Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse......................................................................................................................... 1 Indledning....................................................................................................................................... 2 Delopgave 1.................................................................................................................................... 2 Delopgave 2.................................................................................................................................... 3

Forforståelse............................................................................................................................ 4 Delopgave 3.................................................................................................................................... 4

Valg af informant ........................................................................................................................ 4 Valg af metode............................................................................................................................ 5

Delopgave 4.................................................................................................................................... 5 Delopgave 5.................................................................................................................................... 5

Diskussion og vurdering af interviewet ud fra Kvales 10 kriterier................................................ 5 Velinformeret.......................................................................................................................... 5 Struktureret ............................................................................................................................. 6 Klar......................................................................................................................................... 7 Venlighed................................................................................................................................ 8 Sensitiv ................................................................................................................................... 8 Åben ....................................................................................................................................... 9 Styrende .................................................................................................................................. 9 Kritisk ................................................................................................................................... 10 Husker................................................................................................................................... 11 Fortolkende ........................................................................................................................... 11

Delopgave 6.................................................................................................................................. 11 Induktiv kodning af interviewet................................................................................................. 12

Processen: ............................................................................................................................. 12 Kritik af kodning:...................................................................................................................... 13 Analysens resultater på et overordnet niveau ............................................................................. 14

Delopgave 7.................................................................................................................................. 15 Vurdering af interviewet i henseende til de videnskabelige krav om.......................................... 15 pålidelighed og gyldighed ......................................................................................................... 15

Credibility (parellel til intern gyldighed)................................................................................ 15 Transferability (parallel til eksterne gyldighed)...................................................................... 16 Dependability (parallel til pålidelighed)................................................................................. 16 Confirmability (parallel til objektivitet) ................................................................................. 16

Delopgave 8.................................................................................................................................. 17 Delopgave 9.................................................................................................................................. 19

Indledning

Denne opgave ligger sig helt op ad opgaveformuleringen og det anbefalede pensum.

Vi har bestræbt os på at skabe en rød tråd gennem delopgaverne ved løbende at forholde os til den

overordnede hermeneutiske problemstilling fra delopgave 1 – og til hvordan dennes forforståelse

ændres eller bekræftes, som opgaven udformer sig.

Med hensyn til kildehenvisninger er de generelt indskrevet i opgaven, men ved enkelte hele afsnit,

der benytter pensum fra et par sider, er disse angivet i starten af opgaven.

Endvidere erfarede vi, at vurderingerne ud fra Kvales kriterier og kravene til pålidelighed og

gyldighed tenderer til at overlappe hinanden og medføre gentagelser. Vi opfordrer her læseren til at

vende tilbage til delopgave 5, hvis enkelte aspekter synes udeladt i delopgave 7.

I delopgave 6 har vi valgt at inddrage et afsnit, der kort forholder sig kritisk til vores kodning og

kodning som en metode generelt. Pensum opstiller en del kritiske punkter, som bør holdes for øje

når kodningen foretages og til at vurdere udfaldet.

Delopgave 1 Ved Marie Hammer & Steffen Tiedemann Christensen

Vi har formuleret følgende 3 problemstillinger inden for emnet sabbatår. Betegnelsen ”sabbatår”

anvendes for året/årene uden for uddannelsessystemet efter endt gymnasial uddannelse, er valgt

frem for fjumreår eller tilsvarende, da vi mener begrebet er rimelig neutral i sin holdning til emnet

og derfor mest ren for bias.

Problemstillinger:

1. Hvorfor tager unge et sabbatår/hvorfor ikke?

2. Hvor mange unge ud af en årgang går direkte videre i uddannelsessystemet?

3. Hvilke økonomiske omkostninger har det for samfundet?

Første problemstilling er hermeneutisk, idet den forholder sig til hvilke baggrundsvariabler i de

unges livsverden, der har indflydelse på valg eller fravalg af sabbatår. Denne problemstilling

kræver, at vi forstår og sætter os ind i de tanker og overvejelser, der udspiller sig hos de unge og

forstår deres miljø og kultur.

Anden problemstilling er i høj grad positivistisk, idet antallet af unge, der tager et sabbatår, kan

måles direkte empirisk med en procentandel som resultat. Der kræves her først en diskussion af

definitionen sabbatår, eksempelvis tæller højskole med, men når dette er gjort, er opgaven til at gå

til kvantitativt.

Tredje og sidste problemstilling ligger sig lidt i et krydsfelt. Nogle vil mene, det kan måles rent

empirisk ud fra tabt skatteindtægt fra færdiguddannede unge og andre økonomiske variabler, men –

som vores interview også tydeliggør – afhænger dette af, hvordan man forestiller sig Danmark skal

overleve økonomisk i fremtiden. Problemstillingen er trods dens umiddelbare målbarhed meget

subjektiv og derfor svær at gøre op.

Delopgave 2 Ved Marie Hammer & Steffen Tiedemann Christensen

- Planlægning og gennemførelse af et kvalitativt interview

Den hermeneutiske problemstilling omformuleres til brug i det kvalitative interview til:

- Hvorfor tog du et sabbatår?

Vi har inddelt vores interview i 3. I første del af interviewet spørges til fakta omkring sabbatåret og

uddannelsesforløb. Vi ønskede i anden del særligt at fokusere på informantens mere personlige

erfaringer. I tredje del udbredes emnet til at omhandle mere samfunds-økonomiske aspekter. Det er

ud fra underspørgsmål som disse, at vores interview semistruktureres.

Baggrundsvariabler, herunder ønskes svar på:

• Uddannelsesforløb

• Hvor mange sabbatår og hvad blev de brugt til?

• Nuværende beskæftigelse

Personligt, herunder ønskes svar på:

• Hvilke erfaringer sabbatåret har givet informanten?

• Hvordan sabbatåret har påvirket informanten mht. valg af uddannelse og motivation under

uddannelsen?

Samfundsmæssigt, herunder ønskes svar på:

• Hvorledes det er blevet en kultur/vane at tage et sabbatår mere end en nødvendighed

• Informantens holdning til regeringens aktuelle velfærdsudspil

• Opfattelsen af forholdet mellem effektivitet og innovation.

Forforståelse

Forud for interviewet er vi af den forforståelse, at de fleste unge, der tager sabbatår, har et klart

formål med sabbatåret, idet de er rejselystne, skoletrætte, vil spare penge op, finde ud af hvad man

vil læse videre, på højskole mv. Ligeledes har unge en holdning til, at sabbatåret giver dem nogle

udefinerbare kompetencer, som ikke kan gøres op i samfundsøkonomiske termer. Dette strider mod

troen på, at unge økonomisk kan tvinges til at droppe sabbatåret, og at det kan betegnes som et

”fjumreår”. De unge ved, hvad de vil og benytter sig af de mange muligheder uden for

uddannelsessystemet. Vores forståelse er dog også, at der ligeledes findes en gruppe unge, der ikke

kan håndtere de mange muligheder og derfor sidder fast i sabbatårene.

Delopgave 3 Ved Marie Hammer & Steffen Tiedemann Christensen

Valg af informant

Kravene til informanten var, at vedkommende har en akademisk uddannelse. Udover dette mente vi,

at det kunne være interessant, hvis vedkommende på den ene eller den anden måde berøres af de

politiske udmeldinger omkring sabbatår i forbindelse med velfærdsudspillet, og at informanten

dermed kan formodes at have en klar holdning til dette. Vores skriveøvelse baseres på et interview

med Martin Sønderlev Christensen, der er uddannet Cand.mag. i dansk med sidefag i

Medievidenskab fra Københavns Universitet. Martin Christensen har gennem en flere år været Ph.d.

i DiAC på IT Universitet, og det er vores forhåbning, at informanten som vejleder for

specialestuderende mærker de studerendes holdninger til studiet og de relevante politiske udspil.

Valg af metode

Ved at vælge én informant er denne skriveøvelse et case study. I denne sammenhæng er det relevant

at påpege at ét enkelt interview ikke undersøger vores problemstilling repræsentativt og dermed

ikke brugbart til generaliseringer (Bryman, 2004:48). Formålet er i stedet at opnå en forståelse af

informantens personlige valg af sabbatår og hans holdning til sabbatår på et mere generelt og

samfundsmæssigt niveau gennem en hermeneutisk tilgang til informanten. Et semistruktureret

interview med én overordnet problemstilling er fordelagtigt i denne sammenhæng, da en enkelt

temaguide tillader os at lade informanten snakke relativt frit og håbe på, at vores problemstilling

ikke overskygger interviewets gang. Interviewet er fleksibelt og lader respondentens livsverden

være til dels bestemmende for, hvad der fokuseres på. (Bryman, 2004:321)

Vi benytter kodningen fra Strauss og Corbins grounded theory. Der er således tale om en induktiv

metode, da kodningen ”udformer” en problemstilling på baggrund af datamaterialet.

Delopgave 4 Ved Marie Hammer & Steffen Tiedemann Christensen

Se vedlagte transskription af interviewet med Martin Sønderlev Christensen.

Delopgave 5 Ved Marie Hammer

Diskussion og vurdering af interviewet ud fra Kvales 10 kriterier.

For kilder til opgave 5 henvises til Bryman, 2004 side 325.

Velinformeret

Da opgaven omhandler temaet sabbatår, har vi begge – som alle andre unge – en vis forhåndsviden

omkring emnet via vores egne erfaringer og vores omgangskreds. Ydermere har vi læst bilagene til

opgaven, der fremlægger velfærdsudspillet. Disse udtrykker dog begge i overvejende grad en vis

skepsis overfor brugerbetaling på kandidatuddannelsen, så ud over de giver os lidt stof til

problemstillingen og interviewdiskussionen, er der også fare for de skaber en negativ bias forud for

interviewet.

Lidt mere forhåndsviden omkring, hvor mange der egentlig tager et sabbatår, hvor gammel en

kandidat er i gennemsnit og andre faktuelle aspekter, kunne have været et nyttigt redskab for at

problematisere respondentens til tider meget positive holdning til sabbatår. Vi har efterfølgende

opsøgt data der viser, at gennemsnitsalderen for en dimitterende er 29,7 år i 2001 og for

mellemlange videregående uddannelser ligger dimittendalderen over de 30 år (Politiken, 11-04-06,

sektion 2:5). I linje 365 nævnes dimittendalderen på over de 30, men vi kunne muligvis have

påvirket respondentens holdning til emnet, hvis vi under interviewet havde fremlagt flere af sådanne

tal for ham, med henvisning til en troværdig kilde. Eksempelvis spørgsmål som ”Men er det ikke

problematisk, at man er rundet de 30 år, når man kommer ud på arbejdsmarkedet også mht. forældet

viden?” Dette lader sig kun gøre, hvis respondenten ikke har kendskab til tallene i forvejen, og hvis

holdningen bunder i en manglende viden omkring ”problemets” omfang. I dette tilfælde synes dog i

højere grad, at være tale om en meget skarp holdningstagen til emnet sabbatår, som ikke

umiddelbart ville ændres ved viden om de faktiske tal. Det skal også nævnes, at selvom vi nævner

dimittendalderen på 30 og prøver at fremlægge det som et reelt problem, når informanten ikke at

forholde sig til det, da vi kommer til at gå videre omkring dansk mentalitet i samme spørgsmål

(linje 361-367) .

Det kan også problematiseres, hvorvidt vi overhovedet ønsker at inddrage generelle gennemsnit,

idet det er tale om et hermeneutisk interview med fokus på den enkelte respondents erfaringer, hvor

statistikker kan forekomme irrelevante for den enkelte fortæller. Således skulle det i givet fald

flettes ind i den sidste del af interviewet, hvor fokus er mere på samfundet.

Struktureret

Vi har i vores semistruktureret interviewguide forsøgt at opnå en vis kronologisk struktur, som

informanten blev indviet i ved interviewets start (linje 11). Vi spurgte først ind til informantens

uddannelsesforløb, erfaringer med sabbatår og en masse andre omhandlende netop informantens liv

fra endt gymnasialuddannelse op til nu. Disse specifikke oplysninger benyttes til at placere

respondentens svar i en kontekst (Bryman, 2004:325). Eksempelvis viste det sig, at respondent var

gået direkte videre i uddannelsessystemet efter endt gymnasial uddannelse for senere at afbryde

uddannelsen og derefter taget et sabbatår. Denne erfaring fortæller os, at når respondenten taler godt

om sabbatår, kan det skyldes den kontekst, at han ikke selv tog et sabbatår og muligvis derfor valgte

forkert uddannelsesforløb til at starte med. Ligeledes hjælper de indledende spørgsmål med at få

informanten til at føle sig godt tilpas i situationen og få snakket sig varm.

Efterfølgende havde vi tænkt, at strukturere interviewet hen imod de lidt mere personlige og måske

omtågelige emner. Såsom om han blev presset fra forældrenes side til at gå direkte videre, eller om

han gik hovedkluns videre, da alle klassekammeraterne gjorde det og lignende spørgsmål. Det viste

sig fuldstændig unødvendigt med denne strukturering af spørgsmålene i først mere faktuelle og

derefter mere personlige, da respondenten allerede til at starte med virkede godt tilpas ved

situationen og automatisk inddragede det personlige i sin forklaring af uddannelsesforløb.

Eksempelvis nævner han selv ønsket om at ”please” forældrene i linje 136.

I næste afsnit i interviewet ønskede vi en mere bred og samfundsmæssig tilgang til problemstilling

og inddragede her regeringens velfærdsudspil, der på den ene side ønsker effektivisering af

uddannelserne og på den anden side ønsker øget innovation og kreativitet. Vi vidste på forhånd, at

respondenten er tilknyttet en videregående uddannelsesinstitution, der påvirkes af sådanne politiske

udmeldinger og vores håb om, at han i sin dagligdag havde en erfaring med emnet og dermed en

holdning til det, hold helt stik. Vi måtte dog strukturere interviewet i retning af denne mere

samfundsmæssige debat ved selv at inddrage regeringens udspil i linje 174, men herfra kom

respondenten selv ind på egne erfaringer.

Til slut i interviewet understreges den kronologiske struktur ved at lade informanten komme tilbage

til det personlige plan og tage stilling til en hypotetisk situation i fremtiden, hvor hans børn er på 4.

sabbatår, hvad ville han gøre? Dette virkede som en fin afrunding på interviewet.

Klar

Med hensyn til klarhed var vores spørgsmålsformuleringer ikke altid helt optimale. En enkelt gang

måtte informanten endda sige ”Så du vil mene at…..øh….” (linje 144) Dette er til dels en

konsekvens af et semistruktureret interview, hvor ikke alle spørgsmål er nedfældet ord for ord på

papir, og derfor formuleres i øjeblikket, men alligevel noget, der kan forbedres.

En ting er, om respondenten forstår, hvad der spørges til, for vi erfarede også, at der er en klar

tendens til, at respondenten svarer meget uklart og vævende på spørgsmål, der fra vores side ikke er

klare nok. Så ikke nok med at spørgsmålet skal føre respondenten videre i sin beretning – det skal

også være så klart, at der sikres en overensstemmelse mellem dér, vi ønsker han svarer på, og den

måde, han reelt forstår spørgsmålet. Dette lykkes ikke altid helt for os. Ydermere fik vi nogle gange

flette flere spørgsmål ind i en sætning eller stillet et spørgsmål uden et klart spørgsmålstegn bagved,

så det blev en smule forvirrende for respondenten, om det var et spørgsmål til ham eller blot en

understregning af forrige svar. For at undgå dette kræves en lidt mere klar rollefordeling mellem

interviewer og informant således, at samtalen bærer mere præg af spørgsmål efterfulgt af svar, og

karakteren af almindelig samtale nedtone en smule. Det kan dog også tænkes, at det netop var denne

lidt mere afslappede stil, der fik vores respondent til at snakke løs og hurtigt komme ud over de

generelle spørgsmål.

Venlighed

Som nævnt havde vores respondent bestemt ingen problemer med at give lange svar, så da vi var

kommet lidt ind i interviewet og havde fået skabt en tillid, afbrød vi han et par gange simpelthen for

at komme videre. Dette lod dog ikke til at virke irriterende på informanten, der tog imod næste

spørgsmål og snakkede videre. Generelt lod vi dog informanten snakke uden afbrydelser, da det i et

hermeneutisk interview som dette primært må betragtes som et privilegium at sidde overfor en

informant, der i den grad er villigt til at berette frit om sine personlige tanker. For at anspore dette

benyttede vi os af gængse interviewteknikker som at nikke og at sige Ja, Nå osv. engang imellem

for at tilkendegive, at vi fandt hans svar interessante, og at vi var taknemmelige for hans lyst til at

medvirke.

Sensitiv

Respondenten holdte sjældent pauser, men til gengæld benyttede vi os af pauser før næste

spørgsmål for lige at give lidt luft. Vi prøvede så vidt mulig at være opmærksom på respondentens

kropssprog, mimik og retorik igennem hele interviewet for at få en fornemmelse af interviewet, der

ikke kan gengives i transskriptionen. Den aktive lytning kom også til udtryk, idet vi brugte hans

begreber, når vi spurgte videre. Eksempelvis benyttede respondenten ordet ”sutteklud”, om for

mange sabbatår, som vi ved at bruge i det videre forløb, signalerede vi, at vi havde hørt og bidt

mærke i hans svar.

Før vi gik i gang med interviewet gjorde vi det klart, at vi ikke ønskede en respondent med specifik

faglig viden omkring sabbatår, men at vi var interesseret i hans personlige erfaring og holdning til

emnet. På den måde bliver respondenten forsikret om, at der ikke findes forkerte svar, og at

personlige holdninger og anekdoter netop er det, vi er ude efter. Dette viste sig at være et godt afsæt

for informanten, der forholdte sig afslappet til situationen, som var det en almindelig

hverdagssamtale.

Åben

I løbet af interviewet fandt vi det nemt at fornemme, hvad der var vigtigt for personen. På mange

områder var vi meget enige med informanten, og selvom dette ikke bør betyde noget, er det trods alt

nemmere at følge argumenterne fra en hvis livsverden, man kan genkende. Faren ved dette er, at vi

muligvis ikke har været helt så kritiske overfor respondentens svar, som havde vi været uenige. Så i

selve forståelsen og indlevelsen i informantens svar, var vi naturligt meget åbne. Informanten kom

dog også med nye aspekter til problemstillingen, vi måtte forholde os åbent til. Eksempelvis havde

vi et punkt inspireret af bilaget vedrørende de sociale omkostninger ved at indføre økonomiske

sanktioner grundet sabbatår. Her ville informanten hellere tale om, hvordan vores system på mange

måder skaber en ensretning, der ikke lader de få genier træde frem. Denne tanke opfordrede vi

informanten til at uddybe og lagde vores egen struktur til side (linje 330-336). Ligeledes fik

interviewets retning os til at komme ind på, om de mange sabbatår har noget med vores mentalitet

at gøre, et spørgsmål vi ikke umiddelbart havde tænkt os at inddrage (linje 366-367).

Når vi sammenligner vores forforståelse med informantens svar, viser det sig, hvor vigtigt det er at

forholde sig åbent i et hermeneutisk interview. Modsat vores forforståelse havde informanten intet

klart mål med sit sabbatår og arbejdede i Bilka uden at tænke videre over (linje 76-78). Ved at have

et semistruktureret interview kunne disse afvigelser lade sig gøre, hvilket gav bedre plads til at

forstå, hvad der er vigtigt for informanten.

Styrende

I dette evalueringskriterium fra Kvale er hensigten, at interviewet medfører svar på de spørgsmål,

man ønsker besvaret. Det er dog vigtigt at bemærke, at man skal styre interviewet hen imod

besvarelsen af problemstillingen uden at lægge ordene i munden på ham. Dette havde vi en lille

smule svært ved, idet vi som nævnt var meget enig med informanten og kom til at lave lidt for

ledende spørgsmål. Dette havde dog ingen direkte negativ indflydelse på besvarelsen af vores

problemstilling, idet vi også formåede at stille os kritisk overfor informantens svar. Den mere

indirekte indflydelse er dog noget uklar. Det er umuligt at sige, hvad informanten ville have svaret

med mindre ledende spørgsmål. Man må dog antage at svarere ikke påvirkes i en kritisk grad.

Vi erfarede en del omkring styringen ud fra nedskrevne spørgsmål. Vores respondent gav lange svar

og gik stort set aldring i stå af sig selv. Dette var dog til vores held, idet vi givetvis havde

undervurderet mængden af spørgsmål, der skal til for at udfylde 40 minutters interview. Med en

mindre snakkende og entusiastisk respondent ville vi være gået i stå før tid, hvilket ville have

udfordret styringen. At respondenten ofte snakkede meget af sig selv medførte, at han et par gange

strejfede emner, vi ønskede belyst senere. Dette kommer til udtryk i transskriptionen og kodningen,

der viser en del gentagelse af samme emne. Vi bør således være meget opmærksomme på, om

respondenten i forlængelse af et andet spørgsmål får svaret på et andet, så det ikke stilles igen

senere, men uddybes med det samme.

Uden det var helt tiltænkt, ses det ud fra transskriptionen, at der er en vis form for tidsstrukturering i

interviewet, der fungerede godt til at styre interviewet. Først spørges til respondentens fortid i

uddannelsessystemet, derefter hans nutid, om han bruger sine erfaringer fra sabbatåret til noget nu,

og hvordan han forholder sig til de nutidige politiske tanker om sabbatår, og til slut spørges til

fremtiden med hans børn. Denne strukturering styrer respondent elegant videre i interviewet, så det

trods spring mellem forskellige fokus, virker flydende og skaber en fin afrunding.

Kritisk

Vi har forud for interviewet indbyrdes diskuteret problemstillingen og vendt mulige argumenter op

mod hinanden for og imod sabbatår. På den måde tilegner vi os ikke direkte en fast holdning til

emnet, men har forskellige argumenter i baghovedet, som kan benyttes til at formulere spørgsmål i

det semistrukturerede interview. Ligeledes forbereder det os til ikke at tage informantens svar for

fuldendte, men i stedet konfrontere ham med modargumentet på sine svar, så han provokeres lidt at

uddybe og tænke over sit standpunkt. Her er dog tale om en balancegang, hvor man skal være

opmærksom på informantens attitude, da det kan føre til trodssige og ikke samarbejdsvillige

respondenter. Heldigvis viste vores informant sig som meget villig til at diskutere og vurdere sine

svar med udfordring fra det omvendte argument. Det førte dog ikke til direkte modsigende svar, da

respondenten var meget opmærksom på, hvor individuelt motivet for sabbatår er og nødigt ville

generalisere. Lige omkring hvorvidt der var et indlejret skisma mellem effektivitet og innovation,

endte svaret dog med at være en del anderledes, idet vi bragte Finland på banen som et eksempel på

et land hvor unge kommer hurtigt igennem uddannelsessystemet og samtidig er et innovativt land.

Denne overvejelse fik vores informant til at nuancere holdningen til, at de to aspekter er fuldstændig

modstridende.

Generelt er vores fornemmelse, at informanten var interesseret i vores kritiske indvendinger og

syntes, det var sjovt at tænke lidt mere over sine egne motiver til sabbatår. De kritiske spørgsmål

virkede i dette tilfælde som et glimrende motiverende element.

Husker

I en del spørgsmål indledte vi med ”Du sagde tidligere, at….?” På den måde fik vi gjort

opmærksom på, at vi huskede og lyttede til informantens svar, men ydermere gav det en

sammenhæng i interviewet, der øgede vores indsigt i informantens livsverden. Der var ingen

modsigelser i informantens svar, der gav anledning til at fastholde ham til noget tidligere sagt.

Fortolkende

Vores informant var omkring de 30 år, så hans sprog var ungdommeligt og nemt for os at fortolke.

Til gengæld gjorde hans lange svar, at vi til tider måtte opsummere hans svar før vi stillede næste

spørgsmål for at være sikre på, at vi havde en rigtige fortolkning. Faren ved dette er, at vi kort

opsummerer et svar, der muligvis ikke kan svares kort på fra informantens side. Ydermere sker der

det, at vi – når han ”godkender” opsummeringen – hænger os mere i dét, end hans lange svar. Der

bliver altså lagt ord i munden på informanten. Til gengæld kan det være en nødvendighed for lige at

få svaret mere præcist på plads. I forbindelse med transskriptionen dukker der også eksempler op,

hvor informantens udsagn ikke bliver tilstrækkeligt udvidet. Eksempelvis informerer informanten

os om i linje 347, at der er blevet indført nogle systemer på ITU, for at sikre folk ikke går i stå under

uddannelsen, men vi får ikke spurgt ind til hvilke.

Delopgave 6 Ved Marie Hammer

Induktiv kodning af interviewet I denne opgave foretages en åben kodning, en aksial og en selektiv. Bilag to viser margenkodningen

af det transskriberede interview.

Den følgende induktive kodning tager udgangspunkt i Grounded Theory. Dette betyder, at kodning

af data foregår løbende, modsat kvantitativ research, hvor al data skal indpasses i standardiserede

felter. Når vi benytter den åbne kodning, betyder det, vi vil undersøge, sammenligne,

konceptualisere og kategorisere vores transskriberede interview (Bryman, 2004:402). Den åbne

kodning inddeler interviewet i koncepter. Næste skridt er en aksial kodning, hvor sammenhænge og

mønstre findes mellem de mange koncepter. Til slut foretages en selektive kodning, hvor

koncepterne inddeles i større kategorier. Under den selektive kodning opstår kernekategorierne,

som benyttes til den videre problemstilling (Bryman, 2004:403) Dette sikre, at vores

problemstilling ligger sig op af data og ikke, som den indledende åbne problemstilling, op ad egne

forforståelser (Bryman, 2004:401).

Processen:

Den åbne kodning gav et relativt lavt antal koncepter for et interview på 42min. Koncepterne

dækker ikke over lange afsnit i interviewet, men de samme koncepter går igen mange gange spredt

over hele interviewet. Dette understreger vores fornemmelse - nævnt under Kvales kriterium om

styrende - at vi bringer de samme emner ind for ofte, eller informanten får ledt svaret hen på

koncepter, der allerede har været på banen. Der er simpelthen for mange gentagelser. Flere

spørgsmål med en mere klar formulering kunne givetvis have forhindret dette. De få kategorier gør

den aksiale kodning overskuelig og leder os hurtigt hen til vores kernekategorier:

I den selektive kodning opstår to centrale variabler:

Koncepter: Kernekategorier:

Kultur

Dansk mentalitet

Mange muligheder

Usikkerhed

Pusterum

Venner

Familie

Hvorfor sabbatår?

Modenhed

Sociale kompetencer

Motivation

Værdier erfaret uden for universitets murer

Modenhed

Reality chek

Erfaringer fra sabbatår.

Ovenstående tabel viser eksempler på koncepter fra den åbne og den aksiale kodning, der leder os

hen til de to kernekategorier. Interviewet åbnede vores øjne for de uendelig mange uafhængige

variabler, der kan påvirke den afhængige variabel - valget af sabbatår.

Interviewet gav altså svar på vores problemstilling ”Hvorfor tager unge sabbatår?”:

Primært fordi de ikke ved, hvad de vil videre

og har brug for en ”ustrategisk” pause.

Ligeledes gav interviewet os en indsigt i, at informanten tillagde emnet erfaringer - og ikke

motivation til videre studie og studievalget - en meget stor vægt i diskussionen omkring sabbatår, så

denne bør inddrages ved videre undersøgelse.

Vi ender således med to problemstillinger: 1. Hvorfor tager unge sabbatår?

2. Hvilke erfaringer giver et sabbatår?

Kritik af kodning: Ud fra en induktiv metode er det temmelig påfaldende, hvor meget vores problemstilling ligner den

formuleret i opgave 1.

Som nævnt foretages kodningen for at sikre overensstemmelse mellem teori og observeret data. Der

kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om dette er så nemt, som det er sagt. Der findes ingen metode,

der kan sige sig fuldstændig fri for subjektivitet, og dette gælder også for induktiv metode. Hver

gang vi tager i skridt videre i kodningen, er der en fare for, at vi ubevidst overser nogle vigtige

emner, som ikke kommer med i de endelige kernekategorier. Ved at formulere forforståelser og

diskutere emnet internt i gruppen tilegner vi os en holdning til emnet, vi ikke kan sige os fri for ved

kodningen. (Bryman, 2004:407)

En anden konstruktivistisk indvending peger på, hvorledes ord og mening skabes i den sociale

kontekst. Det er således muligt, at vi ved at tillægge interviewet sproglige koder prøver at afdække

en ekstern social virkelighed, der ikke findes. Dette bryder med den traditionelle tankegang om, at

data i sig selv indeholder kategorier og koncepter, der bare venter på at blive opdaget af forskeren.

(Bryman, 2004:407)

Vi har forsøgt at holde disse og andre kritikker fra pensum i baghovedet i løbet af kodningen og til

at vurdere det endelige udfald. Eksempelvis har vi forsøgt ikke at bruge begreber til vores

kategorier og koncepter, som ikke allerede er brugt i interviewet.

Så overensstemmelsen mellem problemformuleringen og kernekategorierne skyldes givetvis, at vi

hele tiden – bevidst eller ubevidst – har haft problemstillingen fra opgave 1 i baghovedet under

kodningen. Til gengæld har vi været opmærksomme på, at variablen erfaring muligvis bør

behandles som mere end blot en uafhængigvariabel til problemstillingen ”hvorfor tager unge

sabbatår?”. Så helt forudindtaget omkring kodningens udfald har vi ikke været, og metoden må

stadig betegnes som induktiv.

Analysens resultater på et overordnet niveau Vores overordnede problemstilling var ”Hvorfor tager unge et sabbatår?”.

På baggrund af den selektive kodning ses det, hvilke motiver informanten havde for at tage et

sabbatår og hvilke andre uafhængige variabler, han mener, kan være afgørende for andres valg af

sabbatår.

Informantens hovedårsag var tvivl om videre uddannelses forløb, efter at have afsluttet HF. Modsat

vores forforståelse havde informanten ingen klare mål med sabbatåret, men havde brug for en

tænkepause med et ”low-brain” arbejde (linje 60) Ligeledes viste interviewet, at vores forforståelse

om det ”kulturelt strukturerede sabbatår” muligvis er et fænomen, der skal tilskrives gymnasiet, da

vores informant fra HF oplevede det modsatte – sabbatår var tabu. Denne forskel kan dog også

skyldes tidsforskelle, men blev alligevel skrevet ud som en kernekategori. Informanten mente, at

have tilegnet sig nogle sociale færdigheder igennem det ”reality” tjek et sabbatår med ufaglært

arbejde skaber. Informanten gjorde i det hele taget meget ud af erfaringer i forbindelse med

sabbatår, så denne blev ud fra kodningen tildelt en plads som kernekategori. Til gengæld mente

informanten ikke, at hans sabbatår gjorde hans uddannelsesvalg mere sikkert, hvilket vi ellers havde

med som en mulig årsag til valg af sabbatår.

I anden del af interviewet udtrykte informanten forståelse for unge, der har brug for et sabbatår efter

et skoleforløb, hvor der hele tiden skal tages stilling til fremtiden. Ydermere mente han ikke, at

økonomiske sanktioner vil forhindre unge i at tage et sabbatår, men han påpegede, hvorledes

sådanne tiltag vil skade de i forvejen ressourcesvage. Informanten forholdte sig i det hele taget

meget skeptisk overfor velfærdsudspillet, hvor begrebet innovation ikke hang sammen med den

ønskede effektivitet i uddannelsessystemet. Gennem sin egen stilling følte han sig ofte tvunget til at

presse folk igennem systemet, og han udtrykte, hvorledes de unge i stigende grad har fokus på

effektiviteten på bekostning af det faglige niveau. Denne del af interviewet var dog temmelig rodet

og meget svær at håndtere i kodningen.

Alt i alt svarede gav interviewet fint svar på vores problemstilling, men gav også anledning til

ændringer til en anden gang. Vi fik fokus på nogle ellers oversete uafhængige variabler, der kan

motivere til sabbatår og opdagede, at kategorien erfaringer givetvis bør inddrages mere eksplicit.

Delopgave 7 Ved Marie Hammer

Vurdering af interviewet i henseende til de videnskabelige krav om

pålidelighed og gyldighed Begreberne pålidelighed og gyldighed stammer oprindeligt fra den kvalitative metode, hvorved der

er visse vanskeligheder ved at overføre dem til den kvalitative del. Dette kan dog synes nødvendigt

for at kunne vurdere selv den kvalitative del ud fra nogle relativt faste krav, der øger

troværdigheden (Bryman, 2004:272) Vanskelighederne kommer dog også til udtryk, idet der

foreslås mange forskellige metoder og begreber til at vurdere kravene. I det følgende benyttes Cuba

og Licolns lidt alternative definitioner. De todeler først i trustworthness og autenticy.

(Bryman:2004:273). Til denne opgave synes de fire vurderingerne under thrustworthness, at være

de bedste egnede.

Credibility (parellel til intern gyldighed)

Dette aspekt vurderer hvorvidt opgaven har overholdt reglerne for god metodeskik. Dette er testet

ud fra Kvales kriterier, som interviewet i overvejende grad levede op til. Vi har i hele opgaven

været meget opmærksomme på pensums krav til dette, idet vi er debuttanter inden for den

kvalitative metode. Under dette kriterium bliver metodetriangulering anbefalet. Der er ingen tvivl

om, at en øget mængde data – eksempelvis flere interviews – ville have hævet opgavens credibility,

men dette må for nu indgå alene som en overvejelse.

Et andet element, der øger opgavens credibility, er de vedlagte bilag, der giver læseren mulighed for

at gå tilbage og undersøge vores baggrundsmateriale.

Det foreslås også, at opgaven sendes til vores informant, for at få dem valideret (Bryman,

2004:275). Dette blev tilbudt informanten, som dog frasagde sig tilbuddet.

Transferability (parallel til eksterne gyldighed)

Dette punkt refererer til i hvilken grad, undersøgelsen kan generaliseres. Dette er et generelt

problem for kvalitativ metode, der ofte beskæftiger sig med begrænsede case studies og små udsnit

af populationen. Da vi her har at gøre med et case study, er formålet slet ikke at kunne generalisere

– tvært imod. Samtidig betyder det ikke, at vores interview ikke fortæller os noget, men i stedet for

at generalisere, benyttes den opnåede viden som inspiration for nye spørgsmål, der overføres og

undersøges i den kvantitative survey-del. (Bryman, 2004:275)

Dependability (parallel til pålidelighed)

Pointen med dette aspekt er at understøtte og retfærdiggøre undersøgelsens teori, ved at gemme al

materiale hensigtsmæssigt. Vi har gemt den nedskrevne interviewguide, det optagede interview, har

nedskrevet vores problemformuleringer og forforståelser, således at det altid vil være muligt for

andre at få adgang til det indsamlede data. (Bryman, 2004:275)

Confirmability (parallel til objektivitet)

Selvom det anerkendes, at fuldstædig objektivitet ikke er muligt for forskeren, påpeger dette punkt,

at man skal bestræbe sig på ikke at lade egne værdier og holdninger påvirke undersøgelsen. Dette er

forsøgt overholdt ved ikke at kende informanten samt ved at være bevidste omkring ordvalg og

sprogbrug. Eksempel lød problemformuleringen først således ”Hvad motiverede dig til at tage et

sabbatår? ”, men da dette lød positivt stemt overfor sabbatår, ændrede vi det til ”Hvorfor tog du et

sabbatår?” Til gengæld delte vi som tidligere nævnt holdning med vores informant på mange

områder, hvilket givetvis har svækket vores kritiske holdningstagen til svarene. Dette må dog

tilskrives manglende erfaring med interviewsituationen, men vi mener ikke umiddelbart det

svækker objektiviteten betydeligt. (Bryman, 2004:276)

Delopgave 8 Ved Steffen Tiedemann Christensen

Spørgeskemaet, som er ved lagt denne opgave som bilag, er rettet mod kandidater – ligesom

opgavens kvalitative interview. Det er tilfældet, fordi en spørgeskemaundersøgelse med

udgangspunkt i vores problemstilling, synes at kunne opnå mest relevans ved at rette sig mod en

gruppe af respondenter, som nødvendigvis måtte have taget aktiv stilling problematikken efter

gymnasiet eller lignende. Dette sigte spejles i, at spørgsmålene i højere grad omhandler erfaringer

end viden hos respondenterne, og i det omfang der spørges til viden er det direkte i kraft af

erfaringer, spørgsmålet stilles.

Spørgsmålene placerer sig i de samme tre kategorier, som fremlægges i Delopgave 2:

Baggrundsvariable, personlige variable og samfundsmæssige variable. Dette forhold hænger også

meget naturligvis samme med kerneresultatet af vores kodning. Overgangen fra klare

baggrundsvariable til klare personlige variable er flydende, men det er klart at spørgsmålene til

fødselsår, køn og forældres uddannelse hører til den første kategori, mens spørgsmålene til

respondentens personlige oplevelser med sabbatår hører til anden kategori. Endeligt opstiller

spørgeskemaet fem spørgsmål – fra 21 til 25 – som beder den enkelte respondent om at forholde til

sig opgavens problemstilling fra en samfundsmæssig synsvinkel. Som spørgsmålene er formuleret –

og i kraft af de relativt få spørgsmål i kategorien – er de dog mest interessante, fordi besvarelserne

kan sammenholdes med respondenternes personlige erfaringer og oplevelser med pauser i

uddannelsesforløbet.

En række af spørgsmålene i spørgeskemaet er inspireret enten direkte eller indirekte af vores

interview med Martin Sønderlev Christensen, og det er selvfølgelig også refleksionen over dette

interview og den bagvedliggende problemstilling i løbet af denne opgave, der udtrykkes i de 25

valgte spørgsmål. Mest konkret har interviewet har indflydelse på valget af spørgsmålene:

• 3 og 4, fordi det blev klart i evalueringen af interviewet, at vi manglende viden omkring

informantens sociale baggrund. Forældrenes uddannelsesniveau antages at have stor

indflydelse på respondentens holdning til og erfaring med sabbatår.

• 8, 9 og 15, fordi er hypotese, der udfoldede sig under interviewet var, at forhastet

uddannelsesvalg vise sig at være forkerte uddannelsesvalg.

• 19 og 29, fordi de hypotetiske spørgsmål under interviewet viste sig at virke meget bedre

en ”Fortryder du...”-spørgsmål, og fordi vi anser netop dette refleksive element som et

vigtigt skridt i at afdækkes vores problemstilling.

• 22 og 23, fordi interviewet kastede lys på en række fordele og ulemper ved sabbatår, som

en strukturel del af det danske uddannelsessystem.

Vores spørgeskema anvender kun åbne spørgsmål i situationer, hvor svaret kan forventes at være

kort og faktuelt, men hvor det samtidig ikke er muligt at lave lukkede spørgsmål uden at miste for

meget information omkring respondenten. Eksempler på dette er spørgsmålene 1 og 5, hvor vi

spørger til fødselsår og postnummeret på byen, hvor respondenten afsluttede gymnasiet. Valget af

åbne spørgsmål i dette tilfælde gør på ingen måde spørgeskemaet mere tidskrævende at svare på

eller at kode siden hen. Dette forhold er ellers hovedmotivation til valget af lukkede spørgsmål frem

for åbne ditto. I tilfælde, hvor vi forventer, at vores egne kategorier ikke er udtømmende har vi dog

tilføjet en ”Anden...”-kategori, hvor vi giver respondenten mulighed for at svare åbent. Denne

mellemvej sikrer, at vi ikke presser respondenten til at svare noget, hun ikke mener. Skulle

spørgeskemaet bruges i praksis kunne det med fordel afprøves på 10-20 testrespondenter – og viser

det sig, at mange vælger at svare åbent på spørgsmålene, kan vi ændre vores kategoriseringer.

Øvrige fordele ved vore lukkede svarkategorier er i øvrigt, at det ikke bare gøre det lettere for

respondenter og kodere at behandle skemaerne – det er også betragteligt lettere at sammenligne svar

efter undersøgelsen er kodet. Problemet vedvarer omvendt, at meget spontanitet i besvarelsen går

tabt i den struktur, vi har valgt.

En endelig pointe i forhold til skemaet er, at vi bevidst har valg ikke at bruge ”Ved ikke”-kategorier

særligt ofte. Det kan betyde, at respondenter føles sig tvunget til at have en mening om emner og

forhold, som de faktisk ikke har en mening om. Men da vores respondenter i dette skema vil være

kandidater og derfor eliterespondenter, og fordi vi hér antager, at alle respondenterne har taget

aktivt stilling til i hvert fald deres personlige erfaringer med sabbatår, ønsker vi faktisk at tvinge

refleksion og stillingtagen. I spørgsmålene, der ikke vedrører strengt personlige erfaringer eller

mere faktuelle spørgsmål har vi tilføjet ”Ved ikke” som en svarmulighed (spørgsmålene 3, 4 og 21-

25).

Delopgave 9 Ved Steffen Tiedemann Christensen

Vores spørgeskema åbner op for en række mulige krydstabuleringen, men for at nævne netop to,

kan vi fremhæve...

Spørgsmål 8 overfor Spørgsmål 13

Denne sammenligning er interessant, fordi den – for det første – sammenligninger to håndgribelige,

positivistiske variable, og fordi den giver klart mulighed for at svare på hypotesen, ”Folk, der har

taget sabbatår træffer mere sikre valg af deres uddannelse”. Der er dog nogle faldgrupper i

sammenligningen. For det første er det ikke sikkert, at sabbatårene alle er taget inden valget af de

uddannelser, respondenten er droppet ud fra. For det andet skal man være opmærksom på

kausaliteten: Giver mange sabbatår mindre tvivl, eller giver tvivl mange sabbatår? Endeligt, for det

tredje, kan det tænkes, at eksempelvis to sabbatår giver mere sikre valg end både ingen og fire

sabbatår, så hypotesen kun kan bekræftes tentativt.

Konklusionen på denne krydstabulering kan i øvrigt med fordel krydres med besvarelserne på

spørgsmål 9.

Variablen i spørgsmål 8 er ordinal, og besvarelserne af spørgsmål 13 kan på enkel vis omkodes til

en ordinal variabel, så vi kan anvende både key-square- og gammatests på denne krydstabulering.

Spørgsmål 21 overfor Spørgsmål 25

Igen giver dette mulighed for ganske simpel sammenligning af positivistiske variable – men

variable, som i dette tilfælde angår personlige meninger og ideologiske holdninger.

Sammenligningen skal svare på spørgsmålet: ”Er der et ideologisk grundlag bag holdningen til

sabbatår?”.

Filtreres støjvariable som ”Ved ikke” og ”Stemte ikke” fra besvarelserne er begge variable ordinale,

hvilket betyder, at vi kan anvende både key-square- og gammatests på krydstabuleringen.

1. Hvornår er du født? (skriv årstal)

Årstal: ____________

2. Hvad er dit køn? (sæt ét kryds)

Kvinde

Mand

3. Hvilken uddannelse har din mor? (sæt ét kryds)

Folkeskole 8 år eller kortere

Folkeskole 9-10 klasse/realeksamen/mellemskole

Studentereksamen/HHX/HHT eller lignende

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse af kortere varighed (max. 3 år)

Videregående uddannelse af mellemlang varighed (3-4 år)

Videregående uddannelse af lang varighed (5 år +)

Ved ikke

4. Hvilken uddannelse har din far? (sæt ét kryds)

Folkeskole 8 år eller kortere

Folkeskole 9-10 klasse/realeksamen/mellemskole

Studentereksamen/HHX/HHT eller lignende

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse af kortere varighed (max. 3 år)

Videregående uddannelse af mellemlang varighed (3-4 år)

Videregående uddannelse af lang varighed (5 år +)

Ved ikke

5. I hvilken by afsluttede du din gymnasieuddannelse eller lignende? (skriv postnummer)

Postnummer: ____________________

6. Hvilken skole eller universitet er du kandidat fra? (skriv navn)

Skole eller universitet: ________________________________

7. Hvilket år begyndte du den uddannelse, du er kandidat i? (skriv årstal)

Årstal: ____________

8. Hvor mange videregående uddannelser har du påbegyndt? (sæt ét kryds)

Én

To

Tre

Fire eller flere

9. Hvis du har påbegyndt mere end én videregående uddannelse: Tror du, at du havde valgt

bedre, hvis du havde holdt længere pause i dit uddannelsesforløb efter gymnasiet, end du

gjorde? (sæt ét kryds)

Ja

Nej

10. Brugte du længere end den normerede studietid på at opnå din kandidatgrad? (sæt ét

kryds)

Nej

Ja, omkring 6 måneder

Ja, omkring 1 år

Ja, omkring 2 år

Ja, omkring 3 år

Ja, længere end 3 år

12. Har du holdt pause i dit uddannelsesforløb, inden du påbegyndte den uddannelse, du er

kandidat i? (Eksempelvis et år efter gymnasiet eller lignende, inden du begyndte en videregående

uddannelse.) (sæt ét kryds)

Ja

Nej

13. Hvis Ja: Hvor mange måneders pause havde du samlet, inden du blev kandidat? (angiv

antal måneder)

__________ måneder

14. Hvis Ja: Hvad foretog du dig primært under denne pause? (sæt ét kryds)

Højskole eller lignende.

Rejse.

Arbejde, der var målrettet på min uddannelse.

Arbejde, der ikke var målrettet på min uddannelse.

Anden aktivitet: _______________________________________

15. Hvis Ja: Mener du, at pause i dit uddannelsesforløb har gjort dig bedre i stand til vælge

det rigtige studie? (sæt ét kryds)

Ja

Nej

16. Hvis Ja: Har du benyttet erfaringer fra din uddannelsespause under din uddannelse?

(sæt ét kryds)

Ja

Nej

17. Hvis Ja: Har du benyttet erfaringer fra din uddannelsespause i dit nuværende arbejde?

(sæt ét kryds)

Ja

Nej

18. Hvilken faktor var vigtigst for dig, da du skulle vælge, om du ville holde pause i dit

uddannelsesforløb? (sæt ét kryds)

Økonomi.

Tvivl om valg af uddannelse.

Skoletræthed.

Rejselyst

Krav for erhvervserfaring i valg uddannelse.

Pres eller inspiration fra forældre.

Pres eller inspiration fra anden familie.

Pres eller inspiration fra venner.

Anden faktor: _________________________________________

19. Skulle du vælge igen, hvor lang pause ville du da holde i dit uddannelsesforløb? (sæt ét

kryds)

Ingen pause.

år.

1 år.

1 år.

2 år.

Mere end 2 år.

20. Hvis du ville holde pause i dit uddannelsesforløb, hvis du skulle vælge igen: Hvilken aktivitet

ville være din primære under pausen? (sæt ét kryds)

Højskole eller lignende.

Rejse.

Arbejde, der er målrettet på min uddannelse.

Arbejde, der ikke er målrettet på min uddannelse.

Anden aktivitet: _______________________________________

21. Mange mener, at det er et samfundsproblem, at unge holder for lange pauser i deres

uddannelsesforløb. Er du overordnet enig i dette synspunkt? (sæt ét kryds)

Ja

Nej

Ved ikke

22. Hvad anser du som den primære ulempe ved unges pause i deres uddannelsesforløb?

(sæt ét kryds)

Unge mister mange faglige kompetencer, som de har brug for, når de skal fortsætte

deres uddannelse.

Mange unge sidder fast udenfor uddannelsessystem og kommer aldrig i gang med en

uddannelse.

Gennemsnitsalderen for færdiguddannede bliver for høj.

Anden primær ulempe: ___________________________________________________

Der er ingen ulemper ved en sådan pause.

Ved ikke

23. Hvad anser du som den primære fordel ved unges pause i deres uddannelsesforløb?

(sæt ét kryds)

Unge kommer hurtigere gennem deres uddannelsesforløb, fordi pausen hjælper dem til

vælge den rigtige uddannelse.

Unge kommer hurtigere gennem deres uddannelsesforløb, fordi pausen afhjælper

skoletræthed.

Sabbatår er en vigtig kilde til kreativitet og innovation i det danske samfund.

Unge bliver mere modne, inden de påbegynder deres uddannelse.

Unge får erfaringer, som er vigtige for deres uddannelse.

Unge får erfaringer, som er vigtige for erhvervslivet.

Unge tilegner sig nogle andre menneskelige erfaringer, som ikke kan tilegnes inden for

uddannelsessystemet,

Unge vil holde kortere pauser i deres uddannelsesforløb.

Anden primær fordel: ____________________________________________________

Der er ingen fordele ved en sådan pause.

Ved ikke

24. Det er blevet foreslået, at sanktionere unge, som holder længere pauser i deres

uddannelsesforløb, økonomisk. Eksempelvis ved at forkorte SU-perioden og give økonomiske

bonuser til unge, som kommer hurtigt gennem deres videregående uddannelse. Hvilken effekt

tror du overordnet, at dette vil have? (sæt ét kryds)

Ingen effekt

Unge vil holde kortere pauser i deres uddannelsesforløb

Unge vil holde længere pauser i deres uddannelsesforløb

Ved ikke

25. Hvilket parti stemte du på ved det seneste valg til Folketinget? (sæt ét kryds)

A: Socialdemokraterne

B: Det Radikale Venstre

C: Det Konservative Folkeparti

D: Centrum-Demokraterne

F: Socialistisk Folkeparti

K: Kristendemokraterne

M: Minoritetspartiet

O: Dansk Folkeparti

V: Venstre

Ø: Enhedslisten

Andre

Stemte ikke / Havde ikke stemmeret

Stemte blankt

Ved ikke