Værdiskabende

teknologi - Til ældre

Niels Henrik Helms

Forskningschef

UCSJ

Aldring …

Copyright © 2010 Pearson Education, Inc.

9. april 2023

Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt

”Det grå guld” eller ældrebyrden

Markedspotentiale

Kategori?

Slide 3

9. april 2023

Står vi her overfor en særlig it-mæssig udfordring?

Står vi overfor en særlig udfordring ift brugerne – borgere/personale

Hvad taler vi egentlig om??

Velfærdsteknologi

Slide 4

9. april 2023

Den dobbelte – eller tredobbelte udfordring

Det bedre livRessourceoptimeringMarkedspotentiale

Slide 5

9. april 2023

Velfærdsteknologi - hjemmetgroet

“Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til at

bevare eller udvikle velfærdsydelser.

I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser

til borgere med særlige behov, fx pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler,

boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning,

specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv.

Slide 6

9. april 2023

Definition fortsat

Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der indgår som en del af disse

ydelser. Velfærdsteknologi er således ikke afgrænset til én bestemt sektor, men

rækker ind i alle sektorer herunder sundhedssektoren, socialsektoren,

undervisnings- og uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren.

Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere,

der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som enten

kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi

omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og

understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne.

Slide 7

9. april 2023

Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder,

boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og

afgrænser sig primært i forhold til disse ved dets dobbelte fokus.

Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfundsmæssigt

perspektiv.” (Socialstyrelsen, 2013).

Slide 8

9. april 2023

Ift UX/Usability

• The effectiveness, efficiency and satisfaction with which specified users

achieve specified goals in particular environments.

• effectiveness: the accuracy and completeness with which specified users

can achieve specified goals in particular environments

efficiency: the resources expended in relation to the accuracy and

completeness of goals achieved

satisfaction: the comfort and acceptability of the work system to its users

and other people affected by its use

Slide 9

9. april 2023

Systemer

Slide 10

Redskaber/hjælpemidler

Borger Myndighed

Eksempel 1

Eksempel 2

9. april 2023

Digitalisering af komplekse offentlige ydelser

Fortsat stort potentiale – Særlige karv ift denne målgruppe. Men ofte andre

udfordringer end dem man umiddelbart forestiller sig

Ændrede arbejdsgange – Forventningsafstemning og kompetenceudvikling.

Øget vægt på borgeren som aktiv – fx hverdagsrehabilitering

– Hverdagsrehabilitering er defineret som en indsats, der

bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på at

borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge

forringelse af sine funktioner og evner. Hverdags rehabili -

tering har hjemmeplejens personale som «basis», fysio- og

ergoterapeuter som «motor» og sygeplejers ker/hjemme -

plejeledere som samarbejdspartnere

Slide 11

9. april 2023

Borgerens selvopfattelse – den ældre borgers??

”Vores” blik – Deres blik

- Et eksempel:

Slide 12

“Træning som medicin”

Rehabilitering, “træning som medicin”, forebyggende/vedligeholdende træning

spiller en voksende rolle i moderne velfærd, men begrænses på den ene side af

de store omkostninger til fagprofessionelle ifm. træningen,

Og på den anden side af vanskeligheder ved at gennemføre specialiseret

træning i det rette omfang og kvalitet, især når borgerne træner på egen

hånd.

”hjemmearbejde”

• Behandlerne forsøger at uddelegere så meget træning som muligt til

borgerne som “hjemmearbejde”, men vurderer selv at mindre end 20% af det

ordinerede hjemmearbejde gennemføres

• Hvorfor, det er der selvfølgelig mage forklaringer på, men..

Fastholdelse

• Især fastholdelse i den vedligeholdende træning er vanskelig, nok forhindrer

den tilbagefald, men volder borgerne problemer.

• Det fører til tilbagefald, genindlæggelser og videre til gen-genoptræning med

gentagne udgifter.

For bredspektret?

• En afgørende udfordring er her at kunne tilbyde træning og støtte til træning,

som tager udgangspunkt i den enkeltes særlige profil.

•

• Standardiserede tilbud rammer sjældent rigtigt, idet den enkeltes opfattelsen

af træning er betinget af en række forskellige forhold:

Forskelligheder

• Det kan være opfattelse af egen krop, relation til behandlersystemet,

hvorvidt han eller hun er individ eller gruppeorienteret.

• Hvis der i tilrettelæggelsen af træningen ikke tages højde for sådanne

faktorer vil det netop medføre, at træningen ikke stilladseres på en

hensigtsmæssig måde.

Samtale er en god idé, men..

• En afdækning af dette gennem almindelig patient-terapeut samtale vil være

tidsmæssigt krævende, og samtidig betinget af, at behandleren har

kompetencer i forhold til at forstå patientens særlige profil.

Støtte

• En støtte vil her være, at der var adgang til en profil som patienten selv

kunne lave fx i forbindelse med ventetiden.

Proces

• Indskrivning – udfyldning af profil

• Profil genereres til behandler

• Profilen består dels af et numerisk diagram – dels af en personprofil

• Tilgang fx fra iPad eller PC

Fem Dimensioner

Moderne

Digital

Social

Performance

Kroppen som subjekt

Traditionel

Analog

Individ

Relationsorienteret

Kroppen som objekt

Genererer Profiler (Jonas 63)

• Den her patient vil med fordel kunne tilbydes en sensorbaseret device, der løbende giver ham eller hende feedback i forhold til træningen

Genererer Profiler (Dorthe 69)

• Her er en patient som har behov for hyppig feedback gennem personlige møder med terapeuten – eller i lokal netværksgruppe

9. april 2023

Her kombineres

• ”Hverdagsteknologi”

• Håndterbar praksisændring

• Fokus på både performance

• Og individualiserede tilbud

Slide 24

25

9. april 2023

Fase 3: Interoperationalitet

• Teknisk – for mange lokale/propritære systemer

• Data interoperationalitet – udveksling/sikkerhed

• Organisatorisk interoperationalitet - governance

Slide 26

9. april 2023

Marked

• Det offentlige som driver??

• SME-udfordringen!! OPI mv.

• Agile globale spillere ( fx TeamOnline A/S)

• Fra projekt til driftslogik, rationaliseringsgevinsten ved digitalisering!

• Kompetencebehov – Organisatorisk udvikling

Slide 27

9. april 2023

Ressourcer/Links

Bjorklund, B. (2010). Journey of Adulthood (7th Ed.). Pearson.

Blaschke,.B.M., Freddolino,P.P.,Mullen,E.E. (2009).

Ageing and Technology: A Review of the Research Literature

Br. J. Soc. Work 2009 39: 641-656

Boyd, D., & Bee, H. L., (2012). Lifespan Development. Pearson

Heilesen, S. (2013)Om internationale forsknings- og udviklingsprojekter inden

for velfærdsteknologi. Roskilde: Roskilde Universitet, 2013.

http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/12708/1/VIOL_f1_VFTlitt_int_2.pdf

Slide 28

9. april 2023

Med mere:

Kontakt:nhhe@ucsj.dk

Det nævnte projekt

http://ucsj.dk/forskning/projekter/interne-projekter/viol/

Oversigt over velfærdsteknologi

http://www.socialstyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/mere-viden/publikationer-links

Slide 29