Borgerinvolvering og -inddragelse

Kathrine H. PiiLektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne

Agenda■ Patient/borgerinvolvering – overordnede

pointer

■ Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen

■ Fælles beslutningstagen – eksempel på

nyere metode

Kært barn mange navne

Mestring

Autonomi

Bruger-(kunde)

tilfredshed

Effektivisering

Compliance

Holistisk

sundhedsfor-

ståelse

Individuelt

tilrettelagt

behandling og

pleje

Brugerinddragelse Empowerment

Person-centreringFælles

beslutningstagen

Egenomsorg

Valgmuligheder

Indflydelse

Sundhedsteknologi

Ledelse af

selvledelse

Partnerskab

Dialog

Patientuddannelse

Information

Samtykke

Bruger-

undersøgelser

og paneler

Sundheds-

pædagogik

Den

motiverende

samtale

Partner

skab

Eksempler på patientinvolveringslitteratur 4. semester

Holt, K.A., Sørensen H.H. og Juhl I.J (2017) Kap. 5: Patientinddragelse i kræftrehabilitering via individuel behovsafklaring og målsætning i Pii og Fredskild Patientinddragelse i praksis -erfaringer, metoder og perspektiver. Kbh:Gad, pp. side: 115 - 144

Svenningsen,H & Fredskild,T.U (2017) Kap. 7: Velfærdsteknologiske muligheder for øget patientinddragelse i Pii og Fredskild Patientinddragelse i praksis - erfaringer, metoder og perspektiver. Kbh:Gad, pp. 169 - 197

Ahmad, N. et al. (2014) Person-centred care: from ideas to action. Kap.2

Bregnballe, V. et al (2015); Fælles beslutningstagen. En metode til patientinvolvering Sygeplejersken (12). Pp. 70-73

Creber, R.M. (2016) Motivational interviewing to improve self-care for patients with chronicheart failure: MITI-HF randomized controlled trial. Patient education and counseling (2) vol 99, pp. 256 - 264

17-09-2018

Lærebog1 Politiske og faglige intentioner med patientinddragelse

2 Fælles beslutningstagen på en ortopædkirurgisk afdeling

3 Pårørende og patientinvolvering

4 Systematisk patientinddragelse på et medicinsk behandlingscenter

5 Patientinddragelse i kræftrehabilitering

6 Patientinddragelse i patientuddannelse

7 Velfærdsteknologi og patientinddragelse

8 Patientinddragelse i almen praksis

9 Ældre kronisk syge borgeres perspektiv på involvering

10 Peerstøtte i psykiatrien

11 Stofindtagelsesrum som involverende mødested

Hovedpointer i bogen

Bogen afspejler at… Ved at beskrive…

Patientinddragelse foregår i mange praksisser,

lokaliteter, begreber, værdier, formål, aktører…

Forskellige diagnoser, pårørende, aldre,

faggrupper, specialer, primær/sekundær,

ressourcestærke/ udsatte borgere,

psykisk/somatisk,

behandling/pleje/forebyggelse/rehabilitering

Patientinddragelse er en etisk og metodisk praksis Handlinger, der udspringer af etisk (historisk)

grundlag samt (nyligt udviklede) metodiske

fremgangsmåder

Patientinddragelse er i kontinuerlig udvikling Eksempler fra forsknings-, udviklings- og

praksisarbejde og forfattere fra forskning og

praksis. Herunder organisatorisk perspektiver

Patientinvolvering kobles til flere værdier

Etiske – valg, autonomi, værdighed, integritet

Kliniske- bedre helbredsmæssige resultater, compliance/adherence/concordance

Økonomiske- mere effektivt, færre genindlæggelser

Selvbestemmelse, tillidsfuldt samarbejde, tryghed,

Gensidighed (at involvere/at blive involveret)…

Etik

ØKKlinisk

Værdi for patienten/borgeren

Ældre kronisk syge borgeres

perspektiv på involvering i pleje og

behandling i eget hjem

Borgers ønsker at involvere sig i pleje og behandling indenfor deres

selvoplevede ressourcer

Relationen til den professionelle har betydning for samarbejdet og involveringen

(gensidig involveringspraksis)

Hjemmet er en kontekst, hvor borgers værtskab kan understøtte borgers aktive

deltagelse og involvering

Involvering er primært en uformel praksis

Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen

Hvilke formelle borgerinvolverende tiltag/metoder/tilgange arbejdes der med?

Hvad kunne uformel borgerinvolvering fx bestå i?

Hvilke særlige muligheder er der for at arbejde involverende i hjemmesygeplejen

(hjem/sundhedscenter)?

Hvad er udfordringerne omkring borgerinvolvering?

Hvordan kan de studerendes involveringskompetencer komme i spil?

Dokumentation

De 12

helbredstilstandePårørende

samarbejdeLivshistorier

Hjemmet

som

arena

Fælles beslutningstagen Et eksempel på en metodisk fremgangsmåde for individuel involvering

”An approach where clinicians and patients share the best available

evidence when faced with the task of making decisions and where patients

are supported to consider options, to achieve informed preferences”

(Elwyn et al 2010)

17-09-2018

ViBIS kriterier for individuel patientinddragelse

Hvordan er det muligt,

når der er flere

professionelle inde

over?

Hvordan sikre, når

patientens viden,

præferencer og ressourcer

forandrer sig?

Er der andre måder at

understøtte patientens

vilkår og ressourcer end

tilpasset information?

Vibis skelner mellem

inddragelse på

forskellige planer:

• Individuel

• Organisatorisk

• Pårørende

SDM kendetegn

Systematisk udveksling af viden –

patientens og den professionelles

Flere valgmuligheder

Store, men også mindre beslutninger

(hvilke relevante?)

Brugen af beslutningsstøtteværktøjer

17-09-2018

1)The professional informs the patient that a decision is to be made and that the patient’s opinion is important

2) The professional explains the options and the pros and cons of each relevant option

3) The professional and patient discuss the patient’s preferences; the professional supports the patient in deliberation

4) The professional and patient discuss patient’s decisional role preference, make or defer the decision, and discuss possible follow-up.

(Stiggelbout et al 2015)

Fælles beslutningstagen som metode til involvering

Selvbestemmelse er et eftertragtet mål

Klinikere støtter patienter i at opnå det mål

Præmis: Relationel autonomi (ingen er helt frie)

Der er brug for at støtte autonomi ved

-at bygge gode forhold

-at respektere individuelle kompetencer og indbyrdes

afhængighed

Egen oversættelse af

Elwyn et al 2010

SDM processen

Hvordan vurdere og træne SDM?

Elwyn et al 2005: Option scale - Evaluating the extent

that clinicians involve patients in decisions

Typiske kritikker/udfordringer af SDM

Kritikker

Ikke alle vil involveres

Ikke alle er i stand til at træffe gode

beslutninger

Der er ikke tid til SDM

Det er allerede praksis

Udfordringer

Lav health literacy

Kulturelle barrierer – manglende

tradition for autonome beslutninger

Afrunding

Bemærkninger til

Patient/borgerinvolvering – generelle betragtninger?

Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen – hvad er det særlige i denne kontekst?

Fælles beslutningstagen – kan metoden inspirere praksis i hjemmesygeplejen?