Gate 21 Årsberetning 2010

årsberetning 2010

Hvordan integreres den vedvarende ener-

gi i vores energisystemer?

Hvordan sænker vi CO2-udledningen

fra persontransporten? Og hvordan anvender

vi bedst muligt naturens kræfter som energi-

kilder?

Det er spørgsmål, som fremtidens grønne

teknologier skal levere svarene på. Det er ikke

nemme udfordringer, men ikke desto mindre er

det udfordringer, som Gate 21 tager kampen

op med i fire nye projekter, som alle fik bevilget

finansiering i 2010.

De fire nye projekter går under navnene

Formel M, Udvikling af CO2-neutralt byrums-

armatur, PV Boost og Energi Øresund. Derud-

over omfatter Gate 21’s projektportefølje pro-

jektet Plan C samt projektet Carbon 20, som

Gate 21 varetager på vegne af Green Cities. I alt

seks store projekter, som på hver deres måde

bringer partnerkredsens grønne kompetencer i

spil.

– Gate 21’s største styrke er vores partner-

kreds, der omfatter nogle af landets stærkeste

aktører inden for klima og energi. Med de nye

projekter har vi mulighed for at sætte partner-

kredsens ambitioner og kompetencer mere

effektivt i spil end hidtil. Samtidig tillader det

os at arbejde kvalificeret med nogle af de

løsninger, der skal sikre os et fossilfrit

samfund. Vi ser de fire nye projekter som

fire vigtige skridt nærmere målet, forklarer

Jacob Lundgaard, direktør i Gate 21.

Alle Gate 21’s projekter er OPI-projekter. OPI

er en forkortelse for Offentlig-Privat Innovation

og betegner en samarbejdsform, hvor private

aktører og offentlige myndigheder udvikler in-

novative løsninger i fællesskab. Det vil sige, at

alle projekter involverer partnere fra både den

offentlige sektor og den private sektor. Derud-

over involverer alle projekter også forsknings-

institutioner, som sikrer, at projekterne træk-

ker på den nyeste viden inden for udvikling af

grøn teknologi.

Fire skridt nærmere I 2010 har Gate 21 udvidet porteføljen med fire vigtige projekter, der på hver deres måde skal bringe os nærmere en fossilfri fremtid

Af Ragnar Lundø

Formel M

Med 15 mio. kr. i ryggen skal projektet Formel M

levere vægtige resultater i udviklingen af en

mindre forurenende transportsektor. Projektet

løber over to år og har til formål at demonstrere,

hvordan kommunerne ved hjælp af Mobility

Management kan nedbringe CO2-udledningen

fra trafikken i udvalgte områder med 10%.

Projektet består af 15 demonstrationsprojekter

i seks kommuner.

Energi Øresund

Projektet er et toårigt dansk-svensk samarbejde, der skal gøre det nemmere at integrere vedva-rende energi i vores energisystemer. I projektet gennemfører kommuner og energiselskaber på tværs af Øresund konkrete aktiviteter forbundet med lagring og distribution af vedva-rende energi. Projektet skal belyse, hvordan kommuner og forsyningsselskaber i fremtiden kan forsyne nye byområder med lavt energibe-hov. Projektet omfatter 16 partnere fra begge sider af Øresund og har et samlet budget på 9,5 mio. kr.

Udvikling af CO2-neutralt

byrumsarmatur

Projektet løber over to år og har til formål at udvikle CO

2-neutral gadebelysning. Ved at

kombinere vindenergi, solceller og LED-teknologi skal projektet demonstrere, at gadebelysningen ikke kun kan reducere sit energiforbrug betrag-teligt men faktisk også producere overskydende strøm, som gadelamperne kan distribuere via fremtidens intelligente elnet. Ni partnere deltager i projektet, der har et samlet budget på 5,2 mio. kr.

PV Boost

Solcelleteknologien er et velkendt alternativ til fossil energi. I dag har teknologien nået et ni-veau, hvor den nemt og omkostningseffektivt kan integreres i boligbyggeri. Projektet PV Boost løber over tre år og vil dels udvikle solcelleanlæg til tage og dels gennemføre en række demon-strationsprojekter, der tester løsninger i praksis. Projektet omfatter 15 partnere og har et samlet budget på 22 mio. kr.

Formel M er støttet af Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden med kr. 8,2 mio.

Elforsk har ydet støtte til projektet på 1.6 mio. kr.

Der er opnået støtte fra Interreg IV A på 4,7 mio. kr.

Forsk VE har ydet støtte til projektet på kr. 5,5 mio.

Nye projekter i 2010

Partnerskabsekspert Carsten Greve, CBS

Politikerne skal skabe langt mere gunstige vilkår for samarbejde mellem det offentli-ge og det private, hvis Danmark skal have succes med grøn vækst.

Fra idé til flyvefærdigt projekt

Udviklingen af OPI-projekter kræver særlige kompetencer hos en projektudvik-ler, fortæller Gate 21’s projektudvikler Jacob Fink Ferdinand. Læs om hvordan Formel M blev til.

Supertankeren Plan C stak kursen ud

Projektet Plan C fik i 2010 sat fokus på, hvad der skal til for at sætte skub i energirenoveringen i Hovedstadsområdet.

Side 4 Side 6 Side 8

Projektet Formel M er et af de projekter,

der har tiltrukket politikernes opmærksomhed.

Her ses Margrethe Vestager på elcykel ved

åbningen af Formel M den 6. april 2011.

Foto: Ragnar Lundø

maj 2011

2 | gate 21 | årsberetning 2010

Organisationen Gate 21 åbnede i 2009

som et samarbejde mellem en række

kommuner, entreprenørvirksomheder,

arkitektvirksomheder, rådgivende ingeniører,

forsyningsselskaber, producenter, trafikselska-

ber, boligselskaber og forskningsinstitutioner.

I dag tæller Gate 21 godt 30 partnere pri-

mært i Hovedstadsregionen. I 2011 arbejder

Gate 21 på at udvide partnerkredsen til at

omfatte aktører i hele landet.

Gate 21’s aktiviteter er primært finansieret

af medlemskontingenter. De projekter, som

skabes af og forankres i Gate 21 har selvstæn-

dig økonomi, hvoraf en stor del tilvejebringes

gennem eksterne kilder.

Gate 21’s sekretariat beskæftiger i dag

23 medarbejdere, der er finansieret af

foreningskontingenter og projektmidler.

I Gate 21’s projekthus arbejder desuden en

række medarbejdere fra partnerkredsen i

konkrete projekter.

desuden de kommunale medarbejdere et væ-

sentligt kompetenceløft samt muligheden for

at udveksle viden og kunnen med partnerne.

Virksomhederne har mulighed for at udvikle

nye teknologier, koncepter og kompetencer i

tæt samarbejde med de kommunale aftagere.

Virksomhederne får desuden et styrket kend-

skab til partnerkommunernes ønsker og behov.

Forskningsinstitutionerne har mulighed for

at udvikle og afprøve ny viden i fuld skala, hvor

såvel partnerkommuner som -virksomheder

kan bringes i spil som testaktører.

Hvad gør Gate 21 ?

Gate 21’s partnere samarbejder i Offentlig-

Private Innovationsprojekter inden for klima-

og energiområdet med udgangspunkt i kom-

munernes behov for intelligente løsninger.

Gate 21 hjælper partnerkredsen ved at:

• Afdække mulige projekter i samarbejde

med partnerne.

• Tilvejebringe ekstern funding.

• Udarbejde projektbeskrivelser sammen

med partnerne.

• Varetage ledelse, administration og kom-

munikation i projekterne, så partnerne

kan koncentrere sig om det faglige indhold.

Kendetegnende for Gate 21’s OPI-projekter er:

Kommuner kan deltage i udvikling, afprøvning

og implementering af bæredygtige løsninger

inden for klima, energi og miljø på et langt

højere niveau, end det ellers ville være muligt

for den enkelte kommune. Projekterne giver

Gate 21-projekterne udvikler og omsætter

med andre ord forskningsresultater til praksis.

Hvad vil Gate 21 ?

Gate 21’s mission er at bidrage afgørende til

at skabe bæredygtige samfund og grøn

erhvervsudvikling i Danmark gennem strate-

giske partnerskaber. Vi skaber projekter på

tværs af offentlige aktører, erhvervsliv og

forskning inden for områder som byggeri,

transport, byudvikling og energiforsyning.

I Danmark har vi en vision om at blive et fos-

silfrit samfund inden 2050.

I Gate 21 mener vi, denne vision kan blive

til virkelighed. Men det kræver, at vi samarbej-

der på tværs af sektorerne, så offentlige aktø-

rer, det private erhvervsliv og universiteterne

kan udvikle morgendagens grønne teknologier

i fællesskab.

At vurdere ud fra det forgangne års frem-

gang i Gate 21 er vi ikke alene om denne hold-

ning.

2010 blev året, hvor Gate 21 voksede fra at

være et lille entreprenant foretagende til at bli-

ve et stort projekthus. Antallet af medarbejder

er tredoblet, og vi har budt adskillige nye og

stærke partnere velkommen.

2010 resulterede også i finansiel støtte til

hele fire nye projekter. Det har bragt Gate 21’s

projektportefølje op på over 100 mio. kr.

Det bæredygtige liv

Nu handler det om at skabe resultater i prak-

sis. Samtidig med, at nye projekter har set da-

gens lys, har bestyrelsen med glæde fulgt Gate

21’s første projekt om energirigtig renovering,

Plan C, nå et nyt stadie.

I løbet af projektets andet leveår har part-

nerne gjort sig værdifulde erfaringer med

samarbejdsformer, der kan tilgodese alle

interesser. Plan C har nu nået et niveau,

hvor ideerne for alvor tager form i konkrete

renoveringsløsninger – til glæde for både

miljø og mennesker.

Plan C er et godt eksempel på, at Gate 21’s

virke understøtter en moderne livsform. Bære-

dygtighed og energibesparelser skal nemlig

ikke handle om afsavn og forbud men om mu-

ligheder og frihed.

Derfor fokuserer Gate 21 på kommunernes

udfordringer. Det er i høj grad kommunerne,

der realiserer rammerne for, hvordan vi bor,

hvordan vi transporterer os, og hvordan vi som

borgere interagerer med velfærdssamfundet.

Kommunerne er med andre ord rammen for

hverdagslivet. Det er derfor også i kommuner-

ne, der skal tages vigtige initiativer til et bære-

dygtigt liv og samfund.

Et landsdækkende Gate 21

Som et led i udviklingen af et resultatskabende

Gate 21, har bestyrelsen måttet træffe nogle

vigtige beslutninger om, hvordan Gate 21 i

fremtiden skal fokusere sin indsats.

Hvor gerne vi end vil, kan vi ikke arbejde

med hele spektret af grønne løsninger i kom-

munerne. Derfor har bestyrelsen besluttet sig

for fire indsatsområder for Gate 21’s virke. De

fire indsatsområder er: Byggeri, Transport,

Strategisk kommunal energiplanlægning og

Facilities Management.

De er udvalgt, fordi de hver især repræsen-

terer et kommunalt område med både plads og

mulighed for markant bæredygtig udvikling.

Alle Gate 21’s projekter skal, ud over at nå

deres iboende målsætninger, også bidrage til

at udvikle offentlige-private samarbejdsformer

i Danmark.

I 2011 ønsker vi derfor at skabe yderligere

opmærksomhed om nogle af de kulturelle,

juridiske og politiske barrierer, offentlig-privat

samarbejde støder på. Andre skal kunne få

gavn af vore erfaringer, så Danmark kan blive

et land med særlige ekspertiser i grøn innovati-

on. Det tror vi på skaber både vækst og ar-

bejdspladser.

Ambitionen om at bidrage mærkbart til

grøn vækst er desuden årsag til, at Gate 21 i

2011 tager et afgørende skridt fra at fokusere

på Hovedstadsregionen til at blive lands-

dækkende.

leder Mærkbare bidrag til grøn vækstAf Bestyrelsesformand Anne Grethe Holmsgaard

Hvad er Gate 21 ?Af Ragnar Lundø

Gate 21 ønsker i 2011 at udvide partnerkredsen ud over Sjællands grænser. Foto: Ragnar Lundø

Andre skal kunne få gavn af vore erfaringer, så Danmark kan blive et land med særlige ekspertiser i grøn innovation. Det tror vi på skaber både vækst og arbejdspladser. Anne Grethe Holmsgaard, bestyrelsesformand, Gate 21

”

Foto: Thomas A.

årsberetning 2010 | gate 21 | 3

Gate 21 er en nonprofit organisation, hvis

økonomi i dag er baseret på medlems-

og partnerkontingenter samt deltagelse

i projekter.

Indtægterne bruger sekretariatet til at ud-

vikle nye projekter med partnerne, til at lede og

administrere partnerprojekter samt til at kom-

munikere projekternes og Gate 21’s resultater.

Gate 21’s nettoomsætning blev i 2010 mere

end fordoblet fra 3 til knap 7 mio. kr. i 2010.

Årets resultat endte på ca. 200.000 kr., som

overføres til næste regnskabsår.

– 2010 har været vores første egentlige

driftsår, og jeg er godt tilfreds med, at vi kom

ud med et lille overskud. Jeg synes vi har leve-

ret en effektiv indsats for de 7 mio. kr., vi har i

omsætning. Opgaven med at skabe og lede

projekter på tværs af kommuner, virksomheder

og videninstitutioner er ikke altid let, og vi kan

sagtens bruge flere ressourcer til den opgave.

Men jeg synes vi er kommet rigtig godt i gang,

fortæller direktør Jacob Lundgaard.

Projekter og flere partnere

Årets omsætning blev fordoblet primært som

følge af, at Gate 21´s første og største projekt

Plan C gik i gang.

12 nye organisationer, herunder tre kommu-

ner, fem private virksomheder og fire videnin-

stitutioner blev partnere i Gate 21 i 2010. Det

betød, at indtægten fra kontingenter steg

med 20%.

Personale

Sekretariatets personalestab voksede i 2010

til det dobbelte.

Primo 2010 beskæftigede sekretariatet syv

medarbejdere. Dette tal var ved nytår 2010

vokset til 14 personer. Følgende personer blev

ansat i 2010: to projektudviklere, én proceskon-

sulent, en kommunikationskonsulent, to

studentermedhjælpere og én projektleder.

Primo 2011 er fem nye projekter, nemlig

Formel M, Carbon 20, Energi Øresund, PV

Boost, og Udvikling af CO2-neutralt byrums-

armatur, startet op. Desuden varetager Gate 21

i 2011 driften af sekretariatet for Green Cities.

Alt dette har afstedkommet, at der i første

kvartal 2011 er blevet ansat yderligere ni med-

arbejdere til projektledelse, rådgivning, kom-

munikations- og eventopgaver, forretningsud-

vikling og projektudvikling.

Ud over Gate 21’s egne ansatte har godt

otte medarbejdere, der er tilknyttet projektet

Plan C, kontorplads i sekretariatet.

Udfordringer i 2011

I 2011 vil Gate 21 arbejde på at skaffe finansie-

ring til en række nye partnerprojekter og

derudover tiltrække finansiering, der kan give

selve Gate 21-samarbejdet en mere robust

økonomi.

Gate 21 vil arbejde på at tiltrække funding –

primært fra private fonde – til udvikling af nye

partneraktiviteter og -projekter, tiltrække

sponsorer, etablere højprofilerede netværk

med deltagerbetaling rettet mod erhvervslede-

re, samt at få flere medlemmer.

Gate 21 Regnskab 2010 Gate 21 fordoblede i 2010 sin omsætning, fik en række nye partnere og sluttede året af med et lille plus på kontoen. Af Signe Munch-Pedersen

gate 21 2009

gate 21 2010

Gate 21’s nettoomsætning blev i 2010 mere end fordoblet fra 3 til knap 7 mio. kr. i 2010. Årets resultat endte på ca. 200.000 kr., som overføres til næste regnskabsår.

Udviklingen i antallet af partnere fra 2009 og frem til marts 2011

Resultatopgørelse 2010 2009

Nettoomsætning 6.721.186 3.039.285

Bruttofortjeneste 6.356.849 3.023.800

Resultat før finansielle poster 207.389 -53.561

Finansielle poster -7.370 -1.608

Årets resultat 200.019 -55.169

Aktiver 4.152.391 3.752.98

Passiver 4.152.391 3.752.987

2009 2010 2011

Kommuner

Halvoffentlige virksomheder

Private virksomheder

Videninstitutioner

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0


interview

Entusiasmen for den fælles idé Offentlig-Privat Innovation kan være med til at skabe fremtidens bæredygtige samfund. Men der er behov for flere initiativer og bedre rammer fra politisk hold, lyder det fra Carsten Greve, der er professor ved CBS og ekspert i Offentlig-Private Partnerskaber

Visse udfordringer er så store, at der skal

mange hænder til at løfte dem.

Det er netop tilfældet med klimaudfor-

dringen. Ifølge regeringens klimaplan fra februar

2011 skal Danmark være et fossilfrit samfund

inden 2050. Og inden 2020 skal en tredjedel af

vores energi komme fra vedvarende energikil-

der. Det er en målsætning, der kræver en fælles

indsats og nye innovative løsninger.

Innovation på ukendt territorium

Det særegne ved innovation er, at deltagerne

bevæger sig på ukendt territorium, hvor ingen

kender løsningerne på forhånd.

Men ifølge Carsten Greve har der de sidste

10 år ikke været megen plads til innovation i

den danske offentlige sektor:

– De seneste 10 år har den offentlige sektor-

bevæget sig i retning af privatiseringer og øget

konkurrence gennem udliciteringer. Det har vi

bl.a. set eksempler på inden for hospitalsområ-

det, hvor flere private hospitaler har skabt mere

konkurrence og større valgfrihed for borgerne.

Men hospitalsområdet er et velkendt og veldefi-

neret område, hvor aktørerne i vid udstrækning

kender ydelserne på forhånd. Det betyder, at man

i udliciteringen overvejende går efter de billige

løsninger, hvor der ikke er luft til innovation. På

klimaområdet kender vi sjældent løsningerne på

forhånd. Derfor er der behov for en helt anden til-

gang her, fortæller Carsten Greve og fortsætter:

– Ingen af os ved, hvordan et fossilfrit sam-

fund fungerer. Derfor er løsninger på vores kli-

mamæssige udfordringer meget svære at sæt-

te i udbud. Der er brug for et innovationsrum,

hvor løsningerne kan tage form. Det er hvad

Offentlig-Privat Innovation (OPI) handler om.

Det er et andet paradigme, end vi er vandt til,

forklarer Carsten Greve.

I OPI opererer partnerne ikke med det tra-

ditionelle aftager-leverandør forhold. Samar-

bejdet består derimod af partnerskaber mel-

lem flere offentlige og private aktører, der

står over for fælles udfordringer. Det er kli-

maudfordringerne et rigtig godt eksempel på.

Politiske og juridiske rammer mangler

Fordi innovation ofte handler om at finde nye

løsninger på nye udfordringer, er der en stor

økonomisk risiko forbundet med arbejdet.

Løsningerne er ikke afprøvede, og det kan

derfor være svært for en virksomhed at påta-

ge sig den fulde risiko, hvis den nye metode,

de nye produkter eller nye løsninger viser sig

ikke at fungere.

– Det særlige ved OPI er, at den private og

den offentlige sektor arbejder sammen.

Dermed deler de to sektorer også risikoen.

Parterne tilstræber en fordeling af risici efter,

hvem der kan påtage sig dem. De bredeste

skuldre bærer den største byrde, forklarer

Carsten Greve.

Netop risikodelingen er et vigtigt element i

OPI-samarbejder, som ifølge Carsten Greve

kræver de helt rigtige politiske og juridiske

rammer. De politiske rammer for OPI i Dan-

mark er desværre langt fra optimale.

I 2009 konkluderede Erhvervs- og Bygge-

styrelsens rapport ”Analyse af offentlig-privat

samarbejde om innovation”, at den offentlige

innovation i Danmark ofte støder på barrierer

i form af langsommelige offentlige beslut-

ningsprocesser og manglende ressourcer til at

drive innovationsprocesser i den offentlige

sektor.

Spørger man Carsten Greve har situation

ikke ændret sig mærkbart de seneste to år.


Carsten Greve er professor ved Department of

Business and Politics ved CBS. Han forsker

blandt andet i offentlig-privat samarbejde.

Foto: Torben Nielsen

Der er brug for et innovationsrum, hvor løsningerne kan tage form. Det er hvad Offentlig-Privat Innovation handler om.Carsten Greve, professor ved Department of Business and Politics, CBS

”

OPI skal institutionaliseres

Ifølge Carsten Greve kan Danmark med fordel

tage ved lære af andre lande, som er nået me-

get længere med hensyn til at skabe gunstige

vilkår for OPI.

Det drejer sig blandt andet om lande som

Australien, England og Canada.

– I England er OPI blevet institutionaliseret i

den forstand, at der findes en decideret task-

force på ministerielt niveau, der udelukkende

har til formål at fremme OPI. Det vil sige, at

man arbejder med offentlig-privat innovation i

et top-down perspektiv, hvor der sættes res-

sourcer, ekspertise og finansiel støtte af til at

fremme OPI-samarbejder. I Danmark sker OPI i

højere grad fra et buttom-up perspektiv, hvor

initiativet ligger hos de private og kommunale

aktører – hvilket Gate 21 er et godt eksempel

på. Men man kunne lette projekternes arbejde

og den generelle fremgang for OPI betragteligt

gennem et øget politisk fokus, forklarer Car-

sten Greve.

– Både fra højre og venstre i dansk politik er

der for nyligt kommet ideer til, hvordan OPI

skal fremme grøn vækst og arbejdspladser i

Danmark. Carsten Greve mener da også, der er

håb for, at Danmark får iværksat endnu bedre

OPI-projekter inden for de næste fem år.

– I Danmark har vi en kort magtdistance og

en god tradition for samarbejde, og det er en

rigtig god start. Derudover er det vigtigt at

tage udgangspunkt i entusiasmen for en fæl-

les idé, og den har vi i høj grad i Danmark inden

for fx klimaområdet. Det næste skridt handler

om at skabe de rigtige juridiske og politiske

rammer for samarbejdet, og den udvikling skal

nok komme, siger han.

Fakta om Offentlig-Privat Innovation (OPI)

OPI bruges som betegnelse for samarbejder mellem offentlige og private virksomheder med henblik på at skabe nye løsnin-ger på udfordringer i den offentlige sektor.

I et OPI-projekt indgår de involverede parter ikke i en traditionel leverandør/aftager relation.

I Danmark er OPI en afprøvet samarbejdsform inden for blandt andet hospitalsområdet, IT, byggeri og grøn teknologi.

I Gate 21 inddrages også universiteter i samarbejdet på lige fod med offentlige og private aktører.

OPI adskiller sig fra OPP, der er en forkortelse for Offentlig- Private Partnerskaber. OPP er en form for udlicitering og er i sit udgangspunkt ikke et innovativt samarbejde.


partnerhistorie

I dag er Gyldenrisparkens omdannelse næsten gennemført.

Resultatet kan alle være stolte af.

Gode by- og boligområder skabes i dialog

Gyldenrisparken, et byggeri fra 1960’erne, er et eksempel på omdannelse af et

alment boligområde, hvor inddragelse og dialog med alle aktører fra starten har

skabt gode resultater. Ud over 500 boliger omfatter området også plejeboliger og

daginstitutioner, der er nyopført som lavenergibyggeri.

Styring af drømme og visioner

I Gyldenrisparken var der tidligt i forløbet dialog mellem Lejerbo, de kommunale

forvaltninger i Københavns Kommune og et bredt team af rådgivere. Drømmene og

visionen for området blev skabt på en fælles visionsworkshop. Alle brugerinteresser

var repræsenteret. Kuben Management stod for proces og organisering, facilitering af

styregruppen samt gennemføring af udbuddet.

Stærk rådgiver

Kuben Management har indgående kendskab til proces- og bygherrerådgivning og

medvirker i udviklingen af visioner for by- og boligområder – fra store planbebyggelser

til mindre boligbebyggelser. Derudover har Kuben Management lang erfaring med

brugerinddragelse, interessentanalyser og organisationsudvikling.

En del af NRGI

Kuben Management er i dag en del af NRGi Rådgivning og

kan dermed tilbyde rådgivning på energiområdet: ESCO,

energiplanlægning, klimarådgivning, energimærkning,

driftsrådgivning mm.

En fortrinlig formel For Kuben Management handler et vellykket projektforløb om:

• en solid organisationsstruktur med klare og synlige beslutningsgange

• et komplet team med alle de nødvendige kompetencer

• en professionel brugerinddragelse, der skaber grundlag for tillid og ejerskab.

I december 2010 besluttede Gate 21’s bestyrel-

se at ansætte Jacob Lundgaard som ny

direktør.

Jacob har fra første færd fungeret som dag-

lig leder af Gate 21-sekretariatet, mens teknisk

direktør i Albertslund Kommune Niels Carsten

Bluhme har haft det formelle ansvar over for

bestyrelsen.

Niels Carsten Bluhme vil fremover hellige

sig posten som direktør i Albertslund Kommu-

ne, men spiller fortsat en vigtig rolle som bl.a.

styregruppeformand for to af Gate 21’s projek-

ter.

- Jeg har været med til at bringe Gate 21 til

verden, og det har været en stor fornøjelse.

Organisationen er vokset med hastige skridt,

og det ser jeg som et tegn på, at Gate 21

udfylder et hidtidigt tomrum i den danske

kommunale sektor. Der er brug for organisatio-

ner, der som Gate 21 kan samle den private

og offentlige sektor i innovative netværk.

Og jeg tror kun behovet vil stige fremover.

Offentlig-private samarbejder, som dem Gate

21 foranlediger, er den nye tids svar på, hvordan

Danmark genvinder en global frontløberposition

inden for områder som klima og miljø, fortæller

Carsten Niels Bluhme.

Jacob Lundgaard har inden opstarten af

Gate 21 arbejdet i såvel en kommune som i

private organisationer. Jacob har en baggrund

inden for projekt- og porteføljeledelse, proces-

facilitering, kommunikation, organisationsud-

vikling og skabelse af faglige netværk.

Stafetten gives videreGate 21 har fået ny direktør i 2010. Jacob Lundgaard overtager posten fra teknisk direktør Niels Carsten Bluhme

Af Loa Brix

Mission: Gate 21’s mission er at bidrage afgørende til at skabe bæredygtige samfund og grøn vækst i Danmark gennem strategiske partnerskaber og konkrete projekter på tværs af offentlige aktører - især kommuner - erhvervsliv og forskning inden for områder som byggeri, transport, byudvikling og energiforsyning.

Jacob Lundgaard blev i december 2010 ansat som Gate 21’s nye direktør. Foto: Lars Bahl

Offentlig-private samarbejder, som dem Gate 21 foranlediger, er den nye tids svar på, hvordan Danmark genvinder en global frontløberposition inden for områder som klima og miljø. Niels Carsten Blume, teknisk direktør i Albertslund Kommune og tidligere direktør i Gate 21

”

6 | gate 21 | årsberetning 20106 | gate 21 | årsberetning 2010

Private virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner er præget af meget forskellige kulturer. Som projektudvikler skal man forstå de underliggende værdier hos hver enkelt partner. Jacob Fink Ferdinand, Gate 21

”

Projekter opstår ud fra et behov og en god

idé om, hvad løsningen kan være.

Men ofte er vejen fra idé til flyvefærdigt

projekt lang og fyldt med udfordringer. Det ved

Jacob Fink Ferdinand, der er projektudvikler i

Gate 21. Hans opgave er at omsætte gode idéer

og kommunale behov til relevante projekter,

der kan skabe mærkbare resultater på klima-

og energiområdet.

I 2010 søgte og fik Gate 21 støtte fra Center

for Grøn Transport og Region Hovedstaden til

projektet Formel M, som involverer i alt 17

partnere fra den kommunale sektor, den

private sektor og fra forskningsverdenen.

Projektet har til formål at nedbringe CO2-ud-

ledningen fra transporten med 10 % i udvalgte

områder i seks danske kommuner. Projektet

skal demonstrere, at det er muligt at påvirke

danskernes transportvaner gennem adfærds-

bearbejdning og ved at koble eksisterende

transportmuligheder bedre sammen. Formel M

bygger på den internationalt anerkendte til-

gang Mobility Management. Jacob Fink Ferdi-

nand var i 2010 tovholder på udviklingen af

projektet. Her fortæller han og to af de involve-

rede partnere om processen fra idé til projekt-

beskrivelse.

Identificering af behov

Idéen til Formel M kom fra Albertslund Kom-

mune og blev drøftet på en projektworkshop

i Gate 21 i 2009.

Her drøftede deltagerne blandt andet de

danske kommuners problemer med trængsel

på vejene og en for høj CO2-udledning fra

trafikken. En udfordring, der kræver innovative

løsninger, som kommunerne kun i lille måle-

stok har ressourcerne til at skabe selv.

Til gengæld er der i Danmark en lang række

private aktører og forskningsinstitutioner,

som hver især sidder inde med forslag til

løsning.

– Et OPI-projekt vil altid tage udgangspunkt

i analysen af et behov eller en udfrodring. Det

er så at sige første fase. Det er vigtigt at ind-

drage mulige partnere allerede i denne fase,

så man er sikker på en fælles forståelse af

problemstillingen. I dette tilfælde en forståelse

for kommunernes udfordringer med en forure-

nende trafiksektor. Det gjorde vi konkret gen-

nem ideworkshops og en række partnermøder,

forklarer Jacob Fink Ferdinand.

Faglig sparring

2010 begyndte projektet Formel M at tage

form. Processen blev boostet, da Gate 21 af-

holdt en konference om Mobility Management,

som eksplicit havde til formål at samle partne-

re om et ambitiøst projekt inden for området.

Her deltog blandt andre Lise Drewes Niel-

sen, der er professor ved Institut for Miljø,

Samfund og Rumlige forandringer på RUC,

Roskilde Universitet.

– Jeg bidrog med et indlæg om Mobility

Management og mulighederne for at ændre

borgernes transportadfærd. På RUC har vi stor

erfaring med forskning og metoder, der er rele-

vante i forhold til at forstå transportadfærd.

Vi har derfor haft en vigtig rolle i at bidrage

med faglig sparring i udviklingen af projektet,

forklarer Lise Drewes Nielsen.

Professoren har valgt at udskyde sin pensi-

on med halvandet år for at kunne deltage i For-

mel M, som hun håber kan blive et gennem-

brud for Mobility Management i Danmark.

interview

Fra idé til flyvefærdigt projektUdviklingen af OPI-projekter kræver tålmodighed og forståelse for kulturforskelle, mener Gate 21’s projektudvikler Jacob Fink Ferdinand. Han har ledet udviklingsprocessen af det nystartede projekt Formel M

Af Loa Brix

Jacob Fink Ferdinand har ledet udviklingen

af projektet, Formel M.

Gate 21. Foto: Ragnar Lundø

Gate 21’s projektudviklingsmodel skitserer tre stadier, som udviklingsprocessen bevæger sig imellem. Hvert udviklingsforløb er forskelligt, og de enkelte projekter vil bevæge sig på forskellig vis mellem stadierne.

gate 21’s projektudviklingsmodel

aktiviteter

samarbejdsformer

succeskriterier

skitsering

konceptualisering

realisering

Udvikling af projektdesign

Afklaring af kompetencebehov

Matchmaking mellem funding og design

Indkredsning af partnergruppeDesignworkshops

Partnergruppemøder

Sikring af partnercommitment projektdesign og

kompetencer

Analyse af behov, problemer og udfordringer

Identificereinnovationspotentialer

Afsøgning af fundingmuligheder

Inddragelse af mulige partnereIdéworkshopsPartnermøder

Identificere problemstillinger og potentialer

for grøn innovation

Udarbejdelse af projektbeskrivelse

Aftaler om roller og ansvar

Valg af endelig funding

Vedtagelse af endelig partnergruppeSkrivecamps

Vedtagelse af projektbeskrivelse og fundingmatch


Byggeri, Transport, Strategisk kommunal energiplanlægning og Facilities Management er Gate 21’s indsatsområder.

Lise Drewes Nielsens deltagelse i udviklin-

gen af Formel M er meget illustrativ for den

måde, Gate 21 inddrager sine partnere fra

forskningsverdenen på. De bidrager med at

kortlægge teorier og eksisterende måder at

arbejde med problemfeltet på.

Mange partnere og mange interesser

Efter den indledende fase, hvor problemfeltet

blev indkredset, fokuserede processen på at

udvælge og formulere de enkelte delelementer

i projektet. I denne fase spillede virksomheden

Tetraplan en afgørende rolle.

Anette Enemark er direktør i Tetraplan og

rådgiver til daglig om trafikplanlægning. Hun

var pennefører på projektbeskrivelsen og har

været med til at sikre, at den tilgodeser de

mange partneres forskellige interesser.

– Det har været en spændende men også

kompleks øvelse at samle de mange høje

forventninger og ønsker til Formel M i én

indpakning. Formel M projektet omfatter vigti-

ge partnere på transportområdet som fx

Kommunernes Landsforening, Danske Regio-

ner, DSB og Movia. Det betyder selvfølgelig, at

der er mange parter, der skal kunne se sig selv

og deres rolle i det fælles projekt forklarer

Anette Enemark.

Den endelige projektbeskrivelse er et doku-

ment på 44 sider, der beskriver den teoretiske

baggrund for Formel M, det aktuelle behov for

projektet, succeskriterierne, potentialet for en

markedsmæssig udbredelse af metoden og

meget mere. Altså et dokument, der samler

trådene og udgør den platform, selve projektet

efterfølgende skal hvile på. Det er også på bag-

grund af projektbeskrivelsen, at projektudvik-

lerne søger om støtte til at realisere projektet.

Kulturforståelse og åbenhed

Netop de mange forskellige interesser, som er

involveret i et projekt som Formel M, er årsa-

gen til, at udviklingen af OPI-projekter nogle

gange kræver en vis portion tålmodighed.

Formel M involverer mange centrale tra-

fikaktører. Og ifølge Jacob Fink Ferdinand er

det yderst vigtigt, at deres interesser tilgode-

ses gennem hele projektudviklingen. Derudover

er de deltagende kommuners opbakning vigtig,

da det er dem, der skal realisere projektets

målsætning.

– Private virksomheder, forskningsinstituti-

oner og kommuner er præget af meget forskel-

lige kulturer. Som projektudvikler skal man for-

stå de underliggende værdier hos hver enkelt

partner. Ellers risikerer man, at én eller flere af

partnerne ikke får tilstrækkeligt udbytte af

projektet. Derudover skal vi også tilgodese de

interessenter, der er med til at finansiere

projektet. I dette tilfælde såvel en region

som en statslig styrelse, forklarer Jacob Fink

Ferdinand.

Ansøgningen om støtte til Formel M blev

afleveret i august 2010, og i januar 2011 fik

projektet tildelt støtte fra Center for Grøn

Transport og Region Hovedstaden på i alt 8,2

mio. kr. Det samlede budget for projektet er 15

mio. kr. Det resterende beløb er finansieret af

partnernes timeforbrug i projektet.

1. marts 2011 kunne Jacob Fink Ferdinand

overdrage et flyvefærdigt Formel M til det

team, der skal løbe resultaterne i mål frem til

slutningen af 2012.

Titel: Carbon 20 (Green Cities projekt)

Budget: 16 mio. kr.

Tidsramme: Januar 2011 – december 2013

Antal partnere: 10

Formål: At udvikle metoder til at nedbringe erhvervslivets CO

2-udledning.

PANTONE: 360CCMYK: 80 0 98 0

PANTONE: 349CCMYK: 97 2 98 12

Titel: Energi Øresund

Indsatsområde: Strategisk kommunal

energiplanlægning

Budget: 9,5 mio. kr.


Antal partnere: 16

Formål: At teste metoder til at integrere vedvarende energi i elsystemerne på begge sider af Øresund

Titel: Formel M

Indsatsområde: Transport

Budget: 15 mio. kr.


Antal partnere: 17

Formål: At afprøve metoder til nedbringelse af trafikkens CO

2-udledning i kommunerne

Titel: Plan C

Indsatsområde: Byggeri

Budget: 40 mio. kr.


Antal partnere: 35

Formål: At skabe bedre rammer for energirenovering i kommuner og boligselskaber

Titel: PV Boost

Indsatsområde: Strategisk kommunal

energiplanlægning



Antal partnere: 15

Formål: At udvikle og teste solcelleanlæg til brug i kommuner og boligselskaber

Titel: Udvikling af CO2- neutralt byrumsarmatur



Antal partnere: 8

Formål: At udvikle CO2-neutral gadebelysning

ved hjælpe af solenergi, vindenergi og LED-teknologi

PV BOOST

projekter i gate 21

Udvikling af CO2- neutralt byrumsarmatur


Hvis størrelsen på et offentlig-privat in-

novationsprojekt kan sammenlignes

med et skib, så kan energirenoverings-

projektet Plan C, der begyndte sin godt treårige

rejse i november 2009, sammenlignes med

containerskibet Emma Mærsk.

35 partnerorganisationer og mere end 80

personer herfra deltager i projektet, der har et

samlet budget på knap 40 mio. kr.

Projektets mål er, igennem et offentlig-

privat-innovationssamarbejde, at ’vise vej

igennem de hidtil oplevede lovmæssige, kultu-

relle og kompetencemæssige barrierer for at

gennemføre energirigtige renoveringsopgaver

med succes og merværdi’.

Solid viden er opbygget

Plan C har i 2010 gennemført en omfattende

kortlægning af, hvad der er best practice inden

for energirenovering, og hvad der forhindrer

kommuner og almene boligselskaber i at

gennemføre energibesparelser i forbindelse

med renovering af almene boliger og offentlige

bygninger.

Plan C arbejder med seks delprojekter, der

belyser hver deres aspekt af energirigtig reno-

vering: Beslutningsgrundlag og finansiering,

Byggeprocesser, Bæredygtig forsyning, Reno-

vering med merværdi, Styring, drift og adfærd;

Videndeling, kommunikation og strategiske

partnerskaber.

Den 1. november 2010 fremlagde de seks

delprojekter kortlægningsfasens vigtigste re-

sultater, der bl.a. viste, hvorfor det er nødven-

digt at udvikle en ny beslutningsmodel til brug

i renoveringsprojekter, hvilke finansieringsmo-

deller der fremmer og forhindrer energirenove-

ring, og hvilken betydning pedellernes viden

om klimaanlæg har for en skoles energiforbrug.

Kortlægningen pegede også på, hvad de nye

modeller skal omfatte. Alt i alt har kortlægnin-

gen skabt et fælles solidt og bredt videngrund-

lag for projektets deltagere på tværs af kom-

muner, virksomheder og forskning. Et viden-

grundlag der i 2011 danner baggrund for

udviklingen af nye, innovative løsninger.

Et campkoncept, der holder

I september og december måned afholdt Plan C

de to første idécamps i Københavns og Hvidov-

re kommuner.

Fagfolk fra henholdsvis 26 og 20 partneror-

ganisationer mødtes over flere dage for at ud-

vikle innovative forslag til, hvordan henholdsvis

hovedsædet for Københavns Kommunes Tek-

nik- og Miljøforvaltning og Hvidovre Medbor-

gerhus kan renoveres energirigtigt.

Evalueringen af begge camps var generelt

meget positiv og gav læring og resultater på

tværs af partnerkredsen, både om energirenove-

ring og om partnerskabsdreven innovation. Jep-

pe Friis-Hansen fra Hvidovre Kommune fortæller:

– Arkitekter, ingeniører og brugere har ar-

bejdet rigtig godt sammen om at finde både

kortsigtede og langsigtede løsninger på, hvor-

dan energiforbrug nedbringes, indeklimaet

forbedres og energistyringen optimeres.

Herudover har vi fået rigtig gode forslag til,

hvordan bygningen kan udnyttes og udvikles

på lang sigt. De ideer havde vi helt sikkert ikke

fået selv. De mange ideer og løsninger bliver

efter campens afslutning samlet i et idékata-

log, der bliver brugt i forbindelse med udarbej-

delse af udbudsmateriale.

Fremadrettet fokus på afprøvning

I 2010 har Plan C arbejdet med at forberede de-

monstrationsprojekter med udgangspunkt i de

byggerier, som kommuner og boligselskaber

har meldt ind i projektet. Demonstrationspro-

jekter i 1:1 og afprøvning af innovative løsninger

er meget vigtige som løftestang for at få sat

nye energirigtige løsninger i spil i renoverings-

sager.

I 2011 bliver der fokus på teknologiafprøv-

ning i forsøgsprojekter og innovativ brug af

eksisterende løsninger, som fx ny lavtryks-

ventilation i to klasseværelser på Vallensbæk

Skole. Plan C vil desuden afprøve de modeller

og værktøjer der udvikles i projektet, i praksis.

Supertankeren Plan C stak kursen ud for øget energirenoveringI 2010 fik projektet Plan C stillet skarpt på de barrierer, der står i vejen for energirenoveringen. Projektet kom også igang med til at udvikle og afprøve nye koncepter og løsninger

Af Signe Munch-Pedersen

Innovationsledelse: Gate 21 arbejder på at bringe forskere ind i samarbejdet med bygherrer og private aktører, når der laves fysiske demonstrationsprojekter.

1 Produktion og offentliggørelse

af seks kortlægnings- og

analyserapporter

2 Koncept for og forberedelse

af demonstrationsprojekter

3 Åben konference om finan-

siering af energirenovering

4 Mere end 35 offentliggjorte

artikler om projektet Plan C

5 Etablering af projekthus for

Plan C, hvor ca. 15 medarbej-

dere fra projektets partnere

og Gate 21 arbejder sammen

6 Koncept for beslutnings-

model om totalværdi

7 Koncept for idealmodel

for organisering af bygge-

processen

8 Idécamp Islands brygge 37

9 Idécamp Hvidovre Med-

borgerhus

10 Katalog med idéer og

løsningsforslag for demon-

strationsprojektet Islands

Brygge 37

I december 2010 blev der afholdt Plan C

idécamp hos Hvidovre Kommune, der blandt

andet ønskede forslag til alternative køle- og

opvarmningsmetoder i deres medborgerhus

og bibliotek. Foto: Cowi

10 resultater fra Plan C i

2010


Københavns Kommune og Plan C invitere-

de i september 2010 de 35 partnere i

projektet til at udvikle forslag til, hvor-

dan Teknisk Forvaltnings bygning på Islands

Brygge kan energirenoveres.

Repræsentanter fra 26 kommuner, universi-

teter og virksomheder i bygge- og anlægsbran-

chen deltog i den to uger lange ideudviklings-

proces.

– Vores erfaringer med renovering har lært

os, at det skaber for mange komplikationer un-

der og efter byggeriet, hvis vi ikke tidligt i pro-

cessen har vendt og drejet ideerne sammen

med vores leverandører. Denne camp har givet

os et klart billede af, at det giver mening at

bringe byggeriets parter og fagfolk sammen,

inden man går i gang med at gøre tingene,

som man plejer, fortæller chefkonsulent Jens-

Kristian Jacobsen fra i Teknik- og Miljøforvalt-

ningen i Københavns Kommune.

Skitserende programanalyse virker

Plan C og Københavns Kommune valgte at

bruge metoden ’skitserende programanalyse’

til systematisk at undersøge, hvordan bygnin-

gens i fremtiden kan reducere sit energiforbrug

og rumme langt flere medarbejdere.

I løbet af de to uger blev deltagerne fodret

med faglige oplæg og brugte herudover tiden

på at tegne, skrive og debatterede både højt-

flyvende og mere tekniske forslag.

Jeg er blevet positivt overrasket over cam-

pen, fortæller civilingeniør Lau Raffnsøe fra

Ai-gruppen og fortsætter:

– For eksempel i forbindelse med udvikling

af ideer til af klimaskærmen har vi hver især

præsenteret vores ideer og har så fagligt

kunnet stå på hinandens skuldre. Arkitekter

og bygningsingeniørsiden har siddet sammen,

og vi har på den måde kunnet komme op med

forskelligartede koncepter for, hvad der spiller

godt sammen og hvad har god effekt.

Nyt arbejdsredskab til bæredygtig renovering

Inputtene fra Camp Islands Brygge er samlet i

et idekatalog, som nu udgør grundlaget for et

videre arbejde i delprojekterne under Plan C,

samt for kommende camps.

Kataloget er ligeledes brugt som arbejds-

redskab for Københavns Kommunes videre

proces mod at skabe et spydspidsprojekt inden

for bæredygtig renovering af kontorbygninger.

Plan C kickstartede energirenovering af kommunalt kontorhus

Ideerne fik frit spillerum, og synergieffekten var stor, da kommuner og fagfolk mødtes til Plan C’s første idécamp på Islands Brygge 37

Af Signe Munch-Pedersen

Ai-Sunshine House præfabrikerer passivhuse til konkurrencedygtige priser

partnerhistorie

I det meste af Europa er passivhuse en velkendt energieffektiv byggeform, mens der i Danmark endnu kun er opført ganske få passivhuse.

Byggeformen er allerede i dag rentabel, når man tænker i integrerede løsninger. Det ved man i Norge, hvor passivhusstandarden er indført som forskriftskrav for alt nybyggeri fra 2015. Og det ved Ai-gruppen, der igen i 2010 har været involveret som rådgiver på flere passivhusprojekter, og fra sidst i maj 2011 vil vi kunne tilbyde certificeret rådgivning i design af passivhuse.

Fleksibelt, billigt og egen identitetAi-Sunshine House er et simpelt og lavteknologisk projekt til industrielt fremstillede passivhuse til de almene boligselskaber. De nye passivhuse opfø-res som rækkehuse med 4-rums familieboliger. Byggeprincippets store fleksibi-litet betyder, at husene kan varieres og tilpasses lokale forhold og behov. De kan derfor også leveres som f.eks. klynge-, etage- eller enfamiliehuse.

Selv om der er tale om billige boliger produceret som præfabrikerede enheder, har Ai-gruppen skabt et bygningsudtryk, der mere signalerer ”hus” end ”con-tainer”, og som både sikrer gode byggetekniske løsninger og tilfører Ai-Sunshi-ne House sin helt egen identitet.

Ai Sunshine House var et af fire vinderprojekter

i den indbudte arkitektkonkurrence ”Sunshine House”

i 2008. I løbet af sommeren 2011 bliver Ai-Sunshine House

opført som alment demonstrationsbyggeri. Projektet

kan opleves på nært hold sammen med de tre andre

vinderprojekter til efteråret i Kolding og Sønderborg.

Fagfolk fra Plan C´s partnerorganisationer brainstormer på ideer til, hvordan Københavns Kommunes Teknisk og- Miljøforvaltning på Islands Brygge 37 kan energirenoveres med merværdi. Foto: Signe Munch-Pedersen

Denne camp har givet os et klart billede af, at det giver mening at bringe byggeriets parter og fagfolk sammen, inden man går i gang med at gøre tingene, som man plejer.Jens-Kristian Jacobsen, Københavns Kommune

”


En fokuseret indsatsI 2010 har Gate 21’s bestyrelse fastlagt fire indsatsområder, som skal danne rammen om udvikling af fremtidige projekter Af Loa Brix

Præfabrikerede løsninger til energirenove-

ring, intelligente elsystemer og optime-

ret bygningsanvendelse er eksempler på,

hvad Gate 21 vil arbejde med i 2011.

Disse emner hører nemlig til Gate 21’s fo-

kusområder, som er blevet besluttet af besty-

relsen i 2010.

Gate 21 har fra begyndelsen i 2009 haft fo-

kus på Byggeri, som også fremover vil være et

vigtigt indsatsområde. Nu bliver det suppleret

af indsatsområderne Transport, Strategisk

kommunal energiplanlægning og Facilities Ma-

nagement, som handler om bæredygtig og ko-

steffektiv anvendelse af den kommunale byg-

ningsmasse.

– De fire indsatsområder er kendetegnet

ved, at de hver især repræsenterer en klima- og

energimæssig udfordring i de danske kommu-

ner, som kræver samarbejde på tværs af sekto-

rerne. Derudover har det også været et vigtigt

kriterium for bestyrelsen, at indsatsområderne

skulle indeholde et oplagt potentiale for grøn

erhvervsudvikling, forklarer direktør i Gate 21,

Jacob Lundgaard og tilføjer:

– Arbejdet med indsatsområder er en konti-

nuerlig proces. Virkeligheden ændrer sig hele

tiden, og vi skal følge med. Derfor planlægger

vi allerede nu, at indsatsområdet Byggeri i

løbet af 2011 bliver udvidet til at hedde By og

Byg og fokusere mere på byplanlægning.

Indsatsområdet Strategisk kommunal

energiplanlægning er ligeledes i en udviklings-

proces og vil i løbet af året blive omdøbt til

Energi og Ressourcer, forklarer han.

Fokus og identifikation

Indsatsområderne danner rammerne for Gate

21’ s projektudvikling, hvor partner kredsen

og sekretariatets udviklingsteam arbejder

målrettet med at udvikle projekter inden for

hvert område.

Dels gennem nålestiksprojekter, hvor

relativt få partnere i fællesskab udvikler og

demonstrerer afgrænsede og konkrete tekno-

logier og koncepter.

Dels gennem fyrtårnsprojekter, som projek-

terne Plan C og Formel M er eksempler på.

Fyrtårnsprojekter strækker sig over flere år

med en stor partnerkreds og søger bredere og

mere grundlæggende nyudvikling inden for et

problemfelt. Alle indsatsområder vil i fremti-

den være kendetegnet ved både nålestikspro-

jekter og fyrtårnsprojekter.

Med de fire indsatsområder vil Gate 21 ikke

kun udpege udfordringer og problemer, men

i lige så høj grad fremhæve potentialer og

muligheder for såvel den kommunale som den

private sektor.

- Vi glæder os til at arbejde inden for de nye

indsatsområder sammen med eksisterende og

nye partnere i 2011. Indsatsområderne gør det

nemmere for Gate 21 at fokusere vores indsats

og skal samtidig gøre det nemmere for poten-

tielle partnere at identificere sig med vores

virke, forklarer Jacob Lundgaard.

interview

5 hurtige om innovationsledelseAf Ragnar Lundø

Innovative processer kræver trygge, udfordrende og veldefinerede rammer, fortæller proceskonsulent Kenneth Agerholm, der er ansat til at facilitere idéudviklingen i projektet Plan C.

Hvad er innovation i Plan C?

Byggebranchen er kendetegnet ved en række lovgivningsmæssige, kulturelle og kompe-

tencemæssige hindringer for at kunne energirenovere offentligt byggeri og almene boliger

på innovative måder. Så innovation består i høj grad i at ændre den måde, som byggeriets

parter arbejder sammen på, tænker på og de lovgivningsmæssige rammer, som parterne

opererer inden for.

Hvad er din opgave som proceskonsulent?

Som proceskonsulent skal jeg sikre, at vi ved møder, workshops m.m. skaber de bedste

rammer for idéudvikling. For selvom vi samler alle de klogeste hoveder i fx byggebranchen

rundt om samme bord, så er det ingen garanti for, at det fører nye ideer med sig. Innovati-

on sker nemlig ikke af sig selv. Det kræver, at vi skaber et rum, hvor man tør tage ekspert-

kasketten af for en stund, komme med vilde ideer og være en del af en proces, hvor man

som fagperson ikke ved, hvad resultatet bliver. Det kræver rammer, der både er tilpas ud-

fordrende og tilpas kendte.

Hvordan arbejder I med innovation i praksis?

Vi arbejder med innovation på flere niveauer. Når vi arbejder med fysiske demonstrations-

projekter, kan det handle om at kombinere forskellige typer af fysiske produkter på nye

måder. Sådanne ideer bliver til, når man sætter forskellige typer af fagligheder, brancher og

kulturer sammen. Desuden har vi på vores idécamps gjort meget ud af at involvere bruger-

ne af bygningen og de mennesker, der i det daglige styrer energiforbruget.

Har det været let for deltagerne at skulle skabe

noget innovativt i den sammenhæng?

Ja og nej. Mange har en forestilling om, at

innovation altid er lig med noget radikalt nyt.

Og tanken om at skulle skabe noget radikalt

nyt får de fleste deltagere til at blokere. Det

har derfor været vigtigt at drøfte med pro-

jektdeltagerne, at langt den meste innovati-

on er gradvise forbedringer, der bygger videre

på tidligere erfaringer. Efter vi sammen har

fået definitionen på plads, har det ikke været

et problem for deltagerne at få nye ideer.

Hvilke mål har I for

innovationsarbejdet i år 2011?

I 2011 vil vi særligt fokusere på to områder.

Vi skal i højere grad bringe forskere ind i

samarbejdet med bygherrer og private aktø-

rer, når der laves fysiske demonstrationspro-

jekter. Vi har allerede nu gjort os gode

erfaringer med at lade ventilationseksperter

fra DTU samarbejde med Vallensbæk Kom-

mune om at udvikle og afprøve en ny type

lavenergiventilation på Vallensbæk Skole.

Desuden skal vi fortsat arbejde med at skabe

innovative løsninger i udbudsprocessen.

Proceskonsulent Kenneth Agerholm skaber

rammerne for udviklingen af innovative ideer i

Plan C. Foto: Ragnar Lundø

Gate 21’s fire indsatsområder er:

• Byggeri

• Transport

• Strategisk kommunal energiplanlægning

• Facilities Management

Transport er ét af Gate 21’s fire indsatsområder. Foto Søren Osgood

På Plan C’s hjemmeside, www.plan-c.dk, kan du finde rapporter, idekataloger og anden info om projektet.


Værktøjer til 360° indeklimarigtig energirenovering

Sådan lyder titlen på et kommende, meget visionært udviklingsprojekt. Enemærke &

Petersen er med i projektet som garant for den håndværksmæssige og udførelsesmæs-

sige dimension.

Formålet med projektet er at udvikle tre værktøjskasser, der kan anvendes ved

energirenoveringer i etageboliger bygget før 1960.

Værktøjskassen • til producenter skal gøre den enkelte producent i stand til at afdække

eksisterende brugeradfærd

• til entreprenører og rådgivere skal gøre denne gruppe i stand til at planlægge

renoveringsprocessen med en afdækning af brugernes adfærd

• til brugerne skal gøre brugerne i stand til selv at vurdere, om deres adfærd

er bæredygtig

Kraftige reduktioner

Det er projektets ambition at fremvise en reduktion i varmeforbruget i ældre etageboli-

ger på ca. 70% og en elbesparelse på ca. 50% i forhold til det nuværende niveau.

Projektet Værktøjer 360° indeklimarigtig energirenovering løber fra august 2011 til august

2013 og støttes af Fornyelsesfonden med op til 4 mio. kr.

Projektet bygger videre på et udviklingsforløb med støtte fra EUDP/Energistyrelsen og Socialministeriet. Forløbet viste, at varmeforbruget i ældre etageboliger kunne reduceres væsentligt uden at antaste bygningernes arkitektur og viste desuden, at brugeradfærden havde afgørende betydning for energiforbruget.

Derfor er vi partner i Gate 21

Anders Thanning, Teknisk Direktør i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune har fra tidlig færd kunnet se fordelene ved at være

partner i Gate 21. Partnerskabet har givet os gode muligheder for adgang

til netværk og viden og har gjort det muligt for kommunen at øge samar-

bejdet på tværs af kommuneskel. Partnerskabet med Gate 21 er både

kompetenceudviklende for vores deltagende medarbejdere og bidrager til

den bæredygtige udvikling, vi som kommune har et stort ansvar for at bære frem. Vi har blandt

andet benyttet os af partnernes kompetencer, da vi i december afholdt ’Camp Hvidovre Medbor-

gerhus’ i Plan C. Her kom der mange input til renoveringsprocessen, som vi ikke selv ville have

fundet på. I den kommende renoveringsfase, vil de bedste af tiltagene blive inddraget i projektet.

Det innovative og skabende miljø i Gate 21 bidrager til, at kommunens arbejde med klima, miljø og

energibesparelser kan tænkes på en ny måde.

Søren Faebo Larsen Markedsdirektør i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen

Hos Enemærke & Petersen refererer vi ofte til vores partnerskab i Gate

21, når vi bliver spurgt om, hvorfra vi henter inspiration til innovation og

udvikling inden for især energi- og bæredygtigt byggeri. Vi oplever Gate

21 som et naturligt mødested for idé- og erfaringsudveksling – et forum,

der udvikler netværk på tværs af private, kommunale og almene interesser. Vi har megen glæde

af den generelle videnopdatering vi får via møder, nyhedsbreve og samlinger i Gate 21-regi og ikke

mindst under deltagelse i konkrete udviklingsprojekter, hvor afprøvning af praktiske idéer finder

sted.

Anette Enemark Direktør i konsulentvirksomheden Tetraplan

Gate 21 er den platform, vi har sukket efter i mange år. Platformen hvor

vi i målestoksforholdet 1:1 og helt ude i virkeligheden kan gennemføre

og teste bæredygtige løsninger for transporten. I 2010 var vi med til at

skrive ansøgningen til mobilitetsprojektet Formel M. Projektet er nu

skudt igang, og for Tetraplan er det fantastisk at være med til at nå det ambitiøse mål om at

mindske transportens CO2. Formel M bliver et projekt, hvor alle partnere bidrager med deres ker-

nekompetencer, både universiteternes teoretiske viden og kommunernes konkrete føling med,

hvad der kan lade sig gøre ”derude hvor borgerne er”. I det lange løb – når resultaterne for Formel

M har spredt sig til alle kommuner, virksomheder og boligområder – vil vi kunne spare mange

penge, der ellers ville være bundet i at bygge nye veje.

Lise DrewesProfessor på Roskilde Universitet

Vi har gennem mange år opbygget en ekspertise i at forske i trans-

portadfærd og mobilitet og specielt, hvorledes vi kan påvirke trans-

portadfærden i hverdagen mod mere bæredygtige vaner. Med den viden

har vi deltaget aktivt i udviklingen af projektet Formel M. Det har hele tiden været mit mål, at vi

skulle deltage i denne proces. Det har været et fint samarbejde. Desuden har jeg været meget in-

teresseret i, at RUC bliver partner i Gate 21-projekterne. Jeg synes, at Gate 21 er en meget interes-

sant ny organisationsform i dansk sammenhæng. Her er det spændende at kunne etablere et

samarbejde med universitetet også. Så vi er lidt pionerer her. Det er jeg glad for.

partnerhistorie

www.gate21.dk


Gate 21’s bestyrelseGate 21’s partnere:

Gate 21’s medlemmer:

Kolofon:

Navn på udgivelse: Gate 21 Årsberetning 2010 Ansvarshavende redaktør: Jacob Lundgaard Redaktion: Signe Munch-Pedersen, Loa Brix, Ragnar LundøUdgivelsestidspunkt: Maj 2011

Trykkeri: Cool Gray Design og layout: Hanne Mogensen, Brand Stuff Oplag: 1.500 eksemplarer

Anne Grete Holmsgaard, formandMF, medlem af Folketingets energipolitiske Udvalg

Signe Goldmann

Medlem af borgerrepræsentationen, Københavns Kommune

Lars Gullev

Direktør, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS)

Lene Lange

Prodekan, forskningsdirektør, professor, AAU, København

Niels Carsten Bluhme, teknisk rådgiver uden stemmeret

Direktør, Teknik og- miljøforvaltningen, Albertslund Kommune

Steen Christiansen, næstformand

Borgmester, Albertslund Kommune

Ole Bjørstorp

Formand for Vestegnssamarbejdet og borgmester, Ishøj Kommune

Mette Kynne Frandsen

Administrerende direktør, Henning Larsen Architects

Jonas Møller

Specialkonsulent, Dansk Byggeri

Københavns Kommune

Documents

Gate 21 Årsberetning 2010