Download pdf - Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Politik ... · mellem politik og administration med udgangspunkt i en europæisk kontekst og dels samspillet mellem ... økonomi,

Studieordning for

kandidatuddannelsen

cand.soc

i Politik og International Forvaltning

af 1. september 2015

med ændringer af 1. september 2016 og 1. september 2017

Side 1 Roskilde Universitet 1. september 2015

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med se-nere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. Ændringerne af 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet.

Indhold 1. Om uddannelsen

1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning

1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb

5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.4 4. semester

6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse

7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang

8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler

9. Ændringer til studieordningen Bilag 1: Adgangskrav


1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand. soc i Politik og International forvaltning er en fagintegreret uddannelse normeret til 120 ECTS.

1.1 Formål

Kandidatuddannelsen i Politik og International forvaltning (IPAP) er en tværfaglig afrundet toårig hel-tidsuddannelse på 120 ECTS-point, som bygger videre på det faglige niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen er tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres en faglig sammenhæng og progres-sion i uddannelsesforløbet og således at uddannelsen afsluttes med umiddelbar erhvervskompetence målrettet forvaltning af offentlige, private og ikke-statslige organisationer på alle niveauer (lokalt, nati-onalt, regionalt, europæisk og internationalt), der operer på tværs af lande-, sektor- og ressortgrænser. Kandidatuddannelsen IPAP er designet til at uddanne policy udviklere, policy analytikere, rådgivere og administratorer i offentlige og private organisationer. Uddannelsen har et dobbelt fokus: Dels samspillet mellem politik og administration med udgangspunkt i en europæisk kontekst og dels samspillet mellem forskellige politiske og administrative niveauer (lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og internationalt). Baseret på højeste internationale forskning giver uddannelsen de studerende viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem i stand til at agere professionelt og effektivt inden for den komplekse del af forvaltningsområdet, hvor problemstillinger og løsningsmodeller går på tværs af lande-, sektor- og res-sortgrænser. De studerende trænes i kritisk at forstå, fortolke og selvstændigt gennemføre tværviden-skabelige analyser, der forholder sig til forskellige forvaltningsniveauer, til inddragelse af offentlige såvel som private aktører og til problemstillinger, som ikke lader sig indfange af ét ressortområde. De studerende opnår gennem uddannelsen et dybdegående kendskab til centrale samfundsvidenskabe-lige teorier og metoder med særlig relevans for politik, administration og opgaveløsning i en kompleks og flerdimensionel kontekst. De sættes i stand til selvstændigt at anvende disse teorier og metoder gennem analyser af en række selvvalgte problemstillinger med relevans for politik, forvaltning og of-fentlig opgaveløsning i nævnte kontekst. De studerendes samarbejdsfærdigheder udvikles via projekt-arbejdsformen og de studerende trænes endvidere i at præsentere deres resultater både mundtligt og skriftligt. Yderligere skærpes de studerendes kommunikative evner ved at stille krav om udfærdigelse af både længere, velargumenterede og veldokumenterede skriftlige arbejder, såvel som korte, spidsfor-mulerede tekster og præsentationer, der skal tydeliggøre temaets væsentligste opmærksomhedspunk-ter overfor modtageren. Kandidatuddannelsen Politik og International forvaltning har derudover til formål at kvalificere den stu-derende til at påbegynde en forskeruddannelse. 1.2 Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen cand. soc i Politik og International forvaltning giver den studerende følgende kompetencer: Viden:

• Viden baseret på højeste internationale forskning om videnskabelige teorier og metoder inden for feltet international offentlig administration og politik, dvs. inden for offentlig administration med et tværdisciplinært fokus, der omfatter politik, økonomi, sociologi og jura i relation til for-valtning og administration.

• Forskningsbaseret viden om de institutionelle rammer for offentlig administration og politik, der gør sig gældende på og på tværs af det lokale, regionale, nationale, interregionale, europæiske og internationale niveau.


• Forskningsbaseret viden om, hvordan nationale og internationale offentlige og private organisati-oner fungerer, hvordan de samarbejder, og hvorledes dette samarbejde kan fremmes og styres på tværs af forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kulturelle grænser.

Færdigheder: • Analytiske færdigheder: evne til at vurdere og vælge mellem forskellige analytiske metoder og

redskaber og anvende disse til at analysere forhold relateret til international og europæisk of-fentlig administration og politik ved hjælp af relevante teorier og ved hjælp af såvel kvantitative som kvalitative metoder.

• Kommunikative færdigheder: evne til at argumentere og skabe opmærksomhed omkring forsk-ningsbaseret viden, konklusioner og perspektiver på en relevant måde til forskellige målgrup-per, såsom beslutningstagere, akademikere, praktikere og samarbejdspartnere i situationer, hvor forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kulturgrænser mødes og brydes. IPAP-kandidater vil evne at udfærdige både korte og præcise tekster, der tydeliggør et temas væsent-ligste opmærksomhedspunkter, såvel som længere velargumenterede og veldokumenterede arbejder.

Kompetencer: • Kunne indgå i gruppearbejde på en konstruktiv og selv-reflekteret måde samt anskue og

gennemføre et projektarbejde på en systematisk måde. • Kunne engagere sig i og bidrage til styring og udvikling af løsninger på offentlige problem-

stillinger, der går på tværs af forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kultur-grænser.

• Formå at identificere og have forståelse for institutionelle og kulturelle forskelle og kom-petence til at manøvrere professionelt i sådanne komplekse sammenhænge.

• Formå at bidrage til styring og ledelse af projekter, der adresserer offentlige problemstil-linger, der krydser forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kulturelle grænser og inddrager offentlige og private organisationer, der ligeledes opererer i dette kryds-felt.

• Kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kritisk kunne reflektere over egen professionelle position og rolle.

1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kandidatuddannelsen cand.soc i Politik og International Forvaltning. er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. Uddannelsen afsluttes med et speciale, som er normeret til 30 ECTS-point.

1.5 Titel Cand.soc i Politik og International forvaltning. 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Samfundsstudier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Forvaltningsuddannelserne og Global Studies.


2. Adgangskrav og merit

2.1 Adgangskrav Se bilag 1.

2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fast-sat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gen-nemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen.

3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problem-stillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsnin-ger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.


3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vej-leder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projekt-orienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikfor-løbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågælden-de semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumente-res ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdig-heder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og rele-vant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, disku-tere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demon-strere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgel-ses- og skriveproces.


4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt

4. semester Speciale (30 ECTS)

3. semester (version A)

Valgkursus: Videregående me-

tode (5 ECTS)

Valgkursus: Specialiseringskursus

(10 ECTS)

Fagprojekt 2 (15 ECTS)

3. semester (version B) Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS)

2. semester

Valgkursus: Videregående me-

tode (5 ECTS)

Fagkursus 4: Comparative policy analysis in an internationalized world

(10 ECTS)

Fagprojekt 1 (15 ECTS)

1. semester

Fagkursus 1: Civil Servants: Civil Servants in Interna-tional Public admin-istration and Poli-

tics with methods & skills course on

Communication in an Intercultural

Context (10 ECTS)

Fagkursus 2: Institutions and Actors: Insti-tutions and Actors in Interna-tional Public Administration and Politics with advanced methods & skills course on Data Analysis and Statistics

(10 ECTS)

Fagkursus 3: International Public Eco-

nomics

(10 ECTS)

4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester

• Fagkursus 1: Civil Servants (Civil Servants in International Public Administration and Politics with methods and skills course on Communication in an Intercultural Context) (10 ECTS)

• Fagkursus 2: Institutions and Actors (Institutions and Actors in International Public Administra-tion and Politics with advanced methods and skills course on Data Analysis and Statistics) (10 ECTS)

• Fagkursus 3: International Public Economics (10 ECTS) 2. semester

• Valgkursus: Videregående metode (5 ECTS) • Fagkursus 4: Comparative policy analysis in an internationalized world (10 ECTS) • Fagprojekt 1 (15 ECTS)


3. semester Version A

• Valgkursus: Videregående metode (5 ECTS) • Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) • Specialeforberedende projekt (15 ECTS)

Version B

• Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS) 4. semester

• Speciale (30 ECTS)

5. Uddannelsen 5.1 1. semester Første semester har til formål, at den studerende skal tilegne sig et solidt fagligt og metodisk funda-ment indenfor studiet af internationale politiske institutioner, forvaltning og økonomi. De tre obligatori-ske kurser på første semester udruster de studerende med teoretisk indsigt, empirisk kontekstuel viden samt metodiske kompetencer indenfor disse tre temaer. Ved en integration af både kvalitative og kvantitative metoder i de faglige kurser fremmes de studerendes evne til at anvende metoderne på re-levant materiale. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter

• Fagkursus 1: Civil Servants (Civil Servants in International Public Administration and Politics with methods and skills course on Communication in an Intercultural Context) (10 ECTS)

• Fagkursus 2: Institutions and Actors (Institutions and Actors in International Public Administra-tion and Politics with advanced methods and skills course on Data Analysis and Statistics) (10 ECTS)

• Fagkursus 3: International Public Economics (10 ECTS) Titel Fagkursus 1:

Civil Servants: Civil Servants in International Public Administration and Poli-tics with methods and skills course on Communication in an Intercultural Context

Undervisningssprog Engelsk Type Obligatorisk ECTS-normering 10 ECTS-point Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier

Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden

• Teoretisk og empirisk forskningsbaseret viden på højeste internationale


niveau om embedsmandens placering og rolle i moderne offentlig ad-ministration og hvorledes både placering og rolle udfordres i en kon-tekst, hvor policy-problemer og deres løsninger udfordrer gængse grænsedragninger mellem forvaltningsniveauer, sektorer og ressort-områder.

• Forskningsbaseret viden på højeste internationale niveau om hvorledes embedsmandens placering og rolle veksler mellem og påvirkes af for-skellige forvaltningsniveauer, af forskellige policy processer, af ændre-de globale betingelser og af beslutningsprocesser, der spænder over flere niveauer.

• Viden om, hvordan centrale aktører kan skabe opmærksomhed om og forfølge deres politiske mål i en interkulturel kontekst.

• Viden om teknikker og metoder til kommunikation og opmærksomheds-skabelse i en interkulturel kontekst.

Færdigheder • Analysere embedsmandens placering og rolle ift. forskellige forvalt-

ningsniveauer, styreformer og stadier i policy processen. • Analysere og agere på de udfordringer moderne offentlig administration

står overfor i det problemstillinger og løsningsforslag går på tværs af forvaltningsniveauer, land-, sektor-, og ressortgrænser.

Kompetencer • Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere

og strukturere tid og stof. • Give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. • Kommunikere faglig viden på en lettilgængelig måde både mundtligt og

skriftligt. Overordnet indhold

Kurset består af to delelementer, der afprøves samlet. Delelement 1 fokuserer på embedsmandens placering og rolle i en tid, hvor of-fentlige problemstillinger og deres løsninger udfordrer gængse grænsedrag-ninger mellem lande, forvaltningsniveauer, sektorer og ressortområder. Kurset ser på embedsmandens rolle i den offentlige administration og hvad det bety-der at arbejde i en politisk styret organisation. Samtidig diskuteres, hvad det betyder for disse variable, at styring sker (1) på forskellige forvaltningsniveauer (lokalt, nationalt, regionalt, europæisk, internationalt), (2) under forskellige po-litiske systemer, og (3) i tider karakteriseret af globalisering og beslutningspro-cesser, der involverer flere niveauer. Delelement 2 fokuserer på teoretiske og praktiske aspekter omkring opmærk-somhedsskabelse og kommunikation i en interkulturel kontekst. Der ses på metoder og teknikker, som kan anvendes såvel af individer som af kollektive aktører. Ligeledes diskuteres betydningen af cross-border arbejdende organisa-tioners forskellige institutionelle strukturer og beslutningsmønstre for op-mærksomhedsskabelse og effektiv kommunikation. Der lægges vægt på, at undervisningen adresserer både skriftlig og mundtlig formidling.

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen består primært af forelæsninger med løbende inddragelse af de studerende i diskussioner og i løsningen af mindre opgaver. I løbet af seme-steret skal de studerende udarbejde to obligatoriske skriftlige opgaver. Endvi-dere indgår en tværgående heldagsworkshop med semesterets øvrige to kur-ser.

Forudsætning for at Obligatoriske opgaver


kunne gå til eksamen For at få adgang til eksamen skal de studerende i løbet af semesteret aflevere to opgaver. Den første er en skriftlig opgave på baggrund af et stillet spørgsmål, der vil handle om embedsmænds situation og rolle i kursets kontekst. Opgaven må max. fylde 7,200 anslag med mellemrum og inklusive litteraturliste (tre nor-malsider á 2,400 anslag). Afleveringsfristen for opgaven annonceres på kur-sus.ruc.dk før kursusstart. Den anden opgave består i at udarbejde en skriftlig bedømmelse (feedback) af en af de medstuderendes opgaver. Denne feedback må maksimalt fylde 4,800 anslag (to normalsider á 2,400 anslag). Den studerende, der skrev opgaven, der bedømmes, modtager sin medstuderendes skriftlige feedback via undervi-seren. Begge de afleverede opgaver skal godkendes af underviseren, før der gives ad-gang til kursets afsluttende eksamen.

Prøveform Afsluttende eksamen Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave. Samlet set testes empirisk og teoretisk viden omkring kursets to de-lelementer såvel som evnen til at koble to de to elementer i en praksisnær si-tuation. De studerende skal i den skriftlige opgave udarbejde en policy brief. Policy brie-fen må ikke overstige 7,200 anslag inklusive mellemrum (svarende til tre nor-malsider). Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende kan vælge at udarbejde policy briefen alene eller sammen med én anden studerende. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Den mundtlige prøve afholdes som en gruppeprøve, hvis to studerende har valgt at udarbejde opgaven sammen. Prøvens længde eksklusive votering er:

• Ved 1 eksaminand 25 minutter • Ved 2 eksaminander 35 minutter

De studerende eksamineres på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. Den mundtlige prøve består af en kort mundtlig præsentation af indholdet af policy briefen samt spørgsmål fra eksaminator og censor. Der kan stilles spørgsmål til såvel den mundtlige præsentation, policy briefen samt hele kur-sets pensum. Den mundtlige præsentation må gerne være akkompagneret af en fremvisning i Power Point, Keynote, Prezi eller lignende. Det er de stude-rendes eget ansvar at have nødvendigt visningsudstyr (fx Pc’er) med til eksa-minationen. Fremvisningen (slides) skal udleveres til eksaminator og censor i papirform. De studerende kan desuden vælge at udlevere et fakta-ark på mak-simalt én side til understøttelse af deres præsentation.


Ved bedømmelsen gives én samlet karakter for den skriftlige opgave (policy briefen) og den mundtlige præstation. Omprøve (indstillingsbetingelser): Studerende, der ikke får godkendt den første opgave skal aflevere en ny opga-ve på 7,200 anslag, der skal godkendes af underviseren. Studerende, der ikke får godkendt den anden opgave (feedbacken) skal aflevere en ny feedback på 4,800 anslag, der skal godkendes af underviseren. Omprøve (afsluttende mundtlig eksamen): Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen

Gruppeprøve eller in-dividuel prøve

Jf. ovenstående afsnit kan den studerende vælge gruppeprøve eller individuel prøve

Bedømmelse 7-trins-skala. Censur Intern Titel Fagkursus 2:

Institutions and Actors (Institutions and Actors in International Public Administration and Politics with Advanced methods and skills course on Data Analysis and Statistics)

Undervisningssprog Engelsk Type Obligatorisk ECTS-normering 10 ECTS-point Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier

Viden • Viden på højeste internationale niveau om politiske dynamikker in-

stitutionelle strukturer og beslutningsmønstre i den Europæiske Union og i internationale organisationer (såsom FN, IMF og Euro-parådet). Der vil være fokus på disse institutioners bidrag til multi-level styring i en globaliseret verden, med specielt fokus på den Europæiske Unions påvirkning af internationaliseret og europæi-seret offentlig administration.

• Viden om teorier, der bidrager til forståelse af institutioner og be-slutningsprocesser i en multiniveaukontekst.

• Viden om retslige of politiske aspekter af beslutnings- og forvalt-ningsprocesser i en multi-level kontekst

• Viden om forholdet mellem offentlige og private aktører og institu-tioner i transnational implementering.

• Viden om, hvordan statistik bidrager til at belyse en problemstilling inden for et policy-område.

Færdigheder • Reflektere kritisk over forskellige institutioner og aktørers bidrag til

løsning af problemstillinger, der går på tværs af grænser. • Anvende retlige og politiske kilder fra forskellige niveauer til analyse

af et konkret policy problem • Analysere EU policy og lov-dokumenter og deres betydning for ad-

ministrationen på forskellige niveauer i medlemsstaterne. • Finde og vælge mellem relevante statistiske data i forskellige data-

banker for at kunne belyse et policy-problem på en relevant må-


de. • Evnen til at fortolke statistiske analyser af problemstillinger inden

for kursets genstandsfelt.

Kompetencer • Håndtere teorier om institutioner og aktører på IPAPs genstands-

felt. • Finde relevante statistikker i forskellige databanker til at belyse et

policy-problem. • Anvende statistik på problemstillinger belyst i den teoretiske del af

kurset • Ansvar for egen faglig udvikling

Overordnet indhold

Kurset består af tre integrerede dele. Det første delelement fokuserer på teoretisk forståelse af de institutionel-le strukturer og beslutningsmønstre i en multi-level kontekst og disse in-stitutioners bidrag til styring i en globaliseret verden. Dette element ser også på forskellige former for ’governance’ i beslutningsprocessen og på offentlige og private aktører i transnational styring. Det andet delelement lærer de studerende at analysere tekster produce-ret af forskellige institutioner i en multi-level kontekst (f.eks et policy do-kument eller et EU direktiv). Det tredje delelement gør de studerende bekendte med forskellige data såsom European social survey og Eurostat data. Endvidere trænes de stu-derende i at applicere statistiske tests på et policy issue.


Undervisningen veksler mellem forelæsninger og øvelser. Endvidere ind-går en tværgående heldagsworkshop med semesterets øvrige to kurser.

Prøveform Kursusforløbet afsluttes med en skriftlig opgave, hvor tre spørgsmål skal besvares. Ét spørgsmål vil teste teoretisk viden om institutionelle strukturer og be-slutningsprocesser på forskellige niveauer; ét spørgsmål vil teste hvorvidt de studerende selvstændigt kan analysere et policy eller juridisk doku-ment med fokus for dets betydning for styring i en globaliseret verden; ét spørgsmål vil teste evnen til at applicere statistisk test og metoder på en problemstilling inden for genstandsfeltet om institutioner og aktører i in-ternational offentlig administration og politik. Opgaven skal løses individuelt. Omfanget af den samlede opgave må ikke overstige 28,800 anslag inklusi-ve mellemrum (svarende til 12 normalsider af 2,400 anslag) og inklusive litteraturliste. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg.


De studerende har 4 hverdage til at løse opgaven. Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen.

Gruppeprøve eller indivi-duel prøve

Individuel prøve

Bedømmelse 7-trins-skala Censur Intern Titel Fagkursus 3:

International Public Economics Undervisningssprog Engelsk Type Obligatorisk ECTS-normering 10 ECTS-point Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier

Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden

• Viden på højeste internationale niveau om teoretiske nøglebegreber inden for offentlig økonomi (offentlige goder, økonomisk effektivi-tet, lighed, indkomst-, og velfærdsfordeling mv.).

• Forskningsbaseret viden om, hvorledes aktiviteter, der går på tværs af gængse grænsedragninger inden for offentlig administration og poli-tik, særligt europæisering og globalisering, påvirker disse nøglebe-greber.

• Viden om samspillet mellem nationale og transnationale (særligt EU-) reguleringsmekanismer, der søger at påvirke de offentlige økonomi-ske nøglebegreber.

Færdigheder • Analysere og reflektere over udviklingen i offentlig økonomis nøglebe-

greber. • Vurdere forskellige reguleringsmekanismers indvirkning på den offent-

lige økonomi på forskellige niveauer. • Vælge og forfølge en relevant analytisk vinkel på en praktisk problem-

stilling inden for international offentlig økonomis genstandsfelt.

Kompetencer • Ansvar for egen faglig udvikling. • Formå under pres at vurdere en problemstilling inden for genstands-

feltet og formulere relevante teoretiske og empiriske overvejelser om problemstillingens indhold, nærmere analyse og mulige relevan-te tiltag.

Overordnet indhold

Kurset fokuserer på, hvad øget aktivitet og påvirkning over landegrænser be-tyder for nøglebegreber inden for offentlig økonomi (offentlige goder, øko-nomisk effektivitet, lighed, indkomst-, og velfærdsfordeling mv.). Disse be-greber er traditionelt set blevet både analyseret og forsøgt styret fra det na-


tionale niveau, om end samspillet mellem det nationale og transnationale niveau i stigende grad udfordrer denne logik. Det er naturligt at se særligt på betydningen af EU’s politiske økonomi, og den markedsøkonomiske tanke-gang, som er kommet til udtryk i Romtraktaten og senere i Lissabontrakta-ten. Også sammenhængen mellem de forskellige substantielle nøglebegre-ber vil blive diskuteret på kurset.

Undervisningsform Undervisningen veksler mellem forelæsninger og øvelser. Efter udvalgte un-dervisningsgange vil de studerende individuelt eller i grupper udarbejde ek-sempler på eksamensspørgsmål med udgangspunkt i undervisningen og kur-suslitteraturen, som lægges på Moodle. Udvalgte spørgsmål vil efterfølgen-de blive kommenteret af underviseren. Endvidere indgår en tværgående heldagsworkshop med semesterets øvrige to kurser.

Prøveform Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en synopsis. Synopsen skal skrives inden for 1 af 10 emner, som dækker pensum bredt og som offentliggøres senest tre uger inden kursusslut. De studerende må skri-ve synopsen alene eller i grupper af op til tre personer. Synopsen må fylde op til 7,200 anslag inklusive mellemrum og litteraturliste (3 normalsider) og uploades til eksamen.ruc.dk umiddelbart efter kursusslut. Det præcise afle-veringstidspunkt vil fremgå af kursus.ruc.dk. Overstiger synopsen det tilladte omfang, afvises de(n) studerende fra eksa-men og der er brugt et eksamensforsøg. Til den individuelle mundtlige prøve stiller eksaminator og censor spørgsmål til synopsen og det tema den dækker såvel som til pensum bredt. Eksamina-tionen varer 30 minutter inklusiv votering. Synopsen tæller ikke med i be-dømmelsen. Omprøve: Omprøven har den samme form som den ordinære prøve.

Gruppeprøve eller indi-viduel prøve

Individuel

Bedømmelse 7-trins-skala Censur Ekstern

5.2 2. semester Formål Andet semester har til formål, at den studerende får dybdegående viden om policy analyser i et interna-tionalt og komparativt perspektiv, opnår specialiserede metodiske kompetencer indenfor det kvantita-tive eller kvalitative område, og endeligt udvikler evnen til at gennemføre en undersøgelse af en selv-valgt problemstilling ved at skrive et projekt indenfor et relevant tema. Uddannelseselementer i 2.semester Semestret omfatter:

• Valgkursus: Videregående metode (5 ECTS)

http://kursus.ruc.dk/


Metodekurserne udbydes inden for områderne: Videregående metodekursus afløst med en skriftlig opgave afleveret 7 dage

efter kursusslut Videregående metodekursus afløst med 48-timers eksamen Videregående metodekursus afløst med portfolio Videregående metodekursus afløst med stedprøve Videregående metodekursus afløst med skriftlig opgave samt poster-eksamen

• Fagkursus 4: Comparative policy analysis in an internationalized world (10 ECTS) • Fagprojekt 1 (15 ECTS)

Titel Videregående metode afløst med skriftlig opgave afleveret 7 dage efter

kursusslut Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier

Viden • Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres

anvendelse og relevans på videregående niveau. • Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller

praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremti-dige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker.

Færdigheder

• Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder.

• Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis.

• Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede un-dersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

Kompetencer • Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademi-

ske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professio-nelle kontekster.

• Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold • Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske

og praksisrettede analyser. • Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrette-

de redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster.

Undervisnings- og ar-bejdsform

Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner.

Prøveform Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange. Opgaven afle-


veres senest en uge efter kursets afslutning. Opgaven må ikke overstige 24.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Omprøven består af en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen.

Gruppeprøve eller individuel prøve

Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen

Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur

Ingen

Titel Videregående metode afløst med 48-timers eksamen Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier




Færdigheder












Prøveform Eksamen består af en 48-timers skriftlig prøve. Besvarelsen må maksi-malt fylde 12.000 anslag inkl. mellemrum (svarende til 5 normalsider). Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale om-fang. Omprøven følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur

Ingen

Titel Videregående metode afløst med portfolio Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier




Færdigheder





ske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professio-


nelle kontekster. • Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Overordnet indhold • Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser.

• Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrette-de redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster.



Prøveform Kurset forudsætter den studerendes medvirken og engagement på kur-susgangene og afløses med en portfolio bestående af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige op-læg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklu-siv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur

Ingen

Titel Videregående metode afløst med stedprøve Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier




Færdigheder












Prøveform Kurset afprøves ved fire timers skriftlig stedprøve. Omprøven følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur

Ingen

Titel Videregående metode afløst med skriftlig opgave samt mundtlig po-

ster-eksamen Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier




Færdigheder


• Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og


professionelle praksis. • Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede un-

dersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.








Prøveform Kurset afprøves med en mundtlig eksamination på grundlag af en skrift-lig opgave og en poster indenfor metodekursets tema. Både opgave og poster udarbejdes i grupper af 2-6 studerende. Den skriftlige opgave må maksimalt fylde 8 sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Posteren skal være i plakatformat (2xA2) eller lignende format. Posteren præsenteres ved den mundtlige eksamen. Den skriftlige opga-ve og posteren afleveres (i digital form) ved kursets afslutning. Foruden spørgsmål til den skriftlige opgave og posteren vil spørgsmål til pensum blive inddraget til den mundtlige eksamination. De studerende eksamineres gruppevis. Eksamens varighed øges med 10 minutter pr. studerende, dvs. 2 eksaminander: 20 minutter, 3 eksami-nander: 30 minutter, osv. (eksklusiv votering). Studielederen kan undtagelsesvis give tilladelse til, at den studerende udarbejder opgaven individuelt. Gives tilladelsen skal den skriftlige op-gave fylde maks. 5 sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv for-side, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, og den mundtlige eksamen vil vare 15 minutter. Der gives én samlet bedømmelse for den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Omprøve har samme form som den ordinære eksamen.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen


Censur

Intern

Titel Fagkursus 4:

Comparative policy analysis in an internationalized world Type Kursus Fagtype Obligatorisk Normering 10 ECTS-point Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier

Viden på højeste internationale niveau om: • centrale teorier og metoder i policy analyse • styreformer på globalt, regionalt, nationalt og subnationalt niveau • politik på globalt, regionalt, nationalt og subnationalt niveau • politikker på globalt, regionalt, nationalt og subnationalt niveau

Færdigheder i at:

• sammenligne styreformer, politik og politikker inden for og mel-lem niveauer

• forklare variationer i styreformer, politikker og politik inden for og mellem niveauer

• formidle policy analyse til den akademiske verden og praktikere Kompetencer Studerende, der gennemfører dette kursus vil være i stand til:

• vælge mellem forskellige typer af policy analyse • udføre forskellige typer af policy analyse individuelt og i grupper • selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialise-

ring.

Overordnet indhold

Verden bliver mere og mere internationaliseret. Dette kursus undersø-ger internationalisering langs to dimensioner. Den første dimension er vandret og fokuserer på tre grundlæggende parametre: styreformer, po-litik og policy. Den anden dimension er lodret og adresser hvordan poli-tik laves, og anvendes på forskellige niveauer, herunder globalt, regio-nalt, nationalt og subnationalt niveau. For at forklare internationalise-ring, er vi nødt til at forstå de parametre i disse to dimensioner og især samspillet mellem dem. Dette kursus sammenligner og forklarer variationer i den politiske be-slutningsproces mellem og inden for de forskellige niveauer. Fokus er på, hvordan policy udformes, besluttes og gennemføres for at løse proble-mer som den økonomiske krise, flygtningekrisen og migration, opløs-ning, klimaforandringer og international terrorisme samt andre policies, der regulerer hverdagen og velfærd for borgerne. Kurset er opdelt i seks hoveddele. Den første del introducerer logisk sammenligning og den rolle teori spiller når der udføres policy studier. Anden del fokuserer på det globale plan, hvor forskellige modus ope-randi i internationale organisationer sammenlignes og hvordan organisa-


tioner producere og anvender specifikke policies. Tredje del undersøger det regionale niveau ved at sammenligne regionale organisationer og ser på, hvordan disse institutioner producerer forskellige policies. Fjerde del undersøger det nationale niveau. Her sammenlignes politiske systemer i forskellige lande og hvordan disse producerer og gennemføre særlige policies. Femte del studerer det subnationale niveau, hvor subnationale enheder i forskellige politiske systemer sammenlignes og der ses på de-res rolle i den politiske beslutningsproces. Den sjette og sidste del stude-rer samspillet mellem niveauer og statssamfund, policy og politik.

Undervisningsform Kurset kombinerer forelæsninger med gruppearbejde, øvelser og stu-denteroplæg. Kurset kan også omfatte ekskursioner og præsentationer fra eksterne ressourcepersoner.

Undervisningssprog Engelsk Prøveform Individuel, mundtlig prøve med udgangspunkt i pensum.

Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl. tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusiv votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamens-spørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsam-men dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminatio-nen spørges ind til hele kursets pensum. Omprøven har samme form som den ordinære prøveform.

Bedømmelse 7-trins-skala Censur Intern Titel Fagprojekt 1 Type Projekt Fagtype Obligatorisk Normering 15 ECTS-point Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier

Målet med projektet er, at den studerende opnår: Viden

• Viden i bredden om væsentlige forhold inden for et på forhånd fastlagt aktuelt eller centralt emne (fx ‘arbejdsmar-kedet’, ‘inklusion’, ’fattigdom’, mv.) og centrale aspekter af emnet, der går på tværs af forvaltningsniveauer, lande-, sektor- og ressort- og kulturgrænser.

• Viden i dybden om de særlige aspekter, som de studeren-de har valgt at skrive projektet om inden for det udstukne tema.

• Overblik over de væsentligste teoretiske positioner og empiriske forhold på det specifikke genstandsfelt projektet behandler ved at gennemføre et litteraturreview.

Færdigheder


• Arbejde problemorienteret med en faglig relevant pro-blemstilling inden for det fastsatte overordnede emne.

• Kunne formulere en præcis problemformulering og i for-længelse heraf vælge og reflektere over relevant teori, me-tode, analysedesign og empiri.

• Mestre den valgte metodiske tilgang, indhente den nød-vendige empiri og gennemføre en grundig analyse, hvor det teoretiske begrebsapparat anvendes systematisk i forhold til projektets genstandsfelt og i overensstemmelse med pro-jektets problemstilling og design.

• Drage relevante og velbegrundede konklusioner på bag-grund af projektets analyse.

• Formidle overblik over væsentlige teoretiske positioner og empiriske forhold på et givent genstandsfelt til fagfæller.

Kompetencer • Formå at bidrage konstruktivt til udarbejdelse af projektet,

herunder selvstændigt at planlægge og styre arbejdsproces-sen.

• Ansvar for egen faglig udvikling. • Give og modtage feedback på eget og andres faglige pro-

dukt. Overordnet indhold

Fagprojekt 1 består af de studerendes eget dybdegående arbejde med en selvvalgt problemorienteret problemstilling, der munder ud i udarbejdelsen af et projekt. Projektet udarbejdes i grupper af 2-5 studerende, der vejledes af en underviser. Projekts problemstilling skal ligge inden for et overordnet tema (fx ‘inklusion’, ’krise’, ‘arbejdsmarkedet’, ’vækst’, el.lign.), som fastsæt-tes af studienævnet. Studerende kan kun vælge at skrive projekt sammen med studerende, der har valgt samme tema. Det færdige projekt skal indeholde

• Et ’mavebælte-resumé’ (executive summary) på max. 4,800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to nor-malsider af 2,400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser bør væ-re særlig opmærksom på.

• Et litteraturreview på max. 14,400 anslag inklusive mel-lemrum (svarende til seks normalsider af 2,400 anslag).

• En hoveddel. Omfanget af det samlede projekt (inkl. resumé og litteraturreview) må ikke overstige

• 174,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 72,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 5 studerende

• 156,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 65 nor-malside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 4 stu-derende

• 132,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 55 nor-malside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 3 stu-


derende • 102,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 42,5

normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 2 studerende

• 66,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 27,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 1 studerende (enkeltmandsgrupper kræver dispensation fra studielederen)

Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Litteraturen til projektet består af i alt 1300 sider, der udvælges af de studerende i gruppen i samarbejde med vejleder. Litteraturen fra litteraturreviewet kan, men skal ikke nødvendigvis, indgå i de 1300 sider.

Undervisningsform Læringen foregår primært i studenterstyrede projektgrupper, der udarbejder fagprojektet under vejledning af en underviser. Dertil kommer to indledende forelæsninger, der introducerer til det te-ma, projektet skal skrives indenfor, samt en midtvejsevaluering, hvor de studerende præsenterer sine egne foreløbige projekter og giver feedback på medstuderendes projekter (peer review). Projektet udarbejdes i grupper á 2-5 studerende. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Undervisningssprog Engelsk Prøveform

Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved ek-saminationen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrap-port. Eksaminator og censor kan spørge ind til og ønske diskussion af alle projektets delelementer. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: • Ved 2 eksaminander 45 minutter • Ved 3 eksaminander 60 minutter • Ved 4 eksaminander 75 minutter • Ved 5 eksaminander 90 minutter Ved eksamination af grupper på tre eller flere studerende kan ek-saminator give tilladelse til afholdelse af en kort pause undervejs. De studerende eksamineres på en måde så individuel bedømmelse er mulig.

Ved fastsættelsen af karakteren indgår de generelle kriterier i Ap-pendiks 1 i helhedsvurderingen under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete projekt. Karakteren er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omprøve? Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Den stude-rende har mulighed for at revidere projektet.

Bedømmelse 7-trins-skala Censur Intern


5.3 3. semester

Formål

Tredje semester har til formål, at den studerende yderligere skal uddybe sin metodiske og faglige viden indenfor international politik og administration. Dette kan den studerende gøre ved enten at vælge et projektorienteret praktikforløb (30 ECTS), hvor den studerende tilegner sig viden om forhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, samt indsigt i den nyeste relevante faglitteratur, eller ved videre faglig specialisering igennem deltagelse i valgfrit specialiseringskursus, projektarbejde på en selv-valgt problemstilling og gennemførsel af et videregående metode kursus. Uddannelseselementer i 3.semester Semestret omfatter: Version A

• Valgkursus: Videregående metode (5 ECTS) o Metodekurserne udbydes inden for områderne:

Videregående metodekursus afløst med en skriftlig opgave afleveret 7 dage ef-ter kursusslut

Videregående metodekursus afløst med 48-timers eksamen Videregående metodekursus afløst med portfolio Videregående metodekursus afløst med stedprøve Videregående metodekursus afløst med skriftlig opgave samt poster-eksamen

• Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) • Fagprojekt 2 (15 ECTS)

Version B

• Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS) Titel Videregående metode afløst med skriftlig opgave afleveret 7 dage efter

kursusslut Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier




Færdigheder












Prøveform Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange. Opgaven afle-veres senest en uge efter kursets afslutning. Opgaven må ikke overstige 24.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Omprøven består af en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur

Ingen

Titel Videregående metode afløst med 48-timers eksamen Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier





Færdigheder











Prøveform Eksamen består af en 48-timers skriftlig prøve. Besvarelsen må maksi-malt fylde 12.000 anslag inkl. mellemrum (svarende til 5 normalsider). Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale om-fang. Omprøven følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur

Ingen

Titel Videregående metode afløst med portfolio Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus


ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier




Færdigheder











Prøveform Kurset forudsætter den studerendes medvirken og engagement på kur-susgangene og afløses med en portfolio bestående af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige op-læg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklu-siv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur Ingen


Titel Videregående metode afløst med stedprøve Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier




Færdigheder











Prøveform Kurset afprøves ved fire timers skriftlig stedprøve. Omprøven følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur Ingen


Titel Videregående metode afløst med skriftlig opgave samt mundtlig po-

ster-eksamen Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Dansk eller engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier




Færdigheder











Prøveform Kurset afprøves med en mundtlig eksamination på grundlag af en skrift-lig opgave og en poster indenfor metodekursets tema. Både opgave og poster udarbejdes i grupper af 2-6 studerende. Den skriftlige opgave må maksimalt fylde 8 sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Posteren skal være i plakatformat (2xA2) eller lignende format. Posteren præsenteres ved den mundtlige eksamen. Den skriftlige opga-ve og posteren afleveres (i digital form) ved kursets afslutning. Foruden


spørgsmål til den skriftlige opgave og posteren vil spørgsmål til pensum blive inddraget til den mundtlige eksamination. De studerende eksamineres gruppevis. Eksamens varighed øges med 10 minutter pr. studerende, dvs. 2 eksaminander: 20 minutter, 3 eksami-nander: 30 minutter, osv. (eksklusiv votering). Studielederen kan undtagelsesvis give tilladelse til, at den studerende udarbejder opgaven individuelt. Gives tilladelsen skal den skriftlige op-gave fylde maks. 5 sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv for-side, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, og den mundtlige eksamen vil vare 15 minutter. Der gives én samlet bedømmelse for den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Omprøve har samme form som den ordinære eksamen.


Individuel prøve


Alle

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur

Intern

Titel Specialiseringskursus med mundtlig prøve Type Valgkursus ECTS-normering 10 ECTS Læringsudbyt-te/bedømmelseskriterier

Viden • Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et ud-

valgt område inden for politisk og forvaltningsmæssige problem-stillinger med betydning for cross-border perspektivet.

• Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området.

Færdigheder • Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, meto-

der og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kur-sets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

• Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder.


Kompetencer

• Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema.

• Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prio-ritere og strukturere tid og stof.

• Kombinere skriftlige og mundtlige formidlingsformer. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Overordnet indhold • Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af politiske og administrative problemstillinger med et cross-border perspektiv.

• Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabeli-ge problemstillinger på højeste internationale niveau.

• Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problem-stillinger.


Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbej-de, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter.

Prøveform Individuel, mundtlig prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 mi-nutters forberedelsestid (inkl. tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamens-spørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsam-men dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminatio-nen spørges ind til hele kursets pensum. Omprøven har samme form som den ordinære prøveform.


Individuel prøve

Hjælpemidler til ek-samen

Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden til-ladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende.

Bedømmelse

7-trins-skalaen

Censur

Intern

Titel Specialiseringskursus med skriftlige opgaver Type Valgkursus ECTS-normering 10 ECTS Læringsudbytte /bedømmelseskriterier

Viden


• Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæs-sige problemstillinger med betydning for cross-border perspektivet.

• Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området.

Færdigheder • Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier,

metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillin-ger inden for kursets tema.

• Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

• Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshori-sonter.

Kompetencer • Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -

strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante pro-blemstillinger inden for kursets tema.

• Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof.

• Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvik-ling.

Overordnet indhold • Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser

af socialvidenskabelige, politiske og administrative pro-blemstillinger med betydning for cross-border perspekti-vet.

• Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabe-lige problemstillinger på højeste internationale niveau.

Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillin-ger.


Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbej-de, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter.

Prøveform Prøven består af to dele: 1. En skriftlig opgave som udarbejdes under kursusforløbet. 2. En 48-timers skriftlig hjemmeopgave. Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleve-res ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang. Besvarelsen må ikke overstige 12.000 anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af den anden delop-gave. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Opgaven må ik-ke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem nor-


malsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives en samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Om-prøven til den 48-timers skriftlige hjemme-opgave foregår i reeksaminationsperioden.


Individuel

Hjælpemidler til ek-samen

Alle

Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ingen Titel Specialiseringskursus med portfolio Type Valgkursus ECTS-normering 10 ECTS Læringsudbytte /bedømmelseskriterier

Viden • Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et

udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger med betydning for cross-border perspekti-vet.

• Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grund-lag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksis-ser, samt identifikation af centrale videnskabelige problem-stillinger inden for området.

Færdigheder • Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, me-

toder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger in-den for kursets tema.

• Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kur-sets tema.

• Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

• Færdighed i at kunne formidle viden til både fagfæller og ikke specialister.

Kompetencer • Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -

strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante pro-blemstillinger inden for kursets tema.

• Kompetence til skriftlige at sammenfatte det væsentlige fra en tekst og sætte tekstens indhold i relation til et overordnet


tema. • Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Overordnet indhold • Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af

socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstil-linger med betydning for cross-border perspektivet.

• Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau.

• Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstil-linger.

Undervisnings- og arbejds-form

Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige om-fatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter.

Prøveform Den studerende skal i løbet af kurset og ved kursets afslutning afleve-re en individuel udarbejdet portfolio bestående af et antal produkter på forhånd fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Der gives én samlet karakter for portfolien. Omprøve: Afleverer den studerende ikke en portfolio eller består den studerende ikke portfolio eksamen skal denne til omprøve i reek-saminationsperioden. Ved omprøven skal den studerende aflevere et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Den studerende har 7 dage til at udarbejde portfolioen.


Individuel

Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ingen Titel Fagprojekt 2 Type Projekt Fagtype Obligatorisk Normering 15 ECTS-point Målbeskrivelse/ bedømmelseskriterier)


• Viden i dybden om den problemstilling inden for IPAPs genstandsfelt, som de studerende har valgt at skrive projek-tet om.

• Overblik over de væsentligste teoretiske positioner og empiriske forhold på det specifikke genstandsfelt projektet behandler.

Færdigheder • Arbejde problemorienteret med en faglig relevant pro-

blemstilling. • Kunne formulere en præcis problemformulering og i for-


længelse heraf vælge og reflektere over relevant teori, me-tode, analysedesign og empiri.

• Mestre den valgte metodiske tilgang, indhente den nød-vendige empiri og gennemføre en grundig analyse, hvor det teoretiske begrebsapparat anvendes systematisk i forhold til projektets genstandsfelt og i overensstemmelse med projektets problemstilling og design.

• Drage relevante og velbegrundede konklusioner på bag-grund af projektets analyse.

• Formidle overblik over væsentlige teoretiske positioner og empiriske forhold på et givent genstandsfelt til fagfæller.

Kompetencer • Formå at bidrage konstruktivt til udarbejdelse af projektet,

herunder selvstændigt at planlægge og styre arbejdsproces-sen.

• Ansvar for egen faglig udvikling. • Give og modtage feedback på eget og andres faglige pro-

dukt. Overordnet indhold

Fagprojekt 2 består af de studerendes eget dybdegående arbejde med en selvvalgt problemorienteret problemstilling, der munder ud i udarbejdelsen af et projekt. Projektet udarbejdes i grupper af 2-5 studerende, der vejledes af en underviser. Det færdige projekt skal indeholde

• Et ’mavebælte-resumé’ (executive summary) på max. 4,800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsi-der af 2,400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser bør særlig være opmærksom på.

• En hoveddel.

Omfanget af det samlede projekt (inkl. resumé og litteraturliste) må ikke overstige

• 174,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 72,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 5 stude-rende

• 156,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 65 nor-malside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 4 studeren-de

• 132,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 55 nor-malside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 3 studeren-de

• 102,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 42,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 2 stude-rende

• 66,00 anslag inklusive mellemrum (svarende til 27,5 nor-


malside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 1 studeren-de (enkeltmandsgrupper kræver dispensation fra studiele-deren)

Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Litteraturen til projektet består af i alt 1300 sider, der udvælges af de studerende i gruppen i samarbejde med vejleder.

Undervisningsform Læringen foregår primært i studenterstyrede projektgrupper, der udarbejder fagprojektet under vejledning af en underviser. Forelø-bige projekter præsenteres og diskuteres i en midtvejsevaluering, hvor de studerende præsenterer sine egne projekter og giver feed-back på medstuderendes projekter (peer review). Projektet udarbejdes i grupper á 2-5 studerende. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Undervisningssprog Engelsk Prøveform

Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved ek-saminationen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrap-port. Eksaminator og censor kan spørge ind til og ønske diskussion af alle projektets delelementer. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således:

• Ved 2 eksaminander 45 minutter • Ved 3 eksaminander 60 minutter • Ved 4 eksaminander 75 minutter • Ved 5 eksaminander 90 minutter

Ved eksamination af grupper på tre eller flere studerende kan ek-saminator give tilladelse til afholdelse af en kort pause undervejs. De studerende eksamineres på en måde, så individuel bedømmelse er mulig.

Ved fastsættelsen af karakteren indgår de generelle kriterier i Ap-pendiks 1 i helhedsvurderingen under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete projekt. Karakteren er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære prøve. De studerende har mulighed for at revidere projekt.

Bedømmelse 7-trins-skala Censur Ekstern Titel Projektorienteret praktikforløb Fagtype Projektorienteret praktikforløb Normering 30 ECTS-point Målbeskrivelse/ bedømmelseskriterier)


• Viden i bredden om væsentlige forhold inden for praktik-


stedets aktiviteter og genstandsfelt. • Viden i dybden om de særlige aspekter, som den stude-

rende har valgt at skrive projektet om inden for praktikste-dets aktiviteter og genstandsfelt.

• Viden om dynamikker og hverdag på en arbejdsplads • Overblik over de væsentligste teoretiske positioner og

empiriske forhold på det specifikke genstandsfelt det prak-tikorienterede projektet behandler

Færdigheder • Arbejde problemorienteret med en faglig relevant pro-

blemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og gen-standsfelt.

• Kunne formulere en præcis problemformulering og i for-længelse heraf vælge og reflektere over relevant teori, me-tode, analysedesign og empiri

• Mestre den valgte metodiske tilgang, indhente den nød-vendige empiri og gennemføre en grundig analyse, hvor det teoretiske begrebsapparat anvendes systematisk i forhold til projektets genstandsfelt og i overensstemmelse med projektets problemstilling og design

• Drage relevante og velbegrundede konklusioner på bag-grund af projektets analyse

Kompetencer • Formå at tage ansvar for udarbejdelse af praktikprojektet,

herunder selvstændigt at planlægge og styre arbejdsproces-sen

• Ansvar for egen faglig udvikling • Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på

en arbejdsplads Overordnet indhold Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk ar-

bejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder.


Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og an-svarlig for den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser over-for universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Det forventes, at semesterets arbejdsindsats fordeles med ¾ til praktikstedet og ¼ til universitetet (svarer til ca. 540-600 timer hos praktikværten og ca. 200 timer til universitetet). Prakti-kantens hovedaktiviteter skal ligge inden for IPAPs genstandsfelt. Foruden arbejdet hos praktikværten har den studerende en række forpligtigelser og arbejdsopgaver rettet til universitetet. De løbende forpligtigelser tilskynder til refleksioner over mødet mellem teori, metode, faglige redskaber og praksis samt over praktikkens bidrag til den studerendes kompetenceudvikling. Det endelige praktikpro-


jekt giver mulighed for, at den studerende behandler et selvvalgt tema relateret til praktikforløbet (se nedenfor). Løbende forpligtelser Midtvejsrapport Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal inde-holde

1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes dag-lige opgaver i organisationen og to sider refleksioner over, hvilke af fagets teorier hhv. metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider). 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empi-ri, analyse). 4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider.

Udarbejdelse af refleksioner ideelt inden 5. praktikuge:

• 1 sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den stude-rendes daglige opgaver i organisationen

inden 7. praktikuge: • 2 sides refleksion over, hvilke af Forvaltningsfagets teorier

hhv. metoder, der har været særligt relevante for det hidti-dige arbejde hos praktikværten og hvorfor.

inden 11. praktikuge: • 1 sides refleksion over, hvilke af Forvaltningsfagets analytiske

tilgange og faglige redskaber, der har været særligt relevan-te for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor- samt

• 1 sides refleksion over, hvilke formidlingsstrategier (internt i organisationen eller eksternt mod omverdenen), der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos prak-tikværten og hvorfor.

inden 13. praktikuge: • 1 sides refleksion over, hvorledes praktikforløbet bidrager til

den studerendes kompetenceudvikling, herunder opbyg-ning og udvikling af et faglig og professionelt netværk.

Refleksion 1 og 2 udgør en del af midtvejsrapporten. Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra IPAPs genstandsområde, som op-holdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende.

Undervisningssprog Engelsk


Prøveform

Individuel mundtlig prøve på baggrund af praktikprojekt. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal inde-holde

• Et executive summary på max. 4,800 anslag inklusive mel-lemrum (svarende til to normalsider af 2,400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på

• En hoveddel.

Litteraturen til projektet består af i alt 1300 sider, der udvælges af den studerende i samarbejde med vejleder. Omfanget af det samlede projekt (inkl. resumé og litteraturliste) må ikke overstige 84,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 35 normalsider af 2,400 anslag). Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøvens længde er 30 minutter inklusiv votering. Karakteren er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den mundtlige præstation. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Den studerende har mulighed for at revidere projektet.

Bedømmelse 7-trins-skala Censur Intern

5.4 4. semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på IPAP undervisnings- og eksamens-sprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fast-sætter samtidig en afleveringsfrist, jf. universitetets 'Tilmeldings- og eksamensordning'. Specia-let skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et frem-medsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Specialearbejdet gen-nemføres som udgangspunkt i grupper, men de studerende har ret til at gennemføre speciale-arbejdet individuelt. Specialearbejdet afslutter normalt uddannelsen. Studienævnet kan di-spensere fra dette. Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt

• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholde sig til videnskabe-lig viden

• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssituation som specialet indgår i.

Færdigheder


• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbej-det med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurde-re på et videnskabeligt grundlag

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder • Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for

det ak ademiske diskursfællesskab • Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med hen-

blik på en akademisk måIgruppe. Kompetencer

• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længereva-rende akademisk undersøgelses- og skriveproces

• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Bedømmelsesformen for specialer er:

• Bedømmelse udelukkende på grundlag af specialeafhandlingen, jf. dog nedenfor om ikke indi-vidualiserede gruppespecialer.

ELLER • Bedømmelsesformen for specialer er: Samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve.

Studienævnet kan dog vælge at fastsætte én af bedømmelsesformerne, se pkt. 5.4. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere stude-rende i gruppen ønsker og har mulighed for at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specia-let. Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Indledning, konklusion og resumé på dansk og fremmedsprog bør være omfattet af fællesansvar. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor be-dømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve. Studerende, der har arbejdet så meget sammen om et speciale, at det reelt ikke kan individualiseres, skal tilmelde sig til en mundtlig specialeprøve. Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den stu-derendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funk-tionsnedsættelse - medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: • 1 eksaminand: 30 minutter • 2 eksaminander: 45 minutter • 3 eksaminander: 60 minutter • 4 eksaminander: 75 minutter • 5 eksaminander: 90 minutter


Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prø-vens længde. Ved individuel prøve 144.000-192.000 anslag (ca. 60-80 sider) og ved gruppe på 2 eller flere deltagere 192.000-240.000 anslag (ca. 80-100 sider). Omfang af specialet er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfor-tegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg.

6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr. eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes i afsnit 3.5 på universitetets hjemmeside under regelsam-ling.

6.1 Tilmelding/framelding og omprøve

Den studerende skal som udgangspunkt selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen.

Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt. dispensationsmuligheder – er fastsat i Universite-tets Tilmeldings- og eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet moders-mål end dansk eller stude¬rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøve-vilkår, såfremt det vurderes, at dette er nød¬vendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en for¬udsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, be-nyttes følgende udvælgelseskriterier:

Pladserne fyldes op efter ”først til mølle princippet”. Studerende, som skal tage kurset er sikret plads.


6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. Reglerne findes i afsnit 3.1 universi-tetets hjemmeside under regelsamling i dokumentet: Regler om eksmatrikulering af studerende på grund af utilstrækkelig studieaktivitet.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være på-begyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets eksmatrikulerings-regler, jf. ovenfor. Disse regler gælder dog ikke for studerende, der er optaget før 1. september 2016.

For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbe-gyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordnin-gen, der alene er fastsat af studienævnet.

7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrø-rer retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Kla-gen indgives til RUC Uddannelse & Studerende ([email protected]). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddan-nelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannel¬seselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om an-kenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til RUC Uddannelse & Studerende ([email protected]). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den fag-lige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivel-se af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til RUC Uddannelse & Stude-rende ([email protected]). Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttræden, overgangsregler 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015. Ændringerne træder i kraft den 1. september 2016 og 1. september 2017.

mailto:[email protected]




8.2 Overgangsregler Studieordningen har virkning for alle studerende, der er begyndt på en kandidatuddannelse i Politik og International Forvaltning pr. 1. september 2015 eller senere. Studerende, der er optaget før 1. september 2017 og som har færdiggjort enten fagkursus 4 (Euro-peanization of Politics and Public Policy) eller fagkursus 5 (Comparative Public Administration) skal del-tage i det nye fagkursus 4 (Comparative policy analysis in an internationalized world) og gå til eksamen efter studieordningen pr. 1. september 2015 med ændringer fra 1. september 2017. Det vil sige, at den studerende eksamineres i det kursus, der ikke tidligere er bestået. Godkendt af studienævnet den 21. maj 2015. Ændringerne fra 1. september 2016 er godkendt d. 23. november 2015. Ændringerne af 1. september 2017 er godkendt d. 6. oktober 2016. Godkendt af rektoratet den 7. august 2015 og den 4. januar 2016. Ændringer pr. 1. september 2017 er godkendt den 3. marts 2017.

Hanne Leth Andersen Rektor

Bilag 1

Adgangskrav

1. RETSKRAV

Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig et-fagsbacheloruddannelse på RUC i Politik og Admini-stration, Socialvidenskab, eller Internationale Studier har du retskrav på at blive optaget på den sam-fundsvidenskabelige kandidatuddannelse i IPAP. For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i IPAP skal du søge ind på kan-didatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i lø-bet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar.

2. ANDRE ADGANGSGIVENDE BACHELORUDDANNELSER FRA RUC

Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende uddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende uddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende uddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Plan, By og Proces


3. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) BSc in International Business and Politics BSc in Business administration and Sociology Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende uddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende uddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Scient.pol Syddansk Universitet (SDU) European Studies Scient.pol Aarhus Universitet (AU) Statskundskab Aalborg Universitet (AAU) Scient.adm Bs. i Samfundsøkonomi Bs. i By-, energi- og miljøplanlægning Færøernes Universitet Socialvidenskab og Samfundsplanlægning Politik og Administration 4. Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser Offentlig administration linjen økonomi Offentlig administration linjen velfærd Offentlig administration linjen Beskæftigelsesindsats Offentlig administration linjen Skatte og afgiftssystemet Offentlig administration linjen HR 5. Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikatio-ner, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatud-dannelsen.


6. Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddan-nelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

• Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. • Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. • Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. Ændringer pr. 1. september 2015

• § 8 stk. 2 er ændret fra: ”Metode- og færdighedskursus 1 og 2 vælges indenfor følgende grupper af kurser. a. Cross-border project management b. International Negotiation Techniques c. International Policy Analyses Methods d. EU Funding Opportunities — Multi-Level Regional Policies and Politics Den studerende vælger således i alt to kurser fra kursusgruppe a-d. Studienævnet beslutter hvert semester, hvilke kurser, der udbydes det pågældende semester. Studienævnet kan beslutte at erstatte et eller flere af de nævnte kurser (a-d) med andre kurser, der giver tilsvarende kompetencer. Hvis studenteroptaget retfærdiggør det, kan studienævnet beslutte at udbyde flere kurser, der i givet fald skal reflektere den videnskabelige og empiriske udvikling inden for IPAPs genstandsfelt. Stu-dienævnet kan beslutte, at specifikke engelsksprogede metodeog færdighedskurser udbudt under andre uddannelser på ISG, kan indgå i puljen af valgmuligheder forudsat kurserne understøtter IPAPs kompetencemål. Til: ”Metode- og færdighedskurser vælges blandt de metodeog færdighedskurser, Studienævnet udbyder det pågældende semester. En stude-rende kan ikke vælge det samme kursus to gange. Studienævnet kan beslutte, at specifikke engelsksprogede metodeog færdighedskurser udbudt under andre uddannelser på ISG, kan indgå i puljen af valgmuligheder forudsat kurserne understøtter IPAPs kompetence-mål.”

• § 8 stk. 3 er ændret fra: ”Studienævnet udbyder hvert semester minimum tre vaigkurser. De studerende vælger blandt de udbudte valgkurser, jf. dog § 12. Valgkurserne skal bely-se et teoretisk eller empirisk emne inden for IPAPs genstandsfelt på højeste internationa-le niveau. Studienævnet kan beslutte, at specifikke engelsksprogede kurser udbudt under andre uddannelser på ISG, kan indgå i puljen af valgmuligheder forudsat kurserne un-derstøtter IPAPs kompetencemål.” Til: ”Studienævnet udbyder hvert semester minimum to valgkurser. De studerende vælger blandt de udbudte valgkurser, jf. dog § 12. Valgkur-serne skal belyse et teoretisk eller empirisk emne inden for IPAPs genstandsfelt på høje-ste internationale niveau. Studienævnet kan beslutte, at specifikke engelsksprogede kurser udbudt under andre uddannelser på ISG, kan indgå i puljen af valgmuligheder forudsat kurserne understøtter IPAPs kompetencemål.”

• § 12 er ændret fra: ”Valgfrie kurser: Formålet med de valgfrie kurser er at styrke den studerendes mulighed for at: • Tone uddannelsen i selvvalgt retning • Kvalificere sig i te-oretisk og/eller empirisk retning udover de obligatoriske uddannelseselementer, som ind-går i uddannelsen”. Til: ”Valgfrit kursus: Formålet med det valgfrie kursus er at styrke den studerendes mulighed for at: • Tone uddannelsen i selvvalgt retning • Kvalificere sig i teoretisk og/eller empirisk retning udover de obligatoriske uddannelseselementer, som indgår i uddannelsen”.


• § 12 stk. 2 er ændret fra: ”De valgfrie kurser er samlet normeret til 10 ECTS-point. Prø-ven for hvert kursus er normeret til 5 ECTS-point.” Til: “Det valgfrie kursus er normeret til 10 ECTS-point.”

• § 14 fagkursus 3 ”Institutions and Actors in International Public Administration and Politics with Advanced methods and skills course on Data Analysis and Statistics’

Prøveformen ændres fra: “De studerende har 8 hverdage til at løse opgaven.” Til: ”De studerende har 4 hverdage til at løse opgaven.”

• § 14 under fagkursus 4, “Europeanization of Politics and Public Policy” er de studie-mæssige forudsætninger “Fagkursus 4 eller fagkursus 5 skal tilknyttes Fagprojekt 1” slettet.

• § 14 fagkursus 4, “Europeanization of Politics and Public Policy” Prøveformen ændres fra: ”For de studerende, der har valgt at knytte dette kursus (fagkursus 4) til fagprojekt 1, afløses kurset via projekteksaminationen. For de stu-derende, der har valgt ikke at knytte fagprojekt 1 til dette kursus, afløses kurset med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en mindre skriftlig opgave, der laves individuelt. Opgaven skal besvare et af de 10-15 spørgsmål, underviseren har udvalgt blandt de spørgsmål, som de studerende selv har formuleret i løbet af kur-set og lagt på moodle. Listen over endelige spørgsmål offentliggøres efter sidste kursusgang. Omfanget af opgaven må max. være 7,200 anslag inklusive mellemrum (svarende til tre normalsider ä 2,400 anslag). Overstiger opgaven det tilladte om-fang, afvises den studerende fra eksamen og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende har 5 hverdage til løsningen af opgaven. Ved den mundtlige eksamina-tion tages udgangspunkt i den afleverede opgave, ligesom der vil blive stillet spørgsmål til andre dele af kursuslitteraturen. Varigheden af den mundtlige eksa-mination er 20 minutter excl. votering. Ved bedømmelsen gives én samlet karakter, for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.” Til: ”Kurset afprøves ved to skriftlige opgaver, der laves af de studerende individuelt.

o Opgave A: midtvejsopgave De studerende skal reflektere over europæiserings-konceptets brugbarhed i forhold til at forstå politiske begivenheder og/eller udvik-linger i relation til EU. Refleksionerne skal tage udgangspunkt i temaer, der har haft mediernes bevågenhed inden for de seneste tre måneder. Hvis der har været arrangeret en studietur i løbet af semesteret, kan refleksionerne tage udgangs-punkt i temaer berørt på turen. Opgaven afleveres seneste med udgangen af 6. undervisningsuge (se kursus.ruc.dk). Omfanget af opgaven må max. være 4,800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider á 2,400 anslag). Over-stiger opgaven det tilladte omfang, afvises den studerende fra eksamen og der er brugt et eksamensforsøg.

o Opgave B: afsluttende skriftlig opgave De studerende skal skrive en tekst om et selvvalgt spørgsmål inden for de temaer og teorier, der behandles på kurset. Det formulerede spørgsmål (samt evt. få linjers forklarende tekst) skal godkendes og kort kommenteres af en underviser inden 4. undervisningsuge. Opgaven afleveres seneste 48 timer efter afholdelsen af sidste kursusgang (se kursus.ruc.dk). Omfan-get af opgaven må max. være 19,200 anslag inklusive mellemrum (svarende til ot-te normalsider á 2,400 anslag). Overstiger opgaven det tilladte omfang, afvises den studerende fra eksamen og der er brugt et eksamensforsøg.”

• § 14 fagkursus 4, “Europeanization of Politics and Public Policy” Der er foretaget ændringer af bedømmelsen fra: ”7-trins-skala.” Til: ”7-trins-skala. Opgave A (midtvejsopgaven) vægter med 20 % af den samlede karakter og opgave B vægter med 80 % af den samlede karakter.”


• § 14 fagkursus 4, “Europeanization of Politics and Public Policy” Der er foretaget ændringer af censur fra: “Ekstern ved afløsning gennem projektek-samen. Intern ved afløsning gennem mundtlig eksamen med udgangspunkt i skrift-lig opgave.” Til: ”Intern”.

• § 14 under fagkursus 4, “Comparative Public Administration” er de studiemæssige forudsætninger “Fagkursus 4 eller fagkursus 5 skal tilknyttes Fagprojekt 1” slettet.

• § 14 fagkursus 5, “Comparative Public Administration” Der er foretaget ændringer af prøveformen fra: ”For de studerende, der har valgt at knytte dette kursus (fagkursus 5) til fagprojekt 1, afløses kurset via proj ekteksa-minationen. For de studerende, der har valgt ikke at knytte fagprojekt i til dette kursus, afløses kurset med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en min-dre skriftlig opgave, der laves individuelt. Opgaven skal besvare et af de 10-15 spørgsmål, underviseren har udvalgt blandt de spørgsmål, som de studerende selv har formuleret i løbet af kurset og lagt på moodle. Listen over endelige spørgsmål offentliggøres efter sidste kursusgang. Omfanget af opgaven må max. være 7,200 anslag inklusive mellemrum (svarende til tre normalsider å 2,400 anslag). Oversti-ger opgaven det tilladte omfang, afvises den studerende fra eksamen og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende har 5 hverdage til løsningen af opgaven. Ved den mundtlige eksamination tages udgangspunkt i den afleverede opgave, lige-som der vil blive stillet spørgsmål til andre dele af kursuslitteraturen. Varigheden af den mundtlige eksamination er 20 minutter excl. votering. Ved bedømmelsen gi-ves én samlet karakter, for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.” Til: ”Kurset afløses med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en mindre skriftlig opgave, der laves individuelt. Opgaven skal besvare et af de 10-15 spørgsmål, underviseren har udvalgt blandt de spørgsmål, som de studerende selv har formuleret i løbet af kurset og lagt på Moodle. Listen over endelige spørgsmål offentliggøres efter sidste kursusgang. Omfanget af opgaven må max. være 7,200 anslag inklusive mellemrum (svarende til tre normalsider á 2,400 anslag). Oversti-ger opgaven det tilladte omfang, afvises den studerende fra eksamen og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende har 5 hverdage til løsningen af opgaven. Ved den mundtlige eksamination tages udgangspunkt i den afleverede opgave, lige-som der vil blive stillet spørgsmål til andre dele af kursuslitteraturen. Varigheden af den mundtlige eksamination er 20 minutter excl. votering. Ved bedømmelsen gi-ves én samlet karakter, for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.”

• § 14: Fagkursus 5, “Comparative Public Administration” Der er foretaget ændringer af censur fra: ”Ekstern ved afløsning gennem projektek-samen Intern ved afløsning gennem mundtlig eksamen med udgangspunkt i skriftlig opgave.” Til: ”Intern”.

• § 14: Der er foretaget ændringer i Metodekurserne ”Cross-border project management,” “International Negotiation Techniques,” “International Policy Analyses Methods,” og “EU Funding Opportunities — Multi-Level Regional Policies and Politics” fjernes fra studieordningen og erstattes med ét ”Metode- og færdighedskursus.”

• § 14: Projektorienteret praktikprojekt Overordnet indhold ændres fra: ”Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Opholdet skal være af mindst 16 ugers varig-hed og arbejdstiden på mindst 32 timer/ugen. Praktikantens hovedaktiviteter skal ligge inden for IPAPs genstandsfelt. Den studerende tildeles vejleder umiddelbart efter forhåndsgodkendelsen. Den studerende er forpligtiget til • at afholde mini-mum ét vejledermøde inden afrejse/påbegyndelse af opholdet, hvor opholdets rele-


vans for den kommende praktikrapport og mulige problemstillinger diskuteres • at udarbejde en midtvejsrapport til aflevering hos vejleder inden 9. praktikuge. Midt-vejsrapporten skal indeholde Side 16 o kort beskrivelse af studentens daglige opga-ver ved praktikstedet (max. 2,400 anslag inklusive mellemrum svarende til en nor-malside) o kort beskrivelse praktikstedets opgaver/aktiviteter og de problemstillin-ger, disse adresserer (max. 2,400 anslag inklusive mellemrum svarende til en nor-malside) o praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 4,800 an-slag inklusive mellemrum svarende til to normalsider) o udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri) o forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 1300 sider. Midtvejsrapporten skal godkendes af vejlederen.” Til: “Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyn-des. Opholdet skal være af mindst 16 ugers varighed og arbejdstiden på mindst 32 timer/ugen. Praktikantens hovedaktiviteter skal ligge inden for IPAPs genstands-felt. Den studerende tildeles vejleder umiddelbart efter forhåndsgodkendelsen. Den studerende er forpligtiget til • at afholde minimum ét vejledermøde inden afrejse/påbegyndelse af opholdet, hvor opholdets relevans for den kommende praktikrapport og mulige problemstillinger diskuteres • at udarbejde en midtvejsrapport til aflevering hos vejleder inden 9. praktikuge. Midtvejsrapporten skal indeholde

o Refleksioner 1-2 (jf. nedenfor) o praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 4,800 anslag inklusi-ve mellemrum svarende til to normalsider) o udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri) o forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 1300 si-der.

Midtvejsrapporten skal godkendes af vejlederen. • udarbejde refleksioner

o inden 5. praktikuge: 1-sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale

problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige op-gaver i organisationen

o inden 7. praktikuge: 2 sides refleksion over, hvilke af Forvaltningsfagets teorier hhv. metoder,

der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikvær-ten og hvorfor.

o inden 11. praktikuge: 1 sides refleksion over, hvilke af Forvaltningsfagets analytiske tilgange

og faglige redskaber, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor- samt

1 sides refleksion over, hvilke formidlingsstrategier (internt i organisati-onen eller eksternt mod omverdenen), der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor.

• inden 13. praktikuge: 1 sides refleksion over, hvorledes praktikforløbet bidrager til den stude-

rendes kompetenceudvikling, herunder opbygning og udvikling af et fag-lig og professionelt netværk.

Med det formål at videndele erfaringer og teoretiske/praktiske refleksioner mellem stude-rende i praktik, skal refleksionerne løbende uploades til moodle. De studerende opfordres


til løbende at kommentere på hinandens refleksioner. De studerende opfordres ligeledes til at finde og/eller skabe og deltage i diskussioner i faglige netværk, evt. mellem andre praktikstuderende. Refleksion 1 og 2 vedlægges midtvejsrapporten. Alle refleksioner ved-lægges den endelige praktikrapport, hvor de tæller med i bedømmelsen. ”Endvidere vedægges praktikprojektet de fire refleksioner og uploades til onlineeksamen.ruc.dk i ét samlet dokument.”

• Der er desuden foretaget en række sproglige korrektioner i studieordningen.

Ændringer pr. 1. september 2016 • § 3 ændres fra: ”Kandidatuddannelsen IPAP består af:

Obligatoriske kurser: 40 ECTS Metode- og færdighedskurser: 10 ECTS Valgkurser: 10 ECTS Projekter: 30 ECTS Speciale: 30 ECTS” Til: ”Kandidatuddannelsen IPAP består af: Obligatoriske kurser: 40 ECTS Valgkurser: Metode- og færdighedskurser: 10 ECTS Valgkurser: Specialiseringskurser: 10 ECTS Projekter: 30 ECTS Speciale: 30 ECTS”

• § 8 ændres fra: ”Andet semester • Fagkursus 4: Europeanization of Politics and Public Policy (5 ECTS) • Fagkursus 5: Comparative Public Administration (5 ECTS) • Metode- og færdighedskursus (5 ECTS) – vælges jf. stk. 2. • Fagprojekt 1 (15 ECTS) Tredje semester Enten • Metode- og færdighedskursus (5 ECTS) – vælges jf. stk. 2. • Valgkursus (10 ECTS) – vælges jf. stk. 3. • Fagprojekt 2 (15 ECTS) Eller • Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS). Hvis det projektorienterede praktikforløb vælges, erstatter det semesterets valgkursus, metodeog færdighedskursus og fagprojekt 2.” Til: ”Andet semester • Fagkursus 4: Europeanization of Politics and Public Policy (5 ECTS) • Fagkursus 5: Comparative Public Administration (5 ECTS) • Valgkursus: Metode og færdighedskursus: (5 ECTS) - vælges jf. stk. 2. • Fagprojekt 1 (15 ECTS) Tredje semester Enten • Valgkursus: Metode og færdighedskursus: (5 ECTS) - vælges jf. stk. 2. • Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) – vælges jf. stk. 3. • Fagprojekt 2 (15 ECTS) Eller • Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS). Hvis det projektorienterede praktikforløb vælges, erstatter det semesterets ordinære akti-viteter.”

• § 8 stk. 2 ændres fra: ”Metode- og færdighedskurser vælges blandt de metodeog færdigheds-kurser, Studienævnet udbyder det pågældende semester. En studerende kan ikke vælge det sam-me kursus to gange. Studienævnet kan beslutte, at specifikke engelsksprogede metodeog fær-


dighedskurser udbudt under andre uddannelser på ISG, kan indgå i puljen af valgmuligheder forudsat kurserne understøtter IPAPs kompetencemål.” Til: ”Metode- og færdighedskurserne vælges indenfor følgende grupper af kurser: a. Praksisrettede metodekurser b. Akademiskrettede metodekurser c. Metodekurser med internationalt fokus Den studerende vælger frit kurser fra kursusgruppe a, b eller c indenfor det udbud af metodeog færdighedskurser, som Studienævnet udbyder det pågældende semester.”

• § 8 stk. 3 ændres fra: “Studienævnet udbyder hvert semester minimum to valgkurser. De stude-rende vælger blandt de udbudte valgkurser, jf. dog § 12. Valgkurserne skal belyse et teoretisk el-ler empirisk emne inden for IPAPs genstandsfelt på højeste internationale niveau. Studienævnet kan beslutte, at specifikke engelsksprogede kurser udbudt under andre uddannelser på ISG, kan indgå i puljen af valgmuligheder forudsat kurserne understøtter IPAPs kompetencemål.” Til: ”Studienævnet udbyder hvert semester et antal valgkurser. De studerende vælger blandt de ud-budte valgkurser, jf. dog § 12. Valgkurserne skal belyse et teoretisk eller empirisk emne inden for IPAPs genstandsfelt på højeste internationale niveau. Studienævnet kan beslutte, at specifik-ke engelsksprogede kurser udbudt under andre uddannelser på ISG, kan indgå i puljen af valg-muligheder forudsat kurserne understøtter IPAPs kompetencemål.”

• Der er foretaget ændringer i § 9, ”Adgang til andet semester forudsætter deltagelse i eksaminati-onerne på af første semesters tre kurser” slettes.

• § 9 stk. 2 ændres fra: ”Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra rækkefølgen af projekter og kurser,” Til: ”Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra det anbefalede studiefor-løb.”

• Der er foretaget ændringer i § 12 og stk. 2, 3, 4 og 5 fra: ”Valgfrit kursus: Formålet med det valgfrie kursus er at styrke den studerendes mulighed for at:

o Tone uddannelsen i selvvalgt retning o Kvalificere sig i teoretisk og/eller empirisk retning udover de obligatoriske uddannelses-

elementer, som indgår i uddannelsen Stk. 2 Det valgfrie kursus er normeret til 10 ECTS-point. Stk. 3 Den studerende kan uden godkendelse fra studielederen vælge blandt de valgkurser, der udbydes af studienævnet for IPAP uddannelsen, jf. stk. 4. Studielederen godkender, indenfor rammer fastsat af studienævnet, den studerendes valg af andre valgfrie kurser. De valgfrie kur-ser skal være ECTS normerede studieaktiviteter, der indgår i universitetsuddannelser på kandi-datniveau. Stk. 4 Studienævnet udbyder valgfrie kurser. Beskrivelser og placering af valgkurserne fremgår af kursus.ruc.dk Stk. 5 Det faglige indhold, undervisningsform, prøveform m.v. for de studieaktiviteter, der indgår som valgfrie kurser, følger bestemmelserne i den studieordning eller de uddannelsesregler, hvor bestemmelserne om studieaktiviteten normalt er fastsat. ”Til: ”Valgfrit kursus: Specialiserings-kursus Formålet med det valgfrie specialiseringskursus er at styrke den studerendes mulighed for at:

• Tone uddannelsen i selvvalgt retning • Kvalificere sig i teoretisk og/eller empirisk retning udover de obligatoriske uddannel-

seselementer, som indgår i uddannelsen Stk. 2 Det valgfrie specialiseringskursus er normeret til 10 ECTS-point. Stk. 3 Den studerende kan uden godkendelse fra studielederen vælge blandt de specialiserings-kurser, der udbydes af studienævnet for IPAP uddannelsen, jf. stk. 4. Studielederen godkender, indenfor rammer fastsat af studienævnet, den studerendes valg af andre valgfrie specialiserings-kurser. De valgfrie specialiseringskurser skal være ECTS-normerede studieaktiviteter, der ind-går i universitetsuddannelser på kandidatniveau. Stk. 4 Studienævnet udbyder valgfrie specialiseringskurser. Beskrivelser og placering af kurser-ne fremgår af kursus.ruc.dk


Stk. 5 Det faglige indhold, undervisningsform, prøveform m.v. for de studieaktiviteter, der indgår som valgfrie specialiseringskurser, følger bestemmelserne i den studieordning eller de uddannel-sesregler, hvor bestemmelserne om studieaktiviteten normalt er fastsat.”

• Der er foretaget ændringer i metodekurserne. ”Metode- og færdighedskurset” udgår og der ind-sættes beskrivelser af ”Praksisrettede metodekurser”, ”Akademiskrettede metodekurser” og ”Metodekurser med internationalt fokus I eller II” i stedet for.

• § 14: Fagprojekt 1 – bindingen til kurser fjernes helt Overordnet indhold ændres fra: ”Fagprojekt 1 består af de studerendes eget dybdegående ar-bejde med en selvvalgt problemorienteret problemstilling, der munder ud i udarbejdelsen af et projekt. Projektet udarbejdes i grupper af 2-5 studerende, der vejledes af en underviser. Projekts problemstilling skal ligge inden for et overordnet tema (fx ‘inklusion’, ’krise’, ‘arbejdsmarke-det’, ’vækst’, el.lign.), som fastsættes af den fagprojektansvarlige. Temaet introduceres ved to indledende forelæsninger. Dannelse af projektgrupper foregår efter de indledende forelæsnin-ger. Hver studerende skal vælge at tilknytte projektet til enten fagkursus 4 eller fagkursus 5. 300 sider af det tilknyttede fagkursus’ pensum skal indgå i projektet. Det er muligt, at nogle med-lemmer af en projektgruppe vælger det ene fagkursus, mens andre vælger det andet. I givet fald skal 300 sider af pensum fra hvert kursus (i alt 600 sider) indgå i projektet. Foreløbige projekter præsenteres og diskuteres i en peer review-model ved en obligatorisk midtvejsevaluering, der har til formål at udvikle de studerendes færdigheder i mundtligt at fremlægge og diskutere fagli-ge problemstillinger med fagfæller. Deltagelse i midtvejsevalueringen er en betingelse for at kunne deltage i eksamenen. Alt efter hvilket fagkursus (4 eller 5), de studerende har valgt at knytte projektet til, deltager de i den midtvejsevaluering, der faciliteres af den kursusansvarlige for hhv. fagkursus 4 og fagkursus 5. Facilitatoren fordeler hvilke studerende, der opponerer på hvilke projekter. En studerende, der ikke deltager i midtvejsevalueringen pga. sygdom, skal i ste-det aflevere skriftlig feedback på to andre projekter udpeget af facilitaroren. Hver feedback skal fylde mellem 4,800 og 7,200 anslag inklusive mellemrum (svarende til to til tre normalsider) se-nest tre uger efter afviklingen af midtvejsevalueringen. Feedbacken afleveres til den kursusan-svarlige, som videreformidler teksterne til de grupper, hvis projekter blev vurderet. Det færdige projekt skal indeholde

• Et ’mavebælte-resumé’ (executive summary) på max. 4,800 anslag inklusive mel-lemrum (svarende til to normalsider af 2,400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser bør være særlig opmærksom på. • Et litteraturreview på max. 14,400 anslag inklusive mellemrum (svarende til seks normalsider af 2,400 anslag). • En hoveddel.

Omfanget af det samlede projekt (inkl. resumé og litteraturreview) må ikke overstige • 174,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 72,5 normalside af 2,400 an-slag), hvis gruppen består af 5 studerende • 156,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 65 normalside af2,400 anslag), hvis gruppen består af 4 studerende • 132,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 55 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 3 studerende • 102,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 42,5 normalside af 2,400 an-slag), hvis gruppen består af 2 studerende • 66,00 anslag inklusive mellemrum (svarende til 27,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 1 studerende (enkeltmandsgrupper kræver dispensation fra studielederen).

Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Litteraturen til projektet består af i alt 1300 sider, der udvælges af de studeren-de i gruppen i samarbejde med vejleder. 300 sider af litteraturen skal stamme fra fagkurset, som projektet er bundet op til. Litteraturen fra litteraturreviewet kan, men skal ikke nødvendigvis, indgå i de 1300 sider.” Til: ”Fagprojekt 1 består af de studerendes eget dybdegående arbejde med en selvvalgt pro-


blemorienteret problemstilling, der munder ud i udarbejdelsen af et projekt. Projektet udarbejdes i grupper af 2-5 studerende, der vejledes af en underviser. Projekts problemstilling skal ligge inden for et overordnet tema (fx ‘inklusion’, ’krise’, ‘ar-bejdsmarkedet’, ’vækst’, el.lign.), som fastsættes af studienævnet. Studerende kan kun vælge at skrive projekt sammen med studerende, der har valgt samme tema. Det færdige projekt skal indeholde

• Et ’mavebælte-resumé’ (executive summary) på max. 4,800 anslag inklusive mel-lemrum (svarende til to normalsider af 2,400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser bør være særlig opmærksom på. • Et litteraturreview på max. 14,400 anslag inklusive mellemrum (svarende til seks normalsider af 2,400 anslag). • En hoveddel.

Omfanget af det samlede projekt (inkl. resumé og litteraturreview) må ikke overstige: • 174,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 72,5 normalside af 2,400 an-slag), hvis gruppen består af 5 studerende • 156,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 65 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 4 studerende • 132,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 55 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 3 studerende • 102,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 42,5 normalside af 2,400 an-slag), hvis gruppen består af 2 studerende • 66,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 27,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 1 studerende (enkeltmandsgrupper kræver dispensation fra studielederen)

Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Litteraturen til projektet består af i alt 1300 sider, der udvælges af de studeren-de i gruppen i samarbejde med vejleder. Litteraturen fra litteraturreviewet kan, men skal ikke nødvendigvis, indgå i de 1300 sider.” Prøveform ændres fra: ”Projektet udarbejdes i grupper á 2-5 studerende. Projektarbejdet be-dømmes ved en mundtlig prøve. Det tilknyttede fagkursus (fagkursus 4 eller 5) afprøves ved pro-jekteksaminationen.

Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: • Ved 2 eksaminander 60 minutter • Ved 3 eksaminander 75 minutter • Ved 4 eksaminander 90 minutter • Ved 5 eksaminander 105 minutter

Ved eksamination af grupper på tre eller flere studerende kan eksaminator give tilladelse til af-holdelse af en kort pause undervejs. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksaminationen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminator og censor kan spørge ind til og ønske diskussion af alle projektets delelementer og det tilknyttede fagkursus’ faglige område. De studerende eksamineres på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Ved fastsættelsen af karakteren indgår de generelle kriterier i Appendiks 1 i helhedsvur-deringen under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete projekt. Karak-teren er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Der gives én samlet karakter for projektrapporten og det fagkursus projektet er knyttet op til.” Til: ”Projektet udarbejdes i grupper á 2-5 studerende. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: • Ved 2 eksaminander 45 minutter • Ved 3 eksaminander 60 minutter • Ved 4 eksaminander 75 minutter • Ved 5 eksaminander 90 minutter

Ved eksamination af grupper på tre eller flere studerende kan eksaminator give tilladelse til afholdelse af en kort pause undervejs. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i pro-


jektarbejdet. Ved eksaminationen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminator og censor kan spørge ind til og ønske diskussion af alle projektets delelemen-ter og det tilknyttede fagkursus’ faglige område. De studerende eksamineres på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Ved fastsættelsen af karakteren indgår de generelle kriterier i Appendiks 1 i helhedsvurderingen under hensyntagen til relevansen af de enkel-te kriterier for det konkrete projekt. Karakteren er en samlet bedømmelse af projektrap-porten og den mundtlige præstation.

• De studiemæssige forudsætninger fjernes. • § 14 Specialiseringskursus med mundtlig prøve indsættes. • § 14 Specialiseringskursus med skriftlige opgaver indsættes. • § 14 Specialiseringskursus med portfolio indsættes.

• § 14 Fagmodulprojekt 2 Overordnet indhold ændres fra: ”Fagprojekt 2 består af de studerendes eget dybdegående ar-bejde med en selvvalgt problemorienteret problemstilling, der munder ud i udarbejdelsen af et projekt. Projektet udarbejdes i grupper af 2-5 studerende, der vejledes af en underviser. Foreløbi-ge projekter præsenteres og diskuteres i en peer review-model ved en obligatorisk midtvejsevalue-ring, der har til formål at udvikle de studerendes færdigheder i mundtligt at fremlægge og diskute-re faglige problemstillinger med fagfæller. Midtvejsevalueringen faciliteres af en underviser, der også fordeler hvilke studerende, der opponerer på hvilke projekter. Deltagelse i midtvejsevalue-ringen er en betingelse for at kunne deltage i eksamenen. En studerende, der ikke deltager i midt-vejsevalueringen pga. sygdom, skal aflevere skriftlig feedback på to andre projekter udpeget af fa-cilitaroren. Hver feedback skal fylde mellem 4,800 og 7,200 anslag inklusive mellemrum (svarende til to til tre normalsider) senest tre uger efter afviklingen af midtvejsevalueringen for at have ad-gang til eksamen. Feedbacken afleveres til den kursusansvarlige, som videreformidler teksterne til de grupper, hvis projekter blev vurderet. Det færdige projekt skal indeholde

• Et ’mavebælte-resumé’ (executive summary) på max. 4,800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider af 2,400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser bør særlig være opmærksom på. • En hoveddel.

Omfanget af det samlede projekt (inkl. resumé og litteraturliste) må ikke overstige • 174,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 72,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 5 studerende • 156,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 65 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 4 studerende • 132,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 55 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 3 studerende • 102,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 42,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 2 studerende • 66,00 anslag inklusive mellemrum (svarende til 27,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 1 studerende (enkeltmandsgrupper kræver dispensation fra studielede-ren)

Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Litteraturen til projektet består af i alt 1300 sider, der udvælges af de studerende i gruppen i samarbejde med vejleder. ”Til: ”Fagprojekt 2 består af de studerendes eget dybdegå-ende arbejde med en selvvalgt problemorienteret problemstilling, der munder ud i udarbejdelsen af et projekt. Projektet udarbejdes i grupper af 2-5 studerende, der vejledes af en underviser. Det færdige projekt skal indeholde

• Et ’mavebælte-resumé’ (executive summary) på max. 4,800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider af 2,400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser bør særlig være opmærksom på. • En hoveddel.

Omfanget af det samlede projekt (inkl. resumé og litteraturliste) må ikke overstige


• 174,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 72,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 5 studerende • 156,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 65 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 4 studerende • 132,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 55 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 3 studerende • 102,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 42,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 2 studerende • 66,00 anslag inklusive mellemrum (svarende til 27,5 normalside af 2,400 anslag), hvis gruppen består af 1 studerende (enkeltmandsgrupper kræver dispensation fra studielede-ren)

Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Litteraturen til projektet består af i alt 1300 sider, der udvælges af de studerende i gruppen i samarbejde med vejleder.” Prøveformen ændres fra: ”Projektet udarbejdes i grupper á 2-5 studerende. Projektarbejdet be-dømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således:


Ved eksamination af grupper på tre eller flere studerende kan eksaminator give tilladelse til af-holdelse af en kort pause undervejs. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksaminationen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminator og cen-sor kan spørge ind til og ønske diskussion af alle projektets delelementer. De studerende eksami-neres på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. Ved fastsættelsen af karakteren indgår de generelle kriterier i Appendiks 1 i helhedsvurderingen under hensyntagen til relevansen af de en-kelte kriterier for det konkrete projekt. Karakteren er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.” Til: ”Projektet udarbejdes i grupper á 2-5 studerende. Projektar-bejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således:


Ved eksamination af grupper på tre eller flere studerende kan eksaminator give tilladelse til af-holdelse af en kort pause undervejs. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksaminationen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminator og cen-sor kan spørge ind til og ønske diskussion af alle projektets delelementer. De studerende eksami-neres på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. Ved fastsættelsen af karakteren indgår de generelle kriterier i Appendiks 1 i helhedsvurderingen under hensyntagen til relevansen af de en-kelte kriterier for det konkrete projekt. Karakteren er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.

• Projektorienteret praktikforløb Overordnet indhold ændres fra: “Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studie-nævnet inden det påbegyndes. Opholdet skal være af mindst 16 ugers varighed og arbejds-tiden på mindst 32 timer/ugen. Praktikantens hovedaktiviteter skal ligge inden for IPAPs genstandsfelt. Den studerende tildeles vejleder umiddelbart efter forhåndsgodkendelsen. Den studerende er forpligtiget til • at afholde minimum ét vejledermøde inden afrejse/påbegyndelse af opholdet, hvor op-holdets relevans for den kommende praktikrapport og mulige problemstillinger diskuteres • at udarbejde en midtvejsrapport til aflevering hos vejleder inden 9. praktikuge. Midt-vejsrapporten skal indeholde

o Refleksioner 1-2 (jf. nedenfor)


o praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 4,800 anslag inklusive mel-lemrum svarende til to normalsider) o udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri) o forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 1300 sider.

Midtvejsrapporten skal godkendes af vejlederen. • udarbejde refleksioner

o inden 5. praktikuge: 1-sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale pro-

blemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i or-ganisationen

o inden 7. praktikuge: 2 sides refleksion over, hvilke af Forvaltningsfagets teorier hhv. metoder, der

har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor.

o inden 11. praktikuge: 1 sides refleksion over, hvilke af Forvaltningsfagets analytiske tilgange og fag-

lige redskaber, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor- samt

1 sides refleksion over, hvilke formidlingsstrategier (internt i organisationen eller eksternt mod omverdenen), der har været særligt relevante for det hidti-dige arbejde hos praktikværten og hvorfor.

• inden 13. praktikuge: 1 sides refleksion over, hvorledes praktikforløbet bidrager til den studerendes

kompetenceudvikling, herunder opbygning og udvikling af et faglig og profes-sionelt netværk.

Med det formål at videndele erfaringer og teoretiske/praktiske refleksioner mellem stude-rende i praktik, skal refleksionerne løbende uploades til moodle. De studerende opfordres til løbende at kommentere på hinandens refleksioner. De studerende opfordres ligeledes til at finde og/eller skabe og deltage i diskussioner i faglige netværk, evt. mellem andre praktikstuderende. Refleksion 1 og 2 vedlægges midtvejsrapporten. Alle refleksioner ved-lægges den endelige praktikrapport, hvor de tæller med i bedømmelsen. ”Endvidere vedægges praktikprojektet de fire refleksioner og uploades til onlineeksamen.ruc.dk i ét samlet dokument.” Til: ”Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige udar-bejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder.” • Titlen ”Overordnet indhold” ændres til ”Undervisnings- og arbejdsform”.

Undervisnings- og arbejdsform ”Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og ansvarlig for den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Det forven-tes, at semesterets arbejdsindsats fordeles med ¾ til praktikstedet og ¼ til universitetet (sva-rer til ca. 540-600 timer hos praktikværten og ca. 200 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal ligge inden for IPAPs genstandsfelt. Foruden arbejdet hos praktikværten har den studerende en række forpligtigelser og arbejds-opgaver rettet til universitetet. De løbende forpligtigelser tilskynder til refleksioner over mø-det mellem teori, metode, faglige redskaber og praksis samt over praktikkens bidrag til den studerendes kompetenceudvikling. Det endelige praktikprojekt giver mulighed for, at den stu-derende behandler et selvvalgt tema relateret til praktikforløbet (se nedenfor). Løbende forpligtelser Midtvejsrapport Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal indeholde


1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og to sider refleksioner over, hvilke af fagets teorier hhv. metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider). 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse). 4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider.

Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstil-linger fra IPAPs genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. Se i øvrigt beskrivelsen af praktikprojektet under prøveform.” Prøveform ændres fra: ”Projektarbejdet bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Prø-vens længde er 20 minutter eksklusiv votering. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de Side 29 studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektrapporten inklusive den valgte litteratur. Ved fastsættelsen af karakteren indgår de generelle kriterier i Appendiks 1 i helhedsvurderingen under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete projekt. Karakteren er en samlet bedømmelse af praktik-projektrapporten og den mundtlige præstation.” Til: ”Individuel mundtlig prøve på baggrund af praktikprojekt. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde

•Et executive summary på max. 4,800 anslag inklusive mellemrum (svarende til to normal-sider af 2,400 anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punk-ter, en læser særligt bør være opmærksom på •En hoveddel.

Litteraturen til projektet består af i alt 1300 sider, der udvælges af den studerende i samar-bejde med vejleder. Omfanget af det samlede projekt (inkl. resumé og litteraturliste) må ikke overstige 84,000 anslag inklusive mellemrum (svarende til 35 normalsider af 2,400 anslag). Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøvens længde er 30 minutter inklusiv votering. Karakteren er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den mundtlige præstati-on. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Den studerende har mu-lighed for at revidere projektet.”

• Der er desuden foretaget en række sproglige korrektioner i studieordningen.

Ændringer pr. 1. september 2017 • Fagkursus 4 og 5 fjernes • Et nyt fagkursus 4 oprettes, ”Comparative policy analysis in an internationalized world

(10 ECTS). • Metodekurserne skifter navn fra “Metode og færdighedskurser” til ”Videregående meto-

de”. • Praktiskrettede metodekurser fjernes. • Akademiskrettede metodekurser fjernes. • Der tilføjes 5 nye typer af metodekurser:

o Videregående metodekursus afløst med en skriftlig opgave afleveret 7 dage efter kursusslut

o Videregående metodekursus afløst med 48-timers eksamen o Videregående metodekursus afløst med portfolio o Videregående metodekursus afløst med stedprøve


o Videregående metodekursus afløst med skriftlig opgave samt poster-eksamen