ÅRSMØDE ’15- skriftlig beretning

Årsmøde 2015- skriftligt beretninger udgivet afLærerstuderendes LandskredsVandkunsten 3, 3.1467 København K

Telefon: 33 93 94 24E-post: ll@llnet.dkWeb: www.llnet.dk Sats, billedbehandling og layout:Simplicity Design

Billede, grafik:Simplicity Design

LÆRERST

UDERENDES

LAN

DSK

REDS

IndholdsfortegnelseArbejdsprogram ’14’/’15 4

Politisk arbejde 5

Rekruttering 13

Medlemsaktiviteter 14

Organisationsarbejde 16

Sekretariatet 18

Kommunikation 20

Danmarks Lærerforening 22

Nationalt samarbejde 25

Bestyrelsen pr. årsmøde ’15 31

3

Arbejdsprogram ’14/’15En stærk organisation med plads til forskellighed

Lærerstuderendes Landskreds skal i det kommende år fortsætte arbej-det med at forstærke organisationens interne udvikling, søge indflydelse og samarbejde med de vigtigste interessenter for læreruddannelsen og forbedre kvaliteten og vilkårene for lærerstuderende i hele landet.

Hele organisationen skal inddrages og samarbejde mod den endelige indfasning af organisationens nye struktur, så alle forstår deres egen rolle, og så organisationens arbejde fungerer, som en stærk helhed med sammenhænge mellem aktiviteter og politik på både nationalt og lokalt niveau. Sammen skal vi arbejde for, at vores organisationsprocent øges markant. Dette kræver stærkt samarbejde og den nødvendige opkvalifi-cering i alle dele af organisationen.

Gennem vores stærke relationer og samarbejde skal Lærerstuderendes Landskreds det kommende år fortsætte arbejdet med at få mere fokus på de faglige studieorganisationer. Vi skal have skabt nye relationer, som kan understøtte organisationens mål og skabe bedre samarbejde med andre studieorganisationer, specielt med fokus på campusløsnin-ger og lignende tværprofessionelle udfordringer på Professionshøjsko-lerne.

Lærerstuderendes Landskreds er og skal være en markant medspiller i uddannelses-politikken. Det kommende år skal der arbejdes på at hele organisationen kan støtte op om, at vi bliver en endnu stærkere spiller i skole- og uddannelsesdebatten og er med til at sætte nye definitio-ner for kvalitet i uddannelser. Vi skal med vores politik bidrage til at forbedre den nye læreruddannelse, men også sikre at studerende på ’07-uddannelsen fortsat får en uddannelse af høj kvalitet, der kvalifice-rer dem til arbejdet i en ny skolevirkelighed.

4

Politisk arbejde

Praktik i læreruddannelsen

I foråret nedsatte bestyrelsen en arbejdsgruppe, hvis fokus var at gen-nemgå praktikken på ny læreruddannelse. Arbejdsgruppen gennemgik politiske aftaler, lokale aftaler herunder studieordninger og intervie-wede studerende om deres oplevelser i praktik. Arbejdet resulterede i organisationens praktikrapport, som blev færdig i starten af november. Rapporten er blevet sendt til samarbejdspartnere og interessenter. Rapportens konklusioner og anbefalinger er blevet vel modtaget, og har medført at Lærerstuderende Landskreds er blevet inviteret med i forskellige fora for udvikling af praktikken og dens rammer.

Lærerstuderendes Landskreds har haft foretræde for folketingets ud-dannelsesudvalg, hvor alle partier viste interesse for rapportens anbe-falinger. Flere af partierne har inviteret til løbende samarbejde med udgangspunkt i praktikrapportens anbefalinger. Anbefalingerne om at ændre praktikkens eksaminer fra tre til én vil blive taget med i revideringen af læreruddannelsen af flere partier.

Der er desuden udviklet et redskab, som klubber og bestyrelsesrepræ-sentanter kan bruge til lokalt arbejde med forbedring af praktikken igennem de lokale partnerskabsaftaler og uddannelsesplaner.

Foruden arbejdet med praktikrapporten har organisationen det sene-ste år revideret notatet ”15 initiativer til praksiskobling”, som er sendt til uddannelsesledere, undervisere og Danmarks Lærerforening. Også disse initiativer er blevet vel modtaget og bliver i dag brugt på forskellig vis til at forbedre praksiskoblingen i hverdagen på uddannelsen.

5

Uddannelsesmiljølov

Lærerstuderendes Landskreds har sammen med MVU-netværket drøftet muligheden for at erstatte den nuværende undervisningsmiljø-lov med en uddannelsesmiljølov. Ideen er at få en lov, som ikke bare sikrer rammer for at undervisning kan finde sted, men som også har fokus på, hvordan undervisningen finder sted, og på hvilke andre tiltag der skal til for at sikre at uddannelser i deres helhed spiller sammen. Arbejdet har ført til et indledende fokus på at præge Dansk Center for Undervisningsmiljø i deres undersøgelser af området for videregående uddannelser, samt at styrke deres indsigt i og overblik over, hvordan den nuværende lovgivning bruges, og hvordan arbejdet hermed kan forbedres. Derudover har MVU-netværket diskuteret hvilke processer lokalt såvel som nationalt, det vil være fordelagtigt at sætte i gang i det opfølgende arbejde.

Den gode fortælling

Arbejdsgruppen har i årets løb planlagt og gennemført en undersøgelse af medlemmerne, de aktive og bestyrelsens syn på en række aspekter af organisationen og den gode lærerstuderende. Undersøgelsens formål var at belyse forskelle og ligheder i hvordan de tre led betragter både hinanden og sig selv. Efterårets arbejde har bestået i at analysere un-dersøgelsens resultater med henblik på et output til årsmøde ’15.

Taxametersystemet

Efter flere år med fokus på nedskæringer i taxametret for uddannelser-ne, nedsatte MVU-netværket i ’14 en arbejdsgruppe til at gå dybere i de-batten om finansieringen af uddannelserne. MVU-netværket blev enige om et opgør med det nuværende system, som har fokus på kvantitet – få flest muligt studerende igennem, billigst muligt. MVU-netværket ønsker at gøre op med dette og har analyseret sig frem til hvad netvær-ket mener er kvalitet, og hvordan man kan finansiere denne i uddan-nelserne. Resultatet blev en stor rapport med forslag til en taxameter-reform; Fair Finansiering. Indtil videre er MVU-netværket stort set de eneste, som har lavet et komplet forslag til en reform af finansierings-systemet. Forslaget indebærer blandt andet et socialt taxameter, et stort grundtilskud, et tilskud til moduler med mere end 20 undervisning- og vejledningslektioner om ugen samt tilskud til at vejlede og fastholde nye studerende, samt et krav om at øge den samlede bevilling til professi-onshøjskolerne.

6

7

Skole- og uddannelsesdebat

Lærerstuderendes Landskreds har i mange år været en stor og vigtig medspiller i skole- og uddannelsesdebatten. På årsmøde ’14 besluttedes at dette arbejde skulle bredes ud til hele organisationen i forhold til både aktive og passive medlemmer. Foruden at fortsætte arbejdet med at påvirke debatten gennem medier, politikere, konferencer og lignen-de, har organisationen haft fokus på at udvikle aktiviteter, som har gjort det lettere for lærerstuderende i hele landet at være en del af debatten. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i september og folketingets åbning i oktober var Lærerstuderendes Landskreds en del af kampag-nen ’Unge kræver handling’, sammen med Elev- og Studenterbevæ-gelsen. Denne kampagne var ikke blot en demonstration i København, men havde syv forskellige epicentre rundt om i landet, hvor der blev lavet aktiviteter og flere af de lokale klubber og bestyrelsesrepræsentan-ter var meget aktive i dette arbejde.

Årets største skoledebat har selvfølgelig handlet om den nye skolere-form, hvorfor oktoberkurset blev brugt til at sætte fokus på reformen. Medlemmerne blev fagligt opkvalificeret, men blev også klædt på til at debattere reformens indhold.Det sidste element i arbejdet med at få studerende mere med i debat-ten, er at udvikle en folketingsvalgskampagne. Valget står for døren, og organisationen har lavet kampagnemateriale, som klubberne kan bruge lokalt til at lave en lokal og inddragende kampagne, som får de lærer-studerende til at gå aktivt ind i valget og bruge det til at sætte skole- og uddannelsesdebatten på dagsordenen.

Studieaktivitet

Timetallet har i mange år været en stor diskussion på læreruddannelsen og på mange andre uddannelser. Lærerstuderendes Landskreds kæm-per stadig for at få flere timer, eksempelvis med forslaget fra Fair Finan-siering, men organisationen har også sat fokus på den gode uddannelse udover selve undervisningen. Hvad er gode studieaktiviteter og hvilke rammer ønskes? I ’13 udgav Lærerstuderendes Landskreds et forslag til en studieaktivitetsmodel, som åbnede op for et stærkt samarbejde med uddannelseslederne og blandt andet betød, at formanden afholdte oplæg for underviserne på alle læreruddannelser i forår og sommer ’14. Disse oplæg var en kickstart til lokale debatter og udvikling, som senere har skabt nye lokale initiativer mellem ledelse og vores klubber.

8

Klubberne blev rustet til dette samarbejde på en workshop til en af årets klubseminarer, ligesom medlemmerne blev udfordret med en plakat-kampagne: ’Hvordan er du fuldtidsstuderende?’ lavet i samarbejde med Dansk Magisterforening og Læreruddannelsens Ledernetværk. Studie-aktivitet er nu blevet en dagsorden, som ikke kun handler om at stude-rende skal læse selv; den handler også om kvalitet i indholdet af vores uddannelser.

Forskning på læreruddannelsen

Den ny læreruddannelse lægger op til, at studerende i højere grad skal inddrages i forsknings- og udviklingsprojekter. Lærerstuderendes Landskreds har derfor deltaget i både forskningskonferencer og afholdt møder med dekaner og forskningschefer fra professionshøjskolerne for at påvirke dette arbejde. Organisationen har dog måtte erkende at arbejdet er større og mere uoverskueligt end forventet. Professions-højskolerne er stadig ikke selv klar over hvad og hvordan de bedst gør det, ligesom der heller ikke foreligger klare strategier for inddragelse af studerende. I løbet af året har organisationen prøvet at indsamle viden og cases på både forskningsprojekter og udviklingsprojekter i folkesko-lerne, som har inddraget lærerstuderende, men det er meget sparsomt. Lærerstuderendes Landskreds har udviklet forslag til hvad der bør forskes i, og dermed hvilke projekter organisationen bør være en del af, men på trods af at stort stykke arbejde er der stadig et stykke til målet.

Læreruddannelse ’07

I løbet af året har Lærerstuderendes Landskreds haft fokus på at sikre, at organisationens arbejde for en læreruddannelse af høj kvalitet både har fokus på studerende, som følger bekendtgørelsen for læreruddan-nelse ’07 og studerende på læreruddannelse ’13. Generelt må konklude-res, at der er taget hånd om alle studerende. I arbejdet med praktikken har organisationen haft fokus på de studerende på læreruddannelse ’13. Praktikrapportens konklusioner og de dertilhørende anbefalinger vil dog i fremtiden komme alle studerende til gode, som fx anbefalingen om at praktiklærerne generelt skal være bedre uddannede. Derudover har arbejdet med eksamen på den ny læreruddannelse udelukkende væ-ret et arbejde for at sørge for, at de studerende på ny læreruddannelse får samme eksamensform, som de studerende på læreruddannelsen fra ’07 har.

9

Udover at det er sikret, at det forgange års arbejde er kommet alle lærerstuderende til gode, er Lærerstuderendes Landskreds’ politikpro-gram ligeledes gennemgået for at sikre, at det tilgodeser alle lærerstude-rende. Ingen justeringer var nødvendige.

Skoleovertag

I år ’14 oplevedes desværre end stigning i antallet af skoleovertag. Forsøgene formes vidt forskelligt på de forskellige professionshøjsko-ler, men klubberne har i gennem hele året været meget opmærksom på sagen ligesom organisationen har fået placeret nogle pressehistorier i efteråret, som åbnede op for at flere professionshøjskoler ønskede at gå i dialog. Lærerstuderendes Landskreds har ikke fået stoppet forsø-gene, men Danmarks Lærerforening har skærpet arbejdet, så kredsene nu i højere grad er opmærksomme på problemet. Derudover arbejder organisationen sammen med flere uddannelsesledere om at skærpe forsøgene, så Lærerstuderendes Landskreds får lov at komme ud til de påvirkede studerende og forklare deres rettigheder, ligesom der arbej-des på at få skabt et ”brandberedskab” på skolerne, forstået således, at ikke alle lærere kan sendes på kurser, men eksempelvis kun ”udsko-lingslærere”, så resten af lærerkollegiet stadig er til rådighed og har ansvaret for eleverne.

Gennem længere tid har organisationen prøvet at få undervisnings-minister Christine Antorini til at forholde sig til problematikken, men alle gange har ministeren svaret udenom. Det positive i det må være at, regeringen ikke mener at skoleovertag er en god ting, men ikke har den politiske kapital til at ændre det.

Eksamen

På den ny læreruddannelse får de lærerstuderende kun én samlet ka-rakter for den skriftlige og den mundtlige eksamen. Det blev på sidste årsmøde besluttet, at Lærerstuderendes Landskreds skal arbejde imod dette og forsøge at få to karakterer, som de studerende, der læser på læreruddannelsen fra ’07, får.

Politikprogrammet er i årets løb blevet tilpasset denne holdning, og organisationen har arbejdet aktivt for at forsøge at påvirke uddannel-sesministeren til at ændre dette i bekendtgørelsen. Lærerstuderendes Landskreds har igennem hele processen samarbejdet med Censorfor-mandskabet for læreruddannelsen omkring sagen. Censorformand-skabet ønsker ligeledes to karakterer i sprogfagene samt matematik. I

10

11

november og december har sagen været oppe i medierne. Her forkla-rede uddannelsesministeren, at det uanset hvad ikke kan ændres, før de første studerende på den nye læreruddannelse har afsluttet lærerud-dannelsen i ’17. Lærerstuderendes Landskreds fortsætter på trods af dette med at lægge et pres på ministeren for at ændre praksis.

Vinteroptag

I det forgangne år har organisationen arbejdet for at sikre, at de stu-derende, som optages på vinteroptag, har samme rettigheder og mu-ligheder som de studerende, der starter deres læreruddannelsen om sommeren. Til dette arbejde blev en arbejdsgruppe bestående af aktive fra bestyrelsen og klubberne nedsat. Arbejdsgruppen har afholdt møder med studerende, der er startet på vinteroptag, for at undersøge hvordan de oplever deres studie.

Talent

Igen i år har Lærerstuderendes Landskreds arbejdet for at forhindre ud-viklingen af talentforløb, hvor specielt udvalgte studerende kan deltage i ekstra-curriculære aktiviteter eller tage ekstra moduler og derved få påskrevet ekstra ECTS-point på eksamensbeviset. Organisationen har arbejdet for, at læreruddannelsen skal være en fuldtidsuddannelse, at alle studerende sikres en stærk fælles faglighed og at alle bør have muligheden for at fordybe sig i relevante fag og områder i lærerprofes-sionen inden for den normerede ECTS-ramme for uddannelsen. Poli-tikprogrammet er tilrettet denne holdning, og det er blevet undersøgt hvilke talentforløb, der er oprettet eller er under udvikling på de enkelte læreruddannelser.

På baggrund af de vedtagne holdninger til talentforløb har Lærerstu-derendes Landskreds i januar ’15 sendt et høringssvar til Uddannelses-ministeriet til et udarbejdet udkast til en talentbekendtgørelse. Dette svar er sendt i samarbejde med de fleste af organisationer fra Elev- og Studenterbevægelsen.

12

E-læring

I det forgangne år har Lærerstuderendes Landskreds arbejdet imod en læreruddannelse, som primært bruger netbaseret undervisning, da or-ganisationen ikke mener, at en sådan kan sikre kvaliteten i udviklingen af lærerstuderendes relations-, samarbejds- og praksiskompetencer. Dette skal ikke forveksles med, at organisationen arbejder mod, at læ-rerstuderende skal have de nødvendige digitale kompetencer til at være lærere i en moderne folkeskole.

Danmarks Evalueringsinstitut lavede i ’14 en rapport med en vurdering af uddannelser baseret på e-læring sammenlignet med de ordinære uddannelser. Lærerstuderendes Landskreds har siddet med i en rådgiv-ningsgruppe for udviklingen af denne rapport og udsendte en presse-meddelelse, der gjorde opmærksom på rapportens konklusioner, som lægger sig godt op af organisationens kritik.

Rekruttering

Medlemssituation

Lærerstuderendes Landskreds’ medlemstal har over flere år været en udfordring, som organisationen har måttet forholde sig til. Rekrutte-ring er i selv ikke en nem opgave, men når antallet af studerende også falder, vil problemstillingen blot blive større. På trods af det faldende studentertal har Lærerstuderendes Landskreds formået at bibeholde medlemstallet på godt 6.000 - det skyldes uden tvivl det faktum at or-ganisationen har fået flere aktive klubber, der dermed øger synligheden overfor de potentielle medlemmer.

Rekrutteringskursus

I stedet for det aflyste klubseminar i maj ’14 blev en repræsentant fra klubberne inviteret til bestyrelsesmødet i maj, hvor lørdagen blev brugt på at opkvalificere klubberne på efterårets studiestart.

13

Rekrutteringskampagne

Lærerstuderendes Landskreds’ rekrutteringskampagne bestod i ’14 af et velkomstblad i både trykt og elektronisk version, en informationspjece med indmeldelsesblanket, kuglepenne og skuldertasker. Velkomstbladet blev på hovedparten af uddannelsesstederne delt ud til de studerende ved studiestart eller sendt ud sammen med optagelses-brevet, dog opleves et generelt skifte i retning mod at stille studiestarts-materialet til rådighed elektronisk frem for i form af tryksager.

Informationspjecen og det øvrige merchandise blev delt ud til de nye studerende i forbindelse med oplæg og holdrunder afholdt af Lærerstu-derendes Landskreds. Sekretariatets overtagelse af koordineringen af studiestartoplæg har betydet en større kontinuitet på området og skabt nogle gode kontakter til administrationerne på uddannelsesstederne.

Vinteroptag

Flere uddannelsessteder tilbyder nu studiestart i vintermånederne - dette har organisationen været nødt til at forholde sig til. Sekretariatet har udarbejdet og udsendt ny udgave af velkomstbladet, ligesom der har været afholdt studiestartsoplæg. Der er tillige blevet etableret en rekrutteringskonkurrence for de medlemmer, der melder sig ind i første kvartal ’15.

Medlemsaktiviteter

Oktoberkursus

Oktoberkursus ’14 blev afholdt under overskriften ’Den perfekte fol-keskole? – bliv klogere på reformen’ og weekenden var, i lighed med de sidste par år, bygget op omkring to spor med fokus på henholdsvis debat og faglig opkvalificering. Derudover var der en fælles paneldebat for alle deltagere.

Målet med kursusweekenden var, som de andre år, at få nye medlem-mer og nye aktive og at give medlemmerne en positiv oplevelse med Lærerstuderendes Landskreds, som de kunne fortælle deres medstude-rende om. Der var tilmeldt 140 til weekenden med repræsentanter fra samtlige uddannelsessteder.

14

15

Weekendens mål må siges at være blevet opfyldt, eftersom samtlige del-tagere i evalueringen udtrykte tilfredshed med kurset, og det desuden resulterede i nye aktive i et par af klubberne.

Aktivitetspulje

Aktivitetspuljen har i år støttet to arrangementer:• LL-klub Jelling lavede i september ’14 et standup-arrangement for

medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds – det var muligt for lærerstuderende at melde sig ind op til arrangementet og opnå gra-tis indgang. Kort forinden arrangementet lavede klubben et lokalt samarbejde med Pædagogstuderendes Landssammenslutning om adgang for medlemmer på uddannelsesstedet

• LL-klub Hjørring lavede i januar ’15 en temaeftermiddag om kræft. På arrangementet var der oplæg fra Kræftens Bekæmpelse om hvor-dan skolen skal behandle de elever der oplever kræft i familien samt et show med komikeren Geo, der selv har haft kræft inde på livet

Organisationsarbejde

Ny struktur

I år blev den nye struktur endeligt indfaset. På årsmøde ’14 blev der for første gang valgt bestyrelsesrepræsentanter. Dette var den sidste del af strukturreformen inden komplet indfasning. Det betyder dog ikke at processen er færdig. Nu er det kulturen, der mangler at følge med, så den passer til den nye struktur, og det er den heldigvis i fuld gang med. Det kan ses både i klubber, til klubseminarer og i bestyrelsen.

Status på klubber

Der har i årets løb været travlt blandt klubberne. Der er kommet nye til, og flere af dem med mange flere aktive end vi har set de senere år. Dette gør, at der bliver lavet flere aktiviteter rundt omkring i landet, og at medlemmerne i højere grad møder Lærerstuderendes Landskreds i dag-ligdagen. Der er stadig masser af potentiale i klubberne, og der arbejdes tillige stadig på at få kulturen i den nye strukturreform ud i det daglige arbejde i klubberne fx gennem klubseminarerne.

16

Klubseminarer

Lærerstuderendes Landskreds har siden sidste årsmøde arbejdet med at opkvalificere klubbernes aktive på en ny måde – gennem klubsemi-narer. Klubseminaret i maj ’14 blev aflyst grundet for få tilmeldte, men siden har klubseminarerne været en stor succes med ca. 25-35 deltagere per seminar. Seminarerne er opbygget omkring en læringsprogression i forhold til, hvad der er nødvendigt for drift og udvikling af LL-klubber-ne hvorfor det også forventes, at som minimum klubledelsen deltager i seminarerne, så de kan viderebringe og bruge den viden, der udvikles på seminarerne.

Ledelsesseminar

På samme måde som klubberne har brug for opkvalificering, har bestyrelsen det også. Derfor blev året startet med, at bestyrelsen tog på ledelsesseminar med fokus på opkvalificering og strategiudvikling. Seminaret har sat sine spor i bestyrelsens daglige arbejde og vil helt sik-kert blive gentaget.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har været meget præget af indførslen af den ny struktur. Det er en ny post, de enkelte bestyrelsesrepræsentanter har skullet ud-fylde. Dette har gjort, at bestyrelsen har brugt meget tid på at finde sin arbejdsform. Det har heldigvis ikke overskygget alt andet. Bestyrelsen har det seneste år arbejdet hårdt på at Lærerstuderendes Landskreds har fået så meget indflydelse som muligt på de forskellige områder fx i forbindelse med arbejdet med femårig læreruddannelse.

Gennem flere år har organisationen arbejdet for at bestyrelsesmøderne skulle være mere effektive, både i forhold til varighed og til arbejdsme-toder. Dette arbejde begynder at bære frugt fx afvikles møderne som re-gel i løbet en eftermiddag/aften, hvilket skaber rum for at kunne bruge tid på udvikling af politik, strategier mv.

Bestyrelsen har også mærket den ny læreruddannelse i praksis. Den ny læreruddannelse kræver mere af de studerende, hvilket blandt andet betyder at enkelte bestyrelsesrepræsentanter har haft svært ved at finde tid til bestyrelsesarbejdet og derfor har valgt at trække sig.

17

Arbejdsgrupper

Arbejdsgrupper har igen i år været et vigtigt redskab for bestyrelsens arbejde med udvikling af politik og interne processer. I år har der været nedsat arbejdsgrupper til at arbejde med henholdsvis ’Den gode for-tælling’, ’Praktik i læreruddannelsen’, ’Vinteroptag’ og ’Internationale profillæreruddannelser’.

Brugen af arbejdsgrupper er noget bestyrelsen stadig arbejder med og udvikler løbende.

Forretningsudvalget

I år har konstitueringen af forretningsudvalget foregået på en ny måde. I stedet for at alle arbejdsområder var i spil på kryds og tværs, er de forskellige arbejdsopgaver blev inddelt i områder. Dette har betydet at der har været sammenhæng mellem de forskellige steder, hvor det en-kelte forretningsudvalgsmedlem har repræsenteret Lærerstuderendes Landskreds.

Arbejdet i forretningsudvalget har det seneste år både været præget af den nye struktur samt den ny læreruddannelse. Dette skyldes at den ny læreruddannelse har gjort, at de studerende bruger mere tid på studiet. Det er naturligvis en dejlig ting, men det har også betydet at forret-ningsudvalget til tider har været meget presset. Dette har der været sat fokus på gennem coaching og udviklingssamtaler.

Sekretariatet

Personalet

Sekretariatet har det sidste år levet en omtumlet tilværelse grundet to barselsperioder, dels til kommunikationsmedarbejderen og dels sekre-tariatslederen. Sekretariatslederen var på barsel tre måneder i ’14 og er tilbage igen, mens kommunikationsmedarbejderen stadig er på barsel. I kommunikationsmedarbejderens stilling er der blevet ansat en vikar, som udfylder opgaven indtil maj ’15, hvor kommunikationsmedarbejde-ren vender tilbage. Sekretariatets sekretær er netop blevet gravid, så der vil blive kigget på en vikarløsning i det kommende år.

18

19

Det har været sekretariatets første og eneste prioritet, at organisatio-nens medlemmer og klubber har oplevet et højt serviceniveau, også mens der har været huller i bemandingen.

Praktikprogram

Sekretariatet har i de sidste år haft et praktikantprogram for studerende på administrationsøkonomiuddannelsen. Baseret på erfaringerne er det i ’14 blevet besluttet at stoppe dette program.

Kommunikation

Ny hjemmeside

Det har længe været et ønske i organisationen at få etableret en ny hjemmeside. Dette blev i årets løb aktualiseret ved at Danmarks Læ-rerforening har besluttet at sende de nuværende kredshjemmesider på pension og overgå til et nyt system. Da Lærerstuderendes Landskreds gennem længere tid har været utilfreds med dette system, var det en kærkommen lejlighed til at sætte fart i arbejdet med at finde en leve-randør af en ny hjemmeside. Denne er fundet og den ny hjemmeside er kommet op at køre i vinteren ’15.

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet har været en nødløsning, om end en god en af slagsen, som følge af manglerne på den gamle hjemmeside. Nyhedsbrevet er så-ledes blevet rundsendt til godt 8.500 modtagere hver måned med nyhe-der, debatindlæg, opkvalificering med videre. Med oprettelsen af den ny hjemmeside bortfalder nyhedsbrevet i den gamle form, men indbygget i den ny hjemmeside er en nyhedsbrevsfunktion, så de førnævnte mod-tagere stadig vil modtage nyheder fra Lærerstuderendes Landskreds. Sekretariatet er dog ikke længere tvunget til at samle nyhederne til en gang om måneden, men nyhederne kan ”udkomme” løbende.Facebook

20

Facebook har gennem de sidste år været en vigtig del af Lærerstuderen-des Landskreds’ kommunikationsstrategi af den simple årsag, at langt hovedparten af de lærerstuderende og interessenter er på mediet. Orga-nisationens side har på nuværende tidspunkt godt 5.700 følgere hvilket betyder, at der er en stor base at kommunikere organisationens politik og tiltag ud til, hvilket har været tydeligt i årets løb. Udover den officiel-le side har sekretariatet det seneste år oprettet grupper til bestyrelsen og til alle aktive i Lærerstuderendes Landskreds landet over til interne drøftelser af politik eller udveksling af erfaringer med aktiviteter med videre.

Derudover er der blevet oprettet en åben gruppe, hvor de lærerstude-rende kan købe, sælge og bytte bøger til lærerstudiet. Efter en stille start er der nu godt 1.600 medlemmer, og der tilbydes bøger på livet løs. Konceptet med siden er at være et nationalt supplement/alternativ til de mange små sider, der er oprettet af lærerstuderende landet over.

Udover det centrale fokus har organisationen valgt, at det er den plat-form som de lokale aktive også skal bruge både i forhold til at profilere LL-klubberne overfor medlemmer og potentielle medlemmer, men også til at koordinere det daglige arbejde blandt LL-klubbens aktive.

Kampagnemateriale til klubberne

Der blev på årsmøde ’14 afsat flere midler til at sekretariatet kan lave materialer til klubbernes arrangementer så disse er professionelt udar-bejdet og følger organisationens generelle designlinje. Dette har i årets løb været en stor succes, og rigtig mange LL-klubber har benyttet sig af muligheden for at kunne få lækre materialer til LL-klubbens arrange-menter.

Presse

Pressearbejdet er blevet en væsentlig del af hverdagen i Lærerstude-rendes Landskreds. Således har vi eksempelvis det seneste år været i medierne næsten ugentligt, og derudover er vi en aktiv sparringspartner til flere journalister, som bruger organisationen som vidensbank og baggrundseksperter. Sidste del er yderst essentiel, da det har skabt et partnerskab mellem flere medier og Lærerstuderendes Landskreds – vi

21

kan løbende påvirke dagsordener, både lokalt og nationalt. Udover det stærke netværk vi har skabt til medier, så har vi også brugt mange res-sourcer på at have hele organisationen med i vores pressearbejde. For-retningsudvalgsmedlemmer, bestyrelsesrepræsentanter og klubledelser har således været i medierne i løbet af året. Overfor både medlemmer og befolkningen er det vigtigt, at vi kan vise bredden i organisationen, såvel som at vi står sammen. Det flotte pressearbejde har skabt dagsor-dener og ikke mindst politiske resultater.

Danmarks Lærerforening

Hovedstyrelsen

Danmarks Lærerforening står og har hele året stået i en svær situation. At arbejde for en god folkeskole med gode vilkår i en tid hvor både indhold og rammer er radikalt ændret for elever og lærere er ingen nem opgave. Der er blevet arbejdet på at lave lokale aftaler og på at udvikle krav til den forestående overenskomstforhandling.

Gennem året har hovedstyrelsen haft mange møder og seminarer hvor der er blevet drøftet nye strategier for foreningen og en ny fælles vision er blevet formuleret. For at stå stærkere i fagbevægelsen er der derfor også blevet arbejdet med at samle LO og FTF i et nyt forhandlingsfæl-lesskab og generelt på et stærkere samarbejde mellem de to hovedorga-nisationer.

Hovedstyrelsen bestilte også en lederuddannelse hos Tænketanken Ce-vea, som både lavede en analyse af foreningens nuværende ståsted som professionsforkæmper og fagforeningsforhandler.

Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg

Udvalget har logisk nok arbejdet med skolereformens mange dele i årets løb, og specielt har udvalget set på hvordan lærerforeningen kan hjælpe lærere med at komme igennem hverdagen og udøve god under-visning. Udvalget har deltaget aktivt i konferencer og været med til at sætte vigtige problematikker på dagsordenen. Herudover har Lærer-studerendes Landskreds fået punkter på dagsordenen hele tre gange. Udvalget har drøftet og fået Danmarks Lærerforening til at gøre noget ved skoleovertag, forskning på professionshøjskolerne og ikke mindst den nye praktik, som også påvirker lærerne meget.

22

23

Uddannelsespolitisk Forum

Uddannelsespolitisk Forum er et udvalg i Danmarks Lærerforening bestående af lærerrepræsentanter, som sidder i professionshøjskolernes uddannelsesudvalg eller bestyrelser, samt to repræsentanter fra Lærer-studerendes Landskreds. Da professionshøjskolerne i ’14 skulle skifte ud i både uddannelsesudvalg og bestyrelsen, og da dette arbejde blev trukket ud, har udvalget kun afholdt et møde det sidste år. Mødet hand-lede i høj grad om praktikken i den ny læreruddannelse, hvor Lærer-studeredens Landskreds bidrog med meget viden og forståelse for det kommende arbejde på dette område. Udvalget blev også bedt om at tage kritikken af skoleovertag med tilbage til deres professionshøjskoler.

Kongressen

’14 var en ”lille” kongres med fokus på overenskomst og på Danmarks Lærerforenings økonomi, som er blevet ramt hårdt af konflikten og af det støt faldende medlemstal, som er resultatet af færre lærerstillinger. Lærerstuderendes Landskreds’ delegationen var i år på ekstra hårdt arbejde fordi vi havde formået at få sat vores eget punkt på dagsorde-nen, ’femårig læreruddannelse’. Hele sommeren var både bestyrelse og kongresdelegation med til at indsamle underskrifter i hele landet og deltage i kongresforberedende møder for at klæde lærerkredsene på til debatten. På selve kongressen blev der også lobbyeret, ligesom der blev lavet en mindre kampagne, som blev omdelt.

Femårig læreruddannelse

Lærerstuderendes Landskreds ønsker en fuldtidsuddannelse med fokus på professionen og en stor grad af praksiskobling. Lærere skal være professionelle lærere, ikke teoretikere. Lærere skal kunne undervise, ikke forske i egen undervisning. Disse præmisser lagde grundlaget for en otte måneder langt arbejde i ’14, mod Danmarks Lærerforenings fornyede krav og vision om at skabe en femårig læreruddannelse - en kandidatuddannelse.

Organisationens arbejde kulminerede på kongressen, hvor slaget blev ”tabt”, men kom tættere på målet. Lærerstuderendes Landskreds fik ikke ændret Danmarks Lærerforenings holdning til længden på uddan-nelsen, men fik den indrømmelse, at uddannelsen ikke skal være en normal kandidatuddannelse på universitet, men i stedet en helt ny slags kandidat i samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter.

24

Danmarks Lærerforenings formand lovede ligeledes fra talerstolen, at foreningen vil arbejde mere for at forbedre den nuværende læreruddan-nelse, og blandt andet få mere praksis og forskning ind i den. Det har blandt andet resulteret i et nyt samarbejde mellem dekaner fra profes-sionshøjskoler, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Lands-kreds.

Foruden resultatet af arbejdet er lærerkredse i hele landet nu også ble-vet mere opmærksomme på, hvor stærk Lærerstuderendes Landskreds er som organisation. Organisationen er siden hen blevet mødt med stor anerkendelse og en forøget interesse i at lytte til og samarbejde med de studerende.

Nationalt samarbejde

Partier og politikere

Igen i år har det politiske samarbejde fungeret som en vigtig katalysa-tor, og organisationens relationer til politikerne og partierne har stor betydning for både pressearbejde og ikke mindst politiske resultater. Danmark fik i årets løb en ny uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, som hurtigt fik sat sine egne dagsordener. Lærerstuderendes Landskreds har flere gange i løbet af året deltaget i debatter med både uddannelsesministeren og undervisningsministeren. Organisationen bliver lyttet til, omend forslagene ofte bliver sendt til hjørne af ministre-ne. Det politiske samarbejde har i år også involveret dialog med bag-lande til flere partier, som kan være med til at presse på for de politiske ønsker indefra i partierne.

Igennem strategiplanen har Lærerstuderendes Landskreds det seneste år også kunnet planlægge og fordele forskellige områder, som de poli-tiske ordførere vil samarbejde om. Det har betydet at organisationen konstant har haft en dialog med minimum én ordfører om en specifik sag, og at organisationen har samarbejdet med alle partier over det sid-ste år. Lærerstuderendes Landskreds bliver betragtet som seriøse med-spillere og specielt er ordførerne glade for organisationens egne forslag

25

26

og for den ekspertviden, Lærerstuderendes Landskreds besidder. I dag bruger ordførerne Lærerstuderendes Landskreds som en aktiv del af deres arbejde, hvilket betyder at de også kontakter organisationen for viden, holdninger og forslag.

Elev- og studenterbevægelsen

I marts ’14 afholdt Elev- og Studenterbevægelsen et stort anlagt uddan-nelsestopmøde i festsalen på Københavns Universitet. Topmødet fik besøg af uddannelsesministeren, flere ordførere, interesseorganisatio-ner, rektorer og aktive fra organisationerne. På mødet præsenterede be-vægelsen nye visioner for uddannelserne, som bevægelsen havde lavet i starten af året. Dette topmøde og visionerne lå til grund for bevægelsens arbejde, som dels handlede om at svare på ministerens kvalitetsudvalgs mange forslag, og dels handlede om at sætte bevægelsens egen retning for hvilken kvalitet, der bør være på uddannelserne.

Evalueringerne fra topmødet var gode og bevægelsen var enig om, at dette var med til at forstærke fællesskabet. Elev- og Studenterbevæ-gelsen valgte derfor at fortsætte med at forankre fællesskabet med en større kampagne; ’Unge kræver handling’. ’Unge kræver handling’ havde som mål at sætte kvalitet på dagsordenen samt at stoppe bespa-relserne på uddannelse. Ved at få unge til at gå sammen skal skabes en større national stemme. Derfor bestod en stor del af kampagnen af, at Lærerstuderendes Landskreds indgik i et alliancefællesskab med 22 organisationer, som alle havde interesse for at arbejde for en ny ”unge-dagsorden”, som skal få politikere til at gøre noget ved ungdomsar-bejdsløshed og ved besparelserne på uddannelse. Desuden arbejdede bevægelsen med syv epicentre, hvor regionale udgaver af bevægelsen skulle formes og skabe lokale initiativer. Lærerstuderendes Landskreds gjorde hvad der var muligt for at kunne deltage i dette arbejde – lokalt og nationalt, men desværre lå det hele midt i studiestarten fyldt med mange andre opgaver. Evalueringen på kampagnen var, at organisationerne er gode til at stå sammen, men at man ikke må være for ambitiøse. Kampagne og demonstrationer er ikke altid svaret, men fællesskabet kan stadig gøre en forskel.

27

28

MVU-netværket

CampusnetværkCampusnetværket er et netværk under MVU-netværket. Netværket har til formål at kigge på og optimere samarbejdet mellem MVU-netværkets organisationer på lokalt niveau på de campi, der skyder op flere ste-der i landet. Arbejdet pågår stadig, men ikke så hurtigt som ønsket, da MVU-netværkets organisationer samtidig er i gang med at kigge på det nationale samarbejde. Netværket inkluderer de af organisationernes embedsmænd, der arbejder med området, og specifikt arbejdes der på at smidiggøre organisationernes strukturer, så klubbernes arbejde kan optimeres.

Fair FinansieringSom beskrevet under afsnittet om taxameter-systemet udarbejdede MVU-netværket et fælles forslag til en taxameterreform; Fair Finansie-ring. MVU-netværket brugte Tænketanken Cevea i projektet, så der var en større legitimitet bag analyserne og dataene. Tænketanken Cevea lavede tillige infografikker til kampagnen, som gjorde at budskaberne fra forslaget kunne videreformidles til medlemmer, andre studerende og beslutningstagere. MVU-netværket tog for første gang nogensinde en fælles runde til ordførerne for at sætte dem ind i forslaget og fik stor lydhørhed hos alle partier. Netværket fik også stor presseopmærksom-hed på forslaget, hvilket igen var med til at brede debatten ud og skabe et behov hos alle interessenter for at tale om en reform af taxameter-systemet. Ministerens kvalitetsudvalg kom også med et forslag om at reformere finansieringssystemet, men havde kun ét forslag med; at indføre større grundtilskud, præcis som MVU-netværket også foreslog. Uddannelsesministeriet og Finansministeriet bestilte en rapport hos konsulenthuset Deloitte med fokus på taxametersystemet og omkost-ningerne i uddannelsessystemet. Denne rapport bliver det analytiske grundlag for de kommende forhandlinger om en reform, mens MVU-netværkets rapport bliver en del af den politiske proces.

MVU-temadagMVU-temadagen er en årligt tilbagevendende begivenhed der har til formål at lade organisationernes ledelser mødes og debattere fælles problemstillinger. Dette års MVU-temadag blev afholdt på en anden måde end vanligt – temadagen blev afholdt i forbindelse med møder i organisationernes bestyrelser. Dette års tematikker var samarbejdet mellem organisationerne og samarbejdet på professionshøjskolerne.

29

Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler fik i det forgangne år en ny formand ligesom de ansatte en pressemedarbejder og udpegede en ansvarlig for læreruddannelsen på landsplan. Disse personer har fra start haft en stor interesse i at samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds om lærer-uddannelsen og professionshøjskolernes udvikling. Organisationerne er ikke altid enige, men har fået skabt en kultur hvor der samarbejdes både i pressearbejde og i udviklingsprojekter. På den måde har orga-nisationen fået skabt et samarbejde med ikke blot Lærerstuderendes Landskreds, men med hele MVU-netværket, hvor de store dagsordener kommer på bordet. Samarbejdet betyder at Lærerstuderendes Lands-kreds nu har stærke forbindelser med alle ledelsesniveauer i professi-onshøjskolerne, og dermed kan reagere og gå i dialog med de rette per-soner hver gang organisationen har en sag, hvor forandringer ønskes.

FTFs studiepolitiske netværk

En opkvalificerende weekend blev afholdt for medlemsorganisationerne d. 6.-8. juni ’15, og blev taget rigtig godt imod fra mange forskellige studieorganisationer. Weekendens tema omhandlede fagbevægelsen på studieniveau.

I forbindelse med netværkets stormøde i oktober fik Lærerstuderen-des Landskreds valgt en ind i gruppen af tovholdere, og en ny form på netværket blev vedtaget. Formålet med netværket er fremadrettet opkvalificering og networking for medlemsorganisationerne. Gruppen af tovholdere planlægger årligt tre netværksmøder og en opkvalifice-rende weekend på baggrund af stormødet og netværkets generelle input til emner og eventuelle oplægsholdere. Temaerne i efteråret og vinte-ren har henholdsvis været kvalitet i uddannelserne og fagbevægelsens udfordringer.

30

Repræsentationer

Lærerstuderendes Landskreds har både faste pladser i mange udvalg og råd, men bliver også løbende inviteret til at sidde med i arbejdsgrupper, styregrupper og lignende (se udførlig liste i årsmødemappen). Herudover sidder organisationen også flere steder som repræsentant for MVU-net-værket. Foruden repræsentationerne deltages løbende i møder og konfe-rencer med samarbejdspartnere.

Herudover sidder Lærerstuderendes Landskreds til møder i kollegiebolig-foreningerne DSK og CIU, ligesom organisationen deltager i udviklingen af Akkrediteringsinstitutionens arbejde med kvalitetssikring igennem de Studerendes Akkrediteringsråd. Sidstnævnte har blandt skaffet opmærk-somhed på, at der skal være bedre kvalitetssikring i praktikken.

31

Bestyrelsen pr. årsmøde ’15

Formand Bob BohlbroNæstformand Morten Kampp RasmussenForretningsudvalgsmedlem Anna Claudi TangøForretningsudvalgsmedlem Anna HjortkjærForretningsudvalgsmedlem Christian DalbyProfessionshøjskole Capital Andreas G. RoienProfessionshøjskole MetropolProfessionshøjskole Sjælland Lone T. ChristiansenProfessionshøjskole Lillebælt Nicolai J. D. AndersenProfessionshøjskole Sydjylland Maya-Louise Ryom NielsenProfessionshøjskole VIAProfessionshøjskole Nordjylland Jonas S. Christensen