Du er ikke altid så anonym som du tror!

Du bestemmer hvad andre skal vide! Ved du altid,

hvem der ser dig?

INDHOLDINDHOLD

Jackass for vennerne 28

Ved du altid hvem der ser dig? 30

Nogen snuser i dine spor 32

Musik og film koster 34

Regler for videoovervågning 36

Det var jo bare for sjov 16

Du er din egen redaktør 18

Rygter spredes hurtigt 20

Shit happens 22

Opgaver fra Cyberhus 24

DU bestemmer selv 3

Privat område 4

Du er ikke altid så anonym som du tror 6

Gaaab 8

Du sætter spor 10

Hvad siger loven? 12

Hvad vil du dele med alle andre? 14

DU bestemmer selvDu bruger internettet og mobiltelefonen både på skolen og i din fritid. Du videregiver personlige oplysninger om dig selv og andre i dine sms’er, på din profil på nettet og via instant messages. Dette magasin handler om, hvor-dan du passer på dig selv og på andre. Det er vigtigt at du overvejer, hvad du selv kan gøre for at sikre dine personlige oplysninger på nettet, så de ikke kan blive misbrugt af andre.

Meget af det du kan se, læse og høre på disse sider ved du sikkert i forvejen. Men noget vil helt sikkert overraske dig! Målet med magasinet er, at give dig mulighed for selv at vælge, hvor privat du vil være. Træf de valg, som er rigtige for dig. For det er jo dig, der bestemmer!

Vi synes at I skal diskutere sikkerhed på nettet, både i sko-len og i fritiden. I kan bruge dette magasin som oplæg.

Med venlig hilsenTeknologirådet, Medierådet for Børn og Unge, Datatilsynet og Cyberhus

KOLOFON Du bestemmer selv – en kampagne om beskyttelse af personlige oplysninger

Kampagnen er gennemført af Teknologirådet i samarbejde med Cyberhus, Datatilsynet og Medierådet for Børn og Unge.

Projektledelse i Teknologirå-dets sekretariat:Jacob Skjødt Nielsen, projekt-lederHanne Munk Pedersen, pro-jektmedarbejderJannie Poulsen, projektsekre-tær

Forsidemusik: ’Pink Snow’ af La Belle Indif-ference

Underlægningsmusik og lyd-design:Thorbjørn Nyander Poulsen

Koncept og produktion:Titoonic A/S

Grafisk DesignAdman Kommunikation

Foto:Frederik R. R. KastrupseniStockphoto

Video:Anders Wind SteffensenAlexander StenholtFrederik R. R. KastrupsenKim Hansen

ISBN: 978-87-91614-47-7

TeknologirådetAntonigade 41106 København KTelefon: 33 32 05 03E-mail: tekno@tekno.dk

Teknologirådets rapporter 2009/1

LeDer

Alle har noget, som de ikke har lyst til at dele med andre. Det behøver ikke at være skum-melt eller kriminelt, det er bare privat! Det er dig der bestemmer, hvad andre mennesker skal vide om dig - og hvad du vil holde for dig selv.

Du vælgerKan du li’ at nogen roder i din skrivebords-skuffe, læser dine sms’er eller logger sig ind på din computer? Nej vel?!Kan du li’ at nogen tager billeder af dig, når du bader i gymnastik eller kigger ind gennem nøglehullet, når du er på toilettet? Nej vel?!

Privat område!

BANG! Jeg smækker døren. Endelig alene. Tænder for computeren, skriver med vennerne og surfer lidt på nettet. Fedt med fred for nysgerrige forældre og irriterende søskende. Hvis de skal ind, må de banke på. På mit værelse er det mig, der bestemmer.

Det er dig der bestemmer, hvad du vil dele - og hvem du vil dele det med.

Du sætter grænserneVi har alle sammen vores egne grænser, når det gælder vores privatliv. Nogle mennesker

har et stort behov for at have et rum for sig selv, som andre respekterer og ikke kommer ind i, andre er ligeglade. Det er forskelligt fra person til person.

Du bestemmer over dit rum.

SHIT HAPPENS

CASE 1

Shit – læreren havde googlet mig!Da jeg mødte op til skole/hjem samtale, havde min lærer googlet min opgave, og fun-det ud af, at jeg havde kopieret det meste fra en hjemmeside.

Du er ikke altid så anonym,

som du tror!Du er ikke

altid så anonym,

som du tror!

Du er ikke altid så anonym,

som du tror!Du er ikke

altid så anonym,

som du tror!

Forleden var jeg til videoaften hos Gustav, og sad meget tæt med ham. Signe tog billeder hele aftenen, lagde dem på Facebook, taggede mig, og pludselig vidste alle det. Også min kæreste.

Det ville jeg helst have holdt for mig selv…

CASE 3

Gymnasiepiger hængt ud på nettetMere end 100 nøgenbilleder af to gymnasiepiger er mod pigernes vilje blevet lagt ud på Inter-net. Sagen er overdraget til politiet, som føler sig magtesløst: »Vi har ikke nogen paragraffer, vi kan gå efter,« siger kriminalinspektør Jens Holm Madsen fra Gentofte Politi, »jeg må sige, vi står tøvende, for vi ved ikke rigtig, hvad vores opgave er i denne sag.«

Straffelovens paragraf 264 D, som det drejer sig om, kan også anvendes mod andre, der kopierer billederne og lægger dem ind på andre servere, lige-som det er ulovligt at oprette links til sider, hvor de ulovlige billeder ligger. I øvrigt er der også tale om en overtrædelse af Datatilsynets regler for elektronisk personregistrering – svarende til det, der tidligere hørte under registerloven.

Kilde: Søndagavisen.dk

Lidt for tæt på

CASE 2

Du keder dig i timen, og får lyst til at tjekke en

sjov side på nettet, du har hørt om.

Men selv om du sidder i en krog, uden nogen i

nærheden, kan man alligevel se, hvad du laver!

Ved du, hvem der kan se det?

Hver gang du logger dig på en computer, sætter du spor. De sider du besøger, ligger gemt i historikken på computerens browser. Man kan altså se, hvilke sider du har været inde på, og man kan også finde frem til de e-mails, du har sendt og modtaget.

De fleste skoler har en firewall, som beskyt-ter mod indbrud fra hackere og virus. I firewall’en ligger oplysninger om, hvilke computere der har hvilke elektroniske adresser.

Man kan se, hvad du laverDet er som regel ikke det store problem, at andre kan se, hvad du har brugt sko-lens computer til. Men der kan jo være tilfælde, hvor det ikke er helt ligegyldigt.

Som udgangspunkt må sko-len ikke overvåge elevers og læreres brug af internettet. Men hvis der er mistanke om at reglerne bliver brudt, kan skolen gennemgå de spor, som findes i skolens computere og i firewall’en. Skolen skal dog oplyse om, at den mulighed findes.

Er du blevet oplyst om, at din færden på skolens com-puter kan blive tjekket?

Dine spor bliver ikke auto-matisk slettet, når web-browseren lukkes. Hvis du ikke selv fjerner sporene, kan andre følge dem. Det er der selvfølgelig størst risiko for, når du bruger compu-tere på skolen, biblioteket eller på en internetcafé.

På computeren føler du dig måske helt anonym,men virkeligheden er en anden…

Du er ikke anonym !

Hvad siger loven?Hvad siger loven?

FAKTA!

Person-dataloven skal

beskytte dig imod, at dine personoplysninger bliver brugt på

en måde, der krænker dit privatliv. De skal sikre, at oplysninger om dig kun bliver

brugt på en måde, der respekterer dig. En personoplysning er en oplysning, som kan

knyttes til én bestemt person. Dit navn, din alder, din adresse og dit telefon-

nummer er personoplysninger, fordi de kan knyttes til dig. Billeder af dig er også en personoplysning. Også selv om der ikke

står dit navn på billedet. Dit CPR-nummer er også en

personoplysning.

Hvornår bestemmer du?Hvis nogen vil bruge dine personoplysninger, skal de som regel have din tilladelse. Det kan fx være dit CPR-nummer eller noget om dit helbred. Din tilladelse skal være givet frivilligt, og du kan når som helst trække den tilbage.

Hvis du er under 15 år skal de, der vil bruge dine person-oplysninger, have tilladelse fra dine forældre eller din værge. Fra du fylder 15 år er det dig, der bestemmer.

Men der findes undtagelser. Fx har staten og kommunen i flere sammenhænge lov til at registrere og bruge oplysninger om dig, uden din tilladelse.

Hvad siger loven?Hvad siger loven?

Information

og indsigt

Du har ret til at vide, hvem der bruger

dine personoplysninger, hvor de har fået

dem fra, hvad de bruger dem til, om de bliver

givet videre til andre – og til hvem.

Hvis der er fejl i oplysningerne, kan du kræve,

at de bliver rettet.

Oplysningerne skal slettes, når der

ikke længere er noget formål

med at have dem.

HVAD MENER DU?

Billeder af dig på stranden?

Et digt du har skrevet?

Video fra en singstar-aften?

Hvad må alle se, og hvad

må kun nogen se?

Hvad må dine forældre vide om dig? Må de kigge i skuffen under sengen? Må de rode i dine lommer? Må de få at vide, hvad du bruger dine penge på? Er det ok at de tjekker, hvilke websider du har været inde på? Hvornår skal DINE forældre blande sig helt uden om?

Tag en hurtig test og find ud af, om du har fattet noget som helst af det du har læst.

test dig selv

Klik bare her

Jeg sad med en historieopgave, alt for sent. Det hele gik i ged. Jeg skulle have været sammen med de an-dre, men her sad jeg. Øv… jeg bandede mine forældre og lærere langt væk. Egentlig vidste jeg godt, at det ikke havde noget med dem at gøre, men lige nu havde jeg brug for at give nogen skylden. På min profil skrev jeg de værste ting om min mor, og pludselig havde jeg trykket enter…

Min storesøster så SÅ sjov ud i den grimme natkjole, men jeg var ret cute på billedet, så jeg uploadede det til mit billedalbum …

Du har et ansvar for, hvad du sender ud!

… men pludselig havde jeg trykket ”enter”

Nettet er fantastisk og fuld af muligheder. Du kan hente musik og film, chatte og dele billeder og hemmeligheder med vennerne.

Men det kan også gå galt. Når noget er skrevet eller lagt ud, er det for sent at trykke på fortrydelsesknappen. Den findes nemlig ikke.

Vi vil gerne blive set. Vi opretter en profil eller en blog på nettet, og lægger billeder og informationer ud om os selv. Nogen melder sig til reality-shows på TV.

Når du vælger det ene eller det andet får du opmærksomhed, både fra folk du kend-er, men også fra folk, du ikke kender.

Du er din egen

redaktør!HEY! SKAL VI VÆRE VENNER?!

TJEK MIN PROFIL! PÅ FACEBOOK, PÅ MSN, PÅ ARTO!

SE LIGE MIG PÅ YOUTUBE

Du er din egen

redaktør!

Ustin ut praestin eu feuisi. core vel eu-gait lore min veliquissi.Lum

DAGNS NYHEDER

Ustin ut praestin eu feuisi. core vel eu-gait lore min veliquissi.Lum

Ustin ut praestin eu feuisi.

Ustin ut praestin eu feuisi. core vel eugait lore min veliquissi.Lum Tænk dig om, før

du Trykker ”enTer”! Det kan være sjovt at lægge informationer og billeder ud af dig selv. Foran computeren, hjemme på værelset, kan det virke uskyldigt og ufarligt. Men når først tekst og billeder er lagt ud på nettet, er det svært at slette igen. Og det er nærmest umuligt at forhindre kopiering og spredning. Fx har Facebook og YouTube retten til de ting, du lægger ud. Billeder og information om dig kan ende på netsider, som du ikke engang kender - og som du ikke har lyst til at blive forbundet med.

rygter spredes hurtigt

Hvis det ikke er ok at sige d

et fa

ce to

face

, er det jo nok heller ikke ok at sige det elektronisk...

På sms spredes rygter vildt hurtigt. Det kan godt være, at Kalle er blotter. Måske er det virkelig vigtigt at passe på ham. Men hvor kom den første sms egentlig fra? Sender du den bare videre? Kan det være, at Kalle slet ikke er blotter, men ham der scorede Emils kæreste? Kan det være Emil der vil ha’ hævn, og som derfor sendte den første sms?

For sentNår et rygte først er sat i gang, eller et billede først er sendt, findes der ingen fortrydels-esknap. Når du logger af, er det for sent at sige, at du ikke mente det du skrev. De falske påstande, som du lagde ud på nettet om din lærer bliver måske læst af lærerens kollega. Så kan du, hvis du er over den kriminelle lavalder, ende med at blive dømt efter straffeloven.

Nettet og mobilen er enormt effektivt, når det handler om at sprede et budskab. Men desværre både på godt og ondt. Der findes uanede muligheder for at ødelægge det for andre. Mobning både på nettet og mobilen er et stort problem blandt danske unge. Festens mest fulde person bliver overtalt til at strippe foran et kamera. Næste dag kan hele verden se billederne på nettet og mobilen. En tidligere veninde logger sig ind på Julies profil og skriver ting til hendes veninder, som Julie aldrig selv ville have skrevet.

Tænk selvNår du sidder foran computeren, eller står med mobilen i hånden, er det dig, der bestem-mer, hvad du vil dele med resten af verden. Det er dit ansvar at tænke dig om, før du sender eller videresender informationer og påstande om andre.

PAS PÅ FYREN PÅ DEN GRØNNE SCOOTER! Han hedder Kalle og er blotter. Send det videre; pas på fyren på den grønne scooter, han hedder Kalle og er blotter. Send det videre; pas på fyren på den grønne scooter, han hedder Kalle og er blotter. Send det videre; …

rygter spredes hurtigt

Hvis det ikke er ok at sige d

et fa

ce to

face

, er det jo nok heller ikke ok at sige det elektronisk...

Fake it15 årige Amalie fra Brønshøj blev i august 2008 udsat for online-mobning af sin ekskæreste. Han lavede en profil i hendes navn og billede på Auktionsdate.dk, hvor han opfordrede folk, der gerne ville

købe nøgenbilleder eller tele-fonsex, til at ringe til hende. Han opgav hendes mobil num-mer og email. I flere uger blev Amalie kimet ned og fik en lang række stærkt krænkende emails fra en lang række – især – ældre mænd. Hendes eks-kæreste sendte også et link til flere af hendes venner, hvoraf flere troede Amalie forsøgte at sælge sig selv.

SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS

Happy SlappingHappy slapping – eller vold filmet på mobilte-lefon – er blevet udbredt i Danmark. Mere end 15 politi kredse har haft tilfælde af Happy Slap-ping. I de fleste tilfælde er det heldigvis ikke grov vold. Men til gengæld en ondsindet form for mobilmobning.

Emil fra Vissinge var på vej hjem fra ungdomsskole, da 3 drenge passede ham op og een af dem begynd-te at slå til ham, mens de to andre filmede. Tre dage senere fandt en af hans klassekammerater filmen på Youtube og sendte linket videre rundt til sine

Babe ZoneEn ung pige lagde et foto af sig selv på websid-en Hotchart, hvor det indgik i en slags skønhed-skonkurrence. På billedet var hun iført nedringet bluse. Tre måneder senere fjernede hun billedet. I mellemtiden var det under ukendte omstæn-digheder lagt ind på websiden Babezone, der bringer erotiske billeder. Ekstra Bladet brugte derefter billedet som illustration på en artikel om ”purunge danske piger sælger sig til sex på nettet”.

Ifølge landsretten var pigen genkendelig trods maskering bl.a. fordi hendes fornavn og alder var nævnt i bladet. Landsretten fastslog, at pigens indlæggelse af billedet på Hotchart ikke gav ret til at bruge det ved omtale af salg af sex. Efter bevisførelsen lagde Landsretten til grund, at Ekstra Bladet havde fundet billedet på Babezone og kunne være gået ud fra, at det allerede indgik i en sådan sammenhæng, at omtalen i bladet ikke var krænkende. Derfor var skyldkravet (uagtsomhed) ikke opfyldt, og redaktør og journalist blev frifundet for pigens krav om økonomisk godtgørelse.

SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS

Fuck dig!En 11-årig dreng i 5. klasse på Hellebækskolen i Helsingør

Kommune blev af inspektøren smidt ud af sin skole. Eleven havde kaldt sin lærer for ”pædo” på ARTO. Inspektøren mente at drengen skulle smides ud. Byrådet mente, at

drengen havde fået straf nok gennem den megen omtale af sagen i medierne. Drengen fik herefter lov til at fortsætte på

skolen, men i parallelklassen. Mens sagen blev behandlet, det vil sige i næsten en måned, måtte drengen ikke komme i skole, men fik tilbudt undervisning i sit hjem. Læreren syge-

meldte sig som følge af beskyldningerne på ARTO.

Det siger børn og unge om Cyberhus:

I skolen er der en rigtig sød fyr og selv om jeg ikke er helt tynd eller helt tyk, så ved jeg at med min charme og gode humør (som du har givet mig) skal jeg nok få scoret ham eller ihvertfald få snakket med ham og jeg er bare så glad nu, for mine venner er begyndt at hele tiden vil være sammen med mig og Uuh hvor jeg elsker mit liv lige nu.

”I” – kommentar til brevkassesvar

Klik her og se mere!

Cyberhus - en hånd til dig på nettet...

Klik her for at høre det

sprøde nummer fra Cyberhus

SIDE 22-23

TO SIDER FRA CYBERHUS TILGÅRhttp://www.cyberhus.dk/site/16958.htm

Få besøg af os

Fed video fra

cyberskole besøg

lv

Så er det nu du skal booke Cyberskolen! 11/12-2008...hvis du altså gerne vil have besøg af Cyberskolens agenter til et debatoplæg om mobil- og webetik i det kommende halvår. Under fanebladet “Lærerværelse” her på siden finder du info om Cyberskolens gratis tilbud til 5. og 6. klass-er. Lad høre fra dig! E: cyberskole@cyberhus.dk

Mon ikke han er pædofil? 2/12-20082 uger med teaterforestillinger i samarbejde med Fi-lurens teaterskole for børn er ved vejs ende. Det blev til 8 forestillinger for mere end 250 børn. Fantastisk oplevelse – hele vejen igennem! Hvor har det bare været en fornøjelse at se børn på skoler og i klubber leve sig ind i stykkets dilemmaer.

Forestillingen var skruet således sammen at børnene ind i mellem fik muligheden for at påvirke fremdriften i stykket. Eksempelvis skulle man tage stilling til om en voksen i stykket var pædofil, og man kunne også bestemme, om en pige i stykket skulle erkende

Cyberskolen?Hvis du og din klasse har

lyst til at snakke mere om nettet, kan I få besøg af Cyberskolen. Et typisk

besøg består af to gange 45 minutter og varetages af

et par “Cyberskoleagenter”. Det er gratis at få besøg

af Cyberskolen. Du og din lærer kan finde meget mere

information her: www.cy-berhus.dk/cyberskole

Fed video fra

cyberskole besøg

Chat med os M.I.S

Klik her og chat om netsikkerhedChatten er åben når

knappen lyser grøn

Det er os du kan chatte med

Tænker du nogensinde på, hvad folk kan finde om dig på nettet? Hvem ejer dit profilbillede på Facebook?Hvad kan du gøre, hvis nogen overskrider dine grænser på nettet?Kan en sms være ulovlig?Her kan du chatte med en voksen fra Cyberskolen om nettet og mo-bilen. Vi står klar til at give dig nogle råd, hvis du har oplevet noget ubehageligt på nettet eller hvis du er nysgerrig på hvad man egentlig må på nettet.Vores chat er åbent alle hverdage mellem fra 10-12 Klik på linket og mød os til en chat

Du sender ikke dine film med stunts og tvivlsomme påfund til politiet for at pynte på din straffeattest. Og du sidder næppe med

åben toiletdør i et indkøbscenter.

Når du står i prøverummet i en tøjbutik, råber du ikke ”se mig uden tøj” til dem der arbejder der. Og hvis du skulle have downloa-

det musik ulovligt fra nettet, sender du ikke et brev til pladesel-skabet og fortæller dem at ”jeg bøffer lige denne her film, der”.

Ikke hvis du kunne vælge ...

Ved du altid hvem der ser dig?

Jack Ass for vennerne

Hvor mange penge er der afsat til video- overvågning? I finanslovens tryghedspakke er der afsat ti mio. kr. i 2008 til øget videoovervågning på udsatte steder. De bliver fordelt mellem by-erne, som derefter skal finde de resterende penge. Hvor længe tager det at indføre? I Aalborg har politiet forberedt kamera-overvågningen af Jomfru Ane Gade siden påsken sidste år. Planen er, at overvågnin-gen går i gang til sommer. I begyndelsen var planen, at det skulle gå i gang efter jul. I Københavns Kommune foreslog socialde-mokraten Jan Andreasen videoovervågning af Nørrebrogade i en artikel i Berlingske Tidende i december. Efter et knivdrab på

Strøget i begyndelsen af januar tog planer-ne for alvor fat. Københavns Politi regner med, at overvågningen begynder i år. Hvad mener borgerne? Et flertal af københavnerne bifalder øget videoovervågning. En meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende, viser, at næsten otte ud af ti er positivt eller overvejende positivt stemt over for mere videoovervågning af byens gader og pladser, hvis kameraerne bliver sat op for at modvirke vold. Opbakningen er markant i alle aldersgrupper og fra samtlige vælger-grupper. Hvor mange kameraer skal der til? Københavns Politi har ikke truffet beslut-

… men jeg glemte overvågningskameraet i hjørnet

ning om antal – det afhænger af finansie-ringen. I Jomfru Ane Gade i Aalborg kom-mer der efter alt at dømme 13 kameraer op. Ni faste, der placeres ved gadens indgange og smøger, og fire styrbare kameraer, som politiet fra politigården kan dreje og zoome med. Hvad kræves der? Der er mange formaliteter, der skal være i orden. Videoovervågning kræver tilladelse fra ejerne af den ejendom, hvor kamera-erne skal sidde. Tilladelsen skal tinglyses og noteres i eventuelle lejekontrakter. Der skal sættes skilte op, der fortæller, at man bliver videoovervåget. Skal der kameraer op på fredede bygninger, skal Kulturarvssty-relsen spørges.

Må man filme ind i folks hjem? Det er ulovligt at rette kameraer ind i folks hjem, For at undgå det kan man på ka-meraerne installere et maskerende net de steder, kameraet ikke må kigge hen. Hvilke byer har videoovervågning på gader og stræder? Københavns Politi og Aalborg Politi er de eneste politikredse, der har helt konkrete planer om at indføre videoovervågning på gader og stræder. Ifølge en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget, har Odense Politi og Østjyllands Politi desuden nedsat arbejdsgrupper, Sydsjællands Politi har videoovervågning på udvalgte skoler og institutioner.

Kilde: Berlingske Tidende.

JACK ASS FOR VENNERNE

Ved du altid, hvem der ser dig?OP MED LYNLÅSEN. Søvnen ud af øjnene. Og pil dig for alt i verden ikke i næsen. Tjek at håret og bukserne sidder, som de skal. Smil! Kameraet kører – du er på!

Tryggere med et kamera?Overvågningskameraerne følger dig. Når du sidder i bussen. Når du hænger ud i centeret. Når du shopper rundt i butik-kerne. Når du køber kebab på hjørnet. Når du trasker rund i byen, går i banken og måske når du dyrker sport i hallen. Utryghed er en vigtig årsag til, at der sættes flere og flere overvågningskameraer op. De fleste chauffører og passa-gerer føler sig mere trygge hvis de ved, at der er overvåg-ningskameraer i bussen. Den, der står alene bag disken på benzintanken, er glad for at området er videoovervåget.

Kun positivt?Videoovervågning kan være med til at forebygge og opklare hærværk, vold og tyveri. Så hvorfor ikke bare installere over-vågningskameraer på hvert et gadehjørne? Men før man beslutter sig for at installere et overvågningska-mera, er der mange ting, man bør tænke over. Hvad er hensig-ten med overvågningen? Giver det mere tryghed? Kan over-vågningen få nogen negative konsekvenser? Findes der andre løsninger, der giver ligeså meget eller måske bedre sikkerhed?

Der findes ikke nogen tal der viser, at kriminaliteten går ned, i takt med at der sættes flere overvågningskameraer op. Deri-mod ændrer volden karakter eller flytter andre steder hen. Man diskuterer om videoovervågning generelt gør samfundet tryggere.

Ikke altid til at stole påI enkelte tilfælde kan videoovervågning føre til misforståelser. Nogle steder bruges det til at op-dage ”uønskede” personer, der så bortvises, også selvom de ikke har gjort noget galt. For at undgå misforståelser eller misbrug er det vigtigt, at dem der installerer kameraerne, behandler optagel-serne og informationerne efter gældende love og regler. Og selv om der er installeret overvågnings-kamera er det stadig vigtigt at du eller andre griber ind, hvis der er nogen der trænger til hjælp.

Et kamera filmer hvad der sker – men kan ikke forhindre, at det sker!

Heidi og Jacob

kysser til skolefesten

på Langeby skole!

11. september 2001: Terrorister flyver ind i World Trade Center i New York. Hele den vestlige verden skælver af rædsel for nye terrorangreb. Der bliver indført strengere sikkerhedskontrol, nye pas, mere telefonaf-lytning, sporing af mobiltelefoner og over-vågning af trafikken på nettet for at forhin-dre nye angreb.

Brug og misbrugDen øgede frygt for terror betyder, at græn-serne for, hvad vi vil acceptere af kontrol og overvågning, har flyttet sig. De fleste er positive over for, at elektroniske spor benyt-tes til at bekæmpe kriminalitet. Men er det i orden, at vi alle mere eller mindre behandles som mulige kriminelle? Aldrig før har det været muligt at samle så mange oplysninger om hver enkelt af os. Det kan være fristende at bruge disse oplysnin-ger til andre formål end det, de oprindeligt var indsamlet til. Elektroniske spor kan nemlig også bruges af fx virksomheder, som vil markedsføre eller sælge en vare.

Gode hensigterDer er mange, som indsamler informationer om dig for at kunne tilbyde dig en god ser-vice. Du er registreret flere steder i det of-fentlige system fx hos lægen, tandlægen og på skolen.Politi og retsvæsen har behov for at kunne samle information og tjekke elektroniske spor, når de skal beskytte borgere eller efter-forske og dømme kriminelle. Det er vigtigt at have klare regler for, hvem der har lov til at samle oplysninger om an-dre, hvordan disse oplysninger skal behand-les, hvad de må bruges til og hvor længe de må lagres. Oplysninger som er indsamlet med et bestemt formål, må ikke bare bruges i andre sammenhænge. Mere og mere af det vi gør, bliver registreret. Kameraer følger os nat og dag og hvor som helst, uden at vi lægger mærke til det.

Det kan være ubehageligt at blive overvåget, selv om man ikke har gjort noget galt.

Kan overvågning altid retfærdiggøres?

DU BESTEMMER, HVEM DU RINGER TIL OG HVORNÅR. TELEFONSELSKABET REGISTRERER DET. Du bestemmer, hvornår du bruger dit hævekort og hvad, du bruger det til. Men banken registrerer det. Du bestemmer, hvilke ord du vil google. Men søgemaskinen registrerer det. I løbet af en almindelig dag efter-lader du masser af spor, der viser, hvad du har foretaget dig og hvad, du inter-esserer dig for. Det kan være interessant viden for mange mennesker.

Nogen snuser i dine spor

Heidi og Jacob

kysser til skolefesten

på Langeby skole!

AFSLØRING: Ved sidste skolefest opstod et nyt par – eller gjorde der? Det så i hvert fald sådan ud! Mon ikke der blev brug for lidt ekstra gode forklaringer mandagen efter festen!

Musik og filM

kosterBI

G BR

OTHER IS WATCHING BIG BROTHER IS WATCHIN

G

Nogle mennesker lever af, at lave musik og film. De mister penge, hver gang folk henter filerne ned fra nettet, uden at be-tale. Det er ulovligt. Det er også ulovligt at bryde kopibeskyt-telsen på en dvd eller en cd, selvom den er købt og betalt..

Datatilsynet har givet Antipiratgruppen tilladelse til at overvåge de dele af net-tet, hvor den ulovlige fildeling typisk sker. Antipiratgruppen er et advokatfirma der repræsenterer musik og filmbranchen.Gennem overvågningen kan Antipirat-gruppen se, fra hvilke IP-adresser der er downloadet ulovlige filer til. I mange tilfælde fører det til bøder eller politian-meldelse.

Dine samtaler bliver registreretFor at bekæmpe kriminalitet, har EU vedtaget Logningsdirektivet. Det betyder, at oplysninger om hvem folk har talt med i fastnet-, mobil- eller IP-telefon, hvor længe samtalen varede og hvornår den fandt sted, skal gemmes i op til to år. Det samme gælder information om, hvem folk sender og modtager e-mails fra og hvornår de er koblet på internettet.

du er registreretDer er mange der er interesseret i dine personlige oplysninger, og du bliver dag-ligt registret. Firmaer kan bruge dine oplysninger til at markedsføre produkter som macher dig. Jo flere oplysninger jo bedre. Ingenting er gratis - du betaler med dine personlige oplysninger. Politiet kan bruge oplysningerne til at opklare kriminalitet.

Men husk, at du har ret til at vide, hvilke oplysninger der er registreret om dig.

DE SER DIG!Den teknologiske udvikling fortsætter og giver stadig flere muligheder:

World of WarcraftHvis du bruger kodeknækkere ryger du ud

Tilpasset reklameG-mail scanner ord i dine mails og tilpasser Google-reklamen efter det.

Elektronisk billetOplysninger om din færden

Fingeraftryk og DNABiometri – fingeraftryk i pas

Personbeskyttelse betyder, at der findes regler for, hvordan andre må bruge oplys-ninger om dig. Vi håber at dette magasin har givet dig et bedre grundlag for at vælge rigtigt, når du skal forholde dig til personlige oplysninger.

Husk: I de fleste tilfælde er det DIG, der bestemmer.

BIG

BROTH

ER IS WATCHING BIG BROTHER IS WATCHING

FAKTA

RegleR foR videooveRvågningSom udgangspunkt er det kun politiet, der må videoovervåge en vej, en plads eller et andet offentligt område. Men tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder må gerne videoover-våges. Banker, spillekasinoer, hoteller, re-stauranter, butikscentre og butikker må overvåge egne indgange og facader. Som udgangspunkt må sådanne steder også videoovervåge indenfor. Men der er dog områder indenfor, hvor det ikke er i orden at videoovervåge, f.eks. prøverum, toiletter el-

ler lign. Det er selvfølgelig heller ikke tilladt at overvåge andre folks private hjem.

Hvis man videoovervåger et område, skal man gøre tydeligt opmærksom på det med skilte. Det er ikke tilladt at vise eller udle-vere optagelser til andre end politiet, med-mindre man har tilladelse til det fra alle de personer, der er med på optagelsen. Opta-gelserne skal slettes senest 30 dage efter, at de er optaget.

RegleR foR videooveRvågningOvervågning hjælper ikke altidEngland er verdens mest overvågede land med omkring 4,2 millioner over-vågningskameraer. Forskere fra et engelsk universitet har studeret, hvad overvågningen betyder for kriminaliteten i forskellige områder. De fandt ud af, at kriminaliteten kun blev reduceret i to af de i alt 14 områder, der blev overvåget. Forskningen viser, at overvågningskameraerne i no-gen grad kan bidrage til at reducere indbrud og tyveri på afgrænsede områder som fx butikker og parkeringsanlæg. Men der er ikke meget der tyder på, at kameraer på gader og torve har en positiv virkning i forhold til at reducere volden i samfundet.

300.000 kameraer i københavnDer er mere end 300.000 overvågningskameraer i

Danmark, og tallet stiger med 50-60.000 om året.

Et stigende antal skoler får også opsat overvågningskameraer.

SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS

I nærmeste fremtid vil der blive opsat ca. 200 HD overvåg-ningskameraer på Strøget i København. Kameraerne sender live 24-7 til en overvågningscentral hos Politiet, der døgnet rundt kan følge med i, hvad der foregår på Københavns trav-leste indkøbsstrøg. Da signalet er optaget i High Definition, vil det også være muligt at anvende software, der kan bru-ges til blandt andet ansigtsgenkendelse – som man kender det fra mange kriminalfilm. Så i stedet for at melde dig til et reality show kan du såmænd bare gå en tur på Strøget – og husk at smile, for du er på hele tiden.

Flere pølser, tak!I Norge kunne de unge ansatte på en tankstation ikke forstå, at deres chef på det nærmeste var synsk. De modtog flere gange opringninger fra ham –blandt andet med besked om at lægge flere pølser på grillen! Ved nærmere eftersyn fandt de ud af, at chefen I hemmelighed havde opsat et videokamera, der filmede alt hvad der foregik bag disken. Og sendte det live til en hjemmeside på chefens bærbare PC.

I fremtiden er det ikke kun på politistationen, at du kan risikere at få taget dit fingeraftryk. Diskotek Crazy Daisy i Viborg har fået lov til at tage fingeraftryk og billeder af sine gæster, samt at lagre disse med andre persondata. Det sker selvfølgelig for at mindske risikoen for vold og handel med narkotika. Men nu vil en lang række andre diskoteker også have samme tilladelse. Så måske skal man til at vænne sig til, at man skal af med sit fingeraf-tryk før man får lov til at gi’ den gas på dansegulvet.

Live på Strøget

Ingen adgang uden fingeraftryk

SHIT HAPPENS

Drengestreg eller grov chikane Et lille kameraøje blinkede oppe i reolen da Mor-ten kom tilbage til kontoret efter sin ferie. I første omgang lagde han ikke mærke til det. Det sad nemlig tapet fast på et A4-ringbind og gjorde ikke noget væsen af sig. Men senere på dagen kom skolens pedel ind forbi med en kop kaffe, og han fik øje på den lille linse på størrelse med en enkrone.

Hallo. Sådan én kendte han godt, og sammen fik de pillet kameraet frem. Bag nogle kasser stod også en pc og var tændt. Det var sært, fordi den kollega som Morten deler kontor med, var på ferie. Men så gik der et lys op for pedellen. Det var nok en opkobling fra kameraet til kollegaen Bos hjem-meside. Og ganske rigtigt. På Bos private hjem-meside kunne pedellen og Morten stå og vinke til sig selv. Og til alle andre i hele verden som besø-ger Bos hjemmeside.For øvrigt har Bo overtrådt persondataloven – det kan han blive straffet for.

VIDeOLISTeNHer finder du de videoer, der er pro-duceret til dette magasin. Video-erne er lavet af tre unge på 15 år, bestående af Frederik Kastrupsen, Alexander Stenholt og Anders Wind Steffensen med vejledning fra filmproducer Kim Hansen. De medvirkende er unge fra udskolin-gen på Humlebæk Skole.

En stor tak til www.dubestemmer.no for lån og inspiration til video-film. Herunder finder du link til fil-mene på YouTube, hvor de kan ses i høj opløsning.

Tænk før du trykker enter

Fake it

Skolefesten

Ved du hvem der ser med?

Læreren havde googlet mig

DU bestemmer selv – En kampagne om IT og privatlivsbeskyttelse

Teknologirådet har en aftale med Ministeriet for Teknologi og Udvikling om hvert år at gen-nemføre et debatskabende it-sikkerhedsprojekt. Teknologirådets bestyrelse har i samråd med IT- og Telestyrelsen valgt at gennemføre denne kampagne for Folkeskolens 7-9. klasser om IT og privatlivsbeskyttelse. Derudover har Medierå-det for Børn og Unge, Datatilsynet og Cyberhus bidraget økonomisk til projektet.

Teknologirådet vil gerne takke det Norske Teknologiråd for det skriftlige forlæg til kampag-nen og medlemmerne af baggrundsgruppen der tæller:

IT- og Telestyrelsens sikkerhedskontor, kon-torchef, Flemming Faber og Fuldmægtig Eskil SørensenUNI-C, Jytte Fromberg, Specialkonsulent, EMU-redaktionen

ITEK, Chefkonsulent, Henning MortensenUndervisningsministeriet, pædagogisk konsulent på grundskoleområdet, Dorthe AlvangMedierådet for Børn og Unge, sekretariatschef, Susanne Boe og Gry HasselbalchCyberhus, Anni Marquard Datatilsynet, direktør, Janni Christoffersen og kontorchef Lena Andersen

Tak også til Michael Kastrupsen, Titoonic A/S der har stået for den kreative formidling af projektet.

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til Teknologirådets sekretariat, tlf. 33320503 eller hos undertegnede.

Jacob Skjødt Nielsen, Projektleder Teknologirådet februar 2009