Arbejdsmedicinsk Klinik

Regionshospitalet Herning

Gl. Landevej 61

DK – 7400 Herning

www.amkherning.dk

Hvad er stress?

Aut. Cand. Psych. PhDLars Peter Andersen

Arbejdsmedicinsk Klinik, HerningEkstern lektor, Psykologisk institut

En pædagog med et stressende arbejdsliv

• Emotionelt krævende klient (er)• Flere dokumentationskrav: Udviklingsplaner, handleplaner, skriftlig besvarelse af klager,

• Usikkerhed om hvad der forventes• Manglende støtte fra ledelsen• Trusler om vold• Urimelige klager fra pårørende

Hvordan håndterede hun stressen

• Øger tempoet og springer pauser over

• Forsøger at få støtte fra nærmeste ledelse

• Øger arbejdstimerne og tager opgaver med hjem

• Snakker med kæresten• Løber flere gange om ugen

Hvordan blev hun stresset?• Grådlabil – får let til tårer.• Uro og rastløshed og kan ikke finde ro nogen steder.

• Hjertebanken• Tankemylder• Gåsehud og svedende fornemmelser påkroppen

• Affektlabilitet. • Søvnbesvær – sover til sidst ikke om natten

• Egen læge sygemelder hende med stress.

Er pædagogen alene: ”Fakta” om stress

• 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress hver eneste dag.

• 430.000 danskere (ca. 12 procent af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress hver dag.

• Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.’

• Stress betyder en million fraværsdage • Hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.

Dagens program

–Definition af stress–Udbredelse af stress

• Øges forekomsten af stress?• Hvilke brancher er mest stresset?• Hvilke aldersgrupper?

–Teoretiske forståelser af stress• Påvirkning• Reaktion• Process

–Perspektivering

En definition på stress

• Stress er en psykisk og kropslig reaktion, der opstår, når kravene fra en selv eller omverdenen er større end de ressourcer, der vurderes at være til rådighed til at imødekomme disse krav – en ubalance–Stress en normal reaktion på en længerevarende belastning – ikke en sygdom

Stress

Kvinder Mænd

Andel af personer, der føler sig stresset - fordelt på køn

4 4

7

10

3 3

56

910

12

14

8 8

11 11

7

98

11

6 6

8 8

3

12 2 2

1 1 1

0

2

4

6

8

10

12

14

16

1987 1994 2000 2005 1987 1994 2000 2005

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år

Kvinder Mænd

�����

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at vanskelighederne hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem?

10

�����

Hvor ofte inden for den sidste måned er du blevet vred over ting, du ikke havde indflydelse på?

9

�����Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at du havde styr på tingene?

8

�����

Hvor ofte inden for den sidste måned har du været i stand til at håndtere ting, som irriterer dig?

7

�����

Hvor ofte inden for den sidste måned har du oplevet, at du ikke kunne overkomme alt det du skulle?

6

�����Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at tingene gik som du ønskede det?

5

�����

Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare dine personlige problemer?

4

�����Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig nervøs og “stresset”?

3

�����

Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at du var ude af stand til at kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv?

2

�����Hvor ofte inden for den sidste måned er du blevet oprevet over noget, der skete uventet?

1

Megetofte

Ret ofte

Ind imelle

m

Næstenaldrig

Aldrig

Spørgsmålene i dette skema drejer sig om dine følelser og tanker inden for den sidste måned. Ved hvert punkt skal du angive med et kryds, hvor ofte du har haft den pågældende følelse eller tanke.

Højeste stress niveau fordelt på alder og køn

23 22 21 20 22

3229 28 27

38

26

19 1922 23

38

2825 26

39

0

10

20

30

40

50

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65-74 år > 75 år

Sco

re p

å s

tress s

kala

Mænd 2005 Mænd 2010 Kvinder 2005 Kvinder 2010

”Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste to uger”?

• 16.300 beskæftigede har svaret. Følgende jobgrupper er mere stresset end gennemsnittet:–Psykologer–Gymnasielærere–Læger–Underviser og forskere ved universiteter

• (NFA 2012)

”Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste to uger”?

• Følgende jobgrupper er mindre stresset end gennemsnittet:–Tømrere og snedkere–Malere–Militærpersonale–Brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter–Murere, vvs’ere–Smede(NFA 2012)

Årsager til stress

• 52 % oplever arbejdet som den vigtigste kilde til stress.

• 43 % angiver både arbejde og privatliv

• Knap 5 % angiver at privatlivet er den vigtigste kilde til stress (NFA 2012)

Så er vi blevet mere stresset?

• Mange undersøgelser tyder på: – At flere og flere rapporterer at de føler sig stressede – Et stigende antal mennesker bliver sygemeldt på grund af stress.

– Flere anmelder stress som arbejdsbetinget lidelse.

• Men der er uklarheder:– Hvad er stress?: Stress defineres ofte gennem det spørgsmål, der stilles

– Forståelse af stress ændrer sig gennem tiden -diskursen omkring stress har ændret sig fra 1987-2014

– Er der anerkendelse i at have et arbejde som omtales som være stressende?

Forskellige forståelser/paradigmer af stress

• Som reaktion: Stress defineres som en individ tilstand– Jeg føler mig stresset for tiden

• Som interaktion og transaktion: Stress defineres som forholdet / transaktion mellem omgivelserne og individ– Det er stressende at arbejde med disse ting – lige meget

hvad jeg gør, så hjælper det ikke – kun at chefen bliver sur.

• Som påvirkning fra arbejdsmiljøet: Stress defineres som faktorer i arbejdsmiljøet, der påvirker helbredet.– Den nye opgave på arbejdet stresser mig

Stress som reaktion: Akut stress

• Resultatet af kortvarige påvirkninger, trusler eller udfordringer, der kræver en tilpasning:–Ved at fjerne stressor (kamp)–Ved at fjerne os selv fra stressor (flugt).

• Kroppen bliver lynhurtigt sat i alarmberedskab baseret på frigivelse hormonerne adrenalin og noradrenalin.

• Hurtig halveringstid

Langvarigt stress (tilpasningsfasen)

• Et resultat af vedvarende påvirkning af tilstrækkelig intensitet, som vi ikke har været i stand til at– fjerne (kamp)– fjerne os fra (flugt)

• Der frigives hormonet kortisol for fortsat at mobilisere organismens ressourcer

• Risiko for kronisk stress stiger, når der ikke er mulighed for med kamp eller flugt at mindske påvirkningen.

• Lang halveringstid

De kliniske symptomer på stress. Fysiske sy m ptom er Psykologiske sym ptom er A dfæ rdsm æ ssige sym pto m er

H jertebanken Irritabilitet Fø le lsesku lde

Svimm e lhed Koncentratio nsbesvær N edsat døm mekraft

R ysten på hæ nderne Rast løshed U beslutso mhed

H ovedp ine U lyst Søvnløshed

Appet itnedsæ ttelse Anspæ ndthed S ygefravær

S merter i brystet T ræthed Indesluttethed

Å ndedræ tsbesvær Indre uro N edsat arbejdsevne

E ksem Hukom m elsesbesvær Ø get fo rbrug af st im ulanser

D iarre Depressio n

Forkøle lse Angst

T ræthed Agitation

V ægttab Panikangst anfald

Svedture Ind læring sproblemer

Irritabel tyktarm Gråd labil

Stress som proces

• I daglig tale høre vi ofte om at ”en er blevet ramt af stress” eller den ”Stressramte”

• Men er det sådan at individet blot rammes af en stressor?

• Eller er der snarere tale om et samspil:– At individet reflekterer over hvad der sker i omgivelser?

– Og handler derefter?

20Aut. Cand Psych, PhD Lars Peter Andersen

Den kognitive stressteori• Stress er ikke et simpelt resultat af miljøpåvirkninger - stress er en proces

• Stress er en subjektiv oplevelse afhængig af individets vurdering situationen: – For at en situation er stressende, skal situationen vurderes som sådan af personen –jvf filmforsøg

• Erfaringer og håndteringsstrategier er vigtige (Lazarus, 1996)

21Aut. Cand Psych, PhD Lars Peter Andersen

Antagelser i teorien• Kognitive vurderinger afgør hvorvidt der opstår en stressende situation eller ej.

• To vurderingsprocesser:–Primær vurdering–Sekundær vurdering

• Herefter iværksættes copingaktiviteter:–Problemfokuseret coping–Emotionsfokuseret coping.

22Aut. Cand Psych, PhD Lars Peter Andersen

Den primære vurdering – den relationelle mening

• Den relationelle mening mellem person og miljø udledes af den primære vurdering. En vurdering af hvad der er på spil for individet ift :– Mål: Hvad vil jeg med mit arbejde – der er noget der er mere vigtigt end andet

– Overbevisninger: Hvorledes bør arbejdet udføres korrekt

– Personlige dagsorden: Hvilken rolle spiller arbejdet i mit liv – i min selvforståelse

23Aut. Cand Psych, PhD Lars Peter Andersen

Kognitiv bearbejdning – hvilke handlemuligheder

• Afhængig af resultatet af den primære vurdering foretager individet en sekundær vurdering:– Hvad kan jeg gøre?– Er det muligt at ændre noget?– Hvad har tidligere virket?

• Herefter iværksættes copingaktiviteter.

24Aut. Cand Psych, PhD Lars Peter Andersen

Coping

• En definition: ”De adfærdsmæssige og kognitive anstrengelser et individ foretager sig i en situationen, hvor kravene vurderes til at overstige individets ressourcer”.

• Fra individets synspunkt vil man altid handle så hensigtsmæssigt som muligt.

• Valg af strategi afhænger af vurderingsprocesserne

25Aut. Cand Psych, PhD Lars Peter Andersen

Copingformer

Overordnet kan der være tale om to forskellige coping former– Problemfokuseret coping

• Man forsøger at løse problemet

– Emotionsfokuseret coping• Man forsøger at gøre noget ved de ubehagelige emotioner der kan opstår.

– Ofte er der tale om at benytte flee forskellige strategier.

26Aut. Cand Psych, PhD Lars Peter Andersen

Psykologisk stressmodel

27Aut. Cand Psych, PhD Lars Peter Andersen

Opsummering

• Den kognitive stress teori kan:–Forklare individuelle forskelle–Pege på hvorledes individet bedre kan håndtere belastninger

– Fokus på individet – konteksten mangler–Risiko for at overlade ansvaret og skylden til individet – kan blot lære at cope bedre!

Stress som påvirkninger fra arbejdsmiljøet

• Denne tilgang undersøger hvilke skadelige forhold i arbejdsmiljøet der kan medføre belastninger - uanset hvem man er.

• Anviser dermed hvilke arbejdsforhold som skal minimeres på arbejdspladsen

• Fokus på arbejdspladsen og organisering af arbejdet –ikke individet

• Fokus på identificere risikofaktorer

Hvad er en risikofaktor?

• En risikofaktor er en faktor, der forudsiger en øget sandsynlighed for senere stress eller sygdom–Et velkendt eksempel er rygning i forhold til lungekræft

Risikofaktorer 1

• Krav i arbejdet–Kvalitative krav–Arbejdstempo–Følelsesmæssige krav

• Arbejdets organisering og indhold– Indflydelse i arbejdet–Udviklingsmuligheder–Mening i arbejdet– Involvering i arbejdet

Risikofaktorer 2

• Ledelse og samarbejde–Anerkendelse–Forudsigelighed–Rolleklarhed–Rollekonflikter– Ledelseskvalitet–Social støtte fra overordnede–Social støtte fra kolleger–Socialt fællesskab i arbejdet

Risikofaktorer 3

• Person-arbejde relationen–Arbejde-familie konflikt– Jobusikkerhed–Karrieremuligheder

• Værdier– ”Lodret” tillid på arbejdspladsen– ”Vandret” tillid på arbejdspladsen–Retfærdighed på arbejdspladsen

Karaseks krav kontrol model.Modellen fremhæver en samvirken mellem arbejdets krav og kontrol over arbejdet.

Læring og udvikling Psykologiske krav Lav Høj Kontrol Høj Lav

Psykisk belastning og stress. Store krav kombineret med lav kontrol = høj belastning.Store krav kombineret med høj kontrol = En aktiv jobsituation.

Lav belastning Aktiv Passiv Høj belastning

Netterstrøm’s review (2008)

• Inklusionskriterier for studier:–Længdeundersøgelser–Eksponering: Arbejdsrelaterede stressorer

–Outcome depression–Relevant statistisk sammenhæng mellem eksponering og outcome

–Mere end 100 deltagere

Netterstrøm’s review (2008)• Moderat evidens for at

–En relation mellem høje krav og lav kontrol forøger risiko for senere at udvikle en depression. Den relative risiko er faktor 2.0

–Social støtte på arbejdet mindsker risikoen for at fremtidig udvikling af en depression med en faktor 0.6.

–Men det er uklar hvor længe påvirkningen skal stå på for at der udvikles en depression

Implikationer

• På baggrund af dette review er der (muligvis) en udvikling i gang mod at udvalgte psykiske lidelser anerkendes som arbejdsbetingede lidelser af Arbejdsskadestyrelsen.

• Arbejdsbetigede=høje krav og lav social støtte

Organisatorisk håndtering af stress• Stress kan organisatorisk forebygges således:– Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem de krav der stilles og de ressourcer, der er til rådighed for at løse kravene?

– Kan ressourcerne øges og/eller kravene mindskes

– Har medarbejderen tilstrækkelig med indflydelse?

– Er der ledelsesmæssig støtte til stede• De konkrete løsninger skal findes påarbejdspladsen

Karakteristik af arbejdsmiljø 2014

– Arbejdspladsen er ikke en stabil enhed: Gennemgribende og hyppige forandringer er mere reglen end undtagelse.

– Arbejdet er ofte organiseret i teams med indbyrdes afhængighed. Derfor er de relationelle faktorer betyder mere i forhold til helbred end faktorer indlejret i arbejdet.

– Arbejdet er grænseløs i tid og sted.– Grænsen mellem individ og lønarbejder udviskes (personlig kompetencer er arbejdspladsrelevante fx samvittighedsfuld, høj grad af identificering med arbejdet).

Resultat af et review 2011

• Stærk evidens for at:–Høje arbejdskrav–Lav kontrol over arbejdet– Lav social støtte fra kolleger–Lav social støtte fra ledelse–Lav procedural retfærdighed–Lav relationel retfærdighed–Ubalance i effort-reward

• fører til stress-relateret lidelse

Organisatorisk retfærdig som risikofaktor for depression

• Work-unit measures of organisationaljusticeryderup et al and risk of depression – a 2 year cohort study(Grynderup et al. 2013)

Deltagere

• 2007: 4237 offentlig ansatte på 378 forskellige arbejdspladser (responserate =44%).

• 2009: 3224 offentlig ansatte på 378 forskellige arbejdspladser (follow-upresponse rate = 72%).

Måleinstrumenter• Organisatorisk retfærdighed:

– Procedural retfærdighed– Relationel retfærdighed

• Arbejdets krav• Beslutningsspillerum• Brug af færdigheder• Depressionsspørgeskema• Stress• Udbrændthed

Depressive cases

• De deltagere (426)med højeste score på– Stress– Depression – Udbrændthed

• Blev udvalgt til et klinisk diagnostisk interview (SCAN) mhp identificere en depression

• 58 personer diagnosticeret med en klinisk depression i 2009.

Resultater

• Lav procedural organisatorisk retfærdighed øger signifikant risikoen for at udvikle en klinisk depression (OR=2.50)

• Lav relationel organisatorisk retfærdighed øger signifikant risikoen for at udvikle en klinisk depression (OR=3.14)

Kan personligheden være en risikofaktor?

• Klinisk erfaring: En sårbarhedsfaktor at være perfektionistisk– Rigid i tilgangen til arbejdet.– Altid 110 % præstation– Sårbar overfor kritik = Perfektionisme beskytter mod kritik

– Usikker på sig selv og stort behov for kontrol – Svært at bede om hjælp – ”andre kan ikke finde ud af det” og ”andre tror at jeg er dum, når jeg beder om hjælp”

Perfektionisme: En risikofaktor for udbrændthed?(Childs & Stroeber 2012)

• 69 ansatte i sundhedsvæsenet følges over 6 måneder (responserate: 59%)

• 195 lærere følges i tre måneder (responserate:56%)

• 2 målinger: Baseline og follow-up

Spørgeskemaer

• 15 spørgsmål om perfektionisme• 14 spørgsmål om rollekonflikter/tvetydighed

• 16 spørgsmål om udbrændthed.

Resultater

• Ansatte med høje niveauer af perfektionisme:–Scorer højere ved baseline på både rollekonflikter og udbrændthed.

–Scoringerne stiger over tid mellem de to målinger

• Sammenlignet med de som scorer lavt på perfektionisme

Konklusion• Forfatterne konkluderer:

–Perfektionisme kan være et personlighedstræk som kan bidrage til og vedligeholde rollekonflikter og udbrændthed på arbejdspladsen

• Forelæseren tilføjer:–Personligheden skal altid vurderes i samspil med den organisatoriske kontekst

Opsamling

• Forskningen har identificeret faktorer i arbejdsmiljøet, der øger risiko for stress reaktioner:– Høje arbejdskrav– Lav kontrol/indflydelse– Lav social støtte fra ledelse og medarbejdere– Lav retfærdighed– Ubalance i effort-reward– (Vold og trusler (PTSD))

• Risikofaktorerne må oftest forstås i samspil med den enkelte

Forebyggelse

• Afstemme forventninger til arbejdets udførelse – hvornår er arbejde gjort godt nok – hvilke krav er gældende?

• Ledelsen må udstikke rammerne/grænserne og støtte i prioriteringer

• Inddragelse og gennemskuelighed i beslutningsprocesser

• Udførlige funktionsbeskrivelser• Jævnligt feedback og dialog

Opsamling: Hvad er stress

• Stress er udbredt, men begrebet mangler entydig afgrænsning

• Kan opfattes på flere måder– Som påvirkning– Som proces– Som reaktion

• Ingen samlet teori kan indfange den komplekse samspil mellem omgivelser og individ

Spørgsmål?

• Tak for jeres opmærksomhed. • Henvendelse og spørgsmål kan rettes til:

• Lars Peter Andersen• laande@rm.dk• 23460879