View
234
Download
6
Category
Preview:
DESCRIPTION
Â
Citation preview
BUKS· BØRNE-OG UNGDOMSKULTURSAMMENSLUTNINGEN NR. 12
APRIL 1989
LYD/DIAS et spændende medie i arbejdet med børn og unge
Per Eskildsen
KONTAKTADR ESSE:
BØRNE-OG UN GOO MSKULTUR SAMMENSLUTNING EN Aarhus Universitet Bygn. 325 lokale 332 DK-8000 Å rhus C Tlf. : 06 13 67 11 lokal 574
R EDAKTION: Erik Lyhne Per Eskildsen
LOGO: Per Eskildsen
ISSN: 0108-8963 Eftertryk med kildeangivelse tilladt.
Medlemskab af BUKS: 120 kr. for enkeltpersoner, 220 kr. for institutioner. Giro 7 39 89 99.
BUK S nr. 12 er udgivet med støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd, samt Å rhus Universitets forskningsfond.
April 1989
Forord ....................................................... 5 Forslag til mindre lyd/ dias-projekter .. 88 Lyd/ dias - et spændende medie i Præsentation af mit værelse ................ 92 arbejdet med børn og unge ... ................. 9 Lidt om lydsiden ................... ............... 14
Øvelser i billede og lyd ······ :················· 93
Lydøvelser .............................. ............... 1 6 Musik og tekst som inspiration ........... 96
Projekt 1: Manipulation med billeder ................. 97 Dallas ................................. ............... 17 Et billede - mange billeder ................ 100
Projekt 2: Os selv i vores boligområde .......... 36 Afmaskning af dias ............................. 102
Projekt 3: Forskellige teknikker ......................... 103 Den ting eller det stykke legetøj du synes allerbedst om lige nu ...... 44 Grafiske tekster ................................... 104
Projekt 4: Nyttige hjælpemidler i arbejdet Reklame ............................................ 50 med diasbilled-optagelserne ............ 105
Projekt 5: Olsen-Bandens store kup i Bilka ... 62
Nyttige råd, når diasbillederne er færdige ........... 107
Projekt 6: Kæmpekyllingen ............................. 80 Nogle råd om lyd/ dias-udstyr .......... 110
Råd og vink omkring arbejdet Opstilling af udstyr . ........................... 117
med lyd/dias ........................................ 86 Afslutning .................. ........................... 118 Hvad skal diasserien så handle om? . 87 Litteraturliste og adresser ................. 119
l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l
l l l l l l l
l l l l
Forord Børns kulturproduktion Når børn laver billeder, er det en form for meningsfuld leg. Børns billedproduktion tager sit udgangspunkt i deres direkte eller indirekte erfaringer. Billederne er under alle omstændigheder personlige tolkninger og meget forskellige fra barn til barn. Børn hører hjemme i historisk bestemte kultursammenhænge. De arbejder med det sprog, som kulturen har s tillet til rådighed for dem. De er naturligvis påvirket af den tid de lever i og giver også udtryk for det, både med hensyn til, hvad de udtrykker sig om, og hvordan de gør det. Børn afspejler massekulturen som de jo også efterligner deres kammerater, forældre, voksne. Samtidig
afprøves de givne vilkår. Hvor børn tilsyneladende helt ukritisk kopierer en kendt tegneseriefigur eller T.V.-serie, er der tale om en personlig fortolkning. Også her er det en beskrivelse af noget, der hører til i deres verden. Der er en stigende tendens til, at børns billedproduktion tager udgangspunkt overvejende i de indirekte erfaringer, oplevet gennem massemedierne. Det må vi som voksne naturligvis interessere os for, og ikke blot betragte det som noget, der bør bekæmpes. I børns forhold til billeder indgår nogle grundlæggende erfaringer, når de selv anvender billedsproget. Børn der får lov til at fordybe sig i f.eks. at tegne, spille teater, lave musik, producere video eller lyd/dias-
5
film, udvikler med tiden mere selvstændige udtryksformer. Deres erfaringer gennem denne form for leg danner et fint udgangspunkt for os voksne til at hjælpe dem med at få en mere selvstændig og vurderende holdning til f.eks. billeder. Men det er ikke kvaliteter, der kommer automatisk, blot ved at udstyre børn med papir, blyant eller kamera. Vi må også bidrage til at sætte børn i situationer, hvor de laver billeder med udgangspunkt i deres direkte erfaringer, ting de har oplevet på egen krop (dit værelse, turen til havnen, dine kæledyr o.s.v.) For at tage direkte erfaringer med i billedfremstillingen, kræves naturligvis, at børnene "er til stede", og mange børn er desværre i dag i den situation, at de ikke kommer meget udenfor deres nære miljø. Det er endvidere nødvendigt for børnenes erfaringsdannelse, at de reflekterer over det, de ser, hører eller selv laver billeder om. Det er ikke tilstrækkeligt kun at fremstille "flotte billeder" . Børn skal gerne møde modsætninger, møde udfordringer og stille spørgsmål til det, de laver billeder om. Hertil er det nødvendigt at have en voksen som hjælper og samarbejdspartner. Mange forhold er i dag for sammensatte og uigennemskuelige for børn.
Derfor må en af de opgaver, den voksne bør påtage sig være, at medvirke til at sætte børn i situationer, hvor det er muligt at gøre erfaringer, undres og stille spørgsmål. Men der eksisterer jo også en virkelighed udenfor børnenes "rækkevidde". Og man kan nu engang ikke slæbe børnene med til Ægypten og lade dem klatre rundt på py-
6
ramiderne, for at de skal opnå en reel sanselig oplevelse af en sådan "trekant" . Når børn alligeel ved noget om en pyramide, har de blandt andet denne viden fra massemedierne. Billeder som er udvalgt, behandlet og kommenteret af voksne. Derfor bør vi også beskæftige os med, hvordan disse billeder er med til at betinge børnenes "erfaringer" . Det vil dog blive for omfattende at gøre mere ud af dette aspekt i denne bog, istedet må jeg henvise til litteraturlisten på side 119 - 120.
Lyd/ dias-mediet som arbejdsredskab At lære at udtrykke sig i billeder (tegne, fotografere, filme o.s.v.) er for mig lige så vigtigt som at lære at tale for at forstå den verden, vi lever i. Når man laver billeder, udvikler man sin evne til at se. I en såkaldt teknisk tidsalder, som vi lever i i dag, prioriteres det at udtrykke sig i ord og tal meget højt, og når vi så samtidigt bombarderes daglig med billeder gennem aviser, ugeblade, fjernsyn og video, er der en vigtig grund til, at vi alle, børn, unge og voksne lærer at forholde os til medierne og helst lærer at arbejde med den som producen ter. Jeg tror, at det først og fremmest er gennem at arbejde med medierne, at vi får en reel erfaring og viden om den manipulation, vi daglig udsættes for. Ved at arbejde aktivt med film, video eller lyd/ dias får vi samtidig en voksende færdighed i at se billeder, udvælge, klippe, redigere. Vi får en viden om forholdet mellem lyd og billede.
Vi får også et middel til at opleve og erfare noget om den verden, vi lever i . Denne bog handler om at arbejde med et af medierne: LYD/DIAS. - Alle kan tegne. De fleste er fortrolige med et fotografiapparat, og mange kan også betjene en båndoptager. Dette er de helt enkle forudsætninger for at kunne lave et lyd/ diasprogram. Formålet med bogen er først og fremmest at inspirere til og fortælle om, hvor enkelt det er at arbejde med lyd/dias. Denne bog beskæftiger sig overvejende med det at producere lyd/ dias-serier i samarbejde med børn og unge. Derfor henvender den sig først og fremmest til alle med tilknytning til børn og unge, d .v .s . forældre, pædagoger i dag- og døgninstitutioner, skolelærere og ikke mindst studerende ved børnehave/ fritidspædagog/ socialpædagogseminarier og lærerseminarier. Det er mit håb, at jeg, gennem beskrivelsen af forskellige lyd/ dias-projekter, kan vise et lille udpluk af muligheder, som kan være igangsættende for andre. Der gøres ikke så meget ud af den tekniske viden, den er beskrevet i andre bøger. Den bedste metode til at få en viden om lyd/ dias-produktion er ganske enkelt at gå igang med at lave en mindre serie. Allerede når den er færdig, besidder man væsentlige erfaringer . De bedste erfaringer får man oftest gennem handling. Derfor er det ikke nogen "kogebog" i at lave lyd / dias, hvor man blot kopierer opskriften. Ethvert lyd/ dias program bør efter min overbevisning tage udgangspunkt i de konkrete oplevelser eller budskaber den enkelte eller gruppen ønsker at delagtiggøre andre i .
Bogen er delt op i 6 projektbeskrivelser, som hver især beskriver de overvejelser, der ligger til grund for lyd / dias-produktionen. Derefter heksrives arbejdsprocessen. I denne bog er hovedvægten lagt på at vise billedmaterialet, idet billeder ofte virker mere inspirerende end ord. Projekterne er lavet over en periode på 5-6 år og er beskrevet i kronologisk orden, så læseren kan følge den udvikling, der er foregået i arbejdet med børnene, idet der stort set er tale om den samme børnegruppe gennem alle årene.
Det fremgår nok tydeligt af de fleste af denne bogs billeder, at børnegrupperne har været domineret af piger. Piger henter overvejende inspiration fra TV, romantiske film, dyrefortællinger, tegneserier, modeblade, typiske pigebøger o.s .v., hvorimod drenge nok i højere grad er påvirket af TV og tegneseriernes mere action-prægede billeder, sport, krimi, sience-fiction, teknik, krig o.s .v.
Jeg er naturligvis interesseret i at få kontakt med andre, som har lyst til at arbejde med lyd /dias-produktion i forhold til børn og unge. Jeg kan kontaktes på Jydsk Fritidspædagog-Seminarium, Skejbyvej 29, 8240 Risskov. Tlf 06 21 Ol 66, eller privat på Gartnervænget 34, 8680 Ry, tlf. 06 89 35 21.
Per Eskildsen
Tak til alle de børn, der har medvirket i lyd / dias-filmene. Også tak til Ebbe Nielsen for gennemlæsning af manus samt Tom Fangel, photo av engros, for tekniske råd. Men allermest tak til Unni for en ufattelig tålmodighed .
7
8
Lyd/ dias- et spændende m.edie i arbejdet m. ed børn og unge . . . Første gang, jeg stiftede bekendtskab med en lyd/ dias-serie, var for over 35 år siden. En af mine kammerater havde optaget ca. 1 0 sort/hvide lydbilleder, som han med stor entusiasme fremviste på væggen i sit værelse. V æreiset var i dagens anledning omdannet til en "biograf" med hele 4 stole sat på række. Lysbilledseriens lydside bestod i, at min kammerat nærmest råbte passende lyde ud i rummet som akkompagnement til handlingen på billederne. Jeg husker, at det var en meget uhyggelig film. Den handlede om et bankrøveri . Skuespillerne i filmen var næsten ikke til at genkende, men jeg anede dog både Ole, Søren og
Carsten. Jeg var dybt imponeret. Vi så filmen mange gange i træk (10 lysbilleder tager jo ikke en evighed at fremvise). For hver forestilling bemærkede jeg, at filmen ændrede sig en lille smule, idet min kammerat blev meget inspireret af tilskuernes højlydte bemærkninger til handlingen. Dette bevirkede, at han så til sidst næsten overdrev den uhyggelige "lydside" . Siden disse for mig uforglemmelige oplevelser har denne form for film haft min store interesse. Jeg er dybt fascineret af mediets utrolige muligheder for både at kunne berette om virkeligheden og fremstille ren fiktion. De tekniske muligheder i dag er
9
enorme. Det er iøvrigt over 50 år siden, de første lysbilleder dukkede op. Ingen anden visuel præsentationsform kan prale af at have holdt så længe uden at være blevet forældet. Gennem alle disse år har lysbilledet støt og roligt udvidet sin medieandel . Privatpersoner, erhvervsliv, græsrodsbevægelser, undervisere, foredragsholdere, museer, biblioteker, udstillere o.s .v . har gennem de sidste 10-20 år virkelig fået øje på dette medie, som endog i mange sammenhænge kan konkurrere med den eksplosionsagtige videoindustri. Der findes firmaer i Danmark, som ofrer store summer på at få fremstillet et lyd / dias-program. Disse superprofessionelle programmer anvender for det meste 3-9 projektorer til en fremvisning. Man kan faktisk anvende helt op til 100 projektorer til samme fremvisning. Idet lysbilledformatet 24 x 36 er international standard, kan man med sindsro medbringe sine dias overalt i verden og være sikker på at kunne finde fremvisningsmuligheder. Samtlige kongrescentre, auditorier, mødelokaler, skoler etc. har projektionsfaciliteter - og hvis de kun har een type, kan man være sikker på, at den passer til 24 x 36 mm formatet. Det er et medie, der er tilgængeligt både for dem, der vil ofre store summer og for dem, der er nødt til at skele til økonomien. Flere af mine egne produktioner har f.eks,. kun kostet omkring 125 kr. I begyndelsen anvendte jeg kun en enkelt fremviser til mine film, men i dag arbejder jeg for det meste med 2 fremvisere. Disse forbindes via en
lO
styreenhed, som skiftevis tænder og slukker projektorerne, så man opnår en såkaldt OVERBLÆNDING. Det er rart at have den mulighed, men den er altså ikke nødvendig for at kunne vise en lyd/ dias-film.
Nogle argumenter for de mange fordele lyd/ dias-mediet har
l. Det er økonomisk forholdsvis over-kommeligt.
2 . Man kan lave det enkelt og udvide ef-terhånd en.
3 . Langt d e fleste kan fotografere og bruge en båndoptager.
4 . Man kan bytte og låne billeder fra an-dre.
5 . Man kan anvende billedmateriale fra ugeblade, reklamer, fotoalbum, teg-ninger o.s.v.
6 . Mediet egner sig fint til en kollektiv arbejdsform.
7. Udstyr til optagelse og fremvisning er let at transportere.
8 . Billedkvaliteten er fremragende, selv de mindste detaljer.
9 . Fornem lydkvalitet, lydsiden kan optages separat (og i stereo).
10. Man kan til enhver tid ændre og ud-skifte billeder i en serie.
11. Man bestemmer selv, hvor lang tid et billede skal "stå" på lærredet.
12. Formatet ved fremvisningen kan blive op til flere meter.
13. Redigeringen kan foregå hvorsomhelst og er enkel.
14. Man kan fastholde detaljer, som den levende film ikke kan.
15 . Billed- og lydsiden kan let kopieres i flot kvalitet.
16. Formatet 24 x 36 mm er international standard.
17. Lyd/ dias er fleksibelt og kan blive til et "multivisionsprogram", hvor det blandes med f.eks . film, video og "live"-optræden.
18 . Diasfilm kan let overføres til video.
19 . Man er selv med ved fremvisningen og har direkte kontakt med publikum.
20. Tempoet kan foregå på børnenes præmisser.
løvrigt kan jeg nævne, at det i dag er muligt at optage dias, som ca. 5 min. efter kan vises på lærredet (POLAROID). Dette kan være nyttigt på f.eks. lejrskoler og i andre situationer, hvor man ikke har tid til at vente på at fotohandleren skal få billederne fremkaldt. Man kan også lave papirsbilleder efter dias, også med raster, så billederne kan indgå i f.eks. en rapport. De fleste af denne bogs billeder er reproduceret direkte fra diasbilleder.
Diasfremstilling i forhold til børn
Det er naturligvis et stort øjeblik, når man efter en masse tanker, ideer og arbejde med en dias-film endelig er nået frem til det tidspunkt, da filmen skal vises for første
gang. Min erfaring er dog den, at dette øjeblik slet ikke kan måle sig
· med
PROCESSEN ved at lave filmen. Alle de uforudsete situationer man kommer ud for at skulle løse, alle de oplevelser som heldigvis ikke kan planlægges i detaljer bag et skrivebord. Det er disse oplevelser, de børn jeg har arbejdet med gang på gang vender tilbage til, selv flere år efter at filmen er produceret. Børnene husker bedre disse situationer end selve filmen. Det syntes jeg er helt fint. Derfor syntes jeg også, at det er vigtigt, at man ikke gør sig for mange over
vejelser, inden man kaster sig ud i at lave en diasfilm med børn. Jeg tror, at for mange overvejelser fra den voksnes side vil hæmme børnenes muligheder for at improvisere. Det vil ofte virke fastlåsende i situationer, hvor børnene f.eks. pludselig får en ny, original ide. Det skal der helst være rigelig plads til . Det betyder også noget for børnenes fornemmelse af, at have reel indflydelse på indhold og form. Det betyder ikke, at man nødvendigvis bør forlade en god historie eller droppe en overordnet ide med en film, men jo mere plads og indflydelse børnene har, jo mere engagerede bliver de. Deres improvisationer bliver meget friere, deres sprog blomstrer. Første gang man giver sig i lag med at lave en lyd/ dias-serie med børn, kan man ikke forlange, at de skal kunne overskue hele processen eller have den nødvendige tekniske viden. Derfor er det den voksnes viden og erfaring, de i begyndelsen må støtte sig til. Men børnene lærer hurtigt, og hvis der er tale om, at man laver flere film med
1 1
samme børnegruppe, vil børnene efterhånden kunne overtage langt de fleste funktioner selv.
Erfaringer får man først i det øjeblik, man selv arbejder med tingene
Indholdsmæssigt er det efter min overbevisning særdeles vigtigt for børnenes forståelse og engagement, at de film, man laver sammen med dem, tager udgangspunkt i deres hverdag og hvad de er optaget af. Derfor bør der principielt ikke være emner, som børnene har foreslået, som man ikke kan beskæftige sig med. Ved at følge disse overordnede regler, er der mulighed for, at børnene ved at arbejde med lyd / diasmediet kan:
1 . Lære at samarbejde.
2. Forbedre deres sprog og kropssprog.
3 . Blive trænet i gensidig tænkning.
4. Lære at lave billeder med "indersiden" af hovedet.
5. Stimuleres i deres udvikling fra konkret til mere abstrakt tænkning.
12
6. Få styrket deres nysgerrighed. 7. Få selvtillid.
8 . Få afløb for tanker og fantasi.
9 . Få deres følelser legaliseret.
10 . Opnå mulighed for at opleve medbestemmelse.
1 1 . Være med, selvom man ikke er god til hverken at læse, tale eller skrive.
12. Få øget forståelse for, at de billeder, man konsumerer gennem f.eks. T.V. og ugeblade, ofte er en udvalgt og bearbejdet del af virkeligheden.
Herudover mener jeg, at samtlige fag i folkeskolen med stor fordel kan anvende lyd / dias i undervisningen. ligesom det er et oplagt medie, når man skal arbejde tværfagligt, så den traditionelle fagopdeling udviskes. Sidst, men ikke mindst vigtigt:
Gennem arbejdet med børn og lyd/dias får vi voksne ofte meget vigtige informationer om børnene og deres liv .. . . informationer som måske aldrig ville se dagens lys.
Lidt om lydsiden Nu er en film, hvad enten det drejer sig om dias, 8 mm film eller en video, jo ikke kun de synlige billeder. Lyden spiller en overordentlig vigtig rolle i billeddannelsen. I de fleste tilfælde oplever jeg, at der er mange flere "billeder" i lyden end i de synliggjorte billeder. Lyden forbinder de enkelte billeder med hinanden og kan derfor også være medvirkende til, at man kan tillade sig at foretage store "spring" i billederne, uden man af den grund mister den røde tråd. Populært sagt kan man sige, at lyden kan vise de billeder, man ikke har. Den kan også "udvide" de billeder, man har, supplere og forstærke. Lyden kan sætte tilskuerne i en ganske bestemt s temning, al t udfra det valg, man foretager. Lyden kan udfra det
selvsamme billede "bestemme" om billedet skal opfattes uhyggeligt, morsomt, sørgeligt, romantisk, fremmedartet, velkendt, konkret eller abstrakt. I de film, jeg har lavet sammen med børn, har vi tit brugt mere tid på lydsiden end på billedsiden.
Lyden kan være ,,indenfor" eller "udenfor" et billede Har man f.eks. et billede af en ambulance under en udrykning og supplerer dette med en lyd fra et tudende horn, opfattes denne lyd som værende "indenfor billedet" (man både ser og hører ambulancen). Hvis man
derimod har et billede af en væltet cykel og igen supplerer med lyden af det tudende horn, vil lyden nu blive opfattet som kommende "udenfor" billedet (man kan ikke se ambulancen) . Lyden vil her bidrage til en fornemmelse af, at der er sket en ulykke.
Mange muligheder i jagten efter lyde Der er naturligvis mange muligheder for at supplere sine billeder med lyde. Der er reallyde (lyd, der giver associationer til det konkrete billede), effektlyde, stemmer, og ikke mindst kan man bruge musik. Især når det gælder arbejdet med lyd / dias-produktioner er det let at arbejde med lyden separat. Lydsiden kan med fordel indspilles, efter at hele billedsiden er færdig (lyd af tog, en eksplosion, et løvebrøl, fuglekvidder, en stemme). I de fleste tilfælde vil det iøvrigt være en god ide at optage både flere lyde og flere billeder, end man har brug for. Så er der mange flere valgmuligheder i redigeringsarbejdet. I al form for lydarbejde gælder det om, at optagelserne bliver så perfekte som muligt. Et godt billede kan let "ødelægges" af en dårlig indspillet lyd. Effektlyde kan man optage fra specielle effektgrammofonplader eller bånd. Disse kan lånes på mange biblioteker. Man kan også selv skabe disse lydeffekter, hvad der i arbejdet med børn og unge naturligvis giver den mest spændende proces. Det er også mere udfordrende for fantasien at skulle skabe disse lyde. En eksplosion kan f.eks.
lydmæssigt frembringes ved at puste en bagerpose op, sætte ekko på båndoptageren, slå pose i stykker og lade knive, gafler eller andet metalagtigt falde på gulvet. Når disse lyde så sættes i forbindelse med et billede af masser af røg, er der ingen tvivl om, at tilskueren vil opfatte, at der her er tale om en kraftig eksplosion. Måske bliver virkningen ikke den ønskede, ja, så forsøger man blot at frembringe lyden med andre midler. Til sidst skal det nok lykkes. En ny erfaring er indhøstet.
Musik som supplement Musikken giver os naturligvis mange muligheder for at underbygge vores billeder. Musikken skaber en følelse af filmisk sammenhæng. Alle har på en eller anden måde mulighed for at fremskaffe netop det stykke musik, der passer til den bestemte stemning, man ønsker at opnå. Og der er mange stilarter at vælge imellem. Klassisk, pop, jazz, rock o.s .v . med eller uden sang. Det virker i de fleste tilfælde rigtigst, når et stykke musik afsluttes naturligt uden at skulle "hakkes" midt over. Her har diasbilledet den fordel, at det kan "vente" på skærmen til musikken er færdig. Man skal dog passe på, at billedet ikke står for længe og "venter", der skal jo gerne være et rimeligt tempo i filmen, så tilskueren ikke bliver utålmodig. Når det gælder musik til dias, kan man i nogle tilfælde også vælge at optage billeder, der passer specielt til f.eks. en sunget tekst, for på den måde at få sammenhæng mellem lyd og billede. (se side 96)
15
Lydøvelser I den indledende fase med lydarbejdet med børn, starter jeg altid med forskellige lydlege for at gøre børnene trygge og fortrolige med båndoptageren. Vi leger med ekko- og stereovirkninger m.v.,. og her er det vigtigt at lade børnene "pjatte" en del, til de "har fået nok". En leg kan også bestå i, at jeg afspiller 25 forskellige lydeffekter. Inden da har jeg bedt børnene om at sige STOP, når der f.eks. kom en lyd, der "illustrerede" en gevaldig hovedpine. En anden lyd skulle "illustrere" fros tvejr eller en spegepølse, der er tæt på at rådne. I det sidste eksempel blev lyden "illustreret" ved lyden af en dør, der knirkede godt i hængslerne. Disse lydlege virker meget inspirerende på børnene og gavner dem også på et senere
1 6
tidspunkt, når vi begynder at lave lydoptagelser "for alvor". Legene er også medvirkende til, at den voksne får et billede af børnenes niveau, så man ikke senere stiller for store krav til deres formåen.
De fleste lydoptagelser til vores lyd / diasfilm bliver optaget 4-5 gange, hvorefter børnene udvælger den optagelse, de syntes er bedst egenet til det, de vil fortælle. Vi laver aldrig tekster udfra et nedskreve t manuskript. Børnene improviserer frit udfra deres tegninger eller stikord. En "oplæst" tekst vil for det meste få en film til at virke for amatøragtig eller stiv. I min beskrivelse af de enkelte projekter vil jeg komme nærmere ind på lydarbejdet
Overvejelser Hvor mang timer tilbringer børn egentlig foran T.V.-skærmen? Hvor lang tid bruger de til at lege? Opfatter børn det de ser på T.V.-skærmen som virkelighed? Hvilken betydning har det for børn, at de i dag får så mange indtryk af omverdenen via T.V.? Har T.V. overhovedet nogen indvirkning på vore vaner, holdninger og familieliv? o.s.v, o.s .v. Ja, der er nok af overvejelser at gøre sig for alle, der på en eller anden måde beskæftiger sig med børn. Hvis man undersøger, hvilke programmer, film eller serier børn ser på T.V., så er det selvfølgelig forskelligt i forhold til aldersgruppen, køn, social baggrund o.s.v., men et gennemgående træk er dog, at udenlandske serier (især amerikanske) klart dominerer de tilbud, der gives (og også ses), hvad enten der er tale om dansk T.V. eller de efterhånden mange udenlandske kanaler, mange danskere i dag kan modtage via kabel eller satelit.
Nu ville det jo være ret enkelt at få nogle af spørgsmålene ovenfor besvaret, hvis man blot kunne spørge børnene direkte og så få nogle dybtgående og nuancerede svar retur. Men så enkelt er det som bekendt ikke. Når jeg har forsøgt på at få noget at vide om nogle børn og deres T.V.-oplevelser, har svarene ofte været i stil med: "Jeg kan godt lide serien, for den er nemlig go"' . . . "Den er smadder-skæg" . . . "Den er åndssvag, og så er han også grim" . . . Jeg synes i hvert fald, jeg savner nogle mere ægte forklaringer på, hvad der får dem til at hænge ved skærmen i timevis.
For nogle år siden fik jeg en uventet mulighed for at trænge lidt ind på en besvarelse på nogle af de spørgsmål, jeg tumlede med i forbindelse med børns fjernsynskiggeri. Det var på den tid, da serier som M.A.S.H., "Dallas", "Det lille hus på prærien", "Farne" og den danske "Matador" var på skærmen . . .
17
Projekt Dallas
Ved en tilfældighed kommer jeg en dag til at se et hæfte, som en 12-års pige har brugt til at skrive og tegne i. Lidt genert giver hun mig lov til at kigge i det. Det viser sig bl.a. at indeholde hendes egen "hemmelige" Dallas-historie med alle de velkendte personer fra T.V.-serien. Efter at have læst den et par gange, bliver jeg mere og mere interesseret i indholdet, idet den for mig at se indeholder en række episoder, som er mere end blot en kopi af et afsnit, hun har set på TV. Da jeg kender pigen ret godt, fornemmer jeg, at de situationer, hun
1 8
har beskrevet, ligeså godt kunne være en beskrivelse af nogle personlige problemer fra hendes egen omgang med kammerater i skolen. Bl.a. handler historien om, at det er dumt at være selvglad, at det kan være et problem at have rødt hår eller at være anderledes, man løser ikke et problem blot ved at gå i seng og tude, man er populær, hvis man er smuk og ung o.s.v. Historien slutter med at konstatere, at det hjælper at finde en god veninde at snakke med, for så er der måske en chance for, at man kan hjælpe hinanden med at løse de problemer, man måske er fælles med andre om at have . . . Dette er selvfølgelig min personlige tolkning, men prøv selv at læse historien . . .
leJ........ .. ,.
..... .,..,.,.\.1 I:I"'V'� n.9 J..f.o..n "�"" g;H f'nt.<l 'P�I'I"\Illo.. \
'"""""' v lcr t.l s� d 4�
"DJ1t. Q.r
J.. R. trv',n9 �� · �t6.r tor
lohn �r\.t;ng. \40-r\ · tor glH s\J. ... tlt�n. M t..n hc.u-.
o.. UR. a.n d.r� CU"'c.l . Su.e. �t�.en
He.r �ta.r t o.ll� h·t. d..c..mt.r Po.m
J,
o.llM. U<z1 \J'OX U'\ . -kdie..li9 morgQJ), Bobb� u-o.,r st&.e..t op, hc.n \J'Clr ve.d. ut r- e..cie. 'bi� hå.r. S& -!:og h�h S\.n bll 09 �ør-t� i.nol. -l:."tl b�Q.h.I-!O.h 'bh.u.Ue. 'tnd.. (!)9 R0ba. blQ>m�ie..r t�l Lu:;.�, Nu. Stod ?o.rne..let ogs&. op. i/ 12>økb�, f?><r>bb� hver v- d.;_� S& h.cm L..�.s\:;1 i.nd. etJ cl.øre.n
11 hU'i.':. d.u.. le..cl.e..r eJ-la.r Dcbb\::1 Sei. �&r hc.n cl.e.:rv...d.((., hCI...n hC\..r. v-·�<o-i:. tlø� bbh bLornsle./ 'Po.rnQ.Lo... sk\:lnte &ig ud. ttl Bobb\; og
s o..gcle: 11 i-l <?d t>�cJ., .J e..9 'here.r o.t du. hu.r l?.øbt bi.C>rn�t.e..r -b.L rn't�� \l D� Q..r. socll: tiC>� 'lklx.�G- .\:.\l cL9'� \\ cl.e. e..r-l:ll en eJ Y"f"XIl<?.. lre..nn<?.r.,, 1.e.g
t:.�u..l rn0d.� · h"\ e.. cl he..ncle.. ·L o..ne..n , n� Y"\ Y j �G-g rne.ne.r h o...r:l.. 11 fbht. j<2-g �omrnar .førsf hje..m l m\':lrgQ..n�
· SLLe. �tlVi Qr �'b� l:t9f4 �t&e.:t ep. l-J u.n 96.r- n� i. lx.0�ne..! ter a! lo.IJe.. mor g Uirno..cl. 1 m e. n d..el li' CL-r 'P01..m !!.lO.. [ �CL-n 9 rne..d.. 11 SR.Q.,l j�Lg hj<»lp'l. et!{ �o.gd.e.. hu.n. 11 lCA.. rn � n po..e;.· p&.
� . • . . ff oJ dcu- ����e,. ftomrnQ..r r-øclt hd.r- i. rn CA.d..'1 . .n.
S&. s� cl.� �u.� elle-n : 11 hvi 2:. cLu hc�.r <o<i. h"'\e.sQ.t i mod. o.t jQ..g hCA.r- r�d.t h&- t>kc..\. je.g nc� tCa. cl�-\:- fCA..ru-�� \ do..s�
f( 11mQ.ngQ. i�·. �d.� P�rnf4\.a. S&. r&.b\.'l. ?��l� 5&. heJ b hu.n �C�.nne 11 SQ. e.r d.a.r t"nCA.d.'� kor() og �p�S c..lle.5�mrne.. n. 09 �d.. t e%.1: ar 5�cl o..lle. Cl9 bp;St<.a m�t"Qe..ru•net.,d.. D9 Gob\o!j SCJ..d. 09 s.t\.r-rtd.e, p&. . . lu.��·
DCL 'b w i
S&. p�
rne.cl. cd: bpi:'be. gi. h., .\ ()9 aok>btt �ul.9he. �ed.
. h�.i,.:2>}<t nu, o...t lfi. &�eJ. �H:e'l��tt;· ·. ul(\1,. ckt · &�o..L jeg no�
�� lev
Su.e. �lle..n vcvr lole.�.re:l: �e.d. ol. <Ylt:! &om
Po..rne..la. h o..�.rck. &(1.\.,9� 4-�'li .. he.n� ·, o& hun gi� i & e..n9 i.sE..n
�� u.n l&. C>9 g r cn.c1. . I"YW.n5 hu:n tQL,n�te..
CliQ...i o..U cle.t PCM"'n-e..l<?.l. ho...u-clR... e,CI.g�
�h l h e.n d.e..
tcJ.<il:l l Se �.r n +i.� h u.n
a.t 'Po.O'"'le. La.. Y cæ ble.-tre.�
en u-�p� og J: hu,11
hom .for
o..t �u.ge ,
h� n cle. s blod.
0.9 s& u-c.. r
&u.U..I"\� eJ�u
Do.. .Su.e.. SLLQ.. r'l e. n d�li.g vå.g ne-de. vo.r
Rlo��0n l!f.<>o H u...n SlC?cl op 09 gj <::>rck &ig t slo.nd.
S O. g\� h u. n t! e-cl e, n u..n cl �U" , O 9 • s, 0. ;) å. hv...n o..t .Lv...s� og \:)obb� �r-te. lfGl.R
'2;,CJ.,m m e- n.
N u.. t Ol.n�te., ·hun CJ...� hu.n �I.M"lne.. jo �i9 e.. d.�J -1:� L 'Po..melo.. �& hu.,n ble-u-�<!.. d eJ- cleJ·. D'? .. ..\: �u.nne. hu.n cl.CJ... god.t
t�Llo..d.d.e. sig 1 cle.A 1J'CJ.r jo be.J..t··� · g�n gt;Q;ld..
S& hu,n 9i.R. he.n -b.l 'Po.me.LCL cg &u. g de: t/ ue..d du. h \J' e. m de.r �QH'"t!(., me.cl.. �o't)b!:j .. og u-ecl d.u. h\J"e.rr. ho.n se-d o,g �igc;'1e..ck p& l.N..d rnor-
l/ 9�h bor-ole..t
11 De-t ve.d jeg i.�Re� 11S�cJ.. je..g sige cl.e.t�1
l /j 11<..LCN gør det
11 Ue,t er Lu.&'::J': Sc. So..gck.. 'PD.,me.Lc.v:
1; De-4:- tror j�g ���e. . \\ l pC.. '\l-! er de-� Llgng_r 1 bl<e
h /f Q.t.f"n,
S c.. blv.r 'Po..me.lo. · he.d. c.J. cl.e.t o_g g�R.
P O.rl"' e b U'� �te. i.h�i om hUK"\ t>hiifie. h o . p& hvo.d. b t.�.� ttle.n . ho.vcle. -?o.gt. Mll"' hu.n blo.v i. . h�f { .• i oe.n�./-lu.n t� og -l:en�e.. p& Su.e.. ���-'.
cl.cw hun ho.A.Fd.� .. c!riltd:: � m�et o.t hu.n ho.u-d.e reelt hd.r. HW'l l.G. 09 l<tl.n� P&.
ol �u.e t.\.kn OS ht,nck. b� jo bt� 9od.a \)V"'li"W .. r- 'IS'I.M, o� �å. �tl.f'lhe; cl.e.. �inde. u,d_ eJ h�· �bc�� -�& J. R. Lo..�de nar ck
· 'ttxJ�� · �i·;�f.f't"\rne, . PCA.�k· ):·�· ' <,�64., l"l<Q.Si:e. rhorr;eii. HUX'I k�t., �iQ �-� ·OQ 9i� ne.d for eJ:
. ' &6; hu.n d.v · Lu.�!:f
e..n�s p�cl.t. ved. . gi�- hun· h� t l
.. d4. i� · ···"········· ··<· . 09 . b& .
-� •. · Po.rn da. soJt� &�9-.. ·. i>Øbb� Som Lrru,LM-b� �kW.Le... .tl��le. ru.nd.!. mU'l der
t.rcu- Sue EJt:e.n. ··�·->t:.· · gi� hun C>p på ...,_"_ .....
·· . . . ·.. cler iiY.�e .. So. gi l? hun ·.· .· �u.e. llle.n kon"l �rend.e. i �in biL Og aa,_···_hu,n·.· . . · · . . . · ··ti.cl, p&. -le.rre..s�n o&. hu.n rigtig\: no� O,t J.. R. og
h�d.e&. ft�er �lod: �a.h"lme..h 1 cg s& h.e-.-!e;· hun ·eJ· l. R. 5a..sd.e : 11 �-· ��/· :·.�a l d.u.- e..r rne9d: pcrt.ntt,r- e.. e.nd. si.I.Je. f..ll<�.;
5tt .t · .•... ·S�. Ulen +re.m o.9 �CA9d.e.: ,, rn�n9� i� J.R:" 1, J..t-9 h�te.. cgC>J.t hv-O.cl cl.u. SCt.9cle. t;L �in �t<rsh.:. 11 C? h e. e..r-
u u t � cl.e.� ot9 s� f.u:U'\." 1-l \J'!.'A.el. Leu..re.r cl u. hctr. ,, vpa...- rn19 tor di n . . . . . .
u.���lct:sh� 1tl og �& gi� hun. · .
·SC. S C1..9cl.� Su.e.. Ul�n� 5t;,S�er.11 J.. R. Vi mO. yo c..��� p&. eJ. hu.n ih�e. h e..r o� �r-ner:� \\1� c\.J: I"Y"\å IJ'• h�lle.re.'! S CA. 91 � hu.n h�r'l ii l hende. , og s& sO. hu.n cd: Su.e.. .C.l!JZ.hS h&.r \JQ.r ble..LTe.{ brun! . S&. �u.rg{t.. hu.n! lt. h�.ro.ct hCI..r clu. clo9 gjcrt lre.d.. dii. h&r.11
li j e.g h().r +c-.Q;.t cl.e.! ()..t ble.. g Q.. t l �o� ·, vi rh.e�g he.c!e.n h().r je.g bru..ni1: ho/' ·tr d.�{ . &o.nd.·( 11 lo.'! 11 S�cJ. l.lt i.�e. 11
vCA,re. god.e. Ver\��r' i9e..n Sue.. We,��. 11 D e..t ke&.n IJ''t 4 godt. 09 sCA. o..tt�Wt .clte. CA.\ de.. ��u-LLe r�ncte- u.cL ·.ol hver- · l.R. og t2>o�l,.t.rCA..r hå.r cl.e... ·.�e.. lrel.r �e..m�. . ·.Nu, c;,'), { • . SI,.UL &Len rr.e.9e.! PJL�d. • tor
. �oo-1: e.n og &h��h.e.. · �u,nne.. hu,.n jo finde. ud. Cl-t
l<l4,ve..� når hCi.tt ·���e.. vn.r
hCA.vd.e.. n e.. rnme..l:.9 m�&.. . .
ho..n Lro.r �c... m men med. , iåom lignede. he..nd.e..
Efter at have læst denne historie, spørger jeg pigen, om hun kunne tænke sig at være med til at lave en lysbilledfilm over hendes tekst og tegninger. Jeg fortalte lidt om, at jeg ville affotografere hendes tegninger på lysbilleder, hvorefter hun kunne indtale sin historie på bånd . . . så ville det hele blive en flot "film" . . . Det ville hun absolut ikke ... For det første var historien jo temmelig privat, og for det andet lignede
Så går vi i gang Min rolle i "filmen" skulle udelukkende være at fremskaffe de nødvendige materialer og støtte børnene rent teknisk. For at imødegå deres ønske om, at deres personer
26
tegningerne jo ikke de "rigtige" personer fra "Dallas" (det skal de jo i en "film") . For det tredie, hvis hun overhovedet skulle lave lysbilledserie med mig, ville hun i hvert fald have nogle andre kammerater med, det gad hun ikke gøre alene. Jeg fangede hende straks på ordet, og der blev herefter aftalt en filmdag med hendes 2 veninder på henholdsvis 9 og 1 2 år. Jeg glædede mig til at få kendskab til et hel t nyt Dallas-afsnit . . .
skulle ligne d e rigtige Dallas-Stjerner, som de kendte fra fjernsynet, købte jeg nogle nylig udkomne Dallashæfter, der med farvestrålende fotografier og sprudlende sprog
27
fortalte om stjernernes utrolige lykkelige helt private familieliv. Jeg klippede brutalt alle de smilende ansigter ud af hæftet (stor protest). Ingen af personerne så blot lidt sure ud, s�ernerne smilede på hver side. Børnene fik nu udleveret de udklippede ansigter, papir, tuschpenne, lim, saks o.s.v . . . . og de arbejdede ihærdigt med at lave en historie og tegne kroppe til de udklippede ansigter. Da det er meget tidsbesparende, når man skal affotografere billeder til dias, at de ikke er i alle mulige størrelser, fik børnene formatet A/ 4 som den ramme, tegningerne skulle holdes indenfor. A/ 4-formatet passer også fint til lysbilledformatet 24 x 36, hermed undgår man kraftige beskæringer og udeladelser i nogle ellers flotte tegninger.
Billedfremstillingen Det blev nogle spændende og produktive timer, der nu fulgte. Pigerne kastede sig med stor energi over arbejdet. Først blev de enige om en historie. Herefter aftalte de, hvem der skulle tegne hvilke billeder . Nogle billeder blev fremstillet kollektivt, andre ville de gerne lave alene, men hele tiden sørgede de for at forholde sig til den overordnede historie. Da alle billederne efterhånden var færdige (39 ialt), blev de sorteret i den rigtige rækkefølge. Herefter blev alle billederne diskuteret igennem for at se om der måske manglede nogle situationer for at gøre historien tydelig nok. Der blev også set efter, om der var situationer i
28
de allerede fremstillede billeder, som ved affotograferingen til dias skulle fremhæves specielt (eks. på dette kan ses på side 100). En enkelt tegning kunne på den måde danne grundlag for mange diasbilleder, og det havde vi jo også brug for til vores film (39 billeder ville højst kunne række til en ca. 5 min. film, idet man som en tommelfingerregel kan beregne et billede til at "stå" på skærmen 5-15 sek.) . Gennem billedfremstillingen opstod der naturligvis mange uforudsete problemer, som måtte løses, f.eks. hvad kunne der gøres med alle de smilende Dallas-stjerners ansigter i de tilfælde, hvor de i pigernes version skulle være kede af det og græde? Dette problem blev løst ved at klippe munde, øjne o.s.v. ud fra ugeblade og så klistre dem på et stykke gennemsigtigt plasticfilm, som så kunne lægges over Dallasstjernernes ansigter under affotograferingen til dias. På den måde ødelagde vi heller ikke det glade ansigt, det skulle vi måske bruge i en anden situation i filmen. Effekten af dette klippe-klistre-arbejde udeblev heller ikke. En smilende mund fra en tandpastaannonce bliver vendt om og udgør nu Bobbys grædende mund (tårene bliver tegnet direkte på plasticfilmen med en tuschpen). Et overordentlig "mannequinhvin" fra en kosmetikannonce bliver til Parn's skrigende mund, idet hun er ved at blive slugt af en krokodille o.s.v. I andre tilfælde tegnede pigerne selv de ting, der skulle klistres på plasticfilmen for at ændre på fotografiet. Altså ren og skær billedmanipulation.
29
30
Diasfremstillingen Efter at vi havde noteret alle aftalerne om billeder og beskæring ned, kunne vi nu gå i gang med affotograferingen til dias (se tegning for opstilling af fotoapparat og lamper side 1 00). Det tog ca. en time at optage diasbillederne. Vi var nu i besiddelse af 66 dias til filmen. Senere viste det sig iøvrigt nødvendigt, at vi fik lavet endnu flere dias, men det var første under arbejdet med lydsiden, at dette behov opstod.
Lydfremstillingen Også i denne fase opstod der mange nye udfordringer. Bl .a . skulle Bobby og Pam svømme rundt i deres swimmingpool på Southfork Ranch og snakke sammen. Det blev klaret ved at fylde badekarret med vand (pigerne troede i første omgang, at en sådan lydoptagelse kun kunne foregå i en rigtig swimmingpool ! ) . Vi anvendte en stereobåndoptager og stak den ene mikrofon tæt mod vandet i badekarret, samtidig med at vi trak en genstand gennem vandet for at give en skvulpende "vandlyd". Med den anden mikrofon indtalte pigerne samtidig Bobby og Parn's samtale. Der blev ikke brugt manuskript (bortset fra tegningerne). Børn er meget friere i deres sprog, når de improviserer. Når så f.eks. det hele lyder til at være i orden, gentager vi optagelsen 5-6 gange. Det samme sker ved alle lydoptagelserne. Så har børnene noget at sammenligne med og udvælger så den bedst egnede lyd . Vi mødte naturligvis mange andre udfor-
dringer. Hvordan "lyder" f.eks. en vampyr? Hvordan "lyder" det, når man har ondt i maven af at spise for meget slik? Hvordan "lyder" det, når man er glad? . . . når man er bange? . . . når man falder i et hul? o.s.v., o.s.v. Da alt dette var klaret, hentede vi en stak grammofonplader p å biblioteket og hos venner. Vi udvalgte så den musik, vi syntes passede bedst til de stemninger, der skulle opnås. (Noget af musikken, især den med sang på, lagde iøvrigt op til, at vi måtte producere endnu flere billeder, så der kunne komme en bedre sammenhæng mellem lyd og billede) . Under hele dette lydarbejde erfarede vi, hvor let det egentlig er at manipulere med lyd, og hvor enorm stor betydning musik f.eks. har på den stemning, man kommer i. Vi sammenlignede også vores "snyd" med den "snyd", der selvfølgelig også forekommer i den rigtige Dallas-film fra fjernsynet. Jeg tror, at denne viden har betydning for børnene, når de fremover ser fjernsyn eller fi lm .
31
l. Episode Bobby og Pam (som er meget selvglad) svømmer i deres flotte swimmingpool. Pam tror, at Bobby kildrer hende under tæerne, men det viser sig at være en krokodille. Krokodillen sluger Pam ... H J Æ L P . .... færdig med hende.
2. Episode J.R. danser altid med andre piger end Sue Ellen, han skal mindst have 2 piger ad gangen. Det bliver Sue Ellen sur over og sladrer til Bobby. Bobby bliver sur og stikker J.R. "en på kassen" med det resultat, at J.R. bliver til en vampyr . . . ... færdig med ham .
32
3. Episode Bobby kører rundt i sin nye sportsvogn i den danske natur. Han glæder sig enormt over J.R. 's skæbne. I sin store glæde kommer han til at køre alt for hurtigt og rammer uheldigvis et vejtræ . . . . . . . færdig med ham .
4. Episode Miss. Ellie beklager sig til Jock over de mange uheld, der i den sidste tid har ramt familien Ewing (og så endda på hendes fødselsdag) . . . Pam bliver slugt af en krokodille, J.R. bliver til vampyr, og Bobby kører galt i sin sportsvogn . . .. . færdig med hende.
5. Episode Lucy keder sig. MEN så opdager hun, at det er lørdag, og da skal hun jo se fjernsyn og spise slik. Hun spiser masser af slik. Til allersidst eksploderer hun med et brag . . . . . . . . færdig med hende.
6. Episode Jock er så glad, så glad. Han skal ud og grave olie for at tjene penge. Desværre falder han under dette arbejde i det hul, han selv graver . . . . . . . . færdig med ham. Da han falder i hullet, rammer han en kiste. Låget springer op og ud falder der en seddel, hvorpå der står: "DALLAS ER FÆRDIG"
33
Skal man vise en lyd/dias-film offentligt, vil det være en god ide at fremstille en lille plakat
eller A/4-oplæg. Så ved tilskuerne
lidt om , hvad hensigten
med "forestillingen" er.
Dallas-filmen er færdig Billed- og lydsiden er nu endelig færdig. Handlingen er delt op i 6 episoder og består nu af 128 lysbilleder. Spilletiden blev ind. fortekster på 21 minutter. Vi kunne nu blænde op for et nyt spændende afsnit af oliemillionærernes liv i Dallas . Det er naturligvis svært her at give et retfærdigt ind tryk af filmen, sammenhængen mellem billede og lyd er jo en meget vigtig del af oplevelsen. Formålet med dias-filmen var først og fremmest at have det sjovt sammen, samtidig med at vi kunne lære hinanden bedre at kende. Måske kunne vi også gennem arbejdet med diasfilmen lære lidt om dette medie og lidt om film som helhed. Jeg syntes, det i nogen grad lykkedes at afmystificere lidt af T .V.-serien Dallas . Netop fordi børnene nu selv var producenterne, blev de mere opmærksomme på, at fjernsynsserier jo også er opdigtet, skrevet og bearbejdet af nogle mennesker, der laver
34
billeder, og som har mere erfaring og teknik til rådighed end os, der lavede en lyd/ dias version hjemme på køkkenbordet og i badeværelset. Under alle omstændigheder blev jeg opmærksom på de store muligheder, der ligger i at arbejde med lyd / dias sammen med børn. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok igang med en ny film. Jeg ville gerne anvende nogle af de erfaringer, som Dallasfilmen havde givet, og jeg syntes· også, det kunne være spændende at arbejde sammen med nogle flere børn om et sådant projekt. Det blev så til filmen om børnenes oplevelser i det boligområde, de bor i .
Os selv i vores boligområde
Overvejelser Jeg har ofte spekuleret på, hvad børnene egentlig oplever i det boligområde, de og jeg bor i. Folk "udenfor" betegnede området som direkte kedeligt, og de voksne beboere var til dels enige. Men man befandt sig dog godt ved at bo i eget hus, det var jo en drøm, der var gået i opfyldelse, og så var det et rimeligt billigt sted at bosætte sig . . . Det er, som jeg tidligere har påpeget, ikke altid let at få et særligt dækkende eller nuanceret svar fra børn ved f.eks. at spørge: "Hvad synes du om at bo her?" eller "Fortæl mig om nogle af de oplevelser, du har haft den sidste uge her i området?" Beder man derimod børnene om at tegne nogle situationer, de har oplevet i området det sidste stykke tid, får man straks noget mere spændende og oplysende materiale stillet til rådighed. Udfra denne erfaring samt de erfaringer, som arbejdet med Dallas-filmen havde givet, gik vi igang med at lave en lyd/ dias-film. Den skulle prøve at besvare nogle af de spørgsmål fra boligområdet, der kunne være spændende at få besvaret af børn.
36
Jeg kontaktede en 3. klasse på den lokale skole i området. Der var 21 børn i klassen, og jeg fik i løbet af den kommende uge stillet 8 timer til min rådighed (taget fra forskellige fag) .
Billedfremstillingen Jeg fremstillede på et stort stykke karton (140 x 150 cm.) vores boligområde (et udsnit set fra luften) . Kun de rene flader med veje og lige store parceller (se side 40). Dette kort blev hængt op på tavlen, og på skift kom børnene nu op og udpegede den grund, hvor de boede. De fik herefter udleveret en tilsvarende "løs" grund, samt et farvefotografi af deres ansigt (en ide jeg havde fra arbejdet med Dallas-filmen. Disse fotografier havde jeg taget et par dage i forvejen). Desuden fik de udleveret farvet papir, saks, tuschpenne, lim o.s.v. Opgaven lød så: Tegn en situation du har oplevet indenfor den sidste uge i eller omkring dit eget hus. Efter ca. en time var alle færdige med deres billede. Så blev billederne klistret op på
det store områdekort Nu fremstod boligområdet pludselig fuld af liv og farver, situationer set fra børnehøjde. Nuancerne i situationerne kommer dog først rigtig frem, når børnene skal fortælle om deres billeder. Det skulle de efter tur overfor os alle, og kammeraterne måtte naturligvis også stille spørgsmål til kommentarerne. Det blev til nogle livlige diskussioner, både omkring alvorlige og mere komiske situationer. Jeg tror, at fotografierne af børnenes ansigter var medvirkende til, at det blev nogle meget personlige billeder, der blev fremstill e t .
Lydfremstillingen Det store områdebillede med alle situationerne blev nu hængende i klassen et par dage, til vi skulle igang med lydarbejdet. Processen var her den samme, som i Dallasfilmen. Man måtte gerne hjælpe hinanden, når blot den, der havde sit billede til "lydbehandling" selv var tilfreds med resultatet. Der blev også her brugt grammofonplader, som børnene selv havde medbragt. I nogle situationer sang børnene selv nogle passende ting til billederne. Til sidst blev det hele mixet sammen til en helhed.
37
Mslutningen Efter afslutningen af lydarbejdet diskuterede vi igen billederne. Hvilke billeder skulle ved diasoptagelserne fremhæves ved udsnitsoptagelse, hvilke detaljer var vigtigst, og hvor mange billeder skulle bruges for at have nok til lydsiden o.s .v. Med alle disse notater kunne jeg gå i gang med at lave diasoptagelserne. Billederne blev fremkaldt ekspres (afleveret om eftermiddagen, modtaget næste morgen). Diasbillederne blev hurtigt monteret, sat i den rigtige rækkefølge og så kommer selvfølgelig det meget spændende tidspunkt, da vi for første gang skal se på resultatet. Hele processen med børnene kunne nås indenfor de 8 timer, men naturligvis har jeg selv brugt mere tid på arbejdet. F.eks. optagelserne af diasbillederne, montering o.s.v., en proces, man sagtens kunne inddrage børnene i, men det ville kræve meget mere tid, end den tildelte. Af hensyn til den fortrolighed, der var mel-
38
lem børnene og mig, vil jeg ikke direkte kommentere deres undertiden meget personlige kornmentater til deres billeder. Jeg viser derimod nogle af deres billeder på de kommende sider. Nogle af de emner, der dukkede op under film-arbejdet, kan jeg dog godt nævne:
En forbudt sammenklappelig hule. - Hvad snakker pindsvin om i vores boligområde. -Min far og mor skal skilles . - Min storebror er "åndssvag". - Hvordan er det at flyve på cykel over området? - Jeg er sur, fordi jeg altid skal hente lillebror kl. 15 i børnehaven. - Min lillebitte maskine, der skal forhindre fluer i at summe. - Jeg ER Preben Elkjær. -Det er min lillebror, der roder i MIT værelse. - Min far bestemmer alting. - Bilerne suser altid forbi. - Min lillebror spiser alt for meget slik. - Det er lækkert at have en god veninde. - Min bedste ven er min cykel. - Jeg elsker vand.
40
41
Min storebror får bank af mig
På gyngen har jeg fred
42
Min far og så mig og så er der MÅL...
43
Den ting, eller det stykke legetøj, du synes allerbedst om lige nu . . .
Overvejelser Ca. et år efter, at lyd / dias-filmen om børnene i boligområdet var færdig, kontaktede jeg igen den samme klasse på deres skole. De gik nu i 4. klasse. Jeg havde ofte mødt børnene i det forløbne år, og flere gange havde de spurgt mig, om jeg gad være med til at lave en ny lyd/ dias-film med dem. Det er jo et godt udgangspunkt, når det er børnene og ikke den voksne, der giver udtryk for at ville lave noget sammen. At det så i dette tilfælde faldt sammen med mit eget ønske om at komme videre med at lave film med børn, er kun et ekstra plus for at få lavet noget, hvor alle er engagerede. Egentlig havde jeg i lang tid tænkt på at forsøge at lave en video-film med børn, så jeg foreslog, at vi kunne lave begge dele (lyd/ dias og video) over det samme emne. Jeg fik aftalt med børnenes skole, at jeg kunne "låne" børnene en hel dag. Indenfor denne dag skulle alle optagelserne være færdige, så der kun stod tilbage at montere diasbillederne. Med en sådan tidsramme måtte jeg selv definere et emne, vi kunne arbejde med. Der er i sådanne tilfælde ikke særlig megen tid til den store demokratiske proces. Jeg ser heller ikke noget forkert i, at den voksne også er med til at definere nogle emner, når blot de tager udgangspunkt i den børnegruppe, der aktuelt er tale om. Jeg ville prøve, om jeg kunne ramme noget
44
helt personligt hos det enkelte barn, samtidig med, at hele gruppen blev involveret. Derfor sendte jeg et par dage i forvejen et brev til hver enkelt barn på dets privatadresse, så forældrene også var orienteret om, hvad der skulle foregå: MEDBRING DEN TING ELLER DET STYKKE LEGETØJ DU SYNES ALLERBEDST OM LIGE NU. Filmen skulle optages på det seminarium, hvor jeg arbejder, så for at gøre dagen lidt ekstra festlig bad jeg dem også tage badetøj med, så vi kunne lege i svømmehallen.
Optagelserne Filmene tog ca. 3 timer at fremstille (ind. lydoptagelser) . Børnene skulle blot uden manuskript eller særlig forberedelse stille sig foran kameraet og videooptageren og fremvise deres medbragte ting og så blot fortælle om det, de havde lyst til i forbindelse med præsentationen. I videoversionen blev lyden optaget samtidig med billederne, hvorimod lydoptagelserne til lyd/ dias-versionen blev optaget efter fotooptagelserne. Disse lydoptagelser fandt sted under mere ideelle forhold i et lille lokale, hvor hvert barn blev optaget alene. Denne lydside blev betydelig bedre og mere nuanceret end i videoproduktionen, hvor børnene havde flere hensyn at tage, f.eks.
Mundelstrup d . l2 . 6 . 1983
Kære 4- . C . Kan du huske a t v i sidste år lavede e n lysbilledfilm o m 3 . c .
i Skj oldhø jparken? Dengang snakkede v i o m at v i også skulle
lave en E!5�!5 vide of ilm om os selv • • • • NU SKAL VI TIL DET • • • Sammen med Bent e skal I
TORSD� D, ''· JUN I besøre J ydsk ?rit id spædagog-Seminarium i Ske j bv , hvor vi har
alt det urlstyr der skal t i l for at lAve e�n
__:..!
..-i
_lm
_. -----
o D
Dt:N TI NG t: LLER DET STYI< Kf LEGETØJ DU SYNTES ALLERBEDST OM L l (;;f NU
I f i lmen skal du s å f ortæl le om hvorfor du
så godt kan lide det du har med , og vi skal
nok hjælpe dig , hvi s du f år brug for det .
Fi lmen bliver i farver og det er muligt at
s e den bagefter . t·1åske kan din far og mor
også f å l ov at s e den engang .
F oruden Bent e og Per skal I også møde en af
seminari ets lærere , Jørn Grønkjær , som er
dygt ig til at f i lme . I sk�l også møde Kri s j an
fra Polen , han er l ivredder i svømmehall e n .
Hvi s d u gerne vil svømme skal d u huske bade
t ø j . Der er 8o cm. på det l aveste sted i
svømmehallen og 2 meter på det dyb e s t e og der
er f l ere voksne til stede foruden Kri s j an .
Du møder alt s å p å Skj oldhø j skolen
TORSDAG D . l6 . 6 KL • • • • og I er tilbage på Skj oldhø j skolen KL • • • •
på gensyn
Per
45
skulle lyd og billede optages samtidig i videoversionen, hvilket kræver megen koncentration. Endvidere var der jo alle kammeraterne som tilskuere, og optageudstyret til en videooptagelse virker altid mere omfattende og teknisk, hvilket kan gøre situationen mere anspændt.
Filmene er færdige I disse film var der ingen hovedroller, ingen specielle helte, alle havde noget at fortælle, alle roller var lige vigtige, og alle bidrog efter evne til et samlet produkt. Det blev en sjov og meget personlig film, velegnet til f.eks. et forældremøde og et fint minde for børnene om deres klassekammerater . Da det er muligt at overspille diasbilleder
46
til video, kan børnene på den måde også få begge versioner med hjem. Så kan både søskende, forældre og bedsteforældre jo se med. Da børnene var i svømmehallen, lavede jeg en lille diasfilm om dette, her var lydoptagelserne udelukkende deres råben og plasken i vandet. løvrigt kan jeg da tilføje, at jeg ved at sammenligne video-versionen med lyd /diasfilmen klart foretrækker lyd / dias-filmen. Det gælder både, hvad angår billed- og lydkvaliteten. I lyd / dias-filmen har man desuden mulighed for at vise filmen på et kæmpeformat, så flere tilskuere kan tage del i oplevelsen. Desuden gengives lydoptagelserne betydelig bedre, når de bliver spillet gennem 2 højtalere tilsluttet en forstærker .
47
l l l
48
l l l l l l l
Børn og
reklamerlim Overvejelser Hvorfor arbejde med børn og reklame? Ja, hvis børn og unge skal have en mulighed for at undgå reklamens målrettede indsats mod dem, må de efter min mening bl .a. lære at gennemskue nogle af de mekanismer, den benytter sig af. Børn og unge er den målgruppe, reklamen har lettest ved at påvirke. Især i puberteten er børn usikre og vaklende og bliver derfor lette "ofre" . Det gælder om at have de "rigtige" jeans, den "rigtige" rygsæk, drikke de "rigtige" Cola'er o.s.v.
Børn bruges ofte direkte i reklamerne. De kan optræde dejlige og "fristende" alene eller sammen med voksne. De kan optræde i reklamer rettet direkte mod dem selv. Voksne optræder ofte i reklamer rettet mod børnene, ja, selv Jørgen Clevin går ikke af vejen for at reklamere for banker, mel, margarine og videofilm, for børn elsker jo Clevin fra fjernsynet, og forældrene elsker naturligvis deres børn.
Reklamefolkene ved udmærket godt, at børn er gode til at påvirke de voksnes køb. Og det er vel ikke til de voksne, når der er klistermærker i kaffe, små biler og dukker i vaskepulver o.s .v.? Prøv f.eks. op mod jul at studere børnenes begejstring for de farvestrålende legetøjsbrochurer, eller hvad med "Hjem-is", som sælger en julekalender med 24 is i, en til hver dag. Den skal ganske vist ligge i dybfryseren i hele december måned, men hvor mange børn tænker lige over det, i begejstringen over dette fiffige påfund! Moden spiller også en stor rolle i børns og unges liv i dag. Mange unge søger at få dækket fundamentale behov (f.eks. anerkendelse) blandt kammeraterne, som også har et stort forbrug af produkter, især med tilknytning til underholdningsindustrien (tøj, musik, film). Og det gælder om at vise, at man selv er med på denne mode. For at kunne vise sin modebevidsthed, kan man så bære selve varemærket synligt. Det er efterhånden svært at købe f.eks . tøj, tasker, sko o.s.v. uden at blive påduttet rollen som omvandrende reklamesøjle. Børn og unge har siden 60'ernes økonomiske opgangstider eksisteret som en selvstændig forbrugergruppe, og der er penge i dem. Der udbetales f.eks . ugentlig ca. 30 mil. kr. i lommepenge til danske børn (eller ca. halvanden mia . kr. om året) . Hertil skal så lægges alle de penge, børnene selv tjener ved forskellige jobs. Så beløbet er givetvis mange gange større. Derfor udfolder rekla-
51
52
rneapparatet ihærdige forsøg på at erobre børnene. Man kan naturligvis ikke løse de her beskrevne problemer ved blot at snakke med børnene om det. Heller ikke gennem et tilfældigt emnearbejde eller som i mit tilfælde ved at lave en lyd/ dias-film sarnmen med dem, dertil er påvirkningen udefra gennem T.V., film, blade og kammerater alt for stor. Men alligevel tror jeg, at der trods alt er mulighed for at opnå en lidt større bevidsthed om de påvirkninger, man er udsat for gennem reklamen. Der opstår en vis viden, når man bevæger sig fra rollen som modtager af reklamebudskaber til selv at påtage sig afsenderrollen. Det var i hvert fald min tanke med at lave en lyd/ diasreklarnefilm med en gruppe børn.
Billedfremstillingen Lyd/ dias-filmen tager i al sin enkelhed udgangspunkt i en række reklamer klippet ud af Alt for Damerne, Familie-Journalen, popblade o.s.v. Børnene (i dette tilfælde en gruppe 7-14-årige) får så udleveret ca. 1 00 forskellige annoncer fra disse blade. Herefter udvælger de hver især de reklamer, der tiltaler dem selv mest, og som de har lyst til at arbejde med (det kan være p.g.a. flotte farver, en lækker frisure eller hvad som helst, de er fascineret af) . Ideen er nemlig, at børnene skal prøve at "efterligne" annoncen så godt som muligt. Jeg har på forhånd fremskaffet mængder af gammelt tøj, hatte, briller, parykker, make-up o.s.v., og børnene udvælger så de remedier, de synes, der bør anvendes i den på-
gældende reklame. Produkterne, der indgår i reklame, låner vi os frem til på forskellig vis, hos Bilka (8 dages returret) hos forældre og bekendte m.fl . Allerede i denne fase af produktionen opstår der heftige diskussioner. Er det f.eks. nødvendigt at hænge 50 æbler op på en gren, når det er vaskepulver, vi skal sælge? Hvorfor skal hele hovedet smøres ind i hvid creme og forsynes med farvede fjer i håret, bare for at sælge briller? o .s .v . Mange af disse ting kunne jeg måske have forklaret børnene, inden vi begyndte, men det er i mine øjne 100 gange bedre, at det er børnene selv, der påpeger disse ejendommeligheder gennem processen ved selv at fremstille reklamen. Og det var ikke så lidt, børnene fandt "skørt" de næste par dage. N år børnene så har fundet udstyret frem og ser ligeså "lækre" ud som på de rigtige reklarner, bliver der taget et par diasbilleder. I mellemtiden har det næste barn gjort sig klar til næste optagelse.
Lydfremstillingen Et par dage efter, når vi har studeret de fremkaldte dias, skal der lægges lyd til. Her må børnene selv bestemme tekst og musik, når blot de overholder den regel, at de skal forsøge at "sælge" varen så godt som muligt. Den regel blev nu ikke overholdt i alle tilfælde, f.eks . lyder en reklame for cigaretter sådan: Jeg (HOST) er også (HOST -HOST) gået over (HOST) til (HOST-HOST) til PRINCE ", men andre overholdte aftalen: "Jeg drikker Jagerrneister, fordi jeg lige er færdig med mine
53
lektier"., og "Jeg drikker Jagermeister, fordi jeg lige har været på lokum". Og et eksempel fra den føromtalte vaskepulverannonce med alle æblerne. Her valgte barnet at udtale den nøjagtige tekst fra annoncen, samtidig med at hun lifligt gnaskede på et æble. Det forstærkede klart budskabet om æbleduften, ja, egentlig troede man, der var tale om at sælge æbler og ikke vaskepulver. Og børnene kunne naturligvis godt se det komiske i det hele, der blev grinet meget under denne optagelse. Der blev også lavet en lydoptagelse af et knækbrød, som bliver knast mellem tænderne. Lyden blev så forstærket, så man troede, at det var en skyskraber, der styrtede sammen. Ind imellem disse øredøvende knasende lyde, siger en spæd stemme -"Nyd en stille morgen med Wasa-knækbrød" o.s.v.
Reklamefilmen er færdig Når lyd og billede bliver forenet , er resultatet næsten en serie reklamefilm, som dem børnene kender fra biografen. Først ved denne premiere hjemme i stuen får børnene det fulde overblik over det, de har lavet og vil hellere en gerne lave flere. Det har vi så gjort, og diasfilmen er på ca. SO afsnit, hvor børnene prøver at sælge alt fra b.h. 'er til hundemad. Diasfilmen er iøvrigt overført til video, så de kan låne den med hjem til venner og familie. Børnene har under processen erfaret, at reklamer kan snyde, manipulere og bestemme for os. De har først og fremmest gjort disse
54
erfaringer ved selv at være producenten. De har naturligvis været afhængige af voksnes hjælp, især på de tekniske område. Men de har selv fået lov til at eksperimentere og møde udfordringer, og de har fået anerkendelse for det færdige produkt. Børnene har iøvrigt moret sig over, at alle optagelserne har kunnet foregå i en dagligstue, hvad enten der var tale om at lave øsende regnvejr, eller om billedet skulle forestille en mexikansk kaffeplukker i strålende solskin. Kun vores fantasi sætter grænser for mulighederne.
56
57 l l l l
l l l l
l
l l l
l l l l l l l
l l l l l l l l l l l l l l
l l l l l l l l l l l l l l
l l l l l
l
l l
l l l
l l l
l l
l l l l l
l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l
58
l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l
59
60
Olsen-Bandens store kup i Bilka
Har en drej e bog motor? Hvordan bliver vi dybfrossede? Hvorfor går fangerne her ikke med stribet tøj? Gør det ondt at få 500 lokumsruller ned over sig? Kan man flyve fra Bilka til Hawaii? o.s. v. o.s. v.
Dette er blot nogle af de mange spørgsmål, en gruppe børn stod overfor, da de skulle producere deres egen lyd/ dias film om Olsen-Banden. De fleste af børnene havde været med i de tidligere beskrevne lyd / dias-projekter, så de var ikke helt uden erfaring på dette område. Jeg vil her prøve at give et indtryk af den lange og spændende proces fra det første spæde manuskript, til verdenspremieren derhjemme i stuen.
Starten For at gøre det hele lidt mere højtideligt, startede projektet med, at vi dannede et "filmselskab" med logo, brevpapir o.s.v. Så havde vi et indledende møde, hvor vi snakkede om, hvad filmen skulle handle om. Mit forslag var, at vi kunne lave en James Bond-film, dels fordi børnene havde set en hel del af disse film, dels fordi der i JamesBond-filmene foregår en masse fantastiske
62
ting, hvor børnene rigtigt kunne udnytte deres fantasi. Men den gik bare ikke. De ville meget hellere lave en Olsen-Bandenfilm. Det kunne de sagtens overtale mig til. Bagefter syntes jeg også, det var et godt forslag, idet der i Olsen-Banden-filmene er mange hovedroller i modsætning til James Bond-filmene, hvor der kun er een hovedrolle, resten af rollerne skulle hele tiden være underlagt denne, helten James Bond. Et par dage efter skrev jeg et brev til børnene; nu skulle vi for alvor i gang. De blev højtideligt inviteret til et møde, hvor de skulle møde deres "skuespillerkolleger" m.fl . Til det aftalte møde havde jeg udarbejdet en "drejebog", hvori der var en filmkontrakt, der var blanke sider, hvorpå børnene kunne tegne/ skrive deres historie til filmen. Sidst i hæftet var der en kalender til at notere de aftaler ned, der blev indgået. Denne kalender var et redskab, der skulle sikre, at børnene, samtidig med at vi lavede film, kunne passe deres lektier og de andre aktiviteter, de var involveret i: spejder, gymnastik m.v. Kalenderen kunne måske også medvirke til at øge deres ansvarlighed overfor de andre medvirkende og samtidig give dem en bedre tidsfornemmelse. L yd l dias-filmen kunne f.eks. ikke laves på en enkelt uge, vi skulle måske bruge 3 måneders fritidsarbejde på den. Jeg
63
64
* * * * * * * * * * * * * * * *
e r e n ga g e r e t s o m s kue s p i l l e r i d e n nye s t o r e
O L S E N -BANDEN F I LM , s o m E S K I LDSEN M O V I E C OI1BA N Y
s k a l o p t a g e i S k j o l d h ø j parken o g a n d r e mys t i s k e
s t e d e r i l ø b e t a f s o m m e r e n 1 9 8 4 .
S o m s k u e s p i l l e r er man s a m t i d i g t i n v i t e r e t t i l
d e n s t o r e F I LMFE S T , h v o r f i l m e n f o r f ø r s t e
gang v i l b l i v e v i s t . T i l d e nn e v e r d e n s p r e m i e r e
s o m f o r e går p å G l æ n ø v æ ng e t 2 5 e n ga n g i s e p t e m b e r
m å n e d 1 9 8 4 , h a r m a n s o m s ku e s p i l l e r e n d v i d e r e
l o v t i l a t i n v i t e r e s i n f a r o g m o r s a m t s ø s k e n d e
m e d . H e r v i l d e r b l i v e o v e rrakt f i l mp r i s e r .
s kue s p i l l e r f i l m d i r e k t ø r
S å l e d e s bekr æ f t e t o n s d a g d . 2 3 . ma j 1 9 8 4
tror, at denne del af filmarbejdet er vigtig og medvirkede da også til, at der ikke var en eneste gang, hvor børnene ikke mødte som afta l t .
Så går vi i gang Når jeg blandt andet i "drejebogen" lægger op til at lade børnene tegne deres historie, er det ikke mindst, fordi jeg tror, det er vigtigt at bygge på børns åbenlyse evne til at tegne og se historier i billeder. Men tegningerne får aldrig lov til at være "alene". Jeg drøfter altid indgående deres tegninger med dem, herved kommer der ofte mange flere informationer frem om det, børnene ønsker at fortælle. I flere tilfælde skrev børnene også små tekster til deres tegninger. Børnene gik altså i gang med at tegne til drejebogen. Denne gang lod jeg dem tegne nogle små kartotekskort (10 x 1 5 cm.) og lod dem anvende nogle kraftige tusch-penne, idet det er min erfaring, at de små formater og den kraftige pen lægger op til enkle og klare billeder. Kartotekskortene kan desuden lægges i rækkefølge på et bord og hermed flyttes rund t med, når man skal finde frem til et forløb i filmen. De er også lette at have med "i marken", når vi skal optage diasbillederne. Jeg nedkopierede børnenes tegninger, så de kunne indgå i drejebogen. Det blev "kun" til 1 8 tegninger, men det forhindrede ikke en lang historie. Børnene blev iøvrigt hurtigt enige om titlen på filmen, "Det store kup i Bilka" . Hvad er mere naturligt for børn at lade handlingen foregå et af de steder, de kendte allerbedst fra deres hverdag.
Historien i korte træk Olsen-Banden kommer ud af fængsel efter afsoningen af straffen for deres sidste forbrydelser. De køres hjem til Kjelds kone Yvonne af politiet. Der planlægger de et nyt bankkup. De vil lave et bankkup i Provinsbankens afdeling i Bilka. Udbyttet (8 mil. kr. ) vil de gemme i Bilka bag et bjerg af "lokumsruller" . Uheldigvis falder alle rullerne ned over dem under deres foretagende. De kommer fri, skynder sig ud, men glemmer pengene. Om søndagen, mens Bilka har lukket, sprænger de hul i muren for at hente pengene. Herefter hopper de igennem hullet, men ryger uheldigvis lige ned i en dybfryser, der er placeret lige ved hullet. Olsen-Banden bliver dybfrosset. Dybfrosne, men med pengene i behold, tager de til lufthavnen for at flyve til Hawaii. Her håber de, at der er så varmt, at de bliver optøede. På vejen mellemlander de på Island, hvor de møder isbjørne! ! ! ! På Hawaii møder de dejlige Hawaii-piger, de møder også Elvis Presley o.s.v. Da de efterhånden er tøet op, flyver de igen hjem til Danmark for at bruge de 8 mil. kr. i Djurs Sommerland. Her prøver de alle de spændende ting, men til sidst bliver de overmodige og tager nogle gevaldige hop i den enorme hoppebold. De får så meget afsæt, at de flyver flere hundrede meter op i luften. Da de med stor kraft rammer jorden, kvæstes de og bliver med stor hast kørt af Falck til hospitalet i Århus. Filmen slutter med, at Olsen-Ban-den ligger i samme hospitalseng. Da de vågner, ligger der en stor buket blomster på deres seng. Hvem har de fået den af?? . . Selvfølgelig af filminstruktøren for at medvirke i filmen.
65
66
�.lir<; 01"\.Qj" ;
�øl:til./(9"" �'S� /D.en'";l 'Y....a./:l!jald
/yvt>\"'\1"'\.Q. / 13f�.Jl.
O.d filor.a �P , Oaho.. S'r<r-� at � s\..� o � a�
Egoh I...A.d c4- t&t-......4L • <:>id� vid lo o� I'V\.I. cl ..,._t �n h.o..r- ..Lr'l pL ca..n •
J( up L n�lho..-s �h:.. Y. 11 c:l�n.��-r � ... o\"\&1'"
�Q l'"\ h,Jot'VtA'" jP..a.r'1 9..LS k.o.b .__ _______ ...J ��de. �!"oU: �1"'\ .
JR. ' f bo..l 7
1�--U
�I""J'J'" \��� � C"E.o\hl. \�-:;,ur-� . Fc>ickr � OLS.Iln B AN Dlev M ist.."_ 'H
:.141�
_o_
B 1 L. I<A
,-v-�\ . ffi \@"y 1 � T · s,c 2 . _.
- .. ..
•
�tvU- i.� r 5Lo..pJ=>-L o� � �u CPtd
67
r�rpj; f
68
V(}.lu�- t1/'.D- J { o 91. W vo-vrdru.ic.e. b �
'jG-e)cl lorllhku-V'-æo;;.v-. .
u� � r-o. ���O"J:oJ. i. "'--"l.ou..�c___p_
et s& /V · OA A/DGAl /::Jo:_ l--7ospd-a.J. CJ=U� -&Lvd:-
69
Optagelserne For at gøre filmen så realistisk som muligt havde vi på forhånd aftalt, at optagelserne skulle foregå på "virkelige" steder, og vi ville kun i nødstilfælde anvende kulisser eller andre tricks. (her lavede børnene en "smart" aftale, idet de lod halvdelen af optagelserne foregå i Djurs Sommerland, et sted de elsker at komme). Vi udarbejdede et brev, som vi sendte til de steder, hvor vi gerne ville lave vores optagelser. Med dette brev fulgte et eksemplar af drejebogen med alle børnenes tegninger, kalender m.v. Det viste sig at være en god
ide. Modtageren af et sådant materiale får en klar fornemmelse af et velforberedt projekt, og det øger deres velvilje til at ville medvirke. Vi fik i hvert fald nogle meget positive svar retur, og kun Bilka ønskede ikke at medvirke. Mens vi ventede på svar, havde børnene fordelt rollerne mellem sig på fredelig vis. 3 af pigerne blev til Egon, Kjeld og Benny, mens en fjerde pige ville spille Børge. Den eneste dreng fik dobbeltrollen som henholdsvis Yvonne og en forførende Hawaiipige.
GLÆNØVÆNGET 25 - 8381 MUNDELSTRuP - DANMARK - TLF . ( o6) 24o5o4
70
Lavpr i s varehus e t B I LKA Viborgvej v . T i l s t
d e n 26 . 6 . 1 9 84 I forbind e l s e m e d at frem s t i l l e en børnefilm ( vi d e o o g
l y s b i l l e d f i�m ) om OLSEN- BANDEN , er vi begyn d t a t nærme o s d e t
t i d spunkt , ( uge 3 1 og 3 2 ) da vi s k a l l a v e s e l v e optage l s erne .
I v o r e s manuskript ( s om vi vedlægger ) skal n o g l e af s i tu a t i o -
nerne foregå i BILKA , og da vi h e l s t v il l e fore tage vore o p
t a ge l s e r i virkelige omgivelser fremfor i kul i s s e r , v i l l e v i
spørge om d e t var m u l i g t at få en e v t . a f t a l e o m e t t i d s punkt
hvor vi kunne optage . De t hele vil nok tage c a . 3/4 time i al t .
( andre optage l s e r skal finde s t e d i Provins banken , D j ur s Som-
m e r l a nd o g Fal ck . )
Vi vil natur l i g v i s gerne komme og uddybe vore planer .
Når f i l m e n er færdi g , bliver der o g s å mul i g h e d for at gennem-
s e d e n .
l�C) C. Tina Lar s e n
( 1 2 år )
med venlig h i l s e n
Si[({�f'i:skildsen
( 1 2 år )
ffo/A :&.; �/Æ:.lct-J-Lotte Laur s e n Per E s k i l d s e n
( 12 år )
Hr . Per Eski l dsen
Glænøvænget 25 8381 Munde l s trup
Ti l s t , den 4 . 7 . 1 984
Vi har 110dtaget Deres brev vedr . optagel s e af børnefi l m i Bi l ka , men mA desvrre bekl age at dette i kke kan l ade s i g gøre , i det vi i kke øns ker
fotografering af anden art end vor egen rekl amefoto i Bi l ka .
Souschef
71
Da alle svarene var kommet retur, kunne vi skrive følgende aftaler ind i vores kalender: Arresthuset, Århus (fængselsscene) Ordenspolitiet, Århus (køres til Yvonne i pol i tibil) Provinsbanken, Bilka (bankkuppet) Købmandsforretningen, Tils t ( Bilkaatmosfære) Århus Hushjælp (dybfryser) Kirstinesminde Flyveplads (flyvetur til Hawai i ) Svømmehallen (Hawaii) Botanisk Haves Væksthus (Hawaii) Djurs Sommerland, Nimtofte Falck Redningskorps, Århus (udrykningstransport) Ortopædisk Hospital, Århus (hospitalssænerne)
Men Bilka sagde altså nej, og det syntes vi i første omgang var ærgerligt. Alligevel var det godt nok, det blev jo en mægtig udfordring til fantasien, for børnene nægtede at ændre deres historie af den grund. Vi "organiserede" derfor Bilka plakater (og ændrede lidt på teksten).
72
��·············� • bare 1 l b. l l . l 1 1 1gere . . 1 i LOKUMS· i l PAPIR l l l • BILKA LAVPRIS •
l 501 • l l l l • l
1 1 ri:.:: 1 1�nn��;
Disse plakater fik vi lov til at hænge op i den nærmeste købmandsforretning og skabte den efterhånden om til et "Bilka", som var velegnet til de optagelser, vi havde brug for (og købmanden var stolt over at kunne gøre det mod sin arvefjende). Vi havde også fået fat på billeder inde fra "det rigtige Bilka", og disse billeder kunne så kombineres med "det falske Bilka". Vi lavede senere et smart lydnummer, idet det var nødvendigt at få lyd fra Bilkas højtalere (som styres fra informationen) . Vores lyd skulle være: "Det er Bilka's kunderadio, Olsen-Banden bedes komme til informationen". Den klarede vi ved at lade et af børnene aflevere følgende seddel til damen ved informationen:
og så med en meget ulykkelig mine fortælle, at disse 2 elskede personer var blevet væk for hende, medens de handlede i Bilka. Man skal være en meget barsk person, hvis man ikke hjælper et barn i en sådan situation. Dette skete da også i denne situation, for et øjeblik efter kom efterlysningen over Bilka's højtalere, samtidig med at vi med en minibåndoptager fik den ønskede optagelse på båndet. Nu kunne vi gå hjem og klippe lydbåndet sammen til den lyd, vi skulle bruge.
Billedfremstillingen Da vi skulle sprænge hul i Bilka's mur for at komme ind, foregik det teknisk på følgende måde: Først tog vi nogle dias af det stykke af Bilka's facade, hvor sprængningen skulle foregå (billede 1 ) . Herefter nogle billeder af Olsen-Banden i færd med at montere sprængstoffer på muren (billede 2). Så tændes sprængstoffet (billede 3). Herefter fremstilles nogle store papvægge (1 / 1 i forhold til Bilka-muren) . Dem stillede vi så op i en kælder og tog et dias (billede 4). Derefter skar vi et stort hul i kulissen og malede det i kanterne, så det virkede godt
forbrændt. Diasoptagelsen blev taget {billede 5). Nu manglede vi kun at affotografere et billede af en eksplosion. Det fandt vi i en bog på biblioteket og affotograferede det (billede 6). Når vi så i den færdige film sætter billede 6 ind mellem 4 og 5, og der samtidig laves en blød overblænding på 10 sekunder (der anvendes 2 projektorer), er virkningen effektiv. Men det vigtigste mangler, lyden fra en eksplosion. Den tager vi fra en grammofonplade med lydeffekter, og så er det lige før vi selv tror, at det er det "rigtige" Bilka, der bliver sprængt hul i.
73
Lydfremstillingen Metoden med at lave en vekselvirkning af realoptagelser (taget på "stedet") og så kulisseoptagelser, affotograferinger fra bøger og blade, er anvendt mange steder i denne lyd / dias-film. Til at "sløre" forholdet mellem disse billeder er lyden et vigtigt element. Vi har i stor udstrækning anvendt lydeffekter fra bånd og plade, f.eks. lyde fra isbjørne, tog, fly, ambulance, Elvis Presley o.s.v. Samtlige replikker til dias-filmen har børnene først indtalt, efter at alle billederne var færdige. Da havde vi historien i så faste rammer, at der kunne improviseres til billederne, hvilket i høj grad var medvirkende til, at sproget blev meget mere naturligt. Diasbillederne blev lagt på en lyskasse, der var specielt fremstillet til at kunne have ca. 1 00 dias ad gangen (se side 1 07). Så kunne børnene følge rytmen i filmen, og vi fik heller ikke den generende lyd fra en projektor med på vores optagelser. De fleste lydoptagelser blev også i denne film gentaget flere gange, så vi kunne udvælge de bedste optagelser og dermed sikre en god kvalitet. I flere tilfælde var børnene heller ikke tilfredse med en optagelse og forlangte den taget om.
Tanker efter filmen Der er selvfølgelig mange spændende situationer at fortælle om, når man laver diasfilm med børn. Jeg ved ikke, om det sjoveste har været besøget i arresthuset, med oplevelsen af raslende nøgler og de mange låste
74
jerndøre, der blev åbnet for straks at blive låst bag os igen. Også opholdet i den primitive celle gjorde indtryk. Vi ankom på et tidspunkt, da de indsatte var til middag i spisesalen. Det var tankevækkende at registrere børnenes spontane reaktioner over den realitet, at her skulle et menneske opholde sig i meget lang tid . Tankevækkende, fordi børnene jo ellers har set masser af billeder fra fængselceller på T.V. Børnenes selvoplevelser er meget stærkere for deres erfaringsdannelse. En stor oplevelse for børnene var også køreturen med politibilen, Falck-ambulancen og den skønne sommerdags afprøvning af samtlige forlystelser i Djurs Sommerland. Spændende oplevelser havde de også i hospitalssengen med narkosesygeplejersken og alle instrumenterne og lugtene. Der var også mange fornøjelige timer i svømmehallen, hvor Olsen-Banden svømmede rundt med alt tøjet, hawaii-kranse, cigarer o.s .v. Vi gjorde bl .a. den erfaring, at man ikke skal lave hawaii-kranse af kreppapir, farven flyder øjeblikkelig ud i vandet. Personligt var den situation, der gjorde mig mest nervøs, og gav børnene den uforglemmelige oplevelse, følgende: På Kirstineminde Flyveplads skulle vi lave den optagelse, hvor Olsen-Banden skulle flyve til Hawaii. Inden vi begyndte at optage, havde jeg aftalt med den pilot, der skulle hjælpe os, at børnene skulle gå langsomt hen til flyet, stige op, og så skulle han blot køre nogle få meter med flyet hen ad startbanen. Resten af optagelserne ville vi lave ved hjælp af trick, bl .a. ved at filme et fly i luften o.s.v.
Alt gik som aftalt, pigerne kom i flyet, videokamera og fotoapparat arbejdede. Pludselig erfarede jeg, at flyet øgede farten og kørte meget længere end aftalt. Så lettede flyet pludselig og forsvandt som en lille prik ud over Århus-bugten . . . På trods af alle aftaler, havde pigerne inden starten spurgt piloten: "Giver du os ikke en lille tur i luften?" . . . og som piloten sagde til mig bagefter: "Det kunne jeg ikke stå for, da jeg så den lille Olsen-Bandens forventende udtryk." Nå, men heldigvis gik det godt, og vi fik nogle meget realistiske optagelser. Jeg
tog straks hjem til børnenes forældre og fik tilgivelse for den specielle episode. En god oplevelse var også den afsluttende filmfest med de medvirkende børn, deres søskende og forældre. Her måtte børnene gang på gang forklare de voksne, hvordan de havde lavet filmen, hvordan de enkelte tricks var blevet til o .s .v . , og hvordan 18 tegninger kunne blive til en lyd/ dias film på 400 billeder. Normalt er det jo de voksne, der fortæller børnene, hvordan tingene hænger sammen. Her var det lige omvendt.
75
I al den tid vi har arbejdet med OlsenBanden-filmen, har jeg bevidst undgået at komme med en masse forklaringer til børnene af mere samfundsmæssig karakter, som vi voksne ofte fristes til at gøre (f.eks. fra fængslet, hos politiet, på sygehuset o. s .v . ) . Egentlig har jeg kun besvaret de spørgsmål, børnene selv har stillet gennem deres aktive og kreative arbejde. Jeg har hele tiden opfattet min rolle som deres vejleder på det tekniske område, samtidig med at jeg var medvirkende til, at børnene kom i situationer, hvor det var muligt at gøre erfaringer, undres og stille spørgsmål. Hertil har denne lyd / dias-film været meget velegnet, børnene har oplevet mange ting, de kun havde kendskab til gennem medierne, og de har været tvunget til at løse mange problemer som producenter. Dette kan måske bedst dokumenteres via et udskrift fra en radioudsendelse som børnene deltog i, efter at de havde lavet deres Olsen-Banden-film:
In tervieweren : "Hvordan har det været, synes l, at lave film?" Barnet: "Det har været godt. . . ja, det har været smadderskægt. . . man oplever mere, end man egentlig gjorde, hvis man bare sad derhjemme . . . ikke? . . . og jeg synes også, det at i det hele taget at komme med i en film, det er smadderskægt og se, hvor svært det egentlig er, som bliver lavet. Man tror jo det på film, det er så nemt at lave . . . det er det
jo ikke, det er jo bare at gå ud og gøre det, men det er det jo slet ikke" . Inderrvieweren: "Kan alle børn bare gå i gang med det?" Barnet: "Nej, det ved jeg ikke . . . der er måske lidt svært nogle gange . . . det kunne de måske godt, hvis der var nogle voksne, der gad interessere sig for det, så kunne de hjælpe børnene med det. . . så var der mange , der godt kunne gøre det, synes jeg."
79
Kæmpekyllingen, en tegneserie omsat til lyd/ dias-film
Børn og billeder Nutidens børn er i stor udstrækning i stand til at tænke i billeder, bevægelse, lyde. Når børn f.eks. laver en tegneserie, lader de sig ofte inspirere af massemediernes sprog og indhold. Når børn laver billeder, er det ikke kun deres egen helt upåvirkede fantasi, der kommer til udtryk. Det er heller ikke billeder, der kun viser ting og situationer, som de selv har oplevet. Derimod har de hentet megen inspiration fra kendte tegneserier, T.V., videofilm, bøger m.v. Alligevel siger deres billeder også noget om dem selv og deres liv. Specielt har jeg fået dette bekræftet, når jeg har lavet lyd /diasfilm med dem. Her er man ofte i den situation, at børnenes billeder og udtryk skal drøftes med dem, og i disse snakker kommer der manger spændende informationer frem, som f.eks. i dias-filmen "Os selv i vores boligområde" (side 36 og i pigens "private" Dallas-historie (side 19) .
Tegneserien Denne lyd/ dias-film er et eksempel på, hvorledes en tegneserie kan være et særdeles velegnet emne at omsætte til en lyd/ dias-produktion. En gruppe børn havde,
80
sammen med deres lærer, besluttet sig til at lave en billedbog/ tegneserie på kollektiv basis. Børnene havde naturligvis vidt forskellige forudsætninger for at tegne og fortælle. Det ville derfor være spændende at se, om det alligevel var muligt at lave et fælles produkt, hvor alle kunne bidrage med sit talent. Måske kunne det barn, der sprogligt ikke var god, så udtrykke sig gennem tegning og omvendt.
Billedfremstillingen Først skulle børnene naturligvis finde et overordnet emne for bogens indhold. Efter en lang diskussion endte det med en fortælling om en kylling, der voksede og voksede, med det resultat, at den endte med at blive en kæmpe-kylling på størrelse med et parcelhus. Den kunne f.eks. næsten ikke være i den lokale svømmehal. Den bliver på et tidspunkt efterlyst i fjernsynet, der sættes en storstilet politiaktion i gang med bl.a. helikopter. På et tidspunkt ender den i cirkus o.s .v. , følg blot det udsnit af billederne, der vises på de næste sider. Historien er en vekselvirkning af tekst og tegninger, der klart viser børnenes gode sans for dramatik. Og ligesom i den 1 2-årige piges Dallas-historie (side 19) er den nærmest
bygget op som en film. Der er præsentation af personerne, miljøskildring, dramatik og en (i dette tilfælde) lykkelig afslutning. For at få et nogenlunde ensartet indtryk af de forskeHige stilarter børnene tegnede i, bliver hvert billede indrammet af en kraftig tuschramme, forskellige farver for hvert afsnit.
Lydfremstillingen Efter at bogen var færdig, blev det besluttet at forsøge at lave en lyd / dias-film over historien. Billederne kunne egentlig godt klare sig alene uden lydside, det virkede nærmest som en stumfilm, og der var rigelig med forklarende tekstbilleder. Men for så netop at fremhæve, at det var en stumfilm. kom ideen om at lægge "stumfilmmusik"
(overstemt klaver) ind som lydsiden. Denne beslutning viste sig at være særdeles effektiv, en klar forbedring og et fint bindeled mellem de enkelte billeder. Først her gik det op for børnene, at de foruden at have lavet en bog, nu også havde produceret en film . En fordel ved at benytte den form for musikalsk underlag er, at man ikke er afhængig af en meget præcis synkronisering mellem lyd og billede. Det hele passede bare sammen, uanset hvomår billedskiftet kom. Metoden med at lægge et stykke musik bag en hel diasserie, sparer mindst halvdelen af produktionstiden på lydsiden. Dette kan jo i nogle tilfælde være en stor fordel, hvor man ikke har megen tid til rådighed. Men det kræver naturligvis, at billederne er i stand til at tale for sig selv.
81
e.. P. · Lys n i n� 0..-f . "" y t.. lnl-11 . _.., i c..\1.... TtJP. iA · ; Lu ffEN
foli T ie:t � r v!t. 013 letl.-t.J l e F r�r \(.ø, !Y' r �
� \(.� t lJ, " 9 el\. " l 5 tto "• "' . l
l l l l l
l
83
Te��-!( fot·dle �t -fcthf'&dt. l<a M pt �., .. � .. ,.....•!!1• si, o · d ire'kt:lr&n f"-1< r� r<
M- M f� . lA Y l: l i.l1 v i c \�<.:ro r i o... · A · • "-"'-Aifll?"i . \'V\JL · h<:\.'-&..e n ·
54 Fik Ktt.L.tlfGirN l.Dv 11-r T��r SRO 1 Sl.liFI'!NTIJitDE• kliR�< r , OA 0 Et4 KOM n�o IJAG.t; Tit. C.I RKlfSI:t.
85 l l
l l l
l l l l l l
l l l l l l l l l l l l l
l l l l l l l l l l l l l
l l l l
l l
l l l l l
l l l
l l
l l l l l
Råd og vink omkring arbejdet med lyd/ dias
I den sidste del af bogen vil jeg forsøge at give forskellige eksempler på ideer, fiduser m.v., som jeg har mødt gennem arbejdet med lyd/ dias-filmene, som er beskrevet i bogens første halvdel. Der er sidst i bogen henvist til de få bøger, der er skrevet om lyd/ diasproduktion. Jeg har lagt særlig vægt på, at de ting, der beskrives, er anvendelige i arbejdet med børn og unge. Således har jeg udeladt den mere professionelle del af lyd/ dias-produktionen. Her har jeg i en adressel i ste henvist til nogle firmaer, som arbejder tya det plan. Også med hensyn til valg af fotoudstyr, projektorer og båndop tagere
86
nævner jeg kun få mærker og må henvise til diverse fagbøger, samt til den lokale fotohandler /radioforhandler. Der kommer hele tiden så meget nyt udstyr på markedet, at man er nødt til selv at følge med. Men allervigtigst: jeg synes, at man bare skal gå i gang med en lyd/ dias-film, også selvom man ikke besidder den store erfaring, den kommer kun, når man går i gang. Og ofte vil man kunne opleve, at børnene besidder mange vigtige tekniske færdigheder f.eks. med at betjene en båndoptager, forbinde stik og ledninger o.s.v. Og deres fantasi og iderigdom er indiskutabel.
Hvad skal lyd/ dias-filmen så handle om? Ja, her sætter kun vores fantasi grænsen. I arbejdet med børn og unge er det, som jeg tidligere har påpeget, vigtigt for deres engagement og forståelse, at filmen tager udgangspunkt i deres konkrete erfaringer. Hvis man vil være nogenlunde sikker på, at det er disse erfaringer, der er udgangspunkt for filmen, må man være styrende i forhold til de emner, der skal behandles . Det kan man f.eks. gøre med en række stikord, som børnene så kan vælge at behandle. I modsat fald vil mange børn tage udgangspunkt og hente inspiration fra f.eks. tegneserier,
s'\:�� �� MINE FORSKELLIGE SKO
MIN FAMILIE __ , KÆLEDYR ,��\."'
x.�'-'�' sO�� EN FANTASI
T.V. og videofilm. Det behøver der ikke at være noget galt med, da det jo også udgør en slags erfaring, men der er her tale om såkaldte "andenhåndserfaringer" . Når børnene tager udgangspunkt i deres eget liv ( "førstehåndserfaringer"), opstår der også mulighed for, at ideer og tanker, som sjældent bliver forløst, kan blive konstruktivt bearbejdet og udvidet, samtidig med at det er en oplagt mulighed for den voksne til at få et lille kig ind i den verden børn lever i. Ideer til en sådan lyd / dias-film kunne derfor være:
MIN yNGLINGSMELODI
BAGGÅRDEN VoREs SkOLE MIT LEGETøj MOBNING
87
Forslag til mindre lyd/ dias-filmprojekter
Gamle dias til nye film Hvis man er i besiddelse af gamle diasoptagelser, er der mulighed for at lave en sjov film. Man kan f.eks. udlevere en stak gamle dias til børnene, og med dem som materiale udvælger de en 30-40 stykker, som de laver et forløb med. Herefter forsynes billederne med tekst og musik og er klar til fremvisning. En sådan film vil ofte få et overraskende og originalt forløb.
Ugeblad som udgangspunkt En variation af ovenstående kan være at tage udgangspunkt i et tilfældigt ugeblad og lave en dias-film udfra det materiale, der nu tilfældigvis er til rådighed i dette nummer. Hvis man arbejder med flere grupper, kan det være et spændende eksperiment at lade grupperne bruge nøjagtig samme nr. af ugebladet. Der vil altid komme forskellige film ud af det, og det danner et godt udgangspunkt for samtaler med børnene.
Løse figurer Tegn på et stort stykke pap en tom cirkusmanege (eller varehuset, legepladsen, gaden). Lad børnene tegne sig selv (evt. foto) og klip figurerne ud. Nu kan der flyttes rundt med figurerne (og affotograferes til dias) . Lydfremstillingen kan her være en kombination af realoptagelser (lyde fra "stedet"), tricks og børnenes egne stemmer.
88
Ev-entyr m.m. På den følgende side vises eksempler fra eventyrene "Klods-Hans" og "De tre bjørne" omsat til lyd / dias. Figurerne er lavet af ler, som er malet med Acryl-plastic-maling. Figurerne kunne også med held laves af modellervoks, som fås i mange kraftige farver. Modellervoks har en ekstra fordel, når man skal lave lyd / dias-film, idet de kan ændre form efterhånden, som optagelserne skrider frem (en næse kan blive lang, en arm kan løftes, et øje lukkes o.s.v.) . Men vær opmærksom på, at figurerne kan "synke" sammen, hvis fotolamperne afgiver for megen varme, og hvis der bliver ændret for meget ved modellervokset Øvrige ingredienser i scenerne er pap, papir, sand, stof, garn, træ, grene, papmache og flaminco. Med modeller af den slags kan man lave temmelig meget om på en historie ved at flytte rundt med figurer, møbler o.s.v. Der er utallige andre emner, der kan anvendes til l yd l dias-film: vikingetiden, jernalderen, en popkoncert, andre lande, sience fiction o.s .v. Som kulissebaggrund kan anvendes fotografier af landskaber, byer, interiør, dyr, personer m.v. Den form for lyd/ dias-animation kræver ikke nødvendigvis tegnetalent, men snarere sans for form og bevægelse.
Et maleri En lyd/ dias-film kan bygges op omkring et eller flere malerier fra det lokale museum.
Foruden at alle billeder jo indeholdeJ "mange billeder", som man kan affotografere (og kommentere), kan de også kombineres med billeder hentet fra kunstbøger, blade, reklamer o.s.v. Der kan suppleres med interviews af forskellige personers (og egne) meninger og associationer ved mødet med billedet (familie, kammerater, folk på gaden). Disse associationer lægger måske op til flere billeder, som så kan indflettes i filmen. Lydsiden kan foruden tale indeholde brudstykker af musik, som sættes i relation til billederne o.s.v.
Sæt lyd til fotoalbummet Man kan vælge at tage udgangspunkt enten i fotos fra børnenes eget liv eller gå længere tilbage i tiden, til forældrenes, bedsteforældrenes liv. Vælger man fotos fra før børnene blev født, opstår der en oplagt mulighed for at inddrage forældre/bedsteforældre i processen. Måske vil børnene begribe lidt af en tid, stort set uden fjersyn, parcelhus, privatbil og de genstande, der udgør børns hverdag og erfaring i dag. Lyd/ dias-filmen kan bygges op som en vekselvirkning af gamle sort/hvide fotos, nye diasoptagelser af den eller de personer, filmen handler om, og interviews krydret med musikstykker fra 30'erne, 40'erne, SO'erne o. s . v . En variation af dette kunne være et besøg på det lokale plejehjem. Mange ældre ville med glæde deltage i et sådant samarbejde med børn.
90
Fortæl om det du har i din lomme Man kan få en meget morsom og personlig lyd/ dias-film ud af at lade børnene interviewe nogle af deres kammerater om det, de tilfældigvis har liggende i deres lommer eller taske . Billederne kan bestå af et portræt af ejeren og affotografering af de genstande, der bliver lagt på bordet. Der hører naturligvis også historier til det, der kommer op af lommer eller tasker. Hvornår har du fået den? Af hvem? Går du altid med den? Hvad bruger du den til? Vis det, eller lav en tegning af det. Hvor lang tid har du haft den? Lav et digt eller vers om den, syng det. Kan det ellers give lyde? o.s .v. Variation: Tøm en skraldespand og lav en film om indholdet.
Collager På mange skoler og insti tutioner hænger glimrende collager over mange temaer, hentet fra emner som kærlighed, popidoler, sund og usund mad, min by, børn i U-lande o . s . v . Disse collager indeholder e t fortræffeligt materiale t i l lyd / dias-film. Man kan sammen med børnene "afmaske" de forskellige billedudsnit for derefter at affotografere dem til dias. Bagefter laver man en passende lydside.
Fremtidsbilleder Selvom børn for det meste lever "her og nu", kan man godt lade dem kigge lidt ind i
fremtiden. Igangværende spørgsmål kan f.eks. være: Hvordan tror du en bil ser ud om 100 år, et tog? Hvordan ser din by ud? Husene, skolen, købmanden? Hvad spiser folk om 1 00 år? Hvad slags tøj går de i? Hvordan ser møblerne ud? Hvordan lyder musikken? Hvordan ser et fjernsyn ud, en telefon? Hvordan lever menneskene sammen? Har vi stadigvæk forurening, krig o.s .v.? Et oplæg til til mange spændende lyde og billeder.
Bagprojektion Man kan også anvende diasbilleder til "bagprojektion". Et kæmpe-lærred placeres mellem optrædende børn og projektor, således at diasbillederne prajiseres op på lærredet bagfra. (Husk at vende diasbillederne spejlvendt i projektoren, især hvis der er tekstbilleder). Denne form for dias-show er velegnet til forældremøder. Børnene kan lave diasbilleder til en sang, de kan lide at synge, og ved fremførelsen sørger man blot for, at sang og billede kommer til at passe sammen. Det er også muligt at optage nye dias-billeder med "skuespillere" anbragt foran den skærm, der projeseres billeder på. På den måde kan man f.eks. være midt i New York eller dybt inde i Afrikas jungle, og det er lige så enkelt at befinde sig 5 km. nede på havbunden eller stå lige foran et frembrusende lokomotiv.
Det er også forholdsvis let at komme i "selskab" med kendte personer (en popstjerne, dronningen o.s.v.). Billedmaterialet kan hentes fra ugeblade, plakater, bøger m.m.
Kæmpe ,,dias'' E t al ternativ til lyd / dias-billeder kanlaves på følgende måde: Man kan lade børnene producere billeder på et A/ 4 papir. Herfra kan billederne ganske enkelt kopieres til en overhead-transparent (kan gøres direkte i et fotokopieringsmaskine). Så kan plas tic-overfladen farvelægges (fladen uden tryksværte) . For at børnene bedre kan se tegningerne, lægges et stykke hvidt papir under plastic'en. Der kan til farvelægningen anvendes specielle filtpenne, som fås i mange farver hos boghandlere og farvehandlere.- Fremvisningen foregår som ved dias-filmene, blot anvendes en overhead-projektor. Den kan ganske vist ikke sørge for de glidende overgange som dias-projektoren kan, men virkningen kan alligevel blive flot. Er velegnet til bagprojektion, som beskrevet ovenfor. Det er også muligt at lave farve-overheadtransparenter direkte fra et farvefotografi eller farvetegning. Yderligere oplysninger kan hentes hos en Polareid-forhandler eller hos et fotokopieringsfirma.
91
Præsentation af mit værelse Når børn tegner deres værelse, "henter" de billeder fra deres eget liv. Der kommer derfor ofte mange spændende og personlige detaljer frem, som kan give os et lille indblik i deres verden.
Den her viste tegning af en 9-årig piges værelse danner et fint udgangspunkt for at lave en lyd/ dias-film. Teknisk kunne diasfilmen laves ved billedmæssigt at fremhæve de ting, hun fortæller om (på lydsiden) . Man kan blot afmaske de øvrige ting
92
under affotograferingen. Man kan også lave nærbilleder (se side 96). Endvidere kan tegningen af hende selv klippes fra hinanden, sættes sammen i nye former(f.eks. pege på den ting, der fortælles om) .
Øvelser i billede og lyd På de kommende sider vises nogle eksempler på mindre billedforløb, som er meget fine til mindre lyd/ dias-film. Det vil være en god ide at starte med sådanne små produktioner, hvis man ikke har prøvet at arbejde med lyd/ dias før. I den første billedkæde viser en 1 0-årig pige, hvordan forandringen fra "grim" til "smuk" langsomt skrider frem. Billedkæden fortsætter med nærbilleder af øjne, hænder, sko o.s .v. Ved hjælp af en overblænding i fremvisningen vil der kunne opnås en fin effekt, som naturligvis også vil blive endnu bedre, når der kommer lyd på. Her kan man evt. lave en vekselvirkning mellem kommentar og musik. I det næste eksempel demonstrerer en 12-årig pige, hvordan man ved hjælp af en grundfigur kan ændre på arme, ben- og kropstilling (gennemsigtigt pergamentpapir er anvendt ved kopieringen) . Bevægelserne forstærkes fint i lyd / dias-filmen, hvor overblændingen og den valgte popmusik medvirker til en flot "ballet" . I det tredie eksempel ses en typisk drengeactionbilledkæde (9 år), hvor lydeffekterne helt klart vil give lyd / dias-filmen ekstra dramatik (hylende biler, skud, listende fodtrin, helikopterlarm, uhyggelig musik o.s .v.) . Der er også rig mulighed i disse billeder for at lave nærbilleder af enkelte episoder (se side 1 00-101) . Bemærk drengens anvendelse af zoom-teknik i de sidste 2 billeder. I det hele taget bærer tegningerne præg af at anvende TV, video- og biograffilmens dramatiske opbygning, brug af nærbilleder, totalbilleder, forskellige perspektiver, zoom o.s.v.
93
rn l JSl,uf\7
Musik og tekst som inspiration Musik er et inspirerende udgangspunkt for at lave billeder. Den rene musik (uden tekst) kan lokke mange spændende billeder frem, idet den danner baggrund for mange
individuelle fortolkninger. I det her viste eksempel er det dog først og fremmest teksten, der har inspireret barnet til dette oplæg til en lille lyd/ dias-film.
Se solen stiger op over bilkirkegården og malkepigen pumper sin ged
mens præstens kone står på hænder for sin bror og kløvermarken står i flor.
Shu-bi-dua
Vær iøvrigt opmærksom på, at alle diasbillederne skal have tværformatet Det vil virke forstyrrende, hvis et af billedernepludselig skifter til højformat. Det er heller ikke egnet, hvis man anvender overblænding. Skal en diasfilm senere overføres til video, er tværformatet jo også det bedst egnede.
96
Manipulation med billeder Når man selv prøver at "snyde" med billeder, kan man måske bedre gennemskue den billedmanipulation, som ofte forekommer i reklamer, film o.s .v. Et eksempel på "sny-
deri" er her billedet fra børnenes Dallasfilm, hvor de blev inspireret af føl-gende sangtekst af Lotte Rømer:
- og verdenspressen skrev og skrev om filmens nye datter
en sensation, et ny talent med hele fire patter.
Det næste eksempel er ikke særlig originalt, men hvem vil ikke gerne være sammen med Elvis Presley eller The Beatles i en film. I en lyd / dias-film kan det lade sig gøre.
97
98
Alene i mængden af de reklamer der durnper ind gennem brevsprækken, får vi ma
teriale til utallige billedrnæssige "genbrugsrnuligheder". Her er en rejsebro
chure blevet anvendt til at bringe "Olsen-Banden" til Hawaii .
Fotografiet af børnene er taget i den lokale svømmehal.
Mange muligheder med en saks Med ganske få virkernidler kan der laves "optagelser" af alle de situationer, man kunne ønske sig til Lyd/ dias-filmen. Her er der anvendt et postkort fra Århus, en flyvemaskine fra et fagblad samt en diasopta-
gelse af børnene fra Djurs Sommerland (som er blevet lavet til et papirsbillede for at kunne klippe i det) . På næste side vises, hvordan man kan affotografere billeder til dias .
99
Et billede mange billeder Her vises, hvordan nedenstående tegning kan blive til mange billeder. Udstyret kan også lånes på flere Amtscentraler og i dias/ videoværksteder. Man kan også blot lægge tegningen på gulvet og belyse med arkitektlamper. Kameraet kan så sættes på stativ. Kameraet skal have en såkaldt macro-indstilling eller speciel forsats til næroptagelse. Tal med fotohandleren om valg af filmtype, den afhænger af den lyskilde, der anvendes ved optagelsen.
/VIe;//emr/ng Objekt/u !j'err;betjeninqsiidløser
Afmaskning af diasbilleder Der kan forekomme situationer, hvor man ønsker at afdække bestemte dele af et diasbillede f.eks. som på billedet herunder, som skal understrege, at Hawaii-pigen (spillet af Anders) ses gennem en kikkert. Eller et dias kan bestå af en montering af udskårne dele fra andre dias. Til dette formål kan man købe specielle effekt-masker, fremstillet af tyndt rustfrit stål (bl .a . mrk. Jedam).
Man kan også selv fremstille masker f.eks. ved at skære de ønskede former ud i frysestaniolpapir. Herefter placeres de ovenpå diasbilledet og monteres i diasrammen. Som en ekstra effekt kan anvendes transparent farvepapir; dette er specielt fint, hvis man har et sort/hvid dias, som trænger til lidt kulør.
Forskellige teknWkker Der findes naturligvis masser af visuelle muligheder, når man arbejder med "døde" billeder. Herunder er f.eks . vist, hvordan
Udskårne dele så hanen kan "gale"
Papfigur
Sandwich-billede Her er 2 diasoptagelser (henholdsvis foto og tegning) blevet "klasket" sammen og sat i samme ramme. Lyse optagelser er bedst egnede.
forskellige dyr presser deres hoveder gennem præsentationsskiltet (lavet i A/ 4 format) . Angående affotografering, se side 100.
3D E.T.-dukke
Papfigur
Tegning på foto Det giver ofte en morsom effekt, når man kombinerer en tegning (her af en 6-årig) med et fotografi fra f.eks . et ugeblad.
1 03
Grafiske tekster I de fleste lyd/ dias-film er det nødvendigt at anvende en eller anden form for tekster som erstatning for de billeder "man ikke har" samt til titel, præsentation, afsnitsmarkering m.v. Disse tekster kan laves på mange måder. Professionelle firmaer laver endda computerfremstillede tekster og gra-
fiske opstillinger på bestilling. Man kan også købe hvide plasticbogstaver, som ved affotograferingen kaster skygge, hvilket giver mere dybde i billedet. Her er nogle eksempler på, hvordan man selv kan fremstille sine tekstbilleder.
f r a en s k r i vema s k ine
f o r s tørr e t l{lii�)),(�
))()!JStit\T(�J·
Nyttige hjælpemidler i arbejdet med dias-billedoptagelserne
Valg af kamera
Som nævnt tidligere i denne bog, kan ethvert kamera, der er beregnet til formatet 24 x 36, anvendes til optagelse af diasbilleder. Med de helt nye kameraer er det i dag blevet meget nemmere at tage "perfekte" billeder. I den billigste ende af skalaen findes de små målsøgerkameraer (lommekameraer), som er bedst egnede til udendørsoptagelser i klart vejr. De er lette og kompakte og ikke særlig "tekniske" (pris fra 350-900 kr. ) . Af de bedre kameraer findes målsøger- og au tofocus-kameraer. De stiller selv skarpt, har automatisk eksponering, blitz og indbygget motor, der trækker filmen frem o.s.v. (pris fra 800 til 3000 kr. ) . I den dyrere ende ligger gruppen af spejlrefleks-kameraer (pris ca. 2500 kr. og opefter) . De kan inds tilles til at op tage "automatisk" eller "manuelt". Nogle modeller er forsynet med en computer, som vurderer motivet og handler derefter. Hvis man derimod selv vil bestemme (manuelt), giver spejlrefleks-kameraet et væld af muligheder, både til indendørs- og udendørsoptagelser, og der findes en hel del til-
behør, som giver yderligere en række spændende muligheder. Man kan f.eks . starte med at anskaffe sig en standardzoom
(motivet bliver helt præcist, fordi søgeren er selve objektivet) . Hvis man supplerer sin zoom med en kraftig tele, bliver det muligt at trække fjerne motiver tæt på. Endvidere kan man med en vidvinkel "presse" motivet sammen, herved får man mange detaljer med stor dybdeskarphed. Et makroobjektiv bruges til fotografering af detaljer og helt små ting. For mere viden om anvendelsen af spejlrefleks-kameraer og det her nævnte tilbehør, vil jeg henvise til fotobøgerne i litteraturlisten på side 1 18-1 19 . Nogle nyere og helt perfekte spejlreflekskameraer til disaoptagelser er Canon F. l . o g Nikon F.3., som begge har den fordel, at de viser 1 00% i søgeren, hvad der kommer med på lysbilledet. Det er en vigtig detalje, idet man jo ikke kan beskære et lysbillede på samme måde som et papirsbillede.
Valg af film Farvediaspositiv-film kan alene på det danske marked fås i over 25 forskellige fa-
1 05
brikater, typer og følsomheder. Storleverandørerne er Kodak, Agfa og Fuji. Her skal der ikke gives en mere uddybende oversigt. Det bedste vil være at tale med sin fotohandler, når der skal vælges film. Der følger desuden en brugsanvisning med hver film, det vil være klogt at studere den, inden man går i gang med at optage. Der er tale om 2 typer film at vælge imellem. Daglysfilm og kunstlysfilm. Daglysfilmen er afstemt efter "normalt dagslys", og kunstlysfilmen er afstemt efter optagelser med fotolamper (f.eks. i forbindelse med affotografering af tegninger, fotos m.v. som vist på side 1 00 og ved andre indendørs optagelser, hvor det er nødvendigt at anvende kunstigt lys) . De fleste dagslysfilm anvendes foruden til næsten al udendørs fotografering også i forbindelse med elektronflash og blå blitzpærer. Dagslysfilm fås i 25-1600 ASA. Kunstlysfilm i 160 ASA. Det er iøvrigt en god ide at holde sig til samme fabrikat, når man skal vælge film til sin lyd / dias-film, idet hvert mærke gengiver farverne specielt. Nogle gengiver den blå farve bedst (Kodak), andre de rød/ gule (Agfa), og atter andre gengiver de røde farver bedst (Fuji) . Hvis man køber flere film ad gangen, er det en god ide at opbevare dem i køleskab, indtil et par timer før de skal bruges.
Færdige dias på 5 minutter Med Polaroids 35 mm Auto Process system kan man få fuldt færdige farve- eller sort/ hvide dias, tørre, monterede og parat til brug på mindre end 5 min. Ethvert 35 mm kamera kan anvendes til optagelse. Sy-
1 06
stemet består af en Auto Processor, der fremkalder filmen. Den er kompakt og transportabel og vejer 650 gram. Desuden er der et dias-monteringsapparat, som både skærer og monterer billederne i diasrammer på et øjeblik. Der følger en grundig vejledning med filmen, og den er ret enkel. Pris pr. dias ca. 8 kr., hvilket selvfølgelig er dyrt i forhold til alm. dias, men i nogle situationer kan det være løsningen, hvor det f.eks. er svært at skulle vente på, at filmen kommer retur fra fotohandleren. Det kunne f.eks. forekomme på en lejrskole, hvor man om aftenen ville vise hændelser fra dagens udflugt og i det hele taget i situationer, hvor det var af betydning, at en nyhed blev vist ekspres.
Brug af stativ Der kan under fotograferingen forekomme mange situationer, hvor man med fordel kan anvende et stativ til at spænde kameraet fast på. F.eks. hvis man anvender et kamera, der kan tage flere billeder pr. sekund (det kan et kamera med motor) eller i situationer, hvor man har lavet en fast opstilling/kulisse, og hvor f.eks. kun figurerne skal ændre stilling. Et stativ er også praktisk, hvis man vil tage flere billeder med forskellige blænderåbninger l tid og lys eller i situationer, hvor de medvirkende i en optagelse gerne selv vil kigge med og ændre opstilling. Også ved mange trickoptagelser er et stativ nyttigt.Ved næroptagelser kan der også være behov for, at kameraet holdes helt stille (se eksemplerne på side 89) .
Nyttige råd, når diasbillederne er færdige Lyskasse
En lyskasse er velegnet til at betragte sine dias på, når serien skal tilrettelægges. Den består af en trækasse med et lysstofrør monteret indeni. Kassen dækkes af en hvid transparent glas- eller plasticplade. (Lyskasser kan købes i forskellige størrelser i plasticudgaver hos fotohandlere) .
Viewer Man kan også anvende en lille viewer, når man skal bedømme sine dias (men kun enkeltvis). De fleste viewere har indbygget lys og forstørrelsesglas. Der findes også helt enkle modeller, som blot skal holdes op mod lyset, når dias-billedet skal betragtes.
Diasrammer Diasrammer findes i 3 forskellige typer. Den glasløse ramme er billigst og hurtigst at montere sit dias-billede i, men beskytter ikke godt nok mod støv og ridser. Samtidig
vil dias-billedet ændre skarphed under fremvisningen p.g.a. den varme, projektorens lyspære afgiver. Glasrammen sørger for at dias-billederne holdes støvtætte og ligger plant. Anti-newtonglas er de bedste. De sikrer, at den blanke side af diasbilledet ikke klæber til glasset og forhindrer dermed, at der dannes såkaldte "regnbuepletter"
Montering En diasramme består af en mørk og en lys side. Den lyse side er retsiden og skal derfor lægges over dias-billedets retside (diasbilledets retside er den, hvorfra man kan læse filmrudens nr. og fabrikkens navn retvendt) . Pust aldrig med munden på glas eller film. Det kan medføre varige skader (billedet suger fugtigheden til sig). Anvend en blød pensel eller en "gummipuster /børste" (se tegning), som kan købes i alle fotoforretninger. Har man tilbøjelighed til fugtige hænder, kan man tage et par hvide bomuldshandsker på. Til montering af dias kan også anvendes en diasskærer eller monteringsmaskine, som færdigmonterer diasbillederne i pap- eller plastrammer på et øjeblik.
107
Mærkning af dias Det vil være en god ide at mærke sine dias, når man har udvalgt og bestemt den rækkefølge, de skal have i filmen. Man tager sit dias, vender retsiden (den lyse side) ind mod sig selv, vender motivet "på hovedet" og sætter sit mærke i øverste højre hjørne. Sådan sættes de også i kassetten eller karrusellen, når de skal vises, idet projektoren under fremvisningen selv vender diasbilledet uden at spejlvende det. Til mærkning kan man bruge en dias-pen (filtskriver), som har den egenskab, at farven sidder fast på plastic og glatte flader. Advarsel: Brug aldrig klæbemærker, tape eller lignende som mærkning. Det kan bevirke at dias'et sætter sig fast og stopper billedskiftet og evt. laver ravage i billedrækkefølgen.
Opbevaring af dias Man kan opbevare sine dias i de kasetter eller den karrusel, der anvendes ved fremvisningen. Så er de altid klar til at vises . Dias kan også opbevares i transparente plasticlommer (A/ 4) med små lommer til hvert dias. Disse lommemapper kan enten sættes i et ringbind eller i hængemapper. Der findes naturligvis andre former for opbevaring af dias; det vigtigste er, at man finder frem til et system, man selv kan anvende og overskue, selv når man er i besiddelse af flere tusinde diasbilleder. Det ideelle opbevaringssted for diasbilleder er på et tørt, køligt og mørkt sted med ren luft. (Der kommer f.eks. mange farlige dunster fra friskt fyrretræ, spånplader m.v . ) .
1 08
Gamle dias Lad være med at smide gamle eller tilsyneladende dårlige dias-billeder væk. Pludselig en dag kan de blive anvendelige i andre sammenhænge end det, de oprindeligt var tænkt til (f.eks . sandwichbilleder, trick o.m.a . ) .
Kopiering af dias I nogle tilfælde har man brug for flere lysbilleder af samme motiv. Man kan så anvende en diadupl ikator, som består af en forsats, der monteres direkte på kameraet. (Der anvendes her en Ektachrome diaduplikatfilm) . Diaduplikatoren kan både anvende monterede dias og film i ruller eller strimler. Man kan i nødstilfælde affotografere fra et dias, der projiceres op på en lysbilledskærm, men kvaliteten bliver ikke så god som ved anvendelsen af en diaduplikator. Endelig kan man få lavet sine kopier hos fotohandleren. Som et ekstra raffinement kan man ved hjælp af en diaduplikator lave dias-udsnit fra dias (f.eks. komme tættere på en detalje) . Brug altid et master-billede (originaloptagelsen) som grundlag for kopiering. En sådan kopi kommer meget tæt på masterbilledet, men kan ikke anbefales at genproducere fra.
Projektionsskærme Der findes flere typer af projektionsskærme, som også har forskellige evner til at reflektere lyset. Nogle skærme har fast stativ, andre fungerer som rullegardiner. En hvid mat skærm reflekterer lyset i alle retninger, d.v.s. at man kan se billedet uan-
set, hvor man sidder. Perleskærmen viser et billede mere skarpt, men kun hvis tilskuerne sidder lige foran skærmen. Man kan også anvende en sølvskærm, hvor reflektionerne kan virke lidt "metalliske" . Sølvskærmen er velegnet til steder, hvor det er vanskeligt at mørklægge. løvrigt kan enhver hvid væg, papplade, lagen o. lign. anvendes til at projicere på, dog ikke med samme kvalitet som på skærme.
Diasrammens placering iprojektoren Ved fremvisningen skal den lyse retside af dias vende bagud mod projektorens lampe (den lyse farve afviser som bekendt varme bedre end den mørke). Den lyse side er også bedre at skrive på.
Fremvisning Når en lyd / dias-film skal vises, bør der være absolut mørkt i rummet, så tilskuerne "tvinges" til at se på skærmen. Anbring eventuelle højttalere i umiddelbar nærhed af skærmen og i ørehøjde, så vil man fornemme, at lyden kommer "fra" billedet. Vær godt forberedt, når dias-filmen skal vises offentligt. Hvis man p.g.a. lokaleforholdene er nødt til at sætte sine projektorer på skrå, skal man samtidigt sørge for, at skærmen har samme skråstilling, ellers vil der opstå en "forvridning" af billedet. Sæt projektor, båndoptager og højttalere op i god tid og vær sikker på, at det fungerer. Hav evt. en ekstra projektor-pære med. Der er ikke noget mere irriterende end at komme til en lyd/ dias-forevisning, hvor der "fumles" med ledninger, lyd og billeder før forestillingen. Er alt derimod på plads og i
orden i god tid, kan man enddog spille lidt dæmpet musik gennem højttalerne, medens tilskuerne indfinder sig. Det viser, at der er check på tingene, og det sætter stemningen i vejret.
109
Nogle råd om Lyd/ dias-udstyr
De fleste er i besiddelse af et kamera, og næsten alle ejer også en kassette-båndoptager med mikrofon. Det er alt, hvad der er nødvendigt af udstyr for at kunne producere en meget enkel lyd/ dias-serie. Dette udstyr kan naturligvis anskaffes fra helt enkle modeller til meget avancerede computerstyrede modeller. De sidste er absolut ikke nødvendige at anskaffe sig for at kunne lave en hæderlig og flot lyd/ dias-film. En kassette-båndoptager behøver ikke at koste alverden. I nogle tilfælde (f.eks. ved tale og interviews) kan selv små "lommemodeller" bruges . Men vær alligevel opmærksom på den vigtige rolle en god lydgengivelse kan have for en lyd/ dias-film. Selv de allerbedste diasoptagelser kan blive "ødelagt" af en ringe lydoptagelse. Skal man derimod have en båndoptager, der udover den almindelige båndopta-
1 1 0
gerfunktion kan styre lysbilledprojektorer via diasynchronisator eller overblændingsudstyr, er der kun få på markedet. Bl.a. Kodak S-AV Casette Recorder 200 (mono) og Philips A V-båndoptager - D 6920 Mark 2 (stereo) . Philips-modellen har f.eks. Stereolyd indbygget forstærker, freehead p å spor 4, både net- og batteridrift, såvel DINsom phonostik for tilslutning til andet audioudstyr. Endvidere er der hastighedsregulering (pitch Control) på ± 15%, manuelt
eller elektrisk reguleret. Sound on sound funktion, hvor man kan lægge en ny indspilning ovenpå en gammel, f.eks. lægge en kommentar ind på et stykke musik. Den nye indspilning vil så fades ind, og den gamle indspilning vil fades ud. Med Post-fading (som har samme fremgangsmåde som for sound on sound) kan man slette uønsket dele af en indspilning, men uden at man laver en
ny indspilning. Til denne båndoptager er specielt udviklet en diasynkroner (Diapilot EM 1920), som kan tilsluttes alle automatiske projektorer, så et lyd/ dias-program kan præsenteres fuldstændigt automatisk. Der stilles to hovedkrav til båndoptagerne.
l ) god kanalseparation således at styresignalerne ikke siver over og kan høres på lydkanalerne, og således at signalerne på lydkanalerne "forurener" styrekanalens impulser til overblændingsenheden.
2) mulighed for samtidig ind- og afspilning, således at man er i stand til at høre lydsiden, medens man indkoder s tyresignalerne.
Disse krav opfyldes ikke af en almindelig kassettebåndoptager, men derimod af en A V -båndmaskine.
Dias-projektorer (lysbilledapparater) Når man er færdig med at producere sin lyd / dias-film, kommer naturligvis det allermest spændende øjeblik. .. nu skal den for første gang vises for et publikum. Hertil er det naturligvis nødvendigt a t have en projektor (foruden båndoptageren). Hvis man ikke selv ejer en projektor, er der flere muligheder for at låne eller leje (på skolen, institutionen, Amtscentralen eller hos den lokale fotohandler o.s .v.), se adresse på side 1 19. Ønsker man at anvende overblænding i sin lyddias-film, skal man bruge 2 AV-projektorer af samme fabrikat. (Det kaldes "over-
blænding", når 2 projektorer skiftevis projicerer diasbillederne op på lærredet, hvilket bl .a . giver nogle bløde overgange fra billede til billede. Samtidig forhindrer det de "sorte huller", der ellers vil opstå, når der skiftes billede.) Det er desuden nødvendigt at tilkoble de 2 projektorer til en overblændingsenhed (se side 1 1 6) . Overblændingsudstyr kan inddeles i 2 hovedgrupper:
l ) Analogt 2) D i g i t a l t
Det analoge udstyr e r fremstillet i to hovedtyper :
a ) 1 000 hertz impulstone (evt. kort og lang)
b) Glidetonesystemer (en tonegenerator styrer lampespændingen)
Det digitale udstyr er ved at være enerådende på markedet. Det deles også op i to hoved typer:
a ) Real time udstyr - synkroniseringen og kodning skal foretages medens "musikken" kører.
b) Udstyr med hukommelse - effekter og overblændinger kan lagres i hukommelsen og først i sidste fase synkroniseres der. Alle rettelser kan foretages i hukommelsen, før der indspilles på bånd.
Det digitale udstyr er mere fleksibelt (mange effekter og mange projektorer) og meget mere driftsikkert (ikke følsomt for
1 1 1
"drop-outs" fra styrebåndet) end det analoge udstyr.
Styring af billedskift uden overblænding Med Philips DIASYNCHRONISATORERNE type L-1 , L-2 og L-3 er det muligt at få enhver stereobåndoptager til at styre en, henholdsvis 2 og 3 automatiske diaprojektorer. Princippet er, at diasynchronisatoren tilsluttes båndoptagerens liniebøsning, deraf typebetegnelsen L, og diasprojektorens fjernbetjeningsbøsning. Båndoptageren stilles på indspilning, og man sætter (for L-1 's vedkommende) standard 1000 Hz skifteimpulser ved at trykke på diasynchronisatorens indspilleknap. Når båndet afspilles aflæser diasynchronisatoren impulserne og giver billedskift fremad på projektoren. Der er ingen problemer med nettilslutning eller batterier, da diasynchronisatoren strømforsynes fra projektorens lavvoltsystem. Nærmere information se adresselisten side 1 1 9 (P.B. Schmidt) .
Kodak overblændingsenhed De fleste projektor-mærker har også egne overblændingsenheder. Prisbillige overblændingsenheder kan stort set kun an-
1 12
vendes i forbindelse med eget mærke. Kodak h ar udviklet en overblændingsenhed (KOD AK S-A V) . Den er digitalt s tyret af en microprocessor. Overblændingsenheden er udviklet til styring af lyd-dias-programmer med 2 Kodak Carusel-projektorer og kan betydelig mere end dens beskedne ydre antyder. Der er f.eks. mange valgmuligheder for variation i overblænding billed på billed (med 5 tidsintervaller) klip, sammenkopiering, animation, flash, fastfrysning og op- og nedtoning. Det er endvidere muligt at kombinere disse mange effekter i vilkårlig rækkefølge.
Tekniske oplysninger og data • En vigtig egenskab ved KOD AK S-A V
programmerbar overblændingsenhed er "SYNC-funktionen", der er et resultat af moderne microprocessor teknologi. Synkroniseringen af billed og lyd garanteres ved hjælp af et digital signal, der automatisk lagres under programmeringen. Dette betyder i praksis, at specifikke sekvenser i et lyd-diashow kan vælges via taperecorderen, hvorefter magasinet automatisk vil bevæge sig til den rette position. Selv når • tapen har været hurtigspolet frem el
ler tilbage • projektoren har været tændt eller
slukket • projektorens netkabel har været truk
ket ud af stikket • tapen "falder ud" vil synkroniseringen mellem billed og
lyd automatisk blive genoprettet. Alle de nævnte effekter kan programmeres og lagres med en kassette- eller spolebåndoptager.
• Hver KODAK S-AV programmerbar overblændingsenhed kan sammenkobles med op til tre overblændingsenheder til styring af multivisionsprogrammer med op til 8 Kodak Carousel projektorer.
• AUX-forbindelsen kan anvendes til sammenkobling med andet A V -udstyr, som
f.eks . • filmfremvisere • båndoptagere • fl a s h • projektørbelysning o.s.v. som herved kan tændes og slukkes automatisk.
• Selv en tredie projektor kan tilsluttes (med fremadgående billedskift) til supplering med yderligere effekter som f.eks., indprojicerede tekster, diagrammer etc.
• Traditionelle lyd-diashow, der er kodet med 1 000 Hz, kan afspilles ved hjælp af egnet båndafspiller.
• El-specifikation: 220 volt, 50 Hz.
Køb af projektorer Ved anskaffelsen af projektorer, er der 2 standardtyper at vælge imellem. En projektor baseret på, at diasbillederne sidder i en carussel, d.v.s. at billederne (80 stk) sidder i et rundt magasin, som i princippet kan køre rundt i projektoren og vise billeder i det uendelige. I den anden type projektor sidder diasbillederne i en kassette eller
"slæde" (en lige kasse) . Kassetterne kan enten rumme 36 eller 50 dias. Endvidere har enkelte modeller udviklet et system, så man kan sætte flere kassetter sanmen via en clips, således at flere billeder kan vises sammenhængende. Kassetterne glider så på en speciel skinne. Herved undgår man for mange skift af kassetter, hvis dias-programmet er langt. Hvis man ikke har råd til at købe hele udstyret på en gang, vil det være fornuftigt at starte med at låne eller leje det først (se adresse side 1 19) . Udviklingen indenfor lyd/ dias-udstyr går så hurtigt, at man let risikerer, at den model man købte forrige år, er blevet erstattet af en ny model med helt andre tekniske egenskaber. Og husk, som tidligere nævnt, man kan sagtens lave et flot dias-program ved hjælp af en enkelt projektor.
Standardprojektoren er Kodak Carousel projektoren med rundmagasiner og 12-spolet AV-stik for tilslutning af overblændingsudstyr. De forskellige Kodak-projektorer er beskrevet på side 1 14. Projektorer med kassettemagasiner anvendes ikke til prof. brug. De findes til overblændingsbrug, men da med spedalstik til bestemte typer ikke-
. prof. overblændingsudstyr. De vigtigste krav projektoren skal opfylde er: Rundmagasin 12-spolet A V -stik Godt lysudbytte Jævn lysfordeling God køling i billedskakten Og ikke mindst skal den være driftssikker.
1 1 3
Præsentation af Kodak-projektorer
Gennem 25 år er Kodak Carousel systemet blevet det mest anvendte inden for professionel fremvisning af dias . Carousel systemet anvendes i dag i de fleste professionelle forevisninger med overblænding og styring via båndoptager eller personal computer. Carousel projektorer findes i dag i 2 forskellige serier og i 7 forskellige modeller. De væsentligste forskelle på 1000 serien og 2000 serien er, at 1 000 er i kunststofkabinet og med 1 lampe, hvorimod 2000 serien er i s tøbt aluminium og med indbygget ekstralampe. Den driftsikkerhed, som værd-sættes af de professionelle, findes såvel i 1000 som i 2000 serien.
Kodak Carousel 1 0 1 0 er til enkeltbilledfremvisning ved hjælp af fjernbetjening eller interval timer. Kodak Carousel 1 030 har indbygget intervaltimer samt autofocus. Kodak Carousel 1 050 kan anvendes til enkeltbilledfremvisning og til overblænding. Den har også indbygget autofocus.
Kodak Carousel 201 0 er til enkeltbilledfremvisning og har automatisk nulstilling af magasin. Kodak Carousel 2050 er den projektor, som oftest bruges, når professionelle diashow præsenteres.
1 14
Denne projektor kan også bruges til enkeltbilledfrem visning. Kodak Carousel 2050 AF er som 2050, men med indbygget autofocus.
Endvidere findes Kodak Carousel S-AV 1020 Quick Change System, som er et færdigpakket system med to Carousel projektorer til billedskrift uden mørkepause.
Endelig leveres Carousel model 1050/2050 i et grundmodul med 1 Carousel S-A V 1050 el. 2050 projektor samt i Kodak Cassette Recorder model 200. Udstyret er placeret i en solid transport/ opstillingskuffert, der kan anvendes uden at pakke udstyret ud. Til systemet findes et udbygningsmodul med 1 Carousel S-AV 1 050 el. 2050 projektor samt 1 Kodak Programmable Dissalve Control, ligeledes i transport/opstillingskuffert
Med dette system er man nemt og hurtigt i stand til at præsentere sine billeder med overblænding mellem 2 Carousel projektorer styret af en Casette Recorder.
Alle Kodak Carousel projektorer som sælges i dag har 24 volt, 250 watt halogenlampe. Til projektorerne kan leveres et bredt udvalg af objektiver i forskellige brændvidder, samt et stort program i andet tilbehør .
1 1 5
Forskellige diaprojektorer Der er naturligvis mange andre modeller at vælge imellem. Her vises kun et lille udvalg. Projektorens objektiv fås i de fleste modeller både med zoom og med fast brændvidde.
1 1 6
Objektiver med fast brændvidde er at foretrække, idet man for et givet beløb får bedre skarphed, større lysstyrke og nemmere indstilling.
13miih Pa;rimat flfiiltimJg
øJndoptager
l l l l
..� · ase11hed Overblænum,;
Ca. billedbredde i meter Ved diapositivformat 24 x 36 Projektionsatstand i meter Objektiv br•ndvidde i tnm 26 36 51 55 85 93 150 180 250 70- 120
0,4 0.54 0.39 0.27 0,25 - - - - - - -
0,5 0. 67 0.49 0.34 0.32 - - - - - - -
0,6 0.8 1 0.58 0.4 1 O,JB 0,25 - - - -
0.30 -0, 7
0.9 1 0,68 0.48 0.45 0.29 0.26 - - -0.35 -
0,8 1 .08 0. 78 0,55 0.5 1 0,33 0.30 - - -
0,40 -0, 9
1 .2 1 0,88 0.62 0,57 0.37 0.34 - - -0.45 -
1 1 .35 0.97 0.69 0.54 0.4 1 0.38 - - -
o.so -1 ,5
2.02 1 ,46 1 .03 0,95 0.62 0.56 0.35 - -0. 75-0,44
2 2.69 1 ,94 1 .37 1 .27 0,62 0, 75 0,47 0.39 0,28 t .OO-o.58
2,5 3.36 2.43 1 , 72 1 .59 1 ,03 0.94 o.sa 0,49 0,35 1 .25-0, 73
3 -2,92 2.06 1 .9 1 1 ,24 1 , 1 3 0, 70 0,58 0.42 1 ,50-0,68
4 - -2. 75 2,55 1 .65 1 .50 0.93 0, 78 0,56 2.00- 1 , 1 7
5 - -3.43 3. 1 8 2.06 1 .68 1 , 1 7 0.97 0, 70 2.50- 1 ,46
6 - -4 , 1 2 3,81 2.47 2.26 1 .40 1 . 1 7 0.84 3.00- 1 , 75
7 - - - -2,88 2.63 1 ,63 1 .36 0,98 3,50-2.04
8 - - - -3.29 3.01 1 ,87 1 ,56 1 . 1 2 4,00-2.33
9 - - - -3, 70 3.39 2. 1 0 1 . 75 1 ,26 -
2,63
10 - - - -4, 12 3, 76 2.33 1 . 95 1 ,40 - 2,92
12 - - - - - -2.80 2.33 1 .68 - 3.5o
14 - - - - - -3,27 2. 72 1 ,96
4.08
16 - - - - - -3, 73 3. 1 1 2.24 - -
18 - - - - - -4,20 3.50 2.52 - -
20 - - - - - - -3.88 2.80 -
1 1 7
Afslutning Det har været mit ønske med denne bog at fortælle lidt om, hvor spændende det kan være at arbejde med lyd/dias-film sammen med børn og unge. Forhåbentlig har de mange billeder dokumenteret, at på trods af at vi alle er blevet storforbrugere af billeder i vores hverdag, kan disse indtryksbombardementer også anvendes konstruktivt. Det sker bl.a., når vi selv bliver billedproducenter. Lyd/ dias-mediet er i den sammenhæng et fortræffeligt arbejdsredskab. Erfaring er knyttet til handling, og børn vil gerne bruge deres sprudlende energi, de vil undersøge, undres, stille spørgsmål, modtage udfordringer og handle. De er blot afhængige af, om vi voksne giver
1 1 8
dem muligheder for det. Men vi må ikke "overtage" børnenes arbejde, hvad der naturligvis let kan ske i vores iver for at hjælpe dem (som f.eks. når man laver dias-film sammen) . Børn er utrolig gode til at fabulere og fantasere, bruge billeder som et sprog, og med udgangspunkt i deres egne erfaringer har vi et utroligt materiale at hente s tof fra til f.eks . lyd / diasfilm. Og i poreessen med at lave filmen ligger der mange sjove oplevelser og venter, samtidigt med at vi får mulighed for at trænge en lille smule ind i børnenes verden. Jo, lyd/ dias er et spændende medie i arbejdet med børn og unge.
Litteraturliste og adresser Billedanalyser o g biledpædagogik Bisgaard, Niels Jørgen m.fl. Børn, kultur, billeder Kulturministeriets Arbejdsgruppe om Børn og Kultur 1 979. Hæftet lægger op til debat om børns billedbrug og især skolens indsats. Hæftet er det tredie i serien BørnKultur-Samfund. Andre titler er: Billede af børnekulturen.: - Teater for børn - Børn og film - Børn, radio og TV - Børn, bøger, læsning. - Børn, drama, teater. Brookes, Mona: Tegn med børn Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1988. Bogen beskæftiger sig med, hvordan man skal undervise børn i tegning. Den er lagt an på, at børn og voksne i fælles1<ab lærer at tegne. Der kan nok sættes spørgsmålstegn ved M.B.'s metode, men bogen er alligevel lærerig for den, der beskæftiger sig med børns tegninger. Fischer, lllia - Madsen, Bent Leicht
SE HER! Forlaget Børn og Unge 1 984 En fremragende bog for alle der der interesserer sig for forholdet mellem børn og voksne. Forfatterens hovedsynspunkt har været, at se l vom den planlagte aktivitet må ske forekommer at være meningsfuld f.eks. bestemt ud fra hvaa barnet har brug for som voksen, så er aktiviteten ikke meningsfuld ud fra barnets synspunkt, hvis barnet ikke er opslugt, opmærksomt, nysgerrigt og undrende. Forfatterne refererer til diskussioner og analyser af de to fænomener "pædagogens kaosangst" og ''børns opmærksomhed" og påpeger, hvor vigtigt det er, at inddrage overvejelser over børns opmærksomhed i den praktiske pædagogik. Flensborg, Ingelise - Sørensen, Birgitt Holril Temaer i billedpædagogik Gjellerup 1983 Bogen behandler i teori og praksis, hvordan tematisering kan give børn og un�e mulighed for at udtrykke menmger, fø1elser og fanta-
si visuelt. Hensigten er at bidrage til en praksisændring i formningsundervisningen, for derved at udvikle børnenes billedbevidsthed. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn og billeder. Ingemann, Bruno: Mediernes fængslende verden Fremad 1983 En debatbog om mediernes plads i vores liv, forandringen af omverdenen og af os se! v. Bogen OJ?Stiller nogle sigtepunkter for en aktiv brug af medierne - også af de "små" medier (herunder l yd/ dias), som er tilgængelige for bevægelserne og de berørte mennesker. Kjørup, Søren: Hvorfor smiler Mona Lisa? - en bog om billeder og deres brug. Gjellerup 1982 Bogen mdeholder eksempler på bilfedanalyser og redegørelser for, hvad billedsprog er, bruges til og har været brugt til. Der gives eksemplariske analyser af billeder fra renæssancen til vor tid med teoretiske afsnit om: - Forholdet mellem billedsprog og
virkelighedsoplevelse - forskelle på verbalsprog og bil
ledsprog - brug afbilleder som dokumenta
tion og som bærere af meddelelser - det historiske perspektiv i brug
af billeder - billedets socialhistorie - billed trykkunstens betydning.
Kohler, Rolf - Pedersen, Kristian: Børns billedproduktion i en billedkultur Ulrika 1 978 Bogen gør et forsøg på at nyformulere teori om børns billedproduktion, idet forfatterne prøver at forstå denne i en billedsproglig, historisk og kulturel sammenhæng. Den henvender sig først og fremmest til pædagoger, der arbejder med formning i institution og skole, og for studerende, der uddanner sig til at arbejde med børns billedproduktion de samme steder.
Nielsen, Bo: Billedlæsning/Billedpolarisering C.E.C. Gad, København 1981 Billedpolarisering betyder modstilling af forskellige billedudtryk. Hvad sker der, når man konfronterer billeder? Hvilke form-
sprog benytter de enkelte billeder sig af, hvad er det for nogle virkninger, der opstår, og hvilke ideologiske eller psykologiske konsekvenser afsløres derved? Ved en sammenstilling af en række eksempler, skal læseren i stadig større omfang selv tage stilling til problematikken. Værge, Bent: Da tegneserien blev voksen Forlaget Stavnsager 1 983 Bogen er en introduktion til de mange stærkt fornyende tegneserier, der er udkommet på dansk i de senere år . Bogen beskæftiger sig med det, der er det essentielle vedr. gode tegneserier - bl.a. forhold som æstetik, sanselighed og bevægelig-hed i billedsproget, kompositioner og andre visuelle og "filmiske" elementer i tegneserier.
Tidsskrifter BIXEN Tidsskrift om miljøer og medier for børn og unge. Munksgaard, Nørre Søgade 35, 1016 København K. Tif. Ol 12 70 30 BUKS Børn e- og ungdomskultursammenslutningen. Bygning 3�5, lo�ale 332, ÅrFms Umvers1tet, 8000 Århus C,
Tif. 06 13 67 1 1 , lokal 574 FILM UV Mediepædagogisk tidsskrift. Niels Hemmmgsensgade 20, 3., 1 153 København K. Tif. Ol 13 43 78
Fotografering Langford, Michael: Fotogrundbogen Gyldendal 1979 Denne store fotobog er en virkelig oplevelse, samtidig med, at det er gedigen underholdning og uddannelse imod bedre billeaer. Der berettes om alt, hvad der er værd at vide om foto, kamerateknik, billedopbygning, mørkekammer-arbejde, specielle tekniker, farvefotografermg, farveprocesser og -kopier. Der er I<emiske formler, metodebeskrivelser, råd og fiduser, tommel fingerregler og fummelfingertips.
1 1 9
Lydarbejde Bonde, Bent Nørby: Radiohåndbog Fremad 1984 Bogen giver en række metoder inden for ideudvikling, research, interviews, reporta�e, manuskriptskrivning, redigermg. Tingene filiver gennemgået både tel<nisk og indholdsmæssigt. Bogen er udmærket egnet som opslagsbog, men kan også læses fra start til slut med stort u dbytte. Radiohåndbogen henvender sig især til journalistelever, mediestuderende og aktive i lokalradioerne. Schou, Ib Schifter og Olsen, Ulla Kofod: Lav et radioprogram Carlsen Tema 1984 Bogen er en praktisk gennemgang af, b vad man skal gøre fra start til slut, når man vil lave et radioprogram eller arbejde med lyde: Teknik - Research - Interviews - Reporta�e - Klippemanuskript - Redigermg - Studietekster - Afvikling. Bogens udgangspunkt er, at alle I<an gå i gang. Hvad enten man er alene eller en gruppe. Hvad enten det er som led i undervisning eller for at bruge ytringsfriheden.
Fotokataloger (kan afhentes gratis hos fotohandlere) udkommer 2 gange årligt. Foto netop nu (foto-expert forretninger) .
Kamera 6 (alle fotoforretninger).
Lyd/billede Andersen. Lars Buhl m .fl.: Vieloria's Lyd/billedbog Victoria 1979 Den første bog, der Rå dansk har beskæftiget sig med lyd/ diasmediet. Det er en lidt rodet bog, men der er alligevel mange nyttige oplysninger at hente om f.eks. optagelse af billede og lyd, redigermg, mørkekammerarbe]de, overspilning, forevisning m.v. Ingemann, Bruno: Lyd/dias håndbog Fremad 1984 Håndbogen er den introduktion til
120
l yd/ dias-mediet. Den beskriv er den nødvendige teknik - men viser også mange eksempler på, hvordan man kan fortælle nistorler med mediet. Hele arbejdsprocessen !?ennemgås -fra man har fået en ide - og til det færdige show. Den viser også, hvordan man kan planlægge sin produktion. Hvordan man får lavet gode optagelser af lyd og billeder. Ingemann, Bruno og Knudsen, Mogens A: Videohåndbog Fremad 1983 Selvom bogen først og fremmest handler og brugen af video som medie, kan aer hentes mange værdifulde råd for den, der arbejder med lyd / dias-film . Bl .a. om hvordan man kan fortælle historier med lyd og billeder, både som fiktion og som reportage fra virkeligheden.
Udenlandsk litteratur: Kodak: Images, images, images.
The l3ook of Programmed Multi-Image Production. (Kodak PubHeation No. S-1 2 )
Kodak: SLIDES. Planning and Producing Slide Programs (Kodak PubHeation No. S-30 )
Lewell, John: Multivision . Focal Press (Arnold Busk)
Hvor kan man få hjælp til at producere lyd/dias Billedfabriken, Vindergade 12, 5000 Odense C, Tlf. 09 14 96 24 Det Danske Film værksted, Vesterbrogade 24, 1610 København v. Tlf. 01 14 16 24 Medieværkstedet i Vendsyssel, Hjørring Seminarium, 9800 Hjørring. Tlf. 08 92 32 66 Århus Filmværksted, Carl Blochsgade 28, 8000 Århus C. Tif. 06 19 65 55
Salg/Udlejning af lyd/diasudstyr DIA-TECH, Spontinisvej 7, 2450 København SV. Tlf. Ol 44 13 lO Fyns A-V-Service, Vestergade 43,
5000 Odense C. Tlf. 09 1 1 68 38
Photo av en gros, Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J. Tlf. 06 28 73 44 Photo 2, Frederiks A11e 96, 8000 Århus C. Tlf. 06 12 74 55
Photo 5, Østerå 4, 9000 Ålborg. Tlf. 08 16 71 77
P.B. Schmidt, Strandvejen 276 B, 2920 Charlottenlund. Tlf. Ol 63 71 05
Kodak a.s., Roskildevej 16, 2620 Albertslund. Tlf. 02 64 71 1 1 Polaroid, Blokken 75, 3460 Birkerød. Tlf. Ol 81 75 00
Lydudstyr Billed & Lyd-expressen, Thomas B. Trigesgade 26, 5000 Odense C. Tlf. 09 12 27 30 Radiohuset AV + broadcast division, Holmstrupgårdvej 246, 821 0 Århus V . Tlf. 0 6 2 4 4 2 22 Tuxen AV-center aps, Vester Voldgade 14, 1552 København V. Tlf. Ol 12 81 86
Tegneartikler Art Tegn Nr. Farimagsgade 1 1, 1364 København K. Tif. Ol 15 63 Ol Mejlgade 28, 8000 Århus C. Tlf. 06 19 03 00
Proff. lyd/dias produktion/forhandlere AV-Compagniet, Wilstersgade 1 0, 8100 Århus C. Tlf. 06 198919
Dansk Dia-produktion, Hvidovrevej 340, 2650 Hvidovre. Tif. Ol 78 33 70
Dansk Diavision as, Roskildevej 187, 2500 København. Tlf. Ol 46 10 41
Diagraf as, Bomholmsgade 1, 1 226 København K. Tif. 01 32 30 32
CA T -Productions, Roarsvej 5, 8230 Åbyhøj. Tlf. 06 15 87 00
B�U B�U
B�U �lijg
B�U B� U
B� U B�U
B�U B�U
B� U �lijg
BUKS TIDSSKRIFT INDEHOLDER: NR. 1: Antologi om børn og unge og medier, musik, bøger,
film m.v. (Udsolgt) NR. 2: Artikler fra Internationalt ungdomskultur seminar.
NR.3:
NR. 4:
NR. 5:
NR. 6:
NR.7:
NR. 8:
NR. 9:
NR.10:
NR. 11:
NR. 12:
Indlæg fra bl.a. Helmuth Hartwig, Dick Hebdige, Mica Nava. Temanummer om børnekulturproduktion.
Antologi om nutidens unge. Bl.a. indlæg fra et Ungdomsseminar BUKS afholdt som indledning til ungdomsåre t.
Temanummer om Unges kulturproduktion.
Skolestart - skolefritid.
Pædagogik -Terapi.
Kys mit knurhår. (Udsolgt)
Børn og humor.
Børn og leg.
Børn og nye medier.
Børn. unge og arbejdet med LYD/DIAS
(Børne- og Ungdomskultursammenslutningen) er en tværfaglig organisation med medlemmer fra mange faggrupper fra hele Danmark. Bliv medlem af BUKS. Du får løbende BUKS tidsskrift samt forskellige tilbud om deltagelse i foredrag. møderækker, seminarer samt andre aktiviteter indenfor børne- og ungdomskultur. Ved indmeldelse nu. får du gratis alle tidligere udkomne nr. af tidsskriftet så længe lager haves.
� � Børne-og Ungdomskultur-� � sammenslutningen
Århus Universitet. Bygn. 325, lokale 332, 8000 Århus C
Tlf.: 06- 13 67 11. lok. 574 (ti.+ to. 10-14) Giro 7 39 89 99 Medlemskab for l år: 120 kr. for enkeltpersoner. 220 kr. for foreninger.
LYD/DIAS
ET SPÆNDENDE MEDIE I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE
er en bog der beskriver en lang række projekter der tager udgangspunkt i børn og unges egen verden og hverdag.
Det er en bog der er fyldt med eksempler på hvorledes emner og ting fra medieverdenen bliver til børn og unges egne udtryk.
Der er f .eks. børnenes egen udgave af Dallas, af Olsenbanden, og projekt reklame og mange andre spændende emner. Et aktivt medieudtryk, hvor børn og unge selv er drivkraften og skaber en modkultur til det passive medieforbrug.
Bogen giver nogle nye bud på hvordan man selv, i skoler, på institutioner og hjemme, kan gå i gang med både små og store medieprojekter.
ISSN: 0108-8963
Recommended