April 2013 nr 45 - org.enhedslisten.dk · • Mere end to sabbatår er lig kortere SU-periode (et halvt år kortere end hvis man holder maks. to års sabbat). • SU til hjemmeboende

Ap

ril 2

013

nr

45

Me

dlem

sblad

for E

nh

ed

slisten

Sorte reformer møder modstandRegeringen brugte de sidste vinteruger på at lancere den ene asociale reform efter den anden. Nu venter et forår, hvor regeringen vil blive presset hårdt i både parlamentet og på gaden. Side 4-9.

2 rød+Grøn April 2013

Den første forårsdag var den 28. februar. So-len skinnede på de titusindvis af unge, som mødte frem til demonstration mod regerin-gens SU-nedskæringer. Jeg kantede mig for-bi en pige med et hjemmelavet papskilt:”Jeg har ik’ lavet penge – jeg har lavet lekti-er” – med henvisning til rapperen Kidds sto-re hit. Stemningen var i top, da demonstra-tionen slangede sig fra Rådhuspladsen og hen mod Christiansborg, og de unge råbte: ”Kære, kære Morten – Det er ik’ i orden!”. Jeg stemmer i.

Det er tiltrængt efter en uge med angreb på kontanthjælpsmodtagere og studerende, som skal betale for, at regeringen vil give skatte-lettelser til de store virksomheder. Også pen-ge, som ellers skulle bruges på tiltrængte for-bedringer af skoler, plejehjem og daginstituti-oner, har regeringen snuppet til den såkaldte vækstplan. Resultatet er altså, at de borgere, som har mindst at leve for, skal finansiere let-telser af selskabsskatten. Og de penge, som skulle forbedre vores velfærd, bliver nu i ste-det brugt til skattelettelser.

Samlet set kommer regeringens økonomiske politik til at sende uligheden og arbejdsløshe-den i den forkerte retning. Det er det modsat-te af, hvad Helle Thorning-Schmidt lovede, da hun sagde, at hun ville vælge velfærd frem for skattelettelser. Det er det modsatte af rød po-litik. Det er entydigt blåt. Og den politik er En-hedslisten naturligvis modstandere af.

Det fører naturligt nok til spørgsmålet om, hvorfor Enhedslisten ikke bare vælter rege-ringen. Det er bestemt en fristende tanke. Men problemet er bare, at en ny regering be-stående af Venstre og Konservative – med op-bakning fra Dansk Folkeparti og Liberal Alli-ance – vil være mindst lige så elendig som den nuværende. Det ville ikke betyde en bedre, mere retfærdig eller solidarisk politik. At lade dem komme til magten ville være at give op. Det eneste håb, vi har for at få en anden poli-tik, er at skabe et massivt pres på den nuvæ-rende regering. Lad os håbe, at elev- og stu-denterdemonstrationen mod SU-forringelser bare er det første tegn på, at regeringen går et hedt forår i møde.

»Samlet set kommer regeringens økonomiske politik til at sende uligheden og arbejdsløsheden i den forkerte retning.«

Et hedt forår i vente

RETNING

Redaktør: Simon Halskov

Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Karl Vogt-Nielsen

Art Director: Maria Prudholm

Kontakt: [email protected]: 1903-8496

Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/årMedlemmer modtager automatisk bladet.

Administration/ abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline: 12. april kl. 9.00

Debatindlæg:må højst fylde 2.000 tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: [email protected] eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+GrønChristiansborg, 1240 Kbh K

Udgives af: Enhedslisten

Forsidefoto: Maibritt Kerner

Oplag: 10.400 Tryk: Scanprint

Stine BrixMedlem af Folketinget og Enhedslistens hovedbestyrelse

INDholD

Dette nummer

Europa demonstrerer s3

SU-reform rammer de svageste studerende s4

lærere på kanten af lockout s7

Togfond på vej s9

Partikelforurening dræber lufthavnsansatte s10

Enhedslisten støtter udsatte spaniere s11

Socialøkonomiske virksomheder s12-13

Enhedslisten på Christiansborg s14-15

Faste artikler

Sværvægter s16-17 Offentlighedsloven

Nyt fra hovedbestyrelsen s19

Debat s18-28

Kalender s30-31

Kammeratlig hilsen s32 Mogens Blicher Bjerregård

+ Vækstplanen – en asocial jobdræber s6 Regeringen vil bruge milliardbesparel-ser på kontanthjælp, miæjø,SU og kommunal velfærd til at give erhvervslivet

Regeringen skaberny fattigdomsydelse s5 +

Kontanthjælpsreformen vil gøre tusinder af arbejdsløse fattigere

og skabe en ny fattigdomsydelse til arbejdsløse under 30 år.

+ Nordsøens oliebaroner fredes s8Regeringen opgiver at foretage en ellers rimelig justering af Nordsø- aftalen, som kunne have indbragt statskassen op til 10 milliarder kroner mere årligt.

rød+Grøn April 2013 3

For et europæisk forår

Jeppe Rohde og Dennis O’Brien I Danmark havde græsrodsinitiati-vet fra Solidaritet eller frit fald ind-kaldt til demonstrationer flere ste-der i landet. Til trods for snevejr

samlede netværket godt 300 men-nesker i København, mens 150 del-tog i Aarhus og 100 i Odense.

– Vi bliver flere og flere, men hvis vi skal opbygge en stærk be-vægelse for en solidarisk arbejds-løshedspolitik, er det helt afgøren-

de, at en samlet fagbevægelse ta-ger del i kampen. Det vil vi arbejde for i den kommende tid, fortæller Marta Helleskov fra netværket.

Fra Danmark til BruxellesTo busser med danske demon-stranter tog direkte fra demon-strationerne i Danmark og ned til European Spring-demonstratio-nen i Bruxelles. Blandt deltagerne var Ninna Hedeager Olsen fra Soli-daritet eller frit fald i København.

– EU har ført an i den nedskæ-ringspolitik, som hærger lande-ne, og skal vi få vendt udviklin-gen, kræver det et opgør med EU’s kvælertag på landenes økonomi-ske politik, siger hun og uddyber:

– EU’s nedskæringsideolo-gi skaber ikke vækst og arbejds-

pladser – den skaber arbejdsløs-hed, fattigdom og hjemløshed.

To timer før den internationa-le demonstration var der en ma-nifestation foran den danske re-præsentation i Bruxelles. Her-efter sluttede danskerne sig til den store, fælleseuropæiske de-monstration, som talte omkring 20.000 demonstranter.

Nikolaj Villumsen fra Enhedsli-sten, som også var i Bruxelles for at deltage i demonstrationen, si-ger:

– Det bliver mere og mere tyde-ligt, at vi kæmper en fælles kamp. For løn og arbejdsvilkår er også under pres i Danmark, og ligele-des bruger regeringen EU-hen-stillinger som undskyldning for ikke at investere i arbejdspladser.

I midten af marts gik europæerne i aktion mod EU’s nyliberale krisepolitik og for et ”Europæisk Forår”. I ljubljana, Wien, Bristol, Sevilla og mange andre byer var budskabet det samme: Drop angrebene på velfærd, sociale rettigheder og demokrati, og lad de rige betale for krisen.

• 26 mio. mennesker i EU-landene er arbejdsløse, svarende til 10,7 procent af arbejdsstyrken.

• Næsten hver fjerde EU-borger under 25 år er arbejdsløs. I alt står 5,7 mio. unge europæere udenfor arbejdsmarkedet.

• I Danmark er ca. 160.000 mennesker arbejdsløse.• I løbet af årets to første måneder faldt 9.649 danskere ud af

dagpengesystemet.

Arbejdsløshed i Europa

Foto: Lulle Adelholm

20.000 europæere tog i marts til Bruxelles for at vise deres utilfredshed med EU’s borgerlige nedskæringspolitik.

European Spring-demonstrationen i Bruxelles.


Ak

tu

el

po

lit

ik

Det er ikke i orden, Morten!

Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver

”Kære, kære Morten – det er ikke i orden!”, brølede de 25.000 elever og studerende, der protesterede på Christiansborgs Slotsplads den sidste dag i februar. Ordene nåede helt ind bag borgens tykke mure, så uddannelsesminister Morten Østergaard ikke kunne undgå at høre, at landets elever og stude-rende siger nej til regeringens SU-reform.

Enhedslistens uddannelses-ordfører Rosa Lund, der også var at finde på slotspladsen, er også arg modstander af regeringens SU-besparelser.

– Hvis de bliver gennemført, vil

det forringe livsvilkårene for ele-ver og studerende, og det vil bli-ve sværere at tage en uddannel-se. Især for dem, der i forvejen har det svært, siger hun.

Reform rammer de svageste ungeRegeringens forslag medfører, at der skæres et halvt år af SU-peri-oden for alle, og for de unge, der holder mere end to sabbatår, skæ-res et helt år af SU’en. Samtidig vil udbetalingen af SU’en stoppe, så snart studerende er forsinket et halvt år.

Endvidere mindskes selve SU-ydelsen for alle hjemmeboende elever og studerende, og med den forslåede SU-regulering bliver

SU’en over en årrække flere tu-sinde kroner mindre værd.

SU-besparelserne rammer især de unge, der er vokset op uden lange bogreoler i stuen, mener Rosa Lund.

– For det er jo netop dem, der har behov for lidt ekstra tid til at afklare, hvad de skal læse og lidt ekstra tid til at gennemføre deres

studier. Og når regeringen tager SU’en fra dem, er jeg ikke i tvivl om, at færre af dem gennemfører en uddannelse, siger hun.

Øger den negative sociale arvAllerede i dag er der stor forskel på, hvilke unge, der får hvilke ud-dannelser. 66 procent af de uni-

Elever og studerende protesterer over regeringens forslag om at spare to milliarder kr. på SU’en. og det er der god grund til, mener Enhedslisten. For en sådan besparelse vil især ramme de unge, der har sværest ved at gennemføre en uddannelse.

• SU’en stoppes, så snart den studerende er forsinket i et halvt år.• SU-perioden for videregående uddannelser forkortes samlet set

med et halvt år.• Mere end to sabbatår er lig kortere SU-periode (et halvt år kortere

end hvis man holder maks. to års sabbat).• SU til hjemmeboende elever og studerende falder drastisk og bli-

ver afhængig af begge forældres indkomst – også hvis de er skilt. Med dette forslag mister elever og studerende mellem 381 kr. og 1.967 kr. om måneden, svarende til mellem 4.572 kr. og 23.604 kr. om året.

• SU’en reguleres med en mindre reguleringsprocent fra 2016-2023, hvorfor elever og studerende i 2023 vil have flere tusinde kroner mindre om året.

• Kun SU til faglig supplering, hvis det er turbokurser på få uger.

Fakta om regeringens SU-reform


versitetsstuderende har foræl-dre med videregående uddan-nelser, mens kun fem procent af dem har forældre med grundsko-le som højeste uddannelse. Og på alle uddannelsestyper er frafal-det størst blandt de elever og stu-derende, hvis forældre har de kor-teste uddannelser.

– Det er et kæmpe problem, at den negative sociale arv stadig fylder så meget. Derfor er det også hul i hovedet at forringe SU’en, for de elever og studerende, som ikke bare kan tømme mors og fars tyk-ke tegnebog, tvinges jo til enten at arbejde mere, med stor risiko for forsinkelse, eller at droppe udan-nelsen, siger Rosa Lund. Hun op-fordrer samtidig alle til at under-støtte kampen mod SU-reformen.

– Vi er nødt til at sige fra over-for denne her udvikling, f.eks. ved at engagere os i elevråd, studen-terråd og studenterorganisatio-ner, eller ved at deltage i debat-ten. Det er så vigtigt, at der kom-mer et massivt pres på regerin-gen, slutter Rosa Lund.

Regeringen skaber ny fattigdomsydelse

Simon Halskov, Rød+Grøn

– Sammen med regeringen afskaf-fede vi sidste år fattigdomsydel-serne. Nu indfører regeringen en ny fattigdomsydelse, der særligt vil ramme unge forsørgere og de-res børn. Stik imod valgløfterne og stik imod hensigterne i regerings-grundlaget vil man nu øge ulighe-den og gøre tusinder af arbejdslø-se fattigere, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christi-an Juhl.

Vi lægger aldrig stemmer til Enhedslisten har opfordret rege-ringen til at droppe de nye fattig-domsydelser og i stedet forhand-le en reform på plads med En-hedslisten.

– Vi møder selvfølgelig op til for-handlinger, hvis vi bliver invite-ret. Og vi er parate til at forhandle om en reform, der kan få flere kon-tanthjælpsmodtagere i arbejde. Men vi kommer aldrig til at lægge stemmer til en reform, som tager

penge fra arbejdsløse børnefami-lier, fastslår Christian Juhl.

Alt tyder dog på, at reformen bliver indgået med højrefløjen, hvor især Venstre og Konservati-ve har skamrost regeringens ud-spil.

– Engang sagde regeringen li-gesom os, at man ikke hjælper folk i arbejde ved at gøre dem fattigere. Det mener regeringen åbenbart ikke mere, konstaterer Christian Juhl.

Frontalangreb på børnefamilierOgså familieordfører Rosa Lund er chokeret over regeringens kon-tanthjælpsreform, som vil koste unge forsørgere op til 8.199 kr. om måneden.

– Det er et frontalangreb på unge børnefamilier, der er ramt af arbejdsløshed. Vi vil igen se foræl-dre, som ikke har råd til at lade bør-nene gå til fodbold eller fødselsda-ge. Det vil betyde forøget stigma-tisering og ulighed for børnene, og

det vil forringe deres muligheder i uddannelsessystemet, påpeger Rosa Lund, der finder det dybt sør-geligt, at det skal komme fra en so-cialdemokratisk regering.

Uddannelse til de uddannedeRosa Lund er samtidig forundret over, at regeringen vil halvere kontanthjælpen for unge, som al-lerede har en kompetencegiven-de uddannelse.

– Regeringen har sagt, at de la-vere ydelser skal motivere unge til at tage en uddannelse. Men hvorfor skærer de så også halv-delen af kontanthjælpen for de unge, som faktisk har en kompe-tencegivende uddannelse? Det hænger jo ikke sammen, siger hun.

Bliver kontanthjælpsreformen gennemført, vil nogle af de unge arbejdsløse, der lige nu er ved at miste dagpengeretten, skulle leve for omkring 5.000 kr. om må-neden før skat.

– Det er bl.a. unge, der allerede har taget en uddannelse og gjort alt, hvad de kunne, for at få et ar-bejde. Det giver ingen mening at straffe dem på den måde, siger Rosa Lund.

Kontanthjælpsreformen vil gøre tusinder af arbejdsløse fattigere og skabe en ny fattig-domsydelse til arbejdsløse under 30 år.

• Regeringen lægger op til at spare en milliard kr. på kontanthjælpen.• 8.000 danskere på kontanthjælp forventes at blive ramt af besparel-

serne.• Arbejdsløse mellem 25 og 30 år vil ikke længere have ret til kontant-

hjælp. I stedet kan de, hvis de påbegynder en uddannelse, modtage en uddannelsesydelse, der svarer til SU.

• Med uddannelsesydelsen vil kontanthjælpsmodtagere under 30 år miste 4-5.000 kr. om måneden. Hvis de er forsørgere, vil de miste op til 8.199 kr. om måneden.

• Arbejdsløse mellem 18 og 25 år, der allerede nu kun får det halve i kontanthjælp, vil miste ca. 1.100 kr. om måneden, hvis reformen bli-ver gennemført.

• Ydelsen til dem, der lever sammen i et papirløst parforhold, begræn-ses til samme niveau som ægtefællers.

• Omkring 166.000 personer er på kontanthjælp. Heraf er omkring 52.000 personer under 30 år.

Fakta om kontanthjælpsreformen

Regeringens SU-reform medfører, at der skæres et halvt år af SU-perioden for alle, og for de unge, der holder mere end to sabbatår, skæres et helt år af SU’en.

Foto: Maibritt Kerner


Ak

tu

el

po

lit

ik

Vækstplanen er en asocial jobdræber


Milliardbesparelser på kontant-hjælp, SU og kommunal velfærd skal bruges til at give erhvervs-livet skattelettelser. Sådan lyder regeringens opskrift på at øge be-skæftigelsen.

Ifølge Enhedslistens politi-ske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er regeringens såkaldte vækstplan ikke alene hamrende asocial, når den tager penge fra dem, der har mindst og forærer dem til store, rige virksomheder. Den vil også fjerne langt flere job end den vil skabe.

– Hvis man tager penge, som skulle have været brugt til of-fentlige investeringer, og i stedet bruger dem på selskabsskattelet-telser, så koster det tusindvis af arbejdspladser. Og det er ifølge re-geringens egne tal. Dermed er der ikke tale om en jobskaber, men om en jobdræber, påpeger hun.

Miljøet og velfærden betalerJohanne Schmidt-Nielsen finder det uforståeligt, at regeringen vælger selskabsskattelettelser,

som ifølge alle økonomer er én af de dyreste måder at skabe job på.

– Regeringens planer indebæ-rer, at der skal skæres i den of-fentlige vækst. Det koster hjem-mehjælpere til vores ældre med-borgere, det betyder færre voks-ne i vores børnehaver og færre sygeplejersker på hospitalerne. Det var det modsatte af, hvad re-geringen lovede, siger hun.

Samtidig slækker regeringen på energiafgifter, hvilket vil for-øge virksomhedernes CO2-for-brug, og afskaffer en bebudet lastbilafgift.

– Lige så sort som den her pakke er for velfærden og de fattigste i samfundet, er den for miljøet og klimaet. Den vil betyde øget CO2-udslip og øget forurening, påpe-ger Johanne Schmidt-Nielsen.

Forhandlede i 25 minutterDa regeringen inviterede parti-erne til indledende drøftelser om vækstplanen, var Enhedslisten i Finansministeriet i præcis 25 mi-nutter.

– Så langt tid tog det at gøre klart, at Enhedslisten aldrig læg-ger stemmer til at tage penge fra

studerende, fra børnefamilier og fra velfærden for at give me-ningsløse skattelettelser til store selskaber, der i disse måneder ud-betaler enorme udbytter til deres aktionærer, fortæller gruppefor-mand Per Clausen.

Enhedslisten præsenterede re-geringen for syv ultimative krav, herunder fjernelse af besparel-serne på SU og kontanthjælp. Desuden har Enhedslisten meldt klart ud, at partiet ikke lægger stemmer til en aftale med kom-munerne, der indeholder reel ne-gativ vækst og velfærdsforrin-gelser i milliardklassen. Dermed er regeringen helt afhængig af Venstres stemmer, når kommu-neaftalen skal på plads, hvilket formentlig kommer til at bety-de, at den offentlige vækst kom-

mer endnu længere ned end de 0,4 procent, som regeringen læg-ger op til.

hjælp os med at presse regeringenJohanne Schmidt-Nielsen opfor-drer venstrefløjens vælgere og bagland til at lægge massivt pres på regeringen.

– Jeg ved at rigtig mange social-demokrater og SF’ere ikke er eni-ge i det her. Jeg håber, at mange vil være med til at lægge pres på re-geringen for at opgive deres pla-ner om at stjæle fra arbejdslø-se og studerende for at give me-ningsløse selskabsskattelettel-ser, siger hun.

– Det er nu, der skal siges fra. Ellers tror jeg, at løbet er kørt for denne her regering.

Med et hav af reformer vil regeringen flytte milliarder af kroner fra velfærden til en såkaldt vækstpakke, hvis hovedelement er skattelet-telser til erhvervslivet. Udover at finde tiltaget uhyre usympatisk mener Enhedslisten, at planen vil fjerne langt flere jobs end den vil skabe.

• 2 mia. kr. tages fra kommunernes velfærd og bruges på offentlige investeringer.

• Væksten i det offentlige forbrug sænkes til 0,4 procent i 2014 og 0,5 procent i 2015.

• Besparelser på kontanthjælpen for 1 mia. kr.• Besparelser på SU’en for 2 mia. kr.• Selskabsskatten sænkes fra 25 til 22 procent.• Virksomhedernes miljø- og energiafgifter sænkes.• Kørselsafgifter for lastbiler vil alligevel ikke blive indført.

Det indeholder vækstplanen

• Ingen nedskæringer i SU’en.• Ingen forringelse af kontanthjælpen for unge og ingen udvidelse

af ægtefælleafhængigheden.• Ingen selskabsskattelettelser.• En fastholdelse af målet for væksten i det offentlige forbrug

på mindst 0,8 procent og ingen nedskæringer i den kommunale velfærd.

• Eventuelle omlægninger af afgifter og erhvervsstøtte skal bidrage til at beskytte miljøet og mindske CO2-udledningen.

• Ophævelse af det kommunale anlægsloft.• En reform af dagpengesystemet, der sikrer større tryghed

for arbejdsløse.

Enhedslistens syv krav

Foto: Clint Spencer

Regeringen vil lette virksomhedernes miljø- og energiafgifter.


Regeringen og KL vil tromle lærerne

Mikael Hertoft og Simon Halskov, Rød+Grøn

Inden lærerne havde startet egentlige overenskomstforhand-linger med Kommunernes Lands-forening (KL), blev de truet med lockout. Den hårde kurs overfor skolelærerne stopper dog ikke her. For nyligt kunne DR afsløre, at regeringstoppen på et fortro-ligt møde den 13. november love-de KL at lave et lovindgreb, hvis lærerne ikke bøjer sig, hvormed et opgør med lærernes arbejdstids-regler vil blive tvunget igennem.

– Hvis det er rigtigt, er der tale om en markant opgør med den danske model og et direkte an-greb på fagforeningernes mulig-hed for at indgå aftaler på bag-grund af frie forhandlinger, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

lærerne er blot de førsteSamme dag som DR’s afsløring havde Enhedslistens lærernet-værk og faglige landsudvalg kaldt til åbent møde om over-enskomsten. Over 40 mennesker

deltog, heriblandt FOA-formand Dennis Kristensen, som under-stregede, at lærernes arbejdstid er en vigtig sag for alle offentligt ansatte.

– Hvis arbejdstidsreglerne for lærerne bliver fjernet, vil ti-den komme til andre faggrup-per næste år, forsikrede han. Dorthe Lange, næstformand i læ-rerforeningen, påpegede, at hvis regeringen og KL lykkes med at fjerne de kollektive arbejdstids-regler, vil lærerne blive uhyre pressede i forhold til alle de op-gaver, der ligger udover selve un-dervisningen.

– Her vil der ikke være andre regler end årlig arbejdstid. In-gen aftaler om forberedelse el-ler maksimal ugentlig arbejdstid, sagde hun.

De arbejdstidsregler, regerin-gen ønsker sig, er et godt eksem-pel på, hvorfor politikere skal hol-de sig fra overenskomstforhand-linger, mener Enhedslistens fol-keskoleordfører, Lars Dohn.

– Fra et skrivebord på Chri-stansborg kan det se fint ud at tvinge lærerne til at undervise

mere. Men fra mine mange år som folkeskolelærer ved jeg, at god undervisning kræver forberedel-se, påpeger han.

Corydon skal forklare indblandingVed redaktionens slutning har Danmarks lærerorganisationer planlagt demonstration den 20. marts under parolen: ”Lærerne er de første. Hvem bliver de næ-ste?”. Enhedslisten bakker hel-hjertet op om lærerne, ligesom sagen om regeringens ledtog med KL ikke får lov til at løbe ud i sandet.

– Vi indkalder finansministeren

i samråd i Folketingets finansud-valg for her at forsøge at få en forklaring fra ham, fortæller Per Clausen.

– Det er ingen hemmelighed, at regeringen satser på at få fol-keskolereformen finansieret af, at lærerne skal undervise mere. Men hvis man oven i købet har til-rettelagt et forløb sammen med KL, som sikrer, at man opnår de det ønskede resultat, så er det fuldstændig uacceptabelt, slut-ter han.

Læs mere om overenskomstfor-handlingerne på http://enhedsli-sten.dk/OK13.

Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er gået i hårknude, og Kl har varslet lockout fra 1. april. Den idé har Kl ikke fået på egen hånd. Regeringen har kørt parløb med kommunerne og angiveligt også lovet at komme med et lovindgreb, hvis lærerne ikke makker ret.

Foto: Stig Stasig

Flyer fra elevdemonstrationerne: Antorinis eftersidning til skolebørnene.

Finansministeren skal redgøre for regeringens og KL’s samarbejde.


Nordsøens oliebaroner fredes

Karl Vogt-Nielsen, Energi- og klimarådgiver

I 1962 betalte A.P. Møller 40 kr. for at få eneretten til at hente sam-fundets olie og gas op fra den danske undergrund i 50 år. Siden andre end Møller opdagede, at der var store værdier dernede, har venstrefløjen igen og igen kræ-vet, at samfundet fik en større andel i de fælles værdier.

Efter mange års politisk pres er aftalen revideret flere gange, og da udløbet af eneretsaftalen i 2012 nærmede sig, voksede pres-set for nye ændringer.

olieprisen firedobletDesværre blev det på VK-regerin-gens vagt, at ændringerne blev gennemført. I 2003 indgik de, sam-men med Radikale og DF, en ny af-tale, der skruede lidt op for sta-tens andel af olieindtægterne. Til gengæld blev aftalen forlænget med ekstra 30 år til 2042 – og DUC

(Shell, A.P. Møller og Chevron) blev lovet, at den ikke laves om igen.

Men så steg olieprisen. Ikke bare til de 27$, som var den højeste pris, man antog i følsomhedsberegnin-gerne frem til 2010, men til det fi-redobbelte. Selv det Økonomiske Råd anslog, at beskattede man oli-en som i Norge, vil staten de næ-ste 10-20 år kunne få 5-10 mia. kr. mere ind årligt, hvilket modsvarer, hvad regeringens mange asocia-le reformer giver staten i indtægt.

Aftalen kunne imidlertid ændres i tilfælde af ”bristende forudsætninger”, f.eks. hvis det kunne påvises, at staten næppe havde indgået aftalen, såfremt nye forhold havde været kendt på aftaletidspunktet. Derfor følte den nye regering sig presset til at iværksætte et såkaldt serviceef-tersyn af aftalen fra 2003.

helt ude i hampenMen Kammeradvokaten, der sammen med en række embeds-

folk har gennemført serviceef-tersynet, mener ikke, at der er tale om ”bristende forudsætnin-ger”.

Selvom der fra ministeriets side alene blev set på scenari-er, hvor olieprisen kunne stige til 36$ i 2042, så henviser advoka-ten til, at Enhedslisten i sin tid har spurgt om, hvorledes det vil se ud, såfremt olieprisen stiger til 50 el-ler 100$ – og så har man jo for-holdt sig til, at det kunne ske, me-ner Kammeradvokaten.

Derfor er der ifølge Kammerad-vokaten ikke noget at komme ef-ter. Dette på trods af, at ministe-ren i sit svar dengang fandt En-hedslistens antagelse helt ude i hampen.

– Opgørelser af olieprisen helt tilbage til 1861 viser, at olieprisen ikke på noget tidspunkt har nået et niveau på 100 dollar pr tønde og alene har ligget over 50 dol-lar pr tønde i en kortere årrække i starten af 1980erne, lød argu-mentationen.

Det første opgørUdover DUC står en række andre aktører for 14 procent af olieud-vindingen i Nordsøen. De får nu opjusteret deres bidrag til stats-

Regeringen opgiver at foretage en ellers rimelig justering af Nordsøaftalen, som kunne have indbragt statskassen op til 10 milliarder kroner mere årligt.

Ar

be

jds

mil

jø


Nye oliepenge går til togfond

kassen, hvilket frem til 2042 gi-ver staten en gevinst på 27 mia. kr. Regeringen har i tilknytning til denne indtægt oprettet en tog-fond, som angiveligt skal bruge midlerne til forbedringer af det danske jernbanenet.

Enhedslisten mener, at det er skammeligt, at regeringen har fredet A.P. Møller, Shell og Chev-ron, så de også fremover bliver markant overbetalt for deres olie-udvinding. Mens danske (ikke-fi-nansielle) virksomheder har et typisk årligt afkast på fem pro-cent, ligger Nordsøselskaberne på 50-70 procent (på nær et dyk i 2009).

Enhedslistens finansordfører Frank Aaen er dog glad for, at det nu trods alt er lykkes at presse den nye regering til et eftersyn, som flytter milliarder fra oliesel-skaberne til investeringer i kol-lektiv trafik.

– Det er et første opgør med overbetalingen, og vi vil fortsat arbejde for, at DUC-aftalen revi-deres, og at samfundet får mere ud af værdierne i Nordsøen. Ikke mindst for at fremme omstillin-gen af energiforsyningen, så vi kommer væk fra brugen af fossi-le brændsler.

Arne Lund, trafikpolitisk rådgiver

Det var næsten for godt til at være sandt, da regeringen meddelte, at den vil bruge 27 mia kr. på at elek-trificere og udbygge jernbanenet-tet. Det skete efter et par barske uger, hvor regeringen havde bøjet sig for den blå dagsorden med ned-skæringer af kontanthjælp og SU, og ødsle gaver til erhvervslivet.

Selvom fonden ligner et forsøg på at dæmpe regeringens uroli-ge bagland, er den et yderst posi-tivt tiltag, der vil rette op på rege-ringens flossede grønne profil, der, med vækstplanens forøgelse af CO2 og lavere skatter på spildevand og emballage har fået nogle drøje hug.

Grønt potentialeEnhedslisten har i årevis talt for døve øren, når vi påpegede, at

olieselskaberne slap for billigt på Nordsøen, og at provenuet skulle bruges til investeringer i kollek-tiv trafik.

Realiseres udbygningen og elektrificeringen af tognettet, skabes der et enormt potentia-le for at flytte folk fra biler og fly til tog. Hertil kommer, at flere el-tog mindsker transportens CO2-udslip, for den manglende elek-trificering tvang DSB til at indkø-be og køre med de problemfyldte IC4-tog og osende lokomotiver fra 80’erne.

SkønhedspletterI en så omfattende plan vil der al-tid være skønhedspletter. Sats-ningen på den såkaldte timemo-del, hvor rejsetiden mellem Dan-marks fire største byer forkor-tes til en time mellem hver, kan

ikke stå alene. Også mindre byer har krav på hyppig og præcis tog-drift.

Initiativer til at udvikle jernba-negodset mangler. Det kan un-dre, når regeringen i vækstpak-ken fjerner kørselsafgifterne for lastbiler, noget som kunne bidra-ge til at fremskynde overflytning af gods fra lastbil til bane.

Hurtigere tog tiltrækker man-ge nye rejsende, men skal det bat-te noget, skal de høje takster sæt-tes ned.

Togfond skaber nye jobEntreprenørforeningen skøn-ner, at investeringerne vil ska-be 32.000 nye langtidsjob, med 14.000 i anlægsbranchen og 18.000 i de erhverv, der leverer materialer.

På plussiden tæller desuden, at Togfonden vil lukke lufthavne-ne i Karup og Tirstrup, der beg-ge har vigende passagertal. Fær-re lufthavne er også Ø-politik, for afstandene i Jylland ikke er stør-re, end at behovet kan dækkes af Aalborg, Billund og evt. Sønder-borg.

Når der investeres så massivt i en forbindelse over Fyn, vil det være svært at holde liv idéen om en fast forbindelse over Kattegat. Også det er positivt.

Noget til bilerneVenstre lagde hurtigt luft til Tog-fonden. Nu måtte der ikke gå En-hedslisten i dansk trafikpolitik; der skulle også være noget til bi-lerne, lød det fra det motorglade parti.

Den udmelding indikerer, at kommer Venstre til magten ef-ter næste valg, vil Togfonden bli-ve udvandet og midler overflyt-tet til vejnettet, især motorveje-ne. Det kan f.eks. bringe elektri-ficeringen af Vejle-Struer og det nødvendige nye dobbeltspor på Vestfyn i fare.

Regeringens ”gave til danskerne”, en togfond til 27 mia. kr., skal mildne det oprørske bagland i S og SF. langt hen ad vejen flugter planen med Enhedslistens visioner for togtrafikken.

• Timemodellen indføres, så togturen i 2025 tager en time mellem hver af de største byer: København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Det betyder, at det vil være muligt at komme fra København til Aalborg på tre timer mod ca. 4½ time i dag. Rejse-tiden fra Odense til Esbjerg og Herning forkortes også til en time.

• Nye baner på strækningerne Odense-Middelfart og Skanderborg-Aarhus (tre spor), samt en jernbanebro over Vejle Fjord.

• Der opføres en ny banegård i Aarhus.

Elektrificering af strækningerne:• Roskilde-Kalundborg• Fredericia-Frederikshavn• Vejle-Struer• København-Køge-Ringsted• Ringsted-Rødby• Køge-Næstved• Lunderskov-Esbjerg

Fakta om togfonden

Illustrationer: Bonita Hein og Andrey Volodov


Partikelforurening dræber lufthavnsansatte


– Alle, der arbejder i lufthavne, ken-der det. Lidt lugt, lidt fedtet stads. Sådan lidt usikre fornemmelser. Men når usikkerheder kombineres med sund fornuft, og folk begyn-der at blive syge af kræft, kan vi jo lægge to og to sammen.

Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, er taget til Bru-xelles sammen med kolleger fra Danmark, England, Sverige, Tysk-land, Holland og Belgien for at deltage i en konference om parti-kelforurening i Europas lufthav-ne. De er alle stærkt bekymrede over den voldsomme luftforure-ning, de dagligt arbejder i.

Bange anelser bekræftetLænge har de gået med bange anelser om, at kræfttilfældene blandt kolleger skyldes det dag-lige arbejde blandt storsvinende

fly og køretøjer, der servicerer fly-ene. Nu er de bange anelser blevet bekræftet.

– Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt, at flere kræfttilfælde formentlig skyldes partikelfor-ureningen i lufthavnene, fortæl-ler Kaare Press-Kristensen, civil-ingeniør, Ph.D og seniorrådgiver for Det Økologiske Råd.

Som en del af projektet Clean Air, som 3F Kastrup, Dansk Metal afd. 16 og Sikkerhedsfunktionæ-rernes Fagforeninger har iværk-sat for at bekæmpe luftforure-ningen, har Kaare Press-Kristen-sen foretaget målinger af parti-kelforureningen i Københavns Lufthavn. Resultaterne viser, at der er langt flere ultrafine partik-ler i lufthavnen end i Københavns mest trafikerede gader.

– I myldretiden på H.C. Ander-sens Boulevard er der 40-50.000 ultrafine partikler per cm3 i luf-

ten. Nogle bagagearbejdere ud-sættes for over 200.000 partikler i bestemte tidsrum, forklarer Ka-are Press-Kristensen.

hvor usundt er det?– Vi ved, at indånding af nanopar-tikler giver betændelsestilstand i lungerne. Vi ved også, at partik-lerne er både mutagene og kræft-fremkaldende, forklarer Ulla Vo-gel, professor fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

– Dieseludstødningspartikler og kulnanopartikler er klassifi-ceret som kræftfremkaldende af de danske myndigheder. Hjerte-karsygdomme, og heraf følgende blodpropper, kan også relateres til indånding af partiklerne, fortæl-ler hun og fortsætter med at op-remse synderegistret:

– Luftforurening er også blevet koblet til børnedødelighed i epide-miologiske studier. Og når gravide udsættes for partikelforurening, påvirker det arveanlæggene hos drengebørn. Også mænd kan få påvirket deres arvemateriale.

lokale initiativer er ikke nokDet er flyene og de såkaldte ground handling-køretøjer, der

er skyld i luftforureningen. Beg-ge brancher er inviteret til kon-ferencen men er udeblevet. Det viser ifølge Søren Søndergaard, EU-parlamentsmedlem for Fol-kebevægelsen mod EU, at dem, der forurener, ikke vil løse pro-blemet.

– Spørgsmålet om partikelfor-urening kan kun løses helt på in-ternationalt niveau. På EU-plan sker der nogle undersøgelser, men det går alt for langsomt. Vi har brug for minimumsregler på området her og nu, siger han.

Og der findes tiltag, der kan mindske luftforureningen be-tragteligt, fastslår Kaare Press-Kristensen.

– Dieseldrevne køretøjer kan erstattes af elektrificerede. Fly kan nøjes med at have en mo-tor tændt, når de kører til og fra gates. Og klimafiltre kan fjerne 90 procent af partikelforureningen indendørs, forklarer han.

hvem skal betale?Partikelfiltre på lufthavnskøre-tøjerne ville også være til stor hjælp. Det er stort set ingen af dem udstyret med i dag, da der ikke er noget lovkrav om, at kø-

Et stigende antal kræfttilfælde blandt lufthavnsansatte kædes sammen med den voldsomme luftforurening, de udsættes for på deres arbejdsplads. Der er brug for politisk handling, mener både eksperter og lufthavnsansatte.

Ar

be

jds

mil

jø


Enhedslisten støtter udsatte spaniere

Eva Milsted, EU-politisk sekretær

Som følge af den spanske bolig-boble har store dele af befolk-ningen været nødt til at opta-ge uholdbart store boliglån for at kunne sikre sig en værdig bolig.

Den følgende økonomiske kri-se, som har skabt en arbejdsløshed på 25 procent (50 procent blandt unge) har betydet, at mange fa-milier ikke kan afdrage på lånene og derfor sættes på gaden. Siden 2008 er der foretaget over 371.000 tvangsfuldbyrdelsessager.

Gælden er der stadigSpanien har, ligesom Danmark, ikke indført bestemmelser vedrø-rende overdragelse af ejendom-me som betaling af gæld.

Bankerne har derfor ret til at kræve afbetaling af hele lå-net – selv efter de har overta-get boligen, hvor prisforskel-len ved tvangsauktion kan være helt op til 40 procent på grund af faldende huspriser. Låntagerne må altså fortsat afdrage på en bolig, som de ikke længere ejer.

Forskellen på Danmark og Spa-nien er, at de spanske banker i meget stort omfang har benyttet sig af kautionister ved boligkøb. Det betyder, at en tvangsauktion i mange tilfælde har konsekven-ser for andre familiemedlemmer, som har kautioneret for lånet, og som også sættes på gaden.

Udsatte begår selvmordDen 9. november 2012 hoppe-de den 53-årige Amaia Egaña ud ad vinduet i sin lejlighed på fjer-de sal, da politiet mødte op for at sætte hende på gaden. Selvmor-det betød, at regeringen få dage senere annoncerede en ny ud-sættelsesreform, som indeholdt et to-årigt stop for udsættelser af de ”svageste”.

Det betyder dog ikke, at deres lån sættes i bero, og det er uklart, hvad der sker efter de to år.

Ifølge kreditvurderingsinsti-tuttet Fitch Ratings vil kun en lil-le del af låntagerne blive omfat-tet af udsættelsesreformen, ”for-di kriterierne er for stramme”. Re-formen er heller ikke til nogen gavn for de familier, som allerede er sat på gaden.

Siden udsættelsesreformen har endnu en person begået selv-mord, som følge af en udsættel-sesordre. 59-årige Manuel Regue-ra, som var arbejdsløs og skyldte 4.200 euro i sin lejelejlighed.Flere tusinde spanske familier er derfor ramt af økonomisk og fi-nansiel usikkerhed, hvor de risi-kerer social udstødelse, idet mis-ligholdte lån gør det vanskeligt at opnå helt basale rettigheder såsom at skifte bolig, sidde til leje eller finde et arbejde. Alt imens står 5,6 millioner boliger tomme.

retøjer uden nummerplader skal udstyres med partikelfiltre.

Det koster naturligvis at inve-stere i tiltag, der nedbringer luft-forureningen. Men som en baga-gearbejder fra Kastrup bemær-ker, medfører forureningen også udgifter.

– For når folk bliver syge, ender regningen jo bare et andet sted, på sygehusene. Staten ejer jo en del af SAS og Københavns Luft-havn. Er det ikke en mulighed, at de myndigheder investerer i ud-styr, der forurener mindre, spør-ger han.

Det udløser en længere diskus-sion om, hvorvidt EU’s konkur-renceregler tillader lufthavne at eje de maskiner, der forsyner fly-ene. En diskussion, der bliver bi-zar, når man hører bagagearbej-der Greg Foster fortælle om sine arbejdsbetingelser i East Mid-lands Airport.

– Soden sætter sig i næse og ører, og man kan lugte flyets brændstof længe efter det er let-tet. Nogle holder vejret eller ån-der let, når det er allerværst. Men med 500 kufferter, der skal lastes, er det en hård omgang at bruge den teknik.

I foråret vil Enhedslisten indsamle penge til den spanske bevægelse, Plataforma de Afectados por la hipoteca, som kæmper mod den eksplosion af boligudsættelser, der er sket i Spanien, siden krisens start.

Plataforma de Afectados por la Hipoteca er en folkelige bevægelse, der arbejder for at sikre folks ret til bolig og for at stoppe bankernes ud-sættelser.

Samtidig organiserer bevæ-gelsen hundredvis af direk-te aktioner, som fredelige sit-downs, for at stoppe ud-sættelser af deres naboer og bekendte. Bevægelsen har desuden besat fire tomme bygninger, ejet af bankerne omkring Barcelona, hvor de tilbyder husly til familier, der er sat på gaden.

PAh

Foto: Popicinio/Flickr

Unge som gamle spaniere tvinges på gaden, som følge af landets kyniske boligpolitik.

Illustration: Anthony Jones


Lole Møller, Rød+Grøn

Tro ikke, at socialøkonomiske virksomheder er hattedamevel-gørenhed i moderne forklædning. De producerer skam reelle, værdi-fulde varer – men med sociale si-degevinster.

Socialøkonomiske virksomhe-der skal konkurrere på markeds-vilkår, men ikke give overskud. Hovedformålet er nemlig ikke at skabe profit, men social vær-di. Det gør de ved at rumme men-nesker med alle mulige former for udfordringer på arbejdsmarke-det.

De udsatte bliver til ansatte og får på den måde arbejdsfælles-skab, anerkendelse og respekt. Samtidig har flere af virksomhe-derne fungeret som igangsæt-tere i udkantsområder og bygget bro mellem udsatte grupper og re-sten af lokalsamfundet.

Kommunerne har fået øjnene op for potentialet, og f.eks. Kø-benhavn, Kolding og Aarhus har udarbejdet strategier for samar-bejdet. Nogle kommuner kunne man have lumsk mistænkt for at se snittet til at svække det offent-liges ansvar, men grebet rigtigt an er socialøkonomiske virksom-heder beviser på, at det er muligt at drive inkluderende og demo-kratisk forretning.

Socialøkonomiske pionererHuset Venture var de første til at kalde sig socialøkonomisk virk-somhed herhjemme. I dag funge-rer virksomheden som en almin-delig arbejdsplads med ordnede forhold og HK-overenskomst for sine i alt 100 webdesignere, me-diegrafikere, typografer, it-tekni-kere mv. Hele 90 af dem er flex-jobbere, og det er her, Huset Ven-ture skiller sig ud.

Ideen opstod på et daghøjsko-lehold for mennesker med fysisk handicap i Aarhus. De var trætte af ikke at kunne få regulært arbejde.

– ”Hvis vi ikke skal fortsætte med at være sysselsatte, så må vi sgu skabe jobbene selv”, tænk-te vi, fortæller Michael Hasle, der i dag er kommunikationsmedar-bejder på Huset Venture.

Ligesom andre socialøkonomi-ske virksomheder fungerer ste-det på markedsvilkår, men får of-fentlig støtte til afklarings- og kursusafdelingen.

Fra niche til samfundsløsningAt drive socialøkonomisk virk-somhed i Danmark er ikke enkelt. Både de juridiske, administrative og økonomiske rammer halter.

Det er ofte svært at skaffe startkapital eller at udvide kapi-talgrundlaget. For som Michael Hasle siger:

– De bliver helt tomme i øjnene henne i banken, når man forkla-rer, at man vil starte en non-pro-fit virksomhed med et socialøko-nomisk formål.

Derudover udgør kontant-hjælpssystemet en forhindring, fordi selv den mindste indkomst modregnes krone for krone og på-virker boligsikring og medicintil-skud. Det bliver rodet, hvis der ar-bejdes ti timer én uge og kun to den næste, som det ofte er tilfældet i socialøkonomiske virksomheder.

Her kommer Enhedslistens fi-nanslovsbevilling ind i billedet. Pengene skal bruges på en ny lovgivning for socialøkonomi-ske virksomheder. Det skal gøres lettere at få startkapital og råd-givning omkring de mange vej-ledninger og regler, som der også skal ryddes ud i.

Endelig skal socialøkonomiske virksomheder lovfæstes som juri-diske enheder, så de frit kan sæl-ge deres produkter til såvel of-fentlige som private, og så kom-munerne frit kan investere i dem. Det vil give bedre rammer for so-ciale pionerer fremover og måske løfte socialøkonomiske virksom-heder ud af nichen, så de kan bli-ve en samfundsløsning.

tx

tA

rb

ejd

sm

Ar

ke

d

Ny socialøkonomisk sektor på vejPå finansloven fik Enhedslisten afsat 25 mio. til socialøkonomiske virksomheder. For her bliver snik-snak om det rummelige arbejdsmarked til virkelighed.

»De bliver helt tomme i øjnene henne i banken, når man forklarer, at man vil starte en non-profit virksomhed med et so-cialøkonomisk formål.«Michael Hasle, kommunikations-medarbejder på Huset Venture.

I socialøkonomiske virksomheder bliver udsatte til ansatte og får på den måde arbejdsfællesskab, anerkendel-se og respekt.


Send flere krydderier

Lole Møller, Rød+Grøn

Hvor mange krydderier skal der i somalesiske samosas? Køkkenets kvinder er i fuld gang med at for-bedre de forskellige retter, som er på menuen. En menu, der afspej-ler kokkenes kulørte baggrunde.

Det hele begyndte med en ko-gebog, hvor 17 kvinder fra ni for-skellige nationer bidrog med op-skrifter. Det gav Julie Takla Lie-Nielsen ideen til Send flere kryd-derier.

Send flere krydderier består af en non-profit virksomhedsdel og

en afdeling, der tilbyder uddan-nelse og socialrådgivning til de ansatte. Det sidste finansieres via fonde.

Resultatet er beskæftigelse for en gruppe kvinder, som ellers har ringe adgang til arbejdsmarke-det. De mangler sprog, uddannel-se, erhvervserfaring og er typisk blevet sendt fra projekt til projekt uden rød tråd. Men her er netop disse kvinders kompetencer no-get værd, og det giver selvtillid. Som en af kvinderne siger:

– Jeg har været datter, kone og mor hele mit liv. For første gang gør jeg noget for mig selv!

Julie gør i øvrigt opmærksom på, at kontanthjælpssystemet i sig selv udgør en forhindring. Her modregnes den mindste ind-komst krone for krone, og det på-virker beregning af boligsikring og medicintilskud.

At konkurrere på markedsvil-kår er en mundfuld, indrømmer Julie, men hun har alligevel sto-re planer for fremtiden. Her og nu arbejdes der på at udvide kunde-kredsen og få etableret industri-køkken og et salgssted. Men på længere sigt skal alle de ansatte kvinder uddannes til køkkenlede-re og i praktik på helt almindelige virksomheder. De skal videre.

Der lyder livlige stemmer fra køkkenet, da vi besøger Kvindeindvandrercentret på Nørrebro, hvor den socialøkonomiske cateringvirksomhed Send flere krydderier holder til.

Medlemmer i København stemte i år fra deres computer, da de skul-le vælge kandidater til kommunal-valget. Det er første gang parti-et laver en elektronisk urafstem-ning. Kun medlemmer, der har frabedt sig e-mails fra partiet, fik tilsendt en fysisk stemmeseddel.

1.147 medlemmer deltog i uraf-stemningen. Dermed steg stem-meprocenten til 36,6 fra 27,3 i 2009. Samtidig betød afstemnin-gen en besparelse på omkring 60.000 kroner til print og porto.

Ø valgklar i flere kommuner Martsnummerets oversigt med kommunale opstillinger inde-holdt nogle fejl: Det er i Hillerød – og ikke Hirtshals – hvor vi ikke stil-ler op selvstændigt men på fælles-liste. Vi stiller selvfølgelig også op i Lejre, Ballerup, Furesø, Silkeborg, Rødovre og Odsherred, og siden sidst er vi også opstillingsklar i As-sens, Kerteminde, Nyborg, Odder, Aabenraa, Horsens og Morsø. En-hedslisten stiller nu op selvstæn-digt i 76 kommuner og på andre li-ster i to kommuner.

Ny afdeling i MariagerfjordI de sidste par år har Enhedslistens medlemmer i kommunerne Mari-agerfjord og Rebild haft et stærkt samarbejde. Nu er medlemsgrund-laget i begge kommuner så godt, at Mariagerfjord har startet deres egen lokalafdeling.

Samarbejdet har dog været me-get inspirerende og værdifuldt for begge afdelinger, fortæller de i en pressemeddelelse, som også påpe-ger, at ”de to kommuner har man-ge ensartede og fælles problem-stillinger, så vi forventer, at vi i fremtiden jævnligt vil mødes for at drøfte konkrete spørgsmål og evt. løse opgaver i fællesskab”.

Succes med e-afstemning

Kort nyt

Fotos: R+G

Send flere krydderier består af en non-profit virksomhedsdel og en afdeling, der tilbyder uddannelse og social-rådgivning til de ansatte.


tx

tC

hr

ist

iAn

sb

or

G

Chefen for butikken

Jeppe Rohde, Rød+Grøn

– Jeg vidste ikke helt, hvad det var for et sprængfyldt felt, jeg egent-ligt kom ind i dengang. Der havde været store diskussioner herinde om netop min stilling.

Maibritt Kerner blev i 2005 an-sat som koordinator for Enheds-listen på Christiansborg. Hun skulle være bindeled mellem Fol-ketingsgruppen, Forretnings-udvalget, Hovedbestyrelsen og Sekretærgruppen.

– Uenighederne bestod i, at der

var nogen, der gerne ville have, at jeg skulle være chef for dem, og så var der nogen der syntes, at det skulle jeg i hvert fald ikke. Selv havde jeg overhovedet ikke lyst til at være chef, og jeg troe-de heller ikke, at jeg ville egne mig til det.

Fra koordinator til chefDengang så der noget anderle-des ud hos Enhedslisten på Chri-stiansborg, som efter et histo-risk godt valg i februar 2005 hav-de seks folketingsmedlemmer og

tolv ansatte. I 2011 blev Enhedsli-stens mandater tredoblet, og det har ændret vilkårene for arbejdet på Christiansborg, fortæller Mai-britt.

– Tidligere kunne vi være på en lille gang, og alle havde nogenlun-de føling med, hvad de andre la-vede. Det har vi ikke mere på sam-me måde, mener Maibritt.

En anden væsentlig forskel er ifølge Maibritt, at magtstruk-turerne, som førhen var meget uformelle, i dag er mere synlige.

– Det er nødvendigt, at man kan se, hvordan beslutninger træffes. Derfor har vi ændret vores struk-tur. For eksempel har vi fået en gruppeledelse på seks personer, forklarer hun.

Efter valget i 2011 ændredes

Maibritts stillingsbetegnelse fra koordinator til sekretariatschef, og det har betydet mere, end hun regnede med.

– Jeg troede ikke, at det gjorde så stor en forskel. Jeg troede fak-tisk, at jeg var leder før, men jeg har fundet ud af, at det var jeg måske alligevel ikke, siger Mai-britt og fortæller, at efter hun for-melt er blevet chef, bruger de an-satte hende i langt højere grad.

– Jeg bliver ofte brugt til at skæ-re igennem. ”Hvis Maibritt har sagt ja, så tør jeg godt gå videre”. Den havde jeg måske ikke helt set komme.

Passer på de ansatteEn stor del af Maibritts arbejdstid går på møder. Fællesmøder, mor-

Fagsekretærerne”Fagfolk, organisationer og virksomheder vil konstant tale med folketingsmedlemmerne. Mange diskussio-ner og mails håndteres af fagsekretærerne, som også deltager i møder.

Dagens presse tjekkes. Skal der skrives læserbreve og ringes til journalister? Der er en strøm af notater fra ministerierne, udspil og oplæg, som vi skal forholde os til. Noget skal sendes ud til og drøftes med baglan-det. Vi sender følere ud til ministrenes spindoktorer – kan vi samarbejde om nye tiltag?

Der bores kritisk i nye sager, og beslutningsforslag skal udarbejdes. Der opstår nye problemstillinger, som kræver politikudvikling. Kontakten til NGO’er er tæt, og de ønsker ofte fokus på særlige problemstillinger – eller også prøver vi at mobilisere dem.”

Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver.

Maibritt Kerner har arbejdet i Enhedslistens folketingssekretariat i otte år. I den periode er der blevet vendt op og ned på næsten alting, også på Maibritts eget arbejde.

Maibritt er uddannet på RUC i socialvidenskab og pædagogik. Hun er vokset op i Bjerringbro og bor i dag i Vanløse sammen sin kone og deres søn på ni år. Udover at være sekretariatschef fotograferer hun for Rød+Grøn.

Maibritt Kerner


genpressemøder, ledelsesmø-der, gruppemøder, møder i Forret-ningsudvalget og i Hovedbesty-relsen.

– Derudover går en stor del af mit job ud på at passe på de an-satte. Ikke på at motivere dem el-ler få dem til at lave mere, for de knokler røven ud af bukserne. De er topmotiverede, fortæller hun, hvilket dog af og til også bringer udfordringer med sig, såsom sy-gemeldinger på grund af stress. Her er det sekretariatschefens rolle at sørge for, at der blev taget hånd om dem, når de kom tilbage.

Maibritt hjælper også de an-satte med finde rundt i Enheds-listens organisation, hvilket kan være svært selv for folk, der ar-bejder i partiet.

– Hvis man har en problemstil-ling, hvor skal man så egentlig gå hen med den? Til folketingsgrup-pen, den daglige ledelse, gruppele-delsen, Forretningsudvalget, Ho-vedbestyrelsen eller? Altså, der er mange både formelle og uformel-le strukturer i Enhedslisten. Og de ansatte kommer tit forbi mit bord, fordi de ved, at jeg kan finde rundt i systemerne og navigere i det. Jeg er efterhånden også en af dem, der har været her længst.

En fantastisk arbejdspladsMaibritt har i princippet tolv fol-ketingsmedlemmer over sig og tyve ansatte under sig. Det kan være en svær balancegang.

– Folketingsmedlemmerne er ikke valgt til at være chefer. De

er valgt til at være politikere, og det er det, de brænder for. Sam-tidig har vi en hel masse ansatte, som også er medlemmer og som brænder for partiet. Men de er også arbejdstagere, som der skal tages vare på, understreger Mai-britt, der ser sig selv som mellem-leder.

– Den øverste ledelse er grup-pemødet, hvor jeg også deltager. Her kan Folketingsmedlemmerne i princippet godt trumfe mig, men det gør de ikke særligt tit. De an-

erkender også, at jeg har noget vi-den, og at jeg bruger min tid på det her, så jeg synes bliver godt bakket op i mange af de ting, jeg gør.

Selvom forandringerne i En-hedslistens folketingssekretari-at har været store og mange, har Maibritt altid betragtet det som en fantastisk arbejdsplads.

– Hvis tingene fungerer, er jeg glad. Og tingene fungerer gene-relt godt, selvom der selvfølgelig også er knaster. Men dem arbej-der vi på.

Sekretariatsmedarbejderne”Vi tager os af alt det, der giver resten af gangen de bedste muligheder for at udbrede Enhedslistens politik. Vi er tre blæksprutter, der både skal svare telefon og e-mails samt sørge for, at der er A4-papir, kaffe og te på gangen, lønkroner på kontoen og årsregnskab til revisoren.

Desuden har vi ansvaret for, at der bliver indkaldt til og refereret fra alle arbejdspladsens møder, og vi er primus motor, når der skal laves konferencer og kulturnat. Du kan også bruge os, hvis du mangler et folke-tingsmedlem til 1. maj, 8. marts eller et andet offentligt arrangement.

Det er i øvrigt os, der udfylder stemmelisten, når der skal stemmes i Folketingssalen. Hvis der uforvaren-de bliver stemt ”Ja” til Vækstpakke ’13, er det nok os, der har fejlet.”

Anders Jonassen, sekretariatsmedarbejder

Presse- og kommunikationsmedarbejderne”Vi laver alverdens forskellige ting. F.eks. passer vi pressetelefonen, som journalisterne ringer til, når de vil vide, hvad Enhedslisten mener. Vi kimer også selv journalisterne ned, når folketingsgruppen kommer med et udspil, hvis der er en ny fangesag i Afghanistan eller hvad det nu kan være.

Her laves layout og fotos til en del af vores kampagner og Rød+Grøn. Vi laver tekster til hjemmesider, pres-semeddelelser og sociale medier, forbereder en masse positive historier om partiet op til årsmøder, sommer-gruppemøder og så videre.

Vi laver altså lidt af hvert under fællesbetegnelsen kommunikation, og få dage er ens. Heldigvis er der en dejlig tone og hjertelig humor på kontoret.”

linda Hansen, kommunikationsrådgiver

Består af 12 folketingsmedlemmer, 20 ansatte og en håndfuld aktivister. Enhedslisten holder til i Provianthuset, som er inte-greret med selve Christiansborg.

Partiet råder over ca. 20 lokaler. Folketingsmedlemmerne og se-kretariatschefen har egne kontorer, mens de øvrige ansatte er samlet i kontorfællesskaber på 3-4 personer. Derudover har En-hedslisten et stort gruppelokale, en frokoststue og to køkkener.

Enhedslistens ansatte på Christiansborg aflønnes med gruppe-støttemidler, der kun må bruges på at understøtte Folketings-medlemmernes arbejde.

Folketingssekretariatet


sv

ær

væ

Gt

er

offentlighedsloven er et demokratisk redskab

Niels Rohleder, rets- og migrationspolitisk rådgiver

Ved den seneste indfødsretsprø-ve handlede et af spørgsmåle-ne om offentlighedsloven. Blandt svarmulighederne var, at loven drejer sig om god opførsel på of-fentlige områder eller at den re-gulerer adgangen til offentlige strande og skove.

Der skal nok være nogle af prø-vedeltagerne, der er faldet i. Man-ge mennesker i Danmark aner ikke, hvad offentlighedsloven går ud på.

Sprængfarlige sager gemmes vækDe fleste borgere ved kun lidt om deres ret til at kigge forvaltnin-gen i kortene ved at begære akt-indsigt. Ikke desto mindre er of-fentlighedsloven et af de vigtig-ste redskaber, når journalister skal kaste lys over politikeres el-ler embedsmænds magtmisbrug. Aktindsigt efter offentlighedslo-ven har spillet en afgørende rolle i mediernes afdækning af mange vigtige politiske sager.

Med regeringens, Venstres og De Konservatives forslag til ny offentlighedslov er der grund til at frygte, at politisk sprængfarli-ge sager enten slet ikke kommer til offentlighedens kendskab el-ler i hvert fald ikke bliver belyst

så godt, som de er blevet det efter den gældende lov.

lukker ned for aktindsigtEnhedslisten har sammen med fagbladet Journalisten, og med hjælp fra graverjournalister på en lang række medier, udvalgt ni sager med konkrete dokumenter, som der er givet aktindsigt i efter den gældende lov. Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper har nu spurgt justitsminister Morten Bødskov (S), om der med hans nye offentlighedslov vil blive givet aktindsigt i de samme dokumen-ter. Enhedslistens vurdering er, at der ikke vil kunne gives aktind-sigt efter forslaget til ny offent-lighedslov – eller at dokumenter-ne i hvert fald bliver så fyldt med sorte overstregninger, at deres værdi for journalister og befolk-ning bliver stærkt begrænset.

Dokumenter som offentlighedsloven vil lukke ned forDanmarks nyere politiske histo-rie havde set anderledes ud, hvis regeringens forslag til offentlig-hedslov havde været gældende.

Hvad betyder offentlighedslo-ven konkret for demokratiet? Det illustreres bedst ved at kigge på de dokumenter, som fagbladet Jour-nalisten og Enhedslisten har fun-

det frem, hvor der er givet aktind-sigt efter den gældende lov, men hvor der formentlig ville blive gi-vet afslag, hvis regeringens lov-forslag havde været gældende.

I fodnoterne (*) kan du læse, hvilken paragraf i lovforslaget, der efter alt at dømme vil afskæ-re fra aktindsigt i dokumenterne.

Kinnock-skattesagenPolitiken fik i oktober 2011 aktind-sigt i to Skat-direktørers kalende-re. Af kalenderne fremgik, hvilke embedsmænd der havde deltaget i møder om Stephen Kinnocks skat-teforhold. Kalenderoplysningerne var centrale i Politikens dækning af sagen og vigtige for nedsættel-sen af Skattesagskommissionen.*

Den hemmelige KrigI dokumentarfilmen Den Hemme-lige Krig spillede sagen om ”tol-ken”, der som udsendt af dansk militær havde overværet ameri-kanske styrkers mishandling af uskyldige afghanere, en vigtig rol-le. Daværende forsvarschef Jes-per Helsø hævdede, at ”tolken” ikke havde fortalt ham om sine oplevelser, men journalisterne fik aktindsigt i et brev fra marts 2005 til daværende forsvarsminister Søren Gade, hvor Helsø udtrykke-ligt skriver, at han har holdt møde med ”tolken” om sagen.**

overbetaling af privathospitalerPolitiken fik aktindsigt i en no-tits fra Sundhedsministeriet fra

juli 2009. Notitsen dokumente-rer, hvordan Sundhedsministeri-et fejlinformerede Statsministe-riet. Notitsen spillede en central rolle i Politikens afdækning af sa-gen om overbetaling af privatho-spitaler og daværende minister Lene Espersens fejlagtige oplys-ninger til Folketinget.**

Momssvindel med Co2-kvoterEkstra Bladet satte med udgangs-punkt i aktindsigt i et notat fra Energistyrelsen fra august 2009 spørgsmålstegn ved daværende klima- og energiminister Connie Hedegaards påstand om, at hun ikke havde hørt om momssvinde-len med CO2-kvoter.**

Farum-sagenJyllands-Posten fik aktindsigt i tid-ligere Farum-borgmester Peter Brixtoftes kalender fra nogle dage i 2000 og kunne dermed dokumen-tere, at borgmesteren kort før mø-der i tilsynsrådet, der skulle kon-trollere Farum Kommune, mødtes med en partifælle fra tilsynsrådet, som han forsøgte at påvirke.*

Statsløse-sagenInformation fik i 2011 aktindsigt i et notat sendt fra daværende in-tegrationsminister Bertel Haarder i 2003 til Venstres og De Konser-vatives indfødsretsordførere. No-tatet dokumenterer, at både Haar-der og den senere integrationsmi-nister Birthe Rønn Hornbech alle-rede i 2003 var informeret om, at

Mange kender ikke loven. Alligevel har den haft stor betydning for afsløring af politikeres og embedsmænds magtmisbrug.


skærpede krav til statsborgerskab kunne komme i konflikt med FN’s konvention om statsløshed.***

Censur af høringssvarDR’s P1-program Orientering fik aktindsigt i en e-mail fra septem-ber 2012 fra direktøren for Stats-forvaltningen Nordjylland og kunne dermed dokumentere, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ønskede at fjerne et afsnit i et hø-ringssvar, som Fødevareministe-riet ikke brød sig om.**

TuneserlovenInformation fik aktindsigt i en e-mail-korrespondance fra no-vember 2008 mellem blandt an-det Integrationsministeriet, Ju-stitsministeriet og Rigspolitiet om det lovforslag om udlændin-ge på ”tålt ophold”, der blev kendt som Tuneserloven.

Aktindsigten dokumenterede, hvordan regeringens koordina-tionsudvalg pressede en haste-lovgivning igennem, som det var svært at finde saglige grunde til. Blandt andet fik journalisterne aktindsigt i den daværende vi-cerigspolitichefs håndskrevne kritiske bemærkninger til lovud-kastet.**

Det ufinansierede operahusPolitiken fik aktindsigt i et brev fra 1999, hvor daværende finansmi-nister Mogens Lykketoft skrev til daværende kulturminister Else-beth Gerner Nielsen, at staten ikke kunne betale for et nyt operahus. Politiken brugte brevet til at do-kumentere, at den finansiering af et operahus, som var grundlaget for et netop indgået forlig med De Konservative, ikke eksisterede.**

Problematiske paragraffer:* Efter paragraf 22 i lovforslaget

er der ikke aktindsigt i kalen-dere.

** Efter paragraf 24 i lovforslaget er der ikke aktindsigt i doku-menter, der udveksles mellem et ministerium og dets underord-nede myndigheder eller forskel-lige ministerier ”på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”.

*** Efter paragraf 27, stk. 1, nr. 2 er der ikke aktindsigt i ”doku-menter, der udarbejdes og ud-veksles mellem ministre og fol-ketingsmedlemmer i forbindel-se med sager om lovgivning el-ler anden tilsvarende proces”.

Justitsminister Morten Bødskov fremsætter lovforslag med en paragraf, der stort set svarer til den, som ifølge S-ordfører Mor-ten Bødskov i 2010 ”savnede enhver begrundelse”.

I starten af oktober 2012 offentliggjorde justitsminister Morten Bødskov en aftale, regeringen havde indgået med Venstre og De Konservative om en ny lov om offentlighed i forvaltningen. Lo-ven er en stort set uændret fremsættelse af det stærkt kriti-serede lovforslag fra december 2010, der byggede på Offentlig-hedskommissionens betænkning fra november 2009.

I centrum for kritikken stod dengang – i 2010 og 2011 – lovfor-slagets paragraf 24, der fastslog, at der ikke er aktindsigt i doku-menter, der udveksles ”i forbindelse med ministerbetjening”.

Morten Bødskov sagde i januar 2010 til Information:”Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse.”

Lovforslaget blev ikke vedtaget på grund af bred modstand i Fol-ketinget – herunder fra alle de nuværende regeringspartier.

Det lovforslag, som justitsminister Morten Bødskov nu har frem-sat på baggrund af aftalen med V og K, indeholder en let ændret formulering af paragraf 24. Den handler stadig om ministerbe-tjening, selv om dette ord ikke står i selve lovparagraffen. Det gør det til gengæld i bemærkningerne til lovforslaget.

Da offentlighedsloven 21. februar i år var til diskussion i Debat-ten på DR 2, forklarede Morten Bødskov, at der i praksis ikke er forskel på lovforslagene fra 2010 og 2013:”Kommer der andet ud under vores end under den tidligere rege-rings lovforslag? Det gør der ikke. Bundlinjen er den samme,” sagde ministeren.

Bødskovs kovending


de

bA

t

Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

EU-valg 2014

Jean Thierry, Nordvest

Valgmatematikken siger klart, at Folkebevægelsen kommer ind igen, hvis vi ikke opstiller en eks-tra Enhedslisteliste. Folkebevæ-gelsen har altid fået over halvde-len af Enhedslistens vælgere, der stemmer ved EU-valget (antal-let af sofavælgere er lige så stort for de andre partier), og i dag er Enhedslisten så stor i målinger-ne, at det er tæt på, at disse stem-mer alene kan sikre de 7,7 %. der er lig en stensikker plads i EU-par-lamentet. Folkebevægelsen får også mange andre stemmer, og hvis Enhedslisten bliver mindre i målingerne, så er de vælgere der stadigvæk et sted og kan stemme på Folkebevægelsen alligevel.

Desuden er konkurrencen me-get mindre denne gang end sidste gang. JuniBevægelsen er væk og SF er decimeret og diskrediteret. Hvor skulle vores vælgere egent-lig gå hen, andre steder end Fol-kebevægelsen?

Der er ingen grund til at frygte, at Folkebevægelsen mod EU (liste N) ikke får stemmer nok, hvis den

får lov til at stå ”alene” i valget. Folkebevægelsen står i øvrigt ikke alene i valget, hvis Enhedsli-sten (som kollektivt medlem) bak-ker op i stedet for selv at stille op.

I en tid, hvor den EU-dikterede og -sponserede højredrejning af de andre partier på Christiansborg gør det nærmest umuligt og uri-meligt for os at samarbejde med disse partier om ret meget, så er Folkebevægelsen en fremragen-de mulighed for at vise, at Enheds-listen kan og vil samarbejde bredt på et godt og rigtigt grundlag.

Det siges, at en ekstra liste kun-ne være mere anti-kapitalistisk, og de to lister kunne understøtte hin-anden. Hvis det var en god idé, så ville den være endnu bedre i for-hold til Folketingsvalgene. Ganske vist er der ikke valgforbund, men til gengæld er spærregrænsen langt lavere og opmærksomheden langt større. Alligevel foreslår in-gen en ekstra liste til Folketings-valget, fordi den vigtigste ulem-pe er oplagt, nemlig splittelse. Det ønsker vi ikke til Folketingsvalget, og det bør vi heller ikke ønske os til EU-parlamentsvalget.

Det er med eurokrisen blevet ty-deligt, hvordan EU er blevet mo-tor i en omfattende nedskæ-ringspolitik over hele Europa. Det skriger på en venstreorien-teret og antikapitalistisk EU-modstand. En opstilling af En-hedslisten vil betyde en styr-kelse af den venstreorienterede EU-modstand og Enhedslistens europæiske profil. Noget som alt for længe er blevet underpriori-teret i partiet. Under valget vil vi således kunne deltage i debat-ten og fremføre en socialistisk og antikapitalistisk EU-modstand og præsentere vores socialisti-ske alternativer til EU.

Skal vi sikre en styrket EU-modstand, er vi nødt til at kom-me i offensiven. Den progressi-ve EU-modstand er gået tilbage ved samtlige valg siden 1994. Op-stiller Enhedslisten i valgforbund med Folkebevægelsen vil det give mulighed for, at EU-modstanden kan få to mandater, hvilket vil be-tyde en kraftig styrkelse. I valget mellem at stå i en situation hvor vi risikerer at tabe det ene man-dat, vi har i dag, eller stå en i si-tuation, hvor vi har mulighed for

at få valgt to EU-modstandere, er valget ikke svært.

Ved EU-parlamentsvalget i 2014 har vi en ny situation. For første gang nogensinde er der en reel risiko for, at EU-modstanden ikke opnår et mandat. Det skyldes at JuniBevægelsen ikke længere eksisterer og derfor ikke kan ind-gå valgforbund med Folkebevæ-gelsen. Opstiller Folkebevægelsen alene, vil det derfor først gang si-den slut-firserne være uden valg-forbund og bevægelsen kan der-med risikere, selv med det samme gode valgresultat som ved sidste valg, at miste sit mandat. Stiller Enhedslisten op, kan vi gennem et valgforbund sikre den bredeste mulige mobilisering af stemmer og på den måde forhåbentlig være med til at sikre Folkebevægelsens forsatte repræsentation.

Vi er derfor af den overbevis-ning, at en opstilling af Enheds-listen til det kommende EU-par-lamentsvalg i valgforbund med Folkebevægelsen, samlet set vil kunne styrke EU-modstanden i Danmark og sikre det bedste re-sultat for den progressive EU-modstand ved valget i 2014.

Enhedslisten er den eneste reelt mulige trussel mod Folkebevægelsen

Enhedslisten bør opstille i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU

Per Clausen, Aalborg, Finn Sørensen, Amager Vest, Marianne Frederik og Mads Barbesgaard, Amager Øst, Michael Hunnicke, Blågård, Kenneth Haar, Christianshavn, Philip Holt, Gentofte, Maria Gjerding, Gladsaxe, Troels Juel, Frederiksberg, Gunna Starck og Andreas Nissen, Indre By, Thomas Bugge, Indre Nørrebro – Røde Firkant, Erik Voss, Kolding, Jonathan Simmel, Nordvest, Bruno Jerup, Næstved, Yannick Harrison, Nørrebro Park, Åge Skovrind, Roskilde, John Andersen, Sydhavnen, Eva Flyvholm og Magnus Skovrind Pedersen, Valby, Pernille Skipper, Vesterbro, Line Barfod og Astrid Østergaard, Ydre Nørrebro, Mikael Hertoft, Tobias Clausen, Inger V. Johansen, Christian Holtet og Pia Bang, Østerbro

Bo Stavnsbo, Odense

”Valgsamarbejde sikrer man-dat” skriver Per Clausen, spørger sidst i sit indlæg, om ”det er no-get svært valg” at vælge mellem at EL stiller op, eller om vi støt-ter Folkebevægelsen mod EU. Det er set med mine øjne ikke no-get svært valg. Vi sikrer at EL og

FB (Folkebevægelsen) stiller op med en modstandergruppe på tværs af partier. Hvis EL skulle få et ekstra mandat ind til næste EU-valg har vi måske nærmest lukket FB, og skulle EL få et dårligt valg, er der kun DF til at forsvare mod-stand mod EU. Skal vi ikke lige tænke lidt mere fremad end på de stemmer vi kan få næste gang?

EU-valg

Thomas Christensen, Sydhavnen

I øjeblikket er Folkebevægelsen mod EU repræsenteret ved Sø-ren Søndergaard, tidl. MF for En-hedslisten. Før ham sad Ole Kra-rup, også fra Enhedslisten, i EU-parlamentet. Vi har god mulighed for at få valgt en ny spidskandi-

dat fra Enhedslisten på Folkebe-vægelsens liste. Så hvad er det lige, vi opnår ved at stille op selv? Vi bør holde fast i Folkebevæ-gelsen mod EU, hvor vi har ind-flydelse og som laver et kæm-pe arbejde for EU-modstanden. Havde vi f.eks. vundet euro-af-stemningen uden Folkebevægel-sen mod EU?

Hvorfor skal Ø stille op til EU-parlamentsvalget


Miljøkrise, heldagsskole og lærerlockoutVi indledte med det (desværre) højaktuelle emne miljøkrise. En af hovedpointerne i oplægget, samt i den efterfølgende diskussion, var, at det er en fejl at se de forskellige kriser (miljøkrise, økono-misk krise, ressourcekrise) som isolerede fænomener. Det bety-der, at man ofte i forsøget på at løse den ene krise forværrer de andre, hvilket f.eks. kan ses med regeringens vækstpakke. Kriser-ne hænger tæt sammen, og de løsninger, vi præsenterer, skal der-for være løsninger for alle kriserne. Vi skal huske, at miljøkamp er klassekamp. Derfor skal vi også passe på ikke at skabe socia-le modsætninger i miljøkampen; vi kan ikke opbygge en bred be-vægelse, hvis vi ikke har politiske svar, der tager sociale hensyn.

Herefter diskuterede vi den generelle politiske situation og vedtog en udtalelse om bl.a. den kommende kommuneaftale.

heldagsskole gavner ikke børneneSøndag diskuterede vi folkeskolereformen og lærerkonflikten. Der var enighed om, at vi er grundlæggende imod regeringens forslag om heldagsskole – uanset om det gennemføres ved lov el-ler lokalt i kommunerne. Forslaget er ikke til gavn for børnene – hverken de ressourcestærke eller de svagere. Barndommen har en værdi i sig selv, og børn har ret til fritid. Efter årsmødet skal der iværksættes et arbejde for at få en bred debat om vores politik på det pædagogiske område.

Og så var der naturligvis fuld opbakning til lærerne og det frem-lagte forslag til aktiviteter og køreplan.

På mødet havde vi derudover evaluering af Hovedbestyrel-sens arbejde i den forløbne periode, årsmødeforberedelse og be-retning, proces for en prostitutionsdebat samt diverse forelig-gende sager.

Katrine Toft-MikkelsenMedlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

I høj sol og bidende frost mødtes Enhedslistens hoved-bestyrelse i weekenden 9.-10. marts. Med regeringens forslag tilvækstpakke, Kl’s lockout af lærerne, en tru-ende folkeskolereform, et kommende årsmøde og me-get mere, var der rigeligt at diskutere, og mødet var da også af den grund udvidet til et todagesmøde.

hovedbestYrelsen

Niels Eriksen, Valby

Som Jakob Lindblom skriver i sid-ste nummer af Rød-Grøn”, så har Folkebevægelsens ledelse be-sluttet ikke at blande sig i den in-terne debat i Enhedslisten om en evt. selvstændig opstilling til EU-parlamentsvalget. Men alligevel vil jeg som Forretningsudvalgs-medlem lige kommentere en mis-forståelse som Sidsel Washuus la-ver i sit indlæg i sidste nummer. Hun nævner, at Folkebevægelsen bl.a. ikke kan kræver bedre regu-lering af finanssektoren. Folke-bevægelsen har faktisk netop be-sluttet, at Danmark bør slutte sig til de EU-lande der vil indføre en finansskat via EU’s regler om ud-

videt samarbejde. Vi har dog to afgørende krav, som jeg formoder at Enhedslisten er helt enig i, at de indtægter der kommer ind via finansskatten skal i statskasser-ne og at finansskatsamarbejdet også skal være åbent for deltagel-se af ikke-EU-lande.

Nu er det ikke fordi jeg vil hæn-ge Sidsel ud, og hun er heller ikke den eneste kan jeg konstatere, når jeg læser debatindlæggene om opstilling eller ej, der desvær-re ikke er helt med på hvordan Folkebevægelsen de sidste man-ge år har ageret politisk i EU-par-lamentet. Men det er selvfølgelig ærgerligt, hvis fejlopfattelser er afgørende for nogle medlemmers stillingstagen i denne sag.

Folkebevægelsen har også politik på sin EU-platform

Henning Sørensen, Norddjurs

Vi medlemmer af Enhedslisten får nu lejlighed til at tage stilling til om Enhedslisten skal stille op på egen liste til næste års valg til Europa-parlamentet, eller om vi som hid-til skal stille op på Folkebevægel-sen mod EU’s liste. Jeg foretrækker det sidste. Årsagerne er flere: Ef-ter Junibevægelsen ikke eksiste-rer mere og således ikke kan gøre EU-modstandernes alternativ mindre skarpt vil opstilling på Fol-kebevægelsen mod EU’s liste være et mere klart signal end ved sidste valg, hvor Enhedslisten anbefale-de sine medlemmer at stemme på Folkebevægelsen mod EU eller Ju-nibevægelsen.

Dertil kommer at talen om sam-arbejde med de folkelige bevægel-ser vil klinge hult, hvis vi bryder det nære samarbejde med Folke-bevægelsen mod EU. Vistnok alle de øvrige folkelige bevægelser er i tilbagegang, det gælder også de tre jeg fra min tidligste ungdom har arbejdet for og i: Afholdsbe-vægelsen, Fredbevægelsen og Fagbevægelsen. Folkebevægel-sen mod EU er inde i en moderat

medlemsvækst. Det er Enheds-listen også. Det vil være logisk at disse to stiller op på samme liste.

Skulle der mod min stemning og forventning være flertal for at stille op på egen liste, da bør der selvsagt være valgteknisk samar-bejde mellem de to lister. I modsat fald risikerer vi, at EU-modstan-den slet ikke bliver repræsenteret i EU-parlamentet. Ligeledes bør En-hedslisten se stort på, at medlem-mer af Enhedslisten måske stiller op på Folkebevægelsen mod EU’s liste. Ved EU-valget i 1984 havde jeg givet tilsagn om at kandidere for Folkebevægelsen mod EU. Jeg var på dette tidspunkt medlem af SF og repræsenterede dette parti i Grenaa byråd. Jeg fik følgelig be-sked fra SF om, at hvis jeg kandi-derede for Folkebevægelsen mod EU (da hed det vist mod EF), ville jeg ikke kunne genopstille for SF til byrådet, og da jeg mente at jeg især på det sociale område gjorde en forskel, gav jeg efter for pres-set og opgav at kandidere for Fol-kebevægelsen. Med den udvikling, der siden er sket, har jeg fortrudt, at jeg ikke allerede dengang lod SF sejle i deres egen sø.

Enhedslisten bør fortsat opstille på Folkebevægelsens liste

hit med billederneHar du gode billeder fra f.eks. Ø-arrangementer og demonstrationer, modtager redaktionen dem med kyshånd.

Du kan sende dem til [email protected].


de

bA

t

Nina Busch Røde Indre Nørrebro – Røde Firkant

Mads Barbesgaard skriver i Rød+ Grøn nr. 44 at Folkebevægelsen ikke arbejder for alternativer til EU; og han henviser til at bevæ-gelsen ikke arbejder for et be-stemt samfundssyn. Dette er jeg uenig med Mads i; idet Folkebe-vægelsen aktivt arbejder for al-

ternativer, herunder en styrkelse af FN, Europarådet og det nordi-ske samarbejde, samt handels og samarbejdsaftaler med EU gen-nem EFTA.

Folkebevægelsen har afholdt møder om alternativer til EU og har udgivet adskillige materialer om disse alternativer, som kan be-stilles på Folkebevægelsens lands-sekretariat på tlf. 35 36 37 40. Jakob Lindblom, Aarhus,

medlem af Hovedbestyrelsen

Det har været en lang debat om EU-opstilling. Jeg vil gerne opfor-dre alle, som vil styrke EU-mod-standen om, at gå hen og stem-me for Folkebevægelsen og imod selvstændig EL-opstilling. EU-modstanden har ikke råd til at mi-ste Folkebevægelsen, som vi ken-der den. Og det vil med stor sand-synlighed være resultatet, hvis Enhedslisten vælger at stille op selv og dermed bryde vores flotte tradition for bevægelsesarbejde på EU-området og snuppe man-datet via Ø’s størrelse, økonomi og kendthed.

Et farvel til FB i EU-parlamentet vil betyde, at tusindvis af danske husstande vil gå glip af EU-mod-stand i postkassen. Fx udgav Fol-kebevægelsen 16 gange så me-get anti-EU materiale som Ø sid-ste år, og det er dette, som forta-lerne for opstilling spiller hasard med. Det vil mistes, hvis FB mi-ster sin plads!

Personligt har jeg ikke set ét godt argument for opstilling. Se-nest diskuterede jeg med nogle, som ikke kunne lide, at Folkebe-

vægelsen går ind for dansk selv-stændighed. Hallo, det gør En-hedslisten da også. Selvstændig-hed betyder blot, at en befolkning demokratisk selv bestemmer, og vi går jo også ind for selvstændig-hed for Palæstina og Grønland, hvorfor så ikke Danmark? Gene-relt er dette blot endnu et eksem-pel på, at den politiske forskel mellem FB og Ø er stort set ikke eksisterende.

Nogen mener, at en opstilling skal styrke Enhedslistens EU-indsats, men der er ikke én, som har fortalt, hvorfor det kræver en selvstændig opstilling. Hvorfor er dette afhængigt af tre ugers valgkamp hvert femte år? Hvor-for ikke bare opprioritere det al-lerede nu i materialer og i Folke-tingsarbejdet?

Jeg vil elske en mere syn-lig EU-profil i listen, men ikke ved at stille op og spil-le hasard med EU-modstanden. Kære venner, tag ned og stem, stem for Folkebevægelsen. EU-modstanden har brug for Folke-bevægelsen og Folkebevægel-sen har brug for pladsen i EU-par-lamentet. Enhedslisten kan sag-tens klare sig uden.

Kurt Olsen, Albertslund

Hvornår var det lige det var, at Folkebevægelsen henvendte sig til Enhedslisten og bad om en støtte-opstilling i valgfor-bund til EU-parlamentsvalget? Nej vel. Jeg kan heller ikke huske det. Så hvad gælder hjælpsom-heden?

En selvstændig liste Ø opstil-ling medfører reelt at Folkebe-vægelsen risikerer, at få samme stedmoderlige behandling af os, som Juni-bevægelsen fik sidst. Altså hjælper vi Folkebevægel-sen ved at fratage den dens man-dat i EU-parlamentet og dermed dens eksistens. (Kun de mest euforiske tør håbe på mere end et mandat til deling).

Lever vi som bevægelsernes parti for bevægelserne eller af at kanibaliserer dem? (Selv en anti-kapitalistisk kanibalisering er vel en kannibalisering). Hvem skal så samle bredt ved folkeafstemnin-ger fremover.

Og hvad så ved EU valget i 2019? Selv med liste Ø’s smukke folketingsvalg og efterfølgende Gallup-galop er der ingen garanti for, vi kan sikre de 7,7 % et man-dat koster til den tid.

Men så kunne vi selvfølgelig bare dele Enhedslisten i to, der så stiller op i valgforbund. Jeg syntes hellere vi skal stoppe det hykleri-ske splittelsesmageri nu og redde EU-modstanden. Stem nej til en selvstændig liste Ø opstilling til EU-parlamentet.

Folkebevægelsen arbejder for alternativer

Styrk EU-modstanden – nej til opstilling

Stop splittelsesmageriet – red EU-modstandenPeer Westen Pedersen,

Sydhavnen

Folkebevægelsen mod EU har sik-ret Enhedslisten indflydelse i EU-parlamentet den gang vi ikke hav-de så gode opinionstal. Nu hvor vi har en periode har med gode me-ningsmålinger, overvejer vi så at gå egne veje. Men er det klogt? Hvis du er tvivl, så stem nej, hedder en

gammel parole. Det gælder også her. Folkebevægelsen styrker En-hedslisten. Og vi bør styrke Folke-bevægelsen. Så vi hurtigere kom-mer ud af EU. Enhedslisten skal først vælge at gå egne veje i til-fælde af at folkebevægelsen ikke genopstiller til EU-parlamentet. Så derfor stem nej til forslaget på års-mødet om at skal om at vi skal have vores egne liste til EU-parlamentet.

Folkebevægelsen styrker Enhedslisten

Egon Laugesen, Sydhavnen

Skal vi kunne tage kvalificeret stil-ling til spørgsmålet om opstilling til EU-Parlamentet, så kræver det klarhed om de to forslag 5.1 og 5.2. Den klarhed er der ikke!

Punkt 5 taler om ”de to forskel-lige scenarier hhv. hvor Enheds-listen opstiller selvstændigt med ønske om valgforbund med Folke-bevægelsen mod EU, og hhv. hvor Enhedslisten ikke selv opstil-ler, men i stedet alene fører valg-kamp for Folkebevægelsen mod EU.” Valgforbund omtales som et ønske.

Men i selve forslag 5.1, går det galt. Der står: ”Enhedslisten op-stiller til EU-parlamentsvalget i 2014 i valgforbund med Folkebe-vægelsen mod EU, med det formål at…” Her er valgforbund en selv-følge, men det er det bare ikke! In-gen ved, om Folkebevægelsens landsmøde i efteråret beslutter at indgå i et valgforbund. Det er helt uvist, hvad EL gør, hvis Fol-

kebevægelsen afslår (såfremt EL overhovedet beslutter at opstil-le, forstås).

I R+G fra marts var der ingen svar til Magnus Falko på hans spørgsmål fra februar: ”Hvis urafstemningen og landsmøde beslutter EP-opstilling (som valgforbund med FB) hvad gør vi så, hvis FB derefter beslutter at afvise valgforbunds-frieriet? Det har jo varieret, om FB overhovedet indgik valgforbund med partier. Har EL en plan B, og hvordan vil man inddrage medlemmerne i udformningen af den?”

Denne tavshed og uvished er respektløs over for både EL’s og Folkebevægelsens medlemmer. Hvis EL tager et valgforbund for givet, kan det skabe et uaccep-tabelt pres på Folkebevægelsen. Nu må EL melde klart ud, hvor-dan man vil forholde sig i tilfæl-de af et nej.

Det svar bør kunne læses i Rød + Grøn før urafstemningen.

Hvor bliver svaret af?


Hanne Micheelsen, Sydhavnen

Enhedslistens (EL) hovedbesty-relse fremsætter to forslag til selvstændig EU-opstilling.

I årsmødehæfte 1, forslag 5.1 står der i linje 12 og 13 at: ”En-hedslisten opstiller til EU-parla-mentsvalget i 2014 i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU…”. men det har EL ikke aftalt med FB.

Når et valgforbund fremstår som en kendsgerning og må-ske bliver vedtaget på EL årsmø-det, lægger det et stort pres på FB medlemmerne. Det kunne jo tæn-kes, at de helst ville sige pænt nej tak på deres landsmøde i slutnin-gen af oktober 2013.

Det ville klæde EL hovedbesty-

relsesmedlemmer at give deres egne medlemmer så informeret et grundlag som muligt at stem-me ud fra. Det ville også klæde dem at give FB-medlemmerne et reelt frit valg.

Hovedbestyrelsen kan nemt opnå begge dele ved at ændre lin-je 12 og 13 til følgende: ”Enheds-listen opstiller til parlamentsval-get i 2014 i valgforbund med Fol-kebevægelsen mod EU under for-udsætning af, at denne på sit landsmøde i oktober 2013 går ind for et sådant valgforbund”.

Med en sådan formulering re-spekterer EL hovedbestyrelse både sine egne og FB medlemmer. Et godt udgangspunkt for samar-bejde.

Magnus Falko, Brønshøj-Vanløse, medl. af EuropaPolitisk Udvalg og Folkebevægelsen mod EU

Fortalerne for EL-opstilling til EU-parlamentet (EP) synes at overse følgende:

– Risikoen for at Folkebevægel-sen indvælger en blå, liberalistisk, nationalistisk eller fremmed-fjendsk EU-parlamentariker, nu da Søren Søndergaard ikke genop-stiller, er forsvindende. Dels er EL repræsenteret stort, dels er kan-didaterne bundet af idégrundla-get som fastslår at Folkebevæ-gelsen går ind for fx »Den nordi-ske velfærdsmodel«, »Arbejds-markedets frie organisations- og forhandlingsret uden indblan-ding fra overstatslige organer«, »Et åbent og ligeværdigt samar-bejde mellem alle verdens lande, herunder et forpligtende samar-bejde med alle europæiske lande« og »indvandrer- og flygtningepo-litik i overensstemmelse med FNs regler.« Bevægelsen sidder sågar i EP-gruppen Den Europæiske Ven-strefløjs Fællesgruppe / Nordiske Grønne Venstre (GUE/NGL).

– Håbet om EP som rød plat-form eller EU-modstandstalerstol glemmer noget basalt: At man

ikke kommer langt med traktat-stridig politik. Og som Lindblom gennemgik i R+G januar, samar-bejder EL allerede i/med en række internationale røde fora, fx GUE/NGL, hvorfra vi anytime kan udbre-de alternative visioner hvis vi vil. Med det potentiale for øje forstår jeg ikke at nogen vil i EP og blive demokratidræber som medskyl-dig i love som hverken de nationa-le eller EPs vælgere kan omstøde, hvor røde EU-lovenes indhold end måtte være af og til.

– I ELs demokratisk vedtagne principprogram samt EU-resolu-tion erklærer vi at vi vil ud af EU. Det er realistisk; Gallup viste i maj 2004 at præsenteres danskerne for et alternativ (her tættere nor-disk samarbejde med samarbejds-aftaler med EU), så ønsker 51 pct. dette mod 36 pct. for fortsat EU-medlemskab. EP er skadeligt og unødvendigt. Valget er let.

EU-parlamentet er et EU-organ. EP-fortalerne vil altså ind i det som vi vil ud af.

Det er i strid med vores grund-lag – og ulogisk. Især når vi er et parti, da partier legitimerer EP som magtorgan. Det vil splitte i EU-modstanden. Det ses allerede (på civiliseret vis) på disse sider.

Et godt udgangspunkt

Skadeligt og unødvendigt, valget er derfor let

Åse Christiansen, Næstved

”Enhedslisten skal være talerør for græsrødderne”. ”Folketinget skal bruges som en talerstol, men bevægelserne er det vigtigste”. ”Forandringen kommer nedefra”.

Er der nogen, der kan huske, at det var tanken med Enhedsli-sten?

Nu er der gået magtbrynde i den: Enhedslisten fejrer trium-

fer som folketingsparti og der-for er der opstået den fikse idé, at så kan man også lige så godt stil-le op som parti til næste EU-valg. Men hov – så vil Folkebevægelsen mod EU sandsynligvis blive kvalt. Mange af Enhedslistens medlem-mer har loyalt støttet arbejdet i denne græsrodsbevægelse, net-op som tanken var.

Har hele meningen med En-hedslisten ændret sig.

Hvad er det lige der sker med Enhedslisten?

SUF og Enhedslisten – Fælles seminar: mål og midler i vores politiske kampe

13. april kl. 12-18. Studiestræde 24, København.

Hvad er civil ulydighed, og hvornår bruger vi den?

Danske og internationale eksempler fra historien og lige nu, oplæg, debat, film.

Bliv hængende til fælles spisning og hygge.

Gratis for SUF’ere. Enhedslisten: 40 kroner for mad (frokost og aftensmad) og materialer.

Tilmelding: [email protected]

Socialpolitisk udvalg indbyder til seminar:kontanthjælp på spil

13. april kl. 11-17.30. Enhedslistens gruppeværelse på Christiansborg.

• Statusover10årsudviklingikontanthjælpen • Administrationenafkontanthjælpenikommunerne • Farveltilvelfærdsstaten • Regeringensudspil • Enhedslistenogkontanthjælpen

Oplæg og debat v. Finn Kenneth Hansen, Casa, Mikkel Warming, Bente Møller, Peter Bundesen, Finn Sørensen og Christian Juhl

Der betales rejserefusion.

Tilmelding senest d. 9. april til [email protected].


de

bA

t

Annelise Ebbe, Nordvest

Jo mere magt, EU tiltager sig, des mere omfattende bliver arbejdet med at følge med i enhver form for tiltag fra Bruxelles. Derfor er det en meget stor fordel, at vi her i landet har en – tilmed glimren-de og bredt politisk funderet – or-ganisation, der fokuserer på mod-standen imod EU i alle dens facet-ter.

Der har altid været et nært og godt samspil mellem Enhedsli-sten og Folkebevægelsen. Ar-bejdsdelingen mellem den brede bevægelse, der arbejder med EU, og Enhedslisten, der kan sætte EU-problematikken på Folketin-gets dagsorden, har gjort, at vi i begge sammenhænge har kun-net udnytte vores respektive res-sourcer optimalt.

Hvis Enhedslisten opstiller selvstændigt, risikerer vi flere ting: Vi kan ende med at blive ene om at repræsentere EU-modstan-den i EU-parlamentet, hvilket ef-ter min mening vil være en kata-strofe, fordi vi dermed mister den politisk brede modstand som Fol-kebevægelsen repræsenterer. Vi spreder modstanden, hvis vi de-monstrativt vil udstille en styrke vi har pt. ved at opstille alene. Vi kan ikke på nogen måde være sik-re på, at hverken vi eller Folkebe-vægelsen kan komme ind, hvis vi ikke holder sammen. Jeg vil citere en kendt politiker: Det vil simpelt-hen være tudetosset.

I Sverige er EU-modstanden repræsenteret i EU-parlamentet af to politiske partier, Vänster-partiet og Miljöpartiet, der selv-følgelig også har utallige andre vigtige temaer på deres dagsor-den. Resultatet har været, at de har måttet nedprioritere og der-med har svækket EU-modstan-den. Det kan vi lære af. Lad os holde os til den bredt funderede Folkebevægelse, når vi taler op-stilling til Europaparlamentet. Det tjener både os og modstan-den bedst.

Lad ikke medgangen lukke af for den politiske fornuft Johan Juul Jensen, Indre Nørrebro

– Røde firkant

Nu har debatten angående selv-stændig opstilling til EU parla-mentsvalget stået på i et styk-ke tid. Derfor er det også ærger-ligt, at den ikke bevæger sig i en mere konstruktiv retning. Vi op-lever ofte en overfladisk argu-mentation baseret på forældede meningsmålinger. I sidste num-mer af R+G påståes der både, at Ø ved opstilling vil stjæle FB’s mandat og andre forudser ri-melige muligheder for at opnå to mandater. Profetier angåen-de resultat af den beslutning, vi snart skal tage, er rent gætværk. De meningsmålinger, der gør at nogle personer mener at kun-ne forskrive valgresultatet 1,5 år før valget, er forældede. Den sta-tistiske usikkerhed er enorm, et EU parlamentsvalg kan ikke be-handles på samme måde som en Folkeafstemning eller folketings-valg. Blandt andet pga. at valgdel-tagelsen er små 30 % lavere, hvil-ket gør EU modstandens valgre-sultat vil blive påvirket markant, i løbet af det næste år, hvis vi op-

lever en mærkesag, der kan sam-le folk og få dem til stemmeurner-ne. Dette er ikke en del af de dan-ske valganalyser.

Derudover har parlamentsval-get tidligere båret præg af at være et sted, hvor vælgerne har stemt i protest. Skal det tages med i vur-deringen? Vil der i samme grad blive stemt i protest ved EU par-lamentsvalget, når vi blot et halv år forinden har haft kommunal-valg? Vi ved det ikke, så selv når vi får den opdaterede vælgerun-dersøgelse vil den i bedste fald danne et utroligt tyndt grund-lag for at forudsige konsekven-serne ved selvstændig opstilling. Så skal vi ikke i fællesskab forsø-ge at tage debatten på et politisk grundlag, og ikke i et forsøg på at forudsige hvor mange mandater hvem vil få?

Jeg ved det kan være fri-stende at lokke med to manda-ter eller true med FB’s ophør. Lad os ære denne beslutning med en politisk debat og få diskuteret, hvilke fordele og hvilke konse-kvenser der er ved opstilling, og i mindre grad lytte til dommedags-profeter og spåkoner.

Kathrine Klok Due, Aarhus

Når folk i EL vil stille op til EU-par-lamentet, er det vigtigt at over-veje hvad formålet er. EL’s lang-sigtede mål er socialisme frigjort fra EU, men når vi det i EU-parla-mentet?

I EU-spørgsmål har Danmark en hvis tradition for det mest direkte demokrati indenfor det borgerlige demokrati, hvilket gi-ver os mulighed for at overtrum-fe EU-begejstrede politikere og stemme NEJ til EU-traktater. Her skal vi i EL ikke være blinde for, at det kræver 50 % at vinde en afstemning, og så mange socia-lister er vi desværre ikke. Derfor har vi brug for Folkebevægel-sen mod EU (FB), som samler den brede EU-modstand på et solida-

risk, ikke racistisk grundlag. Li-gesom vi har brug for samarbej-de med fagbevægelsen, elev-bevægelser, kirkeasyl og andre folkelige bevægelser, der er bre-dere end EL.

Derfor skal vi ikke stille op til EU-valg i konkurrence med FB, men derimod fortsat stille op på FB’s liste. Her kan indvendes, at hvis vi går i valgforbund med FB, er vi ikke i konkurrence, men valgmatematikken er således, at den største i et forbund får det første mandat, og da det kræver 15,4% at få to mandater, er kon-kurrencen reel.

Desuden har FB ikke beslut-tet at gå i valgforbund med EL, og kan, som tværpolitisk bevæ-gelse, have svært ved at ”holde til” at være i valgforbund med

EL, når man ikke vil med DF, hvil-ket ofte har været diskuteret i FB. Hvis FB mister sin plads i EU-parlamentet, vil det svare til, at EL røg ud af Folketinget, og selv-sagt svække EU-modstanden enormt.

EU-modstanden styrkes deri-mod bedst ved, at EL bruger Fol-ketingets talerstol til at komme med en bidende socialistisk kri-tik af den nyliberale økonomi-ske politik, som dikteres af EU. Samt at vi bruger ressourcer på at lave fede socialistiske materialer mod EU. På den måde supplerer vi FB, så vi sammen kan overbe-vise 50 % af befolkningen om, at vi fx ikke skal med i EU-militæret, men hellere skal ud af EU og være ægte solidariske med hele verden udenfor EU.

Lyt ikke til dommedagsprofeter og spåkoner

Ud af EU kræver støtte til Folkebevægelsen

Lis og Mogens Høver, Amager Øst

Folkebevægelsen mod EU, bør En-hedslisten end ikke overveje at splitte.

Folkebevægelsen bør bevares som den fælles platform, hvor En-hedslistens medlemmer og væl-gere, sammen med socialdemo-krater, SF’ere, kommunister, Ra-dikale og andre borgerlige men-nesker, kan forenes i en fælles modstand mod EU’s stadig mere aggressive vej, frem mod: Euro-pas Forenede Stater.

Lige som Enhedslistens med-lemmer, sikkert alle, slutter op om den danske enhedsfagbevægel-se, og ikke kunne forestille os, at ville splitte enhedsfagbevægel-sen op i partipolitisk konkurre-rende fagbevægelser, således bør vi heller ikke splitte os ud af, men tvært imod styrke Folkebevægel-sen mod EU, dels ved at melde os ind i foreningen, og dels ved, at vi i langt højere grad end hidtil, gøre EU modstanden til en væsentlig del af Enhedslistens politiske ar-bejde.

Bevar folkebevægel-sen mod EU


John Andersen, Sydhavnen

ELs nuværende rotationsregler er 45 år gamle og stammer fra VS. VS’ stiftere i 1967 havde smer-telige erfaringer med Aksel Lar-sen fløjens udemokratiske top-styring af SF (historien synes på visse punkter her at gentage sig i dagens SF) og indførte derfor me-get naturligt rotationsprincippet i VS’ nye partimodel. Andre dele af partimodellen var urafstemning om opstilling til folketinget

Jeg synes imidlertid, at der er grund til at modificere princippet i dag fx med at ændre perioden til 10 eller 12 år af følgende grunde:

Kamp for politisk magt handler (også) om det lange seje træk med opbygge dygtige, gennemslags-kraftige og troværdige lederskik-kelser, der kan ”brænde igennem” i vore dages medier. Og her svæk-kes EL alvorligt i forhold til vores modstandere når dygtige kam-merater, der har knoklet og kvali-ficeret sig til en stærk og respek-teret position i offentligheden ikke kan forsætte. Derfor gavner rotationsprincippet vores mod-standere og det synes jeg er synd.

Argumentet om at afskaffel-se eller modificering af rotations-princippet skulle svække parti-demokratiet synes jeg er direkte forkert. EL’s medlemmer har gen-nem HB og urafstemningen hele tiden mulighed for at vurdere om ”erfarne” folketingsmedlemmer forsat fortjener støtte.

I dag har vi ikke mulighed for at stemme på kammerater, der har siddet i 2 perioder. Det kunne man kalde for en udemokratisk model.

Troels Metz Kristensen, Nordvest

Det er glædeligt at både Kim Holm og Anders Liljensøe kan se det værdifulde i rotationsprincip-pet. Personligt mener jeg at det er stærkt undervurderet hvor vig-tigt det er at bevare dette princip. Det er med til at give EL kant, og det gør det lettere for nye friske kræfter at opnå indflydelse.

Jeg synes at de der argumen-terer imod princippet glemmer at huske på at over længere tid bety-

der princippet jo rent faktisk at de folkevalgte i praksis kan vælges i to ud af tre perioder. En folkevalgt der som fx Johanne Schmidt-Niel-sen bliver valgt ind mens hun er i starten af 20’erne, kan jo i praksis sidde i FT i minimum 30 år.

Jeg er helt uenig i at princippet skal udvandes, som Holm og Lil-jensøe vil foreslå til årsmødet, således at top 2 eller top 8 i an-tal stemmer vil blive undtaget for reglen. Er det at vise respekt overfor de vælgere der godt kan

gennemskue i hvor høj grad en massiv og ofte populistisk medie-eksponering har indflydelse på antallet af personlige stemmer?

Meget tyder på at EL’s trovær-dighed har lidt stor skade under de seneste finanslovsforhandlin-ger. Og hvis dette ikke afspejles i meningsmålingerne, skyldes det nok at S og SF’s troværdighed er helt i bund. Så meget desto mere grund til ikke at begynde at slæk-ke på EL’s organisatoriske princip-per af hensyn til vælgertaktik.

Thomas Halskov, Brønshøj-Vanløse

Der er nu fremsat forslag om at æn-dre rotationsprincippet, fordi man-ge ønsker at beholde Johanne Sch-midt-Nielsen i Folketinget. Måske skulle vi ved samme lejlighed æn-dre partiets navn til Johanne-par-tiet eller Johannistisk Folkepar-ti? Kan det virkelig passe, at vi skal ændre rotationsprincippet, ikke af principielle grunde, men pga. en be-stemt person? Massemedierne har gjort JSN til en superstjerne i Dan-mark. Det er en del af den kapitali-stiske samfundsorden at man dyr-ker berømtheder og at visse men-nesker opnår stjernestatus. Men bør vi ikke i EL forholde os kritisk til denne kultur i stedet for at hop-pe med på vognen? (forslag til læs-ning: Christian Have: ”Drømmen om Berømmelse”). EL befinder sig

i denne valgperiode i en paradok-sal situation: Vi har i JSN en politisk superstjerne og vi har et rekord-stort antal mandater i folketinget. Men på trods af dette har samar-bejdet med regeringen budt på en lang række af skuffelser, nederlag og ydmygelser for EL. (Uden at EL dog har haft mod til at vælte rege-ringen).

Der er altså intet, der tyder på, at JSN’s stjernestatus og populari-tet uden videre kan omsættes til politisk indflydelse. Måske er det også værd at huske på hvordan det gik med EL’s sidste superstjer-ne, Pernille Rosenkrantz-Theil. Der var også nogle, der opfattede hende som uundværlig, men det var netop hendes afgang, som var med til at give plads til JSN.

Pernille Rosenkrantz-Theil har i øvrigt ikke længere status som politisk superstjerne, selv om hun

stadig er i folketinget. Stjerner kommer og går, men principper og holdninger består. Sådan skul-le det i hvert fald gerne være i EL. Jeg tror, at vi er bedst tjent med at beholde rotationsprincippet. Vi har dygtige folk, der kan tage over, både gamle og nye. Og hvem ved – måske kunne det være godt for både for JSN og for EL hvis hun holdt en pause fra mediernes sø-gelys og derefter vendte tilbage til folketinget – denne erfaring ri-gere.

Rotationsreglerne gavner vores modstandere

Svar til Kim Holm (R+G feb.) og Anders Liljensøe (R+G marts)

Skal vi opgive rotationsprincippet for at beholde vores superstjerne?

Rotationsprincippet

Kim Holm, Odense

Jeg vil bakke op om Anders Liljen-søes ændringsforslag til det for-slag om ændring af rotationsprin-cippet, som jeg fik bragt i februar-nummeret af Rød+Grøn.

Rotationsprincippet

Daniel Egmose, Slangerup

Jeg vil gerne tilslutte mig Bill Han-sen med flere, der foreslår, at vi af-skaffer rotationsprincippet. Hvis vi vil ligge omkring de ti % i tilslut-ning, så er det vigtigt, at vores dyg-tige folketingsmedlemmer får mu-lighed for at bruge den erfaring,

man selvfølgelig får ved at sidde i Folketinget. De kender det politiske spil, som vi skal være en del af for at sikre os maksimal indflydelse.

Det generer ikke mig, at Johan-ne bliver gjort til stjerne i medier-ne. Bare hun er en rød stjerne, der kender sit bagland. De stemmer, hun skaffer os, giver os forhåbent-

lig mulighed for at bekæmpe ulig-heden i vores samfund, sikre bed-re rettigheder til asylansøgere osv.

Jeg tror, at vores vælgere er så kloge og bevidste, at de ikke vil stemme på os, hvis der på nogen måde er nogen, der ophøjer sig til pamperi. Afskaf rotationsprincip-pet og gør EL stærkere.

Rotationsprincippet

Deltag i debatten Send dit debatindlæg

inden den 12. april kl. 09 til [email protected]


de

bA

t

Gunna Starck, Indre By, Jens Heie, Blågård, Helge Bo Jensen, Albertslund

Efter mange års offensiv i ”vær-dikampen” sidder nyliberalt men-neskesyn fast i kødet på store dele af den danske befolkning, dagens medieudbud er gennem-syret af borgerlig ideologi.

En ny netavis kan øge det revo-lutionære indspark, vende lom-merne ud på nyliberalismen, så flere indser og tager afstand fra dens menneskelige og politiske substans og gennemskuer dens scenarier for samfundsudvikling.

Enhedslisten har p.t. stor bevå-genhed i medierne, hvilket hæn-ger sammen med nøglepositio-nen, partiet indtager i Folketin-get. Denne mediebevågenhed kan forsvinde, når de politiske po-sitioner flytter sig. Netavisen kan være med til at sikre en kontinu-erligt formidling uafhængigt af svingende konjunkturer.

Vi er et parti med strategi for ko-ordineret kamp for dagskravene og for et socialistisk samfund. Partiet erobrer indsigt i stadigt flere politi-kområder og i processerne for over-ordnet samfundsmæssig forvalt-ning. Den viden skal ud og arbejde langt ud over venstrefløjen. Mod-

kraft og Solidaritet er yderst kvali-ficerede debat-, og analysemedier, men uden egentlig strategi og an-visninger på fremadrettet hand-ling mod en samfundsmæssig æn-dring. Arbejderen er partiavis for Kommunistisk Parti med et politisk program, der afviger så meget fra Enhedslistens, at det ikke har væ-ret relevant at arbejde for en sam-menlægning. Netaviserne fra 3F, Information og Politiken har gode progressive takter.

Ingen af disse medier kan, trods deres åbenbare kvaliteter, mat-che behovet for en netavis med bred målgruppe og med Enheds-listens kort- og langsigtede politi-ske bagage.

Avisen bidrager med højaktuelt nyhedsstof, landsdækkende og globalt, men giver også plads til den grundige og berigende sam-tale og medvirker til at fremme demokratisk debat og mediemiljø.

Den betyder en udvidelse af den progressive del af mediefla-den og et øget potentiale i den ideologiske og politiske kamp. Me-dierne til venstre kan supplere hinanden – hvorfor tænke i mod-sætninger i de fælles bestræbel-ser i stedet for i samarbejde.

Forkortet af redaktionen

Andreas Rasmussen, Enhedslisten Ydre Nørrebro

Der er blevet stillet forslag om at Enhedslisten skal opstarte sin egen netavis. Det synes jeg er en virkelig dårlig idé, når nu ven-strefløjen har et bredt medie som Modkraft. Enhedslisten har al-tid bakket op om Modkraft som et medie, der kunne favne alle aspekter af venstrefløjen, fagbe-vægelsen og andre progressive strømninger.

En selvstændig Enhedsliste- netavis vil betyde at Enhedsli-

sten distancerer sig til resten af venstrefløjen, og omvendt: at re-sten af venstrefløjen distance-res fra Enhedslisten. Vi vil miste en vigtig tilstedeværelse et sted hvor resten af venstrefløjen mø-des og meninger brydes.

Et stærkt Enhedslisten kræ-ver at partiet er i konstant dia-log med det mylder af græsrød-der, der udgør partiets base. Det sker ikke ved at gå solo, men derimod ved at styrke Modkraft som venstrefløjens samlende organ for nyheder, baggrund og debat.

Enhedslisten Sydhavnen

Vi har fuld forståelse for Hoved-bestyrelsens svære valg mellem pest og kolera, når den skal tage stilling til den nuværende rege-rings politik.

Enhedslisten har nu lagt stem-mer til at redde regeringen gen-nem en startperiode, som har gi-vet mulighed for os og resten af befolkningen til at finde ud af, hvad den egentlig vil – og om den var et alternativ til den forrige borgerlige regering.

Ved sidste finanslovsforhand-ling fik Enhedslisten et halm-strå at klamre sig til i forhold til at redde de mange tusinde, der stod til at falde ud af dagpenge-udbetaling og dermed ende i en social katastrofe. Et halvt år til at se, om de kunne reddes. Det kunne de ikke, og regeringen vil ikke gøre noget for at redde disse mennesker nu.

Med de reformer, som det kal-des, der nu lægges op til på over-førselsindkomstområdet, samt de nedskæringer, der allerede er blevet gennemført overfor andre svage grupper, såsom flexjobbe-re og dagpengemodtagere, er bæ-geret fyldt, og det er svært at se, hvordan nye forlig med Enhedsli-

sten om noget som helst kan ret-te op på disse urimelige nedskæ-ringer.

Enhedslisten Sydhavn opfor-drer Hovedbestyrelsen til straks at igangsætte en debat med i hvert fald tre temaer:• Enhedslistens forhold til rege-

ringen i en situation, hvor især S (og R) har rykket sig markant ideologisk til højre.

• Hvordan genrejser vi venstreflø-jen. I takt med regeringens høj-redrejning er den politiske og of-fentlige dagsorden også rykket til højre. Vi er nødt til at bygge en ny venstrefløj op, der kan give modspil og trække dagordenen til venstre.

• Hvordan skaber vi håb og tro på, at politik kan forandre. Mange tusinde stemte for forandring i september 2011. De er på vej ud i skuffelse og apati. Vi har et særligt ansvar for at skabe håb og aktivitet.Derfor opfordrer vi Hovedbe-

styrelsen og Folketingsgruppen til at stå fast på vores politik. Er et flertal af befolkningen i Danmark borgerligt tænkende og stemmer derefter, kan vi ikke umiddelbart gøre meget ved dette, men vi skal klart vise, at vi stadig tænker og stemmer anderledes!

Jan Michaelsen, Frederiksberg, kontaktperson i journalistnetværket

1. Aftalen om mediestøtten træ-der i kraft den 1. januar 2014.

2. Alle medier kan få dækket 1/3 af de redaktionelle udgifter, inklusive lønninger.

Desuden oprettes to puljer på til sammen 26 mio. kr. til opstart af nye netaviser og innovation af bestående.

3. Partier kan få mediestøtte til udgivelser af netaviser på sam-me vilkår som alle andre. Derimod

er der visse indskrænkninger for bl.a. fagforeninger.

4. Det er ikke muligt på nuvæ-rende tidspunkt at sige, hvor me-get Enhedslisten kan få i medie-støtte fra de to puljer, det afhæn-ger af, hvor mange andre, der sø-ger støtte. Men hvis venstrefløjen ikke holder sig til, vil hovedpar-ten af mediestøtten gå til højre-fløjens netmedier som bl.a. Pittel-kows og Karen Jespersens ”Den korte avis”, Ole Birk Olesens og Saxo Banks ”180grader.dk”, Kim Møllers ”Uriasposten”, Trykkefri-hedsselskabets ”Sappho”.

Rød-Grøn Netavis – Ja tak

Netavis vil skille venstrefløjen

Enhedslisten Sydhavnen udtaler på sin generalforsamling

Fakta om den nye mediestøtteaftale

Netavis

Den parlamentariske situatione


Allan Krautwald, Svendborg

Vi har gang på gang konstateret, at Enhedslistens projekt med at trække regeringen mod venstre har spillet ubehjælpelig fallit. Ikke fordi der er noget galt med vores projekt, men fordi regeringen har valgt at videreføre og udbygge VKO’s liberale kurs, der hverken tager hensyn til de udsatte grup-per, deres egne vælgere eller de-res parlamentariske grundlag.

Regeringen fører en politik på velfærdsområdet, som selv de borgerlige i deres hedeste feber-vildelse ikke turde have ført, da de havde regeringsmagten.

Det er nu helt tydeligt, at det ikke er gennem Folketinget for-andringerne kommer til at ske. Vi skal derfor opbygge vort eget po-litiske projekt, hvor vi skal være skarpe og bevare vor autentici-tet. Vi skal opbygge og styrke be-vægelsesarbejdet, for kun gen-nem et massivt pres på regerin-gen udefra, kan vi håbe på foran-dringer.

Når regeringen gennemfører nedskæringer i milliardklassen, skal vi ikke lade os spise af med en lille værdipolitisk luns som pla-ster på såret. Det indebærer så også at vi ikke, endnu engang, skal deltage i en finanslov, der in-deholder forringelser, ingen mar-kante forbedringer og som op-summerer et års forringelser, la-vet sammen med højrefløjen, da det vil skade vor troværdighed og evne til, at opbygge det fornødne pres. Det betyder også, at vi kun skal indgå forlig der har tydelige Enhedsliste aftryk og som træk-ker samfundet i en mere solida-risk retning.

Undersøgelser viser, at en stor del af befolkningen er enige med os i kampen for velfærdssam-fundet. Og selvom vi ikke skal føre politik efter meningsmålin-ger, virker det som ren win-win. Grebet klogt an står vi med en 6 sporet motorvej af muligheder. Spørgsmålet er så om vi vælger denne vej eller en hullet jordvej fremover?

Søren Juul-Nielsen, Aarhus

Når ledende socialdemokrater konfronteres med meningsun-dersøgelser der viser at befolk-ningen ville støtte dem hvis de ville gennemføre den politik de gik til valg på, ja så er svaret at de ikke går med på populistiske smarte løsninger!

Hvor er vi så henne?

Socialdemokratiet og SF vil til-bagevise deres eget politiske grundlag i et forsøg på, fejlagtig troet at de hermed kunne vinde opbakning?

Når det så kan påvises at man faktisk ville belønne dem hvis de var troværdige, ja så er svaret at man sandelig ikke løber efter po-pulisme!

Den lader vi lige stå et øjeblik!

Finn Gunst, Brønshøj-Vanløse

Vi er på Rådhuspladsen i Køben-havn den sidste dag i februar i fuld sol. Pladsen er også fuld af studerende unge mennesker, der ikke kan finde logikken i, at den såkaldt røde regering har travlt med økonomisk at please mar-kedskræfterne, en pleasning, der skal finansieres af studerende og bistandsklienter. Disse lettelser af selskabsskatten gives til virk-somheder, der har rekordstore overskud.

Fra scenen buldrer rapvellyde ud over den store flok. Der danses, der hoppes. Optimismen om at det kan nytte, er intakt. Ingen nå-ge-neration her. Talerne fra scenen dæmper de indbyrdes samtaler – der lyttes til, hvad strategierne kan gå ud på, når demonstratio-nen er slut.

På vej ned mod Christiansborg

Slotsplads råbes der rytmisk: ”Kære Morten – der her er ikk’ i or-den”.

Foran Folketinget er der dob-belt så mange, der gerne vil syn-liggøre deres indignation. Selv de unge politifolk, der skal beskytte denne store flok, vipper med fød-derne og synger med på de man-ge rapsange..

En rapper får hele flokken til at vinke rytmisk til TV2’s fotogra-ferende helikopter – budskabet må gerne komme ud til hele Dan-mark. ”Det nuværende SU-sy-stem er demokratisk”, hører jeg en gruppe tale om, og Danmark er da også et af de lande i HELE Euro-pa, hvor de unge kommer hurtigst gennem uddannelsessystemet, fordi man andre steder forsinker studierne med erhvervsarbejde.

En sådan entusiasme, sådan-ne argumenter fortjener at blive hørt, forstået og fulgt.

Thorbjørn Thiesen, Guldborgsund

Hvordan kan det være at den tid-ligere og den siddende regering bliver ved med at gøre det mod-satte af det fornuftige. Mette Fre-deriksens evindelige snak om at nedskæringer ikke er pisk. Det er et tåbeligt udsagn. Hvis hun vir-kelig vil give de unge et skub i den rigtige retning mod selv for-sørgelse. Befri de unge for dag-lige bekymringer som: Hvor får jeg det næste måltid fra, hvor-dan skaffer jeg til huslejen. På den måde kan de koncentrere sig om uddannelse. Så imens de unge mennesker uddanner sig, kunne politikkerne beskæftige sig med at skabe arbejdspladser til de vel-uddannede unge.

Det er ikke uden grund, at vel-haver børn kommer nemmere gennem uddannelsen i forhold til de økonomisk svage.

Forlad nedskærings politikken og få gang i hjulene ved at pumpe penge ud til forbrug så der også bliver et skattegrundlag. Gå ud af finanspagten, som i følge Joseph

Stiglitz, er en selvmordspagt. Vi kunne også forbedre konkurren-ce evnen ved at forlade fastkurs politikken. Vi behøver ikke at nedskrive kronen; men fornuftig kurs vil markedet selv finde ud af.

Hold op med at fokusere på un-derskuddet på statsbudgettet. Danmarks kreditværdighed kan ikke blive bedre og ved at skabe større lighed i samfundet, skaber vi også mere stabilitet. Det tæller også i omverdenens øjne, når de skal vurdere om de vil lægge en virksomhed her eller vil forældre opfostre deres børn i et samfund hvor der ikke bliver skudt i skolen.

Er politikkerne så fokusere-de på deres karriere efter deres politiske liv er omme, lad det ske snart, at de er lige glade med at de ødelægger tusindvis af men-neskers liv, bare de kan sikre sig et godt job i en bank eller nede i europa. De har jo set hvordan An-ders Fogh Rasmussen har sørget for sig selv. Han bukkede og skra-bede for den amerikanske præsi-dent, der nu er rangeret som den dårligste præsident der har haft magten i USA nogen sinde.

Regeringen kan ikke trækkes til venstre

Det si’r sig selv

Indignation for fuld udblæsning Forlad nedskæringspolitikken

Møde i elev- og studenternetværk

lørdag d. 20. april kl. 12–18.30 på Studiestræde 24.

Vi inviterer elever og studerende til møde om uddannelsespoli-tik. Der ydes rejserefusion.

Tilmelding senest d. 15. april via Line Hjarsø, [email protected]


Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.enhedslisten.dk

de

bA

t

Peder Svendsen, Norddjurs

Hverken Gucci-Helle eller Vil-ly Sleepvalley trods frelsergui-tar og sokker i sandaler eller Ma-dam Blå (Margrethe V) har format eller nosser til at samle Danmark. Det gøres nemlig ikke ved at skri-ge ”krise” som et mantra, der skal sikre dem selv 4 more years på taburetterne.

Det gøres ved kærlighed og forståelse og solidariske retningslinjer. Vi er ikke et kastesamfund som i Indien, så derfor er der f.eks. ikke noget der hedder B-mennesker. Der er brug for os alle trods holdninger og for-skellighed.

”Vi tror på fremtiden”, sagde Gucci-Helle i sin nytårstale, der i øvrigt var tyndere end Medo-va-te og dragede alle til indtægt i en tro som kun de velbjergede og ”fede” har lov til, mens virkelig tro drejer sig om noget helt an-det, og ind over råber Villy Sleep-valley fra højre ”tag dog ansvar” til EL om at være medansvarlig for at flere danske soldater dør i en krig som hverken russerne eller amerikanerne kunne vin-de, hvorfor de da også har truk-ket sig ud. Vores såkaldte vel-

færdssamfund er i virkeligheden ved at nedbrydes. Jeg sagde vist i et andet indlæg, at fantasien er virkelighedens ”fjende”, mens vi dog stadig må forundres og må-ske også ængstes for at virkelig-heden mange gange overgår fan-tasien.

Gucci-Helle, Madam Blå og Vil-ly Sleepvalley har jo intet nyt på tapetet, ud over at skrige ”krise”, ”kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær”. Nå nej, men i EL hylder vi i hvert fald ikke den materialistiske og fremmed-gørende ånd som hersker over Danmark disse år og dage. Ud-skift hellere regeringen med dette lands fremragende komi-kerstand!

Nej ok men da vi jo ikke alle kan få et akut-job som pave selv om den snart bliver ledig, og hel-ler ikke som overlæge eller direk-tør for Novo Nordisk så ville det sgu pynte på regeringens renom-mé hvis de i stedet for at råbe ”kri-se” gav mig svar på, hvorledes jeg som tilflytter til Glesborg kan få denne by op at køre uden materi-alisme og hvad der ellers trælbin-der folk i en forkert ånd.

Forkortet af redaktionen

Udskift regeringen med landets komikerstand

Margit Kjeldgaard, Helsingør, Alex Suszkiewicz, og Vibeke Syppli Enrum, Svendborg, Morten Schhøtt, Midtfyn

Når man ikke har nogen penge, hvad er så mere logisk og nød-vendigt end at bytte og købe ting af hinanden? Det gør folk man-ge steder rundt om i verden, bl.a. i Sevilla i Spanien, som en Hori-sontudsendelse på DR viste for-nylig. Den slags er bare forbudt i Danmark, hvilket blev fastslå-et, da en gruppe på Mors begynd-te at handle med deres egen byt-temønt, ”Janter”, i 90’erne. Derfor har vi stillet forslag til årsmødet om at folketingsgruppen søger at lovliggøre lokal valuta og/eller ti-mebanker og at partiet støtter og oplyser om sådanne lokale fælles-skaber. Men HB synes ikke, forsla-get skal behandles på årsmødet. Hvorfor ikke?

Lokal valuta er en kritik af kapi-talismen: Hvor ledigheden er stor, er det fordi kapitalister, entrepre-nører og iværksættere ikke me-ner, de kan tjene penge på at an-sætte den ledige arbejdskraft. Her kan lokal valuta og timeban-ker formidle varer og tjeneste-

ydelser, som den kapitalistiske økonomi ikke værdsætter – di-rekte mellem mennesker og uden profit. Alene de simple menneske-lige behov for mad, tøj, vedlige-holdelse af bolig, småreparatio-ner, osv. på den ene side, og almin-delige menneskers virkelyst på den anden side, er nok til at holde en markedsøkonomi og et fælles-skab i gang.

Efterhånden er der oprettet lo-kale fødevarefællesskaber man-ge steder i Danmark, hvor man ar-bejder 3 timer om måneden for at være med til indkøb og distribu-tion af økologiske grønsager. Det er en simpel form for timebank og noget, som kan udbredes over det ganske land og til flere varegrupper.

Efter to møder i det nyopret-tede udvalg for landdistrikter, landsbyer og småøer, har nogle af os udformet og indsendt for-slag til årsmødet. Forslaget har også været behandlet i politisk-økonomisk udvalg, som mente at ” Det er en god idé med lokale pi-lotprojekter omkring timeban-ker og lokale valutaer....”. Nu hå-ber vi årsmødet vil behandle for-slag nr. 7.9.

Om lokal valuta og timebanker

Øvrigt om Enhedslisten

Jørgen Arbo-Bæhr, Valby

Her på det seneste har jeg på in-der-nettet, på Facebook og privat læst, at en del medlemmer stiller et vigtigt spørgsmål, bl.a. til mig. ”Er jeg medlem af et andet ”par-ti” ud over Enhedslisten?” Spørgs-målet handler, om jeg nu er loyal overfor de beslutninger, som ta-ges i Enhedslisten – ikke mindst i forbindelse med, at vi skal vælge folk til at stille op til Folketings-valg.

Jeg er glad for at svare kort og klart. Først og fremmest kan jeg sige (som mange af jer nok ved), at jeg stadig er medlem af SAP

– ud over medlem af Enhedsli-sten.

Men jeg vil godt understrege, at jeg kun er 100 % loyal overfor det parti, som jeg skal repræsen-tere i Folketinget. Det vil sige, at jeg altid vil følge alle beslutninger i de besluttende organer. Det vil sige årsmødet, HB og FU og Folke-tingsgruppen.

Hvis jeg bliver valgt gennem urafstemningen til at repræsen-tere os i Folketinget, så er det dem, der har valgt mig, som skal bestemme. Det vil sige, at jeg er valgt af medlemmerne af EL, så det er dem der bestemmer – gen-nem årsmødet, HB og FU.

Loyal

Jens Peter Nielsen, Frederikshavn

”Det industrielle landbrug kan ikke give husdyrene rimelige for-hold. Pladsen i staldene er for trang, og mulighederne for yn-gelpleje er dårlige. Dyr skal have adgang til frisk luft og mulighed for at udøve deres naturlige ad-færd. Derfor skal husdyrproduk-tionen omlægges til frilandspro-duktion i et økologisk jordbrug.”

Sådan står der om EL politik på enhedslisten.dk. Det er også hver enkelts ansvar i det daglige – også at sørge for at hver enkelt småka-ge, ostemad eller fiskefrikadel-lemad med remoulade der ser-veres til møder og i festligt lag – IKKE indeholder f.eks. skummet-mælkspulver, mælkeprotein, æg eller andre animalske produkter, som ikke stammer fra frilands-produktion i et økologisk jordbrug.

Enhedslisten vil forbedre dyrevelfærden


Finn Sørensen, Amager Vest, Grønlandsordfører

I sidste nr. af RG mener Bue Nielsen, at det er udtryk for ”imperialisme i vores hoveder”, når vi vil sikre, at arbejdernes rettigheder – grøn-landske såvel som udenlandske – bliver overholdt i forbindelse med den grønlandske storskalalov.

Sagen er, at Grønland ikke har ønsket at ”hjemtage” udlændin-gepolitikken, det er derfor Folke-tingets kompetence. Det er også Danmarks ansvar, at internatio-nale konventioner om arbejder– og menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt, bliver over-holdt inden for hele rigsfælles-skabets område. Og her er der pro-blemer med Storskalaloven.

Problemet er, at loven beskyt-ter de udenlandske (for eks. ki-nesiske) overenskomster på be-kostning af de grønlandske. Det medfører, at de samlede lønom-kostninger i anlægsfasen kun er det halve af, hvad det ville ko-ste med en grønlandsk overens-komst.

Hvad værre er: De grønlandske fagforeninger mister retten til at konflikte sig til en overenskomst, der kunne sikre lige løn for lige ar-bejde. Det er i strid med de ILO-konventioner som Danmark har tiltrådt, hvilket LO, 3F og en ræk-ke juridiske eksperter er enige i.

Den grønlandske erhvervs-minister siger noget andet. Vi skrev til ham d. 17. december 2012 for at svar på vores spørgs-

mål, men har endnu ikke fået skriftligt svar.

Derfor siger vi, at hvis Enheds-listen skal stemme for arbejds– og opholdstilladelser til de uden-landske arbejdere, så skal vi have en garanti for, at de grønlandske fagforeninger har fri forhand-lings– og konfliktret over for de udenlandske selskaber, og at de relevante konventioner om arbej-der– og menneskerettigheder vil blive overholdt.

Sagen har været drøftet i HB, der har vedtaget, at når det dre-jer sig om overholdelse af arbej-der– og menneskerettigheder, så kan vi undlade at stemme, eller i særlige tilfælde stemme imod, selvom det strider imod et ønske fra det grønlandske selvstyre.

Det drejer sig om arbejder– og menneskerettigheder

Niels Peter Agger, Frederiksberg

Har Enhedslisten en opdateret politik på dødsområdet?

Døden er altid politisk! Over-klassen lever 6 år længere (76 år/mænd – 82år/kvinder) end folk i arbejdsklassen/proletarialet. 10 % forlader os i dyb ensomhed. Psykia-triske patienter dør 10 år før andre.

De sidste 20år er vilkårene for de 55.000 danskere, som årligt forlader planeten, blevet stærkt forbedret, via 19 hospice fordelt over hele landet (mange er arki-tekttonisk/ indretningsmæssigt utopier for fremtidens instituti-oner); 32 opsøgende, tværfagli-ge palliative teams (lindrende be-handling), der støtter ved hjem-medød/hospitalsdød/ældrecen-tre mv.; et palliativt videns center PAVI (på finansloven) samt et im-ponerende frivilligarbejde, hvor 600 almindelige borgere er hospi-cefrivillige, besøgsvenner, ”våge-koner”, bestyrelses medlemmer. Er dette ikke et udtryk for, hvad vi måske kan kalde ”realiseret so-cialisme”? Lokalsamfunds-/ bor-gerinvolvering. Nærdemokrati. Tværfaglighed. Frivilligmagt! Em-powerment.

Næste skridt er at forbedrede omstændighederne for døende på hospitaler/ældrecentre, hvor den alt for tit sker under kritisa-ble forhold.

Udviklingen er i påfaldende grad båret frem af de borgerlige partier. Enhedslisten/andre ven-strefløjs partier har været skep-tiske i forhold til hospicebevægel-sen ud fra dogmer om, at hospi-cer var privatisering, elitær sær-behandling, ”skjult kristendom” samt at frivillige udelukkende er gratis arbejdskraft.

Enhedslisten har også været et strudseparti i forhold til retten til selvvalgt død/aktiv dødshjælp og medvirker til at opretholde vores alt for højt dødstabu.

Har gemt sig bag, at Det Etisk Råd stadig er reaktionære mod-stander af det moderne menne-skes ret til selv at vælge døds-udfrielse, når lidelsen er ubær-lig, selvom 71 % af befolkningen vedvarende ønsker afkriminali-sering. Den Hollandske, juridiske model.

Vi er blevet et værdibærende parti og må bringe vores politik på alle områder op til nutiden med fede tråde ind i fremtiden!

De døendes vilkår – aktiv dødshjælpJørgen Bodilsen,

Helsingør afdeling

Så har vi i Rød+Grøn igen fået 51 fristile fra håbefulde medlemmer, der stiller op til urafstemningen om at blive folketingskandidat for Enhedslisten.

Personligt selv om jeg har væ-ret medlem af Enhedslisten læn-ge, er der sådan cirka kun fire, jeg kan stemme på mest fordi de har siddet i folketinget, eller gør det og har gjort det godt. Så er der et par stykker, jeg kender jeg tror det vil være en ulykke for En-hedslisten hvis de bliver opstil-let.

Så er der sådan ca. 40 kandida-ter det er mig, komplet umuligt at tage stilling til. Jeg kan læse hvad de skriver men har de talenter til at være folketingsmedlemmer, det kræver jo andre talenter end at kunne skrive en kort fristil. Kan de bide sig fast i en sag, er de gode i en debat og mange an-dre ting.

Urafstemningen har udvik-let sig til en parodi over såkaldt medlemsdemokrati. Resultatet er lige så forudsigeligt som en afstemning i den øverste sov-

jet under Stalin. Først medlem-mer fra folketingsgruppen, så medlemmer fra inderkredsen omkring landsorganisationen, så medlemmer fra de store af-delinger. Man har næste udvik-let et selvsupplerende system, vil man være folketingskandi-dat skal man ikke lægge sin poli-tiske aktivitet i en provinsafde-ling. Næ vær aktiv i indre kred-sen og bliv folketingskandidat i Nordjylland.

Tiden må snart være inde til at få gjort opstilling af folketings-kandidater til en kollektiv opgave i lokalområderne. Væk med parti-lister og få indført sideordnet op-stilling. Når medlemmer i provin-sen stemmer til urafstemningen, er den eneste betydning det har at de legalisere et valgsystem de ingen indflydelse har på.

Når årsmødet opstiller fol-ketingskandidater i sikre kred-se, med under 2% opbakning fra medlemmerne, så skal vi nok være forsigtige når vi bruger ud-trykket medlemsdemokrati.

Men det bliver ikke dette års-møde det gør op Enhedslistens demokrati underskud – men må-ske det næste.

Urafstemningsparodien

Enhedslisten havde den 18. marts: 9.470 medlemmer


de

bA

t

Ebbe Johnsen, Indre by

Jørgen døde 14. januar 2013 efter et mangeårigt sygdomsforløb. Vi mødtes 1961 i DKU, da jeg var flyt-tet til København fra Nakskov. Jørgen arbejdede som havnear-bejder på Larsens Plads og Sluse-holmen, jeg på Refshaleøen som arbejdsmand på Pladsafdelingen.

På et tidspunkt var vi begge med i DKU’s hovedbestyrelse, da Margit Hansen var formand og Gunnar Kanstrup rejsesekretær.

Til ungdomsfestival Helsinki 1962 kørte Jørgen med en kam-merat fra København til Helsin-ki på motorcykler rundt om den Botniske Bugt, mens vi andre rejste med tog og færge.

Jeg mindes også specielt atom-marchen i Sønderjylland.

Jørgen boede på forskellige klubværelser, blandt andet i Hol-bergsgade og i et tårn på Jarmers Plads, indtil han overtog Otto og Susannes lejlighed i det lille gule hus på Blågårds Plads.

Under den brutale og fejlslagne sanering af Indre Nørrebro, flyt-tede han til Rødovre med sin fa-milie.

Efter 16 år i havnen blev han student fra Akademisk Kursus, tog første del af økonomistudi-et, hvad der formentlig svarer til BA i dag, skiftede desværre til IT-området og arbejdede til han var over 70 år, senest i Landemærket.

Jørgen blev født 17. november 1936, han hørte til de DKU’ere fra tidligt 60’erne, som uden forbe-hold eller sekterisk pendanteri til-sluttede sig Enhedslisten.

Interessen for Rusland fulgte ham hele livet, Jørgen havde ev-nen til at se bagom overfladefæ-nomener, de mange rejser helt til Centralasien bidrog til denne for-måen.

Midt i vemoden over at skul-le undvære en ven og kamme-rat gennem disse mange år, var det en glæde ved bisættelsen at møde hans familie og især hans voksne børn Maria og Pelle.

Mindeord om Jørgen Oliver Larsen

Kurt Francis Madsen, Randers

En ny lov om folkeskolen er på trapperne. I den anledning er der mange aktuelle emner at tage politisk stilling til.. Vor styr-ke i enhedslisten er, at vi, på sag-lig grund, kan pege på fornuftige løsninger for de medmennesker, sagen drejer sig om. At vi altid er med, her og nu, i aktuelle politiske emner, er af uvurderlig betydning.

Men efter min mening mangler vi at supplere vor aktuelle politik med en langsigtet politik.

På skoleområdet kunne det være med et politisk krav om, at samfundsfag bliver pligtigt eksamensfag i folkeskolen.

Samfundsfag med et indhold, der lægger vægt på viden om vort samfunds politiske og økonomi-ske struktur, og viden om alter-native modeller til den nuværen-de politiske og økonomiske struk-tur i Danmark.

Målet er, at hele befolkningen, en gang i femtiden, kan være ak-tivt med i fremtidens danske fol-kestyre.

Flemming Leer Jakobsen, Vejle

Regeringens forslag til folkesko-lereform indeholder en stor man-ko. Som et led i heldagsskolen skal pædagoger indgå, men regerin-gen kan ikke bruge forældrenes nuværende betaling i dag til SFO til at finansiere dette. Det drejer sig om omkring 50 procent af ud-giften til SFO.

Folkeskolen er nemlig i Grund-lovens §76 gratis. Ordlyden er denne ”Alle børn i den undervis-ningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.” Jeg

kan ikke forestille mig, at juri-sterne på nogen som helst måde kan skrive sig uden om det med forskellige former for krum-spring. Derfor vil disse penge mangle.

Heldagsskolen vil af denne grund betyde massive fyringer af pædagoger i hele landet. Under alle omstændigheder bør under-visningsminister Christine Anto-rini lige finde sin underskrift på at ville overholde Grundloven frem igen. For hun har tilsyneladende glemt, at den stadig er gældende. Eller også har hun bare sovet i ti-men.

Klare Jensen, Hillerød

I det verdens samfund, som mit ur-kommunistiske hjerte længes ef-ter, findes der ingen konkurrence.

Hver eneste menneskes liv, ta-ger udgangspunkt i vedkommen-des inderste kreative impulser.

Alt livsnødvendigt arbejde, så-som rensning af toiletter, dyrk-ning af fødevarer, vedligeholdel-se af boliger og pasning af svage og syge, er fordelt mellem alle, og tager kun få timer om dagen.

Penge eksisterer ikke. Arbejde og fornødenheder bliver fordelt, ved hjælp af en form for tilgodebeviser. Ingen ejer noget. Planeten bliver ikke boret i, eller rovdrevet. Tvært imod spreder frodighed sig overalt.

Ingen fødevarer transporteres langt. Alt bliver selvfølgelig frem-stillet og forbrugt lokalt.

Alle kan frit bevæge sig rundt på kloden, og arbejde, bo og spise, ved hjælp at tilgodebeviser.

Alle arbejdspladser har kun et formål: At servicere frie verdens-borgeres grundlæggende behov for transport, bolig og mad.

Industriproduktion, som ver-denssamfundet anser for livsnød-vendigt for alle, bliver sikret og for-delt via en form for arbejdsværne-pligt. Alle kan kommunikere med alle om alt, via offentlige compu-tere. Arbejde og uddannelse kom-bineres hele livet, i takt med at den kreative impuls bevæger menne-sket fra interesse til interesse.

Når ingen ejer noget, ingen ud-nytter hinanden og alt er ligeligt fordelt, så ophobes der ingen vre-de og frustration. Ej heller nogen afmagt og angst. Menneskets na-turlige, iboende kærlighed og trang til at glæde sin storfamilie, vil være den drivende kraft i tilværelsen.

Hele kloden er et land.Al menneskelig, kunstnerisk og

kulturel evolution og innovation vil blomstre frit.

Jan Hedegaard Kronborg, Herning

Festlighederne ved Hernings 100-årsjubilæum som køb-stad er en god anledning til at gøre noget ved Herning kom-munes syge-, ældre-, unge– og børnepolitik. Og til at få flere pendlere til kommunen, at væl-ge at både arbejde, bo og leve her. Politik ift. udsatte, svage ikke er-hvervsaktive syge, ældre, unge

og børn bliver en anden og bedre end nu. Nu er flertallet kun til er-hvervspolitik. Erhvervspolitikken er vigtig, vel vigtigst og forud-sætningen for en god kommunal økonomi. Okay, men på den lange bane vil socialt ansvar ift. netop grupperne syge, ældre, unge og børn i 7400 Herning give gevinst. Erhvervsaktive borgere, familie og venner til erhvervsaktive bor-ger vil vælge Herning kommune og bor her.

Skolepolitik på langt sigt

Manglende penge til heldagsskole

I anledning af fornyelsen af vores principprogram

Tag socialt ansvar, hr. borgmester

Folkeskolereformen

Diverse


Peter Alexander Woller, Odense

I sit indlæg i Rød-Grøn nr.44 er-klærer økonom Jesper Jespersen, at løsningen på krisen – løsnin-gen for kapitalismen – er at intro-ducere den keynesianske model. Han nægter at tage hensyn til, at det historiske øjeblik og betin-gelserne er i dag anderledes end efter 2. verdenskrig, hvor hans yndlingsmodel blev taget i an-vendelse.

Den markedsøkonomiske suc-ces, hvormed denne model kun-ne fungere i 50 erne og 60 erne, skyldtes først og fremmest de forholdsvis høje vækstrater på daværende tidspunkt. Jesper Jes-persen glemmer også, at magten og styrken hos finansoligarkiet i dag er langt større end i 30 erne og 40 erne, hvor politikerne tye-de til finansiel regulering.

Det er værd at lægge mærke til den kendsgerning, at de store selskaber i Europa og USA laver mindst 50 procent af deres profit-ter på finansiel spekulation nu til dags. En krigserklæring mod den globale spekulationskapital vil nødvendigvis også være en krigs-

erklæring mod den realøkonomi-ske kapital, som spekulationska-pitalen har rødder i og ikke kan løsrives fra.

Økonom Jesper Jespersen er forbavset over, at EU-systemet anbefaler de enkelte lande at op-høre med at føre en selvstændig finanspolitik. Hvad skyldes pro-fessorens forbavselse? Ganske enkelt, at han i sin ”teoretiske” beruselse har glemt, at EU er den selv samme finanskapitals red-skab.

Sidst men ikke mindst er styr-keforholdet i klassekampen ryk-ket voldsomt til fordel for borger-skabet. Arbejderklassens organi-seringsgrad er ikke, hvad det har været, og derfor er borgerskabet ikke bange for at skærpe klasse-modsætningerne. Monopolkapi-talen ser nu simpelthen ikke me-ningen i at skabe en kapitalisme ”med menneskeligt ansigt”, som var nødvendig for kapitalismens overlevelse den gang, efter 2. verdenskrig.

I stedet for at støtte fejlslag-ne modeller, der er udtænkt til at redde kapitalismen, bør vi fortsat kæmpe for socialismen.

Socialisme vs. keynesianisme

Hanne Schmidt, Amager Vest

Grobund aftenskole har igangsat sit forårsprogram i 2013 i Køben-havn med nye relevante under-visningstilbud, bl.a. med følgen-de som kan gavne os i den politi-ske kamp med ny viden og indsigt: ” Landbrugets fremtid” med bl.a. Jørgen Holst, samt ”Har koopera-tionen en fremtid?” med Henning Grelle og Karsten Ditlevsen, som gennemgår problemstillinger der i høj grad relaterer sig til vores

egne politiske ideer. Ikke mindst er kurset ”Økosocialisme som den store omstilling” relevant for alle os på venstrefløjen.

Jørgen Lund fra Amager tilby-der nogle underholdende politi-ske kirkegårdsvandringer, som gi-ver et godt historisk indblik i ven-strefløjens kæmper (og fjender) og deres roller i samfundsudvik-lingen.

Så kammerater, meld jer til vo-res aftenskole. Se programmet på www.grobund.nu, tel. 22376030.

Tid til forandring og tid til at lære noget nyt sammen!

Møde i Enhedslistens solidaritets- og udviklingsnetværk14. april kl. 10.30-16.30. Christiansborg, København

10.30 Kaffe og en bolle11.00 Den nye civilsamfundsstrategi v. Erik Vitner & Morten Nielsen12.00 Frokost12.30 Nyt fra Folketinget – inkl. orientering om DIPD v. Christian Juhl13.00 International handel v. Margit Kjeldgaard13.30 Enhedslistens udviklingspolitik – oplæg til debat Claus Thure Hastrup Skattely, korruption, ulighed, grøn vækst, generel budgetstøtte, partnerlande, strategier, skrøbelige stater (udvikling af vores politik)15.15 Kaffe15.30 Struktur på netværkets arbejde – hvordan?16.00 Opsamling & valg af ledelse

Tilmelding til [email protected] senest 3. april.Deltagelsen er gratis – der ydes rejsegodtgørelse.

landskontoret søger IT-ansvarlig (18 timer om ugen). Du kommer til at yde teknisk support og ad-ministrere, udvikle og vedligeholde netværk og servere.

Rengøringshjælp (14 timer om ugen). Erfaring er ikke et krav, da man ved ansættelse vil komme på rengøringskursus.

Man skal være eller blive medlem af Enhedslisten for at komme i betragtning.

Vi har enhedsløn, hvilket svarer til 15.700 kr. per måned for 18 timer ugentligt og 12.211 kr. per måned for en 14 timer ugentligt (hertil kommer pension, 8 % arbejdsgiverbidrag og 4 % medar-bejderbidrag).

Start hurtigst muligt. Ansøgninger sendes senest 2. april kl. 12 til [email protected].

Læs mere om stillingerne på enhedslisten.dk/job.

www.enhedslisten.dk


Møder og arrangementer

Signaturforklaring

(M) – Medlemsmøde(o) – Offentlig eller åbent møde(D) – Delegeretmøde og urafstemning(A) – Andet

Aabenraa (D) 3. Apr. 19 Også delegeretvalg og urafstemning for Sønderborg. Nygadehuset, Nygade 23A.

Aalborg (D) 3. Apr. 16.30-19 Også delegeretvalg og urafstemning for Brønderslev og Jammerbugten. Enhedslisten Aalborg C/O Socialisternes Hus, Søndergade 12.

Albertslund (D) 3. Apr. 19-22 Og generalforsamling. Rimbuens beboerhus.

Allerød (D) 3. Apr. 19.30 Lillerød skole.

Amager vest (D) 9. Apr. 19 Beboerlokalet, Islands Brygge 30. , Indgang fra vandsiden., 2300 Kbh. S.

Amager øst (D) 4. Apr. 19.30-21.30 Kvarterhuset 4.sal lokale 413, Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh. S.

Assens (D) 9. Apr. 18.30 Assens Rådhus.

Ballerup (D) 8. Apr. 19-21 Mødelokalet, Præstevænget 22, (bagved præstevænget 20).

Billund (D) 3. Apr. 19 Charlotte Abildgaard, Østergaardsvej 2, Stend-Krogager, 7200 Grindsted.

Blågård (D) 18. Apr. 19.30-21.30 Indgang ved biblioteket Støberiet Blågårdens Medborgerhus, Blågårds Plads , lokale 203, 2200 Kbh. N.

Bornholm (D) 8. Apr. 19 Rønne Centralbibliotek, Pingels Allé 1, 3700 Rønne.

Brøndby (D) 4. Apr. 19-22

Brønshøj-Vanløse (D) 3. Apr. 19 Kulturstationen Vanløse, Frode Jacob-sens Plads 4, 1., 2720 Vanløse.

Christianshavn (D) 4. Apr. 19.30 Christianshavn Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 Kbh. K.

Esbjerg (D) 7. Apr. 10-16 3F Transport, Nyhavnsgade 25.

Favrskov (D) 2. Apr. 19.30 Overdrevets Fælleshus, Overdrevet 1, 8382 Hinnerup.

Faxe (D) 8. Apr. 19.30 Steen Kjærsgaard, Tornemarksvej 9, Kongsted, 4683 Rønnede.

Fredensborg (D) 9. Apr. 19-22 på Holmegårdsskolen.

Fredericia (D) 3. Apr. 19 Beboerlokalet, Prinsessegade 39, o.g.

Frederiksberg (D) 9. Apr. 19.30-22 Enhedslisten Frederiksberg, Hostrupsvej 8, kld.

Frederikshavn (D) 9. Apr. 19-21 Maskinhallen Frederikshavn, Skolegade 8.

Frederikssund (D) 3. Apr. 19.30-22 Elværket, Kulturhuset, Ved Kirken 6.

Furesø (D) 4. Apr. 19 I Satelitten i Værløse.

Faaborg-Midtfyn (D) 7. Apr. 13 Tilmelding senest 3/4 . 26955268 / [email protected]. Lars Benned-bæk, Klaus Berntsens Vej 14, Eskilstrup, 5750 Ringe

Gentofte (D) 8. Apr. 19 Café Apoteket Hellerupvej 40 – lige ved Hellerup station

Gladsaxe (D) 4. Apr. 19.30 Dagsorden kommer i Liste Ø-Nyt nr. 281. Der kan stemmes allerede fra kl. 17.00. Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg

Gladsaxe (A) 18. Apr. 12 Ældrestyrken i Gladsaxe. Oplægs-holder: Forfatter og foredragsholder Hanne Reintoft om ældrepolitik i dagens Danmark. Husk tilmelding på 20 47 68 90 eller [email protected] Borgernes Hus, Søborg Hovedgade 79

Greve-Solrød (D) 2. Apr. 19 Aspegården 38, 2670 Greve.

Gribskov (D) 8. Apr. 19.30 Christine Scherfig, Faksemosevej 61, 3230 Græsted.

Guldborgsund (M) 26. Mar. 19-21.30 Temamøde Kulturforsyningen, Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund (D) 2. Apr. 19 Urafstemningsmøde. Derefter optæl-ling og medlemsmøde. Kulturforsy-ningen, Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

haderslev (D) 8. Apr. 19 Bispen, Bispegade 3, 6100 Haderslev

halsnæs (D) 2. Apr. 19.30 Samt Generalforsamling. Dansk metals mødelokaler, Jernbanegade 6, 3300 Frederiksværk

helsingør (D) 4. Apr. 19 Rådhuset, det røde værelse, Stengade 59, 3000 Helsingør

herlev (D) 8. Apr. 19 Herlev medborgerhus, Herlevgårdsvej 18.

herning-Ikast-Brande (D) 8. Apr. 19 Kulturellen Medborgerhuset, Nørregade 7, 7400 Herning.

| 1. til 9. april Afdelingsmøder med delegeretvalg og vejledende ur-afstemninger. Der vil i år være to: En om Enhedslistens spidskandidater til folketinget, og en om hvorvidt Enhedslisten skal stille op til EU-par-lamentsvalget i 2014.

| 10. april kl. 12.00 Endelig deadline for opstilling til Hovedbestyrelsen, samt for opstilling til Rød Fonds bestyrelse, opstilling til lovudvalg og op-stilling til kritisk revisor. Herudover deadline for indlevering af urafstem-ningsresultater, samt for tilmelding af delegerede, suppleanter og gæster.

| 26. til 28. april Enhedslistens 24. årsmøde i Bededagsferien.

Et godt tip: Find deadlines for årsmødet, oversigt over hovedbestyrelsens møder og andre vigtige datoer i partiet i Organisationskalenderen på en-hedslisten.dk/kalender/organisation (du finder den på Parti-siden under ’Nyt fra Organisationen’).

Deadlines for Enhedslistens årsmøde 2013

Ny ansat i Enhedslisten

Ny international sekretærFlavia oregón er ansat som ny International sekretær i Enheds-listen. Tusind tak til alle 40 ansøgere, der satte ansættelsesudval-get på en svær prøve – og hjertelig velkommen til Flavia!

Få indflydelse på de vigtigste beslutninger

På Årsmødet træffer vi vigtige politiske og strategiske beslut-ninger, vælger en kandidatliste til folketingsvalg og vælger den magtfulde hovedbestyrelse.

Enhedslistens over 9000 medlemmer skal i år udpege 422 de-legerede, der blandt andet skal beslutte, hvorvidt Enhedslisten skal stille op til Europaparlamentet, hvordan et nyt princippro-gram skal udformes og hvem der skal sidde i Hovedbestyrelsen.

Et levende medlemsdemokrati kræver aktiv deltagelse. Alle medlemmer opfordres derfor til at deltage i de urafstemnings-møder, der bliver holdt i afdelingerne i begyndelsen af april (se side 30-31).

Ved at møde op og diskutere hovedforslagene og opstillingerne til Hovedbestyrelsen, kan man være med til at sende velforbe-redte delegerede, der repræsenterer afdelingen, af sted.

Alle medlemmer kan stille op som delegeret, det kræver blot, at du møder op til din afdelings urafstemningsmøde og melder dit kandidatur.


hillerød (D) 9. Apr. 19 Samt Generalforsamling Enhedslisten Hillerød C/O Røde hus, Holmegårdsvej 2.

hjørring (M) 2. Apr. Om socialpolitik, ved foredragsholder: Hans Henrik Loberg Jensen. Møde i Enhedslisten Hjørring, Sjællandsgade 3.

hjørring (D) 6. Apr. 10-16 Gratis smørrebrød Møde i Enheds- listen Hjørring, Sjællandsgade 3.

holbæk (D) 2. Apr. 19 Biblioteket i Holbæk, Nygade 9-13.

holstebro-Struer-lemvig (D) 3. Apr. 19 Aktivitetscenteret i Holstebro, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro

horsens-hedensted (D) 9. Apr. 19 Bogcafeen, Smedegade 17, 8700 Horsens.

hvidovre (D) 3. Apr. 19.30 Og Generalforsamling. Værestedet Avedørelejren, Vestre Kvartergade 5.

høje Taastrup (D) 6. Apr. 10-17 Taastrup Kulturcenter pejsestuen., Poppel Allé 12, 2630 Tåstrup.

Indre by (D) 4. Apr. 19.30 Enhedslisten København, Studiestræde 24, 1., 1455 Kbh. K.

Indre Nørrebro (D) 3. Apr. 19-21.30 Man kan også komme og stemme fra kl 16 Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.

Ishøj (D) 2. Apr. 19.30 Foreningshuset Vejlebrovej, Vejlebrovej 45b, 2635 Ishøj.

Jammerbugten (D) 6. Apr. 16.30-19 Mødet holdes sammen med Aalborg afdeling. Enhedslisten Aalborg C/O Socialisternes Hus, Søndergade 12, 9000 Aalborg.

Kalundborg (D) 3. Apr. 19.30 Middag fra kl 18 ved tilmelding. Kalundborg Vandrehjem, Stadion Alle 5.

Kolding (D) 2. Apr. 19-21.30 KUC, Ågade 27.

Kolding (M) 24. Apr. 19-21.30 KUC, Ågade 27.

Køge (D) 8. Apr. 19 Samt generalforsamling. Kulturhus Køge , Strandvejen 40-42.

langeland (D) 7. Apr. 13 Borgerhuset, Ahlefeldtsgade 13-15.

lejre (D) 8. Apr. 19.00-21.00 Felix, bygade 20.

lolland (D) 3. Apr. 19 3F Maribo.

lyngby (D) 8. Apr. 19 Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4.

Mariager Fjord (D) 2. Apr. 19.15 Medborgerhuset i Hobro, Skibsgade 26, 9500 Hobro.

Middelfart (D) 8. Apr. 18.30-21 Samt generalforsamling. 3F Vestfyn, Langelandsvej 3.

Norddjurs (D) 4. Apr. 18.30-21 Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenå.

Nordfyn (D) 2. Apr. 19 Borgerhus i Søndersø, Dallundvej 20, 5471 Søndersø.

Nordvest (D) 4. Apr. 19-21 Der kan stemmes fra kl 17. Bogcafeen NV, Frederikssundsvej 64, st., 2400 Kbh. NV.

Næstved (D) 9. Apr. 19.30 Hans Preben Petersen, Banely 10.

Nørrebro Park (D) 8. Apr. 18 Hos lokaludvalget, Lundtoftegade 87.

odder (D) 3. Apr. 19 Janes Beboerlokale, Lundevej 3.

odense (D) 2. Apr. 19.30-22 Der kan stemmes fra kl 10. Enheds- listen Odense, Absalonsgade 26.

odsherred (D) 8. Apr. 19.30 Organisationernes Hus, Havnegade 5, 4500 Nykøbing Sj.

Randers (D) 3. Apr. 19 Kurdisk / Tyrkisk forening, Glentevej 1.

Rebild (D) 2. Apr. 19 Kulturstationen Skørping, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping.

Ringkøbing-Skjern (D) 3. Apr. 19.30 Der kan stemmes fra kl 17. Medborgerhuset, Brogårdsvej 2, 6950 Ringkøbing.

Ringsted (D) 4. Apr. 19.30 Anlægspavillonen, Tvær Allé 8.

Ringsted (A) 14. Apr. 10-15 Bestyrelse og delegerede forbereder Årsmødet. Ebba Bülow Lawaetz, Abelsvej 17.

Roskilde (D) 2. Apr. 19-21.30 Kulturhuset Kildegården, Helligkorsvej 5.

Roskilde (M) 8. Apr. 16.30-18.30 Der kan også stemmes til urafstemning. Kulturhuset Kildegården, Helligkorsvej 5.

Rudersdal (D) 2. Apr. 19.30-22 Der kan stemmes fra kl.17. Mariehøj centret blå indgang lok 5.

Rødovre (D) 8. Apr. 19-22 Rødovregård, Kirkesvinget 1.

Samsø (D) 7. Apr. 13-17 Frokost fra kl 12. Anne Søndergaard, Søndergade 16, Onsbjerg.

Silkeborg (D) 4. Apr. 19 Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5.

Skanderborg (D) 6. Apr. 10-16 Afstemningen forsætter til 22. Sted kommer ud pr mail

Skive (D) 2. Apr. 19 Aktivitetshuset Ny Skivehus, Odgårdsvej 15.

Slagelse (D) 2. Apr. 17-19 Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3.

Sorø (D) 3. Apr. 19.30 Værkerne Sorø Kultur– og Fritidscen-ter, Frederiksvej 27, Hovedbygningen, lok. 111

Stevns (D) 2. Apr. 19 Med vedtagelse af kommunalpolitisk program. Mødestedet Hårlev Bibliotek, Bredgade 1, 4652 Hårlev

Svendborg (D) 3. Apr. 19-21 Enhedslisten Svendborg, Møllergade 105.

Syddjurs (D) 3. Apr. 19-22 Samt Generalforsamling. Biblioteket i Rønde, Skolevej 12, 8410 Rønde.

Sydhavnen (D) 4. Apr. 18 Medborger Center Sydhavnen, Peter Sabroes Gade 1, 2450 Kbh. SV.

Sydsjælland-Møn (D) 3. Apr. 19 Tage Vestergaard, Irisvej 18, 4773 Stensved.

Thy-Mors (D) 9. Apr. 19-21 Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted.

Tønder (D) 7. Apr. 14.30 Medborgerhuset i Tønder, Østergade 63.

Tårnby-Dragør (D) 2. Apr. 19 Foreningscentret, Amager Landsvej 71, Mødelokale 3 , 2770 Kastrup. Lok 8

Valby (D) 4. Apr. 19.30 Henrik Palsmar, Strindbergsvej 73.

Vejle (D) 8. Apr. 19.30 Bygningen, Ved Anlæget 14B

Vesterbro (D) 2. Apr. 19.30-22 Der kan stemmes fra kl. 16. Demokrati-huset, Valdemarsgade 4, 1665 Kbh. V.

Vesterbro (A) 16. Apr. 19-21 Aktivistmøde om Distortion og Sankt Hans. Demokratihuset, Valdemarsgade 4, 1665 Kbh. V.

Viborg (o) 4. Apr. 16.00-18 Borgerhuset “Stationen”, Ll. Sct. Hans Gade 7, 2., lokale 5.

Viborg (D) 9. Apr. 19.30-21.30 Borgerhuset “Stationen”, Ll. Sct. Hans Gade 7, 2., lokale 5.

Ydre Nørrebro (D) 3. Apr. 19 Der kan stemmes fra kl 18. Osramhuset, Valhalgade 4.

Østerbro (D) 2. Apr. 19.30 Enhedslisten Østerbro, Silkeborggade, 2100 Kbh. Ø

Østfyn (D) 3. Apr. 19 Benny Pieszak, Bygaden 5, Bovense, 5800 Nyborg

Århus (M) 26. Mar. 19 Enhedslisten Århus, Mindegade 10.

Århus (D) 4. Apr. 16-17.30 Urafstemningsmøde Enhedslisten Århus, Mindegade 10.

Århus (D) 6. Apr. 10-18 Og Generalforsamlingen. Kantinen på Sct.Annagade Skole, Sct.Annagade 38-40.

Netværk og udvalg

Queerudvalget Udvalgsmøde 9. Apr. 17-19 På dagsordenen: Æg, sæd og bioetik. Årsmødeforslag om sexarbejde. Orien-tering fra konferencen Intimate Migra-tions. Se mere på queer.enhedslisten.dk. Enhedslisten, Landskontoret, Studiestræde 24, 1., 1455 Kbh. K.

Regioner/Storkredse

Storkredsen Nordsjælland (o) 17. Apr. 19-21.30 Socialisme og bæredygtighed Enhedslisten Hillerød C/O Røde hus, Holmegårdsvej 2, 3400 Hillerød.

Gør som mange af Rød+Grøns læsere

– bliv klogere på toilettet!

Brug for et åbent samfund

Kristian Bruun24 år, studerende, bor i London

»Jeg blev politisk aktiv i gymnasiet, og siden har jeg kæmpet i elevråd, DGS og i studenterrådet på SOAS – University of London. Den røde tråd har været at give flere adgang til uddannelse. Da denne regering gik imod det princip med den seneste SU-reform meldte jeg mig ud af SF og ind i Enhedslisten.«

Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund

Et åbent demokrati har brug for, at der er gen-nemsigtighed i de politiske beslutningsproces-ser. Kan offentligheden ikke følge med i, hvordan de folkevalgte forvalter deres hverv, og hvordan samfundets små og store beslutninger bliver til, får vi et fattigere demokrati.

Her spiller medierne en afgørende rolle. På of-fentlighedens, borgernes vegne søger journali-ster aktindsigt, og de skal have videst mulig akt-indsigt i de beslutninger, der tages lokalt, regionalt og statsligt.

Det er for eksempel ikke uvæsentligt, hvad bag-grunden for en beslutning har været: Er det en CO2-analyse foretaget af biologer, eller er det øko-nomisk beregning, der er foretaget? Her kan det være ret afgørende, om det er klimatal eller økono-mi, der ligger til grund.

Derfor er det helt uforståeligt, at alle partier undtaget Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er blevet enige om en ny offentligheds-lov, der på et par helt afgørende områder, ruller gardinerne ned over Slotsholmen.

Undtagelse fra aktindsigt skal gælde, hvis do-kumenter under forberedelse af lovforslag anven-des som rådgivning for ministeren, og her risikerer vi, at vigtige faglige vurderinger ikke kommer til offentlighedens kendskab. En anden undtagelse gælder dokumenter udvekslet mellem ministre og politiske aftalepartnere. Det er reelt en kortslut-ning af magtens tredeling, og helt uhørt i et mo-derne demokrati som det danske, hvor mange love bliver til ved forlig.

Der er mange gode ting i offentlighedsloven, så væk med de to værste paragraffer, som skæmmer resten af loven og værst: skæmmer demokratiet.

Kammeratlig hilsen er en klumme med meninger om og opfordringer til Enhedslisten fra en person udenfor partiet. Forslag til kommende afsendere af kammeratlige hilsener kan sendes til [email protected].

* Tag til møde i din lokalafdeling (se mødetider og -steder på side 30-31). Her kan du deltage i urafstemningerne om Enhedslistens folketingskandi-dater og eventuelle opstilling til EU-valget. Du kan også stille op som delege-ret eller komme på gæstelisten til årsmødet, som afholdes den 26.-28. april på Docken i Københavns Nordhavn.

* Klik ind på Netforum.enhedslisten.dk og stil spørgsmål til dette års kandidater til Folketinget og Hovedbestyrelsen.

* læs årsmødehæftet inde. Her kan du blandt andet læse Hovedbestyrelsens årsberetning og oplægget til den fortsatte debat om principprogrammet.

Kammeratlig hilsen

Tre ting du kan gøre i april

Ny i Enhedslisten

Rød+

Grøn

Stud

iest

ræde

24

,1.1

455

Køb

enha

vnK

MagasinpostSMPIdnr:42332

40 mm

Anbefales: Adresseændring o.lign. Telefon: xx xx xx xx udgivers telefon nr.

Der er valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter.

a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS

Postboks 9490, 9490 PandrupELLER

b: Udgiver: Navn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email:

UMMId nr.: xxxxx

Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post ved tilføjelse af følgende tekst “Retuneres ved varig adresseændring”

Post Danmark forbeholder sig retten til at påføre aftagelig stregkode label i dette felt.

Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis:Post DanmarkCityMail Danmark

30 mm

135

mm

Post Danmark

Documents

April 2013 nr 45 - org.enhedslisten.dk · • Mere end to sabbatår er lig kortere SU-periode (et halvt år kortere end hvis man holder maks. to års sabbat). • SU til hjemmeboende