Til - V ... 06 07 Lyt nysgerrigt og pr£¸v at opmuntre barnet til at dele sine tanker med dig Sp£¸rg

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Til - V ... 06 07 Lyt nysgerrigt og pr£¸v at opmuntre barnet til at dele sine tanker med...

  • BAglandet Til dig hvis børns far, mor, søsTer eller bror er udsendT på missionBørnene i

    er miT barns reaKTioner normale? hvad Kan Jeg gøre som forÆlder? hvordan har Jeg deT egenTlig selv med, aT soldaTen er af sTed?

    hvordan holder vi KonTaKTen? børns TanKer om deT vÆrsTe Tips Til aT Komme i børnehøJde

    Til forÆldrene

  • 02 03

    indholdsforTegnelse Kære forældre 03 · Umiddelbare tanker, følelser og reaktioner 04 · Tips til at komme i børnehøjde 06 Før udsendelsen 08 · Forberedelserne 10 · Aflastning og åndehuller til forælderen derhjemme 12 Under udsendelsen 14 · Ideer til at holde kontakten 16 · Leaveperioden 18 · Hjemkomsten 20 Tanker om det værste 22

    KÆre forÆldre Denne folder er skrevet til dig, der er forælder til et barn, hvis far eller mor, storesøster eller storebror, moster eller onkel eller må- ske bedsteforælder skal udsendes som soldat.

    At være pårørende til en soldat i international tjeneste stiller ikke kun store krav til soldaten. Også de pårørende yder en stor ind- sats og må huse bekymringer. Der skal ydes støtte, lides afsavn og klares ekstraopgaver på hjemmefronten. Hele familien er på godt og ondt involveret i missionen, og alle familiens medlem- mer vil reagere på den nye situation – også børnene og de unge i familien. Hvordan de reagerer, vil imidlertid afhænge af flere ting, f.eks.:

    • Hvordan har I sammen forberedt jer på missionen? • Hvordan plejer I at tackle udfordringer i jeres familie? • Hvordan er børnenes forhold til soldaten? • Hvor gamle er børnene? • Hvordan er børnenes gemyt og måde at være på? • Hvilke tidligere erfaringer har børnene med internationale missioner? • Hvordan har børnene det generelt med at være adskilt? • Hvordan har børnene det med skolen og vennerne? • Og vigtigt: Hvordan har du det som forælder med missionen, og hvordan reagerer du?

    Børnenes trivsel – eller mangel på samme – afhænger tit af, hvordan de andre i familien har det. Hvis én i familien er utryg ved situationen eller bekymret og måske forsøger at skjule det, vil det alligevel smitte af og påvirke de andre i familien. Modsat vil et familiemedlems ro og tillid – eller åbenhed omkring de vanskelige emner – forplante sig på en positiv måde til de andre. Børn og forældres reaktioner vil altid være afhængige af hinan- den. Trives forælderen ikke, trives barnet heller ikke – og mod- sat. Når man som forælder vil hjælpe sit barn, er det derfor vig- tigt at begynde med at hjælpe sig selv. Du kan læse mere om, hvordan du som pårørende kan hjælpe dig selv, på hjemmesiden www.forsvareTspsyKologer.dK eller læse bogen Baglandet.

    Hver udsendelse er unik, så selvom I som familie har erfarin- gerne fra tidligere udsendelser, skal I være opmærksomme på, at det kan være noget helt andet denne gang. Måske er missionen og missionsområdet nyt? Måske har jeres familie forandret sig siden sidst? Måske har I fået et barn mere? Børnene har helt sik- kert en anden alder og har dermed andre behov end sidste gang, soldaten var af sted. Brug gerne lidt tid på at tænke over lighe- der og forskelle. Hvad var vigtigt dengang, og hvad er vigtigt nu? Hvad var muligt dengang, og hvad er muligt nu? Hvordan kan I bruge jeres tidligere erfaringer, så den kommende udsendelse bliver så god som muligt?

    Pjecen er ikke en manual. Den rummer ingen facitlister, opskrif- ter eller formler på, hvad man skal gøre, hvordan og hvornår. Ethvert barn, enhver soldat, enhver familie, ethvert lokalsam- fund og enhver mission er forskellig, og hvad der er en god ide for nogle, behøver ikke være det for andre. Det vigtige er, at du som forælder løbende er i god kontakt med barnet og følger med i, hvordan barnet har det. Hold generelt øje med, hvordan barnet har det med sig selv, sine venner, på skolen, i klubben og de an- dre steder, barnet lever og færdes i hverdagen. Og husk: Som barnets forælder er du en helt unik person i barnets liv. Det er dig, der kender dit barn allerbedst og ved, hvornår og hvordan ting skal gøres. Pjecen her er tænkt som inspiration i den forbin- delse, og den er i høj grad også tænkt som en stor anerkendelse af og opmuntring til alle jer forældre, der på hjemmefronten gør jeres bedste for at støtte børnene, imens soldaterne gør deres arbejde i missionsområdet.

    Vi håber, du vil få glæde af den – og husk så endelig, hvad Winston Churchill har sagt: Det er lettere at regere en nation end at opdrage tre børn!

    De bedste hilsner Institut for Militærpsykologi

  • 04 05

    Hvad tænkte du selv, og hvor- dan reagerede du, da du hørte, at soldaten skulle udsendes? Prøv at tænke tilbage på, hvad du selv tænkte. Blev du overrasket, eller var det for- ventet? Hvilke tanker røg gennem dit hoved? Og hvilke følelser var på spil? Bekymring, stolthed, irritation, nervøsitet, glæde? Gjorde du noget bestemt i forbindelse med disse tanker eller følelser? Prøv at skrive et par stikord ned om dine egne reaktioner, tanker og følelser.

    Hvordan reagerede barnet eller børnene, da de fik af vide, at soldaten skulle udsendes? Har du talt med barnet/børnene/den unge om det? Hvis nej – hvorfor ikke? Hvis ja – hvad sagde han eller hun? Blev det sagt med ord eller med krops- sproget? Hvordan reagerede barnet? Prøv at skrive et par stikord om hvert barns umiddelbare tanker, følelser og reaktioner.

    Umiddelbare tanker, følelser og reaktioner

    På denne side er der plads til at skrive lidt stikord om, hvordan de forskellige familiemedlemmer og personer i omgi- velserne reagerede, da det blev fortalt, at soldaten skulle udsendes. Her er plads til forskellige personers re- aktioner. Det kan være bedsteforældres reaktion, pædagogers/læreres reaktion

    eller nogle af barnets venners reaktion. Det kan være, I har flere børn – skriv da hvert barns reaktioner ned. Prøv til sidst at se på de forskellige reaktioner – for- skelle og ligheder. Hvilke tanker sætter det evt. i gang, og peger det på noget, du som forælder måske skal være sær- ligt opmærksom på?

    I folderen UNGT Bagland kan du læse mere om unges tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med internationale udsendelser.

    Hvordan skal vi klare det uden ham?

    Hvor ligger det land henne?

  • 0706

    Lyt nysgerrigt og prøv at opmuntre barnet til at dele sine tanker med dig Spørg ind til det, dit barn fortæller dig, ved at stille „åbne“ spørgsmål. Det er dem, der starter med HV – f.eks. hvordan, hvor, hvornår, hvem, hvad, hvorfor. Det giver barnet eller den unge mulighed for at forklare sig frem for „lukkede“ spørgsmål, som man kan svare på med enten ja eller nej.

    Undersøg, hvad det egentlig er, barnet spørger om Man kan ikke altid vide, hvad der får bar- net til at stille et givent spørgsmål. Hvis du er i tvivl, så undersøg det lidt nærmere, in- den du svarer på spørgsmålet. Spørg f.eks.: Hvad fik dig til at tænke på det? Nogle gange roder vi voksne os ud i lange, ab- strakte forklaringer, fordi vi reelt ikke ved, hvad barnet spørger om. Et konkret spørgs- mål er lettere at svare på end et abstrakt.

    Fortæl lidt ad gangen Børn ønsker også tit få informationer ad gangen. Lige fra barnet første gang hører om udsendelsen, skal du sørge for, at barnet løbende får informatio- nerne i små portioner. Det giver bar- net mulighed for at fordøje informatio- nerne lidt ad gangen og vende tanker og spørgsmål med dig. Og det giver dig mulighed for løbende at se, hvor- dan dit barn reagerer på det, du for- tæller.

    Tag barnets spørgs- mål alvorligt Pas på med ikke at komme til at sig- nalere, at barnet er for lille til at tale om et bestemt emne. Det fastholder kun barnet i uvidenhed og giver det i værste fald fornemmelsen af, at noget „farligt“ holdes skjult for det. Og det overlader barnet til en måske livlig og skræmmende fantasi om emnet.

    Giv korte svar Børn ønsker tit korte svar. Hvis de vil vide mere, kommer de til- bage og spørger igen – hvis de vel at mærke finder dig troværdig som voksen!

    Læg mærke til, hvad barnets kropssprog siger Børn kan lige som voksne sige ét med ord og noget helt andet med kroppen. Ordene siger måske, det går godt, mens kroppens hæn- gende skuldre og triste mimik siger, det går skidt.

    Hav helt bogstaveligt øjnene i samme højde som barnets! Prøv at tænke på, hvordan du selv har det med at tale med en, som du skal kigge op på eller se ned til? Det er lettere at få en god kontakt med barnet, hvis man er i samme niveau. Begge kravler rundt på gulvet og leger med Duplo, imens man taler om savnet af far; begge sidder ved middagsbordet; begge står og vasker op eller begge ligger ned og taler sammen i forbindelse med put- te-ritualet. At være i øjenhøjde skal nogle gange forstås helt bogstaveligt!

    Kom med sande svar – ikke perfekte og rigtige svar Børn mærker hurtigt, hvis vi voksne forsøger at skjule noget for dem. Måske gemmer vi os bag principielle, teoretiske eller statistisk set korrekte svar. Vær ærlig over for dig selv og lyt til, hvad der er essensen i barnets spørgs- mål, også selvom barnet måske har svært ved at formulere det korrekt. Er du i tvivl om, hvad barnet spørger om, kan du som nævnt altid undersøge det ved at spørge: Hvad fik dig til at tænke på det?

    Husk – spørgsmål kræver ikke øjeblikkelige svar Hvis du bliver overrumplet af et spørgs- mål og er i tvivl om, hvordan du ønsker at sva