Upload
others
View
5
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I KK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
IND’s studenterserie nr. 63, 2018
Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag
Jesper Melchjorsen & Pia Møller Jensen Masterafhandling – Master i scienceundervisning
Vejleder: Helle Mathiasen
INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK, www.ind.ku.dk Alle publikationer fra IND er tilgængelige via hjemmesiden.
IND’s studenterserie 28. Niven Adel Atie: Didaktiske situationer for fuldstændiggørelse af kvadratet i andengradsligningen (2013)29. Morten C. B. Persson: Kvantekemi i gymnasiet - Tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af et undervisningsforløb (2013)30. Sofie Birch Jensen: Køn, evaluering og The Force Concept Inventory (2013)31. Simone Gravlund Nielsen: Når børn forsker i matematik (2013)32. Henrik Egholm Wessel: Smartphones as Scientific Instruments in Inquiry Based Science Education (2013)33. Nicole Koefoed: Et didaktisk design om definition, eksistens og eksakt værdi af bestemt integral (2013)34. Trine Louise Brøndt Nielsen: From Master’s programme to labour market – A study on physics graduates’ experience of the
transition to the labour market (2013)35. Rie Hjørnegaard Malm: Becoming a Geologist – Identity negotiations among first year geology students (2013)36. Mariam Babrakzai Zadran: Gymnasiealgebra I et historisk perspektiv – Matematiske organisationer I gymnasiealgebra (2014)37. Marie Lohmann-Jensen: Flipped Classroom – andet end blot en strukturel ændring af undervisningen? (2014)38. Jeppe Willads Petersen: Talent – Why do we do it? (2014)39. Jeanette Kjølbæk: One-dimensional regression in high school (2015)40. Anders Wolfsberg: A praxeological investigation of divergence – Exploring challenges of teaching and learning math-in-physics
(2015)41. Asger Brix Jensen: Number tricks as a didactical tool for teaching elementary algebra (2015)42. Katrine Frovin Gravesen: Forskningslignende situationer på et førsteårskursus I matematisk analyse (2015)43. Lene Eriksen: Studie og forskningsforløb om modellering med variabelsammenhænge (2015)44. Caroline Sofie Poulsen: Basic Algebra in the transition from lower secondary school to high school (2015)45. Rasmus Olsen Svensson: Komparativ undersøgelse af deduktiv og induktiv matematikundervisning (2016)46. Leonora Simony: Teaching authentic cutting-edge science to high school students(2016)47. Lotte Nørtoft: The Trigonometric Functions - The transition from geometric tools to functions (2016)48. Aske Henriksen: Pattern Analysis as Entrance to Algebraic Proof Situations at C-level (2016)49. Maria Hørlyk Møller Kongshavn: Gymnasieelevers og Lærerstuderendes Viden Om Rationale Tal (2016)50. Anne Kathrine Wellendorf Knudsen and Line Steckhahn Sørensen: The Themes of Trigonometry and Power Functions in
Relation to the CAS Tool GeoGebra (2016)51. Camilla Margrethe Mattson: A Study on Teacher Knowledge Employing Hypothetical Teacher Tasks - Based on the Principles
of the Anthropological Theory of Didactics (2016)52. Tanja Rosenberg Nielsen: Logical aspects of equations and equation solving - Upper secondary school students’ practices
with equations (2016)53. Mikkel Mathias Lindahl and Jonas Kyhnæb: Teaching infinitesimal calculus in high school - with infinitesimals (2016)54. Jonas Niemann: Becoming a Chemist – First Year at University55. Laura Mark Jensen: Feedback er noget vi giver til hinanden - Udvikling af Praksis for Formativ Feedback på Kurset Almen
Mikrobiologi (2017)56. Linn Damsgaard & Lauge Bjørnskov Madsen: Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning på GUX-Nuuk (2017)57. Sara Lehné: Modeling and Measuring Teachers’ praxeologies for teaching Mathematics (2017)58. Ida Viola Kalmark Andersen: Interdiciplinarity in the Basic Science Course (2017)59. Niels Andreas Hvitved: Situations for modelling Fermi Problems with multivariate functions (2017)60. Lasse Damgaard Christensen: How many people have ever lived? A study and research path (2018)61. Adonis Anthony Barbaso: Student Difficulties concerning linear functions and linear models (2018)62. Christina Frausing Binau & Dorte Salomonsen: Integreret naturfag i Danmark? (2018)63. Jesper Melchjorsen & Pia Møller Jensen: Klasserumsledelse i naturvidenskabelige fag (2018)
IND ’s studenterserie omfatter kandidatspecialer, bachelorprojekter og masterprojekter skrevet ved eller i tilknytning til Ins titut for Naturfagenes Didaktik. Disse drejer sig ofte om uddannelsesfaglige problemstillinger, der har interesse også uden for universitetets mure. De publiceres derfor i elektronisk form, naturligvis under forudsætning af samtykke fra f orfatterne. Det er tale om studenterarbejder, og ikke endelige forskningspublikationer. Se hel e serien på: www.ind.ku.dk/studenterserien/
Klasserumsledelseinaturvidenskabeligefag
Masterprojekt-Masteriscienceundervisning
Skrevetaf:JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen
EgaaGymnasium,maj2018
Vejleder:HelleMathiasen
InstitutforNaturfagenesDidaktik-KøbenhavnsUniversitet
Side1
AbstractSecondaryeducationischanging.Anever-greaterproportionofstudentscomesfromun-academicbackgrounds,andmanystudentsstrugglewithissuesoflackingmotivationandengagement.Asize-ablenumberofstudentsdisplayundesirablebehaviour,includingcounter-culturewithregardstothenaturalsciences.Acultureofachievementeffectsdifficultiesincreatinglearningenvironmentsthatfosteractiveparticipationanddistancestudentsfromgrades,tests,andinternalcompetition.Classroommanagementandcommunitiesofpracticemustsupportcooperationandacultureoflearninginthefaceofthesechallenges.
Thisprojectexaminesclassroommanagementasatoolforthefacilitationofimprovedlearninginthenaturalsciences,includingfacetssuchasbehaviouralandlearningmanagement.Focusliespri-marilyontheimprovementofstudentskillsintermsofparticipationandabilitytocooperate,andsecondarilyoneffectingmoremotivatedandengagedstudentsviatheinclusionofallstudentsinboththesocialandacademicspheres.
ThecornerstonesoftheprojectconsistofthetheoriesofLaveandWengerconcerninglearningincommunitiesofpractice,andhowagivenpersontransitionsfromperipheraltofull,legitimatemem-berofasuchcommunity.Additionally,theprojectexpandsontheresearchofÅgårdandHutterwithinthefieldofclassroommanagement,althoughtheprojectplacesitsfocusonthenaturalsci-ences,andthusexaminestheeffectsofasubstantialproportionofpracticalexercisesinaclassroomsetting.Withregardstoobservationsandanalysisofcommunication,theprojectadoptsthesystemtheoryofLuhmann,andBourdieu’stheoriesofsocialcapitalhavebeenemployedasanexplanatorybasisforcommunitiesofpracticeasafacilitatoroflearning.
Theproject’sempiricaldataconsistsofobservations,questionnaires,interviews,andliteraturere-view.Specifically,fivecolleagueshavehadtheirclassesobserved,withaviewtodetectingunderly-ingpatternswithintheirwork.Thishasuncoveredexistingmodesofteachingthatsupportthecrea-tionofcommunitiesofpractice,aswellasareaswheretheindividualteachermightworktowardsthecreationofthese.ThisqualitativedataissupportedbyquantitativedataintheformofQTIs,withtheexplicitpurposeofexamining,respectively,theintrospectiverelationshipbetweenteachersandtheirmodeofteaching,theiridealizedmodeofteaching,andtheirstudents’experienceoftheirmodeofteaching.Saidquantitativedatawascomparedwithacontrolgroupthroughoutthephasesoftheproject.
Theanswertotheproblemformulation,then,isthatthetheoryoflearningincommunitiesofprac-ticecanbeoperationalizedthroughtheconstructionofanewmodel,whereinlearningincommuni-tiesofpracticeexpandsonanestablishedfoundationofrelationsandstructurestakenfromthetra-ditionalconceptofclassroommanagement.Thisoperationalizationisexpressedthroughafocusoncriticalfactorsforsuccess,thatateachermustincorporateinthedidacticplanningofclasses,aswellasatoolboxthatprovidesspecificcoursesofactiontosupportspecificelementsthatconstitutethedimensionsofthecommunityofpractice.
Side2
ForordVivilgernetakkeeleverneoglærernederdeltogistudiet.Detharværetmegetlærerrigtogberi-gendeatarbejdesammenmedjer.Specieltenstortaktillærerneforjeresimødekommenhedogtillidgennematåbnejeresklasserforos.
EnspecieltaktilEG16iforjeresarbejdemedogudviklingafdanskeafQTI-spørgsmål,ogtilEG16zdelsforjeresdeltagelseipilotprojektetiforbindelsemedQTI,ogikkemindstforjeresstoretålmo-dighedogengagementialledeprojekterviharkastetjerudi,iforbindelsemedvoresmaster.
TaktilEvaBrøndumHenriksenforpraktiskhjælpmedanonymiseringaflærereogadministrationafQTI-spørgeskemaer.
Taktilvorestorektorer,førstEigilDixenogheridensidstedelMartinIngeman,foratstøttevoresmasterstudierogbakkeopomdetlæringsfællesskabviharetableretiblandtsciencelærerne,bl.a.genneminterneworkshops,naturvidenskabsfestivalm.m.
TaktilDorteSalomonsenogChristinaFrausingBinau,ASTRAfordengensidigesparringiforbindelsemedvorestomasterstudier.
TaktilChristianMøllerJensenfortålmodigkorrekturlæsning.
SidstmenikkemindstetstorttaktilvoresvejlederHelleMathiasenformangegodeinput,overblikoginteressantediskussioner.
PiaMøllerJensenogJesperMelchjorsen,Egaaden6.maj2018
Side3
LæsevejledningDennerapporteropdelti9kapitler.Kapitel1erenindledningmedkontekstforstudietogbaggrundforemnevalget,samtprojektetsproblemformulering.Ikapitel2udfoldervivoresvidenskabs-oglæ-ringsteoretiskeståstedogikapitel3præsenteresvoresmodelforklasserumsledelseinaturviden-skab.Ikapitel4præsenteresvoresundersøgelsesdesigninkl.teorienbagvoresbegrundedevalgafmetoder.Kapitel5indeholderresultaterneoganalyserneafvoresundersøgelser.Ikapitel6diskute-resresultaterneoganalyserneift.Problemformuleringen;herunderfordeleogulemperveddevalgteempiriskemetoder.Ikapitel7udfoldesenplanfordetviderearbejde.Kapitel8erensam-menfattendekonklusionforarbejdetift.denundersøgteproblemstilling.Endeligtperspektiveresderikapitel9,derogsåindeholderforslagtil,hvordanændringeripraksiskanforankrespåskolensomorganisation.
Kildehenvisningererindsatdirekteiteksten,ogdenafsluttendebibliografieropførtialfabetiskor-den.ViharanvendtHarvard–Anglia2008referencesystemetindbyggetiMicrosoftWordtilsåvellitteraturlistesomreferencer.Citatererindsatmedkursivoganførselstegn,f.eks.”Lærerenvargodtilattageimodos,mendetvarogsåforvirrende,atsehvorviskullehen.”Nårvinævnerspecifikkekildersfuldetitel,skrivervititlenmedkursivoganførselstegnf.eks.”Klasseledelseiungdomsuddan-nelserne”afDorteÅgård.
Figurerogtabellerudenkildehenvisningererfremstilledeafforfatterne.Figurerogtabeller,derikkeerfremstilledeafforfatterne,ermarkeredemedenfodnotemedrelevanthenvisning.
Vedopremsningafkategorierellerelementer,skrivesdeenkelteelementermedanførselstegn,menikkekursiv,f.eks.”Retningsgivende”,”Forstående”.
Irapportenanvendervienrækkeord,sommereellermindredækkeroverdetsamme.Idetføl-gendeerderenbeskrivelseafvoresanvendelseafbegreberne:
• Klasserumsledelsevs.klasseledelse:idendanskeskoleverdenerderikkeentydeligforskelpådetobegreberklasseledelseogklasserumsledelse.Vibenyttergennemdennerapportkonsekventbegrebetklasserumsledelse,nårviønskeratunderstregevoresprojektsfokuspådetderskeriklasserummet.
• Naturfagvs.science:scienceanvendesistigendegradistedetfornaturfagidendanskesko-leverden,ogsåledesogsåititlenpåvoresmasteruddannelse.Vibenytterbeggebegreberidennerapport;naturfagdækkeroverdefiretraditionelleskolefag,hvorscienceforoserenbredereramme,derfavnerdettværfagligemellemnaturfagenesamtteknikogteknologi.
Irapportenanvendesenrækkeforkortelser.Herunderenlisteoverdevigtigste:
• QTI-QuestionnaireofTeacherBehavior• MITB–ModelforInterpersonalTeacherBehavior• ROK–Relationskompetenceogklasseledelse• IRE-Initiate-Response-Feedback.
Godlæselyst.
Side4
Indholdsfortegnelse
Abstract............................................................................................................................1
Forord...............................................................................................................................2
Læsevejledning.................................................................................................................3
Indholdsfortegnelse..........................................................................................................4
Formalia............................................................................................................................6
Kapitel1.Indledning.........................................................................................................71.1.Baggrundforvalgafproblemfelt.........................................................................................71.2.Problemformulering............................................................................................................81.3.Afgrænsning........................................................................................................................91.4.Hypoteser............................................................................................................................91.5.Udfoldelseafprojektet........................................................................................................91.6.Setting...............................................................................................................................11
Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted..........................................................142.1.Voresundervisningspraksis................................................................................................142.2.Voresvidenskabsteoretiskeståsted...................................................................................162.3.Voreslæringsteoretiskeståsted.........................................................................................172.4.Opsummering....................................................................................................................19
Kapitel3.Modelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserum................................203.1.Elevstrategierog-typer......................................................................................................203.2.Traditionelklasseledelse....................................................................................................203.3.Læringipraksisfællesskaber..............................................................................................22
3.3.1.Detredimensionerietpraksisfællesskab..........................................................................223.3.2.Deleafensocialteoriomlæring........................................................................................25
3.4.Opbygningafmodelforklasseledelseinaturvidenskab.....................................................273.4.1.Valgafgrafiskrepræsentation...........................................................................................273.4.2.Fundamentet......................................................................................................................273.4.3.Søjlerne..............................................................................................................................283.4.4.Overbygningen...................................................................................................................29
3.5.Opsummering....................................................................................................................30
Kapitel4.Undersøgelsesdesign.......................................................................................314.1.Observationer....................................................................................................................31
4.1.1.Systemteoritilkommunikationsanalyse............................................................................324.1.2.Metodeovervejelserindenobservationer..........................................................................334.1.3.Pre-observationer...............................................................................................................334.1.4.Resultaterafpre-observationer.........................................................................................344.1.5.ObservationerfaseI...........................................................................................................364.1.6.ObservationerfaseII..........................................................................................................37
Side5
4.2.Spørgeskemaundersøgelser...............................................................................................374.2.1.ElevudvikletoversættelseafQTItildansk..........................................................................384.2.2.FraspørgeskematilQTIprofil............................................................................................414.2.3.Anonymitetispørgeskemaundersøgelserne......................................................................44
4.3.Interviews..........................................................................................................................444.3.1.FokusgruppeinterviewtilevalueringafQTI-spørgeskemasdiskurspåvirkning..................444.3.2.Individuelleinterviewsmed”aktivgruppen”......................................................................454.3.3.Interviewmedlærerogeleverefterandenrundeobservationer.....................................45
4.4.Opsummering....................................................................................................................45
Kapitel5.Resultateroganalyse.......................................................................................465.1.Observationer....................................................................................................................46
5.1.1.Førsteobservationsrunde..................................................................................................465.1.2.Andenobservationsrunde..................................................................................................53
5.2.Spørgeskemaundersøgelser...............................................................................................545.2.1.Pilottest..............................................................................................................................545.2.2.Pre-test...............................................................................................................................565.2.3.Post-test.............................................................................................................................585.2.4.Opsummeringspørgeskemaer...........................................................................................60
5.3.Interviews..........................................................................................................................605.3.1.FokusgruppeinterviewsomQTI-test..................................................................................605.3.2.Interviewmedlærer...........................................................................................................615.3.3.Fokusgruppeinterviewmedelever.....................................................................................61
5.4.Opsummering....................................................................................................................62
Kapitel6.Diskussion.......................................................................................................63
Kapitel7.Viderearbejde.................................................................................................707.1.Færdiggørelseafprojektet.................................................................................................707.2.Udbredelsepåskolen.........................................................................................................70
Kapitel8.Konklusion.......................................................................................................72
Kapitel9.Perspektivering................................................................................................74
Litteraturliste.........................................................................Error!Bookmarknotdefined.
Bilag................................................................................................................................81Bilag1:UdviklingafQTIpådansk……………………………………………………………………...sideB1.1-B1.75Bilag2:QTI-pilot………………………………………………………………………………………………sideB2.1-B2.18Bilag3:QTI-pre-ogposttest……………………………………………………………………………….sideB3.1-B3.3Bilag4:Observationer-Pilot……………………………………………………………………………….sideB4.1-B4.8Bilag5:Observationer-FaseI……………………………………………………………………………sideB5.1-B5.19Bilag6:Observationer-FaseII…………………………………………………………………………….sideB6.1-B6.2Bilag7:Samtaler………………………………………………………………………………………………….sideB7.1-B7.3
Side6
FormaliaRapportenerskrevetsammenisinhelhed.Iskemaetherunderharviforsøgtatkommemedetbudpå,hvemderharhafthovedansvarforhvad.Vedangivelseafemnergælderdetisåvelhovedrappor-tensomidetilhørendebilag:
Ansvarlig KapitlerelleremnerFælles Kapitel1.Indledning,Kapitel6.DiskussionogKapitel8.KonklusionJesper Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted,alleafsnitogbilagom
observationer,samtaleroginterviewssamtKapitel9.PerspektiveringPia Kapitel3.Modelforklasserumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum,
alleafsnitogbilagomQTIsamtKapitel7.ViderearbejdeFordelingafansvarsområder
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefagEgaaGymnasium,Maj2018
Side7
Kapitel1. IndledningDennerapporterblevettiliforbindelsemedafslutningenpåMasteriscience-undervisning(MiSU).RapportensforfatterearbejderbeggepåEgaaGymnasium,hvorJesperunderviserikemi,biologiogbioteknologi,ogPiaunderviserimatematikogfysik.
Vihariforbindelsemedvoresdeltagelseimasterenvalgtathaveenbioteknologiklassesammen,hvorviogsåerteamlærere;JesperunderviserklasseniBioteknologiAogPiaunderviserdemiMate-matikAogFysikB.Viharbrugtklassensomforsøgsklasse,forståetpådenmåde,atviharafprøvetdeflestafdeprojekter,vihararbejdetmediløbetafuddannelsen,idenneklasse.Derudoverarbej-dervigenereltmegetmedaktiviteterudafhuset,f.eks.iforbindelsemedkonkurrencersomUngeForskere,ScienceCupogDrughunter.
SideløbendemedMiSUharviafvikletetfællesvidereuddannelsesforløbforallevorescience-kolle-gaer.Efterhvertomodulerpåuddannelsenharviafholdtenhalvdagsworkshopforvorekollegaer,hvorviharformidletvæsentligeteorier/metoder/resultaterfrauddannelsen,ogpåbaggrundherafharviifællesskabdiskuteret,hvordanvibedstmuligtharkunneinddragedetiudviklingenafsci-ence-undervisningenpåEgaaGymnasium.
1.1. BaggrundforvalgafproblemfeltVioplever,atlærerensrolleigymnasieskolenerunderforandring.Hvorlærerentidligerevarenfag-ligformidler,skallærerenistigendeomfangtageansvarforsocialiseringogopdragelseafeleverne,daderidagermegetmereforskelligartedeogspredtefagligesamtsocialeforudsætningerhosele-verne.Detteharførttiletøgetfokuspåklasserumsledelse,hvilketblandtandetkomtiludtrykdaUndervisningsministerietiandenfaseafdengymnasialeudviklingsplani2013gjordeklasserumsle-delseogelevinddragelsetiletindsatsområde(Hutters&Lundby,2015).DorteÅgårdhargennemsitph.d.-projekt(Ågård,2014)ogefterfølgendepublikationeromklasseledelse(Ågård,2016)ogmoti-vation(Ågård,2016)væretmedtilatgivekonkretebudpå,hvordanlærernekantagedennenyerollepåsig.SenestharDitteG.JensenogPernilleH.Bøghbidragetmedbudpåkonkreteredskabertilklasseledelse(Jensen&Bøgh,2017).
ViharpåEgaaGymnasiumarbejdetsystematiskmedklasserumsledelseidetnyegrundforløbfor1.geleverneiefteråret2017,bl.a.inspireretaferfaringergjortivoresarbejdemedvoresfællesklasse,samtÅgårdsarbejde.Oftestbehandlesklasserumsledelsesometgenereltfænomen;voresoplevelseer,atdererforskelpåhvilkeværktøjerogstrategier,manharbrugforidetnaturvidenskabeligeklasserum,hvorbl.a.eksperimenteltarbejdefyldermegetiforholdtildehumanistiskeogsamfunds-fagligefag.Ivoresmasterprojektfokuseresderherforpåatudvikleogafprøvestrategiertilgodklas-serumsledelseidenaturvidenskabeligefagigymnasieskolen;ivorestilfældestx.
Voresinteresseerspecieltrettetmoddeneksperimentelledelafundervisningen,dadetprimærterdendel,derkonstituererforskellenpådettraditionelleogdetnaturvidenskabeligeklasserum.DeteksperimentellearbejdespraktiskenaturgørdetnaturligtatledeefterdemanglendeværktøjeriLave&Wengersteoriomlæringipraksisfællesskaber(Wenger,1998).Piahar,iforbindelsemedettidligeremasterprojektiITogLæring(Jensen,2003),tagetudgangspunktiLaveogWengersteoriiet
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefagEgaaGymnasium,Maj2018
Side8
projektom,hvordanførste-klasseseleverpåeninternationalskolelærerengelsksomandetsprog,ogharderforerfaringiatarbejdemedteorienienuddannelseskontekst.
Atsepålæringiforbindelsemeddetpraktiskearbejdesomensocial,snarereendenindividuelakti-vitet,harkonsekvenserfortilgangentilklasserumsledelsen,idetdermålæggesvægtpåatfordreetmiljøiklassen,derøgerelevernesmulighederformeningsfulddeltagelseoginteraktionomkringdetpraktiskearbejde.Ietklasserummodelleretefteretpraksisfællesskabvileleverneikkekuninter-ageremedcentraledeltagere,somf.eks.læreren,menogsåmedperiferedeltagere,somdeandreelever,allemedforskelligeniveaueraffærdighederogviden.Iensådanopfattelseinvolvererlæringikkekunudviklingafnyvidenogfærdigheder,menogsåerhvervelseafenidentitetitilknytningtilgruppen.
1.2. ProblemformuleringIsinbog”Klasseledelseiungdomsuddannelserne”diskutererÅgårdblandtandetdetteoretiskegrundlagforarbejdetmedklasseledelse.Interessantiforbindelsemedvorestilganger,atÅgårdherpostulerer,atdensocialkonstruktivistiskepositioneraltforvanskeligatbrugeipraksis:”Denneklas-seledelsesforståelseervanskeligeatbrugeipraksis.Denudtrykkersigsåabstrakt,atdetersværtatforstå,hvaddermenes,ogatomsættedettilenmerehensigtsmæssigpædagogiskpraksis.”(Ågård,2016,side50).Deterikkevoreserfaring,idetvibeggearbejderudfraengrundlæggendesocialkon-struktivistisklæringsopfattelse(uddybesiKapitel2Videnskabs-oglæringsteoretiskståsted).Læringipraksisfællesskabergåretskridtvidereenddensocialkonstruktivistiskelæringsopfattelse,ogdetermeddetteudgangspunkt,viønskeratundersøgefølgendeproblemstilling:
• Hvordankanteorienomlæringipraksisfællesskaberoperationaliseres,sådanatdenkandannegrundlagforenpraktisktilgangtilklasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag?
Perspektiverneforetsådantprojektermange.Påetoverordnetplanvilderkunneopnåsendybereforståelsefor,hvilkenbetydningklasserumsledelseharforeleveridenaturvidenskabeligefag.Selvomdetikkevilværedetprimærefokusforprojektet,vildetgiveetindbliki,omdetmedennytilgangtilklasserumsledelsevilværemuligtatpåvirkeeleversinteresseogengagementinaturviden-skab.
Delærere,derdeltageraktivtidetteprojekt,vilfåenstærkerebevidsthedom,hvordandearbejdermeddereselever,ogdevilfåinputtilogmulighedforatafprøveforskelligetiltagiforholdtilatæn-drederesklasserumsledelse,specieltiforbindelsemeddetpraktiskearbejde.
Endeligvilenmodelforklasserumsledelsebaseretpålæringipraksisfællesskaberogsåmedfordelkunneudfoldesidehumanistiskeogsamfundsfagligefagogdermedpåsigtkunnebidragetilenud-viklingafklasserumsledelsegenerelt.
Vægteniprojektetvilværepåempiriskeogteoretiskestudier,derskalledetilenmodelforklasse-rumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side9
1.3. AfgrænsningDadetteeretmasterprojekt,erderbegrænsettidtilrådighed.Vivilderforbegrænseostilfølgende:
• Viseralenepå,hvordanderundervisesinaturvidenskabpåEgaaGymnasium.• Viobservererundervisninghosfemfrivilligekollegaerifagenebiologi,kemi,fysik,ogbiotek-
nologi.• Dererfokuspåklasserumsledelse,defineretsomaktivreguleringafdeprocesser,derfore-
gåriklasserummet.• Nårviobservererundervisning,vilviprimærtfokuserepåpositivefaktorer,derkanbidrage
tiludviklingenafetpraksisfællesskab.• Vivilalenesepåomdetermuligtatopbyggepraksisfællesskaber,ikkepåeffekterneheraf.
1.4. Hypoteser• Viforventer,atsuccesfuldklasserumsledelseinaturvidenskabsfagenekanforegåviaetable-
ringafpraksisfællesskaber.• Viforventer,atudviklingenafspeciellestrategiertilklasserumsledelseiforbindelsemedek-
sperimenteltarbejdevilføretilenbedreafviklingafdennaturvidenskabeligeundervisning.
1.5. UdfoldelseafprojektetViharudførtettodeltprojekt,hvorviidenførstedelafprojektetdelsharforetagetobservationafundervisningpåegenskole,suppleretmedenomfattendespørgeskemaundersøgelseblandtsåvellæreresomelever,delshargennemførtetlitteraturstudieindenforrelevanteemner,ogsuppleretovenståendemedfokusgruppeinterviews.Studietstidsplanogundersøgelsesdesignerskitseretifi-gur1herunder.
Figur1-Undersøgelsesdesignmedobservationer,samtaler,QTI-spørgeskemaerogfokusgruppeinterviews
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side10
Empirieniprojektetudgøresaf:
• observationervedfemforskelligeholdoglærere• valideretspørgeskematilbådeeleveroglærere• fokusgruppeinterviewsmedbådelærereogelever• uformellesamtalermedkollegaer.
Femscience-kollegaerdeltageraktivtiprojektetsomenstudiegruppe,dvs.deharåbnetderesdøreforos,såviharkunnetobserverederesundervisning,ogdeharværetvilligetilatafprøveforskelligeelementerafvoresbudpåenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskabeligefag.Engruppeaføvrigescience-kollegaerhardeltagetiprojektetsomkontrolgruppe.
Foratfåetindblikihvordaneleverneopfatterdereslærereogderestilgangtilklasserumsledelse,harvibenyttetetspørgeskema”QuestionnaireonTeacherInteraction”(QTI)udvikletafhollandskeforskere,ogvalideretogafprøvetimangelandeogsammenhænge(Wubbels&Brekelmans,2005).Forhvertholdhardendeltagendelærersamtdenneseleverbesvaretspørgeskemaet.Hosenenkeltafdeaktivelærereerspørgeskemaetbesvaretbådeførogefteratlærerenharafprøvetnyetiltagpåsithold,dabrugenafspørgeskemaetogsågiverosenmulighedforenkvantitativmålingafeffektenvedatændrepåklasserumsledelsen.
Iandendelafprojektetharvi,påbaggrundaflitteraturstudier,egneerfaringer,samtdatafraførstedel,opstilletvoresbudpåenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskabeligefag.Viharderefterpræsenteretmodellenforvorefemaktivelærere,derindividueltharudvalgtforskelligeelementertilafprøvningpådereshold.Viharudvalgténafdefemtilefterfølgendeobservationer,ogviharfo-retagetetinterviewdelsmeddenudvalgtelærer,delsmedeleverpådetpågældendehold,foratfåetdybereindblikihvordansåvellærersomeleverharoplevetforandringerneafklasserumsledelsen.
Formåletmedstudietersåledesindledningsvistatdanneetoverblikoverpraksisift.litteraturanbe-falinger(førstedel),ogpåbaggrundafpraksisoglitteraturstudieratlaveinterventionsstudierblandtlærerneidenaturvidenskabeligefag(andendel).Efterafleveringafrapportenfølgerobservationerafdesidstefireaktivelærere,ogalledeltagendeeleveroglærereviludfyldeQTIendnuengang.Disseresultatervilblivebrugtivoresviderearbejdemedmodellen,ogivoresfællesudviklingafsci-ence-undervisningenpåEgaaGymnasium.
Irapportenanvendesteoritilforståelseafklasserumsledelse,lærer-elevrelationer,anerkendelse,motivation,læringipraksisfællesskaber,kommunikationm.m.Relevanteteorierinddragesløbendeirapporten;derersåledesikkeetegentligtteoriafsnit.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side11
1.6. SettingEgaaGymnasiumeretrelativtnytforstadsgymnasiumbeliggendeidetnordligeAarhus.Elevgruppenerenblandingafeleverfraoplandet,ogeleverfraforstadsområdernordforAarhus.
Figur2-EgaaGymnasium,byggeti2005/06.EgaaGymnasiumstartedesommeren2005medfemklasser.Denførsteår-gangblevundervistibarakkerdetførsteår,mensskolenblevbyggetligevedsidenaf.Iaugust2006flyttedeni1.gklasserindidennyebygningsammenmedførsteårgang.Skolenersidenblevetudbyggetmedetmusikhus,ogrummeridagtiklasserpåhverårgang.Afdetisporpåskolenerdefirenaturvidenskabelige,medkombinationerneBiologiAogKemiB;
FysikA,MatematikAogKemiB;KemiA,MatematikAogFysikBsamtBioteknologiA,MatematikAogFysikB.
Eleverneudgørenrelativthomogengruppe,ogift.mangeandregymnasiervurderervi,atrelativtfåkanbetegnessomværendegymnasiefremmede.DensocioøkonomiskebaggrundforelevernepåEgaaGymnasiumersomhelhedvæsentligtoverlandsgennemsnittet(setabel1ogfigur3)ogsand-synligvismedvirkendetil,atvelsocialiseredeeleverudgørlangtdenstørstegruppe(seafsnit3.1Elevstrategierog-typeromelevgrupper).
Tabel1-Socioøkonomiskedata,Aarhusgymnasierm.fl.20171.Tabellenviser2017socioøkonomiskedatafordefemgymnasieriDanmarkmeddehøjestesocioøkonomiskereferencedata,heriblandtEgaaGymnasium,sammenlignetmed
deøvrigeAarhusgymnasier.
1DataerhentetfraDatavarehusetpåuddannelsesstatistik.dk.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side12
Figur3-Løfteevnen20172.Grafenviserløfteevnenforstxstudenterårgangen2017.Dataerførstsorteretefterskolernessocioøkonomiskereference;vedsammesocioøkonomiskereferencerangeresefterprøveresultatet,sådanatskolermedhøjereprøveresultatrangereshøjereendskolermedlavereprøveresultat.EgaaGymnasiumernummerfempådenneli-ste.Dereftererdatasorteretefterskolernesløfteevne,defineretsomforskellenmellemskolernesprøveresultatogden
socioøkonomiskereference.Erdensocioøkonomiskereferencestørreendprøveresultatetfåsennegativløfteevnen,erdetomvendt,erløfteevnenpositiv.Vedsammeløfteevnenrangeresefterprøveresultatet,sådanatskolermedlavereprøvere-sultatrangereshøjereendskolermedhøjereprøveresultater.PådennelisteerEgaaGymnasiumrangeretsomnummer140af141skoler.Placeringenigrafentolkessådan,atjolængeretilhøjreenskoleerplaceretdeslavereerdensocioøko-nomiskereference,ogdeshøjereenskoleerplaceretdeslavereerskolensløfteevne.EgaaGymnasiumfindessomdet
guledatapunktiøverstevenstrehjørne.DegrønnedatapunktererdeøvrigeAarhusgymnasier.
Aftabel1ogfigur3ses,atEgaaGymnasiumbefindersigitop5pålandsplan,nårmanserpådensocioøkonomiskereference.Viliggerlidtlængerenede,nårmanserpådefaktiskeprøveresultater,hvilketgiverudslagpågrafenoverløfteevne,hvorviliggernæstenibund.Dettekanderværemangegrundetil.Engrundkanvære,atEgaaGymnasiumharenafdehøjestegennemførselspro-centerforstx-eleveriRegionMidtjyllandmedover90%,hvormodelberegningerfra2014angiveratf.eks.LangkaerGymnasiumogRøndeGymnasiumhargennemførselsprocenterpåhhv.82%og81%.
EgaaGymnasiumkanpådesocioøkonomiskeparametreihøjeregradsammenlignesmedAarhusKatedralskoleogRisskovGymnasium,derharberegnedegennemførselsprocenterpå87%og88%,sefigur4.Tallenestammersomdesocioøkonomiskereferencerframodelberegninger,mendeindi-kerer,atEgaaGymnasiumharelevermedfærreudfordringerendf.eks.naboenogoplandsgymna-sietRøndeGymnasium,ogLangkaerGymnasiumidetvestligeAarhus.Beggegymnasierharenan-denelevsammensætning,formodentligvismedfleregymnasiefremmedeelever,defineretsomele-verhvis’eleversforældreikkebesidderenstudentereksamen.LangkaerGymnasiumharogsåenme-getmerevarieretelevsammensætning,ift.EgaaGymnasium,medenmarkanthøjereandelafelevermedandenetniskbaggrundenddansk.
2DataerhentetfraDatavarehusetpåuddannelsesstatistik.dk
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel1.IndledningKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side13
Figur4-Modelberegnetfuldførselsprocenti2014forstx-gymnasierneiAarhus3.Bemærkatdererzoometindpåaksen,såledesatforskelletrædertydeligtfrem.
Iallefagserviimidlertidenstigendegruppeelever,dersættersigioppositiontilfageneogdannerenidentitetogbeskyttersigselvgennemmodstandmodfagetogdetsidentitet.Antalletafelevermeddiagnosersomdepression,”ondtilivet”,oggenereltmanglendemotivationogengagementop-levesogsåsomstigende(Sundhedsstyrelsen,2018),hvilketsamletkalderpåændringeriundervis-ningspraksis.
Meddennepræsentationafderammervivirkeri,gårvividereinæstekapitelmedatbeskrivevoresvidenskabs-oglæringsteoretiskeudgangspunktforarbejdetmeddetteprojekt.
3(RegionMidtjylland,2016,side63)
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side14
Kapitel2. Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedIdettekapitelbeskrivervi,medudgangspunktivoresegenundervisningspraksis,voreslærings-ogvidenskabsteoretiskeståsted.Desudengivesenoversigtoverdeteorier,vibringerispililøbetafrapporten,bl.a.ivoresanalyserogdiskussionen.
Vistartermedatbeskrivevoresegenundervisningspraksis,forderefteratsættedenirelationtilvo-resvidenskabs-oglæringsteoretiskeståsted.
2.1. VoresundervisningspraksisIforlængelseafvoresbeskrivelseafEgaaGymnasiumogelevgruppen,kanvitilføje,atEgaaGymna-siumeretreformgymnasium,forståetpådenmådeatvierbyggettil2005-reformen.Dererisko-lensarkitekturlagtvægtpååbenhedogmulighedforaktiverendearbejdsformer.Viharmangegrup-perumogstorefællesarealer,derindbydertilaktiviteterudenforklasserummeneogtilprojektar-bejde.
Viarbejderhyppigtmedlæsegrupperistortsetallefagogpåalleårgange,ogdeterenfastteamop-gaveatsørgeforatdannelæsegrupperideenkelteklasser;gernemedinputfraelevteams.Overåreneharderdogudvikletsigenpraksis,hvoreleverideflesteklasseroftestsidderilæsegrupper,uansethvilkenundervisningsaktivitetdeerigangmed,hvilketikkeerhensigtsmæssigt.Viharder-for,iår,iforbindelsemeddetfællesarbejdemedklasserumsledelse,forsøgtatinddragelæsegrup-pedannelsenogdenpraktiskeorganiseringafklasserummetivoresfællesarbejdepåtværsafklas-serogfag.Detharvigjortudfraenteseom,atdeterideførsteugerogmånederafetgymnasiefor-løb,atdenenkelteelev,oggrupperafelever,dannerderesidentitetsomgymnasieelever.Deteridenneperiode,atdengodeklasserumskulturogdegodestudievanerskalgrundlægges.Mendeterogsåher,atdethelekankommeskævtfrastart,medødelæggendeogvarigkonsekvensforstørreellermindregrupperafelever.
Voreserfaringmeddetteinitiativviser,atmanmedfordelkanarbejdemedfokuseretbrugafbord-opstilling,såledesatdensåvidtmuligtunderstøtterdenpåtænkteundervisningsaktivitet.Dettefo-kusererelevernesopmærksomhedogkoncentrationomkringlæringsaktiviteten.Viarbejdermedforskelligebordopstillinger,somelevernenemtflytterimellem;sefigur5.
Gruppearbejde Klassediskussion,lærer/elev-oplæg Lærer/elev-oplæg
Figur5-MestanvendtebordopstillingerpåEgaaGymnasium
IdenaturvidenskabeligefagfindermanpåEgaaGymnasiumforskelligetilgangetilundervisningre-præsenteret.Endellærereundervisertraditionelt,forståetsomenvekslenmellemlæreroplægogregneøvelserogeksperimenteriparellergrupper.Andrearbejdermedudgangspunktitemahæfter,
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side15
somelevernearbejdermedindividueltellerigrupperunderlærervejledning,evt.suppleretmedlæ-reroplæg.Endeligerderengruppe,deriblandtosselv,derfortrinsvisarbejderundersøgelses-ogprojektbaseret.Vihariarbejdetmedvoresfællesklassehaftetsærligtfokuspådannelsenafetpraksisfællesskab.Deforskelligetilgangegiveranledningtilforskelligerelationerogfagligekommu-nikationsvejemellemlærerogelever,ogeleverneimellem.Dettekanillustreressåledes:
Figur6-Interaktioneriklasserummet-fratavleundervisningtilpraksisfællesskaber.Figurenillustrerertreforskelligescenarierforrelationerogkommunikationsflowiklasserummet.
Vedtavleundervisningbliverdennaturligekildetilvidenogkommunikationlæreren,derfremstårsomcentrumfordenfagligekommunikationiklassen.Vedgruppearbejdeopstårderfagligkommu-nikationmellemeleverneideenkeltegrupper,mendeterstadiglæreren,dererdencentralekildetilvideniklasserummet,ogviloftestopsøges,ideteleverfårbrugforhjælp.Ietpraksisfællesskabopstårderfagligkommunikationmellemelevernepåkrydsogtværs,ogdervilværeflereendlære-ren,derudgørkildetilfagligvidenforgrupperafelever.
Fraetlæringssyn,kanforskellenpådeforskelligetilgangebeskrivesmedudgangspunktidendidakti-sketrekant:
Figur7-Dendidaktisketrekant4
4Efter(Dolin,2003)
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side16
Detrepositioneridendidaktisketrekant,sefigur7,kanbeskrivessom:
• Lærercentreret/indholdsorienteretHererfokuspåkommunikationenomogafenveldefineretvidensmængde.
• Elev/lærersamspilHererfokuspåvigtighedenafetsamspilmellemlærerogelev,mendethandlerfortsatomatelevenskaltilegnesiglærerensekspertisegennemdelæringsaktiviteterlærerenplanlæg-ger,f.eks.arbejdemedtemahæfter.
• Elevcentreret/læringsorienteretHererfokuspåelevenslæringogbegrebsdannelsegennemselvstændigtarbejde.
Læringipraksisfællesskabererikkerepræsenteretidendidaktisketrekant,dadenfokusererpådenenkelteelev;vedlæringipraksisfællesskabererdetprimærtsamspilletmellemeleverne,dererifo-kus.
Ogsåveddeteksperimentellearbejdeafspejlesovenståendepositioner.Lærere,derarbejderudfraengrundtankeom,atvidenskaloverføresfrademtileleven,benyttertypisklukkedeforsøgmedøvelsesvejledninger,derindeholderen”kogebogsopskrift”,someleverneskalfølge.Deelevcentre-rede/læringsorienteredearbejdertypiskudfra,ateleverneselvopstillerhypoteserogplanlæggereksperimenter.Detteledernaturligtvideretilendiskussionafvoresvidenskabsteoretiskeståsted.
2.2. VoresvidenskabsteoretiskeståstedNaturvidenskabharsinegenidentitetogsærprægift.empiri,vidensopbyggelseogdidaktiskeprin-cipper.Idiskussionenafvoresvidenskabsteoretiskeståstedvilvibegrænseostilovervejelser,derrelaterertilnaturvidenskabensomhhv.etvidenskabsfagsomdetpraktiseresafforskerepåuniversi-tetet,ogsometskolefag,somlærereogeleverpraktisererdetigrundskolenogpåungdomsuddan-nelser.Vibegrænserosogsåtildetovidenskabsteoretiskepositionerlogiskpositivismeogkritiskra-tionalisme,dadeernoktilattydeliggørevorespointerogståsted.
Traditionelterundervisningenideneksperimentelledelafdenaturvidenskabeligefagdomineretafdenlogiskpositivistiskeposition,eksemplificeretveddelukkedeforsøgmedtilhørendeøvelsesvej-ledninger.Elevernetagerudgangspunktikendtteoriogefterviserdenkendteviden.Lærerenerpåsikkergrund,daforsøgeneervelkendte,ogderesultatereleverneskalkommefremtilergivnepåforhånd.
Detteerimodstridmedatkritiskrationalismeerdenherskendevidenskabsteoretiskepositionivi-denskabsfagene.Dennevidenskabsteoretiskepositionkanunderstøttesiskolefagenevedatarbejdemedåbneforsøgogproblemstillinger,sommanf.eks.gør,nårderarbejdesundersøgelsesbaseret.Detteermereudfordrendesomlærer,damanherskalnavigereiåbneproblemstillinger,ogiforsøg,sommanikkenødvendigvisselvkenderpåforhånd.
Herfragårvivideretilvoreslæringsteoretiskeståsted,somirelationtildetteprojekterlangtmereinteressant,davoresærindeeropbygningafennymodelforklasserumsledelse,derprimærtharsinrodivoreslæringsteoretiskeståsted.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side17
2.3. VoreslæringsteoretiskeståstedNaturvidenskabeligundervisningadskillersigfraf.eks.undervisningisprogogkulturvedenudpræ-getpraktiskdimension;primærtiforbindelsemeddeteksperimentellearbejde.Ideteksperimen-tellearbejdeerderfokuspåattilegnesigkonkretefærdighederibetjeningafudstyr,arbejdsgange,samarbejdeomplanlægningmv.Samarbejdeservisomenvigtigvejtilatlæreogtrænefærdighe-derogkompetencer.Itrådmeddetteharvienudprægetsocialkonstruktivistiskindgangtillæring,ogvitagerafsætipraksisfællesskabersommidlet,medafsætiWengersteoriomlæringipraksisfæl-lesskaber(Wenger,1998),ogviplukkerlidtiandrekonstruktivistiskehovedretninger.Hovedpunk-ternebeskrivesherunder.
Viindtagerprimærtensocialkonstruktivistisktilgangtillæring,hvorlæringskeridialog,viasprogetogkommunikationoginteraktionmedandre(Hodson&Hodson,1998),(Vygotsky,1978),(Vygotsky,1980),ogvisupplerermedetelementaferfaringspædagogikken/erfaringslæringen,beskrevetafJohnDewey,tilatunderstregevigtighedenafelevcentreredeundervisningsformer,hvorundervis-ningentagerudgangspunktielevenserfaringerogviden(Dewey,2008).DesudenbrugerviNiklasLuhmannsoperativekonstruktivismetilatbeskrivekommunikationeniklasserummet,samtklasse-rummetsometsystem(Kneer&Nassehi,1997),(Hagen,2013).
VianvenderLaveogWengersteoriomlæringipraksisfællesskabersomenplatform,hvorpraktiskeelementerinaturvidenskabsundervisningenkanlæres,ogikkemindstsomenvej,hvoreleverudenforståelseforskolenskoder-herundersproget,socialespillereglerogkulturen-kanopnåsucces.Detervigtigtatskelnemellemsitueretlæringogmesterlære,somteorienervoksetudaf,ogselveteorienomlæringipraksisfællesskabersometelementafensocial(konstruktivistisk)læringsteori.Praksisfællesskabetskalunderstøttevejenfordenenkelteelevfraatværeperiferdeltageriengruppetiletlegitimt,fuldgyldigtmedlem(Lave&Wenger,2003),(Wenger,1998).Dettegælderbådeift.naturvidenskaben,nårdeterelevermedmanglendemotivation,menogsåforelevermedgymnasiefremmedbaggrund,somf.eks.førstegenerationigymnasietellerfremmedkulturelbag-grund.
EtgodtsupplementtillæringipraksisfællesskaberfinderviiVygotskyszonefornærmesteudvikling;defineretsometfagområde,kompetencerellerkvalifikationer,somelevenkanopnåsomdetnæste,medhjælpfraentenenlærer,ellerivorespraksisafenandenelevipraksisfællesskabet(Vygotsky,1978),(Vygotsky,1980),samtmestringsområde/zonesometområde,hvorelevenvedegenhjælpkanopnådetønskede.
Trodsenovervejendesocialkulturel/konstruktivistisktilgangtillæring,såafviserviikke,atClass-roomManagementteoriomro,rutineogfasterammerkanværeeteffektivtmiddeltilatorganisereundervisningen(Kounin,1970).Vitænkerimidlertidikke,atClassroomManagementsmegetanven-delige,menogsåretbehavioristiske(adfærdsledelse)tilgang,isigselvførertilgodlæring.Alminde-lige”hundetræning”medafsætiB.F.Skinnersbehavioristisketilgang(Skinner,1953)kanimidlertidogsåhavesinberettigelsesomdelafværktøjskassenforklasserumsledelse,f.eks.vedetableringafrutinersomskiftisekvenserelleroprydning.
VierikketilhængeraffokuspåbenchmarkingogmålstyretundervisningsomdenbritiskfunderedeSchoolEffectiveness,hvormansammenlignerskolerogforsøgeratfindefaktorer,derkorrelerer
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side18
medgode”outcomes”;detvigtigekanikkealtidmåles-ogdetderkanmåleserikkealtidvigtigt.Konkreteårsagssammenhænge(kausalitet)eryderstvanskeligeatfindeindenforlæring(Botha,2010).Målstyretundervisningmedførerogsåekstrafareforatudvikleenindividfokuseretpræstati-onskultur(egokultur)påbekostningafenlæringskultur,hvorsamarbejdeogtillidervigtigt.
Vianerkender,ateksempelvisJohnHattiesmetaanalyserkanbrugessomenforsigtigguidelineogvidensgrundlagfordenenkeltelærersundervisningogorganiseringidenenkelteklasse(Hattie&Yates,2014),(Hattie,2013),menhvaddererbedstidenenkelteklassemv.kanikke100%sættespåformel,menberorpålærerenskvalificeredeskønidengivnesituation(Qvortrup,2015).
Tilatundersøgeoganalyseredetderforegåriklasserummetanvendervienmodel,dererbaseretpåinterpersonelklasseledelsebeskrevetafdenhollandskeforskerTheoWubbels(Wubbels,etal.,2006).
Ift.analyserogbeskrivelserafkommunikation,tagerviudgangspunktiNiklasLuhmannssystemte-ori.Vianalysererkommunikationeniklasserummet(etlukketsystem)udfradenpræmis,atkom-munikationkunforekommerindenforsystemet,hvisdetkommunikereredemodtagesogbearbej-desafmodtageren(Kneer&Nassehi,1997),(Hagen,2013).DesudenanvendervikortLuhmannsbe-skrivelseaffællesskaberindenforsocialesystemer(sompraksisfællesskaber)sombåretafkommu-nikationomfællesværdier,holdningerogviden,derreferertilsigselv,dvs.deerselvopererendeogselvregulerende.
Vievaluerermotivationudfraforskelligeteorier;hermedhovedvægtenpåselvbestemmelsesteori,derdefinerervalg,tilhørsforhold,ogkompetencersomessentieltformotivation(Ryan&Deci,2009)suppleretmedsocialkognitionsteori,derhandlerommestringsforventningeroghvordaneleverneopnår”self-efficacy”(Bandura,1994).Vikommerogsåindpåselvværdsteorier,hvorbehovetforselvværd,selvtillid,ogselvagtelseervigtigtformotivationoglæring(Covington,2009).EndeligtservipårelationsformersombeskrevetafNoemiKatzenelsonogDorteÅgård(Ågård,2016),(Katzenelson,2018).Relationerervigtigeformotivationgennemetableringafettilhørsforhold,ogemotionelogfagligstøttesamtanerkendelseerenforudsætningforatalleeleverinkluderesietmeningsfyldtfællesskab.
VianvenderAxelHonnethsanerkendelsesteorier,derbeskrivermenneskerskampogbehovforan-erkendelse(Honneth,2003),(Andersen,2013),oginddragerpsykologAbrahamMaslowsbehovspy-ramide(Maslow,1943),sammenmedanerkendelsesteorierne,tilatvisualisereogbeskriveproble-matikkermedvisseelevtypersudfordringeriskolesystemet-medpotentieludviklingafmodkulturerogmodborgerskabsomkonsekvens.
AnalyseafelevtypertagerudgangspunktiMatsTrondmansfiretyperafelever,medtogruppervel-socialiseredeelever,ogtogrupperafikke-socialiseredeelever(Trondman,1999).TilelevanalysenbrugervibegrebetmodkulturogsupplerermedsociologAydinSoeisdefinitionmodborgerskab(Soei,2011)tilatbelysenogleafdeudfordringersomgymnasieskolenståroverfor,oghvordanin-kluderendepraksisfællesskaberkanværeetafvirkemidlernetilatgivegymnasiefremmedeungeenvejtilsåveldekoderdemangler,somidentitet,tilhørsforholdoganerkendelsegennemetforplig-tendefællesskab.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel2.Videnskabs-oglæringsteoretiskståstedKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side19
EndeliganvendervielementerfraPierreBourdieusbeskrivelseafhabitusogbeskrivelseafkulturel,social,ogøkonomiskkapitaltilanalyserogdiskussionerafskolesystemetskoder,ogkonsekvensenvedmismatchmellemskolenskoderogelevernesforudsætninger.Disseelementeranvendesherud-overtilatforklare,hvordandenidentitetsdannendeogkulturoverdragendeprocesipraksisfælles-skaberpotentieltkanværeetmiddeltilatbrydesocialarv,f.eks.vedatfacilitereaflæsningafkultu-relleogfagligekoder(Järvinen,2013).
2.4. OpsummeringNårviinæstekapitelgårigangmedatopbyggeenmodelforklasserumsledelseinaturvidenskab,skerdetpåbaggrundafvoresegenundervisningspraksis,ogmedudgangspunktivoresvidenskabs-oglæringsteoretiskeståsted.Dissekankortopsummeressåledes:
• Vierelevcentrerede/læringsorienteredeivorestilgangtilundervisning;dettekommertiludtrykgennemvoresundersøgelsesbaseredeogprojektorganiseredetilgangtilundervisnin-gen.
• Viharenkritiskrationalistisktilgangtilvidenskabsteori,ogtrorpå,atdettemedfordelkanafspejlesigiskolefagene;dettekommerigentiludtrykgennemmådenvitilrettelæggerdeteksperimentellearbejdepå.
• Læringsteoretiskerviudprægetsocialkonstruktivistiske;vitrorpå,atlæringforegåridialogoginteraktionmedandre.
• Endeligtarbejdervimedlæringipraksisfælleskaber,dadetervoresegenpraksiserfaring,atdetteisamspilmedvoresøvrigetilganggivernysgerrige,engagerede,ogmotiveredeelever,derfårtropåegneogpraksisfællesskabetsevner.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side20
Kapitel3. ModelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserumIdettekapitelvilviudviklevoresmodelforklasseledelseinaturvidenskabeligeklasserum.Modellenbyggerpå,ogsammenkobler,forskelligeteorieromelever,klasseledelse,motivation,oglæring.Mo-delleneropbyggetløbendegennemprojektet,ogerdelsteoretiskfunderet,mendenbaserersigogsåpåvoresegnepraksiserfaringer,ogihøjgradpåobservationerforetagetiprojektet;seafsnit5.1Observationer.
3.1. Elevstrategierog-typerEnmodelforklasseledelsemåtageudgangspunktideelever,derskalledes.I”Kultursociologiiprak-tiken”beskriverMatsTrondmanfireforskelligeelevstrategieriforholdtillæringoguddannelse(Trondman,1999).Iprojektet”Klasserumsledelseogelevinddragelse-Erfaringerfrasyvudviklings-projekterpådegymnasialeuddannelser”afCamillaHuttersogAstridLundbyerenafkonklusio-nerne,atdersomudgangspunktfindestreforskelligeelevstrategier;denpræstationsorienterede,denlæringsorienteredeogdenmodkulturelleelevstrategi;desersåledesbortfraTrondmanssidstetype(Hutters&Lundby,2015).Vivælgerattageallefiretypermed,daviønskerenendeligmodeldertagerhøjdeforalleelevtyper;ogsådemderikkeforekommersåofte.Elevtypernekanmedud-gangspunktiovenståendekilderopsummeresisåledes:
Socialiseredeelever Ikke-socialiseredeelever
Strategi Præstations-orienteret Læringsorienteret Modkulturel Boheme
Læringsstil Overfladelæring Dybdelæring Modlæring Alternativlæring
Karakteristika Fokuspåhøjtgen-nemsnit Fokuspåforståelse Formårikkeatleve
optilskolenskrav
Ønskerikkeatleveoptilskolenskrav,vilsinegenvej
Lærerindsats Flytfokusfrakarak-tertillæring
Givpladstilelevind-flydelsepåarbejds-
former
Skaberelationer,tillidogrummelighediforholdtilfagligeogpersonligeudfordrin-
gerTabel2-Elevstrategier
Disseelevstrategierog-typervilvisenereinddrageiopbygningenafvoresmodel.
3.2. TraditionelklasseledelseUdoverenforståelseforeleverneogderesstrategier,harvibrugforenteoretiskforståelseafklas-serumsledelseitraditionelforstand,dadetmådannegrundlagforatforstå,hvilkeelementerderindgåri”almindelig”klasserumsledelse,ogdermedblivervoresudgangspunktforatkunnebeskrivehvad,dergørscience-undervisningspeciel.ViharderfortagetudgangspunktiDorteÅgårdsph.d.-afhandling”Motiverenderelationer.Lærer-elev-forholdetsbetydningforgymnasieeleversmotivationogvedholdenhed”(Ågård,2014)ogefterfølgendebøgeromhhv.klasseledelse(Ågård,2016),(Jensen&Bøgh,2017)ogÅgårdsogSkaalviksbøgerommotivation(Ågård,2016),(Skaalvik&Skaalvik,2015).
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side21
IsinbogKlasseledelseiungdomsuddannelsernelisterDorteÅgårddevigtigstelæreropgaver(Ågård,2016),derbørindgåiklasserumsledelse.Sefigur8.
Figur8-KlasseledelsenselementerifølgeDorteÅgård
Mankanikketaleomenegentligmodelforklasserumsledelse,mennærmereenlisteoverkatego-rierogelementer,manbørforholdesigtil,ogtænkeindisitarbejdesomlærer.Nogleelementer,specieltikategorierne”Etableringafspillereglerforarbejdsfællesskabet”og”Pædagogisklogistik”,egnersigtilfællesovervejelserogtilgange;noglepåskoleplan,andreiteamsaflærere,derundervi-serdensammeklasse.Denlangtovervejendedelerdogelementer,somdenindividuellelærerskalforholdesigtilveddetenkeltehold,detenkelteforløb,ogheltnedpådenenkeltelektion.
Forskelligeklasseledelsestraditionerkanidentificeresilisterne,ogafspejlerdermednogleafdeposi-tioner,derdominereridendanskeforskningstraditionindenforklasserumsledelse(Ågård,2016,side48-53).Startervifravenstreifigur8findervitrekategorier,deralleafspejlerelementerafClassroomManagementtraditionen(Skinner,1958),(Kounin,1970),(Marzano,etal.,2003)kombi-neretmedresultaterfraSchoolEffectiveness(Sammons,1999),(Botha,2010).Hererderfokuspåatskabetydeligerammerogrutiner,ogkansåledeskategoriseressomprimærtathandleomadfærds-ledelse.
Herefterfølgerkategorien”Synliggørelseaffagligemål”,derhartydeligereferencertilJohnHattiesforskningsresultater(Hattie,2013),(Hattie&Yates,2014).Ogendeligfølgerensidstekategori,derkanknyttestilhollandskeTheoWubbels’forskningindenforklasseledelseogbetydningenafinter-personellerelationermellemlærereogelever(Wubbels,etal.,2006).Hererderihøjeregradfokuspåeleverneslæring,såherhandlerdetomlæringsledelse.Wubbels’arbejdedannerogsåbaggrundfordetspørgeskema,viharanvendtivoresspørgeskemaundersøgelse;seafsnit4.2Spørgeskemaun-dersøgelser.
Elementerafdisseadfærds-oglæringsledelsesstrategiervilvisenereinddrageiopbygningenafvo-resmodel.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side22
3.3. LæringipraksisfællesskaberViharidetforegåendeafsnitbeskrevetelementerigenerelklasserumsledelse.Idetteafsnitvilvimotivereogdiskuterevoresvalgafteoretiskbaggrundforatudvideklasserumsledelseidetgene-relleklasserumtildetnaturvidenskabeligeklasserum.
ViharvalgtattageudgangspunktiLaveogWengersteoriomlæringipraksisfællesskaber;viharpri-mærtarbejdetmed”CommunitiesofPractice-Learning,meaningandidentity”(Wenger,1998),ogsuppleretmeddendanske”Situeretlæring-ogandretekster”(Lave&Wenger,2003).
Foratfåenforståelseaf,hvordanandreharbrugtteorieniforbindelsemednaturvidenskabsunder-visning,harvisuppleretmedenartikelafStacyOlitskymedtitlen”PromotingStudentEngagementinScience:InteractionRitualsandthePursuitofaCommunityofPractice”(Olitsky,2007).
Detderprimærtadskillerundervisningenidetnaturvidenskabeligeklasserumfradetgenerelleklas-serum,erdenpraktiskedimensioniforbindelsemeddeteksperimentellearbejde.Hererderilangthøjeregradfokuspåpraktiskefærdigheder,omgangmedudstyr,samarbejdeomplanlægning,ogudførelseafpraktiskeaktiviteterm.m.Disseaktiviteter,ogmådenhvorpåelevertilegnersigdenød-vendigefærdighederogkompetencerisamarbejdemedandreelever,gørdetnaturligtatskeletilteorieromsociallæring;detteergrundentil,atviharvalgtattageudgangspunktiWengersteori.
Wengerbeskriverlæringipraksisfællesskabersomværendeenkollektivaktivitet,hvorenkeltperso-nerstilladsererforhinanden,ogdermedåbnermulighedforatandrekanerhvervesigdenødven-digefærdighederogviden(Wenger,2000).Teorientilbydersåledesenmuligmodelforklasserums-ledelseidetnaturvidenskabeligeklasserum,dervilunderstøttelæringgennemsocialinteraktion.
3.3.1. DetredimensionerietpraksisfællesskabVivilnukortdiskuteredevæsentligeelementeriWengersteori,medfokuspåatidentificereogud-vælgedeelementer,vifinderrelevanteiforholdtildenmodelforklasserumsledelse,dersøges.Ipræsentationenafmodellenanvendesforeftertidenbetegnelseneleverompraksisfællesskabetsmedlemmer,davoresendeligærindeerenmodel,dervedrørerelever.Wengerdefinereretpraksis-fællesskabudfratredimensioner:gensidigtengagement,etfællesprojekt,ogetdeltrepertoire(Wenger,1998).
Gensidigtengagementdefinereretpraksisfællesskab.Envigtigpointeer,atetfællesskabidenneforstandikkebloterensamlingafelever;deterikkesynonymtmedengruppe,enklasse,elleretteam.Etpraksisfællesskabeksisterer,fordielevererinvolveretihandlinger,hvisbetydningdekonti-nuerligtforhandlermedhinanden.
Detfællesprojekterdet,derholderpraksisfællesskabetsammen.Detfællesprojektellermålfor-handlesogjusteresløbendeafeleverneipraksisfællesskabetsometledienkollektivproces.Detfællesmåltilhørersåledeseleverne,ogdeterisidsteendedem,deriselvedenprocesdeeri,sam-mendefinererhvadderesfællesprojekter.Detcentraleer,atdetikkebloteretmållærerenkansætteop;eleverneskalgøredettildereseget,ogdetskalblivetilenintegreretdelafpraksisfælles-skabet.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side23
Overtidudvikleretpraksisfællesskabetdeltrepertoire.Detterepertoireomfatterrutiner,begreber,værktøjer,måderatgøretingpå,historiermm.,derproduceresellervedtagesiløbetafetpraksis-fællesskabsliv.Detdelterepertoireafspejlerenhistorieafgensidigtengagement,samtidigmedatelementer,f.eks.rutinerogmåderatgøretingpå,heletidenertilforhandling,ogdannerdermedgrundlagfordenfortsatteforhandlingafmening.
Figur9viserWengerstredimensionerafetpraksisfællesskab,hvorvihartilføjetdefaktorer,vifin-derrelevanteatinddrage:
Figur9-Elementerietpraksisfællesskab5
Decentralefaktorer,viharvalgtatinddrageidetgensidigeengagementer(ibid.:73-77):
• Gøretingsammenerenfaktor,somWengerikkeforklarereksplicit,mendeterenunderlig-gendeantagelseiheleteorien,atudgangspunktetforheledetsocialeelementnetoper,atelevernegørtingsammen.
• Socialkompleksiteterimmanentiteoriensformål:atgøreperiferedeltageretillegitimedel-tagere,Detteskaberenslagshierarkiifællesskabet,mendetgensidigeengagementogfor-pligtigelsenhosdelegitimedeltageretilatføredeperiferedeltagereindifællesskabetkanopbyggeenacceptogforståelseafelevernesforskelligefagligeogsocialekompetencerogdermedevnetilatbidragetilfællesskabet.
• Personligerelationerkommerudafatværegensidigtengageredeoggøretingsammen.Herertaleomrelationeribredforstand;mereheromsenere.
• Engagerendediversiteterenafdefaktorer,somvifinderkansættesispiliforholdtilatdanneetinkluderendefællesskab,ogsåfordegymnasiefremmedeogikke-socialiseredeele-ver.EngagerendediversitetserWengersombehovetforatforståogacceptere,atdetatværeendelafetpraksisfællesskabikkekræverhomogenitet;homogenitetkanopstå,mengenereltsesmangfoldighedsomenstyrke.
5Oversatogmodificeretefter(Wenger,Communitiesofpractice,Learning,meaning,andidentity,1998,side73)
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side24
• Vedligeholdelseaffællesskabet:skabelseogopretholdelseafdetgensidigeengagementerafgørendeforethvertpraksisfællesskab;intetengagementbetyderintetmedlemskabifæl-lesskabet.Atgøreeleverengageredekræverenbevidstindsats;enindsatsderofteerun-dervurderet,ellerheltoverset,ogsomviønskeratsættefokuspåimodellen.
Decentralefaktorer,derdefinererdetfællesprojekter(ibid.:77-82):
• Forhandlet”projekt”:dagensidigtengagementikkeførertilhomogenitet,betyderetprak-sisfællesskabikkenødvendigvisenighediensimpelforstand.Uenighedkansåvelsomenig-hedværeendelafdetforhandledeprojekt.Pointenherer,atprojektetomfatteralleaspek-terafelevernesliv;detpersonlige,detinterpersonelle,ogskolelivet;althængersammen.Dennesammenhængengørdetforhandledeprojekttilnogetmegetkomplekst,mendeterogsåhermulighedenforatknytteelevernesammensomhelemenneskerkommertiludtryk.
• Gensidigtansvar:forhandlingafdetfællesprojektgiveranledningtilgensidigansvarlighedblandteleverne.Dettevilbidragetilatelevernefårdefineretetfællessynpåpraksisfælles-skabet-hvadervigtigt,hvaderikkevigtigt,hvadmanskalgøreogikkeatgøre,ogsåvidere.Atblivegodtilnogetindebæreratudviklesansforatbedømmekvalitetenafetproduktel-lerenhandling.Delingafhandlingerellerproduktererdet,dergiverelevernemulighedforatforhandleomdethensigtsmæssigeidevalgdetræffer.
• Arbejdsrytmeforhandlesløbendeipraksisfællesskabet,oggivereleverneoverblikogro,nåralleerenigeomhvordanoghvornårderarbejdes.
• Fortolkninger:denfællesansvarlighederenintegreretdelafpraksisfællesskabet,ogdeterafgørendeatdenenkelteelevbliveristandtilatfortolkedetingderforegår,foratbliveetfuldt,legitimtmedlemafpraksisfælleskabet,daforhandlingenafdetfællesprojekterenkontinuerligproces,derprimærtdrivesafdelegitimemedlemmer.
Ogendeligerdecentralefaktorer,derdefinererdetdelterepertoire(ibid.:82-4):
• Historiererlimenipraksisfællesskabet,derafspejlesihistorieromfællesskabet.• Historiskebegivenhederermerespecifikkeendhistorierne;dehistoriskebegivenhederer
faktaellerfortællingerombegivenhederipraksisfællesskabetsliv.• Artefaktererdeværktøjer,ord,ogbegreber,derskabesoganvendesipraksisfællesskabet,
somendelafdetspraksis.• Handlingerbliver,ligesomartefakter,skabtforatudøvepraksis.• Stilerelevernesmåderatudtrykkeformerformedlemskabogidentitetsommedlemmeraf
praksisfællesskabet.• Diskursermåden,hvorpåeleverneskabermeningsfuldeudtalelseromverdenomkringprak-
sisfællesskabet.
Meddecentralefaktoreridetredimensionerpåplads,ogsetfraetelevperspektiv,gårvivideremedatsepåWengerstankerom,hvordandetteomsættestilensocialteoriomlæring,forherigen-nematgiveetbudpåhvilkeovervejelserlærernekangøre,nårdevilfaciliteredannelsenafetprak-sisfællesskabblandtdereselever.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side25
3.3.2. DeleafensocialteoriomlæringPåbaggrundafdefinitionenpå,hvadderkonstituereretpraksisfællesskab,opstillerWengerfireele-menter,derudgørensocialteoriomlæring,sefigur10.
Figur10-Elementeriensocialteoriomlæring6
Læringforståsidenneoptiksomsocialdeltagelseietfællesskab,hvor:
• detatdeltageifællesskabetgivereleverneenoplevelseaf,atdereshandlingerbetragtessomværdifuldeaffællesskabet,oghvordeltagelsegivereleverneenoplevelseafatbesidderelevantesocialogfagligekompetencer,
• detatdefælleshistoriskeogsocialeressourcer,deropbyggesifællesskabet,støtterele-verneviaetgensidigtengagementihandlinger,
• detatdeltageifællesskabetbidragertil,atdenenkelteeleverfarersitlivogverdensommeningsfuld,
• detatdeltageifællesskabetændrer,hvemeleverneerogkanblive,ogatderskabesper-sonligetilblivelseshistoriersomendelaffællesskabet.
Foratudvikleetpraksisfællesskabskalmedlemmerneengageresigioganerkendehinandensommedlemmeraffællesskabet.Atengageresigietpraksisfællesskabviludviklerelationer,somdefine-rerdetenkeltemedlemsplaceringifællesskabet.Relationernekanopdelesitreaspekter,deralleervigtigeformotivationoglæring:denfagligerelation(relationenshvad),didaktiskerelationer(relati-onenshvordan),ogdepersonligerelationer(relationenshvem)(Hutters&Lundby,2015),seogsåfigur11.
6Modificeretfra(Wenger,2012)og(Wenger,1998)
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side26
Figur11-Relationstyper-deprofessionelle(faglige,didaktiske),denpersonligeogdenprivaterelation7
IrapportenafCamillaHuttersogAstridLundbyforklaresdet,atrelationerneerdeinteraktioner,derforegårmellemlærerenogeleverne.Dennedefinitionudbyggervitilogsåatgældeinteraktionenmellemeleverne.Gennemklasserumsledelseharlærerenmulighedforatpåvirkedeforskelligerela-tioner,oglærerenkanogsåpåvirke,hvordanelevernedannerogudbyggerdefirerespektiverelatio-ner.Idenneforbindelsekannedenståendeskemabrugessomrettesnorforelementer,derskalindgåiovervejelserneom,hvordanhhv.ressourcestærkeogressourcesvageeleverkanmotiverestilatindgåipraksisfællesskabet:
Figur12-Succesfaktorerforopbygningafetpraksisfællesskab
Viharnuudpegetdecentraledimensionerogelementerafteorienomlæringipraksisfællesskaber,harudfoldetdetiforholdtiletelevperspektiv,ogviharsetpå,hvordanlærernekanfacilitererop-bygningenafetpraksisfællesskab,vediførsteomgangatfokuserepårelationernemellemeleverne.Vierhermedklartilatsættealleteoriernesammentilensamletmodelforklasseledelseidetnatur-videnskabeligeklasserum.
7Synteseafrelationsbegreberfra(Ågård,2016)og(Katzenelson,2018).
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side27
3.4. OpbygningafmodelforklasseledelseinaturvidenskabVivilidetteafsnitgradvistopbyggevoresmodelforklasseledelseinaturvidenskabvedinddragelseogsammensætningafelementerfradeforegåendeafsnit.Vistarterdogmedvoresovervejelseromdengrafiskerepræsentationafmodellen.
3.4.1. ValgafgrafiskrepræsentationVoresmålerenegentligmodel,ikkeblotenlisteoverkategorier,somdeterpraktiserethosbådeDorteÅgårdi”Klasseledelse”(Ågård,2016)oghosDitteJensenogPernilleBøghi”Godklassekultur”(Jensen&Bøgh,2017).Didaktiske,pædagogiske,ogpsykologiskemodellerpræsenteresofteiengrafiskform,f.eks.Illeris’læringstrekant,Maslowsbehovspyramide,Bloomstaksonomi,osv.
Viharhaftendelovervejelseromkringvalgafengrafiskrepræsentation.VoresovervejelserstartedemedrepræsentationenafDorteÅgårdsmodel,sefigur8,hvorviønskedeattilføjedeekstraele-mentervifinderskaltilføjesinaturvidenskabeligefag;dettehavdedogdenulempe,atproportio-nernemellemdeforskelligedeleblevmegetskæv.
Derefterovervejedevienpyramideform,dadetforekommernaturligtattænkeiretningafMaslowsbehovspyramide,hvorvihertænkerielevernesbehoviforholdtilskolen,klassen,oglæreren.Detteledtedogtilsammeproportionsproblemersomvoresførsteforsøg.
Viendtemedenmodel,derdelsunderstøtterdeproportioner,visynesderbørværemellemdefor-skelligedeleafmodellen,ogsomsamtidigtisigselverenmetaforforenmodel,derdækker”dethele”.Valgeterfaldetpåentraditionelgræskfacade,hererbådeetfundament,etantalsøjlerderholderstrukturenoppe,ogendeligenoverbygning,dergørbygningen(modellen)komplet.Sefigur13.
Figur13-Grafiskfundamentforvoresmodel
Medstrukturenpåpladsgårvivideremedatudfyldeden.
3.4.2. FundamentetMåletformodellener,atdenskalbeskrivederammer,eleverharbehovforerpåplads,foratdekanindgåiforpligtendelæringsfællesskaber.Dettestartermedrammer,somselveskolenskalsørgefor;elementersomerfællesforalleeleverialleklasser.Detteudgørdetnederstelagaffundamen-tet,ogerprimærtClassroomManagementelementer.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side28
HerhentervifraÅgårdslister,sefigur8,følgendeelementer:
• Tydeligespillereglerforheleskolen• Normerogreglerforadfærd,ogindgribenvednegativadfærd• Adgangtilmaterialer:bøger,kopier,computere,netadgang.
Detandetlagifundamentetskabesafdetlærerteam,derharansvaretforklassen,isamarbejdemedklassensøvrigelærere.OgsåhererderprimærttaleomelementerfraClassroomManagementelementerne,igenfraÅgårdslister:
• Fællesoverenskomstomarbejdetiklassen• Styringafeleversbrugafcomputere• Indretningaflokale,orden• Bordopstilling• Placeringafelever• Gruppedannelse
Medfundamentetpåplads,gårvivideretilnæstedelafstrukturen.
3.4.3. SøjlerneSøjlerneimodellenudgørderammer,denenkeltelærerskaltagesigafiforholdtildenenkelteelev.Herharvivalgtfiresøjler,derskalindeholdefølgendeelementer:”Relationer”,”Motivation”,”Feed-back”og”Organisering”.
Denførstekategorier”Relationer”.Forskningtyderpå,atrelationentillærerenerenafdevigtigstefaktorerfordenenkelteelevsoplevelseafatgåiskole(Hattie,2013),(Wubbels&Brekelmans,2005).Hererfokusderforpå,atlærerenfårskabtpositiverelationertildenenkelteelev,somfunda-mentforarbejdetmedatfacilitereskabelsenafpraksisfællesskabet.KategorienudgøresafdeflesteelementerfrainterpersonelledelseiÅgårdslister:
• Kontaktmedelevervedlektionensstart• Løbendeoverblikoverheleklasserummetogkontaktmedalle• Overblikovergruppearbejdsområder• Løbendesmåfagligesamtaler• Opmuntringoganerkendelse• Konflikthåndtering.
Næstekategorier”Motivation”.Dennedelharviikkebehandletidetteprojekt,menkortfortalterderherfokuspåatarbejdemedelevernesmotivationgennemarbejdemedf.eks.:
• GrowthMindsetfremforFixedMindset• Self-efficacy• Selvbestemmelse• m.m.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side29
Tredjekategoriharvi,itrådmedtidensherskendemantraindenforevaluering,kaldtfor”Feed-back”.Denkunneogsåhaveheddetfagligemål,menvifinder,atfokuspåfeedback-aspektetervæ-sentligt.Dennekategoriudgøresafelementerfrasynliglæring,stadigiÅgårdslister:
• Præsentationafforventningerogkravtildetfagligearbejde• Præsentationafmålforforløb,lektionen,opgave• Opstillingafsucceskriterierogbedømmelseskriterier• Præsentationafmodeller,skabelonerogeksempler• Klarinstruktion• Konkret,fremadrettetfeedback.
Endeligtdensidstekategori,”Organisering”,derudgøresafderesterendeelementerfraClassroomManagement-listerne:
• Overblikoverforløb:start,slutning,tidsplan,milepæle• Overblikovermaterialeroghjælpemidler• Præsentationaflektionsplan• Markeringafbegyndelseogslutningaflektion• Markeringafovergangemellemsekvenser.
Medetpassendeudvalgafovenståendeelementerpåplads(deterjonokkunienideelverden,atvinårdemallesomlærer),harviskabtrammer,dersvarertilhvadvikunneopnåvedatfølgeÅgårdsopskriftpåklasserumsledelse,menvistårmedenufærdigbygning;dermanglernoget.Detdermangler,eroverbygningen.
3.4.4. OverbygningenOverbygningenivoresmodelbeståraftolag.Deførstelagerlæreren,dernuharrammerneklar.Lærerensrolleernuatfacilitere,atderdannesetpraksisfællesskabblandteleverneiklassen.Dettegøresvedatarbejdemedfølgendeelementer:
• Etableringaffællesskabmellemelever• Skabelseafetfællesprojekt• Skabelseafetdeltrepertoire• Planlægningafaktiviteterderåbnermulighederfordel-
tagelse• Fokuspåfællesskaboggensidigerelationer• Fokuspåmålet(sefigur14).
Figur14-Målet
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel3.ModelforklasseledelseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag inaturvidenskabeligeklasserumEgaaGymnasium,Maj2018
Side30
Viernufremmeveddenfuldemodel:
Figur15-Modelforklasseledelseinaturvidenskab
Somdetsesaffigur15,passermodellenforlæringipraksisfællesskaberperfektpåtoppenafvoresmodel.Læreren,somfacilitatorafpraksisfællesskabet,dannerforbindelsenmedrestenafmodellen.Ivenstresideafmodellendannerdepersonligerelationer,somlærerenskabermeddeenkelteele-ver,bindeleddettildetgensidigeengagementmellemeleverne.
Idennemodelforlæringskifterlærerenrollefraundervisertilfacilitatorafetpraksisfællesskab.
3.5. OpsummeringViharnu,primærtpåbaggrundafÅgårdsKlasserumsledelseidetalmeneklasserum,ogWengersmodelforlæringipraksisfællesskaber,opstilletensamletmodelforklasserumsledelseidetnaturvi-denskabeligeklasserum,derkandanneudgangspunktfordannelseafetpraksisfællesskabblandteleverienklasse.Modellenvilkunneanvendesialleklasserogallefag,menerspecieltvelegnetiklassermedfag,derindeholderpraktiskeelementer,såsomdeteksperimentellearbejdeinaturvi-denskab,ellerpraktiskarbejdeifagsomdramaogmusik.
Inæstekapitelpræsenterervivoresundersøgelsesdesign,hvis’formålerattesteafprøvningenafmodellenudførtaffemafvoresscience-kollegaer.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side31
Kapitel4. UndersøgelsesdesignSomvistpåfigur1iafsnit1.5Udfoldelseafprojektet,bestårvoresundersøgelsesdesignafenkom-binationafobservationer,spørgeskemaer,samtalermeddeltagendekollegaer,ogfokusgruppeinter-viewsmedelever.Viharforsøgtatsammensættevoresundersøgelsesdesign,såvidelsfårafprøvetforskelligemetoder,ogdelsfåretsamletundersøgelsesdesign,hvordeenkeltemetoderkvalificererhinanden.Endeligskalvoresundersøgelsesdesigntagehøjdefor,atviarbejderpåegenskole,hvilketindebærerovervejelseriforholdtil,hvordanvitakleranonymitetiforholdtildedeltagendekolle-gaerogelever,ogovervejelserom,hvordanvibedsttilstræberobjektivitetivoreundersøgelser.
Voresudgangspunkter,atvigernevilobservereundervisninghosetantalafvorescience-kollegaerførogeftereninterventioniforholdtildenanvendteklasserumsledelse.Disseerudvalgt,vedatdefrivilligtharmeldtsigtilatdeltageiprojektet.Eleverneharsåledesikkeselvvalgtatdeltage,dadedeltagendelærereharvalgtétafderesholdtilatdeltageiprojektet.Udvælgelsenafholdersketisamrådmedos,såviharsikretenvariationifagogniveauerblandtdedeltagendehold.
Foratfåetindblikielevernesopfattelseafklasserumsledelsenudførtpådetenkeltehold,harvivalgtatlaveenspørgeskemaundersøgelse.Herhavdevivalgetmellematudarbejdevoresegetspør-geskemafrabunden,ellerbenytteetalleredeeksisterendespørgeskema.Valgetfaldtpådetsidste,idetvifandtetinternationaltanerkendtogvalideretspørgeskema,derkananvendespåsåveleleversomlærere,ogdermedogsåkunnebrugestilatkvalificerevoresobservationer,iforholdtilhvordanlærerneopfatterderesegenklasseledelse.Samtidigtåbnededetmulighedforatinddrageenkon-trolgruppeaflærere,somikkedeltageraktivtiprojektet,mensomogsåvælgerétholdogsvarerpåspørgeskemaet;ogsålærerneikontrolgruppenharmeldtsigfrivilligt.Vedatfåalletilatbesvarespørgeskemaetbådeførogefterinterventionerhosdeaktivelærere,harvifåetetmuligtmåleværk-tøjtilatvurderebetydningenafforandringeriklasserumsledelsemåltpålærer-elev-interaktioner.
Endeligtharvisuppleretovenståendeundersøgelsermedsamtalermeddeaktivekollegaeriforbin-delsemedplanlægningafinterventioner,ogviharlavetfokusgruppeinterviewsmedeleverpåfor-skelligetidspunkteriprojektet,hvorviharønsketatfåendybereforståelseafelevernesopfattelseogbesvarelseafspørgeskemaet,samtoplevelseafændringeridendeltagendelærerspraksis.
Idefølgendeafsnitbeskrivesteoretiske,metodiske,ogpraktiskeovervejelseriforbindelsemeddeanvendtemetoder.
4.1. ObservationerIdenindledendefaseudførteviobservationerpåengruppeaflærere,derikkeindgikistudiet.Viobserveredeendramalektion,enmusiklektionogtofysiklektioner.Allefag,hvorderindgikpraktiskarbejde,oghvordervarforskelligetyperafmarkantdivergerendeundervisningssekvenser.
Fordenaturvidenskabeligefagdefineredeviretsnævertpraktiskarbejdesomeksperimenteltar-bejdeoghands-onefterbehandling.Fordeandrekreativefagvardetpraktiskearbejdeiformafdra-maøvelsermedhelekroppenidramalektionen,ogmusikogsangimusikundervisningen.FeltnoterfraobservationernekansesiBilag4:Observationer-Pilot.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side32
Efterfølgendeobserveredevifemkollegaermedforskelligeholdogårgange.Alleskolensnaturviden-skabsfagmedeksperimenteltarbejdevarrepræsenterede,fordeltpåtofysikhold,etkemihold,etbioteknologihold,ogetbiologihold.Feltnoterfraobservationerneaflærere,derdeltogidenaktivedelafstudiet,dvs.demdervarmedtileninterventionhalvvejsfindes,iBilag5:Observationer-FaseI,ogresultaterneudfoldessenere.
Idetfølgendevilviredegøreforvoresovervejelserførogunderobservationerne,samtteorienbagvoresundersøgelser.
4.1.1. SystemteoritilkommunikationsanalyseSomgrundlæggendetilgangtilatanalyserekommunikationen,derforegåriklasserummet,tagerviudgangspunktiLuhmannssystemteori.ViharførstlæstenintroduktiontilLuhmannsarbejdeafGeorgeKneerogNiklasArminibogen”NiklasLuhmann-introduktiontilteorienomsocialesyste-mer”(Kneer&Nassehi,1997).
DerefterervidykketdyberenedianvendelsenafLuhmannssystemteori,iensammenhængmedobservationafkommunikationiundervisning,vedatlæseudvalgtedeleafHelleMathiasensph.d.-afhandling”Personligebærbarecomputereiundervisningen”(Mathiasen,2002),ogudvalgtedeleafLuhmannsegenintroduktiontilsystemteorien(Luhmann,2013).
Konkretharvihaftfokuspåatse,hvadderskermellemeleverneiklassen(system)medudgangs-punktiLuhmannsdefinitionforkommunikation,derforudsætter,atenmodtagerbearbejderogtil-egnersigdeninformation,dergivesienklasse.KommunikationerifølgeLuhmannsdefinitionikkebareenoverførselafinformation(Luhmann,1984):”Kommunikationkommeristandvedensynteseaftreforskelligeselektioner–nemligselektionenafinformation,selektionenafmeddelelsenafdenneinformationogselektivforståelseellermisforståelseafdennemeddelelseogdensinforma-tion”(Harste,2016).
Figur16-Meddelelserogkommunikationiklasserummet.Øverstlæreren,nedersttoeleveridialog.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side33
Vivarinteresseredeiatse,omdetlærerensatteiværk,rentfaktiskblevmodtagetogbearbejdetafeleverne,ogudmøntetikonkretediskussioner,aktivitetermm.Dvs.detderafgøromkommunikati-onenerlykkedeser,omdeverbaleognonverbalemeddelelsermedinformation,udsendtaflære-ren,ogsåinternaliseresogtilegnesafeleverne.Visåsåledesprimærtpådennedersteinteraktion,vistskematiskifigur16,hvorlærerenervistøverst,ogtoelevernederstifiguren.Viundersøgtedia-logigrupper,oghospar,derarbejdedesammen,samtforsøgteatafkodeelementerafnon-verbaleinteraktioner.Observationerneoganalysernehavdetilformålatidentificere,omelevernevar”mod-tagere”afkommunikationendvs.omdearbejdedeudfralærerensintentioner,samtmedhenblikpåatundersøgeelementerafpraksisfællesskaberudfradialogoghandlemåder.
4.1.2. MetodeovervejelserindenobservationerViovervejedemangeforskelligeobservationsteknikker.Isidsteendeblevobservationernesemi-luk-kedeidenforstand,atvorekollegaervarinformerede,omatviobserverededem,mendevarikkeinformeredeom,hvadvikiggedepå,ellerhvadvinoterede.Etargumentfor,atdeikkeskalhavein-formationenpåforhånder,atdesåhermedikkeinkorporererdenneinformationideresplanlæg-ningaflektionen,ogdervedlaverændringerift.deresnormalepraksis.Uansethvad,såerderten-denstilatobservationerpåvirkerdeobserverede(bias).Foratimødekommedetteproblemforetogvitotiltreobservationerindeninterventionen.Viformoder,atobservationeroverlængeretid(heroptiltregange)gør,ateleverneoglæreren”vænnersigtilos”,ogdervedmindskerpåvirkningenpådetobserveredesystem.Foratmindskeelevernesfokuspåvorestilstedeværelse,blevdetogsåty-deliggjortpåallehold,atdetvarlæreren,dervarfokusforvoresobservationer.
Observationerneerhovedsageligtafkvalitativkaraktergennemnoteringaf,hvadderforegikidetrelativtkompliceredesystem,sometklasserumudgør.Iførsteobservationsrundehavdevifokuspåatafdække,hvadderforegår,sådetkanværeproblematiskatlæggesigfastpåformangefokus-punkterindendeførsteobservationeristudiet.
Dervarogsånedslagafkvantitativkarakter,f.eks.hvorstorenandelafeleverne,derarbejdedevedcomputer,taltesammen,varinvolveredeieksperimentelthands-onudførsel,osv.Detkunneogsåværetidanvendtmedforskelligeundervisningsformer,antalletafsekvenser,tidsomlærerenan-vendtevedforskelligegrupperogenkeltpersoneriklasserummet,oghvorlangtidelevernebrugtepåforskelligeformerforarbejde.
Viobserveredesometteamiallelektioner.Formåletvaratfåtosætøjnepå,hvaddersketeiklas-sen,ogfådiskuteret,hvadviskullefokuserepåfremadrettet,samthvordanvibedstdokumenteredecentraleelementerilektionerne.Vedfællesobservationogefterfølgendediskussionvistedetsig,atvihavdeengodfællesreferencerammefordevidereobservationer.MereomdetiKapitel5.Resul-tateroganalyse.
4.1.3. Pre-observationerIndledningsvistobserveredevifireklassermedpraktiskarbejde:Etdramahold,enmusikklasse,ogtofysikklasser.Vivalgtedefireklasserudfrahypotesenom,atkreativefagognaturvidenskabsklas-sernebrugeropbygningafpraksisfælleskaberihøjeregradend”almindelig”klasseundervisning.Dvs.atviformodede,atdekreativefagognaturvidenskabideneksperimentelledeladskillersigfraden”klassiske”klasserumsundervisning.Vivilleseomlærer-introducerederitualer,artefakter,symboler
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side34
mm.blevbrugt,ogomdervarmønstremellemmådenatbedriveundervisningpå,oghvordanele-verneagerede.Defirelærereviindledningsvistobserverededeltogikkesenereiselvestudiet.Mu-sik-ogdramalærereninkluderedesikke,fordideikkerepræsenteredenaturvidenskabeligefag,ogfysiklærerneblevikkeinkluderetihovedstudiet,fordidenenekorttidefterskullepåbarsel,mensdenandenskiftedearbejdeistartenafprojektet,hvorforviflyttedevedkommendefraaktiv-grup-pentilpre-observationsgruppen.
Ideførsteobservationerbrugtevientotaltåbentilgang,hvorvisammenindsamlededata,ogderef-tersammendiskuterede,hvadderforegik.Gennemnogle”test-observationer”fikvifåenfornem-melsefor,hvilkefænomenerderindtræfferiklasserummet.Detblevrethurtigtklart,atdetvarhen-sigtsmæssigt,atvibeggedeltogialleobservationerne,sådervartosætøjneogørertilatregistrereklassenoghvadderforegik.Påbaggrundderafkunnevisammendanneetoverordnetbilledeaflek-tionen.Indledningsvistindeholdtobservationernebådekvalitativeogkvantitativeelementer.
Iénlektionforsøgteviathaveopdeltfokuspåhhv.lærer-elevinteraktionerogelev-elevinteraktio-ner,verbalognon-verbalkommunikationogritualer.Dettefungeredeikkeheltsågodtsomdefæl-lesobservationer,sådetgikvibortfraigen.
4.1.4. Resultaterafpre-observationerViidentificeredevissemønstreveddefirehold-tomedfysik,enmeddrama,ogenmedmusik-bl.a.atdererklareritualeridramaogmusik,idenforstandatderernogleeffekterogmaterialer,dervedderesinddragelsegiveridentitettileleverne,herunderbrugenafrundkredsopstillingafele-verneimusik,sefigur17,ogkoncentrationsøvelsepågulvetidrama,sefigur18.Feltnoteroverob-servationerneerindsatiBilag4:Observationer-Pilot.Påalleholdvardergodeelementerafklasse-rumsledelse,samttegnpåpraksisfælleskaber.Dadekunstneriskefagsmetoderogdidaktiskeprin-cippererfremmedeforos,såharviidetfølgendeprimærtfokuseretpålektionerneimusikogdrama.
Figur17-Tydeligklasserumsledelseogelementerafpraksisfællesskaberimusikundervisning
Ibådemusikogdramalektionenvardetklartforeleverne,hvaddeskullegøreideenkeltesekven-ser.Eteksempelpåklarerutinerforekomimusiklektionen,hvorlærerenefterensekvensmedgen-nemgangsigertileleverne:”NuskalIpakkecomputernened”–hvoreftereleverneheltautomatiskstilledeopienrundkredsefterstemmer.Herefterblevderudførtnoglekendtekoncentrations-og
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side35
opvarmningsøvelsermedsang-udenlængereforklaring.Detvarrutine,ogheltklartfordeinvolve-rede,hvadderskulleske.Etandeteksempelpåenrutineercirkelopstillingenidramalektionen,hvorelevernestilledesigopirundkredstiløvelser.Detvarikkeheltsåindlejretendnu,formodentligtfordidramaholdetvaretnyt1.ghold,mensmusikholdetbestodaf2.gelever.
Figur18-Aktivbrugafforskelligegrupperogelevopstillingeridramalektionen
Derblevdesudenarbejdetaktivtmedforskelligegruppekonstellationer,ogderblevsatklareram-meromhverøvelseogsekvensiundervisningen.Måletmedlektionenvarklartfrastartenaflektio-nen,ogelevernevarligeledesklarfrastartenaflektionen.Detvarogsåmegettydeligt,atelevernevarforhåndsbevidsteomrutinerogritualerilektionen,f.eks.atderskullegivesudsagnidrama,nårlærerengavetklapihænderne.
Iallelektionernemedmusik,drama,ogfysikvardetogsåtydeligtatse,atrummet-dvs.faglokalet-aktivtblevbrugtiundervisningen.Idekunstneriskefagdramaogmusikgennemmegetforskelligearbejdssituationer,henholdsvisstoleopstillingerirækkerimusik,gruppearbejdepågulvetidrama,cirklermedeleverneibådemusikogdrama,ogensekvens,hvorelevernevandrederundtilokaletidrama.Ifysiklektionerneunderstøtterfaglokalerneskiftetmellemteoriogdeteksperimentellear-bejdegennemelevernesbevægelsefralokaletsdelmedalmindeligebordeogovertillokalets”for-søgsøer”.
Specieltidramaogmusikvarderklaretegnpåpraksisfællesskaberpåflerefronterindenforgensi-digtengagement,deltrepertoire,ogetfællesprojekt(sefigur9).Detdelterepertoirevistesigbl.a.somfasterutinerogartefaktersomnodeark,ogmådenmanarbejdedepågulvvedteoriarbejdetidramaogirundkredsemedbeggedekunstneriskefag.Desudenvistepraksisfællesskabernesigsometgensidigtengagementidetelevernegjordemangeforskelligetingsammenogiforskelligekonstel-lationer,dvs.dervarmangepersonligerelationerispil,ogdervardiversitetiarbejdet.Disseele-menterermedtilatvedligeholdefællesskabet.Desudenvardetetklartfællesmål.Herdefineretaflæreren,mendervarogsåetgensidigtansvareksemplificeret,f.eks.gennemelever,derhjalphinan-denvedrettelserafafleveringerimusik,ogvedenhviskeøvelseidrama,hvorelevernehviskedepo-intertilhinanden.Dekarakteristiskeøvelser,ogmådenhvorpåderblevarbejdetifaglokalerne,vardesudenmedtilatopbyggeenidentitetsomf.eks.musikeleverogdramaelever.Detoøvelsererdesudeneksemplerpåenmåde,hvorpåmanaktivtkaninddragealleelevernesomressourceperso-ner,ogaktivtunderstøtteatalleeleverbliverlegitimeperiferemedlemmerheltfrastarten-ogikke
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side36
ekskluderedeellermarginaliserede.Detvarretklart,atderblevarbejdetmegetmedfællesskabetogidentitetsskabelse.
Efterhverobservationhavdevienkortsnakmedlærerenomhvadvihavdeobserveret,ogderestankeromkringderesplanlægningafundervisningogklasserumsledelse.Hervardetpåfaldende,atvoresoplevelseaf,atderpåmusikholdetvartydeligetegnpåeksistensenafetpraksisfællesskab,blevbekræftetatmusiklæreren.Detvisersigatdetermegetudbredt,f.eks.ikor,atarbejdemedteorienompraksisfællesskaber(Balsnes,2016).Ifølgemusiklæreren,somogsåfungerersomcensorpåmusikkonservatoriet,serhunrigtigtmangeopgavermeddettefokus.Dramalærerenhavdeenanderledesreaktionpåvoresobservationerafelementerafetpraksisfællesskabpåhendeshold,idethunikkekendteteorien,menhunudbrødspontant:”Jamendeterjopræcisdetjeggør!”.Dissetoobservationervarmedtilatbekræftevoreshypoteseom,atteorienomlæringipraksisfællesska-bervillehavepotentialesomdetmanglendeledviledteefter.
Efterpilotundersøgelsernebesluttedeviatfølgeéngruppeeleversamletgennemlektionerne.For-måletvaratfåstørredybdeiobservationerne,ogatbemærkefleretingidenverbaleognonverbalekommunikation(elev-elevinteraktioner),samthvaddekonkretgjordef.eks.iforbindelsemedek-sperimenteltarbejde.Inoglesekvenserfastholdtvidogatseklassenfratosider,menhovedsageligtvalgtevisammenatobservereénting,f.eks.gruppearbejdeoghands-onopgaver.
4.1.5. ObservationerfaseIEfterpilotobservationervalgteviatfokuserepåelev-elevinteraktioner,kommunikation,oghandlin-gerjf.figur16ogbeskrivelsenafresultaterneherover.
Vilavedeobservationerafinteraktionerimindregrupper,f.eks.veddeteksperimentellearbejde,ellervedgruppearbejde.Hererproblemetimidlertid,atdetatobservereen”repræsentativgruppe”førogefterdenplanlagteinterventionikkeermuligt,daderarbejdesiskiftendegrupperinger;vivælgerheratseheleholdetogallemuligegrupperingersomrepræsentative,velvidendeatdetteikkeertilfældet.
Observationeniklassenafdækkede”klasseprofilen”,defineretsomstudieretning,kønsfordeling,omeleverneervelsocialiserede,motiverede,arbejdsomme(harde”grit”)osv.Informationomklassensprofilkanf.eks.brugesiforbindelsemedanalyseafdatafraQTIprofiler.
Efterlektionernetaltevikortmedlærerenforatfåetdybereindblikilektionen,iklassensdynamik-ker,ogielevsammensætning.Vitogogsåsommetiderenkortsnakmedenellertoeleverefterlekti-onen,forathørehvordandeoplevedeengivensituation,ellerforatfåenafklaringafhvorfordehandledesomdegjordeiengivensituation.Vedsamtalemedeleverneblevdegjortklart,atdetvarheltfortroligthvaddesvarede,ogatderesinputikkevillebliveoverdragettillæreren.
Korteelevinterviewskunneevt.supplerelærerensinput.Herskaldetimidlertidovervejesomele-vernesinputerspecieltbrugbare,fordideresreferencerammeerbegrænset.Devilgivetvissam-menlignemeddenklasseog/ellerholddeligeerkommetfra,menslærerensomregelharmangeklasserogholdatsammenlignemed.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side37
4.1.6. ObservationerfaseIIObservationerifaseIIblevudførtmedénlærer.Vigiktilobservationernemedenåbentilgang,medetlillefokuspå,omlærerenhavdeimplementeretelementervihavdebesluttetifællesskab.Veddenpågældendelærervardetarbejdemedgruppekonstellationer,sekvensovergange,flereelev-elevinteraktion,ogøgetelevaktivitet.Ellersvarstrategienmedfællesprimærtkvalitativeobservatio-nerdensamme.
4.2. SpørgeskemaundersøgelserViharvalgtatbenytteetinternationaltanerkendtogvalideretspørgeskema,QTI,tilatfåetindblikielevernesopfattelseafdereslæreresklasserumsledelse;spørgeskemaetfungerersamtidigtsometmåleværktøj.Spørgeskemaeteroprindeligtudvikleti1985afenhollandskforskergruppeunderle-delseafprofessorTheoWubbels(Wubbels&AndOthers,1985).
Wubbelsharimereend30årforsketiklasserumsledelseogrelationermellemlærereogeleveriungdomsuddannelser,bl.a.foratundersøgehvordanmanskaberdetbedstmuligelæringsmiljø.MedudgangspunktetiHollandharbrugenafQTIbredtsigtilAustralien,Canada,Israel,Slovenien,Tyrkiet,Sydkorea,Taiwan,Singapore,Sverige,Norge,Frankrig,Tyskland,IndonesienogUSA(Wubbels&Brekelmans,2005),(Wubbels,etal.,2006).
TeoretiskbasererspørgeskemaetsigpåenpsykologiskmodelforpersonliginteraktionudvikletafTimothyLeary(Leary,1957).Learysmodelergennemtestetikliniskpsykologiogpsykoterapi,ogharvistsigeffektivtilatbeskrivemenneskeliginteraktion.Dererogsåtegnpå,atmodellenkangenerali-serespåtværsafforskelligekulturer(Wubbels&Brekelmans,2005).PådenbaggrundharWubbelsoghanskollegaertilpassetmodellen,såledesatdenkanbrugestilatbeskriveinteraktionmellemlærereogelever.ModellenkaldesModelforInterpersonalTeacherBehavior(MITB).
GrafiskkanMITB-modellenbeskrivesvedtooverordnededimensioner,”Styring”og”Kontakt”,pla-ceretietortogonaltkoordinatsystem.Forskelligekombinationerafdetodimensionergiveranled-ningtilotteforskelligetyperlæreradfærd:”Retningsgivende”,”Hjælpsom”,”Forstående”,”Tilpassersig”,”Usikker”,”Utilfreds”,”Skælderud”og”Indgribende”.Dettekanillustreressomvistpåfigur19.
Figur19-ModelforInterpersonalTeacherBehavior(MITB)8
8Modificeretfigurefter(Kamp,2015)
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side38
Spørgeskemaetkanbrugestilatmåle,hvordaneleverneopfatterlæreren,hvordanlærerenopfattersigselv,oghvordanlærerengernevilopfattes.Dettekunnesesåledesud9:
Figur20-TreforskelligemålingermedQTI
Deterenvigtigpointe,atspørgeskemaetikkeerenpersonlighedstest,ogatdetikkepånogenmådegiverenentydigkarakteristikaflæreren.Resultateteraleneetbilledeaflærerensadfærdsomklas-selederienbestemtklassepåetbestemttidspunkt.
Billedetpåfigur20viserentypisktendens,nemligatlærereopfatterderesegenadfærdlidtmeregunstigt,enddereselevergør.Lærernefølersåledes,atdeopførersigtætterepåderesidealendhvadeleverneoplever(Fisher,etal.,1995),(Kamp,2015).
4.2.1. ElevudvikletoversættelseafQTItildanskDerhar,somtidligerenævnt,væretetstigendefokuspåklasseledelseidendanskegymnasieskoledesenereår,ogtostørreforskningsprojekterharværetigangsamtidigmedatvihararbejdetmedvoresMaster,hvorderogsåarbejdesmedoversættelseafQTItildansk.Deteneprojekter”Relati-onskompetenceogklasseledelseigymnasiet”(ROK),etprojekthvis’formålharværetudviklingafpædagogiskeredskaberindenforklasseledelseogrelationskompetence,herunderoversættelseogafprøvningafQTI-spørgeskemaet.ProjekteterudarbejdetisamarbejdemellemAarhusUniversitet,RandersStatsskole,ogSkiveHandelsskole(Lund&Lund,2017).
OprindeligtvarDorteÅgårdinitiativtagertilogprojektlederforROK-projektet,menhunforlodpro-jektetiforbindelsemedetjobskifte,forderefteratstartedetandetprojekt”Pædagogiskledelseogfeedbackdesign”underUndervisningsministeriets”Udviklingsprogramompædagogiskledelsemedfokuspåfeedback”.Detteprojektharledttil,atdernuerenkommercielttilgængeligversionafendanskQTI(Ågård,2018).VihavdeiforbindelsemedetinterntkursuspåskoleniefteråretmulighedforatdiskuterevoresprojektmedDorteÅgård.Herfikvitilbudtatafprøvedetmateriale,dervarunderudvikling;detvardogikkegratisoggavossamtidigikkedenindsigt,frihedogfleksibilitet,viharfåetvedatudviklematerialetselv.
9Viharselvudvikletetregneark,dertagerinputfraspørgeskemafraLectioogautomatiskgenereredetgrafiskQTIout-put.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side39
Denversionafspørgeskemaetvibenytter,eroversatfraengelsktildanskisamarbejdemedele-verneiEG16i.EG16iereniClass,EgaaGymnasiumsinternationalestudieretning.Deharmangeafderesfagpåengelsk,bl.a.matematik.EndelafeleverneharindenderesstartigymnasietværetpåudvekslingiUSA,ogfokusforundervisningeniendelafderesfag(Engelsk,Historie,Samfundsfag)erpåforholdiengelsktalendelande.Eleverneharsåledesbådepersonligeerfaringerogerfaringerfraundervisningenmedforholdiengelsktalendelande,hvilketviharvurderetgiverdemenunikindsigtibetydningenafdeforskelligespørgsmålispørgeskemaet.Viharvurderet,atdettevarenværdifuldressourceiforholdtilenoversættelseafspørgsmålenetilendanskundervisningskontekst,ogenspændendeudfordringforosogeleverne.Piaharligeledespersonligeerfaringermeddetamerikan-skeundervisningssystem,dahunharundervistpåenamerikanskinternationalskole,ogharderforkunnetfungeresomsparringspartnerforeleverneideresdiskussionerafdeforskelligeudsagnsbe-tydningieninternationalkontraendanskundervisningskontekst.
EleverneerførstblevetintroducerettilMITB(Goh,1994),ogharderefterigrupperdiskuteretbe-tydningenafdeengelskespørgsmålsetienkulturelkontekst.Dettehardannetgrundlagforetfør-steforslagtilenoversættelse.Gruppernehardereftergivethinandenfeedback,hvorefterspørgsmå-leneerblevetrevideret.
Indenarbejdetmedoversættelsenblevpåbegyndtsvaredeklassen,somPiaunderviserimatematik,pådetengelskespørgeskemaiforholdtilPiasomlærer.Efteroversættelsentildanskbesvaredeklassensåskemaetigen,dennegangpådansk.Eleverneharderefterforetagetstatistiskanalyse(𝜒"-GoodnessofFit)afdetobesvarelser,foratvalidereatdefremkomnesvarpådetoversionerafspørgeskemaetersammenlignelige.Despørgsmål,hvorderikkevarenpassendeoverensstem-melse,blevrevideretendnuengang.
Deforskelligeversionerafoversættelserne,sammenligningmedROKprojektetsoversættelse,samtdenstatistiskeanalyseforallespørgsmålkansesiseBilag1:UdviklingafQTIpådansk.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side40
Itabellenherunderseseteksempelpåelevernesanalyseafetspørgsmål,forslagtiloversættelse,denstatistiskeanalyse,ogendeligfordettespørgsmåletrevideretspørgsmål:
Question32: Herealizeswhenwedon’tunderstandHowweper-ceivethisquestion:
Wheneverastudenthastroublecomprehendingsomething,theteachernoticesitandreactstoit.
FinalquestioninDanish:
Minlæreropfatterogreagerernårenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget
𝜒"-test:
𝜒#$%#" -value:
𝜒#$%#" =𝑂( − 𝐸( "
𝐸(
+
(,-
=13 − 6.6 "
6.6+
10 − 15.3 "
15.3+
0 − 1.1 "
1.1= 𝟗. 𝟏𝟒
𝜒89:#:8;<" -value:
Degreesoffreedom= 𝑛 − 1 = 3 − 1 = 2Significancelevel=0.05𝜒89:#:8;<" foundfromtableisthus:
𝑋@A(B(@CD" = 𝟓. 𝟗𝟗
ConclusionSinceour𝜒#$%#" > 𝜒89:#:8;<
" ,werejectthehypothesis.Revisedques-tion:
Lærerenopfatter,hvisenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget
Tabel3-Elevanalyseafspørgsmål32frakategorien”Forståendeogtolerant”
Hereftererdendanskeversionafprøvetienpilottestmedtrelærerefordeltpåtoklasser,ogigenerderforetagetstatistiskanalyse(Cronbach’salfa),dennegangforatvalideredeninternekonsistensafspørgsmålene,derindgårideforskelligekategorier.
Ipilottestenskiltespørgsmål32sigigenud;detteforholdførtetilanalysenitabel5,ogderafnyrevi-sionafspørgsmålet:
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side41
Spørgsmål32Engelskspørgsmål:Herealizeswhenwedon’tunderstandDanskformuleringipilottest:Lærerenopfatter,hvisenellerflereeleverharsværtvedatforstånoget Fordelingafsvaripilottest:
Overvejelser:Derervæsentligtfærredersvarer”Altid”tildettespørgsmål,sammenlignetmeddeøvrige.Detkanmåskeskyldesdenvæsentligeforskelpådenengelskogdendanskeudgave,nem-ligatdenengelskeermerebred,daderomtales”we”,hvordendanskeversionomtaler”enellerflere”.Viforsøgerderforatændreformuleringen,såderkommeroverensstemmelsemellemdetopådetpunkt. Revideretspørgsmål:Lærerenopfatter,hvisderernoget,viikkeforstår.
Tabel4-Elevanalyseafspørgsmål32frakategorien”Forståendeogtolerant”efterCronbach'salfaanalyse
DetudvikledeQTIbestårialtaf64spørgsmålfordeltpåottekategorier.Statistiskanalyseogspørgs-mål,dererrevideredeforatforbedreinternkonsistens,kansesiBilag2:ResultaterfraQTIpilotfor-søg.
4.2.2. FraspørgeskematilQTIprofilDetoversatteQTIbestår,somnævnt,af64spørgsmåliottekategorier.Spørgsmåleneideenkeltekategorierblandes,nårspørgeskemaetbesvares.Itabel6sesfordelingenafde64spørgsmålpådeottekategorier.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side42
Tabel5-FordelingafspørgsmålpåkategorieriQTI
HvertspørgsmålbesvarespåenfempunktsLikert-skalamedsvarmulighederne”Altid”,”Ofte”,”Afogtil”,”Sjældent”,og”Aldrig”.Hverafdefemsvareranalogtilennumeriskværdi;hergåendefra”Aldrig”=1til”Altid”=5(Frederiksen,etal.,2017).
NårQTI-profilenskalkonstrueres,tællesførstsammenhvormangesvardererforhversvarmulig-hed.Detkunnesesåledesud:
Tabel6-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Forståendeogtolerant”
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side43
Herefterberegnesførstetvægtetgennemsnitforhvertspørgsmål:
𝑥H =5 · 𝑛CDB(J + 4 · 𝑛LMBN + 3 · 𝑛CMLPB(D + 2 · 𝑛QRæDJNHB + 1 · 𝑛CDJA(P
𝑁
hvor𝑥Hergennemsnittetforspørgsmål𝑛.𝑛CDB(J,𝑛LMBN,𝑛CMLPB(D,𝑛QRæDJNHBog𝑛CDJA(Perantalletafsvarforhversvarkategori.𝑁erdetsamledeantalsvar.
Dereftertrækkesenfraresultatetiallekategorier.Detteerblotenregnetekniskfinurlighed,derskyldes,atmanidetoprindeligeQTIhararbejdetmedenskalafra0til4,detgiver:
𝑥H,+LAA = 𝑥H − 1
hvor𝑥H,+LAA erdetkorrigeredegennemsnitforspørgsmål𝑛.
Endeligtnormeresdeberegnedegennemsnitforhvertspørgsmål.Normeringforetagesvedatdivi-dereresultatetmed4,dadetnuerdenmaksimaleværdigennemsnittetkanantage.Normeringfo-retagesaleneafgrafiskehensyn,dadetgiverenskalafra0til1pådengrafiskerepræsentation,altsåfårvi:
𝑥H,+LAA,HLAV =𝑥H,+LAA4
=𝑥H − 14
hvor𝑥H,+LAA,HLAVerdetdetnormerede,korrigeredegennemsnitforspørgsmål𝑛.
Sidsteskridteratberegnegennemsnittetforsamtligespørgsmålikategorien:
𝑋+CBNPLA( =𝑥H,+LAA,HLAV
𝑘
hvor𝑋+CBNPLA( ergennemsnittetikategorien,og𝑘erantalletafspørgsmålikategorien.
Nårallegennemsniterberegnet,kandengrafiskerepræsentationkonstrueres,dettekunnesesåle-desud:
Figur21-GrafiskrepræsentationafQTIprofil
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side44
4.2.3. AnonymitetispørgeskemaundersøgelserneAnonymitetispørgeskemaundersøgelserneharværetvigtige,særligtforeleverne,sådanatdefritharkunnetgivetudtrykforderesopfattelseaflæreren.Detteersikretvedatdistribuerespørgeske-maerelektronisktileleverneviaLectio.Storsvarprocentersøgtsikretvedatlærerneharsattidafilektionernetil,ateleverneharkunnetbesvarespørgeskemaerne.
Forlærernesvedkommendeharvisikretanonymiteten,vedatalliereosmedenafskolenssekretæ-rer.Hunharmodtagettilmeldingerfradelærerederharønsketatdeltage-såveldeaktivesomkon-trolgruppen-ogharnoterethvilketholddenenkeltelærerønskedeatdeltagemediundersøgel-serne.Hverlærererblevettildeltetlærernummer,somkunsekretæren,læreren,oglærerensele-verkender.Vedbesvarelseafspørgeskemaerindtastesdetgivnelærernummer,hvorvedvikansor-teresvarefterlærernummer,ogdervedadskilledata.
SekretærenharogsåståetforatoprettespørgeskemaernepåLectio,oghentedatanedefterbesva-relser;dataeksporteresfraLectioiExcel-filer.Dissefilerersåblevetomdøbtafsekretæren,såledesatdeharfåetlærerenslærernummersomfilnavn,ogviharførsthereftermodtagetdempermailtilvidereanalyse.
DefærdigeQTI-profiler,somvistpåfigur20,medlærerensideal,faktiskebillede,ogelevernessynerefteranalyseudskrevetogafleverettilsekretærenmedlærernummerpå,sådanatsekretærenharkunnetvideregiveprofilernetilderelevantelærere.
Idenaktivegruppelodvidetværeoptildedeltagendelærereatafgøre,hvorvidtdeønskedeatværeanonymeellerej.Devaralleinteresseredeiatvikunneinddrageprofilerneogdiskutereresul-taternemeddemivoressamtaleromkringdevalgteinterventioner,ogderforkendervilærernum-merfordeaktivelærere.Detteharudvidetmulighederneivoresanalyseafdata,idetvinuharmu-lighedforatkoblevoresobservationermedQTI-profilernefordeaktivelærere.
4.3. InterviewsTilatsupplerevoresprimærtkvalitativeobservationerogkvantitativedatafraQTI-spørgeskemaerneudførtevietfokusgruppeinterviewmedtreeleveridenklasse,hvorandenobservationsrundeblevgennemført.Lærerenfraklassenblevogsåinterviewet.Vihavdeenfænomenologisktilgang,hvorviforsøgteatafdækkeelevernesoglærerensoplevelser.Herundererenuddybningafdemetodemæs-sigeovervejelserogtilgangeveddetreinterviewsatforefinde.
4.3.1. FokusgruppeinterviewtilevalueringafQTI-spørgeskemasdiskurspåvirkningQTI-spørgeskemaetsordlydblevdiskuteretilærergrupperogproblematiseretift.hvordanvispurgte,oghvilketankervissespørgsmålvillegiveeleverne.Villespørgsmålsom”lærerenskældermegetud”,”lærerenersur”,”lærerenydmygeros”,eller”lærerentrorvisnyder”giveanledningtilatele-vernefikandetfokusogsynpålæreren?Argumenteteratordetsmagterstort,ognårførstordeneerude,såvedmanikkehvadderskerienklasse.Derkunneskeenmistænkeliggørelseaflærerenogubetydeligetingkunneproblematiseresog”talesop”.
Forattesteomudsagnenegavanledningtiletændredesynpålærerenlavedevietlillefokusgrup-peinterviewmedfireeleverfravoresfælles2.gklasse,hvorelevernehavdesetogudfyldtQTI-spør-
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel4.UndersøgelsesdesignKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side45
geskemaet.Eleverneskulleforholdesigtiludsagn:Hvaddetænkte,dadelæstespørgsmåleneite-sten,hvilketankerdehavdeudfraspørgsmålenevedgentagelseafdem,ogomspørgsmåleneæn-dredederessynpålæreren,dergavQTI-skemaettildem-ellerandrelæreredehar.
4.3.2. Individuelleinterviewsmed”aktivgruppen”Efterobservationerneidenindledenderundeafholdtviførstetfællesmødeforalledeinvolveredelærere,hvorvoresfokuspåpraksisfællesskaberblevafsløret,ogdeblevintroducerettilteorienbag,ogenmidlertidigmodelfor,klasserumsledelse.Efterfølgendeblevderudførtenindividuelrundesamtalermedhveraflærerneiaktiv-gruppen,hvorhverlærerskullereflektereover,hvaddervarforegået;derblevåbenttaltomdeobservationervihavdeforetaget,ogifællesskabogdialogblevderudfærdigetfokuspunktertilhverenkeltlærer.Lærerenfikvistværktøjertilatstyrkeklasserums-ledelseogopbygningafpraksisfællesskaberideresrespektiveklasser.Dervarenåbentilgangtilhvilkefokuspunkter,denenkeltelærervilledefineresominterventionen,ogderblevtagetudgangs-punktidetenkelteholdsbehov;f.eks.defineretsomhvordervarmestatarbejdemedift.deele-menterafpraksisfællesskaber,deralleredevaridentificerethosdenenkeltlærer.
4.3.3. InterviewmedlærerogeleverefterandenrundeobservationerEfterinterventionenblevénlærerfulgtmedénanden-rundeobservationogennyrundeQTI-spør-geskemaer.Tilelevinterviewetblev3eleverudvalgttilatbelysederesoplevelseriundervisningenførogefterinterventionen.
Vorestilgangvarfænomenologiskidenforstand,atvivilleafdækkehvadeleverneoglærerenhavdeoplevet.Dettevarsemi-struktureret,kvalitativtogdeskriptivt,fordideinterviewede,efterenkortintroduktion,selvkunneinddragedeaspekteroglæringssituationerdevilleredegørefor.Vivarme-getopmærksommepåikkeatbenytteledendespørgsmålellerfremvisetolkninger.Viprøvedeatreduceredetasymmetriskemagtforhold,dereksisterermelleminterviewerogdeninterviewede,vedatformidleenafslappetatmosfære,åbenhedomkringateleverneermedistudie(gentaget),atdeteranonymt,ogatlærerenikkevillefåoverdragetvidenfraeleverne.
Spørgsmålvarikkeskrevetnedpåforhånd,forathaveenåbentilgangtilatafdække,hvaddernudukkedeopisamtalen;dogblevderspurgtindtilf.eks.elevernesoplevelseriundervisningen,omdehavdeoplevetændringer,oghvordandeoplevededeændringerneipraksis.LærerenfikdesudenlejlighedtilatseogkommenterepåQTI-spørgeskemaerneudfyldtførogefterinterventionen.
Interviewsblevoptagetogvarede19minuttermedeleverneog27minuttermedlæreren.Inter-viewserikketransskriberet;lydfilerneudgørvoresdokumentation.
4.4. OpsummeringViharidetteafsnitredegjortformetodernevalgttilatbelysevoresproblemstilling.Viharbegrun-detvalgafdegennemførteundersøgelser:kvantitativespørgeskemaundersøgelser(QTI),primærtkvalitativeobservationerogdekvalitativeinterviews-medformåletatafdækkeundervisningsprak-sis,tegnpåpraksisfællesskaber,klasserumsledelse,oghvordanlærereinteragerermedeleverne,samthvordaneleverinteragerermedandreelever.Idetfølgendeafsnitpræsenteresresultaterneoganalyserneafdata.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side46
Kapitel5. ResultateroganalyseIdettekapitelpræsenteresvoresresultateroganalyseforobservationerne,spørgeskemaundersø-gelserne,oginterviews.Vigennemgårvoresresultateroganalyserisammerækkefølgesomimeto-deafsnittet.
5.1. ObservationerIanalysenafobservationernefastholdervidetprimærefokuspåpositivefaktorer,derkanbidragetiludviklingenafetpraksisfællesskab.Deterligeledesvæsentligt,atvibegrænserostilsepåomdetermuligtatopbyggepraksisfællesskaber,ikkepåeffekterneheraf.DetsidstevilvidogberøreiKapi-tel9.Perspektivering.
5.1.1. FørsteobservationsrundeViobserveredefemholdmedfemforskelligelærere.Ivoresobservationersåvimangetegnpåele-menter,dererkarakteristiskeforpraksisfællesskaber,somf.eks.rutineromkringnavneopråb,ud-vekslingafideer,løsningsforslagogdatamellemgrupper,ogaktivtbrugafforskelligegruppekonstel-lationertilatdannenyerelationer,samtbevidstgørelseafatderermangeressourcepersonerpåholdet.
Viharforsøgtatsamlenogleaffundeneienforeløbigværktøjskasse,sefigur22,hvordeterforsøgtatsortereobservationerneindenfordetrecentraleelementerforpraksisfællesskaber:Gensidigtengagement(”fællesskabogrelationer”),fællesprojekt(”mål”),ogdeltrepertoire(”ting,rutiner,begivenheder,sager”),jf.figur9.Bemærk,atfigurenikkeindeholderopdelingefterdetrekernebe-greberbeskrevetafWenger(Wenger,1998),fordienkeltetiltagiundervisningengodtkanindeholdeelementerfraflerekategorier.
Figur22-Enpædagogiskværktøjsklasseetableretefterobservationer
Iforholdtilinterventionerpåderespektiveholdvalgteviatfokuserepåtiltag,derunderstøtterelev-aktivitet,aktivlæringinkl.problemorienteretundervisning,ogeleversmetakognition,derifølgeflerestudierunderstøttergodlæring(Muring&Hutters,2014)(Nordenbo,2011),ogsomogsåunderstøt-
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side47
terdannelsenafdemegetvigtigeelevrelationer,bl.a.vedatgiveelevernesvarpånogleafdekriti-skespørgsmål,derskalgivedemtillidentilattrædeindipraksisfællesskabet,jf.figur12.Derergi-veteksemplerø.th.ifigur22påvalgteinterventioner.
Voresobservationerdannersåledesgrundlagetforenværktøjskasse,vikantageudgangspunktitiletableringafpraksisfællesskaberogklasserumsledelse;denneværktøjskasseskalnaturligvisudvidestilatdækkeallerelevanteelementeripraksisfællesskaberidenkontekstvianvenderdem.
Feltnoterfradeialt11observationer,fordeltpåto-treobservationerpr.hold,ersamletiBilag5:Observationer-FaseI.Idefølgende6eksemplervilviudfoldenogleaffundenemedfokuspåtegnpåpraksisfællesskaber,aktivtarbejdemedrelationer,samtbrugafspørgsmåltilatunderstøtteetfællesarbejde,dvs.indikationerpåhvordanklasserumsledelsepotentieltkanunderstøttepraksis-fælleskaber.
Iflerelektionervardertegnpårutinersometdeltrepertoire,opbygningafrelationer,ogvedligehol-delseafetfællesskab.Detvarforeksempelsynligthosenlærer,derkonsekventbrugthilsenertilelevernevedlektionensstart,samtmedfastklasserumsledelseholdtfastitraditionen,ogsåmeddeelever,derikkeheltvarklarfrastart.
Læreren:”godmorgen”.
Eleversvarersemi-svagt”godmorgen”
Lærerenfortsættersmilendeogvenligtinsisterende:”ikkehøjtnoksvar”-”Højere!”
Eleverne:”GODMORGEN”.
Sammelærerhavdeenfastrutinevednavneopråb,hvorderigenblevarbejdetmedrelationenogfællesskabetgennemnavneopråbistartenaflektionen.Opråb,hvorelevernesagdederesnavneialfabetiskrækkefølge,oglærerensideløbendenoteredefravær.Endellærerearbejdedemed,ateleverneskulledeleinformationermellemsig,f.eks.gennemfor-skelligegruppekonstellationer,ellerbytte-bytte-købmandseanceriklassen,mendetvarrelativtbe-grænsetifaseI.Etinterviewmedenlærer,derarbejdemedtogruppekonstellationerienlektion,fortalteatdetikkevarprimærformålet,ateleverneskulleopdagehinandensomressourcepersoner,menatdeskullelærehinandenbedreatkende,ogdannerelationerpåtværsafdeklasserdenukomfra.Viobserveredeikke,atlærerenitalesatte,atdeterokatspørgenabogrupperellereleverpåtværsafrummet.Alligevelsåvienkelteeksemplerpå,ateleveropsøgtenabogrupperogandreiklassenforatfåhjælp,fåinspirationellervendeidéer,ogdervareksemplerpågodefællesskaber,hvorelevernearbejdedesammenometfællesprojekt,oggjordetingsammen.Deførsteeksemplerersituationer,hvorgrupperafeleverarbejdedemedeksperimentelleprocedu-rer,oghvordetvartydeligt,atdervardefinerederollerogalleredeetableretetfællesskab,hvoralleelevernevarmedlemmer.Herefterfølgerdereksemplerpåsituationer,hvorforskelligespørgeteknikogtilgangeanvendesveddeteksperimentellearbejde.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side48
Eksempel1:Engruppemedfireeleverarbejdedemedeteksperiment,derinkluderedeetpendul.Udenatderblevsagtnoget,såvardertilsyneladendedefineretrollerforallefirepersonerigrup-pen:Ennoteredekonsekvent,treafdefiredeltogidiskussioner,ogenvarlidtmerepassiv,menreg-nedepånogletal.Herundererderindsatetuddragafenundervisningssekvenssamtaler,hvorele-verneskiftevisgørsætningernefærdige,udenatafbrydehinanden,mensåsamtalenstråderkonti-nuerlig.
Elev1:”Hvadskalvigøre”
Elev3:”OK,detvimanglererat…”.
Elev2:”Hvemtagertid?”
Elev2:”Måskeerdetlængdenafsnoren…”-”12,84”
Elev2:”Prøvigen,Erdetvigtigt?”.
Elev3:”Kanviprøve5eller2’erigen?”
Elev4hjælpernumedatfåpendulettilatsvinge
Elev1”Hvismannumålerdenuden?”
Elev1iforlængelseafelev1sspørgsmål:”Vikanogsåbrugeenkontrol”
Elev3:”Hvordankanviseomdensvinger?”
Elev4regnerpåtalogdataopsamletpåcomputerenogspørgertilformel.
Idetovenståendeeksempelvarderforskelpåelevernesaktivitetsniveauvedhands-onaktiviteternemedudførslenafdeteksperimentellearbejde.Elev4såiførsteomgangudtilikkerigtigtatværemed,menelevenmedvirkedetilatfåpendultilatsvingeetstykkeindeieksperimentet,ogperso-nenudfyldtetilsidstenrollesomdataopsamler.Dvs.elev4ertilsyneladendelegitimtperifertmed-lem.
Eksempel2:Herunderfølgerendnueteksempelpåenklarrollefordeling,hvoralleermedlemmeraffællesskabet.Desudensesenkonstruktividéudvekslingmellemtogrupper,hvilketførertil,atgrup-penkankommevidereidetarbejdedeudfører.Gruppenbestodaftomegetinitiativrigepigerogtodrengemedenlidtmeretilbagelænetrolle.
Detopigerdiskuteredeinternt:”Hvisviskalmåle,hvorskalvisåmålefra?”
Endrengedeltogperifertfragruppenmedetenkeltspørgsmålipigernesdiskussion:”Hvorersnorenkortest?”.
Denandendrengvartilstedeoglyttedemåske.Derefterfulgteendiskussionafmålingerogdenek-sperimentelleopstilling.Drengekompåbanenomkringvalgafensnorslængde,ogennytdesignafdeneksperimentelleopstilling.Herefterbevægededrengenesigovertilennabogruppesdrengeogudveksledeideer,hvorefterdekomtilbage.
Igruppenløbderefterfølgendeendiskussionpåbaggrundafinputmodtagetfradenandengruppe,ogdetpigernehardiskuteret:
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side49
Elev1:”Hvadkanvigøre?”
Elev2:”Vikangøreligesomdengruppederovre”.
Elev2spørgernabogruppen:”HvordanharIsatudstyretop?”
Derfulgteetnytsvarfranabogruppen,ogherefterfulgtederendiskussioniegengruppe.Defireeleversamarbejdeherefterpåatløseopgaven,ogiprocessentogdefireelevergaspåhinanden:Endrengsagdesomresponspå,atdeterpigerne,derhartagetstyringen:”NuerdetligeSofie10,derharstyrpådet!”-ogallefireigruppegriner.Etøjeblikeftervardetilbageidialogenomeksperi-mentet.
Elev2:”Hvadermonvoresvariabelkontrol?”
Elev4svarer:”Vægtenerligemeget”.
Ovenståendeereteksempelpåengruppemedgoderelationer(fællesskab)ogetfællesmål,somdeallearbejderhenimod.Dererogsåalleredeenbegyndendehistoriefortælling(deltrepertoire)if.eks.udsagnetatdeninitiativrigepige”harstyrpådethele”.
Eksempel3.Herundererdereteksempelpåenlektion,hvordervarenstrukturmedindledning,ar-bejdemedelementerafpraksisfællesskab,ogenperspektiveringaflærerentilsidst.Klassenerigenenklassemednaturvidenskabsomstudieretningsfag,oggenereltstormotivationforfagligtarbejde.
Lærerenindledtelektionenmidtiklasserummet;hervedforstås,atlærerenindtogrummetmedenpræsentationiklasseninkl.udsagnet:”Bliveklogerepåverden”.Eleverlyttede.
Figur23-Lærerenspositionimidtenafrummetogoversigtoverelevervedgruppearbejde
Efterfølgendeblevgruppersendtudforatarbejdepåenvideo,derskulleuploadesislutningenaflektionen.Videoenskulleomhandleeksperimenteltprojektudførtideforegåendelektioner.
Gruppenvarvelfungerende,ogdesamarbejdedemedforskelligekompetencer,ogmedmåletforøje.Allebidrogmednogetforskelligt.Snakflødienkontinuerligstrøm.Dervardialogmellemele-verne,ogdeafprøvedeudsagnift.deteksperimentellearbejde:
10Navnændret
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side50
Elev1sagde:”Erdetikkevariabelkontrol?”
Elev2:”Skaljegtegnevinklenmed?”
Elev3:”Detkandugodtgøre”.
Dervarskiftmellemelevernesindlæg,ogrollerneigruppenvarretveldefinerede.Pigernedrevpro-cessenfrem,mensdrengensparredemeddem.Dervaretklartfællesarbejdemedproblemstilling.Ingenvarpassive.
Eksempelca.halvvejsiprocessen:Elev4skriverenligningned.Elev2redigererpåderesfællesvi-deo,Elev1spørgerElev4omenligning,Elev3kiggermed.
Fejlkilderdiskuteredessamletigruppen.Derblevtegnetpårulletavlen,ogtreeleverfilmer,mensdensidsteelevredigeredevideoentilklassen.
Lærerenvarvedgruppentogange.Lærerenvarumiddelbartoverrasketover,atderikkevarsåme-getpåtavlen,dahankomhentildemførstegang,menhanvalgte(trodstydeligoverraskelse-vispurgtelæreren)ikkeatklandredem;istedetspurgtelærereninteresseretindtil,hvaddehavdefundetfremtil.Detvistesig,atdehavdegjortsigmangetanker,ogdevarmegetlængereiproces-sen,endhvadtavlentydedepå.Dettekunneviefterfølgendebekræftepåbaggrundafvoresobser-vationer,davinetopobserverededennegruppeihelesekvensen.
Lærerenvarnysgerrigogudforskendeispørgsmål,ogmegetanerkendende:”Deteretrigtigtgodtspørgsmål”imødekomhanf.eks.etspørgsmålfraeleverne.
Efterlærerenvargået,lavedeeleverneremakeafvideomedgodtsamarbejde:
Venligeforslagmellempigerogdreng.Acceptafforslagoganerkendelse:”Smukt,Jakob11”,andensiger:”Hvornårskalviind?”(dvs.tilbageiklassen).Andenelevsvarer:”Klokkenet–vikangodtnådet”.Fokusholdesigruppenogingenpanik.Tillidtilhinanden,ogmestringserfaringerneertilsynela-dendegode.Endrengopsøgesafandendrengfraandengruppe,ogmisterfokusganskekort,menvenderhurtigttilbage.
Lektionenafsluttesmedmini-konferencer,hvoreleverneholderoplægforhinanden.
Tilallersidsten”motivationalspeech”aflæreren,derrosereleverneforprocessen,godtarbejde,eksperimenteltæft,ogbederdemklappehinandenpåskulderen,samtogenafsluttendebemærk-ning:”Stoleopogaffaldiposer”,hvorefterca.halvdelenafstoleneblevsatop.Affaldpåtobordetilbage.
Sammenfatteterderalleredegodeelementerafpraksisfællesskaber,bådeienkeltegrupper,ogmellemgrupper,påEgaaGymnasium.Desudenarbejderdenpågældendelærermegetmedatstyrkedennaturvidenskabeligeidentitethoseleverne,sådestyrkesiatværenysgerrigeogværehandlekraftige,f.eks.gennemmulighederforvalgiprocesser,oggennemåbenspørgeteknik.
11Navnændret
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side51
Eksempel4.Vioplevedemegetforskelligemåder,hvorpålærernegiktilundervisningen,framegetinstruerendesekvenser,evt.medspørgsmålafenkarakter”gæthvadlærerentænker”,tilenlærer-medieretrammesætningafetproblem,derefterfølgendeskulleløsesigrupper.Spørgeteknikkenkunnevarierefra”gæthvadlærerentænker”-spørgsmål,hvoreleverneblevafsøgtétsvarogovertilenmegetåbenspørgeteknik,hvoreleverneselvskullefindefremtilsvareneevt.medstøttefrahin-andenellerlæreren.Herundermindreeksemplerpåsekvenser,hvorlærerenarbejdedeproblemori-enteretmedmegetåbnespørgsmål(eksempel4).Derefterfølgerdereteksempelpåenmerein-struerendetilgang(eksempel5).
Ienklassemednaturvidenskabsomstudieretningsfag,havdelærerenrammesatlektionenmedpro-blemstillinger,somdeenkeltegrupperkunnegåigangmed.Gruppernemåtteselvvælgehvilkenproblemstilling,devillearbejdemed,indenfordegivnemateriale-oginstrumentrammer.
Lærerenarbejdedeigenmedenanerkendende,åbenspørgeteknik.Lærerenprøvedeaktivtatpirretilelevernesnysgerrighed,oglærerenvaråbenforinputfraelever.
Læreren:”HvordanmålerIsvingningstiden?”–gruppendiskuterersammensvaret.
Lærerenfortsatte,mensdesåpådata:”OgherændredeImassen?””HvadgjordeIher?””OK”,”Ja”,”Dvs.hvorhøjt,ogmassen?”,”hvordanmålteIlængden?”,”nå,ja”,”erdetdet?”,”detskalIprøveatoverveje,hvadImere…”
Vedenandengruppesålærerenogsåpådataogspurgte,”forklardether”.”LagdeImærketilsno-ren?”.”SåkanIoverveje,hvadIvilsigeligeomlidt…”.Efterhvertspørgsmåldiskuteredegruppensmedlemmersvaret.
Denanerkendende,nysgerrigespørgemådeblevaccepteretafgrupperne,oggruppenvaråbenforrefleksion.Detkanbemærkes,atelevernevarnysgerrigeogmotiverede.Spørgemådenbetødogså,atgruppendiskuteredesvar,hvorveddeudbyggederelationerne,ogdevargensidigtansvarligeforsvaretsåvelsomdetendeligeprodukt.
Eksempel5.Herereteksempelpåenmereinstruerendetilganghosenlærer,menogsåtegnpå(praksis)fællesskaber,hvoreleverneopsøgerhinandenpåtværsafderesrespektivegrupper,foratfåhjælpoginspiration.
Lærerenvarklarilokaletfrastartaflektionen,hvorelevernekomind.Påtavlenvarderalleredeskrevetnoterogberegninger.Lærerengennemgikdetderstodpåtavlenoggavinstruktionertilele-verneom,hvadderskullegøresideteksperimentellearbejde,oghvaddervarvigtigtforarbejdet.Derblevarbejdetudfraenvejledning.
HereftervardetklaretegnpåInitiate-Response-Feedback(IRE)samtalermellemlærerenogele-ver,hvorlærerenspurgteudiklassenmedformåletatfåbestemtesvar.Spørgsmåleneharprimærtafhv-karakter.
Læreren:”Detdervarjereshjemmearbejde–håber,atderernogen,derhartænktpå…”
Nogleelevermarkeredeogsvaredepålærerensspørgsmål.
Lærerenfortsatte:”Hvadhedder?”og”hvadervigtigt?”.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side52
Ilektionenblevdersenereudførteksperimenteltarbejde,ogdervarspædetegnpåetmerekom-plekstinteraktionsmønster.Iengruppelæsteeleverneenudleveretvejledning,ogdeafprøvedefor-skelligeudsagnogspørgsmålhoshinandenigruppen.
Ienandengruppehavdedeendiskussionafetfællesløsningsforslagift.teori,ogisærhvordandeskullegribedetpraktiskeeksperimentellearbejdean.
Herefterforekomderenudvekslingafinformationmellemgruppernesmedlemmer.Dervarbådesamtalermellemtonabogrupper,ogdererkigmellemgrupper.Bådeveddeenkelteborde,ogino-gengradmellemborde.
Ovenståendeviserenmereinstruerendetilgangtileksperimenteltarbejde,enddetderblevvistieksempel3og4,ogenmerelukketspørgeteknikmedmangehv-spørgsmål.Spørgsmål,derpådenenesidekontrolleredeelevernesparatviden,menikkeumiddelbartansporedetilrefleksionellersamtaler.Ideteksperimentellearbejdevarderimidlertidudvekslingafidéerogpraktiskhjælp.Ud-vekslingenforegikudoverdearbejdskonstellationer,derprimærtblevarbejdeti.
Eksempel6.Afslutningsvisterderhereteksempelpåenlærer,derarbejdedemedrelationernepåholdet.Ethold,hvorelevernekommerframangeforskelligeklasser,oghvorendelafeleverneharringeforventningertilegenevne,dvs.begrænsedeforventningertilatmankanmestrefaget.
Lærerenbrugtevenligekontrolspørgsmålforatsikre,atelevernenuhavdeforståetforskelligebe-greberveddeteksperimentellearbejde,f.eks.omenheder,udstyr,ogmetoder.Detvarettydeligttegnpålærerensomvidenscenter,somvistifigur6tilvenstre.
Lærerenvargenereltmegetanerkendende,oglærerenkommedmangeanerkendendeogopmun-trendeudsagn,samtvenligeanvisningerogmindrekorrektioneriforbindelsemedarbejdet.
Eteksempelpåendialog:
Elev:”hvordankanmanvide,hvormangederer?”.
Læreren:”MegagodtspørgsmålOle12!”
Lærerensmilteogfortsatte:”Detsynesjeglige,atIskalsepåsammen”–”Viblanderjerlige”.”Vilaverdensædvanligetælling,1-2-3-4..”
Elevensagdeselvetnummer,ogdefordeltesigherefterudefteretsystem,somholdetkendtetil.Elevernearbejdedeienkortperiodeidenye,midlertidigegrupper,indendereturneredetilderesforrigegrupperellermakker.
Ovenståendeertegnpåpraksisfællesskabergennemdelingafvidenpåtværs,styrkelseafrelationer(gensidigtengagement),ogenindøvetrutinemedattælleoginddeleigrupper(deltrepertoire).
Deudvalgteeksemplererrepræsentativefordenundervisningviharobserveret,ogmedvorespri-mærepositivefilter(tegnpåpraksisfællesskaber),harvisetmangetegnpåudsagn,handlinger,ogaktiviteterilærernesklasserumsledelse,dervedetmerebevidstbrugogisammenhængvilkunneledetildannelseafpraksisfællesskaber.
12Navneterændret
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side53
5.1.2. AndenobservationsrundeIandenobservationsrundenåedevikunénlærer.Vifulgteigenenlektionmedetlille3.ghold,be-ståendeaf10eleverpådagen.Dervarinteteksperimenteltarbejde,menvihavdefokuspåaftalteelementerift.praksisfællesskaberogklasserumsledelse:Klarstyring,forskelligegruppekonstellatio-ner,ogmereelevaktivitet,hvorlærerenikkeer”på”.FeltnoterneerindsatiBilag6:Observationer-FaseII.Detskalbemærkesomkringinterventionerne,atdeersativærkpådefeminvolveredehold,ogsåilektionerhvorviikkeobserverer,sådeterengennemførttingpåholdeneheriforåret.Såle-deshavdedetobserveredeholdalleredeienrækkelektionerindenvoresobservation,arbejdetpånyemåderiforholdtiltidligere.
Viobserverede,atdervarenklarplanift.brugafforskelligegruppekonstellationer,oghvordanele-verneskullearbejde.Dervarf.eks.brugafencirkel,hvoreleverneførstskulletalemedsidemandenpådeneneside,ogbagefterskriftedemanrundt,såmantaltemedpersonenpådenandenside.Hvisderhavdeværetetuligetalpådagen,såhavdelærerenindtagetenpladsvedsidenafenmegetpassivogfagligopgivendeelev(sefigur24tilvenstre).Herskulleelevenførsttalemedenelev-side-makker,ogdereftervillepersonenbliveistandtilatgivenogetvideretildenandenside.Øvelsenhavdealtsåtoformål:Udvekslingafideerogtanker,samtenmulighedforatevaluereenenkeltelevsfagligeformuleringsevner.
Senereblevnyegruppekonstellationeranvendttilarbejdevedgruppetavler(sefigur24tilhøjre).Dervarfagligtarbejdevedsamtligetavler,kunmednogenundtagelsevedetenkeltpar,derudvisteuhensigtsmæssigsocialadfærd;dervardoghertaleometparafdedygtigeelever,somikkebehø-vedesammetidsforbrugsomnogleafdeøvrigeelevertilaktiviteten.Viobserveredemegetmereelevaktivitet,ogatlærerenkunnekommerundttilalleeleverogtalemeddem,samtstilleuddy-bendespørgsmål,oglyttetilderesforklaringer.Midtilektionenvarderdesudenentavlegennem-gangafetemne.Imodsætningtiltidligerehvorlærerenoftegennemgikstoffet,såforegikdetdennegangvedatelevergennemgikstoffetmedhjælpfraandreiklassen,ogunderstøttetaflære-ren.
Figur24–Aktivbrugafforskelligegruppekonstellationerogarbejdsformerifysiklektion
Vikankonkludere,atviobserveredeenlangthøjeregradafelevaktivitet,ogetlangthøjereniveauaffagligaktivitetefterselvetkortinterventionsforløb.Energiniveauetvarhøjerevedeleverne,oglærerenhavdemereoverskudtilattalemeddeenkelteelever.Vikanderforkonkludere,atselvkort
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side54
tidsinterventionmedfokuspåklasserumsledelse,variationiundervisningen,ogbegyndendeetable-ringafpraksisfællesskaberkanændrearbejdsformerogarbejdskulturenienklasse-ogsåselvomklassengåri3.gogharmangevaner,ogenetableretkultur.
Iafsnit5.3Interviews,vilviforsøgeatuddybeovenståendegenneminterviewsmedeleveroglære-renfradetpågældendehold.Indendetteinddragerviresultaterneafspørgeskemaundersøgelsen.
5.2. SpørgeskemaundersøgelserIdetteafsnitvilvipræsentereQTI-profilerforsåvelaktiv-somkontrolgruppen,ogvivilanalysereforskelleoglighedermellemdetogrupper.Afhensyntilanonymitetvilviikkegåidetaljermedana-lyseafenkeltlærereherirapporten.Ianalysenafresultaternebenyttervidelsdegrafiskerepræsen-tationerafQTIprofilerne,ogvisupplerermedkvantitativeudregningerafprocentviseafvigelsermellemdetogrupperipre-testen.Ipost-testenudregnerviprocentviseafvigelsermellempre-ogpost-resultaterfordenobserveredelærer.Vistarterdogmedresultaterneipilottesten.
5.2.1. PilottestPilottestenskalbrugestilatkontrolleredeninternekonsistensideottekategorierafspørgsmåliQTI.DettegøresvedhjælpenCronbach-alfaanalyse.Selveteorienbaganalysen,samtberegnin-gerneharvihenlagttilBilag2:ResultaterfraQTI-pilotforsøg,dadetikkeervæsentligtiforholdtilvoresoverordnedemålmedprojektet.Detvæsentligeiforholdtilselveprojektetharværetvalide-ringenafoversættelsen,sådanatvikanregnemedatderesultatervifår,nårvianvenderspørgeske-maetiprojektet.Efterensidsterevisionafottespørgsmålantagervi,atspørgeskemaetopfylderdekrav,vikanstilletilvaliditet,iforholdtildentidogderessourcer,viharhafttilrådighedtilarbejdet.
Etandetelement,dervarinteressantatundersøge,erenvelkendtulempevedLikert-skalaen.Ska-laenvidesathavetendenstilatforvrængeresultatet,idetrespondenternekanværetilbøjeligetilatundgådeyderstekategorier,her”Aldrig”og”Altid”.Dettekanvikonstatereikkeeretproblem,ihvertfaldikkehoseleverneidetoklasseripilottesten,hereksemplificeretvedbesvarelserneikate-gorien”Undertrykkende”,hvorvikanse,atvedspørgsmålene24,51og59harstortsetalleeleversvaret”Aldrig”:
Tabel7-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Undertrykkende”
Detsammemønstersesidenmodsatteendeikategorien”Hjælpsom”,hvorvikanseatnæstenalleharsvaret”Altid”tilspørgsmål35:
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side55
Tabel8-Sammentællingafsvarforhversvarkategoriikategorien”Hjælpsom”
EleverfradetoklasserEG16i(klassenderharoversatspørgeskemaet)ogEG16z(voresfællesbiotek-nologi-klasse)deltogipilottesten.VifikenenkeltkollegatilatdeltagesammenmedEG16i,ogdel-togbeggetoselvmedEG16z.Dettevalgteviforatfåethurtigtogsikkert(iformafhøjdeltagelse)resultatiafviklingenafpilottesten.DererderfortobesvarelsermedPiasommatematiklærer.Mankansagtensforestillesig,attoforskelligeklassersvarerforskelligtfordensammelærer.Deterdogikkevoresforventningidettetilfælde,daPiaikkeselvoplevervæsentligeforskelleiudfoldelsenafklasserumsledelsenpådetohold.Detvilderforværeforventeligt,attoafderesulterendeprofilererforholdsvisens.Defireprofilersersåledesud:
Figur25-QTI-profilerforde4holdipilotforsøget
Detses,atikkeblotertoafprofilernemegetens(detoøverste,somerdetoprofilerforPiasommatematiklærerpådetohold),mengenereltertendenseniallefireprofilerdensamme.Meddetkendskabvihartilhinandenogdenkollega,derharhjulpetmeddeltagelseipilottesten,giverdefireprofilergodmening,ogdetbekræfterosi,atviharopnåetenfornuftiginternkonsistensideottekategorierogdermedentilfredsstillendevaliditet.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side56
5.2.2. Pre-testIdetteafsniterQTI-profilerneopdeltpådetogrupper:aktivogkontrol.Dererfemlærereihverafdetogrupper.Detreskemaerderbesvaresihverrunde,er:
1. Lærerneharsvaretudfravinklen:Sådanviljeggerneopfattesafeleverne.2. Lærerneharsvaretudfravinklen:Sådantrorjegatelevernepåmitholdopfattermig.3. Elevernepåétudvalgtholdharsvaretudfravinklen:HvordanopfatterIlæreren?
DethargivetfølgendetiQTI-profilerfordedeltagendelærere,meddeaktivetilhøjreogkontrol-gruppentilvenstre:
Aktiv Kontrol
Tabel9-QTIprofilerforaktiv-ogkontrolgruppeipre-test
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side57
Detførstederfalderiøje,erdet,alletilærerehartilfælles,idetdeallescorerhøjstikategorierne”Retningsgivende”,”Hjælpsom”,og”Forstående”.Detteerumiddelbartetmegetpositivtresultat,daforskningviseratnetopdennekombinationpåvirkersåvelelevernesmotivationsomdereslæ-ringsudbyttepositivt.IfølgeWubbels’forskning,gælder:
”Dertrebedstetyperlæreradfærder:• Atværeretningsgivende:Lærereneropmærksompå,hvadderforegåriklassen,lederog
organiserer.• Atværehjælpsom:Lærerenervenlig,viserinteresseogindgydereleverneselvtillidogtillid.• Atværeforstående:Lærerenlytterinteresseret,erempatisk,åbenogtålmodig.”(Kamp,
2015)Detnæstevikankonstatere,atderoptrædertotypiskeprofilerblandtdeti(Wubbels&Brekelmans,2005).Heraferdefemaftypen,dererdøbt”Ønsketænkning”,karakteriseretved,atlærerensopfat-telsehvordaneleverneopleverham/hendeliggermellemlærerensidealogelevernesfaktiskeopfat-telse;detteermegetalmindeligtforekommende,faktiskviserforskningatdetteertilfældetitotredjedeleafalleprofiler.Dettesesf.eks.tydeligthosdenførstelærerikontrolgruppen:
Figur26-Profilkarakteriseretsom"Ønsketænkning".Forekommerhosca.totredjedeleafallelærere.
Denandentypiskeprofilderoptræder,erkarakteriseretved”Lærerenbeskyttersigmodskuffelse”.Denneprofilerkarakteriseretaf,atlærerensopfattelseafhvordaneleverneoplevervedkommende,liggerundersåvellærerensidealsomelevernesfaktiskeopfattelse.Denneprofilsestydeligstveddentredjelæreriaktivgruppen,ogialtkantreafdetideltageresesattilhøredennekategori:
Figur27-Profilkarakteriseretsom"Lærerenbeskyttersigmodskuffelse”.Forekommerhosca.entredjedeleafallelæ-rere.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side58
IfølgedehollandskeforskereerQTIetafdebedsteværktøjertilatfåetfaktiskbilledeaf,hvadderforegåriklasserummet.Davikendtetillærernumrenepåallefemaktivedeltagere,besluttedeviatvivilleundersøge,omvipåbaggrundafobservationerneiførsterundevaristandtilatidentificeredefemaktivepåbaggrundafderesQTIprofiler.Vivar,ensmuleoverraskende,istandtilatidentifi-cereallefem.Ikkesåoverraskendeifølgedehollandskeforskere;detderoverraskedeosvar,atderblotskulleto-trelektionersobservationertilatmuliggøredette.
Hereftervilviselidtnærmerepådetoforskelligegrupper.Detgørvivedførstatudregneengen-nemsnitsprofilfordetogrupper.Detgivernedenståendeprofiler:
Gennemsnit
Gennemsnit
Figur28-GennemsnitsQTIprofilerfordetogrupper
Herbegynderdetatblivetydeligtatdererenforskelpådetogrupper.Udregnesdenprocentviseforskelforhverkategori,fåsfølgenderesultater:
Tabel10-Sammenligningafgennemsnitsprofiler
Derer,lidtoverraskende,rimeligtstoreafvigelsermellemdetogrupper,mestmarkantielevernesopfattelseaflærerne;hererenmegettydeligtendenstilatdenaktivegruppescorervæsentligthø-jereidefirekategorierihøjreside,svarendetilhøjerescorepåMegetKontakt-aksen,ogkontrol-gruppenscorermestnegativtidefirekategorieridenvenstreside,svarendetilhøjerescorepåLidtKontakt-aksen.Dettekanderværeforskelligegrundetil;denmestoplagteerformodentligt,atlæ-reredermeldersigfrivilligttilatdeltageiprojekterafdenneslags,kanforventesatudvisemereoverskud,ogeventueltogsålidtmereerfaringenddederikkemeldersig.
5.2.3. Post-testPost-testenidennerapportudføresblotforenenkeltafdeaktivelærere.Daviindså,atvikomibe-knebforfællesledigeskemapositioner,sådanatobservationerafallefemaktivelærereefterinter-ventionikkevarmuligt,valgteviatfokuserepåenenkeltlærer.Vivalgtedenlærer,derhavdedenlavesteelevscoreikategorien”Retningsgivende”.Deterdenførstelæreriaktivgruppen,ogpre-te-stensersåledesud:
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side59
Figur29-Pre-testforLærernummer3
Post-testensersåledesudforlærer3:
Detertydeligtatse,atderpåtrodsafatderertaleomet3.ghold,ogatderikkeharværetmegettidefterinterventionen,kanobserveresenmålbareffektafinterventionen.Viudregnerdeprocent-viseforskellepåpre-ogpost-testenforatfåetkvantitativtbudpåforskellenpådetoprofiler.Dettegiver:
Tabel11-Sammenligningafpre-ogpost-testforlærernummer3
Derersketnogleforskydningerilærerensegetidealbillede,ogiegenopfattelse;destemmerikkeheltoverensmedelevernesopfattelse,hvilketsandsynligviskanforklaresmeddenkortetidderharværet,ogatlærerenmåskeikkehelttrorpåatsåkorttidkanændresåmeget.Dererfaktisksketenmarkantfremgangispecieltkategorien”Retningsgivende”,suppleretmedstorefalditreudaffirevenstresidigekategorier,svarendetillaverescorepåLidtKontakt-aksen.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side60
5.2.4. OpsummeringspørgeskemaerPilottestenharvist,atdeterlykkedeseleverneiEG16iatlaveenkonsistentoversættelseafQTIfraengelsktildansk,ogviharvalgtatarbejdevideremeddeudvikledespørgsmålmedtillidtil,atvifårresultatermedentilfredsstillendevaliditet.
Herefterharresultateripre-testenvist,atvifinderQTI-profiler,dererheltitrådmedlitteraturen,ogviharkonstateret,atvimedforholdsvislillemængdeobservationerafengruppelærereeristandtilatidentificerederesQTI-profiler,hvilketunderbyggeWubbels’påstandom,atQTIeretsærdelesvelegnetværktøjtilatbeskriveklasserumsledelseogrelationer.
Herefterharresultateripre-testenvist,atvifinderQTIprofiler,dererheltitrådmedlitteraturen,ogviharkonstateret,atvimedforholdsvislillemængdeobservationerafengruppelærereeristandtilatidentificerederesQTI-profiler,hvilketsammenmedobservationer(seherunder)verifice-rer,atdeteleverneoplever,ermegetitrådmeddet,visomobservatøreropleverrentfaktiskskeriklasserummet.
5.3. InterviewsIdetteafsnituddragesdevæsentligstepointerfradetreinterviews,viharforetagetiforbindelsemedprojektet.DerpræsenteresførstdetlilleinterviewmedengruppeeleverfraEG16z.
5.3.1. FokusgruppeinterviewsomQTI-testFormåletmeddetteinterviewvarataf-ellerbekræfteendiskursopståetblandtenkelteafvoressci-ence-kollegaer,derledtetil,atenenkeltlærervalgteikkeatdeltageiprojektet.Dethandleromka-rakterenafde”negative”spørgsmål,derstillesiQTI.
Tilspørgsmålet”lærerenersarkastisk”vurderedeelevernedettilatværehverkenpositivtellerne-gativtladetift.deressynpålærerne.Tilsvarendeblevspørgsmåletomkring”lærerenhundserrundtmedeleverne”hverkenvurderetpositivtellernegativt.Detkunneforsåvidtværebeggedeleaf-hængigtafsituationen.
Udsagnet”Lærerentruermedatstraffeos”gavanledningtilnoglegrinigruppen,forditrusleromstrafvarkendtfrafolkeskolen,meningenafelevernehavdeoplevetdetigymnasiet.
Udsagnene”lærerenprøveratfåostilatsetåbeligeud”og”lærerentrorvisnyder”gavejhelleran-ledningtilændretsynpårelevantelærere,menpådenandenside,såhavdedehellerikkeoplevetdetselv.
Elevernefradenpågældende2.g-klasseforklarede,atdeikkehavdetænktoverQTI-spørgsmåleneeftertesten,menmåskefordideikkerigtigthavdeoplevetlærere,derudvistemistillidtildem,ellertruedemedatstraffedem.Elevernereflekteredeoverdet,ogdevilleikkeudelukke,atspørgsmå-lenekunnepåvirkederestankeromkringlæreren,mendesagde,atdeikkehavdetænktanderledesomdereslærereefterQTI-spørgsmålenevarbesvaret.
Vikonkluderer,atfordepågældendeeleversvedkommendehardeikkebidtspecieltmærkeispørgsmålene,ogejhellerkobletnegativeellerpositiveudsagntilderespektivelærere.Fordepå-gældendeelevervardiskursenomkringdereslærereuændret.Vikanimidlertidikkeudelukke,atan-dreeleverreagereranderledespåspørgsmålene.Vivurdererdog,påbaggrundafdenhistorikselve
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side61
spørgeskemaethar,somvalideretoganvendtimangelande,ogpåbaggrundaf,atderiderappor-terderknyttersigtilROK-projektetikkeernævntproblemerafdennekarakter,atdeterrimeligtogforsvarligtatbrugespørgeskemaetivoresprojekt(Lund&Boie,2017),(Lund&Lund,2017)og(Lund&Lund,2016).
5.3.2. InterviewmedlærerIdetteinterviewharvifokuspå,hvordanlærerengenereltharoplevetatværemediprojektet,samtkonkretetankerogrefleksioneriforholdtildekonkreteinterventionerpådetdeltagendehold.
Iinterviewetfortaltelæreren,atdethavdeværetinteressantatværemediforsøget.Dethavdevistsigufarligtatdeltage,ogdetvarsamtidigtgodtmedenbevidsthedom,atgruppedannelserhavdeindflydelsepå,hvordanelevernetalermedhinanden.Detharmedførtmerefagligsnakpåholdet,nårdetergrupperjegharlavet,fortællerlæreren.Forsøgethargivetlærerenmeremodpåstyring,iforhold”hvordan”enlektionskalforegå,oglidtmindrefokuspå”hvad”derskalforegå.
Lærerengiverudtrykforatturdenogletingnu,f.eks.at”giveslip”ogladeelevernelaveopsamlingeraflektieroglektionervedtavler–ogikkeselvudføredendel.
”Denændredepraksisharførttilateleverneserhinandenpåenandenmådenu”(fordideermereaktiveredepåkrydsogtværsiklassen).Denændredepraksishartilsyneladendeåbnetopfor,atele-vernekantalemeremedhinanden.
Forlærerenhardetværetenpersonligudviklingatværemed,menogsålidtangstprovokerende.Tilspørgsmålet:”Hardetværetmestangstprovokerendefordigellereleverne,atdeselvskalsamleop?”Varsvaret:”Nokmestmig–ogsåift.rygdækning.Såjegved,atdeterblevetsagtitimen,menjegharlærtatstolepå,atdeharlærtdetdeskal”.
Lærerenfortsætter:”Dennyepraksisharfrigivettidtilatsedenenkelteelev.Detharogsåafledt,atderermeretidtilatgårundtogspørgeeleverne.Detharogsågjort,atjegnuharhørtogsetnoktilatjegkanladeenelevbestå,dermuligvisikkevillehavebeståetfør”.
Lærerengiverefterfølgendeudtrykfor,atholdetoverraskendenokikkeprotesterede,dadenyetil-tagblevintroduceret.Ogsåselvomklassenersidstideresgymnasietid.Lærerenharreflekteretover,athvisdetkanladesiggøremedsåstoreændringerpået3.ghold,såmådetværeendnulettereatændrepåkulturenogarbejdsmåderienklasseif.eks.1.gog2.g.Lærerenersåledesbegyndtatim-plementerelignendetiltagpåallesineøvrigehold,ogmedselvrapporteredelignenderesultater.
Ovenståendevisersamlet,attydeligeændringerkanimplementerespåhold,også3.ghold,hvislæ-rerenerbevidstomenstrategiforhvorforoghvordan,manskalændreenpraksis.Dettegivermu-lighedforatetablerestrukturermedmeresamarbejdepåtværsafeksisterendekonstellationer,ogsåselvomdetkanværeangstprovokerende.Denændredepraksiskanogsåføretiløgetfagligakti-vitet,ogmeretidtildenenkelteelev.
5.3.3. FokusgruppeinterviewmedeleverIdetteinterviewønskerviatfåetdybereindblikihvordanelevernepåholdetharoplevetforandrin-gerneilærerensklasseledelse.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel5.ResultateroganalyseKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side62
Elevernehavdeoplevetenheltdelændringer,f.eks.ift.hvormegetdeselvvaraktive,ogatlærerennuarbejdedemegetmedforskelligegrupper.Elevernefortalteogså,atøgetvariationiundervisnin-genhavdeenpositiveffektpåenergienogaktiviteten.
Elevernefortaltedesuden,atdetvargodt,atlærerenlavedegrupperne,ogdetgavanledningtilmerefagligtarbejde,nårmanvarsammenmedforskelligepersoner.Deudtrykte,atdetgavmerevedholdenhed,ogmerefagligtfokus,nårdetikkeligeerensbedsteven,mansiddersammenmed.
Detdervarspecieltgodtvedatarbejdemedflereogandrepersonerendtildagligvar,atmankunnefånyevinklerogandreforklaringerpåproblemer.
Eleverneudtrykkerogsåglædevedat”fåhænderneistoffet”,vedateleverneskulletageansvarforgennemgangafstof,hvordetføraltidvarlærerendergennemgikstof,ellersamledeopislutningenaflektionen.
Eleverneoplevedeikkeenmarkantellerbevidstændringift.hvemdesersomressourcepersoneriklassen,menfortsattemedatforklare,atdetkunneværefordidevar3.g’ere,ogderforkenderhin-andenretgodt.Detænkteatnokvilledetværeanderledes,hvisdegiki1.g.
Interviewetviser,ateleverneogsåharoplevetenmarkantændringiarbejdsmåderogaktivitetiklassen,hvilketunderstøttessåvelaflærerensudsagn,observationerneviharudført,samtQTIførogefterinterventionen,hvorbådelærerenogeleverneopleverenstørregradafstyringogmindregradafusikkerhed.
Påbaggrundafovenståendekanvikonkludere,atderergodtsammenfaldmellemvoresobservatio-neriklassen,detelevernerentfaktiskoplever,ogdetlærerenopleveromkringændringerafpraksis,ogvikanyderligerekonkludere,atpådetundersøgtehold,ogmeddengivnelærer,erundervis-ningspraksisændretganskebetydeligt.
5.4. OpsummeringSammenfattetharstudietsobservationerafdækketindikationerpåpraksisfællesskaberhosdeob-serveredekollegaeriformafrutiner,historier,fællesskab,engagement,samarbejdeimangekon-stellationermv.Vifandtogså,atderblevarbejdetmedatstyrkerelationer,ogaktivbrugafengage-rendespørgeteknikker.QTIviste,atallelærerneprimærtvar”Hjælpsom”,”Retningsgivende”og”Forstående”.Dervardogogsåvisseforskellemellemaktiv-ogkontrolgruppen.Dervargodover-ensstemmelsemellemobservationerneogQTI-profilerne,ogallefemlærerekunneidentificeresvedatsammenholdeobservationsfundmedQTI.EfterinterventionenobserveredeviénlærerifaseII,ogviinterviewededenpågældendelærerogtreaflærerenselever.Bådelærerenogelevernegavudtrykfor,atundervisningennuhavdeøgetlærerstyring,øgetaktivitet,enhøjeregradafvariation,flereinteraktionmellemeleverne,ogmerefokuspåfagligaktivitet.InterviewsogobservationerstemteoverensmedQTI,hvorbådelærerenogelevernerapporteredeomenhøjeregrad”Retnings-givende”ogmindregrad”Usikker”.
Idetnæstekapitelvilvidiskuterevoresresultater,ogsættedemirelationtildeanvendteteorier,ogtilmodellenviharkonstrueret.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side63
Kapitel6. DiskussionIdetteprojektharviundersøgtinteraktioneriklasserummetogkonkretemønstreforklasserumsle-delse,meddetformålatfindeogunderstøttetegnpålæringipraksisfællesskaber.15lærereogcirka250eleverharværetinddragetiprojektetstrefaser.Idettekapitelvilvidiskutereproblemerogudfordringermedhensyntilmetode-ogteorivalg,ogvivilforsøgeatkoblevoresresultatertildenbagvedliggendeteori.
Iforholdtilmangeafdevalgvihartruffetiforbindelsemedprojektet,erdetvæsentligtatvide,atderforosharværettoforskelligedagsordnerpåspiliforholdtildettemasterprojekt,samtvoresdeltagelseimasterenidetheletaget.Voresprimærefokuser,ogharheletidenværet,detudbytteviharkunnetfåhjemmepåegenskole,iforbindelsemeddeprojektervihararbejdetmed.Voresuddannelseiforbindelsemasteren,harsomnævntiKapitel1.Indledningværettætknyttettiletskoleudviklingsprojektforheleskolensscience-afdeling.Derforhardetvigtigsteivoresvalgiforbin-delsemeddetteprojektogsåværetprojektetsanvendelighedpåegenskole,mereend”rigtige”valgiforholdtilrealistiskemålindenforrammerneafetmasterprojekt.
Etandetvæsentligtforholdatinddrageidiskussionen,erdetforholdatvier”forskere”påegenskole.Detbetyder,atdetervoreskollegaerpåskolenviobserverer,oginogletilfældedeeleverviselvunderviser.Detbetyder,atderpåforhåndeksistereretbilledeafhvemvier,oghvadvoresholdningertilundervisninger,pådetstedviskal”forske”.Detkandelshaveenbetydningforhvemdermeldersigtilatdeltageiprojektet,ogdetkanogsåhaveenbetydningiforholdtilhvordankolle-gaerogeleveroplevervorestilstedeværelseideresundervisning,ogdermedhvordandeagerer.Kollegaersmotivationforatindgåisamarbejdekanogsåblivepåvirketafdenrelationvihartildepågældendelærer,samtopfattelserafatvihargangi”lidtformangenyetiltag”.Viharbemærketendiskurshosnoglelærere,omatviharmegettravltmedudviklingsprojekter,ogatvialtiderigangmednogetnyt.Deterikketilfældet,mendererenovervejendesandsynlighedforatdiskursenblandtengruppeafkollegaerkanværemedtilatpåvirke,hvormange,oghvem,viharmulighedforatsamarbejdemedvedetvidereprojekt,ellerheltgenerelt.Herskalderforgodordentilføjes,atviikkeharfundet”denoptimale”undervisningsform,menvieråbenforatafprøvenyetiltagognyesamarbejder,samtvieroverbevisteom,atderernogleundervisningspraksis,dervirkerbedreendandre.
Observationererforløbetitrefaser.Ipilotprojektetobserveredevidelstofysikkollegaer,deraffor-skelligegrundeikkekunnedeltageiselveprojektet,samtenmusikogendramalærer.Disseobserva-tionerblevprimærtbrugtsometlaboratorie,hvorvikunneafprøveforskelligestrategieriforholdtil,hvordanviskullegribeobservationernean.Vihartruffetmangevalgiforbindelsemedobservatio-nerne;fordetførsteharvivalgtalleformerforelektroniskoptagelsefra,simpelthenaftidsmæssigeårsager,dadetvillebliveenuoverkommeligopgaveatse/lytteoptagelserigennem.Detkunnehaveværetmetodemæssigtinteressantf.eks.atvideooptagesekvenser.Videosekvenservillemuligvisgiveenbedremulighedforatfølgekommunikationensforløbogudviklingiløbetafenlektion.VIharimidlertidfravalgtvideooptagelsermeddetsstoretidsforbrugtilanalysertilfordelforetfor-holdsvisstortantalaktivedeltagere,somaktivtkunnefølgesmedobservationer,suppleretmedfelt-noter.Detteervalgtafhensyntilarbejdehjemmepåskolen,hvorviønskeratinddragesåstortet
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side64
antalkollegaersommuligtidetteafsluttendeprojektiforbindelsemedmasteren.Medfleredelta-gervilleviopnåøgetejerskabafprojektetogdetsresultater,hvilketmåskekanunderstøtteenfor-ankringafprojektetpåskolen,SeogsåKapitel7.Viderearbejde.Mankunnekaldedetetstrategiskvalgfremforetmetodiskvalg,menetvihartruffetibevidsthedomdetskonsekvenser.
Detervigtigtatværeopmærksompå,atnårmanobservererogtagernoter,såerdetdigsomobser-vatør,derløbendefortolkerpå,hvadderervigtigt,oghvadderikkeer.Detderskrivespåpapiret,erikke,detdervirkeligskete,mendinfortolkningafhvadderskete.GulløvogHøjlundlæggerogsåvægtpådette:
”Iantropologierudtrykket'empiriskedata'ikkedetsammesomdenpositivistiskeopfattelseafdata.Atforståoganalyseremenneskeligehandlingerogopfattelserafliveterenhermeneutiskproces,….Dedata,vivælgersomempiriskedata,erikkedetsammesomvirkeligheden,deteretperspektivpåvirkeligheden.”(Gulløv&Højlund,2007)
Fordelenvedmetodenerdenbegrænsededatamængde.Viharforsøgtatøgevaliditetenafvoresobservationervedatobserverealleholdsammen.Vikangenereltkonstatere,atviistorudstræk-ningharnoteretdesammeting.Muligvisfordiviharsetmeddesamme”briller”.
Viastudietsobservationerfandtviindikationerpåpraksisfællesskaberiformafrutiner,historier,fællesskab,engagement,samarbejdeimangekonstellationermv.Mankannaturligvisdiskutereomdissetegnnuogsåernogetspecieltforpraksisfællesskaber,ellerblottegnpåenundervisningsformidenpågældendeklasse.Vieridenhenseendebiasedidenretning,atvitrorpåatundervisningviapraksisfællesskabervirker.Detpositiveargumenter,atdetvirkerforos.Mankanmodsatargumen-terefor”placeboeffekten”,forståetsomdenfejlslutning,atdetmesteundervisningvirker,sålængemantrorpådet.
Etandetproblemmedobservationerneer,atdefemklassermuligvisikkeersærligtrepræsentativeiforholdtil,hvadderforegåriandreklasser,forsletikkeattaleompåandreskoler.Ift.andresskoler,såantagerviatEgaaGymnasiumharenforholdsvishomogenelevflokmedvelsocialiseredeeleverift.mangeandreforstandsgymnasier,oggennemførselsgradenafeleverneliggerogsåidenhøjeende,hvilketunderbyggerhypotesenomskolevanteelever,ogmåskeogsåenpolitikomfasthol-delse.Ift.fremtidigestudierogobservationer,såmåmantilgådemmedåbneøjne,fordisted,tid,lærer,ogskoleharbetydning.Dererenfarefor,atvifårlagtetfilterpådefremtidigeobservatio-ner,ogatvimistervigtigeperspektiver(selektivperception),fordivibevidstkiggedemegetpåelev-elevkontakten,handlinger,ogkommunikationen.
Vibrugteobservationernekvalitativt,mendervarogsåkvantitativeelementer.Detkunneværean-talletafinteraktionermellemelever,ogmellemlærerenogeleverne.Detvistesigimidlertidrethur-tigt,atdetkvantitativeelementervanskeligtatpraktisere100%,bl.a.fordivikunbenyttedeosaffeltnoter,ogikkeafvideoanalysermm.Derforvardetyderstvanskeligtatkvantificereinteraktio-nernemellemindividerneienhelklasse.
Sammenfattendeharvihaftstortudbytteafdeforetagneobservationer;dehargivetosetbilledeafdenvariation,dererpåvoresegenskoleiforholdtil,hvordanundervisninginaturfagenegribesan,
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side65
ogdermedetinteressantudgangspunktforfællesdiskussionermedallevoreskollegaerpådensid-steworkshopiforbindelsemedmasteren.Iforholdtilvoresproblemformulering,harviobserveretmangegodeeksemplerpåelementerafklasserumsledelse,derkaninddragesivoresværktøjskasse,derskalsuppleredenudvikledemodel.Viharogsåobserveretelementerafklasserumsledelse,derhverkenfordrerlæringellermotivationhoselever,ogharhaftlejlighedtilgenneminterventionenatse,atdetermuligtmedforholdsvisenklemidleratændrevæsentligeforholdpåetholdpåmegetkorttid.
Iforholdtildeforetagneinterventioner,erviidennerapportskontekstbegrænsettilénlærer,derhargennemførtfaseII.Detblivermegetinteressantatseometlignendebilledemedøgetaktivitet,flereinteraktionermellemeleverneosv.observerespådefireøvrigehold.Deterenabsolutmulig-hedatdetteikkeertilfældet,ogsåmåviigangmedatundersøgehvilkeforklaringer,derkanbringeosviderederfra.
OgsåudviklingenafQTIerforløbetiflerefaser.IpilotfasendeltogEG16isom”konsulenter”iforbin-delsemedoversættelseafQTItilendanskgymnasiekontekst,ogdemedvirkedesammenmedEG16zsomtestgruppeipilotforsøget,hvorbeggeklasserbesvarededetdanskeQTIfortoafklassenslærere.IEG16zvarviselvdetolærere,ogiEG16ivardetPiasamtenvelvilligscience-kollega,derdogkunhardeltagetidennedelafprojektet.Ipilotforsøgetblevdeninternekonsistensafdetdan-skeQTIfundetatværetilstrækkeligthøj,ogefterensidstetilretningafotteafde64spørgsmåliske-maetvalgteviatbenyttedetsommåleværktøjiprojektet.Mankanmedrettekritiseredenstatisti-skeanalyseafdatafor,atdatamængdenikkeharværetstornok,ogatdernokburdeværeudførtendnuentesteftertilretningafdeottespørgsmål.Vivalgtedogafhensyntiltidogressourceratstolepåsåvelvaliditetogkonsistensafdetoversattespørgeskema.Dettefandtvibekræftetved,atdefremkomneQTI-profilerstemtegodtoverensmedvoresforventningerudfraobservationerneforetaget,ogforvoresegetvedkommende,baseretpåvoreskendskabtilosselvoghinanden.
VikunneogsåhavevalgtatbenyttedetQTI,dererudvikletiROK-projektet,ellervikunnehavebrugtdetsomsammenligningsgrundlagforvoresegenoversættelse.Detvilledogkræve,atogsåalledespørgsmålderoptræderiROK-projektet,blevindtastetiLectio.DenstørreindsigtviharopnåetvedselvatoversætteQTI,samtselvgennemføredatabehandling,validering,ogfremstillingafdengrafiskerepræsentation,harisigselvværetværdifuldt,ogbegrundelsenokforvalget.Dettearbejdevilviogsåefterafslutningenafdetteprojektkunnevidereføre,sådanatdetfremadrettetkananven-desinterntpåskolensomselvevalueringsværktøjforundervisere.Viharnuadgangtilerstortnoktalmaterialetilatvikanvaliderespørgeskemaetendeligt;detharvivalgtikkeatgøreindenforram-merneafdetteprojekt,dadetikkeervoresprimærefokus.
IQTIpre-testendeltog10lærereogca.200elever.Afhensyntilanonymitetfordeenkelteaktivelærere,harviikkeherirapportenforetagetenanalyseafdenenkelteprofil.Menpåbaggrundafvo-resobservationer,varviistandtilkorrektatmatchedeobserveredeunderviseremedderesrespek-tiveQTI-profilerforallefemaktivedeltagere.Analysenafdetsamledesætafprofilervistesigiover-ensstemmelsemedinternationaleresultater,idetvifandtatdenstørstedelsvaredetilprofilen”Øn-sketænkning”ogenmindredeltil”Lærerenebeskyttersigmodskuffelse”.Altdettevidneromenfornuftiggradafvaliditetioversættelsen.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side66
Ipost-testendeltogenenkeltlærermedtilhørendehold.Datagrundlagethereraltsåmegetsmåt.Viserdogforventedeforandringerisåvellærer-somelevdelenafprofilen.Ogsåhermåvisommedobservationerneafdesidstedeltagendelærerevæbneosmedtålmodighed,indtildetblivermuligtatgennemføredenfuldepost-testforalledeltagereinkl.kontrolgruppen.Dettevilgiveetvæsentligtstørredatagrundlag,oggivermulighedfordenintenderedebrugafkontrolgruppensomreference-punktforforandringerafprofilerne.Detteblivermegetinteressant;påbaggrundafdeforeløbigeresultater,erviibedstepositivistiskeånd13optimistiske,ogtrorpåatvivilkunneseensignifikantforskelpåaktiv-ogkontrolgruppen.Igenerdetabsolutenmulighedatdetteikkeertilfældet.Vierenskolemedmangeudviklingsprojekter,sådetatmanikkeeraktivivoresprojektbetyderikkeatmanikkeharværetmedietandetprojekt;detteernokvoresstørsteudfordringiforholdtilkontrol-gruppensomreferencepunkt,menskulledervisesigatværesignifikanteforskelleibeggegrupper,såkaninterviewsmedmedlemmerikontrolgruppenværeenvejfremiforholdtilatfindeforklarin-ger.
Desidstemetodeovervejelsereriforbindelsemeddeforetagnefokusgruppeinterviews.Ogsåherharvimåttetagenoglevalg.Vivalgteatbrugeensemi-åben/strukturerettilgangtilinterviewsmedeleveroglærere.Vianvendteenfænomenologiskmetodetilatprøveatbeskrivesåmegetsommu-ligt,udenatpåvirkesystemetformeget.Deterisagensnaturensværbalance.Densemistrukture-redetilganghavdetilformål,ateleverneoglærerenselvkunnebibringedeoplevelseroglæringssi-tuationer,somdefandtmestrelevante.Fokusgruppeinterviewsblevvalgt,såelevernekunnefor-holdesigtilhinandensoplysninger,holdningerogsynspunkter,hvilketkunneåbneopfornyevink-ler,somdenenkelteelevikkehavdetænktover.Modsatsåkunnedenåbnestrukturogvalgetaffo-kusgruppeinterviewsføretil,ateleverneigruppenkoncentrerersamtalenhenmoddetførstsagte,ogpådenmådeikkekomsåvidtomkringiemner.
Vedinterviewserviopmærksommepådenmagt-asymmetriderermellemlærerenogossomfor-skere,ogeleverne,ogmellemosogdekollegaer,derladerosundersøgederespraksis.Iforholdtilkollegaerne,såharviværetmegetåbneomkringformåletmedstudiet,spurgttilderesdeltagelseogomdevilleåbnefordatainterntigruppen,samtlyttettilderesønskerift.interventionermellemfaseIogII.Desudenharvihaftfuldstændiganonymitetbådeinterntognaturligviseksterntiheleprocessen,pånærhvisviaftalteandetiløbetafstudiet.Iforholdtileleverne,såerderindbyggetfarefor,atmagt-asymmetrienførertiltilbageholdelseafinformation.Herprøvedeviatimøde-kommeproblematikkenvedatforklareeleverne,atdeermedietstudie(gentaget),ogvedinter-viewsblevanonymitetpointeret,ogviforsøgteatbibringeenfagligmenvenligatmosfære.
IdetførsteinterviewomQTI-spørgsmålvalgtesenhelttilfældiggruppeafeleverfraegenklasse,dervartilstedeienklasseefterskoletid.HervarviinteresseredeielevernesumiddelbareindtrykafdenegativeQTI-udsagn,ogvivurdererikkeatsammensætningenafgruppenharnogenvæsentligbe-
13Oghvilketvidenskabssynharvisåhervedslutningenafopgaven?Mensviharskrevetopgavenharviarbejdetudfradentese,atviprimærtharensocial-konstruktivistisktilgangtillæringogetkritiskrationalistvidenskabsteoretiskståstedifor-holdtilhvordanvidenkonstrueres.Mensvihararbejdetmedvoresprojekterdetimidlertidgåetopforos,atvierhimmel-råbendepositivister,nårdetgælderdetteprojekt-vitrorpådetvirker,hvilketsandsynligvispåvirkervoressynpådata,oghvordanviharopsamletdatailøbetafstudiet.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side67
tydningforresultatet,selvomviikkekanværeheltsikre.Måskeharengruppeengageretiefter-sko-leaktiviteterikkeoplevetheltsåmangenegativeinteraktionermedlærereift.eleverderikkeerpåskolenefterskoletid?
Idetsidstefokusgruppeinterviewblevtreeleverudvalgt.Vivalgteiførsteomgangtreeleverud;enelevvihavdeoplevetsomværendemegetlærersøgende,ensommegetfagligtdygtigelev,ogende-ligtenafdestilleelever.Detvistesig,atdervarenfjerdeeleviklassen,dermegetgernevilledel-tageiinterviewet,oglærerenbesluttedeatladedenneeleverstattedenstilleelev.Detteændredeselvfølgeligpræmissenforinterviewetenlillesmule,ogdenfrivilligeelevvardaogsåmegetaktividialogenoghavdemegetpåhjerte,menpåenpositivogkonstruktivmåde.Dererenrisikofor,atudsagnfradetreeleverikkeerrepræsentativeforklassensomhelhed,mendeterenindbyggetpræmisformetodevalget.
Fordividenisamtalen,omhvadderforegåriklasserummet,ogsåerfunderetpårelationerneiklas-sen,såkandetikkeudelukkes,atdenviden,viharfåetproduceretvedinterviews,erpåvirketafre-lationerneiklassen,bådemellemlærer-elevogelev-elev,samtmellemosogdeinterviewede.Ifo-kusgruppeinterviewetvalgteviikkeattransskriberelydfilerne,hvilketnaturligvismuliggøratele-mentergårtabtvedanalysenogfortolkninger.Pådenandenside,såvilnon-verbalkommunikationogtonation(hvordantingbliversagt)ligeledesgåtabt,hvismanaleneanvenderentransskriptionsomgrundlagetforanalyserogfortolkninger.
Somdetsidstevilvidiskuterevoresmodelforklasserumsledelseidetnaturvidenskabeligeklasse-rum.OprindeligttogviudgangspunktiÅgårdspåstandom,atdensocialkonstruktivistiskepositioneraltforvanskeligatbrugeipraksis.Skalviforholdeostilomvoresmodelmodbeviserdette,såkom-mervipånuværendetidspunktlidttilkort,davipåtidspunktetforinterventionenkunvarnåettilenforeløbigmodel,iformatdentidligerenævnteudvidelseafÅgårdsmodel;dennesåsåledesud:
Figur30-Foreløbigmodelpræsentererforaktivgruppenførintervention
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side68
Dennekombineretmeddenforeløbigeværktøjskasse,sefigur22,oversigtenoverkritiskesuccesfak-toreriforbindelsemedopbygningenafpraksisfællesskaber,sefigur12,samtdengrafiskepræsenta-tionafhvordankommunikationenietpraksisfællesskabserud,sefigur6,varsammenmedossomressourcepersonerudgangspunktforplanlægningafdeudførteinterventioner.Vihardelskundetenedatapunkt,succesoplevelsenforvoresenelæreroghold,atforholdeostil,ogsamtidigerdetsværtatvurdereomdenopbyggedemodel,udenostilatforklareden,kansammenlignesmeddetvipræsenteredevoresaktivedeltagerefor;voresbedstebudligenuer,atdetkandennokikke.Mendetbetyderikke,atmodellenikkevirker.Detbetyderblot,atderskalmerearbejdetil;delsskalvihaveflereresultatermedfradesidstefirelærereoghold,delsskalvihaveudbyggetdenforelø-bigeværktøjskassetilatbliveenkompletværktøjskassemedkonkreteanvisningertilalleelementerimodellen.
Dernæsterderspørgsmåletomselvevaliditeteniattageudgangspunktiteorienomlæringiprak-sisfællesskaber.Nogleforskereantagerdenpositioniforholdtildette,atteorienskalsessomenfor-ståelsesramme,enmådeatanalysereogforståpraksisfællesskaber,somLaveogWengerf.eks.harobserveretblandtjordmødreogskræddereienmesterlærekontekst(Lave&Wenger,2003).OmdettesigerWenger”…;dengiverenbegrebsramme,hvorfraderkanudledesetkonsistentsætafal-meneprincipperoganbefalingermedhensyntilforståelseogaktiveringaflæring.”(ibid.side130).Densidstedelafudsagnetbekræfter,atWengerselvsersinteorisomenlæringsteori,derkanbe-nyttessomudgangspunktforenteoriomhvordanlæringplanlæggesogaktiveres,hvilketogsåharværetvoresoprindeligeposition,somvifinderbekræftetivoresobservationeridetteprojektogivoresegenpraksis.
Enheltandendiskussioner,omdenmådevibedrivergymnasieskolerpå,erfordrendeudfraatbe-vareelevernesinteresseogmotivation,ogomvoresmodelkanbydeindher.SomÅgårdudtrykkerdet,såkommermangeelevermotiveredeind,menlangsomtslukkeslysetielevernesøjne(Ågård,2014).Jf.Maslowsbehovspyramide,sefigur30,såvilvigernegøreeleverneselvskabende,kreativeogløsningsorienteret,menmegenafundervisningenertilrettelagtimegetfasterammermedblikforkernestofogafsluttendeeksamen,hvilketgiverfokuspåpræstationenhosdevelsocialiseredeelever,hvorfordealdrignårvidereendniveaufireibehovspyramiden.Voresbuderatvoresmodel,gennemrelationerneogsamarbejdetipraksisfællesskabet,åbneropfordetsidsteniveauipyrami-den.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side69
Figur31-Maslowsbehovspyramide14
Iprojektetharvibehandletpraksisfællesskabetsomnogetelevernedelermellemsig,menhvadmedos?Erviendelafpraksisfællesskabet?Betyderdetnoget?Ifølgemodellen,såja,ihøjgrad.Visæt-terdagsorden,understøtterrelationer,ogerkulturbærere.Lærerenharenmegetvigtigrollesomkulturbæreratudfylde,hvilketunderstøttesafstudier,derviseratlæreredertørgånyeveje–fun-deretaffagligtogpersonligtoverskud-ogsåunderstøtterdenbedstelæringhoseleverne(Nordenbo,2011).Mestringsforventningerervigtigehoseleverne,menisærdeleshedogsåhoslæ-rerne.Detharvistsig,atlæreremedlavemestringsforventningergerneundgårforandringerogud-viklingsarbejde(Fuchs,etal.,1992),menvikansomlærereogsåpåvirkehinandenibådepositivognegativretning(Ågård,2016).Vikenderdetfrakollegaer,deromtalerklasserellerhold,somvæ-rendegodeellerdårlige,hvilkethurtigtkanbliveennegativdiskursogiværstefaldenselvopfyl-dendeprofeti.Dendeterministiskeholdningtileleversevnerogpotentialekanværeødelæggendeift.atsemotivationomlæringsomnogetdynamisk.Modsaterfarerviogså,attættekollegialesam-arbejderogenpositivdiskursforatprøvenogetnyterselvforstærkende.Vikenderdetfravoresegetsamarbejde,f.eks.gennemspejlingaftropå,atmangodtkanændresinpraksis.Viantager,atviderforkanhavestorindflydelsepåhinandensself-efficacy.Måskeerdetsletikkevedeleverneviskalstarte,menblandtlærerne.AtviopbyggerenhøjeregradafGrowthMindsetogstøtterhinan-deni,atdetskalvinokklarevedfælleshjælp,hvisderernogetnyt,derskalafprøves,samtatvina-turligvisvisereleverne,atvitrorpåændringer,visætteriværk.
IKapitel9.Perspektiveringvilviudfoldemereomkringændringafkulturenogskoler.Menførvikommersålangt,vilviiKapitel7.Viderearbejdebeskrivehvilkedeleafprojektetderendnuudestår,ogsomviforventerathavefærdiggjortindendensidsteworkshopmedvoresscience-kollegaer,somerplaceretden24/5-2018.Detteerpassendenokdagenefterdenmundtligeafslutningafmasteren,såherforventervinaturligvis,atvikanmedbringedesidstespændenderesultater.
14ModificeretudfraAbrahamMaslowsbehovsteorier(Maslow,1943)
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side70
Kapitel7. ViderearbejdeIdettekapitelopridservikortdedelevimangleratgørefærdig,foratviharetsamlet,færdigtpro-jektvikanpræsentereforvoreskollegaerveddensidsteworkshopiforbindelsemedvoresmaster.Desudengivesenperspektiveringift.atudbredearbejdettilenstørredelafskolen.
7.1. FærdiggørelseafprojektetDetførstederudestår,eratforetagemindsténobservationhoshverafdefirelærere,vimangleriandenrunde.
DernæstskalvihavegennemførtdensamledeQTIpost-testpåderesterendenihold;fireaktiveogfemkontrol.LærerneskaldesudenbesvarederestoudgaverafQTI.HerefterskalderfremstillesQTI-profilerfordenilærere,ogviskalanalyseredetsamledesætafpre-ogpost-test.Dennedelaf-sluttes,såfremtdetermuligt,medetsamletmødemeddetideltagendelærereiprojektet,hvorderdeleserfaringerogrefleksioneroverprojektetsanvendelighed.Erdetteikkemuligt,tagesdennedis-kussioniforbindelsemedworkshoppen.
Endeligtskalværktøjskassenfærdiggøres,ogdethelesamlestiletfærdigtprodukt.Viforestillerosenfolder,derindeholdermodellensamtuddybendeforklaringer,ogherudoverdepraktiskeanvis-ningeriværktøjskassen,sådanatdetbliverpraktiskanvendeligtogtilatgåtilforvoreskollegaer,dermåttefåmodpåatafprøvemodellenideresundervisning.
7.2. UdbredelsepåskolenVoresfokusiopgavenharikkeværetatspredepraksisfællesskaberellerenbestemtformforklasse-rumsledelsetilrestenafskolensomorganisation.Hvisderskulleændresifokuspåskolen,såmenerviatdettevilkræveenindsatsbådefraledelsensside,sådetbliverendelafskolensværdigrundlagsomdelafenlangsigtetstrategi,samtatdegode(ogmindregode)erfaringerspredesblandtgrup-peraflærere,dersamarbejder.Detervoresbedsteoverbevisning,atkungennementop-downinte-ressefraledelsenssidekanderskabesrammerforudbredelsenafnyeideer,menskaldervirkeligrykkespåudbredelsenipraksis,såskalderværemotivationogejerskabforprojektetfralærerkolle-giet,dvs.ændringenskalogsåkommebottom-up.
Konkretvilviforeslå,atledelsennedsætterengruppe,derundersøgererfaringernemedpraksisfæl-lesskaberognaturvidenskabeligeklasseledelsemedhenblikpåatudvikleenstrategifordenæsteår.Denkunneefterfølgendepræsenteresblandtallenaturvidenskabslærerevedenworkshop,hvordeaktivedeltagereiprojektetherdeltager.Udoverdenledelsesmæssigeforankring,såforestillervios,atdeaktivedeltagereiprojekterkommertilatudgøreenambassadørgruppefremadrettet,hvorvisammenmedkollegaerinyeklasserfortsættermedarbejdet,ihåbetomatdetvilbredesigsomringeivandet.
Ideeltsetvilleledelsenogsågiverammer,tilatmanharlejlighedtilatmødespåkrydsogtværsogdiskutereudfordringeroggodeerfaringerudfraarbejdetmednaturvidenskabeligklasserumsledelseogpraksisfællesskaber.Detvillestyrkerelationerne,giveetfællesmål,rutinerosv.–medandreordværemedtilatopbyggeetpraksisfællesskabblandtlærerneiudviklingsfasen.Etnetværk,derkantrækkepåmangeerfaringeromkringetkonkretprojekt,vildesudenhavedengavnligeeffekt,atdet
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel7.ViderearbejdeKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side71
understøtteropbygningenafetprofessioneltlæringsfællesskab,ogdervedskolenskapacitetsopbyg-ning.Detteservisomenmulignaturligfortsættelseafdetsamarbejde,viharfåetigangsatpåtværsafallescience-lærereogfageneiforbindelsemedvoresmaster,f.eks.gennemdeafholdtework-shops.
Enandenerfaringvialleredehargivetvideretilledelsen,erdenmuligeefteruddannelsederliggeriatobserverehinandensundervisning;detteerenenkelogforholdsvistbilligformforefteruddan-nelse,dersamtidigogsåvilbidragetilfaciliteringafetpraksisfællesskabblandtlærerne,ogdermedigentilskolenskapacitetsopbygning.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel8.KonklusionKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side72
Kapitel8. KonklusionForatkonkluderepåprojektet,venderviligetilbagetilproblemformuleringen,somvar:
• Hvordankanteorienomlæringipraksisfællesskaberoperationaliseres,sådanatdenkandannegrundlagforenpraktisktilgangtilklasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag?
Viharderforivoresprojektsetpåklasserumsledelsesometværktøjtilatfaciliterebedrelæringinaturvidenskabeligefag,bådesomadfærdsledelseogsomlæringsledelse,ogvedfaciliteringaflæ-ringipraksisfællesskaber.Viharhaftfokuspåatstyrkedenenkelteelevsdeltagelseogsamarbejds-kompetencer,samtsekundærtatopnåmeremotiveredeogengageredeelever,genneminklusionafalleeleverbådepådetsocialeogdetfagligeområde.
VoresarbejdeharteoretiskværetforankretiLaveogWengersteorieromlæringipraksisfællesska-ber,oghvordanenpersonietpraksisfælleskabgårfraatværeperifertmedlemtilfuldtlegitimtmedlem.DetteharvibyggetovenpåDorteÅgårdsforskningindenforklasserumsledelse.Voresfo-kusharværetpåscience-fagene,dersammenmedkreativefagsommusik,billedkunst,ogdramaindeholderbetydeligeelementerafpraktiskhands-onarbejde.
Empirieniprojektetudgøresafobservationer,spørgeskemaundersøgelser,oginterviews.Viharkon-kretobserveretfemkollegaersundervisningmedhenblikpåatafdækkemønstreiundervisningen.Observationerneharafdækketeksisterendepraksis,derunderstøtteropbyggelseafpraksisfælleska-ber.Observationerneafdækkedeogsåområder,hvordenenkeltelærerpotentieltkunnearbejdehenmodopbyggelseafpraksisfælleskaber.Observationerneskvalitativedageblevsuppleretafkvan-titativedatafraQTItilatundersøge,hvordandeenkeltelærereselvsåderesundervisning,hvordandegernevilleundervise,ogelevernesopfattelseafundervisningenpådetenkeltehold.ViharivoresobservationeroganalyserafkommunikationtagetudgangspunktiNiklasLuhmannssystemteori.
Dataviste,atallelærerne,bådedemistudietogkontrolgruppen,havdeenprofil,derunderstøtterlæringogmotivation.Dervarimidlertidenbetydeligforskelblandtlærerneibeggegrupper,ogdervartoklassiskemønstreift.hvordandatafordeltesigmellemlærerensegenopfattelse,deresideal,oghvordaneleverneopfattedeundervisningen.
EfteranalyseafQTIogobservationervarfærdiggjort,blevderisamarbejdemeddenenkeltelærerudarbejdetforslagtil2-3fokuspunkter,somdenenkeltelærerkunnearbejdemed,henmodatstyrkepraksisfælleskaber.Dettetogudgangspunktivoresforeløbigebudpåenmodelforklasse-rumsledelseidenaturvidenskabeligefag.Deskullederefterhavenogleugertilatimplementeredenyetiltag,indenennyrundeobservationer,ogennyQTI.RammerneogtidentilloddogkunandenrundeogQTIienenkeltklasse,indendeadlinefordetteprojekt.Deresterendefølgersenere.
Vikankonkludere,ateleverneopleveratlærerneistudietudførerklasserumsledelse,derunderstøt-terlæring.Dererimidlertidogsånogleretstoreforskellemellemdeenkeltelærere/hold,samtnogleinteressanteforskellemellemlærernederdeltogiaktionsstudiet,ogdemderikkegjorde.Deaktivedeltagerehavdeenlidtstørrevægtmod”Retningsgivende”,”Hjælpsom”og”Forstående”.Deterimidlertidikkemuligtatafdækkenogenklippefastforskelpga.forskelleihold,fordi”kontrol-ler”ogdeltagereikkeladersigmatche,oggrundetdetlilleantallærereihvergruppe.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel8.KonklusionKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side73
ProjektetharsamletbelystatdengruppeafsciencelærerpåEgaaGymnasium,derharmedvirketprojektet,ihøjgradunderviserefterprincipper,derunderstøtterlæring.Projektetviserikke,omderretfaktiskforegårlæring.Vikanogsåkonkludere,atdenudførteundervisningenindeholderelemen-terafpraksisfællesskabersomrutineroginteraktionerpåtværsafelevgrupper.ViharogsåsetatobservationerkombineretmedQTIkanunderstøtteudviklingenafpraksisfællesskaber,ogatenfo-kuseretindsatmeddenenkeltelærerkanflyttepraksis.
Ivoresprojektharvisetpåmegetforskelligeklasseroghold.Derharværetklasserpåalletrin,ogfireforskelligefagharværetrepræsenterede.Hverlærererundersøgtmedétholdhver.Idennehenseendeerdetvigtigtatpointere,athverklasse,lærere,ogsituationerforskellig.Dvs.detviharobserveretogundersøgtikkekanekstrapoleresfraetholdtiletandet.Vikankunsigenogetomdengivnelærer,pådetgivnehold,idengivnesituation.Detteaflederspørgsmålom,hvorvidtvisåover-hovedetkanudledenogetnormativtfrastudiet.Dethurtigesvarernej,mensdetmerenuancere-redesvarerja,vikanudlede,atefterselvmegetkorttidvedetholdkanmanobserverestrukturerikommunikationsformer,identificeretegnpåpraksisfællesskaber,ogvoresobservationerafspejlesiresultaterneiQTI.
Etandetvigtigtresultater,ateninterventionkangiveretmarkanteresultater,selvien3.gklasse,dermåregnessomværendemerefasttømret,oghavemerefastesocialeogfagligestrukturerendf.eks.en1.g.klasse.Hervistedetsigibådevoresobservationer,elevinterviews,oginterviewmedlæreren,atpraksisvarændret,meddetresultatatelevernehavdefundetflereressourcepersoneriklassen,f.eks.gennemaktivbrugafforskelligegruppekonstellationer,derunderstøttedemerefag-ligtarbejde.Derforekomogsåklartmereklasseledelseiformafaktivstyring.Ikkesommeretavle-undervisning,menmedmereelevaktivitet,dergavenhøjeregradafenergiiarbejdet.Desudenblevderbådeafeleverneoglærerenslåetpådetpositiveifrigivettidtildenenkelteelev,hvilketgjordeatflereeleverblevsetoghørt.Enviderearbejdshypotesekunnevære,atsåfremtmankanlavesådrastiskeændringerien3.gklassesidstpååret,såkanetmålrettetarbejdefrastartenafgymnasie-tidengivemærkbarekulturændringerivorespraksis.
Svaretpåproblemformuleringeneraltså,atteorienomlæringipraksisfællesskaberkanoperationa-liseresgennemopbygningenafennymodel,hvorlæringipraksisfællesskabetbyggerviderepåetetableretfundamentafrelationerogstrukturer,tagetfradentraditionelleklasserumsledelse.Ope-rationaliseringenkommertiludtrykgennemfokuspåkritiskesuccesfaktorer,somlærerenskalind-tænkeidendidaktiskeplanlægningafundervisning,samtenværktøjskasse,deranviserkonkretetil-tag,derkanunderstøttedeenkelteelementeripraksisfællesskabetsdimensioner.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel9.PerspektiveringKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side74
Kapitel9. PerspektiveringHvilkeudfordringererderforatudfoldestudiet,ogvedhvilkeudsattegrupperkunneanvendelsenafpraksisfællesskaberi(naturvidenskabs)undervisningenhaverelevans?
Derammemæssigebegrænsningerinkludererdenedskæringer,sektorengennemflereårharværetpålagt,hvilketbegrænserudviklingafnyeundervisningsmetoder.Desudenskalmindsethoslærerenikkeundervurderes.Detharvistsigistudiet,atdetermegetangstprovokerendeforlærereatspringeudimereåbneforløbognyetiltagiklasserummet.Detkanligeledesværemegetudfor-drendeatetableregodtsamarbejdepåtværsaffagomenklasse,fordihverdagenformangeerenoverlevelseskamp.Iforholdtildetsidste,såliggerderenpolitiskogledelsesmæssigudfordring,sålærerneunderstøttesiatopbyggesamarbejdetidligt,ogholderfastiklassen,såbådelærerneogelevernepådenlangebaneserværdieni,atelevernearbejdermereløsningsorienteretogkreativtmedopgaveriløbetafdetreårsundervisning,kulminerendemedf.eks.merekreativeogmotive-rendestudieretningsopgaverogstudieretningsprojekter.Præstationskulturengivernogleindbyg-gedeudfordringerift.atoverbeviseeleverneom,atallevindervedgodtsamarbejde,ogdenudpræ-gedesammenligningskultur,hvorelevernespejleregnepræstationeriandres,understøtterhverkenlæring,motivation,ellerfællesskaber.Somtidligerenævntkanpræstationskulturværebegræn-sendeforatnåtiltopsiMaslowsbehovspyramide(figur31).
Degymnasiefremmedeelever,ogelevermedfremmedkulturelbaggrund,harekstraudfordringermedgymnasieskolen.F.eks.manglermangekulturelkapitalift.ataflæsehvadderforventes,oghvordandeskalhonoreredekravderer.Tilsvarendeudfordringerfindesinaturvidenskabsundervis-ningen,hvoretstortantaleleverhardårligeerfaringerfrafolkeskolen,ogikkekendertildetakade-miskesprogbrugigymnasieskolen,medmanglendemotivationtilfølge.Mantalerom,atdeeriendissonantkontekstellerdissonantmiljø(Skaalvik&Skaalvik,2015).Gymnasielærerrollenharflyttetsigfraatværeenrollesomfagligformidler,tilnuogsåatunderstøtteenkultur,ogværevejlederiflerefacetterafungdomslivet.Hvisikkedefårhjælptilatassimilerekulturenogdeimplicittekoder,stårmangeeleverafundervisningen,ellerkommeraldrigigang,hvilketkanværeledienselvbeskyt-telsesstrategiog/ellerlediatskabeenidentitet,hvormanermoddenundervisningogdefag(Covington,2009),(Skaalvik&Skaalvik,2015),derudbydes.Isidsteendekandetresultereienmod-kulturmodskolensomhelhedellernaturvidenskabsfageneiisoleretforstand,fordieleverneikkeopnårdenanerkendelsedeharbehovfor.Inæstekonsekvenskanelevernedroppeud,fordidemanglertilhørsforhold,ikkekankoderne,ogderformangleranerkendelsejf.BourdieusteorieromkapitalogHonnethsbeskrivelseafmenneskersbehovforanerkendelse(Järvinen,2013),(Honneth,2003),(Andersen,2013).Konkretmanglerdegymnasiefremmedeeleverkulturelkapitalognoglegangeogsåbådeøkonomiskogsocialkapital(sefigur32).Iværstetilfældekanmismodethosdefremmedgjorteeleverresultereiatelevernedropperudafskolen,ogisidsteendekommerimod-sætningentilsamfundet,fordidealdrigfikchancenforatbegåsig.Dekansøgeanerkendelseogidentitetandresstedersomf.eks.bikerklubberoggadebander,hvordeselvkanværemedtilatdefi-nereværdierogkulturen(DanmarksRadio,2017),(Soei,2011).
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen Kapitel9.PerspektiveringKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side75
Figur32-Kapitalogrummetafsocialerelationer.a)PierreBourdieusfireprimæreformerforkapitalb)Rummetafsocialerelationer.Lodretteakserepræsentereralleformerforkapital;Vandretteakserillustrerdenrelativemængdeaftoafkapi-
talformer.
Vitror,atpraksisfællesskabernekanværeetvirkemiddeltilisæratfangefagligt,socialt,ogkultureltsvagereelever;dvs.elevermedmanglendekoderoginteressefornaturvidenskabeligefag.Konkretforeslårvienkombinationafklarklasserumsledelse,arbejdemedspecifikkerelationerudfradenkonkreteelevgruppemanhar,ogbrugenafpraksisfællesskabertilatopbyggeenfælleskulturforlæring.Vitroratpraksisfællesskaber,godklasseledelse,ogprofessionelomsorg,samletkanhjælpealleelevermedatfåopbyggetenfællesidentitetogetrumforatopbyggedensocialeogkulturellekapital,sommangeelevermedandenkulturelbaggrundoggymnasiefremmedeeleverikkeharmedhjemmefra.Hvislærerenerbevidstomatopbyggeettillidsfuldtforholdheltfrastarten,samtatind-dragedekompetencer,somdemegetperiferemedlemmerafpraksisfællesskabetkommermed,el-lerbidragermedfrastarten,såergrundstenenlagttilenfastholdelse.Anerkendelseeressentieljf.Honnethsteorier,ogjf.Maslowsbehovspyramide(sefigur31)kandekreativeogselvrealiserendeniveauerkunopnås,hvisdeforegåendebehoverdækket.Problemeter,atendelungeikkehardefornødnebasalebehovopfyldt(denederstelagiMaslowsbehovspyramide(Maslow,1943)),ogudenf.eks.detsocialeelementafathøretil,identitetogvenskaber–ja,såsøgerdedetudenforskolenellerindenforskolen,hvordedannerenmodkulturtildetetableredesystem.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side76
Litteraturliste
Andersen,H.,2013.JürgenHabermasogAxelHonneth.I:Klassiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.387-416.
Balsnes,A.H.,2016.Korsangforetbedreliv:Kor,identitetoghelse.[Online]Availableat:http://videncenterforsang.dk/wp-content/uploads/2016/01/Korsang-for-et-bedre-liv.-Kor-identitet-og-helse.pdf[Senesthentetellervistden12112017].
Bandura,A.,1994.Self-efficacy.I:Encyclopediaofhumanbehavior.NewYork:AcademicPress.,pp.71-81.
Beck,S.,2006.Elever,skole,lærerrolleogkøn.I:Gymnasiepædagogik.s.l.:HansRentzelsForlag,pp.430-452.
Beck,S.&Paulsen,M.,2011.Mangfoldighedogfællesskab–enetnodidaktiskanalyseafkursisttilgangeogklasserumskulturpåHFogVUC,s.l.:Gymnasiepædagogik.
Bitsch,M.S.,2015.Inviterdinekollegerindiklasserummet.[Online]Availableat:https://systimes.systime.dk/index.php?id=203[Senesthentetellervistden12102017].
Botha,R.J.,2010.Schooleffectiveness:conceptualisingdivergentassessmentapproaches.SouthAfricanJournalofEducation,pp.605-650.
Brok,d.P.,Brekelmans,M.&Wubbels,T.,2004.InterpersonalTeacherBehaviourandStudentOutcomes.SchoolEffectivenessandSchoolImprovement,Årgang15,pp.407-442.
Brok,P.d.,Brekelmans,M.&Wubbels,T.,2004.InterpersonalTeacherBehaviourandStudentOutcomes.SchoolEffectivenessandSchoolImprovement,Årgang15,pp.407-442.
Covington,M.,2009.TheSelf-worththeory:Retrospectionandprospects.I:HandbookofMotivationinSchool.NewYork:Routledge,pp.141-169.
DanmarksRadio,P.,2017.Supertanker:Bandekrigen.[Online]Availableat:https://www.dr.dk/radio/p1/supertanker/supertanker-39
Dewey,J.,2008.Erfaringogopdragelse.2red.s.l.:HansReitzelsForlag.
Fisher,D.,Fraser,B.&Cresswell,J.,1995.Usingthe"QuestionnaireonTeacherInteraction"intheProfessionalDevelopmentofTeachers.AustralianJournalofTeacherEducation,20(1).
Frederiksen,M.,Gundelach,P.&Nielsen,R.S.,2017.SURVEY-Design,stikprøve,spørgeskema,analyse.s.l.:HansReitzelsForlag.
Fuchs,L.,Fuchs,D.&Bishop,N.,1992.InstructionalAdaptationforStudentsatRisk.JournalofEducationalResearch,Årgang86,pp.70-84.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side77
Goh,S.C.,1994.Introducingamodelofinterpersonalteacherbehaviour.TeachingandLearning,,15(1),pp.30-40.
Gulløv,E.&Højlund,S.,2007.Feltarbejdeblandtbørn-Metodologiogetikietnografiskbørneforskning.s.l.:NordiskForlagA/S.
Hagen,R.,2013.NiklasLuhmann.I:Klassiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.417-434.
Hargreaves,A.&Fullan,M.,2016.Professionelkapital-Enforandringafundervisningenpåalleskoler.s.l.:Dafolo.
Harste,G.,2016.NiklasLuhmannsteoriomsamfundetskommunikationssystemer.I:Kommunikationsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.233-265.
Hattie,J.,2013.Synliglæring-forlærere.s.l.:Dafolo.
Hattie,J.&Yates,G.C.R.,2014.Synliglæringoglæringensanatomi.Undervisningoglæring.s.l.:Dafolo.
Hazelkorn,E.etal.,2015.ScienceEducationforResponsibleCitizenship.[Online]Availableat:http://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_science_education/KI-NA-26-893-EN-N.pdf
Hodson,D.&Hodson,J.,1998.FromConstructivismtoSocialConstructivism:AVygoskienaPerspectiveonTeachingandLearningScience.SchoolScienceReview,pp.33-41.
Holm-Pedersen,P.,2014.Hvorlangtskalvigå?.Gymnasieforskning,Issue3.
Honneth,A.,2003.BehovetforAnerkendelse.København:HansReitzelsForlag.
Hutters,C.&Lundby,A.,2015.Klasserumsledelseogelevinddragelse-Erfaringerfrasyvudviklingsprojekterpådegymnasialeuddannelser,s.l.:cefu.
Jensen,D.G.&Bøgh,P.H.,2017.Godklassekultur–ledelsesredskabertilundervisere.s.l.:Frydenlund.
Jensen,P.M.,2003.LearningESLinaCommunityofPractice.[Online]Availableat:projekter.aau.dk/projekter/files/6143918/report.pd[Senesthentetellervistden17122017].
Järvinen,M.,2013.PierreBourdieu.I:Klasiskeogmodernesamfundsteori.s.l.:HansReitzelsForlag,pp.365-385.
Kamp,M.,2015.Succesfuldelærereervenligeogtagerstyringen.Gymnasieforskning,Issue4.
Katzenelson,N.,2018.Præsentationvedpædagogiskweekend.Støvring,RebildBakker:s.n.
Kneer,G.&Nassehi,A.,1997.NiklasLuhmann-introduktiontilteorienomsocialesystemer.s.l.:HansReitzelsForlag.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side78
Kounin,J.S.,1970.Disciplineandgroupmanagementinclassrooms.NewYork:Holt,RinehartandWinston.
Kvale,S.,2004.Interview:Enintroduktiontildetkvalitativeforskningsinterview.s.l.:HansReitzel.
Lave,J.&Wenger,E.,2003.Situeretlæring-ogandretekster.s.l.:HansReitzelsForlag.
Leary,T.,1957.InterpersonalDiagnosisofPersonality-AFunctionalTheoryandMethodologyforPersonalityEvaluation.s.l.:JohnWiley&sons.
Luhmann,N.,1984.SozialeSysteme:GrundrißeinerallgemeinenTheorie.Frankfurt:s.n.
Luhmann,N.,2013.IntroductiontoSystemsTheory.s.l.:PolityPress.
Lund,L.&Boie,M.,2017.Baggrundsrapportseptember2017-RelationskompetenceogKlasseledelseigymnasiet-etaktionsforskningsprojekt,s.l.:CenterforUndervisningsudviklingogDigi-taleMedier.
Lund,L.&Lund,R.L.,2017.Slutrapportseptember2017-Udvikling,testogvalideringafQTI-spørgsmåliendanskgymnasiekontekst,s.l.:CenterforUndervisningsudviklingogDigitaleMedier.
Lund,R.L.&Lund,L.,2016.Midtvejsrapportseptember2016-Udvikling,testogvalideringafQTI-spørgsmåliendanskgymnasiekontekst,s.l.:s.n.
Marzano,R.J.,Marzano,J.S.&Pickering,D.J.,2003.ClassroomManagementThatWorks:Research-BasedStrategiesforEveryTeacher.s.l.:ASCD.
Maslow,A.H.,1943.ATheoryofHumanMotivation.PsychologicalReviews,pp.370-396.
Mathiasen,H.,2002.Personligebærbarecomputereiundervisningen,s.l.:s.n.
Muring,S.&Hutters,C.,2014.Klasserumskultur,inklusionogfraværsbekæmpelse,s.l.:CEFU.
Nordenbo,S.E.,2011.Forskningiklasserumsledelse.KvaN,pp.17-31.
Olitsky,S.,2007.PromotingStudentEngagementinScience:InteractionRitualsandthePursuitofaCommunityofPractice.JournalofResearchinScienceTeaching,44(1),p.33–56.
Qvortrup,L.,2015.Detvedviomforskningsinformeretlæringledelse.s.l.:Dafolo.
RegionMidtjylland,2016.Uddannelsestal2015,s.l.:RegionMidtjylland.
Rocard,M.etal.,2007.ScienceEducationNOW:ARenewedPedagogyfortheFutureofEurope.[Online]Availableat:http://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_science_education/report-rocard-on-science-education_en.pdf
Ryan,D.&Deci,E.,2009.Promotingself-determinedSchoolengagement.Motivation,learning,andwell-being.I:HandbookofMotivationatSchool.NewYork:Routledge,pp.171-195.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side79
Sammons,P.,1999.Schooleffectiveness:comingofageinthe21stcentury.ManagementinEducation,November,13(5),pp.10-13.
Skinner,B.F.,1953.ScienceandHumanBehaviour.s.l.:TheMaximillianCompany.
Skinner,B.F.,1958.TeachingMachines.Science,24Oct,128(3330),pp.967-977.
Skaalvik,E.R.&Skaalvik,S.,2015.Motivationforlæring.1red.s.l.:Dafolo.
Soei,A.,2011.Vredeungemænd–optøjerogkampenforanerkendelseietnytDanmark.s.l.:TiderneSkifter.
Sundhedsstyrelsen,2018.DanskernesSundhed,DenNationaleSundhedsprofil.[Online]Availableat:http://www.danskernessundhed.dk/[Senesthentetellervistden6052018].
Trondman,M.,1999.Kultursociologiipraktiken.s.l.:Studentlitteratur.
Vygotsky,L.,1978.Interactionbetweenlearninganddevelopment.Readingsonthedevelopmentofchildren,pp.34-41.
Vygotsky,L.S.,1980.MindinSociety.TheDevelopmentofHigherPsychologicalProcesses.Cambridge:HarwardUniversityPress.
Wenger,E.,1998.Communitiesofpractice,Learning,meaning,andidentity.s.l.:CambridgeUniversityPress.
Wenger,E.,2000.Communitiesofpracticeandsociallearningsystems.Organization,Årgang7,pp.225-246.
Wenger,E.,2012.Ensocialteoriomlæring.I:49teksteromlæring.Frederiksberg:Samfundslitteratur,pp.140-148.
Wubbels,T.&AndOthers,1985.DisciplineProblemsofBeginningTeachers,InteractionalTeacherBehaviourMappedOut.s.l.,s.n.
Wubbels,T.&Brekelmans,M.,2005.Twodecadesofresearchonteacher–studentrelationshipsinclass.InternationalJournalofEducationalResearch,Årgang43,pp.6-24.
Wubbels,T.,Brekelmans,M.,denBrok,P.&vanTartwijk,J.,2006.AninterpersonalperspectiveonclassroommanagementinsecondaryclassroomsintheNetherlands.I:Handbookofclassroommanagement:research,practiceandcontemporaryissues.s.l.:LawrenceErlbaumAssociates,pp.1161-1191.
Wurdinger,S.&Rudolph,J.,2009.TeachingPracticestheImproveStudentLearning:FiveExperimentalApproaches.JournalofTeachingandLearning,6(1),pp.1-13.
Ågård,D.,2011.Dropansvarforegenlæring.Weekendavisen,21november,Issue45,p.12.
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen LitteraturlisteKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side80
Ågård,D.,2014.Motiverenderelationer.Lærer-elev-forholdetsbetydningforgymnasieeleversmotivationogvedholdenhed..s.l.:Ph.d.afhandling,AarhusUniversitet..
Ågård,D.,2016.Klasseledelseiungdomsuddannelserne.s.l.:Frydenlund.
Ågård,D.,2016.Motivation.s.l.:Frydenlund.
Ågård,D.m.,2018.QTI-dialogomklasseledelse.[Online]Availableat:https://qti.dk[Senesthentetellervistden2942018].
JesperMelchjorsenogPiaMøllerJensen BilagKlasserumsledelseidenaturvidenskabeligefag EgaaGymnasium,Maj2018
Side81
Bilag
Bilag1:UdviklingafQTIpådansk-sideB1.1-B1.75
Bilag2:QTI-pilot-sideB2.1-B2.18
Bilag3:QTI-pre-ogposttest-sideB3.1-B3.3
Bilag4:Observationer-Pilot-sideB4.1-B4.8
Bilag5:Observationer-FaseI-sideB5.1-B5.19
Bilag6:Observationer-FaseII-sideB6.1-B6.2
Bilag7:Samtaler-sideB7.1-B7.3