Beslutningsreferat · Beslutningsreferat Møde i RAR Østjylland . 21. juni 2016 kl. 9.30 – 11.30 . Hotel Sabro Kro Viborgvej 780, 8471 Sabro Sekretariat for RAR AMK Midt-Nord

Beslutningsreferat Møde i RAR Østjylland

21. juni 2016 kl. 9.30 – 11.30

Hotel Sabro Kro Viborgvej 780, 8471 Sabro

Sekretariat for RAR AMK Midt-Nord

Beslutningsreferat | RAR Østjylland | 21. juni 2016

1

Deltagere:

Organisation Navn DA Jakob Beck Wätjen DA Ann B. Poulsen LO Lydia Frydendal Callesen LO Hans A. Sørensen LO Viggo Thinggaard FTF Thor Jensen Akademikerne Anna Maria Pålsson Kommune Hans Halvorsen Kommune Thomas Medom DH Finn Amby

Baglande LO Rune Kristensen

AMK/STAR Karl Schmidt Henrik Christensen Maria Engelrud Niels Chr. Nielsen

Afbud:

Organisation Navn DA Søren Vanting DA Kirsten Nielsen Sørensen DA Maja Bangsgaard DA Peehr Svensson LO Inge Jensen-Pedersen FTF Thor Jensen Lederne Kirsten Hvid Schmidt Kommune Henrik Alleslev Kommune Claus Wistoft Kommune Søren Erik Pedersen Regionsråd Ole Jepsen Uddannelsesinst. - VIA Louise Gade (tilforordnet) VEU Steen Würtz (tilforordnet)


2

1. Referater ............................................................................................................................................. 3

Beslutningspunkter ................................................................................................................................. 3

2. Godkendelse af dagsorden .................................................................................................................. 3

3. Opsamling på tema om opkvalificering, og opsamling på flygtningekonference ................................. 3

4. Partnerskabsaftale mellem Business Region Aarhus og RAR Østjylland .............................................. 6

5. Rekruttering i Østjylland – forslag til nyt fast dagsordenspunkt på RAR møder .................................. 6

6. Valg af RAR formand og to næstformænd ........................................................................................... 8

Punkter til drøftelse og orientering ......................................................................................................... 8

7. Orientering fra tilforordnede .............................................................................................................. 8

8. Status på Industriprojektet ................................................................................................................. 8

9. Nyt fra Forvaltningsudvalget ............................................................................................................. 10

9.1 Status fra Forvaltningsudvalget ........................................................................................................ 10

9.2 KLV lister .......................................................................................................................................... 11

10. Orientering fra Formanden ............................................................................................................. 11

10.1. Orientering om RAR – VEU handlingsplan ...................................................................................... 12

10.2. Orientering om Vejlederkonference i efteråret 2016 ..................................................................... 13

10.3. Orientering om formandens møde med BER 18. maj 2016 ............................................................ 13

11. Orientering om forbrug af uddannelsesordningerne ....................................................................... 14

12. Nøgletal for arbejdsmarkedet i Østjylland ...................................................................................... 18

13. Status på reformer .......................................................................................................................... 19

14. Orientering fra Arbejdsmarkedskontoret (AMK) ............................................................................. 21

14.1 Orientering om investeringscases for de Østjyske kommuner......................................................... 21

14.2 Den videre proces omkring positivlisten ......................................................................................... 22

15. Eventuelt ......................................................................................................................................... 22

Bilag ...................................................................................................................................................... 22


3

1. Referater

Anledning Referater fra seneste Rådsmøde og møde i Formandskabet fremlægges til

orientering.

Bilag 1. Referat af Formandskabsmødet den 18. maj 2016 [www-link]

Referater fra RAR møder findes på RAR's hjemmeside [www-link]

Beslutningspunkter

2. Godkendelse af dagsorden

Anledning Formandskabet fastlagde nærværende forslag til dagsorden på Formandskabsmødet

18. maj.

Indstilling Formandskabet indstiller, at Rådet godkender dagsordenen

Beslutning Rådet fulgte indstillingen og besluttede, da RAR til dette møde ikke var formelt beslutningsdygtigt pga. ekstraordinært mange afbud, at gennemføre mødet som vanligt, med efterfølgende høring herom fra afbudsramte medlemmer. Der er ikke kommet indsigelser mod gennemførelsen af mødet som vanligt.

Bilag Der er ingen bilag til dette punkt.

3. Opsamling på tema om opkvalificering, og opsamling på flygtningekonference

3.1. Opsamling på TEMA: De rette kvalifikationer til virksomhederne til rette tid Anledning Temaet på seneste RAR møde var ’De rette kvalifikationer til virksomhederne på

rette tid.’ I den forbindelse gav Niels Petterson fra VEU-Center Østjylland sit bud på hvor RAR kan sætte ind i forhold til temaet, ligesom Karin Rasmussen fortalte om Jobcenter Aarhus arbejde for at få ledige akademikere ud på arbejdsmarkedet – og hvordan RAR kan understøtte den proces. Endelig fik RAR en status for udviklingen i Industriprojektet.

Indstilling Formandskabet indstiller, at:

1. RAR fremover markedsfører Industriprojektet som en mulig model for afvikling af opkvalificeringsprojekter.

2. For at adressere udfordringen med dimittendledigheden for LVU’ere (længere videregående uddannede) foreslås det, at AC’s repræsentant i RAR inddrages og sammen med sekretariatet kontakter Jobcenter Aarhus og relevante a-kasser for at hjælpe initiativer for målgruppen på vej.

Beslutning Ad 1)

RAR besluttede, at det i RAR-regi skal forsøges at etablere projekter baseret på

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/FMSK/2016-05-18/18-5-16%20BESLUTNINGSREFERAT%201%20Formandskabsm%C3%B8de%20RAR%20%C3%98stjylland-final%20pdf.ashx

http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Om-RAR-Oestjylland/Moeder.aspx


4

’Industriprojektmodellen’ indenfor it-, bygge-anlægs- og detailhandelsområdet. Første skridt er etablering af fokusgrupper. Der kan evt. suppleres med yderligere områder efter nærmere analyser – fx service, turisme mv. Punktet drøftes på næste formandskabsmøde.

2) Indstillingen vedr. LVU dimittendledighed blev fulgt.

Sagsfremstilling Industriprojektet Industriprojektet er et eksempel på et projekt, der slår (mindst) to fluer med ét

smæk: Ledige opkvalificeres, og virksomheder får afhjulpet mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er modellen for Industriprojektet oplagt at gå ud fra i andre samarbejdsprojekter. I takt med resultater og erfaringer fra industriprojektet ruller ind, bør de spredes til gavn for andre, ligesom RAR aktivt kan opfordre til, og bakke op om, tilsvarende projekter. Der berettes om status for Industriprojektet under pkt. 8 i dagsordenen.

LVU’er Karin Rasmussen, Jobcenter Aarhus, påpegede, at LVU ledige bør ses som en styrke i

forhold til ’rette kvalifikationer til virksomhederne til rette tid’. De ledige LVU’er har ofte brug for et kompetencetwist, for at blive attraktive for virksomhederne. Noget, som RAR allerede har muliggjort, ved også at åbne positivlisten for kurser, der er rettet mod LVU målgruppen. Karin Rasmussens forslag: • Sikre at der er adgang til den regionale pulje (positivlisten) – også for de

højtuddannede. Det vil betyde, at den faglige mobilitet, som der arbejdes intensivt med i jobcentre og a-kasser, reelt kan understøttes med den nødvendige faglige opkvalificering.

• Bidrage til at skabe et gennemsigtigt LVU/MVU arbejdsmarked i regionen – gerne ved fælles tiltag som afholdelse af regionale AC Jobmesser/fælles rekrutteringsprojekter etc.

• Gå ind i dialogen ift udbuddet af engelsk sproget uddannelser på såvel akademi- som professionsbachelor niveau i Regionen.

Samarbejde med VEU Niels Petterson, VEU-Center Østjylland, kom med flere konkrete forslag til hvor(dan)

RAR kan være med til at gøre en forskel. Flere af forslagene imødekommes allerede – fx vejlederkonference og kvalificering af positivlisten, ligesom handlingsplanen, der udspringer af RAR’s og VEU’s samarbejdsaftale, også indeholder konkrete initiativer, som fx fælles virksomhedsbesøg. Der orienteres om RAR-VEU handlingsplanen under dagsordenens pkt. 10.1. Niels Pettersons forslag: • Fælles initiativer på tværs af Arbejdsmarkedsråd og Centerråd • Øge tilgangen til EUD og AMU, udnytte de forskellige tilbud bedre samt øge

kendskabsniveauet • Kvalificering af positivlisten • Fokus på unge under 30 år uden uddannelse


5

• Fælles konsulentdag • Vejlederkonference


3.2. Opsamling på Flygtningekonference 12. maj 2016 Anledning 12. maj 2016 afviklede RAR Øst- og Vestjylland i fællesskab konferencen ’Det handler

om job – flygtninge som kilde til arbejdskraft’ i Herning. Konferencen var startskuddet for RAR’s involvering i forhold til flygtningeudfordringen.

Indstilling Et vigtigt parameter i understøtning af lokalt fokus og lokal handling på flygtningeområdet bliver at samle og få mere viden om effekt af indsatser, og efterfølgende at få delt ’gode historier’ med omverdenen. Formandskabet indstiller derfor:

• At flygtningeområdet bliver et fast orienteringspunkt på dagsordenen i forhold til 1) Overblik over fordelingen af flygtninge på kommuneniveau 2) Selvforsørgelsesgraden for flygtninge, som har afsluttet integrationsprogrammet.

• At flygtningespørgsmålet tages op i forbindelse med RAR-VEU virksomhedsbesøg, som er en del af handlingsplanen, der udspringer af samarbejdsaftalen med VEU.

• At RAR medlemmerne deler viden om lokale initiativer under Rådsmøderne.

Beslutning Indstillingen blev fulgt med tilføjelse om, at sekretariatet kontakter jobcentrene og indhenter oplysninger om deres initiativer på flygtningeområdet. Oplysningerne kan indgå i forhold til møde med Arbejdsmarkedsudvalgsformænd i efteråret.

Sagsfremstilling Der var 156 tilmeldte til konferencen 12. maj i Herning. Deltagerne var forsøgt placeret kommunevis, for på den måde at få skabt muligheden for umiddelbare aftaler om lokale initiativer – store som små.

Til at give inspiration til deltagerne var der kommuneoplæg fra Vejle og Aarhus og virksomhedsoplæg fra MidtVask og Dansk Supermarked.

GLS-A – Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere – har på baggrund af deltagelse i flygtningekonferencen sendt en mail til sekretariatet. Henvendelsen går bl.a. på ønsket om mere viden om hvordan IGU (Integrationsuddannelse) kommer til at fungere i praksis, og at GLS området vil være et ideelt sted at integrere flygtninge, der som udgangspunkt har ringe sprogkundskaber.

Sekretariatet har efter aftale med Formandskabet kvitteret for henvendelsen, og har inviteret til en indledende drøftelse, som afholdes i august. Herefter informeres Formandskabet, og næste skridt overvejes.

Bilag 3.2. Henvendelse fra GLS-A


6

4. Partnerskabsaftale mellem Business Region Aarhus og RAR Østjylland

Anledning Én af RAR’s prioriteringer i forhold til aftaleindgåelse om tættere samarbejder, er at

få en formaliseret partnerskabsaftale med Business Region Aarhus (BRA). Derfor har Formandskabet, i samarbejde med BRA, udarbejdet et udkast til partnerskabs-aftale.

Indstilling Formandskabet indstiller, at Rådet drøfter og godkender udkastet til partnerskabs-aftale med Business Region Aarhus.

Beslutning RAR godkendte partnerskabsaftalen, med bemærkning om, at det skrives ind i aftalen, at samarbejdet i forhold til områder i første omgang tager udgangspunkt i industri- og fødevareområdet, som BRA har foreslået, og at partnerskabsaftalen gør fordelene ved at bidrage til et helhedsorienteret arbejdsmarked endnu synligere for alle parter.

Sagsfremstilling Udkastet til partnerskabsaftalen er udformet, så den udgør en ramme for det konkrete samarbejde, der senere kommer til at udmønte sig som følge af aftalen. Det betyder, at aftalen er langtidsholdbar, bliver mere operationel i forhold til at håndtere flere forskellige problemstillinger og dermed passer ind i en politisk kontekst.

Formålet med partnerskabsaftalen er:

• at understøtte kvalificeret arbejdskraft til særligt udvalgte brancher • at styrke en fælles og stærkere interessevaretagelse • at sikre bredere legitimitet • at skabe flere og bedre løsninger

Omdrejningspunktet for aftalen er ønsket om et tættere og bedre koordineret samarbejde mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet. Afsættet for samarbejdet er udveksling af viden om analyser, som RAR og BRA hver især har udarbejdet/udarbejder i forhold til fokusområdet ’kvalificeret arbejdskraft’. Vidensudvekslingen skal danne fundamentet for efterfølgende strategiske tiltag på beskæftigelses- og erhvervsområdet, som RAR og BRA står bag.

Bilag 4. Udkast til partnerskabsaftale mellem RAR og Business Region Aarhus

5. Rekruttering i Østjylland – forslag til nyt fast dagsordenspunkt på RAR møder

Anledning Med dette punkt lægges der op til en drøftelse af, hvordan RAR kan arbejde med at

dagsordensætte de rekrutteringsproblemer, der i øjeblikket tager til, og som på få års sigt kan blive markante, navnlig for grupper af faglært arbejdskraft.


7

Indstilling Formandskabet indstiller,

• at RAR drøfter modellen med et ’Advisory Board’, som er beskrevet i notat A og at rådet desuden overvejer hvilke forslag til initiativer, man gerne vil arbejde videre med.

• at RAR drøfter indholdet i de øvrige notater og overvejer, om det materiale, der er udarbejdet i notat B og C skal suppleres, evt. med forslag til supplement, således at RAR har et fyldigt baggrundsmateriale, der kan indgå i strategiske drøftelser med samarbejdspartnere og fx i RAR’s kontakt med pressen og offentligheden.

• Endelig indstiller sekretariatet, at RAR fremover har et fast punkt på dagsordenen til de ordinære møder, der omhandler ’Rekruttering i Østjylland’.

Beslutning Indstillingen blev fulgt.

Sagsfremstilling Sekretariatet har udarbejdet en række korte notater, som giver et indtryk af hvilket

baggrundsmateriale, der kan indgå i RARs drøftelser. A. Hvordan kan RAR bidrage til, at rekrutteringsproblemer adresseres, håndteres

og løses? I notatet præsenteres forslag til en model for, hvordan RAR kan identificere rekrutteringsproblemer og kan bidrage til at forebygge mangelsituationer. Modellen bygger på en ide om at RAR inddrager, og er i en kontinuerlig dialog med sagsbestemte strategiske aktører, og hvor denne dialog kvalificerer de initiativer RAR kan tage.

B. Strategisk udvikling af arbejdsstyrken. Udfordringer og muligheder i virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft Hvordan øger vi arbejdsstyrkens volumen og kompetenceniveau, så den understøtter vækst og udvikling i landsdelen? I notatet præsenteres en række fakta om arbejdsstyrke og uddannelsesniveauer samt hvilke udfordringer, der tegner sig med afsæt i statistiske data. Tabeller og figurer ledsages af en kort tekst, som beskriver problemstillingerne og afsluttes med et spørgsmål som oplæg til debat i RAR. Notatet skal også ses som et forslag til baggrundsmateriale og plancher, som RAR-medlemmerne kan anvende, hvis man i forskellige sammenhænge skal præsentere og diskutere rekrutteringsudfordringer med samarbejdspartnere.

C. Hjælp til virksomheder, der melder om rekrutteringsproblemer i survey Som noget nyt bliver virksomheder i den survey, der indgår i arbejdsmarkedsbalancen, spurgt, om de ønsker hjælp til rekruttering, hvis de oplyser, at de forgæves har forsøgt at få besat konkrete job. I notatet findes en oversigt over, hvilke stillinger virksomhederne har ønsket at få hjælp til at besætte via et jobcenter.

Bilag 5.A. Hvordan RAR kan bidrage til, at rekrutteringsproblemer adresseres, håndteres og løses?


8

5.B. Strategisk udvikling af arbejdsstyrken 5.C. Hjælp til virksomheder, der melder om rekrutteringsproblemer i survey

6. Valg af RAR formand og to næstformænd

Anledning Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 57

stk. 2. udpeges Formanden for RAR og suppleant/er for denne første gang med funktionsperiode indtil den 16. september 2016. Der udpeges påny en formand og næstformænd med virkning fra den 16. september 2016 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.

Indstilling Sekretariatet indstiller, at:

• Rådet udpeger en Formand for RAR med funktionsperiode fra 16. september 2016 til 1. juni 2018.

• Rådet udpeger 2 næstformænd – i prioriteret rækkefølge – med funktionsperiode fra 16. september 2016 til 1. juni 2018.

Beslutning Jakob B. Wätjen blev valgt som formand, Viggo Thinggaard 1. næstformænd og Hans

Halvorsen 2. næstformand. Funktionsperioden er fra 16. september 2016.


7. Orientering fra tilforordnede

Anledning For at sikre optimalt samarbejde og kommunikation mellem RAR og de relevante samarbejdspartnere repræsenteret ved tilforordnede i Rådet, sættes der på alle ordinære RAR møder tid af til, at de tre tilforordnede kan give en kort orientering fra deres bagland om emner med relevans for RAR.

Fra VEU: Jens Christian Sørensen

Fra erhvervsakademier, professionshøjskoler og universitet: Louise Gade Fra Vækstforum: Henrik Gottlieb Hansen


8. Status på Industriprojektet

Anledning Kvalificeret arbejdskraft til industrien er et pilotprojekt, hvor de væsentligste beskæftigelsespolitiske aktører samarbejder om at opkvalificere ledige til

Punkter til drøftelse og orientering


9

metalindustrien i Østjylland. Projektet er mere end halvvejs, og der forelægger nu en midtvejsevaluering.

Sagsfremstilling Projektets hovedformål er således at udvikle en model, der kan fungere som rammen om et effektivt samarbejde mellem de væsentligste aktører og i processen udvikle og styrke samarbejdsrelationerne regionalt og lokalt.

For en grundigere indføring i projektet og de foreløbige resultater henvises til den udarbejdede midtvejsevaluering (bilag 8). I nærværende fremhæves et lille udpluk af de erfaringer, der er indhentet i forbindelse med projektet, idet der lægges vægt på erfaringer, som vurderes at kunne overføres til lignende tiltag og samarbejdet på beskæftigelsesområdet i øvrigt.

Lokale samarbejdsgrupper Fra projektets start blev et stort antal virksomheder kontaktet og spurgt om deres behov for arbejdskraft samt deres ønsker til et samarbejde med projektets parter. Med udgangspunkt i virksomhedernes besvarelser blev der nedsat lokale samarbejdsgrupper, hvis primære opgave var at tilrettelægge kontakten til virksomhederne – herunder gennemførelse af besøg på alle virksomhederne. En lokal arbejdsgruppe består af repræsentanter for de faglige organisationer, jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne.

De lokale samarbejdsgrupper har gennem projektet udviklet rigtig gode relationer – både interne samarbejdsrelationer og eksterne til de lokale virksomheder. Deltagerne i de lokale samarbejder har oplevet, at de ved at samle deres viden og netværk optræder som en stærk gruppe, der er bedre rustet til at løse opgaver på beskæftigelsesområdet end hver aktør for sig. Konkret har det blandt andet resulteret i, at der gennem virksomhedskontakten er etableret rigtig mange aftaler om virksomhedspraktikker, der indgår i uddannelsesforløbene. Ligeledes har de lokale grupper taget initiativer til igangsættelse af uddannelsesaktiviteter.

Kontakten til de ledige Ledigheden inden for metalindustrien er lav. Derfor var det på forhånd defineret som en udfordring at få udsøgt ledige og motiveret dem til at indgå i uddannelsesforløb. Her har det vist sig, at navnlig samarbejdet mellem de faglige organisationer og jobcentrene har været frugtbart. De har forskellige muligheder for udsøgning, som har suppleret hinanden. Samtidig har jobcentrene stor viden om de lediges muligheder, mens de faglige organisationer er gode til at motivere egne medlemmer til at indgå i uddannelsesforløb. I projektet har samarbejdet blandt andet resulteret i et særdeles velbesøgt informationsmøde samt gennemførelse af uddannelsesaktiviteter for mere end 30 ledige indtil videre.

Tværkommunalt uddannelsessamarbejde Ledigheden på metalområdet er som nævnt lav. Det er en udfordring i forhold til at gennemføre uddannelsesaktiviteter, fordi der skal en vis volumen til, før der kan


10

oprettes uddannelseshold. Det har tidligere vist sig at være en væsentlig barriere. I projektet har de lokale grupper afdækket virksomhedernes behov og indgået aftaler om virksomhedspraktikker, mens projektets styregruppe er indgået aktivt i den tværkommunale koordinering. Styregruppen har haft gode forudsætninger for at varetage denne opgave, idet flere styregruppemedlemmer repræsenterer deres respektive organisationer på regionalt niveau. Den succesfulde tværkommunale koordinering har i projektet resulteret i, at der er gennemført og planlagt flere uddannelsesforløb med deltagelse af ledige fra flere østjyske kommuner på de samme uddannelseshold.

Styrkede relationer på tværs af organisationer og kommuner I projektet har der været tværorganisatorisk og tværkommunalt samarbejde omkring en konkret opgave – uddannelse og opkvalificering inden for metalindustrien. En væsentlig erfaring fra projektet er, at de relationer, der er opbygget i forbindelse med projektet, i høj grad har styrket samarbejdet på tværs på andre områder. Navnlig på lokalt niveau er aktørerne blevet mere bevidste om, hvad andre aktører kan bidrage med, ligesom de personlige relationer, der er opbygget, gør det lettere at tage kontakten i det daglige arbejde.

I ét tilfælde har den lokale gruppe endvidere udviklet samarbejdet i en ny retning, idet aktørerne har involveret den lokale sprogskole og igangsat et samarbejde, som skal hjælpe nyankomne flygtninge i gang på det danske arbejdsmarked og samtidig sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft.

Fremskrivninger af uddannelses- og kompetencebehovene på det danske arbejdsmarked viser en klar tendens til en stadig større mangel på kompetencer på faglært niveau. Derfor er uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken væsentlige elementer i en fremsynet beskæftigelsespolitik.

I projektet Kvalificeret arbejdskraft til industrien har væsentlige aktører på beskæftigelsesområdet samarbejdet omkring opkvalificering af ledige til en specifik branche, og der er opnået gode resultater gennem det tætte samarbejde. Endvidere har projektforløbet tydeliggjort, at de relationer der opbygges også styrker samarbejdet på andre områder inden for det beskæftigelsespolitiske felt, hvor der ligeledes er et betydeligt potentiale i at styrke samarbejdet mellem områdets væsentligste aktører.

Bilag 8. Midtvejsevaluering af Industriprojektet.

9. Nyt fra Forvaltningsudvalget

9.1 Status fra Forvaltningsudvalget


11

Anledning Rådet orienteres på hvert RAR møde om status på igangværende og afsluttede sager behandlet af Forvaltningsudvalget. RAR har gennem Forvaltningsudvalget til opgave at udtale sig i sager om arbejdstilladelse til ikke-EU-borgere samt behandle varslings- og arbejdsfordelingssager.

Bemærkning Varslingspuljen er drøftet – nytter det noget? Det er udvalget ved at få analyseret. KLV lister er drøftet, og der efterlyses fokus på flygtninge – herunder særligt kvinder. Sekretariatet ser på hvad der er mulighed for at levere. Hvad er det for indsatser, der bliver brugt. Kriminalforsorgen har holdt et oplæg for udvalget.

Sagsfremstilling Formanden for Forvaltningsudvalget har her lejlighed til at give en mundtlig orientering. Der vedlægges desuden en oversigt over de sager, som er behandlet hidtil. Ligeledes vedlægges referatet fra Forvaltningsudvalgets møde 18. maj 2016.

Bilag 9.1. Forvaltningssager - oversigt RAR Østjylland [www-link]

9.1.2. Referat fra Forvaltningsudvalgets møde 18. maj 2016

9.2 KLV lister

Anledning Kommunerne skal underrette RAR om anvendelsen af virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – de såkaldte KLV-lister. Forvaltningsudvalget diskuterer så vidt muligt listerne forud for behandlingen i RAR.

Bemærkning Til næste møde i forvaltningsudvalget laves nyt materiale, der også inddrager data fra jobindsats.dk. Det forventes, at det nye materiale er klar til RAR mødet i september. Hans Sørensen: Efterlyser en brancheopdeling i regnearket. I forhold til valideringen fra kommunerne efterlyses en oversigt/kommentar over kommunernes bemærkninger/ændringer.

Sagsfremstilling Der er udsendt link til KLV listerne for 1. kvartal 2016 til Rådsmedlemmer/suppleanter og baglande. Bemærk, at KLV listerne er omfattet af tavshedspligt i henhold til forvaltnings- og persondataloven.


10. Orientering fra Formanden

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/RAR/21-juni/Forvaltningssager%20oversigt%20anonympdf.ashx


12

10.1. Orientering om RAR – VEU handlingsplan

Anledning Som led i samarbejdsaftalen, der er indgået mellem RAR Østjylland og VEU-

Centerrådene Østjylland og MidtØst /RAR Vestjylland og VEU-centerrådene MidtØst og MidtVest har Formandskabet godkendt en handlingsplan for det kommende års indsatsområder og initiativer.

Sagsfremstilling Det fremgår af samarbejdsaftalens pkt. 4, at:

• Formandskaberne godkender en handlingsplan for det kommende års indsatsområder og initiativer, og

• AMK Midt-Nord og VEU-centrene udarbejder forslag til denne handlingsplan AMK Midt-Nord har i samarbejde med VEU-centercheferne udarbejdet forslag til

handlingsplan for 2016. Det har af tidsmæssige årsager ikke været muligt – for denne første fælles

handlingsplan – at tilrettelægge processen som den er beskrevet i samarbejdsaftalens pkt. 4.1 (Årligt formandsmøde).

Handlingsplanen er opbygget efter de samarbejdsområder der er aftalt i

samarbejdsaftalen, og udmønter således indsatsen under de enkelte områder i mere konkrete initiativer.

Det bemærkes, at:

• Ikke alle initiativer er tidsfastsatte • en række initiativer allerede er gennemført (se fx indsatsområde E om

Vidennetværket), og • en række initiativer er under forberedelse som følge af tidligere trufne

beslutninger (se fx indsatsområde F om kommende vejlederkonference)

Handlingsplanen bygger herudover på en prioritering af indsatsområderne A – C, og herunder arbejdes der p. t. konkret med udmøntningen af indsatsområde A1. om fællesbesøg på udvalgte virksomheder, som er retningsgivende for kompetencebehovsudviklingen indenfor et eller flere betydende erhvervsområder.

Da rådene i forvejen drøfter virksomhedsbesøg som opfølgning på positivlisten og mangelsituationer på arbejdsmarkedet, lægges der op til, at disse besøg i videst muligt omfang ”slås sammen” med de fællesbesøg handlingsplanen lægger op til i pkt. A1.

Det er vurderingen, at det giver god mening for arbejdsmarkedsråd og centerråd at slå besøgene sammen, da de nævnte formål med besøgene fint kan nås herved.

Sekretariatet har i samarbejde med VEU-centrene overvejet mulige relevante virksomheder for disse fællesbesøg, samt undersøgt hvornår formandskaberne for arbejdsmarkedsråd og centerråd kan få plads i kalenderen til gennemførelse af disse fællesbesøg. Besøgene er fortsat under planlægning.


13

Bilag 10.1. RAR – VEU handlingsplan [www-link]

10.2. Orientering om Vejlederkonference i efteråret 2016 Anledning RAR Østjylland og RAR Vestjylland besluttede på møder i januar 2016 at tage initiativ

til en vejlederkonference i efteråret 2016, som følger op på konferencen ’Vejledning – vejen til job’. Opdraget til vejlederkonferencen i 2016 har fokus på også at inddrage virksomhederne og erhvervsfremmeaktører mere direkte. Vejlederkonferencen er en aktivitet i den fælles RAR – VEU handlingsplan som ud-springer af samarbejdsaftalen mellem de to RAR og de tre VEU-centerråd i Midt-jylland, og understøtter en målretning af opkvalificeringsindsatsen og vejlednings-indsatsen (indsatsområde B og F i samarbejdsaftalen).

Bemærkning

Sagsfremstilling Konferencen sigter mod at understøtte RAR’s strategi i forhold til at sikre de rette kvalifikationer til virksomhedernes behov. Temaet for vejlederkonferencen i 2016 bliver derfor brancheskift og uddannelse som vejen til varig beskæftigelse.

Konferencen vil have fokus på at synliggøre kompetencer for dels at bringe kompetencer i spil indenfor nye brancher, dels at afklare kompetencer i forhold til meritering og yderlige skridt i retning mod at blive faglært. Konference peger ikke alene på opkvalificering af arbejdsstyrke som løsningen, men også vejledning i forhold til funktionel mobilitet på arbejdsmarkedet.

Formålet med vejlederkonferencen er at styrke samarbejdet mellem aktørerne og konferencen vil være handlingsorienteret.

Målgruppen for konferencen er medarbejdere og nærmeste leder fra jobcentre, uddannelsesinstitutioner og a-kasser, samt kommunernes erhvervsservice.

AMK har samlet en arbejdsgruppe til planlægning af konferencen, som har deltagelse fra jobcentre, a-kasser og VEU-centre, samt AMK Midt/Nord. Arbejdsgruppen mødes igen efter konferencen med henblik på at samle op på hvilke initiativer, der kan være relevante for at understøtte samarbejdet mellem aktørerne yderligere.

Vejlederkonferencen afholdes fredag den 28. oktober 2016 kl. 9.00 – 13.00 med efterfølgende frokost.


10.3. Orientering om formandens møde med BER 18. maj 2016 Anledning Formændene for RAR Vestjylland og RAR Østjylland holdt et oplæg på BER’s møde

18. maj 2016. Bemærkning STAR direktør Morten Binder inviteres til et kommende RAR møde.

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/Strategi/4%20%20bilag%20Handlingsplan%20for%20RAR%20og%20VEU-Centre%20i%20Midtjylland%20pdf.ashx


14

Sagsfremstilling Formanden var inviteret til at holde et oplæg om indsatsen for at imødegå

mangelproblemer på arbejdsmarkedet. Invitationen udsprang af RAR’s svar på BER’s brev fra februar 2016. Formanden giver en mundtlig orientering om mødet.

Bilag 10.3. Korrespondance mellem BER og RAR [www-link]

11. Orientering om forbrug af uddannelsesordningerne

Anledning Med beskæftigelsesreformen er uddannelsesindsatsen blevet målrettet ledige med

færrest kompetencer. Formålet med ordningerne er at få fokus på reel opkvalificering i indsatsen og mere jobrettet uddannelse, der er målrettet de kompetencer, som efterspørges af virksomhederne.

Uddannelsesinitiativerne omfatter:

• Den regionale uddannelsespulje • Seks ugers jobrettet uddannelse • Puljen til uddannelsesløft

Det er Arbejdsmarkedspolitik (APOL) kontoret i STAR, der sammen med

Arbejdsmarkedskontorerne følger og formidler data for udviklingen på uddannelsesordningerne. Herunder gives status over forbruget på de tre ordninger.

11.1. Orientering om status på forbrug af den regionale uddannelsespulje (positivlisten) Baggrund På landsplan er afsat 100 mio. kr. årligt. Af dem er ca. 80 mio. udmeldt til

kommunerne som tilsagn, mens de resterende 20 mio. er overført til budgetgarantier, som kommunerne modtager over bloktilskuddet. Midlerne udmøntes på baggrund af den regionale positivliste, som to gange årligt drøftes og godkendes af RAR. I Østjylland er der udmeldt i alt 12.512.000 kr., som er fordelt til jobcentrene på bagrund af kommunernes andel af ledighedsberørte dagpenge-modtagere.

Bemærkning Det er vigtigt at få noget information i forhold til effekter af positivlisten. Uddannelsesinstitutionerne kan evt. involveres, sammen med jobcentrene, i forsøget på at få et effekt-billede.

Sagsfremstilling Samlet set har jobcentrene i Østjylland brugt 79 % af den udmeldte pulje på 12,5 mio. kr. Samsø Kommunes forbrugstal er endnu ikke opgjort, og indgår derfor ikke i opgørelsen. Forbruget i RAR Østjyllands område er det næsthøjeste blandt de 8 RAR-områder, kun overgået af Fyn, der har forbrugt 82 % af den udmeldte pulje. Forbruget i de forskellige RAR områder fremgår af kortet herunder (RAR Bornholm er endnu ikke opgjort).

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/RAR/21-juni/Forside%20Bilag%2010%203mb%20pdf.ashx


15

Baseret på tilbagemeldinger fra 92 kommuner (dvs. der endnu mangler 6 kommuner for et komplet billede) er forbruget i 2015 på ca. 45 mio. kr. En stor del af kommunerne har i den forbindelse udtrykt, at mindre forbruget i 2015, som samlet set er på ca. 35 mio. kr., primært skyldes indkøringsvanskeligheder i første halvdel af 2015. De har endvidere oplyst, at de forventer, at anvende deres del af midlerne helt eller tæt på i 2016.

Jobcentrene i Midtjylland I tabellen herunder fremgår forbruget af den regionale uddannelsespulje i de enkelte jobcentre i Østjylland, ligesom antallet af påbegyndte forløb i 2015 og i perioden januar til april 2016. Bemærk den relativt beskedne forskel på antallet af påbegyndte forløb i hele 2015 sammenholdt med de fire første måneder af 2016, hvilket kan ses som en indikator på, at forbruget af den regionale pulje må formodes at vokse i 2016 i forhold til 2015.


16


11.2. Orientering om status på forbruget af puljen til 6 ugers jobrettet uddannelse Baggrund Med beskæftigelsesreformen blev seks ugers selvvalgt uddannelse d. 1. januar 2015

erstattet af seks ugers jobrettet uddannelse. Ordningen giver ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsuddannelse, ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Målgruppen har fra første ledighedsdag ret til ét kursus eller ét uddannelsesforløb inden for en referenceperiode på hhv. ni og seks måneder, afhængig af alder. For at sikre reel jobrettet uddannelse er de kurser og uddannelsesforløb, som den enkelte ledige kan vælge imellem, afgrænset af en landsdækkende positivliste, der bl.a. tager udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen. Der blev med beskæftigelsesreformen desuden afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til uddannelsesforløb, der overstiger en varighed på seks uger.

Bemærkning

Sagsfremstilling Aktiviteten på ordningen i 2015 er opgjort til ca. 1.000 fuldtidspersoner, hvilket udgør ca. 45 pct. af den på finansloven forudsatte aktivitet på ca. 2.300 fuldtidspersoner. STAR vurderer, at aktivitetsniveauet bl.a. skyldes en gradvis indfasning af de nye regler, men ordningen er også blevet kritiseret for at være for ufleksibel som følge af

ØSTJYLLAND. Forbrug på regional uddannelsespulje, 2015

RAR Kommune Tilsagns-beløb 2015 Forbrug 2015

Pct. af tilsagn 2015

Påbegyndte forløb 2015

Påbegyndte forløb januar - april 2016

RAR Østjylland Aarhus 5162000 4.328.949 84% 390 296RAR Østjylland Randers 1611000 1.082.518 67% 23 80RAR Østjylland Silkeborg 1231000 1.231.000 100% 119 51RAR Østjylland Horsens 1253000 812.274 65% 55 78RAR Østjylland Skanderborg 670000 670.000 100% 154 17RAR Østjylland Favrskov 595000 454.270 76% 48 45RAR Østjylland Hedensted 568000 408.785 72% 53 49RAR Østjylland Syddjurs 529000 123.233 23% 12 28RAR Østjylland Norddjurs 588000 588.000 100% 28 47RAR Østjylland Odder 247000 247.000 100% 29 19RAR Østjylland Samsø 59000 - -RAR Østjylland I alt 12513000 9.946.029 79% 911 710Note: Forbrugstallene er baseret på de indsendte udbetalingsanmodninger fra kommunerne. Der tages forbehold for de endelige regnskabstal ind til midlerne er udbetalt til samtlige kommuner. Aktivitetstallene er forbundet med usikkerhed, da det er baseret på jobcentrenes registreringer. Det er ikke muligt at fjerne planlagte, men aldrig afholdte forløb. Der skønnes at være et overslag på ca. 3-5 pct., men det vides ikke med sikkerhed.


17

kravet om, at den ledige kun kan deltage i de allerede sammensatte uddannelsesforløb, som fremgår af en positivliste.

Regnskabstal fra puljen til kurser, der overstiger seks uger, viser, at ca. 15 kommuner i 2015 har fået tilsagn om midler fra puljen til kurser, der overstiger seks uger, og disse har tilsammen anvendt ca. 0,5 mio. kr. af puljen. Der er tale om en ansøgningspulje, hvorfor hele puljen ikke i udgangspunktet er udmeldt som tilsagn til kommunerne.

STAR har løbende gennemført en række implementeringsunderstøttende initiativer for 6 ugers jobrettet uddannelse, bl.a. med henblik på at øge fleksibiliteten inden for ordningens rammer, sikre udbuddet samt understøtte vejledningen om og administrationen af ordningen. Det indebærer bl.a.:

• Udstedelse af vejledning • Etablering af søgbar version af positivlisten på star.dk • Opfordring til efteruddannelsesudvalgene om at sammensætte forløb af

forskellige varigheder med henblik på at øge fleksibiliteten inden for ordningens rammer.

• Opfordring til efteruddannelsesudvalgene til styrket dialog med uddannelsesinstitutionerne om udbud i forbindelse med udarbejdelse af forslag til uddannelsesforløb mv.

• STAR har løbende gjort kommunerne opmærksomme på puljen til kurser, der overstiger en varighed på over seks uger, og opfordret dem til at søge om midler, ligesom der er etableret en lang række af uddannelsesforløb på positivlisten med en varighed på mere end seks uger.


11.3. Orientering om status på forbrug af puljen til uddannelsesløft Baggrund Puljen til uddannelsesløft trådte i kraft d. 1. juli 2015. Puljen, der i 2015 udgjorde i alt

52,2 mio. kr., giver mulighed for, at dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, og som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan få tilbud om at gennemføre en erhvervsuddannelse på 80 pct. af dagpengesatsen, hvis uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden.

Sagsfremstilling Blandt de østjyske jobcentre er det kun Randers, der har anvendt midler fra puljen til uddannelsesløft – og kun i beskedent omfang: ca. kr. 30.000 ud af et muligt forbrug på 983.000 kr. På landsplan viser de endelige regnskabstal fra foreløbig 84 kommuner, at forbruget i 2015 er på cirka 1,4 mio. kr. STAR er i dialog med de resterende 14 kommuner om deres regnskabsaflæggelse.

Data viser, ifølge aktivitetsregistreringer i de kommunale sagsbehandlingssystemer, at der fra juli 2015 til april 2016 har været 260 påbegyndte uddannelsesforløb. Aktiviteten udgør cirka 40 fuldtidspersoner i 2. halvår af 2015 og cirka 70 fuldtidspersoner de første to måneder af 2016.


18

De primære årsager til den begrænsede aktivitet vurderes bl.a. at være strukturelle barrierer, som særligt knytter sig til samspillet med erhvervsuddannelsesreformen og de lediges manglende motivation til at påbegynde et uddannelsesløft.

STAR har i samarbejde med de relevante aktører løbende understøttet implementeringen af uddannelsesløftet ved bl.a.:

• Arbejdsgrupper med relevante parter (fra LO, 3F, HK, FOA, KL og AK-Samvirke samt Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling og jobcentre), med det formål at udvikle ideer til tiltag, som kan understøtte uddannelsesindsatsen under puljen, motivere eget netværk og bagland samt styrke det gode samarbejde mellem de forskellige aktører.

• Ansættelse af uddannelsesløftskoordinatorer i de regionale arbejdsmarkedskontorer.

• Etablering af regionale uddannelsesfora til understøttelse af det lokale samarbejde mellem jobcentre og skoler om uddannelser for ledige.

• Case samling med erfaringer fra de første uddannelsesløft udsendt til inspiration og støtte til fremtidige forløb.


12. Nøgletal for arbejdsmarkedet i Østjylland

Anledning RAR præsenteres for nøgletal om situationen og udviklingen i forhold til en række

parametre i RAR Østjyllands område. Herunder peges på nogle generelle tendenser samt nogle opmærksomhedspunkter.

Sagsfremstilling Det går generelt set godt på det østjyske arbejdsmarked med stigende beskæftigelse og faldende ledighed.

På tværs af beskrivelserne træder nogle træk frem der kan give anledning til videre refleksion.

Det er særligt byggeri, industri og erhvervsservice, der træder frem med markante udviklingstræk. Det giver anledning til opmærksomhed ud fra følgende overvejelser:

• Det er de brancher, der har haft den største antalsmæssige vækst i beskæftigelsen det seneste år.

• Der er rekrutteringsproblemer inden for byggeri og industri og også i lidt mindre grad i vidensservice.

• Der er faldende ledighed inden for byggeri og industri, mens den er steget en smule inden for a-kasser mere relateret til vidensservice.

• Fremover forventes yderligere efterspørgsel og vækst inden for byggeri, industri og privat service.

I det lys er det væsentligt at være opmærksom på, om virksomhederne både på kort og længere sigt kan få kvalificeret arbejdskraft især inden for byggeriet og i industrien.


19

På kort sigt:

• På kort sigt er der er der størst mangel i industrien på maskinoperatører, industrilakerere og fabriksarbejder.

• I byggeriet er der på kort sigt størst mangel på specialarbejdere inden for jord og beton, anlægsstruktørere, murere og vvs-montører.

På længere sigt:

• På længere sigt er der en væsentlig udfordring med en aldrende arbejdsstyrke inden for der faglærte område som byggeriet og industrien rekrutterer fra.

• I industrien er 14% 16-29 år mens 32% er 50-64 år. • I byggeriet er 24% 16-29 år og 25% er 50-64 år. • Umiddelbart ser det ud til at industrien har en særlig aldersmæssig udfordring

mht. fremtidig rekruttering Bilag 12. Nøgletal for arbejdsmarkedet i Østjylland [www-link]

13. Status på reformer

Anledning Til hvert Rådsmøde gives i et notat en status på hhv. beskæftigelses-, kontanthjælps-,

sygedagpenge- og førtidspensions- og fleksjobreformen. Herunder findes et udpluk af notatets pointer.

Bemærkning FØP/Fleksjobreformen: Der efterspørges et overblik over udviklingen i forhold til udviklingen i timetal. Opgørelsen indgår så vidt muligt fremover af reformstatus.

En evaluering af reformen er undervejs. Når evalueringen har været forelagt forligspartierne behandles den på et RAR møde.

Sagsfremstilling Beskæftigelsesreformen

Ledighed og langtidsledighed falder. Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Gennemsnittet i RAR Østjylland ligger på et fald på 14,7 pct. hvilket er 1,8 procentpoint under landsgennemsnittet.

Aktivering: Der er meget stor forskel i, hvilke aktiveringstilbud de østjyske kommuner anvender. I Skanderborg var 61 pct. af de afgivne tilbud i marts 2016 virksomhedsrettede, mod 18 pct. i Horsens. I hele Østjylland er det 33,4 pct. Der er desuden også forskel på, hvor meget jobcentrene anvender ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering. Horsens bruger ordinær uddannelse i 55 pct. af tilbuddene imod 4,6 pct. i Syddjurs. Vejledning og opkvalificering bliver brugt i 68,6 pct. af tilbuddene i Hedensted og kun i 13,8 pct. af tilbuddene i Favrskov. Den store variation ses også i brugen af jobrotation, voksenlærling mv. (se evt. bilag 12., tabel 3.a.)

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/RAR/21-juni/N%C3%B8gletal%20for%20RAR%20vestjylland%20Juni%202016-%20ny%20pdf.ashx


20

Nærmere analyse viser, at der det seneste år er sket et fald i brugen af aktivering for a-dagpengemodtagere på 13,4 pct. Især brugen af offentligt løntilskud er faldet kraftigt (-31,8 pct.), privat løntilskud er derimod steget med 24,4 pct. Brugen af virksomhedspraktik er faldet med 25,3 pct.

Kontanthjælpsreformen

Det samlede antal borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i Østjylland er generelt set steget det seneste år. Der er sket en stigning i alle aldersgrupper med undtagelse af de 18-24 årige hvor der har været et lille fald på -0,04 pct. Blandt 25-29 årige har der været en stigning på 2,5 pct. og der er sket en stigning på 5,7 pct. blandt personer over 30 år. I alt er der sket en stigning på 3,8 pct. i personer på kontant- eller uddannelseshjælp fra januar 2014 – februar 2016.

Aktivering Kontanthjælpsmodtagere bliver i høj grad aktiveret med vejledning og opkvalificering. I Østjylland har 57,2 pct. fået et tilbud indenfor vejledning og opkvalificering og 37,7 pct. har fået et virksomhedsrettet tilbud. Hertil kommer 2,4 pct. der har fået et tilbud der omhandler mentor, jobrotation, nytteindsats eller voksenelev, og 2,7 pct. deltager i et tilbud om ordinær uddannelse.

På landsplan er der en lidt større andel der får vejledning og opkvalificering og lidt færre der får virksomhedsrettet tilbud., imens flere får ordinær uddannelse og andre tilbud.

På Samsø findes den største andel, der får virksomhedsrettet tilbud (53,8 pct.) imens Silkeborg oftest giver vejledning og opkvalificering (70,7 pct.). Samsø er den kommune hvor den største andel får ordinær uddannelse (7,7 pct.), imens man i Horsens i højere grad end blandt de andre jobcentre bruger mentor, jobrotation, nytteindsats eller voksenelev.

Førtidspensions- og fleksjobreformen

Antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb eller fleksjob, har det seneste år været stigende. I Østjylland er antallet af borgere i ressourceforløb således steget fra 1.044 til 1.819 fra februar 15 til februar 16, mens antallet i fleksjob er steget fra 11.831 til 12.748.

Aktivering I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. I RAR Østjylland får 68 pct. af ressourceforløbsmodtagerne et tilbud. Heraf er 59,2 pct. et tilbud om vejledning og opkvalificering, 6,4 pct. et virksomhedsrettet tilbud og 2,4 pct. tilbud om ordinær uddannelse.


21

Størst andel på virksomhedsrettede tilbud findes i Hedensted og Skanderborg, hvor 11,2 pct. af de aktiverede ressourceforløbsmodtagere modtager dette.

Sygedagpengereformen

Det seneste år har der været en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i i Østjylland. Der er sket en stigning på 3,8 pct. Der er stor variation mellem de østjyske kommuner. I Favrskov har der været et fald på 11,8 pct. mens Horsens har haft en stigning på 13,8 pct.

Antallet af personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb udgør i Østjylland 3,4 pct. af den samlede befolkning, mens de i hele landet udgør 3,1 pct.

Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5-måneders¬tidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I december 2015 var 2.595 sygemeldte i Østjylland i et jobafklaringsforløb – det svarer til 18,9 pct. af de sygemeldte. Det varierer fra 3,4 pct. i Samsø til 23,9 pct. i Norddjurs.

Delvise raskmeldinger Delvise raskmeldinger er et instrument til at bevare borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af delvise raskmeldinger ligger i Østjylland på 16 pct. og svinger mellem 12,7 pct. i Norddjurs og 25 pct. i Samsø.

Bilag 13. Status på reformer i Østjylland [www-link]

14. Orientering fra Arbejdsmarkedskontoret (AMK)

14.1 Orientering om investeringscases for de Østjyske kommuner Anledning Refusionsreformen giver nye vilkår og rammer for refusion og medfinansiering af

kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser. Reformen, som trådte i kraft fra årsskiftet, styrker bl.a. kommunernes økonomiske incitamenter til at investere i beskæftigelsesindsatsen, idet den statslige refusion falder relativt hurtigt i takt med borgerens ydelsesforløb. Som inspirationsoplæg til kommunerne har AMK fået udarbejdet investeringscases, som kan bruges af kommunerne i deres planlægning, men de kan ligeledes anvendes i RAR’s dialog med kommunerne.

Sagsfremstilling Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord har i samarbejde med konsulentfirmaet Mploy

udarbejdet investeringsnotater til kommunerne, som bl.a. kan give inspiration til budgetarbejdet for 2017. De respektive notater er lavet på baggrund af en række forudsætninger, som jobcentrene kender, og besparelsespotentialerne skal ses i lyset af jobcentrenes individuelle tilrettelæggelse af den lokale beskæftigelsesindsats.

Investeringsnotaterne er bygget op omkring tre beregningseksempler (cases), som viser de økonomiske perspektiver ved at investere i forskellige dele af indsatsen:

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/RAR/21-juni/12%20%20RAR%20%C3%98st%20status%20p%C3%A5%20reformer%20maj%20pdf.ashx


22

• Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige • Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere • Øget brug af brobygning for uddannelsesparate unge

Beregningerne er udarbejdet for kommunerne enkeltvis med udgangspunkt i

kommunernes egne tal for nettoudgifter til forsørgelsesydelser samt antal borgere i de berørte målgrupper. Derudover indeholder beregningerne en række kommunale indtægts- og udgiftsparametre, som er ens på tværs af kommunerne.

I forhold til RAR’s arbejde kan investeringsnotaterne ses som en kilde til viden om kommunernes ikke-udnyttede potentialer i beskæftigelsesindsatsen. Notaterne kan tilmed udgøre et fælles grundlag for dialog om rationalerne og perspektiverne ved lokale beskæftigelsesrettede initiativer, for refusionsreformen har i sig selv bevirket, at flere kommuner nu har egne politisk forankrede strategier for fremtidens beskæftigelsesindsats.

Investeringscases findes på RAR’s hjemmeside: www.rar-bm.dk/investering-Oest


14.2 Den videre proces omkring positivlisten

Anledning Rådet orienteres om seneste nyt og aktiviteter i forbindelse med positivlisten.

Sagsfremstilling AMK orienterer mundtligt om møder mv. med relation til positivlisten. Denne gang om:

• Seneste møde i dialoggruppen – og reaktioner i forhold til etablering af holdforløb.

• Henvendelse fra TUC Job ApS om Agroassistent (svinepasser) kursus for ledige.


15. Eventuelt

Bilag

Referater 1.1. Referat af Formandskabsmødet den 18. maj 2016 [www-link]

1.2. Referat fra RAR mødet 14. marts 2016 [www-link]

http://www.rar-bm.dk/investering-Oest

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/FMSK/2016-05-18/18-5-16%20BESLUTNINGSREFERAT%201%20Formandskabsm%C3%B8de%20RAR%20%C3%98stjylland-final%20pdf.ashx

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/RAR/14-marts/opdateret-9-marts-RAR-Oestjylland-Dagsorden-til-moede-14-marts-2016%20pdf.ashx


23

Tilbage til dagsordenspunkt

Bilag 3.2 Henvendelse fra GLS-A Fra: Jens Bjørn Poulsen <[email protected]> Emne: Flygtningekonference Tak for muligheden for at deltage i flygtningekonferencen i går. Der kom mange spændende ting frem undervejs, men der var også en del, som jeg for min del savnede, især hvordan den nye IGU kommer til at fungere i praksis, og hvorledes man forestiller sig at samspillet skal være mellem alle de offentlige aktører og de private virksomheder.

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er arbejdsgiverorganisation for bl.a. land- og skovbruget samt gartnerier og planteskoler, maskinstationer og en række følgevirksomheder som f.eks. korn- og foderstofvirksomheder, kartoffelsortercentraler m.m. Som jeg ser det, har vi en række virksomheder, hvor der vil være gode beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte f.eks. inden for pasning af svin, pasning og malkning af køer, pasning af mink, arbejde inden for produktion og pakning af frugt og grønt både på friland og i væksthuse, arbejde i væksthusgartnerier, arbejde i pakkerier m.v.

Mange af disse jobs fordrer i hovedsagen, at medarbejderne er i stand til at møde til tiden, evner og er villige til at yde en fysisk indsats og er motiverede. Flere jobs kan man efter en kortere instruktion umiddelbart komme i gang med, og mange jobs kan udføres uden at det er nødvendigt med de store danskkundskaber. Mange af vores medlemsvirksomheder har siden udvidelsen af EU i 2004 haft medarbejdere ansat fra forskellige EU-lande, og der er således god erfaring med beskæftigelse af ikke-danskere.

Set fra virksomhedernes synspunkt handler det om at få opstillet nogle modeller for ansættelse af flygtninge i IGU som er så enkle og ubureaukratiske for virksomhederne som muligt. Uddannelsen som flygtningene skal deltage i undervejs, skal placeres således at det går bedst muligt i spænd med det praktiske arbejde.

GLS-A har utallige gange hørt fra medlemsvirksomhederne, at Jobcentrene ikke viser nogen interesse for jordbrugets virksomheder. Jeg tror, at man kunne gøre klogt i at være opmærksom på det potentiale, der ligger i mange mindre og mellemstore virksomheder. Der er mange, som rent faktisk gerne vil medvirke og gøre en indsats for bl.a. integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Det må bare ikke være for besværligt og ressourcekrævende for den lille virksomhed.

GLS-A vil i den kommende tid nøje følge gennemførelsen af lovgivningen om IGU, og vi er i dialog med vores modparter på lønmodtagersiden om beskæftigelse af flygtningen i IGU hos vores medlemsvirksomheder. Vi har et håb og en ambition om at kunne medvirke til, at flygtningen kan få fodfæste på det danske arbejde – gerne gennem arbejds- og uddannelsesforløb i vores brancher.

Venlig hilsen

Jens Bjørn Poulsen

Direktør

http://www.gls-a.dk/


24


Bilag 4. Udkast til partnerskabsaftale mellem Business Region Aarhus og RAR Østjylland

UDKAST Partnerskabsaftale RAR Østjylland og Business Region Aarhus

Baggrund og formål

Den østjyske millionby er en byregion, der udnytter de enkelte byer og områders styrker og funktioner, så de komplementerer hinanden. Vi er i bevægelse hele tiden; på vej på arbejde, til uddannelse og fritidstilbud, til handel og indkøb, til kultur og natur. Byerne i Business Region Aarhus ”låner størrelse” af hinanden, fordi den enkelte by i Business Region Aarhus får flere funktioner, flere arbejdspladser og en større arbejdsstyrke, end hvad vi traditionelt ser for en enkelt by. Det er værdifuldt for både borgere, virksomheder, kommuner og regioner. Og hele landet. Derfor samarbejder RAR Østjylland og Business Region Aarhus om vækst og udvikling for Danmark. Vi har ikke råd til at lade være.

Business Region Aarhus (BRA) og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) er enige om, at der er behov for tættere samarbejde og koordinering mellem erhvervs- og beskæftigelsesområdet, herunder systematisk deling af relevant viden inden for specifikke brancher.

Business Region Aarhus (BRA) og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) indleder derfor et forpligtende samarbejde, som i første omgang fokuserer på kvalificeret arbejdskraft, hvor der udveksles viden om de analyser, som RAR Østjylland og Business Region Aarhus udarbejder mhp. drøftelse af strategiske tiltag på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet.

Vi ønsker med samarbejdet:

- at understøtte kvalificeret arbejdskraft til særligt udvalgte brancher

- at styrke en fælles og stærkere interessevaretagelse

- at sikre bredere legitimitet

12. maj 2016


25

- at skabe flere og bedre løsninger

Øget konkurrenceevne og vækst inden for industrien og fødevareområdet Vi fokuserer i første omgang på to områder, hvor kvalificeret arbejdskraft på sigt vurderes at blive en barriere for vækst og udvikling i Østjylland, og hvor der er store samfundsgevinster ved hurtigst muligt at få ledige i job. Det drejer sig om industrien og på fødevareområdet. Samarbejdet kan på sigt udvides til andre brancher.

Industrien og fødevareområdet er erhvervsmæssige styrkepositioner i Østjylland. Industrivirksomhederne udgør cirka en femtedel af eksportvirksomhederne i Business Region Aarhus, men står for hele 64 procent af regionens samlede eksportomsætning.

Der er aktuelt mangel på både faglært arbejdskraft og arbejdskraft med en lang videregående uddannelse blandt produktionsvirksomhederne ikke blot i Østjylland, men i hele Danmark, hvilket påvirker virksomhedernes omsætning og mulighed for vækst. Muligheden for at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft samt videninstitutioner og virksomheders mulighed, evne og incitament for at udveksle viden er afgørende, hvis vi også fremover skal have konkurrencedygtige produktionsvirksomheder.

På fødevareområdet er virksomhederne i Business Region Aarhus og i det øvrige midtjyske område internationalt førende på erhvervsmæssige specialiseringer. Udfordringen for de små og mellemstore virksomheder er primært at få overblik og viden, adgang til markedet og finansiering, men de store virksomheder har udfordringer i forhold til at rekruttere talenter. For alle virksomheder gælder det, at samarbejde på tværs af størrelse i klyngen og koblingen mellem industri og viden er essentiel.

Hertil kommer, at effektiviteten i samspillet mellem de offentlige systemer og virksomhederne kan øges via tættere koordinering og samarbejde, og derigennem bidrage til væksten i virksomhederne, samt synliggøre fordelene for virksomhederne i at bidrage til et helhedsorienteret arbejdsmarked.

RAR Østjylland og Business Region Aarhus den xx. juni 2016

Underskrifter indsættes her


5.A. Hvordan RAR kan bidrage til, at rekrutteringsproblemer adresseres, håndteres og løses?

Bilag 5.A. (eftersendt 16. juni 2016) Notat. Hvordan kan RAR bidrage til, at rekrutteringsproblemer adresseres, håndteres og løses?

________________________________________________

Rekrutteringsproblemerne på arbejdsmarkedet vokser. Ledigheden er relativt lav og den del af arbejdsstyrken, som ikke er i job, kan ikke altid matche virksomhedernes efterspørgsel. Selvom langt de


26

fleste jobåbninger besættes uden problemer, har virksomhederne oplevet en stigning i forgæves rekrutteringer på 30 % målt fra efteråret 2014 til efteråret 2015. Det gælder navnlig job, hvor der kræves en særlig kompetence eller uddannelsesbaggrund, som f.eks. faglærte og professionsuddannede. Dog kan der også konstateres forgæves rekrutteringer på områder, hvor der tilsyneladende er en større arbejdskraftreserve med de fornødne kompetencer.

I RAR Østjylland er stigningen i forgæves rekrutteringer fra efteråret 2014 til 2015 på 5 % og dermed langt under stigningen på landsplan. Niveauet for forgæves rekrutteringer er lavere i Østjylland end i hele landet. Antallet af stillinger, man ikke har kunnet besætte i Østjylland, udgør 0,6 % af de beskæftigede, på landsplan er denne andel på 0,7 %. Det kan man se i tabellen herunder, som er hentet fra den seneste halvårlige publikation fra STAR ’Rekruttering på det danske arbejdsmarked’, efterår 2015.

Tabel 1. Antal forgæves rekrutteringer i efteråret 2015 fordelt på RAR-områder

Samtidig er ledigheden lav, 4,1%, og den falder fortsat. Det betyder, at konkurrencen om arbejdskraft med de rette kompetencer vil skærpes og at presset på jobcentrene for at sikre arbejdskraft til virksomhederne vil øges. Tabel 2 viser antallet af forgæves rekrutteringer ud for den enkelte stillingsbetegnelse sammenholdt med antallet af jobopslag på Jobnet. Til hver stilling fremgår den tilhørende arbejdskraftreserve. Arbejdskraftreserven er antallet af arbejdssøgende med mere end 3 måneders ledighed, der søger job inden for netop denne stillingsbetegnelse. For eksempel er der for specialarbejder, jord og beton opgjort 114 forgæves rekrutteringer i efteråret 2015. I perioden december 2015 til februar 2016 var der på Jobnet opslået 5 stillinger som specialarbejder, jord og beton. I arbejdskraftreserven var der i Østjylland i samme periode 36 tilmeldt med denne stillingsbetegnelse. Der kan her være grund til at overveje, om virksomhederne kan motiveres til i højere grad at synliggøre de ledige job ved at opslå dem i Jobnet.


27

Tabel 2. Forgæves rekrutteringer (over 20) sammenholdt med antal nyopslåede stillinger og arbejdskraftreserven, Østjylland efterår 2015

Forgæves

rekrutt. Nyopslåede stillinger Arbejdskraftreserven

2015E Dec15-Feb16 Udvikling

seneste år Dec15-Feb16 Udvikling seneste år

Stilling Antal Antal (gns. pr. mnd.) i pct. Antal (gns. pr. mnd.) i pct. specialarbejder, jord og beton 114 5 27% 36 -4% salgskonsulent 102 61 59% 189 -3% anlægsstruktør 95 1 0% 3 233% murer 86 6 100% 22 -30% anlægsgartner 86 7 33% 33 -8% kok 79 30 51% 56 -2% tjener 70 22 -8% 75 34% vvs-montør 69 9 18% 11 -25% kloakrørlægger 65 1 -67% 2 -67% taxichauffør 50 6 -39% 33 -26% brolægger 47 1 49% 13 -42% specialarbejder, kloak 47 1 -33% 6 50% rengøringsassistent 47 170 80% 639 11% stilladsmontør 46 0 - 15 31% elektriker 45 35 17% 31 19% bygningsmaler 40 7 31% 38 -19% jern- og metalsliber 39 0 - 7 23% smed 37 1 -43% 27 74% maskiningeniør 37 8 9% 27 -7% social- og sundhedsassistent 36 89 46% 80 -2% ortopædiskomager 36 0 - 0 - maskinoperatør 34 4 1012% 26 -45% maskinfører 29 5 23% 36 -23% it-konsulent 29 9 100% 76 -3% programmør og systemudvikler 26 9 -21% 106 6% specialarbejder, maler 25 0 0% 18 -13% indkøber 25 2 -25% 91 -3% beregner/opmåler 24 1 - 6 36% produktchef 24 0 - 11 -20% lystekniker 23 0 - 3 50% rejsebureaumedarbejder 23 13 39% 33 -19% isolatør 23 1 99% 5 27% specialarbejder, byggeri 23 5 -29% 34 0% elektroingeniør 21 3 29% 22 25% driftsleder, landbrug 21 0 - 3 -52% fodermester 21 0 - 2 -59% landbrugsmedhjælper 21 2 406% 51 7% produktionsgartner 21 0 -100% 10 -26% salgschef 21 1 49% 60 -16% blikkenslager 20 6 1618% 2 -50% tømrer 20 16 63% 66 -18% vvs-tekniker 20 0 -75% 0 -67%

Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og Jobnet, STAR

Et andet eksempel er stillingsbetegnelsen rengøringsassistent. Her var der 47 forgæves rekrutteringer og 170 nyopslåede stillinger på Jobnet. I arbejdskraftreserven var der samtidig registreret 639 jobsøgende som rengøringsassistent. Der opslås altså mange rengøringsjob i Jobnet, og selv om mange job besættes, er der altså problemer i nogle situationer, på trods af en stor arbejdskraftreserve. Det kan der være mange grunde til, og f.eks. er det vigtigt, at Jobcentre og a-kasser sikrer, at den lediges CV er opdateret, og at ledige tilmeldt med denne stillingsbetegnelse faktisk kan påtage sig job inden for de normale rammer og vilkår for rengøringsarbejdet.


28

Der er altså i høj grad behov for initiativer, der kan forebygge og afhjælpe rekrutteringsproblemerne. Det kan dog være nyttigt at skelne mellem forskellige grunde til, at det er vanskeligt at rekruttere til bestemte typer job.

Rekrutteringsproblemer har forskellige årsager og kalder på forskellige løsninger

Der er ofte meget forskellige årsager til rekrutteringsproblemer1, hvilket betyder, at problemerne også fordrer forskellige løsninger. I mange tilfælde kan beskæftigelsessystemet løse opgaven, i andre tilfælde kræver det samarbejde med andre aktører eller mere langsigtede politiske prioriteringer.

Figur 1. Forskellige typer mangel på arbejdskraft

I store træk, kan man klassificere rekrutteringsproblemer, som de er vist i figuren herover.

Udbredt mangel, højt kvalificeret arbejdskraft. I denne situation er der udbredt mangel og typisk ingen eller ganske få ledige. Samtidig er der mange job, som ikke kan besættes. Det kan f.eks. dreje sig om læger og specialiserede ingeniører. Manglen er gerne udbredt på landsplan eller i store dele af landet. Jobcentrene har for det meste ikke mulighed for at hjælpe virksomhederne, da der ikke findes ledig arbejdskraft med de ønskede kompetencer. I nogle tilfælde kan beskæftigelsessystemets enhed for rekruttering af højtuddannede fra udlandet, Work in Denmark, hjælpe. Det er dog ofte langsigtede initiativer, der skal til for at løse problemet, f.eks. opnormering af antallet af uddannelsespladser.

Mangel på arbejdskraft med middel og højere kompetenceniveau. I denne kategori er der tale om mærkbare rekrutteringsproblemer, som er geografisk udbredt. Der kan dog også være tale om rent lokale eller regionale rekrutteringsproblemer. Det drejer sig ofte om bestemte typer faglært arbejdskraft eller professionsuddannede, for eksempel elektrikere og sygeplejersker. Jobcentrene har ofte mulighed for at hjælpe virksomhederne ved at samarbejde om at synliggøre jobbene i et større geografisk område, give ledige et kompetenceløft, så de kan varetage udvalgte jobfunktioner på det ønskede niveau, etablere jobrotation sammen med virksomhederne og tilskynde ledige med den rette profil til at søge i et større geografisk område.

1 Overvejelserne er hentet og tilpasset fra Deloittes analyse udført for STAR : ’Mangel på arbejdskraft: Hvorfor og hvad kan vi gøre?’. April 2016.

Udbredt mangel

•f.eks. ingeniør, læge, programmør •Ingen/få ledige, mange job, •Præferencer: opgaveindhold, •Højt kvalifikations- og

kompetenceniveau

Mangel

•f.eks. sygeplejerske, elektriker, VVS •Færre ledige, flere ledige job •Præferencer: løn,

opgaveindhold, transporttid •Højere kvalifikations- og

kompetenceniveau

Paradoks

•f.eks. rengøringsassistent, tjener, landbrugsmedhjælper •mange ledige og mange ledige

job •Præferencer: løn, arbejdstid,

transport •Høj jobomsætning •Lavt kvalifikations- og

kompetenceniveau


29

Paradoksproblemer. Der er tale om paradoksproblemer, når virksomheder har problemer med at rekruttere arbejdskraft samtidig med, at der er registreret ledige i jobcentrene, som burde kunne varetage jobbet. Det er ofte ufaglærte job og/eller job inden for fag og brancher hvor løn- og arbejdsvilkår er mindre attraktive. I arbejdsmarkedsbalancen er f.eks. landbrugsmedhjælper og tjener ofte noteret som rekrutteringsproblemer i kategorien ’Paradoks’. Jobcentrene har flere muligheder for at afhjælpe paradoksproblemer, men det kræver ofte, at man samarbejder med f.eks. faglige organisationer og virksomheder indenfor de pågældende brancher. Endvidere kan jobcentrene f.eks. kvalitetssikre de lediges CV’er, tilskynde ledige til at søge bredere og i et større geografisk område, benytte korte opkvalificeringsforløb og samarbejde med arbejdsgivere om at synliggøre jobbene.

For alle typer rekrutteringsproblemer gælder, at der ofte findes de bedste løsninger, hvis jobcentrene samarbejder med arbejdsgivere, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Hvad kan RAR gøre?

RAR har forskellige muligheder for at italesætte, efterspørge, adressere og understøtte, at relevante aktører fokuserer på rekrutteringsproblemer og finder løsninger. Såvel med de redskaber, den enkelte aktør har, som med løsninger, der kræver et samarbejde mellem flere aktører. RAR har via det samspil, man har med beskæftigelses- uddannelses- og erhvervspolitiske aktører, mulighed for at dagsordensætte rekrutteringsproblemerne, diskutere mulighederne og skabe accept af, at udfordringerne skal tages op af de respektive systemer og institutioner.

På det administrative niveau har Arbejdsmarkedskontoret samtidig mulighed for at tematisere og hjælpe med at skabe praktiske løsninger i samspil med jobcentre, VEU-centre, faglige organisationer m.v.

Arbejdsmarkedskontoret kan drage fordel af, at have en række netværk, dialogfora og samarbejdsrelationer, hvor man kan bringe temaet ind, f.eks. i den dialoggruppe, der har været bærende for processen omkring den regionale uddannelsespulje.


30

Figur 2. Kommunikation med aktører og arbejdsdelingen mellem RAR og AMK

I det følgende skitseres forslaget til en model, hvor målsætningen er, at der i RAR-området

a. Skabes et fælles billede og en fælles viden hos politiske og administrative aktører af rekrutteringsudfordringerne på kort og længere sigt

b. Tages fælles, konkrete initiativer, der bidrager til at udforske og afprøve løsningsmuligheder c. Giver RAR afsæt for at udvikle sin strategi på området

RAR/AMK

Politiske aktører, f.eks.

beskæftigelses-udvalg i

kommunerne, VEU-råd, vækstfora,

Business regions , m.fl.

Relevante administrative

aktører og netværk hvori indgår jobcentre,

uddannelsesinstitutioner, a-kasser, LKSs-

er osv.


31

RAR-model for identifikation, kvalificering og håndtering af rekrutteringsproblemer

1. Indsamling viden og vurdering af arbejdsmarkedsbalance

I forslaget bygger modellen på en fortløbende proces, hvor der indsamles viden, som giver RAR afsæt for dialoger med interessenter om vurdering af tendenser, udviklingstræk og rekrutteringsudfordringer. Dialogen er baseret på arbejdsmarkedsbalancen og andre analyseresultater. Modellen indebærer også, at RAR kommer med anbefalinger og støtter initiativer, der kan evalueres og give anledning til at RAR evt. justerer sin strategi og kan tage nye initiativer. Anledningen til processtart er arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringsanalysen, der opdateres 2 gange årligt, i december og juni. Modellen er koordineret med det forløb, der er fastlagt til prioritering af den regionale uddannelsespulje.

2. Hvad kan RAR gøre? Identifikation af udfordringer og mulige initiativer

’Advisory Board’. Modellen opererer med et ’Advisory Board’, der skal forstås som de mulige interessenter i RAR’s omverden, RAR ønsker at diskutere udfordringer og synspunkter med for at kvalificere rådets viden og teste mulige løsninger. Der er altså ikke tale om at etablere et nyt formelt forum eller udvalg, men at benytte de mange trædesten, vi allerede har til at skabe en kommunikationsplatform for RAR om rekrutteringsudfordringer.

Arbejdsmarkedsbalancen og andre analyseresultater kan være den direkte anledning til, at RAR med et regionalt blik går ud til interessenterne med nye resultater, italesætter de aktuelle udfordringer og trykprøver rådets opfattelse af situationen. Denne dialog med forskellige aktører kan f.eks. udspille sig i:


32

• faste møder, RAR har med f.eks. kommuner, VEU-råd, Vækstforum, KKR, regioner m.v. • møder, som RAR tager initiativ til begrundet i særlige udfordringer i geografiske områder, f.eks.

rekruttering til nye, statslige arbejdspladser • særlige udfordringer i en branche, hvor der er paradoksproblemer, f.eks. landbruget • møder, hvor man får vurderinger som grundlag for at prioritere den regionale uddannelsespulje • andre anledninger, hvor man drøfter problemstillingerne, regionalt og lokalt og udforsker aktørernes

handlemuligheder

Dialog med nøglevirksomheder i regionen. RAR kan endvidere besøge større eller mindre virksomheder i regionen for at drøfte rekrutteringsudfordringer og virksomhedernes forventninger til fremtidige muligheder for at få arbejdskraft samt til de politiske initiativer.

RAR kan dermed prioritere, hvilke rekrutteringsudfordringer, man vil fokusere på.

3. Hvilke budskaber og anbefalinger skal RAR gå ud med?

I denne fase har RAR på baggrund af viden og analyser, og på baggrund af dialog med interessenter fået kvalificeret sin viden og diskuteret handlemuligheder. Elementerne i denne fase handler om, at RAR former sine egne holdninger og anbefalinger og kommunikerer sine budskaber i relevante kanaler.

RAR kan f.eks.

• udsende nyhedsbrev til interessenter med analyseresultater og 1-2 journalistiske artikler om, hvordan rekrutteringsproblemer opleves og løses

• tage kontakt til pressen og stille sig til rådighed med relevante historier og synspunkter • etablere en særlig tematiseret sektion på RAR-hjemmesiden • udvikle præsentationer og andre materialer med RAR analyse og anbefalinger

4. Hvilke initiativer kan RAR i øvrigt tage?

Prioritere den regionale uddannelsespulje. RAR kan fokusere den regionale uddannelsespulje mod områder med mangel på arbejdskraft og samtidig anbefale, hvilke projekter og uddannelsesinitiativer, samt hvilke brancher og fagområder, man gerne ser midlerne rette sig imod. Gennem den etablerede dialoggruppe om uddannelsespuljen/positivlisten søger RAR at skabe projekter, hvor aktørerne sammen med virksomheder løser rekrutteringsproblemer.

Følge udvalgte projekter og udbrede gode erfaringer, f.eks. fra jobcentre, der arbejder med rekruttering på tværs af kommunegrænser, jobcentre, der samarbejder med virksomheder om opkvalificering m.v.

Afholde en tematiseret konference. Afhængigt af, hvilke meldinger der er kommet i RAR’s dialog med forskellige interessenter, kan RAR i et samarbejde med f.eks. erhvervs- og uddannelsesaktører invitere ind til en tematiseret konference. Formålet kan f.eks. være at se rekrutteringsudfordringerne på tværs af


33

politikområder og i et fremadrettet perspektiv i sammenhæng med vækstmuligheder, beskæftigelsespotentiale og kvalificering af arbejdsstyrken i RAR-området.

5. Opfølgning og evaluering Selvom modellen er skitseret som et lineært forløb, vil RAR i realiteten løbende være i dialog med f.eks. Vækstforum, VEU-centre og andre om at sikre kvalificeret arbejdskraft og om at vurdere, hvilke indsatser, der virker. RAR vil derfor løbende overvåge udviklingen i forgæves rekrutteringer og vil følge udvalgte projekter.

I jobindsats arbejdes der på at få månedlige opgørelser af aktiviteten på den regionale uddannelsespulje. Det foreslås, at processen følges løbende af RAR’s formandskab og at ’Aktuelle rekrutteringsproblemer’ bliver et fast punkt på RAR’s dagsorden.

I 1. og 3. kvartal foreligger der en ny arbejdsmarkedsbalance og rekrutteringsanalyse. Der vil således være 2 tidspunkter på året, hvor RAR får en opdatering på, hvilke (nye) brancher/fag, der mangler arbejdskraft og kan tematisere behovet for at sikre kvalificeret arbejdskraft.

6. Hvordan kan Arbejdsmarkedskontoret understøtte RAR’s proces?

Arbejdsmarkedskontoret bringer allerede systematisk rekrutteringsudfordringerne ind i netværk, temamøder og samarbejdsrelationer, hvor det er relevant. Et eksempel er dialoggruppen, der har været bærende for processen omkring den regionale uddannelsespulje. I dette forum arbejdes der fortsat på at bruge den regionale uddannelsespulje til at forebygge mangelproblemer og styrke lediges position i virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Et andet eksempel er industriprojektet i Østjylland, hvor de faglige organisationer afdækker virksomhedernes behov for arbejdskraft, og hvor man derefter forsøger at etablere kurser i et samarbejde mellem virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner.

Arbejdsmarkedskontoret vil derfor lægge vægt på:

• Udarbejde, samle og strukturere baggrundsmateriale i form at data og analyser. Der vil også være tale om at udarbejde notater og præsentationer, som formandsskabet kan anvende i møder med relevante aktører. I samarbejde med STAR og de øvrige AMK’ere tilvejebringe data om brug af den regionale uddannelsespulje m.m. og egne evalueringer, f.eks. af igangsatte kursusforløb via den regionale uddannelsespulje eller rekrutteringsprojekter.

• Indarbejde rekrutteringstemaet på relevante jobcenterchefmøder og netværksmøder, som AMK holder, og i relevante samarbejdsfora, f.eks. dialoggruppen/den regionale uddannelsespulje, fokusgrupper, faglige netværk med jobcentre, VEU-samarbejdet m.v.

• Forebygge/ reagere på rekrutteringsproblemer ved at facilitere møder mellem interessenter, f.eks. inden for en branche eller et erhverv for at diskutere løsninger. Eksempler er landbruget og restaurationsbranchen.


34

• Udvikle RAR-sektionen på STAR’s hjemmeside. Udvikle koncept for nyhedsbrev fra RAR til interessenter, herunder den indholdsmæssige og redaktionelle linje. Understøtte RAR’s pressekontakt. Formidle resultater fra ny arbejdsmarkedsbalance og rekrutteringsanalyse samt RAR budskaber og holdninger.

• Samarbejde med aktørerne (jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner) om at arrangere aktiviteter, der faciliterer videnspredning og styrker samarbejdsrelationer. F.eks. fælles kompetenceudvikling (f.eks. jobcentre + a-kasser), temadage (f.eks. AMK og VEU-centre), konference, seminarer, workshops m.v.

________________________________________________ Tilbage til dagsordenspunkt

5.B. Strategisk udvikling af arbejdsstyrken

Strategisk udvikling af arbejdsstyrken. Ubalancer, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. AE Rådet tematiserer løbende arbejdsstyrkens udvikling og kommer med bud på ubalancer og udfordringer. I det følgende bruges AE Rådets vurderinger som afsæt for at skitsere udfordringer i forhold til arbejdsstyrken. I de kommende år øges arbejdsstyrken væsentligt pga. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet. Der kommer flere hænder på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken stiger, og samtidig er der udsigt til en række ubalancer i forhold til den kompetencemæssige efterspørgsel. Det kan føre til at der er et stort udbud af især kortuddannedes kompetencer som ikke efterspørges. Samtidig er der udsigt til underskud af især de faglærtes kompetencer.

Med en stigende arbejdsstyrke bliver udfordringen at sikre et godt match mellem arbejdsstyrkens kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel - både på kort og længere sigt. Uden et godt match kan der komme en stigende gruppe som står til rådighed for arbejdsmarkedet, men hvis kompetencer ikke efterspørges og som dermed bliver arbejdsløse.

Ifølge den nyeste AE prognose på landsplan

Kilde: AE Rådet; oplæg ved Lars Andersen

Kilde: AE Rådet; oplæg ved Lars Andersen


35

forventes et overskud af kortuddannede på 110.000 i 2025. AE forudser desuden en mangel på 72.000 faglærte, en mangel på 25.000 KVU og 40.000 MVU frem mod 2025. I 2025 forudses et overskud af bachelorer og LVU på i alt 25.000 personer Der tegner sig med andre ord et strukturelt mis match og dermed udsigt til rekrutteringsproblemer.

I det følgende præsenteres en række tal og grafer udarbejdet af AMK Midt-Nord på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Jobindsats og STAR. Det skal inspirere til dialog om udfordringer og mulige tiltag fra RAR. Der stilles en række spørgsmål til inspiration. Arbejdsstyrken (udbuddet) har generelt set været stigende bortset fra tiden efter finanskrisen. Beskæftigelsen (efterspørgslen) har fluktueret i takt med høj og lavkonjunkturer. Forskellen viser antal arbejdsløse. Frem til 2017 forventes en vækst i både arbejdsstyrke og beskæftigelse, men også omkring 11-12.000 arbejdsløse. Hvordan sikres det, at arbejdsstyrken har de kompetencer virksomhederne efterspørger?

Fremskrivningerne viser et overskud af kortuddannet arbejdskraft og et underskud af faglært arbejdskraft. Det fremgår af grafen, at de kortuddannede er underbeskæftiget gennem hele arbejdslivet i forhold til de faglærte og de videregående uddannede. Hvis en del af de kortuddannede kan opkvalificeres til faglært niveau tegner der sig et billede af at modvirke rekrutteringsproblemer og samtidig bidrage til mere beskæftigelse. Hvordan sikres opkvalificering af kortuddannede?


36

Arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i RAR Østjylland svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Der er dog lidt færre ufaglærte og faglærte og lidt flere med en videregående uddannelse. Fremadrettet kan der komme et overskud af videregående uddannet arbejdskraft. Hvordan øges efterspørgslen (eller sænkes udbuddet) efter videregående uddannet arbejdskraft i arbejdsstyrken? Der er eksempelvis mangel på læger og ingeniører.

Udbuddet af arbejdskraft i arbejdsstyrken stiger generelt jo længere uddannet befolkningen er. Der er en markant forskel mellem de kortuddannede hvor 56,4% står til rådighed for arbejdstyrken og de faglærte hvor 80,6% er en del af arbejdsstyrken. Efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft falder fremadrettet, men forsvinder ikke. Hvordan sikres de kortuddannede i den forbindelse en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet? Kan kortuddannede opkvalificeres til faglært niveau og kan faglærte opkvalificeres til KVU niveau?

Der er en særlig udfordring med aldersfordelingen af den faglærte arbejdsstyrke. Gennem mange år er der kommet for få unge ind i arbejdsstyrken som faglærte i forhold til personer over 50 år, som kan forventes at forlade arbejdsstyrken i de kommende år. Hvordan får vi flere unge til at tage en faglært uddannelse – og/eller flere ældre til at blive i arbejdsstyrken?


37

Der er en særlig udfordring med tilknytningen til arbejdsmarkedet for indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. De har en markant lavere erhvervs og beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med befolkningen i alt. Hvordan øges erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere – både fra vestlige og ikke vestlige lande?

Indvandrere fra vestlige lande har en markant højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med indvandrere fra ikke vestlige lande. Det fremgår, at enkelte grupper af vestlige indvandrere som har opholdt sig i landet i over 10 år har en særlig høj grad at tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig fremgår det, at ikke vestlige indvandrere har en markant lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvordan øger man de ikke vestlige indvandreres erhvervsfrekvens?

En måde at undgå rekrutteringsproblemer for virksomhederne er at søge arbejdskraft blandt de ledige evt. suppleret med opkvalificering, løntilskud, praktik mv. En anden måde er at rekruttere udenlandsk arbejdskraft med de ønskede kompetencer. I Østjylland var der i oktober måned 2015 ca. lige så mange udenlandske arbejdstagere som der var bruttoledige. Kan man få flere ledige danskere til at varetage flere af de jobs som i dag varetages at udenlandsk arbejdskraft?

Udenlandsk arbejdskraft er beskæftiget inden for alle brancher. Der er flest beskæftiget inden for industri, rengøring og sundhedsvæsen. Skal der rekrutteres mere udenlandsk arbejdskraft for at tilfredsstille efterspørgslen, eller skal virksomhederne i højere grad forpligte sig på opkvalificering af danske ledige?


38

Arbejdsstyrken kan suppleres med personer uden for arbejdsstyrken. Der er mange bevægelser ind og ud af arbejdstyrken, men over tid har der været et bemærkelsesværdigt konstant antal fuldtidspersoner uden for eller på kanten af arbejdsstyrken – med undtagelse af a-dagpengemodtagerne som følger konjunkturerne. Hvordan kan man i højere grad inddrage personer i arbejdsstyrken som i dag står uden for? Er der forskellige indsatser for forskellige målgrupper?

Der er aktuelle rekrutteringsproblemer i Østjylland og der har været tendens til en stigning. Der er mao. et udækket kompetencebehov i arbejdsstyrken i forhold til virksomhedernes efterspørgsel. I lyset af ovenstående betragtninger i fht. arbejdsstyrken hvordan løses så det kortsigtede behov udtrykt i mangel og hvordan adresseres det langsigtede behov, udtrykt i strukturelle ubalancer?


5.C. Hjælp til virksomheder, der melder om rekrutteringsproblemer i survey

Rekrutteringsproblemer som dukker op i forbindelse med udarbejdelse af Arbejdsmarkedsbalancen

I forbindelse med STAR’s arbejde med den kommende Arbejdsmarkedsbalance, har Rambøll fortaget en survey blandt ca. 14.000 virksomheder rundt om i landet. Som noget i denne survey bliver virksomheder der har oplevet forgæves rekruttering spurgt, om de kunne tænke sig at blive kontaktet af det lokale jobcenter for at løse denne problematik. De virksomheder der har takket ja til tilbuddet, er derefter blevet henvist til det pågældende jobcenter. Nedenstående tal baserer sig på de virksomheder der har takket ja til tilbuddet, og de rekrutteringsproblemer de har oplevet.


39

I foråret 2016 har der været 54 tilfælde af rekrutteringsproblemer i Midt- og Nordjylland. Ud af dem har kontakten med det lokale jobcenter bl.a. ført til at 12 umiddelbart er blevet ansat, og at der er sat 22 ansættelsesprocedure i gang.

AMK Midt/Nord AMK Syd AMK Øst Total

Ansættelsesprocedure ikke afsluttet 22 32 3 55

Ansættelsesprocedure ikke afsluttet - WID inddrages 2 2

Det har ikke været muligt at finde egnede kandidater 2 3 4

Jobcentret kan ikke komme i dialog/kontakt 5 2 7

Ledig(e) henvist og ansat 12 8 7 27

Ledig(e) henvist, men ikke ansat (endnu) 1 3 4

Lærlingeaftale etableret 1 1

Stilling(er) besat uden JC-assistance 3 13 16

Virksomheden afviser forgæves rekruttering 3 3

Virksomheden har ikke aktuelt behov 1 1

Virksomheden har ikke behov alligevel 2 21 3 26

Virksomheden ikke kontaktet (endnu) 8 2 4 6

Virksomheden ønsker ikke jobcentrets hjælp 2 1 3

Hovedtotal 54 87 25 166

De fleste rekrutteringsproblemer har fundet sted i Østjylland, hvorimod der har været stort set lige mange i hhv. Vest- og Nordjylland.

Østjylland 35

Vestjylland 10

Nordjylland 9

De 54 tilfælde af forgæves rekrutteringer i Midt- og Nordjylland udgør i alt 89 ubesatte stillinger, som fordeler sig inden for følgende brancher:


40

Branche Antal Procent

Handel og transport mv. 35 39,3%

Bygge og anlæg 19 21,3%

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 12 13,5%

Erhvervsservice 6 6,7%

Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 5,6%

Daginstitutioner og dagcentre mv. 5 5,6%

Kultur, fritid og anden service 3 3,4%

Ejendomshandel og udlejning 3 3,4%

Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 1 1,1%

Hovedtotal 89 100,0%

Ved at lave en top 10 over de stillingsbetegnelser, hvor der har været rekrutteringsproblemer, kan det ses at der særligt har været udfordringer i rekrutteringen af elektrikere, bygningsmalere og dagplejere.

Branche Antal

Elektriker 8

Bygningsmaler 6

Dagplejer 5

Account Manager 4

Bagerlærling 4

Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel 3

Frisør 3

Kok 3

Mekaniker 3

Minkfarmmedhjælper 3



41

Fordelt på de 89 stillinger, har de fleste forgæves rekrutteringer fundet sted i Aarhus, Randers og Hedensted.

Branche Antal

Aarhus 14

Randers 11

Hedensted 7

Silkeborg 6

Horsens 5

Thisted 5

Aalborg 5

Viborg 4

Favrskov 3

Holstebro 3

Ringkøbing-Skjern 3

Skive 3

Syddjurs 3

Viborg 3

Frederikshavn 2

Hedensted 2

Hjørring 2

Odder 2

Odder 2

Syddjurs 2

Brønderslev 1

Skanderborg 1

Hovedtotal 89



42

8. Midtvejsevaluering af Industriprojektet

Kvalificeret arbejdskraft til industrien – Midtvejsevaluering

Indhold 1. Indledning .......................................................................................................................................... 43

2. Baggrund ........................................................................................................................................... 43

3. Formål ............................................................................................................................................... 43

4. Væsentlige erfaringer og opmærksomhedspunkter ............................................................................ 44

4.1 Samarbejdsmodellen .....................................................................................................................44

4.2 Virksomhedskontakten ..................................................................................................................44

4.3 Kontakten til de ledige ...................................................................................................................44

4.4 Uddannelse og opkvalificering .......................................................................................................45

5. Samarbejdsmodellen ......................................................................................................................... 45

6. Virksomhedskontakten ...................................................................................................................... 45

6.1 Samarbejdsmodellen i virksomhedskontakten ...............................................................................47

7. Kontakten til de ledige ....................................................................................................................... 47

7.1 Samarbejdsmodellen i kontakten til de ledige ...............................................................................48

8. Uddannelse og opkvalificering ........................................................................................................... 48

8.1 Samarbejdsmodellen i uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen .................................................49

9. Projektledelse .................................................................................................................................... 49

10. Faktaboks – projektaktiviteter .......................................................................................................... 50

11. Resultater af første fase af virksomhedskontakten ........................................................................... 51


43

1. Indledning

Kvalificeret arbejdskraft til industrien er et 1-årigt pilotprojekt, hvor centrale aktører på det østjyske arbejdsmarked samarbejder om udviklingen af metoder og modeller, som kan anvendes i opkvalificeringen og efteruddannelsen af ledige med henblik på at imødekomme den østjyske industris behov for kvalificeret arbejdskraft.

Projektets parter er:

• Faglige organisationer og a-kasser repræsenteret i styregruppen af Dansk Metal og 3F • Arbejdsgivere repræsenteret af Dansk Industri og Arbejdsgiverne • De østjyske jobcentre repræsenteret af Jobcenter Aarhus • Uddannelsesinstitutionerne repræsenteret af VEU-Center Østjylland • Det regionale arbejdsmarkedsråd i Østjylland repræsenteret af Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, som

varetager projektledelsen.

Projektet forventes afsluttet i september 2016. Formålet med nærværende midtvejsevaluering er at samle de erfaringer, som projektet har genereret hidtil. Erfaringsopsamlingen skal således være med til at kvalificere den resterende del af projektperioden. Samtidig er projektets parter enige om, at der allerede på nuværende tidspunkt er indhentet væsentlige erfaringer, som er relevante at formidle til en bredere kreds.

2. Baggrund Projektet blev igangsat dels på baggrund af generel viden om det østjyske arbejdsmarked, dels konkrete erfaringer med rekrutteringsproblemer.

Især den østjyske metalindustri oplevede en markant nedgang i beskæftigelsen som følge af den økonomiske krise i 2008/2009. Dette medførte også stigende ledighed, men stigningen blev begrænset af en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. I de senere år er beskæftigelsen igen begyndt at stige, men udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er mindre, og kvalifikationskravene er under konstant udvikling.

De faglige organisationer oplevede således problemer med at formidle den kvalificerede arbejdskraft, som virksomhederne efterspurgte. Lokalt blev der igangsat initiativer, som var rettet mod efteruddannelse og opkvalificering, men med det begrænsede antal ledige lykkedes det ikke at samle nok kursister til, at der kunne oprettes uddannelseshold på de lokale erhvervsskoler.

Læren, som blev uddraget af disse erfaringer, var, at en effektiv indsats fordrer et samarbejde mellem alle de væsentligste aktører på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, samt at samarbejdet skal række ud over kommunegrænser og gerne omfatte hele RAR Østjyllands område.

3. Formål Med udgangspunkt i ovenstående blev projektet to hovedformål defineret som:

1. At udvikle en model, der kan fungere som rammen om et effektivt samarbejde mellem de væsentligste aktører og i processen udvikle og styrke samarbejdsrelationerne lokalt og regionalt.

2. At afprøve og videreudvikle samarbejdsmodellen i forhold til alle væsentlige processer i en efteruddannelses- og opkvalificeringsindsats målrettet behovene inden for en specifik branche. De konkrete delprocesser blev på forhånd defineret som: En systematisk virksomhedskontakt; en


44

systematisk udsøgning af ledige; og tilrettelæggelse og gennemførelse af målrettede uddannelsesaktiviteter.

I det følgende præsenteres først de væsentligste erfaringer og opmærksomhedspunkter, som er indhentet og udledt af projektet på nuværende tidspunkt. Herefter følger en uddybende beskrivelse af samarbejdsmodellen og det konkrete arbejde i projektet, idet fremstillingen følger inddelingen i de tre delprocesser, som er nævnt i ovenstående. I relation hertil følger en mere konkret beskrivelse af, hvordan samarbejdsmodellen er udfoldet i projektet. Afslutningsvis følger et afsnit om projektledelse mv. og endelig giver en faktaboks et kvantitativt overblik over projektaktiviteter, ligesom resultaterne af første fase af virksomhedskontakten præsenteres.

4. Væsentlige erfaringer og opmærksomhedspunkter

4.1 Samarbejdsmodellen • Samarbejdsmodellen, hvor faglige organisationer, jobcentre og uddannelsesinstitutioner danner

lokale samarbejdsgrupper, har fungeret godt. Meget af den tværkommunale koordinering er sket gennem styregruppen, og det vurderes at en central styring af projektaktiviteterne er påkrævet.

• Deltagerne i de lokale grupper har oplevet, at de i får styrket deres viden og kompetencer gennem samarbejdet, og at de som gruppe kan levere en bedre service overfor virksomheder og ledige.

• Deltagerne i de lokale grupper har ligeledes oplevet, at der er etableret gode personlige relationer, som er befordrende for godt samarbejde – også omkring aktiviteter, der ikke er en del af projektet.

• Virksomhederne har været positive i forhold til de fælles besøg, som er gennemført af de lokale grupper.

• Samarbejdsmodellen har leveret væsentlige resultater, som nævnes i nedenstående. •

4.2 Virksomhedskontakten • Forhåndskendskab til virksomhederne, fx gennem TR-netværk, er en fordel ved udvælgelse af- og

etablering af kontakt til virksomheder. • En første kontakt, hvor der indhentes oplysninger om virksomhedernes behov for arbejdskraft og

ønsker til samarbejde, er et godt afsæt for virksomhedskontakten. • Fælles besøg har fungeret godt, og virksomhederne har taget godt imod denne form for kontakt. I

projektet har fællesbesøgene blandt andet resulteret i, at der er indgået mange aftaler om praktikpladser i forbindelse med uddannelsesforløbene.

• I en tofaset virksomhedskontakt er det vigtigt, at anden fase følger i umiddelbar forlængelse af den første.

•

4.3 Kontakten til de ledige • Jobcentrene og de faglige organisationer kan med stor fordel indgå i et samarbejde omkring

kontakten til de ledige. De har forskellige udsøgningsmuligheder, som kan supplere hinanden. De faglige organisationer kender deres medlemmer godt, og er gode til at motivere til uddannelse.


45

Jobcentrene er en vigtig sparringspartner i forhold til, hvilke muligheder den enkelte ledige har i forhold til uddannelse og opkvalificering.

• Samarbejde omkring et informationsmøde for ledige resulterede i mange fremmødte og stor interesse for projektet. Det skabte en god atmosfære at afholde mødet på en virksomhed, og det var motiverende for de ledige, at lokale virksomheder satte ord og billeder på hverdagen i deres virksomheder.

• Ved afholdelse af et informationsmøde for ledige er det vigtigt, at det er timet, så uddannelsesaktiviteter følger i umiddelbar forlængelse heraf.

4.4 Uddannelse og opkvalificering • De fælles virksomhedsbesøg har resulteret i mange praktikpladser i uddannelsesforløbene, hvilket

gør efteruddannelsen særlig interessant for de ledige. • Målrettet efteruddannelse og opkvalificering inden for et område med få ledige er en vanskelig

opgave, men i projektet er det lykkedes gennem et tæt samarbejde mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer. Tværkommunalt samarbejde har i projektet været en forudsætning for etablering af uddannelseshold.

5. Samarbejdsmodellen Væsentlige overvejelser bag design af modellen var, at de samarbejder, der skulle etableres, måtte forene den viden samt de kompetencer og ressourcer, som hver aktør kunne bidrage med. Samtidig var det vigtigt, at deltagerne i de etablerede samarbejder havde kendskab til de lokale arbejdsmarkeder, og havde de personlige relationer til fx virksomheder og ledige, som ofte er afgrænsede til et lokalområde. Omvendt var det også afgørende, at der ikke blev etableret lokale grupper, som arbejdede uafhængigt af hinanden, da det netop havde vist sig, at organisationer, som arbejdede snævert på lokalt niveau, ikke kunne løfte opgave alene.

Følgelig er der blevet etableret grupper i relevante arbejdskraftoplande, hvortil de centrale aktører på beskæftigelses- og uddannelsesområdet har udpeget relevante medarbejdere. Således består en sådan gruppe som minimum af repræsentanter for Dansk Metal, 3F, det lokale jobcenter og den lokale erhvervsskole. I de største kommuner er der blevet etableret én gruppe, der som udgangspunkt arbejder inden for kommunegrænsen. I mindre kommuner har flere valgt at etablere en fælles lokal gruppe, som arbejder på tværs af to eller tre kommunegrænser. Men helt overordnet er det nødvendigt at se på både virksomheder og ledige på tværs af kommuner i hele Østjylland. Ansvaret for den tværkommunale koordinering ligger hos projektledelsen i tæt samarbejde med styregruppen, hvor flere medlemmer repræsenterer deres organisationer på regionalt niveau.

6. Virksomhedskontakten En god kontakt til virksomhederne er afgørende for at opfylde projektets mål. Virksomhederne har viden om deres forventede behov for arbejdskraft, og det er vigtigt at de indgår som aktive samarbejdspartnere –


46

blandt andet ved at give udtryk for, hvad de efterspørger hos arbejdskraften, og i forhold til at sikre praktikpladser i forbindelse med opkvalificeringsforløb.

Projektets virksomhedskontakt er inddelt i to faser. Virksomhederne er udvalgt ud fra et forhåndskendskab, som de faglige organisationer har i kraft af deres TR-netværk. I første fase af virksomhedskontakten kontaktes virksomhederne med henblik på besvarelse af et spørgeskema, som alle projektets parter har udviklet i fællesskab.

Spørgeskemaet har to hovedformål. For det første er der en række spørgsmål, som omhandler virksomhedernes forventede behov for arbejdskraft. Spørgsmålene er detaljerede på stillingsbetegnelse og ønskede kompetencer. Anden del af spørgeskemaet omhandler virksomhedernes ønsker til samarbejde omkring uddannelse og opkvalificering – eksempelvis om de ønsker dialog omkring kompetencekrav til kommende medarbejdere, og om de ønsker at stå til rådighed som praktiksted. Endelig indeholder spørgeskemaet også spørgsmål om, hvorvidt virksomhederne er interesserede i at tage lærlinge eller voksenlærlinge.

I forbindelse med første kontakt blev der indhentet 140 virksomhedsbesvarelser, hvoraf 63 var virksomheder, der både forventede at ansætte nye medarbejdere og ønskede et samarbejde omkring uddannelse og opkvalificering.

På baggrund af det indhentede materiale er der blevet udarbejdet et statistisk oversigtsmateriale, som giver et godt overblik over, hvilke medarbejderprofiler og kompetencer, der efterspørges generelt af de østjyske industrivirksomheder. Samtidig udarbejdede projektledelsen et stamblad for hver af de 63 virksomheder, som ønskede at indgå i projektet og samarbejde omkring efteruddannelse og opkvalificering. Disse stamblade blev fordelt til de lokale grupper efter virksomhedernes beliggenhed.

Anden fase af virksomhedskontakten blev indledt med et fællesmøde, hvor de lokale grupper satte sig sammen og, med udgangspunkt i stambladene, udarbejdede en plan for kontakten til og serviceringen af de enkelte virksomheder. En væsentlig erfaring fra disse fællesmøder var, at den viden gruppen havde om de enkelte virksomheder var markant større, end den viden hver enkelt aktør havde for sig. Samtidig var der i langt de fleste tilfælde én af deltagerne på fællesmødet, som havde gode relationer og erfaringer fra tidligere samarbejder med virksomhederne, hvorfor det var oplagt, at denne person blev ansvarlig for kontakten til virksomheden.

På fællesmøderne blev det aftalt, at der skulle gennemføres et fællesbesøg på alle virksomhederne, hvor besvarelserne fra første fase af virksomhedskontakten var udgangspunktet for en mere konkret snak om virksomhedens behov og ønsker til samarbejde. Derudover var det et mål med fællesbesøgene at afprøve en model, hvor virksomhederne ikke føler sig ”overrendt”, idet de faglige organisationer, jobcentre og uddannelsesinstitutioner gennemfører et samlet besøg frem for at besøge virksomhederne hver for sig. Fra et virksomhedsperspektiv har fællesbesøgene også givet mulighed for at ”slå flere fluer med et smæk” og samtidig få besvaret alle relevante spørgsmål, da besøgsgruppens samlede viden omfatter alle aspekter af efteruddannelses- og opkvalificeringsforløb. Virksomhederne har udtrykt stor tilfredshed med modellen.

Endelig bør det tilføjes, at der i forbindelse med virksomhedskontakten er sket en del formidling af arbejdskraft, idet konkrete ønsker, som de faglige organisationer eller jobcentret umiddelbart kunne


47

efterkomme, er blevet imødekommet. Tilsvarende er der i forbindelse med virksomhedskontakten blevet formidlet lærlinge til uddannelsesaftaler.

Et opmærksomhedspunkt i forhold til en tofaset virksomhedskontakt er, at anden fase skal gennemføres i umiddelbar forlængelse af første fase. Det er i projektet sket i nogle lokalområder, mens det i andre er gået et stykke tid, hvilket i få tilfælde har betydet, at virksomhedernes tilkendegivelser fra første kontakt ikke længere var gældende.

6.1 Samarbejdsmodellen i virksomhedskontakten Som det fremgår af ovenstående, har der været positive erfaringer med at anvende samarbejdsmodellen i virksomhedskontakten. De lokale grupper har oplevet, at de samlet har større viden og leverer en bedre virksomhedsservice, end de er i stand til hver for sig. Dette bekræftes af virksomhederne. Samtidig har de faglige organisationer, jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne oplevet, at deres samarbejdsrelationer er blevet styrket. De oplever at være tættere på hinanden; at have etableret væsentlige personlige relationer på tværs af organisationer; og de samarbejder om udfordringer, som de tidligere søgte at løse på egen hånd. Et væsentligt eksempel på sidstnævnte er et nyopstartet projekt i Randers Kommune, hvor de samme aktører, som har samarbejdet i projektet, har inviteret Randers Sprogskole med og arbejder med et fælles projekt, der har til formål at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet samtidig med at de lærer dansk og i nødvendigt omfang bliver opkvalificerede.

7. Kontakten til de ledige Som nævnt indledningsvist har udsøgningen af ledige, som har forudsætningerne for at indgå i et opkvalificeringsforløb, været en udfordring i tidligere tiltag på området.

I projektet er der arbejdet med to metoder – dels en løbende udsøgning, hvor de faglige organisationer og jobcentrene anvender deres respektive udsøgningsmuligheder, og dels et informationsmøde, som var henlagt til en større jysk industrivirksomhed.

Idéen bag informationsmødet var at anvende samme model i forhold til de ledige, som anvendes i forbindelse med virksomhedskontakten. Det vil sige, at alle projektets parter var samlet omkring mødet og stod klar til at besvare alle spørgsmål i forhold til efteruddannelse og opkvalificering. Samtidig var der inviteret to virksomheder, som fortalte om arbejdet og jobfunktionerne på deres respektive virksomheder. Disse indlæg var meget konkrete motiverende.

Grundet den lave ledighed inden for metalområdet samt tidligere erfaringer, var der forud for mødet bekymring for, at få ledige ville møde op. På den baggrund var det en betydelig succes, at 113 ledige deltog på mødet. De var ikke indkaldt med mødepligt. Det er vurderingen, at en væsentlig årsag til fremmødet og den store interesse for projektet, kan henføres til de faglige organisationers indsats med at udsøge og motivere deres medlemmer til at indgå i projektet.


48

Overordnet set var informationsmødet særdeles vellykket. Det er også vurderingen, at de fysiske rammer på virksomheden bidrog til en god atmosfære og en god stemning omkring mødet. Konkret resulterede mødet i en liste med navnene på 70 ledige, som ønskede at indgå i projektet.

Et væsentligt opmærksomhedspunkt i forhold til afholdelsen af informationsmøder er dog også, at de skal times i forhold til uddannelsesaktiviteterne, så disse ligger i umiddelbar forlængelse af informationsmødet. Således var der en del af de 70 interesserede, som ikke længere stod til rådighed, da projektets uddannelsesaktiviteter blev igangsat. Følgelig er mange af deltagerne i uddannelsesforløbene fundet via den løbende udsøgning foretaget af de faglige organisationer og jobcentrene.

7.1 Samarbejdsmodellen i kontakten til de ledige Samarbejdsmodellen har fungeret godt i kontakten til de ledige. I forhold til udsøgningen af de ledige kan de faglige organisationer og jobcentrene supplere hinanden. De faglige organisationer har et godt kendskab til deres medlemmer, og de har gode forudsætninger for at motivere dem til at indgå i uddannelsesforløb. Samtidig er det vigtigt, at jobcentrene inddrages som sparringspartnere i forhold til, hvilke muligheder den enkelte ledige har med hensyn til uddannelse og opkvalificering.

I forbindelse med informationsmødet fungerede samarbejdsmodellen ligeledes rigtig godt. Projektets parter informerede om forskellige aspekter af uddannelses- og opkvalificeringsforløbene og besvarede spørgsmål fra de ledige, hvoraf en stor del kvitterede ved at melde sig klar til at indgå i projektet. Et andet fint, og ganske praktisk, eksempel på samarbejde omkring informationsmødet var, at jobcentre og faglige organisationer i flere lokalområder sammen arrangerede fælles transport for de ledige til informationsmødet.

8. Uddannelse og opkvalificering Uddannelsesaktiviteterne i projektet tilrettelægges således, at de er målrettet virksomhedernes behov, som de er kommet til udtryk i forbindelse med virksomhedskontakten. Fra projektets start var det hensigten at arbejde med to uddannelsesmodeller. I den første model angiver en konkret virksomhed et umiddelbart behov for ansættelse af medarbejdere med specifikke kompetencer, hvorefter en eller flere ledige opkvalificeres specifikt med henblik på ansættelse i virksomheden. I den anden uddannelsesmodel identificeres generelle behov inden for branchen, hvorefter et større antal ledige bibringes de efterspurgte kompetencer gennem uddannelse og opkvalificering.

I forbindelse med virksomhedskontakten har det indtil videre været muligt at imødekomme umiddelbare behov gennem formidlinger. Derfor er der endnu ikke igangsat uddannelsesforløb inden for rammerne af den første uddannelsesmodel.

Der er derimod igangsat flere forløb, som er målrettet de generelle behov inden for branchen, og som samtidig er tilpasset forskellige grupper af ledige.


49

I forhold til uddannelsesaktiviteterne er det i projektet lykkedes at koordinere på tværs af de regionale områder, således at det har været muligt at samle nok ledige til et hold. At denne tværkommunale koordinering er nødvendig bekræftes af, at de igangsatte forløb har deltagere fra 4-5 forskellige kommuner.

En anden væsentlig succes er, at der gennem den gode virksomhedskontakt i projektet, er tilvejebragt rigtig mange virksomhedspraktikpladser, som lægges ind i uddannelsesforløbene. Det er interessant for de ledige med virksomhedsrettede forløb, og det giver virksomheden mulighed for at lære den ledige at kende. Erfaringsmæssigt fører denne kontakt mellem virksomhed og ledig ofte til et fast ansættelsesforhold.

8.1 Samarbejdsmodellen i uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsesaktiviteterne er i høj grad den delproces i projektet, hvor samarbejdsmodellen bliver sat på prøve. Den viden og de aftaler der er indhentet i forbindelse med virksomhedskontakten, skal omsættes til konkrete uddannelsesaktiviteter. Det forudsætter, at der er ledige, som kan indgå i forløbene, hvilket igen forudsætter en effektiv udsøgning samt et tæt samarbejde mellem jobcentrene og erhvervsskolerne. Endelig er det, som nævnt, også en forudsætning for succes, at der koordineres på tværs af kommunegrænser.

Denne vanskelige proces er lykkedes, og der er pt. igangsat forløb med indlagt praktik på to erhvervsskoler, mens flere forløb planlægges og igangsættes inden for projektperioden.

Samtidig har lokale samarbejder taget initiativ til at igangsætte IKV-forløb for ledige, som kompetencemæssigt er lidt længere væk fra at kunne erhverve sig de kompetencer, der efterspørges af virksomhederne. IKV-forløbene er målrettet kompetenceafklaring i forhold til metalindustriens behov.

9. Projektledelse Projektledelsen varetages af AMK Midt-Nord i tæt samarbejde med styregruppen. AMK Midt-Nord er sekretariat i og for projektledelsen og har hertil haft bevilget et særskilt årsværk til at varetage denne omfattende opgave. Det regionale arbejdsmarkedsråd i Østjylland har ligeledes været en særdeles aktiv drivkraft i forhold til at fremme kendskabet og opbakningen til projektet og udbredelsen af projektets aktiviteter.

Styregruppen, hvor alle projektets parter er repræsenteret, mødes månedligt. Styregruppemøderne og den daglige projektledelse er afgørende for den effektive, målrettede og ikke mindst koordinerede tilgang til virksomhedskontakt og ledige samt efteruddannelse og opkvalificering, som kendetegner projektet.

Mellem styregruppemøderne varetager projektledelsen blandt andet opgaver med at indsamle og systematisere data; mødeplanlægning, -forberedelse og -deltagelse; udbredelse af kendskabet til projektet; tværkommunal koordinering; udarbejdelse af materialer – herunder statistiske oversigtmaterialer, delrapporter, evaluering mv.

Sideløbende med projektledelsens aktiviteter foregår der internt i faglige organisationer, jobcentre og uddannelsesinstitutioner et stort arbejde, som dels understøtter aktiviteterne i de lokale grupper, dels understøtter arbejdet i styregruppen og projektledelsen.


50

Det er således parternes vurdering, at et aktivt regionalt arbejdsmarkedsråd; en professionel projektledelse og sekretariatsfunktion samt en velsammensat og handlekraftig styregruppe med stærke baglande er forudsætninger for en velfungerende samarbejdsmodel, som den er beskrevet i ovenstående.

10. Faktaboks – projektaktiviteter

Aktivitet

Antal

Afholdte styregruppemøder

7

Nedsatte lokale grupper

5

Mødeaktivitet i lokale grupper

Månedligt

Virksomhedsbesvarelser fra 1. fase af virksomhedskontakten

140

Planlagte virksomhedsbesøg

63

Gennemførte besøg til dato

41

Ledige til informationsmøde

113

Ledige på igangsatte og planlagte uddannelsesforløb

34

Ordinære formidlinger og lærlingeaftaler

Ikke opgjort


51

11. Resultater af første fase af virksomhedskontakten

Behov for arbejdskraft

Typer af medarbejdere


52

Efterspørgsel – faggrupper

Efterspørgsel - arbejdsopgaver


53

Interesse i lærling/voksenlærling

Type lærling eller voksenlærling


54

Interesse i samarbejde om jobrettet uddannelse

Dialog om kvalifikationer og igangsættelse af målrettede kurser


55

Praktiksted for ledige som vil prøve kræfter med branchen

Forpligte sig på ansættelse af ledige med de kvalifikationer virksomheden efterspørger


56

Samarbejde om opkvalificering af egne medarbejdere og samtidig ansættelse af ledige

Virksomhedsbesøg – fordeling og antal


57

Vedlagte bilag:

Bilag 1, Stamblad - eksempel

Bilag 2, Guide til opfølgende virksomhedsbesøg

Bilag 3, Bilag til stamblad

Bilag 1, Stamblad - eksempel

Virksomhed - -slettet- Case nr. –slettet- Metal Østjylland

Forventer I at ansætte nye medarbejdere? (inden for det næste halve år)? JA, det gør vi

Hvilke typer medarbejdere? Faglærte

Hvilke typer medarbejdere? - Andet

Mangler I én eller flere af følgende faggrupper?

Industrioperatør / Industrioperatør (uddannet) / Industritekniker/maskinarbejder / Klejnsmed / Svejser / Fræser / Drejer / CNC-operatør

Mangler I én eller flere af følgende faggrupper? - Andet

Hvilke arbejdsopgaver skal en ny medarbejder kunne varetage? CNC-bearbejdning / Svejsning / Lean / Truckkørsel

Hvilke arbejdsopgaver skal en ny medarbejder kunne varetage? - Andet Er der yderligere specifikke krav til kvalifikationer hos nye medarbejdere (f.eks. bestemte certificeringer, specifikke færdigheder, erfaringer eller lignende)

Svejsere skal have de fornødne certifikater

Er I interesseret i at tage en lærling og/eller voksenlærling (inden for det næste halve år)? Voksenlærling kan både omfatte ledige og beskæftigede, der allerede er ansat på virksomheden. JA, til både lærling og voksenlærling

Hvilken type lærlinge og/eller voksenlærling? Industritekniker

Hvilken type lærlinge og/eller voksenlærling? - Andet Vurder om der er ledige medlemmer, hvis CV umiddelbart passer til virksomhedens ønsker Kunne I være interesseret i et samarbejde om jobrettet uddannelse? Der er kommet nye muligheder for at ledige kan få uddannelse/kortere kurser, som er tilpasset arbejdspladsens behov. Der er mulighed for at gå ind i et samarbejde på flere niveauer: MÅSKE, vil gerne have mere information Et samarbejde om jobrettet uddannelse kan etableres på flere måder. Hvilke af følgende samarbejdsformer kan I have interesse I? - Vi kan have en dialog om hvilke kvalifikationer, jeres kommende medarbejdere skal have, og så kan vi sammen med jobcentrene sætte gang i kurser, som er målrettet jeres behov. JA, er interesseret Et samarbejde om jobrettet uddannelse kan etableres på flere måder. Hvilke af følgende samarbejdsformer kan I have interesse I? - I kan stille jer til rådighed som praktiksted for ledige, der vil prøve kræfter med branchen. Det vil være praktik i op til 4 uger. JA, vil gerne have mere information


58

Et samarbejde om jobrettet uddannelse kan etableres på flere måder. Hvilke af følgende samarbejdsformer kan I have interesse I? - I kan forpligte jer på at ansætte ledige, der efter kortere kursus, har fået de kvalifikationer, I efterspørger. JA, vil gerne have mere information Et samarbejde om jobrettet uddannelse kan etableres på flere måder. Hvilke af følgende samarbejdsformer kan I have interesse I? - Samarbejde om at opkvalificere nogle af jeres medarbejdere og samtidig ansætte ledige (evt. som jobrotationsvikarer) JA, vil gerne have mere information

Hvad er virksomheden kontaktoplysninger? - Virksomhedens navn: -slettet-

Hvad er virksomheden kontaktoplysninger? - Adresse: -slettet-

Hvad er virksomheden kontaktoplysninger? - CVR-nr.: -slettet-

Hvad er virksomheden kontaktoplysninger? - Telefonnummer: -slettet-

Hvad er virksomheden kontaktoplysninger? - Email: -slettet-

Hvad er virksomheden kontaktoplysninger? - Navn på kontaktperson -slettet-

Hvad er virksomheden kontaktoplysninger? - Kontaktpersons stilling Besøget er gennemført af: Overall Status Udfyldt af

Bemærkninger og opmærksomhedspunkter til besøget noteres her. Bemærkninger:

•


59

Bilag 2, Guide til opfølgende virksomhedsbesøg

Opfølgende virksomhedsbesøg De østjyske virksomheder har i de seneste måneder svaret på en række spørgsmål om behovet for medarbejdere og ønsker til samarbejde. Det er nu tid til at følge op herpå, så der kan laves mere konkrete aftaler med virksomhederne. Guiden her har til formål at beskrive arbejdsgange og opmærksomhedspunkter i forbindelse med dette arbejde.

Der er lavet forskelligt materiale, som skal bruges når virksomhederne kontaktes. Materialet skal sikre at virksomhedernes ønsker til uddannelse, potentielle medarbejdere og de indgåede aftaler samles sammen, så det efterfølgende kan omsættes til uddannelsesaktiviteter. Det er derfor vigtigt, at materialet bruges i kontakten med virksomhederne.

Materiale der skal bruges ved besøg

o Stamblad – I stambladet kan man se den enkelte virksomhedsbesvarelse sammen med oplysninger om, hvem der er kontaktperson mv.

o Bilag til stamblad – opfølgning i forhold til virksomhedernes ønsker. Det er i bilaget til stambladet alle relevante oplysninger, som fremkommer under besøget, noteres. Der er vigtigt, at opfølgningen bliver så konkret som muligt, af indgåede aftaler præciseres, og at det er klart og tydeligt, hvem der følger op hvornår og hvordan.

o Virksomhedsoversigt – en samlet liste over de virksomheder der skal kontaktes. Hver virksomhed på listen har et nummer. Det nummer er identisk med det, der findes i øverste venstre hjørne på stambladet. Listen kan således bruges til at skabe overblik over hvilke virksomheder, der er kontaktet.

o Guide - til opfølgende virksomhedsbesøg.

Inden virksomhedsbesøg

o Afdelingen orienterer sig i det udsendte materiale og opfordres til at afholde fællesmøder med jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverorganisationer mv., så opgavefordelingen kan aftales i detaljer lokalt. På møderne kan det, fx på baggrund af stambladet, aftales, hvor der er behov for fællesbesøg.

o Afdelingerne kontakter virksomheden for at aftale et besøg. Samtidigt inviteres jobcenter og uddannelsesinstitution, hvis det på fællesmøde er aftalt, at de deltager på virksomhedsbesøget. Kontaktoplysninger til virksomheden findes i stambladet.

o På baggrund af virksomhedens besvarelser vurderes det, hvad der er særligt relevant for den enkelte virksomhed. Dette kan afkrydses på bilaget til stambladet.


60

o Stambladet med virksomhedens besvarelser samt bilaget til stambladet udskrives og medbringes ved mødet. Er der deltagere fra jobcentre eller uddannelsesinstitutioner sendes stambladet og bilaget til stambladet også til dem.

Under virksomhedsbesøget

o Virksomheden præsenteres for baggrunden for besøget, som er at følge op på den indledende kontakt samt at få et mere præcist billede af, hvad de konkrete ønsker til uddannelse og samarbejde er.

o Virksomhedens besvarelser er omdrejningspunktet for besøget. Det er vigtigt, at spørgsmålene ikke gentages, men at virksomheden sætter flere ord på, hvad de nøjagtigt har behov for.

o Virksomhedens ønsker og aftaler noteres i bilaget til stambladet. o Som afslutning på mødet gennemgås, hvad der er noteret, og hvilke aftaler der er indgået,

samt hvordan der følges op på dem. o Det er vigtigt, at de notater, der laves i forbindelse med besøget, er fyldestgørende, så de

også er brugbare for personer, der ikke deltog i besøget.

Efter besøget

o Efter besøget registreres oplysningerne i bilaget til stambladet og eventuelt også på stambladet, hvis det skønnes nødvendigt.

o Stambladet sendes til AMK Midt-Nord, som laver en samlet registrering af oplysningerne. o Hvis en virksomhed, som kontaktes med henblik på besøg, ikke er interesseret i et sådant,

meddeles dette til AMK.

Bilag 3, Bilag til stamblad

Opfølgningen i forhold til den enkelte virksomhed tager udgangspunkt i de oplysninger om virksomhedens ønsker, som fremgår af stambladet. Med udgangspunkt heri afkrydses inden besøget hvilke felter, der skal udfyldes.

Virksomhed:___________________________ Case nr.:_______________

Relevant (sæt X)

Emne Noter

Opfølgning på her-og-nu behov – også i forhold til andre faggrupper.

Opfølgning på ønske om at indgå uddannelsesaftale med lærling/voksenlærling.

Konkretisering af virksomhedens ønsker


61

til uddannelsesaktiviteter og aftale om opfølgning i forhold til eventuel efterfølgende ansættelse af kursister.

Opfølgning på aftale om praktik.

Konkretisering af indhold i målrettet uddannelse og indgåelse af aftale om efterfølgende ansættelse.

Konkretisering af indhold i opkvalificeringsforløb og indgåelse af aftale om ansættelse af ledige.

Andet.

X

Indgåede aftaler og opfølgning.


9.1. Anonymiseret oversigt over forvaltningssager

Forvaltningssager - oversigt RAR Østjylland [www-link]


9.1.2. Referatet fra Forvaltningsudvalgets møde 18. maj 2016

Forvaltningsudvalgsmøde RAR Østjylland

18. maj 2016 kl. 11.00-12.30, Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro (derefter fællesmøde med formandskabet 12.30-13.30)

Til stede: Søren E. Pedersen, Lydia Callesen, Søren Vanting, Henrik Christensen og Kurt Mikkelsen

Dagsorden

1. Om samfundstjeneste a. John Hyllested, leder af Kriminalforsorgen, Afdelingen i Østjylland, holdt et oplæg med

diskussion om Kriminalforsorgen i Frihed og om samfundstjeneste.

Bilag: John Hyllesteds omdelte plancher vedlægges dette referat

2. Forvaltningssager En revideret oversigt over forvaltningssager i RAR Østjylland siden 1. januar 2016 blev omdelt.


62

3. Varslingspulje Sekretariatet oplyste om en ny mulighed for via cpr.numre at følge udvalgte personers forsørgelsesgrundlag et antal måneder efter en indsats. Et eksempel i en bevilget varslingspulje fra 2015 i forbindelse med afskedigelser i Norstar/Top-Toy A/S blev omdelt. Med viden om, hvilke personer, der har modtaget f.eks. opkvalificering kan man ud fra forsørgelsesgrundlaget måle effekten af indsatsen. Målingerne kan bruges til at få viden om effekten af de aktiviteter, som RAR bevilger til. Et næste eksempel kunne være Jobcenter Aarhus’ varslingsindsats i DuPont Nutrition Biosciences ApS.

4. Udlændingesager a. Status vedr. løn- og ansættelsesvilkår

Med udgangspunkt i divergerende høringssvar fra udvalgets medlemmer drøftede udvalget, hvorvidt den tidligere beslutning vedr. niveau for lønvilkår skulle fastholdes eller ændres. Det blev besluttet, at udvalget til næste møde på grundlag af lønniveauerne fra de øvrige RAR i landet og overenskomsterne på området drøfter og om muligt fastlægger et niveau, der kan fremsættes for RAR til godkendelse.

5. KLV-lister a. Opfølgning hos kommunerne

Sekretariatets statistiske oversigter over KLV-listerne fra 4. kvartal 2015 med gule markeringer blev delt rundt med forslag om, at oversigterne ’Sektor og ordning, fremover bibeholdes, mens branchedelen i ’Branche og stilling’ droppes pga. jobcentrenes forskellige registreringspraksis. Endvidere ventes oversigterne suppleret med data fra Jobindsats.dk, som eksempelvis kan vise udvikling i brugen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats over tid. Udvalget var indforstået med disse ændringer.

b. Flygtninge i listerne Et tidligere ønske om at kunne finde data for flygtninge i KLV-listerne kan p.t. ikke efterkommes. Kun de flygtninge, der modtager integrationsydelse vil være repræsenteret i kolonnen ’Ydelser’. Udvalget var generelt interesserede i at få statistik, der kan belyse især kvindelige flygtninges forsørgelsesgrundlag og tilknytning til arbejdsmarkedet.

6. Fremtidige møder a. Møder i resten af 2016 er fastlagt til:

8. september kl. 9-11 – Hørning 27. oktober kl. 9-11

b. Ønsker til temaer:

8. september: Løn- og ansættelsesvilkår i landbruget 27. oktober: Oplæg fra jobcenter, der har haft succes med varslingsindsats, med deltagelse af en tillidsrepræsentant fra virksomheden, der kan fortælle om forhandlingsprocessen.

7. Eventuelt

Der ønskes en opgørelse af forløb i KLV-listen set i forhold til den enkelte kommunes antal borgere i arbejdsstyrken.



63

10.1. RAR – VEU handlingsplan [www-link]

RAR – VEU handlingsplan [www-link]


10.3. Korrespondance mellem BER og RAR

Korrespondance mellem BER og RAR [www-link]


12. Nøgletal for arbejdsmarkedet i Østjylland

Nøgletal for Østjylland [www-link]


13. Reform status

Status på reformer [www-link]


http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/Strategi/4%20%20bilag%20Handlingsplan%20for%20RAR%20og%20VEU-Centre%20i%20Midtjylland%20pdf.ashx

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/RAR/21-juni/Forside%20Bilag%2010%203mb%20pdf.ashx

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/RAR/14-marts/Nøgletal%20for%20RAR%20Østjylland-marts%202016%20pdf.ashx

http://rar-bm.dk/~/media/STAR/RAR/Oestjylland/2016-RAR-og-FMSK-moeder/RAR/14-marts/RAR%20Øst%20status%20på%20reformer%20marts%20pdf.ashx

Documents

Beslutningsreferat · Beslutningsreferat Møde i RAR Østjylland . 21. juni 2016 kl. 9.30 – 11.30 . Hotel Sabro Kro Viborgvej 780, 8471 Sabro Sekretariat for RAR AMK Midt-Nord