16
Beretning 2012 www.fkb.dk Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg T 38 21 18 00 E [email protected] Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Danasvej 30B 1910 Frederiksberg C Domus Vista, Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg T 38 21 19 50 E [email protected] Marts 2013

Beretning 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Beretning 2012

Beretning 2012

www.fkb.dk

Falkoner Plads 32000 Frederiksberg

T 38 21 18 00E [email protected]

Godthåbsvej 85A2000 Frederiksberg

Danasvej 30B1910 Frederiksberg C

Domus Vista, Nordens Plads 42000 Frederiksberg

T 38 21 19 50E [email protected]

Marts 2013

Page 2: Beretning 2012
Page 3: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

2012 blev året, hvor den politisk vedtagne vision for biblioteket blev sat i værk. Frede-riksberg Kommunes Biblioteker tog et hurtigt afsæt og nåede et kæmpe skridt mod at blive biblioteket med de mange indgange, nemlig Biblioteket Frederiksberg. Tanken er, at for-skellige indgange, både fysiske, virtuelle og gennem samarbejder, sikrer, at der altid er en relevant indgang for borgerne, og at Bibliote-ket Frederiksberg dermed når sin vision:

• Biblioteket Frederiksberg er drivkraft for kultur og medborgerskab i Frede- riksberg Kommune.

• Det er et frontbibliotek, der sætter borgerne i centrum.

Afsættet for at skabe det nye Biblioteket Frede-riksberg blev beskrevet i virksomhedsplan 2012. Det var en ambitiøs plan, der skitserede et kæmpe skridt mod realiseringen af den vision, kommunalbestyrelsen vedtog i november 2011. Opfyldelsen af visionen nåede dog længere i 2012 end beskrevet i virksomhedsplanen for året. En del af indsatserne er først realiseret i begyndelsen af 2013, men hele arbejdet har ligget i 2012.

Ved starten af 2012 var planen, at biblioteket på Danasvej skulle være den første af fili-alerne, der blev omdannet til en ny indgang til Biblioteket Frederiksberg. I stedet blev det til to klassiske filialbiblioteker, der fik nye pro-filer. Danasvej blev som forventet indrettet til bibliotek for dialog og medborgerskab, men også Godthåbsvej blev nyindrettet, nemlig som familiebibliotek. Begge biblioteker er åbnet i begyndelsen af 2013 med deres nye profiler og som åbne biblioteker, men arbejdet med at udarbejde profiler, indhente erfaringer om åbne biblioteker og tilpasse dem til Frederiksberg har ligget i 2012.

Det Virtuelle Bibliotek er endnu en indgang, som der er blevet arbejdet intenst med gen-nem hele 2012, og som har set dagens lys

i 2013. Denne indgang indgår i fokusaftale 2010-2012 og må siges at være et spektakulært resultat af denne aftale. Grundstammen i Biblioteket Frederiksberg virtuelt kan ses på www.fkb.dk. Her er en hel ny prototype på et virtuelt bibliotek med ny grafik, nye søgemåder og nye formidlingsformer.

2012 var også året, hvor en ny visuel identitet kom til verden. Den kan ses på hjemmesiden og i layoutet på denne beretning. Inspireret af 1930’er funktionalismen i hovedbibliotekets klassiske bygning er layoutet rent og stramt i linjerne, men også moderne med ikoner og farver, der giver mulighed for at kommunikere klart og tydelige på hjemmeside og i de fysiske rum. Formålet er at skabe et udtryk, der samler bibliotekets mange indgange og altid signa-lerer, at dette er Biblioteket Frederiksberg. Grundfarven i designet er Frederiksberg grøn og signalerer dermed tilhørsforholdet til Frede-riksberg Kommune.

De nye fysiske og virtuelle biblioteker og den samlende visuelle identitet er alle udarbejdet i 2012, men har først mødt brugerne i 2013. De er alle begyndelser, der stadig skal udvikles videre i 2013, men de er også sammen med resten af indsatserne beskrevet i denne beret-ning fundamentet for, at Biblioteket Frederiks-berg når sin vision.

Tina PihlBibliotekschef

FORORD

Page 4: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

TaskforceVirksomhedsplan 2012:”Taskforce arbejder fra Hovedbiblioteket, men har hele kommunen som arbejdsplads. Taskforce udvikler nye services, hvoraf nogle går i drift, og andre er projekter. Taskforce står således for at skabe udadvendte og alternative biblioteksservices til utraditionelle biblioteks-brugere på utraditionelle steder i kommunen.”

Mål:• Afholdelse af borgerhøringer• Udarbejde definition af og en strategi for Taskforce• Begyndende implementering af strategi

Beretning:Taskforce begyndte sit liv med to engagerede medarbejdere, der fik to opgaver på en gang: at definere, hvem Taskforce er, og at holde de borgerhøringer, som afsluttede inddragelses-fasen omkring Biblioteksvisionen.Borgerhøringerne blev til en inddragelsesfase, hvor aktører og borgere kom til orde. Deri-blandt var fokusgrupper med børn og med kvindeambassadører og et velbesøgt borger-møde. På baggrund af denne inddragelse besluttede Kultur- og Fritidsudvalget i juni, at en del af biblioteksvisionen var et stærkt fokus på børn og uddannelse. Arbejdet med at definere Taskforce stadfæs-tede, at Taskforce arbejder målgruppeorien-teret, fortrinsvis ud af huset og i samarbejde med andre. Taskforce kommer til at arbejde ind i mange af Biblioteket Frederiksbergs projekter i forhold til indsatsområder i virksomhedspla-nen i de kommende år.I 2012 tog Taskforce så småt fat på arbejdet. Taskforce deltager i kulturforsøgene, hvor Frederiksberg Kommune har fokuseret på boligområdet Stjernen. Taskforce arbejder også under kommunens strategi Hjælp til IT-svage med at oprette en IT-café på biblioteket, hvor frivillige hjælper andre borgere med deres spørgsmål. Indsatsen skal ses i forhold til den

fælleskommunale digitaliseringsstrategi, der lægger op til, at al kommunikation med det offentlige skal være digital fra 2015.

-caféIT

Page 5: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

KulturnetværketFra Virksomhedsplan 2012:”Kulturnetværket er et samarbejde mellem BiBLiOTEKET, kommunens kulturhuse og Kultur- og Fritidsforvaltningens kulturkonsulen-ter. Kulturnetværket skal bringe en ny helhed i kommunens kulturelle tilbud.”

Mål:• Vision og strategi for Kulturnetværket• Begyndende implementering af strategi

Beretning:Kulturnetværket er kommet fra start med en projektleder og nogle engagerede deltagere fra bibliotek og forvaltning. Arbejdsgruppen fik til opgave at levere noget, der er ikke er set før som ramme for Kulturnetværket. Resultatet blev et formål om at arbejde ind i både kommunens vision for kultur- og fritidslivet samt i Biblioteks-visionen. Derudover er fokus på det eksperi-menterende og nytænkende. Kulturnetværkets strategi er billedligt talt at skabe et laboratorium, hvor de aktører, der har interesse, mødes og eksperimenterer med nye former og måder at skabe kultur. Ved udgangen af 2012 var tanken at arbejde med kulturnatten som det første projekt, hvor Kulturnetværket ville skabe nye tilgange til natten.

Page 6: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

Beretning 2012:”Med afsæt i den Fælleskommunale Digita-liseringsstrategi 2012-2015 og målsætningen om, at kommunikation til og fra det offentlige hovedsageligt skal være digital i 2015, ligger der en stor opgave i at sørge for, at alle borgere har mulighed for at få adgang til det offentlige, og at de derved kan sikre deres medborger-skab. Der ligger hermed en stor læringsopgave, som BiBLiOTEKET og borgerservice skal løfte i fællesskab.”

Mål:Afklaring og beslutning om samarbejdsform

Beretning:I løbet af 2012 viste det sig, at den måde Biblio-teket bedst kan understøtte digitaliseringsstra-tegien er ved at indføre digital medbetjening. Bibliotekets rolle bliver at tilbyde vejledning i form af hjælp til at finde rundt i det digitale og til at finde blanketter til det offentlige. Det sker under navnet Digital Borger, som er gået i luften i 2013.Bibliotek og Borgerservicecentret har samar-bejdet om at definere, hvilke borgerserviceom-råder biblioteket skal varetage under Digital Borger, og de har i samarbejde tilrettelagt et stort uddannelsesprogram for biblioteket, som borgerservicecentret står for. Bibliotek og bor-gerservicecentret har desuden samarbejdet om et muligt uddannelsesforløb om god service, som ikke blev gennemført, da det ikke var mu-ligt at sikre eksterne midler til gennemførsel.

Biblioteket indgår nu i styregruppen for kom-munens kanalstrategi, og de to institutioner samarbejder under kommunens Handlingsplan for IT-svage. Kort sagt, samarbejdet mellem Bibliotek og borgerservicecentret har udviklet sig til, at de to institutioner er tætte samar-bejdspartnere, der inddrager hinanden, hvor det er relevant.

Samarbejde med borgerservice

Page 7: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

Virksomhedsplan 2012:”BiBLiOTEKET danasvej får en skarp profil med fokus på medborgerskab (…) BiBLiOTEKET godthåbsvej er tænktsom et familiebibliotek, som tager udgangspunkt i børns, forældres og bedsteforældres behov, når de mødes som familie.”

Mål:• Udvikling af medborgerskabsprofil for BiBLiOTEKET danasvej• Implementering af profil og åbning af BiBLiOTEKET danasvej• Begyndende udvikling af familieprofil for BiBLiOTEKET godthåbsvej

Beretning:Biblioteket Frederiksberg på Danasvej og Godt-håbsvej fik nye profiler i 2012 og blev nyindret-tet ud fra dem. Profilerne på de to biblioteker er forskellige. Danasvej er indrettet ud fra et koncept om urban living på Frederiksberg. Her fremmer indretning dialog mellem men-nesker og med samfundsudviklingen i form af aviser og blade i fysisk form og online. Godt-håbsvej er familiebiblioteket, hvor børn og børns voksne er i centrum. Her er rum til børns aktiviteter og til at være sammen med deres forældre, søskende, bedsteforældre eller andre voksne.Begge biblioteker åbnede i starten af 2013 som delvist betjeningsløse biblioteker. De er åbne fra 8 til 23, og det er muligt at afhente reser-verede materialer og aflevere lånte materialer. Dermed udvides service for borgerne på disse basale biblioteksopgaver.

Begge biblioteker har caféer, der kan være med til at skabe en velkommende stemning. En udviklingsopgave for 2013 er at udvikle, hvordan caféen kan være betjent i store dele af åbningstiden via frivillige. Derudover er der på Danasvej bemanding i form af en værtskabs-medarbejder, mens der på Godthåbsvej vil være biblioteksfaglig bemanding, der aktivt skal gøre biblioteket til et givende mødested for familier.

Nye profiler for BiBLiOTEKET danasvej og godthåbsvej

Page 8: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

RFID implementeringVirksomhedsplan 2012:”I 2012 implementeres chipning af bibliotekets materialer på RFID teknologi. Dermed bliver det lettere at låne materialer og aflevere dem via selvbetjeningsmaskinerne, og det forventes, at der kan opnås en forbedret materialehånd-tering og logistik”

Mål:• Udarbejdelse af kravspecifikationer og udbud• Implementering af RFID-chips• Redigering og reduktion af samling

Beretning:Henover sommeren lukkede biblioteket i tre uger, og alle medarbejdere satte i løbet af den periode i alt ca. 300.000 chips i materialer. Hermed åbnes der op for lettere aflevering og fremfinding af materialer og dermed en bedre service for borgerne.

Implementering af RFID chips er gennemført med stor succes, fordi der er fortaget et grun-digt forarbejde med at kassere op mod 100.000 materialer, indhente erfaringer fra andre bibli-oteker, udarbejde udbudsmateriale for indkøb af chipteknologi samt grundig planlægning og tilrettelæggelse af implementeringen. Chip projektet er et godt eksempel på den dedikation, ekspertise og grundighed, bibliote-kets medarbejdere har.

Page 9: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

EffektstyringVirksomhedsplan 2012:Arbejdet med effektstyring vil være et givende læringsredskab, som på sigt kan give en god måling på, hvordan BiBLiOTEKET fungerer som drivkraft for kultur og medborgerskab. I første omgang gælder det om at få defineret projek-tet, så det kan implementeres i praksis. Mål:• Udarbejdelse af design for effektstyring for BiBLiOTEKET• Udarbejdelse af ’baseline’, som der måles ud fra fremover

Beretning:Biblioteksvisionen var et nyt projekt, da Frede-riksberg Kommune begyndte at arbejde med effektstyring, og den blev derfor udnævnt til pilotprojekt.

Arbejdet i 2012 har hovedsageligt handlet om at italesætte bibliotekets indsats som en effekt hos målgruppen og med at diskutere, hvordan denne effekt kan måles. Denne diskussion har vist, at biblioteksområdet er bredt og komplice-ret at måle effekten af. Resultatet er derfor, at arbejdet er lagt over i den kommende fokus-aftale, som vil danne rammen for at videreud-vikle brugen af effektstyring på biblioteket. I det arbejde vil indgå arbejdet med at ud-arbejde en baseline.

Page 10: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

Virksomhedsplan 2012:”Ethvert besøg på BiBLiOTEKET skal være unikt og give én oplevelsen af, at man bliver set, og at man er velkommen. BiBLiOTEKET er stedet, hvor man ønsker at komme igen, fordi den sidste kontakt er god.”

Mål:• Opstart af et flerårigt projekt med udvikling af program for god service for BiBLiOTEKET• Udvikling og igangsættelse af projekter med fokus på medarbejdernes betjening af borgerne o Det femstjernede bibliotek o Guidelines for god service

Beretning:Biblioteket gennemførte i løbet af 2012 et pro-jekt under titlen Værtskab: ”Tænk som gæst og optræd som vært”. Med projektet er sporene er lagt til et flerårigt udviklingsprojekt. Værtskabet indgår nu som et værdifuldt parameter i front-personalets arbejde, og det har dannet ram-men for udviklingen af caféer og servicemedar-bejdere på de åbne biblioteker på Danasvej og Godthåbsvej.

I praksis er begrebet udviklet gennem to projekter: Guidelines for god service og Det Femstjernede Bibliotek.

Projektet Guidelines for God Service blev udviklet i bibliotekargruppen. Denne gruppe har på basis af erfaringsopsamling fra vagterne udarbejdet guidelines for god service. Senere har frontpersonalet udarbejdet en lignende på baggrund af deres erfaringer med publikums-betjening.

Projektet Det Femstjernede Bibliotek blev udviklet af frontpersonalet. Det baserede sig på erfaringer med værtskab fra Ålborg. I to måneder satte frontpersonalet fokus på god service bl.a. ved at gå med badges med titlen ”vært” og gå det ekstra stykke for at gøre biblioteksbesøget unikt. Det indeholdt fine detaljer som at åbne biblioteket to minutter før åbningstid, byde velkommen mv. Projektet evalueres og erfaringerne danner grundlag for at fortsætte projektet i 2013.

God service for borgerne

Page 11: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

FokusaftaleVirksomhedsplan 2012:Fokusaftalen omfatter tre indsatsområder: Svage brugere, ikke-brugere og virtuelle plat-forme. Blandt de svage brugere regnes IT-sva-ge, læsesvage og brugere af anden etnisk bag-grund. Disse er brugergrupper, der fremover vil være et fokusområde for Taskforce, ligesom området med ikke-brugere fremover naturligt vil høre under Taskforce.

Mål:• Kurser for IT-begyndere• Fortsat indsats på integrationsområdet• Markedsføringsindsats over for udvalgt ikke-brugergruppe• Indførelse af BiBLiOTEKET virtuelt på fkb.dk• Indførelse af ny digital strategi

Beretning:2012 var året, hvor fokusaftalen afsluttedes, og Biblioteksvisionen var vedtaget som den nye vision. Derfor blev udviklingsressourcerne først og fremmest brugt på at implementere den nye vej, som visionen viser.Ikke desto mindre er alle projekter gennemført, på nær Markedsføringsprojektet, der er udvik-let, men ikke gennemført.

Biblioteket holder løbende IT-kurser for IT-be-gyndere. Arbejdet bliver mere og mere vigtig i disse år, hvor kommunikation med det offent-lige fra 2015 vil være digital. Arbejdet i forhold til IT-begyndere fortsætter derfor i de næste par år under temaet Den Digitale Borger.

Indsatsen på integrationsområdet bærer mere og mere frugt. En stor succes har været Interna-tional Dinner som er en indsats for at medvirke til at beholde udenlandske videnarbejdere. Dette foregik i samarbejde med bl.a. F86, Integrationsindsatsen, VUF og KIT. Andre ind-satser har været lektiecafé, karrierebibliotek og børnehavebibliotek i institutioner med mange tosprogede.

Den store indsats i 2012 har været indførelse af en digital strategi, der vægter at være tilstede på relevante virtuelle platforme, hvad enten det er hjemmeside, app eller sociale medier som facebook. Rygraden i dette virtuelle biblio-tek er en ny hjemmeside, der i sin opbygning er inspireret af sociale medier og visionære hjemmesider. Med den indføres et nyt formid-lingsparadigme, hvor den biblioteksfaglige guidning altid følges af historiefortællerens evne til at gøre information vedkommende. Siden er således et moderne bibliotekstilbud til Frederiksbergs borgere og en landvinding i biblioteksformidling.

Page 12: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

Social KapitalVirksomhedsplan 2012:En høj social kapital giver som udgangspunkt et godt samarbejde mellem ledelse og medarbej-dere og kan stille en organisation stærkt i en tid med store forandringer, som den BiBLiOTEKET stiller medarbejdere og ledelse overfor. Fokus på sociale kapital medvirker til, at den enkelt medarbejder og BiBLiOTEKET som et fælles-skab går hånd i hånd.

Mål:Projektet udvikles på tre niveauer:• Serviceområdets MED-udvalg, hvor biblioteket indgår• Bibliotekets MED-udvalg• Bibliotekets arbejdsmiljøgruppe

Beretning:Bibliotekets MED-udvalg sidder som styre-gruppe for et projekt om social kapital. Projektgruppen er sammensat med medlem-mer af arbejdsmiljøgruppen. Projektet har modtaget støtte fra kommunens kompetence-udviklingsfond og har Skraldemændene som samarbejdspartner.

I 2012 er der sat fokus på social kapital ved et morgenmøde for alle medarbejdere. Derefter er der fulgt op med temadage så alle medar-bejdere har været med til at tale om social kapi-tal, og hvordan den kan forøges på Biblioteket Frederiksberg. I 2013 fortsættes projektet, og der følges op med projekter baseret på tema-dagene. Det er besluttet at forlænge projektet længere ind i 2013, så at projektet kan nå at sætte grundige spor i organisationen.

Page 13: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

OrganisationVirksomhedsplan 2012:”Når vi fremhæver organisationen som et af få indsatsområder, er det i anerkendelse af, at den udgør fundamentet for at arbejdet med at skabe BiBLiOTEKET, og at der også er her, at potentialet for at levere et stærkt resultat og risikoen for at gøre det modsatte ligger”.

MÅL:• Evaluering af eksisterende organisation• Udvikling og implementering af ny organi- sation under hensyntagen til BiBLiOTEKETs vision• Ledelsesudvikling• Kompetenceudvikling i forhold til selvled- else, kommunikation, faglig formidling og andre nødvendige kompetencer

Beretning:Året begyndte med en grundig evaluering af den organisation, som var indført i 2010. Evalu-eringen viste bl.a., at der var behov for tydelige-re rammer i hverdagen. Projektarbejdsformen leverede resultater, men med få ledere var der behov for at arbejde med driftens organisation, så at der var tydelige rammer for nære fælles-skaber og selvledelse.

Organisation 2013 tog sit udgangspunkt i, at Biblioteksvisionen kræver en fleksibel organisa-tion, der kan fungere i en kompleks verden, og i ønsket om struktur og rene linjer. Resultatet blev en alternativt tænkt organisation, hvor fleksibiliteten sikres gennem tre rum, med en stigende grad af kompleksitet og usikkerhed i arbejdsform. Stabiliteten sikres gennem fokus på at være tydelig om, hvordan arbejdsformen er i de tre rum og fokus på konstant dialog med nærmeste leder om, hvordan den enkelte med-arbejders opgaver prioriteres.

Ledelsesudviklingen er hovedsageligt sket gennem temadage om udviklingen af organi-sation 2013 og et stærkt fokus i ledergruppen på teamdannelse og kommunikation. Det har ledt til en ledelse med fælles fodslag og god forståelse for det overordnede mål. Derudover har der i kompetenceudviklingen især været fokus på at understøtte projektarbejdsformen gennem kurser for alle medarbejdere i denne arbejdsform, på at understøtte social kapital gennem temadage, hvor alle medarbejdere har deltaget og sidst men ikke mindst på at stille redaktørkorpset for den nye hjemmeside klar til at indføre en ny form for faglig formidling.

Page 14: Beretning 2012

Beretning 2012 www.fkb.dk

Fra virksomhedsplan 2012:”Det sætter selvsagt Frederiksberg på land-kortet for biblioteksudvikling, at vi er initiativ-tager til og ledere af projekter af national karak-ter og værdi. Først og fremmest skaber det dog merværdi for Frederiksbergs borgere, fordi vi gennem en ledende rolle får sat vores frede-riksbergske præg på de nationale udvikling og dermed på morgendagens driftsløsninger.”

Mål:Projektledelse af følgende projekter:• Mine ting – personaliseringsløsning• Ordskælv! 2012• Collaborative Art

Beretning:I 2012 var Biblioteket Frederiksberg projekt-leder på tre nationale projekter med støtte fra Kulturstyrelsen. Alle tre projekter er forlø-bet succesfuldt. Alle tre fortsættes i 2013 med nyudviklinger af de oprindelige projekter.

Mine ting har udviklet personalisering til hjem-mesider. Arbejdet supplerer bibliotekets eget arbejde med at udvikle hjemmesidens formid-ling, men det forventes også, at det kommer til at indgå som en vigtig komponent i det kom-mende Danmarks Digitale Bibliotek. Projektet søges videreført i 2013 med nye udviklinger af personaliseringsløsninger.

Ordskælv 2012 gik ud på at udvikle nye formid-lingsformer, hvor unge formidler til unge. Emnet var unges sorg over at miste, og formidlingen var baseret på en bog om sorg skrevet af unge. Foruden film blev projektet formidlet gennem en skulptur, der har været på turné rundt til biblioteker i hele landet. Projektet har givet nye erfaringer med, hvordan biblioteket kan være relevant for unge. Det fortsættes i 2013 med fokus på musik under titlen Vinyl!

Collaborative Art er et samarbejde med Statens Museum for Kunst. Også her er fokus på at skabe rammer for formidling gennem unges kreativitet. Resultatet er blevet en app med navnet Tales, hvor kunstnere og formidlere samarbejder med unge om at skabe nye histo-rier. Foruden nye erfaringer med arbejdet med unge har projektet givet biblioteket ny inspira-tion fra museumsverdenen.

Udvikling i nationale fællesskaber

TALES

Page 15: Beretning 2012
Page 16: Beretning 2012