Velfærdsteknologi & innovation Begreber og perspektiver

U-CrAc d. 12.09.2011

Jens Boelsmand

jeb@ucn.dk

Agenda

• Begrebet velfærdsteknologi• Typer af velfærdsteknologi• Hvorfor velfærdsteknologi• Velfærdsinnovation• Demokratisk (eller

deltagerdrevet innovation)• Velforædsteknologi –

forskellige problemstillinger

Hvad er velfærdsteknologi

• Teknologier, der understøtter velfærdsydelser med henblik på at skabe øget kvalitet og effektivitet til gavn for borgerne.• kan anvendes af borgerne selv eller af

medarbejdere, der kar tæt kontakt med borgeren• ofte har et forebyggende eller assisterende formål i

forhold til borger eller medarbejder• ofte til formål at frigive ressourcer eller øge

borgernes selvhjulpenhed

Perspektiv på velfærdsteknologi (en bred tilgang)

Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologi, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Fokus er på de traditionelle store velfærdsområder som sundhed, ældrepleje, dagtilbud og skole. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, leg. læring aktiviteter, daglige gøremål og mobilitet i hjemmet, på arbejdspladser, i institutioner, i fritidsaktiviteter, i landskabet og byrummet etc.

Velfærdsteknologien er rettet mod børn, ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap og sociale problemer i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres brugere.

(Udvidet version formuleret af Jens Boelsmand med inspiration fra Wikipedia.org & Rapport fra Det Digitale Råd ”På sporet af den digitale velfærd”, November 2009)

Typer af teknologi I

• Interaktive teknologier (f.eks., digitale bestillingssystemer, alarmsystemer etc).

• (Selv)overvågningsteknologier, (KOL-kufferter, digitale plastre/ bleer, indoperede chips, GPS-systemer)

• Teknikker ift. besparelse af arbejdskraft- og forbedring af arbejdsmiljø• Robotstøvsugere, vaskemaskiner,

”vippe- og skylle” toiletter, digitaliserede kraner etc.

• Diverse administrative digitale planlægningsredskaber

• Robotteknologier, der kompenserer/forstærker fx det fysiske bevægeapparat

• Diverse spil- og legeteknologier (fx Wii), der evt. med tilpasninger kan medvirke til ”sjov” sundhedsfremme / ”sjov” rehabilitering.

• Diverse strukturerede digitale læringsystemer, der understøtter fx autisters muligheder for læring og færden

• Sociale teknologier (Facebook, U-Tube, Linkin)

Typer af teknologi II

Playware - et forskningssamarbejde mellem DTU & DPU

Robotteknologi –

på tværs teknologi, leg, læring og sundhed

(se www.playware.dk )

Hvorfor velfærdsteknologi?

• Den dobbelte demografiske udfordring • flere ældre, der bliver endnu

ældre og derfor har behov for omsorg pleje etc.

• Mangel på arbejdskraft i sektorerne (mange går på pension)

• Borgerkrav og forventninger til ydelser, kvalitet, fleksibilitet Individuelle tilpassede løsninger.

• ”Digital efterspørgsel”

• De økonomiske ressourcer. Skattestop, nedskæringer i kommuner.

• Erhvervspolitisk – nyt vækstområde fx i forhold til eksport

Velfærdsmodel i forhold til teknologi i velfærdsydelserne

Private virksomhederUdvikling, produktion og salg af teknologi samt velfærdsydelserSponsorater

Det offentligeUdbyder af diverse velfærdydelse r(visitation)- Støtte til udvikling af

velfærdteknologi- samt køb af teknologien - ( fx hjælpemiddelcentraler)

Borgeren og familie Modtager/køber af velfærdsydelser (teknologi)Bruger af teknologier (Selvomsorg)Medudviklere af teknologien

Netværk, OrganisationerFrivilligeKrav om velfærdsydelserRådgivning til brugereKonkrete velfærdsydelserMedudviklere og støtte til udvikling af teknologi

Innovation og Deltagere

”Frembringelse, accept og implementering af ideer, processer, produkter og serviceydelser i offentlige og private organisationer, hvor deltagernes ideer, viden, tid og kreativitet aktivt inddrages i hele eller dele af innovationsprocessen.

Hvad er velfærdsinnovation

• Innovation er kendt eller ny viden kombineret på en ny måde eller bragt i anvendelse i en ny sammenhæng.

• Innovation er ideer omsat til en bedre praksis – innovation skaber altid merværdi• Innovation har en driftig, dristig og eksperimenterende tilgang.• Innovationens resultater kan ikke kendes på forhånd.” • Det skal så kobles med velfærdsbegrebet, der i denne sammenhæng er de forskellige

ydelser, der kan udbydes borgerne til tilvejebringelse af ”det gode liv” indenfor for givne samfundsmæssige ressourcer.

.

Hvad er velfærdinnovation II

Velfærdinnovation handler derfor om nye løsninger (merværdiskabende) til indfrielsen af dette ift.

• De konkrete ydelsers form• De værktøjer, kompetencer, der

kræves i forbindelse med ydelserne• Organisatorisk ramme hvori ydelserne

udbydes• Organisatoriske rammer for innovation

– innovationskulturen (fx bruger-/medarbejderdreven innovation

KRITISK VURDERING AF SUNDHEDSPROFESSIONELLES KOMPETENCER OG MULIGHEDER MHT. AT AFDÆKKE BEHOV

”DEN MINDST BRUGTE EKSPERTISE I HELSEVESNET ER DEN EKSPERTISE SOM BRUGEREN HAR OM SIT EGET LIV”NORSK HELSEMINISTER 1998

Behov – hvis behov?

brugerdreven innovation

• Tager udgangspunkt i brugernes erkendte eller ikke-erkendte behov

• Erkendte behov kan systematiseres via• Interview• Krav fra brugerorganisationer.

• Ikke-erkendte behov er mere problematiske, da• Vi har en tendens til at blive fixeret

på den nuværende anvendelse af fx en serviceydelse og se ud over den.

• Folk har svært ved at se modsatrettede behov

• Derfor andre metoder til erkendelse• Antropologiske feltstudier

• Idegenerering, Prototyping,

visualisering etc.

Brugerdrevet innovation - organisationerne

Web 2.0 patienten/borgeren – et demokratisk potentiale

Version 1.0 Version 2.0Passiv

Modtager

Klager ikke

Overlader ansvar til prof.

Uinformeret

Deltagende

Stiller krav

Velinformeret

Aktiv

Autonom

Kompetent

Væsentlige problemstillinger

• Potentiel ulighed• Færre ressourcer, flere krav og

muligheder• Big Brother

• Overvågning • Selvovervågning • Overvågning af selvovervågning

• Kroppens fænomenologi• Er der grænser for integration af

teknologi i kroppen?