Zulu BFF: Et bud på fremtidens tv-oplevelse? · 2014-12-01 · til, at seere i stigende grad selv aktivt vælger hvilket indhold, de vil se hvornår, og ligeledes selv tager del

Zulu BFF: Et bud på fremtidens

tv-oplevelse?

- En undersøgelse af tv-programmet Zulu BFF og dets inddragelse af second screen-

indhold.

Et speciale udarbejdet af

Sofie Maria Johansson Carlsen

Februar 2015

Medievidenskab, Syddansk Universitet

Zulu BFF: Et bud på fremtidens

tv-oplevelse?

- En undersøgelse af tv-programmet Zulu BFF og dets inddragelse

af second screen- indhold.

Navn: Sofie Maria Johansson Carlsen

Speciale i medievidenskab

Syddansk Universitet

Februar 2015

Omfang: 155.244 anslag, 73,9 NS

Vejleder: Anette H. Grønning

Abstract

Zulu BFF: A glimpse of tomorrow's tv experience? -A study of the television program Zulu BFF and its involvement of second screen content.

This master thesis examines the Danish tv program Zulu BFF. Zulu BFF addresses the tendency

that viewers increasingly use various types of other technologies while watching flow tv. By

offering both a tv program and a Zulu BFF app containing a variety of games and extra material

about the program, the main goal is to both engage and gather the viewers in front of the tv and

thereby expanding the viewing experience, by adding a social aspect to the program through the

second screen.

The research’s theoretical framework consists of three different theoretical angles:

The concept of cross media in terms of a tentpole model to clarify the elements and structures

that constitute Zulu BFF, secondly the concept of interactivity as presented by Jens F. Jensen as a

method for analyzing how viewers are involved in the program through the app, and thirdly,

Roger Silverstone’s notion of domestication, more specifically his appropriation model, makes up

the base for analyzing how viewers experience and perceive the concept.

The research is conducted through an interview with the campaign leaders of Zulu

BFF and the arrangement of two focus groups. Through the analysis of the collected data the

thesis demonstrates how the interactive elements added to the app are in fact not resulting in

the users feeling more involved in the program. On the contrary, the moral economies among the

participants do not seem accustomed to the involvement of this kind of extra material in relation

to flow tv. The participants find the app both distracting and without meaning in relation to the

tv program. Nor does the use of the app create a special social sphere or tv experience amongst

the participants. Their criticism is especially directed to the fact that they do not find a strong

connection between the content in the app and the content on the tv, and furthermore they

criticize the fact that the app do not enable its users to influence on the content on the tv screen.

The research results imply the following: As is the case with any cross media

campaign, linking tv programs to second screens require a strong connection between the

content on the involved platforms. Furthermore, second screens as a way to expand the viewing

experience should not just function as an extension of the tvscreen. Instead, in order to make

sense to the users, second screens must include the interactive capabilities that ICTs offer, and

thereby enable the users to actively be a part of, and maybe even influence on, the tv program.

1

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning ........................................................................................................................................................... 4

1.1 Problemformulering ..................................................................................................................................... 5

1.2 Afgrænsning ..................................................................................................................................................... 5

1.3 Undersøgelsens videnskabsteoretiske afsæt ...................................................................................... 7

1.4 Specialets struktur ......................................................................................................................................... 8

2.0 Teori ....................................................................................................................................................................... 9

2.1 Tv i forandring ................................................................................................................................................ 9

2.2 Flow-tv ............................................................................................................................................................. 10

2.3 Tv on demand ................................................................................................................................................ 10

2.4 Tværmedialitet, cross media eller noget helt tredje? .................................................................... 11

2.5 En definition af cross media..................................................................................................................... 12

2.6 Interaktivitet .................................................................................................................................................. 15

2.7 Interaktivt tv .................................................................................................................................................. 16

2.8 Domestication ............................................................................................................................................... 17

2.9 Opsummering ................................................................................................................................................ 20

3.0 Metode ................................................................................................................................................................. 21

3.1 Litteratursøgning ......................................................................................................................................... 21

3.2 Baggrunden for valg af metode............................................................................................................... 22

3.3 Eliteinterviewet ............................................................................................................................................ 22

3.3.1 Rekrutteringen af interviewpersoner ......................................................................................... 23

3.3.2 Interviewguide...................................................................................................................................... 23

3.3.3 Afholdelsen af eliteinterviewet ...................................................................................................... 24

3.4 Fokusgrupperne ........................................................................................................................................... 25

3.4.1 Sammensætningen af fokusgrupperne ....................................................................................... 27

3.4.2 Deltagerprofiler .................................................................................................................................... 28

3.4.3 Interviewguide til fokusgrupperne............................................................................................... 29

3.4.4 Rekruttering af deltagere ................................................................................................................. 31

3.4.5 Deltagerprofiler i fokusgruppe et .................................................................................................. 31

2

3.4.6 Deltagerprofiler i fokusgruppe to ................................................................................................. 32

3.4.7 Afholdelsen af fokusgrupperne ...................................................................................................... 33

4.0 Analyse ................................................................................................................................................................ 35

4.1 Analyse, del I: Hvad er Zulu BFF? ........................................................................................................... 36

4.1.1 Zulu BFF som cross media- kampagne ........................................................................................ 36

4.1.2 Kampagnesitet ...................................................................................................................................... 37

4.1.3 Facebooksiden ...................................................................................................................................... 38

4.1.4 Tv- programmet Zulu BFF ................................................................................................................ 39

4.1.5 Zulu BFF- appen .................................................................................................................................... 40

4.1.6 Zulu BFF som tentpole- forløb ........................................................................................................ 42

4.1.7 Interaktive elementer i Zulu BFF ................................................................................................... 43

4.1.8 Er Zulu BFF interaktivt tv? ............................................................................................................... 45

4.1.9 Delkonklusion ....................................................................................................................................... 45

4.2 Analyse, del II: Domesticeringen af Zulu BFF .................................................................................... 47

4.2.1 Commodofication ................................................................................................................................ 48

4.2.2 Objectification ....................................................................................................................................... 52

4.2.3 Incorporation ........................................................................................................................................ 54

4.2.4 Delkonklusion ....................................................................................................................................... 57

4.3 Analyse, del III: Zulu BFF som fremtidens tv?................................................................................... 58

4.3.1 Potentialet for kombinationen af tv og second screens ........................................................ 58

4.3.2 Delkonklusion ....................................................................................................................................... 64

5.0 Diskussion ......................................................................................................................................................... 65

5.1 Fokusgruppernes sammensætning .................................................................................................. 65

5.2 Undersøgelsens teoretiske udgangspunkt .................................................................................... 66

6.0 Konklusion ........................................................................................................................................................ 68

7.0 Perspektivering .............................................................................................................................................. 71

Litteraturliste .......................................................................................................................................................... 73

3

Bilagsoversigt

Af hensyn til læsevenligheden er de mest omfangsrige bilag indlagt til sidst. De resterende

bilag er listet i kronologisk rækkefølge efter deres nævnelse i specialet.

Bilag 1: Interviewguide til eliteinterview .................................................................................................. 77

Bilag 2: Spørgeskema til fokusgruppedeltagere...................................................................................... 79

Bilag 3: Interviewguide til fokusgrupper ................................................................................................... 80

Bilag 4: Fokusgruppedeltagernes profiler fokusgruppe et, Dianalund .......................................... 81

Bilag 5: Fokusgruppedeltagernes profiler fokusgruppe to, Odense ................................................ 82

Bilag 6: Facebookpost: Opfordring til at se Zulu BFF ............................................................................ 83

Bilag 7: Facebookpost: Italesættelse af appen ......................................................................................... 84

Bilag 8: Eksempel på Facebookpost med vennetema ........................................................................... 85

Bilag 9: Antal likes på Facebooksiden dagen efter premieren ........................................................... 86

Bilag 10: Antal likes på Facebooksiden i februar 2015 ........................................................................ 87

Bilag 11: Første og sidste post på Facebooksiden .................................................................................. 88

Bilag 12: Loes De Vos’ Contextual model for interactive television ................................................ 89

Bilag 13: Tweets om X-Factor-appen .......................................................................................................... 90

Bilag 14: Transskription af eliteinterview....................................................................................................91

Bilag 15: Transskription af fokusgruppe et, Dianalund.......................................................................112

Bilag 16: Transskription af fokusgruppe to, Odense.............................................................................155

4

1.0 Indledning ”Zulu BFF sætter nye standarder for dansk tv” (TV2, 2014: B).

Det var overskriften, da TV 2 i juli 2014 udsendte en pressemeddelelse omhandlende TV 2

Zulus nye satsning, programmet Zulu BFF (Best Friends Forever). Programmet er ifølge

pressemeddelelsen: ”[…] en ny form for brugerinvolverende tv og en udvidet tv-oplevelse, hvor

seerne kan følge med på flere platforme, mens de samles fysisk omkring tv-programmet […]”

(TV2, 2014:B). Zulu BFF er således et forsøg på at imødegå en del af de udfordringer, som

flow-tv i disse år står over for. Dels i forhold til at gennemsnitsdanskerens daglige tv- forbrug

er faldet fra 3 timer og 15 minutter i 2012 (Thunø, 2012: 8) til 2 timer og 53 minutter i 2014

(Thunø, 2014: 8). Men dels også i forhold til den udfordring der knytter sig til seernes øgede

brug af det, der betegnes second screens, hvilket henviser til seernes anvendelse af f.eks.

smartphones imens de ser tv (Oxford Dictionaries, 2015). En undersøgelse foretaget af

mediebureauet Mindshare og TNS Gallup viste således i 2013, at 88 % af tv-seerne

”multiskærmede” imens de så tv (Pedersen, 2013). Lead Creative på Zulu BFF, Kenneth

Graupner, anskuer denne tendens ud fra det standpunkt, at de mange skærme ikke i sig selv

udgør et problem for afsenderne af flow-tv, men at udfordringen ligger i de distraktioner,

skærmene fører med sig: ”[…] problemet er bare, at det er ikke i relation til dét, de ser, de sidder

bare og er ufokuserede og sidder og ser LOL- videoer på YouTube, sidder på Facebook, sidder og

tjekker mail, sidder og snapchatter osv., osv., osv..” (bilag 14: l.149-151).

På trods af disse ændrede tv- vaner, skal der dog ikke herske tvivl om, at

internettet, on demand- tjenester mv. endnu ikke har overflødiggjort flow-tv. Således opnåede

TV 2 Zulu i 2014 sine bedste seertal nogensinde (TV2, 2014: C) på trods af, at TV 2 Zulu med

sin målgruppe på 15- 40 år sigter efter de generationer, der i særlig grad har taget on

demand- tjenesterne til sig (Thunø, 2014: 3). De høje seertal vidner om, at flow-tv langt fra

har udspillet sin rolle. Ej heller blandt de yngre seere. Men konkurrencen er hård, og flow-tv

udfordres på længere sigt på sin dominerende position i det danske medielandskab.

5

Medieforskeren Henry Jenkins beskriver udviklingen således:

”One might describe what is happening in contemporary U.S television as a shift from an

appointment-based model of television viewing toward an engagement- based paradigm.”

(Jenkins, 2013: 116). Med formuleringen ”engagement- based” indrammer Jenkins tendensen

til, at seere i stigende grad selv aktivt vælger hvilket indhold, de vil se hvornår, og ligeledes

selv tager del i produktionen af indhold på f.eks. YouTube. Jenkins’ udtalelse er møntet på det

amerikanske samfund, men en lignende udvikling er ikke desto mindre at finde i det danske

tv-landskab. Med Zulu BFF forsøges det således at tilpasse indholdet i flow-tv til det

paradigmeskifte, som Jenkins beskriver, og det er i dette krydsfelt, at denne undersøgelse

finder sit fokus. Opgaven for Zulu BFF består i at skabe et univers, der lykkes med at være mål

for brugernes opmærksomhed på ikke bare én, men flere skærme samtidig. Nærværende

speciale ønsker derfor med udgangspunkt i klassiske medievidenskabelige begreber som

cross media og domestication at undersøge, hvordan Zulu BFF som en ”brugerinvolverende” og

”udvidet tv-oplevelse” er udformet, og hvordan multiskærm– oplevelsen modtages af

programmets seere.

1.1 Problemformulering Specialet undersøger med inddragelsen af et eliteinterview, hvordan tv-formatet Zulu BFF er

konstrueret som cross media-kampagne, med særlig vægt på, hvordan brugeren søges aktiveret

igennem en app. Igennem fokusgruppeinterviews vil undersøgelsen ydermere analysere,

hvorledes brugerne oplever tv- programmets inddragelse af en second screen og vurdere, om

undersøgelsesresultaterne kan pege på særlige egenskaber, der giver kombinationen af tv og

app værdi for brugerne.

1.2 Afgrænsning For at indsnævre specialets undersøgelsesfelt er der undervejs taget en lang række til- og

fravalg. Undersøgelsen tager grundlæggende sit udgangspunkt i den tyske medieforsker

Maren Hartmanns tanker om dét, hun betegner triple articulation. Hartmanns arbejde

centrerer sig blandt andet om en videreudvikling af Roger Silverstones domestication- teori

(Hartmann, 2006), og i forlængelse af denne videreudvikling introducerer hun triple

articulation som et begreb, der henviser til nødvendigheden af, at undersøgelser af mediebrug

involverer et fokus på både teknologien, indholdet og mediets sociale brugskontekst, for at

der kan opnås en dybere forståelse, af hvordan medier påvirker vores liv (Hartmann, 2006:

6

96). Hartmanns arbejde vil blive uddybet på s. 19-20, og nævnes blot her for at understrege, at

undersøgelsen både involverer et fokus på de teknologier, og det indhold Zulu BFF består af,

men dog hovedsagligt vægter, hvordan brugerne oplever formatet. Netop igennem

undersøgelsen af brugernes oplevelse kommer brugskontekstens betydning for Zulu BFF til

udtryk. Teorierne som undersøgelsen anvendelse, er således valgt ud fra en ambition om, at

inddrage alle tre aspekter af Zulu BFF. For at indsnævre og konkretisere disse tre aspekter

yderligere, forankres den teknologiske og indholdsmæssige del af undersøgelsen af Zulu BFF i

et cross media- perspektiv samt et særligt fokus på Zulu BFFs inddragelse af interaktive

elementer. Brugskonteksten belyses ud fra domestication-begreberne, som særligt

anskueliggør, hvordan brugerne tilegner sig Zulu BFF som medieprodukt.

Zulu BFF består som samlet kampagne af adskillige elementer, men i denne

sammenhæng inddrages primært tv- programmet, som udgør hovedproduktet, samt den

dertil udviklede applikation. En applikation, eller app, som den der hører til Zulu BFF, er et

program, der downloades og installeres på et device, som f.eks. en smartphone. Det vurderes,

at hverken Facebooksiden eller kampagnesitet spiller væsentlige roller i forhold til seernes

oplevelse af programmet, og disse vil derfor kun kort blive inddraget i en skitsering af, hvad

Zulu BFF består af.

Specialets undersøgelsesfelt er et område, der i skrivende stund undergår en

stærk forandring, og det er derfor her væsentligt at påpege, at det ikke er intentionen at

redegøre for, hvordan eller hvorfor on demand- tjenester som Netflix, HBO Nordic osv. vinder

frem. Derudover er det også væsentligt at påpege, at specialet ikke blot skal resultere i en

udvidet anmeldelse af tv- programmet Zulu BFF, men tværtimod vil afdække, hvordan

brugerne oplever dét, at et tv-program involverer en second screen. Af samme årsag er der

også indarbejdet et udpræget fokus på form og ikke kun på indhold i undersøgelsesdesignet.

Dette kommer bl.a. til udtryk i det faktum, at der tages udgangspunkt i en enkelt episode af

Zulu BFF, selv om der i alt er produceret otte. Eftersom samtlige episoder og dertilhørende

app- indhold er opbygget efter en ensartet skabelon, svækker det ikke undersøgelsens

mulighed for at bidrage med et indblik i Zulu BFF som tv-format. Konkret prioriteres det af

hensyn til undersøgelsens fokus og omfang, alene at inddrage to fokusgrupper samt et enkelt

eliteinterview til dataindsamlingen. Dette betyder også, at undersøgelsen ikke understøttes

med kvantitative data i form af f.eks. en spørgeskemaundersøgelse.

7

1.3 Undersøgelsens videnskabsteoretiske afsæt Undersøgelsen tager sit afsæt i hermeneutikken og den socialkonstruktivistiske

forskningstradition. Med anvendelsen af kvalitative metoder indsamler og behandler

undersøgelsen dét, der også kan betegnes som ”blød data” (Thurén, 2001: 46). Herfra kan der

ikke nødvendigvis udledes sandheder i positivistisk forstand, men omvendt muliggør den

hermeneutiske tilgang og analyse af empirien en nuanceret tilgang til undersøgelsesfeltet,

hvorfra også nye fokusområder kan opstå.

Finn Collin noterer sig i Humanistisk Videnskabsteori (2011), at begrebet

socialkonstruktivisme ikke blot henviser til én retning, men tværtimod rummer en hel gruppe

af forskelligartede videnskabsteoretiske tilgange (Collin, 2011: 248). Som overordnet begreb

tillægger socialkonstruktivismen de sociale og samfundsmæssige kontekster, hvori

fænomener, konventioner og meninger forhandles, en altafgørende indflydelse på

fænomenernes videre betydning (Collin, 2011: 251). Heri ligger også den indgroede

vekselvirkning, at et fænomen påvirkes af konteksten, det opstår i, samtidig med at

konteksten omvendt også påvirkes af det enkelte fænomen (Collin, 2011: 251). Det er denne

virkelighedsforståelse, der afspejles i en række af undersøgelsens facetter. Bl.a. i inspirationen

fra Hartmanns triple articulation- begreb, der inkluderer et fokus på den sociale kontekst, som

et medie anvendes i (jf. s 5). Ydermere søger programformatet Zulu BFF grundlæggende at

skabe mening for seeren, ved at blive en del af en social begivenhed, hvor venner samles om at

se programmet (TV2.dk, 2014: B). Den sociale kontekst hvori programmet (ideelt set) ses,

spiller altså en væsentlig rolle for seerens oplevelse af programmet, hvorfor det netop også er

i denne sociale kontekst, at undersøgelsen tager sit udgangspunkt. Således anvendes

fokusgrupper som dataindsamlingsmetode, i det at denne interviewform på baggrund af

dannelsen af et socialt rum fyldt med holdningsudvekslinger og diskussioner, fremmer

deltagernes meningsdannelse om programmet. Således kan de socialkonstruktivistiske tanker

siges at gennemstrømme hele opgaven.

8

1.4 Specialets struktur Specialet er opbygget i fem hovedafsnit: Indledningsvis forankres undersøgelsen i en række

medievidenskabelige begreber, med hovedvægt på cross media, interaktivitet og

domestication. Herefter følger et metodisk afsnit, hvori der redegøres for og reflekteres over

undersøgelsesdesignets udformning. Derfra bevæger specialet sig over i en analyse af de

indsamlede data. Analysen opdeles i tre primære afsnit: Første del forholder sig til

kampagnens opbygning og indhold med udgangspunkt i henholdsvis cross media- begrebet

samt Jens F. Jensens interaktivitetsbegreb. Anden del tager udgangspunkt i Roger Silverstones

domestication- begreber, og undersøger brugernes oplevelse og tilegnelsesproces af Zulu BFF.

I tredje del af analysen trækkes linjer fra fokusgruppedeltagernes specifikke oplevelse af Zulu

BFF, til tv-programmers fremtidige inddragelse af second screens. I specialets afsluttende

diskussionsafsnit diskuteres kort en række af undersøgelsens metodiske til- og fravalg og

deres betydning for undersøgelsen. Dels i forhold til dataindsamlingen, og dels i forhold til

teorierne som danner grundlaget for behandlingen af data.

For at undgå yderligere tolkninger på teoretiske begrebers betydning, anvendes

de hovedsageligt på deres oprindelige sprog, med undtagelse af interaktivitetsbegrebet, som

grammatisk er tæt på identisk på dansk og engelsk, samt Silverstones begreb, moral

echonomy of the household, der for læsevenlighedens skyld oversættes til moraløkonomi i

analysedelen. Ligeledes inkorporeres de teoretiske begreber direkte i teksten uden yderligere

markering. Titler på bøger, tv- programmer mv. markeres med kursiv.

9

2.0 Teori I nærværende afsnit vil undersøgelsens teoretiske afsæt blive gennemgået. Som

nævnt på s. 5 danner Maren Hartmanns begreb triple articulation udgangspunkt for

undersøgelsens opbygning, hvilket afspejles ved, at de teorier som uddybes i det følgende,

understøtter en analyse, der både inkluderer teknologien, indholdet og brugernes oplevelse af

Zulu BFF. Det er særligt igennem analysen af sidstnævnte, at kontekstens betydning for

brugen, som Hartmann understreger vigtigheden i at inkludere, kommer til udtryk.

Undersøgelsen centrerer sig om tv-mediet, hvorfor det indledende er relevant

kort at berøre spørgsmålet om, hvad tv er i dag. Dette gøres indledningsvist i to afsnit der

definerer henholdsvis flow- og on demand-tv. Derefter følger en introduktion til begrebet

cross media, samt en beskrivelse af en nyudviklet rammemodel til analyse af det, der i

modellen overordnet betegnes cross media- kommunikation. Denne model anvendes i

undersøgelsen til at belyse den sammenkædning af teknologier og indhold, som Zulu BFF

samlet set består af. Herefter præsenteres Jens F. Jensens interaktivitetsbegreb, der senere

anvendes til en nærmere analyse af Zulu BFFs brugerinvolverende funktioner. Til brug for en

senere analyse af brugskonteksten og den måde brugerne oplever Zulu BFF på, inddrages

slutteligt en række af Roger Silverstones domestication- begreber, som i analyseafsnittet

danner fundamentet for analysen af de data, som indhentes via fokusgrupperne.

2.1 Tv i forandring En væsentlig del af grundlaget for denne undersøgelse er, at Zulu BFF er et

resultat af et tv- medie i forandring. Allerede i 1999 stillede professor i interaktive medier ved

Aalborg Universitet, Jens F. Jensen, spørgsmålet: ” “[…] has tv as we know it, a future as a

medium at all?” (Jensen, 1999: 14). Udbredelsen af harddiskoptagere, spillekonsoller,

internettet, tjenester som Netflix, HBO osv. skubber alle til tv'ets position som dominerende

medie, og gør det til stadighed mere komplekst at definere, hvad tv dybest set er (Thunø,

2013: 5). Derfor er det også relevant med en nærmere definition af de tv- betegnelser, som i

undersøgelsen vil blive anvendt i forhold til Zulu BFF, nemlig flow-tv og on demand- tv. Disse

vil blive uddybet i det følgende afsnit.

10

2.2 Flow-tv Flow-tv er betegnelsen for det, der kan beskrives som den traditionelle form for

tv. Ifølge Kirsten Drotner, Klaus B. Jensen m.fl. (2004) beskriver Raymond Willams, hvordan

tv i modsætning til f.eks. teater består af en strøm af meddelelser, et såkaldt flow. Det betyder,

at tv- seere ofte vil se flere på hinanden følgende programmer. Strømmen af udsendelser er i

princippet uendelig, og tv- seeningen vil ofte finde sted i en kombination med andre daglige

gøremål (Drotner et al., 2004: 332). Flow-tv betegner altså tv-kanaler med prædefinerede

programrækker, der alene giver seerne kontrol over, hvilken kanal de ser hvornår, men ikke

over hvilke programmer der sendes, og ej heller hvornår de sendes. Derfor kan det siges, at

det klassiske flow-tv fordrer en passiv forbrugeradfærd, hvor seeren alene har en

modtagerrolle. Det har som følge heraf til stadighed været diskuteret, hvorvidt det at se

fjernsyn bør opfattes som en passiv eller aktiv modtagerposition. Ph.d ved Aalborg

Universitet, Thomas Bjørner, refererer hvordan Frands Mortensen i 2002 f.eks.

argumenterede for, at: ”Tv er lean-backward og push medens computeren er lean-forward og

pull” (Bjørner, 2007: 19). Samtidig påpeger Bjørner, at en vigtig dimension ved flow-tv er, at

det ikke alene er en teknologi, men også ” [...] et socialt- og kulturelt fænomen.” (Bjørner, 2007:

28).

2.3 Tv on demand Tv on demand defineres i DRs rapport, Medieudviklingen 2012, som: ”Tv-indhold, som

programmer, film og serier, vi selv kan vælge, hvor og hvornår vi vil se.” (Thunø, 2012: 5).

Igennem disse tjenester har seeren en langt større kontrol over, hvilket indhold der tilgås

hvornår. En vigtig pointe i forbindelse med on demand-indhold er dog, at det til stadighed er

de enkelte udbydere, der kontrollerer, hvilket indhold der i første omgang skal gøres

tilgængeligt for brugerne. På denne måde er brugerne altså ikke suveræne i deres mulighed

for at til- eller fravælge givent indhold

Det endegyldige svar på Jens. F. Jensens spørgsmål om, hvad tv'ets fremtid består

i, er 15 år efter spørgsmålet blev stillet således stadig ikke fundet. Men når selve tv-indholdet

kan nydes på nye platforme, og selve tv- teknologien kan bruges til at konsumere andet end

flow-tv, f.eks. konsolspil, er det nærliggende at spørge, hvordan tv grundlæggende kan

defineres i dag? Det er ikke hensigten med dette speciale at kortlægge netop dét, men

usikkerheden omkring tv'ets faktiske natur er en væsentlig del af fundamentet for

11

undersøgelsens udgangspunkt. Det betyder, at tv her må anskues som værende en

indholdsmæssig forankring, der kan tilgås fra mange devices, snarere end indhold med en fast

teknologisk ramme.

2.4 Tværmedialitet, cross media eller noget helt tredje? Zulu BFF spreder sig i både form og indhold over forskellige platforme. Denne form for

kommunikation betegnes som tværmediel (Petersen, 2007: 23). Imidlertid kan begrebet

tværmedialitet være problematisk at tilgå og anvende, fordi det ikke er en skarpt defineret

størrelse, men snarere er et uhomogent fænomen, der alt efter kontekst bruges til at beskrive

forskellige kommunikative relationer mellem forskellige medieplatforme (Petersen, 2007:

23). Foretages en søgning på tværmedialitet på Samfundslitteraturs online Medie- og

Kommunikationsleksikon, henvises der således til begrebet flermedialitet, som i leksikonet

ligestilles med betegnelser som cross media, tværmedialitet og mediekonvergens (Kolstrup et

al., 2015). Tværmedialitet er altså ét ud af en vifte af nærtbeslægtede begreber, hvor de

indbyrdes forskelle og ligheder ikke altid er klart definerede. På dansk bruges således også

ofte den engelske betegnelse cross media, eksempelvis i Anja Bechmann Petersens arbejde

(Petersen, 2007). Andre beslægtede begreber er transmedialitet, som især forbindes med

Henry Jenkins’ tanker om transmedia storytelling (Jenkins, 2003), eller betegnelsen

intermedialitet, som særligt optræder hos Klaus B. Jensen (Jensen, 2008: 19), og henviser til

de indbyrdes sammenhænge medier imellem, på både indholdsmæssigt og teknologisk

niveau. Netop på grund af denne divergerende brug af betegnelserne er det også en

nødvendighed at eksplicitere, hvordan området opfattes og anvendes i denne konkrete

sammenhæng. Vender vi tilbage til Anja Bechmann Petersens behandling af begrebet fra

2007, definerer hun tværmedialitet som:

”[…]en kommunikations- og produktionsform, der er en speciel hybrid- eller flermedialitet. Den er

kendetegnet ved at gå på tværs af to eller flere medieplatforme. Tværmedialitet er en kommunikativ

arbejdsdeling mellem platforme, hvor brugerens øgede opmærksomhed, handlefrihed eller loyalitet er i

centrum, eller en produktionsform, hvor synergien mellem platforme er i fokus”. (Petersen, 2007:23)

Anja Bechmann Petersen definition optræder oprindeligt i udgivelsen På Tværs af Medier fra

2007, og en omfattende digital udvikling har som bekendt præget medielandskabet både før

og siden. Definitionen er således grundlæggende stadig dækkende, men for at medtænke den

12

digitale udvikling der er sket siden 2007, erstattes den her med nyere litteratur på feltet, i

form af specialet Cross Media- en rammemodel til analyse af cross media-kommunikation (Vest,

2013), som introduceres i det følgende afsnit. Forfatterne, Anna Schiønning Vest og Morten

Thorsø Pedersen, tager udgangspunkt i cross media- begrebet, og derfor vil dette speciale

fremover også anvende begrebet cross media frem for tværmedialitet

2.5 En definition af cross media Som et udspring af det store udbud af litteratur om og definitioner på begrebet

tværmedialitet, afleverede Vest og Pedersen i 2013 et speciale på Aalborg Universitet1, der

sigtede efter at skabe en rammemodel for analyse (og planlægning) af det, der i specialet

betegnes ”cross media- kommunikation” (Vest, 2013: 9). Med henvisning til Thessa Jensen og

Peter Vistisens forskning fra 2012 påpeger forfatterne, at måden hvorpå cross media-

kommunikation anvendes, er under konstant udvikling, og at brugernes medindflydelse i dag

spiller en væsentlig rolle i udformningen af cross media-kampagner (Vest, 2013: 52).

Specialets definition på cross media lyder derfor: ”Cross media-kommunikation er

sammenhængende kommunikation på tværs af medieplatforme, som appellerer til brugerens

aktive deltagelse.” [Vest, 2013: 20]. Dermed lægges der særligt vægt på brugerinvolvering

sammenlignet med Anja Bechman Petersens definition.

Igennem specialet beskrives og eksemplificeres det, hvilke teoretiske

forgreninger og faktorer der eksisterer inden for cross media-feltet. Med udgangspunkt i en

række allerede-eksisterende teorier, som tilpasses og kombineres på en ny måde, udformes

en konkret model for det, de betegner cross media- kommunikation. Særligt centralt for

modellen er henholdsvis Gary Hayes’ (2006) og Drew Davidsons (2010) teorier. Ud fra disse

udvikles en model, der centrerer sig om begreberne tentpole, tie-ins og bridges (Vest, 2013:

42). Modellen vil her blive betegnet som tentpole-modellen. Begreberne tentpole, tie-ins og

bridges akkompagneres i tentpolemodellen af en lang række underbegreber og teoretiske

nuancer, som dog ikke vil blive gennemgået her. Begreberne som inddrages, henviser hver

især til et delelement i en samlet cross media- kommunikation, og defineres som følger:

1 Specialet blev i 2014 belønnet med Aalborg Universitets Mærkk-pris (Aalborg Universitet, 2014).

13

Tentpole er oprindeligt Davidsons begreb, og betegner hovedproduktionen i en

given kommunikation. Det kan f.eks. være en bog eller et tv-program (Vest, 2013:

41).

Tie-ins er også lånt fra Davidsons terminologi, og henviser til alt det indhold, som

ikke er selve hovedproduktionen, men derimod alt det uden om. Det være sig

hjemmesider, soundtracks osv. (Vest, 2013: 42).

Bridges refererer til relationerne imellem tentpole og tie-ins, og indbyrdes imellem

forskellige tie-ins. Modellen introducerer Hayes’ fire forskellige niveauer eller

former for sammenhænge imellem indhold (Vest, 2013: 43): 1) Pushed: Er formen,

hvor identisk indhold sendes ud på flere forskellige platforme, og svarer i højere

grad til det der betegnes flermedialitet, end til den her brugte definition på cross

media- kommunikation. 2) Extras: Er indhold, der relaterer sig til

hovedproduktionen, tentpolen, og som sendes ud på andre platforme, end

hovedproduktionen selv. 3) Bridges: Er tæt sammenkædet indhold, der udgives på

forskellige platforme, og som fører brugeren fra medie til medie, for at denne kan få

den fulde oplevelse af kommunikationen. 4) Experience: Er en kobling af alle

ovenstående typer, hvor producenten skaber et univers, som brugerne selv kan

navigere rundt i. Derudover indebærer niveauet muligheden for, at brugerne selv

kan kreere indhold, og derved skabe sine egne oplevelser i det samlede univers

(Vest, 2013: 40- 41).

Med udgangspunkt i ovenstående begreber argumenterer forfatterne for en grundmodel,

hvori cross media-kommunikation samler sig om en række faser i forhold til hovedproduktet,

tentpolen. Tentpolen skal således opfattes som en tidsbegrænset fase, hvori en

kommunikations hovedprodukt udfoldes. Faserne inddeles på følgende vis:

1) En ikke-eksplicit præ-tentpole-fase, hvor der skabes nysgerrighed om tentpolen,

uden at tentpolen ekspliciteres.

2) En eksplicit præ-tentpole-fase, hvor der helt eksplicit ledes op til tentpolen,

3) En tentpole-fase hvor selve tentpolen udfoldes,

4) En post-tentpole-fase, hvor tentpolen er udfoldet og overstået, men hvor der stadig

forsøges at trække værdi ud af kommunikationen (Vest, 2013: 93).

14

Modellen illustrerer hvorledes tentpolefaserne kan placeres i forhold til hinanden

(Model: Vest, 2013: 93)

Al cross media-kommunikation indebærer ikke nødvendigvis alle faser, lige som længderne af

de forskellige faser vil variere. Men modellen kan bruges til at danne et oversigtsbillede over

relationerne imellem en tentpole og de givne tie-ins og kortlægge et forløb i en given cross

media- kommunikation. Der henvises her også til forfatternes væsentlige pointe i, at skelne

mellem cross media–kampagner, som værende en tidsafgrænset kommunikation i form af

kortere tentpole-cyklusser, og cross media-kommunikation som værende mere vedvarende

kommunikation omkring et givent produkt (Vest, 2013: 101).

Forfatterne fremlægger ydermere en lang række væsentlige områder og

teoretiske standpunkter, som kan være essentielle i analysen af cross media-kommunikation.

I denne undersøgelse tages der dog kun udgangspunkt i en enkelt af disse faktorer,

brugerinvolvering (Vest, 2013: 55). Brugerinvolvering hænger som tidligere nævnt tæt

sammen med værdien af cross media-kommunikation, og er derfor en central dimension af

undersøgelsen af Zulu BFF. Dette fokus afleder også, at det, der før var tv- seere, i denne

undersøgelse vil blive omtalt som brugere. For senere at kunne belyse, hvordan og i hvilken

grad Zulu BFF formår at engagere sine brugere, tages der i undersøgelsen af Zulu BFF

udgangspunkt i begrebet interaktivitet. Derfor belyser nedenstående afsnit hvornår et medie

og mere konkret tv, kan forstås som værende interaktivt.

15

2.6 Interaktivitet Som et resultat af, at tv forandres, har Jens F. Jensen i mange år beskæftiget sig med begrebet

interaktivitet, og ikke mindst interaktivt tv som en form for videreudvikling af det klassiske

flow-tv (Jensen, 1999, 2014). Han påpeger, at tv’ets natur ændrer sig:

”New features such as interactivity, digitization, convergence, broadband networks, content on

demand, two-way cables, and the mixture of TVs and computers and of broadcast and Internet

point out some of the aspects involved in this process of change” (Jensen, 2014: 299).

Ph.d ved Aalborg universitet, Thomas Bjørner, deler Jensens opfattelse og mener, at man i

kraft af den teknologiske udvikling ”[…]må bevæge sig væk fra en forståelse af seerne som

værende enten aktive eller passive” og at ”digitalt interaktivt tv i særlig grad kan anvendes som

et lean-forward medie” (Bjørner, 2007: 19). I beskrivelsen af tv’ets udvikling inddrager både

Jensen og Bjørner således begrebet interaktivt tv, som senere vil blive beskrevet nærmere.

Jens F. Jensen definerer interaktivitet som ”[…]a measurement of a media’s

potential ability to let the user exert an influence on the content and/or form of the mediated

communication” (Jensen, 2014: 301). Han betegner således interaktivitet som et medies

mulighed for, at brugeren kan influere på medieindholdet- eller formen. Han opdeler

interaktivitet i en firdelt typology, der vægter magtrelationen bruger og medie imellem, og

ikke forholder sig til den konkrete teknologi, der anvendes i en given situation:

1. Transmissional interactivity: Et mål for, i hvor høj grad brugeren kan vælge fra en

kontinuerlig informationsstrøm, uden muligheden for at selv at sende en forespørgsel

af sted.

2. Consultational intractivity: Et mål for, i hvor høj grad mediet tillader brugeren selv at

vælge ud fra et på forhånd defineret udvalg af indhold, i et system der indebærer en

form for returkanal til afsenderen.

3. Registrational interactivity: Et mål for, i hvor høj grad et medie er i stand til at

registrere, respondere og tilpasse sig til en given brugers handlinger og behov.

4. Conversational interactivity: Et mål for, i hvor høj grad mediet tillader brugeren at

producere og indføre sit eget indhold i et tovejssystem, hvor indholdet også kan tilgås

af andre brugere, både tidsforskudt eller i realtime. (Jensen, 2014: 301)

16

Grundlæggende kan det siges, at udviklingen i tv- øjemed går som en bevægelse fra

transmissional interactivity og ned igennem de følgende typer. Spørgsmålet er, hvor Zulu BFF

befinder sig på denne skala.

2.7 Interaktivt tv Jens F. Jensen arbejder sig videre fra sin generelle interaktivitetsdefinition til at definere

interaktivt tv på følgende måde: ”[…] interactive television […] can be defined as the

convergence of conventional television and new interactive information and communication

technologies. ” (Jensen, 2014: 299). Interaktivt tv indebærer altså teknologier og

programformater, der gør seeren i stand til at interagerer med tv- indholdet, imens de ser det.

Interaktionen udmøntes i en fysisk handling med mediet, i form af valg, beslutninger og

kommunikative input, der giver seerne kontrol over hvad de skal se og hvornår de skal se det

og måske endda også decideret indflydelse på indholdet (Jensen, 2014: 299). Jensen pointerer

endvidere, at for at tv virkelig kan forstås som værende interaktivt, skal seeren have mulighed

for at sende information tilbage til broadcasteren igennem tv’et som teknologi. Men igennem

en sms, telefon- eller internetforbindelse kan seeren alligevel få en interaktiv

programoplevelse (Jensen, 2014: 299). Jensen lister en lang række genrer inden for

interaktivt tv, hvoraf to som for undersøgelsen er relevante gengives nedenfor:

Content on demand: Er indhold, der kan tilgås ud fra seernes individuelle behov i

forhold til indholdstype, tidspunkt osv..

Cross-media interaction: Betegner brugen af et andet medie end tv’et, som en retur-

eller feedbackkanal fra seeren til afsenderen, for at skabe interaktive tv-programmer

eller tilføje en interaktiv egenskab til et program. (Jensen, 2014: 300).

Jens F. Jensens definition af interaktivt tv kan kritiseres for at være meget definitiv i sin

fremstilling. Forstået således, at han vurderer, at kun en returkanal der faciliteres direkte

igennem tv-teknologien, kan give tv’et karakter af at være interaktivt. Imidlertid italesætter

han også den interaktive oplevelse, hvilket er et mere væsentligt parameter for denne

undersøgelse, hvori tv snarere anses for at være indhold, end et givent teknologisk apparat.

Dermed fokuseres der på indholdet i tv-program og app som en helhed, og hvordan dette til

sammen afføder en oplevelse af interaktivt tv.

17

2.8 Domestication Domestication-teorien beskrives af den bulgarske forsker, Maria Bakardjieva,

som værende et udspring af den socialkonstruktivistiske tradition, der betegner et felt for

undersøgelse af, hvordan teknologier ikke blot igennem deres tekniske funktioner, men også

igennem deres brug, tillægges en mening og betydning (Bakardjieva, 2006: 64). Begrebet blev

oprindeligt formuleret af Roger Silverstone og David Morley (Morley, 1991) og henviser til

den proces, hvori en bruger forsøger at ”tæmme” en ny teknologi. Det vil sige, hvordan

teknologien indlemmes i brugernes liv, og derigennem tillægges en værdi og gøres

meningsfuld for den enkelte. En anden forsker på området, Maren Hartmann, beskriver

domestication således:

“The concept of domestication (…) is a media appropriation concept. In the first instance, it

refers to the micro level of media use (and related perceptions). It describes and analyses the

process of ‘bringing the media home’ both in the concrete as well as in the abstract sense of the

word (implying the idea of making it one’s own).” (Hartmann, 2009: 229)

Domestication er således et begreb, der kan benyttes til at skitsere, hvilken rolle medier

spiller i brugernes hverdagsliv: “The domestication concept helps to outline the role of media in

people’s everyday life in detail, showing the way that media are used for old and new forms of

communication and engagement.” (Hartmann, 2009: 229).

Domestication- begrebet introduceres her som ramme til at belyse de

tilegnelsesprocesser af tv-program og app, der italesættes og erfares af deltagerne i

fokusgrupperne. Ydermere fungerer begrebet som et afsæt til at vurdere de moral economies

og kontekster, som Zulu BFF blev mødt med i fokusgrupperne. Således er domestication-

vinklen med til at afdække den meningsskabelse, der sker omkring og igennem brugen af

medier.

Domestication finder sted inden for den ramme, som Silverstone betegner som

”the moral economy of the household” (Silverstone, 1994: 16). The moral echonomy (oversat til

moraløkonomi) indrammer som begreb den proces, hvori en husstand forhandler og

definerer et medies betydning, værdi og anvendelse. På denne måde tilpasses medier den

enkelte moraløkonomi, igennem dét Silverstone betegner en appropriation-process:

”[…] these commodities […] are domesticated- and through that appropriation they are

incorporated and redefined in different terms, in accordance with the household’s own values

18

and interests” (Silverstone, 1994: 16). Denne appropriation- process vil blive beskrevet

nærmere på s. 19. Bakardjieva argumenterer for, at denne tilpasning af medier bør forstås

som en forhandling, der findes sted på daglig basis (Bakardjieva, 2006: 66). Dertil revurderer

hun Silverstones forståelse af household som en fysisk ramme, og erstatter det i stedet med

begrebet home. Hun forstår home som et beskyttet rum, hvori den enkelte kan kontrollere og

tilpasse sine livsbetingelser, eller som Bakardjieva formulerer det: ”[…] conditions of

existence” (Bakardjieva, 2006: 68). På denne måde forstås home mindre som en fast, fysisk

ramme, og mere som en fænomenologisk og dynamisk følelse hos det enkelte menneske: ”[…]

a feeling of trust, safety, freedom and control […]” (Bakardjieva, 2006: 68). Dermed kan

følelsen af home både eksistere i og udenfor det fysiske hjem, og ligeledes kan tilegnelsen af

medier således finde sted de steder, som for den enkelte bruger føles som home (Bakardjieva,

2006: 68-69).

Denne fænomenologiske opfattelse af domestication- begrebet videreføres i

nærværende undersøgelse. Især i kraft af fokusgruppedeltagernes forudgående kendskab til

hinanden antages det, at der på forhånd vil eksistere en form for delt moraløkonomi

deltagerne imellem. Denne vil jf. Barkadjievas pointe om daglige forhandlinger være under

konstant forandring, og dermed også udvikle sig undervejs i fokusgrupperne. Det formodes

således, at deltagerne i fokusgrupperne hver især repræsenterer deres egen moraløkonomi,

og at der ligeledes i fokusgrupperne vil opstå en fælles form for moraløkonomi, ud fra en

intern forhandling af, hvordan Zulu BFF som medieprodukt må forstås og vurderes.

Efter en revurdering forestået af Silverstone selv i 2006, kan domestication nu

som tidligere nævnt anskues som en appropriaton-proces, som snarere skal forstås som en

cirkulær dynamik, og ikke nødvendigvis som en lineær proces (Silverstone, 2006: 233).

Modellen indeholder grundlæggende fire faser, som dog er tæt forbundne:

19

Commodification: Betegner tilegnelsen af et produkt (der både kan have form af en

fysisk genstand eller blot være medieindhold), og de forventninger og forestillinger der

knytter sig til det givne medie, på baggrund af f.eks. markedsføringen af produktet.

Medierne starter således aldrig på en ren tavle, men inkorporeres i allerede

eksisterende rutiner (Silverstone, 2006: 233).

Objectification: Sammen med incorporation- begrebet kan dette forstås som en form

for tæmnings-strategi. Objectification henviser til måden, hvorpå et givent produkt

placeres i enkelte hjem, i både fysisk, social og kulturel forstand, og hvordan dette

vidner om hjemmets selvforståelse og værdier. Det kan f.eks. både være det fysiske tv,

og måden det placeres i stuen på, eller de samtaler, der omhandler et givent tv-

program (Silverstone, 2006: 235).

Incorporation: Omhandler måden hvorpå objekter, især teknologier, anvendes.

Hvordan en teknologi anbringes og bruges, er afgørende i en moraløkonomi. Således

bliver et objekts funktion ikke altid, hvad det var tiltænkt fra designerens side, og

ligeledes kan funktionen ændre sig over tid og fra hjem til hjem. Brugen af teknologier

kan fungere som et udtryk for køn, alder og status, og enhver teknologi må således

finde sin plads i hvert enkelt hjem (SIlverstone, 2006: 235).

Conversion: Henviser til måden hvorpå et givent objekt er med til at definere

forholdet mellem en moraløkonomi eller person, og verden omkring. Medier, deres

indhold og måden hvorpå de bruges og italesættes, er med til at definere forskellige

moraløkonomier over for sig selv og over for nabolaget, venner, kolleger osv.

(Silverstone, 1994: 21-26).

Disse fire faser indrammer således brugernes tilegnelsesproces af et givent medie. Silverstone

inddrager ydermere begrebet double articulation, der i sin betydning læner sig op ad Marshall

Mcluhans tankegang: "The medium is the message"2. Double articulation betyder, at medier

dels har en betydning i form af at være materielle objekter, men også qua deres indhold

tillægges en symbolsk betydning (Hartmann, 2009: 230). Hartmann stiller sig kritisk over for

denne tosidede model, og introducerer i stedet begrebet triple articulation, som også

inkluderer konteksten, som et medie anvendes i (Hartmann, 2006: 96). På denne måde tilføjer

2 Marshall McLuhan beskriver, hvordan mediet i sig selv og ikke dets indhold former samfundet (McLuhan, 1964: 8).

20

Hartmann den nuance, at medier ikke blot indordnes eksisterende moraløkonomier, men også

påvirker og ændrer sociale relationer (Hartmann, 2009: 228). Hun argumenterer for, at det er

nødvendigt at medtænke triple articulation som teoretisk udgangspunkt i undersøgelser af

mediebrug, således at disse indebærer et fokus på både teknologien, indholdet og konteksten

mediet anvendes i (Hartmann, 2006: 96). Det er netop denne filosofi der forsøges efterlevet i

dette speciale.

Silverstones begreber har været udsat for meget kritik, som f.eks. Bakardjievas

omformulering af ”household”-begrebet og Hartmanns tilføjelse af triple articulation. Men

alligevel synes den grundlæggende appropriation-model stadig brugbar, i en undersøgelse af

et nyt medie eller medieindholds tilegnelse og funktion blandt brugere (og samfund). De fire

faser kan her fungere som et zoom- værktøj, igennem hvilket der kan stilles skarpt på

forskellige aspekter af anvendelsen af Zulu BFF.

2.9 Opsummering I ovenstående afsnit er en række væsentlige begreber blevet introduceret. Cross media gøres

gældende i denne undersøgelse, som en betegnelse for kommunikation der går på tværs af

forskellige platforme. Tentpole - modellen forholder sig særligt til måden hvorpå denne form

for kommunikation er sammensat, og vil i analysen blive anvendt til at belyse hvorledes Zulu

BFF som samlet kommunikation er opbygget.

Domestication er Roger Silverstones klassiske begreb, der særligt forholder sig til

den tilegnelsesproces der sker, når mennesker bruger medier. Domesticationbegreberne

tjener her det formål at belyse brugernes forståelse af tv, og ikke mindst hvordan Zulu BFF

modtages af brugerne.

21

3.0 Metode I følgende afsnit udfoldes de væsentligste refleksioner og overvejelser, der ligger til grund for

specialets undersøgelsesdesign. Dels i forhold til den fundamentale litteratursøgning, men

mestendels i forhold til de metodiske til- og fravalg, der er gjort undervejs i designet og

udførelsen af selve dataindsamlingen. Der tages primært udgangspunkt i Steinar Kvales

(2008) tanker om interviews og Bente Halkiers (2008) fremstilling om afholdelse af

fokusgrupper, lige som enkelte pointer fra Center for Fremtidsforskning (2014) vil blive

inddraget.

3.1 Litteratursøgning Litteratursøgningen til undersøgelsen har dels taget udgangspunkt i ordinære, brede

søgninger på Google, samt mere udspecificerede begrebs- og forfatterorienterede søgninger

på online databaser. Herunder især databasen Communication Source, men også Academic

Search Premier. En problematik for litteratursøgningen var i første fase specialets fokus på

begrebet tværmedialitet, der som det tidligere blev diskuteret (jf. s.11), i visse sammenhænge

betydningsmæssigt sidestilles med andre begreber, som f.eks. flermedialitet. Søgninger på

begrebet flermedialitet har således været delvist relevant i forbindelse med de brede Google-

søgninger, i forhold til at skabe et overblik over de undersøgelser der allerede er foretaget på

området, men har samtidig vist sig langt mindre brugbart i mere konkrete søgninger i diverse

databaser. Imidlertid er en del af den inddragede litteratur netop fundet igennem brede

Google- søgninger. Kombinationen af begreberne cross media og tværmedialitet ledte f.eks. til

specialet Cross Media (Vest, 2013) på Google.

Betegnelser som digital television og second screens udgjorde også et

udgangspunkt for søgninger i både databaser og på Google. Disse søgeord ledte f.eks. til

artikler der henviste til Jens F. Jensens interaktivitetsbegreber, samt til specialer der anvendte

begreberne i praksis. Derudover blev litteraturlisterne i de fundne tekster gennemgået nøje,

og herigennem blev en stor andel bogtitler således også noteret ned og gennemgået.

22

3.2 Baggrunden for valg af metode Bente Halkier argumenterer for, at enhver undersøger bør lade ”[…] sine valg af tilgange

afhænge både af undersøgelsesfeltets dimensioner og af sin medbragte erkendelsesteoretiske

bagage” (Halkier, 2008: 113). Da denne undersøgelse særligt fokuserer på en

brugeroplevelse, er udgangspunktet således også en socialkonstruktivistisk tilgang, som

blandt andet kommer til udtryk i anvendelsen af kvalitative metoder. Det synes ikke

nødvendigt at inddrage store mængder empirisk materiale i form af f.eks. en

spørgeskemaundersøgelse, netop fordi formålet ikke er at skabe et omfattende eller statistisk

repræsentativt indblik i seervaner. Ambitionen er derfor at indhente de primære data

igennem to fokusgrupper. Undersøgelsen indledes med et supplerende eliteinterview med en

kampagneleder på Zulu BFF, som kan bidrage med et indblik i de målsætninger og

refleksioner, der ligger til grund for udviklingen af formatet. Således kan den viden der

indhentes igennem dette interview, kan således danne grundlaget for sammensætningen af

fokusgrupperne.

På de følgende sider gennemgås de refleksioner og argumenter, der ligger til

grund for undersøgelsens brug af de to interviewformer, først med fokus på eliteinterviewet,

dernæst med fokus på fokusgrupperne.

3.3 Eliteinterviewet For både at afdække nøgterne data, om eksempelvis Zulu BFFs præcise målgruppe, samt de

forudgående og i højere grad komplekse refleksioner og argumenter, der har dannet grundlag

for udviklingen af Zulu BFF, indebærer undersøgelsesdesignet et eliteinterview, der er

tiltænkt at inkludere en kampagneleder på programmet. Forhåbningen er, at interviewet kan

bidrage med konkrete, mediefaglige vinkler på de grundlæggende betragtninger, der ligger til

grund for udviklingen af Zulu BFF.

Betegnelsen eliteinterview optræder blandt andet hos Kvale (Kvale, 2009: 167),

og afspejler det asymmetriske magtforhold, der ofte vil være kendetegnende for denne form

for interview, hvor interviewpersonen er enten leder eller ekspert inden for et givent felt

(Kvale, 2009: 167). Ifølge Kvale består et interview dog kun meget sjældent alene af

elementer fra én interviewtype, hvorfor dette interview også på forhånd forventes at

indebære elementer fra f.eks. det faktuelle interview, begrebsinterviewet samt det narrative

interview (Kvale, 2009: 171- 173).

23

3.3.1 Rekrutteringen af interviewpersoner Indledningsvis sigtes der efter, at interviewpersonen til eliteinterviewet enten er

en kampagneleder eller den digitale branding manager på Zulu BFF- redaktionen. Igennem

undersøgerens egen ansættelse på TV 2 lettes adgangen til navne og mailadresser på

relevante folk i Zulu BFF-redaktionen. Kontakten lettes ydermere af et forhåndskendskab til

communitymanageren på Zulu BFFs Facebookside, som kan lade de givne personer vide på

forhånd at de vil blive kontaktet. Den konkrete forespørgsel om et interview sker derefter

igennem en mail, i håbet om at dét, at forespørgslen kommer fra en form for kollega, vil øge

deres villighed til at deltage. I denne situation kan både jeg selv og communitymanageren

således siges at fungere som gatekeeper til de relevante interviewpersoner.

Forespørgslen på interviewet er blevet mødt med overraskende stor interesse fra

redaktionen, hvilket har medført, at ikke bare kampagnelederen og den digitale branding

manager vil deltage i interviewet, men også den overordnede lead creative på Zulu BFF.

Dermed bliver eliteinterviewet ikke alene et interview med en enkelt redaktionel

medarbejder, men derimod et gruppeinterview, der involverer både den digitale branding

manager, Morten Saksnæs, Lead Creative, Kenneth Graupner samt kampagneleder, Moses

Luxhøj.

3.3.2 Interviewguide Det faktum, at eliteinterviewet udføres som en form for gruppeinterview har på

forhånd den umiddelbare fordel, at det kan medføre spontane og interne bemærkninger

imellem interviewpersoner og derved resultere i mere data end et individuelt interview.

Omvendt kan situationen også blive mere kaotisk for intervieweren at kontrollere, og derfor

kræver denne interviewform også, at intervieweren holder fast i at styre samtalen, og sørger

for at give alle taletid (Center for Fremtidsforskning, 2014). Til eliteinterviewet udarbejdes

således en interviewguide, der i praksis skal fungere som strukturelt værktøj til at styre

samtalen.

Eftersom interviewpersonerne bruger deres arbejdstid på interviewet, må det

forventes, at de ikke har uanede mængder tid til rådighed. Derfor spiller interviewguiden også

en vigtig værktøjsmæssig rolle ved, at de vigtigste spørgsmål er formuleret på forhånd,

således at de kan stilles præcist og effektivt, når der opstår pauser i samtalen. Dertil kommer

det faktum, at intervieweren ikke har stor interviewteknisk erfaring, hvorfor behovet for en

24

rettesnor øges yderligere, for at sikre et tilfredsstillende udbytte. Interviewet tilrettelægges

altså som et semistruktureret interview, hvor interviewsituationen kan anskues som en

gruppeudgave af dét, Kvale betegner eliteinterview (Kvale, 2009: 167). Ifølge Kvale kan det

asymmetriske magtforhold, der ofte præger et interview, ved eliteinterview øges af

interviewpersonens status inden for et givent område. Dette forhold kan omvendt opvejes

ved, at undersøgeren forud for interviewet foretager en grundig research og igennem

interviewet giver udtryk for denne forhåndsviden. Herved kan der opnås en mere symmetrisk

situation, samt en yderligere legitimering af afholdelsen af interviewet (Kvale, 2009: 167).

Interviewguiden spiller således også en rolle i forsøget på at skabe et mere symmetrisk

magtforhold i interviewsituationen.

Interviewguiden er opbygget således, at der indledningsvis stilles uddybende

spørgsmål til den udviklingsproces, som programmet har været igennem, for at få samtalen

godt i gang. Overordnet er interviewguiden (bilag 1) struktureret til at gennemgå disse tre

temaer:

1) Ambitionerne/strategien bag Zulu BFF,

2) Selve udviklingsprocessen af Zulu BFF,

3) Nøgterne fakta omkring Zulu BFF, antal af appdownloads, seertal osv..

Ud fra denne disposition kan samtalen afdække Zulu BFF i en form for kronologisk

rækkefølge. Spørgsmålene til de to første temaer lægger op til en refleksiv fortælling fra

interviewpersonerne, som formentlig vil give anledning til uddybende spørgsmål.

Afslutningsvis stilles de mere faktuelt orienterede spørgsmål, som formentlig vil resultere i

mere nøgterne svar, hvorfor disse spørgsmål tjener som en naturlig afslutning på samtalen.

3.3.3 Afholdelsen af eliteinterviewet Fordi interviewpersonerne var travle, blev eliteinterviewet udskudt til et par dage senere end

den først aftalte tid. Derudover meldte Morten Saxnæs (digital branding manager) fra, således

at deltagerantallet kom ned på to. På selve dagen for interviewet viste det sig ydermere, at

Kenneth Graupner (lead creative) havde travlt, og derfor undskyldende måtte forlade

interviewet efter 20 minutter. Imidlertid var han aldeles meddelsom i den tid, han havde til

rådighed, og Moses Luxhøj (kampagneleder), som slutteligt sad alene tilbage, havde

25

tilsyneladende så stor indsigt i programmet og processerne bag, at udbyttet af interviewet

ikke synes at være synderligt påvirket af, at deltagerantallet ikke blev som først aftalt.

Begge interviewpersoner var præget af en udpræget fortællelyst, der føjede

elementer fra det, Kvale betegner som det narrative interview til samtalen (Kvale, 2008: 173).

Den udtalte fortællelyst betød endvidere, at en stor del af de spørgsmål, som i forvejen var

nedskrevet i interviewguiden, blev mere eller mindre overflødige undervejs, fordi

interviewpersonerne af sig selv afdækkede de forskellige områder. Bl.a. ved at uddybe

hinandens udtalelser. På denne måde fik interviewet i lange perioder netop form som en

samtale, især mellem de to interviewpersoner, hvilket jf. pointen på s. 23 ledte til en vis

forvirring i forhold til, hvilke spørgsmål der skulle stilles hvornår. Ligeledes betød det, at

mange af spørgsmålene fra interviewguiden måtte omformuleres undervejs, og fungerede

som opfølgende spørgsmål til det, der allerede var blevet sagt, hvilket bevirkede, at

spørgsmålene langt fra altid blev korte og enkle, som Kvale foreskriver (Kvale, 2008: 154).

Dette må blandt andet tilskrives interviewerens manglende erfaring med det at foretage

interviews. Dog synes samtaleformen alligevel at gøre interviewet særdeles udbytterigt.

Desværre gav interviewet ikke adgang til konkrete tal om programmet. F.eks.

hvor mange gange Zulu BFF-appen i praksis er blevet benyttet, eller hvor mange gange den er

blevet benyttet i et fællesskab, mv.. Derfor må undersøgelsen udelade disse perspektiver, og

alene tage udgangspunkt i de indsamlede data, der kunne indhentes fra både eliteinterviewet

og fokusgrupperne.

3.4 Fokusgrupperne Imens eliteinterviewet er med til at sætte perspektiv på Zulu BFF som koncept, og bloglægge

en række ambitioner med programmet, finder undersøgelsens primære dataindsamling sted

igennem afholdelsen af to fokusgrupper. Dette udgangspunkt afleder ikke en valid, statistisk

indsigt i genstandsfeltet, som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse f.eks. kunne bidrage

med, men bidrager til gengæld med en række andre kvaliteter.

Fokusgruppeformen er valgt ud fra en prioritering af, at undersøgelsen skal give

et indblik i hvordan brugerne oplever Zulu BFFs kombination af flow-tv og en app.

Dybdegående, individuelle interviews kunne også bidrage med et indblik i seernes oplevelser

af programmet, men er alligevel fravalgt her. Dette sker bl.a. på baggrund af f.eks. Maren

Hartmanns pointe om, at hvis vi skal forstå brugen af medier i forskellige kontekster, bliver vi

26

som undersøgere nødt til at være en del af disse kontekster. Interviews er ikke nok

(Hartmann, 2006: 97). Zulu BFF er tiltænkt som et program, der skal ses i fællesskaber (bilag

14: l. 121-124) og programmet har således et særligt socialt fokus, som netop forsøges

iscenesat igennem fokusgrupperne, i et forsøg på også at igangsætte deltagernes tanker om

formen på denne måde at se tv på. Heri ligger også den praktiske foranstaltning, at deltagerne,

især de som evt. ikke har set programmet i forvejen, kan nå at se og opleve programmet i dets

tiltænkte form. Med fokusgrupperne er formålet altså, om end på kunstig vis, at skabe den

kontekst, som Zulu BFF er rettet mod fra producenternes side. Med anvendelsen af

fokusgrupper opsøges også en eksplorativ og livlig samtale deltagerne imellem, der som Kvale

pointerer, kan ”[…] bringe flere spontane, ekspressive og emotionelle synspunkter frem […]”

(Kvale, 2008: 170), end det er tilfældet ved individuelle interviews. I forlængelse heraf

kombinerer fokusgrupper ifølge Halkier gruppeinteraktion og et emne-fokus, hvilket i højere

grad indebærer muligheden for, at deltagerne under samtalen giver udtryk for dét, som

Halkier formulerer som ”[…] tavse og taget for givne repertoirer for betydningsdannelse”

(Halkier, 2008: 10). Dvs. italesætter de sociale forforståelser, som alle erfarer og opsamler i

sociale kontekster, men som der sjældent sættes ord på. Fokusgrupper muliggør altså, at

deltagerne kan tvinge hinanden til at være særdeles eksplicitte i deres indbyrdes interaktion,

og i forlængelse heraf beskriver Halkier, hvordan fokusgrupper i kraft af deltagernes

indbyrdes sammenligninger af forståelser og erfaringer, typisk vil producere mere komplekse

og givende data (Halkier, 2008: 14).

Intentionen er at afholde to fokusgrupper. Argumentet herfor er, at dette vil give

et bredere indblik i seeroplevelsen, end en enkelt fokusgruppe ville muliggøre, samtidig med

at der stadig levnes plads til at gå i dybden med data fra begge grupper. Som en metode til at

kortlægge deltagernes profiler, vil hver enkelt deltager blive bedt om at udfylde et kort

spørgeskema med oplysninger om alder, køn, arbejde samt nogle få spørgsmål om deres tv-

vaner (bilag 2).

27

3.4.1 Sammensætningen af fokusgrupperne Der er ikke udbredt enighed om, hvad der udgør et ideelt antal deltagere i en

fokusgruppe (Halkier, 2008: 33-34), men i denne undersøgelse er målsætningen mellem fire

og syv deltagere i hver gruppe. Grupperne skal være små nok til at sikre, at der hersker en

tryg atmosfære, således at alle kommer på banen med deres tanker og holdninger. Omvendt

skal de også være store nok til at rumme forskellige perspektiver blandt deltagerne, så det

sikres at gruppen producerer hvad Halkier betegner ”dynamisk interaktion” (Halkier, 2008:

34), og ikke blot når til en form for stiltiende enighed. Ligeledes skal alle i gruppen gerne

afprøve Zulu BFF- appen, hvilket også bevirker at gruppen ikke bør være for omfangsrig, hvis

der undervejs opstår tekniske problemer. Der søges derfor i udgangspunktet syv deltagere til

hver fokusgruppe, ud fra den betragtning, at det grundlæggende kan være svært at rekruttere

deltagere, samt at der på dagen for fokusgruppen skal være plads til, at enkelte deltagere

forhindres i at deltage.

Udvælgelsen af de enkelte deltagere til fokusgruppen bør ske på baggrund af en

analyse af, hvilke vigtige karakteristika undersøgelsen skal repræsentere (Halkier, 2008: 27).

Ved en receptionsundersøgelse af mange tv- programmer ville strategien maksimum

variation være et oplagt udgangspunkt, for at sikre en gruppesammensætning, der fremmer

diskussioner på tværs af holdninger og sociokulturelle skel (Halkier, 2008: 27). I denne

undersøgelse vil der dog i højere grad være fokus på det, Halkier referer til som teoristyret

strategi, hvor forskellige karakteristika, der spiller en central rolle for undersøgelsens

problemstilling, vil danne grundlaget for udvælgelsen af deltagere (Halkier, 2008: 27).

Zulu BFF har som tidligere nævnt et stærkt og gennemgående fokus på, at være

en del af en social begivenhed for seerne. Derfor er intentionen i undersøgelsen også, at

sammensætte hver fokusgruppe med deltagere, der kender hinanden på forhånd. Netop

denne tilgang, hvori deltagerne kender hinanden på forhånd, er ifølge Halkier blevet mere

udbredt de senere år (Halkier, 2008: 30). En af de åbenlyse fordele ved denne fremgangsmåde

er, at deltagerne oplever en anden form for tryghed, der gør det lettere for dem at deltage

aktivt i samtalen. Omvendt risikeres det dog også, at kommunikation præges af, at de enkelte

deltagere søger at bevare de roller, som de af de andre deltagere forventes at udfylde i den

givne kontekst (Halkier, 2008: 30). Argumentet for at lade deltagerne kende hinanden i

nærværende undersøgelse er, at denne ramme kan give programmet de

udfoldelsesmuligheder, som det er tiltænkt fra afsenderens side, og at der vil kunne

28

igangsættes en diskussion, hvor deltagerne netop forholder sig til Zulu BFF i en kontekst, der

ligner dén, programmet er tiltænkt til.

3.4.2 Deltagerprofiler De grundlæggende krav til fokusgruppedeltagerne udledes af Zulu BFFs

målgruppe, som blev klarlagt igennem eliteinterviewet. Det betyder, at deltagerne primært

skal være mænd mellem 15 og 40 år (bilag 14: l. 506-507). Sammen med vægtningen af den

sociale dimension resulterer det i et klart kompromis i forhold til muligheden for at inddrage

forskellige livsfaser og aldersrelaterede perspektiver, og derigennem nå en

diskussionsmæssig dynamik og repræsentation af forskelligartede holdninger i

fokusgrupperne. For alligevel at sikre en holdningsmæssig spredning i grupperne,

efterstræbes det også at inddrage kvindelige fokusgruppedeltagere. Ligeledes sigtes der også

efter en vis geografisk diversitet de to fokusgrupper imellem, for at disse ikke skal udspringe

af de samme sociokulturelle miljøer. Målet er altså at sammensætte to forskelligartede

fokusgrupper, der hver især består af deltagere, der i forvejen kender hinanden.

Ambitionen er derudover at tale med almindelige mediebrugere. Dvs. brugere,

der går til tv’et uden at være synderligt analytiske, men som snarere forholder sig til medier

med en forbrugerorienteret indstilling. Derfor skal det så vidt muligt også undgås, at

grupperne inkluderer medievidenskabsstuderende eller andre, der arbejder med tv-

produktion. I så fald skal dette begrænses til en enkelt deltager i hver gruppe. Derudover er

det et krav, at størstedelen af deltagerne skal være forholdsvis jævnlige seere af Zulu, DR3

eller TV 3- kanalerne, således at det er sandsynligt, at de kan forholde sig til rent faktisk at se

et program som Zulu BFF, og ikke i deres meningsdannelse strander ved, at selve

indholdssiden af programmet ikke tiltaler dem. Herudover er det også et krav, at deltagerne

ejer en smartphone, så de kan tilgå appen, og er vant til at benytte den form for teknologi.

Udspecificeret kan der listes følgende kriterier til fokusgruppedeltagerne:

29

Kriterier for fokusgruppedeltagere:

Inkluderende Ekskluderende

Mand

Kvinde (max 3 pr gruppe)

15-40 år

Ejer smartphone

Ser jævnligt TV 2 Zulu, DR 3, TV 3 og

lignende

Ingen, kort, mellemlang eller lang

videregående uddannelse

Under 15 år

Over 45 år

Ejer ikke en smartphone

Ser aldrig TV 2 Zulu, DR 3, TV 3 og lignende

Medievidenskabsstuderende eller ansat

inden for tv-branchen

3.4.3 Interviewguide til fokusgrupperne Det bør påpeges, at fokusgrupperne afholdes efter at udsendelsesrækken på TV 2

Zulu er afsluttet, hvorfor programmet i forbindelse med fokusgrupperne tilgås igennem TV 2

Play. Dette faktum peger igen tilbage til pointen om, at undersøgelsen tilgår tv-indhold som en

indholdsmæssig forankring, snarere end en given teknologi.

Begge fokusgrupper vil begynde med fælles spisning, hvilket har til formål at

skabe en afslappet stemning blandt deltagerne, og derigennem fordre at diskussionen

efterfølgende kan udvikle sig på afslappet vis. Som ved eliteinterviewet er der ligeledes blevet

udarbejdet en interviewguide (bilag 3) forud for fokusgrupperne, for at sikre en

hensigtsmæssig og ensrettet struktur i indsamlingen af data i begge grupper.

I interviewguiden prioriteres det, at niveauet for interviewerens indblanding og

derved styringen af fokusgrupperne skal finde et moderat leje, der hverken resulterer i en

stramt styret og ej heller en decideret løs struktur. Strukturen skal nærmere lægge sig op ad

det, der betegnes tragt-modellen (Halkier, 2008: 39). Det betyder, at sessionen startes med få

brede og åbne spørgsmål, der giver anledning til en vidtgående meningsudveksling, hvorefter

fokus efterhånden snævres ind imod slutningen af diskussionen, og der stilles mere direkte

spørgsmål om Zulu BFF. Ved at starte med brede spørgsmål er målet, at få deltagerne til at

30

fortælle så meget som muligt ud fra deres egne perspektiver. Halkier argumenterer for, at

undersøgeren derigennem kan lære meget nyt om både emnet og deltagerne (Halkier, 2008:

39). Endnu et argument for at strukturere fokusgrupperne efter tragt-modellen er, at det

ønskes at skabe et indblik i deltagernes forudgående holdninger, inden en eventuel modvilje

mod Zulu BFFs specifikke programformat overskygger diskussionen.

Forløbet tilrettelægges i begge fokusgrupper således, at deltagerne

indledningsvist vil blive bedt om at diskutere deres egne tv-vaner. For at sikre at der fra

starten kommer forskelligartede perspektiver til udtryk (jf. Halkier, 2008: 58), indledes

samtalen med en lille øvelse, hvor deltagerne bedes skrive et par notater ned på en seddel om,

hvad de associerer med begrebet tv-sening. Dette er dels for at få et indblik i, hvad deltagerne

forbinder med det at se tv. Er det tidsfordriv, hyggeligt samvær med andre, viden tilegnelse

eller noget helt andet? Samtidig er det også en metode til at sikre, at alle deltagere kommer i

gang, og får formuleret egne tanker og perspektiver, inden gruppen finder et mere fælles

fodfæste i den videre diskussion og meningsdannelse (Halkier, 2008: 58). Herefter vil

deltagerne i fællesskab blive bedt om at forholde sig til spørgsmålet: ”Hvad ser I selv, når I ser

fjernsyn i øjeblikket?”. I forlængelse af den første skriveøvelse er formålet her at åbne op for,

at alle deltagerne kan tale ud fra egne horisonter og forståelser, og alle derved kan komme på

banen fra start. Spørgsmålet fungerer så at sige som en form for katalysator, der kan få

samtalen i gang og rette deltagernes opmærksomhed yderligere mod det at se tv.

Herefter vil der blive vist 20 min af det første afsnit af Zulu BFF, der har

undertitlen USB-jagten, hvor deltagerne vil blive bedt om at downloade den dertilhørende

app, og afprøve den undervejs. Efterfølgende vil deltagerne blive bedt om at forholde sig til

emner og spørgsmål, der relaterer sig mere specifikt til Zulu BFF (se bilag 3). Håbet er, at

samtalen naturligt udvikler sig således, at mange af de i interviewguiden listede områder

bliver dækket som en følge af samtalens naturlige udvikling. Omvendt søges der undervejs

også svar på nogle forholdsvis specifikke spørgsmål, som om nødvendigt skal stilles direkte,

hvis ikke deltagerne selv bevæger sig ind på temaet. Overordnet er der fra interviewerens

side et stort fokus på at stille åbne og neutrale spørgsmål, der ikke lægger op til en hverken

negativ eller positiv vinkel på Zulu BFF eller tv-sening generelt.

31

3.4.4 Rekruttering af deltagere Deltagerne til fokusgrupperne er fundet igennem det, Halkier betegner snowball-sampling

(Halkier, 2008: 31). Det indebærer, at deltagerne findes ved hjælp af undersøgerens eget

netværks netværk. Denne metode er valgt for at lette arbejdet med at finde to grupper af

indbyrdes bekendte, der er villige til at deltage, og samtidig sikre, at fokusgruppesituationen

ikke præges af et prædefineret, socialt bånd mellem interviewer og deltagere. Der skal f.eks.

være muligheder for, at intervieweren kan stille spørgsmål til områder og elementer, hvor

svaret imellem venner eller bekendte kunne synes indlysende (Halkier, 2008: 31).

Rekrutteringen af deltagere lettes af, at Zulu BFF har en temmelig bred

målgruppe og at det ønskes at deltagere skal kende hinanden på forhånd. Det har i praksis

betydet, at der kun har været brug for en enkelt gatekeeper til at samle hver fokusgruppe. De

få og brede krav betød ligeledes, at en meget stor andel af både mænd og kvinder i alderen 15-

40 år på forhånd forventedes af have en profil, der gjorde dem egnede til at deltage. På denne

måde kunne det forsvares at samle fokusgrupperne, uden en omfattende forudgående

screening af deltagerne, når blot kravene som udspecificeret på s. 29 blev opfyldt. Deltagerne

blev således fundet med hjælp fra to forskellige gatekeepers, fra hver sin ende af

undersøgerens eget netværk, forstået i både social og geografisk forstand.

På trods af de få kriterier, der på forhånd var sat for deltagerne, blev der i begge

fokusgrupper i sidste ende gået på kompromis med dem. At rekruttere deltagere til

fokusgrupper viste sig at være en svær opgave for begge gatekeepers, og pga. tidspres, som

skyldtes den sene afholdelse af eliteinterviewet, blev det mest væsentlige at finde en

aldersmæssigt passende gruppe venner, der var villige til at afsætte en aften til formålet. I det

følgende afsnit udspecificeres profilerne for de deltagere, der i sidste ende deltog i de to

fokusgrupper.

3.4.5 Deltagerprofiler i fokusgruppe et Til den første fokusgruppe formåede en 31-årig mand i undersøgerens netværk at samle fire

af sine venner, samt to af disses kvindelige kærester. Fokusgruppen blev afholdt i Dianalund

på Vestsjælland d. 3/11-2014, hos gatekeeperens forældre, hvis adresse alle deltagerne i

forvejen kendte. Håbet var, at de kendte omgivelser sammen med maden også ville bidrage til

en afslappet stemning (jf. Halkier, 2008: 36). Deltagernes alder spændte i denne gruppe fra

19-30 år, og deltagerne besad så forskellige stillinger som folkeskolelærer, teamleder i et

32

teleselskab, tjener og afløser på et plejehjem, imens to andre var ved at videreuddanne sig til

henholdsvis ingeniør og leder inden for landbruget (bilag 4). Derudover havde to af

deltagerne børn. De mandlige deltagere havde kendt hinanden igennem mange år, qua deres

fælles skoletid og interesse for computerspil. De to kvindelige deltagere var i højere grad på

udebane, fordi de ikke i samme grad havde tætte relationer til alle ved bordet, hvilket bl.a.

udmøntede sig i en mærkbart mindre deltagelse fra deres side. Kompromiserne i forhold til de

på forhånd givne kriterier for deltagerne inkluderer derudover, at deltagerne Brian og Mie

havde telefoner, der ikke var kompatible med appen, hvorfor de ikke kunne afprøve den i

praksis. Dertil kan det også diskuteres om f.eks. Jesper, i kraft af sine tv- vaner som primært

baserede sig på livsstilsprogrammer på DR, passede på kriterierne om at være hyppig seer af

en kanal som TV 2 Zulu.

3.4.6 Deltagerprofiler i fokusgruppe to Deltagerne til denne fokusgruppe var sværere at samle, end deltagerne til første

fokusgruppe. Gatekeeperen, en 27-årig kvinde, stod for kontakten, og fik afslag fra de første

adspurgte, hvorfor planlægningen af denne fokusgruppe var præget af usikkerhed i forhold til,

om den faktisk kunne afholdes. Gatekeeperen lykkedes med at samle en lille gruppe

mennesker, der alle kendte hinanden på forhånd, bestående af tre mænd og en enkelt kvinde

(hvoraf den ene mand og kvinden dannede par) i alderen 27-37 år (bilag 5). Denne

fokusgruppe blev også afholdt på en for deltagerne velkendt adresse, hos det deltagende par i

Odense tirsdag d. 11/11-2014. Også denne gruppe indeholdt varierede profiler, i form af en

enkelt universitetsstuderende, en handicaphjælper, en elinstallatør og en bilforhandler (bilag

5).

Afslutningsvis kan det siges, at rekrutteringen af egnede deltagere synes at

lykkes i den forstand, at de to grupper spændte over vidt forskellige tv-vaner, livsfaser,

uddannelsesmæssig baggrund og ikke mindst geografiske tilhørsforhold. Omvendt kan der

argumenteres for, at for få af deltagerne synes at være faste seere af kanaler som TV 2 Zulu,

hvilket kan influere på deltagernes grundlæggende holdning til Zulu BFF som program.

Undersøgelsen mangler ligeledes at inkludere flere perspektiver fra yngre brugere, på f.eks.

20 år eller derunder. Denne mangel kan blandt andet tilskrives brugen af snowball- metoden,

hvor udgangspunktet blev gatekeepers, der begge aldersmæssigt var tæt på 30 år.

33

3.4.7 Afholdelsen af fokusgrupperne Fokusgrupperne blev afholdt med en uges mellemrum, hvilket gav mulighed for at foretage en

række ændringer i fokusgruppe to, på baggrund af erfaringerne fra den første. Deltagerne gav

ved første fokusgruppe i Dianalund f.eks. udtryk for, at de havde brug for at se programmet

fra start til slut, før de forstod meningen med appen, hvilket derfor også blev udgangspunktet

for fokusgruppe to i Odense. I Odense viste det sig dog, at deltagerne her var tilfredse med

blot at se 20 minutter. Ved transskriptionen af første fokusgruppe blev det derudover også

tydeligt, at intervieweren under første fokusgruppe var meget aktiv store dele af tiden, hvilket

ikke var hensigten. Det betød, at initiativet i høj grad lå hos intervieweren, frem for hos

deltagerne, og sessionen tog derfor i perioder mere form som et gruppeinterview end som en

fokusgruppe. Til trods for intentioner om det modsatte, fik spørgsmålene i fokusgruppe et ofte

en lukket form, hvilket ikke nødvendigvis fordrede at mere end én deltager bød ind med et

énstavelsessvar. Et eksempel kan findes mod afslutningen af fokusgruppen, hvor deltagerne

stilles følgende meget ledende spørgsmål: "Så I synes egentlig det er lidt fjollet, at man skal

sidde og bruge kræfter på noget, som ikke er selve programmet?" (bilag 15 l. 960-961).

Ligesom mange spørgsmål blev stillet i en lukket og ledende form, blev flere af

spørgsmålene også formuleret særdeles uklart, hvorfor det blev svært for deltagerne at

orientere sig i forhold til, hvad der egentlig søgtes et svar på. Et er eksempel er følgende

formulering:

"Synes I der er noget potentiale i at udvikle apps, nu snakkede I om det der med at printe en

bangoplade, det er fint. Og de der spørgsmål, men er der andet man kunne bruge en app til end

spørgsmål? Nu er der f.eks. et ekstraspor som, og det er der ikke nogen af jer der har set... " (bilag

15 : l. 982-984)

De uklare spørgsmål og den kontinuerlige indblanding fra interviewerens side var givetvis

med til at skabe en usikkerhed blandt deltagerene i den første fokusgruppe, hvilket kan have

medvirket til, at samtalen ikke forløb så frit, som ønsket. Men manglen på en vidtgående

diskussion bunder formentlig også i det faktum, at der tilsyneladende var en udbredt enighed

blandt deltagerne, i forhold til de tanker de knyttede til tv-programmet og den afprøvede app.

Denne holdningsmæssige ensrettethed var muligvis også et resultat af, at gruppens mandlige

deltagere var en forholdsvis sammentømret gruppe af mennesker med fælles interesser og

fælles forståelser. Således kunne en mere differentieret gruppesammensætning måske have

34

affødt en større grad af divergerende holdninger. Samtidig var det også tydeligt, at

deltagernes forudgående kendskab til hinanden gav anledning til mange bemærkninger, der

kunne lede samtalen på sidespor. Dog var det også flere gange tilfældet, at en af deltagerne

selv fik samtalen tilbage på sporet, hvis blot også intervieweren holdt sig i baggrunden længe

nok. Samtalens små afstikkere gav dog også et indholdsmæssigt afkast, hvorfor de i visse

tilfælde tjente undersøgelsens formål fint. Ved afholdelsen af fokusgruppe to i Odense var der

således fornyet fokus på, at intervieweren i videre udstrækning skulle holde sig i baggrunden,

og stille færre spontane spørgsmål.

Det lykkedes i en vis udstrækning at overføre erfaringerne fra første til anden

fokusgruppe, hvorved deltagerne i fokusgruppe to i højere grad selv styrede deres indbyrdes

samtale, hvilket betød at diskussionen forløb mere flydende og mere livligt, på trods af, at der

også i denne gruppe var en stor enighed om, at appen ikke bidrog med noget konstruktivt

eller underholdende til programmet. Generelt er det her værd at påpege, at på trods af

metodiske forskelle i forhold til mængden af indblanding fra undersøgerens side, og ikke

mindst også i antallet af ledende spørgsmål, gik en lang række af deltagernes pointer igen på

tværs af grupperne. Et eksempel, som vil blive uddybet i analysen (s. 50-51), er f.eks., at begge

grupper inddragede det tidligere tv-program Bingo Bango (TV2) i deres diskussioner.

Vender vi tilbage til det forbedrede samtaleflow i fokusgruppe to, kan det færre

antal deltagere også have haft betydning. I denne gruppe var der kun fire deltagere, i

modsætning til seks i den første gruppe. På trods af det færre antal deltagere var der dog også

her en enkelt deltager, Kent, der var markant mindre aktiv i diskussionen der konkret

omhandlede Zulu BFF, end de andre deltagere.

Den overordnede struktur i forhold til spisning, diskussionsemner mv. blev altså

bevaret ved begge fokusgrupper. Begge fokusgrupper blev ligeledes optaget med diktafon og

kamera, for efterfølgende at blive transskriberet. På trods af de store mængder data, blev

transskriptionen prioriteret fordi det, som Kvale pointerer, ”[…] udgør i sig selv en første

analytisk proces.” (Kvale, 2008: 202). På denne måde synes materialet mere overskueligt at

analysere, og transskriptionen af første fokusgruppe gav som nævnt anledning til en række

metodiske refleksioner, som blev taget til efterretning allerede ved afholdelsen af

fokusgruppe to.

Med specialets undersøgelsesdesign udfoldet, bevæger undersøgelsen sig nu

over i en analyse af de data, som eliteinterviewet og fokusgrupperne resulterede i.

35

4.0 Analyse Analysen er opbygget således, at Hartmanns tanker om triple articulation afspejles i

strukturen. Analysen falder således i tre dele, hvori fokus i første del er på de teknologier og

det indhold som Zulu BFF består af. Her belyses mere konkret de fire kerneelementer i Zulu

BFF- kampagnen i et cross media-perspektiv ud fra tentpole-modellen. Herefter bevæger

undersøgelsen sig, med udgangspunkt i Jens F. Jensens begreber, over i en vurdering af, på

hvilken måde brugerne engageres i Zulu BFF, og hvordan formatet som en samlet størrelse

(udgjort af app og tv-program) kan anskues som værende interaktivt.

I anden del af analysen følger en undersøgelse af brugernes oplevelse af Zulu BFF,

hvorigennem Hartmanns tredje aspekt, konteksten, kommer til udtryk. Heri analyseres den

indsamlede data fra fokusgrupperne med udgangspunkt i Silverstones appropriation-model.

Dette afsnit indebærer således et kontekstmæssigt fokus på brugen af Zulu BFF, dels i form af

de enkelte fokusgrupper, som i sig selv udgør en kontekst, men også forstået i bredere

forstand, i forhold til de kontekster, fokusgruppedeltagerne kommer fra. Dvs. de vaner og

værdier (moraløkonomier), som deltagerne knytter til tv-sening i det daglige. På denne måde

er det ambitionen, at analysen resulterer i en nuanceret og helstøbt undersøgelse af Zulu BFF,

som både tager højde for medieproduktet i sig selv, og den betydning mediet får igennem sin

brug. I den tredje og sidste del af analysen vurderes og diskuteres det, hvilke egenskaber der

ifølge fokusgruppedeltagerne spiller en særlig central rolle i kombinationen af tv-indhold og

apps. De indsamlede data fra både fokusgrupper og eliteinterview danner grundlaget for alle

tre analyseafsnit. Derfor inddrages citater fra disse kontinuerligt igennem analysen for både

at illustrere og underbygge undersøgelsens pointer

36

4.1 Analyse, del I: Hvad er Zulu BFF? Zulu BFF har en målsætning om, at kombinere det digitale indhold med den analoge

virkelighed, og det er måden hvorpå denne forbindelse forsøges etableret, som vil blive

analyseret i de følgende afsnit. Udover de elementer, der inddrages her, består Zulu BFF-

kampagnen også af trailers i tv, fysiske plakater, programmernes udgivelse på YouTube, m.m..

Alt sammen kunne undersøges i langt videre udstrækning end tilfældet er her, hvor kun

udvalgte elementer inddrages. Der bliver således taget højde for det, der her anses for at være

kampagnens fire kerneelementer: Kampagnesitet, Facebooksiden, tv- programmet og appen,

og fokuseres særligt på de forbindelser der eksisterer imellem elementerne. Derfor vil der i

eksempelvis beskrivelsen af appen heller ikke blive lagt vægt på en minutiøs gennemgang af

dennes tekniske funktioner.

4.1.1 Zulu BFF som cross media- kampagne Jf. Vest og Pedersens definition (s.12) kan Zulu BFF samlet set anses for at være en cross

media- kampagne, fordi det er kommunikation, der går på tværs af platforme, som samtidig

appellerer til brugerens aktive deltagelse. Også Anja Pedersens budskab om, at cross media

karakteriseres ved at være ”[…] en produktionsform, hvor synergien mellem platforme er i

fokus” (jf. s. 11) synes at være stærkt forankret i Zulu BFF, i kraft af programmets forsøg på at

skabe sammenspil mellem tv-indhold og en app. Jf. Vest og Pedersens pointe (s. 14) vil Zulu

BFF blive betegnet som en cross media- kampagne, og ikke cross media- kommunikation, i det

at kommunikationen forløber over en forholdsvis begrænset tidsperiode. Selv om Zulu BFF

måtte forblive tilgængeligt på forskellige internettjenester, er det ikke et vedvarende produkt

som f.eks. TV 2 Zulu-kanalen i sig selv. Facebooksiden er eksempelvis ikke blevet opdateret,

efter sidste episode blev sendt på TV 2 Zulu.

37

4.1.2 Kampagnesitet Kampagnesitet for Zulu BFF findes på zulubff.dk. Formuleringen kampagnesite benyttes her,

fordi redaktionen bag Zulu BFF selv betegner hjemmesiden sådan. Ordvalget har en væsentlig

indholdsmæssig betydning, i forhold til den funktion, som sitet er tiltænkt. Kampagnelederen,

Moses Luxhøj, beskriver kampagnesitet således:

” […] det er der, hvor vi ligesom bare samler op, hvis du downloader appen, så kan du gøre det

derinde fra, hvis du vil se hvordan det fungerer, så kan du gøre det derinde fra. Hvis du vil se

programmet, så kan du gøre det derinde fra. Hvis du vil se trailere, det hele. Det er ligesom bare

opbevaringsstedet, ikke?” (bilag: l. 287-290).

Kampagnesitet fungerer altså som et samlingssted for samtlige delelementer i kampagnen og

er således en væsentlig tie-in i forhold til resten af kampagnen, fordi denne leder videre til

både tentpolen og de resterende tie-ins. Kampagnesitet består af seks menupunkter med

overskrifterne: Forside, Episoderne, Appen, Sådan Virker Det, TV 2 Play og Kontakt (Zulubff.dk,

2014). Herigennem kan brugerne altid få adgang til alle episoder, finde link til at downloade

appen, få vejledning til, hvordan appen fungerer, få tilsendt en kode til TV 2 Play, hvorfra

programmet også kan tilgås, og ikke mindst kontakte redaktionen bag. Især punktet ”Sådan

virker det” synes centralt, da der ifølge lead creative på kampagnen, Kenneth Graupner, er en

høj grad af kompleksitet tilknyttet brugen af appen, fordi den gør brug af ny teknologi:

”[…] det er et skidekompliceret projekt at forstå. Der er jo ingen der nogensinde har prøvet det

før, derfor havde vi også brug for at have et sted hvor vi kunne forklare og stille og roligt sige:

"Nåååh, det er sådan, bum bum bum.." ikke?” (bilag: l.274-276).

På kampagnesitet er en form for brugervejledning altså tænkt ind, netop fordi redaktionen

har en bevidsthed om, at de skal lære deres brugere en ny form for sammenspil mellem app

og tv. Sitet bidrager ikke med nyt indhold til universet, som ikke kan tilgås andre steder, og

kan derfor betegnes som værende flermediel i sin form. Dermed er sitets relationer til

kampagnens yderligere indhold et eksempel på det niveau, som Hayes betegner pushed.

Samtidig leder sitet dog brugerne videre til både program, app og Facebookside, og

herigennem indeholder sitet og elementer fra Hayes’ bridges- niveau.

38

4.1.3 Facebooksiden Zulu BFF- redaktionen har et stort fokus på, at det skal være nemt for brugerne at komme i

kontakt med dem. Derfor har programmets Facebookside (facebook.com/zulubff) især været

tiltænkt en rolle som dialogværktøj mellem redaktionen og brugerne:

”Vi vil gerne snakke om venskabet, snakke omkring det, og hvad er det, det hedder, Zulu er et

brand, der snakker med deres fans, venner, seere, brugere, lyttere, whatever. Så det er den største

naturlighed, at vi har tilstedeværelsen dér, hvor de er.” (bilag 14: l. 263-265)

Udover at fungere som talerør til og med brugerne, har Facebooksiden fungeret som en ekstra

reklamesøjle for programmet. Fra 5. august 2014 til 13. oktober 2014 er der løbende blevet

delt billeder, teasere mv., lige som der forud for hvert afsnit er blevet offentliggjort en post,

med et kort oprids af aftenens program, ledsaget af en opfordring til at se det (bilag 6).

Ligeledes har siden også været benyttet til at italesætte appen. En post fra 24. august, dagen

efter premieren, beskriver f.eks. hvad appen kan bidrage med: ”[…] lækkert ekstramateriale

man ikke ser på tv og spil du kan battle dine homies i!” (bilag 7). Disse posts viderefører således

også i høj grad den ungdommelige tone, som programmet præges af. Som en understregning

af, at siden er forsøgt brugt som et dialogværktøj, og ikke alene som en brandingkanal, er en

række af de posts som optræder på siden, lige så meget knyttet til temaet omkring venskab

mellem unge mænd, som til selve programmet (se bilag 8 for eksempel). Ideelt set skulle disse

posts formentlig have afstedkommet kommentarer og delinger, men mængden af

brugeraktiviteten på siden synes at have været begrænset. Således havde siden dagen efter

premieren 1624 likes (bilag 9), og i februar 2015, fire måneder efter at sidste episode blev

sendt, var siden oppe på 3038 likes (bilag 10). Facebooksiden er ud fra Vest og Pedersens

model også en tie-in. Indholdet på siden refererer til tentpolen, både direkte (”Zulu BFF har

premiere i aften, og det er den perfekte mulighed for at tømmermændschille med drengene.”

(bilag 7) ), men også i form af vittige opslag, der viderefører tonen fra programmet. I sine

relationer til resten af kampagnen bevæger siden sig derfor især på de niveauer, som Hayes

betegner extras og bridges. Dette begrundes ligeledes i, at budskabet om appen også

italesættes her, i et forsøg på at lede brugerne til at beskæftige sig med både appen og tv-

udsendelsen, og herigennem få den fulde oplevelse. Brugerne ledes så at sige fra et medie til et

andet. Der kan ydermere argumenteres for, at siden i en lille udstrækning bevæger sig på

39

experience- niveauet, i det at der på siden er mulighed for en aktiv brugerinddragelse,

udmøntet som kommentarer til og delinger af sidens indhold.

Aktiviteten på Facebooksiden overlappede sendingen af programmet, i det at de

første posts på siden er fra d. 5. august, nitten dage før premieren, og de sidste blev lagt ud d.

13. oktober, seks dage efter sidste udsendelse blev vist på TV 2 Zulu (bilag 11). På denne

måde har Facebooksiden primært orienteret sig imod de brugere, som så Zulu BFF imens det

havde sin plads i sendefladen på tv, og ikke mod de, der eventuelt først har set programmet

efterfølgende igennem en on demand-tjeneste som YouTube eller TV2 Play.

4.1.4 Tv- programmet Zulu BFF Tv- programmet, Zulu BFF, er den samlede kampagnes hovedproduktionen og er

dermed den tentpole, som både kampagnesitet, Facebooksiden og appen henviser til.

Programmet blev første gang sendt på TV 2 Zulu søndag d. 24. august 2014 og de følgende syv

uger frem (Andersen, 2014). Formatet opstod igennem et samarbejde mellem TV 2 Zulu,

Carlsberg og Nordisk Film, og tog oprindeligt sit afsæt i en af Carlsbergs reklamefilm, som i

sommeren 2013 spredte sig med lynets hast på det sociale medie, YouTube (Carlsberg, 2014).

Her fra opstod idéen til et tv - program, som dermed blev et fælles udviklingsprojekt for de tre

parter (bilag 14: l. 67-73).

Ifølge redaktionen bag, er det et ”drengerøvprogram”, rettet mod mænd i alderen

15-40 (bilag 14: l. 504-505). BFF er et amerikansk slangudtryk, der står for Best Friends

Forever, og programmets primære fokus er således på venskaber. Hvert afsnit er optaget på

forhånd, varer ca. 40 minutter og er skåret over en fast model: En mandlig ven ringer til sine

venner, og overbeviser dem om, at de er nødt til at hjælpe ham ud af en (meget) uheldig

situation. Herfra guides vennerne, som indvilger i at hjælpe, igennem telefonen ud i forskellige

situationer, som alle er opstillede med hjælp fra skuespillere. Forløbet optages med skjult

kamera og omdrejningspunktet i programmet er således grundlæggende de absurde

situationer, som seeren kan følge med i, at vennerne skal vikle sig ud af.

Hvad der for alvor adskiller Zulu BFF fra andre tv-programmer, er det digitale

univers der er udviklet i sammenhæng med programmet. Det er i form af programmets

inddragelse af en app, at Zulu BFF kan ses ”[…] på en helt vildt fremtidsagtig måde.”

(Facebook.com/zulubff, 2014: B). Sammenkædningen imellem app og program synliggøres i

programmet ved, at en mindre grafik undervejs i udsendelsen ad flere omgange minder

40

seeren om, at der i appen kan udforskes forskellige former for ekstramateriale til

programmet, således at brugeren ledes fra tv til app. Bevægelsen fra tv-program til app synes

dermed primært at være på bridges- niveauet. Dog er der store forskelle på, i hvor høj grad

appen italesættes, alt efter hvilken platform, programmet tilgås fra. Alle episoder af

programmet er i februar 2015 stadig frit tilgængelige på TV 2 Play (TV 2 Play, 2014), udover

at disse også kan tilgås på YouTube (TV2 Zulu, 2014). Dette medvirker til, at selve tv-

programmet gøres uafhængigt af det almindelige flow- tv, og kan tilgås via både telefoner,

tablets, computere mv. på ethvert givent tidspunkt. Ved udsendelsesstart i tv blev

programmet præsenteret i følgeskab med en opfordring til, at seeren skulle samle sine venner

og downloade appen, så disse kunne se programmet og benytte appen i fællesskab. En

lignende opfordring optræder ved programstart, hvis det ses på YouTube (TV 2 Zulu, 2014).

Men selvsamme opfordring, får seeren imidlertid ikke, hvis programmet streames igennem

TV 2 Play, hvor appen ikke nævnes i programbeskrivelsen, og heller ikke optræder som

indledning til programmet (TV2 Play, 2014). Det samme gør sig gældende ved kampagnesitet,

hvor der ej heller gøres opmærksom på appens eksistens eller funktion i direkte forlængelse

af visningen programmet. Her kan brugeren dog læse om appen via det overordnede

menupunkt. Pointen er her, at uden et forudgående kendskab til appen, får seeren på TV 2

Play ikke kendskab til programmets sociale agenda eller appens eksistens, før programmet ER

startet. Og på denne måde mindskes muligheden for, at brugerne får den tiltænkte oplevelse

af programmet.

4.1.5 Zulu BFF- appen Appen til Zulu BFF kan hentes gratis til smartphones og tablets via App Store eller Google Play.

Den udgør i kampagnen en væsentlig tie-in, der i høj grad kan influere brugerens oplevelse af

tentpolen, hvis den benyttes.

Appen relaterer sig primært til tv- programmet, men henviser også til både

kampagnesitet og TV 2 Play. Appens forbindelse til tv- programmet består i muligheden for at

se behind the scenes-optagelser fra produktionen af tv-programmet, og en række spil, som

involverer en indsats fra brugerne selv. Både ekstramaterialet og de konkrete spil knytter sig

til specifikke episoder af prgrammet. Ved opstarten af appen kan brugeren ved et enkelt klik

læse information omkring programmet, og få en kort instruktion i hvordan appen virker.

Appen har forskellige funktioner: Ved at angive sit navn, kan den enkelte bruger enten oprette

41

en ny gruppe eller ”joine” en allerede eksisterende gruppe. Igennem genkendelse af lyden fra

den givne Zulu BFF- episode, synkroniseres appen således, at de spil og det ekstramateriale

der hører sig til det givne afsnit, gøres tilgængeligt via appen. Meningen er, at brugerne fysisk

skal være samlet flere ad gangen, således at man i fællesskab kan oprette en gruppe, og

derigennem spille mod hinanden. En ambition ved appen er således, at brugerne skaber et

fællesskab omkring seningen af Zulu BFF, fordi brugerne igennem appen ”[…] får adgang til

det hele og man kan dele den her oplevelse sammen, ikke?” (bilag 14: l.139-140). Men imens

appen er tiltænkt en social funktion i den kontekst, den benyttes i, har brugen af appen ikke

en direkte indvirkning på tv-programmets handlingsforløb. Appen får på denne måde kun en

betydning for programmet, i form af den individuelle og kontekstafhængige oplevelse, som

den enkelte bruger får igennem brugen af den.

Efterhånden som Zulu BFF- afsnittet afvikles via tv eller on demand-tjeneste, er

en række spil inkorporeret i appen, således at disse automatisk startes på et givent tidspunkt i

udsendelsen, hvor redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt at forstyrre seerne af

programmet. Spillene er enkle og kortvarige i deres udformning, og vil ofte have karakter af

en meget simpel øvelse, som tager udgangspunkt i handlingen på tv-skærmen og skal udføres

hurtigt: ”Det er jo spil der er specialdesignet til programmerne. Det vil sige, når de begraver en

svane i programmet, så begraver du også en svane på telefonen” (bilag 14: l.223-224).

Udover at spille disse spil mod hinanden, har brugerne mulighed for at se

førnævnte behind the scenes- materiale, hvor skuespillerne i programmet f.eks. kan følges i

deres forberedelser. Mod afslutningen af programmet afsluttes spildelen og der kåres en

vinder i gruppen. Hvis appen tilgås uden at blive koblet til en episode af Zulu BFF, kan

brugeren på individuel vis vælge en given episode, og spille de dertilhørende spil. Igennem

disse muligheder, som appen i samspil med tv-programmet giver brugeren for selv at

navigere rundt i forbundet indhold på forskellige platforme, bevæger appen sig, ud fra Hayes

terminologi, på både extras og bridges- niveau. Som et aspekt af bridges- niveauet kan det

også påpeges, at selv om brugernes bevægelse formentlig i de fleste tilfælde vil gå fra tv eller

kampagnesite til app, så kan den også, gå den anden vej, hvor appen leder brugeren videre til

tv-programmet og kampagnesitet. Der kan også argumenteres for, at spillene muliggør at

brugerne selv kan ”skabe” en form for indhold igennem appen, hvilket er et eksempel på

experience-niveauet, som således også i en vis grad er repræsenteret igennem appen.

42

4.1.6 Zulu BFF som tentpole- forløb Anskues de gennemgåede delelementer som en helstøbt cross media- kampagne,

kan Zulu BFF som kampagneforløb i grove træk, ud fra Vest og Pedersens tentpole-fasemodel,

skitseres på følgende vis:

(Ikke- eksplicit) Præ- tentpole- fase: De fire beskrevne elementer indgår ikke i en

sådan fase, hvor tentpolen ikke direkte italesættes.

(Eksplicit) Præ- tentpole-fase: I denne fase lanceres kampagnesitet, der udsendes

pressemeddelelser og reklameres for programmet ved f.eks. Zulu Sommerbio (bilag

14: l. 329-331). 5. august optræder de første posts på Facebooksiden, og op til

premieren på TV 2 Zulu inkorporeres trailers og henvisninger til programmet på TV 2

Zulus programflade.

Tentpole- fase: Fra d. 24. august sendes programmerne ugentligt i tv, appen frigives i

App Store og programmerne gøres samtidig frit tilgængelige på YouTube og TV 2 Play.

Facebooksiden præges af jævnlig aktivitet, og også på TV 2 Zulus sendeflade

reklameres der for programmet. Først her får appen således også en funktion i

kampagnen.

Post-tentpole-fase: Udsendelserne afsluttes på TV 2 Zulu d. 6. oktober 2014 og

Facebooksiden er kun aktiv i en uge herefter. Programmerne er et halvt år efter

premieren fortsat frit tilgængelige på YouTube og TV 2 Play, lige som appen stadig kan

downloades. Der forsøges således stadig at trække værdi ud af kampagnen.

Fordi programmet ikke blot blev sendt på TV 2 Zulus almindelige sendeflade i en begrænset

periode, men til stadighed er tilgængeligt på diverse on demand- tjenester, kan det på sin vis

siges, at tentpolen i denne sammenhæng har et liv i to faser: I første fase indgår den i et

tidsbegrænset forløb, omgivet af aktive tie-ins. I næste fase fortsætter tentpolen, imens

aktiviteten omkring de forskellige tie-ins aftager. Betragtes kampagnen på denne måde, synes

det dog også at være gældende, at Zulu BFF- kampagnen har været opbygget med den faste

udsendelse i flow-tv som tentpole. Den øvrige kampagne er afviklet i tidsrummet omkring

disse udsendelser, lige som programmets Facebookside f.eks. hver uge havde en fast opgave i,

at minde seerne om aftenens udsendelse (se f.eks. bilag 6), men efter udsendelsernes ophør

på flow-tv er denne ikke længere aktiv. Derfor argumenteres der her for, at kampagnen især

har udfoldet sig med et fokus på programmets visning i flow-tv, hvilket samtidig betyder, at

43

programmets efterfølgende liv på YouTube og TV 2 Play er overladt til at basere sig på de

eventuelle efterdønninger, som diverse reklamer, Facebooksiden og programmet i sig selv har

skabt, imens det var aktuelt på TV 2 Zulu. Ud fra dette perspektiv synes der således stadig fra

afsenders side at være en klar prioritering af TV 2 Zulu som den primære platform, frem for

on demand-tjenester som TV 2 Play og YouTube.

Med Zulu BFF sat i ovenstående ramme, som cross media- kampagne, bevæger

undersøgelsen sig videre i en nærmere analyse af tentpolen og dennes sammenspil med

kampagnens væsentlige tie-in, appen, ud fra Jensens interaktivitetsbegreber.

4.1.7 Interaktive elementer i Zulu BFF Ud fra interviewet med kampagnelederne og de beskrivelser af Zulu BFF, som kan findes på

både kampagnesitet, Facebooksiden og i diverse pressemeddelelser, står det klart, at

ambitionerne med programmet ikke blot var at opnå høje seertal: ”Det specielle ved denne

second screen oplevelse er, at den samtidig lægger op til analogt samvær med vennerne foran tv-

skærmen. […] Det bliver en ny form for brugerinvolverende tv og en udvidet tv- oplevelse”

(TV2.dk, 2014). Centralt for dette afsnit er ordvalget ”brugerinvolverende” som anvendes i

ovenstående citat. Med Zulu BFF kortlagt som en cross-media- kampagne, der ønsker at

involvere brugerne, er det relevant at analysere karakteren af denne brugerinvolvering

nærmere. Dette vil i det følgende blive belyst ud fra Jens F. Jensens tanker om interaktivitet og

interaktivt tv.

Jf. første afsnit i analysen kan det udledes, at det interaktive, brugerinvolverende

element i Zulu BFF- kampagnen, dét, der udvider seeroplevelsen af programmet, ikke er at

finde i selve programmets handling, men tilføres igennem brugen af appen.

Ved download og opstart af appen får brugerne mulighed for at vælge et ekstra

billedspor, som via lyden fra programmet synkroniseres, således at de rigtige billeder vises på

de rette tidspunkter. Dette kan siges at være et udtryk for dét, Jensen betegner consultational

interactivity. Der kan dermed også drages paralleller til den tidligere nævnte definition på

flow-tv (jf. s.10 ), hvor udbyderen stiller indhold til rådighed, som seeren kan vælge til eller

fra, men uden at denne har mulighed for selv at vælge eller påvirke hvad der stilles til

rådighed. Funktionen med behind the scenes-materiale resulterer således grundlæggende

ikke i, at brugeren får en øget grad af indflydelse, sammenlignet med de valg det almindelige

44

flow-tv tilbyder. Imidlertid tilbyder det ekstra spor brugeren mere indhold, og derved kan

brugeren få en bredere eller mere indholdsrig oplevelse af programmet.

Igennem det dertil udviklede lydsynkroniseringssystem i appen, tilpasses

indholdet den kontekst, appen bruges i. Dermed kan appen siges at indebære en vis grad af

registrational interactivity, fordi den igennem en registrering af et givent behov (opgjort i

forhold til hvilke spil og klip der er relevante for det givne afsnit) tilpasser sit indhold.

Omvendt betyder det dog ikke, at tilpasningen tager udgangspunkt i den enkelte bruger og

dennes eventuelle særlige interesseområder. Appen tilpasser sig derimod konteksten, ud fra

en helt nøgtern registrering af hvilken episode af programmet indholdet i appen skal kobles

til. Brugerens handlinger registreres således ikke med henblik på, at der efterfølgende kan

finde en individuel tilpasning sted, f.eks. i forhold til den givnes brugers primære interesse for

visse former for behind the scenes- materiale. Graden af registrational interactivity kan

således ses i to perspektiver: Teknologisk har producenterne af Zulu BFF- appen, ifølge

Kenneth Graupner, udviklet en helt ny metode til registrering og efterfølgende synkronisering

(bilag 14: l. 178-182). Fra denne vinkel synes appen altså at indeholde et meget stort og

vigtigt tilpasningselement i evnen til at kunne lydsynkronisere. Et andet perspektiv er

brugerens, og fra denne vinkel synes graden af registrational interactivity mindre. Indholdet

tilpasses konteksten, som appen bruges i, og i de indbyggede spil responderer på brugernes

handlinger ved at registrere, hvem der er hurtigst/bedst, og kårer derud fra en vinder. Men en

interessant pointe er i forlængelse heraf, at en fokusgruppedeltager netop italesatte behovet

for en synkronisering, fordi han mente, at den manglede i programmet. Tilsyneladende uden

at vide, at en sådan synkronisering allerede havde fundet sted. Han påpegede en mangel på

nærvær imellem appen og tv-indholdet: ”Men det kræver jo, at der er en eller anden form for

synkromesse imellem.. Det du ser i fjernsynet, og dét her.” (bilag 16: l. 1410-1411)

Samme deltagere eksemplificerede efterfølgende sin kritik: ”[…] jeg gik ind på behind the

scenes, jeg kunne nemlig gøre det af flere omgange, og så startede den ligesom bare forfra hver

gang, den tog ikke hensyn til hvor man var henne i programmet.” (bilag: l. 1418-1420)

Overordnet kan det således siges, at i kraft af at indholdet ikke tilpasser sig den

enkelte bruger, er graden af registrational interactivity, ud fra Jens F. Jensens definition, ikke

repræsenteret i særlig grad igennem appen. Og den grad af tilpasning, som faktisk finder sted

app og tv imellem, oplever brugerne ikke nødvendigvis som værende tilstrækkelig, i forhold

til at opleve en forbindelse imellem de to platforme.

45

Brugerne kan hverken producere eller decideret indføre eget indhold i appen,

hvorfor de aktiviteter der fordrer aktiv deltagelse fra brugeren, begrænser sig til at indebære

spillene, hvori brugernes aktive handlinger resulterer i en placering i den interne

konkurrence. Appen indeholder således også en forsvindende grad af det, Jens F. Jensen

kalder conversational interactivity.

4.1.8 Er Zulu BFF interaktivt tv? Ud fra Jens F. Jensens videre definition af, hvad der udgør interaktivt tv, kan man påpege at

der til Zulu BFF knytter sig flere aspekter, som bidrager til graden af interaktivitet. I sin

umiddelbare form kombinerer tv-programmet almindeligt indhold med én eller flere nye

informationsteknologier. Både i kraft af programmets samtidige udbredelse på TV 2 Zulus

flow-tv-sendeflade, YouTube og TV 2 Play, hvor programmet kan tilgås på ethvert givent

tidspunkt (content on demand), men selvfølgelig særligt i kraft af appen. Content on demand –

fænomenet kan ligeledes findes i appens spor med ekstramateriale, hvor brugeren selv kan

vælge indhold til eller fra. Appen giver ydermere brugeren mulighed for at spille spil, men

indeholder hverken en decideret returkanal til afsenderen, eller andre egenskaber der giver

brugeren mulighed for at påvirke tv-programmet. Og dermed kan det Jensen betegner cross-

media interaction heller ikke siges i nævneværdig grad at være repræsenteret i Zulu BFF. Ud

fra Jens F. Jensens betragtning synes det derfor misvisende at konkludere, at Zulu BFF

igennem appen bliver et decideret interaktivt tv-format, men omvendt må det dog stadig

fastholdes, at visse interaktive elementer er repræsenteret.

4.1.9 Delkonklusion I ovenstående afsnit er det blevet påvist, at Zulu BFF- kampagnen i hovedtræk består af tv-

programmet som tentpole, og Facebooksiden, kampagnesitet og appen som tie ins, der hver

især har varierende betydning for tentpolen. Kampagnesitet tilfører f.eks. ikke universet nyt

indhold, men leder dog brugerne videre til både programmer og app, og bevæger sig dermed

på både pushed- og bridges- niveauet. Appen relaterer sig i særlig grad til tentpolen igennem

ekstramateriale og en mulighed for, at brugerne selv kan deltage i episodespecifikke spil,

hvorved der tilføjes nye dimensioner til brugerens oplevelse af programmet, Zulu BFF. Appens

relationer til resten af kampagnen involverer dermed elementer fra både extras, bridges og

experience- niveauet. Grundlæggende er kampagnen således samlet set forbundet igennem

samtlige af Hayes niveauer af sammenhænge mellem indhold.

46

Kampagnens forløb blev derudover skitseret, og herigennem argumenteres der

for, at kampagnen samlet set har haft en primær orientering mod sendefladen på flow-tv.

Dertil blev der påvist, hvorledes kampagnen inddrager forskellige teknologier og funktioner,

der bidrager med en vis grad af interaktivitet til programmet. En væsentlig pointe er, at appen

ikke giver mulighed for at brugerne kan påvirke tv-programmet i sig selv, men igennem appen

rummer programmet en mulighed for, at brugerne kan påvirke deres egen oplevelse af

programmet. Formatet involverer ikke en direkte returkanal, hvorigennem brugernes input

kobles direkte til tv- programmet, hvorfor det ud fra Jens F. Jensens overordnede definition

ikke er interaktivt tv. Jens F. Jensen har dog også en vigtig pointe ved at påpege, at brugerne

stadig kan få en oplevelse af interaktivitet. I anden del af analysen vil undersøgelsen bevæge

sig nærmere ind på netop brugernes oplevelse, og ud fra domesticationbegreberne belyse,

hvorledes brugerne i fokusgrupperne opfattede sammenspillet mellem tv-program og app.

47

4.2 Analyse, del II: Domesticeringen af Zulu BFF I denne analysedel behandles særligt de fokuspunkter, der knytter sig til Hartmanns udvidelse

af double articulation- begrebet, således at dette bliver til triple articulation: Konteksten og

brugen af mediet. Begge fokusgrupper har bidraget med store mængder data, som kan bruges

til at belyse mange aspekter af både deltagernes generelle tv-vaner og deres konkrete

oplevelse af Zulu BFF. Som en metode til at begrænse analysens fokus, tages der i det følgende

udgangspunkt i Silverstones appropriation- model, som blev introduceret på s. 19. Det er

vigtigt at påpege, at de processer som appropriation- modellen indrammer, er en kontinuerlig

proces, som i mange tilfælde bedst vil komme til udtryk ved observationer over en længere

periode. Her anvendes de imidlertid på data, som er indsamlet igennem knap to timer pr.

fokusgruppe. Det betyder, at begreberne ikke nødvendigvis anvendes i en kontekst, hvor de

hver især til fulde kommer til udtryk. Alligevel er begreberne her anvendelige, fordi

appropriation-modellen fungerer som rammesætning til at zoome ind på udvalgte faser og

aspekter af brugernes møde med Zulu BFF. Således sættes der igennem modellen fokus på

fokusgruppedeltagernes forudgående forestillinger og forventninger til Zulu BFF

(commodofication), deres brug og fysiske håndtering af appen (objectification), og ikke

mindst den funktion, som appen i praksis får i samspil med tv-programmet (incorporation).

Modsat de tre andre ovenstående begreber, vil conversion-fasen ikke blive udfoldet i et afsnit

for sig selv. Dette begrundes i, at conversion ud fra Silverstones definition henviser til, at

måden hvorpå et medie italesættes og anvendes i den enkelte moraløkonomis møde med

omverdenen, er med til at definere moraløkonomien over for det omkringliggende samfund.

Derfor argumenteres der her for, at conversion- begrebet kommer til udtryk som en

kontinuerlig faktor igennem de tre øvrige afsnit, fordi citaterne der inddrages fra

fokusgrupperne, afspejler måden, hvorpå deltagerne positionerer sig selv i forhold til de

andre deltagere og Zulu BFF.

48

4.2.1 Commodofication Jf. s. 19 henviser commodofication- fasen til de forventninger og forestillinger,

som forbrugere møder medier med. Dette afsnit sætter dermed et konkret fokus på de

kontekster og de forventninger, som fokusgruppedeltagerne møder Zulu BFF med. Hvad der

kan betragtes som en metodisk fejl er, at der i fokusgrupperne ikke blev spurgt specifikt ind til

netop deltagernes umiddelbare forventninger til, hvad appens indhold burde være, når

ambitionen med appen er, at skabe et fællesskab omkring programmet. En pointe er i

forlængelse heraf dog, at mængden af apps, der knytter sig til et givent tv-program, på

tidspunktet for fokusgrupperne afholdelse stadig var på et forholdsvis begrænset stadie.

Deltagerne har således endnu ikke domesticeret denne form for tv-format, og derfor kan der

argumenteres for, at deltagerne næppe kan forventes at have opbygget specifikke

forventninger til den rolle, som apps spiller i forhold til tv-indhold. Alligevel modtager

deltagerne Zulu BFF ud fra en række forventninger, som f.eks. knytter sig til deltagernes

normale tv-vaner. Således påpeger Silverstone, at medieprodukter ”[…] do not come into the

household naked.” (Silverstone, 2006: 234). For at forstå fokusgruppedeltagernes

forforståelser og de moraløkonomier, som fokusgruppedeltagerne inkorporerer Zulu BFF i,

belyser dette afsnit deltagernes forhold til det at se tv.

Begge fokusgrupper blev indledt med spørgsmålet om, hvad deltagerne forbandt

med dét at se tv. Gennemgående for hovedparten af deltagerne var værdier som afslapning og

adspredelse:

”Josefine: Jeg har skrevet tidsfordriv.

I: Mmh.

Brian: Baggrundsstøj.

Johan: Sjovt, det har jeg også skrevet. Baggrundsstøj. Det er jo noget, der bare kører. ” (bilag 15:

l. 43-46).

Der synes at være en gennemgående tendens til, at flow-tv i høj grad fungerer

som baggrundsstøj, som ikke nødvendigvis får meget direkte opmærksomhed. Denne tendens

underbygges i øvrigt af den i indledningen nævnte pointe om, at 88 % af tv-seere benytter

andre skærme imens de ser tv (jf s. 4). Ud fra de spørgeskemaer, som alle deltagere udfyldte,

kan det ligeledes udledes, at on demand-tjenester har vundet indpas hos næsten alle. Ud af de

ti deltagere angiver kun to, at de ikke benytter den slags, men for de resterende deltagere

49

tegner der sig et billede af, at de gør brug af en form for on demand-tjeneste mindst et par

gange om ugen, og nogle endda hver dag (bilag 4 og 5). Deltageren Steffen lægger særlig vægt

på den mulighed, som on demand-indhold giver for fordybelse i en given fortælling, ved at der

f.eks. kan ses mange episoder af en serie i træk:

”Når jeg endelig sætter mig ned og ser noget, så vil jeg gerne se nogle serier. Altså nogle rigtig

fede serier som, hvor man kan fordybe sig lidt i det, og det er noget der giver mig noget […] Og

det er noget der gør, at det ligesom gør, du ved, at jeg glæder mig til at se det næste, og det må

gerne være sådan, at, du ved, så ser man måske 4-5-6 afsnit af en serie, fordi man virkelig bliver

grebet af det.” (bilag 16: l. 184-190).

Dette fænomen, som on demand- tjenesterne har ført med sig, kaldes også binge- watching

(Thunø, 2013: 52).

Til spørgsmålet om, hvornår deltagerne typisk tænder for det almindelige flow-

tv, lød svarene:

”Mie: Lige så snart vi står op, haha.

Simon: Hvis jeg er hjemme, vil jeg næsten sige.”(bilag 15: l. 146-147).

Der gives altså på tværs af grupperne og på tværs af køn udtryk for, at et tændt flow- tv i høj

grad er blevet en del af den hjemlige atmosfære hos deltagerne. Deltageren Steffen giver

udtryk for, at lyden af det tændte tv for ham er en indbygget del af det at være hjemme:

”[…] jeg sætter mig ind og […] spiser aftensmad, og så ser jeg nyheder og så.. Så lader jeg det

køre, fordi så er der lidt støj, og så går jeg ud i køkkenet, eller jeg kan godt sætte mig der ind i

den anden ende af lejligheden foran min computer, og fjernsynet står og kører.”

(bilag 16: l. 336-340)

På denne måde synes brugen af flow-tv’et i høj grad at handle om at skabe en

form for hjemlig tryghed igennem tv’ets ”støjende nærvær”, mere end det handler om en

egentlig interesse i at konsumere det indhold, flow-tv’et bidrager med. Det tændte flow-tv

fungerer således for flere af deltagerne som det, Anthony Giddens betegner ontologisk

sikkerhed, hvilket Silverstone allerede i 1994 kædede tæt sammen med rutinemæssig tv-

50

sening. Begrebet ontologisk sikkerhed henviser i denne forbindelse til, at det tændte tv i sig

selv medfører en tryghedsfølelse hos seeren (Kolstrup et al., 2015: C). Derimod giver kun

enkelte deltagere udtryk for, at specifikt flow-tv-indhold har en særlig central betydning for,

om tv’et tændes i det daglige. Deltageren Jesper fra første fokusgruppe påpeger, at man i hans

hjem kun har tv’et tændt, hvis der er noget de vil se (bilag 15: l.145), og Kent, som deltog i

fokusgruppe to, italesætter som den eneste en vane med, at tilrettelægge sin dag efter hvornår

en given udsendelse er placeret i sendefladen: ”Jeg kan godt, f.eks. hvis man har været til

træning og sådan noget, sørge for måske at være hjemme klokken 19-tiden for at se nyheder.”

(bilag 16: l. 352-353). Ikke overraskende kan det således siges, at flow-tv’et både som fysisk

genstand og som indholdsmæssig forankring, stadig har en central rolle i størstedelen af de

moraløkonomier, som deltagerne repræsenterer.

Deltagerne fremhæver i løbet af fokusgrupperne en række tv-programmer, som

har (haft) værdi for dem som tv-seerne. Herunder nævnes Natholdet (TV 2) og Dybvaaaad (TV

2 Zulu) i fokusgruppe et, som programmer der har opnået succes. Her tillægges seernes

mulighed for medbestemmelse i et program en stor betydning:

”Brian: Medbestemmelse kunne måske også være en faktor, som du siger.

[…]

Simon: Det er jo også derfor, altså, det er jo en af grundene til at Natholdet er blevet så stort.

Johan: Det er ligesom i Dybvad. ” (bilag dia: l. 356- 359)

Fokusgruppedeltagerne vil altså som seere gerne involveres i tv-programmer. På samme

måde italesætter deltagerne også, at de forbinder flow- tv med en social dimension. Simon

udtaler i første fokusgruppe, at han associerer det med ”Et samlested.” (bilag 15: l. 54), lige

som Katja fra fokusgruppe to, der ikke længere har almindeligt tv-signal, udtaler at hun

savner de samtaler, der opstår omkring flow-tv:

”[…] så havde du noget fælles, om det så var sammen med dine forældre, eller du sad og så noget

sammen, og man havde noget man kunne snakke om, […] Der er den sociale ting vel, i det.. Som

der ikke er så meget mere.” (bilag 16: l. 457-460).

I begge fokusgrupper italesættes tv- programmet Bingo Bango (TV 2) som et eksempel på et

tv-program, der med succes skabte en social oplevelse for seerne, ved at seerne kunne printe

51

bangoplader og spille med om præmier hjemme fra sofaen (bilag 15: 866-869 og bilag 16:

1290-1295). Ud fra disse udtalelser kan det således udledes, at der blandt deltagerne hersker

en vis sympati for Zulu BFFs sociale agenda, der ifølge deltagerne kan tillægge et program

værdi.

I forlængelse af flow-tv’ets funktion som katalysator for følelsen af ontologisk

sikkerhed, giver størstedelen af deltagerne udtryk for, at de kun i meget få tilfælde selv

opsøger ekstra information om tv- programmer, via f.eks. programmernes Facebook-sider.

Simon fra første fokusgruppe eksemplificerer f.eks., at han kun i ét tilfælde med Natholdet (TV

2), har brugt deres Facebookside, fordi han så en mulighed for at påvirke programmet (bilag

15: l. 329-335). Det at opsøge tv- programmers hjemmesider og Facebooksider er ikke en fast

del af fokusgruppedeltagernes vaner. Omvendt giver Mie, Johan og Brian i første fokusgruppe,

og Katja i anden fokusgruppe (bilag 15: l.257-262 og bilag 16: l. 610-612), udtryk for at de

følger serier, som de ser via on demand-tjenester, på Facebook. Dette kan igen siges at

understrege, at on demand-indhold i højere grad end flow-tv-indhold, har karakter af at blive

aktivt tilvalgt.

I det ovenstående er fokusgruppedeltagernes generelle forhold til og opfattelser

af tv blevet undersøgt for at forstå de forestillinger om tv, som danner fundamentet for

hvordan Zulu BFF modtages af fokusgruppedeltagerne. I forhold til Zulu BFF kendte de fleste

af deltagerne til Zulu BFF på forhånd: Ved afholdelsen af den første fokusgruppe havde tre ud

af seks set programmet tidligere, igennem det almindelige flow- tv, og en enkelt kendte

programmet fra reklamer på sendefladen (bilag 4). I fokusgruppe to havde tre ud af fire set et

helt, eller dele af et afsnit på egen hånd. To af dem via on-demand-tjenesten TV 2 Play, og den

anden igennem almindeligt flow-tv (bilag 5). Det kan tilføjes, at den sidste deltager i denne

gruppe, Kent, som ikke havde set programmet på forhånd, aldersmæssigt skilte sig ud ved at

være ca. ti år ældre end de andre deltagere. Uden at han dog af den grund falder uden for

programmets målgruppe. Dermed vidste flertallet af deltagerne også ved fokusgruppernes

afholdelse, hvad de kunne forvente i forhold til selve tv-programmets indhold. Imidlertid

tilkendegav samtlige deltagere, at de ikke havde hørt om appen før, uagtet om de havde set

programmet før eller ej, hvilket er en klar pointe i forhold til kampagnens evne til at

synliggøre appen.

52

4.2.2 Objectification Objectification betegner som tidligere nævnt den måde, hvorpå medier placeres i

både fysisk, social og kulturel forstand (jf. s. 19) i et givent hjem eller moraløkonomi. I denne

sammenhæng bruges begrebet til at belyse, hvordan fokusgruppedeltagerne både fysisk

håndterer, og i fællesskab omtaler, både tv-programmet og appen i Zulu BFF.

Deltagernes forudgående kendskab til programmet, som beskrevet jf s. 51, bør

haves in mente i forhold til det følgende afsnit. Der synes nemlig i begge fokusgrupper

generelt at herske en robust, forudgående skepsis for inddragelsen af en app i Zulu BFF.

Tonen i den første fokusgruppe kan således karakteriseres som lettere sarkastisk, allerede fra

deltagerne starter appen, selv om de på dette tidspunkt endnu ikke har testet dens

muligheder og funktioner i praksis. Dette kommer til udtryk i udbrud som: ”Hold da kæft.

"Invitér dine venner hjem".” (bilag 15: l. 470). Ligeledes parodierer Jesper appen, ved at

gentage dens budskab: ”Der står endda: "schhh, vi synkroniserer" (bilag 15: l. 485).

Der hersker derudover også i begge grupper en del forvirring om, hvordan appen

virker i praksis, da den beder deltagerne om at oprette en gruppe:

”Katja: Altså, jeg er. Jeg ved det ikke, jeg tror, jo jeg tror jeg har oprettet én,

[…]

Katja: Men jeg ved ikke, hvad fanden det skal til for?

[…]

Alexander: Hvad skal man så?

Katja: I don't know.” (bilag 16: l. 762-771)

I begge fokusgrupper bruger deltagerne flere minutter på i fællesskab at finde ud af, hvordan

appen virker. De synes at have problemer med at forstå dens funktioner, og der er således

også et vigtigt aspekt hæftet til netop appens udformning. Deltagerne mangler tilsyneladende

en introduktion til, hvad appen bidrager med til programmet, og ikke mindst, hvordan den i

praksis virker: Katja udtrykker stor forvirring i fokusgruppe to: ”Ja, jeg tror vi skal.. Jeg tror

måske appen gør noget? Jeg ved ikke, hvad vi skal.” (bilag 16: l. 827).

For begge fokusgrupper gælder det, at deltagernes opmærksomhed primært rettes mod tv-

programmet, som tydeligvis opfattes som værende det primære indhold, imens appen

opfattes som mere sekundær. Da appen er startet, lægger samtlige deltagere i begge grupper,

53

på nær Steffen i fokusgruppe to, deres telefoner på bordet foran dem, så de kan se og høre

den, når appen foranlediger en vibration, eller på anden vis søger opmærksomhed. Således

tager majoriteten af deltagerne også fysisk afstand til appen. Denne gestus betyder, at kun

Steffen, som deltager i fokusgruppe to, vælger at benytte muligheden for at se ekstra-sporet i

appen, som indeholder behind the scenes- materiale. De andre deltagere benytter sig alene af

spilfunktionen. Steffen er også den eneste deltager, der benytter Facebook under seningen af

programmet, da appen på hans telefon går i stå. Tilsyneladende har han brug for netop den

adspredelse fra tv-programmet, som kampagnelederne på Zulu BFF ved, at seerne opsøger.

I forlængelse af fokusgruppedeltagernes forvirring over appens funktion,

modtages tv-programmet i sig selv heller ikke positivt. Det afføder tværtimod følgende

udbrud fra deltageren, Alexander: ”Danmarks dårligste program!” (bilag 16: l. 828) Og i første

fokusgruppe karakteriserer Mie programmet som: ”Fordummende TV.” (bilag 15: l. 560).

Enkelte deltagere, bl.a. Josefine, medgiver dog også, at programmet har positive elementer:

”[…] Jeg synes det er en meget sjov idé.” (bilag 15: l. 564). Deltagernes generelt negative

indstilling til appen forstærkes tilsyneladende af, at program- indholdet heller ikke

værdsættes. Undervejs i visningen af tv- programmet griner de fleste af deltagerne dog i flere

omgange af dét, der sker på tv-skærmen. Således kan der påpeges en vis uoverensstemmelse

imellem de spontane reaktioner, som tv- programmet (men ikke appen) afføder, og den

holdning deltagerne efterfølgende udtrykker. Anskues de to fokusgrupper som hver deres

moraløkonomi, synes det derfor i begge at være tilfældet, at deltagerne i løbet af ganske kort

tid forhandler sig frem til en fælles, uimponeret holdning til Zulu BFF, som ikke alle deltagere

nødvendigvis i realiteten deler. Inddrages Hartmanns home-definition, kan der argumenteres

for, at det er et udtryk for, at deltagerne ikke i tilstrækkelig grad føler sig trygge ved

omstændighederne, til rent faktisk at forhandle Zulu BFFs funktion (og f.eks. leve sig ind i de

indbyggede konkurrencer). Derfor afviser de i stedet blot formatet i fællesskab. Derved

kommer conversion-aspektet også til udtryk i kraft af, at alle deltagerne tilslutter sig den

fælles konsensus om, at Zulu BFF som samlet format ikke fungerer. Igennem deres

afstandstagen definerer deltagerne således deres egne moraløkonomier i forhold til resten af

gruppen, og i dette tilfælde, er der ingen deltagere der skiller sig ud fra de andre, ved at have

en anderledes holdning eller tilgang til formatet.

Deltagernes negative tilgang til Zulu BFF vil blive uddybet i følgende afsnit, der

tager udgangspunkt i incorporation- begrebet.

54

4.2.3 Incorporation Incorporation-fasen går skridtet videre, i forhold til de to allerede gennemgåede

appropriation- faser, og forholder sig til den funktion, et givent medie får i praksis, i de

enkelte moraløkonomier. I nærværende afsnit undersøges det således, hvilken funktion

særligt appen i praksis får i fokusgrupperne, og hvordan deltagerne synes at indholdet i både

tv-program og app samspiller med de værdier, som det jf. s. 48-51 blev klarlagt, at deltagerne

knytter til tv-sening.

Intentionen med appen er bl.a., at brugerne i stedet for at bruge deres second

screens til at gå på Facebook eller Snapchat, skal vende deres opmærksomhed mod appen, og

på denne måde forblive i programmets univers, selv når de mister koncentrationen om selve

tv-indholdet (bilag 14: l. 148-154). Men appen synes ikke ubetinget at lykkes i forsøget på at

skabe en værdsat form for adspredelse fra tv-programmet blandt fokusgruppedeltagerne.

Tværtimod synes de enkelte deltageres udbrud, og de indbyrdes samtaler omkring appen,

som nævnt på s. 52 at vidne om en afstandstagen og en undren over appens indhold. Især

deltagerne i første fokusgruppe udtrykker sig i en nøgtern form, der afslører en ganske

begrænset grad af indlevelse. Da appen vibrerer for at opfordre deltagerne til at spille mod

hinanden, er Jespers reaktion f.eks.: ”Så kommer der et spil nu her. Tjek alle tre USB-nøgler.”

(bilag 15: l. 514). Herefter er der stille blandt deltagerne, imens de hver især spiller spillet, for

efterfølgende igen stiltiende at rette opmærksomheden mod indholdet i tv-programmet.

Deltagerne i den første fokusgruppe synes altså ikke at opfatte spillene, som underholdende,

eller som: ”content man bare kan sidde og lolle lidt over.” (bilag 14: l. 209-210), som lead

creative, Kenneth Graupner, formulerede det.

I fokusgruppe to er stemningen en anelse mere opildnet:

”Katja: Det kan man jo ikke!

Steffen: Jo, du skal vippe telefonen.

Katja: Jeg kan sgu da ikke vippe den..

Steffen: Jo, du kan sgu da..” (bilag 16: l. 868- 871).

Men alligevel italesætter deltagerne også efterfølgende en undren over indholdet af appen. De

synes tilsyneladende ikke, at appens indhold er meningsfuldt i forhold til programmet. Steffen

formulerer f.eks.: ”[…]Det giver ikke noget ekstra. Hvorimod, hvis man skulle gøre det, så skulle

55

man nok lave et program og en app som ligesom.. Det er meningen at man skal bruge dem

sammen.” (bilag 16: l. 1460-1462). På denne måde følger Steffen i sporene på deltagerne fra

første fokusgruppe, hvor Johan satte følgende ord på appens indholdsmæssige værdi: ”Jeg

synes, det er et mere eller mindre ligegyldigt element. Fuldstændig.” (bilag 15: l. 628). Og Johans

meddeltager, Jesper, stemmer i: ” […] du sidder og kigger på appen frem for at kigge på

fjernsynsudsendelsen, og du får ikke noget ud af det, overhovedet.” (bilag 15. 739-740). Disse

citater demonstrerer endnu engang conversion-fasen (jf. s. 53) og hvordan deltagerne

definerer sig selv over for fællesskabet. Den socialkonstruktivistiske tanke om, at den sociale

kontekst har en afgørende indflydelse på fænomeners betydning (jf. s. 7), kommer således

også til udtryk i fokusgrupperne. I begge fokusgrupper gælder det, at deltagerne har en fælles,

forbeholden diskurs over for Zulu BFFs inddragelse af en app hvilket betyder, at formatet ikke

tillægges en positiv værdi og betydning i de givne kontekster.

4.2.3.1 Hvad er meningen?

Et væsentligt aspekt af incorporation-fasen er den tilbagevendende kritik, som

understreges i begge fokusgrupper, og som hæfter sig til den tilsyneladende store mangel på

mening med appen. Deltagerne opfatter ikke aktiviteterne i appen som en inkorporeret del af

tv- programmet, og det resulterer i, at de finder appen overflødig. Johan udtrykker f.eks.: ”Det

kunne lige så godt have været sådan noget, du spiller, bare ligesom Wordfeud i stedet for. ” (bilag

15: l. 744-745).

En pointe er således, at ingen af deltagerne giver udtryk for, at appen i sin

nuværende form bidrager med en udvidet oplevelse af tv- programmet. På trods af at

kampagnelederne beskriver, hvordan det har været et udpræget fokus, at appen skulle

afbryde seernes koncentration på hensigtsmæssig vis, ved kun at kræve brugerens

opmærksomhed i få sekunder ad gangen på nøje udvalgte tidspunkter (bilag 14: l. 210-212),

beskriver deltagerne i begge grupper appen som et decideret forstyrrende element. Johan

pointerer: ”Det virker mere distraherende end noget som helst andet, når telefonen lige

pludselig "brrr"” (bilag 15: l. 591-592). Katja er enig med Johan, og italesætter i den anden

fokusgruppe ligeledes appen som et forstyrrende element i forhold til det tv -indholdet: ”Men

hvordan, jeg kan sgu da ikke følge med i fjernsynet samtidig med..?” (bilag 16: l. 879). Appen

afleder således snarere deltagernes opmærksomhed, frem for at tilføje en ekstra dimension til

oplevelsen af tv-programmet. I begge fokusgrupper italesætter deltagerne også en

56

grundlæggende mangel på forståelse for, hvorfor afsenderne af programmet opfordrer

brugerne til at foretage sig andre ting, samtidig med at de ser programmet: ”Steffen: Men er

det meningen, at du skal se mens programmet det kører? Det skal være live?” (bilag 16:. l. 826).

Selv om deltagerne jf. s. 48 er vant til at opfatte tv som baggrundsstøj, stiller de sig således

undrende over for, at afsenderne af Zulu BFF forsætligt forstyrrer dem i seningen af

programmet. Denne modvilje tolkes her som en indikation af, at brugerne ikke oplever en

videre åbenlys sammenhæng imellem det indhold, de ser på tv-skærmen og den app, de

sidder med i hånden. Fokusgruppedeltagerne efterspørger således et incitament i selve tv-

programmet til at downloade appen. Dels i form af en motivationsfaktor i form af f.eks. en

præmie: ”Der skal være noget mening med det. Så skal man kunne vinde et eller andet[… ]”

(bilag 16: l. 1284), men også i form af en inkorporering af appen i selve tv-udsendelsens

forløb. I fokusgruppe to drager deltagerne en parallel til Hvem Vil Være Millionær (TV2), hvor

programmet decideret pauses, for at seerne kan være med:”[…] med Hvem Vil Være Millionær,

jamen så pauser de jo også. Fordi så kan du stemme A, B eller C, og så venter han de her 30

sekunder, fordi du kan kun fokusere et sted ad gangen.” (bilag 16: l. 1432-1434). Med denne

udtalte sammenhæng imellem app og indhold mener deltagerne, at involveringen af en app vil

fungere bedre: ”[…]så har du jo alle som går hjem og henter appen, fordi de så ved at det er en

del af tv-programmet” (Bilag 16: l. 1280-1281). Med andre ord: Fokusgruppedeltagerne mener

ikke, at sammenhængen mellem tie in og tentpole er tilstrækkelig i Zulu BFF.

Fokusgruppedeltagerne finder heller ikke, at de indbyggede spil i appen fremmer

et socialt aspekt ved tv-seningen, og derved giver programmet en ekstra dimension. Der synes

at være en udbredt enighed blandt deltagerne om, at det sociale aspekt i det at se fjernsyn

sammen, er et attraktivt aspekt af tv’ets muligheder, men de oplever ikke, at brugen af appen,

frembringer den fællesskabsfølelse, som ifølge kampagnelederne var hensigten med appen

(bilag 14: l. 110-124). Katja udtrykker derimod, at hun oplever det som et asocialt tiltag, at

deltagerne skal koncentrere sig om deres egne skærme:

”Du er social om at se det her, og så er du asocial med din egen skærm. […] Du prøver faktisk at

sætte to ting sammen, social om det her [peger på tv'et], asocial med din telefon, men du spiller

så det samme […] Jeg ved ikke engang hvem der er førstepladsen og hvem der er på

fjerdepladsen?” (bilag 16: l. 1174-1180).

57

Katja udtrykker dermed, at hun oplever en afkobling fra tv-programmet og fra de andre

tilstedeværende, som følge af at de hver især aktiveres på deres egne telefoner. Hendes

meddeltagere stemmer i, og påpeger at indholdet i appen i højere grad skulle adressere

brugerne som en samlet gruppe, og dét igennem en større grad af interaktivitet: ”Så skulle det

være mere interaktivt. End at man lige skal sidde og vippe telefonen lidt altså.” (bilag 16: l.

1164-1165). Alexander argumenterer for, at en højere grad af interaktivitet, ville være et

bedre fundament for at skabe et engagement fra brugernes side: ”[…]du fanger publikum langt

bedre, ved at gøre det meget mere interaktivt,” (bilag 16: l. 1384).

Brugerne oplever altså ikke, at appen gør Zulu BFF til særligt engagerende tv, og

appen synes ej heller at formå at overraske brugerne med nye, spændende muligheder i

forhold til, hvad tv- indhold også kan være. Vender vi tilbage til producenternes eget,

offentliggjorte statement: ”Det specielle ved denne second screen oplevelse er, at den samtidig

lægger op til analogt samvær med vennerne foran tv- skærmen.” (TV2.dk, 2014: B), kan det

altså kort sammenfattes, at fokusgruppedeltagerne ikke synes at opleve, at appen fremmer

dette særlige ”analoge samvær”.

4.2.4 Delkonklusion Roger Silverstones appropriation-model er i dette afsnit blevet anvendt som en teoretisk

ramme til at analysere forskellige aspekter af fokusgruppedeltagernes oplevelse af Zulu BFF,

med et særligt fokus på tv-programmets inddragelse af en app. Deres forventninger til en

sådan app, deres fysiske håndtering af teknologien, deres udtalte mening om appens indhold

og den funktion, appen i praksis fik for deltagernes tv-oplevelse, er blevet undersøgt.

Herigennem kan det konkluderes, at der i begge fokusgrupper i løbet af ganske kort tid opstod

en fælles afstandstagen til appen. Dermed herskede der også i begge tilfælde en fælles

forståelse af, at appen ikke virkede samlende på gruppen, snarere tværtimod. Dette på trods

af, at der i begge fokusgrupper var en udbredt enighed om, at det sociale aspekt ved tv-sening

er et værdiskabende karaktertræk, hvorfor der grundlæggende kan siges at have været en

sympati for ambitionen med appen til stede blandt deltagerne.

Fokusgruppedeltagerne efterspurgte en større grad af sammenhæng imellem

appens indhold og tv-programmet. Med begreberne fra tentpolemodellen kan det siges, at

appen som tie in ifølge deltagerne ikke relaterede sig nok til tentpolen, hvilket betød at

brugerne ikke fik oplevelsen af, at de to ting var en forlængelse af hinanden. En vigtig pointe

58

er her, at deltagerne primært afprøvede spillene i appen, hvorfor der grundlæggende mangler

data til at sige noget om, hvorvidt deltagerne igennem ekstrasporet med behind the scenes-

materiale, ville opleve en større grad af sammenhæng.

4.3 Analyse, del III: Zulu BFF som fremtidens tv? Eliteinterviewet med kampagnelederne bag Zulu BFF vidner om, at parallelt med

deres store ambitioner med programmet har de en bevidsthed om, at de ikke nødvendigvis

har ramt den gyldne vej med Zulu BFF, i forsøget på at forene tv-indhold (uagtet om det ses i

flow-tv eller on demand) med brugen af second screens (bilag 14: l.155-157). Omvendt står

det også klart, at de anser involveringen af second screens som vejen frem for tv-branchen:

”[…] man bliver nødt til at lave noget der er relevant, man bliver nødt til at lave noget, der

udvider oplevelsen, noget der bidrager til det. man sidder og har.” (bilag 14: l. 161-163).

Sammenholdt med fokusgruppedeltagernes kritiske tilgang til Zulu BFF- appen og dens

(manglende?) funktion i forhold til indholdet på tv-skærmen, kan det synes besnærende at

konkludere, at tv-indhold med en second screen- udvidelse i form af en app, er to uforenlige

størrelser. Denne antagelse er dog både unuanceret, definitiv og formentlig grundlæggende

forkert. Derfor er et mere centralt spørgsmål, om den indsamlede data kan bidrage med en

synliggørelse af, hvilke grundlæggende og almene egenskaber der synes at være essentielle i

disse tv-universer, der både skal involvere og engagere, og gøre seere af tv-indhold til brugere

igennem involveringen af second screens. Dette vil ud fra resultaterne i de første to

analyseafsnit blive yderligere undersøgt og diskuteret i denne sidste del af analysen.

4.3.1 Potentialet for kombinationen af tv og second screens I begge fokusgrupper var ordet ”mening” et særligt omdrejningspunkt for deltagernes kritik af

Zulu BFF- appen (jf s. 55). Derfor er den væsentligste pointe i denne sammenhæng måske også

helt basalt, at en app der tilknyttes en tv-program, ikke i sig selv udgør en værdi for seerne. Ud

fra diskussionerne i fokusgrupperne kan det tværtimod udledes, at deltagerne særligt vægter,

at aktiviteterne i en app skal inkorporeres i indholdssiden i tv-programmet, før deltagerne

synes, at den form for digital udvidelse har en berettigelse (jf. s. 56). Implicit medfører denne

pointe således også, at det kan diskuteres hvorvidt involveringen af second screens kan

betragtes som en attraktiv løsning for alle typer tv- programmer. Der kan eksempelvis stilles

spørgsmålstegn ved, om det er meningsfuldt for brugerne i forbindelse med klassiske

programtyper som dokumentarer eller reportager?

59

I forhold til det generelle potentiale i tv-programmers involvering af second

screens, kan der ud fra de foregående analyseafsnit opsummeres en række faktorer, som ud

fra fokusgruppedeltagernes perspektiver bør være repræsenteret i cross media-kampagner,

der som Zulu BFF ønsker at kombinere tv-indhold med en app. Disse faktorer illustreres i et

skema på side 60. Faktorerne falder inden for en række overordnede kategorier: Kampagne,

design, indhold og motivationsfaktorer. I afsnittet der følger ekspliciteres og diskuteres deres

betydning.

60

Væsentlige faktorer i cross media- kampagners kombination af tv-indhold og apps:

Kategori

Faktor

Kampagne

Om brandingen af en

given app.

Kendskab: En app skal i høj grad i talesættes både i og

omkring et program. Det er et ufravigeligt krav, at brugerne

kender til dens eksistens, hvis en app skal anvendes i praksis.

Design

Grundlæggende krav til

udformningen af

appen.

Brugervenlighed: Appen skal i dens grundlæggende

udformning og design være let gennemskuelig og

brugervenlig. Det skal stå klart for brugerne, hvordan og

hvorfor de skal bruge den.

Indhold

Faktorer der knytter

sig til indholdssiden i

en app, og sikrer at den

kan bringe noget nyt og

meningsfuldt til tv-

oplevelsen.

Interaktivitet: Interaktivitet er en af de mest centrale

faktorer i denne forbindelse: Fokusgruppedeltagerne

efterspurgte en større mulighed for at gøre noget aktivt i

appen, Appen skal således som minimum føles interaktiv, før

den for alvor bliver meningsfuld for brugerne.

Sammenhængende indhold: Indholdet i appen skal være i

klar sammenhæng med tv-programmet. Jf. punktet om

interaktivitet kan der argumenteres for, at appens funktion

bør være decideret inkorporeret i indholdssiden i tv-

programmet.

Motivationsfaktorer

Funktioner der kan

motivere brugerne til

at anvende en app.

Fællesskab: Det fællesskab der kan opstå omkring tv-

programmer, kan være en væsentlig underholdnings- og

motivationsfaktor for tv-sening og brugen af en app.

Medbestemmelse: Medbestemmelse er et særdeles

værdiskabende aspekt i forbindelse med tv-sening, som en

app jf. punktet om interaktivitet kan muliggøre.

61

Skemaet opsummerer kort en række af de pointer, som i analysen blev udledt af

fokusgrupperne. Kravet om, at brugerne skal kende til eksistensen af en given app fremhæves,

fordi det har en grundlæggende betydning for at en app anvendes i praksis, og tilsyneladende

var Zulu BFF ikke lykkedes med denne synliggørelse over for fokusgruppedeltagerne. Således

bør den eksplicitte præ- tentpole-fase (jf. s. 13) altså have et særligt fokus i denne form for

kampagner. Dertil kommer den alment gældende pointe i, at brugervenlighed er centralt:

Funktionerne i en app skal være gennemskuelige for brugeren.

Fokusgruppedeltagerne lagde stor vægt på, at der manglede interaktivitet i Zulu

BFF-appen, og efterspurgte en langt højere grad af det, Jensen kalder registrational og

conversational interactivity i Zulu BFF- appen (jf. s. 45). Herfra kan der argumenteres for, at

interaktivitetselementet netop er den grundlæggende egenskab, som adskiller en app fra tv-

teknologien, og dermed er den altoverskyggende faktor, som en app skal bidrage med til tv-

sening, før en inddragelse overhovedet er berettiget. Hvis ikke en app bidrager med en form

for interaktivitet, kan det diskuteres, om den blot fungerer som en udvidelse af tv-skærmen,

og derved ikke bringer nyt til tv-oplevelsen. Ud fra denne anskuelse kan inddragelsen af en

interaktiv egenskab opfattes som en grundlæggende forudsætning for, at en app overhovedet

bør kobles til et tv- program.

En faktor, der synes lige så væsentlig som det interaktive element, er at en app

indholdsmæssigt forbindes tæt med tv- indholdet. Med andre ord er dét, der i tentpole-

modellen betegnes som henholdsvis bridges og extras-niveauet (jf s. 13) afgørende faktorer, i

overgangen fra tv- indhold til app. Appen må ikke opleves som værende ”Uafhængigt af

programmet.” (bilag 15: l. 747), som det ifølge en fokusgruppedeltager var tilfældet med

spilfunktionen i Zulu BFF. Udviklere af tv-apps bør altså tage Jens F. Jensens

interaktivitetsdefinition (jf s. 15) alvorligt, i forhold til kravet om, at det konventionelle tv skal

konvergere og smelte sammen med nye teknologier. App og tv-program skal ikke blot fungere

sideløbende, men være indbyrdes forbundne.

Sidst i skemaet beskrives motivationsfaktorer, som i fokusgrupperne blev

fremhævet som værdiskabende egenskaber ved tv-programmer. Spørgsmålet er, om disse

punkter i højere grad end de øvrige er kontekstafhængige. Den sociale oplevelse blev af

fokusgrupperne beskrevet som et aspekt, som kan øge oplevelsesværdien af et tv-program (jf.

s. 50), og nævnes derfor her, som et centralt element at involvere, fordi en app som teknologi

netop kan facilitere et sådan fællesskab. Men fællesskabselementet er givetvist ikke et

62

element, som er relevant at inddrage i alle former for tv-programmer. Det samme gælder

medbestemmelsen, som primært synes værdifuldt i forbindelse med direkte

underholdningsprogrammer, og mindre relevant i forbindelse med f.eks. madprogrammer,

der optages forskudt af sendingen. Disse motivationsfaktorer synes derfor at være mere

kontekstafhængige, end f.eks. kravene om brugervenlighed og interaktivitet.

I kraft af at skemaet blot er resultatet af en ganske begrænset, kvalitativ

undersøgelse, skal der stilles spørgsmålstegn ved dets gyldighed på et mere generelt plan.

Skemaet tager udgangspunkt i en målgruppe tilsvarende den, der er repræsenteret i

fokusgrupperne, og det kan antages, at listen ville udforme sig anderledes, hvis undersøgelsen

f.eks. tog udgangspunkt i en yngre målgruppe eller i en anden programtype. Men på trods af

undersøgelsen størrelse, er der alligevel værdifulde pointer, der skal fremhæves. Ud fra

skemaet kan det således konstateres, at der ikke fremstår nye, overraskende eller på anden

vis banebrydende pointer i forhold til udviklingen af det, der kan betegnes som cross media-

kommunikation. Tværtimod. Sammenholdes indholdet i skemaet med de almene cross media-

pointer, som fremlægges i specialet Cross Media- en rammemodel til analyse af cross media-

kommunikation (2013), der blev anvendt tidligere i nærværende undersøgelse, synes de

grundlæggende at lægge sig tæt op ad hinanden. Således kan det opsummeres, at Vest og

Pedersen i deres speciale understreger, at cross media– kommunikation i første omgang

beror på en intensiv opmærksomhedsskabelse, forud for at tentpolen udfoldes (Vest,

2013:45), ligeledes bør der være et klart samlingspunkt, som alle tie ins kan vise tilbage til, for

derigennem at sikre en stærk sammenhængskraft medierne imellem (Vest, 2013: 41), og

slutteligt fremhæves også den aktive brugerinddragelse, som et kerneelement (Vest, 2013:

55). Det kan synes elementært, men heri de fælles træk ligger der også en særlig pointe i, at

det at kombinere tv-indhold med en digital udvidelse i form af en app, ikke nødvendigvis

kræver, at producenterne opfinder en ny, dyb tallerken i form af nyskabende og

revolutionerende indholdsformer og kommunikationsstrategier. Tværtimod kan der

argumenteres for, at disse digitale udvidelser med fordel kan videreføre de elementer, som i

forvejen udpeges igennem cross media- litteraturen, i et samspil med de værdiskabende

elementer, som brugerne udtrykker, at de forbinder med tv-sening. Heriblandt muligheden

for brugernes egen aktive deltagelse eller ligefrem medbestemmelse i forhold til tv-indholdet,

og desuden den sociale interaktion, som kan finde sted på baggrund af tv-indholdet, både

under og efter seningen har fundet sted. Omvendt kan det samtidig påpeges, at selv om

63

kombinationen af tv-indhold og apps kan knyttes til klassiske cross media- værdier, betyder

det ikke, at den endelige opskrift her er fundet, og at producenterne ikke har en stor opgave

foran sig i, at overføre disse faktorer til det nye samspil det er, at kombinere og synkronisere

tv-indhold med endnu en indholdsside på en second screen. I forlængelse heraf, kan skemaet

kritiseres for sin upræcise udformning: Der tegnes en række overordnede linjer, men

indholdet konkretiseres ikke i nævneværdig grad. Dette synes undersøgelsesgrundlaget at

være for spinkelt til. Derfor er den væsentligste pointe med skemaet netop også, at det blot

giver et fingerpeg om, hvilke faktorer der i denne spæde opstartsfase er essentielle i

udviklingen af second screen- indhold til en målgruppe som Zulu BFFs. Det bør i samme

ombæring ligeledes diskuteres, hvorvidt en mere udførlig guideline grundlæggende tjener et

formål? Brugen af apps i tv-programmer vil formentlig undergå den samme, løbende

udvikling, som det generelt ses med mediebrug, hvis virke igennem appropriation-processer

på både individ- og kulturelt plan ændrer sig over tid. Derfor vil generelle funktioner og

succeskriterier for en tv-app være af en anden karakter i fremtiden, end de kan synes at være

i dag.

Til dette knytter sig også tankegangen om, at der venter producenterne en

opgave i, at skabe et behov og ”oplære” seerne i, at der er indhold og oplevelser at hente i

disse apps, hvilket kampagnelederen bag Zulu BFF også italesatte: ”Der er noget indlæring i

det, kan man sige. […] nu ser man ikke tv på den måde som du er vant til at gøre, nu foregår det

på en anden måde. Nu foregår det både her og dér. På begge dine devices.” (bilag 14: l. 406-

411).

Fokusgruppedeltagerne var udpræget kritiske, men kombinationen af tv og app

er ny, og derved er brugernes appropriation- process først lige begyndt. En mere konkret

konklusion på, hvordan tv-indhold i fremtiden med fordel kan benytte sig af second screens,

må derfor lade vente på sig. Det vil grundlæggende kræve, at flere producenter giver sig i kast

med kombinationen, således at tv-seerne i højere grad vænner sig til involveringen af apps, og

oplever, hvad disse kan bidrage med i forbindelse med forskellige programtyper. Set i lyset af

undersøgelsens socialkonstruktivistiske grundtanke, er netop behovsskabelsen også central,

jf. Collins pointe om, at et fænomen påvirker den kontekst, det eksisterer i (jf. s. 7). Der kan

argumenteres for, at tv-producenterne dybest set kun lige er begyndt på deres oplæring af og

behovsskabelse hos seerne, hvorigennem disse konverteres fra seere til aktive brugere af tv-

indhold.

64

4.3.2 Delkonklusion I denne del af analysen blev der ud fra fokusgruppedeltagernes oplevelse af Zulu BFF

opsummeret en række faktorer, der synes at være særligt væsentlige i cross media-

kampagner, der kombinerer tv-programmer med apps. Der blev argumenteret for, at Vest og

Pedersens (2013) generelle pointer om cross media-kommunikation også synes at gælde for

kampagner der kombinerer tv-indhold med en app. Imens det antages, at forskellige

programtyper givetvis kan involvere forskelligartet app-indhold, fremhæves det som en

særligt væsentlig pointe, at uanset typen af tv- program, bør apps ikke fungere som en udvidet

tv-skærm. Tværtimod skal den bidrage med en aktiv inddragelse af tv-seeren, igennem de

muligheder for interaktivitet, som app-teknologien indeholder.

65

5.0 Diskussion I forhold til undersøgelsens udformning og udførelse, kan der påpeges flere problematiske

elementer i undersøgelsesdesignet, som kan have påvirket undersøgelsens resultater i

forskellige retninger. Dels i forhold til dataindsamlingen, men også i forhold til den valgte

tilgang til disse data. I det følgende afsnit vil få, men væsentlige af disse til- og fravalg blive

diskuteret. Dels i forhold til undersøgelsens inddragelse af to fokusgrupper, og dels i forhold

til de teorier, der blev udgangspunktet for behandlingen af de indsamlede data.

5.1 Fokusgruppernes sammensætning En væsentlig mangel i dataindsamlingen er manglen på involvering af den yngste

del af Zulu BFFs målgruppe. Gennemsnitsalderen var ca. 27 år i fokusgruppen afholdt i

Dianalund, og knap 31 år i fokusgruppen afholdt i Odense (bilag 4 og 5), og sammenlignet

med Zulu BFFs målgruppe synes det at være et ganske tilfredsstillende segment at inddrage i

undersøgelsen. Men ifølge DR Medieforskning er det primært de yngre generationer, der

bryder med det traditionelle flow-tv (Thunø, 2013: 50), og derfor hersker der formentlig også

andre forventninger til tv-indhold blandt disse aldersgrupper. Derfor kunne en fokusgruppe

med unge i alderen 15- 20 år sandsynligvis have bidraget med nye vinkler, som

undersøgelsen med fordel kunne have inddraget, sammen med en af de allerede eksisterende

fokusgrupper. Selv om flere af fokusgruppedeltagerne har fravalgt flow-tv, og f.eks. Steffen i

fokusgruppe to giver udtryk for, at han ofte anvender f.eks. iPad, imens han ser fjernsyn (bilag

16: l. 359-366), hersker der blandt fokusgruppedeltagerne, hvad der kan betegnes som en

traditionel opfattelse af, hvad tv-indhold er og bør være. Deltagerne forventer så at sige, at tv-

programmet forventer af seeren, at det har dennes fulde opmærksomhed, og har svært ved at

forstå, at afsenderen af Zulu BFF vil forstyrre seernes koncentration omkring tv-programmet.

Yngre generationer som er opvokset med sociale medier og on demand-tjenester som en

naturlig måde at tilgå tv-indhold på, opfatter muligvis sammenkædningen af app og tv-

program anderledes. Hertil knytter sig således også en diskussion i forhold til, om de udvalgte

fokusgruppedeltagere ganske enkelt ikke er oplært i, at tv ikke nødvendigvis blot er eller bør

være tv-indhold på én skærm. En inddragelse af den yngste del af målgruppen i

undersøgelsen, ville således formentlig have bidraget med nye og vigtige facetter til

undersøgelsen, og måske også en have skabt et mere nuanceret, og mindre negativt ladet,

billede af Zulu BFF.

66

5.2 Undersøgelsens teoretiske udgangspunkt Grundlaget for undersøgelsen har bestået i en sammensætning af teorier fra

forskellige egne af det medievidenskabelige felt. Efter at have anvendt disse teorier i praksis

er det her relevant kort at diskutere teoriernes grundlæggende værdi og lige så væsentligt

deres relevans for nærværende undersøgelse.

Domestication- begreberne viste sig, på trods af deres efterhånden aldrende

oprindelse, nyttige som en analytisk ramme til undersøgelsen af brugen af medier. En kritik af

appropriation- modellen, eller måden hvorpå begreberne anvendes i denne sammenhæng,

kan dog gå på det dynamiske forhold, der eksisterer begreberne imellem. I praksis sker der en

stor grad af overlapning imellem de processer, som begreberne indrammer, hvorfor disse i

analyseøjemed kan være svært adskillelige. Omvendt understreger dette blot den

kompleksitet, der omkranser måden hvorpå mennesker omgås medier på, og behovet for at

der i undersøgelser som denne tages højde for denne kompleksitet.

Specialet inddrager ydermere Jens F. Jensens interaktivitetsbegreb i

indholdsanalysen af Zulu BFF som et engagerende og seer-aktiverende tv-program. Den

forståelse af interaktivitet, som Jensen repræsenterer, har været kritiseret af blandt andet

medieforskeren Loes De Vos. I Searching For the Holy Grail: Images of Interactive Television

(2000) kritiseres Jensens definition ( s. 15), f.eks. for ikke at medtage den interaktion, der kan

opstå blandt brugere, der fysisk befinder sig på samme sted, og som i fællesskab benytter et

interaktivt medie (De Vos, 2000: 36). De Vos argumenterer i stedet for behovet for en model,

som tager højde for flere forskellige typer af interaktion og kommunikation, fordi den sociale

virkelighed, qua den teknologiske udvikling, for mange mennesker præges af ikke blot fysiske,

men også på forskellige vis medierede miljøer (De Vos, 2000: 38). Jens F. Jensen tager

derudover i sine definitioner udgangspunkt i tv’et som primær teknologi, men Loes De Vos

har også i denne forbindelse en væsentlig pointe i, at andre teknologier også er relevante at

inddrage: ” […] it is necessary to integrate the PC as well as the tv in our thinking about

interactive television, because they both influence the future of ITV.” (De Vos, 2000: 41). En

relevant redefinering af ordvalget PC kunne her være en omskrivning til det mere nutidige og

gængse udtryk ICT (information and computer technology), der også henviser til teknologier

som f.eks. tablets og smartphones.

I forlængelse af sin kritik argumenterer De Vos ydermere for, at en model

udviklet af Jose Van Dijk, med betegnelsen contextual model of interactivity, i højere grad

67

egner sig til undersøgelsen af interaktivitet og ikke mindst interaktivt tv (De Vos, 2000: 38).

Med udgangspunkt i netop Von Dijks oprindelige model udvikler Loes De Vos altså en

Contextual model for interactive television, som formentlig kunne have udgjort et givende

udgangspunkt for nærværende undersøgelse (De Vos, 2000: 46). Indbygget i De Vos’ model er

dels et fokus på den interaktion der sker indbyrdes imellem brugerne, og dels et fokus på

hvordan denne påvirkes af de kontekster, brugerne befinder sig i, både fysisk, socialt og

kulturelt (bilag 12).

Imens udgangspunktet i analysen blev Jens F. Jensens forholdsvis snævre

begreber, kan det altså her diskuteres, hvorvidt analysen af Zulu BFFs måde at inddrage sine

seere på kunne have draget fordel af et mere kontekst-fokuseret udgangspunkt, som det, De

Vos optegner.

Et udgangspunkt i De Vos’ model synes også at kunne have dannet et udgangspunkt for

analysen af den oplevelse, som fokusgruppedeltagerne havde af Zulu BFF som medieprodukt,

og dermed kunne modellen også fungere som en erstatning for brugen af domestication-

begreberne. De Vos’ model tilbyder grundlæggende det fokus på både medieindholdet i sig

selv, og dets sociale og praktiske funktion for brugeren, som det fra starten var ambitionen at

nærværende undersøgelse skulle bygges på. På denne måde kunne modellen have afledt en i

højere grad sammenhængende analyse, end tilfældet blev.

Det teoretiske udgangspunkt for undersøgelsen kunne således måske med fordel

have været anderledes. Omvendt har de brugte teorier også vist sig gavnlige til at afdække

problemformuleringens fokus. Tentpole-modellen viste sig anvendelig til at blotlægge Zulu

BFFs struktur og opbygning. Igennem Jens F. Jensens interaktivitetsbegreber blev graden af

brugerinvolvering i Zulu BFF vurderet, imens Silverstones appropriation-model fremhævede

en række væsentlige aspekter af brugernes tilegnelse af Zulu BFF. Dette afsnit har blot belyst,

at der i medieforskningen findes andre teorier, der kunne have tjent samme formål.

68

6.0 Konklusion Zulu BFF er et tv-format, der i efteråret 2014 blev sendt på TV 2 Zulu. Programmet er

grundlæggende et underholdningsprogram, som søger at give seeren en udvidet tv-oplevelse,

igennem involveringen af en second screen, i form af en app der knytter sig til programmet.

Dette speciale har undersøgt og analyseret tv-formatet Zulu BFF. Med udgangspunkt i Maren

Hartmanns tanke om triple articulation, har specialet søgt at inddrage både teknologi, indhold

og kontekst i sin analyse, for at skabe et mere fuldendt billede af Zulu BFF som medieprodukt.

Dermed er det i undersøgelsen blevet analyseret, hvordan formatet er opbygget som cross

media- kampagne, hvordan brugerne aktiveres igennem appen og ikke mindst hvordan

seerne oplever dette forsøg på at skabe en udvidet tv-oplevelse. Den primære dataindsamling

har bestået i afholdelsen af to fokusgrupper, hvori deltagerne, som i forvejen kendte

hinanden, så og diskuterede Zulu BFF i fællesskab. Dertil er der også blevet inddraget et

eliteinterview med kampagnelederne på Zulu BFF, hvilket gav et indblik i TV 2 Zulus

ambitioner med programmet.

Illustreret igennem tentpole- modellen består Zulu BFF som cross media-

kampagne grundlæggende af tv- programmet som tentpole, og tie ins i form af en

Facebookside, et kampagnesite og vigtigst for både kampagnen og denne undersøgelse, en

app. Igennem anvendelsen af tentpole-modellen blev det i analysen påvist, at tv-programmet,

Facebooksiden, kampagnesitet og appen er forbundet igennem en repræsentation af alle

Hayes’ fire niveauer af sammenhænge mellem indhold (pushed, extras, bridges og

experience), men samtidig også, at ikke alle af disse niveauer er repræsenteret i lige høj grad. I

samme analysedel blev det demonstreret, at brugerinvolveringen i appen ud fra Jens F.

Jensens begreber registrational interactivity og conversational interactivity, kun i ringe grad

er forankret i formatet. Konsekvensen af disse indholdsmæssige pointer viste sig i anden del

af analysen. Her blev Silverstones appropriation-model anvendt som ramme til at analysere

forskellige aspekter af fokusgruppedeltagernes tilegnelsesproces af Zulu BFF: De

forventninger, som deltagerne knyttede til appen, måden hvorpå deltagerne fysisk

håndterede appen, den funktion appen i praksis fik for fokusgruppedeltagernes tv-oplevelse,

og ikke mindst måden hvorpå deltagerne indbyrdes italesatte appen, og derigennem tillagde

den betydning.

69

I forlængelse af resultaterne i den første analysedel, anskueliggjorde analysen

igennem appropriation-begreberne, at fokusgruppedeltagerne oplevede en afgørende mangel

på sammenhængskraft imellem app og tv-program. Blandt andet i kraft af manglen på

interaktive egenskaber i appen. Deltagerne italesatte således en oplevelse af, at appens

indhold ikke relaterede sig nok til tv-programmet, og snarere fungerede forstyrrende end

underholdende. Flere deltagere påpegede således også, at appens funktion i højere grad burde

inkorporeres og italesættes i tv-programmets indholdsside. Derigennem blev det påvist, at

fokusgruppedeltagerne særligt vægtede de karakteristika, der knytter sig til Hayes’ bridges og

experience- niveauer, samt Jens F. Jensens begreber registrational interactivity og

conversational interactivity, men at deltagerne ikke fandt disse repræsenteret i tilstrækkelig

grad i Zulu BFF. Et vigtigt aspekt af denne kritik er dog, at appen i begge fokusgrupper blev

mødt med en udtalt forbeholdenhed, som tilsyneladende herskede i grupperne allerede forud

for, at deltagerne i praksis havde stiftet bekendtskab med appen. Til deltagernes skepsis over

for Zulu BFF knytter sig derfor også spørgsmål om, hvorvidt årsagen til den fælles

afstandstagen snarere skal findes i deltagernes manglende erfaring med formatet, eller

eventuelt i de interne gruppedynamikker, frem for alene i Zulu BFF som medieprodukt.

Uanset årsag betød den fælles afstandstagen til appen, at fokusgruppedeltagerne

aldrig fik en oplevelse af, at appen skabte en form for fællesskab blandt dem. Hverken i den

fysiske situation, eller på den digitale platform. Det analoge samvær og den sociale kontekst,

som programmets afsendere havde ambitioner om, at kombinationen af tv-program og app

skulle afstedkomme, kom således aldrig i praksis til udtryk blandt fokusgruppedeltagerne.

I tredje analyseafsnit fremhævedes undersøgelsens grundlæggende pointe: At

second screens ikke bør benyttes til blot at udsende indhold, men netop skal udnytte

teknologiens mulighed for, at brugeren igennem interaktive egenskaber kan inddrages i tv-

programmet, eller universet omkring. En yderligere iboende pointe er heri, at appen igennem

sine funktioner skal have en udtalt forbindelse til indholdet på tv-skærmen, hvorfor

inddragelsen af second screens ikke nødvendigvis egner sig til ethvert tv-programformat. De

cross media- specifikke egenskaber som tentpole-modellen italesætter, så som

brugerinddragelse og tydelige sammenhænge imellem indholdet, synes i vid udstrækning

også at have sin vigtighed for denne form for tv-format. Derfor er disse cross media-værdier

også centrale i udviklingen af fremtidige udgaver af second screen-indhold.

70

Specialet kan i sin metodiske fremgang blandt andet kritiseres for ikke at have

inddraget en yngre del af målgruppen i fokusgrupperne, og det kan ligeledes påpeges, at

analysen med fordel kunne være tilgået ud fra en mere kontekstorienteret teori, som f.eks.

Loes De Vos’ Contextual Model for Interactive Television, der potentielt kunne bidrage med et

teoretisk mere sammenhængende fundament, end tilfældet blev. Omvendt har de anvendte

teorier vist sig anvendelige til at svare på problemformuleringens spørgsmål om, hvordan

Zulu BFF opleves af fokusgruppedeltagerne, og ikke mindst til at udpege elementer, der i

fremtiden synes at være særligt væsentlige, når tv- producenter tilføjer en second screen til et

tv- program.

71

7.0 Perspektivering Da nærværende undersøgelse tog sin begyndelse i sommeren 2014, var idéen om at koble en

app til et tv-program ny i Danmark. Zulu BFF- appen fremstod på dette tidspunkt forholdsvis

alene på markedet, og pressemeddelelserne om netop Zulu BFF var tilsvarende ambitionsrige

(TV 2, 2014: B). Premieren på programmet i uge 34 blev set af tilfredsstillende 103.000 seere

fra målgruppen, og var således en del af sendefladen på TV 2 Zulus bedste sendedag

nogensinde (TV2, 2014: C). Programmet er både et eksempel på, at unge danskere stadig

gerne vil se flow-tv, og på, at tv- stationerne er bevidste om det skifte, der er ved at finde sted i

danskernes måde at se tv på. I løbet af efteråret 2014 har flere etablerede tv-programmer som

Vild Med Dans (TV 2), Hammerslag (DR) og også den nyeste sæson af succesformatet X-Factor

(DR), fået digitale udvidelser i form af apps. Især sidstnævnte X-Factor- app har på det sociale

medie Twitter modtaget store roser af en række brugere (bilag 13). Udviklingen går altså i

retning af flere digitale udvidelser og flere tv-programmer, der tilknytter apps i et forsøg på at

engagere seerne på flere skærme og derved udvide seeroplevelsen. Nærværende speciale har

således kun behandlet et af de første, simple spadestik i denne udvikling, som med stor

sandsynlighed vil tage fart de kommende år. Derfor er det også i fremtiden relevant at

videreføre undersøgelser på området. En direkte forlængelse af dette speciale kunne være en

komparativ undersøgelse af, hvordan X- Factor- konceptet formår at inkorporere en app. Dels

hvordan den indholdsmæssigt adskiller sig fra Zulu BFF, og dels, hvordan den er blevet

modtaget blandt programmets målgruppe. En interessant pointe er f.eks., at især de store

fredagsunderholdningsprogrammer synes at kunne øjne en mulighed i at inddrage apps. En

komparativ analyse af brugernes oplevelse af forskellige apps, kunne danne grundlaget for et

større indblik i, hvilke forbindelser der kan opstå mellem brugerne og tv-indholdet og

hvordan dette sammenspil påvirker brugernes oplevelse af tv-programmet som helhed.

I forlængelse af selve Zulu BFF- konceptet knytter sig også andre relevante

forskningsområder. Hvad der f.eks. ikke er blevet berørt i dette speciale er, hvordan endnu en

satsning ved Zulu BFF har været, at udgive programmet på det sociale medie YouTube

sideløbende med visninger på flow-tv og TV 2 Play. Public service- kanalerne indlemmer altså

i større og større grad nye platforme til formidling af deres indhold, og derved indgår

specialet hér også som en brøkdel af en mere overordnet undersøgelse af, hvad tv er i dag.

Medieundersøgelsen 2014 vidner f.eks. om, at netop YouTube regerer som en absolut ”favorit-

72

app” blandt tweens (Thunø, 2014: 28), og benyttes til at finde indhold fra tv-kanaler som

Ramasjang og Nickelodeon. Heri ligger altså også en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad

(fremtidens) tv består i.

73

Litteraturliste Aalborg Universitet (2014): Mærkks bidrag til undervisning, Aalborg

http://www.kommunikation.aau.dk/forskning/vidensgrupper/maerkk/Undervisning/ (set

7/2-2015)

Andersen, Jeppe Elkjær, (2014): Zulu BFF: Det var surrealistisk, de gjorde det bare,

www.tvtid.dk http://tvtid.tv2.dk/2014-08-25-Zulu-BFF%3A-Det-var-surrealistisk,-de-

gjorde-det-bare (set 7/2-2015)

Bakardjieva, Maria (2006): Domestication running wild. From the moral economy of the

household to the mores of a culture i Berker, T & Hartmann, M & Punie, Y & Ward, K.: The

domestication of Media and Technology, Berkshire, McGraw-Hill Education

Bingo Bango (2010): Underholdningsprogram, produceret af Metronome Productions A/S for

TV2

Bjørner, Thomas (2007): Tryk ok for interaktivitet - Følgeforskning af TV2/Nord-Digital: Et

mediesociologisk brugerperspektiv på digitalt interaktivt tv, Ph.d. -afhandling ved Aalborg

Universitet, Institut for Kommunikation

Carlsberg (2014): Carlsberg puts friends to the test, viral kampagnefilm på YouTube.com

https://www.youtube.com/watch?v=vs1wMp84_BA (Set 13/2-2015)

Center for Fremtidsforskning (2014), Kvalitative dybdeinterviews, Århus,

http://www.fremforsk.dk/kvalitative-dybdeinterview/ Set 12-1-2014

Collin, Finn & Køppe, Simo (2011): Humanistisk Videnskabsteori, København, Lindhardt og

Ringhof

Dahlgren, Peter (2011): Parameters of online participation: Concepting civic contingencies i

Communication Management Quarterly nr. 21, 2011, vol. 6

Davidson, Drew (2010): Cross-Media Communications: An introduction to the art of creating

integrated media experiences, ETC Press

De Vos, Loes (2000): Searching for the Holy Grail: Images of interactive television, Rotterdam,

University of Utrecht

Drotner, Kirsten, m.fl. (2004): Medier og Kultur- en grundbog i medieanalyse og medieteori,

København, Borgen

Dybvaaaad (2012-nu): Comedy-program, producret af Respirator Media & Development A/S

for TV 2

Facebook.com/zulubff (2014): Zulu BFFs Facebookside www.facebook.com/zulubff (A) (set

5/12- 2014)

http://www.kommunikation.aau.dk/forskning/vidensgrupper/maerkk/Undervisning/

http://tvtid.tv2.dk/2014-08-25-Zulu-BFF%3A-Det-var-surrealistisk,-de-gjorde-det-bare

http://tvtid.tv2.dk/2014-08-25-Zulu-BFF%3A-Det-var-surrealistisk,-de-gjorde-det-bare

https://www.youtube.com/watch?v=vs1wMp84_BA

www.facebook.com/zulubff

74

Facebook.com/zulubff (2014): Info om Zulu BFF

www.facebook.com/zulubff/info?tab=page_info (B) (set 5/12-2014)

Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper, København, Forlaget Samfundslitteratur

Hartmann, Maren (2009): Everyday: Domestication of Mediatization or Mediatized

Domestication?, i K. Lundby: Mediatization: Concept, changes, consequences, New York, Peter

Lang

Hartmann, Maren (2006): The triple articulation of ICTs. Media as technological objects,

symbolic environments and individual texts, i Berker, T & Hartmann, M & Punie, Y & Ward, K.:

Domestication of Media and Technology . Berkshire, Open University Press

Hayes, Gary (2006): Cross Media, http://www.personalizemedia.com/articles/cross-media/

(set 24/10-2014)

Hvem Vil Være Millionær (1999- nu): Quizprogram, produceret af Metronome Productions A/S

for TV 2

Jenkins, Henry, (2003): Transmedia Storytelling,

http://www.technologyreview.com/news/401760/transmedia-storytelling/ (set 9/9-2014)

Jensen, f. Jens (1999): Interactive television- tv of the future or future of the tv? Aalborg,

Aalborg university press

Jensen, Jens F. (2014): Interactive television i The Johns Hopkins Guide to Digital Media,

Baltimore, John Hopkins University Press

Jensen, Jens F. (1997): ’Interaktivitet’- på sporet af et nyt begreb i medie- og

kommunikationsvidenskaberne i MedieKultur. Journal of media and communication research,

vol. 13, nummer 26

Jensen, Klaus Bruhn (2008): Medier og Kultur- en introduktion, København, Forlaget

Samfundslitteratur

Jensen, Thessa og Vistisen, Peter (2012): En opdagelsesrejse ud i de sociale medier – I sporene

af Sherlock i Akademisk Kvarter, Vol. 04, 2012, Aalborg Universitet

Kolstrup, S. & Agger, G. & Jauert, P. & Schrøder, K. (2015): Medie- og Kommunikationsleksikon,

www.medieogkommunikationsleksikon.dk/?s=tv%C3%A6rmedialitet, Frederiksberg,

Samfundslitteratur (A) (Set 10/10-2014)


Frederiksberg, Samfundslitteratur http://medieogkommunikationsleksikon.dk.proxy1-

bib.sdu.dk:2048/flermedialitet-2/ (B) (Set 07/9-2014)

http://www.facebook.com/zulubff/info?tab=page_info

http://www.personalizemedia.com/articles/cross-media/

http://www.technologyreview.com/news/401760/transmedia-storytelling/

www.medieogkommunikationsleksikon.dk/?s=tv%C3%A6rmedialitet

http://medieogkommunikationsleksikon.dk.proxy1-bib.sdu.dk:2048/flermedialitet-2/

http://medieogkommunikationsleksikon.dk.proxy1-bib.sdu.dk:2048/flermedialitet-2/

75


Frederiksberg, Samfundslitteratur http://medieogkommunikationsleksikon.dk/anthony-

giddens/ (C) (set 8/2-2015)

McLuhan, Marshall (1964): Understanding Media- The Extensions of Man, New York, McGraw-

Hill

Morley, D, og Silverstone, R. (1991): Communiation and context: Ethnographic perspectives on

the media audience, i Jensen, K. B. & Jankowski, N.: A handbook of qualitative methodologies.

London, Routledge

Natholdet (2010- nu): Talkshow, produceret af Nordisk Film for TV 2

Oxford Dictionaries (2015): Second Screen

http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/second-screen (Set 1/2-2015)

Pedersen, Dan (2013): Fremtidens TV, blogmindshare.dk

http://blogmindshare.dk/blog/2013/01/25/fremtidens-tv/ (Set 21/11-2014)

Petersen, Anja Bechmann & Rasmussen, Steen (2007): På tværs af medierne , København,

Forlaget Ajour

Silverstone, Roger (1994): Information and communication technologies and the moral

economy of the household, i Silverstone, R. & Hirsch, E.: Consuming Technologies: Media and

Information in Domestic Spaces, London, Routledge

Silverstone, R. (2006). Domesticating domestication. Reflections on the life of a concept, i Berker, T & Hartmann, M & Punie, Y & Ward, K.: Domestication of Media and Technology, Berkshire, Open University Press Thunø, Lars m.fl. (2012): Medieudviklingen 2012, DR Medieforskning

http://www.dr.dk/php/drmu/omdr/Medieudviklingen.pdf (set 7/2-2015)

Thunø, Lars m.fl. (2013): Medieudviklingen 2013, DR Medieforskning

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/0C32E226-923E-409A-AE8D-

D34595DD1C45/5731444/DR_Medieudvikling_2013.pdf (set 7/2-2015)

Thunø, Lars m.fl. (2014): Medieudviklingen 2014, DR Medieforskning

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D8F466AE-9EFB-4617-B8CD-

5737425911FD/6062535/DR_Medieudviklingen_2014.pdf (set 7/2-2015)

Thurén, Torsten (2001): Videnskabsteori for begyndere, København, Rosinante

TV2.dk (2014): Tv-seningen uge 34: Zulu ramte plet, pressemeddelelse, 27. august 2014

http://omtv2.tv2.dk/index.php?no_cache=1&id=7680 A (set 7/2-2015)

http://medieogkommunikationsleksikon.dk/anthony-giddens/

http://medieogkommunikationsleksikon.dk/anthony-giddens/

http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/second-screen

http://blogmindshare.dk/blog/2013/01/25/fremtidens-tv/

http://www.dr.dk/php/drmu/omdr/Medieudviklingen.pdf

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/0C32E226-923E-409A-AE8D-D34595DD1C45/5731444/DR_Medieudvikling_2013.pdf

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/0C32E226-923E-409A-AE8D-D34595DD1C45/5731444/DR_Medieudvikling_2013.pdf

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D8F466AE-9EFB-4617-B8CD-5737425911FD/6062535/DR_Medieudviklingen_2014.pdf

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D8F466AE-9EFB-4617-B8CD-5737425911FD/6062535/DR_Medieudviklingen_2014.pdf

http://omtv2.tv2.dk/index.php?no_cache=1&id=7680

76

TV2.dk (2014): Zulu BFF sætter nye standarder for dansk TV, pressemeddelelse, 1. juli 2014

http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=7649 B (set 14/2-2015)

TV2.dk (2014): Zulu sætter rekord- trods meningsdannere og Netflix, pressemeddelelse, 17.

december 2014 http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=8070 C (Set 7/2-2015)

TV2 Play (2014): Zulu BFF- USB-jagten http://play.tv2.dk/programmer/comedy/serier/zulu-

bff/usb-jagten-87308/ (set 7/2-2015)

TV2 Zulu (2014): Zulu BFF- USB- jagten på YouTube.com

https://www.youtube.com/watch?v=nLWr-9HL698 (Set 7/2-2015)

Vest, Anna Schiønning og Pedersen, Morten Thorsøe (2013): Cross Media- en rammemodel til

analyse af cross media-kommunikation, Speciale i kommunikation, Aalborg Universitet,

vejleder: Nicolai Jørgensgaard Gråkjær

Zulu BFF (2014): Underholdningsprogram, produceret af Nordisk Film i samarbejde med

Carlsberg for TV 2 Zulu

ZuluBFF.dk (2014): Kampagnesite, www.zulubff.dk, (set 13/2-2015)

http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=7649%20

http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=8070

http://play.tv2.dk/programmer/comedy/serier/zulu-bff/usb-jagten-87308/

http://play.tv2.dk/programmer/comedy/serier/zulu-bff/usb-jagten-87308/

https://www.youtube.com/watch?v=nLWr-9HL698

http://www.zulubff.dk/

77

Bilag

Bilag 1: Interviewguide til eliteinterview Indledning:

Jeg har lidt forskellige typer af spørgsmål. Dels i forhold til

A) Ambitionerne/strategien bag programmet

B) Selve udviklingen af programmet

C) Nøgterne fakta omkring programmet, antal af downloads, seere osv.

Interview:

1) Kan I starte med at præsentere jer selv, og fortælle hvad jeres funktioner hver især har

været på Zulu BFF? Også af hensyn til diktafonen, så jeg kan skelne jeres stemmer når

jeg skal transskribere.

Ambitioner/strategi

2) Kan en af jer definere, hvad Zulu BFF helt grundlæggende er for et program?

3) Hvordan opstod idéen til, at Zulu BFF skulle udvides til flere platforme?

4) Hvad gjorde, at det lige var formatet ”Zulu BFF” I satsede på at overføre/udvide til et

digitalt univers? Hvad gjorde, at I mente at lige Zulu BFF egnede sig til det?

5) Hvad var den overordnede ambition med Zulu BFF?

6) Hvad var tanken, at de digitale platforme skulle bidrage med, i forhold til tv-seningen?

7) Har I haft et ideal som I har arbejdet efter? Hvilket, og hvordan har det spillet ind

8) Jeg har læst i pressemeddelelser og artikler, at formen for Zulu BFF er et bud på

fremtidens tv. Kan I forklare lidt om, hvor det især er, at I mener, at Zulu BFF bidrager

med noget nyt til det at se tv?

Spørgsmål 5 og 6 er kernespørgsmål!

Udvikling:

9) Hvad kom først- selve tv-programmet eller idéen om, at inkorporere en app i tv-

seningen? (Er appens indhold særligt bestemt ud fra programmets indhold?)

78

10) Hvilke kriterier opsatte I for de digitale udvidelser, og det de skulle kunne, og på

hvilken baggrund?

11) Hvordan fandt I frem til, hvilke digitale elementer universet skulle bestå af?

12) Kan I forklare lidt om, hvilke roller de forskellige delelementer (hjemmesiden,

facebooksiden, appen og tv-programmet) spiller i universet? (Hvad er jeres argument

for, at have alle fire?)

13) Hvilken platform har i haft størst fokus på, og hvorfor?

14) Hvilke overvejelser gjorde I jer, i forhold til hvad appen skulle indeholde?

15) Er det digitale indhold Zulu BFF- specifikt, eller mener I at det kan overføres til andre

programmer?

16) Hvad har været de største udfordringer undervejs? (Hvad har I oplevet af

vanskeligheder ved at inkorporere de her nye tiltag i et almindeligt tv- program?)

17) Kan I give nogle eksempler på, hvad I selv mener har fungeret i forhold til de digitale

platforme, og hvad der ikke har fungeret?

18) Hvordan vurdere I, at programmet har klaret sig som samlet ”kampagne”?

Faktuelle informationer:

19) Hvad er Zulus overordnede målgruppe?

20) Hvad er målgruppen for programmet?

21) Hvad var jeres oprindelige målsætninger for programmet?

22) Er målsætninger nået?

23) Hvor mange app downloads?

24) Har seertallene været tilfredsstillende?

25) Hvor mange har rent faktisk brugt appen?

Evt:

- Kan I forklare, sådan forholdsvis kort, hvad der adskiller Zulu BFF fra andre af Zulus

programmer?

- Har I planer om andre projekter af lignende art?

79

Bilag 2: Spørgeskema til fokusgruppedeltagere

Køn

Alder

Status (gift, børn, leje- eller ejerbolig?)

Beskæftigelse

Hvilken by bor du i?

Hvad har du af fritidsinteresser?

Hvilken type tv- programmer ser du helst?

Bruger du on demand- tjenester? (Netflix, TV 2 Play osv.). Hvis ja, hvor ofte?

Hvilke devices har du? (Smartphone, tablets)

Har du set programmet Zulu BFF før i aften? Hvia ja, benyttede du så den dertilhørende app?

Hvor ofte ser du almindeligt fjernsyn?

80

Bilag 3: Interviewguide til fokusgrupper Til at starte med vil jeg bede jer om, at skrive jeres umiddelbare tanker ned, når jeg siger ”tv-

sening”. Bare lige nogle stikord.

Fed = Startspørgsmål .

Ikke fed= Eventuelt opfølgende spørgsmål.

Første del af fokusgruppen

1. Kan I så starte med at fortælle lidt om, hvad I overordnet forbinder med tv-

sening?

2. Hvad ser I selv i fjernsynet i øjeblikket?

3. Hvad synes I er godt TV? Hvornår er det godt og hvornår er det skidt?

4. Hvordan plejer I at se fjernsyn? (=laver I noget imens?)

5. Hvornår vælger I at se fjernsyn, frem for at lave noget andet?

6. Hvornår kan I bedst lide at se tv? (=er det en social ting?)

7. Bruger I programmers facebooksider, hjemmesider, eller apps, der knytter sig til

diverse programmer? (Hammerslag, f.eks.), Hvis ja, hvilke og hvorfor?

8. Hvornår får I lyst til at opsøge ”mere” af et program? (Tjekke apps, hjemmeside

osv.)

9. Hvad kunne få jer til at bruge en tilhørende app til et tv-program? Hvad er en

motivationsfaktor?

Herefter vise ca. 20 min af et afsnit af Zulu BFF. Bede deltagerne om at benytte appen

undervejs.

Anden del af fokusgruppen:

10. Hvad tænker I om det, I lige har set?

11. Har I set det før? Eller kunne I selv finde på at tænde for programmet?

12. Hvilke værdier synes I umiddelbart knytter sig til programmet?

13. Hvordan synes I appen fungerer?

14. Hvordan fungerer det at kombinere TV- program og APP?

15. Hvad synes I appen bidrager med til programmet?

16. Hvordan synes I, at sådan en app kan/bør bruges i et program?

17. Hvad synes I potentialet er for brugen af apps i forbindelse med tv-programmer

generelt?

18. Hvad tror I, der sker med det almindelige fjernsyn i fremtiden?

19. Spørgeskema udfyldes

20. Har det været okay at være med?

81

Bilag 4: Fokusgruppedeltagernes profiler fokusgruppe et,

Dianalund

Jesper Johan Mie Simon Josefine Brian

Køn Mand Mand Kvinde Mand Kvinde Mand

Alder 28 31 24 30 20 31

Status Samlevende, 2 børn, bor i lejebolig.

Samlevende, Lejebolig.

Samlevende, lejebolig.



Gift, 1 barn.

Beskæftigelse Studerende (oprindeligt landmand, nu videreuddannelse)

Studerende (oprindeligt elektriker, nu ingeniør)

Tjenerelev Skolelærer Vikar i Hjemmeplejen

Senior- konsulent

By Dianalund Dianalund Dianalund Dianalund Dianalund Dianalund

Fritidsinteresser Have, computer, landbrug og natur

Games, hardball, film osv.

Tegne, gaming Al sport! Computer, hygge, tv

Håndbold, fitness

Badminton computerspil


Livsstil, Bonderøven, TV 2 Fri

Comedy, serier

Dokumentarer Sport, serier (Sons of Anarchy, How I Met Your Mother), film,

Natur-programmer

Nyheder, Serier, film

Brug af on demand-tjenester?

Dr.dk en gang om ugen, ca.

Netflix, C-More, dr.dk

Netflix, næsten altid dr.dk og C-more.

Floppi.org, flere gange om ugen.

Kun almindeligt TV, hver dag.

Ja, TV 2 Play. Hver dag.

Devices? Computer, tablet og smartphone

Tablet, smarthphone, PC, PS4

(Semi-) Smartphone, computer og en gammel bærbar Mac

iPad, iPhone Smartphone, tablet

Smartphone, tablet, bærbar PC

Har du set Zulu BFF før i dag? Brugte du i så fald app’en?

Nej. Nej, kun trailers.

Nej. Ja, men brugte ikke app’en.

Jeg har set Zulu BFF før, men anede ikke der var en app.

Ja, en enkelt gang. Men benyttede ikke app’en.

Hvor meget alm. fjernsyn ser du om ugen?

Ca. tre gange pr. uge, 1 time af gangen.

20-30 timer ugentligt

Ser Boomerang om natten, ca. 2 timer, 5 dage om ugen.

En times tid om dagen.

Flere gange om dagen.

Hver dag, 30- 90 min.

82

Bilag 5: Fokusgruppedeltagernes profiler fokusgruppe to, Odense

Stefan Kent Katja Alexander

Køn Mand Mand Kvinde Mand

Alder 31 37 28 27

Status Single, ejerbolig

Single, ejerbolig

Samlevende, ejerbolig

Samlevende, lejebolig

Beskæftigelse Studerende (elinstallatør)

Kundechef hos bilforhandler

Handicaphjælper Studerende

By Odense Odense Odense Odense

Fritidsinteresser Træning, fiskeri.

Sport og musik

Træning, venner og sang

Sport, natur.


Nyheder og generelt Zulu

Nyheder, sport og underholdning

Film, underholdning

How I Met Your Mother, Top Gear og dokumentarer

Brug af streaming-tjenester?

Nej. Lidt. To gange om ugen.

Ja, dagligt. (Netflix og TV 2 Play)

Tit. Især netflix og TV 2 Play.

Devices? Computer, tablet og smartphone

Tablet og smartphone

Smartphone og tablet.

Smartphone, tablet og PC.

Har du set Zulu BFF før i dag? Brugte du i så fald app’en?

Ja, men jeg vidste ikke der var en app.

Nej. Ja, jeg har set første afsnit, men vidste ikke der var en app.

En enkelt gang før denne session.

Hvor meget alm. fjernsyn ser du om ugen?

2-3 gange om ugen.

Hver dag. Har ikke alm. fjernsynsforbindelse, men streamer tv ca. en gang om ugen.

Har ikke alm. fjernsynsforbindelse, men streamer tv et par gange om måneden.

83

Bilag 6: Facebookpost: Opfordring til at se Zulu BFF Post fra dagen før premieren på Zulu BFF. Programmets handling opridses kort, og følgerne

opfordres til at se programmet.

84

Bilag 7: Facebookpost: Italesættelse af appen På premieredagen reklameres der på Facebooksiden for appen.

85

Bilag 8: Eksempel på Facebookpost med vennetema Post fra 13/8-2014. Halvanden uge inden premieren på Zulu BFF.

86

Bilag 9: Antal likes på Facebooksiden dagen efter premieren Screenshot af Facebooksiden fra d. 25/8-2014

87

Bilag 10: Antal likes på Facebooksiden i februar 2015

88

Bilag 11: Første og sidste post på Facebooksiden

Første post fra d. 5/8-2014 Sidste post fra d. 13/10-2014

89

Bilag 12: Loes De Vos’ Contextual model for interactive television

Loes De Voss’ model illustreret:

(De Vos, 2000: 46)

90

Bilag 13: Tweets om X-Factor-appen Tweet fra 3/1-2015: Digital konsulent Anders Schäffner tweeter og retweeter om X-Factor-

appen:

Documents

Zulu BFF: Et bud på fremtidens tv-oplevelse? · 2014-12-01 · til, at seere i stigende grad selv aktivt vælger hvilket indhold, de vil se hvornår, og ligeledes selv tager del