16
Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn Et inspirationsmateriale til dagplejere Udarbejdet af børnefysioterapeuterne Anne Dall Thomalla og Kathrine Jürgensen Aabenraa kommune PPR Børn og Skole, januar 2008

Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn · PDF fileBarnet lærer noget om dets omverden ved at sanse, idet det er naturligt nysgerrigt efter at opleve omverden. Det

  • Upload
    lebao

  • View
    220

  • Download
    4

Embed Size (px)

Citation preview

Leg, bevægelse, sansning og udvikling

hos det lille barn

Et inspirationsmateriale til dagplejere

Udarbejdet af børnefysioterapeuterne

Anne Dall Thomalla og Kathrine Jürgensen

Aabenraa kommune PPR – Børn og Skole, januar 2008

2

Indholdsfortegnelse Hvorfor er sansning og bevægelse vigtig? .................................................. 3

Nogle milepæle i den motoriske udvikling ................................................... 3

Nogle milepæle i den motoriske udvikling ................................................... 4

De ”motoriske” sanser ............................................................................. 5

Følesansen (den taktile sans) ............................................................................................... 5

Muskel-ledsansen (den proprioceptive sans) ................................................................. 5

Lodliniesansen (den vestibulære sans) ............................................................................ 5

Ideer til motoriske lege med det lille barn (ca. 9 mdr. til 1,5 år) ................... 6

Liggende på maven .................................................................................................................. 6

Liggende på ryggen .................................................................................................................. 6

At trille ........................................................................................................................................... 6

Fra rygliggende til siddende .................................................................................................. 7

Siddende ....................................................................................................................................... 7

Kryb og kravl ............................................................................................................................... 7

Rejse sig op og stå ................................................................................................................... 8

Grib og forstå ......................................................................................... 8

Følesansen ................................................................................................................................... 8

Ideer til visuel stimulering ..................................................................................................... 9

Ideer til stimulering af den auditive sans ...................................................................... 10

Ideer til stimulering af smags og lugte sans ................................................................ 10

Ideer til lege i hverdagen til det lidt større barn (ca. 1,5 til 3 år) .................. 11

Ideer til forskellige sanselege .................................................................. 13

Taktil sans .................................................................................................................................. 13

Visuel sans ................................................................................................................................. 14

Auditiv sans ............................................................................................................................... 14

Smags og lugtesans ............................................................................................................... 14

Forslag til litteratur: ............................................................................... 15

3

Hvorfor er sansning og bevægelse vigtig? Den motoriske udvikling i det første leveår udvikler sig med lynets hast. I

ingen anden periode i barnets liv udvikler barnet så mange motoriske

færdigheder som i det første år.

At kunne bevæge sig, skaber muligheder for barnet til at knytte sociale kontakter, barnet bliver selvstændig og udvikler selvtillid og mulighed for at

udforske og lære at forstå verden omkring sig

At barnet prøver selv, er en meget vigtig del af dets sansemotoriske udvikling En travl hverdag gør, at det ofte er nemmere at gøre det for barnet end at lade

barnet prøve. Derved ”mister” barnet de små byggesten, der til sammen udgør en færdighed eller de bliver ikke tilstrækkeligt øvet af barnet. Resultatet er, at

barnet er længere om at blive selvhjulpen

Barnet lærer noget om dets omverden ved at sanse, idet det er naturligt nysgerrigt efter at opleve omverden. Det har en iboende motivation til at

bevæge sig og for at mærke for at erobre omverdenen, så muligheden for at

bevæge sig og udforske ting må ikke begrænses.

Jo yngre barnet er, jo mere er barnets leg afhængig af de voksne omkring barnet (pludre, give-tage-lege, kropskontakt, øjenkontakt). Når barnet bliver

ældre, vil andre jævnaldrende børn være gode og inspirerende legepartnere.

4

Nogle milepæle i den motoriske udvikling

Nedenstående liste er vejledende angivelser og skal bruges til at holde fokus

på udviklingspunkterne

7-9 måneder: Kan frit trille far mave til ryg

Kan gribe målrettet med begge hænder efter genstande

Vende legesager i hænderne Trække sig fra liggende op til siddende ved hjælp af en voksen

Sidde lidt uden støtte Krybe, kravler evt. lidt hen over gulvet

Stå med støtte

10-12 måneder: Kravle

Selv komme op i siddende stilling fra liggende Sidde uden støtte

Trække sig op til stående ved hjælp af en voksen eller ved møbler Banke genstade mod hinanden, f.eks. to klodser

Lege med at ”kaste ting væk” Tage små ting op i pincetgreb

Gå sidelæns langs møbler

Gå enkelte skridt med støtte i voksens hånd Række ting målrettet til en voksen (give-tage lege)

13 -24 måneder:

Stå og gå uden støtte Bære ting, mens man går

Trække og skubbe legetøj Gå hen over små forhindringer

Gå op og ned ad et enkelt trin Klatre op ad en lille stige

Kravle op ad en lille trappe Rutsje på lille rutsjebane, gynge på lille gynge

Bygge tårn af 3 til 4 klodser Kaste en bold, dog ikke retningsbestemt

Prøver at fange en stor bold der kastes til barnet

Sparke til en bold Hoppe et enkelt hop med begge fødder

Gå baglæns Lege med puttekasse

25 til 36 måneder:

Begynder at kunne løbe med svævefase Gå op ad trapper uden at sætte ben til

5

Hoppe ned fra en lav genstand/trappe

Hoppe over et lille tov eller lignende på gulvet Løbe med galophop

Gribe en stor bold i favngreb Stå kortvarigt på et ben

Cykle på trehjulet cykel Køre på legemotorcykel og skubbe sig frem med benene

De ”motoriske” sanser

Følesansen (den taktile sans)

Følesansen er den første af sanserne, som udvikles allerede som foster.

Vi registrerer følesanseindtryk via små nerveceller, som ligger i vores hud. Følesansen registrerer berøring, smerte og temperatur og gør os blandt andet i

stand til at mærke form og overflade af de ting, vi f.eks. holder i hånden.

Følesansen har derfor også en vigtig betydning for udvikling af finmotorikken, idet vi skal kunne mærke, hvad vi holder i hånden, for at kunne manipulere

med genstanden

Muskel-ledsansen (den proprioceptive sans)

Via små følelegemer, som ligger i vores muskler og led, er vi i stand til at registrere om vores muskler er spændte eller afslappede og om f.eks. vores

albue er bøjet eller strakt. Vi kan samtidig mærke, når vi bevæger os idet vi registrerer, hvilke muskler der er i aktivitet.

Muskel-ledsansen hjælper os med at gøre bevægelser smidige og med at tilpasse den kraft, vi f.eks. skal bruge for at kunne hælde mælk op uden at

spilde eller drible en bold uden at den flyver for langt. Ved at barnet er får erfaringer med bevægelse udvikles muskel-ledsansen og

denne erfaring kan bruges, når barnet kommer i en ny situation, der ligner en tidligere.

Barnet skal derfor have mulighed for at gøre så mange ting som muligt selv for

at udvikle muskel-ledsansen

Lodliniesansen (den vestibulære sans)

Lodliniesansen er placeret i det indre øre. Her registreres, hvor hovedet er i forhold til kroppen (står man på hovedet, holdes hovedet på skrå) og om man

er i bevægelse eller i ro. Alle lege, hvor barnet vugger, gynger, rutsjer, tumler med hovedet nedad eller

balancerer, stimulerer lodlinjesansen. Som voksen kan vi opleve at blive svimle af at lave bare en enkelt kolbøtte. Det er fordi vi ikke så ofte udfordrer os selv i

aktiviteter, der stimulerer lodlinjesansen. Børnene har behov for at ”få styr på” disse sansestimuli og mærke kroppens

reaktioner (at blive svimmel, miste balancen) hvis man f.eks. snurrer rigeligt

6

rundt og søger derfor mange forskellige legemuligheder, der involverer

hovedet i mange forskellige stillinger.

Ideer til motoriske lege med det lille barn (ca. 9 mdr. til 1,5 år)

Liggende på maven

Når barnet ligger på maven, får det styrket muskulaturen over ryggen,

skulderen og lænden. De bevægelser, som barnet gør her, er forstadier til at kunne løfte sig fra gulvet, at komme op i siddende, komme op i stående for til

sidst at kunne gå uden støtte

Ideer til lege Ligge på maven på gulvet sammen med barnet, evt. bruge et spejl, så

barnet kan se sig selv og den voksne Når hovedkontrol og kontrol over ryggen er der – give barnet ”flyveture”

i luften Ligge på gulvet og f.eks. lave puslespil, kigge i billedbøger

Liggende på ryggen

Barnet skal være stærk i sine hals- og mavemuskler, idet de sammen med

rygmusklerne sørger for, at kroppen bliver stabil, så barnet kan sidde, stå og gå uden støtte

Ideer til lege Trække sig op ved hjælp af den voksnes hænder, f.eks. når barnet skal

op fra puslebord Evt. ligge en skråkile under hovedet og øvre del af ryggen for at barnet

ikke skal løfte sig for meget over tyngdepunktet og det dermed bliver lettere at løfte sig

At trille

At kunne trille giver barnet mulighed for at kunne komme rundt til andre

steder. Rotation er en del af krydsmønster, samarbejde mellem de to kropshalvdele og vægtforskydning. Desuden er den hovedkontrol, som barnet

udvikler ved at trille meget vigtig for også at få hovedkontrol i mange andre stillinger.

Ideer til lege

Barnet liggende på ryggen, tag fat i benet og hjælp det med at komme

rundt Læg barnet på siden, og læg nogle legesager som barnet gerne vil have

fat i så det skal række ud efter det

7

Fra rygliggende til siddende

Når hovedet er stabilt, så det ikke hænger bagover, når barnet trækker sig op fra rygliggende, kan man øve, at barnet gradvist selv kan komme fra

rygliggende til siddende.

Ideer til lege

Holde i én arm og støtte på modsat knæ, trække skråt over den ene side, lade barnet hjælpe til med den anden hånd, f.eks. når det skal op

fra puslebordet

Når barnet er ”siddemodent”, dvs. selv kan komme fra liggende til siddende,

kan det være en god ide at lægge barnet på maven, når man har løftet det. Derved får barnet en masse øvelse i at komme op, hvilket styrker balancen og

støttefunktionen over armene, som jo skal bruges til kravl.

Siddende

Det er vigtigt, at barnet er muskulær stærk nok i ryggen og at det udviklingsmæssigt er så vidt, at det kan holde balancen, før man sætter barnet

for meget op

Ideer til lege Trille bold til barnet, lade bolden trille lidt ud til siden, så barnet skal

række efter den Barnet sidder på skød af voksen, giv barnet den fornødne støtte, bevæg

benet fra side til side, som om I sejler, lade barnet hoppe på skødet

Kryb og kravl

Barnet kommer fra siddende frem til at støtte på hænder og rokke lidt frem og

tilbage for at afprøve, om armene kan bære kropsvægten.

8

Ideer til lege

Lade barnet ligge over knæ, støtte på armene, efterhånden trækker den voksne benet væk under barnet

Sidde bag ved barnet, støt barnet let ved at holde det under brystkassen, lade det rokke let frem og tilbage

Lægge legetøj et stykke væk fra barnet, så det er nødt til at komme frem for at hente det, gerne legetøj, der kan rulle, så barnet selv kan

sende det af sted og følge efter det (obs. for at barnet skal kunne gribe fast i legetøjet, f.eks. trærangle fra Brio)

Når barnet kan kravle, kan den voksne lave en ”bro” ved at stå på alle fire og lade barnet kravle ind under den.

Rejse sig op og stå

Barnet prøver nu at komme op fra siddende eller kravlestilling op til stående ved at trække sig op ved bord, stole eller personer.

Ideer til lege

Læg noget af barnets yndlingslegetøj på sofaen eller på et lavt bord, så barnet er motiveret for at prøve at komme op. Støt kun barnet der hvor

det har brug for det Gamle faste sofahynder kan være gode at lægge ovenpå hinanden, så

barnet kan kravle op i dem Sæt ting, der er spændende at røre ved op på en plade på væggen og

sæt nogle håndtag fra et køkkenskab op, så barnet kan rejse sig ved dem som lille ”ribbe”

Leg med skubbevogn

Grib og forstå

Følesansen

Udviklingen begynder for det lille barn med at røre med hænder og mund,

omk. 4-6 mdr. rækker babyer ud efter legetøj med en hånd og flytter det til den anden hånd. Senere tager de med begge hænder samtidig, hvor efter

legetøjet bliver vendt og drejet.

9

Ideer til lege

Fra 6 mdr.

Første gribe leg - I tynde bomulds strømper eller små stof poser puttes pasta, ærter, bønner, linser, rosiner, perler, mel, uld, vat, kokos, nødder,

kastanjer, osv. ”This little piggi” – med fingre og/eller tær

Fra 12 mdr. Leg med sand og evt. vand– med skeer, yoghurtbægre, kopper, gryder

og alm. sandlegetøj – kom evt. sand i en stor spand og gem ting her i så barnet kan finde dem

Tunneller lavet af lagner, tørklæder eller papir – Sæt stykkerne op

mellem dørkarmene, to stole, to borde eller andet. De skal lige røre ved gulvet. Børnene kan nu kravle under over – brug evt. en bold

Kastanje/blade bad – fyld en papkasse halvt med kastanjer/blade

Ideer til visuel stimulering

Fra 6 mdr.

Ophæng - uroer af papir, tynde bånd, glimmer, forskellige former, sort og småt

Finger leg – et par fingerhandsker, hvor der til hver finger på sys tynde bånde – her kan også bruges små fingredukker

Fra 12 mdr.

Hvem er det? – leg foran spejl Hvad er det? - i gennemsigtige tomme flasker/bæger m. låg kommes

forskelligt materiale fx ærter, perler, papirklips, muslinger osv.

10

Farver – flasker med skrue låg fyldes halvt med vand og forskelligt frugt

farve. Der kan også kommes glimmer og perler andre farver i

Ideer til stimulering af den auditive sans

Fra 6 mdr.

Bind små klokker på silkebånd

Raslelegetøj Vindklokker/- harper

Et stykke bagepapir

Fra 12 mdr.

Små plast/metal bøtter (ikke større end de kan have dem i hånden) med ris, linser, ærter

Fingerhandsker med klokker Slå på gryder, plastbøtter, plastik flasker osv., med træ/metal/plast

grydeskeer

Ideer til stimulering af smags og lugte sans

Fra 12 mdr.

Duft balloner Smag sødt, surt osv. – forskellig frugt, te, saft, mm.

11

Ideer til lege i hverdagen til det lidt større barn (ca. 1,5 til 3 år)

Ligge på maven og få læst historier

Dette fremmer styrken i musklerne på bagsiden af ryggen, som igen har betydning for, at barnet udvikler en god balance

Ligge på maven på et tæppe, blive trukket rundt på tæppet, gerne af et andet barn

Barnet får stimuleret lodliniesansen og muskel-ledsansen

Ligge på maven, trille bold til hinanden Barnet udvikler muskulaturen på bagsiden af kroppen

Hoppe i madrasser

Barnet udvikler balancen og muskel-ledsansen

Lægge små forhindringer på vejen, hvor barnet går til dagligt, så det

oplever at skulle kravle over noget eller går på forskelligt underlag

Bygge en ”tryllevej”, hvor barnet skal kravle over forskellige forhindringer såsom nogle store oppustelige svømmedyr, en oppustet

luftmadras, nogle gamle sofahynder og ind mellem disse nogle rester af tæppefliser, evt. et lille badebassin uden vand, så barnet skal kravle over

kanten og hente ting

12

En skammelbane, hvor man lægger lagner over skamler og stole og hvor barnet skal kravle ind igennem

Barnet udvikler en rumlig fornemmelse, hvor meget fylder min krop, hvordan skal jeg bevæge mig uden at støde ind i noget

En bølgebane f.eks. rulle nogle yogamåtter eller sommerdyner sammen

og læg nogle tæpper over – lad barnet kravle hen over ”bølgerne”

Bygge en skrå bane f.eks. med skumpuder eller skråkiler, så barnet skal kravle op og ned

Springe over åen – lægge nogle tove ud som å og som børnene skal springe over, varierer afstanden mellem tovene

Lege hotdog leg, lege vaskehal

stimulerer følesansen og opmærksomhed på, hvor man bliver berørt

Leg med balloner med overtræk (en stofpose, der trækkes over en ballon, så ballonen virker som en bold)

Trille ballonen, kaste ballonen til hinanden, prøv at holde den i luften ved

at slå til den

Frøleg – læg nogle små tove ud på gulvet, nogle tæppefliser og en måtte – barnet skal nu hoppe som en frø fra sted til sted

13

Balanceleg – tegn streger på fliser med kridt lige og runde. Barnet skal

gå på stregerne uden at foden kommer ved siden af – tegn nogle cirkler, hvor barnet kan stå med samlede fødder og evt. samle nogle ting op

(ærteposer mm.), som ligger uden for cirklen og som skal bringes tilbage til udgangspunktet.

Flyvende tæppe

Tag en fast måtte og læg et par tennisbolde under den. Nu kan børnene sidde på den og blive trukket frem og tilbage på et flyvende tæppe og

skal så holde balancen og ikke vælte

blomster leg – puder lægges ud på gulvet så det danner en blomst, et

blad for hvert barn. Den voksne spiller elle synger, imens børnene danser rundt om hele blomsten. Når musikken stopper skal barnet finde

sit blad.

Hoppe bane – puder, madrasser, tæpper, dyner, ringe, tæppefliser osv.

Ideer til forskellige sanselege

Taktil sans

Berøring med forskellige materialer - barnet sidder eller ligger på maven Fx kan du bruge vat, handske, fjer, børste, lommetørklæde,

vaskehandske – det kan være forskellige dyr som går på ryggen/armen. Gemme leg – noget af barnets favorit legetøj gemmes under en

papkasse. Der klippes hul i begge sider så barnet kan nå legetøjet med begge hænder – gæt hvad det er?

14

Visuel sans

I skotøjsæsker gemmes forskellige ting – ting som glitrer fx stanniol kugler, en lommelygte, forskelligt farvet papir, gavebånd.

Magnet mus – ½ valnødder, med hale og øjne limes på magneter, andre magneter limes på et stykke træ - kan laves med børnene – det magiske

stykke træ holdes hen mod musene og hvad sker der? Stor eller lille? – forskellige ting i både stor og lille fx stol, dukke, bil, dyr,

kop osv. Hvem ejer skoen? – en sko fra alle børn i legen

Parre billeder – fra memory eller andet

Auditiv sans

Find uret – et minut ur /vækkeur/dyr med musik gemmes og børnene skal finde det

Trompet – et paprør dekoreres. Der skæres/klippes flere små huller som til dækkes med transparent papir – papiret vibrer når børnene

snakker/råber i røret.

Smags og lugtesans

Duftdåser – alt muligt, som kan være i en lille plastbeholder med låg

eller små stof poser(teposer kan også bruges) Krydder ”have” – forskellige friske krydderier

15

Forslag til litteratur:

Børn i bevægelse, hos mor, far, i dagplejen og daginstitutioner – Romme, Pauline Voss – Forlaget Dafolo

Giv dit barn lyst til at lære! Sansning, bevægelse, sprog – Dessau, Anika, Nielsen,

Helle Aagaard og Nørgaard, Erna – Komiteen for sundhedsoplysningen

Lille Menneske, stor udvikling, 0 – 3 år – Forlaget Skalmeje

Bevægelse og udvikling – Ahlmann Lise – Christian Ejlers´ Forlag

16

PPR

(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

– Vi udvikler kompetencer