Kompetencer bør testes i praksis

POLITIKEN Lørdag 2. maj 2015

6 Debat

64% af danske hjem har i dagen cd-afspiller 82% lød tallet på for bare tre

år siden

D anmark har brug for, at der ud-dannes mange flere faglærte, ogdet haster, ikke mindst i lyset af

at unges søgning mod erhvervsskolernefortsat er for nedadgående. Derfor skal al-le, der er fyldt 25 år og søger ind på en er-hvervsuddannelse, fremover starte deres

uddannelsesforløbmed en kompetence-vurdering og have af-kortet deres uddannel-se, i forhold til den vi-den, de færdigheder ogkompetencer de allere-de har. Den såkaldte re-alkompetencevurde-

ring (RKV) skal gøre det mere overkom-meligt og dermed mere attraktivt forvoksne at blive faglærte. Men er erhvervs-skolerne klar til at håndtere den udfor-

dring, der ligger i at gennemføre trovær-dige kompetencevurderinger?

IFØLGE EN undersøgelse, som EVA offent-liggjorte først på året, vurderer 57 pro-cent af respondenterne (én repræsentantfor én uddannelse på én skole), at de påderes uddannelse i høj grad er kompe-tencemæssigt, organisatorisk m.v. klædtpå til at lave realkompetencevurderinger.33 procent svarer, at de i nogen grad erklædt på til opgaven.

Undersøgelsen omfatter de skoler, derhar flest voksne elever og/eller laver flestrealkompetencevurderinger. Derfor kun-ne man også forvente, at netop disse sko-ler følte sig klædt på til opgaven. Andre afundersøgelsens resultater peger imidler-tid på, at der kan være tale om en over-vurdering af egen kapacitet og/eller un-dervurdering af udfordringen.

Der er overordnet set to måder, mankan få sin erhvervsuddannelse afkortetpå: Man kan få standardmerit, og mankan få uddannelsen afkortet på bag-grund af en individuel realkompetence-vurdering. I det omfang man som voksenlever op til bestemte kriterier, f.eks. haren bestemt uddannelsesbaggrund ellerrelevant erhvervserfaring, kan man auto-matisk få tildelt standardmerit. Det bety-

der, at bestemte uddannelsesdele udgåraf éns samlede uddannelsesforløb.

Disse standardmeritter er defineret påforhånd af de faglige udvalg og godkendtaf Undervisningsministeriet, og det erderfor ikke noget, skolerne har indflydel-se på. Skolerne har til gengæld indflydel-se på den realkompetencevurdering,som de skal lave i forlængelse af eventuelstandardmerit.

Det er afgørende for tilliden til de er-hvervsuddannelser, de voksne skal gen-nemføre, at vurderinger af den enkelteskompetencer bliver pålidelige, og at devoksne kan forvente at blive vurderet på

en nogenlunde ensartet måde, uansethvilken skole der foretager vurderingen.Det giver derfor anledning til en vis be-kymring, når vi kan se, at der er megetstore forskelle på, hvordan vurderinger-ne udføres af skolerne, herunder hvilkeredskaber de gør brug af.

Alle de skoler, der indgik i EVA’s under-søgelse, brugte samtaler og skriftlig do-kumentation såsom uddannelsesbevisertil at afdække de voksnes realkompeten-cer. Men det varierer overraskende me-get, i hvilket omfang uddannelserne ogsåbruger andre redskaber: På omkringhalvdelen af uddannelserne på skolerne

sker realkompetencevurderingen alenepå grundlag af en samtale, evt. med ind-dragelse af uddannelsesbeviser m.m.,mens den anden halvdel supplerer sam-talerne med praktisk afprøvning og/ellerskriftlige test.

NÅR DER KAN være god grund til at sup-plere en samtale med en praktisk afprøv-ning, er det, fordi der kan være væsentligforskel på, hvad en person i praksis kan,og hvordan personen taler om det, haneller hun kan: Nogle voksne vil have ten-dens til at overvurdere sig selv, mens an-dre kan mangle selvtillid og derfor havetendens til at undervurdere sig selv. Her-til kommer det velkendte fænomen, atnogen er bedre til at sætte ord på det, dekan, gør og tænker end andre.

Derfor kan en afprøvning, hvor denvoksne i praksis viser, hvordan manhåndterer et køretøj, hvis man ønsker enuddannelse inden for transportområdet,eller hvordan man kan håndtere en pleje-krævende relation med en ældre med-borger, hvis man søger ind på en sosu-ud-dannelse, give et godt indtryk af pågæl-dendes realkompetencer, som ikke kom-mer lige så klart frem i en samtale.

EVA’s undersøgelse viser desuden, atder er store forskelle uddannelsesområ-

derne imellem, med hensyn til hvilkeredskaber man anvender til realkompe-tencevurdering: Hvor f.eks. 76 procent afuddannelserne på skolerne inden for tek-nologi, byggeri og transport bruger prak-tisk afprøvning, gælder det kun 17 pro-cent af uddannelserne på skolerne indenfor kontor, handel og forretningsservice.Nogle af disse forskelle kan forklares medforskelle fagene imellem. Men der ergrund til at antage, at skolerne og uddan-nelserne kan lære meget af hinandenom, hvordan man kan lave gode real-kompetencevurderinger.

ENDELIG MÅ erhvervsskolerne også ven-de blikket indad og kritisk vurdere, omde kan stå inde for kvaliteten af de real-kompetencevurderinger, de laver, herun-der om den vifte af redskaber, de anven-der på de forskellige uddannelser, sikrerpålidelige og grundige realkompetence-vurderinger. Dette er nemlig afgørendefor, at det nye voksenspor bliver attrak-tivt for både de kommende vokseneleverog de virksomheder, der efterfølgendeskal beskæftige de faglærte.analyse@pol.dk

Michael Andersen, specialkonsulent,Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Analyse

Erhvervsskolerne skal letteadgangen til uddannelsemed såkaldte realkompe-tencevurderinger.

Optagelse. Kompetencer bør testes i praksis

MICHAEL ANDERSEN

HÅNDVÆRK. Alle ansøgere til erhvervsuddannelserne, der er fyldt 25 år, skal begynde deres uddannelse med at få afklaret deres kompetencer. Desværre sker vurderingen ofte på baggrund af samtaler og sjældent i praksis i værkstedet. Arkivfoto: Janus Engel

Fordeling af kombinationer af redskaber til RKV

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2015 JBM15227

... både praktisk afprøvning og skriftlige tests, samt evt. andre prøveformer

... en eller flere praktiskeafprøvningersom led i RKV

... en eller flere skriftlige tests som led i RKV

Samtalen er normalt der og kun der, hvor RKV foregår

Samtalen følges normalt op med ...

26 %

13 %13 %

48 %

Kilde: Danmarks Statistik

sammenføring er vi i Radikale Venstregrundlæggende uenige i, at statslig po-intgivning skal afgøre, om du må være iDanmark, hvor du har dit liv og din fami-lie. Det er jo en ganske alvorlig sag for demennesker, det handler om.

Klare og rimelige krav, som er til at for-stå og indrette sig efter, og som ikke døm-mer nogen uddannelser eller nationalite-ter ’finere’ end andre, er den vej, vi ønskerat gå. Derfor skulle pointsystemet afskaf-fes – dermed også punkt 13, 14, 15 og 16 påVenstres liste.

Lempet beskæftigelseskrav (punkt 10)Det er helt rimeligt at stille krav om be-

skæftigelse i forbindelse med permanentophold. Og det gør vi også i Danmark.Men kravene var rigide før og passede ik-ke til den virkelighed, almindelige men-nesker befinder sig i.

Det har regeringen forbedret ved at si-ge, at 30 timers ugentlig beskæftigelse ertilstrækkeligt til at opfylde beskæftigel-seskravet, og ved at sidestille uddannelseog beskæftigelse – sådan som vi også gørpå andre områder. Vi ønsker et system,der er indrettet til mennesker, ikke om-vendt.

Det er det samme, der ligger bag, at vihar ændret selvforsørgelseskravet, så he-le ens ansøgning om permanent opholdeller statsborgerskab ikke væltes af, atman har modtaget en enkelt ydelse fradet offentlige, f.eks. hjælp til sygebehand-ling, som Venstre lister som lempelse nr.12 og 19.

Lempede danskkrav og afskaffelse afindvandringsprøve og indfødsrets-prøve (punkt 4, 11, 18 og 20)

Skal man kunnebegå sig på danskog have indsigt idet samfund, manbliver en del af, nårman som udlæn-ding kommer tilDanmark? Selvføl-gelig skal man det.Skal man kunnebegå sig på de hø-

jere læreanstalter med et mangefacette-ret sprog og styr på kongerækken? Næ,ikke nødvendigvis. Vi er ikke snobber. Vo-res fokus er, at folk kan komme i gangmed at blive en del af det danske sam-fund. Derfor har vi nedjusteret danskkravog justeret de prøver, som VKO skruedeså gevaldigt op for.

Det bringer os videre til den del af li-sten, som vedrører flygtninge og asylan-søgere.

Lempeligere adgang til permanentophold for flygtninge (punkt 17)

Sårbare flygtninge, som ikke formår atleve op til kravene om permanent op-hold, fordi de f.eks. lider af psykisk syg-dom eller handikap, skal ikke fratagesmuligheden for at få et permanent til-hørsforhold til Danmark. Derfor har vi – ioverensstemmelse med vores internatio-nale forpligtelser – sikret, at der kan givesdispensation efter 8 års lovligt ophold iDanmark. Det er rimeligt, synes vi. Dis-pensationen forudsætter, at flygtningenhar vist vilje til integration og ikke harbegået kriminalitet.

Ændrede kriterier for udvælgelse afkvoteflygtninge (punkt 21)

De ændrede kriterier handler om, at vinu sætter flygtningenes behov i centrumog sammen med FN ser på, hvem vi i Dan-mark bedst kan hjælpe, når vi hvert årmodtager flygtninge fra FN’s flygtninge-lejre.

Det er langt bedre end det regime,Dansk Folkeparti og VK-regeringen ind-førte, hvor man håndplukkede dem, mansyntes havde mest integrationspotentia-le. Antallet er det samme som før, men vihar fået sat menneskerne i centrum.

Asylansøgere kan bo og arbejde udenfor centrene (punkt 22)

Vi vil ikke isolere flygtninge og asylan-søgere. Vi vil give dem mulighed for hur-tigere at få et normalt liv og en hverdag,hvor de kan tage vare på sig selv. Et skridtpå vejen er muligheden for at bo og ar-bejde uden for asylcentrene. Et andet erdet integrationsudspil, som regeringenhar fremlagt. Desværre støtter Venstre in-gen af delene. Men det er ikke fair, somVenstre gør, at holde flygtninge ude afsamfundet og samtidig pege fingre addem for at være en byrde.

Lempeligere udrejseregler for afvisteasylansøgere (punkt 23 og 24)

Vi er interesseret i at gøre det, der vir-ker. Derfor har vi justeret fristen for ud-rejse, så der er mere tid til at vejlede omden ekstra hjælp, man kan få, hvis mansom afvist asylansøger frivilligt rejser ud.Samtidig skal de skrappere foranstaltnin-ger kun anvendes over for de grupper afafviste, hvor det vurderes at have en ef-fekt. Det er sund fornuft og tillid til fag-folkene på feltet.

Bedre retssikkerhed og respekt for in-ternational ret (punkt 25, 26, 27 og 29)

Det er mærkværdigt, at Venstre til lem-pelser medregner en række ændringer,som følger af, at vi har styrket retssikker-heden og bragt dansk lov i overensstem-melse med international ret. Det gælderfra udvisningsregler til optjeningsprin-cipper. Kalder man det lempelser, aner-kender man ikke, at der før var noget galtmed loven, og man anerkender ikke detinternationale retssamfund, vi er en delaf.

Venstre kritiserer også, at Dansk Flygt-ningehjælp igen har fået mulighed for atudpege et medlem af Flygtningenævnet.Vi mener, at vi skal lytte til dem, der vedmest på området. Så ændringen er god,fordi Flygtningehjælpens store viden omde faktiske forhold for verdens flygtnin-ge styrker kvaliteten af Flygtningenæv-nets arbejde.

Fattigdomsydelserne er afskaffet(punkt 28)

Ja, vi har afskaffet starthjælpen. For vihjælper ikke mennesker godt ind i detdanske samfund ved at gøre dem fattige-re. Det bidrager kun til at isolere og ned-bryde dem. Vi vil det modsatte. Kun 1 udaf 4 af de flygtninge, der kom hertil i star-ten af 00’erne, hvor fattigdomsydelsernesatte normen, er i arbejde i dag. Ikke no-get prangende resultat.

Derfor vil vi en anden vej. Vi vil mødeudlændinge med krav, forventninger ogden hjælp, der er behov for – akkurat somvi møder ledige danskere. Men vi vil ikkegøre dem fattigere end alle andre.

Lempeligere regler for familiesam-

menførtes op-hold, når de ud-sættes for vold(punkt 30)

Ja, vi giver mu-lighed for, at fami-liesammenførtekan slippe ud af etvoldeligt ægte-skab, uden at de afden grund mister

deres opholdsgrundlag i Danmark. Viskal hjælpe de kvinder, som gerne vil bry-de med en voldelig mand, ikke sættedem stolen for døren.

Annullering af besparelse på tolkebi-stand (punkt 31)

Ja, vi har opretholdt muligheden for, atudlændinge kan få tolkebistand, når deer hos lægen eller i kontakt med offentli-ge myndigheder. Fordi det er fornuftigt.En lægekonsultation er ikke meget værd,hvis ikke læge og patient kan forstå hin-anden. Så simpelt er det.

Hellere håndsrækning end benspændNår man kigger på listen, ser man, at

der virkelig er noget at vælge imellem,når vi om kort tid skal til stemmeurner-ne. Senest har de tragiske begivenhederpå Middelhavet givet anledning til end-nu en runde i den debat.

Så hvad skal tilgangen være? Skal men-nesker mødes med mistro eller forvent-ninger? Skal vi skelne mellem menne-sker eller skabe lighed i de krav, der stil-les? Skal vi forsøge at få folk til at blivevæk, eller skal vi byde dem velkommen iDanmark? Er udlændinge en ressourceeller en pestilens?

I RADIKALE VENSTRE er vi ikke i tvivl. Vi vilhave en udlændingepolitik, der tager af-sæt i de mennesker, det handler om. Dehar ressourcer, som Danmark har brugfor. Det skal vi have i centrum, når nyemennesker kommer hertil. De har drøm-me og håb, som vi skal give dem mulig-hed for at realisere – ved at stille krav tildem og hjælpe dem, ligesom vi behand-ler hinanden. De har krav på vores re-spekt, og vi har krav på deres.

Derfor skal vi invitere dem indenfor idet demokratiske fællesskab og forventeaf dem, at de tager del i det. Det er præcis,hvad regeringen har gjort. Symbolpoli-tik, pointgivning og mistænkeliggørelseer erstattet af tydelige og rimelige krav,målrettet hjælp og tro på den enkeltesvilje til at deltage i det danske samfund.Det er essensen i det skift, der er sket – fraafskaffelse af pointsystemer, starthjælpog forskelsbehandling til jobrettet inte-grationsprogram, dobbelt statsborger-skab og asylansøgeres mulighed for at boog arbejde uden for asylcentrene.

Vi mener, at det er på tide, at vi passerpå os selv og værner om de værdier, somDanmark er bygget på. Ikke ved at bureos inde og se på omverdenen med mis-tro, men ved at gøre det modsatte: åbneos for verden og tro på Danmark som etstærkt land med stærke værdier.

Udlændingepolitik handler om liv ogdød, kærlighed og håb, nederlag og nyebegyndelser. Det handler om mennesker.Både politik og debat bør handle mereom det. I stedet for at handle om at tællelempelser og bruge det som et skældsordmod hinanden.SOFIE CARSTEN NIELSENMARLENE BORST HANSEN

... Vi skal være åbne for verden omkring os

Vores fokus er,at folk kankomme i gangmed at blive endel af det dan-ske samfund

Udlændingepo-litik handler omliv og død, kær-lighed og håb,nederlag og nyebegyndelser