Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis...

I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I KK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

IND’s studenterserie nr. 63, 2018

Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag

Jesper Melchjorsen & Pia Møller Jensen Masterafhandling – Master i scienceundervisning

Vejleder: Helle Mathiasen

INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK, www.ind.ku.dk Alle publikationer fra IND er tilgængelige via hjemmesiden.

IND’s studenterserie 28. Niven Adel Atie: Didaktiske situationer for fuldstændiggørelse af kvadratet i andengradsligningen (2013)29. Morten C. B. Persson: Kvantekemi i gymnasiet - Tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af et undervisningsforløb (2013)30. Sofie Birch Jensen: Køn, evaluering og The Force Concept Inventory (2013)31. Simone Gravlund Nielsen: Når børn forsker i matematik (2013)32. Henrik Egholm Wessel: Smartphones as Scientific Instruments in Inquiry Based Science Education (2013)33. Nicole Koefoed: Et didaktisk design om definition, eksistens og eksakt værdi af bestemt integral (2013)34. Trine Louise Brøndt Nielsen: From Master’s programme to labour market – A study on physics graduates’ experience of the

transition to the labour market (2013)35. Rie Hjørnegaard Malm: Becoming a Geologist – Identity negotiations among first year geology students (2013)36. Mariam Babrakzai Zadran: Gymnasiealgebra I et historisk perspektiv – Matematiske organisationer I gymnasiealgebra (2014)37. Marie Lohmann-Jensen: Flipped Classroom – andet end blot en strukturel ændring af undervisningen? (2014)38. Jeppe Willads Petersen: Talent – Why do we do it? (2014)39. Jeanette Kjølbæk: One-dimensional regression in high school (2015)40. Anders Wolfsberg: A praxeological investigation of divergence – Exploring challenges of teaching and learning math-in-physics

(2015)41. Asger Brix Jensen: Number tricks as a didactical tool for teaching elementary algebra (2015)42. Katrine Frovin Gravesen: Forskningslignende situationer på et førsteårskursus I matematisk analyse (2015)43. Lene Eriksen: Studie og forskningsforløb om modellering med variabelsammenhænge (2015)44. Caroline Sofie Poulsen: Basic Algebra in the transition from lower secondary school to high school (2015)45. Rasmus Olsen Svensson: Komparativ undersøgelse af deduktiv og induktiv matematikundervisning (2016)46. Leonora Simony: Teaching authentic cutting-edge science to high school students(2016)47. Lotte Nørtoft: The Trigonometric Functions - The transition from geometric tools to functions (2016)48. Aske Henriksen: Pattern Analysis as Entrance to Algebraic Proof Situations at C-level (2016)49. Maria Hørlyk Møller Kongshavn: Gymnasieelevers og Lærerstuderendes Viden Om Rationale Tal (2016)50. Anne Kathrine Wellendorf Knudsen and Line Steckhahn Sørensen: The Themes of Trigonometry and Power Functions in

Relation to the CAS Tool GeoGebra (2016)51. Camilla Margrethe Mattson: A Study on Teacher Knowledge Employing Hypothetical Teacher Tasks - Based on the Principles

of the Anthropological Theory of Didactics (2016)52. Tanja Rosenberg Nielsen: Logical aspects of equations and equation solving - Upper secondary school students’ practices

with equations (2016)53. Mikkel Mathias Lindahl and Jonas Kyhnæb: Teaching infinitesimal calculus in high school - with infinitesimals (2016)54. Jonas Niemann: Becoming a Chemist – First Year at University55. Laura Mark Jensen: Feedback er noget vi giver til hinanden - Udvikling af Praksis for Formativ Feedback på Kurset Almen

Mikrobiologi (2017)56. Linn Damsgaard & Lauge Bjørnskov Madsen: Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning på GUX-Nuuk (2017)57. Sara Lehné: Modeling and Measuring Teachers’ praxeologies for teaching Mathematics (2017)58. Ida Viola Kalmark Andersen: Interdiciplinarity in the Basic Science Course (2017)59. Niels Andreas Hvitved: Situations for modelling Fermi Problems with multivariate functions (2017)60. Lasse Damgaard Christensen: How many people have ever lived? A study and research path (2018)61. Adonis Anthony Barbaso: Student Difficulties concerning linear functions and linear models (2018)62. Christina Frausing Binau & Dorte Salomonsen: Integreret naturfag i Danmark? (2018)63. Jesper Melchjorsen & Pia Møller Jensen: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag (2018)

IND ’s studenterserie omfatter kandidatspecialer, bachelorprojekter og masterprojekter skrevet ved eller i tilknytning til Ins titut for Naturfagenes Didaktik. Disse drejer sig ofte om uddannelsesfaglige problemstillinger, der har interesse også uden for universitetets mure. De publiceres derfor i elektronisk form, naturligvis under forudsætning af samtykke fra f orfatterne. Det er tale om studenterarbejder, og ikke endelige forskningspublikationer. Se hel e serien på: www.ind.ku.dk/studenterserien/

Klasserumsledelseinaturvidenskabeligefag

Masterprojekt-Masteriscienceundervisning

Skrevetaf:JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen

EgaaGymnasium,maj2018

Vejleder:HelleMathiasen

InstitutforNaturfagenesDidaktik-KøbenhavnsUniversitet

AbstractSecondaryeducationischanging.Anever-greaterproportionofstudentscomesfromun-academicbackgrounds,andmanystudentsstrugglewithissuesoflackingmotivationandengagement.Asize-ablenumberofstudentsdisplayundesirablebehaviour,includingcounter-culturewithregardstothenaturalsciences.Acultureofachievementeffectsdifficultiesincreatinglearningenvironmentsthatfosteractiveparticipationanddistancestudentsfromgrades,tests,andinternalcompetition.Classroommanagementandcommunitiesofpracticemustsupportcooperationandacultureoflearninginthefaceofthesechallenges.

Thisprojectexaminesclassroommanagementasatoolforthefacilitationofimprovedlearninginthenaturalsciences,includingfacetssuchasbehaviouralandlearningmanagement.Focusliespri-marilyontheimprovementofstudentskillsintermsofparticipationandabilitytocooperate,andsecondarilyoneffectingmoremotivatedandengagedstudentsviatheinclusionofallstudentsinboththesocialandacademicspheres.

ThecornerstonesoftheprojectconsistofthetheoriesofLaveandWengerconcerninglearningincommunitiesofpractice,andhowagivenpersontransitionsfromperipheraltofull,legitimatemem-berofasuchcommunity.Additionally,theprojectexpandsontheresearchofÅgårdandHutterwithinthefieldofclassroommanagement,althoughtheprojectplacesitsfocusonthenaturalsci-ences,andthusexaminestheeffectsofasubstantialproportionofpracticalexercisesinaclassroomsetting.Withregardstoobservationsandanalysisofcommunication,theprojectadoptsthesystemtheoryofLuhmann,andBourdieu’stheoriesofsocialcapitalhavebeenemployedasanexplanatorybasisforcommunitiesofpracticeasafacilitatoroflearning.

Theproject’sempiricaldataconsistsofobservations,questionnaires,interviews,andliteraturere-view.Specifically,fivecolleagueshavehadtheirclassesobserved,withaviewtodetectingunderly-ingpatternswithintheirwork.Thishasuncoveredexistingmodesofteachingthatsupportthecrea-tionofcommunitiesofpractice,aswellasareaswheretheindividualteachermightworktowardsthecreationofthese.ThisqualitativedataissupportedbyquantitativedataintheformofQTIs,withtheexplicitpurposeofexamining,respectively,theintrospectiverelationshipbetweenteachersandtheirmodeofteaching,theiridealizedmodeofteaching,andtheirstudents’experienceoftheirmodeofteaching.Saidquantitativedatawascomparedwithacontrolgroupthroughoutthephasesoftheproject.

Theanswertotheproblemformulation,then,isthatthetheoryoflearningincommunitiesofprac-ticecanbeoperationalizedthroughtheconstructionofanewmodel,whereinlearningincommuni-tiesofpracticeexpandsonanestablishedfoundationofrelationsandstructurestakenfromthetra-ditionalconceptofclassroommanagement.Thisoperationalizationisexpressedthroughafocusoncriticalfactorsforsuccess,thatateachermustincorporateinthedidacticplanningofclasses,aswellasatoolboxthatprovidesspecificcoursesofactiontosupportspecificelementsthatconstitutethedimensionsofthecommunityofpractice.

ForordVivilgernetakkeeleverneoglærernederdeltogistudiet.Detharværetmegetlærerrigtogberi-gendeatarbejdesammenmedjer.Specieltenstortaktillærerneforjeresimødekommenhedogtillidgennematåbnejeresklasserforos.

EnspecieltaktilEG16iforjeresarbejdemedogudviklingafdanskeafQTI-spørgsmål,ogtilEG16zdelsforjeresdeltagelseipilotprojektetiforbindelsemedQTI,ogikkemindstforjeresstoretålmo-dighedogengagementialledeprojekterviharkastetjerudi,iforbindelsemedvoresmaster.

TaktilEvaBrøndumHenriksenforpraktiskhjælpmedanonymiseringaflærereogadministrationafQTI-spørgeskemaer.

Taktilvorestorektorer,førstEigilDixenogheridensidstedelMartinIngeman,foratstøttevoresmasterstudierogbakkeopomdetlæringsfællesskabviharetableretiblandtsciencelærerne,bl.a.genneminterneworkshops,naturvidenskabsfestivalm.m.

TaktilDorteSalomonsenogChristinaFrausingBinau,ASTRAfordengensidigesparringiforbindelsemedvorestomasterstudier.

TaktilChristianMøllerJensenfortålmodigkorrekturlæsning.

SidstmenikkemindstetstorttaktilvoresvejlederHelleMathiasenformangegodeinput,overblikoginteressantediskussioner.

PiaMøllerJensenogJesperMelchjorsen,Egaaden6.maj2018

LæsevejledningDennerapporteropdelti9kapitler.Kapitel1erenindledningmedkontekstforstudietogbaggrundforemnevalget,samtprojektetsproblemformulering.Ikapitel2udfoldervivoresvidenskabs-oglæ-ringsteoretiskeståstedogikapitel3præsenteresvoresmodelforklasserumsledelseinaturviden-skab.Ikapitel4præsenteresvoresundersøgelsesdesigninkl.teorienbagvoresbegrundedevalgafmetoder.Kapitel5indeholderresultaterneoganalyserneafvoresundersøgelser.Ikapitel6diskute-resresultaterneoganalyserneift.Problemformuleringen;herunderfordeleogulemperveddevalgteempiriskemetoder.Ikapitel7udfoldesenplanfordetviderearbejde.Kapitel8erensam-menfattendekonklusionforarbejdetift.denundersøgteproblemstilling.Endeligtperspektiveresderikapitel9,derogsåindeholderforslagtil,hvordanændringeripraksiskanforankrespåskolensomorganisation.

Kildehenvisningererindsatdirekteiteksten,ogdenafsluttendebibliografieropførtialfabetiskor-den.ViharanvendtHarvard–Anglia2008referencesystemetindbyggetiMicrosoftWordtilsåvellitteraturlistesomreferencer.Citatererindsatmedkursivoganførselstegn,f.eks.”Lærerenvargodtilattageimodos,mendetvarogsåforvirrende,atsehvorviskullehen.”Nårvinævnerspecifikkekildersfuldetitel,skrivervititlenmedkursivoganførselstegnf.eks.”Klasseledelseiungdomsuddan-nelserne”afDorteÅgård.

Figurerogtabellerudenkildehenvisningererfremstilledeafforfatterne.Figurerogtabeller,derikkeerfremstilledeafforfatterne,ermarkeredemedenfodnotemedrelevanthenvisning.

Vedopremsningafkategorierellerelementer,skrivesdeenkelteelementermedanførselstegn,menikkekursiv,f.eks.”Retningsgivende”,”Forstående”.

Irapportenanvendervienrækkeord,sommereellermindredækkeroverdetsamme.Idetføl-gendeerderenbeskrivelseafvoresanvendelseafbegreberne:

• Klasserumsledelsevs.klasseledelse:idendanskeskoleverdenerderikkeentydeligforskelpådetobegreberklasseledelseogklasserumsledelse.Vibenyttergennemdennerapportkonsekventbegrebetklasserumsledelse,nårviønskeratunderstregevoresprojektsfokuspådetderskeriklasserummet.

• Naturfagvs.science:scienceanvendesistigendegradistedetfornaturfagidendanskesko-leverden,ogsåledesogsåititlenpåvoresmasteruddannelse.Vibenytterbeggebegreberidennerapport;naturfagdækkeroverdefiretraditionelleskolefag,hvorscienceforoserenbredereramme,derfavnerdettværfagligemellemnaturfagenesamtteknikogteknologi.

Irapportenanvendesenrækkeforkortelser.Herunderenlisteoverdevigtigste:

• QTI-QuestionnaireofTeacherBehavior• MITB–ModelforInterpersonalTeacherBehavior• ROK–Relationskompetenceogklasseledelse• IRE-Initiate-Response-Feedback.

Godlæselyst.

Indholdsfortegnelse

Abstract............................................................................................................................1

Forord...............................................................................................................................2

Læsevejledning.................................................................................................................3

Indholdsfortegnelse..........................................................................................................4

Formalia............................................................................................................................6

Kapitel1.Indledning.........................................................................................................71.1.Baggrundforvalgafproblemfelt.........................................................................................71.2.Problemformulering............................................................................................................81.3.Afgrænsning........................................................................................................................91.4.Hypoteser............................................................................................................................91.5.Udfoldelseafprojektet........................................................................................................91.6.Setting...............................................................................................................................11

Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted..........................................................142.1.Voresundervisningspraksis................................................................................................142.2.Voresvidenskabsteoretiskeståsted...................................................................................162.3.Voreslæringsteoretiskeståsted.........................................................................................172.4.Opsummering....................................................................................................................19

Kapitel3.Modelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserum................................203.1.Elevstrategierog-typer......................................................................................................203.2.Traditionelklasseledelse....................................................................................................203.3.Læringipraksisfællesskaber..............................................................................................22

3.3.1.Detredimensionerietpraksisfællesskab..........................................................................223.3.2.Deleafensocialteoriomlæring........................................................................................25

3.4.Opbygningafmodelforklasseledelseinaturvidenskab.....................................................273.4.1.Valgafgrafiskrepræsentation...........................................................................................273.4.2.Fundamentet......................................................................................................................273.4.3.Søjlerne..............................................................................................................................283.4.4.Overbygningen...................................................................................................................29

3.5.Opsummering....................................................................................................................30

Kapitel4.Undersøgelsesdesign.......................................................................................314.1.Observationer....................................................................................................................31

4.1.1.Systemteoritilkommunikationsanalyse............................................................................324.1.2.Metodeovervejelserindenobservationer..........................................................................334.1.3.Pre-observationer...............................................................................................................334.1.4.Resultaterafpre-observationer.........................................................................................344.1.5.ObservationerfaseI...........................................................................................................364.1.6.ObservationerfaseII..........................................................................................................37

4.2.Spørgeskemaundersøgelser...............................................................................................374.2.1.ElevudvikletoversættelseafQTItildansk..........................................................................384.2.2.FraspørgeskematilQTIprofil............................................................................................414.2.3.Anonymitetispørgeskemaundersøgelserne......................................................................44

4.3.Interviews..........................................................................................................................444.3.1.FokusgruppeinterviewtilevalueringafQTI-spørgeskemasdiskurspåvirkning..................444.3.2.Individuelleinterviewsmed”aktivgruppen”......................................................................454.3.3.Interviewmedlærerogeleverefterandenrundeobservationer.....................................45

4.4.Opsummering....................................................................................................................45

Kapitel5.Resultateroganalyse.......................................................................................465.1.Observationer....................................................................................................................46

5.1.1.Førsteobservationsrunde..................................................................................................465.1.2.Andenobservationsrunde..................................................................................................53

5.2.Spørgeskemaundersøgelser...............................................................................................545.2.1.Pilottest..............................................................................................................................545.2.2.Pre-test...............................................................................................................................565.2.3.Post-test.............................................................................................................................585.2.4.Opsummeringspørgeskemaer...........................................................................................60

5.3.Interviews..........................................................................................................................605.3.1.FokusgruppeinterviewsomQTI-test..................................................................................605.3.2.Interviewmedlærer...........................................................................................................615.3.3.Fokusgruppeinterviewmedelever.....................................................................................61

5.4.Opsummering....................................................................................................................62

Kapitel6.Diskussion.......................................................................................................63

Kapitel7.Viderearbejde.................................................................................................707.1.Færdiggørelseafprojektet.................................................................................................707.2.Udbredelsepåskolen.........................................................................................................70

Kapitel8.Konklusion.......................................................................................................72

Kapitel9.Perspektivering................................................................................................74

Litteraturliste.........................................................................Error!Bookmarknotdefined.

Bilag................................................................................................................................81Bilag1:UdviklingafQTIpådansk……………………………………………………………………...sideB1.1-B1.75Bilag2:QTI-pilot………………………………………………………………………………………………sideB2.1-B2.18Bilag3:QTI-pre-ogposttest……………………………………………………………………………….sideB3.1-B3.3Bilag4:Observationer-Pilot……………………………………………………………………………….sideB4.1-B4.8Bilag5:Observationer-FaseI……………………………………………………………………………sideB5.1-B5.19Bilag6:Observationer-FaseII…………………………………………………………………………….sideB6.1-B6.2Bilag7:Samtaler………………………………………………………………………………………………….sideB7.1-B7.3

FormaliaRapportenerskrevetsammenisinhelhed.Iskemaetherunderharviforsøgtatkommemedetbudpå,hvemderharhafthovedansvarforhvad.Vedangivelseafemnergælderdetisåvelhovedrappor-tensomidetilhørendebilag:

Ansvarlig KapitlerelleremnerFælles Kapitel1.Indledning,Kapitel6.DiskussionogKapitel8.KonklusionJesper Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted,alleafsnitogbilagom

observationer,samtaleroginterviewssamtKapitel9.PerspektiveringPia Kapitel3.Modelforklasserumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum,

alleafsnitogbilagomQTIsamtKapitel7.ViderearbejdeFordelingafansvarsområder

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefagEgaaGymnasium,Maj2018

Kapitel1. IndledningDennerapporterblevettiliforbindelsemedafslutningenpåMasteriscience-undervisning(MiSU).RapportensforfatterearbejderbeggepåEgaaGymnasium,hvorJesperunderviserikemi,biologiogbioteknologi,ogPiaunderviserimatematikogfysik.

Vihariforbindelsemedvoresdeltagelseimasterenvalgtathaveenbioteknologiklassesammen,hvorviogsåerteamlærere;JesperunderviserklasseniBioteknologiAogPiaunderviserdemiMate-matikAogFysikB.Viharbrugtklassensomforsøgsklasse,forståetpådenmåde,atviharafprøvetdeflestafdeprojekter,vihararbejdetmediløbetafuddannelsen,idenneklasse.Derudoverarbej-dervigenereltmegetmedaktiviteterudafhuset,f.eks.iforbindelsemedkonkurrencersomUngeForskere,ScienceCupogDrughunter.

SideløbendemedMiSUharviafvikletetfællesvidereuddannelsesforløbforallevorescience-kolle-gaer.Efterhvertomodulerpåuddannelsenharviafholdtenhalvdagsworkshopforvorekollegaer,hvorviharformidletvæsentligeteorier/metoder/resultaterfrauddannelsen,ogpåbaggrundherafharviifællesskabdiskuteret,hvordanvibedstmuligtharkunneinddragedetiudviklingenafsci-ence-undervisningenpåEgaaGymnasium.

1.1. BaggrundforvalgafproblemfeltVioplever,atlærerensrolleigymnasieskolenerunderforandring.Hvorlærerentidligerevarenfag-ligformidler,skallærerenistigendeomfangtageansvarforsocialiseringogopdragelseafeleverne,daderidagermegetmereforskelligartedeogspredtefagligesamtsocialeforudsætningerhosele-verne.Detteharførttiletøgetfokuspåklasserumsledelse,hvilketblandtandetkomtiludtrykdaUndervisningsministerietiandenfaseafdengymnasialeudviklingsplani2013gjordeklasserumsle-delseogelevinddragelsetiletindsatsområde(Hutters&Lundby,2015).DorteÅgårdhargennemsitph.d.-projekt(Ågård,2014)ogefterfølgendepublikationeromklasseledelse(Ågård,2016)ogmoti-vation(Ågård,2016)væretmedtilatgivekonkretebudpå,hvordanlærernekantagedennenyerollepåsig.SenestharDitteG.JensenogPernilleH.Bøghbidragetmedbudpåkonkreteredskabertilklasseledelse(Jensen&Bøgh,2017).

ViharpåEgaaGymnasiumarbejdetsystematiskmedklasserumsledelseidetnyegrundforløbfor1.geleverneiefteråret2017,bl.a.inspireretaferfaringergjortivoresarbejdemedvoresfællesklasse,samtÅgårdsarbejde.Oftestbehandlesklasserumsledelsesometgenereltfænomen;voresoplevelseer,atdererforskelpåhvilkeværktøjerogstrategier,manharbrugforidetnaturvidenskabeligeklasserum,hvorbl.a.eksperimenteltarbejdefyldermegetiforholdtildehumanistiskeogsamfunds-fagligefag.Ivoresmasterprojektfokuseresderherforpåatudvikleogafprøvestrategiertilgodklas-serumsledelseidenaturvidenskabeligefagigymnasieskolen;ivorestilfældestx.

Voresinteresseerspecieltrettetmoddeneksperimentelledelafundervisningen,dadetprimærterdendel,derkonstituererforskellenpådettraditionelleogdetnaturvidenskabeligeklasserum.DeteksperimentellearbejdespraktiskenaturgørdetnaturligtatledeefterdemanglendeværktøjeriLave&Wengersteoriomlæringipraksisfællesskaber(Wenger,1998).Piahar,iforbindelsemedettidligeremasterprojektiITogLæring(Jensen,2003),tagetudgangspunktiLaveogWengersteoriiet

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefagEgaaGymnasium,Maj2018

projektom,hvordanførste-klasseseleverpåeninternationalskolelærerengelsksomandetsprog,ogharderforerfaringiatarbejdemedteorienienuddannelseskontekst.

Atsepålæringiforbindelsemeddetpraktiskearbejdesomensocial,snarereendenindividuelakti-vitet,harkonsekvenserfortilgangentilklasserumsledelsen,idetdermålæggesvægtpåatfordreetmiljøiklassen,derøgerelevernesmulighederformeningsfulddeltagelseoginteraktionomkringdetpraktiskearbejde.Ietklasserummodelleretefteretpraksisfællesskabvileleverneikkekuninter-ageremedcentraledeltagere,somf.eks.læreren,menogsåmedperiferedeltagere,somdeandreelever,allemedforskelligeniveaueraffærdighederogviden.Iensådanopfattelseinvolvererlæringikkekunudviklingafnyvidenogfærdigheder,menogsåerhvervelseafenidentitetitilknytningtilgruppen.

1.2. ProblemformuleringIsinbog”Klasseledelseiungdomsuddannelserne”diskutererÅgårdblandtandetdetteoretiskegrundlagforarbejdetmedklasseledelse.Interessantiforbindelsemedvorestilganger,atÅgårdherpostulerer,atdensocialkonstruktivistiskepositioneraltforvanskeligatbrugeipraksis:”Denneklas-seledelsesforståelseervanskeligeatbrugeipraksis.Denudtrykkersigsåabstrakt,atdetersværtatforstå,hvaddermenes,ogatomsættedettilenmerehensigtsmæssigpædagogiskpraksis.”(Ågård,2016,side50).Deterikkevoreserfaring,idetvibeggearbejderudfraengrundlæggendesocialkon-struktivistisklæringsopfattelse(uddybesiKapitel2Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted).Læringipraksisfællesskabergåretskridtvidereenddensocialkonstruktivistiskelæringsopfattelse,ogdetermeddetteudgangspunkt,viønskeratundersøgefølgendeproblemstilling:

• Hvordankanteorienomlæringipraksisfællesskaberoperationaliseres,sådanatdenkandannegrundlagforenpraktisktilgangtilklasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag?

Perspektiverneforetsådantprojektermange.Påetoverordnetplanvilderkunneopnåsendybereforståelsefor,hvilkenbetydningklasserumsledelseharforeleveridenaturvidenskabeligefag.Selvomdetikkevilværedetprimærefokusforprojektet,vildetgiveetindbliki,omdetmedennytilgangtilklasserumsledelsevilværemuligtatpåvirkeeleversinteresseogengagementinaturviden-skab.

Delærere,derdeltageraktivtidetteprojekt,vilfåenstærkerebevidsthedom,hvordandearbejdermeddereselever,ogdevilfåinputtilogmulighedforatafprøveforskelligetiltagiforholdtilatæn-drederesklasserumsledelse,specieltiforbindelsemeddetpraktiskearbejde.

Endeligvilenmodelforklasserumsledelsebaseretpålæringipraksisfællesskaberogsåmedfordelkunneudfoldesidehumanistiskeogsamfundsfagligefagogdermedpåsigtkunnebidragetilenud-viklingafklasserumsledelsegenerelt.

Vægteniprojektetvilværepåempiriskeogteoretiskestudier,derskalledetilenmodelforklasse-rumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

1.3. AfgrænsningDadetteeretmasterprojekt,erderbegrænsettidtilrådighed.Vivilderforbegrænseostilfølgende:

• Viseralenepå,hvordanderundervisesinaturvidenskabpåEgaaGymnasium.• Viobservererundervisninghosfemfrivilligekollegaerifagenebiologi,kemi,fysik,ogbiotek-

nologi.• Dererfokuspåklasserumsledelse,defineretsomaktivreguleringafdeprocesser,derfore-

gåriklasserummet.• Nårviobservererundervisning,vilviprimærtfokuserepåpositivefaktorer,derkanbidrage

tiludviklingenafetpraksisfællesskab.• Vivilalenesepåomdetermuligtatopbyggepraksisfællesskaber,ikkepåeffekterneheraf.

1.4. Hypoteser• Viforventer,atsuccesfuldklasserumsledelseinaturvidenskabsfagenekanforegåviaetable-

ringafpraksisfællesskaber.• Viforventer,atudviklingenafspeciellestrategiertilklasserumsledelseiforbindelsemedek-

sperimenteltarbejdevilføretilenbedreafviklingafdennaturvidenskabeligeundervisning.

1.5. UdfoldelseafprojektetViharudførtettodeltprojekt,hvorviidenførstedelafprojektetdelsharforetagetobservationafundervisningpåegenskole,suppleretmedenomfattendespørgeskemaundersøgelseblandtsåvellæreresomelever,delshargennemførtetlitteraturstudieindenforrelevanteemner,ogsuppleretovenståendemedfokusgruppeinterviews.Studietstidsplanogundersøgelsesdesignerskitseretifi-gur1herunder.

Figur1-Undersøgelsesdesignmedobservationer,samtaler,QTI-spørgeskemaerogfokusgruppeinterviews

Side10

Empirieniprojektetudgøresaf:

• observationervedfemforskelligeholdoglærere• valideretspørgeskematilbådeeleveroglærere• fokusgruppeinterviewsmedbådelærereogelever• uformellesamtalermedkollegaer.

Femscience-kollegaerdeltageraktivtiprojektetsomenstudiegruppe,dvs.deharåbnetderesdøreforos,såviharkunnetobserverederesundervisning,ogdeharværetvilligetilatafprøveforskelligeelementerafvoresbudpåenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskabeligefag.Engruppeaføvrigescience-kollegaerhardeltagetiprojektetsomkontrolgruppe.

Foratfåetindblikihvordaneleverneopfatterdereslærereogderestilgangtilklasserumsledelse,harvibenyttetetspørgeskema”QuestionnaireonTeacherInteraction”(QTI)udvikletafhollandskeforskere,ogvalideretogafprøvetimangelandeogsammenhænge(Wubbels&Brekelmans,2005).Forhvertholdhardendeltagendelærersamtdenneseleverbesvaretspørgeskemaet.Hosenenkeltafdeaktivelærereerspørgeskemaetbesvaretbådeførogefteratlærerenharafprøvetnyetiltagpåsithold,dabrugenafspørgeskemaetogsågiverosenmulighedforenkvantitativmålingafeffektenvedatændrepåklasserumsledelsen.

Iandendelafprojektetharvi,påbaggrundaflitteraturstudier,egneerfaringer,samtdatafraførstedel,opstilletvoresbudpåenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskabeligefag.Viharderefterpræsenteretmodellenforvorefemaktivelærere,derindividueltharudvalgtforskelligeelementertilafprøvningpådereshold.Viharudvalgténafdefemtilefterfølgendeobservationer,ogviharfo-retagetetinterviewdelsmeddenudvalgtelærer,delsmedeleverpådetpågældendehold,foratfåetdybereindblikihvordansåvellærersomeleverharoplevetforandringerneafklasserumsledelsen.

Formåletmedstudietersåledesindledningsvistatdanneetoverblikoverpraksisift.litteraturanbe-falinger(førstedel),ogpåbaggrundafpraksisoglitteraturstudieratlaveinterventionsstudierblandtlærerneidenaturvidenskabeligefag(andendel).Efterafleveringafrapportenfølgerobservationerafdesidstefireaktivelærere,ogalledeltagendeeleveroglærereviludfyldeQTIendnuengang.Disseresultatervilblivebrugtivoresviderearbejdemedmodellen,ogivoresfællesudviklingafsci-ence-undervisningenpåEgaaGymnasium.

Irapportenanvendesteoritilforståelseafklasserumsledelse,lærer-elevrelationer,anerkendelse,motivation,læringipraksisfællesskaber,kommunikationm.m.Relevanteteorierinddragesløbendeirapporten;derersåledesikkeetegentligtteoriafsnit.

Side11

1.6. SettingEgaaGymnasiumeretrelativtnytforstadsgymnasiumbeliggendeidetnordligeAarhus.Elevgruppenerenblandingafeleverfraoplandet,ogeleverfraforstadsområdernordforAarhus.

Figur2-EgaaGymnasium,byggeti2005/06.EgaaGymnasiumstartedesommeren2005medfemklasser.Denførsteår-gangblevundervistibarakkerdetførsteår,mensskolenblevbyggetligevedsidenaf.Iaugust2006flyttedeni1.gklasserindidennyebygningsammenmedførsteårgang.Skolenersidenblevetudbyggetmedetmusikhus,ogrummeridagtiklasserpåhverårgang.Afdetisporpåskolenerdefirenaturvidenskabelige,medkombinationerneBiologiAogKemiB;

FysikA,MatematikAogKemiB;KemiA,MatematikAogFysikBsamtBioteknologiA,MatematikAogFysikB.

Eleverneudgørenrelativthomogengruppe,ogift.mangeandregymnasiervurderervi,atrelativtfåkanbetegnessomværendegymnasiefremmede.DensocioøkonomiskebaggrundforelevernepåEgaaGymnasiumersomhelhedvæsentligtoverlandsgennemsnittet(setabel1ogfigur3)ogsand-synligvismedvirkendetil,atvelsocialiseredeeleverudgørlangtdenstørstegruppe(seafsnit3.1Elevstrategierog-typeromelevgrupper).

Tabel1-Socioøkonomiskedata,Aarhusgymnasierm.fl.20171.Tabellenviser2017socioøkonomiskedatafordefemgymnasieriDanmarkmeddehøjestesocioøkonomiskereferencedata,heriblandtEgaaGymnasium,sammenlignetmed

deøvrigeAarhusgymnasier.

1DataerhentetfraDatavarehusetpåuddannelsesstatistik.dk.

Side12

Figur3-Løfteevnen20172.Grafenviserløfteevnenforstxstudenterårgangen2017.Dataerførstsorteretefterskolernessocioøkonomiskereference;vedsammesocioøkonomiskereferencerangeresefterprøveresultatet,sådanatskolermedhøjereprøveresultatrangereshøjereendskolermedlavereprøveresultat.EgaaGymnasiumernummerfempådenneli-ste.Dereftererdatasorteretefterskolernesløfteevne,defineretsomforskellenmellemskolernesprøveresultatogden

socioøkonomiskereference.Erdensocioøkonomiskereferencestørreendprøveresultatetfåsennegativløfteevnen,erdetomvendt,erløfteevnenpositiv.Vedsammeløfteevnenrangeresefterprøveresultatet,sådanatskolermedlavereprøvere-sultatrangereshøjereendskolermedhøjereprøveresultater.PådennelisteerEgaaGymnasiumrangeretsomnummer140af141skoler.Placeringenigrafentolkessådan,atjolængeretilhøjreenskoleerplaceretdeslavereerdensocioøko-nomiskereference,ogdeshøjereenskoleerplaceretdeslavereerskolensløfteevne.EgaaGymnasiumfindessomdet

guledatapunktiøverstevenstrehjørne.DegrønnedatapunktererdeøvrigeAarhusgymnasier.

Aftabel1ogfigur3ses,atEgaaGymnasiumbefindersigitop5pålandsplan,nårmanserpådensocioøkonomiskereference.Viliggerlidtlængerenede,nårmanserpådefaktiskeprøveresultater,hvilketgiverudslagpågrafenoverløfteevne,hvorviliggernæstenibund.Dettekanderværemangegrundetil.Engrundkanvære,atEgaaGymnasiumharenafdehøjestegennemførselspro-centerforstx-eleveriRegionMidtjyllandmedover90%,hvormodelberegningerfra2014angiveratf.eks.LangkaerGymnasiumogRøndeGymnasiumhargennemførselsprocenterpåhhv.82%og81%.

EgaaGymnasiumkanpådesocioøkonomiskeparametreihøjeregradsammenlignesmedAarhusKatedralskoleogRisskovGymnasium,derharberegnedegennemførselsprocenterpå87%og88%,sefigur4.Tallenestammersomdesocioøkonomiskereferencerframodelberegninger,mendeindi-kerer,atEgaaGymnasiumharelevermedfærreudfordringerendf.eks.naboenogoplandsgymna-sietRøndeGymnasium,ogLangkaerGymnasiumidetvestligeAarhus.Beggegymnasierharenan-denelevsammensætning,formodentligvismedfleregymnasiefremmedeelever,defineretsomele-verhvis’eleversforældreikkebesidderenstudentereksamen.LangkaerGymnasiumharogsåenme-getmerevarieretelevsammensætning,ift.EgaaGymnasium,medenmarkanthøjereandelafelevermedandenetniskbaggrundenddansk.

2DataerhentetfraDatavarehusetpåuddannelsesstatistik.dk

Side13

Figur4-Modelberegnetfuldførselsprocenti2014forstx-gymnasierneiAarhus3.Bemærkatdererzoometindpåaksen,såledesatforskelletrædertydeligtfrem.

Iallefagserviimidlertidenstigendegruppeelever,dersættersigioppositiontilfageneogdannerenidentitetogbeskyttersigselvgennemmodstandmodfagetogdetsidentitet.Antalletafelevermeddiagnosersomdepression,”ondtilivet”,oggenereltmanglendemotivationogengagementop-levesogsåsomstigende(Sundhedsstyrelsen,2018),hvilketsamletkalderpåændringeriundervis-ningspraksis.

Meddennepræsentationafderammervivirkeri,gårvividereinæstekapitelmedatbeskrivevoresvidenskabs-oglæringsteoretiskeudgangspunktforarbejdetmeddetteprojekt.

3(RegionMidtjylland,2016,side63)

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side14

Kapitel2. Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedIdettekapitelbeskrivervi,medudgangspunktivoresegenundervisningspraksis,voreslærings-ogvidenskabsteoretiskeståsted.Desudengivesenoversigtoverdeteorier,vibringerispililøbetafrapporten,bl.a.ivoresanalyserogdiskussionen.

Vistartermedatbeskrivevoresegenundervisningspraksis,forderefteratsættedenirelationtilvo-resvidenskabs-oglæringsteoretiskeståsted.

2.1. VoresundervisningspraksisIforlængelseafvoresbeskrivelseafEgaaGymnasiumogelevgruppen,kanvitilføje,atEgaaGymna-siumeretreformgymnasium,forståetpådenmådeatvierbyggettil2005-reformen.Dererisko-lensarkitekturlagtvægtpååbenhedogmulighedforaktiverendearbejdsformer.Viharmangegrup-perumogstorefællesarealer,derindbydertilaktiviteterudenforklasserummeneogtilprojektar-bejde.

Viarbejderhyppigtmedlæsegrupperistortsetallefagogpåalleårgange,ogdeterenfastteamop-gaveatsørgeforatdannelæsegrupperideenkelteklasser;gernemedinputfraelevteams.Overåreneharderdogudvikletsigenpraksis,hvoreleverideflesteklasseroftestsidderilæsegrupper,uansethvilkenundervisningsaktivitetdeerigangmed,hvilketikkeerhensigtsmæssigt.Viharder-for,iår,iforbindelsemeddetfællesarbejdemedklasserumsledelse,forsøgtatinddragelæsegrup-pedannelsenogdenpraktiskeorganiseringafklasserummetivoresfællesarbejdepåtværsafklas-serogfag.Detharvigjortudfraenteseom,atdeterideførsteugerogmånederafetgymnasiefor-løb,atdenenkelteelev,oggrupperafelever,dannerderesidentitetsomgymnasieelever.Deteridenneperiode,atdengodeklasserumskulturogdegodestudievanerskalgrundlægges.Mendeterogsåher,atdethelekankommeskævtfrastart,medødelæggendeogvarigkonsekvensforstørreellermindregrupperafelever.

Voreserfaringmeddetteinitiativviser,atmanmedfordelkanarbejdemedfokuseretbrugafbord-opstilling,såledesatdensåvidtmuligtunderstøtterdenpåtænkteundervisningsaktivitet.Dettefo-kusererelevernesopmærksomhedogkoncentrationomkringlæringsaktiviteten.Viarbejdermedforskelligebordopstillinger,somelevernenemtflytterimellem;sefigur5.

Gruppearbejde Klassediskussion,lærer/elev-oplæg Lærer/elev-oplæg

Figur5-MestanvendtebordopstillingerpåEgaaGymnasium

IdenaturvidenskabeligefagfindermanpåEgaaGymnasiumforskelligetilgangetilundervisningre-præsenteret.Endellærereundervisertraditionelt,forståetsomenvekslenmellemlæreroplægogregneøvelserogeksperimenteriparellergrupper.Andrearbejdermedudgangspunktitemahæfter,

Side15

somelevernearbejdermedindividueltellerigrupperunderlærervejledning,evt.suppleretmedlæ-reroplæg.Endeligerderengruppe,deriblandtosselv,derfortrinsvisarbejderundersøgelses-ogprojektbaseret.Vihariarbejdetmedvoresfællesklassehaftetsærligtfokuspådannelsenafetpraksisfællesskab.Deforskelligetilgangegiveranledningtilforskelligerelationerogfagligekommu-nikationsvejemellemlærerogelever,ogeleverneimellem.Dettekanillustreressåledes:

Figur6-Interaktioneriklasserummet-fratavleundervisningtilpraksisfællesskaber.Figurenillustrerertreforskelligescenarierforrelationerogkommunikationsflowiklasserummet.

Vedtavleundervisningbliverdennaturligekildetilvidenogkommunikationlæreren,derfremstårsomcentrumfordenfagligekommunikationiklassen.Vedgruppearbejdeopstårderfagligkommu-nikationmellemeleverneideenkeltegrupper,mendeterstadiglæreren,dererdencentralekildetilvideniklasserummet,ogviloftestopsøges,ideteleverfårbrugforhjælp.Ietpraksisfællesskabopstårderfagligkommunikationmellemelevernepåkrydsogtværs,ogdervilværeflereendlære-ren,derudgørkildetilfagligvidenforgrupperafelever.

Fraetlæringssyn,kanforskellenpådeforskelligetilgangebeskrivesmedudgangspunktidendidakti-sketrekant:

Figur7-Dendidaktisketrekant4

4Efter(Dolin,2003)

Side16

Detrepositioneridendidaktisketrekant,sefigur7,kanbeskrivessom:

• Lærercentreret/indholdsorienteretHererfokuspåkommunikationenomogafenveldefineretvidensmængde.

• Elev/lærersamspilHererfokuspåvigtighedenafetsamspilmellemlærerogelev,mendethandlerfortsatomatelevenskaltilegnesiglærerensekspertisegennemdelæringsaktiviteterlærerenplanlæg-ger,f.eks.arbejdemedtemahæfter.

• Elevcentreret/læringsorienteretHererfokuspåelevenslæringogbegrebsdannelsegennemselvstændigtarbejde.

Læringipraksisfællesskabererikkerepræsenteretidendidaktisketrekant,dadenfokusererpådenenkelteelev;vedlæringipraksisfællesskabererdetprimærtsamspilletmellemeleverne,dererifo-kus.

Ogsåveddeteksperimentellearbejdeafspejlesovenståendepositioner.Lærere,derarbejderudfraengrundtankeom,atvidenskaloverføresfrademtileleven,benyttertypisklukkedeforsøgmedøvelsesvejledninger,derindeholderen”kogebogsopskrift”,someleverneskalfølge.Deelevcentre-rede/læringsorienteredearbejdertypiskudfra,ateleverneselvopstillerhypoteserogplanlæggereksperimenter.Detteledernaturligtvideretilendiskussionafvoresvidenskabsteoretiskeståsted.

2.2. VoresvidenskabsteoretiskeståstedNaturvidenskabharsinegenidentitetogsærprægift.empiri,vidensopbyggelseogdidaktiskeprin-cipper.Idiskussionenafvoresvidenskabsteoretiskeståstedvilvibegrænseostilovervejelser,derrelaterertilnaturvidenskabensomhhv.etvidenskabsfagsomdetpraktiseresafforskerepåuniversi-tetet,ogsometskolefag,somlærereogeleverpraktisererdetigrundskolenogpåungdomsuddan-nelser.Vibegrænserosogsåtildetovidenskabsteoretiskepositionerlogiskpositivismeogkritiskra-tionalisme,dadeernoktilattydeliggørevorespointerogståsted.

Traditionelterundervisningenideneksperimentelledelafdenaturvidenskabeligefagdomineretafdenlogiskpositivistiskeposition,eksemplificeretveddelukkedeforsøgmedtilhørendeøvelsesvej-ledninger.Elevernetagerudgangspunktikendtteoriogefterviserdenkendteviden.Lærerenerpåsikkergrund,daforsøgeneervelkendte,ogderesultatereleverneskalkommefremtilergivnepåforhånd.

Detteerimodstridmedatkritiskrationalismeerdenherskendevidenskabsteoretiskepositionivi-denskabsfagene.Dennevidenskabsteoretiskepositionkanunderstøttesiskolefagenevedatarbejdemedåbneforsøgogproblemstillinger,sommanf.eks.gør,nårderarbejdesundersøgelsesbaseret.Detteermereudfordrendesomlærer,damanherskalnavigereiåbneproblemstillinger,ogiforsøg,sommanikkenødvendigvisselvkenderpåforhånd.

Herfragårvivideretilvoreslæringsteoretiskeståsted,somirelationtildetteprojekterlangtmereinteressant,davoresærindeeropbygningafennymodelforklasserumsledelse,derprimærtharsinrodivoreslæringsteoretiskeståsted.

Side17

2.3. VoreslæringsteoretiskeståstedNaturvidenskabeligundervisningadskillersigfraf.eks.undervisningisprogogkulturvedenudpræ-getpraktiskdimension;primærtiforbindelsemeddeteksperimentellearbejde.Ideteksperimen-tellearbejdeerderfokuspåattilegnesigkonkretefærdighederibetjeningafudstyr,arbejdsgange,samarbejdeomplanlægningmv.Samarbejdeservisomenvigtigvejtilatlæreogtrænefærdighe-derogkompetencer.Itrådmeddetteharvienudprægetsocialkonstruktivistiskindgangtillæring,ogvitagerafsætipraksisfællesskabersommidlet,medafsætiWengersteoriomlæringipraksisfæl-lesskaber(Wenger,1998),ogviplukkerlidtiandrekonstruktivistiskehovedretninger.Hovedpunk-ternebeskrivesherunder.

Viindtagerprimærtensocialkonstruktivistisktilgangtillæring,hvorlæringskeridialog,viasprogetogkommunikationoginteraktionmedandre(Hodson&Hodson,1998),(Vygotsky,1978),(Vygotsky,1980),ogvisupplerermedetelementaferfaringspædagogikken/erfaringslæringen,beskrevetafJohnDewey,tilatunderstregevigtighedenafelevcentreredeundervisningsformer,hvorundervis-ningentagerudgangspunktielevenserfaringerogviden(Dewey,2008).DesudenbrugerviNiklasLuhmannsoperativekonstruktivismetilatbeskrivekommunikationeniklasserummet,samtklasse-rummetsometsystem(Kneer&Nassehi,1997),(Hagen,2013).

VianvenderLaveogWengersteoriomlæringipraksisfællesskabersomenplatform,hvorpraktiskeelementerinaturvidenskabsundervisningenkanlæres,ogikkemindstsomenvej,hvoreleverudenforståelseforskolenskoder-herundersproget,socialespillereglerogkulturen-kanopnåsucces.Detervigtigtatskelnemellemsitueretlæringogmesterlære,somteorienervoksetudaf,ogselveteorienomlæringipraksisfællesskabersometelementafensocial(konstruktivistisk)læringsteori.Praksisfællesskabetskalunderstøttevejenfordenenkelteelevfraatværeperiferdeltageriengruppetiletlegitimt,fuldgyldigtmedlem(Lave&Wenger,2003),(Wenger,1998).Dettegælderbådeift.naturvidenskaben,nårdeterelevermedmanglendemotivation,menogsåforelevermedgymnasiefremmedbaggrund,somf.eks.førstegenerationigymnasietellerfremmedkulturelbag-grund.

EtgodtsupplementtillæringipraksisfællesskaberfinderviiVygotskyszonefornærmesteudvikling;defineretsometfagområde,kompetencerellerkvalifikationer,somelevenkanopnåsomdetnæste,medhjælpfraentenenlærer,ellerivorespraksisafenandenelevipraksisfællesskabet(Vygotsky,1978),(Vygotsky,1980),samtmestringsområde/zonesometområde,hvorelevenvedegenhjælpkanopnådetønskede.

Trodsenovervejendesocialkulturel/konstruktivistisktilgangtillæring,såafviserviikke,atClass-roomManagementteoriomro,rutineogfasterammerkanværeeteffektivtmiddeltilatorganisereundervisningen(Kounin,1970).Vitænkerimidlertidikke,atClassroomManagementsmegetanven-delige,menogsåretbehavioristiske(adfærdsledelse)tilgang,isigselvførertilgodlæring.Alminde-lige”hundetræning”medafsætiB.F.Skinnersbehavioristisketilgang(Skinner,1953)kanimidlertidogsåhavesinberettigelsesomdelafværktøjskassenforklasserumsledelse,f.eks.vedetableringafrutinersomskiftisekvenserelleroprydning.

VierikketilhængeraffokuspåbenchmarkingogmålstyretundervisningsomdenbritiskfunderedeSchoolEffectiveness,hvormansammenlignerskolerogforsøgeratfindefaktorer,derkorrelerer

Side18

medgode”outcomes”;detvigtigekanikkealtidmåles-ogdetderkanmåleserikkealtidvigtigt.Konkreteårsagssammenhænge(kausalitet)eryderstvanskeligeatfindeindenforlæring(Botha,2010).Målstyretundervisningmedførerogsåekstrafareforatudvikleenindividfokuseretpræstati-onskultur(egokultur)påbekostningafenlæringskultur,hvorsamarbejdeogtillidervigtigt.

Vianerkender,ateksempelvisJohnHattiesmetaanalyserkanbrugessomenforsigtigguidelineogvidensgrundlagfordenenkeltelærersundervisningogorganiseringidenenkelteklasse(Hattie&Yates,2014),(Hattie,2013),menhvaddererbedstidenenkelteklassemv.kanikke100%sættespåformel,menberorpålærerenskvalificeredeskønidengivnesituation(Qvortrup,2015).

Tilatundersøgeoganalyseredetderforegåriklasserummetanvendervienmodel,dererbaseretpåinterpersonelklasseledelsebeskrevetafdenhollandskeforskerTheoWubbels(Wubbels,etal.,2006).

Ift.analyserogbeskrivelserafkommunikation,tagerviudgangspunktiNiklasLuhmannssystemte-ori.Vianalysererkommunikationeniklasserummet(etlukketsystem)udfradenpræmis,atkom-munikationkunforekommerindenforsystemet,hvisdetkommunikereredemodtagesogbearbej-desafmodtageren(Kneer&Nassehi,1997),(Hagen,2013).DesudenanvendervikortLuhmannsbe-skrivelseaffællesskaberindenforsocialesystemer(sompraksisfællesskaber)sombåretafkommu-nikationomfællesværdier,holdningerogviden,derreferertilsigselv,dvs.deerselvopererendeogselvregulerende.

Vievaluerermotivationudfraforskelligeteorier;hermedhovedvægtenpåselvbestemmelsesteori,derdefinerervalg,tilhørsforhold,ogkompetencersomessentieltformotivation(Ryan&Deci,2009)suppleretmedsocialkognitionsteori,derhandlerommestringsforventningeroghvordaneleverneopnår”self-efficacy”(Bandura,1994).Vikommerogsåindpåselvværdsteorier,hvorbehovetforselvværd,selvtillid,ogselvagtelseervigtigtformotivationoglæring(Covington,2009).EndeligtservipårelationsformersombeskrevetafNoemiKatzenelsonogDorteÅgård(Ågård,2016),(Katzenelson,2018).Relationerervigtigeformotivationgennemetableringafettilhørsforhold,ogemotionelogfagligstøttesamtanerkendelseerenforudsætningforatalleeleverinkluderesietmeningsfyldtfællesskab.

VianvenderAxelHonnethsanerkendelsesteorier,derbeskrivermenneskerskampogbehovforan-erkendelse(Honneth,2003),(Andersen,2013),oginddragerpsykologAbrahamMaslowsbehovspy-ramide(Maslow,1943),sammenmedanerkendelsesteorierne,tilatvisualisereogbeskriveproble-matikkermedvisseelevtypersudfordringeriskolesystemet-medpotentieludviklingafmodkulturerogmodborgerskabsomkonsekvens.

AnalyseafelevtypertagerudgangspunktiMatsTrondmansfiretyperafelever,medtogruppervel-socialiseredeelever,ogtogrupperafikke-socialiseredeelever(Trondman,1999).TilelevanalysenbrugervibegrebetmodkulturogsupplerermedsociologAydinSoeisdefinitionmodborgerskab(Soei,2011)tilatbelysenogleafdeudfordringersomgymnasieskolenståroverfor,oghvordanin-kluderendepraksisfællesskaberkanværeetafvirkemidlernetilatgivegymnasiefremmedeungeenvejtilsåveldekoderdemangler,somidentitet,tilhørsforholdoganerkendelsegennemetforplig-tendefællesskab.

Side19

EndeliganvendervielementerfraPierreBourdieusbeskrivelseafhabitusogbeskrivelseafkulturel,social,ogøkonomiskkapitaltilanalyserogdiskussionerafskolesystemetskoder,ogkonsekvensenvedmismatchmellemskolenskoderogelevernesforudsætninger.Disseelementeranvendesherud-overtilatforklare,hvordandenidentitetsdannendeogkulturoverdragendeprocesipraksisfælles-skaberpotentieltkanværeetmiddeltilatbrydesocialarv,f.eks.vedatfacilitereaflæsningafkultu-relleogfagligekoder(Järvinen,2013).

2.4. OpsummeringNårviinæstekapitelgårigangmedatopbyggeenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskab,skerdetpåbaggrundafvoresegenundervisningspraksis,ogmedudgangspunktivoresvidenskabs-oglæringsteoretiskeståsted.Dissekankortopsummeressåledes:

• Vierelevcentrerede/læringsorienteredeivorestilgangtilundervisning;dettekommertiludtrykgennemvoresundersøgelsesbaseredeogprojektorganiseredetilgangtilundervisnin-gen.

• Viharenkritiskrationalistisktilgangtilvidenskabsteori,ogtrorpå,atdettemedfordelkanafspejlesigiskolefagene;dettekommerigentiludtrykgennemmådenvitilrettelæggerdeteksperimentellearbejdepå.

• Læringsteoretiskerviudprægetsocialkonstruktivistiske;vitrorpå,atlæringforegåridialogoginteraktionmedandre.

• Endeligtarbejdervimedlæringipraksisfælleskaber,dadetervoresegenpraksiserfaring,atdetteisamspilmedvoresøvrigetilganggivernysgerrige,engagerede,ogmotiveredeelever,derfårtropåegneogpraksisfællesskabetsevner.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side20

Kapitel3. ModelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserumIdettekapitelvilviudviklevoresmodelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserum.Modellenbyggerpå,ogsammenkobler,forskelligeteorieromelever,klasseledelse,motivation,oglæring.Mo-delleneropbyggetløbendegennemprojektet,ogerdelsteoretiskfunderet,mendenbaserersigogsåpåvoresegnepraksiserfaringer,ogihøjgradpåobservationerforetagetiprojektet;seafsnit5.1Observationer.

3.1. Elevstrategierog-typerEnmodelforklasseledelsemåtageudgangspunktideelever,derskalledes.I”Kultursociologiiprak-tiken”beskriverMatsTrondmanfireforskelligeelevstrategieriforholdtillæringoguddannelse(Trondman,1999).Iprojektet”Klasserumsledelseogelevinddragelse-Erfaringerfrasyvudviklings-projekterpådegymnasialeuddannelser”afCamillaHuttersogAstridLundbyerenafkonklusio-nerne,atdersomudgangspunktfindestreforskelligeelevstrategier;denpræstationsorienterede,denlæringsorienteredeogdenmodkulturelleelevstrategi;desersåledesbortfraTrondmanssidstetype(Hutters&Lundby,2015).Vivælgerattageallefiretypermed,daviønskerenendeligmodeldertagerhøjdeforalleelevtyper;ogsådemderikkeforekommersåofte.Elevtypernekanmedud-gangspunktiovenståendekilderopsummeresisåledes:

Socialiseredeelever Ikke-socialiseredeelever

Strategi Præstations-orienteret Læringsorienteret Modkulturel Boheme

Læringsstil Overfladelæring Dybdelæring Modlæring Alternativlæring

Karakteristika Fokuspåhøjtgen-nemsnit Fokuspåforståelse Formårikkeatleve

optilskolenskrav

Ønskerikkeatleveoptilskolenskrav,vilsinegenvej

Lærerindsats Flytfokusfrakarak-tertillæring

Givpladstilelevind-flydelsepåarbejds-

former

Skaberelationer,tillidogrummelighediforholdtilfagligeogpersonligeudfordrin-

gerTabel2-Elevstrategier

Disseelevstrategierog-typervilvisenereinddrageiopbygningenafvoresmodel.

3.2. TraditionelklasseledelseUdoverenforståelseforeleverneogderesstrategier,harvibrugforenteoretiskforståelseafklas-serumsledelseitraditionelforstand,dadetmådannegrundlagforatforstå,hvilkeelementerderindgåri”almindelig”klasserumsledelse,ogdermedblivervoresudgangspunktforatkunnebeskrivehvad,dergørscience-undervisningspeciel.ViharderfortagetudgangspunktiDorteÅgårdsph.d.-afhandling”Motiverenderelationer.Lærer-elev-forholdetsbetydningforgymnasieeleversmotivationogvedholdenhed”(Ågård,2014)ogefterfølgendebøgeromhhv.klasseledelse(Ågård,2016),(Jensen&Bøgh,2017)ogÅgårdsogSkaalviksbøgerommotivation(Ågård,2016),(Skaalvik&Skaalvik,2015).

Side21

IsinbogKlasseledelseiungdomsuddannelsernelisterDorteÅgårddevigtigstelæreropgaver(Ågård,2016),derbørindgåiklasserumsledelse.Sefigur8.

Figur8-KlasseledelsenselementerifølgeDorteÅgård

Mankanikketaleomenegentligmodelforklasserumsledelse,mennærmereenlisteoverkatego-rierogelementer,manbørforholdesigtil,ogtænkeindisitarbejdesomlærer.Nogleelementer,specieltikategorierne”Etableringafspillereglerforarbejdsfællesskabet”og”Pædagogisklogistik”,egnersigtilfællesovervejelserogtilgange;noglepåskoleplan,andreiteamsaflærere,derundervi-serdensammeklasse.Denlangtovervejendedelerdogelementer,somdenindividuellelærerskalforholdesigtilveddetenkeltehold,detenkelteforløb,ogheltnedpådenenkeltelektion.

Forskelligeklasseledelsestraditionerkanidentificeresilisterne,ogafspejlerdermednogleafdeposi-tioner,derdominereridendanskeforskningstraditionindenforklasserumsledelse(Ågård,2016,side48-53).Startervifravenstreifigur8findervitrekategorier,deralleafspejlerelementerafClassroomManagementtraditionen(Skinner,1958),(Kounin,1970),(Marzano,etal.,2003)kombi-neretmedresultaterfraSchoolEffectiveness(Sammons,1999),(Botha,2010).Hererderfokuspåatskabetydeligerammerogrutiner,ogkansåledeskategoriseressomprimærtathandleomadfærds-ledelse.

Herefterfølgerkategorien”Synliggørelseaffagligemål”,derhartydeligereferencertilJohnHattiesforskningsresultater(Hattie,2013),(Hattie&Yates,2014).Ogendeligfølgerensidstekategori,derkanknyttestilhollandskeTheoWubbels’forskningindenforklasseledelseogbetydningenafinter-personellerelationermellemlærereogelever(Wubbels,etal.,2006).Hererderihøjeregradfokuspåeleverneslæring,såherhandlerdetomlæringsledelse.Wubbels’arbejdedannerogsåbaggrundfordetspørgeskema,viharanvendtivoresspørgeskemaundersøgelse;seafsnit4.2Spørgeskemaun-dersøgelser.

Elementerafdisseadfærds-oglæringsledelsesstrategiervilvisenereinddrageiopbygningenafvo-resmodel.

Side22

3.3. LæringipraksisfællesskaberViharidetforegåendeafsnitbeskrevetelementerigenerelklasserumsledelse.Idetteafsnitvilvimotivereogdiskuterevoresvalgafteoretiskbaggrundforatudvideklasserumsledelseidetgene-relleklasserumtildetnaturvidenskabeligeklasserum.

ViharvalgtattageudgangspunktiLaveogWengersteoriomlæringipraksisfællesskaber;viharpri-mærtarbejdetmed”CommunitiesofPractice-Learning,meaningandidentity”(Wenger,1998),ogsuppleretmeddendanske”Situeretlæring-ogandretekster”(Lave&Wenger,2003).

Foratfåenforståelseaf,hvordanandreharbrugtteorieniforbindelsemednaturvidenskabsunder-visning,harvisuppleretmedenartikelafStacyOlitskymedtitlen”PromotingStudentEngagementinScience:InteractionRitualsandthePursuitofaCommunityofPractice”(Olitsky,2007).

Detderprimærtadskillerundervisningenidetnaturvidenskabeligeklasserumfradetgenerelleklas-serum,erdenpraktiskedimensioniforbindelsemeddeteksperimentellearbejde.Hererderilangthøjeregradfokuspåpraktiskefærdigheder,omgangmedudstyr,samarbejdeomplanlægning,ogudførelseafpraktiskeaktiviteterm.m.Disseaktiviteter,ogmådenhvorpåelevertilegnersigdenød-vendigefærdighederogkompetencerisamarbejdemedandreelever,gørdetnaturligtatskeletilteorieromsociallæring;detteergrundentil,atviharvalgtattageudgangspunktiWengersteori.

Wengerbeskriverlæringipraksisfællesskabersomværendeenkollektivaktivitet,hvorenkeltperso-nerstilladsererforhinanden,ogdermedåbnermulighedforatandrekanerhvervesigdenødven-digefærdighederogviden(Wenger,2000).Teorientilbydersåledesenmuligmodelforklasserums-ledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum,dervilunderstøttelæringgennemsocialinteraktion.

3.3.1. DetredimensionerietpraksisfællesskabVivilnukortdiskuteredevæsentligeelementeriWengersteori,medfokuspåatidentificereogud-vælgedeelementer,vifinderrelevanteiforholdtildenmodelforklasserumsledelse,dersøges.Ipræsentationenafmodellenanvendesforeftertidenbetegnelseneleverompraksisfællesskabetsmedlemmer,davoresendeligærindeerenmodel,dervedrørerelever.Wengerdefinereretpraksis-fællesskabudfratredimensioner:gensidigtengagement,etfællesprojekt,ogetdeltrepertoire(Wenger,1998).

Gensidigtengagementdefinereretpraksisfællesskab.Envigtigpointeer,atetfællesskabidenneforstandikkebloterensamlingafelever;deterikkesynonymtmedengruppe,enklasse,elleretteam.Etpraksisfællesskabeksisterer,fordielevererinvolveretihandlinger,hvisbetydningdekonti-nuerligtforhandlermedhinanden.

Detfællesprojekterdet,derholderpraksisfællesskabetsammen.Detfællesprojektellermålfor-handlesogjusteresløbendeafeleverneipraksisfællesskabetsometledienkollektivproces.Detfællesmåltilhørersåledeseleverne,ogdeterisidsteendedem,deriselvedenprocesdeeri,sam-mendefinererhvadderesfællesprojekter.Detcentraleer,atdetikkebloteretmållærerenkansætteop;eleverneskalgøredettildereseget,ogdetskalblivetilenintegreretdelafpraksisfælles-skabet.

Side23

Overtidudvikleretpraksisfællesskabetdeltrepertoire.Detterepertoireomfatterrutiner,begreber,værktøjer,måderatgøretingpå,historiermm.,derproduceresellervedtagesiløbetafetpraksis-fællesskabsliv.Detdelterepertoireafspejlerenhistorieafgensidigtengagement,samtidigmedatelementer,f.eks.rutinerogmåderatgøretingpå,heletidenertilforhandling,ogdannerdermedgrundlagfordenfortsatteforhandlingafmening.

Figur9viserWengerstredimensionerafetpraksisfællesskab,hvorvihartilføjetdefaktorer,vifin-derrelevanteatinddrage:

Figur9-Elementerietpraksisfællesskab5

Decentralefaktorer,viharvalgtatinddrageidetgensidigeengagementer(ibid.:73-77):

• Gøretingsammenerenfaktor,somWengerikkeforklarereksplicit,mendeterenunderlig-gendeantagelseiheleteorien,atudgangspunktetforheledetsocialeelementnetoper,atelevernegørtingsammen.

• Socialkompleksiteterimmanentiteoriensformål:atgøreperiferedeltageretillegitimedel-tagere,Detteskaberenslagshierarkiifællesskabet,mendetgensidigeengagementogfor-pligtigelsenhosdelegitimedeltageretilatføredeperiferedeltagereindifællesskabetkanopbyggeenacceptogforståelseafelevernesforskelligefagligeogsocialekompetencerogdermedevnetilatbidragetilfællesskabet.

• Personligerelationerkommerudafatværegensidigtengageredeoggøretingsammen.Herertaleomrelationeribredforstand;mereheromsenere.

• Engagerendediversiteterenafdefaktorer,somvifinderkansættesispiliforholdtilatdanneetinkluderendefællesskab,ogsåfordegymnasiefremmedeogikke-socialiseredeele-ver.EngagerendediversitetserWengersombehovetforatforståogacceptere,atdetatværeendelafetpraksisfællesskabikkekræverhomogenitet;homogenitetkanopstå,mengenereltsesmangfoldighedsomenstyrke.

5Oversatogmodificeretefter(Wenger,Communitiesofpractice,Learning,meaning,andidentity,1998,side73)

Side24

• Vedligeholdelseaffællesskabet:skabelseogopretholdelseafdetgensidigeengagementerafgørendeforethvertpraksisfællesskab;intetengagementbetyderintetmedlemskabifæl-lesskabet.Atgøreeleverengageredekræverenbevidstindsats;enindsatsderofteerun-dervurderet,ellerheltoverset,ogsomviønskeratsættefokuspåimodellen.

Decentralefaktorer,derdefinererdetfællesprojekter(ibid.:77-82):

• Forhandlet”projekt”:dagensidigtengagementikkeførertilhomogenitet,betyderetprak-sisfællesskabikkenødvendigvisenighediensimpelforstand.Uenighedkansåvelsomenig-hedværeendelafdetforhandledeprojekt.Pointenherer,atprojektetomfatteralleaspek-terafelevernesliv;detpersonlige,detinterpersonelle,ogskolelivet;althængersammen.Dennesammenhængengørdetforhandledeprojekttilnogetmegetkomplekst,mendeterogsåhermulighedenforatknytteelevernesammensomhelemenneskerkommertiludtryk.

• Gensidigtansvar:forhandlingafdetfællesprojektgiveranledningtilgensidigansvarlighedblandteleverne.Dettevilbidragetilatelevernefårdefineretetfællessynpåpraksisfælles-skabet-hvadervigtigt,hvaderikkevigtigt,hvadmanskalgøreogikkeatgøre,ogsåvidere.Atblivegodtilnogetindebæreratudviklesansforatbedømmekvalitetenafetproduktel-lerenhandling.Delingafhandlingerellerproduktererdet,dergiverelevernemulighedforatforhandleomdethensigtsmæssigeidevalgdetræffer.

• Arbejdsrytmeforhandlesløbendeipraksisfællesskabet,oggivereleverneoverblikogro,nåralleerenigeomhvordanoghvornårderarbejdes.

• Fortolkninger:denfællesansvarlighederenintegreretdelafpraksisfællesskabet,ogdeterafgørendeatdenenkelteelevbliveristandtilatfortolkedetingderforegår,foratbliveetfuldt,legitimtmedlemafpraksisfælleskabet,daforhandlingenafdetfællesprojekterenkontinuerligproces,derprimærtdrivesafdelegitimemedlemmer.

Ogendeligerdecentralefaktorer,derdefinererdetdelterepertoire(ibid.:82-4):

• Historiererlimenipraksisfællesskabet,derafspejlesihistorieromfællesskabet.• Historiskebegivenhederermerespecifikkeendhistorierne;dehistoriskebegivenhederer

faktaellerfortællingerombegivenhederipraksisfællesskabetsliv.• Artefaktererdeværktøjer,ord,ogbegreber,derskabesoganvendesipraksisfællesskabet,

somendelafdetspraksis.• Handlingerbliver,ligesomartefakter,skabtforatudøvepraksis.• Stilerelevernesmåderatudtrykkeformerformedlemskabogidentitetsommedlemmeraf

praksisfællesskabet.• Diskursermåden,hvorpåeleverneskabermeningsfuldeudtalelseromverdenomkringprak-

sisfællesskabet.

Meddecentralefaktoreridetredimensionerpåplads,ogsetfraetelevperspektiv,gårvivideremedatsepåWengerstankerom,hvordandetteomsættestilensocialteoriomlæring,forherigen-nematgiveetbudpåhvilkeovervejelserlærernekangøre,nårdevilfaciliteredannelsenafetprak-sisfællesskabblandtdereselever.

Side25

3.3.2. DeleafensocialteoriomlæringPåbaggrundafdefinitionenpå,hvadderkonstituereretpraksisfællesskab,opstillerWengerfireele-menter,derudgørensocialteoriomlæring,sefigur10.

Figur10-Elementeriensocialteoriomlæring6

Læringforståsidenneoptiksomsocialdeltagelseietfællesskab,hvor:

• detatdeltageifællesskabetgivereleverneenoplevelseaf,atdereshandlingerbetragtessomværdifuldeaffællesskabet,oghvordeltagelsegivereleverneenoplevelseafatbesidderelevantesocialogfagligekompetencer,

• detatdefælleshistoriskeogsocialeressourcer,deropbyggesifællesskabet,støtterele-verneviaetgensidigtengagementihandlinger,

• detatdeltageifællesskabetbidragertil,atdenenkelteeleverfarersitlivogverdensommeningsfuld,

• detatdeltageifællesskabetændrer,hvemeleverneerogkanblive,ogatderskabesper-sonligetilblivelseshistoriersomendelaffællesskabet.

Foratudvikleetpraksisfællesskabskalmedlemmerneengageresigioganerkendehinandensommedlemmeraffællesskabet.Atengageresigietpraksisfællesskabviludviklerelationer,somdefine-rerdetenkeltemedlemsplaceringifællesskabet.Relationernekanopdelesitreaspekter,deralleervigtigeformotivationoglæring:denfagligerelation(relationenshvad),didaktiskerelationer(relati-onenshvordan),ogdepersonligerelationer(relationenshvem)(Hutters&Lundby,2015),seogsåfigur11.

6Modificeretfra(Wenger,2012)og(Wenger,1998)

Side26

Figur11-Relationstyper-deprofessionelle(faglige,didaktiske),denpersonligeogdenprivaterelation7

IrapportenafCamillaHuttersogAstridLundbyforklaresdet,atrelationerneerdeinteraktioner,derforegårmellemlærerenogeleverne.Dennedefinitionudbyggervitilogsåatgældeinteraktionenmellemeleverne.Gennemklasserumsledelseharlærerenmulighedforatpåvirkedeforskelligerela-tioner,oglærerenkanogsåpåvirke,hvordanelevernedannerogudbyggerdefirerespektiverelatio-ner.Idenneforbindelsekannedenståendeskemabrugessomrettesnorforelementer,derskalindgåiovervejelserneom,hvordanhhv.ressourcestærkeogressourcesvageeleverkanmotiverestilatindgåipraksisfællesskabet:

Figur12-Succesfaktorerforopbygningafetpraksisfællesskab

Viharnuudpegetdecentraledimensionerogelementerafteorienomlæringipraksisfællesskaber,harudfoldetdetiforholdtiletelevperspektiv,ogviharsetpå,hvordanlærernekanfacilitererop-bygningenafetpraksisfællesskab,vediførsteomgangatfokuserepårelationernemellemeleverne.Vierhermedklartilatsættealleteoriernesammentilensamletmodelforklasseledelseidetnatur-videnskabeligeklasserum.

7Synteseafrelationsbegreberfra(Ågård,2016)og(Katzenelson,2018).

Side27

3.4. OpbygningafmodelforklasseledelseinaturvidenskabVivilidetteafsnitgradvistopbyggevoresmodelforklasseledelseinaturvidenskabvedinddragelseogsammensætningafelementerfradeforegåendeafsnit.Vistarterdogmedvoresovervejelseromdengrafiskerepræsentationafmodellen.

3.4.1. ValgafgrafiskrepræsentationVoresmålerenegentligmodel,ikkeblotenlisteoverkategorier,somdeterpraktiserethosbådeDorteÅgårdi”Klasseledelse”(Ågård,2016)oghosDitteJensenogPernilleBøghi”Godklassekultur”(Jensen&Bøgh,2017).Didaktiske,pædagogiske,ogpsykologiskemodellerpræsenteresofteiengrafiskform,f.eks.Illeris’læringstrekant,Maslowsbehovspyramide,Bloomstaksonomi,osv.

Viharhaftendelovervejelseromkringvalgafengrafiskrepræsentation.VoresovervejelserstartedemedrepræsentationenafDorteÅgårdsmodel,sefigur8,hvorviønskedeattilføjedeekstraele-mentervifinderskaltilføjesinaturvidenskabeligefag;dettehavdedogdenulempe,atproportio-nernemellemdeforskelligedeleblevmegetskæv.

Derefterovervejedevienpyramideform,dadetforekommernaturligtattænkeiretningafMaslowsbehovspyramide,hvorvihertænkerielevernesbehoviforholdtilskolen,klassen,oglæreren.Detteledtedogtilsammeproportionsproblemersomvoresførsteforsøg.

Viendtemedenmodel,derdelsunderstøtterdeproportioner,visynesderbørværemellemdefor-skelligedeleafmodellen,ogsomsamtidigtisigselverenmetaforforenmodel,derdækker”dethele”.Valgeterfaldetpåentraditionelgræskfacade,hererbådeetfundament,etantalsøjlerderholderstrukturenoppe,ogendeligenoverbygning,dergørbygningen(modellen)komplet.Sefigur13.

Figur13-Grafiskfundamentforvoresmodel

Medstrukturenpåpladsgårvivideremedatudfyldeden.

3.4.2. FundamentetMåletformodellener,atdenskalbeskrivederammer,eleverharbehovforerpåplads,foratdekanindgåiforpligtendelæringsfællesskaber.Dettestartermedrammer,somselveskolenskalsørgefor;elementersomerfællesforalleeleverialleklasser.Detteudgørdetnederstelagaffundamen-tet,ogerprimærtClassroomManagementelementer.

Side28

HerhentervifraÅgårdslister,sefigur8,følgendeelementer:

• Tydeligespillereglerforheleskolen• Normerogreglerforadfærd,ogindgribenvednegativadfærd• Adgangtilmaterialer:bøger,kopier,computere,netadgang.

Detandetlagifundamentetskabesafdetlærerteam,derharansvaretforklassen,isamarbejdemedklassensøvrigelærere.OgsåhererderprimærttaleomelementerfraClassroomManagementelementerne,igenfraÅgårdslister:

• Fællesoverenskomstomarbejdetiklassen• Styringafeleversbrugafcomputere• Indretningaflokale,orden• Bordopstilling• Placeringafelever• Gruppedannelse

Medfundamentetpåplads,gårvivideretilnæstedelafstrukturen.

3.4.3. SøjlerneSøjlerneimodellenudgørderammer,denenkeltelærerskaltagesigafiforholdtildenenkelteelev.Herharvivalgtfiresøjler,derskalindeholdefølgendeelementer:”Relationer”,”Motivation”,”Feed-back”og”Organisering”.

Denførstekategorier”Relationer”.Forskningtyderpå,atrelationentillærerenerenafdevigtigstefaktorerfordenenkelteelevsoplevelseafatgåiskole(Hattie,2013),(Wubbels&Brekelmans,2005).Hererfokusderforpå,atlærerenfårskabtpositiverelationertildenenkelteelev,somfunda-mentforarbejdetmedatfacilitereskabelsenafpraksisfællesskabet.KategorienudgøresafdeflesteelementerfrainterpersonelledelseiÅgårdslister:

• Kontaktmedelevervedlektionensstart• Løbendeoverblikoverheleklasserummetogkontaktmedalle• Overblikovergruppearbejdsområder• Løbendesmåfagligesamtaler• Opmuntringoganerkendelse• Konflikthåndtering.

Næstekategorier”Motivation”.Dennedelharviikkebehandletidetteprojekt,menkortfortalterderherfokuspåatarbejdemedelevernesmotivationgennemarbejdemedf.eks.:

• GrowthMindsetfremforFixedMindset• Self-efficacy• Selvbestemmelse• m.m.

Side29

Tredjekategoriharvi,itrådmedtidensherskendemantraindenforevaluering,kaldtfor”Feed-back”.Denkunneogsåhaveheddetfagligemål,menvifinder,atfokuspåfeedback-aspektetervæ-sentligt.Dennekategoriudgøresafelementerfrasynliglæring,stadigiÅgårdslister:

• Præsentationafforventningerogkravtildetfagligearbejde• Præsentationafmålforforløb,lektionen,opgave• Opstillingafsucceskriterierogbedømmelseskriterier• Præsentationafmodeller,skabelonerogeksempler• Klarinstruktion• Konkret,fremadrettetfeedback.

Endeligtdensidstekategori,”Organisering”,derudgøresafderesterendeelementerfraClassroomManagement-listerne:

• Overblikoverforløb:start,slutning,tidsplan,milepæle• Overblikovermaterialeroghjælpemidler• Præsentationaflektionsplan• Markeringafbegyndelseogslutningaflektion• Markeringafovergangemellemsekvenser.

Medetpassendeudvalgafovenståendeelementerpåplads(deterjonokkunienideelverden,atvinårdemallesomlærer),harviskabtrammer,dersvarertilhvadvikunneopnåvedatfølgeÅgårdsopskriftpåklasserumsledelse,menvistårmedenufærdigbygning;dermanglernoget.Detdermangler,eroverbygningen.

3.4.4. OverbygningenOverbygningenivoresmodelbeståraftolag.Deførstelagerlæreren,dernuharrammerneklar.Lærerensrolleernuatfacilitere,atderdannesetpraksisfællesskabblandteleverneiklassen.Dettegøresvedatarbejdemedfølgendeelementer:

• Etableringaffællesskabmellemelever• Skabelseafetfællesprojekt• Skabelseafetdeltrepertoire• Planlægningafaktiviteterderåbnermulighederfordel-

tagelse• Fokuspåfællesskaboggensidigerelationer• Fokuspåmålet(sefigur14).

Figur14-Målet

Side30

Viernufremmeveddenfuldemodel:

Figur15-Modelforklasseledelseinaturvidenskab

Somdetsesaffigur15,passermodellenforlæringipraksisfællesskaberperfektpåtoppenafvoresmodel.Læreren,somfacilitatorafpraksisfællesskabet,dannerforbindelsenmedrestenafmodellen.Ivenstresideafmodellendannerdepersonligerelationer,somlærerenskabermeddeenkelteele-ver,bindeleddettildetgensidigeengagementmellemeleverne.

Idennemodelforlæringskifterlærerenrollefraundervisertilfacilitatorafetpraksisfællesskab.

3.5. OpsummeringViharnu,primærtpåbaggrundafÅgårdsKlasserumsledelseidetalmeneklasserum,ogWengersmodelforlæringipraksisfællesskaber,opstilletensamletmodelforklasserumsledelseidetnaturvi-denskabeligeklasserum,derkandanneudgangspunktfordannelseafetpraksisfællesskabblandteleverienklasse.Modellenvilkunneanvendesialleklasserogallefag,menerspecieltvelegnetiklassermedfag,derindeholderpraktiskeelementer,såsomdeteksperimentellearbejdeinaturvi-denskab,ellerpraktiskarbejdeifagsomdramaogmusik.

Inæstekapitelpræsenterervivoresundersøgelsesdesign,hvis’formålerattesteafprøvningenafmodellenudførtaffemafvoresscience-kollegaer.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side31

Kapitel4. UndersøgelsesdesignSomvistpåfigur1iafsnit1.5Udfoldelseafprojektet,bestårvoresundersøgelsesdesignafenkom-binationafobservationer,spørgeskemaer,samtalermeddeltagendekollegaer,ogfokusgruppeinter-viewsmedelever.Viharforsøgtatsammensættevoresundersøgelsesdesign,såvidelsfårafprøvetforskelligemetoder,ogdelsfåretsamletundersøgelsesdesign,hvordeenkeltemetoderkvalificererhinanden.Endeligskalvoresundersøgelsesdesigntagehøjdefor,atviarbejderpåegenskole,hvilketindebærerovervejelseriforholdtil,hvordanvitakleranonymitetiforholdtildedeltagendekolle-gaerogelever,ogovervejelserom,hvordanvibedsttilstræberobjektivitetivoreundersøgelser.

Voresudgangspunkter,atvigernevilobservereundervisninghosetantalafvorescience-kollegaerførogeftereninterventioniforholdtildenanvendteklasserumsledelse.Disseerudvalgt,vedatdefrivilligtharmeldtsigtilatdeltageiprojektet.Eleverneharsåledesikkeselvvalgtatdeltage,dadedeltagendelærereharvalgtétafderesholdtilatdeltageiprojektet.Udvælgelsenafholdersketisamrådmedos,såviharsikretenvariationifagogniveauerblandtdedeltagendehold.

Foratfåetindblikielevernesopfattelseafklasserumsledelsenudførtpådetenkeltehold,harvivalgtatlaveenspørgeskemaundersøgelse.Herhavdevivalgetmellematudarbejdevoresegetspør-geskemafrabunden,ellerbenytteetalleredeeksisterendespørgeskema.Valgetfaldtpådetsidste,idetvifandtetinternationaltanerkendtogvalideretspørgeskema,derkananvendespåsåveleleversomlærere,ogdermedogsåkunnebrugestilatkvalificerevoresobservationer,iforholdtilhvordanlærerneopfatterderesegenklasseledelse.Samtidigtåbnededetmulighedforatinddrageenkon-trolgruppeaflærere,somikkedeltageraktivtiprojektet,mensomogsåvælgerétholdogsvarerpåspørgeskemaet;ogsålærerneikontrolgruppenharmeldtsigfrivilligt.Vedatfåalletilatbesvarespørgeskemaetbådeførogefterinterventionerhosdeaktivelærere,harvifåetetmuligtmåleværk-tøjtilatvurderebetydningenafforandringeriklasserumsledelsemåltpålærer-elev-interaktioner.

Endeligtharvisuppleretovenståendeundersøgelsermedsamtalermeddeaktivekollegaeriforbin-delsemedplanlægningafinterventioner,ogviharlavetfokusgruppeinterviewsmedeleverpåfor-skelligetidspunkteriprojektet,hvorviharønsketatfåendybereforståelseafelevernesopfattelseogbesvarelseafspørgeskemaet,samtoplevelseafændringeridendeltagendelærerspraksis.

Idefølgendeafsnitbeskrivesteoretiske,metodiske,ogpraktiskeovervejelseriforbindelsemeddeanvendtemetoder.

4.1. ObservationerIdenindledendefaseudførteviobservationerpåengruppeaflærere,derikkeindgikistudiet.Viobserveredeendramalektion,enmusiklektionogtofysiklektioner.Allefag,hvorderindgikpraktiskarbejde,oghvordervarforskelligetyperafmarkantdivergerendeundervisningssekvenser.

Fordenaturvidenskabeligefagdefineredeviretsnævertpraktiskarbejdesomeksperimenteltar-bejdeoghands-onefterbehandling.Fordeandrekreativefagvardetpraktiskearbejdeiformafdra-maøvelsermedhelekroppenidramalektionen,ogmusikogsangimusikundervisningen.FeltnoterfraobservationernekansesiBilag4:Observationer-Pilot.

Side32

Efterfølgendeobserveredevifemkollegaermedforskelligeholdogårgange.Alleskolensnaturviden-skabsfagmedeksperimenteltarbejdevarrepræsenterede,fordeltpåtofysikhold,etkemihold,etbioteknologihold,ogetbiologihold.Feltnoterfraobservationerneaflærere,derdeltogidenaktivedelafstudiet,dvs.demdervarmedtileninterventionhalvvejsfindes,iBilag5:Observationer-FaseI,ogresultaterneudfoldessenere.

Idetfølgendevilviredegøreforvoresovervejelserførogunderobservationerne,samtteorienbagvoresundersøgelser.

4.1.1. SystemteoritilkommunikationsanalyseSomgrundlæggendetilgangtilatanalyserekommunikationen,derforegåriklasserummet,tagerviudgangspunktiLuhmannssystemteori.ViharførstlæstenintroduktiontilLuhmannsarbejdeafGeorgeKneerogNiklasArminibogen”NiklasLuhmann-introduktiontilteorienomsocialesyste-mer”(Kneer&Nassehi,1997).

DerefterervidykketdyberenedianvendelsenafLuhmannssystemteori,iensammenhængmedobservationafkommunikationiundervisning,vedatlæseudvalgtedeleafHelleMathiasensph.d.-afhandling”Personligebærbarecomputereiundervisningen”(Mathiasen,2002),ogudvalgtedeleafLuhmannsegenintroduktiontilsystemteorien(Luhmann,2013).

Konkretharvihaftfokuspåatse,hvadderskermellemeleverneiklassen(system)medudgangs-punktiLuhmannsdefinitionforkommunikation,derforudsætter,atenmodtagerbearbejderogtil-egnersigdeninformation,dergivesienklasse.KommunikationerifølgeLuhmannsdefinitionikkebareenoverførselafinformation(Luhmann,1984):”Kommunikationkommeristandvedensynteseaftreforskelligeselektioner–nemligselektionenafinformation,selektionenafmeddelelsenafdenneinformationogselektivforståelseellermisforståelseafdennemeddelelseogdensinforma-tion”(Harste,2016).

Figur16-Meddelelserogkommunikationiklasserummet.Øverstlæreren,nedersttoeleveridialog.

Side33

Vivarinteresseredeiatse,omdetlærerensatteiværk,rentfaktiskblevmodtagetogbearbejdetafeleverne,ogudmøntetikonkretediskussioner,aktivitetermm.Dvs.detderafgøromkommunikati-onenerlykkedeser,omdeverbaleognonverbalemeddelelsermedinformation,udsendtaflære-ren,ogsåinternaliseresogtilegnesafeleverne.Visåsåledesprimærtpådennedersteinteraktion,vistskematiskifigur16,hvorlærerenervistøverst,ogtoelevernederstifiguren.Viundersøgtedia-logigrupper,oghospar,derarbejdedesammen,samtforsøgteatafkodeelementerafnon-verbaleinteraktioner.Observationerneoganalysernehavdetilformålatidentificere,omelevernevar”mod-tagere”afkommunikationendvs.omdearbejdedeudfralærerensintentioner,samtmedhenblikpåatundersøgeelementerafpraksisfællesskaberudfradialogoghandlemåder.

4.1.2. MetodeovervejelserindenobservationerViovervejedemangeforskelligeobservationsteknikker.Isidsteendeblevobservationernesemi-luk-kedeidenforstand,atvorekollegaervarinformerede,omatviobserverededem,mendevarikkeinformeredeom,hvadvikiggedepå,ellerhvadvinoterede.Etargumentfor,atdeikkeskalhavein-formationenpåforhånder,atdesåhermedikkeinkorporererdenneinformationideresplanlæg-ningaflektionen,ogdervedlaverændringerift.deresnormalepraksis.Uansethvad,såerderten-denstilatobservationerpåvirkerdeobserverede(bias).Foratimødekommedetteproblemforetogvitotiltreobservationerindeninterventionen.Viformoder,atobservationeroverlængeretid(heroptiltregange)gør,ateleverneoglæreren”vænnersigtilos”,ogdervedmindskerpåvirkningenpådetobserveredesystem.Foratmindskeelevernesfokuspåvorestilstedeværelse,blevdetogsåty-deliggjortpåallehold,atdetvarlæreren,dervarfokusforvoresobservationer.

Observationerneerhovedsageligtafkvalitativkaraktergennemnoteringaf,hvadderforegikidetrelativtkompliceredesystem,sometklasserumudgør.Iførsteobservationsrundehavdevifokuspåatafdække,hvadderforegår,sådetkanværeproblematiskatlæggesigfastpåformangefokus-punkterindendeførsteobservationeristudiet.

Dervarogsånedslagafkvantitativkarakter,f.eks.hvorstorenandelafeleverne,derarbejdedevedcomputer,taltesammen,varinvolveredeieksperimentelthands-onudførsel,osv.Detkunneogsåværetidanvendtmedforskelligeundervisningsformer,antalletafsekvenser,tidsomlærerenan-vendtevedforskelligegrupperogenkeltpersoneriklasserummet,oghvorlangtidelevernebrugtepåforskelligeformerforarbejde.

Viobserveredesometteamiallelektioner.Formåletvaratfåtosætøjnepå,hvaddersketeiklas-sen,ogfådiskuteret,hvadviskullefokuserepåfremadrettet,samthvordanvibedstdokumenteredecentraleelementerilektionerne.Vedfællesobservationogefterfølgendediskussionvistedetsig,atvihavdeengodfællesreferencerammefordevidereobservationer.MereomdetiKapitel5.Resul-tateroganalyse.

4.1.3. Pre-observationerIndledningsvistobserveredevifireklassermedpraktiskarbejde:Etdramahold,enmusikklasse,ogtofysikklasser.Vivalgtedefireklasserudfrahypotesenom,atkreativefagognaturvidenskabsklas-sernebrugeropbygningafpraksisfælleskaberihøjeregradend”almindelig”klasseundervisning.Dvs.atviformodede,atdekreativefagognaturvidenskabideneksperimentelledeladskillersigfraden”klassiske”klasserumsundervisning.Vivilleseomlærer-introducerederitualer,artefakter,symboler

Side34

mm.blevbrugt,ogomdervarmønstremellemmådenatbedriveundervisningpå,oghvordanele-verneagerede.Defirelærereviindledningsvistobserverededeltogikkesenereiselvestudiet.Mu-sik-ogdramalærereninkluderedesikke,fordideikkerepræsenteredenaturvidenskabeligefag,ogfysiklærerneblevikkeinkluderetihovedstudiet,fordidenenekorttidefterskullepåbarsel,mensdenandenskiftedearbejdeistartenafprojektet,hvorforviflyttedevedkommendefraaktiv-grup-pentilpre-observationsgruppen.

Ideførsteobservationerbrugtevientotaltåbentilgang,hvorvisammenindsamlededata,ogderef-tersammendiskuterede,hvadderforegik.Gennemnogle”test-observationer”fikvifåenfornem-melsefor,hvilkefænomenerderindtræfferiklasserummet.Detblevrethurtigtklart,atdetvarhen-sigtsmæssigt,atvibeggedeltogialleobservationerne,sådervartosætøjneogørertilatregistrereklassenoghvadderforegik.Påbaggrundderafkunnevisammendanneetoverordnetbilledeaflek-tionen.Indledningsvistindeholdtobservationernebådekvalitativeogkvantitativeelementer.

Iénlektionforsøgteviathaveopdeltfokuspåhhv.lærer-elevinteraktionerogelev-elevinteraktio-ner,verbalognon-verbalkommunikationogritualer.Dettefungeredeikkeheltsågodtsomdefæl-lesobservationer,sådetgikvibortfraigen.

4.1.4. Resultaterafpre-observationerViidentificeredevissemønstreveddefirehold-tomedfysik,enmeddrama,ogenmedmusik-bl.a.atdererklareritualeridramaogmusik,idenforstandatderernogleeffekterogmaterialer,dervedderesinddragelsegiveridentitettileleverne,herunderbrugenafrundkredsopstillingafele-verneimusik,sefigur17,ogkoncentrationsøvelsepågulvetidrama,sefigur18.Feltnoteroverob-servationerneerindsatiBilag4:Observationer-Pilot.Påalleholdvardergodeelementerafklasse-rumsledelse,samttegnpåpraksisfælleskaber.Dadekunstneriskefagsmetoderogdidaktiskeprin-cippererfremmedeforos,såharviidetfølgendeprimærtfokuseretpålektionerneimusikogdrama.

Figur17-Tydeligklasserumsledelseogelementerafpraksisfællesskaberimusikundervisning

Ibådemusikogdramalektionenvardetklartforeleverne,hvaddeskullegøreideenkeltesekven-ser.Eteksempelpåklarerutinerforekomimusiklektionen,hvorlærerenefterensekvensmedgen-nemgangsigertileleverne:”NuskalIpakkecomputernened”–hvoreftereleverneheltautomatiskstilledeopienrundkredsefterstemmer.Herefterblevderudførtnoglekendtekoncentrations-og

Side35

opvarmningsøvelsermedsang-udenlængereforklaring.Detvarrutine,ogheltklartfordeinvolve-rede,hvadderskulleske.Etandeteksempelpåenrutineercirkelopstillingenidramalektionen,hvorelevernestilledesigopirundkredstiløvelser.Detvarikkeheltsåindlejretendnu,formodentligtfordidramaholdetvaretnyt1.ghold,mensmusikholdetbestodaf2.gelever.

Figur18-Aktivbrugafforskelligegrupperogelevopstillingeridramalektionen

Derblevdesudenarbejdetaktivtmedforskelligegruppekonstellationer,ogderblevsatklareram-meromhverøvelseogsekvensiundervisningen.Måletmedlektionenvarklartfrastartenaflektio-nen,ogelevernevarligeledesklarfrastartenaflektionen.Detvarogsåmegettydeligt,atelevernevarforhåndsbevidsteomrutinerogritualerilektionen,f.eks.atderskullegivesudsagnidrama,nårlærerengavetklapihænderne.

Iallelektionernemedmusik,drama,ogfysikvardetogsåtydeligtatse,atrummet-dvs.faglokalet-aktivtblevbrugtiundervisningen.Idekunstneriskefagdramaogmusikgennemmegetforskelligearbejdssituationer,henholdsvisstoleopstillingerirækkerimusik,gruppearbejdepågulvetidrama,cirklermedeleverneibådemusikogdrama,ogensekvens,hvorelevernevandrederundtilokaletidrama.Ifysiklektionerneunderstøtterfaglokalerneskiftetmellemteoriogdeteksperimentellear-bejdegennemelevernesbevægelsefralokaletsdelmedalmindeligebordeogovertillokalets”for-søgsøer”.

Specieltidramaogmusikvarderklaretegnpåpraksisfællesskaberpåflerefronterindenforgensi-digtengagement,deltrepertoire,ogetfællesprojekt(sefigur9).Detdelterepertoirevistesigbl.a.somfasterutinerogartefaktersomnodeark,ogmådenmanarbejdedepågulvvedteoriarbejdetidramaogirundkredsemedbeggedekunstneriskefag.Desudenvistepraksisfællesskabernesigsometgensidigtengagementidetelevernegjordemangeforskelligetingsammenogiforskelligekonstel-lationer,dvs.dervarmangepersonligerelationerispil,ogdervardiversitetiarbejdet.Disseele-menterermedtilatvedligeholdefællesskabet.Desudenvardetetklartfællesmål.Herdefineretaflæreren,mendervarogsåetgensidigtansvareksemplificeret,f.eks.gennemelever,derhjalphinan-denvedrettelserafafleveringerimusik,ogvedenhviskeøvelseidrama,hvorelevernehviskedepo-intertilhinanden.Dekarakteristiskeøvelser,ogmådenhvorpåderblevarbejdetifaglokalerne,vardesudenmedtilatopbyggeenidentitetsomf.eks.musikeleverogdramaelever.Detoøvelsererdesudeneksemplerpåenmåde,hvorpåmanaktivtkaninddragealleelevernesomressourceperso-ner,ogaktivtunderstøtteatalleeleverbliverlegitimeperiferemedlemmerheltfrastarten-ogikke

Side36

ekskluderedeellermarginaliserede.Detvarretklart,atderblevarbejdetmegetmedfællesskabetogidentitetsskabelse.

Efterhverobservationhavdevienkortsnakmedlærerenomhvadvihavdeobserveret,ogderestankeromkringderesplanlægningafundervisningogklasserumsledelse.Hervardetpåfaldende,atvoresoplevelseaf,atderpåmusikholdetvartydeligetegnpåeksistensenafetpraksisfællesskab,blevbekræftetatmusiklæreren.Detvisersigatdetermegetudbredt,f.eks.ikor,atarbejdemedteorienompraksisfællesskaber(Balsnes,2016).Ifølgemusiklæreren,somogsåfungerersomcensorpåmusikkonservatoriet,serhunrigtigtmangeopgavermeddettefokus.Dramalærerenhavdeenanderledesreaktionpåvoresobservationerafelementerafetpraksisfællesskabpåhendeshold,idethunikkekendteteorien,menhunudbrødspontant:”Jamendeterjopræcisdetjeggør!”.Dissetoobservationervarmedtilatbekræftevoreshypoteseom,atteorienomlæringipraksisfællesska-bervillehavepotentialesomdetmanglendeledviledteefter.

Efterpilotundersøgelsernebesluttedeviatfølgeéngruppeeleversamletgennemlektionerne.For-måletvaratfåstørredybdeiobservationerne,ogatbemærkefleretingidenverbaleognonverbalekommunikation(elev-elevinteraktioner),samthvaddekonkretgjordef.eks.iforbindelsemedek-sperimenteltarbejde.Inoglesekvenserfastholdtvidogatseklassenfratosider,menhovedsageligtvalgtevisammenatobservereénting,f.eks.gruppearbejdeoghands-onopgaver.

4.1.5. ObservationerfaseIEfterpilotobservationervalgteviatfokuserepåelev-elevinteraktioner,kommunikation,oghandlin-gerjf.figur16ogbeskrivelsenafresultaterneherover.

Vilavedeobservationerafinteraktionerimindregrupper,f.eks.veddeteksperimentellearbejde,ellervedgruppearbejde.Hererproblemetimidlertid,atdetatobservereen”repræsentativgruppe”førogefterdenplanlagteinterventionikkeermuligt,daderarbejdesiskiftendegrupperinger;vivælgerheratseheleholdetogallemuligegrupperingersomrepræsentative,velvidendeatdetteikkeertilfældet.

Observationeniklassenafdækkede”klasseprofilen”,defineretsomstudieretning,kønsfordeling,omeleverneervelsocialiserede,motiverede,arbejdsomme(harde”grit”)osv.Informationomklassensprofilkanf.eks.brugesiforbindelsemedanalyseafdatafraQTIprofiler.

Efterlektionernetaltevikortmedlærerenforatfåetdybereindblikilektionen,iklassensdynamik-ker,ogielevsammensætning.Vitogogsåsommetiderenkortsnakmedenellertoeleverefterlekti-onen,forathørehvordandeoplevedeengivensituation,ellerforatfåenafklaringafhvorfordehandledesomdegjordeiengivensituation.Vedsamtalemedeleverneblevdegjortklart,atdetvarheltfortroligthvaddesvarede,ogatderesinputikkevillebliveoverdragettillæreren.

Korteelevinterviewskunneevt.supplerelærerensinput.Herskaldetimidlertidovervejesomele-vernesinputerspecieltbrugbare,fordideresreferencerammeerbegrænset.Devilgivetvissam-menlignemeddenklasseog/ellerholddeligeerkommetfra,menslærerensomregelharmangeklasserogholdatsammenlignemed.

Side37

4.1.6. ObservationerfaseIIObservationerifaseIIblevudførtmedénlærer.Vigiktilobservationernemedenåbentilgang,medetlillefokuspå,omlærerenhavdeimplementeretelementervihavdebesluttetifællesskab.Veddenpågældendelærervardetarbejdemedgruppekonstellationer,sekvensovergange,flereelev-elevinteraktion,ogøgetelevaktivitet.Ellersvarstrategienmedfællesprimærtkvalitativeobservatio-nerdensamme.

4.2. SpørgeskemaundersøgelserViharvalgtatbenytteetinternationaltanerkendtogvalideretspørgeskema,QTI,tilatfåetindblikielevernesopfattelseafdereslæreresklasserumsledelse;spørgeskemaetfungerersamtidigtsometmåleværktøj.Spørgeskemaeteroprindeligtudvikleti1985afenhollandskforskergruppeunderle-delseafprofessorTheoWubbels(Wubbels&AndOthers,1985).

Wubbelsharimereend30årforsketiklasserumsledelseogrelationermellemlærereogeleveriungdomsuddannelser,bl.a.foratundersøgehvordanmanskaberdetbedstmuligelæringsmiljø.MedudgangspunktetiHollandharbrugenafQTIbredtsigtilAustralien,Canada,Israel,Slovenien,Tyrkiet,Sydkorea,Taiwan,Singapore,Sverige,Norge,Frankrig,Tyskland,IndonesienogUSA(Wubbels&Brekelmans,2005),(Wubbels,etal.,2006).

TeoretiskbasererspørgeskemaetsigpåenpsykologiskmodelforpersonliginteraktionudvikletafTimothyLeary(Leary,1957).Learysmodelergennemtestetikliniskpsykologiogpsykoterapi,ogharvistsigeffektivtilatbeskrivemenneskeliginteraktion.Dererogsåtegnpå,atmodellenkangenerali-serespåtværsafforskelligekulturer(Wubbels&Brekelmans,2005).PådenbaggrundharWubbelsoghanskollegaertilpassetmodellen,såledesatdenkanbrugestilatbeskriveinteraktionmellemlærereogelever.ModellenkaldesModelforInterpersonalTeacherBehavior(MITB).

GrafiskkanMITB-modellenbeskrivesvedtooverordnededimensioner,”Styring”og”Kontakt”,pla-ceretietortogonaltkoordinatsystem.Forskelligekombinationerafdetodimensionergiveranled-ningtilotteforskelligetyperlæreradfærd:”Retningsgivende”,”Hjælpsom”,”Forstående”,”Tilpassersig”,”Usikker”,”Utilfreds”,”Skælderud”og”Indgribende”.Dettekanillustreressomvistpåfigur19.

Figur19-ModelforInterpersonalTeacherBehavior(MITB)8

8Modificeretfigurefter(Kamp,2015)

Side38

Spørgeskemaetkanbrugestilatmåle,hvordaneleverneopfatterlæreren,hvordanlærerenopfattersigselv,oghvordanlærerengernevilopfattes.Dettekunnesesåledesud9:

Figur20-TreforskelligemålingermedQTI

Deterenvigtigpointe,atspørgeskemaetikkeerenpersonlighedstest,ogatdetikkepånogenmådegiverenentydigkarakteristikaflæreren.Resultateteraleneetbilledeaflærerensadfærdsomklas-selederienbestemtklassepåetbestemttidspunkt.

Billedetpåfigur20viserentypisktendens,nemligatlærereopfatterderesegenadfærdlidtmeregunstigt,enddereselevergør.Lærernefølersåledes,atdeopførersigtætterepåderesidealendhvadeleverneoplever(Fisher,etal.,1995),(Kamp,2015).

4.2.1. ElevudvikletoversættelseafQTItildanskDerhar,somtidligerenævnt,væretetstigendefokuspåklasseledelseidendanskegymnasieskoledesenereår,ogtostørreforskningsprojekterharværetigangsamtidigmedatvihararbejdetmedvoresMaster,hvorderogsåarbejdesmedoversættelseafQTItildansk.Deteneprojekter”Relati-onskompetenceogklasseledelseigymnasiet”(ROK),etprojekthvis’formålharværetudviklingafpædagogiskeredskaberindenforklasseledelseogrelationskompetence,herunderoversættelseogafprøvningafQTI-spørgeskemaet.ProjekteterudarbejdetisamarbejdemellemAarhusUniversitet,RandersStatsskole,ogSkiveHandelsskole(Lund&Lund,2017).

OprindeligtvarDorteÅgårdinitiativtagertilogprojektlederforROK-projektet,menhunforlodpro-jektetiforbindelsemedetjobskifte,forderefteratstartedetandetprojekt”Pædagogiskledelseogfeedbackdesign”underUndervisningsministeriets”Udviklingsprogramompædagogiskledelsemedfokuspåfeedback”.Detteprojektharledttil,atdernuerenkommercielttilgængeligversionafendanskQTI(Ågård,2018).VihavdeiforbindelsemedetinterntkursuspåskoleniefteråretmulighedforatdiskuterevoresprojektmedDorteÅgård.Herfikvitilbudtatafprøvedetmateriale,dervarunderudvikling;detvardogikkegratisoggavossamtidigikkedenindsigt,frihedogfleksibilitet,viharfåetvedatudviklematerialetselv.

9Viharselvudvikletetregneark,dertagerinputfraspørgeskemafraLectioogautomatiskgenereredetgrafiskQTIout-put.

Side39

Denversionafspørgeskemaetvibenytter,eroversatfraengelsktildanskisamarbejdemedele-verneiEG16i.EG16iereniClass,EgaaGymnasiumsinternationalestudieretning.Deharmangeafderesfagpåengelsk,bl.a.matematik.EndelafeleverneharindenderesstartigymnasietværetpåudvekslingiUSA,ogfokusforundervisningeniendelafderesfag(Engelsk,Historie,Samfundsfag)erpåforholdiengelsktalendelande.Eleverneharsåledesbådepersonligeerfaringerogerfaringerfraundervisningenmedforholdiengelsktalendelande,hvilketviharvurderetgiverdemenunikindsigtibetydningenafdeforskelligespørgsmålispørgeskemaet.Viharvurderet,atdettevarenværdifuldressourceiforholdtilenoversættelseafspørgsmålenetilendanskundervisningskontekst,ogenspændendeudfordringforosogeleverne.Piaharligeledespersonligeerfaringermeddetamerikan-skeundervisningssystem,dahunharundervistpåenamerikanskinternationalskole,ogharderforkunnetfungeresomsparringspartnerforeleverneideresdiskussionerafdeforskelligeudsagnsbe-tydningieninternationalkontraendanskundervisningskontekst.

EleverneerførstblevetintroducerettilMITB(Goh,1994),ogharderefterigrupperdiskuteretbe-tydningenafdeengelskespørgsmålsetienkulturelkontekst.Dettehardannetgrundlagforetfør-steforslagtilenoversættelse.Gruppernehardereftergivethinandenfeedback,hvorefterspørgsmå-leneerblevetrevideret.

Indenarbejdetmedoversættelsenblevpåbegyndtsvaredeklassen,somPiaunderviserimatematik,pådetengelskespørgeskemaiforholdtilPiasomlærer.Efteroversættelsentildanskbesvaredeklassensåskemaetigen,dennegangpådansk.Eleverneharderefterforetagetstatistiskanalyse(𝜒"-GoodnessofFit)afdetobesvarelser,foratvalidereatdefremkomnesvarpådetoversionerafspørgeskemaetersammenlignelige.Despørgsmål,hvorderikkevarenpassendeoverensstem-melse,blevrevideretendnuengang.

Deforskelligeversionerafoversættelserne,sammenligningmedROKprojektetsoversættelse,samtdenstatistiskeanalyseforallespørgsmålkansesiseBilag1:UdviklingafQTIpådansk.

Side40

Itabellenherunderseseteksempelpåelevernesanalyseafetspørgsmål,forslagtiloversættelse,denstatistiskeanalyse,ogendeligfordettespørgsmåletrevideretspørgsmål:

Question32: Herealizeswhenwedon’tunderstandHowweper-ceivethisquestion:

Wheneverastudenthastroublecomprehendingsomething,theteachernoticesitandreactstoit.

FinalquestioninDanish:

Minlæreropfatterogreagerernårenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget

𝜒"-test:

𝜒#$%#" -value:

𝜒#$%#" =𝑂( − 𝐸( "

=13 − 6.6 "

10 − 15.3 "

0 − 1.1 "

1.1= 𝟗. 𝟏𝟒

𝜒89:#:8;<" -value:

Degreesoffreedom= 𝑛 − 1 = 3 − 1 = 2Significancelevel=0.05𝜒89:#:8;<" foundfromtableisthus:

𝑋@A(B(@CD" = 𝟓. 𝟗𝟗

ConclusionSinceour𝜒#$%#" > 𝜒89:#:8;<

" ,werejectthehypothesis.Revisedques-tion:

Lærerenopfatter,hvisenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget

Tabel3-Elevanalyseafspørgsmål32frakategorien”Forståendeogtolerant”

Hereftererdendanskeversionafprøvetienpilottestmedtrelærerefordeltpåtoklasser,ogigenerderforetagetstatistiskanalyse(Cronbach’salfa),dennegangforatvalideredeninternekonsistensafspørgsmålene,derindgårideforskelligekategorier.

Ipilottestenskiltespørgsmål32sigigenud;detteforholdførtetilanalysenitabel5,ogderafnyrevi-sionafspørgsmålet:

Side41

Spørgsmål32Engelskspørgsmål:Herealizeswhenwedon’tunderstandDanskformuleringipilottest:Lærerenopfatter,hvisenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget Fordelingafsvaripilottest:

Overvejelser:Derervæsentligtfærredersvarer”Altid”tildettespørgsmål,sammenlignetmeddeøvrige.Detkanmåskeskyldesdenvæsentligeforskelpådenengelskogdendanskeudgave,nem-ligatdenengelskeermerebred,daderomtales”we”,hvordendanskeversionomtaler”enellerflere”.Viforsøgerderforatændreformuleringen,såderkommeroverensstemmelsemellemdetopådetpunkt. Revideretspørgsmål:Lærerenopfatter,hvisderernoget,viikkeforstår.

Tabel4-Elevanalyseafspørgsmål32frakategorien”Forståendeogtolerant”efterCronbach'salfaanalyse

DetudvikledeQTIbestårialtaf64spørgsmålfordeltpåottekategorier.Statistiskanalyseogspørgs-mål,dererrevideredeforatforbedreinternkonsistens,kansesiBilag2:ResultaterfraQTIpilotfor-søg.

4.2.2. FraspørgeskematilQTIprofilDetoversatteQTIbestår,somnævnt,af64spørgsmåliottekategorier.Spørgsmåleneideenkeltekategorierblandes,nårspørgeskemaetbesvares.Itabel6sesfordelingenafde64spørgsmålpådeottekategorier.

Side42

Tabel5-FordelingafspørgsmålpåkategorieriQTI

HvertspørgsmålbesvarespåenfempunktsLikert-skalamedsvarmulighederne”Altid”,”Ofte”,”Afogtil”,”Sjældent”,og”Aldrig”.Hverafdefemsvareranalogtilennumeriskværdi;hergåendefra”Aldrig”=1til”Altid”=5(Frederiksen,etal.,2017).

NårQTI-profilenskalkonstrueres,tællesførstsammenhvormangesvardererforhversvarmulig-hed.Detkunnesesåledesud:

Tabel6-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Forståendeogtolerant”

Side43

Herefterberegnesførstetvægtetgennemsnitforhvertspørgsmål:

𝑥H =5 · 𝑛CDB(J + 4 · 𝑛LMBN + 3 · 𝑛CMLPB(D + 2 · 𝑛QRæDJNHB + 1 · 𝑛CDJA(P

hvor𝑥Hergennemsnittetforspørgsmål𝑛.𝑛CDB(J,𝑛LMBN,𝑛CMLPB(D,𝑛QRæDJNHBog𝑛CDJA(Perantalletafsvarforhversvarkategori.𝑁erdetsamledeantalsvar.

Dereftertrækkesenfraresultatetiallekategorier.Detteerblotenregnetekniskfinurlighed,derskyldes,atmanidetoprindeligeQTIhararbejdetmedenskalafra0til4,detgiver:

𝑥H,+LAA = 𝑥H − 1

hvor𝑥H,+LAA erdetkorrigeredegennemsnitforspørgsmål𝑛.

Endeligtnormeresdeberegnedegennemsnitforhvertspørgsmål.Normeringforetagesvedatdivi-dereresultatetmed4,dadetnuerdenmaksimaleværdigennemsnittetkanantage.Normeringfo-retagesaleneafgrafiskehensyn,dadetgiverenskalafra0til1pådengrafiskerepræsentation,altsåfårvi:

𝑥H,+LAA,HLAV =𝑥H,+LAA4

=𝑥H − 14

hvor𝑥H,+LAA,HLAVerdetdetnormerede,korrigeredegennemsnitforspørgsmål𝑛.

Sidsteskridteratberegnegennemsnittetforsamtligespørgsmålikategorien:

𝑋+CBNPLA( =𝑥H,+LAA,HLAV

hvor𝑋+CBNPLA( ergennemsnittetikategorien,og𝑘erantalletafspørgsmålikategorien.

Nårallegennemsniterberegnet,kandengrafiskerepræsentationkonstrueres,dettekunnesesåle-desud:

Figur21-GrafiskrepræsentationafQTIprofil

Side44

4.2.3. AnonymitetispørgeskemaundersøgelserneAnonymitetispørgeskemaundersøgelserneharværetvigtige,særligtforeleverne,sådanatdefritharkunnetgivetudtrykforderesopfattelseaflæreren.Detteersikretvedatdistribuerespørgeske-maerelektronisktileleverneviaLectio.Storsvarprocentersøgtsikretvedatlærerneharsattidafilektionernetil,ateleverneharkunnetbesvarespørgeskemaerne.

Forlærernesvedkommendeharvisikretanonymiteten,vedatalliereosmedenafskolenssekretæ-rer.Hunharmodtagettilmeldingerfradelærerederharønsketatdeltage-såveldeaktivesomkon-trolgruppen-ogharnoterethvilketholddenenkeltelærerønskedeatdeltagemediundersøgel-serne.Hverlærererblevettildeltetlærernummer,somkunsekretæren,læreren,oglærerensele-verkender.Vedbesvarelseafspørgeskemaerindtastesdetgivnelærernummer,hvorvedvikansor-teresvarefterlærernummer,ogdervedadskilledata.

SekretærenharogsåståetforatoprettespørgeskemaernepåLectio,oghentedatanedefterbesva-relser;dataeksporteresfraLectioiExcel-filer.Dissefilerersåblevetomdøbtafsekretæren,såledesatdeharfåetlærerenslærernummersomfilnavn,ogviharførsthereftermodtagetdempermailtilvidereanalyse.

DefærdigeQTI-profiler,somvistpåfigur20,medlærerensideal,faktiskebillede,ogelevernessynerefteranalyseudskrevetogafleverettilsekretærenmedlærernummerpå,sådanatsekretærenharkunnetvideregiveprofilernetilderelevantelærere.

Idenaktivegruppelodvidetværeoptildedeltagendelærereatafgøre,hvorvidtdeønskedeatværeanonymeellerej.Devaralleinteresseredeiatvikunneinddrageprofilerneogdiskutereresul-taternemeddemivoressamtaleromkringdevalgteinterventioner,ogderforkendervilærernum-merfordeaktivelærere.Detteharudvidetmulighederneivoresanalyseafdata,idetvinuharmu-lighedforatkoblevoresobservationermedQTI-profilernefordeaktivelærere.

4.3. InterviewsTilatsupplerevoresprimærtkvalitativeobservationerogkvantitativedatafraQTI-spørgeskemaerneudførtevietfokusgruppeinterviewmedtreeleveridenklasse,hvorandenobservationsrundeblevgennemført.Lærerenfraklassenblevogsåinterviewet.Vihavdeenfænomenologisktilgang,hvorviforsøgteatafdækkeelevernesoglærerensoplevelser.Herundererenuddybningafdemetodemæs-sigeovervejelserogtilgangeveddetreinterviewsatforefinde.

4.3.1. FokusgruppeinterviewtilevalueringafQTI-spørgeskemasdiskurspåvirkningQTI-spørgeskemaetsordlydblevdiskuteretilærergrupperogproblematiseretift.hvordanvispurgte,oghvilketankervissespørgsmålvillegiveeleverne.Villespørgsmålsom”lærerenskældermegetud”,”lærerenersur”,”lærerenydmygeros”,eller”lærerentrorvisnyder”giveanledningtilatele-vernefikandetfokusogsynpålæreren?Argumenteteratordetsmagterstort,ognårførstordeneerude,såvedmanikkehvadderskerienklasse.Derkunneskeenmistænkeliggørelseaflærerenogubetydeligetingkunneproblematiseresog”talesop”.

Forattesteomudsagnenegavanledningtiletændredesynpålærerenlavedevietlillefokusgrup-peinterviewmedfireeleverfravoresfælles2.gklasse,hvorelevernehavdesetogudfyldtQTI-spør-

Side45

geskemaet.Eleverneskulleforholdesigtiludsagn:Hvaddetænkte,dadelæstespørgsmåleneite-sten,hvilketankerdehavdeudfraspørgsmålenevedgentagelseafdem,ogomspørgsmåleneæn-dredederessynpålæreren,dergavQTI-skemaettildem-ellerandrelæreredehar.

4.3.2. Individuelleinterviewsmed”aktivgruppen”Efterobservationerneidenindledenderundeafholdtviførstetfællesmødeforalledeinvolveredelærere,hvorvoresfokuspåpraksisfællesskaberblevafsløret,ogdeblevintroducerettilteorienbag,ogenmidlertidigmodelfor,klasserumsledelse.Efterfølgendeblevderudførtenindividuelrundesamtalermedhveraflærerneiaktiv-gruppen,hvorhverlærerskullereflektereover,hvaddervarforegået;derblevåbenttaltomdeobservationervihavdeforetaget,ogifællesskabogdialogblevderudfærdigetfokuspunktertilhverenkeltlærer.Lærerenfikvistværktøjertilatstyrkeklasserums-ledelseogopbygningafpraksisfællesskaberideresrespektiveklasser.Dervarenåbentilgangtilhvilkefokuspunkter,denenkeltelærervilledefineresominterventionen,ogderblevtagetudgangs-punktidetenkelteholdsbehov;f.eks.defineretsomhvordervarmestatarbejdemedift.deele-menterafpraksisfællesskaber,deralleredevaridentificerethosdenenkeltlærer.

4.3.3. InterviewmedlærerogeleverefterandenrundeobservationerEfterinterventionenblevénlærerfulgtmedénanden-rundeobservationogennyrundeQTI-spør-geskemaer.Tilelevinterviewetblev3eleverudvalgttilatbelysederesoplevelseriundervisningenførogefterinterventionen.

Vorestilgangvarfænomenologiskidenforstand,atvivilleafdækkehvadeleverneoglærerenhavdeoplevet.Dettevarsemi-struktureret,kvalitativtogdeskriptivt,fordideinterviewede,efterenkortintroduktion,selvkunneinddragedeaspekteroglæringssituationerdevilleredegørefor.Vivarme-getopmærksommepåikkeatbenytteledendespørgsmålellerfremvisetolkninger.Viprøvedeatreduceredetasymmetriskemagtforhold,dereksisterermelleminterviewerogdeninterviewede,vedatformidleenafslappetatmosfære,åbenhedomkringateleverneermedistudie(gentaget),atdeteranonymt,ogatlærerenikkevillefåoverdragetvidenfraeleverne.

Spørgsmålvarikkeskrevetnedpåforhånd,forathaveenåbentilgangtilatafdække,hvaddernudukkedeopisamtalen;dogblevderspurgtindtilf.eks.elevernesoplevelseriundervisningen,omdehavdeoplevetændringer,oghvordandeoplevededeændringerneipraksis.LærerenfikdesudenlejlighedtilatseogkommenterepåQTI-spørgeskemaerneudfyldtførogefterinterventionen.

Interviewsblevoptagetogvarede19minuttermedeleverneog27minuttermedlæreren.Inter-viewserikketransskriberet;lydfilerneudgørvoresdokumentation.

4.4. OpsummeringViharidetteafsnitredegjortformetodernevalgttilatbelysevoresproblemstilling.Viharbegrun-detvalgafdegennemførteundersøgelser:kvantitativespørgeskemaundersøgelser(QTI),primærtkvalitativeobservationerogdekvalitativeinterviews-medformåletatafdækkeundervisningsprak-sis,tegnpåpraksisfællesskaber,klasserumsledelse,oghvordanlærereinteragerermedeleverne,samthvordaneleverinteragerermedandreelever.Idetfølgendeafsnitpræsenteresresultaterneoganalyserneafdata.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side46

Kapitel5. ResultateroganalyseIdettekapitelpræsenteresvoresresultateroganalyseforobservationerne,spørgeskemaundersø-gelserne,oginterviews.Vigennemgårvoresresultateroganalyserisammerækkefølgesomimeto-deafsnittet.

5.1. ObservationerIanalysenafobservationernefastholdervidetprimærefokuspåpositivefaktorer,derkanbidragetiludviklingenafetpraksisfællesskab.Deterligeledesvæsentligt,atvibegrænserostilsepåomdetermuligtatopbyggepraksisfællesskaber,ikkepåeffekterneheraf.DetsidstevilvidogberøreiKapi-tel9.Perspektivering.

5.1.1. FørsteobservationsrundeViobserveredefemholdmedfemforskelligelærere.Ivoresobservationersåvimangetegnpåele-menter,dererkarakteristiskeforpraksisfællesskaber,somf.eks.rutineromkringnavneopråb,ud-vekslingafideer,løsningsforslagogdatamellemgrupper,ogaktivtbrugafforskelligegruppekonstel-lationertilatdannenyerelationer,samtbevidstgørelseafatderermangeressourcepersonerpåholdet.

Viharforsøgtatsamlenogleaffundeneienforeløbigværktøjskasse,sefigur22,hvordeterforsøgtatsortereobservationerneindenfordetrecentraleelementerforpraksisfællesskaber:Gensidigtengagement(”fællesskabogrelationer”),fællesprojekt(”mål”),ogdeltrepertoire(”ting,rutiner,begivenheder,sager”),jf.figur9.Bemærk,atfigurenikkeindeholderopdelingefterdetrekernebe-greberbeskrevetafWenger(Wenger,1998),fordienkeltetiltagiundervisningengodtkanindeholdeelementerfraflerekategorier.

Figur22-Enpædagogiskværktøjsklasseetableretefterobservationer

Iforholdtilinterventionerpåderespektiveholdvalgteviatfokuserepåtiltag,derunderstøtterelev-aktivitet,aktivlæringinkl.problemorienteretundervisning,ogeleversmetakognition,derifølgeflerestudierunderstøttergodlæring(Muring&Hutters,2014)(Nordenbo,2011),ogsomogsåunderstøt-

Side47

terdannelsenafdemegetvigtigeelevrelationer,bl.a.vedatgiveelevernesvarpånogleafdekriti-skespørgsmål,derskalgivedemtillidentilattrædeindipraksisfællesskabet,jf.figur12.Derergi-veteksemplerø.th.ifigur22påvalgteinterventioner.

Voresobservationerdannersåledesgrundlagetforenværktøjskasse,vikantageudgangspunktitiletableringafpraksisfællesskaberogklasserumsledelse;denneværktøjskasseskalnaturligvisudvidestilatdækkeallerelevanteelementeripraksisfællesskaberidenkontekstvianvenderdem.

Feltnoterfradeialt11observationer,fordeltpåto-treobservationerpr.hold,ersamletiBilag5:Observationer-FaseI.Idefølgende6eksemplervilviudfoldenogleaffundenemedfokuspåtegnpåpraksisfællesskaber,aktivtarbejdemedrelationer,samtbrugafspørgsmåltilatunderstøtteetfællesarbejde,dvs.indikationerpåhvordanklasserumsledelsepotentieltkanunderstøttepraksis-fælleskaber.

Iflerelektionervardertegnpårutinersometdeltrepertoire,opbygningafrelationer,ogvedligehol-delseafetfællesskab.Detvarforeksempelsynligthosenlærer,derkonsekventbrugthilsenertilelevernevedlektionensstart,samtmedfastklasserumsledelseholdtfastitraditionen,ogsåmeddeelever,derikkeheltvarklarfrastart.

Læreren:”godmorgen”.

Eleversvarersemi-svagt”godmorgen”

Lærerenfortsættersmilendeogvenligtinsisterende:”ikkehøjtnoksvar”-”Højere!”

Eleverne:”GODMORGEN”.

Sammelærerhavdeenfastrutinevednavneopråb,hvorderigenblevarbejdetmedrelationenogfællesskabetgennemnavneopråbistartenaflektionen.Opråb,hvorelevernesagdederesnavneialfabetiskrækkefølge,oglærerensideløbendenoteredefravær.Endellærerearbejdedemed,ateleverneskulledeleinformationermellemsig,f.eks.gennemfor-skelligegruppekonstellationer,ellerbytte-bytte-købmandseanceriklassen,mendetvarrelativtbe-grænsetifaseI.Etinterviewmedenlærer,derarbejdemedtogruppekonstellationerienlektion,fortalteatdetikkevarprimærformålet,ateleverneskulleopdagehinandensomressourcepersoner,menatdeskullelærehinandenbedreatkende,ogdannerelationerpåtværsafdeklasserdenukomfra.Viobserveredeikke,atlærerenitalesatte,atdeterokatspørgenabogrupperellereleverpåtværsafrummet.Alligevelsåvienkelteeksemplerpå,ateleveropsøgtenabogrupperogandreiklassenforatfåhjælp,fåinspirationellervendeidéer,ogdervareksemplerpågodefællesskaber,hvorelevernearbejdedesammenometfællesprojekt,oggjordetingsammen.Deførsteeksemplerersituationer,hvorgrupperafeleverarbejdedemedeksperimentelleprocedu-rer,oghvordetvartydeligt,atdervardefinerederollerogalleredeetableretetfællesskab,hvoralleelevernevarmedlemmer.Herefterfølgerdereksemplerpåsituationer,hvorforskelligespørgeteknikogtilgangeanvendesveddeteksperimentellearbejde.

Side48

Eksempel1:Engruppemedfireeleverarbejdedemedeteksperiment,derinkluderedeetpendul.Udenatderblevsagtnoget,såvardertilsyneladendedefineretrollerforallefirepersonerigrup-pen:Ennoteredekonsekvent,treafdefiredeltogidiskussioner,ogenvarlidtmerepassiv,menreg-nedepånogletal.Herundererderindsatetuddragafenundervisningssekvenssamtaler,hvorele-verneskiftevisgørsætningernefærdige,udenatafbrydehinanden,mensåsamtalenstråderkonti-nuerlig.

Elev1:”Hvadskalvigøre”

Elev3:”OK,detvimanglererat…”.

Elev2:”Hvemtagertid?”

Elev2:”Måskeerdetlængdenafsnoren…”-”12,84”

Elev2:”Prøvigen,Erdetvigtigt?”.

Elev3:”Kanviprøve5eller2’erigen?”

Elev4hjælpernumedatfåpendulettilatsvinge

Elev1”Hvismannumålerdenuden?”

Elev1iforlængelseafelev1sspørgsmål:”Vikanogsåbrugeenkontrol”

Elev3:”Hvordankanviseomdensvinger?”

Elev4regnerpåtalogdataopsamletpåcomputerenogspørgertilformel.

Idetovenståendeeksempelvarderforskelpåelevernesaktivitetsniveauvedhands-onaktiviteternemedudførslenafdeteksperimentellearbejde.Elev4såiførsteomgangudtilikkerigtigtatværemed,menelevenmedvirkedetilatfåpendultilatsvingeetstykkeindeieksperimentet,ogperso-nenudfyldtetilsidstenrollesomdataopsamler.Dvs.elev4ertilsyneladendelegitimtperifertmed-lem.

Eksempel2:Herunderfølgerendnueteksempelpåenklarrollefordeling,hvoralleermedlemmeraffællesskabet.Desudensesenkonstruktividéudvekslingmellemtogrupper,hvilketførertil,atgrup-penkankommevidereidetarbejdedeudfører.Gruppenbestodaftomegetinitiativrigepigerogtodrengemedenlidtmeretilbagelænetrolle.

Detopigerdiskuteredeinternt:”Hvisviskalmåle,hvorskalvisåmålefra?”

Endrengedeltogperifertfragruppenmedetenkeltspørgsmålipigernesdiskussion:”Hvorersnorenkortest?”.

Denandendrengvartilstedeoglyttedemåske.Derefterfulgteendiskussionafmålingerogdenek-sperimentelleopstilling.Drengekompåbanenomkringvalgafensnorslængde,ogennytdesignafdeneksperimentelleopstilling.Herefterbevægededrengenesigovertilennabogruppesdrengeogudveksledeideer,hvorefterdekomtilbage.

Igruppenløbderefterfølgendeendiskussionpåbaggrundafinputmodtagetfradenandengruppe,ogdetpigernehardiskuteret:

Side49

Elev1:”Hvadkanvigøre?”

Elev2:”Vikangøreligesomdengruppederovre”.

Elev2spørgernabogruppen:”HvordanharIsatudstyretop?”

Derfulgteetnytsvarfranabogruppen,ogherefterfulgtederendiskussioniegengruppe.Defireeleversamarbejdeherefterpåatløseopgaven,ogiprocessentogdefireelevergaspåhinanden:Endrengsagdesomresponspå,atdeterpigerne,derhartagetstyringen:”NuerdetligeSofie10,derharstyrpådet!”-ogallefireigruppegriner.Etøjeblikeftervardetilbageidialogenomeksperi-mentet.

Elev2:”Hvadermonvoresvariabelkontrol?”

Elev4svarer:”Vægtenerligemeget”.

Ovenståendeereteksempelpåengruppemedgoderelationer(fællesskab)ogetfællesmål,somdeallearbejderhenimod.Dererogsåalleredeenbegyndendehistoriefortælling(deltrepertoire)if.eks.udsagnetatdeninitiativrigepige”harstyrpådethele”.

Eksempel3.Herundererdereteksempelpåenlektion,hvordervarenstrukturmedindledning,ar-bejdemedelementerafpraksisfællesskab,ogenperspektiveringaflærerentilsidst.Klassenerigenenklassemednaturvidenskabsomstudieretningsfag,oggenereltstormotivationforfagligtarbejde.

Lærerenindledtelektionenmidtiklasserummet;hervedforstås,atlærerenindtogrummetmedenpræsentationiklasseninkl.udsagnet:”Bliveklogerepåverden”.Eleverlyttede.

Figur23-Lærerenspositionimidtenafrummetogoversigtoverelevervedgruppearbejde

Efterfølgendeblevgruppersendtudforatarbejdepåenvideo,derskulleuploadesislutningenaflektionen.Videoenskulleomhandleeksperimenteltprojektudførtideforegåendelektioner.

Gruppenvarvelfungerende,ogdesamarbejdedemedforskelligekompetencer,ogmedmåletforøje.Allebidrogmednogetforskelligt.Snakflødienkontinuerligstrøm.Dervardialogmellemele-verne,ogdeafprøvedeudsagnift.deteksperimentellearbejde:

10Navnændret

Side50

Elev1sagde:”Erdetikkevariabelkontrol?”

Elev2:”Skaljegtegnevinklenmed?”

Elev3:”Detkandugodtgøre”.

Dervarskiftmellemelevernesindlæg,ogrollerneigruppenvarretveldefinerede.Pigernedrevpro-cessenfrem,mensdrengensparredemeddem.Dervaretklartfællesarbejdemedproblemstilling.Ingenvarpassive.

Eksempelca.halvvejsiprocessen:Elev4skriverenligningned.Elev2redigererpåderesfællesvi-deo,Elev1spørgerElev4omenligning,Elev3kiggermed.

Fejlkilderdiskuteredessamletigruppen.Derblevtegnetpårulletavlen,ogtreeleverfilmer,mensdensidsteelevredigeredevideoentilklassen.

Lærerenvarvedgruppentogange.Lærerenvarumiddelbartoverrasketover,atderikkevarsåme-getpåtavlen,dahankomhentildemførstegang,menhanvalgte(trodstydeligoverraskelse-vispurgtelæreren)ikkeatklandredem;istedetspurgtelærereninteresseretindtil,hvaddehavdefundetfremtil.Detvistesig,atdehavdegjortsigmangetanker,ogdevarmegetlængereiproces-sen,endhvadtavlentydedepå.Dettekunneviefterfølgendebekræftepåbaggrundafvoresobser-vationer,davinetopobserverededennegruppeihelesekvensen.

Lærerenvarnysgerrigogudforskendeispørgsmål,ogmegetanerkendende:”Deteretrigtigtgodtspørgsmål”imødekomhanf.eks.etspørgsmålfraeleverne.

Efterlærerenvargået,lavedeeleverneremakeafvideomedgodtsamarbejde:

Venligeforslagmellempigerogdreng.Acceptafforslagoganerkendelse:”Smukt,Jakob11”,andensiger:”Hvornårskalviind?”(dvs.tilbageiklassen).Andenelevsvarer:”Klokkenet–vikangodtnådet”.Fokusholdesigruppenogingenpanik.Tillidtilhinanden,ogmestringserfaringerneertilsynela-dendegode.Endrengopsøgesafandendrengfraandengruppe,ogmisterfokusganskekort,menvenderhurtigttilbage.

Lektionenafsluttesmedmini-konferencer,hvoreleverneholderoplægforhinanden.

Tilallersidsten”motivationalspeech”aflæreren,derrosereleverneforprocessen,godtarbejde,eksperimenteltæft,ogbederdemklappehinandenpåskulderen,samtogenafsluttendebemærk-ning:”Stoleopogaffaldiposer”,hvorefterca.halvdelenafstoleneblevsatop.Affaldpåtobordetilbage.

Sammenfatteterderalleredegodeelementerafpraksisfællesskaber,bådeienkeltegrupper,ogmellemgrupper,påEgaaGymnasium.Desudenarbejderdenpågældendelærermegetmedatstyrkedennaturvidenskabeligeidentitethoseleverne,sådestyrkesiatværenysgerrigeogværehandlekraftige,f.eks.gennemmulighederforvalgiprocesser,oggennemåbenspørgeteknik.

11Navnændret

Side51

Eksempel4.Vioplevedemegetforskelligemåder,hvorpålærernegiktilundervisningen,framegetinstruerendesekvenser,evt.medspørgsmålafenkarakter”gæthvadlærerentænker”,tilenlærer-medieretrammesætningafetproblem,derefterfølgendeskulleløsesigrupper.Spørgeteknikkenkunnevarierefra”gæthvadlærerentænker”-spørgsmål,hvoreleverneblevafsøgtétsvarogovertilenmegetåbenspørgeteknik,hvoreleverneselvskullefindefremtilsvareneevt.medstøttefrahin-andenellerlæreren.Herundermindreeksemplerpåsekvenser,hvorlærerenarbejdedeproblemori-enteretmedmegetåbnespørgsmål(eksempel4).Derefterfølgerdereteksempelpåenmerein-struerendetilgang(eksempel5).

Ienklassemednaturvidenskabsomstudieretningsfag,havdelærerenrammesatlektionenmedpro-blemstillinger,somdeenkeltegrupperkunnegåigangmed.Gruppernemåtteselvvælgehvilkenproblemstilling,devillearbejdemed,indenfordegivnemateriale-oginstrumentrammer.

Lærerenarbejdedeigenmedenanerkendende,åbenspørgeteknik.Lærerenprøvedeaktivtatpirretilelevernesnysgerrighed,oglærerenvaråbenforinputfraelever.

Læreren:”HvordanmålerIsvingningstiden?”–gruppendiskuterersammensvaret.

Lærerenfortsatte,mensdesåpådata:”OgherændredeImassen?””HvadgjordeIher?””OK”,”Ja”,”Dvs.hvorhøjt,ogmassen?”,”hvordanmålteIlængden?”,”nå,ja”,”erdetdet?”,”detskalIprøveatoverveje,hvadImere…”

Vedenandengruppesålærerenogsåpådataogspurgte,”forklardether”.”LagdeImærketilsno-ren?”.”SåkanIoverveje,hvadIvilsigeligeomlidt…”.Efterhvertspørgsmåldiskuteredegruppensmedlemmersvaret.

Denanerkendende,nysgerrigespørgemådeblevaccepteretafgrupperne,oggruppenvaråbenforrefleksion.Detkanbemærkes,atelevernevarnysgerrigeogmotiverede.Spørgemådenbetødogså,atgruppendiskuteredesvar,hvorveddeudbyggederelationerne,ogdevargensidigtansvarligeforsvaretsåvelsomdetendeligeprodukt.

Eksempel5.Herereteksempelpåenmereinstruerendetilganghosenlærer,menogsåtegnpå(praksis)fællesskaber,hvoreleverneopsøgerhinandenpåtværsafderesrespektivegrupper,foratfåhjælpoginspiration.

Lærerenvarklarilokaletfrastartaflektionen,hvorelevernekomind.Påtavlenvarderalleredeskrevetnoterogberegninger.Lærerengennemgikdetderstodpåtavlenoggavinstruktionertilele-verneom,hvadderskullegøresideteksperimentellearbejde,oghvaddervarvigtigtforarbejdet.Derblevarbejdetudfraenvejledning.

HereftervardetklaretegnpåInitiate-Response-Feedback(IRE)samtalermellemlærerenogele-ver,hvorlærerenspurgteudiklassenmedformåletatfåbestemtesvar.Spørgsmåleneharprimærtafhv-karakter.

Læreren:”Detdervarjereshjemmearbejde–håber,atderernogen,derhartænktpå…”

Nogleelevermarkeredeogsvaredepålærerensspørgsmål.

Lærerenfortsatte:”Hvadhedder?”og”hvadervigtigt?”.

Side52

Ilektionenblevdersenereudførteksperimenteltarbejde,ogdervarspædetegnpåetmerekom-plekstinteraktionsmønster.Iengruppelæsteeleverneenudleveretvejledning,ogdeafprøvedefor-skelligeudsagnogspørgsmålhoshinandenigruppen.

Ienandengruppehavdedeendiskussionafetfællesløsningsforslagift.teori,ogisærhvordandeskullegribedetpraktiskeeksperimentellearbejdean.

Herefterforekomderenudvekslingafinformationmellemgruppernesmedlemmer.Dervarbådesamtalermellemtonabogrupper,ogdererkigmellemgrupper.Bådeveddeenkelteborde,ogino-gengradmellemborde.

Ovenståendeviserenmereinstruerendetilgangtileksperimenteltarbejde,enddetderblevvistieksempel3og4,ogenmerelukketspørgeteknikmedmangehv-spørgsmål.Spørgsmål,derpådenenesidekontrolleredeelevernesparatviden,menikkeumiddelbartansporedetilrefleksionellersamtaler.Ideteksperimentellearbejdevarderimidlertidudvekslingafidéerogpraktiskhjælp.Ud-vekslingenforegikudoverdearbejdskonstellationer,derprimærtblevarbejdeti.

Eksempel6.Afslutningsvisterderhereteksempelpåenlærer,derarbejdedemedrelationernepåholdet.Ethold,hvorelevernekommerframangeforskelligeklasser,oghvorendelafeleverneharringeforventningertilegenevne,dvs.begrænsedeforventningertilatmankanmestrefaget.

Lærerenbrugtevenligekontrolspørgsmålforatsikre,atelevernenuhavdeforståetforskelligebe-greberveddeteksperimentellearbejde,f.eks.omenheder,udstyr,ogmetoder.Detvarettydeligttegnpålærerensomvidenscenter,somvistifigur6tilvenstre.

Lærerenvargenereltmegetanerkendende,oglærerenkommedmangeanerkendendeogopmun-trendeudsagn,samtvenligeanvisningerogmindrekorrektioneriforbindelsemedarbejdet.

Eteksempelpåendialog:

Elev:”hvordankanmanvide,hvormangederer?”.

Læreren:”MegagodtspørgsmålOle12!”

Lærerensmilteogfortsatte:”Detsynesjeglige,atIskalsepåsammen”–”Viblanderjerlige”.”Vilaverdensædvanligetælling,1-2-3-4..”

Elevensagdeselvetnummer,ogdefordeltesigherefterudefteretsystem,somholdetkendtetil.Elevernearbejdedeienkortperiodeidenye,midlertidigegrupper,indendereturneredetilderesforrigegrupperellermakker.

Ovenståendeertegnpåpraksisfællesskabergennemdelingafvidenpåtværs,styrkelseafrelationer(gensidigtengagement),ogenindøvetrutinemedattælleoginddeleigrupper(deltrepertoire).

Deudvalgteeksemplererrepræsentativefordenundervisningviharobserveret,ogmedvorespri-mærepositivefilter(tegnpåpraksisfællesskaber),harvisetmangetegnpåudsagn,handlinger,ogaktiviteterilærernesklasserumsledelse,dervedetmerebevidstbrugogisammenhængvilkunneledetildannelseafpraksisfællesskaber.

12Navneterændret

Side53

5.1.2. AndenobservationsrundeIandenobservationsrundenåedevikunénlærer.Vifulgteigenenlektionmedetlille3.ghold,be-ståendeaf10eleverpådagen.Dervarinteteksperimenteltarbejde,menvihavdefokuspåaftalteelementerift.praksisfællesskaberogklasserumsledelse:Klarstyring,forskelligegruppekonstellatio-ner,ogmereelevaktivitet,hvorlærerenikkeer”på”.FeltnoterneerindsatiBilag6:Observationer-FaseII.Detskalbemærkesomkringinterventionerne,atdeersativærkpådefeminvolveredehold,ogsåilektionerhvorviikkeobserverer,sådeterengennemførttingpåholdeneheriforåret.Såle-deshavdedetobserveredeholdalleredeienrækkelektionerindenvoresobservation,arbejdetpånyemåderiforholdtiltidligere.

Viobserverede,atdervarenklarplanift.brugafforskelligegruppekonstellationer,oghvordanele-verneskullearbejde.Dervarf.eks.brugafencirkel,hvoreleverneførstskulletalemedsidemandenpådeneneside,ogbagefterskriftedemanrundt,såmantaltemedpersonenpådenandenside.Hvisderhavdeværetetuligetalpådagen,såhavdelærerenindtagetenpladsvedsidenafenmegetpassivogfagligopgivendeelev(sefigur24tilvenstre).Herskulleelevenførsttalemedenelev-side-makker,ogdereftervillepersonenbliveistandtilatgivenogetvideretildenandenside.Øvelsenhavdealtsåtoformål:Udvekslingafideerogtanker,samtenmulighedforatevaluereenenkeltelevsfagligeformuleringsevner.

Senereblevnyegruppekonstellationeranvendttilarbejdevedgruppetavler(sefigur24tilhøjre).Dervarfagligtarbejdevedsamtligetavler,kunmednogenundtagelsevedetenkeltpar,derudvisteuhensigtsmæssigsocialadfærd;dervardoghertaleometparafdedygtigeelever,somikkebehø-vedesammetidsforbrugsomnogleafdeøvrigeelevertilaktiviteten.Viobserveredemegetmereelevaktivitet,ogatlærerenkunnekommerundttilalleeleverogtalemeddem,samtstilleuddy-bendespørgsmål,oglyttetilderesforklaringer.Midtilektionenvarderdesudenentavlegennem-gangafetemne.Imodsætningtiltidligerehvorlærerenoftegennemgikstoffet,såforegikdetdennegangvedatelevergennemgikstoffetmedhjælpfraandreiklassen,ogunderstøttetaflære-ren.

Figur24–Aktivbrugafforskelligegruppekonstellationerogarbejdsformerifysiklektion

Vikankonkludere,atviobserveredeenlangthøjeregradafelevaktivitet,ogetlangthøjereniveauaffagligaktivitetefterselvetkortinterventionsforløb.Energiniveauetvarhøjerevedeleverne,oglærerenhavdemereoverskudtilattalemeddeenkelteelever.Vikanderforkonkludere,atselvkort

Side54

tidsinterventionmedfokuspåklasserumsledelse,variationiundervisningen,ogbegyndendeetable-ringafpraksisfællesskaberkanændrearbejdsformerogarbejdskulturenienklasse-ogsåselvomklassengåri3.gogharmangevaner,ogenetableretkultur.

Iafsnit5.3Interviews,vilviforsøgeatuddybeovenståendegenneminterviewsmedeleveroglære-renfradetpågældendehold.Indendetteinddragerviresultaterneafspørgeskemaundersøgelsen.

5.2. SpørgeskemaundersøgelserIdetteafsnitvilvipræsentereQTI-profilerforsåvelaktiv-somkontrolgruppen,ogvivilanalysereforskelleoglighedermellemdetogrupper.Afhensyntilanonymitetvilviikkegåidetaljermedana-lyseafenkeltlærereherirapporten.Ianalysenafresultaternebenyttervidelsdegrafiskerepræsen-tationerafQTIprofilerne,ogvisupplerermedkvantitativeudregningerafprocentviseafvigelsermellemdetogrupperipre-testen.Ipost-testenudregnerviprocentviseafvigelsermellempre-ogpost-resultaterfordenobserveredelærer.Vistarterdogmedresultaterneipilottesten.

5.2.1. PilottestPilottestenskalbrugestilatkontrolleredeninternekonsistensideottekategorierafspørgsmåliQTI.DettegøresvedhjælpenCronbach-alfaanalyse.Selveteorienbaganalysen,samtberegnin-gerneharvihenlagttilBilag2:ResultaterfraQTI-pilotforsøg,dadetikkeervæsentligtiforholdtilvoresoverordnedemålmedprojektet.Detvæsentligeiforholdtilselveprojektetharværetvalide-ringenafoversættelsen,sådanatvikanregnemedatderesultatervifår,nårvianvenderspørgeske-maetiprojektet.Efterensidsterevisionafottespørgsmålantagervi,atspørgeskemaetopfylderdekrav,vikanstilletilvaliditet,iforholdtildentidogderessourcer,viharhafttilrådighedtilarbejdet.

Etandetelement,dervarinteressantatundersøge,erenvelkendtulempevedLikert-skalaen.Ska-laenvidesathavetendenstilatforvrængeresultatet,idetrespondenternekanværetilbøjeligetilatundgådeyderstekategorier,her”Aldrig”og”Altid”.Dettekanvikonstatereikkeeretproblem,ihvertfaldikkehoseleverneidetoklasseripilottesten,hereksemplificeretvedbesvarelserneikate-gorien”Undertrykkende”,hvorvikanse,atvedspørgsmålene24,51og59harstortsetalleeleversvaret”Aldrig”:

Tabel7-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Undertrykkende”

Detsammemønstersesidenmodsatteendeikategorien”Hjælpsom”,hvorvikanseatnæstenalleharsvaret”Altid”tilspørgsmål35:

Side55

Tabel8-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Hjælpsom”

EleverfradetoklasserEG16i(klassenderharoversatspørgeskemaet)ogEG16z(voresfællesbiotek-nologi-klasse)deltogipilottesten.VifikenenkeltkollegatilatdeltagesammenmedEG16i,ogdel-togbeggetoselvmedEG16z.Dettevalgteviforatfåethurtigtogsikkert(iformafhøjdeltagelse)resultatiafviklingenafpilottesten.DererderfortobesvarelsermedPiasommatematiklærer.Mankansagtensforestillesig,attoforskelligeklassersvarerforskelligtfordensammelærer.Deterdogikkevoresforventningidettetilfælde,daPiaikkeselvoplevervæsentligeforskelleiudfoldelsenafklasserumsledelsenpådetohold.Detvilderforværeforventeligt,attoafderesulterendeprofilererforholdsvisens.Defireprofilersersåledesud:

Figur25-QTI-profilerforde4holdipilotforsøget

Detses,atikkeblotertoafprofilernemegetens(detoøverste,somerdetoprofilerforPiasommatematiklærerpådetohold),mengenereltertendenseniallefireprofilerdensamme.Meddetkendskabvihartilhinandenogdenkollega,derharhjulpetmeddeltagelseipilottesten,giverdefireprofilergodmening,ogdetbekræfterosi,atviharopnåetenfornuftiginternkonsistensideottekategorierogdermedentilfredsstillendevaliditet.

Side56

5.2.2. Pre-testIdetteafsniterQTI-profilerneopdeltpådetogrupper:aktivogkontrol.Dererfemlærereihverafdetogrupper.Detreskemaerderbesvaresihverrunde,er:

1. Lærerneharsvaretudfravinklen:Sådanviljeggerneopfattesafeleverne.2. Lærerneharsvaretudfravinklen:Sådantrorjegatelevernepåmitholdopfattermig.3. Elevernepåétudvalgtholdharsvaretudfravinklen:HvordanopfatterIlæreren?

DethargivetfølgendetiQTI-profilerfordedeltagendelærere,meddeaktivetilhøjreogkontrol-gruppentilvenstre:

Aktiv Kontrol

Tabel9-QTIprofilerforaktiv-ogkontrolgruppeipre-test

Side57

Detførstederfalderiøje,erdet,alletilærerehartilfælles,idetdeallescorerhøjstikategorierne”Retningsgivende”,”Hjælpsom”,og”Forstående”.Detteerumiddelbartetmegetpositivtresultat,daforskningviseratnetopdennekombinationpåvirkersåvelelevernesmotivationsomdereslæ-ringsudbyttepositivt.IfølgeWubbels’forskning,gælder:

”Dertrebedstetyperlæreradfærder:• Atværeretningsgivende:Lærereneropmærksompå,hvadderforegåriklassen,lederog

organiserer.• Atværehjælpsom:Lærerenervenlig,viserinteresseogindgydereleverneselvtillidogtillid.• Atværeforstående:Lærerenlytterinteresseret,erempatisk,åbenogtålmodig.”(Kamp,

2015)Detnæstevikankonstatere,atderoptrædertotypiskeprofilerblandtdeti(Wubbels&Brekelmans,2005).Heraferdefemaftypen,dererdøbt”Ønsketænkning”,karakteriseretved,atlærerensopfat-telsehvordaneleverneopleverham/hendeliggermellemlærerensidealogelevernesfaktiskeopfat-telse;detteermegetalmindeligtforekommende,faktiskviserforskningatdetteertilfældetitotredjedeleafalleprofiler.Dettesesf.eks.tydeligthosdenførstelærerikontrolgruppen:

Figur26-Profilkarakteriseretsom"Ønsketænkning".Forekommerhosca.totredjedeleafallelærere.

Denandentypiskeprofilderoptræder,erkarakteriseretved”Lærerenbeskyttersigmodskuffelse”.Denneprofilerkarakteriseretaf,atlærerensopfattelseafhvordaneleverneoplevervedkommende,liggerundersåvellærerensidealsomelevernesfaktiskeopfattelse.Denneprofilsestydeligstveddentredjelæreriaktivgruppen,ogialtkantreafdetideltageresesattilhøredennekategori:

Figur27-Profilkarakteriseretsom"Lærerenbeskyttersigmodskuffelse”.Forekommerhosca.entredjedeleafallelæ-rere.

Side58

IfølgedehollandskeforskereerQTIetafdebedsteværktøjertilatfåetfaktiskbilledeaf,hvadderforegåriklasserummet.Davikendtetillærernumrenepåallefemaktivedeltagere,besluttedeviatvivilleundersøge,omvipåbaggrundafobservationerneiførsterundevaristandtilatidentificeredefemaktivepåbaggrundafderesQTIprofiler.Vivar,ensmuleoverraskende,istandtilatidentifi-cereallefem.Ikkesåoverraskendeifølgedehollandskeforskere;detderoverraskedeosvar,atderblotskulleto-trelektionersobservationertilatmuliggøredette.

Hereftervilviselidtnærmerepådetoforskelligegrupper.Detgørvivedførstatudregneengen-nemsnitsprofilfordetogrupper.Detgivernedenståendeprofiler:

Gennemsnit

Figur28-GennemsnitsQTIprofilerfordetogrupper

Herbegynderdetatblivetydeligtatdererenforskelpådetogrupper.Udregnesdenprocentviseforskelforhverkategori,fåsfølgenderesultater:

Tabel10-Sammenligningafgennemsnitsprofiler

Derer,lidtoverraskende,rimeligtstoreafvigelsermellemdetogrupper,mestmarkantielevernesopfattelseaflærerne;hererenmegettydeligtendenstilatdenaktivegruppescorervæsentligthø-jereidefirekategorierihøjreside,svarendetilhøjerescorepåMegetKontakt-aksen,ogkontrol-gruppenscorermestnegativtidefirekategorieridenvenstreside,svarendetilhøjerescorepåLidtKontakt-aksen.Dettekanderværeforskelligegrundetil;denmestoplagteerformodentligt,atlæ-reredermeldersigfrivilligttilatdeltageiprojekterafdenneslags,kanforventesatudvisemereoverskud,ogeventueltogsålidtmereerfaringenddederikkemeldersig.

5.2.3. Post-testPost-testenidennerapportudføresblotforenenkeltafdeaktivelærere.Daviindså,atvikomibe-knebforfællesledigeskemapositioner,sådanatobservationerafallefemaktivelærereefterinter-ventionikkevarmuligt,valgteviatfokuserepåenenkeltlærer.Vivalgtedenlærer,derhavdedenlavesteelevscoreikategorien”Retningsgivende”.Deterdenførstelæreriaktivgruppen,ogpre-te-stensersåledesud:

Side59

Figur29-Pre-testforLærernummer3

Post-testensersåledesudforlærer3:

Detertydeligtatse,atderpåtrodsafatderertaleomet3.ghold,ogatderikkeharværetmegettidefterinterventionen,kanobserveresenmålbareffektafinterventionen.Viudregnerdeprocent-viseforskellepåpre-ogpost-testenforatfåetkvantitativtbudpåforskellenpådetoprofiler.Dettegiver:

Tabel11-Sammenligningafpre-ogpost-testforlærernummer3

Derersketnogleforskydningerilærerensegetidealbillede,ogiegenopfattelse;destemmerikkeheltoverensmedelevernesopfattelse,hvilketsandsynligviskanforklaresmeddenkortetidderharværet,ogatlærerenmåskeikkehelttrorpåatsåkorttidkanændresåmeget.Dererfaktisksketenmarkantfremgangispecieltkategorien”Retningsgivende”,suppleretmedstorefalditreudaffirevenstresidigekategorier,svarendetillaverescorepåLidtKontakt-aksen.

Side60

5.2.4. OpsummeringspørgeskemaerPilottestenharvist,atdeterlykkedeseleverneiEG16iatlaveenkonsistentoversættelseafQTIfraengelsktildansk,ogviharvalgtatarbejdevideremeddeudvikledespørgsmålmedtillidtil,atvifårresultatermedentilfredsstillendevaliditet.

Herefterharresultateripre-testenvist,atvifinderQTI-profiler,dererheltitrådmedlitteraturen,ogviharkonstateret,atvimedforholdsvislillemængdeobservationerafengruppelærereeristandtilatidentificerederesQTI-profiler,hvilketunderbyggeWubbels’påstandom,atQTIeretsærdelesvelegnetværktøjtilatbeskriveklasserumsledelseogrelationer.

Herefterharresultateripre-testenvist,atvifinderQTIprofiler,dererheltitrådmedlitteraturen,ogviharkonstateret,atvimedforholdsvislillemængdeobservationerafengruppelærereeristandtilatidentificerederesQTI-profiler,hvilketsammenmedobservationer(seherunder)verifice-rer,atdeteleverneoplever,ermegetitrådmeddet,visomobservatøreropleverrentfaktiskskeriklasserummet.

5.3. InterviewsIdetteafsnituddragesdevæsentligstepointerfradetreinterviews,viharforetagetiforbindelsemedprojektet.DerpræsenteresførstdetlilleinterviewmedengruppeeleverfraEG16z.

5.3.1. FokusgruppeinterviewsomQTI-testFormåletmeddetteinterviewvarataf-ellerbekræfteendiskursopståetblandtenkelteafvoressci-ence-kollegaer,derledtetil,atenenkeltlærervalgteikkeatdeltageiprojektet.Dethandleromka-rakterenafde”negative”spørgsmål,derstillesiQTI.

Tilspørgsmålet”lærerenersarkastisk”vurderedeelevernedettilatværehverkenpositivtellerne-gativtladetift.deressynpålærerne.Tilsvarendeblevspørgsmåletomkring”lærerenhundserrundtmedeleverne”hverkenvurderetpositivtellernegativt.Detkunneforsåvidtværebeggedeleaf-hængigtafsituationen.

Udsagnet”Lærerentruermedatstraffeos”gavanledningtilnoglegrinigruppen,forditrusleromstrafvarkendtfrafolkeskolen,meningenafelevernehavdeoplevetdetigymnasiet.

Udsagnene”lærerenprøveratfåostilatsetåbeligeud”og”lærerentrorvisnyder”gavejhelleran-ledningtilændretsynpårelevantelærere,menpådenandenside,såhavdedehellerikkeoplevetdetselv.

Elevernefradenpågældende2.g-klasseforklarede,atdeikkehavdetænktoverQTI-spørgsmåleneeftertesten,menmåskefordideikkerigtigthavdeoplevetlærere,derudvistemistillidtildem,ellertruedemedatstraffedem.Elevernereflekteredeoverdet,ogdevilleikkeudelukke,atspørgsmå-lenekunnepåvirkederestankeromkringlæreren,mendesagde,atdeikkehavdetænktanderledesomdereslærereefterQTI-spørgsmålenevarbesvaret.

Vikonkluderer,atfordepågældendeeleversvedkommendehardeikkebidtspecieltmærkeispørgsmålene,ogejhellerkobletnegativeellerpositiveudsagntilderespektivelærere.Fordepå-gældendeelevervardiskursenomkringdereslærereuændret.Vikanimidlertidikkeudelukke,atan-dreeleverreagereranderledespåspørgsmålene.Vivurdererdog,påbaggrundafdenhistorikselve

Side61

spørgeskemaethar,somvalideretoganvendtimangelande,ogpåbaggrundaf,atderiderappor-terderknyttersigtilROK-projektetikkeernævntproblemerafdennekarakter,atdeterrimeligtogforsvarligtatbrugespørgeskemaetivoresprojekt(Lund&Boie,2017),(Lund&Lund,2017)og(Lund&Lund,2016).

5.3.2. InterviewmedlærerIdetteinterviewharvifokuspå,hvordanlærerengenereltharoplevetatværemediprojektet,samtkonkretetankerogrefleksioneriforholdtildekonkreteinterventionerpådetdeltagendehold.

Iinterviewetfortaltelæreren,atdethavdeværetinteressantatværemediforsøget.Dethavdevistsigufarligtatdeltage,ogdetvarsamtidigtgodtmedenbevidsthedom,atgruppedannelserhavdeindflydelsepå,hvordanelevernetalermedhinanden.Detharmedførtmerefagligsnakpåholdet,nårdetergrupperjegharlavet,fortællerlæreren.Forsøgethargivetlærerenmeremodpåstyring,iforhold”hvordan”enlektionskalforegå,oglidtmindrefokuspå”hvad”derskalforegå.

Lærerengiverudtrykforatturdenogletingnu,f.eks.at”giveslip”ogladeelevernelaveopsamlingeraflektieroglektionervedtavler–ogikkeselvudføredendel.

”Denændredepraksisharførttilateleverneserhinandenpåenandenmådenu”(fordideermereaktiveredepåkrydsogtværsiklassen).Denændredepraksishartilsyneladendeåbnetopfor,atele-vernekantalemeremedhinanden.

Forlærerenhardetværetenpersonligudviklingatværemed,menogsålidtangstprovokerende.Tilspørgsmålet:”Hardetværetmestangstprovokerendefordigellereleverne,atdeselvskalsamleop?”Varsvaret:”Nokmestmig–ogsåift.rygdækning.Såjegved,atdeterblevetsagtitimen,menjegharlærtatstolepå,atdeharlærtdetdeskal”.

Lærerenfortsætter:”Dennyepraksisharfrigivettidtilatsedenenkelteelev.Detharogsåafledt,atderermeretidtilatgårundtogspørgeeleverne.Detharogsågjort,atjegnuharhørtogsetnoktilatjegkanladeenelevbestå,dermuligvisikkevillehavebeståetfør”.

Lærerengiverefterfølgendeudtrykfor,atholdetoverraskendenokikkeprotesterede,dadenyetil-tagblevintroduceret.Ogsåselvomklassenersidstideresgymnasietid.Lærerenharreflekteretover,athvisdetkanladesiggøremedsåstoreændringerpået3.ghold,såmådetværeendnulettereatændrepåkulturenogarbejdsmåderienklasseif.eks.1.gog2.g.Lærerenersåledesbegyndtatim-plementerelignendetiltagpåallesineøvrigehold,ogmedselvrapporteredelignenderesultater.

Ovenståendevisersamlet,attydeligeændringerkanimplementerespåhold,også3.ghold,hvislæ-rerenerbevidstomenstrategiforhvorforoghvordan,manskalændreenpraksis.Dettegivermu-lighedforatetablerestrukturermedmeresamarbejdepåtværsafeksisterendekonstellationer,ogsåselvomdetkanværeangstprovokerende.Denændredepraksiskanogsåføretiløgetfagligakti-vitet,ogmeretidtildenenkelteelev.

5.3.3. FokusgruppeinterviewmedeleverIdetteinterviewønskerviatfåetdybereindblikihvordanelevernepåholdetharoplevetforandrin-gerneilærerensklasseledelse.

Side62

Elevernehavdeoplevetenheltdelændringer,f.eks.ift.hvormegetdeselvvaraktive,ogatlærerennuarbejdedemegetmedforskelligegrupper.Elevernefortalteogså,atøgetvariationiundervisnin-genhavdeenpositiveffektpåenergienogaktiviteten.

Elevernefortaltedesuden,atdetvargodt,atlærerenlavedegrupperne,ogdetgavanledningtilmerefagligtarbejde,nårmanvarsammenmedforskelligepersoner.Deudtrykte,atdetgavmerevedholdenhed,ogmerefagligtfokus,nårdetikkeligeerensbedsteven,mansiddersammenmed.

Detdervarspecieltgodtvedatarbejdemedflereogandrepersonerendtildagligvar,atmankunnefånyevinklerogandreforklaringerpåproblemer.

Eleverneudtrykkerogsåglædevedat”fåhænderneistoffet”,vedateleverneskulletageansvarforgennemgangafstof,hvordetføraltidvarlærerendergennemgikstof,ellersamledeopislutningenaflektionen.

Eleverneoplevedeikkeenmarkantellerbevidstændringift.hvemdesersomressourcepersoneriklassen,menfortsattemedatforklare,atdetkunneværefordidevar3.g’ere,ogderforkenderhin-andenretgodt.Detænkteatnokvilledetværeanderledes,hvisdegiki1.g.

Interviewetviser,ateleverneogsåharoplevetenmarkantændringiarbejdsmåderogaktivitetiklassen,hvilketunderstøttessåvelaflærerensudsagn,observationerneviharudført,samtQTIførogefterinterventionen,hvorbådelærerenogeleverneopleverenstørregradafstyringogmindregradafusikkerhed.

Påbaggrundafovenståendekanvikonkludere,atderergodtsammenfaldmellemvoresobservatio-neriklassen,detelevernerentfaktiskoplever,ogdetlærerenopleveromkringændringerafpraksis,ogvikanyderligerekonkludere,atpådetundersøgtehold,ogmeddengivnelærer,erundervis-ningspraksisændretganskebetydeligt.

5.4. OpsummeringSammenfattetharstudietsobservationerafdækketindikationerpåpraksisfællesskaberhosdeob-serveredekollegaeriformafrutiner,historier,fællesskab,engagement,samarbejdeimangekon-stellationermv.Vifandtogså,atderblevarbejdetmedatstyrkerelationer,ogaktivbrugafengage-rendespørgeteknikker.QTIviste,atallelærerneprimærtvar”Hjælpsom”,”Retningsgivende”og”Forstående”.Dervardogogsåvisseforskellemellemaktiv-ogkontrolgruppen.Dervargodover-ensstemmelsemellemobservationerneogQTI-profilerne,ogallefemlærerekunneidentificeresvedatsammenholdeobservationsfundmedQTI.EfterinterventionenobserveredeviénlærerifaseII,ogviinterviewededenpågældendelærerogtreaflærerenselever.Bådelærerenogelevernegavudtrykfor,atundervisningennuhavdeøgetlærerstyring,øgetaktivitet,enhøjeregradafvariation,flereinteraktionmellemeleverne,ogmerefokuspåfagligaktivitet.InterviewsogobservationerstemteoverensmedQTI,hvorbådelærerenogelevernerapporteredeomenhøjeregrad”Retnings-givende”ogmindregrad”Usikker”.

Idetnæstekapitelvilvidiskuterevoresresultater,ogsættedemirelationtildeanvendteteorier,ogtilmodellenviharkonstrueret.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side63

Kapitel6. DiskussionIdetteprojektharviundersøgtinteraktioneriklasserummetogkonkretemønstreforklasserumsle-delse,meddetformålatfindeogunderstøttetegnpålæringipraksisfællesskaber.15lærereogcirka250eleverharværetinddragetiprojektetstrefaser.Idettekapitelvilvidiskutereproblemerogudfordringermedhensyntilmetode-ogteorivalg,ogvivilforsøgeatkoblevoresresultatertildenbagvedliggendeteori.

Iforholdtilmangeafdevalgvihartruffetiforbindelsemedprojektet,erdetvæsentligtatvide,atderforosharværettoforskelligedagsordnerpåspiliforholdtildettemasterprojekt,samtvoresdeltagelseimasterenidetheletaget.Voresprimærefokuser,ogharheletidenværet,detudbytteviharkunnetfåhjemmepåegenskole,iforbindelsemeddeprojektervihararbejdetmed.Voresuddannelseiforbindelsemasteren,harsomnævntiKapitel1.Indledningværettætknyttettiletskoleudviklingsprojektforheleskolensscience-afdeling.Derforhardetvigtigsteivoresvalgiforbin-delsemeddetteprojektogsåværetprojektetsanvendelighedpåegenskole,mereend”rigtige”valgiforholdtilrealistiskemålindenforrammerneafetmasterprojekt.

Etandetvæsentligtforholdatinddrageidiskussionen,erdetforholdatvier”forskere”påegenskole.Detbetyder,atdetervoreskollegaerpåskolenviobserverer,oginogletilfældedeeleverviselvunderviser.Detbetyder,atderpåforhåndeksistereretbilledeafhvemvier,oghvadvoresholdningertilundervisninger,pådetstedviskal”forske”.Detkandelshaveenbetydningforhvemdermeldersigtilatdeltageiprojektet,ogdetkanogsåhaveenbetydningiforholdtilhvordankolle-gaerogeleveroplevervorestilstedeværelseideresundervisning,ogdermedhvordandeagerer.Kollegaersmotivationforatindgåisamarbejdekanogsåblivepåvirketafdenrelationvihartildepågældendelærer,samtopfattelserafatvihargangi”lidtformangenyetiltag”.Viharbemærketendiskurshosnoglelærere,omatviharmegettravltmedudviklingsprojekter,ogatvialtiderigangmednogetnyt.Deterikketilfældet,mendererenovervejendesandsynlighedforatdiskursenblandtengruppeafkollegaerkanværemedtilatpåvirke,hvormange,oghvem,viharmulighedforatsamarbejdemedvedetvidereprojekt,ellerheltgenerelt.Herskalderforgodordentilføjes,atviikkeharfundet”denoptimale”undervisningsform,menvieråbenforatafprøvenyetiltagognyesamarbejder,samtvieroverbevisteom,atderernogleundervisningspraksis,dervirkerbedreendandre.

Observationererforløbetitrefaser.Ipilotprojektetobserveredevidelstofysikkollegaer,deraffor-skelligegrundeikkekunnedeltageiselveprojektet,samtenmusikogendramalærer.Disseobserva-tionerblevprimærtbrugtsometlaboratorie,hvorvikunneafprøveforskelligestrategieriforholdtil,hvordanviskullegribeobservationernean.Vihartruffetmangevalgiforbindelsemedobservatio-nerne;fordetførsteharvivalgtalleformerforelektroniskoptagelsefra,simpelthenaftidsmæssigeårsager,dadetvillebliveenuoverkommeligopgaveatse/lytteoptagelserigennem.Detkunnehaveværetmetodemæssigtinteressantf.eks.atvideooptagesekvenser.Videosekvenservillemuligvisgiveenbedremulighedforatfølgekommunikationensforløbogudviklingiløbetafenlektion.VIharimidlertidfravalgtvideooptagelsermeddetsstoretidsforbrugtilanalysertilfordelforetfor-holdsvisstortantalaktivedeltagere,somaktivtkunnefølgesmedobservationer,suppleretmedfelt-noter.Detteervalgtafhensyntilarbejdehjemmepåskolen,hvorviønskeratinddragesåstortet

Side64

antalkollegaersommuligtidetteafsluttendeprojektiforbindelsemedmasteren.Medfleredelta-gervilleviopnåøgetejerskabafprojektetogdetsresultater,hvilketmåskekanunderstøtteenfor-ankringafprojektetpåskolen,SeogsåKapitel7.Viderearbejde.Mankunnekaldedetetstrategiskvalgfremforetmetodiskvalg,menetvihartruffetibevidsthedomdetskonsekvenser.

Detervigtigtatværeopmærksompå,atnårmanobservererogtagernoter,såerdetdigsomobser-vatør,derløbendefortolkerpå,hvadderervigtigt,oghvadderikkeer.Detderskrivespåpapiret,erikke,detdervirkeligskete,mendinfortolkningafhvadderskete.GulløvogHøjlundlæggerogsåvægtpådette:

”Iantropologierudtrykket'empiriskedata'ikkedetsammesomdenpositivistiskeopfattelseafdata.Atforståoganalyseremenneskeligehandlingerogopfattelserafliveterenhermeneutiskproces,….Dedata,vivælgersomempiriskedata,erikkedetsammesomvirkeligheden,deteretperspektivpåvirkeligheden.”(Gulløv&Højlund,2007)

Fordelenvedmetodenerdenbegrænsededatamængde.Viharforsøgtatøgevaliditetenafvoresobservationervedatobserverealleholdsammen.Vikangenereltkonstatere,atviistorudstræk-ningharnoteretdesammeting.Muligvisfordiviharsetmeddesamme”briller”.

Viastudietsobservationerfandtviindikationerpåpraksisfællesskaberiformafrutiner,historier,fællesskab,engagement,samarbejdeimangekonstellationermv.Mankannaturligvisdiskutereomdissetegnnuogsåernogetspecieltforpraksisfællesskaber,ellerblottegnpåenundervisningsformidenpågældendeklasse.Vieridenhenseendebiasedidenretning,atvitrorpåatundervisningviapraksisfællesskabervirker.Detpositiveargumenter,atdetvirkerforos.Mankanmodsatargumen-terefor”placeboeffekten”,forståetsomdenfejlslutning,atdetmesteundervisningvirker,sålængemantrorpådet.

Etandetproblemmedobservationerneer,atdefemklassermuligvisikkeersærligtrepræsentativeiforholdtil,hvadderforegåriandreklasser,forsletikkeattaleompåandreskoler.Ift.andresskoler,såantagerviatEgaaGymnasiumharenforholdsvishomogenelevflokmedvelsocialiseredeeleverift.mangeandreforstandsgymnasier,oggennemførselsgradenafeleverneliggerogsåidenhøjeende,hvilketunderbyggerhypotesenomskolevanteelever,ogmåskeogsåenpolitikomfasthol-delse.Ift.fremtidigestudierogobservationer,såmåmantilgådemmedåbneøjne,fordisted,tid,lærer,ogskoleharbetydning.Dererenfarefor,atvifårlagtetfilterpådefremtidigeobservatio-ner,ogatvimistervigtigeperspektiver(selektivperception),fordivibevidstkiggedemegetpåelev-elevkontakten,handlinger,ogkommunikationen.

Vibrugteobservationernekvalitativt,mendervarogsåkvantitativeelementer.Detkunneværean-talletafinteraktionermellemelever,ogmellemlærerenogeleverne.Detvistesigimidlertidrethur-tigt,atdetkvantitativeelementervanskeligtatpraktisere100%,bl.a.fordivikunbenyttedeosaffeltnoter,ogikkeafvideoanalysermm.Derforvardetyderstvanskeligtatkvantificereinteraktio-nernemellemindividerneienhelklasse.

Sammenfattendeharvihaftstortudbytteafdeforetagneobservationer;dehargivetosetbilledeafdenvariation,dererpåvoresegenskoleiforholdtil,hvordanundervisninginaturfagenegribesan,

Side65

ogdermedetinteressantudgangspunktforfællesdiskussionermedallevoreskollegaerpådensid-steworkshopiforbindelsemedmasteren.Iforholdtilvoresproblemformulering,harviobserveretmangegodeeksemplerpåelementerafklasserumsledelse,derkaninddragesivoresværktøjskasse,derskalsuppleredenudvikledemodel.Viharogsåobserveretelementerafklasserumsledelse,derhverkenfordrerlæringellermotivationhoselever,ogharhaftlejlighedtilgenneminterventionenatse,atdetermuligtmedforholdsvisenklemidleratændrevæsentligeforholdpåetholdpåmegetkorttid.

Iforholdtildeforetagneinterventioner,erviidennerapportskontekstbegrænsettilénlærer,derhargennemførtfaseII.Detblivermegetinteressantatseometlignendebilledemedøgetaktivitet,flereinteraktionermellemeleverneosv.observerespådefireøvrigehold.Deterenabsolutmulig-hedatdetteikkeertilfældet,ogsåmåviigangmedatundersøgehvilkeforklaringer,derkanbringeosviderederfra.

OgsåudviklingenafQTIerforløbetiflerefaser.IpilotfasendeltogEG16isom”konsulenter”iforbin-delsemedoversættelseafQTItilendanskgymnasiekontekst,ogdemedvirkedesammenmedEG16zsomtestgruppeipilotforsøget,hvorbeggeklasserbesvarededetdanskeQTIfortoafklassenslærere.IEG16zvarviselvdetolærere,ogiEG16ivardetPiasamtenvelvilligscience-kollega,derdogkunhardeltagetidennedelafprojektet.Ipilotforsøgetblevdeninternekonsistensafdetdan-skeQTIfundetatværetilstrækkeligthøj,ogefterensidstetilretningafotteafde64spørgsmåliske-maetvalgteviatbenyttedetsommåleværktøjiprojektet.Mankanmedrettekritiseredenstatisti-skeanalyseafdatafor,atdatamængdenikkeharværetstornok,ogatdernokburdeværeudførtendnuentesteftertilretningafdeottespørgsmål.Vivalgtedogafhensyntiltidogressourceratstolepåsåvelvaliditetogkonsistensafdetoversattespørgeskema.Dettefandtvibekræftetved,atdefremkomneQTI-profilerstemtegodtoverensmedvoresforventningerudfraobservationerneforetaget,ogforvoresegetvedkommende,baseretpåvoreskendskabtilosselvoghinanden.

VikunneogsåhavevalgtatbenyttedetQTI,dererudvikletiROK-projektet,ellervikunnehavebrugtdetsomsammenligningsgrundlagforvoresegenoversættelse.Detvilledogkræve,atogsåalledespørgsmålderoptræderiROK-projektet,blevindtastetiLectio.DenstørreindsigtviharopnåetvedselvatoversætteQTI,samtselvgennemføredatabehandling,validering,ogfremstillingafdengrafiskerepræsentation,harisigselvværetværdifuldt,ogbegrundelsenokforvalget.Dettearbejdevilviogsåefterafslutningenafdetteprojektkunnevidereføre,sådanatdetfremadrettetkananven-desinterntpåskolensomselvevalueringsværktøjforundervisere.Viharnuadgangtilerstortnoktalmaterialetilatvikanvaliderespørgeskemaetendeligt;detharvivalgtikkeatgøreindenforram-merneafdetteprojekt,dadetikkeervoresprimærefokus.

IQTIpre-testendeltog10lærereogca.200elever.Afhensyntilanonymitetfordeenkelteaktivelærere,harviikkeherirapportenforetagetenanalyseafdenenkelteprofil.Menpåbaggrundafvo-resobservationer,varviistandtilkorrektatmatchedeobserveredeunderviseremedderesrespek-tiveQTI-profilerforallefemaktivedeltagere.Analysenafdetsamledesætafprofilervistesigiover-ensstemmelsemedinternationaleresultater,idetvifandtatdenstørstedelsvaredetilprofilen”Øn-sketænkning”ogenmindredeltil”Lærerenebeskyttersigmodskuffelse”.Altdettevidneromenfornuftiggradafvaliditetioversættelsen.

Side66

Ipost-testendeltogenenkeltlærermedtilhørendehold.Datagrundlagethereraltsåmegetsmåt.Viserdogforventedeforandringerisåvellærer-somelevdelenafprofilen.Ogsåhermåvisommedobservationerneafdesidstedeltagendelærerevæbneosmedtålmodighed,indtildetblivermuligtatgennemføredenfuldepost-testforalledeltagereinkl.kontrolgruppen.Dettevilgiveetvæsentligtstørredatagrundlag,oggivermulighedfordenintenderedebrugafkontrolgruppensomreference-punktforforandringerafprofilerne.Detteblivermegetinteressant;påbaggrundafdeforeløbigeresultater,erviibedstepositivistiskeånd13optimistiske,ogtrorpåatvivilkunneseensignifikantforskelpåaktiv-ogkontrolgruppen.Igenerdetabsolutenmulighedatdetteikkeertilfældet.Vierenskolemedmangeudviklingsprojekter,sådetatmanikkeeraktivivoresprojektbetyderikkeatmanikkeharværetmedietandetprojekt;detteernokvoresstørsteudfordringiforholdtilkontrol-gruppensomreferencepunkt,menskulledervisesigatværesignifikanteforskelleibeggegrupper,såkaninterviewsmedmedlemmerikontrolgruppenværeenvejfremiforholdtilatfindeforklarin-ger.

Desidstemetodeovervejelsereriforbindelsemeddeforetagnefokusgruppeinterviews.Ogsåherharvimåttetagenoglevalg.Vivalgteatbrugeensemi-åben/strukturerettilgangtilinterviewsmedeleveroglærere.Vianvendteenfænomenologiskmetodetilatprøveatbeskrivesåmegetsommu-ligt,udenatpåvirkesystemetformeget.Deterisagensnaturensværbalance.Densemistrukture-redetilganghavdetilformål,ateleverneoglærerenselvkunnebibringedeoplevelseroglæringssi-tuationer,somdefandtmestrelevante.Fokusgruppeinterviewsblevvalgt,såelevernekunnefor-holdesigtilhinandensoplysninger,holdningerogsynspunkter,hvilketkunneåbneopfornyevink-ler,somdenenkelteelevikkehavdetænktover.Modsatsåkunnedenåbnestrukturogvalgetaffo-kusgruppeinterviewsføretil,ateleverneigruppenkoncentrerersamtalenhenmoddetførstsagte,ogpådenmådeikkekomsåvidtomkringiemner.

Vedinterviewserviopmærksommepådenmagt-asymmetriderermellemlærerenogossomfor-skere,ogeleverne,ogmellemosogdekollegaer,derladerosundersøgederespraksis.Iforholdtilkollegaerne,såharviværetmegetåbneomkringformåletmedstudiet,spurgttilderesdeltagelseogomdevilleåbnefordatainterntigruppen,samtlyttettilderesønskerift.interventionermellemfaseIogII.Desudenharvihaftfuldstændiganonymitetbådeinterntognaturligviseksterntiheleprocessen,pånærhvisviaftalteandetiløbetafstudiet.Iforholdtileleverne,såerderindbyggetfarefor,atmagt-asymmetrienførertiltilbageholdelseafinformation.Herprøvedeviatimøde-kommeproblematikkenvedatforklareeleverne,atdeermedietstudie(gentaget),ogvedinter-viewsblevanonymitetpointeret,ogviforsøgteatbibringeenfagligmenvenligatmosfære.

IdetførsteinterviewomQTI-spørgsmålvalgtesenhelttilfældiggruppeafeleverfraegenklasse,dervartilstedeienklasseefterskoletid.HervarviinteresseredeielevernesumiddelbareindtrykafdenegativeQTI-udsagn,ogvivurdererikkeatsammensætningenafgruppenharnogenvæsentligbe-

13Oghvilketvidenskabssynharvisåhervedslutningenafopgaven?Mensviharskrevetopgavenharviarbejdetudfradentese,atviprimærtharensocial-konstruktivistisktilgangtillæringogetkritiskrationalistvidenskabsteoretiskståstedifor-holdtilhvordanvidenkonstrueres.Mensvihararbejdetmedvoresprojekterdetimidlertidgåetopforos,atvierhimmel-råbendepositivister,nårdetgælderdetteprojekt-vitrorpådetvirker,hvilketsandsynligvispåvirkervoressynpådata,oghvordanviharopsamletdatailøbetafstudiet.

Side67

tydningforresultatet,selvomviikkekanværeheltsikre.Måskeharengruppeengageretiefter-sko-leaktiviteterikkeoplevetheltsåmangenegativeinteraktionermedlærereift.eleverderikkeerpåskolenefterskoletid?

Idetsidstefokusgruppeinterviewblevtreeleverudvalgt.Vivalgteiførsteomgangtreeleverud;enelevvihavdeoplevetsomværendemegetlærersøgende,ensommegetfagligtdygtigelev,ogende-ligtenafdestilleelever.Detvistesig,atdervarenfjerdeeleviklassen,dermegetgernevilledel-tageiinterviewet,oglærerenbesluttedeatladedenneeleverstattedenstilleelev.Detteændredeselvfølgeligpræmissenforinterviewetenlillesmule,ogdenfrivilligeelevvardaogsåmegetaktividialogenoghavdemegetpåhjerte,menpåenpositivogkonstruktivmåde.Dererenrisikofor,atudsagnfradetreeleverikkeerrepræsentativeforklassensomhelhed,mendeterenindbyggetpræmisformetodevalget.

Fordividenisamtalen,omhvadderforegåriklasserummet,ogsåerfunderetpårelationerneiklas-sen,såkandetikkeudelukkes,atdenviden,viharfåetproduceretvedinterviews,erpåvirketafre-lationerneiklassen,bådemellemlærer-elevogelev-elev,samtmellemosogdeinterviewede.Ifo-kusgruppeinterviewetvalgteviikkeattransskriberelydfilerne,hvilketnaturligvismuliggøratele-mentergårtabtvedanalysenogfortolkninger.Pådenandenside,såvilnon-verbalkommunikationogtonation(hvordantingbliversagt)ligeledesgåtabt,hvismanaleneanvenderentransskriptionsomgrundlagetforanalyserogfortolkninger.

Somdetsidstevilvidiskuterevoresmodelforklasserumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasse-rum.OprindeligttogviudgangspunktiÅgårdspåstandom,atdensocialkonstruktivistiskepositioneraltforvanskeligatbrugeipraksis.Skalviforholdeostilomvoresmodelmodbeviserdette,såkom-mervipånuværendetidspunktlidttilkort,davipåtidspunktetforinterventionenkunvarnåettilenforeløbigmodel,iformatdentidligerenævnteudvidelseafÅgårdsmodel;dennesåsåledesud:

Figur30-Foreløbigmodelpræsentererforaktivgruppenførintervention

Side68

Dennekombineretmeddenforeløbigeværktøjskasse,sefigur22,oversigtenoverkritiskesuccesfak-toreriforbindelsemedopbygningenafpraksisfællesskaber,sefigur12,samtdengrafiskepræsenta-tionafhvordankommunikationenietpraksisfællesskabserud,sefigur6,varsammenmedossomressourcepersonerudgangspunktforplanlægningafdeudførteinterventioner.Vihardelskundetenedatapunkt,succesoplevelsenforvoresenelæreroghold,atforholdeostil,ogsamtidigerdetsværtatvurdereomdenopbyggedemodel,udenostilatforklareden,kansammenlignesmeddetvipræsenteredevoresaktivedeltagerefor;voresbedstebudligenuer,atdetkandennokikke.Mendetbetyderikke,atmodellenikkevirker.Detbetyderblot,atderskalmerearbejdetil;delsskalvihaveflereresultatermedfradesidstefirelærereoghold,delsskalvihaveudbyggetdenforelø-bigeværktøjskassetilatbliveenkompletværktøjskassemedkonkreteanvisningertilalleelementerimodellen.

Dernæsterderspørgsmåletomselvevaliditeteniattageudgangspunktiteorienomlæringiprak-sisfællesskaber.Nogleforskereantagerdenpositioniforholdtildette,atteorienskalsessomenfor-ståelsesramme,enmådeatanalysereogforståpraksisfællesskaber,somLaveogWengerf.eks.harobserveretblandtjordmødreogskræddereienmesterlærekontekst(Lave&Wenger,2003).OmdettesigerWenger”…;dengiverenbegrebsramme,hvorfraderkanudledesetkonsistentsætafal-meneprincipperoganbefalingermedhensyntilforståelseogaktiveringaflæring.”(ibid.side130).Densidstedelafudsagnetbekræfter,atWengerselvsersinteorisomenlæringsteori,derkanbe-nyttessomudgangspunktforenteoriomhvordanlæringplanlæggesogaktiveres,hvilketogsåharværetvoresoprindeligeposition,somvifinderbekræftetivoresobservationeridetteprojektogivoresegenpraksis.

Enheltandendiskussioner,omdenmådevibedrivergymnasieskolerpå,erfordrendeudfraatbe-vareelevernesinteresseogmotivation,ogomvoresmodelkanbydeindher.SomÅgårdudtrykkerdet,såkommermangeelevermotiveredeind,menlangsomtslukkeslysetielevernesøjne(Ågård,2014).Jf.Maslowsbehovspyramide,sefigur30,såvilvigernegøreeleverneselvskabende,kreativeogløsningsorienteret,menmegenafundervisningenertilrettelagtimegetfasterammermedblikforkernestofogafsluttendeeksamen,hvilketgiverfokuspåpræstationenhosdevelsocialiseredeelever,hvorfordealdrignårvidereendniveaufireibehovspyramiden.Voresbuderatvoresmodel,gennemrelationerneogsamarbejdetipraksisfællesskabet,åbneropfordetsidsteniveauipyrami-den.

Side69

Figur31-Maslowsbehovspyramide14

Iprojektetharvibehandletpraksisfællesskabetsomnogetelevernedelermellemsig,menhvadmedos?Erviendelafpraksisfællesskabet?Betyderdetnoget?Ifølgemodellen,såja,ihøjgrad.Visæt-terdagsorden,understøtterrelationer,ogerkulturbærere.Lærerenharenmegetvigtigrollesomkulturbæreratudfylde,hvilketunderstøttesafstudier,derviseratlæreredertørgånyeveje–fun-deretaffagligtogpersonligtoverskud-ogsåunderstøtterdenbedstelæringhoseleverne(Nordenbo,2011).Mestringsforventningerervigtigehoseleverne,menisærdeleshedogsåhoslæ-rerne.Detharvistsig,atlæreremedlavemestringsforventningergerneundgårforandringerogud-viklingsarbejde(Fuchs,etal.,1992),menvikansomlærereogsåpåvirkehinandenibådepositivognegativretning(Ågård,2016).Vikenderdetfrakollegaer,deromtalerklasserellerhold,somvæ-rendegodeellerdårlige,hvilkethurtigtkanbliveennegativdiskursogiværstefaldenselvopfyl-dendeprofeti.Dendeterministiskeholdningtileleversevnerogpotentialekanværeødelæggendeift.atsemotivationomlæringsomnogetdynamisk.Modsaterfarerviogså,attættekollegialesam-arbejderogenpositivdiskursforatprøvenogetnyterselvforstærkende.Vikenderdetfravoresegetsamarbejde,f.eks.gennemspejlingaftropå,atmangodtkanændresinpraksis.Viantager,atviderforkanhavestorindflydelsepåhinandensself-efficacy.Måskeerdetsletikkevedeleverneviskalstarte,menblandtlærerne.AtviopbyggerenhøjeregradafGrowthMindsetogstøtterhinan-deni,atdetskalvinokklarevedfælleshjælp,hvisderernogetnyt,derskalafprøves,samtatvina-turligvisvisereleverne,atvitrorpåændringer,visætteriværk.

IKapitel9.Perspektiveringvilviudfoldemereomkringændringafkulturenogskoler.Menførvikommersålangt,vilviiKapitel7.Viderearbejdebeskrivehvilkedeleafprojektetderendnuudestår,ogsomviforventerathavefærdiggjortindendensidsteworkshopmedvoresscience-kollegaer,somerplaceretden24/5-2018.Detteerpassendenokdagenefterdenmundtligeafslutningafmasteren,såherforventervinaturligvis,atvikanmedbringedesidstespændenderesultater.

14ModificeretudfraAbrahamMaslowsbehovsteorier(Maslow,1943)

Side70

Kapitel7. ViderearbejdeIdettekapitelopridservikortdedelevimangleratgørefærdig,foratviharetsamlet,færdigtpro-jektvikanpræsentereforvoreskollegaerveddensidsteworkshopiforbindelsemedvoresmaster.Desudengivesenperspektiveringift.atudbredearbejdettilenstørredelafskolen.

7.1. FærdiggørelseafprojektetDetførstederudestår,eratforetagemindsténobservationhoshverafdefirelærere,vimangleriandenrunde.

DernæstskalvihavegennemførtdensamledeQTIpost-testpåderesterendenihold;fireaktiveogfemkontrol.LærerneskaldesudenbesvarederestoudgaverafQTI.HerefterskalderfremstillesQTI-profilerfordenilærere,ogviskalanalyseredetsamledesætafpre-ogpost-test.Dennedelaf-sluttes,såfremtdetermuligt,medetsamletmødemeddetideltagendelærereiprojektet,hvorderdeleserfaringerogrefleksioneroverprojektetsanvendelighed.Erdetteikkemuligt,tagesdennedis-kussioniforbindelsemedworkshoppen.

Endeligtskalværktøjskassenfærdiggøres,ogdethelesamlestiletfærdigtprodukt.Viforestillerosenfolder,derindeholdermodellensamtuddybendeforklaringer,ogherudoverdepraktiskeanvis-ningeriværktøjskassen,sådanatdetbliverpraktiskanvendeligtogtilatgåtilforvoreskollegaer,dermåttefåmodpåatafprøvemodellenideresundervisning.

7.2. UdbredelsepåskolenVoresfokusiopgavenharikkeværetatspredepraksisfællesskaberellerenbestemtformforklasse-rumsledelsetilrestenafskolensomorganisation.Hvisderskulleændresifokuspåskolen,såmenerviatdettevilkræveenindsatsbådefraledelsensside,sådetbliverendelafskolensværdigrundlagsomdelafenlangsigtetstrategi,samtatdegode(ogmindregode)erfaringerspredesblandtgrup-peraflærere,dersamarbejder.Detervoresbedsteoverbevisning,atkungennementop-downinte-ressefraledelsenssidekanderskabesrammerforudbredelsenafnyeideer,menskaldervirkeligrykkespåudbredelsenipraksis,såskalderværemotivationogejerskabforprojektetfralærerkolle-giet,dvs.ændringenskalogsåkommebottom-up.

Konkretvilviforeslå,atledelsennedsætterengruppe,derundersøgererfaringernemedpraksisfæl-lesskaberognaturvidenskabeligeklasseledelsemedhenblikpåatudvikleenstrategifordenæsteår.Denkunneefterfølgendepræsenteresblandtallenaturvidenskabslærerevedenworkshop,hvordeaktivedeltagereiprojektetherdeltager.Udoverdenledelsesmæssigeforankring,såforestillervios,atdeaktivedeltagereiprojekterkommertilatudgøreenambassadørgruppefremadrettet,hvorvisammenmedkollegaerinyeklasserfortsættermedarbejdet,ihåbetomatdetvilbredesigsomringeivandet.

Ideeltsetvilleledelsenogsågiverammer,tilatmanharlejlighedtilatmødespåkrydsogtværsogdiskutereudfordringeroggodeerfaringerudfraarbejdetmednaturvidenskabeligklasserumsledelseogpraksisfællesskaber.Detvillestyrkerelationerne,giveetfællesmål,rutinerosv.–medandreordværemedtilatopbyggeetpraksisfællesskabblandtlærerneiudviklingsfasen.Etnetværk,derkantrækkepåmangeerfaringeromkringetkonkretprojekt,vildesudenhavedengavnligeeffekt,atdet

Side71

understøtteropbygningenafetprofessioneltlæringsfællesskab,ogdervedskolenskapacitetsopbyg-ning.Detteservisomenmulignaturligfortsættelseafdetsamarbejde,viharfåetigangsatpåtværsafallescience-lærereogfageneiforbindelsemedvoresmaster,f.eks.gennemdeafholdtework-shops.

Enandenerfaringvialleredehargivetvideretilledelsen,erdenmuligeefteruddannelsederliggeriatobserverehinandensundervisning;detteerenenkelogforholdsvistbilligformforefteruddan-nelse,dersamtidigogsåvilbidragetilfaciliteringafetpraksisfællesskabblandtlærerne,ogdermedigentilskolenskapacitetsopbygning.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel8.KonklusionKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side72

Kapitel8. KonklusionForatkonkluderepåprojektet,venderviligetilbagetilproblemformuleringen,somvar:

• Hvordankanteorienomlæringipraksisfællesskaberoperationaliseres,sådanatdenkandannegrundlagforenpraktisktilgangtilklasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag?

Viharderforivoresprojektsetpåklasserumsledelsesometværktøjtilatfaciliterebedrelæringinaturvidenskabeligefag,bådesomadfærdsledelseogsomlæringsledelse,ogvedfaciliteringaflæ-ringipraksisfællesskaber.Viharhaftfokuspåatstyrkedenenkelteelevsdeltagelseogsamarbejds-kompetencer,samtsekundærtatopnåmeremotiveredeogengageredeelever,genneminklusionafalleeleverbådepådetsocialeogdetfagligeområde.

VoresarbejdeharteoretiskværetforankretiLaveogWengersteorieromlæringipraksisfællesska-ber,oghvordanenpersonietpraksisfælleskabgårfraatværeperifertmedlemtilfuldtlegitimtmedlem.DetteharvibyggetovenpåDorteÅgårdsforskningindenforklasserumsledelse.Voresfo-kusharværetpåscience-fagene,dersammenmedkreativefagsommusik,billedkunst,ogdramaindeholderbetydeligeelementerafpraktiskhands-onarbejde.

Empirieniprojektetudgøresafobservationer,spørgeskemaundersøgelser,oginterviews.Viharkon-kretobserveretfemkollegaersundervisningmedhenblikpåatafdækkemønstreiundervisningen.Observationerneharafdækketeksisterendepraksis,derunderstøtteropbyggelseafpraksisfælleska-ber.Observationerneafdækkedeogsåområder,hvordenenkeltelærerpotentieltkunnearbejdehenmodopbyggelseafpraksisfælleskaber.Observationerneskvalitativedageblevsuppleretafkvan-titativedatafraQTItilatundersøge,hvordandeenkeltelærereselvsåderesundervisning,hvordandegernevilleundervise,ogelevernesopfattelseafundervisningenpådetenkeltehold.ViharivoresobservationeroganalyserafkommunikationtagetudgangspunktiNiklasLuhmannssystemteori.

Dataviste,atallelærerne,bådedemistudietogkontrolgruppen,havdeenprofil,derunderstøtterlæringogmotivation.Dervarimidlertidenbetydeligforskelblandtlærerneibeggegrupper,ogdervartoklassiskemønstreift.hvordandatafordeltesigmellemlærerensegenopfattelse,deresideal,oghvordaneleverneopfattedeundervisningen.

EfteranalyseafQTIogobservationervarfærdiggjort,blevderisamarbejdemeddenenkeltelærerudarbejdetforslagtil2-3fokuspunkter,somdenenkeltelærerkunnearbejdemed,henmodatstyrkepraksisfælleskaber.Dettetogudgangspunktivoresforeløbigebudpåenmodelforklasse-rumsledelseidenaturvidenskabeligefag.Deskullederefterhavenogleugertilatimplementeredenyetiltag,indenennyrundeobservationer,ogennyQTI.RammerneogtidentilloddogkunandenrundeogQTIienenkeltklasse,indendeadlinefordetteprojekt.Deresterendefølgersenere.

Vikankonkludere,ateleverneopleveratlærerneistudietudførerklasserumsledelse,derunderstøt-terlæring.Dererimidlertidogsånogleretstoreforskellemellemdeenkeltelærere/hold,samtnogleinteressanteforskellemellemlærernederdeltogiaktionsstudiet,ogdemderikkegjorde.Deaktivedeltagerehavdeenlidtstørrevægtmod”Retningsgivende”,”Hjælpsom”og”Forstående”.Deterimidlertidikkemuligtatafdækkenogenklippefastforskelpga.forskelleihold,fordi”kontrol-ler”ogdeltagereikkeladersigmatche,oggrundetdetlilleantallærereihvergruppe.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel8.KonklusionKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side73

ProjektetharsamletbelystatdengruppeafsciencelærerpåEgaaGymnasium,derharmedvirketprojektet,ihøjgradunderviserefterprincipper,derunderstøtterlæring.Projektetviserikke,omderretfaktiskforegårlæring.Vikanogsåkonkludere,atdenudførteundervisningenindeholderelemen-terafpraksisfællesskabersomrutineroginteraktionerpåtværsafelevgrupper.ViharogsåsetatobservationerkombineretmedQTIkanunderstøtteudviklingenafpraksisfællesskaber,ogatenfo-kuseretindsatmeddenenkeltelærerkanflyttepraksis.

Ivoresprojektharvisetpåmegetforskelligeklasseroghold.Derharværetklasserpåalletrin,ogfireforskelligefagharværetrepræsenterede.Hverlærererundersøgtmedétholdhver.Idennehenseendeerdetvigtigtatpointere,athverklasse,lærere,ogsituationerforskellig.Dvs.detviharobserveretogundersøgtikkekanekstrapoleresfraetholdtiletandet.Vikankunsigenogetomdengivnelærer,pådetgivnehold,idengivnesituation.Detteaflederspørgsmålom,hvorvidtvisåover-hovedetkanudledenogetnormativtfrastudiet.Dethurtigesvarernej,mensdetmerenuancere-redesvarerja,vikanudlede,atefterselvmegetkorttidvedetholdkanmanobserverestrukturerikommunikationsformer,identificeretegnpåpraksisfællesskaber,ogvoresobservationerafspejlesiresultaterneiQTI.

Etandetvigtigtresultater,ateninterventionkangiveretmarkanteresultater,selvien3.gklasse,dermåregnessomværendemerefasttømret,oghavemerefastesocialeogfagligestrukturerendf.eks.en1.g.klasse.Hervistedetsigibådevoresobservationer,elevinterviews,oginterviewmedlæreren,atpraksisvarændret,meddetresultatatelevernehavdefundetflereressourcepersoneriklassen,f.eks.gennemaktivbrugafforskelligegruppekonstellationer,derunderstøttedemerefag-ligtarbejde.Derforekomogsåklartmereklasseledelseiformafaktivstyring.Ikkesommeretavle-undervisning,menmedmereelevaktivitet,dergavenhøjeregradafenergiiarbejdet.Desudenblevderbådeafeleverneoglærerenslåetpådetpositiveifrigivettidtildenenkelteelev,hvilketgjordeatflereeleverblevsetoghørt.Enviderearbejdshypotesekunnevære,atsåfremtmankanlavesådrastiskeændringerien3.gklassesidstpååret,såkanetmålrettetarbejdefrastartenafgymnasie-tidengivemærkbarekulturændringerivorespraksis.

Svaretpåproblemformuleringeneraltså,atteorienomlæringipraksisfællesskaberkanoperationa-liseresgennemopbygningenafennymodel,hvorlæringipraksisfællesskabetbyggerviderepåetetableretfundamentafrelationerogstrukturer,tagetfradentraditionelleklasserumsledelse.Ope-rationaliseringenkommertiludtrykgennemfokuspåkritiskesuccesfaktorer,somlærerenskalind-tænkeidendidaktiskeplanlægningafundervisning,samtenværktøjskasse,deranviserkonkretetil-tag,derkanunderstøttedeenkelteelementeripraksisfællesskabetsdimensioner.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel9.PerspektiveringKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side74

Kapitel9. PerspektiveringHvilkeudfordringererderforatudfoldestudiet,ogvedhvilkeudsattegrupperkunneanvendelsenafpraksisfællesskaberi(naturvidenskabs)undervisningenhaverelevans?

Derammemæssigebegrænsningerinkludererdenedskæringer,sektorengennemflereårharværetpålagt,hvilketbegrænserudviklingafnyeundervisningsmetoder.Desudenskalmindsethoslærerenikkeundervurderes.Detharvistsigistudiet,atdetermegetangstprovokerendeforlærereatspringeudimereåbneforløbognyetiltagiklasserummet.Detkanligeledesværemegetudfor-drendeatetableregodtsamarbejdepåtværsaffagomenklasse,fordihverdagenformangeerenoverlevelseskamp.Iforholdtildetsidste,såliggerderenpolitiskogledelsesmæssigudfordring,sålærerneunderstøttesiatopbyggesamarbejdetidligt,ogholderfastiklassen,såbådelærerneogelevernepådenlangebaneserværdieni,atelevernearbejdermereløsningsorienteretogkreativtmedopgaveriløbetafdetreårsundervisning,kulminerendemedf.eks.merekreativeogmotive-rendestudieretningsopgaverogstudieretningsprojekter.Præstationskulturengivernogleindbyg-gedeudfordringerift.atoverbeviseeleverneom,atallevindervedgodtsamarbejde,ogdenudpræ-gedesammenligningskultur,hvorelevernespejleregnepræstationeriandres,understøtterhverkenlæring,motivation,ellerfællesskaber.Somtidligerenævntkanpræstationskulturværebegræn-sendeforatnåtiltopsiMaslowsbehovspyramide(figur31).

Degymnasiefremmedeelever,ogelevermedfremmedkulturelbaggrund,harekstraudfordringermedgymnasieskolen.F.eks.manglermangekulturelkapitalift.ataflæsehvadderforventes,oghvordandeskalhonoreredekravderer.Tilsvarendeudfordringerfindesinaturvidenskabsundervis-ningen,hvoretstortantaleleverhardårligeerfaringerfrafolkeskolen,ogikkekendertildetakade-miskesprogbrugigymnasieskolen,medmanglendemotivationtilfølge.Mantalerom,atdeeriendissonantkontekstellerdissonantmiljø(Skaalvik&Skaalvik,2015).Gymnasielærerrollenharflyttetsigfraatværeenrollesomfagligformidler,tilnuogsåatunderstøtteenkultur,ogværevejlederiflerefacetterafungdomslivet.Hvisikkedefårhjælptilatassimilerekulturenogdeimplicittekoder,stårmangeeleverafundervisningen,ellerkommeraldrigigang,hvilketkanværeledienselvbeskyt-telsesstrategiog/ellerlediatskabeenidentitet,hvormanermoddenundervisningogdefag(Covington,2009),(Skaalvik&Skaalvik,2015),derudbydes.Isidsteendekandetresultereienmod-kulturmodskolensomhelhedellernaturvidenskabsfageneiisoleretforstand,fordieleverneikkeopnårdenanerkendelsedeharbehovfor.Inæstekonsekvenskanelevernedroppeud,fordidemanglertilhørsforhold,ikkekankoderne,ogderformangleranerkendelsejf.BourdieusteorieromkapitalogHonnethsbeskrivelseafmenneskersbehovforanerkendelse(Järvinen,2013),(Honneth,2003),(Andersen,2013).Konkretmanglerdegymnasiefremmedeeleverkulturelkapitalognoglegangeogsåbådeøkonomiskogsocialkapital(sefigur32).Iværstetilfældekanmismodethosdefremmedgjorteeleverresultereiatelevernedropperudafskolen,ogisidsteendekommerimod-sætningentilsamfundet,fordidealdrigfikchancenforatbegåsig.Dekansøgeanerkendelseogidentitetandresstedersomf.eks.bikerklubberoggadebander,hvordeselvkanværemedtilatdefi-nereværdierogkulturen(DanmarksRadio,2017),(Soei,2011).

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel9.PerspektiveringKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side75

Figur32-Kapitalogrummetafsocialerelationer.a)PierreBourdieusfireprimæreformerforkapitalb)Rummetafsocialerelationer.Lodretteakserepræsentereralleformerforkapital;Vandretteakserillustrerdenrelativemængdeaftoafkapi-

talformer.

Vitror,atpraksisfællesskabernekanværeetvirkemiddeltilisæratfangefagligt,socialt,ogkultureltsvagereelever;dvs.elevermedmanglendekoderoginteressefornaturvidenskabeligefag.Konkretforeslårvienkombinationafklarklasserumsledelse,arbejdemedspecifikkerelationerudfradenkonkreteelevgruppemanhar,ogbrugenafpraksisfællesskabertilatopbyggeenfælleskulturforlæring.Vitroratpraksisfællesskaber,godklasseledelse,ogprofessionelomsorg,samletkanhjælpealleelevermedatfåopbyggetenfællesidentitetogetrumforatopbyggedensocialeogkulturellekapital,sommangeelevermedandenkulturelbaggrundoggymnasiefremmedeeleverikkeharmedhjemmefra.Hvislærerenerbevidstomatopbyggeettillidsfuldtforholdheltfrastarten,samtatind-dragedekompetencer,somdemegetperiferemedlemmerafpraksisfællesskabetkommermed,el-lerbidragermedfrastarten,såergrundstenenlagttilenfastholdelse.Anerkendelseeressentieljf.Honnethsteorier,ogjf.Maslowsbehovspyramide(sefigur31)kandekreativeogselvrealiserendeniveauerkunopnås,hvisdeforegåendebehoverdækket.Problemeter,atendelungeikkehardefornødnebasalebehovopfyldt(denederstelagiMaslowsbehovspyramide(Maslow,1943)),ogudenf.eks.detsocialeelementafathøretil,identitetogvenskaber–ja,såsøgerdedetudenforskolenellerindenforskolen,hvordedannerenmodkulturtildetetableredesystem.

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side76

Litteraturliste

Andersen,H.,2013.JürgenHabermasogAxelHonneth.I:Klassiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.387-416.

Balsnes,A.H.,2016.Korsangforetbedreliv:Kor,identitetoghelse.[Online]Availableat:http://videncenterforsang.dk/wp-content/uploads/2016/01/Korsang-for-et-bedre-liv.-Kor-identitet-og-helse.pdf[Senesthentetellervistden12112017].

Bandura,A.,1994.Self-efficacy.I:Encyclopediaofhumanbehavior.NewYork:AcademicPress.,pp.71-81.

Beck,S.,2006.Elever,skole,lærerrolleogkøn.I:Gymnasiepædagogik.s.l.:HansRentzelsForlag,pp.430-452.

Beck,S.&Paulsen,M.,2011.Mangfoldighedogfællesskab–enetnodidaktiskanalyseafkursisttilgangeogklasserumskulturpåHFogVUC,s.l.:Gymnasiepædagogik.

Bitsch,M.S.,2015.Inviterdinekollegerindiklasserummet.[Online]Availableat:https://systimes.systime.dk/index.php?id=203[Senesthentetellervistden12102017].

Botha,R.J.,2010.Schooleffectiveness:conceptualisingdivergentassessmentapproaches.SouthAfricanJournalofEducation,pp.605-650.

Brok,d.P.,Brekelmans,M.&Wubbels,T.,2004.InterpersonalTeacherBehaviourandStudentOutcomes.SchoolEffectivenessandSchoolImprovement,Årgang15,pp.407-442.

Brok,P.d.,Brekelmans,M.&Wubbels,T.,2004.InterpersonalTeacherBehaviourandStudentOutcomes.SchoolEffectivenessandSchoolImprovement,Årgang15,pp.407-442.

Covington,M.,2009.TheSelf-worththeory:Retrospectionandprospects.I:HandbookofMotivationinSchool.NewYork:Routledge,pp.141-169.

DanmarksRadio,P.,2017.Supertanker:Bandekrigen.[Online]Availableat:https://www.dr.dk/radio/p1/supertanker/supertanker-39

Dewey,J.,2008.Erfaringogopdragelse.2red.s.l.:HansReitzelsForlag.

Fisher,D.,Fraser,B.&Cresswell,J.,1995.Usingthe"QuestionnaireonTeacherInteraction"intheProfessionalDevelopmentofTeachers.AustralianJournalofTeacherEducation,20(1).

Frederiksen,M.,Gundelach,P.&Nielsen,R.S.,2017.SURVEY-Design,stikprøve,spørgeskema,analyse.s.l.:HansReitzelsForlag.

Fuchs,L.,Fuchs,D.&Bishop,N.,1992.InstructionalAdaptationforStudentsatRisk.JournalofEducationalResearch,Årgang86,pp.70-84.

Side77

Goh,S.C.,1994.Introducingamodelofinterpersonalteacherbehaviour.TeachingandLearning,,15(1),pp.30-40.

Gulløv,E.&Højlund,S.,2007.Feltarbejdeblandtbørn-Metodologiogetikietnografiskbørneforskning.s.l.:NordiskForlagA/S.

Hagen,R.,2013.NiklasLuhmann.I:Klassiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.417-434.

Hargreaves,A.&Fullan,M.,2016.Professionelkapital-Enforandringafundervisningenpåalleskoler.s.l.:Dafolo.

Harste,G.,2016.NiklasLuhmannsteoriomsamfundetskommunikationssystemer.I:Kommunikationsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.233-265.

Hattie,J.,2013.Synliglæring-forlærere.s.l.:Dafolo.

Hattie,J.&Yates,G.C.R.,2014.Synliglæringoglæringensanatomi.Undervisningoglæring.s.l.:Dafolo.

Hazelkorn,E.etal.,2015.ScienceEducationforResponsibleCitizenship.[Online]Availableat:http://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_science_education/KI-NA-26-893-EN-N.pdf

Hodson,D.&Hodson,J.,1998.FromConstructivismtoSocialConstructivism:AVygoskienaPerspectiveonTeachingandLearningScience.SchoolScienceReview,pp.33-41.

Holm-Pedersen,P.,2014.Hvorlangtskalvigå?.Gymnasieforskning,Issue3.

Honneth,A.,2003.BehovetforAnerkendelse.København:HansReitzelsForlag.

Hutters,C.&Lundby,A.,2015.Klasserumsledelseogelevinddragelse-Erfaringerfrasyvudviklingsprojekterpådegymnasialeuddannelser,s.l.:cefu.

Jensen,D.G.&Bøgh,P.H.,2017.Godklassekultur–ledelsesredskabertilundervisere.s.l.:Frydenlund.

Jensen,P.M.,2003.LearningESLinaCommunityofPractice.[Online]Availableat:projekter.aau.dk/projekter/files/6143918/report.pd[Senesthentetellervistden17122017].

Järvinen,M.,2013.PierreBourdieu.I:Klasiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.365-385.

Kamp,M.,2015.Succesfuldelærereervenligeogtagerstyringen.Gymnasieforskning,Issue4.

Katzenelson,N.,2018.Præsentationvedpædagogiskweekend.Støvring,RebildBakker:s.n.

Kneer,G.&Nassehi,A.,1997.NiklasLuhmann-introduktiontilteorienomsocialesystemer.s.l.:HansReitzelsForlag.

Side78

Kounin,J.S.,1970.Disciplineandgroupmanagementinclassrooms.NewYork:Holt,RinehartandWinston.

Kvale,S.,2004.Interview:Enintroduktiontildetkvalitativeforskningsinterview.s.l.:HansReitzel.

Lave,J.&Wenger,E.,2003.Situeretlæring-ogandretekster.s.l.:HansReitzelsForlag.

Leary,T.,1957.InterpersonalDiagnosisofPersonality-AFunctionalTheoryandMethodologyforPersonalityEvaluation.s.l.:JohnWiley&sons.

Luhmann,N.,1984.SozialeSysteme:GrundrißeinerallgemeinenTheorie.Frankfurt:s.n.

Luhmann,N.,2013.IntroductiontoSystemsTheory.s.l.:PolityPress.

Lund,L.&Boie,M.,2017.Baggrundsrapportseptember2017-RelationskompetenceogKlasseledelseigymnasiet-etaktionsforskningsprojekt,s.l.:CenterforUndervisningsudviklingogDigi-taleMedier.

Lund,L.&Lund,R.L.,2017.Slutrapportseptember2017-Udvikling,testogvalideringafQTI-spørgsmåliendanskgymnasiekontekst,s.l.:CenterforUndervisningsudviklingogDigitaleMedier.

Lund,R.L.&Lund,L.,2016.Midtvejsrapportseptember2016-Udvikling,testogvalideringafQTI-spørgsmåliendanskgymnasiekontekst,s.l.:s.n.

Marzano,R.J.,Marzano,J.S.&Pickering,D.J.,2003.ClassroomManagementThatWorks:Research-BasedStrategiesforEveryTeacher.s.l.:ASCD.

Maslow,A.H.,1943.ATheoryofHumanMotivation.PsychologicalReviews,pp.370-396.

Mathiasen,H.,2002.Personligebærbarecomputereiundervisningen,s.l.:s.n.

Muring,S.&Hutters,C.,2014.Klasserumskultur,inklusionogfraværsbekæmpelse,s.l.:CEFU.

Nordenbo,S.E.,2011.Forskningiklasserumsledelse.KvaN,pp.17-31.

Olitsky,S.,2007.PromotingStudentEngagementinScience:InteractionRitualsandthePursuitofaCommunityofPractice.JournalofResearchinScienceTeaching,44(1),p.33–56.

Qvortrup,L.,2015.Detvedviomforskningsinformeretlæringledelse.s.l.:Dafolo.

RegionMidtjylland,2016.Uddannelsestal2015,s.l.:RegionMidtjylland.

Rocard,M.etal.,2007.ScienceEducationNOW:ARenewedPedagogyfortheFutureofEurope.[Online]Availableat:http://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_science_education/report-rocard-on-science-education_en.pdf

Ryan,D.&Deci,E.,2009.Promotingself-determinedSchoolengagement.Motivation,learning,andwell-being.I:HandbookofMotivationatSchool.NewYork:Routledge,pp.171-195.

Side79

Sammons,P.,1999.Schooleffectiveness:comingofageinthe21stcentury.ManagementinEducation,November,13(5),pp.10-13.

Skinner,B.F.,1953.ScienceandHumanBehaviour.s.l.:TheMaximillianCompany.

Skinner,B.F.,1958.TeachingMachines.Science,24Oct,128(3330),pp.967-977.

Skaalvik,E.R.&Skaalvik,S.,2015.Motivationforlæring.1red.s.l.:Dafolo.

Soei,A.,2011.Vredeungemænd–optøjerogkampenforanerkendelseietnytDanmark.s.l.:TiderneSkifter.

Sundhedsstyrelsen,2018.DanskernesSundhed,DenNationaleSundhedsprofil.[Online]Availableat:http://www.danskernessundhed.dk/[Senesthentetellervistden6052018].

Trondman,M.,1999.Kultursociologiipraktiken.s.l.:Studentlitteratur.

Vygotsky,L.,1978.Interactionbetweenlearninganddevelopment.Readingsonthedevelopmentofchildren,pp.34-41.

Vygotsky,L.S.,1980.MindinSociety.TheDevelopmentofHigherPsychologicalProcesses.Cambridge:HarwardUniversityPress.

Wenger,E.,1998.Communitiesofpractice,Learning,meaning,andidentity.s.l.:CambridgeUniversityPress.

Wenger,E.,2000.Communitiesofpracticeandsociallearningsystems.Organization,Årgang7,pp.225-246.

Wenger,E.,2012.Ensocialteoriomlæring.I:49teksteromlæring.Frederiksberg:Samfundslitteratur,pp.140-148.

Wubbels,T.&AndOthers,1985.DisciplineProblemsofBeginningTeachers,InteractionalTeacherBehaviourMappedOut.s.l.,s.n.

Wubbels,T.&Brekelmans,M.,2005.Twodecadesofresearchonteacher–studentrelationshipsinclass.InternationalJournalofEducationalResearch,Årgang43,pp.6-24.

Wubbels,T.,Brekelmans,M.,denBrok,P.&vanTartwijk,J.,2006.AninterpersonalperspectiveonclassroommanagementinsecondaryclassroomsintheNetherlands.I:Handbookofclassroommanagement:research,practiceandcontemporaryissues.s.l.:LawrenceErlbaumAssociates,pp.1161-1191.

Wurdinger,S.&Rudolph,J.,2009.TeachingPracticestheImproveStudentLearning:FiveExperimentalApproaches.JournalofTeachingandLearning,6(1),pp.1-13.

Ågård,D.,2011.Dropansvarforegenlæring.Weekendavisen,21november,Issue45,p.12.

Side80

Ågård,D.,2014.Motiverenderelationer.Lærer-elev-forholdetsbetydningforgymnasieeleversmotivationogvedholdenhed..s.l.:Ph.d.afhandling,AarhusUniversitet..

Ågård,D.,2016.Klasseledelseiungdomsuddannelserne.s.l.:Frydenlund.

Ågård,D.,2016.Motivation.s.l.:Frydenlund.

Ågård,D.m.,2018.QTI-dialogomklasseledelse.[Online]Availableat:https://qti.dk[Senesthentetellervistden2942018].

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen BilagKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side81

Bilag1:UdviklingafQTIpådansk-sideB1.1-B1.75

Bilag2:QTI-pilot-sideB2.1-B2.18

Bilag3:QTI-pre-ogposttest-sideB3.1-B3.3

Bilag4:Observationer-Pilot-sideB4.1-B4.8

Bilag5:Observationer-FaseI-sideB5.1-B5.19

Bilag6:Observationer-FaseII-sideB6.1-B6.2

Bilag7:Samtaler-sideB7.1-B7.3

Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis...

Documents

KLENODIER PÅ SPIL 2# - natmus.dk · lige kilder fra før år 1000, og derfor er bl.a. naturvidenskabelige un-dersøgelser en vigtig del af museumsforskernes arbejdsområde. Naturvidenskabelige

Vækstpartnerskabsaftale 2017/2018 mellem regeringen og … · Teknologipagt og digitalisering: J\llerede i dag er efterspørgslen på tekniske og naturvidenskabelige kompetencer

Concepts of capital in Pierre Bourdieu’s theory · 2018-12-15 · Concepts of capital in Pierre Bourdieu’s theory 83 of capitals, and because of their diversity this particular

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Undervisningsbeskrivelse · 2019. 9. 12. · Side 1 af 22 Undervisningsbeskrivelse Termin 2018/2021 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen København

Naturvidenskabelige undersøgelser af et woodhenge fra ... · Naturvidenskabelige undersøgelser af et woodhenge fra Stenildhøjgård, VMÅ 2863, NNU-nr. A9478 Peter Steen Henriksen,

Framing Faculty Agency Inside Striving Universities an Application of Bourdieu’s Theory of Practice

Online klasserumsledelse, relationsdannelse og feedback · 13.00-13.15: Klasseledelse v/Andreas Kubsch, CIU Hvordan praktiserer vi god klasseledelse i digitale læringsrum? Hvad skal

Title: Bourdieu’s, Coleman’s and Putnam’s …...main tenets of Bourdieu’s Coleman’s and Putnam’s theories of social capital followed by a review of their general criticisms

Talentarbejde i de naturvidenskabelige fag

Den naturvidenskabelige lokalavis

Loesberg, Jonathan - Bourdieu’s Derrida’s Kant

Evolutionsteorien - scitech.au.dk · De logiske slutninger der førte Darwin frem til evolutionsteorien I. Anders S. Barfod Biologisk Institut AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige

Hvilken viden og forskning anvendes i dansk på ......Ny læreruddannelse - forligstekst Partierne er samtidig enige om at styrke lærernes grundfaglighed, herunder fx klasserumsledelse,

What is a Global Field? Rethinking Bourdieu’s Field Theory ...projects.iq.harvard.edu/files/history-culture-society-workshop/... · What is a Global Field? Rethinking Bourdieu’s

DE NATURVIDENSKABELIGE FAG - Fonder Science · 2019. 9. 20. · DE NATURVIDENSKABELIGE FAG 9.X og 9.Y 2017-2018 EKSAMENSPENSUM side 2 - 2 April 2018 / Anette Fonder Nielsen / Ex.pensum

Marias naturvidenskabelige rejsenatur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2018/03/... · Marias naturvidenskabelige rejse. Fælles Mål –natur/teknologi og fysik/kemi som eksempel Fælles

Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS HTX …...1 Undervisningsbeskrivelse Termin 2020/2021 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse HTX Fag og niveau Idéhistorie

Some Implications of Pierre Bourdieu’s Works for a Theory ...fuchs.uti.at/wp-content/uploads/bourdieu.pdf · Some Implications of Pierre Bourdieu’s Works for a Theory of Social

Naturvidenskabelig forskning En investering i Danmarks fremtid · En investering i Danmarks fremtid Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd,2002. Redaktionel tilrettelæggelse: