Click here to load reader

Skriftlig beretning '13

  • View
    215

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Lærerstuderendes Landskreds' skriftlige beretning til årsmøde '13.

Text of Skriftlig beretning '13

  • rsmde 2013- skriftligt beretninger udgivet afLrerstuderendes LandskredsVandkunsten 3, 3.1467 Kbenhavn K

    Telefon: 33 93 94 24E-post: [email protected]: www.llnet.dk Sats, billedbehandling og layout:Simplicity Design

    Billede, grafik:Simplicity Design

    Tryk:Lrerstuderendes Landskreds

    L

    RER

    STU

    DERENDES

    LAN

    DSK

    REDS

  • IndholdsfortegnelseArbejdsprogram 4

    Politisk arbejde 5

    Rekruttering 6

    Medlemsaktiviteter 7

    Organisationsarbejde 8

    Indsatsomrder 9

    Forretningsudvalget 10

    Bestyrelsen 11

    Sekretariatet 12

    Kommunikation 13

    Danmarks Lrerforening 14

    Nationalt samarbejde 16

    Internationalt samarbejde 19

    Bestyrelsen pr. rsmde 12 20

    3

  • Arbejdsprogram 12-13Lrerstuderendes Landskreds skal i det kommende r have et skarpt fokus p organisationens vigtigste opgaver. Det er vsentligt, at orga-nisationen prioriterer i opgaverne og konstant holder organisationens kerneydelser og forml for je. Der er ikke tid og resurser til at lfte arbejdsopgaver, der ikke frer Lrerstuderendes Landskreds tttere p at opfylde organisationens forml.

    Det er yderst vigtigt, at Lrerstuderendes Landskreds er en strk organisation. Der skal derfor vre fokus p flgende to interne hoved-opgaver:

    Lrerstuderendes Landskreds skal arbejde for fortsat at opleve medlemsfremgang og derfor prioritere det strategiske arbejde med medlemsrekruttering.

    Lrerstuderendes Landskreds skal arbejde for at oprette, vedlige-holde og styrke klubber p alle lreruddannelsessteder.

    Lrerstuderendes Landskreds skal ligeledes vurdere organisationens politiske indsatsomrder. Fra politisk hold vil der i det kommende r blive arbejdet med lreruddannelsen. Dette fokus har stor interesse for organisationens medlemmer og er essentielt for organisationens eksistensgrundlag. Organisationen skal derfor have fokus p flgende to eksterne hovedopgaver:

    Lrerstuderendes Landskreds skal arbejde for at f indfrt organi-sationens politik p lreruddannelsesomrdet som flge af uddan-nelsesministeriets evaluering af ny lreruddannelse og akkredite-ringen af lreruddannelsen.

    Lrerstuderendes Landskreds skal arbejde for at mlrette og strmline organisationens politik med henblik p tidligt at tage del i udviklingen af en eventuelt strre reform af lreruddannelsen som flge af regeringens folkeskolereform.

    4

  • Politisk arbejde

    Ny lreruddannelseI 12 kom endnu en udgave af lreruddannelsen. Det nvnes ofte, hvor hyppigt lreruddannelsen ndres gennem strre eller mindre refor-mer, og heller ikke dette r blev den fortlling gjort til skamme.

    I 91, 97, 03, 06 og nu igen i 12 har skiftende regeringer ndret i lreruddannelsen. I Lrerstuderendes Landskreds har vi ogs mange forslag til, hvordan uddannelsen kan forbedres. Derfor var det med stort hb for fremtiden, at Lrerstuderendes Landskreds arbejdede tt sammen med den flgegruppe, det davrende undervisningsministeri-um havde nedsat for uddannelsen. Denne gruppes rapport viste sig kun delvist at understtte organisationens holdninger.

    Derfor var Lrerstuderendes Landskreds flittige i forhold til den of-fentlige debat om den ny uddannelses udformning. Organisationen har desuden holdt mange mder med bde fagpersoner og uddannelsespo-litikere p Christiansborg for at pvirke holdningerne til de elementer i ministeriets udkast, som organisationen bifaldt men i srdeleshed ogs dem, som var i modstning til Lrerstuderedes Landskreds politik.

    Sidstnvnte var der en del af. Af stridspunkter kan nvnes: den foresl-ede afskaffelse af dannelsesfaget Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM), formindskelse af praktikkens omfang, ned-lggelsen af linjefagene Dansk som andetsprog og Specialpdagogik samt det skrpede adgangskrav til uddannelsen, der kredsede om et ka-raktergennemsnit p minimum 7 fra den adgangsgivende uddannelse.

    Lrerstuderendes Landskreds havde held til at fastholde faget KLM i forligsteksten dog ikke helt i det omfang, vi havde nsket. Meget andet blev det ikke til. Det betyder, at den uddannelse, der igangsttes fra sommeren 13, stadig har behov for en massiv indsats fra Lrerstu-derendes Landskreds, da mange punkter, i bedste fald, er p samme niveau som fr reformen.

    Lreruddannelsen er heller ikke i denne omgang blevet forlnget til en femrig uddannelse, s p det punkt har der ikke vret behov for yderligere debat.

    5

  • RekrutteringRekrutteringskursusOrganisationen afholdt i starten af juni mned 12 rekrutteringskursus for de aktive. Kurset fandt sted i Odense Lrerforenings lokaler og reprsentanter fra otte klubber deltog.

    Kurset indeholdt oplg omkring Lrerstuderendes Landskreds som organisation samt oplg fra vores samarbejdspartnere fra henholdsvis Ln og Spar Bank og Lrernes a-kasse. Der var desuden mulighed for, at klubberne kunne erfaringsudveksle og f ideer til at lave lokale re-krutteringsarrangementer i forbindelse med studiestart 12. Deltagerne p kurset udtrykte efterflgende tilfredshed med udbyttet af kurset. Det gav bde overblik over medlemsfordele samt viden om, hvad man kan gre for at lave lokale rekrutteringsarrangementer.

    I Lrerstuderendes Landskreds har vi tidligere haft problemer med manglende tilslutning til rekrutteringskurset, da det har ligget i august mned. Derfor er det nu blevet en fast del af Lrerstuderendes Lands-kreds officielle mdekalender. P den mde kan vi forhbentlig for-vente, at flere klubber fremadrettet vil deltage.

    Rekrutteringskampagne Lrerstuderendes Landskreds rekrutteringskampagne bestod i r af velkomstblad, informationspjece, visitkort med information om sms-indmeldelse, kridtholder, kuglepen og blok. Alt udarbejdet efter den nye designlinje.

    Velkomstbladet blev p de fleste uddannelsessteder udsendt sammen med optagelsesbrevet, mens de vrige uddannelsessteder delte det ud til de studerende ved studiestart. Informationspjecen samt det vrige merchandise blev delt ud til de studerende i forbindelse med oplg og holdrunder afholdt af Lrerstuderendes Landskreds.

    Som en del af rekrutteringskampagnen blev der i november givet et tilbud om en spilpakke bestende af spillekort, raflebgre og terninger. Alle uddannelsessteder kunne rekvirere pakken til deres fredagsbar ved at f den lokale reprsentant for fest- eller barudvalget til at kontakte Lrerstuderendes Landskreds. Intentionen var at skabe kontakt til flere aktive studerende p de lokale uddannelsessteder og ca. halvdelen af uddannelsesstederne benyttede sig af tilbuddet.

    6

  • Medlemssituation Lrerstuderendes Landskreds medlemstal er stadig opadgende omend med en mindre stigning i de sidste par r. Det centrale arbejde med en strre grad af koordinering i forhold til studiestartsoplg er i hj grad med til at skabe et endnu bedre mde med de nye lrerstu-derende. Mlstningen om at organisationen pr. 1. april 13 har 7.000 medlemmer forventes opnet.Sekretariatet og bestyrelsen har desuden igangsat et arbejde med orga-nisationens medlemsfordele, der skal sikre, at ogs denne del bakker op om medlemsrekrutteringen.

    Ernring- og sundhedsstuderende Rekrutteringen af ernring- og sundhedsstuderende har vist sig at vre problematisk, da Lrerstuderendes Landskreds ikke appellerer til denne medlemsgruppe. Endvidere har vi modtaget forskellige politiske udmeldinger fra Danmarks Lrerforening. Status er, at vi har fet trykt en folder, som specifikt henvender sig til ernring- og sundhedsstuderende. Derudover har vi i forret 12 afholdt en rkke mder med studerende fra ernring- og sundhedsuddannel-sen Metropol, hvilket har resulteret i en lokal klub p deres uddannel-sessted.

    Der skal findes en lsning p problemet med at f organiseret ernring- og sundhedsstuderende. Dette er en opgave, som vi skal samarbejde med Danmarks Lrerforening om, s vi sikrer, at vi som organisation ikke bruger undige resurser p omrdet.

    Medlemsaktiviteter

    Oktoberkursus 12: Krekort til folkeskolen er du rustet?For andet r i trk var det sekretariatet, i samarbejde med forretnings-udvalget, der stod for planlgningen og afholdelsen af rets oktober-kursus. Titlen var i r: Krekort til folkeskolen er du rustet?. Week-enden var, ligesom sidste r, bygget op omkring to spor med fokus p henholdsvis politik og faglig opkvalificering. Derudover var der flles paneldebatter for alle deltagere.

    Mlet med kursusweekenden var at f nye medlemmer, nye aktive og at give medlemmerne en positiv oplevelse med Lrerstuderendes Landskreds, som de kunne fortlle deres medstuderende om. Der var i r tilmeldt 124 deltagere til weekenden fra 16 af landets 17 uddannel-

    7

  • sessteder. Det er det hjeste antal tilmeldte i Lrerstuderendes Lands-kreds historie.

    I den efterflgende evaluering af weekenden udtrykte samtlige stude-rende, at de generelt havde haft en positiv oplevelse. Oktoberkurset resulterede desuden i nye aktive i en rkke af klubberne.

    Rocknball P rsmde 11 blev det besluttet, at Lrerstuderendes Landskreds skul-le afholde en festival for lrerstuderende i hele landet. Festivalen var planlagt til den 14. april 12 p lreruddannelsen i Aarhus. Logistikken voldte desvrre lidt vanskeligheder, lokalt svel som centralt, hvorfor profileringen over for medlemmerne var problematisk.

    Bestyrelsen havde p forhnd udarbejdet et st kriterier for afholdelse af arrangementet. Der skulle sledes vre tilmeldt 8 fodboldhold samt 100 deltagere. Dette blev desvrre ikke opnet og arrangementet blev derfor aflyst.

    Medlemsarrangementerrsmde 12 vedtog, at der i dette r skulle laves forsg med medlems-debatter. Den planlagte medlemsdebat i maj blev desvrre aflyst p grund af problemer med at finde relevante oplgsholdere.

    Bestyrelsen besluttede i efterret, at der fremover skal afholdes to kursusweekender om ret, som skal indeholde den tidligere vedtagne organisationsuddannelse (ls mere i afsnittet Indsatsomrder, Kultur/struktur). Som flge af denne beslutning, blev det vedtaget at aflyse decemberdebatten. I stedet for decemberdebatten blev der afholdt et identitetsseminar for bestyrelsen for at stte fokus p organisationens udvikling og give materiale til et arbejde med organisationens formlsparagraf.

    Organisationsarbejde

    Generalforsamlingsteam

    Forretningsudvalget har som vanligt nedsat et generalforsamlingsteam. Formlet med dette er at bist klubberne, nr der afholdes generalfor-samlinger, s vi sikrer, at de lever op til vores organisatoriske retnings-linjer. Dette har vret en succes og fortsttes fremadrettet som en fast del af forretningsudvalgets konstituering.

    8

  • Langsigtet rekrutteringsstrategiArbejdet med den langsigtede rekrutteringsstrategi er efterhnden ved at vre afsluttet. Arbejdsgruppen har arbejdet med at skrpe Lrerstu-derendes Landskreds identitet, siden den blev nedsat p bestyrelses-mde 1007.

    Arbejdsgruppen har i r udarbejdet en rollebeskrivelse, som define-rer roller og ansvarsomrder i organisationen. Rollebeskrivelsen blev vedtaget af bestyrelsen p bestyrelsesmde 1206. Endvidere har grup-pen arbejdet med en proces, som har sikret, at vi har haft en debat af Lrerstuderendes Landskreds forml gennem et identitetsseminar for bestyrelsen som blev afholdt i december 12. Resultatet af denne proces er blevet en rkke ndringsforslag, som rsmde 13 skal tage stilling til. Efter rsmde 13 er arbejdsgruppens arbejde overstet.

    Det har vret spndende og udviklende for organisationen at have en arbejdsgruppe, som strkker sig over en lngere periode. Derudover har det givet organisationen en forstelse for brug af arbejdsgrupper i det daglige arbejde.

    Indsatsomrder

    Kultur/strukturrsmde 12 vedtog, at Lrerstuderendes Landskreds i indevrende r skulle arbejde med organisationens kultur og struktur for at effektivi-sere processerne og samtidig vre opmrksom p at mindske omkost-ninger.

    Arbejdsgruppen har i rets lb fremsat forslag om at indfre to kur-susweekender om ret. Kursusweekenderne skal dels indeholde en ln-gerevarende organisationsuddannelse og dels kortere kursusmoduler til organisationens medlemmer.

    Formlet med organisationsuddannelsen er at opkvalificere medlem-merne til at tage en aktiv rolle i organisationen i svel klubberne som i bestyrelsen med videre.

    Bestyrelsen vedtog indstillingen, og frste kursusweekend lber af sta-blen forret 13.

    9

  • Arbejdsgruppen har desuden, efter et strre analysearbejde, fremsat en indstilling til en bestyrelses- og organisationsreform. Reformen inde-brer, at antallet af medlemmer i bestyrelsen mere end halveres, s beslutningsprocesserne forbedres og der samtidig sikres resurser til det lokale arbejde i klubberne.

    Bestyrelsen vedtog enstemmigt indstillingen, og ndringerne fremlg-ges og behandles p indevrende rsmde.

    KlubkonomiP rsmde 12 blev det vedtaget, at der i dette r skulle arbejdes med klubbernes konomi. Bestyrelsen nedsatte derfor efter rsmdet en arbejdsgruppe med dette forml. Arbejdsgruppen har efterflgende fremsat indstillinger p flgende omrder: Reform af klubtilskuddet Oprettelse af en national aktivitetspulje Klubbernes bogholderi konomiske procedurer til en LL-klub

    Bestyrelsen har vedtaget disse indstillinger og ndringerne forventes fuldt implementeret primo 13.

    Standardvedtgter for klubberneBestyrelsen har som flge af beslutning p rsmde 12 udarbejdet et st standardvedtgter for LL-klubberne. Standardvedtgterne skal sikre, at alle klubberne mdes af de samme krav, og at der i hjere grad kan ske erfaringsudveksling klubberne imellem i forhold til klubbernes drift.

    ForretningsudvalgetForretningsudvalget har i r udelukkende afholdt weekend-mder. Dels for at sikre tid til diskussioner, men ogs for at medlemmerne af forretningsudvalget med bopl udenfor Kbenhavn har kunnet passe deres daglige undervisning. Dette har blandt andet medfrt at mange af de arbejdsopgaver, som forretningsudvalgsmedlemmerne skulle ptage sig, er blevet mere selvstndige opgaver.

    10

  • Forretningsudvalget er i r blevet opkvalificeret indenfor strategisk, politisk og organisatorisk ledelse. Endvidere har der vret fokus p at arbejde med trivsel indenfor forretningsudvalget, hvilket har udmntet sig i, at hvert enkelt medlem har haft en samtale om deres oplevelse med forretningsudvalget.

    Forretningsudvalget har i r haft to ledige pladser - den ene som kas-serer for organisationen. Bestyrelsen valgte i den forbindelse at indsup-plerere Morten Kampp Rasmussen p bestyrelsesmdet 1206. P trods af, at der sledes har vret vakance i forretningsudvalget, er de ndven-dige opgaver blevet lftet.

    Forretningsudvalget har endvidere ogs i r inddraget sekretariatet i forbindelse med planlgning af projekter og arrangementer. Dette har betydet, at opgaverne er blevet lftet mere professionelt.

    BestyrelsenI det forgangne r har bestyrelsen vist sig meget ansvarlig og villig til at arbejde for organisationen. Blandt andet har der vret en generel god tilslutning til bestyrelsesmderne. I modstning til de to foregende r, er alle bestyrelsesmder blevet afholdt i perioden 12/13. Dette viser meget tydeligt, at bestyrelsen har vret god til at prioritere arbejdet. Ligeledes har bestyrelsen vret velforberedt og har i hj grad inddraget deres klubber i forberedelsen og derved haft et meget tydeligt mandat med. Samtidig har bestyrelsen vret god til at inddrage nye reprsen-tanter.

    Arbejdet i bestyrelsen har bret prg af meget alvorlige og vigtige beslutninger og emner, der har skullet behandles. Eksempelvis har bestyrelsen behandlet klubbernes standardvedtgter og konomiske procedurer. Dette er sket p baggrund af indstillinger fra bde forret-ningsudvalget og en arbejdsgruppe og har stillet hje krav til bestyrel-sesreprsentanternes organisatoriske forstelse og konomiske ansvar. Det samme kan siges om ndringen af formen p organisationens politikpapirer, hvor bestyrelsen ogs valgte at g i en mere konstruktiv og brugbar retning.

    Herudover har bestyrelsen taget stilling til arbejdsgruppen for L-rerstuderendes Landskreds kultur og strukturs indstilling til videre arbejde frem mod rsmde 13. Her har bestyrelsen vret modige og turdet g nye veje.

    11

  • Sekretariatet

    MedlemssystemetEfter at medlemssystemet i lbet af de seneste r er blevet vsentligt forbedret, har vi desvrre oplevet et tilbageslag i 12/13. Flere medlem-mer oplever, at de ikke hrer noget fra medlemsservice efter indmeldel-se. Nogle modtager ikke Folkeskolen, mens andre har problemer med opkrvningerne.

    Sekretariatet er i lbende dialog med medlemsservice hos Danmarks Lrerforening og har igangsat et arbejde for at forbedre oplevelsen.

    AnsttelserSom flge af rsmdets beslutning om at gre kommunikationsmedar-bejderstillingen permanent, har der i rets lb vret fokus p at udvikle denne position. Baseret p en vurdering af resursebehovet valgte for-retningsudvalget at stte stillingen ned til 32 timer ugentligt. Kort fr sommerferien blev der derfor gennemfrt en ansttelsesproces, og vi har fundet en ny kommunikationsmedarbejder, der startede august 12.

    Blandt studentermedhjlperne har der sdvanen tro ogs i r vret udskiftning. Det har heldigvis ikke vret vanskeligt at finde nye med-arbejdere, da Lrerstuderendes Landskreds bliver opfattet som en organisation, der er interessant at arbejde for.

    PraktikprogramSom bekendt havde sekretariatet i forret 12 en praktikant fra Profes-sionshjskolen Metropols studie administrationskonomi. Sekretaria-tet har efterflgende evalueret praktikforlbet og valgt at gentage suc-cessen i 13. Det er hensigten, at det fremover skal vre en fast tradition med praktikanter p sekretariatet, da organisationen gerne ptager sig et ansvar for at afhjlpe manglen p praktikpladser.

    Klubbernes bogholderiSekretariatet har i rets lb arbejdet med procedurerne for varetagelse af klubbernes bogholderi og den endelige udformning er ved at falde p plads. Ordningen og procedurerne vil i det kommende r lbende bliver evalueret og forbedret.

    12

  • Kommunikation

    Nyhedsbrev Lrerstuderendes Landskreds har fortsat haft fokus p videreudvik-lingen af organisationens nyhedsbrev, som i 12 har skiftet platform og layout. Det har blandt andet betydet, at det nu er muligt at linke direkte til de enkelte artikler, hvilket har givet helt nye og forbedrede mulighe-der i forhold til samspillet med organisationens vrige kommunikati-onskanaler. Nyhedsbrevet sendes nu ud til ca. 6.200 lrerstuderende og andre inte-ressenter p omrdet. I forbindelse med de faste indlg i nyhedsbrevet har der vret specielt fokus p at interagere med og bruge cases i form af lrerstuderende fra alle landets uddannelsessteder, ligesom organi-sationens samarbejdspartnere ogs har fet tilbud om at annoncere i nyhedsbrevet. Der linkes til Lrerstuderendes Landskreds nyhedsbrev bde via hjemmeside og facebookside.Sekretariatet arbejder lbende p at indg samarbejder med eksterne partnere med henblik p at forbedre indholdet og tilpasse sig medlem-mernes nsker.

    FacebookLrerstuderendes Landskreds har haft fokus p at henvise til organi-sationens Facebookside p bde det trykte og virtuelle materiale, der sendes ud til medlemmer og potentielle medlemmer. Antallet af fans p siden stiger lbende, og den flges nu af knap 1700 fans. Udover at have fokus p den centrale Facebookside har Lrerstuderen-des Landskreds ogs arbejdet med lokale Facebooksider til de enkelte uddannelsessteder. Intentionen med disse sider er at mlrette kom-munikationen til de studerende p et mere lokalt plan. Arbejdet med og udviklingen af de lokaler sider vil fortstte i det kommende r.

    WebsiteLrerstuderendes Landskreds website, www.llnet.dk, er lbende under udvikling. Intentionen er konstant at skabe incitament hos de studerende til at besge siden, samt at gre det let at finde de eftersgte informationer.

    13

  • Organisationen bruger fortsat www.llnet.dk i forbindelse med mar-kedsfring af eksterne arrangementer. Der er sledes oprettet et menupunkt, hvor de studerende kan finde praktisk information om det kommende arrangement samt tilmelde sig arrangementet direkte. Menupunktet skiftes lbende ud alt efter hvilket af organisationens ar-rangementer, der er i fokus.

    Publikationer For at sikre en mere mlrettet kommunikation til medlemmerne af Lrerstuderendes Landskreds, har organisationen udarbejdet en rkke publikationer, der henvender sig direkte til de studerende, nr de str overfor specifikke problemstillinger og udfordringer. Publikationerne har sledes overskrifterne Snart frdig p lreruddannelsen, Eksa-mensklage, og Praktik i lreruddannelsen. Publikationerne er oprettet virtuelt og sendes ud til den specifikke gruppe medlemmer, de hen-vender sig til, ligesom der ogs linkes til dem fra www.llnet.dk. Det er muligt for de lokale LL-klubber at f printet publikationerne, hvis de nsker at kunne give dem til de studerende i fysisk udgave.

    Danmarks Lrerforening

    HovedstyrelsenEn ny Hovedstyrelse blev valgt i slutningen af 11, men det har ikke hin-dret Danmarks Lrerforening i hurtigt at komme ind i arbejdet.

    Noget af det, der har prget lrerforeningen i dette r, har vret de mange arbejdslse lrere og i srdeleshed striden om lrernes ar-bejdstid.

    Danmarks Lrerforening har vret presset fra nsten alle sider i forhold til arbejdstidsaftalen. Bde undervisningsministeren, finansmi-nisteren og endda statsministeren har talt om, at lrerne skal undervise mere, og dette er der blevet bakket op om fra KL, tidligere Kommuner-nes Landsforenings, side. Selv i medierne har det virket som om, der var interesse i at presse foreningen p dette omrde.

    Lrerstuderendes Landskreds har ikke direkte aktier i at tale om l-rernes arbejdstidsaftaler og andre overenskomstforhold, men organisa-tionen har stttet Danmarks Lrerforening hele vejen og mener fortsat ikke, at politikere br blande sig i aftaler mellem arbejdsmarkedets

    14

  • parter. Arbejdstidsaftalen er en del af forhandlingerne p lige vilkr med ln og indgr som en basal del af den danske model.

    Netop den danske model har ogs vret diskuteret en del i Danmarks Lrerforening. Dette omtales yderligere under punktet Kongres 12.

    Som nvnt har Danmarks Lrerforening mange arbejdslse medlem-mer i disse dage. Isr nyuddannede og unge lrere har svrt ved over-hovedet at komme ind p arbejdsmarkedet. Dette prger situationen i s hj grad, at Hovedstyrelsen besluttede, at dimittender automatisk kun betaler halvt kontingent i Danmarks Lrerforening, indtil de fr deres frste job. Tidligere har dette ellers vret noget, det arbejdslse medlem skulle sge om personligt.

    Danmarks Lrerforening har taget situationen meget alvorligt og har forsgt at finde p lsninger. Et eksempel som blev strkt omdiskute-ret inden sommerferien var, da foreningen foreslog en ordning, hvor arbejdslse, for deres dagpengesats, kunne ansttes p nedsat tid p folkeskoler og lfte skaldt ekstraordinrt arbejde.

    Da dette forslag blev fremfrt, vakte det furore blandt mange af L-rerstuderendes Landskreds medlemmer. De frygtede for fremtidige arbejdspladser og nskede ikke at skulle arbejde for deres dagpenge men i stedet have tid til at sge job.

    Der opstod derfor en mindre konflikt mellem Lrerstuderendes Lands-kreds og Danmarks Lrerforening, der kulminerede i en debat mel-lem formndene i tv-programmet Deadline. Det frte efterflgende til dialog mellem organisationerne, hvor Lrerstuderendes Landskreds fik ndret i nogle af problemomrderne i lrerforeningens forslag og fik svar p sprgsml, som det ikke havde vret muligt at f uddybet hidtil.

    Forslaget blev dog ikke til noget, da beskftigelsesministeren ikke mente, det var muligt at ndre i de regler, der forhindrede forslaget.

    Skole- og Uddannelsespolitisk UdvalgI Danmarks Lrerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg, har man, som Lrerstuderendes Landskreds, isr haft fokus p den ny lreruddannelse og brne- og undervisningsministerens projekt, Ny Nordisk Skole.

    15

  • Der har generelt vret stor enighed mellem Danmarks Lrerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg og Lrerstuderendes Landskreds med hensyn til den ny lreruddannelse. Der er derfor blevet opbygget et rigtig godt samarbejde mellem formanden for udvalget, Danmarks Lrerforenings skole- og uddannelsespolitiske afdeling og Lrerstude-rendes Landskreds.

    Det har vret vigtigt for arbejdet at kunne udveksle informationer og viden og at kunne koordinere og bakke hinandens holdninger op i rela-tionen til eksterne parter og interessenter i lreruddannelsen.Samarbejdet har desuden afspejlet sig i flere andre aspekter, hvor de to organisationer har haft sammenfald i arbejdet og politikken.

    Kongres 12P Danmarks Lrerforenings kongres 12 lykkedes det frst og frem-mest for Lrerstuderendes Landskreds delegation at f den vedtgts-ndring igennem, som rsmdet 12 havde plagt den. Nsten alle detaljer og Lrerstuderendes Landskreds organisering og drift blev skrevet ud af Danmarks Lrerforenings vedtgter. Der er der dermed bnet for en langt strre grad af organisatorisk autonomi i Lrerstude-rendes Landskreds.Herudover valgte kongressen at godkende en stttemeddelelse til fagforbundet 3F omkring arbejdskampen p Restaurant Vejlegrden. Udtalelsen handlede nrmere bestemt om, hvordan man kan medvirke til at fastholde og beskytte den danske model.Baggrunden for stttemeddelelsen var, at mange arbejdstagere har flyttet til skaldt gule fagforeninger som fx Det Faglige Hus og Krifa grundet den konomiske krise i Danmark. Konflikten i Vejle har des-uden fet flere politiske partier til at udtale sig kritisk om de traditio-nelle fagforeninger og deres metoder. Kongressen vedtog derfor, at man skulle sttte 3F og arbejde for at beskytte aftalesystemet i Danmark, og blive ved med at kmpe for lnmodtagernes rettigheder.

    Nationalt Samarbejde

    Partier og politikereLrerstuderendes Landskreds har gennem det sidste r opbygget et meget tt forhold til strstedelen af folketingets politikere - isr hjulpet p vej af den omfattende dialog op til udformningen af ny lreruddan-nelse.

    Srligt oppositionen (Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk

    16

  • Folkeparti) og Enhedslisten har vret meget interesserede i samarbejde og dialog. Disse partier stod ogs alle sammen inde for bevarelsen af dannelsesfaget i lreruddannelsen.

    Anderledes svrt har det vret at have en dialog med regeringens ud-dannelsesordfrere, selvom disse har vret delvist imdekommende over for dele af organisationens politik.

    Forretningsudvalget har fortlbende kontakt og samtale med ordf-rerne og har fet opbygget en gensidig respekt og tillid, der gr det vsentligt nemmere at lse mindre problemer og udveksle viden og information.

    Uddannelsesminister Morten stergaard og hans ministerium har ogs vret interesseret i indspark fra elever og studerende, og formanden for Lrerstuderendes Landskreds har holdt op til flere mder med ministe-ren, ligesom der lbende afholdes fllesmder mellem Morten sterga-ard og elev- og studenterorganisationerne.

    I 12 blev Lrerstuderendes Landskreds igen inviteret til Brne- og Un-dervisningsministerens traditionelle Sor-mde, der i 2012 omhandle-de det store projekt Ny Nordisk Skole. Ny Nordisk Skole har ambitioner om at lave en nedefra kommende revolution af uddannelsessystemet for brn og unge fra 0-18 r.

    Lrerstuderendes Landskreds deltog i Sor-mdet sammen med Dan-ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Skoleelever, Pdagog-studerendes Landssammenslutning, Erhvervsskolernes Elevorganisati-on og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Her medvirkede organisationen til at lgge sidste hnd p manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole.

    Elev- og studenterbevgelsenI r har arbejdet i elev- og studenterbevgelsen i hj grad drejet sig om at arbejde sammen lbende, hjlpe hinanden organisationerne imellem og f en base p plads for samarbejdet fremadrettet.

    Udover et projekt om Ungepakken i forret, har vi sledes ikke haft store, flles aktioner p programmet i 12. Vi har dog haft flles poli-tikudvikling og har arbejdet for at stte fokus p uddannelseskvalitet,

    17

  • finansiering og SU, ved flere lobbymder med blandt andre Uddannel-sesminister Morten stergaard.

    Hele elev- og studenterbevgelsen har desuden vret indbudt til flere mder med ministeren for at stte fokus p, hvad vi som studerende syntes var mest interessant og vigtigt. Forud for alle disse mder har bevgelsen holdt formder og srget for, at vi talte hinanden op og understttede hinandens synspunkter. Ligeledes har det ogs vret forsgt at koordinere indsatsomrder.

    Herudover har flere fra Lrerstuderendes Landskreds arbejdet sam-men med aktive fra andre organisationer bl.a. i forbindelse med oplg og opkvalificering.

    MVU-netvrketMVU-netvrkets flles projekt i r har vret en rkke anbefalinger til evaluering af professionshjskolerne samt at presse p for at f indfrt en sdan evaluering. Anbefalingerne er sammenfattet til en publikation i stil med dem net-vrket tidligere har udsendt. Derudover er et opflgende arbejde med politikere og embedsfolk igangsat. Det er netvrkets hb, at en over-ordnet evaluering af hele institutionsstrukturen vil kunne afdkke og lse - mange af de problemer, de studerende p professionshjskolerne kmper med.

    MVU-temadageI 12 blev MVU-netvrkets temadage afholdt igen efter forhindringer desvrre frte til aflysning i 11.

    P dette rs udgave af temadagene blev ogs studenterrd og bestyrel-sesreprsentanter fra professionshjskolerne inviteret, og fokus var p understttelse og oprettelse af studenterrd samt opkvalificering af lokalt, politisk arbejde.

    Lrerstuderendes Landskreds deltog med ca. halvdelen af bestyrelsen, og de fleste var meget tilfredse med udbyttet af temadagene.

    PH-taskforceI 12 fortsatte arbejdet i den taskforce, som MVU-netvrket nedsatte i 11, og i r lykkedes det at afholde den opkvalificeringsweekend for de professionshjskoleaktive, der desvrre mtte aflyses i 11.

    18

  • Der er planer om at fortstte arbejdet med taskforcen i samarbejde med FTFs studenterpolitiske netvrk.

    ProfessionshjskolerneMVU-netvrket igangsatte i 11, p foranledning af Lrerstuderendes Landskreds, et projekt, der skulle stte fokus p og styrke studenter-indflydelsen p professionshjskolerne. Netvrket nedsatte en skaldt taskforce, med reprsentanter fra alle organisationerne, som har arbej-det mlrettet med projektet, indtil dets mandat udlb i juli 12. Task-forcen afholdt i maj 12 et succesfuldt seminar for at opkvalificere og facilitere vidensdeling mellem de studerende i uddannelsesudvalgene og bestyrelserne p professionshjskolerne.

    FTFs Studenterpolitiske NetvrkI FTFs studenterpolitiske netvrk har man i r haft fokus p oprettelse og understttelse af studenterrd og studenterorganisationer. Det er i nogen grad lykkedes og FTF-Studs mder er blevet vsentligt mere vel-besgte end tidligere.

    Herudover har FTF-Stud rettet fokus mod opkvalificering af studerende og aktive, og dette har Lrerstuderendes Landskreds bakket varmt op om.

    Internationalt samarbejde

    Nordiske Lrerorganisationers SamrdI efterret 12 har Lrerstuderendes Landskreds vret vrt ved den rlige samling af de nordiske organisationer for lrerstuderende. Ar-rangementet blev afholdt i Kbenhavn og fokus var dels p Ny Nordisk Skole og dels den ny lreruddannelse i Danmark. Der deltog ca. 20. reprsentanter ved arrangementet.

    Colombian Students Watch Der har i rets lb ikke vret den store aktivitet p omrdet.

    19

  • 20

    Bestyrelsen 12/13

    Formand Tobias HolstNstformand Mads BrenholdtForretningsudvalgsmedlem Tommi Falk PetersenForretningsudvalgsmedlem Katrine Siri DamkierForretningsudvalgsmedlem Morten Kampp RasmussenForretningsudvalgsmedlem Per IversenLreruddannelsen Aalborg Jonas S. ChristensenLreruddannelsen Aarhus Sarah Victoria BruunLreruddannelsen Blaagaard/KDAS

    Sara Holm

    Lreruddannelsen Esbjerg Alexandra WeberLreruddannelsen Metropol Anna HjortkjrLreruddannelsen Bornholm Charlotte B. HansenLreruddannelsen Holbk Connie G. NielsenLreruddannelsen Jelling Karina KysterLreruddannelsen Skive Rasmus HjortLreruddannelsen Fyn Katrine OttesenLreruddannelsen Silkeborg Mads PetersenLreruddannelsen Vordinborg Mads HauptLreruddannelsen Zahle Lrke FalsterErnring- og Sundhedsuddan-nelsen Metropol

    Stine Jeppesen

  • 21