6. sem re-V07/08 Mikrobiologi – Bakteriologi

Det besluttes at tages en svælgpodning fra den 17-årige dreng med halssmerter og synkebesvær.1. Nævn fire bakterier som er medlemmer af normalfloraen i svælget.

Svar: Orale streptokokker, apatogene Neisseria arter, Corynebacteria og Haemophilus arter.Andre arter: Lactobacillus arter, Bacteroides arter, Peptostreptococcus arter, Fusobacteria,Actinomyces, Veillonella arter.

2. Angiv tre generelle egenskaber, som karakteriserer den normale permanente mikroflora hosmennesker.

Svar: 1. almindeligvis harmløs, 2. påvirkelig af miljøet, 3. kan undværes, 4. laver K- og B-vitamin, 5. stimulerer immunapparatet, 6. koloniseringsresistens overfor patogene bakterier,7. kan forårsage endogene infektioner.

3. Nævn to bakterielle årsager til tonsilitis med hvide belægninger.

Svar: Streptococcus pyogenes (Gr. A streptokokker) og Corynebacteria diphteriae.4.a. Angiv de to bakteriers form, lejring og Gram-farvbarhed.

Svar: Gram-positive kokker i kæder og Gram-positiv stave med kølleformede ender,danner vinkler og palisader, ligner kinesiske skrifttegn.

4.b. Angiv tre vigtige komponenter i de to bakteriers cellevæg.

Svar: Cellevæg: peptidoglycan, cellevægspolysaccharid og teicosyre.

Efter 3 dages indlæggelse udvikler patienten hoste, respirationsbesvær og purulentekspektoration og ved røntgen af thorax ses en lobær pneumoni som det viser sig skyldesStreptococcus pneumoniae.

5. Beskriv mikroskopien af et repræsentativt ekspektorat fra patienten.

Svar: Mucus med cylinderepithelceller, leukocytter og Gram-positive diplokokker lejretend-to-end.

6. Angiv smitteveje og nævn fire sygdomme som Streptococcus pneumoniae kan forårsage.

Svar: Smitte fra menneske til menneske via kontakt eller dråbeinfektion.4 sygdomme: pneumoni, konjunktivitis, otitis media, sinuitis, meningitis og sepsis,opblussen af kronisk bronkit.

7a. Angiv den vigtigste virulensfaktor og

Svar: 7a. polysakkarid kapsel.

7b. indholdet af pneumokokvaccinen til voksne og til børn under 2 år.

Svar: 7b. 23 af de hyppigste typer af polysakkarid kapslen i vaccinen til voksne. Syv typer afpolysakkarid kapsel (konjugeret til protein) i børnevaccinen.

Svampe1. Vi antager at patienten har Tinea pedis (fodsvamp). Angiv de to hyppige årsager tilpatientens infektion.

Svar: Tricophyton (rubrum eller mentagrophytes) og Epidermophyton (floccosum), artsnavnkræves ikke.

VirologiPatientens symptomer er forenelige med sygdommen mononucleose.

1. Hvilket virus forårsager denne sygdom?

Svar: Epstein-Barr virus.

2. Angiv hvilke celletyper, der normalt inficeres.

Svar: Epithelceller og B-celler.

3. Beskriv kort patogenesen ved den akutte infektion.

Svar: virus inficerer epithelet i svælget, især over tonsillerne. Der ses en lytisk, produktivinfektion i disse celler. I tonsillerne inficeres B-celler, nogle undergår antagelig lytiskinfektion , men mange inficeres og differentiere p.g.a. viruskodede gener (bl.a. LMP1) tillanglivede memory B celler, der fordeles i det lymfoide væv. I den akutte fase af infektionendannes mange virus-specifikke, cytotoksiske CD8+ T celler - disse udgør flertallet afcellerne i blodet (virocytter - mononucleose) og bidrager til de øvrige symptomer f.eks.hepatitis, splenomegali, lymfeknudeforstørrelse.

4. Angiv det typiske infektionsforløb i forskellige aldersgrupper.

Svar: i barndommen er sygdommen ofte asymptomatisk eller upåfaldende, men hvis maninficeres i puberteten eller senere udvikler ca. en 1/3 symptomer på mononucleose.

5. Nævn fem andre virus i samme familie og anfør et væsentligt fællestræk for infektion meddisse virus.

Svar: herpesviridae: HSV1, HSV2, cytomegalovirus, varicella-zostervirus, HHV6,7 & 8(Kaposi’s sarkomvirus); alle virus tilhørende denne familie inducerer persisterende infektionaf en eller flere celletyper og man forbliver inficeret resten af livet.

ParasitologiI det område af Latinamerika, som patienten har rejst i, er der rapporteret forekomst af malaria.1. Hvordan smittes man som regel med malaria og hvad er den korteste inkubations tid?

Svar: Ved stik af inficerede myg (anophelus). Den korteste inkubationstid er ca. 8 dage.

2. Hvad er de typiske debut symptomer og kan sygdommen i sin tidlige fase diagnosticeres udfra det kliniske billede?

Svar: Malaria debuterer som oftest med influenza lignende symptomer. Temperaturen erofte svingende, men uden regelmæssighed. Symptomerne er ukarakteristiske ogmalariapatienter kan i sygdommens startfase ikke klinisk skelnes fra influenza patienter.

3. Angiv en laboratoriemetode til at diagnosticere malaria.

Svar: Ved påvisning af parasitter i perifert blod enten ved undersøgelse af blodudstrygningspræparater eller ved hurtig test der påviser malaria antigener på ”sticks”.

6. sem. re.V07/08ms 3Mikrobiologi – Bakteriologi

Vi antager at patienten har en infektion med Salmonella typhi.1. Angiv bakteriens Gram-farvbarhed og form.

Svar: Gram-negative stave.

2. Salmonella species kan inddeles ved hjælp af serotypning. Angiv hvilke komponenter derligger til grund for typeinddelingen.

Svar: O-antigen, H-antigen og K (Vi ) antigenerne. O antigenet er en del af LPS, Hantigeneter et flagelantigen og K (Vi) antigenet er et kapselantigen.

3. Beskriv forløbet af Salmonella typhi infektionen.

Svar: Feber og påvirket almentilstand (septikæmi) som varer 1 til 2 uger. I den periodeopformeres bakterierne i Peyers plaques i tarmen, invaderer lymfebanerne og når til sidstblodet. Patienten har ikke diaré i denne fase. Bakterierne invaderer de indre organer ogopformerer sig i det retikuloendotheliale system. De udskilles i urin og galde og invaderer i2. til 3. sygdomsuge tarmen, og nu kommer der diaré. På det tidspunkt påvises bakterien ifæces og urin.

4. I nogle tilfælde udskiller patienterne bakterien i fæces i mere end et år. Nævn fokus.

Svar: Galdeblæren.

5. Angiv hvilke prøver du vil sende til laboratoriet og hvilke metoder der kan anvendes tildiagnostik af tyfus.

Svar: Dyrkning af fæces, blod og urin, påvisning af antistofudvikling i serum (Widal).

6. Angiv behandlingen af tyfus og af bæretilstanden.

Svar: Behandling: ciprofloxacin i 14 dage. Bæretilstand: 3- 4 uger ciprofloxacin. Hvis detsvigter kolecystektomi.

7. Nævn smittevejen og profylaktiske tiltag.

Svar: Fæko-oral, 1 point. Varmbehandling af mad og drikke, 1 point. Vaccination medsvækket levende oral vaccine eller oprensede antigener parenteralt, 3 points)

Svampe1. Angiv virkningsmekanismen for Amphotericin B.

Svar: Amphotericin B bindes til steroler og ergosterol og effekten er beskadigelse afcellemembranen.

VirologiBlodprøver viser at pt. er inficeret med et hepatitis virus.

1. Nævn 4 i Danmark hyppigt forekommende hepatitis virus, den familie de tilhører, samthvilke der kan give kronisk infektion.

Svar: Hepatitis A (picornavirus, aldrig kronisk); hepatitis B (hepadnavirus, kan give kroniskinf.); hepatitis C (flavivirus, kan give kronisk inf.); hepatitis D (deltaagens, kan give kroniskinf.)

2. Angiv smittevej/smittemåde for hver af disse 4 virus.

Svar: Hepatitis A: fæcal-oral smitte, hepatitis B-D: blod, mor-barn smitte, seksuel kontakt.

3. For hepatitis B angiv den faktor, der er mest afgørende for om man bliver kronisk inficeret.

Svar: Alder ved infektion; af nyfødte bliver 90% kronisk inficerede, mens kun omkring 10%af voksne får kronisk infektion.

4. Gør rede for hvorledes man på en blodprøve kan afgøre om pt. er kronisk inficeret medhepatitis B.

Svar: En kronisk inficeret person har cirkulerende HBsAg og ingen anti-HBs, mens man hosen person, der har elimineret infektionen ser anti-HBs, men intet HBsAg; hos begge typerses anti-HBc.

5. Angiv de typer af hepatitis virus mod hvilke, der findes gode vacciner.

Svar: Hepatitis A og B.

ParasitologiEfter patienten (tema A) er blevet rask opsøger han en speciallæge i tropemedicin for at sikre sig, at han ikke er smittet med andre eksotiske sygdomme. Speciallægen beroliger patienten, men foranstalter alligevel en fæces undersøgelse for parasitter, hvorved det konstateres at patienten udskiller schistosom æg.

1. Hvordan er patienten blevet smittet med schistotomiasis og hvor i patienten er de voksneorm lokaliseret?

Svar: Mennesket bliver inficeret ved kontakt med ferskvand i områder, hvormellemværtssneglen forekommer. Fra sneglene frigives de infektive, svømmende cerkarier,

som borer sig gennem hud og slimhinder og transporteres med blodet til den endeligelokalisation i veneplekserne omkring tarmen eller blæren. Da æggene er fundet i fæcessidder ormene i tarmvener.

2. Hvilket parasitstadie kan fremkalde alvorlig sygdom og hvilket organ er i denne patientstilfælde mest udsat?

Svar: Den kroniske fase begynder efter en inkubationstid på 1-3 måneder og skyldesimmunologiske reaktioner på de æg, som ikke når ud i urin eller fæces, men retineres ivævene eller føres med blodstrømmen, hyppigst til leveren.

3. Skal patienten behandles og i givet fald hvordan?

Svar: Ja, medikamentalt med praziquantel (ikke nødvendigt at angive stoffet).

6.sem.ord.S07 5Mikrobiologi – Bakteriologi

1. Det viser sig at patienten på et tidspunkt har været i kontakt med narkoprostitutionsmiljøetog der er mistanke om en seksuelt overført sygdom. Nævn tre bakterielle årsagertil seksuelt overførbare (veneriske) sygdomme.

(Svar: Chlamydia trachomatis, Neisseria gonorrhoeae og Treponema pallidum.

2. Hvorfra vil du tage prøvemateriale fra patienten for at komme en diagnose nærmere, forhver af de tre bakterielle veneriske sygdomme?

(Svar: Chlamydia trachomatis: Sekret fra urinrøret og cervix eller urinprøver.Neisseria gonorrhoeae: Prøver fra urethra, cervix, rectum og pharynx (tonsiller).Treponema pallidum: Sekret fra primære eller sekundære læsioner og/eller en blodprøve.

3. Nævn de diagnostiske metoder der anvendes til identifikation af hver af de tre bakteriersom er årsag til veneriske sygdomme.

(Svar: Chlamydia trachomatis: PCR og dyrkning.Neisseria gonorrhoeae: Mikroskopi og dyrkning (serologi godkendes også).Treponema pallidum: Mørkefelt eller fase-kontrast mikroskopi og serologi.

4. Beskriv de tre bakteriers Gram-farvbarhed og morfologi.

(Svar: Chlamydia trachomatis: Sfæriske eller ovoide Gram-negative bakterier.Neisseria gonorrhoeae: Gram-negative diplokokker side-to-side.Treponema pallidum: Små spirokæter med Gram-negativ cellevæg.

5. Angiv antibiotikabehandlingen for hver af de tre bakterier som er årsag til veneriskesygdomme.

(Svar: Chlamydia trachomatis: Makrolider (azitromycin) eller tetracyclin.Neisseria gonorrhoeae: Ceftriaxon.Treponema pallidum: Penicillin (benzylpenicillinprocain).

6. Angiv hvilke sygdomme de tre bakterier kan forårsage hos nyfødte.

(Svar: Chlamydia trachomatis: Inklusionskonjunktivitis.Neisseria gonorrhoeae: Gonokok øjenbetændelse.Treponema pallidum: Kongenit syfilis.

7. Udvikles immunitet overfor de tre seksuelt overførbare sygdomme?(Svar. Nej.

SvampePatienten klager nu over et hvidt, kløende udflåd fra vagina og det viser sig, at hun har ensvampevaginit.1. Nævn ætiologien og angiv behandlingen.

(Svar: Candida albicans. Lokal behandling med miconazol, fluconazol, ketoconazol elleritraconazol.

VirologiPatienten findes inficeret med HIV.1. Anfør hvorledes diagnosen HIV infektion stilles, samt hvor lang tid kan der gå eftersmitteudsættelse inden denne analyse sikkert påviser infektion.

(Svar: Påvisning af HIV specifikke antistoffer ved ELISA samt Western blot. Der kan gåop til 3 mdr. inden denne analyse er positiv. Evt. kan man påvise virusantigen ellernucleinsyre tidligt i forløbet).

2. Beskriv kort forløbet af HIV infektionen hos den ubehandlede patient.

(Svar: Initielt inficeres pt. typisk gennem blodoverførsel eller usikker sex. Virusrepliceres i det lymfoide væv, og en høj virusloade opnås. Samtidig falder CD4 tallet. Endel pt. får lette, ukarakteristiske symptomer (lymfeknudesvulst, udslet, feber). Sidenvender CD4 cellerne næsten tilbage, og virus mængden falder noget til et niveau, der erret konstant for hver enkelt patient. Over en periode på omkring 10 år stiger viruslodenlangsomt igen, og CD4 tallet reduceres gradvist. I begyndelsen har pt. ingen eller få oguspecifikke symptomer. Efterhånden udvikler pt. tiltagende tegn på immundefekt ogendelig AIDS).

3. Hvorledes monitoreres patientens immunstatus?

(Svar: Pt.’s immunstatus vurderes ved indholdet af CD4+ T celler i blodet).

4. Hvorledes monitoreres patientens virusniveau (virusloade)?

(Svar: Virusniveauet vurderes ved RT (revers transcriptase)-PCR, der bestemmer antalletaf infektiøse viruspartikler i blodet (indeholder virus-kodet RNA).

5. Gør kort rede for angrebspunkterne for de stoffer, der anvendes i anti-retroviralkemoterapi.

(Svar: Revers transkriptase hæmmere: nucleosidanaloger eller non-nucleosidinhibitorerhæmmer virusreplikationen; proteasehæmmere hæmmer dannelsen af nye infektiøseviruspartikler; fusionshæmmere hæmmer viruspartiklens fusion med målcellen).

ParasitologiVed en senere ambulant kontrol klager kvinden over symptomer, som tyder på at hun lider afvulvo-vaginitis.1. Angiv en protozo, der kan forårsage tilstanden, angiv hvorledes diagnosen kan verificeresog hvorledes patienten er blevet smittet.

(Svar: Trichomonas vaginalis, parasitten har en karakteristisk morfologi og påvises vedlys mikroskopi, overføres ved seksuel kontakt).

2. Hvad er behandlingen og hvem skal behandles?

(Svar: Behandles med metronidazol. Kvinden og hendes partner (partnere)skalbehandles).

3. Hvordan forløber infektionen typisk hos mænd?

(Svar: De fleste infektioner er asymptomatiske).

Mikrobiologi – Bakteriologi6.sem.ord.V07

1. Patienten viser sig også at have lungetuberkulose. Angiv den almindelige antibiotiskestandardbehandling, begrundelsen for denne og varigheden af denne.

(Svar: Rifampicin+isoniazid+pyrazinamid+ethambutol for at forebygge resistensudvikling, i 3måneder efterfulgt af rifampicin+ isonazid i yderligere 3 måneder).

2. Angiv den ætiologiske mikroorganismes latinske navn, og dens morfologi og farvbarhed ogbeskriv dens cellevæg.

(Svar: Mycobacterium tuberculosis, syre-alkohol fast stav. Mycobakteriernes cellevæg ermeget kompleks, med højt lipidindhold (60% af væggens vægt). Inderst findespeptidoglycanlaget. Uden for peptidoglycanlaget følger et forgrenet arabinogalaktan lag. Udenfor dette lag følger de langkædede mycolsyrere. Igennem hele væggen strækker siglipoarabino-mannanmolekylerne. Yderst findes hos de mycobakterier, der har kapsel, etspecies-specifikt kapsellignende lag af mycosider).

3. Angiv 3 laboratoriediagnostiske metoder som anvendes til påvisning af denne mikroorganisme.(Svar: Mikroskopi af Ziehl-Neelsen farvet præparat af den kliniske prøve. Dyrkning formycobakterier på Löwenstein-Jensens medium. PCR teknik).

4. Angiv de 3 mulige forløb af infektionen.

(Svar:1. Den primære infektion hos ikke-immune individer. Infektionen starter perifert i lungernehvor bakterierne optages af makrofager. De formerer sig intracellulært og bæres til deregionale lymfeknuder. I løbet af 2-6 uger udvikles celle-medieret immunitet som kan stoppetuberkulosebakteriernes multiplikation. Der dannes en histologisk tuberkel på stedet fortuberkelbakterier, med granulomdannelse. Primærinfektionen klares af værten og infektionengår til ro (Ghon-komplex på røntgen).

2. I sjældne tilfælde bliver primærinfektionen ikke klaret af værten og forløber tilprogredierende lungetuberkulose eller miliær spredning til organerne.

3. Den reaktiverede tuberkulose hvor værtens forsvarsmekanismer er kompromitteret).

5. Patienten skal flyttes til en ny stue på afdelingen. Angiv mindst 3 grupper af kemiske midlersom kan anvendes til desinfektion af den stue som patienten forlader.

(Svar: Halogener (eks: kloramin, hypoklorit, jod/jodoforer, brom), aldehyder (eks:formaldehyd, glutaraldehyd), alkoholer (eks: ethanol, propanol, isopropanol) og fenoler (eks:fenol, fenolsalyl, klorfenol). Eksempler kræves ikke).

6. Angiv 2 profylaktiske tiltag ved denne sygdom.

(Svar: Vaccination med BCG vaccine, Izoniazid profylakse).

7. Patienter med HIV infektion er udsat for opportunistiske infektioner med en gruppe af bakteriersom er beslægtet med bakterien der forårsager patientens lungeinfektion. Nævn denne gruppeaf bakterier.

(Svar: Mycobacterium avium gruppen).

Svampe1. Vi antager nu, at patienten med HIV og CNS infektion har en svampe-meningitis. Nævn denmest sandsynlige ætiologiske mikroorganisme og dennes behandling.

(Svar: Cryptococcus neoformans. Amfotericin B og 5-flucytosin).

Virologi1. Beskriv kort patogenesen for HIV infektionen.

(Svar: HIV inficerer CD4 positive celler, især T hjælper cellerne, der er centrale iimmunregulationen. Dette betyder at evnen til at producere T-celle afhængige antistoffer samtudøve CD4 T-celle medieret immunitet langsomt bortfalder. På sigt afficeres også CD8 T celleraf dette celletab, og patienterne bliver generelt immundefekte og får opportunistiskeinfektioner).

2. Gør kort rede for HIV infektionens forløb i den enkelte celle.

(Svar: Viruspartiklen binder til cellen gennem kontakt til CD4 og en kemokinreceptor (CCR5eller CXCR4). Efter virusbindingen fusioneres membranerne, og virusgenomet frigøres tilværtscellen. Herefter kopieres det virale RNA til en dobbeltstrenget DNA kopi, som integreres icellen eget DNA. Herefter er infektionen typisk latent indtil cellen aktiveres f.eks. gennem sinantigenreceptor, hvorefter virusreplikationen initieres).

3. Angiv to virus, ud over HIV, der kan give CNS relateret infektion hos immundefekte HIVpatienter, og angiv navnet på den klinisk sygdom.

(Svar: Cytomegalovirus (CMV retinitis og CMV encephalitis), JC virus (progressiv multifokalleukoencefalopati, papova/polyomavirus).

4. Angiv et virus, der kan give lymfomer i CNS hos immundefekte HIV patienter og angivnavnet på 3 tumorformer, der er associeret med dette virus hos immunkompetente.

(Svar: Epstein-Barr virus, nasopharygealt carcinom, Burkitts lymfom, Hodgkins lymfom).

5. Beskriv det kliniske forløb af den primære infektion med dette virus afhængig af aldersgruppeog særlige dispositioner.

(Svar: Hos børn forløber infektionen normalt uden karakteristiske symptomer; fra pubertetengiver omkring halvdelen af de primære infektioner anledning til et klassisk sygdombillede,benævnt mononukleose (kyssesyge): faryngitis med tonsilaffektion, febrilia og generaliseretlymfeknudesvulst. Der ud over kan der være leverpåvirkning. Splenomegali er almindelig, imeget sjældne tilfælde kan man se miltruptur. Sygdommen strækker sig ofte over flere uger,efterfulgt af en langvarig rekonvalecensfase præget af generel træthed. Blodbilledet er i denakutte fase præget af blastede lymfocytter (virocytter), hvoraf de fleste er virus-specifikke CD8T celler.Hos særligt disponerede ses dødelig forløbende generel lymfoproliferation ellerlymfomudvikling).

Parasitologi1. Hvilken parasitær infektion er hyppigst årsag til CNS symptomer hos immunkompromiteredeHIV patienter?

(Svar: Toxoplasma gondii).

2. Beskriv det kliniske forløb af en ukompliceret sygdom forårsaget af denne parasit hosimmunkompetente individer, og angiv smittekilder og –veje.

(Svar: Typisk er der tale om let almen utilpashed ledsaget af hævede lymfeknuder, specielt påhalsen eller occipitalt, eventuelt ledsaget af feber. Symptomerne klinger som regel hurtigt af,men de hævede lymfeknuder kan persistere i op til 6 uger. (Kun omkring 10% af primærinfektioner, der rammer immunkompetente børn eller voksne (herunder gravide), vil giveanledning til symptomer). Mennesker smittes ved indtagelse af parasitten (oocyster) i føde ellervand forurenet med kattefæces, eller ved at indtage parasitten (bradyzoiter) i ikke gennemstegtkød).

3. Beskriv den særlige risiko, der er, når gravide smittes med parasitten og hvilke følgerinfektionen kan have.

(Svar: Fostre, hvor moderen smittes med primær infektion under graviditeten, er i risiko.(Risikoen for smitte er størst sent i graviditeten og er ca. 70% i 36. uge og ca. 5% i 12. uge.Hvis fostret smittes er symptomerne til gengæld mere alvorlige jo tidligere i svangerskabetsmitten sker). Symptomerne på neonatal toxoplasmose inkluderer abort, dødfødsel,hydrocephalus, mikrocephali, chorioretinitis, blindhed, epilepsi, mental retardering og anæmi.(Hos mange børn er tilstanden ved fødslen asymtomatisk, men nogle af disse vil i de førsteleveår få øjensymptomer. Man foretager derfor i Danmark en serologisk screening for antitoxoplasmeIgM antistof hos alle nyfødte).

6.sem.re.S07 3

Mikrobiologi- BakteriologiVi antager at patienten er færdigbehandlet for sin infektionsmedicinske sygdom og erudskrevet til eget hjem i Køge. Patienten bemærker misfarvning samt dårlig lugt og smagaf drikkevandet og bliver efterfølgende syg med diarré og opkastning. Det viser sig atdrikkevandet er fækalt forurenet.

1. Angiv hvilken bakterie, der er indikator for fækal forurening af vandet.

(Svar: Escherichia coli).

Bakterien kan typeinddeles ved hjælp af anti-sera med en agglutinationsteknik.2. Nævn hvilke antigener disse sera er rettet mod og hvor i bakteriernes struktur disseantigener findes.

(Svar:O-antigenet, lipopolysakkarid (LPS)H-antigenet, flagellerK-antigenet, polysakkarid kapselDenne bakterie kan fremkalde diarré på mindst 4 forskellige måder og det er baggrundenfor inddeling af de diarréfremkaldende bakteriestammer i flere patogene grupper.

3. Angiv navnene på 4 af disse grupper.

(Svar:1. enterotoxinogen E. coli (ETEC), 2. enteropatogen E. coli (EPEC), 3. enteroinvasivE. coli (EIEC), 4. enterohæmorrhagisk E. coli (EHEC), 5. enteroaggregerende E.coli(EAEC), 6. diffust adherende E. coli DAEC.

4. Nævn antibiotikabehandlingen af patientens diarrésygdom.

(Svar: Fluokinoloner eller beta-laktam + aminoglycosid (f.eks. cefuroxim ellerampicillin afhængigt af følsomhed og aminoglycosid).

5. Nævn mindst 4 andre sygdomme som denne bakterie kan være årsag til.

(Svar: Urinvejsinfektioner, sepsis, meningitis og sårinfektioner).

6. Nævn mindst 5 andre tarmpatogene bakterier som kan være årsag til diarré.

(Svar: Salmonella, Shigella, Yersinia enterocolitica, Campylobacter, Vibrio cholera,Clostridium difficile).

7. Nævn en immunologisk reaktion der kan forekomme efter infektion med udvalgtetarmpatogene bakterier.

(Svar: Reaktiv arthrit eller Guillain-Barré syndrom).

SvampePatienten har en kronisk hudinfektion på sin arm og mikroskopi af hudafskrab visersvampemycelier i hudlæsionerne.

1. Angiv 3 svampeslægter der kan være årsag til hudlæsionen.

(Svar: Tricophyton, Epidermophyton og Microsporum).

VirologiUnder indlæggelsen får patienten og flere medpatienter kvalme, opkastninger,mavesmerter og vandig diarré, men ingen væsentlig temp. stigning. Senere får også flerepersoner blandt personalet samt disses familier lignende symptomer.

1. a. Hvilket virus er den mest sandsynlig årsag til dette sygdomsmønster?

(Svar: Norovirus (calicivirusfamilien, tidl. kaldet Norwalk-agent/Norwalk-likevirus; et svar et nok).

b. Hvad kaldes sygdommen i daglig tale?

(Svar: Roskildesyge eller maveforkølelse).

2. Angiv smittevej og smittekilder.

(Svar: Fæco-oral smitte, gennem forurenede fødevarer, vand eller ved dårlighåndhygiejne; evt. inhalation af infektiøse aerosoler. Smittekilder er patienter ogasymptomatiske udskillere).

3. Angiv 3 årsager til at denne infektion er så smitsom.

(Svar: Lavt inokulum kræves, virus er meget stabilt, og store mængder udskilles frapatienterne).

4. Angiv hvorledes infektionen bekæmpes, og anfør to årsager til at bekæmpelsen ofte ersærdeles besværlig.

(Svar: Isolation af smittede, god hygiejne (håndvask, desinfektion af materiale, der harværet i kontakt med pt.). Problemerne er dels, at mange inficerede kan væreasymptomatiske smittespredere, samt virussets store stabilitet).

5. Angiv 3 andre virus, der kan forårsage gastroenteritis hos mennesker.(Svar: Rotavirus, adenovirus, astrovirus).

ParasitologiVed en senere ambulant kontrol hos praktiserende læge er patienten ledsaget af sit 5-årigebarnebarn, der lider af kløe i hårbunden. Ved inspektion findes 3 mm lange gråligeorganismer der bevæger sig på hår og i hovedbund.

1. Angiv hvilken parasit der har forsaget symptomerne og beskriv parasittens livscyklus?

(Svar: Pediculus humanus capitis (hovedlus). Hunlus lægger æg som klæbes fast vedbasis af et hår, æggene er ca. 0.6 mm lange. Efter ca. 1 uge klækkes æggene tilnymfer, som i løbet af en knapt 3 uger udvikler sig til kønsmodne lus. De voksne luslever i ca. en måned og hunnerne lægger i denne periode 4-5 æg dagligt. Både hannerog hunner suger dagligt blod).

2) Hvordan skal infektionen behandles?

(Svar: Shampoo der indeholder pyretrum eller malathion. Midlerne virker bedst pånymfer og voksne lus, og det er derfor nødvendigt at gentage behandlingen efter 8dage. Det er essentielt, at shampoen indgnides grundigt i håret, og for lov til at virkeden anbefalede tid for udvaskningen. Det lader til, at der er tiltagende problemer medresistens og foruden den kemiske behandling, må det anbefales gentagne gange, atbehandle håret med balsam og rede det med tættekam. Herudover anbefales, athovedbeklædning, kamme og børster fryses til – 20oC).

Mikrobiologi – Bakteriologi6.sem. re.eks.V07

Den 59-årige mand, med type I diabetes og kraftige smerter i underekstremiteten viste sig at have en Staphylococcus aureus infektion.

1. Angiv en metode til typning af disse bakterier.

(Svar: Fagtypning. Andre typningsmetoder som f. eks. DNA typning (Pulse Field GelElektroforese) er også godkendt).

2. Nævn 4 toxiner eller enzymer som denne bakterie kan producere og angiv deres betydning isygdomspatogenesen.

(Svar: Koagulase: betydning for abscesdannelse, enterotoxiner forårsager madforgiftning,epidermolytisk toxin forårsager exfoliative læsioner med afskalninger (staphylococcal scalded skin syndrome, SSSS) og toksisk-shock-syndrom toksin er et superantigen og er årsag til septisk shock).

3. Angiv behandling og behandlingsvarighed af patientens infektion.

Svar: Dicloxacillin (+ Fusidin) i 3 måneder. Cefuroxim (+ Rifampicin) accepteres også).

4. Under indlæggelsen udvikler patienten tør hoste og influenza-lignende symptomer og han får diagnosticeret en Legionella infektion. Angiv bakteriens morfologi, Gram-farvbarhed,smittevej og smittekilde.

(Svar: Gram-negativ pleomorf stav. Smittevej: inhalation af vand-aerosoler. Smittekilden:vandet fra eks. bruser eller befugtningsanlæg til airconditioning).5. Beskriv sygdomsforløbet og patogenesen.

(Svar: Inhalation af bakterien kan medføre svær interstitiel pneumoni med systemiskpåvirkning og eventuelt død. L. pneumophila er en fakultativ intracellulær bakterie der kanoverleve og formere sig i makrofager, idet den forhindrer lysosomal fusion med fagosomer).

6. Angiv 3 metoder til diagnostik af Legionella infektion.(Svar: 1. PCR undersøgelse af luftvejsekret, 2. påvisning af Legionella antigen i urinen (LUT), 3. Dyrkning).

7. Angiv behandling og profylakse af Legionella infektion.

(Svar: Behandling: Clarithromycin + Ciprofloxacin. Ciprofloxacin + Rifampicin accepteres

også. Profylakse: Legionella arter dør ved vandtemperatur over 70 grader C, mens de kanoverleve ved 50-60 grader C).

Svampe1. Vi antager at den 59-årige mand med type I diabetes udvikler en fungæmi. Angiv den mestsandsynlige ætiologi og behandling.

(Svar: Candida albicans. Amfotericin B, fluconazol, voriconazol, caspofungin).

Virologi1. I.v. stofmisbrug indebærer stor risiko for smitte med bl.a. hepatotrofe virus. Angiv de 3herhjemme hyppigst forekommende hepatitisvirus, og for hver af disse deres smittemåde samtden relative risiko for kronisk infektion hos voksne.

(Svar: Hep. A, B og C. Hep. A smitter fækal-oralt, mens B og C overføres med blod og sekreter dvs. blod og sex, samt især for hep. B mor-barn smitte (dvs parenteralt, percutant eller permucosalt). Hep. A bliver aldrig kronisk, B kronisk hos 5-10 %, og C hos 80 %).

2. Gør kort rede for de profylaktiske muligheder vedr. hver af de anførte virus.

(Svar: Hep. A. : præ- og post exponeringsimmunisering (vaccination) samt normaltimmunoglobulin, og hygiejniske forholdsreglerHep. B. : præ – og post exponeringsimmunisering (vaccination) samt specifikt immunoglubulin,bloddonorscreening og modifikation af risikoopførselHep. C. : bloddonorscreeening samt modifikation af risikoopførsel (ej i.v. stof eller ubeskyttetsex).

3. Gør kort rede for de specifikke behandlingsmulighederne ved hver af disse virusinfektioner.

(Svar: Hep. A.: ingen specifikHep. B.: Interferon, lamivudinHep. C.: Interferon, ribavirin).

4. Foruden hepatitis overføres også andre virus via inficerede kanyler, nævn 2 af disse.(Svar: HIV, HTLV-I (HTLV-II accepteres også).

5. Gør rede for de profylaktiske muligheder vedr. hver af de anførte virus.

(Svar: Modifikation af risikoopførsel, screening af bloddonorer og blodprodukter, for HIVtillige post-exposure-profylakse (PEP) med antiretrovirale stoffer (dog især ved stiklæsioner).

Parasitologi1. Beskriv det typiske sygdomsforløb ved infektion med Cryptosporidium parvum hos patienter med HIV/AIDS.

(Svar: Diarreer, der oftest er vandige og kan være relativt voldsomme (3-6 liter dagligt),

ledsages sommetider af subfebrila, abdominal smerter og hovedpine. I AIDS patienter har ofte langvarige sygdomsepisoder med betydeligt vægttab og almen svækkelse. (Hos HIV patienter kan parasitten også slå sig ned vi luftvejene og give symptomer herfra)).

Den splenektomerede patient C har været i Afrika, så malaria mistænkes.

2. Infektion med Plasmodium vivax har normalt et benignt forløb, men infektionen er oftealvorligere i splenektomerede patienter. Angiv de typiske debut symptomer ved malaria.

(Svar: Malaria debuterer som oftest med influenza lignende symptomer som feber, almensygdomsfølelse, hovedpine, svimmelhed artralgier, muskelsmerter, kvalme og måske let diarre.Temperaturen er ofte svingende, men uden regelmæssighed. Symptomerne er ukarakteristiskeog malaria patienter kan i sygdommens startfase ikke klinisk skelnes fra influenza patienter).

3. Ved P. vivax malaria behandler man foruden klorokin patienterne med primakin. Hvorfor gives primakin behandling?

(Svar: Primakin gives for at slå persisterende leverstadier ihjel og derved forhindre relaps).

Mikrobiologi – Bakteriologi6.sem.re.V05/06 4

1. Beskriv smittevejen for den Gram-negative stav, som oprindelig blev fundet vedbloddyrkningen fra patienten, og som ikke er endemisk forekommende i Danmark.

(Svar: Fækal-oral smitte)

2. Beskriv kort patogenesen for den infektion, som denne Gram-negative stav, der blev fundetved bloddyrkningen, giver anledning til.

(Svar: Bakterierne trænger gennem Peyers plaque over i lymfekarrene og derefter til blodet,inkubationstid på 14 dage, og så starter symptomerne i form af feber, dernæst dissimineresbakterierne til organerne i 1. sygdomsuge, herunder lever-galde og urinveje. Hvorefter deigen inficerer tarmen, og gastroenteritis fremkommer i 2.-3. sygdomsuge)

3. Angiv hvilke cellevægskomponenter, der er af betydning for bakteriens artsbestemmelse

(Svar: LPS (O-antigen), kapsel polysaccharid (Vi antigen), og flageller (H-antigen))

4. Angiv hvilke profylaktiske tiltag, kvinden kunne have gjort for at undgå infektion med denGram-negative stav.

(Svar: Varmebehandling af mad og drikke og vaccination med tyfus vaccine)

Vi antager nu, at patientens sygehistorie er lidt anderledes, idet kvinden ud over mavesmerterogså angiver at have haft blodig diarre.5. Angiv mindst 4 bakterielle årsager til blodig diarre.

(Svar: Enteroinvasiv E. coli (EIEC), Enterohæmoragisk E. coli (EHEC), Shigella boydii,

Shigella sonnei, Shigella flexneri, Shigella dysenteriae, Salmonella typhi, Salmonellaparatyphi)

Vi antager nu, at patientens sygehistorie er lidt anderledes, idet kvinden klager over svie ogsmerter ved vandladning, og det viser sig, at hun har en urinvejsinfektion.

6. Angiv 3 hyppige mikroorganismer, som kan give urinvejsinfektion, og den empiriskeantibiotikabehandling, som du vil starte til denne patient.

(Svar: Escherichia coli. Staphylococcus saprophyticus, Enterococcus fæcalis, Klebsiellapneumoniae, Proteus mirabilis, Pseudomonas aeruginosa.Behandling: Mecillinam eller ciprofloxacin.)

7. Beskriv prøvetagningsteknik og transport for urinprøve til dyrkning.

(Svar: Steril beholder, midtstråleurin, aftørring af området omkring urethra med steriltsaltvand. Prøven opbevares nedkølet og sendes af sted på køl til klinisk mikrobiologiskafdeling snarest muligt for at undgå opformering af kontaminationsbakterier)

SvampeDen 27-årige kvinde har gentagne gange haft kløende svampevaginitis, og infektionen er nubrudt ud igen.

1. Angiv den svamp der er årsag til svampevaginitis, og angiv hvad du vil behandle med.(Svar: Candida albicans, der kan behandles med et azolpræparat peroralt (azoler fxfluconazol))

VirologiBlodprøver viser, at patienten har antistoffer mod et hepatitis virus.1. Nævn de 4 i Danmark hyppigst forekommende virus, der tilhører denne gruppe, og angiv for 2 af disse, hvilken virusfamilie de tilhører.

(Svar: Hepatitis A (picornavirus), B (hepadnavirus), C (flavivirus) og D (delta-agens))

2. Angiv smittevejen for infektion med hvert af disse virus.

(Svar: Hep. A fæcal-oral smitte, Hep. B-D, blod, mor-barn overførsel, seksuel kontakt)

3. Hvilke hepatitis virus kan forårsage kronisk infektion?

(Svar: Hep. B, C, D)

4. Hvorledes forebygges infektion? Angiv svaret for hvert af de 4 typer.

(Svar: Hep. A. god hygiejne, immunglobulin samt vaccination,Hep. B. vaccination (immunglobulin gives ved eksponering)Hep. C og D, ingen vaccine, beskyttet samleje med ukendte partnere, kontrol afblodprodukter)

5. Hvilke farmakologiske behandligsmuligheder er der ved kroniske hepatitis?

(Svar: Interferon og lamuvidin for hep. B, interferon og ribavirin for hep. C)

ParasitologiDer tages atter udgangspunkt i den kliniske historie, som den blev beskrevet på indlæggelsesdagen.Patienten er opvokset i Pakistan, og ved en grundigere objektiv undersøgelse viser det sig,at patienten er øm under højre kurvatur, hvor leveren kan palperes ca. 3 cm under nedersteribben.

1. Angiv mindst 2 parasitsygdomme, heraf en forårsaget af en orm, der på grundlag afhepatomegalien og rejseanamnesen bør overvejes, og angiv hvordan du vil stille diagnosen.

(Svar: Amøbe abcess (amøbe celle nekrose) forårsaget af Entamoeba histolytika, Hydatidecyster forårsaget af Echinococcus granulosis, nogle studenter kan også vælge at nævne kalaazar/visceral leishmaniasis forårsaget af Leishmania donovani). Ultralyd af leveren.Undersøgelse af fæces for evt. at påvise Entamoeba histolytika. For både Entamoebahistolytika og Echinococcus granulosis kan der påvises specifikt IgG. Leishmaniaparasitterne kan påvises i knoglemarv eller ved lymfeknude aspiration)

2. Hvad er smittekilden, og hvordan smitter ormesygdommen? Hvad er behandlingsmulighederne?

(Svar: Inficerede hunde, ved indtagelse af ormeæg fra hundefæces. Behandles medicinskmed albendazol samt hvis muligt med kirurgisk fjernelse af cysten)

Mikrobiologi – Bakteriologi6. sem. re.S06 3

1. Angiv mindst 3 metoder som anvendes til at ophente repræsentativt materiale fra de nedreluftveje til mikrobiologisk undersøgelse.

(Svar: Almindeligt ekspektorat, larynxsug, induceret sputum, bronchioalveolær lavage(BAL).)

2. Angiv mindst 4 elementer, som kan ses ved mikroskopi af en repræsentativ prøve fra denedre luftveje.

(Svar: Ciliebærende celler, mucus, leukocytter, alveolemakrofager, mikroorganismer.)

3. Angiv mindst 4 bakteriearter som forekommer som en del af svælgets normalflora.

(Svar: Streptokokker, Stafylokokker, Haemophilus, Corynebacterium, Neisseria arter,Lactobacillus, Fusobakterier.)

4. a. Angiv navnet på den human patogene mikroorganisme som kvindens undulat kunnehave været reservoir for.

(Svar: Chlamydia/Chlamydophilia psittaci.)

b. Angiv to andre human patogene bakteriespecies indenfor samme bakteriegenus.

(Svar: Chlamydia trachomatis, Chlamydia pneumoniae.)

c. Nævn hvilke sygdomme disse to bakteriespecier kan forårsage og deres smitteveje.(Svar: Chlamydia trachomatis.Sygdom: Trachom, smittevej: I tidlig barndom fra moderen eller anden nærkontakt,Genital infektion, smittevej: smitter ved samleje,Konjuktivitis, smittevej: fra moderens vagina i fødselskanalen eller andennærkontakt.

Chlamydia pneumoniae.Sygdom: Pneumoni og øvre respirationsvejsinfektion incl. pharyngotonsillitis,smittevej: ved dråbe infektion fra menneske til menneske,evt. sammenhæng med arteriosclerose og coronarocclusion.)

d. Beskriv kort udviklingscyklus i den eukaryote celle for bakterierne, som tilhører dettebakteriegenus.

(Svar: Obligat intracellulære bakterier hvis udviklingscyklus starter med at de1) infektiøse elementærlegemer trænger ind i nye værtscellers cytoplasma, hvor debliver transformerede til2) den vegetative, ikke-infektiøse form, retikularlegemet, der deler sig i cytoplasmaetog danner et inklusionlegeme med omdannelse af en stor del af retikularlegemerne til3) nye elementarlegemer, der frigives fra cellen og kan inficere nye værtsceller.)

SvampeVed dyrkning af ekspektorat fra patienten ses enkelte kolonier af Aspergillus på blodpladerne.1. Angiv Gram-farvbarhed og morfologi af svampen.

(Svar: Gram-positiv, skimmelsvamp med hypher/evt. kan nævnes mycelium, men detkræves ikke.)

VirologiInfluenzavirus er en vigtig årsag til virus-betinget luftvejsinfektion hos mennesker. I foråretblev der blandt danske fugle konstateret influenza forårsaget af højpatogent virus.

1. Gør rede for inddelingen af influenzavirus i typer og undertyper.

(Svar: Influenzavirus inddeles i type A, B og C. Den enkelte type underinddeles efterfindested, årstal og nummer af isolat. For influenza A virus (ikke B og C) skerunderinddelingen i subtyper på basis af deres overfladeantigener, hæmagglutinin (H) ogneuraminidase (N). Der kendes indtil videre 16 H og 9 N typer, der alle findes hos fugle;kun 3 H og 2 N typer endnu fundet i humane influenzastammer.)

2. Gør kort rede for de underliggende årsager til, at influenza A virus hyppigt giver anledningtil såvel epidemier som pandemier.

(Svar: Influenzavirus er som RNA virus notorisk ustabilt (giver i forbindelse medimmunulogisk selektion anledning til genetisk drift -> hyppige epidemier).Dertil kommer at virusgenomet er segmenteret (8 segmenter), hvilket kan afstedkomme

reassortment ved infektion af samme celle med to forskellige influenza A subtyper.Da influenza A virus endvidere har flere andre værter (specielt fugle, svin, vissehavpattedyr) giver dette mulighed for introduktion af helt nye virustyper/antigenekombinationer (antigen drift - >giver pandemier, da der ikke er nogen forud eksisterendeimmunitet), jvf. ovenstående svar.)

3. Hvilke behandlingsmuligheder findes der ved influenza A virusinfektion? Gør rede for detmolekylære angrebspunkt, samt begrænsninger i den kliniske effekt.

(Svar: Der findes i princippet to stofgrupper.- Den mest kendte er neuraminidasehæmmerne (f.eks. Tamiflu), der virker ved at reducererneuraminidaseaktiviteten af det virusassocierede enzym; dette er kritisk for frigørelsen afden infektiøse viruspartikel fra den inficerede celle. For at virke skal behandlingenindsættes meget tidligt, effekten er ca. 1 1/2 døgns reduktion af sygdomsvarigheden.- Den anden stofgruppe er rettet mod M2 proteinet i influenza A (f.eks. amantadin), derfungerer i forbindelse med uncoatning af virusgenomet. Begrænsning: hurtigresistensudvikling.)

4. Gør rede for den immunologisk forebyggelse af influenza A virusinfektion.

(Svar: På basis af international overvågning udvælges hvert år relevante virusantigener forden kommende sæson. En subunitvaccine fremstilles indeholdende de fremtrædendeinfluenza A H og N antigner samt antigener fra en relevant B stamme. Risikogruppernevaccineres inden starten af virussæsonen, dvs. inden udgangen af november, for maximaleffekt. Indtil videre er vaccinen fremstillet i hønseæg, hvilket er et problem, hvis disse ikkekan fremskaffes pga. fugleinfluenza.)

5. Kan vi på baggrund af vore erfaringer med den i øjeblikket cirkulerende højpatogenefugleinfluenza udsige noget om omfanget, morbiditeten, mortaliteten ellerbehandlingsmulighederne ved en kommende human influenza epidemi? Begrund svaret.

(Svar: Det korte svar er nej. For det første ved vi intet om dette virus overhovedet bliverårsag til den næste pandemi. For at blive et humant influenza må virus endvidere ændresig, dette vil ændre på virus egenskaber. At virus er højpatogent i fugle siger intet om detsegenskaber ved infektion af mennesker. At det nuværende fugleinfluenza hidtil har givethøj mortalitet hos mennesker kan desuden skyldes at kun højt eksponerede er blevet smittetda relevante receptorer kun er tilstede i de mindre bronkioler. Mht behandlingsmulighederer neuraminidasehæmmere aldrig afprøvet under pandemier, så vi ved faktisk ikke, hvoreffektivt de virker (reducerer de mortaliteten såvel som morbiditeten?) og hvor længe; etmassivt brug i forbindelse med et virus, der spreder sig hurtigt fra person til person, underomstændigheder hvor vi kun er et eller to stoffer at gøre godt med, skaber alleforudsætninger for hurtig resistensudvikling.)

ParasitologiNematoder er usegmenterede orm, og mellem 1/4 del og 1/5 del af verdens befolkning erinficeret med tarmnematoder.1. Nævn en nematode, der kan erhverves i Danmark (selvom de danske tilfælde nokovervejende er erhvervet i udlandet), og som kan give anledning til lungesymptomer.

(Svar: Ascaris lumbricoides (menneskets spolorm). (Det kan også være dens slægtning A.

suis, svinets spolorm som ikke morfologisk kan skelnes fra menneskets.)

2. Hvordan smittes man med denne nematode og hvorfor kan den give anledning tillungesymptom?

(Svar: De voksne orm befinder sig i tarmen og æg kvitteres med fæces. Efter indtagelse afæg frigøres et larvestadie i tarmen. Larverne penetrerer tarmslimhinden og føres medblodet via leveren til lungerne, hvor parasitten trænger gennem alveolevæggen og vandreretrogradt op gennem luftvejene og finder vej til eosophagus. Denne larve vandring kangive lungesymptomer på allergisk baggrund (Löffler’s syndrom).)

Mikrobiologi - Bakteriologi:6.sem. ord. S06

Vi antager nu, at der ved lumbalktur udtømmes purulent spinalvæske.Angiv yderligere en undersøgelse som samtidig med spinalvæsken bør sendes tilklinisk mikrobiologisk afdeling.

(Svar: Bloddyrkning.)

2. Angiv den empiriske antibiotika behandling af purulent meningitis.(Svar: Ceftriaxon og ampicillin.)

3. Angiv celletal, differentialtælling og biokemisk sammensætning af spinalvæsken vedpurulent meningitis.

(Svar: >800 mio. celler/liter, >80% polymorfnukleære leukocytter, spinal glukose lavtmindre end 1/2 - 1/3 af blodglukose, spinal protein forhøjet >1g/l spinalvæske.)

4. Angiv de to hyppigste mikroorganismer som forårsager purulent meningitis iDanmark og angiv de aldersgrupper hvor de hyppigst forekommer.

(Svar: Neisseria meningitidis, unge op til 20 år og Streptococcus pneumoniae, børn 0-5 år og ældre over 40 år.)

5. Angiv Gram-farvbarhed, morfologi og lejring for de to nævnte mikroorganismer.

(Svar: Neisseria meningitidis: Gram-negative diplokokker, lejret side-to-side(kaffebønner),Streptococcus pneumoniae: Gram-positive diplokokker, lejret end-to-end (lanceolate).

6. Angiv en virulensfaktor som begge mikroorganismer besidder, og dens betydning fortype-/gruppe- inddeling.

(Svar: Kapsel af polysaccharid danner grundlag for serologisk typeinddeling /gruppeinddeling.)

7. Angiv profylaktiske muligheder ved purulent meningits forårsaget af de tomikroorganismer.

(Svar: Neisseria meningitidis:Vaccination: mod gruppe A og C

Profylakse: til husstandsmedlemmer gives ciprofloxacinprofylakse som engangsdosiseller rifampicinprofylakse i 2 dage eller G-penicillin for at udrydde bærertilstandenmed den patogene stamme.Streptococcus pneumoniae:Vaccination ).

SvampeVed mikroskopi ses Candida albicans i et ekspektorat fra patienten.1 Angiv Gram-farvbarhed og morfologi af svampen.

(Svar: Gram positiv, 2-3 x 4-6 μm store ovale gærceller med knopskydning (evt.nævnes også: og psedomycelie/pseudohyfer, men det kræves ikke.)

Virologi1. Angiv mindst 4 virus, der kan forårsage akut encefalitis.

(Svar: HSV, parotitis, rabies, coxsackievirus, centraleuropæisk encefalitis (CEE)virus, poliovirus. Influenza og West Nile virus må også accepteres.)

2. Gør kort rede for de specifikke behandlings – og forebyggelsesmuligheder ved hveraf disse infektioner.

(Svar: HSV: acyclovir, ingen vaccine; parotitisvirus: MFR vaccine, ingen behandling;coxsackievirus: hverken behandling eller vaccine; CEE: vaccine, ingen behandling;polio: vaccine, ingen behandling.)

3. Beskriv cellemængde og deres differentialfordeling i spinalvæsken ved viralt betingetencefalitis.

(Svar: Moderat forøgelse af celletallet, primært mononukleære celler.)

4. Gør rede for forskellen i patogenesen ved akut, infektiøs encefalitis og postinfektiøs/vaccinel encefalitis.

(Svar: Ved infektiøs encephalitis skyldes symptomerne direkte eller indirektetilstedeværelse af infektiøst virus eller viralt antigen.

Ved post-infektiøs encefaltis skyldes symptomerne primært en immunolgisk reaktionmod CNS autoantigener initieret af den tidligere infektion/vaccination.)

5. Angiv hvilket virus, der bør indgå i ens diagnostiske overvejelser, hvis patientenfornyeligt er hjemvendt fra en tur til Nordamerika, specielt det sydvestlige USA.

(Svar: West Nile virus.)

ParasitologiDet viser sig at patienten også har rejst i det Syd-Østlige Afrika indenfor den sidstemåned.1. Nævn to akutte febrile sygdomme forårsagede af protozoer, der ved indlæggelsen børovervejes og undersøges for.

(Svar: Malaria og afrikansk trypanosomiasis (sovesyge); (nogle vil måske nævne kala

azar (visceral leishmaniasis), klinikken og rejseanamnesen gør ikke diagnosen oplagt,men forkert er det ikke)

2. Angiv smittemåden for disse sygdomme, og beskriv hvordan du kan diagnosticeredem.

(Svar: Malaria: Overføres ved stik af myg (af slægten anopheles), diagnostikeresmikroskopisk ved at påvise parasitten i blodudstrygninger.Trypanosomiasis: Overføres med tsetsefluer, diagnosticeres ved at påvise parasitten iblod (udstrygning af buffycoat), lymfeknuder eller spinalvæske.

(Hvis leishmaniasis er angivet: overføres med sandfluer, påvises i knoglemarv,lymfeknuder eller ved miltpunktur.)

3. Angiv en protozo sygdom, som transmitteres i Danmark og som hos immunsvækkedepatienter kan give anledning til cerebrale symptomer; angiv desuden smittemåden.

(Svar: Toxoplasmose, smitter ved indtagelse af ikke tilstrækkeligt varmebehandletkød inficeret med parasitten eller via katte fæces (desuden vertical smitte fra mor tilfoster, men det er ikke relevant i sammenhængen.)

Mikrobiologi – Bakteriologi6.sem.ord.V05/06 5

1. Angiv den ætiologiske mikroorganismes Gram-farvbarhed og morfologi, og beskriv denscellevæg med benævnelse af de 3 vigtigste komponenter.

(Svar: Gram-positive kokker i kæder. Cellevæg: peptidoglycan, cellevægspolysaccharid(Lancefields gruppeantigen) og teicolsyre. OBS: Hvis studenten vælger at beskrive en forkertmikroorganisme i forhold til det kliniske case, skal de bakteriologiske svar alligevel godkendes,hvis de i sig selv er korrekte!)

2. Angiv hvilken serologisk reaktion, der benyttes til at gruppeinddele bakterien, og hvilken af detre cellevægskomponenter, der spiller en rolle for dette.

(Svar: Co-agglutination og cellevægspolysaccharid)

3. Angiv 3 andre infektionssygdomme, som denne bakterie kan forårsage.

(Svar: pharyngitis, scarlantina, otitis media, impetigo)

4. Angiv 2 antibiotika, som kan anvendes mod disse infektioner.

(Svar: Penicillin, makrolid (erythromycin, roxythromycin, klarithromycin))

5. Angiv to alvorlige immunologisk betingede følgesygdomme, og beskriv deres patogenese.

(Svar: Akut glomerulonefritis, patogenesen en type III immunkompleks allergisk reaktion meddeponering af streptokokantigener, antistoffer og komplement i glomeruli.Gigtfeber, patogenesen en type II allergisk autoimmun reaktion pga. antigenligheder mellemstreptokok-cellevægsantigener og vævsantigener.)

6. Angiv den virulensfaktor, som er årsag til patientens systemiske påvirkning (progredierendehudforandringer, BT fald og pulsstigning).

(Svar: Erythrogent toxin også benævnt streptokok pyrogent exotoxin (SPA))

7. Denne virulensfaktor er et superantigen. Angiv superantigeners virkningsmekanisme.

(Svar: Superantigener stimulerer T-cellerne polyclonalt med frigivelse af cytokiner til følge,detaljer kræves ikke)

SvampeUnder den langvarige hospitalsindlæggelse udvikler patienten trøske i munden, med hvidebelægninger på tunge og mundslimhinde.

1. Angiv navnet på den svamp, der er årsag til trøske, og angiv hvad du vil behandle med.2.

(Svar: Candida albicans der kan behandles med nystatin (mycostatin mixtur) eller et azol(miconazol) mundhulegel)

VirologiUnder indlæggelsen får patienten og et større antal andre indlagte patienter næsten synkront kvalme, opkastninger, mavekramper og vandig diarre; der er ingen væsentlig temp. stigning. I de følgende dage får flere personer blandt plejepersonalet samt familiemedlemmer ligeledes disse symptomer.1. a. Hvilken sygdom er der efter symptombilledet og det epidemiologiske mønster mestsandsynligt tale om?

(Svar: Roskildesyge/winter vomiting disease)

b. Hvilket virus forårsager denne sygdom?

(Svar: Norovirus (calicivirusfamilien, tidligere benævnt Norwalk-agent/Norwalk-likevirus, et navn er tilstrækkeligt)

2. Hvorledes overføres denne sygdom?

(Svar: Fæcal-oral smitte, enten gennem forurenet vand, fødevarer eller pga. dårlig håndhygiejne)

3. Angiv to årsager til, at denne sygdom er så smitsom.

(Svar: Lavt inokulum kræves (10-100 viruspartikler), virus meget stabilt og store mængderudskilles med afføring og opkast. Endvidere kortvarig immunitet)

4. Angiv tre andre virustyper, der kan give gastroenteritis.

(Svar: Rotavirus, adenovirus, astrovirus)

5. Et af disse virus giver typisk symptomgivende infektion hos mindre børn. Hvilket virus er det,og redegør for årsagen til dette mønster.

(Svar: Rotavirus. Større børn og voksne er helt eller delvis immune, da virus er udbredt, så defleste inficeres første gang inden 3 års alderen)

ParasitologiDer tages atter udgangspunkt i den kliniske historie, som den blev beskrevet på indlæggelsesdagen.Det viser sig, at kvinden netop er hjemkommet fra en rejse til Tanzania og for ca. 10 dage sidenbesøgte en dyrepark i den nordøstlige del af landet. Du mistænker derfor, at feberen skyldes protozinfektion.1. Angiv 2 protozosygdomme, der giver anledning til feber, og som på grundlag af rejseanamnesen er mest vigtige at undersøge patienten for. Angiv hvilke parasitologiskeundersøgelser du vil bestille for at afklare diagnosen.

(Svar: Malaria og afrikansk trypanosomiasis (sovesyge) skal nævnes, begge parasitter kanpåvises i blodet, trypanosomerne evt. også i lymfeknudeaspirat. De dygtigste studenter kan ogsånævne E. histolytica og L. donovani (som forårsager visceral leishmaniasis eller kala azar, mensom ikke transmitteres i området)

2. Ved den ene at de to ovenstående sygdomme kan der forekomme hudsymptomer. Beskrivhvorledes patienten er blevet smittet med denne sygdom og sygdommens 3 stadier.

(Svar: Med bid at tsetse flue. Parasitten opformeres ved indstiksstedet, derefter et stadie 2 somfølge af opformering af parasitten i blod og lymfebanen, hvorefter parasitten i det 3die stadietrænger over blodhjernebarrieren og forårsager en meningoencephalit)

Mikrobiologi – Bakteriologi6.sem re. 04/05

Det viser sig, at bakterierne er Enterococcus faecalis.1. Angiv det naturlige opholdssted i legemet for denne bakterieart.

(Svar: tarmfloraen)

2. Beskriv med en tegning opbygningen af disse bakteriers cellevæg, og angiv de enkelte lagsbenævnelse og bestanddele.

(Svar: indefra: (cytoplasmamembran (dobbelt lipidlag)), peptidoglycanlag (peptidoglycan, som består af et stortpolymert molekyle, der er opbygget af N-acetylglucosamin-N-acetylmuraminsyre, som er krydsbundet medpentapeptider, teichosyre og udenfor et polysakkaridlag)

3. Angiv på hvilket grundlag enterokokker og streptokokker gruppeinddeles.

(Svar: cellevægspolysakkarider (efter Lancefield))

4. Angiv to andre infektionssygdomme, som enterokokker kan forårsage.

(Svar: urinvejsinfektion, galdevejsinfektion, sårinfektion)

5. Angiv en akut infektion i svælget, som forårsages af Streptococcus pyogenes gruppe A, oghvilken beslægtet børnesygdom, den også kan forårsage.

(Svar: tonsillitis, skarlagensfeber)

6. Angiv 2 følgesygdomme til de infektioner, du nævnte i spørgsmål 5, og det vigtigste træk ved deres patogeneser.

(Svar: glomerulonefritis, immunkomplekser med streptokokantigener udfældet i glomeruli. Gigtfeber,krydsreagerende antistoffer der både reagerer mod streptokokantigener og hjertemuskelantigener)

7. a. Angiv en vigtig virulensfaktor hos Streptococcus pyogenes gr. A, som er ansvarlig for det såkaldte ’streptococcal toxic shock syndrom’, og virulensfaktorens virkningsmekanisme.

(Svar: streptokok pyogent exotoxin = Spe (SpeA og SpeB) = erytrogent toxin, er et superantigen, som aktiverermange T-celler til frigivelse af cytokiner dvs. stort inflammationsrespons lokalt eller systemisk – flere detaljerkræves ikke

b. Angiv hvilket antibiotikum, der anvendes til behandling af streptokokinfektioner ogenterokokinfektioner i Danmark.

(Svar: penicillin evt. ampicillin)

VirologiUnder indlæggelsen udvikler patienten efter forudgående brændende og stikkende smerter ethalvsidigt udslet på truncus, der bliver til små vesikler.1. Hvad er den sandsynlige diagnose?

(Svar: Herpes zoster (helvedesild))

2. Angiv det virus, der forårsager denne sygdom, og gør kort rede for patogenesen vedsygdommen.

(Svar: Varicella-zoster virus; under den primære infektion vandrer virus til de sensoriske ganglier, hvor infektionforbliver latent indtil reaktivering. Under reaktiveringen transporteres virus centrifugalt til huden, hvor typisk hele det tilsvarende dermatom afficeres med vesikler.)

3. Hvor mange procent af den voksne danske befolkning er inficeret med det angivne virus.

(Svar: Variceller er meget smitsomt, så >90% af alle voksne danskere er smittede.)

4. Angiv den hyppigste komplikation til denne sygdom, og beskriv kort symptomerne.

(Svar: Postherpetisk neuralgi, dvs. turvise eller vedvarende smerter i op til flere år efter udbruddet. 25-50% af pt.>50 år får denne komplikation.)

5. Hvorledes skal denne patient behandles? Begrund dit valg.

(Svar: Det kan diskuteres om pt. skal behandles, da han ikke er oplagt immunsupprimeret, men visse undersøgelser antyder, at tidligt indsættende behandling med valaciclovir eller famciclovir (oralt) selv hos immunkompetente forkorter sygdomsforløbet hos ældre (>60 år) pt. samt reducerer risikoen for postherpetisk neuralgi.)

SvampeDet viser sig, at patienten har fodsvamp, som er forværret under hans rejse i det varme klima.1 a. Angiv 2 svampearter, som kan være årsag til fodsvamp.

(Svar: Epidermophyton, Candida albicans)

b. Angiv hvordan man påviser disse svampe.

(Svar: ved dyrkning fra huden)

ParasitologiPatienten er blevet behandlet for den langvarige febersygdom, men efter yderligere 4 månederbliver patienten atter højfebril med hovedpine og artralgier. Ved klinisk undersøgelse findespatienten febril, men der er ikke positive fund, der kan lokalisere et infektionsfokus.1. a. Hvilken parasitær sygdom er den mest sandsynlige forklaring på patientens tilstand, oghvordan vil du bekræfte denne diagnose?

(Svar: malaria med undersøgelse af blodudstrygning og påvisning af parasitterne)

b. Angiv de to parasitarter, der mest sandsynligt har forårsaget sygdommen.

(Svar: Plasmodium falciparum og P. vivax)

2. Angiv hvordan patienten skal behandles, og hvorfor behandlingen er forskellig afhængig afhvilken parasitart, der diagnostiseres.

(Svar: Plasmodium falciparum behandles med meflokin(lariam)/malarone/kinin eller artesimin produkter fordi der er stor sandsynlighed for klorokin restistens. P. vivax behandles med klorokin, der er liden sandsynlighed forresistens, men patienten skal derudover have primakin til behandling af evt. hvilende leverformer (det vigtige erikke så meget om studenterne skriver de rigtige lægemidler men de bør anføre resistens som et problem for P.falciparum og de hvilende leverformer som et problem for vivax behandling)).

Mikrobiologi – BakteriologiRe.S.05

Det antages nu, at patienten lider af difteri.1. Angiv bakteriens navn , Gram-farvbarhed, form og lejring.

(Svar: Corynebacterium difteriae, Gram-positive lange slanke stave, kølleformede ender, lejret som kinesiskeskrifttegn, i vinkler og palisader)

2. Redegør for bakteriens vigtigste virulensfaktor og dens virkningsmekanisme.

(Svar: Difteritoxin, består af to fragmenter den toxiske A-del og B-delen, som binder til en receptor på eukaryoteceller og fremkalder receptor medieret endocytose. A-delen inaktiverer elongerings faktor 2 og standserproteinsyntesen. Sekundært er denne toxicitet ansvarlig for de nekrotiske læsioner, der ses ved difteri)

3. Beskriv smitteveje og sygdomsforløb samt behandling.

(Svar: Dråbe og støv, slimhinde infektion på tonsiller og svælg med store gråhvide belægninger indeholdendedifteri bakterier, leukocytter og celledebris forårsaget af toxinet. Ingen invasiv infektion. Toxinet absorberes tilcirkulationen og forårsager organbeskadigelse især hjerte (myocarditis) og nerver medførende paralyse afkranienerver og perifere nerver. Penicillin/erythromycin, antitoxin og symptomatisk behandling med tracheostomi)

Sygehistorien bliver nu yderligere kompliceret, da patienten 3 dage efter hjemkomsten fra Indien også får ublodige risvandslignende afføringer og temperatur til 380C.

4. Angiv den mest sandsynlige diagnose.

(Svar: Kolera)

5. Angiv bakteriens navn , Gram-farvbarhed og form, og beskriv cellevæggen.

(Svar: Vibrio cholerae, Gram-negative kommaformede stave, cytoplasmamembran, tyndt peptidoglycanlag, ydremembran, lipoprotein, lipopolysaccharid (LPS), protein, porin)

6. Redegør for bakteriens vigtigste virulensfaktor og dens virkningsmekanisme.

(Svar: Toxinet består af et A subunit og flere B subunits. B-subunits binder sig til receptoren på cellemembranen,og A-delen trænger ind i cellen og aktiverer adenylat cyclase, så cAMP ophobes, og der secerneres Cl- og vand ud af cellerne til tarmlumen)

7. Angiv behandling og profylakse.

(Svar: Rehydrering, evt kortvarig behandling med ciprofloxacin (5 dage). Varmebehandling af mad og drikke,vaccination (avirulent levende vaccine))

SvampePatienten udvikler vaginal kløe og udflåd.

1. Angiv den mest sandsynlige svamp som årsag til denne tilstand.(Svar: Candida albicans)

2. Angiv 2 antimykotika, der kan anvendes til behandling af denne infektion.

(Svar: Fluconazol, miconazol, ketoconazol, nystatin, clotrimazol, econazol)

Virologi1. Angiv 4 virus, der giver pharyngitis/laryngitis.

(Svar: Adenovirus, parainfluenzavirus, influenzavirus, EBV, coxsackie A virus, coronavirus, rhinovirus)

2. Pt.’s 4-årige nevø, som hun har været sammen med efter hjemkomsten, udvikler efter et pardage med catarrhalia pludseligt voldsom gøende hoste og inspiratorisk stridor. Hvilkenvirusinfektion er der med størst sandsynlighed tale om?

(Svar: Parainfluenza (som regel type 1))

3. Angiv det virus, der er den hyppigste årsag til nedre luftvejsinfektioner hos små børn.

(Svar: RSvirus (respiratory syncytial virus))

4. Hvorledes stilles den endelige diagnose?

(Svar: Ved påvisning af viruskodede nucleinsyresekvenser vha. PCR i luftvejssekret. Det er svarende til SSI’snyeste rekommandationer. Imidlertid angiver lærebogen også virusantigenpåvisning vha. immunofluorescens eller ELISA, hvorfor dette svar også bør accepteres)

5. Såfremt den unge kvinde findes positiv for HIV-infektion, hvad er da behandlingsmulighederne i den akutte fase?

(Svar: Pt. kan behandles med antiretroviral kemoterapi (flerstofbehandling med revers transcriptase hæmmere,større udredninger af behandlingen kræves ikke her))

ParasitologiPatienten bliver rask, men udvikler 10 måneder efter hjemkomsten igen feber og henvender sig til egen læge. Patienten føler sig generelt dårlig, men der er i øvrigt ingen fokale symptomer. Der er influenza epidemi, og tilstanden tilskrives denne sygdom. Efter 10 dage er patienten stadig febril med springende feber og tiltagende træthed, og hun indlægges derfor på infektionsmedicinsk afdeling.

1. Hvilken parasitsygdom vil du primært mistænke, hvilke dele af anamnesen vil du have uddybet, og hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at bekræfte diagnosen?

(Svar: Malaria, tog patienten malaria profylakse under rejsen og hvor i Indien var patienten, undersøgelse af blodfor forekomst af malaria parasitter)

2. Undersøgelse bekræfter din primære mistanke. Hvilke parasitter kan forårsage lidelsen, hvilken parasit blev mest sandsynligt påvist, og hvordan skal sygdommen behandles?

(Svar: Plasmodium vivax (mest sandsynlig), P. ovale, P. falciparum, P. malariae, behandles med klorokin tilblodstadierne og primakin med henblik på eventuelt hvilende leverstadier)

Mikrobiologi – Bakteriologi6.sem.0rd.s.05

Patienten har haft en venflon liggende i armen i 7 dage, hun er nu svingende febril omkring38-390C, og der er tegn på phlebitis (rødme, varme) ved kateterets indgangsport.

1. Hvad tyder dette på?

(Svar: Kateterrelateret bakteriæmi, biofilm)

2. Angiv de 2 mest sandsynlige mikrobiologiske årsager til dette og deres smittekilde.

(Svar: Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis, patientens normalflora)

3. Redegør kort for opbygningen/sammensætningen af bakteriernes cellevæg.

(Svar: Tykt lag peptidoglycan, teicosyre og lipoteicosyre, polysaccharid, protein)

4. Angiv 2 behandlingsmuligheder og 2 diagnostiske undersøgelser, som bør iværksættes?

(Svar: Behandling: Fjernelse af kateteret, systemisk behandling med antibiotika dicloxcillin evt. + fusidin.Diagnostiske undersøgelser: bloddyrkning, kateterspidsen afklippes og sendes til dyrkning på kliniskmikrobiologisk afdeling)

5. For at forbygge en sådan infektion bør man foretage en huddesinfektion. Hvad forstås veddesinfektion og sterilisation?

(Svar: Desinfektion er en procedure, der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe bestemte grupper afmikroorganismer i et til formålet forsvarligt omfang. Sterilisation er en procedure der har til formål at fjerne,inaktivere eller dræbe alle mikroorganismer, dvs. at opnå absolut kimfrihed (sterilitet))

6. Hvad opnås ved huddesinfektion?

(Svar: Drab af den transiente flora og reduktion af den permanente flora i kort tid)

7. Angiv 2 huddesinfektionsmidler.

(Svar: 70% ethanol, klorhexidin, jodspiritus)

SvampeEfter nogle dage udvikler patienten akutte smerter, rødme og ødem af højre øje, og det viser sig, at patienten har udviklet en endophthalmitis forårsaget af en skimmelsvamp.1. Angiv den skimmelsvamp, som kan forårsage sådanne infektioner.

(Svar: Aspergillus fumigatus)

2. Angiv to andre kliniske sygdomme, denne svamp også kan forårsage.

(Svar: Allergisk bronchopulmonal aspergillose, aspergillom, dissimineret aspergillose, infektioner i sinusmaxillaris, hud, negle, ydre øregang)

VirologiI løbet af indlæggelsens første døgn udvikler pt. et vesikulært eksanthem, der er udbredt svarende til trommehinden, øregangen og ud på auriklen af venstre øre. Ved nærmere undersøgelse findes pt. at have nedsat hørelse samt udtalt svimmelhed. Lidt senere i forløbet udvikles facialisparese.1. Hvilken virusinfektion er der på basis af disse symptomer grund til at antage, at patienten lider af? Angiv kort patogenesen samt hvorledes pt. skal behandles.

(Svar: Herpes zoster (oticus), reaktivering af varicella zostervirus fra kranienerve (ganglion geniculi). Pt.behandles med aciclovir eller relaterede stoffer (valaciclovir/famciclovir))

2. Angiv to andre virus, der kan give primær encephalitis.

(Svar: Herpes simplex virus 1 (HSV 1), HSV 2, rabies, polio, central europæisk encephalitis virus)

3. Angiv det typiske fund i cerebrospinalvæsken ved viral meningitis/encephalitis.

(Svar: Let pleocytose præget af mononukleære celler)

4. Angiv to virus, der kan forårsage sekundær (postinfektiøs) encephalitis.

(Svar: Influenza, Epstein-Barr-virus (EBV), (morbilli, VZV, parotitis))

5. Angiv kort patogenesen ved postinfektiøs encephalitis.

(Svar: Demyelinisering formodentlig pga. immunologisk reaktion mod krydsreagerende antigener fælles for virus og CNS)

ParasitologiPatienten bliver rask og rejser 6 måneder efter på en pensionisttur til Egypten. To uger efterhjemkomsten indlægges kvinden igen med voldsom vandig ildelugtende diarre, og du mistænker, at sygdommen er forårsaget af en parasit.1. Hvilken parasit er den mest sandsynlige årsag til sygdomsforløbet?

(Svar: Giardia lamblia (duodenalis/intestinalis))

2. Angiv livscyklus og smitteveje for denne parasit samt baggrunden for parasittens patogenicitet.

(Svar: To stadier: cystestadiet, som udskilles med fæces, og som forårsager smitte via den fæcal-orale rute;trofozoitstadiet, som parasitten omdannes til i tarmen, og som forårsager sygdommen. Parasitten deler sig iduodenum og øvre del af tyndtarmen, hvor den beklæder epithelet og fremkalder malabsorption)

3. Hvordan vil du stille diagnosen, og hvordan skal patienten behandles?

(Svar: Diagnosen stilles mikroskopisk ved at påvise parasitten i fæces (cyste stadiet) eller i duodenum aspirat (evt tyndtarmsbiopsi). Behandles med metronidazol)

Mikrobiologi – Bakteriologi6.sem. ord. 04/05

Røntgenbilledet var taget mens patienten lå i sengen og var derfor af dårlig kvalitet. Næste dag tages et nyt røntgenbillede, som viser venstresidig lobær pneumon, og mikroskopi af ekspektoratet viser talrige Gram-positive diplokokker i strøg med leukocytter og cylinderepitelceller, og dyrkningen viser vækst af pneumokokker.1. Angiv pneumokokkernes vigtigste virulensfaktor, og angiv, hvad denne virulensfaktor består af, og hvorledes den fremmer pneumokokkernes virulens og hvilke værtsfaktorer, der kan modvirke denne virulensfaktors effekt.

(Svar: kapslen, polysakkarid, den forhindrer fagocytose, antistoffer mod kapslen)

2. Angiv på hvilket grundlag pneumokokkerne typeinddeles, hvilken teknik, der anvendes tiltypningen, og omtrentlig hvor mange typer, der findes, og hvilken infektionsmæssig betydning det har.

(Svar: kapselpolysakkarid, kapselsvulst med specifikt antiserum mod kapslen, ca. 80 typer, man kan få mangepneumokokinfektioner med forskellige typer)

3. Angiv hvad der er de antigene komponenter i pneumokokvaccinen og en patientgruppe, som i Danmark skal tilbydes vaccination, og begrund indikationen.

(Svar: kapselpolysakkarider, patienter, der skal have fjernet milten, som har risiko for fulminant pneumokoksepsis)

4. Angiv hvor i legemet man kan finde pneumokokker som del af normalfloraen, hos raskemennesker.

(Svar: næsesvælgfloraen)

5. Angiv 3 andre infektionssygdomme, som pneumokokker er blandt de hyppigste årsager til.

(Svar: akut otitis media, sinusitis, meningitis, sepsis, akut exacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom (kronisk bronkitis = KOL = COPD)

6. Angiv hvilket antibiotikum, der hyppigst anvendes til behandling af pneumokokinfektioner i Danmark, og dets virkningsmekanisme samt resistensmekanismen hos pneumokokkerneoverfor dette antibiotikum.

(Svar: penicillin, hæmmer cellevægssyntesen = hæmmer transpeptidaserne (penicillinbindende proteiner) vedkrydsbindingen af peptidoglycanmolekylerne i cellevæggen. Ændrede penicillinbindende proteiner = nedsataffinitet af transpeptidaser overfor penicillin)

7. Angiv dette antibiotikums farmakodynamiske/farmakokinetiske virkning(koncentrationsafhængigt eller tidsafhængigt bakteriedrab?) og hvordan man derfor bedstdoserer det pågældende antibiotikum.

(Svar: tidsafhængigt bakteriedrab, dvs. hyppig dosering (evt. endnu finere men kræves ikke: koncentrationen afantibiotikummet > bakteriens MIC (mindste hæmmende koncentration = ’følsomhedsniveau’) i mindst 50% afdosisintervallet) (OBS: hvis studenten har svaret et ’forkert’ antibiotikum i spgm. 6, som dog har effekt overforpneumokokker dvs. cefalosporin eller et makrolid (erytromycin, azithromycin, clarithromycin, roxithromycin osv.), så vil et ’rigtigt’svar for dette antibiotikum blive godkendt i spgm. 7!)

SvampeUnder antibiotikabehandlingen udvikler patienten hvide belægninger på tungen. Podning frabelægningerne viser vækst af Candida albicans.1. a. Angiv årsagen til at denne slimhindeinfektion fremkommer hos patienten.

(Svar: den bakterielle normalflora er udryddet af antibiotikabehandlingen, da Candida er resistent overforantibakterielle antibiotika vokser de frem som superinfektion af slimhinden, patienten kan have en cellulærimmundefekt)

b. Nævn 2 antibiotika, som Candida albicans er følsom overfor, og som kan anvendes til atbehandle svære systemiske infektioner med denne svamp.

(Svar: amfotericin B, fluconazol, itraconazol)

ParasitologiPatienten bliver med god klinisk effekt behandlet for sin akutte lungesygdom, men får ca. 3 uger efter igen feber ledsaget af smerter under højre curvatur. Ved klinisk undersøgelse findeshepatomegali og ømhed i øvre højre del af abdomen. Ved nærmere udspørgning af patienten viser det sig, at han under opholdet i Tyrkiet havde en episode med blodige diarreer, der spontant forsvandt.

1. a. Hvilken parasit er den mest sandsynlige årsag til sygdomsforløbet?

(Svar: Entaemobae histolytica)

b. Angiv livscyklus og smitteveje for denne parasit samt baggrunden for parasittenspatogenicitet.

(Svar: To stadier: cystestadiet, som udskilles med fæces og som forårsager smitte via den fæcal-orale rute;trofozoitstadiet: som parasitten omdannes til i tarmen og som forårsager sygdommen. Parasitten producererenzymer, der nedbryder væv og den kan derfor invadere tarmvæggen og herfra spredes til andre organer)

2. Hvis vi antager, at sygdommen er forårsaget af denne parasit, hvad er så den mest sandsynlige diagnose, og hvilke undersøgelser vil du foranstalte for at bekræfte diagnosen?

(Svar: Lever amoebe abces/celle nekrose; fæcesmikroskopi, ultralyd af abdomen (eller anden billeddannelse) evtmed aspiration af abces materiale som mikroskoperes, serologisk påvisning af IgG (amoebe IHAT = indirektehæmagglutinations test) positiv i 96% af patienter med amoebe abces)

VirologiPatienten er fundet inficeret med HIV.1. Angiv hvorledes diagnosen HIV infektion stilles, samt hvor lang tid der kan gå eftersmitteudsættelse, inden denne analyse sikkert påviser infektion.

(Svar: påvisning af HIV specifikke antistoffer ved ELISA samt Western blot. Der kan gå op til 3 mdr, inden denneanalyse er positiv. Evt. kan man påvise virusantigen tidligt i forløbet.)

2. Beskriv kort patogenesen ved HIV infektion.

(Svar: HIV inficerer primært CD4+ T celler, hvorfor antallet reduceres gradvist over en årrække. Følgen er, atpt.’s evne til at rejse cellemedierede immunsvar ophæves ligesom evnen til at danne nye antistoffer forsvinder.Som følge heraf bliver pt modtagelige for ellers lavpatogene eller uskadelige infektiøse agentia).

3. Angiv hvorledes patientens immunstatus monitoreres.

(Svar: Pt.’s immunstatus vurderes ved indholdet af CD4+ T celler i blodet.)

4. Angiv hvorledes patientens virusniveau (virusload/virusbelastning) monitoreres.

(Svar: Virusniveauet vurderes ved RT (revers transcriptase)-PCR, der bestemmer antallet af infektiøseviruspartikler i blodet (indeholder virus-kodet RNA)).

5. Gør kort rede for 3 forskellige angrebspunkter for de stoffer, der anvendes i anti-retroviralkemoterapi.

(Svar: Revers transkriptase hæmmere: nucleosidanaloger eller non-nucleosidinhibitorer hæmmervirusreplikationen; proteasehæmmere hæmmer dannelsen af nye infektiøse viruspartikler, fusionshæmmerehæmmer fusionen af viruspartiklerne ind i cellen.)

Mikrobiologi – BakteriologiRe.s.04

1. Angiv morfologi, lejring og farvbarhed af Neisseria gonorrhoeae.

(Svar: kokker, diploform (parvist lejret), Gram-negative)

2. Beskriv bakteriens cellevæg med benævnelse af dens 3 vigtigste komponenter.

(Svar: Cytoplasmamembran, peptidoglykan, ydre membran)

3. Angiv navnet på en overfladestruktur på bakterien, som er ansvarlig for, at den kan siddefast på slimhinden, og angiv hvad komponenten består af.

(Svar: pili (fimbriae), protein

4. Angiv navnet på et enzym, produceret af bakterien, som har betydning for dens modstandmod værtens forsvarsforanstaltninger.

(Svar: IgA protease)

5. Fra hvilke anatomiske regioner skal man pode, for at stille diagnosen gonorrhoe hosmænd? Hos kvinder?

(Svar: Mænd: urethra (penis), rektum, svælg-tonsiller. Kvinder: Cervix uteri, rectum, svælg-tonsiller)

6. Hvilket antibiotikum kan næste altid anvendes til behandling af gonorrhoe?

(Svar: ceftriaxon (ciprofloxacin accepteres også)

7. Hvilken bakterieart forårsager syfilis (lues)?

(Svar: Treponema pallidum)

8. Angiv omtrentlig størrelse og form af denne bakterie og hvilken mikroskopiteknik, deranvendes for at diagnosticere den, og hvorfor denne teknik er nødvendig.

(Svar: 0,1-0,4 x 5-20 mikrometer, skrueformet, mørkefelts- eller fasekontrastmikroskopi, fordi bakterien erfor tynd til at kunne ses med almindelig lysmikroskopi efter almindelig farvning (Gram, metylenblåt))

9. Angiv 2 serologiske prøver, der anvendes til at diagnosticere de senere stadier af syfilis.

(Svar: WR/Wasserman/ART(cardiolipinantistoffer) og antiflagel-ELISA/AF-G/M (=standard tests vedsyfilis), evt. FTA-ABS = fluorescent treponemal antibody-absorption test (IgG/A/M) og TPI = treponemapallidum immobilisationstest)

10. Angiv det antibiotikum, som anvendes til behandling af syfilis.

(Svar: penicillin eller benzylpenicillinprocain)

SvampePatienten har en kronisk hudinfektion på begge fødder, og mikroskopi af et hudskrap visersvampemycelier i hudlæsionerne.

1. Angiv en myceliesvampeart, som forårsager fodsvamp (Tinea pedis).

(Svar: Trichophyton rubrum, T. mentagrophytes, Epidermophyton floccosum, vi godtager også genussvar:Trichophyton og Epidermophyton)

2. Angiv et svampemiddel, som anvendes til behandling af patientens fodsvamp.

(Svar: miconazol, griseofulvin, terbenafin, itraconazol)

VirologiPatienten har tidligere haft herpes zoster.1. Angiv det virus, der forårsager denne sygdom, og redegør kort for patogenesen.

(Svar: Varicella-zoster, under den primære infektion vandrer virus til de sensoriske ganglier, hvor infektionforbliver latent indtil reaktivering. Under reaktiveringen transporteres virus centrifugalt til huden, hvor typiskhele det tilsvarende dermatom afficeres med vesikler.)

2. Angiv behandlingen af herpes zoster udbrud hos immunkompetente.

(Svar: oral behandling med valaciclovir eller famciclovir)

Patienten har også tidligere haft hepatitis B.

3. Redegør kort for, hvorledes denne infektion påvises.(Svar: tidligt i forløbet ved påvisning af HBsAg (ELISA), senere hen først antistoffer mod core antigenet(ELISA) og senere også HBsAg (ELISA).)

4. Redegør kort for mulighederne for specifik forebyggelse af hepatitis B infektion.

(Svar: vaccination med oprenset/rekombinant HBsAg, til børn af inficerede mødre endvidere passivimmunisering med humant immunglobulin med særligt højt indhold af relevant antistof.)

5. Hvilken behandling gives til patienter med kronisk aktiv hepatitis B infektion?(Svar: interferon-alfa, evt. lamivudin)

ParasitologiSom omtalt under spørgsmål 7 i Tema A (infektionssygdomme) fik patienten cerebralesymptomer.1. Angiv en protozo og en bændelorm, der kan give anledning til disse.

Svar: Toxoplasma gondii, E. histolytica, Plasmodium falciparum (lidet sandsynlig grundet de focalesymptomer), Taenia solium, E. granulosis)

2. Det viser sig, at patientens tilstand er forårsaget af en protozo, der har katten somhovedvært. Angiv protozoens navn og hvilke symptomer den giver anledning til hosimmunkompetente patienter.

(Svar: Toxoplasma gondii, febrilia evt generaliseret adenit)

3. Hvilke patientgrupper er særligt udsatte for, at infektion med denne parasit kan få etalvorligt forløb?

(Svar: gravide pga. foetal infektion, immunkompromiterede herunder f.eks. HIV patienter ogorgantransplanterede)

Mikrobiologi – Bakteriologiord.s.04

1. Beskriv cellevæggen hos Staphylococcus aureus med benævnelse af dens 2 vigtigstekomponenter.

(Svar: inderst cytoplasmamembran, udenpå peptidoglykan)

2. Hvilket cellevægslag findes i E. coli og andre Gram-negative bakterier, men ikke i S.aureus og andre Gram-positive bakterier?

(Svar: den ydre membran)

3. Hvilken komponent indeholder dette cellevægslag hos Gram-negative bakterier, som hargenerel patogenetisk betydning for infektioner med Gram-negative bakterier?

(Svar: Lipopolysakkarid (LPS,Endotoxin accepteres også som svar)

4. Hvilken laboratorietest anvendes til at adskille S. aureus fra S. epidermidis, og hvordan erudfaldet ved de to bakteriearter?

(Svar: koagulase-testen, S. aureus er koagulase-positiv og S. epidermidis er koagulase-negativ)

5. S. aureus kan forårsage ’staphylococcal toxic shock syndrom’ (’tamponsyge’). Angivhvilket toxin, der er årsag til syndromet, og beskriv virkningsmekanismen.

(Svar: Toxic-shock-syndrom-toxinet, det er et superantigen, der stimulerer T-celler polyklonalt ved at bindestil T-celle- og monocytreceptorerne samtidigt så der frigøres lymfokiner)

6. De fleste S. aureus stammer er resistente overfor penicillin. Beskriv mekanismerne veddenne resistensform, og angiv et andet penicillinpræparat, som kan anvendes til behandlingaf infektioner, forårsaget af sådanne stammer.

(Svar: penicillin-resistens forårsages af beta-laktamase (penicillinase). Der kan anvendes dicloxacillin,oxacillin, flucloxacillin, methicillin (vi godtager også amoxacillin kombineret med clavulansyre, ellerpiperacillin kombineret med tazobactam).

7. Angiv mindst 5 infektionssygdomme forårsaget af S. aureus.

(Svar: Abscesser, furuncler, endocarditis, osteomyelitis, meningitis, sepsis, postoperative sårinfektioner,pneumoni, fødemiddelforgiftning osv.)

8. I hvilken anatomisk region kan man finde S. aureus hos normale mennesker, og ca. hvor

hyppig er bærertilstanden i befolkningen?

(Svar: næsen, vestibulum nasi, huden. hyppigheden er ca. 10-30%)

Svampe1. Under antibiotikabehandlingen udvikler patienten hvidlige belægninger på tungen. Derpodes fra belægningerne, og svaret viser vækst af en svamp. Hvilken svampeart er hyppigstårsag til sådanne belægninger?

(Svar: Candida albicans)

2. Angiv et svampemiddel, der kan anvendes til lokalbehandling, og et, der kan anvendes tilsystemisk behandling af infektioner forårsaget af denne svampeart.

(Svar: Lokalt: nystatin, miconazol. Systemisk: amfotericin B, fluconazol, ketoconazol)

VirologiEn blodprøve viser, at patienten er inficeret med HIV.1. Angiv hvorledes diagnosen HIV infektion stilles.

(Svar: ELISA samt Western blot til påvisning af HIV specifikke antistoffer.)

2. Hvilke 2 andre retroviridae findes ofte hos stiknarkomaner?

(Svar: HTLV1 & 2)

3. Beskriv kort patogenesen ved HIV infektionen.

(Svar: HIV inficerer CD4+ T celler, hvorfor antallet reduceres gradvist over en årrække. Følgen er, at pt.’sevne til at rejse cellemedierede immunsvar svækkes ligesom evnen til at danne nye antistoffer aftager. Somfølge heraf bliver pt modtagelige for ellers lavpatogene eller uskadelige infektiøse agentia).

4. Angiv 4 herpesvirus, der hyppigt giver anledning til opportunistiske infektioner hosHIV/AIDS patienten.

(Svar: HSV, varicella-zoster, CMV, HHV8.)

5. Redegør kort for angrebspunkterne for de stoffer, der anvendes i anti-retroviral kemoterapi.

(Svar: Revers transkriptase hæmmere: nucleosidanaloger eller non-nucleosidinhibitorer hæmmervirusreplikationen; proteasehæmmere hæmmer dannelsen af nye infektiøse viruspartikler.)

ParasitologiDet viser sig, at patienten blev afvænnet for sit misbrug for 5 år siden, men lige er hjemvendt fra rejse til Sudan.

1. Angiv 6 protozo-species, der kunne forårsage de beskrevne symptomer.(Svar: Plasmodium falciparum, P. ovale, P. vivax, Leishmania donovani, Toxoplasma gondii, E. histolytica,Trypanosoma b. rhodisiense, T. b. gambiense)

2. Det viser sig, at patienten har ondartet (malign) malaria. Angiv 3 symptomer/kliniske tegneller parakliniske fund, der er forbundet med en dårlig prognose.

(Svar: bevidstløshed (cerebral malaria), respiratory distress, metabolisk acidose, alvorlig anæmi, høj parasitdensitet, black-water feber)

3. Hvorledes blev diagnosen stillet?

(Svar: mikroskopisk påvisning af parasitten i udstrygningspræparater, evt. ved påvisning af malaria protein iblod, dipstick test)