Morten GrønbækFormand, Vidensråd for Forebyggelse

Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

1995

Kvinder

Juel & Christensen. UFL 2007

Middellevetid for mænd 1987-2009. Indkomstkvartiler.

Mænd.

Andel nyfødte som ammes i de anbefalede fire måneder Mors uddannelse

National Institute of Public Health

Social ulighed i sundhed – fra vugge til grav

Andel nyfødte udsat for passiv rygning i hjemmet - mors uddannelse

Svær overvægt, Hyppig fastfood og Daglige symptomer

National Institute of Public Health

Fysisk inaktivitet, Frugt- Grønt-indtag, og Rygning

Forældres socialgruppe, 11-15-årige 2010

0 timers fysisk aktivitet uglSpiser frugt < uglSpiser grønt < ugl Dagligryger0

5

10

15

20

25

I

II

III

IV

V

VI

Rasmussen & Due: Skolebørnsundersøgelsen 2010National Institute of Public Health

1984 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010 20140

10

20

30

40

50

37

3331

33

38

29

25 26

182225 25 25

31

26 2724

18

15- år i ge%

Skolebørn

Procent, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere, 1984-2014

Den internationale skolebørnsundersøgelse, HBSC 2016

Rygevaner

  G y m n asier E r h v er v su d dan n elser

 Piger

(n=42.728)

Drenge

(n=27.396)

Total

(n=70.124)

Piger

(n=1.018)

Drenge

(n=3.442)

Total

(n=4.460)

R y ger aldr ig 55% 54% 55% 41% 44% 43%

R y ger lej ligh edsv ist 35% 32% 34% 19% 20% 20%

R y ger h v er d ag 11% 14% 12% 40% 37% 37%

Rygevaner

Ungdomsprofilen 2014

Unge

StorrygningKøns- og aldersjusteret procent

Ingen erhvervsudd.Kort uddannelse

Kort videregående

Mellemlang videreg.Lang videregående

BeskæftigedeArbejdsløse

Førtidspensionister

DanskAnden vestlig

Ikke-vestligHovedstaden

Sjælland

SyddanmarkMidtjylland

Nordjylland

0 5 10 15 20 25 30

Den nationale sundhedsprofil 2010

Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel

• 48 indikatorer for sundhed, sygelighed og trivsel

– Smerter og ubehag

– Langvarige sygdomme

– Sundhedsadfærd

– Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

– Sociale relationer

– Arbejdsmiljø

Juel og Koch, SIF 2012

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Juel og Koch, SIF 2012

Ulighed i adgang til speciallæger”The Inverse Care Law” (Julian Tudor Hart 1971)

• 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby-

Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro

• Det giver en lægetæthed på 104 per 100.000 i landets rigeste kommuner

sammenlignet med ca. 15 i øvrige kommuner

Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Ulighed i behandlingsresultater Kort vs mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse (1994-2006)

Dalton et al : Eur J C 2008;44:2074

Ulighed i rehabiliteringsresultater Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse

(25-59 år aldersstandardiseret)

Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Mænd Kvinder

Grundskole Videregående

uddannelse

Grundskole Videregående uddannelse

Hele befolkningen 25 4 33 3

Indlagt skader 26 5 42 5

Indlagt kræft 39 8 43 8

Indlagt hjertekar 45 13 52 9

Indlagt psykiatri 71 38 74 30

Ordineret psykofarmaka

58 14 59 12

Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom

Diagnose

Borger Patient

Borger/patient-rettet forebyggelse

Patient

Alkoholstorforbrugere

Borger/patient-rettet forebyggelse

Alkoholstorforbrugere

Dårlig forebyggelse giver dårlige behandlingsresultater

Borger/patient-rettet forebyggelse

KRAM-undersøgelsen

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000

Kvinder

Mænd

Antal ekstra dødsfald

Sundhedstilstanden i DanmarkÅrsager

Tab i middellevetid

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Kvinder

Mænd

Tab i middelelevetid (måneder)

Ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær

AlkoholPsykisk belastende arbejdsmiljø

Fysisk inaktivitetEnsomhed

Svær overvægt

SøvnbesværDårlig mental sundhed

Rygning

0 500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000

Kvinder

Mænd

Antal ekstra sygedage

Ulighed i middellevetid efter uddannelse blandt mænd er fordoblet fra

1987 til 2010

Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede.Kvinder ≥ 30 år, aldersstandardiserede rater pr. 100.000

1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-20090

50

100

150

200

250

300

350

400

Mange årsager

Rygning og alkohol

Juel og Koch, SIF, Ugens Tal, marts 2013

L E V E T I D M E D O G U D E N L A N G V A R I G B E L A S T E N D E S Y G D O M

10,4

1,8

8,7

Mænd Kvinder

0,1

10,5

10,5

Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF

25 25

41,931,5

11,6

13,4

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Aldrigryger Storryger

Med

Uden

<25 25 25

40,229,7

17,2

17,3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Aldrigryger Storryger

Med

Uden

<25

• Motion

• Alkohol

• Kost

• S

• Søvn

• Sex

• Stress

Variation og nydelse ind i forebyggelsen

MAKS

– Et organisk opløsningsmiddel (ethanol)?

– Et (sundt) nydelsesmiddel?

– Et rusmiddel?

– En ernæringskomponent?

– En risikofaktor for ca. 60 forskellige sygdomme?

– Et afhængighedsskabende stof?

Hvad er alkohol?

Boffetta et al, Epidemiology 1990 (277.000 amerikanske mænd)

Mænd

Alkohol: Død af alle årsager

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

0 1 2 3 4 5 6

Alkohol / genstande per dag

Re

lati

v r

isik

o

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1,4

1,6

1,8

0 <1 1 2 3 4 5 6+

Alcohol, drinks per day

Rel

ati

ve

mo

rta

lity

All

Cancer

Coronary heart disease

Boffetta et al, Epidemiology 1990

Alkohol og årsagsspecifik dødelighed

Alkohol drikkemønster og dødelighed

Tolstrup et al, Addiction 2003

Men Women

0

1

2

3

0 <1 1-6 7-13 14-20 >21 0 <1 1-6 7-13 14+

Drinks per week

Mo

rtality

Abstainers

Binge

Steady

Hvad er sund kost?

De officielle kostråd

Mange bud…

Stenaldermand efter at en profet har orienteret ham om trends i 2015

Kost og hjerte-kar-sygdom

Højt indtag af frugt og grønt og mindre mættet fedt forebygger

hjerte-kar-sygdom:

17% færre ville dø af hjerte-kar-sygdom, hvis danskernes indtag

af frugt og grønt blev øget til 500 gram pr. dag

22% af dødsfald pga. hjertesygdom kan forebygges, hvis

danskerne spiste højst 10% mættet fedt i kosten

Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

Frugt & grønt: 0 vs 6/d => Hjertesygdom 1,17

Meget små udsving i risikoestimater

Relativ risiko

Alkoholstorforbrug => Skrumpelever 15

Rygning => Lungekræft 24

Kostfaktorer

Social ulighed i sundhed – Region Midt

Hvad kan vi gøre ved det?

Prioritèr! - for KRAM faktorerne er ikke lige ´farlige’

Lige adgang til behandling – forskelsbehandling?

Visioner – sæt mål

Nationale mål for danskernes

sundhedDen sociale ulighed i sundhed skal mindskes

Flere børn skal trives og have god mental sundhed

Flere voksne skal trives og have god mental sundhed

Flere skal vælge et røgfrit liv

Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug

og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge

Færre børn skal være overvægtige

Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

Indsatser

Kampagner

Strukturer Lovgivning Politikker

Forebyggelsespakker

Eksempler på befolkningsrettede indsatser

Politikområder som udføres under andre overskrifter end sundhed, men

som har stor betydning for lighed i sundhed

• Minimere fattigdom blandt børnefamilier

• Daginstitutioner af god kvalitet for alle

• Skoler som motiverer for uddannelse

• Fuld beskæftigelse og integration

• Mindre fysiske risici i arbejdet

• Indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet

Tak for opmærksomheden!

Statens Institut for Folkesundhed

www.si-folkesundhed.dk

tlf. 65507777

Vidensråd for Forebyggelse

www.vidensraad.dk

tlf. 35448276

mg@niph.dk