Stress, tid og psykisk nedslidning

- Temporalitet og social acceleration i det moderne højhastighedssamfund

Lektor, Henrik L. LundCenter for Arbejdslivsforskning,

Roskilde universitet

Det frie og autonome individ

Ny dagsorden for det moderne samfunds tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det faktisk skidt:- Overvinder tradition, kedsomhed og tvang, men disponerer samtidig for psykisk sygdom

Dilemmaet sat på spidsen:

Carsten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra och mått så dåligt”

Hvad er stress?Det kommer an på hvem du

spørgerI stressforskningen er der stor

uenighed om hvad stress er for en størrelse

Forslag til hvad der skal gøres stritter i alle mulige retninger

Litteraturen er fuld af indre modsætninger

Stressforskningens paradigmer 1. Belastningsparadigmet 2. Copingparadigmet 3. Personlighedsparadigmet4. Det psykofysiologiske

paradigme 5. Det anerkendende paradigme 6. Det konstruktisvistiske

paradigme7. Det benægtende paradigme

Det der stort set er enighed omStress er ikke en sygdom, men

en naturlig fysiologiske reaktion på stressorer

Stressorernes intensitet og varighed er den afgørende faktor for om stress fører til sygdom

Den menneskelige organisme har begrænset kapacitet til at håndtere stress – derfor kan særlig intensiv eller langvarig stress fører til døden

Stressreaktionernes faser - Første fase: Alarmstadiet = overlevelse

og er hverken skadeligt eller belastende - Anden fase: Modstandsstadiet = En

masse kropslige gener, ændret personlighed, koncentrations- og hukommelsesproblemer

- Tredje face: Udmattelsesstadiet = lavere selvværd, angst, ængstelse, depression, tab af kontrol, apatisk adfærd, øget blodtryk, fare for blodpropper, mavesår og psykosomatiske smerter

En anderkendt dansk stressmodel

Stress og tidens betydning Tid er afgørende for at forstå stressTiden er formbar og interventioner i

tiden kan reducere stressTiden som indgangsvinkel til

stresshåndtering ændrer fokus fra individet til et kollektivt anlæggende

Ændrede måder at relatere sig til tiden handler både om at passe på sig selv og på hinanden – være opmærksom på hinanden

Tidssociologerne siger:- Det moderne liv gør os fattige på tid – tid

er blevet frihedens fjende nummer 1- Det moderne arbejdsliv er arnestedet for

samfundets acceleration – travlhed er blevet egen kontrollens fjende nummer 1

Behov for at forstå hvordan det moderne arbejds- og familieliv gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber livskvalitet gennem formning af tiden

Social acceleration som samtidsdiagnose

Lineær tid og cyklisk tid Hurtig tid og langsom tid ‘Her og nu’ tid, øjeblikkelig tid og udvidet nutid

Fragmenteret tid og sammenhængende tid

MellemrumstidPolykron tid – flere ting på én gang

Flow12

Tidssociologiske begreber og nedslag

Samtidens tid som form og oplevelse ifølge tidssociologerne

Social acceleration gennemKonstant øjebliksorienteringPolykronitetKompression af tidenDesynkroniseringFragmentering af tiden Disponerer for stress

Acceleration skaber fremmedgørelse fra eget livNår vi overskrider vores naturlige rytme

så føler man sig ikke hjemme i eget livVi fremmedgøres fra vores egne

handlingerFremmedgørelse gennem forbrugAcceleration af social forandring

overstiger vores mentale kapacitetSøger evigt liv ved at udleve flere liv i

livet før døden Vi tror vi opnår kontrol og

selvbestemmelse gennem hastighed

Acceleration forandrer vores perception af omgivelserne - Accelereret forbrug - Accelereret kommunikation- Accelereret transport- Accelereret produktion og arbejde- Accelerationen forandrer vores måde at forholde os til andre mennesker, ting, kroppen og os selv - Gennem langsom tid får vi en mere meningsfuld relation til verden – resonans og stressbuffer gennem dybe og nære relationer

Tidsmiljø – hva’ snakker du om?Tiden som form og oplevelse

skabt af:

Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder

Vi skal forme vores tidsmiljøer i det omfang det er muligt

Typiske træk ved værdierne i det moderne liv

Social og humanistisk orientering – dårlig samvittighed over ikke at gøre nok for andre

Høje ambitioner for såvel personlig som fagligt udvikling

Vi omgives af stærke udviklingskulturer Krav om selvrealisering, sundhed,

samarbejdsevne, humor mmSelvledende og selvforvaltende

mennesker Idealisering af passionerede

overskudsmennsker

Typiske træk ved hverdagslivet indhold og organisering

Mange ’kerneopgaver’og mange forståelser af disse

Mange sfærer og dialog med mange aktører

Løbende planlægningJonglering med tiden

”Der er mange facetter i arbejdet og i det øvrige liv. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre”

Typisk udsagn

Tidspuslespillet Familie-arbejdslivs balance Familie-arbejdslivs interaktion Dobbeltoptimerings strategier Følelser af altid at være det

forkerte sted på det forkerte tidspunkt

”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

Typisk udsagn om WLB

Typiske træk ved ad-hoc relationernes formning af tidsmiløet

Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser)

Ujævne rytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen)

”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

Dårlige overgange

Typisk udsagn om overload

Typiske problemer med håndtering af tid og tidens kvalitet

Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter

Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse

Typiske træk ved selvledelsens formning af tidsmiljøetUjævne rytmer og lange

arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning

Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter

Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne

Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver

Typiske træk ved IKTs formning af tiden

Tilgængelighed øges Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier Resultat: No time i stedet for Itime

Typiske træk ved tidsmiljøet sammenfattende Kontinuitet og længere tidshorisonter trues og udfordres af: Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser Kompression af hverdagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination og presserende opgaver Tiden fragmenteres Stigende uforudsigelighed Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer

= Hverdagslivet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå:Overholdelse af deadline Timing f.eks. i forhold relationer og opgaverKoordinering og planlægning under

uforudsigelighedAt bruge tiden på det vigtigste (selvom det

vigtigste ikke altid tæller mest)

Tiden som kerne i det moderne liv

Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder.

Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række.

Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom

Kravene til den moderne medarbejder og familiemenneske

Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

BeskyttelsesparadigmetStørre regelmæssighed i mødetider og

steder (Arbejdet foregår på arbejdspladsen – familielivet i hjemmet)

Hver ting til sin tid Reducere tilgængelighedRestituerende og reelle mellemrum og

pauser (kollektive)Pålægge kolleger og familiemedlemmer

at sænke ambitionerneGenstrukturering af tidsanvendelsenUdvikling og fastholde fælles

tidsstruktur

Udviklingsparadigmet

Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet

En hverdag med mange fælles rytmer og møder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner

Supervision på håndteringen af tidsrøvere • Plads til mere langsom tid• Plads til temporal diversitet• Fælles produktion af mening over tid ved at

sætte tid af til langsigtet udvikling og fælles horisonter

• Social praksis omkring brug af IKT som ikke fragmenterer og skaber acceleration

• Balance mellem kerneopgave og biopgaver

På samfundsniveau

Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov

Mulighed for temporal diversitet uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid

Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom

Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv

Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber

Reembedding af psykosociale eksternaliteter