Embed Size (px)
Citation preview
Grundlæggende kommunika0onsbegreber og
interne4et
V. Anders Hjortskov Larsen
St atus
• It-‐setup og tjenester? • Grupper? • Programmet for semestret (herunder fredag d. 13/11, kl. 11-‐14
Program
• Fremlæggelser af deltagernes opgaver
• Grundlæggende kommunikaHonsbegreber
• KommunikaHon i digitale rum
• Gruppearbejde
Informa0on vs. kommunika0on • Informa0on er tegn og ’rå data’ i sig selv. • Kommunika0on er noget, som bliver skabt i hovedet på modtageren.
• KommunikaHon er forståelse og tolkning af informaHon på en bestemt måde.
Kommunika0on • Kræver et medie, der kan rumme og distribuere informaHon
• Er en proces, hvor afsender skaber et kommunikaHonsprodukt, og hvor modtager tolker det produkt
• Et kommunika0onsprodukt: Tekst + medie • Tekst/medietekst: tegn, der skaber betydning – bogstaver, tal, ord, billeder, lyd osv.
Kommunika0on • Kommunika0onsproces: Forløbet mellem kommunikaHonsproduktet (tekst + medie) og modtageren (semiosis).
• Kommunika0onspla?orme /-‐ teknologier: De er forskellige fra medier, da en kommunikaHonsplaVorm kan indeholde flere symbolske formater (lyd, billede, tekst osv.)
Kommunika0onsformer • Massekommunika0on (avis, tv. Radio, interneYet)
• Interpersonel kommunika0on (brev, telefon, e-‐mail)
• Mange-‐0l-‐mange kommunika0on (sociale medier, internet fora)
Kommunika0onsskoler KommunikaHon som ”social interacHon through messages”. 2 grundlæggende skoler inden for kommunikaHonsteorien: • Den processuelle skole: KommunikaHon som transmission af mening
• Den semio0ske skole: KommunikaHon som produkHon og udveksling af mening.
Den processuelle skole Fokuserer på transmissionen af meddelelser. • Processuel og afsenderorienteret • Fokus på kommunikaHonens effekHvitet, træfsikkerhed og ydeevne
• Fokus på Core-‐message • ”CommunicaHon as a process by which one person affects the behaviour or the state of mind of another”
(Fiske, 1982, p. 2)
Shannon & Weaver
Shannon & Weaver • Redundans: Det forudsigelige, genkendelige i en meddelelse
• Entropi: Det nye, Hlfældighed, lav forudsigelighed
Shannon & Weaver • Noise: Den støj som gør kommunikaHonen sværere at
gennemføre, det som ‘forvrænger’ meddelelsen
• Channel: De fysiske bærere af signalet – lysbølger, lydbølger, telefonkabel, nervesystemet
• Medium: Tekniske eller fysiske midler Hl at konvertere meddelelsen Hl et signal, der kan transmiYeres gennem kanalen
• Code: et meningssystem, som en kultur eller subkultur benyYer
Den semio0ske skole • Forstår meddelelsen som konstrukHon af tegn, der i interakHon med modtager producerer mening
• Fokuserer på produkHon og forhandling af mening
• Studerer hvordan tegn fører Hl meningsdannelse • SocialkonstrukHvisHsk, kontekstacængigt • ”The study of communicaHon is the study of text and culture.”
Den semio0ske skole “For communicaHon to take place I have to create a message out of signs. This message sHmulates you to create a meaning for yourself that relates in some way to the meaning that I generated in my message in the first place. The more we share the same codes, the more we use the same sign systems, the closer our two ‘meanings’ of the message will approximate to each other.”
-‐ Fiske, p. 29
Den semio0ske skole Stuart Hall udfordrer den tradiHonelle model: • En medieteksts betydning er ikke stabil og allerede fastlagt fra afsenderen
• Medieteksten eller kommunikaHonskanalen er aldrig transparent
• Modtagerne ikke er passive betydningsrecipenter Tekster er polysemiske (acængige af kultur, id. mv.)
Peirce’s elements of meaning
Ikke noget ”core message”!
Tegn
Interprenant Referent/ Objekt
Tre tegntyper • Indeksikalske tegn • Ikoniske tegn • Arbitrære tegn
Tre tegntyper • Indeksikalske tegn: har betydning takket være årsag/virknings-‐sammenhæng mellem tegnet og hvad det betegner. Årsags-‐ eller nærhedsrelaHon.
Tre tegntyper • Ikoniske tegn: skaber mening gennem lighedsrelaHon. Ikoniske tegn er moHverede. Ikoniske og indeksikalske tegn er karakterisHske for billeders retorik og adskiller sig fra verbalsprogets måde at repræsentere på.
Tre tegntyper • Arbitrære tegn: Symbolsk genkendelse. Tegn som har en vilkårlig forbindelse Hl deres objekt. KonvenHonel relaHon.
Meddelelser i et givent billede • Den denota0ve – primære betydning, bogstavelige betydning, det ekspliciYe indhold.
• Den konnota0ve – den sekundære betydning: Billedets kulturelle associaHoner.
• Den lingvis0ske meddelelse – forankring eller komplementering. Angår forholdet mellem billede og tekst.
-‐ Roland Barthes
Roman Jakobson
Sprogfunk0oner: • Emo0v – (Afsender) • Kona0v – (Modtager) • Referen0el -‐ (Kontekst) • Fa0ske -‐ (Kontakt) • Metasproglig -‐ (Kode) • Poe0sk -‐ (Udsagn)
SprogfunkHoner
Kommunikation i digitale rum
Interne4et Medie i sig selv: Med egne unikke kapaciteter: chaVora, blogs, virtuelle verdener mv. Hypermedie: Gamle mediegenrer kan simuleres, integreres og absorberes (bog, avis, telefon, radio, video, tv mv.) og nye hybrider opstå.
Interne4et Kendetegn ved websitet som mediefænomen: 1. InterakHvitet – akHveres gennem handling 2. Hypertekstualitet – tekst knyYet via hyperlinks. 3. MulHmodalitet – trykte medier, radio, film og tv kan
flyde sammen på interneYet.
Kommunika0on på ne4et • Ingen tydelig afsender -‐ meget polyfoni
• Nye kommunikaHonsmodi • Sammensmeltning af massemediekommunikaHon og interpersonel kommunikaHon
• Svært at isolere kontekster • Nye kulturelle fællesskaber, mange nicher • Personalisering
Vilkår i forhold 0l interne4et
• Afsender må reducere kompleksitetsgraden • Permeabiliteten skal tages alvorligt • Dynamisk og dialogisk internet
Hoff-‐Clausen 2008
• Refleksivt distanceret selv (Jesper Tække)
• FaHsk kommunikaHon (Roman Jakobson)
• Redundans i sociale medier?
Vilkår i forhold 0l interne4et
CommuniHes Netværksindividualisme Rolle, alias Eget navn Hierarki Decentralt netværk
NetværkskommunikaHon
-‐ Lee Rainie & Barry Wellman 2012
• FællesskabskommunikaHon bliver udskiqet med netværksindividualisme
• Sociale netværk kan dog netværkskommunikere på tværs af e-‐mails, telefoner, sites, blogs, SNS, mobil-‐apps og face-‐to-‐face-‐interakHoner.
• Distribueret fællesskab – Networked collecHvism
Baym 2007
Networked CollecHvism
Netværks-‐ og fællesskabskommunikaHon
• Interpersonel kommunikaHon over mange forskellige plaVorme.
• Social idenHtet og gruppeidenHtet kan være svært at synliggøre.
• Afgrænsningen er vigHg for undersøgeren.
Social Cues • Et medies evne Hl at integrere sociale signaler fra brugerne og fra konteksten omkring dem er en essenHel komponent af mediets kommunikaHve muligheder og begrænsninger
• Har indflydelse på oplevelsen af inHmitet og kan skabe frygt for om relaHoner/interakHoner bliver uHlstrækkelig/utroværdig
• Face-‐to-‐face kommunikaHon er normen.
Baym 2011
Social Cues • “Cues filtered out” –> mindre personlig kommunikaHon –> større risiko for ‘fejlkommunikaHon’ og misforståelser
• Digital kommunikaHon = en dårligere version af face-‐to-‐face kommunikaHon ?
Social Cues Non-‐verbale sociale signaler som: • Ansigtsudtryk • Blikkets retning • Positur • Beklædning • Lugte • Fysisk kontekst • Fysisk fremtoning • Kroppens retning
Færre social cues: Ligeværdigt eller antagonis0sk?
• Større anonymitet, mindre social idenHtet • ”Depersonalized” kommunikaHon • DemokraHsk ligeværdigt eller ventligt? • ”There is a grain of truth in those claims, but
they are inadequate to explain what people do with language online.”
Baym 2010, p. 70
Færre social cues: Ligeværdigt eller antagonis0sk?
”There is a grain of truth in those claims, but they are inadequate to explain what people do with language online.”
Baym 2010, p. 70
Sociale medier
Kaplan & Haenlein 2009
• Web 2.0-‐funkHonaliteter muliggør sociale medier • Brugerinvolvering er den kulturelle forudsætning
Cues filtered out • Skelner mellem at formidle følelser og at formidle sociale signaler
• Medieret kommunikaHon hæmmer individet muligheder for at håndtere interpersonelle interakHoner
• Baym: Tilgangen Hlskriver mennesker for dårlige evner Hl opHmere vores kommunikaHon og interakHon, så den passer Hl situaHonen.
Anonymitet på sociale medier
Cloaq – social idenHtet?
• I stedet for at spørge hvad mediet gør ved kommunikaHonen, kan man spørge hvad individer gør med medieret kommunikaHon
• Individer kan anvende medieformerne som
ressourcer Hl at nå sociale og relaHonelle mål.
Baym 2011
Mixed Modality
Mixed Modality ”I’ll argue that mediated interacHon should be seen as a new and eclecHc mixed modality that combines elements of face to face communicaHon with elements of wriHng, rather that as a diminished form of embodied interacHon.”
Baym 2010, p. 51
Mixed Modality En kombinaHon af elementer som vi kender fra både kropslig (embodied) og ikke-‐kropslig (disembodied) kommunikaHon. • Den konkrete kombinaHon vælges ud fra: – Mediets beskaffenhed – Den gældende diskurs
Mundtlig diskurs • KommunikaHonspraksisser trækker på mundtlig diskurs, fx chat, fora, blogs.
• Adskiller sig fra talen ved at være asynkron eller nærsynkron, replikerbar mv.
• Minder om interakHonsformen ved at være uformel, associaHv og ikke nødvendigvis målreYet.
Kommunika0on i digitale rum • Cues er ikke filtered out -‐ de gengives i nye
former • Flaming er ikke så dominerende, som antaget i
den populære diskurs • CommuniHes med stærke bånd kan godt
dannes i internetkontekst.
Kommunika0on i digitale rum • Cues er ikke filtered out -‐ de gengives i nye
former. • Flaming er ikke så dominerende, som antaget i
den populære diskurs. • CommuniHes med stærke bånd kan godt
dannes i internetkontekst.
Gruppeopgave • Benyt jeres beskrevne projekter og tag udgangspunkt i en HlknyYet tjenestes interakHoner
• Hvilke kommunikaHve processer er på færde og hvilke social cues er på spil?
• Forhold jer Hl kommunikaHve begreber og problemsHllinger fra dagens teori
• Arbejd i Google Docs og skriv et blogindlæg.
Gruppeopgave plenum
• Hvad er det svære ved denne opgave? • Hvilke gråzoner er der? • Idealformerne vs. Empiri
Næste gang • Læs teksterne • Inden kursusgangen skal I
finde mindst 1 stk liYeratur, video, lyd eller andet materiale, som siger noget om community og/eller netværk
• Tænk over en begrundelse for, hvorfor I har valgt netop deYe materiale.
• Smid et link på Pages-‐gruppen
