SYDDANSK UNIVERSITET
ODENSE
Campusvej 55
5230 Odense M
Telefon 65 50 10 00
Telefax 65 50 10 90
KOLDING
Engstien 1
6000 Kolding
Telefon 65 50 10 00
Telefax 65 50 10 92
ESBJERG
Niels Bohrs Vej 9-10
6700 Esbjerg
Telefon 65 50 10 00
Telefax 65 50 10 91
SØNDERBORG
Grundtvigs Allé 150
6400 Sønderborg
Telefon 65 50 10 00
Telefax 65 50 10 93
Kanzleistraße 91-93
D-24943 Flensborg
Telefon +49 461 80 50
Telefax +49 461 80 52 990
S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
VI
RK
SO
MH
ED
SR
EG
NS
KA
B
&
BE
RE
TN
IN
G
20
01
Virksomhedsregnskab& beretning 2001
3042 virksomhedsregnskab omslag 19/04/02 15:12 Side 2
Virksomhedsregnskab& beretning 2001
REDAKTION
Kontorchef Anne-Grete Gad, fuldmægtige
Lennart Maagaard og Gregers Johannesen,
Budget- og planlægningskontoret.
Informationschef Bo Kristiansen,
journalister Kent Kristensen
og Bente Dalgaard,
Informationskontoret.
FOTO
Geert Mørk, Nils Rosenvold, René Hollmann,
Stagis og Scanpix.
DESIGN OG PRODUKTION
Aakjærs a/s, Vejle
ISBN: 87-90923-23-5
ISSN: 1399-4069
CVR-NR: 1867 2510
Yderligere eksemplarer kan fås ved henven-
delse til Budget- og planlægningskontoret,
telefon 65 50 20 33, telefax 65 50 10 90.
Virksomhedsregnskabet kan desuden findes
på www.sdu.dk/adm/virksregns
INDHOLDSFORTEGNELSE
ARTIKLER 4
Partnere søges 4
Lær at være chef 6
Hun fandt sit drømmestudium 8
Hvordan forklares 11. september? 12
Patent på fremtiden 18
Et travlt byggeår 22
En søjle af viden 24
1. BEMÆRKNINGER 26
2. HOVEDTAL 27
Hovedformålsoversigt: Indtægter, udgifter og resultat 27
Aktivitets- og produktivitetstal, nøgletal 28
3. ORGANISATIONSSTRUKTUR 29
4. BERETNING 30
5. RESULTATANALYSE 33
Hovedlinier fra resultatanalyse 33
Temaopdelt resultatanalyse 33
Effekter og produkter 33
Ressourceanvendelse 34
Grønt regnskab 36
Videnregnskab 37
Udvikling 40
6. REGNSKAB 42
Regnskabsprincipper 42
7. FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING 45
BILAG 46
1. Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter i 2001 46
2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling 46
3. Nettobygningsarealer 46
4. Anlægsbevilling 47
BILAG 4 ANLÆGSBEVILLING
§ 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET AFVIGELSE TABEL 10095 PRIMO 2001 SALDO KORREKTION RF-KORREKTION NY ULTIMO 2001-SALDO
(="ÅRETS OVERSKUD") (BEVIL.AFR. PKT. 13) VED BEVILLINGS- (HELE KRONER) (MIO. KR. MED 1 DEC.)
AFREGNINGEN
11. Tilbygning og ombygning til
Det Naturvidenskabelige Fakultet (st.kt.31) -0,1 0,2 -0,1 0 0,0
25. Nybyggeri til
Naturvidenskabeligt Fakultet [Fondssag] (st.kt.31) 0,0 0,0 -0,0 0 0,0
31. Nybyggeri i Kolding til SDU (st.kt.31) -0,0 0,5 -0,5 0 0,0
51. Mindre byggearbejder (st.kt.31) 0,0 0,0 -0,0 0 0,0
53. Kunstnerisk udsmykning (st.kt.31) -0,7 0,7 -0,0 0 0,0
54. Projektering (st.kt.31) -0,0 0,1 -0,0 0 0,0
70. Andre byggearbejder (st.kt.31) 0,0 14,0 -14,0 0 0,0
I ALT -0,8 15,4 -14,7 0 0,0
Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding
AD 11. TILBYGNING OG OMBYGNING TIL DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger. Sagen der vedrører lukningsentreprisen er under forberedelse, jf.
RF 2000, og er nu berammet til ultimo april 2002 ved Øster Landsret. Udgifter i 2002 vedrørende sagen vil blive afholdt
under § 19.11.05 S-FoU (Statsvirksomhed).
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001,
som følge af indførelsen af huslejeordningen.
AD 25. NYBYGGERI TIL NATURVIDENSKABELIGT FAKULTET
Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af
indførelsen af huslejeordningen.
AD 31. NYBYGGERI I KOLDING TIL SDU
Planlægningen er midlertidigt stoppet jf. RF 2000. Beholdningens størrelse skyldes, at det i 2002 ikke har været muligt, at
få en endelig afklaring på en alternativ placering.
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001,
som følge af indførelsen af huslejeordningen.
Såfremt det besluttes, at gennemføre et nybyggeri i Kolding, gennemføres dette som et byggeri efter modellen for husle-
jeordningen.
AD 51. MINDRE BYGGEARBEJDER
Indtægten på kr. 34.301,- på standardkonto 31 vedrører for meget opkrævet honorar fra rådgiveren, som ved en fejl blev
bogført på institutionens driftskonto i 2000 og i 2001 har SDU omposteret indtægten til anlægskontoen.
Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af
indførelsen af huslejeordningen.
AD 53. KUNSTNERISK UDSMYKNING
Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger.
Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af
indførelsen af huslejeordningen.
AD 54. PROJEKTERING
Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger.
Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af
indførelsen af huslejeordningen.
AD 70. ANDRE BYGGEARBEJDER
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001,
som følge af indførelsen af huslejeordningen.
STATUSKONTI I FORBINDELSE MED BYGNINGER OG GRUNDE
Som følge af overgangen til huslejeordningen er alle primoværdier vedrørende jord, bygninger m.v. overført til § 20.11.21.
Byggedirektoratet (Statsvirksomhed). For udgifterne i 2001 er der ultimo året foretaget en afskrivning til 0, idet de værdi-
forøgende arbejder der blev færdiggjort under institutionens anlægskonto, indgik i vurderingerne der dannede grundlag
for værdifastsættelsen primo 2001. Statusværdier vedrørende anlæg som skyldes bogførelser efter opgørelsen der danne-
de grundlag for afskrivningen, vil blive afskrevet primo 2002.
3042 virksomhedsregnskab omslag 19/04/02 15:12 Side 3
F O R O R D 3
PATENT PÅ FREMTIDEN
En ny lov giver universiteter mulighed for
at få patent på opfindelser og sørge for, at
de udnyttes erhvervsmæssigt.
ET TRAVLT BYGGEÅR
På byggefronten blev 2001 et skelsættende
år med den hidtil største tilbygning.
EN SØJLE AF VIDEN
Velux Fonden donerede 20 millioner kroner
til et himmelstræbende kunstværk foran
Syddansk Universitet i Odense.
VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001
Virksomhedsregnskabet for finansåret 2001
indeholder bl.a. beskrivelser og analyser af
aktiviteterne i finansåret.
PARTNERE SØGES
Syddansk Universitet satser på åbenhed og
samarbejde.
LÆR AT VÆRE CHEF
I år 2001 efterkom Syddansk Universitet et
gammelt ønske og tilbød diplomuddannel-
se til offentlige ledere.
HUN FANDT SIT DRØMMESTUDIUM
Tværfaglig sundhedsuddannelse tilbyder
både muld under neglene og fremmede
himmelstrøg.
HVORDAN FORKLARES 11. SEPTEMBER?
Nyhedsmedierne har trukket flittigt på for-
skere fra Humaniora for at få belyst, hvor-
for USA blev udsat for et terrorangreb.
4 6 8 12
18 22 24 26
S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 3
Som øverste leder er det ikke nok kun atanalysere økonomiske nøgletal. Man skalogså spekulere på, hvor virksomhedenbør bevæge sig henad. Og hvilke hold-ninger, den skal stå for.
For rektor Jens Oddershede er derisær to nøgleord, som gerne skulle ken-detegne forholdet mellem SyddanskUniversitet og omverdenen:
Åbenhed. Og samarbejde. Ifølge ham er den tid, hvor et univer-
sitet levede op til sin pligt ved blot atuddanne en kandidat og levere pågæl-dende tilbage til samfundet, forlængstforbi.
– Vi skal vise vores nytteværdi for detsamfund, som investerer i os. Det er jegikke bange for at sige, for jeg er slet ikkei tvivl om, at vi kan leve op til de krav,siger Jens Oddershede.
For ham er det mere end blot etspørgsmål om at imødekomme tidenspolitiske signaler.
– Jeg synes, at det er helt naturligt, atet universitet samarbejder med det øvri-ge samfund. Og ser vi på de faktiske for-hold, er vi blandt de universiteter, somhar åbnet sig mest, vurderer rektoren.
For ham er det især inden for treområder, Syddansk Universitet bør søgepartnere:
Inden for uddannelser, inden forerhvervslivet og inden for det tværfagligeområde.
– Vi skal medvirke til, at folk, der iførste omgang har taget en kort ellermellemlang uddannelse, ikke havner i enblindgyde, hvis de vil læse videre.
Ønsker de en universitetsuddannelse,
skal de kunne komme tilbage og fåyderligere uddannelse hos os, og derforsamarbejder vi med en række andreuddannelsesinstitutioner. Faktisk var2001 nok et af de år, hvor relationernepå dette felt voksede kraftigst, fortællerJens Oddershede.
Det betyder eksempelvis, at diplom-ingeniører, datamatikere og elektro-ingeniører kan læse videre på SyddanskUniversitet.
På det tværfaglige område fremhæverJens Oddershede blandt andet professorLars Qvortrups forskningsprojekt omdigitale tredimensionale verdener, derbebos af intelligente avatarer og agenter.Et projekt, der har deltagere fra datalogi,ingeniørvidenskab, sprogvidenskab,kommunikations- og medievidenskab,dramaturgi, arkitektur og psykologi.
– Der er ingen tvivl om, at der i frem-tiden vil komme flere tværfaglige projek-ter, som vil involvere flere fakulteter,vurderer Jens Oddershede.
SELVSTÆNDIGHEDEN BEVARES
Allerede nu samarbejder universitetetmed erhvervslivet på mange områder.
I 2001 indgik Ugebrevet MandagMorgen eksempelvis en aftale medInstitut for Journalistik om at lave enudredning, der skulle vise, hvem dersætter den politiske dagsorden i Dan-mark, hvem der kommer til orde imedierne, og hvorledes det influerer påbefolkningen.
– Det er et godt eksempel på, at en afvore uddannelser samarbejder med enekstern virksomhed, og at parterne
udveksler viden, siger Jens Oddershede.
4 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
Partnere søges
Syddansk Universitet satser på åbenhed og samarbejde
NOTABENE
FEM MILLIONER KRONER TIL
MÆRSK-INSTITUT
I december 2001 fik universitetet en glædelig
meddelelse fra A. P. Møller og Hustru Chasti-
ne Mc-Kinney Møllers Fond til almene For-
maal.
Fonden havde besluttet at støtte driften af
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Pro-
duktionsteknologi i årene 2003 og 2004 med
i alt fem millioner kroner.
I 1997 donerede A.P. Møller-fonden de 75
millioner kroner, som gjorde det muligt at
oprette instituttet. 50 millioner kroner blev
øremærket nybyggeri på campus i Odense,
mens de øvrige 25 millioner skulle indgå i
driften for årene 1997-2002.
For rektor Jens Oddershede kom brevet som
en dejlig overraskelse.
– Da vi fik de første 25 millioner kroner til
driften, vidste vi, at der var tale om et
engangsbeløb, og at vi ikke kunne regne
med flere, for fonden uddeler så godt som
aldrig penge til drift, sagde han.
Det unge Mærsk-institut er kendt for sin virk-
somhedsrelaterede forskning. Af en publika-
tion om instituttet, som universitetet udgav
sidste år, fremgår det, at instituttet har sam-
arbejdet med omkring 20 danske virksomhe-
der og alene sidste år hentede 14,2 millioner
kroner i eksterne bevillinger.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 4
Der findes også tilfælde, hvor tungerevirksomheder tager penge op af lom-men, inden de byder universitetet op tildans.
– I 2001 anvendte vi cirka 65 millio-ner fra virksomheder, vi samarbejdedemed. Selv om det er mange penge, skaldet trods alt ses i forhold til vores samledeårsomsætning på 1,2 milliarder. Og det eri hvert fald ikke noget, jeg ser et problemi, understreger Jens Oddershede.
Han tilføjer, at forskernes handlefri-hed ikke deponeres, selv om der er pen-ge involveret i et projekt:
– Det er et ufravigeligt krav, at for-skerne altid kan publicere de resultater,de måtte opnå. Generelt har vi stor fri-hed, og sammenligner man de krav, vi
ofte oplever i forbindelse med projekter iEU-regi, har vi meget frit spil i de afta-ler, vi indgår med erhvervslivet, under-streger Jens Oddershede.
Selv om han sidder i en position, hvorhan naturligt skal sikre de bedst muligevilkår for universitetets forskere, har hanogså en ambition på virksomhedernesvegne:
– Jeg vil gerne være med til, at Syd-dansk Universitet får trukket erhvervs-livet i hele den syddanske region opad.Vi er en meget ensartet region, og vi kangøre det endnu bedre end hidtil.
– Ser vi på de faktiske forhold, er viblandt de universiteter, som har åbnetsig mest, vurderer rektor Jens Odders-hede. ■
P A R T N E R E S Ø G E S 5
NOTABENE
NY REKTOR
“Jens Oddershede er en af universitetets tun-
ge drenge, kyndig, kontant og svær at kom-
me udenom”. Sådan skrev Fyens Stiftstidende
i april, da det blev kendt, at Syddansk Univer-
sitet skulle have ny rektor pr. 1. juli 2001.
Jens Oddershede, professor i kemi og dekan
for Det Naturvidenskabelige og Tekniske
Fakultet, blev da også valgt som ny rektor ved
et såkaldt fredsvalg. Jens Oddershede afløste
Henrik Tvarnø, som forlod universitetet for at
blive direktør for Folketinget. Rektorskiftet
betød desuden udskiftning på en anden af
universitetets topposter. Henrik Pedersen, pro-
fessor i matematik, blev uden modkandidat
valgt som ny dekan efter Jens Oddershede.
▲ Rektor Jens Oddershede: – Vi er blandt de
universiteter, som har åbnet sig mest.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 5
Amtsborgmestre og ledende embeds-mænd havde i adskillige år efterlyst enakademisk uddannelse i offentlig ledelse.
Ganske vist eksisterede der sygehus-væsenets lederuddannelse, men det varet vedvarende ønske fra den offentligesektor, at universitetet officielt toguddannelsen under sine vinger.
– I første omgang måtte vi sige nej.Vi havde ikke kræfter til at påtage osopgaven. Men efter fusionen, hvor viblev til Syddansk Universitet, ændredesituationen sig, fortæller docent Johan-nes Michelsen fra Institut for Statskund-skab i Esbjerg.
Et pilot-projekt blev startet i år 2000,og året efter imødekom Det Samfunds-videnskabelige Fakultet formelt de man-ge ønsker. Universitetets første diplom-uddannelse for offentligt ansatte lederevar en kendsgerning.
– Det var et svar til amtsborgmestre,sygehusdirektører og andre i regionen,der havde ønsket et forskningsbaseretstudium for den offentlige sektor, tilføjerJohannes Michelsen, som er en af arki-tekterne bag uddannelsen.
Den er formet som en åben uddan-nelse, hvor de studerende passer deresnormale job ved siden af. Der er tre lini-er, og målgruppen er typisk læger, syge-plejersker, skoleinspektører og rektorersamt ledere inden for den sociale sektor.
Uddannelsen er allerede blevet såpopulær, at en af deltagerne, overlægeLars Bastholt fra Odense Universitets-hospital, vil gøre det til en del af virk-somhedskulturen på sin afdeling, atoverlægerne gennemfører diplomuddan-nelsen.
For som han siger:– Den er meget relevant for en admi-
nistrerende overlæge, der i det dagligeskal være øverste chef. Men studiet erbestemt også gavnligt for de overlæger,som skal arbejde under den administre-rende overlæge. De får bedre indsigt ilederrollen. Så man kan altså både læreat være leder og at lade sig lede.
HØJT NIVEAU
Lars Bastholt, overlæge siden 1990, harallerede været på tre af de fire kurser,hospitalet tilbyder folk af hans slags –nemlig overlægers administrative uddan-nelse – i daglig tale kaldet OLAU.
– Desuden har jeg været på nogle afamtets kurser, og det har alt sammenværet udmærket. Men jeg ville gerne
videreuddanne mig på et højere niveau,
▼ – Det tiltaler mig, at vi kommer med
forskellige baggrunde, siger Lone Lynge.
6 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
Lær at være chef
I år 2001 efterkom Syddansk Universitet et gammelt ønske ogtilbød diplomuddannelse til offentlige ledere
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 6
og det kan jeg på diplomuddannelsen,siger overlægen.
Han fremhæver især to faktorer, derhar afgørende betydning:
– Studiet har et akademisk niveau, ogdet har en tæt tilknytning til hverdagen.I modsætning til andre lederuddannelserpå universitetet bygger dette også påpraktisk erfaring.
Lars Bastholt, der til dagligt er ansvar-lig for behandlingen af modermærke-kræft, har et ønske om at blive leder pået højere niveau end nu.
– Det vil jeg gerne forberede mig på,men jeg kan også bruge mere ledelses-mæssig indsigt i mit nuværende job, vur-derer han.
Han tilføjer, at den yngre generationaf overlæger, der satser på at blive admi-nistrerende, også er indstillet på at tageen relevant uddannelse.
– Der ligger en forpligtigelse i at kun-ne administrere, når man har et budgetpå mere end 100 millioner kroner, somhan udtrykker det.
FORSKELLIG BAGGRUND
Så store summer jonglerer Lone Lyngeganske vist ikke med. Men som afde-
lingssygeplejerske ønsker den 37-årigekvinde sig en større viden om ledelse.Derfor er hun også sprunget på den ny-startede diplomuddannelse.
– Jeg kunne også have valgt at følgekurserne på Danmarks Sygeplejerskehøj-skole (DSH), men så ville jeg kun mødeandre sygeplejersker. Diplomuddannel-sen er tværfaglig, og det tiltaler mig, atvi kommer med forskellige baggrundeog har ledelse som et fælles udgangs-punkt.
Såvel Lone Lynge som Lars Bastholtroser indholdet af uddannelsen ogunderstreger samtidig, at de af karriere-mæssige årsager ikke ville tage et ellerflere års orlov, sådan som flere andreakademiske uddannelser kræver det.
Ifølge Dorte Gyrd-Hansen, der er lek-tor i sundhedsøkonomi, og som undervi-ser på diplomuddannelsens sundhedsli-nie, er det også tydeligt, at de studerendeundervejs kan trække på deres baggrund.
– Mange af de ting, vi diskuterer, harde jo mødt før, men de har ikke væretvant til at systematisere dem. Genereltvil jeg sige, at netop ledelse nok er nogetaf det, sundhedsfolk ikke har været sågode til. Det er fagligt meget dygtigefolk, men der har været tradition for, atde ikke gik så meget op i at lede. Meddenne uddannelse tror jeg, at vi får bed-re ledere i fremtiden.
Også Karsten Meyer Olsen, socialud-valgsformand i Sønderjyllands Amt, ersvært tilfreds med, at der er kommet endiplomuddannelse for ledere.
– Vi har som politikere ikke væretgode nok til at uddanne vore ledere i detoffentlige. Når vi skal ansætte ledere,bedømmer vi ansøgerne ud fra deresgrunduddannelse, joberfaring og refe-rencer. Nu får vi mulighed for atbedømme ledelseskvalifikationer, og jeger sikker på, at ansøgninger, der indehol-der et universitetsdiplom, kommer til atligge i første række, siger han. ■
L Æ R A T V Æ R E C H E F 7
DIPLOMUDDANNELSEN
Diplomuddannelsen løber over tre semestre.
Den har tre linier; en sociallinie, en sundheds-
linie og en uddannelseslinie.
Første semester er fælles for alle linier, og
undervisningen indeholder blandt andet
organisation og ledelse, økonomistyring,
offentlig politik og forvaltning.
På andet semester er de studerende delt op
på de tre linier, og tredje semester består af
et specialefag samt en afgangsopgave.
Diplomuddannelsen styres fra Syddansk Uni-
versitet i Kolding, men social- og uddannel-
seslinien foregår i henholdsvis Esbjerg og
Odense.
Der undervises i gennemsnit én dag hver
anden uge. Ifølge de studerende i artiklen
bruger de 15 timer om ugen på studiet.
▲ Man kan både lære at være leder og at
lade sig lede, mener Lars Bastholt.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 7
Som nybagt teenager ville hun værepræst. I gymnasietiden ændrede hun pla-ner. Nu stod der læge på fremtidsønsker-ne, og hun nåede at læse medicin i et år,før hun fandt ud af, at det alligevel ikkevar hende.
I dag aner hun faktisk ikke, hvad hunvil være. Til gengæld bekymrer det hen-de ikke, for hun har fundet sit drømme-studium. Hun læser folkesundheds-videnskab ved Syddansk Universitet iEsbjerg.
Den 24-årige Mette Bach Larsen eren af de 40, som i september 2001begyndte på det ny studium, og det harhun ikke fortrudt:
– Jeg tror ikke, at jeg har tempera-ment til kun at gå til forelæsninger. Der-for passer det mig perfekt, at undervis-ningen kræver, at de studerende deltageraktivt.
Hermed hentyder Mette Bach Larsenblandt andet til det pædagogiske prin-cip, som studiet i Esbjerg er bygget opefter. Undervisningsformen, som kaldesproblembaseret læring (Problem BasedLearning, PBL), har med succes væretanvendt på en række sundhedsuddannel-ser verden over. Men i Danmark er denforholdsvis ny.
I praksis betyder den, at Mette BachLarsen og hendes medstuderende oftefår stukket opgaver ud, som de selv skalløse.
– For eksempel skulle vi på et tids-punkt se på folks indkomst i forhold tilderes sundhed. Vi blev selv sat til at fin-de bøger, aviser og andet materiale, der
gjorde os i stand til at diskutere emnet.
En traditionel undervisning ville deri-mod betyde, at læreren oplyste, hvilke150 sider vi skulle læse om emnet. Ogdernæst ville han vise grafer og fortælleløs, mens vi forholdt os passive, sigerMette Bach Larsen.
Den problembaserede læring betyder ipraksis, at de studerende arbejder i grup-per, hvor de skal løse en række konkretesundhedsrelaterede opgaver. Gruppenhar så en tutor eller lærer som tovholder.
Det er Evelyne de Leeuw, professor ifolkesundhedsvidenskab, der er arkitek-ten bag den ny uddannelse på SyddanskUniversitet. Dermed er det først ogfremmest hende, der står bag indførin-gen af problembaseret læring.
– Det er en studieform, som både ersjovere for underviserne og for de stude-rende. Desuden opnår de studerende enmere konkret viden, vurderer Evelyne deLeeuw.
Hun tilføjer, at PBL oprindeligt stam-mer fra Canada og i dag er udbredt påmange universiteter.
VESTJYSK MULD
De studerende, der læser folkesundheds-videnskab i Esbjerg, kommer fra helelandet, og alle får lejlighed til, som lek-tor Flemming Svejstrup udtrykker det,“at få vestjysk muld under neglene”.
Universitetet har en aftale med virk-somhederne i regionen om, at de stude-rende gerne må inddrage dem i studiet.
– Allerede efter en måneds studiumkommer eleverne ud i virkeligheden. Debliver sendt ud på forskellige virksomhe-der, hvor de skal løse en række konkrete
8 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
Hun fandt sit drømmestudium
Tværfaglig sundhedsuddannelse tilbyder både muld underneglene og fremmede himmelstrøg
▲ – Folk rystede på hovedet, når jeg fortalte,
at jeg ikke vidste, hvad uddannelsen fører til,
husker Mette Bach Larsen.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 8
H U N F A N D T S I T D R Ø M M E S T U D I U M 9
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 9
problemer, fortæller Flemming Svej-strup, der underviser i sociologi.
For Mette Bach Larsen betød det, athun og en gruppe medstuderende rykke-de ud i en børnehave, hvor de skullevurdere børnenes trivsel.
– Vi observerede dem, interviewedepersonalet, vurderede støjniveauet,pladsforholdene og så på børnenes ind-byrdes forhold, fortæller Mette BachLarsen.
Hun tilføjer, at besvarelsen på dettidspunkt ikke var så væsentlig som selvefremgangsmåden.
– Vi skulle lære at bruge de rigtigemetoder. Interviewteknik, analyser samtat afgrænse os, fortæller Mette Bach Larsen.
Selv om hun synes, at det var hurtigtat blive sendt uden for universitetetsmure, er hun glad for samspillet med delokale virksomheder.
En holdning, som en af de andre stu-derende, Mette Toftager, deler:
– Min gruppe var ude i et af Esbjergsmere belastede områder. Vi skulle laveen lokal sundhedsanalyse af kvarteret ogtalte blandt andet med præsten, politiet,sundhedsplejersken og selvfølgelig bebo-erne selv, fortæller Mette Toftager.
De to kvinder kommer dog til at fåmere end vestjysk muld under neglene ide kommende år.
For at de studerende får indsigt iandre akademiske traditioner, anbefaleruniversitetet et studieophold i udlandetefter de to første år på grundfaget. Detkan eksempelvis være i Holland, Eng-land eller USA, hvor der er store fagligetraditioner for at studere folkesundheds-videnskab.
SYGEHUSDIREKTØR ELLER
SUNDHEDSMINISTER
Såvel Mette Toftager som Mette BachLarsen kan godt huske, hvordan omgi-velserne reagerede de første måneder
efter, at de var begyndt at læse folke-sundhedsvidenskab.
– Folk rystede på hovedet, når jeg for-talte, at jeg ikke vidste, hvad uddannel-sen fører til. For at lukke munden pådem begyndte jeg derefter at sige, at jegkunne blive hospitalsdirektør eller sund-hedsminister, griner Mette Bach Larsen.
Men ifølge lektor Flemming Svejstrupbehøver de nu ikke være så nervøse.
– Inden uddannelsen i Esbjerg bleven realitet, havde vi et konsulentfirma tilat analysere behovet hos en rækkeoffentlige og private arbejdsgivere. Svareter, at der er brug for kandidater someksempelvis både ved noget om sund-hed, samfundsvidenskab og kommuni-kation, siger han.
Flemming Svejstrup tilføjer, at der iHolland er uddannet omkring 4000 ifolkesundhedsvidenskab, og at stort setalle har fået jobs.
Det er typisk i ledelses- og driftsstillin-ger inden for det offentlige samt i inter-nationale organisationer med forebyggen-de og sygdomsbekæmpende funktionersom WHO, EU, Røde Kors og OECD,at der er relevant arbejde. Også patient-organisationer som Kræftens Bekæmpelseog Hjerteforeningen samt store idræts-organisationer vil være en målgruppe.
– Men der vil også være mulighederinden for den private sektor. Medicinal-branchen for eksempel. Og andre storevirksomheder som Danfoss eller Lego,der ønsker en sundhedspolitik, pointererFlemming Svejstrup.
Mette Toftager har allerede nu enforestilling om, at hun vil satse på et jobi en international organisation. Og den20-årige kvinde er ikke i tvivl om, hvor-for hun rykkede teltpælene fra Kerte-minde til Esbjerg:
– Jeg kan godt lide, at det er entværfaglig uddannelse. At der er et sam-fundsmæssigt aspekt med i studiet, sigerhun. ■
10 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
Uddannelsen hører under Det Sundhedsvi-
denskabelige Fakultet og giver mulighed for
at blive bachelor efter tre år og kandidat
efter yderligere to år.
Undervisningen er opdelt i selvstændige
moduler. Der undervises blandt andet i socio-
logi, økonomi, sundhedspolitik, klinisk social
medicin, sygdomslære, videnskabsteori og
kommunikation.
Folkesundhedsvidenskab beskæftiger sig med
sundhed og sygdom i forbindelse med men-
neskers vilkår i arbejdslivet, i familielivet, i
sociale relationer og i forskellige geografiske
og kulturelle miljøer.
Formålet med studiet er, at deltagerne lærer
at indsamle viden om folkesundhedens vilkår,
så de kan tilrettelægge, gennemføre, analy-
sere og evaluere tiltag til forbedring af
befolkningens sundhed.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 10
H U N F A N D T S I T D R Ø M M E S T U D I U M 11
�Mette Bach Larsen (th.) og Mette Toftager
kan godt lide, at de selv skal deltage aktivt i
undervisningen.
NOTABENE
FEM NYE GRUNDUDDANNELSER
Der åbnede sig i år 2001 en stribe nye uddan-
nelsesmuligheder på Syddansk Universitet.
I Esbjerg startede 40 unge på folkesundheds-
videnskab – et studium, hvor sygdom og
sundhed ses i forhold til arbejdsliv, familiefor-
hold, social position, kultur, alder m.m.
I Sønderborg lød årets nye tilbud: HA på
engelsk – en dansk uddannelse, hvor sproget
er engelsk og studiemiljøet internationalt.
Den kombination tiltrak 17 studerende.
Kolding fik to nye uddannelser. 24 gik i gang
med informationsvidenskab, som både er en
humanistisk uddannelse og et IT-studium.
IT skal de 19 studerende på en ny erhvervs-
sproglig bacheloruddannelse i Kolding også
beskæftige sig en del med. Deres uddannelse
hedder nemlig BA i sprog og IT.
Også i Odense startede en ny grunduddan-
nelse, som går på tværs af de traditionelle
faggrænser. 23 unge havde lyst til at læse
biologi på tværs, hvor de får lidt mindre
matematik og kemi end deres medstuderen-
de. Til gengæld får de en del andre mulighe-
der inden for samfundsfag, pædagogiske- og
medierelaterede fag eller idræt.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 11
Carl Pedersen sad i toget på vej tilKøbenhavn og forsøgte at tæmme en sti-gende irritation over, at to medpassage-rer knævrede løs i deres mobiltelefoner ien stillekupé.
Han havde stadig lidt jetlag, for todage før – den 9. september – var hankommet hjem fra New York, og de tomobilsnakkere forstyrrede ham i dengrad, at han bad dem om at slukke.
– Men vi har lige fået at vide, at USAer blevet angrebet, indvendte de.
Hverdage husker man sjældent, menalle ved nøjagtig, hvor de var, og hvadde lavede, da de den 11. september fikat vide, at USA blev udsat for et terror-angreb. Også Carl Pedersen, leder afCenter for Amerikanske Studier på Syd-dansk Universitet, som få timer efterbefandt sig i et tv-studie i København,hvor han kommenterede, mens WorldTrade Centers to tårne igen og igen sanki grus på vores tv-skærme.
Tv og radio var direkte og eneste for-bindelser til information om katastro-fen. Journalister er de hurtigste til atgenerere viden om, hvad der sker, oghvor det sker. Men vi afkræver ogsånyhedsmedierne svar på, hvorfor detsker, og derfor sad to forskere fra Syd-dansk Universitet i tv-studiet om afte-nen den 11. september.
Udover Carl Pedersen blev også lektorLars Erslev Andersen fra Center for Mel-lemøststudier kaldt ind, for det stod rethurtigt klart, at han gennem sin forsk-ning i global terrorisme og amerikanskMellemøsten-politik kunne bidrage til
diskussionen om, hvorfor USA blev
angrebet, og hvem der havde interesse ien sådan terroraktion.
MASSIV BELEJRING
De to lektorer er vant til, at mediernemed jævne mellemrum henvender sigfor at få baggrunde, analyser og flerevinkler på nyheder inden for deres fag-områder. Men i dagene efter 11. septem-ber blev de udsat for en massiv telefon-belejring af journalister, som ville havedem til at kommentere og forklare begi-venhederne.
– Da jeg kom hjem om aftenen den11. september, lå der 20 telefonbeskederfra journalister, fortæller Lars ErslevAndersen, som tilbragte resten af aftenenog det meste af næste dag med at tale itelefon. Han nåede dog lige at skrive ennyhedsanalyse til dagbladet Information,inden han om aftenen deltog i tv-udsen-delsen Horisont.
Også lektor Tim Jensen, leder af Insti-tut for Filosofi og Religionsstudier, mær-kede en massiv efterspørgsel efter viden,da han vendte hjem fra en ret bemærkel-sesværdig konference om Religion &Community i Cambridge.
Bemærkelsesværdig fordi de forsamle-de eksperter i religion ikke med ét enesteord, hverken den 11. september eller idagene efter, nævnte begivenheden ikonferenceregi. Alle talte om den i pau-serne, men fra talerstolen blev den ikkenævnt.
Selv havde han gerne set, at arran-gørerne var stoppet op og havde opfor-dret deltagerne til at overveje, hvordan
de bedst kunne stille deres ekspertviden
12 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
Hvordan forklares 11. september?
Nyhedsmedierne har trukket flittigt på forskere fra Humaniorafor at få belyst, hvorfor USA blev udsat for et terrorangreb
NOTABENE
HANS CHRISTIAN ANDERSEN ACADEMY
Den måske mest berømte dansker – og
fynbo – gennem tiderne, H.C. Andersen, har
lagt navn til et nyt initiativ på Syddansk
Universitet.
The Hans Christian Andersen Academy skal
være et forum for særlige akademiske begi-
venheder ved universitetet. Hvert år vil der
blive arrangeret en forelæsning med en for-
sker i absolut international særklasse.
Den kendte Harvard-professor, forfatter og
essayist Stephen Jay Gould skulle holde den
første The Hans Christian Andersen Academy
Annual Lecture den 27. september 2001.
På grund af terrorangrebet mod USA den 11.
september måtte Stephen Jay Gould dog
udskyde sit besøg i Odense. Men den 29.
oktober holdt han forelæsning i et fyldt audi-
torium om betydningen af den gode historie
inden for naturvidenskab og naturhistorie.
“The Necessary Role of Story-telling in the Sci-
ences of Natural History” hed forelæsningen.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 12
H V O R D A N F O R K L A R E S 1 1 . S E P T E M B E R ? 13
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 13
om bl.a. religion, samfund og fælles-skaber til rådighed for samfundet og denoffentlige debat.
Han kan også fortælle, at AmericanAcademy of Religion i forbindelse medterrorangrebet oprettede en hotline, somformidlede kontakt til forskere med denviden, som journalisterne efterspurgte.
– Samtidig opfordrede akademietsine medlemmer til at holde et sagligtog nuanceret debatniveau, siger TimJensen.
EN TREDJE STEMME
At Humaniora på Syddansk Universitet iden grad blev synlig i mediebilledet iseptember 2001 hænger sammen medde fagområder, som fakultetet forsker i.Men også at de tre lektorer villigt stillerop, når medierne kalder.
– Jeg har ingen ambitioner om atvære mediestar. Jeg deltager, fordi jegføler mig forpligtet til at formidle denviden, jeg har opnået, mens jeg har fået
løn fra staten. Jeg vil også gerne synlig-gøre forskningen på Syddansk Universi-tet. Og så finder jeg det væsentligt at fåsynspunkter frem, som kan være vigtigefor at forstå begivenhederne, siger LarsErslev Andersen, der også mener, at hanhar været med til at præge debatten.
– Jeg bilder mig i hvert fald ind, atjeg kan genkende flere formuleringer ogsynspunkter, som jeg er kommet med,siger han.
Også Carl Pedersen har gjort sig over-vejelser om den fremtrædende rolle, aka-demikere kan komme til at spille i medi-erne under en aktuel krise.
– Der er universitetsfolk, som giverudtryk for, at de vil være forskere ogikke tv-entertainere. Men jeg mener, atvi som akademikere har en nyttig og kri-tisk rolle at spille ude i samfundet, for vikan være med til at give bredere nuanceraf en situation. Men vi skal blot altidsørge for, at vores argumentationer ersaglige og velbegrundede.
14 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
▲ Lars Erslev Andersen: – Jeg har ingen ambitioner om at
være mediestar. Jeg deltager, fordi jeg føler mig forplig-
tet til at formidle den viden, jeg har opnået, mens jeg har
fået løn fra staten.
▲ Tim Jensen: – Jeg vil gerne forbindes med et sted, der
er dynamisk og mangfoldigt, og derfor har jeg også
opfordret kolleger til at optræde mere i medierne og
blande sig i debatterne.
▼ Carl Pedersen: – Som akademikere har vi en nyttig og
kritisk rolle at spille ude i samfundet, for vi kan være med
til at give bredere nuancer af en situation.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 14
– Det er en meget almindelig journa-listisk arbejdsmåde at belyse en sag vedat lade en part, der argumenterer for, ogen part, der argumenterer imod, disku-tere i et studie. Den form for konfronta-tioner fremmer ikke altid forståelsen. Jegser hellere, at vi repræsenterer en tredjestemme, der kan være med til at forklaresammenhænge og uddybe forståelsen,siger Carl Pedersen.
35 SEKUNDERS ANALYSE
Ét er at være så godt hjemme i sit stof, atman er i stand til at tilføre en debat flerevægtige nuancer. Noget andet er at fåmulighed for at gøre det på tv. Det kansynes endog meget svært at få alle nuan-cer med, hvis man kun får 35 sekundermidt i en nyhedsudsendelse til at rede-gøre for islamisk fundamentalisme.
Og selv om man ikke er direkte på,men under optagelse af et interview fårrig lejlighed til at belyse detaljer, som ervæsentlige for den samlede forståelse, erdet langt fra sikkert, at tvivl og forbe-hold overlever redigeringsfasen.Nyhedsjournalister er til korte udsagnmed en god punchline.
– Sådan er vilkårene, og du kan ikkebegynde at stille krav om, at du ikke vilvære med, hvis det og det ikke kommermed, for sådan er medievirkelighedenikke. Der kan ske ting i verden, somændrer prioriteringen i en nyhedsudsen-delse i sidste øjeblik, og det skal mangøre sig klart på forhånd, siger TimJensen.
– Derfor gør vi på studiet meget ud afat forklare vores studerende, at de ogsåskal være formidlere. De skal kendebetingelserne og gøre sig overvejelserom, hvordan de kan agere mellem debenhårde vilkår i medierne og deres egenideologi. I det øjeblik vores ord forladervores mund på tv, er vi en del af denoffentlige og politiske debat, siger Tim
Jensen.
Han lægger ikke skjul på, at det forham er vigtigt at profilere både religions-videnskab, institut og universitet.
– Jeg vil gerne forbindes med et sted,der er dynamisk og mangfoldigt, og der-for har jeg også opfordret kolleger til atoptræde mere i medierne og blande sig idebatterne. Hvis vi ikke deltager, er dermuligvis ingen til at formidle viden omet bestemt emne. Jeg mener, at vi har enpligt til at stille op, men vi skal selvføl-gelig være på vagt over for sammenhæn-ge, hvor vi som eksperter skal bruges tilat legitimere noget usagligt, siger TimJensen.
OPGØR MED FORDOMME
Selv om de tre humanister er enige om,at de ikke altid har mulighed for selv atsætte dagsordenen, når de toner frem imedierne, stiller de ikke blot op til enslags “20 spørgsmål til professoren”,hvoraf de 18 risikerer at blive skåret vækinden udsendelsen. De har alle tre gjortsig overvejelser om, hvilke vinkler deselv ønsker at fremme.
– Mange gamle fordomme og fjende-billeder er blevet pudset af efter 11. sep-tember. Det er nærmest blevet en besæt-telse, at det er religion og kultur, der erårsagen til terrorangrebet. Jeg har gernevillet tilskynde til, at man også kikker påsociale, økonomiske og politiske for-hold, siger Tim Jensen, som også mener,at forskere gennem mediedeltagelse kanpåvirke journalister til at indtage merenuancerede holdninger i deres research.
For Carl Pedersen, der selv er opvok-set i USA, har det været vigtigt at nuan-cere synet på stormagten.
– Danskerne har et forældet analyse-apparat, når det gælder USA og de tror,at de ved meget om amerikanske for-hold. Men der er mange ting, som reelter anderledes i USA og uden et kend-skab til dem, er der begivenheder man
ikke kan forstå. Jeg har derfor lagt meget
H V O R D A N F O R K L A R E S 1 1 . S E P T E M B E R ? 15
NOTABENE
FYN SOM MEDIECENTRUM
Fyn har TV2, sin egen journalistuddannelse,
to store dagblade, flere produktionsselskaber,
adskillige medieuddannelser og en række
kendte reklamebureauer.
Men Fyns centrale placering på det danske
medielandkort er alt for lidt kendt, og det
kreative samarbejde, der burde være en selv-
følge, har ikke noget forum.
Det mener en lang række af repæsentanter
fra den fynske kommunikationsverden. Der-
for mødtes de i juni 2001 for at starte et nyt
samarbejde og udvikle fynske mediearbejds-
pladser.
Udviklingschef Erik Knudsen fra Syddansk
Universitet slog til lyd for at krydse den
viden, som universitetet har, med virkelighe-
den hos de fynske virksomheder.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 15
vægt på at få forklaret de historiske ogkulturelle perspektiver, så danskernemåske bedre kan forstå det, der sker iUSA efter 11. september, siger CarlPedersen.
PÅ JAGT EFTER TERRORISTER
For Lars Erslev Andersen var 11. sep-tember delvist et dejavu. Han havde ijuni sidste år været i USA for at indsam-le materiale til sin forskning i global ter-rorisme og havde netop besøgt WorldTrade Center, fordi det i 1993 var udsatfor et terrorangreb.
– Jeg kan huske, at jeg gennemtænkteet scenarie, hvor World Trade Centerstyrtede sammen, fortæller Lars ErslevAndersen, som fra dag 1 havde det målat få slået fast, at terroristerne repræsen-terer en ny organisationsform.
– Der er tale om en maksimal udnyt-telse af globaliseringen, hvor et netværkbestående af individer står for terroris-men. Man kan ikke forstå det, der sker,hvis man ikke er klar over bevægelighe-den i de netværk, siger Lars ErslevAndersen, som også har haft et andetmål: ikke at udtale sig om noget, hanikke ved noget om.
Det kan lyde såre enkelt, men medie-strømmen kan tage en drejning, somman ikke er forberedt på. For eksempelnår det gælder Al Qaeda, som netop eret af de terrorist-netværk, Lars ErslevAndersen gerne fortæller om.
– For nogle medier blev det på ettidspunkt dagsordenen at finde muligeterrorister i Danmark, og det blev megetubehageligt for mig. Jeg blev nærmest
jagtet af et nyhedsmedie, som ville have
16 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
NOTABENE
VÆKST I SYDVEST
“Uddannelse, uddannelse, uddannelse” lød
den manende titel på en debatbog, som blev
præsenteret på Syddansk Universitet i Esbjerg
i november 2001.
Prorektor Flemming Just har redigeret bogen,
som handler om uddannelser og arbejdsmar-
ked i Ribe Amt. Bogen levner ingen tvivl om,
at uddannelse er vejen til vækst i sydvest, og
at regionen skal stramme sig an for at fasthol-
de og tiltrække veluddannet arbejdskraft.
Mere end 20 forfattere har bidraget til
bogen, der både fremstår som en fælles
erkendelse af regionens problemer og et
katalog over muligheder, der kan sikre regio-
nen del i udviklingen.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 16
mig til at udpege muslimske miljøer,som kunne tænkes at nære terrorisme.Men jeg forsker ikke i danske indvan-drermiljøer og har derfor ikke belæg forat udtale mig om det emne, siger LarsErslev Andersen.
Det var ikke blot i de hektiske dageefter 11. september, at forskerne fraSyddansk Universitet mærkede en inte-resse for baggrundsviden om terror-angrebet og den efterfølgende krig iAfghanistan.
– For mig har det været ekstremtspændende, at jeg er kommet ud i sam-menhænge, hvor jeg aldrig før har været.Jeg er blandt andet blevet bedt om atholde foredrag for erhvervsledere, firma-er og myndigheder om den nye terroris-me og USA’s Mellemøsten-politik, for-
tæller Lars Erslev Andersen.
Institut for Filosofi og Religionsstudi-er lavede efter 11. september en pakkepå fire fordrag, som ganske gratis blevtilbudt fynske gymnasier og voksenun-dervisningscentre.
Samtidig efterlader terrorangrebetmange nye spørgsmål, som den humani-stiske forskning kan tage fat på.
– I dag er der meget lettere at sigenoget om 11. september. Den førsteaften i tv-studiet var det svært sige nogetfornuftigt, for det hele føltes så uvirke-ligt, og den følelse holdt ret længe. Førstda jeg i vinterferien besøgte New Yorkog stod foran Ground Zero, gik det heltop for mig, hvad der egentligt var sketden dag, siger Carl Pedersen. ■
H V O R D A N F O R K L A R E S 1 1 . S E P T E M B E R ? 17
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 17
Den forsker, som en dag finder en vacci-ne mod diabetes, vil kunne ændre til-værelsen for millioner af mennesker. Devil undgå at få den sygdom, som ikkekun hæmmer mange i deres dagligdag,men også kan have meget alvorlige føl-gevirkninger.
Vaccinen vil derfor være en økono-misk guldgrube – og ikke blot for detmedicinalfirma, som kan sende detførste produkt på markedet. Alle deforskningsmiljøer, som med delresultaterhar bidraget til det endelige gennem-brud, bliver også tilgodeset – hvis de velat mærke har sørget for at tage patent påderes indsats.
– Vi har i dag patenteret 152 prote-iner, som er diabetes-markører, så hvisandre udvikler en medicin eller en vacci-ne, som opererer med nogle af de prote-iner, skal vi have andel i indtægterne.Men samtidig betyder vores patenter, atfirmaer, som har interesse i diabetes-forskning, gerne vil lave forskningsafta-ler med os, fortæller lektor Peter MoseLarsen.
Han er leder af Center for Proteom-Analyse, der har til huse i Forskerparkentæt ved universitetet i Odense. Centretmed ca. 50 ansatte er en del af detmeget aktive bioteknologiske forsknings-miljø, som har skaffet Syddansk Univer-sitet et fornemt internationalt ry. Et ry,der forpligter, for forskningen i prote-iner har fuld fart på i disse år. Der ud-vikles løbende avanceret udstyr og meto-der, som muliggør nye banebrydendeopdagelser.
At holde sig på omgangshøjde – ellerendnu bedre i spidsen – kræver kostbareinvesteringer, og Syddansk Universitetforsøger derfor at rejse penge til udstyrog forskning via en ny lov om opfindel-ser.
Loven, som Folketinget vedtog for treår siden, giver universitetet ret til at tagepatent på opfindelser, der er gjort somled i arbejdet på universitetet. Tidligerehavde forskerne selv retten til deresopfindelser, men i dag skal forskereunderrette universitetet om deres opfin-delser. Universitetet skal så vurdere, omdet vil have overdraget rettighederne tilopfindelserne, så de kan patenteres ogudnyttes erhvervsmæssigt.
Der vil typisk blive tale om enlicensaftale med et firma, der kan brugepatentet i sin produktion, eller ved atuniversitetet indskyder rettigheder i etnystartet selskab.
TIL GAVN FOR SAMFUNDET
Loven er endnu så ung, at ingen ved,hvor stor økonomisk betydning det vilfå for universiteterne, at de kan fåpatent på opfindelser. I USA, hvor uni-versiteterne også kan eje patenter, tjeneret stort og anerkendt universitet somMassachusetts Institute of Technologyårligt 15-20 millioner dollars pålicensaftaler.
– Vi er meget interesseret i, at opfin-delser på Syddansk Universitet patente-res. Dels tror vi, at vi kan få endnu flereopfindelser frem i lyset og få dem
udnyttet til gavn for samfundet, og dels
18 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
Patent på fremtiden
En ny lov giver universiteter mulighed for at få patent på opfindelser og sørge for, at de udnyttes erhvervsmæssigt.
NOTABENE
KÆMPEKONGRES I ODENSE
Budgetter, hotelovernatninger og aftenun-
derholdning for 1000 mennesker.
Den slags arbejdsopgaver følger med, når
man er præsident for en kongres i European
Association for Clinical Pharmacology and
Therapeutics. Så Kim Brøsen, professor i kli-
nisk farmakologi ved Syddansk Universitet,
havde travlt op til den 12.-15. september
2001, hvor organisationens 5. kongres fandt
sted i Odense.
Som konferencearrangør skulle Brøsen tænke
som en forretningsmand for at skaffe de fem
millioner kroner, der skulle til for at dække
udgifterne til den vel nok største videnskabe-
lige konference, der har været holdt i Dan-
mark uden for København. Programmet bød
på 150 foredragsholdere fra 25 lande.
– Besværligheder og skuffelser undervejs er
blevet opvejet af glæderne og den faglige
kontakt til kollegerne. Og alt det de kan
andre steder, kan vi også i Odense, sagde
Kim Brøsen i september til universitetets blad
Ny Viden.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 18
håber vi, at vi kan skaffe penge til yder-ligere forskning, siger jurist JørgenSchou, der er chefkonsulent i Ledelses-sekretariatet.
Han fortæller, at det sagtens kan kosteen halv million kroner at få et patent,hvis det skal dække internationalt, ogden slags beløb vil det være svært forden enkelte forsker at rejse på et tids-punkt, hvor det endnu ikke er klart,hvad afkastet af et patent vil blive.
– Forskerne vil formentlig ikke påegen hånd kunne lave så gode aftalersom universitetet, der entrerer med
patentbureauer, firmaer og innovations-
miljøer, som kan vurdere opfindelsenskommercielle aspekter, siger JørgenSchou.
Efter at loven er trådt i kraft, har for-skere på Syddansk Universitet indberet-tet 20 opfindelser. Udover de 20 findesen række patenter, som universitetet ogdets forskere har andel i. De udspringerfra samarbejdsaftaler indgået mellemuniversitetet og virksomheder.
Langt de fleste nye opfindelser erkommet fra de bioteknologiske laborato-rier. Center for ProteomAnalyse tegnersig alene for fem, og centerleder PeterMose Larsen er ikke i tvivl om, at paten-
▲ Center for ProteomAnalyse forsøger at for-
stå sygdomme på et molekylært niveau, hvor
interessen samler sig om cellernes proteiner.
P A T E N T P Å F R E M T I D E N 19
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 19
ter og licensaftaler er vejen frem, hvisuniversitetet skal udvikle sig.
– Den forskning, der er behov for idag, er så kostbar, at det er nødvendigtat skaffe eksterne midler. Hvis virksom-heder skal finde vores center interessant,er det vigtigt, at vi har patenter indenfor de områder, som virksomhederneefterspørger, siger Peter Mose Larsen.
FIRMAER KØBER FORSKNING
Centret har gennem flere år drevet enmeget målrettet forskning i diabetes,men også andre sygdomme som epilepsi,hjerte-karsygdomme, ledegigt og cancerprøver centrets forskere at forstå på etmolekylært niveau.
– Tidligere var generne genstand forden mest intensive forskning, men i dagsamler der sig stor interesse om prote-inerne. For det er dem, der leverer de“fingeraftryk”, som kan sætte os på spo-ret af, hvad der foregår i en celle, somikke udvikler sig normalt. Men det er etkæmpearbejde. En levercelle, som er en
af de mest komplicerede celler, har over22.000 forskellige proteiner, fortællerPeter Mose Larsen.
– I vores diabetesforskning går vi indog fokuserer på de celler, der producererinsulin. Folk får diabetes, fordi de cellerbliver slået ihjel, og vi fungerer som enslags detektiver, der forsøger at opklarecelledrabet. Vi kikker på celler i de for-skellige stadier af diabetes for at finde udaf, hvilken proces der er i gang, fortællerPeter Mose Larsen.
I det øjeblik processen er kendt, blivernæste udfordring at finde ud af, hvordanman kan ændre den. Der er såledesmange delresultater i forskningen af dia-betes, som kan patenteres. Og medici-nalfirmaer står på spring for at få del ide nyeste forskningsresultater.
– Verden har ændret sig. For bare 10år siden stammede ca. 90 procent af sto-re medicinalfirmaers patenter og licenserfra egen forskning. I dag er trendeninden for IPR – Intellectual PropertyRights – en helt anden. Firmaerne køberi stedet 90 procent af deres rettighederfra andre forskere og forskningsinstituti-oner, siger Peter Mose Larsen, som der-for ser store muligheder i forskningsafta-ler.
– Faktisk har vi – eller er ved at få –samarbejdskontrakter med fire af de seksstørste medicinalfirmaer i verden, og enstor del af vores økonomi er baseret påekstern finansiering, siger han.
PATENTER SÆLGES IKKE
Center for ProteomAnalyse har løbende10-15 eksterne projekter med kontrakt-forskning som typisk strækker sig over3-5 års perioder. Og det er ikke udeluk-kende sygdomme, der forskes i.
– Vi deltager i et splinternyt EU-pro-jekt om havforurening. Det involvereren række europæiske forskningsinstituti-oner, og vi er med, fordi man kan afsløre
havforurening i de proteiner, der er i
20 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
▼ – Vi tror, at vi kan få endnu flere opfindel-
ser frem i lyset og få dem udnyttet til gavn
for samfundet, siger chefkonsulent Jørgen
Schou fra universitetets ledelsessekretariat.
NOTABENE
FAST ARBEJDE
Den 1. juni 2001 fejrede Syddansk Universitet
en rund fødselsdag. Cand.negot.-uddannel-
sen fyldte 20 år, og der var grund til at kippe
med flaget.
For en ny undersøgelse viste, at blot tre pro-
cent af cand.negot’erne var arbejdsløse.
Siden 1981 er der uddannet 1000 kandidater
på uddannelsen, som kombinerer sproglige,
kulturelle og økonomiske fag – og de klarer
sig rigtig godt på arbejdsmarkedet.
På trods af at tre ud af fire kandidater var
under 35 år, varetog godt halvdelen en stil-
ling med lederansvar. Undersøgelsen viste
også, at kvinderne, som udgjorde mere end
70 procent, klarede sig lige så godt som
mændene med hensyn til at få lederjobs.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 20
levercellerne på fladfisk, siger Peter MoseLarsen.
Når kontraktforskning med firmaereller andre institutioner munder ud i enopfindelse, der kan tages patent på, kandet være firmaet, der har rettighedernetil en opfindelse. I de tilfælde skal derdog betales royalties til Syddansk Uni-versitet.
De patenter, som universitetet selv får,vil formentlig forblive i universitetetsvaretægt.
– Vores politik er, at vi helst ikke vilsælge et patent. Vi vil hellere indgå enlicensaftale med et firma, der kan udnyttepatentet, eller deltage i udviklingen af enny virksomhed sammen med en beståen-de virksomhed. I den forbindelse sam-arbejder vi tæt med forskerne, for det eroftest dem, der ved, hvilke firmaer der vilvære interesserede i deres opfindelse, sigerchefkonsulent Jørgen Schou. ■
LOVEN OM OPFINDELSER
Loven om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner trådte i kraft den 1. juli
1999 og gælder for opfindelser, som er gjort
efter den 1. januar 2000.
Med den nye lov har medarbejderne pligt til
at underrette universitetet, hvis der som et
led i arbejdet er gjort en opfindelse. Universi-
tetet skal så i løbet af to måneder beslutte,
om rettighederne skal overdrages universite-
tet og udnyttes erhvervsmæssigt. Vurderer
universitetet, at opfindelsen har kommerciel-
le muligheder, søger universitetet patent på
opfindelsen.
Opfinderen har krav på at modtage et rime-
ligt vederlag, hvis en opfindelse kommerciali-
seres, og universitetet har udbetalt de første
100.000 kroner til en forsker.
Når eksterne udgifter til patentbureauer og
advokater er betalt, deler Syddansk Universi-
tet overskuddet ligeligt mellem universitet,
institut og opfinder.
Hvis forskeren selv beholder rettighederne
og senere kommercialiserer sin opfindelse,
skal universitetet have 15 procent af netto-
indtægten.
Syddansk Universitet modtog for årene 2000-
2001 et rammebeløb på 1,3 millioner kroner
fra Forskningsministeriet. Pengene skulle bru-
ges til at købe den eksterne assistance, som
måtte være nødvendig i forbindelse med
patentering og licensaftaler.
P A T E N T P Å F R E M T I D E N 21
�Bugnende sagsmapper på Center for Pro-
teomAnalyse vidner om, at det ikke kun er i
laboratorierne, men også ved skrivebordene,
at slaget om patenter skal slåes. Centerleder
Peter Mose Larsen er ikke i tvivl om, at
patenter og licensaftaler er vejen frem.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 21
Selv om der stort set har været tale omén stor udvidelse, siden opførelsen af depermanente bygninger begyndte i 1971,blev år 2001 alligevel skelsættende.
Først og fremmest fik Syddansk Uni-versitet i Odense en rigtig hovedind-gang, og dermed brød man med denoprindelige tankegang fra dengang, uni-versitetet i Odense blev bygget.
Som rektor Jens Oddershede udtryktedet i sin årstale:
– Vi fik den hovedindgang, man ikkemåtte have på en universitetsbygning,som var planlagt dengang i 60’erne,hvor alle indgange skulle være “lige”, ogingen måtte være “finere” end andre.
Men den pågældende tilbygning inde-holdt ikke blot en hovedindgang. Det
var den største samlede udvidelse nogen-sinde. Faktisk var den så stor, at den sat-te et punktum for yderligere ekspansionmod nord. Dermed må Syddansk Uni-versitet i Odense i fremtiden orienteresig mod de tre andre verdenshjørner, nårny udvidelser er på tegnebrættet.
Det ny afsnit fylder i alt 13.000 kva-dratmeter og kostede knap 200 millio-ner kroner. Ud over hovedindgangenindeholder det blandt andet et stortcampustorv, en boghandel i tre etager,reception, konferencerum, studiekontor,café og restaurant. To balkoner i førstesals højde bruges henholdsvis til gæste-kantine samt læsepladser.
Med i tilbygningen er også to nybyg-ninger til Samfundsvidenskab og tilInstitut for Idræt og Biomekanik samten idrætshal.
– Alt dette har medført, at vi har fåetplads til at trække studieenheder hjemtil campus, så vi har kunnet opsige enrække lejemål uden for universitetet.Det har været vort overordnede mål medudbygningen siden 1992. Desuden haromrokeringerne betydet en bedre sam-menhæng internt for de enkelte studierog givet os mulighed for at lette pressetpå dele af campus. Dette har vi benyttettil at gennemføre en række tiltrængterenoveringer af opholdsarealer, kantinerog undervisningslokaler. Og selve cam-pustorvet har givet en masse miljø og liv,konstaterer en tilfreds Thomas MøllerKristensen, der er chef for universitetetstekniske forvaltning.
22 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
Et travlt byggeår
På byggefronten blev 2001 et skelsættende år med den hidtilstørste tilbygning
▼ Takket være en donation på 30 millioner
kroner fra Bitten og Mads Clausens Fond
samt 40 millioner fra Sønderborg Kommune,
kan Syddansk Universitet og Forskerpark Syd
bygge nyt i Sønderborg. Her ses et luftfoto
med en indsat computermodel af det plan-
lagte byggeri.
NOTABENE
FYNS STØRSTE FEST
2.000 spisende gæster og omkring 3.000 til
dans og fest senere på aftenen. Årsfesten på
Syddansk Universitet er formentlig Fyns
største indendørsfest. Festligt på- og ud-
klædte var både kvindelige og mandlige
studerende fredag den 5. oktober.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 22
MEDIEHUS PÅ VEJ
Men 2001 bød ikke alene på indvielsenaf en ny tilbygning. Det var også startenpå en anden. I november holdt håndvær-kere og kraner atter deres indtog påCampusvej i Odense. De skal opføre etmediehus på 5.300 kvadratmeter, somblandt andet skal indeholde modernecomputerrum, tv- og radiostudier. Me-diehuset skal give de optimale rammer tiltre medieuddannelser, som universitetetkan tilbyde fra sommeren 2002. Ogsåforskerne i Natural Interactive SystemsLaboratory og endnu et samfundsviden-skabeligt institut får til huse her.
I Esbjerg betød de senere års udvidel-se af antallet af uddannelser og forsk-ningsmiljøer en beslutning om at opføreen ny tilbygning. Den bliver på 2.500kvadratmeter og kommer blandt andet
til at indeholde et auditorium med 150
pladser. Desuden bliver der plads til deknap 40 forskere, der ellers har haft tilhuse i en barak.
I Kolding, som er knudepunktet forefteruddannelse på Syddansk Universi-tet, blev to af fløjene udvidet med tag-etage. I alt blev afdelingen forøget med2300 kvadratmeter.
2001 var også året, hvor det blev enkendsgerning, at der skal ske kraftigeudvidelser i Sønderborg. Takket være enbevilling på 30 millioner kroner fra Bit-ten og Mads Clausens Fond samt 40millioner fra Sønderborg Kommune skalSyddansk Universitet og Forskerpark Sydi de kommende år opføre en helt ny uni-versitetsbygning. Første etape på 13.600kvadratmeter skal stå færdig i 2006.
I alt betød tilbygningerne i 2001, atSyddansk Universitet totalt kan boltresig på 216.000 kvadratmeter. ■
AREALFORDELING 2001, BRUTTO
■ Campus, Odense: 66% (140.905 m2)
■ Winsløwparken: 12% (25.990 m2)
■ Lejemål, Odense: 3% (6.774 m2)
■ Kolding: 5% (10.531 m2)
■ Esbjerg: 3% (6.782 m2)
■ Sønderborg: 11% (24.493 m2)
E T T R A V L T B Y G G E Å R 23
▲ Syddansk Universitet fik sin største samle-
de udvidelse nogensinde, og den indeholder
blandt andet en rigtig hovedindgang.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 23
Et unikt kunstværk af internationalt for-mat vil om få år knejse som et dristigtvartegn foran den nye hovedindgang påuniversitetet i Odense.
For Velux Fonden besluttede i 2001at give 20 millioner kroner til en 19meter høj søjle i blankpoleret sort gra-nit, formgivet og udsmykket af billed-hugger Jørn Larsen.
Der er tale om en af de største enkelt-donationer herhjemme, så det gav gen-lyd i hele det danske kunstliv, da projek-tet i november blev offentliggjort. End-nu inden de første sten er slebet til, bli-ver søjlen betegnet som et hovedværk iJørn Larsens æuvre, og den nye udsmyk-ning ses som kronen på værket i univer-sitetets store Jørn Larsen samling.
Den sorte søjle skal rejse sig fra et for-sænket vandbassin omgivet af amfitea-tralske trapper, hvor man kan sætte sigog nyde kunstværket, vandet, fredskoveni baggrunden samt det gode vejr, når detforefindes. For den 75-årige kunstner erprojektet opfyldelsen af en gammeldrøm.
– Jeg har længe været optaget afmuligheden for at anvende søjlen somskulptur og har tænkt, at det måskeengang ville lykkes for mig. Derfor fore-lagde jeg ideen for universitetet. Men jegtabte ærlig talt modet, da jeg havde fåetsøjlen dimensioneret og blev klar over,hvor omfattende og dyrt det ville blive,siger Jørn Larsen.
Både Syddansk Universitet ogCUBO Arkitekter, der har tegnet dennye hovedindgang, troede på hans him-
melstræbende idé, og med donationen
fra Velux Fonden kan ideen nu tage fastform, så udsmykningen kan stå færdig islutningen af år 2004.
EVIG BEVÆGELSE
Jørn Larsens værker består af dynamiskeforløb med linier, der danner geometri-ske figurer i tomme rum. Netop veksel-virkningen mellem flade og rum skaberden evige bevægelse, som er karakteris-tisk for billedhuggerens værker.
– Jeg arbejder intuitivt i det sammesprog som matematikere. Jeg ved, at detkan lyde helt religiøst, men omdrej-ningspunktet i alt, hvad jeg laver, erbevægelse med bevægelse med bevægel-se, fortæller Jørn Larsen, som allerede i60’erne reducerede sin farvepalet til kunat omfatte sort og hvid – altså linien ogdens underlag.
Den dybsorte søjle foran universitetetvil således også blive udsmykket medgeometriske mønstre, som spiller sam-men med rundingen.
– Et sådant kunstværk kan ikke ladevære at inspirere én, for er det kunst,eller er det matematik? spørger VeluxFondens bestyrelsesformand Aino KannRasmussen.
Hun fortæller, at fonden har lagt vægtpå, at Jørn Larsens udsmykning kommertil at udgøre et meget synligt samlings-punkt.
– Syddansk Universitet er en uddan-nelsesinstitution for mange unge menne-sker, og de får med udsmykningen etsamlende sted og et værk, som kan løftealle lidt i sjælen, siger Aino Kann
Rasmussen.
JØRN LARSEN
Født 15.12.1926
UDDANNELSE
I lære som håndværksmaler, tegneundervis-
ning på Teknisk Selskabs Skole i København
samt et semester på Kunstakademiet i
København.
STIPENDIER OG UDMÆRKELSER
Statens Kunstfond 1968-78, 1977-78 samt
1981. På finansloven fra 1985. Mention Spé-
ciale du jury, IXe Festival Internationale de
Peinture, Cagnes-sur-Mer 1977. Eckersberg
Medaillen 1978 og Thorvaldsen Medaillen i
1989. Retrospektiv udstilling på biennalen i
Venedig i 1993.
SYDDANSK UNIVERSITET
Campus på Syddansk Universitet i Odense
rummer en række af Jørn Larsens værker:
I 1976 udførte kunstneren en kube i rustet
stål til en af de indre gårde.
Langs universitetets indvendige hovedstrøg
Gydehutten hænger en række af Jørn Lar-
sens billeder, flere af dem er fra biennalen i
Venedig.
Det nye hovedindgangsområde rummer gulv-
udsmykning og glasmosaik af kunstneren.
24 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
En søjle af viden
Velux Fonden donerede 20 millioner kroner til et himmel-stræbende kunstværk foran Syddansk Universitet i Odense
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 24
TRAPPERNE TALER
Rektor Jens Oddershede mener, atudsmykningen med sin stringens ogklarhed nærmer sig det matematisk fuld-endte.
– Universitetets mange Jørn Larsenværker illustrerer på fornemste vis forsk-ningens inderste væsen: En stadig søgenefter det perfekte og fuldendte. Netopsøjlen, som siden antikken har væretbrugt som symbol på stræben mod detypperste, understreger dette indhold,siger han.
Trapperne, der skal kranse søjlen, vilmere bogstaveligt fortælle om generatio-ners forskning. Jørn Larsen oplyser, athan under samtaler med universitetetstidligere rektor, Henrik Tvarnø, fik ide-en til at lade trappestenene tale. Kunst-neren vil derfor lade vægtige udsagn ogformler fra videnskabernes forskelligefagområder hugge ind i trinene
– Så kan man aftale at mødes vedEinsteins relativitetsteori, ved noder fra
et musikstykke af Schønberg eller veden sætning af Sokrates, fortæller JørnLarsen, som dog vil lade flere felter stååbne, så der bliver mulighed for attilføje nye milepæle i videnskaberneshistorie.
Den snart 75-årige kunstner har ståetfor flere store, anerkendte udsmyknin-ger, blandt andet Jelling Kirke, Køben-havns Lufthavn, Det Kgl. Teater og NyCarlsberg Glyptoteket.
Allerede i 1976 udførte han sit førstekunstværk – en stålkube sat på spidsen –til universitetet, og langs det indrehovedstrøg Gydehutten hænger en ræk-ke af Jørn Larsens værker. Så sent som imaj 2001 indviede Syddansk Universitetyderligere to værker af billedhuggeren.En gulvmosaik i hvid marmor og sortgranit samt en loftudsmykning i glaskan i dag ses på det indvendige cam-pustorv. Herfra er der fin udsigt til denforplads, hvor Jørn Larsens hidtil største
udsmykning vil skyde i vejret. ■
VELUX FONDEN
Velux Fonden er stiftet af civilingeniør Villum
Kann Rasmussen, dr. Techn.h.c. (1909-1993).
I 1941 oprettede han sit eget firma og blev
især kendt for Velux ovenlysvinduet.
Villum Kann Rasmussen stiftede flere almen-
nyttige fonde, Villum Kann Rasmussen Fon-
den og senere Velux Fonden.
Fondene støtter både kulturhistoriske og
kunstneriske opgaver, videnskabelige opga-
ver og sociale projekter.
E N S Ø J L E A F V I D E N 25
▲ Sådan kommer pladsen foran den nye
hovedindgang til at se ud fra slutningen af
2004. Det computermanipulerede billede
viser, hvorledes den dybsorte søjle kommer til
at samle hele området.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 25
Virksomhedsregnskabet for finansåret2001 indeholder beskrivelser og analyseraf aktiviteterne i finansåret samt beskri-velser af fremtidige profilerings- og sats-ningsområder. Regnskabet giver desudenet overblik over de områder, universite-tet satser på og vil profilere sig på, båderegionalt, nationalt og internationalt.
Centrale indsatsområder i henhold tiluniversitetets udviklingskontrakt vil væregenstand for uddybelse i afsnittet omresultatanalysen.
Resultatanalysen omfatter udvalgtestrategisk prioriterede områder inden fortre temaer:
1) Effekter og produkter2) Ressourceanvendelse3) Udvikling
I resultatanalysen (se afsnit 5) er des-uden medtaget et grønt regnskab samt etvidenregnskab.
Det grønne regnskab skal ses i lyset afden stigende fokusering på ressourcer ogmiljø, hvor universitetet har prioriteretden miljømæssige ansvarlighed højt. Ividenregnskabet er fokus på de humaneressourcer.
Det er et krav, at udgifter og årsværks-anvendelse fordeles på formål. I praksisvolder dette krav betydelige vanskelighe-
der, da forskningsbaserede institutioner,som universiteter, ikke uden videre kanopsplitte aktiviteterne i forskning,undervisning og administration.
Det samme gør sig gældende vedandre formål, hvor der i realiteten ikkekan ske en opsplitning af de enkelteudgiftsposter. Der kan f.eks. nævnes ind-køb af materiel, som anvendes såvel tilundervisning som til forskning.
To tredjedele af alle udgifter blev i2001 løbende konteret på formål. Deikke-formålsfordelte udgifter er ligeligtfordelt mellem forskning og uddannelse.Det er vigtigt at gøre sig dette forbeholdklart ved læsning og fortolkning af tabel-ler, der bygger på en formålsopdeling.Der vil kunne iagttages hovedtendenser,men bastante konklusioner kan ikkeudledes. Det gælder især, når det drejersig om sammenligninger institutionerneimellem på grund af variationer i deanvendte fordelingsnøgler.
Som eksempel kan fremdragesopgørelsen af enhedsomkostninger forsåvel ordinær som åben uddannelse. Hervil forudsætninger omkring fordeling afarbejdstid og øvrige ressourcer slå direk-te igennem på resultatet, og sammenlig-ninger mellem institutionerne må derforses i dette lys. ■
26 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
1. Bemærkninger
NOTABENE
HÅNDSRÆKNING FRA OTTE KOMMUNER
De otte kommuner i Trekantområdet Dan-
mark gav i januar 2001 Syddansk Universitet
en kontant håndsrækning.
De bevilgede 900.000 kroner til et tre-årigt
Ph.D.-stipendiat i IT og Design i Kolding. Sti-
pendiatet skulle give en forskerstuderende
mulighed for at arbejde med informations-
teknologiens indflydelse på moderne design
og samtidig styrke forbindelsen mellem uni-
versitetet og Designskolen i Kolding.
– Projektet er et konkret bevis på, at vi i Tre-
kantområdet bakker op om en institution, vi
kun har én af, nemlig universitetet, sagde
Koldings borgmester Per Bødker Andersen.
NOTABENE
FORTJENT SUCCES
“Succesen – målt i fremgang i antal af stude-
rende sammenlignet med universiteter i
København, Århus og Roskilde – er fortjent,
for der er blevet slidt for den, både af de jysk-
fynske fusionspartnere i sagen og af lokale
politiske og erhvervsfaglige interesser”.
Således skrev Jydske Vestkysten om Syddansk
Universitet i sin leder den 12. oktober 2001.
Få dage tidligere havde universitetet samlet
lokale politikere og erhvervsfolk på campus i
Esbjerg for at gøre status over fusionsuniver-
sitetets tre første år og for at få en snak om
fremtidige udfordringer.
– Universitetet spiller en afgørende nøglerol-
le i udviklingen af hele regionen. For det er
ulig nemmere at fastholde viden her, hvis vi
selv producerer den, sagde amtsborgmester i
Ribe Amt, Laurits Tørnæs på mødet.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 26
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 27
2. Hovedtal
TABEL 2.1 HOVEDFORMÅLSOVERSIGT
MIO. KR., ÅRETS PRISER/EKSKL. MOMS 1998 1999 2000 2001
INDTÆGTER:
Taxameterindtægter, uddannelse (10) 233,417 287,262 302,765 321,172
Forskningsindtægter (10/90/95) 330,761 382,541 461,314 455,844
Overførselsindtægt til kapitalformål (10) 10,058 19,724 21,500 -0,168
Overførselsindtægt øvrige formål (10) 73,036 126,844 118,024 281,318
Driftsindtægter (10/90) 23,901 39,863 44,597 48,778
Stipendiater (10/95/97) 19,385 22,030 22,706 25,019
Øvrige tilskud (10/97) 5,721 10,546 17,660 19,111
Interne overførselsindtægter 25,714 50,158 82,841 43,185
INDTÆGTER I ALT 721,992 938,968 1.071,407 1.194,259
UDGIFTER:
Uddannelse 214,846 298,984 311,993 340,660
Forskning 306,772 387,320 442,798 446,829
Andre faglige formål 17,371 65,664 72,003 79,667
Generel ledelse og administration 49,671 64,794 69,617 73,517
Andre fælles formål 79,004 102,369 103,944 100,701
Kapitalformål 15,181 25,917 26,255 194,886
Interne overførselsudgifter 13,367 18,641 47,786 0,000
UDGIFTER I ALT 696,212 963,689 1.074,396 1.236,260
ÅRETS RESULTAT (INDTÆGTER MINUS UDGIFTER) 25,780 -24,721 -2,989 -42,001
HOVEDTAL
Indtægtssiden viser finansieringskilder,
medens udgiftssiden er formålsopdelt.
Eksempelvis indeholder indtægterne til
uddannelse og forskning bevillinger til fæl-
lesudgifter, medens udgiftssiden indeholder
de faktisk afholdte udgifter fordelt på for-
mål. Der henvises i øvrigt til afsnit 6. Regn-
skab.
EN FUSION
Syddansk Universitet blev dannet ved en
fusion af de tidligere institutioner,
Odense Universitet, Handelshøjskole
Syd-Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk
Universitetscenter. Disse fusionerede
med virkning fra den 17. august 1998 til
Syddansk Universitet. Da det ikke har
været muligt at fremskaffe data fra alle
de tidligere institutioner, eller der har
været anvendt forskellige principper
f.eks. med hensyn til fordelingsnøgler,
omfatter tal i tabeller og øvrige illustra-
tioner for 1998, alene det tidligere
Odense Universitet.
Bemærk i øvrigt, at i de følgende ske-
maer er 1998 markeret med en farvet
bund.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:26 Side 27
28 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
TABEL 2.2 AKTIVITETS- OG PRODUKTIVITETSTAL
1998 1999 2000 2001
ORDINÆR UDDANNELSE:
Antal studerende (opgjort i enheder) 9.462 11.639 11.805 11.991
Antal STÅ 4.675 5.754 6.030 6.176
Antal optagne pr. 1. oktober: 1.610 2.273 2.039 2.089
Antal 1. prioritetsansøgere, 1. juli 1.985 2.360 2.027 2.119
Gennemsnitsalder for optagne 22,7 22,9 23,4 22,4
Median, alder for optagne - 21,8 21,8 21,7
FÆRDIGUDDANNEDE, ANTAL OG GENNEMSNITSALDER:
Antal bachelorer 213 508 582 899
Gennemsnitsalder, bachelorer 25,2 25,5 26,3 25,9
Antal kandidater 593 705 702 731
Gennemsnitsalder kandidater 28,2 29,0 28,9 28,9
ÅBEN UDDANNELSE/EFTERUDDANNELSE:
Antal deltagerbetalende årselever 770 1.225 1.145 1.058
Færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) 147 316 349 336
ANTAL VIP ÅRSVÆRK 578 783 864 890
FORSKERUDDANNELSE:
Antal studenterårsværk, forskeruddannelse i alt 281 258 280 383
Antal forskeruddannelsesstud. pr. 1. oktober, i alt 372 404 457 454
– heraf mænd 240 237 251 240
– heraf kvinder 132 167 206 214
Antal godkendte afhandlinger, året 61 74 72 82
INTERNATIONALISERINGSTILSKUD
Studerende, der udløser internationaliseringstilskud: 330 600 562 528
– heraf indgående 121 339 323 274
– heraf udgående 209 261 239 254
ANTAL DOKTORGRADER 2 4 6 4
NOTABENE
“FOLKETINGETS REKTOR”
Da Folketingets præsidium den 11. april 2001
fandt ud af, hvem der skulle være ny direktør
for Folketinget, affødte beslutningen et
ledelsesskifte på Syddansk Universitet.
For valget faldt på universitetets rektor gen-
nem ni år, Henrik Tvarnø, som i 1998 stod i
spidsen for den store fusion mellem Odense
Universitet, Handelshøjskole Syd-Ingeniørhøj-
skole Syd og Sydjysk Universitetscenter.
– Præsidiet har lagt vægt på, at Henrik
Tvarnø gennem sit hidtidige arbejde har
bevist sine solide lederevner. Han har stor
erfaring med organisationsudvikling og et
godt kendskab til mekanismerne i en offent-
lig og politisk ledet organisation, sagde Fol-
ketingets formand Ivar Hansen til Berlingske
Tidende.
NOTABENE
NY DIREKTØR
Syddansk Universitet fik i 2001 ny direktør.
Den 1. maj tiltrådte Per Overgaard Nielsen
som universitetsdirektør.
Han fik dermed overdraget det overordnede
ansvar for de ca. 200 ansatte i fællesadmini-
strationen, der fungerer som serviceenhed for
det øvrige universitet på områder som f.eks.
løn, personale, regnskab, budgetplanlægning,
markedsføring, drift og vedligeholdelse.
Per Overgaard Nielsen kom fra en stilling
som udviklingsdirektør i Vejle Amt, og han
har tidligere været ansat i bl.a. Norsk Data
A/S, Fredericia Uddannelsescenter samt på
Århus Universitet.
▲ ▼
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 28
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 29
Syddansk Universitet er organiseret i 4 fakul-
teter med tilhørende institutter, studienævn
og centre samt et fællesområde.
LEDELSE PR. 31.12.2001:
Rektor Jens Oddershede
Prorektorer Jens Hohwü og Flemming Just
Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet Mogens Hørder
Dekan for Det Naturvidenskabelige og
Tekniske Fakultet Henrik Pedersen
Dekan for Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet Tage Koed Madsen
Dekan for Det Humanistiske Fakultet
Flemming G. Andersen
Universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen
3. Organisationsstruktur
LEDELSESSTRUKTUR
KOLLEGIALE ORGANER VALGTE LEDERE ADMINISTRATION
Konsistorium Rektor Universitetsdirektør
Ledelsessekretariat
Udviklingskontor
Informationskontor
Studiekontor
Budget- og planlægningskontor
Personalekontor
Regnskabskontor
IT-service
Teknisk Forvaltning
Campusledelse, Kolding
Campusledelse, Esbjerg
Campusledelse, Sønderborg
Fakultetsråd Dekaner Fakultetssekretariater
Institut- Studie- Studie- Institut- Institut- Studie-
bestyrelse nævn ledere ledere sekretariat sekretariat
NOTABENE
FREDELIGE VALG
I november 2001 kæmpede politikere fra alle
partier hårdt for at blive valgt til Folketinget.
Anderledes fredeligt gik det for sig på Syd-
dansk Universitet, hvor der også var valg.
Helt uden dramatik og modkandidat blev
professor Jørn Henrik Petersen fra Institut for
Journalistik i Odense valgt som ny prorektor
pr. 1. januar 2002. Han afløste lektor Jens
Hohwü fra Sønderborg. Universitetets anden
prorektor professor Flemming Just fra Esbjerg
fortsatte.
Også dekanerne blev valgt på fredeligste vis.
Docent Bjarne G. Sørensen blev ny dekan på
Samfundsvidenskab efter professor Tage
Koed Madsen, som ikke havde ønsket at
fortsætte på posten.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 29
30 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
2001 var for Syddansk Universitetpræget af et meget højt aktivitetsniveaurettet mod den udfordring, der lå i – påsamme tid – at få sikret og konsolideretfusionen og at få indfriet de høje for-ventninger, som både internt og eksterntretter sig mod udviklingen af et frem-tidsorienteret og aktivt universitet i etgivende samspil med sin omverden.
MISSION
Universitetets mission er udvidet fra dentraditionelle opgave med at drive forsk-ning og give videregående uddannelseindtil det højeste videnskabelige niveau,hvor overførsel af viden til samfundettraditionelt er sket via uddannelsen afkandidater. Det moderne universitet harnu tillige et udvidet ansvar for at bidragetil etableringen af en mangfoldighed afsamarbejdsrelationer og kontakter, dertilpasset og konkret bidrager til samfun-dets udvikling og velstand.
VISION
Målet for Syddansk Universitet er atfastholde og videreudvikle et fagligtstærkt, internationalt orienteret og regio-nalt forankret universitetsmiljø, hvoruniversitetet, som den største syddanskevideninstitution, er en dynamo i udvik-lingen af regionens kulturelle, humaneog økonomiske ressourcer. Med Syd-dansk Universitets satsning på kvalitetforenet med bredde i både faglig og geo-grafisk henseende, søger universitetet atmatche en af det moderne samfunds sto-re udfordringer, nemlig behovet for såvelnærhed som kvalitet og specialisering.
STRATEGI OG RESULTATER
I 2001 har universitetet indgået aftaleom et tillæg til den eksisterende udvik-
lingskontrakt med Forskningsministerietog Undervisningsministeriet for perio-den 2000-2003. Tillægget afspejlerudviklingen i forhold til den situation,at universitetet efter 1998 naturligt harværet stærkt fokuseret på at realiserefusionen og dermed skabe den ønskedesammenhæng og synergi i forsknings- oguddannelsesmiljøerne samt i administra-tionen.
I 2001 er der igangsat en række nyeuddannelser fordelt på både universite-tets geografi og fakulteter. Der er etable-ret nye forskningsmiljøer, og på det fæl-lesadministrative område er synergieffek-ten af sammenføringen blevet realiseret.I 2001 kan fusionen således siges at værefuldført, og tillægget til udviklingskon-trakten afspejler derfor dette forhold,ligesom det reflekterer den samledeinstitutions mål for udvikling. En udvik-ling, der fortsat naturligt vil være baseretpå ideen om det samlede, men geogra-fisk decentrale universitet.
En kort opsummering i forhold tilmålene i den indgåede tillægskontraktvil konstatere, at på områderne fornyelseog udvikling af uddannelserne oguddannelsesmiljøet er der i 2001 opret-tet en række nye uddannelser baseret pågrundige undersøgelser af interesse ogefterspørgsel. Der er gennemført en langrække tiltag i forbindelse med eksisteren-de uddannelser og deres tilrettelæggelse,bl.a. med det formål at mindske frafald.Endelig er der igangsat et arbejde med atbelyse og i eventuel konsekvens herafudfase uddannelsesaktiviteter, der ikke ertilstrækkelig efterspørgsel efter. Såledeser det besluttet at stoppe optaget til eks-portingeniøruddannelsen.
Anvendelsen af IT i undervisningenog forsøgsarbejdet med e-læringskoncep-
4. Beretning
NOTABENE
KAMPEN OM 17 MILLIONER KRONER
I fire år støttede tre kommuner og tre amter
Syddansk Universitet med 17 millioner kroner
om året. De sydjyske kommuner og amter
ønskede nemlig i forbindelse med fusionen i
1998 at sikre universitetet en positiv start i en
region, der ikke før havde haft et universitet.
Med udgangen af 2001 udløb den regionale
støtte, og der var længe usikkerhed om,
hvorvidt regeringen ville kompensere for den
regionale støtte. Mange regionale politikere
talte varmt for, at staten på den måde kunne
styrke en region, som åbenlyst har behov for
vækst og nye aktiviteter.
Både universitetet og politikerne pressede
længe på for at få en afklaring. Først i august
2001 meddelte den daværende radikale
undervisningsminister Margrethe Vestager, at
hun ville indstille til finanslovsforhandlinger-
ne, at Syddansk Universitet fik mellem 8 og 13
millioner kroner om året i de næste to-tre år.
Det blev til 13 millioner kroner i 2002.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 30
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 31
ter er fortsat og intensiveret med henblikpå at styrke uddannelsesudbuddet og til-gængeligheden – også i relation til uni-versitetets flercampusstatus.
Det forhold, at Syddansk Universitet i2001 ikke havde del i den generelle til-bagegang i forbindelse med optagelsenaf nye studerende, men endog kunneudvise en svag fremgang, kan efter uni-versitetets opfattelse i betydelig gradhenføres til det arbejde, der har væretmed udviklingen af nye og eksisterendeuddannelser.
I relation til målene for samarbejde
med andre uddannelsesinstitutioner,
som beskrives i tillægget til Udviklings-kontrakten, har 2001 været præget af enomfattende aktivitet.
I forhold til de gymnasiale uddannel-ser er der i 2001 og først i 2002 indgåetaftale med alle amterne i den syddanskeregion om brobygning. Aftaler medikke-amtslige gymnasiale uddannelser erligeledes under forhandling og vil bliveetableret i 2002.
Der er med flere KVU (Kortere Videregående Uddannelser)- og MVU(Mellemlange Videregående Uddannel-ser)-institutioner i regionen etableretmeritaftaler, som sikrer videreuddannel-
NOTABENE
FLERE UNGE MED SDU SOM
FØRSTEPRIORITET
Flere unge valgte Syddansk Universitet som
førsteprioritet, da de inden 1. juli 2001
udfyldte ansøgninger om at blive optaget på
en universitetsuddannelse.
Mens de øvrige universiteter oplevede stag-
nation eller tilbagegang i 2001, havde SDU
en fremgang af unge, der angav Syddansk
Universitet som deres førsteprioritet.
– På grund af de små årgange er det godt
nok de små tals lov, der gælder her. Men vi
glæder os nu alligevel, sagde studiechef Per
Andersen til Fyens Stiftstidende i juli.
Især var der fremgang i ansøgninger til HA,
statskundskab, ingeniøruddannelserne samt
de grundlæggende naturvidenskabelige fag.
Også den nye journalistuddannelse havde
god søgning.
�Selv om ungdomsårgangene bliver mindre,
optog Syddansk Universitet i 2001 flere stu-
derende end året før, viste den endelige
opgørelse over optag i 2001.
2.089 unge begyndte 1. september 2001 på
et studium i enten Odense, Kolding, Esbjerg
eller Sønderborg mod 2.039 i år 2000.
Trods samlet fremgang blev universitetet
ramt af den nedgang for de humanistiske
studier, som alle universiteter mærker i disse
år. En markant undtagelse var dog Syddansk
Universitets nye danskuddannelse i Kolding,
der har et meget aktivt studiemiljø.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 31
32 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
sesmuligheder på universitetsniveau. Iløbet af 2002 vil dette samarbejde udvi-des og komme til at omfatte institutio-ner i alle dele af regionen.
Samarbejdet med de nyetableredeCVU’er (Center for VideregåendeUddannelse) og øvrige MVU’er har i2001 været karakteriseret af afgørendegennembrud. Således har hovedparten afregionens pædagogiske CVU’er og frit-stående seminarier indgået aftale om sam-arbejde og forskningstilknytning meduniversitetets nyetablerede Institut forPædagogisk Forskning og Udvikling iKolding.
Institut for Regional Sundhedsforsk-ning, der ligeledes er etableret i 2001,har på tilsvarende måde samlet regio-nens CVU’er og MVU’er på sundheds-området igennem aftaler om forsknings-tilknytning.
En henvendelse fra CVU Handelshøj-skolecenteret i Slagelse/Nykøbing F.betyder, at der i 2002 indgås aftale omforskningstilknytning for de erhvervs-sproglige og erhvervsøkonomiske uddan-nelser ved CVU’et.
At Syddansk Universitet er en væsent-lig medspiller for det regionale erhvervs-liv illustreres gennem det forskningssam-arbejde og den omfattende eksternefinansiering af aktiviteter ved universite-tet. Det ses også i de 17 større erhvervs-politiske initiativer, som regionale parterhar meldt ind i forhold til den jysk-fyn-ske erhvervsredegørelse. Her er universi-tetet forudsat som aktiv part i de 13projekter.
Både af hensyn til klarheden i univer-sitetets budskab over for omverdenen ogsom en markering af nogle iøjnefaldendestyrker i universitetets forskningsprofil,har ledelsen i 2001 besluttet at gøreområderne: • Medier og Kommunikation• Sundhed og Bioteknologi• Teknologi og Ledelse
til indsatsområder for en særlig profile-ring.Foruden disse områder har SyddanskUniversitet i 2001 kunnet registrere enstigende anvendelse, bl.a. i pressen, af enrække nationalt markerede ressourceom-råder. Således har både det kommunal-politiske forskningsfelt og forskning irelation til forståelsen af den internatio-nale terror været stærkt profileret.
Universitetets relationer til omverde-nen kan også siges at have været det gen-nemgående tema for beskrivelsen afændringerne i de fysiske rammer i 2001.
I begyndelsen af året kunne den nyecentrale bygning i Odense med hoved-indgang og campustorv med publikums-faciliteter tages i brug. Bygningen rum-mer tillige universitetets konferencesek-tion, hvor netop mødet mellem universi-tetet og omverdenen har fået ideellerammer.
I Esbjerg og Sønderborg er udbyg-nings- og nybygningsplaner blevet sikret,bl.a. takket være støtte fra lokale og regi-onale parter. Den generøse donation fraBitten og Mads Clausens fond til nytuniversitetsbyggeri i Sønderborg er medtil at sikre denne sektion af SyddanskUniversitet fremtidsorienterede ogsmukke rammer.
2001 har været det år, der har marke-ret afslutningen på fusionsprocessen.2001 blev samtidig – i kraft af den styr-ke, der ligger i forståelsen for og viljentil forandring, som den gennemførtefusion har bibragt det samlede universi-tet – afsættet for de kommende årsarbejde med et moderne universitet. Etuniversitet tilpasset de vilkår og ledelses-former, som fremtiden vil bringe, udenat miste den kvalitet og sikkerhed forforskningsfrihed, der er det bedste afdansk universitetstradition. ■
NOTABENE
EN INDSATS FOR LIVET PÅ LANDET
Den 20. august 2001 blev Center for Forsk-
ning og Udvikling i Landdistrikter indviet på
Syddansk Universitet i Esbjerg.
Centret er en selvejende institution, som blev
etableret for en fem-årig statslig bevilling på
20 millioner kroner. Syddansk Universitet
lægger lokaler til og finansierer en af stillin-
gerne ved centret, og senere skal der opret-
tes endnu en forskerstilling for universitets-
midler. Til gengæld leverer centret undervis-
ning til universitetets internationale stude-
rende i Rural Development og til danske stu-
derende i samfunds- og erhvervsbeskrivelse.
NOTABENE
FIRE MILLIONER KRONER FRA BG FONDEN
Center for Småvirksomhedsforskning i Kol-
ding fik i år 2001 mulighed for at ansætte en
professor til at forske i nye og utraditionelle
virksomheder. BG Fonden bevilgede fire milli-
oner kroner til et fem-årigt professorat.
– Vi har i BG Fonden store forventninger til
det partnerskab, som vi nu indgår sammen
med universitetet. Vi er overbeviste om, at
projektet bliver til fælles gavn, og vi vil følge
det nøje. Vi håber ikke mindst, at forsknin-
gen vil blive til gavn for en lang række min-
dre virksomheder og igangsættere, sagde
direktør Kay Dam Steffensen, BG Fonden.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 32
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 33
TEMAOPDELT RESULTATANALYSE
Resultatanalysen er inddelt i tre overord-nede temaer:
• Effekter og produkter• Ressourceanvendelse• Udvikling
Under temaet Effekter og produkter
omtales nye aktiviteter, og udviklingen ioptag, STÅ-produktion og antallet affærdiguddannede, herunder Ph.D.’ere,analyseres.
I afsnittet Ressourceanvendelse analyse-res udgifterne til uddannelse og forskning.Endvidere er der et grønt regnskab, deromfatter universitetets ressourceforbrug,samt et videnregnskab, der analyserer per-sonalesammensætningen og omfanget afpersonaleefteruddannelse. Afslutningsvispræsenteres nøgletal for biblioteksområdet.
I afsnittet Udvikling følges der op påde væsentligste indsatsområder i univer-sitetets udviklingskontrakt i 2001.
EFFEKTER OG PRODUKTER
Det er blandt Syddansk Universitets højtprioriterede mål at sikre et bredt og varie-
ret udbud af universitetsuddannelser iregionen for herigennem at tiltrække kva-lificerede og velmotiverede studerende.
Af tabel 5.1. Oversigt over nye
uddannelser siden fusionen ses, at aktivi-tetsniveauet i løbet af fusionens første århar resulteret i etableringen af en langrække uddannelser med en forsknings-mæssig forankring. I de nærmeste år skalde nye aktiviteter konsolideres.
Søgningen på eksportingeniøruddan-nelsen i Sønderborg har dog ikke væretsom forventet. Det er derfor besluttet atstoppe optaget på uddannelsen.
Det fremgår også af tabellen, at der i2001 er igangsat 7 nye uddannelser. Derblev etableret 3 nye uddannelser i Oden-se, 1 i både Kolding og Esbjerg og 2 iSønderborg.
I forbindelse med fusionen etableredeuniversitetet et Center for Efter- ogVidereuddannelse i Kolding som etbærende element i universitetets satsningpå dette område. Universitetet har yder-ligere styrket dette område ved pr. 1.januar 2002 at ansætte en direktør vedcentret, der fremover benævnes Syd-
dansk Universitets Efteruddannelse.
5. Resultatanalyse
HOVEDLINIER FRA RESULTATANALYSEN
SYDDANSK UNIVERSITET HAR I 2001:
• Optaget 2.089 ordinære studerende (2.039 i 2000)
Bestanden på ordinær uddannelse steg fra 11.805 (i 2000) til 11.991
• Produceret 731 kandidater og i alt 6.176 studenterårsværk på ordinær uddannelse
(702 kandidater og 6.030 studenterårsværk i 2000)
• Konfereret 4 doktorgrader (6 doktorgrader i 2000)
• Færdiguddannet 82 Ph.D.’ere, (72 i 2000).
• Modtaget 274 udenlandske gæstestuderende og sendt 254 studerende til udlandet (323 og 239 i 2000).
• Igangsat 7 nye uddannelser:
- Master i køn og kultur, Odense
- Biologi på tværs, Odense
- IT, kommunikation og organisation, Odense
- Folkesundhedsvidenskab, Esbjerg
- Informationsvidenskab, Kolding
- HA på engelsk, Sønderborg
- IT produktudvikling, Sønderborg
NOTABENE
STUDIEGUIDE PÅ NETTET
– Et kvantespring i vejledning af nye stude-
rende.
Sådan beskrev informationschef Bo Kristian-
sen den nye studieguide på nettet, som hav-
de premiere den 3. marts 2001. Samme dag
holdt Syddansk Universitet i Odense åbent
hus for kommende studerende og andre
interesserede.
På adressen www.studieguide.sdu.dk kan de
unge få information om de mere end 60 for-
skellige grunduddannelser på universitetet.
– Guiden er målrettet de uddannelsessøgen-
de, som kan få information direkte fra de
forskellige uddannelser, sagde Bo Kristiansen,
som samme år lagde sidste hånd på en gen-
nemgribende forandring af den trykte
studieguide for Syddansk Universitet.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 33
34 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
I 2001 blev der optaget 62 studerendepå Masteruddannelsen i gymnasiepæda-gogik. Forventningerne til det fremtidigeoptag er 75 studerende årligt. Detekstraordinære optag i 2000 på hele 148studerende skyldtes et stort ophobetbehov for netop denne uddannelse igymnasiesektoren.
Efter en mindre tilbagegang i 2000, erantallet af 1. prioritetsansøgere og optag-ne studerende igen stigende, hvilketfremgår af tabel 5.2. Ansøgere og optag-ne, ordinær uddannelse. Denne udvik-ling er sket på trods af faldende ung-domsårgange. Stigningen er sket vedNaturvidenskab og Teknik, Sundhedsvi-denskab og Samfundsvidenskab. Gen-nemsnitsalderen på de optagne er faldeti forhold til 2000. Dette fald er mestmarkant ved Humaniora, hvor gennem-snitsalderen er faldet fra 24,6 år i 2000til 22,7 år i 2001.
Udviklingen i antallet af færdiguddan-nede bachelorer, i 2001 jf. tabel 5.3 Fær-
diguddannede studerende, skyldes enændring i opgørelsesmetoden, dermuliggør en optælling af færdiguddan-nede bachelorer ved Humaniora. Hvisman renser opgørelsen for humanistiskebachelorer, er der tale om et mindre faldfra 2000 til 2001 på 22 færdiguddanne-de bachelorer.
Det fremgår af tabel 5.4 Færdigud-
dannede Ph.D. studerende, at der er enstigning af færdiguddannede Ph.D’ere.Denne stigning kan primært tilskrivesSundhedsvidenskab.
RESSOURCEANVENDELSE
Den gennemsnitlige uddannelsesudgiftpr. studenterårsværk er stigende på allefakulteter. Stigningstakten er størst påHumaniora og Sundhedsvidenskab, hvorudgifterne er steget med henholdsvis 8%og 6%. Denne stigning skyldes først ogfremmest ekstraordinære udgifter i for-
TABEL 5.1 OVERSIGT OVER NYE UDDANNELSER SIDEN FUSIONEN
OPTAG OPTAG OPTAGUDDANNELSE/FAKULTET ORDINÆR/ÅBEN UDD. LOKATION 1999 2000 2001
SUNDHEDSVIDENSKAB
Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse Ordinær Odense 22 31 28
Folkesundhedsvidenskab Ordinær Esbjerg 40
NATURVIDENSKAB
Civilingeniør i Mekatronik Ordinær Sønderborg 32 44
Diplomingeniør, Eksport Ordinær Sønderborg 18 16 7
IT produkudvikling Ordinær Sønderborg 10
Biologi på tværs Ordinær Odense 23
SAMFUNDSVIDENSKAB
HA-jur. i Skat Ordinær Odense 9 5
HA-jur. Ordinær Odense 54 56 67
Økonomi Ordinær Esbjerg 7 8 5
Universitetsdiplom i Off. Ledelse Åben udd. Esbjerg 45 19
Universitetsdiplom i Off. Ledelse Åben udd. Odense 39
IT, Kommunikation og Organisation Ordinær Odense 18
HA på engelsk Ordinær Sønderborg 17
HUMANIORA
Religion Ordinær Odense 33 33 39
Masterudd. i Gymnasiepædagogik Åben udd. Odense 148 62
Dansk Ordinær Kolding 28 33 37
Engelsk Ordinær Kolding 26 17 15
BA i Sprog og IT Ordinær Kolding 30 26 19
BA i Sprog og Turisme Ordinær Esbjerg 15 15 11
Historie Ordinær Esbjerg 34 38 22
Cand. ling. merc. i Sproglig ogKulturel Formidling Ordinær Flensborg 11 13
Master i køn og kultur Åben udd. Odense 30
Informationsvidenskab Ordinær Kolding 24
HUMANIORA/NATURVIDENSKAB
Cand. IT i Multimedier Ordinær/IT-Vest Odense/Kolding 12 45 36
Masterudd. i Multimediedesign Åben udd./IT-Vest Odense 10 17 9
TABEL 5.2 ANSØGERE OG OPTAGNE, ORDINÆR UDDANNELSE
HELE UNIVERSITETET 1998 1999 2000 2001
Antal 1. prioritets-ansøgere (1. juli) 1.985 2.360 2.027 2.119
Antal optagne 1. oktober1 1.610 2.273 2.039 2.089
De optagnes gennemsnitsalder 22,7 22,9 23,4 22,4
De optagnes medianalder2 21,8 21,8 21,7
1 Ekskl. erhvervsspr. overbygn., kulturarbejde, cand.merc, idræt, og overbygning for ingeniører2 Oplysninger for medianalder kan ikke fremskaffes for 1998
90
120
150
1998 1999 2000 2001
TABEL 5.2 (1998=100) INDEKSERET
■ Antal 1. prioritets-ansøgere (1. juli)
■ Antal optagne i oktober1
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 34
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 35
0
20
40
60
80
100
1998 1999 2000 2001
TABEL 5.4 ANTAL
TABEL 5.3 FÆRDIGUDDANNEDE STUDERENDE, ORDINÆR UDDANNELSE
UNIVERSITETET 1998 1999 2000 2001
ANTAL FÆRDIGUDDANNEDE
Bachelorer1 261 433 582 899
Kandidater 593 705 702 731
Diplom 9 4 - -
GENNEMSNITSALDER
Bachelorer 25,2 25,5 26,3 25,9
Kandidater2 28,2 29,0 28,9 28,9
1 For opgørelsen af bachelorer i 2000, er der i VR 2000 fejlagtigt medtaget 20 studerende fra Humaniora, der har bestået
bifag i idræt. Fra 2001 er det muligt at opgøre antallet af bachelorer på samtlige studier på Humaniora2 Før 2001 er gennemsnitsalder for kandidater inkl. cand.negot, men ekskl. øvrig Humaniora
TABEL 5.4 FÆRDIGUDDANNEDE PH.D.-STUDERENDE
1998 1999 2000 2001
Sundhedsvidenskab 27 24 25 36
Naturvidenskab 20 27 30 30
Samfundsvidenskab 8 9 9 8
Humaniora 6 14 8 8
UNIVERSITETET I ALT 61 74 72 82
200
400
600
800
1000
1998 1998 2000 2001
TABEL 5.3 ANTAL
■ Bachelor1 ■ Kandidater
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 35
bindelse med udvikling og introduktionaf nye uddannelser, jvf. tabel 5.5 og 5.6.
GRØNT REGNSKAB
I 2001 er en del af den almene belysningblevet udskiftet. Utidssvarende belys-ningsanlæg er udskiftet til mere tids-svarende energirigtige anlæg, som er for-synet med bevægelsesmeldere og lysind-faldsfølere.
Elforbruget har i de seneste år liggetstabilt på omkring 2,0 MWh pr. års-
værk, og der sker fortsat en løbende op-timering af el-anlægget.
I 2001 er varmeforbruget faldet bety-deligt, hvilket blandt andet kan tilskrivesombygningen af 4 større ventilations-anlæg. Nu genbruges returvarmen til atopvarme den luft, der tages ind i ventila-tionsanlægget. Dette har mindsket retur-temperaturen på hovedfjernvarmeforsy-ningen og resulteret i pæne besparelserpå varmeforbruget. Det forventes, at deresterende ventilationsanlæg ombygges i
36 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
TABEL 5.8 VIP-ÅRSVÆRK, BASIS- OG TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING
VIP ÅRSVÆRK 1998 1999 2000 2001
Basisforskning 187,5 320,8 362,6 379,4
Tilskudsfinansieret forskning 130,4 158,9 169,9 160,9
I ALT 317,9 479,7 532,5 540,3
VIP ÅRSVÆRK. FORDELING
Basisforskning 59% 67% 68% 70%
Tilskudsfinansieret forskning 41% 33% 32% 30%
I ALT 100% 100% 100% 100%
90
120
150
1998 1999 2000 2001
TABEL 5.5 (1998=100) INDEKSERET
■ Antal studerende1
■ Antal studenterårsværk, brutto2
TABEL 5.6 GENNEMSNITLIG UDDANNELSESUDGIFT PR. STUDENTERÅRSVÆRK
1998 1999 2000 2001
Sundhedsvidenskab 61.318 68.817 61.791 65.566
Naturvidenskab og Teknik 58.396 69.856 70.183 74.410
Samfundsvidenskab 30.741 29.363 26.464 27.654
Humaniora 28.538 29.661 32.876 35.438
TABEL 5.7 UDGIFTER TIL FORSKNING, BASIS- OG TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING
MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER 1998 1999 2000 2001
Basisforskning 135,611 230,175 236,639 248,851
Tilskudsfinansieret forskning 126,128 145,000 190,018 184,379
I ALT 261,739 375,175 426,657 433,230
NOTABENE
FORSKNING I ÆLDRE OG PENSIONER
Syddansk Universitet er samarbejdspartner
med det nye Institut for Pensions- og Ældre-
politik, der i august 2001 blev indviet af
daværende socialminister Henrik Dam Kri-
stensen i Forskerparken Fyn.
Det nye institut vil få en central rolle som for-
midler mellem kommunal praksis og forsk-
ningsbaseret viden på området. Instituttets
opgaver vil blandt andet være at formidle
den nyeste forskning til kommunerne, ind-
samle og dokumentere kommunale erfarin-
ger på ældreområdet, bidrage til udvikling af
uddannelsestilbud samt indsamle og rådgive
kommuner om konkrete initiativer.
TABEL 5.5 UDDANNELSESUDGIFTER PR. STUDENTERÅRSVÆRK
HELE UNIVERSITETET 1998 1999 2000 2001
Antal studerende1 9.462 11.639 11.805 11.991
Antal studenterårsværk, netto2 4.675 5.754 6.030 6.176
Gennemsnitlig uddannelsesudgift pr. studenterårsværk 42.692 45.621 44.995 48.034
Gennemsnitlig uddannelsesudgift pr. standardstudenterårsværk3 55.519 51.627 50.357 51.512
1) Studerende er opgjort i antal enheder 2) Ekskl. ikke-videregående uddannelse 3) Standardstudenterårsværk: Omreg-
ning til gennemsnitlig udgift pr. standardstudenterårsværk har som formål at give mere konsistente tidsserier, der udligner
en forskellig sammensætning af institutionens aktivitet på tværs af taxameterniveauer. Såfremt der er en forskydning mod
høje taxametre, vil korrektionsfaktoren bevirke en reduktion i gennemsnitsudgiften. Såfremt der er en forskydning mod
lave taxametre virker korrektionsfaktoren forøgende på gennemsnitsudgiften. Korrektionsfaktoren beregnes således:
Beregnet taxameterindtægt/faktisk taxameterindtægt, hvor beregnet taxameterindtægt svarer til antal studenterårsværk
✕ 50.000 kr. Udgift pr. standardstudenterårsværk beregnes som faktisk gennemsnitsudgift pr. studenterårsværk ✕ korrekti-
onsfaktoren.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 36
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 37
det kommende år. I samråd med bruger-ne er ventilationsanlæggene også blevetoptimeret på driftstiderne, ved hjælp afindbygning af en forlænget driftfunk-tion. Funktionen giver personale, derarbejder uden for normal arbejdstidmulighed for selv at aktivere ventila-tionsanlæggene.
For at mindske energiforbruget itrykluftanlægget er der foretaget engennemgribende renovering af luft-styresystemet. Faldet i vandforbrugetskyldes blandt andet etablering af nyevandbesparende toiletinstallationer.
VIDENREGNSKAB
Personalet er inddelt i 3 kategorier. Detvidenskabelige personale, VIP, deltidsan-
satte undervisere, DVIP, og det teknisk-administrative personale, TAP.
I 2001 udgør personalet 1.895 årsværk,hvilket er en moderat stigning i forhold tilåret før på omkring 2%. I den analyseredeperiode ligger de enkelte personalegrup-pers andel af det samlede antal årsværk retstabilt. DVIP’ernes andel er reduceret etpar procent, hvorimod VIP’ernes andeltilsvarende er blevet forøget. Dette er etudslag af, at universitetet søger at skaffe enstørre fastlærerdækning for at give de stu-derende de bedste vilkår med hensyn tilforskningsbaseret undervisning.
I 2001 blev de personalepolitiske ret-ningslinjer på Syddansk Universitet ved-taget. Det blev yderligere vedtaget, atder i den kommende tid skal udarbejdes
0
20
40
60
80
100
1998 1999 2000 2001
(1276) (1772) (1853) (1895)
45 44 47 47
43 46 43 43
12 10 10 10
ANTAL MEDARBEJDERE I ÅRSVÆRKPROCENTVIS FORDELING PÅ GRUPPER
■ DVIP ■ TAP ■ VIP
<=29 30-39 40-49 50-59 >=60
21
0
5
10
15
20
25
30
15
8
23
8
29
5
8
1
VIP 2001ALDERSGRUPPER FORDELT PÅ KØN
■ M ■ K
0
5
10
15
20
<=29 30-39 40-49 50-59 >=60
4
12
9
20
8
15
9
20
2 2
TAP 2001ALDERSGRUPPER FORDELT PÅ KØN
■ M ■ K
1998 1999 2000 2001
2,3 2,0 1,9 2,0
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
ELFORBRUG PR. ÅRSVÆRK MWH
1998 1999 2000 2001
56 52 47 32
0
10
20
30
40
50
60
VARMEFORBRUG PR. ÅRSVÆRK M3
Korrigeret for graddage.
1998 1999 2000 2001
12,3 10,6 11,3 7,7
0
3
6
9
12
15
VANDFORBRUG PR. ÅRSVÆRK M3
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 37
38 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
0
20
40
60
80
100
1998 1999 2000 2001
18 19 20 18
48 51 50 49
29 27 25 26
6 4 5 7
PROFESSORER ALDERSFORDELING
■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60
0
20
40
60
80
100
1998 1999 2000 2001
12 10 12 9
44 40 40 38
33 37 36 36
11 13 12 15
LEKTORER ALDERSFORDELING
■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60
0
20
40
60
80
100
1998 1999 2000 2001
4 5 6 4
29 30 30 29
24 24 23 23
26 26 27 28
18 16 14 16
TAP ALDERSFORDELING
■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60
1998 1999 2000 20010
20
40
60
80
100
93
7
95
5
93
7
93
7
RELATIV KØNSFORDELING FOR VIP
LØNRAMME 37-39
■ M ■ K1998 1999 2000 2001
0
20
40
60
80
100100
88
12
73
27
78
22
RELATIV KØNSFORDELING FOR TAP
LØNRAMME 37-39
■ M ■ K
10
15
20
25
1998 1999 2000 2001
14
12
22
15
ANTAL DELTAGENDE ADJUNKTER IADJUNKTPÆDAGOGIKUM
en velkomstfolder, der skal byde nyan-satte velkommen.
VIP-personalets aldersfordeling viser,at mænd i alderen 50-59 år udgør endominerende andel med 29%, efterfulgtaf mænd i alderen 40-49 år med 23%.Det kommende generationsskifte er enstor udfordring, da en stor del af under-viserne forventes at fratræde inden forde næste 10 år, idet 43% af dennuværende bestand er over 50 år.
Under 25% af samtlige forskere erkvinder. Universitetet arbejder fortsat påat få en mere ligelig fordeling mellemkønnene. I udviklingskontrakten pointe-res det, at der tilstræbes en kønsfordelingblandt VIP’erne svarende til kønsfordelin-gen blandt bachelorer og kandidater. ForTAP-personalets vedkommende udgør
kvinderne den største andel med 68%.
I 2001 er 70% af professorerne over50 år, og 52% af lektorerne er over 50år. Universitetet prioriterer derfor engenerationsskifteproces meget højt medhenblik på at overføre og videreudvikleden eksisterende viden. På TAP-områdeter aldersfordelingen mere ligeligt fordeltmellem grupperne.
Fordelingen af de højestlønnedeVIP’er, har ligget meget stabilt i den ana-lyserede periode. Fordelingen mellemkønnene er gennem hele perioden skæv,med kun 7% af kvinderne blandt dehøjestlønnede VIP’er i 2001. Blandt dehøjestlønnede TAP’er er fordelingen ikkeså skæv, som ved VIP’erne, her udgør dehøjestlønnede kvinder ca. 22%.
Efteruddannelse af Syddansk Univer-sitets personale betragtes som et væsent-ligt område, dels for at sikre en kvalifice-
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 38
CENTER FOR UNIVERSITETSPÆDAGOGIK
Centret er blevet opfordret til at koordinere
et bredere pædagogisk initiativ efter ønske
fra en gruppe erfarne undervisere. Ved et
indledende møde i november 2001 blev der
etableret et Forum for Universitetspædago-
gik. Tanken er, at det skal være et uformelt
pædagogisk forum, der på tværs af fakulte-
terne skal diskutere problemstillinger hentet
fra den daglige universitetsundervisning. Ide-
en er at organisere arbejdet i mindre net-
værksgrupper, der på egen hånd skal tage
initiativ til at drøfte pædagogiske emner, der
er relevante for deltagerne. Derefter skal de
enkelte netværksgrupper på skift komme
med oplæg til diskussion af de valgte emner
på plenummøder, der afholdes cirka en gang
i kvartalet.
I 2001 er centeret blevet inddraget i forsk-
ningsprojektet “Vurdering af personalepoliti-
ske instrumenter til omstilling og kvalitetsud-
vikling på universitetets undervisningsområ-
de”. Projektet er støttet af Omstillingsfonden
og forventes afsluttet i august 2002.
Centret håber, at der i fremtiden åbner sig
mulighed for at kunne opslå et eller to Ph.D.-
stipendier inden for universitetspædagogik.
Ved at etablere en forskningsbaseret pæda-
gogisk-didaktisk platform, der er målrettet
på udvikling af kurser og vejledningsforløb
for andre undervisningsgrupper end adjunk-
terne, vil den pædagogiske kompetenceud-
vikling kunne styrkes.
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 39
TABEL 5.9 ANTAL KONSULENTER OG FULDMÆGTIGE, ULTIMO ÅRET
1998 1999 2000 2001
L35/specialkonsulenter 0 0 0 0
L36/chefkonsulenter 0 0 2 3
Konsulenter i alt 0 0 2 3
Antal AC-fuldmægtige 44 64 61 67
TABEL 5.10 UDBETALT OVER-/MERARBEJDE TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE
T.KR. 1998 1999 2000 2001
Udb. over-/merarbejde 16 0 110 25
TABEL 5.12 GENEREL LEDELSE OG ADMINISTRATION
MIO. KR. 1998 1999 2000 2001
Generel ledelse og administration 49,7 64,8 69,6 73,5
Generel ledelse og adm. i % af total udgift 7,1% 6,7% 6,5% 5,9%
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
1998 1999 2000 2001
2.884
2.663
3.402
5.467
KURSUSUDG. PR. VIP-TAP ÅRSVÆRK
Faste priser TABEL 5.11 GENNEMSNITLIG SYGEFRAVÆRSDAGE PR. MEDARBEJDER
1998 1999 2000 2001
Sygefraværsdage pr. medarbejder 3,2 2,7 4,8 5,9
TABEL 5.13 ÅRSVÆRKSANVENDELSE, FORMÅLSFORDELT
ÅRSVÆRK 1998 1999 2000 2001
FORSKNING
VIP 371,2 489,7 546,5 554,1
DVIP 9,6 9,1 5,3 6,8
TAP 188,1 251,4 250,8 276,8
I ALT 568,9 750,3 802,6 837,7
UDDANNELSE
VIP 203,0 283,8 307,2 322,2
DVIP 141,0 170,2 176,1 172,1
TAP 170,8 226,7 227,7 215,5
I ALT 514,8 680,8 711,0 709,8
ANDRE FAGLIGE FORMÅL
VIP 1,2 6,3 8,4 10,5
DVIP 0,2 2,3 3,8 2,4
TAP 19,5 107,0 107,3 112,3
I ALT 20,9 115,6 119,6 125,1
FÆLLES FORMÅL
VIP 3,0 3,0 2,0 3,5
DVIP 0,4 0,9 1,5 1,5
TAP 168,1 221,7 216,5 216,9
I ALT 171,5 225,6 220,0 221,9
TOTAL, ALLE FORMÅL 1.276,1 1.772,2 1.853,1 1.894,5
Årsagen til, at årsværkene til Andre faglige formål stiger i 1999, er, at biblioteket bliver en del af SDU dette år.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 39
ret opgaveløsning på alle niveauer, delsfor at fastholde og tiltrække dynamiskog udviklingsorienteret arbejdskraft.Kursusudgifterne er steget fra 3.402 kro-ner pr. VIP/TAP årsværk i 2000 til5.467 kroner i 2001. Udgiften er bereg-net som de totale kursusudgifter til per-sonaleuddannelse i forhold til antallet afårsværk. I 2001 har 15 adjunkter desu-den deltaget i adjunktpædagogikum vedCenter for Universitetspædagogik.
Det fremgår af tabel 5.13 Årsværks-
anvendelse, formålsfordelt, at der er enfortsat stigning i både forskning oguddannelse i hele den analyserede perio-de. Denne udvikling skal først og frem-mest tilskrives opbygningen af nye fagli-ge miljøer og uddannelser.
For andre faglige formål og fælles for-mål er der en meget lille stigning i års-værksanvendelsen i 2001 i forhold til2000.
Tabel 5.14 Professoroversigter viser, atder er balance mellem normering ogantallet af professorater. Der er sekstenledige professorater, hvoraf de femten erunder aktuel besættelse.
UDVIKLING
Afrapportering af universitetets udvik-lingskontrakt. Inden for undervisning erder sat følgende initiativer i gang:
• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
har igangsat et omfattende revisionsar-bejde vedrørende nyformulering affakultetets uddannelsesstrategi fra1995/1996.
• Det Naturvidenskabelige og Tekniske
Fakultet har forbedret studiemiljøetved, at der en gang i løbet af førstestudieår afholdes en studiesamtale medde førsteårsstuderende. Der er samtidigindført aktiverende undervisningsfor-mer i fysik samt konsultationsordnin-
ger i en række øvrige fag. Desuden er
40 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
TABEL 5.14 PROFESSOROVERSIGTER
PROFESSORATER BESATTE ORDINÆRT EKSTERNT I ALT NORMERINGPR. 31.12.20011 FINANSIERET FINANSIERET
Lønramme 37 72 5 77 83
LR 37 med særlige opgaver 3 0 3 8
Lønramme 38 24 2 26 31
PROFESSORATER I ALT 99 7 106 122
1 Professorer, der er finansieret både af ordinære og eksterne midler, er placeret under ordinært finansieret.
IGANGSATTE PROFESSORATER ORDINÆRE MED SÆRLIGE I ALTPR. 31.12.2001 OPGAVER
Under opslag 3 0 3
Under bedømmelse 7 1 8
Bedømmelse afgivet 4 0 4
Forventet afgang i 20022 3 3
Forventet afgang i 20032 2 2
2 Forventet på grundlag af normal personaleomsætning (som følge af alder, jobskifte o.l.).
TABEL 5.15 OVERSIGT OVER VIP OG DVIP ÅRSVÆRK PR. 31.12.01
VIP OG DVIP ÅRSVÆRK PR. 31.12.01 TIDSUBEGRÆNSEDE TIDSBEGRÆNSEDE I ALT
Ordinært Eksternt Ordinært Eksternt finansieret finansieret finansieret finansieret
Ordinære professorater 81,3 7,8 1,4 3,6 94,1 - heraf professorater udelukkende med forskningsopgaver 0,0 0,0 1,4 3,6 5,0
Professor med særlige opgaver 0,5 0,3 0,8
PROFESSORATER I ALT 81,3 7,8 2,9 4,3 96,2
Lektorater 343,6 16,5 7,4 7,9 375,5 - heraf lektorater udelukkende med forskningsopgaver 0,0 0,0 2,0 6,3 8,2
Adjunkturer 74,4 38,6 112,9 - heraf adjunkturer udelukkende med forskningsopgaver 7,3 14,0 21,3
Kliniske professorer 9,1 0,0 0,0 0,0 9,1
Undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,0 0,0 83,5 5,1 88,6
Amanuenser 0,0 0,0 21,2 1,5 22,7
Undervisningsadjunkter 2,7 0,0 2,7
Øvrige1 381,2
I ALT 1.088,9
1 Forskningsassistent, lønnet Ph.D, scholarstip., kandidatstip., forskningsstip. og øvrige DVIP
TABEL 5.16 PERSONALETILGANG OG -AFGANG
ANTAL PERSONER 1998 1999 2000 2001
Tilgang VIP 55 77 67 76
Tilgang TAP 79 155 99 108
TILGANG I ALT 134 232 166 184
Afgang VIP 52 47 60 71
Afgang TAP 72 95 92 102
AFGANG I ALT 124 142 152 173
Netto tilgang VIP 3 30 7 5
Netto tilgang TAP 7 60 7 6
NETTO TILGANG I ALT 10 90 14 11
Opgørelsen dækker almindelig virksomhed.
VIP er eksklusive Ph.D., og TAP er eksklusive studentermedhjælp, faglig vejleder, præparator og eksamensvagt.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 40
der afsat midler til pædagogisk opkva-lificering af undervisere.
• På Det Samfundsvidenskabelige Fakul-
tet er der tidligere igangsat projektet“Kvalitet der kan ses”, og dette arbejdeforventes udbygget til de krav, der erstillet fra Undervisningsministerietsside i forbindelse med studienævnenesudarbejdelse af årsberetninger. Indenfor fjernundervisning er der igangsat etforsøg, som i første omfang omfatterfaget “Statistik” på HD-uddannelsen.Det forventes på sigt, at fjernundervis-ningen skal omfatte hele HD. 1. del.
• På Det Humanistiske Fakultet er dersom forsøg indført studiesamtaler på 2uddannelser, hvor alle 3. semesterstu-derende får mulighed for at drøfte det
samlede studieforløb, herundererhvervsplaner. Det forventes, at ord-ningen kommer til at gælde alle huma-nistiske grunduddannelser fra 2002.Der er planlagt sidefagsorientering foralle studerende. Læseplanerne er blevetweb-baserede, og der er oprettetstudiegrupper, hvor en underviser og12 studerende fra et studiums forskel-lige årgange mødes med såvel fagligesom studiesociale formål. I sommeren2001 er der igangsat et projekt, somindeholder elementerne e-lærings-applikation, videoformidling samtpædagogisk support til e-læring. Der-udover har Humaniora etableret nyeterminalrum for de studerende.
Inden for forskning har universitetet føl-gende satsningsområder:• Medie- og Kommunikation• Sundhed og Bioteknologi• Teknologi og Ledelse
Universitetet modtog i 2001 ekstra forsk-ningsmidler, som gav mulighed for enmarkant styrkelse af de nævnte forsk-ningsområder. Der blev endvidere afsatmidler til at styrke forskningsmiljøet påDansk Institut for Gymnasiepædagogik.■
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 41
UNIVERSITETSBIBLIOTEKET
Biblioteksbetjeningen på de 4 campusser sik-
rer ensartet adgang til elektroniske doku-
menter og søgeværktøjer. De kan bestilles
gennem et fælleskatalog, som dækker alle
de dele af bibliotekets samlinger, der er kata-
logiseret elektronisk. Biblioteket har som det
eneste danske bibliotek deltaget i udvikling
af 3 fagportaler. Biblioteket deltager i natio-
nale konsortier vedrørende licensaftaler og
giver pr. 31. 12. 2001 adgang til omkring
7.000 licensbelagte tidsskrifter samt de væs-
entligste bibliografiske og faktuelle databa-
seværktøjer.
Det samlede udlån er steget med mere end
40% fra 2000 til 2001. Det skyldes primært en
stigning på 60% i benyttelsen af elektroniske
tidsskrifter. Biblioteket har haft en stor til-
vækst i elektroniske tidsskrifter og har nu
godt 7.000 titler. Den samlede bestand af
bøger og seriepublikationer er steget med
samme takt som året før, det vil sige med lidt
over 2%.
TABEL 5.17 BIBLIOTEKSOPLYSNINGER
1999 2000 2001
Bestand bøger og seriepubl. 1.239.200 1.267.500 1.298.900
Samlede antal udlån 473.200 565.800 814.811
Udgift pr. udlån, kr. 105 84 67
Bestand bøger og seriepubl. pr. studenterårsværk 178 177 179
Bestand bøger og seriepubl. pr. VIP- + DVIP-årsv. + forskerudd. STÅ. 1.013 953 892
Biblioteket er først medtaget i Syddansk Universitets regnskab fra 1.1. 1999. Opgørelsen af bestanden er udelukkende på
papirbaseret materiale. Derudover er der adgang til elektroniskbaseret tidsskrifter, i 1999 2.000, i 2001 5.400, og i 2001 7.000.
SUNDHED OG BIOTEKNOLOGI
Sundhed og bioteknologi er et af universitetets tre
satsningsområder. Universitetet besidder såvel natio-
nalt som internationalt anerkendte styrkepositioner
inden for Bioteknologi/Life Science. Disse kompetencer
er udsprunget af det tætte, dynamiske og frugtbare
samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet og Det Naturvidenskabelige og Tekniske
Fakultet.
Universitetets rolle som en central aktør i stimuleringen
og udviklingen af erhvervsudviklingen i regionen er
senest synliggjort gennem det formaliserede samarbej-
de i projektet “Odense som Brobygger”. Her er en del-
vision at anvende og profilere den videnproduktion,
der opbygges i forskningsmiljøerne inden for biotekno-
logi og sundhed.
Dette forventes at ske via “branding” af sundhed og
bioteknologi udgående fra Odense/Fyn. Det skal ske
ved at fastholde og udvikle partnerskabet mellem pri-
vate, akademiske og offentlige aktører og udnytte syn-
ergieffekt heraf.
Gennem en forøget profilering af dette brand forven-
tes indsatsen at fremhæve Odense/Fyn som en central
aktør inden for sundhed. Det sker med henblik på at
skabe flere arbejdspladser i regionen gennem etable-
ring af en række spin-off virksomheder. Denne satsning
er allerede i dag inde i en bemærkelsesværdig udvik-
ling, idet der på Fyn i august 2001 var etableret 15 bio-
teknologiske virksomheder med i alt 70 ansatte. Udvik-
lingen går så hurtigt, at der ultimo 2002 forventes at
være 150 ansatte.
I en periode, hvor stadig flere arbejdspladser med lavt
uddannelsesindhold udfases, er ovennævnte en vigtig
strategisk satsning med henblik på at sikre velfærden i
regionen på kort og lang sigt.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 41
42 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
REGNSKABSPRINCIPPER
Det er et krav, at udgifter og årsværksan-vendelse fordeles på formål. I praksisvolder dette krav betydelige vanskelighe-der, da forskningsbaserede institutioner,som universiteter, ikke uden videre kanopsplitte aktiviteterne i forskning,undervisning og administration. Detsamme gør sig gældende ved andre for-mål, hvor der i realiteten ikke kan ske enopsplitning af de enkelte udgiftsposter.Der kan f.eks. nævnes indkøb af materi-el, som anvendes såvel til undervisningsom til forskning.
Som nævnt under Bemærkninger tilSyddansk Universitets virksomhedsregn-skab, er ca. to tredjedele af udgifterneløbende konteret på formål. Det drejersig især om udgifterne til fælles formål,kapitalformål samt rene undervisnings-og forskningsstillinger.
For hovedområderne er de resterendeudgifter, tilhørende årsværk for VIP og
TAP samt drift, fordelt ligeligt mellemundervisning og forskning. Udgifternetil fakultetsadministration er fordelt påuddannelsesformål, forskningsformål oggenerel ledelse ud fra en konkret vurde-ring af omfanget af arbejdsopgaverne.Udgifter og årsværk til Studiekontoret,sekretariatet for Åben Uddannelse samtCenter for Efter- og Videreuddannelseer ikke fordelt ud på hovedområder.
Universitetet har et driftsresultat påminus 42 mio. kr. Det fremgår af tabel
6.2 Driftsresultat at underskuddet ergenereret på ordinær virksomhed.
Universitetets beholdning er faldet fra71 mio. kr. ved udgangen af 2000, til 29mio. kr. ved udgangen af 2001. Dettefald skyldes primært universitetets med-finansiering af nybyggeri i Esbjerg, peri-odisering af bevillinger til vedligeholdsamt ekstraordinære udgifter til etable-ring af nye uddannelser og forsknings-miljøer. ■
6. Regnskab
TABEL 6.1 DRIFTSREGNSKAB
2000 2001 2001 2001 2002
Regnskab Regnskab (R) Budget (B+TB) (B+TB)-(R)(kol. 1) (kol. 2) (kol. 3) (kol. 4) (kol. 5)
MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER
Lønudgifter 635,390 660.707 - - 762,500
Øvrige driftsudgifter 439,006 575.553 - - 484,000
UDGIFTER EKSKL. MOMS 1.074,396 1.236,260 1.123,600 -112,660 1.246,500
Driftsindtægter 660,907 644,459 573,800 -70,659
Nettoudgiftsbevilling 410,500 549,800 549,800 0,000
INDTÆGTER 1.071,407 1.194,259 1.123,600 -70,659 1.246,500
ÅRETS RESULTAT (INDTÆGTER - UDGIFTER) -2,989 -42,001 0,000 42,001 0,000
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 42
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 43
TABEL 6.2 DRIFTSRESULTAT
DRIFTSRESULTAT MIO. KR.
Ordinær virksomhed, underkonto 10 -44,966
Indtægtsdækket virksomhed, underkonto 90 1,542
Retsmedicinske undersøgelser underkonto 91 1,208
Tilskudsfinansieret forskning, underkonto 95 0,215
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97 -0,002
I ALT -42,001
TABEL 6.3 BEVILLINGSAFREGNING FOR DRIFTSBEVILLING 2001
MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER HOVEDKONTO §20.63.09 SYDDANSK UNIVERSITET
RESULTATOPGØRELSE: NETTOUDGIFT
Bevilling (B+TB) 549,800
Regnskab 591,801
Bevillingsafvigelse -42,001
AKKUMULERET RESULTAT:
Akkumuleret overskud ultimo forrige år 70,861
Andre korrektioner 0,000
Akkumuleret overskud primo indeværende år 70,861
Årets resultat -42,001
Akkumuleret overskud ultimo indeværende år 28.859
Overskud som bortfalder 0
Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år 28.859
TABEL 6.4 BEHOLDNING
BEHOLDNING MIO. KR.
Ordinær virksomhed, underkonto 10 24,971
Indtægtsdækket virksomhed, underkonto 90 1,773
Retsmedicinske undersøgelser underkonto 91 1,902
Tilskudsfinansieret forskning, underkonto 95 0,215
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97 -0,002
BEHOLDNING PRIMO 2002 28,859
NOTABENE
SAMARBEJDE MED FEM SEMINARIER
Institut for Pædagogisk Forskning og Udvik-
ling, der blev indviet i Kolding i februar 2001,
var lidt af en nyskabelse.
For det var første gang, at et universitet og
en række seminarier på den måde forsøgte
at kombinere forskning og de pædagogiske
erfaringer fra hverdagen på skoler og i insti-
tutioner.
Syddansk Universitet samarbejdede fra starten
således med Haderslev Seminarium, Odense
Socialpædagogiske Seminarium, Kolding
Pædagogseminarium, Seminariet i Aabenraa
samt Gedved Statsseminarium. Hensigten med
instituttet er blandt andet at efteruddanne
seminariernes lærere, så de bliver endnu bed-
re rustet til deres arbejde.
I starten vil forskningen på det nye institut
især samle sig om fagområder som instiuti-
ons- og skolekultur, nye pædagogiske meto-
der, børne- og ungdomskultur, læring, leg, IT
og undervisning.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 43
44 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
TABEL 6.5 RESULTATOPGØRELSE OG AKKUMULERET RESULTAT
ÅRETS PRISER, MIO. KR., 1 DECIMAL (SVARER TIL STATSREGNSKABET) 1998 1999 2000 2001
UK 10 – ORDINÆR VIRKSOMHED
Indtægter 569,7 775,5 829,4 979,1
Udgifter 544,9 781,4 808,5 1.024,1
Resultat 24,9 -5,9 20,9 -45,0
Beholdningskorrektioner 18,9 0,6
Akkumuleret resultat inkl. beh. korrektioner 35,3 48,3 69,9 24,9
UK 90 – IV
Indtægter 2,0 2,8 3,1 4,2
Udgifter 1,8 2,8 3,6 2,7
Resultat 0,2 0,0 -0,4 1,5
Akkumuleret resultat 0,5 0,7 0,2 1,7
UK 91 – RETSMEDICIN
Indtægter 3,7 4,4 6,4 7,2
Udgifter 4,8 4,5 6,2 6,0
Resultat -1,1 -0,1 0,2 1,2
Akkumuleret resultat 0,6 0,5 0,7 1,9
UK 95 – TILSKUDSFIN. FORSKNINGSVIRKSOMHED
Indtægter 140,8 145,7 214,7 184,6
Udgifter 139,5 163,6 237,8 184,4
Resultat 1,3 -17,9 -23,1 0,2
Beholdningskorrektioner -0,6
Akkumuleret resultat 41,6 23,7 0,0 0,2
UK 97 – ANDRE TILSKUDSFIN. AKTIVITETER
Indtægter 5,7 10,5 17,7 19,1
Udgifter 5,3 11,3 18,3 19,1
Resultat 0,4 -0,8 -0,7 0,0
Akkumuleret resultat 1,4 0,7 0,0 0,0
I ALT
INDTÆGTER 722,0 938,9 1.071,5 1.194,3
UDGIFTER 696,2 963,6 1.074,4 1.236,3
RESULTAT 25,7 -24,7 -2,9 -42,0
AKKUMULERET RESULTAT 79,5 73,9 70,9 28,9
TABEL 6.6 UFORBRUGTE MIDLER1
ÅRETS PRISER, MIO. KR.
TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING (UK 95) 1998 1999 2000 2001
Statslige fonds- og programmidler 28,5 51,1 24,6 18,2
EU og andre int. tilskudsgivere 3,2 4,0 3,2 7,2
Øvrige tilskudsgivere 14,9 31,9 36,4 50,8
I ALT 46,6 87,0 64,2 76,2
ANDRE TILSKUDSFIN. AKTIVITETER (UK 97) 1998 1999 2000 2001
Statslige fonds- og programmidler -0,4 1,0 4,4 5,3
EU og andre int. tilskudsgivere 0,5 -2,5 -5,6 -2,7
Øvrige tilskudsgivere -0,5 4,8 2,5 3,9
I ALT -0,4 3,3 1,3 6,5
1) Midlerne på underkonto UK95 og UK97 er placeret på en beholdningskonto, jvf. regnskabsprincippet om, at en ind-
tægt først erhverves i takt med udgifts- og omkostningsafholdelse.
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 44
V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 45
FREMLÆGGELSE
Syddansk Universitets virksomhedsregnskab for 2001 er fremlagt i henhold til akt 82af 4/12-1996.
Fremlæggelsen sker for så vidt angår det ordinære årsregnskab med henvisning tilFinansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om Statens Regnskabs-væsen m.v. For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende, og at dokumenta-tionen er til stede.
Odense, den 9. april 2002
Rektor Jens Oddershede
Universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen
PÅTEGNING
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings påtegning af virksomhedsregnska-bet for 2001 sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.
København, den 9. april 2002
Kommitteret Rudolf Straarup
7. Fremlæggelse og påtegning
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 45
BILAG 1 OVERSIGT OVER IGANGVÆRENDE OG AFSLUTTEDE ANLÆGSPROJEKTER I 2001
§20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET HJEMMEL BYGGESTART FORVENTET TOTALUDGIFT STATSUDGIFT ÅRETS FORVENTET
AFSLUTNINGS- (INDEKS 164,9) (INDEKS 164,9) UDGIFT RESTUDGIFT
TIDSPUNKT (INDEKS 164,9)
IGANGVÆRENDE PROJEKTER
Tilbygning og ombygning til Det Naturvidenskabelige Fakultet Akt 299, 1994 1994 2002 55,4 0,1 0,1
AFSLUTTEDE PROJEKTER
Nybyggeri i Kolding Programmering
Totaludgift iflg. Akt, indeks 140 Finansloven 2000 2001 0,5
- Indeksregulering 0,0
- Projektændring -0,5
Revideret totaludgift, indeks 164,9 0,0 0,0
Fra rådighedspuljer:
Mindre byggearbejder Finansloven 2000 2001 3,0 0,0
Kunstnerisk udsmykning Finansloven 1997 2001 1,5 0,7
Projektering Finansloven 1998 2001 1,2 0,0
46 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1
SUPPLERENDE ØKONOMISKE OG
STATISTISKE OVERSIGTER
1. Oversigt over igangværende og afsluttede
anlægsprojekter i 2001
2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling
3. Nettobygningsarealer
4. Anlægsbevilling
Bilag
BILAG 3 NETTOBYGNINGSAREALER
1998 1999 2000 2001
Undervisningsarealer 15.015 21.185 50.987 52.072
Forskningsarealer 30.405 41.515 18.450 23.616
Øvrige arealer 38.394 42.699 86.171 92.775
SAMLET NETTOAREAL KVM. 83.814 105.399 155.608 168.463
BILAG 2 BEVILLINGSAFREGNING FOR ANLÆGSBEVILLING
HOVEDKONTO § 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET BRUTTOUDGIFT
MIO. KR. UDGIFTER INDTÆGTER
RESULTATOPGØRELSE - INDEVÆRENDE ÅR
Bevilling (B + TB) 0,000
Regnskab 0,765 -
Bevillingsteknisk omflytning 0,000 -
Årets overskud -0,765 -
OPGØRELSE AF AKKUMULERET RESULTAT
Primokorrektion i forbindelse med kontoændring 0,000 -
Akkumuleret overskud primo 2001 15,418 -
Årets overskud -0,765 -
Akkumuleret overskud ultimo 2001 14,654 -
Disponeringsmæssige omflytninger 0,000 -
Disposition, overskud som bortfalder -14,654 -
Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2001 0,000 -
3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:27 Side 46
Virksomhedsregnskab& beretning 2001
REDAKTION
Kontorchef Anne-Grete Gad, fuldmægtige
Lennart Maagaard og Gregers Johannesen,
Budget- og planlægningskontoret.
Informationschef Bo Kristiansen,
journalister Kent Kristensen
og Bente Dalgaard,
Informationskontoret.
FOTO
Geert Mørk, Nils Rosenvold, René Hollmann,
Stagis og Scanpix.
DESIGN OG PRODUKTION
Aakjærs a/s, Vejle
ISBN: 87-90923-23-5
ISSN: 1399-4069
CVR-NR: 1867 2510
Yderligere eksemplarer kan fås ved henven-
delse til Budget- og planlægningskontoret,
telefon 65 50 20 33, telefax 65 50 10 90.
Virksomhedsregnskabet kan desuden findes
på www.sdu.dk/adm/virksregns
INDHOLDSFORTEGNELSE
ARTIKLER 4
Partnere søges 4
Lær at være chef 6
Hun fandt sit drømmestudium 8
Hvordan forklares 11. september? 12
Patent på fremtiden 18
Et travlt byggeår 22
En søjle af viden 24
1. BEMÆRKNINGER 26
2. HOVEDTAL 27
Hovedformålsoversigt: Indtægter, udgifter og resultat 27
Aktivitets- og produktivitetstal, nøgletal 28
3. ORGANISATIONSSTRUKTUR 29
4. BERETNING 30
5. RESULTATANALYSE 33
Hovedlinier fra resultatanalyse 33
Temaopdelt resultatanalyse 33
Effekter og produkter 33
Ressourceanvendelse 34
Grønt regnskab 36
Videnregnskab 37
Udvikling 40
6. REGNSKAB 42
Regnskabsprincipper 42
7. FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING 45
BILAG 46
1. Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter i 2001 46
2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling 46
3. Nettobygningsarealer 46
4. Anlægsbevilling 47
BILAG 4 ANLÆGSBEVILLING
§ 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET AFVIGELSE TABEL 10095 PRIMO 2001 SALDO KORREKTION RF-KORREKTION NY ULTIMO 2001-SALDO
(="ÅRETS OVERSKUD") (BEVIL.AFR. PKT. 13) VED BEVILLINGS- (HELE KRONER) (MIO. KR. MED 1 DEC.)
AFREGNINGEN
11. Tilbygning og ombygning til
Det Naturvidenskabelige Fakultet (st.kt.31) -0,1 0,2 -0,1 0 0,0
25. Nybyggeri til
Naturvidenskabeligt Fakultet [Fondssag] (st.kt.31) 0,0 0,0 -0,0 0 0,0
31. Nybyggeri i Kolding til SDU (st.kt.31) -0,0 0,5 -0,5 0 0,0
51. Mindre byggearbejder (st.kt.31) 0,0 0,0 -0,0 0 0,0
53. Kunstnerisk udsmykning (st.kt.31) -0,7 0,7 -0,0 0 0,0
54. Projektering (st.kt.31) -0,0 0,1 -0,0 0 0,0
70. Andre byggearbejder (st.kt.31) 0,0 14,0 -14,0 0 0,0
I ALT -0,8 15,4 -14,7 0 0,0
Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding
AD 11. TILBYGNING OG OMBYGNING TIL DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger. Sagen der vedrører lukningsentreprisen er under forberedelse, jf.
RF 2000, og er nu berammet til ultimo april 2002 ved Øster Landsret. Udgifter i 2002 vedrørende sagen vil blive afholdt
under § 19.11.05 S-FoU (Statsvirksomhed).
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001,
som følge af indførelsen af huslejeordningen.
AD 25. NYBYGGERI TIL NATURVIDENSKABELIGT FAKULTET
Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af
indførelsen af huslejeordningen.
AD 31. NYBYGGERI I KOLDING TIL SDU
Planlægningen er midlertidigt stoppet jf. RF 2000. Beholdningens størrelse skyldes, at det i 2002 ikke har været muligt, at
få en endelig afklaring på en alternativ placering.
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001,
som følge af indførelsen af huslejeordningen.
Såfremt det besluttes, at gennemføre et nybyggeri i Kolding, gennemføres dette som et byggeri efter modellen for husle-
jeordningen.
AD 51. MINDRE BYGGEARBEJDER
Indtægten på kr. 34.301,- på standardkonto 31 vedrører for meget opkrævet honorar fra rådgiveren, som ved en fejl blev
bogført på institutionens driftskonto i 2000 og i 2001 har SDU omposteret indtægten til anlægskontoen.
Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af
indførelsen af huslejeordningen.
AD 53. KUNSTNERISK UDSMYKNING
Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger.
Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af
indførelsen af huslejeordningen.
AD 54. PROJEKTERING
Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger.
Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af
indførelsen af huslejeordningen.
AD 70. ANDRE BYGGEARBEJDER
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001,
som følge af indførelsen af huslejeordningen.
STATUSKONTI I FORBINDELSE MED BYGNINGER OG GRUNDE
Som følge af overgangen til huslejeordningen er alle primoværdier vedrørende jord, bygninger m.v. overført til § 20.11.21.
Byggedirektoratet (Statsvirksomhed). For udgifterne i 2001 er der ultimo året foretaget en afskrivning til 0, idet de værdi-
forøgende arbejder der blev færdiggjort under institutionens anlægskonto, indgik i vurderingerne der dannede grundlag
for værdifastsættelsen primo 2001. Statusværdier vedrørende anlæg som skyldes bogførelser efter opgørelsen der danne-
de grundlag for afskrivningen, vil blive afskrevet primo 2002.
3042 virksomhedsregnskab omslag 19/04/02 15:12 Side 3
SYDDANSK UNIVERSITET
ODENSE
Campusvej 55
5230 Odense M
Telefon 65 50 10 00
Telefax 65 50 10 90
KOLDING
Engstien 1
6000 Kolding
Telefon 65 50 10 00
Telefax 65 50 10 92
ESBJERG
Niels Bohrs Vej 9-10
6700 Esbjerg
Telefon 65 50 10 00
Telefax 65 50 10 91
SØNDERBORG
Grundtvigs Allé 150
6400 Sønderborg
Telefon 65 50 10 00
Telefax 65 50 10 93
Kanzleistraße 91-93
D-24943 Flensborg
Telefon +49 461 80 50
Telefax +49 461 80 52 990
S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
VI
RK
SO
MH
ED
SR
EG
NS
KA
B
&
BE
RE
TN
IN
G
20
01
Virksomhedsregnskab& beretning 2001
3042 virksomhedsregnskab omslag 19/04/02 15:12 Side 2