84
INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSIT ET IND’s studenterserie nr. 63 , 2018 Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag Jesper Melchjorsen & Pia Møller Jensen Masterafhandling – Master i scienceundervisning Vejleder: Helle Mathiasen

Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

  • Upload
    others

  • View
    5

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I KK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

IND’s studenterserie nr. 63, 2018

Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag

Jesper Melchjorsen & Pia Møller Jensen Masterafhandling – Master i scienceundervisning

Vejleder: Helle Mathiasen

Page 2: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK, www.ind.ku.dk Alle publikationer fra IND er tilgængelige via hjemmesiden.

IND’s studenterserie 28. Niven Adel Atie: Didaktiske situationer for fuldstændiggørelse af kvadratet i andengradsligningen (2013)29. Morten C. B. Persson: Kvantekemi i gymnasiet - Tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af et undervisningsforløb (2013)30. Sofie Birch Jensen: Køn, evaluering og The Force Concept Inventory (2013)31. Simone Gravlund Nielsen: Når børn forsker i matematik (2013)32. Henrik Egholm Wessel: Smartphones as Scientific Instruments in Inquiry Based Science Education (2013)33. Nicole Koefoed: Et didaktisk design om definition, eksistens og eksakt værdi af bestemt integral (2013)34. Trine Louise Brøndt Nielsen: From Master’s programme to labour market – A study on physics graduates’ experience of the

transition to the labour market (2013)35. Rie Hjørnegaard Malm: Becoming a Geologist – Identity negotiations among first year geology students (2013)36. Mariam Babrakzai Zadran: Gymnasiealgebra I et historisk perspektiv – Matematiske organisationer I gymnasiealgebra (2014)37. Marie Lohmann-Jensen: Flipped Classroom – andet end blot en strukturel ændring af undervisningen? (2014)38. Jeppe Willads Petersen: Talent – Why do we do it? (2014)39. Jeanette Kjølbæk: One-dimensional regression in high school (2015)40. Anders Wolfsberg: A praxeological investigation of divergence – Exploring challenges of teaching and learning math-in-physics

(2015)41. Asger Brix Jensen: Number tricks as a didactical tool for teaching elementary algebra (2015)42. Katrine Frovin Gravesen: Forskningslignende situationer på et førsteårskursus I matematisk analyse (2015)43. Lene Eriksen: Studie og forskningsforløb om modellering med variabelsammenhænge (2015)44. Caroline Sofie Poulsen: Basic Algebra in the transition from lower secondary school to high school (2015)45. Rasmus Olsen Svensson: Komparativ undersøgelse af deduktiv og induktiv matematikundervisning (2016)46. Leonora Simony: Teaching authentic cutting-edge science to high school students(2016)47. Lotte Nørtoft: The Trigonometric Functions - The transition from geometric tools to functions (2016)48. Aske Henriksen: Pattern Analysis as Entrance to Algebraic Proof Situations at C-level (2016)49. Maria Hørlyk Møller Kongshavn: Gymnasieelevers og Lærerstuderendes Viden Om Rationale Tal (2016)50. Anne Kathrine Wellendorf Knudsen and Line Steckhahn Sørensen: The Themes of Trigonometry and Power Functions in

Relation to the CAS Tool GeoGebra (2016)51. Camilla Margrethe Mattson: A Study on Teacher Knowledge Employing Hypothetical Teacher Tasks - Based on the Principles

of the Anthropological Theory of Didactics (2016)52. Tanja Rosenberg Nielsen: Logical aspects of equations and equation solving - Upper secondary school students’ practices

with equations (2016)53. Mikkel Mathias Lindahl and Jonas Kyhnæb: Teaching infinitesimal calculus in high school - with infinitesimals (2016)54. Jonas Niemann: Becoming a Chemist – First Year at University55. Laura Mark Jensen: Feedback er noget vi giver til hinanden - Udvikling af Praksis for Formativ Feedback på Kurset Almen

Mikrobiologi (2017)56. Linn Damsgaard & Lauge Bjørnskov Madsen: Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning på GUX-Nuuk (2017)57. Sara Lehné: Modeling and Measuring Teachers’ praxeologies for teaching Mathematics (2017)58. Ida Viola Kalmark Andersen: Interdiciplinarity in the Basic Science Course (2017)59. Niels Andreas Hvitved: Situations for modelling Fermi Problems with multivariate functions (2017)60. Lasse Damgaard Christensen: How many people have ever lived? A study and research path (2018)61. Adonis Anthony Barbaso: Student Difficulties concerning linear functions and linear models (2018)62. Christina Frausing Binau & Dorte Salomonsen: Integreret naturfag i Danmark? (2018)63. Jesper Melchjorsen & Pia Møller Jensen: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag (2018)

IND ’s studenterserie omfatter kandidatspecialer, bachelorprojekter og masterprojekter skrevet ved eller i tilknytning til Ins titut for Naturfagenes Didaktik. Disse drejer sig ofte om uddannelsesfaglige problemstillinger, der har interesse også uden for universitetets mure. De publiceres derfor i elektronisk form, naturligvis under forudsætning af samtykke fra f orfatterne. Det er tale om studenterarbejder, og ikke endelige forskningspublikationer. Se hel e serien på: www.ind.ku.dk/studenterserien/

Page 3: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

Klasserumsledelseinaturvidenskabeligefag

Masterprojekt-Masteriscienceundervisning

Skrevetaf:JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen

EgaaGymnasium,maj2018

Vejleder:HelleMathiasen

InstitutforNaturfagenesDidaktik-KøbenhavnsUniversitet

Page 4: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

Side1

AbstractSecondaryeducationischanging.Anever-greaterproportionofstudentscomesfromun-academicbackgrounds,andmanystudentsstrugglewithissuesoflackingmotivationandengagement.Asize-ablenumberofstudentsdisplayundesirablebehaviour,includingcounter-culturewithregardstothenaturalsciences.Acultureofachievementeffectsdifficultiesincreatinglearningenvironmentsthatfosteractiveparticipationanddistancestudentsfromgrades,tests,andinternalcompetition.Classroommanagementandcommunitiesofpracticemustsupportcooperationandacultureoflearninginthefaceofthesechallenges.

Thisprojectexaminesclassroommanagementasatoolforthefacilitationofimprovedlearninginthenaturalsciences,includingfacetssuchasbehaviouralandlearningmanagement.Focusliespri-marilyontheimprovementofstudentskillsintermsofparticipationandabilitytocooperate,andsecondarilyoneffectingmoremotivatedandengagedstudentsviatheinclusionofallstudentsinboththesocialandacademicspheres.

ThecornerstonesoftheprojectconsistofthetheoriesofLaveandWengerconcerninglearningincommunitiesofpractice,andhowagivenpersontransitionsfromperipheraltofull,legitimatemem-berofasuchcommunity.Additionally,theprojectexpandsontheresearchofÅgårdandHutterwithinthefieldofclassroommanagement,althoughtheprojectplacesitsfocusonthenaturalsci-ences,andthusexaminestheeffectsofasubstantialproportionofpracticalexercisesinaclassroomsetting.Withregardstoobservationsandanalysisofcommunication,theprojectadoptsthesystemtheoryofLuhmann,andBourdieu’stheoriesofsocialcapitalhavebeenemployedasanexplanatorybasisforcommunitiesofpracticeasafacilitatoroflearning.

Theproject’sempiricaldataconsistsofobservations,questionnaires,interviews,andliteraturere-view.Specifically,fivecolleagueshavehadtheirclassesobserved,withaviewtodetectingunderly-ingpatternswithintheirwork.Thishasuncoveredexistingmodesofteachingthatsupportthecrea-tionofcommunitiesofpractice,aswellasareaswheretheindividualteachermightworktowardsthecreationofthese.ThisqualitativedataissupportedbyquantitativedataintheformofQTIs,withtheexplicitpurposeofexamining,respectively,theintrospectiverelationshipbetweenteachersandtheirmodeofteaching,theiridealizedmodeofteaching,andtheirstudents’experienceoftheirmodeofteaching.Saidquantitativedatawascomparedwithacontrolgroupthroughoutthephasesoftheproject.

Theanswertotheproblemformulation,then,isthatthetheoryoflearningincommunitiesofprac-ticecanbeoperationalizedthroughtheconstructionofanewmodel,whereinlearningincommuni-tiesofpracticeexpandsonanestablishedfoundationofrelationsandstructurestakenfromthetra-ditionalconceptofclassroommanagement.Thisoperationalizationisexpressedthroughafocusoncriticalfactorsforsuccess,thatateachermustincorporateinthedidacticplanningofclasses,aswellasatoolboxthatprovidesspecificcoursesofactiontosupportspecificelementsthatconstitutethedimensionsofthecommunityofpractice.

Page 5: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

Side2

ForordVivilgernetakkeeleverneoglærernederdeltogistudiet.Detharværetmegetlærerrigtogberi-gendeatarbejdesammenmedjer.Specieltenstortaktillærerneforjeresimødekommenhedogtillidgennematåbnejeresklasserforos.

EnspecieltaktilEG16iforjeresarbejdemedogudviklingafdanskeafQTI-spørgsmål,ogtilEG16zdelsforjeresdeltagelseipilotprojektetiforbindelsemedQTI,ogikkemindstforjeresstoretålmo-dighedogengagementialledeprojekterviharkastetjerudi,iforbindelsemedvoresmaster.

TaktilEvaBrøndumHenriksenforpraktiskhjælpmedanonymiseringaflærereogadministrationafQTI-spørgeskemaer.

Taktilvorestorektorer,førstEigilDixenogheridensidstedelMartinIngeman,foratstøttevoresmasterstudierogbakkeopomdetlæringsfællesskabviharetableretiblandtsciencelærerne,bl.a.genneminterneworkshops,naturvidenskabsfestivalm.m.

TaktilDorteSalomonsenogChristinaFrausingBinau,ASTRAfordengensidigesparringiforbindelsemedvorestomasterstudier.

TaktilChristianMøllerJensenfortålmodigkorrekturlæsning.

SidstmenikkemindstetstorttaktilvoresvejlederHelleMathiasenformangegodeinput,overblikoginteressantediskussioner.

PiaMøllerJensenogJesperMelchjorsen,Egaaden6.maj2018

Page 6: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

Side3

LæsevejledningDennerapporteropdelti9kapitler.Kapitel1erenindledningmedkontekstforstudietogbaggrundforemnevalget,samtprojektetsproblemformulering.Ikapitel2udfoldervivoresvidenskabs-oglæ-ringsteoretiskeståstedogikapitel3præsenteresvoresmodelforklasserumsledelseinaturviden-skab.Ikapitel4præsenteresvoresundersøgelsesdesigninkl.teorienbagvoresbegrundedevalgafmetoder.Kapitel5indeholderresultaterneoganalyserneafvoresundersøgelser.Ikapitel6diskute-resresultaterneoganalyserneift.Problemformuleringen;herunderfordeleogulemperveddevalgteempiriskemetoder.Ikapitel7udfoldesenplanfordetviderearbejde.Kapitel8erensam-menfattendekonklusionforarbejdetift.denundersøgteproblemstilling.Endeligtperspektiveresderikapitel9,derogsåindeholderforslagtil,hvordanændringeripraksiskanforankrespåskolensomorganisation.

Kildehenvisningererindsatdirekteiteksten,ogdenafsluttendebibliografieropførtialfabetiskor-den.ViharanvendtHarvard–Anglia2008referencesystemetindbyggetiMicrosoftWordtilsåvellitteraturlistesomreferencer.Citatererindsatmedkursivoganførselstegn,f.eks.”Lærerenvargodtilattageimodos,mendetvarogsåforvirrende,atsehvorviskullehen.”Nårvinævnerspecifikkekildersfuldetitel,skrivervititlenmedkursivoganførselstegnf.eks.”Klasseledelseiungdomsuddan-nelserne”afDorteÅgård.

Figurerogtabellerudenkildehenvisningererfremstilledeafforfatterne.Figurerogtabeller,derikkeerfremstilledeafforfatterne,ermarkeredemedenfodnotemedrelevanthenvisning.

Vedopremsningafkategorierellerelementer,skrivesdeenkelteelementermedanførselstegn,menikkekursiv,f.eks.”Retningsgivende”,”Forstående”.

Irapportenanvendervienrækkeord,sommereellermindredækkeroverdetsamme.Idetføl-gendeerderenbeskrivelseafvoresanvendelseafbegreberne:

• Klasserumsledelsevs.klasseledelse:idendanskeskoleverdenerderikkeentydeligforskelpådetobegreberklasseledelseogklasserumsledelse.Vibenyttergennemdennerapportkonsekventbegrebetklasserumsledelse,nårviønskeratunderstregevoresprojektsfokuspådetderskeriklasserummet.

• Naturfagvs.science:scienceanvendesistigendegradistedetfornaturfagidendanskesko-leverden,ogsåledesogsåititlenpåvoresmasteruddannelse.Vibenytterbeggebegreberidennerapport;naturfagdækkeroverdefiretraditionelleskolefag,hvorscienceforoserenbredereramme,derfavnerdettværfagligemellemnaturfagenesamtteknikogteknologi.

Irapportenanvendesenrækkeforkortelser.Herunderenlisteoverdevigtigste:

• QTI-QuestionnaireofTeacherBehavior• MITB–ModelforInterpersonalTeacherBehavior• ROK–Relationskompetenceogklasseledelse• IRE-Initiate-Response-Feedback.

Godlæselyst.

Page 7: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

Side4

Indholdsfortegnelse

Abstract............................................................................................................................1

Forord...............................................................................................................................2

Læsevejledning.................................................................................................................3

Indholdsfortegnelse..........................................................................................................4

Formalia............................................................................................................................6

Kapitel1.Indledning.........................................................................................................71.1.Baggrundforvalgafproblemfelt.........................................................................................71.2.Problemformulering............................................................................................................81.3.Afgrænsning........................................................................................................................91.4.Hypoteser............................................................................................................................91.5.Udfoldelseafprojektet........................................................................................................91.6.Setting...............................................................................................................................11

Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted..........................................................142.1.Voresundervisningspraksis................................................................................................142.2.Voresvidenskabsteoretiskeståsted...................................................................................162.3.Voreslæringsteoretiskeståsted.........................................................................................172.4.Opsummering....................................................................................................................19

Kapitel3.Modelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserum................................203.1.Elevstrategierog-typer......................................................................................................203.2.Traditionelklasseledelse....................................................................................................203.3.Læringipraksisfællesskaber..............................................................................................22

3.3.1.Detredimensionerietpraksisfællesskab..........................................................................223.3.2.Deleafensocialteoriomlæring........................................................................................25

3.4.Opbygningafmodelforklasseledelseinaturvidenskab.....................................................273.4.1.Valgafgrafiskrepræsentation...........................................................................................273.4.2.Fundamentet......................................................................................................................273.4.3.Søjlerne..............................................................................................................................283.4.4.Overbygningen...................................................................................................................29

3.5.Opsummering....................................................................................................................30

Kapitel4.Undersøgelsesdesign.......................................................................................314.1.Observationer....................................................................................................................31

4.1.1.Systemteoritilkommunikationsanalyse............................................................................324.1.2.Metodeovervejelserindenobservationer..........................................................................334.1.3.Pre-observationer...............................................................................................................334.1.4.Resultaterafpre-observationer.........................................................................................344.1.5.ObservationerfaseI...........................................................................................................364.1.6.ObservationerfaseII..........................................................................................................37

Page 8: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

Side5

4.2.Spørgeskemaundersøgelser...............................................................................................374.2.1.ElevudvikletoversættelseafQTItildansk..........................................................................384.2.2.FraspørgeskematilQTIprofil............................................................................................414.2.3.Anonymitetispørgeskemaundersøgelserne......................................................................44

4.3.Interviews..........................................................................................................................444.3.1.FokusgruppeinterviewtilevalueringafQTI-spørgeskemasdiskurspåvirkning..................444.3.2.Individuelleinterviewsmed”aktivgruppen”......................................................................454.3.3.Interviewmedlærerogeleverefterandenrundeobservationer.....................................45

4.4.Opsummering....................................................................................................................45

Kapitel5.Resultateroganalyse.......................................................................................465.1.Observationer....................................................................................................................46

5.1.1.Førsteobservationsrunde..................................................................................................465.1.2.Andenobservationsrunde..................................................................................................53

5.2.Spørgeskemaundersøgelser...............................................................................................545.2.1.Pilottest..............................................................................................................................545.2.2.Pre-test...............................................................................................................................565.2.3.Post-test.............................................................................................................................585.2.4.Opsummeringspørgeskemaer...........................................................................................60

5.3.Interviews..........................................................................................................................605.3.1.FokusgruppeinterviewsomQTI-test..................................................................................605.3.2.Interviewmedlærer...........................................................................................................615.3.3.Fokusgruppeinterviewmedelever.....................................................................................61

5.4.Opsummering....................................................................................................................62

Kapitel6.Diskussion.......................................................................................................63

Kapitel7.Viderearbejde.................................................................................................707.1.Færdiggørelseafprojektet.................................................................................................707.2.Udbredelsepåskolen.........................................................................................................70

Kapitel8.Konklusion.......................................................................................................72

Kapitel9.Perspektivering................................................................................................74

Litteraturliste.........................................................................Error!Bookmarknotdefined.

Bilag................................................................................................................................81Bilag1:UdviklingafQTIpådansk……………………………………………………………………...sideB1.1-B1.75Bilag2:QTI-pilot………………………………………………………………………………………………sideB2.1-B2.18Bilag3:QTI-pre-ogposttest……………………………………………………………………………….sideB3.1-B3.3Bilag4:Observationer-Pilot……………………………………………………………………………….sideB4.1-B4.8Bilag5:Observationer-FaseI……………………………………………………………………………sideB5.1-B5.19Bilag6:Observationer-FaseII…………………………………………………………………………….sideB6.1-B6.2Bilag7:Samtaler………………………………………………………………………………………………….sideB7.1-B7.3

Page 9: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

Side6

FormaliaRapportenerskrevetsammenisinhelhed.Iskemaetherunderharviforsøgtatkommemedetbudpå,hvemderharhafthovedansvarforhvad.Vedangivelseafemnergælderdetisåvelhovedrappor-tensomidetilhørendebilag:

Ansvarlig KapitlerelleremnerFælles Kapitel1.Indledning,Kapitel6.DiskussionogKapitel8.KonklusionJesper Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted,alleafsnitogbilagom

observationer,samtaleroginterviewssamtKapitel9.PerspektiveringPia Kapitel3.Modelforklasserumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum,

alleafsnitogbilagomQTIsamtKapitel7.ViderearbejdeFordelingafansvarsområder

Page 10: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefagEgaaGymnasium,Maj2018

Side7

Kapitel1. IndledningDennerapporterblevettiliforbindelsemedafslutningenpåMasteriscience-undervisning(MiSU).RapportensforfatterearbejderbeggepåEgaaGymnasium,hvorJesperunderviserikemi,biologiogbioteknologi,ogPiaunderviserimatematikogfysik.

Vihariforbindelsemedvoresdeltagelseimasterenvalgtathaveenbioteknologiklassesammen,hvorviogsåerteamlærere;JesperunderviserklasseniBioteknologiAogPiaunderviserdemiMate-matikAogFysikB.Viharbrugtklassensomforsøgsklasse,forståetpådenmåde,atviharafprøvetdeflestafdeprojekter,vihararbejdetmediløbetafuddannelsen,idenneklasse.Derudoverarbej-dervigenereltmegetmedaktiviteterudafhuset,f.eks.iforbindelsemedkonkurrencersomUngeForskere,ScienceCupogDrughunter.

SideløbendemedMiSUharviafvikletetfællesvidereuddannelsesforløbforallevorescience-kolle-gaer.Efterhvertomodulerpåuddannelsenharviafholdtenhalvdagsworkshopforvorekollegaer,hvorviharformidletvæsentligeteorier/metoder/resultaterfrauddannelsen,ogpåbaggrundherafharviifællesskabdiskuteret,hvordanvibedstmuligtharkunneinddragedetiudviklingenafsci-ence-undervisningenpåEgaaGymnasium.

1.1. BaggrundforvalgafproblemfeltVioplever,atlærerensrolleigymnasieskolenerunderforandring.Hvorlærerentidligerevarenfag-ligformidler,skallærerenistigendeomfangtageansvarforsocialiseringogopdragelseafeleverne,daderidagermegetmereforskelligartedeogspredtefagligesamtsocialeforudsætningerhosele-verne.Detteharførttiletøgetfokuspåklasserumsledelse,hvilketblandtandetkomtiludtrykdaUndervisningsministerietiandenfaseafdengymnasialeudviklingsplani2013gjordeklasserumsle-delseogelevinddragelsetiletindsatsområde(Hutters&Lundby,2015).DorteÅgårdhargennemsitph.d.-projekt(Ågård,2014)ogefterfølgendepublikationeromklasseledelse(Ågård,2016)ogmoti-vation(Ågård,2016)væretmedtilatgivekonkretebudpå,hvordanlærernekantagedennenyerollepåsig.SenestharDitteG.JensenogPernilleH.Bøghbidragetmedbudpåkonkreteredskabertilklasseledelse(Jensen&Bøgh,2017).

ViharpåEgaaGymnasiumarbejdetsystematiskmedklasserumsledelseidetnyegrundforløbfor1.geleverneiefteråret2017,bl.a.inspireretaferfaringergjortivoresarbejdemedvoresfællesklasse,samtÅgårdsarbejde.Oftestbehandlesklasserumsledelsesometgenereltfænomen;voresoplevelseer,atdererforskelpåhvilkeværktøjerogstrategier,manharbrugforidetnaturvidenskabeligeklasserum,hvorbl.a.eksperimenteltarbejdefyldermegetiforholdtildehumanistiskeogsamfunds-fagligefag.Ivoresmasterprojektfokuseresderherforpåatudvikleogafprøvestrategiertilgodklas-serumsledelseidenaturvidenskabeligefagigymnasieskolen;ivorestilfældestx.

Voresinteresseerspecieltrettetmoddeneksperimentelledelafundervisningen,dadetprimærterdendel,derkonstituererforskellenpådettraditionelleogdetnaturvidenskabeligeklasserum.DeteksperimentellearbejdespraktiskenaturgørdetnaturligtatledeefterdemanglendeværktøjeriLave&Wengersteoriomlæringipraksisfællesskaber(Wenger,1998).Piahar,iforbindelsemedettidligeremasterprojektiITogLæring(Jensen,2003),tagetudgangspunktiLaveogWengersteoriiet

Page 11: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefagEgaaGymnasium,Maj2018

Side8

projektom,hvordanførste-klasseseleverpåeninternationalskolelærerengelsksomandetsprog,ogharderforerfaringiatarbejdemedteorienienuddannelseskontekst.

Atsepålæringiforbindelsemeddetpraktiskearbejdesomensocial,snarereendenindividuelakti-vitet,harkonsekvenserfortilgangentilklasserumsledelsen,idetdermålæggesvægtpåatfordreetmiljøiklassen,derøgerelevernesmulighederformeningsfulddeltagelseoginteraktionomkringdetpraktiskearbejde.Ietklasserummodelleretefteretpraksisfællesskabvileleverneikkekuninter-ageremedcentraledeltagere,somf.eks.læreren,menogsåmedperiferedeltagere,somdeandreelever,allemedforskelligeniveaueraffærdighederogviden.Iensådanopfattelseinvolvererlæringikkekunudviklingafnyvidenogfærdigheder,menogsåerhvervelseafenidentitetitilknytningtilgruppen.

1.2. ProblemformuleringIsinbog”Klasseledelseiungdomsuddannelserne”diskutererÅgårdblandtandetdetteoretiskegrundlagforarbejdetmedklasseledelse.Interessantiforbindelsemedvorestilganger,atÅgårdherpostulerer,atdensocialkonstruktivistiskepositioneraltforvanskeligatbrugeipraksis:”Denneklas-seledelsesforståelseervanskeligeatbrugeipraksis.Denudtrykkersigsåabstrakt,atdetersværtatforstå,hvaddermenes,ogatomsættedettilenmerehensigtsmæssigpædagogiskpraksis.”(Ågård,2016,side50).Deterikkevoreserfaring,idetvibeggearbejderudfraengrundlæggendesocialkon-struktivistisklæringsopfattelse(uddybesiKapitel2Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted).Læringipraksisfællesskabergåretskridtvidereenddensocialkonstruktivistiskelæringsopfattelse,ogdetermeddetteudgangspunkt,viønskeratundersøgefølgendeproblemstilling:

• Hvordankanteorienomlæringipraksisfællesskaberoperationaliseres,sådanatdenkandannegrundlagforenpraktisktilgangtilklasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag?

Perspektiverneforetsådantprojektermange.Påetoverordnetplanvilderkunneopnåsendybereforståelsefor,hvilkenbetydningklasserumsledelseharforeleveridenaturvidenskabeligefag.Selvomdetikkevilværedetprimærefokusforprojektet,vildetgiveetindbliki,omdetmedennytilgangtilklasserumsledelsevilværemuligtatpåvirkeeleversinteresseogengagementinaturviden-skab.

Delærere,derdeltageraktivtidetteprojekt,vilfåenstærkerebevidsthedom,hvordandearbejdermeddereselever,ogdevilfåinputtilogmulighedforatafprøveforskelligetiltagiforholdtilatæn-drederesklasserumsledelse,specieltiforbindelsemeddetpraktiskearbejde.

Endeligvilenmodelforklasserumsledelsebaseretpålæringipraksisfællesskaberogsåmedfordelkunneudfoldesidehumanistiskeogsamfundsfagligefagogdermedpåsigtkunnebidragetilenud-viklingafklasserumsledelsegenerelt.

Vægteniprojektetvilværepåempiriskeogteoretiskestudier,derskalledetilenmodelforklasse-rumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum.

Page 12: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side9

1.3. AfgrænsningDadetteeretmasterprojekt,erderbegrænsettidtilrådighed.Vivilderforbegrænseostilfølgende:

• Viseralenepå,hvordanderundervisesinaturvidenskabpåEgaaGymnasium.• Viobservererundervisninghosfemfrivilligekollegaerifagenebiologi,kemi,fysik,ogbiotek-

nologi.• Dererfokuspåklasserumsledelse,defineretsomaktivreguleringafdeprocesser,derfore-

gåriklasserummet.• Nårviobservererundervisning,vilviprimærtfokuserepåpositivefaktorer,derkanbidrage

tiludviklingenafetpraksisfællesskab.• Vivilalenesepåomdetermuligtatopbyggepraksisfællesskaber,ikkepåeffekterneheraf.

1.4. Hypoteser• Viforventer,atsuccesfuldklasserumsledelseinaturvidenskabsfagenekanforegåviaetable-

ringafpraksisfællesskaber.• Viforventer,atudviklingenafspeciellestrategiertilklasserumsledelseiforbindelsemedek-

sperimenteltarbejdevilføretilenbedreafviklingafdennaturvidenskabeligeundervisning.

1.5. UdfoldelseafprojektetViharudførtettodeltprojekt,hvorviidenførstedelafprojektetdelsharforetagetobservationafundervisningpåegenskole,suppleretmedenomfattendespørgeskemaundersøgelseblandtsåvellæreresomelever,delshargennemførtetlitteraturstudieindenforrelevanteemner,ogsuppleretovenståendemedfokusgruppeinterviews.Studietstidsplanogundersøgelsesdesignerskitseretifi-gur1herunder.

Figur1-Undersøgelsesdesignmedobservationer,samtaler,QTI-spørgeskemaerogfokusgruppeinterviews

Page 13: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side10

Empirieniprojektetudgøresaf:

• observationervedfemforskelligeholdoglærere• valideretspørgeskematilbådeeleveroglærere• fokusgruppeinterviewsmedbådelærereogelever• uformellesamtalermedkollegaer.

Femscience-kollegaerdeltageraktivtiprojektetsomenstudiegruppe,dvs.deharåbnetderesdøreforos,såviharkunnetobserverederesundervisning,ogdeharværetvilligetilatafprøveforskelligeelementerafvoresbudpåenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskabeligefag.Engruppeaføvrigescience-kollegaerhardeltagetiprojektetsomkontrolgruppe.

Foratfåetindblikihvordaneleverneopfatterdereslærereogderestilgangtilklasserumsledelse,harvibenyttetetspørgeskema”QuestionnaireonTeacherInteraction”(QTI)udvikletafhollandskeforskere,ogvalideretogafprøvetimangelandeogsammenhænge(Wubbels&Brekelmans,2005).Forhvertholdhardendeltagendelærersamtdenneseleverbesvaretspørgeskemaet.Hosenenkeltafdeaktivelærereerspørgeskemaetbesvaretbådeførogefteratlærerenharafprøvetnyetiltagpåsithold,dabrugenafspørgeskemaetogsågiverosenmulighedforenkvantitativmålingafeffektenvedatændrepåklasserumsledelsen.

Iandendelafprojektetharvi,påbaggrundaflitteraturstudier,egneerfaringer,samtdatafraførstedel,opstilletvoresbudpåenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskabeligefag.Viharderefterpræsenteretmodellenforvorefemaktivelærere,derindividueltharudvalgtforskelligeelementertilafprøvningpådereshold.Viharudvalgténafdefemtilefterfølgendeobservationer,ogviharfo-retagetetinterviewdelsmeddenudvalgtelærer,delsmedeleverpådetpågældendehold,foratfåetdybereindblikihvordansåvellærersomeleverharoplevetforandringerneafklasserumsledelsen.

Formåletmedstudietersåledesindledningsvistatdanneetoverblikoverpraksisift.litteraturanbe-falinger(førstedel),ogpåbaggrundafpraksisoglitteraturstudieratlaveinterventionsstudierblandtlærerneidenaturvidenskabeligefag(andendel).Efterafleveringafrapportenfølgerobservationerafdesidstefireaktivelærere,ogalledeltagendeeleveroglærereviludfyldeQTIendnuengang.Disseresultatervilblivebrugtivoresviderearbejdemedmodellen,ogivoresfællesudviklingafsci-ence-undervisningenpåEgaaGymnasium.

Irapportenanvendesteoritilforståelseafklasserumsledelse,lærer-elevrelationer,anerkendelse,motivation,læringipraksisfællesskaber,kommunikationm.m.Relevanteteorierinddragesløbendeirapporten;derersåledesikkeetegentligtteoriafsnit.

Page 14: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side11

1.6. SettingEgaaGymnasiumeretrelativtnytforstadsgymnasiumbeliggendeidetnordligeAarhus.Elevgruppenerenblandingafeleverfraoplandet,ogeleverfraforstadsområdernordforAarhus.

Figur2-EgaaGymnasium,byggeti2005/06.EgaaGymnasiumstartedesommeren2005medfemklasser.Denførsteår-gangblevundervistibarakkerdetførsteår,mensskolenblevbyggetligevedsidenaf.Iaugust2006flyttedeni1.gklasserindidennyebygningsammenmedførsteårgang.Skolenersidenblevetudbyggetmedetmusikhus,ogrummeridagtiklasserpåhverårgang.Afdetisporpåskolenerdefirenaturvidenskabelige,medkombinationerneBiologiAogKemiB;

FysikA,MatematikAogKemiB;KemiA,MatematikAogFysikBsamtBioteknologiA,MatematikAogFysikB.

Eleverneudgørenrelativthomogengruppe,ogift.mangeandregymnasiervurderervi,atrelativtfåkanbetegnessomværendegymnasiefremmede.DensocioøkonomiskebaggrundforelevernepåEgaaGymnasiumersomhelhedvæsentligtoverlandsgennemsnittet(setabel1ogfigur3)ogsand-synligvismedvirkendetil,atvelsocialiseredeeleverudgørlangtdenstørstegruppe(seafsnit3.1Elevstrategierog-typeromelevgrupper).

Tabel1-Socioøkonomiskedata,Aarhusgymnasierm.fl.20171.Tabellenviser2017socioøkonomiskedatafordefemgymnasieriDanmarkmeddehøjestesocioøkonomiskereferencedata,heriblandtEgaaGymnasium,sammenlignetmed

deøvrigeAarhusgymnasier.

1DataerhentetfraDatavarehusetpåuddannelsesstatistik.dk.

Page 15: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side12

Figur3-Løfteevnen20172.Grafenviserløfteevnenforstxstudenterårgangen2017.Dataerførstsorteretefterskolernessocioøkonomiskereference;vedsammesocioøkonomiskereferencerangeresefterprøveresultatet,sådanatskolermedhøjereprøveresultatrangereshøjereendskolermedlavereprøveresultat.EgaaGymnasiumernummerfempådenneli-ste.Dereftererdatasorteretefterskolernesløfteevne,defineretsomforskellenmellemskolernesprøveresultatogden

socioøkonomiskereference.Erdensocioøkonomiskereferencestørreendprøveresultatetfåsennegativløfteevnen,erdetomvendt,erløfteevnenpositiv.Vedsammeløfteevnenrangeresefterprøveresultatet,sådanatskolermedlavereprøvere-sultatrangereshøjereendskolermedhøjereprøveresultater.PådennelisteerEgaaGymnasiumrangeretsomnummer140af141skoler.Placeringenigrafentolkessådan,atjolængeretilhøjreenskoleerplaceretdeslavereerdensocioøko-nomiskereference,ogdeshøjereenskoleerplaceretdeslavereerskolensløfteevne.EgaaGymnasiumfindessomdet

guledatapunktiøverstevenstrehjørne.DegrønnedatapunktererdeøvrigeAarhusgymnasier.

Aftabel1ogfigur3ses,atEgaaGymnasiumbefindersigitop5pålandsplan,nårmanserpådensocioøkonomiskereference.Viliggerlidtlængerenede,nårmanserpådefaktiskeprøveresultater,hvilketgiverudslagpågrafenoverløfteevne,hvorviliggernæstenibund.Dettekanderværemangegrundetil.Engrundkanvære,atEgaaGymnasiumharenafdehøjestegennemførselspro-centerforstx-eleveriRegionMidtjyllandmedover90%,hvormodelberegningerfra2014angiveratf.eks.LangkaerGymnasiumogRøndeGymnasiumhargennemførselsprocenterpåhhv.82%og81%.

EgaaGymnasiumkanpådesocioøkonomiskeparametreihøjeregradsammenlignesmedAarhusKatedralskoleogRisskovGymnasium,derharberegnedegennemførselsprocenterpå87%og88%,sefigur4.Tallenestammersomdesocioøkonomiskereferencerframodelberegninger,mendeindi-kerer,atEgaaGymnasiumharelevermedfærreudfordringerendf.eks.naboenogoplandsgymna-sietRøndeGymnasium,ogLangkaerGymnasiumidetvestligeAarhus.Beggegymnasierharenan-denelevsammensætning,formodentligvismedfleregymnasiefremmedeelever,defineretsomele-verhvis’eleversforældreikkebesidderenstudentereksamen.LangkaerGymnasiumharogsåenme-getmerevarieretelevsammensætning,ift.EgaaGymnasium,medenmarkanthøjereandelafelevermedandenetniskbaggrundenddansk.

2DataerhentetfraDatavarehusetpåuddannelsesstatistik.dk

Page 16: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side13

Figur4-Modelberegnetfuldførselsprocenti2014forstx-gymnasierneiAarhus3.Bemærkatdererzoometindpåaksen,såledesatforskelletrædertydeligtfrem.

Iallefagserviimidlertidenstigendegruppeelever,dersættersigioppositiontilfageneogdannerenidentitetogbeskyttersigselvgennemmodstandmodfagetogdetsidentitet.Antalletafelevermeddiagnosersomdepression,”ondtilivet”,oggenereltmanglendemotivationogengagementop-levesogsåsomstigende(Sundhedsstyrelsen,2018),hvilketsamletkalderpåændringeriundervis-ningspraksis.

Meddennepræsentationafderammervivirkeri,gårvividereinæstekapitelmedatbeskrivevoresvidenskabs-oglæringsteoretiskeudgangspunktforarbejdetmeddetteprojekt.

3(RegionMidtjylland,2016,side63)

Page 17: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side14

Kapitel2. Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedIdettekapitelbeskrivervi,medudgangspunktivoresegenundervisningspraksis,voreslærings-ogvidenskabsteoretiskeståsted.Desudengivesenoversigtoverdeteorier,vibringerispililøbetafrapporten,bl.a.ivoresanalyserogdiskussionen.

Vistartermedatbeskrivevoresegenundervisningspraksis,forderefteratsættedenirelationtilvo-resvidenskabs-oglæringsteoretiskeståsted.

2.1. VoresundervisningspraksisIforlængelseafvoresbeskrivelseafEgaaGymnasiumogelevgruppen,kanvitilføje,atEgaaGymna-siumeretreformgymnasium,forståetpådenmådeatvierbyggettil2005-reformen.Dererisko-lensarkitekturlagtvægtpååbenhedogmulighedforaktiverendearbejdsformer.Viharmangegrup-perumogstorefællesarealer,derindbydertilaktiviteterudenforklasserummeneogtilprojektar-bejde.

Viarbejderhyppigtmedlæsegrupperistortsetallefagogpåalleårgange,ogdeterenfastteamop-gaveatsørgeforatdannelæsegrupperideenkelteklasser;gernemedinputfraelevteams.Overåreneharderdogudvikletsigenpraksis,hvoreleverideflesteklasseroftestsidderilæsegrupper,uansethvilkenundervisningsaktivitetdeerigangmed,hvilketikkeerhensigtsmæssigt.Viharder-for,iår,iforbindelsemeddetfællesarbejdemedklasserumsledelse,forsøgtatinddragelæsegrup-pedannelsenogdenpraktiskeorganiseringafklasserummetivoresfællesarbejdepåtværsafklas-serogfag.Detharvigjortudfraenteseom,atdeterideførsteugerogmånederafetgymnasiefor-løb,atdenenkelteelev,oggrupperafelever,dannerderesidentitetsomgymnasieelever.Deteridenneperiode,atdengodeklasserumskulturogdegodestudievanerskalgrundlægges.Mendeterogsåher,atdethelekankommeskævtfrastart,medødelæggendeogvarigkonsekvensforstørreellermindregrupperafelever.

Voreserfaringmeddetteinitiativviser,atmanmedfordelkanarbejdemedfokuseretbrugafbord-opstilling,såledesatdensåvidtmuligtunderstøtterdenpåtænkteundervisningsaktivitet.Dettefo-kusererelevernesopmærksomhedogkoncentrationomkringlæringsaktiviteten.Viarbejdermedforskelligebordopstillinger,somelevernenemtflytterimellem;sefigur5.

Gruppearbejde Klassediskussion,lærer/elev-oplæg Lærer/elev-oplæg

Figur5-MestanvendtebordopstillingerpåEgaaGymnasium

IdenaturvidenskabeligefagfindermanpåEgaaGymnasiumforskelligetilgangetilundervisningre-præsenteret.Endellærereundervisertraditionelt,forståetsomenvekslenmellemlæreroplægogregneøvelserogeksperimenteriparellergrupper.Andrearbejdermedudgangspunktitemahæfter,

Page 18: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side15

somelevernearbejdermedindividueltellerigrupperunderlærervejledning,evt.suppleretmedlæ-reroplæg.Endeligerderengruppe,deriblandtosselv,derfortrinsvisarbejderundersøgelses-ogprojektbaseret.Vihariarbejdetmedvoresfællesklassehaftetsærligtfokuspådannelsenafetpraksisfællesskab.Deforskelligetilgangegiveranledningtilforskelligerelationerogfagligekommu-nikationsvejemellemlærerogelever,ogeleverneimellem.Dettekanillustreressåledes:

Figur6-Interaktioneriklasserummet-fratavleundervisningtilpraksisfællesskaber.Figurenillustrerertreforskelligescenarierforrelationerogkommunikationsflowiklasserummet.

Vedtavleundervisningbliverdennaturligekildetilvidenogkommunikationlæreren,derfremstårsomcentrumfordenfagligekommunikationiklassen.Vedgruppearbejdeopstårderfagligkommu-nikationmellemeleverneideenkeltegrupper,mendeterstadiglæreren,dererdencentralekildetilvideniklasserummet,ogviloftestopsøges,ideteleverfårbrugforhjælp.Ietpraksisfællesskabopstårderfagligkommunikationmellemelevernepåkrydsogtværs,ogdervilværeflereendlære-ren,derudgørkildetilfagligvidenforgrupperafelever.

Fraetlæringssyn,kanforskellenpådeforskelligetilgangebeskrivesmedudgangspunktidendidakti-sketrekant:

Figur7-Dendidaktisketrekant4

4Efter(Dolin,2003)

Page 19: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side16

Detrepositioneridendidaktisketrekant,sefigur7,kanbeskrivessom:

• Lærercentreret/indholdsorienteretHererfokuspåkommunikationenomogafenveldefineretvidensmængde.

• Elev/lærersamspilHererfokuspåvigtighedenafetsamspilmellemlærerogelev,mendethandlerfortsatomatelevenskaltilegnesiglærerensekspertisegennemdelæringsaktiviteterlærerenplanlæg-ger,f.eks.arbejdemedtemahæfter.

• Elevcentreret/læringsorienteretHererfokuspåelevenslæringogbegrebsdannelsegennemselvstændigtarbejde.

Læringipraksisfællesskabererikkerepræsenteretidendidaktisketrekant,dadenfokusererpådenenkelteelev;vedlæringipraksisfællesskabererdetprimærtsamspilletmellemeleverne,dererifo-kus.

Ogsåveddeteksperimentellearbejdeafspejlesovenståendepositioner.Lærere,derarbejderudfraengrundtankeom,atvidenskaloverføresfrademtileleven,benyttertypisklukkedeforsøgmedøvelsesvejledninger,derindeholderen”kogebogsopskrift”,someleverneskalfølge.Deelevcentre-rede/læringsorienteredearbejdertypiskudfra,ateleverneselvopstillerhypoteserogplanlæggereksperimenter.Detteledernaturligtvideretilendiskussionafvoresvidenskabsteoretiskeståsted.

2.2. VoresvidenskabsteoretiskeståstedNaturvidenskabharsinegenidentitetogsærprægift.empiri,vidensopbyggelseogdidaktiskeprin-cipper.Idiskussionenafvoresvidenskabsteoretiskeståstedvilvibegrænseostilovervejelser,derrelaterertilnaturvidenskabensomhhv.etvidenskabsfagsomdetpraktiseresafforskerepåuniversi-tetet,ogsometskolefag,somlærereogeleverpraktisererdetigrundskolenogpåungdomsuddan-nelser.Vibegrænserosogsåtildetovidenskabsteoretiskepositionerlogiskpositivismeogkritiskra-tionalisme,dadeernoktilattydeliggørevorespointerogståsted.

Traditionelterundervisningenideneksperimentelledelafdenaturvidenskabeligefagdomineretafdenlogiskpositivistiskeposition,eksemplificeretveddelukkedeforsøgmedtilhørendeøvelsesvej-ledninger.Elevernetagerudgangspunktikendtteoriogefterviserdenkendteviden.Lærerenerpåsikkergrund,daforsøgeneervelkendte,ogderesultatereleverneskalkommefremtilergivnepåforhånd.

Detteerimodstridmedatkritiskrationalismeerdenherskendevidenskabsteoretiskepositionivi-denskabsfagene.Dennevidenskabsteoretiskepositionkanunderstøttesiskolefagenevedatarbejdemedåbneforsøgogproblemstillinger,sommanf.eks.gør,nårderarbejdesundersøgelsesbaseret.Detteermereudfordrendesomlærer,damanherskalnavigereiåbneproblemstillinger,ogiforsøg,sommanikkenødvendigvisselvkenderpåforhånd.

Herfragårvivideretilvoreslæringsteoretiskeståsted,somirelationtildetteprojekterlangtmereinteressant,davoresærindeeropbygningafennymodelforklasserumsledelse,derprimærtharsinrodivoreslæringsteoretiskeståsted.

Page 20: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side17

2.3. VoreslæringsteoretiskeståstedNaturvidenskabeligundervisningadskillersigfraf.eks.undervisningisprogogkulturvedenudpræ-getpraktiskdimension;primærtiforbindelsemeddeteksperimentellearbejde.Ideteksperimen-tellearbejdeerderfokuspåattilegnesigkonkretefærdighederibetjeningafudstyr,arbejdsgange,samarbejdeomplanlægningmv.Samarbejdeservisomenvigtigvejtilatlæreogtrænefærdighe-derogkompetencer.Itrådmeddetteharvienudprægetsocialkonstruktivistiskindgangtillæring,ogvitagerafsætipraksisfællesskabersommidlet,medafsætiWengersteoriomlæringipraksisfæl-lesskaber(Wenger,1998),ogviplukkerlidtiandrekonstruktivistiskehovedretninger.Hovedpunk-ternebeskrivesherunder.

Viindtagerprimærtensocialkonstruktivistisktilgangtillæring,hvorlæringskeridialog,viasprogetogkommunikationoginteraktionmedandre(Hodson&Hodson,1998),(Vygotsky,1978),(Vygotsky,1980),ogvisupplerermedetelementaferfaringspædagogikken/erfaringslæringen,beskrevetafJohnDewey,tilatunderstregevigtighedenafelevcentreredeundervisningsformer,hvorundervis-ningentagerudgangspunktielevenserfaringerogviden(Dewey,2008).DesudenbrugerviNiklasLuhmannsoperativekonstruktivismetilatbeskrivekommunikationeniklasserummet,samtklasse-rummetsometsystem(Kneer&Nassehi,1997),(Hagen,2013).

VianvenderLaveogWengersteoriomlæringipraksisfællesskabersomenplatform,hvorpraktiskeelementerinaturvidenskabsundervisningenkanlæres,ogikkemindstsomenvej,hvoreleverudenforståelseforskolenskoder-herundersproget,socialespillereglerogkulturen-kanopnåsucces.Detervigtigtatskelnemellemsitueretlæringogmesterlære,somteorienervoksetudaf,ogselveteorienomlæringipraksisfællesskabersometelementafensocial(konstruktivistisk)læringsteori.Praksisfællesskabetskalunderstøttevejenfordenenkelteelevfraatværeperiferdeltageriengruppetiletlegitimt,fuldgyldigtmedlem(Lave&Wenger,2003),(Wenger,1998).Dettegælderbådeift.naturvidenskaben,nårdeterelevermedmanglendemotivation,menogsåforelevermedgymnasiefremmedbaggrund,somf.eks.førstegenerationigymnasietellerfremmedkulturelbag-grund.

EtgodtsupplementtillæringipraksisfællesskaberfinderviiVygotskyszonefornærmesteudvikling;defineretsometfagområde,kompetencerellerkvalifikationer,somelevenkanopnåsomdetnæste,medhjælpfraentenenlærer,ellerivorespraksisafenandenelevipraksisfællesskabet(Vygotsky,1978),(Vygotsky,1980),samtmestringsområde/zonesometområde,hvorelevenvedegenhjælpkanopnådetønskede.

Trodsenovervejendesocialkulturel/konstruktivistisktilgangtillæring,såafviserviikke,atClass-roomManagementteoriomro,rutineogfasterammerkanværeeteffektivtmiddeltilatorganisereundervisningen(Kounin,1970).Vitænkerimidlertidikke,atClassroomManagementsmegetanven-delige,menogsåretbehavioristiske(adfærdsledelse)tilgang,isigselvførertilgodlæring.Alminde-lige”hundetræning”medafsætiB.F.Skinnersbehavioristisketilgang(Skinner,1953)kanimidlertidogsåhavesinberettigelsesomdelafværktøjskassenforklasserumsledelse,f.eks.vedetableringafrutinersomskiftisekvenserelleroprydning.

VierikketilhængeraffokuspåbenchmarkingogmålstyretundervisningsomdenbritiskfunderedeSchoolEffectiveness,hvormansammenlignerskolerogforsøgeratfindefaktorer,derkorrelerer

Page 21: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side18

medgode”outcomes”;detvigtigekanikkealtidmåles-ogdetderkanmåleserikkealtidvigtigt.Konkreteårsagssammenhænge(kausalitet)eryderstvanskeligeatfindeindenforlæring(Botha,2010).Målstyretundervisningmedførerogsåekstrafareforatudvikleenindividfokuseretpræstati-onskultur(egokultur)påbekostningafenlæringskultur,hvorsamarbejdeogtillidervigtigt.

Vianerkender,ateksempelvisJohnHattiesmetaanalyserkanbrugessomenforsigtigguidelineogvidensgrundlagfordenenkeltelærersundervisningogorganiseringidenenkelteklasse(Hattie&Yates,2014),(Hattie,2013),menhvaddererbedstidenenkelteklassemv.kanikke100%sættespåformel,menberorpålærerenskvalificeredeskønidengivnesituation(Qvortrup,2015).

Tilatundersøgeoganalyseredetderforegåriklasserummetanvendervienmodel,dererbaseretpåinterpersonelklasseledelsebeskrevetafdenhollandskeforskerTheoWubbels(Wubbels,etal.,2006).

Ift.analyserogbeskrivelserafkommunikation,tagerviudgangspunktiNiklasLuhmannssystemte-ori.Vianalysererkommunikationeniklasserummet(etlukketsystem)udfradenpræmis,atkom-munikationkunforekommerindenforsystemet,hvisdetkommunikereredemodtagesogbearbej-desafmodtageren(Kneer&Nassehi,1997),(Hagen,2013).DesudenanvendervikortLuhmannsbe-skrivelseaffællesskaberindenforsocialesystemer(sompraksisfællesskaber)sombåretafkommu-nikationomfællesværdier,holdningerogviden,derreferertilsigselv,dvs.deerselvopererendeogselvregulerende.

Vievaluerermotivationudfraforskelligeteorier;hermedhovedvægtenpåselvbestemmelsesteori,derdefinerervalg,tilhørsforhold,ogkompetencersomessentieltformotivation(Ryan&Deci,2009)suppleretmedsocialkognitionsteori,derhandlerommestringsforventningeroghvordaneleverneopnår”self-efficacy”(Bandura,1994).Vikommerogsåindpåselvværdsteorier,hvorbehovetforselvværd,selvtillid,ogselvagtelseervigtigtformotivationoglæring(Covington,2009).EndeligtservipårelationsformersombeskrevetafNoemiKatzenelsonogDorteÅgård(Ågård,2016),(Katzenelson,2018).Relationerervigtigeformotivationgennemetableringafettilhørsforhold,ogemotionelogfagligstøttesamtanerkendelseerenforudsætningforatalleeleverinkluderesietmeningsfyldtfællesskab.

VianvenderAxelHonnethsanerkendelsesteorier,derbeskrivermenneskerskampogbehovforan-erkendelse(Honneth,2003),(Andersen,2013),oginddragerpsykologAbrahamMaslowsbehovspy-ramide(Maslow,1943),sammenmedanerkendelsesteorierne,tilatvisualisereogbeskriveproble-matikkermedvisseelevtypersudfordringeriskolesystemet-medpotentieludviklingafmodkulturerogmodborgerskabsomkonsekvens.

AnalyseafelevtypertagerudgangspunktiMatsTrondmansfiretyperafelever,medtogruppervel-socialiseredeelever,ogtogrupperafikke-socialiseredeelever(Trondman,1999).TilelevanalysenbrugervibegrebetmodkulturogsupplerermedsociologAydinSoeisdefinitionmodborgerskab(Soei,2011)tilatbelysenogleafdeudfordringersomgymnasieskolenståroverfor,oghvordanin-kluderendepraksisfællesskaberkanværeetafvirkemidlernetilatgivegymnasiefremmedeungeenvejtilsåveldekoderdemangler,somidentitet,tilhørsforholdoganerkendelsegennemetforplig-tendefællesskab.

Page 22: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side19

EndeliganvendervielementerfraPierreBourdieusbeskrivelseafhabitusogbeskrivelseafkulturel,social,ogøkonomiskkapitaltilanalyserogdiskussionerafskolesystemetskoder,ogkonsekvensenvedmismatchmellemskolenskoderogelevernesforudsætninger.Disseelementeranvendesherud-overtilatforklare,hvordandenidentitetsdannendeogkulturoverdragendeprocesipraksisfælles-skaberpotentieltkanværeetmiddeltilatbrydesocialarv,f.eks.vedatfacilitereaflæsningafkultu-relleogfagligekoder(Järvinen,2013).

2.4. OpsummeringNårviinæstekapitelgårigangmedatopbyggeenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskab,skerdetpåbaggrundafvoresegenundervisningspraksis,ogmedudgangspunktivoresvidenskabs-oglæringsteoretiskeståsted.Dissekankortopsummeressåledes:

• Vierelevcentrerede/læringsorienteredeivorestilgangtilundervisning;dettekommertiludtrykgennemvoresundersøgelsesbaseredeogprojektorganiseredetilgangtilundervisnin-gen.

• Viharenkritiskrationalistisktilgangtilvidenskabsteori,ogtrorpå,atdettemedfordelkanafspejlesigiskolefagene;dettekommerigentiludtrykgennemmådenvitilrettelæggerdeteksperimentellearbejdepå.

• Læringsteoretiskerviudprægetsocialkonstruktivistiske;vitrorpå,atlæringforegåridialogoginteraktionmedandre.

• Endeligtarbejdervimedlæringipraksisfælleskaber,dadetervoresegenpraksiserfaring,atdetteisamspilmedvoresøvrigetilganggivernysgerrige,engagerede,ogmotiveredeelever,derfårtropåegneogpraksisfællesskabetsevner.

Page 23: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side20

Kapitel3. ModelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserumIdettekapitelvilviudviklevoresmodelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserum.Modellenbyggerpå,ogsammenkobler,forskelligeteorieromelever,klasseledelse,motivation,oglæring.Mo-delleneropbyggetløbendegennemprojektet,ogerdelsteoretiskfunderet,mendenbaserersigogsåpåvoresegnepraksiserfaringer,ogihøjgradpåobservationerforetagetiprojektet;seafsnit5.1Observationer.

3.1. Elevstrategierog-typerEnmodelforklasseledelsemåtageudgangspunktideelever,derskalledes.I”Kultursociologiiprak-tiken”beskriverMatsTrondmanfireforskelligeelevstrategieriforholdtillæringoguddannelse(Trondman,1999).Iprojektet”Klasserumsledelseogelevinddragelse-Erfaringerfrasyvudviklings-projekterpådegymnasialeuddannelser”afCamillaHuttersogAstridLundbyerenafkonklusio-nerne,atdersomudgangspunktfindestreforskelligeelevstrategier;denpræstationsorienterede,denlæringsorienteredeogdenmodkulturelleelevstrategi;desersåledesbortfraTrondmanssidstetype(Hutters&Lundby,2015).Vivælgerattageallefiretypermed,daviønskerenendeligmodeldertagerhøjdeforalleelevtyper;ogsådemderikkeforekommersåofte.Elevtypernekanmedud-gangspunktiovenståendekilderopsummeresisåledes:

Socialiseredeelever Ikke-socialiseredeelever

Strategi Præstations-orienteret Læringsorienteret Modkulturel Boheme

Læringsstil Overfladelæring Dybdelæring Modlæring Alternativlæring

Karakteristika Fokuspåhøjtgen-nemsnit Fokuspåforståelse Formårikkeatleve

optilskolenskrav

Ønskerikkeatleveoptilskolenskrav,vilsinegenvej

Lærerindsats Flytfokusfrakarak-tertillæring

Givpladstilelevind-flydelsepåarbejds-

former

Skaberelationer,tillidogrummelighediforholdtilfagligeogpersonligeudfordrin-

gerTabel2-Elevstrategier

Disseelevstrategierog-typervilvisenereinddrageiopbygningenafvoresmodel.

3.2. TraditionelklasseledelseUdoverenforståelseforeleverneogderesstrategier,harvibrugforenteoretiskforståelseafklas-serumsledelseitraditionelforstand,dadetmådannegrundlagforatforstå,hvilkeelementerderindgåri”almindelig”klasserumsledelse,ogdermedblivervoresudgangspunktforatkunnebeskrivehvad,dergørscience-undervisningspeciel.ViharderfortagetudgangspunktiDorteÅgårdsph.d.-afhandling”Motiverenderelationer.Lærer-elev-forholdetsbetydningforgymnasieeleversmotivationogvedholdenhed”(Ågård,2014)ogefterfølgendebøgeromhhv.klasseledelse(Ågård,2016),(Jensen&Bøgh,2017)ogÅgårdsogSkaalviksbøgerommotivation(Ågård,2016),(Skaalvik&Skaalvik,2015).

Page 24: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side21

IsinbogKlasseledelseiungdomsuddannelsernelisterDorteÅgårddevigtigstelæreropgaver(Ågård,2016),derbørindgåiklasserumsledelse.Sefigur8.

Figur8-KlasseledelsenselementerifølgeDorteÅgård

Mankanikketaleomenegentligmodelforklasserumsledelse,mennærmereenlisteoverkatego-rierogelementer,manbørforholdesigtil,ogtænkeindisitarbejdesomlærer.Nogleelementer,specieltikategorierne”Etableringafspillereglerforarbejdsfællesskabet”og”Pædagogisklogistik”,egnersigtilfællesovervejelserogtilgange;noglepåskoleplan,andreiteamsaflærere,derundervi-serdensammeklasse.Denlangtovervejendedelerdogelementer,somdenindividuellelærerskalforholdesigtilveddetenkeltehold,detenkelteforløb,ogheltnedpådenenkeltelektion.

Forskelligeklasseledelsestraditionerkanidentificeresilisterne,ogafspejlerdermednogleafdeposi-tioner,derdominereridendanskeforskningstraditionindenforklasserumsledelse(Ågård,2016,side48-53).Startervifravenstreifigur8findervitrekategorier,deralleafspejlerelementerafClassroomManagementtraditionen(Skinner,1958),(Kounin,1970),(Marzano,etal.,2003)kombi-neretmedresultaterfraSchoolEffectiveness(Sammons,1999),(Botha,2010).Hererderfokuspåatskabetydeligerammerogrutiner,ogkansåledeskategoriseressomprimærtathandleomadfærds-ledelse.

Herefterfølgerkategorien”Synliggørelseaffagligemål”,derhartydeligereferencertilJohnHattiesforskningsresultater(Hattie,2013),(Hattie&Yates,2014).Ogendeligfølgerensidstekategori,derkanknyttestilhollandskeTheoWubbels’forskningindenforklasseledelseogbetydningenafinter-personellerelationermellemlærereogelever(Wubbels,etal.,2006).Hererderihøjeregradfokuspåeleverneslæring,såherhandlerdetomlæringsledelse.Wubbels’arbejdedannerogsåbaggrundfordetspørgeskema,viharanvendtivoresspørgeskemaundersøgelse;seafsnit4.2Spørgeskemaun-dersøgelser.

Elementerafdisseadfærds-oglæringsledelsesstrategiervilvisenereinddrageiopbygningenafvo-resmodel.

Page 25: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side22

3.3. LæringipraksisfællesskaberViharidetforegåendeafsnitbeskrevetelementerigenerelklasserumsledelse.Idetteafsnitvilvimotivereogdiskuterevoresvalgafteoretiskbaggrundforatudvideklasserumsledelseidetgene-relleklasserumtildetnaturvidenskabeligeklasserum.

ViharvalgtattageudgangspunktiLaveogWengersteoriomlæringipraksisfællesskaber;viharpri-mærtarbejdetmed”CommunitiesofPractice-Learning,meaningandidentity”(Wenger,1998),ogsuppleretmeddendanske”Situeretlæring-ogandretekster”(Lave&Wenger,2003).

Foratfåenforståelseaf,hvordanandreharbrugtteorieniforbindelsemednaturvidenskabsunder-visning,harvisuppleretmedenartikelafStacyOlitskymedtitlen”PromotingStudentEngagementinScience:InteractionRitualsandthePursuitofaCommunityofPractice”(Olitsky,2007).

Detderprimærtadskillerundervisningenidetnaturvidenskabeligeklasserumfradetgenerelleklas-serum,erdenpraktiskedimensioniforbindelsemeddeteksperimentellearbejde.Hererderilangthøjeregradfokuspåpraktiskefærdigheder,omgangmedudstyr,samarbejdeomplanlægning,ogudførelseafpraktiskeaktiviteterm.m.Disseaktiviteter,ogmådenhvorpåelevertilegnersigdenød-vendigefærdighederogkompetencerisamarbejdemedandreelever,gørdetnaturligtatskeletilteorieromsociallæring;detteergrundentil,atviharvalgtattageudgangspunktiWengersteori.

Wengerbeskriverlæringipraksisfællesskabersomværendeenkollektivaktivitet,hvorenkeltperso-nerstilladsererforhinanden,ogdermedåbnermulighedforatandrekanerhvervesigdenødven-digefærdighederogviden(Wenger,2000).Teorientilbydersåledesenmuligmodelforklasserums-ledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum,dervilunderstøttelæringgennemsocialinteraktion.

3.3.1. DetredimensionerietpraksisfællesskabVivilnukortdiskuteredevæsentligeelementeriWengersteori,medfokuspåatidentificereogud-vælgedeelementer,vifinderrelevanteiforholdtildenmodelforklasserumsledelse,dersøges.Ipræsentationenafmodellenanvendesforeftertidenbetegnelseneleverompraksisfællesskabetsmedlemmer,davoresendeligærindeerenmodel,dervedrørerelever.Wengerdefinereretpraksis-fællesskabudfratredimensioner:gensidigtengagement,etfællesprojekt,ogetdeltrepertoire(Wenger,1998).

Gensidigtengagementdefinereretpraksisfællesskab.Envigtigpointeer,atetfællesskabidenneforstandikkebloterensamlingafelever;deterikkesynonymtmedengruppe,enklasse,elleretteam.Etpraksisfællesskabeksisterer,fordielevererinvolveretihandlinger,hvisbetydningdekonti-nuerligtforhandlermedhinanden.

Detfællesprojekterdet,derholderpraksisfællesskabetsammen.Detfællesprojektellermålfor-handlesogjusteresløbendeafeleverneipraksisfællesskabetsometledienkollektivproces.Detfællesmåltilhørersåledeseleverne,ogdeterisidsteendedem,deriselvedenprocesdeeri,sam-mendefinererhvadderesfællesprojekter.Detcentraleer,atdetikkebloteretmållærerenkansætteop;eleverneskalgøredettildereseget,ogdetskalblivetilenintegreretdelafpraksisfælles-skabet.

Page 26: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side23

Overtidudvikleretpraksisfællesskabetdeltrepertoire.Detterepertoireomfatterrutiner,begreber,værktøjer,måderatgøretingpå,historiermm.,derproduceresellervedtagesiløbetafetpraksis-fællesskabsliv.Detdelterepertoireafspejlerenhistorieafgensidigtengagement,samtidigmedatelementer,f.eks.rutinerogmåderatgøretingpå,heletidenertilforhandling,ogdannerdermedgrundlagfordenfortsatteforhandlingafmening.

Figur9viserWengerstredimensionerafetpraksisfællesskab,hvorvihartilføjetdefaktorer,vifin-derrelevanteatinddrage:

Figur9-Elementerietpraksisfællesskab5

Decentralefaktorer,viharvalgtatinddrageidetgensidigeengagementer(ibid.:73-77):

• Gøretingsammenerenfaktor,somWengerikkeforklarereksplicit,mendeterenunderlig-gendeantagelseiheleteorien,atudgangspunktetforheledetsocialeelementnetoper,atelevernegørtingsammen.

• Socialkompleksiteterimmanentiteoriensformål:atgøreperiferedeltageretillegitimedel-tagere,Detteskaberenslagshierarkiifællesskabet,mendetgensidigeengagementogfor-pligtigelsenhosdelegitimedeltageretilatføredeperiferedeltagereindifællesskabetkanopbyggeenacceptogforståelseafelevernesforskelligefagligeogsocialekompetencerogdermedevnetilatbidragetilfællesskabet.

• Personligerelationerkommerudafatværegensidigtengageredeoggøretingsammen.Herertaleomrelationeribredforstand;mereheromsenere.

• Engagerendediversiteterenafdefaktorer,somvifinderkansættesispiliforholdtilatdanneetinkluderendefællesskab,ogsåfordegymnasiefremmedeogikke-socialiseredeele-ver.EngagerendediversitetserWengersombehovetforatforståogacceptere,atdetatværeendelafetpraksisfællesskabikkekræverhomogenitet;homogenitetkanopstå,mengenereltsesmangfoldighedsomenstyrke.

5Oversatogmodificeretefter(Wenger,Communitiesofpractice,Learning,meaning,andidentity,1998,side73)

Page 27: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side24

• Vedligeholdelseaffællesskabet:skabelseogopretholdelseafdetgensidigeengagementerafgørendeforethvertpraksisfællesskab;intetengagementbetyderintetmedlemskabifæl-lesskabet.Atgøreeleverengageredekræverenbevidstindsats;enindsatsderofteerun-dervurderet,ellerheltoverset,ogsomviønskeratsættefokuspåimodellen.

Decentralefaktorer,derdefinererdetfællesprojekter(ibid.:77-82):

• Forhandlet”projekt”:dagensidigtengagementikkeførertilhomogenitet,betyderetprak-sisfællesskabikkenødvendigvisenighediensimpelforstand.Uenighedkansåvelsomenig-hedværeendelafdetforhandledeprojekt.Pointenherer,atprojektetomfatteralleaspek-terafelevernesliv;detpersonlige,detinterpersonelle,ogskolelivet;althængersammen.Dennesammenhængengørdetforhandledeprojekttilnogetmegetkomplekst,mendeterogsåhermulighedenforatknytteelevernesammensomhelemenneskerkommertiludtryk.

• Gensidigtansvar:forhandlingafdetfællesprojektgiveranledningtilgensidigansvarlighedblandteleverne.Dettevilbidragetilatelevernefårdefineretetfællessynpåpraksisfælles-skabet-hvadervigtigt,hvaderikkevigtigt,hvadmanskalgøreogikkeatgøre,ogsåvidere.Atblivegodtilnogetindebæreratudviklesansforatbedømmekvalitetenafetproduktel-lerenhandling.Delingafhandlingerellerproduktererdet,dergiverelevernemulighedforatforhandleomdethensigtsmæssigeidevalgdetræffer.

• Arbejdsrytmeforhandlesløbendeipraksisfællesskabet,oggivereleverneoverblikogro,nåralleerenigeomhvordanoghvornårderarbejdes.

• Fortolkninger:denfællesansvarlighederenintegreretdelafpraksisfællesskabet,ogdeterafgørendeatdenenkelteelevbliveristandtilatfortolkedetingderforegår,foratbliveetfuldt,legitimtmedlemafpraksisfælleskabet,daforhandlingenafdetfællesprojekterenkontinuerligproces,derprimærtdrivesafdelegitimemedlemmer.

Ogendeligerdecentralefaktorer,derdefinererdetdelterepertoire(ibid.:82-4):

• Historiererlimenipraksisfællesskabet,derafspejlesihistorieromfællesskabet.• Historiskebegivenhederermerespecifikkeendhistorierne;dehistoriskebegivenhederer

faktaellerfortællingerombegivenhederipraksisfællesskabetsliv.• Artefaktererdeværktøjer,ord,ogbegreber,derskabesoganvendesipraksisfællesskabet,

somendelafdetspraksis.• Handlingerbliver,ligesomartefakter,skabtforatudøvepraksis.• Stilerelevernesmåderatudtrykkeformerformedlemskabogidentitetsommedlemmeraf

praksisfællesskabet.• Diskursermåden,hvorpåeleverneskabermeningsfuldeudtalelseromverdenomkringprak-

sisfællesskabet.

Meddecentralefaktoreridetredimensionerpåplads,ogsetfraetelevperspektiv,gårvivideremedatsepåWengerstankerom,hvordandetteomsættestilensocialteoriomlæring,forherigen-nematgiveetbudpåhvilkeovervejelserlærernekangøre,nårdevilfaciliteredannelsenafetprak-sisfællesskabblandtdereselever.

Page 28: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side25

3.3.2. DeleafensocialteoriomlæringPåbaggrundafdefinitionenpå,hvadderkonstituereretpraksisfællesskab,opstillerWengerfireele-menter,derudgørensocialteoriomlæring,sefigur10.

Figur10-Elementeriensocialteoriomlæring6

Læringforståsidenneoptiksomsocialdeltagelseietfællesskab,hvor:

• detatdeltageifællesskabetgivereleverneenoplevelseaf,atdereshandlingerbetragtessomværdifuldeaffællesskabet,oghvordeltagelsegivereleverneenoplevelseafatbesidderelevantesocialogfagligekompetencer,

• detatdefælleshistoriskeogsocialeressourcer,deropbyggesifællesskabet,støtterele-verneviaetgensidigtengagementihandlinger,

• detatdeltageifællesskabetbidragertil,atdenenkelteeleverfarersitlivogverdensommeningsfuld,

• detatdeltageifællesskabetændrer,hvemeleverneerogkanblive,ogatderskabesper-sonligetilblivelseshistoriersomendelaffællesskabet.

Foratudvikleetpraksisfællesskabskalmedlemmerneengageresigioganerkendehinandensommedlemmeraffællesskabet.Atengageresigietpraksisfællesskabviludviklerelationer,somdefine-rerdetenkeltemedlemsplaceringifællesskabet.Relationernekanopdelesitreaspekter,deralleervigtigeformotivationoglæring:denfagligerelation(relationenshvad),didaktiskerelationer(relati-onenshvordan),ogdepersonligerelationer(relationenshvem)(Hutters&Lundby,2015),seogsåfigur11.

6Modificeretfra(Wenger,2012)og(Wenger,1998)

Page 29: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side26

Figur11-Relationstyper-deprofessionelle(faglige,didaktiske),denpersonligeogdenprivaterelation7

IrapportenafCamillaHuttersogAstridLundbyforklaresdet,atrelationerneerdeinteraktioner,derforegårmellemlærerenogeleverne.Dennedefinitionudbyggervitilogsåatgældeinteraktionenmellemeleverne.Gennemklasserumsledelseharlærerenmulighedforatpåvirkedeforskelligerela-tioner,oglærerenkanogsåpåvirke,hvordanelevernedannerogudbyggerdefirerespektiverelatio-ner.Idenneforbindelsekannedenståendeskemabrugessomrettesnorforelementer,derskalindgåiovervejelserneom,hvordanhhv.ressourcestærkeogressourcesvageeleverkanmotiverestilatindgåipraksisfællesskabet:

Figur12-Succesfaktorerforopbygningafetpraksisfællesskab

Viharnuudpegetdecentraledimensionerogelementerafteorienomlæringipraksisfællesskaber,harudfoldetdetiforholdtiletelevperspektiv,ogviharsetpå,hvordanlærernekanfacilitererop-bygningenafetpraksisfællesskab,vediførsteomgangatfokuserepårelationernemellemeleverne.Vierhermedklartilatsættealleteoriernesammentilensamletmodelforklasseledelseidetnatur-videnskabeligeklasserum.

7Synteseafrelationsbegreberfra(Ågård,2016)og(Katzenelson,2018).

Page 30: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side27

3.4. OpbygningafmodelforklasseledelseinaturvidenskabVivilidetteafsnitgradvistopbyggevoresmodelforklasseledelseinaturvidenskabvedinddragelseogsammensætningafelementerfradeforegåendeafsnit.Vistarterdogmedvoresovervejelseromdengrafiskerepræsentationafmodellen.

3.4.1. ValgafgrafiskrepræsentationVoresmålerenegentligmodel,ikkeblotenlisteoverkategorier,somdeterpraktiserethosbådeDorteÅgårdi”Klasseledelse”(Ågård,2016)oghosDitteJensenogPernilleBøghi”Godklassekultur”(Jensen&Bøgh,2017).Didaktiske,pædagogiske,ogpsykologiskemodellerpræsenteresofteiengrafiskform,f.eks.Illeris’læringstrekant,Maslowsbehovspyramide,Bloomstaksonomi,osv.

Viharhaftendelovervejelseromkringvalgafengrafiskrepræsentation.VoresovervejelserstartedemedrepræsentationenafDorteÅgårdsmodel,sefigur8,hvorviønskedeattilføjedeekstraele-mentervifinderskaltilføjesinaturvidenskabeligefag;dettehavdedogdenulempe,atproportio-nernemellemdeforskelligedeleblevmegetskæv.

Derefterovervejedevienpyramideform,dadetforekommernaturligtattænkeiretningafMaslowsbehovspyramide,hvorvihertænkerielevernesbehoviforholdtilskolen,klassen,oglæreren.Detteledtedogtilsammeproportionsproblemersomvoresførsteforsøg.

Viendtemedenmodel,derdelsunderstøtterdeproportioner,visynesderbørværemellemdefor-skelligedeleafmodellen,ogsomsamtidigtisigselverenmetaforforenmodel,derdækker”dethele”.Valgeterfaldetpåentraditionelgræskfacade,hererbådeetfundament,etantalsøjlerderholderstrukturenoppe,ogendeligenoverbygning,dergørbygningen(modellen)komplet.Sefigur13.

Figur13-Grafiskfundamentforvoresmodel

Medstrukturenpåpladsgårvivideremedatudfyldeden.

3.4.2. FundamentetMåletformodellener,atdenskalbeskrivederammer,eleverharbehovforerpåplads,foratdekanindgåiforpligtendelæringsfællesskaber.Dettestartermedrammer,somselveskolenskalsørgefor;elementersomerfællesforalleeleverialleklasser.Detteudgørdetnederstelagaffundamen-tet,ogerprimærtClassroomManagementelementer.

Page 31: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side28

HerhentervifraÅgårdslister,sefigur8,følgendeelementer:

• Tydeligespillereglerforheleskolen• Normerogreglerforadfærd,ogindgribenvednegativadfærd• Adgangtilmaterialer:bøger,kopier,computere,netadgang.

Detandetlagifundamentetskabesafdetlærerteam,derharansvaretforklassen,isamarbejdemedklassensøvrigelærere.OgsåhererderprimærttaleomelementerfraClassroomManagementelementerne,igenfraÅgårdslister:

• Fællesoverenskomstomarbejdetiklassen• Styringafeleversbrugafcomputere• Indretningaflokale,orden• Bordopstilling• Placeringafelever• Gruppedannelse

Medfundamentetpåplads,gårvivideretilnæstedelafstrukturen.

3.4.3. SøjlerneSøjlerneimodellenudgørderammer,denenkeltelærerskaltagesigafiforholdtildenenkelteelev.Herharvivalgtfiresøjler,derskalindeholdefølgendeelementer:”Relationer”,”Motivation”,”Feed-back”og”Organisering”.

Denførstekategorier”Relationer”.Forskningtyderpå,atrelationentillærerenerenafdevigtigstefaktorerfordenenkelteelevsoplevelseafatgåiskole(Hattie,2013),(Wubbels&Brekelmans,2005).Hererfokusderforpå,atlærerenfårskabtpositiverelationertildenenkelteelev,somfunda-mentforarbejdetmedatfacilitereskabelsenafpraksisfællesskabet.KategorienudgøresafdeflesteelementerfrainterpersonelledelseiÅgårdslister:

• Kontaktmedelevervedlektionensstart• Løbendeoverblikoverheleklasserummetogkontaktmedalle• Overblikovergruppearbejdsområder• Løbendesmåfagligesamtaler• Opmuntringoganerkendelse• Konflikthåndtering.

Næstekategorier”Motivation”.Dennedelharviikkebehandletidetteprojekt,menkortfortalterderherfokuspåatarbejdemedelevernesmotivationgennemarbejdemedf.eks.:

• GrowthMindsetfremforFixedMindset• Self-efficacy• Selvbestemmelse• m.m.

Page 32: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side29

Tredjekategoriharvi,itrådmedtidensherskendemantraindenforevaluering,kaldtfor”Feed-back”.Denkunneogsåhaveheddetfagligemål,menvifinder,atfokuspåfeedback-aspektetervæ-sentligt.Dennekategoriudgøresafelementerfrasynliglæring,stadigiÅgårdslister:

• Præsentationafforventningerogkravtildetfagligearbejde• Præsentationafmålforforløb,lektionen,opgave• Opstillingafsucceskriterierogbedømmelseskriterier• Præsentationafmodeller,skabelonerogeksempler• Klarinstruktion• Konkret,fremadrettetfeedback.

Endeligtdensidstekategori,”Organisering”,derudgøresafderesterendeelementerfraClassroomManagement-listerne:

• Overblikoverforløb:start,slutning,tidsplan,milepæle• Overblikovermaterialeroghjælpemidler• Præsentationaflektionsplan• Markeringafbegyndelseogslutningaflektion• Markeringafovergangemellemsekvenser.

Medetpassendeudvalgafovenståendeelementerpåplads(deterjonokkunienideelverden,atvinårdemallesomlærer),harviskabtrammer,dersvarertilhvadvikunneopnåvedatfølgeÅgårdsopskriftpåklasserumsledelse,menvistårmedenufærdigbygning;dermanglernoget.Detdermangler,eroverbygningen.

3.4.4. OverbygningenOverbygningenivoresmodelbeståraftolag.Deførstelagerlæreren,dernuharrammerneklar.Lærerensrolleernuatfacilitere,atderdannesetpraksisfællesskabblandteleverneiklassen.Dettegøresvedatarbejdemedfølgendeelementer:

• Etableringaffællesskabmellemelever• Skabelseafetfællesprojekt• Skabelseafetdeltrepertoire• Planlægningafaktiviteterderåbnermulighederfordel-

tagelse• Fokuspåfællesskaboggensidigerelationer• Fokuspåmålet(sefigur14).

Figur14-Målet

Page 33: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018

Side30

Viernufremmeveddenfuldemodel:

Figur15-Modelforklasseledelseinaturvidenskab

Somdetsesaffigur15,passermodellenforlæringipraksisfællesskaberperfektpåtoppenafvoresmodel.Læreren,somfacilitatorafpraksisfællesskabet,dannerforbindelsenmedrestenafmodellen.Ivenstresideafmodellendannerdepersonligerelationer,somlærerenskabermeddeenkelteele-ver,bindeleddettildetgensidigeengagementmellemeleverne.

Idennemodelforlæringskifterlærerenrollefraundervisertilfacilitatorafetpraksisfællesskab.

3.5. OpsummeringViharnu,primærtpåbaggrundafÅgårdsKlasserumsledelseidetalmeneklasserum,ogWengersmodelforlæringipraksisfællesskaber,opstilletensamletmodelforklasserumsledelseidetnaturvi-denskabeligeklasserum,derkandanneudgangspunktfordannelseafetpraksisfællesskabblandteleverienklasse.Modellenvilkunneanvendesialleklasserogallefag,menerspecieltvelegnetiklassermedfag,derindeholderpraktiskeelementer,såsomdeteksperimentellearbejdeinaturvi-denskab,ellerpraktiskarbejdeifagsomdramaogmusik.

Inæstekapitelpræsenterervivoresundersøgelsesdesign,hvis’formålerattesteafprøvningenafmodellenudførtaffemafvoresscience-kollegaer.

Page 34: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side31

Kapitel4. UndersøgelsesdesignSomvistpåfigur1iafsnit1.5Udfoldelseafprojektet,bestårvoresundersøgelsesdesignafenkom-binationafobservationer,spørgeskemaer,samtalermeddeltagendekollegaer,ogfokusgruppeinter-viewsmedelever.Viharforsøgtatsammensættevoresundersøgelsesdesign,såvidelsfårafprøvetforskelligemetoder,ogdelsfåretsamletundersøgelsesdesign,hvordeenkeltemetoderkvalificererhinanden.Endeligskalvoresundersøgelsesdesigntagehøjdefor,atviarbejderpåegenskole,hvilketindebærerovervejelseriforholdtil,hvordanvitakleranonymitetiforholdtildedeltagendekolle-gaerogelever,ogovervejelserom,hvordanvibedsttilstræberobjektivitetivoreundersøgelser.

Voresudgangspunkter,atvigernevilobservereundervisninghosetantalafvorescience-kollegaerførogeftereninterventioniforholdtildenanvendteklasserumsledelse.Disseerudvalgt,vedatdefrivilligtharmeldtsigtilatdeltageiprojektet.Eleverneharsåledesikkeselvvalgtatdeltage,dadedeltagendelærereharvalgtétafderesholdtilatdeltageiprojektet.Udvælgelsenafholdersketisamrådmedos,såviharsikretenvariationifagogniveauerblandtdedeltagendehold.

Foratfåetindblikielevernesopfattelseafklasserumsledelsenudførtpådetenkeltehold,harvivalgtatlaveenspørgeskemaundersøgelse.Herhavdevivalgetmellematudarbejdevoresegetspør-geskemafrabunden,ellerbenytteetalleredeeksisterendespørgeskema.Valgetfaldtpådetsidste,idetvifandtetinternationaltanerkendtogvalideretspørgeskema,derkananvendespåsåveleleversomlærere,ogdermedogsåkunnebrugestilatkvalificerevoresobservationer,iforholdtilhvordanlærerneopfatterderesegenklasseledelse.Samtidigtåbnededetmulighedforatinddrageenkon-trolgruppeaflærere,somikkedeltageraktivtiprojektet,mensomogsåvælgerétholdogsvarerpåspørgeskemaet;ogsålærerneikontrolgruppenharmeldtsigfrivilligt.Vedatfåalletilatbesvarespørgeskemaetbådeførogefterinterventionerhosdeaktivelærere,harvifåetetmuligtmåleværk-tøjtilatvurderebetydningenafforandringeriklasserumsledelsemåltpålærer-elev-interaktioner.

Endeligtharvisuppleretovenståendeundersøgelsermedsamtalermeddeaktivekollegaeriforbin-delsemedplanlægningafinterventioner,ogviharlavetfokusgruppeinterviewsmedeleverpåfor-skelligetidspunkteriprojektet,hvorviharønsketatfåendybereforståelseafelevernesopfattelseogbesvarelseafspørgeskemaet,samtoplevelseafændringeridendeltagendelærerspraksis.

Idefølgendeafsnitbeskrivesteoretiske,metodiske,ogpraktiskeovervejelseriforbindelsemeddeanvendtemetoder.

4.1. ObservationerIdenindledendefaseudførteviobservationerpåengruppeaflærere,derikkeindgikistudiet.Viobserveredeendramalektion,enmusiklektionogtofysiklektioner.Allefag,hvorderindgikpraktiskarbejde,oghvordervarforskelligetyperafmarkantdivergerendeundervisningssekvenser.

Fordenaturvidenskabeligefagdefineredeviretsnævertpraktiskarbejdesomeksperimenteltar-bejdeoghands-onefterbehandling.Fordeandrekreativefagvardetpraktiskearbejdeiformafdra-maøvelsermedhelekroppenidramalektionen,ogmusikogsangimusikundervisningen.FeltnoterfraobservationernekansesiBilag4:Observationer-Pilot.

Page 35: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side32

Efterfølgendeobserveredevifemkollegaermedforskelligeholdogårgange.Alleskolensnaturviden-skabsfagmedeksperimenteltarbejdevarrepræsenterede,fordeltpåtofysikhold,etkemihold,etbioteknologihold,ogetbiologihold.Feltnoterfraobservationerneaflærere,derdeltogidenaktivedelafstudiet,dvs.demdervarmedtileninterventionhalvvejsfindes,iBilag5:Observationer-FaseI,ogresultaterneudfoldessenere.

Idetfølgendevilviredegøreforvoresovervejelserførogunderobservationerne,samtteorienbagvoresundersøgelser.

4.1.1. SystemteoritilkommunikationsanalyseSomgrundlæggendetilgangtilatanalyserekommunikationen,derforegåriklasserummet,tagerviudgangspunktiLuhmannssystemteori.ViharførstlæstenintroduktiontilLuhmannsarbejdeafGeorgeKneerogNiklasArminibogen”NiklasLuhmann-introduktiontilteorienomsocialesyste-mer”(Kneer&Nassehi,1997).

DerefterervidykketdyberenedianvendelsenafLuhmannssystemteori,iensammenhængmedobservationafkommunikationiundervisning,vedatlæseudvalgtedeleafHelleMathiasensph.d.-afhandling”Personligebærbarecomputereiundervisningen”(Mathiasen,2002),ogudvalgtedeleafLuhmannsegenintroduktiontilsystemteorien(Luhmann,2013).

Konkretharvihaftfokuspåatse,hvadderskermellemeleverneiklassen(system)medudgangs-punktiLuhmannsdefinitionforkommunikation,derforudsætter,atenmodtagerbearbejderogtil-egnersigdeninformation,dergivesienklasse.KommunikationerifølgeLuhmannsdefinitionikkebareenoverførselafinformation(Luhmann,1984):”Kommunikationkommeristandvedensynteseaftreforskelligeselektioner–nemligselektionenafinformation,selektionenafmeddelelsenafdenneinformationogselektivforståelseellermisforståelseafdennemeddelelseogdensinforma-tion”(Harste,2016).

Figur16-Meddelelserogkommunikationiklasserummet.Øverstlæreren,nedersttoeleveridialog.

Page 36: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side33

Vivarinteresseredeiatse,omdetlærerensatteiværk,rentfaktiskblevmodtagetogbearbejdetafeleverne,ogudmøntetikonkretediskussioner,aktivitetermm.Dvs.detderafgøromkommunikati-onenerlykkedeser,omdeverbaleognonverbalemeddelelsermedinformation,udsendtaflære-ren,ogsåinternaliseresogtilegnesafeleverne.Visåsåledesprimærtpådennedersteinteraktion,vistskematiskifigur16,hvorlærerenervistøverst,ogtoelevernederstifiguren.Viundersøgtedia-logigrupper,oghospar,derarbejdedesammen,samtforsøgteatafkodeelementerafnon-verbaleinteraktioner.Observationerneoganalysernehavdetilformålatidentificere,omelevernevar”mod-tagere”afkommunikationendvs.omdearbejdedeudfralærerensintentioner,samtmedhenblikpåatundersøgeelementerafpraksisfællesskaberudfradialogoghandlemåder.

4.1.2. MetodeovervejelserindenobservationerViovervejedemangeforskelligeobservationsteknikker.Isidsteendeblevobservationernesemi-luk-kedeidenforstand,atvorekollegaervarinformerede,omatviobserverededem,mendevarikkeinformeredeom,hvadvikiggedepå,ellerhvadvinoterede.Etargumentfor,atdeikkeskalhavein-formationenpåforhånder,atdesåhermedikkeinkorporererdenneinformationideresplanlæg-ningaflektionen,ogdervedlaverændringerift.deresnormalepraksis.Uansethvad,såerderten-denstilatobservationerpåvirkerdeobserverede(bias).Foratimødekommedetteproblemforetogvitotiltreobservationerindeninterventionen.Viformoder,atobservationeroverlængeretid(heroptiltregange)gør,ateleverneoglæreren”vænnersigtilos”,ogdervedmindskerpåvirkningenpådetobserveredesystem.Foratmindskeelevernesfokuspåvorestilstedeværelse,blevdetogsåty-deliggjortpåallehold,atdetvarlæreren,dervarfokusforvoresobservationer.

Observationerneerhovedsageligtafkvalitativkaraktergennemnoteringaf,hvadderforegikidetrelativtkompliceredesystem,sometklasserumudgør.Iførsteobservationsrundehavdevifokuspåatafdække,hvadderforegår,sådetkanværeproblematiskatlæggesigfastpåformangefokus-punkterindendeførsteobservationeristudiet.

Dervarogsånedslagafkvantitativkarakter,f.eks.hvorstorenandelafeleverne,derarbejdedevedcomputer,taltesammen,varinvolveredeieksperimentelthands-onudførsel,osv.Detkunneogsåværetidanvendtmedforskelligeundervisningsformer,antalletafsekvenser,tidsomlærerenan-vendtevedforskelligegrupperogenkeltpersoneriklasserummet,oghvorlangtidelevernebrugtepåforskelligeformerforarbejde.

Viobserveredesometteamiallelektioner.Formåletvaratfåtosætøjnepå,hvaddersketeiklas-sen,ogfådiskuteret,hvadviskullefokuserepåfremadrettet,samthvordanvibedstdokumenteredecentraleelementerilektionerne.Vedfællesobservationogefterfølgendediskussionvistedetsig,atvihavdeengodfællesreferencerammefordevidereobservationer.MereomdetiKapitel5.Resul-tateroganalyse.

4.1.3. Pre-observationerIndledningsvistobserveredevifireklassermedpraktiskarbejde:Etdramahold,enmusikklasse,ogtofysikklasser.Vivalgtedefireklasserudfrahypotesenom,atkreativefagognaturvidenskabsklas-sernebrugeropbygningafpraksisfælleskaberihøjeregradend”almindelig”klasseundervisning.Dvs.atviformodede,atdekreativefagognaturvidenskabideneksperimentelledeladskillersigfraden”klassiske”klasserumsundervisning.Vivilleseomlærer-introducerederitualer,artefakter,symboler

Page 37: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side34

mm.blevbrugt,ogomdervarmønstremellemmådenatbedriveundervisningpå,oghvordanele-verneagerede.Defirelærereviindledningsvistobserverededeltogikkesenereiselvestudiet.Mu-sik-ogdramalærereninkluderedesikke,fordideikkerepræsenteredenaturvidenskabeligefag,ogfysiklærerneblevikkeinkluderetihovedstudiet,fordidenenekorttidefterskullepåbarsel,mensdenandenskiftedearbejdeistartenafprojektet,hvorforviflyttedevedkommendefraaktiv-grup-pentilpre-observationsgruppen.

Ideførsteobservationerbrugtevientotaltåbentilgang,hvorvisammenindsamlededata,ogderef-tersammendiskuterede,hvadderforegik.Gennemnogle”test-observationer”fikvifåenfornem-melsefor,hvilkefænomenerderindtræfferiklasserummet.Detblevrethurtigtklart,atdetvarhen-sigtsmæssigt,atvibeggedeltogialleobservationerne,sådervartosætøjneogørertilatregistrereklassenoghvadderforegik.Påbaggrundderafkunnevisammendanneetoverordnetbilledeaflek-tionen.Indledningsvistindeholdtobservationernebådekvalitativeogkvantitativeelementer.

Iénlektionforsøgteviathaveopdeltfokuspåhhv.lærer-elevinteraktionerogelev-elevinteraktio-ner,verbalognon-verbalkommunikationogritualer.Dettefungeredeikkeheltsågodtsomdefæl-lesobservationer,sådetgikvibortfraigen.

4.1.4. Resultaterafpre-observationerViidentificeredevissemønstreveddefirehold-tomedfysik,enmeddrama,ogenmedmusik-bl.a.atdererklareritualeridramaogmusik,idenforstandatderernogleeffekterogmaterialer,dervedderesinddragelsegiveridentitettileleverne,herunderbrugenafrundkredsopstillingafele-verneimusik,sefigur17,ogkoncentrationsøvelsepågulvetidrama,sefigur18.Feltnoteroverob-servationerneerindsatiBilag4:Observationer-Pilot.Påalleholdvardergodeelementerafklasse-rumsledelse,samttegnpåpraksisfælleskaber.Dadekunstneriskefagsmetoderogdidaktiskeprin-cippererfremmedeforos,såharviidetfølgendeprimærtfokuseretpålektionerneimusikogdrama.

Figur17-Tydeligklasserumsledelseogelementerafpraksisfællesskaberimusikundervisning

Ibådemusikogdramalektionenvardetklartforeleverne,hvaddeskullegøreideenkeltesekven-ser.Eteksempelpåklarerutinerforekomimusiklektionen,hvorlærerenefterensekvensmedgen-nemgangsigertileleverne:”NuskalIpakkecomputernened”–hvoreftereleverneheltautomatiskstilledeopienrundkredsefterstemmer.Herefterblevderudførtnoglekendtekoncentrations-og

Page 38: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side35

opvarmningsøvelsermedsang-udenlængereforklaring.Detvarrutine,ogheltklartfordeinvolve-rede,hvadderskulleske.Etandeteksempelpåenrutineercirkelopstillingenidramalektionen,hvorelevernestilledesigopirundkredstiløvelser.Detvarikkeheltsåindlejretendnu,formodentligtfordidramaholdetvaretnyt1.ghold,mensmusikholdetbestodaf2.gelever.

Figur18-Aktivbrugafforskelligegrupperogelevopstillingeridramalektionen

Derblevdesudenarbejdetaktivtmedforskelligegruppekonstellationer,ogderblevsatklareram-meromhverøvelseogsekvensiundervisningen.Måletmedlektionenvarklartfrastartenaflektio-nen,ogelevernevarligeledesklarfrastartenaflektionen.Detvarogsåmegettydeligt,atelevernevarforhåndsbevidsteomrutinerogritualerilektionen,f.eks.atderskullegivesudsagnidrama,nårlærerengavetklapihænderne.

Iallelektionernemedmusik,drama,ogfysikvardetogsåtydeligtatse,atrummet-dvs.faglokalet-aktivtblevbrugtiundervisningen.Idekunstneriskefagdramaogmusikgennemmegetforskelligearbejdssituationer,henholdsvisstoleopstillingerirækkerimusik,gruppearbejdepågulvetidrama,cirklermedeleverneibådemusikogdrama,ogensekvens,hvorelevernevandrederundtilokaletidrama.Ifysiklektionerneunderstøtterfaglokalerneskiftetmellemteoriogdeteksperimentellear-bejdegennemelevernesbevægelsefralokaletsdelmedalmindeligebordeogovertillokalets”for-søgsøer”.

Specieltidramaogmusikvarderklaretegnpåpraksisfællesskaberpåflerefronterindenforgensi-digtengagement,deltrepertoire,ogetfællesprojekt(sefigur9).Detdelterepertoirevistesigbl.a.somfasterutinerogartefaktersomnodeark,ogmådenmanarbejdedepågulvvedteoriarbejdetidramaogirundkredsemedbeggedekunstneriskefag.Desudenvistepraksisfællesskabernesigsometgensidigtengagementidetelevernegjordemangeforskelligetingsammenogiforskelligekonstel-lationer,dvs.dervarmangepersonligerelationerispil,ogdervardiversitetiarbejdet.Disseele-menterermedtilatvedligeholdefællesskabet.Desudenvardetetklartfællesmål.Herdefineretaflæreren,mendervarogsåetgensidigtansvareksemplificeret,f.eks.gennemelever,derhjalphinan-denvedrettelserafafleveringerimusik,ogvedenhviskeøvelseidrama,hvorelevernehviskedepo-intertilhinanden.Dekarakteristiskeøvelser,ogmådenhvorpåderblevarbejdetifaglokalerne,vardesudenmedtilatopbyggeenidentitetsomf.eks.musikeleverogdramaelever.Detoøvelsererdesudeneksemplerpåenmåde,hvorpåmanaktivtkaninddragealleelevernesomressourceperso-ner,ogaktivtunderstøtteatalleeleverbliverlegitimeperiferemedlemmerheltfrastarten-ogikke

Page 39: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side36

ekskluderedeellermarginaliserede.Detvarretklart,atderblevarbejdetmegetmedfællesskabetogidentitetsskabelse.

Efterhverobservationhavdevienkortsnakmedlærerenomhvadvihavdeobserveret,ogderestankeromkringderesplanlægningafundervisningogklasserumsledelse.Hervardetpåfaldende,atvoresoplevelseaf,atderpåmusikholdetvartydeligetegnpåeksistensenafetpraksisfællesskab,blevbekræftetatmusiklæreren.Detvisersigatdetermegetudbredt,f.eks.ikor,atarbejdemedteorienompraksisfællesskaber(Balsnes,2016).Ifølgemusiklæreren,somogsåfungerersomcensorpåmusikkonservatoriet,serhunrigtigtmangeopgavermeddettefokus.Dramalærerenhavdeenanderledesreaktionpåvoresobservationerafelementerafetpraksisfællesskabpåhendeshold,idethunikkekendteteorien,menhunudbrødspontant:”Jamendeterjopræcisdetjeggør!”.Dissetoobservationervarmedtilatbekræftevoreshypoteseom,atteorienomlæringipraksisfællesska-bervillehavepotentialesomdetmanglendeledviledteefter.

Efterpilotundersøgelsernebesluttedeviatfølgeéngruppeeleversamletgennemlektionerne.For-måletvaratfåstørredybdeiobservationerne,ogatbemærkefleretingidenverbaleognonverbalekommunikation(elev-elevinteraktioner),samthvaddekonkretgjordef.eks.iforbindelsemedek-sperimenteltarbejde.Inoglesekvenserfastholdtvidogatseklassenfratosider,menhovedsageligtvalgtevisammenatobservereénting,f.eks.gruppearbejdeoghands-onopgaver.

4.1.5. ObservationerfaseIEfterpilotobservationervalgteviatfokuserepåelev-elevinteraktioner,kommunikation,oghandlin-gerjf.figur16ogbeskrivelsenafresultaterneherover.

Vilavedeobservationerafinteraktionerimindregrupper,f.eks.veddeteksperimentellearbejde,ellervedgruppearbejde.Hererproblemetimidlertid,atdetatobservereen”repræsentativgruppe”førogefterdenplanlagteinterventionikkeermuligt,daderarbejdesiskiftendegrupperinger;vivælgerheratseheleholdetogallemuligegrupperingersomrepræsentative,velvidendeatdetteikkeertilfældet.

Observationeniklassenafdækkede”klasseprofilen”,defineretsomstudieretning,kønsfordeling,omeleverneervelsocialiserede,motiverede,arbejdsomme(harde”grit”)osv.Informationomklassensprofilkanf.eks.brugesiforbindelsemedanalyseafdatafraQTIprofiler.

Efterlektionernetaltevikortmedlærerenforatfåetdybereindblikilektionen,iklassensdynamik-ker,ogielevsammensætning.Vitogogsåsommetiderenkortsnakmedenellertoeleverefterlekti-onen,forathørehvordandeoplevedeengivensituation,ellerforatfåenafklaringafhvorfordehandledesomdegjordeiengivensituation.Vedsamtalemedeleverneblevdegjortklart,atdetvarheltfortroligthvaddesvarede,ogatderesinputikkevillebliveoverdragettillæreren.

Korteelevinterviewskunneevt.supplerelærerensinput.Herskaldetimidlertidovervejesomele-vernesinputerspecieltbrugbare,fordideresreferencerammeerbegrænset.Devilgivetvissam-menlignemeddenklasseog/ellerholddeligeerkommetfra,menslærerensomregelharmangeklasserogholdatsammenlignemed.

Page 40: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side37

4.1.6. ObservationerfaseIIObservationerifaseIIblevudførtmedénlærer.Vigiktilobservationernemedenåbentilgang,medetlillefokuspå,omlærerenhavdeimplementeretelementervihavdebesluttetifællesskab.Veddenpågældendelærervardetarbejdemedgruppekonstellationer,sekvensovergange,flereelev-elevinteraktion,ogøgetelevaktivitet.Ellersvarstrategienmedfællesprimærtkvalitativeobservatio-nerdensamme.

4.2. SpørgeskemaundersøgelserViharvalgtatbenytteetinternationaltanerkendtogvalideretspørgeskema,QTI,tilatfåetindblikielevernesopfattelseafdereslæreresklasserumsledelse;spørgeskemaetfungerersamtidigtsometmåleværktøj.Spørgeskemaeteroprindeligtudvikleti1985afenhollandskforskergruppeunderle-delseafprofessorTheoWubbels(Wubbels&AndOthers,1985).

Wubbelsharimereend30årforsketiklasserumsledelseogrelationermellemlærereogeleveriungdomsuddannelser,bl.a.foratundersøgehvordanmanskaberdetbedstmuligelæringsmiljø.MedudgangspunktetiHollandharbrugenafQTIbredtsigtilAustralien,Canada,Israel,Slovenien,Tyrkiet,Sydkorea,Taiwan,Singapore,Sverige,Norge,Frankrig,Tyskland,IndonesienogUSA(Wubbels&Brekelmans,2005),(Wubbels,etal.,2006).

TeoretiskbasererspørgeskemaetsigpåenpsykologiskmodelforpersonliginteraktionudvikletafTimothyLeary(Leary,1957).Learysmodelergennemtestetikliniskpsykologiogpsykoterapi,ogharvistsigeffektivtilatbeskrivemenneskeliginteraktion.Dererogsåtegnpå,atmodellenkangenerali-serespåtværsafforskelligekulturer(Wubbels&Brekelmans,2005).PådenbaggrundharWubbelsoghanskollegaertilpassetmodellen,såledesatdenkanbrugestilatbeskriveinteraktionmellemlærereogelever.ModellenkaldesModelforInterpersonalTeacherBehavior(MITB).

GrafiskkanMITB-modellenbeskrivesvedtooverordnededimensioner,”Styring”og”Kontakt”,pla-ceretietortogonaltkoordinatsystem.Forskelligekombinationerafdetodimensionergiveranled-ningtilotteforskelligetyperlæreradfærd:”Retningsgivende”,”Hjælpsom”,”Forstående”,”Tilpassersig”,”Usikker”,”Utilfreds”,”Skælderud”og”Indgribende”.Dettekanillustreressomvistpåfigur19.

Figur19-ModelforInterpersonalTeacherBehavior(MITB)8

8Modificeretfigurefter(Kamp,2015)

Page 41: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side38

Spørgeskemaetkanbrugestilatmåle,hvordaneleverneopfatterlæreren,hvordanlærerenopfattersigselv,oghvordanlærerengernevilopfattes.Dettekunnesesåledesud9:

Figur20-TreforskelligemålingermedQTI

Deterenvigtigpointe,atspørgeskemaetikkeerenpersonlighedstest,ogatdetikkepånogenmådegiverenentydigkarakteristikaflæreren.Resultateteraleneetbilledeaflærerensadfærdsomklas-selederienbestemtklassepåetbestemttidspunkt.

Billedetpåfigur20viserentypisktendens,nemligatlærereopfatterderesegenadfærdlidtmeregunstigt,enddereselevergør.Lærernefølersåledes,atdeopførersigtætterepåderesidealendhvadeleverneoplever(Fisher,etal.,1995),(Kamp,2015).

4.2.1. ElevudvikletoversættelseafQTItildanskDerhar,somtidligerenævnt,væretetstigendefokuspåklasseledelseidendanskegymnasieskoledesenereår,ogtostørreforskningsprojekterharværetigangsamtidigmedatvihararbejdetmedvoresMaster,hvorderogsåarbejdesmedoversættelseafQTItildansk.Deteneprojekter”Relati-onskompetenceogklasseledelseigymnasiet”(ROK),etprojekthvis’formålharværetudviklingafpædagogiskeredskaberindenforklasseledelseogrelationskompetence,herunderoversættelseogafprøvningafQTI-spørgeskemaet.ProjekteterudarbejdetisamarbejdemellemAarhusUniversitet,RandersStatsskole,ogSkiveHandelsskole(Lund&Lund,2017).

OprindeligtvarDorteÅgårdinitiativtagertilogprojektlederforROK-projektet,menhunforlodpro-jektetiforbindelsemedetjobskifte,forderefteratstartedetandetprojekt”Pædagogiskledelseogfeedbackdesign”underUndervisningsministeriets”Udviklingsprogramompædagogiskledelsemedfokuspåfeedback”.Detteprojektharledttil,atdernuerenkommercielttilgængeligversionafendanskQTI(Ågård,2018).VihavdeiforbindelsemedetinterntkursuspåskoleniefteråretmulighedforatdiskuterevoresprojektmedDorteÅgård.Herfikvitilbudtatafprøvedetmateriale,dervarunderudvikling;detvardogikkegratisoggavossamtidigikkedenindsigt,frihedogfleksibilitet,viharfåetvedatudviklematerialetselv.

9Viharselvudvikletetregneark,dertagerinputfraspørgeskemafraLectioogautomatiskgenereredetgrafiskQTIout-put.

Page 42: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side39

Denversionafspørgeskemaetvibenytter,eroversatfraengelsktildanskisamarbejdemedele-verneiEG16i.EG16iereniClass,EgaaGymnasiumsinternationalestudieretning.Deharmangeafderesfagpåengelsk,bl.a.matematik.EndelafeleverneharindenderesstartigymnasietværetpåudvekslingiUSA,ogfokusforundervisningeniendelafderesfag(Engelsk,Historie,Samfundsfag)erpåforholdiengelsktalendelande.Eleverneharsåledesbådepersonligeerfaringerogerfaringerfraundervisningenmedforholdiengelsktalendelande,hvilketviharvurderetgiverdemenunikindsigtibetydningenafdeforskelligespørgsmålispørgeskemaet.Viharvurderet,atdettevarenværdifuldressourceiforholdtilenoversættelseafspørgsmålenetilendanskundervisningskontekst,ogenspændendeudfordringforosogeleverne.Piaharligeledespersonligeerfaringermeddetamerikan-skeundervisningssystem,dahunharundervistpåenamerikanskinternationalskole,ogharderforkunnetfungeresomsparringspartnerforeleverneideresdiskussionerafdeforskelligeudsagnsbe-tydningieninternationalkontraendanskundervisningskontekst.

EleverneerførstblevetintroducerettilMITB(Goh,1994),ogharderefterigrupperdiskuteretbe-tydningenafdeengelskespørgsmålsetienkulturelkontekst.Dettehardannetgrundlagforetfør-steforslagtilenoversættelse.Gruppernehardereftergivethinandenfeedback,hvorefterspørgsmå-leneerblevetrevideret.

Indenarbejdetmedoversættelsenblevpåbegyndtsvaredeklassen,somPiaunderviserimatematik,pådetengelskespørgeskemaiforholdtilPiasomlærer.Efteroversættelsentildanskbesvaredeklassensåskemaetigen,dennegangpådansk.Eleverneharderefterforetagetstatistiskanalyse(𝜒"-GoodnessofFit)afdetobesvarelser,foratvalidereatdefremkomnesvarpådetoversionerafspørgeskemaetersammenlignelige.Despørgsmål,hvorderikkevarenpassendeoverensstem-melse,blevrevideretendnuengang.

Deforskelligeversionerafoversættelserne,sammenligningmedROKprojektetsoversættelse,samtdenstatistiskeanalyseforallespørgsmålkansesiseBilag1:UdviklingafQTIpådansk.

Page 43: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side40

Itabellenherunderseseteksempelpåelevernesanalyseafetspørgsmål,forslagtiloversættelse,denstatistiskeanalyse,ogendeligfordettespørgsmåletrevideretspørgsmål:

Question32: Herealizeswhenwedon’tunderstandHowweper-ceivethisquestion:

Wheneverastudenthastroublecomprehendingsomething,theteachernoticesitandreactstoit.

FinalquestioninDanish:

Minlæreropfatterogreagerernårenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget

𝜒"-test:

𝜒#$%#" -value:

𝜒#$%#" =𝑂( − 𝐸( "

𝐸(

+

(,-

=13 − 6.6 "

6.6+

10 − 15.3 "

15.3+

0 − 1.1 "

1.1= 𝟗. 𝟏𝟒

𝜒89:#:8;<" -value:

Degreesoffreedom= 𝑛 − 1 = 3 − 1 = 2Significancelevel=0.05𝜒89:#:8;<" foundfromtableisthus:

𝑋@A(B(@CD" = 𝟓. 𝟗𝟗

ConclusionSinceour𝜒#$%#" > 𝜒89:#:8;<

" ,werejectthehypothesis.Revisedques-tion:

Lærerenopfatter,hvisenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget

Tabel3-Elevanalyseafspørgsmål32frakategorien”Forståendeogtolerant”

Hereftererdendanskeversionafprøvetienpilottestmedtrelærerefordeltpåtoklasser,ogigenerderforetagetstatistiskanalyse(Cronbach’salfa),dennegangforatvalideredeninternekonsistensafspørgsmålene,derindgårideforskelligekategorier.

Ipilottestenskiltespørgsmål32sigigenud;detteforholdførtetilanalysenitabel5,ogderafnyrevi-sionafspørgsmålet:

Page 44: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side41

Spørgsmål32Engelskspørgsmål:Herealizeswhenwedon’tunderstandDanskformuleringipilottest:Lærerenopfatter,hvisenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget Fordelingafsvaripilottest:

Overvejelser:Derervæsentligtfærredersvarer”Altid”tildettespørgsmål,sammenlignetmeddeøvrige.Detkanmåskeskyldesdenvæsentligeforskelpådenengelskogdendanskeudgave,nem-ligatdenengelskeermerebred,daderomtales”we”,hvordendanskeversionomtaler”enellerflere”.Viforsøgerderforatændreformuleringen,såderkommeroverensstemmelsemellemdetopådetpunkt. Revideretspørgsmål:Lærerenopfatter,hvisderernoget,viikkeforstår.

Tabel4-Elevanalyseafspørgsmål32frakategorien”Forståendeogtolerant”efterCronbach'salfaanalyse

DetudvikledeQTIbestårialtaf64spørgsmålfordeltpåottekategorier.Statistiskanalyseogspørgs-mål,dererrevideredeforatforbedreinternkonsistens,kansesiBilag2:ResultaterfraQTIpilotfor-søg.

4.2.2. FraspørgeskematilQTIprofilDetoversatteQTIbestår,somnævnt,af64spørgsmåliottekategorier.Spørgsmåleneideenkeltekategorierblandes,nårspørgeskemaetbesvares.Itabel6sesfordelingenafde64spørgsmålpådeottekategorier.

Page 45: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side42

Tabel5-FordelingafspørgsmålpåkategorieriQTI

HvertspørgsmålbesvarespåenfempunktsLikert-skalamedsvarmulighederne”Altid”,”Ofte”,”Afogtil”,”Sjældent”,og”Aldrig”.Hverafdefemsvareranalogtilennumeriskværdi;hergåendefra”Aldrig”=1til”Altid”=5(Frederiksen,etal.,2017).

NårQTI-profilenskalkonstrueres,tællesførstsammenhvormangesvardererforhversvarmulig-hed.Detkunnesesåledesud:

Tabel6-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Forståendeogtolerant”

Page 46: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side43

Herefterberegnesførstetvægtetgennemsnitforhvertspørgsmål:

𝑥H =5 · 𝑛CDB(J + 4 · 𝑛LMBN + 3 · 𝑛CMLPB(D + 2 · 𝑛QRæDJNHB + 1 · 𝑛CDJA(P

𝑁

hvor𝑥Hergennemsnittetforspørgsmål𝑛.𝑛CDB(J,𝑛LMBN,𝑛CMLPB(D,𝑛QRæDJNHBog𝑛CDJA(Perantalletafsvarforhversvarkategori.𝑁erdetsamledeantalsvar.

Dereftertrækkesenfraresultatetiallekategorier.Detteerblotenregnetekniskfinurlighed,derskyldes,atmanidetoprindeligeQTIhararbejdetmedenskalafra0til4,detgiver:

𝑥H,+LAA = 𝑥H − 1

hvor𝑥H,+LAA erdetkorrigeredegennemsnitforspørgsmål𝑛.

Endeligtnormeresdeberegnedegennemsnitforhvertspørgsmål.Normeringforetagesvedatdivi-dereresultatetmed4,dadetnuerdenmaksimaleværdigennemsnittetkanantage.Normeringfo-retagesaleneafgrafiskehensyn,dadetgiverenskalafra0til1pådengrafiskerepræsentation,altsåfårvi:

𝑥H,+LAA,HLAV =𝑥H,+LAA4

=𝑥H − 14

hvor𝑥H,+LAA,HLAVerdetdetnormerede,korrigeredegennemsnitforspørgsmål𝑛.

Sidsteskridteratberegnegennemsnittetforsamtligespørgsmålikategorien:

𝑋+CBNPLA( =𝑥H,+LAA,HLAV

𝑘

hvor𝑋+CBNPLA( ergennemsnittetikategorien,og𝑘erantalletafspørgsmålikategorien.

Nårallegennemsniterberegnet,kandengrafiskerepræsentationkonstrueres,dettekunnesesåle-desud:

Figur21-GrafiskrepræsentationafQTIprofil

Page 47: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side44

4.2.3. AnonymitetispørgeskemaundersøgelserneAnonymitetispørgeskemaundersøgelserneharværetvigtige,særligtforeleverne,sådanatdefritharkunnetgivetudtrykforderesopfattelseaflæreren.Detteersikretvedatdistribuerespørgeske-maerelektronisktileleverneviaLectio.Storsvarprocentersøgtsikretvedatlærerneharsattidafilektionernetil,ateleverneharkunnetbesvarespørgeskemaerne.

Forlærernesvedkommendeharvisikretanonymiteten,vedatalliereosmedenafskolenssekretæ-rer.Hunharmodtagettilmeldingerfradelærerederharønsketatdeltage-såveldeaktivesomkon-trolgruppen-ogharnoterethvilketholddenenkeltelærerønskedeatdeltagemediundersøgel-serne.Hverlærererblevettildeltetlærernummer,somkunsekretæren,læreren,oglærerensele-verkender.Vedbesvarelseafspørgeskemaerindtastesdetgivnelærernummer,hvorvedvikansor-teresvarefterlærernummer,ogdervedadskilledata.

SekretærenharogsåståetforatoprettespørgeskemaernepåLectio,oghentedatanedefterbesva-relser;dataeksporteresfraLectioiExcel-filer.Dissefilerersåblevetomdøbtafsekretæren,såledesatdeharfåetlærerenslærernummersomfilnavn,ogviharførsthereftermodtagetdempermailtilvidereanalyse.

DefærdigeQTI-profiler,somvistpåfigur20,medlærerensideal,faktiskebillede,ogelevernessynerefteranalyseudskrevetogafleverettilsekretærenmedlærernummerpå,sådanatsekretærenharkunnetvideregiveprofilernetilderelevantelærere.

Idenaktivegruppelodvidetværeoptildedeltagendelærereatafgøre,hvorvidtdeønskedeatværeanonymeellerej.Devaralleinteresseredeiatvikunneinddrageprofilerneogdiskutereresul-taternemeddemivoressamtaleromkringdevalgteinterventioner,ogderforkendervilærernum-merfordeaktivelærere.Detteharudvidetmulighederneivoresanalyseafdata,idetvinuharmu-lighedforatkoblevoresobservationermedQTI-profilernefordeaktivelærere.

4.3. InterviewsTilatsupplerevoresprimærtkvalitativeobservationerogkvantitativedatafraQTI-spørgeskemaerneudførtevietfokusgruppeinterviewmedtreeleveridenklasse,hvorandenobservationsrundeblevgennemført.Lærerenfraklassenblevogsåinterviewet.Vihavdeenfænomenologisktilgang,hvorviforsøgteatafdækkeelevernesoglærerensoplevelser.Herundererenuddybningafdemetodemæs-sigeovervejelserogtilgangeveddetreinterviewsatforefinde.

4.3.1. FokusgruppeinterviewtilevalueringafQTI-spørgeskemasdiskurspåvirkningQTI-spørgeskemaetsordlydblevdiskuteretilærergrupperogproblematiseretift.hvordanvispurgte,oghvilketankervissespørgsmålvillegiveeleverne.Villespørgsmålsom”lærerenskældermegetud”,”lærerenersur”,”lærerenydmygeros”,eller”lærerentrorvisnyder”giveanledningtilatele-vernefikandetfokusogsynpålæreren?Argumenteteratordetsmagterstort,ognårførstordeneerude,såvedmanikkehvadderskerienklasse.Derkunneskeenmistænkeliggørelseaflærerenogubetydeligetingkunneproblematiseresog”talesop”.

Forattesteomudsagnenegavanledningtiletændredesynpålærerenlavedevietlillefokusgrup-peinterviewmedfireeleverfravoresfælles2.gklasse,hvorelevernehavdesetogudfyldtQTI-spør-

Page 48: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side45

geskemaet.Eleverneskulleforholdesigtiludsagn:Hvaddetænkte,dadelæstespørgsmåleneite-sten,hvilketankerdehavdeudfraspørgsmålenevedgentagelseafdem,ogomspørgsmåleneæn-dredederessynpålæreren,dergavQTI-skemaettildem-ellerandrelæreredehar.

4.3.2. Individuelleinterviewsmed”aktivgruppen”Efterobservationerneidenindledenderundeafholdtviførstetfællesmødeforalledeinvolveredelærere,hvorvoresfokuspåpraksisfællesskaberblevafsløret,ogdeblevintroducerettilteorienbag,ogenmidlertidigmodelfor,klasserumsledelse.Efterfølgendeblevderudførtenindividuelrundesamtalermedhveraflærerneiaktiv-gruppen,hvorhverlærerskullereflektereover,hvaddervarforegået;derblevåbenttaltomdeobservationervihavdeforetaget,ogifællesskabogdialogblevderudfærdigetfokuspunktertilhverenkeltlærer.Lærerenfikvistværktøjertilatstyrkeklasserums-ledelseogopbygningafpraksisfællesskaberideresrespektiveklasser.Dervarenåbentilgangtilhvilkefokuspunkter,denenkeltelærervilledefineresominterventionen,ogderblevtagetudgangs-punktidetenkelteholdsbehov;f.eks.defineretsomhvordervarmestatarbejdemedift.deele-menterafpraksisfællesskaber,deralleredevaridentificerethosdenenkeltlærer.

4.3.3. InterviewmedlærerogeleverefterandenrundeobservationerEfterinterventionenblevénlærerfulgtmedénanden-rundeobservationogennyrundeQTI-spør-geskemaer.Tilelevinterviewetblev3eleverudvalgttilatbelysederesoplevelseriundervisningenførogefterinterventionen.

Vorestilgangvarfænomenologiskidenforstand,atvivilleafdækkehvadeleverneoglærerenhavdeoplevet.Dettevarsemi-struktureret,kvalitativtogdeskriptivt,fordideinterviewede,efterenkortintroduktion,selvkunneinddragedeaspekteroglæringssituationerdevilleredegørefor.Vivarme-getopmærksommepåikkeatbenytteledendespørgsmålellerfremvisetolkninger.Viprøvedeatreduceredetasymmetriskemagtforhold,dereksisterermelleminterviewerogdeninterviewede,vedatformidleenafslappetatmosfære,åbenhedomkringateleverneermedistudie(gentaget),atdeteranonymt,ogatlærerenikkevillefåoverdragetvidenfraeleverne.

Spørgsmålvarikkeskrevetnedpåforhånd,forathaveenåbentilgangtilatafdække,hvaddernudukkedeopisamtalen;dogblevderspurgtindtilf.eks.elevernesoplevelseriundervisningen,omdehavdeoplevetændringer,oghvordandeoplevededeændringerneipraksis.LærerenfikdesudenlejlighedtilatseogkommenterepåQTI-spørgeskemaerneudfyldtførogefterinterventionen.

Interviewsblevoptagetogvarede19minuttermedeleverneog27minuttermedlæreren.Inter-viewserikketransskriberet;lydfilerneudgørvoresdokumentation.

4.4. OpsummeringViharidetteafsnitredegjortformetodernevalgttilatbelysevoresproblemstilling.Viharbegrun-detvalgafdegennemførteundersøgelser:kvantitativespørgeskemaundersøgelser(QTI),primærtkvalitativeobservationerogdekvalitativeinterviews-medformåletatafdækkeundervisningsprak-sis,tegnpåpraksisfællesskaber,klasserumsledelse,oghvordanlærereinteragerermedeleverne,samthvordaneleverinteragerermedandreelever.Idetfølgendeafsnitpræsenteresresultaterneoganalyserneafdata.

Page 49: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side46

Kapitel5. ResultateroganalyseIdettekapitelpræsenteresvoresresultateroganalyseforobservationerne,spørgeskemaundersø-gelserne,oginterviews.Vigennemgårvoresresultateroganalyserisammerækkefølgesomimeto-deafsnittet.

5.1. ObservationerIanalysenafobservationernefastholdervidetprimærefokuspåpositivefaktorer,derkanbidragetiludviklingenafetpraksisfællesskab.Deterligeledesvæsentligt,atvibegrænserostilsepåomdetermuligtatopbyggepraksisfællesskaber,ikkepåeffekterneheraf.DetsidstevilvidogberøreiKapi-tel9.Perspektivering.

5.1.1. FørsteobservationsrundeViobserveredefemholdmedfemforskelligelærere.Ivoresobservationersåvimangetegnpåele-menter,dererkarakteristiskeforpraksisfællesskaber,somf.eks.rutineromkringnavneopråb,ud-vekslingafideer,løsningsforslagogdatamellemgrupper,ogaktivtbrugafforskelligegruppekonstel-lationertilatdannenyerelationer,samtbevidstgørelseafatderermangeressourcepersonerpåholdet.

Viharforsøgtatsamlenogleaffundeneienforeløbigværktøjskasse,sefigur22,hvordeterforsøgtatsortereobservationerneindenfordetrecentraleelementerforpraksisfællesskaber:Gensidigtengagement(”fællesskabogrelationer”),fællesprojekt(”mål”),ogdeltrepertoire(”ting,rutiner,begivenheder,sager”),jf.figur9.Bemærk,atfigurenikkeindeholderopdelingefterdetrekernebe-greberbeskrevetafWenger(Wenger,1998),fordienkeltetiltagiundervisningengodtkanindeholdeelementerfraflerekategorier.

Figur22-Enpædagogiskværktøjsklasseetableretefterobservationer

Iforholdtilinterventionerpåderespektiveholdvalgteviatfokuserepåtiltag,derunderstøtterelev-aktivitet,aktivlæringinkl.problemorienteretundervisning,ogeleversmetakognition,derifølgeflerestudierunderstøttergodlæring(Muring&Hutters,2014)(Nordenbo,2011),ogsomogsåunderstøt-

Page 50: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side47

terdannelsenafdemegetvigtigeelevrelationer,bl.a.vedatgiveelevernesvarpånogleafdekriti-skespørgsmål,derskalgivedemtillidentilattrædeindipraksisfællesskabet,jf.figur12.Derergi-veteksemplerø.th.ifigur22påvalgteinterventioner.

Voresobservationerdannersåledesgrundlagetforenværktøjskasse,vikantageudgangspunktitiletableringafpraksisfællesskaberogklasserumsledelse;denneværktøjskasseskalnaturligvisudvidestilatdækkeallerelevanteelementeripraksisfællesskaberidenkontekstvianvenderdem.

Feltnoterfradeialt11observationer,fordeltpåto-treobservationerpr.hold,ersamletiBilag5:Observationer-FaseI.Idefølgende6eksemplervilviudfoldenogleaffundenemedfokuspåtegnpåpraksisfællesskaber,aktivtarbejdemedrelationer,samtbrugafspørgsmåltilatunderstøtteetfællesarbejde,dvs.indikationerpåhvordanklasserumsledelsepotentieltkanunderstøttepraksis-fælleskaber.

Iflerelektionervardertegnpårutinersometdeltrepertoire,opbygningafrelationer,ogvedligehol-delseafetfællesskab.Detvarforeksempelsynligthosenlærer,derkonsekventbrugthilsenertilelevernevedlektionensstart,samtmedfastklasserumsledelseholdtfastitraditionen,ogsåmeddeelever,derikkeheltvarklarfrastart.

Læreren:”godmorgen”.

Eleversvarersemi-svagt”godmorgen”

Lærerenfortsættersmilendeogvenligtinsisterende:”ikkehøjtnoksvar”-”Højere!”

Eleverne:”GODMORGEN”.

Sammelærerhavdeenfastrutinevednavneopråb,hvorderigenblevarbejdetmedrelationenogfællesskabetgennemnavneopråbistartenaflektionen.Opråb,hvorelevernesagdederesnavneialfabetiskrækkefølge,oglærerensideløbendenoteredefravær.Endellærerearbejdedemed,ateleverneskulledeleinformationermellemsig,f.eks.gennemfor-skelligegruppekonstellationer,ellerbytte-bytte-købmandseanceriklassen,mendetvarrelativtbe-grænsetifaseI.Etinterviewmedenlærer,derarbejdemedtogruppekonstellationerienlektion,fortalteatdetikkevarprimærformålet,ateleverneskulleopdagehinandensomressourcepersoner,menatdeskullelærehinandenbedreatkende,ogdannerelationerpåtværsafdeklasserdenukomfra.Viobserveredeikke,atlærerenitalesatte,atdeterokatspørgenabogrupperellereleverpåtværsafrummet.Alligevelsåvienkelteeksemplerpå,ateleveropsøgtenabogrupperogandreiklassenforatfåhjælp,fåinspirationellervendeidéer,ogdervareksemplerpågodefællesskaber,hvorelevernearbejdedesammenometfællesprojekt,oggjordetingsammen.Deførsteeksemplerersituationer,hvorgrupperafeleverarbejdedemedeksperimentelleprocedu-rer,oghvordetvartydeligt,atdervardefinerederollerogalleredeetableretetfællesskab,hvoralleelevernevarmedlemmer.Herefterfølgerdereksemplerpåsituationer,hvorforskelligespørgeteknikogtilgangeanvendesveddeteksperimentellearbejde.

Page 51: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side48

Eksempel1:Engruppemedfireeleverarbejdedemedeteksperiment,derinkluderedeetpendul.Udenatderblevsagtnoget,såvardertilsyneladendedefineretrollerforallefirepersonerigrup-pen:Ennoteredekonsekvent,treafdefiredeltogidiskussioner,ogenvarlidtmerepassiv,menreg-nedepånogletal.Herundererderindsatetuddragafenundervisningssekvenssamtaler,hvorele-verneskiftevisgørsætningernefærdige,udenatafbrydehinanden,mensåsamtalenstråderkonti-nuerlig.

Elev1:”Hvadskalvigøre”

Elev3:”OK,detvimanglererat…”.

Elev2:”Hvemtagertid?”

Elev2:”Måskeerdetlængdenafsnoren…”-”12,84”

Elev2:”Prøvigen,Erdetvigtigt?”.

Elev3:”Kanviprøve5eller2’erigen?”

Elev4hjælpernumedatfåpendulettilatsvinge

Elev1”Hvismannumålerdenuden?”

Elev1iforlængelseafelev1sspørgsmål:”Vikanogsåbrugeenkontrol”

Elev3:”Hvordankanviseomdensvinger?”

Elev4regnerpåtalogdataopsamletpåcomputerenogspørgertilformel.

Idetovenståendeeksempelvarderforskelpåelevernesaktivitetsniveauvedhands-onaktiviteternemedudførslenafdeteksperimentellearbejde.Elev4såiførsteomgangudtilikkerigtigtatværemed,menelevenmedvirkedetilatfåpendultilatsvingeetstykkeindeieksperimentet,ogperso-nenudfyldtetilsidstenrollesomdataopsamler.Dvs.elev4ertilsyneladendelegitimtperifertmed-lem.

Eksempel2:Herunderfølgerendnueteksempelpåenklarrollefordeling,hvoralleermedlemmeraffællesskabet.Desudensesenkonstruktividéudvekslingmellemtogrupper,hvilketførertil,atgrup-penkankommevidereidetarbejdedeudfører.Gruppenbestodaftomegetinitiativrigepigerogtodrengemedenlidtmeretilbagelænetrolle.

Detopigerdiskuteredeinternt:”Hvisviskalmåle,hvorskalvisåmålefra?”

Endrengedeltogperifertfragruppenmedetenkeltspørgsmålipigernesdiskussion:”Hvorersnorenkortest?”.

Denandendrengvartilstedeoglyttedemåske.Derefterfulgteendiskussionafmålingerogdenek-sperimentelleopstilling.Drengekompåbanenomkringvalgafensnorslængde,ogennytdesignafdeneksperimentelleopstilling.Herefterbevægededrengenesigovertilennabogruppesdrengeogudveksledeideer,hvorefterdekomtilbage.

Igruppenløbderefterfølgendeendiskussionpåbaggrundafinputmodtagetfradenandengruppe,ogdetpigernehardiskuteret:

Page 52: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side49

Elev1:”Hvadkanvigøre?”

Elev2:”Vikangøreligesomdengruppederovre”.

Elev2spørgernabogruppen:”HvordanharIsatudstyretop?”

Derfulgteetnytsvarfranabogruppen,ogherefterfulgtederendiskussioniegengruppe.Defireeleversamarbejdeherefterpåatløseopgaven,ogiprocessentogdefireelevergaspåhinanden:Endrengsagdesomresponspå,atdeterpigerne,derhartagetstyringen:”NuerdetligeSofie10,derharstyrpådet!”-ogallefireigruppegriner.Etøjeblikeftervardetilbageidialogenomeksperi-mentet.

Elev2:”Hvadermonvoresvariabelkontrol?”

Elev4svarer:”Vægtenerligemeget”.

Ovenståendeereteksempelpåengruppemedgoderelationer(fællesskab)ogetfællesmål,somdeallearbejderhenimod.Dererogsåalleredeenbegyndendehistoriefortælling(deltrepertoire)if.eks.udsagnetatdeninitiativrigepige”harstyrpådethele”.

Eksempel3.Herundererdereteksempelpåenlektion,hvordervarenstrukturmedindledning,ar-bejdemedelementerafpraksisfællesskab,ogenperspektiveringaflærerentilsidst.Klassenerigenenklassemednaturvidenskabsomstudieretningsfag,oggenereltstormotivationforfagligtarbejde.

Lærerenindledtelektionenmidtiklasserummet;hervedforstås,atlærerenindtogrummetmedenpræsentationiklasseninkl.udsagnet:”Bliveklogerepåverden”.Eleverlyttede.

Figur23-Lærerenspositionimidtenafrummetogoversigtoverelevervedgruppearbejde

Efterfølgendeblevgruppersendtudforatarbejdepåenvideo,derskulleuploadesislutningenaflektionen.Videoenskulleomhandleeksperimenteltprojektudførtideforegåendelektioner.

Gruppenvarvelfungerende,ogdesamarbejdedemedforskelligekompetencer,ogmedmåletforøje.Allebidrogmednogetforskelligt.Snakflødienkontinuerligstrøm.Dervardialogmellemele-verne,ogdeafprøvedeudsagnift.deteksperimentellearbejde:

10Navnændret

Page 53: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side50

Elev1sagde:”Erdetikkevariabelkontrol?”

Elev2:”Skaljegtegnevinklenmed?”

Elev3:”Detkandugodtgøre”.

Dervarskiftmellemelevernesindlæg,ogrollerneigruppenvarretveldefinerede.Pigernedrevpro-cessenfrem,mensdrengensparredemeddem.Dervaretklartfællesarbejdemedproblemstilling.Ingenvarpassive.

Eksempelca.halvvejsiprocessen:Elev4skriverenligningned.Elev2redigererpåderesfællesvi-deo,Elev1spørgerElev4omenligning,Elev3kiggermed.

Fejlkilderdiskuteredessamletigruppen.Derblevtegnetpårulletavlen,ogtreeleverfilmer,mensdensidsteelevredigeredevideoentilklassen.

Lærerenvarvedgruppentogange.Lærerenvarumiddelbartoverrasketover,atderikkevarsåme-getpåtavlen,dahankomhentildemførstegang,menhanvalgte(trodstydeligoverraskelse-vispurgtelæreren)ikkeatklandredem;istedetspurgtelærereninteresseretindtil,hvaddehavdefundetfremtil.Detvistesig,atdehavdegjortsigmangetanker,ogdevarmegetlængereiproces-sen,endhvadtavlentydedepå.Dettekunneviefterfølgendebekræftepåbaggrundafvoresobser-vationer,davinetopobserverededennegruppeihelesekvensen.

Lærerenvarnysgerrigogudforskendeispørgsmål,ogmegetanerkendende:”Deteretrigtigtgodtspørgsmål”imødekomhanf.eks.etspørgsmålfraeleverne.

Efterlærerenvargået,lavedeeleverneremakeafvideomedgodtsamarbejde:

Venligeforslagmellempigerogdreng.Acceptafforslagoganerkendelse:”Smukt,Jakob11”,andensiger:”Hvornårskalviind?”(dvs.tilbageiklassen).Andenelevsvarer:”Klokkenet–vikangodtnådet”.Fokusholdesigruppenogingenpanik.Tillidtilhinanden,ogmestringserfaringerneertilsynela-dendegode.Endrengopsøgesafandendrengfraandengruppe,ogmisterfokusganskekort,menvenderhurtigttilbage.

Lektionenafsluttesmedmini-konferencer,hvoreleverneholderoplægforhinanden.

Tilallersidsten”motivationalspeech”aflæreren,derrosereleverneforprocessen,godtarbejde,eksperimenteltæft,ogbederdemklappehinandenpåskulderen,samtogenafsluttendebemærk-ning:”Stoleopogaffaldiposer”,hvorefterca.halvdelenafstoleneblevsatop.Affaldpåtobordetilbage.

Sammenfatteterderalleredegodeelementerafpraksisfællesskaber,bådeienkeltegrupper,ogmellemgrupper,påEgaaGymnasium.Desudenarbejderdenpågældendelærermegetmedatstyrkedennaturvidenskabeligeidentitethoseleverne,sådestyrkesiatværenysgerrigeogværehandlekraftige,f.eks.gennemmulighederforvalgiprocesser,oggennemåbenspørgeteknik.

11Navnændret

Page 54: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side51

Eksempel4.Vioplevedemegetforskelligemåder,hvorpålærernegiktilundervisningen,framegetinstruerendesekvenser,evt.medspørgsmålafenkarakter”gæthvadlærerentænker”,tilenlærer-medieretrammesætningafetproblem,derefterfølgendeskulleløsesigrupper.Spørgeteknikkenkunnevarierefra”gæthvadlærerentænker”-spørgsmål,hvoreleverneblevafsøgtétsvarogovertilenmegetåbenspørgeteknik,hvoreleverneselvskullefindefremtilsvareneevt.medstøttefrahin-andenellerlæreren.Herundermindreeksemplerpåsekvenser,hvorlærerenarbejdedeproblemori-enteretmedmegetåbnespørgsmål(eksempel4).Derefterfølgerdereteksempelpåenmerein-struerendetilgang(eksempel5).

Ienklassemednaturvidenskabsomstudieretningsfag,havdelærerenrammesatlektionenmedpro-blemstillinger,somdeenkeltegrupperkunnegåigangmed.Gruppernemåtteselvvælgehvilkenproblemstilling,devillearbejdemed,indenfordegivnemateriale-oginstrumentrammer.

Lærerenarbejdedeigenmedenanerkendende,åbenspørgeteknik.Lærerenprøvedeaktivtatpirretilelevernesnysgerrighed,oglærerenvaråbenforinputfraelever.

Læreren:”HvordanmålerIsvingningstiden?”–gruppendiskuterersammensvaret.

Lærerenfortsatte,mensdesåpådata:”OgherændredeImassen?””HvadgjordeIher?””OK”,”Ja”,”Dvs.hvorhøjt,ogmassen?”,”hvordanmålteIlængden?”,”nå,ja”,”erdetdet?”,”detskalIprøveatoverveje,hvadImere…”

Vedenandengruppesålærerenogsåpådataogspurgte,”forklardether”.”LagdeImærketilsno-ren?”.”SåkanIoverveje,hvadIvilsigeligeomlidt…”.Efterhvertspørgsmåldiskuteredegruppensmedlemmersvaret.

Denanerkendende,nysgerrigespørgemådeblevaccepteretafgrupperne,oggruppenvaråbenforrefleksion.Detkanbemærkes,atelevernevarnysgerrigeogmotiverede.Spørgemådenbetødogså,atgruppendiskuteredesvar,hvorveddeudbyggederelationerne,ogdevargensidigtansvarligeforsvaretsåvelsomdetendeligeprodukt.

Eksempel5.Herereteksempelpåenmereinstruerendetilganghosenlærer,menogsåtegnpå(praksis)fællesskaber,hvoreleverneopsøgerhinandenpåtværsafderesrespektivegrupper,foratfåhjælpoginspiration.

Lærerenvarklarilokaletfrastartaflektionen,hvorelevernekomind.Påtavlenvarderalleredeskrevetnoterogberegninger.Lærerengennemgikdetderstodpåtavlenoggavinstruktionertilele-verneom,hvadderskullegøresideteksperimentellearbejde,oghvaddervarvigtigtforarbejdet.Derblevarbejdetudfraenvejledning.

HereftervardetklaretegnpåInitiate-Response-Feedback(IRE)samtalermellemlærerenogele-ver,hvorlærerenspurgteudiklassenmedformåletatfåbestemtesvar.Spørgsmåleneharprimærtafhv-karakter.

Læreren:”Detdervarjereshjemmearbejde–håber,atderernogen,derhartænktpå…”

Nogleelevermarkeredeogsvaredepålærerensspørgsmål.

Lærerenfortsatte:”Hvadhedder?”og”hvadervigtigt?”.

Page 55: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side52

Ilektionenblevdersenereudførteksperimenteltarbejde,ogdervarspædetegnpåetmerekom-plekstinteraktionsmønster.Iengruppelæsteeleverneenudleveretvejledning,ogdeafprøvedefor-skelligeudsagnogspørgsmålhoshinandenigruppen.

Ienandengruppehavdedeendiskussionafetfællesløsningsforslagift.teori,ogisærhvordandeskullegribedetpraktiskeeksperimentellearbejdean.

Herefterforekomderenudvekslingafinformationmellemgruppernesmedlemmer.Dervarbådesamtalermellemtonabogrupper,ogdererkigmellemgrupper.Bådeveddeenkelteborde,ogino-gengradmellemborde.

Ovenståendeviserenmereinstruerendetilgangtileksperimenteltarbejde,enddetderblevvistieksempel3og4,ogenmerelukketspørgeteknikmedmangehv-spørgsmål.Spørgsmål,derpådenenesidekontrolleredeelevernesparatviden,menikkeumiddelbartansporedetilrefleksionellersamtaler.Ideteksperimentellearbejdevarderimidlertidudvekslingafidéerogpraktiskhjælp.Ud-vekslingenforegikudoverdearbejdskonstellationer,derprimærtblevarbejdeti.

Eksempel6.Afslutningsvisterderhereteksempelpåenlærer,derarbejdedemedrelationernepåholdet.Ethold,hvorelevernekommerframangeforskelligeklasser,oghvorendelafeleverneharringeforventningertilegenevne,dvs.begrænsedeforventningertilatmankanmestrefaget.

Lærerenbrugtevenligekontrolspørgsmålforatsikre,atelevernenuhavdeforståetforskelligebe-greberveddeteksperimentellearbejde,f.eks.omenheder,udstyr,ogmetoder.Detvarettydeligttegnpålærerensomvidenscenter,somvistifigur6tilvenstre.

Lærerenvargenereltmegetanerkendende,oglærerenkommedmangeanerkendendeogopmun-trendeudsagn,samtvenligeanvisningerogmindrekorrektioneriforbindelsemedarbejdet.

Eteksempelpåendialog:

Elev:”hvordankanmanvide,hvormangederer?”.

Læreren:”MegagodtspørgsmålOle12!”

Lærerensmilteogfortsatte:”Detsynesjeglige,atIskalsepåsammen”–”Viblanderjerlige”.”Vilaverdensædvanligetælling,1-2-3-4..”

Elevensagdeselvetnummer,ogdefordeltesigherefterudefteretsystem,somholdetkendtetil.Elevernearbejdedeienkortperiodeidenye,midlertidigegrupper,indendereturneredetilderesforrigegrupperellermakker.

Ovenståendeertegnpåpraksisfællesskabergennemdelingafvidenpåtværs,styrkelseafrelationer(gensidigtengagement),ogenindøvetrutinemedattælleoginddeleigrupper(deltrepertoire).

Deudvalgteeksemplererrepræsentativefordenundervisningviharobserveret,ogmedvorespri-mærepositivefilter(tegnpåpraksisfællesskaber),harvisetmangetegnpåudsagn,handlinger,ogaktiviteterilærernesklasserumsledelse,dervedetmerebevidstbrugogisammenhængvilkunneledetildannelseafpraksisfællesskaber.

12Navneterændret

Page 56: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side53

5.1.2. AndenobservationsrundeIandenobservationsrundenåedevikunénlærer.Vifulgteigenenlektionmedetlille3.ghold,be-ståendeaf10eleverpådagen.Dervarinteteksperimenteltarbejde,menvihavdefokuspåaftalteelementerift.praksisfællesskaberogklasserumsledelse:Klarstyring,forskelligegruppekonstellatio-ner,ogmereelevaktivitet,hvorlærerenikkeer”på”.FeltnoterneerindsatiBilag6:Observationer-FaseII.Detskalbemærkesomkringinterventionerne,atdeersativærkpådefeminvolveredehold,ogsåilektionerhvorviikkeobserverer,sådeterengennemførttingpåholdeneheriforåret.Såle-deshavdedetobserveredeholdalleredeienrækkelektionerindenvoresobservation,arbejdetpånyemåderiforholdtiltidligere.

Viobserverede,atdervarenklarplanift.brugafforskelligegruppekonstellationer,oghvordanele-verneskullearbejde.Dervarf.eks.brugafencirkel,hvoreleverneførstskulletalemedsidemandenpådeneneside,ogbagefterskriftedemanrundt,såmantaltemedpersonenpådenandenside.Hvisderhavdeværetetuligetalpådagen,såhavdelærerenindtagetenpladsvedsidenafenmegetpassivogfagligopgivendeelev(sefigur24tilvenstre).Herskulleelevenførsttalemedenelev-side-makker,ogdereftervillepersonenbliveistandtilatgivenogetvideretildenandenside.Øvelsenhavdealtsåtoformål:Udvekslingafideerogtanker,samtenmulighedforatevaluereenenkeltelevsfagligeformuleringsevner.

Senereblevnyegruppekonstellationeranvendttilarbejdevedgruppetavler(sefigur24tilhøjre).Dervarfagligtarbejdevedsamtligetavler,kunmednogenundtagelsevedetenkeltpar,derudvisteuhensigtsmæssigsocialadfærd;dervardoghertaleometparafdedygtigeelever,somikkebehø-vedesammetidsforbrugsomnogleafdeøvrigeelevertilaktiviteten.Viobserveredemegetmereelevaktivitet,ogatlærerenkunnekommerundttilalleeleverogtalemeddem,samtstilleuddy-bendespørgsmål,oglyttetilderesforklaringer.Midtilektionenvarderdesudenentavlegennem-gangafetemne.Imodsætningtiltidligerehvorlærerenoftegennemgikstoffet,såforegikdetdennegangvedatelevergennemgikstoffetmedhjælpfraandreiklassen,ogunderstøttetaflære-ren.

Figur24–Aktivbrugafforskelligegruppekonstellationerogarbejdsformerifysiklektion

Vikankonkludere,atviobserveredeenlangthøjeregradafelevaktivitet,ogetlangthøjereniveauaffagligaktivitetefterselvetkortinterventionsforløb.Energiniveauetvarhøjerevedeleverne,oglærerenhavdemereoverskudtilattalemeddeenkelteelever.Vikanderforkonkludere,atselvkort

Page 57: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side54

tidsinterventionmedfokuspåklasserumsledelse,variationiundervisningen,ogbegyndendeetable-ringafpraksisfællesskaberkanændrearbejdsformerogarbejdskulturenienklasse-ogsåselvomklassengåri3.gogharmangevaner,ogenetableretkultur.

Iafsnit5.3Interviews,vilviforsøgeatuddybeovenståendegenneminterviewsmedeleveroglære-renfradetpågældendehold.Indendetteinddragerviresultaterneafspørgeskemaundersøgelsen.

5.2. SpørgeskemaundersøgelserIdetteafsnitvilvipræsentereQTI-profilerforsåvelaktiv-somkontrolgruppen,ogvivilanalysereforskelleoglighedermellemdetogrupper.Afhensyntilanonymitetvilviikkegåidetaljermedana-lyseafenkeltlærereherirapporten.Ianalysenafresultaternebenyttervidelsdegrafiskerepræsen-tationerafQTIprofilerne,ogvisupplerermedkvantitativeudregningerafprocentviseafvigelsermellemdetogrupperipre-testen.Ipost-testenudregnerviprocentviseafvigelsermellempre-ogpost-resultaterfordenobserveredelærer.Vistarterdogmedresultaterneipilottesten.

5.2.1. PilottestPilottestenskalbrugestilatkontrolleredeninternekonsistensideottekategorierafspørgsmåliQTI.DettegøresvedhjælpenCronbach-alfaanalyse.Selveteorienbaganalysen,samtberegnin-gerneharvihenlagttilBilag2:ResultaterfraQTI-pilotforsøg,dadetikkeervæsentligtiforholdtilvoresoverordnedemålmedprojektet.Detvæsentligeiforholdtilselveprojektetharværetvalide-ringenafoversættelsen,sådanatvikanregnemedatderesultatervifår,nårvianvenderspørgeske-maetiprojektet.Efterensidsterevisionafottespørgsmålantagervi,atspørgeskemaetopfylderdekrav,vikanstilletilvaliditet,iforholdtildentidogderessourcer,viharhafttilrådighedtilarbejdet.

Etandetelement,dervarinteressantatundersøge,erenvelkendtulempevedLikert-skalaen.Ska-laenvidesathavetendenstilatforvrængeresultatet,idetrespondenternekanværetilbøjeligetilatundgådeyderstekategorier,her”Aldrig”og”Altid”.Dettekanvikonstatereikkeeretproblem,ihvertfaldikkehoseleverneidetoklasseripilottesten,hereksemplificeretvedbesvarelserneikate-gorien”Undertrykkende”,hvorvikanse,atvedspørgsmålene24,51og59harstortsetalleeleversvaret”Aldrig”:

Tabel7-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Undertrykkende”

Detsammemønstersesidenmodsatteendeikategorien”Hjælpsom”,hvorvikanseatnæstenalleharsvaret”Altid”tilspørgsmål35:

Page 58: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side55

Tabel8-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Hjælpsom”

EleverfradetoklasserEG16i(klassenderharoversatspørgeskemaet)ogEG16z(voresfællesbiotek-nologi-klasse)deltogipilottesten.VifikenenkeltkollegatilatdeltagesammenmedEG16i,ogdel-togbeggetoselvmedEG16z.Dettevalgteviforatfåethurtigtogsikkert(iformafhøjdeltagelse)resultatiafviklingenafpilottesten.DererderfortobesvarelsermedPiasommatematiklærer.Mankansagtensforestillesig,attoforskelligeklassersvarerforskelligtfordensammelærer.Deterdogikkevoresforventningidettetilfælde,daPiaikkeselvoplevervæsentligeforskelleiudfoldelsenafklasserumsledelsenpådetohold.Detvilderforværeforventeligt,attoafderesulterendeprofilererforholdsvisens.Defireprofilersersåledesud:

Figur25-QTI-profilerforde4holdipilotforsøget

Detses,atikkeblotertoafprofilernemegetens(detoøverste,somerdetoprofilerforPiasommatematiklærerpådetohold),mengenereltertendenseniallefireprofilerdensamme.Meddetkendskabvihartilhinandenogdenkollega,derharhjulpetmeddeltagelseipilottesten,giverdefireprofilergodmening,ogdetbekræfterosi,atviharopnåetenfornuftiginternkonsistensideottekategorierogdermedentilfredsstillendevaliditet.

Page 59: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side56

5.2.2. Pre-testIdetteafsniterQTI-profilerneopdeltpådetogrupper:aktivogkontrol.Dererfemlærereihverafdetogrupper.Detreskemaerderbesvaresihverrunde,er:

1. Lærerneharsvaretudfravinklen:Sådanviljeggerneopfattesafeleverne.2. Lærerneharsvaretudfravinklen:Sådantrorjegatelevernepåmitholdopfattermig.3. Elevernepåétudvalgtholdharsvaretudfravinklen:HvordanopfatterIlæreren?

DethargivetfølgendetiQTI-profilerfordedeltagendelærere,meddeaktivetilhøjreogkontrol-gruppentilvenstre:

Aktiv Kontrol

Tabel9-QTIprofilerforaktiv-ogkontrolgruppeipre-test

Page 60: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side57

Detførstederfalderiøje,erdet,alletilærerehartilfælles,idetdeallescorerhøjstikategorierne”Retningsgivende”,”Hjælpsom”,og”Forstående”.Detteerumiddelbartetmegetpositivtresultat,daforskningviseratnetopdennekombinationpåvirkersåvelelevernesmotivationsomdereslæ-ringsudbyttepositivt.IfølgeWubbels’forskning,gælder:

”Dertrebedstetyperlæreradfærder:• Atværeretningsgivende:Lærereneropmærksompå,hvadderforegåriklassen,lederog

organiserer.• Atværehjælpsom:Lærerenervenlig,viserinteresseogindgydereleverneselvtillidogtillid.• Atværeforstående:Lærerenlytterinteresseret,erempatisk,åbenogtålmodig.”(Kamp,

2015)Detnæstevikankonstatere,atderoptrædertotypiskeprofilerblandtdeti(Wubbels&Brekelmans,2005).Heraferdefemaftypen,dererdøbt”Ønsketænkning”,karakteriseretved,atlærerensopfat-telsehvordaneleverneopleverham/hendeliggermellemlærerensidealogelevernesfaktiskeopfat-telse;detteermegetalmindeligtforekommende,faktiskviserforskningatdetteertilfældetitotredjedeleafalleprofiler.Dettesesf.eks.tydeligthosdenførstelærerikontrolgruppen:

Figur26-Profilkarakteriseretsom"Ønsketænkning".Forekommerhosca.totredjedeleafallelærere.

Denandentypiskeprofilderoptræder,erkarakteriseretved”Lærerenbeskyttersigmodskuffelse”.Denneprofilerkarakteriseretaf,atlærerensopfattelseafhvordaneleverneoplevervedkommende,liggerundersåvellærerensidealsomelevernesfaktiskeopfattelse.Denneprofilsestydeligstveddentredjelæreriaktivgruppen,ogialtkantreafdetideltageresesattilhøredennekategori:

Figur27-Profilkarakteriseretsom"Lærerenbeskyttersigmodskuffelse”.Forekommerhosca.entredjedeleafallelæ-rere.

Page 61: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side58

IfølgedehollandskeforskereerQTIetafdebedsteværktøjertilatfåetfaktiskbilledeaf,hvadderforegåriklasserummet.Davikendtetillærernumrenepåallefemaktivedeltagere,besluttedeviatvivilleundersøge,omvipåbaggrundafobservationerneiførsterundevaristandtilatidentificeredefemaktivepåbaggrundafderesQTIprofiler.Vivar,ensmuleoverraskende,istandtilatidentifi-cereallefem.Ikkesåoverraskendeifølgedehollandskeforskere;detderoverraskedeosvar,atderblotskulleto-trelektionersobservationertilatmuliggøredette.

Hereftervilviselidtnærmerepådetoforskelligegrupper.Detgørvivedførstatudregneengen-nemsnitsprofilfordetogrupper.Detgivernedenståendeprofiler:

Gennemsnit

Gennemsnit

Figur28-GennemsnitsQTIprofilerfordetogrupper

Herbegynderdetatblivetydeligtatdererenforskelpådetogrupper.Udregnesdenprocentviseforskelforhverkategori,fåsfølgenderesultater:

Tabel10-Sammenligningafgennemsnitsprofiler

Derer,lidtoverraskende,rimeligtstoreafvigelsermellemdetogrupper,mestmarkantielevernesopfattelseaflærerne;hererenmegettydeligtendenstilatdenaktivegruppescorervæsentligthø-jereidefirekategorierihøjreside,svarendetilhøjerescorepåMegetKontakt-aksen,ogkontrol-gruppenscorermestnegativtidefirekategorieridenvenstreside,svarendetilhøjerescorepåLidtKontakt-aksen.Dettekanderværeforskelligegrundetil;denmestoplagteerformodentligt,atlæ-reredermeldersigfrivilligttilatdeltageiprojekterafdenneslags,kanforventesatudvisemereoverskud,ogeventueltogsålidtmereerfaringenddederikkemeldersig.

5.2.3. Post-testPost-testenidennerapportudføresblotforenenkeltafdeaktivelærere.Daviindså,atvikomibe-knebforfællesledigeskemapositioner,sådanatobservationerafallefemaktivelærereefterinter-ventionikkevarmuligt,valgteviatfokuserepåenenkeltlærer.Vivalgtedenlærer,derhavdedenlavesteelevscoreikategorien”Retningsgivende”.Deterdenførstelæreriaktivgruppen,ogpre-te-stensersåledesud:

Page 62: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side59

Figur29-Pre-testforLærernummer3

Post-testensersåledesudforlærer3:

Detertydeligtatse,atderpåtrodsafatderertaleomet3.ghold,ogatderikkeharværetmegettidefterinterventionen,kanobserveresenmålbareffektafinterventionen.Viudregnerdeprocent-viseforskellepåpre-ogpost-testenforatfåetkvantitativtbudpåforskellenpådetoprofiler.Dettegiver:

Tabel11-Sammenligningafpre-ogpost-testforlærernummer3

Derersketnogleforskydningerilærerensegetidealbillede,ogiegenopfattelse;destemmerikkeheltoverensmedelevernesopfattelse,hvilketsandsynligviskanforklaresmeddenkortetidderharværet,ogatlærerenmåskeikkehelttrorpåatsåkorttidkanændresåmeget.Dererfaktisksketenmarkantfremgangispecieltkategorien”Retningsgivende”,suppleretmedstorefalditreudaffirevenstresidigekategorier,svarendetillaverescorepåLidtKontakt-aksen.

Page 63: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side60

5.2.4. OpsummeringspørgeskemaerPilottestenharvist,atdeterlykkedeseleverneiEG16iatlaveenkonsistentoversættelseafQTIfraengelsktildansk,ogviharvalgtatarbejdevideremeddeudvikledespørgsmålmedtillidtil,atvifårresultatermedentilfredsstillendevaliditet.

Herefterharresultateripre-testenvist,atvifinderQTI-profiler,dererheltitrådmedlitteraturen,ogviharkonstateret,atvimedforholdsvislillemængdeobservationerafengruppelærereeristandtilatidentificerederesQTI-profiler,hvilketunderbyggeWubbels’påstandom,atQTIeretsærdelesvelegnetværktøjtilatbeskriveklasserumsledelseogrelationer.

Herefterharresultateripre-testenvist,atvifinderQTIprofiler,dererheltitrådmedlitteraturen,ogviharkonstateret,atvimedforholdsvislillemængdeobservationerafengruppelærereeristandtilatidentificerederesQTI-profiler,hvilketsammenmedobservationer(seherunder)verifice-rer,atdeteleverneoplever,ermegetitrådmeddet,visomobservatøreropleverrentfaktiskskeriklasserummet.

5.3. InterviewsIdetteafsnituddragesdevæsentligstepointerfradetreinterviews,viharforetagetiforbindelsemedprojektet.DerpræsenteresførstdetlilleinterviewmedengruppeeleverfraEG16z.

5.3.1. FokusgruppeinterviewsomQTI-testFormåletmeddetteinterviewvarataf-ellerbekræfteendiskursopståetblandtenkelteafvoressci-ence-kollegaer,derledtetil,atenenkeltlærervalgteikkeatdeltageiprojektet.Dethandleromka-rakterenafde”negative”spørgsmål,derstillesiQTI.

Tilspørgsmålet”lærerenersarkastisk”vurderedeelevernedettilatværehverkenpositivtellerne-gativtladetift.deressynpålærerne.Tilsvarendeblevspørgsmåletomkring”lærerenhundserrundtmedeleverne”hverkenvurderetpositivtellernegativt.Detkunneforsåvidtværebeggedeleaf-hængigtafsituationen.

Udsagnet”Lærerentruermedatstraffeos”gavanledningtilnoglegrinigruppen,forditrusleromstrafvarkendtfrafolkeskolen,meningenafelevernehavdeoplevetdetigymnasiet.

Udsagnene”lærerenprøveratfåostilatsetåbeligeud”og”lærerentrorvisnyder”gavejhelleran-ledningtilændretsynpårelevantelærere,menpådenandenside,såhavdedehellerikkeoplevetdetselv.

Elevernefradenpågældende2.g-klasseforklarede,atdeikkehavdetænktoverQTI-spørgsmåleneeftertesten,menmåskefordideikkerigtigthavdeoplevetlærere,derudvistemistillidtildem,ellertruedemedatstraffedem.Elevernereflekteredeoverdet,ogdevilleikkeudelukke,atspørgsmå-lenekunnepåvirkederestankeromkringlæreren,mendesagde,atdeikkehavdetænktanderledesomdereslærereefterQTI-spørgsmålenevarbesvaret.

Vikonkluderer,atfordepågældendeeleversvedkommendehardeikkebidtspecieltmærkeispørgsmålene,ogejhellerkobletnegativeellerpositiveudsagntilderespektivelærere.Fordepå-gældendeelevervardiskursenomkringdereslærereuændret.Vikanimidlertidikkeudelukke,atan-dreeleverreagereranderledespåspørgsmålene.Vivurdererdog,påbaggrundafdenhistorikselve

Page 64: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side61

spørgeskemaethar,somvalideretoganvendtimangelande,ogpåbaggrundaf,atderiderappor-terderknyttersigtilROK-projektetikkeernævntproblemerafdennekarakter,atdeterrimeligtogforsvarligtatbrugespørgeskemaetivoresprojekt(Lund&Boie,2017),(Lund&Lund,2017)og(Lund&Lund,2016).

5.3.2. InterviewmedlærerIdetteinterviewharvifokuspå,hvordanlærerengenereltharoplevetatværemediprojektet,samtkonkretetankerogrefleksioneriforholdtildekonkreteinterventionerpådetdeltagendehold.

Iinterviewetfortaltelæreren,atdethavdeværetinteressantatværemediforsøget.Dethavdevistsigufarligtatdeltage,ogdetvarsamtidigtgodtmedenbevidsthedom,atgruppedannelserhavdeindflydelsepå,hvordanelevernetalermedhinanden.Detharmedførtmerefagligsnakpåholdet,nårdetergrupperjegharlavet,fortællerlæreren.Forsøgethargivetlærerenmeremodpåstyring,iforhold”hvordan”enlektionskalforegå,oglidtmindrefokuspå”hvad”derskalforegå.

Lærerengiverudtrykforatturdenogletingnu,f.eks.at”giveslip”ogladeelevernelaveopsamlingeraflektieroglektionervedtavler–ogikkeselvudføredendel.

”Denændredepraksisharførttilateleverneserhinandenpåenandenmådenu”(fordideermereaktiveredepåkrydsogtværsiklassen).Denændredepraksishartilsyneladendeåbnetopfor,atele-vernekantalemeremedhinanden.

Forlærerenhardetværetenpersonligudviklingatværemed,menogsålidtangstprovokerende.Tilspørgsmålet:”Hardetværetmestangstprovokerendefordigellereleverne,atdeselvskalsamleop?”Varsvaret:”Nokmestmig–ogsåift.rygdækning.Såjegved,atdeterblevetsagtitimen,menjegharlærtatstolepå,atdeharlærtdetdeskal”.

Lærerenfortsætter:”Dennyepraksisharfrigivettidtilatsedenenkelteelev.Detharogsåafledt,atderermeretidtilatgårundtogspørgeeleverne.Detharogsågjort,atjegnuharhørtogsetnoktilatjegkanladeenelevbestå,dermuligvisikkevillehavebeståetfør”.

Lærerengiverefterfølgendeudtrykfor,atholdetoverraskendenokikkeprotesterede,dadenyetil-tagblevintroduceret.Ogsåselvomklassenersidstideresgymnasietid.Lærerenharreflekteretover,athvisdetkanladesiggøremedsåstoreændringerpået3.ghold,såmådetværeendnulettereatændrepåkulturenogarbejdsmåderienklasseif.eks.1.gog2.g.Lærerenersåledesbegyndtatim-plementerelignendetiltagpåallesineøvrigehold,ogmedselvrapporteredelignenderesultater.

Ovenståendevisersamlet,attydeligeændringerkanimplementerespåhold,også3.ghold,hvislæ-rerenerbevidstomenstrategiforhvorforoghvordan,manskalændreenpraksis.Dettegivermu-lighedforatetablerestrukturermedmeresamarbejdepåtværsafeksisterendekonstellationer,ogsåselvomdetkanværeangstprovokerende.Denændredepraksiskanogsåføretiløgetfagligakti-vitet,ogmeretidtildenenkelteelev.

5.3.3. FokusgruppeinterviewmedeleverIdetteinterviewønskerviatfåetdybereindblikihvordanelevernepåholdetharoplevetforandrin-gerneilærerensklasseledelse.

Page 65: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side62

Elevernehavdeoplevetenheltdelændringer,f.eks.ift.hvormegetdeselvvaraktive,ogatlærerennuarbejdedemegetmedforskelligegrupper.Elevernefortalteogså,atøgetvariationiundervisnin-genhavdeenpositiveffektpåenergienogaktiviteten.

Elevernefortaltedesuden,atdetvargodt,atlærerenlavedegrupperne,ogdetgavanledningtilmerefagligtarbejde,nårmanvarsammenmedforskelligepersoner.Deudtrykte,atdetgavmerevedholdenhed,ogmerefagligtfokus,nårdetikkeligeerensbedsteven,mansiddersammenmed.

Detdervarspecieltgodtvedatarbejdemedflereogandrepersonerendtildagligvar,atmankunnefånyevinklerogandreforklaringerpåproblemer.

Eleverneudtrykkerogsåglædevedat”fåhænderneistoffet”,vedateleverneskulletageansvarforgennemgangafstof,hvordetføraltidvarlærerendergennemgikstof,ellersamledeopislutningenaflektionen.

Eleverneoplevedeikkeenmarkantellerbevidstændringift.hvemdesersomressourcepersoneriklassen,menfortsattemedatforklare,atdetkunneværefordidevar3.g’ere,ogderforkenderhin-andenretgodt.Detænkteatnokvilledetværeanderledes,hvisdegiki1.g.

Interviewetviser,ateleverneogsåharoplevetenmarkantændringiarbejdsmåderogaktivitetiklassen,hvilketunderstøttessåvelaflærerensudsagn,observationerneviharudført,samtQTIførogefterinterventionen,hvorbådelærerenogeleverneopleverenstørregradafstyringogmindregradafusikkerhed.

Påbaggrundafovenståendekanvikonkludere,atderergodtsammenfaldmellemvoresobservatio-neriklassen,detelevernerentfaktiskoplever,ogdetlærerenopleveromkringændringerafpraksis,ogvikanyderligerekonkludere,atpådetundersøgtehold,ogmeddengivnelærer,erundervis-ningspraksisændretganskebetydeligt.

5.4. OpsummeringSammenfattetharstudietsobservationerafdækketindikationerpåpraksisfællesskaberhosdeob-serveredekollegaeriformafrutiner,historier,fællesskab,engagement,samarbejdeimangekon-stellationermv.Vifandtogså,atderblevarbejdetmedatstyrkerelationer,ogaktivbrugafengage-rendespørgeteknikker.QTIviste,atallelærerneprimærtvar”Hjælpsom”,”Retningsgivende”og”Forstående”.Dervardogogsåvisseforskellemellemaktiv-ogkontrolgruppen.Dervargodover-ensstemmelsemellemobservationerneogQTI-profilerne,ogallefemlærerekunneidentificeresvedatsammenholdeobservationsfundmedQTI.EfterinterventionenobserveredeviénlærerifaseII,ogviinterviewededenpågældendelærerogtreaflærerenselever.Bådelærerenogelevernegavudtrykfor,atundervisningennuhavdeøgetlærerstyring,øgetaktivitet,enhøjeregradafvariation,flereinteraktionmellemeleverne,ogmerefokuspåfagligaktivitet.InterviewsogobservationerstemteoverensmedQTI,hvorbådelærerenogelevernerapporteredeomenhøjeregrad”Retnings-givende”ogmindregrad”Usikker”.

Idetnæstekapitelvilvidiskuterevoresresultater,ogsættedemirelationtildeanvendteteorier,ogtilmodellenviharkonstrueret.

Page 66: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side63

Kapitel6. DiskussionIdetteprojektharviundersøgtinteraktioneriklasserummetogkonkretemønstreforklasserumsle-delse,meddetformålatfindeogunderstøttetegnpålæringipraksisfællesskaber.15lærereogcirka250eleverharværetinddragetiprojektetstrefaser.Idettekapitelvilvidiskutereproblemerogudfordringermedhensyntilmetode-ogteorivalg,ogvivilforsøgeatkoblevoresresultatertildenbagvedliggendeteori.

Iforholdtilmangeafdevalgvihartruffetiforbindelsemedprojektet,erdetvæsentligtatvide,atderforosharværettoforskelligedagsordnerpåspiliforholdtildettemasterprojekt,samtvoresdeltagelseimasterenidetheletaget.Voresprimærefokuser,ogharheletidenværet,detudbytteviharkunnetfåhjemmepåegenskole,iforbindelsemeddeprojektervihararbejdetmed.Voresuddannelseiforbindelsemasteren,harsomnævntiKapitel1.Indledningværettætknyttettiletskoleudviklingsprojektforheleskolensscience-afdeling.Derforhardetvigtigsteivoresvalgiforbin-delsemeddetteprojektogsåværetprojektetsanvendelighedpåegenskole,mereend”rigtige”valgiforholdtilrealistiskemålindenforrammerneafetmasterprojekt.

Etandetvæsentligtforholdatinddrageidiskussionen,erdetforholdatvier”forskere”påegenskole.Detbetyder,atdetervoreskollegaerpåskolenviobserverer,oginogletilfældedeeleverviselvunderviser.Detbetyder,atderpåforhåndeksistereretbilledeafhvemvier,oghvadvoresholdningertilundervisninger,pådetstedviskal”forske”.Detkandelshaveenbetydningforhvemdermeldersigtilatdeltageiprojektet,ogdetkanogsåhaveenbetydningiforholdtilhvordankolle-gaerogeleveroplevervorestilstedeværelseideresundervisning,ogdermedhvordandeagerer.Kollegaersmotivationforatindgåisamarbejdekanogsåblivepåvirketafdenrelationvihartildepågældendelærer,samtopfattelserafatvihargangi”lidtformangenyetiltag”.Viharbemærketendiskurshosnoglelærere,omatviharmegettravltmedudviklingsprojekter,ogatvialtiderigangmednogetnyt.Deterikketilfældet,mendererenovervejendesandsynlighedforatdiskursenblandtengruppeafkollegaerkanværemedtilatpåvirke,hvormange,oghvem,viharmulighedforatsamarbejdemedvedetvidereprojekt,ellerheltgenerelt.Herskalderforgodordentilføjes,atviikkeharfundet”denoptimale”undervisningsform,menvieråbenforatafprøvenyetiltagognyesamarbejder,samtvieroverbevisteom,atderernogleundervisningspraksis,dervirkerbedreendandre.

Observationererforløbetitrefaser.Ipilotprojektetobserveredevidelstofysikkollegaer,deraffor-skelligegrundeikkekunnedeltageiselveprojektet,samtenmusikogendramalærer.Disseobserva-tionerblevprimærtbrugtsometlaboratorie,hvorvikunneafprøveforskelligestrategieriforholdtil,hvordanviskullegribeobservationernean.Vihartruffetmangevalgiforbindelsemedobservatio-nerne;fordetførsteharvivalgtalleformerforelektroniskoptagelsefra,simpelthenaftidsmæssigeårsager,dadetvillebliveenuoverkommeligopgaveatse/lytteoptagelserigennem.Detkunnehaveværetmetodemæssigtinteressantf.eks.atvideooptagesekvenser.Videosekvenservillemuligvisgiveenbedremulighedforatfølgekommunikationensforløbogudviklingiløbetafenlektion.VIharimidlertidfravalgtvideooptagelsermeddetsstoretidsforbrugtilanalysertilfordelforetfor-holdsvisstortantalaktivedeltagere,somaktivtkunnefølgesmedobservationer,suppleretmedfelt-noter.Detteervalgtafhensyntilarbejdehjemmepåskolen,hvorviønskeratinddragesåstortet

Page 67: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side64

antalkollegaersommuligtidetteafsluttendeprojektiforbindelsemedmasteren.Medfleredelta-gervilleviopnåøgetejerskabafprojektetogdetsresultater,hvilketmåskekanunderstøtteenfor-ankringafprojektetpåskolen,SeogsåKapitel7.Viderearbejde.Mankunnekaldedetetstrategiskvalgfremforetmetodiskvalg,menetvihartruffetibevidsthedomdetskonsekvenser.

Detervigtigtatværeopmærksompå,atnårmanobservererogtagernoter,såerdetdigsomobser-vatør,derløbendefortolkerpå,hvadderervigtigt,oghvadderikkeer.Detderskrivespåpapiret,erikke,detdervirkeligskete,mendinfortolkningafhvadderskete.GulløvogHøjlundlæggerogsåvægtpådette:

”Iantropologierudtrykket'empiriskedata'ikkedetsammesomdenpositivistiskeopfattelseafdata.Atforståoganalyseremenneskeligehandlingerogopfattelserafliveterenhermeneutiskproces,….Dedata,vivælgersomempiriskedata,erikkedetsammesomvirkeligheden,deteretperspektivpåvirkeligheden.”(Gulløv&Højlund,2007)

Fordelenvedmetodenerdenbegrænsededatamængde.Viharforsøgtatøgevaliditetenafvoresobservationervedatobserverealleholdsammen.Vikangenereltkonstatere,atviistorudstræk-ningharnoteretdesammeting.Muligvisfordiviharsetmeddesamme”briller”.

Viastudietsobservationerfandtviindikationerpåpraksisfællesskaberiformafrutiner,historier,fællesskab,engagement,samarbejdeimangekonstellationermv.Mankannaturligvisdiskutereomdissetegnnuogsåernogetspecieltforpraksisfællesskaber,ellerblottegnpåenundervisningsformidenpågældendeklasse.Vieridenhenseendebiasedidenretning,atvitrorpåatundervisningviapraksisfællesskabervirker.Detpositiveargumenter,atdetvirkerforos.Mankanmodsatargumen-terefor”placeboeffekten”,forståetsomdenfejlslutning,atdetmesteundervisningvirker,sålængemantrorpådet.

Etandetproblemmedobservationerneer,atdefemklassermuligvisikkeersærligtrepræsentativeiforholdtil,hvadderforegåriandreklasser,forsletikkeattaleompåandreskoler.Ift.andresskoler,såantagerviatEgaaGymnasiumharenforholdsvishomogenelevflokmedvelsocialiseredeeleverift.mangeandreforstandsgymnasier,oggennemførselsgradenafeleverneliggerogsåidenhøjeende,hvilketunderbyggerhypotesenomskolevanteelever,ogmåskeogsåenpolitikomfasthol-delse.Ift.fremtidigestudierogobservationer,såmåmantilgådemmedåbneøjne,fordisted,tid,lærer,ogskoleharbetydning.Dererenfarefor,atvifårlagtetfilterpådefremtidigeobservatio-ner,ogatvimistervigtigeperspektiver(selektivperception),fordivibevidstkiggedemegetpåelev-elevkontakten,handlinger,ogkommunikationen.

Vibrugteobservationernekvalitativt,mendervarogsåkvantitativeelementer.Detkunneværean-talletafinteraktionermellemelever,ogmellemlærerenogeleverne.Detvistesigimidlertidrethur-tigt,atdetkvantitativeelementervanskeligtatpraktisere100%,bl.a.fordivikunbenyttedeosaffeltnoter,ogikkeafvideoanalysermm.Derforvardetyderstvanskeligtatkvantificereinteraktio-nernemellemindividerneienhelklasse.

Sammenfattendeharvihaftstortudbytteafdeforetagneobservationer;dehargivetosetbilledeafdenvariation,dererpåvoresegenskoleiforholdtil,hvordanundervisninginaturfagenegribesan,

Page 68: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side65

ogdermedetinteressantudgangspunktforfællesdiskussionermedallevoreskollegaerpådensid-steworkshopiforbindelsemedmasteren.Iforholdtilvoresproblemformulering,harviobserveretmangegodeeksemplerpåelementerafklasserumsledelse,derkaninddragesivoresværktøjskasse,derskalsuppleredenudvikledemodel.Viharogsåobserveretelementerafklasserumsledelse,derhverkenfordrerlæringellermotivationhoselever,ogharhaftlejlighedtilgenneminterventionenatse,atdetermuligtmedforholdsvisenklemidleratændrevæsentligeforholdpåetholdpåmegetkorttid.

Iforholdtildeforetagneinterventioner,erviidennerapportskontekstbegrænsettilénlærer,derhargennemførtfaseII.Detblivermegetinteressantatseometlignendebilledemedøgetaktivitet,flereinteraktionermellemeleverneosv.observerespådefireøvrigehold.Deterenabsolutmulig-hedatdetteikkeertilfældet,ogsåmåviigangmedatundersøgehvilkeforklaringer,derkanbringeosviderederfra.

OgsåudviklingenafQTIerforløbetiflerefaser.IpilotfasendeltogEG16isom”konsulenter”iforbin-delsemedoversættelseafQTItilendanskgymnasiekontekst,ogdemedvirkedesammenmedEG16zsomtestgruppeipilotforsøget,hvorbeggeklasserbesvarededetdanskeQTIfortoafklassenslærere.IEG16zvarviselvdetolærere,ogiEG16ivardetPiasamtenvelvilligscience-kollega,derdogkunhardeltagetidennedelafprojektet.Ipilotforsøgetblevdeninternekonsistensafdetdan-skeQTIfundetatværetilstrækkeligthøj,ogefterensidstetilretningafotteafde64spørgsmåliske-maetvalgteviatbenyttedetsommåleværktøjiprojektet.Mankanmedrettekritiseredenstatisti-skeanalyseafdatafor,atdatamængdenikkeharværetstornok,ogatdernokburdeværeudførtendnuentesteftertilretningafdeottespørgsmål.Vivalgtedogafhensyntiltidogressourceratstolepåsåvelvaliditetogkonsistensafdetoversattespørgeskema.Dettefandtvibekræftetved,atdefremkomneQTI-profilerstemtegodtoverensmedvoresforventningerudfraobservationerneforetaget,ogforvoresegetvedkommende,baseretpåvoreskendskabtilosselvoghinanden.

VikunneogsåhavevalgtatbenyttedetQTI,dererudvikletiROK-projektet,ellervikunnehavebrugtdetsomsammenligningsgrundlagforvoresegenoversættelse.Detvilledogkræve,atogsåalledespørgsmålderoptræderiROK-projektet,blevindtastetiLectio.DenstørreindsigtviharopnåetvedselvatoversætteQTI,samtselvgennemføredatabehandling,validering,ogfremstillingafdengrafiskerepræsentation,harisigselvværetværdifuldt,ogbegrundelsenokforvalget.Dettearbejdevilviogsåefterafslutningenafdetteprojektkunnevidereføre,sådanatdetfremadrettetkananven-desinterntpåskolensomselvevalueringsværktøjforundervisere.Viharnuadgangtilerstortnoktalmaterialetilatvikanvaliderespørgeskemaetendeligt;detharvivalgtikkeatgøreindenforram-merneafdetteprojekt,dadetikkeervoresprimærefokus.

IQTIpre-testendeltog10lærereogca.200elever.Afhensyntilanonymitetfordeenkelteaktivelærere,harviikkeherirapportenforetagetenanalyseafdenenkelteprofil.Menpåbaggrundafvo-resobservationer,varviistandtilkorrektatmatchedeobserveredeunderviseremedderesrespek-tiveQTI-profilerforallefemaktivedeltagere.Analysenafdetsamledesætafprofilervistesigiover-ensstemmelsemedinternationaleresultater,idetvifandtatdenstørstedelsvaredetilprofilen”Øn-sketænkning”ogenmindredeltil”Lærerenebeskyttersigmodskuffelse”.Altdettevidneromenfornuftiggradafvaliditetioversættelsen.

Page 69: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side66

Ipost-testendeltogenenkeltlærermedtilhørendehold.Datagrundlagethereraltsåmegetsmåt.Viserdogforventedeforandringerisåvellærer-somelevdelenafprofilen.Ogsåhermåvisommedobservationerneafdesidstedeltagendelærerevæbneosmedtålmodighed,indtildetblivermuligtatgennemføredenfuldepost-testforalledeltagereinkl.kontrolgruppen.Dettevilgiveetvæsentligtstørredatagrundlag,oggivermulighedfordenintenderedebrugafkontrolgruppensomreference-punktforforandringerafprofilerne.Detteblivermegetinteressant;påbaggrundafdeforeløbigeresultater,erviibedstepositivistiskeånd13optimistiske,ogtrorpåatvivilkunneseensignifikantforskelpåaktiv-ogkontrolgruppen.Igenerdetabsolutenmulighedatdetteikkeertilfældet.Vierenskolemedmangeudviklingsprojekter,sådetatmanikkeeraktivivoresprojektbetyderikkeatmanikkeharværetmedietandetprojekt;detteernokvoresstørsteudfordringiforholdtilkontrol-gruppensomreferencepunkt,menskulledervisesigatværesignifikanteforskelleibeggegrupper,såkaninterviewsmedmedlemmerikontrolgruppenværeenvejfremiforholdtilatfindeforklarin-ger.

Desidstemetodeovervejelsereriforbindelsemeddeforetagnefokusgruppeinterviews.Ogsåherharvimåttetagenoglevalg.Vivalgteatbrugeensemi-åben/strukturerettilgangtilinterviewsmedeleveroglærere.Vianvendteenfænomenologiskmetodetilatprøveatbeskrivesåmegetsommu-ligt,udenatpåvirkesystemetformeget.Deterisagensnaturensværbalance.Densemistrukture-redetilganghavdetilformål,ateleverneoglærerenselvkunnebibringedeoplevelseroglæringssi-tuationer,somdefandtmestrelevante.Fokusgruppeinterviewsblevvalgt,såelevernekunnefor-holdesigtilhinandensoplysninger,holdningerogsynspunkter,hvilketkunneåbneopfornyevink-ler,somdenenkelteelevikkehavdetænktover.Modsatsåkunnedenåbnestrukturogvalgetaffo-kusgruppeinterviewsføretil,ateleverneigruppenkoncentrerersamtalenhenmoddetførstsagte,ogpådenmådeikkekomsåvidtomkringiemner.

Vedinterviewserviopmærksommepådenmagt-asymmetriderermellemlærerenogossomfor-skere,ogeleverne,ogmellemosogdekollegaer,derladerosundersøgederespraksis.Iforholdtilkollegaerne,såharviværetmegetåbneomkringformåletmedstudiet,spurgttilderesdeltagelseogomdevilleåbnefordatainterntigruppen,samtlyttettilderesønskerift.interventionermellemfaseIogII.Desudenharvihaftfuldstændiganonymitetbådeinterntognaturligviseksterntiheleprocessen,pånærhvisviaftalteandetiløbetafstudiet.Iforholdtileleverne,såerderindbyggetfarefor,atmagt-asymmetrienførertiltilbageholdelseafinformation.Herprøvedeviatimøde-kommeproblematikkenvedatforklareeleverne,atdeermedietstudie(gentaget),ogvedinter-viewsblevanonymitetpointeret,ogviforsøgteatbibringeenfagligmenvenligatmosfære.

IdetførsteinterviewomQTI-spørgsmålvalgtesenhelttilfældiggruppeafeleverfraegenklasse,dervartilstedeienklasseefterskoletid.HervarviinteresseredeielevernesumiddelbareindtrykafdenegativeQTI-udsagn,ogvivurdererikkeatsammensætningenafgruppenharnogenvæsentligbe-

13Oghvilketvidenskabssynharvisåhervedslutningenafopgaven?Mensviharskrevetopgavenharviarbejdetudfradentese,atviprimærtharensocial-konstruktivistisktilgangtillæringogetkritiskrationalistvidenskabsteoretiskståstedifor-holdtilhvordanvidenkonstrueres.Mensvihararbejdetmedvoresprojekterdetimidlertidgåetopforos,atvierhimmel-råbendepositivister,nårdetgælderdetteprojekt-vitrorpådetvirker,hvilketsandsynligvispåvirkervoressynpådata,oghvordanviharopsamletdatailøbetafstudiet.

Page 70: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side67

tydningforresultatet,selvomviikkekanværeheltsikre.Måskeharengruppeengageretiefter-sko-leaktiviteterikkeoplevetheltsåmangenegativeinteraktionermedlærereift.eleverderikkeerpåskolenefterskoletid?

Idetsidstefokusgruppeinterviewblevtreeleverudvalgt.Vivalgteiførsteomgangtreeleverud;enelevvihavdeoplevetsomværendemegetlærersøgende,ensommegetfagligtdygtigelev,ogende-ligtenafdestilleelever.Detvistesig,atdervarenfjerdeeleviklassen,dermegetgernevilledel-tageiinterviewet,oglærerenbesluttedeatladedenneeleverstattedenstilleelev.Detteændredeselvfølgeligpræmissenforinterviewetenlillesmule,ogdenfrivilligeelevvardaogsåmegetaktividialogenoghavdemegetpåhjerte,menpåenpositivogkonstruktivmåde.Dererenrisikofor,atudsagnfradetreeleverikkeerrepræsentativeforklassensomhelhed,mendeterenindbyggetpræmisformetodevalget.

Fordividenisamtalen,omhvadderforegåriklasserummet,ogsåerfunderetpårelationerneiklas-sen,såkandetikkeudelukkes,atdenviden,viharfåetproduceretvedinterviews,erpåvirketafre-lationerneiklassen,bådemellemlærer-elevogelev-elev,samtmellemosogdeinterviewede.Ifo-kusgruppeinterviewetvalgteviikkeattransskriberelydfilerne,hvilketnaturligvismuliggøratele-mentergårtabtvedanalysenogfortolkninger.Pådenandenside,såvilnon-verbalkommunikationogtonation(hvordantingbliversagt)ligeledesgåtabt,hvismanaleneanvenderentransskriptionsomgrundlagetforanalyserogfortolkninger.

Somdetsidstevilvidiskuterevoresmodelforklasserumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasse-rum.OprindeligttogviudgangspunktiÅgårdspåstandom,atdensocialkonstruktivistiskepositioneraltforvanskeligatbrugeipraksis.Skalviforholdeostilomvoresmodelmodbeviserdette,såkom-mervipånuværendetidspunktlidttilkort,davipåtidspunktetforinterventionenkunvarnåettilenforeløbigmodel,iformatdentidligerenævnteudvidelseafÅgårdsmodel;dennesåsåledesud:

Figur30-Foreløbigmodelpræsentererforaktivgruppenførintervention

Page 71: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side68

Dennekombineretmeddenforeløbigeværktøjskasse,sefigur22,oversigtenoverkritiskesuccesfak-toreriforbindelsemedopbygningenafpraksisfællesskaber,sefigur12,samtdengrafiskepræsenta-tionafhvordankommunikationenietpraksisfællesskabserud,sefigur6,varsammenmedossomressourcepersonerudgangspunktforplanlægningafdeudførteinterventioner.Vihardelskundetenedatapunkt,succesoplevelsenforvoresenelæreroghold,atforholdeostil,ogsamtidigerdetsværtatvurdereomdenopbyggedemodel,udenostilatforklareden,kansammenlignesmeddetvipræsenteredevoresaktivedeltagerefor;voresbedstebudligenuer,atdetkandennokikke.Mendetbetyderikke,atmodellenikkevirker.Detbetyderblot,atderskalmerearbejdetil;delsskalvihaveflereresultatermedfradesidstefirelærereoghold,delsskalvihaveudbyggetdenforelø-bigeværktøjskassetilatbliveenkompletværktøjskassemedkonkreteanvisningertilalleelementerimodellen.

Dernæsterderspørgsmåletomselvevaliditeteniattageudgangspunktiteorienomlæringiprak-sisfællesskaber.Nogleforskereantagerdenpositioniforholdtildette,atteorienskalsessomenfor-ståelsesramme,enmådeatanalysereogforståpraksisfællesskaber,somLaveogWengerf.eks.harobserveretblandtjordmødreogskræddereienmesterlærekontekst(Lave&Wenger,2003).OmdettesigerWenger”…;dengiverenbegrebsramme,hvorfraderkanudledesetkonsistentsætafal-meneprincipperoganbefalingermedhensyntilforståelseogaktiveringaflæring.”(ibid.side130).Densidstedelafudsagnetbekræfter,atWengerselvsersinteorisomenlæringsteori,derkanbe-nyttessomudgangspunktforenteoriomhvordanlæringplanlæggesogaktiveres,hvilketogsåharværetvoresoprindeligeposition,somvifinderbekræftetivoresobservationeridetteprojektogivoresegenpraksis.

Enheltandendiskussioner,omdenmådevibedrivergymnasieskolerpå,erfordrendeudfraatbe-vareelevernesinteresseogmotivation,ogomvoresmodelkanbydeindher.SomÅgårdudtrykkerdet,såkommermangeelevermotiveredeind,menlangsomtslukkeslysetielevernesøjne(Ågård,2014).Jf.Maslowsbehovspyramide,sefigur30,såvilvigernegøreeleverneselvskabende,kreativeogløsningsorienteret,menmegenafundervisningenertilrettelagtimegetfasterammermedblikforkernestofogafsluttendeeksamen,hvilketgiverfokuspåpræstationenhosdevelsocialiseredeelever,hvorfordealdrignårvidereendniveaufireibehovspyramiden.Voresbuderatvoresmodel,gennemrelationerneogsamarbejdetipraksisfællesskabet,åbneropfordetsidsteniveauipyrami-den.

Page 72: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side69

Figur31-Maslowsbehovspyramide14

Iprojektetharvibehandletpraksisfællesskabetsomnogetelevernedelermellemsig,menhvadmedos?Erviendelafpraksisfællesskabet?Betyderdetnoget?Ifølgemodellen,såja,ihøjgrad.Visæt-terdagsorden,understøtterrelationer,ogerkulturbærere.Lærerenharenmegetvigtigrollesomkulturbæreratudfylde,hvilketunderstøttesafstudier,derviseratlæreredertørgånyeveje–fun-deretaffagligtogpersonligtoverskud-ogsåunderstøtterdenbedstelæringhoseleverne(Nordenbo,2011).Mestringsforventningerervigtigehoseleverne,menisærdeleshedogsåhoslæ-rerne.Detharvistsig,atlæreremedlavemestringsforventningergerneundgårforandringerogud-viklingsarbejde(Fuchs,etal.,1992),menvikansomlærereogsåpåvirkehinandenibådepositivognegativretning(Ågård,2016).Vikenderdetfrakollegaer,deromtalerklasserellerhold,somvæ-rendegodeellerdårlige,hvilkethurtigtkanbliveennegativdiskursogiværstefaldenselvopfyl-dendeprofeti.Dendeterministiskeholdningtileleversevnerogpotentialekanværeødelæggendeift.atsemotivationomlæringsomnogetdynamisk.Modsaterfarerviogså,attættekollegialesam-arbejderogenpositivdiskursforatprøvenogetnyterselvforstærkende.Vikenderdetfravoresegetsamarbejde,f.eks.gennemspejlingaftropå,atmangodtkanændresinpraksis.Viantager,atviderforkanhavestorindflydelsepåhinandensself-efficacy.Måskeerdetsletikkevedeleverneviskalstarte,menblandtlærerne.AtviopbyggerenhøjeregradafGrowthMindsetogstøtterhinan-deni,atdetskalvinokklarevedfælleshjælp,hvisderernogetnyt,derskalafprøves,samtatvina-turligvisvisereleverne,atvitrorpåændringer,visætteriværk.

IKapitel9.Perspektiveringvilviudfoldemereomkringændringafkulturenogskoler.Menførvikommersålangt,vilviiKapitel7.Viderearbejdebeskrivehvilkedeleafprojektetderendnuudestår,ogsomviforventerathavefærdiggjortindendensidsteworkshopmedvoresscience-kollegaer,somerplaceretden24/5-2018.Detteerpassendenokdagenefterdenmundtligeafslutningafmasteren,såherforventervinaturligvis,atvikanmedbringedesidstespændenderesultater.

14ModificeretudfraAbrahamMaslowsbehovsteorier(Maslow,1943)

Page 73: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side70

Kapitel7. ViderearbejdeIdettekapitelopridservikortdedelevimangleratgørefærdig,foratviharetsamlet,færdigtpro-jektvikanpræsentereforvoreskollegaerveddensidsteworkshopiforbindelsemedvoresmaster.Desudengivesenperspektiveringift.atudbredearbejdettilenstørredelafskolen.

7.1. FærdiggørelseafprojektetDetførstederudestår,eratforetagemindsténobservationhoshverafdefirelærere,vimangleriandenrunde.

DernæstskalvihavegennemførtdensamledeQTIpost-testpåderesterendenihold;fireaktiveogfemkontrol.LærerneskaldesudenbesvarederestoudgaverafQTI.HerefterskalderfremstillesQTI-profilerfordenilærere,ogviskalanalyseredetsamledesætafpre-ogpost-test.Dennedelaf-sluttes,såfremtdetermuligt,medetsamletmødemeddetideltagendelærereiprojektet,hvorderdeleserfaringerogrefleksioneroverprojektetsanvendelighed.Erdetteikkemuligt,tagesdennedis-kussioniforbindelsemedworkshoppen.

Endeligtskalværktøjskassenfærdiggøres,ogdethelesamlestiletfærdigtprodukt.Viforestillerosenfolder,derindeholdermodellensamtuddybendeforklaringer,ogherudoverdepraktiskeanvis-ningeriværktøjskassen,sådanatdetbliverpraktiskanvendeligtogtilatgåtilforvoreskollegaer,dermåttefåmodpåatafprøvemodellenideresundervisning.

7.2. UdbredelsepåskolenVoresfokusiopgavenharikkeværetatspredepraksisfællesskaberellerenbestemtformforklasse-rumsledelsetilrestenafskolensomorganisation.Hvisderskulleændresifokuspåskolen,såmenerviatdettevilkræveenindsatsbådefraledelsensside,sådetbliverendelafskolensværdigrundlagsomdelafenlangsigtetstrategi,samtatdegode(ogmindregode)erfaringerspredesblandtgrup-peraflærere,dersamarbejder.Detervoresbedsteoverbevisning,atkungennementop-downinte-ressefraledelsenssidekanderskabesrammerforudbredelsenafnyeideer,menskaldervirkeligrykkespåudbredelsenipraksis,såskalderværemotivationogejerskabforprojektetfralærerkolle-giet,dvs.ændringenskalogsåkommebottom-up.

Konkretvilviforeslå,atledelsennedsætterengruppe,derundersøgererfaringernemedpraksisfæl-lesskaberognaturvidenskabeligeklasseledelsemedhenblikpåatudvikleenstrategifordenæsteår.Denkunneefterfølgendepræsenteresblandtallenaturvidenskabslærerevedenworkshop,hvordeaktivedeltagereiprojektetherdeltager.Udoverdenledelsesmæssigeforankring,såforestillervios,atdeaktivedeltagereiprojekterkommertilatudgøreenambassadørgruppefremadrettet,hvorvisammenmedkollegaerinyeklasserfortsættermedarbejdet,ihåbetomatdetvilbredesigsomringeivandet.

Ideeltsetvilleledelsenogsågiverammer,tilatmanharlejlighedtilatmødespåkrydsogtværsogdiskutereudfordringeroggodeerfaringerudfraarbejdetmednaturvidenskabeligklasserumsledelseogpraksisfællesskaber.Detvillestyrkerelationerne,giveetfællesmål,rutinerosv.–medandreordværemedtilatopbyggeetpraksisfællesskabblandtlærerneiudviklingsfasen.Etnetværk,derkantrækkepåmangeerfaringeromkringetkonkretprojekt,vildesudenhavedengavnligeeffekt,atdet

Page 74: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side71

understøtteropbygningenafetprofessioneltlæringsfællesskab,ogdervedskolenskapacitetsopbyg-ning.Detteservisomenmulignaturligfortsættelseafdetsamarbejde,viharfåetigangsatpåtværsafallescience-lærereogfageneiforbindelsemedvoresmaster,f.eks.gennemdeafholdtework-shops.

Enandenerfaringvialleredehargivetvideretilledelsen,erdenmuligeefteruddannelsederliggeriatobserverehinandensundervisning;detteerenenkelogforholdsvistbilligformforefteruddan-nelse,dersamtidigogsåvilbidragetilfaciliteringafetpraksisfællesskabblandtlærerne,ogdermedigentilskolenskapacitetsopbygning.

Page 75: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel8.KonklusionKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side72

Kapitel8. KonklusionForatkonkluderepåprojektet,venderviligetilbagetilproblemformuleringen,somvar:

• Hvordankanteorienomlæringipraksisfællesskaberoperationaliseres,sådanatdenkandannegrundlagforenpraktisktilgangtilklasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag?

Viharderforivoresprojektsetpåklasserumsledelsesometværktøjtilatfaciliterebedrelæringinaturvidenskabeligefag,bådesomadfærdsledelseogsomlæringsledelse,ogvedfaciliteringaflæ-ringipraksisfællesskaber.Viharhaftfokuspåatstyrkedenenkelteelevsdeltagelseogsamarbejds-kompetencer,samtsekundærtatopnåmeremotiveredeogengageredeelever,genneminklusionafalleeleverbådepådetsocialeogdetfagligeområde.

VoresarbejdeharteoretiskværetforankretiLaveogWengersteorieromlæringipraksisfællesska-ber,oghvordanenpersonietpraksisfælleskabgårfraatværeperifertmedlemtilfuldtlegitimtmedlem.DetteharvibyggetovenpåDorteÅgårdsforskningindenforklasserumsledelse.Voresfo-kusharværetpåscience-fagene,dersammenmedkreativefagsommusik,billedkunst,ogdramaindeholderbetydeligeelementerafpraktiskhands-onarbejde.

Empirieniprojektetudgøresafobservationer,spørgeskemaundersøgelser,oginterviews.Viharkon-kretobserveretfemkollegaersundervisningmedhenblikpåatafdækkemønstreiundervisningen.Observationerneharafdækketeksisterendepraksis,derunderstøtteropbyggelseafpraksisfælleska-ber.Observationerneafdækkedeogsåområder,hvordenenkeltelærerpotentieltkunnearbejdehenmodopbyggelseafpraksisfælleskaber.Observationerneskvalitativedageblevsuppleretafkvan-titativedatafraQTItilatundersøge,hvordandeenkeltelærereselvsåderesundervisning,hvordandegernevilleundervise,ogelevernesopfattelseafundervisningenpådetenkeltehold.ViharivoresobservationeroganalyserafkommunikationtagetudgangspunktiNiklasLuhmannssystemteori.

Dataviste,atallelærerne,bådedemistudietogkontrolgruppen,havdeenprofil,derunderstøtterlæringogmotivation.Dervarimidlertidenbetydeligforskelblandtlærerneibeggegrupper,ogdervartoklassiskemønstreift.hvordandatafordeltesigmellemlærerensegenopfattelse,deresideal,oghvordaneleverneopfattedeundervisningen.

EfteranalyseafQTIogobservationervarfærdiggjort,blevderisamarbejdemeddenenkeltelærerudarbejdetforslagtil2-3fokuspunkter,somdenenkeltelærerkunnearbejdemed,henmodatstyrkepraksisfælleskaber.Dettetogudgangspunktivoresforeløbigebudpåenmodelforklasse-rumsledelseidenaturvidenskabeligefag.Deskullederefterhavenogleugertilatimplementeredenyetiltag,indenennyrundeobservationer,ogennyQTI.RammerneogtidentilloddogkunandenrundeogQTIienenkeltklasse,indendeadlinefordetteprojekt.Deresterendefølgersenere.

Vikankonkludere,ateleverneopleveratlærerneistudietudførerklasserumsledelse,derunderstøt-terlæring.Dererimidlertidogsånogleretstoreforskellemellemdeenkeltelærere/hold,samtnogleinteressanteforskellemellemlærernederdeltogiaktionsstudiet,ogdemderikkegjorde.Deaktivedeltagerehavdeenlidtstørrevægtmod”Retningsgivende”,”Hjælpsom”og”Forstående”.Deterimidlertidikkemuligtatafdækkenogenklippefastforskelpga.forskelleihold,fordi”kontrol-ler”ogdeltagereikkeladersigmatche,oggrundetdetlilleantallærereihvergruppe.

Page 76: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel8.KonklusionKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side73

ProjektetharsamletbelystatdengruppeafsciencelærerpåEgaaGymnasium,derharmedvirketprojektet,ihøjgradunderviserefterprincipper,derunderstøtterlæring.Projektetviserikke,omderretfaktiskforegårlæring.Vikanogsåkonkludere,atdenudførteundervisningenindeholderelemen-terafpraksisfællesskabersomrutineroginteraktionerpåtværsafelevgrupper.ViharogsåsetatobservationerkombineretmedQTIkanunderstøtteudviklingenafpraksisfællesskaber,ogatenfo-kuseretindsatmeddenenkeltelærerkanflyttepraksis.

Ivoresprojektharvisetpåmegetforskelligeklasseroghold.Derharværetklasserpåalletrin,ogfireforskelligefagharværetrepræsenterede.Hverlærererundersøgtmedétholdhver.Idennehenseendeerdetvigtigtatpointere,athverklasse,lærere,ogsituationerforskellig.Dvs.detviharobserveretogundersøgtikkekanekstrapoleresfraetholdtiletandet.Vikankunsigenogetomdengivnelærer,pådetgivnehold,idengivnesituation.Detteaflederspørgsmålom,hvorvidtvisåover-hovedetkanudledenogetnormativtfrastudiet.Dethurtigesvarernej,mensdetmerenuancere-redesvarerja,vikanudlede,atefterselvmegetkorttidvedetholdkanmanobserverestrukturerikommunikationsformer,identificeretegnpåpraksisfællesskaber,ogvoresobservationerafspejlesiresultaterneiQTI.

Etandetvigtigtresultater,ateninterventionkangiveretmarkanteresultater,selvien3.gklasse,dermåregnessomværendemerefasttømret,oghavemerefastesocialeogfagligestrukturerendf.eks.en1.g.klasse.Hervistedetsigibådevoresobservationer,elevinterviews,oginterviewmedlæreren,atpraksisvarændret,meddetresultatatelevernehavdefundetflereressourcepersoneriklassen,f.eks.gennemaktivbrugafforskelligegruppekonstellationer,derunderstøttedemerefag-ligtarbejde.Derforekomogsåklartmereklasseledelseiformafaktivstyring.Ikkesommeretavle-undervisning,menmedmereelevaktivitet,dergavenhøjeregradafenergiiarbejdet.Desudenblevderbådeafeleverneoglærerenslåetpådetpositiveifrigivettidtildenenkelteelev,hvilketgjordeatflereeleverblevsetoghørt.Enviderearbejdshypotesekunnevære,atsåfremtmankanlavesådrastiskeændringerien3.gklassesidstpååret,såkanetmålrettetarbejdefrastartenafgymnasie-tidengivemærkbarekulturændringerivorespraksis.

Svaretpåproblemformuleringeneraltså,atteorienomlæringipraksisfællesskaberkanoperationa-liseresgennemopbygningenafennymodel,hvorlæringipraksisfællesskabetbyggerviderepåetetableretfundamentafrelationerogstrukturer,tagetfradentraditionelleklasserumsledelse.Ope-rationaliseringenkommertiludtrykgennemfokuspåkritiskesuccesfaktorer,somlærerenskalind-tænkeidendidaktiskeplanlægningafundervisning,samtenværktøjskasse,deranviserkonkretetil-tag,derkanunderstøttedeenkelteelementeripraksisfællesskabetsdimensioner.

Page 77: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel9.PerspektiveringKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side74

Kapitel9. PerspektiveringHvilkeudfordringererderforatudfoldestudiet,ogvedhvilkeudsattegrupperkunneanvendelsenafpraksisfællesskaberi(naturvidenskabs)undervisningenhaverelevans?

Derammemæssigebegrænsningerinkludererdenedskæringer,sektorengennemflereårharværetpålagt,hvilketbegrænserudviklingafnyeundervisningsmetoder.Desudenskalmindsethoslærerenikkeundervurderes.Detharvistsigistudiet,atdetermegetangstprovokerendeforlærereatspringeudimereåbneforløbognyetiltagiklasserummet.Detkanligeledesværemegetudfor-drendeatetableregodtsamarbejdepåtværsaffagomenklasse,fordihverdagenformangeerenoverlevelseskamp.Iforholdtildetsidste,såliggerderenpolitiskogledelsesmæssigudfordring,sålærerneunderstøttesiatopbyggesamarbejdetidligt,ogholderfastiklassen,såbådelærerneogelevernepådenlangebaneserværdieni,atelevernearbejdermereløsningsorienteretogkreativtmedopgaveriløbetafdetreårsundervisning,kulminerendemedf.eks.merekreativeogmotive-rendestudieretningsopgaverogstudieretningsprojekter.Præstationskulturengivernogleindbyg-gedeudfordringerift.atoverbeviseeleverneom,atallevindervedgodtsamarbejde,ogdenudpræ-gedesammenligningskultur,hvorelevernespejleregnepræstationeriandres,understøtterhverkenlæring,motivation,ellerfællesskaber.Somtidligerenævntkanpræstationskulturværebegræn-sendeforatnåtiltopsiMaslowsbehovspyramide(figur31).

Degymnasiefremmedeelever,ogelevermedfremmedkulturelbaggrund,harekstraudfordringermedgymnasieskolen.F.eks.manglermangekulturelkapitalift.ataflæsehvadderforventes,oghvordandeskalhonoreredekravderer.Tilsvarendeudfordringerfindesinaturvidenskabsundervis-ningen,hvoretstortantaleleverhardårligeerfaringerfrafolkeskolen,ogikkekendertildetakade-miskesprogbrugigymnasieskolen,medmanglendemotivationtilfølge.Mantalerom,atdeeriendissonantkontekstellerdissonantmiljø(Skaalvik&Skaalvik,2015).Gymnasielærerrollenharflyttetsigfraatværeenrollesomfagligformidler,tilnuogsåatunderstøtteenkultur,ogværevejlederiflerefacetterafungdomslivet.Hvisikkedefårhjælptilatassimilerekulturenogdeimplicittekoder,stårmangeeleverafundervisningen,ellerkommeraldrigigang,hvilketkanværeledienselvbeskyt-telsesstrategiog/ellerlediatskabeenidentitet,hvormanermoddenundervisningogdefag(Covington,2009),(Skaalvik&Skaalvik,2015),derudbydes.Isidsteendekandetresultereienmod-kulturmodskolensomhelhedellernaturvidenskabsfageneiisoleretforstand,fordieleverneikkeopnårdenanerkendelsedeharbehovfor.Inæstekonsekvenskanelevernedroppeud,fordidemanglertilhørsforhold,ikkekankoderne,ogderformangleranerkendelsejf.BourdieusteorieromkapitalogHonnethsbeskrivelseafmenneskersbehovforanerkendelse(Järvinen,2013),(Honneth,2003),(Andersen,2013).Konkretmanglerdegymnasiefremmedeeleverkulturelkapitalognoglegangeogsåbådeøkonomiskogsocialkapital(sefigur32).Iværstetilfældekanmismodethosdefremmedgjorteeleverresultereiatelevernedropperudafskolen,ogisidsteendekommerimod-sætningentilsamfundet,fordidealdrigfikchancenforatbegåsig.Dekansøgeanerkendelseogidentitetandresstedersomf.eks.bikerklubberoggadebander,hvordeselvkanværemedtilatdefi-nereværdierogkulturen(DanmarksRadio,2017),(Soei,2011).

Page 78: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel9.PerspektiveringKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side75

Figur32-Kapitalogrummetafsocialerelationer.a)PierreBourdieusfireprimæreformerforkapitalb)Rummetafsocialerelationer.Lodretteakserepræsentereralleformerforkapital;Vandretteakserillustrerdenrelativemængdeaftoafkapi-

talformer.

Vitror,atpraksisfællesskabernekanværeetvirkemiddeltilisæratfangefagligt,socialt,ogkultureltsvagereelever;dvs.elevermedmanglendekoderoginteressefornaturvidenskabeligefag.Konkretforeslårvienkombinationafklarklasserumsledelse,arbejdemedspecifikkerelationerudfradenkonkreteelevgruppemanhar,ogbrugenafpraksisfællesskabertilatopbyggeenfælleskulturforlæring.Vitroratpraksisfællesskaber,godklasseledelse,ogprofessionelomsorg,samletkanhjælpealleelevermedatfåopbyggetenfællesidentitetogetrumforatopbyggedensocialeogkulturellekapital,sommangeelevermedandenkulturelbaggrundoggymnasiefremmedeeleverikkeharmedhjemmefra.Hvislærerenerbevidstomatopbyggeettillidsfuldtforholdheltfrastarten,samtatind-dragedekompetencer,somdemegetperiferemedlemmerafpraksisfællesskabetkommermed,el-lerbidragermedfrastarten,såergrundstenenlagttilenfastholdelse.Anerkendelseeressentieljf.Honnethsteorier,ogjf.Maslowsbehovspyramide(sefigur31)kandekreativeogselvrealiserendeniveauerkunopnås,hvisdeforegåendebehoverdækket.Problemeter,atendelungeikkehardefornødnebasalebehovopfyldt(denederstelagiMaslowsbehovspyramide(Maslow,1943)),ogudenf.eks.detsocialeelementafathøretil,identitetogvenskaber–ja,såsøgerdedetudenforskolenellerindenforskolen,hvordedannerenmodkulturtildetetableredesystem.

Page 79: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side76

Litteraturliste

Andersen,H.,2013.JürgenHabermasogAxelHonneth.I:Klassiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.387-416.

Balsnes,A.H.,2016.Korsangforetbedreliv:Kor,identitetoghelse.[Online]Availableat:http://videncenterforsang.dk/wp-content/uploads/2016/01/Korsang-for-et-bedre-liv.-Kor-identitet-og-helse.pdf[Senesthentetellervistden12112017].

Bandura,A.,1994.Self-efficacy.I:Encyclopediaofhumanbehavior.NewYork:AcademicPress.,pp.71-81.

Beck,S.,2006.Elever,skole,lærerrolleogkøn.I:Gymnasiepædagogik.s.l.:HansRentzelsForlag,pp.430-452.

Beck,S.&Paulsen,M.,2011.Mangfoldighedogfællesskab–enetnodidaktiskanalyseafkursisttilgangeogklasserumskulturpåHFogVUC,s.l.:Gymnasiepædagogik.

Bitsch,M.S.,2015.Inviterdinekollegerindiklasserummet.[Online]Availableat:https://systimes.systime.dk/index.php?id=203[Senesthentetellervistden12102017].

Botha,R.J.,2010.Schooleffectiveness:conceptualisingdivergentassessmentapproaches.SouthAfricanJournalofEducation,pp.605-650.

Brok,d.P.,Brekelmans,M.&Wubbels,T.,2004.InterpersonalTeacherBehaviourandStudentOutcomes.SchoolEffectivenessandSchoolImprovement,Årgang15,pp.407-442.

Brok,P.d.,Brekelmans,M.&Wubbels,T.,2004.InterpersonalTeacherBehaviourandStudentOutcomes.SchoolEffectivenessandSchoolImprovement,Årgang15,pp.407-442.

Covington,M.,2009.TheSelf-worththeory:Retrospectionandprospects.I:HandbookofMotivationinSchool.NewYork:Routledge,pp.141-169.

DanmarksRadio,P.,2017.Supertanker:Bandekrigen.[Online]Availableat:https://www.dr.dk/radio/p1/supertanker/supertanker-39

Dewey,J.,2008.Erfaringogopdragelse.2red.s.l.:HansReitzelsForlag.

Fisher,D.,Fraser,B.&Cresswell,J.,1995.Usingthe"QuestionnaireonTeacherInteraction"intheProfessionalDevelopmentofTeachers.AustralianJournalofTeacherEducation,20(1).

Frederiksen,M.,Gundelach,P.&Nielsen,R.S.,2017.SURVEY-Design,stikprøve,spørgeskema,analyse.s.l.:HansReitzelsForlag.

Fuchs,L.,Fuchs,D.&Bishop,N.,1992.InstructionalAdaptationforStudentsatRisk.JournalofEducationalResearch,Årgang86,pp.70-84.

Page 80: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side77

Goh,S.C.,1994.Introducingamodelofinterpersonalteacherbehaviour.TeachingandLearning,,15(1),pp.30-40.

Gulløv,E.&Højlund,S.,2007.Feltarbejdeblandtbørn-Metodologiogetikietnografiskbørneforskning.s.l.:NordiskForlagA/S.

Hagen,R.,2013.NiklasLuhmann.I:Klassiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.417-434.

Hargreaves,A.&Fullan,M.,2016.Professionelkapital-Enforandringafundervisningenpåalleskoler.s.l.:Dafolo.

Harste,G.,2016.NiklasLuhmannsteoriomsamfundetskommunikationssystemer.I:Kommunikationsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.233-265.

Hattie,J.,2013.Synliglæring-forlærere.s.l.:Dafolo.

Hattie,J.&Yates,G.C.R.,2014.Synliglæringoglæringensanatomi.Undervisningoglæring.s.l.:Dafolo.

Hazelkorn,E.etal.,2015.ScienceEducationforResponsibleCitizenship.[Online]Availableat:http://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_science_education/KI-NA-26-893-EN-N.pdf

Hodson,D.&Hodson,J.,1998.FromConstructivismtoSocialConstructivism:AVygoskienaPerspectiveonTeachingandLearningScience.SchoolScienceReview,pp.33-41.

Holm-Pedersen,P.,2014.Hvorlangtskalvigå?.Gymnasieforskning,Issue3.

Honneth,A.,2003.BehovetforAnerkendelse.København:HansReitzelsForlag.

Hutters,C.&Lundby,A.,2015.Klasserumsledelseogelevinddragelse-Erfaringerfrasyvudviklingsprojekterpådegymnasialeuddannelser,s.l.:cefu.

Jensen,D.G.&Bøgh,P.H.,2017.Godklassekultur–ledelsesredskabertilundervisere.s.l.:Frydenlund.

Jensen,P.M.,2003.LearningESLinaCommunityofPractice.[Online]Availableat:projekter.aau.dk/projekter/files/6143918/report.pd[Senesthentetellervistden17122017].

Järvinen,M.,2013.PierreBourdieu.I:Klasiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.365-385.

Kamp,M.,2015.Succesfuldelærereervenligeogtagerstyringen.Gymnasieforskning,Issue4.

Katzenelson,N.,2018.Præsentationvedpædagogiskweekend.Støvring,RebildBakker:s.n.

Kneer,G.&Nassehi,A.,1997.NiklasLuhmann-introduktiontilteorienomsocialesystemer.s.l.:HansReitzelsForlag.

Page 81: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side78

Kounin,J.S.,1970.Disciplineandgroupmanagementinclassrooms.NewYork:Holt,RinehartandWinston.

Kvale,S.,2004.Interview:Enintroduktiontildetkvalitativeforskningsinterview.s.l.:HansReitzel.

Lave,J.&Wenger,E.,2003.Situeretlæring-ogandretekster.s.l.:HansReitzelsForlag.

Leary,T.,1957.InterpersonalDiagnosisofPersonality-AFunctionalTheoryandMethodologyforPersonalityEvaluation.s.l.:JohnWiley&sons.

Luhmann,N.,1984.SozialeSysteme:GrundrißeinerallgemeinenTheorie.Frankfurt:s.n.

Luhmann,N.,2013.IntroductiontoSystemsTheory.s.l.:PolityPress.

Lund,L.&Boie,M.,2017.Baggrundsrapportseptember2017-RelationskompetenceogKlasseledelseigymnasiet-etaktionsforskningsprojekt,s.l.:CenterforUndervisningsudviklingogDigi-taleMedier.

Lund,L.&Lund,R.L.,2017.Slutrapportseptember2017-Udvikling,testogvalideringafQTI-spørgsmåliendanskgymnasiekontekst,s.l.:CenterforUndervisningsudviklingogDigitaleMedier.

Lund,R.L.&Lund,L.,2016.Midtvejsrapportseptember2016-Udvikling,testogvalideringafQTI-spørgsmåliendanskgymnasiekontekst,s.l.:s.n.

Marzano,R.J.,Marzano,J.S.&Pickering,D.J.,2003.ClassroomManagementThatWorks:Research-BasedStrategiesforEveryTeacher.s.l.:ASCD.

Maslow,A.H.,1943.ATheoryofHumanMotivation.PsychologicalReviews,pp.370-396.

Mathiasen,H.,2002.Personligebærbarecomputereiundervisningen,s.l.:s.n.

Muring,S.&Hutters,C.,2014.Klasserumskultur,inklusionogfraværsbekæmpelse,s.l.:CEFU.

Nordenbo,S.E.,2011.Forskningiklasserumsledelse.KvaN,pp.17-31.

Olitsky,S.,2007.PromotingStudentEngagementinScience:InteractionRitualsandthePursuitofaCommunityofPractice.JournalofResearchinScienceTeaching,44(1),p.33–56.

Qvortrup,L.,2015.Detvedviomforskningsinformeretlæringledelse.s.l.:Dafolo.

RegionMidtjylland,2016.Uddannelsestal2015,s.l.:RegionMidtjylland.

Rocard,M.etal.,2007.ScienceEducationNOW:ARenewedPedagogyfortheFutureofEurope.[Online]Availableat:http://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_science_education/report-rocard-on-science-education_en.pdf

Ryan,D.&Deci,E.,2009.Promotingself-determinedSchoolengagement.Motivation,learning,andwell-being.I:HandbookofMotivationatSchool.NewYork:Routledge,pp.171-195.

Page 82: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side79

Sammons,P.,1999.Schooleffectiveness:comingofageinthe21stcentury.ManagementinEducation,November,13(5),pp.10-13.

Skinner,B.F.,1953.ScienceandHumanBehaviour.s.l.:TheMaximillianCompany.

Skinner,B.F.,1958.TeachingMachines.Science,24Oct,128(3330),pp.967-977.

Skaalvik,E.R.&Skaalvik,S.,2015.Motivationforlæring.1red.s.l.:Dafolo.

Soei,A.,2011.Vredeungemænd–optøjerogkampenforanerkendelseietnytDanmark.s.l.:TiderneSkifter.

Sundhedsstyrelsen,2018.DanskernesSundhed,DenNationaleSundhedsprofil.[Online]Availableat:http://www.danskernessundhed.dk/[Senesthentetellervistden6052018].

Trondman,M.,1999.Kultursociologiipraktiken.s.l.:Studentlitteratur.

Vygotsky,L.,1978.Interactionbetweenlearninganddevelopment.Readingsonthedevelopmentofchildren,pp.34-41.

Vygotsky,L.S.,1980.MindinSociety.TheDevelopmentofHigherPsychologicalProcesses.Cambridge:HarwardUniversityPress.

Wenger,E.,1998.Communitiesofpractice,Learning,meaning,andidentity.s.l.:CambridgeUniversityPress.

Wenger,E.,2000.Communitiesofpracticeandsociallearningsystems.Organization,Årgang7,pp.225-246.

Wenger,E.,2012.Ensocialteoriomlæring.I:49teksteromlæring.Frederiksberg:Samfundslitteratur,pp.140-148.

Wubbels,T.&AndOthers,1985.DisciplineProblemsofBeginningTeachers,InteractionalTeacherBehaviourMappedOut.s.l.,s.n.

Wubbels,T.&Brekelmans,M.,2005.Twodecadesofresearchonteacher–studentrelationshipsinclass.InternationalJournalofEducationalResearch,Årgang43,pp.6-24.

Wubbels,T.,Brekelmans,M.,denBrok,P.&vanTartwijk,J.,2006.AninterpersonalperspectiveonclassroommanagementinsecondaryclassroomsintheNetherlands.I:Handbookofclassroommanagement:research,practiceandcontemporaryissues.s.l.:LawrenceErlbaumAssociates,pp.1161-1191.

Wurdinger,S.&Rudolph,J.,2009.TeachingPracticestheImproveStudentLearning:FiveExperimentalApproaches.JournalofTeachingandLearning,6(1),pp.1-13.

Ågård,D.,2011.Dropansvarforegenlæring.Weekendavisen,21november,Issue45,p.12.

Page 83: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side80

Ågård,D.,2014.Motiverenderelationer.Lærer-elev-forholdetsbetydningforgymnasieeleversmotivationogvedholdenhed..s.l.:Ph.d.afhandling,AarhusUniversitet..

Ågård,D.,2016.Klasseledelseiungdomsuddannelserne.s.l.:Frydenlund.

Ågård,D.,2016.Motivation.s.l.:Frydenlund.

Ågård,D.m.,2018.QTI-dialogomklasseledelse.[Online]Availableat:https://qti.dk[Senesthentetellervistden2942018].

Page 84: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag · setting. With regards to observations and analysis of communication, the project adopts the system theory of Luhmann, and Bourdieu’s

JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen BilagKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018

Side81

Bilag

Bilag1:UdviklingafQTIpådansk-sideB1.1-B1.75

Bilag2:QTI-pilot-sideB2.1-B2.18

Bilag3:QTI-pre-ogposttest-sideB3.1-B3.3

Bilag4:Observationer-Pilot-sideB4.1-B4.8

Bilag5:Observationer-FaseI-sideB5.1-B5.19

Bilag6:Observationer-FaseII-sideB6.1-B6.2

Bilag7:Samtaler-sideB7.1-B7.3