig ikke tilbage for at håne de skoler, der har haft lyst til og brug for at nytænke og nyformulere deres tilbud. Noget af det sker af nød, og sommetider går der panik i skoler, så de griber til det, der virker andre steder. Jeg tror ikke, det er en god strategi, men derfor behøver man da ikke træde på andre.
Og så virker det som om, han mener, at der har eksisteret enighed om, hvad et begreb dækker. Som om betegnelsen ”grundtvigsk” for eksempel nogensinde har været en tydelig markør for noget ganske bestemt rent fagligt. Til alle tider har vi skullet fortælle ganske meget om, hvad det er, vi vil, på den enkelte skole, for at forældrene ved, hvad det dækker. Lige-ledes kan man heller ikke sige, eller med rimelighed mene, at
lige præcis det eller det skal til timemæssigt, lærermæssigt eller udstyrsmæssigt, for at man må kalde sig sports-efterskole eller drama-efterskole, eller hvad det nu er. Men det værste her er, at René Jacobsen taler ned til forældrene, som om de kan lokkes til at sende deres guld hen på en skole, der står for noget helt an-det end det, den fortæller. De finder da selv ud af, hvis en skole sælger sig på noget, de ikke kan tilbyde.
Endelig, og det er det værste ved det læserbrev, i hvert fald det dummeste, - så skal kristne holdningsskoler lige have en over nakken. Driver man skole på et kristent fundament, er det jo ikke det eneste, der er at sige om den skole. Det kristne kommer frem på mange forskellige måder landet over på de kristne efterskoler, men de har jo deres særlige kendetegn rent fagligt derudover, som de naturligvis også er nødt til at fortælle om. SINE har vel også andet at fortælle kommende forældre end det rent sports-lige, som umuligt kan være eneste punkt i værdigrundlaget.
Dit læserbrev, René Jacobsen, var fuldstændig overflødigt. Vi har ikke brug for den slags smålighed i denne tid!
småligt at håne andre
af: Arne Pedersen, formand, Frie Skolers Lærerforening
af: Birgitte Refshauge Kjær, Bestyrelsesmedlem på Blidstrup Efterskole
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
11
1TILBUD på klædeskift!
Vi har Danmarks bedste priser på klædeskiftBestil nu! – Pris incl. kørsel kr. 2.495,-
Original Johnson poolbord Biganzoli – bordfodboldspil
Pris fra 9995,- Spar 1995,-
Pris fra 3995,-Spar 1000,-
Pris fra 3295,-Spar 1000,-
Pris fra 3995,-Spar 1000,-
Frank F. PedersenTel. 30 70 91 33
Ole WiddingTel. 30 70 91 44
Alle priserne er excl moms og excl levering!
www.danskbillardservice.dkSøndervold 2587200 Grindsted
Airhockey bordStiga Privat Roller
Vi har Danmarks bedste priser på klædeskiftBestil nu! – Pris kr. 2.495,-
Dansk Billardservice ApS
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
12 ny regering
ny minister:
lysten skal tilbage i skolen af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
Foto
: Cla
us
Boe
sen
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
ny regering 13
ny minister:
lysten skal tilbage i skolen
Skolerne skal være bedre til at arbejde med læringsstile, fordi unge lærer forskelligt. Ny børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, vil gerne lade efterskolerne inspirere de øvrige uddannelser til at få lysten til at lære mere ind i skolen
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
14 ny regering
Efterskolen spiller en vigtig rolle og er et godt uddannelsestilbud til mange. Sådan ly-der det fra den ny børne- og undervisnings-minister Christine Antorini (S), som giver sin fulde opbakning til skoleformen.
Men efterskolerne skal ikke forvente sto-re forandringer på det økonomiske område her og nu. Regeringen har sendt et signal, men der er ikke afsat penge, og ministeren vil ikke forudsige, hvad der kommer til at ske i finanslovsforhandlingerne.
Signalet er dog ikke til at tage fejl af. I regeringsgrundlaget står således som et mål, at ”det for alle familier er økonomisk overkommeligt, at deres børn kommer på efterskole”.
»Jeg har hørt, at efterskolefolk mener der kommer flere penge til efterskolerne nu. Så meget lover vi ikke. Vi synes efterskolen er et rigtig godt uddannelsestilbud, og alle partier bag regeringen har stemt imod ned-skæringer på efterskolerne. Så man skal for-stå regeringsgrundlaget sådan, at vi kigger på økonomien. Men hvordan, hvor hurtigt og hvornår ved vi ikke endnu. Skoleformen skal dog ikke være i tvivl om, at vi har sendt et klart signal.«
Selvom Christine Antorini ikke kan sige, hvornår det kan ses på finansloven, at der er kommet en ny regering, så lader hun ingen tvivl om, at målsætningen er klar.
»Vi ikke bare anerkender skoleformen, vi vil også være med til at udvikle området sammen med foreningerne. Det er nyt. Den tidligere regerings attitude var, at 10. klasse på efterskole var et spildår. Det mener vi ikke, og Efterskoleforeningen kan jo også doku-mentere, at flere unge får en ungdomsud-dannelse, når de har været på efterskole. Så efterskolerne giver et væsentligt bidrag til, at vi opfylder vores mål om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse.«
Christine Antorini kalder det nye ministerium for et ”95 procent målsætningsministerium”, og understreger dermed hovedopgaven; At flere unge får en uddannelse. Men at flere unge skal hurtigere igennem deres uddan-nelse, skal ikke ramme 10. klasse.
»Det der for alvor betyder noget er om de unge gennemfører deres ungdomsud-dannelse og deres videregående uddannelse. Falder de fra, er der for alvor tale om, at uddannelsestiden forlænges. Når vi kan se, at det styrker unge til at gennemføre deres uddannelse, hvis de tager 10. klasse på efter-skole, er det en god investering.«
Plads ti alleBørne- og undervisningsministeren ser gerne, at efterskolerne fortsat udvikler tilbuddet, så der er en bred sammensætning af elever på de enkelte efterskoler.
»En af kvaliteterne ved efterskolerne er, at det er et tilbud til meget forskellige unge. På en efterskole får man så meget mere med, udover at man tager sin 9. eller 10. klasse. Man forpligtes på at bidrage til, at det bliver en god oplevelse for alle, og de unge lærer en masse kompetencer, lige fra at der skal ryddes op på værelset til at være med til at lave mad. Eleverne får en oplevelse af, at i et forpligtende fællesskab må alle tage ansvar for sig selv og de andre. Derfor skal efterskolen være et tilbud til alle unge,« siger Christine Antorini.
Hun synes, det er ærgerligt, at den tidli-gere regering italesatte, at det skulle være for dem, der havde det virkelig svært.
»Jeg ser efterskolen som et tilbud, der er godt for meget forskellige unge. Derfor må det også være et opmærksomhedspunkt for efterskolerne, at de har forskellige linjer og profiler, så det bliver attraktivt for en bred vifte af unge at komme på efterskolen. Hvis en efterskole kun bliver for nogle unge af samme slags, mister efterskolen noget af sin værdi.«
Blandt andet bør efterskolerne se på, hvordan de appellerer til forskellige grupper af unge, og Christine Antorini nævner speci-fikt unge med anden etnisk baggrund.
»Der er en række kulturelle barrierer og de rammer især pigerne, som ikke får lov til at komme på efterskole. For at sige det som det er, kan jeg godt forstå forældrene, for efterskolen er en meget dansk kultur. På Efterskolernes Dag er kæreste- og kyssetav-len det første, man møder. Det tager vi som givet, men det er det ikke i andre kulturer. Derfor synes jeg, der ligger en opgave i at tænke over, om efterskolen har fået udtrykt sig på en sådan måde, at det er svært for mennesker med en anden kulturel baggrund at afkode, hvad der foregår,« siger Christine
Vi kigger på økono-mien. Men hvordan, hvor hurtigt og hvornår ved vi ikke endnu.
Foto
: Cla
us
Boe
sen
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
ny regering 15
Antorini, der selv er mor til to børn, som har været på efterskole.
Vigtig vejledningDen ny børne- og undervisningsminister læg-ger vægt på, at efterskolerne har et stærkt fokus på vejledningen.
»Jeg ved skolerne har udviklet sig på det område de senere år, men det bør fortsat være i fokus, fordi målet er, at de unge kom-mer i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at vejledningsopgaven udføres godt og foregår i tæt samarbejde med uu-centrene.«
Christine Antorini undrer sig i øvrigt over, at en relativt stor andel af efterskoleeleverne vælger at tage det almene gymnasium, mens få tager en erhvervsuddannelse.
»Hvad er det der sker, når man primært vejleder over til det almene gymnasium og i langt mindre grad til erhvervsuddannelserne. Jeg synes, efterskolerne skal overveje om ikke den praktiske tilgang til fagene og de håndværksmæssige dimensioner i nogle af linjefagene kan bruges til at åbne skolefor-men mere i retning af erhvervsuddannelser-ne,« siger Christine Antorini og minder om, at de tekniske skoler nu har mulighed for at udbyde 10. klasse.
»Det vil være ærgerligt, hvis eftersko-lerne taber terræn, fordi man ikke appellerer til unge, der vil gå håndværkervejen. Efter-skolen står på mange måder for en meget virkelighedsnær uddannelseskultur, så det vil være rigtig spændende, hvis efterskolerne vil gribe den bold og ikke bare overlade det til erhvervsskolerne at udbyde 10. klasse til dem, der vil den vej.«
Lysten ind i skolenChristine Antorini vil gerne kendes på at sætte en ny prioriteret dagsorden for ud-
dannelsessektoren, hvor hovedmålet er at få flere til at gennemføre en uddannelse. Men der skal også fokuseres mere på metoderne.
»Det er ikke nok bare at lade de tusind blomster blomstre, og så se hvad der sker. Jeg ønsker et professionelt eksperimenta-rium, hvor vi kobler forskning på skoleudvik-lingen, og hvor vi deler de gode erfaringer.«
Målet er et pædagogisk-didaktisk løft lige fra daginstitutioner til ungdomsuddannelser.
»De sidste ti år er uddannelsesløftet gået i stå, fordi VK-regeringen havde en snæver dagsorden. Mit mål er, at mange flere gennemfører uddannelse på et højt fagligt niveau, men samtidig at det sker på en mere spændende måde. Vi har brug for et gigantisk uddannelsesløft, hvor alle får ungdomsuddannelse, erhverver sig erhvervs-kompetencer og får et job,« siger Antorini.
Samtidig skal lærerne blive dygtigere til at arbejde med læringsstile til mange forskel-lige børn og unge.
»Det kan være med til at fastholde unge i uddannelse, men også til at de bevarer lysten til at lære meget bedre. Efterskolerne har været gode til at give unge mulighed for at udfolde sig i deres interesser inden for idræt, musik, drama og så videre. Det tager afsæt i lysten, men det er ikke bare fri leg. Skal man være god til drama, må man øve sig, lære at stå frem, lære at formidle osv.
Efterskolerne får de unge til at gøre disse ting af lyst, og her kan det øvrige uddannel-sessystem lade sig inspirere.«
Krav til en fri skoleDe frie skoler er historisk et supplement til statsskolen, og det rører den socialdemokra-tiske undervisningsminister ikke ved.
»Den fri skole skal være et pædagogisk eller idépolitisk alternativ til folkeskolen. Men der er samtidig en høj statsbetaling til skole-formen, så det er også rimeligt, at der sker en evaluering og dokumentation med det formål at sikre, at unge efterfølgende gen-nemfører en ungdomsuddannelse. Det mål skal efterskolerne akkurat som folkeskolerne bidrage til bliver opfyldt,« siger Christine Antorini.
Samtidig vil den nye minister have de frie skoler til at optage en bred vifte af unge. Men hun har ikke umiddelbart planer om at indføre et socialt taxameter i forbindelse med tildeling af tilskud.
»Vi har ikke planer om et socialt ta-xameter på efterskolerne, men vi vil på et tidspunkt gå i dialog med efterskolerne for at se på, hvordan finansieringen kan skrues sammen og i den forbindelse kan et socialt taxameter godt være et af de elementer, der skal drøftes.«
Det vil være ærgerligt, hvis efterskolerne taber terræn, fordi man ikke appellerer til unge, der vil gå håndværkervejen.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
16 stort&småt
klasselokale under 16 festivalfrikvarter
Elever kan forske sig til 225.000 krEr du lærer og har et par lyse hoveder i din klasse? Eller er du selv en ung, naturfaglig begavelse? Så er det nu, du skal ud af busken. Fra den 1. oktober er tilmeldingen til Unge Forskere 2012 i gang. Unge naturvidenskabelige talenter i alle aldre fra 0. klasse til 3. g kan dyste med hinanden om kontante præmier for 225.000 kr. og en lang række rejser og spændende sponsorpræmier. I grundskolen er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke projekter, man kan deltage med. Unge Forskere er en enestående chance for at peppe undervisningen lidt op med et spændende konkurrenceelement. Ud af de indsendte projekter bliver 120 projekter inviteret til semifinale hos en af de tre regionale arrangører i Sorø, Bjerringbro og Nordby. Fra semifinalerne går i alt 50 projekter videre til finalen, som i 2012 foregår på Aarhus Universitet den 29.-30. april.Tilmelding på www.ungeforskere.nu
Konference mod ensomhed
Mary Fondens arbejde for at bekæmpe social isolation
udvides nu med ”Ensomhed” som nyt indsatsområde.
Ensomhed er et tabu, med store personlige omkost-
ninger, der rammer både børn, unge, voksne og ældre.
9 % af danske unge savner ofte nogen at være
sammen med. Cirka 65.000 danskere over 65 år føler
sig ensomme. Mange børn og unge har ikke en eneste
god ven, de kan tale fortroligt med. Ensomhed ram-
mer alle aldersgrupper og har store konsekvenser.
”Ensomhed er et stort og reelt problem i Danmark.
Og det gør ondt at være ensom. Med tiden bliver det
kejtet og svært at skabe relationer til andre mennesker.
Det er mit håb, at vi kan være med til at bryde tabuet
om ensomhed og bidrage til øget viden og løsnings-
modeller inden for området”, udtaler bestyrelsesfor-
mand for Mary Fonden, H.K.H. Kronprinsesse Mary.
Indsatsområdet ”Ensomhed” lanceres officielt ved
en konference, som Mary Fonden afholder i Den Sorte
Diamant den 14. november. Her løftes også sløret for
Mary Fondens første projekt indenfor området.
På konferencen vil eksperter fra ind- og udland
holde oplæg, og der vil være fokus på de personlige
omkostninger ved ensomhed samt på hvilke veje og
initiativer, der leder ud af ensomheden og ind i fælles-
skabet.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
stort&småt 17
Ny bog om unge med ADHD:
Konstant uro
Jeg hang jo slet ikke sammen! Sådan beskriver Mathias sig selv, inden han fik diagnosen
ADHD. Han er en af de otte unge, der i bogen Konstant uro fortæller om sin ADHD. Det
er meget forskelligt fra ung til ung, hvordan symptomerne kommer til udtryk. Pernille
fortæller, at hun er hyper. Jess er meget impulsiv, mens Annes ører fanger alle lyde. De
kan ikke skelne væsentligt fra uvæsentligt.
Flere af bogens unge går eller har gået på efterskole og har befundet sig godt i en hver-
dag, hvor skole- og fritidsliv er lagt i faste rammer.
De unges personlige beretninger suppleres af interview med fagfolk. I dem fortælles om
diagnosticering og behandling af ADHD. Der er gode råd til familiemedlemmer
og undervisere, ligesom der lægges op til generel
debat om den omdiskuterede diagnose.
Konstant uro giver en både lettilgængelig og
nuanceret introduktion til en problematik, der
berører mange undervisere. Dele af bogen
kan indgå i undervisning, ligesom udvalgte
interviews kan læses i dialog med unge
med opmærksomhedsvanskeligheder.
Per Straarup Søndergaard:
”Konstant uro – om unge med ADHD”
Turbine – www.turbine.dk
136 sider - ill. 229,- kr.
Udkommer: 03.11.2011
Truede ord:Vindbøjtelba jads
brødflov
Ny undersøgelse:
Netværk og opbakning sikrer indvandreres skolegangGode venner, et godt nærmiljø og opbakning fra forældrene er afgørende for, om unge indvandrere klarer sig godt i skolen. Det viser en interviewunder-søgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning. Un-dersøgelsen er baseret på dybdegående interview med 13 unge indvandrere i 8.-9. klasse på en skole, hvor halvdelen af eleverne stammer fra ikke-vestlige lande. De unge indvandrere i interviewundersøgel-sen klarer sig godt fagligt i skolen og har det til fæl-les, at deres egne faglige ambitioner er høje, og at de har et netværk, hvor de kan hente hjælp til deres lektier. De unge er også meget opmærksomme på, om undervisningen i skolen er god. Alle de unge oplever, at de har et godt forhold til lærerne, som de først og fremmest vurderer på deres undervis-ningsmæssige kvalifikationer. Derudover er gode kammeratskaber også vigtige for de unges faglige trivsel, viser undersøgelsen.
Copy-paste din egen lærebog
Nyt forlag giver mulighed for, at læreren skaber sit eget undervis-
ningsmateriale ved på computeren at klippe og klistrer i forlagets
digitale udgivelser. Dette giver helt nye muligheder for at supplere
og tilpasse materialerne til den enkelte elevs eller lærers behov. Det
er det nye digitalt baserede skolebogsforlag DigTea, der ud over at
tilbyde digitale lærebøger, nu også gør det lettere for den enkelte
lærer individuelt at videreudvikle materialerne. Ifølge en rapport fra
Teknologirådet bør forlagene i højere grad ”tilbyde lærematerialer,
hvor det er muligt at videreudvikle indhold og forløb selv, frem
for at fastlåse skolerne til en bestemt produktserie.” Det lægger
forlaget DigTea nu op til.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
En siloformet, futuristisk bygning i metal, glas og beton huser Naturvidenskabernes
hus i Bjerringbro, og den 12. oktober var huset rammen om en konference om bære-dygtig efterskole.
Omkring 75 efterskolefolk fik input og udvekslede erfaringer, som skal med hjem på skolerne, og omsættes til bæredygtig pædagogik og drift eller optimalt som en kombination af driften og pædagogikken.I sin velkomst lagde Mette Sanggaard Schultz fra Efterskoleforeningens styrelse vægt på, at det bæredygtige kommer fra skolerne. At der allerede rundt på landets efterskoler arbejdes med bæredygtighed, og at øvelsen bliver at samle denne viden op og formidle den til alle foreningens medlemmer.
»Vi satser på, at vi kan gøde jorden for en stærk bevægelse, som udspringer i skolernes ideer og praksis,« sagde Mette Sanggaard Schultz og pointerede, at for-eningen prioriterer arbejdet med bæredyg-tighed, både fordi det er vigtigt for kloden og fremtiden, men også fordi der her er tale om en samfundsopgave, som efterskolerne har specielt gode forudsætninger for at tage på sig,
»Efterskolerne kan på dette område komme til at fremstå som en aktiv medspiller,
der er helt uundværlig for samfundsudviklin-gen,« sagde hun.
Foreningens fire pejlemærkerFormand for Efterskoleforeningen Troels Bor-ring fortæller ligeledes, at foreningen satser på det bæredygtige. Styrelsen er i gang med at udarbejde et program for, hvor eftersko-lerne skal bevæge sig hen i fremtiden, og et af de fire pejlemærker i dette program er bæredygtigheden. Programmet gøres færdigt i løbet af januar måned og bliver en del af årsmødets indhold.
»Det bæredygtige har i virkeligheden indflydelse på alt, hvad der sker på en efter-skole,« siger Troels Borring og forklarer, at foreningen finder alle vinkler af bæredygtig-heden vigtige.
»Jeg tror, at et stærkt fokus på det bære-dygtige kan være med til at fastholde efter-skolernes position i fremtiden,« siger han.Ifølge Troels Borring er det Efterskolefor-eningens opgave at italesætte og inspirere skolerne til at arbejde med det bæredygtige.»Det vil og skal være forskelligt, hvordan den enkelte skole arbejder med bæredygtighe-den, og processen må ikke blive topstyret,« siger han.
Bottom upKonferencen i Bjerringbro er udtryk for denne bottom up tankegang. Den er blevet til med baggrund i forstander for Frijsenborg Efterskole, Jens Petersens, indsats blandt andet på seneste årsmøde.Jens Petersen forestiller sig, at konferencen er en del af den proces, der gerne skal gøre det bæredygtige til en meget væsentlig del af efterskolernes værdigrundlag.
Konkret regner han med, at flere og flere skoler vil fokusere på det bæredygtige, og han mener, at foreningens opgave bliver at samle og formidle de mange tiltag, der er på skolerne.
»På skolerne står vi alle med hver vores lille snor, der filtres sammen til en tovende, som efterskoleforeningen har fat i,« siger Jens Petersen og fortæller, at Efterskole-foreningen skal formidle det der sker rundt på skolerne samt udvikle og koordinere netværksdannelser.
Konferencen i Bjerringbro sluttede med, at resultaterne fra en række workshops blev fremlagt. Ideen er, at de input konferencedel-tagerne kom med skal indgå i grundlaget for et oplæg på efterskoleforeningens lands-møde.
skal komme nede fraaf: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
bæredygtigheden
Efterskolerne har gode muligheder for at gøre bæredygtighe-den til en naturlig del af hverdagen. Konference i Bjerringbro kan være startskuddet til, at det sker
18 bæredygtighed
Foto
: Mor
ten
Ses
toft
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
den bæredygtige helt
Politisk korrekthed og en høj grad af for-nuftsstyring inficerer let det bæredygtige.
Det kan betyde, at man glemmer galskaben og den kreative tilgang i det pædagogi-ske arbejde. Ifølge Olav Ballisager, der er seniorkonsulent i Grundfos og holdt oplæg om globale udfordringer på konferencen om bæredygtig efterskole, er det vigtigt, at det kropslige og det oplevelsesmæssige får en fremtrædende plads, når efterskolerne i de kommende år vil fokusere på det bære-dygtige. Han mener, at specielt drengene i efterskolealderen er under pres og har brug for rollemodeller, så de kan se sig selv i en bæredygtig sammenhæng.
»Vi har brug for bæredygtige helte, og det skal være nogle drengene kan spejle sig i,« siger Olav Ballisager og forklarer, at det er en generel udfordring at få drengene med i efterskolealderen, men at den er særdeles aktuel i forhold til det bæredygtige.
»Derfor er det vigtigt, at efterskolerne tænker i den kropslige tilgang,« siger han.
Kroppen som bevis og redskabKroppen er ifølge Olav Ballisager på en gang
beviset for, om man lever bæredygtigt, men også et vigtigt redskab, når eleverne skal handle og ændre egne eller andres forhold.
»Hvis ikke vi lever bæredygtigt, føler vi det på kroppen som allergier og lignende,« siger han og forklarer, at det kropslige sam-tidigt er vigtig, når efterskolelærerne tænker i, hvordan det bæredygtige kan blive en naturlig del af skolens hverdag, ikke mindst i forhold til det motiverende.
»Det er vigtigt, at det bæredygtige gøres konkret, så eleverne kan genkende det på det følelsesmæssige plan,« siger Olav Bal-lisager.
DilemmaerVi spændes ud mellem følelserne og det rationelle, når vi bevæger os i det bæredyg-tige felt. For elever i efterskolealderen kan det ifølge Olav Ballisager være en vanskelig balance, hvor en kritisk tilgang til problemet let kan føre til, at de unge forsøger at gøre vold på egne følelser for at leve op til de rationelle argumenter.
»Selv kører jeg i en stor benzinsluger af en bil og har konstant dårlig samvittighed,«
siger Olav Ballisager og forklarer, at netop denne dårlige samvittighed ikke må være drivkraften i arbejdet med det bæredygtige.
»Det er klart, at det kritiske kan åbne elevernes øjne for en problemstilling, men det er også vigtigt, at eleverne lærer at stå ved egne følelser,« siger han.
Opnåelige målEn række konkrete mål, som det er muligt at nå, er ifølge Olav Ballisager løsningen, hvis efterskolerne vil undgå, at det bæredygtige kommer til at bygge på askese og dårlig samvittighed. Han forklarer, at den hastighed som verden forandrer sig med gør det umu-ligt at opstille langsigtede mål, da sådanne hele tiden flytter sig. Efterskolerne bør derfor arbejde med delmål.
»Det er vigtigt, at de unge oplever, at det de laver er meningsfyldt, de skal kunne rela-tere sig direkte til det, og målene skal kunne nås,« siger Olav Ballisager.
Bæredygtigheden kræver rollemodeller, og der ligger en fare i, at en me-get naturvidenskabelig og rationel tilgang svækker den oplevelsesmæs-sige dimension. Drengene kan let blive tabere i dette spil
er kropslig
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
Olav Ballisager: »Efterskolerne skal huske, at det bæredygtige skal appellerer til drengene.«
bæredygtighed 19
Foto
: Mor
ten
Ses
toft
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
Billedtekst om oplevelser i parken
Explorama, Cumulus, Segway etc.
Billedtekst om oplevelser i parken
Explorama, Cumulus, Segway etc.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
22 værelsespædagogik
Mødet med værelseskammeraten. For nogle begyndelsen på et livslangt
venskab, for andre et kort bekendtskab, der slutter når efterskolen forlades, og for nogle få kilden til konflikter, som er svære at holde ud.
Værelsespædagogikken er en vigtig brik i dannelsesprocessen, og fælles for næsten alle efterskoler er, at der er en vis grad af tvang forbundet med tildeling af værelses-kammerater.
Leo Komischke-Konnerup, der er leder af Videncenter for Almen Pædagogik på Univer-sity College Syddanmark, ser tvangen som en naturlig og nødvendig del af den demokrati-ske dannelsesproces.
»At tænke og handle demokratisk kommer ikke af sig selv, det skal læres, og en pædagogisk praksis bygger altid på et magtforhold,« siger han og forklarer, at når efterskolerne bestemmer, hvem der skal bo sammen, giver de eleverne mulighed for at møde mennesker, de måske aldrig ville have mødt, og på den måde lære at livet kan leves på forskellig vis.
»Man kan sige, at den pædagogiske tvang bliver til pædagogisk fornuft på efter-skolerne,« siger Leo Komischke-Konnerup og forklarer, at efterskoleformens styrke ligger i struktureringen af betydningsfulde fælles-skaber.
Tre fællesskaberI bogen ”Dannelse der virker” beskriver Leo Komischke-Konnerup og hans medforfattere tre forskellige fællesskaber, som efterskole-eleverne indgår i. Det venskabelige fælles-skab, hvor de unge møder andre og har mulighed for at eksperimentere med, hvem de egentlig er. Interessefællesskabet hvor de unge udvikler og udfordrer deres interesser.
Og det solidariske fællesskab hvor eleverne lærer nødvendigheden af at tilsidesætte egne interesser og behov.
Alle fællesskaber fungerer på baggrund af en vis form for tvang og er væsentlige for dannelsesprocessen.
Livet på elevernes værelser falder ind under det venskabelige fællesskab. »I det meste af elevernes liv vælger de selv hvilke fællesskaber de indgår i,« siger Leo Komischke-Konnerup og forklarer, at efter-skolen har lagt strukturer ned over fællesska-bet på værelserne. Strukturer som er med til at udvide de unges oplevelse af, hvad et godt liv kan være.
Frustrationer skaber udviklingPsykolog Lars Hugo Sørensen fortæller, at de strukturerede fællesskaber, og det at efter-skolerne for eksempel forlanger, at eleverne bliver hos en værelseskammerat, de ikke lige er på bølgelængde med, kan sætte eleverne i situationer, hvor de oplever en høj grad af frustration. En frustration som er med til at udvikle personen.
»Behovsudskydelse, at vente og at gøre noget man ikke umiddelbart har lyst til, er en central del af dannelsesprocessen,« siger Lars Hugo Sørensen og forklarer, at det i den for-bindelse er vigtigt, at lærerne har fokus på, hvilken grad af frustration eleverne oplever.
»Frustrationsniveauet kan blive så højt, at al læring stopper,« siger han og forklarer, at det betyder, at lærerne skal være ekstremt dygtige til at håndtere konflikterne, og at reglerne måske ind i mellem må tages op til diskussion.
Flere forskellige reglerEfterskolerne har forskellige regler for om eleverne kan få nye værelseskammerater i
løbet af skoleåret. Der er skoler som under ingen omstændigheder lader eleverne skifte værelse, nogen hvor udgangspunktet er, at eleven har den samme værelseskammerat hele året, men at man tager det op, hvis der opstår problemer, og nogle hvor man skifter en eller flere gange i løbet af skoleåret.
»Det afgørende er ikke reglerne, men om der etableres lærings- og dannelsesprocesser i forbindelse med værelsesfællesskaberne,« siger Leo Komischke-Konnerup og forkla-rer, at dannelsesprocessen kan være lige så kvalificerende på en skole, hvor reglerne er rigide, som på en skole hvor der er åbnet for værelsesbyttet.
»Det der betyder noget er, om de unge oplever, at de har mulighed for at diskutere reglerne og forholde sig kritisk til dem,« siger Leo Komischke-Konnerup
Individuelle hensynPsykolog Lars Hugo Sørensen mener, at reglerne er vigtige for elevernes dannelse, men hvordan, de er udformet, er knap så vigtigt. For ham er det afgørende, om de voksne opdager når, og hvis en elev tager for meget på sig og i for høj grad undertrykker egne behov.
»Lærerne er nødt til at udvikle en høj grad af lydhørhed overfor de tegn eleverne udsender,« siger han og forklarer, at individu-elle samtaler med eleverne i den forbindelse kan være med til at fange eventuelle trivsels-problemer. Han er klar over, at det kan være ressourcekrævende, men er nervøs for om kontaktgruppesamtaler kan stå alene.
»De unge er meget solidariske med hin-anden, og vil ikke nødvendigvis fortælle om konkrete problemer i en gruppe,« siger han.
tvang hjælper dannelsesprocessen på vej
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
Krav om, at efterskoleeleverne bliver hos en værelseskammerat, de er røget uklar med, er med til at danne de unges personlighed. Men regler og krav skal følges op med pædagogiske tiltag
tvang hjælper dannelsesprocessen på vej
værelsespædagogik 23
Værelseskammeraten bliver ofte en ven for livet, men nogle gange fører det tætte samvær til konflikter, som er svære at løse
Mod
elfoto: Ha
nn
e Loop
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
Samme værelse hele året
På Skyum Idrætsefterskole kan eleverne ikke skifte værelse. Hvis der opstår problemer på et værelse, skal de løses af dem, der bor på værelset. Kontaktlærerne og i nogle tilfælde forstanderen hjælper i den forbindelse, med at løse opståede problemer.
»Inden eleverne begynder hos os, gør vi et stort num-mer ud af at fortælle, at de ikke kan skifte værelse i løbet af skoleåret,« fortæller forstander Hanne Haldrup og forklarer, at eleverne på den måde kender betingelserne.
Hanne Haldrup mener, at skolens politik omkring værel-seskammerater ligger fint i tråd med skolens værdier.
»Det er vigtigt, at de unge udvikler tolerance og rum-melighed, og det hjælper vi dem med, når vi fastholder, at de selv skal løse problemerne på værelset,« siger Hanne Haldrup og tilføjer at reglerne også er en beskyttelse af de svageste, som således ikke bliver sat i situationer, hvor de bliver nødt til at skifte værelse.
Ad hoc løsninger
På Unge Hjems Efterskole bor man som udgangspunkt sam-men med dem, man bliver sat på værelse med. Hvis der i løbet af skoleåret opstår problemer, tager man dem op og løser dem ad hoc. Det kan således godt forekomme, at nogle elever bliver flyttet rundt.
Udgangspunktet for efterskolens pædagogik er, at eleverne skal møde mangfoldigheden og opleve, at mennesker er forskellige, og i den forbindelse kan det at bo sammen med tilfældige kammerater være en del af det.
»Vi har overvejet at lave reglerne om,« siger forstander, Bent Ole Bærenholdt. Efter hans opfattelse behøver det ikke nødvendigvis at være på værelset, man møder mangfoldighe-den, og i det lys kunne man godt ændre reglerne.
»Eleverne er jo ikke så meget på værelserne, men når de er der, er det vigtigt, at de kan få ro og slappe af uden at skulle forholde sig til store grundlæggende konflikter i forhold til en værelseskammerat,« siger Bent Ole Bærenholdt og forklarer, at det aldrig rigtig er blevet til noget med nye regler, blandt andet fordi skolen foreløbigt har løst de problemer, der er opstået, på tilfredsstillende vis.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
24 værelsespædagogik
»Vi er meget forskellige, det går bare ikke,« sådan har det de senere år i sti-
gende grad lydt fra Bjergsnæsskolens elever efterfulgt af ønsket om et værelsesbyt. Ud-viklingen har fået den midtjyske efterskole til at ændre radikalt på retningslinjer, metoder og struktur for værelsesordningen.
»Vi oplever, at eleverne får sværere ved at bo på værelse sammen,« fortæller Morten Graae, lærer og en del af Bjergsnæsskolens værelsesudvalg.
Specielt pigerne reagerer, ifølge Morten Graae, hvis den spejling de søger i værelses-kammeraten ikke passer, fordi de har forskel-lig tøjstil eller interesser, og kontaktlærerne hører ofte indvendinger som ”Vi er meget forskellige” og ”Vi går ikke op i de samme ting”. Men også småkonflikter, som at den ene roder, og den anden vil have lyset tændt
for lang tid om aftenen, resulterer i kold luft på værelset.
»Eleverne har fået sværere ved at accep-tere hinanden, og nogle er slet ikke villige til yde noget som helst for at løse konflikterne, men ser et værelsesbyt som eneste løsning. Og hvis de ikke får det, som de vil have det, ringer de hjem og græder, hvorefter foræl-drene ringer og presser på,« uddyber Morten Graae, der udover mindre udholdenhed hos elever og forældre, ser urealistisk forvent-ninger til efterskoleopholdet som en del af forklaringen på problemet.
»Eleverne har fået at vide af dem, de ken-der, at det er fantastisk at gå på efterskole og har et rosenrødt billede af et efterskole-ophold, hvor konflikter og udfordringer er udeladt. Og hvis de ikke får opfyldt drømmen om verdens bedste værelseskammerat, ser
nogle værelsesbyt som den eneste løsning,« forklarer Morten Graae.
Ny værelseskammerat til julBjergsnæsskolen blødte for nogle år siden op på princippet om, at værelsesbyt ikke var en mulighed og tillod sidste skoleår et skift på 8 ud af 60 værelser. Det tal fik skolen til at beslutte sig for at skabe en ny kultur omkring værelserne.
»Vi fandt ud af, at vores ordning med at tillade værelsesbyt om nødvendigt, ikke stemmer overens med skolens værdigrund-lag, der blandt andet siger, at eleverne ved aktiv deltagelse i et forpligtende fællesskab og samvær skal tage ansvar og præge med den de er og kan, og at det livgivende sam-vær opstår i lysten til at ville hinanden i troen på det gode i mennesket. Det værdigrund-
jeg vil ha´ en ny roomie
af: Lisbeth Schmidt Mikklesen, journalist
Stadigt flere af Bjergsnæskolens elever ser et værelses-byt som eneste mulige løsning på konflikter med roomien. Det har fået skolen til at give værelsesord-ningen den helt store makeover
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
værelsespædagogik 25
lag skal også præge værelsessituationen,« fortæller Morten Graae.
Fra dette skoleår vil Bjergsnæsskolens ele-ver komme til at dele værelse og boenheder med klassekammerater, og når eleverne cirka halvvejs ind i skoleåret får ny roomie, bliver det en ny klassekammerat fra boenheden. Teamet af lærere omkring boenheden vil udover klassefunktionen have opgaven med at støtte værelserne mest muligt. Det skal ske med redskaber fra en fælles værktøjskasse til at løse forskellige problemstillinger, en fast struktur for værelsesbyt og en evaluerings-proces opdelt over flere omgange. Trivslen på værelserne vil få høj prioritet.
Ingen nemme løsninger»Vi ønsker at udvikle elevernes kompetencer i at bo sammen med nogen. Det obligatoriske
værelsesbyt vil give eleverne en mulighed for at lære endnu en kammerat rigtig godt at kende, og aktivt bruge de erfaringer, de har gjort i det første værelsesforløb i det nye værelsesfællesskab,« fortæller Morten Graae.Fremover kan eleverne ikke længere bytte værelser i utide, med mindre der er en helt specielle pædagogisk årsager.
»Vi vil være benhårde i forhold til væ-relsesbyt. Det kan i princippet ikke lade sig gøre,« siger Morten Graae, der ikke er i tvivl om, at den klare linje kommer eleven til gode:
»Vi tror på, at fastholdelsen gør, at eleverne i højere grad vil involvere sig frem for at gå efter den nemme løsning. Når man forpligter sig til et fællesskab skal man yde og mærke, at der kommer noget godt ud af det. Det vil kvalificere dem til deres videre liv.«
Mod
elfoto: Ha
nn
e LoopPå Bjergsnæsskolen har man oplevet et stigende antal elever, som har villet skifte værelse i løbet af skoleåret.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
Socialt udsatte børn går på én type efterskoler. De riges børn på en anden.
Polariseringen skolerne imellem er tiltagende og den understøttes af det nuværende tilskudssystem.
Samtidig er mantraet om, at skoleformen skal være åben for alle, stadig kodeordet i Efterskoleforeningen. Men i realiteten er det måske kun nogle efterskoler, der er er åbne for alle, fordi ugeprisen på andre efterskoler er så høj og statsstøtten så lav, at en stadig større gruppe forældre ikke har et frit skolevalg til deres børn. Samtidig med disse tendenser understreger regeringen i det nye arbejdsgrundlag, at det skal være en økonomisk overkommelighed for alle familier at sende deres børn på efterskole. Bag udsagnene gemmer sig imidlertid en virkelighed, hvor polariseringen imellem efterskolerne er vokset så meget, at en lang
række efterskoler reelt ikke er åbne for alle og hvor der er stor forskel på, hvilke opgaver de enkelte efterskoler løser.
En arbejdsgruppe med vicedirektør Bjarne Lundager Jensen fra uddannelses- og innova-tionstænketanken DEA i spidsen analyserer i øjeblikket skoleformen for Efterskoleforenin-gens styrelse. Arbejdet ventes at munde ud i oplæg til årsmødet i marts. Blandt andet drøftes det om nye tilskudsformer kan hindre den øgede polarisering. Denne artikel giver et indblik i noget af den viden, arbejdsgrup-pen generer gennem sit arbejde og ansku-eliggør også nogle af dilemmaerne.
Sidste gang skoleformen diskuterede tilskudsmodeller, stødte processen på grund, da debatten ret hurtig mundede ud i en ufrugtbar konflikt imellem store og små skoler. Denne gang tager analysearbejdet udgangspunkt i de opgaver skoleformen bør
løse, men også i forhold, der skaber politisk legitimitet for statens tilskud til efterskolerne.
I regeringsgrundlaget lægges op til, at en række andre uddannelsesområder får et socialt taxameter. På efterskoleområdet drøftes det derfor også, hvordan det kan sikres, at efterskolerne løser samfundsmæs-sige opgaver i form af, at unge i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse, laver mønsterbrud og i hvilket omfang eftersko-lerne rekrutterer elever fra alle samfundslag. I det lys er det relevant om tilskudssystemet skal indrettes, så det i højere grad understøt-ter denne opgave. Men også hvad der skal til for at forhindre at stadig øget polarisering efterskolerne imellem fører til, at skolefor-men på sigt risikerer at miste sin samfunds-mæssige legitimitet.
Analyserne viser helt tydeligt, at der er ved at opstå A, B og C skoler målt på økono-
Store forskelle i elevsammensætning, ugepris og løsningen af sociale opgaver tyder på, at skoleformen er ved at knække midt over. Arbejds-gruppe diskuterer i øjeblikket konsekvenser og nye støtteordninger
af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
efterskolerne bliver til stadighed
mere forskellige
26 analyse
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
Foto: Ha
nn
e Loop
analyse 27
miske muligheder og elevmæssig sammen-sætning. Frygten er, at en vækst i antallet af A skoler, som primært har børn af ”rige” forældre, vil fjerne skoleformens politiske opbakning.
Profilskoler fylder sengeneDe nye analyser viser blandt andet et billede, hvor de store efterskoler og skoler med en klar musisk eller idrætslig profil har den bed-ste kapacitetsudnyttelse. Fx har skoler med mere end 150 elever stort set ingen ledige pladser, mens fx de mindste efterskoler med 24-69 elever kun har en kapacitetsudnyttelse på 85 procent.
Umiddelbart kan det tyde på, at de store efterskoler har indrettet sig efter markedets vilkår og leverer en vare, der har stor efter-spørgsel. Disse skoler har også haft mulighed for at hæve skolepengene, uden det er gået ud over elevsøgningen. Et spørgsmål kan derfor være om ikke øvrige skoler så bare kan lære af de store profilskoler? Men så enkelt er det ikke.
Bag tallene dukker også andre sandheder op. Nemlig, at især de mindste skoler med under 89 elever udbyder 8. klasse. Statistik-ken viser samtidig, at de mindste efterskoler er relativt bedre til at optage elever på 9. klassetrin og elever med integrationsbag-
grund. Alt sammen tegn på, at de mindste skoler løser sociale opgaver.
Ikke alle har frihed til at vælgeAt eleverne i højere grad fordeler sig på ef-terskolerne efter sociale skel underbygges af et kig på forældres indkomster. Målt på for-ældreindkomster er der meget store forskelle efterskolerne imellem. På en enkelt efterskole har forældrene således en gennemsnitlig hus-standsindkomst på blot 350.000 kr., mens husstandsindkomsten på en efterskole i den anden ende er på 705.000 kroner. Dette vid-ner om – og understreges klart af den øvrige statistik – at eleverne i stigende grad går i skole med børn, der kommer fra hjem med de samme økonomiske muligheder.
Samlet set rekrutterer efterskoleformen fortsat elever fra alle samfundslag, men elevernes fordeling på de enkelte efterskoler er i stigende grad skæv.
Det fremgår tydeligt af statistikmateria-let, at det er dyrere at være elev på en af de større skoler. Der er således en forskel på 11.000 kroner i gennemsnitlig egenbetaling på de mindste og de største efterskoler, hvilket dels har baggrund i forskel i skolepen-gene, dels i statsstøtten, fordi forældre på de mindske efterskoler tjener mindst og dermed får mere i støtte.
Det nuværende tilskudssystem til efter-skolerne giver et fast grundtilskud til alle, hvorimod de store efterskoler nyder godt af stordriftsfordele og det ens taxametertilskud pr. elev. Det betyder, at de får samme tilskud til både den første elev og til elev nummer 200.
Socialt taxameterRegeringen overvejer i øjeblikket at indføre et socialt taxameter på ungdomsuddannel-serne. Bredes tankegangen ud til efterskoler-ne, vil det umiddelbart få den konsekvens, at efterskoler med mange elever fra hjem, hvor forældre fx har lav indkomst og svag uddan-nelsesbaggrund, får et øget statstilskud.
Som elevfordelingen er i dag vil det især gavne de små og mellemstore efterskoler – netop de efterskoler, der ud fra analysemate-rialet ser ud til at have en overvægt af elever fra hjem med en svag socioøkonomisk profil.
Spørgsmålet er dog om det løser den egentlige problemstilling, nemlig en tiltagen-de polarisering skolerne imellem, eller om det blot vil omfordele tilskuddet. Er målet, at forældre har frit valg af efterskole, kræver det, at skolepengenes og statstilskuddets størrelse er sådan, at forældrene ikke skal spekulere på, om de skal sende Ida på en lille almen skole eller på en profileret idrætsef-terskole. Men et direkte indgreb i hvor højt efterskolerne må sætte skolepengene vil nok af mange blive opfattet som indgreb i skolernes frihed.
Om et socialt taxameter i sig selv kan flytte elever skolerne imellem er et åbent spørgsmål. Et socialt taxameter kan være en finansiering af, at nogle skoler løser særlige opgaver med et socialt sigte. Men skal det omfordele eleverne, så de er mere ligeligt fordelt efter social profil, så kræver det måske ikke bare et incitament i form af et socialt taxameter, for analyserne viser allerede, at en række skoler kan fylde skolerne til et relativt dyrt skoletilbud, fordi der er forældre som kan og vil betale for det. Derfor skal diskussionen måske også stå om, hvorvidt skoler som ikke rekrutterer elever fra bestemte elevgrupper, skal trækkes forholdsmæssigt i tilskuddet.
Dilemmaerne står i kø i debatten om skoleformens tilskud. Men i sidste ende bør målet – nemlig en skoleform der i praksis er åben for alle – stå højere end et hensyn til, hvordan enkeltskoler er tilgodeset i det nuværende tilskudssystem.
Bladet vil følge arbejdet frem til årsmø-det i marts – og åbner samtidig for, at debat-ten bredes ud i skoleformen. Send derfor gerne reaktioner og holdninger til læserde-batten på mail:
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
28 kronik
Gennem de seneste år er vores behov for autenticitet blevet mere tydeligt. Vi vurderer i stigende omfang en virksomheds autenti-citet og integritet, før vi vælger at indgå i en relation til virksomheden. Forbrugere viser større præference for produkter, services og oplevelser, der er forbundet til en autentisk organisatorisk identitet. Derfor er virksomhe-ders evne til at relatere deres arv og historie til nutiden, handle ud fra egne holdninger og repræsentere lokalt nærvær afgørende for deres omdømme og succes på markedet. For efterskolerne handler det om at få de rigtige elever, tiltrække dygtige medarbejdere og udvikle efterskolen, så den også er et relevant alternativ fremover.
Musikefterskole eller idrætsefterskoleDe fleste efterskoler er navngivet efter det sted, de hører til. Når man hører Vesterdal, Hjemly og Kastanievej er det tydeligt, at her er tale om et sted. En kode for autenticitet er at knytte sin identitet til det sted, man kommer fra. Det har folk og stammer gjort i årtusinder. Men hvis man ikke kender efter-skoleverdenen er det svært at kende forskel på Vesterdal og Vesterlund. Eller Magleby
og Mejlby. For de fleste siger disse navne ikke meget om skolen. På en liste med 261 efterskoler, var der kun syv navne, som ikke indeholdt et stednavn.
Efterskolerne specialiserer sig også i fag for at skabe nicher og differentiere sig. Der er idrætsefterskoler, naturefterskoler og musik- og dramaefterskoler. Omtrent 22% af efterskolerne har tilføjet en faglig retning som fx “idræt” eller “musik” til deres navn, hvilket giver dem en mere tydelig identitet, når man ser navnet.
Efterlysning: Efterskolernes originalerNu er efterskolens navn heldigvis ikke det eneste man møder. Det fysiske møde og samtalen med skolen byder heldigvis på meget mere. Blot illustrerer navnene en vis ensartethed blandt efterskolernes identitet, når man ikke kender landskabet af eftersko-ler. Ligesom alle andre brancher der vil skabe en stærk identitetsfølelse i organisationen og markedsføre sig effektivt over for sin omver-den, kan efterskolerne spille på mange andre strenge end stedet og de populære faglige retninger, når skolens identitet og image skal udvikles.
Når man ser ud over efterskolelandska-bet, kan man godt savne den mangfoldighed blandt skolerne, som vores samfund ellers byder på – uanset om jeg sammenligner med kommercielle virksomheder eller andre institutioner i samfundet. Hvor er efterskolen med den særlige undervisningsform? Eller den elitære naturfaglige efterskole? Eller den grønne efterskole? Eller hvad med landets billigste efterskole? Den sidste ville jeg ikke anbefale (eller ønske at gå på), men det gode slagtilbud er en markedsposition og identitet, som findes blandt næsten alle andre typer virksomheder. Hvor er efterskolernes unikke og originale identiteter?
Gå på opdagelse i efterskolens autentiske styrkerKigger man ind på efterskolernes hjemmesi-der, er der nogle ord, som bliver brugt igen og igen. Den gode nyhed er, at de er både positive og fornuftige. Den knap så gode nyhed er, at det er svært at kende forskel på efterskolerne, uanset om man er en 13-årig kommende elev, om man er forælder eller potentiel medarbejder. En omskrivning af efterskolens tekst og et nyt design af hjem-
af: Nikolaj Stagis, forfatter og direktør
på udkig efter efterskolens autentiske styrkerDet kræver mod at være en autentisk efterskole, for det betyder, at man tilllader sig at gøre noget andet end de fleste og bryde med mainstream, skriver Nikolaj Stagis, oplægsholder på Efterskolefor-eningens lederkonference
Nikolaj Stagis mmd er forfatter til bogen Den autentiske virksomhed, som udkommer på Gyldendal i januar 2012. Nikolaj Stagis er
grundlægger af brandbureauet Stagis A/S, som rådgiver private og offentlige organisationer om strategi, kommunikation og udvikling af
autentisk identitet.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
kronik 29
mesiden kan naturligvis hjælpe. Men udfor-dringen er for de fleste mere fundamental. Hvis den enkelte efterskole skal skabe den bedst mulige skole for sine elever, forældre og medarbejdere, skal efterskolen definere sin autentiske identitet – den overbevisning og praksis, som gennemsyrer alt hvad skolen foretager sig og som kan skabe identifika-tion for medarbejdere og elever, og retning for udviklingen af skolens fremtid.
Mange virksomheder og deres ledere tror fejlagtigt, at virksomhedens styrke er det fag, de arbejder med. I virkeligheden er det ofte en kompleks sammensætning af kende-tegn, kompetencer og værdier, som danner den autentiske identitet og skaber værdien for kunderne. Det gælder også på eftersko-lerne. Jeg gik selv på efterskole i to år, og den velkendte kliché gælder også for mig – det var to af mine bedste år nogensinde. Siden har jeg arbejdet sammen med mere end ti efterskoler, som uden undtagelse har budt på unikke, autentiske styrker.
På Femmøller Efterskole fandt vi ud af, at Femmøller især var gode til at lave “rytme-brud”. De bryder rytmer i skemaet, i under-visningen, i elevernes vaner og selvfølgelig i musikken. Derfor siger Femmøller “bryd rytmen” på brevpapiret, på hjemmesiden eller når der bliver budt velkommen til et nyt elevhold. Det gode ved “rytmebrud” er, at det er en værdi der kan praktiseres og som samtidig adskiller efterskolen fra andre. Hver eneste efterskole har nogle særlige egen-skaber, karakteristika og styrker, som bliver udlevet i større eller mindre grad. Det er bare ikke altid, at efterskolen selv har gjort sig helt klart, hvad de autentiske styrker er.
Alle er gode til noget – man skal bare finde ud af, hvad det erDe færreste bekymrer sig om efterskolens identitet til hverdag. Vi behøver ikke tænke over, ”hvem vi er”, for det er vi bare. I hvert fald så længe det går godt. Faktisk begynder organisationer typisk at beskæftige sig med deres identitet, når de er i krise. Identitetskri-ser hos organisationer minder ganske meget om menneskers. Den svære fødsel, barn-dommen, ungdomsårene, finder sammen
eller skilles osv. Den mest udbredte krise er, når der ikke er kunder nok og eksistensen er truet. Så bliver ledelsen og resten af virk-somheden opmærksom og spørger sig selv: ”Hvad skal vi leve af?” ”Hvad er vi gode til?” og ”Hvem er vi egentlig?”.
Nogen stiller heldigvis spørgsmålene mens det stadig går godt, og forsøger hele tiden at gøre efterskolen til en mere klar og tydelig version af sig selv. Der er en rigdom af potentialer i en efterskole, som blot skal genopdages, udvikles og leves. Både ledere og medarbejdere kan med fordel gå på opdagelse i organisationen og kortlægge efterskolens autenticitet på tre dimensioner: (1) Den historiske, som handler om arv og oprindelse, (2) den refleksive, som handler om overbevisninger og evnen til at handle ud fra dem og (3) den ekspressive, som handler om iscenesættelse, nærvær og passion.
Efterskolerne skal turde være sig selvUanset om man ser det fra den enkelte efterskoles perspektiv eller fra det lidt større perspektiv, som handler om at gøre alle efterskoler så gode som mulige og udbrede skoleformen fordi den gør noget godt for vores samfund, så er det en fordel, hvis
den enkelte efterskole finder sin autentiske identitet og dyrker sine særlige forcer. Det giver gode arbejdspladser, tydelige alternati-ver for de unge og et samfund med et bredt spekter af kompetencer. For den enkelte efterskole kræver det mod, at være sig selv. Det betyder nemlig potentielt, at man tilla-der sig at gøre noget andet end de fleste og bryde med mainstream. Det betyder også, at man lever sine særlige overbevisninger og styrker i alt hvad skolen gør. Det gælder for eksempel udbudet af fag, undervisningsfor-men, skolens indretning, planlægningen af året, rekrutteringen af nye medarbejdere og kommunikationen til omverdenen.
Hvis man er nysgerrig efter, hvilken forskel det gør, om en virksomhed lever og udtrykker sin autentiske identitet, behøver man ikke lede længe. I Danmark har vi for eksempel LEGO, som er verdensberømt for kreativ leg og Noma, som de seneste to år er blevet kåret som verdens bedste restau-rant. Begge virksomheder har været gode til at definere deres identitet, bryde med normerne og tydeliggøre deres autentiske styrker. Hvad er din efterskoles svar på LEGO klodsen eller Ny Nordisk Mad?
Visuel identitet skal helst afspejle kernen i efterskolens autenticitet
Hvor er efterskolernes unikke og originale identiteter? Hvad er din efterskoles svar på LEGO klodsen eller Ny Nordisk Mad?
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
mens vi forventningsfuldt venter på at få
elevstøtten rullet tilbage
af: Povl Asserhøjmedlem af styrelsen og formand for juridisk-økonomisk enhed
nyt fra efterskoleforeningen
Der skal forståeligt nok blandt Efterskolebladets læsere være nogle, som lige efter Folketingsvalget og etablering af et nyt regerings-
grundlag, vil opfatte dette som et politisk indlæg. Sådan er det ikke tænkt. Det er derimod et indspark i, hvad jeg betragter som en
meget væsentlig debat om grundlæggende værdier i vort samfund.Som mangeårig leder i dansk erhvervsliv, hvor et væsent-
ligt element i vor ledelsesfilosofi var baseret på et veldefineret værdigrundlag, og hvor jeg bilder mig ind, at vi med held har praktiseret værdibaseret ledelse, - og nu som styrelsesmedlem i en værdibåren og værdibærende organisation som Efterskole-foreningen, så må jeg forundres og græmmes.
Ved en hurtig og helt uvidenskabelig gennemgang af værdigrundlaget for en række førende danske erhvervsvirk-somheder støder man på ord som:- Vi skal være åbne og ærlige- Vi skal være troværdige og redelige- Vi siger, hvad vi gør – og- Vi gør, hvad vi siger
Ved en hurtig og helt uvidenskabelig søgen efter et værdigrundlag for politiske partier er det straks noget sværere at finde værdibegreber, som er forpligtende.Kan det måske skyldes:- at politikere ikke er ærlige? - at politikere ikke er troværdige?- at politikere ikke holder, hvad de lover, og ikke gør, hvad
de siger?- at der gælder andre normer og værdier for politikere end for
alle andre samfundsborgere?
Jeg spørger bare!
Når man som de fleste af Efterskolebladets læsere er stærkt enga-geret i en verden – efterskoleverdenen – hvor stærke holdninger og
30 nyt fra efterskoleforeningen
foto fritlægges.... - figursats....
foto var fritlagt i nr.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
mens vi forventningsfuldt venter på at få
elevstøtten rullet tilbage
efterskoleforeningen
ord som ærlighed, ansvarlighed og troværdighed er ord, som betyder noget, og som skal tages meget alvorligt i den dag-ligdag, der udfolder sig på en efterskole, så er det – synes jeg – svært at forstå, at man som politiker kan tilkæmpe sig magten i samfundet ved at tilsidesætte helt grundlæggede normer og værdier.
Ingen erhvervsleder og slet ingen efterskoleforstander ville overleve en dag i jobbet, hvis hun eller han havde et så lemfældigt forhold til grundlæggende værdier som ærlighed, troværdighed og redelighed. Ja, faktisk vil det være min påstand, at hun eller han i givet fald ikke bare ville modtage sin opsigelse. Nej, hun eller han ville blive bortvist uden løn.
Hvis nogen nu tænker: Man kan vel ikke skære alle politikere over én kam? Nej, det kan man da heldigvis ikke. Du må selv bestemme, hvilke politikere, der baseret på dit værdigrundlag ville kunne blive forstander på din skole.
Og så lige til sidst et spørgsmål – mens vi forventningsfuldt venter på at få elevstøtten rullet tilbage:
Er det, vi skal forstå ved lovens ord om demokratisk dan-nelse, at vi skal lære de unge at forstå, at der gælder andre normer og værdier for politikere end for andre samfundsbor-gere, og at alle kneb gælder, når det drejer sig om magten i samfundet?
Jeg spørger bare !
31
mit.dansklf.dk · Tlf: 33790010
Sammen er vi bedst til dansk!Vi byder velkommen til nye medlemmer med en smuk særudgivelse. Meld dig ind i Dansklærerforeningen nu, eller hverv et nyt medlem. Så modtager du antologien “Med varsomhed og vovemod” – ny antologi med tekster om og til dansklærere. Og når du vender bogen om, får du ”Vær beredt” – en læsedagbog!
Dansklærerforeningen er alle dansklæreres faglige forening. Som medlem får du:
Inspiration Viden Dialog Indfl ydelse
Meld dig ind inden 1. december 2011 på mit.dansklf.dkeller send en mail til [email protected].
Er du allerede medlem, kan du skaffe et nyt medlem – og få antologien som gave!
Når kontingentet er betalt, modtager du særudgivelsen ’Med varsomhed og vovemod’ helt gratis!
”Det lyder måske højstemt, men jeg kan huske, at jeg den eftermiddag
sendte min dansklærer en taknemmelig tanke. For jeg tror faktisk, at hans
anerkendende blik den januardag og det år, jeg havde ham som dansklærer,
har betydet meget for mig.”
(Forfatteren Josefi ne Klougart – citat fra bogen)
Ingen efterskoleforstander ville overleve en dag i job-bet, hvis hun eller han havde et så lemfældigt forhold til grundlæggende værdier som ærlighed, tro-værdighed og redelighed.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
32 annoncer
Vi søger en forstander, der …
… er en synlig, lyttende og handle-kraftig leder. Du er tillidskabende og får det bedste frem hos alle på skolen. Du fremmer et sundt og tillidskaben-de miljø, hvor den enkelte motiveres. Du kommunikerer tydeligt og sætter mål for skolen, medarbejderne og eleverne.
Du skal være en smittende kristen med solidt kendskab og engagement i skolens bagland. Du fortæller gerne, hvorfor du selv er kristen.
Med humør, begejstring, energi og engagement er du en synlig og udadvendt leder både internt og eksternt. Du kommunikerer og motiverer med en anerkendende og tillidsfuld ledelsesstil.
Læs det fulde stillingsopslag på www.grejsdalens.dk.Ansøgningsfrist 15. november 2011 kl. 12.00
Grejsdalens Efterskole søger forstander
grejsdalens efterskole • tlf.: 75 82 23 77
Ansættelsen sker iht. Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Årlig løn forhandles i intervallet 420.721,86 - 493.201,36 kr. (april 2011)
Kom billigti BogforumFå adgang til årets BogForum i Forum, Køben-havn, til specialpris med Efterskolens rabatku-pon. Klip kuponen ud og tag den med.
BogForum fejrer i år sit 20-års jubilæum og har udviklet sig til en solid succes og årets bogbegi-venhed for bogelskere.
Foruden et omfattende program, udstilling og salgsboder fra landets forlag, præsenterer en række undervisningsforlag også deres materialer.
Se programmet på www.bogforum.dk.
Jeg underviser i ❏ Grundskolen ❏ Ungdomsuddannelse ❏ Voksenuddannelse ❏ Andet
Jeg kommer fra ❏ Storkøbenhavn ❏ Sjælland og Øer ❏ Fyn
❏ Jylland
UnderskriftRabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning
RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 110 kr.)
Julius Thomsen Plads 1 · 1925 Frederiksberg C · Metro lige til døren!
tjek programmet på din smartphone: m.bogforum.dk
DEAD-LINE
Annoncefrist:
Blad nr. 7 udkommer 24. nov. deadline 11. nov.
Blad nr. 8 udkommer 15. dec.
deadline 2. dec.
Blad nr. 9 udkommer 19. jan.
deadline 9. jan.
se mere på www.efterskolen.com
efterskolen · n
o. 6 · novem
ber 2011
jobannoncer 33
Rejsby Europæiske Efterskole søger barselsvikarMed tiltrædelse 1. januar 2012 søger vi en barselsvikar i en 80% stilling frem til sommerferien. Vi er en Grundtvig/ Koldskefterskole med en europæisk og boglig profil, 138 elever og 25 ansatte.
Vi forventer, at du...• har lyst til at arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper• vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspek-
ter, herunder besøg fra vores udenlandske samarbejdspartnere, rejser, tilsyn og weekendarrangementer
• kan undervise i et eller flere af disse fag: Kristendom, dansk og engelsk • har idéer til og mod på at varetage et eller flere valgfag, herunder idræts-
fag, som passer ind i skolens profil• har et grundlæggende kendskab til IT, da vores kommunikation foregår
elektronisk
Yderligere oplysninger om skolen kan du finde påwww.rejsby-efterskole.dk
For at få et godt billede af jobbet og atmosfæren på efterskolen, er du meget velkommen til at ringe på 7475 3622 og komme forbi på et besøg.Ansættelse efter overenskomst ml. Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er den 14. november med morgenposten – samtaler onsdag den 16. november.Din ansøgning, mærket ”lærer” sendes som brev eller mail til:
Kogsvej 3, Rejsby, 6780 Skærbæk • [email protected]
Lærer søgesVi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 120 elever.
Skolens kerneord er, forpligtende fællesskab, ligeværd, alsidighed og faglighed.
Vi søger en lærer med tiltrædelse pr. 1. december eller 1. januar.
Følgende fag ønskes dækket:• Samfundsfag i overbygningen• Dansk på mellemtrinet/overbygningen
Kendskab til It. administration samt tysk vil være en fordel.
Oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Uffe Kirk 8668 2582.
Skriftlig ansøgning, frist den 14. november 2011, samtaler i uge 46/47.
Gudenådalens FriskoleBjerring Hede 13B, 8850 Bjerringbro
www.gufs.dk • [email protected]
Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finans-ministeriet.
En oplevelse for livet
- Midtsjaellands
Efterskole
Midtsjællands EfterskoleTolstrupvej 29
4330 Hvalsø
tlf. 4649 6096
Dansk-, engelsk og kristendoms-lærer søgestil vikariat i perioden februar – juni 2012
Vi tilbyder et spændende og udfordrende vikariat i et
tæt og engagerende arbejdsfællesskab, der omfatter
både unge og medarbejdere.
Vi skal først og fremmest have dækket: dansk, engelsk
og kristendom. Derudover lytter vi gerne til, hvad du
kan byde ind med. Det kunne f.eks. være dans, rytmisk
gymnastik eller tekstil.
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde sammen med
unge, engagere dig i efterskolelivet og aktivt tage del i
de mange forskellige opgaver, der er forbundet hermed.
Arbejdsopgaverne omfatter også vinterlejrskole på ski,
påskeoplevelsesdage samt lejrskole i maj.
Vi har blinde og svagsynede elever på skolen, og har du
erfaring hermed vil det være fint. I nogle fag vil du indgå
i et tolærersystem med blinde elever. Vi har desuden
elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Erfaring fra det frivillige børne- og ungdomsarbejde vil
være en fordel. Skolen er oprettet i tilknytning til de
kirkelige børne- og ungdomsorganisationer bl.a. KFUM
og KFUK og FDF. Vi arbejder ud fra et bredt kristent
livs- og menneskesyn og ønsker derigennem at give
unge styrke, mod og kræfter til at leve i hverdagen.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst
og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.
Ansøgningsfrist: fredag d. 18. november 2011
Samtaler forventes afholdt i uge 48
Du er meget velkommen til at kontakte os for at få mere
at vide om skolen, ligesom der er mulighed for at besøge
os. Se også vores hjemmeside: www.mse.dk. Henvendelse
til forstander Christian Hougaard-Jakobsen; [email protected]
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
34 rejseannoncer
efterskolen · n
o. 6 · novem
ber 2011
rejseannoncer 35
Studierejsetil Paris
Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535
Med fly i flersengsværelser på hostel
BEYOND SIGHTSEEING:• Kloakkerne (Kloakmuseum)• Parc de la Villette (Videnskabsbyen)
• Bateaux Mouches (sejltur på Seinen)
Go beyond sightseeing
5 dg/4 nt 2.280,- fra kr.
6 dg/3 nt 1.640,- fra kr.
FLY
BUS
Skole- og ungdomsrejser
Tlf. 87 231 [email protected]
Adventure • Natur • Storby • Kultur • Friluftsliv • Ski
Bestil studierejsen nu!
Island - varme kilder, spyende geysere og rå gletsjere. Se øen fra hesteryg, bus eller til fods - naturoplevelsen er unik! Færøerne - spændende kulturhistorie i kombinati-on med friluftsliv, fx. fjeldvandring i den mageløse natur, sejltur ved fuglefjeldene/grotterne eller en frisk fi sketur.
Antikkens Grækenland - pulserende Athen med Akropo-lis, historiske Delphi, Korinterkanalen og de imponerende Svævende Klostre. Israel - ”Indtryk, som vil sætte sig for livet i vore elever”, fortalte Oddsherreds Efterskole begej-stret, hjemvendt fra Det Hellige Land.
Vi skræddersyr efterårets studietur ud fra jeres behov!
Få den bedst mulige service før, under og efter rejsen. Råd givning og dialog er basis for en god oplevelse!
Kontakt os for udarbejdelse af tilbudLæs mere på www.skoleungdomsrejser.dk
Mangler du inspiration?
Et besøg af os hjælper dig godt
på vej
Kontakt Tina 46 91 02 [email protected]
4 dage / 3 næTTer Med rutebus og i flersengs-værelse på hostel.
Top 3 studiebesøg: - Berliner Unterwelten- Rigsdagen - Sachsenhausen koncentrationslejr
720,-pr. person
Skolerejser Rutebus til Berlin
Kr.TR
IO
Få rabat og nå ud til tre gange så mange læ-sere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde. Priser og formater på www.efterskolen.com
Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 [email protected]
No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen
efterskolenReportage
fra
folkemødet
06provokationer
fremmer ansvar
Handlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-
elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.
03 besparelser skal væk
Uhørt med ekstraordinær nedsættelse af
forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen
protesterer.
12 stor effekt for sårbare
Et efterskoleophold har stor værdi for sårbare
unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-
munernes sociale arbejde.
08 udvikler lederevner
Et efterskoleophold lærer eleverne at samar-
bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen
brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen
Hildebrandt, professor i ledelse.
Foto
: Tho
ma
s H
avl
ykke
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
36 rejseannoncer
www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…
S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.
B E R L I N P R A G
K R A KO W A M S T E R D A M
B R U X E L L E S L O N D O N
PA R I S STRASBOURG
ACTION CESKY RAJ
Det Bøhmiske Paradis
KLATRING RAFTING
MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle
sværhedsgrader
Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed
STUDIEREJSER I EUROPA
Team Benns Ski byder på et væld af muligheder, når det handler om at finde den helt rigtige skiferie til jeres skolegruppe!Vi skræddersyer turen, så både varighed og transport matcher jeres ønsker og behov, vi arrangerer alt og står for alle de praktiske detaljer.Team Benns Ski har masser af erfaring med skolegrupper i Norge, sikker-heden er i top og vore mange dygtige og engagerede danske skiguider står klar til at hjælpe på pisterne.
Kontakt Tina på tlf: 96 75 07 03 [email protected]
Skeikampen, norge7 dage (29. jan. - 4. feb.)4* stjernet lejligheder, 4 - 6 pers.inkl. bus, 5 dages liftkort, 5 dages skileje, slutrengøring.
gå afstand til ski centeret, langrends- spor, spa og mange andre aktiviteter.
Pris pr. person . . . . . . . kr. 2.529,-
www.team-benns.com/skiferie
Annoncefristfor næste nummerer 11. november.
annonce@
efterskoleforeningen.dk
efterskolen · n
o. 6 · novem
ber 2011
annoncer 37
Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00
Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk
Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen
Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10
EFtErSkolEForEningEn
Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15
Berlin. . . . . . . . . . . . fra kr. 765Cesky Raj . . . . . . . . fra kr. 1.395Prag . . . . . . . . . . . . fra kr. 1.109Krakow . . . . . . . . . . fra kr. 1.190Warszawa . . . . . . . . fra kr. 1.250Budapest . . . . . . . . . fra kr. 1.315
London . . . . . . . . . . fra kr. 1.605
10% PÅ CESKY RAJSEPT./OKT.
SKIREJSER til NorgeInkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,-Hovden fra 2.445,-Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-
Europas STORBYER Prag 6 dg. fra 1.465,- Budapest 6 dg. fra 1.565,-Berlin 4 dg. fra 1.395,-Paris 6 dg. fra 1.845,-Inkl. bus, 3 nætter med morgenmadPriserne er ved samrejse og fuld bus.
Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...
AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,-Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals
Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,-Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-
www.jellingrejser.dk | [email protected] | 7587 2344
Tlf. 7587 2344 · [email protected]
BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin
Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]
www.berlinspecialisten.dk
VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE
Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund
Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder-skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.
Vi bygger på skoleleder-erfaring og professionalisme i opgaven.
Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.
Vi udarbejder oplæg på komplet og fl eksibel rekrut-teringsproces.
Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profi l-
beskrivelse.
• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.
• Vi laver personanalyser og tager referencer.
• Vi tager os af alt det praktiske.
• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved
jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles
opbakning for beslutninger.
Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com
Bogetorp.indd 1 30/06/10 21.15
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensom-spændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.
BDO har taget temperaturen på efterskOlernelæs rapporten på www.bdo.dk/skoler
WWW.BDO.Dk/skOler
Annoncefristfor næste nummerer 11. november.
annonce@
efterskoleforeningen.dk
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
011
38 kurser&møder
Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]
efte
rsko
len
· n
o. 0
5 ·
okt
ober
201
1
se mere påwww.efterskoleforeingen.dk/kalender
Multikulturelle skoler
21.-22./11Nyborg.
Konferencen sætter fokus på de ældste tosprogede elever i grundskolen og på hvordan flest mulig tosprogede elever kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Arr.: professionshøjskolen UCC
Se mere:www.efterskoleforeingen.dk/kalender
Efterskole for alle - Hvordan holder vi på frafalds- truede og sårbare elever? 22. novemberBrandbjerg Højskole, Vejle Efterskolelærere får på denne workshop/kur-susdag inspiration, redskaber og metoder til at hjælpe eleverne med at bryde gamle mønstre og opdage, at det er muligt at styrke selvværd og lære at stå ved den, man er. Deltagerne skal være parate til at ”sætte sig selv i spil” og dele fra eget liv, så de kan få en fornemmelse af, hvad det er eleverne oplever, når de bedes om det samme. Tilmeldingsfrist: Nu.
Se mere på www. efterskoleforeningen.dk/kalender
FørlederkursusKend dig selv - og få afklaret hvad du vil
Modul 1: 24.-25. novemberModul 2: 16.-18. april 2012.
Kurserne er en enestående mulighed for at forberede sig på en lederstilling i eftersko-len.Modul 1 er et egentligt afklaringsmodul. Er et lederjob som fx forstander overhovedet noget for mig? Kurset er udviklet af Eftersko-leforeningen i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL).Modul 2 er et mere redskabsorienteret modul.
Se mere påwww.efterskoleforeningen.dk/kalender
Handlekraftige teammøder
8/12 kl 9-11.30
Hotel Vilcon, Holbæk
Skaber jeres teammøder udvikling?Få inspiration til spædende mødeprocesser, hvor sagen kommer i centrum og engage-mentetudvikles. Få indblik i forskningen indenfor mødeudvikling.Og gå hjem med konkrete værktøjer til videreudvikling af jeres teammøder. Målgruppe: lærere.Pris: 695 kr.Foredragsholder: Konsulent og efterskole-lærerTine Dalskov – www.tinedalskov.dk - 30232519Tilmelding: [email protected] senest 28/11-11
Kursus for lederteam i efterskolen
22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.
www.efterskoleforeningen.dk/kalender
Lærende konference om ordblindhed
21. og 22. marts 2012Crowne Plaza Copenhagen Towers
Internationale oplæg, lærende workshops om dysleksipædagogik, faglige netværk, pecha kucha (japansk præsentationskon-cept), udfordrende paneldebatter, faglig markedsplads med stande.På konferencen kan du møde fagpersoner fra den pædagogiske praksis og en række dysleksiforskere
Se program på www.ord12.dk
Tidlig tilmelding til Ord12 inden 17. oktober 2011 koster kr. 3.000,-Derefter koster konferencen kr. 4.000.
Ordblindeefterskolerne i Danmark er medarrangør af konferencen.
Ledelse af en skole i udviklingUddannelse for forstandere på efterskoler
3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011
Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.
Tilmelding senest 8/11 påwww.efterskoleforeingen.dk/kalender
Kursus i fællessang
17.-18. novemberDen Rytmiske Højskole
Jesper Moesbøl, Stig Kaufmanas og Uffe Raahede vil give en intensiv indføring i spil til fællessang med udgangspunkt i sange fra højskolesangbogen.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2011
Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]
synspunkt 39
efterspil
af: Steen Hildebrandt, professor i ledelse
Uddannelseslokomotivet er tordnet gennem landskabet op igennem den periode, hvor industrisamfundet for
alvor blev udviklet, nemlig i sidste halvdel af 1900-tallet. Centralisering, koncentrering, professionalisering, fusio-nering, globalisering var nøgleord. Alt det kan der siges meget godt om. Og det er gjort. Men vi skal tage os i agt, så det ikke går os, som Jern-Henrik, der et sted siger: ”Jeg er faret vild, men jeg skyder en god fart”.
Op gennem de seneste årtier er der opstået, hvad jeg vil kalde en stribe restproblemer i det danske samfund, der for en stor dels vedkommende har deres rod i uddannelses-sektoren.
I det danske samfund findes der en uhyggelig stor gruppe af mennesker, der er kørt ud på forskellige side-spor, alt imens hovedtoget buldrer frem med store pres og krav om høje præstationer, hurtige gennemførelsestider på studierne, specialundervisning i stadigt stigende omfang i folkeskolen, overalt krav om høje karaktergennemsnit, der offentliggøres og kan sammenlignes – dvs. nationale og internationale sammenligninger af karaktergennemsnit, to lærere pr. klasse, 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre (én af de eksisterende) ungdomsuddannel-ser, 60 pct. af alle unge skal have en (af de eksisterende) videregående uddannelser; flere unge end nu skal have en (hurtig) universitetsuddannelse, Danmark skal være blandt de bedste i Europa, i Verden, ja i universet, når det handler om målbare simple resultater inden for både det ene og det andet. Alt sammen sikkert godt nok og udtryk for én eller anden form for engagement.
Men, men! Ude på en række sidespor hober der sig stadig flere mennesker op, som næsten ingen opmærk-somhed får. De er tabt. De er tabere. Det handler om mange ufaglærte mennesker. Det handler om mere end ét hundrede tusinde helt unge mennesker, der er uden for både uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det handler om betydelige grupper af flygtninge og indvandrere, om
kontanthjælpsmodtagere, om mennesker, der som meget unge har fået tildelt livsvarig invalidepension. Det handler om meget store grupper af ordblinde mennesker og men-nesker, der er funktionelle analfabeter. Det drejer sig om arbejdsløse akademikere, der ikke reelt har udsigt til et arbejde i Danmark, der ligger inden for deres kompetence-felt. Og inden vi får set os om, drejer det sig desuden ikke bare om en stor gruppe arbejdsløse akademikere, men om en stor gruppe både inkompetente og arbejdsløse akade-mikere, der aldrig vil få et job svarende til deres formelle uddannelse, ikke primært fordi der ikke er ledige jobs, men ganske enkelt fordi de ikke har de kompetencer, som deres uddannelse formelt set skulle indebære.
Vi får ganske enkelt et stigende proletariat af ar-bejdsløse og udygtige akademikere. Der skal efter min opfattelse helt sikkert ikke flere unge mennesker ind på de eksisterende universiteter, men formentlig ind på helt andre, for nogles vedkommende endnu ikke eksisterende uddannelser.
Alt dette repræsenterer et selvstændigt og stort problem for alle disse mennesker og deres familier – isoleret set. Samtidig er det et kæmpemæssigt socialt og velfærdsmæssigt problem. Man kan med nogenlunde stor sikkerhed sige, at mange af de grupper af mennesker, jeg har omtalt oven for, umiddelbart set ikke har de nødven-dige kompetencer til at kunne deltage i de produktions- og værdiskabelsesprocesser i samfundet, der skal finde sted i Danmark i fremtiden. Medmindre…?
Mange af disse problemer kan ikke og bliver ikke adres-seret og håndteret inden for de eksisterende uddannelser og systemer. Men de er der, og de er alarmerende i om-fang og alvorlighed. Et gigantisk problemkompleks, som den nye regering må adressere. Og som er så sammensat, at det formentlig kun kan adresseres og håndteres, såfremt flere ministerområder involveres og bidrager. Og det er en hastesag!
rest-danmark
Tysk – på den naturlige mådeAch so! lægger vægt på de naturlige sprogtileg-nelsesmekanismer. Eleverne er aktive og tilegner sig sproget på samme måde som ved indlæring afderes modersmål.
Nåh, på den måde!Det er elevernes arbejde med sproget, der styrerundervisningen – ikke teksterne. De gennemdidak-tiserede film og tegnefilm er produceret specielttil systemet for at understøtte de unges sprogligeog kulturelle forståelse. På den måde oplever deden tyske kultur og brugen af sproget indefra – og lærer tysk på den naturlige måde.
(16
345
· B
urea
uLIS
T.dk
) EFT
F6-2
01
1
Tysk · 7.-9. klasse
alinea.dk · tlf.: 3369 4666
• autentiske sprogoplevelser
• elevens aktive sprogarbejde i fokus
• film og tegnefilm
Lær tysk som en tysker
Se mere på achso.alinea.dk
zeitidentitet
SorteretMagasinpost SMP
ID nr. 42042
Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86
