Handicapforståelser mellem teori, erfaring og

virkelighed

Eva Simonsen forsker, professor

København 5.november 2013

Formål med Handicapforståelser (2013):

‘-så leseren i sin faglige tilgang hjælpes til at overveje mangfoldighed og menneskelige ressourcer frem for ensidigt at fokusere på diagnoser og mangler’.

2

Perspektiv:

De formålstjenlige forståelser

3

De mange forståelser

• Det ‘historisk flyttelige’ handicapbegrep (Kirkebæk)

• ‘Handicap’ som situert i ulike komplekse kontekstuelle virkeligheter.

4

‘At være diagnosticeret fremstår som en negasjon i forhold til at være et lærende individ.’

(Hamre 2013)

5

Specialpædagogik i en brytningstid (2000):

‘I takt med at traditionelle ordens- og strukturlogikker mister terræn i et stadig mer komplekst og uoverskuelig samfund, træder andre ordningsformer i stedet for at bevare fornemmelsen af overblik og forståelig sammenhæng i samfundet.

At den diagnostiske interesse inden for det specialpædagogiske område blusser op netop i disse år indikerer snarere en almen reaktion på den samfundsmæssige udvikling end en specialpædagogisk faglig innovation.’

Langager (2000:177)

6

‘Brug for kritisk dialog om bevidst brug af handicapbegreper’(Olsen & Bonfils 2013)

• ‘Wild thing’(Bjelke 2013)

• ‘Rhizome’ (rotsystem) (Bjelke 2013)

7

’ICF-klassificationen- balancegang eller glidebane?’(Bonfils & Olsen 2013)

8

‘Situeret professionalisme på handicapområdet – fra manual til situerede skøn og reflexion’

(Hedegaard Sørensen 2013)

9

Jan Grue (2010:101)

‘Identiteten som annerledes må være et middel til et mål. Den må være en strategisk form for identitet.

Aktivt å identifisere seg som funksjonshemmet, å snakke som funksjonshemmet, må være del av en sosial bevisstgjøring, ledd i en økonomisk utjevning, en forutsetning for politisk kamp.’

10

‘Å dvele ved annerledesheten er meningsløst i seg selv.

Målet må være å undersøke annerledeshetens årsaker og betingelser for derved å kunne anerkjenne de punktene der den er uunngåelig eller ønskelig, og ellers motvirke den eller i det minste gjøre den uviktig.

Idealet er en annerledes identitet som er som andres identiteter.’

Grue (2011)

11

Bokens inspirerende kraft:

• Hvilke teorier, erfaringer og virkeligheter finnes som ytterligere kan utvide våre handicapforståelser?

• Hvilke ukjente sammenhenger mellom teorier, erfaringer og virkeligheter eksisterer – hvor er de usagte, kanskje tilsynelatende uviktige, de for oss foreløpig usynlige former for anerkjennelse eller krenkelser som skyldes ‘annerledeshet’?

12

Teoriutvikling?

13

Behov for teoriutvikling:

‘a sensitizing framework (that) may support combining the development of both theoretical and empirical sensitivity’

(Gustavsson 2004:68)

14

Handikapforståelser:

- prøvefelt for ideer og teorier

15

Interseksjonalitet som perspektiv:

- Hvorledes sosiale kategorier spiller sammen og påvirker hverandre i et dynamisk maktspill

16

• Ikke studere kategorier som atskilte

• Ikke studere hva personer ‘er’

Men: • Ha analytisk sensitivitet for hva

som skjer mellom kategorier/forståelser i spill og deres påvirkning på hverandre

• Kontekstualisere i tid og rom 17

Johan Keller (1872)

Skjøndt smaa og faa vi uden Rødme byde Vor Haand til Nordens djerve Broderfolk Thi har vi Storværk end ei kunndet yde Har Skjæbnen dog os gjort til Nordens Tolk Alt efter Evne har vi Syden tolket Med Sværdets Od og med det frie Ord At end der findes Kraft i Sagafolket At end der findes Malm i høie Nord

Åpningsdikt ved det første nordiske møtet for abnormsaken København 1872.

18