BAglandetTil dig hvis børns far, mor, søsTer eller bror er udsendT på missionBørnene i

er miT barns reaKTioner normale? hvad Kan Jeg gøre som forÆlder? hvordan har Jeg deT egenTlig selv med, aT soldaTen er af sTed?

hvordan holder vi KonTaKTen? børns TanKer om deT vÆrsTe Tips Til aT Komme i børnehøJde

Til forÆldrene

02 03

indholdsforTegnelseKære forældre 03 · Umiddelbare tanker, følelser og reaktioner 04 · Tips til at komme i børnehøjde 06Før udsendelsen 08 · Forberedelserne 10 · Aflastning og åndehuller til forælderen derhjemme 12Under udsendelsen 14 · Ideer til at holde kontakten 16 · Leaveperioden 18 · Hjemkomsten 20Tanker om det værste 22

KÆre forÆldreDenne folder er skrevet til dig, der er forælder til et barn, hvis far eller mor, storesøster eller storebror, moster eller onkel eller må-ske bedsteforælder skal udsendes som soldat.

At være pårørende til en soldat i international tjeneste stiller ikke kun store krav til soldaten. Også de pårørende yder en stor ind-sats og må huse bekymringer. Der skal ydes støtte, lides afsavn og klares ekstraopgaver på hjemmefronten. Hele familien er på godt og ondt involveret i missionen, og alle familiens medlem-mer vil reagere på den nye situation – også børnene og de unge i familien. Hvordan de reagerer, vil imidlertid afhænge af flere ting, f.eks.:

• HvordanharIsammenforberedtjerpåmissionen?• HvordanplejerIattackleudfordringerijeresfamilie?• Hvordanerbørnenesforholdtilsoldaten?• Hvorgamleerbørnene?• Hvordanerbørnenesgemytogmådeatværepå?• Hvilketidligereerfaringerharbørnenemedinternationale missioner?• Hvordanharbørnenedetgenereltmedatværeadskilt?• Hvordanharbørnenedetmedskolenogvennerne?• Ogvigtigt:Hvordanhardudetsomforældermedmissionen, oghvordanreagererdu?

Børnenes trivsel – eller mangel på samme – afhænger tit af, hvordan de andre i familien har det. Hvis én i familien er utryg ved situationen eller bekymret og måske forsøger at skjule det, vil det alligevel smitte af og påvirke de andre i familien. Modsat vil et familiemedlems ro og tillid – eller åbenhed omkring de vanskelige emner – forplante sig på en positiv måde til de andre. Børn og forældres reaktioner vil altid være afhængige af hinan-den. Trives forælderen ikke, trives barnet heller ikke – og mod-sat. Når man som forælder vil hjælpe sit barn, er det derfor vig-tigt at begynde med at hjælpe sig selv. Du kan læse mere om, hvordan du som pårørende kan hjælpe dig selv, på hjemmesiden www.forsvareTspsyKologer.dK eller læse bogen Baglandet.

Hver udsendelse er unik, så selvom I som familie har erfarin-gerne fra tidligere udsendelser, skal I være opmærksomme på, at det kan være noget helt andet denne gang. Måske er missionen ogmissionsområdetnyt?Måskeharjeresfamilieforandretsigsidensidst?MåskeharIfåetetbarnmere?Børneneharheltsik-kert en anden alder og har dermed andre behov end sidste gang, soldaten var af sted. Brug gerne lidt tid på at tænke over lighe-derogforskelle.Hvadvarvigtigtdengang,oghvadervigtigtnu?Hvadvarmuligtdengang,oghvadermuligtnu?Hvordankan I bruge jeres tidligere erfaringer, så den kommende udsendelse bliversågodsommuligt?

Pjecenerikkeenmanual.Denrummeringenfacitlister,opskrif-ter eller formler på, hvad man skal gøre, hvordan og hvornår. Ethvert barn, enhver soldat, enhver familie, ethvert lokalsam-fund og enhver mission er forskellig, og hvad der er en god ide for nogle, behøver ikke være det for andre. Det vigtige er, at du som forælder løbende er i god kontakt med barnet og følger med i, hvordan barnet har det. Hold generelt øje med, hvordan barnet har det med sig selv, sine venner, på skolen, i klubben og de an-dre steder, barnet lever og færdes i hverdagen. Og husk: Som barnets forælder er du en helt unik person i barnets liv. Det er dig, der kender dit barn allerbedst og ved, hvornår og hvordan tingskalgøres.Pjecenherertænktsominspirationidenforbin-delse, og den er i høj grad også tænkt som en stor anerkendelse af og opmuntring til alle jer forældre, der på hjemmefronten gør jeres bedste for at støtte børnene, imens soldaterne gør deres arbejde i missionsområdet.

Vi håber, du vil få glæde af den – og husk så endelig, hvad WinstonChurchillharsagt:Det er lettere at regere en nation end at opdrage tre børn!

De bedste hilsnerInstitut for Militærpsykologi

04 05

Hvad tænkte du selv, og hvor- dan reagerede du, da du hørte, at soldaten skulle udsendes?Prøv at tænke tilbage på, hvad du selv tænkte. Blev du overrasket, eller var det for-ventet?Hvilketankerrøggennemdithoved?Oghvilkefølelservarpåspil?Bekymring,stolthed,irritation,nervøsitet,glæde? Gjorde du noget bestemt i forbindelse med dissetankerellerfølelser?Prøvatskriveetpar stikord ned om dine egne reaktioner, tanker og følelser.

Hvordan reagerede barnet eller børnene, da de fik af vide, at soldaten skulle udsendes? Har du talt med barnet/børnene/den ungeomdet?Hvisnej–hvorforikke?Hvisja–hvadsagdehanellerhun?Blev det sagt med ord eller med krops-sproget?Hvordanreageredebarnet?Prøv at skrive et par stikord om hvert barns umiddelbare tanker, følelser og reaktioner.

Umiddelbare tanker, følelser og reaktioner

På denne side er der plads til at skrive lidt stikord om, hvordan de forskellige familiemedlemmer og personer i omgi-velserne reagerede, da det blev fortalt, at soldaten skulle udsendes. Her er plads til forskellige personers re-aktioner. Det kan være bedsteforældres reaktion, pædagogers/læreres reaktion

eller nogle af barnets venners reaktion. Det kan være, I har flere børn – skriv da hvert barns reaktioner ned. Prøv til sidst at se på de forskellige reaktioner – for-skelle og ligheder. Hvilke tanker sætter det evt. i gang, og peger det på noget, du som forælder måske skal være sær-ligtopmærksompå?

I folderen UNGT Bagland kan du læse mere om unges tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med internationale udsendelser.

Hvordan skal vi klare det uden ham?

Hvor ligger det land henne?

0706

Lyt nysgerrigt og prøv at opmuntre barnet til at dele sine tanker med digSpørg ind til det, dit barn fortæller dig, ved at stille „åbne“ spørgsmål. Det er dem, der starter med HV – f.eks. hvordan, hvor, hvornår, hvem, hvad, hvorfor. Det giver barnet eller den unge mulighed for at forklare sig frem for „lukkede“ spørgsmål, som man kan svare på med enten ja eller nej.

Undersøg, hvad det egentlig er, barnet spørger om Man kan ikke altid vide, hvad der får bar-net til at stille et givent spørgsmål. Hvis du er i tvivl, så undersøg det lidt nærmere, in-den du svarer på spørgsmålet. Spørg f.eks.: Hvadfikdigtilattænkepådet?Noglegange roder vi voksne os ud i lange, ab-strakte forklaringer, fordi vi reelt ikke ved, hvad barnet spørger om. Et konkret spørgs-mål er lettere at svare på end et abstrakt.

Fortæl lidt ad gangenBørn ønsker også tit få informationer ad gangen. Lige fra barnet første gang hører om udsendelsen, skal du sørge for, at barnet løbende får informatio-nerne i små portioner. Det giver bar-net mulighed for at fordøje informatio-nerne lidt ad gangen og vende tanker og spørgsmål med dig. Og det giver dig mulighed for løbende at se, hvor-dan dit barn reagerer på det, du for-tæller.

Tag barnets spørgs-mål alvorligtPas på med ikke at komme til at sig-nalere, at barnet er for lille til at tale om et bestemt emne. Det fastholder kun barnet i uvidenhed og giver det i værste fald fornemmelsen af, at noget „farligt“ holdes skjult for det. Og det overlader barnet til en måske livlig og skræmmende fantasi om emnet.

Giv korte svarBørn ønsker tit korte svar. Hvis de vil vide mere, kommer de til-bage og spørger igen – hvis de vel at mærke finder dig troværdig som voksen!

Læg mærke til, hvad barnets kropssprog siger Børn kan lige som voksne sige ét med ord og noget helt andet med kroppen. Ordene siger måske, det går godt, mens kroppens hæn-gende skuldre og triste mimik siger, det går skidt.

Hav helt bogstaveligt øjnene i samme højde som barnets! Prøv at tænke på, hvordan du selv har det med at tale med en, som du skal kigge op påellersenedtil?Deterlettereatfåengodkontakt med barnet, hvis man er i samme niveau. Begge kravler rundt på gulvet og leger med Duplo, imens man taler om savnet af far; begge sidder ved middagsbordet; begge står og vasker op eller begge ligger ned og taler sammen i forbindelse med put-te-ritualet. At være i øjenhøjde skal nogle gange forstås helt bogstaveligt!

Kom med sande svar – ikke perfekte og rigtige svarBørn mærker hurtigt, hvis vi voksne forsøger at skjule noget for dem. Måske gemmer vi os bagprincipielle,teoretiskeellerstatistisksetkorrekte svar. Vær ærlig over for dig selv og lyt til, hvad der er essensen i barnets spørgs-mål, også selvom barnet måske har svært ved at formulere det korrekt. Er du i tvivl om, hvad barnet spørger om, kan du som nævnt altid undersøge det ved at spørge: Hvad fik digtilattænkepådet?

Husk – spørgsmål kræver ikke øjeblikkelige svarHvis du bliver overrumplet af et spørgs-mål og er i tvivl om, hvordan du ønsker at svare barnet, kan du altid give dig selv en tænkepause. Du kan sagtens sige: „Det er et godt spørgsmål, og jeg er glad for, at du spørger mig om det. Jeg kan bare ikke svare lige nu/ jeg ken-der ikke svaret lige nu, men jeg vil prøve at finde ud af det, og så skal jeg nok fortælle dig det“. Og så er det selv-følgelig afgørende for din fremtidige troværdighed, at du overholder løftet.

Tips til at komme i børnehøjdeNår man skal hjælpe et andet menneske – f.eks. et barn – er det vigtigt at undersøge, hvordan „verden“ ser ud med den andens øjne. Hvem er den anden, og hvordan tænker og føler han eller hun? Man taler tit om vigtigheden af at være i børnehøjde. Men hvad vil det egentlig sige, og hvordan gør man det? Her er nogle gode tommel-fingerregler for, hvordan du kan komme i børnehøjde.

Hvad er det du er bange for?

Hvad taenker du på?

Hvad vil du gerne skrive til far/mor?

Jeg ved det ikke,men vil gerne finde

ud af det

Hvem kan du lide at tale med i skolen?

Du traenger vist til et knus

Hvad fik dig til at taenke

på det?

Foto

© L

inda

aLF

vegr

en S

canp

ix/F

oLio

08 09

før udsendelsenHvor meget skal man fortælle barnet om soldatens arbejde?Det er et spørgsmål, alle forældre stiller sig selv. Svaret er individuelt, fordi hver-ken to udsendelser eller to familier er ens, men det er altid en god ide at for-tælle jeres barn lidt om, hvad soldaten laver, når han er på arbejde. Både når han ikke er udsendt, og når han er væk.

Hvaderensoldatsjobegentlig?Detsy-nes mange – også børn – er spændende. Og husk at gøre det i børnehøjde afhæn-gig af barnets alder. I forhold til børn er hovedreglen, at jo ældre de er, jo mere skal de have at vide, men det vigtigste er, at I kun fortæller sande ting. Man skal ikke lyve for at be-skytte et barn. Før eller siden gennem-skuer barnet løgnen, og det skaber stor utryghed, hvis barnet føler, at det ikke kan stole på sine forældre. Så hellere fortælle en smule mindre og holde sig til sandheden.

Hvornår skal man fortælle barnet, at soldaten skal udsendes? Børn fornemmer hurtigt, når der er no-get på færde i familien, og derfor vil det som regel være bedst at få talt med bar-net om den kommende udsendelse fra begyndelsen. Det giver barnet mulighed for at vænne sig til tanken og få svar på spørgsmål. Igen skal I fortælle i børnehøjde afhæn-gig af barnets alder, gemyt og øvrige livssituation. Det gælder også, hvis I har børn i forskellige aldre. Noget kan I for-tælle til alle, men ældre børn har måske nogle spørgsmål og behov for nogle svar, som de yngre søskende ikke kan bruge til noget.

DelebørnHvis I er skilt, er det vigtigt, at I som for-ældre samarbejder og løbende taler sam-men om, hvad I har tænkt jer at gøre i forbindelse med den forestående udsen-delse. Der er altid en masse oplysninger, der skal udveksles, for at gøre udsendel-sesperioden så god som muligt for barnet. Det er vigtigt, at I som voksne får talt direkte med hinanden om de relevante ting, så I ikke kommer til at „tale sam-men“ gennem jeres barn. Det er aldrig en god ide at bruge barnet som sendebud – heller ikke når det gælder den forestå-ende udsendelse. Oplysninger om inter-nationale udsendelser er „voksen-snak“, som de voksne har ansvaret for at få frem til rette person. Det vil i praksis f.eks. sige, at den anden forælder får besked om udsendelse før eller samtidig med barnet. Hvis det er muligt, vil det altid være en god ide, at I sætter jer ned alle sammen med barnet og taler om udsendelsen. På den måde ved barnet, at begge forældre kender til udsendelsen, og hvad de ved.

Sørg også for at få det praktiske på plads. Der skal måske træffes nye aftaler om samvær i den periode, soldaten er ud-sendt. Måske skal samværet fortsætte, hvis soldaten har etableret en ny familie, som gerne vil bevare kontakten med jeres fælles barn i perioden. Eller måske vil soldatens mor eller far gerne „overtage“ samværet med barnebarnet i udsendel-sesperioden.

Skole/daginstitutionNår jeres barn har fået beskeden om sol-datens udsendelse, er det en god ide også at fortælle det til barnets omgangs-kreds. Lærere i skolen eller pædagoger i daginstitutionen vil dermed kunne bakke op om situationen. Bed f.eks. om en eks-tra forældrekonsultation, så I kan tale med lærerne og pædagogerne om, hvad barnet har fået at vide, og hvad de kan gøre for at støtte barnet før, under og ef-ter udsendelsen. Tænk lidt over, om bar-net skal deltage i samtalen, eller om der evt. skal være to møder – et med og et uden barnet. Der kan være både fordele og ulemper ved, at barnet deltager i sam-talen. På den ene side er det vigtigt, at barnet oplever at være inddraget, så det ikke fornemmer, at der er „hemmelighe-der i luften“. På den anden side kan der også være „voksen-ting“, som barnet ikke skal involveres i. Sørg for at få afklaret med lærere/pædagoger, hvor meget I har fortalt barnet, så de ved, hvad de kan tale med barnet om under udsendelsen.

En udsendelse betyder i det hele taget tit et tættere samarbejde med skolen/institu-tionen, da de professionelle har brug for flere oplysninger og information fra jeres familie, end de plejer, for at kunne støtte jeres barn i den periode, soldaten er ud-sendt.

Nogle forældre vælger at komme på be-søg i skolen/institutionen i uniform og fortælle lidt om udsendelsen:

Overvej, om der er andre, der skal orien-teres om udsendelsen. Det kan være bar-nets bedste vens familie, en nabo, en træner eller andre i barnets nære om-gangskreds.

Vær opmærksom på, at der også findes en folder – Professionel i baglandet – til lærere og pædagoger og andre professionelle, der igennem deres arbejde er i kontakt med børn, som er pårørende til soldater. Se bagsiden for yderligere information.

„Inden jeg skulle af sted til Irak, var jeg henne i Sara klasse for at vise, at nu skulle jeg have en anden uniform på. De var vant til at se mig i uniform om morgenen, og nu kunne jeg vise, at jeg skulle have den brune ørkenuniform på i stedet for. Sara har altid været stolt over os forældre, og at vi er soldater, og det var hun også i denne forbindelse. Det kom f.eks. til udtryk ved, at hvis drengene i SFO’en legede, at de havde et gevær, så sagde hun: „Min mor har da bare et rigtigt gevær“. Jeg tror, at det var lettere for hende, når jeg havde været henne i klassen og fortælle om, hvad jeg skulle. Så hun blev fri for at forklare, hvad der skulle ske, for det kanvære svært at sætte ord på.MOr TIL 7-årIG PIGe

„Det var vigtigt for at komme ud i klassen, så alle børnene forstod, hvorfor Lucas nogle gange reage-rede, som han gjorde, og hvorfor han nogle gange blev ked af det. Lærerne havde fuld forståelse for det og var rigtig, rigtig gode.FOræLDre TIL 9-årIG DreNG

Den bedste storebror i

verden

Du og jeg …De syntes min mor var

flot i uniform

Hvad skal du lave derude?

Foto

© S

ara

Skyt

te

10 11

forberedelserneHold kontaktenDet er vigtigt, at soldaten holder kontak-ten med sit barn både i perioden op til udsendelsen og under selve udsendelsen. Undersøg og aftal derfor lige fra begyn-delsen, hvordan det bedst lader sig gøre. I de fleste missionsområder er der mulig-hed for både at ringe og maile, men det er ikke alle soldater, der har mulighed for at holde daglig kontakt. Vær realistiske, når I aftaler, hvordan I vil gøre det. Lav aftaler, som I er sikre på, at I kan over-holde. Så kan det være en glædelig over-raskelse, hvis der alligevel bliver mulig-hed for mere kontakt, end I har aftalt hjemmefra.

Nye aftalerMange børn har fritidsinteresser, der kræ-ver, at barnet bliver hentet eller bragt, og hvem skal nu gøre det, imens soldaten er udsendt?Derertitmangepraktisketingog gøremål, der skal overvejes og aftales inden udsendelsen. Der vil uden tvivl blive lavet en del om på opgavefordelin-gen i jeres familie, og hvorfor ikke ind-drage barnet eller børnene i forandrin-gerne?Det kan være, at jeres børn skal have nye ansvarsområder derhjemme. En 4-årig kan måske få til opgave at hjælpe med at dække bord, mens en 7-årig kan få an-svaret for at gå ned med skraldespanden eller smøre madpakker. En 10-årig kan have ansvaret for at passe familiens kani-ner, og en 12-årig kan måske hente en mindre søskende i børnehaven en gang omugen?Selvom det ikke er tvingende nødvendigt at uddele ansvar og opgaver til barnet, kan det være en rigtig god ide, da det styrker fællesskabet. Barnet oplever, at det bidrager, og at familien står sammen om at klare udfordringerne.

Tænk også over, hvor meget og hvordan soldaten skal inddrages i beslutningerne i familien, mens han eller hun er væk. Lige meget hvad I finder frem til, vil der være både fordele og ulemper. Find det niveau, der passer jer. Der er ingen rigtig eller for-kert måde at håndtere de praktiske spørgsmål på. Det vigtige er, at I finder nogle løsninger, der passer jer. Og vær åben over for, at I sikkert kommer til at justere aftalerne undervejs.

Forslag til aktiviteterNår et barn skal undvære en forælder eller tæt søskende i længere tid, er det vigtigt, at barnet stadig føler et fællesskab til sol-daten, mens de er adskilt. Derfor kan det være en god ide, hvis barnet får noget alene-tid med soldaten inden udsendel-sen, hvor de så f.eks. kan lave noget sam-men, der vil gavne barnet under adskil-lelsen. Måske tage fotografier af soldaten sammen med barnet og sætte billederne i rammer eller i et album, som kan stå på barnets værelse, mens soldaten er ud-sendt. Måske digte og indtale et eventyr på bånd, som jeres barn kan lytte til, mens soldaten er udsendt. Det kan også være en god ide at finde en ting, som barnet kan få eller låne af soldaten som en form for minde undervejs i udsendelsen.

I kan også lave en kalender sammen. Husk at lade den begynde allerede der, hvor soldaten begynder at være meget væk fra hjemmet pga. forberedelse op til en ud-sendelse. Så bliver det tydeligt, at fraværet af soldaten reelt begynder før afrejsetids-punktet, og at I derfor allerede da skal be-gynde at passe godt på jer selv og hinan-den. Og måske også forkæle hinanden lidt mere, end I plejer at gøre!

Hvad sker der egentligt på hjemmefronten, menssoldatenervæk?Måskeerdetbar-nets fødselsdag, og hvordan kan soldaten blive en del af den, selvom han eller hun erlangtvæk?Detkanværeengodideatlægge planer for de særlige dage, som sol-daten ikke kan være med til pga. udsendel-sen, før han eller hun tager af sted.

„Inden udsendelsen havde vi ikke tænkt på, hvor meget jeg faktisk kunne hjælpe min kone fra missionsområdet. Internettet og telefonen er jo opfundet. Da hendes barsel f.eks. var ved at være slut, og vi endnu ikke havde fået anvist vuggestue-plads, tog jeg mig af sagen og ringede regelmæssigt til plads-anvisningen, indtil de fandt en plads, og det hele kom i orden. Og hvor var det skønt, at jeg kunne hjælpe min kone, for hun gik alene derhjemme og knok-lede med vores små børn, imens jeg havde noget så sjæl-dent som fritid og ingen daglige pligter som madlavning, vask og rengøring! UDSeNDT SOLDaT

„SOLDaTeN: Og så lavede vi en kalender til dem. en nedtælling til, hvornår jeg kom hjem …MOr: Ja, og med alle de ting, der skulle ske, mens soldaten var væk. Såsom „Her skal vi på vinterferie“, „her har du fødselsdag“, „her kommer soldaten hjem på ferie“ osv. Og så kunne vi strege ud efterhånden. Den lavede vi sammen, inden Peter tog af sted. Det var mest Signe (6 år), der havde glæde af den, Tea (3 år) havde lidt sværere ved at forstå den. Signe kiggede ikke på den hver dag, men hun kunne konkret se, hvad der skulle ske og hvor lang

tid, der var til, at Peter kom hjem. Det, synes jeg, fungerede godt.FOræLDre TIL TO PIGer

Mon prinsessersfaedre også er soldater

Hvad kommer vi til at savne mest

Foto

© p

er m

agnu

S /

John

er

aflasTning og åndehuller til forælderen derhjemme

1312

Det er vigtigt, at forælderen derhjemme nøje overvejer og planlægger, hvordan hun eller han i udsendelsesperioden kan få skabt åndehuller til sig selv i hverda-gen. Åndehuller, hvor man prioriterer sig selv og får slappet af eller gjort det, man holder af. Hvor man ikke står til rådighed for andre. Kan bedsteforældre have bør-neneienweekend?Kanbarnetkommefast hjem til en legekammerat om manda-gen?Hvismansomvoksenførudsendel-sen havde en fritidsinteresse fast en gang om ugen, er det vigtigt, at man fortsætter med det. Planlæg på forhånd, hvordan det kan lade sig gøre, og find løsninger, der giver mu-lighed for regelmæssigt at komme ud med en veninde eller løbe en tur i skoven. Tænk langsigtet og planlæg løsninger, som er gode på den lange bane, så du kan opretholde overskuddet som enlig for-ælder i hele udsendelsesperioden. Bræn-der du ud undervejs, kan I havne i en si-tuation, hvor du går ned med stress, og soldatenmårepatrieresafsocialeårsager.

Mange familier vælger at købe sig til hjælp i hjemmet, mens soldaten er udsendt. Det kan være i form af en barnepasser til at hente børnene en gang imellem eller på fast ugebasis, eller det kan være en rengørings-hjælp eller én til at passe haven og slå græsset.

aLMINDeLIGe FøLeLSer OG TyPISKe reaKTIONer Før UDSeNDeLSeN

Børn er forskellige og reagerer på hver deres måde i forbindelse med en udsen-delse. Ofte kommer reaktionerne i tiden op til udsendelsen, hvor soldaten er me-get væk fra familien på grund af den mis-sionsforberedendeuddannelse.Specielt i småbørnsfamilier kan perioden før selve udsendelsen være hård, fordi mange før-skolebørn har svært ved at forlige sig med og vænne sig til, at soldaten måske kun er hjemme i weekenden. De er derfor umulige om mandagen, hvor soldaten lige er taget af sted (og måske også umulige om tirsdagen), rolige om onsdagen, og så stiger intensiteten måske igen, for nu kommer soldaten snart. Herefter bliver børnene klæbende eller englebørn i week-enden, når soldaten er der. Den tilbage-blevne forælder står ofte tilbage med be-sværet og må stå for skud som modtager af alle barnets frustrationer, vrede og ked-af-det-hed.

Andre børn reagerer ved at gå tilbage i udvikling – fagfolk taler om, at barnet regredierer. For eksempel kan barnet be-gynde at tale babysprog, tisse i bukserne eller få meget opmærksomhedssøgende adfærd, hvor barnet er mere klynkende eller mere hidsigt og vredt, end det plejer at være. Da er det vigtigt:• at I som forældre forsikrer jeres barn omjereskærlighedogaccepterer barnets følelser. • at I samtidig fastholder jeres alminde- lige regler for, hvordan man omgås hinanden i jeres familie.

En ide kan være at tale om udsendelsen og barnets reaktioner f.eks. ved middags-bordet, hvor man som voksne kan tale sammen uden direkte at inddrage barnet. Pointen er ikke at tale hen over barnet, men at tale indirekte til barnet. Hvis bar-net blander sig i samtalen, er det fint, og hvis barnet ikke siger noget, vil det under alle omstændigheder have mærket, at for-ældrene er opmærksomme på, hvordan det har det.

Konstrueret eksempel på, hvordan sådan en samtale kan forløbe: Magnus (6 år), Susanne (mor) og Peter (soldaten)

SUSaNNe: Magnus har været rigtig vred den sidste uge. Han vil ikke op om morgenen, vil ikke i børnehaveklasse, bliver sur på mig, når jeg beder ham om noget ... Jeg tror, han savner dig (Peter) rigtig meget, og måske kan han ikke forstå, hvorfor du ikke kan være mere hjemme.PeTer: Jeg savner også Magnus og dig, når jeg ikke er her, og jeg glæder mig til, når vi skal være sammen. Det er sikkert også lidt svært at forstå, hvorfor jeg ikke kan være her mere, men det er jo på grund af mit arbejde. Vi er nødt til at træne rigtig meget, så vi er klar til udsendelsen.SUSaNNe: Jeg tænker på, om vi måske kan lave nogle aftaler, så det bliver lidt nem-mere for Magnus at undvære dig?PeTer: Tjaaa … hvad mon det kunne være?SUSaNNe: Ja, det ved jeg ikke. Måske ville det hjælpe, hvis Magnus vidste noget mere om, hvad det er, du laver, og hvad du skal lave, når du udsendes. Jeg tror også, at Magnus er rigtig bekymret for, hvordan det skal blive, når du bliver sendt ud. Om I overhovedet kan komme til at snakke sam-men, eller om du måske kommer til at glemme ham!Magnus: Mor, jeg ved da godt, at vi kan tale sammen. Der er jo telefoner dernede.Peter: Ja, for det har vi jo talt om. Og selv-følgelig kommer jeg ikke til at glemme jer herhjemme. Heller ikke selvom der måske nogle gange kan gå fire eller fem dage, hvor jeg ikke har mulighed for at ringe ...

Det kan også være, at jeres barn oplever skyldfølelse i forbindelse med, at solda-ten skal udsendes – på samme måde som et barn kan opleve følelser af skyld i for-bindelse med forældres skilsmisse. Min-dre børn har måske i vrede en dag ønsket soldaten derhen hvor peberet gror og kan bagefter føle, at de derfor er medansvar-lige for, at soldaten tager af sted. Denne følelse af skyld kan være så stærk, at selv større børn og unge kan blive overvældet af den, selvom de med deres fornuft godt ved, at det ikke forholder sig sådan. Er følelser intense nok, overskygger de nogle gange vores fornuft. Det er derfor vigtigt, at I taler med jeres barn om, hvorfor sol-daten skal af sted, og at det ikke har no-get med barnet eller den unge at gøre.

Det større barn kan føle, at soldaten svig-ter familien og f.eks. moren ved at tage af sted og kan være rasende på soldaten el-ler på soldatens arbejde. De fleste børn er også bange for, om der kommer til at ske soldaten noget, og har brug for hjælp til at skelne mellem spisesedlernes tragiske nyheder om tab af danske soldater og de-res egen soldats kommende arbejde i missionen. Måske klæber barnet til solda-ten, eller måske ignorerer barnet soldaten totaltoptiludsendelsen?Uanset barnets reaktioner, er det vigtigt, at I forsikrer jeres barn om, at I elsker det. Respekter barnets reaktioner og gør jer umage med ikke at blive irriterede eller lukke af – også selvom I i forvejen måske er stressede og fortravlede. Brug kræfter på at stille jer til rådighed for bar-net, hvis og når barnet gerne vil tale med jer om den periode, I står overfor i jeres familie.

„Jeg synes jo hele tiden, det var så synd for mit ældste barn, Mathias (7 år), at hans far var af sted. Så da Mathias ikke kunne lide at blive passet af andre, aflyste jeg det sport, jeg plejer at gå til fast en gang om ugen. Men efter nogle måneder kunne jeg mærke, at jeg var ved at være kørt helt ned af hverdagens mange ekstra gøremål, to små børn og min egen bekymring for, om der skulle ske soldaten noget. Så ringede jeg til min svigermor og bad om hjælp. Set i bakspejlet er det det klogeste og bedste, jeg nogen sinde har gjort for mine børn, selvom det i situationen føltes som at opgive og smide det hvide håndklæde i ringen. Det var godt, jeg bed min stolthed i mig og bad om hjælp … og faktisk er min svigermor og jeg kommet meget tættere på hinan-den, end jeg nogen sinde havde forestillet mig, vi ville komme.MOr MeD FaST JOb OG TO SMå børN

Hvor får mor tanket batterierne op henne?

Hvorfor bliver du ikke bare hjemme

hos mig?

14 15under udsendelsen

rutinerDet er vigtigt at fastholde den struktur og de rutiner, I allerede har i jeres familie, fordi det almindelige er ualmindeligt vig-tigt, når der sker forandringer. Det ople-ves som tryghed for barnet, at tingene er, som de plejer. Når det er sagt, er det også klart, at nogle ting må ændres, f.eks. hvis det var solda-ten, der sang godnatsang, og forælderen derhjemme ikke har en tone i livet! Må-ske begynder et mindre barn at blive put-tet i dobbeltsengen, fordi det alligevel vågner flere gange i løbet af natten. Det kan være hyggeligt for både forælderen og barnet at sove sammen, og det giver sik-kert en bedre søvn for den voksne, fordi han eller hun ikke skal op flere gange om natten. Det væsentlige er, at I aktivt tager stilling, hvis I ændrer på den måde, I plejer at gøre tingene på. Hvad er den gode grund tilatgøredet?Hvisdenergodnok,skalændringerne selvfølgelig ske, men over-vej, hvis behov ændringen egentligt imø-dekommer – både på kort og på lang sigt.

Skole og daginstitutionLærere og pædagoger er vigtige ressour-cepersoneribarnetsliv,oggennemderesdaglige kontakt med barnet har de som professionelle et medansvar for barnets trivsel. De vil med deres opmærksomhed kunne bidrage med værdifulde oplysnin-ger om, hvordan det går i skole og dagin-stitution. Børn har nogle gange en ten-dens til at ville skåne deres forældre for så at reagere i andre trygge omgivelser – som f.eks. skole eller daginstitution. Der-for er et samarbejde mellem de voksne, der omgiver barnet, af stor betydning for barnets oplevelse af omsorg, sammen-hæng og stabilitet. Faste og stabile ram-mer er sammen med forståelse og omsorg vigtigt for barnets trivsel i forbindelse med en forælders udsendelse.

Mange skoler har gode hjemmesider, hvor man også som forælder i missionsområ-det kan følge med i børnenes skoleliv. Derudover kan man gennem mailkorre-spondancehavekontaktmedbarnetslæ-rere og holde sig orienteret om vigtige for-hold i barnets liv.

„SOLDaTeN: For mig bliver skolens hjemmeside en rigtig god måde at holde kontakten til skolen, og den kan sikkert komme til at fungere som en elektronisk kontaktbog.MOr: Ja, det er et rigtig godt red-skab. De lægger billeder ind, som er taget i skolen, så man kan være med på en helt anden måde. Man behøver jo ikke at vide, hvad børnene har med i madpakken, men viden giver tryghed. Og hvis man stille og roligt kan sidde og følge med på den måde, er man rigtig godt hjulpet.FOræLDrePar TIL 8-årIG, HVOr SOLDaTeN SNarT SKaL UDSeNDeS

Mediernes påvirkningDu vil igennem medierne løbende få mange oplysninger om, hvad der sker i missionsom-rådet. Medierne vil dog ofte have en tendens til at fokusere på uroligheder, hvilket selvføl-gelig skaber utryghed for de pårørende hjemme i Danmark. Det er derfor vigtigt, at bådeduogbarnetvedpræcist,hvorsoldatenbefinder sig i missionsområdet, så I ikke be-høver at bekymre jer, hver gang der har været uroligheder og evt. tab i det land, jeres soldat er udsendt til. De omtalte uroligheder finder måske sted flere hundrede kilometer fra, hvor jeres soldat befinder sig. Det kan svare til at høre om et skuddrama i Skagen, og så blive bekymret for sin kusine i Vejle!

Forældre skal være opmærksomme på, at det er svært at beskytte skolebørn mod medier-nes informationer. Selvom barnet ikke ser tv derhjemme, vil det kunne høre de større børn i skolen tale om de udsendte soldater eller støde på informationer på internettet. Overvej derfor, hvordan I vil tage hånd om situatio-nen, når jeres barn ser eller hører noget om missionsområdet, som I måske ikke havde forestillet jer, at barnet skulle vide.

Omgivelsernes holdningerVær også opmærksom på, at alle i fami-lien kan støde på mennesker, som er meget kritiske over for, at danske solda-ter befinder sig i det pågældende land. Som pårørende kan man opleve, at man skal forsvare sin soldats beslut-ning om at være ansat i Forsvaret og derfor være udsendt. Måske skal man ligefrem forsvare de danske politikeres beslutning om at sende soldater til det pågældende land.Vær opmærksom på, at I sikkert vil føle jer mere følelsesmæssigt involveret i missionen, fordi ét af jeres nære fami-liemedlemmer er udstationeret. Og vær derfor opmærksom på, at I vil have nemt ved at blive vrede eller kede af det, hvis nogen forholder sig kritisk el-ler kommer med ondskabsfulde eller ubetænksomme bemærkninger.

Specieltfamiliensungevilofteværeekstra følsomme over for omgivelsernes eventuelle negative holdning, hvilket betyder, at mange unge holder kortene ret tæt ind til kroppen og kun fortæller nogle ganske få i deres omgangskreds, at deres far eller storebror f.eks. skal udsendes. Og ofte ved de unges foræl-dre faktisk ikke, at den unge ikke har fortalt det f.eks. i skolen! Har din unge sønellerdatterfortaltdetisinklasse?Og hvordan kan du som forælder sam-men med læreren sørge for, at klassen taler om emnet på en god måde, hvor eleverne får forståelse for demokratiets vilkår?Lærerenkanisamfundsfagkomme ind på, at det er et udenrigspo-litisk spørgsmål, hvor soldaterne bliver sendt hen, og dermed et udtryk for et flertal i befolkningens ønske.At gøre den enkelte soldat – eller solda-tens familie – personligt ansvarlig for dansk udenrigspolitik vil være lige så urimeligt, som f.eks. at gøre en læge eller sygeplejerske ansvarlig for den til enhver tid siddende regerings sund-hedspolitik, sygehusenes ventelister eller lignende.

Hvis der tales negativt på den unges skole om udsendelserne, vil det kunne betyde, at den unge trækker sig og må-ske begynder at isolere sig. Og det vel at mærke på et tidspunkt i hans eller hendes liv, hvor vennerne er ekstra vig-tige. Mange unge pårørende har ople-vet, at det er svært for de jævnaldrende at forstå, hvad det vil sige at have f.eks. en far eller storebror udsendt i international tjeneste. Hjælp den unge til at få kontakt med andre unge pårø-rende – det vil ofte være den bedste måde, du kan hjælpe den unge på. Læs også bladet UNGT Bagland, Forsvarsakademiet 2008.

VIGTIGSTe råD:Hold kontakt til hinanden, så barnet kan mærke, at soldaten stadig er en del af barnets liv, og at soldaten stadig elsker barnet.

ideer Til aT holde KonTaKTen

16 17

Tal om soldatenI den tid, soldaten er udsendt, er det en god ide fortsat at tale om soldaten med jeres barn. Hvad mon han laver lige nu, og mon soldaten ville have syntes om den her lækre lasagne, familien skal have til middagidag?Detkanvære,atjeresbarnsiger godnat til et foto af soldaten om af-tenen, og at I lige taler lidt om soldaten, inden barnet falder i søvn. Mon soldaten ogsåskalsovenu?

aLMINDeLIGe FøLeLSer OG TyPISKe reaKTIONer UNDer UDSeNDeLSeN

Mennesker reagerer typisk ved enten at vende følelserne „indad“ eller „udad“, når vi udsættes for belastninger som for eksempel savn eller langvarige bekymrin-ger. Vær opmærksom på dit barn og spørg barnet, hvis du fornemmer, at der måske er noget i vejen. Det er tit let at få øje på de børn, der vender følelserne udad, f.eks. i form af vrede og „dårlig“ opførsel. Modsat kan man let komme til at overse det barn, som bliver „overtilpasset“, og som er ekstra hjælpsomt og „artigt“. Bag denne „gode“ opførsel kan der let gemme sig et lille menneske, som ikke vil være til besvær eller ikke helt stoler på, om den tilbageblevne forælder har overskuddet til at hjælpe det. Uanset hvordan barnet el-ler den unge reagerer, er det vigtigt, at du tydeligt forsikrer barnet om din kærlig-hed, respekterer dit barns udtryk og hjæl-per det. Hvis dit barn reagerer indadvendt og in-desluttet, kan det være en god ide at tale „indirekte“ til barnet gennem en voksen-samtale – læs mere herom på side 13. Brug eventuelt en pædagog/lærer, en ven-inde, der er til middag, bedsteforældre eller andre som samtalepartnere.

eksempel: Susanne taler med en pædagog (mens Magnus er til stede):

SUSaNNe: Magnus forsøger at være rigtig tapper og stor, men jeg er bekymret for ham, fordi han slet ikke vil tale om Peter (soldaten). Jeg tror, han savner ham rigtig meget og måske ikke vil vise mig det, fordi han er bange for, at jeg så bliver ked af det. Og jeg er jo ked af, at Peter er ud-sendt, og jeg savner ham, og det kan jeg også godt forstå, at Magnus gør.PæDaGOG: Hernede fortæller Magnus meget om sin far, og hvad han laver på missio-nen. Magnus kan også nogle gange sidde helt stille for sig selv. Så taler vi lidt om, at han savner far.SUSaNNe: Jeg er glad for, at han fortæller om det hernede.PæDaGOG: Nogle gange kan det være svært at tale med ens mor, fordi man kan være bange for, at hun bliver ked af det.

„SOLDaTeN: Én ting er mail og at tale i telefon, men det gode gammeldags brev går aldrig helt af mode. bare det at se min kones håndskrift er meget mere personligt end at få en mail. Mail og telefon er godt, men breve går aldrig af mode. MOr: Peter sendte ærmemærker hjem, som vi syede på deres skole- og børnehavetasker, så de andre børn kunne se det og spørge, hvad det var for noget. Det kan jo være lidt svært at finde på noget at sende hjem, men det var nærmest lige meget, hvad det var, bare der kom en eller anden lille ting nede fra soldaten. Og de lavede perle-plader og påsketing, som vi sendte ned til lejren, og så sendte Peter et billede hjem, hvor de kunne se, at tingene hang over hans seng. Det var godt at se, at vores ting hang dernede. Så var der ligesom en forbindelse mellem os.FOræLDre TIL børN På 3 OG 6 år

„børnene var rigtig glade for, at Peter kunne sende billeder hjem over internettet, som de kunne se. Peter sendte også små videoklip hjem til deres fødselsdag, hvor han sang fød-selsdagssang, og små video-klip, hvor han filmede rundt i lejren, så vi kunne se, hvor sol-daten spiste og sov. De videoer så vi hundrede gange. MOr TIL TO børN På 3 OG 6 år Jeg elsker jer!

Der var en gang en…

Skriv en fælles historieEn ide til en sjov kontakt mellem soldaten og barnet kan være at skrive en fælles historie over mail. Det kan være, soldaten begynder med at skrive „Der var engang en …“ og sen-der stafetten videre til barnet. Så kan foræl-deren hjemme læse højt og skrive for barnet, hvis der er tale om et førskolebarn. Hvis bar-net er lidt ældre (fra 9 – 10 år og op), kan det være, at barnet gerne selv og alene vil digte på den fælles historie med soldaten. Ellermåskedigterhelefamilienmed? Det kan både blive til en lang historie eller mange små historier i løbet af den periode, soldaten er udsendt.

Hvad kan man tale om?Når du taler med dit barn i telefonen fra mis-sionsområdet, kan det nogle gange være lidt svært at finde på, hvad du kan tale med bar-net om.

Jo yngre barnet er, jo vigtigere er det, at du er så konkret som muligt, når du taler med dit barn. Spørg til barnets hverdag og det, der er nærværende i barnets liv. For eksem-pel: Hvad har du fået at spise til middag i dag?Hvadhardulavetidaginstitution/skoleidag?Hvemlegededumed?HvadlegedeI?Hvadhardupåaftøjidag?Hvordanervej-rethosdig?Hvordangikdettilfodbold?

DagbogDet kan være en ide, at soldaten og barnet skriver en lille dagbog, som de kan give til hinanden, når der er lejlighed til det. Det kan være under leaven, eller når solda-ten kommer hjem fra udsendelsen. På den måde kan både soldaten og barnet få ind-blik i, hvad den anden har lavet i den tid, de har været adskilt.

Dyst med dit barnEn anden ide til en hyggelig kontakt mellem soldaten og barnet kan være, at de indleder en venskabelig dyst med hinanden. Det kan være, hvem der har spist sundest i dag, lavet flest mavebøjninger, hvem der har været den bedste kammerat i denne uge, eller hvem derharfortaltugensbedstevits?

Foto © Scanpix/BriLJanS

Nog

le s

tede

r h

ar sol

daterne deres egne papirmønter med forskellige billeder på

18 19

leaveperioden

at finde hinanden igenEfter lang tid væk fra hinanden kan der være store forventninger til gensynet – alle parter har jo glædet sig. Nogle fami-lier oplever imidlertid, at det også kan være svært at vænne sig til at være sam-men igen.For soldaten er der meget at vænne sig til, når han vender hjem – en ny døgn-rytme, nye rutiner, familiens forventninger – og det kan tage lidt tid. Samtidig kan det være svært at „give slip“ på kollega-erne og livet i lejren, og måske bruger han eller hun en del tid på at følge med i, hvad der sker i missionsområdet. Samtidig kan børn have en forventning om, at soldaten med det samme vil gøre alle de ting, han plejede at gøre – f.eks. at følge i institution/skole, hjælpe med lektier, læse godnathistorie osv. For at få så god en leave som muligt er det vigtigt, at I får afstemt jeres forventninger med hinanden. Hvordan og hvor meget skal soldaten deltage i det almindelige fami-lieliviperioden?Hvilkerutinerskalfort-sætte, og hvilke skal ændres i leaveperio-den?Forbered evt. børnene på, at leaven vil blive forskellig fra jeres hverdag – både fra den I har haft, mens soldaten har væ-ret væk, og den I havde, før han eller hun togafsted.Leaveperiodenerlidtspeciel,og nogle vælger at gøre en dyd ud af det og gøre den til en ferie.

Uanset hvad I vælger, skal I huske at få lyttet til alles behov, så alle får noget af det, de har brug for. Vær forstående og søg kom-promisser, når I evt. er uenige. Husk – I lever meget forskelligt i udsendelsesperio-den. Alle har ydet, og det er derfor naturligt og menneskeligt gerne at ville have aner-kendelse for det. Børn kan sagtens reagere på, at soldaten pludselig er hjemme igen. Det kan tage lidt tid at vænne sig til og resulterer ofte i en af to reaktioner: • barnetafvisersoldaten,ogdeterkunden

tilbageblevne forælder, der må putte, give mad, hjælpe med lektier osv.

• barnetviludelukkendeværesammen med soldaten!

Begge dele kan være rigtig hårdt. For råd og gode ideer – se næste side.

Dagbog over barnets udvikling Der kan ske meget med børns udvikling i løbet af få måneder. Det kan være, at barnet har lært at sige flere ord, er begyndt at løbe eller har lært at læse. Som forælder føler man sig tit to skridt bagud i forhold til barnets udvikling. Man har lige vænnet sig til, at barnet nu kan det og det, og i næste øjeblik er bar-net videre og kan endnu mere. Soldaten, der jo har været væk fra barnet, kan om nogen let føle sig hægtet af. Det er der-for en god ide løbende at føre dagbog over barnets udvikling, så soldaten i f.eks. leaven kan se udviklingen skridt for skridt. Husk at gøre det sammen med barnet. Det styrker barnets selv-følelse og kan være en god måde at finde ind til hinanden igen.

De praktiske gøremålMåske er der i leaveperioden også nogle praktiskegøremål,somligeskalordnes?En tagrende trænger måske til lidt vedli-geholdelse, eller måske burde man få fjernet de træer i baghaven, som væl-tedeiefterårsstormen?Taliforvejenom, hvordan I vil vægte eventuelle prak-tiske gøremål i forhold til afslapning og samvær, og aftal, hvad I meget gerne vil nå. Brug resten af tiden på hinanden. Hvis det viser sig, at jeres mål for det praktiske i leaveperioden alligevel ikke er realistiske, så tilpas målene til virke-ligheden og ikke omvendt.

Institution/skole:Når soldaten er hjemme, kan børnene have lyst til at være rigtig meget sammen med ham. Derfor skal I aftale, om bør-nene skal have fri i nogle dage, skal hen-tes tidligere, eller om hverdagen skal fort-sætte, som den plejer. Hvis soldaten før udsendelsen har været i skolen/daginstitutionen for at fortælle om udsendelsen, kan han eller hun eventuelt komme forbi igen under leaveperioden.

GODe råD OG IDeer

VoksentidNår I som par har været adskilt i flere må-neder, har man tit brug for tid sammen uden børn. Det kan være en god mulig-hed for at pleje jeres parforhold og lave noget rart sammen. Måske er der også brug for tid til at tale om ting, der vedrø-rer børnene: Er der f.eks. noget bestemt, soldaten skal vide om den periode, han ellerhunharværetvæk?Erdernoget, I skal have talt om, fordi det kræver, at Ibeggetotagerstilling?Aftal gerne på forhånd, hvornår I som voksne skal have alenetid, og hvordan I ordner det praktiske i den forbindelse: Kanbedsteforældrenepassebørnene?Skal det bare være en eftermiddag eller etpardage?SkalIværehjemme,ellerskalItagevæk?

Skal soldaten nu af sted igen?Når børn har fået af vide, at soldaten skal af sted, men kommer hjem igen, tror mange, at næste gang, de ser soldaten, er han eller hun kommet hjem for at blive. Det kan derfor være svært for børn at forstå, at soldaten skal af sted igen efter leaveperioden, og at det kun var en pause fra udsendelsen. Skalhannuafstedigen?Hvisbørnenehar fået at vide, at soldaten skal være væk i lang tid, kan de meget vel føle, at tiden frem til leaveperioden har været lang tid, og derfor have svært ved forstå, at soldaten kun var hjemme på ferie eller orlov fra udsendelsen. Afsked nummer to kan derfor være lige så svær som den første, men for nogle børn kan det føles lidt nemmere, fordi de nu har set, at soldaten rent faktisk kommer hjem igen. For andre er ekstra hårdt at skulle und-være soldaten igen, når han eller hun nu lige er kommet hjem og kun har været hjemme i kort tid. Nogle børn bliver kede af det, nogle vrede, nogle afvisende, og nogle trækker sig ind i sig selv. Ligesom ved den første afsked kan nogle børn komme til at føle skyld. De føler, at det er deres skyld, at soldaten tager af sted igen. „Soldaten tager af sted, fordi jeg ikke har været sød nok“ eller „soldaten tager af sted igen, fordi jeg gjorde noget forkert“. Så måske er det ikke kun selve afskeden, men også selvbebrejdelse og skyldfølelse barnet tumler med. Reaktionerne og må-den at kunne hjælpe barnet på er ofte de samme som ved den oprindelige afsked og beskrives også på side 8 under punk-tet ’Før udsendelsen – almindelige følel-ser og typiske reaktioner’.

en leaveperiode kan komme til at vende op og ned på tingene i familien, og der er typisk nogle forskellige temaer, der melder sig for både den udsendte og familien i den forbindelse.

„Vi havde valgt at tage en uge på ferie i anden uge af leaveperioden. Vi tog en uge til Spanien, sådan et sted hvor der ikke var noget som helst andet at lave end at ligge ved poolen og læse bøger. Det var børnene helt vilde med. Vi plejer altid at tage på ferier, hvor der skal ske noget, men her havde vi valgt et sted, hvor vi bare var os selv, og hvor vi ikke lavede så meget andet end at lege i poolen og læse bøger. Det var rigtig rart. Hvis vi havde valgt at blive hjem me, var der mange, der ville være kommet for at hilse på ham og høre, hvordan det gik, og snakke om afgha-nistan. MOr TIL TO børN

Skønt at se dig igen

Er det mon min skyld han tager af sted igen?Fo

to ©

pet

er g

erde

hag

/ Sc

anpi

x

„Da jeg var hjemme på leave, var jeg med til samling i Claras klasse. Jeg havde taget nogle forskellige ting med hjem fra Irak, f.eks. rosenkranse, og så sad vi og snakkede om tingene. Det var rigtig godt at have no-get håndgribeligt med til dem. Og så snakkede vi arabisk, for di der er en arabisk dreng i klassen. Der har skolen været rigtig god til at åbne dørene og sige „Kom ind og lad os høre!“MOr TIL 7-årIG

hJemKomsTen

2120

Noget nyt kan opståI stedet for at se hjemkomsten som et problem, kan det være en ide at se den som en mulighed for udvikling i familien. Alle i familien har udviklet sig under ud-sendelsen og er sikkert lidt anderledes end før. Det kan være, der på nogle områ-der er opstået nye og hensigtsmæssige rutiner derhjemme, som soldaten skal til-passesig?Ognogetandetskalmåskebare hurtigst muligt tilbage til den måde, I gjorde det på før udsendelsen. Eller må-ske beslutter familien i fællesskab at gøre nogethelttredjefremover?

reaktioner på udsendelsenMange soldater oplever i forbin-delse med hjemkomsten nogle tilpasningsreaktioner, og I vil må-ske opleve, at soldaten er lidt an-derledes, end før han tog af sted. Nogle forandringer er positive. Han eller hun kan være blevet mere tålmo-dig og synes måske ikke, der er grund til at hidse sig op over småting i hverdagen. Eller soldaten er måske blevet mere op-mærksom på værdien af at være sammen som familie.

Andre reaktioner er mere negative og kan være belastende for både soldaten og om-givelserne. Nogle soldater bliver lettere sure og irritable, nogle får søvnproblemer eller mareridt. Andre oplever at være fyldt med energi og går i gang med en masse projekter for derefter at blive helt udmat-tede og gå i stå. De negative reaktioner forsvinder som regel af sig selv igen efter en til to måneder, så prøv at have lidt tål-modighed med soldaten, hvis han eller hun for en tid er mere hidsig, distræt el-ler lidt af et rodehoved. Der er uendelig stor forskel på livet i en militærlejr langt væk fra Danmark og så hverdagen her-hjemme, og det tager lidt tid, før man har vænnet sig til at være hjemme igen.

Hvad nu hvis …?• denhjemvendteblivervedmedat

være sur, ked af det eller energiforladt • Isomparogforældreletkommeri

konflikt med hinanden og skændes hyppigt, også flere måneder efter ud-sendelsen

• soldatenikkekanrummeatværesam-men med børnene, fordi de larmer for meget eller stiller for mange krav til ham eller hende

Hvis reaktionerne ikke aftager inden for de første par måneder, kan I søge profes-sionel hjælp. Alle nære pårørende og alle soldater, der har været ude i international tjeneste, har mulighed for at få hjælp gennem Institut For Militærpsykologi, hvor Forsvarets psykologer arbejder. Se folderens bagside for yderligere oplys-ninger om, hvor man kan få hjælp.

GODe råD OG IDeer Soldatens psykiske stop-overEn psykisk stop-over er en aftalt periode, hvor soldaten får lidt ro til at finde sig selv og falde til i hverdagen igen. En peri-ode, hvor der ikke skal tages store beslut-ninger om store ting såsom flytning, sko-leskift, jobskift, separation, børneopdra-gelse eller modernisering af hjemmet og lignende. En periode, hvor alle i familien vænner sig til hinanden igen, og hvor det f.eks. er okay, at far bare sidder på side-linjen og kigger på børnenes leg, kigger ud ad vinduet, falder lidt i staver og ikke lige er med i alle beslutninger og samta-ler derhjemme. I denne periode gør fami-lien stort set, som den plejede at gøre, mens far var udsendt. Det vil typisk vare i nogle uger.

Som pårørende kan man måske nok op-leve dette råd som lidt uretfærdigt. Nu har man taget slæbet i 6-9 måneder, og når soldaten så endelig kommer hjem, er han eller hun ikke ordentligt på og med i det hele! Det kan imidlertid være en helt nødvendig investering, da soldaten har brug for en rolig tilvænningsperiode for også at få sjælen med hjem fra missions-området. Som pårørende må man stikke fingeren i jorden og vurdere, hvilke af ens egne og familiens ønsker og behov solda-ten realistisk set vil kunne opfylde i den første tid.

„Min hjemkomst var præget af, at jeg kom fra en krigszone, hvor man gjorde tingene på en meget anderledes måde. Man gik aldrig væk fra asfaltvejene og ud på græsset på grund af miner, og jeg var vant til, at alt omkring mig var nød og elen-dighed og sort økonomi, og at lægehjælp og alle mulige ba-sale fornødenheder manglede. Og så kommer man hjem til et land, hvor hverdagen er meget anderledes, og problemerne måske kan virke meget små og ligegyldige. Nu var det pludse-lig et stort problem, at bussen var forsinket, og jeg kom lige fra en verden, hvor folk døde, fordi man ikke kunne få fat i en læge, eller der ikke var noget vand, eller der ikke var strøm til en pumpe. Så skal man lige vænne sig til at sige, ’nå, det er dét, vi bekymrer os om’. SOLDaT, Far TIL Tre børN

„Det drev mig nogle gange næsten til van-vid, når han ikke var mentalt til stede, og jeg syntes, at der gik lang tid, før det gik over. efterhånden blev det dog langsomt bedre og bedre. Men det er godt at vide på forhånd, så man ikke tror, at det bare er ren lykke fra dag ét af. Der går lige et stykke tid, og det hjalp mig, at jeg var for-beredt på, at det kunne være sådan.

PårøreNDe„Men det er vigtigt, at man så hurtigt som muligt kommer ind i kampen herhjemme og får lavet en opgavefordeling. Det er f.eks. mig, der handler stort ind lørdag formiddag, mens Pia går til gymnastik.

PårøreNDe

Spejling af barnetEt andet godt råd til tiden efter hjemkom-sten kan være, at soldaten sætter ord på de forandringer, han ser hos barnet. På den måde kommer de to måske hurtigere ind på hinanden igen. Det kan være, at soldatensiger:„Dukanjocykleudenstøttehjul, Kasper,“ mens han ser på søn-nen,dercyklerrundt.Det kan være, at soldaten har brug for lidt hjælp fra den anden forælder til at komme i gang med at sætte ord på de store og små udviklinger, der er sket med barnet. Det kan derfor godt være moren, dertagerinitiativet:„Ceciliekanlæggedet store puslespil – det har hun lært, siden du så hende sidst,“ eller „Søren kan læse et helt Anders And-blad med kun en lille smule hjælp nu.“

Genforhandling af opgaver, regler og ansvarI stedet for at gå direkte tilbage til den gamle måde at gøre tingene på eller at beholde de nye rutiner fuldstændig kan det være en god ide at sætte sig ned og snakke om, hvordan hverdagen nu skal se ud. I kan fortælle soldaten, hvad der har fungeret godt, og han eller hun kan komme med sin mening. Sammen kan I finde ud af, hvordan jeres nye arbejds- og ansvarsfordeling skal være. Det kan også være, at reglerne har været ændret under udsendelsen, og at I nu sammen skal finde ud af, hvad der er rimeligt. Husk på, at det som regel vil være et kompromis for alle parter – alle giver lidt og alle får lidt i forhandlingerne om den nye hverdag i familien.

aLMINDeLIGe FøLeLSer OG TyPISKe reaKTIONer eFTer UDSeNDeLSeN

Det kan være svært for et barn at få sol-daten hjem igen efter en lang udsen-delse. Måske har barnet glædet sig rigtigt meget, men oplever, at den første tid ikke lever op til forventningerne. Det kan være, barnet er genert og tilbage-holdende over for soldaten. Det kan være, at det større barn holder sig væk fra hjemmet. Det kan være, at barnet søger konflikter med soldaten eller bliver ked af det og måske endda lidt bange for solda-ten, hvis han eller hun f.eks. skælder ud eller farer op af forskellige grunde. Barnets reaktioner er helt almindelige og aftager ofte i løbet de første par måneder, når familien begynder at vænne sig til hinanden igen.

Det væsentligste for ethvert barns trivsel og udvikling er, at barnet grundlæggende modtager godt med opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed.

Hvis I oplever, at jeres barn og I som familie har behov for professionel støtte og hjælp i forbindelse med soldatens ud-sendelse (før, under eller efter), kan I kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgiv-ning (PPR) i jeres kommune. I er også velkomne til at kontakte Institut for Mili-tærpsykologi (IMP) for hjælp.

Ikke to udsendelser eller to familier er ens, og det er derfor svært at sige, hvordan soldatens hjemkomst kommer til at forløbe i netop jeres familie. I mange familier forløber det helt problemfrit, men det kan også sagtens tænkes, at familien lige skal bruge lidt tid til at vænne sig til hinanden igen. Soldaten skal ind i den almindelige hverdagsrytme, som han ikke har været en del af i de seneste 8-9 måneder (før udsendelsen er han jo typisk kun hjemme i weekenderne).I soldatens fravær har familien formentlig lavet en del om på, hvordan tingene bliver gjort, og soldaten kender ikke de nye rutiner.

„efter jeg kom hjem, gjorde jeg op med mig selv, at der skulle være mere tid til fami-lien. Så som noget nyt er det mig, der afle-verer dem i skole og børnehave hver mor-gen, så om morgenen har vi tid til at hygge os. Det har jeg prioriteret nu. SOLDaT, Far TIL TO børN

Jeg har savnet dig

Foto

© r

aSm

uS d

reJe

r-ni

eLSe

n

Tanker om deT vÆrsTe ...

22 23

Gennem de senere år er flere danske sol-dater kommet alvorligt til skade, og nogle er døde. Det har selvfølgelig sat sig som en angst i mange pårørende, der derfor kan få tanker som: Hvad nu hvis der sker soldatennogetpåmissionen?Hvadnuhvis han eller hun kommer til at sidde i enkørestolrestenaflivet?Oghvadnuhvishanellerhunblevslåetihjel?Hvor-dan vil jeg kunne leve uden ham eller hende?Hvordanviljegklaredetsomfor-ælder,oghvordanvilbørneneklaredet?

Ligesom man som voksen ind imellem kan have stunder, hvor frygten for at mi-ste soldaten fylder meget, vil nogle børn indimellem være tilsvarende optaget af tankeromdøden.Forhvadnuhvis?Hvadvildersåskemedos,hvissoldatendøde?Hvordan ville den tilbageblevne forælder monklaredet?Vilvikunnebliveboende ivoreshjem?Viljegskulleskifteskole?Hvem skal så lære mig det ene eller det andet?Vilmitlivoverhovedetnogensinde kunne blive godt igen, hvis vi mi-sterhamellerhende?

Mange børn mærker intuitivt, at det med døden er lidt af et tabu at tale med voksne om. Det kan der være flere årsager til: • Barnet ræsonnerer: De voksne taler

ikke om frygten for døden – ergo; sådan noget taler man ikke om!

• Barnet er bange for at gøre de voksne kede af det og vil beskytte den voksne for tanker om at kunne miste soldaten

• Barnet vil ikke have, at de voksne skal blive bekymrede for, hvordan barnet har det. Barnet tænker måske, at de voksne i forvejen har travlt med så me-get andet, og ønsker ikke „at være til besvær“

• Barnet har tidligere fået at vide, at der ikke er noget at frygte, og så vil det måske ikke indrømme, at det indimel-lem alligevel er bange og tænker på det værste.

Men hvis et bekymret barn ikke får hjælp af en voksen til at tale om sine bekymrin-ger og sin frygt, kan det komme til at sætte sig som f.eks.:• mavepine eller hovedpine• søvnproblemer• trang til at trøstespise eller til at holde

op med at spise• aggressioner og irritation over for

vennerne, lærerne eller forældrene • ulyst til at være sammen med andre

eller angst for at være alene • problemermedathuskeogkoncen-

trere sig, f.eks. i skolen

Det er vigtigt, at man som voksen er åben for at tale med barnet om dets frygt, så barnet ikke risikerer at gå alene med disse ofte tunge og svære tanker. Uden en voksen at tale med og stille spørgsmål til vil barnet havne i en situation, hvor det er overladt til sine egne gætterier og fan-tasier om, hvad der sker for soldaten i missionsområdet, og hvilke forhold han/hun arbejder og lever under. Og uanset hvor store anstrengelser man som foræl-der gør sig for at kontrollere informations-strømmen, vil barnet igennem bl.a. skole, venner, internettet, tv og formiddagsavi-sernes spisesedler ofte blive konfronteret med dramatiske hændelser fra missions-området. Selv ganske små børn lærer hur-tigt at fange små stumper af information, og de har brug for en voksens hjælp til at forstå, hvad der sker.

eN Far TIL eN SOLDaT, Der TIDLIGere Har VæreT

UDSeNDT TIL aFGHaNISTaN, FOrTæLLer Her, HVOr-

DaN SOLDaTeNS HaLVSøSTre På HHV. 4 OG 7 år

eN DaG reaGereDe:

Casper (soldaten) havde inden missio-nen forklaret sine små søstre, at han skulle ned at hjælpe børn som jer, så de kan komme i skole. Jeg troede egentlig, at pigerne bare forstod, at han skulle til udlandet og være væk i lang tid, men da han var af sted, og der var noget i tv fra Irak eller afghanistan, så rejste den ene pige sig pludselig op og sagde: „Jeg vil ikke have, at Casper dør.“ Jeg gik jo helt i panik. Hvad skal man sige? „Casper dør ikke. Nu må du holde op ...“ Jeg var helt panisk. Pludselig kom det meget tæt på. at høre det fra sådan en lille pige var helt vildt. Fak-tisk har jeg stadig svært ved at snakke om det. Jeg får tårer i øjnene ... Men de fanger åbenbart mere, end man lige tror, for når der så var noget fra afghanistan i tv, så sagde den ene må-ske, „er det ikke dér, Casper er?“. Og man bliver jo nødt til at svare, „jo, det er“, mens der ruller nogle ube-hagelige billeder over skærmen. Det er virkelig en svær situation. Man kan jo heller ikke lyve, men jeg havde det nok sådan, at så længe de ikke spurgte, ville jeg heller ikke begynde at fortælle alt for meget.

Mange forældre genkender sikkert pro-blemstillingen: Hvad, hvornår og hvor me-getskalmanfortællebørnene?Derfindesikke et bestemt svar på det spørgsmål, da det altid vil afhænge af bl.a. barnets al-der, modenhed og personlighed – er det et tænksomt, følsomt eller ubekymret barn?Detvilogsåafhængeaf,hvilkentype arbejde soldaten skal lave i missi-onsområdet. Er der tale om et arbejde med et lavt trusselsniveau, er det selvføl-gelig vigtigt at få det understreget over for barnet. Børn – og også voksne i øvrigt – kan nogle gange glemme de fornuftige tanker om, at soldaten har et relativt sik-kert arbejde i missionsområdet, når de på avisens forside ser et dramatisk billede af en dansk soldat i ørkenuniform. „For så-dan en uniform har far også“, og så føles det pludselig, som om det næsten lige så godt kunne være far, der var på billedet og måske var kommet til skade! Stærke og intense følelser af frygt kan let overskygge barnets fornuft og viden, og det er da vigtigt at rumme barnets frygt (ved f.eks. at turde lade barnet fortælle om den) og derefter erindre barnet om, at det ikke er den slags arbejde, soldaten la-ver i missionsområdet, eller at langt de fleste soldater heldigvis ikke kommer til skade.

Når man taler med et barn om dets frygt, er det vigtigt at gøre det i børnehøjde – se side 6 for gode råd i den forbindelse. Er jeres barn generelt meget bekymret og plaget af tanker om det værste, skal I tale med barnets lærere og pædagoger om det og evt. kontakte den lokale Pædagogisk Psykologiske Rådgivning eller Institut for Militærpsykologi for professionel hjælp.

I kan også overveje at købe bogen Hvad du skal gøre, når du bekymrer dig for meget (Dansk Psykologisk Forlag 2008) som er en selvhjælpsbog til børn, der gennem pædagogiske og sjove øvelser læ-rerbarnetattackleangsten.Voksne,derer plaget af mange bekymringer og af angst, vil også kunne have stor glæde af bogen. Bogen kan købes hos boghandle-ren. Ring til Institut for Militærpsykologi for at høre nærmere om arbejdet med bogen.

Jeg vil ikke vaere til besvaer

Hvad hvis han ikke kommer hjem igen?

Hvordan skal jeg klare det …

Jeg har ondt i maven

Hvad taenker mor …

Tak for nu. Vi håber, du har hafT glæde af aT læse folderen, som du med fordel kan lade andre Voksne i barneTs liV læse – en onkel, fasTer eller bedsTeforældre.

NyTTIGe NUMreInstitut for Militærpsykolog (IMP) kan kontaktes på

telefon 39 15 19 00 i tidsrummet 9.00-15.00 på hverdage

og på telefon 40 78 77 30 i tidsrummet 19.00-21.00

samt på lørdage, søndage og helligdage fra 13.00-15.00.

www.FOrSVareTSPSyKOLOGer.DK

Forsvarets socialrådgivere kan kontaktes på Pårørendetelefonen

telefon 72 16 18 18 på hverdage 8.00-15.00 og

alle ugens dage19.00-22.00

HVIS DU VIL VIDe Mere – LITTeraTUrHeNVISNINGer

bøger: MIN Far er SOLDaT, Forsvarsakademiet 2005

Christoffer boserup Skov

baGLaNDeT, Forsvarsakademiet 2008

rikke Høgsted (red.)

Foldere: UNGT baGLaND – en folder til unge pårørende

PrOFeSSIONeL I baGLaNDeT – en folder til lærere og pæda -

goger om at støtte børn, der er pårørende til en soldat

Materialet kan rekvireres på soldatens tjenestested eller ved

henvendelse på tlf. 39 15 14 96

Materialet kan af tjenestestederne rekvireres i DeMars:

Natolagernummer: 7610226180346. Partnummer: bUr-08-FOr003

Hvis du vil vide mere om de enkelte missioner kan du få yderligere

oplysninger på Forsvarets hjemmeside: www.FOrSVareT.DK

eller på Forsvarskanalen: www.FOrSVarSKaNaLeN.DK

brug gerne folderen som udgangspunkt for en samtale om, hvordan I som de voksne bedst støtter barnet i at håndtere situationen. Har du brug for rådgivning i den forbindelse, er du altid velkommen til at kontakte Institut for Militærpsy-kologi. Husk der også findes en folder til lærere og pædagoger Professionel i Baglandet og en folder til unge Ungt bagland. Se nedenfor.

UDGIVER: Forsvarsakademiet. FORFATTERE: Merete Larsson Meyer, Dorthe Lippert og Rikke Høgsted. DESIGN OG ILLUSTRATION: Henriette Mørk / Imperiet. FOTOS:Scanpix,deudsendtesoldaterm.fl. BøRNETEGNINGER: Alfred, Bertram, Dafne, Johannes og Kora Mei. TRyK:BurchardtA/S.1. OPLAG: 20.000 ekspl. NATOLAGERNUMMER: 7610226180346. PARTNUMMER: BUR-08-FOR003