KOMMISSIONENS BERETNING Den almindelige beretning 2002 ... · 1 KOMMISSIONENS BERETNING Den almindelige beretning 2002 — ENDELIG — Gruppe 4 Kapitel IV Unionsborgerskab

1

KOMMISSIONENS BERETNING

Den almindelige beretning 2002 — ENDELIG — Gruppe 4

<GRP>

<T4>Kapitel IV

<T1>Unionsborgerskab og livskvalitet

<T6>Afsnit 1

<T2>4.1. Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (1)

<T3>4.1.1. Oversigt

453. De impulser, der blev givet på Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001,bar fortsat frugt i hele 2002. En række vigtige beslutninger, som der allerede var principielenighed om, blev formelt bekræftet. Det gjaldt bl.a. vedtagelsen af den europæiskearrestordre og rammeafgørelsen om terrorisme. Hvad angår civilretligt samarbejde blev derogså taget en række vigtige skridt med hensyn til anvendelsen af princippet om gensidiganerkendelse. Ligeledes må Rådets vedtagelse i december af direktivet omminimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne betragtes som detførste vigtige element i den fælles europæiske asylordning. På visse områder lykkedes det dogikke at indhente den forsinkelse, som blev nævnt på Det Europæiske Råds møde i Laeken, påtrods af, at alle de nødvendige forslag var blevet forelagt for Rådet. Det Europæiske Råd iSevilla i juni ønskede at give nye impulser og gav udtryk for sin vilje til at fremskyndeindførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU. Bekæmpelsen af ulovligindvandring og fremskridtene med indførelsen af en fælles forvaltning af de ydre grænser blevsåledes igen prioriteret højt.

<T3>4.1.2. Generelle aspekter

454. Gennemførelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I en beslutning af 7.februar (2) gjorde Parlamentet status over de fremskridt, der var gjort på dette område i 2001 ioverensstemmelse med de mål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Tammerfors i1999 (3). Det glædede sig over de fremskridt, der var gjort med hensyn til overholdelse af degrundlæggende rettigheder, den fælles asyl- og indvandringspolitik og skabelsen af et områdemed retligt samarbejde og sikkerhed, samtidig med, at det beklagede visse blokeringer iforbindelse med opdelingen af disse spørgsmål på søjle 1 og søjle 3. Den 30. maj (4) og den16. december (5) fremlagde Kommissionen to meddelelser, hvori den gjorde halvårsstatus overde fremskridt, der er gjort på dette område, og angav sine prioriteter for det næste halve år(»Tammerfors-resultattavlen«).

(1) Yderligere oplysninger findes på Europa-serveren (<HYP>http://europa.eu.int/comm/dgs/justice_home/index_da.htm</HYP>).(2) EFT C 284 E af 21.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.1.(3) Den almindelige beretning 1999, nr. 889.(4) KOM(2002) 261 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.1.(5) KOM(2002) 738 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.1.

2

455. Schengen-aftalen. I en afgørelse af 28. februar (6) godkendte Rådet Irlands deltagelse ivisse bestemmelser i Schengen-reglerne, herunder bestemmelserne om retligt samarbejde istraffesager, politisamarbejde, narkotikabekæmpelse og Schengen-informationssystemet.<JAI01.13>

456. Udvidelsen. I forbindelse med mødet i Rådet den 14. og 15. oktober mødtesmedlemsstaternes justits- og indenrigsministre med deres kolleger fra kandidatlandene (7).Drøftelserne drejede sig om Schengen, gensidig anerkendelse af retsafgørelser på detstrafferetlige område og behovet for en fælles indsats for at beskytte erhvervschauffører modoverfald.

457. Rammeprogrammet Agis. Den 22. juli vedtog Rådet et rammeprogram ompolitisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (Agis) (tab. II<COM01.646>).Programmet, som er indført for perioden 2003-2007 og har et budget på 65 mio. EUR, skalbidrage til opfyldelsen af den generelle målsætning om at give EU-borgerne et højttryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det finansierersamarbejdsaktiviteter på de områder, der hører ind under afsnit VI i traktaten om DenEuropæiske Union, nemlig generelt retligt samarbejde og strafferetligt samarbejde, herundervidereuddannelse, samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, samarbejde mellemdisse myndigheder eller andre offentlige eller private organer i medlemsstaterne, derbeskæftiger sig med forebyggelse og bekæmpelse af organiseret og anden kriminalitet ogsamarbejde mellem medlemsstaterne om en effektiv beskyttelse af ofrenes interesser istraffesager. Programmet henvender sig til embedsmænd inden for politiet og retsvæsenetsamt andre aktører (herunder private organer og ikke-statslige organisationer), der er direkteinvolveret i bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet. Agis-programmet erstatterprogrammerne Grotius II — det strafferetlige område/kriminalsager, Oisin II, Stop II,Hippokrates og Falcone, der blev afsluttet i 2002. <JAI00.27>

<T3>4.1.3. Passage af de indre og ydre grænser og visumpolitik (8)

458. Generelle aspekter. Den 7. maj vedtog Kommissionen i overensstemmelse medkonklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken (9) en meddelelse med titlen »På vej mod enintegreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene af Den Europæiske Union« (10).Efter at have gjort status over de fremskridt, der er gjort, og de behov, der stadig er,gennemgår den betingelserne for en fælles politik på området, som bl.a. omfatter følgendefem foranstaltninger: et fælles lovgivningskorpus; en fælles operativ mekanisme forsamordning og samarbejde; fælles integreret risikoevaluering; personale, der er uddannet iden europæiske dimension, og interoperativt udstyr; og endelig byrdedeling mellem EU-landene med henblik på at oprette et europæisk grænsevagtkorps. Ved en beslutning af 13.juni vedtog Rådet et handlingsprogram for administrativt samarbejde på områderne ydregrænser, visum, asyl og indvandring (Argo) (tab. II<COM01.567>).

459. Visa og opholdstilladelser. Den 18. februar vedtog Rådet to forordninger, som skalnedbringe risikoen for efterligning og forfalskning, nemlig forordning (EF) nr. 334/2002 omændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa (tab.II<COM01.157.1>) og forordning (EF) nr. 333/2002 om ensartet udformning af ark tilpåføring af visum udstedt til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den

(6) Afgørelse 2002/192/EF (EFT L 64 af 7.3.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.17).(7) Bull. 10-2002, punkt 1.4.4.(8) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/libre_circulation_fr.htm</HYP>.(9) Bull. 12-2001, punkt I.17.(10) KOM(2002) 233 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.7.

3

udstedende medlemsstat (tab. II<COM01.157.2>). Ved forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13.juni fastlagde den endvidere en ensartet udformning af opholdstilladelser tiltredjelandsstatsborgere (tab. II<COM01.157.3>). Spanien fremlagde et initiativ med henblikpå vedtagelsen af en forordning, som skal forbedre reglerne for udstedelse af visa, herunderudstedelse af visum ved grænsen til søfolk i transit (tab. II<JAI02.7>). Den 28. novemberforeslog Kommissionen en ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listenover de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydregrænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (tab.II<COM02.679>); formålet med dette initiativ er at medtage Ecuador i den første liste ogforetage en række andre tekniske justeringer, som er nødvendige på grund af udviklingen iden juridiske situation. På mødet den 28. og 29. november opfordrede Rådet til enintensivering af konsulatssamarbejdet om udstedelse af visa (11).<COM01.388>

460. Tilbagesendelse og tilbagetagelse af personer. I sine konklusioner af 28. februar (12)gav Rådet udtryk for ønsket om en udveksling af god praksis vedrørende betingelserne forfremskaffelse af rejselegitimation i forbindelse med tilbagesendelse af personer, der ikke ellerikke længere opfylder betingelserne for indrejse eller ophold.

461. Kanaltunnelen. På grund af det stigende problem med flygtninge og hindringerne forjernbanegodstransporten gennem kanaltunnelen vedtog Europa-Parlamentet den 11. april enbeslutning (13), hvori det opfordrer Frankrig og Det Forenede Kongerige til hurtigst muligt attræffe foranstaltninger til at genoprette normale forhold og give kompensation til devirksomheder, der er blevet ramt af situationen.

<T3>4.1.4. Asyl og indvandring (14)

462. Generel fremgangsmåde. Det Europæiske Råd i Sevilla, som var fast besluttet på atfremskynde gennemførelsen af alle aspekter af det program, der blev vedtaget i Tammerforsmed henblik på oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i DenEuropæiske Union (15), erindrede om, at det er nødvendigt at udvikle en fælles EU-politik omasyl og indvandring, der er to særskilte, men samtidig tæt forbundne emner (16). Det pegede påen række konkrete foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af ulovlig indvandring,gradvis indførelse af en samordnet og integreret forvaltning af de ydre grænser, integration afindvandringspolitikken i EU’s forbindelser med tredjelande og fremskyndelse af detigangværende lovgivningsarbejde med henblik på at fastlægge en fælles asyl- ogindvandringspolitik. På mødet den 14. og 15. oktober understregede Rådet, at integration aftredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, er et vigtigt element iindførelsen af en europæisk asyl- og indvandringspolitik, som formodentlig vil komme til atindeholde krav på dette område (17). I en række konklusioner af 18. november opfordrede dettil en intensivering af samarbejdet om håndteringen af migrationsstrømmene i tredjelande (18).På mødet den 28. og 29. november vedtog det en handlingsplan for tilbagesendelse afstatsborgere fra Afghanistan (19), og det understregede nødvendigheden af at oprette etnetværk af indvandringsforbindelsesofficerer (20). Den 3. december vedtog Kommissionen en

(11) Bull. 11-2002, punkt 1.4.12.(12) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.8.(13) Bull. 4-2002, punkt 1.4.9.(14) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/immigration_en.htm</HYP>.(15) Bull. 10-1999, punkt I.3-I.7, og den almindelige beretning 1999, nr. 889 og 896.(16) Bull. 6-2002, punkt I.9-I.13.(17) Bull. 10-2002, punkt 1.4.19.(18) Bull. 11-2002, punkt 1.4.1.(19) Bull. 11-2002, punkt 1.6.73.(20) Bull. 11-2002, punkt 1.4.9.

4

meddelelse om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelsermed tredjelande (21), som omfatter en rapport om effektiv anvendelse af de finansielle midler,der er til rådighed på fællesskabsplan til tilbagesendelse af indvandrere og afvisteasylansøgere, forvaltning af de ydre grænser og asyl- og migrationsprojekter i tredjelande.

463. Samlet plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring. Denne plan, som blev vedtaget afRådet den 28. februar (22) til opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder iTammerfors (23) og Laeken (24), sigter på at fastlægge en fælles, integreret tilgang til allespørgsmål i forbindelse med ulovlig indvandring og menneskehandel. Rådet nævner flereforskellige områder, hvor der er behov for en indsats, såsom visumpolitik, betingelserne fortilbagetagelse og tilbagesendelse, grænsekontrol, Europol og sanktioner. Desudenunderstregede Rådet den 15. april, at det er absolut nødvendigt at tilvejebringe et effektivtsamarbejde med hjem- og transitlande om bekæmpelse af ulovlig indvandring, og detopfordrede til, at de foranstaltninger, der er fastsat i ovennævnte samlede plan, gennemføressnarest muligt (25). På mødet den 25. og 26. april (26) understregede Rådet også behovet for atstyrke kontrollen ved søgrænserne. Den 13. juni anmodede det om, at bekæmpelse af ulovligindvandring og menneskehandel i højere grad integreres i EU’s eksterne forbindelser (27). Påmødet den 14. og 15. oktober glædede Rådet sig over de foranstaltninger, der allerede variværksat i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla (→ nr.462), og det opfordrede Kommissionen til fortsat at prioritere bekæmpelsen af ulovligindvandring højt inden for rammerne af en integreret, samlet og velafbalanceret politik (28).Den 28. november vedtog det rammeafgørelse 2002/946/RIA om styrkelse af de strafferetligerammer med henblik på at bekæmpe hjælp til ulovlig indrejse og transit og ulovligt ophold(tab. II<JAI00.21>) og direktiv 2002/90/EF om definition af denne hjælp (tab. II<JAI00.22>).På mødet den 19. og 20. december udtalte det sig igen om kontrollen ved de ydre grænser ogbekæmpelse af ulovlig indvandring (29). I en udtalelse af 25. april (30) om Kommissionensmeddelelse fra november 2001 om en fælles politik mod ulovlig indvandring (31)understregede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg betydningen af en sådanpolitik.

464. Tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold. I overensstemmelse medkonklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken og ovennævnte samlede plan (→ nr. 463)vedtog Kommissionen den 10. april en grønbog (32) vedrørende en fællesskabspolitik på detteområde. Den ønsker at gøre det muligt at undersøge dette problem fra mange forskelligevinkler og går ind for, at der indføres standarder og fælles foranstaltninger. Den understreger,at en sådan politik og de eksisterende politikker vedrørende indvandring og asyl skal supplerehinanden. Den fremsætter desuden overvejelser om det fremtidige samarbejde mellemmedlemsstaterne og om udarbejdelsen af en tilbagetagelsespolitik sammen med tredjelande.Endelig foreslår den en række emner, der kan tjene som grundlag for en debat om grønbogen.Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse om grønbogen den 18.

(21) KOM(2002) 703 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.2.(22) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.5.(23) Bull. 10-1999, punkt I.4-I.7, og den almindelige beretning 1999, nr. 896.(24) Bull. 12-2001, punkt I.16, og den almindelige beretning 2001, nr. 502.(25) Bull. 4-2002, punkt 1.4.4.(26) Bull. 4-2002, punkt 1.4.5.(27) Bull. 6-2002, punkt 1.4.2.(28) Bull. 10-2002, punkt 1.4.6.(29) Bull. 12-2002, punkt 1.4.6.(30) EFT C 149 af 21.6.2002 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.6.(31) KOM(2001) 672 og den almindelige beretning 2001, nr. 516.(32) KOM(2002) 175 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.3.

5

september (33) og den 11. december (34), mens Regionsudvalget afgav udtalelse den 20.november (35).

I en meddelelse af 14. oktober fremlagde Kommissionen bestanddelene til ethandlingsprogram vedrørende tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold (36). Den gårbl.a. ind for, at man skal styrke det operationelle samarbejde, fastlægge et integreret program,der kan udgøre en fælles ramme, og udbygge samarbejdet med tredjelande. Dettehandlingsprogram blev bekræftet af Rådet på mødet den 28. og 29. november (37). Rådetindgik den 27. november en aftale om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold med densærlige administrative region Hongkong (→ nr. 964). I juni vedtog det forhandlingsdirektivermed henblik på en tilsvarende aftale med Ukraine (→ nr. 918). I november blev der vedtagetforhandlingsdirektiver vedrørende tilbagetagelsesaftaler med henholdsvis Albanien (→ nr.863), Algeriet (→ nr. 885), Kina (→ nr. 964) og Tyrkiet.

465. Tidsbegrænset opholdstilladelse for ofre, der samarbejder med de kompetentemyndigheder. For at opfylde den målsætning om at bekæmpe ulovlig indvandring ved kilden,som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Tammerfors i oktober 1999 (38), vedtogKommissionen den 11. februar et forslag til direktiv, som sigter mod at udstede en sådanopholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, hvis desamarbejder med de kompetente myndigheder (tab. II<COM02.71>). I direktivforslagetpræciserer den kriterierne for udstedelse af dokumentet, opholdsbetingelserne og desituationer, hvor opholdstilladelsen kan inddrages eller nægtes forlænget.

466. Asyl- og indvandringspolitik. I en initiativudtalelse af 21. marts (39) insisterede DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på den nødvendige sociale integration afindvandrere og flygtninge samt på civilsamfundets rolle på dette område. Den 16. maj (40)udtrykte Regionsudvalget sin tilfredshed med, at Kommissionen gik ind for en samlet tilgangtil migrationsfænomenet og en styrkelse af grænsekontrollen og sanktionerne mod dem, derforsøger at opnå vinding af illegal indvandring. I en udtalelse af 29. maj (41) godkendte DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg desuden den åbne koordinationsmetode forfællesskabspolitikken, som Kommissionen anbefalede i sin meddelelse fra juli 2001 omindvandring (42) og sin meddelelse fra november 2001 om asyl (43). Den 28. februar (44)præciserede Rådet gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 2725/2000 omoprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk af asylansøgere og visse andretredjelandsstatsborgere (45).

Som svar på opfordringen fra Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001 (46), der varbekymret over det langsomme arbejde i Rådet, fremlagde Kommissionen den 2. maj et nytændret forslag om ret til familiesammenføring (tab. II<COM99.638>). Det Europæiske Råd iSevilla den 21. og 22. juni ønskede, at det tilsvarende direktiv skulle vedtages inden juni

(33) Bull. 9-2002, punkt 1.4.1.(34) Bull. 12-2002, punkt 1.4.4.(35) Bull. 11-2002, punkt 1.4.2.(36) KOM(2002) 564 og Bull. 10-2002, punkt 1.4.2.(37) Bull. 11-2002, punkt 1.4.6.(38) Den almindelige beretning 1999, nr. 889.(39) EFT C 125 af 27.5.2002 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.2.(40) EFT C 278 af 14.11.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.3.(41) EFT C 221 af 17.9.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.6.(42) KOM(2001) 387 og den almindelige beretning 2001, nr. 513.(43) KOM(2001) 710 og den almindelige beretning 2001, nr. 519.(44) Forordning (EF) nr. 407/2002 (EFT L 62 af 5.3.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.24).(45) EFT L 316 af 15.12 2000 og den almindelige beretning 2000, nr. 456.(46) Bull. 12-2001, punkt I.16.

6

2003 (47). Det fremsatte et lignende ønske med hensyn til tredjelandsstatsborgeres status somfastboende udlænding (tab. II<COM01.127>) og flygtningestatus (tab. II<COM01.510>).Med hensyn til minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling ogfratagelse af flygtningestatus vedtog Kommissionen den 18. juni et ændret forslag (48) (tab.II<COM00.578>). De foreliggende forslag vedrørende disse forskellige spørgsmål blevdrøftet i Rådet den 15. oktober.<COM01.181><COM01.447>

Den 7. oktober vedtog Kommissionen et forslag til direktiv om betingelserne fortredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, faglig uddannelse ellervolontørtjeneste (tab. II<COM02.548>).<COM01.386>

467. Udvidelse. I en erklæring, som blev fremsat i forbindelse med mødet i Rådet den 14.og 15. oktober (49), bekræftede justits- og indenrigsministrene fra medlemsstaterne, at demener, at de kandidatlande, med hvilke der forhandles om en tiltrædelsestraktat (→ nr. 705),fra og med datoen fra undertegnelsen af denne traktat må betragtes som »sikre lande« medhensyn til alle de juridiske og praktiske aspekter i forbindelse med asylspørgsmål. I enerklæring af 28. november (50) bekræftede Rådet også, at kandidatlandene vil blive betragtetsom »sikre tredjelande« fra og med undertegnelsen af tiltrædelsestraktaterne for demedlemsstater, der anvender princippet om »sikre tredjelande«. Rådet udtalte desuden, atEFTA-landene skulle nyde godt af samme gunstige antagelse.

<T3>4.1.5. Retligt samarbejde i civil- og handelssager (51)

468. Generelle aspekter. Rådet vedtog på sit møde den 25. og 26. april forordning (EF) nr.743/2002, som for perioden 2002-2006 fastlægger en generel ramme for Fællesskabetsaktiviteter med henblik på at fremme gennemførelsen af et europæisk civilretligt område (tab.II<COM01.221>), bl.a. med henblik på at fremme samarbejdet på dette område og forbedredet gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer og informationen til offentlighedenom adgangen til domstolene.

469. Adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med grænseoverskridende sager. I et forslagtil direktiv, som Kommissionen vedtog den 18. januar med henblik på at lette adgangen tildomstolsprøvelse, anbefaler Kommissionen, at der fastsættes fælles mindsteregler forretshjælp og andre finansielle aspekter i civile retssager (tab. II<COM02.13>). Rådet gav den14. oktober sin politiske godkendelse af dette forslag.

470. Bilæggelse af tvister og alternativ konfliktløsning. Som svar på den opfordring, somblev fremsat af Rådet i maj 2000 (52) og af Det Europæiske Råd i Laeken (53), vedtogKommissionen den 19. april en grønbog (54) med det formål at iværksætte en omfattendehøring om udenretlig bilæggelse af konflikter på det civil- og handelsretlige område, idet denunderstregede, at alternative metoder til bilæggelse af konflikter er genstand for stadig størreinteresse i EU. I grønbogen gives der en gennemgang af, hvordan disse systemer anvendes ipraksis i medlemsstaterne; voldgift, som allerede er underlagt omfattende regulering, er dogikke medtaget. Desuden skitseres de politiske og juridiske implikationer af de initiativer, dereventuelt kan træffes. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalte sig om denne

(47) Bull. 6-2002, punkt I.13.(48) Bull. 6-2002, punkt 1.4.4.(49) Bull. 10-2002, punkt 1.4.3.(50) Bull. 11-2002, punkt 1.4.8.(51) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/civil_en.htm</HYP>.(52) Den almindelige beretning 2000, nr. 462.(53) Bull. 12-2001, punkt I.19.(54) KOM(2002) 196 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.18.

7

fremgangsmåde i en udtalelse af 11. december (55). Den 20. december vedtog Kommissionen ioverensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors (56) enny grønbog (57), som indleder en høring om de foranstaltninger, der kan anvendes påfællesskabsplan for at indføre en EF-procedure for betalingspåbud og forenkle og fremskyndesøgsmål om krav af mindre værdi.

471. Fuldbyrdelse af retsafgørelser, transaktioner og officielt bekræftede dokumenter.Kommissionen ønskede med et forslag til forordning, som den vedtog den 18. april, at gøredet muligt for de kreditorer, der har opnået en retsafgørelse om tvangsfuldbyrdelse af enfordring, som aldrig er blevet bestridt af debitor, direkte at få afgørelsen fuldbyrdet i en andenmedlemsstat (tab. II<COM02.159>). Med hensyn til kompetence, anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældremyndighedvedtog Kommissionen den 3. maj et forslag til forordning, der sigter på at indføre etfuldstændigt system af regler på dette område, og som fik Rådets politiske godkendelse den28. november (tab. II<COM02.222>); den 6. juni (58) trak Kommissionen et tidligere forslagtil forordning (59), hvis bestemmelser var inkorporeret i det nye forslag, tilbage. Den 2. oktoberforeslog den, at Det Europæiske Fællesskab skulle undertegne Europarådets konvention omsamvær med børn (tab. III<ACCA02.69>). Den 19. december (60) bemyndigede Rådetmedlemsstaterne til at undertegne Haag-konventionen af 1996 om retternes kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørendeforældremyndighed og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige.

472. Internationale aspekter. Rådet vedtog på sit møde den 14. og 15. oktoberforhandlingsdirektiver vedrørende et udkast til konvention mellem Fællesskabet og Danmarkpå den ene side og Island, Norge, Polen og Schweiz på den anden side om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- oghandelsretlige område (tab. III<ACCA02.86>).

<T3>4.1.6. Retligt samarbejde i straffesager (61)

473. Eurojust (62). Ved en afgørelse af 28. februar (tab. II<JAI00.19>) oprettede RådetEurojust-enheden, som har til opgave at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet, specieltorganiseret kriminalitet, gennem et bedre retligt samarbejde mellem medlemsstaterne. Hvermedlemsstat udstationerer et nationalt medlem ved dette nye EU-organ, som har status afjuridisk person; det nationale medlem skal enten være en offentlig anklager, en dommer elleren polititjenestemand med tilsvarende kompetence.

474. Informationssystemers sikkerhed. Kommissionen anbefalede i et forslag tilrammeafgørelse, som den vedtog den 19. april, at der træffes en række foranstaltninger modangreb på disse systemer via en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetligeregler og en styrkelse af det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne (tab.II<COM02.173>).

475. Indbyrdes tilnærmelse af strafferetlige sanktioner. På mødet den 25. og 26. aprilanbefalede Rådet en vis fleksibilitet ved den indbyrdes tilnærmelse af strafferetlige

(55) Bull. 12-2002, punkt 1.4.16.(56) Bull. 10-1999, punkt I.10.(57) KOM(2002) 746 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.17.(58) KOM(2002) 297 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.14.(59) KOM(2001) 505 og den almindelige beretning 2001, nr. 525.(60) Bull. 12-2002, punkt 1.4.18.(61) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/penal_en.htm</HYP>.(62) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/news/laecken_council/en/eurojust_en.htm</HYP>.

8

sanktioner (63). Det gik således ind for, at der indføres et fælles minimumsniveau i form af enmargen på flere års fængsel alt efter de strafbare handlingers grovhed. Belgien fremlagde etinitiativ vedrørende oprettelsen af et europæisk net af nationale kontaktpunkter vedrørendegenoprettende retfærdighed (tab. II<JAI02.26>), der skal være med til at udvikle og fremmede forskellige aspekter af genoprettende retfærdighed på EU-plan.<JAI01.11>

476. Europæisk arrestordre (64). I overensstemmelse med det spanske formandskabsprioriteter vedtog Rådet den 13. juni en rammeafgørelse om indførelse af den europæiskearrestordre vedrørende enhver retsafgørelse truffet af en medlemsstat med det formål, at enanden medlemsstat anholder og overgiver en eftersøgt person med henblik på strafforfølgning(tab. II<COM01.522>).

477. Konfiskation af udbytte og redskaber fra strafbart forhold. Danmark fremsatte etinitiativ med henblik på vedtagelse af en rammeafgørelse om konfiskation af udbytte,redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (tab. II<JAI02.18>). Formålet med detteinitiativ er at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omkonfiskation ved at forpligte medlemsstaterne til at medtage denne foranstaltning i deresnationale lovgivning. Dette initiativ, som ligger i forlængelse af Rådets rammeafgørelse af 26.juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning ellerbeslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (65), sigter mod enhorisontal harmonisering af visse bestemmelser i forbindelse med konfiskation. Danmarkfremlagde også et initiativ med henblik på vedtagelse af en rammeafgørelse om fuldbyrdelseni Den Europæiske Union af afgørelser om konfiskation (tab. II<JAI02.22>).<JAI00.33>

478. Rettighedsfrakendelse. Danmark fremlagde et initiativ med henblik på vedtagelse afRådets afgørelse om styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrørende afgørelserom rettighedsfrakendelse, som fysiske personer pålægges ved domfældelsen eller som følgeheraf (tab. II<JAI02.19>).

479. Fælles efterforskningshold. Den 13. juni vedtog Rådet en rammeafgørelse om dissehold (tab. II<JAI01.15>) med henblik på at efterkomme konklusionerne fra Det EuropæiskeRåd i Tammerfors i oktober 1999 på dette område (66); dermed foregribes anvendelsen afartikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager (67).

480. Erstatning til ofre for forbrydelser. Den 20. marts (68) gav Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg sin fulde tilslutning til den fremgangsmåde, somKommissionen foreslår i sin grønbog fra september 2001 om dette emne (69). I en beslutningaf 24. september (70) hilste Europa-Parlamentet Kommissionens initiativ velkommen oganmodede den om at foreslå en ordning for gensidig bistand mellem medlemsstaterne ogopfordrede til, at der blev indført minimumsstandarder på europæisk plan. Den 16. oktoberfremlagde Kommissionen et forslag til direktiv med henblik på indførelse af sådannestandarder (tab. II<COM02.562>).

481. Bekæmpelse af racisme og fremmedhad. I sine konklusioner af 25. april ombekæmpelse af forskellige former for intolerance (→ nr. 45) understregede Rådet vigtigheden

(63) Bull. 4-2002, punkt 1.4.26.(64) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/news/laecken_council/en/mandat_en.htm</HYP>.(65) Afgørelse 2001/500/RIA (EFT L 182 af 5.7.2001 og den almindelige beretning 2001, nr. 545).(66) Den almindelige beretning 1999, nr. 910.(67) Den almindelige beretning 2000, nr. 464.(68) EFT C 125 af 27.5.2002 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.7.(69) KOM(2001) 536 og den almindelige beretning 2001, nr. 530.(70) Bull. 9-2002, punkt 1.4.6.

9

af forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad, som behandles ide kompetente instanser i Rådet (tab. II<COM01.664>).

482. Yderligere oplysninger om det retlige samarbejde i kriminalsager kan findes ipunkterne om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og bekæmpelse af terrorisme idette afsnit (→ nr. 488 ff.).<JAI00.12>

<T3>4.1.7. Politi- og toldsamarbejde (71)

483. Europol (72). På foranledning af et initiativ fra Belgien og Spanien vedtog Rådet den28. november en protokol om ændring af konventionen om oprettelse af den europæiskepolitienhed (Europol) og to dertil knyttede protokoller (tab. II<JAI02.1>). Denne ændring skalgøre det muligt for Europol at deltage i de fælles efterforskningshold og deres operationelletiltag (→ nr. 479) og bemyndige Europol til at anmode medlemsstaterne om at indledeefterforskning i særlige tilfælde. I lyset af udviklingen af Europols rolle anbefaledeKommissionen i en meddelelse af 26. februar (73) en styrkelse af de nationale parlamenters ogEuropa-Parlamentets demokratiske kontrol med Europols aktiviteter og funktion. Europa-Parlamentet støttede denne anmodning i en henstilling af 30. maj (74); det anså imidlertidovennævnte initiativ for utilstrækkeligt og anmodede om en omformulering afbestemmelserne i konventionen og protokollerne dertil i en rådsafgørelse. Den 19. decemberændrede Rådet på grundlag af et fælles initiativ fra Belgien, Luxembourg og Nederlandeneforordningen om Europols personale, bl.a. med hensyn til ansættelse af medlemmer afledelsen og den disciplinærprocedure, der skal gælde for dem (tab. II<JAI02.27>). Sammedag nåede Rådet til politisk enighed om et udkast til protokol, som var fremlagt af Danmark,og som sigter på at forbedre konventionen om oprettelse af Europol for at styrke samarbejdetpå Europols kompetenceområder (tab. II<JAI02.23>). Den 20. december (75) blev derunderskrevet en aftale, der supplerer den aftale, som blev indgået den 6. december 2001mellem Europol og USA om udveksling af strategiske oplysninger (76), for også at gøre detmuligt at udveksle personoplysninger.<JAI01.17>

484. Europæisk Institut for Kriminalvidenskabelige Undersøgelser. Spanien fremlagde etinitiativ med henblik på vedtagelse af en afgørelse om oprettelse af et sådant institut (tab.II<JAI02.4>), hvis hovedopgave skulle være at gennemføre de programmer vedrørendekriminalitet, der vedtages af Rådet.

485. Samarbejde mellem medlemsstaterne på specifikke områder. I to initiativer medhenblik på vedtagelse af afgørelser foreslog Spanien, at der oprettes et europæisk netværk tilbeskyttelse af fremtrædende personer (tab. II<JAI02.3>) og et netværk af kontaktpunktermellem nationale myndigheder med ansvar for privat sikkerhed (tab. II<JAI02.2>). Rådetstadfæstede det første initiativ med sin afgørelse 2002/956/RIA, som blev vedtaget den 28.november. For at øge sikkerheden i forbindelse med internationale fodboldkampe besluttedeRådet desuden den 25. april at oprette et »nationalt kontaktpunkt for fodboldinformation« ihver medlemsstat med henblik på politimæssig indsamling og udveksling af information pådette område (tab. II<JAI01.12>). Den 13. juni vedtog Rådet en rammeafgørelse omoprettelse af fælles efterforskningshold med deltagelse af myndighederne fra to eller fleremedlemsstater (→ nr. 479). Samme dag opfordrede Rådet medlemsstaterne til at samarbejde

(71) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/police_en.htm</HYP>.(72) <HYP>http://www.europol.eu.int/index.asp</HYP>.(73) KOM(2002) 95 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.19.(74) Bull. 5-2002, punkt 1.4.14.(75) Bull.12-2002, punkt 1.4.25.(76) Den almindelige beretning 2001, nr. 554.

10

om privat sikkerhed (77). I de konklusioner, som det udarbejdede på sit møde den 14. og 15.oktober (78), anbefalede det, at der blev vedtaget et retligt bindende instrument vedrørendeelektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævendemyndigheder. Kommissionen foreslog den 25. juni, at der blev vedtaget en forordning omforebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge. Den 28. novembergodkendte Rådet fremlæggelsen af en sikkerhedsvejledning til brug for politimyndighederneog -tjenesterne med henblik på at sikre den offentlige orden under internationalebegivenheder, såsom Det Europæiske Råds møder. På initiativ af Danmark vedtog Rådet den19. december en afgørelse om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer, der er udsendt tiltredjelande, især med det formål at udvikle samarbejdet mellem forbindelsesofficererne imedlemsstaternes forskellige tjenester uden for EU (tab. II<JAI02.24>).<JAI01.16>

486. Eurodac. Den 28. februar vedtog Rådet en forordning om gennemførelse af»Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk af visse tredjelandsstatsborgere (→ nr. 466).

487. Internationalt samarbejde. Rådet anbefalede på sit møde den 25. og 26. april enstyrkelse af samarbejdet mellem Grænsegruppen/Gruppen vedrørende Falske Dokumenter ogEuropol, Interpol, USA og Canada (79). Den 25. april mødtes EU-landenes ministre for retligeog indre anliggender med deres russiske kolleger i Bruxelles (→ nr. 917).

<T3>4.1.8. Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (80)

488. Samarbejde mellem medlemsstaterne. På initiativ af Nederlandene besluttede Rådetden 13. juni at oprette et europæisk net af kontaktpunkter vedrørende personer, som eransvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser for at lettesamarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder (tab. II<JAI01.14>). Danmarkfremlagde et initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om efterforskning ogstrafforfølgning af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden mv. (tab.II<JAI02.20>). Dette udkast til afgørelse sigter mod at styrke de myndigheder imedlemsstaterne, der har ansvaret for disse opgaver, over for personer, der har deltaget i ellerbidraget til udførelsen af sådanne forbrydelser, og sikre det nødvendige samarbejde og dennødvendige udveksling af oplysninger. Den 13. juni erklærede Rådet sig tilfreds medresultaterne af den første årsrapport fra det europæiske kriminalpræventive net; detunderstregede nettets betydning og bifaldt både det arbejde, der allerede er sat i gang, ogarbejdsprogrammet (81). På mødet den 19. og 20. december vedtog det en række konklusionervedrørende informationsteknologi og efterforskning og retsforfølgning af organiseretkriminalitet (82).

489. Menneskehandel. I en rammeafgørelse af 19. juli (tab. II<COM00.854.2>) defineredeRådet de forskellige lovovertrædelser i forbindelse med menneskehandel med sigte påudnyttelse som arbejdskraft eller seksuel udnyttelse og fastsatte sanktioner forgerningsmændene.

490. Bestikkelse i den private sektor. Danmark fremsatte et initiativ med henblik påvedtagelse af en rammeafgørelse om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (tab.II<JAI02.21>) i forlængelse af den fælles aktion, som blev vedtaget i 1998 på dette

(77) Bull. 6-2002, punkt 1.4.19.(78) Bull. 10-2002, punkt 1.4.16.(79) Bull. 4-2002, punkt 1.4.27.(80) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/crime_en.htm</HYP>.(81) Bull. 6-2002, punkt 1.4.13.(82) Bull. 12-2002, punkt 1.4.14.

11

område (83). Målet for dette initiativ er navnlig at sikre, at såvel aktiv som passiv bestikkelse erstrafbart i alle medlemsstater, at også juridiske personer kan holdes ansvarlige for disselovovertrædelser, og at straffene herfor er effektive, står i rimeligt forhold til lovovertrædelsenog har afskrækkende virkning. Rådet nåede til politisk enighed om denne rammeafgørelse påmødet den 19. december.

491. Oplysningerne om strafferetlig beskyttelse af miljøet er medtaget i afsnit 4 (»Miljø«) idette kapitel (→ nr. 595).

<T3>4.1.9. Bekæmpelse af terrorisme (84)

492. Generelle aspekter. For at forbedre sin koordinering og målrette sin indsats vedtogRådet den 28. januar et strategidokument om terrorisme i Europa (85), som sigtede mod atstyrke kontrol- og sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende sprængstoffer; den 19. decembergodkendte det et nyt dokument af samme art, som vedrørte kontrollen og sikkerheden iforbindelse med transport af nukleare, biologiske, kemiske og radiologiske stoffer. Den 13.juni vedtog Rådet en rammeafgørelse, som sigtede mod at gennemføre en indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes stilling med hensyn til definitionen af terrorhandlinger ogfastsætte passende sanktioner (tab. II<COM01.521>). Den 31. juli foreslog Kommissionen atindføre et retsgrundlag for finansieringen af visse aktiviteter, der gennemføres af Europol pådette område (tab. II<COM02.439>). Den 28. november vedtog Rådet en afgørelse omindførelse af en ordning for evaluering af de nationale retsregler om bekæmpelse afterrorisme (tab. II<JAI02.10>), og den 19. december vedtog det en afgørelse om anvendelseaf særlige foranstaltninger for politisamarbejde og retligt samarbejde om bekæmpelse afterrorisme (tab. II<JAI02.9>).

I en beslutning af 7. februar (86) anmodede Europa-Parlamentet Rådet om at acceptere, atEuropa-Parlamentet i højere grad skulle deltage i vedtagelsen af foranstaltninger under søjle3, og under henvisning til Rådets fælles holdning 2001/930/FUSP og 2001/931/FUSP (87)beklagede det specielt, at det ikke var blevet hørt vedrørende listen over terrororganisationer.Denne liste blev ajourført af Rådet den 2. maj (88) og den 17. juni (89), hvor Rådet ogsåajourførte (90) listen over personer og enheder, der er omfattet af forordningen om specifikkerestriktive foranstaltninger (91). Den 28. oktober foretog Rådet en række nye ajourføringer (92),som hovedsagelig har til formål at styrke informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne,Europol og Eurojust. Disse bestemmelser blev ajourført den 12. december (93). På mødet den14. og 15. november (94) anbefalede Rådet som led i opfølgningen af konklusionerne fra detekstraordinære Europæiske Råd i Bruxelles den 21. september 2001 (95) medlemsstaterne atanvende en standardformular til udveksling af oplysninger om terrorister.

Den 24. april (96) hilste Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg de anbefalinger, somKommissionen fremsatte i december 2001 (97) med henblik på en koordineret EU-strategi for

(83) Fælles aktion 98/742/RIA (EFT L 358 af 31.12.1998 og den almindelige beretning 1998, nr. 972).(84) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/news/laecken_council/en/terrorism_en.htm</HYP>.(85) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.9.(86) EFT C 284 E af 21.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.12.(87) EFT L 344 af 28.12.2001 og den almindelige beretning 2001, nr. 535.(88) Fælles holdning 2002/340/FUSP (EFT L 116 af 3.5.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.9).(89) Fælles holdning 2002/462/ FUSP (EFT L 160 af 18.6.2002 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.10).(90) Afgørelse 2002/460/EF (EFT L 160 af 18.6.2002 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.11).(91) Forordning (EF) nr. 2580/2001 (EFT L 344 af 28.12.2001 og den almindelige beretning 2001, nr. 546).(92) Afgørelse 2002/848/EF og fælles holdning 2002/847/FUSP (EFT L 295 af 30.10.2002 og Bull. 10-2002, punkt 1.4.11 og 1.4.10).(93) Afgørelse 2002/974/EF og fælles holdning 2002/976/FUSP (EFT L 337 af 13.12.2002 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.8 og 1.4.9).(94) Bull. 11-2002, punkt 1.4.15.(95) Bull. 9-2001, punkt I.8.(96) EFT C 149 af 21.6.2002 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.14.

12

bekæmpelse af terrorisme, velkommen. Det Europæiske Råd i Sevilla vedtog en erklæring omden rolle, som den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik spiller med hensyn til bekæmpelse afterrorisme (→ nr. 758); dette spørgsmål blev også behandlet i Rådets konklusioner af 22.juli (98).

493. Halvårsdagen og årsdagen for terrorangrebene den 11. september 2001. Den 11.marts offentliggjorde Rådet en erklæring fra EU (99) i anledning af halvårsdagen forterrorangrebene og gav igen udtryk for sin fulde solidaritet med USA. På årsdagen for dissebegivenheder blev der offentliggjort endnu en højtidelig erklæring (→ nr. 928).

494. Samarbejde mellem medlemsstaterne. I en henstilling, som blev vedtaget på mødetden 25. og 26. april (100), anbefalede Rådet, at der oprettes multinationale ad hoc-hold tilindsamling og udveksling af oplysninger om terrorister som led i bekæmpelsen af terrorisme.På initiativ af Danmark vedtog Rådet i november en henstilling vedrørende medlemsstaternesanvendelse af profilering til bekæmpelse af terrorisme.

495. Våbenkontrol. På baggrund af den stigende terrortrussel udtrykte Rådet den 15. aprilønske om en styrkelse af den multilaterale dimension af EU’s ikke-sprednings-, nedrustnings-og våbenkontrolpolitik (101).

<T3>4.1.10. Bekæmpelse af narkotikamisbrug (102)

496. Gennemførelse af EU’s narkotikahandlingsplan (2000-2004) (103). I en meddelelse af 4.november (104) fremlagde Kommissionen en midtvejsevaluering af denne handlingsplan. Denunderstregede, at der er gjort store fremskridt i de første to år, men konstaterede, at der stadigskal gøres en indsats vedrørende syntetiske stoffer, som er en absolut topprioritet for EU ogmedlemsstaterne. Den foreslog forskellige foranstaltninger med henblik herpå, bl.a. udviklingaf en mere effektiv koordination. Denne meddelelse blev fremsendt til Det Europæiske Råd iKøbenhavn.

497. Forbedring af efterforskningsmetoderne. I overensstemmelse med ovennævntenarkotikahandlingsplan og for at sikre en mere effektiv bekæmpelse af denne form forkriminalitet opfordrede Rådet på mødet den 25. og 26. april (105) medlemsstaterne til atforetage samtidig efterforskning af kriminelle organisationers ulovlige narkotikahandel og afderes økonomiske og formuemæssige forhold.

498. Samarbejde med kandidatlandene. Den 28. februar vedtog Rådet og de pågældendelande en fælles erklæring (106), hvori de bl.a. understregede, at de pågældende lande forpligtersig til at følge retningslinjerne i narkotikahandlingsplanen (→ nr. 496). Den 16. decemberblev der desuden indgået en aftale med Tyrkiet om kontrol af visse stoffer, der indgår i denulovlige fremstilling af narkotika (tab. III<ACCA02.73>).

(97) KOM(2001) 743 og Bull. 12-2001, punkt 1.4.5.(98) Bull. 7/8-2002, punkt 1.6.3.(99) Bull. 3-2002, punkt 1.4.5.(100) Bull. 4-2002, punkt 1.4.15.(101) Bull. 4-2002, punkt 1.4.13.(102) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/drogue_en.htm</HYP>.(103) Den almindelige beretning 2000, nr. 479.(104) KOM(2002) 599 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.25.(105) EFT C 114 af 15.5.2002 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.31.(106) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.25.

13

499. Kontrol og forebyggelse. Ved en afgørelse af 28. februar (107) fastlagde Rådet en rækkenye kontrolforanstaltninger og strafferetlige foranstaltninger med hensyn tilparamethoxymethamphetamin (PMMA). På mødet den 25. og 26. april understregede detnødvendigheden af at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de forskelligeoperative enheder i medlemsstaterne, der er specialiseret i bekæmpelse af ulovlig handel medprækursorer (108). På samme møde opfordrede Rådet i overensstemmelse med ovennævntenarkotikahandlingsplan medlemsstaterne til at vedtage forskellige foranstaltninger tilforebyggelse af lejlighedsvis brug af narkotika (109). I en resolution af 13. juni (110) anbefalededet, at der indføres sundhedsfremmende/narkotikaforebyggende programmer i skolerne. Den3. juni ændrede det i overensstemmelse med en række bestemmelser, der var vedtaget af FN,forordning (EØF) nr. 3677/90 (111) om foranstaltninger til modvirkning af ulovlig anvendelseaf visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer (112). I en resolution, som blevvedtaget på mødet den 28. og 29. november (113), glædede Rådet sig over Kommissionensinitiativer vedrørende generisk klassifikation af visse grupper af syntetisk narkotika, og dengodkendte en gennemførelsesplan, som indeholdt en række foranstaltninger, der skal træffes iforbindelse med disse stoffer. Derudover blev arbejdet videreført på en lang række områdervedrørende toldsamarbejde.

For at forenkle lovgivningen foreslog Kommissionen den 10. september, at direktiv92/109/EØF om prækursorer omdannes til Europa-Parlamentets og Rådets forordning omfastsættelse af harmoniserede foranstaltninger til kontrol og overvågning af visse kemiskestoffer, der ofte anvendes til fremstilling af ulovlig narkotika (→ nr. 273). Den foreslog også,at Rådet vedtager en henstilling om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de medmisbruget forbundne risici (→ nr. 690). Lovgivningsarbejdet med henblik på vedtagelse af enrammeafgørelse om kriminelle handlinger og straffene for ulovlig narkotikahandel blevvidereført (tab. II<COM01.259>).

<T3>4.1.11. Forbindelser udadtil (114)

500. Kandidatlandene. Kommissionen videreførte den opfølgningsproces, som isamarbejde med medlemsstaterne var fastlagt for de ti lande, hvor forhandlingerne er afsluttet,og gik videre med forhandlingerne med Bulgarien og Rumænien. Desuden ydede den fortsatstøtte til de tyrkiske myndigheder for at hjælpe dem med at nå målsætningerne fortiltrædelsespartnerskabet vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed, samtidig med at deniværksatte gennemgangen af lovgivningen forud for forhandlingerne.

501. Den vestlige Balkanregion. Kommissionen arbejdede sammen med en række andreaktører for at skabe den størst mulige sammenhæng mellem de regionale initiativervedrørende retlige og indre anliggender og dermed understøtte gennemførelsen af den del afstabiliserings- og associeringsprocessen, der vedrører retlige og indre anliggender. I maj ogjuni blev der aflagt besøg i de fem lande i regionen for at vurdere situationen vedrørenderetlige og indre anliggender med henblik på at udstikke retningslinjer for den fremtidigeindsats på området. En række projekter vedrørende retlige og indre anliggender, som indgår iprogrammet for fællesskabsbistand til genopbygning, udvikling og stabilisering (Cards),bidrager stadig til den politiske og økonomiske udvikling i den vestlige Balkanregion.

(107) Afgørelse 2002/188/RIA (EFT L 63 af 6.3.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.26).(108) EFT C 114 af 15.5.2002 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.30.(109) Bull. 4-2002, punkt 1.4.32.(110) Bull. 6-2002, punkt 1.4.21.(111) EFT L 357 af 20.12.1990 og 24. almindelige beretning, nr. 167.(112) Forordning (EF) nr. 988/2002 (EFT L 151 af 11.6.2002 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.20).(113) Bull. 11-2002, punkt 1.4.26.(114) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/relex_en.htm</HYP>.

14

502. Østeuropa. Som led i de forskellige partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Ruslandog Ukraine aflagde specifikke trojkaer bestående af justits- og indenrigsministrene besøg idisse lande. Desuden så Kommissionen i sin meddelelse af 18. september nærmere påproblemerne med transit og Kaliningrad (→ nr. 917). Den har været med til at sætte gang ianvendelsen af de eksisterende instrumenter, såsom handlingsplanen for bekæmpelse aforganiseret kriminalitet i Rusland (115) og handlingsplanen for EU og Ukraine vedrørenderetlige og indre anliggender. Handlingsplanen for den nordlige dimension (→ nr. 921), sombl.a. vedrører retlige og indre anliggender, blev ajourført, mens Kommissionen fortsat deltogaktivt i arbejdet i Taskforcen vedrørende Organiseret Kriminalitet i Østersøregionen (Visby).

503. Middelhavslandene. Aktiviteterne sigtede hovedsagelig mod at fremme spørgsmålenevedrørende retlige og indre anliggender på et regionalt grundlag som led i Barcelona-processen, specielt gennem det regionale program, som blev godkendt i Valencia i april (→nr. 880). Udviklingen af forbindelserne med disse lande vedrørende retlige og indreanliggender fortsættes også på et bilateralt grundlag som led i associeringsaftalerne.

504. USA. De to parter styrkede specielt samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme,herunder politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager samt sikkerhed vedgrænserne. Samarbejdet med Europol blev også udvidet (→ nr. 483).

505. Internationale organisationer. Kommissionen arbejdede også sammen med oggennem en række multinationale organisationer, herunder specielt FN, OSCE, DenFinansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge og Europarådet. Aktiviteternebestod hovedsagelig i at skabe en regelmæssig dialog om spørgsmål af fælles interesse, såsomterrorisme og finansieringen heraf, og at udvikle en række nøgleinstrumenter, såsom FN’skonvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet og en kommende FN-konvention vedrørende korruption.

</DOC>

<T6>Afsnit 2

<T2>4.2. Unionsborgerskab

506. Den tredje rapport om unionsborgerskab, som Kommissionen vedtog i september2001 (116), gav anledning til en beslutning i Europa-Parlamentet den 5. september (117) og enudtalelse fra Regionsudvalget den 21. november (118).

<T3>4.2.1. Retten til at færdes og opholde sig frit i EU (119)

507. Lovgivningsarbejdet vedrørende unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til atfærdes og opholde sig på medlemsstaternes område er blevet fortsat (tab. I<COD01.257>).

<T3>4.2.2. Valgret og valgbarhed (120)

508. Kommunale valg. Den 30. maj vedtog Kommissionen en rapport (121) om anvendelsenaf Rådets direktiv 94/80/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed

(115) Den almindelige beretning 2000, nr. 943.(116) KOM(2001) 506 og den almindelige beretning 2001, nr. 556.(117) Bull. 9-2002, punkt 1.4.11.(118) Bull. 11-2002, punkt 1.4.27.(119) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/libre_circulation_en.htm</HYP>.(120) <HYP>http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/elections/elections_menu_en.htm</HYP>.

15

ved kommunale valg (122). Kommissionen bemærker her, at selv om alle medlemsstaterneretligt set har indarbejdet direktivet i deres lovgivning, anvendes det kun meget lidt, daantallet af borgere, der er optaget på valglister til kommunale valg i bopælslandet, generelt erlille. Regionsudvalget afgav udtalelse om rapporten den 21. november (123).

509. Valg til Europa-Parlamentet. Den 21. november afholdt Kommissionen ogmedlemsstaternes valgeksperter et møde om anvendelsen af direktiv 93/109/EF omfastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentetfor unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (124). Mødet,der var arrangeret i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2004, var koncentreret omindførelsen af et system til informationsudveksling for at forhindre dobbelt stemmeafgivelse.Repræsentanter for de ti kandidatlande, som er berørt af valget, deltog ligeledes i mødet medobservatørstatus. I en beslutning af 5. december (125), der henviser til beslutningerne fradecember 1998 (126) og maj 1999 (127), opfordrede Europa-Parlamentet til at fremskynde ogafslutte proceduren til et udkast til medlemmernes statut.

<T3>4.2.3. Retten til at indgive andragender og adgangen til at klage til Ombudsmanden (128)

510. Retten til at indgive andragender. Den 26. september vedtog Europa-Parlamentet enbeslutning om drøftelserne i udvalget for andragender i det parlamentariske år 2001 (129).Kommissionen er blevet hørt om næsten alle de 500 andragender, der er blevet behandlet oghar udtalt sig om de forskellige sager. Europa-Parlamentet har indgivet et bidrag om enstyrkelse af retten til at indgive andragender til Konventet om Den Europæiske UnionsFremtid (→ nr. 13).

511. Statutten for Den Europæiske Ombudsmand. Europa-Parlamentet har som led iudøvelsen af sin initiativret på området ifølge EF-traktatens artikel 195, og efter den 6.marts (130) at have indhentet Kommissionens udtalelse, den 14. marts (131) ændretOmbudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (132).Formålet med den nye afgørelse er at tage højde for oprettelsen af en særlig sektion forOmbudsmanden i Den Europæiske Unions almindelige budget (133).

512. Ombudsmandens aktiviteter. Den 26. september vedtog Europa-Parlamentet enbeslutning (134) om Ombudsmandens årsberetning for 2001 (135). Den 17. december togParlamentet stilling til to særlige rapporter fra Ombudsmanden til henholdsvis Rådet (136) ogKommissionen (137) som følge af anbefalinger vedrørende klager. I forbindelse med arbejdet iKonventet om Den Europæiske Unions Fremtid har Ombudsmanden fremsat forslag omchartret om grundlæggende rettigheder, klageveje og samarbejde mellem europæiske,nationale og regionale ombudsmænd.

(121) KOM(2002) 260 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.19.(122) EFT L 368 af 31.12.1994 og den almindelige beretning 1994, nr. 4.(123) Bull. 11-2002, punkt 1.4.27.(124) EFT L 329 af 30.12.1993 og 27. almindelige beretning, nr. 15 og 590.(125) Bull. 12-2002, punkt 1.1.18.(126) EFT C 398 af 21.12.1998 og Bull. 12-1998, punkt 1.8.4.(127) Bull. 5-1999, punkt 1.8.6.(128) <HYP>http://www.euro-ombudsman.eu.int/home/da/default.htm</HYP>.(129) Bull. 9-2002, punkt 1.4.13.(130) KOM(2002) 133 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.9.(131) Europa-Parlamentets afgørelse 2002/262/EKSF, EF, Euratom (EFT L 92 af 9.4.2002 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.9).(132) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262//EKSF, EF, Euratom (EFT L 113 af 4.5.1994 og den almindelige beretning 1994, nr. 6).(133) Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2673/1999 (EFT L 326 af 18.12.1999 og den almindelige beretning 1999, nr. 952).(134) Bull. 9-2002, punkt 1.4.12.(135) <HYP>http://www.euro-ombudsman.eu.int/report/da/default.htm</HYP>.(136) Bull. 12-2002, punkt 1.4.28.(137) Bull. 12-2002, punkt 1.4.29.

16

<T3>4.2.4. Diplomatisk og konsulær beskyttelse

513. Alle medlemsstaternes gennemførelse af de krævede lovgivningsmæssige procedurer iden henseende har betydet, at afgørelsen af 19. december 1995 om de diplomatiske ogkonsulære repræsentationers beskyttelse af Den Europæiske Unions borgere i tredjelande (138)kunne træde i kraft den 3. maj. Det følger heraf, at alle unionsborgere herefter konkret vilvære omfattet af en sådan beskyttelse, hvis der på det område, hvor de befinder sig, hverkenfindes en tilgængelig fast repræsentation, eller en tilgængelig og kompetent honorær konsulfra deres eget land eller fra en anden stat, der permanent repræsenterer deres land.

</DOC>

<T6>Afsnit 3

<T2>4.3. Uddannelse og kultur (139)

<T3>4.3.1. Oversigt

514. I 2002 har Den Europæiske Union stået en ny distance inden for uddannelse og kulturtakket være iværksættelsen af de vigtige initiativer, som blev taget på Det Europæiske Råd iLissabon. Almen uddannelse og erhvervsuddannelse indgår nu som led i retningslinjerne forbeskæftigelsen og i den nye målsætning om kvalitetsbeskæftigelse. Det Europæiske Råd iBarcelona glædede sig over Kommissionens initiativer vedrørende livslang læring ogopstillingen af konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne. Det nye eLearning-program, som udnytter internettets muligheder, er også udtryk for Kommissionens indsats tilfordel for livslang læring. Vedtagelsen af handlingsplanen om kompetence og mobilitet harbekræftet, at anerkendelse af eksamensbeviser spiller en stor rolle for at lette mobiliteten. Itillæg til videreførelsen af programmer og aktioner til fordel for almen uddannelse,erhvervsuddannelser og unge (Socrates, Leonardo da Vinci, »Ungdom« …) er der i øvrigtogså lagt vægt på at udbygge det internationale samarbejde, bl.a. inden for videregåendeuddannelser og på ungdomsområdet ved at udvide Tempus-programmet til at omfatteMiddelhavslandene, videreføre Euromed-programmet og »Euromed-Ungdom« og fremsætteforslag til iværksættelse af Erasmus World-programmet. Disse initiativer indgår i strategienfor udbygning af samarbejdet med tredjelande inden for de videregående uddannelser. Indenfor kultur og av-sektoren er Media-programmet udvidet til at omfatte kandidatlandene, ogRådet har vedtaget et nyt arbejdsprogram for forbedring af det kulturelle samarbejde. I øvrigter 2004 valgt til »Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension«.

<T3>4.3.2. Almen uddannelse og erhvervsuddannelse (140)

<T4>4.3.2.1. Vigtigste målsætninger

515. Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål. Europa-Parlamentet og Rådetudtalte sig henholdsvis den 6. (141) og den 14. februar (142) om den rapport, somKommissionen (143) havde udarbejdet til Det Europæiske Råd om det detaljerede

(138) Afgørelse 95/553/EF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (EFT L 314 af 28.12.1995 og den

almindelige beretning 1995, nr. 6).(139) Yderligere oplysninger findes på Europa-serveren (<HYP>http://europa.eu.int/comm/dgs/education_culture/index_da.htm</HYP>).(140) <HYP>http://europa.eu.int/comm/education/index_en.html</HYP>.(141) EFT C 284 E af 21.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.27.(142) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.28.(143) KOM(2001) 501 og den almindelige beretning 2001, nr. 563.

17

arbejdsprogram (144) for opfølgning af rapporten om målene for uddannelsessystemerne (145) iEuropa. Det Europæiske Råd i Barcelona udtrykte tilfredshed med initiativerne (146). Iforbindelse med det detaljerede arbejdsprogram foreslog Kommissionen den 20.november (147), at der vedtages europæiske referencekriterier for uddannelsessystemerne indenfor de områder, der er af central betydning for gennemførelsen af det strategiske mål, som DetEuropæiske Råd fastsatte i Lissabon. Den 11. november (148) bekræftede Rådet, at det erindstillet på at fremme styrket samarbejde og udvide samarbejdet inden for almen uddannelseog erhvervsuddannelse. Endelig opfordrede det i en resolution af 19. decemberKommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger tiliværksættelse af samarbejdet (149). Ministerkonferencen om europæisk samarbejde påuddannelsesområdet blev afholdt den 29. og 30. november med deltagelse af bl.a. kommissærViviane Reding, medlemsstaternes og kandidatlandenes undervisningsministre ogarbejdsmarkedets parter. På konferencen vedtog deltagerne den såkaldte»Københavnserklæring« (150).

516. Livslang uddannelse og læring. Det Europæiske Råd i Barcelona (151) ogRegionsudvalget modtog den 15. maj (152) og Rådet den 27. juni (153) med tilfredshedKommissionens meddelelse om dette emne (154). Rådet insisterede særligt på, at det ernødvendigt at konkretisere de definerede principper, og henstillede til de berørte parter atudvide samarbejdet med henblik herpå. Den 5. september (155) opfordrede Europa-Parlamentetdels Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en europæisk ramme for degrundlæggende kompetencer, som alle elever bør erhverve, inden de forlader det obligatoriskeskolesystem, dels Kommissionen til at lade universiteterne indtage en større plads iKommissionens programmer og aktioner og til at udarbejde en grønbog om oprettelse af eteuropæisk område for videregående uddannelser.

517. Beskæftigelsespolitik. Rådet fremhævede i en udtalelse af 14. februar (156)uddannelsesspørgsmålenes betydning for retningslinjerne for beskæftigelsen (→ nr. 112). Detgav navnlig udtryk for tilfredshed med retningslinjernes nye horisontale mål, dvs. arbejdetskvalitet, som både omfatter kvalifikationer og livslang uddannelse. Den 13. februar vedtogKommissionen en handlingsplan for kompetencer og mobilitet (→ nr. 123), som bl.a.omfatter forslag til en mere effektiv ordning for anerkendelse af kvalifikationer ogeksamensbeviser.

518. Venskaber mellem skoler på overbygnings- og ungdomsuddannelsesniveau. Som svarpå opfordringen fra Det Europæiske Råd i Barcelona (157) vedtog Kommissionen den 4. juni enrapport om mulighederne for at oprette en sådan venskabsordning (158). Formålet er, at alleelever på sigt skal indgå i et samarbejde med elever fra et andet EU-land i skoleforløbet. Udover oprettelse af en fælles ramme for samarbejde mellem skolerne anbefaler Kommissionen,

(144) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.29.(145) KOM(2001) 59 og den almindelige beretning 2001, nr. 563.(146) Bull. 3-2002, punkt I.36.(147) KOM(2002) 629 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.28.(148) Bull. 11-2002, punkt 1.4.30.(149) Bull. 12-2002, punkt 1.4.39.(150) Bull. 11-2002, punkt 1.4.31.(151) Bull. 3-2002, punkt I.36.(152) EFT C 278 af 14.11.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.20.(153) EFT C 163 af 9.7.2002 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.24.(154) KOM(2001) 678 og den almindelige beretning 2001, nr. 567.(155) Bull. 9-2002, punkt 1.4.15 og 1.4.16.(156) Bull. 1/2-2002, punkt 1.3.36.(157) Bull. 3-2002, punkt I.36.(158) KOM(2002) 283 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.22.

18

at der gøres en indsats for at uddanne undervisere og indføre en støttetjeneste for dissevenskaber.

519. Samarbejde med tredjelande. I en beslutning af 11. april (159) om Kommissionensmeddelelse om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregåendeuddannelser (160) anmodede Europa-Parlamentet om flere udvekslinger og udarbejdelse af eteuropæisk kvalitetsmærke for visse undervisningsmoduler.

520. eLearning (161). Iværksættelsen af handlingsplanen for eLearning (162), som blevvedtaget i 2001, blev fremmet på grund af en større budgettildeling, som har gjort det muligtat lancere pilotprojekter og strategiske undersøgelser om eLearning i Europa. I betragtning afde opmuntrende resultater fremsatte Kommissionen den 19. december forslag om vedtagelseaf eLearning-planen (163), som er koncentreret om tre prioriterede interventionsområder: dendigitale kløft, virtuelle universiteter og venskaber mellem skoler via internettet.

<T4>4.3.2.2. Programmer og aktioner (164)

521. Almen uddannelse. Europa-Parlamentet anmodede i en beslutning af 28. februar (165)Kommissionen om at forbedre Socrates-programmets gennemførelse (166), udarbejde årligeaktivitetsrapporter om emnet og fremme samarbejdet med andre fællesskabsprogrammer. Den29. april fremsatte Kommissionen forslag om ændring af et bilag til afgørelse nr. 253/2000/EFom iværksættelse af anden fase af Socrates-programmet for at lette modtagerinstitutionernesadministrative byrde i forbindelse med aktionen (tab. I<COD02.193>). Den 15. oktobermodtog Rådet Revisionsrettens særberetning nr. 2/2002 (→ nr. 1104) om Socrates-programmet og programmet »Ungdom for Europa« (167), som det kunne tilslutte sig, ogfremhævede programmernes betydning for styrkelse af samarbejdet på uddannelsesområdetmellem de forskellige aktører. Den 17. december (168) gjorde Europa-Parlamentet opmærksompå mangler ved programmernes forvaltning og gennemførelse.

På området skoleuddannelse (Socrates-programmets Comenius-del) er der indgået aftaler mednationale kontorer i 30 lande i forbindelse med aktionen »Europæiske skolepartnerskaber«.Mere end 10 200 skoler har deltaget i skolepartnerskaber, og ca. 35 000 elever og 33 000undervisere har modtaget mobilitetsstøtte. I forbindelse med aktionen »Uddannelse af lærere«har mere end 6 000 sprogundervisere modtaget europæisk mobilitetsstøtte med henblik på atforbedre deres faglige kapacitet. På dette område blev der udvalgt 40 nye tværnationalesamarbejdsprojekter med henblik på fællesskabsfinansiering. Under aktionen »Comenius-netværk« blev der udvalgt fem nye projekter med henblik på fællesskabsfinansiering. Endeligtildelte Kommissionen i forbindelse med aktionen »Arion« 1 762 mobilitetsstipendier tilspecialister og beslutningstagere på uddannelsesområdet fra 30 lande, således at de kunnedeltage i et af de omkring 170 studiebesøg om programmets 22 emner i forbindelse medudarbejdelsen af medlemsstaternes og kandidatlandenes uddannelsespolitik.

(159) Bull. 4-2002, punkt 1.4.36.(160) KOM(2001) 385 og den almindelige beretning 2001, nr. 605.(161) <HYP>http://europa.eu.int/comm/education/elearning/index.html</HYP>.(162) KOM(2001) 172 og den almindelige beretning 2001, nr. 564.(163) KOM(2002) 751 og Bull. 12-2002, punkt 1.3.94.(164) <HYP>http://europa.eu.int/comm/education/programmes_en.html</HYP>.(165) EFT C 293 E af 28.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.32.(166) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF (EFT L 28 af 3.2.2000, den almindelige beretning 1999, nr. 278 og

<HYP>http://europa.eu.int/comm/education/socrates-da.html</HYP>).(167) Afgørelse 88/348/EØF (EFT L 158 af 25.6.1988 og 22. almindelige beretning, nr. 468).(168) Bull. 12-2002, punkt 1.4.31.

19

I forbindelse med de videregående uddannelser (Socrates-programmets Erasmus-del) blevder i 2002/2003 ydet økonomisk støtte til 1 845 højere uddannelsesinstitutioner (herunder 34institutioner i de 12 associerede lande); ifølge de seneste statistikker havde 111 084studerende og 14 356 undervisere i 2000/2001 et udlandsophold med mobilitetsstipendium. Iuniversitetsåret 2002/2003 benyttede 696 institutioner Det EuropæiskeMeritoverføringssystem (ECTS). I øvrigt blev der udvalgt 107 projekter vedrørende fællesudvikling af læseplaner (heraf 77 læseplaner, 30 »europæiske moduler«) og 232 intensiveprogrammer med henblik på finansiering. Der blev ydet finansiel støtte til 12 nye projektervedrørende tematiske netværk (med deltagelse af fakulteter, institutter, sammenslutninger ogsocioøkonomiske partnere i alle deltagerlandene), otte projekter blev forlænget med endnu etaktivitetsår, mens der blev ydet støtte til 15 tematiske netværk med henblik på at sprede ogudnytte de gode resultater, der blev opnået efter et aktivitetsforløb på tre år. Derudover blevder ydet supplerende støtte til 14 Erasmus-curriculumprojekter, som allerede var udviklet,med henblik på at sprede resultaterne af deres treårige aktivitetsforløb. I 2002 fejredeKommissionen Erasmus-studerende nr. én million. I Erasmus-ugen fra den 18.-25. oktoberlancerede den også chartret for Erasmus-studerende, som fastsætter Erasmus-studerendesrettigheder og forpligtelser.

På området voksenuddannelse og andre uddannelsesforløb (Socrates-programmetsGrundtvig-del) var 2002 præget af en omfattende udvikling inden for de decentraliseredeaktioner. Der blev ydet støtte til mere end 50 nye samarbejdsprojekter med mere end 350organisationer i hele Europa under »Grundtvig 1« og til otte store europæiske netværk medmere end 130 deltagerorganisationer under »Grundtvig 4«. Endvidere blev der oprettet mereend 200 uddannelsespartnerskaber under »Grundtvig 2« med mere end 900 organisationer i30 europæiske lande. Desuden modtog flere hundrede ansvarlige for voksenundervisning —både undervisere og ledelsespersonale — stipendier under »Grundtvig 3«, således at de kunnedeltage i efteruddannelse i andre europæiske lande. I øvrigt blev Grundtvig gjort mere effektivsom redskab for politikken på området livslang læring ved hjælp af Grundtvig-arbejdsgruppens indsats (rådgivende gruppe nedsat af Socrates-udvalget). På det operationelleplan støttes Grundtvig-aktionen fortsat af netværket bestående af nationale kontorer.

I forbindelse med spørgsmålet om lige muligheder i Socrates-programmets handlingsplan for2001-2002 fremlagde Kommissionen på en konference i Budapest den 29.-30. november enanalyse af de projekter, der er gennemført under Socrates-programmet på området ligemuligheder for mænd og kvinder. Kommissionen har ydet støtte til informationsformidling(internetsted, databaser, Euronews), undersøgelser (f.eks. af praksis i klasser inden foralmindelig undervisning på primærtrinnet, overgangen fra skole til arbejdsmarked for ungemed særlige behov), analyser (bedre udvælgelse af kvalitetsprojekter vedrørende deltagelse afpersoner med særlige behov eller handicap, med forslag til kvalitetsindikatorer), deteuropæiske udviklingsagentur for undervisning i forbindelse med særlige behov samt tilsamarbejde med Eurydice-nettet om udvikling af indikatorer for specialundervisning.

522. I 2002 gennemførte Eurydice-nettet den årlige opdatering af Eurybase, nettetsdatabase med de 30 uddannelsessystemer, som det dækker. Netværket har offentliggjort torapporter om undervisningserhvervet, en undersøgelse af undervisning i de vigtigstekompetencer under det obligatoriske skoleforløb, en række nationale monografier omevaluering af skoler og den endelige udgave af et glossar over ledelses-, evaluerings- ogvejledningspersonale i Europa. Nettet har også sørget for 2002-udgaven af Key data oneducation in the European Union i samarbejde med Eurostat.

20

523. Erhvervsuddannelse. Den 2. maj (169) fremlagde Kommissionen en positiv rapport omresultaterne af to år med ordningen for ophold i andre europæiske lande som led ivekseluddannelse, herunder lærlingeuddannelse (170). Med hensyn til Leonardo da Vinci-programmet (171) vedtog Kommissionen den 14. juni en positiv rapport (172) om den første fase igennemførelsen i perioden 2000-2006. Her undersøger Kommissionen navnlig forvaltningen iforbindelse med uddelegering af en del af programmet til medlemsstaterne samtprocedurernes forenkling. I forbindelse med dette program blev der i 2002 udvalgt 279projekter fra 30 lande, hvortil der ydes EU-støtte på 89,7 mio. EUR i form af samfinansieringaf aktiviteter. Projekterne omfatter en bred vifte af emner, som berører almen uddannelse ogerhvervsuddannelse. Selv om forslagene er ret forskelligartede, kan der dog konstateres visseeuropæiske tendenser: uddannelsens kvalitet; gennemsigtighed, udnyttelse og anerkendelse aferhvervsuddannelse; integration på arbejdsmarkedet og brug af informations- ogkommunikationsteknologi.

524. Samarbejde med tredjelande. Den 11. februar fremsatte Kommissionen forslag om atudvide det geografiske anvendelsesområde for det tværeuropæiske samarbejdsprogram indenfor universitetsstudier Tempus (173) til at omfatte tredjelande i Middelhavsområdet i den tredjefase (2000-2006). Den ønskede faktisk at åbne programmet for Euro-Middelhavspartnerskaber og foreslog at forlænge det indtil den 31. december 2006. Rådetaccepterede forslagene i en afgørelse af 27. juni (tab. II<COM02.47>). Finansieringen afdenne udvidelse forventes at beløbe sig til 106 mio. EUR. Den 17. juni vedtog Kommissionenendvidere en årsberetning om programmets gennemførelse i år 2000 (174). I løbet af 2002indgik den forpligtelser for 29,4 mio. EUR til finansiering af 90 europæiske fællesprojekterog 122 mobilitetsstipendier i Balkanområdet, Centraleuropa og Centralasien med et samletbeløb på 720 084 EUR. Den ydede også 2,28 mio. EUR til finansiering af 19samarbejdsprojekter inden for videregående uddannelser og erhvervsuddannelser sammenmed USA og Canada (175). Endelig blev der lanceret to pilotsamarbejdsaktioner inden forvideregående uddannelser sammen med Japan og Australien, hvortil der blev ydet støtte på594 682 EUR. Kommissionen videreførte desuden arbejdet med at omlægge og forenkleforvaltningen af Tempus-programmet og gøre den mere dynamisk. Den 17. juli fremsatte denendvidere forslag til etablering af et program, der skal øge kvaliteten af de videregåendeuddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse (Erasmus World) gennem samarbejdemed tredjelande i perioden 2004-2008 (tab. I<COD02.401>).

525. Jean Monnet-aktionen (176). I forbindelse med Jean Monnet-aktionen 2002(universitetsmiljøer, der specialiserer sig i forskning i europæisk integration) udvalgteKommissionen 185 nye undervisningsprojekter inden for fællesskabsret, europæisk økonomiog statskundskab samt baggrunden for EU’s integrationsproces. Udvælgelsen i 2002 øgersåledes antallet af Jean Monnet-professorater i verden til 601. Kommissionen har udvalgt seksprojekter med henblik på støtte til oprettelse af regionale og tværnationale forskningsgrupper iuniversitetsregi (nationale ECSA-sammenslutninger og europæiske Jean Monnet-poler).Samtidig har Jean Monnet-aktionen videreført sine tilskyndende foranstaltninger inden fornetværket af Jean Monnet-lærere med et kollokvium om den tværkulturelle dialog, som fandt

(169) KOM(2002) 214 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.23.(170) Rådets beslutning 1999/51/EF (EFT L 17 af 22.1.1999 og den almindelige beretning 1998, nr. 336).(171) Rådets afgørelse 1999/382/EF (EFT L 146 af 11.6.1999 og den almindelige beretning 1999, nr. 283) og

<HYP>http://europa.eu.int/comm/education/leonardo/leonardo2_en.html</HYP>.(172) KOM(2002) 315 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.23.(173) <HYP>http://europa.eu.int/comm/education/tempus/index.html</HYP>.(174) KOM(2002) 323 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.27.(175) Afgørelse nr. 2001/196/EF og 2001/197/EF (EFT L 71 af 13.3.2001 og den almindelige beretning 2001, nr. 604).(176) <HYP>http://europa.eu.int/comm/education/ajm/index_da.html</HYP>.

21

sted den 20. og 21. marts 2002 med mere end 400 deltagere fra akademiske og politiskekredse og fællesskabsinstitutionerne.

526. Samarbejde med netværkene for europæisk integration. Kommissionen har videreførtsin politik med støtte til de nationale ECSA-netværk (European Community StudiesAssociation) ved at yde syv tilskud, heraf to i medlemsstaterne, to i kandidatlandene og tre iresten af verden. På verdensplan består ECSA-netværket af 49 nationale ECSA-sammenslutninger med lærere og forskere med speciale i europæisk integration. Den 5. og 6.december 2002 organiserede Kommissionen det sjette kollokvium ECSA-World med temaet»Fred, sikkerhed og stabilitet: Den internationale dialog og Den Europæiske Unions rolle«.Kollokviet havde mere end 350 deltagere fra de 49 nationale ECSA-sammenslutninger.Endelig, for så vidt angår den støtte, der ydes til aktiviteter, som universitetskredseorganiserer med henblik på at fremme debat og overvejelser omkring og kendskab til deneuropæiske integrationsproces, har Kommissionen udvalgt 39 projekter, som vedrørerudvidelsen, Den Europæiske Unions fremtid, euroen, Den Europæiske Union og andre folk iverden samt bæredygtig udvikling.

<T3>4.3.3. Ungdomsanliggender

527. Opfølgning af hvidbogen om ungdom. Den 14. februar (177) og den 30. maj (178) gavRådet udtryk for, at det kunne tilslutte sig hvidbogen med titlen »Et nyt afsæt for europæiskungdom«. Rådet understregede i sin resolution af 30. maj, at det bl.a. er indstillet på atfremme det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, dels ved hjælp af den åbnekoordinationsmetode, dels ved i højere grad at tage hensyn til ungdomsdimensionen i deøvrige politikker. Den 7. maj (179) besluttede Rådet at lancere anvendelsen af den åbnekoordinationsmetode på hvidbogens to prioriteter, dvs. deltagelse og information. Medhensyn til øget inddragelse af »ungdomsdimensionen« i de forskellige politikker vedtog Rådetden 27. juni to resolutioner om henholdsvis livslang læring og samarbejde påungdomsområdet. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Europa-Parlamentet ogRegionsudvalget tilsluttede sig Kommissionens forslag i hvidbogen henholdsvis den 25.april (180), den 14. maj (181) og den 3. juli (182). I tillæg til vedtagelse af konkrete foranstaltningerønskede Europa-Parlamentet også inddragelse af unge og ungdomsorganisationer i dennepolitik, både på nationalt og lokalt plan.

528. Programmet »Ungdom« (183). I en beslutning af 28. februar (184) glædede Europa-Parlamentet sig over det store antal finansierede projekter. Det mindede om den værdifulderolle, som medlemsstaterne, de associerede lande og de nationale kontorer spiller forprogrammets gennemførelse, og opfordrede Kommissionen til redegøre bedre forgennemførelsen. Under programmet »Ungdom« er der ydet støtte til finansiering af henved11 500 projekter med deltagelse af organer fra 50 lande. Projekterne inddrog mere end120 000 unge i tværkulturel læring og ikke-formel uddannelse, bl.a. mobilitet viaudvekslinger og den europæiske volontørtjeneste. Kommissionen ydede endvidere støtte til 12store europæiske projekter vedrørende samarbejde, information og uddannelse af unge og 15inden for rammerne af fælles aktioner om emner, som bl.a. unge som aktive samfundsborgere.

(177) EFT C 119 af 22.5.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.34.(178) EFT C 168 af 13.7.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.25.(179) EFT C 119 af 22.5.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.24.(180) EFT C 149 af 21.6.2002 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.35.(181) Bull. 5-2002, punkt 1.4.24.(182) EFT C 287 af 22.11.2002 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.8.(183) <HYP>http://europa.eu.int/comm/education/youth/youthprogram.html</HYP>.(184) EFT C 293 E af 28.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.36.

22

529. Euromed-Ungdom. Samarbejdet på det kulturelle, sociale og menneskelige områdemellem Den Europæiske Union og de 12 partnerlande fra Middelhavsområdet er én afsøjlerne i Barcelona-processen (185). På ungdomsområdet er samarbejdet medMiddelhavsområdet blevet udviklet takket være aktioner i henhold til programmet »Euromed-Ungdom«. I begyndelsen af året lancerede Kommissionen den anden fase i programmet(2002-2004), hvis finansiering blev vedtaget i 2001.

530. Volontørarbejde for unge. Den 14. februar vedtog Rådet formelt en resolution (186) omden merværdi, volontørarbejdet har for udviklingen af Fællesskabets indsats påungdomsområdet (187).

<T3>4.3.4. Sprogindlæring (188)

531. Opfølgning af Det Europæiske Sprogår 2001. Den 14. februar (189) vedtog Rådetformelt en resolution om dette arrangement for at fremme indlæring af fremmedsprog indenfor almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang uddannelse. Kommissionen glædedesig i sin rapport af 4. november (190) over, at målene i 2000 (191) var nået.

<T3>4.3.5. Europæiske organer eller centre

532. Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) (192). Centretvidereførte sine aktiviteter inden for rammerne af de mellemlange retningslinjer (2000-2003)med henblik på at udvikle det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelse. Den 11.november (193) gjorde Rådet målene til prioriterede mål. Centret har samarbejdet med DetEuropæiske Forum om gennemsigtighed på området erhvervskvalifikationer (194), bl.a. ved atudarbejde en model til et europæisk curriculum vitae. I tæt samarbejde med Det EuropæiskeErhvervsuddannelsesinstitut har det endvidere inddraget kandidatlandene i flere projekter,navnlig via Leonardo da Vinci-programmet (� nr. 523). De nye prioriteter på mellemlangsigt for perioden 2003-2006 blev vedtaget den 15. november på Cedefops bestyrelsesmøde.

533. Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (Torino) (195). Den 8. januar vedtogKommissionen en rapport (196) om instituttet, som har til formål at fremme tilpassedeerhvervsuddannelsessystemer af kvalitet i de central- og østeuropæiske lande, de nyeuafhængige stater og Mongoliet samt i Middelhavsområdet. Her beskrives aktiviteterne i 2000i de forskellige berørte regioner og bl.a. deltagelsen i Phare-, Tempus- og Delphi I-programmerne. Den 24. juli vedtog den en rapport om instituttets aktiviteter i 2001 (197). Denglæder sig over de emner, der blev lagt særlig vægt på, f.eks. erhvervsuddannelse iforbindelse med livslang læring eller udvikling af erhvervsuddannelse og kompetencer påvirksomhedsniveau.

(185) Den almindelige beretning 1995, nr. 839 og 840.(186) EFT C 50 af 23.2.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.35.(187) Den almindelige beretning 2001, nr. 582.(188) <HYP>http://europa.eu.int/comm/education/languages_en.html</HYP>.(189) EFT C 50 af 23.2.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.33.(190) KOM(2002) 597 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.32.(191) Den almindelige beretning 2000, nr. 508.(192) <HYP>http://www.cedefop.eu.int/</HYP>.(193) Bull. 11-2002, punkt 1.4.30.(194) <HYP>http://www.cedefop.eu.int/transparency/default.asp</HYP>.(195) <HYP>http://www.etf.eu.int/</HYP>.(196) KOM(2001) 810 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.37.(197) KOM(2002) 440 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.10.

23

534. Det Europæiske Universitetsinstitut (Firenze) (198). Kommissionen har bidraget dels til2002-budgettet for Det Europæiske Universitetsinstitut med i alt 5,3 mio. EUR, der er blevetanvendt til støtte til forskellige videnskabelige aktiviteter og forskningsaktiviteter (navnlig iforbindelse med Robert Schuman-Centret, Det Europæiske Forum og Akademiet forEuropæisk Ret, dels til De Europæiske Fællesskabers historiske arkiver (→ nr. 1168 og1169), som forvaltes af instituttet, med 1,1 mio. EUR. De fire afdelinger (historie, økonomi,jura, politisk videnskab og samfundsvidenskab) råder over 50 professorater, heraf 8 ifællesskab med Schuman-Centret. Det tæller ca. 500 forskningsstipendiater (herunder også fralande uden for Unionen) og tildelte 93 doktorgrader i 2001/2002. Derudover tildelte instituttetsine første tre æresdoktorgrader til professor Mayntz, Drèze og Hirschman.

Med hensyn til Schuman-Centrets aktiviteter deltog der 250 specialister i det årlige møde omprogrammet »Middelhavet«, som således blev det vigtigste møde for forskere fraMiddelhavsområdet, der er blevet organiseret af centret siden det første møde i marts 2000. Iforlængelse af centrets sommerskole, som vedrørte migrationer, er der oprettet en databankom emnet. Det Europæiske Forums arbejde vedrørte emnet »Europe in the World: theExternal Dimension of Europeanisation«. Akademiet for Europæisk Ret behandledemenneskerettigheder og fællesskabsret på sit møde. Akademiet for Europæisk Historie afholdtsit første møde om emnet »Billeder af Europa, fra antikken til vore dage«.

Instituttet modtog flere store europæiske personligheder. I januar holdt den tyskeudenrigsminister Joschka Fischer et foredrag om sit syn på udvidelsen og reformen af DenEuropæiske Union. I februar viede Polens præsident Alexander Kwasniewski også sin tale tilUnionens udvidelse. Den 26. september blev instituttet på samme tid beæret med et besøg afItaliens præsident Carlo Ciampi og Østrigs præsident Thomas Klestil. Endelig gav Portugalspræsident Cesar Sampaio udtryk for sine personlige synspunkter på en konference med titlen»European governance: great expectations, main concerns«.

<T3>4.3.6. Kultur (199)

535. Generelle aspekter. I to resolutioner, som blev vedtaget den 21. januar (200), mindedeRådet dels om kulturens plads i Den Europæiske Unions opbygning, dels om forbindelsernemellem kultur og vidensamfundet (201). Den 25. juni vedtog det endvidere en nyarbejdsplan (202) for at forbedre det europæiske samarbejde på det kulturelle område, bl.a. vedat skabe en struktureret ramme for debat om prioriterede emner. Endelig opfordrede det den19. december (203) Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltningermed henblik på at fremme mobilitet for personer og cirkulering af værker på kulturområdet.Den 22. oktober (204) mindede Europa-Parlamentet om, hvor vigtigt det er at fremme kunst ogteater i det udvidede Europa, og opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at øgestøtten til denne sektor, bl.a. ved et fremme sagkyndiges mobilitet og cirkulering af værker.Derfor henstillede Rådet den 11. november (205) til medlemsstaterne og Kommissionen, at dehver for sig træffer konkrete foranstaltninger på dette område. I overensstemmelse med

(198) <HYP>http://www.iue.it</HYP>.(199) <HYP>http://europa.eu.int/comm/culture/index_en.htm</HYP>.(200) EFT C 32 af 5.2.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.39 og 1.4.40.(201) Den almindelige beretning 2001, nr. 595.(202) Bull. 6-2002, punkt 1.4.28.(203) Bull. 12-2002, punkt 1.4.34.(204) Bull. 10-2002, punkt 1.4.24.(205) Bull. 11-2002, punkt 1.4.33.

24

Kommissionens forslag af 5. marts (206) udpegede Rådet i øvrigt den 7. maj (207) Cork (Irland)til europæisk kulturhovedstad i 2005.

536. »Kultur 2000«-programmet (208). Under »Kultur 2000«-programmet blev der i årets løbydet støtte til mere end 230 europæiske kultursamarbejdsprojekter, som vedrørte talrigekulturelle aktiviteter. Dette program er i øvrigt blevet udvidet til Slovenien (209). Det år blev derendvidere oprettet en europæisk pris for kulturarv og valgt »kulturhovedstæder« for 2002 og2003. I en beslutning af 28. februar (210) mindede Europa-Parlamentet om programmetspolitiske betydning. Det fremsatte også flere henstillinger om forbedring af forvaltningen, denform for projekter, som skal tilskyndes, og fordelene ved et øget samarbejde med andrefællesskabsprogrammer.

537. Interaktive medier. Rådet opfordrede i to resolutioner af 11. november (211) og 19.december (212) medlemsstaterne og Kommissionen til at analysere indholdet af de interaktivemedier i Europa og undersøge deres kulturelle, sproglige og økonomiske rolle.

538. Bogpriser. Som følge af en klage fra et østrigsk firma opfordrede Europa-Parlamentetden 16. maj Kommissionen til at fremsætte forslag om et direktiv om faste bogpriser (213).

<T3>4.3.7. Av-sektoren (214)

539. Generelle aspekter. Den 21. januar (215) vedtog Rådet formelt en resolution omudviklingen af den audiovisuelle sektor (216), hvor det støtter en udbygning af Kommissionensindsats på området. I en udtalelse af 13. marts (217) om Kommissionens meddelelse om vissejuridiske aspekter ved biograffilm og andre audiovisuelle værker (218) tilsluttedeRegionsudvalget sig vedtagelse af foranstaltninger til bevarelse af audiovisuelle produktioner.Europa-Parlamentet har også udtalt sig om initiativet, og det skete i en beslutning af 2.juli (219), hvor det støttede flere af de aktioner, der er omtalt i meddelelsen, bl.a. oprettelse afekspertgrupper inden for området. Med hensyn til beskyttelse af mindreårige og denmenneskelige værdighed (220) vedtog Europa-Parlamentet den 11. april (221) en beslutning somsvar på Kommissionens rapport om emnet (222). Det anbefaler navnlig at tilskynde tiludveksling af erfaringer og internationalt samarbejde og at fremme filtrerings- ogklassificeringssystemer for at sætte forældre i stand til at foretage en bedre kontrol.

540. Fjernsyn uden grænser. Den 8. november vedtog Kommissionen en meddelelse omanvendelsen i 1999 og 2000 (223) af reglerne i direktiv 89/552/EØF (224) om fremme ogdistribution af tv-programmer. Meddelelsen, som blev vedtaget i overensstemmelse med

(206) Bull. 3-2002, punkt 1.4.11.(207) EFT C 124 af 25.5.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.27.(208) <HYP>http://europa.eu.int/comm/culture/eac/c2000-index_en.html</HYP>.(209) EFT L 115 af 1.5.2002.(210) EFT C 293 E af 28.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.42.(211) Bull. 11-2002, punkt 1.4.36.(212) Bull. 12-2002, punkt 1.4.35.(213) Bull. 5-2002, punkt 1.4.28.(214) <HYP>http://europa.eu.int/comm/avpolicy/index_en.htm</HYP>.(215) EFT C 32 af 5.2.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.43.(216) Den almindelige beretning 2001, nr. 598.(217) EFT C 192 af 18.8.2002 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.12.(218) EFT C 43 af 16.2.2002, KOM(2001) 534 og den almindelige beretning 2001, nr. 598.(219) Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.11.(220) <HYP>http://europa.eu.int/comm/avpolicy/regul/new_srv/pmhd_en.htm</HYP>.(221) Bull. 4-2002, punkt 1.4.38.(222) KOM(2001) 106 og den almindelige beretning 2001, nr. 597.(223) KOM(2002) 612 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.34.(224) EFT L 298 af 17.10.1989 og 23. almindelige beretning, nr. 227; senest ændret ved direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997 og den

almindelige beretning 1997, nr. 705).

25

direktivets artikel 4, stk. 3, samler medlemsstaternes gennemførelsesrapporter og en udtalelsefra Kommissionen, som konkluderer, at der spores en positiv og dynamisk tendens tilspredning af europæiske værker, herunder fra selvstændige producenter, samtidig med at dersker en generel stigning i antallet af kanaler. Rådet vedtog konklusioner den 11. november (225)og den 19. og 20. december (226), hvor det giver udtryk for, at Kommissionen bør udarbejde etarbejdsprogram med henblik på at fremsætte et forslag til ændring af direktivet på grundlag afden seneste teknologiske udvikling inden for tv-spredning.

541. Etablering af en infrastruktur for statistisk information. Den 11. juli (227) vedtogKommissionen bestemmelserne om gennemførelse i 2002-2004 af de nationale myndighedersog Eurostats forskellige statistiske aktioner til etablering af den infrastruktur for statistiskinformation, som Rådet har vedtaget (228). Den samme dag vedtog Kommissionen også enrapport (229) om gennemførelsen af Rådets omtalte beslutning i perioden 1999 indtil efteråret2001.

542. Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område. Den 11. novembervedtog Kommissionen en beretning (230) om gennemførelsen i 1999-2000 af Rådetsafgørelse (231) om Fællesskabets deltagelse i dette organs aktiviteter, en deloverenskomst underEuroparådet.

543. Media-programmet. Kommissionen har i overensstemmelse med afgørelse2000/821/EF (232) og afgørelse nr. 163/2001/EF (233) sørget for at gennemføre Media-programmet (2001-2005) (234) ved at udarbejde retningslinjer og offentliggøre indkaldelser afforslag inden for programmets forskellige aktionsområder: erhvervsuddannelse, udvikling afaudiovisuelle produktioner, distribution (biografer, salgsagenter, netværk af biografer ogfjernsyn) og reklame (festivaler og adgang til markederne). Den 17. maj vedtog den en rækkeafgørelser, som gav otte kandidatlande mulighed for at deltage i programmet (235). Den 18.december vedtog Kommissionen en anden afgørelse om Sloveniens deltagelse.

544. Netd@ys. »Netd@ys Europe«-initiativet (236) til fremme af anvendelsen af nyteknologi, navnlig internettet, inden for uddannelse og kultur havde i 2002 hovedtemaetbilleder; der blev også skabt en forbindelse til CinEd@ys-initiativet til fremme af europæiskfilmarv, som fandt sted samtidig med Netd@ys. Den store deltagelse i den sjette udgave afNetd@ys har bekræftet, at initiativet er en succes. Mere end 400 projekter (konkurrencer,kortfilm, pædagogiske redskaber, virtuelle museer, onlinekoreografi, etc.) vedrørende billederfra omkring 30 lande modtog Netd@ys-mærket. Euromed-rådet i Valencia bad om at få åbnetNetd@ys og e-Schola for Middelhavslandene.

<T3>4.3.8. Sport (237)

(225) Bull. 11-2002, punkt 1.4.35.(226) Bull. 12-2002, punkt 1.4.36.(227) Beslutning 2002/591/EF (EFT L 192 af 20.7.2002 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.3.10).(228) Beslutning 1999/297/EF (EFT L 117 af 5.5.1999 og den almindelige beretning 1999, nr. 82).(229) KOM(2002) 384 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.3.10.(230) KOM(2002) 619 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.37.(231) Afgørelse 1999/784/EF (EFT L 307 af 2.12.1999 og den almindelige beretning 1999, nr. 308).(232) EFT L 13 af 17.1.2001 og den almindelige beretning 2000, nr. 520.(233) EFT L 26 af 27.1.2001.(234) <HYP>http://europa.eu.int/comm/avpolicy/media/index_en.html</HYP>.(235) Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet.(236) <HYP>http://www.netdayseurope.org/</HYP>.(237) <HYP>http://europa.eu.int/comm/sport/index_da.html</HYP>.

26

545. Bekæmpelse af doping (238). Kommissionens meddelelse af 6. maj (239) vedrørende densdeltagelse i og finansiering af det Internationale Dopingagentur (240) havde til formål atinformere Rådet om, hvordan Kommissionen har gennemført Rådets konklusioner fradecember 2000 (241). Den annullerede endvidere udnævnelsen af Viviane Reding tilFællesskabets repræsentant i agenturet. Den sikrede i øvrigt opfølgning af 22 projekter tilsammenlagt 5 mio. EUR, som blev udvalgt i 2001 efter indkaldelse af forslag vedrørendepilotprojekter til fremme af antidoping-kampagner inden for sport i Europa eller inden forrammerne af samarbejdet med det Internationale Antidopingagentur. Endvidere blev der ydet1,25 mio. EUR i støtte til de Olympiske Lege for handicappede.

546. Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt. Den 19. december tilsluttedeEuropa-Parlamentet sig Rådets fælles holdning af 14. oktober og godkendte forslaget tilafgørelse om at gøre 2004 til Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt(tab.I<COD01.584>).

<T3>4.3.9. Forbindelser, partnerskaber og kommunikation med civilsamfundet (242)

<T4>4.3.9.1. Dialog med borgerne

547. Forbindelser og partnerskaber med civilsamfundet. Kommissionen ydede igenfinansiel støtte til projekter vedrørende debat og overvejelser omkring Europas fremtid (→ nr.16), som blev foreslået af aktører fra det organiserede civilsamfund (→ nr. 18), f.eks.fagforeninger, ikke-statslige organisationer samt foreninger og sammenslutninger med eteuropæisk tilsnit.

548. Venskabsbyer (243). Kommissionen ydede fortsat støtte til møder mellem borgere frabyer og kommuner i Europa for at tilskynde til skabelse af aktive EU-borgere og fremme dentværkulturelle dialog. I 2002 var der 12 mio. EUR til disposition på budgettet. Der blevindsendt mere end 2 401 ansøgninger om støtte, heraf 2 088 om udveksling af borgere fravenskabsbyer og 313 om temaarrangementer og uddannelsesseminarer. Sammenlagt blev dergodkendt 1 306 projekter: 1 131 udvekslinger af borgere fra 2 824 byer og kommuner, heraf498 byer (17,6 %) i kandidatlandene, og 175 konferencer, heraf 41 (23,4 %) ikandidatlandene.

<T4>4.3.9.2. Særforanstaltninger vedrørende kommunikation om uddannelse og kultur

549. Foranstaltningerne vedrørende kommunikation gjorde det i 2002 muligt at sætte størrefokus på Kommissionens aktioner og programmer, bl.a. i kraft af flere enkeltståendeinitiativer, herunder medieprisen, CinEd@ys, Netd@ys og festlighederne omkring Erasmus-studerende nr. én million. Endvidere blev der produceret omkring 40 publikationer ogvideoer, og Kommissionen deltog i 37 messer og udstillinger. I øvrigt behandlerKommissionen hver måned omkring 1 000 individuelle anmodninger om oplysninger ud overat varetage det løbende program for modtagelse af besøgsgrupper.

<T4>4.3.9.3. Biblioteker

(238) <HYP>http://europa.eu.int/comm/sport/key_files/doping/a_dop_en.html</HYP>.(239) KOM(2002) 220 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.30.(240) <HYP>http://www.wada-ama.org/asiakas/003/wada_english.nsf/Home?OpenPage</HYP>.(241) EFT C 356 af 12.12.2000 og den almindelige beretning 2000, nr. 527.(242) <HYP>http://europa.eu.int/infonet/en/index.htm</HYP>.(243) <HYP>http://europa.eu.int/comm/dgs/education_culture/towntwin/index_da.html</HYP>.

27

550. Kommissionens centralbibliotek (244), der betjener tjenestemænd fra alle institutionerog eksterne forskere, som anmoder om adgang, har videreført overførelsen af sine historiskesamlinger af tidsskrifter til edb og har endvidere iværksat en feasibility-undersøgelse medhenblik på oprettelse af et interinstitutionelt bibliotek. I øvrigt flyttede biblioteket til nyelokaler i årets løb.

</DOC>

<T6>Afsnit 4

<T2>4.4. Miljø (245)

<T3>4.4.1. Oversigt

551. I 2002 skabte en række vigtige afgørelser ny dynamik i Fællesskabets miljøpolitik forde kommende år. Det Europæiske Råd fremsatte på sit forårsmøde i Barcelona en erklæringom de fremskridt, EU skulle gøre på grundlag af Kommissionens strategi for bæredygtigudvikling fra 2001. Det sjette miljøhandlingsprogram, som blev vedtaget dette år, opstiller enny ramme for den miljøpolitiske udvikling for de kommende ti år. EU har ligeledes givet sinfulde støtte til princippet om bæredygtig udvikling på internationalt plan gennem sit bidrag tilresultaterne af den sjette partskonference for konventionen om den biologiske mangfoldighedog til verdenstopmødet for bæredygtig udvikling. Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen omnedskæring af udledningen af drivhusgasser har EU endvidere markeret sit engagement ibekæmpelsen af klimaændringerne.

<T3>4.4.2. Det sjette miljøhandlingsprogram (246)

552. Handlingsprogrammet. Fællesskabets sjette handlingsprogram på miljøområdet blevvedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 22. juli (tab. I<COD01.31.2>). Det sjettemiljøhandlingsprogram, som dækker en periode på 10 år fra og med dets vedtagelse, er denmiljøpolitiske streng af Fællesskabets strategi for en bæredygtig udvikling (→ nr. 559 og560). I lyset af erfaringerne med gennemførelsen af det foregående program (247) slår det nyeprogram til lyd for en ny strategisk tilgang til miljømålsætningerne. Samtidig med atmålsætningerne med det foregående program videreføres, koncentrerer det nye program sigom fire prioriterede områder: klimaændringer, natur og biodiversitet, miljø og sundhed,naturressourcer og affald. Sigtet med det nye program er således at uddybe de vigtigstemiljømål og gennemføre dem i større målestok.

<T3>4.4.3. Integrering af miljødimensionen i andre sektorpolitikker

553. Overordnet strategi. Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts (248)mindede om, at strategien for bæredygtig udvikling kræver sammenhæng mellem EU’sforskellige sektorpolitikker og målsætninger på lang sigt, og at de økonomiske, sociale ogmiljømæssige hensyn derfor skal have samme vægt i den politiske beslutningsproces. I sinekonklusioner (249) af 17. oktober understregede Rådet betydningen af miljøets integration i de

(244) <HYP>http://europa.eu.int/eclas</HYP>.(245) Yderligere oplysninger findes på Europa-serveren (<HYP>http://europa.eu.int/comm/dgs/environment/index_da.htm</HYP> og

<HYP>http://europa.eu.int/comm/environment/policy_en.htm</HYP>).(246) <HYP>http://europa.eu.int/comm/environment/newprg/index.htm</HYP>.(247) KOM(92) 23 og 26. almindelige beretning, nr. 589.(248) Bull. 3-2002, punkt I.7 til I.12 og I.59.(249) Bull. 10-2002, punkt 1.4.27.

28

andre sektorpolitikker og opfordrede Det Europæiske Råd til at styrke Cardiff-processen (250)og opstille strategier til fremme af bæredygtig udvikling. Det opfordrede ligeledesKommissionen til årligt at gøre status over Cardiff-processen. Den 10. december (251) vedtogRådet sin rapport om integrationen af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i dekonkurrencepolitiske aspekter af det indre marked. Europa-Parlamentet anbefalede den 3.september (252), at medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen og deres rapporter om EF-lovgivningens følger for miljøtilstanden skulle adskilles, og at der blev indført et bødesystemfor overskridelser af fristen fra medlemsstaternes side.

554. Miljøaftaler. Den 17. juli vedtog Kommissionen en meddelelse (253), hvori den gør redefor, hvordan bestemmelserne i handlingsplanen »om bedre og enklere lovgivningsmæssigerammer« (254) kan anvendes som led i miljøaftaler. Den 18. september (255) gav Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg sin tilslutning til denne meddelelse.

555. Andre fællesskabspolitikker. Kommissionens forslag om reformen af den fællesfiskeripolitik (→ nr. 434) og om midtvejsvurderingen af den fælles landbrugspolitik (→ nr.393), som blev vedtaget i henholdsvis maj og juli, er vigtige etaper i denmiljøintegrationsproces, som blev indledt på Det Europæiske Råds møde i Cardiff 1998 (256).Yderligere oplysninger om miljøets integration i Fællesskabets andre sektorpolitikker findes ide forskellige afsnit om disse politikker, navnlig i afsnit 1 (»økonomisk og monetær politik«)(→ nr. 67) og afsnit 7 (»industri«) (→ nr. 261) i kapitel III, i afsnit 5 (»energi«) (→ nr. 613),og i afsnit 6 (»transport«) (→ nr. 634) i nærværende kapitel og i afsnit 4(»udviklingssamarbejde«) i kapitel VI (→ nr. 821).

<T3>4.4.4. Bæredygtig udvikling (257)

<T4>4.4.4.1. Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg) (258)

556. Forberedelse af topmødet i Johannesburg. Med henblik på dette topmøde, som lå iforlængelse af topmødet i Rio (259) inden for rammerne af De Forenede Nationers konferenceom bæredygtig udvikling, foreslog Kommissionen — i overensstemmelse medretningslinjerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg (260) — i en meddelelse af 13. februar (261)at fastlægge rammerne for Fællesskabets bidrag til en bæredygtig udvikling på globalt plan.Den 4. marts vedtog Rådet en række konklusioner om den interne og eksterne dimension afstrategien for bæredygtig udvikling (262). Europa-Parlamentet vedtog to beslutninger den 16.maj (263), hvori det foreslår, at der til fremme af bæredygtig udvikling bør sættes effektivt indpå flere forskellige områder, f.eks. forvaltning af naturressourcer, globalisering,fattigdomsbekæmpelse og god forvaltningsskik/regeringsførelse. I dette øjemed foreslårParlamentet vedtaget en række konkrete foranstaltninger. Regionsudvalget og Det EuropæiskeSociale og Økonomiske Udvalg har også givet udtryk for deres synspunkter om bæredygtig

(250) Den almindelige beretning 1998, nr. 1081.(251) Bull. 12-2002, punkt 1.4.41.(252) Bull. 9-2002, punkt 1.4.17.(253) KOM(2002) 412 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.13.(254) KOM(2001) 726 og den almindelige beretning 2001, nr. 26.(255) Bull. 9-2002, punkt 1.4.19.(256) Den almindelige beretning 1998, nr. 1081.(257) <HYP>http://europa.eu.int/comm/environment/eussd/index_da.htm</HYP>.(258) <HYP>http://europa.eu.int/comm/environment/agend21/index.htm</HYP> og

<HYP>http://www.johannesburgsummit.org/</HYP>.(259) 26. almindelige beretning, nr. 596.(260) Den almindelige beretning 2001, nr. 611.(261) KOM(2002) 82 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.44.(262) Bull. 3-2002, punkt 1.4.16 og 1.4.17.(263) Bull. 5-2002, punkt 1.4.35 og 1.4.36.

29

udvikling, henholdsvis i en beslutning af 16. maj (264) og i en udtalelse af 30. maj (265), hvori deopfordrer EU til at spille en aktiv rolle på topmødet i Johannesburg. I Rådets konklusioner af30. maj, 4. juni, 17. juni og 22. juli (266) slås det endvidere fast, at EU ønsker at bidrage til, atdette topmøde når frem til pragmatiske konklusioner, og navnlig at resultaterne føres ud ilivet. Disse bidrag til forberedelsen af topmødet blev vedtaget af Det Europæiske Råd iSevilla i ønsket om at fastlægge en samlet holdning fra EU’s side til topmødet iJohannesburg (267). Denne holdning understreger EU’s ønske om at spille en fremtrædenderolle i forberedelsen af topmødet, så der kan nås til enighed om en global aftale.

557. Resultaterne af topmødet i Johannesburg. Verdenstopmødet om bæredygtig udviklingblev afholdt fra den 26. august til den 4. september med deltagelse fra næsten 200 lande,repræsenteret af 110 stats- eller regeringsoverhoveder. EU, som var repræsenteret af AndersFogh Rasmussen, fungerende formand for Rådet, Romano Prodi, formand for Kommissionen,og Margot Wallström, medlem af Kommissionen, spillede en fremtrædende rolle forvedtagelsen af en politisk erklæring og en aftale om en handlingsplan. Herudover blev der itopmødets løb lanceret mere end 200 partnerskabsinitiativer.

Handlingsplanen omfatter en række nye målsætninger på forskellige områder:

� inden 2015: halvering af andelen af mennesker, der ikke har adgang til grundlæggendesanitære anlæg og drikkevand

� inden 2010: væsentlig nedgang i tabet af biodiversitet

� inden 2005: mindskelse i nedgangen i fiskeressourcerne og stabilisering heraf på etbæredygtigt niveau

� inden 2020: minimering af de farlige sundhedsvirkninger af fremstilling og anvendelse afkemikalier.

Med denne handlingsplan bekræftedes samtlige landes tilsagn om at indføre en strategi forbæredygtig udvikling inden 2005. Aftalen om handlingsplanen opstiller ligeledes et tiårigtarbejdsprogram for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug og markerer dermed etvigtigt skridt fremad, med særlig vægt på industrilandenes rolle som drivkraft i denne proces.EU har endvidere lanceret to strategiske partnerskaber for bæredygtig forvaltning af vand ogenergi. Til støtte for parternes tilsagn om at øge de vedvarende energiressourcers andel i deresenergiforsyning tilkendegav EU, at det ville skabe en »koalition baseret på god vilje«, somgennem en samlet indsats ville stræbe mod at øge anvendelsen af vedvarende energi ud fra enklar tidsplan og klare og ambitiøse målsætninger. Dette topmøde har således vist, at detinternationale samfund både har vilje og mulighed for at finde multilaterale svar på globaleproblemer.

558. Opfølgning af topmødet. Europa-Parlamentet udtrykte den 26. september (268)tilfredshed med den erklæring, der blev vedtaget på topmødet, men understregede samtidig, atprincipperne også skulle efterleves i praksis. Også Rådet udtrykte den 30. september (269) og

(264) EFT C 278 af 14.11.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.38.(265) EFT C 221 af 17.9.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.37.(266) Henholdsvis Bull. 5-2002, punkt 1.4.39; Bull. 6-2002, punkt 1.4.32 og 1.4.33 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.14.(267) Bull. 6-2002, punkt I.14.(268) Bull. 9-2002, punkt 1.4.22.(269) Bull. 9-2002, punkt 1.4.23.

30

den 14. og 15. oktober (270) tilfredshed med den konsensus, stats- og regeringsoverhovedernevar nået frem til i Johannesburg om den politiske erklæring og om handlingsplanen. Den 17.oktober (271) erklærede Rådet, at det var fast besluttet på at ville føre erklæringen oghandlingsplanen fra topmødet ud i livet. Det opfordrede Det Europæiske Råd til at styrke denmiljømæssige dimension i Lissabon-processen (→ nr. 67). I konklusionerne af 5., 18. og 25.november (272) bebudede Rådet, at det ville bidrage til opfølgningen af topmødet, bl.a. påområderne bæredygtig udvikling på baggrund af globaliseringen, gennemførelse af Doha-agendaen, udviklingsfinansiering, gældslettelser og udvikling af institutionelle rammer forbæredygtig udvikling.

<T4>4.4.4.2. Strategi for bæredygtig udvikling

559. Det Europæiske Råd i Barcelona. Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16.marts (273) slog til lyd for, at der blev vedtaget nye foranstaltninger, bl.a. inden for teknologi,miljøvurderinger, energi og transport, med henblik på at fremme Lissabon-strategien ogintegrere bæredygtig udvikling i gennemførelsen af Fællesskabets forskellige politikker. Detbidrog ligeledes til forberedelserne af topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg (→nr. 556). Endelig udtrykte det tilfredshed med udviklingen i drøftelserne om vedtagelsen afdet sjette miljøhandlingsprogram (→ nr. 552), som er et vigtigt redskab til fremme afbæredygtig udvikling. Forberedelsen af dette europæiske rådsmøde var genstand for enudtalelse fra EKSF’s rådgivende udvalg den 25. januar (274), en udtalelse fra Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg den 21. februar (275) og en beslutning fra Europa-Parlamentetden 28. februar (276).

560. Miljøteknologi. Kommissionen vedtog den 13. marts en rapport »Miljøteknologi ogbæredygtig udvikling« (277), hvori den understreger, at ny miljøvenlig teknologi vil kunnefremme væksten ved at mindske omkostningerne ved miljøbeskyttelse og ved at skabe nyeafsætningsmuligheder for teknologi. Den foreslår, at der opstilles en handlingsplan til fremmeaf adgangen til denne teknologi. Denne rapport skaber sammenhæng mellem Lissabon-strategiens økonomiske, sociale og miljømæssige komponenter.

<T4>4.4.4.3. Ressourceforvaltning: forbrug og affald

561. Integreret produktpolitik. I en beslutning af 17. januar (278) om grønbogen omintegreret produktpolitik (279) anmoder Europa-Parlamentet om, at der opstilles klaremålsætninger, fastsættes en tidsplan for gennemførelsen og opstilles indikatorer til måling afde fremskridt, der gøres med dette vigtige redskab for en bæredygtig udvikling.

562. Affaldshåndtering. Den 16. december supplerede Rådet direktiv 1999/31/EF (280) medmere præcise kriterier for karakterisering af affald, for kontrol med affalds overensstemmelseog for modtagelse af affald på deponeringsanlæg (281). På den sjette partskonference for Basel-

(270) Bull. 10-2002, punkt 1.4.26.(271) Bull. 10-2002, punkt 1.4.27.(272) Bull. 11-2002, punkt 1.4.39 til 1.4.41.(273) Bull. 3-2002, punkt I.59.(274) EFT C 54 af 1.3.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.45.(275) EFT C 94 af 3.4.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.47.(276) EFT C 293 E af 28.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.48.(277) KOM(2002) 122 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.18.(278) EFT C 271 af 7.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.49.(279) KOM(2001) 68 og den almindelige beretning 2001, nr. 613.(280) EFT L 182 af 16.7.1999 og den almindelige beretning 1999, nr. 453.(281) Afgørelse 2002/53/EF (EFT L 11 af 16.1.2003 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.45.

31

konventionen (282), som blev afholdt i Genève den 9.-13. december, blev der vedtaget en rækkeretningslinjer og beslutninger (283) og dermed gjort betydelige fremskridt med anvendelsen afkonventionen. Den 27. december vedtog Europa-Parlamentet og Rådet to direktiver, der sigtermod at mindske anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr og at forhindrefremstilling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, bl.a. gennem genanvendelse(tab.I<COD00.347.1><COD00.347.2>).<COD01.729>

<T4>4.4.4.4. Bæredygtig udvikling i by- og kystområder

563. Kystområder. Den 30. maj vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en henstilling omgennemførelse af en strategi for integreret forvaltning af Europas kystområder. (tab.I<COD00.545>). Sigtet med henstillingen er at give medlemsstaterne en fælles vision omfremtiden for deres kystområder. Denne vision er baseret på bæredygtige økonomiske valg,der kan fremme beskæftigelsen, økosystemernes integritet og bæredygtig forvaltning afressourcerne som helhed. Henstillingen opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at udarbejdenationale strategier for integreret kystforvaltning inden februar 2006.

<T3>4.4.5. Miljøkvalitet og naturressourcer

<T4>4.4.5.1. Beskyttelse af vandområder, beskyttelse af jordbunden, landbruget

564. Vandforvaltning. Europa-Parlamentet opfordrede i en beslutning af 14. marts (284)medlemsstaterne til at omsætte direktiv 91/271/EØF (285) om behandling af byspildevand på enikke-restriktiv måde. I en resolution af 30. maj kunne Rådet tilslutte sig den generelle ramme,som Kommissionen havde opstillet i en meddelelse for integrering af bæredygtigvandforvaltning i udviklingsstrategierne og -processerne (→ nr. 817).

565. Beskyttelse af vandressourcerne. Kommissionen vedtog den 17. juli sin rapport omgennemførelsen af direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget afnitrater, der stammer fra landbruget (286). I rapporten fremhæver Kommissionen de fremskridt,der er sket siden 1998 (287), men beklager ligeledes, at medlemsstaternes handlingsprogrammerikke er fyldestgørende.

566. Ny badevandspolitik. I forlængelse af meddelelsen om udarbejdelse af en nybadevandspolitik (288) har Kommissionen udarbejdet et forslag til revision af direktiv76/160/EØF (289) om kvaliteten af badevand. Denne revision er i overensstemmelse medstrategien for bæredygtig udvikling (→ nr. 559), det sjette miljøhandlingsprogram (→ nr.552) og Fællesskabets vandlovgivning, bl.a. vandrammedirektivet (290). Formålet er atfastsætte regler for overvågning og klassificering af badevandets kvalitet og giveoffentligheden relevante oplysninger herom (tab. I<COD02.581>).

567. Beskyttelse af havmiljøet. Den 2. oktober vedtog Kommissionen en meddelelse (291) omen strategi for beskyttelse og bevaring af havmiljøet, hvori den opstiller en række ambitiøse

(282) Den almindelige beretning 1999, nr. 454.(283) Bull. 12-2002, punkt 1.4.43.(284) Bull. 3-2002, punkt 1.4.21.(285) EFT L 135 af 30.5.1991 og 25. almindelige beretning, nr. 649.(286) KOM(2002) 407 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.15.(287) Forrige beretning: KOM(1998) 16 og den almindelige beretning 1998, nr. 497.(288) KOM(2000) 860 og den almindelige beretning 2000, nr. 547.(289) EFT L 31 af 5.2.1976.(290) Direktiv 2000/60/EF (EFT L 327 af 22.12.2000 og den almindelige beretning 2000, nr. 548) senest ændret ved beslutning nr.

2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001 og Den almindelige beretning 2001, nr. 617).(291) KOM(2002) 539 og Bull. 10-2002, punkt 1.4.30.

32

mål. Til gennemførelse heraf foreslår den, at der tages multilaterale initiativer med deltagelseaf internationale organisationer og ikke-statslige organisationer, der arbejder for at bevarehavmiljøet, fra Østersøen til Sortehavet.

568. Havforurening. Den 21. januar vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse tilundertegnelse af en ny protokol til Barcelona-konventionen (tab. III<ACCA02.23>). Detdrejer sig om ændringer til protokollen om bekæmpelse af olieforurening i Middelhavet (292).De nye bestemmelser giver mulighed for udvikling af en egentlig regional strategi forforebyggelse af forurening fra skibe af Middelhavets havmiljø. Den nye protokol blevundertegnet den 25. januar på Malta.

569. Jordbundsbeskyttelse. Den 16. april vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori dengør rede for sine planer om at udarbejde en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse (293).Heri gennemgår den de politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger på området ogbebuder en række foranstaltninger til forebyggelse af jordforurening. Rådet bifaldt dennemeddelelse i sine konklusioner af 25. juni (294) og mindede om, at det både var nødvendigt atbeskytte jordbunden som naturressource på regionalt plan og som middel til at bekæmpefattigdom på globalt plan. Den 18. september (295) afgav også Det Europæiske Økonomiske ogSociale Udvalg positiv udtalelse om Kommissionens meddelelse.

<T4>4.4.5.2. Beskyttelse af naturen og biodiversiteten, skove

570. Biodiversitet. Den sjette partskonference for konventionen om den biologiskemangfoldighed (296) blev afholdt i Haag den 7.-19. april. På denne konference vedtogesfølgende: en strategisk plan til opfyldelse af de forpligtelser, der følger af konventionen, ogsom sigter mod, at man inden 2010 skal have bremset nedgangen i den biologiskemangfoldighed; et arbejdsprogram for skovenes biodiversitet; retningslinjer for adgang til degenetiske ressourcer og ledende principper vedrørende invaderende fremmede arter. Somforberedelse til denne konference fremsatte Rådet en række konklusioner den 4. marts (297),hvori den mindede om, at konventionen om den biologiske mangfoldighed burde spille encentral rolle til sikring af en bedre samordning mellem de forskellige konventioner påområdet biodiversitet. Den 25. juni udtrykte Rådet tilfredshed med resultaterne afkonferencen (298). Den gjorde endvidere status over den indre dimension af beskyttelsen afbiodiversiteten efter 10 års forløb og understregede, hvor vigtigt det var, at vi beskyttedevores fælles naturarv og biodiversiteten. Europa-Parlamentet havde i øvrigt den 14. marts (299)afgivet positiv udtalelse om Kommissionens meddelelse om handlingsplanerne til fremme afbiodiversiteten (300).

571. Beskyttelse af udryddelsestruede arter. Den syvende partskonference for Bonn-konventionen (301) om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr blev afholdt i Bonn den 18.-24. september. På grundlag af de forhandlingsdirektiver (302), Rådet havde vedtaget den 22.juli, spillede Kommissionen og det danske formandskab en vigtig rolle i fastlæggelsen affælles synspunkter på fællesskabsplan, bl.a. hvad angår beskyttelse af vilde fugle,

(292) Beslutning 81/420/EF (EFT L 162 af 19.6.1981).(293) KOM(2002) 179 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.42.(294) Bull. 6-2002, punkt 1.4.36.(295) Bull. 9-2002, punkt 1.4.27.(296) Beslutning 93/626/EF (EFT L 309 af 13.12.1993 og 27. almindelige beretning, nr. 487).(297) Bull. 3-2002, punkt 1.4.22.(298) Bull. 6-2002, punkt 1.4.37.(299) KOM(2001) 162 og den almindelige beretning 2001, nr. 620.(300) Bull. 3-2002, punkt 1.4.25.(301) EFT L 210 af 19.7.1982 og 16. almindelige beretning, nr. 382.(302) Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.17.

33

fiskeriaktiviteter og beskyttelse af hvaler, hvor tre yderligere arter har fået tilkendt højbeskyttelsesstatus. Den tolvte samling (303) for partskonferencen for konventionen ominternational handel med udryddelsestruede arter af vilde dyr og planter (CITES) (304) blevafholdt i Santiago (Chile) den 3.-15. november (305). Den 24. oktober (306) opfordrede Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at støtte initiativerne til at forbedre beskyttelsen af en rækkearter, bl.a. elefanter, hvaler og skildpadder. Hvad angår beskyttelse af vilde fugle, afgavKommissionen den 25. marts i en officiel treårsrapport (307) en vurdering af medlemsstaternesforanstaltninger til at gennemføre direktiv 79/409/EØF (308). Som det mørkeste punkt kunneKommissionen bemærke, at der trods de seneste 20 års bestræbelser er sket en nedgang pånæsten 25 % i de vilde fuglearter, der forekommer i Europa.

572. Beskyttelse af skovene. Rådet vedtog den 18. februar en række konklusioner (309) omden anden samling i De Forenede Nationers Skovforum, som blev afholdt i New York den 4.-15. marts. Den 24. april afgav Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse omforvaltningen af den europæiske skovsektor, der vil vokse som følge af udvidelsen (310). Den15. april ændrede Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EØF) nr. 3528/86 (311) og (EØF)nr. 2158/92 (312) om beskyttelse af Fællesskabets skove mod henholdsvis luftforurening ogskovbrande (tab. I<COD01.634.1><COD01.634.2>). Sigtet hermed er at øge kendskabet tilskovenes sundhedstilstand og skovbrandene. Da disse to forordninger ville udløbe ved åretsslutning, vedtog Kommissionen den 15. juli et forslag til forordning, der ikke blot tager sigtepå at videreføre bekæmpelsen af forurening og skovbrande, men ligeledes sigter mod atfremme overvågning af biodiversiteten og jordbunden og skoven som kulstofdræn samt at øgebefolkningens viden om skovene gennem »Forest Focus«-systemet (tab. I<COD02.404>).

<T4>4.4.5.3. Civilbeskyttelse, miljøulykker

573. Civilbeskyttelse. I tråd med Rådets resolutioner fra 1994 (313) et 2001 (314), hvor detudtrykker ønske om, at der udvikles et samarbejde mellem uddannelsescentrene påcivilbeskyttelsesområdet, opfordrede Rådet i en resolution af 28. januar (315) Kommissionen tilat fremme skabelsen af et netværk mellem disse centre. Som led i Fællesskabets reaktion påattentaterne den 11. september 2001 og i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 28.november 2001, der var et svar på stats- og regeringsoverhovedernes anmodning om atforbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område (316), vedtog Kommissionenden 11. juni (317) en ny meddelelse, hvori den gør status over fremskridtene siden den 28.november 2001, bl.a. med gennemførelsen af beslutning 2001/792/EF (318). I en resolution af19. december (319) opfordrede Rådet medlemsstaterne til at undersøge spørgsmålet omoprettelse af civilbeskyttelse i Fællesskabets ultraperifere, isolerede, fjerntliggende og tyndt

(303) Foregående samling: den almindelige beretning 2000, nr. 550.(304) <HYP>http://www.cites.org/index.html</HYP>.(305) Bull. 11-2002, punkt 1.4.43.(306) Bull. 10-2002, punkt 1.4.33.(307) KOM(2002) 146 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.23.(308) EFT L 103 af 25.4.1979.(309) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.54.(310) EFT C 149 af 21.6.2002 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.44.(311) EFT L 326 af 21.11.1986, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1484/2001 (EFT L 196 af 20.7.2001).(312) EFT L 217 af 31.7.1992, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1485/2001 (EFT L 196 af 20.7.2001).(313) Den almindelige beretning 1994, nr. 510.(314) Den almindelige beretning 2001, nr. 624.(315) EFT C 43 af 16.2.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.55.(316) KOM(2001) 707 og den almindelige beretning 2001, nr. 624.(317) KOM(2002) 302 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.38.(318) EFT L 297 af 15.11.2001 og den almindelige beretning 2001, nr. 624.(319) Bull. 12-2002, punkt 1.3.98.

34

befolkede områder og øsamfund, så beskyttelsesniveauet i disse områder kan blive det sammesom i Fællesskabets øverige områder.

574. Miljøulykker. Efter olietankskibet Prestige’s forlis ud for Galiciens kyst og den heraffølgende økonomiske katastrofe, som har ramt de spanske kyster, anmodede Europa-Parlamentet, i en beslutning af 21. november (320), og Rådet, den 9. december (321),Kommissionen om ikke blot at undersøge mulighederne for at udnytte solidaritetsfonden tiløjeblikkelig støtte til de ramte områder, men også om at indføre skærpede sikkerhedsreglerfor søtransport af svær brændselsolie (→ nr. 647).<COD01.624>

575. Forebyggelse og begrænsning af risici. Den 20. december vedtog Kommissionen ogRådet et program for forebyggelse og begrænsning af kemiske, biologiske og nukleare risici iforbindelse med terroristangreb (322). Programmet, som gør rede for de foranstaltninger, derallerede er truffet, eller som skal træffes på dette område, tager sigte på at ansporemedlemsstaterne til at gøre en indsats for at begrænse og forebygge denne form for risici forderes befolkning og miljøet.

576. Regn og oversvømmelser. Efter den voldsomme regn, der havde ramt Tenerife og detøstlige Spanien, vedtog Europa-Parlamentet den 11. april en beslutning (323), hvori den giverudtryk for sin bekymring over klimaændringerne. Nærmere oplysninger om oprettelsen af ensolidaritetsfond findes i afsnit 10 (»økonomisk og social samhørighed«) i kapitel III (→ nr.362).

<T3>4.4.6. Miljø og sundhed (324)

<T4>4.4.6.1. Kemiske stoffer

577. International handel. Den 19. december godkendte Rådet en forordning (tab.I<COD01.803>) og vedtog en afgørelse (tab. II<COM01.802>) om henholdsvis omsætningog godkendelse af bestemmelserne i Rotterdam-konventionen (325) om international handelmed farlige kemikalier.

578. Pesticider. I en meddelelse af 1. juli (326) opfordrede Kommissionenfællesskabsinstitutionerne til at drøfte en ny tematisk strategi for bæredygtig anvendelse afpesticider med udgangspunkt i de forskellige foranstaltninger, medlemsstaterne har indført pådette område. Den 9. december (327) anmodede Rådet Kommissionen om senest i begyndelsenaf 2004 at forelægge den konkrete forslag til foranstaltninger baseret på denne strategi samtretningslinjer om de vigtigste foranstaltninger, som skal indarbejdes i de nationale planer,medlemsstaterne skal indføre.

579. Kviksølv. Den 6. september vedtog Kommissionen en beretning om kviksølv frachloralkaliindustrien (328). Beretningen analyserer konsekvenserne af de miljøproblemer, dervil kunne opstå som følge af restkviksølv fra denne industrisektor, når kviksølvprocessen pålængere sigt skal indstilles fuldstændigt, som fastsat i direktiv 96/61/EF (329) om integreret

(320) Bull. 11-2002, punkt 1.4.47.(321) Bull. 12-2002, punkt 1.4.49.(322) Bull. 12-2002, punkt 1.4.48.(323) Bull. 4-2002, punkt 1.4.45.(324) <HYP>http://europa.eu.int/comm/environment/wssd/health_en.html</HYP>.(325) Den almindelige beretning 1998, nr. 489.(326) KOM(2002) 349 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.20.(327) Bull. 12-2002, punkt 1.4.50.(328) KOM(2002) 489 og Bull. 9-2002, punkt 1.4.34.(329) EFT L 257 af 10.10.1996 og den almindelige beretning 1996, nr. 453.

35

forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Den 9. december (330) afgav Rådet positiv udtalelseom beretningen og om resultaterne af topmødet i Johannesburg og mindede om, at EU burdeopstille en fællesskabspolitik for farlige kemikalier.

<T4>4.4.6.2. Bioteknologi

580. Genetisk modificerede organismer (GMO’er). Den 18. februar fremsatteKommissionen et forslag til forordning om omsætning af Cartagena-protokollen (331) i EF-retten. I tråd med forsigtighedsprincippet stiler forordningsforslaget mod at sikre et passendebeskyttelsesniveau ved overførsel, håndtering og anvendelse af GMO’er ved at kræve, ateksport af GMO’er til udsætning i miljøet skal anmeldes, og at der skal afgives oplysninger påinternationalt plan om afgørelser vedrørende GMO’er og om lovgivning på dette område (tab.I<COD02.85>). Rådet vedtog den 25. juni en afgørelse om Fællesskabets indgåelse af dennævnte protokol, og den 27. august deponerede EU ratifikationsinstrumentet (332) forprotokollen hos De Forenede Nationers generalsekretariat i New York (tab.III<ACCA02.24>). Den 24. juli vedtog Kommissionen en beslutning om vejledende noter tilsupplering af bilag II til direktiv 2001/18/EF (333). Den 3. oktober vedtog Rådet trebeslutninger (334) til supplering og gennemførelse af visse aspekter af direktiv 2001/18/EF omudsætning i miljøet af GMO’er. Disse beslutninger indeholder en model til resumé afanmeldelser med det størst mulige antal klare og præcise oplysninger samt vejledende notervedrørende målene og principperne for overvågningsplanerne.

<T4>4.4.6.3. Luft og støj

581. Luftkvalitet. Programmet »Ren luft for Europa« (CAFE) (335), som blev lanceret i 2001,blev den 13. marts (336) gunstigt modtaget af Europa-Parlamentet såvel som af de andreinstitutioner og organer. Den 12. februar godkendte Europa-Parlamentet og Rådet i øvrigtdirektiv 2002/3/EF om luftens indhold af ozon (tab. I<COD99.125.2>). Kommissionen vedtogden 7. november en beretning (337) om gennemførelsen af direktiverne om luftkvalitet —80/779/EØF (338), 82/884/EØF (339) og 85/203/EØF (340) — i perioden 1997-1999.

582. Udledning af luftforurenende stoffer. Det nye direktiv om reduktion af emissionerne afforurenende stoffer, vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 19. juli 2002, opstillerstrengere emissionsgrænseværdier end de i direktiv 97/24/EF fastsatte for to- og trehjuledemotordrevne køretøjer, og træder fra 2003 i kraft for nye køretøjstyper (tab. I<COD00.314>).Den 9. december vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktivet om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om bekæmpelse af udledningen af forurenende stoffer ogpartikler fra motorer til ikke-vejgående mobile maskiner (tab. I<COD00.840>). Den 21.november lancerede Kommissionen en ny strategi med sigte på at mindske miljø- ogsundhedsvirkningerne fra udledning af luftforurenende stoffer fra skibe (341). Samme dagfremsatte den endvidere forslag om reduktion af svovlindholdet i skibsbrændstoffer, deranvendes i EU (tab. I<COD02.595.2>). Den 23. december fremsatte den forslag om forbud

(330) Bull. 12-2002, punkt 1.4.51.(331) Den almindelige beretning 2000, nr. 551.(332) Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.24.(333) Beslutning 2002/623/EF (EFT L 200 af 30.7.2002).(334) Beslutning 2002/811/EF, 2002/812/EF og 2002/813/EF (EFT L 280 af 18.10.2002 og Bull. 10-2002, punkt 1.4.39).(335) KOM(2001) 245 og den almindelige beretning 2001, nr. 633.(336) Bull. 3-2002, punkt 1.4.27.(337) KOM(2002) 609 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.50.(338) EFT L 229 af 30.8.1980.(339) EFT L 378 af 31.12.1982.(340) EFT L 87 af 27.3.1985.(341) KOM(2002) 642 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.53.

36

mod markedsføring af visse autolakker med henblik på at mindske udledningen af flygtigeorganiske stoffer (tab. I<COD02.750>). Den 27. december fremsatte Kommissionen forslagom ændring af lovgivningen om udledning af forurenende gasser og partikler fraforbrændingsmotorer (tab.I<COD02.765>) og om harmonisering af denne lovgivning påglobalt plan som led i strategien for bekæmpelse af klimaændringer (� nr. 587).

583. Kvaliteten af motorbrændstoffer. Fremme af biobrændstoffer er behandlet i afsnit 5(»Energi«) i nærværende kapitel (→ nr. 615). <COD01.241>

584. Støj. Den 25. juni vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2002/49/EF. Sigtethermed er, at der anvendes en fælles fremgangsmåde til at undgå, forebygge eller mindskeskadelige virkninger, herunder gener, som følge af udsætning for støj i miljøet (tab.I<COD00.468>).

<T4>4.4.6.4. Beskyttelse mod stråling

585. Anlægssikkerhed. Den 18. marts fremsatte Kommissionen forslag om skærpelse af denationale myndigheders og driftsledernes kontrol med alle højaktive lukkede radioaktivekilder (tab. II<COM02.130>). Inden for rammerne af Euratom-traktaten har Kommissionen iøvrigt fortsat ført kontrol med, at sikkerhedsnormerne for beskyttelse af befolkningen ogarbejdstagerne mod risikoen for stråling gennemføres korrekt. I medfør af Euratom-traktatensartikel 33 og under hensyntagen til ikrafttrædelsen af direktivet 96/29/Euratom og97/43/Euratom gennemgik Kommissionen den 13. maj en række forslag til nationaleforanstaltninger, men anså det ikke for nødvendigt at afgive henstillinger. I medfør af sammetraktats artikel 37 har Kommissionen endvidere afgivet 17 udtalelser om planer ombortskaffelse af radioaktivt spild, og i medfør af traktatens artikel 35 har Kommissionenforetaget kontrol på stedet med effektiviteten af medlemsstaternes anlæg til kontrol medradioaktivitetsmængden i miljøet.

586. Internationalt samarbejde. Kommissionen vedtog den 30. september en afgørelse omundertegnelse af en aftale mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og enrække tredjelande om disses deltagelse i Fællesskabets procedurer for hurtiginformationsudvikling i tilfælde af strålingsrisiko (Ecurie).

<T3>4.4.7. Klimaændringer og den internationale dimension (342)

<T4>4.4.7.1. Det globale miljø, klimaændringer, geosfære og biosfære

587. Drivhuseffekten. Den 25. april godkendte Rådet Kyoto-protokollen (343) til de ForenedeNationers rammekonvention om klimaændringer. Godkendelsen af denne protokol markererFællesskabets og medlemsstaternes forpligtelse til at reducere udledningen af drivhusgasser(tab. II<COM01.579>). Rådet beklagede i sine konklusioner af 4. marts (344), at USA nægtedeat undertegne protokollen. Den 25. juni (345) beklagede Rådet ligeledes den australskepremierministers meddelelse om, at Australien ikke ville ratificere protokollen, men udtryktetilfredshed med afslutningen af den interne ratifikationsproces takket være deponeringen af de16 ratifikationsinstrumenter ved De Forenede Nationers hovedsæde. Den 17. og 24.oktober (346) udtrykte Rådet og Europa-Parlamentet tilfredshed med tilkendegivelsen af, at bl.a.

(342) <HYP>http://europa.eu.int/comm/environment/climat/home_en.htm</HYP>.(343) Den almindelige beretning 1997, nr. 552 og på <HYP>http://www.unfccc.de/resource/docs/convkp/kpeng.html</HYP>.(344) Bull. 3-2002, punkt 1.4.33.(345) Bull. 6-2002, punkt 1.4.42.(346) Bull. 10-2002, punkt 1.4.45 og 1.4.46.

37

Sydafrika, Brasilien, Kina, Indien og Japan ville ratificere protokollen, og at det samme gjaldtCanada, Polen og Rusland i en senere omgang. Med disse sidstnævnte ratifikationer vilKyoto-protokollen kunne træde i kraft. I en beslutning af 25. september (347) omgennemførelsen af den første etape i Fællesskabets klimaprogram godkendte Parlamentet deaf Kommissionen foreslåede foranstaltninger til at opfylde de forpligtelser, EU har indgåetsom led i Kyoto-protokollen, men opfordrede Kommissionen til at foreslå yderligereforanstaltninger. I en beretning om overvågningsmekanismen for emissioner af drivhusgasser,vedtaget den 9. december (348), meddelte Kommissionen, at emissionerne i 2000 var dalet med3,5 % i forhold til 1990, men at der fortsat skulle gøres store fremskridt. Samme dag vedtogKommissionen sin tredje årsrapport (349) om effektiviteten af Fællesskabets strategi forformindskelse af CO2-emissionerne fra biler (350), hvori den erklærer sig tilfreds med defremskridt, bilindustrien har gjort.<COD01.543><COD01.581>

588. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Den ottendepartskonference (351) for De Forende Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP-8) (352) blev afholdt fra den 23. oktober til den 1. november i New Delhi (Indien). Konferencenblev afsluttet med vedtagelsen af Delhi-erklæringen, hvori samtlige lande anmodes om atratificere Kyoto-protokollen. Rådet og Europa-Parlamentet havde forberedt sig til dennekonference henholdsvis den 17. og 24. oktober (353).

589. Ozonlaget. Den fjerde ændring (den såkaldte Peking-ændring) til Montreal-protokollen blev godkendt af Rådet den 4. marts ved afgørelse 2002/215/EF. Protokollenkræver bl.a. skærpet regulering af handelen med ozonlagsnedbrydende stoffer (tab.II<COM01.249>). Den 21. november fremsatte Kommissionen forslag til ændring afforordning (EF) nr. 2037/2000, der tager sigte på at bidrage til ozonlagets regenerering og atefterkomme Montreal-protokollens krav (tab. I<COD02.642>).

<T4>4.4.7.2. Internationalt samarbejde

590. G8-landene — Miljø. Den 13. og 14. april (354) afholdtes i Banff (Canada) det førstemøde for miljøministrene fra de otte højst industrialiserede lande. Formålet med mødet var atforberede topmødet i Johannesburg (→ nr. 556). Navnlig tre emner blev drøftet: miljø ogudvikling, miljøforvaltning på nationalt og internationalt plan og miljø og sundhed.

591. Nordsøkonference. Den 20. og 21. marts (355) afholdes i Bergen (Norge) den 5.Nordsøkonference (356). Miljøministrene for Nordsøens kyststater, Kommissionensrepræsentanter samt internationale organisationer og ikke-statslige organisationer behandledeher forskellige spørgsmål vedrørende fiskeri, havforurening og beskyttelse af arter ogøkosystemer. Der blev vedtaget en erklæring med nye målsætninger forforureningsbekæmpelse.

592. Euro-Middelhavskonference om miljøet. Den 10. juli afholdtes i Athen den andenEuro-Middelhavskonference for miljøministrene (357) og kommissionen for miljøet i

(347) Bull. 9-2002, punkt 1.4.38.(348) KOM(2002) 702 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.56. Tidligere beretning: KOM(2001) 708 og den almindelige beretning 2001, nr. 643.(349) KOM(2002) 693 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.55. Tidligere beretning: KOM(2001) 643 og den almindelige beretning 2001, punkt 635.(350) KOM(95) 689 og Den almindelige beretning 1995, nr. 482.(351) Foregående konferencer: Den almindelige beretning 2001, nr. 644.(352) <HYP>http://unfccc.int/cop8/</HYP>.(353) Bull. 10-2002, punkt 1.4.45 og 1.4.46.(354) Bull. 4-2002, punkt 1.4.51.(355) Bull. 3-2002, punkt 1.4.35.(356) Foregående konference: Den almindelige beretning 1995, nr. 495.(357) Foregående konference: Den almindelige beretning 1997, nr. 572.

38

Middelhavet. Den erklæring, der blev vedtaget på denne konference, opstiller grundlaget foren strategi for miljøintegrering i det regionale Euro-Middelhavssamarbejde.

593. Grænseoverskridende luftforurening. Den 30. januar fremsatte Kommissionen forslagom Fællesskabets tiltrædelse af protokollen om bekæmpelse af forsuring, eutrofiering ogtroposfærisk ozon til konventionen fra 1979 om grænseoverskridende luftforurening overlange afstande (tab. II<COM02.44>).

594. Indre farvande. I sine konklusioner af 13. maj (358) udtalte Rådet sig positivt omresultatet af miljøsamarbejdet i Donau-regionen, navnlig om fremskridtet medgennemførelsen af Kommissionens plan om oprensning af Donau i den jugoslaviskedel.<ACCA02.77>

<T3>4.4.8. Styring, kommunikation og civilsamfund

595. Miljøansvar. Foranlediget af de forskellige miljøuheld, der indtraf i bl.a. 2001 (359), og ioverensstemmelse med sin meddelelse fra 2001 (360) om bæredygtig udvikling vedtogKommissionen den 23. januar et forslag til direktiv om indførelse af en erstatningsordning,som ikke blot skulle omfatte erstatning for miljøskader i overensstemmelse med bl.a.forureneren betaler-princippet, men også forebyggelse af sådanne skader (tab.I<COD02.17>).<COD01.139><JAI00.2>

596. Gennemførelse af Århus-konventionen (361). Den 10. december nåede forligskomitéentil enighed om et fælles udkast vedrørende et direktivforslag om offentlighedens deltagelse iudarbejdelsen af visse planer og programmer på miljøområdet og af forslag, der kan have envæsentlig indflydelse på miljøet. Direktivforslaget omfatter den del af Århus-konventionen,der vedrører »offentlighedens deltagelse«, og indeholder således bestemmelser omoffentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen og offentlighedens klageadgang påmiljøområdet (tab. I<COD00.839>). Rådet og Europa-Parlamentet godkendte henholdsvisden 16. og 18. december et direktiv om offentlighedens adgang til miljøoplysninger (tab.I<COD00.402>).

597. Ikke-statslige organisationer (ngo’er). Afgørelse 466/2002/EF om et EF-handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sigmed miljøbeskyttelse, blev vedtaget formelt den 1. marts (tab. I<COD01.337.2>). Detteprogram, der bygger på en beretning fra 2001 (362), tager sigte på at fremme systematiskinddragelse af sådanne ngo’er i udarbejdelsen og gennemførelsen af Fællesskabetslovgivning.

</DOC>

<T6>Afsnit 5

<T2>4.5. Energi (363)

<T3>4.5.1. Oversigt

(358) Bull. 5-2002, punkt 1.4.47.(359) Den almindelige beretning 2001, nr. 625.(360) KOM(2001) 53 og den almindelige beretning 2001, nr. 610.(361) Den almindelige beretning 1998, nr. 518 og på <HYP>http://europa.eu.int/comm/environment/aarhus/index.htm</HYP>.(362) KOM(2001) 337 og den almindelige beretning 2001, nr. 649.(363) Yderligere oplysninger findes på Europa-serveren (<HYP>http://europa.eu.int/comm/dgs/energy_transport/index_da.html</HYP>).

39

598. I forlængelse af grønbogen fra november 2000 om energiforsyningssikkerhed harFællesskabet ført en politik for at forbedre forsyningerne og samtidig styrke europæiskindustris konkurrenceevne og bekæmpe miljøforringelsen, især ved mindre udledning afdrivhusgas. Inden for rammerne af samme politik er Rådet nået til enighed om fuldstændigåbning af det indre marked for gas og elektricitet, hvad der indebærer, at forbrugerne fårfrihed til at vælge den mest konkurrencedygtige leverandør, og at handel med elektricitet overgrænserne lettes. Kommissionen har forelagt nye forslag, som skal forbedre Fællesskabetsmekanismer for håndtering af kriser, der berører olie- og gaslagrene. Der er også stilletforslag med det formål at bevare den teknologiske kapacitet inden for kerneenergi somvalgmulighed for kommende generationer og samtidig forbedre sikkerheden på dette område ien udvidet Union, beherske opbevaringen af nuklear affald og bekæmpe den globaleopvarmning. For at mindske udledningerne af drivhusgasser er der truffet foranstaltninger tilat forbedre energieffektiviteten og fremme nye og vedvarende energikilder. Forslaget om atlancere et program ved navn »Intelligent Energi i Europa« illustrerer disse bestræbelser.Forslaget lægger vægt på inddragelsen af vedvarende energi og energieffektivitet og påforbindelsen mellem fremmetiltag og initiativer af lovgivningsmæsssig og teknologisk art iarbejdet for at overholde Fællesskabets Kyoto-forpligtelser.

<T3>4.5.2. Generel strategi

599. Programmet »Intelligent Energi i Europa« (364). Det foregående rammeprogram (365)udløb i 2002, hvorfor Kommissionen den 9. april foreslog et nyt flerårigt program påenergiområdet for perioden 2003-2006 (tab. I<COD02.162>). Det påtænkte programgenoptager de mål, som Kommissionen havde beskrevet i ovennævnte grønbog, og erudformet som Fællesskabets ikke-lovgivningsmæssige hovedinstrument for ikke-teknologiskstøtte på dette område. Det lægger sig i forlængelse af de vellykkede progammer Save,Altener og Synergy. Programmet er opdelt i fire særlige indsatsområder: rationel udnyttelse afenergi og efterspørgselsstyring, nye og vedvarende energikilder, transportrelateredeenergiaspekter og fremme på internationalt plan af vedvarende energikilder ogenergieffektivitet. For hvert område er der fastlagt forskellige indsatstyper som f.eks.gennemførelse af strategier, oprettelse af finansierings- og markedsinstrumenter ellerudbygning af oplysnings- og uddannelsesstrukturer. Efter Europa-Parlamentetsførstebehandling den 20. november er Rådet den 25. november nået til politisk enighed om enfælles holdning til forslaget, herunder vedrørende en finansieringsramme på 190 mio. EURover fire år (366).

600. Det Europæiske Energi- og Transportforum. Den 8. oktober holdt Kommissionen detførste møde i dette forum i Bruxelles. Det har status af rådgivende udvalg oprettet vedkommissionsafgørelse den 11. juli 2001 (367) og består af 34 fremtrædende repræsentanter foret bredt udvalg af aktivitets- og kompetenceområder inden for energi og transport (368). Detsopgave er navnlig at afgive udtalelser, at rådgive Kommissionen og at fungere som netværkfor europæisk energi- og transportpolitik.

601. Energicharter. Arbejdet under energicharterprocessen (369) er ført videre, navnlig medsupplerende forhandlinger om en transitprotokol. Også det øvrige arbejde inden for rammerneaf chartret er ført videre, særlig inden for de forskellige arbejdsgrupper vedrørende handel,

(364) <HYP>http://europa.eu.int/comm/energy/intelligent/index_en.html</HYP>.(365) Beslutning 1999/21/EF, Euratom (EFT L 7 af 13.1.1999, og den almindelige beretning 1998, nr. 397).(366) Bull. 11-2002, punkt I.4.57.(367) Afgørelse 2001/546/EF (EFT L 195 af 19.7.2001).(368) EFT C 158 af 3.7.2002.(369) Den almindelige beretning 1997, nr. 438.

40

investeringer og energieffektivitet og inden for rammerne af charterkonferencen, der findersted to gange om året, og Kommissionen og Fællesskabet har spillet en betydelig rolle i alledisse aktiviteter.

<T3>4.5.3. Forsyningssikkerhed

602. Debat om Kommissionens grønbog. I en afsluttende rapport fra 26. juni (370) omresultaterne af debatten om grønbogen fra november 2000 om EU’senergiforsyningssikkerhed (371) understregede Kommissionen, at der havde udkrystalliseret sigen konsensus omkring nogle hovedmål: en kraftig forbedring af energieffektiviteten, enintensivering af indsatsen for at fremme vedvarende energi, en reduktion af de miljøskader,der skyldes energiforbruget, en forbedring af investeringsklimaet i producent- og transitlandeog en forstærket dialog mellem producenter og forbrugere. Den konstaterede desuden, atdebatten havde berørt vigtige spørgsmål som f.eks. effektiviteten af Fællesskabetskrisemekanismer og sikkerheden i den nukleare elproduktion, især i tiltrædelseslandene. I defleste medlemsstater har debatten givet anledning til nye overvejelser om, hvilke valg deenkelte medlemsstater skal træffe på energiområdet.

<T3>4.5.4. Internationalt samarbejde

603. G8’s energiministre. Den 2. og 3. maj (372) mødtes energiministrene for de otte mestindustrialiserede lande og Loyola de Palacio, næstformand for Kommissionen, i Detroit. Meddet formål at mindske truslerne mod forsyningssikkerheden blev der lagt op tilforanstaltninger vedrørende både energiudbuddet og -efterspørgslen. For oliemarkedetsvedkommende gentog deltagerne deres ønske om mere stabile priser og øgetmarkedsgennemsigtighed gennem styrket dialog mellem producenter og forbrugere. Ogsåvigtigheden af kampen mod klimaændringer blev fremhævet, herunder det bidrag somkerneenergien kan yde hertil.

604. Det Internationale Energiforum. Forummet holdt sit ottende møde i Osaka den 21.-23.september. Som led i den verdensomspændende dialog mellem producenter og forbrugeredrøftede energiministre fra 67 lande og ni internationale organisationer energipolitiskespørgsmål af betydning for olie- og gasmarkedet. Kommissionens delegation blev ledet afnæstformand Loyola de Palacio og 14 af EU’s medlemsstater deltog i drøftelserne. EU gjordenavnlig sine synspunkter gældende, hvad angår de nuværende olieprisers manglende bidrag tildet absolut nødvendige økonomiske opsving, OPEC’s garanti for opretholdelse af et passendeforsyningsniveau i tilfælde af forsyningsafbrydelser (Irak-problemet) og nødvendigheden af atgøre fremskridt med vedvarende energikilder og energieffektivitet. Loyola de Palacio deltog iøvrigt i bilaterale møder med energiministre fra Algeriet, Saudi-Arabien, Kina, USA,Frankrig, Indien, Iran, Norge og Nederlandene.

605. Euro-Middelhavskonference for energiministre. Konferencen blev afholdt i Tunis den6. maj og havde forsyningssikkerhed i Middelhavsområdet (373) som emne; Loyola de Palacio,næstformand for Kommissionen, deltog. Hun fremhævede især betydningen af at forlænge detranseuropæiske energi- og transportnet i Middelhavsområdet, og af at der gennemføressammenkoblinger, idet formålet er at øge både forsyningssikkerheden og udvekslingen overgrænserne.

(370) KOM(2002) 321 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.44.(371) KOM(2000) 769, den almindelige beretning 2000, nr. 585 og på

<HYP>http://europa.eu.int/comm/energy_transport/da/lpi_lv_da1.html</HYP>.(372) Bull. 5-2002, punkt 1.4.54.(373) Bull. 5-2002, punkt 1.6.75.

41

606. Dialog med Rusland. Den energidialog, som blev indledt mellem Den EuropæiskeUnion og Rusland i oktober 2000 (374), er blevet ført videre på grundlag af de prioriteter, somblev fastlagt på topmødet i oktober 2001 (375). På majtopmødet i Moskva blev der konstateretbetydelige fremskridt (→ nr. 917), og tre nye områder blev identificeret med henblik påfælles undersøgelse, nemlig: sammenkobling af elektricitetsnet og elhandel, oliemarkedet oghandel med nukleare materialer. På Bruxelles-topmødet i november (→ nr. 917) kunne mannavnlig glæde sig over fremskridt med den lovgivningsmæssige ramme forproduktionsfordelingskontrakter i Rusland, og man noterede sig, at der ikke fandtes nogengrænse på 30 % for import til Fællesskabet af fossile brændstoffer fra lande uden for EU. Den5. november åbnede EU og Rusland et fælles center for energiteknologi i Moskva.

607. Samarbejde med Ukraine. De to aftaler, der blev indgået med Ukraine den 23. juli1999 (376) på områderne nuklear sikkerhed og kontrolleret nuklear fusion, er offentliggjort i DeEuropæiske Fællesskabers Tidende (377).

608. Samarbejde med udviklingslandene. Den 17. juli vedtog Kommissionen en meddelelseom energisamarbejde med udviklingslandene (→ nr. 817). Initiativer i anledning afJohannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling behandles i kapitel IV, afsnit 4 (»Miljø«)(→ nr. 557) og i kapitel VI, afsnit 4 (»Udviklingssamarbejde«) (→ nr. 817).

<T3>4.5.5. Det indre marked for energi

<T4>4.5.5.1. Naturgas og elektricitet

609. Fuldstændig åbning af markedet. På Det Europæiske Råds Barcelona-møde den 15.-16. marts (378) blev Rådet og Europa-Parlamentet opfordret til hurtigst muligt at vedtage deforeliggende forslag om slutfasen i denne åbning. Det Europæiske Råd anmodede desudenRådet om hurtigst muligt at nå til enighed om et system for tarifering af internationaleelhandelstransaktioner på grundlag af principperne om ligebehandling, gennemskuelighed ogenkelhed. Det Europæiske Råd godkendte desuden som målsætning, at medlemsstaternesenest i 2005 burde nå op på et niveau for sammenkobling af elnettene svarende til mindst10 % af den installerede produktionskapacitet. På Sevilla-mødet den 21.-22. juni (379)beskæftigede Det Europæiske Råd sig specielt med spørgsmålet om energibeskatning. Den25. november nåede Rådet til politisk enighed om fælles holdninger til direktivforslaget omændring af de fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas (tab.I<COD01.125.2>) samt forordningsforslaget om vilkår for netadgang med henblik pågrænseoverskridende elhandel (tab. I<COD01.125.3>). Rådet bekræftede bl.a. den påtænkteliberalisering af de pågældende markeder i to tempi: åbning pr. 1. juli 2004 for andreforbrugere end husholdninger og åbning pr. 1. juli 2007 for alle forbrugere.

<T4>4.5.5.2. Infrastruktur og samhørighed

610. Kraftvarme. For at mindske energiefterspørgslen, hvad ovennævnte grønbog omenergiforsyningssikkerhed påpegede nødvendigheden af, og fremme rationel energiudnyttelse(→ nr. 616 og 617) foreslog Kommissionen den 22. juli at kraftvarmeteknikken fremmes, en

(374) Den almindelige beretning 2000, nr. 589 og 944.(375) Den almindelige beretning 2001, nr. 660 og 1022.(376) Den almindelige beretning 1999, nr. 486.(377) Beslutning 2002/924/Euratom (EFT L 322 af 27.11.2002 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.64).(378) Bull. 3-2002, punkt I.32.(379) Bull. 6-2002, punkt I.18.

42

særlig teknik til samtidig produktion af elektricitet og varme (tab. I<COD02.415>).Direktivforslaget omfatter en metode og fælles regler for medlemsstaterne.

611. Olie- og gaslagre. Kommissionen vedtog den 11. september en meddelelse med titlen»Det indre marked for energi: Samordnede foranstaltninger påenergiforsyningssikkerhedsområdet« (380) samt to direktivforslag med det formål at forbedreenergiforsyningssikkerheden i EU inden for rammerne af det indre marked for energi, det enevedrørende olie (tab. I<COD02.488.2>) og det andet vedrørende naturgas (tab.I<COD02.488.3>). For oliens vedkommende foreslår Kommissionen bl.a., atmedlemsstaternes systemer for sikkerhedslagre harmoniseres, og at der fastlægges enfællesskabsproces for beslutninger vedrørende anvendelse af disse lagre i tilfælde afforsyningskrise; for gassens vedkommende omfatter forslaget navnlig etablering af en klaransvarsfordeling for markedsaktørerne og en definition af minimumsnormer forforsyningssikkerhed. I tillæg hertil forelagde Kommissionen samme dag forslag om atophæve en række direktiver om olieprodukter (tab. II<COM02.488.4>).

<T3>4.5.6. Transeuropæiske energinet (381)

612. Oplysninger om transeuropæiske energinet gives i kapitel III, afsnit 12(»Transeuropæiske net«) (→ nr. 390).

<T3>4.5.7. Energi og miljø

613. Indsatsen for at fremme bæredygtighed og en mere miljøvenlig energipolitik var i2002 navnlig rettet mod følgende temaer: det indre marked for energi (→ nr. 609),energirammeprogrammet, forberedelse af programmet »Intelligent Energi i Europa« (� nr.599), aktiviteter på området vedvarende energikilder (→ nr. 614), biobrændsler i transporten(→ nr. 615), energieffektivitet i bygninger (→ nr. 617), energimærkning af elektriskehusholdningsapparater (→ nr. 616), infrastruktur til de transeuropæiske energinet (→ nr. 390)og nuklear sikkerhed (→ nr. 627).

614. Energipolitisk rammeprogram. Som fastlagt i Rådets beslutning om et flerårigtrammeprogram for aktioner inden for energisektoren (382) forelagde Kommissionen den 7.august konklusionerne af midtvejsevalueringen af energirammeprogrammet 1998-2002 ogsine bemærkninger hertil (383). Evalueringen blev udført af et uafhængigt panel affremtrædende eksperter og vedrører Fællesskabets foranstaltninger i perioden 1998-2002.

<T3>4.5.8. Nye og vedvarende energikilder (384)

615. Biobrændsler. I en beslutning af 22. oktober (385) bød Europa-ParlamentetKommissionens meddelelse fra november 2001 om fremme af alternative brændstoffer ivejtransporten (386) velkommen som et første positivt skridt; Parlamentet anså, at en stigendemarkedsandel for sådanne brændstoffer ville få positive virkninger for beskæftigelsen og forlandbruget. Den 18. november vedtog Rådet en fælles holdning til fastsættelse af vejledendemål for anvendelse af biobrændsler i transporten som led i et direktiv, der er under vedtagelse(tab. I<COD01.547.2>).

(380) KOM(2002) 488 og Bull. 9-2002, punkt 1.4.43.(381) <HYP>http://europa.eu.int/comm/energy/ten-e/en/index.html</HYP>.(382) Beslutning 1999/21/EF, Euratom (EFT L 7 af 13.1.1999, og den almindelige beretning 1998, nr. 397).(383) KOM(2002) 448.(384) <HYP>http://europa.eu.int/comm/energy/en/fa_3_en.html</HYP>.(385) Bull. 10-2002, punkt 1.4.49.(386) KOM(2001) 547 og den almindelige beretning 2001, nr. 668.

43

<T3>4.5.9. Energieffektivitet og rationel energiudnyttelse

616. Forbrugsangivelse. I overensstemmelse med Rådets direktiv 92/75/EØF, hvorefterhusholdningsapparater skal mærkes med deres energiforbrug (387), vedtog Kommissionen den22. marts og den 8. maj gennemførelsesdirektiver om henholdsvis klimaanlæg (388) og el-ovne (389).

617. Bygningers energimæssige ydeevne. Efter at Europa-Parlamentet den 10. oktoberhavde udtalt sig ved andenbehandlingen, godkendte Rådet den 25. november et direktiv omforbedring af denne ydeevne i en sektor, der står for 40 % af det samlede europæiskeenergiforbrug (tab. I<COD01.226>).

<T3>4.5.10. Fremme af forskning og teknologiudvikling

618. Gennemførelsen af særprogrammet »Energi, miljø og bæredygtig udvikling« under detfemte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (1998-2002) og lanceringen afsjette forskningsrammeprogram behandles i kapitel III, afsnit 8 (»Forsknings- ogteknologipolitik«) (→ nr. 299).

<T3>4.5.11. De enkelte sektorer

619. Kerneenergi (390). I en resolution af 7. maj (391) tilskyndede Rådet medlemsstaterne til attræffe de nødvendige kontrolforanstaltninger for at minimere radiologiske risici vedforekomst af radioaktive materialer i metaller bestemt til genvinding. Samme dag (392)forlængede Rådet Hochtemperatur-Kernkraftwerk GmbH (HKG)’s status somfællesforetagende frem til 2010; foretagendets opgave er at drive (393) og derpå afvikle (394)kernekraftværket i Unna (Tyskland). Det forlængede endvidere de særlige fordele, der erknyttet til denne status (395), i betragtning af den store betydning, nedluknings- ogovervågningsprogrammet har for den nukleare industris fremtid i Fællesskabet.

620. Kulimport. I forbindelse med EKSF-traktatens udløb (→ nr. 39-41) foreslogKommissionen den 3. september et nyt retsgrundlag for Kommissionens anmodninger tilmedlemsstaterne om oplysninger om prisen på det kul, de importerer (396), særlig med henblikpå overvågning af statsstøtte til kulindustrien (→ nr. 241).

<T3>4.5.12. Euratoms Forsyningsagentur (397)

621. Uran. Selv om den mindre stigning i priserne på naturligt uran, der begyndte i 2001,fortsatte i 2002, fastholdt agenturet sin anbefaling gående ud på, at brugernes behov dækkesved flerårige kontrakter med en bred vifte af producenter og ved opbygning af passendestrategiske lagre (398). Det pres på markedet, der kom fra russiske overskudslagre, er mindsket,og agenturet har i tæt samarbejde med sit rådgivende udvalg igen kunne lempe sin politik fornaturligt uran i forlængelse af den ophævelse af begrænsninger, der allerede blev foretaget i

(387) EFT L 297 af 13.10.1992 og 26. almindelige beretning, nr. 690.(388) Direktiv 2002/31/EF (EFT L 86 af 3.4.2002).(389) Direktiv 2002/40/EF (EFT L 128 af 15.5.2002).(390) <HYP>http://europa.eu.int/comm/energy/nuclear/index_en.html</HYP>.(391) EFT C 119 af 22.5.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.50.(392) Beslutning 2002/355/Euratom (EFT L 123 af 9.5.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.51).(393) Beslutning 74/295/Euratom (EFT L 165 af 20.6.1974).(394) Beslutning 92/547/Euratom (EFT L 352 af 2.12.1992).(395) Beslutning 2002/356/Euratom (EFT L 123 af 9.5.2002 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.51).(396) KOM(2002) 482 og Bull. 9-2002, punkt 1.4.45.(397) <HYP>http://europa.eu.int/comm/euratom/index_en.html</HYP>.(398) Den almindelige beretning 2000, nr. 608.

44

2001 over for Kasakhstan og Usbekistan (399). På området beriget uran har handelen meddenne vare mellem EU og USA fortsat været generet af den klage om dumping og subsidier,som den amerikanske berigningsvirksomhed USEC har indgivet hos de amerikanskemyndigheder mod sine europæiske konkurrenter Eurodif og Urenco (400).

622. Agenturets rådgivende udvalg. I forbindelse med omlægningen af Kommissionenstjenestegrene for nuklear energi vedtog udvalget den 14. februar en række henstillinger om sinegen og agenturets rolle. I øvrigt har udvalget bidraget til forberedelsen af topmødet den 29.maj mellem Den Europæiske Union og Rusland (→ nr. 917) med et arbejdsdokument,forelagt den 30. april, hvori det fremhævede den permanente nødvendighed af at sørge forsikre energiforsyninger (→ nr. 602) og for europæisk industris levedygtighed. Agenturetsårsberetning for 2001 blev offentliggjort i maj (401).

<T3>4.5.13. Statsstøtte til kulindustrien

623. Statsstøtte behandles i kapitel III, afsnit 6 (»Konkurrence«) (→ nr. 240).

<T3>4.5.14. Euratoms sikkerhedskontrol

624. Nyt retsgrundlag. Næsten 25 år efter ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning(Euratom) nr. 3227/76 (402) forelagde denne den 22. marts (403) Rådet teksten til et aktualiseretretsgrundlag til godkendelse. Dette retsgrundlag modsvarer nye behov med hensyn tilerklæringer om nukleart materiale i overensstemmelse med teknologiens og den juridiskerammes udvikling.

625. Euratoms kontor for sikkerhedskontrol (ESO). Kommissionens beretning fra juli 2001om ESO’s arbejde 1999-2000 (404) fik en positiv modtagelse i Europa-Parlamentet den 2.juli (405). Det mener dog, at der stadig er punkter, som bør forbedres, navnlig med henblik påEU’s udvidelse. Det ønsker således øgede bevillinger til ESO og udarbejdelse af direktiver,hvori der fastlægges en referenceramme for kontrolaktiviteterne. Som led i overvejelser omESO’s opgave og virksomhedsmål forelagde Kommissionen den 26. juni en meddelelse omdette emne på grundlag af arbejdet i en ekspertgruppe på højt niveau (406).

<T3>4.5.15. Nuklear sikkerhed

626. Evaluering af sikkerheden ved kandidatlandenes nukleare anlæg. I forlængelse afanbefalingerne efter den evaluering, Rådet foretog i 2001 (407), fulgte Rådet og Kommissioneni første halvår op på de berørte landes gennemførelse af disse anbefalinger.

627. Lovgivningsinitiativer. Som opfølgning af en anmodning fra Det Europæiske Rådsmøde i Laeken vedrørende regelmæssige rapporter om den nukleare sikkerhed i EU (408) vedtogKommissionen den 6. november en sammenfattende meddelelse om de forslag og projekter,der foreligger på dette område (409). I dette dokument foreslår den, at der udarbejdes en ny EF-

(399) Den almindelige beretning 2001, nr. 674.(400) Den almindelige beretning 2001, nr. 675.(401) Fås hos agenturet og på <HYP>http://europa.eu.int/comm/euratom/docum_en.html</HYP>.(402) EFT L 363 af 31.12.1976 og 10. almindelige beretning, nr. 432, senest ændret ved forordning (Euratom) nr. 2130/93 (EFT L 191 af

31.7.1993 og 27. almindelige beretning, nr. 501).(403) KOM(2002) 99 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.40.(404) KOM(2001) 436 og den almindelige beretning 2001, nr. 678.(405) Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.35.(406) SEK(2002) 658.(407) Den almindelige beretning 2001, nr. 681.(408) Bull. 12-2001, punkt I.25.(409) KOM(2002) 605 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.62.

45

referenceramme for nukleare sikkerhedsnormer, især i forbindelse med et kommende direktiv,hvori der fastlægges grundlag og generelle principper for nukleare anlægs sikkerhed, og etdirektiv om håndtering af bestrålet nukleart brændsel og radioaktivt affald.

</DOC>

<T6>Afsnit 6

<T2>4.6. Transport (410)

<T3>4.6.1. Oversigt

628. Den Europæiske Union fortsatte bestræbelserne for at virkeliggøre detransportpolitiske mål, som Kommissionen har fastsat i sin hvidbog fra 2001 om denfremtidige transportpolitik. I 2002 skete der store fremskridt, navnlig med hensyn tiltransportsikkerheden samt kvaliteten af de forskellige transportformer og deres effektivitet,idet der blev lagt særlig vægt på intermodalitet. Foruden forslaget om oprettelse affællesforetagendet Galileo forelagde Kommissionen fem lovforslag med det formål at fremmeintegreringen af jernbanemarkederne inden for det indre marked. Luftfartsområdet varpræget af følgevirkningerne af terrorangrebene i 2001 for sikkerheden, passagerernesrettigheder, hvor der er sket betydelige fremskridt, og for oprettelsen af det europæiske fællesluftrum. En nyligt afsagt dom, hvorved Domstolen anerkender Fællesskabets beføjelser, nårdet drejer sig om forbindelser med tredjelande, baner i øvrigt vejen for en konsolidering aftransportsektoren. Inden for søfartsområdet traf Rådet en række vigtige beslutninger ud overbeslutningen om oprettelse af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. Som følge afolietankskibet »Prestige«’s forlis bebudede Kommissionen en række nye foranstaltninger i sinmeddelelse om en styrkelse af søfartssikkerheden. Disse tiltag blev støttet af Det EuropæiskeRåd i København.

<T3>4.6.2. Generel strategi

629. Den fremtidige transportpolitik. Den 13. marts (411) afgav Regionsudvalget en positivudtalelse om Kommissionens hvidbog fra september 2001 om den europæiske transportpolitikfrem til 2010 (412). Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som udtalte sig den 18.juli (413), slog navnlig til lyd for en genoprettelse af ligevægten mellem de forskelligetransportformer ved iværksættelse af foranstaltninger, som hverken medførtekonkurrenceforvridninger eller en begrænsning af brugernes valgfrihed. Europa-Parlamentetanmodede for sit vedkommende i en beslutning af 28. februar (414) Kommissionen om atindarbejde overvejelserne angående sundhed i forslagene om transportpolitikken.

630. Europæisk Forum for Energi og Transport. Kommissionen indkaldte til det førstemøde i dette forum i Bruxelles den 8. oktober (→ nr. 600).

631. Transportsikkerhed. Den 24. oktober vedtog Det Europæiske Økonomiske og SocialeUdvalg en sonderende udtalelse, hvori det anbefaler en række foranstaltninger til løsning afproblemet med den generelle usikkerhed, som har præget transportsektoren sidenterrorangrebene den 11. september 2001 i De Forenede Stater (415). Udvalget udtaler, at det er

(410) Yderligere oplysninger findes på Europa-serveren (<HYP>http://europa.eu.int/comm/dgs/energy_transport/index_da.html</HYP>).(411) EFT C 192 af 18.8.2002 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.42.(412) KOM(2001) 370 og den almindelige beretning 2001, nr. 683.(413) EFT C 241 af 7.10.2002 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.38.(414) EFT C 293 E af 28.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.74.(415) Bull. 10-2002, punkt 1.4.51.

46

positivt indstillet over for indførelsen af foranstaltninger, der omfatter andet og mere endpolitiovervågning. Hvad transporten af farligt gods angår, foreslog Kommissionen den 3. julisom led i udvalgsproceduren (→ nr. 33), at Rådet ændrede tidsfristerne for, hvornårtrykbærende fade, flaskebatterier og tanke til transport ad jernbane (416) eller ad vej (417) skalopfylde reglerne i direktiv 96/49/EF (418) og 94/55/EF (419), som gælder for disse to områder.Da Rådet ikke havde reageret inden udløbet af den frist, som er fastsat ved proceduren, vedtogKommissionen selv disse to beslutninger den 7. november (420).

<T3>4.6.3. Galileo-programmet for satellitbaseret radionavigation (421)

632. Iværksættelse. På mødet i Barcelona den 15. og 16. marts (422) udtrykte Det EuropæiskeRåd glæde over de fremskridt, der allerede var sket, og opfordrede Rådet til at træffe debeslutninger, der er nødvendige for iværksættelsen af programmet. I konklusionerne af 26.marts (423) tog Rådet et skridt i denne retning, idet det opfordrede Kommissionen til at frigøre450 mio. EUR til dette formål. Den 21. maj vedtog Rådet forordning (EF) nr. 876/2002 omoprettelse af fællesforetagendet Galileo (tab. II<COM01.336>). Dette foretagende, som harsæde i Bruxelles og er oprettet for en fireårig periode, skal sikre en fælles forvaltning ogforetage finanskontrol af projektet i dets udviklingsfase. I en meddelelse af 24. septembergjorde Kommissionen status over programmet (424). På samlingen den 5. og 6. december gavRådet i sine konklusioner udtryk for, at det var positivt indstillet over for en fortsættelse afudviklingen af Galileo-programmet (425).

<T3>4.6.4. Transport og miljø

633. Tokyo-konferencen. I denne ministerkonference, som fandt sted den 15. og 16.januar (426), deltog repræsentanter for Den Europæiske Unions femten lande, Kommissionen,visse industrilande (Australien, Canada, De Forenede Stater, Japan, Norge, Singapore ogSydkorea) samt repræsentanter for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklingog Den Internationale Søfartsorganisation. Under mødet blev der udarbejdet en handlingsplanfor forebyggelse af havforurening. Endvidere drøftede man problemerne med bytransport ogbekæmpelse af terrorisme i transportsektoren.

634. Integrering af miljøaspektet i transportpolitikken. I de konklusioner, der blev vedtagetpå samlingen den 5. og 6. december (427), anmodede Rådet om, at Kommissionen fra 2003knyttede en vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af denbæredygtige udvikling til alle vigtige lovforslag. Rådet mener i øvrigt, at der skal iværksættesnye foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne, støjgenerne og emissionerne afskadelige stoffer inden for forskellige transportformer.

635. Spørgsmålet om miljøaspekter uddybes i underafsnittene »landtransport« (→ nr. 644),»søtransport« (→ nr. 651) og »lufttransport«(→ nr. 659) i dette afsnit.

(416) KOM(2002) 357 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.39.(417) KOM(2002) 358 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.43.(418) EFT L 235 af 17.9.1996 og den almindelige beretning 1996, nr. 382.(419) EFT L 319 af 12.12.1994 og den almindelige beretning 1994, nr. 373.(420) Beslutning 2002/885/EF og beslutning 2002/886/EF (EFT L 308 af 9.11.2002).(421) <HYP>http://europa.eu.int/comm/dgs/energy_transport/galileo/index_en.htm</HYP>.(422) Bull. 3-2002, punkt I.33.(423) Bull. 3-2002, punkt 1.4.43.(424) KOM(2002) 518 og Bull. 9-2002, punkt 1.4.47.(425) Bull. 12-2002, punkt 1.4.69.(426) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.76.(427) Bull. 12-2002, punkt 1.4.67.

47

<T3>4.6.5. Renere bytransport (428)

636. Allerede ved årets begyndelse blev der iværksat pilotprojekter i 19 europæiske byer,som har sat sig som mål at vedtage en række nyskabende foranstaltninger til forbedring afbytransporten. Kommissionen støtter disse initiativer med et beløb på 50 mio. EUR i henholdtil Civitas-programmet, med henblik på hvilket der blev oprettet et forum i oktober 2002, somde berørte byer kan benytte som platform for udveksling af idéer og erfaringer.

<T3>4.6.6. De transeuropæiske transportnet (429)

637. De transeuropæiske transportnet behandles i afsnit 12 (»transeuropæiske net«) ikapitel III (→ nr. 386-387).

<T3>4.6.7. Fremme af forskning og teknologisk udvikling

638. Spørgsmålet om forskning og teknologisk udvikling på transportområdet behandles iafsnit 8 (»forsknings- og teknologipolitik«) i kapitel III (→ nr. 307).

<T3>4.6.8. Infrastrukturer

639. På mødet i København den 12. og 13. december anbefalede Det Europæiske Råd enforbedring af transportinfrastrukturerne for at støtte det grænseoverskridende og regionalesamarbejde med Den Europæiske Unions nabolande (430). Kommissionen forelagde den 30.december et direktivforslag om sikkerhedsregler for vejtunneller på over 500 meter, sombefinder sig på det transeuropæiske net, med henblik på at afklare de forskelligesikkerhedsmyndigheders funktioner og ansvarsområder (tab. I<COD02.769>). Dette forslagindeholder minimumsregler for samtlige tekniske aspekter (teknisk udstyr, færdselsregler,uddannelse af driftspersonel, organisering af hjælpen, brugerinformation ogkommunikationsmidler i tilfælde af ulykker). Forslaget indeholder også enfleksibilitetsklausul, som giver medlemsstaterne mulighed for at iværksætte mindre kostbareforanstaltninger til imødegåelse af risici.

<T3>4.6.9. Landtransport (431)

<T4>4.6.9.1. Jernbanetransport

640. »Jernbanepakken«. Den 23. og 24. januar forelagde Kommissionen fem lovforslag,ledsaget af en indledende meddelelse, med det formål at fremme anvendelsen af jernbanerneinden for Fællesskabet.

Ud over beskrivelsen af de forskellige elementer i »pakken« indeholder den indledendemeddelelse »Mod et integreret europæisk jernbanesystem« (432) analyser af situationen medhensyn til godstransport og international personbefordring. Kommissionen benytter disseanalyser som afsæt for sine forslag til foranstaltninger, der kan forbedre kvaliteten aftjenesterne og gøre jernbanetransporten mere attraktiv, således som det blev anbefalet iKommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik frem til 2010 (→ nr. 629).Lovinitiativerne indbefatter et forslag til direktiv om jernbanesikkerhed (tab. I<COD02.21>),

(428) <HYP>http://europa.eu.int/comm/energy_transport/en/cut_en.html</HYP>.(429) <HYP>http://europa.eu.int/comm/transport/themes/network/english/hp-en/aatransen.htm</HYP>.(430) Bull. 12-2002, point I.7.(431) <HYP>http://europa.eu.int/comm/transport/themes/land/english/lt_en.html</HYP>.(432) KOM(2002) 18 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.80.

48

et forslag til direktiv om ændring af den eksisterende lovgivning om interoperabilitet i dettranseuropæiske jernbanesystem (tab. I<COD02.22>), et forslag til forordning om oprettelseaf et europæisk jernbaneagentur for sikkerhed og interoperabilitet (tab. I<COD02.23>), enhenstilling til afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger omvilkårene for Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om internationalejernbanebefordringer (COTIF) (tab. III<ACCA02.25>) og et forslag til direktiv, der skal føretil øjeblikkelig åbning af hele det nationale og internationale godstransportmarked (tab.I<COD02.25>). Samtlige forslag gav anledning til en orienterende drøftelse i Rådet påsamlingen den 5. og 6. december.

641. Det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog. Den 30. maj vedtogKommissionen i henhold til direktiv 96/48/EF (433) en række beslutninger (434) om tekniskespecifikationer for interoperabilitet gældende for seks delsystemer i dette transeuropæiskesystem.

<T4>4.6.9.2. Vejtransport

642. Køretøjers karakteristika og udstyr. Den 18. februar ændrede Europa-Parlamentet ogRådet bestemmelserne i direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensionerog den største tilladte vægt for visse vejkøretøjer ved at øge den største tilladte længde afikke-leddelte busser (tab. I<COD00.137>).

Den 5. november vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2002/85/EF om ændring afdirektiv 92/6/EØF om hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer(tab. I<COD01.318.2>). I henhold til dette direktiv skal køretøjer til godstransport på over 3,5tons og køretøjer, der benyttes til befordring af over otte passagerer, være forsynet med enanordning, som begrænser den maksimale hastighed til henholdsvis 90 km/t og 100 km/t.

Den 16. januar tog Kommissionen hul på en ny etape af revisionen af direktiv 74/150/EØFom godkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer med henblik på bl.a. at udvidedirektivets gyldighedsområde til særlige klasser af traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligebugserede redskaber (tab. I<COD02.6>).

Den 13. juni (435) foretog Kommissionen en ny tilpasning til den tekniske udvikling af Rådetsforordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport (fartskriver) (436),som skal installeres i køretøjer, der tages i brug for første gang den 5. august 2004 ellersenere.<COD00.815>

643. Førere af køretøjer. For at åbne mulighed for effektivt at kontrollere, at en fører af etEF-køretøj, som udfører international transport på grundlag af en EF-tilladelse, opfylderkravene med hensyn til erhvervsmæssig status, indførte Europa-Parlamentet og Rådet den 1.marts et ensartet EU-dokument, den såkaldte »førerattest« (tab. I<COD00.751>). Den 11.marts vedtog de et direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for vejtransport (→ nr.125). Den 5. december vedtog Rådet en fælles holdning om direktivforslaget om efter- ogvidereuddannelse af erhvervschauffører til godstransport og personbefordring ad landevej(tab. I<COD01.56>). Den 25. marts (437) ændrede Kommissionen de eksisterende

(433) EFT L 235 af 17.9.1996 og den almindelige beretning 1996, nr. 327 og 377.(434) Beslutning 2002/730/EF og 2002/735/EF (EFT L 245 af 12.9.2002).(435) Forordning (EF) nr. 1360/2002 (EFT L 207 af 5.8.2002).(436) EFT L 370 af 31.12.1985. Foregående ændring: Rådets forordning (EF) nr. 2135/98 (EFT L 274 af 9.10.1998 og den almindelige

beretning 1998, nr. 442).(437) Beslutning 2002/256/EF (EFT L 87 af 4.4.2002).

49

bestemmelser om ækvivalens mellem forskellige kategorier af kørekort (438). Den 28. marts (439)vedtog Kommissionen en fortolkningsmeddelelse til afklaring af visse aspekter af direktiv91/439/EØF om kørekort (440).

I en beslutning af 7. februar (441) beklagede Europa-Parlamentet den måde, hvorpå man havdebehandlet lastbilchauffører fra tredjelande, som var ansat i en østrigsk transportvirksomhed ogstrandet i Luxembourg. Europa-Parlamentet opfordrede medlemsstaterne til at bekæmpe densociale udnyttelse, der finder sted i denne sektor.

644. Økopoints. Den 24. juli godkendte Kommissionen en strategi, der går ud på, at denundlader af forelægge lovforslag om reduktion af antallet af økopoints for 2002 (108 %-klausulen) (442). Forordningsforslaget, som tager sigte på at indføre et økopointsystem, somfinder anvendelse i 2004 på lastvogne, der kører gennem Østrig (tab. I<COD01.807>), blevåret igennem drøftet på rådsniveau, uden at det lykkedes at få det vedtaget. Det EuropæiskeRåd i København anmodede herefter Rådet om inden årets udgang at godkende en forordning,som kunne tilvejebringe en midlertidig løsning på problemet med lastbiler, der foretagertransitkørsel gennem Østrig, for årene 2004-2006 (443). På samlingen i Rådet(transportministrene) den 31. december blev et kompromisforslag fra formandskabetgodkendt af et flertal af medlemsstaterne.<ACCA02.76><COD98.115>

<T4>4.6.9.3. Transport ad indre vandveje

645. Transportkorridoren Donau. I lyset af udvidelsen af Den Europæiske Union og denigangværende stabiliseringsproces i Balkanlandene vedtog Kommissionen den 25. januar enafgørelse om undertegnelse af en aftaleprotokol om udvikling af denne vandvej (tab.III<ACCA02.26>).

646. EF-indlandsflådernes kapacitet. For at fremme vandvejstransporten besluttedeKommissionen den 22. februar (444) atter at halvere kompensationsforholdet (forholdet mellemden gamle og den nye tonnage), som blev indført ved den midlertidige ordning »gammelt fornyt« (hvorved ejeren af et fartøj, der skal idriftsættes for første gang, enten ophugger engammel lastetonnage eller indbetaler et særbidrag til fonden for indre vandveje) (445).

<T3>4.6.10. Søtransport (446)

647. Søfartssikkerhed. Ved forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 indførte Europa-Parlamentet og Rådet Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (tab. I<COD00.802.4>).Dette uafhængige organ har til opgave at bistå Kommissionen med udarbejdelsen af lovteksterom søfart, overvåge gennemførelsen heraf, bistå medlemsstaterne ved iværksættelsen afsikkerhedsforanstaltninger, samordne undersøgelsesaktiviteterne efter en søulykke og biståkandidatlandene. Den 27. juni 2002 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet endvidere direktiv2002/59/EF om fastsættelse af supplerende og strenge driftskonditioner for at styrkesøfartssikkerheden og forebygge alle former for søulykker (tab. I<COD00.802.2>).

(438) Beslutning 2002/275/EF (EFT L 91 af 12.4.2002).(439) EFT C 77 af 28.3.2002.(440) EFT L 237 af 24.8.1991 og 25. almindelige beretning, nr. 221.(441) EFT C 284 af 21.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.91.(442) SEK(2002) 855.(443) Bull. 12-2002, punkt I.12.(444) Forordning (EF) nr. 336/2002 (EFT L 53 af 23.2.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.95).(445) Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 (EFT L 90 af 2.4.1999 og den almindelig beretning 1999, nr. 410).(446) <HYP>http://europa.eu.int/comm/transport/themes/maritime/english/mt_en.html</HYP>.

50

Den 25. marts vedtog Kommissionen i forlængelse af sin hvidbog om den fremtidigeeuropæiske transportpolitik (→ nr. 629) en meddelelse om bedre sikkerhed forpassagerskibe (447). I denne meddelelse gør Kommissionen rede for sine synspunkter medhensyn til reguleringen af spørgsmålet om erstatningsansvar for skader påført passagerer itilfælde af ulykker. Meddelelsen ledsages af to direktivforslag om henholdsvis indførelse afsærlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe, som sejler i indenrigsfart eller på internationaleruter til eller fra Fællesskabets havne (tab. I<COD02.158.2>) og indførelse af nye krav tilhøjhastighedsfartøjer samt sikkerhedskrav for bevægelseshæmmede passagerer (tab.I<COD02.158.3>).

648. Konsekvenserne af olietankeren »Prestige«’s forlis. Den 3. december vedtogKommissionen en meddelelse om skærpelse af sikkerheden til søs efter olietankeren»Prestige«’s forlis ud for de spanske kyster (448). Kommissionen understreger heri, at det ernødvendigt, at medlemsstaterne fremskynder gennemførelsen af de retsforskrifter, der blevvedtaget efter »Erika«’s forlis i december 1999 (449), f.eks. reglerne om ansættelse afinspektører til kontrol af skibene i havnene. Kommissionen bebuder endvidere specifikkeinitiativer på baggrund af »Prestige«-ulykken. Den 20. december vedtog Kommissionensåledes et forslag til forordning med henblik på dels at fremskynde den tidsplan for udfasningaf enkeltskrogede tankskibe, der blev vedtaget som led i »Erika I-pakken«, dels at indføre etforbud mod transport af svær brændselsolie i enkeltskrogede skibe, der sejler til eller fra DenEuropæiske Unions havne. (tab. I<COD02.780>). Et forslag til forordning om sanktioner itilfælde af grov forsømmelighed, som har medført forurening, er ligeledes under udarbejdelse.På samlingen den 5. og 6. december (450) opfordrede Rådet ligeledes medlemsstaterne tilsnarest at iværksætte de foranstaltninger, der blev vedtaget efter »Erika«’s forlis, og at støtteoprettelsen af en supplerende erstatningsfond inden for Den Internationale Søfartsorganisationfor at dække de skader, der er påført ofrene for oliekatastroferne, med et beløb på op til énmia. EUR. Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger tilat styrke mekanismerne til kontrol af søtransporten langs medlemsstaternes kyster. DetEuropæiske Råd i København (451) udtrykte tilfredshed med Fællesskabets bestræbelser for atøge søfartssikkerheden og foranstaltningerne til forebyggelse af forurening samt EF-institutionernes hurtige indsats for at forebygge lignende katastrofer og yde erstatning tilofrene. Europa-Parlamentet udtalte sig om konsekvenserne af denne begivenhed i enbeslutning af 19. december (452), hvori det bl.a. kræver, at der oprettes en europæiskkystvagttjeneste samt en europæisk civilbeskyttelsesenhed, som kan sættes ind i tilfælde afnaturkatastrofer eller industrikatastrofer; Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at derindføres et forbud mod bekvemmelighedsflag i Den Europæiske Unions farvande, og detmener, at medlemsstaterne skal være forpligtede til at modtage skibe i nød, men understregerdog samtidig, at det er vigtigt at sikre en passende vedligeholdelse af skibene.

649. Foranstaltninger til at lette søtrafikken. Den 18. februar vedtog Europa-Parlamentetog Rådet direktiv 2002/6/EF vedrørende en forenkling af meldeformaliteterne for skibe, derankommer til og afgår fra havne i medlemsstaterne (tab. I<COD01.46>). Den 5. novembervedtog Rådet en fælles holdning om forslaget til direktiv om adgang til markedet forhavnetjenester (tab. I<COD01.35.2>).

(447) KOM(2002) 158 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.48.(448) KOM(2002) 681 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.72.(449) Den almindelige beretning 2000, nr. 645 og den almindelige beretning 2001, nr. 711.(450) Bull. 12-2002, punkt 1.4.73.(451) Bull. 12-2002, punkt I.11.(452) Bull. 12-2002, punkt 1.4.75.

51

650. Liberalisering af cabotagesejlads. Den 24. april (453) offentliggjorde Kommissionen sinfjerde rapport om gennemførelsen i perioden 1999-2000 af forordning (EØF) nr. 3577/92 (454)om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport imedlemsstaterne (cabotagesejlads). Denne rapport blev positivt modtaget af Rådet den 5.november (455).

651. Miljøbeskyttelse. Den 18. februar vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning(EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarendedesign for olietankskibe med enkeltskrog (tab. I<COD00.142.4>). Formålet med denneforordning er at fastsætte fælles regler, således at enkeltskrogede olietankskibe ikke længereaccepteres i Den Europæiske Unions havne efter en bestemt dato. Denne udfasningpåbegyndes i 2003 og vil fjerne en væsentlig forureningsrisiko.<COD00.802.3>

Den 19. september bemyndigede Rådet medlemsstaterne til at undertegne eller ratificere deninternationale konvention om civilretligt ansvar for skader forvoldt af bunkerolieforurening(tab. III<ACCA02.75>). Den 18. november bemyndigede Rådet endvidere medlemsstaternetil at ratificere den internationale konvention fra 1996 om erstatningsansvar for skaderforvoldt i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (tab. III<ACCA02.102>).Den 5. november vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 2099/2002 omoprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) (tab.I<COD00.489.1>) og direktiv 2002/84/EF om reglerne for dets virke (tab. I<COD00.489.2>).

Den 12. juli foreslog Kommissionen, at der blev indført forbud mod anvendelse af organisketinforbindelser i antibegroningsmalinger, der anvendes på skibe. Den 5. december nåedeRådet til politisk enighed med henblik på fastlæggelse af en fælles holdning til dette forslag,idet det godkendte de ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget den 20. november(tab. I<COD02.396>).

652. Uddannelse og tilgang af søfarende. Kommissionen forelagde sin meddelelse omuddannelse og tilgang af søfarende i april 2001 (456). Det Europæiske Økonomiske og SocialeUdvalg udtalte sig om meddelelsen den 16. januar (457), og Europa-Parlamentet vedtog enbeslutning om denne meddelelse den 17. januar (458).

<T3>4.6.11. Lufttransport (459)

653. Luftfartssikkerhed. Den 15. juli vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF)nr. 1592/2002 (tab. I<COD00.595>), med det dobbelte formål at fastsætte fælles regler forden civile luftfart, navnlig med henblik på certificering og vedligeholdelse afluftfartøjsmateriel, og at oprette et fælles luftfartssikkerhedsagentur, som er uafhængigt medhensyn til tekniske spørgsmål og har retlig, administrativ og finansiel autonomi; agenturet hartil opgave at bistå Kommissionen ved udarbejdelsen og iværksættelsen af den nødvendigelovgivning, idet det bl.a. selv udsteder typecertifikater for luftfartøjsmateriel og kræverovervågning af de nationale myndigheder, som udfører andre certificeringsopgaver.

Den 14. januar foreslog Kommissionen, at der blev vedtaget et direktiv om formalisering afevalueringsproceduren for luftfartsselskaber fra tredjelande, og at medlemsstaterne i den

(453) KOM(2002) 203 og Bull. 4-2002, punkt 1.4.62.(454) EFT L 364 af 12.12.1992 og 26. almindelige beretning, nr. 670.(455) Bull. 11-2002, punkt 1.4.71.(456) KOM(2001) 188 og den almindelige beretning 2001, nr. 709.(457) EFT C 80 af 3.4.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.96.(458) EFT C 271 af 7.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.97.(459) <HYP>http://europa.eu.int/comm/transport/themes/air/english/at_en.html</HYP>.

52

forbindelse blev pålagt at give startforbud til farlige fly (tab. I<COD02.8>). I en beslutning af28. februar (460) advarede Europa-Parlamentet medlemsstaterne og virksomhederne mod atbetragte terrorangrebene den 11. september 2001 i De Forenede Stater som eneste årsag tilkonjukturafmatningen i luftfartssektoren.

654. Fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart. Den 16. december vedtogEuropa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 2320/2002 om fastsættelse af fællesbestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart, med det formål at harmonisere og styrkesikkerhedsforanstaltningerne og -procedurerne efter terrorangrebene den 11. september 2001 iDe Forenede Stater (tab. I<COD01.575>); ved denne forordning pålægges medlemsstaterneen række forpligtelser, og der indføres en fællesskabsordning for inspektioner, der skalforetages af Kommissionen.<COD00.121>

655. Opfølgning af og kompensation for hændelser. Arbejdet med direktivforslaget omindberetning af hændelser inden for civil luftfart (tab. I<COD00.847>) samt medforordningsforslaget om fælles bestemmelser om kompensation og bistand tilluftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser (tab.I<COD01.784>) fortsatte i hele 2002.

656. Erstatningsansvar i tilfælde af ulykker. Den 13. maj ændrede Europa-Parlamentet ogRådet ved forordning (EF) nr. 889/2002 de gældende bestemmelser om luftfartsselskaberserstatningsansvar i tilfælde af ulykker (tab. I<COD00.340>), således at de blev bragt ioverensstemmelse med Montreal-konventionen, som Fællesskabet tilsluttede sig i 2001 (461).

657. Tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne. Den 27. majvedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 894/2002, som skal giveluftfartsselskaberne mulighed for at indstille sig på det bratte fald i efterspørgslen efterterrorangrebene den 11. september 2001 i De Forenede Stater og sikre en ensartet anvendelseaf de pågældende regler på Fællesskabets territorium (tab. I<COD02.7>).<COD01.335>

658. Forsikringer i luftfartssektoren. I forlængelse af sin meddelelse fra oktober 2001 omlufttransportsektorens økonomiske situation efter begivenhederne den 11. september 2001 (462)vedtog Kommissionen den 24. september et forslag til forordning om forsikringskrav tilluftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører (tab. I<COD02.521>). Med forslaget indføresminimumskrav, som skal anvendes neutralt og uden forskelsbehandling og omfatteluftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører i såvel Fællesskabet som tredjelande. Kort tid efterbegivenhederne den 11. september 2001 præsenterede luftfartsindustrien forskelligeinitiativer, som tog sigte på oprettelse af to fonde til gensidig forsikring af krigs- ogterrorrisici såvel på europæisk (Eurotime) som på internationalt niveau (Globaltime). Påopfordring af Rådet den 17. juni (463) vedtog Kommissionen den 2. juli en meddelelse omforsikring i lufttransportsektoren (464).

659. Støjgener. Den 26. marts vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2002/30/EF,som tager sigte på at indføre strenge bestemmelser om støjgener forårsaget af luftfartøjer (tab.I<COD01.695>).<COD01.74>

(460) EFT C 293 af 28.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.103.(461) Den almindelige beretning 2001, nr. 716.(462) KOM(2001) 574 og den almindelige beretning 2001, nr. 713.(463) Bull. 6-2002, punkt 1.9.9.(464) KOM(2002) 320.

53

660. Illoyal priskonkurrence. Den 12. marts forelagde Kommissionen et forslag tilforordning om beskyttelse mod støtte og illoyal priskonkurrence i forbindelse med levering afluftfartsydelser fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (tab.I<COD02.110>). Dette initiativ skal gøre det muligt for Fællesskabet at træffeforanstaltninger til bekæmpelse af en sådan illoyal konkurrence, som giver anledning tilkonkurrenceforvridninger på ruterne til og fra Fællesskabet, mens Fællesskabetsluftfartssektor selv er underlagt strenge statsstøttebestemmelser.

661. Fælles europæisk luftrum. Som led i den samlede strategi for oprettelse af det fælleseuropæiske luftrum (465) undertegnedes den 8. oktober en protokol om Fællesskabetstiltrædelse af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol) (tab.III<ACCA02.27>). For at øge standardiseringen af det udstyr, der anvendes til flyvekontrol,ajourførte Kommissionen endvidere den 4. juni (466) forordning (EF) nr. 2082/2000 omvedtagelse af Eurocontrol-standarder for dataudveksling (OLDI, ADEXP) (467). Den 5.december nåede Rådet til politisk enighed med henblik på fastlæggelse af en fælles holdningtil forskellige forslag om det fælles europæiske luftrum og om henholdsvis etablering af enrammelovgivning (tab. I<COD01.123.2>), levering af luftfartstjenester (tab.I<COD01.564.2>), organisation og udnyttelse af luftrummet (tab. I<COD01.564.3>) oginteroperabilitet i nettet (tab. I<COD01.564.4>).

662. Domstolens dom. Som følge af Domstolens domfældelse af Belgien, Danmark, DetForenede Kongerige, Finland, Sverige, Tyskland og Østrig for at have indgået såkaldte»Open Skies«-aftaler med De Forenede Stater (→ nr. 1070), hvorved de er trængt ind på etområde, hvor Kommissionen har kompetence, og har skabt konkurrenceforvridninger indenfor Den Europæiske Union, vedtog Kommissionen den 19. november en meddelelse omfølgerne af denne dom (468). Den anmodede bl.a. de berørte medlemsstater om at ophæve disseaftaler, som er erklæret ulovlige, og bebudede en række mål for fastlæggelsen af en fællespolitik for eksterne relationer inden for lufttransport.

<T3>4.6.12. Intermodal transport (469)

663. »Marco Polo«-programmet. Kommissionen foreslog den 4. februar, at der blev ydetfinansiel bistand til et miljøinstrument, det såkaldte »Marco Polo«-program, som skal bidragetil at overflytte en godsmængde svarende til den forventede vækst i den internationalevejgodstransport, til andre transportformer (tab. I<COD02.54>). På samlingen den 5. og 6.december nåede Rådet til politisk enighed om, at der for perioden 2003-2006 (470) blev afsat etrammebeløb på 75 mio. EUR til dette formål.

664. Indførelse af fælles regler. I sin beretning af 2. maj (471) gjorde Kommissionen rede foranvendelsen i perioden 1996-1999 af direktiv 92/106/EØF (472) om indførelse af fælles reglerfor visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.

<T3>4.6.13. Statsstøtte

665. Dette emne behandles i afsnit 6 (»Konkurrencepolitik«) i kapitel III (→ nr. 236-245).

(465) KOM(2001) 123 og den almindelige beretning 2001, nr. 712.(466) Forordning (EF) nr. 980/2002 (EFT L 150 af 8.6.2002).(467) EFT L 254 af 9.10.2000.(468) KOM(2002) 649 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.78.(469) <HYP>http://europa.eu.int/comm/transport/themes/land/english/lt_28_en.html</HYP>.(470) Bull. 12-2002, punkt 1.4.82.(471) KOM(2002) 215 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.66.(472) EFT L 368 af 17.12.1992 og 26. almindelige beretning, nr. 652.

54

<T3>4.6.14. Internationalt samarbejde

666. Internationale organisationer. For at give Den Europæiske Union mulighed for atspille en rolle i forbindelse med vedtagelsen af de internationale regler, som er af storbetydning for reguleringen i transportsektoren, henstillede Kommissionen den 9. april (473), atder blev indledt forhandlinger med Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO)og med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) om vilkårene for Fællesskabetstiltrædelse af disse organisationer. Kommissionen, som er klar over, at tiltrædelsen aforganisationerne vil tage flere år, foreslår en række overgangsforanstaltninger. Den 31. juliopfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at støtte ICAO’s initiativer med hensyn til nyebeskyttelsesstandarder for døre til flyvebesætningsrum (474).

667. Kina. Den 6. december undertegnede Rådet en aftale med Kina om søtransport (tab.III<ACCA02.28>).

668. Rumænien. Den 27. maj ændrede Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr.685/2001 om fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser, der modtages i henhold tilaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien om bestemte betingelser forvejgodstransport og om fremme af kombineret transport (tab. I<COD01.334>).

669. Interbus-aftalen. Den 3. oktober indgik Rådet en aftale, som tager sigte på at opnå ethøjt lovgivningsmæssigt harmoniseringsniveau ved fastlæggelse af fælles sociale, skatte- ogafgiftsmæssige og tekniske regler for lejlighedsvis international personbefordring med bus(tab. III<ACCA02.55>). De kontraherende parter er på den ene side Fællesskabet og på denanden side Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Den Slovakiske Republik, Den TjekkiskeRepublik, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Moldova, Rumænien, Slovenien, Tyrkiet ogUngarn.

</DOC>

<T6>Afsnit 7

<T2>4.7. Sundhed og forbrugerbeskyttelse (475)

<T3>4.7.1. Oversigt

670. Oprettelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vil give EU adgang tiluafhængig videnskabelig og teknisk rådgivning af høj kvalitet og derigennem mulighed for athøjne kvaliteten af de fødevarer, som forbrugerne forsynes med. Vedtagelsen af det nyehandlingsprogram vedrørende folkesundhed vil bidrage til udviklingen af enfællesskabsstrategi på sundhedsområdet ved at fremme nye former for samarbejdemedlemsstaterne imellem og ved at støtte en integreret indsats på tværs af sektorerne isamspil med andre fællesskabsprogrammer og -aktioner. Også fremlæggelsen af EU’s nyestrategi for forbrugerpolitikken er et nøgleelement i forbindelse med gennemførelsen af klareretningslinjer, der skal sikre de europæiske forbrugere et højt beskyttelsesniveau og mereeffektivt integrere deres interesser i alle EU’s politikker.

<T3>4.7.2. Fødevaresikkerhed (476)

(473) Bull. 4-2002, punkt 1.4.60.(474) KOM(2002) 444 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.54.(475) Yderligere oplysninger findes på Europa-serveren (<HYP>http://europa.eu.int/comm/dgs/health_consumer/index_da.htm</HYP>).(476) <HYP>http://europa.eu.int/comm/food/index_da.html</HYP>.

55

<T4>4.7.2.1. Generelle aspekter

671. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (477). Forordning (EF) nr. 178/2002,hvorved Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet oprettes i overensstemmelse medhvidbogen om fødevaresikkerhed (478), vedtoges formelt af Europa-Parlamentet og Rådet den28. januar (tab. I<COD00.716>). Autoriteten har til opgave at give Den Europæiske Unionden uafhængige videnskabelige og tekniske rådgivning, der er nødvendig, for at EU kanudforme en politik og træffe de rigtige lovgivningsmæssige foranstaltninger. Medforordningen fastsættes krav og generelle principper for fødevarelovgivningen, ligesomanvendelsesområdet for systemet til hurtig varsling udvides, således at det også omfatter foderog situationer, hvor varer afvises ved EU’s ydre grænser.

672. Kosttilskud. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 10. juni direktiv 2002/46/EF(tab. I<COD00.222>). Målet med dette direktiv er at forene en bedre beskyttelse affolkesundheden med princippet om fri bevægelighed for varer, idet der skal garanteres sikrekosttilskud af høj kvalitet samt fyldestgørende mærkning. I tråd med dette mål fremsatteKommissionen den 29. november forslag om at ændre direktiv 95/2/EF med henblik påanvendelse af et nyt tilsætningsstof i fødevarer samt godkendelse af nyeanvendelsesmuligheder for visse allerede godkendte tilsætningsstoffer (tab. I<COD02.662>).

673. Fødevarer. I sin beretning af 9. oktober om behandling af fødevarer med ioniserendestråling (479) sammenfattede Kommissionen resultaterne af den kontrol, medlemsstaterne iperioden september 2000 til december 2001 havde udført i anlæg, der foretager ioniserendestråling, og i markedsføringsleddet, ikke blot for at overvåge kvaliteten af de én gangbehandlede produkter, men også for at sikre en korrekt mærkning af disse produkter. Den 17.december (480) anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om at indføre et system forovervågning af og kontrol med produkter, som kan formodes at være blevet strålebehandletulovligt, og som ikke er mærkede, med henblik på at forhindre, at disse produktermarkedsføres på medlemsstaternes område. Den 11. juli fremsatte Kommissionen desudenforslag om at tillade to nye sødestoffer, som opfylder kriterierne i direktiv 89/107/EØF (481)(tab. I<COD02.375>). Den 15. juli foreslog Kommissionen at fastsætte EF-procedurer forsikkerhedsvurdering og godkendelse af røgaromaer, som er bestemt til anvendelse i eller påfødevarer (tab. I<COD02.400>). Endelig foreslog Kommissionen den 5. august at suspenderetilladelsen til at anvende tilsætningsstoffet E 425 konjac i minibægre med gelé og andregelévarer (tab.I<COD02.451>).<COD01.433><COD00.438.1><COD00.438.2><COD01.182><COD01.425><COD01.452.2><COD01.452.3>

<T4>4.7.2.2. Lovgivningen om veterinærforhold og plantesundhed

674. Animalske produkter. Som følge af at situationen på flere punkter havde ændret sig,navnlig med hensyn til køds sikkerhed, fremsatte Kommissionen den 11. juli et forslag tilforordning om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af alleanimalske produkter til konsum, idet formålet er at begrænse risiciene for menneskerssundhed (tab. I<COD02.377>). På grundlag af resultaterne af et kontrolbesøg, somLevnedsmiddel- og Veterinærkontoret havde aflagt i november 2001, indførte Kommissionen

(477) <HYP>http://www.efsa.eu.int</HYP>.(478) KOM(1999) 719 og den almindelige beretning 2000, nr. 660.(479) KOM(2002) 549 og Bull. 10-2002, punkt 1.4.62.(480) Bull. 12-2002, punkt 1.4.90.(481) EFT L 40 af 11.2.1989, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/34/EF (EFT L 237 af 10.9.1994 og den

almindelige beretning 1994, nr. 106).

56

desuden den 30. januar et forbud mod import af visse animalske produkter med oprindelse iKina (482). Hvad angår sundhedsforanstaltninger vedrørende handelen med levende dyr samtanimalske produkter med oprindelse i New Zealand, fremlagde Kommissionen den 13.september et udkast til en aftale om at anerkende ligestilling af visse produkter samt afcertifikatudstedelsesordningerne, som skulle gøre det muligt for veterinæraftalen mellem EFog New Zealand at træde i kraft (tab. III<ACCA02.65>). Rådet vedtog den 16. december enforordning, der tager sigte på at fastsætte dyresundhedsmæssige bestemmelser for afsætningog import af animalske produkter med oprindelse i tredjelande, idet målet er at forhindrespredning af dyresygdomme (tab. II<COM00.438.4>).

675. Animalske biprodukter. Den 3. og den 21. oktober vedtog Europa-Parlamentet ogRådet henholdsvis forordning (EF) nr. 1774/2002 og direktiv 2002/33/EF, som fastsætter denye sundhedsmæssige regler for forarbejdning og bortskaffelse af animalsk affald samt forproduktion af, markedsføring af, handel med og indførsel af animalske biprodukter, som ikkeer bestemt til konsum (tab. I<COD00.574><COD00.573>).

676. Dyresygdomme. Europa-Parlamentet besluttede den 16. januar at nedsætte etmidlertidigt udvalg, der skulle vurdere EU’s politik med hensyn til forvaltningen som helhed iforbindelse med mund- og klovesyge-krisen (483). Parlamentet foreslog desuden den 13. juni, påbaggrund af sammenfaldet mellem verdensmesterskaberne i fodbold og mund- ogklovesygeepidemien i Sydkorea, at styrke kontrollen med fødevarer herfra (484). Den 17.december vedtog Parlamentet en beslutning om foranstaltninger til forebyggelse ogbekæmpelse af mund- og klovesyge i Den Europæiske Union (485). Kommissionen foreslog forsit vedkommende den 19. juli at skærpe sundhedskriterierne for mellemstationer, idetbaggrunden var en række udbrud af mund- og klovesyge i 2001 som følge af sammenblandingaf dyr på disse mellemstationer (tab. II<COM02.414>). Efter mund- og klovesygeepidemien i2001 foreslog Kommission den 12. september at bringe de dyresundhedsmæssige kravvedrørende kontrol med handel i EU med får og geder på linje med ordningen for kvæg ogsvin, idet formålet var at forhindre spredningen af alvorlige smitsomme sygdomme i EU (tab.II<COM02.504>). Den 13. december fremsatte Kommissionen desuden forslag til ikke blotminimumsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge i tilfælde af udbrud afsygdommen, men også til en række forebyggende foranstaltninger (tab. II<COM02.736>).Samme dag foreslog Kommissionen ydermere, med henblik på at gøre det muligt hurtigt atspore får og geder i tilfælde af et udbrud af en smitsom sygdom, at styrke bestemmelserne idirektiv 92/102/EØF (486) (tab. II<COM02.729>). For så vidt angår Teschener syge ogafrikansk svinepest, vedtog Rådet den 27. juni (487) et direktiv, der har til formål at ajourføredirektiv 92/119/EØF (488), først og fremmest ved at udvide direktivets anvendelsesområde tilogså at omfatte svinepest (tab. II<COM02.51>). For at begrænse de sundhedsmæssigekonsekvenser af BSE-krisen anmodede Europa-Parlamentet ved en beslutning af 6.februar (489) Kommissionen om at udarbejde en oversigt over medlemsstaternes gennemførelseaf lovgivningen på området. Rådet henstillede på sin side den 18. februar (490) tilKommissionen at fremsætte forslag til forbedringer af denne lovgivning. Rådet opfordredeendvidere medlemsstaterne til at sørge for ikke blot at forbedre reglerne, men også atfremskynde iværksættelsen heraf. På denne baggrund foreslog Kommissionen den 25.

(482) Beslutning 2002/69/EF (EFT L 30 af 31.1.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.111).(483) EFT C 271 E af 7.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.110.(484) Bull. 6-2002, punkt 1.4.75.(485) Bull. 12-2002, punkt 1.4.95.(486) EFT L 355 af 5.12.1992 og 26. almindelige beretning, nr. 96.(487) Direktiv 2002/60/EF (EFT L 192 af 20.7.2002 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.66).(488) EFT L 62 af 15.3.1993.(489) EFT C 284 E af 21.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.113.(490) Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.115.

57

september at stramme de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden forFællesskabet med tyresæd og indførsel heraf (tab. II<COM02.527>).<COD00.320>

677. Planter og planteprodukter. Den 22. november vedtog Kommissionen en beretningom resultaterne af anvendelsen af artikel 13, stk. 9, og artikel 22, 23 og 24 i direktiv2000/29/EF (491) om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere påplanter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (492). Den 28.november ændrede Rådet dette direktiv med det formål at ophæve visse bestemmelser, somvar blevet overflødige, at tage hensyn til afgørelse 1999/468/EF (493) vedrørende udøvelsen afde gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, samt at få indarbejdet elementervedrørende indførelse af princippet om harmoniserede gebyrer, som skal opkræves forgennemførelse af plantesundhedsundersøgelserne ved import, og vedrørende de procedurer,der skal anvendes af plantesundhedsmyndighederne i medlemsstaterne i samarbejde medtoldmyndighederne (tab. II<COM01.183>). Kommissionen vedtog den 23. december (494) enberetning om resultaterne af anvendelsen af artikel 12 i direktiv 98/56/EF (495) om afsætning afprydplanteformeringsmateriale.

678. Frø og plantemateriale. Rådet vedtog den 13. juni fem direktiver vedrørende detteområde, nemlig direktiv 2002/53/EF (fælles sortsliste over landbrugsplantearter), 2002/54/EF(handel med bederoefrø), 2002/55/EF (handel med grøntsagsfrø), 2002/56/EF (handel medlæggekartofler) og 2002/57/EF (handel med frø af olie- og spindplanter), idet formålet var atkodificere direktiver, der var blevet vedtaget i slutningen af 1960’erne og ændret flere gangeefterfølgende (tab.II<COM95.628.3><COM95.622.2><COM95.628.1><COM95.622.1><COM95.622.3>). Den19. juli ændrede Rådet ligeledes direktiv 2002/57/EF for at få frø af hybridsorter af olie- ogspindplantearter omfattet af visse af definitionerne i direktivet (tab. II<COM02.232>). For atharmonisere lovgivningen om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin og medkonsolideringen af det indre marked for øje vedtog Rådet den 14. februar direktiv 2002/11/EF(tab. II<COM00.59>). Den 25. september fremsatte Kommissionen forslag om ændring afEU-lovgivningen vedrørende handel med frø og vegetativt formeringsmateriale med henblikpå at få fastsat de bestemmelser om finansielle foranstaltninger, der var nødvendige foropretholdelsen af det anvendte system for efterfølgende kontrol, som, der blandtmedlemsstaterne er enighed om er et meget vigtigt redskab i bestræbelserne på at harmoniserehandelen (tab. II<COM02.523>).

Den 18. juni forlængede Rådet med beslutning 2002/580/EF (496) gyldighedsperioden forkontrol med vedligeholdelsesavl til den 30. juni 2005 for alle de tredjelande, der er opført ibeslutning 97/788/EF (497). Derudover forlængede Rådet den 16. december (498)gyldighedsperioden for ligestilling af frø produceret i tredjelande til den 31. december 2007for samtlige de lande, der er nævnt i beslutning 95/514/EF (499), samt for Estland, Letland ogForbundsrepublikken Jugoslavien.

(491) EFT L 169 af 10.7.2000 og den almindelige beretning 2000, nr. 674.(492) KOM(2002) 644 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.90.(493) EFT L 184 af 17.7.1999.(494) KOM(2002) 761 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.102.(495) EFT L 226 af 13.8.1998 og den almindelige beretning 1998, nr. 569.(496) EFT L 184 af 13.7.2002 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.67.(497) EFT L 322 af 25.11.1997.(498) Beslutning 2003/17/EF (EFT L 8 af 14.1.2003 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.101).(499) EFT L 296 af 9.12.1995.

58

679. Plantebeskyttelsesmidler. I en beslutning af 30. maj (500) anmodede Europa-Parlamentet om at få ændret direktiv 91/414/EØF (501) under hensyntagen til de påpegedemangler i anvendelsen af dette direktiv med hensyn til evalueringen af risikoen ved de aktivestoffer i pesticider. På denne baggrund fremsatte Kommissionen den 16. december (502) forslagom tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler indeholdende aldicarb.

680. Internationalt samarbejde. Rådet understregede den 18. marts betydningen af aftalerom veterinærforhold og plantesundhed med tredjelande som garant for et højtbeskyttelsesniveau for menneskers, dyrs og planters sundhed, ikke kun i Den EuropæiskeUnion, men også på verdensplan (503). Efter vedtagelsen af afgørelsen af 27. maj bemyndigedeRådet Fællesskabet til at undertegne den internationale traktat om plantegenetiske ressourcerfor fødevarer og landbrug (tab. III<ACCA02.66>). Med denne traktat, som blev vedtagetinden for rammerne af konferencen under De Forenede Nationers Levnedsmiddel- ogLandbrugsorganisation (FAO), fastsættes en juridisk bindende ramme for varig beskyttelse afplantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbrug.

<T4>4.7.2.3. Foderstoffer

681. Uønskede stoffer og produkter. Den 7. maj vedtog Europa-Parlamentet og Rådetdirektiv 2002/32/EF. Dette udvider anvendelsesområdet til tilsætningsstoffer, afskaffermuligheden for fortynding og for undtagelse og indfører muligheden for at fastsætte andregrænser for handlemulighederne end de fastsatte maksimumsindhold. Ændringerne indebæreren forbedring af sikkerheden i forbindelse med foderstoffer (tab. I<COD99.654>).

682. Foderblandinger. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 28. januar et nyt direktivom handel med foderblandinger. Direktivet ændrer reglerne for mærkning med det formål atforbedre oplysningsindsatsen over for opdrætterne (tab. I<COD99.744>).

683. Tilsætningsstoffer. Kommissionen vedtog den 22. marts et forslag til forordning omfodertilsætningsstoffer, som først og fremmest har til formål at sikre, at brugere og forbrugereinformeres korrekt ved hjælp af detaljeret mærkning (tab. I<COD02.153>). Derudover trakRådet den 23. september godkendelsen af coccidiostatikummet Nifursol som tilsætningsstoftil foder tilbage på grund af den potentielle risiko, som stoffet frembyder for menneskerssundhed (504). Kommissionen fremsatte den 16. oktober forslag om ændring af forordningenvedrørende økologisk foderproduktion (→ nr. 404).

<T4>4.7.2.4. Dyrevelfærd

684. Den 18. november (505) fremlagde Kommissionen en meddelelse om evaluering aflovgivningen om dyrevelfærd i de 73 lande, som deltager i samhandelen med Den EuropæiskeUnion med dyr og animalske produkter. Kommissionen påpeger, at forskellene mellemgældende standarder kan føre til konkurrenceforvridninger (til fordel eller ulempe for EU-producenterne), og foreslår at takle sådanne forvridninger ad flere forskellige kanaler. Rådethilste i sine konklusioner af 16. december (506) Kommissionens meddelelse velkommen.Samme dag opfordrede Rådet Kommissionen til at behandle spørgsmålet om etablering af et

(500) Bull. 5-2002, punkt 1.4.78.(501) EFT L 230 af 19.8.1991 og 25. almindelige beretning, nr. 619.(502) KOM(2002) 734 og Bull. 12-2002, punkt 1.4.100.(503) Bull. 3-2002, punkt 1.4.57.(504) Forordning (EF) nr. 1756/2002 om ændring af direktiv 70/524/EØF (EFT L 265 af 3.10.2002 og Bull. 9-2002, punkt 1.4.71).(505) KOM(2002) 626 og Bull. 11-2002, punkt 1.4.92.(506) Bull. 12-2002, punkt 1.4.103.

59

system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne pådyrevelfærdsområdet (507).<COD00.529><COD01.703><COM01.704>

<T3>4.7.3. Folkesundhed (508)


685. EF-handlingsprogram. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. septemberprogrammet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (tab. I<COD00.285.2>). Detteprogram, som har en finansieringsramme på 312 mio. EUR for perioden 2003-2008, omfatterfølgende tre mål: højnelse af oplysnings- og videnniveauet på sundhedsområdet, forbedring afmulighederne for at reagere hurtigt og med en koordineret indsats på sundhedsrisici samtsundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Programmet skal således bidrage til at løseproblemer med uligheder på området og tilskynde til samarbejde medlemsstaterne imellemmed henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Programmet skal ligeledesfremme udviklingen af en sundhedsstrategi, der går på tværs af sektorer, blandt andet for atsikre, at sundhedsrelaterede spørgsmål integreres bedre i EU’s øvrige politikker og aktioner.De otte programmer til fremme af folkesundheden, jf. tabel 14 blev i øvrigt afsluttet vedudgangen af 2002.

686. Medicinsk udstyr. Den 26. juni vedtog Rådet sine konklusioner om medicinsk udstyrsrolle (509), hvori Rådet understreger betydningen af et administrativt samarbejde mellemmedlemsstaterne såvel som mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at nåtil en fælles forståelse med hensyn til forvaltningen af denne sektor.

687. Bevægelighed for patienter og sundhedspleje. I sine konklusioner af 26. juni (510)udtrykte Rådet tilfredshed med Kommissionens intention om at gøre flere fremskridt påområdet, blandt andet ved at bebude relevante initiativer i Kommissionens arbejdsprogram(→ nr. 1094), med udgangspunkt i programmet for Fællesskabets indsats inden forfolkesundhed. Rådet understregede endvidere det formålstjenlige i, at Kommissionen — i tætsamarbejde med navnlig sundhedsministrene og andre centrale interessenter — videreførerovervejelser på højt plan, som sigter mod at styrke det grænseoverskridende samarbejdemellem medlemsstaterne inden for sundhedspleje og bevægelighed for patienterne.

688. Palliativ behandling. I en initiativudtalelse, som blev vedtaget den 20. marts,opfordrede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til, at der opbyggesinformationsnetværk for frivilligt arbejde, navnlig hospice-arbejde (511).

689. Fedme. Rådet understregede den 2. december behovet for at anvende en tværfagligtilgang i indsatsen for at forebygge og afhjælpe de problemer, der skyldes fedme.

<T4>4.7.3.2. Lovgivning

690. Bekæmpelse af narkotikamisbrug. Den 8. maj foreslog Kommissionen inden forrammerne af handlingsplanen for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) (512), at Rådethenstiller til medlemsstaterne at sørge for, at der er tilbud om en række forskellige tjenester tilforebyggelse af narkotikamisbrug og behandling af narkotikarelaterede lidelser (tab.

(507) Bull. 12-2002, punkt 1.4.104.(508) <HYP>http://europa.eu.int/comm/health/index_da.html</HYP>.(509) Bull. 6-2002, punkt 1.4.72.(510) Bull. 6-2002, punkt 1.4.71.(511) EFT C 125 af 27.5.2002 og Bull. 3-2002, punkt 1.3.17.(512) KOM(1999) 239 og den almindelige beretning 2000, nr. 479.

60

II<COM02.201>). Rådet vedtog ligeledes en resolution om indarbejdelse afnarkotikaforebyggelse i skolernes undervisningsplaner (→ nr. 499).

691. Bekæmpelse af tobaksrygning. Den 2. december supplerede Rådet de alleredeeksisterende initiativer til forebyggelse af tobaksrygning i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 152, først og fremmest ved at styrke forbuddene mod salg til mindreårige,øge indsatsen med forebyggende og oplysende reklamer samt ved at begrænse reklamer, somtilskynder til forbrug af tobaksprodukter, navnlig blandt unge (tab.II<COM02.303>).<COD01.283>

692. Produkter af det menneskelige legeme. Under henvisning til en række mangler i ogforskelle på lovgivningen vedrørende brug af stoffer af menneskelig oprindelse tilbehandlingsformål fremsatte Kommissionen den 19. juni forslag til et direktiv, hvis formål erat tilvejebringe et retsgrundlag, der sikrer et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau for humanevæv og celler, således at recipienternes sundhed beskyttes (tab. I<COD02.319>). Den 27.december vedtog Europa-Parlamentet og Rådet et direktiv, som sigter mod at forbedrestandarderne for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring ogdistribution af humant blod og blodkomponenter (tab. I<COD00.816>).

<T4>4.7.3.3. Gennemførelse af programmerne

2000. BLABLABLA

TABEL 14

Finansiering

Handlingsprogram Antalprojekter

finansieret i2002

Finansiering ialt (i mio.

EUR)

Vedtagelse af statusrapportom programmets gennemførelse

Sundhedsfremme, sundhedsoplysning ogsundhedsuddannelse 18 6,7

Sundhedsovervågning 8 3,1 21. oktoberKOM(2002) 547 og Bull. 10-2002, punkt 1.4.69

Forebyggelse af personskader 20 2,7 10. oktoberKOM(2002) 552 og Bull. 10-2002, punkt 1.4.68

Bekæmpelse af kræft 8 12,7

Forebyggelse af narkotikamisbrug 14 5,1

Forureningsrelaterede sygdomme 4 0,9

Sjældne sygdomme 7 1,3

Forebyggelse af aids og visse andresmitsomme sygdomme 30 9,4

I alt 109 41,9

61

<T3>4.7.4. Forbrugerbeskyttelse (513)


693. Strategi for forbrugerpolitikken. Med sin meddelelse af 7. maj (514) vedtogKommissionen sin nye strategi for forbrugerpolitikken (2002-2006). De tre målsætninger idenne strategi er at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau, at garantere en effektivhåndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne samt at inddrage forbrugerorganisationerne iEU’s politikker. Disse målsætninger skal gennemføres i løbet af de kommende fem år vedhjælp af en række aktioner. Der anvendes et kortsigtet rullende program, som løbende vilblive analyseret. Ovennævnte målsætninger skal bidrage til at lette indarbejdningen afforbrugerspørgsmål i alle EU’s politikker, til at sikre, at forbrugerne får størst muligt udbytteaf det indre marked, samt til at forberede udvidelsen. I sin resolution af 2. december (515)udtrykte Rådet tilfredshed med denne strategi og opfordrede Kommissionen til at gennemføreden.

694. Grønbog. I en udtalelse om grønbogen om forbrugerbeskyttelse (516) gav DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 20. marts sin tilslutning til indførelsen af etgenerelt krav om rimelig handelspraksis samt af en »grå« liste over former for urimeligpraksis (517). Kommissionen gjorde i sin meddelelse af 11. juni (518) rede for en lang rækkebemærkninger, der var blevet fremsat til grønbogen. Høringen havde vist, at der var enighedom behovet for at gennemføre en reform af EU-lovgivningen om forbrugerbeskyttelse og om,at dette skulle ske på grundlag af et rammedirektiv. Der var samtidig et ønske om flerehøringer om detaljerne. Kommissionen havde på dette grundlag ladet meddelelsen omfatte enhandlingsplan og skitseret rammedirektivets anvendelsesområde.

<T4>4.7.4.2. Produktsikkerhed og sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser

695. Produktsikkerhed. Kommissionen fortsatte i 2002 (519) med at forlænge gyldigheden afbeslutning 1999/815/EF (520) om forbud mod markedsføring af legetøj og småbørnsartikler, derer beregnet til at blive puttet i munden af børn under tre år, og som er fremstillet af blød pvcindeholdende visse phthalater.

696. Sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser. Kommissionen iværksatte en offentlighøring om et udkast til rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om sikkerheden i forbindelsemed tjenesteydelser.

<T4>4.7.4.3. Hensyntagen til forbrugernes økonomiske og juridiske interesser

697. Finansielle tjenesteydelser. Den 23. september vedtog Europa-Parlamentet og Rådet etdirektiv, som sigter mod at få indført bestemmelser om fjernsalg af finansielle tjenesteydelserog dermed en retlig ramme, som er til gavn for det indre marked og forbrugerbeskyttelsen(tab. I<COD98.468>).

(513) <HYP>http://europa.eu.int/comm/consumers/index_da.html</HYP>.(514) KOM(2002) 208 og Bull. 5-2002, punkt 1.4.82.(515) Bull. 12-2002, punkt 1.4.112.(516) KOM(2001) 531 og den almindelige beretning 2001, nr. 761.(517) EFT C 125 af 27.5.2002 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.65.(518) KOM(2002) 289 og Bull. 6-2002, punkt 1.4.78.(519) Beslutning 2002/152/EF (EFT L 50 af 21.2.2002), 2002/372/EF (EFT L 133 af 18.5.2002), 2002/660/EF (EFT L 224 af 21.8.2002) og

2002/910/EF (EFT L 315 af 19.11.2002).(520) EFT L 315 af 9.12.1999 og den almindelige beretning 1999, nr. 581.

62

698. Fast ejendom. Idet Parlamentet henviste til de problemer, som forbrugere ofte ståroverfor vedrørende deres brugsret til fast ejendom på timeshare-basis, opfordrede Parlamentetden 4. juli (521) Kommissionen til at fremlægge forslag til nye lovgivningsmæssigeforanstaltninger, der skal skabe en ensartet lovgivning i EU og sikre en effektiv beskyttelse afforbrugerne.

699. Aftaleret. Den 17. juli (522) udtalte Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg sigtil fordel for at tilvejebringe en ensartet generel, europæisk aftaleret i form af en forordning,sådan som Kommissionen foreslår i sin meddelelse om europæisk aftaleret (523).

700. Forbrugerkredit. Kommissionen fremsatte den 11. september forslag om at skabe enny fællesskabsramme for forbrugerkredit med henblik på at få gennemført en fuldstændigharmonisering af reglerne på dette område (tab. I<COD02.443>). Kommissionen baserede sigpå de forskellige beretninger og rapporter (524) om gennemførelsen af direktivet fra 1987 (525),som havde afsløret store indbyrdes forskelle på lovgivningen i medlemsstaterne, samt på enudtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 24. april (526) om»husholdningsgældsætning«.

<T4>4.7.4.4. Forbrugerrepræsentation, -oplysning og -uddannelse

701. Turisme. Europa-Parlamentet vurderede i en beslutning af 16. januar (527), at direktiv90/314/EØF (528) om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, burde ajourføres, så dertages højde for udviklingen i retspraksis. Parlamentet opfordrer desuden til, at direktivetsanvendelsesområde udvides, så forbrugerne sikres adgang til informationer om deresrettigheder og derigennem garanteres en bedre retsbeskyttelse.

702. Videospil. Rådet vedtog den 1. marts en resolution om beskyttelse af forbrugere, isærunge, ved mærkning af visse videospil og computerspil efter aldersgruppe, og heriunderstreger Rådet, hvor vigtigt det er, at forbrugerne har adgang til klare oplysninger med envurdering af indholdet under hensyntagen til, hvilken gruppe der er tale om (529).

703. Fødevarer. Sporbarhed og mærkning af fødevarer og foder behandles i dette afsnitunder »Fødevaresikkerhed« (→ nr. 673).

</DOC>

</GRP>

(521) Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.69.(522) EFT C 241 af 7.10.2002 og Bull. 7/8-2002, punkt 1.4.70.(523) EFT C 255 af 13.9.2001, KOM(2001) 398 og den almindelige beretning 2001, nr. 764.(524) KOM(95) 117 og den almindelige beretning 1995, nr. 652, KOM(96) 79, KOM(97) 465 og KOM(97) 309.(525) Direktiv 87/102/EF (EFT L 42 af 12.2.1987).(526) EFT C 149 af 21.6.2002 og Bull. 4-2002, punkt 1.3.7.(527) EFT C 271 E af 7.11.2002 og Bull. 1/2-2002, punkt 1.4.121.(528) EFT L 158 af 23.6.1990 og 24. almindelige beretning, nr. 553.(529) EFT C 65 af 14.3.2002 og Bull. 3-2002, punkt 1.4.66.

Documents

KOMMISSIONENS BERETNING Den almindelige beretning 2002 ... · 1 KOMMISSIONENS BERETNING Den almindelige beretning 2002 — ENDELIG — Gruppe 4 Kapitel IV Unionsborgerskab