Click here to load reader

APV - Aarhus Universitet · PDF file PSYKISK ARBEJDSMILJø Psykisk arbejdsmiljø er en kompleks størrelse, som kan afgrænses og defineres på forskellig vis. Man kan vælge at definere

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of APV - Aarhus Universitet · PDF file PSYKISK ARBEJDSMILJø Psykisk arbejdsmiljø...

  • APV PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012

    RAPPORT NR. 04 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

    APV

  • AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej 51 8200 Aarhus N

    Rapporter i serien Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Aarhus Universitet Rapport nr. 01. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Aarhus Universitet. Rapport nr. 02. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Science and Technology. Rapport nr. 03. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Health. Rapport nr. 04. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, School of Business and Social Sciences. Rapport nr. 05. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Arts. Rapport nr. 06. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, AU Administration. Rapport nr. 07. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Deltidsansatte medarbejdere. Rapport nr. 08. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Baggrundsrapport. Rapport nr. 09. Psychological Workplace Environment Assessment 2012, Results and Key Figures.

    2 APV 2012 – RAPPORT NR. 04 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

  • Projektgruppe, AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø: Projektleder, udviklingskonsulent Karina Krogsdal-Wogensen Udviklingskonsulent Iben Albæk Skrydstrup Udviklingskonsulent Jacob Søndergaard Jensen Udviklingskonsulent Anders Kragh Moestrup

    Analysegruppe: Centerleder, lektor Torben K. Jensen, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU Ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol. Kim Jesper Herrmann, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU Ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol. Anna J. Bager, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU

    Anvendte forkortelser og betegnelser: VIP Videnskabeligt personale TAP Teknisk-administrativt personale TAP-adm Teknisk-administrativt personale beskæftiget med administration, ledelse, kommunikation eller i biblioteker TAP-lab Teknisk-administrativt personale beskæftiget i laboratorier, forsøgsanlæg, dyrestalde eller med jordbrug TAP-tek Teknisk-administrativt personale beskæftiget med rengøring eller vedligehold TAP-forsk Teknisk-administrativt personale beskæftiget med forskning, undervisning eller forskningslignende aktiviteter

    BSS School of Business and Social Sciences AU HE AU Herning BADM Institut for Marketing og Organisation BCOM Institut for Erhvervskommunikation CUL Center for Undervisning og Læring DEK BSS Dekansekretariatet Business and Social Sciences ECON Institut for Økonomi LAW Juridisk Institut PS Institut for Statskundskab PSY Psykologisk Institut

    3APV 2012 – RAPPORT NR. 04 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

  • INDHOLDSFORTEGNELSE

    4 INDHOLDSFORTEGNELSE

    KAPITEL 1

    RESUME OG OPLæG TIL DISKUSSION

    BAGGRUND

    PSyKISK ARBEJDSMILJØ

    HOVEDRESULTATER

    TRIVSEL – DE VIGTIGSTE FAKTORER

    TRIVSEL – DE VIGTIGSTE KONKLUSIONER

    OPLæG TIL DISKUSSION

    KAPITEL 2

    SPØRGESKEMA OG SVARPROCENTER

    SPØRGESKEMAETS TILBLIVELSE

    DATAINDSAMLING OG SVARPROCENTER

    REORGANISERING OG FORANDRINGSPROCESSER

    KAPITEL 3

    TRIVSEL På BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

    KAPITEL 4

    DE VIGTIGSTE KILDER TIL MEDARBEJDERNES TRIVSEL

    CENTRALE INDEKS I ANALySEN

    REGRESSIONSANALySE MED TRIVSEL SOM AFHæNGIG VARIABEL

    BETyDNINGEN AF INTERESSE OG FØLELSEN AF AT VæRE KOMPETENT

    BETyDNINGEN AF ARBEJDSBELASTNING

    FæLLESSKAB OG TRIVSEL

    SAMSPILLET MELLEM TRIVSEL OG OPLEVELSEN AF FORANDRINGSPROCESSERNE

    BETyDNINGEN AF LEDELSE

    BETyDNINGEN AF EKSTERN FINANSIERING

    BETyDNINGEN AF KØN OG ALDER

    TILLæG TIL KAPITEL 4

    7

    8

    8

    9

    10

    16

    19

    20

    21

    21

    22

    23

    29

    30

    30

    33

    33

    33

    34

    35

    35

    35

    36

  • 5INDHOLDSFORTEGNELSE

    KAPITEL 5

    RELATION TIL ARBEJDET

    INTERESSE, ENGAGEMENT OG KOMPETENCER

    KAPITEL 6

    RELATION TIL KOLLEGAER

    ANERKENDELSE OG IMØDEKOMMENHED

    KAPITEL 7

    RELATION TIL LEDELSEN

    OPLEVET LEDELSE

    LEDELSE På TREDJE NIVEAU: INSTITUT- OG CENTERLEDERE

    LEDELSE På ANDET NIVEAU: DEKANATET

    KAPITEL 8

    ARBEJDSTID OG ARBEJDETS ORGANISERING

    FORDELINGEN AF ARBEJDSTID FOR VIP-ANSATTE

    UGENTLIG ARBEJDSTID FOR TAP-ANSATTE I ADMINISTRATIONEN

    ARBEJDSTID FOR FORSKELLIGE STILLINGSGRUPPER

    KAPITEL 9

    FORANDRINGSPROCESSER OG REORGANISERING

    MEDARBEJDERNES BERØRTHED AF FORANDRINGSPROCESSERNE

    OPLEVELSE AF FORANDRINGSPROCESSERNE

    VURDERINGEN AF DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES

    VURDERING AF DEN ADMINISTRATIVE REORGANISERINGS FØLGER

    OPLEVELSEN AF IMPLEMENTERINGEN AF NyE IT-SySTEMER

    KAPITEL 10

    ARBEJDSBELASTNING

    FOREKOMSTEN AF STRESS I 2009 OG 2012

    STRESS OG FORANDRINGSPROCESSERNE

    STRESS OG FOREByGGELSE

    KAPITEL 11

    DISKRIMINATION OG CHIKANE

    38

    39

    42

    44

    46

    48

    49

    49

    51

    52

    54

    56

    58

    59

    61

    62

    63

    65

    66

    69

    70

    71

    73

  • 6 RESUME Og OPLæg TIL DISKUSSION

  • 1.

    7RESUME Og OPLæg TIL DISKUSSION

    RESUmE oG oPLæG tIL DISKUSSIoN

  • 8 RESUME OG OPLæG TIL DISKUSSION

    KAP. 1: RESUME OG OPLæG TIL DISKUSSION

    BAggRUND Som andre virksomheder skal Aarhus Universitet i henhold til arbejdsmiljøloven mindst hvert 3. år – og ved store organisatoriske omlægninger – gennemføre arbejdspladsvurdering (APV) for både det fysiske og psykiske ar- bejdsmiljø.

    Aarhus Universitet gennemførte i 2009 for første gang en samlet analyse af det psykiske arbejdsmiljø for alle universitetets ansatte og besluttede sig dengang for ikke bare at minimumsopfylde lovkravene, men derimod at iværksætte en omfattende og grundig analyse. Analysen skulle tilvejebringe nuanceret, pålidelig og rele- vant viden om det psykiske arbejdsmiljø og de ansattes trivsel på universitetets mange forskellige arbejdsplad- ser. Undersøgelsen tog sigte på at beskrive niveauet af trivsel, og de ansattes opfattelser og vurderinger af en række forhold. Undersøgelsen havde endvidere det formål mere udførligt på et stort statistisk materiale at ana- lysere hvilke parametre, der er vigtigst for de ansattes trivsel, således at materialet kunne bruges i forbindelse med forebyggelse og udvikling. Analyserne skulle foreligge i en form, der muliggjorde, at der kunne handles ud fra dem, hvorfor data blev nedbrudt til relevante organisatoriske niveauer, så resultaterne kunne danne grund- lag for drøftelser, beslutninger og handling i både Arbejdsmiljøorganisationen, Samarbejdsorganisationen og på alle ledelsesniveauer på Aarhus Universitet.

    APV2009 levede op til sit formål, og APV2012 bygger på konceptet og erfaringerne herfra. Spørgeskemaet i 2012 er imidlertid også på en række punkter ændret på baggrund af erfaringer fra sidst og på baggrund af en omfattende høringsrunde forud for undersøgelsen. For eksempel er der medtaget spørgsmål om medarbej- dernes oplevelse af den omfattende reorganisering af Aarhus Universitet, som blev påbegyndt i 2011.

    Aarhus Universitet er en arbejdsplads med over 8.000 medarbejdere fordelt på – i runde tal – godt 4.000 viden- skabelige medarbejdere (VIP’ere) og knap 4.000 teknisk-administrative medarbejdere (TAP’ere). Alle ansatte er blevet opfordret til, via et elektronisk spørgeskema, at besvare en række spørgsmål om deres arbejde, kol- legaer, ledere mv.

    Knap 750 ansatte på Business and Social Sciences har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 85,5 – med høje svarprocenter fra alle dele af hovedområdet (se Kapitel 2).

    PSYKISK ARBEJDSMILJø Psykisk arbejdsmiljø er en kompleks størrelse, som kan afgrænses og defineres på forskellig vis. Man kan vælge at definere psykisk arbejdsmiljø som ’summen af det hele’, sådan som det rapporteres i Tabel 1.2. nedenfor. I analysen her er der imidlertid også anlagt et mere analytisk perspektiv, idet et godt psykisk arbejdsmiljø som udgangspunkt er defineret som høj grad af trivsel blandt medarbejderne. Trivsel er her defineret som en kom- bination af ’tilpashed’, overordnet tilfredshed med arbejdet, tilfredshed med fremtidsudsigterne i arbejdet og en samlet vurdering af at kunne anbefale sin arbejdsplads til andre. Trivsel fastlægges altså vha. en generel følelse og tre overordnede vurderinger af tilfredshed.

  • 9RESUME OG OPLæG TIL DISKUSSION

    Denne definition af trivsel kan betegnes som relativ ’smal’. En mere fyldig definition af trivsel kunne også in- kludere på den ene side fænomener så som (fravær af) stress, ensomhed og forskellige former for chikane. Fænomener som nedsætter trivsel, arbejdsevne og arbejdsglæde, og på den anden side eksempelvis subjek- tiv kompetencefølelse, som er en vigtig ressource i forhold til netop arbejdsevne, arbejdsglæde og trivsel. Disse fænomener indgår i datasættet og analyserne men ikke definitorisk i ’trivsel’. Den empiriske udforskning af relationerne mellem trivsel og eksempelvis stress og ensomhed er således en del af analysen. Hvor ikke andet er nævnt, anvendes den ’smalle’ definition af trivsel som den grundlæggende afhæng

Search related