Sabro-Korsvejskolen€¦ · Sabro-Korsvejskolen blev til den 1. august 1964 i et samarbejde mellem de tre kommuner: Borum-Lyngby, Lading og Sabro. I 1984 blev den nybyggede hal indviet

Sabro-Korsvejskolen

INDHOLD

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3

SKOLEBESKRIVELSE 4

OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5

FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8

LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10

RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12

PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16

OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17

TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20

ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22

ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24

RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28

LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29

MOBNING 30

SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32

2 | KVALITETSRAPPORT 2013 FOLKESKOLER

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013

Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapporteringfor folkeskolerne i Aarhus Kommune.

Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre etsystematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling ogkvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skalbidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere denfaglige indsats og den politiske beslutningsproces.

Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab tiludvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale påskolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportensoplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller fleresærlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsatsfor at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokaleudviklingsplan.

Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, derføres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultaterdrøftes slutteligt i Byrådet.

Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen ogBørn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommerdels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolenssupplerende indberetning.

Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer frabørnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere ogmedarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har etmedansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet.

Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolenogså af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag.

Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af detarbejde, der leveres i skolen.

Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggendeoplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer.

Det tekniske bilag indeholder oplysninger omopgørelsesmetoder osv.

Fakta om Sabro-Korsvejskolen

623Elever

81,9%Af distriktets elever

0Elever i specialklasser

0Elever i modtagelsesklasser

14,2%Af skolens elever har dansk som andetsprog

Sabro-KorsvejskolenSabro Skolevej 48471 SabroTlf.: 87139720Skoleleder: Carsten AudeE-mail: [email protected]


SKOLEBESKRIVELSE

Sådan er vi:

Historik

Sabro-Korsvejskolen blev til den 1. august 1964 i et samarbejde mellem de tre kommuner: Borum-Lyngby, Ladingog Sabro.

I 1984 blev den nybyggede hal indviet og i 1990 blev bygningen, som rummer skolens SFO og ungdomsklubbenfærdigbygget.

I 2007 fusionerede det gamle fritidshjem med til skolen i den nye SFO, som tog navneforandring til Bulderby.

I august 2008 blev et nyt natur/teknik lokale, 2 klasseværelser, 4 nye fælleslokaler, 1 billedkunst, 1håndarbejdslokale, et nyrenoveret hjemkundskabslokale og nyrenoverede lokaler til specialundervisning, samtale-og mødelokaler taget i brug.

I løbet af 2011 tog skolen i tilknytning til tandklinikken lokaler i brug for at fremme inklusionstiltag.

I foråret 2014 igangsættes etablering af forberedelokaler til skolens ansatte i forlængelse af de krav der er fulgtmed nyeste folkeskolereform.

I 2014 er der projekteret modernisering af 8. Og 9. Klassesområdet med udvidelse ved eksisterende SFO-lederkontor og tilknyttende lokaler.

Sabro BørneUnivers etablerer i foråret 2014 fælleslokaler til administration for både dagtilbud og skole samt medtættere tilknytning til sundhedspleje, PPR og UU-vejledning.

Skolen er tresporet med ca. 650 elever, ca. 80 ansatte, hvoraf ca. 45 er lærere og børnehaveklasseledere. Derer desuden ca. 20 skolepædagoger i de tre SFO-afdelinger. De øvrige er teknisk-it-administrativt personale,hvilket er ansatte på kontoret, kantine og teknisk-service personale.

Ledelsesstruktur

Sabro-Korsvejskolen har – som de øvrige folkeskoler i Århus – fire medlemmer af ledelsesteamet:

Skolelederen er leder af ledelsesteamet, og har det overordnede pædagogiske, økonomiske ogpersonalemæssige ansvar

Pædagogisk leder, som er nærmeste leder for lærerne og leder af skolens pædagogiske udvikling.

Administrativ leder, som er nærmeste leder for det teknisk-administrative personale og har desuden det dagligeansvar for økonomi, arbejdstid og administration.

SFO-ledelsen er pr. 1. August 2014 ændret til én indskolingsleder for alle pædagoger og for hele SFO’en. Itilknytning til krav om tidligere indsat tilknyttes der i samarbejde med Sabro Dagtilbud en Inklusionsleder til skolensRessourceHus (ResHus).

Skolens organisation

Skolens personale er alle organiseret i teams.

Skolens lærere er organiseret i 6 selvorganiserende teams; ét storteam i SFO, ét i ulige team på 1., 3., og 5.Årgang, ét i ligeteam på 0., 2., 4., og 6. Årgang, ét storteam i Udskolingen samt ét team for teknisk-it-administrativt personale.


OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE

UDVIKLING

Ved vores sidstekvalitetssamtaleaftalte vi følgendeudviklingspunkter:

Økonomi – med fokus på nedbringelse af det samlede underskudForældretilfredshed – herunder kommunikation Faglige mål for undervisningen – herunder elevernes oplevelse af skoledagenSundhedsprofilsarbejde – herunder respekt for grænser og god stil

OPFØLGNING

Som opfølgning påvores aftaler har vi..:

For hvert området i samabrejde med Sabro Dagtilbud indskrevet udviklinsmålene i fælles LUPog for hvert område i samarbejde med bestyrelser og SFO-råd igangsat flere udviklingstiltag vifinder allerede nu at kunne dokumenterer i nærværende kvalitetsrapport.

RESULTAT

Resultatet af voresopfølgende arbejdemedudviklingspunkternehar i særlig grad vistsig ved...:

Økonomimæssigt har vi nedbragt vores underskud og der er igangsat en afviklingsplan der ikkesiden ansættelse af ny skoleog administrativleder er afveget. Der er etableret løbende mødermed økonomiafdelingen i Børn- og Unge. I 2015 forudses mere luft i budgettet.

På kommunikationsområdet foreligger der flere forskellige tiltag på BørneUnivers-niveau hvorvæksten i brug af intra og besøg på vores hjememsider bl.a. er tydeligt er fremmet. Det er iprocessen blevet tydelig at vi den direkte skole-hjemdialog skal arbejde mere tydelig medforventninger til barn/forældre.

Det faglige niveau har vist sig at ligge forholdsvist stabilt med en lille tilbagegang i forhold tiloplevelsen af skoledagen. Der er i ledelsesstrukturen taget højde for en manglende progressionved et tættere samarbejde mellem SFO- og Undervisning. Og der er forventninger om at ettættere samarbejde med Dagtilbud kan gøre både kommende elever og forældre mereskoleparate.

I efteråret 2014 lanceres efter flere tilløb en fælles Sundhedspolitik for skoledisktriktet som viforventer os meget af. Sundhedspolitikken vil have flere konkrete afsæt og må forventes afskabe retning flere initativer i lokalområdet.


FORÆLDRESAMARBEJDE

Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:

”Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde,hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling.”

Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børnog Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre erforskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former.

Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på...

Skolens 8 principper om god stil:

1) At gå i dialog (at tale sammen med respekt for hinandens synspunkter og personlige grænser)

2) At være tydelig (at melde ud eller kommunikere om oplevelser, tanker og meninger)

3) At tænke i kontekster (at være opmærksom på, at en konkret situation er afhængig af omgivelserne, hvilketbetyder, at en hver situation må forstås og behandles som enkeltstående og unik)

4) At tænke i relationer (at være opmærksom på, at vi agerer, handler og udvikler os i samspil med hinanden)

5) At tage afsæt i positive forventninger (at tro på at eventuelle tiltag vil skabe positive forandringer)

6) At tro på at alle har gode intentioner (at have tillid og tro på, at vi som udgangspunkt vil hinanden det bedste)

7) At respektere hinandens roller og perspektiver (at acceptere, at en sag kan have forskellige udlægninger altefter roller og perspektiv)

8) At reagere når man oplever noget, der ikke er god stil (at gøre opmærksom på, at man oplever brud på dengode stil)

God stil er forbundet med en vis subjektivitet, hvilket betyder, at vi som enkelt individer kan have forskelligeforståelser af, hvad det betyder at gå i dialog, være tydelig mv. Vi er opmærksomme på denne problematik, ogderfor er det vigtigt at enhver oplevelse af manglende God stil behandles med respekt for den enkelte og denkonkrete situation.

Som resultat ser vi, at... En tydeligere dialog mellem skole og hjem.


FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET

Delmål:

”Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde”.

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80%.

Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...

Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 72,3% 77,8% 76,8% 78,0%

Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser


Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...kontakten til personalet i skolen 57,3% 63,6% 76,9% 75,7%


Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkretesucceskriterium fastlægges senere.

Andelen af forældre, der i ’høj grad’ eller ’imeget høj grad’...

Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...har en klar opfattelse af skolens forventningertil dem - 49,9% 52,0% 55,1%



Kvalitetsrapport for skoler 2013

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdetmed skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %.


Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 63,0% 77,9% 81,3%


FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT


Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...skolen samlet set 71,6% 70,6% 73,8% 79,7%

...SFO samlet set 79,1% 77,6% 85,6% 81,6%



LÆRING OG UDVIKLING

Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:

”Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem istand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb.”

I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksommepå, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn ogUnge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter ogpotentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kantilrettelægges på mange forskellige måder.

Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på...

Skolens ansatte har fokus på Skolens værdipapir God Stil, Skolens Læsepolitik og Skolens Trivselsplan. Herarbejdes der udfra, at alle elever er forskellige og derfor skal mødes med forskellige krav og forventninger.

Som resultat ser vi, at...

Resultaterne kan vi se ved, at der blandt andet er en større trivsel blandt skolens elever.

De tre ovennævnte begreber for læring og udvikling i tidligere ramme er kontrekte produkter af skolens fokusering.Bagved ligger der bl.a. en systemisk tilgang og et systematisk fokus, som blandt andet betyder at skolen fortsatarbejder med at kvalificere arbejdet med en LP-forståelse som en dokumentationform.

Vi arbejder eksempelvis også fortsat på at give skoleintra liv i form af liv forstået på den måde at det er her denløbende evaluering foregår, den løbende feedback mellem skole-hjem kvalificeres gennem forældre- ogelevintra og alle ansatte bruger klasselog som nye elevmappe.


KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER

Delmål:

”Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligtniveau”.

Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge overlandsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedelskal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet.

Bundne prøvefagSkolen

gennemsnit2011

Skolengennemsnit

2012

Skolengennemsnit

2013

Kommunengennemsnit

2013

Skolenssocioøkonomiske

reference2009/10-2011/12

Dansk skriftlig – læsning 5,8 6,6 5,6 6,7

Dansk skriftlig – retskrivning 6,4 7,2 5,9 6,8

Dansk skriftlig – skr. fremstilling 6,8 6,1 8,1 6,6

Dansk skriftlig – orden 5,4 6,5 -

Dansk mundtlig 7,4 8,4 7,1 7,9

Matematik – færdigheder 6,3 7,2 5,7 7,4

Matematik – problemløsning 4,7 5,9 5,6 6,5

Engelsk mundtlig 7,3 7,2 6,9 7,8

Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,2 7,1 6,8 6,7


Prøvefag til udtrækSkolen

gennemsnit2011

Skolengennemsnit

2012

Skolengennemsnit

2013

Kommunengennemsnit

2013

Skolenssocioøkonomiske

reference*2009/10-2011/12

Engelsk skriftlig - - 4,3 7,7

Tysk mundtlig - - - 6,2

Fransk mundtlig - - - 7,3

Historie mundtlig 8,1 8,0 - 7,5

Samfundsfag mundtlig 6,2 - 8,8 7,3

Kristendomskundskab mundtlig - 8,2 - 7,8

Biologi skriftlig 6,7 5,9 6,3 7,2

Geografi skriftlig 6,9 6,5 - 7,5

Mundtlig matematik - 8,4 7,2

Tysk skriftlig - 7,1 8,1

Fransk skriftlig - - 6,5

Samlet gennemsnit 6,3 7,0 6,7 7,1

Samlet gennemsnit for afgangselever meddansk som andetsprog

5,0 7,0 5,8 5,1 -

Samlet gennemsnit for afgangselever, derhar modtaget specialpædagogisk bistand ispecialklasser

u. 3 el.ingen data

u. 3 el.ingen data

u. 3 el.ingen data 3,9 -

Samlet gennemsnit for den lavest scorendefjerdedel af eleverne i alle fag

3,3 3,8 3,6 3,3 -

Samlet gennemsnit for den højest scorendefjerdedel af eleverne i alle fag

8,8 9,8 9,7 10,3 -

*Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde forelevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidtskolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen ’kanforventes’. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiskereference er medtaget.


Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andeleangiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt vedafgangsprøverne.

RESULTATER AF KOMMUNALE TEST

De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at:

læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år

læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år

testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år

...Skolen Aarhus kommune

-3 0 2 4 7 10 120,0

7,5

15,0

22,5

30,0

I pct

.


TEST I TALFÆRDIGHED I 3.KLASSE For testen i talfærdighed i 3.klasse angives færdighedsniveauetpå en skala fra 1-8, hvor 1 erhøjeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er,at andelen af elever i 3. klasse, derhar et færdighedsniveau fra 1-4skal være over 90 %. Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Gruppe 4

Gruppe 5

Gruppe 6

Gruppe 7

Gruppe 8

LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er,at andelen af usikre læsere (E+F)skal være under 5 %. A. Gode og hurtige læsere

B. Gode læsere

C. Langsomme læsere, der trodsnogen usikkerhed opnår fagligeresultater

D. Hurtige til langsomme nogetusikre læsere

E. Meget langsomme nogetusikre læsere

F. Meget usikre læsere udenbrugbare angrebstekniker

2008 Skolen 2010 Skolen 2012 Skolen 2012Kommunen

0

30

60

90

120

I pct

.


0

30

60

90

120

I pct

.



Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver:

”Førstehjælp” (punktlæsning af pjece)

”Maries rejse” (intensiv læsning af ældre tekst)

”Om Hobbitterne” (indholdslæsning af skønlitterær tekst)

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %.

LÆSETEST I 8. KLASSE ”Førstehjælp” (punktlæsning afpjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og

sikre læseresultater

Gruppe 2. Langsomt læsetempoog sikre læseresultater

Gruppe 3. Godt læsetempo ognoget svingende læseresultater

Gruppe 4. Langsomt læsetempoog noget svingende læseresultater

Gruppe 5. Svingende læsetempoog meget usikre læseresultater


0

30

60

90

120

I pct

.


LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning afældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og






LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne"(indholdslæsning af skønlitterærtekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og







0

30

60

90

120

I pct

.


0

30

60

90

120

I pct

.


PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER

Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige fagligeudfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %.


Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...skolens indsats for at udfordre det enkeltebarn 47,3% 45,8% 47,2% 56,4%


Det er normalt og sundt at kede sig indimellem – også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, ogdermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer.Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst vednedenstående indikator.

Andelen af elever, der ’ikke’ eller ’kunsommetider’ keder sig i skolen

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

0. klassetrin 88,9% 89,8% 85,9% 92,5%

1. klassetrin 93,5% 84,4% 91,1% 91,1%

2. klassetrin 84,6% 94,1% 95,7% 93,0%

3. klassetrin 89,0% 86,1% 98,5% 94,5%

4. klassetrin 97,8% 86,2% 92,6% 92,7%

5. klassetrin 90,4% 86,0% 89,7% 91,9%

6. klassetrin 95,2% 91,4% 86,0% 90,8%

7. klassetrin 83,1% 91,1% 83,6% 88,4%

8. klassetrin 88,6% 85,7% 84,3% 87,5%

9. klassetrin 94,0% 90,9% 79,6% 87,2%

10. klassetrin - - - 87,2%

Kilde: Store Trivselsdag


OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN

Delmål:

Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb

Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører enungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013. Den endelige afrapportering på 95 %målsætningen vedrører årgang 2013, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren 2013. Såvel 15 mdrs. tallet somprofilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren 2015.

Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, derer...

Skolen2011-årgang

Skolen2012-årgang

Skolen2013-årgang

Kommunen2013-årgang

...i gang med ungdomsuddannelse 3 månederefter 38,2% 41,8% 16,2% 39,6%

...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 58,2% 49,1% 78,4% 53,8%

Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, derer...

Skolen2010-årgang

Skolen2011-årgang

Skolen2012-årgang


...i gang med ungdomsuddannelse 15 månederefter 85,4% 86,0% 88,5% 85,5%



Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10.klasse.

Andelen af skolens 10. kl. afgangselever,der er...

Skolen2011-årgang

Skolen2012-årgang

Skolen2013-årgang


...i gang med ungdomsuddannelse 3 månederefter - - - 72,1%

Andelen af skolens 10. kl. afgangselever,der er...

Skolen2010-årgang

Skolen2011-årgang

Skolen2012-årgang


...i gang med ungdomsuddannelse 15 månederefter - - - 78,4%

Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til atpåbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %.


Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...skolens indsats for at forberede eleverne til atpåbegynde en ungdomsuddannelse 46,7% 49,2% 66,4% 63,8%



TRIVSEL OG SUNDHED

Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:

”Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytteregne potentialer.”

Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i AarhusKommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på endifferentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov.

Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på...

At have et ordenligt stillads omkring det at involverer samarbejdspartnere i fælles målsætninger for børn og unge iskoledisktriktet. Samtidig gør vi som skole et større nummer ud af internt at kunne evaluerer og sætte målindividuelt for hver enkelt barn.


At der i løbet af august/september lanceres en sundhedspolitik i skoledistriktet sammen med en rækkesamarbejdspartnere - hvor især Sabro Dagtilbud og Sabro IF er væsetlige aktører.

Vi ser desuden at vi gennem pilotprojektskole på Store Trivselsdagsundesøgelsen og indførelse af klassetrivsel.dkpå hver eneste årgang kan søsættet en kvalificeret dialog mellem skole-hjem om målarbejdet for den enkelte elev.


ELEVERNES TRIVSEL

Delmål:

"Børn og unge trives, er robuste og har selvværd"

Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %.


Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...Barnets trivsel i skolen - 78,5% 83,2% 84,4%


Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %.

Andelen af elever, der for det meste er ’glad’eller ’meget glad’

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

0. klassetrin 95,7% 96,6% 96,8% 97,1%

1. klassetrin 100,0% 95,6% 94,6% 96,6%

2. klassetrin 92,2% 98,5% 100,0% 97,5%

3. klassetrin 97,3% 100,0% 100,0% 97,9%


Andelen af elever, der har det”nogenlunde”, ”godt” eller ”meget godt” fortiden

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

4. klassetrin 97,8% 95,5% 98,1% 98,1%

5. klassetrin 98,1% 96,1% 98,5% 98,3%

6. klassetrin 98,4% 98,3% 100,0% 99,0%

7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,2%

8. klassetrin 97,1% 98,2% 100,0% 98,3%

9. klassetrin 94,0% 93,9% 100,0% 98,0%

10. klassetrin - - - 97,8%


Andelen af elever, der synes ”nogenlunde”eller ”virkelig godt” om skolen

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

4. klassetrin 97,8% 87,9% 88,9% 94,0%

5. klassetrin 92,3% 92,2% 86,8% 92,9%

6. klassetrin 90,5% 98,3% 86,0% 93,8%

7. klassetrin 78,0% 87,5% 91,8% 93,1%

8. klassetrin 91,4% 94,6% 92,2% 91,4%

9. klassetrin 82,0% 87,9% 87,8% 91,6%

10. klassetrin - - - 93,4%



Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal væreover 90 %.

Andelen af elever, der ’af og til’ eller ’tit’ fårros af deres lærere

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

4. klassetrin 97,8% 92,3% 94,4% 93,6%

5. klassetrin 98,1% 98,0% 92,6% 93,3%

6. klassetrin 95,2% 94,8% 98,0% 94,2%

7. klassetrin 88,1% 94,5% 95,1% 92,8%

8. klassetrin 97,1% 96,4% 94,0% 93,9%

9. klassetrin 98,0% 84,8% 95,9% 92,8%

10. klassetrin - - - 88,7%


ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR

Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligtfravær osv.

Skolen2010/11

Skolen2011/12

Skolen2012/13

Kommunen2012/13

Gennemsnitligt antal ekstraordinærefraværsdage med tilladelse 2,7 2,9 2,7 3,3

Gennemsnitligt antal fraværsdage udentilladelse (ulovligt fravær) 2,0 1,5 1,3 1,8

Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,9 5,9 6,2 6,2

Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,6 10,3 10,2 11,3


Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året.

Skolen2010/11

Skolen2011/12

Skolen2012/13

Kommunen2012/13

Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,8% 5,2% 5,1% 5,6%

Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 37% 30% 36% 35,7%

Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kanforebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling.

Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær detseneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhedomkring det.

Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året.

Elever med bekymrende fravær (handleplan) Skolen2010/11

Skolen2011/12

Skolen2012/13

Kommunen2012/13

Andelen af elever medopmærksomhedskrævende fraværsmønster,dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde detseneste skoleår og/eller med mere end 10 %samlet fravær det seneste skoleår

19,0% 16,0% 18,7% 18,1%


ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER

Delmål:

"Børn og unge udvikler sunde vaner"

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skalvære over 60 %.

Andelen af elever, der synes det er sjovt atløbe

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

0. klassetrin 71,7% 70,7% 65,6% 82,2%

1. klassetrin 78,3% 77,8% 71,4% 80,8%

2. klassetrin 78,8% 77,9% 86,7% 85,7%

3. klassetrin 83,6% 94,4% 81,8% 85,9%

Andelen af elever, der uden for skolen i ’4timer om ugen eller derover’ dyrker såmeget sport/motion, at de bliver forpustedeeller sveder

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

4. klassetrin 100,0% 41,5% 42,6% 40,2%

5. klassetrin 94,2% 45,1% 45,6% 46,6%

6. klassetrin 91,9% 57,9% 62,0% 57,4%

7. klassetrin 96,5% 37,5% 51,7% 54,7%

8. klassetrin 97,1% 53,6% 54,9% 53,9%

9. klassetrin 90,0% 69,7% 54,2% 54,3%

10. klassetrin - - - 37,2%




Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %.

Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse,der er overvægtige

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

0. klassetrin 10,3 13,0 15,5 11,7

6. klassetrin 21,2 20,3 25,4 17,2

9. klassetrin 15,8 13,5 20,8 16,1

Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 %

Andelen af elever, der ryger ’dagligt’ Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7%

8. klassetrin 2,9% 3,6% 3,9% 1,9%

9. klassetrin 10,0% 12,1% 10,4% 3,6%

10. klassetrin - - - 18,9%



Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %.

Andelen af elever, der har prøvet at værerigtig fuld ’mere end 10 gange’

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

7. klassetrin 0,0% 1,8% 0,0% 0,4%

8. klassetrin 0,0% 0,0% 7,8% 1,6%

9. klassetrin 22,0% 18,2% 8,3% 10,2%

10. klassetrin - - - 19,4%


Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % ogandelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %.

Andelen af 15 årige... Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

...uden fyldninger i tænderne 57,9% 66,7% 65,5% 62,5%

...med mange huller (mere end 6 huller) 5,3% 3,9% 5,0% 6,1%


RUMMELIGHED

Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:

”Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår iforpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt isamfundet som demokratiske medborgere.”

Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler siginkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber ogudvikler sig til aktive medborgere i samfundet.

Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på...

Vi har særlig fokus på god stil.

Der ligger et naturligt element i at elev- og forældreindrage i forhold til fælles som individuelle læringsmål - tilligemed forforståelsen af de dannelsesmål der naturligt ligger i forlængelse af folkeskolens formålsparagraf.


Vi holder dialogen igang om rummelighed og holder særligt fokus på direktehed så længe vi finder der ersteder hvor vores resultater ikke er tilfredsstillende.


FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN

Delmål:

"Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab"

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %.

Andelen af elever, der ’har’ eller’sommetider har’ en god ven

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

0. klassetrin 97,8% 96,5% 95,3% 97,7%

1. klassetrin 100,0% 100,0% 98,2% 97,7%

2. klassetrin 96,2% 98,5% 100,0% 98,4%

3. klassetrin 98,6% 100,0% 98,5% 98,8%

4. klassetrin 97,8% 100,0% 98,1% 98,3%

5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 98,5%

6. klassetrin 98,4% 100,0% 100,0% 99,2%

7. klassetrin 98,3% 100,0% 100,0% 98,8%

8. klassetrin 97,1% 100,0% 100,0% 99,1%

9. klassetrin 100,0% 97,0% 95,9% 98,0%

10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6%



Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskabskal være over 85 %.

Andelen af forældre, der i ’høj grad’ eller i’meget høj grad’ oplever, at...

Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...deres barn indgår i et fællesskab med deandre børn i skolen - 71,5% 73,1% 73,6%

Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr

LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE

Delmål:

"Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdningerog livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab"

Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor ligemuligheder fremmes, skal være over 70 %.

Andelen af forældre, der i ’høj grad’ eller i’meget høj grad’ oplever, at…

Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...skolen fremmer lige muligheder for alle - 36,2% 35,1% 49,8%



Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal væreover 80%.

Andelen af elever, der oplever, at de’sommetider’ eller ’for det meste’ er med tilat bestemme, hvad de skal arbejde med iklassen

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

4. klassetrin 97,8% 59,4% 75,9% 73,1%

5. klassetrin 73,1% 88,2% 77,9% 70,9%

6. klassetrin 60,3% 70,2% 82,0% 71,2%

7. klassetrin 55,9% 55,4% 59,0% 69,3%

8. klassetrin 77,1% 80,4% 58,8% 71,9%

9. klassetrin 58,0% 75,8% 63,3% 72,0%

10. klassetrin - - - 66,5%


MOBNING

Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%.

Andelen af elever, der er ’glad’ eller ’megetglad’ for klassen

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

0. klassetrin 91,3% 94,9% 92,2% 96,5%

1. klassetrin 97,8% 100,0% 89,3% 95,0%

2. klassetrin 90,4% 97,1% 100,0% 96,4%

3. klassetrin 98,6% 94,4% 98,5% 95,6%


Andelen af elever, der ’ikke’ eller kun ’en tilto gange’ er blevet mobbet

Skolen2011

Skolen2012

Skolen2013

Kommunen2013

4. klassetrin 97,8% 86,2% 87,0% 88,1%

5. klassetrin 90,4% 92,2% 91,2% 91,2%

6. klassetrin 93,7% 94,8% 100,0% 94,8%

7. klassetrin 94,9% 96,4% 93,4% 95,7%

8. klassetrin 85,7% 98,2% 98,0% 96,6%

9. klassetrin 100,0% 97,0% 93,9% 97,0%

10. klassetrin - - - 96,6%


Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal væreover 85 %.

Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med ...

Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...skolens indsats for at begrænse mobning 58,2% 62,7% 72,4% 68,4%


Andelen af forældre, der ’i høj grad’ eller ’imeget høj grad’ vurderer, at...

Skolen2009

Skolen2011

Skolen2013

Kommunen2013

...der foregår mobning i barnets klasse - 11,2% 8,3% 9,6%



SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

Skolebestyrelsen vil i enighed med skoleledelsen pege på, at skolen de næste 2 år fortsætter med de sammefokuspunkter som i den forløbne periode.

Det gør vi, fordi skolen på trods af rigtig flotte resultater på det økonomiske område de seneste 2 år stadig skalhave fokus på afvikling af gælden. Ligeledes kan skolereformen medføre usikkerhedsfaktorer omkring skolensøkonomi.

Skolebestyrelsen har i samarbejde med ledelse, personale, Dagtilbuddet i Sabro, Sabro Idrætsforening mfl.igangsat et meget stort udviklingsarbejde på sundhedsområdet. Der er fuld gang i udarbejdelse af politikker, derskal gælde for hele Sabro BørneUnivers. Skolen er således allerede i fuld gang med at leve op til skolereformenskrav om den åbne skole og tæt samarbejde med lokalmiljøet for at skabe de bedste rammer for elevernes læringog trivsel. Det vil derfor være utrolig vigtigt at videreføre det store arbejde og følge området, således at man i dennæste 2 års periode også vil opnå at se konkrete resultater af indsatsen på sundhedsområdet. Målet må være, atvores skole ikke igen skal have flere børn, der er overvægtige, flere der ryger og flere, der drikker mere endkommunens gennemsnitlige niveau og vi vil arbejde for at komme væsentligt under.

I forhold til udviklingspunktet faglighed har skolens fokusområde i den forløbne periode især været udarbejdelseog implementering af læsepolitik for alle fag. Det store arbejde viser sig nu, hvor vores skole klarer sig bedre endkommunegennemsnittet i forhold til at give de svageste elever et fagligt løft. Kvalitetsrapporten viser imidlertid, atvores skole ikke er så gode som gennemsnittet i forhold til at styrke de dygtigste elevers faglige udvikling. Etfokusområde de næste 2 år under emnet faglighed vil derfor oplagt være udviklingsmuligheder i undervisningen afde dygtigste elever. Men generelt må udvikling af den enkelte elevs faglige kompetencer være et fokuspunkt ogher vil det øgede fokus på skolen omkring brugen af elevplaner være et vigtigt arbejdsredskab. Dette skal ses isammenhæng med, at kun 35% af skolens forældre oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle.

Kommunikation er fortsat et udviklingsområde på vores skole, når det trods en lille fremgang stadig kun er ca.halvdelen af skolens forældre, der har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Skolebestyrelsen harafholdt fællesmøde om kommunikation med skolens forældreråd. På den baggrund arbejder et udvalg nu videremed bl.a udarbejdelse af koncepter for kommunikation om lektier og den generelle kommunikation mm påskoleintra. God Stil vedrører de generelle værdier omkring, hvordan vi kommunikerer med hinanden på vores skoleog det oplever vi, at alle arbejder godt med både blandt personale, blandt børnene og blandt forældregruppen. Vier overbeviste om, at det er årsag til, at vi denne gang oplever en fremgang på mere end 13% og nu ligger overkommunens gennemsnit for forældrenes tilfredshed med kontakten til skolens personale. Nu er det relevant atarbejde i dybden med, hvad vi skal kommunikere om. Skolebestyrelsen har ligeledes på baggrund af det godesamarbejde med vores SFO-forældreråd udvidet samarbejdet til nu at afholde fælles møder 2 gange årligt (medformøder for formandskaberne) med både SFO-forældrerådet og bestyrelsen for Dagtilbuddet. Der forestår etvigtigt arbejde med udvikling af det nye store samarbejdsforum. Det fremgår ligeledes af kvalitetsrapporten, atvores udskolingselever trives godt socialt, men fra 7. klasse falder deres oplevelse betydeligt i forhold tilgennemsnittet for kommunen, når det gælder deres oplevelse af medbestemmelse i undervisningen.Skolebestyrelsen opfordrer til højere grad af elevinddragelse i undervisningen også i dagligdagen.

Afslutningsvist: Den forløbne 2 års periode har været præget af udskiftning i skoleledelsen og stor udskiftning iskolebestyrelsen. Skolen har ligeledes i de seneste 4 år taget hul på rigtig mange store projekter bl.a.: God Stil,Ny udskolingsform, Ændring af teamstruktur, Indførelse af læsepolitik i alle fag, Tæt og udvidet samarbejde iSabro BørneUnivers, Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger, Udvikling af Førskoleprojekt, Udvidetsamarbejde i lokalområdet om sundhed.

Skolebestyrelsen støtter op om, at den næste 2 års periode bruges til at fundere og udvikle de mange projektersamtidig med at ændringer som følge af skolereformen også implementeres på vores skole og vi ser frem til atvære en vigtig sparringspartner for ledelsen og skolens personale i den proces.


Documents

Sabro-Korsvejskolen€¦ · Sabro-Korsvejskolen blev til den 1. august 1964 i et samarbejde mellem de tre kommuner: Borum-Lyngby, Lading og Sabro. I 1984 blev den nybyggede hal indviet