Børnekonferencen 2012

Søren Hertz, PsykCentrumBørne- og ungdomspsykiater

”Without context, words and actions

give no meaning at all”

Gregory Bateson, 1972

Fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer

Behovet for en ny og visionær faglighed. Foretrukken viden skaber foretrukne handlinger og organiseringer

Faglighed er knyttet til børne- og menneskesyn. Mennesker kan ikke forstås uafhængigt af den kultur,

som vi som fagpersoner også let bliver bærere af.

De eksisterende evidensprogrammer som illustration.

Fra regulering af adfærd til muligheder for udvikling i mødet med tydelige nysgerrige voksne

Det er en kæmpe samfundsulykke, at vi taber unge på gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Politiken 21.01.2012

Det er et alvorligt problem, at flere og flere børn og unge kommer ind i voksenalderen med en handicapforståelse eller en forståelse af sig selv

som psykisk syge

Det er besværligt med, men det går ikke uden …

Benny Andersen: Den indre bowlerhat

Oplæggets 4 hovedpointer:

Ingen grise bliver tykkere af at blive vejet.Megen kompetence er ved at forsvinde –

i bestræbelserne på at foretage udredninger

Vores måder at organisere feltet på – og den tænkning, som de er forbundet med –

modarbejder ønskerne om større inklusion

Børn og unge er vores bedste manualer – børns og unges problemadfærd må også ses som

spejlbillede på samfundsmæssige temaer/ opgaver

Det kan lade sig gøre, kræver stolthed og mod

Det børne- og ungdomspsykiatriske udkigstårn

Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder

Diagnosen som udvalgt øjebliksbillede

Diagnosen som bevillingsudløsende

Guidelines for god faglig praksis – et fokus på accountability

Begreberne psykisk sygdom og handicap

får ikke øje på børns og unges invitationer til deres omgivelser

Ny og visionær faglighed/ foretrukken viden:

Børn og unge har uanede udviklingsmuligheder

Moderne hjerneforskning, udviklingspsykologi og tilknytningsforskning

Der er basalt set ingen enkle årsagsforklaringer

Målet er ikke normalitet, men udvikling, det handler heller ikke om øget rummelighed

Opgaven handler ikke om tidlig opsporing, men om de nødvendige processer og dialoger,

som børn og unge inviterer til.

”ADHD –

selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed”

Diagnosen er ikke en forklaring!Diagnosen er del af noget større!

Begrænset succes med den store satsning:

Begrebet særlige behov udløser særlige hensyn frem for: særlige omstændigheder, der i en periode kan udløse

særlige opmærksomhedspunkter i forhold til ny læring.

Afstanden mellem det almene og det specielle område er blevet større. Risiko for afhængighed. Behov for ny faglighed og langt mere fleksible udviklingsarenaer.

Visitation til ressourcer knyttes til beskrivelser af deficits. Fremtidigt visitation til erfaringer, der ikke er

gjort endnu

Begreberne psykisk sygdom og handicap udløser fokus på individuelle rettigheder. Systemet skævvrides.

Temaet om inklusion kræver visionære løsninger, risikoen er pseudoinklusion og børn på tålt ophold

Inkluderende processer bygger på en foretrukken faglighed, der medvirker til foretrukne handlinger

Inkluderende processer er altid del af noget større, temaet kræver et stadigt fokus på udviklingsprocesser

Inklusion er ikke blot et skole- og institutionsanliggende, det er et fællesskabsanliggende, der rækker ud over den enkelte kontekst til, hvordan de spiller sammen.

Inkluderende processer kræver, at traditionelle begreber og organiseringer kigges efter i sømmene

Mennesker kan ikke forstås uafhængigt af den kultur, som vi som fagpersoner også let bliver bærere af

”Du er fritstillet til at skabe dig selv, men hvis du mislykkes, er det din egen fejl … ”presset på identitets-

konstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet til den, der ikke lykkes, har gjort syge-rollen mere attraktiv end tidligere. ” (Ekeland, 2007).

Fra det individuelle kompetence- og mangelfokus til et fokus på deltagelse, på at føle sig betydningsfuld

– og på bevægelserne i fællesskabet

Vores opgave er at invitere til det, der rækker ud over, invitere til det, der kan synes endnu mere attraktivt.

Faglighed er knyttet til børne- og menneskesyn

Individet kan aldrig forstås isoleret, men altid i relation, i samspil, i kontekst og i mulig forandring.

Man må altid undersøge for ændringspotentialer

Det problematiske må forstås i lyset af det bedste; børn/unge er ansvarlige i forhold til ideer og mennesker

Problemadfærd er symptomer og fremtrædelsesform, opgaven handler om at få øje på, hvad der holder liv i

det

Mennesker udvikler sig alt andet lige nemmere, når de oplever, at det ikke kun er dem, der skal forandre sig.

Risikoen ved adfærdskorrektion og symptomreduktion

Fra fremtrædelsesform til invitationer

den ene pol kan kun eksistere i kraft af den anden:

Så hvad der det for temaer, som er med til at holde liv i lige præcis disse fremtrædelsesformer?

Hvordan kan vi bidrage til at skabe nye erfaringermed de temaer, som dukker op i det fælles samspil? Vores invitationer til en anderledes forbundethed!

Hvilke kontekster må vi sørge for at inddrage for at

kunne skabe forskelle, der kan gøre afgørende forskel?

Misbrugsadfærd som komplementaritet

Fremtrædelsesform:Misbrug, udfordrende adfærd

Frafald fra uddannelse og arbejdeDeltagelse i alternative fællesskaber

Invitationerne, der kommer ud af:Tvivl om betydning og muligheder

i de almene fællesskaber

Opmærksomhedspunkter – hvad giver vi liv til?

Sammenhæng/ helhed

Fremtrædelsesform

indhold

detaljer

Invitationer

Samspil/ relationer

kontekst

individ

Risiko for ”reduction” og ”disjunction” – fordi han eller hun ”er” …

Bevægelserne fra

støtte- og hjælpesystemer

til

udviklingssystemer

–

visionære løsninger

Udviklingssyn versus mangelsyn

Bevægelserne i det sociale samspil på tværs er afgørende

Evidensbaseret praksis er blevet et politisk-økonomisk styringsredskab, der bygger på foretrukken faglighed

(adfærdsregulering/ færdighedstræning/ forældretræning)

Kognitiv terapi og færdighedstræning – et begrænset perspektiv – ”vi har brug for redskaber/manualer”

Hvad stiller vi op med disse børn og unge – ændres til: hvad inviterer disse børn og unge til – også i et større

samfundsmæssigt perspektiv?

Skole/ institution som kulturelt kraftcenter

Den lærende organisation som den helhed, der er mere end summen af de enkelte dele.Øveplads for kompleksitet og forskellighed

Fællesskab og bevægelse, der rækker ud over den enkelte kontekst, ind i de mange –

fordi børn og unge multisocialiseres.

Opbakning til skole og institutioner er ikke nok. De nye konstruktive erfaringer må smitte

De nødvendige dialoger og processerBørnene og de unge inviterer os til dette

Nytænkning og nyorganisering

Opgør med ”reduction” og ”disjunction”, der bidrager til uhensigtsmæssige sektoropdelinger

Et opgør med nul fejls tænkningen, der forstyrrer kreativ nyorientering og udvikling på tværs

En opmærksomhed på henvisningskulturen, der bliver identitetsskabende for mennesker

Guideline for indsatsen må være det, som børn og unge i udsatte positioner inviterer os til at forholde os til.

Jo mere tryg man føler sig i mødet med det specielle, jo mere almindeligt, og jo mere kreativt, kan man møde

det

Rammer, forudsigelighed, et lille miljø er blevet mantra. Det er vigtigt at huske, at spejling er rammesættende,

derfor må de mødes med insisterende omsorg og en tro på uanede udviklingsmuligheder på tværs.

Afgørende er opbygning af oplevelser af forbundethed. Behovet for at være del af et fællesskab, der bevæger

sig, fordi man selv er en del af dette fællesskab.

Det gælder også voksne: overskridende læring opstår, når mennesker oplever sig inkluderet, hørt og inddraget

i en bevægelse, der åbner for nye perspektiver.

De første udviklingsskridt

”De problemer, der findes i verden i dag, kan ikke løses ved hjælp af den form for tænkning, der har skabt dem”

Alt for mange foranstaltninger er mere af det samme – børns og unges adfærd er vores guidelines

Ændring af visitationssystemerne/ -principperne – som centralt element i nye lærende organisationer

Gøre specialsystemet til en del af almensystemet.Specialpædagogikkens eksistensberettigelse er som inspirationskilde til almenpædagogikken.

De første udviklingsskridt

Vejen ud af kompleksiteten er altid at forstå individ og problemadfærd i kontekst og i mulig forandring.

En ny og udvidet faglighed i ”støttesystemerne” – på afstand af alt for meget indirekte arbejde og/eller individuel udredning og fokusering

Målet er ikke opbygning af programmer for at tage vare på de mest udsatte børn og unge, men at styrke det almene område og bidrage med de nødvendige dialoger og processer, som børns og

unges adfærd inviterer til – adfærd er guideline

Intet er helt selvfølgeligtAlting er nyt og mærkværdigt

Intet er omsonstAlt har sin tid, som er nu

Benny Andersen(og Johannes Møllehave)

Det skal mærkes, at vi lever