In danish virksomheders behov for test og demonstrationsfaciliteter

Forfatter: VAC Sidst gemt: 29-09-2011 14:21:00 Sidst udskrevet: 29-09-2011 15:52:00 C:\Documents and Settings\mla\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FT4Q2TQS\29 09 11 Virksomheders behov for test- og demonstrationsfaciliteter.docx Revision: 2 Antal sider: 73

Rapport til Scion DTU

Oxford Research A/S, september 2011

KORTLÆGNING AF CLEANTECH- VIRKSOMHEDERS BEHOV FOR TEST- OG DEMONSTRATIONSFACILITETER

2

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Sammenfatning ............................................................................. 4

Test og demonstration er vigtigt for virksomhedernes udvikling ......................... 4

Der er behov for nye test- og demonstrationsfaciliteter ..................................... 4

Sådan tester virksomhederne ......................................................................... 5

Sådan demonstrerer virksomhederne .............................................................. 5

Kravene til test- og demonstrationsfaciliteter er stigende .................................. 6

Kapitel 2. Baggrund ....................................................................................... 7

2.1 Metode ................................................................................................. 8

2.2 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen ......................................... 9

Kapitel 3. Resultater af undersøgelsen ........................................................ 10

3.1 Karakteristik af cleantech-virksomhederne .............................................. 10

3.2 Forskning, innovation og udvikling ......................................................... 13

3.3 Test- og demonstrationsfaciliteter .......................................................... 14

3.3.1 Mangel på test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark ........ 19

3.4 Testfaciliteter ....................................................................................... 21

3.4.1 Anvendelse af forskellige testmodeller ........................................ 22

3.4.2 Anvendelsen af forskellige typer af tests ..................................... 25

3.5 Demonstrationsfaciliteter ...................................................................... 27

3.5.1 Anvendelse af forskellige demonstrationsmodeller ........................ 27

Bilag 1: Baggrundsspørgsmål ...................................................................... 31

Bilag 2: Supplerende spørgsmål .................................................................. 39

3.6 Forskellige typer af tests ....................................................................... 40

3.7 Hvordan testes et produkt/produkter ..................................................... 52

3.7.1 Anvendelse af eksisterende testfaciliteter placeret hos kunder....... 52

3.7.2 Anvendelse af eksisterende testfaciliteter i samarbejde med vidensinstitution ....................................................................... 55

3.7.3 Anvendelse af fælles opbyggede testfaciliteter ............................. 56

3.7.4 Anvendelse af test i udlandet ..................................................... 57

3.7.5 Anvendelse af tilkøb af ydelser fra virksomheder .......................... 59

3.8 Hvordan demonstreres et produkt/produkter .......................................... 60

3.8.1 Anvendelse af demonstration hos en kunde ................................. 60

3.8.2 Anvendelse af egne demonstrationsfaciliteter .............................. 62

3

3.8.3 Anvendelse af demonstration i samarbejde med vidensinstitutioner ................................................................... 63

3.8.4 Anvendelse af demonstration i samarbejde med andre virksomheder .......................................................................... 64

3.8.5 Anvendelse af fælles opbyggede demonstrationsfaciliteter ........... 66

Bilag 3 Metode .............................................................................................. 68

3.8.6 Definition af cleantech-virksomheder ......................................... 68

3.8.7 Operationalisering af definitionen .............................................. 69

3.9 Identifikation af virksomheder .............................................................. 70

3.9.1 Step I: Sammenkøring af eksisterende virksomhedslister ............. 70

3.9.2 Step II: Online søgning ............................................................. 71

4

Kapitel 1. Sammenfatning

Det er den politiske vision, at Danmark skal være et af verdens førende laboratorier for test- og demonstration af nye grønne teknologier.1 Scion DTU og Copenhagen Cleantech Cluster har derfor valgt at belyse status og forbedringsmuligheder for netop test- og de-monstrationsfaciliteter på cleantech-området, hvilket gøres på baggrund af den hidtil mest omfattende kortlægning af danske cleantech-virksomheders behov for test- og de-monstrationsfaciliteter.2 Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt dan-ske cleantech-virksomheder foretaget af Oxford Research for Scion DTU og Copenhagen Cleantech Cluster.

Kortlægningen giver et detaljeret billede af, hvordan cleantech-virksomheder tester og demonstrerer og peger samtidigt på en række centrale forbedringsmuligheder, som kan være med til at videreudvikle området og opfylde regeringens ambition om at gøre Dan-mark førende på området.

Test og demonstration er vigtigt for virksomhedernes udvikling

Undersøgelsen viser, at test og demonstration spiller en vigtig rolle for de danske cleantech-virksomheders udvikling og vil fortsætte med at gøre det fremover. Således angiver 75 % af de adspurgte virksomheder, at de enten har eller forventer at teste og/eller demonstrere egne cleantech-produkter i fremtiden. Betydnin-gen af test- og demonstration understreges af, at virksomhederne peger på, at test og demonstration af produkter/koncepter sammen med produktudvikling er de-res højest prioriterede opgave over de næste tre måneder.

Adgangen til de relevante test- og demonstrationsfaciliteter er altså af afgørende betyd-ning for de danske virksomhedernes udviklingsarbejde, og det bør prioriteres højt, at rammebetingelserne på området er gode.

Der er behov for nye test- og demonstrationsfaciliteter

En tredjedel af virksomhederne svarer, at der mangler test- og/eller demon-strationsfaciliteter i Danmark.3 Det er vurderingen, at de adspurgte virksomheder udgør et repræsentativt udsnit af alle ca. 1.300 cleantech-virksomheder i Danmark, hvil-ket svarer til, at mere end 400 cleantech-virksomheder mener, at der mangler test-

1 http://www.ens.dk/DA-DK/NYTEKNOLOGI/GREENLABS/BAGGRUND_FOR_ORDNINGEN/Sider/Forside.aspx 2 Testfaciliteter forstås som faciliteter, hvor virksomheden kan teste produktet forinden kommercialisering. Dette kan være i form af in-house faciliteter eller tests foretaget af andre firmaer.

Demonstrationsfaciliteter forstås som en facilitet, hvor der tages skridtet videre fra test for at demonstrere produktet i virkelig størrelse og – /eller ift. andre teknologier under realistiske driftsbetingelser. 3 Her er der set bort fra de virksomheder der har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.

5

og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark.4 Set i lyset af de politiske ambitioner om, at Danmark skal være blandt de førende i verden, synes det at være en stor gruppe.

Særligt virksomheder indenfor vand og spildevand (50 %), bæredygtige mate-rialer (47 %) og grøn/vedvarende energiproduktion (47 %) mener, at der mangler test- og demonstrationsfaciliteter, mens tilfredsheden med de eksisteren-de faciliteter er størst indenfor luft/miljø (38 % mener, at der mangler test- og demon-strationsfaciliteter) og effektivisering af energiforbrug (33 %). Blandt de relativt få virk-somheder, der har angivet, hvilke faciliteter, de mener der mangler, peger flest på fuld-skala demonstrationsfaciliteter.

Blandt de virksomheder, der mener, at der mangler test- og demonstrationsfaciliteter, er der 31 %, der vælger at teste i udlandet, mens det kun er 12 % blandt dem der ikke mangler test- og demonstrationsfaciliteter, som søger til udlandet. Der er således en sammenhæng mellem de virksomheder, der mener, at der mangler test- og/eller demon-strationsfaciliteter i Danmark og dem, der vælger at få testet deres produkter i udlandet. Som baggrund for at teste i udlandet angiver omkring en fjerdedel af virksomhederne, at de har undersøgt markedet, men uden at kunne finde andre, der kunne udføre de ønske-de tests.

Sådan tester virksomhederne

De danske cleantech-virksomheder benytter en bred vifte af forskellige test-former, når de skal teste. Derudover vælger de at kombinere de forskellige testformer frem for udelukkende at satse på én. En udbredt praksis er at indgå i netværks- og samarbejdsrelationer med kunder og andre virksomheder. Såle-des har 47 % brugt en testfacilitet hos en kunde, 45 % har samarbejdet med et universi-tet eller en vidensinstitution, og 43 % har opbygget testfaciliteter med kunder eller andre virksomheder. Færre vælger at teste i udlandet (34 %) og købe adgang til testfaciliteter (34 %).

Virksomhederne begrunder deres valg af testformer med, at det giver dem mulighed for at tilegne sig ny viden om deres produkt, lære om kunders behov samt styrke samarbejdet med andre virksomheder. Det understreger, at vidensde-ling og –opbygning er nøgleord i testfasen.

Den typiske danske cleantech-virksomhed, kombinerer forskellige typer af tests og demonstration, når de udvikler deres produkter. Test af mekanisk styrke (37 %), hardware test (35 %) og isoleret test af energieffektivitet (29 %) er de mest anvendte former, mens virksomhederne i fremtiden regner med, at demonstration i fuld skala (64 %), test af energieffektivitet i samspil med andre (55 %) samt levetidstest (45 %) bliver de mest anvendte.

Sådan demonstrerer virksomhederne

Virksomhederne vælger at kombinere en række demonstrationsformer og lægger i særlig grad vægt på at opbygge viden om deres produkt ved at de-monstrere hos en kunde (77 %). Langt færre vælger at opbygge egne demonstrati-

4 Svarprocenten i undersøgelsen er på ca. 30 og ekstrapolationer af denne art er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed.

6

onsfaciliteter (32 %), samarbejde med et universitet/vidensinstitution (32 %), samarbej-de med andre virksomheder (ikke kunde) hvor produktet er tilkoblet den daglige produk-tion (25 %) og samarbejde med andre virksomheder om at opbygge en fælles demon-strationsfacilitet (22 %).

Sammenlignet med andre virksomheder vælger relativt få virksomheder, som enten demonstrerer deres produkt hos en kunde eller ved at bruge af egne demonstrationsfaciliteter, at kombinere demonstrationsformen med andre demonstrationsformer. Af de virksomheder, som bruger egne demonstrationsfacilite-ter, får 30 % dækket 81 – 100 % af deres demonstrationsbehov på denne måde, mens det samme gælder for 25 % af dem, der demonstrerer hos en kunde. For de andre de-monstrationsformer er andelen af virksomheder, der får dækket 81 – 100 % af deres demonstrationsbehov, væsentlig lavere.

Kravene til test- og demonstrationsfaciliteter er stigende

Virksomhedernes forventer, at test og demonstration, hvor produkterne ind-går i et system med andre produkter, vil komme til at spille en større rolle i fremtiden (demonstration i fuld skala under realistiske driftsbetingelser og test af ener-gieffektivitet i samspil med andre teknologier). Det betyder også, at test- og demonstra-tionsfaciliteter formentlig vil blive mere omfattende og komplekse fremover. Det vil igen betyde, at det vil blive dyrere at bygge og drive dem.

De tiltagende krav til test og demonstration kan medføre, at det bliver endnu mere aktu-elt for virksomhederne, særligt de mindre, at samarbejde med andre om at teste og de-monstrere. Baggrunden er, at produkter skal indgå i et større system, som virksomhe-derne ofte ikke selv har adgang til og/eller ikke har økonomiske ressourcer til at etablere.

7

Kapitel 2. Baggrund

I denne rapport præsenteres den hidtil mest omfattende kortlægning af danske clean-tech-virksomheders behov for test- og demonstrationsfaciliteterne.

Miljøpåvirkninger, klimaforandringer og mangel på ressourcer skaber i disse år et stærkt voksende marked for cleantech-løsninger, der kan mindske presset på miljøet, reducere udslippet af drivhusgasser, mindske konsekvenserne af klimaforandringer og mindske forbruget af ressourcer.

Danmark står stærkt inden for cleantech-løsninger. Analyser har peget på, at Danmark inden for områder som energi-, affalds-, bygnings- og transportsektoren står særligt stærkt. De store forventninger til fremtidig vækst koblet med de stærke danske kompe-tencer gør området til et af de største og mest perspektivrige vækstområder i dansk er-hvervsliv.

Men mange lande satser intenst på at få del i væksten. Under den finansielle krise har en række lande, anført af USA, Korea og Kina, lanceret store økonomiske stimuluspakker med fokus på cleantech. For at fastholde og udbygge danske styrkepositioner, er der derfor behov for løbende at sikre gode rammevilkår for danske virksomheder.

Et af de helt centrale rammevilkår for danske cleantech-virksomheder er adgang til test- og demonstrationsfaciliteter. I en undersøgelse af forskellige såkaldte ”technology push”5 politikinstrumenter blandt investorer i vedvarende energi, blev tilskud til at demonstrere nye teknologier vurderet til at være det mest effektive politiske instrument:

Kilde: Bürer & Wüstenhagen (2009).

5 Technology push politikker har til formål, at ”skubbe” umodne teknologier ud på markedet, modsat technology pull teknologier, der har til formål at skabe efterspørgsel efter teknologier for derved at ”trække” dem ud på markedet.

3,75

3,39

3,21

3,21

3,21

3,05

2,75

2,71

2,67

2,33

2,29

0 1 2 3 4

Government Demonstration Grants

Public R&D

Grants for SMEs

Investment Subsidies

Private R&D

Tax Breaks for Entrepreneurs

Tax breaks for Investors

Incubators

Government Investment in Private VC

Soft support Measures

Government VC Funds

1 = very ineffective5 = very effective

8

I erkendelse af test- og demonstrationsfaciliteters centrale rolle for udviklingen af nye cleantech-teknologier, har regeringen de seneste år skabt en række programmer med henblik på at forbedre test- og demonstrationsfaciliteter for cleantech-virksomheder. Blandt de mest centrale initiativer, der enten direkte er målrettet test og demonstration eller har et vist overlap med test og demonstration er:

• Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). EUDP støtter udvikling og demonstration af ny effektiv energiteknologi, der sam-tidig bidrager til økonomisk vækst og arbejdspladser.

• Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP). GUDP skal skabe mere sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Programmet skal også medvirke til, at der bliver givet midler til de forsknings-, udviklings- og demon-strationsprojekter som har de største potentialer og løser de mest centrale udfor-dringer i fødevaresektoren.

• Green Lab. Har til formål at yde tilskud til etablering (men ikke drift) af testfaci-liteter på strategiske områder, hvor virksomhederne kan demonstrere og teste nye klimateknologier under realistiske omstændigheder i stor skala.

• Fornyelsesfonden. Fornyelsesfondens formål er at understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, herunder danske virksomheders arbejde med ud-vikling og markedsmodning af grønne løsninger.

• Højteknologifonden. Har til formål at understøtte vækst og beskæftigelse, ved at investere risikovilligt i markante højteknologiske tiltag, som bygger bro mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner.

Desuden har alle regionerne fokus på at forbedre rammevilkårene for cleantech-virksomheder.

I rapporten stilles skarpt på, hvor vigtigt det er for virksomhederne at have adgang til test- og demonstrationsfaciliteter, hvilke typer test- og demonstration som virksomheder-ne foretager samt, hvordan de får opfyldt deres behov for at teste og demonstrere pro-dukter. Derved er undersøgelsen et vigtigt input til bestræbelserne på at forbedre clean-tech-virksomheders adgang til test- og demonstrationsfaciliteter.

2.1 Metode

Kernen i analysen er en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige cleantech-virksomheder i Danmark. Listen over cleantech-virksomheder i Danmark stammer fra Oxford Researchs database over cleantech-virksomheder.

Der er en række udfordringer forbundet med at etablere en database med cleantech-virksomheder. Det skyldes, at branchen er relativ ny, og at cleantech-virksomheder går på tværs af traditionelle statistiske brancheopdelinger. Bilag 3 indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan cleantech-virksomheder er definerede og afgrænsede.

9

2.2 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen

Selve spørgeskemaundersøgelsen er foretaget som en kombineret elektronisk og telefon-baseret spørgeskemaundersøgelse.

Virksomhederne har fået tilsendt spørgeskemaet elektronisk. Så vidt muligt er det blevet sendt til en kontaktperson. Det har typisk været en administrerende direktør, en udvik-lingsdirektør eller lignende. Ved udløb af fristen for at besvare spørgeskemaet, har dem der ikke har svaret, fået tilsendt en rykker. Ved udløb af den udvidede frist har dem der fortsat ikke har svaret, fået en reminder om, at det nu er sidste chance for at svare.

Derefter er alle der fortsat ikke har svaret blevet ringet op per telefon. Analyseinstituttet Norstat har varetaget denne del af opgaven. I telefonen har de fået valget mellem at svare per telefon eller få linket tilsendt igen. Alle er blevet ringet op mindst seks gange, før de er blevet opgivet.

10

Kapitel 3. Resultater af undersøgelsen

I alt er det lykkedes Oxford Research at identificere omkring 1300 cleantech-virksomheder i Danmark. En række virksomheder har imidlertid ikke haft kontaktinforma-tion tilgængelig på internettet, men har typisk haft en elektronisk kontaktformular. Disse virksomheder er derfor udgået af undersøgelsen. Samlet er spørgeskemaet sendt til 1142 cleantech-virksomheder i hele Danmark. Heraf har 345 virksomheder besvaret minimum det første spørgsmål. Det giver en svarprocent på lige over 30 %. Da der er tale om et meget omfattende spørgeskema6, anses svarprocenten for tilfredsstillende.

3.1 Karakteristik af cleantech-virksomhederne

Af de 345 virksomheder har 239 virksomheder svaret bekræftende på, at de selv mener, at de falder ind under definitionen af en cleantech-virksomhed. Det vil sige, at 69 % af de 345 virksomheder indgår i undersøgelsen, mens de øvrige er udgået efter det indle-dende spørgsmål.

I undersøgelsen forstås "cleantech" som aktiviteter, der udvikler (hvilket inkluderer råd-givning og forskning), fremstiller eller implementerer nye eller forbedrede processer eller produkter, der bidrager til at:

• Producere vedvarende energi eller materialer • Reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere

effektivt • Begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder • Reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning

Størstedelen af populationen består af SMV’er. Således er der 63 % små (0 – 25 ansat-te), 27 % mellemstore (26 – 250 ansatte) og 10 % store virksomheder (mere end 250 ansatte).

Virksomhederne beskæftiger sig primært med to cleantech-områder, som er effektivise-ring af energiforbrug (51 %) samt grøn/vedvarende energiproduktion (43 %), jf. figur 1. Det er ikke overraskende, da det er to områder generelt anses for at være de væsentlig-ste inden for cleantech-branchen.

6 Undersøgelsen er på Sjælland blevet gennemført sammen med en undersøgelse for Copenhagen Cleantech Cluster.

11

Figur 1: Hvilke cleantech-områder opererer din virksomhed på?

Kilde: Oxford Research 2011

De cleantech-relaterede aktiviteter, som virksomhederne har, omhandler hovedsagligt fremstilling af cleantech-produkter og/eller ydelser (45 %) og rådgivning og supportser-vices om cleantech-relaterede emner (41 %). Herefter følger konstruktion af anlæg eller produkter, der tager cleantech-produkter i anvendelse (34 %) og design af cleantech-produkter (34 %), jf. figur 2.

Figur 2: Hvilke aktiviteter har din virksomhed i relation til cleantech-området?


11%

12%

16%

17%

23%

24%

27%

43%

51%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Energilagring

Anden

Bæredygtige materialer

Energiinfrastruktur og -distribution

Affald og genbrug

Luft og miljø

Vand og spildevand

Grøn/vedvarende energiproduktion

Effektivisering af energiforbrug

Multipel svarmulighedn = 232

*note: n er lig med stikprøvens størrelse

6%

7%

9%

16%

23%

29%

29%

34%

34%

41%

45%

0% 20% 40% 60%

Vi bibringer finansiering til produktion eller serviceydelser inden for cleantech

Andet

Vi fremstiller miljø- eller energirigtige materialer

Vi distribuerer cleantechprodukter

Vi videresælger cleantechprodukter

Vi udfører forskning til udvikling af cleantechprodukter og/eller ydelser

Vi leverer komponenter eller serviceydelser til fremstilling inden for cleantech

Vi udvikler design af et cleantechprodukt

Vi konstruerer anlæg eller produkter, der tager cleantechprodukter i anvendelse

Vi rådgiver og tilbyder supportservices om cleantechrelaterede emner

Vi fremstiller selv cleantechrelaterede produkter og/eller -ydelser


12

Det er desuden interessant, at kun 6 % af virksomhederne står for finansieringen af pro-duktion og serviceydelser inden for cleantech. Det tyder på, at cleantech-virksomhederne primært henter deres finansiering fra traditionelle kilder og ikke får finansieret deres akti-viteter via andre cleantech-virksomheder. De virksomheder, der har svaret bekræftende på, at de bibringer finansiering til produktion eller serviceydelser er formentlig primært projektudviklere og store virksomheder, fx energiselskaber, der har corporate ventureak-tiviteter.

For en stor del af virksomhederne udgør cleantech-løsninger mere end halvdelen af deres samlede eksport. Figur 3 viser, at 76-100 % af eksporten for 46 % af virksomhederne kan henføres til cleantech-relaterede produkter og/eller ydelser. Herefter er der en relativ stor andel, 23 % af virksomhederne, som angiver, at eksporten af cleantech-relaterede produkter og/eller ydelser kun udgør 1-10 % af deres samlede eksport. Virksomhederne er altså meget forskellige og enten udgør cleantech-løsninger en meget stor eller en me-get lav del af eksporten.

Figur 3: Hvor stor en andel af din virksomheds samlede eksport fra Danmark kunne i 2010 henføres til cleantech-relaterede produkter og/eller ydelser?


Virksomhedernes eksport har været ret stabil inden for det seneste år, og for 43 % af virksomhedernes vedkommende har eksporten været uændret. For en del af virksomhe-derne er der imidlertid sket en stigning i deres eksport, og 28 % angiver således, at de-res eksport er steget en anelse, mens den er steget markant for 14 % af virksomheder-ne. Til sammenligning angiver kun hhv. 3 % og 2 %, at eksporten er faldet en anelse eller markant. Det vidner om, at der er en positiv udvikling i gang inden for dansk eksport af cleantech-relaterede produkter og ydelser.

Virksomhederne opererer desuden i de lande, der traditionelt er Danmarks største han-delspartnere. Således angiver 88 % og 56 % af virksomhederne, at de opererer i Tysk-land og Storbritannien, hvilket blandt andet kan dække over, at de også har eksportakti-viteter til de to lande. Efter de mere traditionelle destinationer, følger det øvrige Asien eksklusiv Kina og Japan (41 %), USA (35 %) og det resterende Europa – både Vesteuro-pa eksklusiv Tyskland og Storbritannien (30 %) og Østeuropa eksklusiv Rusland (30 %). Der er altså primært tale om handel inden for Europa suppleret med aktiviteter i Nord-amerika og Asien.

23%

10% 11%

5%

46%

5%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

1-10% 11-25% 26-50% 51-75% 76-100% Ved ikke n = 142

13

3.2 Forskning, innovation og udvikling

Forskning og udvikling er afgørende for, at danske virksomheder kan udvikle nye løsnin-ger og erhvervsmæssige styrkepositioner på cleantech-området, og på den baggrund er det positivt, at cleantech-virksomhederne har fokus på forskning og udvikling.

Som det fremgår af figur 4, har størstedelen af virksomhederne forsknings- og udvik-lingsaktiviteter i Danmark. 69 % angiver således, at de har forsknings- og udviklingsakti-viteter i Danmark, mens det er knap en tredjedel af virksomhederne, der ikke har det.

Figur 4: Har jeres virksomhed forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark?


I de fleste virksomheder er det dog relativt få personer, der reelt set er beskæftiget med forskning og udvikling. Som figur 5 viser, angiver 67 % af virksomhederne, at de har 1-5 ansatte, der beskæftiger sig med forsknings- og udviklingsaktiviteter, mens 31 % af virk-somhederne har flere end 6 ansatte, som beskæftiger sig med forsknings- og udviklings-aktiviteter.

Figur 5: Hvor mange beskæftiger sig i dag med jeres cleantech-relaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark?


69%

31%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Ja Nej n = 208

67%

17%

8% 6% 3%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

1-5 6-10 11-21 Flere end 21 Ved ikke n = 144

14

Det skal dog ses i lyset af, at 89 % af virksomhederne er SMV’er, og når der krydses mellem antallet af ansatte og antal beskæftigede inden for cleantech-relaterede forsk-nings- og udviklingsaktiviteter, er der ikke overraskende en tendens til, at de mindre virksomheder har færre beskæftigede inden for forskning og udvikling end de større virk-somheder.

3.3 Test- og demonstrationsfaciliteter

Adgangen til test- og demonstrationsfaciliteter er en vigtig forudsætning for, at de dan-ske cleantech-virksomheder kan udvikle nye løsninger og bringe dem fra laboratoriet ud på markedet. Virksomhederne anser da også test- og/eller demonstration af cleantech-relaterede produkter som en særdeles vigtig aktivitet for virksomhedens fortsatte udvik-ling, og størstedelen har haft eller forventer at få behov for at teste og/eller demonstrere deres cleantech-relaterede produkter.

Figur 6 viser, at behovet for at teste eller demonstrere egne produkter er udbredt blandt cleantech-virksomhederne. 3/4 angiver således, at de enten har haft eller forventer at få behov for at teste og/eller demonstrere deres egne produkter relateret til cleantech i perioden 2009-2013.

Figur 6: Indenfor en periode på fem år (2009-2013) bedes du indikere om I har haft/forventer at få et behov for at teste eller demonstrere egne produkter relateret til cleantech?


Blandt de 25 % af virksomhederne, som angiver, at de ikke har haft eller forventer at få behov for at teste eller demonstrere produkter, anfører hovedparten (53 %), at det skyl-des, at de er rådgivende virksomheder og derfor ikke behøver at teste og demonstrere. 37 % har andre grunde og svarer blandt andet, at test og demonstration foregår andre steder i deres koncern eller, at de køber varer, som allerede er testet.

Af de virksomheder, som har haft eller forventer at få behov for at teste eller demonstre-re, fremgår det af figur 7, at der er 90 %, som finder, at det enten er meget vigtigt eller vigtigt for deres virksomheds udvikling at få testet og demonstreret deres produkter in-den for de næste tre år (2011-2013).

75%

25%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Ja Nej n = 199

15

Figur 7: Du bedes indikere vigtigheden af at teste og demonstrere cleantech-relaterede produkter for jeres virksomheds udvikling indenfor de næste tre år (2011-2013)


Det er ikke overraskende, at en betragtelig del af virksomheder anser test og demonstra-tion som afgørende for virksomhedens fortsatte udvikling, men det er måske overrasken-de, at det er så mange. Der kan dog være en bias i populationen, da de virksomheder der finder test og demonstration meget vigtigt, muligvis har været mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet.

For de få procent (8 %), som angiver, at test og demonstration enten er mindre vigtigt eller ikke vigtigt, skyldes deres svar, at deres vækst i højere grad er påvirket af andre faktorer, som ikke relaterer sig til test og demonstration (42 %), og at produktudvikling forventes at ville repræsentere en mindre del af deres indtjening i perioden (33 %). Kun 8 % af dem vurderer, at cleantech vil udgøre en mindre del af deres aktivite-ter/omsætning.

At test og demonstration er vigtige for virksomhederne, underbygges af figur 8, hvor virksomhederne er blevet bedt om at prioritere de tre opgaver, som efter deres vurdering er de vigtigste for virksomheden. Der er særligt fire opgaver, som skiller sig ud, nemlig: test af produkter/koncepter (34 %), produktudvikling (32 %), demonstration af produk-ter/koncepter (31 %) og at søge/tale med kunder (28 %).

59%

31%

7%1% 1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke n = 150

16

Figur 8: Hvilke af følgende arbejdsopgaver vil du vurdere som værende vigtige for din virksomhed over de næste tre måneder? Prioriteret inden for de enkel-te opgaver


Mellem de enkelte cleantech-områder, er der forskel på prioriteringen af hhv. test og demonstration. Nedenstående figur 9 viser fordelingen af de virksomheder på cleantech-område, som har anført, at demonstration af produkter/koncepter er deres 1., 2. eller 3. prioritet. Det viser sig, at de fleste cleantech-områder ligger over gennemsnittet for alle virksomheder på 31 %. Virksomheder inden for ”vand og spildevand” er blandt dem, der prioriterer demonstration af deres produkter/koncepter højest (41 %). Herefter kommer ”effektivisering af energiforbrug” (36 %) og ”energilagring” (35 %). Virksomheder inden for ”luft og miljø” og ”andet” er med en andel på 26 % blandt dem, som anser demon-stration af produkter/koncepter som mindst vigtig for deres virksomhed.

2%

7%

8%

11%

13%

10%

9%

3%

3%

3%

3%

4%

10%

8%

15%

12%

1%

4%

5%

4%

8%

8%

10%

7%

13%

0% 10% 20% 30% 40%

Andet

Søge patenter

Søge bevillinger f ra fonde

Organisationsopbygning

Skaffe investorer/lånekapital

Fokus på daglig drif t

Søge/tale med kunder

Demonstrere produkter/koncepter

Produktudvikle

Teste produkter/koncepter

Prioritet 1

Prioritet 2

Prioritet 3


32%

31%

28%

20%

13%

10%

7%

5%

1%

34%

17

Figur 9: Andelen af virksomheder fordelt på cleantech-område, som prioriterer demonstration af produkter/koncepter højt (1., 2., 3. prioritet)


Som figur 10 viser, er der ligeledes forskel på virksomhederne på cleantech-område i forhold til test af produkter/koncepter. 43 % af virksomhederne inden for ”bæredygtige materialer” og ”vand og spildevand” har test af produkter/koncepter som deres 1., 2. eller 3. prioritet. Virksomheder inden for ”luft og miljø” (33 %), ”energiinfrastruktur og distribution” (33 %) og ”grøn/vedvarende energiproduktion” (31 %) vurderer, at det er mindre vigtigt for deres virksomhed og ligger under gennemsnittet for alle virksomheder på 34 %.

41%

36%35% 34% 33%

32%30%

25% 25%

Gennemsnit; 31%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Vand og spildevand


Energilagring Af fald og genbrug Energiinf rastruktur og distribution



Luf t og miljø Andet

n = 73

18

Figur 10: Andelen af virksomheder fordelt på cleantech-område, som priorite-rer test af produkter/koncepter højt (1., 2., 3. prioritet)


Når de to figurer sammenholdes, tegner der sig et billede af, at virksomhederne inden for de enkelte cleantech-områder prioriterer ret ens i forhold til test og demonstration af deres produkt/koncept. Det tyder altså på, at de to aktiviteter hænger sammen. Imidler-tid er det interessant at se, at virksomheder inden for ”bæredygtige materialer” relativt set vurderer, at det er vigtigere for deres virksomhed at teste deres produkt/koncept end at demonstrere det.

Mens virksomhederne anser test og demonstration for at være vigtige aktiviteter for de-res udvikling, er antallet af produkter, som virksomhederne har en forventning om at skulle teste og/eller demonstrere dog relativ begrænset. Som figur 11 viser, forventer 66 % og dermed hovedparten af virksomhederne at teste og/eller demonstrere 1-3 produk-ter. Virksomhederne synes således at fokusere på at gennemarbejde nogle enkelte pro-dukter og satse herpå.

43% 43%

39%38% 38%

36%

33% 33%31%

Gennemsnit; 34%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%


Vand og spildevand


Af fald og genbrug Energilagring Andet Luf t og miljø Energiinf rastruktur og distribution


n = 81

19

Figur 11: Hvor stort er din virksomheds behov for test- og demonstrationsfaci-liteter indenfor de næste to år?


Ikke overraskende hænger behovet for test- og demonstrationsfaciliteter sammen med størrelsen af virksomheden. Således har omkring 5 % af små og mellemstore virksomhe-der testet og demonstreret mere end 12 produkter (0 – 250 ansatte), mens det samme gør sig gældende for omkring 33 % af de store virksomheder (mere end 250 ansatte). Da der i denne undersøgelse kun er 10 % store virksomheder (mere end 250 ansatte) og 90 % små og mellemstore virksomheder (0 – 250 ansatte), betyder det, at der en ten-dens mod, at virksomhedspopulationen tester og demonstrerer få produkter.

37 % af virksomhederne har været i stand til at færdiggøre udviklingen af deres produkt uden forsinkelser, men det er ikke ualmindeligt, at virksomhederne enten har måttet opgive deres produkt (35 %) eller har oplevet forsinkelser i færdiggørelsen (25 %). For de virksomheder, der har opgivet et produkt, har den primære grund været manglende finansiering (14 %), at produktet/konceptet ikke var brugbart/holdbart (10 %), og at der ikke var tilstrækkelig med kunder at kunne afsætte produktet til (8 %).

Det er i den sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at manglende adgang til test- og demonstrationsfaciliteter kun sjældent er årsag til, at et produkt må opgives. Således beretter 3 %, at de har måttet opgive et produkt/produkter på grund af manglende ad-gang til testfaciliteter, mens det er 2 % for demonstrationsfaciliteter.

3.3.1 Mangel på test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark

Det er for en stor del af virksomhederne vurderingen, at der ikke mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark. Samtidig er der ligeledes en stor andel af virksom-hederne, som ikke umiddelbart kan forholde sig til, om der mangler test- og/eller demon-strationsfaciliteter i Danmark.

Som det fremgår af figur 12, synes spørgsmålet om manglen på test- og/eller demonstra-tionsfaciliteter i Danmark at være vanskeligt at besvare for mange af virksomhederne, således angiver 39 %, at de ikke ved, om der mangler test- og/eller demonstrationsfacili-

20%

46%

16%

5%7%

3% 4%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

n = 147

20

teter. 40 % af virksomhederne mener ikke, at der mangler test- og/eller demonstrations-faciliteter i Danmark, mens den mindste andel (22 %) mener, at det mangler.

Figur 12: Mener du, at der mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark?


Fjerner man de virksomheder der har svaret ved ikke, er det en tredjedel af virksomhe-derne der svarer, at der mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark. Hvis man antager, at de adspurgte virksomheder udgør et repræsentativt udsnit af alle ca. 1.300 cleantech-virksomheder i Danmark, svarer det til, at over 400 cleantech-virksomheder vurderer, at der mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark.

Blandt dem, der mener, at der mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter, er der en større andel af dem, som har valgt at teste i udlandet (31 %) end blandt dem, som ikke mener, at det mangler i Danmark (12 %). 34 % af cleantech-virksomhederne har an-vendt test i udlandet (figur 15), og der er 36 %, som forventer at gøre det (figur 16).

De fleste af virksomhederne begrunder det med, at prisen i udlandet var lav sammenlig-net med alternativerne (29 %), og 26 % anfører, at det skyldes, at kravene fra kunder eller myndigheder gjorde, at de søgte udenlands. Noget tyder på, at der er mange andre begrundelser for det, hvilket afspejles ved, at mange af virksomhederne har angivet sva-ret ”andet” (26 %).

Der er interessante forskelle at spore mellem virksomhederne afhængig af deres clean-tech-område. Når der ses nærmere på de virksomheder, som enten har svaret ja eller nej på, om der mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark, fremgår det af figur 13, at halvdelen af virksomhederne inden for ”vand og spildevand” mener, at der mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark, mens det kun er en tredjedel af virksomhederne inden for ”effektivisering af energiforbrug”.

Det generelle billede er dog, at der ikke er markante forskelle på cleantech-områderne i forhold til mangel på test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark, men forskellene kan alligevel være relevante, da de kan give et praj om, hvorvidt der potentielt er nogle cleantech-områder, hvor der mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark. For at få nuanceret resultaterne og få belyst manglen på test- og demonstrationsfacilite-ter, herunder hvilke typer af test- og demonstrationsfaciliteter, der mangler, vil det kræve en mere indgående kvalitativ analyse.

22%

40% 39%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%

Ja Nej Ved ikke n = 194

21

Figur 13: Andelen af virksomheder fordelt på cleantech-område, som mener, at der mangler test- og/eller demonstrationsfaciliteter i Danmark


3.4 Testfaciliteter

At få testet nye produkter er ofte et vigtigt skridt, før selve demonstrationsfasen igang-sættes. Det er blandt andet i testfasen, at laboratorieforsøgene foretages. Hovedparten af virksomhederne har testet inden for de sidste to år og forventer at gøre det inden for de næste tre år. Endvidere kombinerer virksomhederne typisk flere forskellige testfacilite-ter, herunder testfaciliteter i udlandet, hos dem selv, hos andre eller i samarbejde med andre.

Som det fremgår af figur 14, har 62 % af virksomhederne foretaget tests inden for de seneste 2 år, mens 76 % regner med at skulle foretage det inden for de næste tre år. Det er blot 5 %, som ikke har testet og heller ikke forventer at skulle gøre det. Test er således en meget væsentlig aktivitet for cleantech-virksomhederne.

33%

38%

40%

42%

44%

45%

47%

47%

50%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%


Luft og miljø

Affald og genbrug


Anden

Energilagring



Vand og spildevand

n = 42

22

Figur 14: Hvilke behov for at teste har I haft/forventer I at få?


3.4.1 Anvendelse af forskellige testmodeller

Virksomhederne tester deres produkter på flere forskellige måder og gør brug af forskel-lige tests. Således anvender de fleste virksomheder flere end blot en enkel form for test.

Som det fremgår af figur 15, har virksomhederne flere forskellige tilgange til at få dækket deres testbehov. Den mest udbredte tilgang, som 59 % af virksomhederne gør brug af, er at bruge egne testfaciliteter. Herefter gør virksomhederne brug af testfaciliteter place-ret hos kunder/andre virksomheder (47 %), i samarbejde med vidensinstitutioner (45 %) eller i fællesskab med kunder/andre virksomheder (43 %). De mindst udbredte tilgange er at teste i udlandet (34 %) samt at købe sig til testfaciliteterne (33 %).

9%

5%

76%

62%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Ved ikke

Vi har ikke testet indenfor de sidste to år og forventer ikke at teste inden for de næste tre år

Vi forventer at teste indenfor de næste tre år (2011-2013)

Vi har testet indenfor de sidste 2 år


23

Figur 15: Hvordan har I testet jeres produkt/produkter?


Når der ses på forventninger til at teste inden for de næste tre år i figur 16, er mønsteret nogenlunde det samme. Virksomhederne forventer at gøre brug af forskellige testmodel-ler inden for de næste tre år. Den mest udbredte tilgang forventes at være anvendelsen af eksisterende testfaciliteter placeret hos kunder og andre virksomheder (53 %). Heref-ter er det at teste produkter i samarbejde med en vidensinstitution (44 %) eller at gå sammen med kunder eller andre virksomheder og opbygge fælles testfaciliteter (44 %).

Samarbejde og viden er to vigtige faktorer for, at virksomhederne vælger at teste i sam-arbejde med andre, og 52 % af dem, der har anvendt en eksisterende testfacilitet hos kunder eller virksomheder begrunder det med, at det gav dem mulighed for at styrke samarbejdet med en anden virksomhed. 38 % angiver, at det har givet dem mulighed for at få opbygget viden.

2%

33%

34%

43%

45%

47%

59%

0% 20% 40% 60% 80%

Andet

Vi har købt os til testfaciliteterne fra virksomheder som udbyder tests (herunder GTS-institutter)

Vi har testet i udlandet

Vi har samarbejdet med kunder eller andre virksomheder og har i fælleskab opbygget en eller

flere testfaciliteter hos dem

Vi har samarbejdet med et universitet eller vidensinstitution om at få testet vores produkt

Vi har brugt en eksisterende testfacilitet placeret hos kunder eller andre virksomheder

Vi har opbygget egne testfaciliteter alene, som vi råder over


24

Figur 16: Hvordan forventer I at opfylde jeres behov for at teste indenfor de næste tre år?


I forhold til at anvende egne testfaciliteter er der en betydelig forskel på de virksomhe-der, som allerede har gennemført tests og de virksomheder, som forventer at gennemfø-re tests. Således er der en væsentlig lavere andel af virksomheder (31 %), som forventer at skulle opbygge egne testfaciliteter de næste tre år i forhold til hvor mange, som alle-rede har opbygget egne testfaciliteter (59 %). Det skal dog nævnes, at en del af forskel-len kan skyldes, at virksomhederne har haft mange år til at opbygge testfaciliteter, mens der fremadrettet kun spørges til en treårig periode. Desuden vil der formentlig være en række virksomheder, der ikke forventer at opbygge egne faciliteter, fordi de allerede har egne faciliteter.

Som figur 17 indikerer, er det udbredt blandt virksomhederne, at de kombinerer de for-skellige testmodeller med hinanden. Således gælder det for en lang række af de forskel-lige former for test, at de dækker mindre end 20 % af virksomhedernes testbehov.

2%

6%

27%

31%

36%

44%

44%

53%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ved ikke

Andet

Vi forventer at købe os til testfaciliteterne fra virksomheder som udbyder tests

Vi forventer at opbygge egne testfaciliteter alene

Vi forventer at teste i udlandet

Vi forventer at samarbejde med kunder eller andre virksomheder om i fælleskab at opbygge en eller

flere testfaciliteter hos dem

Vi forventer at samarbejde med en vidensinstitution om at få testet vores produkt

Vi forventer at bruge en eksisterende testfacilitet placeret hos kunder eller andre virksomheder


25

Figur 17: Andel af virksomheder, som har fået dækket mindre end 20 % af deres testbehov gennem brug af de forskellige testmodeller inden for de sidste to år


Anvendelsen af egne testfaciliteter skiller sig dog markant ud fra de andre, da det kun er 7 % af virksomhederne, som får dækket mindre end 20 % af deres behov her. For de virksomheder, som bruger egne testfaciliteter, får 36 % af virksomhederne dækket 81-100 % af deres testbehov via denne model. At der er så stor en andel af virksomheder-ne, som vælger at få dækket stort set hele deres behov gennem egne testfaciliteter kan henføres til, at de har friheden til at teste hvornår som helst eller, at de har muligheden for at skabe intern vidensopbygning. 67 % af virksomhederne angiver de to grunde som de primære i forhold til, at de vælger at bruge egne testfaciliteter.

3.4.2 Anvendelsen af forskellige typer af tests

Virksomhederne har allerede gennemført og forventer at gennemføre forskellige typer af tests. Som det illustreres af tabel 3 neden for, er der nogle forskelle i de testtyper, som virksomhederne har gennemført. Således lader det til, at der er størst behov for at fore-tage tests inden for mekanisk styrke (37 %) og hardware tests (35 %). Andelen af virk-somheder, som anvender nogle af de andre testtyper ligger nogenlunde jævnt fordelt omkring 20 %.

I forhold til forventningerne, er det et mere blandet billede, der viser sig. Blandt virksom-hederne er der særligt mange, der forventer at gennemføre demonstration i fuld skal

56%

52%

48%

38%

33%

7%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Eksisterende testfaciliter placeret i samarbejde med vidensinstitutioner

Test i udlandet

Tilkøb af ydelser fra virksomheder

Eksisterende testfaciliter placeret hos kunder

Fælles opbyggede testfaciliteter

Egne testfaciliteter

Egne testfaciliter n = 55, Fælles opbyggede testfaciliter n = 39, Eksisterende faciliteter placeret hos kunder n = 42, Tilkøb af ydelser fra virksomheder n = 29, Test i udlandet n = 31, Eksisterende testfaciliteter i samarbejde med vidensinstitutioner n = 41

26

under realistiske driftsbetingelser (64 %) samt at teste energieffektivitet i samspil med andre teknologier (55 %).

Tabel 3: Andel af virksomheder, som har gennemført eller forventer at gen-nemføre forskellige typer af test

Testtype Har gennemført Forventer at gennemføre

Mekanisk styrke 37 % 31 %

Hardware test 35 % 40 %

Test af energieffektivitet (isoleret) 29 % 44 %

Software test 29 % 33 %

Test af energieffektivitet (i samspil med andre teknologier) 29 % 55 %

Miljøeffektivitetstest 28 % 37 %

Levetidstest 28 % 45 %

Demonstration i fuld skala under realistiske driftsbetingelser 28 % 64 %

Test af kemisk sammensætning 27 % 26 %

Vejpåvirkningstest 26 % 32 %

Overfladetest inkl. Coating 24 % 24 %

Funktionstest af varmeled-ning/isolering 23 % 17 %

Funktionstest af elektrisk lednings- og isoleringsevne 22 % 17 %

Ældningstest (accelereret æld-ning) 22 % 30 %

Sportsstof analyse 13 % 17 %

Toksisk analyse 13 % 14 %

Funktionstest af optiske egenska-ber 10 % 11 ¤

Funktionstest af magnetisme 9 % 7 %

Note: bemærk, der indgår også en enkelt form for demonstration på listen (demonstration i fuld skala under realistiske driftsbetingelser).


Det er værd at bemærke, at virksomhederne forventer, at der i de kommende år sker en forskydning mod ”systemtest”. Dvs. fra test, der kan laves af produkter isoleret til test, hvor produkterne skal indgå i et system med andre produkter. Af produkter, der kan te-stes (demonstration i fuld skal under realistiske driftsbetingelser og test af energieffektivi-tet i samspil med andre teknologier). Det betyder også, at det formentlig bliver endnu mere aktuelt for virksomhederne, særligt de mindre, at samarbejde med andre om test, fordi produkterne skal indgå i et større system, som virksomhederne ikke selv kan etable-re eller ikke har økonomiske ressourcer til at etablere.

27

3.5 Demonstrationsfaciliteter

Demonstrationsfasen spiller ligesom test en afgørende rolle for teknologiudviklingen og er en central aktivitet for cleantech-virksomhederne i forhold til at kunne tage skridtet fra laboratoriet til markedet. En stor del af virksomhederne har demonstreret produkter in-den for de sidste to år, og hovedparten af dem forventer at gøre det inden for de næste tre år.

Som det fremgår af figur 18, angiver 50 %, at de allerede har demonstreret inden for de seneste to år, mens 71 % anfører, at de forventer at gøre det i perioden 2011-2013. Det er kun 16 % af virksomhederne, som ikke har demonstreret og heller ikke har en for-ventning om at gøre det. Det bekræfter, at demonstration ligesom test er en meget væ-sentlig aktivitet for cleantech-virksomhederne.

Figur 18: Hvilke behov for at demonstrere har I haft/forventer I at få?


3.5.1 Anvendelse af forskellige demonstrationsmodeller

Virksomhederne har flere forskellige tilgange til demonstration og gør således brug og forventer at gøre brug af forskellige demonstrationsmodeller. Det er en konklusion, som underbygges af, at virksomhederne i stort omfang får dækket en mindre andel af deres demonstrationsbehov gennem de forskellige demonstrationsmodeller.

Som det fremgår af figur 19, har virksomhederne forskellige tilgange til at få dækket deres demonstrationsbehov. Det er dog klart den mest udbredte demonstrationsmodel at få produktet demonstreret hos en kunde (77 %). Herefter har virksomhederne bygget deres egne demonstrationsfaciliteter (32 %), eller samarbejdet med en vidensinstitution om at få demonstreret produktet (32 %).

16%

71%

50%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Vi har ikke demonstreret indenfor de sidste to år og forventer ikke at gør det inden for de næste tre år

Vi forventer at demonstrere indenfor de næste tre år (2011-2013)

Vi har demonstreret indenfor de sidste 2 år


28

Figur 19: Hvordan har I demonstreret jeres produkter?


Den store gruppe af virksomheder, der har demonstreret deres produkt hos en kunde illustrerer formentlig, at vi i demonstrationsfasen er kommet et skridt tættere på marke-det end i testfasen. I demonstrationsfasen handler det netop om at demonstrere produk-tet i drift under realistiske omstændigheder, hvilket ofte vil være oplagt at gøre med en kunde. At en kunde vil være med til at demonstrere et produkt, indikerer desuden, at der vil være en efterspørgsel efter produktet.

I forhold til forventningerne til at skulle demonstrere, er det nogenlunde den samme tendens, der viser sig. Virksomhederne forventer således at kombinere flere forskellige demonstrationsmodeller inden for de næste tre år. Igen er den mest udbredte tilgang at få demonstreret produktet hos en kunde (77 %). Herefter forventer virksomhederne at samarbejde med en vidensinstitution (33 %), at demonstrere produktet i samarbejde med en virksomhed (29 %), eller at samarbejde med andre virksomheder om at bygge egne demonstrationsfaciliteter (26 %).

3%

22%

25%

32%

32%

77%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Andet

Vi har samarbejdet med andre virksomheder om at bygge en fælles demonstrationsfacilitet

Vi har demonstreret vores produkt via samarbejde med en virksomhed (ikke kunde) hvor vores produkt

var tilkoblet den daglige produktion

Vi har samarbejdet med et universitet eller en videninstitution om at få demonstreret vores produkt

Vi har bygget egne demonstrationsfaciliteter

Vi har demonstreret vores produkt hos en kunde


29

Figur 20: Hvordan forventer I at opfylde jeres behov for at demonstrere inden-for de næste tre år?


Ligesom for test, er der en forskel på de virksomheder, som allerede har gennemført demonstrationer og de virksomheder, som forventer at gøre det med henblik på at an-vende egne demonstrationsfaciliteter. Således er der en lavere andel af virksomheder (23 %), som forventer at skulle opbygge egne demonstrationsfaciliteter og dermed gøre brug af dem end virksomheder, som allerede har opbygget egne demonstrationsfaciliteter og som en konsekvens heraf bruger dem flittigt (32 %).

3%

3%

23%

26%

29%

33%

77%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ved ikke

Andet

Vi forventer at bygge egne demonstrationsfaciliteter

Vi forventer at samarbejde med andre virksomheder om at bygge en fælles demonstrationsfacilitet

Vi forventer at demonstrere vores produkt via samarbejde med en virksomhed (ikke kunde), hvor vores produkt bliver tilkoblet den daglige produktion

Vi forventer at samarbejde med et universitet eller en videninstitution om at få demonstreret vores

produkt

Vi forventer at demonstrere vores produkt hos en kunde


30

Som figur 21 viser, at det er udbredt blandt virksomhederne, at kombinere eller supplere de forskellige demonstrationsmodeller med hinanden, hvilket de høje andele af virksom-heder, som får dækket mindre end 20 % af deres demonstrationsbehov ved brug af de forskellige modeller, indikerer.

Figur 21: Andel af virksomheder, som har fået dækket mindre end 20 % af deres demonstrationsbehov gennem brug af de forskellige demonstrations-modeller inden for de sidste to år


Anvendelsen af egne demonstrationsfaciliteter (9 %), men også demonstration hos en kunde (18 %) skiller sig dog markant ud fra de andre, idet der er relativt få, der får dæk-ket under 20 % gennem disse modeller. For de virksomheder, som bruger egne demon-strationsfaciliteter, får 30 % af virksomhederne dækket 81 – 100 % af deres demonstra-tionsbehov via denne model. For demonstration hos en kunde er det 25 %, som får dæk-ket 81 – 100 %.

Som den primære begrundelse for at anvende egne demonstrationsfaciliteter, angiver 78 % af virksomhederne, at det skyldes, at de ønskede at opbygge intern viden om produk-tet og dets funktionalitet. For de virksomheder, som har valgt at demonstrere hos en kunde er den primære årsag, at det gav dem mulighed for at lære mere om kundens behov (59 %).

48%

39%

31%

18%

9%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Demonstration i samarbejde med vidensinstitutioner

Demonstration i samarbejde med andre virksomheder

Fælles opbyggede demonstrationsfaciliteter

Demonstration hos en kunde

Egne demonstrationsfaciliteter

Egne demonstrationsfaciliteter n = 23, Fælles opbyggede demonstrationsfaciliteter n = 16, Demonstration i samarbejde med vidensinstitutioner n = 23, Demonstration hos en kunde n = 56, Demonstration i samarbejde med andre virksomheder = 18

31

Bilag 1: Baggrundsspørgsmål

Spørgeskemaet der ligger til grund for undersøgelsen indeholder en række baggrunds-spørgsmål, hvoraf enkelte er gengivet i rapporten. De øvrige er medtaget i dette bilag.

Figur 1 viser, at 31 % af virksomhederne (106 deltagere), svarede nej til at være en cleantech-virksomhed, og indgår derfor ikke i den resterende del af undersøgelsen. 69 % (239 virksomheder), svarede bekræftende på spørgsmålet og indgår således som sur-veyets grundpopulation.

Figur 1: Vil du ud fra denne definition betegne din virksomhed som en clean-tech-virksomhed?


Af grundpopulationen på 239 virksomheder er langt de fleste SMV’er. Som det fremgår af figur 2, er der 73 % små virksomheder (0-50 ansatte). 16 % af virksomhederne er mel-lemstore (51-250 ansatte), mens der er 10 % store virksomheder (mere end 250 ansat-te).

Figur 2: Hvor mange ansatte har din virksomhed i Danmark?


69%

31%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%

Ja Nej n = 345

11%

18% 17%16%

11%

6%

10%

4%6%

0%0%2%4%6%8%

10%12%14%16%18%20%

n = 238n = 238

32

Virksomhederne er karakteriseret ved primært at beskæftige sig med effektivisering af energiforbrug (51 %) samt grøn/vedvarende energiproduktion (43 %), jf. figur 3. Det er ikke overraskende, da disse to områder også generelt anses for de største områder inden for cleantech.

Figur 3: Hvilke cleantech-områder opererer din virksomhed på?


Inden for det største cleantech-område, effektivisering af energiforbrug, er der 112 virk-somheder. Som figur 3a viser, beskæftiger de sig primært med energibesparende elek-tronik og procesoptimering (40 %), industrielt udstyr og processer (33 %) og lavenergi i bygning (33 %). Dermed retter de sig særligt mod den industrielle sektor, byggebran-chen og associerede erhverv.

Figur 3a: Inden for miljøområdet effektivisering af energiforbrug, hvilke af nedenstående cleantech-produkter og/eller ydelser fremstiller din virksom-hed?


11%

12%

16%

17%

23%

24%

27%

43%

51%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Energilagring

Anden



Affald og genbrug

Luft og miljø

Vand og spildevand




13%

16%

17%

19%

19%

20%

33%

33%

40%

0% 5% 10%15%20%25%30%35%40%45%

Andre

Måleudstyr

Bio- og kemiteknologier

Lysbesparende teknologier

Lavenergi - vandforsyning

Køleudstyr

Lavenergi i bygninger

Industrielt udstyr og processer

Energibesparende elektronik og procesoptimering


33

Når det gælder grøn/vedvarende energi, som 95 af populationens virksomheder beskæf-tiger sig med, er de største områder, som det fremgår af figur 3b, sol- (38 %), vind- (35 %) og biomasseenergi (34 %), mens bølgeenergi og hydroenergi ligger i bunden med hhv. 11 % og 5 %.

Figur 3b: Inden for miljøområdet grøn/vedvarende energiproduktion, hvilke af nedenstående cleantech-produkter og/eller ydelser fremstiller din virksom-hed?


Inden for cleantech-området vand og spildevand, hvor 60 af populationens virksomheder befinder sig, beskæftiger virksomhederne sig primært med rensning af vand og vandbe-sparende teknologier. Af figur 3c fremgår det, at 47 % fremstiller ydelser/produkter in-den for vandrensning, 45 % beskæftiger sig med rensning af spildevand, og 43 % arbej-der med vandbesparende teknologier.

Figur 3c: Inden for miljøområdet vand og spildevand, hvilke af nedenstående cleantech-produkter og/eller ydelser fremstiller din virksomhed?


5%11%

12%12%

16%21%

34%35%

38%

0% 10% 20% 30% 40%

Hydroenergi

Bølgeenergi

Geotermisk energi

Biobrændstof (Biofuel)

Andre

Biogas

Biomasseenergi

Vindenergi

Solenergi


10%20%

23%27%27%

28%43%

45%47%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Afsaltningsteknologier

Monitorering af vandkvalitet

Vandfiltre

Vandforsyning

Andre

Spildevandsafledning

Vandbesparende teknologier

Rensning af spildevand

Vandrensning


34

Inden for området luft og miljø, illustreres det i figur 3d, at virksomhederne særligt ar-bejder med ventilation (42 %) og luftrensning (37 %). Derudover er kategorien andre også interessant, idet den placerer sig som nummer 3 med 29 %. Under denne kategori har virksomhederne blandt andet angivet energitjek, integreret røgrensning og kemikalier til rengøring af filtre som arbejdsområder.

Figur 3d: Inden for miljøområdet luft og miljø, hvilke af nedenstående clean-tech-produkter og/eller ydelser fremstiller din virksomhed?


Når det kommer til området affald og genbrug, er der ifølge figur 3e en klar tendens til, at virksomhederne særligt samler sig om genanvendelse af ressourcer (77 %). Herefter fordeler de sig nogenlunde jævnt inden for områderne bortskaffelse og håndtering af farligt affald (36 %), affaldssortering (32 %) og affaldsforbrænding (30 %).

Figur 3e: Inden for miljøområdet affald og genbrug, hvilke af nedenstående cleantech-produkter og/eller ydelser fremstiller din virksomhed?


8%10%10%

17%19%

29%37%

42%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

Rådgivning om grønne regnskaber

Jordrensning

Markbrugsteknologi

Luft- og partikelfiltre

Miljømonitorering

Andre

Luftrensning

Ventilation


13%

21%

30%

32%

36%

77%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Andre

Deponeringsanlæg og lossepladser

Affaldsforbrænding

Affaldssortering

Bortskaffelse og håndtering af farligt affald

Genanvendelse af ressourcer


35

I forbindelse med energiinfrastruktur og –distribution, fremgår det af figur 3f, at det sær-ligt er intelligent elnet/SmartGrid (36 %) og fjernvarme (36 %), som virksomhederne fremstiller, men også kategorien andre er med en andel på 33 % af betydning. Under denne kategori har virksomhederne blandt andet angivet energirådgivning, LED belysning og tætningsløsninger.

Figur 3f: Inden for miljøområdet energiinfrastruktur og -distribution, hvilke af nedenstående cleantech-produkter og/eller ydelser fremstiller din virksom-hed?


Når det kommer til bæredygtige materialer, viser figur 3g, at virksomhederne primært beskæftiger sig med genbrugsmaterialer (50 %) og bæredygtige bygningsmaterialer (42 %). Derudover er kategorien andre med en andel på 28 % af virksomhederne også vigtig og dækker primært over rådgivningsopgaver.

Figur 3g: Inden for miljøområdet bæredygtige materialer, hvilke af nedenstå-ende cleantech-produkter og/ eller -ydelser fremstiller din virksomhed?


6%11%11%11%

14%19%

33%36%

44%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Kabler

Rør

Isolering

Brintkredsløb

Natur- eller biogas distribution

Fjernkøling

Andre

Fjernvarme

Intelligent elnet / SmartGrid


8%

8%

11%

17%

17%

28%

42%

50%

0% 20% 40% 60%

Bioplast

Biologisk baseret (syntetiske) materialer

Materiale med anvendelse af nanoteknologi

Biologisk nedbrydelige materialer

Støjreducerende materialer

Andre

Bæredygtige bygningsmaterialer

Genbrugsmaterialer


36

Det sidste cleantech-område energilagring er det område, hvor der er færrest virksomhe-der repræsenteret. 11 % svarende til 26 virksomheder arbejder inden for dette område, og som figur 3h viser, så beskæftiger hovedparten af virksomhederne sig med varmelag-ring (61 %).

Figur 3h: Inden for miljøområdet energilagring, hvilke af nedenstående clean-tech-produkter og/eller ydelser fremstiller din virksomhed?


Ser man på, hvordan omsætningen fordeler sig i relation til eksport, er det bemærkelses-værdigt, at 22 % angiver, at de ikke eksporterede noget af deres danske omsætning i 2010. Derudover angiver hhv. 23 % og 24 %, at de eksporterede fra 1-10 % og 11-25 % af deres omsætning i 2010. 18 % af virksomhederne eksporterer mere end 50 % af de-res danske omsætning til udlandet, jf. figur 4.

Figur 4: Hvor stor en del af virksomhedens samlede omsætning i Danmark eksporterede virksomheden i 2010 til udlandet?


Få virksomheder har oplevet en negativ udvikling i eksporten det seneste år. 43 % angi-ver, at der er tale om status quo. 28 % angiver, at eksporten er steget en anelse, mens

13%

13%

22%

22%

22%

61%

0% 20% 40% 60% 80%

Brændstof

Akkumulatorer

Brændselsceller

Batterier

Andre

Varmelagring


22% 23% 24%

12%

6%

12%

2%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

0% 1-10% 11-25% 26-50% 51-75% 76-100% Ved ikke n = 216

37

14 % anfører, at den er steget markant, jf. figur 5. Til sammenligning angiver kun hhv. 3 % og 2 %, at eksporten er faldet en anelse eller markant.

Figur 5: Hvordan har udviklingen været det seneste år inden for den del af virksomhedens eksport fra Danmark, der kan henføres til cleantech-relaterede produkter og/eller ydelser?


Eksporten sker primært til de lande, der også traditionelt er vores største handelspartne-re. Som figur 6 viser, angiver 88 % og 56 % af de deltagende virksomheder, at de ope-rerer i Tyskland og Storbritannien. Herefter følger øvrige Asien eksklusiv Kina og Japan (41 %), USA (35 %) og det resterende Europa – både Vesteuropa eksklusiv Tyskland og Storbritannien (30 %) og Østeuropa eksklusiv Rusland (30 %). Der er altså primært tale om handel inden for Europa suppleret med aktiviteter i Nordamerika og Asien.

14%

28%

43%

3% 2%

10%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%

Steget markant

Steget en anelse

Uændret Faldet en anelse

Faldet markant

Ved ikke n = 210n = 210

38

Figur 6: Hvilke markeder opererer din virksomhed på i dag?


11%12%

16%16%17%17%17%20%23%24%

28%30%30%

35%41%

56%88%

0% 50% 100%

Ved ikke

Andre

Japan

Mellemamerika

Rusland

Mellemøsten

Canada

Sydamerika

Afrika

Kina

Spanien

Østeuropa excl. Rusland

Vesteuropa excl. ovennævnte

USA

Øvrige Asien excl. Kina og Japan

Storbritannien

Tyskland


39

Bilag 2: Supplerende spørgsmål

Spørgeskemaet indeholder en række detaljerede spørgsmål, bl.a. om hvilke typer test virksomhederne har gennemført eller forventer at gennemføre samt hvorfor virksomhe-derne har valgt at bruge forskellige testmodeller. Størstedelen er udeladt af hovedrappor-ten og følger nedenfor.

Af de 25 % af virksomhederne, som angiver, at de ikke har haft eller forventer at få be-hov for at teste eller demonstrere produkter, anfører hovedparten (53 %) jf. figur 9a, at dette skyldes, at de er rådgivende virksomheder og derfor ikke behøver at teste og de-monstrere. 37 % har andre grunde og svarer blandt andet, at test og demonstration foregår andre steder i deres koncern eller, at de køber varer, som allerede er testet.

Figur 1: Hvorfor har I ikke haft/forventer ikke at få behov for at teste og/eller demonstrere egne produkter relaterede til cleantech i den ovennævnte perio-de?


For de få procent (8 %), som angiver, at test og demonstration enten er mindre vigtigt eller ikke vigtigt, skyldes deres svar jf. figur 10a primært, at deres vækst i højere grad er påvirket af andre faktorer, som ikke relaterer sig til test og demonstration (42 %), og at produktudvikling forventes at ville repræsentere en mindre del af deres indtjening i peri-oden (33 %). Kun 8 % angiver, at cleantech vil udgøre en mindre del af deres aktivite-ter/omsætning.

8%

6%

37%

53%

0% 20% 40% 60%

Ved ikke

Vi har overstået test og demonstrationsfaserne inden …

Andet

Vi er en rådgivende virksomhed, som ikke behøver test og …


40

Figur 2: Hvorfor er test og demonstration af cleantech-relaterede produkter mindre/ikke vigtigt for, at jeres virksomhed kan vokse indenfor perioden 2011-2013?


3.6 Forskellige typer af tests

Ser man nærmere på hvilke typer af test og demonstration, virksomhederne enten har gennemført eller forventer at gennemføre, gælder det for langtidstest, at:

• 28 % har gennemført levetidstest • 26 % har gennemført vejrpåvirkningstest • 22 % har gennemført ældningstest (accelereret ældning)

• 45 % forventer at gennemføre levetidstest • 32 % forventer at gennemføre vejrpåvirkningstest • 30 % forventer at gennemføre ældningstest (accelereret ældning)

Inden for langtidstest lader der således til at være størst behov for levetidstest, som 28 % af virksomhederne allerede har gennemført, og det er også her, at størstedelen har en forventning om at få det gennemført. Figurerne 12a, 12b og 12c nedenfor viser svarfor-delingen inden for de forskellige typer af langtidstests.

8%

8%

25%

33%

42%

0% 20% 40% 60%

Cleantech vil være en mindre del af vores omsætning/aktiviteter i perioden

Andet

Vi har overstået test og demonstrationsfaserne

Produktudvikling forventes at repræsentere en mindre del af vores indtjening i perioden

Vores vækst er i højere grad påvirket af andre faktorer, der ikke er relateret til test og demonstration


41

Figur 3a: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (langtidstest)


Figur 3b: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (langtidstest)


56%

32%

26%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Vejrpåvirkningstest - Ved ikke/ikke relevant

Vejrpåvirkningstest - Forventer at gennemføre (2011-2013)

Vejrpåvirkningstest - Har gennemført (2009-2011)

Multipel svarmulighedn = 123Besvarelser = 239

59%

30%

22%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Ældningstest (accelereret ældning) -Ved ikke/ikke relevant

Ældningstest (accelereret ældning) -Forventer at gennemføre (2011-2013)

Ældningstest (accelereret ældning) -Har gennemført (2009-2011)


42

Figur 3c: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (langtidstest)


For materialetest ser tallene således ud:

• 37 % har gennemført test af mekanisk styrke • 24 % har gennemført overfladetest inkl. coating • 23 % har gennemført funktionstest af varmeledning/isolering • 22 % har gennemført funktionstest af elektrisk lednings-/isoleringsevne • 10 % har gennemført funktionstest af optiske egenskaber • 9 % har gennemført funktionstest af magnetisme

• 31 % forventer at gennemføre test af mekanisk styrke • 24 % forventer at gennemføre overfladetest inkl. coating • 17 % forventer at gennemføre funktionstest af elektrisk lednings-/isoleringsevne • 17 % forventer at gennemføre funktionstest af varmeledning/isolering • 11 % forventer at gennemføre funktionstest af optiske egenskaber • 7 % forventer at gennemføre funktionstest af magnetisme

Det er altså test af mekanisk styrke, som 37 % allerede har gennemført og 31 % forven-ter at gennemføre, der er den mest udbredte form for materialetest. Funktionstest af magnetisme, synes at være mindst interessant, idet denne type kun er blevet udført af 9 % af virksomhederne. Figurerne 13a, 13b, 13c, 13d, 13e og 13f nedenfor viser svarforde-lingen inden for de forskellige typer af materialetests.

44%

45%

28%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Levetidstest - Ved ikke/ikke relevant

Levetidstest - Forventer at gennemføre (2011-2013)

Levetidstest - Har gennemført (2009-2011)


43

Figur 3d: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (materialetest)


Figur 3e: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (materialetest)


65%

24%

24%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Overf ladetest inkl. coating - Ved ikke/ikke relevant

Overf ladetest inkl. coating -Forventer at gennemføre (2011-

2013)

Overf ladetest inkl. coating - Har gennemført (2009-2011)


53%

31%

37%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Test af mekanisk styrke - Ved ikke/ikke relevant

Test af mekanisk styrke - Forventer at gennemføre (2011-2013)

Test af mekanisk styrke - Har gennemført (2009-2011)


44

Figur 3f: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller demon-strationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gen-nemføre/få gennemført i fremtiden (materialetest)


Figur 3g: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (materialetest)


73%

17%

22%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Funktionstest af elektrisk lednings-/isoleringsevne - Ved ikke/ikke

relevant

Funktionstest af elektrisk lednings-/isoleringsevne - Forventer at

gennemføre (2011-2013)

Funktionstest af elektrisk lednings-/isoleringsevne - Har gennemført

(2009-2011)


89%

7%

9%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Funktionstest af magnetisme - Ved ikke/ikke relevant

Funktionstest af magnetisme -Forventer at gennemføre (2011-2013)

Funktionstest af magnetisme - Har gennemført (2009-2011)


45

Figur 3h: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (materialetest)


Figur 3i: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller demon-strationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gen-nemføre/få gennemført i fremtiden (materialetest)


For kemisk test ser tallene således ud:

• 27 % har gennemført test af kemisk sammensætning • 13 % har gennemført sporstof analyse • 13 % har gennemført toksisk analyse

• 26 % forventer at gennemføre test af kemisk sammensætning • 17 % forventer at gennemføre sporstof analyse • 14 % forventer at gennemføre toksisk analyse

72%

17%

23%

0% 20% 40% 60% 80%

Funktionstest af varmeledning/isolering - Ved

ikke/ikke relevant

Funktionstest af varmeledning/isolering - Forventer at


Funktionstest af varmeledning/isolering - Har

gennemført (2009-2011)


85%

11%

10%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Funktionstest af optiske egenskaber -Ved ikke/ikke relevant

Funktionstest af optiske egenskaber -Forventer at gennemføre (2011-2013)

Funktionstest af optiske egenskaber -Har gennemført (2009-2011)


46

Igen er der sammenhæng mellem hvilke test virksomhederne har gennemført og dem de forventer at gennemføre.

Særligt test af kemisk sammensætning er udbredt blandt virksomhederne, idet 27 % har gennemført denne test, mens 26 % forventer at gøre det. Herefter følger sporstof analy-se og toksisk analyse. Generelt ser de kemiske tests dog ud til at være den kategori af tests, der er mindst interessant for virksomhederne sammenlignet med de andre testka-tegorier som langtidstest og materialetest. Figurerne 14a, 14b og 14c nedenfor viser svarfordelingen inden for de forskellige typer af kemiske tests.

Figur 3j: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller demon-strationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gen-nemføre/få gennemført i fremtiden (kemisk test)


Figur 3k: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (kemisk test)


64%

26%

27%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Test af kemisk sammensætning -Ved ikke/ikke relevant

Test af kemisk sammensætning -Forventer at gennemføre (2011-

2013)

Test af kemisk sammensætning -Har gennemført (2009-2011)


80%

17%

13%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Sporstof analyse - Ved ikke/ikke relevant

Sporstof analyse - Forventer at gennemføre (2011-2013)

Sporstof analyse - Har gennemført (2009-2011)


47

Figur 3l: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller demon-strationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gen-nemføre/få gennemført i fremtiden (kemisk test)


Inden for den resterende gruppe af tests (andet) ser fordelingen således ud:

• 35 % har gennemført hardware test • 34 % har gennemført test af energieffektivitet (isoleret) • 29 % har gennemført software test • 29 % har gennemført test af energieffektivitet (i samspil med andre teknologier) • 28 % har gennemført miljø effektivitetstest • 28 % har gennemført demonstration i fuld skala under realistiske driftsbetingel-

ser

• 64 % forventer at gennemføre demonstration i fuld skala under realistiske driftsbetingelser

• 55 % forventer at gennemføre test af energieffektivitet (i samspil med andre teknologier)

• 44 % forventer at gennemføre test af energieffektivitet (isoleret) • 40 % forventer at gennemføre hardware test • 37 % forventer at gennemføre miljø effektivitetstest • 33 % forventer at gennemføre software test

Det er interessant, at demonstration i fuld skala under realistiske driftsbetingelser er den kategori som færrest har gennemført, dog fortsat 28 % af virksomhederne, men som flest forventer at gennemføre. Med 64 % er demonstration i fuld skala under realistiske driftsbetingelser den type test/demonstration blandt samtlige typer test som flest forven-ter at gennemføre. Det tyder på, at der i fremtiden vil være et stort og kraftigt stigende behov demonstration i fuld skala under realistiske driftsbetingelser.

Hardware test (35 %) og test af energieffektivitet (34 %) de to testtyper, som størstede-len af virksomhederne har gennemført. Gennemførelse af test af energieffektivitet (55 %) er den type test som næst flest forventer at gennemføre i fremtiden. Figurerne 15a, 15b, 15c, 15d, 15e og 15f nedenfor viser svarfordelingen inden for de forskellige typer af an-dre former for tests.

82%

14%

13%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Toksisk analyse - Ved ikke/ikke relevant

Toksisk analyse - Forventer at gennemføre (2011-2013)

Toksisk analyse - Har gennemført (2009-2011)


48

Figur 3m: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (andet)


Figur 3n: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (andet)


54%

33%

29%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Software test - Opfyldelse af industristandarder - Ved ikke/ikke

relevant

Sof tware test - Opfyldelse af industristandarder - Forventer at


Sof tware test - Opfyldelse af industristandarder - Har gennemført

(2009-2011)


49%

40%

35%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Hardware test - Ved ikke/ikke relevant

Hardware test - Forventer at gennemføre (2011-2013)

Hardware test - Har gennemført (2009-2011)


49

Figur 3o: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (andet)


Figur 3p: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (andet)


44%

44%

34%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Test af energief fektivitet (isoleret) Ved ikke/ikke relevant

Test af energief fektivitet (isoleret) Forventer at gennemføre (2011-

2013)

Test af energief fektivitet (isoleret) Har gennemført (2009-2011)


37%

55%

29%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Test af energief fektivitet (i samspil med andre teknologier) - Ved

ikke/ikke relevant

Test af energief fektivitet (i samspil med andre teknologier) - Forventer at


Test af energief fektivitet (i samspil med andre teknologier) - Har



50

Figur 3q: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller de-monstrationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gennemføre/få gennemført i fremtiden (andet)


Figur 3r: Du bedes indikere, hvilke af nedenstående typer af tests eller demon-strationer, I har gennemført/fået gennemført samt hvilke I forventer at gen-nemføre/få gennemført i fremtiden (andet)


Der er en stor del af virksomhederne, som har været nødsaget til at opgive et pro-dukt/produkter (35 %) inden de har været færdigt udviklede eller som har oplevet for-sinkelser i færdiggørelsen (25 %), jf. figur 17. Kun 37 % har færdiggjort deres produkt uden forsinkelser.

53%

37%

28%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Miljø ef fektivitetstest - Ved ikke/ikke relevant

Miljø ef fektivitetstest - Forventer at gennemføre (2011-2013)

Miljø ef fektivitetstest - Har gennemført (2009-2011)


19%

64%

48%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Demonstration i fuld skala under realistiske drif tsbetingelser - Ved

ikke/ikke relevant

Demonstration i fuld skala under realistiske drif tsbetingelser -

Forventer at gennemføre (2011-2013)

Demonstration i fuld skala under realistiske drif tsbetingelser - Har



51

Figur 4: Har I oplevet at måtte opgive et eller flere cleantech-produkter inden færdiggørelsen?


De virksomheder der har opgivet et produkt, er derefter blevet spurgt, hvorfor de har måttet opgive produktet. Den dominerende grund har været manglende finansiering (14 %), at produktet/konceptet ikke var brugbart/holdbart (10 %), og at der ikke var til-strækkelig med kunder at kunne afsætte produktet til (8 %).

Det er bemærkelsesværdigt, at manglende adgang til test og demonstrationsfaciliteter kun sjældent er årsag til, at et produkt må opgives.

Figur 4a: Hvorfor måtte I opgive produktet?


I forhold til forsinkelser i færdiggørelsen af produkter, er det særligt manglende finansie-ring der ligger til grund (7 %), samt at produktet/konceptet ikke var brugbart/holdbart (5 %).

7%

25%

35%

37%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Ved ikke

Vi har oplevet forsinkelser i færdiggørelsen

Ja

Nej


1%

1%

2%

3%

6%

8%

1%

2%

5%

2%

4%

1%

1%

2%

2%

0% 5% 10% 15%

Andet

Manglende patent på produkt/prototype

Manglende adgang til demonstrationsfaciliteter

Manglende adgang til testfaciliteter

Manglende myndighedsgodkendelse

Manglende kunder til at afsætte produktet

Produktet/ konceptet var ikke brugbart/holdbart

Manglende f inansiering

Prioritet 1

Prioritet 2

Prioritet 3

Multipel svarmulighedn = 2-33Besvarelser = 239

14%

10%

8%

4%

3%

2%

1%

1%

52

Figur 4b: Hvad var grunden til forsinkelsen?


Ser man nærmere på den andel af virksomheder, som har fået dækket deres testbehov gennem egne testfaciliteter, fremgår det af figur 20, at 60 % af virksomhederne og der-med hovedparten har fået dækket 61-100 % af deres testbehov gennem egne faciliteter inden for de sidste to år.

3.7 Hvordan testes et produkt/produkter

Hovedrapporten indeholder en oversigt over, hvordan cleantech-virksomhederne har og forventer at skulle demonstrere deres produkter (se figur 11 og 12). Nedenfor følger en mere detaljeres gennemgang.

3.7.1 Anvendelse af eksisterende testfaciliteter placeret hos kunder

Den næstmest anvendte testmodel er benyttelse af eksisterende testfaciliteter placeret hos kunder eller andre virksomheder. 47 % af virksomhederne, svarende til 42 virksom-heder, har valgt denne metode. Jf. figur 21 ser den dog ud til at være et supplement til andre testmodeller, idet 38 % kun har fået opfyldt 0-20 % af deres testbehov på denne måde. 17 % svarer, at de har fået opfyldt 81-100 % af deres testbehov herigennem.

1%

1%

1%

3%

3%

5%

1%

1%

1%

1%

3%

1%

1%

1%

1%

1%

1%

1%

0% 2% 4% 6% 8%

Manglende patent på produkt/prototype

Interesseorganisationer har forsinket processen

Manglende adgang til testfaciliteter

Manglende adgang til demonstrationsfaciliteter

Manglende myndighedsgodkendelse

Manglende kunder til at afsætte produktet

Andet

Produktet/ konceptet var ikke brugbart/holdbart

Manglende f inansiering

Prioritet 1

Prioritet 2

Prioritet 3

Multipel svarmulighedn = 0-16Besvarelser = 239

7%

5%

5%

3%

3%

2%

2%

2%

1%

53

Figur 5: Hvor stor en del af din virksomheds behov for tests indenfor de sidste to år, blev opfyldt via kunders eller andre virksomheders testfaciliteter?


Der er tre umiddelbare hovedårsager til, at virksomhederne har valgt denne testmodel. Som figur 21a viser, så angiver 55 % af virksomhederne, at det var en god måde at lære om kundernes behov på, mens 52 % siger, at det var en god måde at styrke samarbej-det med en anden virksomhed på. 50 % havde behov for et sted at vise potentielle kun-der deres produkt. Rationalet bag anvendelsen af denne testmodel er således i høj grad baseret på behovet for gode relationer – både til samarbejdspartnere og kunder – for derigennem at kunne generere noget salg.

38%

7%

26%

7%

17%

5%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 42

54

Figur 6: Hvad var grunden til, at I valgte at teste via kunders eller andre virk-somheders testfaciliteter?


2%

7%

14%

24%

29%

38%

50%

52%

55%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ved ikke

Andet

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre der kunne udføre den/de …

Beliggenhed i nærheden af egen virksomhed gjorde det attraktivt

Lav pris sammenlignet med alternativer

Vi havde mulighed for at skabe intern videnopbygning via denne testmetode

Vi havde brug for et sted at vise potentielle kunder vores produkt

Der var mulighed for at styrke samarbejdet med anden virksomhed

Det var en god mulighed for at lære mere om kundens behov


55

3.7.2 Anvendelse af eksisterende testfaciliteter i samarbejde med vidensinstitution

Flere af virksomhederne har også valgt at teste deres produkter i samarbejde med et universitet/en vidensinstitution. 45 %, svarende til 41 virksomheder, har valgt dette al-ternativ. Som det fremgår af figur 22, har 56 % af de virksomheder, som har testet i samarbejde med et universitet/vidensinstitution, kun fået dækket 0-20 % af deres test-behov.

Figur 7: Hvor stor en del af behovet for testfaciliteter blev dækket af samar-bejde med et universitet/en vidensinstitution?


Som figur 22a viser, skyldes anvendelsen af denne testmodel overvejende, at den gav mulighed for at bruge forskeres viden om virksomhedernes produkter (78 %). Virksom-hederne i undersøgelsen anskuer således forskningsverdenen som en særlig attraktiv ressource/vidensbase, de kan trække på i forbindelse med test af deres produkter. Sam-arbejde med universiteter/vidensinstitutioner er altså et vigtigt aspekt i testfasen, men anvendes kun som et additiv og udgør ikke hovedparten af testarbejdet.

56%

17%12%

2% 5% 7%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 41

56

Figur 8: Hvad var grunden til, at I valgte samarbejde med et universitet/en vidensinstitution om at teste jeres produkt?


3.7.3 Anvendelse af fælles opbyggede testfaciliteter

Når det kommer til anvendelsen af fælles opbyggede testfaciliteter er billedet noget mere uklart. Som det fremgår af figur 23, fordeler virksomhederne sig nogenlunde ligeligt over hele spektret i relation til omfanget af deres testbehov, som de får dækket gennem den-ne kilde. En tredjedel af virksomhederne (33 %) anvender dog kun denne testmodel som supplement til andre modeller og angiver, at de får dækket 0-20 % af deres testbehov herigennem.

Figur 9: Hvor stor en del af behovet for tests blev opfyldt via de fælles opbyg-gede testfaciliteter?


5%

10%

12%

17%

20%

78%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

Ved ikke

Andet

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre, der kunne udføre den/de ønskede tests



Det repræsenterede en mulighed for at bruge forskernes viden omkring vores produkt


33%

10%

18%

10%

15%13%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 39

57

Der synes at være tre nogenlunde lige vigtige hovedårsager til, at virksomhederne væl-ger at opbygge fælles testfaciliteter. Af figur 23a fremgår det, at 51 % angiver, at de havde behov for et sted at vise potentielle kunder deres produkter. 49 % angiver, at det gav dem mulighed for intern vidensopbygning, mens 49 % siger, at det repræsenterede en mulighed for at lære mere om kundernes behov. Rationalet bag denne testmodel synes således umiddelbart at være drevet af et salgsrationale og ønsket om at møde potentielle kunder og lære både dem og eksisterende kunder bedre at kende.

Figur 9a: Hvad var grunden til, at I valgte at opbygge fælles testfaciliteter i samarbejde med kunder eller andre virksomheder?


3.7.4 Anvendelse af test i udlandet

Når det kommer til test i udlandet, synes virksomhederne at være noget forsigtige. 34 %, svarende til 31 af de adspurgte virksomheder, har anvendt denne mulighed. Af figur 24 fremgår det desuden tydeligt, at denne testmodel anvendes som supplement til andre modeller, idet hele 52 % angiver, at de kun har fået dækket 0-20 % af deres testbehov herigennem.

3%

5%

13%

15%

31%

49%

49%

51%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ved ikke

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre, der kunne udføre den/de ønskede

tests


Andet


Det var en god mulighed for at lære mere om kundens behov




58

Figur 10: Hvor stor en del af behovet for tests blev opfyldt af virksomheder i udlandet?


Grundene til, at virksomhederne har valgt at teste i udlandet er mange. Det afspejles i, at mange af virksomhederne i figur 24a har angivet svaret andet (26 %). De fleste af virk-somhederne (29 %) anfører som begrundelse, at prisen i udlandet var lav sammenlignet med alternativerne. 26 % siger også, at krav fra kunder eller myndigheder gjorde, at de måtte søge til udlandet.

Figur 10a: Hvad var grunden til at I valgte at teste i udlandet?


52%

13% 13%

3%

13%

6%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 31

13%

13%

23%

26%

26%

29%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

Ved ikke

Der var bedre rådgivning end i Danmark

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre, der kunne udføre den/de ønskede tests

Krav f ra kunde/myndigheder gjorde at vi måtte søge til udlandet

Andet



59

3.7.5 Anvendelse af tilkøb af ydelser fra virksomheder

Den mindst anvendte testmodel er tilkøb af ydelser fra virksomheder, der udbyder tests. 33 % svarende til 29 af virksomhederne har anvendt denne model. Hertil kommer desu-den, at denne testmodel i høj grad anvendes som et supplement til andre modeller. Af figur 25 fremgår det, at 72 % af virksomheder angiver, at de har fået dækket 0-40 % af deres testbehov herigennem.

Figur 11: Hvor stor en del af din virksomheds behov for tests indenfor de sid-ste to år, blev opfyldt af virksomheder, som udbyder tests (herunder GTS insti-tutter)?


Den altoverskyggende grund til, at virksomhederne har valgt at tilkøbe testydelser, er, som figur 25a også viser, faglig ekspertise hos det testudførende personale (83 %), hvil-ket stemmer godt overens med, at certificering af testfaciliteten også har stor betydning (48 %). Derudover kan der også være praktiske grunde til at tilkøbe testydelser, herun-der hurtig adgang (52 %) og beliggenhed i nærheden af egen virksomhed (48 %).

Figur 11a: Hvor stor en del af din virksomheds behov for tests inden for de sidste to år, har I selv dækket?


48%

24%

3%7%

14%

3%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 29

7%

16%13%

24%

36%

4%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 55

60

Dette skyldes jf. figur 20a primært, at virksomhederne selv har haft frihed til at bestem-me timingen i deres tests (67 %), samt at egne testfaciliteter har faciliteret intern viden-sopbygning (67 %). Der har således været klare positive gevinster i at foretage testene selv for virksomhederne, som derfor aktivt har tilvalgt dette alternativ. Dette stemmer godt overens med, at kun 17 % angiver, at markedet ikke kunne tilbyde dem det, de havde behov for.

Figur 11b: Hvad var grunden til at I valgte selv at opbygge testfaciliteter?


3.8 Hvordan demonstreres et produkt/produkter

Hovedrapporten indeholder en oversigt over hvordan virksomhederne har og forventer at skulle demonstrere deres produkter (figur 15 og 16). Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang.

3.8.1 Anvendelse af demonstration hos en kunde

Ser man nærmere på, hvor meget af virksomhedernes behov for demonstration, der blev dækket hos kunder, er indtrykket blandet. Virksomhederne fordeler sig, som figur 28 viser, nogenlunde lige over skalaen fra dem, der kun har fået opfyldt 0-20 % af deres behov (18 %) til dem, der fået opfyldt 81-100 % af deres behov (25 %).

2%

6%

17%

31%

44%

67%

67%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Ved ikke

Andet

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre, der kunne udføre den/de …




Friheden til at teste hvornår-som-helst


61

Figur 12: Hvor stor en del af din virksomheds behov for demonstration inden-for de sidste to år, blev opfyldt hos kunder?


Den altoverskyggende grund til at virksomhederne har valgt at demonstrere hos kunder-ne er, som figur 28a også viser, at det repræsenterede en mulighed for at lære mere om kundernes behov (59 %). Det har dog også noget at sige, at det ofte var den eneste mulighed for virksomhederne for at bevise, at deres produkter virkede (39 %). Anvendel-sen af denne demonstrationsmetode synes således at handle om at bryde igennem – både i det hele taget på markedet, men også over for specifikke kunder.

Figur 12a: Hvad var grunden til at I valgte at demonstrere hos kunden?


18%

11%

20%16%

25%

11%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 56

5%

7%

7%

18%

27%

29%

39%

59%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Ved ikke

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre der kunne udføre den/de …

Andet


Lav pris sammenlignet med andre alternativer

Vi ønskede at opbygge intern viden om vores produkt og dets funktionalitet

Det var den eneste mulighed, vi havde for at bevise, at produktet virkede

Vi fik mulighed for at lære mere om kundens behov


62

3.8.2 Anvendelse af egne demonstrationsfaciliteter

32 % svarende til 23 af virksomhederne har anvendt egne demonstrationsfaciliteter. Disse har i overvejende grad dækket det meste af virksomhedernes behov for demon-stration. Som figur 29 viser, har 43 % af virksomhederne fået dækket 61-100 % af deres demonstrationsbehov herigennem.

Figur 13: Hvor stor en del af din virksomheds behov for demonstration inden-for de sidste to år, blev dækket af jeres egne faciliteter?


Hovedårsagen til, at nogle virksomheder har valgte at opbygge egne demonstrationsfaci-liteter, er, som figur 29a viser, at de ønskede at opbygge intern viden om deres produkt og dets funktionalitet (78 %). Der er således umiddelbart tale om positivt tilvalg baseret på ønsket om at opnå bedre indsigt i egne produkter. Det havde dog også betydning, at det for nogle virksomheder, var den eneste mulighed for at bevise, at deres produkt vir-kede (43 %).

9%

13%

22%

13%

30%

13%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 23

63

Figur 13a: Hvad var grunden til, at I valgte at opbygge egne demonstrations-faciliteter?


3.8.3 Anvendelse af demonstration i samarbejde med vidensinstitu-tioner

Ligesom det var tilfældet med test, anvender virksomhederne demonstration i samarbej-de med universiteter/vidensinstitutioner som supplement til andre modeller. Som figur 30 viser, så anfører 48 %, at de har fået dækket 0-20 % af deres demonstrationsbehov på denne måde.

Figur 14: Hvor stor en del af din virksomheds behov for demonstration inden-for de sidste to år, blev dækket af samarbejde med et universitet/en viden-sinstitution?


4%

9%

17%

26%

43%

78%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

Andet

Ved ikke

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre, der kunne udføre den/de ønskede

demonstrationer

Vi ønskede ikke, at uvedkommende skulle få kendskab til tekniske detaljer




48%

13%22%

4%13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % Ved ikke n = 23

64

Endnu engang har det stor betydning for valget af denne demonstrationsform, at virk-somhederne kan trække på forskernes viden om deres produkter (65 %), som det frem-går af figur 30a. Samtidig har mange virksomheder også valgt at demonstrere i samar-bejde med et universitet/vidensinstitution, fordi det faciliterede intern vidensopbygning (43 %).

Figur 14a: Hvad var grunden til, at I valgte at samarbejde med et universi-tet/en vidensinstitution om at demonstrere jeres produkt?


3.8.4 Anvendelse af demonstration i samarbejde med andre virk-somheder

Når det kommer til demonstration i samarbejde med andre virksomheder gennem deres daglige demonstration, bliver det jf. figur 31 tydeligt, at også denne demonstrationsmo-del fungerer som et supplement til andre modeller. 39 % af virksomhederne angiver så-ledes, at 0-20 % af deres demonstrationsbehov blev dækket herigennem.

4%

9%

13%

17%

17%

43%

65%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre, der kunne udføre den/de ønskede demonstrationer

Andet





Det repræsenterede en mulighed for at bruge forskernes viden omkring vores produkt


65

Figur 15: Hvor stor en del af din virksomheds behov for demonstration blev opfyldt i samarbejde med en anden virksomhed i deres daglige produktion?


Ifølge figur 31a synes der at være to hovedårsager til, at virksomhederne vælger denne demonstrationsform. Den hyppigst nævnte er, at det var den eneste mulighed for at bevise, at produktet virkede (61 %), mens den anden handler om at opbygge intern vi-den om virksomhedens produkt og dets funktionalitet (50 %).

Figur 15a: Hvad var grunden til, at I valgte at demonstrere jeres produkt i samarbejde med en anden virksomhed i deres daglige produktion?


39%

6%

22%

11%6%

17%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 18

11%

17%

22%

28%

50%

61%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Ved ikke

Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre der kunne udføre den/de ønskede

demonstrationer






66

3.8.5 Anvendelse af fælles opbyggede demonstrationsfaciliteter

Anvendelsen af fælles opbyggede demonstrationsfaciliteter er den demonstrationsmodel, der er mindst anvendt blandt virksomhederne i surveyet. 22 % svarende til 16 virksom-heder har anvendt den. Ser man på figur 32, synes den da også primært at blive anvendt som supplement til andre modeller. 44 % anfører således, at den dækker 0-40 % af de-res behov.

Figur 16: Hvor stor en del af din virksomheds behov for demonstration inden-for de sidste to år, blev opfyldt af fælles opbyggede demonstrationsfaciliteter med anden virksomhed?


Rationalet bag valget af fælles opbyggede demonstrationsfaciliteter synes at være øko-nomisk incitament. Af figur 32a fremgår det, at 56 % af virksomhederne angiver, at de havde fået støtte af en fond, hvilket gjorde modellen økonomisk attraktiv. Der synes altså umiddelbart at skulle et ekstraordinært økonomisk incitament til, for at virksomhederne vælger denne model. Endnu engang er muligheden for intern vidensopbygning om virk-somhedens produkter og deres funktionalitet dog også vigtig. 38 % anfører det som grund til at anvende fælles opbyggede demonstrationsfaciliteter.

31%

13% 13%

19%

13% 13%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

0-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-100% Ved ikke n = 16

67

Figur 16a: Hvad var grunden til, at I valgte at samarbejde med andre virksom-heder om at opbygge fælles demonstrationsfaciliteter?


6%

13%

13%

25%

38%

56%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Andet


Vi undersøgte markedet og fandt ikke andre, der kunne udføre den/de ønskede demonstrationer

Det var den eneste mulighed, vi havde for at bevise at produktet virkede


Vi f ik støtte af fond hvilket gjorde det økonomisk attraktivt at opbygge fælles

demonstrationsfaciliteter


68

Bilag 3 Metode

Kernen i analysen er en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige cleantech-virksomheder i Danmark. Listen over cleantech-virksomheder i Danmark stammer fra Oxford Researchs database over cleantech-virksomheder.

Til arbejdet med at etablerede en komplet database over cleantech-virksomheder i Dan-mark knytter der sig et antal metodiske udfordringer. Det skyldes, at branchen er relativ ny, og at cleantech-virksomheder går på tværs af traditionelle statistisk brancheopdelin-ger. Derfor er det vigtigt, at man inden udvælgelsen af virksomhederne afklarer to cen-trale spørgsmål:

• Hvordan defineres en cleantech-virksomhed?

• Hvordan operationaliseres definitionen?

Der findes en række definitioner af cleantech-virksomheder, men operationaliseringen af definitionen og identifikationen af cleantech-virksomheder er en udfordring.

3.8.6 Definition af cleantech-virksomheder

Gennem de senere år, er der arbejdet intensivt med cleantech-virksomheder og udarbej-det flere analyser og undersøgelser af cleantech-branchen. Eksempelvis har FORA, Ener-gistyrelsen, DI Energibranchen, Oxford Research og Copenhagen Cleantech Cluster samt Brøndum og Fliess alle gennemført analyser af cleantech-branchen. Cleantech-virksomheder er her defineret på følgende måde:

Cleantech forstås som aktiviteter, der udvikler7, fremstiller eller implementerer nye eller forbedrede processer eller produkter, der bidrager til at:

• Producere vedvarende energi eller materialer.

• Reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt.

• Begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder.

• Reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgiv-ning.

Definitionen er identisk med den, Copenhagen Cleantech Cluster har anvendt i rapporten ”Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2010”.

Definitionen indeholder otte underområder (Bæredygtige materialer, Affald og genbrug, Vand og spildevand, Luft og miljø, Grøn energiproduktion, Effektivisering af energifor-brug, Energiinfrastruktur og Energilagring) der igen kan deles op i 56 underkategorier (teknologiområder).

7 Hvilket også inkluderer rådgivning og forskning.

69

3.8.7 Operationalisering af definitionen

Cleantech er ikke en branche i traditionel forstand. De officielle branchekoder fra Dan-marks Statistik eller andre virksomhedsregistre indeholder, som nævnt, ikke en branche der hedder ”cleantech”. Cleantech er derfor svær at afgrænse i praksis, og virksomhe-derne kan ikke identificeres via opslag i statistiske registre eller lignende. Derfor er det vigtigt, at have en klar operationalisering af definitionen og en grundig udvælgelse af virksomheder.

I forhold til at operationalisere definitionen af cleantech-virksomhederne knytter der sig en række centrale spørgsmål, herunder:

• Hvor stor en del af en virksomhed skal beskæftige sig med cleantech for, at virk-somheden falder ind under definitionen?

• Virksomheden skal være mere miljøvenlig, men mere miljøvenlig i forhold til hvad og hvem?

• Hvordan håndteres virksomheder, der er miljøvenlige på nogle områder (fx bru-ger færre ressourcer via genbrug) men bruger flere af andre ressourcer (fx ener-gi, fordi det er energiintensivt at genbruge mange materialer)?

Disse udfordringer findes der ingen nemme løsninger på. I stedet er man nød til eksplicit at forholde sig til disse udfordringer og finde pragmatiske og stringente tilgange til at bestemme, om en virksomhed er en cleantech-virksomhed eller ej.

Af ressourcemæssige årsager har det ikke været muligt, at gennemgå samtlige potentiel-le cleantech-virksomheder for at tjekke, om det er 20, 40 eller 60 % af virksomhedens aktivitet der er på cleantech-området eller om virksomhedens produkt er mere miljøven-ligt end gennemsnittet, top 25 % eller top 10 %.

Udgangspunktet for operationaliseringen af definitionen på cleantech-virksomhederne har i stedet været virksomhedernes egen beskrivelse af deres virksomhed. Hvis virksomhe-derne som en del af deres strategi og markedsføring beskriver sig som en cleantech-virksomhed, der gør en indsats for at gøre deres produkter eller services mere miljøvenli-ge, vil de som udgangspunkt indgå som en del af virksomhedspopulationen. Denne til-gang kræver en intens desk research, hvor virksomhedernes hjemmesider undersøges for en række nøgleord således, at researchen gøres så objektiv som muligt, og derved sikres det, at forskellige personer vil nå samme konklusion vedr. en virksomhed.

I forhold til virksomhedstyper, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt de falder ind under definitionen, er der taget følgende generelle valg:

• Forbrændingsanlæg, (fjern)varmeværker, forsyningsselskaber og el-handler. Vandværker, lossepladser, etc.

Denne type virksomheder er medtaget, hvis de har et særligt fokus på cleantech-teknologier, produkter og/eller services (løsninger) samt er organiseret som et selskab. En række af virksomhederne tilbyder fx energirådgivning, er vigtige ak-tører inden for genbrug og/eller har en række forsknings- og udviklingsaktivite-ter.

• Foreninger, der arbejder på at fremme miljøvenlige teknologier og lig-nende.

Da der ikke er tale om selskaber, der tilbyder produkter eller ydelser, er de ikke medtaget.

70

• Institutter og afdelinger på universiteter (Danmarks Metrologiske In-stitut, GEUS, RISØ, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Danmarks Miljøundersøgelser) samt fonde (fx Elsparefonden).

De er medtaget, hvis de tilbyder ydelser eller produkter på markedsmæssige vil-kår

• Miljøvenlige/økologiske landbrug.

De er ikke medtaget, da de ikke fremstiller cleantech-produkter eller ydelser. Det miljøvenlige aspekt ligger i deres produktionsmetode.

• Tekniske rådgivere.

De er medtaget, da de leverer input til udviklingen og optimering af løsninger. De er derfor direkte involveret i den konkrete værdikæde. Til gengæld er advokat- og revisionsfirmaer, der er specialiserede i at rådgive cleantech-virksomheder ikke taget med. De yder vigtig rådgivning til cleantech-virksomheder, men de rådgiver ikke direkte om miljøforbedringer og produktudvikling.

• Cleantech projektudviklere.

De er medtaget, da de har en nøglerolle som brobygger, projektleder og til tider investorer, som gør det muligt at opstille cleantech-løsninger. Det er et vigtigt element i forhold til at fremme demonstration og udbredelse af teknologierne. De leverer en specialiseret serviceydelse på linje med fx tekniske rådgivere.

• Underleverandører.

De er medtaget, hvis de fremstiller specialiserede produkter til cleantech-virksomheder og dermed er en vigtig aktør i værdikæden. Hvis det er underleve-randører der fremstiller standard komponenter, der tilfældigvis også indgår i cleantech produkter, er de ikke medtaget.

Alle virksomheder er også indledningsvist blevet spurgt i spørgeskemaet, om de selv vur-derer, at de falder ind under definitionen af en cleantech-virksomhed. Hvis de har svaret nej, er spørgeskemaet blevet afsluttet, og de har ikke deltaget i undersøgelsen.

3.9 Identifikation af virksomheder

Virksomhederne i databasen er dels identificeret med udgangspunkt i eksisterende over-sigter over cleantech-virksomheder, dels via en omfattende søgning på internettet efter cleantech-virksomheder

3.9.1 Step I: Sammenkøring af eksisterende virksomhedslister

Det første trin i arbejdet med at etablere virksomhedsdatabasen med cleantech-virksomheder i Danmark har været at sammenkøre eksisterende virksomhedslister. Det drejer sig om lister fra:

• Copenhagen Cleantech Cluster

71

• Financing Eco-innovation (Oxford Research projekt for EU-Kommissionen). Her har Økonomi- & Erhvervsministeriet og FORA også leveret input)

Disse lister er identificeret via forskellige metoder, hvor eksempelvis FORA’s primære metode er snowball-metoden, mens Oxford Research har anvendt til dels internet- og mediasøgning kombineret med søgning i Experian.

Derfor ligger der i de efterfølgende trin et stort arbejde i at gennemgå listerne og be-stemme, om virksomhederne medtages i databasen eller tages af listen (jf. beskrivelsen ovenfor).

Resultatet af sammenkøringen af de eksisterende lister, er en bruttoliste samt en tvivlsli-ste med virksomheder, hvor der fx mangler information om deres primære beskæftigelse eller af anden grund fortsat er tvivl om, hvorvidt de skal medtages i databasen.

3.9.2 Step II: Online søgning

Efter at have identificeret den første bruttoliste ud fra eksisterende lister, udvides brutto-listen i trin II med virksomheder identificeret via:

1. Nye online søgninger på internettet.

2. Gennemgang af relevante brancheorganisationers medlemslister samt modtagere af støtte fra relevante cleantech støtteprogrammer.

3. Ny søgning i Experian.

Online søgningen er foretaget for at opdatere den eksisterende liste med nyetablerede virksomheder og for at indfange virksomheder, der ikke er med på de eksisterende lister. Søgningen foretages ud fra på forhånd identificerede søgeord, hvilket gøres for at sikre en så objektiv søgning som muligt – se tabel 1. Som en naturlig del af søgningen med de otte teknologiområder søges ligeledes på de 52 underkategorier.

Tabel 1: Søge matrix for identifikation af cleantech-virksomheder


Affald & genbrug

Vand & spildevand

Luft & miljø

Grøn ener-

giprod.

Effektivise-ring af

energifor-brug

Energiin-frastruktur

Energi-lagring

Virksomhed X X X X X X X X

Cleantech X X X X X X X X

Forretning X X X X X X X X

Etc.

Desuden inkluderer online søgningen en ny gennemgang af relevante brancheorga-nisationers og deres medlemslister. Det drejer sig fx om følgende brancheorganisa-tioner8:

8 De listede organisationer og netværk er de samme, der er anvendt i: Kortlægning af miljøteknologiske virk-somheder i Danmark, FORA 2009.

72

• Vindmølleindustrien

• Dansk Miljøteknologi

• Dansk Solcelle Forening

• Dansk Solvarme Platform

• DBDH

• Dansk Ventilationsforening

• Danish Water Forum

• LavEByg

• VE-Net

• Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling

Modtagere af støtte fra relevante støtteprogrammer som eksempelvis GUDP, Green Lab, Fornyelsesfonden, Højteknologifonde og EUDP er også gennemgået med henblik på at identificere cleantech-virksomheder.

Yderligere foretages der en ny søgning i Experian. Søgningen har taget udgangspunkt i de branchekoder, der er i FORA’s rapport fra 2009 blev vurderet som mest relevant i forhold til cleantech-branchen9. Brancherne er præsenteret i tabel 2.

Tabel 2: Relevante branchekoder ift. identifikation af cleantech-virksomheder i Expe-rian

Branche-kode

Branchenavn

28.11.10 Fremstilling af vindmøller og dele hertil

37.0.000 Opsamling og behandling af spildevand

38.11.00 Indsamling af ikke-farligt affald

38.12.00 Indsamling af farligt affald

38.21.10 Behandling og bortskaffelse af farligt affald

38.21.20 Bortskaffelse af affald med energiproduktion

38.22.00 Behandling og bortskaffelse af farligt affald

38.31.00 Demontering af udtjente køretøjer, skibe, maskiner mv.

38.32.00 Genbrug af sorterede materialer

39.00.00 Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse

71.20.90 Anden måling og teknisk analyse

I indsamlingen af nye virksomheder er der så vidt muligt blevet indhentet oplysninger om virksomhedsstatus, virksomhedsnavn, virksomhedsenhed (moderselskab/datterselskab), selskabsform (A/S, ApS etc.), CVR og P numre, KOB nummer, branche (nummer og navn), etableringsår, kontaktperson, kontaktpersons stilling, kontaktoplysninger (mail, telefon og adresse) samt eventuelle bemærkninger. Hovedparten af disse oplysninger er selvforklarende, hvor andre kræver en uddybende forklaring. 9 Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark, FORA 2009.

73

Det er vigtigt at vide, hvilken virksomhedsenhed de enkelte virksomheder tilhører. I denne undersøgelse er spørgeskemaet kun sendt til moderselskabet.

I forhold til brancher er det vigtigt at vide, hvorvidt der er tale om holdingselskaber, da selve holdingselskabet sjældent vil være relevant. Det vil de bagvedliggende virksomhe-der til gengæld.

For alle virksomheder vil der blive indsamlet e-mail adresse, telefonnummer og så vidt muligt et navn på en kontaktperson. Kontaktpersonen vil for de små virksomheder som oftest være direktøren, mens det for større virksomheder vil være en udviklingsdirektør eller lignende.