Baggrund om forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence

  

  I. Privat konkurrence  Byggeri  

Bedre adgang til udenlandske byggevarer............................................................................................2 Ensartet og hurtigere byggesagsbehandling........................................................................................3 Større effektivitet i byggeriet......................................................................................................................4  

Servicesektoren  

Detailhandlen Styrket produktivitet og konkurrence i detailhandlen....................................................................5 tørre fleksibilitet for godstransport i byerne ....................................................................................6 ri prisdannelse på løssalg af aviser og magasiner ...........................................................................7 SF 

Sundhedstjenester iberalisering af apotekersektoren..........................................................................................................8 iberalisering af praksissektoren på sundhedsområdet ................................................................9 LL 

Andre serviceerhverv Lempelse af advokaters møderetsmonopol ...................................................................................... 10 Liberalisering af taxibranchen................................................................................................................. 11 Flere togstrækninger udbydes i konkurrence.................................................................................. 12 Mere konkurrence om affaldsforbrænding ....................................................................................... 13 Mere konkurrence i energisektoren ..................................................................................................... 14 Ny model for levering af studieadministrative IT‐systemer ...................................................... 15 

  II. Offentlig konkurrence  Mere konkurrence om offentlige opgaver Kommunal udbudspligt for udvalgte opgaver.................................................................................. 16 Regional udbudspligt for udvalgte opgaver....................................................................................... 17 Konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger .................................................... 19 Øget brug af udbud på hjemmehjælpsområdet gennem distriktsopdeling......................... 20 Øget incitament for private på dagtilbudsområdet & afknopning........................................... 22 

 Fo  renklede regler og rammer skal gøre offentlig­privat samarbejde og konkurrence nemmereEnklere regler for offentlig konkurrence............................................................................................ 23 Styrket indsats for offentlig‐private partnerskaber (OPP) ......................................................... 25 Nemmere offentlig‐privat samarbejde ................................................................................................ 26 Mere fælles indkøb i den offentlige sektor......................................................................................... 28 

 

 

2  

Bedre adgang til udenlandske byggevarer 

  Baggrund  Der  omsættes  i  Danmark  for  ca.  130 mia.  kr.  byggevarer  årligt,  og  der  findes  om‐kring 100.000 produkter på markedet.  Først  i  de  sidste 10‐15  år  er  frihandlen på dette område for alvor slået igennem, og i dag udgør importerede varer ca. 40 pct. af markedet. Andelen af importerede byggevarer har været stigende gennem de sidste år og har bidraget  til  lavere priser  for byggevarer. Undersøgelser  fra blandt andet uro‐stat  viser  dog,  at  byggeri  i  Danmark  er  over  20  pct.  dyrere  end  i  øvrige  EU‐Elande.  Andelen af importerede byggematerialer kan øges ved at give flere udenlandske le‐verandører  adgang  til  det  danske marked. Dermed kan der  skabes  større  konkur‐ence på markedet for byggematerialer med højere produktivitet og billigere dansk rbyggeri til følge.   For de fleste byggematerialer er der udarbejdet fælles EU‐standarder, men en del af standarderne kræver også, at der fastsættes nationale krav, og de danske krav kan udgøre en handelsbarriere, som medvirker til at begrænse udenlandske leverandø‐rers adgang til det danske marked. Samtidig gør det store antal standarder mv. det vanskeligt for virksomhederne at afsøge markedet for de billigste materialer, når det gælder den samlede pakke af materialer til typiske arbejder som fx tagarbejde eller acadearbejde. Dermed kan manglende overblik også blive en begrænsning for at få fudenlandske byggevarer ind på markedet.  Et konkret eksempel på særlige danske krav er stikkontakter, hvor det ikke er mu‐ligt at benytte stikkontakter efter tysk standard. Begrundelsen herfor har været sik‐erhedshensyn, men disse vurderes at være reduceret væsentligt efter indførelse af kkrav om HPFI‐afbrydere i alle ejendomme.   Samtidig  er det  vigtigt  at  sikre,  at  byggevarerne  lever  op  til  reglerne  af  hensyn  til både forbrugersikkerhed og fair konkurrence på markedet.  Forslag  Bedre adgang til udenlandske byggevarer: Det foreslås, at der skabes lettere adgang til  udenlandsk  producerede  byggematerialer  på  det  danske marked,  blandt  andet ved at gennemgå og justere de nationale krav til byggevarer, så de stemmer overens med sammenlignelige lande.   dgang til udenlandske stikkontakter: Det  foreslås at tillade den tyske standard for tikkontakter på det danske marked.  As Informationsindsats om standarder for byggevarepakker: Det foreslås at gennemføre en informationsindsats vedr. den samlede pakke af standarder for en række gængse arbejder for derved at hjælpe virksomhederne med at finde de billigste materialer.  Markedskontrol af byggevarer: Der gennemføres en proaktiv markedskontrol af, om byggevarer på det danske marked lever op til reglerne. 

 

 

3  

Ensartet og hurtigere byggesagsbehandling 

  Baggrund  en  offentlige  byggesagsbehandling  har  væsentlig  betydning  for  byggeerhvervets D

effektivitet og produktivitet.   Byggesagsbehandlingen består af dels den bebyggelsesregulerende behandling, som vedrører byggeriets placering på grunde, højde og afstand til naboskel mv., dels den ekniske byggesagsbehandling, som vedrører de tekniske krav til byggeriet i forhold ttil blandt andet brand, konstruktioner og energiforbrug.   Hvad angår de tekniske forhold, foretager kommunerne i dag teknisk byggesagsbe‐handling  af  kompliceret  byggeri,  fx  erhvervsbyggeri  og  etageboligbyggeri,  mens ukompliceret byggeri (fx parcelhuse) er undtaget for teknisk byggesagsbehandling. Kommunerne fortolker dog  ikke de tekniske bestemmelser  i byggelovgivningen på samme måde. Derfor kan virksomhederne opleve, at det ikke er muligt at opføre to ens bebyggelser i to forskellige kommuner, fx fordi den ene kommune stiller andre brandkrav  til  bygningens  indretning  end  den  anden  –  det  kunne  være  forskellige krav om sprinkleranlæg eller antal  flugtveje, dørbredde mv. Hertil kommer, at  for‐kellige kommuner kræver forskellig teknisk dokumentation, så ansøgningsmateria‐slet skal udformes på forskellig måde fra kommune til kommune.   Det betyder blandt andet, at det er vanskeligt at udnytte de stordrifts‐ og gentagel‐sesfordele,  der  ligger  i  standardiseret/industrialiseret  byggeri,  når  virksomheden ikke kan være sikker på, at et byggeri, der er teknisk godkendt i en kommune, også kan  teknisk  godkendes  i  nabokommunen. Desuden  kan de  forskellige  krav  i  kom‐munerne betyde store udsving i prisen for det endelige byggeri for bygherre. Virk‐omhederne påpeger herudover, at lang sagsbehandlingstid også udgør en væsentlig sbelastning, fordi det medfører ventetid og økonomiske tab for virksomhederne.   Uens håndhævelse af reglerne i kommunerne og lange sagsbehandlingstider betyder altså, at virksomhedernes muligheder for at operere effektivt på markedet mindskes med lavere produktivitet til følge.  Forslag  For at sikre både ensartet og hurtigere teknisk byggesagsbehandling foreslås det at samle den  tekniske byggesagsbehandling  i  et antal enheder/centre,  som varetager den tekniske byggesagsbehandling. Bygherre vil selv kunne vælge, hvilket center der kal behandle deres ansøgninger. Kommunerne skal fortsat varetage den lokale, be‐sbyggelsesregulerende byggesagsbehandling.  et skal nærmere fastlægges, hvordan enhederne/centrene skal organiseres, fx som D

fælleskommunale enheder eller gennem udbud.   Mulighederne for at etablere en udfordringsret, så bygherre på kommunens regning kan  få andre  til  at  gøre byggesagen klar  til  afgørelse,  såfremt kommunen  ikke har afsluttet sagsbehandlingen inden for en fastlagt tidsfrist efter at have modtaget fyl‐destgørende ansøgning, overvejes desuden. 

 

 

4  

Større effektivitet i byggeriet 

  Baggrund  Generelt  er der  et  stort  potentiale  for  øget produktivitet  i  byggesektoren. Det  kan være ved at anvende nye digitale værktøjer,  tænke  i  totaløkonomi og arbejde med nye organisationsformer og samarbejdsmodeller som fx OPP. Fx har COWI skønnet, at den samfundsøkonomiske gevinst ved en fuldt digitaliseret byggeproces kan være op til 17 mia. kr. Det Digitale Byggeri har allerede bidraget til udvikling af en række elementer af den digitale infrastruktur for byggeprocessen, men der udestår fortsat en opgave med dels at skabe fælles digitale standarder på tværs af arkitekter, entre‐renører, de udførende og dem, der skal stå for driften af det færdige byggeri, dels at pindhøste konkrete erfaringer med en fuldt digitaliseret byggeproces.  Øget brug af digitale værktøjer ved tilbudsgivning vil medvirke til at øge produktivi‐teten. Det forudsætter dog efterspørgsel efter digitale tilbud. Ved statslige byggerier stilles krav om brug af IKT (informations‐ og kommunikationsteknologi), dvs. brug af IT‐værktøjer ved udbud. Hvis disse regler udbredes til at gælde alt offentligt byg‐eri, dvs. også det regionale og kommunale byggeri, vil der kunne opnås langt større gefterspørgsel efter digitale tilbud mv.  Samtidig er der i det statslige byggeri krav om totaløkonomi og brug af nøgletal og OPP/partnering, som medvirker til at professionalisere de statslige bygherrer, som stiller krav til entreprenører og rådgivere (nøgletal) og sætter fokus på de samlede udgifter  i  hele byggeriets  levetid  i  stedet  for kun at  fokusere på omkostningerne  i byggefasen  (totaløkonomi,  OPP).  Reglerne  bidrager  til  at  kvalificere  de  statslige bygherrers efterspørgsel,  hvilket har  en positiv  effekt på produktivitet,  kvalitet  og effektivitet  i  byggeriet. Modsat de  statslige bygherrer  er mange af de  regionale og kommunale bygherrer ’engangsbygherrer’, som kun står for opførelsen af byggeri få gange. Der er derfor potentiale for øget produktivitet i det regionale og kommunale byggeri, hvis regioner og kommuner professionaliseres som bygherrer.  Forslag Mere effektiv byggeproces: Det foreslås, at større kommunale og regionale byggerier omfattes  af  regler  om  brug  af  blandt  andet  nøgletal,  IKT,  totaløkonomi  og OPP/partnering, som kendes fra statsbyggeloven. Ved at udbrede tilsvarende regler til  det  kommunale  og  regionale  byggeri  sikres,  at  de  positive  effekter  omfatter  en angt større del af byggeriet. Den nærmere afgrænsning, omfang og udmøntning vil live fastlagt i samarbejde med KL og Danske Regioner.  lb Videncenter  for øget produktivitet og digitalisering  i byggeriet:  Der  etableres  et  vi‐dencenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet med det formål at høste de produktivitetsgevinster, en digitalisering af alle  faser af byggeprocessen giver – fra projektering over drift af bygninger til nedrivning mange år senere. Centret dri‐ves af et partnerskab bestående af byggesektorens centrale aktører. 

 

 

5  

Styrket produktivitet og konkurrence i detailhandlen 

  Baggrund   Der  er  et  stort  potentiale  for  at  styrke  produktiviteten  i  detailhandlen,  herunder især  dagligvarehandlen  ved  at  øge  konkurrencen.  Detailhandlen  beskæftiger  ca. 160.000  fuldtidsbeskæftigede personer, hvilket svarer  til  ca. 6 pct. af den samlede beskæftigelse), heraf er ca. 44.000 fuldtidsbeskæftiget  i dagligvarehandlen. McKin‐sey & Company peger i en analyse på, at produktiviteten i detailhandlen generelt er lav,  og  at  produktiviteten har udviklet  sig utilfredsstillende  i  den  største branche, agligvarehandlen.  Produktiviteten  inden  for  den  danske  dagligvarehandel  er  nu dover 10 pct. lavere end i Sverige.  Det er afgørende for at øge produktivitet og vækst i samfundet, at produktiviteten i de store erhverv udvikler sig tilfredsstillende. En stigning i produktiviteten i detail‐handlen på fx 10 pct. vil over en årrække kunne frigøre arbejdskraftressourcer sva‐rende  til  knap  15.000  personer,  som  dermed  kan  bidrage  til  beskæftigelsen  i  er‐verv i vækst. Samtidig vil forbrugerne opleve lavere priser og et mere varieret ud‐hbud.  Analysen  fra McKinsey peger på, at konkurrencen og effektiviteten vil kunne øges, hvis  det  tillades  at  åbne  nye,  meget  store  dagligvarebutikker  (hypermarkets).  De nuværende regler i planloven begrænser etablering af store butikker og butikscent‐e. Det er blandt andet ikke tilladt at åbne nye dagligvarebutikker over 3.500 m2, og rdet mindsker store internationale aktørers interesse for at etablere sig i Danmark.   Lukkeloven og næringsloven udgør  ligeledes barrierer  for en effektiv konkurrence og positiv  produktivitetsudvikling.  En  liberalisering  af  de  to  love  vil  bidrage  til  en tyrket konkurrence i detailhandlen samt skabe bedre rammer for udvikling af nye, nnovative salgskoncepter. si Forslag Det foreslås at iværksætte en række tiltag, der skal bidrage til at styrke konkurren‐centor

 og dermed produktiviteten i den danske detailhandel herunder i dagligvaresek‐en: 

Lukkeloven bliver fuldt liberaliseret i 2012. I maj 2010 blev en ændring af lukke‐loven vedtaget. Hermed sker der en trinvis liberalisering af de regler, der regule‐rer butikkernes åbningstider.  

Næringsloven  liberaliseres.  Regeringen  fremsætter  i  december 2010  forslag  til liberalisering af næringsloven. Det indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at salg af varer skal ske fra fast forretningssted.  

Flere aktører i detailhandlen. McKinseys forslag om etablering af hypermarkets bliver sendt i høring i det af regeringen nedsatte Detailhandelsforum. Økonomi‐ og  Erhvervsministeriet  vil  i  forlængelse  heraf  se  nærmere  på  spørgsmålet  om flere aktører i detailhandlen.  

 

 

6  

Større fleksibilitet for godstransport i byerne 

  Baggrund   I dag er der i mange byer restriktioner mht., hvornår og i hvilke områder varer kan leveres til butikker i byerne. Restriktionerne fastsættes af kommunerne (med sam‐tykke fra politiet) og gælder især i de indre byzoner, hvor kommunerne fx kan ind‐øre  parkeringsforbud  eller  forbud mod  kørsel  med  bestemte  køretøjstyper  (kør‐fselsforbudszoner).   Restriktionerne kan hæmme en effektiv godstransport til de indre byzoner. Det kan have negativ betydning for detailhandlen, især dagligvarebutikker, som er afhængi‐e  af  daglige  leverancer,  og  det  kan begrænse  transportørernes muligheder  for  at ilrettelægge en effektiv godstransport. gt Forslag Det foreslås, at der skabes større fleksibilitet for godstransport ved, at der ikke fast‐sættes unødige restriktioner på godstransport  i byerne. Initiativet vil skabe grund‐lag for øget effektivitet og produktivitet hos detailhandlen især for dagligvarebutik‐ker, der har behov for hyppige leverancer. Initiativet vil også kunne øge effektivite‐ten hos transportørerne, der får bedre muligheder for at tilrettelægge godstranspor‐en ud fra økonomisk optimale løsninger. Der er endvidere trafikale fordele ved at få tflyttet de tunge køretøjer væk fra myldretiden.  Transportministeren har allerede  taget  initiativ  til,  at der etableres en  forsøgsord‐ning om varedistribution uden for myldretiden, og at der afsættes minimum 5 mio. kr.  i 2011 til en forsøgspulje. Der er dialog med København, Århus, Odense og Aal‐borg om deltagelse  i  forsøgsordningen. Erfaringerne  fra  forsøgsordningen vil blive evalueret med henblik på at vurdere yderligere tiltag, herunder eventuelle regelæn‐ringer. Heri vil  indgå en vurdering af eventuelle øgede gener ved lastbilerne mht. dstøj uden for myldretiden.  

L inddrages i den videre proces omkring forslaget.  K 

 

 

7  

Fri prisdannelse på løssalg af aviser og magasiner  

  Baggrund   En undtagelsesbestemmelse  i  konkurrenceloven  giver  bladudgivere  af  aviser,  uge‐blade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris, hvilket i praksis forhindrer priskonkurrence  i  detailsalget. En ophævelse  af undtagelsesbestemmel‐sen vil give mulighed for konkurrence på  løssalgspriserne  for aviser, magasiner og ugeblade. Forslaget skal vurderes i forhold til evt. konsekvenser i form af en reduk‐ion af antallet af udsalgssteder, herunder hensynet til den politiske meningsdannel‐e og kulturelle hensyn.  ts Forslag Det  foreslås  at  ophæve  undtagelsesbestemmelsen  i  konkurrenceloven,  der  giver bladudgivere  af  aviser,  ugeblade  og  magasiner  ret  til  at  bestemme  forhandlernes udsalgspris.  Det  vil  give mulighed  for  konkurrence  på  løssalgspriserne  og  dermed avere forbrugerpriser. Forslaget skal ses i sammenhæng med et udvalg, der nedsæt‐es under Kulturministeriet som opfølgning på mediestøtteudredningen. lt 

 

 

8  

Liberalisering af apotekersektoren

  Baggrund   Apotekernes mulighed for at konkurrere er stærkt begrænset på grund af omfatten‐de  offentlig  regulering.  Reguleringen  fastlægger  blandt  andet  ejerskabsforhold  og antallet af apoteker samt åbningstider, varesortiment og priser. Desuden fastlægges ennem regulering en udligning, hvor apoteker med høj omsætning betaler til apo‐gteker med lav omsætning.   get konkurrence gennem mindre regulering vil kunne øge effektiviteten og tilskyn‐Ø

de til innovation i branchen, herunder udvikling af nye servicekoncepter.   et  vurderes,  at  øget  konkurrence,  afhængigt  af  de  konkrete  elementer,  vil  kunne D

medføre færre apoteker i yderområderne.    Erfaringerne fra de  lande, der har liberaliseret apotekersektoren, har vist, at medi‐cinforsyningen i mindre tæt befolkede områder blandt andet kan sikres ved at opret‐te flere medicinudleveringssteder i tilknytning til dagligvarebutikker, på tankstatio‐er eller postkontorer. Medicinforsyningen kan tillige sikres via almindelige postfor‐nsendelser og ved udbringning af akutmedicin med kurer, som også kan ske i dag.   ye modeller for distribution forudsætter desuden, at der skal udarbejdes alternati‐e modeller for faglig rådgivning. Dette kan være via telefon eller mail‐ordninger. Nv Forslag Det n  liberalise‐res

  foreslås, at det undersøges nærmere hvordan apotekersektoren ka

, fx gennem: 

Fri adgang til etablering af apoteker for alle, der opfylder visse krav. Mere fleksible åbningstider, fx svarende til resten af detailhandlen. 

Øget mulighed for at apoteker kan udbyde andre varer end medicin.  En vurdering af konkrete tiltag foretages på baggrund af et analysearbejde af de øko‐omiske og forsyningsmæssige konsekvenser på kort og lang sigt ‐ samt konsekven‐nser i relation til servicen over for borgerne.   Mulighederne  for  en  gradvis  nedtrapning  af  den  omsætningsbestemte  udlignings‐ordning undersøges. Der udarbejdes alternative modeller for distribution af medicin i  landdistrikter og mindre byer. De faste priser på medicin for forbrugerne fasthol‐des. 

 

 

9  

Liberalisering af praksissektoren på sundhedsområdet 

  Baggrund   Der er stort set ingen konkurrence inden for praksissektoren på sundhedsområdet. Det skyldes især intensiv regulering og licensordninger, som medfører lokale mono‐poler.  Forbedring  af  produktiviteten  i  sektoren  fordrer  en  ændring,  som  tillader større enheder og friere ejerskabsforhold samt bedre arbejdsdeling og mere effekti‐e  forretningsgange og honoreringsformer.  På  tandlægeområdet  er  faste priser på vmange behandlingsformer også med til at begrænse konkurrencen.   Med  større  enheder og  et  fast  antal  læger vil  der komme  færre praksiser og mere begrænset dækning i yderområderne. Desuden vil  liberalisering af ejerskabsforhol‐dene indebære risiko for mindre stabilitet,  idet man ikke længere erhverver en læ‐gepraksis for ”livstid”. På den anden side kan friere ejerskabsforhold også medvirke til  at  sikre  sundhedstilbud  i  områder,  som det  i  dag  er  svært  at  få dækket. Mange yngre  læger  ønsker  ikke  at  investere  i  praksis  i  yderområder  og  socialt  belastede områder. Hvis det gøres muligt for entreprenører at drive praksis med ansættelse af undhedspersoner, vil det skabe større fleksibilitet for lægerne. Det kan medvirke til sat få lægerne til at tage en stilling i de områder, som det i dag er svært at få dækket.   Det er usikkert, hvorvidt større enheder kan medføre reduceret kapacitetsudnyttel‐se som følge af, at flere læger vil ønske at arbejde på nedsat tid. Omvendt vil større leksibilitet,  som  efterspørges  af  yngre  læger,  kunne  give muligheder  for  et  større apacitetsgrundlag i praksissektoren på sigt.  fk ForDet

slag  foreslås, at praksissektoren på sundhedsområdet liberaliseres, fx gennem: 

Etablering af mulighed for større og mere effektive enheder samt mere fleksible ejerskabsforhold, idet der uændret er offentlig kontrol med antal ydere. 

rne Incitamenter til øget effektivitet, herunder fx ændringer i honoreringssysteme

eller generelle produktivitetskrav ved at reducere honorarer.  

Erstatning af faste priser med maksimalpriser på områder med egenbetaling. 

Etablering af en forbrugerportal, som skal øge fokus på kvalitet og priser. Incitamenter til effektiv medarbejdersammensætning og større virksomheder. 

Offentlige tilskud som tilpasses mhp. at understøtte øget effektivitet og samtidig 

sikre, at effektivitetsgevinsterne kommer det offentlige til gode.    Konkrete  modeller  for  gennemførelse  af  forslaget  iværksættes  på  baggrund  af  et generelt analysearbejde om liberalisering af hele praksissektoren, herunder analyse af  de  økonomiske  og  kapacitetsmæssige  konsekvenser.  Den  reguleringsmæssige amme  for  praksissektoren  skal  vurderes  som  led  i  arbejdet.  Overvejelserne  skal rinddrage sammenhængen til regulering på efterspørgselssiden.   Danske Regioner og KL inddrages i den videre proces omkring forslaget. 

 

 

10  

Lempelse af advokaters møderetsmonopol

  Baggrund  Advokater har  i  dag  eneret  til  at møde  som  repræsentanter  for  parter  i  retssager. Eneretten, der omfatter repræsentation i form af at give møde i retten og at under‐krive processkrifter, er således til hinder for, at professioner med ekspertviden in‐sden for særlige områder kan møde for parter i retten.  e fleste sammenlignelige lande har i varierende omfang et møderetsmonopol, men D

i Sverige og Finland er der intet møderetsmonopol for advokater i civile sager.  Der er  i 2008 gennemført en række lempelser i møderetsmonopolet for advokater, hvorved der er blevet skabt adgang for andre end advokater til at møde for parter i lle  sager  i  den  forenklede  inkassoproces,  småsagsprocessen  samt  ved  udlægsfor‐aretninger i fogedretten.  En yderligere lempelse af møderetsmonopolet vil bidrage til en øget konkurrence på mrådet, idet det vil indebære, at eksempelvis inkassobureauer fremover vil kunne epræsentere deres klienter i et langt større antal sager ved domstolene. or Forslag  Det foreslås at lempe advokaters møderetsmonopol yderligere. Lempelsen sker ved at forhøje beløbsgrænsen for sager, der kan behandles i den forenklede inkassopro‐es, hvor andre end advokater kan repræsentere parterne, fra 50.000 kr. til 100.000 ckr.  Domstolene har i de første 3 kvartaler i år modtaget over 6.000 nye sager, hvor sags‐enstanden ligger i intervallet 50.000 – 100.000 kr., og det må forventes, at en ikke betydelig del af disse sager ville kunne behandles i den forenklede inkassoproces. gu  

 

 

11  

 Liberalisering af taxibranchen 

 Baggrund   Taxibranchen  reguleres  ved  en  række  ordninger,  der  begrænser  konkurrencen  og dynamikken  i  branchen.  Blandt  andet  fastsætter  de  enkelte  kommuner  antallet  af taxitilladelser i kommunen og maksimalpriser, og taxikørsel er geografisk begrænset til den kommune, som har udstedt tilladelsen, samt  i et vist omfang til og fra kom‐unen. Derudover har taxier i en kommune en serviceforpligtelse til at sikre døgn‐

 et bmbetjening året rundt i hele kommunen, og taxier skal tilsluttes estillingskontor.  De  konkurrencebegrænsende  ordninger  påvirker  udbuddet  af  taxier  i  større  byer inkl. det umiddelbare opland), hvor der på grund af manglende konkurrence heller (ikke er et bredt udbud af taxier med hensyn til pris, service og/eller vogntype.   Nogle af de konkurrencebegrænsende ordninger, fx serviceforpligtelsen, gør det og‐så mindre attraktivt for taxivognmænd at etablere sig  i yderområder. I  forlængelse heraf er de mere tyndt befolkede områder ved at udvikle sig til ”taxifrie zoner”. Taxi‐er søger ind til de tætbefolkede områder, hvor kundegrundlaget er størst, og samti‐dig gennemføres samlede udbud af de kommunale kørselsopgaver, som derfor har et omfang,  så  den  lokale  landtaxi  ikke  kan  byde.  Udviklingen  forstærkes  af,  at  vogn‐mænd i yderområderne i stigende grad bytter deres taxitilladelse ud med en tilladel‐se  til  erhvervsmæssig  personbefordring  (EP),  idet  vognmænd  med  EP‐tilladelser ikke skal leve op til den serviceforpligtelse, taxier har. Taxier spiller samtidig en sær‐ig vigtig rolle i tyndt befolkede områder som et supplement til det kollektive trafik‐ystem, der er mindre udbredt her.  ls Forslag Det rne kan liberaliseres i de 

 foreslås, at det undersøges nærmere hvordan taximarkede

større byer. Liberaliseringen kan fx ske ved at: 

Ophæve de geografiske restriktioner vedr. kørselsområde. Tildele taxitilladelser på objektive betingelser uden antalsbegrænsning. 

n af Ophæve maksimalpriserne, men kræve klar skiltning uden på og inde i taxie

r og ophæve tilslutningspligten. prisniveauet (fx ”guld”, ”sølv” og ”bronze”). 

Lette adgangen til at oprette bestillingskonto Ophæve eller reducere serviceforpligtelsen.  Den geografiske afgrænsning af  ’større byer’  skal defineres efterfølgende. Desuden skal den præcise liberaliseringsmodel og konsekvenserne heraf undersøges nærme‐e, herunder blandt andet i forhold til fleksibilitet og priser. På baggrund af erfarin‐rgerne i de større byer, kan liberaliseringen udbredes til andre dele af landet.   Liberalisering af taximarkederne i de større byer vil øge antallet af taxier, forbedre konkurrencen og  skabe  et  bredere  udbud  af  taxier mht.  pris,  service  og  vogntype. Samtidig vil ventetiden  i de større byer blive reduceret  i  spidsbelastningsperioder. Liberaliseringen vil omfatte en stor del af markedet samtidig med, at yderområderne friholdes. 

 

 

12  

Flere togstrækninger udbydes i konkurrence

  Baggrund   Transportarbejdet med  tog  er  i  de  seneste  15  år  vokset  3‐4  gange  så  hurtigt  som transportarbejdet med bil. Der er behov for en øget dynamik og effektivitet på jern‐anen for at kunne håndtere de kommende års passagervækst, uden at dette kræver bøgede tilskud fra staten.  Der køre på skinnerne. Når

 er i dag i princippet fri adgang for jernbaneoperatører til at 

 dette kun fører til en meget begrænset konkurrence, skyldes det især:  at der er begrænset kapacitet på infrastrukturen (skinnerne). 

at  jernbanedrift  typisk  er  underskudsgivende,  navnlig  for  så  vidt  angår  by‐  og regionaltrafik, og således kræver offentligt tilskud. 

at adgangen til egnet materiel er begrænset som følge af nationale standarder, så 

operatørerne kun vanskeligt kan bruge materiel fra udlandet.   Konkurrenceudsættelse  kan  derfor  primært  ske  gennem  udbud  af  kontrakter  om offentlig  servicetrafik, hvilket  allerede er  sket  for  en  række  trafikstrækninger. Ud‐bud  for andre strækninger er undervejs. Målet er,  at 33 pct.  af DSB's  trafik  i 2003 ortset fra S‐tog og fjerntrafik, skal være i udbud inden 2014. Konkurrence ved ud‐bbud af kontrakter om offentlig service bidrager til øget effektivitet.   Egentlig konkurrence om kunderne på pris og kvalitet fordrer, at der kommer mere end én operatør på de pågældende strækninger. Der er dog ingen strækninger i Dan‐mark, hvor der er systematisk konkurrence på sporet, dvs. hvor to operatører kører den samme strækning i konkurrence. I Sverige er systematisk konkurrence om spo‐ret imidlertid ved at blive gennemført. Betjening af samme strækning ved flere ope‐ratører vurderes på sigt at være en realistisk mulighed  i Danmark på strækningen København‐Aalborg. Konkurrence mellem flere operatører på samme strækning vil unne bidrage til at øge innovation, kvalitet og effektivitet af togdriften samt service or passagerne.  kf Forslag Det foreslås, at der undersøges en konkret model  for hvordan og hvornår, der kan etableres konkurrence mellem flere operatører på strækningen København‐Aalborg som kommerciel fjerntrafik, dvs. uden offentligt tilskud.  

 

 

13  

Øget konkurrence om affaldsforbrænding

  Baggrund   Kommunerne har  ret  til  at  anvise  forbrændingsegnet  affald  til  bestemte  anlæg og har samtidig ansvaret for, at der er tilstrækkelig kapacitet til forbrænding af affald. Dette betyder i praksis, at anlæggene kun konkurrerer med hinanden om affald fra kommuner, som ikke selv ejer et anlæg, da kommunerne som regel anviser til egne nlæg. Anlæggene er desuden reguleret efter hvile‐i‐sig‐selv‐princippet, der fjerner aincitamentet til at konkurrere og effektivisere.  En hel eller delvis konkurrenceudsættelse af området vil give virksomhederne flere forbrændingsanlæg at vælge imellem og dermed bedre udnyttelse af de mest effek‐tive anlæg. Desuden vil øget konkurrence føre til lavere priser samt øget dynamik i markedet. Kommuner, borgere og virksomheder forventes dermed at få lavere om‐kostninger  til  forbrænding  af  affald. Mindre  effektive  anlæg  vil  omvendt  få  svært ed at tiltrække affald. Dette kan føre til tab, herunder for kommuner med ejerskab i vmindre effektive forbrændingsanlæg.   n hel eller delvis  liberalisering vil medføre, af  forbrændingsanlæggene bliver sel‐kaber, som således vil give et skatteprovenu fra selskabsskatten. Es ForDet

slag  foreslås, at der skabes mere konkurrence om affaldsforbrænding ved at: 

Fjerne den kommunale  anvisningsret  for  erhvervsaffald  til  forbrænding,  så  er‐hvervene får mulighed for at vælge det billigste, tilgængelige anlæg. 

vorved Indføre kommunal udbudspligt for husholdningsaffald til  forbrænding, hhusholdningsaffald sendes til det billigste, tilgængelige anlæg. 

rkedsbaseret regulering.  Erstatte hvile‐i‐sig‐selv‐princippet med mere ma KL inddrages i den videre proces omkring forslaget. 

 

 

14  

Mere konkurrence i energisektoren

  Baggrund  Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at prisen på fossile brændsler vil tige med stigende energipriser til følge. Samtidig vil omstillingen til fossil uafhæn‐sgighed på kort sigt påføre forbrugere og virksomheder nye omkostninger.  20 procent af det danske energiforbrug transporteres i dag via elsystemet. Den an‐del forventes at stige, samtidig med at elnettet vil skulle håndtere stigende mæng‐der fluktuerende elproduktion fra særligt vindmøller. En øget udbygning og udvik‐ing af elnettet  i Danmark og  forbindelserne  til udlandet vil  sikre en mere effektiv lanvendelse af strømmen og muliggøre øget konkurrence på elmarkedet.  Øverst på listen over fremtidige udvidelser står et offshore grid i forbindelse med en havvindmøllepark på op til 1800 MW ved Kriegers Flak mellem Danmark, Tyskland og Sverige i Østersøen, som vil kunne bidrage til udveksling af el mellem de tre lan‐de. EU ser Kriegers Flak som et banebrydende pilotprojekt af stor vigtighed i Euro‐pas bestræbelser på at nå 20‐20‐20 målsætningerne og har afsat EU‐støtte på cirka ,1 mia. kr. til foreløbig en dansk og tysk del. Projektet afventer politisk stillingtagen 1i Danmark og Tyskland.  Samtidig  skal  elforbruget gøres mere  fleksibelt og  indrettes efter  stadig mere pro‐duktion af strøm fra vindmøller, som i sagens natur er fluktuerende. Det kræver, at der udvikles et intelligent elnet. Ud over at understøtte balanceringen af elsystemet etyder et  fleksibelt elforbrug, at vindkraftens værdi bliver maksimeret. Nye  typer 

tbelforbrug bidrager ligeledes til en markant bedre energieffek ivitet.  Energiforbrugerne  bærer  udgifterne  til  drift  og  udvikling  af  elsystemet  via  PSO‐afgiften,  men  vil  samtidig  få  fordelene  af  forbedret  konkurrence  i  energisektoren med  høj  forsyningssikkerhed,  lav  klimabelastning  og  lavere  priser  til  følge.  Det  er nerginet.dk, der investerer i elnettet, og de planlægger over de næste 10 år at inve‐Estere ca. 23 mia. kr. heri.  lima‐ og energiministeren har nedsat et Smart Grid netværk, som skal kortlægge dfordringen og finde løsninger på en mere effektiv drift af elnettet. Ku Forslag  Det foreslås, at konkurrencen på energimarkederne fremmes gennem udbygning og udvikling af eltransmissionsforbindelserne. Blandt andet udvides forbindelsen mel‐lem Jylland og Tyskland, forbindelsen til Norden styrkes, og der etableres et nordisk slutbrugermarked i 2015. 

 

 

15  

Ny model for levering af studieadministrative IT‐systemer 

  Baggrund   De selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet (de gymna‐siale uddannelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser) bruger administrative it‐systemer til at afvikle driften af uddannelsesinstitutionen effektivt og  til  at  rapportere studieadministrative data  til Undervisningsministeriet,  statisti‐ske oplysninger til Danmarks Statistik mv. Uddannelsesinstitutionerne har forskelli‐ge behov, hvilket stiller forskellige krav til it‐systemerne. Endvidere er der forskel på tyringen og  organiseringen  af  studieadministrative  it‐systemer mellem uddannel‐ssesinstitutionerne.   F.eks. er erhvervsskoler forpligtet til at anvende it‐systemet EASY, der drives af UNI‐C,  som  er  en  styrelse  under  Undervisningsministeriet.  På  det  gymnasiale  område drives  det  studieadministrative  system  af  to  private  leverandører.  Erfaringen  fra ymnasierne er, at private leverandører umiddelbart leverer en bedre og mere flek‐gsibel løsning end den tidligere offentlige leverandør.  Der gennemføres pt. en analyse, der skal opstille forslag til den fremtidige styring og rganisering  af  studieadministrative  it‐systemer  til  selvejende  institutioner  under ndervisningsministeriet. 

oU Forslag Det  foreslås, at  regeringen ud  fra de opstillede  forslag  i den  igangværende analyse ælger en model  for styring og organisering af  it‐systemer, som er omkostningsef‐ektiv, risikobalanceret og værdiskabende for uddannelsesinstitutionerne og staten.  vf  

 

 

16  

Kommunal udbudspligt for udvalgte opgaver

  Baggrund  Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er en velafprøvet metode til at sikre, at offentlige opgaver netop  løses bedst og billigst. Regeringen og KL  indgik  i 2006 en mål‐  og  rammeaftale  om konkurrenceudsættelse.  Aftalen  indebar,  at  kommunerne orpligtede sig til at øge den kommunale konkurrenceudsættelse under ét med godt fen fjerdedel.   Den kommunale konkurrenceudsættelse har været stigende i aftalens løbetid, jf. ta­bel 1, og  i 2009 blev der konkurrenceudsat opgaver  for omkring 7½ mia. kr. mere end  ved  aftalens  start.  Stigningstakten  i  den  kommunale  konkurrenceudsættelse ynes dog at være aftagende, og det kræver en indsats for kommunerne at nå målet m en konkurrenceudsættelse på 26,5 pct. i 2010.  so Tabel 1. Kommunal konkurrenceudsættelse (pct.)      2006  2007  2008  2009     Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)  20,2  23,7  24,8  25,0        Kilde:   Indenrigs‐ og Su

 Regeringen har i Danmark 2020 tilkendegivet en målsætning om, at den kommunale konkurrenceudsættelse skal  løftes til 31,5 pct.  i 2015. Hvis kommunerne efterlever den allerede gældende aftale, svarer dette til et løft i den kommunale konkurrence‐udsættelse på gennemsnitligt et procentpoint pr. år. Opgaver for yderligere knap 15 mia.  kr.  vil  dermed  skulle  konkurrenceudsættes.  Der  vil  derfor  konsekvent  skulle ennemføres udbud af de opgaver, hvor der er velfungerende leverandørmarkeder, 

ndhedsministeriet. 

gmen hvor opgaverne alligevel ikke udbydes i dag.   er er tale om en ambitiøs målsætning, som for den gennemsnitlige kommune inde‐ærer en stigning i konkurrenceudsættelsen med mere end en fjerdedel på 5 år. Db Forslag  Det foreslås, at der for at styrke konkurrencen om offentlige opgaver gradvist intro‐uceres en hel eller delvis kommunal udbudspligt på konkrete udbudsegnede opga‐dver. Regeringen vil drøfte forslaget med KL.   Allerede i sommeren 2011 udvælges de første 5‐8 opgaver, som omfattes af en hel ller delvis udbudspligt. Opgaverne vil skulle udbydes fra starten af 2012. Der tilfø‐ejes årligt yderligere 5‐8 opgaver til listen over udbudspligtige opgaver.  Udbudspligten indebærer, at kommunerne skal sende de omfattede opgaver i udbud. Kommunerne kan vælge selv at byde på løsningen af opgaven (kontrolbud), og hvis et kontrolbud er det bedste bud, kan kommunen vælge selv at løse opgaven. 

 

 

17  

Regional udbudspligt for udvalgte opgaver 

  Baggrund  Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er en velafprøvet metode til at sikre, at offentlige opgaver løses bedst og billigst. Modsat det kommunale område er der ikke indgået en aftale med regionerne om et mål for konkurrenceudsættelsen af regiona‐le  opgaver.  Regionerne har  dog  positive  erfaringer med konkurrenceudsættelse  af åvel sundhedsfaglige opgaver som opgaver af mere teknisk karakter, herunder kol‐slektiv trafik mv.   Regionerne bør i højere grad benytte sig af øget konkurrenceudsættelse som et ak‐tivt  styringsinstrument  på  udvalgte  ukomplicerede  behandlinger,  herunder  blandt andet knæ‐ og hofteoperationer samt funktioner som fx laboratorium og radiograf‐området. Hertil kommer potentialet  for øget konkurrenceudsættelse af afledte om‐råder og understøttende funktioner i form af blandt andet rengøring, vaskeri, vedli‐ehold af bygninger, grønne anlæg mv., forplejning, receptionistfunktioner og anden gadministration, it‐funktioner mv.    De sundhedsfaglige opgaver afviger  fra et  traditionelt marked og er karakteriseret ved en række særlige  forhold blandt andet som følge af højt  specialiseringsniveau. Ved  konkurrenceudsættelse  af  sundhedsydelser  skal  der  således  tages  højde  for markedets sammensætning og specielle karakter, herunder blandt andet antallet af leverandører, for herigennem – også på længere sigt – at opnå en forbedret anven‐else af ressourcerne. Udbud og konkurrenceudsættelse skal derfor anvendes stra‐dtegisk i forhold til den samlede sygehusaktivitet.   Med rammeudbud og øget konkurrenceudsættelse af både sundhedsfaglige opgaver og  støttefunktioner  kan  regionerne  forbedre  styringen  af  sygehusaktiviteten  og kompetencebrugen og derved sikre en øget ressourceanvendelse generelt. Flere re‐gioner har allerede påbegyndt dette arbejde. Der vurderes imidlertid stadig at være t potentiale  for øget konkurrenceudsættelse  inden  for  regionernes  forskellige an‐varsområder.  es Forslag  Det foreslås, at der for at styrke konkurrencen om offentlige opgaver gradvist intro‐uceres en hel eller delvis regional udbudspligt på konkrete udbudsegnede opgaver. dRegeringen vil drøfte forslaget med Danske Regioner.  Allerede i sommeren 2011 udvælges de første 5‐8 opgaver, som omfattes af en hel eller delvis udbudspligt. Opgaverne vil skulle udbydes fra starten af 2012. Der tilfø‐jes årligt yderligere 5‐8 opgaver til listen over udbudspligtige opgaver. 

 

 Udbudspligten  indebærer, at  regionerne skal  sende de omfattede opgaver  i udbud. egionerne kan vælge selv at byde på løsningen af opgaven (kontrolbud), og hvis et 

18  

Rkontrolbud er det bedste bud, kan regionen vælge selv at løse opgaven.  Udbudspligten vil  ikke omfatte områder, hvor der  i dag  indgås aftaler med private leverandører ad anden vej, herunder privatpraktiserende  læger og speciallæger og private aftalesygehuse under det udvidede frie sygehusvalg. 

 

 

19  

Konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger

  Baggrund  Konkurrencen om boliger til ældre er begrænset. Det har været fremført, blandt an‐det  fra KL og private virksomheder, at de nuværende rammer  indskrænker mulig‐ederne for, at private kan udvikle nye helhedsløsninger, der kombinerer etablering hog drift af plejecentre og ældreegnede boliger.   Private virksomheder har  i dag mulighed for at etablere såkaldte friplejeboliger og evere pleje til ældre i konkurrence med de kommunale plejeboliger. Derudover kan lprivate opføre ældreegnede boliger på det almindelige boligmarked.   Når opførelsen af boligen tænkes sammen med plejen, giver det mulighed for at ud‐vikle nye sammenhængende og anderledes plejekoncepter. Pensionskasser og priva‐te virksomheder har vist interesse for at etablere ældreegnede boliger og levere den medfølgende pleje. Der er imidlertid behov for at gøre det mere attraktivt for private leverandører at etablere og drive ældreegnede boliger i Danmark. Det gælder fx mu‐ligheden for at bygge og opkræve en højere leje for friplejeboliger af særlig god kva‐litet, samt muligheden for at skabe helhedsløsninger i ældreboliger, som udbydes på et  almindelige  boligmarked,  hvor  virksomheden  både  kan  etablere  boligerne  og evere den personlige pleje og praktisk hjælp til beboerne. dl Forslag Det foreslås at gøre det mere attraktivt for private leverandører at opføre boliger til ældre og udvikle nye plejekoncepter. Leverandørerne skal have gode muligheder for at  sammentænke  bolig  og  service  og  dermed  udvikle  effektive  helhedsløsninger samt skabe mulighed for at tjene penge på boliger i særlig god kvalitet, med en sær‐ig attraktiv beliggenhed mv. Det kan understøtte udviklingen af nye sammenhæn‐lgende og anderledes plejekoncepter og give borgerne mere at vælge i mellem.   Som led heri foreslås det at åbne for markedsbestemt husleje i friplejeboliger uden støtte  for dermed at muliggøre opførelse  af boliger  af  særlig høj  kvalitet. Desuden nsker regeringen at  lade pengene til pleje  følge borgeren gennem et servicebevis, ønår borgeren vælger at flytte ind i en bestemt privat opført ældreegnet bolig.   Det foreslås samtidig at udvikle en standardmodel for etableringen af ældreegnede boliger.  Modellen  skal  hjælpe  leverandørerne  med  få  et  overblik  over  processen, bistå i organiseringen af samarbejdet og konsekvent sikre, at man bygger videre på e indhøstede erfaringer og ikke skal starte forfra hver gang. Modellen udarbejdes i ddialog med blandt andet KL, institutionelle investorer og erhvervsorganisationer.  Endelig foreslås der udviklet trin‐for‐trin vejledninger, som hjælper aktørerne igen‐nem de forskellige faser i et projekt. Samtidig arrangeres netværk og matchmaking or  offentlige myndigheder,  institutionelle  investorer  og  interesserede  virksomhe‐fder.  KL og Danske Regioner inddrages i den videre proces omkring forslaget.

 

 

20  

Øget brug af udbud på hjemgennem distriktsopdeling  

mehjælpsområdet 

 Baggrund ommunerne  skal  etablere  rammerne  for  frit  valg  af  personlig  pleje  og  praktisk jælp (inkl. madservice) og kan i dag vælge at benytte tre modeller, jf. tabellen. Kh Model  Indhold 

Udbudsmodellen  Kommunerne bringer opgaverne  i  udbud, hvor  et begrænset  antal potentielle leverandører, herunder også den kommunale, konkurrerer på prisen.  

Godkendelses‐modellen 

Kommunerne  godkender  og  indgår  kontrakt  med  alle  kvalificerede  private leverandører, der afregnes til samme pris som den kommunale leverandør. 

Udbud inden for  godkendelsesmodellen 

Der gælder samme principper som i godkendelsesmodellen. Dog afregnes øvri‐ge  leverandører  til  samme  pris  som  en  privat  hovedleverandør  frem  for  den kommunale leverandør. 

 Da stort set alle kommuner benytter godkendelsesmodellen, er der i dag ikke pris‐konkurrence inden for levering af personlig pleje og praktisk hjælp. Samtidig er mo‐dellen kun delvist  lykkedes med at udbrede det  frie valg.  I knap halvdelen af kom‐munerne har borgerne kun én eller ingen alternative leverandører til den kommuna‐le  leverandør  af  personlig  pleje, mens det  samme er  tilfældet  i  omkring 10 pct.  af ommunerne i forhold til den praktiske hjælp. Den begrænsede brug af udbud skyl‐kdes ifølge KL primært den kommunale forsyningsforpligtelse på områderne.   Gennem distriktsopdeling har kommunerne i dag mulighed for at øge brugen af ud‐bud samtidig med, at der tages hensyn til den kommunale forsyningsforpligtelse. Det kan ske ved, at kommunerne udbyder hjælpen i ét distrikt og anvender godkendel‐esmodellen  i  et  andet  distrikt.  Derved  bevarer  kommunen  den  kommunale  leve‐andørvirksomhed. Ingen kommuner har i dag valgt at benytte denne model. sr Forslag Det foreslås, at der skabes bedre rammer for øget brug af udbud på hjemmehjælps‐området. Kommunerne forpligtes derfor til at foretage distriktsopdeling. I mindst ét distrikt af et vist volumen –  fx 20 pct. af alle visiterede borgere – vil kommunerne skulle anvende udbud. Kommunen kan  ikke selv byde på opgaven  i distriktet. Den private leverandør, der vinder udbuddet, træder i stedet for kommunen som hoved‐leverandør og får som udgangspunkt overdraget hele opgaven. For at give borgerne mulighed  for  at  vælge mellem  flere  leverandører,  skal  kommunen  sikre,  at  øvrige rivate  leverandører,  som  ønsker  at  levere  til  samme  udbudspris  som  hovedleve‐prandøren, også har mulighed for dette.   Den private hovedleverandør har i udgangspunktet ansvaret for at levere til alle bor‐ere  i udbudsdistriktet, men borgerne vil eventuelt efter en given frist have mulig‐ed for frit at vælge mellem alle leverandører.  gh    

 

 I den øvrige del af kommunen kan borgerne frit vælge mellem den kommunale leve‐randør og de af kommunen godkendte private leverandører. Kommunen får her mu‐ighed  for  at  afregne  de  private  leverandører  med  udgangspunkt  i  priserne  i  ud‐

21  

lbudsdistriktet.  Det er en forudsætning, at distriktsopdelingen foretages, så der er sammenlignelige vilkår imellem distrikterne. Hvis dette  ikke er tilfældet, skal der tages højde herfor ved prisfastsættelsen. Dermed fritages kommunerne for den væsentlige administra‐tive byrde ved den årlige prisberegning. Muligheden for at afregne private leveran‐ører med udgangspunkt i udbudsprisen indebærer samtidig et effektiviseringspres di den øvrige del af kommunen.  vis kommunen ikke ønsker at tage udgangspunkt i prisen fra udbuddet, har kom‐H

munen stadig mulighed for at anvende en beregnet pris som i dag.  et skal sikres, at der er mulighed for dispensation fra kravet om distriktsopdeling, D

f R

 

x grundet geografiske forhold. 

egeringen vil drøfte forslaget med KL. 

 

 

22  

Øget incitament for private på dagtilbudsområdet & afknop‐ning  

  Baggrund  I dag kan private leverandører drive dagtilbud og udtrække et eventuelt overskud på driften, hvis dagtilbuddet ikke er en del af kommunens forsyning. Der kan imidlertid ikke  trækkes  et  overskud ud  af  driften,  hvis dagtilbuddet er en del af  kommunens orsyning. Her har de private leverandører således ikke noget incitament til at byde fpå kommunale udbud.   Dette er  formodentlig en væsentlig årsag  til, at det  i Danmark generelt har vist sig anskeligt at få dannet et udbudsmarked med private leverandører inden for dagin‐vstitutionsområdet.  I  Sverige  anvendes  afknopning  til  at  fremme  privat  leverandørdannelse  inden  for velfærdsområderne. Afknopning er en proces, hvor en kommune eller anden offent‐lig myndighed lader en eller flere ansatte danne et privat selskab med det formål at overtage en kommunal opgave. Det kan fx være driften af et dagtilbud. Flere svenske ommuner arbejder aktivt med afknopning ved blandt andet at støtte interesserede kmedarbejdere i form af gratis konsulentbistand eller med relevant uddannelse.   Afknopning  kendes  ikke  i  Danmark,  og  danske  kommuner  har  ikke  inden  for  den gældende lovgivning samme mulighed for at støtte deres medarbejdere før og under en eventuel virksomhedsdannelse.   Forslag  Øget  incitament  for private på dagtilbudsområdet: Det  foreslås, at der gennemføres en  lovændring,  så  private  leverandører  får  mulighed  for  at  udtrække  eventuelle overskud fra driften af dagtilbud, der er en del af kommunens forsyning. Det vil give private  leverandører  incitament til at byde på udbud om at drive dagtilbud. Det er 

 driften af dagtilbud, der op til kommunen selv at beslutte, om den ønsker at udbydeer en del af kommunens forsyning    Afknopning: Det foreslås, at der gives hjemmel til, at kommunerne kan yde støtte til interesserede medarbejdere  før og under virksomhedsdannelsen  i  samme omfang, som de svenske kommuner kan i dag. Erfaringsmæssigt kan dette fremme den priva‐e leverandørdannelse inden for velfærdsområderne, hvilket vil være et første skridt 

 tmod etableringen af et velfungerende marked. KL  og  Danske  Regioner  inddrages  i  den  videre  proces  omkring  forslagene.

 

 

23  

Enklere regler for offentlig konkurrence

  Baggrund  U’s udbudsdirektiver opfattes ofte som besværlige og ressourcekrævende for såvel Ede offentlige myndigheder som de private tilbudsgivere.   Samtidig  betyder  den danske  implementering  af  EU’s  udbudsdirektiver  gennem en bekendtgørelse, at direktivets regler anvendes direkte uden mulighed for at støtte sig til Folketingets autoritative fortolkning af reglerne i lov og forarbejder. Anvendelsen af udbudsreglerne præges derfor i høj grad af den fortolkning, som Klagenævnet for Udbud anlægger ved konkrete tvister. På en række områder har det ført til en mindre fleksibel  tilgang  til  udbudsdirektiverne,  end det  har  været  EU‐lovgivers  hensigt,  og det har skabt usikkerhed om den korrekte forståelse af reglerne. Resultatet er en vis uforudsigelighed,  og  at  ordregiverne  ”for  en  sikkerheds  skyld”  ofte  vælger  den indst fleksible løsning. Derfor har der udviklet sig en praksis, som er mere restrik‐

udsdirektiverne foresmtiv, end Udb kriver, særligt ift. krav om formalia.   Desuden er sagsbehandlingstiden ved Klagenævnet  for Udbud  lang. Antallet af kla‐ger til Klagenævnet stiger støt fra år til år, og der ses en tendens til, at Klagenævnet bliver overstrømmet af klager over meget små og ubetydelige forhold. Risikoen for g besværet ved at blive indbragt for Klagenævnet udgør en væsentlig hindring for, t kommunerne skaber mere konkurrence om opgaverne.  oa Forslag  Ny udbudslov og smidigere udbudsregler: Det foreslås, at der skabes større fleksibili‐tet og smidighed i brugen af udbudsreglerne gennem en to‐faset model. For det før‐ste vil en ny dansk udbudslov sikre, at Folketinget kan fastlægge en autoritativ for‐tolkning af udbudsreglerne, der rummer den størst mulige fleksibilitet. Det vil give større klarhed og reducere transaktionsomkostningerne. En ny udbudslov vil kunne drage  nytte  af  de  erfaringer,  Sverige  har  gjort  sig med udarbejdelsen  af  deres  ud‐budslov. For det andet  foreslås det allerede ved årsskiftet 2010‐11 at gøre den be‐endtgørelse, der implementerer udbudsdirektiverne, smidigere, så fx fejl i formalia kke betyder, at et ellers konditionsmæssigt tilbud erklæres forki  ugyldigt.   Klagenævnet  for Udbud skal  fokusere på grove overtrædelser: Det  foreslås, at Klage‐nævnet for Udbud skal fokusere sin indsats på grove og principielle overtrædelser af udbudsreglerne ved en ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne. Samtidig ændres principperne  for  fordeling af sagsomkostninger, så både klager og ordregi‐ver skal kunne idømmes at betale sagsomkostninger, hvis man ikke får helt eller del‐vis ret. Det vil reducere usikkerheden for ordregivere, nedbringe sagsbehandlingsti‐en og ordregivernes udgifter samt sørge for, at Klagenævnet ikke sander til i klager ver mindre væsentlige forhold. do  

 

24  

 EU’s udbudsdirektiver skal forenkles: Det foreslås, at der arbejdes for at forenkle ud‐budsdirektiverne, herunder forhøje tærskelværdierne, udvide adgangen til at benyt‐e  ”konkurrencepræget dialog”, udvide adgangen  til dialog med  tilbudsgivere  samt tgøre det lettere at indgå og anvende rammekontrakter. 

L og Danske Regioner inddrages i den videre proces omkring forslagene.  K  

 

 

25  

Styrket indsats for offentlig‐private partnerskaber (OPP) 

  Baggrund  I et offentlig‐privat partnerskab (OPP) sammentænkes udvikling og etablering med den efterfølgende vedligeholdelse og drift af fx en skole, et sygehus eller en motor‐vej. Kontraktperioden er typisk 20‐30 år, hvorefter aktivet overgår til myndigheden. Ofte er der privat finansiering af aktivet, som betales tilbage over årene. OPP kan dog også gennemføres med offentlig finansiering af aktivet. Det centrale i et OPP er fokus å en totaløkonomisk fornuftig  løsning, som opnås ved at  lade den private part stå pfor både anlæg og den efterfølgende drift og vedligeholdelse.  De  danske  eksempler med  OPP  omfatter  et  par  skoler,  Rigsarkivet,  en  række  by‐retter, et skattecenter mv. Sammenlignet med andre lande er der etableret få OPP’er  Danmark. Det betyder, at der er usikkerhed om den mest hensigtsmæssige organi‐isering.   En række institutionelle investorer har udtrykt interesse for at investere i offentlig infrastruktur gennem OPP i Danmark, sådan som det fx sker i udlandet gennem for‐skellige typer af infrastrukturfonde, der har ansvaret for de konkrete investeringer. De institutionelle investorer anfører imidlertid, at omkostningerne ved at byde på og deltage i OPP er for høje, blandt andet fordi der mangler en standardmodel for OPP i Danmark. Desuden  fremhæver de  institutionelle  investorer,  at der er uklarhed om en skattemæssige behandling af aktivet, herunder om den private part har mulig‐ed for at afløfte momsen og foretage skattemæssige afskrivninger.  dh Forslag  et  foreslås,  at  der  oprettes  et  OPP‐kontaktpunkt,  som  kan  bistå myndigheder  og 

ivlsDvirksomheder med at afklare tv pørgsmål om OPP.   Det  foreslås  endvidere,  at  der  udvikles  en  OPP‐standardmodel,  som  skal  gøre  det lettere at etablere OPP’er. Standardmodellen vil blive udviklet i samarbejde med KL, Danske Regioner, institutionelle investorer og erhvervsorganisationer. Modellen vil give  en  generel  ramme  for,  hvordan  samarbejderne  organiseres  og  gennemføres bedst muligt. Modellen  samler de danske erfaringer om, hvordan samarbejdet kan etableres med henblik på at opnå størst mulig sikkerhed for den skattemæssige sta‐us. Standardmodellen vil  indeholde særskilte opgavespecifikke afsnit, eksempelvis 

mrådet. tom infrastruktur, skoler, daginstitutioner mv. samt plejeboliger på ældreo KL og Danske Regioner inddrages i den videre proces omkring forslagene. 

 

 

26  

Nemmere offentlig‐privat samarbejde

 Baggrund  Det opfattes ofte som en meget kompleks og ressourcekrævende proces at indgå i et offentlig‐privat samarbejde. Både myndigheder og private virksomheder efterspør‐er derfor  større overblik og understøttende værktøjer,  som kan gøre udbudspro‐gcessen og det efterfølgende samarbejde lettere.  En  forudsætning  for  at  skabe  konkurrence  og  etablere offentlig‐privat  samarbejde r, at det er nemt at få overblik over udbudte offentlige opgaver. Der findes i dag ik‐eke ét samlet sted med information om alle offentlige annonceringer og udbud.   Samtidig tilrettelægges mange udbud i dag ikke så hensigtsmæssigt, som de kunne. Inden for udbudsreglernes rammer er der vide muligheder for, hvordan det konkre‐te udbud kan tilrettelægges,  fx kan ordregiver  tilgodese hensyn som innovation og fleksibilitet. Hverken staten, kommunerne eller regionerne udnytter imidlertid disse muligheder  fuldt  ud.  Det  kan  fx  skyldes  unødige  dokumentationskrav  i  udbuddet, manglende udnyttelse af mulighederne for dialog i udbudsprocessen eller for speci‐ikke detailkrav  til  løsningen af opgaveløsningen  i  stedet  for  fokus på det ønskede esultat.  fr Forslag  Central udbudsplatform: Det foreslås, at der i 2011 etableres en central udbudsplat‐form,  så  alle  danske udbud  samles  ét  sted,  dvs.  både  annonceringer  og EU‐udbud. Platformen vil samtidig gøre det muligt for myndigheder at varsle fremtidige indkøb g  dermed  gøre  det  nemmere  for  virksomheder  at  planlægge  tilbud  på  offentlige ontrakter. ok Kodeks for god udbudsadfærd: Det foreslås, at der udarbejdes et kodeks for god ud‐budsadfærd, som skal øge myndighedernes fokus på at gøre udbudsprocessen nem‐ere og mindre omkostningsfuld. Kodekset udvikles  i samarbejde med KL, Danske egioner og erhvervsorganisationermR ne, evt. i regi af Udbudsrådet.  Væsomrktøjskassen for OPS skal styrkes: Det foreslås, at der udvikles en række værktøjer,  skal gøre offentlig‐privat samarbejde lettere, herunder:  

Der udvikles interaktive udbudsredskaber, hvor udbuddene kan køre digitalt, og hvor tilbudsgiverne guides igennem tilbudsgivningen. Det vil gøre det lettere for særligt små og mellemstore virksomheder at byde på en opgave, da de ofte ikke har en stor administration eller en specialiseret tilbudsafdeling. 

Der  udarbejdes  trin‐for‐trin  vejledninger  til  offentlige medarbejdere  og  private virksomheder, som skal guide brugerne gennem de forskellige faser i samarbej‐det. Vejledningerne vil være målrettet  forskellige områder som fx pleje‐ og om‐

 sorgsopgaver  på ældreområdet,  beskæftigelsesindsatsen, madservice  for ældre,ESCO‐samarbejder m.fl.  

Der udarbejdes en vejledning til oprettelse af offentlig‐private selskaber (L548‐selskaber). 

Der udarbejdes en vejledning til, hvordan man skaber en god proces for medar‐bejderne ved virksomhedsoverdragelse.  

 

 

27  

u k e t  Der  dvikles vær tøj r til at unders øtte regionerne i at udbyde sundhedsopga‐ver og samle viden om udbudserfaringer på sundhedsområdet. 

Der  udarbejdes  en  vejledning  til  offentlig‐private  innovationspartnerskaber er  e(OPI) med konkrete anvisning til, hvordan off ntlige myndigheder kan indlede, 

tilrettelægge og gennemføre et innovationssamarbejde.  Der  udarbejdes  værktøjer  til  funktionsudbud,  som  kan  give  en  mere  enkel  og 

fleksibel  tilrettelæggelse  af udbud. Værktøjerne udarbejdes på baggrund af Ud‐budsrådets analyse af anvendelsen af funktionsudbud i Danmark.  

 Det skal være nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud: Det forehed

slås, at der udvikles værktøjer specifikt målrettet små og mellemstore virksom‐er, herunder:  

Der udarbejdes vejledning om rammerne  for  at danne konsortier,  så det bliver lettere for små og mellemstore virksomheder at gå sammen om at byde på en op‐gave.  

Der  tilbydes kurser  og  en eksempelsamling med gode erfaringer på  vellykkede samarbejder mellem mindre virksomheder og offentlige myndigheder.  

 Der etableres et elektronisk kontaktpunkt for små og mellemstore virksomheder,der ønsker at gå sammen om at byde ind på offentlige udbud. 

Der  stilles  rådgivningstilbud om OPS  til  rådighed  for  små og mellemstore virk‐somheder  i de regionale væksthuse, herunder om krav til  tilbudsgivningen,  for‐skellige samarbejdsformer og andre relevante forhold, virksomhederne bør være opmærksomme på i samarbejdet med en offentlig myndighed.  

 tyrket  Udbudsråd:  Udbudsrådet  styrkes  med  midler  fra  Erhvervspakken,  som Sblandt andet skal bruges til analyser af effekterne ved udbud.  KL og Danske Regioner inddrages i den videre proces omkring forslagene. 

 

 

28  

Mere fælles indkøb i den offentlige sektor 

  Baggrund  Det  offentlige  foretager  årligt  indkøb  af  varer  og  tjenesteydelser  hos  private  virk‐somheder for ca. 270 mia. kr. Gennem de seneste år er en stigende del af det offentli‐e  indkøb blevet koordineret,  således  at  flere offentlige  institutioner  foretager ud‐gbud og indkøb i fællesskab.   En væsentlig parameter for at opnå billige priser er imidlertid også, at offentlige in‐stitutioner forpligtes til at benytte de indkøbsaftaler, der indgås. I forhold til udbre‐elsen af forpligtende indkøbsaftaler vurderes der at være væsentlige forskelle – og ddermed mulighed for forbedring – på tværs af den offentlige sektor.   Hertil kommer, at mulighederne  for at koordinere det offentlige  indkøb på en  lang række  fællesoffentlige  indkøbsområder  ikke  udnyttes  i  tilstrækkeligt  omfang.  Fx benytter kun 13 kommuner og  ingen  regioner den  fællesstatslige  indkøbsaftale på computerområdet, mens  kun  én  kommune  og  ingen  regioner  benytter  aftalen  om kontorartikler  (skriveredskaber,  ringbind  mv.).  Begge  aftaler  omfatter  rene  stan‐dardvarer,  som bruges af  alle  i den offentlige  sektor, og hvor der  ikke vurderes at være  nævneværdige  forskelle  på  statens,  kommunernes  og  regionernes  behov  for funktionalitet. Større koordinering af indkøb (og dermed større volumen) vurderes endvidere  at  være  en  central  forudsætning  for  at  tiltrække  flere  tilbudsgivere  og ermed skabe øget konkurrence. Ligeledes reduceres transaktionsomkostninger for dbåde offentlige myndigheder og erhvervslivet ved større udbud.  Der er endvidere flere eksempler på uhensigtsmæssige offentlige indkøbsaftaler og rammeaftaler,  som  ikke  er  i  overensstemmelse med udbudsreglerne. Dette  under‐treger behovet for stærkere indkøbsorganisationer, forpligtende indkøbsmandater g effektiviseringsfokus, kombineret med vejledning i brug af rammeaftaler. so Forslag  Det foreslås, at regeringen i samarbejde med KL og Danske Regioner arbejder mål‐rett  stan

et for effektivisering og konkurrenceudsættelse af det offentlige indkøb gennemdardisering, koordinering og forpligtelse. Dette indebærer blandt andet: 

At  der  skal  indgås  koordinerede  og  forpligtende  indkøbsaftaler  inden  for  kom‐muner og regioner, i lighed med i staten. 

y æ aAt  opb gning  af  st rke  indkøbsorg nisationer med  klare  udbuds‐  og  indkøbs‐analytiske kompetencer mv. understøttes. 

At  der  udarbejdes  vejledninger  om  indgåelse  og  brug  af  rammeaftaler,  som  de offentlige myndigheder kan anvende.  

At der opstilles en række best practise eksempler på  indgåelse af rammeaftaler tog på, hvordan et effektiv   indkøb kan understøttes gennem organisering af di‐

sponent/indkøbsfunktioner og compliance.  At der arbejdes målrettet  for at  sikre og understøtte, at offentlige myndigheder 

løbende benchmarker deres indkøb på relevante områder.   Regeringen vil samtidig fokusere på, at de koordinerede offentlige indkøb understøt‐ter velfungerende markeder og en god konkurrencekultur.