Instruktion

På arket er der 30 spørgsmål

Du skal vælge at svare A eller B, alt hvad der passer bedst på dig, af de 2 valgmuligheder

Lad vær med at tænke for meget over dit svar

Lad din mavefornemmelse være din guide

KonflikterHONEST DISAGREEMENT IS OFTEN A GOOD SIGN OF PROGRESS .

MAHATMA GANDHI (1869-1948)

Jan From KristensenPsykologKorpset IKHRegion Midt

It only takes one

Konflikt typer

Instrumentelle konflikter: uenigheder om f.eks. konkrete mål, midler, metoder, strukturer eller procedurer.Interessekonflikter: uenigheder om fordeling af ressourcer, som er sparsomme eller opfattes som sparsomme (f.eks. penge, arbejde, plads, ting, tid).V rdikonflikter: uenigheder om personlige eller kulturelle v rdier, man vil k mpe for f.eks. menneskerettigheder, religion, politisk overbevisningPersonlige konflikter: uenigheder om f.eks. identitet, selvv rd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning m.m.

Konflikt?

Konfliktl sningKonflikthåndteringkonflikttransformation

Trappen

Konfliktsky-trappen

Uoverensstemmelse: person og sag adskilt.

Indre billeder: fordom som indre stemme hos en af parterne. (fortolkning/ fejlfinding af den anden/ skuffelse)

Man trækker sig: en stille optrapning, uden at det er synligt.

Fælles fjendebilleder: at tale med andre om den anden som fjende/ fejl/ skyldig mv. Yderligere trække sig tilbage/ sladder.

Intet er mere muligt: konflikten fylder så meget, at meget energi bruges til at kontrollere egne reaktioner, tanker. Konflikten optrappes usynligt.

Kommunikationstrekanten

Antagelser

Ildtrekanten

C = contradiction, mods tning. Parterne vil ikke det samme, deres mål står i vejen for hinanden. Eller de har samme mål, men den ene part står i vejen for den anden.A = attitude, som er holdninger og f lelser. Når konflikter bliver destruktive medf rer de f. eks. vrede, afmagt og mistro.B = behaviour, adf rd. De negative og fjendtlige holdninger baner vejen for adf rd, som kan v re fysisk eller verbalt voldelig.

Relationer

Igennem konflikter er vi n d til at tag stilling til andre individer, deres holdninger, interesser og behov.

I denne interaktion kan der opstå gnidninger og mods tninger, disse mods tninger vil v re med til at danne os som individer.

Konflikter er i sig selv ikke destruktive, men måden de håndteres på vil afg re om udfaldet bliver konstruktivt eller destruktivt.

Destruktive konflikter

Resultere i, at en deltager vinder på den andens bekostning.

Skaber vrede, forbitrelse, sårede f lelser og mistro.

Mindsker muligheder for at håndtere og l se fremtidige konflikter på en konstruktiv måde.

Det gr nne felt

Organismens normaltilstand er i stand til at handle effektivt og relevant: Initiativ, planl gning, hypoteser, t nkning, fleksibilitet, beslutninger, regulering, vurdering, feedback og selvindsigt (eksekutive-funktioner)

• Fleksibel opm rksomhed.• Kan t nke langsigtet og proaktivt• Mange handlemuligheder

Det gule felt

Det gule felt kan forstås som et kontinuum, der er kendetegnet ved:• Stigende arousal - Organismen g r sig klar til at m de det

udfordrende.• Opm rksomheden sk rpes og fokuseres. • Aftagende oplevelse af kontrol over situationen. • Begynder gradvist at re-agere frem for at agere.• Handletvang• Oplevelse af stigende frustration, irritation, ngstelse emotionel

intensitet

Det r de felt

Organismen g r sig parat til at overleve. St rk arousal.• Låst opm rksomhed, tunnelsyn og tunnelh relse . • Fight/flight reaktion kamp, flugt, lammelse. • Automatiserede handlinger, instinkter og till rte

reflekser.• Manglende rationalitet og kreativitet.• Manglende kontrol.

Konstruktive konflikter

V rds tter forskelligheder og måden, hvorpå de beriger l ringsprocesser, beslutningsprocesser og probleml sninger.S ger f lles fordel, forstår, at deres interesser er gensidige, og pr ver at finde et f lles grundlag.At tillidsfulde og trykke ved både deres egen formåen og klassekammeraterne eller de andre deltageres formåen med hensyn til at anvende de samme konflikthåndteringsprocedurer på en kompetent måde.Rutinem ssigt reflekterer over, hvordan de håndtere konflikter, og hvor godt det fungere.

Konfliktens fundament

Det faktum at f lelser farver måden formulere os og måden vi lytter påAntagelsen om at man har ret (og at der kun er en der kan have ret)Det at kommunikation er besv rligt de andre h re ofte noget andet end det man har sagt også selvom man siger det mange gange

Konfliktens pr mis

I enhver konflikt ser vi disse to elementer: sag og relation, og en l sning er kun mulig, hvis parterne g r noget ved begge.Hvis kun f lelser mellem parterne håndteres, vil indholdsproblemet hurtigt dukke op igen!Hvis kun indholdsproblemet i form af en teknisk l sning håndteres, vil mistro og fjendskab ligge under som sp nding.

Opgaven

Udgangspunkt

Et skridt tilbage fald ned sig mindreTal ud fra dig selv Stil uddybende sp rgsmål

Sag/Relations matrix

Sag vigtig Forhold uvigtig

Sag vigtig Forhold vigtig

Sag uvigtig

Forhold uvigtig

Sag vigtig

Forhold vigtig

SamarbejdeIkke samarbejde

Assertiv

Ikke assertiv

Forhandlingsstile matrix

Konkurrerende (Competing)

Her er der tale om en assertiv tilgang, som er h j på magtud velse og lav på samarbejdselementer. Der er ofte fokus på at forf lge egne interesser, v rdier, mål og overbevisninger, og det nogle gange på bekostning af andres. Det at konkurrere, i denne sammenh ng, g r sig blandt andet g ldende når vi k mper for rettigheder eller for det vi tror på.

Samarbejdende (Collaborating)

Her er der også tale om en assertiv tilgang, men som involverer betydelige samarbejdselementer. Der indgår en f lles unders gelse af hvilke behov,

nsker og forståelser, der er i spil, således der kan udarbejdes alternative l sninger. Det at samarbejde, i denne sammenh ng, g r sig også g ldende i dialoger, hvor man blot fors ger at blive klogere på hinandens positioner, uden n dvendigvis at skulle finde en l sning.

Kompromis gende (Compromising)

Her er der tale om mellempositionen, hvor der forhandles. Der er stadigt et eksplicit fokus på sagen, men den unders ges ikke då dybt, som i forbindelse med en samarbejdende form. Det at v re kompromis gende, i denne sammenh ng, involvere ofte at begge parter skal komme med indr mmelser, at der er et fokus på at fordele vind og vejr lige.

Undvigende (Avoiding)

Her er der en ikke-assertiv og ikke-samarbejdende form, som undgår at forholde sig til de forskellige vinkler og dermed undgår at adressere konflikten. Det at undvige, i denne sammenh ng, kan involvere udskydelse af sagen, "diplomatisk sidestepping", eller at tr kke sig fra situationen

Tilpassende (Accommodating)

Her er der tale om en ikke-assertiv, men samarbejdende form det modsatte af konkurrerende. Det prim re fokus er på den anden (der er et element af selvopofrelse) og hans eller hendes behov. Det at tilpasse, i denne sammenh ng, kan tage form af gener sitet, det at adlyde eller at give sig

Bevidste reaktioner i en konflikt

Man kan på forhånd have indarbejdet en reaktion imod en provokation/ kr nkelse/ forn rmelse i form af:At undvige.At stå fast gr nses tning, magtAt åbne erkendelse, m deHvis man til trods for dybtf lte beslutninger om, hvordan man vil

reagere i en bestemt konfliktsituation, impulsivt kommer til at reagere på en måde, man finder uhensigtsm ssig, kan man for det meste vende tilbage og tage konflikten op med en anden konfliktstil.

De almene gode råd

Lyt. Den vigtigste evne at have i forbindelse med at løse konflikter er at lytte. Hør, hvordan parterne ser konflikten, og om de (I) overhovedet er uenige om det samme.Spørg. Hvis du ikke kan lytte dig til det hele, må du spørge. Sæt dig nysgerrigt ind i, hvad der er vigtigt for parterne, og hvordan de (I) hver især kan se en løsning på problemet.Erkend. Erkend, hvis du tager fejl, eller der er kommet en ny vinkel på sagen. Hvis man har svært ved at sige, man tog fejl, kan man sige, at man misforstod, eller at man godt kan se, den kan se, den anden har et andet perspektiv, der er relevant.Sig undskyld. Nogle tror, at det gør én sårbar at sige undskyld, men vi er alle sammen mennesker, der fortjener menneskelig respekt. Ved at sige undskyld kommer man i øjenhøjde, øjenhøjde, og det skaber tillid.

Tryk & Tr k 1

Trykstil:• forslag som den anden skal/kan sige ja til• forklarer synspunkter/regler/procedurer og forsvarer dem• argumenterer og begrunder forslag og id er, forklarer regler og

l gger v gt bag ord • vurderer, enten ved at tilf je kritik eller ved at d mme• presser, ved enten at stille bel nninger i udsigt eller ved at true

Tryk & Tr k 2

Tr kstil:• stil sp rgsmål, lyt og plads til modsvar• opsummer, tjek om du har forstået/tolket rigtigt• dele oprigtig og åbent de informationer og overvejelser, som er

tilstede• skab visioner

At vige ud:• at afbryde en samtale

The Master

Ad modum "THE THOMAS-KILMANN CONFLICT MODE QUESTIONNAIRE"1. A. Nogle gange når der skal løses et problem overlader jeg ansvaret til andre. B. I stedet for at forhandle om de ting vi er uenige om, prøver jeg at fremhæve de ting som vi er enige

om.2. A. Jeg prøver at finde en kompromisløsning B. Jeg prøver at tage højde for alle interesser, både den andens og mine egne.3. A. Jeg er normalt ret fast i at forfølge mine mål og overbevisninger. B. Det sker at jeg prøver at tage hensyn til den andens følelser for at bevare vores gode forhold.4. A. Jeg prøver at finde en kompromisløsning. B. Jeg opgiver nogle gange mine egne ønsker til fordel for den andens ønsker.5. A. Jeg søger altid den andens hjælp når det kommer til at udarbejde en løsning B. Jeg prøver at gøre hvad der er nødvendigt for at undgå unødvendige spændinger.6. A. Jeg prøver at undgå at det bliver ubehageligt for mig selv. B. Jeg prøver at få mit standpunkt igennem.7. A. Jeg prøver at udsætte sagen indtil jeg har haft tid til at tænke over det. B. Jeg giver mig på nogle punkter for at komme igennem på andre punkter.8. A. Jeg er normalt ret fast i at forfølge mine mål og overbevisninger. B. Jeg prøver at synliggøre alle interesser og synspunkter lige fra starten.9. A. Jeg føler, at det ikke altid er værd at bekymre sig om uenigheder. B. Jeg gør mig umage for at få det på min måde.10. A. Jeg er fast i min forfølgelse af mine mål og overbevisninger. B. Jeg prøver at finde en kompromisløsning.11. A. Jeg prøver at synliggøre interesser og synspunkter lige fra begyndelsen. B. Det sker at jeg prøver at tage hensyn til den andens følelser for at bevare vores forhold.12. A. Jeg undgår ind imellem at indtage et standpunkt, som kunne skabe kontroverser. B. Jeg undlader at "angribe" den andens standpunkter hvis han lader være med at "angribe" mine.13. A. Jeg foreslår ofte et kompromis. B. Jeg presser på for at få min sag og pointer igennem.14. A. Jeg fortæller den anden om mine ideer og spørger ham om hans. B. Jeg prøver at forklare logikken og fordelene ved mit standpunkt.15. A. Det sker at jeg prøver at tage hensyn til den andens følelser for at bevare vores gode forhold. B. Jeg prøver at gøre alt for at undgå spændinger.16. A. Jeg forsøger at undgå at såre den andens følelser. B. Jeg prøver at overbevise den anden om fordelene ved mit standpunkt.17. A. Jeg er normalt ret fast i at forfølge mine mål og overbevisninger. B. Jeg prøver at gøre alt hvad jeg kan for at undgå unødvendige spændinger.18. A. Hvis det gør den anden glad, kan det være at jeg lader hans positioner være uimodsagt. B. Jeg lader den anden beholde nogle af sine positioner hvis han lader have mig nogle af mine.19. A. Jeg prøver at synliggøre interesser og synspunkter lige fra starten. B. Jeg prøver at udsætte sagen indtil jeg har haft tid til at tænke over det.20. A. Jeg prøver lige med det samme at arbejde mig igennem uenighederne.

B. Jeg prøver at finde en fair kombination af at vinde noget og at tabe noget for begge parter.21. A. Når jeg går i gang med forhandlinger, prøver jeg at tage højde for den andens ønsker og følelser. B. Jeg kan bedst lide at diskutere problemet direkte.22. A. Jeg prøver at finde et standpunkt som ligger mellem den andens og mit. B. Jeg fremsætter og forsvarer mine ønsker og positioner.23. A. Jeg er ofte meget optaget af at indfri alles ønsker og positioner. B. Nogle gange overlader jeg ansvaret for at løse problemer til andre.24. A. Hvis det ser ud, som om at den andens ønsker er meget vigtig for ham eller hende, vil jeg prøve at

komme dem i møde. B. Jeg prøver at få den anden til at gå ind på et kompromis.25. A. Jeg prøver at forklare logikken og fordelene ved mit standpunkt. B. Når jeg går i gang med forhandlinger, prøver jeg at tage hensyn til den andens ønsker.26. A. Jeg foreslår et kompromis. B. Jeg er næsten altid interesseret i at tilgodese alles ønsker.27. A. Jeg prøver nogle gange at undgå standpunkter som kunne skabe uenigheder. B. Hvis det gør den anden glad, kan det være at jeg lader den anden beholde sine positioner.28. A. Jeg er normalt fast i at forfølge mine mål og overbevisninger. B. Jeg søger normalt den andens hjælp for at finde en løsning.29. A. Jeg foreslår et kompromis. B. Jeg føler, at uenigheder ikke altid er værd at bekymre sig over.30. A. Jeg forsøger at undgå at såre den andens følelser. B. Jeg deler altid problemet med den anden så vi kan finde en løsning.

Sammentæl antallet af bogstaver I hver kolonne Konkurrerende Samarbejdende Kompromisøgende Undgående Tilpassende

Konkurrerende (Competing)Her er der tale om en assertiv tilgang, som er høj på magtudøvelse og lav på samarbejdselementer. Der erofte fokus på at forfølge egne interesser, værdier, mål og overbevisninger, og det nogle gange på bekostning

af andres. Det at konkurrere, i denne sammenhæng, gør sig blandt andet gældende når vi kæmper forrettigheder eller for det vi tror på.

Samarbejdende (Collaborating)Her er der også tale om en assertiv tilgang, men som involverer betydelige samarbejdselementer. Der indgåren fælles undersøgelse af hvilke behov, ønsker og forståelser, der er i spil, således der kan udarbejdesalternative løsninger. Det at samarbejde, i denne sammenhæng, gør sig også gældende i dialoger, hvor manblot forsøger at blive klogere på hinandens positioner, uden nødvendigvis at skulle finde en løsning.

Kompromisøgende (Compromising)Her er der tale om mellempositionen, hvor der forhandles. Der er stadigt et eksplicit fokus på sagen, menden undersøges ikke då dybt, som i forbindelse med en samarbejdende form. Det at være kompromisøgende,i denne sammenhæng, involvere ofte at begge parter skal komme med indrømmelser, at der er et fokus på atfordele vind og vejr lige.

Undvigende (Avoiding)Her er der en ikke-assertiv og ikke-samarbejdende form, som undgår at forholde sig til de forskellige vinklerog dermed undgår at adressere konflikten. Det at undvige, i denne sammenhæng, kan involvere udskydelseaf sagen, "diplomatisk sidestepping", eller at trække sig fra situationen

Tilpassende (Accommodating)Her er der tale om en ikke-assertiv, men samarbejdende form – det modsatte af konkurrerende. Det primærefokus er på den anden (der er et element af selvopofrelse) og hans eller hendes behov. Det at tilpasse, idenne sammenhæng, kan tage form af generøsitet, det at adlyde eller at give sig

KonkurrerendeAnvendes:

• Når der er behov for hurtige afgørende handlinger. f.eks. i nødstilfælde, hvor der kun ermulighed for hurtig koordinering

• Når opgaven er implementering af upopulære beslutninger• Ved meget principielle sager – fx fastholdelse med et godt psykisk arbejdsmiljø

Tegn på overbrug:• Er du omgivet af "ja"sigere – Måske har dine omgivelser fundet ud af, at det er uklogt at være

uenig med dig, og er holdt op med at prøve at påvirke dig. Det afskærer dig af frainformation. Samtidigt er et miljø, hvor andre ikke har lyst til at udtrykke uenighed,usikkerhed, eller manglende viden, et miljø, hvor læring hæmmes

Tegn på underbrug:• Føler du dig ofte magtesløs i situationer?

• Oplever andre dig som vag og som en der lader stå til

SamarbejdendeAnvendes:

• Når der er behov for en løsning hvor begges behov er vigtige og det ikke er nok med etkompromis

• Hvis målet er at lære dvs. afprøve antagelser, forstå andres synspunkter.• Hvis der er behov for at indarbejde andres synspunkter i en beslutning, for at skabe

engagement og forpligtelse ved hjælp af overensstemmelse• Når der er behov for at samle viden/indsigt, fra personer med forskellige perspektiver på et

problem• Når der er behov for at arbejde sig igennem besværlige følelser, som påvirker en relation

Tegn på overbrug:• Bruger du meget tid på at diskutere emner i dybden og at involvere forskellige personer i

løsninger? Ikke alt kræver en samarbejdende tilgang. Nogle gange bliver samarbejde ogkonsensus søgning, brugt til at reducere risikoelementer (ansvaret spredes og handlingudskydes)

Tegn på at manglende brug:• Er det svært for dig at se forskelligheder som muligheder for at opnå fælles gevinst, eller som

mulighed for at lære af eller at løse problemer? Så kan det være tegn på en nogetpessimistisk indstilling til uenighed og forskelligheder, som bremser dig i at opnå succesenved samarbejde.

• Er dine underordnede/kollegaer ikke engageret i dine beslutninger og retningslinjer? Måske erderes egne interesser ikke indarbejdet i disse beslutninger og retningslinjer.

Kompromis-søgendeAnvendes:

• Når målene moderat betydning og det ikke er anstrengelsen værd, eller de potentiellekonflikter, der kan være forbundet med at anvende mere assertive måder

• Når forhandlingen involverer mål som er gensidigt eksklusive• Når der er behov for midlertidige løsninger på komplekse problemstillinger.• For at opnå hurtige hensigtsmæssige løsninger, eller som ”backup” måde når både samarbejde

og konkurrerende adfærd ikke fører til succesTegn på overbrug:

• Nogle gange kommer man til at koncentrere sig, så meget over de praktiske aspekter og

taktikken i forbindelse med kompromisser at man taber overblikket over de størresammenhænge, værdier, og langsigtede mål

• Overbrug kan skabe en fornemmelse af købmands-forhandling, i et kynisk klima, som kræverspillerattitude. Sådan et klima kan underminere mellemmenneskelig tillid og afledeopmærksomheden fra selve sagen.

Tegn på underbrug:• Hvis det opleves som værende svært at være effektiv i forhandlingssituationer (”prutter om

prisen”), pga. tilbageholdenhed.• Er det svært for dig at give indrømmelser? Uden denne evne kan det være svært for dig at

snige dig elegant ud gensidigt destruktive argumenter, magtkampe, etc.

Undvigende - UdsættendeAnvendes:

• Nå der vigtige problemer til stede, eller sagen, i virkeligheden, dækker over noget andet.• Når du vil udsætte en diskussion til senere. Du kan vælge at udsætte, når du mangler

information eller hvis du prøver at se, om problemet ikke løser sig selv med tiden.• Vælg strategien når menneskene er ved at gå op i en spids og når en fornuftig diskussion

midlertidig ikke er mulig.• Eller også hvis du kan se, at du ikke har nogen realistisk chance for at vinde din sag.• Når andre kan løse konflikten mere effektiv

Tegn på overbrug:• Når der bruges en masse energi på at være forsigtig og at undgå sager, kan det være et tegn på

at sagerne nu skal konfronteres og skal løses. Hvis en konflikt forsinkes for længe, kan denblive til en meget større konflikt.

• Hvis andre begynder at opleve dig som en forhindring at få noget koordineret (de manglerinformation/beslutninger fra dig)

Tegn på underbrug:• Sker det, at du sårer folks følelser eller ophidser til fjendtligheder?• Føler du dig ofte plaget og overvældet af mange emner? Det kan være du skal bruge mere tid

på at prioritere – afgøre hvilke emner der er relativt uvæsentlige

TilpassendeAnvendes:

• Når du opdager at det er dig der tager fejl – at lade et bedre synspunkt blive hørt, for at lære afandre og for at vise at du er rimelig.

• Når sagen er meget mere vigtig for den anden• Når der er behov for at bygge et godt forhold med henblik på senere emner som er vigtige for

dig.

• Når fokus er på at lade den anden udvikle sigTegn på overbrug:

• Fornemmer du, at dine egne ideer og interesser ikke får den nødvendige opmærksomhed somde fortjener?

• At bøje sig for meget for andres interesser kan berøve dig din indflydelse, respekt oganerkendelse.

• Det berøver også organisationen af dine potentielle bidragTegn på underbrug:

• Har du vanskeligt ved at skabe goodwill hos andre?• Bliver du anset for at være noget ufleksibel• Har du problemer med at indrømme når du tager fejl?• Har du svært ved at give op/lægge en sag bag dig?