Årsberetning 2010

3

Indholdsfortegnelse

3

Frivillige i det danske redningsberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Præsidentens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Landschefens fokus på 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Samarbejde med Dansk Søredningsselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Danmark ramt af skybrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Snekaos lammede Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Frivillige sendes til katastrofeområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

De frivilliges opgaver i 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Opstart med frivillige i Albertslund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Kreds Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Kreds Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Frivillige har stor værdi i Mariagerfjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Beredskabsforbundets Landsstævne i Randers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Frivilligpriser 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Hæderstegn 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Forebyggelse afløser førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Projekter 2010

– Førstehjælp til fritidssejlere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

– Uddannelse af samaritter i Ringsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Regnskab 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Noter til Regnskab 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Påtegning af årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Organisation og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Foto: Beredskabsstyrelsen, Henrik Freek Christensen, Leif Christensen/LLN Press, Mads Jakobsen, Line Nielsen, Johnny Anthon Wichmann, Colourbox, Polfoto, Linda Brorson, www .minbaad .dk, SOK, Bjørn Arni Arnesen, Anders Bjerring, Per Olesen, Tønder Fotogruppe, Peter Agerholm

4 Beredskabsforbundets årsberetning 2010

5

Frivillige udgør cirka 50 % af alt perso-nel i det danske redningsberedskab . Vi er over 7 .000 borgere, der – er brand- og redningsfolk– er katastrofeberedskab ved orkan/

storm, ulykker, stormflod og miljø - forurening

– er specialiserede i hundetjeneste, søredning, eftersøgning etc .

– sørger for evakuering, transport, ind-kvartering og forplejning ved ulykker/katastrofer

– har fokus på forebyggelse

Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab . Vi er en frivillig or-ganisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel . Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, informa-tion og uddannelse . Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet .

Beredskabsforbundets vision er at ska-be øget tryghed i samfundet .

Vi er frivillige, fordi vi ønsker at gøre en forskel .

•Vierfrivilligeogarbejdertilsamfun-dets fordel

•Samfundsmæssigtervienbillig,højt-uddannet og engageret arbejdskraft

•Vi arbejder både med opgaver, derkræver råstyrke i betydelig volu-men og med mindre enheder, der er uddannede til højt specialiserede opgaver

•I nødsituationer maksimerer vi red-ningsberedskabet med engagerede og veluddannede frivillige

•Viforebyggerulykkerogskabertryg-hed med opsøgende arbejde, infor-mation og forebyggende uddannelse

•Vi sikrer frivilligheden gennem mål-rettet information om og oprethol-delse af det frivillige element

•Iinternationalenødsituationerbidra-ger vi aktivt med viden og personel

•Viarbejderinternationaltmedandreorganisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale, frivillige beredskab

•Viorganisererdefrivillige,ogvitalerde frivilliges sag i samfundet n

VI gør en forskelFRiviLLige UDgøR ciRKA 50 % AF ALt PeRSONeL i

Det DANSKe ReDNiNgSBeReDSKAB


Af Bjarne Laustsen, præsident for Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet, og det har forbundet og de frivillige i redningsberedskabet i 2010 i høj grad gjort . De frivillige yder hver dag en indsats for at skabe den fornødne tryghed . De træder til hver gang, der er behov for det . En lang række initiativer blev gennemført for at sikre borgernes tryghed i hverdagen, for at fremme de frivilliges vilkår i redningsberedskabet og for at styrke forbundet yderligere . Beredskabsforbundets Årsberetning 2010 afspejler dette .

eN ORgANiSAtiON i UDviKLiNgSom konsekvens af, at frivilligtanken er under pres, er det nødvendigt, at Beredskabsforbundet tilpasser sig samfundets udvikling og skaber initiativer, der kan bringe forbundet videre . For Beredskabsforbundet har en naturlig eksistens i redningsberedskabet . Det ville være en økonomisk bombe under systemet, hvis beredskabet skulle være dimensioneret alene med fastansat personel, der kunne klare alle situationer til hver en tid . Derfor er de frivillige en vigtig ressource at kunne trække på .

Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation udvikles og udbygges inden for udvalgte målområder . Det skal medvirke til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed . Det er de frivillige ligeledes ambassadører for ude i lokalsamfundene . Ved udgangen af året havde forbundet 7 .531 medlemmer . Der er indgået et organisatorisk samarbejde med Dansk Søredningsselskab, der på samme måde som Beredskabsforbundet er en frivillig organisation, der arbejder for sikkerhed og hjælper folk, der har behov for det . At de frivillige i redningsberedskabet er et vigtigt aktiv for beredskabet vidner succesen i 2010 med at oprette en

gruppe af frivillige i Albertslund Kommune om, og samtidig er der taget hul på en god dialog med Københavns Brandvæsen omkring brug af frivillige ved brandvæsnet . Status er derfor nu, at vi stort set er repræsenteret i det meste af det kommunale Danmark . Der er dog stadig enkelte kommuner, hvor vi fortsat må arbejde på at få repræsenteret de frivillige .

Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet afhængig af økonomiske midler gennem blandt andet kursussalg, annoncesalg og sponsorater . En lang række fonde og sponsorer har tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske muligheder, der har været med til at søsætte projekter . Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de pågældende . Der er en stor velvillighed fra virksomheder og organisationer til at støtte vores forebyggende arbejde til gavn for samfundet .

Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret . Til dette har forbundet i løbet af året kørt en række projekter og kampagner, der har haft det formål at skabeøgettryghed.Idennesammenhængviljegblandtandetnævne: Førstehjælp til søs med støtte fra Torm Fonden og i samarbejde med Dansk Sejlunion; Bedre Ældresikkerhed og Babyførstehjælp i samarbejde med BabySam .

SAMARBejDe FReM MOD FORLigetDer er blevet lagt mange kræfter i de indledende forberedelser, hvor Beredskabsforbundets ønsker til forliget er blevet gennemarbejdet . Desuden er der også lavet et fælles oplæg i samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk . Beredskabsforbundets fokuspunkt er en større

beredskabsforbundet I 2010

7

nyttiggørelse af de frivillige, en styrkelse af forbundets position som organisation for de frivillige samt at fungere som samarbejdspartner for landets beredskabschefer . Efter vores vurdering skal kommunerne tænke frivillige i et større perspektiv end hidtil . De har en uudnyttet ressource i de frivillige, og for at kunne fastholde frivillige er det vigtigt, at beredskaberne gør brug af dem . Det er en udvikling på frivilligområdet, som Beredskabsforbundet vil arbejde for, da det vil være med til at understøtte de frivilliges rolle i redningsberedskabet samt at sikre fastholdelse og tilgang . Mange kommunale beredskaber står over for økonomiske udfordringer, og her kan de frivillige være et godt redskab at bruge til at udfylde opgaver, der dog ikke skal ske på bekostning af det allerede fastansatte personel .

Beredskabsforbundet ønsker fortsat at styrke de konstruktive dialoger med det politiske landskab og en lang række aktører inden for redningsberedskabet . Formålet er at skabe fælles grundlag for en række holdninger og skabe forståelse for hinandens synspunkter . Vi kan bruge hinanden som sparringspartnere i arbejdet for at skabe bedre vilkår for redningsberedskabet . Det skal i sidste ende være med til at skabe øget tryghed i samfundet .

Som en udløber af det seneste beredskabsforlig har forsvarsminister Gitte Lillelund Bech afsat en pulje på 2 x 3 millioner kroner, som skal bruges på hvervning af deltidsansatte brandfolk på landsplan og frivillige brandfolk i Sønderjylland i 2011 og 2012 . Beredskabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af opgaven . Vi ser det som en spændende opgave, der ligger i klar forlængelse af vores erfaring med rekruttering af frivillige .

FARveL tiL FøRSteHjæLP, gODDAg tiL FOReByggeLSe2010 blev på mange måder et skelsættende år for Beredskabsforbundet . En af de vigtigste opgaver for forbundet gennem mange år blev afviklet: Befolkningskurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse . Fra 2011 er en ny uddannelse i fokus: Befolkningsuddannelse i forebyggelse . Forebyggelse er et vigtigt initiativ i bestræbelsen på at nedbringe antallet af ulykker i hjemmet, i fritiden og på arbejdspladsen . Hvert år besøger over 600 .000 danskere landets skadestuer . Kan antallet af skadestuebesøg nedbringes markant, vil det være en væsentlig økonomisk besparelse for samfundet . Men der ser Beredskabsforbundet førstehjælpen som et kvalitativt og livsvigtigt supplement . Kan danskerne både nedbringe antallet af ulykker og samtidig sætte ind med hurtig hjælp, når ulykken alligevel sker, så vil samfundet kunne spare rigtig mange penge . Det er et vigtigt argument, som man bør have sig for øje . Og man kan derfor spørge sig selv, om der ikke burde være plads til uddannelser i både forebyggelse og førstehjælp?

FRiviLLige gøR eN FORSKeLÅret har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på . Uden de frivillige ville redningsberedskabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares .

Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft .

I løbetaf2010harden frivilligedelaf redningsberedskabetgang på gang bevist, at den er en uundværlig ressource . Der har både været større og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet . Der har både været skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i . Det kan for eksempel være slukningsarbejdet, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer . Specielt snestormenes komme først og sidst på året trak store veksler på frivilligberedskaberne mange steder rundt omkring i landet . Desuden var vi også i sommeren ramt af en række kraftige oversvømmelser som følge af voldsomme skybrud . Det viser bare, at de frivilliges vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd . Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden . Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet . De er symbol på noget, som vi stadig – og måske i endnu højere grad – vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken . Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som kan gøre forskellen mellem liv og død .

FReMtiDeNS UDFORDRiNgeRUdfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet . Samfundet stiller krav . Men vi er også nødt til at stille krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen . Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som kommer det danske samfund til gode . Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken samt forebyggelse . Vi skal arbejde for at opretholde og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til indsatsopgaver og forebyggelse . Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter .

Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på meget kort tid . Ulykker og katastrofer rammer os fra tid til anden . Det kræver, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne med information om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig – og hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem . Det er ligeledes vigtigt, at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de situationer . Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation, som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed . Derfor er vores payoff:

Når hjælp er en æressag. n


Det KOMMeNDe åR BLiveR På MANge MåDeR et SPæNDeNDe åR FOR BeReDSKABSFORBUNDet

2011 – et år med

udfordrInger og tIltag

Af Beredskabsforbundets landschef Else Højsager

999

Fra årsskiftet blev Beredskabs-forbundets kursusafdeling udskilt fra forbundets organisation og oprettet i virksomheden Beredskabsforbundet Uddan nelsescenter . Det er sket som et led i nedlæggelsen af befolknings-kurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse . Dermed er den kommercielle del, kursusvirksomhe-den, inden for førstehjælpsområdet og salg af sikkerhedsudstyr adskilt fra de offentlige midler, der går til Beredskabsforbundet .

Fra marts 2011 er en ny befolknings-uddannelse i forebyggelse af ulykker blevet et gratis tilbud til befolkningen . Vores hverdag bliver stadig mere kom-pleks og sårbar – både hjemme, på arbejdet og i fritiden . Samfundet forsø-ger konstant at forebygge og begrænse konsekvenserne af ulykker . Men det kan ikke undgås, at borgeren pludse-lig selv kan stå i en kritisk situation . Derfor er det nødvendigt, at hver borger kan forebygge og forberede sig på at kunne gøre en forskel . Med få og enkle forberedelser vil borgeren blive i stand til selv at stå mere robust og handle-kraftig over for ulykker . På kurset bliver der gennem forskellige øvelser gjort op-mærksom på netop de risici, som er i hjemmet . Kursisterne vil få gode råd til, hvordan de kan imødegå, at ulykker kan ske . Mange ting kan de selv gøre for at mindske ulykkernes omfang, så det gælder om at tage sine forholdsregler i tide, fx hvis der varsles skybrud eller snestorm . Ofte handler det om omtan-ke . Andre gange handler det om at have det rette sikkerhedsudstyr til rådighed . Mulighederne er mange . På forebyggel-seskurset vil borgeren blive præsente-ret for en række forhold og tiltag, der kan gøre en forskel .

Forebyggelse er et naturligt element for Beredskabsforbundet. Informationog kampagner til befolkningen har for-bundet stor erfaring med . Derfor har TrygFonden valgt at støtte en kam-pagne fra Beredskabsforbundet, der kører i forsommeren under overskrif-ten “Husk vesten” . Målet er at få flere

fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsveste. Ifølge statistikken fraSøsportens Sikkerhedsråd drukner der i gennemsnit en person hver måned . Det er et antal, som skal nedbringes . Mænd i alderen 50 år og opefter er overrepræsenteret i statistikken – men derfor kan katastrofen ramme alle, der er til søs .

Forsvarsministeriet har med en årlig pulje på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet grobund for en styrkelse af hverveindsatsen og fastholdelsen af deltidsansatte og frivillige brand-folk til det danske redningsberedskab . Beredskabsforbundet har fået til opga-ve at stå for udmøntningen af puljen . Derfor er Henrik Stage og Jesper Koch ansat som konsulenter . De skal hjæl-pe de kommunale brandvæsner, Falck og de sønderjyske frivillige brandværn med at rekruttere og fastholde brand-folk . Puljen på 2 x 3 mio . kroner er en fortsættelse af den hvervekampagne, der kører på www .blivbrandmandnu .dk, og som blev lanceret i 2010 . Men hvor kampagnen tidligere kun fokuse-rede på deltidsansatte brandfolk, så omfatter den nu også frivillige brand-folk i Sønderjylland. I Sønderjyllandmanglede der ved årsskiftet 179 frivil-lige brandfolk i en række af brandvær-nene . På landsplan viser seneste tal for 4 . kvartal 2010, at der mangler om-kring 150 deltidsansatte brandfolk på landsplan .

Et nyt beredskabsforlig skal indgås i løbet af 2011 . Det er spændende, hvad der bliver sat fokus på . Beredskabs forbundet og de frivillige i redningsberedskabet er afhængige af de forhold, der besluttes via forliget . Danmark råder over et rednings-beredskab, hvor knap 50 % af per-sonellet er frivillige . De frivillige spiller derfor en stor rolle i arbejdet for at gøre Danmark til et sikkert sted at være . Vores overordnede mål er at styrke samfundets beredskab og robusthed qua en styrkelse af de frivillige i redningsberedskabet . Helt i overensstemmelse med regeringens

officielle politik om samme . Beredskabs-forbundet har sammen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Lands-klubben For Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et fælles oplæg, som er tilsendt Forsvarsministeriet og de poli-tiske partier . Desuden indeholder oplægget også egne ønsker fra Beredskabsforbundet . Af fælles forligs-punkter kan blandt andet nævnes følgende:

•Nuværendestøttepunktsstrukturfast holdes

•Rekrutteringafdeltidsansatteogfrivillige brandfolk samt frivillige generelt skal styrkes markant

•Befolkningsoplysningomforebyg-gende forhold skal styrkes markant

•Befolkningsuddannelseiforebyggelseskal videreudvikles

•Udviklingenafungdomsbrandkorpsskal fremmes

Undermineres de frivilliges indsats, må vi se i øjnene, at staten må tilføre me-get betydelige midler til egentlig ansæt-telse af nyt personel i redningsbered-skabet, eller at redningsberedskabet og dermed vores tryghed i samfundet svækkes. Ingen af alternativerne eracceptable, når man med forholds-vis beskedne midler kan fastholde og optimere det frivillige element i redningsberedskabet .

Beredskabsforbundets individuelle forligs oplæg går derfor på, at frivillig-elementet og forbundet bør styrkes i fremtiden . Anvendelsen af frivillige skal fremmes, da de er en yderst vigtig res-source at have til rådighed . Det har vi set det seneste år, hvor de har hjulpet til ved både oversvømmelser og snekaos .Imødekommes forbundets ønsker, erdet initiativer, der klart vil være med til at styrke indsatsen over for befolknin-gen samt frivilligelementet i redningsbe-redskabet nu – og også i fremtiden . Der vil være et fortsat behov for frivillige, og derfor er det vigtigt, at der allerede på nuværende tidspunkt tages ansvar for at sikre, at redningsberedskabet også kan trække på frivillige i fremtiden! n

sønderjylland skal haVe fokus på brandmænd


- eN BRyDNiNgStiD veNteR FOR BRANDvæRNeNe

Af formand Arne Christensen, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

11

Det er allerede blevet sagt flere gange . Af så prominente folk som vores dron-ning og statsminister . Vi kan både se bagud på året, der er gået, og se frem mod de udfordringer, som fremtiden må bringe . Derfor vil jeg da heller ikke afvige ret meget fra dette . Dog vil jeg lægge hovedvægten på fremtiden, da den altid umiddelbart vil være mere udfordrende og dermed mere spændende end forti-den . Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere frivillige brandværn ikke håber, at det kommer til at holde stik, idet 2010 så afgjort har været udfordrende for mange af vore værn . Der har både været sam-menlægninger og nedlæggelser og lige-ledes et stort forbrug af administrative timer for kaptajner og bestyrelser, som desværre ikke kan undgås, men som samtidig ikke må være det afgørende og altoverskyggende i jobbet . Jeg har dog en forhåbning og tro på, at vi er og især har været igennem en proces nu i de enkelte kommuner, som er holdbar i lang tid .

Hvor jeg så er vidende om, at jeg allerede nu har inddraget 2011, da det for både Sønderborg og Aabenraa Kommune gæl-der, at de bebudede ændringer først vil blive endelig effektueret i løbet af året . Som nævnt håber jeg også, at de beslut-ninger, som man i fællesskab når frem til,erlangsigtede.Ingen,hverkenbrand-værn eller kommuner, fortjener eller ny-der godt af, at der hele tiden skal dis-kuteres berettigelse, antal brandværn, køretøjer osv .

Jeg vil tillade mig at konkludere, at disse lidt større ændringer udelukkende gælder de to nævnte kommuner . Tønder Kom-mune har været noget lignende igennem de sidste par år . Haderslev har forlænget kontrakten med samtlige af deres værn .

Her har der været forholdsvis store for-andringer, som alle implicerede udtrykker deres tilfredshed med, hvilket jeg tager som udtryk for en konstruktiv dialog og for, at man samtidig har prøvet at tænke langsigtet . For værnene i både Kolding og Vejen Kommune gælder, at antallet af værn aldrig har været helt oppe på det samme niveau som længere sydpå . Der-for tror jeg ikke, at de lever med helt den samme risiko som længere sydpå . Vejen Kommune har givet udtryk for, at man er parat til at genforhandle kontrakten med de tre brandværn uden et egentligt udbud, som på et tidspunkt var på tale . I Kolding Kommune har der været lidtinterne problemer i et af værnene med opfyldelse af kontrakten . Her har kom-munen dog vist meget stor velvillighed for at hjælpe det pågældende værn, og man har nu foretaget nogle justeringer og hjælpeordninger, så det er blevet mu-ligt for værnet at fortsætte . Så også her tror jeg, at man ikke umiddelbart barsler med store ændringer . Selvfølgelig gæl-der det hele vejen rundt, at intet er givet på forhånd . Tingene ændrer sig hurtigt, og der vil også i fremtiden kontinuerligt være brug for justeringer, som jeg igen vil opfordre alle til at være parate til og arbejde både positivt og seriøst med .

Hvad intet dog kan ændre ved er, at den første betingelse for et frivilligt brand-værn er, at det på alle tider af døgnet, 365 dage om året, er i stand til at opfyl-de de betingelser, som man underskriver i sin kontrakt med kommunen . Den helt store udfordring er mandskabet . Derfor er det utrolig dejligt, at det nu endelig er lykkes at få nogle penge bevilliget til om-rådet . Det samlede beredskab får i både 2011 og 2012 tre mio . kr . til hvervning, som vil blive fordelt på flere områder .

Der vil komme nogle fælles tiltag, men der vil også være mulighed for ansøgnin-ger til lokale projekter, som jeg bestemt håber, at nogle vil gøre brug af, også i vores landsdel .

Det første initiativ er allerede lavet . Vi har fået produceret foldere til kampag-nen ’Bliv Brandmand Nu’, således at de nu kan bruges i vores system . Det drejer sig både om folderen, der er møntet på kommende brandfolk, men også den til arbejdsgiverne . Der er nu mulighed for virkelig at kunne opmærksom på mang-len af brandmænd i vores område . Her-udover er der opgaver, der hedder både holdledere og chauffører med stort kø-rekort . Nogle opgaver, som kommunen nødvendigvis bliver nødt til at være en del af . Både med disse to opgaver, men også tilgang i det hele taget, må man gerne både tænke kreativt og hjælpe hinanden – kommunen og det frivillige brandværn .

Kunne man som et eksempel tænke sig, at de ansatte ved kommunens Vej og park-afdelinger alle var uddannede brandmænd . Jeg tror, at de i rigtig mange tilfælde befinder sig inden for fem minut-ter fra en brandstation . Der kunne være andre mindst lige så gode forslag . Vi skal selvfølgelig møde de udfordringer, der ligger i at drive et frivilligt brandværn, med åben pande . Det skal også være mit helt store ønske, at de opgaver, der ligger og venter, bliver løst på en god og forsvarlig måde, på nøjagtig de samme præmisser, som vi altid har gjort . Det vil som altid komme hele den sønderjyske befolkning til gode . n


DanskSøredningsselskab (DSRS)eren frivilligorganisation,der hjælper til søs, når noget går galt . Beredskabsforbundet er en frivillig organisation, der hjælper til lands, når noget går galt . Begge organisationer tænker i sikkerhed, forebyggelse og hjælp, når uheldet er sket, og begge organisationer arbejder for at udfylde huller i beredskabet til gavn for vore medborgere . Det forekommer logisk og nyttigt for begge organisationer at samarbejde . Sammen vil vi være stærkere og kunne opnå nye resultater . Derfor er der indgået et formelt samarbejde i 2010 .

Med Dansk Søredningsselskab er der i Danmark nu etableret en organisation bestående af frivillige, der – efter modellen fra

SvenskSøredningsselskab(SSRS)–assistererfritidssejlere.DSRShartilformålathjælpefritidssejlere,derharbehovforhjælp i situationer på søen, som ikke er livstruende . Det kan typisk dreje sig om grundstødninger, motorstop, havareret rig og lignende .

Dansk Søredningsselskab fungerer dog også gerne som as-sistance for SOK og de kommunale beredskaber i livstruende situationer, når der er behov for det . Fra de steder i landet, der indtil nu har etableret lokalafdelinger med hurtiggående både, kanDSRS typiskværeudeafhavnen inden for30minutterefter et alarmopkald . Fordelen ved at bruge frivillige er, at de

DANSK SøReDNiNgSSeLSKAB Og BeReDSKABSFORBUNDet HAR iNDLeDt SAMARBejDe

13

frIVIllIge organIsatIonerskal arbejde sammen

kender lokalområdet og meget gerne samarbejder med det lo-kale beredskab om øvelser og operationer .

ORgANiSAtiON MeD AMBitiONeRIDanmarkharorganisationeneksisteretiseksårogerderforstadig i en form for opstartsfase . Der er i øjeblikket ca . 600 medlemmer af foreningen – heraf er de ca . 50 aktive frivillige – resten er fritidssejlere med båd . Der er etableret lokale afde-lingerafDSRSiHelsingør,Kerteminde,LynæsogRudkøbing.Lokalafdelingerne opererer med en aktionsradius på op til 10-15 sømil omkring hver havn . Der arbejdes med en udryknings-tid, fra alarmering til havnen forlades, på under 20 minutter .

Målet er 10 lokalafdelinger fordelt over større havne i indre danske farvande inden år 2012 .

– Dansk Søredningsselskab er en almen forening, hvor vores kerneydelse er at assistere fritidssejlerne . Det kan blandt an-det være med service og ved bugsering til nærmeste havn, nårenfritidssejlerharbrugfordette.DSRSersåledesikkeenkonkurrent til den officielle søredning i Danmark, men skal ses som et attraktivt supplement for fritidssejlerne, fortæller Ole Lyngenbo, der er formand for Dansk Søredningsselskab . n


På24 timer faldt der over130mm regn i Billund. IHoved-stadsområdet blev mange biler fanget i vandmasserne . August viste sig at være en yderst regnfuld måned med masser af sky-brud og efterfølgende oversvømmelser . Det gav stor travlhed for de frivillige i redningsberedskabet mange steder i landet . Det viser med al tydelighed, at frivillige er en vigtig ressource at have til rådighed .

Tirsdagden17.augustvar12frivilligefraRedningsberedskabFuresø ude at pumpe ca . 300 .000 liter vand væk fra stier og tunneller i kommunen . Der var indsat to pumper, og hele ind-satsen varede fire timer .

ISkanderborgfikdefrivillige,derertilknyttetsms-gruppernepumpe- og lænseopgaver, en sms-alarm om aftenen . Det dreje-de sig om et kolonihaveområde, der var ved at blive oversvøm-met af vandet fra en bæk . Kort tid efter indløb alarm nr . to, og dette var også en bæk med tilhørende regnvandsbassin, der var gået over sine breder . Her var det to huse, som var truet af vandet . Ved det ene hus var vandet nået ind i udestuen, og da de frivillige ankom manglede vandet to cm i at løbe ind i selve

huset . Under denne opgave indløb alarm nr . tre . Denne gang var det et regnvandsbassin, hvor vandstanden var så høj, at der var risiko for, at vandet løb ind i en nærliggende virksom-heds serverrum . For også at klare denne opgave sørgede de frivillige for, at der blev kørt to pumper ud til regnvandsbassi-net,somsåblevovertagetaftobrandfolkfraBrand&RedningHørning . De frivillige fra forplejningsenheden sørgede selvføl-gelig også for dejlig suppe til de indsatte styrker .

11 frivillige fra Kreds Køge brugte mere end 84 timer på at pumpe vand væk fra et regnvandsbassin, der var brudt sam-men på grund af de store vandmængder .

Beredskabsstyrelsen Hedehusene blev indsat på Østerbro samt i Vanløse, Kokkedal, Gentofte, Dragør, Helsingør og i Brøndby.Ialtvarca.50personerindsat,ogBeredskabsstyrel-sen pumpede mere end 60 millioner liter vand væk fra gader, haver og huse .

Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund blev alar-meret til pumpeopgave ved en fritliggende høj kælder på Køben-havnsvej i Slangerup . Vandet stod over en meter op udvendig på husmuren, og inde i kælderen var der omkring 30 cm vand – støt stigende.Ikælderenstodtoflotteamerikanerbiler.Parketgulvetkunne ikke reddes, men de frivillige fik pumpet vandet væk uden for huset og kunne derefter åbne dørene og tømme vandet ud af kælderen, så bilerne ikke blev vandets bytte denne gang . n

danmark ramt af skybrud

AUgUSt BLev eN RegNFULD MåNeD MeD OveRSvøMMeLSeR MANge SteDeR i LANDet.

Det gAv ARBejDe tiL De FRiviLLige. SPecieLt tiRSDAg DeN 17. AUgUSt BLev eN tRAvL DAg

15

16 Beredskabsforbundets årsberetning 201016 Beredskabsforbundets årsberetning 2010

17

2010 må betegnes som et år, hvor sneen havde et godt tag i Danmark . Den megen sne i januar samt november og decem-ber gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet . Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i kraft, hvilket giver arbejde til de frivillige i redningsberedskabet .

HjæLP tiL HjeMMePLejeNIMariagerfjordvarnifrivilligefrabådeHobroogHadsundistar-ten af januar i aktion i forbindelse med det kraftige snevejr, der ramte Nord- og Midtjylland både først og sidst på året . De frivil-lige blev således brugt til kørsel med hjemmeplejen, som havde sværtvedatkommefrem.ISønderborghavdedefrivilligeideresfirhjulstrækkere fungeret som chauffører for både hjemmehjæl-pere og sygeplejersker om natten . De frivillige har været utrolig glade for at kunne hjælpe de borgere, der er afhængige af hjælp udefra . Kreds Lolland blev ligeledes kontaktet af hjemmeplejen med ønske om assistance, da de ikke kunne komme frem i Ho-leby/Rødby-området.FrivilligestilledesigstrakstilrådighedogkørterundtihenholdsvisHolebyogRødbyforatfåhjemmeple-jen med i bilerne . Derefter kørte de rundt til de private adres-ser, hvor der skulle tildeles medicin m .m . Hjemmeplejen og de beboere, som blev besøgt, har efterfølgende udtrykt deres store taknemlighed for indsatsen fra de frivillige ved Lolland Brandvæsen.IKoldingkørtetomandforenrækkehjemmeple-jere . Det var kort før jul, de hjalp hjemmeplejen med at komme ud til nogle borgere i landområderne nord for Kolding by, som

hjemmeplejen ikke kunne kommeud til. I Stevns boede firefrivillige på brandstationen, så der hele tiden kunne blive kørt mad ud til ældre borgere, hjemmehjælpere blev hentet på pri-vatadressen og kørt til deres job og retur, og sygeplejerskerne blev kørt på sygebesøg hos de ældre . En frivillig sørgede for at passe telefon/radio og koordinere indsatsen, hvor der var indsat tre 4WD-biler . Mange af turene blev kørt på marker, idet vejene var så ufremkommelige .

IjanuardeltogseksfrivilligefraHjørringiredningenaf1.800grise fra en stald i Sindal, hvor taget var brast sammen på grund af store dynger sne . Heldigvis var kun en håndfuld af grisene døde under snemasserne .

IHolbækhavdemanisidstehalvdelafdecemberfrivilligeudeat køre med kranvogn til frigørelse af køretøjer i sneen . Snevej-ret og de glatte veje gav også mange trafikulykker . Flere steder varetog frivillige frigørelsesopgaver . Og i Fredericia kom Støtte-punktsberedskabet på opgave kort før jul, hvor de måtte assi-stere med redningsvogn til lastvognsulykke på Lillebæltsbroen .

Men sneen smelter jo også på et tidspunkt . Derfor har frivil-lige blandt andet i Varde og Herning været på pumpe- og ind-dæmningsopgaver for at sikre, at vandmasserne ikke skabte ødelæggelser på fx ejendomme . n

snekaos lammede danmark I 2010FøRSt Og SiDSt På åRet RAMte viNteReN – igeN – DANMARK. Det gAv tRAvLHeD HOS BeReDSKABeRNe


‘jeg viL gøRe eN FORSKeL’Linda Brorson, der er næstkommande-rende i Katastrofe Medicinsk Enhed hos Beredskabsstyrelsen, er en af dem, der var med i Haiti, og hun deler som mange frivillige drømmen om at kunne gøre en forskel: – Jamen, jeg skulle bare derned . Jeg vil ud og gøre en forskel og hjælpe an-dre mennesker . Jeg har været udsendt tre gange nu, og det har været meget forskellige forløb hver gang . Men det, der er fælles, er, at selvom det er tri-ste omstændigheder, så er det allige-vel glædeligt, for vi kommer jo for at hjælpe . Af samme grund er folk hel-ler ikke aggressive mod os, fortæller Linda Brorson, der har været tilknyttet Beredskabsstyrelsen siden 2002 . Hun fortæller, at når telefonen ringer, så skal det gå stærkt:– Så snart jeg hører om en katastrofe, så begynder jeg så småt at forberede mig i tilfælde af, at jeg skal af sted . Jeg søger helt automatisk information, men det er nok også, fordi jeg ved, at når telefonen ringer, så skal det gå stærkt . Jeg har været så heldig at have et job, hvor jeg bare skal ringe, når jeg sidder

i flyveren . Men det er meget forskelligt, hvilke aftaler folk har med deres ar-bejdsgivere, og det kræver i hvert fald en vis fleksibilitet, siger Linda Brorson og forklarer, at familien efterhånden har vænnet sig til, at hun ind imellem smut-ter med meget kort varsel: – Nu behøver jeg bare at sige, at jeg tager af sted . Vi har fået afklaret, hvad det går ud på og hvilke forholdsregler, der skal tages .

iNteRNAtiONALt SAMARBejDeJordskælvets epicenter var kun 25 km fra Haitis hovedstad og største by, Port-au-Prince, og efterlod massive ødelæg-gelser og mange døde . Linda Brorson fortæller her om synet, der mødte nødhjælpsarbejderne:– Alt var ødelagt . Det første halvandet døgn blev vi i lufthavnen, mens vi for-søgte at finde en lokalitet til et telt – en såkaldt base camp – der skulle fungere som lejr for FN, hvis hovedkvarter var blevet ødelagt under jordskælvet . En base camp har plads til omkring 200 og indeholder både kontorer, senge, vandrensningsanlæg og forplejnings-enheder. Inden vi kom til Haiti med

base campen, havde FN-medarbejderne sovet under åben himmel på FNs luft-base . Der var telte over det hele, der var snavset, og der var meget larm . FN-medarbejderne kunne ikke både sove og koordinere nødhjælpsarbejdet sådan et sted . Så de var lykkelige, da vi kom derned og gav dem et ordentligt sted at opholde sig . De endte dog med at arbejde andetsteds, så base cam-pen blev primært brugt til at overnatte i, fortæller Linda Brorson .Det var nødhjælpsarbejdere fra flere forskellige lande, der stod for campen . Dette skyldes, at Danmark er en del af InternationalHumanitarianPartnership(IHP), som er et humanitært samar-bejde mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien og Estland . Samarbejdet giver operationel, teknisk og finansiel støtte til organisa-tioner, der er engageret i humanitære operationer verden over .

ALt-MULig-MANDLinda Brorson er uddannet katastrofe-medicinsk assistent, i udlandet kaldet EMT (Emergency Medical Technician).Dette indebærer bl .a ., at hun skal være

DeN 12. jANUAR RySteDe et jORDSKæLv HAiti MeD eN StyRKe På 7,0 På RicHteRSKALAeN. BygNiNgeR Og veje BLev Revet FRA HiNANDeN, Og FLeRe

HUNDReDe tUSiNDe MeNNeSKeR KOM tiL SKADe Og BLev gjORt HjeMLøSe. FRiviLLige FRA KAtAStROFe MeDiciNSK eNHeD BLev SeNDt AF SteD

FOR At yDe BiStAND tiL DeN HåRDt RAMte BeFOLKNiNg

Haitis regering skønner, at omkring 200.000 er døde

arbejdsplads mIdt I katastrofen

klar til både store og små skader i for-hold til egne styrker . Hvis nogen kom-mer alvorligt til skade, skal hun stabili-sere vedkommende og lave et såkaldt medevac(medicalevacuation).– Vi bruger meget tid på at få styrket samarbejdet med de forskellige hospi-taler og læger, bl .a . de felthospitaler, der er . Vi skal sikre, at der er kontakt til læger, og at der er faciliteter til kirur-giske indgreb, hvis det skulle blive nød-vendigt . Det er heldigvis dagligdagsska-der, der er mest af . Det vil sige vabler og små sår, som kan udvikle sig, hvis der ikke er rent vand og rene facilite-ter, for så kan der let gå betændelse i sårene . Jeg er også ansvarlig for hygiej-nen i campen, og noget af det første jeg gjorde, da jeg kom til Haiti, var at lave rengøringslister, hvor der bl .a . stod, hvem der havde toilettjans hvornår . Efter nogle dage fik vi ansat nogle lo-kale til at stå for rengøringen . Ellers er jeg med til at rejse telte og lave toilet-ter . Man skal være lidt af en alt-mulig-mand og ikke være bange for at bruge hænderne . Derudover tager vi os også af kollegastøtte, når der er behov for det . At der er så forskellige opgaver, er en af de ting, der gør det spændende, synes jeg, siger Linda Brorson .

HåBLinda Brorson tilbragte tre uger i Haiti, og dagen før hun skulle hjem til Danmark, besøgte hun hovedstaden Port-au-Prince:– Hvert andet hus var styrtet sammen – hvis det kan gøre det . Folk var bange og boede i interimistiske steder på gaden ellersovpågræsplæner.Ingenturdegåinden døre af frygt for flere skælv . På grund af sikkerhedssituationen blev vi i bilen, som var låst hele tiden, mens vi kørte rundt . Men det var ikke elen-dighed det hele, for vi kunne se, at der var kommet gang i gadehandlen igen . De er nogle driftige folk, haitianerne . Jeg tror også, at de måske er vant til at kæmpe; de er vant til tyfoner og lig-nende, så de gør, hvad de kan for at komme på fode igen hurtigst muligt . Hjemturen tog to et halvt døgn, men det passede Linda Brorson fint . Hun udnyt-tede tiden til at få sovet ud, men også til at tale med de andre nødhjælpsar-bejdere om indsatsen .– Generelt gik det rigtig godt . Det var første gang, at man har haft så stort et IHP-samarbejde, og det gav nogleudfordringer undervejs, men det lyk-kedes at få alle nationaliteterne til at arbejdesammen.IDanmarkkommervi

fra kommandoveje og ordrer, men sven-skerne sender ofte ingeniører, og de har som regel ikke så meget erfaring med befalinger, så det skulle vi lige finde ud af – hvorfor gør de ikke, som vi gør? Men man lærer meget af de andre, og det blev en stor succes .En ting har nødhjælpsarbejderne i hvert fald til fælles, og det er, at de handler: – Vi kommer for at hjælpe . Vi handler, vi tænker ikke synderligt over det, vi gør det bare . Vi kan ikke bare stå og se på, vi vil altid forsøge at hjælpe, hvor vi kan, slutter Linda Brorson .

FAKtA•Øen Hispaniola, der er delt mellem

HaitiogDenDominikanskeRepublik,er seismisk aktiv og har oplevet be-tydelige ødelæggende jordrystelser gennem tiden .

•Den12.januar2010blevHaitiramtaf et jordskælv med en styrke på 7,0 påRichterskalaen.

•De værste efterskælv nåede oppå henholdsvis 5,9, 5,5 og 5,1 på Richterskalaen.

•RødeKorsvurderer,atomkring3mio.folk er blevet mærket af skælvet . n


eSBjeRg16 . januarIndsatslederen fra Billund Kommune rekvirerede højtryks-kompressor og lys fra Støttepunkt Esbjerg til en gårdbrand i Krogager . Der blev indsat to slukningstog . De frivillige fyldte 31 trykluftflasker . 4 frivillige, 19 timer 23 . martsUdkald med tankvogn og kompressor . Der blev leveret 16 .000 liter vand og fyldt 13 røgdykker-flasker . Det var en ubeboet ejendom, og der var ild i stuehuset . De frivillige blev kaldt om morgenen med tankvogn og højtrykskompresser . Støttelinje forplejning deltog også med tre mand, som i alt brugte seks timer . 5 frivillige, 20 timer

FReDeRiKSSUND3 . februarOnsdag eftermiddag fik de frivillige en henvendelse fra Falck, om de kunne være behjælpelige med belysning af et uhelds-sted i forbindelse med, at en mobilkran fra BMS skulle bjærge en forulykket rutebus, der var kørt ned af en skrænt . Fire frivil-lige blev kaldt ind og kørte med redningsvogn og lysgiraf til uheldsstedet og sørgede for, at uheldsstedet var fuldt oplyst fra kl . 18:00 til 22:30 .4 frivillige, 18 timer

24 . februarKl . 18:10 blev Det supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund ringet op af indsatslederen fra Hillerød Kommune, om de kunne bespise ca . 40 mand, som var kaldt ud til brand i en stråtækt ejendom ved Ølsted i Hillerød Kommune . En frivillig sendes omgående ud og handle, mens tre mand møder ind på Station Højager for at brygge kaffe, lave saftevand og klargøre Mobil Køkkenvognen . Afgang mod Hillerød kl . 18:58, og kl . 20:15 serveres den varme mad . 4 frivillige, 24 timer

Kl . 21:50 anmoder indsatslederen fra Hillerød Kommune de frivillige om at komme med ASP og hjælp til efterslukning i forbindelse med brand i en ejendom ved Ølsted . De frivil-lige er i forvejen på stationen, så kl. 22:02 afgår M4 (K2)mod Hillerød . To frivillige fra forplejningsholdet fortsætter

indsatsen på brandholdet . De frivillige indsættes til eftersluk-ning og fortsat redning af værdier fra ejendommen sammen med Skadeservicefirma . Holdet var retur på Station Højager kl . 03:30 .6 frivillige, 33 timer

RUDeRSDAL HøRSHOLM10 . februarRudersdalHørsholmFrivilligeRedningsberedskabblevca.kl.01:50 kaldt ud til en indkvarteringsopgave, hvor de sørgede for senge, madrasser, liggeunderlag og tæpper til otte per-soner, der ikke kunne vende tilbage til deres boliger efter en brand i en lejlighed . 2 frivillige, 4 timer

ROSKiLDe11 . februarKlokken 20:52 kom meldingen om, at der var brand i en indu-stribygningmedentreprenørmaskineriRoskilde.Dervarildien dumper, og da brandmandskabet kom til adressen, var det ikke muligt at komme gennem porten, hvorfor den fjernede med spillet på M-2 . Få minutter efter rekvirerede der yderligere en tankvogn samt M-1, da der ikke var vand nok . Efter endnu etparminutterrekvireredeTDR-2(slangetender),daderskulleudlægges slanger fra Københavnsvej . Da begge slukningstog var involveret i branden kaldtes St . Jyllinge, som blev bedt om atkommemedM-3ogværeiberedskabiRoskilde.Efterentime blev frivillige tilkaldt for at komme med lys og hjælpe til . De var hjemme igen kl . 00:05, og de sidste brandfolk var hjemme kl . 00:29 . Der var efterslukning to gange dagen efter . Der skete brandskade for flere millioner .3 frivillige, 12 timer

de frIVIllIges opgaVer 2010

21

6 . – 7 . martsTo frivillige deltog som samariter- og førstehjælpsvagter ved DGI Roskilde gymnastikstævne i Roskilde Kongres- ogIdrætscenter.Dervarca.4.500deltagereoggæster.Dagengik med små skader, en lille forvridning og lignende, så der blev delt isposer ud . Pludselig var der en dreng, der under en saltomortale røg ved siden af madrassen og landede på ryggen på det hårde gulv . Han mistede vejret og lå stille . Et par enkelte spørgsmål og forklaring af symptomer gjorde, at enambulancemåtterekvireres.Imensblevderlagtenhals-krave på den tilskadekomne dreng . Forældre og stævneleder blev informeret om den igangværende proces . Ambulancen ankom, og alle oplysninger blev givet videre til redderne . Om aftenen kom der en opringning fra stævneleder, der fortalte, at drengens mor havde ringet og takket for den meget gode behandling, der blev ydet, og hun kunne fortælle, at drengen kun havde forstuvet tre ryghvirvler . Det var rart at høre – en god afslutning på et godt stævne . 2 frivillige, 20 timer

tøNDeR18 . – 19 . februarFremstilling af forplejning til 75 m/k ved sammenstyrtning af fabrikshal i Toftlund . Alarmen gik kl . 18:05 . Meldingen lød på sammenstyrtning pga . sne . De indsatte styrker gik i gang . Indsatslederenkunnese,atdetvilletagemangetimeratfåfabrikshallen sikret . Så lidt senere blev fire frivillige i forplej-ningsenheden tilkaldt . De skulle fremstille forplejning og var-me drikke til de 50 mand, der deltog i opgaven . Der gik ikke mange timer, før de igen var blevet sultne, så man tilkaldte tre frivillige for at lave morgenmad til de 25 mand, der var blevet tilbage på stedet .7 frivillige, 31½ timer

KOLDiNg24 . november Klokken var 15:46, da der kom en sms fra vagtcentralen, det var et udkald . Der stod, at de frivillige skulle assistere politiet ved en eftersøgning af en savnet person ved Kolding Fjor . De skulle stille med kommandovognen, da den skulle bruges som samlingssted for alle indsatte enheder . Der skulle også laves et kort over hele fjorden, så man kunne markere, hvor der var lavet eftersøgning . De frivillige fik meldinger fra Falcks red-ningsbåd, som var ude med dykker og fra beredskabskorpset,

som var der med en båd og belysning . Marinehjemmeværnet og SOK kom også med deres redningshelikopter . Så der var mange enheder tilstede, og det gjorde da også, at de frivillige fik meget ud af det . Kl . 22:30 kom indsatsleder fra politiet og meddelte, at eftersøgningen ville blive indstillet . Man fandt desværre ikke personen den aften .4 frivillige, 25 timer

HeLSiNgøR10 . aprilFrivillige blev tilkaldt til brandvagt og efterslukning af en stor tagbrand på Ponydalen, en stor boligbebyggelse i Helsingør . Efter at beboernes ejendele var blevet flyttet, begyndte ef-terslukningen . Lofter i tre lejligheder skulle pilles ned for at komme til at slukke de resterende glødebrande . 5 frivillige, 47½ timer

NORDSjæLLAND14 . augustPå udsatte villaveje i Kokkedal blev der i forbindelse med kraftigt nedbør og stigende vandstand i nærliggende å udlagt sandsække . Da vandet ikke kunne holdes ude, blev der etab-leret indkvarteringssted på en lokal skole . Udkaldet var kl . 22:30, og alle var dimitteret kl . 05:30 . 5 frivillige, 25 timer

MARiAgeRFjORD20 . – 21 . oktoberEn revnet spildevandsledning fra virksomheden Hedegaard i Hadsund førte spildevand ud i en mose . Man begyndte at pumpe midt på dagen den 20 . oktober . De frivillige blev delt op i hold, så der blev pumpet uafbrudt fra onsdag midt på dagen og til torsdag sidst på eftermiddagen . Der var tre hold til at klare pumpeopgaven og et hold til at sørge for forplejningen .15 frivillige, 228 timer

FReDeRiciA1 . decemberStøttepunktsredningsvogn blev rekvireret til et færdselsuheld med en lastvogn med fastklemte . Lastvognen var forulykket i glatføre og spærrede ’motorvejsbenet’ til Kolding . Chaufføren var frigjort ved ankomst . De frivillige ydede assistance til vagtholdet fra Fredericia Brandvæsen med opsætning af stil-lads, lys og tømning af dieseltanke . Der blev også rekvireret

HeR eR et LiLLe UDPLUK AF De OPgAveR Og iNDSAtSeR, SOM De FRiviLLige HAR HAFt i LøBet AF åRet, Og iKKe MiNDSt HvOR MANge tiMeR DeR eR BLevet BRUgt. OveRSigteN giveR et BiLLeDe AF ALSiDigHeDeN i De OPgAveR, SOM De FRiviLLige vARetAgeR

en bjærgningsvogn fra Falck i Odense . Frivillige blev på stedet i forbindelse med bjærgningen, men det måtte til sidst opgives . Motorvejen forblev spærret til næste morgen, hvor skade-service havde fået tømt lastvognen for dens last, og den kunne bjærges . 5 frivillige, 25 timer

21 . decemberStøttepunktsredningsvognen blev re-kvireret til et færdselsuheld med en lastvogn med fastklemte på den ny Lillebæltsbro . Lastvognen havde ramt midterautoværnet i glatføre og kuret ca . 100 m langs dette . Herunder blev chaufføren slynget ud og sad fast mel-lem autoværn og den knuste lastvogn . Chaufføren var dog netop blevet frigjort ved de frivilliges ankomst, efter en me-get kold oplevelse i minus 14 grader på broen . Ved ulykken blev det opsatte støjværn i midterrabatten ødelagt, så svære profiljern strittede ud mod beg-ge vejbaner . Disse profiljern blev fjernet ved hjælp af en skærebrænder fra red-ningsvognen . Chaufføren blev kørt til Kolding Sygehus og var efter omstæn-dighederne sluppet ekstremt heldigt fra uheldet . Efter oprydning returnerede de frivillige til brandstationen . 5 frivillige, 10 timer FReDeRiciA, RANDeRS, åRHUS, KOLDiNg, eSBjeRg, RiNgKøBiNg8 . majTil Lillebælt halvmaraton med om-kring 10 .000 deltagere deltog frivillige fra Århus, Esbjerg, Kolding, Randers,Ringkøbing og Fredericia kredse. Ca.70 løbere blev behandlet . To blev ind-lagt på sygehuset, resten blev fær-digbehandlet på behandlingspladsen . Der var tre læger samt et antal nød-behandlere, førstehjælpere, sygeple-jersker og redderelever . Derudover var der en KOOL (koordinerende læge)og kontakt til AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordination). Desuden

var en kommandostation til styring af indsatsen etableret i LKM (Ledelses- og kommunikationsmodul) fraBeredskabsstyrelsen i Næstved . 64 frivillige, 640 timer

BeReDSKABSStyReLSeN HeDeHUSeNe30 . martsOpgaven lød på, at der skulle hentes 4-5 svaner i Roskilde nær Boserupskov . Ved ankomst opdager de frivil-lige, at der ligger ca . 30 svaner for-delt ud på tre store marker . Eftersom man ikke havde nok udstyr med til alle disse fugle, måtte man tilbage til Hedehusene og hente mere materiel . Derefter blev samtlige fugle kørt til Beredskabsstyrelsen Næstved, som senere kørte fire af dem til Århus for nærmere undersøgelse . 2 frivillige, 17 timer

HOLBæK22 . – 29 . decemberDa sneen satte ind i området, fik de frivillige en forespørgsel om hjælp fra Falck . Opgaven lød på fritrækning af køretøjer . Falck havde meget travlt og havde brug for mere mandskab på deres kranvogn . Så det endte med, at der var frivillige ude at trække kø-retøjer fri fra snemasserne otte dage i træk . Det blev således en travl juletid i Holbæk-kredsen .12 frivillige, 135 timer n

I løbet af 2010 har Beredskabsforbundet arbejdet sammenmed Albertslund Kommune om at definere opgaver, som fri-villige fra Beredskabsforbundet kan løse for kommunen . Via artikler og uddeling af flyers har forbundet hvervet det antal frivillige,derskalindgåtilløsningafdedefineredeopgaver.Isamarbejde med kommunen skal forbundet sikre uddannelse af de frivillige samt sørge for fastholdelse .

BeMANDiNg AF KRiSeStyRiNgSceNteRBlandt de opgaver, som kommunen forestiller sig, de frivillige kan løse, er bl .a . kommunens krisestyringscenter, som åbnes efter behov og bemandes med personale fra krisestyringssta-ben . Her vil opgaverne primært være forplejning og logistik . De frivillige kan bestille, håndtere og servere mad samt bemande radioer og telefoner . De frivillige vil ligeledes kunne bruges til at oprette, drive og nedtage humanitære støttecentre, hvis man på et tidspunkt får brug for sådanne centre .

DePOt, BRAND Og FøRSteHjæLP Af mere dagligdagsopgaver kan nævnes brand- og første-hjælpsvagter, hvis der fx er kræmmermarkeder og koncerter

eller arrangementer med overnatning på skoler eller lignende . Frivillige vil også være en stor hjælp ved depotvedligeholdelse . Albertslund Kommune råder over et krisedepot, og her vil frivil-lige kunne stå for almindelig depotpasning, registrering, vedli-geholdelse og udskiftning af materiel . Ligeledes vil indsatser med pumpeopgaver være relevante for frivillige, og generelt kan de frivillige agere nødbrandvæsen, når der er brug for en ekstra hånd til brandslukning .

– Derudover har vi besluttet, at de frivillige skal inddrages i hjælp til hjemmeplejen ved telefonnedbrud og snestorm, for-tæller Peter Seloy, som i øvrigt kan berette, at de frivillige er gået i gang med uddannelse i førstehjælp og elementær brandslukning, og at Susanne Seloy er blevet udnævnt til leder af det frivillige beredskab .

Frivillige i Albertslund hører under Kreds Vestegnen og tæller forløbigt 14 personer . n

opstart med frIVIllIgeI albertslund

BeReDSKABScHeF i ALBeRtSLUND, PeteR SeLOy, UDtRyKte På BeReDSKABSFORBUNDetS LANDSRåDSMøDe i 2010 et øNSKe OM At Få KNyttet FRiviLLige tiL Sit BeReDSKAB – Og Det øNSKe BLev iNDFRiet

De frivillige i Herning Kommunale Beredskab har travlt . Hvert år løser de en masse opgaver for kommunen, og de deltager ved en række faste arrangementer i lokalområdet . Frivillige er også engagerede i forskellige udvalg, og vice-kredsleder Henning Skallebæk repræsenterer de frivillige i Beredskabskommissionen . Generelt er der et godt samarbejde i beredskabet i Herning, og de frivillige står blandt andet for et årligt bowlingstævne for alle i beredskabsafdelingen for på den måde at skabe samhørighed blandt fastansatte, deltids-ansatte og frivillige .

Der er jævnligt større indsatser ved industri-, natur- og gård-brande, hvor de frivillige støtter det daglige beredskab som ekstra hænder ude på skadestedet og med forplejning ved længere indsatser . Frivillige deltager også ved 1-1-2-dagen for skoler og institutioner i Herning Kommune sammen med po-litiet, Beredskabsstyrelsen Midtjylland og Falck samt til Åbent Hus på Beredskabscenter Midtjylland i september . Men frivillige har også selvstændigt været indkaldt og løst opgaver ved over-svømmelser og storme . For de frivillige er det vigtigt, at de bliver brugt . Det er nemlig her, meget af motivationen ligger .

Kredsen består p .t . af 45 frivillige . Det er 27 mænd og 18 kvin-der i alderen 17 til 60 år, der alle har kontrakt med Herning Kommunale Beredskab . Ud over at støtte det daglige beredskab har kredsen også en række arrangementer hvert år, som de stiller op til . Opgaverne er meget varierede, for eksempel er de førstehjælpsvagter ved Super Cross i MCH Jyske Bank Boxen . Ved Hest og rytter i MCH Messecenter Herning fungerer de somtrafikregulering.TilHerningRockerstårdeforadgangs-kontrollen ved back stage-området, og ved Vildbjerg Cup er de brandvagter i campingområdet . Derudover kommer der løbende info-arrangementer, hvor de frivillige enten sammen med deltidsbrandfolkene eller alene kører ud med en automo-bilsprøjte ved byfester eller lignende . Kredsen står også for udgivelse af kredsbladet Beredskabsnyt .

Der er ikke noget præcist tal for, hvor mange timer kredsen sammenlagt har brugt i 2010, men der er et krav om, at hver fri-villig som minimum skal deltage 50 timer i undervisning/øvel-ser pr . år for at være frivillig i Herning Kommunale Beredskab . Kredsledelsen ønsker nemlig, at det skal være en aktiv kreds . Detgivermotivationforalle.Iøjeblikketerkredsenikkeigangmed at rekruttere flere frivillige, men man overvejer, om der skal være flere i funktionsområdet Kommunikation og Logistik, dadederervedatværeforfå.Ideandrefunktionsområderer de nok jævnfør kommunens beredskabsplan, og de har da heller ikke haft problemer med at skaffe frivillige . De fleste søger ind i funktionsområdetBrandogRedning,somerdetmest populære .

Angående fremtiden for kredsen så er man bevidst om, at man hele tiden er i konkurrence med alle mulige andre tilbud . Derfor mener man, at kommunerne og Beredskabsforbundet i samarbejde skal blive bedre til at synliggøre, hvad man som frivillig får ud af at være med i beredskabet . – Man skal også informere mere om lighederne og forskel-lene på at være frivillig og på at være deltidsbrandmand . Det afholder flere fra begge lejre fra at søge optagelse, fordi man ikke kender kravene, man skal opfylde mener vicekredsleder Henning Skallebæk . n

kreds hernIng

FAKtA

Kredsleder:RenéBendt-HansenAntal frivillige: 45tjenesteområder: Brand&Redning•KommunikationogLogistik•Indkvarte-ringogForplejning•Redningshundefra2011Faste, årlige opgaver:SuperCrossiMCHJyskeBankBoxenHerning•HestogrytteriMCHMessecenterHerning•HerningRocker•VildbjergCup

kreds bornholmPå Bornholm er man nødt til at kunne klare sig selv et langt stykke hen ad vejen, og derfor er der også et solidt frivilligt beredskab, som står til rådighed og er involveret i mange ak-tiviteter på øen . De 110 frivillige har mange tilbagevendende arrangementer hvert år . Det drejer sig blandt andet om moti-onsløb og festivaler af flere dages varighed, så de frivillige er meget synlige på Bornholm .

De fleste har nok ikke kunnet undgå at bemærke, at Bornholm i 2010 var ramt af meget kraftige snefald både i starten og i slutningenafåret.Hervardefrivilligeogsåinvolverede.Isæromkring julen var der travlt, idet hundredvis af passagerer fra færge og fly skulle indlogeres . Politiet skulle også have hjælp til oprettelse af en kommandostation med hotline til indesneede bornholmere, og livsnødvendig medicin og brændsel skulle fragtes ud til indesneede .

Af lidt mere rolige begivenheder kan nævnes de frivilliges store indsats på den årlige Hammershus Faritrade Concert i juli . Her deltog 16 samaritter med en behandlingsplads og tre små campingvogne med førstehjælpsudstyr . Der var lige-ledes 11 fra forplejningsenheden, som stod for maden til de mangehjælperevedkoncerten.Ialtvar95personerforbisa-maritterne denne dag . Behandlingerne var mest småskader, såsom hudafskrabninger, små sår og vabler . Af større skader var der et brækket ben samt en person med akut sygdom . Der blev tilkaldt to ambulancer, og en person blev sendt på skadestuen . Forplejningsenheden lå heller ikke på den lade side, de lavede 1 .000 portioner chili con carne og 1 .000 portioner karrysuppe med kylling samt 38 flæskestege til flæskestegsburgere .

– Hovedtrækkene i af få arrangementet til at køre er uddelege-ring af opgaver, så det hele ikke havner på for få skuldre . Her er det også vigtigt at have en plan for både forberedelse og ikke mindst oprydning bagefter . Der skal være en fordeling af

ressourcerne, da det jo er sjovere at være samarit lige foran scenen midt på aftenen end at vaske gryder nede bagved hos forplejningen, fortæller Carsten Wolf Larsen, der var frivilligko-ordinator ved koncerten .

De frivillige på Bornholm, hvoraf lidt over halvdelen er kvinder, er aldersmæssigt fra slutningen af trediverne og opefter, men der er ved at ske en ændring, idet flere unge er begyndt at vise interesse, så inden for de næste par år falder gennem-snitsalderen nok lidt . Med hensyn til rekruttering har kredsen tidligere rekrutteret bredt, men inden for de sidste par år er man begyndt at hverve mere målrettet:

– Det er både med hensyn til hvilke frivillige, vi søger på det giv-ne tidspunkt, så hvervningen med det samme kan følges op af uddannelsestilbud, men også hvem der er vores målgruppe, og hvor finder vi dem . På nuværende tidspunkt arbejder vi på et projekt med sygeplejeskolen og vores samaritter, siger kreds-leder Kirsten Larsen, som fortæller, at det kan være svært at finde de rette kandidater, men at kredsen håber at kunne rette lidt op på det hen ad vejen med den mere målrettede hvervning . Frivillige gør det nemlig ikke altid alene . Det er vigtigt, at resten af beredskabet og politikerne også er med på banen, når der skal hverves .

Med hensyn til fremtiden så er håbet, at Beredskabsforbundet bliver bredere kendt og ikke mindst anerkendt .

– Der er desværre stadig frivillige i redningsberedskabet, der ikke rigtig kender forbundet og dermed heller ikke får glæde af de fordele og tilbud der er . Med hensyn til at blive mere aner-kendt, så er der desværre stadig nogle, der har fordomme og antipati mod forbundet . Vi kommer det nok aldrig helt til livs, men samarbejdet med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk trækker i den rigtige retning, mener Kirsten Larsen . n

FAKtA

Kredsleder: Kirsten LarsenAntal frivillige: 110tjenesteområder:Førstehjælp • Indkvartering og Forplejning • Indsats •Kommunikation•FigurantenhedFaste, årlige opgaver:TrollingMaster•CykelBornholmRundt•Sidsteskoledag Sildefest•EtapeBornholm•HammershusFairtradeConcert Firmastafetten • Fredensborgløbet • Wonderfestiwall SoftIceLøbet


27

frIVIllIgeer uundVærlIge

– At have frivillige ved Mariagerfjord Beredskab betyder mulig-hed for en større og bedre service for borgerne i kommunen . Det gælder lige fra det forebyggende til det afhjælpende, så kommunen får løst et bredt spektrum af opgaver . Der er ingen tvivl om, at vi opnår en besparelse med at have frivillige, og vi har en benefit, altså en nytteværdi, på kr . 8 .000,- pr . frivillig, fortællerberedskabschefJohannesHolmIversen.

Beredskabet har 50 aktive frivillige, der inden kommunesam-menlægningen var fordelt i Hobro og Hadsund . Som krav for at være frivillig i kommunen er der fastsat et minimum, der betyder, at den frivillige skal have mindst 24 timers aktiv tjene-ste om året . Samtidig er der et minimumskrav om, at alle skal have kursus i elementær brandbekæmpelse og i vedligehold af førstehjælp hvert år . Ganske enkelt for at sikre, at alle frivil-lige har deres viden ajourført .

KAN LøSe MANgeARteDe OPgAveRIMariagerfjordKommuneindgårdefrivilligeiberedskabspla-nerne . De kan fx træde til ved katastrofer og ulykker, hvor der kræves en ekstra ressource i spidsbelastningssituationer .

De frivillige indsættes ved: Strømsvigt, stormflod og orkan, drik-kevandsforurening, længerevarende sne, mindre miljøforure-ningsopgaver og strandrensning, indkvartering og forplejning, ef-tersyn af kommunens brandhaner samt efterslukning af brande .

–Indenfordetsenesteårhardefrivilligeværetiskarpindsats2-3 gange . Senest under den langvarige vinter, som vi har haft . I vores område har vi været hårdt ramt af store snemæng-der . Det har givet opgaver til de frivillige både med at køre for hjemmeplejen og forpleje de frivillige, som har været indsat . Men for mig handler det ikke kun om at tilbyde de frivillige

deciderede indsatsopgaver . Jeg kan se et stort potentiale i at have frivillige, der kan bruges på en lang række andre om-råder . Derfor har vi et vagthold bestående af seks frivillige, som indgår i kommunens kritiske hændelsespolitik, hvor de frivillige varetager vagttelefonen i aften- og nattetimerne samt i weekenderne. De er RITS-uddannede og kan dermed yde psykisk førstehjælp til alle kommunens medarbejdere. RITSstår for Rekonstruktion og Integration af TraumatiskStress.Det er således et stort plus at have frivillige til at løse en opgave som denne, fortæller beredskabschef Johannes Holm Iversen.ForMariagerfjordgiverdefrivilligesåledesdetkom-munale redningsberedskab mange flere strenge at spille . Ligesom det er en økonomisk gevinst for kommunen, at pen-gene bliver i kommunens regi .

– Hvis jeg slutteligt skal sætte tre ord på frivillige i redningsbe-redskabet, må det være: Fleksibilitet, muligheder og sikkerhed . Der er ingen tvivl om, at frivillige er en gevinst for vores kom-mune . Ellers blev der heller ikke brugt de ressourcer på dem, som vi bruger her i Mariagerfjord, slutter beredskabschefen . n

For beredskabschef Johannes Holm Iversen er der ingen tvivl om, at frivillige på mange områder er en rigtig god gevinst for Mariagerfjord Kommune

MARiAgeRFjORDS BeReDSKABScHeF SeR StOR væRDi i At HAve FRiviLLige

tiLKNyttet ReDNiNgSBeReDSKABet


beredskabsforbundets

landsstæVne 2010

29

et FORMiDABeLt StævNeMidt i september stod over 400 frivillige fra redningsbered-skabetklarpåTirsdalsskolenvedRanders.Humøretvarhøjt,og alle så frem til et par spændende dage med kammerat-skabet i højsædet . Der var således lagt op til et par spæn-dende dage, hvor de frivillige skulle dyste mod hinanden i en lang række discipliner . Nyt for stævnet var, at det blev afholdt sammenmedDMforRedningshunde.Tilåbningenafstævnetvar der taget opstilling på pladsen, hvor musikken blev leveret af Beredskabsforbundets Musikkorps . Borgmester Henning Jensen Nyhuus bød deltagerne velkommen .

Ude på banerne var der også stor aktivitet, og der blev konkur-reret på livet løs . Overalt var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top . Der blev grint med hinanden på en ellers grå septemberdag, der bød på lidt regn . Men det var heldigvis ikke nok til at vaske smilene af alle de frivilliges an-sigter . Desuden var opbakningen fra alle tilskuerne helt i top .

POKALviNDeRNeIndkvartering/Forplejning: NæstvedBrandtjenesten: Ringkøbing-SkjernRedningstjenestenStige: Ringkøbing-SkjernRedningstjenestenHandlebane: KalundborgFørstehjælp HAT: Frederikssund 1Kombi-konkurrencen: Beredskabscenter Aalborg 55-kamp: DjurslandGoodwill: Vejle

DM FOR ReDNiNgSHUNDeSideløbende med Beredskabsforbundets landstævne blev DM for Redningshunde afholdt. 32 hunde fra ni byer stil-lede op til Danmarksmesterskabet . På sportspladsen blev

der konkurreret i Eftersøgning, Lydighed og Færdighed/Forhindringsbane . Tre andre konkurrencer foregik i skov- og markområdeudenforRanders:Sporsøgforegiksåledes ietåbent areal med højt græs, Feltsøg i skov med kraftig vækst i skovbunden,ogRunderingforegikiletskovmedsmåtræer.IFeltsøg kunne hundeførerne med hurtige og præcise komman-doer inden for ti minutter få hundene til at finde tre små gen-stande, der var gemt i skovbunden på et område så stort som 40gange40meter.OgiRunderingkunnehundenepåsammetid finde to personer, der lå gemt på 80 gange 200 meter .

viNDeRe AF DM Feltsøg: KirstenSavnikm.Kelloggs(Roskilde)Sporsøg: KirstenSavnikm.Kelloggs(Roskilde)Rundering: MichaelThygesenm.Fanni(Randers)Færdighed: SørenSchoum.Dina(Frederikssund)Lydighed: AnjaKirkedalm.Teis(Aalborg)Ruinsøg: KirstenSavnikm.Kelloggs(Roskilde)Udvidetkonkurrence: KirstenSavnikm.Kelloggs(Roskilde)Åretsredningshund: KirstenSavnikm.Kelloggs(Roskilde)Samletkonkurrence: KirstenSavnikm.Kelloggs(Roskilde)Åretsredningshundeby: Roskilde1Samletbykonkurrence: Roskilde1

FAKtABeredskabsforbundets Landsstævne har til formål at samle frivillige fra hele landet til deltagelse i redningsberedskabs-relevante discipliner under venskabelige former for herved at fremme interessen for og sammenholdet i redningsberedska-bet i Danmark . Stævnet afholdes i lige år og forsøges lagt skif-tevis øst og vest for Storebælt . Frederikssund vil være vært for stævnet i 2012 . n


Lolland Brandvæsen fik overrakt prisen som Årets FrivilligberedskabSteen Tommerup Knudsen modtog prisen som Årets Frivillig

årets frIVIllIgprIserveD et ARRANgeMeNt På KASteLLet i StARteN AF MAj UDDeLte FORSvARS-MiNiSteR gitte LiLLeLUND BecH åRetS FRiviLLigPRiSeR 2009 tiL FRiviLLige i ReDNiNgSBeReDSKABet Og HjeMMevæRNet

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech lagde ikke skjul på sin store taknem-melighed, da hun uddelte årets frivil-ligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni i Kastellet .

– Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknem-melig for den indsats, som de mange fri-villige i samfundets beredskab yder hvert år . Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges ind-sats i redningsberedskabet og hjemme - værnet, sagde Gitte Lillelund Bech .

Frivilligpriserne gives til en person og et beredskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring an-vendelse af frivillige .

åRetS FRiviLLigPrisen som Årets Frivillig inden for redningsberedskabet gik til Steen Tommerup Knudsen fra Vejen . Gitte Lillelund Bech sagde i sin tale, at han ikke kun havde levet op til hæderen som Årets Frivillig, men også til beteg-nelsen som en ægte ildsjæl .

– Du har gjort en forskel til gavn for kommunens beredskab og til glæde for andre frivillige, der har fået spændende opgaver i kommunens operative bered-skab, sagde hun .

Et stort arbejde i kommunens bered-skab for at fremme frivilligtanken ligger desuden også til grund for tildelingen af prisen .

– Du får prisen for dit store arbejde og din entusiasme med at synliggøre de frivillige i beredskabet og for at inddra-ge dem i Vejen Kommunes operative beredskab, sagde Gitte Lillelund Bech til Steen Tommerup Knudsen .

åRetS FRiviLLigBeReDSKABPrisen som årets frivilligberedskab inden for redningsberedskabet gik til de frivilli-ge ved Lolland Brandvæsen . Her pegede ministeren blandt andet på de frivilliges forskellighed i alder og erfaring .

– Det understreger en vigtig pointe; nem-lig at der ikke er en bestemt profil på en frivillig . Det afgørende er ikke, om den frivillige er ung eller ældre, høj eller lav, rund eller smal, men viljen til at hjælpe andre, sagde Gitte Lillelund Bech .

De frivillige ved Lolland Brandvæsen har ydet et stort stykke arbejde i 2009, og dette er ifølge forsvarsministeren også en af grundene til hæderen .

– At det bliver jer, der får prisen i år, kan ikke komme bag på nogen i red-ningsberedskabet . Jeres 110 frivillige har i 2009 været anvendt i 4 .858 timer ved i alt 47 aktiviteter . Det er i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer pri-sen som Årets Frivilligberedskab . Men jeg har også noteret mig, at Lollands brandchef har opgjort det samlede “provenu” ved de frivilliges indsats til over to millioner kroner . Det er godt gået . Det understreger, at frivillige er en god forretning for samfundet, sagde forsvarsministeren .

HjeMMevæRNetPrisen som Årets Frivillig inden for hjemmeværnet gik til Claus Jensen fra Vallensbæk, mens frivilligprisen som Årets Enhed inden for hjemmeværnet gik til Politihjemmeværnskompagni Odense . n

31

Modtagerne af Beredskabsforbundets Hæderstegn er (fra venstre): Jan Vestentoft, Kredsleder, Kreds Holstebro; Bjarne Laustsen, Præsident, Beredskabsforbundet; Niels Høck Andersen, Korpsmester, BeredskabsstyrelsenMidtjylland;LissaHansen,Kredsleder,KredsTønder;StigHammerhøj,KolonnechefogchefforInternationaltBeredskab,Beredskabsstyrelsen;JanS.Norgaard,Generalmajor,tidl.Chefforhjemmeværnet;IngerMarieStorm,Kredsleder,KredsVejle;HansChristianKjær,Frivillig,KredsKolding;SørenBrandt,Viceregionsleder,RegionHovedstaden;LarsChristianCorfixen,Vicekredsleder,KredsAalborg;CarstenIversen,Beredskabschef,RoskildeKommune;FlemmingFrydendal,Slotschef,Slots-ogEjendomsstyrelsen

Ikketilstede:SvenLindgren,Civilförsvarsförbundet,Sverige

Yderst til højre står tidligere landschef Bent Mortensen og tidligere vicelandschef Nina Lindhardt .

hæderstegn 2010i jUNi BLev BeReDSKABSFORBUNDetS

LANDSRåDSMøDe AFHOLDt På HOteL NyBORg StRAND

13 hæderstegn blev uddelt til en række personer, der har ydet et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet . På billedet ses modtagerne, som fik over-rakt hæderstegnet af forbundets præsident Bjarne Laustsen . n


33

Befolkningsuddannelsen i forebyggelse ophørte ved udgangen af 2010 . Dermed forsvandt et tilbud til den danske befolk-ning, som utvivlsomt har reddet liv, og som har været en vigtig opgave for Beredskabsforbundet . Til gengæld skal forbundet fra 2011 administrere en ny befolkningsuddannelse i forebyg-gelse . Uddannelsen, der er gratis, skal understøtte borgernes selvhjulpenhed .

BeFOLKNiNgSUDDANNeLSe i FOReByggeLSeSeForebyggelsesuddannelsen varer 3 timer og indeholder gene-rel viden om beredskab og risici . Kursisterne deltager blandt andet i et gruppearbejde, hvor de kortlægger eventuelle ‘trusler’(risici)ogderesegensårbarhediforholdtiltruslerne.Som eksempler kan nævnes storm, brand og oversvømmelse . Derefter arbejdes med muligheder for at forebygge skader og medvirke til at afhjælpe dem .

Uddannelsen er planlagt ud fra, at de nye frivillige forebyggelses-instruktører ikke nødvendigvis har en pædagogisk uddannelse . Uddannelsen understøttes derfor af filmklip og materiale, som involverer kursisterne i uddannelsen i praksis . Der arbejdes blandt andet med ROS-modellen, der også anvendes somværktøj ved kommunernes risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. ROS står for Risiko Og Sårbarhed.Modellen er bearbejdet, så den nu findes i en udgave, der er god som grundlag for kursisternes arbejde med egne risici i hjemmet, på arbejdet og i fritiden, samt til at udpege de områ-der, hvor forebyggelse lønner sig .

PiLOtPROjeKt MeD ti KOMMUNeR Befolkningsuddannelsen i forebyggelse er landsdækkende, men for at starte et sted, er der udpeget ti kommuner: Nordfyn, Svendborg, Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lejre, Roskilde, Frederikssund/Halsnæs (samordnet) og Hillerød. Idecember 2010 blev der uddannet 12 instruktører til forebyg-gelsesuddannelsen. Instruktørerne blev valgt blandt frivilligeog deltidsansatte brandfolk . Da uddannelsen er gratis, gives der ikke løn til instruktørerne . Til gengæld dækkes instruktø-rens udgifter i forbindelse med uddannelsen .

Det er hensigten, at uddannelsen skal udbygges i løbet af 2011, og et led i denne udbygning er at skabe et netværk for forebyggelsesinstruktørerne . De skal kunne mødes, udveksle erfaringerogfånyetipsogidéermedhjem.Uddannelsenfi-nansieres af Beredskabsforbundets bevilling på finansloven, og der afsættes penge netop til netværksdannelse .

HvAD eR FOReByggeLSe?Bevillingen til uddannelsen hører under Forsvarsministeriet, så den forebyggelse, der bliver tale om, hører under Forsvarsministeriets (og dermed Beredskabsstyrelsens) myn-dighedsområde . Derfor er uddannelsen målrettet brand, storm, sne, oversvømmelser og lignende, der er omfattet af bered-skabsloven . n

farVel tIl førstehjælp, goddag tIl forebyggelse

33

eN ARBejDSgRUPPe UNDeR FORSvARSMiNiSteRiet ARBejDeDe i 2010 MeD At UDFORMe eN Ny FOReByggeLSeSUDDANNeLSe tiL eRStAtNiNg FOR Det tiDLigeRe BeFOLKNiNgSKURSUS i FøRSteHjæLP

35

Hjælpen til søs kan være længe undervejs, og pladsen på en båd kan ofte være trang . Beredskabsforbundet lancerer derfor et førstehjælpsprojekt, der skal redde liv til søs og gøre fritids-sejlerne i stand til at gribe ind, hvis ulykken skulle ske .

IDanskSejlunionermangladfordetnyeprojekt,somblevsati søen med et pressemøde i starten af oktober . Unionen har deltaget i planlægningsarbejdet, og sejladschef Steen Wintlev forventer sig meget af projektet, da det vil dække et behov: – Blandt fritidssejlerne ser vi et antal af både mindre og al-vorlige ulykker . Derfor er det vores forhåbning, at et projekt af denne karakter vil være medvirkende til, at sejlerne får viden, der gør dem i stand til at stoppe ulykkerne, før de bliver fatale . Førstehjælpsprojektet vil bestemt dække et behov inden for søsporten, fortæller Steen Wintlev .

Beredskabsforbundet har gennem hele året forberedt under-visningen, så den er målrettet fritidssejlerne .– Det er noget andet at skulle udføre førstehjælp i høj sø end at give førstehjælp til lands . Derfor har Beredskabsforbundet brugt tid på at finjustere undervisningen til de vilkår, som en sejler vil kunne risikere at være under . Det er sket med test-kurser for fritidssejlere iÅrhusog iRoskildesamtmedeks-perthjælp fra blandt andet SOK, Falck og Trykkammerenheden ved Rigshospitalet. Dermed rammer undervisningen de

spørgsmål, som fritidssejlerne måtte have, forklarer direktør for Beredskabsforbundet Uddannelsescenter Steen Thomsen .

ProjekteterstøttetøkonomiskafTORMFonden,hvordirektørJens Bjergmose ser det som en naturlig del af fondens politik:– Det er vigtigt for os at støtte maritime projekter, som har bred interesse for de mange tusinde danskere, som færdes til søs i fritiden og i sporten . Kodeordet er sikkerhed og den rigtige måde at yde førstehjælp på under vanskelige forhold til søs . Hvisvibarekanreddeétlivmedprojektet,såvilviværestolteover at have støttet det, siger Jens Bjergmose .

IforordettilBeredskabsforbundetsførstehjælpsbog“Førstehjælptil søs for fritidssejlere” skriver HKH Kronprins Frederik:– Ulykker rammer som regel uden varsel, og kun gennem grun-dig forberedelse kan du yde dit bedste, hvis ulykken sker på havnen eller på søen . Hvis ulykken sker på din båd eller for andre i din umiddelbare nærhed, kan førstehjælp gøre en for-skel på liv og død . Hjælp derfor både dig selv og andre ved at udbrede budskabet om at lære førstehjælp og om at redde livet for dem, der er i nød . Liv reddes i nuet!

I 2008 kom mere end 2.500 søsportsentusiaster ifølgeStatensInstitutforFolkesundhedsUlykkesregisterpåskade-stuen efter uheld på vandet . n

mayday – lIV skal reddes tIl søs

FøRSteHjæLPSPROjeKt FRA BeReDSKABSFORBUNDet SKAL Få FRitiDSSejLeRNe tiL At LæRe FøRSteHjæLP, DeR eR MåLRettet SøSPORteN

Læs mere på www.beredskab.dk/sos


37

2010 BLev åRet, HvOR BeReD SKABSFORBUNDet OPRetteDe et egeNtLigt SAMARiteRteAM. FOR At SiKRe eN BeDRe Og HURtigeRe iNDSAtS BLev DeR

Søgt MiDLeR tiL iNDKøB AF eN SAMARiteRtRAiLeR, SOM KUNNe KOMMe MeD RUNDt tiL DiveRSe ARRANgeMeNteR

samarIterteamunder opbygnIng

Med samaritertraileren får samaritterne mulighed for at yde en endnu bedre indsats for de tilskadekomne . Traileren, som tildagligerplacerethosde frivillige iRingsted,erudstyretmed remedier til førstehjælp og genoplivning i forbindelse med bl .a . hjertestopbehandling, rensning af sår, kulde- og ætsningsskader samt til at stoppe en akut blødning . Samaritternes ‘arbejdsplads’ bliver langt bedre, da der er bedre arbejdsbetingelser ved behandling af tilskadekomne, idet nødvendigt udstyr og medikamenter er til rådighed ved skadestedet på ethvert tidspunkt .

UNDeR UDDANNeLSeIjuni2011bliveromkring30frivilligefærdiguddannedesomsamaritter, og derefter forventer man, at de kan komme af sted med traileren til diverse arrangementer rundt omkring på Sjælland . Uddannelsen til samarit omfatter overordnet følgende:

•24timersførstehjælp•3timershjertestarterkursus•3timerselementærbrandbekæmpelse•12timerspsykiskførstehjælp•20timershåndteringaftilskadekomne•37timerssupplerendeventepladsassistent•10timerseksamination

tUBORgFONDet StøtteR SAMARiteRtRAiLeRDen 8 . december 2010 kom underdirektør for Tuborgfondet PeterMoeRasmussenpåbesøgforatsedennyindkøbtesa-maritertrailer i Ringsted.Medsig havdehanen kuvertmeden bekræftelse på, at Tuborgfondet har doneret 49 .000 kr . til samaritertraileren . Underdirektøren fortalte, at han mod-tager ca . 4 .000 ansøgninger om året, men at han faldt over Beredskabsforbundets ansøgning og vurderede, at pengene ville gå til et rigtig godt formål:– Der må være mange organisationer, som kunne have lyst til at få samariterholdet og -traileren ud til festivaler, sportsstæv-ner,kræmmermarkederoglignende.Jeghåber,atIkommerudmedtrailerenrigtigmangegange,nårIerfærdigemeduddan-nelsenomethalvtår,sagdePeterMoeRasmussen.

FAKtATuborgfondets formål er at virke for udvikling og gennemfø-relse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter, særlig til støtte for dansk erhvervsliv . Siden oprettelsen i 1931 har fon-det med over 890 mio . kr . støttet mere end 17 .500 store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed og uddannelse til erhvervsrelateret forskning . n


regnskab 2010

ReSULtAtOPgøReLSe 2010 2009

Note Ordinære driftsindtægterSalg af varer og tjenester 9 .222 .153,18 9 .271 .640,63Øvrige overførselsindtægter 13 .600 .000,00 13 .400 .000,00

1 Andre driftsindtægter 1 .290 .460,56 1 .986 .912,47

Ordinære driftsindtægter i alt 24.112.613,74 24.658.553,10

Ordinære driftsudgifter2 Husleje, leje og leasing 715 .852,13 576 .892,673 Andre ordinære driftsudgifter 8 .813 .847,40 10 .702 .786,20

Forbrugsudgifter i alt 9.529.699,53 11.279.678,87

Lønninger 12 .825 .250,16 12 .640 .184,93Pension 1 .227 .373,50 1 .262 .743,42Lønrefusion 923 .494,07 556 .160,50

4 Personaleudgifter i alt 13.129.129,59 13.346.767,85

Tilskud 1 .370 .979,09 1 .005 .186,31

Udgifter i alt 24.029.808,21 25.631.633,03

Renter

Finansielle indtægter 6 .704,76 258 .864,80Finansielle udgifter 2 .034,53 3 .699,13

Renter i alt 4.670,23 255.165,67

årets resultat 87.475,76 -717.914,26

BALANce PR. 31. DeceMBeR 2010Note Aktiver 2010 2009

Omsætningsaktiver5 Tilgodehavende vedr . salg af varer mv . 1 .409 .383,22 1 .009 .620,226 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS 125 .000,00 125 .000,007 Likvide beholdninger 1 .358 .182,37 791 .412,14

Omsætningsaktiver i alt 2 .892 .565,59 1 .926 .032,36Aktiver i alt 2.892.565,59 1.926.032,36

Passiveregenkapital

8 Egenkapital 551 .021,20 463 .545,44

Gæld9 Gæld vedr . køb varer/tjenesteydelser 1 .368 .367,95 491 .881,2810 Anden kortfristet gæld 887 .746,86 566 .305,6411 Igangværendearbejderforfremmedregning 85 .429,58 404 .300,00

Kortfristet gæld i alt 2.341.544,39 1.462.486,92Passiver i alt 2.892.565,59 1.926.032,36

39

1 Andre driftsindtægterAndre driftsindtægter, der overvejende består af fonds- og sponsorindtægter, er i 2010 faldet med kr . 696 .000 . Faldet i denne indtægt skyldes den finansielle krises indflydelse på fondes tildeling af tilskud og som konsekvens heraf afviklingen af Beredskabsforbundets fondssøgning .

2 Husleje, leje og leasingStigningen skyldes, at leje af kopimaskiner medregnes under samleposten“Husleje,lejeogleasing”.I2009blevudgiftenindregnet i “Andre ordinære driftsudgifter” .

3 Andre ordinære driftsudgifterAndre ordinære driftsudgifter består af følgende poster:Befordring, overnatning og repræsentation, herunder lands-rådsmøde 1 .738 .000Kursusmaterialer 2 .360 .700Inventar,materialervedr.projekter,hæderstegn, kontorhold og Ambu-dukker mv . 893 .200Konsulentbistand,marketing,PR-bureauog advokat mv . 427 .000Øvrige tjenesteydelser, tidsskrifter, efteruddannelse, admini-strationsrefusion, annoncering og kontingenter mv . 462 .300Porto, forsendelse og fragt 707 .600Trykning, bladet Beredskab og bøger 620 .000IT,drift,nyindkøb,NavisionogSLSløn-system 553.800Sikkerhedsbutik og effektlager 455 .500Diverseudgifter,forsikring,AER,AES,telefon og køretøjer mv . 505 .500Uniformer 90 .200Forbrugsudgifter i alt 8.813.800

Beredskabsforbundet har i 2010 modtaget kr . 92 .392,46 som tilskud fra den landsdækkende pulje til almennyttige organisa-tioner efter tips- og lottoloven . Beløbet er anvendt til betaling af driftsposter .

4 Personaleudgifter Der er i 2010 foretaget en del afskedigelser af Beredskabs-forbundets personale og med udgangen af 2010 er kursus-afdelingens tilbageblevne medarbejdere blevet overført til BFUC P/S (virksomhedsoverdragelse). Personalereduktioneni Beredskabsforbundet udgør ca . 50 % i forhold til udgangen af december 2009 . Effekten af indgrebet vil først komme til udtryk i 2011 for så vidt angår lønomkostningerne .

Der er i 2010 foretaget en betydelig reduktion i Beredskabs-forbundets samlede udgifter på ca . 1,6 mio . kr . Til forskel fra tidligere år har Beredskabsforbundet ikke gennemført eksternt finansierede projekter, med undtagelse af 2 mindre

omkostningstunge projekter (Førstehjælp for fritidssejlere og SamaritterprojektiRingsted).Herudovererderopnåetbespa-relser gennem særdeles stram økonomistyring .

5 tilgodehavende vedr. salg af varer mv.Stigningen i tilgodehavender skyldes en forøgelse i debitor-poster på ca . kr . 400 .000 .

6 Likvide midlerBeredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et mak-simum på kr . 1 .000 .000 .

7 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApSPosten angiver Beredskabsforbundets anpart i Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS .

8 egenkapitalEgenkapital pr . 1 . januar 2010 463 .545,44Overskud 2010 87 .475,76egenkapital pr. 31. december 2010 551.021,20

9 gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser 2010 2009Periodiseringsposter 234 .095,87 1 .845,61 Kreditorer 1 .134 .272,08 490 .035,67gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser i alt 1.368.367,95 491.881,28 10 Anden kortfristet gæld 2010 2009ØvrigeogDGI 20.000,00Lønkreditorer 865 .009,83 402 .473,55Moms 22 .737,03 143 .832,09Anden kortfristet gæld i alt 887.746,86 566.305,64

11 igangværende arbejder for fremmed regning 2010 2009Ældresikkerhedskampagne 0,00 10 .000,00Projekt Fritidssejler 0,00 267 .000,00Samarit, container 85 .429,58 55 .000,00Samarit, uniformer 0,00 57 .300,00Annoncering Google, ej forbrugte midler 2009 0,00 20 .000,00Periodisering 0,00 - 5 .000,00igangv. arbejder for fremmed regning i alt 85.429,58 404.300,00

Hedehusene, den 6 . april 2011 Per Kjærholt Solveig AndersenAdm . direktør Vicedirektør

noter tIl regnskab 2010


Vi har revideret årsregnskabet for Beredskabsforbundet for perioden 1 . januar – 31 . december 2010, omfattende an-vendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egen-kapitalopgørelse og noter . Årsregnskabet aflægges efter de udgiftsbaserede regnskabsprincipper . Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsregnskabet for 2010 som afslut-tet.Rigsrevisionenkandogtagespørgsmålvedrørendedetteogtidligereregnskabsåroptilyderligereundersøgelser.Idenforbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påtegning, bliver vurderet på ny .

LeDeLSeNS ANSvAR FOR åRSRegNSKABetLedelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregn-skab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede regnskabsprincipper . Dette an-svar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regn-skabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne . Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis .

ReviSORS ANSvAR Og DeN UDFøRte ReviSiONVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision . Vi har udført vores revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf . lov om revisionen af statens regnskaber m .m . Dette indebærer, at det ved revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs . uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis .

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet . De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregn-skabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl . Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med hen-blik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Beredskabsforbundets interne kontrol . En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet . Revisionenomfatterdesudenenvurderingaf,omdereretab-leret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overens-stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis .

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion . Revisionenharikkegivetanledningtilforbehold.

KONKLUSiONDet er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr . 31 . december 2010 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsperioden 1 . januar – 31 . december 2010 i overensstemmelse med de af Beredskabsforbundet an-vendte regnskabsprincipper . Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis .

eRKLæRiNg OM UDFøRt FORvALtNiNgSReviSiONI forbindelse med den finansielle revision af Beredskabs-forbundets årsregnskab for regnskabsåret 1 . januar – 31 . december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hen-syn ved forvaltningen af Beredskabsforbundet, og om oplys-ningerne i tillægget til Beredskabsforbundets årsberetning om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2010 .

LeDeLSeNS ANSvARBeredskabsforbundets ledelse har ansvaret for, at der etable-res retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyl-dige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i tillægget til årsberetningen om mål og resulta-ter er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2010 .

ReviSORS ANSvAR Og DeN UDFøRte FORvALtNiNgSReviSiONI overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lovom revisionen af statens regnskaber m .m ., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Beredskabsforbundet har etableret forretningsgange, der understøtter en økono-misk hensigtsmæssig forvaltning . Vi har endvidere stikprøve-vist gennemgået oplysningerne i tillægget til årsberetningen om mål og resultater for Beredskabsforbundet for at vur-dere, om oplysningerne er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2010 .

KONKLUSiONVed den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvalt-ningen i regnskabsåret 1 . januar – 31 . december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i tillægget til årsberetningen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2010 .

København den 6 . april 2011RigsrevisionenMichala Krakauer Kontorchef

påtegnIng af årsrapport

41

Præsident Bjarne Laustsen, MF

Vicepræsident Anders Samuelsen, MF

Landschef else Højsager

Vicelandschef Hanne Buchholdt

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand

Arne christensen

RegionNordjylland,regionslederLene Krüger Schade

RegionMidtjylland,regionslederPoul erik Lassen

RegionSyddanmark,regionslederMarianne Kjær

RegionSjælland,regionslederMarianne Kristiansen

RegionHovedstaden,regionsleder carsten Lind Olsen

Adm . direktør Per Kjærholt

Vicedirektør Solveig Andersen

Kommunikationschef Mads jakobsen

Ambassadører

Per Bødker Andersen, tidligere borgmester, Kolding

Line Barfod, MF

Søren enemark, tidligere borgmester, Glostrup

tom Kähler,bestyrelsesformand,RockwoolInternationalA/S

David Owe, skuespiller

René la cour Sell, direktør, Dansk Naturfredningsforening

jens vibjerg, MF

Rådgivende revisorer

PwC

Advokat

AdvokatfirmaetKromannReumert

Banestyrelsen

BF – Barakkens venner

Brandfolkenes Organisation

Dansk Brand- & sikringsteknisk institut

Dansk Folkehjælp

Dansk Røde Kors

Det Biovidenskabelige Fakultet

Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund

Falck Danmark A/S

Folk & Forsvar

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab

Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Frederiksberg Brandvæsen

Frederikshavn Kommune

gentofte Brandvæsen

gentofte Kommune

Kolding Kommune

Konservative

Københavns Brandvæsen

Københavns Politi

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

Odense Kommune

Politidirektørforeningen

Politiforbundet

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Rigspolitiet

Roskilde Kommune

Rudersdal Hørsholm Kommune

Sammenslutningen for virksomhedsberedskab

vejen Kommune

vejle Kommune

venstres Landsorganisation

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

organIsatIon delegerede


Hedelykken10•DK-2640Hedehusene Telefon+4535240000•Telefax+4535240001

www.beredskab.dk•[email protected]

Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Documents

Årsberetning 2010