á Forskning Q1

Arbejderbevægelsens

Historie

Nr. 7 sept. 1976

EIII

ISBN '87 7330 024 1

1. udgave 1976

Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie.

Udgivet af SFAH

Redaktion: Gerd Callesen

Henning Grelle, Tranumparken 17, st. th.

2660 Brøndby Strand

tlf. (02) 73 97 87

I N D H 0 L D S F 0 R T E G N E L S E

Introduktion ................................................ 3

Unge Pionerer. Foreningen af arbejderbørn -°-- - - - - - --o--0---- 4

I anledning af hundredåret for Gimlekongressen -------- - n - - -- 17

Arkivoversigt: Frankrig ..................................... 25

Færdiggjorte afhandlinger ................... . . . . . ........... 30

Projekter under udarbejdelse ................................ 33

Forskningsmeddelelser ........................... . . . . . ....... 35

Debat ....................................................... 39

Bognyt ........................ . . . . .......................... 54

ABA ................................. . . . . . ............ . . . . . .. 93

Spørgeskema ..... . . . . . . . ..................................... 96

Introduktion

Dette nummer af bladet adskiller sig fra de tidligere bl.a. ved

udvidelsen af anmeldelsesstoffet. Det skyldes især, at vores linje

med informerende omtaler af ny litteratur er brudt til fordel for

diskuterende anmeldelser. Denne nye linje vil vi søge at bibeholde

omend omtaler og anmeldelser næppe for fremtiden vil fylde op mod

halvdelen af nummeret som her. Vi vil også diskutere mere grun-

digt, hvad vi vil have anmeldt, og hvad vi vil informere om. Det

er dog ikke altid lige let at afgøre det uden først at kende bogen.

For første gang trykker vi nogle erindringer; det er Oluf Unne-

rups artikel om Unge Pionerer. Det er så vidt vi ved første gang,

der skrives noget om denne organisation, og det alene gør artiklen

værdifuld. Men vi vil også senere trykke tilsvarende artikler,

hvis vi kan få dem. Måske kan det tilskynde til en udtømmende be-

handling af en overset organisation, tildragelse osv. Artiklen i

anledning af Gimlekongressens hundredår er et oplæg til en diskus-

sion om hovedlinjer i arbejderbevægelsens udvikling. Om muligt

vil vi i næste nummer trykke andre bidrag.

Det registrerende stof, som tidligere har været det dominerende

i Meddelelser, er desværre ikke så fyldigt denne gang. Men det

kommer igen -

og vi har da også i dette nummer noget, nemlig over-

sigten over arkivsituationen i Frankrig. Ganske vist har den næp-

pe direkte betydning for langt de fleste læsere, men indirekte kan

den godt have relevans.

Vort smertensbarn er den ringe respons vi får på opfordringerne

til at anmelde nye forskningsprojekter til bladet. Men det er væ-

sentligt for at undgå doppeltarbejde og for at fremme kooperatio-

nen, at vi får besked om igangværende arbejder, så snart de er be-

gyndt. Vi trykker derfor denne gang vort spørgeskema sidst i hæf-

tet, og vi håber, at vi så får flere svar.'

På et senere tidspunkt vil vi lave en registrant for de udkomne

numre af Meddelelser, så det lidt spredte stof kan bruges bedre.

Evt. vil den blive samarbejdet med en tilsvarende registrant for

ârbogen.

Manuskripter til næste nummer skal være redaktionen i hænde

senest 10. januar 1977.

,

I

;i›

-

'5

nu. du er Amhn'ou'å- Landi- ;

www., han: du. Mammoi 4'

Uli;§›Pidlx§rçf,f'ø

å

. 2:-,A ,.1 . i, ,vil

.. .._› _ ...M L 4_ .›› . '; 4

OLUF UNNERUP:

Unge Pionerer. Forening for arbejderbørn

Redaktionen har fået et manuskript af Oluf Unnerup om den kommu-

nistiske børneorganisation Unge Pionerer. Foreningen er ikke sær-

lig godt kendt, og vi er derfor glade for at kunne trykke denne

beretning. Oluf Unnerup skriver om sig selv, at han er født den

9. august 1920 i Fredericia. I 1928 flyttede familien til Fruens

Bøge, fordi faderen, som havde været med til at starte DKP i 1919

og siden de politisk aktiv i Jylland, var blevet "straffet" af

borgerskabet med mindst 4 års arbejdsløshed 1924-1928, og da så

støberivirksomheden blomstrede op i Odense 1927-28 rejste han og

andre formere til byen og fik arbejde. Han selv gik i skole i

Fredericia og i Dalum, hvor han tog præliminæreksamen. I læreti-

den gik han på Odense Tekniske skole i 4 år i vintermånederne.

Fra 6-års alderen har han været aktiv som bladsælger for den kom-

munistiske presse.

I .5mm:... 1.717. ,er .7- .3 .en 4'\

'

'HEDLEilsxdliif ig',-. I: V

Landsgrganisationen

Foreningen, som havde mottoet "Vær beredt - altid beredt", eksi-

sterede i hvert fald i årene 1924 til 1936, altså i 12 år, men har

sikkert haft en længere levetidz). "Unge Pionerer" (fremover for-

kortet til U.P.) har sin rod og baggrund i lignende børneorgani-

sationer i Sovjet-Unionen, Tyskland, Sverige, Norge m.fl.3)U.P. i Danmark var en organisation i den kommunistiske bevægel-

se og for arbejder- og landarbejderbørn. Og lad mig straks slå

fast, at vi absolut ikke følte os som et sidestykke til den borger-

lige spejderbevægelse herhjemme. Vi - medlemmerne i U.P. - følte

os som en del af den revolutionære bevægelse i Danmark og arbej-

dede og skolede os som sådan. U.P. havde sin egen ledelse for

hele landet, og denne bestod - i lighed med de lokale ledelser -

af medlemmer af D.K.P. og D.K.U.

U.P. var også en del af en international børnebevægelse, der

havde sine egne internationale sammenkomster m.m., f.eks.:\

1. Danske Pionerer deltog i sommeren 1930 i et Pioner-Treffen

i Berlin. Herfra tog nogle af de danske deltagere på en

tur til Sovjet-Unionen og oplevede Leningrad og nogle ugers

ophold i Pionerlejren “Artek” på Krim.i

2. Tyske Pionerer deltog i den danske sommerlejr i 1932 i Søn-

derborg - beliggende på Brohovedskansen på Als.

3. Odense-Pionerer førte brevkorrespondance med Pionerer i'

S.U. på Esperanto.

U.P.'s "undertitel": Forening for Arbejderbørn eller, de ord,

som står på mit medlemskort fra 1935: "Hvis du er Arbejder- eller

Landarbejderbarn, hører du hjemme 1 Unge Pionerer" var begge ka-

rrakteristiske for datidens pionerbevægelse, og er vel værd at erin-

dre sig i dag.

Vi var virkelig “Arbejderbørn” i datidens betydning. Vi var ud

af familier, der blev kostet ud af landbruget, trukket ind til in-

dustrien i byerne og så havnet i -

og mærket af -

arbejdsløshedens

svøbe. Vi var fra storbyens værste beboelseskvarterer, hvor sult

og andet hærgede, og solen manglede.

Vi kendte til at leve småt, at sulte, at se hjemmets reserver

af alt blive opbrugt i de lange arbejdsløshedsperioder, og vi hade-

de de personer og det samfund, der holdt os nede på dette eksi-

stensminimum.

Bl.a. herudfra skabtes det sammenhold og kammeratskab i U.P.,

der for os var ægte proletarisk og revolutionært. Og dette har

fulgt mange af os op gennem årene og præget vor indsats i den fort-

4)satte revolutionære kamp.

Vi følte os virkelig som værende af en helt anden indstilling

til tingene: skolen, det daglige livs udfordringer, Væremâden end

den vanlige - den borgerlige; der indprentedes (i vore dage "ind-

doktrineredes“) os til daglig i 30'ernes Danmark.

U.P. var en landsdækkende organisation med kontor i Landemærket

i København.

Jeg ved, at der var afdelinger i København, Esbjerg og Århus

samt Odense. "Pioneren",organisationens blad, nævner 3 kbh'ske

afdelinger samt et fodboldhold og et musikkorps. Det meddeler og-

så, at der er startet en ny afdeling i Holbæk. Selv har jeg be-

søgt Pionerer og deres afdelinger i Esbjerg og Århus og København.

Jeg har deltaget i landsdækkende møder i København og boet hos

Pionerer i forbindelse hermed.

Deltog engang i et Pionermøde (på Blågårdsplads, så vidt jeg

husker) og i en samtidig Pionerdemonstration dertil.

U.P.'s sommerlejre havde deltagelse fra hele landet, og man ud-

foldede store anstrengelser det ganske land over for at få arbej-

derbørn ud i Danmarks natur denne ene gang om året - bort fra by-

ernes slum, baggårde og sult. 14 dage i frit tumleliv ved skov

og strand i et kammeratligt fællesskab. Det kostede 15 kr. for

at deltage i sommerlejr i 30'erne, men selv dette var mange penge

for en arbejderfamilie med måske flere børn, der skulle med.

Dertil kom, at vi som Pioner-organisation skulle have telte til

alle deltagere fra byen. Fra familierne skulle der skaffes tæpper,

der skulle måske lidt nyt tøj til, når man nu skulle hjemmefra i

14 dage.

Derfor gjorde de lokale Pionerafdelinger et stort arbejde for

at skaffe ekstra penge frem til fællesudgifterne, men også til

hjælp til betaling af de kontante beløb. \

Vi fik ingen offentlig støtte fra stat, amt eller kommune til

en sådan lejr. Der var heller ingen hjælp at hente hos militæret

i form af lån af telte, tæpper og lign.

Den eneste offentlige støtte Pionerer kunne få til deltagelse

i sommerlejr var, at som skolesøgende barn kunne vore forældre på

vore vegne gennem skolen søge om gratis feriebillet til DSB tog og

færger overalt inden for landets grænser. Dette gjaldt dog kun

for byskolerne. Og disse feriebilleter havde vi hvert år.

I 1932, på hjemrejsen fra Sønderborglejren ville min storebror

og jeg besøge vor faster, som boede i Vejle. Vi måtte stå af to-

get i Fredericia, få vore billetter påtegnet, at vi gjorde et op-

hold i hjemrejsen, hvorpå vi gik til Vejle. 27 km ad landevej.

Vi var så ca. 8 dage i Vejle, gik tilbage til Fredericia og kunne\

Den brugte feriebillet skulle af-

Herfra gik den videre til kommu-

så tage toget hjem til Odense.

leveres til skolen efter ferien.

nen, vel sagtens for at ordne mellemregnskabet.

Her i forbindelse med U.P.'s årlige sommerlejre vil jeg gerne

gøre opmærksom på og fremhæve den direkte støtte, som lejren fik

fra Arbejdernes Aktiebageri i Odense. Vel sagtens på lokal foran-

ledning var Aktiebageriet et år blevet ansøgt om tilskud til disse

Bevilget blev i hvert fald, at lejren kunne få alt det rug-

Og det var meget blandt 50-60 sultne unger

lejre.

brød, der kunne spises.

i 10 til 15 års alderen.

Hvor meget brød, der skulle leveres og hvor i Danmark, skulle

blot meddeles Aktiebageriet, så blev det leveret. Og dette skete

igennem nogle år. Mens jeg deltog i lejren på Gals Klint v. Mid-

delfart, har jeg flere gange været med i den flok Pionerer, der

skulle hente rugbrød oppe ved landevejen ved Hindsgavl-alleen.

Sommerlejrene bestod af både større og mindre telte. Afdelin-

gen i Odense havde nogle små 4 mands telte, absolut uden luksus.

Pris 20 til 25 kr.. Mange penge dengang. I lejren ved Fredericia

lå en del af os i et stort telt på et firkantet træskelet. Det

havde U.P. måttet leje for at skaffe plads til alle deltagerne.

I fællesskabet

Vi opda-

Et ophold i en sådan lejr var meget lærerigt.

lærte vi meget, men også omgivelserne smittede af på os.

gede også, at det var meget forskelligt, som mennesker el. flokke

af mennesker reagerede over for en flok proletarbørn, der havde

tilladt sig at slå lejr et sted i Danmark.

Nogle oplevelser var meget positive, andre direkte negative el-

ler endda fjendtlige. Ved et par af lejrene havde lejrledelsen

fundet det nødvendigt at oprette konstant vagt ved lejrene døgnet

rundt, efter at det havde vist sig, at der var grupper, som prøve-

de at terrorisere lejrene, både ved dag og nat. Men nærmere her-

om ved de enkelte lejre.

Om det var den stadig stærkere nazistiske indflydelse, der gjorde

sig gældende på dette felt, ved jeg ikke. Det kunne jeg ikke be-

dømme dengang, men sikkert er det, at det var under lejren i 33

ved Fredericia Sydstrand, at vi oplevede de fleste voldsomheder

imod lejren. Der var ret hårde aggressioner imod disse børn med

deres røde tørklæder og faner.

"Unge Pionerer" - Odense afdeling

Afdelingen eksisterede i hvert fald i årene l§30 til 35/36, idet

jeg selv var medlem i de år. Jeg erindrer endnu en 15-20 medlemmer

fra dengang og de fleste af deres navne. Alle 1 nogenlunde samme

alder som jeg. Muligvis har der i de sidste par år været flere

medlemmer f.eks. yngre søskende til dem, jeg husker, men dette

sidder ikke særligt klart i erindringen.

Vi var børn af arbejderklassen, derom ingen tvivl. Vore fædre

var industriarbejdere, håndværkere og arbejdsløse (årelange arbejds-

løshedsperioder, så det næsten blev "et fag" at være arbejdsløs).

Det kunne ikke undgås, at vore familiesituationer prægede vor barn-

dom, og det skabte et klassesyn i vor stilling til livet og sam-

fundet. Det var f.eks. ikke bare det, at lønnenxæm lille, når der

var arbejde at få. Det var heller ikke bare det at være arbejds-

løs, men det var alt det, der fulgte med. Arbejdsløshedsperioder-

ne kunne være lange, understøttelsen opbrugtes hurtigt, den var

iøvrigt meget lille. Det var så socialkontoret (af en art, som

heldigvis ikke kendes i dag), det kunne blive til Fattighjælp, som

det hed, man blev ugleset i kommunen - især i den lille. Det be-

tød også, at stemmeretten mistedes. Kom man i restance med kom-

muneskat og/eller sygekassen så røg stemmeretten også, osv. Vær

sikker på, at alt dette var en medvirkende årsag til vort medlems-

skab i U.P.

Afdelingen som sådan kørtes af os Pionerer, f.eks. var jeg selv

kasserer i nogle år i "Unge Pionerer" i Odense, som også dækkede

Dalum og Hjallese kommuner. Vi havde en eller flere voksne som

ledere, og de var ansvarlige for os og organisationen over for

D.K.P. og/eller D.K.U;

*

Gennem årene holdt afdelingen sine regelmæssige medlemsmøder,

hvor vi drøftede vore anliggender og besluttede, hvad vi fremover

skulle lave, hvem der skulle arbejde med detene eller det andet,

valgte ledelse osv. Vi sang ved vore møder og lærte alle kendte

revolutionære sange via sangbøger, men vi kendte også en masse

lokale og tidsaktuelle små sketches og sange.

Vi benyttede bl.a. "Revolutionær Sangbog" fra 1928, men mest

3. udg. af denne, der var udkommet på Arbejder-Forlaget i 1933.

Den indeholdt 24 revolutionære sange fra ind- og udland. Mange

af sangene er ledsaget af noder.

Det har aldrig siden været nødvendigt for mig at bruge sangbog;1. anden tekst, når vi skulle synge disse sange. be sad fast!

Nogle af os havde købt en sangbog, men derudover havde afdelingen

også en del til fælles bedste. Jeg har endnu en sangbog med på-

8

skriften: "Unge Pionerer Odense" skrevet med en karakteristisk bar-

neskrift.

Ud over disse faste medlemsmøder havde vi en masse aktiviteter

med de årlige sommerlejre som højdepunkter. Her følger en omtale

af, hvad U.P. i Odense ellers foretog sig eller deltog i.

Først dog en kort omtale af de 2 bygninger, hvor vi fortrinsvis

holdt vore mødeaktivitet. "Folkets Hus" og "D.N.F." - det sidste

står for: "Den Ny Forsamlingsbygning" beliggende i Asylgade.

Disse 2 ejendomme indeholdt en masse forsamlingslokaler af for-

skellig størrelse og var forbundne med hinanden, dels ved adgangs-

vejene til lokalerne, dels med en baggård. "Folkets Hus" lå bag

DNF, men er forlængst nedrevet. Her lå også kontrollokaler for

arbejdsløse, og her foregik en del revolutionær virksomhed, som

UP også deltog i. DNF -

nu Odense Kongreshus - ejedes af den

odenseanske fagbevægelse. I begge bygninger var vi Pionerer kendte

og stedkendte.

-

Mindre fester i UP, store møder og fester i samarbejde med parti

og ungdomsforbund, foregik også her på DNF.

Ved siden af vore faste medlemsmøder, der var en væsentlig be-

standdel i vor undervisning i og diskussion af den revolutionære

bevægelse og dens historie, så havde vi en del mere fritidsbetonede

aktiviteter af forskellig art.

Nogle af os gik således til undervisning i ESPERANTO. Det var et

internationalt kunstsprog, og det havde en del betydning i den in-

ternationale revolutionære bevægelse dengang. Således undervistes

der i sproget i de sovjetiske skoler.

Undervisningen fik vi - ganske privat og ganske gratis hos en

jord- og betonarbejder og hans kone, der var bryggeriarbejder,

Anton og Kamme Mortensen, i hvis hjem det foregik. Vi blev - efter

egen mening da - efterhånden helt ferme til at tale og skrive spro-

get. Vi korresponderede med Pionerer i andre lande, jeg f.eks.

med en Pioner i Gomel - en mindre by i Ukraine i Sovjet-Unionen og

en i Sverige .

Da jeg et år (1934) var på et 3 måneders sanatorieophold, fik

jeg et par kort fra andre Odense-Pionerer med hilsen på Esperanto.

U.P. havde mange ture (udflugter) til Odense omegn, og det var

altid til fods, for der var ikke penge til Sporvogn eller tog -

og

bil i arbejderklassen dengang!! NUL.

I et par år havde vi en lille vogn monteret på et par cykelhjul -

en "prærievogn", som vi transporterede vores bagageidvs. telte,

tæpper, kogegrej, osv. i.

En telttur, sandsynligvis lørdag-søndag gik til Seden Strand -

et sted i nærheden af de daværende militære skydebaner der.

En yndet tur, som vi da også tog mange gange, var at drage gen-

nem Åløkkeskoven ad en af dens mange stier, gå over engene til

Næsbyhoved-skoven. På disse ture forenede vi det nyttige med det

behagelige. Dels boltrede Vi os i det grønne, klatrede i træer

osv., dels benyttede vi den daværende friluftsscene til at øve os

på fremførelse af vore småsketches, talekor og sanglege. Her var

omgivelser med fred og ro, her var sceneforhøjning og tilskuer-

pladser, så vi gik i gang med opgaverne.

Sanglege, som f.eks. "Carmagnolen" indgik som et fast led i

vore fremførelser. En lille sketch med navnet: "Den frie skole

i Vanløse" erindrer jeg endnu, men ikke meget om indholdet. Har

heller ikke teksten, men den skulle vist være en parodi på et-

eller-andet overklasseskoleforsøg i Københavns omegn.

En hel del småstykker, der var af mere el. mindre lokal art og

tilsnit og lavet om aktuelle ting i parti og ungdomsforbund og

U.P., havde vi også. En masse sange, og julehalløj, om hjælp af

forsk. art til værdigt trængende, kendte vi også, og meget mere

En fastelavnsfest foregik således:

Vi samledes eller gik i samlet flok til en mindre plads i Hunderup

Skov, hvor der var borde og bænke, træer og Stubbe m.v. Her slog

vi os ned, sang og morede os. Vi slog "Katten - velsagtens Kapi-

talisten - af tønden" med hvad dertil hører.

Det var i hvert fald vinter det år. Der lå masser af sne, og

koldt var det, men vi holdt varmen med at slås med sne, med at

synge og gennemgå vore sanglege endnu en gang. U

i

I Odense var der blandt kommunister og arbejdsløse dannet et

hornorkester, som havde navnet: "Arbejdsorkestret Dimitrow".

En gang blev der lavet et postkort med billede af hele orkes-

tret. Under de økonomiske omstændigheder, som herskede dengang

omkring et sådant orkester, så har det været for ved salg heraf

at fremskaffe en bedre økonomi til orkestret.

I tilknytning til og vel også ved hjælp af orkestret fik U.P. i

Odense sine egne trommeslagere, og andre Pionerer begyndte at lære

at spille blæseinstrumenter. Min yngre broder spillede på kornet.

På et tidspunkt havde UP i Odense egne trommer. Om vi havde en

lilletromme eller to, det husker jeg ikke, men jeg ved, at vi hav-de nogle store trommer, pauker, 2 eller 4 stykker. Pengene her-

til er kommet via festoverskud eller indsamling, eller måske beg-

ge dele.

10

I hvert fald en gang om året havde vi vor egen fest - Sol-

'hvervsfesten i december måned op mod jul. Den fandt som regel

sted i Albanigade 2.

Formålet med denne: "Pionerernes Fest" var at skaffe et økono-

misk tilskud til gennemførelsen af vor deltagelse i det kommende

års sommerlejr.

Indbudte var: Vore forældre og andre familiemedlemmer, medlem-

mer af D.K.P. og D.K.U., Arbejderbladets læsere og andre sympati-

serende samt fagforeningsrepræsentanter.

Som kasserer i afdelingen har jeg haft disse fester på nærmeste

hold. Var selv ansvarlig for leje af lokale til festen, engageret

›musik, der skulle være fagligt organiseret, og dermed have fuld

besætning i forhold til lokalet - 5 mand. Selv udsendt og under-

skrevet anmodninger til de odenseanske fagforeninger om: i for-

bindelse med festen at yde økonomisk støtte til sommerlejropholdet.

Repræsentanter for de bevilligende fagforeninger blev inviteret til

festen hvert år.

Andre ledende Pionerer havde andre opgaver at varetage i for-

bindelse med denne store fest. Kort sagt: hele festen var vort

eget arbejde. I tilknytning til denne fest cirkulerede der hvert

år nogle indsamlingslister med samme formål. 3 odenseanske fag-

foreninger ydede hvert år 10 kr. pr. organisation til sommerlejr-

opholdet.'

Vort sædvanlige 5-mands orkester skulle have deres normale ho-

norar efter overenskomsten -

og det fik de. At så alle 5 skrevrhvert deres halve honorar på en af vore indsamlingslister og der-

med ydede et væsentligt bidrag til et godt festoverskud -

se, det

var en anden sag.

Alt i alt: Festoverskud, indsamling, fagforeningstilskud og mu-

sikerhonorar var med til at sikre os et godt sommerlejrophold i

det kommende år.

Som tidligere nævnt, så var UP i Odense også aktivt medvirkende

i en masse ting, som parti og ungdomsforbund foretog sig.

Ikke bare fyldte vi op, men i vore uniformer med rødt halstør-

klæde var vi et fast indslag ved møde - ude som inde, demonstra-

tioner, fester m.v. _Vi lagde for i de revolutionære sange, som

altid blev'sunget ved møderne. Vi havde ofte jobbet med at sælge

billetter ved dørene ved offentlige møder. Når der var underhold-

ning med i et arrangement, så var vi som regel også med, med vore

egne Pionersange, med småsketches, talekor osv. Under kinesiske

pakkeauktioner ved fester var det Pionerer, der indsamlede fem-

ørerne.

11

Vi deltog i uddeling af løbesedler i kvarterer og ved fabriks-

portene, i opsætning af plakater, også når det var ulovligt.

Op til valgene var vi endvidere behjælpelige med at indsamle de

nødvendige stillerunderskrifter, forstået således, at de ældste af

os fungerede som vejvisere, der hvor vi var lokalkendte, f.eks. i

landområder.

Vi solgte Arbejder-Bladet ved møder og demonstrationer, på kon-

trolsteder og ved fabrikker. Selv har jeg prøvet at stå ved fa-

briksporten på Odense Stålskibsværft uge efter uge og solgt det

nye fredagsnummer af bladet ved fyraften.

Dette bladsalg ved "Stålen" skal jeg vende tilbage til.

I de celler i partiet, hvor vore forældre var medlemmer, var vi

pionerer også aktive for den revolutionære bevægelse. Vi løste

mange mindre og kortvarige opgaver, men også i det daglige slid

var vi med.

For celle 2, hvor mine forældre var placeret, klarede vi drenge

derhjemme i nogle år den praktiske opgave: at opkræve det ugent-

lige eller månedlige abonnementsbeløb hos de faste holdere af Ar-

bejder-Bladet. Vi fik et lille %-beløb af de opkrævede penge.

Disse blev sammen med fortjenesten ved løssalget af bladet i vor

familie lagt i en kasse.

Hvis nu familiens økonomi var meget stram på det pågældende

tidspunkt, ja så blev der ud af denne taget en sum, der kunne dæk-

ke købet af et sæt cykeldæk. Restbeløbet - eller det fulde beløb -

gik derefter direkte til bladet igen gennem de årlige indsamlinger,

som vi også dengang havde for stadig at kunne udgive Arbejder:Bladet.

Hvert år kunne der under indsamlingen offentliggøres:

“Svend, Oluf og Leif

listenummer ...

......:... kroner"

Det ugentlige salg af Arbejder-Bladet ved Odense Stålskibsværft

kunne svinge en del. Det kunne afhænge af, hvor megen aktivitet,

der var eller havde været i fag- og arbejdsløshedsbevægelserne.

En vigtig rolle havde antallet af de beskæftigede, men det kunne

også afhænge af andre forhold på værftet.

Salget foregik ved fabriksporten - udenfor. Her var salget ab-

solut mindst. Der var forskel på portnernes opførsel over for os

avissælgere. Og med den rette portner om fredagen, ja så fik vi

lov til at komme inden for porten, og det gav straks større salg.

12

Dengang kørte folk til arbejde på cykel. Denne parkeredes altid

inde på fabrikkens område, men måtte først bestiges efter at ar-

bejderen var kommet uden for porten. Dette gav os en ekstra chan-

ce for større salg.

Det helt store var selvfølgelig, når portneren sagde: "Smut over

i kantinen, der er fri bane nu". Det var lykke. Solgte vi 20 bla-

de udenfor porten, så var det ca. 30 indenfor. Ovre i kantinen

kunne vi sælge 40-60 stykker. Disse tal er reelle. Jeg husker,

at jeg mange gange har solgt 30-40 blade i visse situationer flere

endnu.

Det specielle arbejdspladsnummer af Anbejder-Bladet var fredags-

bladet. Dengang fik man ugeløn, og den udbetaltes om fredagen.7

Derfor var der penge på lommen den dag. I kantinerne eller spise-

stuen, som det oftest kun var, samledes de fleste arbejdere om fre-

dagen efter fyraften i den første halve til hele time. Nogle ste-

der fik man vel sin bajer, men formålet med at møde op der i spi-

sestuen var, at her betalte man kontingent til sin faglige klub

på virksomheden, måske også til fagforeningen. Der foregik også

en vis politisk aktivitet her, så derfor var det gevinst at kunne

smutte op i kantinen på Odense Stålskibsværft og sælge løs.

På fredage i vore skoleferier hjalp vi til med at sælge Arbejder-

Bladet på kontrolstedet, som dengang befandt sig i det tidligere

omtalte "Folkets Hus". Her udbetaltes der understøttelse om for-

middagen, så vi Pionerer var på pletten med bladet - dog ikke ale-

ne, men som en hjælp til Carl Sørensen, også kaldet "Carl Arbejder-

blad". Han var den faste sælger her. Carl var invalidepensionist.

Han supplerede sin lille pension ved at sælge Arbejder-Bladet over-

alt i byen. 2 eller 3 øre pr. solgt eksemplar var fortjenesten -

prisen 10 øre. Carl var stolt af sit "job" som sælger af bladet.

Han havde forsynet sig med et stort rødt kuskeslag. Bag på dette

var der broderet (eller malet) ARBEJDER-BLADET i gul farve.

Carl holdt af at gå på "Strøget" - Vestergade -

og udråbe sit

“Arbejder-Bladet- kun 10 øre" eller lign. slagord. Men megen spas

ud af det havde han, når han kunne komme til at passere eller gå

efter de borgerlige avisers bladmand, der også havde et rødt slag,

men med påskriften “EKSTRABLADET".

13

SØNDERBORG-LEJREN 1932

Af en eller anden grund erindrer jeg ikke så mange enkeltheder

fra denne lejr, som fra de andre i 1931, 1933 og 1935, men en del

væsentlige og generelle ting er der dog.

Lejren lå på Als. På "Brohoved-skansen" lidt uden for Sønder-borg by blev lejren slået op. Stedet var udpeget af de kommunale

myndigheder, men med så liden omtanke, at lejren kom lidt på kant

med den lokale befolkning.

I lejren deltog en del tyske Pionerer og deres ledere. Deres

deltagelse var sikkert led i vort internationale samarbejde, men

det var første gang, jeg oplevede det. Vore tyske kammerater var

kommet herop for at komme fra de hjemlige urolige politiske for-

hold en tid. De var kommet herop for at få lidt sul på kroppen.For selv om vi danske børn ikke havde alt for meget at spise, så

var vore tyske kammerater endnu dårligere stillet, og det vidste

vi ganske udmærket. Vi havde også et ganske tydeligt indtryk af,

at nazismens fremmarch i Tyskland allerede var begyndt at præge de

tyske Pionerer og deres ledere. Lejren lå i grænselandet, det hav-

de måske også sin betydning.

Brohoved-skansen var et sted, hvor den lokale befolkning havde

gået sine aftenture, skudt genvej over om dagen, når man skulle be-

søge naboer eller til sin kolonihave. Og så lå lejren der altså i

Ice. 14 dage.

Alt i alt har jeg en tydelig erindring om, at lejren i Sønder-

borg ikke netop var så vellykket, som den kunne have været, under

andre ydre forhold. Der var etpræg

over lejren, som virkede ne-

gativt på os. Det var uenighed mellem danske og tyske Pionerlede-

re. Vi Pionerer forstod vel ikke hinanden for godt sprogligt set.

Dette og meget andet, som jeg ikke husker eller har kendt til,

gjorde sin virkning, og gav lejren et præg, som Vi gerne havde

været foruden.

Sommeren i 32 har sikkert været regnfuld. Det regnede i hvert

fald meget i de 14 dage, vi var i lejr i Sønderborg. Placeret i

Skansen med volde ,ud mod terrænet var lejren prisgivet regnvejret.Vi vadede i pløre døgnet rundt. Mudder alle vegne, også i vore

telte. Det blev så slemt, at vore ledere måtte gå til de kommuna-

le myndigheder for at få en nødløsning for nogle dage. Vi blev

da også indkvarteret i et par dage i en større bygning. En tidli-

gere rytterkaserne eller lign.

Lejren lå altså et sted, hvor lokalbefolkningen mente at have

14

sine rettigheder. Røde faner, revolutionære sange og det lejren

iøvrigt stod for, passede heller ikke alle mennesker, så vi fik

hurtigt at mærke, at vi var uønskede i visse kredse, og det kom

til småbataljer. Lejrledelsen, partikammerater fra Sønderborg og

medlemmer af Skalmejeorkestret dernede måtte sammen med de ældste

Pionerer i gang med en kontrol af lejrområdet, så lejren kunne

gennemføres uden alt for mange uheldige indblandinger. Lejren

blev gennemført.

Lejren havde besøg af en delegation, der rejste rundt i Danmark

for at tale Soottsboro-Drengenes sag. En neger (sangerinde), hen-

des tolk og ledsagere var i lejren en dag. De fortalte os om,

hvordan man\i USA havde indespærret 2 negerdrenge og beskyldt dem

for strafbare forhold. Mangeårig indespærring og evt. dødsdom

truede de 2 drenge, der vel var 14-16 år. Delegationen rejste i

Danmark og var et led i en verdensomspændende redningsaktion for

de 2 drenge. Alt dette fik vi Pionerer et indblik i gennem dele-

gationens besøg i lejren.

En dag var en del af lejren på tur rundt på Als og til fods.

Under et ophold på turen kom en mand fra egnen og fortalte os om

de dage efter den 1. verdenskrig, hvor republikken var udråbt på

Als. En lokalpolitisk kildeorientering af betydning. Den indgik

som et naturligt led i Pionerernes politiske opdragelse.

Landsdækkende blade for "Unge Pionerer".

11 Pioneren. Udg. af den kommunistiske børneorganisation "Unge

Pionerer";København, årg. 1 - 3 1924 - 1926

1924 udkom: nov., dec.

1925 udkom: jan., feb., marts, april, maj, juni-juli, julen

1926 udkom: febr. alle numre på 8 sider.

Redaktører: Mendel nov., dec. 1924, jan. 1925

Ansvarsh. redaktører: H.P. Hansen 1924

Arne M. Petersen (jan.-juni-ju1i 1925)

Otto Melchior julen 1925,1926

2) Trompeten. Udg. af Unge Pionerer, forening af arbejderbørn,

København 5. - 6. årg. 1928-1929.

1928 udkom: jan., april kvartal på hver 8 sider

1929 udkom: april kvartal på 12 sider.

Ansvarsh. redaktører: Harald Herdal 1928

Ragnhild Andersen 1929.

15

3) Trompeten. Månedsblad for arbejderbørn. Udgivet af Unge Pionerer.

Bladet er duplikeret og er formentlig igen startet i 1935. Der

foreligger 2 numre fra 1935, nemlig februar (8 s.) og marts

(10 5.), men der er udkommet flere numre (nemlig i 1935, nr. 3

(april) og juni og 1936 et nummer i maj;af disse foreligger dogkun enkelte sider med sangtakster.

4) Der eksisterede også et formentlig duplikeret og uregelmæssigtudkommende lederblad.

Der var pioner-sommerlejre i

1928 Hundige Strand (Trompeten april 1929)

1929 Holbæk Fjord (Trompeten april 1929)

1930.

1931 Gals Klint ved Middelfart (Jeg deltog selv i lejrene 1931 til

1932 Brohoved-skansen i Sønderborg 1935)

1933 Fredericia sydstrand

1934 Ved Århus

1935 Vinderby-Øre på Tåsinge

1936 Tirsbæk strand ved Vejle Fjord

Noter

1) Uddrag af denne artikel hhv. supplerende artikler har været

bragt i Land og Folk den 23.-24. aug. 1975, 24.-25. jan. 1976,

14.-15. febr. 1976, 21.-22. febr. 1976 af 0.U. og den 13.-14.

sept. 1975 af Inge Nielsen, Frederiksberg.

2) Det fremgår af Pioneren, at organisationen i hvert fald havde

begyndt sit arbejde i august 1924. I et brev af 22. sept. 1936

fra U.P.'s landsledelse i København til afdelingerne i provin-

sen foreslås, at U.P. skulle opløses (brevet er i min besid-

delse. 0.U.) Da jeg kom i lære i OdenSe i februar 1937, fand-

tes dër ingen U.P. organisation mere. Mit sidste medlemskort

i U.P. er fra 1935 med betalt kontingent for okt. måned.

3) I organisationens blade fandtes regelmæssigt artikler om hhv.

fra de udenlandske pionerorganisationers blade, f.eks. i det

første nummer af "Pioneren" en fortælling fra det tyske børne-

blad "Den unge kammerat". Det første nummer udkom den 7. no-

vember 1924.

4) Det er en kendt ting, at fhv. pionerer deltog i og at mange

satte livet til i borgerkrigen i Spanien 1936-39, modstandskam-

pen i Danmark i 1940-45 i tugthuse og KZ-lejre.

16

I anledning af hundredåret'for GimlekongressenI dagene 6. - 8. juni var det 100 år siden det socialdemokra-

tiske arbejderpati afholdt sin første kongres på forlystelsesetab-

lissementet "Gimle" på Frederiksberg. På kongressen kunne arbej-

derpartiet mønstre 75 repræsentanter for 56 faglige og politiske

organisationer med lidt over 6000 medlemmer. Kongressen vedtog et

socialistisk program, "Gimle-programmet", som trods adskillige re-

visioner bl.a. i 1882, 1888 og 1890 først blev afløst i 1913. Kon-

gressens hovedpunkt blev imidlertid ikke programmet, men derimod

en lang debat om arbejderpartiets organisationsform. Som helhed

formede kongresdebatten sig til et opgør mellem de to stridende

fraktioner inden for partiet, henholdsvis tilhængerne af en ren

politisk valgorganisation repræsenteret af Bjørnstrup (Socialdemo-

kratisk Samfund) og Anton Mundberg og tilhængerne af opretholdel-

sen af den faglige og politiske enhedsorganisation, repræsenteret

af Louis Pio og kongressens flertal. Samtidig udviklede kongres-

debatten sig til en strid mellem Pio og kongresflertallet - en

strid som ikke blev bilagt, mens Pio endnu var i Danmark.

For at forstå kongresdebatten og de modsætninger, som denne frem-

bragte, er det nødvendigt at se på den indre udvikling i arbejder-

partiet, således som den formede sig op til afholdelsen af kongres-

sen. Louis Pios løsladelse fra fængslet og hans overtagelse af

Social-Demokraten den 1. juli 1875 betød indledningen til en ny

aktiv fase i arbejderpartiets historie. Socialistiske ideer og en

socialistisk målsætning blev skudt frem i forreste linje, og avi-

sen forvandledes til et aktivt kamporgan for selvstændige syns-

punkter. Der skulle nu slås en streg over Social-Demokratens mo-

derate optræden, især over for Venstre, og bladet skulle i stedet

stræbe efter at være, hvad det efter sin titel og sin fortid burde

være- et socialistisk blad 1).

I perioden fra midten af 1875 til udgangen af 1876 udviste ar-

bejderpartiet i teori og praksis en initiativrigdom, som stod i

skarp kontrast til årene 1873 og 1874, og som kun i nogen grad kan

sammenlignes med årene 1871-72. Centralbestyrelsen for de frie

fagforeninger som i det foregående år havde lagt hovedvægten på

det nødvendige faglige organisationsarbejde, men som ikke havde

opnået store resultater, og som ikke havde formået at samle arbej-

derpartiet2)forsøgtes nu omdannet til et landsdækkende politisk

parti, hvis mål på kort sigt skulle være en påvirkning af stats-

magten, på lang sigt en erobring af den politiske magt via parla-mentarisk flertal. Centralbestyrelsen forsøgte i efteråret 1875

17

at formulere en principiel holdning til strejker3x. De internatio-

nale kontakter: genoprettedes og igennem 1876 offentliggjordes i

stigende grad bidrag fra udenlandske socialister til almindelig

skoling af arbejderne og til præcisering af det danske arbejder-)

partis formål4 . Arbejderpartiets negative erfaringer med Venstre

dannede grundlag for den vej, ad hvilken målet skulle nås. Arbej-

derpartiet måtte fremover optræde selvstændigt bl.a. ved folketings-

valg, og Venstre skulle bekæmpes på linje med Højre, for hvad det

var: et konservativt parti. Arbejderpartiet havde intet at vinde

ved moderation; Venstre havde langt fra indfriet forventningerne.Partiet udmærkede sig ved mangel på grundsætninger og kunne kun

én ting i afgørende politiske situationer, nemlig gå i stykker til

gavn for Højre. Pio formulerede den strategiske linje således:

“Det er min urokkelige mening, at skal noget i den nærværende tid

hjælpe os fremad til bedre eksistens, da er det vore modstanderes

frygt og ikke deres velvilje."5)Landagitationen, som i årene op til 1875 havde været priorite-

ret lavt i praksis og næsten ligget fuldstændig død, forsøgtes nu

genoplivet, og i foråret 1876 blev der gjort forsøg på at knytte

landarbejderne til arbejderbevægelsen; Forholdet til statsmagten

blev omend ikke ganske afklaret, så dog nærmere præciseret. En

dybere erkendelse af statens væsen og funktion opnåedes ikke, men

i

derimod udformedes en klarere opfattelse af den nuværende stats

begrænsninger. Pio understregede det således: "Når vi i vore for-

slag og fremtidsplaner taler om staten, da tænker vi ikke et ene-

ste øjeblik, at den kunne vedblive med at bestå i sin nuværende

form. Den stat, vi tænker på og taler om, er arbejderstaten, og

under den indordner vi os gerne, thi denne stat er os selv.“6)Arbejderpartiet søgte gennem petitioner at påvirke den nuværen-

de stat, men en tro på gennemgribende reformer fra den herskende

statsmagts side var på ingen måde fremherskende i arbejderpartiet.

I programkommentaren til Gimle-programmet hed det bl.a.: "Skulle

vi altså modtage noget af en nutidsregering, da måtte det være

med det bestemte forbehold, at vi ikke fik regeringskreaturer til

at rode i vore sager, men at de pågældende arbejdere s e l v u d-'

7)

Karakteriserende for perioden 1875-76 var således en klar under-

v a 1 g t e a l l e d e r e s t i l l i d 5 m æ n d."

stregning af, at arbejderne måtte erkende deres selvstændige klas-

seinteresser og gennem organisation, agitation og skoling forbe-

rede sig på, at denne klasse skulle udkæmpe sin egen frigørelses-

kamp, en kamp som var en anden end Venstres.

18

Arbejderpartiets nye linje blev imidlertid ikke mødt med entydig

enighed. Efteråret 1875 og foråret 1876 prægedes af et stigende

opgør med en lassalleansk partiopposition med centrum i "den tysk

socialdemokratiske arbejderforening" i København og omkring sati-

rebladet "Figaro" (nov. 1875-maj 1876) samt i "Socialdemokratisk

Sámfun"

(1875). Diskussionen om arbejderpartiets organisations-

form, om faglig kamp contra politisk kamp bevægede sig fra efter-

året ind i centralbestyrelsen igennem den tyske cigarmager og or-

todokse lassalleaner Stein, der åbent kritiserede

centralbeätyrel-I

første omgang blev Steins kritik afvist af centralbestyrelsen, der

sens forhold til strejker og misbilligede den faglige kamp.

ironiserede over, at Steins kritik havde bestået iven direkte op-

læsning af et af Lassallesskrifter. På et møde i centralbestyrel-

sen så Geleff sig dog nødsaget til at rette en kritik imod Lassalles

læresætninger og advare imod personkultus. Ifølge Geleff trængte

Lassalleslæresætninger til en betydelig modifikationg). Stein

fortsatte imidlertid sine angreb på centralbestyrelsen, og i janu-

ar 1876 stillede han på et møde i centralbestyrelsen et forslag om

dannelse af en ren politisk organisationlo). Stein kritiserede

Pio, der ønskede redaktøren af "Figaro" ekskluderet af partiet for

dennes optræden og henviste tilLaSSdlleSudtalelser om strejker og

den jernhårde lønningslov. Forslaget fik ikke tilslutning, men

Stein forsøgte senere at bevæge tobaksarbejderforbundet "Enighe-

den" til at udtræde af centralbestyrelsen. På et møde i "Enighe-

den"ll) kom det til en skarp konfrontation imellem Pio og Stein,

der tilsyneladende vandt en del genklang for sine synspunkter her.

Cigarmagerne angreb Pio, bladet og centralbestyrelsen, men det lyk-

kedes Pio, der udtalte sig om strejker, agitation og valgret, at

forhindre forbundets udtrædelse. I Social-Demokraten gik Pio for

alvor til modangreb imod.den lasSalleanskesekt inden for arbejder-

partiet 12). 'Lassalles betydning for arbejderbevægelsen anfægte-

des ikke, men Lassalles taktik var forældet og passede ikke til

arbejderbevægelsens nuværende situation. Artiklen opfordrede til

en kritisk læsning af Lassalles skrifter "dersom man ville tilegne

sig den rette opfattelse af dem, og dersom man ville undgå den tvivl

at betragte sætninger og forslag, der kun var dikterede af hensyn

til de foreliggende forhold, som en uforanderlig rettesnor og som

varige sandheder".

›

Diskussionen om faglig contra politisk kamp var imidlertid ikke

afsluttet hermed. Den 10. februar indgav Socialdemokratisk Samfund

et forslag til en ren valgorganisation, som kunne gøre mere fyldest

19

ved folketingsvalgl3). Pio angreb kraftigt dette forslag og an-

førte, at netop enheden mellem den politiske og faglige aktivitet

var arbejderbevægelsens styrke. En adskillelse ville efter Pios

opfattelse betyde indførelsendaf laugsånden i fagbevægelsen og en

politisk organisation alene ville uden det faglige grundlag savne

den fornødne agitationskraft. Forslaget fra socialdemokratisk

Samfund blev imidlertid alligevel henvist til et udvalg på 5 med-

lemmer. På denne baggrund kan det ikke undre, at Kiefer i begyn-delsen af marts måned stillede forslag om indkaldelsen af en kon-

gres, der skulle drøfte partiets formål og organisationl4).Pio havde også andre planer med en kongres. I kongresindbydel-

sen af den 30. april anførte han som det vigtigste: vedtagelse af

et fælles politisk program og ordning af den internationale fagli-

ge forbindelse med brødre og kolleger i udlandet. Kongressen fik

et andet forløb, end Pio havde ønsket sig. Kongressen vedtog et

socialistisk program og nye love, men Pios ønske om en centralle-

delse for den internationale faglige virksomhed (en genoprettelse'af internationale) blev ikke debatteret, måske fordi Pio ikke fik

den nødvendige støtte hos Karl Marx, som han besøgte kort før kon-

gressenls).Af kongressens seks møder blev de fem en debat om arbejderpar-

tiets organisations- og ledelsesform. Kongressen skulle tage stil-

ling til to lovudkast. Et udkast til love for det socialdemokra-

tiske arbejderparti fremlagdes af Piolö). Pios lovudkast lagde

vægten på foreningernes faglige og politiske virksomhed. Den or-

ganisatoriske opbygning var ifølge udkastet stærkt centraliseret,

og gav formanden en væsentlig indflydelse på alle partiets akti-

viteter. Det andet lovudkast blev fremsat af det omtalte 5 mands

udvalg, og var en genfremsættelse af forslaget fra Socialdemokra-

tisk Samfund. Forslaget benævnt "Grundrids til en forfatningsfor-

andring for Socialdemokratiet inden for det danske statsområde"l7),lagde alene vægten på opbygning af en vælgerorganisation. Kongres-

sen udviste en bred enighed om, at organisationen måtte bevare det

faglige grundlag, og efter det 3. møde forkastedes forslaget fra

Socialdemokratisk Samfund. Der var således principiel enighed

blandt kongressens flertal om grundlaget i Pios lovudkast. Der-

imod opstod der en massiv modstand imod paragraf 7 i Pios udkast,

der omhandlede ledelsesformen. Pio ønskede uindskrænket magt til

partiets formand. Til kontrol af formand og kasserer skulle væl-

ges et kontrolråd på 9 medlemmer. Opstod der evt. modstand mod

formandens handlinger, kunne han - når 5 af kontrolrådets medlem-

20

mer var enige - modtage en advarsel, og evt. afsættes, når 7 af rå-

dets medlemmer var enige. Størstedelen af de kongresdelegerede

ønskede denne kontrolfunktion erstattet med en bestyrelse, der ikke

blot kontrollerede formanden, men også havde indflydelse på arbej-

derpartiets ledelse. I lovens endelige udformning sejrede dette

synspunktls). Arbejderpartiet skulle ledes af en bestyrelse på 9

medlemmer, 4 fra provinsen og 5 fra København. Enhver sag skulleaf formanden forelægges bestyrelsen, og nægtede denne at gå ind

for et forslag, skulle det bortfalde. Pio forsvarede til det sid-

ste sit oprindelige udkast og henviste til, at formanden til en-

hver tid kunne afsættes, hvis der opstod mistillid til denne. Le-

delsesformen fra den internationale arbejderforenings dage var imid-

lertid et afsluttet kapitel for de mange organisationsvante fag-

foreningsledere. Pio derimod kom sig aldrig over dette "nederlag",

og i praksis kom bestyrelsen aldrig til at fungere gnidningsfrit.

Pio gjorde selv sit til at uddybe kløften ved - få dage efter kon-

gressen- at true med at trække sig tilbage. Pios handlen er

imidlertid ikke helt forståelig. Kongressen havde enstemmigt valgt

ham til formand, partiet havde bibeholdt enhedsorganisationen, og

i den valgte bestyrelse sad kun to erklærede Pio-modstandere, nem-

lig P.Holm og Hørdum. Pio følte sig imidlertid degraderet til for-

retningsfører for et "nimandsdespoti", der ville fratage ham enhver

virkelyst og initiativrigdom.

Kongressens debat om organisationsformen levnede ikke megen tid

en diskussion af arbejderpartiets programlg). Også her forelå to

forslag. Det ene var forfattet af Bjørnstrup, Socialdemokratisk

Samfund, og var et rent praktisk program med krav om reformer af

den bestående stat uden forbindelse med en socialistisk målsæt-

ninggo). Det andet program var forfattet af kurvemager Georg Blies-

mann fra Århus. Dette program havde det tyske Gotha-program (1875)

'som forlæg, og var forsynet med en principiel indledning, der re-

præsenterede en socialistisk målsætning. Det endeligt vedtagneprogram byggede på Bliesmanns forslag, men et enkelt punkt; agrar-

programmet, blev medtaget fra Bjørnstrups forslag.

Gimle-programmet er opbygget i tre dele. 1) en principiel del,

der opridser den socialistiske målsætning, 2) en praktisk del, der

anfører arbejderpartiets overgangsmâl, 3) en praktisk del, der

fremfører umiddelbare krav til den bestående stat. Gimleprogram-

met er imidlertid ikke en ordret oversættelse af det tyske program,

som hævdet af tidligere forskning. Som følge af den ideologiskeoffensiv imod lassalleanismeni efteråret 1875 og i foråret 1876,

manglede programmet sætningen om den jernhårde lønningslov. Gimle-

21

programmet krævede i stedet i den principielle del "Afskaffelsenaf lønarbejdssystemet, samt enhver slags udbytning, ligemeget i

hvilken form den optræder". Det danske program krævede endvidere

i dets anden del indførelsen af kvindelig valgret. I programmets

tredje del var indsat nogle specielt danske krav, f.eks. afskaffel-

sen af cellesystemet samt adskillelse imellem politiske og_såkaldte

simple forbrydere, og en social forsorg for syge, gamle og arbejds-invalider.

Agrarprogrammet fik plads i den principielle del af programmet,hvilket var bemærkelsesværdigt, eftersom forslaget ikke var nogen

socialistisk løsning, men kun et middel til forbedring af landar-

bejdernes forhold. Pio var imod Bjørnstrups agrarforslag, og øn-

skede ikke et sådant indsat i programmet på dette tidspunkt. Pio

argumenterede for, at agrarspørgsmålet ikke var gennemdiskutereti partiet. Bjørnstrups forslag blev imidlertid med en lille æn-

dring indsat i programmet, og herefter kom den socialistiske mål-

sætning til at lyde: "Præstegårdsjordene inddrages, og anden til

salg værende landejendom købes af staten, og bortforpagtes deref-

ter af denne til husmand og andre landarbejdere"21).I sammenhæng med programkommentaren får agrarprogrammet den me-

ning, at den socialistiske stat skal inddrage præstegårdsjord og

opkøbe ejendomme, som derefter skal bortforpagtes. Jordene skal

overdrages kollektivt, derom kan der ikke herske tvivl. Kravet

om præstegårdsjordenes inddragelse var imidlertid tidligere blevet

betragtet som et overgangsmål, og Pios endelige mål i agrarspørgs-

målet var langt mere vidtgående. Socialdemokratiet gjorde senere

agrarprogrammet til et overgangsmål, og det er derfor nærliggende

at antage, at dette også var meningen. Det kan derfor tænkes, at

forslaget nærmest er blevet forkert anbragt under den almindelige

forvirring i kongressens afslutningsfase.

Sætningen "Alle partier er ligeoVer for den (arbejderklassen,

H.G.), kun en reaktionær masse" stammede fra det tyske program, og

bibeholdtes i det danske. Denne sætning faldt helt i tråd med ar-

bejderpartiets fastlagte taktik. Højre og Venstre betragtedes som

een side af samme sag, som reaktionære partier. Pio var dog over-

bevist om, at der i Venstre fandtes radikale elementer, men forud-

sætningen for at disse kunne komme frem, bestod i at Venstre kom

til magten og rejste sit rette konservative flag. "Først da vil de

ægte "radikale" i Venstre med os kunne krystalisere sig til et

"demokratisk" parti lige over for den øvrige reaktionære bunkeu22)_I praksis fik opfattelsen af Venstre som et konservativt parti

22

*m

kun betydning ved folketingsvalget i efteråret 187623). Efter Pios

bortrejse i marts 1877 ændrede arbejderpartiet taktikken over for

Venstre. Den ændrede politiske situation som følge af Estrups før-

ste grundlovsbrud den l2. april førte-til en samling af de demo-

kratiske kræfter og afstah samtidig det foreløbige mål: den fæl-

les kamp for at styrte Højre og indføre parlamentarismen og grund-

lovsmæssige rettigheder. For at opnå dette foreløbige mål, måtte

Pios taktik over for Venstre vige til fordel for en aktiv støtte

til oppositionens største parti, Venstre. Den 12. februar 1878

dannedes Socialdemokratisk Forbund, og dermed var en formel adskil-

lelse af den faglige og politiske virksomhed indledt. Oprettelsen

begrundedes praktisk, men markerede en sejr for den politiske virk-

somheds varmeste fortalere. Oprettelsen var således kronen på de

bestræbelser, der gik tilbage tilytiden omkring Gimle-kongressen.

Kongressens brede enighed om enhedsorganisationens nødvendighed

var dermed to år efter opgivet. I årene indtil 1881 blev arbejder-

bevægelsen som følge af den internationale krise, der ramte Dan-

mark fra 1877, sat tilbage på det teoretiske og praktiske område.

Uenighed og splittelse samt diffuse ideer blev kendetegnende for

bevægelsen, som under krisen kun formåede at opretholde nogle få

organisatoriske rammer, som kunne udfyldes ved en senere ekspan-24)

sion .

Henning Grelle

Noter

l) Social-Demokraten 19. august 75, "Svar til I.A. Hansen”

2) Jonna Duch Christensen: Fra radikalisme til Socialisme. Den

danske arbejderbevægelses udvikling fra ca. 1865-76 med sær-

ligt henblik på forholdet til venstregrupperne, Kbh. 1975, s.

77 ff. I begyndelsen af 1875 kom det til et brud mellem det

"jyske arbejderparti og centralbestyrelsen".

3) Social-Demokraten 21. okt) 75, "Om strejker".

4) Social-Demokraten 23. juni 76 “To kritikere". I denne program-

kommentar til Gimle-programmet omtaltes Liebknechts "Til for-svar og angre ", der blev offentliggjort i S-D som en artikel,hvis ræsonnement det danske parti havde godkendt, og hvor alle

spørgsmål vedr. det danske parti fandtes besvarede. Endvidere

Social-Demokraten 5. aug. 76 “Secialistisk Litteratur. Her an-

befaledes Marx' artikel “Det engelske landproletariat" og Lieb-

knechts artikel, som et fyldigt forsvar for det danske partis

principper. Smlg. endvidere Hans Dam Frandsen: Fortegnelse over

indlæg fra udenlandske socialister og udenlandske SOCialistiske

balde i "Socialisten" og "Social-Demokraten" 1871-1913.

5) Som note 1.

'23,

6)

7)

8)

9)

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)'

17)

18)

.19)

20)

21)

22)

23)

24)

24

Social-Demokraten 3. aug. 75 "Hr. Lundes Velfærdsforening og"Venstre"".

Social-Demokraten 23. juni-76, "To kritikere"_

Social-Demokraten 14. og 16. nov. 76 "Stor folkeforsámling"

Social-Demokraten 18. nov. 76 “Centralbestyrelsens møde"

Social-Demokraten 16. jan. 76, "Centralbestyrelsens møde"

Social-Demokraten 8. feb. 76, "Tobaksarbejderforbundet Enig-heden" ”

Social-Demokraten 9. febr. 76, "Lassalle og lassalleanerne"

Social-Demokraten l7. febr. 76, "Centralbestyrelsens møde"

Social-Demokraten 5. marts 76 , "Centralbestyrelsens møde"

Pios internationale virksomhed er behandlet udførligt hos sø-ren Federspiel: Den danske arbejderbevægelse og Internatio-nalismen 1871-78, Kbh. 1974.

Social-Demokraten 8. juni 76 "Udkast til love for det social-demokratiske arbejderparti"

Social-Demokraten 8. juni 76

Social-Demokraten 10. juni 76, "Love for det socialdemokra-tiske arbejderparti".

Flere programpunkter var allerede vedtaget i begyndelsen af1876. Se det af Pio forfattede svar til arbejderkommissionen10/3-1876, "Arbejderspørgsmålets løsning. Åben svarskrivelsefra centralbestyrelsen for de frie fagforeninger til Arbejder-kommissionen",Kbh- 1875

Social-Demokraten 8. juni-76

Agrarprogrammet er ikke et udstykningsprogram som hævdet afLise Togeby i "Var de så Røde?" s. 63. Arbejderpartiets stil-ling til agrarspørgsmålet både før og efter kongressen beret-tiger ikke til en sådan slutning. Inddrages programkommenta-ren (Social-Demokraten 23. juni 1876), bliver forslagets ho-vedsynspunkt, at præstegårdene overdrages som samlede jord-stykker til landarbejdere, der hver for sig driver et jord-stykke af det samlede jordareal. Modellen er det gamle lands-byfællesskab, og en sådan organisation skal give mulighed for,at en socialistisk organisation kan opstå, idet producenternefår lejlighed til at varetage produktionen i fællesskab.

Folkeviljen nr. 5 "De slemme tider"

Jonna Duch Christensen: anførte arbejde 5. 93 ff.

Niels Finn Christiansen: Hovedlinjer i arbejderbevægelsens ud-

vikling i 1870'erne. Trykt i "Kritiske Historikere",1976, nr.

1 s. 14-25. Denne artikel er både inspirerende og oplysende,og udgør en god introduktion til arbejdet med 1870'ernes ar-

bejderbevægelse.

Arkivoversigt

Materiale om arbejderbevægelsens historie i franske arkiver

Man har i Frankrig langt tidligere og mere indgående end i

Danmark beskæftiget sig med arbejderbevægelsens historie. Årsa-

gerne hertil er både politiske og institutionelle og skal ikke

analyseres her, hvor der blot skal forsøges at give et rids af ar-

kivsituationen i Frankrig, hvad angår fransk og i mindre grad in-

ternational arbejderbevægelses historie.

Det ligger i selve arbejderbevægelsens internationalistiske

karakter (selv hvor denne kun er en formalitet), at de nationale

bevægelser præges af den internationale udvikling. Eksempler er

overflødige, her skal blot nævnes to for at vise perspektivet i at

beskæftige sig mere indgående med fransk arbejderbevægelse end det

hidtil har været tilfældet i Danmark. Pariserkommunens betydning

for den internationale arbejderbevægelse er endnu kun yderst ske-

matisk gjort op, ligesom den betydning det franske socialistpartis

splittelse i 1920 havde for dannelsen af revolutionære bevægelser

verden over, hvor det franske eksempel i flere tilfælde, f.eks. i

Asien, kom til at spille en mere direkte rolle end det russiske.

Dette gav sig igen udtryk i det franske kommunistpartis centrale

placering i Komintern.

Omkring disse ting finder en omfattende international forsk-

ning sted, ligesom det er tilfældet omkring folkefronten, maj 68

og de sidste ti års udvikling med venstreenheden i centrum. Fran-

ske forskere har ofte understreget den værdi det kan have, at ud-

lændinge med andre forudsætninger og traditioner forsker i disse

ting, ligesom igen disse begivenheders og fænomeners genlyd i den

internationale arbejderbevægelses udvikling er ubestridelig, og

derfor også kan kaste lys over sider af udviklingen på nationalt

plan.

Skal man kort karakterisere forskningssituationen i Frankrig

ligner den på visse områder forholdene i Danmark. Manglende be-

villinger, nedskæringer og forringelser præger billedet. Men der

findes selvstændige institutioner, som beskæftiger sig med social

historie og arbejderbevægelsens historie, ligesom der findes insti-

tutter for arbejderbevægelseshistorie på flere universiteter.

Hovedarkivet blandt de offentlige arkiver er det franske rigs-

arkiv, Archives Nationahes. Som det danske er det stort og over-

vældende, og det kræver grundige studier i registranterne for blot

at få et overfladisk indtryk af, hvad der ligger af betydning for

25

1

arbejderbevægelsens historie. Nået så vidt vil man opdage, at fle-

re registranter er ukomplette, at systematikken ofte svigter, og

har man langt om længe kæmpet sig frem til relevante oplySninger,

støder man på 50 års reglen, som håndhæves kategorisk. Der gives

dog dispensation frem til 1939, men f.eks. for perioden 1936 til

1939 findes der få ting af interesse i f.eks. indenrigsministeriets

arkiver, hvilket skyldes det enkle forhold, at en stor del af det-

te ministeriums materiale blev censureret, inden det blev over-

ført.

For ældre arbejderbevægelsers historie går man dog ikke for-

gæves. I serien F, ministerieserien, findes f.eks. arbejdsmini-

steriets arkiver, hvor der findes lokale arbejdsløshedstal, løn-

statistikker, behandling af konflikter etc., der sammen med sund-

hedsindberetninger, indberetninger om arbejdsvilkår etc. giver

meget materiale til socialhistoriske undersøgelser. I serie C,

den parlamentariske serie, findes en lang række vigtige personar-

kiver, hvor der især er vigtige ting til belysning af Kommunens

ledere, men også helt tilbage til 1848.

Ministerarkiverne befinder sig dog ikke alle i Archives Na-

tionales. Skal man f.eks. studere Kommunen, er det mest givtige'

officielle arkiv krigsministeriets arkiv i Vincennes. Denne pla-

cering viser den nære eftertids opfattelse af Kommunen! Ligele-

des har koloniministeriet sit eget arkiv i Aix-en-Provence, der er

betydningsfuldt til belysning af den franske arbejderbevægelses

holdning til kolonispørgsmålet. Udenrigsministeriets arkiv, også

vigtigt for Kommuneforskning, befinder sig i udenrigsministeriets

bygning på Quai d'Orsay i Paris. Her gælder dog en 100 års regel.

Et af de vigtigste officielle arkiver for arbejderbevægelsens

historie i Frankrig er politiets arkiver, Archives de la Préfec-

ture de la Police. Disse arkiver og deres indhold er grundigt be-

handlet i en artikel i Le Mouvement Social, No. 47, 1964 (står på

ABA).L Der er særdeles betydningsfulde person- og organisations-

arkiver i det godt organiserede arkiv, der er åbent mod attesta-

tion for seriøse arbejdsplaner!

Bibliothegue Nationale's arkiver har komplette samlinger af

landets dagblade, periodika af forskellig karakter, tidsskrifter

af ét nummers varighed, som ellers er umulige at finde. Der fin-

des en betydelig småskriftsamling, og sammen med politiets arki-

ver findes her den største samling af pjecer og flyveblade. Et

fotografisk arkiv er også enestående. I de omfattende personar-

kiver befinder sig bl.a. Auguste Blanquis arkiv sammen med fremtræ-

26

dende anarkistlederes arkiver.

For den parlamentariske side af arbejderbevægelsens virksom-

hed skal kort nævnes Assemblée Nationale og Senatets arkiver, der

indeholder ting til belysning af de socialistiske partiers parla-

mentariske virksomhed, ligesom naturligvis fuldstændige referater

af forhandlingerne. Der findes også statsrådets,Conseil d'Etats,

papirer.

I Bibliothegue de l'Arsenal findes arkiver vedrørende Bastil-

len og den store revolution, ligesom der findes en del ting med

berøring til den trotzkistiske bevægelse.

Man skal især være opmærksom på de lokale arkiver, dvs. kom-

munale og departementale arkiver. De er dels nødvendige ved re-

gionale studier, hvis betydning det ikke er nødvendigt at insiste-

re på her, men dels findes også ting af landspolitisk eller inter-

national interesse. I sit nyligt udsendte værk, “La guerre d'Espag-

ne et les francais" understreger David W. Pike, at han ikke havde

kunnet gennemføre dette meget vigtige studie uden de departemen-tale arkiver. Den mere brede betydning understreges ved blot at

nævne, at det degartementale arkiv i Lyon har hele Albert Richards

arkiv og dermed en vigtig nøgle til I. Internationale. Der findes

desuden Parti Socialiste Francais' arkiv samt Vigtige arkiver fra

centrale skikkelser i Pariserkommunen.

Desuden findes partiernes lokale materiale samt præfektrap-

porter til indenrigsministeriet, som bygger direkte på politi- og

stikkerindberetninger. Med dette materiale er nu ved at blive

gennemført en landsdækkende undersøgelse af det kommunistiske par-

tis udvikling og gennemslag i forskellige områder. En hage ved

disse arkiver er dog, at de ofte er "udrensede" til fordel for

en præfekt eller andre lokale myndigheder, ligesom en del i den

nordlige del af landet er blevet mere eller mindre ødelagt i for-

bindelse med verdenskrigene.

Ser man på de private arkiver, er virksomhedsarkiverne ofte

i søgelyset. Der er dog ikke mange tilgængelige, og de der åbnes

er ofte forinden blevet grundigt "barberet". Fra universiteternes

side udgår dog ihærdige bestræbelser på at få flere åbnet, især

efter studier skrevet på grundlag af Renault fabrikkernes arkiver,

der har givet vigtige bidrag til f.eks. strejkebevægelserne un-

der folkefronten. I Archives Nationales finder man i serie A de

nationaliserede virksomheders arkiver, f.eks. jernbaner, miner,

el og gas.

Hvad organisations- og partiarkiver angâr, ser situationen

27

håbløs ud. De store faglige landsorganisationer har ikke åbnet de-

res arkiver.› Ingen ved, hvad der ligger, men sikkert er det, at

meget er brændt, dels i forbindelse med den tyske besættelse, dels

i forbindelse med diverse fraktionskampe! Mindre forbund er dog

begyndt at åbne, men et samlet overblik kan ikke gives endnu.

Det samme er tilfældet for de politiske partier. Lokalt lig-

ger en del materiale i de departementale arkiver, men ellers må

man i de spredte personarkiver. Dette gælder f.eks. socialistpar-

tiet SFIO. For det kommunistiske partis vedkommende er forholdet

det, at partiets arkiv fra starten i 1920 til 1943 er en del af

Kominterns arkiv, der befinder sig i Moskva. En del ting er dog

ved at blive overflyttet til partiets arkiv og historiske institut

i Paris, Institut Maurice Thorez, hvor der foreløbig er overført

til 1928, men materialet er endnu ikke ordnet, og åbnes ikke fore-

løbig. I Institut Maurice Thorez findes dog de fleste af partiets

centrale udgivelser, flyveblade, kongresreferater og betydelige

samlinger af partiets tidsskrifter og presse samt Kominternpubli-

kationer. Desuden store samlinger af billeder og plakater. Insti-

tuttets tidsskrift, Cahiers d'Histoire, udkommer hveranden måned

med et par hundrede sider, ofte med kildesamlinger, interviews med

partiets veteraner etc.

Centre d'Histoire du Syndicalisme er et institut under Sor-

bonne universitetet for arbejderbevægelsens historie, der ledes

af Jacques Droz og Jean Maitron. Foruden et bibliotek findes her

vigtige arkiver. Det vigtigste er André Martys arkiv. Marty var

fra tyverne til sin eksklusion i 1953 en af det kommunistiske par-

tis mest fremtrædende ledere, og fra 1935 medlem af Kominterns

øverste ledelse, EKKI's sekretariat. Alene disse funktioner an-

giver arkivets betydning. Der findes også et betydeligt arkivfor maj 1968 med en stor samling af pjecer, foldere, hovedaktø-

rernes arkiver samt et billedarkiv med mere end 2000 fotos. In-

stituttet gennemfører et omfattende opsøgende arbejde og sørger

for systematisk at indsamle aktuelle ting. Der findes en omfat-

tende samling af afhandlinger (fra specialer til licentiat- og

doktorafhandlinger), som i de sidste år er lavet om fransk og

international arbejderbevægelse. Det samme er tilfældet for bib-

liotekerne og universiteterne i Vincennes og Nanterre, der des-

uden indeholder store samlinger af litteratur om arbejderbevægel-

sen, nationalt og internationalt.

Et andet Vigtigt arkiv og forskningscenter er Institut fran-

cais d'Histoire Sociale. Herfra udgår den betydelige franske

28

forskning omkring II Internationale, og her findes arkiver, der

er fundamentale for II Internationales franske arbejderbevægelse,

herunder internationale brevvekslinger ligesom kongresrapporter

for de forskellige socialistiske partier. Instituttet udgiver

tidsskriftet Le Mouvement Social, hvor der løbende publiceres af-

handlinger om arkiver, og hvor der løbende findes fortegnelser

over arkiver, der overføres til instituttet.

Af helt speciel karakter er de arkiver, der findes uden for

Frankrig, men som ikke desto mindre har stor betydning for fransk

arbejderbevægelses historie. Her kan nævnes instituttet for

marxisme-leninisme i Moskva, hvor der findes Proudhon, Babeuf og

Fourier arkiver. Stanford University i USA har arkiver og papi-

rer fra en lang række ledere fra det franske kommunistparti, som

enten forlod eller ekskluderedes af partiet i trediverne. Her kan

nævnes Vassart, Barbë og Celor (de to sidstnævnte PCF's ledere fra

Kominterns 6. kongres i 1928, der i 1932/33 udrensedes af partiet

'som ultravenstrefolk af Thorez, og som flygtede til USA efter en

karriere som kollaboratører). I mangel af andet materiale har

deres papirer og nedskrevne beretninger en stor plads i ameri-

kansk Kominternforskning (Lazitsch og Drachkowitch).

Her er kun nævnt de vigtigste arkiver og forskningscentrer

for fransk arbejderbevægelses historie. I flere museer findes

vigtige ting, ligeledes i lokale samlinger etc. Målet her har

været at give en første meget grov orientering ñmrdem, der di-

rekte har tænkt sig at arbejde med fransk arbejderbevægelse eller

hvor den indgår i andre sammenhænge. Der kan findes mange nyttige

henvisninger i Le Mouvement Social og Cahiers d'Histoire, der

begge findes på ABA. Hvad angår praktiske oplysninger om de nævnte

arkiver og institutioner kan de fås ved henvadelse til den fran-

ske ambassades kulturelle afdeling i København.

Michael Seidelin Hansen.

29

Færdiggiorte afhandlinger

Listen over færdiggjorte afhandlinger omfatter specialer, guld-medaljeafhandlinger, utrykte bibliografier og projektarbejder etc.

Afløsningsopgaver optages normalt ikke på listen, undtagen hvor

redaktionen finder det relevant. Alle der har færdiggjort et pro-

jekt, opfordres til at sende oplysninger om dette til redaktionen.De anførte afhandlinger på denne liste kan alle hjemlånes på ABA.

Arnfred, Signe:Kvinder og kapitalisme. Byggesæt til en kvindeteori. 163 s. +

appendix.

Roskilde Universitetscenter 1973.

Bager, Torben:

En bestemmelse af andelsbevægelsen som kooperationstype, samt en

analyse af den danske andelsbevægelses historiske udvikling og

fremtidsmuligheder. 180 s.

Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Behrend, Cai Schat: 1976

Videnskabsteori og politisk videnskab. Thomas Kuhns Videnskabsteo-

ri og dens anvendelse inden for politisk videnskab. 130 5.

Institut for Samfundsfag, Københavns Univer-

Borre, Niels: 51t8t 1975

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked 1932-1940

med særligt henblik på statens lovindgreb til hindring af arbejds-konflikter. 168 5.

Institut for Statskundskab, Århus Universitet

Brok, Birte: 1976

Kvinderne i den københavnske konfektionsindustri 1890-1914: Ar-

bejdsforhold og organisation. 105 5. + bilag.

Historisk institut, Københavns Universitet

Christensen, Niels K.: 1976

En analyse af udviklingen i dansk jordpolitik 1948-1963 med henblik

på udstykningsmålsætningen og realiseringen af denne. 110 5.

Institut for Statskundksab, Århus Universitet

2&Frandsen, Bjarne Avlund: 1974

\«Pau1Mattick. En bibliografi 1924-1975. 35 5.

Danmarks Biblioteksskole 1976.

30

Frandsen, Hans Dam:

Fortegnelse over indlæg fra udenlandske socialister og udenlandske

socialistiske blade i "Socialisten" og “Social-Demokraten"1871-

1913. 144 5.

Danmarks Biblioteksskole 1976.

Groes, Birgit Kjems:

Eliten i Kenya. En etnografisk redegørelse for borgerskabets hi-

storiske udvikling og særlige karakter i et af den fattige verdens

g beskrevet på baggrund af sammenstødet mellem et

117 5.lande analyseret 0

“ kapitalistisk samfund og prækapitalistiske samfund.

Etnografisk Institut, Århus Universitet 1974.

Harder, Jens og Johansen, Steen:

En empirisk belysning af industrien

lingen af produktionsoverskud og kapitalgevinster. 80+83 5.

Institut for Samfundsfag, Københavns Universitet

Jensen, Svend Åge:

1975-

En identifikation af væsentlige demokratiproblemer i d

fagbevægelse på grundlag af diskussionen herom inden for HK og

DASF/SID i,perioden 1926-74. 167 5. + bilag.

Institut for Statskundskab, Århus Universitet 1976

s indtjening, herunder forde-

I

en danske

Johansen, Ove:

Bestemmende faktorer i udformningen af socialdemokratiets boligpo-

litik 1957-64 med særligt henblik på boligorganisationernes akti-

vitet. 180 5.

Institut for Statskundskab, Århus Universitet 1974.

Jørgensen, Vagn:

Kravet om folkelighed i dansk skønlitteratur omkring år 1900. En

\/ ,...,4 H.rr (1)H R! H m 0 0 p 0 H0 0 P 01 x. 4: :s 0. (DH 01 '8 u: m ,_.m m m rn H:O H :1*O p-a(i. (D r., 5 m ,_.E 7:'c H rr x: H "0O ._.l.. rr H x.

og litteraturhistorie. 221 5.

Århus l976

Kibsgaard, Elin:

-y En undersøgelse af de københavnske kvinders faglige organisering

1900-1914 . 95 s .

Historisk Institut, Københavns Universitet 1975.

Kragh, Jens:

Socialistisk Folkepartis dannelse og opbygning. En analyse af pro-

blemer omkring dannelsen af et socialistisk parti 1 et kapitalis-

tisk samfund. 121 5. + bilag.

Institut for Samfundsfag, Københavns Universitet

.

1976

\\Else Boxe:

Hartvig Frisch 1893-1950. En bibliografi. 26 + 119 5.

Danmarks Biblioteksskole 1976

31

Knud Elm:

Den europæiske faglige samarbejdsorganisations dannelse og udvik-

ling: et studie af konflikter og konfliktløsninger i Vest-europæiskfagligt samarbejde centreret om perioden 1971-75. 177 5.

Institut for Statskundskab, Århus Universitet 1976

Lindhardt, Svend:

En undersøgelse af Jens Peter Sundbos politiske synspunkter perio-

Larsen,

den 1880 til slutningen af 1896, samt en undersøgelse af J.P. Sund-bos relation til socialdemokratiet 1890-96.

Historisk Institut, Københavns Universitet 1976

Møller, Niels Friis:

'

Storlockout og septemberforlig. En analyse af den historiske bag-grund.

Institut for samfundsfag, Københavns Universitet

1975.Nielsen, Kurt:

Danmarks kommunistiske parti 1930-1935. 124 s.

Historisk Institut, Århus Universitet 1976

Nielsen, Mogens:

'En analyse af socialdemokratiets politik 1943-45 med henblik påde kommunistiske enhedsbestræbelser. 187 5. + bilag.

Historisk Institut, Københavns Universitet 1976

Pedersen, Ejner Friis:

Socialistisk Ungdoms Forum 1961-1971, med særligt henblik på or-

ganisationens indre politiske udvikling 1967-1971. 129 s.

Historisk Institut, Århus Universitet 1975.

Seeberg, Peter m.fl.:

Arbejdspapirer om det danske socialdemokratis statsforstâelse

1870-1913, herunder forsøg på påvisning af sammenhængen mellem

statsforståelsen og udviklingen inden for den danske kapitalisme.53 s.

'

Historisk Institut, Århus Universitet 1975

Storgård, Finn:

Drift og klassekamp hos Nexø. En analyse af drifts- og klassekamps-problematikken i Martin Andersen Nexø's romaner: "Familien Frank"

og"Pelle Erobreren". 179 5.

Århus 1974

Tetzschner, Helge:

Institutionalisering. - En organisationssociologisk skitse af fag-bevægelsens strukturelle udvikling. 189 s.

Sociologisk Institut, Københavns Universitet 1976

32

Topholm, Jens:

Emil Marott (1856-1940), socialdemokrat med sociale og nationale

særstandpunkter.

Historisk Institut, Århus Universitet 1976

Unnerup, Birgit:

Årsag og anledninger til splittelsen i DKP 1956-58. 19 s.

Delopgave i Samfundsfag, Hørsholm 1975

Waaddegaard, Lisbeth m.f1.:

Fagoppositionen i Danmark. 155 s.

Roskilde Universitetscenter 1976.

Projekter under udarbejdelse

I denne fortegnelse anføres navn, adresse, projektets titel, be-

skrivelse af projektet, projektets art, påbegyndelse og afslutning

med numrene: l, 2, 3, 4, 5, 6.

1. Hansen, Ebbe

2- Gudrunsvej 24, 4. th., 8220 Brabrand3. Masseidræt. - Frihed, sundhed, kultur. En analyse af Dansk

Arbejder Idrætsforbund 1929-43

4. Idet klassekampen betragtes som den vigtigste faktor for idræts-

udviklingen, analyseres den borgerlige idræts ideologi og den

alternative arbejderidræts ideologi i perioden 1922-43. Sam-

tidig behandles arbejderidrætten som en del af begrebet: Ar-

bejderkultur.Materiale: DAI's eksterne og interne korrespondance, love, cir-

kulærer osv. Medlemsblade og jubilæumsskrifter fra

arbejderidrætsklubber. Social-Demokraten, Arbejder-bladet og Berl. Tidende 1929-43

5. Speciale6. April 1976 - maj 1977.

1. Hansen, Ulla Bendix, Hansen, Bir itte Bloch

2. Høgevej 31, l., 8210 Århus V. (06)103183 -

Sølystvej 51 gt.,8000 Århus C. (06) 139905

3. Landarbejderklassen og Socialdemokratiet 1890-1920

4. En bestemmelse af landarbejderklassens omfang og struktur. En

bred undersøgelse af klassens materielle kår med henblik på for-

udsætningerne for dannelse af klassebevidsthed. Organiseringenaf landarbejderklassen. En analyse af hvordan socialdemokra-

tiet forholder sig over for landarbejderklassen i perioden.4. Gruppespeciale.5. Forventes afsluttet september 1976

1. Kristiansen, Kristian

2. Box 705, 5000 Odense

3. l) Bibliografi over de danske Spaniensfrivillige2) Bibliografi over Oskar Hansen

4. ad 1) Så vidt muligt vil jeg forsøge at registrere alt væsent-

ligt materiale, der forefindes om emnet (trykt/utrykt, dansk

og udenlandsk). Det eneste større, der hidtil er lavet om em-

net er Leo Karis bog fra 1952, og i betragtning af Danmarks

33

l. Persson,2.3.

4.

34

2) Barnbegränsningsfrågan

procentuelt meget høje deltagelse af frivillige, må der her

ligge et stort og taknemmeligt materiale at arbejde videre på.ad 2) Der tilstræbes fuldstændighed i forbindelse med 0.H.'s

produktion. Endvidere tænkes udarbejdet (som tillæg) en for-

tegnelse over større artikler, afsnit i bøger m.m. om O.H.

ad 1) Bibliografi. Trykkes evt. 1 Meddelelser

ad 2) Bibliografi til ABA

Maj 1976 - ? -

Lennart

Mottagaregat. 3,421 33 V. Frölunda, Sverige1) Interskandinavisk syndikalism 1910-1918

Sverige 1860-1940

1) Relationerna mellan FS i Danmark, F0 i Norge och SAC i Sve-

rige. Hovedfråga: fristående syndikalistiske organisationer el-ler opposition inom respektive landsorganisation. Hovudvikteni studien ligger på åren 1916-1917 da den fristående Norsk Syn-dikalistisk Federasjon tillkom och Sveriges Fackopposition sågdagens ljus.2) Propagerade ideer, attitvder och reaktioner, praktik: lag-stiftning, undervisning, demografi.1) Artikel för Historisk Tidskrift i Sverige, nr. 4, 1976

2) Monografi1) Se ovan

2) Pågår f.o.m. oktober 1976-1978

sta e, Else, S arvath Kirsten, Simonsen, Son'a\

Carl Ploughsvej 3, 1913 Kbh. V (01)212108, Amager Boulevard

101, vær. 5 B, 2300 S (01) SU. 40 062, Vædderens Kvt. 5 B,2620 Albertslund (02) 643004

Arbejdernes Læseselskab 1879-1962

Registratur over A.L.S.'s arkiv samt kort beskrivelse af virk-somhed.

Hovedopgave til Danmarks Biblioteksskole

April 1976 - 1. maj 1977.

Stræde, Terkel

Norgesgade 48, 3. th., 2300 S

Fagbevægelse og fagopposition. Lager- og pakhusarbejdernesFagforening og Forbund i København 1890-1940.

Projektet sigter på at belyse årsagerne til, at reformismen

har været dominerende i den danske arbejderbevægelse lige fra

dennes opståen. Dette problem tages konkret op i beskrivelsen

af den socialdemokratisk faglige praksis inden for LPF. De

tre fagoppositionelle linjer, som forekom inden for LPF. - 1.

kredsen omkring bladet Korsaren (0.1907), 2. FagoppositionensSammenslutning (1918-21) og 3. Revolutionær fagopposition(1931-33) -

undersøges med henblik på at forklare, hvorfor de-res kamp og organisationspraksis kun i begrænset omfang var istand til at fremme en bevidsthed hos arbejderne, som tenden-tielt brød med socialpartner ideologien.Projekt til afløsning af modul 1 i historie, inden for over-

bygning 3, RUC

Januar 1976 - december 1976

Henning Grelle

. Forskningsmeddelelser

Statsbibliotekets danske "småtryk"- Deres anvendelse i studiet

af arbejderbevægelsens historie

I Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, nr.

5, oktober 1975, beskrev Steen Bille Larsen side 31 Det kgl. Bib-

lioteks småtryksafdeling med særligt henblik på studier i arbej-

derbevægelsens historie. En lignende pligtaflevering, som den

. deri beskrevne, finder (siden 1902) sted i Statsbiblioteket i År-

hus, og en småtryksafdeling, som den på Det kgl. Bibliotek, findes

også her, blot benævnes den "arkivet".

Pligtafleveringen til Det kgl. Bibliotek omfattede før 1902 to

eksemplarer af hver tryksag, og den dubletsamling, man herved var

kommet i besiddelse af, overførtes - desværre ikke i komplet stand -

til Statsbiblioteket efter dettes oprettelse i 1902. Dette bety-

der i praksis, at småtryk er dårligere repræsenteret før 1902 end

efter.

Ordningen efter emner og benyttelsesmuligheder er på Statsbib-

lioteket i hovedprincippet som på Det kgl. Bibliotek. Materialet

er ordnet systematisk i et betydeligt antal smågrupper, der erer

let i hovedgrupper. Skal man give en låner mulighed for at bestil-

le præcist, hvad han har brug for, må man give en oversigt, der ta-

ger samtlige undergrupper med, hvad der vil føre alt for vidt på

dette sted. Opgiver man kun hovedgrupperne, vil det kunne føre

til unødvendige ekspeditioner af store mængder småtryk til gene for

såvel bibliotek som låner.

Men enhver interesseret vil ved henvendelse til Statsbibliote-

kets publikumsafdeling (udlån, katalogsal eller læsesal) kunne kom-

me til at tale direkte med "arkivet", der selvfølgelig vil være be-

hjælpelig med at finde frem til og ekspedere (til læsesal), hvad

låneren måtte ønske. Det må dog bemærkes, at netop materiale om

arbejderbevægelsens forskellige organisationer i øjeblikket er gen-

stand for stor efterspørgsel.

Karl V. Thomsen

I "Meddelelser" nr. 4, 1975, publicerede undertegnede en rekonstruk-

tion af en nøgle til registraturen af det socialhistoriske stof i

Socialisten/Social-Demokraten 1871-1929, udarbejdet af det afdøde

Institut for Historie og Samfundsøkonomi. Nu er den oprindelige

35

nøgle blevet fundet på Det kgl. Bibliotek, den er renskrevet og ud-

sendt af Statsbiblioteket. Der er så god overensstemmelse mellem

rekonstruktionen og den originale nøgle, at man nok fortsat kan be-

nytte rekonstruktionen aftrykt 1 "Meddelelser", hvis man ikke har

den originale nøgle ved hånden. Iøvrigt skal det bemærkes, at

Statsbiblioteket også har udsendt en ligeledes af Instituttet for

Historie og Samfundsøkonomi udarbejdet registratur over behandlin-

gen af "Arbejdersagen i Danmark 1871-1882" i "Fædrelandet".

Jens Engberg

Iffagforeningsbladet "dansk grafia", der ofte bringer småartikler i

meget populær form om nyere historiske emner, har Fr. Martner i no.

l7/22.4.1976 en lille artikel om den finske borgerkrig januar ; 5.5,

1918 skrevet på basis af Carsten Palmær/Raimo Mankinen: Finlands

röda garden, der allerede kom 1973 (forlaget Oktober, stockh.), og

mest rummer arbejdererindringer. I forvejen forelå der bl.a. den

nOk Så instrUktive= Manfred Menger: Feuer über Suomi. Finlands Rote

Garde im Kampf gegen Weissgardisten u. deutsche Militaristen (i

skriftrækken "Gewehre in Arbeiterhand"), Østberlin 1962.

Den finske borgerkrig udkæmpedes til dels (men ikke i "til-

strækkelig" grad: fronter, slag, ganske kort krig) som "Kleinkrieg";

et efterretningsblad for den tyske division, der hjalp de hvide,

sammenlignede det røde forsvar af Helsinki 11.-14. april med den

belgiske civilbefolknings franctireur-krig i augustdagene 1914.

Årsagen til de røde garders nederlag ses i manglende evne til at

vinde små- og mellembønderne, skønt 0. 20.000 landarbejdere og hus-

mænd var rødgardister, i formaldemokratiske illusioner, hvortil vel

må føjes umuligheden af at koordinere gardernes aktioner med Røde

Armës samlede strategi (landets nye "selvstændighed", bolsjevik-kernes skrupuløse overholdelse af Brest-Litovsk-freden 3.3.1918),

mens Tyskland ved nævnte fred fik frigjort nævnte hjælpedivision

til indsættelse i Finland -

iøvrigt til Englands*fortrydelse. Her-

36

til har justitskommissæren i det finske Folkekommissariat 1918 Lauri

Letomäki fremholdt manglende fleksibilitet (guerilla taktik) i de

røde garders operationer: "En snabb beväpning, ingen regelbunden

front utan i stället sökt sände trupper bak slaktarnas rygger och

å andre siden att ha rensat Kareliska näset, (...) hade varet de

förste förutsättningarne för segern" (underforstået: manglende)

("Den finske socialdemokratin och revolutiönen, Stockh. 1919, 5.30)

I "Informations" kronik 13.2.1976 har Stig Andersen givet et li-

geså interessant som humoristisk rids af "Det ny Studenter-Sam-

funds" "Pressen" - et venstresocialistisk blad", som forlaget UGA

iøvrigt har udsendt et "uddrag" af i facsimileudgave (1975). Den

er noget utilfredsstillende for den, der måtte beskæftige sig med

det revolutionære ugeblad: mens dette udkom med 66 numre a 4 5.

sept. 1923 - nov. 1924, har UGA-udgaven kun 40 af disse mange blad-

sider.

Ole Stender-Petersen

I det amerikanske tidsskrift "International Labor and Working

Class History" (tidligere "Newsletter") nr. 9, maj 1976 findes

nogle konferencerapporter og artikler om forholdet mellem kvinder

og arbejderbevæglese: Jean H. Quataert: Feminism and Social De-

mocracy in Pre World War I Europe s. 6-9

Daryl M. Hafter: The Twentieth Century Trade Union Woman: Vehicle

for Social Change s. 11-12

Richard J. Evans: Women and Socialism in Imperial Germany s. 16-19.

Artiklerne er til dels meget interessante. Hvis man iøvrigt in-

teresserer sig for historieskrivningen om arbejderbevægelsen i USA,

kan det godt betale sig at følge med i dette halvårlige tidsskrift

ved siden af det meget mere omfangsrige "Labor History".

Knud Elm Larsen: Den europæiske faglige samarbejdsorganisations

dannelse og udvikling: et studie af konflikter og konfliktløsninger

i vesteuropæisk fagligt samarbejde centreret om perioden 1971-1975.

Specialopgave ved Institut for Statskundskab, Århus Universitet,

1976, 177 5., kr. 25,-. Bestilles hos forfatteren, Sandgravvej 2,

8000 Århus C.

Afhandlingen er et traditionelt politologisk studie med alt det nu

implicerer. Det giver en hel del informationer om de europæiske

faglige forhold på topplan, og da de har været meget forvirrende,

er det en stor fordel. Afhandlingen bygger på et ret omfangsrigt

upubliceret materiale.

37

Nordisk konference.

Den 19.-21. marts i år afholdt Nordisk Selskab til Forskning i Ar-

bejderbevægelsens Historie konferense i Stockholm. Der deltog ca.

10 historikere fra hvert af landene Finland, Sverige, Norge og Dan-

mark. Konferencen behandlede på grundlag af nationale rapporter

fællestemaet: splittelsen af den nordiske arbejderbevægelse 1910-

1930. I tilknytning hertil blev der holdt et par foredrag. En

samlet konferencerapport er under udgivelse og vil i et mindre an-

tal eksemplarer kunne købes af ikke deltagere. Mere herom, når

den foreligger. Den næste konference skal foregå i Danmark, sand-

synligvis i efteråret 1976. Mere herom senere.

Jens Christensen

38

Debat

Historieundervisningen i gymnasietBekendtgørelsen for gymnasieskolerne af 16. juni 1971 betød for

histories vedkommende, at der i undervisningen skulle lægges særlig

vægt på den nyeste tids historie, at den kronologiske gennemgang

af det historiske forløb skulle erstattes af arbejde med perioder

og emner, og at historisk metode, specielt kildekritikken, skulle

have en central placering i undervisningen. I forbindelse med den

nye bekendtgørelse vrimlede det fra forlagene frem med historiske

kildehæfter, som kom til at danne en væsentlig del af grundlaget

for undervisning i emner og korte perioder.

Den samme tendens i historieundervisningen kan iagttages i HF

omkring bekendtgørelsen for HF af 24. april 1974, og en lignende

udvikling har været at spore i folkeskolen i begyndelsen af 70'erne.

Denne atomiserede kildekritiske historieundervisning er ved at

komme i alvorlig modvind, først og fremmest fordi den forsømmer at

give overblik: viden om udviklingslinier i samfundsforhold gennem

tiderne. Debatten om historieundervisningen i gymnasiet er fore-

løbig kulmineret med en lang række kortere indlæg i "Gymnasiesko-

len" fra april til oktober 1975, fulgt op af et nummer af "Noter

om historie og undervisning" i maj 1976. Langt de fleste af de-

battørerne synes at pege på løsninger på problemet, som fører til-

bage til en uproblematiseret, objektivistisk gennemgang af "de lan-

ge linjer" på mere eller mindre traditionel måde. Kun enkelte pe-

ger på det ønskelige i at arbejde med flere kontrasterbare frem-

stillinger (Johan Nielsen: "Noter" s. 6, Lars Bjørneboe: "Noter"

s. 16-19 og Anders Bøgh: "Noter" s. 20-33); men ingen ser mulig-

heden i at udnytte det dialektiske forhold mellem kildematerialet,

analysen af den enkelte begivenhed, på den ene side, og fremstil-

lingerne, de sammenhængende beskrivelser og forklaringer på lange

udviklingsforløb, på den anden side, i historieundervisningen.

Det er en skam, for der er ingen mening i, at historie i gymnasiet

skal føres tilbage til den traditionelle lærebogscentrerede under-

visning, hvor lærebogen udgjorde et konglomerat: dvs. en tilfæl-

dig ophobning af historiske fænomener, som kun hang sammen derved,

at de fulgte efter hinanden kronologisk. Hvad vi har brug for er

synteser, dvs. sammenhængende forklaringer på historiske udviklings-

forløb, hvor de enkelte elementer er bundet sammen af et bevidst

39

historiesyn. Og flere synteser med forskellige historiesyn, begri-

beligvis, fordi undervisningen skal afspejle den virkelighed, hvori

og hvorom den gives. 0g virkeligheden, også den fortidige, er plu-

ralistisk, ikke i sig selv, men i menneskenes tolkning af den.

Også 1 "Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie"

har historieundervisningen været berørt. I en artikel i nr. 5,oktober 1975 (s. 64-72) giver Torben Peter Andersen og Michael

Seidelin bl.a. en vurdering af de undervisningsmæssige mulighederi de fem kildehæfter om konflikter i arbejderbevægelsens historie,som SFAH har været med til at udgive. Deres konklusion er, at

selv om hæfterne er bedre end de fleste kildehæfter på markedet,er de i vid udstrækning uanvendelige, fordi de forudsætter en grund-bog i arbejderbevægelsens historie. En sådan grundbog findes ikke;den må laves, evt. flere grundbøger på forskellige undervisnings-niveauer. Men det ligger forfatterne meget på sinde, at man ved

udarbejdelsen af grundbøgerne ikke gør knæfald for pluralismens

alter, f.eks. ved at lave flere fremstillinger af arbejderbevægel-sens historie, således at de beskriver og forklarer udviklingen påflere måder i overensstemmelse med de forskellige retninger i ar-

bejderbevægelsen. Hvad vi skal have, er altså én fremstilling af

arbejderbevægelsens historie, som har den rigtige helhedsopfattel-se af udviklingen.

Jeg er enig med Torben Peter Andersen og Michael Seidelin i, atfremstillinger skal have en helhedsopfattelse, for det er det, der

gør dem til meningsfulde synteser. Men findes der kun én helheds-

opfattelse, som er rigtig? Hvorfor er den rigtige fremstilling så

ikke allerede skrevet? Hvorfor har Aurora-folkene ikke gjort det?

(Det mener de nu nok selv, de har!) Hvorfor har Torben Peter An-

dersen og Michael Seidelin ikke? Kommer der en dag en forfatter,

som ved tilstrækkeligt, og som har tid, og skriver den én gang

for alle? Eller hvad?

Også når det gælder undervisning og undervisningsmateriale om

arbejderbevægelsens historie, må jeg fastholde en radikal plura-

lisme. Hvad vi har brug for, er flere forskellige syntetiske frem-stillinger om arbejderbevægelsens historie, altså repræsenterende

forskellige helhedsopfattelser, også gerne forskellige marxistiske

opfattelser. Det betyder ikke, som nogen ynder at fremstille det,at de forskellige opfattelser er lige gyldige, og dermed ligegyl-dige for eleverne, for ud fra den enkelte elevs hele samfundsmæs-

sige baggrund vil hun/han naturligvis tilegne sig en som den bedste

for hende/ham. Men eleven skal vide, at de andre opfattelser også

40

findes. Og det vil være rimeligt, hvis hun/han i nogen grad kan un-

dersøge, på hvilken baggrund opfattelserne er blevet til. Derfor

kildehæfterne.V

Også “den jyske historiker" har interesseret sig for historie-

undervisningen i gymnasiet og ofret et helt nummer på problemet

(nr. 5, 1975). Artiklerne er skrevet af gymnasiegruppen inden for'

Fagkritik Historie i Århus, og de har som formål at "danne basis⁄

for socialistisk politik i uddannelsessektoren". (5.8). Hans Jørn

Nielsen skriver om ændringer i gymnasieskolen som kvalificeringsT

institution set i relation til den økonomiske og politiske udvik-“

ling siden 50'erne. Niels Christensen forsøger at analysere fag-

hæftet for historie 1974 og opstille en kritisk didaktik. Steen

Busck skriver kritisk om den moderne historieundervisning, som den

formodes at foregå i sin idelle udformning, og opstiller som alter-

nativ til den borgerlige historieundervisning nogle retningslinierfor en tilnærmet socialistisk undervisningspraksis. Endelig af-

sluttes nummeret med tre korte analyser af Gads historie for gym-

nasier, bl.a. en analyse af John Danstrups behandling af arbejder-

bevægelsens historie i bind IV.

Her skal kun gøres nogle få bemærkninger til Steen Buscks in-

teressante og velskrevne artikel. Busck deler sin artikel i to

afsnit: i 1. afsnit hudfletter han den moderne historieundervis-

ning og hævder, at den ideologi, som ligger bag, er socialpartner-

bevidstheden, som er udviklet i den borgerlige kapitalistiske stat.

Denne bevidsthed virker ind på historieundervisningen i alle dens

led: undervisningens mål, indholdet, elevernes og lærernes roller

og opfattelse af faget, undervisningsmetoden og -situationen. Hi-

storieundervisningens formål er at skabe fleksible teknokrater i

den borgerlige socialstat, og midlet er først og fremmest en ahi-

storisk, teorifri og samfundsfjern undervisning, hvor nøgleordene

er problemcentrering og værdipluralisme.- I 2. del opstiller

Busck to alternativer: det autoritære alternativ og den socialis-

tiske undervisning. Det første alternativ med lærerstyring og

lærebogen reserverer Busck til DKF-pædagogerne, som finder deres

forbillede i de østeuropæiske folkedemokratier og som i virkelig-

heden kun er en borgerlig model af ældre tilsnit. Den socialis-

tiske undervisning står Buscks hjerte nært, men han erkender dog

realistisk, at en sådan undervisning faktisk ikke er mulig i det

danske gymnasium. Men en tilnærmelse kan og bør ske inden for de

givne rammer. Eleverne skal bevidstgøres om deres aktive rolle i

den historiske proces, og ikke blot som i den borgerlige historie-

41

undervisning være uforpligtende tilskuere. De skal bevidstgøres

gennem et engageret arbejde med "familiens og skolens_politiskeøkonomi og historie" og forstå deres egen situation i det kapita-listiske samfund. De skal naturligvis også arbejde med kapitalisimens og arbejderbevægelsens historie, men det prioriteres ikke

højst, bl.a. fordi en gennemgang af disse emner let ender i plu-ralismen og elevernes manglende engagement. _ Lærernes funktioner

\

i denne undervisning diskuteres derefter, og der stilles forslag,som forekommer mindre gennemtænkte, som f.eks. at en stor del af

undervisningen skal foregå i studiekredse uden for undervisnings-tiden og med udvalgte elever.

Bortset fra at Steen Buscks forslag til en socialistisk under-

visning i det hele taget forekommer ret svagt i forhold til hans

meget overbevisende kritik af den borgerlige historieundervisning,er artiklen særdeles tankevækkende, fordi historieundervisninger sat ind i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Kun på ét_punkt i kritikken af den borgerlige historieundervisning er jeg

uenig med ham. Den pluralisme, som Busck tager afstand fra, er af-

født af socialpartnerbevidstheden i den borgerlige stat. Det må,

så vidt jeg kan forstå, betyde, at pluralismen er udtryk for en har-

monisering af synspunkterne og opfattelserne i samfundet, eller

måske snarere, at alle synspunkter skal med i samme fremstilling.Denne opfattelse af begrebet pluralisme finder jeg også 1 Niels

Windfeld Lunds analyse af Gad (s. 117), og meget kunne tyde på, at

Gymnasiegruppen inden for Fagkritik Historie i Århus generelt op-

fatter pluralisme på den måde. Jeg opfatter ikke pluralisme som

et harmoniseringsbegreb, men som et konfliktbegreb: de forskellige

fremstillinger står over for hinanden og er forskellige, fordi de

er blevet til ud fra forskellige historiesyn og samfundsopfattel-ser. Vi lever i et samfund med konflikter og klassekamp. Det er

naturligt og ønskeligt, at også historieundervisningen afspejler

klassekampen, så den ikke tilsløres. En pluralistisk historieun-

dervisning er altså efter min mening ikke nødvendigvis udtryk for

en borgerlig samfundsopfattelse, tværtimod. At give afkald på en

radikal konflikt-pluralisme fører til det første alternativ hos

Steen Busck: den autoritære, lærer- og lærebogsstyrede historie-

undervisning, som i virkeligheden er en borgerlig model af ældre

tilsnit.

Vagn Oluf Nielsen

42

Lidt om anmeldelser

På SFAH's generalforsamling 6. feb. (særdeles kort refereret 1

Meddelelser nr. 6) rettede bibliotekar Annagrethe Ottovar en ret

hvas kritik af anmeldelserne i SFAH's Årbog- en kritik, der også

må ramme dem 1 Meddelelser - idet hun fandt dem forældede, når de

nåede frem. Hun fremsatte ønske om indskrænkning af anmeldelser ,

af historisk litteratur arbejderbevægelsen vedkommende til fordel

for en (formentlig spartansk) fortegnelse over bøger indgået til

ABA. Jeg bemærkede på generalforsamlingen straks, at jeg var godt

tilfreds med Årbogens anmeldelser, at jeg finder dem fortrinlige.

Jeg specificerede ikke denne opfattelse nærmere, lige så lidt som

fr. Ottovar nærmere uddybede, hvorfor anmeldelserne skulle være for-

ældede, når de når frem. “Meningen må vel være, at de ikke så læn-

gere skulle besidde aktualitetens interesse, men dette må da så

også logiskvis gælde de anmeldte bøger selv.

På opfordring af red. af Meddelelser vil jeg-gerne uddybe min

opfattelse lidt nærmere.

Anmeldelser i vor Årbog -

og det gælder anmeldelser i videnska-

belige tidsskrifter som helhed - må ikke måles med dagspressean-

meldelsernes eller folkebibliotekernes lektørudtalelsers alen. Dis-

se anmeldelser skal netop være "aktuelle" og friske fra fad, de

bringes i reglen kort tid efter bøgernes udgivelse, ja, for nogle

bøgers vedkommende endog på selve udgivelsesdagen, i pressen (her

bortset fra de tilfælde, hvor bøger ;EEE anmeldes). Hvorfor er

og skal nævnte anmeldelser være "aktuelle", hvorfor kommer de gan-

ske kort efter de anmeldte bøgers opdukken i bogladerne? Ja, her

tæller aktualitetshensyn i første række - også salgsfremmende (må-

ske også til tider salgshemmende) hensyn. Dagspressen skal jo først

og fremmest holde publikum underrettet om aktuelle begivenheder,

også om nye bøger, også på det kulturelle område.

For de videnskabelige tidsskrifter har disse hensyn sekundær be-

tydning. For dem tæller helt andre hensyn. Videnskabelige tids-

skrifters anmeldelser har først og fremmest til formål kritisk at

analysere pågældende værker - ud fra videnskabelige kriterier, på-

vise evt. fejl og mangler, evt. bringe nyt stof ind i problemstil-

lingen, kort sagt videnskabeligt vurdere pågældende udgivelser, og

en slig vurdering bliver selv sagt ikke "forældet" eller mindre

rigtig af, at den først bringes på tryk et par, ja, nogle år efter

de pågældende værkers udgivelse, et forhold, der bl.a1 ligger i

selve disse periodiske skrifters natur (kvart-, halv- eller hel-

årlige), men en tid, der forekommer urimelig lang, men som nok så

43

, ,i , ,

"T\

/

meget skyldes påg. redaktion, der ofte må kæmpe med finansielle 0;

a. vanskeligheder, end recensenterneh jeg taler med en vis erfa-

ring som anmelder i "Dansk teologisk Tidsskrift" og Årbogen. Der

kan blive tale om, at pågældende værk bliVer "forældet" ved selve

kritikken, der jo ofte drager - foruden andre Synspunkter og syns-

vinkler - anden litteratur og andre kilder, måske overset af påg.bogs forfatter, eller nyopdukkede kilder med ind i bedømmelsen.

Videnskabelige boganmeldelser har naturligvis også den opgaveat gøre den kreds, der er interesseret i resp. tidsskrifts viden-

skab, i det, "det står for", bekendt med bøger, der er fremkommet

inden for denne videnskab, her kan den lange "ventetid" være sær-

lig ubehagelig, især hvis pâg. Værk er udsolgt, når anmeldelsen

bringes. Men dels bliver videnskabelig litteratur ikke udsolgtsærlig hurtigt, dels er den litteratur, der anmeldes i Årbogen -

i hvert fald for de udenlandske udgiveISers vedkommende - ofte

"nyheder" i den forstand, at de her for første gang omtales i

Danmark, dels behøver en anmeldelse jo ikke bare at animere til

køb af anmeldte bog, men også til lån af bogen på et videnskabe-

ligt bibliotek. (Jvf. hvad der er sagt ovenfor om de salgsfrem-mende hensyn som sekundære for videnskabelige tidsskrifter.)

Alt dette er den videnskabelige recensions vilkår, også hvad

angår historisk litteratur.

Samtidshistorie -

og her opfattes denne i ordets snævreste be-

tydning: skildring af "nuet" - lider ofte den skæbne at blive for-

ældet meget hurtigt, kort efter udgivelsen, ikke først og fremmest

fordi alle faktorer ikke er medtaget, men fordi selve den histo-

riske udvikling visse steder på jordkloden går med så hastige

skridt - især i de revolutionære "stormcentre" - at det, der i gårvar oppe, ofte i dag er nede, og omvendt. Og det samme må gælde

(dog i mindre grad) kritikken af samtidshistorien. Som et eksem-

pel kan jeg anføre enkelte nyere bøger- vist fornemmelig Rob. E.

Lambergs “Die Guerilla in Latinamerika. Theorie u. Praxis eines

revolutionären Modellst, 1974 - om guerillaen i Sydamerika, der

skildrede dette fænomen og dets udsigter alt for "optimistiSk",idet det - skematisk sagt - næsten rent ud blev hævdet, at nu hav-

de det udspillet sin rolle på det subkontinent. Her var det så

oplagt, at en række - ganske vist store -

nederlag for guerillaeni Guatemala, Bolivia, Peru, Venezuela, Uruguay siden også i Mexico

havde "fascineret" påg. forfattere i den grad, at de kunne komme

til nævnte resultat, mens de ikke formåede at forudse fortsatte,om end svagere guerillaaktiviteter i Sydamerika, ligesom de ikke

44

havde den fertsatte - årelange - eksistens af landguerillaen i

Colombia, muligheden for stadig, til dels faktisk opståen og for-

svinden af land-guerillafronter i nævnte lande og i Brasilien og

Argentina, hvis de da ikke netop styres af "progressive" militær-

diktaturer, samt en fortsat mere eller mindre stærk byguerillaak-

tivitet i disse lande in mente; Her var disse bøger forældede

næsten før udgivelsen. (Det samme kan gælde bøger om Chile, der ud-

kom\kort før eller efter højrekuppet, og ikke var opmærksomme på

højrekræfternes styrke dér eller på interne svagheder i Allende-

styret.) Recensioner i fagtidsskrifter ville have kunnet påvise _

det. Nu anmeldes der jo iøvrigt kun sjældent- på godt eller

ondt - direkte samtidshistorie i Årbogen, så det problem kan der

til dels ses bort fra.

En bar litteraturliste med bøger tilgået ABA vil jo savne netop

den videnskabelige vurdering, der ovenfor har været omtalt, lige-

som det jo ej heller er sikkert - om end måske sandsynligt- at

bøger af interesse for ABA (eller indkøb af ABA) tillige har in-

teresse for SFAH.

Dette var så en argumentation for, at anmeldelser af først og

fremmest videnskabelig litteratur - i mindre grad også af histo-

risk litteratur -

arbejderbevægelsen vedkommende, litteratur, der

behandler den og dens problemer - bortset naturligvis fra rent

skønlitterære fremstillinger - fortsat bør finde en plads i Årbog

og Meddelelser.

Der er ofte herhjemme ingen andre til at anmelde den.

Ole Stander-Petersen

"...efter at soCialismen er ble-

vet en videnskab, må den ogsådyrkes som en videnskab...".F. Engels (MEUS I s. 659)

Danmarks Socialistiske Arbejderparti. Nogle kritiske bemærkningerVed læsningen af Jens Christensens artikel i Årbog 5 (s. 59-112)

stødte jeg på flere påfaldende påstande og meninger. Jeg havde i

sin tid læst det første udkast, der blev tilstillet årbogsredak-

tionen. Jeg fandt det dengang ikke særlig tilfredsstillende, der

var bl.a. et stort svælg mellem den "kapitallogiske" indledning og

resten af artiklen. I den trykte artikel er dette svælg ikke for-

svundet til trods for at indledningen - den teoretiske bestemmelse

af forholdene ved partiets dannelse (baggrunden) - er ændret to-

talt, mens den "empiriske" del stortxset er uændret. Da den teo-

retiske del åbenbart er vilkårligt udskiftelig, har jeg ikke tænkt

45

mig at gå ind på den. Der er også sådanne mangler i den "empi-

riske" del, at jeg heller ikke vil diskutere den, men holde mig

til en gennemgang af dele af kildematerialet og enkelte andre ting.

Det skyldes, at jeg ikke mener, at SFAH kan offentliggøre en sådan

artikel, uden at der fra vor egen side bliver gjort op med den.

Det var et tilfælde, at jeg forsøgte at verificere en henvis-

ning. Oplysningen var ganske vist ny for mig, men derfor behøve-

de den ikke at være forkert. Jeg er ikke specielt godt kendt med

perioden. Jeg kunne ikke verificere oplysningen. Derefter gen-

nemgik jeg alle henvisninger til tidsskrifterne "Socialisten" og

"Fremad". Af utrykte kilder gennemgik jeg henvisningerne til

SUF's forhandlingsprotokol. Endivdere gennemgik jeg afsnittet om

SAP's forlag og har beskæftiget mig med enkelte afsnit i teksten

iøvrigt. Resultat er følgende: S. 65 "Således etableredes i 1916

et nærmere samarbejde mellem SUF og bladet Socialisten, der fun-

gerede som talerør for den "voksne" partiopposition". I note I-lO

henvises til SUF's forhandlingsprotokol for 15. sept. 1916 og

Socialisten sept. 1916. Der står intet om et samarbejde mellem

SUF og Socialisten hhv. diskussionsklubberne i dette nummer af

Socialisten. I SUF's protokol for 15. sept. 1916 står bl.a. føl-

gende: "Karl-Marx Klubben anmoder om at vælge 2 mænd til en komité

til bedømmelse af pjecer. Hertil valgtes formanden og H.P. Søren-

sen". Det er det eneste, der kan udlægges i Jens Christensens fa-

vør. Men dette samarbejde om pjecer havde bestået i længere tid,

f.eks. udgaves 1912 en pjece af Steincke (Kulturbetragtninger) i

fællesskab. Endvidere havde der været forhandlinger mellem SUF

og diskussionsklubben fra senest sommer 1914 - altså før verdens-

krigen- om et samarbejde om bladet Socialisten. I marts 1916

blev der nedsat et samarbejdsudvalg. Formentlig er det det, der

tænkes på.

S. 68: "I 1916 indgik SUF som nævnt et nærmere samarbejde med

Socialisten, som udbyggedes sidenhen i 1918, hvorved partiopposi-

tionen udkrystalliserede sig stadig klarere som selvstændig blok".

I note II-2 henvises til Socialistens julinummer 1918 og SUF's

protokol 5. okt. 1918. I Socialisten juli 1918 offentliggøres

s. 1-2 et opråb til udvidelse af bladet og "de københavnske vælger-

og ungdomsforeninger samt Socialdemokratisk Ungdomsforbund" får

adgang til at tegne andele og derved få en repræsentation. Det

var altså ikke SUF alene, men alle københavnske vælger- og ungdoms-

foreninger, der fik tilbudet, og de tilhørte langt fra alle oppo-

sitionen. Der kan ikke være tale om, at oppositionen med dette -

46

forøvrigt mislykkede - skridt nærmede sig en “selvstændig blok".

De andre artikler vidner mere om oppositionens heterogenitet end

om en "blok" (smlg. f.eks. 5. 6). Af SUF's protokol for 15. okt.

fremgår der ikke noget, der tyder på et snævrere samarbejde mellem

oppositionens forskellige dele, altså f.eks. SUF og det allerede

oprettede SAP - snarere tværtimod, idet en anmodning fra det rus-

siske telegrambureau om at trykke en artikel af Lenin besvaredes

meget henholdende.1

S. 68 Klubben Internationale "var først og fremmest opstået

som følge af Socialdemokratiets tiltagende samarbejdspolitik, hvor

man umiddelbart ville søge at forhindre, at denne politiske linie

på den kommende partikongres i februar 1918 førte til en vedtagel-

se om en fornyet\valgalliance med Det radikale Venstre". I note

II-3 henvises til Socialisten dec. 1917, febr. 1918, aug. 1918

samt breve fra Marie Nielsen til Hans Palbo. I Socialisten dec.

1917 meddeles, at klubben er oprettet, og hvad man vil arbejde med,

dog intet specielt om forholdet til Det radikale Venstre hhv. par-

tikongressen. Febr. 1918 indeholder en artikel af Hans Palbo,

klubbens formand, mod valgalliancen, ligeledes af J.P.Nielsen,

Ernst Christiansenog Johs. Erwig. Augustnummeret indeholdet intet

om klubben eller alliancespørgsmålet (korrespondancen er ikke un-

dersøgt, også fordi det er uklart, hvilke breve fra Marie Nielsen

til Hans Palbo, der henvises til).

S. 69 "Mindretallet (i klubben Internationale) brød derefter de-

finitivt med partiet og forberedte sig på en ny partidannelse".

Henvisning til Socialisten aug. 1918. Nummeret indeholdet intet

om dette, tværtimod afviser A.D. Henriksen en partisplittelse, han

påstår, at oppositionens mål er at arbejde i Socialdemokratiet for

at ændre dette, hvis partiledelsen akcepterer det (5.21).

S. 73 "...SUF støttede Socialdemokratiet" i valgkampen 1918.

Der henvises til Fremad april 1918 og Socialisten april 1918. Frem-

ad udkom i april med to numre, nr. 23 og 24, i.nr. 23 støtter SUF

partiet. Men upræcis er henvisningen omend ikke helt forkert. I

Socialisten april 1918 står der imidlertid intet om denne støtte,

S. 75 Note III-14. Det påstås, at Socialisten dec. 1918 oplyste,

at SUF "truedes med at blive anklaget for Zimmerwald for sin hold-

ning til DSA". Nummeret indeholder intet om dette.

Efter at have forsøgt at verificere henvisningerne til Socia-

listen, der i sig selv er upræcise, idet der henvises til numre

på 16 sider og ikke til den relevante side eller dog artikel, kan

man konstatere, at af 8 henvisninger er de 6 helt forkerte, frit op-

47

r

fundne eller hvad man nu vil kalde det. De to sidste kan man med

lidt god:vi1je anerkende. Der er 7 henvisninger til "Fremad".

Deraf er de 5 korrekte. I note III-6 henvises til Fremad april1918, hvor det drejer sig om nr. 23. I note IIIv39 henvises tilFremad for 23. aug. 1918, hvoraf det skulle fremgå, at SUF "vedtog

... arbejderrådene som led i socialismens indførelse" (s.81); der

står intet om rådene i dette nummer, men dog, at SUF stillede sigpå 3. Internationales grund, og det indbefattede jo også anerken-

delse af rådssystemet.›

_

Som anført ovenfor, er der ingen rigtig dækning for tekstens

påstand i henvisningen til SUF's protokol for 15. sept. 1916 (no-te I-lO), 5. okt. 1918 (note II-2). Derudover er der 14. henvis-

ninger til SUF's protokol. Deraf er der uoverensstemmelse mellem

teksten og kildernes indhold flere steder, nemlig noterne III-ll

(SUF's protokol 5. okt. 1918), III-12 (SUF's protokol 25. maj1918 (formentlig en sjuskefejl for 27. maj) og 30. jan. 1919),III-39 (SUF's protokol 17. aug. 1919) og andre af henvisningerne er

delvis ukorrekte (V-39 og V-47). Af de 31 undersøgte henvisningerer altså 16 helt eller delvis forkerte eller dog ikke verificer-

bare.

Den sidste kontrollerede kildegruppe er fortegnelsen over par-

tiets udgivelser (5-109-10). I teksten omtales partiets forlags. 97-98 og det nævnes, at der ved siden af SAP's forlag b1.a.

eksisterede SUF's forlag og Europæisk forlag på venstrefløjen.Det nævnes, at SAP's forlag udsendte ca. 30 pjecer og mindre bøger,

nemlig de s. 109-10 nævnte. Der anføres ialt 34 titler, af disse

kom dog kun 8 på partiets forlag, og andre kom på diverse andre

forlag. Listen er taget fra "Love for Danmarks Socialistiske'

Arbejderparti og Regulativ for Klassekampen" (på nær "Flyveblade",

som findes på det Kongelige Bibliotek og 3 af forlagets udgivelser)

og gengives inklusive stavefejl som Herman Gauthier for H- Gorter-

I listen mangler to af SAP's forlags udgivelser: l) Borgfred eller

klassekamp? og 2) Det finske kommunistiske partis åbne brev til

Lenin. Af de resterende 26 titler er 14 på norsk - de findes på

norsk, og det må formodes, at det er dem, der blev forhandlet af

Klassekampens ekspedition -

nemlig Aveling, Bucharin (2), Bull,Gauthier(: Gorter) Andreas Hansen (2), Arvid G. Hansen (2), Karl

Kautsky (2), John Reed, Torgeirson, Socialistisk Beskatning... (af

Ludvig Meyerl), 4 fra Europæisk Forlag, nemlig Bucharin, Forfat-

ningen..., Radek, Trotzky, 1 fra SUF's forlag (Grimm), 1 fra A.G.

Frisenettes forlag (Duncker), 2 fra Nordiske Forfatteres Forlag\

48

(Rosberg, N.S. den sidste er af M. (1) S., nemlig Michael Sukenni-

kov), 1 fra Fremad (Skjoldborg) og to har ikke kunnet opspores umid-

delbart (Simonsen, Socialistiske Sange), men sandsynligvis er deø

heller ikke udgivet af SAPYs forlag. Ikke nok med at trykfejlene

er overtaget fra forlægget, der er ovenikøbet sat årstal på udgi-

velserne, nemlig 1918 og 1919. 'I virkeligheden kom de fra 1914 og

Afremefter. Af de 34 titler er således mindst 24 ikke kommet

på SAP's forlag, men på diverse andre forlag inklusive Socialdemo-

kratiets. Det er åbenbart ikke forsøgt at kontrollere de oplysnin-

ger, som videregives. Det kan iøvrigt bemærkes, at SAP's forlagi

derudover udgav postkort med portrætter af Lenin, Trotzky, Sino-

view, Lunatjarski, Liebknecht, Luxemburg, Marx og Marie Nielsen.

Spørgsmålet om dobbeltmedlemsskab, som nævnes s. 75 (note III-

12), kan ikke klares med de to henvisninger. Ifølge overenskom-/

sten mellem Socialdemokratiet og SUF - som SUF igen tilsluttede

sig på sin 8. kongres og i skrivelse til afdelingerne af 8. juni

1918 - skulle SUF sørge for, at medlemmer, der var fyldt 18 år,

skulle tilhøre en af Socialdemokratisk forbunds afdelinger (dog

med visse undtagelser).Medlemmer, der ikke ville opfylde denne be-

tingelse, kunne ikke forblive i ungdomsforbundet (Protokol for 13.

og 14. socialdemokratiske partikongresser i København 1910 og 1913

s. 88). I SUF's love står der imidlertid intet om dette. Men

ifølge overenskomsten kunne der kun være tale om dobbeltmedlems-

skab mellem SUF og Socialdemokratiet og ikke mellem SUF og SAP,

selvom det sidste faktisk var tilfældet.

Den samme indstilling til kilderne findes i en bemærkning om

Ernst Christiansens erindringer "-men det gik anderledes". Det

påstås (note I-8, s. 104), at erindringerne er "den fyldige og på-

lidelige fremstilling af forbundets historie i perioden". Medfor-bundet er ment SUF. Erindringerne er hverken fyldige, pålideligeeller en fremstilling. Ingen der har læst og arbejdet med denne

bog vil kunne mene det for alvor. Man kan få bekræftet visse op-

lysninger i den, og man kan få et vist indtryk af SUF's udvikling,

ikke mere.

Den meget lemfældige omfang med virkeligheden fremgår af følgen-

de citat (5. 71-72): “...Hvad massestrejken angik, kunne DSA bygge

videre på den temmelig omfattende massestrejkedebat, som var ble-

vet ført inden for 2. Internationale, især i det tyske Socialdemo-

krati. Forsåvidt man overhovedet kan tale om nogen taktisk og

strategisk afklaring i Zimmerwaldbevægelsen, byggede denne videre

på massestrejken, altså nærmest en spontanisme, der før den russis-

49

ke revolution kun meget vagt kombineredes med tanken om arbejder-râd i en revolutionær overgangsfase. Ansatserne til denne i reali-

teten diffuse -

og dermed for arbejderklassen farlige - taktik og

strategi udformedes i løbet af 1. verdenskrig primært inden for

den tyske Spartakus-gruppe, dvs. først og fremmest af Rosa Luxem-

burg." “Der er så godt som intet rigtigt i dette afsnit. Hvor

den enorme uvidenhed - men*åbenbart desto større sikkerhed - stam-

mer fra, får man at vide ved at se på henvisningen (III-l), nemligG.D.H. Cole: A History of Socialist Thought IV-l (som forøvrigt ik-

ke er opgivet i litteraturfortegnelsenl) og Arbeidernes Leksikon.

Intet af den efterhånden ret omfattende litteratur om massestrejke-debatten, arbejderrådene, Zimmerwald-bevægelsen, Rosa Luxemburg,

Spartakusgruppen osv. anføres. Det er især i de sidste 10-15 år,

der er kommet et par grundlæggende værker om netop disse sager, og

det gør at f.eks. Coles bog, hvis 1. oplag er fra 1961 (de senere

oplag er uændrede), er delvis forældet og desuden er den under aner-

kendelse af alle dens kvaliteter diskutabel. Og det gælder selv-

sagt i endnu højere grad for de leksikon-artikler (1) fra 1935(!!

i det iøvrigt udmærkede Arbeidernes Leksikon (de genoptrykte ar-

tikler fra 1973 er uændrede). Det er iøvrigt et gennemgående træk,

at-der er få henvisninger, og at de få - som her - er utilstrække-

lige.

S. 89 nævnes, at "man valgte direkte en kontrolkomitë på 7 med-

lemmer til at holde styr på bladets Økonomi og politiske indhold.

Et sådant sikringssystem siger først og fremmest noget om datidens

hårde politiske miljø, hvor revolutionære organisationer konstant

måtte kæmpe med forsøg på infiltration og repression fra det bore

gerlige samfunds side". Alle socialdemokratiske aviser havde den-

gang kontrolkomitêer, det er ikke noget specielt for "Klassekam-

pen", som Jens Christensen åbenbart går ud fra, og den kendsger-

ning, at Klassekampen havde en kontrolkomitë, kan således næppe

bruges til det, den bliver brugt til.

5- 85 CitereS bla. ao følgende fra Principielle grundlinjer for

Socialistisk Arbejderparti: (der eksisterer) "en bitter og ufor-

sonlig Kamp mellem Klasserne i det,nuværende Samfund under hvilken

Arbejderklassen, der er Skaber af al Rigdom, udelukkes fra Nydel-sen af denne gennem mangedoblet Udbytning fra de herskende Klassers

Side". Det interpreteres bl.a. sâledes: "Endvidere konkluderede

DSA i overensstemmelse med Marx' arbejds- og merværditeori, at

det er arbejderklassen, som skaber samfundets værdier....". Nu

skriver Marx i "Kritik af Gothaprogrammet" (Marx/Engels: Udvalgte

50

⁄

skrifter bd. II 5.11): “Arbejdet er ikke kilden til al rigdom.Naturen er i lige så høj grad kilden til brugsværdierne (og det

er vel af sådanne, den materielle rigdom bestårl) som arbejdet,

der selv kun er udtryk for en naturkraft, den menneskelige arbejds-

kraft". Det er sikkert rigtigt, at DSA havde teoretiske mangler,

som det konstateres 5- 87' men det er åbenbart andre end Jens

Christensen formoder. Han er næppe heller den rette til at kon-

statere det, som det fremgår af det her valgte eksempel.

Som sidste eksempel skal nævnes, at der i note V-20 anføres,

at der for året 1919 ikke er fundet nogle medlemstal. I Morten

Things artikel i samme årbog anføres s. 23 medlemstal for 1919.

Samtidig anfører Jens Christensen 5. 93 medlemstal for Det uaf-

hængige Socialdemokrati på 10.000 - formentlig et rent fantasipro-

dukt fra kildens side. Det parti havde endnu mindre indflydelse

end DSAP.

Der kunne siges en del mere om denne artikel - f.eks. det helt

katastrofale engelsk i "summary" s. 111-12 - men det vil være spild

af papir. Artiklen kan alene pga- de her konstaterede videnskabe-

ligt-tekniske fejl næppe bruges til ret meget. Hvem ved, hvilke

kildegrupper der ellers er blevet mishandlet eller overset? Jens

Christensen har i SFAH-sammenhæng ført sig frem med kritik af den

manglende metodiske klarhed, der efter hans mening præger SFAH's

arbejde. Det er imidlertid første gang, at det har været muligt

at påvise både teknisk sjusk og uvidenhed om de mest elementære

kendsgerninger i arbejderbevægelsens historie og i den marxistiske

teori som her. Det gør, at en diskussion af artiklen og dens po-

litiske implikationer, som det oprindelig var hensigten, er over-

flødig.

Gerd Callesen.

Ang. Gerds indlæg!

Gerd har andetsteds i dette nr. leveret et indlæg om min arti-

kel i årbog 5. Det er ikke nogen tilfældighed, at Gerd har under-

søgt min artikel så grundigt, og det er heller ikke nogen tilfæl-

dighed, at han har forsøgt at jorde artiklen og dens forfatter.

Lige siden Gerd for ca. 2 år siden fandt ud af, at vi vist var

fagligt uenige, har han med voksende iver og perfiditet søgt at

hænge mig ud ved enhver lejlighed. Hans taktik har været at påvise,

hvilke konkrete fejl, man efter hans opfattelse kunne finde i mine

51

forskellige skriverier og samtidig latterliggøre mig i metodiske

spørgsmål. Jeg har hidtil afholdt mig fra at svare, fordi Gerd kø-rer det på et plan, hvor det overhovedet ikke fører noget konstruk-

tivt med sig. Men på det sidste er Gerd for alvor gået i offensiven,og hans indlæg i dette nr. er af en sådan karakter, at jeg bliver,nødt til at reagere; Gerd mener nemlig nu at have fundet en vir-

kelig god anledning til at få ram på mig. Vedaen grundig gennem-

gang af mit kildemateriale og mine kildehenvisninger krydret medmetodiske betragtninger når han frem til, at det hele nærmest er

uantageligt.

Jeg agter ikke at indlede nogen debat omkring dette indlæg ogdets konklusioner af den simple grund, at det overhovedet ikke er

noget ægte debatindlæg. Det er derimod et bevidst forsøg på med

alle midler at komme mig personlig til livs. Gerd forsøger at

ramme mig, hvor han mener, jeg er mest sårbar, nemlig på det fag-lige. Gerd er ude efter at få mig erklæret ikke videnskabeligkvalificeret. Og hvorfor? Jo, fordi han vil, som han selv har

sagt på et bestyrelsesmøde i selskabet, have mig smidt ud af re-*

daktionen og ud af bestyrelsen, så jeg ikke længere har noget at

skulle have sagt i selskabet. Og årsagen? _Ja, den er, igen iføl-

ge Gerds eget udsagn, at jeg står for en forkert linie i årbogs-redaktionen og på andre områder inden for selskabet. Gerd er imod,at årbogen samles omkring temanr. Han mener i stedet, der bør være

større spredning - vel som i de fire første årbøger, som han selv

har haft med at gøre. Mit standpunkt er, at årbøgerne bør samles

omkring centrale temaer inden for arbejderbevægelsens historie -

i lighed med f.eks. det nysudkomne norske tidsskrift - fordi år-

bogen efter min opfattelse bør bidrage til at øge forståelsen af

den samfundsmæssige virkelighed, vi selv er en del af. Derfor må

der også være sammenhæng mellem artiklernes indhold. 'Men artik-

lerne bør også hænge sammen af den grund, at kun temanr. gør år-

bogen-anvendelig uden for de helt snævre cirkler.

Men hvad er nu Gerds begrundelse for at pukke på en anden linie

for årbogen? Det er der ingen, der ved, fordi han har aldrig givetnogen indholdsmæssig forklaring af og for sit standpunkt. I ste-

det kaster han sig med stor vildskab over min person, som om jegvar selve inkarnationen af alt, hvad han ikke brød sig om. Jegvil her gøre opmærksom på, at hele red. både til den 5. og denkommende 6. årbog har været af den opfattelse, at årbogen bør sam-

les om et indholdsbestemt tema. Bestyrelsen har accepteret dette,uden at Gerd har vovet det mindste gny. Det er, hvad jeg kalder en

52

\

falliterklæringl Det er en falliterklæring, at man ikke kan argu-

mentere for sit standpunkt. - Men det er først og fremmest en fal-

literklæring, at Gerd har valgt*mig som offer for sin afmagt.

Ang. indholdet af Gerds indlæg vil jeg indskrænke mig til at

sige, at de metodiske bemærkninger er ikke blot angribelige; de er

nu som ved tidligere lejligheder så primitive, at Gerd gør klogest

i fremover ikke at offentliggøre den slags overvejelser. Det lig-

ger under beståelsesgrænsenfor første års metodeeksamen på uni-

versitetet. Hvad den øvrige kritik angår, så er den i al sin

enkelhed et bevidst manipulatorisk forsøg på at tegne det slettest

mulige billede af artiklen og dens forfatter. Det er et beskidt

indlæg, der her er leveret. Det er et beskidt indlæg, der er skre-

vet i et beskidt ærinde.

Jeg tror roligt, at jeg på vegne af de efterhånden mange histo-

rikere, som Gerd har udråbt til sine dødsfjender- thi jeg er jo

ingenlunde den første - kan sige: Hold op med din destruktive kri-

tik, hold op med at angribe folk på denne ubeherskede og personlige

måde, blot fordi de tillader sig at have en anden mening -

og brug

din skrivekløe til selv i analyser af arbejderbevægelsens historie

at vise, hvordan det så skal gøres, når vi andre åbenbart ikke har

evner til at finde ud af det.

Jens Christensen.

N.B.: Ovennævnte egner sig lige så lidt til offentliggørelse som

Gerds, men Gerd har trodset min opfordring til at holde det til-

bage. Han inviterer således selv til at få af grovfilen.

53

BognytClaus Bryld: Det danske Socialdemokrati og revisionismen. En

analyse af socialdemokratisk samfundsforståelse, strategi og tak-

tik før 2. verdenskrig med udgangspunkt i forholdet til marxismen›

og revisionismen. Bd. 2 1914-1930'erne. - SFAH skriftserie nr« 3 -

GMT 1976, 312 5., kr. 65,- (medlemspris krw 48,75)

Siden de tre guldmedaljeafhandlinger om revisionismens betyd-

ning for det danske socialdemokrati blev afleveret for ca. 10 år

siden, har de med rette været meget efterspurgt. Det var jo det

første store forsøg på at analysere den socialdemokratiske bevæ-

gelses idéudvikling. Efter sigende er Lise Togebys afhandling ud-

kommet i et meget beskedent duplikeret oplag, og de få eksempla-

rer af de tre opgaver, der iøvrigt var tilgængelige, var alt for

få. Det er derfor glædeligt, at Claus Bryld nu har bearbejdet sin

afhandling, og lader den udkomme i to bind.

I det her foreliggende 2. bind - en egentlig anmeldelse må

vente, indtil bind 1 foreligger -.offentliggøres afsnittene V og

VI, to tillæg og en samling tekster til den socialdemokratiske po-

litiske ideologi fra 1914 til 1930'erne, nemlig principprogrammet

fra 1913 og arbejdsprogrammer fra 1918, 1923 og 1935 og et par ta-

ler hhv. pjeceuddrag af Borgbjerg, Stauning, Otto Jensen og Johs.

Kjærbøl. Endelig er der en litteraturfortegnelse og register.

Efter indledningen at dømme, vil de store ændringer i forhold til

det oprindelige manuskript især blive fremlagt i første bind. Claus

Bryld skriver at hans formål "er - i modsætning til en steril bed-

revidenhed, der stempler arbejderbevægelsen som "småborgerlig" ved

at hæfte sig ved blot enkelte momenter i dens teoridannelse eller

som kapital-determineret (på baggrund af den danske kapitalismes

sene udvikling) og dermed en ahistorisk størrelse - at søge at be-

gribe den socialdemokratiske arbejderbevægelse i dens dialektiske

udvikling." (5.5.) Det er med alle de manglende undersøgelser af

forskellige her relevante forhold en meget stor opgave, og det er

at håbe, at det vil lykkes C.B. at gennemføre sin målsætning.

Det ene tillæg til bogen er en "Skematisk faseopdeling af den

socialdemokratiske arbejderbevægelses politiske udvikling 1871 -

1920'erne". Dette skema er et første försøg på en sådan periodi-

sering, og så vidt det kan ses, er inddelingen begrundet udeluk-

kende i danske forhold. Det er dog formentlig for lidt, og selv-

om periodiseringen nok ikke behøves at ændres særlig meget - det

'vil en diskussion vise - så må begrundelserne udvides til også at

omfatte internationale forhold, for at periodiseringen kan blive

et frugtbart hjælpemiddel i den videre forskning. Derfor er det

54

vigtigt, at C.B.'s forslag diskuteres grundigt.

G.C.

Poul ChristenSen: Af en illegals erindringer. Udgivet i samarbejde

med Hans Kirchhoff. SFAH's publ. 4, 1976, 152 sider. kr. 20,00

for medlemmer, kr. 30,00 for andre.

;Selvom titlen angiver besættelsestiden som perioden for Poul

Christensens erindringer, skriver han om sin tilværelse fra barne-

årene (født 1912) til tiden umiddelbart efter befrielsen i 1945.

Forhistorien om hans engagement i politisk arbejde i D.K.P. fører

op til bogens egentlige hovedstykke, erindringerne om illegalite-

ten i Danmark fra 22. juni 1941 til han måtte flygte til Sverige

1 december 1943 og om eksilperioden her indtil hjemkomsten efter

befrielsen.

Som en af D.K.P.'s ledere i Vestsjælland hørte PC til blandt de

kommunister, der søgtes anholdt i juni 1941, men han undgik arresta-

tion og blev i november 1941 af D.K.P.'s ledelse sendt til Esbjerg

f°r som fuldtids-illegal at lede modstandsarbejdet her. Fra april

til november 1943 arbejdede PC illegalt i Odense og derefter igen

i Esbjerg til flugten til Sverige 1 december 1943.

Det er Poul Christensens illegale arbejde, der har bragt ham i

forbindelse med historikere, der beskæftiger sig med modstandsar-

bejdet inden 29. august 1943. Bl.a. er PC's beretning en af pri-

mærkilderne til strejken i Odense i august 1943 og i det hele ta-

get til det tidligere kommunistiske modstandsarbejde i de to uro-

centre Esbjerg og Odense. Strejkebølgen i sommeren 1943 var en

afgørende årsag til, at Socialdemokratiet i august 1943 måtte op-

give at føre forhandlingspolitikken videre og dermed til, at Dan-

marks situation over for besættelsesmagten ændredes radikalt.

Alene PC's beretning med detail-oplysninger om den illegale kommu-

nistiske organisation og dens arbejde for at realisere sin målsæt-

ning forklarer, at Hans Kirchhoff og SFAH har udgivet disse memoirer.

Men ud over at være kilde til disse for arbejderbevægelsen så væ-

sentlige begivenheder afgiver beretningen også vidnesbyrd om de

vilkår, hvorunder det tidlige modstandsarbejde udfoldede sig i Dan-

mark. De problemer Poul Christensen kom til at stå over for, knyt-

tede sig ikke blot til selve arbejdet med at rejse en modstands- '

bevægelse, men nok så meget til overhovedet at opretholde eksisten-

sen i en befolkning, der endnu langtfra var indstillet på at yde

modstandsfolkene den nødvendige dækning. Poul Christensens beret-

ning er usentimental og netop derfor virker hans skildring af iso-

55

\

lationen og det vedVarende problem med at skaffe sig logi og tre

daglige måltider mad så knugende. At disse eksistenSvilkår sammen

med et overvældende arbejdspres og den psykiske belastning ved at

vide sig eftersøgt førte til kollaps efter et par års illegalitet,kan ikke undre, derimod nok at PC efter at være kommet til hægterne -

igen fortsatte sin illegale virksomhed, til han blev dirigeret til

Sverige af partiledelsen. At Poul Christensen efter ankomsten tilSverige blev betragtet som en særlig farlig person bg derfor i må-

neder interneret i lukket lejr, hører også med til billedet af vil-

kårene for en fuldtids-illegal kommunist. Ikke uden malice nævner"

PC blandt de internerede i den pigtrådsomkransede lejr Herbert

Wehner, senere fremtrædende vesttysk socialdemokrat.

Hans Kirchhoff har forsynet Poul Christensens beretning med nød-

vendige noter og herudover med en indledning, hvor han dels skit-

serer strukturen i det illegale D.K.P., dels summarisk gør rede for

den bredere udvikling, der førte til begivenhederne 29. august 1943.

I betragtning af, at Kirchhoffs disputats om 29. august 1943 snart

kan forventes, er hans indledning nok så interessant at læse. På

baggrund af de til tider temmelig glamouriserende memoirer fra be-

sættelsestiden virker Poul Christensens arbejdererindringer stærkt.

Måtte denne lille bog blive standardlæsning for dem, der gerne vil

vide hvorledes vilkårene for modstandsarbejdet også kunne være!

Mogens Nielsen

Dieter Dowe: Bibliographie zur Geschichte der deutschen Arbeiter-

bewegung, sozialistischen und kommunistischen Bewegung von den An-

fängen bis 1863 unter Berücksichtigung der politischen, Wirtschaft-

lichen und sozialen Rahmenbedingungen. Mit einer Einleitung.

Berichtszeitraum 1945-1971 (1975) - Archiv für SozialgeschichteBeiheft 5 - Verlag Neue Gesellschaft, Bonn-Bad Godesberg 1976,

304 s., DM 20,-

Hermed foreligger efter Kurt Klotzbachs bibliografi for perio-

den 1914 - 1945 (se Meddelelser 5 s. 76-78) det andet bind i dette

projekt. Desværre er det stadigvæk uklart, om der vil udkomme bind

for den vigtige periode 1863-1914

Dette bind er principielt opbygget på samme måde som Klotzbachs.

Efter en ca. 30 sider lang indledning følger bibliografien med

2428 titler; der afsluttes med registre over forfattere, udgivereog titelregistre for samleværker. Ud over det egentlige emne er

også de vigtigste udgivelser om periodens politiske, økonomiske og

56

sociale udvikling medtaget for dermed at kunne klargøre de betin-

gelser under hvilke arbejderbevægelsen virkede. Bibliografien dæk-

ker den tyske, engelske, franske, italienske og hollandske litte-

ratur både hvad angår sekundærlitteraturen som kildeudgivelser og

vigtige dokumentationer i tidsskrifter. Det gælder dog ikke for

Marx/Engels-litteraturen; der er kun medtaget det, der berører de-

res deltagelse i den tyske bevægelse. Desuden er der ikke taget

hensyn til litteratur om den marxistiske teoris udvikling, idet

denne er for omfattende - der anføres imidlertid nogle specialbib-

liografier om dette forhold. Endvidere ville året 1863 være et me-

get kunstigt skel for Marx/Engels. Dette årstal er taget, fordi

denlassalleanskeorganisation ADAV grundlagdes i dette år (og der

dermed oprettedes en organisation, som under forskellige former

har bestået siden da). Der er tilstræbt fuldstændighed i biblio-

grafien for årene 1945 til 1971, desuden er et - nødvendigvis sub-

jektivt - udvalg af den indtil 1975 udkomne vigtigste litteratur

medtaget.

Selve bibliografien er inddelt i 6 hovedkapitler, der hver især

igen er underdelt i forskellige afsnit. Både i indholdsfortegnel-

sen og i de forskellige afsnit af bibliografien findes talrige

krydshenvisninger- sammen med registrene skulle de give gode mu-

ligheder for den rigtige anvendelse af bibliografien. Det største

problem ligger i det forhold, at man for let kommer til at overse

den litteratur, der er udkommet før 1945 og så vidt det kan skøn-

nes, er der for denne periode udkommet en del vigtige afhandlin-

ger (og indtil ca. 1914) til dels udgivet af arbejderorganisatio-

nerne selv - eksempelvis kunne nævnes Heinrich Laufenbergs store

2-binds værk om arbejderbevægelsen i Hamborg fra 1911 hhv. 1931,

og en hel del andre hvoraf kun enkelte er kommet i genoptryk. Det

indskrænker selvfølgelig ikke betydningen af denne udmærkede hånd-

bog, den koncentrerer sig simpelthen om den periode (l945-lQ71/75),

,hvor den tyske arbejderbevægelses historie også bliver et emne for

akademisk forskning i større stil, især i de to tyske stater, men

også f.eks. i USA, og litteraturen dermed begynder at blive uover-

skuelig.

I den instruktive indledning gør Dowe - der foruden at være re-

daktør for Archiv für Sozialgeschichte selv har skrevet en del væ-

sentlige artikler og afhandlinger om denne periode- rede for forsk-

ningssituationen. I indledningens indledning gøres opmærksom på

indholdsforskellen i begreb som "socialisme" og "kommunisme" i pe-

rioden. Ligeledes gør Dowe meget sobert rede for, hvorfor han har

57'

taget året 1863 som afslutning. Der hævdes især fra østtysk side

en anden afgrænsning på arbejderbevægelsens første periode (1869/

71), nemlig dannelsen af det første marxistiske arbejderparti i

Eisenach og Pariser Kommunen, mens Dowe anser 1863 for et mere

rimeligt datum, da det var oprettelsesåret for den tyske arbejder-klasses første nationale/landsdækkende organisation. Dowe'påpeger,at der for bestemte perioder er større lakuner i forskningen - eksem-

pelvis foreslår han, at man burde undersøge kirkernes forsøg på at

organisere arbejderne ideres foreninger, især har åbenbart katolske

svendeforeninger spillet en ret betydningsfuld rolle.

Det er alt i alt et virkeligt udmærket hjælpemiddel, som åben-

bart ikke er behæftet med de fejl, Klotzbachs bind lider under.

Derudover kan man finde bedre rundt i dette bind end i Klotzbachs.

Endelig bør den overordentlig rimelige pris, der forlanges for det-

te omfangsrige bind, fremhæves.

Gerd Callesen*

Jon Elster: Stat, organisasjon, klasse. Noen hovedretninger i

moderne politisk filosofi. Pax, Oslo 1976, 141 5. Ingen pris

opgivet.Å

Denne bog har til genstand for sin undersøgelse de "konkrete

utopier". Herved forstår Jon Elster et system af målsætninger, som

i sin helhed bliver betragtet i forhold til de midler, de processer,

der skal realisere dette målsætningskompleks (p.12). For at gøre

dette har Elster foretaget en læsning af de store samfundspolitiskefilosoffers overvejelser. Nærmere bestemt Hegel, Marx, så forskel-

lige 2. Internationaleledere som Kautsky, Bernstein, Lenin og

Luxemburg, Max Weber og til slut moderne spilteoretikere som von

Neumann og Morgenstern.

Bogens struktur er den, at først behandles Hegels politiske filo-

sofi og dernæst læses alle senere forfatteres synspunkter, dels i

relation til Hegel, dels i de henseender, hvor der er nyheder i te-

maer.

I behandlingen af Hegel får Elster på knap tredive sider givet

et interessant overblik over denne store tænker, der så ofte er

blevet behandlet som en "død hund". Dels understreger forfatteren,at Hegel var usædvanlig velorienteret i samtidens politiske pro-

blemer, dels at den form for konservatisme, han stod for, var af

en ganske anden art end Burkes og de Maistres. Hegels forsvar for

forskellige institutioner og modstand mod visse demokratiske for-

53

hold var altid begrundet i fornuften og ikke i traditionen (p.21).

Men samtidig var Hegel så afgjort modstander af “abstrakte utopier"

- til forskel fra de mere "konkrete utopier" - fordi Hegel havde så

megen forståelse af tingenes sammenhæng, at han ikke troede på pa-

tentløsninger. Dette synspunkt betød også, at Hegel havde forstå-

else for reformpolitikkens problematik. Ifølge Hegel arbejder for-

nuften nemlig altid i det konkrete. Når Napoleon forsøgte at på-

tvinge Spanien en mere moderne forfatning end landet var modent til,

var den ufornuftig i Spanien, og det er forholdsvis uinteressant

at sige, at den var fornuftig i et mere udviklet samfund (p.26).

Hegels synspunkt kan ifølge Elster siges at være, at inden for et

givet system er der bindinger, som gør, at visse ting er fornufti-

ge, mens andre ting er ufornuftige i forhold til dette systems "lo-

gik". Eksempelvis er det ufornuftigt i et borgerligt demokrati, at

kongen udpeger parlamentsmedlemmerne, dette må være folket - men

dette gælder vel at mærke kun i et borgerligt demokrati (p.25). Nu

er Hegel naturligvis meget vel klar over, at der findes såvel krig

som revolution, men disse former for menneskelig handling tilhører

lidenskabens og ikke fornuftens område. Ud fra sådanne synspunkter

mener forfatteren, at Hegel kan opfattes som den første socialde-

mokratiske teoretiker (p.33).

_

Hegel siger et sted at "Minervas ugle begynder først sin flugt i

den sene skumring" (p.27). Hermed menes, at fornuften kan foreta-

ge undersøgelser af handlinger, der allerede er sket, men den kan

kun give yderst begrænsede vejledninger for politisk praksis og kun

reformistiske vejledninger (p.27). Over for dette synspunkt har

vi Marx' mere nuancerede opfattelse. Marx opfattede en kampsitua-

tion som en situation, hvor tingene flyder, hvor mennesker indivi-

duelt og kollektivt kan gribe ind (p.44). Ifølge Elster førte det-

te Marx til i adskillige situationer at være overoptimistisk i sine

analyser. Men dette er altså ikke nødvendigvis manglende evne til

at analysere en situation, men Marx' forsøg på at bidrage til, at

en kampsituation holdes åben og/eller lukkes på en bestemt måde,

som styrker de socialistiske kræfter (p.45). Hvis denne tolkning

er korrekt, har Elster ret i, at den er yderst problematisk. El-

ster formulerer det således: “Hvis der findes en praktisk enhed af

teori og praksis, så må den ligge i, at man tror, at revolutionen

kan blive mulig nu ved at man tilstrækkeligt stærkt siger, at den

er mulig, og ikke i, at man siger, at revolutionen er mulig nu for

derved at bidrage til, at den bliver mulig senere ved, at den viser

sig umulig nu. En dialektik, hvor sejr bliver til nederlag, og ne-

59

derlag bliver til sejr, kan let blive til en dialektik, hvor løgner sandhed og sandhed er løgn" (pp. 64-65). Personlig har jeg min

tvivl om denne tolkning af Marx kan holde, selvom der givetvis kan

findes et par citater til støtte for synspunktet. Men at den socia-

listiske bevægelse ofte er endt i en sådan dialektik er indlysende.Den materielle baggrund er naturligvis det overordentlig svære i at

skabe et fornuftigt forhold mellem reform og revolution. Det er

således velkendt fra dagens økonomiske krise i Danmark, hvorledesden socialistiske bevægelse svæver mellem på den ene side håbløsutopisme i troen på, at arbejderklassen kan vælte krisens byrderover på kapitalismen, og på den anden side opgiver kampen som følgeaf krisen. Problemet er naturligvis det uhyre svære at vurdere,hvad en "fornuftig lidenskab" for at tale med Hegel kan bære i et

samfund som det danske i den verden hvori vi lever.

I bogen behandles iøvrigt et stort antal andre temaer. Bl.a.

nogle udmærkede afsnit om Marx' og senere marxisters analyser af

alliancepolitikkens problemer, fascismen, keynesianismen, Max We-

bers undersøgelser omkring kapitalisme og protestantisme.

Bogen er velskrevet og normalt forholdsvis klar. Uden at jegvil dokumentere det nærmere, forekommer det mig imidlertid, at El-

ster snarere fremlægger hvad han selv står for end han giver et

helhedsbillede af de forfattere, han refererer til. Dette er ens-

betydende med, at det ikke er Hegels eller Marx' eller de andre

forfatteres politiske filosofier vi præsenteres for i deres helhed,men derimod i ret høj grad bearbejdede inspirationer fra de nævnte

forfattere. Hvis man blot fastholder dette, er bogen afsolut værd

at læse.

Jørgen Lindgaard Pedersen

Hans Dam Frandsen: Fortegnelse over indlæg fra udenlandske socia-

lister og udenlandske socialistiske blade i "Socialisten" og

"Social-Demokraten" 1871-1913. Hovedopgave ved Danmarks Biblioteks-

skoles sektion II, København 1976, IV-+ 144 s., dupl.. Kan købes

hos ABA for kr. 25,-

Det er vigtigt og vanskeligt tilgængeligt stof, der bliver gjorttilgængeligt i denne opgave. De udenlandske socialistiske bidragi den danske arbejderbevægelses hovedorgan -

oplaget var i 1911 påca. 50.000, og bladet var efter sigende det største i Skandinavien-

var ganske vist ikke den danske arbejderbevægelses eneste kildetil information om den socialistiske bevægelses og teoris udviklinginternationalt, bladet havde f.eks. selv korrespondenter rundt om-

60

kring og informerede selv i forskellige perioder meget grundigt om

disse'forhold. Men det er væsentligt at få belæg for hvor indfly-

delsen i teoretiske spørgsmål er kommet fra. Dermed menes ikke spe-

cielt geografisk, men snarere hvilken socialistisk retning, der ef-

terhånden blev den dominerende. Det er sikkert rigtigt, når det

hævdes, at det danske arbejderparti i det 19. århundrede var præ-

get af en socialistisk pluralisme, men det er dog også tydeligt, at

det er de marxistiske forfattere og aviser, der mere og mere domi-

nerer. Det er også klart, at Marx og Engels var bedre kendt i den

danske arbejderbevægelse end det tidligere har været hævdet. Men

bortset fra det, er det en forbløffende bredde: fra samtaler med

Chicago-anarchisterne til Adelheid Popps En arbejderskes ungdoms-

historie - den sidste var åbenbart meget stærkt agitatorisk stof,

Ader kom i masseoplag i det tysksprogede område. Der er meget at

hente i denne fortegnelse, adskillige specialer kan skrives på

dette grundlag.

Så vidt vides er denne opgave det første forsøg på at fuldføre

en systematisk fortegnelse af'stof fra udenlandske socialister i

et lands socialistiske hovedorgan. For virkelig at finde ud af,

hvordan ideudviklingen i den europæiske arbejderbevægelse forløb,

ville det være ønskværdigt, at sådanne opgaver blev gennemført og-

så i andre lande. Den her valgte periode fra bladets start til

partiets nye principprogram i 1913 er også i den sammenhæng meget

vigtig.

Der er forøvrigt også bidrag af ikke-socialistiske forfattere

med, således at alt det politiske stof er dækket ind. Det er dog

kun relativt få bidrag. Fortegnelsen er opstillet'kronologisk, og

der er et forfatter-, avis- og tidsskriftregister. Man kan altså

komme ind til artiklerne både i en tidsmæssig sammenhæng (i 1880'

erne var der mange flere artikler end efter 1900) og i en forfat-

tersammenhæng (i forfatterregistret er der enkelte fejl). Både

til forfattere og til periodika gives korte oplysninger. Det er

alt i alt en meget god og væsentlig opgave.

G.C.

Jutta v. Freyberg m.f1.: “Geschichte der deutschen Sozialdemokra-

tie 1863 - 1975", Pahl - Rugenstein Verlag, Köln 1975, 457 s., ca.

30 kr.

Herhjemme har der i de senere år vist sig en stærkt stigende

interesse for arbejderbevægelsens historie. På RUC f.ex. er det

sådan på det samfundsvidenskabelige og det humanistiske hovedområ-

61

de, at hvert 3. eller 4. projekt inddrager arbejderbevægelsens hi-

storie -

og det er ikke bare den danske, der er tale om, også den

tyske, den russiske, den amerikanske osv. arbejderbevægelse behand-

les.

Denne meget glædelige tendens er jo ikke særegen for Danmark,den har også gjort sig gældende i Vesttyskland i de senere år,hvor der i 1975 kom en meget interessant bog om det tyske social-

demokrati, og i bredere forstand om den tyske arbejderbevægelse,på markedet: "Geschichte der deutschen Sozialdemokratie 1863-1975"

pâ Pahl -

Rugenstein Verlag, Köln. Den er skrevet af et forfat-

terkollektiv bestående af Jutta von Freyberg, Georg Fülberth, Jür-

gen Harrer, Bärbel Hebel-Kunze, Heinz-Gerd Hofschen, Erich Ott ogGerhard Stuby.

Men hvad er det, der i særlig grad udmærker denne bog? Ja, det

er især tre ting: for det første viser bogens historieopfattelseog -kritik sig at være en konsekvent, levende og frugtbar anven-

delse af marxismens metode, for det andet er den dejligt fri for

tidligere tiders, specielt 50'ernes og 60'ernes koldkrigsatmosfære,som man kunne finde (og stadig kan) i officielle socialdemokratiske

værker (f.ex. er hetzen mod de tyske kommunister og Sovjetunionen

veget til fordel for en nøgtern og saglig behandling af problemer-ne), og for det tredie er bogen det første forsøg på at skrive det

tyske socialdemokratis (SPD) samlede historie, som det også loves

i titlen.

Den tyske arbejderbevægelse er ældre end SPD, den begyndte med

den industrielle revolution i 1830'erne og 40'erne, og nåede sit

første højdepunkt i den borgerlige revolution 1848/49. Indtil 1863

var den en del af det tyske borgerskabs demokratisk - revolutionære

bevægelse mod den feudale orden. Først i 1863 med dannelsen af

"Allgemeiner Deutscher Arbeiterverein" (ADAV) og i 1869 med "So-

zialdemokratische Arbeiterpartei" fik den tyske arbejderklasse en

selvstændig politisk organisation, som var uafhængig af det bor-

gerlige demokrati. Men selvom de tyske arbejderes selvstændige

politiske organisering først daterer sig fra 1863, så behandler bo-

gen også ganske grundigt alle de ansatser af radikaldemokratisk

og socialistisk art, der fandtes tidligere: "Bund der Gerechten",der blev dannet i Paris i 1834, og som arbejdede snævert sammen

med det franske "Gesellschaft der Menschenrechte", det af GiuseppeMazzini ledede "Junges Europa", som også havde en tysk afdeling"Junges Deutschland", hvor hoveddrivkraften var håndværkssvende.

I 1847 blev "Bund der Gerechten" omdannet til "Bund der Kommunis-

62

ten", hvis officielle program blev "Det kommunistiske partis mani-

fest", udarbejdet af Marx og Engels.

I 1875 sammensluttedes ADAV og "Sozialdemokratische Arbeiterpar-

tei" til "Sozialistische Arbeiterpartei Deutschlands" i Gotha, og

det nye parti havde ca. 24.000 medlemmer. Dets program blev i høj

grad skæmmet af Lassalles dogmer, som påvist af Marx i hans sønder-

lemmende "Kritik af Gotha-programmet". De værste teoretiske fejl

i programmet var opfattelsen af alle andre klasser end arbejderklas-

sen som én reaktionær masse (hvilket overflødiggjorde arbejderklas-

sens alliancepolitik over for alle andre, f.ex. bønderne og hånd-

værkerne), begrebet "den jernhårde lønningSIOV", som gik ud på, at

arbejdernes løn i kapitalismen tendentielt ikke ville kunne over-

skride deres eksistensminimum (hvilket i praksis medførte en util-

bøjelighed til at kæmpe for lønforhøjelser), og for det tredie, og-

så som et af Lassalles dogmer, tanken om oprettelse af produktions-

fællesskaber med statsstøtte, hvor dette, uden den nødvendige erob-

ring af den politiske magt, skulle bane vej til socialismen (der

er altså tale om en opfattelse af staten som værende neutral, uden

klasseindhold). Men trods disse mangler var der tale om en meget

væsentlig styrkelse af den tyske arbejderbevægelse ved den nævnte

sammenslutning mellem de to organisationer, og den faglige organi-

sering var også kraftigt stigende, selvom kun 1% af industriarbej-

derne var organiseret i 1877. Strejkeaktiviteten var også voksende,

og i 1878 blev partiets organer, fagforeninger og den socialistiske

presse, forbudt ved de såkaldte socialistlove.

Arbejderbevægelsens politiske og organisatoriske uafhængighed

af liberalismen er tidligere blevet nævnt; den var indtil 1917 et

centralt kendetegn i definitionen af det tyske socialdemokrati.

'

Fra da af tilhører det tyske socialdemokrati den del af den tyske

arbejderbevægelse, som enten mener, at sikringen og forbedringen

af lønarbejdernes arbejds- og levevilkår grundlæggende er forene-

lig med varetagelsen af kapitalistklassens interesser, eller som,

ved realiseringen af socialistiske krav, er bundet til bestemte

politiske forestillinger - særligt indskrænkningen af kampmid-

lerne til det parlamentariske forum.

Hvis Vi nu Springerfrem til de sidste dage af Weimar-republikken

og nazisternes magtovertagelse i 1933, så kan vi se, at SPD-le-

delsen på det skarpeste afgrænsede sig over for den kommunistiske

fløj i arbejderbevægelsen. Antikommunismen, som de havde drevet

siden 1917, fik en yderligere tand, og det kan kun forstås som et

forsøg på at dække over den voksende uoverensstemmelse mellem

den officielle socialdemokratiske politik og lønarbejdernes mest

elementære behov og som et middel til at dæmpe uroen i partietsbasis. Idet NSDAP voksede og voksede, agiterede SPD-ledelsen

først og fremmest for en væsentlighedmellem fascisme og kommunis-

me, toner, man den dag i dag ikke er fri for at høre. (Ved et før-ste øjekast synes denne fejlagtige vurdering at modsvare KPD's ligeså fejlagtige opfattelse af SPD som socialfascistisk, men hvor uhold-

bare begge opfattelser end var, så havde de dog meget forskelligepolitiske grunde: SPD-ledelsens holdning over for KPD var et resul-

tat af dens prokapitalistiske politik, som forhindrede en virk-

ningsfuld antifascistisk kamp. Omvendt var den kommunistiske hold-

ning over for SPD en falsk følgeslutning af den meget reale erfa-

ring, at SPD-ledelsens politik indskrænkede kampen mod fascismens

fremtrængen og mod knægtelsen af de demokratiske rettigheder). I

disse dage, hvor det tyske folks og verdensfredens skæbne stod på

spil, talte SPD åbent om forbrødringen mellem fascisme og bolsje-visme, og på dette politiske og ideologiske grundlag var en anti-

fascistisk enhedsfront med KPD naturligvis udelukket. SPD-ledel-

sens antikommunisme viste sig til sidst endog at være stærkere end

dens vilje til politisk at overleve. I dette spørgsmål må man selv-

følgelig på ingen måde overse (hvad bogen heller ikke gør), at KPD

begik fejl, som begunstigede denne antikommunistiske agitation, men

det ville være ude af trit med virkeligheden at søge årsagerne til

SPD-ledelsens antikommunisme i KPD's fejl (s. 171). Afsnittet om

Weimar-republikkens fald er et mesterligt skrevet afsnit med en

righoldig dokumentation, som fortjener at blive læst af alle, som

interesserer sig for Tysklands historie og for Vesttyskland i dag(der er f.ex. meget at hente for at forstå årsagerne til og menin-

gen med Berufsverbot). '

Den 8. maj 1945 sluttede krigen for Tysklands vedkommende, og

et utroligt slidsomt genopbygningsarbejde forestod. Kommunister

og socialdemokrater vendte nu tilbage til Tyskland fra krigen, fra

KZ-lejrene, hospitalerne, fra deres exil. Mange kommunister og

socialdemokrater havde under nazismen svoret ikke at gentage for-

tidens fejltagelser: den faglige og politiske splittelse af den

tyske arbejderbevægelse, som i sidste instans havde muliggjort fas-

cisternes magtovertagelse. Nu skålle det være anderledes.

Som en konkret udmøntning af KOMINTERN'S 7. verdenskongres i 1935

havde KPD på Brüsseler(1935) og Berner konferencen (1939) lagt ho-

vedlinierne for aktionsenheden, folkefronten mod Hitler-regimet ogfor opbygningen af et antifascistisk-demokratisk Tyskland. Kommu-

64

nisterne havde ligeledes Været den drivende kraft i dannelsen af

nationalkommitéen "Freies Deutschland" i Moskva juni 1943, som vel

nærmest modsvarede vores Frihedsrådet under krigen.

Men Socialdemokraterne havde også lært af fejlene, kendt er f.ex.

det såkaldte "Prager Manifest", udsendt af den exilerede SPD-ledelse

i Prag i 1934, hvori SPD udtaler sig for overvindelse af spaltningen

i arbejderklassen, for omstyrtelse af fascismen og oprettelse af en

folkemagt, nationalisering af sværindustrien og storbankerne og

fjernelse af junkervældet.

I 1945 var der gode chancer for en ny demokratisk opbygning af

samfundet: den tyske imperialisme havde lidt sit historisk største

nederlag, og dens militære og politiske magtapparat var sønderslået

af anti-Hitler koalitionen. Men i forvaltningsapparatet sad stadig

mange nazister, ligesom monopolerne stadig bestod, selvom produk-

tionen var indstillet. Men det er klart, at 12 års fascistisk ter-

ror og massiv systematisk ideologisk påvirkning mod alt, der havde

med socialisme, sympati for Sovjetunionen og demokrati at gøre, ik-

ke var gået sporløst hen over menneskene.

D. 11. og 15.06.45 kom opråb fra henholdsvis KPD's centralkommi-

tê og SPD's hovedbestyrelse, som på mange punkter var i overensstem-

melse med hinanden. Men der findes dog nuancer Og forskelle, f.ex.

i SPDzopråbet findes der ikke et ord om fascismens socio-økonomiske

og politiske årsager, de egentlige skyldige: den tyske finanskapi-

tal (sammensmeltning af industri- og bankkapital). Ligeledes taler

SPD-opråbet ganske vist om demokratisk omformning af de bestående

statsinstitutioner og afnazificering, men nødvendigheden af arbej-

derklassens politiske magt til at gennemføre de sociale og økono-

miske omvæltninger er ikke trukket særlig konkret op; faktisk er

der tendens til at overtage statsapparatet som det forefandtes med

nogle personelle ændringer. Og netop dette punkt bliver i KPD's

opråb kraftigt kritiseret som en fejl, som SPD begik i Weimar-ti-

den. Også i det førnævnte "Prager-Manifest" blev det betegnet som

SPD's graverende historiske fejl i 1918, at det havde overtaget

det gamle statsapparat næsten uændret.

At viljen til politisk enhed i arbejderbevægelsen ikke kun var

udtalt hos kommunisterne, Viser følgende citat fra Kurt Schumacher,

ledende SPD'er i vest og antikommunist: "I marts 1946, efter måned-

lang kamp mod samarbejde med kommunisterne, var hvert 3. SPD-med-

lem i den amerikanske zone rede til at støtte Grotewohls (formanden

i SPD, min anm.) "enhedsparti", hvis det rent faktisk ville erstat-

te det socialdemokratiske og det kommunistiske parti". (5.251).

65

Mange socialdemokrater og kommunister ønskede, at sammenslutningenskulle foregå med det samme, men det var vigtigt at gennemløbe en

ideologisk og politisk afklaringsproces, samtidig med at de to par-

tier deltog i fælles konkrete aktioner såsom opbygningen af selvfor-

valtningsorganerne, den demokratiske jordreform, dannelse af en-

hedsfagforening og bedriftsråd i fabrikkerne osv.

Som bekendt lykkedes det i den sovjetiske zone at få dannet det

fælles parti SED, "Sozialistische Einheitspartei Deutschlands",

mens det gik anderledes i vestzonerne (bogen har en ekskurs, hvori

sammenslutningen behandles meget grundigt og konkret i stadig pole-mik med den officielle SPD-historieskrivning).

Bogens to sidste kapitler omhandler SPD under den kolde krig,

partiets stilling til Forbundsrepublikkens genoprustning og udbyg+

ning af det indre herskersystem, til Europapolitikken og frem til

partikongressen i Godesberg i 1959. Videre ses der på SPD og kri-

sen 1966/67, dens økonomiske og politiske betydning, ansatserne til

en ny Øst-politik og SPD's regeringsdeltagelse med de frie demokra-

ter. Der sluttes af med en vurdering af den indre differentiering

og dannelsen af forskellige oppositionsgrupperi?SPD efter 1969, alt-

sammen med en meget stor viden om tingene.

Bogen er forsynet med et forord af Wolfgang Abendroth, hvori

han bl.a. siger, at denne bog ikke kun er bestemt til videnskabe-

ligt brug: "Den hører også -

og først og fremmest - hjemme i hånden

på enhver aktiv socialdemokrat og fagforeningsmand, som kæmper in-

den for sin organisation for at styrke de demokratiske og socialis-

tiske positioner. Han eller hun vil hér finde det påvist, at po-

litikken med antikommunisme og nedbrydelse af de demokratiske ret-

tigheder, som føres af dele af den nuværende SPD-ledelse, altid

har ført det tyske socialdemokrati i ulykke, og at derfor netop de,

som -

og lad der så være tale om et mindretal - vender sig imod det

historiskeselvmords strategi(og imod gentagelsen af alle de fejl,

som førte til året 1933) i virkeligheden forsvarer SPD's interes-

ser". (5.9).

Angående sværhedsgraden af det tyske, så kræves der ikke tysk-

kundskaber på universitetsplan for at læse den i et bare rimeligt

tempo. Den bør kunne læses af de fleste, også uden de har haft

tysk i gymnasiet.

Ud over en tidstabel, der rækker fra 1859 til 1975, indeholden-

de alle de vigtigste begivenheder, og ud over en side med anvendte

forkortelser, indeholder bogen et overordentligt fyldigt noteappa-

rat, hvor der findes henvisninger til alle væsentlige marxistiske

og borgerlige bøger på området. Ud⁄over et navneregister er der

66

så endelig en lang liste med udvalgt litteratur.\

-

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale bogen på det varmeste.

P.S.: Bogen er iøvrigt et stykke konkret enhedsarbejde, idet for-

fatterkollektivet består af organiserede socialdemokrater og kommu-

nister, mens resten er partiløse demokrater.

Erik Ludvigsen

Georg Fülberth: Proletarische Partei und bürgerliche Literatur-

Auseinandersetzungen in der deutschen Sozialdemokratie der II Inter-

nationale über Möglichkeiten und Grenzen einer sozialistischen Lite-

raturpolitik. Sammlung Luchterhand. Neuwied/Westberlin 1972. 202 s.

DM 7,80.

Georg Fülberth undersøger udviklingen i SPD's litteratur- og

kulturpolitik i perioden 1890-1914 på grundlag af diskussionerne i

partiet om forholdet til den ikke-socialistiske litteratur. Afsnit

i bogen har været trykt i tidsskrifterne Alternative og Das Argument.

De indgår nu i det 5 kapitlers store studie om forholdet mellem lit-

teratur og politik i den wilhelminske æra: A. Det tyske socialdemo-

kratis sociale og politiske udviklingsbetingelser 1890-1914, B. Den

socialdemokratiske litteraturkritiks positiáner i samme periode, C.

Diskussionerne om naturalismen 1891-96, D. De aktuelle problemer for

den socialdemokratiske litteraturpolitik, E. Diskussionerne om mulig-

hederne og grænserne for en proletarisk litteratur.

Fülberth vil altså se litteraturkritikken som et moment i SPD's

ideologiproblematik og begynder derfor med en redegørelse for den

politisk-ideologiske og organisatoriske udvikling i partiet. På

baggrund heraf undersøges litteratur- og kulturpolitikken. Den do-

minerende konception vil ikke vide af litteraturens klasseposition,

men opfatter "kunst" som udtryk for almenmenneskelige og klasseløse

æstetiske love - adskilt fra politik og ideologi. Kløften mellem

politik og æstetik formåede de fåtallige marxister heller ikke at

tildække helt. En af de mest markante, Franz Mehring, sad fast i

den kant'ske æstetik og kom teoretisk til at stille sig i vejen for

en socialistisk kunst. Alligevel rager han højt op over den ikke-

marxistiske og den deciderede revisionistiske kritik. Fülbert

sammenfatter det således: (5.68-69)

"Mehring søgte at anvende den historiske materialisme på kunst og

litteratur og holdt fast ved det skarpe skel mellem moderne borger-

lig og proletarisk ideologi.

67

De fleste repræsentanter for en ikke-marxistisk litteraturkritik

... reciperede den borgerlige litteratur "æstetisk"; ved at adskille

kunstnerisk og politisk'vurdering undgikdenne reception at forplante

sig politisk. \

De (revisionistiske) kritikere ... identificerede sig med de til

enhver tid aktuelle borgerlige kunstretninger (...), de forsøgte at

finde "socialistisk" indhold i dem og således at muliggøre de 50-

cialdemokratiske arbejderes forbeholdsløse reception af dem."

Fülberth viser hvorledes de to sidstnævnte retninger ydede de-

res bidrag til at åbne for den borgerlige ideologis indflydelse i

den tyske arbejderklasse. Overtagelsen af de borgerlig-æstetiske

forestillinger fortolkes som politisk "Selbstbeschränkung": (5.126)

“Idet SPD udelukkede kunsten fra det politiske område, renonce-

rede man på at drive litteraturpolitik, på at gøre litteraturen

til en partisag og at anvende den som våben i klassekampen."

Undersøgelsen er marxistisk anlagt og som sådan overordentligsolid og grundig. Ved studiet af samme eller lignende problemkom-

k

pleks i forbindelse med det danske socialdemokrati i samme periodeer bogen uomgængelig. Men som så mange andre undersøgelser, der

er foretaget i de sidste par år, behandles den kulturpolitiske

praksis og de reale historiske muligheder temmelig mangelfuldt (el-

ler slet ikke). I stedet opstilles der nogle abstrakte forestil-

linger om proletariatets kulturelle desintegration (5.52) på grund-

lag af en socialdemokratisk modkultur (s.8) osv. Præciseringer

ville være ønskelige.

Carl Erik Bay.

Georg Fülberth/Jürgen Harrer: Zur Kritik der sozialdemokratischen

Hausgeschichtsschreibung - Hefte zu politischen Gegenwartsfragen.

22 - Pahl-Rugenstein, Köln 1975, 40 s., DM 4,-.

De to forfattere er begge ansat ved instituttet for politisk viden-

skab ved universitetet i Marburg, Wolfgang Abendroths gamle insti-

'tut, og de forsøger da også på sin vis at fortsætte hans arbejde.De har begge offentliggjort nogle bemærkelsesværdige afhandlingeri den senere tid ofte i fællesskab som her. Denne pjece var op-

rindelig skrevet til "Blätter für deutsche und internationale Po-

litik", hvor den blev trykt 1 nr. 5 og 6 - 1975.

Forfatterne konstaterer det relativt beskedne omfang af den so-

cialdemokratiske historieskrivning og videre den næsten fuldstæn-

dige overensstemmelse mellem SPD's officielle historieskrivning og

68

den akademiske (5.12).

men åbenbart typiske eksempler (Eichler, Potthoff, Miller, Grebing,

Herudfra koncentrerer de sig på nogle få

Hans Mommsen og enkeltvis andre) og kritiserer dem indgående. Der-

ved kan de opstille et væsentligt anderledes billede end det frem-

herskende,. og dette alternativ virker både videnskabeligt og poli-

tisk umiddelbart mere frugtbart. Kritikken står stærkest for pe-

rioden 1890-1914, 1914-18 og 1918-1933, det er også disse perioder

forfatterne især har arbejdet med - ligeledes er de senere perio-

der også iøvrigt behandlet relativt sporadisk. Et væsentligt kri-

tikpunkt er den manglende samlede historie, hvor de som eksempler

henviser til Mehrings store værk og det østtyske "Geschichte der

deutschen Arbeiterbewegung".

Det forekommer imidlertid, at koncentrationen om de få (men ty-

piske) repræsentanter for den socialdemokratisk/akademiske historie-

skrivning lader denne fremstå for unuanceret. Ganske vist går den-

ne kritik på hovedlinjen, men mange af de delresultater den kriti-

serede retning har produceret er vigtige. Men det ved forfatterne,

og den lille brochure er således en udmærket indføring i en vigtig

diskussion, og bør anvendes, hvis man vil orientere sig kort om ho-

vedlinjerne i SPD's udvikling. Iøvrigt kan der henvises til for-

fatternes mere udførlige "Die deutsche Sozialdemokratie 1890-1933".

Gerd Callesen

Olav Harsløf: Kulturdebat i 20'erne. Forlaget Medusa 1976. 163 5.

kr. 39,50 (abonnementspris 31,50)

Olav Harsløfs bog er som Ib Bondebjergs et resultat af interes-

sen for mellemkrigstiden. OH's undersøgelsesobjekt er "den intel-

lektuelle radikale og socialistiske kulturdebat i årene efter 1.

(5.7).

des som den kom til udtryk i de mangfoldige tidsskrifter i perio-

verdenskrig" Nærmere betegnet er det kulturdebatten, såle-

den, der behandles.

Bogen er især anvendelig som en kommenteret oversigt over perio-

dens tidsskrifter, hvorimod den historiske gennemgang kan læses me-

re fyldestgørende andre steder.

Bogen er forsynet med mange illustrationer til belysning af

stoffet og den er let læst.

Britta Lundqvist

69

Jahrbuch Arbeiterbewegung 3, Fischer Taschenbuch Verlag, Nr.6609,Frankfurt/M. 1975, 368 s., DM 11,80

Mens de to første bind af årbogen især beskæftigede sig med en-

keltpersoner, der kun i meget korte perioder spillede en perifer rol-le i arbejderbevægelsen (f.eks. Korsch), har 3. bind Socialdemokra-tiets venstrefløj som emne. Og her er det igen især det tyske so-

cialdemokrati før 1914, der er genstand for diskussionen. En dis-

kussion mellem tidligere og nuværende medlemmer af SPD (5.170-212)viser også, at der efter 1945 knap nok er tale om en marxistisk

venstrefløj i SPD. "Die Linke in der Sozialdemokratie" er hoved-

sagelig et før-første-verdenskrig-fænomen. Om dette trykkes artik-

ler af Georges Haugt om bolschevikkernes stilling i II. Internatio-

nale 1905-14, hvor også konflikten med Rosa Luxemburg spillede en

rolle (smlg. Luxemburg-brevene i Årbog 1, s. 94-112). Som tillægoffentliggøres nogle dokumenter. Enzo Collotti offentliggør en

interessant artikel om "Karl Liebknecht und das Problem der sozia-

listischen Revolution in Deutschland" (5.50-73). Collotti har i

Italien udgivet en samling Liebknecht-artikler og viser en virke-

lig indsigt i problemerne. Det er en meget differentieret afhand-

ling. Annette Jost beskæftiger sig med Rosa Luxemburgs kritik af

den tyske fagbevægelse - "Gewerkschaften und Massenaktion" (5.74-

100), et emne som kun Paul Frölich tidligere har beskæftiget sigmed. Hans Manfred Bock skriver en beretning om Anton Pannekoek i

førkrigssocialdemokratiet og offentliggør en del artikler fra hans

pressetjeneste. Pannekoek var den teoretiske leder af den såkaldte

"Bremer Linke" - Bremen var den eneste storby i Tyskland, hvor ven-

strefløjen var i absolut overvægt. Og som sådan havde den en be-

tydningsfuld rolle. Foruden Pannekoek arbejdede overgangsvis folk

som Radek, Pieck, Brandler, Frölich, Johan Knief og andre i Bremen.

Også Ebert havde været funktionær i'Bremen. Sven 232952 har en

artikel om Karl Kautsky og den historiske fatalisme i årbogen

(5.231-246).

Ud over disse bidrag findes bl.a. en artikel om "Rote Fahnes"

arbejderkorrespondentbevægelse 1923-33, et tilbageblik på Wilhelm

Reich af Helmut Dahmer og en indholdsfortegnelse af "Annali dell

Istituto Giangiacomo Feltrinelli" bd. I - XV. Her synes især det

meget omfangsrige bind XV (1499 s., anmeldt s. 338-39) at indeholde

meget Vigtige bidrag. Der anmeldes en del andre bøger, bl.a. Roth/Behrens, om den anden arbejderbevægelse ved Mattick, men også mere

betydningsfulde afhandlinger. Bindet afsluttes med den meget nyt-tige rubrik "Hinweise", der denne gang omtaler forskellige arbej-

70

derbevægelses-historie-tidsskrifter og et par genoptryksforlagDet er beklageligt, at forlaget efter sigende vil opgive udgi-

velsen af årbogen. Trods alle indvendinger er der kommet særdeles

vigtigt materiale i årbogen, som kun vanskeligt vil kunne finde op-

tagelse i andre udgivelser.

G. C.

Alfred Jensen: Kommunisterne og modstandsbevægelsen. Forlaget

Tiden, København 1975. 31 5., kr. 6,-

Pjecen er udsendt i anledning af 30-årsdagen for Danmarks be-

frielse med det formål at give svar på mange af de spørgsmål, der

stilles til partiet, især fra den yngre generation, om dets optræ-

den og hensigter under besættelsen. Nu stilles der vel også mange

spørgsmål til D.K.P. om partiets optræden i andre og senere situ-

ationer, men det er forståeligt, at en partiledelse, der for en

stor dels vedkommende selv er præget af personlige erfaringer fra

besættelsestiden, gerne vil fixere på den periode, hvor partiets

indflydelse i dansk politik kulminerede. Netop med henblik på par-

tiets politiske succes er det forståeligt, at Alfred Jensen så.

stærkt fremhæver kontinuiteten i partiets arbejde forud for og un-

der besættelsen, en kontinuitet, der bestod i den antifascistiske

bevægelse og kampen mod de sociale reduktioner. Det var kombina-

tionen af disse to ting D.K.P. med stor dygtighed udnyttede i sin

kamp mod samarbejdspolitikken, hvis sammenbrud i august 1943 D.K.P.

bar en stor del af æren for.

Ligesom Alfred Jensen med rette påviser konsistensen i D.K.P.'s

politik op til 29. august 1943, således vil han også se partiets

politik i den efterfølgende periode indtil befrielsen. Målsætnin-

gen var en folkefrontsregering dannet omkring modstandsbevægelsen

og en enig arbejderbevægelse, og hovedopgaverne skulle være et op-

gør med samarbejdspolitikken og udbytterne og sikring af folkets

levevilkår. I betragtning af, at det ikke lykkedes for D.K.P. at

realisere denne politik, kunne man have forventet en analyse af,

hvorfor det mislykkedes, men her bevæger Alfred Jensen sig på kat-

tepoter. Det er ellers ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor D.

K.P. vovede sig ind i en alliance med et parti med Dansk Samlings

forhistorie, når man ville føre antifascismen som bannermærke.

Og det er også vanskeligt at se, hvorledes en sådan folkefronts-

regering skulle være i stand til at gennemføre et opgør med sam-

arbejdspolitikken, når D.K.P. samtidig gjorde sig til talsmand

71

for dannelsen af et socialistisk enhedsparti, sammenslutning med

det socialdemokrati der var, og vedblev at være, samarbejdspoli-

tikkens fremmeste forsvarer. I det hele taget kunne man have øn-

sket, at Alfred Jensen i langt højere grad havde beskæftiget sigâmed D.K.P.'s zig-zag kurs over for Socialdemokratiet. Hvem el-

ler hvad var det, der gjorde, at D.K.P. kom så forsmædeligt til

kort over for socialdemokraterne i månederne umiddelbart efter be-

frielsen? dvorfor videreførte D.K.P. ikke aktionsenheden og bevæ-

gelsen i arbejderklassen i sommeren 1945, efter at man havde inve-

steret så megen af sin politiske good-will i parolen "Handling må

følge ord"?

. D.K.P.'s politiske indflydelse kulminerede med befrielsen i 1945.

Årsagen til den efterfølgende stagnation og tilbagegang for partietkan med rimelighed søges i den politik man førte i månederne umid-

delbart før og efter befrielsen, hvor partiet bevægede sig fra en

offensiv til en mere passiv politik over for Socialdemokratiet.

Mogens Nielsen

Villy Karlsson: Firkanten - en københavnerroman. Forlaget Tiden,København 1976, 357 5., kr. 69,-

"En københavnerroman" kalder Villy Karlsson sin bog "Firkanten".Det er en "murstens" roman i mere end een forstand. 'Ikke bare 357

sider, men den er tyk, den er god, den er dejlig og samtidig et

fundament, som forfatteren trøstigt kan bygge videre på. Bogen er

et lyspunkt på nutidens bogmarked, og den er blevet modtaget med

ekstra stor glæde, da det er både "år og dag" siden, at en bog af

tilsvarende karat er udkommet.

Den tavse del af Danmark, hverdagens danskere, har her pludseligfået mæle på en måde, der bringer klassikerne af Andersen-Nexø,Kirk m.fl. i erindring. Det er 30'ernes Danmark, der lægges blot

for os. Det er optakten til en af kapitalismens værste kriser,der her rulles op

- hjemme hos os selv.

Det er ikke bare København, vi fornemmer i "Firkanten". Det er

hele Danmark. Det er os selv - du og jeg, ja alle os, der på en

eller anden måde levede med i disse år. Det er bogen om os selv -

læs den!

"Firkanten" er en stor præstation. Karlsson og Tiden fortjenerros og tak, fordi den er kommet på tryk. Forfatterne har fundetos danske arbejdere, han har skildret os på en måde, der ikke barefortæller os noget, det er også bogen, der skal fortælle ungdommenaf i dag, at sådan var Danmark også dengang. De erfaringer, som

72

\her er nedlagte, er vores allesammens. De skal bruges som ballast,

når Danmarks fremtid skal afstikkes af dem, der kan og vil bringe

fremtiden - Socialismen.

"Firkanten" er også bogen, der bringer Andersen-Nexøs ord om

Proletaren frem i erindringen: "Proletaren, han begynder med at

veje brødet ud, og med det som ud-

gangspunkt vil han en dag nå stjer-

nernel"

... og så venter vi på fortsættelsen, måske bogen om os selv -

kampens ungdom.

Oluf Unnerup

Kvinnens årbok. Pax, Oslo, 1975. 240 s.

Årbogen indledes med et afsnit om "kapitalens reservearme" og

beskriver ud fra konkrete eksempler kvinders situation på arbejds-

markedet under lavkonjunkturer.

Signe Arnfred har bidraget med analyse af damebladenes univers.

Sidste afsnit handler om hvad der skete i Norge i 1975, af F.N.

døbt "Kvindeåret".

Herudover rummer årbogen en del korte indlæg om f.eks. bolig-

politikkens betydning for ligestilling, om navnepraksis og køns-

roller, samt kvindernes stilling i idrætten m.m.

öer findes korte omtaler af kvindebevægelsen i Sverige, Yemen

og Vest-Tyskland, og rapporter fra norske kvindegrupper. Man mær-

ker sig her, at Norsk Kvinneforbund som den første organisation

tilknyttet Kvindernes Demokratiske Verdensforbund i et ikke-socia-

listisk land har vedtaget et socialistisk principprogram.

Karen Pedersen

V.I. Lenin: Udvalgte værker i 15 bind + 1 registerbind: redaktion

Eigil Nielsen og Gelius Lund. Oversat efter 5. russiske udgave,

Tiden, København 1976 -

Bind 9: Staten og revolutionen. Marxismens lære om staten og pro-

letariatets opgaver under revolutionen, 128 5., kr. 25,-.

Bind 12: "Venstre"-kommunismen en børnesygdom, 122 5., kr. 25,-

Det er 3. gang, der skal udgives en serie med udvalgte værker

af Lenin på dansk. Arbejderforlagets udgave blev standset i 1941,

mens Tidens udgave kom i 12 bind i perioden 1947-1950 i oplagsstør-

relser på 2500-5000 eksemplarer, 4 bind blev genoptrykt i 1970.

Det har imidlertid vist sig, at det var for lidt, og siden 1972

73

er denne nye større og ændrede udgavewblevet forberedt. Mens den

gamle udgave var på ca. 3000 sider, kommer den nye til at omfatte

ca. 4000. Et par hundrede sider fra den gamle udgave vil ikke

blive genoptrykt, men til gengæld vil der blive plads til artikler

som f;eks. “Hele ti ministrel", der blev skrevet i 1916 i anled-

ning af Staunings ministerudnævnelse. Denne artikel udkom første

gang på dansk i "Monde" i sin tid.

Der er selvfølgelig stadigvæk tale om et udvalg, Lenins samlede

værker er på nogle og fyrre meget omfangsrigere bind, men det er

meget velkomment, at et større udvalg nu bliver umiddelbart tilgæn-

geligt på dansk. Det er også bemærkelsesværdigt, at udgaven base-

res på den 5. russiske udgave, mens den tyske og engelske udgaveaf de samlede værker er oversat fra den 4. russiske udgave.

Det er glædeligt, at Tiden har fået mulighed for at udgive dette

udvalg - om Lenins betydning er der jo ingen tvivl. Prisen pådet først udgivne bind - Staten og revolutionen - er også rimelig,men det ville være en god idé, hvis forlaget også udgav en indbun-

den udgave. Efter et par gennemlæsninger vil denne hæftede udgavevære i laser og pjalter. Og det er vel næppe meningen. Der skulle

nok være mulighed for at få solgt ca. 1000 eks. af en indbunden ud-

gave. Iøvrigt er det et godt læseligt tryk med en meget kort men

vigtig indledning til dette 9. bind af den danske redaktion. Re-

gisterbindet til hele udgaven vil være en stor hjælp. Navneregi-

stret i bd. 12 (s. 115-122) er utilstrækkeligt og i mange tilfælde

indeholder det fejlagtige og/eller utilstrækkeligt oplysninger.

G.C.

Elfriede Lewerenz: Die Analyse des Faschismus durch die Kommu-

nistische Internationale, Dietz Verlag Berlin 1975, 244 s.,

Mark 8,50

Eugene Varga: La Crise. Texte intégral de l'êdition de 1935.

Introduction de Jean Charles et Serge Wolikow. Editions Sociales,

Paris 1976, 364 s., Francs 30,-

Det bemærkelsesværdige ved denne franske genudgivelse af Vargas

Krisen er den omfattende introduktion på 107 sider, som er udar-

bejdet af de to historikere Jean charles og Serge Wolikow, der ud

over deres universitetsarbejde er tilknyttet Institut Maurice

Thorez i Paris. Bogen udgives som et led i instituttets virksom-

hed, og skal ses som et forsøg på at drage Varga og hans værk ud

af den glemsel, som det ifølge de to forfattere bevidst har været

74

anbragt i i Frankrig. De understreger, at bogen på flere områder

har kvaliteter, der retfærdiggør en genudgivelse. Den er i sig

selv et vigtigt forsøg på at analysere krisen ved anvendelse af

et marxistisk analyseapparat. Som et bidrag fra Kominterns kendte-

ste økonom har bogen også interesse, og den samler en række af de*

overvejelser, man i 1934 gjorde sig i Komintern om den internatio-_

nale politiske situation og Internationalens opgaver.

De understreger dog også meget kraftigt, at bogen skal læses med

den nødvendige kritik og som en analyse lavet i 1934 og ikke i 1976.

Hvor indlysende dette end kan være, har man altså også i Frankrig

bitre erfaringer med, at det er nødvendigt at anføre den slags ting.

Man skal heller ikke gøre sig illusioner om at vide alt om krisen

eller om marxistisk kriseteori efter endt læsning.

Da selve Vargas værk i hovedtræk må være bekendt i Danmark vil

især introduktionen blive gjort til genstand for omtale her. Der

gives en nyttig politisk biografi. Her insisteres især på den pe-

riode fra 1921 til 1926, hvor Varga - der i 1919 var kommissær for

finanserne i Bela Kuns rådsrepublik- arbejder for Internationalen

i Tyskland, hvor han leder et institut for dokumentation og økono-

misk statistik. Han samler her det betydelige materiale, som man

dels finder i hans økonomiske kvartalsoversigter i Internationale

Pressekorrespondenz og dens internationale udgaver, dels i sammen-

trængt form i Krisen og hans øvrige arbejder og endelig i hans ind-

læg på de ledende Kominternorganers møder af forskellig art.

Jean Charles og Wolikow forsøger at vise den rolle Varga har

spillet i udformningen af Kominterns politik. De argumenterer bl.

a. mod den ofte gentagne opfattelse, at Komintern skulle være ble-

vet overrasket over begivenhederne den 24. oktober 1929, det ame-

rikanske børssammenbrud. Faktisk havde Varga på KI's x. plenum tid-

ligere på året 1929 anført grænserne for højkonjunkturen, og havde

peget på børsspekulationen, arbejdsløsheden, den kun delvise ud-

nyttelse af produktionsapparatet etc.

De vender sig ligeledes mod Poulantzas, der i "Fascisme et

dictature" taler om KI's overvurdering af krisen og deraf følgende

forestillinger om en radikalisering af arbejderklassen, som kunne

føre til en revolutionær situation i Europa. Er dette rigtigt for

perioden 1928 til 1930, gælder det ikke i tilsvarende grad for

perioden efter 1930. I februar 1930 udtrykker Manuilski en advar-

sel mod at overvurdere krisen, og han minder især om, at en revo-

lution ikke blot springer ud af givne objektive faktorer, men at

en række subjektiveoforhold også er afgørende. Her er Jean Charles

75

og Wolikow dog ligeså meget ude at svømme som Poulantzas. De

begår den fejltagelse - som Poulantzas - at se perioden 1928 til

1934/35 som et hele. Debatten i KI om den VI, kongres' linie tager

imidlertid fart i KI i 1930 og indirekte i en række af sektionerne,således i den franske, hvor "ultravenstre" ledelsen udgået af ung-

domsforbundet omkring Barbë, Celor og Billoux fører partiet fra

den ene katastrofe til den anden og allerede i 1930 er på vej ud.

Derfor bliver det franske partis politik i 1934 og KI's VII. ver-

denskongres i 1935 heller ikke et brud eller et sving på 180 gra-

der, som det er sagt til ulidelighed, uden at man har gjort sigden ulejlighed systematisk at undersøge forløbet fra 1930 til den

VII. kongres-

Interessant er Jean Charles og Wolikows påvisning af, hvorledes

Varga helt frem til forberedelserne til denVII' kongres fasthOIder

opfattelsen af fascismen og socialdemokratiet som tvillinger. I en

nyligt udkommet bog af sovjethistorikerne Leibzon og Chirinja, byg-

get på ellers utilgængeligt KI materiale, vises, hvorledes Varga i

forberedelseskommissionerne til kongressen sammen med Bela Kun,

Knorin og Losovski vender sig mod den nye linie. I Krisen modifi-

cerer Varga ikke sin grundopfattelse, selvom han kritiserer sider

af KPD's politik som sekterisk og især fordømmer Heinz Neumanns

optræden.

Jean Charles og Serge Wolikows store fortjeneste er, at de i

deres indledning gennemgår Vargas udvikling, f.eks. udviklingen i

hans studier af monopolkapitalismen. De bygger her på hans kvar-

talsoversigter og andre indlæg i Kominterns presse og denne gen-

nemgang betyder - ud over en introduktion til en række vigtige KI

problemstillinger - at læsere uden dybtgående kendskab til pro-

blemerne trods alt kan gå til læsningen af krisen med visse forud-

sætninger.

Elfriede Lewerenz behandler KI's analyser af fascismens væsen

og funktion i årene 1933 til l935, altså op til den VII, kongres.

Bogen er et doktorarbejde udgivet af Instituttet for marxisme-

leninisme i Berlin og skal ses som et led i den omfattende forsk-

ning af KI, som i disse år finder sted på instituttet med professorHorst Schumacher som primus motor. Her kan nævnes hans indlægsammen med K.K. Chirinja på Linz-konferencen i 1974, trykt i Bei-

träge zur Geschichte der Arbeiterbewegung, Heft l, 1975, Samt

Chirinjas og Schumachers vigtige studie Methodologische Aspekte in

der Arbeit des VII Kongresses der Kommunistischen Internationale,

76

Beiträge zur Geschichte der Arbeiterbewegung, Heft 4, 1975.

Lewerenz udgår fra EKKI's (eksekutivkomitéens sekretariat) XIII.

plenum november/december 1933, hvor de tyske erfaringer gøres op.

Hvad angår linien fra VI. kongres i 1928 går hun lige til sagen ved

at påvise svaghederne i KI og flere af dens sektioner fra 1928, her

især overvurderingen af de revolutionære kræfter og tilsvarende un-

dervurdering af modstanderne (p.l4). Hvordan denne situation har

kunnet opstå, forklares ved forringelsen af arbejderklassens leve-

vilkår og dens offensiv i form af en skærpelse af klassekampen, som

.har fået KI ledelsen til at tro på et uundgåeligt revolutionært op-

sving. Der 'er intet egentligt nyt i denne vurdering, den fremsæt-

tes også i oversigtværket Die kommunistische Internationale, Kurzer

historischer Abriss, Berlin 1970, omend i noget forsigtigere form.

Lewerenz fører os minutiøst gennem KI's udvikling i forhold til

fascismespørgsmâlet frem til VII. kongres. Hendes materiale er alt

trykt materiale fra KI samt KI's presse. Dette materiale er sær-

deles omfangsrigt, men man må stille sig det spørgsmål, hvor langt

man kan komme med dette officielle materiale. Med den nærlæsning

af materialét Lewerenz har foretaget har hun kunnet afdække væsent-

lige diskussioner om KI's linie. Naturligvis er diskussionerne i

KI's ledelse og mellem KI ledelsen og de enkelte sektioner ikke i

sin helhed blotlagt i det trykte materiale, men der henvises dog

til dem og til den argumentation, der benyttes. \Kombineres dette

med læsning af dokumenter og presse fra de enkelte sektioner (hvad

Lewerenz ikke har gjort, det ville have sprængt rammerne for hendes

aktuelle problemstilling) kan man nå temmelig dybt i afdækningen

af den diskussion, der foregik i KI fra 1930 til 1935 og især fra

1933. Her byder især det franske og italienske parti på gode

indfaldsvinkler.

Lewerenz gør en del ud af debatten med Thalheimer og hans Bona-

partismeteori, og hun påviser, hvorledes denne debat går helt til-

bage til 1921/22, hvor Thalheimer også forfægtede disse synspunk-

ter. (En række Thalheimer tekster er umiddelbart tilgængelige i

bogen Der Faschismus in Deutschland, Europäische Verlagsanstalt).

I et afsluttende kapitel om den v11. kongres' betydning i dag ven-

der hun sig især skarpt imod Ernst Noltes fænomenologiske betragt-

ningsmåde af fascismen. Hun gennemgår den nyeste forskning i

Vesttyskland på dette område, og gør opmærksom på, at Thalheimers

teorier i dag vækker en vis genklang.

Af centrale emner i diskussionerne op til kongressen, som El-

friede Lewerenz afdækker, kan her nævnes debatten om fascismens

77

massekarakter (p.45 ff). 'Otto Kuusinen fremhæver hvor vanskeligtdet har været for KI at skelne mellem fascismens klassekarakter.

Allerede på det XIII. plenum viste Kuusinen dog det afgørende i at

foretage denne skelnen, og især undersøge massebasis og dens ofte

brogede sociale sammensætning. Spørgsmålet rejses også i forbere-

delseskommissionerne af Varga (p. 95) og i et vigtigt flg. afsnit

analyserer hun fascismens politik over for mellemlagene og hvorle-

des dele af disse vindes for fascismen.

Vigtig er også hendes påvisning af, hvorledes KI indgående be-

skæftiger sig med faséismens forskelligartede udtryksform, og at

dens massebasis er afgørende forskellig fra land til land, men at

dette stadig intet ændrer ved bevægelsens massebasis; (133). Hun

insisterer på, hvorledes disse aspekter af KI's fascismeanalysehar været overset og at man sågar ofte har kritiseret KI for at

have_udeladt dem, mens forholdet er det, at de indtager en ganskecentral plads både i forberedelserne samt i beretningerne på kon-

gressen.

Generelt om Lewerenz' arbejde kan siges, at værdien ligger i hen-

des gøren op med en række myter og misforståelser, som bevidst el-

ler ubevidst har blokeret for en forståelse af KI i denne periode.Hendes metode er ganske enkel: hun har pløjet alt eksisterende

trykt materiale igennem og efter en ret omfattende_kontrol af hen-

visninger især til KI's presse er det ikke lykkedes undertegnede at

finde uregelmæssigheder eller manipulationer i det videnskabelige

apparat. Dette kan ikke overraske nogen, der i de seneste år har

fulgt med i østtysk historieforskning, hvor man ikke ser nogen mod-

sætning i at arbejde med en marxistisk metode og samtidig have det

elementære slavearbejde i orden. Med KI forskningen i DDR har vi

nu en kvalificeret og nødvendig modvægt og supplement til den hid-

til dominerende amerikanske forskning omkring Drachkowitch og

Lazitch, hvis hele forskning har en plump og ensidig forestillingom KI som et rent Moskvastyret foretagende som udgangspunkt og ene-

ste ledetråd. Et indgående studium af Kominterns virksomhed, forsk-

ning i de lokale sektioners historie, undersøgelse af samspillet

mellem KI ledelsen i Moskva og de nationale sektioner, en dialogmellem "marxistiske" og "borgerlige" historikere om disse ting kan

udvide vores viden og hjælpe os til at undgå den hidtidige anti-

kommunisme eller blinde apologi for alt hvad KI foretog sig. Den

franske nyudgivelse af Varga og Lewerenz' bog om KIFs fascismeana-

lyse er skridt på vejen og som sådan af stor betydning.

Michael Seidelin Hansen

78

Anders Ture Lindstrøm: Landet Slesvig-Holstens politiske historie

i hovedtræk 1945 - 1954. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Cen-

tralbibliotek_for Sydslesvig, Flensborg 1975, 200 5., kr. 55,-

Det bør hilses med tilfredshed, at der fra en dansk historiker

foreligger en fremstilling/af den politiske udvikling i den nord-

ligste af den tyske forbundsrepubliks delstater - tilmed når den

omfatter en periode, hvor netop det, der skete umiddelbart syd for

den dansk-tyske grænse fulgtes med overordentlig stor interesse af

en overvejende del af den danske befolkning.

Udgangspunktet var kaotisk. Det politiske liv og forvaltningen

var gået fuldstændig i stå. Det samme kunne næsten siges om det

økonomiske liv, hvortil kom en befolkningstilvækst i Slesvig-Holsten

af flygtninge på ca. 62% af den hjemmehørende befolkning. Arbejds-

løsheden og bolignøden antog katastrofale dimensioner og fulgtes i

1946-47 af direkte hungersnød. Lindstrøm skildrer, hvorledes et

politisk liv under disse vanskelige omstændigheder fra dette nul-

punkt gradvist genopbyggedes fra bunden, begyndende på det lokale

plan. I den første tid under den britiske besættelsesmagts skarpe

ledelse og kontrol, men med voksende kompetence til de tyske orga-

ner. Det var således en engelsk beslutning, og ikke de tyske po-

litikeres eller befolkningens eget ønske, at der opstod et for-

bundsland Slesvig-Holsten.

Bogen opfylder de krav, man kan stille til en forholdsvis kort-

fattet oversigtsmæssig fremstilling af et historisk emne. Den be-

væger sig næsten udelukkende på det politiske plan, og selvom Lind-

strøm viser fornemmelse for de økonomiske og sociale forholds be-

tydning som baggrund for udviklingen og for, hvad der skete i det

politiske liv, så er dette synspunkt kun i ringe grad ført igennem.

Også i den politiske udvikling i Tyskland og Danmark samt den in-

ternationale, den tiltagende øst-vest spænding kunne i højere grad

direkte være inddraget som baggrund, når den specielle udvikling i

Slesvig-Holsten og den dansk-tyske grænsekonflikt skulle forklares.

Disse perspektiver på kildematerialet ville utvivlsomt have gavnet

en mere frugtbar behandling deraf.

Lindstrøms bog bygger i overvejende gradwpå trykt materiale og

sekundær litteratur, men på enkelte punkter går forfatteren mere i

dybden. Man formoder, han har ladet sig diktere af, hvad der in-

teresserer ham personligt og af, hvilket utrykte kildemateriale,

der har været tilgængeligt for ham.

Til de øvrige problemer i området efter 1945 kom den danskori-

enterede separatistiske bevægelse. Striden om grænsen optager na-

79

turligt en betydelig del af bogens sider, selvom Lindstrøm i foror-

det tilkendegiver, at de særlige nationalpolitiske problemer kun

behandles i den givne sammenhæng, som er hele det slesvig-holsten-ske samfunds udvikling. I det store og hele er det lykkedes Lind-

strøm at fremstille grænsespørgsmålet set fra Kiels perspektiv,selvom fremstillingen mange steder også er præget af det danske

mindretals syn på udviklingen.Den danskorienterede bevægelse, der opstod i Sydslesvig efter

krigen havde i overvejende grad sin tilslutning i arbejderbefolk-ningen og folk fra de lavere sociale lag både i byerne og på lan-

det.

Dette rejste særlige problemer for socialdemokratierne på beggesider af grænsen. Da de flensborgske socialdemokrater næsten en

bloc gik ind for en frigørelse fra Tyskland og en nærmere tilknyt-ning til Danmark, blev partiafdelingen i 1946 ekskluderet af SPD.

Der dannedes et selvstændigt flensborgsk socialdemokrati, SPF,som gik ind i et nært samarbejde med det danske mindretal. Først

i 1954 gik SPF atter op i SPD efter talrige mislykkede tilnærmel-

ser og personlige stridigheder. Der kan næppe være tvivl om, at

genforeningen skete med det danske socialdemokratis fulde billigelse

Yderligere engageret i grænsepolitikken blev socialdemokratiet,da der i perioden 1947-50 sad arbejderregeringer både i København

og Kiel.N

Det er Lindstrøms fortjeneste, at han til sin fremstilling af

disse forhold har fremdraget værdifuldt - vistnok hidtil ubenyttet -

- kildemateriale fra Arbejderbevægelsens Arkiv, fortrinsvis møde-

referater og breve, der belyser kontakter mellem ledende socialde-

mokrater i København, Flensborg, Kiel og HannOVer vedrørende Syd-

slesvigproblemet. Især Hedtoft og Frede Nielsen var det danske

socialdemokratis ledende skikkelser i dette spørgsmål.

Selvom det danske socialdemokrati skarpt afviste tanken om en

grænseændring, så nødvendiggjorde omstændighederne og de modstri-

dende hensyn en meget skarp balancegang. Kilderne giver mulighedfor studier i næsten klassiske dilemmaer for den europæiske ar-

bejderbevægelse: nationalisme kontra internationalisme og konflik-

ten mellem en national og en socialistisk målsætning. Det liggerdog uden for sigtet med Lindstrøms fremstilling at gå nærmere ind

herpå.

I sin fremstilling og sine undersøgelser arbejder Lindstrøm ikke

med nogen teoretisk ramme eller bevidst brug af modeller. Dette

skal ikke opfattes som kritik. Derimod kunne man have ønsket en

80

langt højere grad af præcis og bevidst formulering af problemstil-

linger, især på de områder, hvor han går i dybden.

Det ville have været nærliggende at rejse spørgsmålet om, hvil-

ken betydning det havde på bestræbelserne på at bilægge konflikten

omkring den dansk-tyske grænse, at der på samme tid sad socialde-

mokratiske regeringer i København, Kiel og London. Problemet be-

røres flygtigt nogle gange, men opstilles ikke klart, hvilket det

burde have været, selvom kildematerialet måske ikke giver mulig-

hed for en fyldestgørende beëvarelse deraf.

Tilsvarende ville det have været nærliggende bevidst at stille

spørgsmålet om, i hvor høj grad grænsekonflikten hæmmede en norma-

lisering af forholdet mellem det danske og det tyske socialdemo-

krati efter 2. verdenskrig - eller omvendt, i hvor høj grad ønsket

om en sådan normalisering dem imellem og mellem Danmark og Tyskland

i det hele taget fik indflydelse på det danske socialdemokrati og

SPD's holdning i grænsespørgsmålet. Også denne problematik berø-

res flere steder.

Lindstrøms behandling af kilderne ligger mere på et refererende

end et analytisk plan. Derfor bliver konklusionerne også spar-

somme og vage. Til gengæld ligger Lindstrøms styrkei en personlig

dyb fortrolighed med og en omfattende viden om det stof, han be-

handler.

Til slut en uforbeholden anerkendelse af den sproglige fremstil-

ling. Lindstrøms sprog er flydende og letlæseligt. Brugen af

fremmedord minimal. Dette er dyder, som ikke forefindes til over-

flod blandt yngre historikere.

Erik Stenz.

Rosa Luxemburg: Politiske skrifter. Et udvalg oversat og kommen-

teret af Toni Liversage, Tiderne skifter, København 1976, 320 5.,

kr. 45,-

“"Overraskende lidt af Rosa Luxemburg er oversat til dansk", be-

gynder Toni Liversage sit forord, og det er rigtigt. Men det synes

som om der er en ændring på vej: I 1969 kom Socialreform eller re-

volution, i 1975 og 1976 indeholder Årbog for arbejderbevægelsens

historie større artikler om hende, Curt Sørensen og Hans-Ludwig

Evermann har tidligere skrevet mindre artikler om hende. Curt Sø-

rensen behandler hende i "Marxismen og den sociale orden". På

Rhodos er Kapitalens akkumulation lige udkommet og formentlig til

næste år vil GMT udgive langt den bedste biografi om Rosa Luxemburg,

81

nemlig Paul Frölichs, på dansk.

Her forelægger Toni Liversage et betydningsfuldt udvalg af Luxem-

burgs politiske skrifter fra 1904-1919. Udvalget starter med kri-

tikken af Lenins organisationsteori (5.89-113), derefter følger så

hendes forsøg på at sammenfatte erfaringerne fra den russiske re-

volution i 1905 og gøre dem anvendelige også for arbejderne i Vest-

europa (5.114-205). De efterfølgende to mindre artikler behandler

den nye stilling efter den internationale arbejderbevægelses sam-

menbrud i 1914 (205-215). "Den russiske revolution" er den berømtekritik fra 1918, der har betydning, selvom det efter hendes død for-

mentlig med rette hævdedes, at hun senere ikke var af den opfat-telse hun her gav udtryk for - således Zetkin og Warski (s.216-54).Det sidste afsnit om den tyske revolution indeholder bl.a. Sparta-

kusprogrammet og andre meget centrale tekster (5.255-320).Forsåvidt det var nødvendigt er der korte noter til hver enkelt

artikel, men især må der henvises til den lange indledning, hvor

de enkelte bidrag omhyggeligt sættes ind i deres historiske sammen-

hæng ud over at den er en biografisk introduktion; det er et væ-

sentligt plus ved denne udgave. I indledningens litteraturliste

nævnes den allervigtigste litteratur, og der er også et par godetil teksten passende illustrationer. Teksterne er oversat efter

den nye 5-binds udgave af Luxemburgs værker. De allervigtigsteaf Luxemburgs politiske tekster foreligger hermed på dansk, det

ville være glædeligt, hvis andre og dele af korrespondancen kunne

komme senere.

G.C.

Ernest Mandel: Senkapitalismen, Norsk Gyldendal & Finn Suenson

Forlag. 1976, 494 5.

Det drejer sig om en norsk oversættelse af Mandels "Der Spät-

kapitalismus" fra 1972. Bogen er en opsamling og systematiseringaf de artikler, som Mandel skrev i årene 1963-67 1 et forsøg påat imødegå og opsamle kritikken af værket "Traité d'Economie

Marxiste" fra 1961.'

I "Senkapitalismen" søger Mandel at skildre udviklingen i den

vestlige imperialisme siden 1945, med hovedvægten på de kapita-'

listiske centre. Det sker under hensyntagen til de nyere udvik-

lingsresultater inden for marxismen - bl.a. nævnes Rosdolsky som

inSpirationskilde -

og med behørig kritik af andre skoler. Først

og fremmest KP'ernes “statsmonopolistiske kapitalisme", der ligesom

82

Handel selv søger at give en altomfattende analyse af kapitalismen i

den nuværende epoke.

Selvom man må give Mandel ret i de fleste af hans kritikpunkter

over for Stamokap, vil det dog være forkert at påstå, at hans eget

forsøg er fejlfrit. Årsagen hertil skal nok til dels søges i selve

intentionen. Bogen søger på sine små 500 sider dels at gøre rede

for kapitalens bevægelseslove, dels at fremstille og diskutere de-

res fremtrædelsesform i den nuværende monopolkapitalistiske, impe-

rialistiske epoke, og endelig at konkretisere disse fremtrædelses-

former, således at vi ender med konkrete empiriske analyser af samt-

lige sektorer og problemer i "de senkapitalistiske samfund".

For at et så ambitiøst program lader sig realisere, kræves der

dels en omfattende empirisk viden, og dels en stringent og logisk

fremstillingsform. Mandels konkrete viden og belæsthed tilfreds-

stiller fuldt ud det første krav, og bogens empiriske afsnit og

oplysninger er alene af en sådan kvalitet, at den er læseværdig og

anbefalelsesværdig.

Den usikkerhed, man på trods heraf fornemmer over for bogen,

skyldes ikke, at det trods alt er muligt at påpege fejl og misfor-

ståelser på det helt konkrete fremtrædelsesplan; men derimod Man-

dels “Kombinatoristiske” måde at løse det fremstillingslogiske

problem om forholdet mellem logik og historie på.

På s. 11 kommer det første forsøg på at løse dette problem, idet

"..enhet(en) av teori og historisk empiri" her bestemmes som emnet

for Marx' dialektik. Denne bestemmelse kan for så vidt udvikle

sig til hvad som helst, men på 5. 33 ff har Mandel tydeligvis op-

givet at præcicere nærmere, hvori denne dialektiske enhed består,

idet han dér karakteriserer "...den kapitalistiske produktionsmåte

som en dynamisk totalitet, hvor samspillet mellom samtlige grunn-

leggende utviklingslover er nødvendig for å oppnå et bestemt utvik-

lingsresultat". De "grunnleggende utviklingslover" bestemmes af

udviklingen i 6 "grunnvariabler" i produktionsmåden (merværdiraten,

akkumulationsraten m.fl.) og "Kombinasjonen av ..(de)..ulikemessige

utviklingstendenser i produksjonsmåtens grunnleggende proportioner..

vil gjøre det mulig for oss å begripe den kapitalistiske produk-

sjonsmåtes historie...". Hermed er der ikke sagt noget forkert;

der er blot ikke sagt noget om, hvordan samspillet er, eller hvil-

ke principper der gælder for kombinationerne.

I stedet for en løsning af problemet med forholdet mellem logik

og historie får vi en legitimering af Mandels resultater. Samspil-

let skildres undervejs i bogen og forklares med tilsyneladende for-

83

nuftige kombinationer, hvor værdilovens gennemslag og profitratens

udvikling er de centrale momenter.

Den tilstræbte enhed mellem logik og empiri i fremstillingsformen

går imidlertid tabt for andre end Mandel selv.

Når denne mangel og den usikkerhed, der udSpringer deraf, er

slået fast, skal det imidlertid også fremhæves, at "Senkapitalis-men" - mig bekendt - er det første værk af sin art, der er i stand

til at skildre imperialismens øjeblikkelige (1972) fremtrædelses-

former, uden direkte at gøre vold på eller forkaste de grundlæg-

gende kapitalistiske bevægelseslove.

Torben Peter Andersen

Willy Markvad: Den socialdemokratiske presse fra Socialisten til

Aktuelt. En analyse af Den socialdemokratiske presse-

A-pressen -

Fagbevægelsens presse, fra årene 1871-1972 (København 1976), 255 s.

(i tre hæfter). Bogen kan købes ved bestilling hos Willy Markvad

på ABA, ca. kr. 30,-

Denne "samling af navne og tal suppleret med korte historiske

oplysninger er tænkt som et første skridt hen mod en samlet histo-

risk fremstilling af den socialdemokratiske presse, A-pressen, som

den nu hedder". (5.2)

Det er dagspressen og enkelte ugeblade - som regel forgængerefor dagbladene - om hvilke oplysningerne er samlet. Udgaven ind-

ledes med en kronologisk oversigt over bladenes oprettelse med se-

nere navneskifte hhv. sammenslutning med andre socialdemokratiske

aviser. De øvrige oplysninger er redaktørernes navne og funktions-

tider, det samme for forretningsførere og kontrolkomitemedlemmer/

bestyrelsesmedlemmer, trykkesteder, redaktionskontorer og oplags-tal for alle socialdemokratiske aviser inklusive de mindste aflæg-

gerblade og særudgaver som f.eks. Hjemmets søndag (som var en me-

get betydningsfuld særudgave) og andre for så vidt de da har kunnet

findes. Det har de i de fleste tilfælde, men der er altså huller,

som endnu ikke har kunnet udfyldes. Hvis nogen skulle sidde inde

med yderligere oplysninger end de i denne udgave nævnte, bedes de

indsende dem til Willy Markvad på ABA.

så omfattende registre som disse er af meget stor betydning -4

det siger sig næsten selv hvad angår f.eks. oplagstal eller datoer

for oprettelse osv. - for den socialdemokratiske presses historie.

Men ud over det også for den socialdemokratiske arbejderbevægelse

iøvrigt. Arbejderpressen har jo ikke kun haft en funktion som avis,men i meget høj grad har redaktørerne også været de mest betydnings-

84

fulde agitatorer, redaktionerne har virket som rådgivningscentre osv.

Det er et meget betydningsfuldt materiale, der hermed bliver

gjort tilgængeligt. Det vil være et værdifuldt opslagsværk ikke kun

hvad angår forskningen vedrørende den socialdemokratiske presse.

Hvad den indeholder af muligheder vil man først opdage ved at arbej-

de med den.

G.C.

Lennart K. Persson: Syndikalismen i Sverige 1903-1922. Federativs

Förlag. Stockholm 1975. 360 s., S.kr. 49,-

Arbejderbevægelsens minoritetsgrupper har længe været et forsømt

forskningsområde. Det har bl.a. betydet, at den syndikalistiske

arbejderbevægelse, hvor den ikke helt er blevet overset, er kommet

til at fremstå enten, som modstanderne har set den, dvs. som en

gruppe af revolutionære voldsmagere og splittere af arbejderbevæ-

gelsen eller, som bevægelsen har set sig selv, i et let romantisk

og selvretfærdigt skær. Først i de senere år er den historiske

forskning for alvor bragt på sporet af den syndikalistiske arbej-

derbevægelse. Her i Danmark er det først og fremmest sket gennem

Curt Sørensen og Carl Heinrich Petersens undersøgelser; i Norge ses

den øgede interesse tydeligst i det første nummer af det nye "Tids-

skrift for arbejderbevegelsens Historie", og for Sveriges vedkommen-

de foreligger nu en vægtig undersøgelse i form af göteborghistori-

keren, Lennart K. Perssons disputats: Syndikalismen i Sverige

1903-22.

Lennart Perssons afhandling er nok det hidtil mest omfattende ar-

bejde om den syndikalistiske arbejderbevægelse i Norden, men den har

dog sine klare begrænsninger både tids- og indholdsmæssigt. Forfat-

teren nævner selv i indledningen,at bogen i højere grad end oprin-

delig tilsigtet er kommet til at focusere på idéudviklingen- altså

er det først og fremmest blevet en idéhistorisk afhandling, men som

sådan fremstår den, som et solidt omend meget traditionelt historisk

arbejde.

Persson indleder med en gennemgang af den revolutionære syndika-

lismes fremvækst i Frankrig og dens indflydelse på oppositionelle

bevægelser forskellige steder i verden. I Sverige blev de syndika-

listiske ideer første gang præsenteret i avisen Brand i 1903, og de

vandt hurtig indpas blandt de svenske ungsocialister (SUF). Da to

SUF'er blev ekskluderet af SAP i 1908, dannede man Sveriges Ungso-

cialistiske Parti (SUP). Ungsocialisterne er af bl.a. Herbert Ting-

85

sten blevet betegnet som anarkister, men Persson påpeger det fejl-agtige i denne vurdering og viser, at man først og fremmest var syn-dikalistisk inspireret i SUP - nærmest orienteret mod den amerikan-

ske syndikalisme (Daniel de Leon).

Ungsocialisterne i både Sverige, Norge og Danmark byggede omkring1908 på stort set samme idëgrundlag. Den syndikalistiske oppositioninden for fagbevægelsen slår da også igennem på samme tidspunkt i

de tre skandinaviske lande. 1910 stiftedes i Danmark FS (fagoppo-sitionens Sammenslutning), i Norge brød den trönderske oppositionigennem (danner 1913 Den norske Fagopposition - NFO) og i Sverigedannedes SAC (Sveriges Arbetares Centralorganisation). Hvor oppo-sitionen i Danmark og Norge arbejdede inden for fagbevægelsen, brød

man i Sverige ud og dannede sin egen centralorganisation.Forud for dannelsen af SAC var gået en række år med en omfatten-

de debat omkring de faglige organisationsformer, der kulminerede

med debatten på LO-kongressen i 1909. Denne kongres fandt sted kort

efter storstrejkenederlaget, men Persson mener ikke, som det ofte

er hævdet, at SAC opstod som en reaktion på storstrejkenederlaget,men fordi de fuldt udviklede ideer om decentralisering og ændret

taktik i arbejdskaqæ ikke havde vundet gehør på LO-kongressen. Dan-

nelsen af SAC var som sagt ikke en isoleret svensk begivenhed. Sam-

me år grundlagdes, foruden det danske FS, CNT i Spanien og ISEL i

England. Persson kan ikke pege på en enkelt årsag til denne samti-

dighedr men nævner en række mulige forklaringer: revisionismens

styrkede position inden for de europæiske socialdemokratier, det

øgede kendskab til syndikalismen, arbejdsgiverorganisationernesoffensive holdning og lavkonjunkturernes gennemslagskraft fra 1908.

SAC blev trods en vis medvind aldrig nogen virkelig trussel med

LO. Højdepunktet nåedes i 1920, hvor medlemstallet var omkring

33.000, heraf 80% ufaglærte (LO medlemstal: 280.000). Dominerende

grupper var Stenhuggere, anlægsarbejdere samt skov- og savværks-

arbejdere.

Gennem studiet af idéudviklingen inden for SAC gør Persson en

række spændende iagttagelser. I perioden fra 1910-17 fremstår SAC

som en anarkosyndikalistisk organisation byggende på en kampteori,hvor generalstrejken var det revolutionære redskab, der skulle føretil et socialistisk samfund administreret af de faglige kamporga-nisationer. En egentlig socialistisk samfundsteori havde man ikke.

Erfaringerne fra den russiske, tyske og finske revolution betødimidlertid en ændring og udbygning af teorierne, så man herefter

fik både en revolutions- og en samfundsteori.

86

De forskellige revolutioner blev betragtet som forfejlede politiske

revolter, og revolutionen i Rusland havde ført til diktatur over

proletariatet i stedet for proletariatets diktatur. Strategien

blev derfor nu en anden: socialismen kunne ikke indføres ved et

kup, men måtte forberedes og organiseres nedefra. Gennem en målbe-

vidst økonomisk kamp og en øget skoling skulle arbejderne sikre sig

udvidet kontrol og medbestemmelse på arbejdspladsen. Det betød og-

så, at man nu i praksis gik ind for en reformistisk politik, der

ville forhindre den store voldelige konfrontation mellem kapital

og arbejde.

De nye tanker, der på den ene side afviste anarkismen og på den

anden side de kommunistiske ideer om proletariatets diktatur og

statssocialismen, havde hentet inspiration i England, hvor den så-

kaldte "guild socialism", forfægtet af bl.a. C.GaH.Cole, opererede

med begreberne økonomisk- og industrielt demokrati. Det var i høj

grad disse ideer, der lå til grund for SAC's principudtalelse fra

1922, der fuldbyrdede det ideologiske omsving og udsagde et klart

evolutionært syn på samfundsudviklingen. Persson afviser hermed

tidligere SAC-historikeres opfattelse gående ud på, at denne æn-

drede holdning i reförmistisk retning først skete ved principudta-

lelser så sent som i 1952.

Med interessen for økonomisk- og industrielt demokrati og afvis-

_

ningen af den sovjetiske statssocialisme havde syndikalisterne få-

et en række fælles ideologiske berøringsflader med socialdemokra-

tiet. Dette skyldtes, ifølge Persson, først og fremmest syndika-

listernes ændrede holdning, men også en vis venstredrejning hos

socialdemokratiet. Denne venstredrejning var sikkert medvirkende

til at tage vinden ud af sejlene for SAC, hvis medlemstal faldt

støt i de følgende år. Forinden havde bevægelsen dog vist sin gen-

nemslagskraft ved i tiden 1917-20 at stå bag mellem en trediedel

og halvdelen af alle strejker i Sverige. At man nåede resultater

ses bl.a. for gruppen af anlægs- og bygningsarbejdere organiseret

under SAC, der omkring 1920 var blandt de højest lønnede arbejdere

i Sverige.

Perssons afhandling er, trods sine snævre idehistoriske rammer,

et frugtbart eksempel på, hvad der kan komme ud af studiet af ar-

bejderbevægelsens minoritetsgrupper. Selvom der var tale om en

talmæssigt lille gruppe, talte syndikalisterne blandt sine ledere

en lang række fremtrædende intellektuelle, tidens måske væsentlig-

ste debat udgik fra bevægelsen, og dens tanker og ideer havde ind-

flydelse langt uden for dens egne rækker. Den dagsaktuelle debat

87

inden for fagbevægelsen er, som nævnt af Persson, på mange måder en

gentagelse af diskussionerne fra den behandlede periode.

Niels Senius Clausen

Niels Christian Sidenius: Kommunistisk Internationale 1929-1935.En analyse og kritik af Kommunistisk Internationales politik, spe-cielt i forhold til fascismen og udviklingen i Tyskland, Modtryk,Århus 1976, 283 5., kr. 55,-

Emnet er relevant nok: Gelius Lund har for nylig skrevet en læn-

gere artikel om akkurat det samme enme i Clarté 6⁄74-l/75,og i det

svenske Marxistiskt Forum føres en debat om det (nr.8⁄75 og 3/76)for at nævne nogle eksempler. Den kritik som Sidenius giver ud-

tryk for, deles på væsentlige punkter af Gelius Lund og findes til-

svarende ogsâ i Marxistiskt Forum, men der er selvfølgelig forskel-

lige konklusioner .

Sidenius analyserer indledningsvis internationalismen i den kom-

munistiske del af arbejderbevægelsen, dvs. den rolle Sovjetunionenfik som den eneste socialistiske stat og som leder af den revolu-

tionære arbejderbevægelse. Perioden fra Kommunistisk Internatio-

nales 6. til den 7. verdenskongres var en meget central periode.På den 6. kongres analyseredes udviklingstendenserne i verdensøko-

nomien i hovedsagen korrekt, men de politiske retningslinjer der

udledtes af denne analyse viste sig at være katastrofale, idet de

fordybede splittelsen i arbejderbevægelsen i første række pga. den

forkerte vurdering af Socialdemokratiet. Sidenius gennemgår udvik-

lingen fra den 6. verdenskongres over de kommende plena (10., 11.,12. og 13.) i EKKI og analyserer sluttelig den 7. verdenskongres'resultater. Det sker hovedsagelig på grundlag af det materiale,Komintern og det tyske kommunistiske parti publicerede samtidigt.Det er selvfølgelig en stor fordel, Men til trods herfor fore-

kommer det at være et noget snævert grundlag. Derudover bør man

ikke negligere de kommunistiske historikere totalt, f.eks. det 1974

udkomne "Studien zur Geschichte der Kommunistischen Internationale"

eller f.eks. overse at hovedreferaterne fra den 7. verdenskongres(Pieck, Dimitroff, Ercoli (Togliatti) og Manuilski), som i sin tid

blev udgivet forkortet, nu er udgivet i deres helhed i "VII. Kon-

gres der Kommunistischen Internationale. Referate und Resolutio-

nen", Berlin 1974. Det ville desuden sikkert have været en for-

del for Sidenius i formuleringen af kritikken, hvis han havde væ-

ret bekendt med de oppositionelle kommunistiske gruppers kritik.

88

. Men bortset fra disse og enkelte andre problematiske ting er den-

ne bog den grundigste analyse af periodens problemer på dansk og en

grundig diskussion værd. Adskillige af beslutningerne og deres føl-

ger kom til at præge samtiden afgørende og grundlæggende politiske

teser fra dengang indgår i den aktuelle politik. Det er udmærket,

at disse er søgt analyseret på en principielt kvalificeret måde og

at bogen er udgivet. Man vil ikke kunne komme uden om den i den

kommende historieskrivning - f.eks. ved analysen af DKP's politik

i perioden -

og i diskussionen af de kommunistiske partiers nuvæ-

rende politik.

G.C.

Rune Skarstein: Sosialøkonomiens elendighet. Elementer til en

marxistisk forklaring og kritikk av moderne borgerlig økonomi.

Pax, Oslo 1976, 292 s., ingen pris opgivet.

For Karl Marx var kritikken af den borgerlige økonomiske teori

en afgørende forudsætning for at kunne forstå det borgerlige økono-

miske system. Og uden denne forståelse ville det være en umulighed

at udvikle en strategi for den kommunistiske kamp. For Marx, Lenin,

Rosa Luxemburg, Gramsci, Mao Tsetung og andre politisk tænkende

marxister var denne "kritik af den politiske økonomi" en permanent

proces forstået på den måde, at det må være en permanent opgave at

kritisere den til enhver tid og i ethvert land producerede økono-

miske litteratur. Dvs. at vor tids marxisme må kritisere vor tids

ikke-marxistiske økonomiske litteratur. Og her er der sket meget

siden Marx skrev sine økonomiske værker i midten af 1800 tallet.

Hvis man ser på udgivelserne her i landet i de sidste fem år, er

det uhyre lidt, der overhovedet kan betegnes som kritik af den po-

litiske økonomi: det meste er relativt dårlige plagiater af Marx'

egne skriverier i sidste århundrede, og kun uhyre lidt forholder

sig til senere litteratur.

Med Rune Skarsteins bog har vi imidlertid fået en bog, der tager

Marx' oprindelige intention op, selv om der stadigvæk er tale om

kritik af grundbegreber. Bogens centrale problematik er en un-

dersøgelse af, hvad moderne borgerlig økonomi egentlig mener med

begrebet "kapital". Selv om der eksisterer flere forskellige svar

på dette spørgsmål inden for moderne borgerlig økonomi, har for-

fatteren ubestridelig ret i, at det fremherskende svar er "neo-

klassikernes", som det har været lige siden retningens opkomst i

ca. 1870. De to øvrige retninger - "keynesianerne" og "neoricar-

dianerne" - har-ikke været i stand til at erobre initiativet på

89

det kapitalteoretiske felt.

Det neoklassiske svar på spørgsmålet om, hvad "kapital" er, gåri al enkelhed ud på, at kapital er såvel en samling af forskellig-

artede brugsværdier ("fysisk kapital") ggm pris- eller numeraire-

summen heraf (p.163). Kapitalrenten eller profitraten er lig græn-

seproduktet (dvs. produktet af den sidst anvendte enhed kapital) af

denne prissum, og denne kapitalrente eller profitrate skyldes den

"fysiske kapitals produktivitet" (p.163). Dette betyder, at neo-

klassikerne i visse situationer opfatter "kapital" som bestående

udelukkende af forskellige slags brugsværdier, nemlig produktions-

midler, men i andre tilfælde opfattes "kapital" udelukkende som en

homogen prissum (p.163 og p.216).

Når neoklassikerne kan leve med denne tvetydighed i kapitalbe-

grebet, skyldes det, at de hævder, at der er en ëntydig sammen-

hæng mellem "kapitalens" fysiske og prismæssige side. Bl.a. po-

stuleres følgende "sandheder":

1) Der er en entydig sammenhæng mellem lavere profitrater og højere

"kapital"-værdi pr. beskæftiget arbejder.

2) Der er en entydig sammenhæng mellem lavere profitrater og højere

"kapital"⁄produktmængdeforhold.

3) Der er en entydig sammenhæng mellem lavere profitrater og højere

stationært forbrug pr. indbygger.

4) Under fri konkurrence og stationær generel ligevægt kan forde-

lingen af nettoproduktet mellem kapitalister og arbejdere forkla-

res ud fra udbuddene af produktionsfaktorerne (arbejdskraft og

"kapital") og disse faktorers grænseprodukt (PP- 166-168).'I dag findes der i hovedsagen to skoler, der kritiserer funda-

mentet for og indholdet i hele denne neoklassiske kapital- og for-

delingsteori, nemlig den neoricardianske (eller Sraffa-skolen,

Cambridge-England-skolen til forskel fra den neoklassiske Cambridge-

USA-skole) og den marxistiske.

Den neoricardianske kritiks hovedværk er den italiensk-engelske

økonom Piero Sraffas "Production of Commodities by Means of Com-

modities. Prelude to a Critique of Economic Theory" (Cambridge

1960). Joan Robinson, der selv tilhører den neoricardianske skole,

har sammenfattet skolens hovedsynspunkt således: "...i en markeds-

økonomi kan der enten være en tendens mod ens lønninger og ens

profitrate i de forskellige produktionsgrene, eller priserne kan

være bestemt af udbud og efterspørgsel, men ikke begge dele. Hvor

udbud og efterspørgsel er bestemmende, er der ikke plads for udjæv-

ning af lønninger og profitrate" (p.202). 0g,kunne man tilføje,

90

'en sådan udjævningsproces sker tendentielt rent faktisk i en kapi-

talistisk økonomi. Anderledes udtrykt siger neoricardianerne, at

i enhver stationær tilstand gælder, at de relative priser ikke

alene kan bestemmes af økonomiens tekniske forhold, de “tekniske

koefficienter", der angiver forbruget af arbejdskraft og produk-

tionsmidler i produktionen af de forskellige varer. Det er nødven-

digt at få enten profitraten eller reallønnen bestemt "eksogent"

dvs. uden for det matematiske system, der beskriver økonomiens pro-

duktions- og prissystem. Derimod spiller individernes "nytteover-

vejelser" overhovedet ingen rolle (pp. 201-202).

Det marxistiske svar er i mange henseender analogt med neoricar-

dianernes, samtidig med at der i andre henseender er væsentlige

forskelle mellem de to skoler, forskelle som forfatteren selv er

inde på forskellige steder i bogen. Det er nemlig karakteristisk,

at Marx' langsigtede ligevægtspriser, de såkaldte "produktionspri-

ser" fra "Das Kapital", Bd. III, ganske vist ikke kan bestemmes

uden kendskab til økonomiens tekniske forhold, der beskrives med

de tekniske koefficienter, fordi de tekniske koefficienter énty-

digt bestemmer varernes "værdi", der er lig summen af alt indirekte

og direkte arbejde medgået til produktionen af varerne ved benyt-

telse af "normalteknologien", men kræver en social bestemmelse.

En social bestemmelse, der normalt af Marx indføres ved at indføre

merværdiraten eller reallønnen som værende eksogent bestemt, men

som formallogisk også kunne klares via profitratens eksogene be-

stemmelse via centralbankens bestemmelse af pengerenten i samfun-

det.

Ud over diskussionen af neoklassikernes "kapitalbegreb", som

Skarstein konkluderer ud i, at neoklassikerne overhovedet ikke har

et begreb om kapitalforholdet (p.225), indeholder bogen flere an-

Dels et udmærket og ret kortfattet af-

snit om klassikerne og Keynes, dels adskillige betragtninger om

dre selvstændige afsnit.

den neoklassiske værdi- eller pristeori. En teori, der opstod som

et forsøg på at løse inkonsistensen i den klassiske arbejdsværdi-

teori, inkonsistensen mellem opfattelsen af arbejdet som eneste

værdiskaber og den ens profitrate for alle kapitaler uanset det

relative forhold mellem arbejdskraft og produktionsmidler. Der

gives en udmærket oversigt over udviklingen fra arbejdsværditeo-

riens placering af arbejdet som den økonomiske "reduktionsfaktor",

der muliggør sammenligning mellem forskellige aktiviteter og pro-

dukter, til nytteteoriens indsættelse af "nytten" i arbejdets sted.

0g videre nyttens gradvise forsvinden ud af teorien via det kar-

Q'I

dinale nyttebegrebs erstatning, hvor nytten måles i absolutte nyt-teenheder, med ordinale, hvor nytten af forskellige goder kan ny-ordnes, for sluttelig at ende i en teori om konsumentadfard.

Et yderst vigtigt bidrag til kritikken giver Skarstein i en for

mig at se overbevisende kritik af neoklassikernes pengeteori der

stort set består i, at de ikke har nogen (pp.65-87). Det er for-

fatterens påstand, at neoklassikerne ikke opererer med en almen

ækvivalent, dvs. en vare, evt. et symbol, med den egenskab, at denkan byttes direkte med alle andre varer i økonomien. I dette spørgsmål har han en af de førende borgerlige pengeteoretikere med sig i

kritikken, nemlig Robert Clower, der skriver: "... Skellet mellem

penge og andre varer er således ikke en gradsforskel, men en arts-

forskel. (...) Penge køber goder, og goder køber penge; men goderkøber ikke goder. Denne restriktion er - eller burde være - det

centrale tema i en teori om en pengeøkonomi" (p.79).Det synes åbenlyst, at bogen vil kunne gøre god nytte i mere

avancerede diskussioner om de fundamentale problemstillinger i en

teori om kapitalismens økonomi samt i forståelsen af teoriernes hi-

storie. Derimod er der problemer for den uskolede læser, hvad

enten han befinder sig på niveau med Nyboe Andersens "Nationalä

økonomi" eller Marx' "Das Kapital", Bd. I. Men dele af bogen kan

dog læses med stort udbytte af enhver, der gider bruge en afteneller to og i øvrigt tænke sig om.

Jørgen Lindgaard Pedersen

Socialpolitiske aktiviteter gennem 75 år. Indledning af J. LangeJacobsen. Historien i korte uddrag og fire bilag ved FlemmingTeisen. - Socialpolitisk forenings småskrifter nr. 45 - I kommis-

sion hos Det danske forlag, København 1976, 59 5., kr. 15,- + moms

Socialpolitisk forening blev i sin tid oprettet især p.g.a. Fer-

nando Linderbergs initiativ og havde således til en vis grad tilknyt-ning til arbejderbevægelsen. Ved oprettelsen blev der samtidigindrettet et bibliotek, der i 1956 omfattede ca. 10.000 bind, men

derefter blev splittet op på forskellige biblioteker især Det konge-lige Bibliotek og Arbejds- og Socialministeriets bibliotek. Da

det i sin sammenhæng formentlig har været en ret værdifuld samling,kan denne opsplitning kun beklages. I pjecen gives en meget kort-

fattet, men instruktiv oversigt over foreningens udvikling og ak-

tiviteter. I de 4 bilag offentliggøres bl.a. værdifulde oversig-ter over foreningens udgivelser f.eks. 1 Nyt socialt bibliotek.

G.C.

92

Modtaget til anmeldelse:

Torben P. Andersen: Staten og storkonflikten, GMT 1976

Fidel Castro: Centralkomitéens beretning til Cubas kommunistiske

Partis l. kongres, Tiden 1976

Niels Finn Christiansen:

denskrig. Socialismens historie 1, Andersen/Suenson 1975

Facklig kamp i Francospanien, Pederativ, Stockholm 1976

Fælleden nr. 4 og 5, Gyldendal 1976

Grafiske arbejdere kæmper i Frankrig og Danmark (København 1976)

Arbejderklassen og krigen, Tiden 1975

Isi Grünbaum: Tiden 1975

Historie. Lærebog for 5. klasse, Tiden 1976

Häften för kritiska studier, 2-3/1976

Frede Jakobsen (red.): Arbejderkamp '75, SP forlag 1976

Kvinden og socialismen. Om kvindens stilling i DDR, Tiden 1976

Utz Maas: Berufsverbot. Undertrykkelse af venstrefløjen i Vesttysk-

land. RUC forlag 1976'

Klaus Misgeld: Die "Internationale Gruppe demokratischer Sozia-

listen", in Stockholm 1942-1945, Uppsala 1976

Benito Scocozza: Feudalismen, Andersen/Suenson 1976

Fra kapitalismens gennembrud til 1. ver-

Isi Grünbaum:

Nazismens klassekarakter,

nr.

Curt Sørensen, Marxismen og den sociale orden 1-2, GMT 1976

ABA

BogtilbudSocialisten. Tidsskrift for teori og kritik. Udg. af De socialde-

mokratiske Diskussionsklubber. Alfabetisk og systematisk register

for 1. - 16. årg. 1903 - 1919. ABA 1975, dupl. 79 5. kr. 15,-

Registret er udarbejdet for de første 16. årg. af bladet, som ikke

Sådanne findes for de følgende årg.

(1946) før navneskiftet til “Verdens

Denne formelle grund

har årsindholdsfortegnelser.

indtil 1945 - den sidste årg.

Gang" har heller ingen indholdsfortegnelse.

har været årsagen til dette meget nyttige hjælpemiddel, der letter

brugen af det vigtigste socialdemokratiske tidsskrift i denne pe-

riode. Bladet var ganske Vist organ for diskussionsklubberne og

ikke for partiet,og klubberne og deres tidsskrift stod til ven-

stre i partiet, og oplaget har været ret beskedent (som regel un-

der 1000 eks.). Men bladets betydning er alligevel stor, fordi

det på mange måder genspejler de diskussioner, der foregik i be-

93

vægelsen i øvrigt. Derudover fik mange af bladets medarbejdere se-

nere en stor betydning i arbejderbevægelsen; men tidsskriftets be-

tydning ligger dog især i dets rolle som talerør for størstedelen

af Socialdemokratiets venstrefløj, både den del der blev i partietefter 1918-19, og dem der gik ud. En stor del af diskussionen, om

man skulle blive eller ej, blev ført i "Socialisten" -

og også an-

dre væsentlige bidrag findes heri. De er nu blevet bedre tilgæn-

gelige.

Det systematiske register er inddelt i følgende grupper:

Politiske spørgsmål og debatter

Den faglige arbejderbevægelse og arbejdsløshed

Udlandets arbejderbevægelse og politik›

Samfundsteoretiske og økonomiske spørgsmål

Filosofi og historie

Bøger, blade, anmeldelser etc.

Meddelelser fra og om bladet og diskussionsklubberne

Diverse, sange etc.

Ib Koch-Olsen: I flugt går tiden 1871. Fra Pariserkommunen til

den danske Internationale, København 1971 15,- kr._________________________________________4_________

I denne bog, der er udgivet i anledning af Socialdemokratiets

hundredårige: beståen, behandles selve året 1871 i den indledende

tekst, men især gennem samtidige dokumenter og illustrationer.

Man får på denne måde et udmærket indtryk af de nationale og inter-

nationale forudsætninger og omstændigheder for den danske arbejder-

bevægelses opståen. Bogen indeholder et hidtil ukendt billede af

Karl Marx.

Mette Charlotte Rask SørensengKatherine Tobiaseanarin SchjødtWorm: Th. Stauning 1873-1942. En bibliografi. ABA's bibliografiskeserie 1, København 1973, 23,50 kr.

Denne bibliografi omfatter 1630 titler med Staunings forfatter-

skab gennem årene, herunder også interviews, taler incl. taler i

rigsdagen. Det er en central bibliografi for arbejderbevægelsen i

perioden 1910-1940.

Arbejderbevëgelsen i Danmark - historisk og aktuelt. Litteratur-

liste 2. rev. udg., København 1973, 35 s. gratis.

Bibliographische information.

Dette tidsskrift udgives af den Internationale Sammenslutning

94

af Arbejderhistorieinstitutioner og dækker nyudgivelserne på områ-

derne: arbejderbevægelse, marxisme-socialisme, revolutionære- og be-

frielsesbevægelser, den 3. verden. Der opgives forfatter/udgiver,

titel, sidetal, forlag, pris, udgiversted og -år, dvs. alle de op-

lysninger man skal bruge for at få fat i en bog. Sprogligt set dæk-

ker bibliografien tyske, engelske/amerikanske, spanske, franske,

italienske og til dels skandinaviske udgivelser. Det udkommer ca.

3 gange årlig og kan bestilles hos ABA ved at indsende 2,50 kr. pr.

eks. i frimærker. For tiden kan følgende numre fås: 16-23, dvs.

årgang 1973-1976.

Red. L. Albeck-Larsen o Eli Rasmussen: Arbe'deren i Foto rafiet

Aktuelts indsamling af billeder fra perioden 1900-1925 om ar-

bejdernes vilkår i hjemmet og på arbejdspladsen resulterede i en

.bog med et udvalg af billederne. Pris 19,75 kr.

Plakaten "arbejderen i fotografiet? Indsamlingen af billederne

samt bog og udstillinger blev båret frem af en plakat, der viser

en smilende murerarbejdsmand. ABA har endnu et oplag på ca. 150

plakater. Prisen er 10 kr.

Plakaten "Stauning eller kaos". Den berømte valgplakat fra 1935

foreligger genoptrykt. Den tilsendes mod indbetaling af 10 kr.

Hans Dam Frandsen: Fortegnelse over indlgg fra udenlandske so-

cialister og udenlandske socialistiske blade i "Socialisten" og

"Social-Demokraten" 1871-1913, København 1976, IV + 144 s., dupl.

kr, 25,-. Se anmeldelsen i dette nummer.

OpfordringABA retter en indtrængende opfordring til alle specialeskrivere

og deres lærere: sørg for, at specialet bliver afleveret hertil

(evt. til kopiering). På denne måde er det ikke tabt for efter-

verdenen. Det vil også blive optaget i “Meddelelser“'s specialefor-

tegnelse, hvilket er til stor hjælp for andre Specialeskrivere eller

interesserede._ ABA er også interesseret i afløsningsopgaver og

andre afhandlinger. Altså: husk at aflevere til os. Det er i jeres

egen interesse.

Arkivet er også interesseret i at modtage afleveringer af f.eks.

udsendelser, tidsskrifter, løbesedler, småtryk, fotografier o.a.,

95

som dette blads læsere måtte være i besiddelse af enten ved per-

sonlig deltagelse i arbejderbevægelsen eller i forbindelse med

f.eks. specialeskrivning. Man må ikke anse noget af dette materi-

ale for ligegyldigt - smid ikke noget væk, giv det til ABA. Vi

har også en meget benyttet fotosamling: lad os få fotografier fra

de senere års l.maj møder, demonstrationer af alle arter, kort sagt,lad os få alle fotografier, inden de forsvinder på lossepladsen.Alt for meget er forsvundet på denne måde.

ABA har i sommermånederne flyttet biblioteket fra kælderen optil 2. sal i Folkets Hus. Den pladsudvidelse det indebærer, bety-der bl.a. at opbevaringsmulighederne for arkiverne bliver væsent-

lig bedre. For lånerne betyder det især en meget bedre læsesal,

men også at adgangen til arkiverne og aviserne bliver mere besvær-

lig. Formentlig skal disse for fremtiden bestilles dagen før de

skal bruges. Men det er endnu ikke helt afklaret.

SPØRGESKEMA

Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Rejsbygade l

1759 København V

"Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie" vil

med dette spørgeskema søge at skabe et overblik over den forskningi arbejderbevægelsens historie, som finder sted for øjeblikket.Derved muliggøres en kontakt mellem folk, der arbejder med beslæg-

tede emner, således at erfaringer kan udveksles og dobbeltarbejde

undgås.

Skemaerne bedes sendt til Meddelelsers redaktion, og skemaetsoplysninger vil siden blive bragt i Meddelelser.

NAVN

ADRESSE

PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel)

NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET (problemstilling, kildemateriale etc.

PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monografi etc.)

HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEKTET AFSLUTTET

96