Vordingborg Kommune - TÆTTERE PÅ …...I vores anbefalinger lader vi os inspirere af fx Silkeborg Kommune og foreslår at lægge Det Frivillige Samråd sammen med et 17, stk. 4-udvalg,

vordingborg.dk/naerdemokrati

Anbefalinger til ny nærdemokratimodel, borgerinddragelse og frivillighed

TÆTTERE PÅ FÆLLESSKABET

2

§17, STK. 4-UDVALGET

TÆTTERE PÅ FÆLLESSKABET 31. Baggrund 4 1.1 Rapportens opbygning 6 1.2 Økonomi 6

2. Udviklingen af en ny nærdemokratimodel 6 2.1 Metode 7 2.2 Den nye nærdemokratimodel 9 Tabel 2.1 12 2.3 Øvrige råd og nævn 18 2.4 Anbefalinger 18

3. Den kommunale organisation – Fra myndighed til partner 19 3.1 Dialog og samarbejde 19 3.2 Anbefalinger fra Center for Borgerdialog - Fra myndighed til partner 21 1: Strategisk retning, ’øvebaner’ og organisatorisk læring 22 2: Indsats på tværs for at løfte kompetencer og mindset 23 3: Organisering, der understøtter samskabelse – her og nu 23

4. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 24 4.1.1 Fakta om undersøgelserne 24 4.1.2 Foreninger og medlemmer 24 4.1.3 Hvor mange er frivillige? 25 4.1.4 Samarbejde med kommunale institutioner og afdelinger 27 4.1.5 Begrundelser for ikke at samarbejde 28 4.1.6 Hvordan opfatter foreninger/frivillige deres rolle i lokalsamfundet 28 4.2 Anbefalinger 29 4.2.1 Opmærksomhedspunkter 29 4.2.2 Anbefalinger 30

5. Hvordan inddrager vi bedst de unge i nærdemokratiet? 31 5.1 Om deltagelse i Ungdomsrådet og de unges forventninger. 31 5.2 Om dialog, engagement og vedtægter 32 5.3 Et eksempel fra Lund i Sverige 32 5.4 Anbefalinger 33

6. Bilagsoversigt og øvrigt materiale 35

INDHOLD

3


Mange flere skal være med i den demokratiske samtale i Vordingborg Kommune. Det er ambitionen med den nye model for nærdemokrati og frivillighed, som §17, stk. 4-udvalget for Nærdemokrati, Borgerinddragelse og Frivillighed præsenterer i denne rapport. Vi har arbejdet med emnerne i knap et år. Vores anbefalinger bygger på tusindvis af besvarelser af undersøgelser om lokalråd, nærdemokrati og frivillighed, analyser af embedsværkets rolle, tre store borgermøder samt interviews med unge og frivillige.

I et demokrati er det et nederlag, når man er nødt til at stemme om tingene, mente professor Hal Koch, da han i 1945 skrev bo-gen ”Hvad er demokrati? ”. Hal Koch mente, at demokrati er lig med samtale. Og man kan sige, at det er den arv, som Vording-borg Kommune nu gerne vil bære videre.

Lige siden Vordingborg Kommune blev født i 2007 har det været en ambition at inddrage borgerne i det politiske arbejde og herigennem give dem indflydelse på beslutningerne. Dengang konstruerede vi en nærdemokratimodel, hvor 16 lokalråd lige siden har været omdrejningspunktet for samtalen mellem politikerne og borgerne.

Den model gav mening i en tid, hvor fire mindre kommuner fusionerede, og hvor der derfor var bekymring for, at afstanden til politikerne i kommunalbestyrelsen blev for stor.

I dag – 12 år senere – bliver modellen kritiseret for at koncentrere for meget af den nærdemokratiske samtale og indflydelse omkring nogle få mennesker i lokalråd, som alt for få borgere kender eller har et forhold til. Det er så at sige blevet tid til at demokratisere nærdemokratiet for at få flere med i samtalen og dermed til at bidrage til de fælles løsninger.

I vores anbefalinger lader vi os inspirere af fx Silkeborg Kommune og foreslår at lægge Det Frivillige Samråd sammen med et §17, stk. 4-udvalg, som sikrer og plejer lokaldemokratiet i Vordingborg Kommune. Vi foreslår samtidig, at udvalget er vært for mindst to årlige temamøder, hvor frivillige foreninger og borgere arbejder sammen med embedsmænd og politikere om fælles udfordringer. Det gør vi, for at få mange flere involveret i udviklingen af vores kommune, end tilfældet er i dag.

Det nye samarbejde mellem politikere, embedsmænd og borgere skal ske, så vi stadig får glæde af de mange ildsjæle, der læg-ger værdifuldt arbejde i de nuværende lokalråd, men samtidig skal vi også involvere mange andre foreninger og enkeltpersoner i samtalen.

Embedsværkets rolle og evne til at samarbejde får også en række anbefalinger med på vejen. Her angriber vi en række ømme punkter, hvor organisationen Vordingborg Kommune skal blive langt bedre til at møde og inddrage borgere, frivillige og for-eninger.

Alle input er blevet vendt og drejet i udvalget, hvor politikere, embedsmænd, lokalråd og andre foreninger har haft plads ved bordet.

God fornøjelse med læsningen.

§17, stk. 4-udvalget for Nærdemokrati, Borgerinddragelse og Frivillighed(Se udvalgets sammensætning på næste side)

TÆTTERE PÅ FÆLLESSKABET

4


I konstitueringsaftalen mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet blev det aftalt, at nærdemokrati-modellen og frivillighedspolitikken skulle styrkes og udbygges. På baggrund af dette nedsatte kommunalbestyrelsen et §17, stk. 4-udvalg, hvis formål var at gennemgå emnerne og komme med forslag til, hvordan nærdemokratimodellen og frivillighedspoli-tikken kan styrkes i Vordingborg Kommune. Kommunalbestyrelsen valgte på baggrund af et temamøde om emnet i maj 2018, at nærdemokrati og borgerinddragelse i arbejdet skal betragtes i et bredt perspektiv.

Udvalgets har derfor haft til opgave at:

• Gøre status på det hidtidige arbejde med nærdemokrati og borgerinddragelse. • Analysere mulighederne for borgerinddragelse og nærdemokrati med udgangspunkt i både andre kommuners og egne erfaringer samt i den nuværende model for nærdemokrati, den gældende politik, eksisterende råd, nævn, dialogformer, fora mv. • Inddrage anbefalingerne i rapporten ”Forhave på forkant” i udvalgets arbejde. • Drøfte fremtidige formål med nærdemokrati og borgerinddragelse og i forlængelse heraf komme. med forslag til udvikling og struktur – herunder forslag til udmøntning.

Sammensætning af udvalget:Udvalget har været sammensat af 14 medlemmer:

• 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen • 2 medlemmer fra lokalrådene udpeget af Landsbyforum • 1 medlem udpeget af Ungdomsrådet (+ et medlem, der deltog halvvejs i forløbet) • 1 medlem udpeget af Idrætsrådet • 1 medlem udpeget af Folkeoplysningsrådet • 1 medlem udpeget af Det Frivillige Samråd • 1 medlem fra kulturlivet udpeget af kommunalbestyrelsen • 1 medlem fra handelslivet udpeget af handelsstandsforeningerne • 1 medlem af direktionen • Chefen for Afdeling for Strategi og Implementering

Denne rapport er resultatet af udvalgets arbejde, og anbefalingerne i rapporten fremlægges for kommunalbestyrelsen i juni.

1. BAGGRUND

5


Medlemmer af udvalget i rækkefølge fra venstre mod højre:Pia Westergaard, udpeget af Det Frivillige Samråd, Helle Ancker Agergaard, udpeget af Folkeoplysningsrådet, Ole Hampenberg, Chef for Strategi & Implementering, Vordingborg Kommune, Carsten Olsen (S), næstformand og KB-medlem, Ann Busch (Alt.) KB-medlem, Signe Mantzius Jepsen, udpeget af Ungdomsrådet, Søren Rasmussen, udpeget af handelsstandsforeningerne, Lau Svendsen-Tune, kommunaldirektør, Vordingborg Kommune, Peter Ole Sørensen (V), formand og KB-medlem, Marie Hansen (DF), KB-medlem, Lars Kleist, udpeget af Idrætsrådet, Torben Nielsen, udpeget af Landsbyforum, Klaus Lindegaard, udpeget af Landsbyforum.

Desuden har Michael Wittrock fra Ungdomsrådet og Ulrich Breuning fra Filmfabrikken deltaget i udvalgets arbejde.

6


• Udvikling af ny nærdemokratimodel • Den kommunale organisation – Fra myndighed til partner (analyse foretaget Center for Borgerdialog) • Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune • Hvordan inddraget vi bedst de unge i nærdemokratiet?

Resultaterne er baseret på en bred vifte af data indhentet via interview, analyser, temamøder, inspiration fra forskningen og fra andre kommuner, egne erfaringer samt spørgeskemaundersøgelser (jf. bilag).

1.1 RAPPORTENS OPBYGNING:

Følgende skema viser en oversigt over de økonomiske konsekvenser ved fuld implementering af udvalgets anbefalinger. Mange af de beskrevne funktioner, eksempelvis områdekoordinator-opgaverne og betjening af ungeforum, er opgaver, der i dag eksiste-rer, men som ikke nødvendigvis er prioriteret i samme grad. Derfor er der i skemaet udelukkende lagt vægt på de ændringer, der har en budgetmæssig betydning.

1.2 ØKONOMI:

Økonomiske konsekvenser

Ungeforum – øget bevilling - (-) 50.000 kr. Frivillig koordinator - (-) 500.000 kr. (eller evt. omprioritering af konto 6)

Af kommissoriet for §17, stk. 4-udvalg for Nærdemokrati, Borgerinddragelse og Frivillighed fremgår det, at udvalget har til opgave at:

” […] drøfte fremtidige formål med nærdemokrati og borgerinddragelse og i forlængelse heraf komme med forslag til udvikling og struktur – herunder forslag til udmøntning.”

Udvalget vedtog i november 2018 at igangsætte en række aktiviteter, der skulle være med til at belyse mulige udviklingsområder for nærdemokratimodellen i Vordingborg Kommune. Forud for disse aktiviteter har udvalget selv været præsenteret for en række modeller fra blandt andet Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune samt forskning på området.

Der har været afholdt tre temamøder i henholdsvis Stege, Præstø og Vordingborg med henblik på at drøfte emnet med borgerne. Dertil har der været foretaget en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 9193 borgere i Vordingborg Kommune. Udvalget bidrog yderligere med input til anbefalinger ved udvalgsmødet den 26. marts 2019. Herudover indgik den interne undersøgelse fra Center for Borgerdialog ligeledes som data (jf. afsnit 3.2).

Formålet med en ny nærdemokratimodel har været at sikre en styrket dialog imellem borgere, politikere og den kommunale organisation. Dertil har formålet været at sætte fokus på at få så mange lokale kræfter i spil som muligt i styrkelsen af de lokale fællesskaber og Vordingborg Kommunes nærdemokrati.

2. UDVIKLINGEN AF EN NY NÆRDEMOKRATIMODEL

7


Dialog er nøglen til et stærkt nærdemokrati. Vordingborg Kommunes nærdemokratimodel er derfor bygget op omkring en erkendelse af, at samtalen bør være i centrum i et stærkt nærdemokrati. I bilaget Nærdemokrati 2019 findes udvalgets anbefa-ling til en kommende nærdemokratimodel.

Udvalgets anbefalinger bygger på en række interviews, spørgeskemaundersøgelser, workshops og inspiration fra øvrige kommuner.

Udvalgets anbefalinger bygger blandt andet på inspiration fra: • Silkeborg Kommune • Skanderborg Kommune • Sorø Kommune • Lund Kommune (ungeting)

Herudover er der hentet inspiration fra forskningen omkring samskabelse og borgerinddragelse ved et temamøde i efteråret 2018.

Vordingborg Kommune udsendte i februar-marts en spørgeskemaundersøgelse til 9.193 borgere. Formålet var at få indblik i, hvordan lokale borgere forholder sig til deres lokalråd, og hvordan de ønsker at blive inddraget i det nærdemokratiske arbejde. Cirka 20 pct. besvarede skemaet. Borgerene, der deltog i undersøgelsen, var udvalgt tilfældigt på basis af 25 pct. af totalpopula-tion i de enkelte lokalområder. Således var alle lokalområder repræsenteret ligeligt ift. deres størrelse.

Undersøgelsen understøttede den tidligere undersøgelse ”Forhave på forkant” på en række områder, men gav også et yderligere indblik i omfanget, især udfordringen med repræsentativitet og virkemidler ift. borgerinddragelsesdagsordenen.

Således var der kun 35 pct. af respondenterne, der havde et kendskab til lokalrådenes arbejde. Af de 35 pct. var kun 33 pct. reelt involveret eller havde været det i lokalrådsarbejde, og kun halvdelen af de 35 pct. havde deltaget på lokalråds eller dialogmøder. Dette tegner et billede af, at der bør fokuseres mere på at skabe en større kontaktflade og bedre kommunikation til lokalområ-derne. Til temamøderne blev dette bekræftet, ved at mange deltagere ytrede et ønske om, at lokalrådsforeningerne i højere grad påtog sig en rolle som netværksfacilitatorer og var mere opsøgende i deres arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen viste også, hvad lokalrådenes vigtigste opgaver burde være (i prioriteret rækkefølge): 1: Orientering om egne aktiviteter 2: Sikre, at borgere informeres om og får mulighed for at høres 3: Sætte lokale initiativer og aktiviteter i gang (gøres til dels men langt fra alle

Alle tre punkter understøtter dialogen til temamøderne. Disse tre opgaver har været et pejlemærke for den endelige anbefaling.

Dog viste undersøgelsen, at det for mange borgere er vigtigt at have en lokal forening, der kunne samarbejde med kommunen om udvikling i lokalområdet. Dette blev også bekræftet til temamøderne, hvor der dog var kritik af lokalrådene for at kunne virke for lukkede.

I forhold til hvorvidt borgere generelt føler sig hørt, da svare 29 pct., at de oplever i lav eller meget lav grad at blive hørt, 11 pct. oplever i høj eller meget høj grad at blive hørt, mens 33 pct. oplever i nogen grad at blive hørt.

2.1 METODE:

8


Da der ikke er en baseline for dette tal, er det svært at sige, om graden af tilfredshed er høj eller lav, men det kan dog sætte et mål for, om vi ønsker, at flere er tilfredse, eller om vi ønsker status quo.

I denne anledning blev respondenterne også spurgt om, hvordan de foretrak at blive inddraget og/eller hørt. Særligt interessant var det, at der ses en vis aldersforskydning i forhold til svar. Her fordeler de tre topprioriteringer sig som følgende:

18-30 år: 1. Digitale platforme som e-Boks og digitale borgerpaneler 2. Apps og onlineforum 3. Lokale borgermøder

31-50 år: 1. Digitale platforme som e-Boks og digitale borgerpaneler 2. Lokale borgermøder 3. Apps og online forum

51- 70 år: 1. Digitale platforme som e-Boks og digitale borgerpaneler 2. Lokale borgermøder 3. Via dit lokalråd

71 og opefter: 1. Lokale borgermøder 2. Via dit lokalråd 3. Digitale platforme som e-Boks og digitale borgerpaneler

Fælles for alle aldersgrupper er, at den digitale inddragelse og lokale borgermøder ligger på en top tre i prioritering. Men det er tydeligt, at lokalrådene primært vægtes af betydning for aldersgruppen fra 51 og opefter. Det var også et emne til temamøderne, at der ikke var en opbakning til lokalrådene fra borgere under 50 og i særlig grad ikke fra borgere mellem 18 og 40 år. Dette viser også et billede af, at inddragelsen skal ske målrettet, alt efter hvilket demografisk segment man vil henvende sig til.

Temamøderne: Temamøderne var opdelt i en debatworkshop og en grafisk workshop, hvor deltagerne havde mulighed for at give deres mening til kende tidligt i processen og hermed give input til den retning, de så for Vordingborg Kommunes fremtidige nærdemokrati. Deltagerne var en blanding af foreninger, lokalråd, politikere og borgere uden foreningstilknytning. Der blev afholdt tre tema-møder i henholdsvis Præstø, Stege og Vordingborg.

Der var særligt seks hovedkonklusioner, der gik igen på alle tre temamøder.

1: Bryd rammerne for nærdemokratimodellen ned, således at der ikke er en fast form for, hvordan et lokalråd arbejder og sættes sammen eller afgrænses.

2: Fjern og erstat de nuværende dialogmøder og administrativt stormøde med tematiske møder, hvor flere interessenter er samlet om at løse et problem sammen.

3: Større synlighed ift. nærdemokrati og bedre politisk forankring (eksempelvis ved at lave et opgaveudvalg for nærdemokrati og have et større fokus på formidling fra kommunens side).

9


4: Vordingborg Kommune skal blive bedre til at håndtere de mange tekniske spørgsmål og møde borgeren, hvor de er, med dialog og respekt.

5: Klare spilleregler for, hvordan kommune, politikere og lokalråd/foreninger skal samarbejde.

6: Kigge på tilskudsmodellen, således at der er større fokus på at understøtte aktiviteter, der skaber fællesskab og styrker nær demokratiet i lokalområderne.

Disse seks hovedkonklusioner har været pejlemærker for den anbefalede model.

2.2 DEN NYE NÆRDEMOKRATIMODEL

Den nye model har et helt grundlæggende formål; at få flere mennesker med i den demokratiske samtale. Det har været udvalgets store ønske at holde fast i de kræfter, der har skabt velfungerende lokalråd, og samtidig bringe flere foreninger ind i arbejdet – særligt for at styrke nærdemokratiet der, hvor lokalrådene ikke har fået så godt fat.

Undersøgelserne blandt kommunens borgere viser, at langt de fleste ikke kender til lokalrådenes arbejde; og samtidig viser spørgeundersøgelsen om frivillighed, at foreningerne ønsker at bidrage til lokaldemokratiet.

Derfor foreslår udvalget at ændre på den nuværende model, hvor alle borgere i et område er tvunget medlem af lokalråd. I stedet repræsenterer de kommende lokalfora kun de ildsjæle, der engagerer sig i foreningen, mens alle andre borgere inddrages gennem de foreninger, de har valgt at engagere sig i, uanset om der er idræt, kultur eller sociale forhold.

Den anbefalede model centreres omkring et nyt udvalg; Udvalg for Nærdemokrati og Frivillighed, der nedsættes som et §17, stk. 4-udvalg for at sikre involvering af flere borgere og foreninger. Desuden er der en række krav til den kommunale organisa-tion, hvor embedsværk og politikere skal arbejde mere fokuseret med at styrke dialog og koordinering.

De nuværende lokalråds rolle og form ændres fra rådgivende organ over for kommunen til et lokalforum, der skal fungere som samlingspunkt for områdets foreninger og fortsat varetage de tekniske og lokalspecifikke interesser.

Nærdemokratimodellen er således bygget op omkring oprettelse af følgende elementer:

• Dogmeregler • Udvalg for Nærdemokrati og Frivillighed (§17, stk. 4) • Lokalfora • Temamøder og pop up-møder • Aktivering af foreningslivet • Nærdemokratikoordinator • Bedre håndtering af klassiske lokalrådsspørgsmål via områdekoordinatorer • Tættere kontakt og samarbejde med frivillige og foreninger via frivillighedskoordinator • Mere og bedre digital dialog

DogmereglerFor at sikre et godt samarbejde og en god dialog, bygger Vordingborg Kommunes nærdemokratimodel på følgende over-ordnede dogmeregler, som alle borgere, medarbejdere og politikere har et fælles ansvar for at efterleve. • Vi tager alle ansvar for tidlig og bred inddragelse og er bevidste om, at løbende kontakt befordrer engagement og effektivitet. dialog.

10


• Vi tager alle ansvar for tidlig og bred inddragelse og er bevidste om, at løbende kontakt befordrer engagement og effektivitet. dialog. • Vi respekterer hinandens forskellige virkeligheder og bidrager til, at alle vores forskelligheder styrker samarbejdet. Borgere, politikere og administration er bevidste om hinandens roller. • Vi lytter respektfuldt og søger at finde de bedste løsninger. Samarbejdet skal være præget af respektfuld dialog. • Vi har fokus på at være nysgerrige på hinandens forskelligheder på en konstruktiv og saglig måde. Holdninger og viden udfordres bedst igennem en åben og saglig dialog. • Vi er alle ansvarlige for, at arbejdet med nærdemokrati koordineres på tværs af borgere, politikere og administration. Vi er således fokuseret på at kommunikere til tiden, tydeligt og relevant. God koordinering fremmer samarbejdet. • Vi kommunikerer tydeligt og med øje for modtagerens virkelighed. • Vi arbejder for at sikre synlighed for alle kommunens brugere- og interesseorganisationer i forbindelse med udviklingen af de enkelte lokalområder.

Udvalg for Nærdemokrati og Frivillighed (§17, stk. 4)Udvalget sammensættes på en sådan måde, at der sikres en så bred præsentation som muligt af frivillige.

Udvalget er inspireret af Silkeborgs model, hvor man anvender styrelseslovens § 17, stk. 4, til at nedsætte et udvalg til at varetage særlige opgaver eller til at fungere som rådgivende eller forbedrende udvalg for kommunalbestyrelsen. Dette giver yderligere mulighed for at inddrage borgere i udvalget.

Det er afgørende, at der ikke er fokus på særinteresser, men et generelt ønske om styrkelse af mulighederne for at kunne agere som frivillig i Vordingborg Kommune og deltagelse i nærdemokratiske aktiviteter. Det er et ønske, som klart fremgår af under-søgelsen blandt de frivillige foreninger.

Det Frivillige Samråd lægges sammen med det nyoprettede udvalg, som overtager rådets opgaver samt frivilligpuljen. Her-udover godkender udvalget LUP ansøgninger fra 10.000 kr.-100.000 kr. Ansøgninger over 100.000 godkendes i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati.

Udvalgets øvrige opgaver og sammensætning er beskrevet i tabel 2.1

Alternativt kan Det Frivillige Samråd nedlægges og erstattes af et nyt råd med samme fokus og opgaver som beskrevet i tabel 2.1.

Ulempen ved dette er et skrøbeligere politisk ophæng samt en svagere forankring i organisationen og dermed en større risiko for, at de vedtagne forandringer af nærdemokratimodellen ikke implementeres fuldt ud eller i samme tempo.

Temamøder og pop up-møderØnsket om temamøder og flere ’pop up’-møder kommer fra de tre borgermøder, der har været afholdt i Stege, Præstø og Vor-dingborg i forbindelse med udvalgets arbejde.

Dagsordenen på de nuværende dialogmøder mellem lokalråd og politikere er voldsomt domineret af tekniske emner som pas-ning af grønne arealer, veje, cykelstier og lignende. Det er de emner, som de frivillige i lokalrådene brænder for, men som ikke har bred appel hos resten af befolkningen.

Derfor foreslår udvalget at skabe mindst to årlige temamøder, hvor konkrete emner med en bredere appel behandles i samarbej-de med de foreninger, der har interesser på det konkrete tema. Temaerne udvikles i samarbejde med foreningerne og besluttes endeligt i det nye §17, stk. 4-udvalg (se ovenfor). Det kan være temaer om snart sagt alle udfordringer, som politikere og borge-re er fælles om, fx udfordringen med mange overvægtige børn, placering af anlæg for vedvarende energi eller idrætsfaciliteter, udvikling af nye rekreative områder etc.

11


Fælles for temaerne er, at politikere og embedsmænd inviterer foreninger indenfor til at samskabe løsninger. Det kræver modet til at afgive magt, men til gengæld får man ideer og ansvarlighed retur.

Pop up-møderne er helt enkelt muligheden for at invitere politikere, politiske udvalg og embedsværk til møde om konkrete af-grænsede emner. Det er allerede en mulighed i dag, men bliver sjældent brugt. Opfordringen er, at vi skal blive bedre til at holde den daglige dialog kørende og ikke spare op til de nuværende årlige dialogmøder.

Digitale platformeDesuden er det et udpræget ønske om øget digital dialog. Ønsket kommer for det første fra interviews med kommunens unge, men også spørgeskemaundersøgelsen om nærdemokrati peger på behovet for brug af digitale platforme. I spørgeskemaunder-søgelsen svarede henholdsvis 63 pct. af de 18-30-årige og 60 pct. af de 31-50-årige, at de foretrækker digital borgerinddragel-se. Derfor bør Vordingborg Kommune løbende arbejde med at udvikle digital inddragelse af borgerne.

Den teknologiske udvikling skaber nye måder og platforme at kommunikere på og måder at inddrage borgere digitalt. Med den nuværende digitale teknologi er det blevet meget nemmere at komme til orde, end det nogensinde har været.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at borgere anvender digitale og sociale medier forskelligt, og ikke alle borgere foretrækker digital inddragelse. Derfor skal det ses som et supplement. Samtidig er digitale platforme ikke en løsning i sig selv – de kræver, at forvaltningen producerer indholdet. og at borgerne kan motiveres til at bruge dem.

Udviklings- og markedsføringspuljen har finansieret et pilotprojekt, hvor 10 lokalområder har fået adgang til Min Landsby App, som er et digitalt værktøj, der kan knytte et lokalområde sammen via egne nyheder til fællesskabet. Projektet evalueres med udgangen af 2019.

Derudover afprøves en hørings- og debatplatform (CitySense) i forbindelse med udviklingen af lystbådehavnene i de tre købstæder og Boulevard-kvarteret i Vordingborg. Platformen kan bruges til mange andre former for inddragelsesprocesser og vil blive evalueret med udgangen af 2019.

Lokalforum og nye koordinatorrollerDen tidligere undersøgelse ”Forhave på Forkant” samt de tre temamøder og survey har vist, at de nuværende lokalråd står over for en stor udfordring ift. repræsentativitet, legitimitet og kendskab. Samtidig var der stor utilfredshed med dialogmøder og den daglige dialog til og fra administrationen, særligt knyttet til de tekniske områder, som fylder størstedelen af dialogmødernes dagsordener.

Samtidig har det vist sig, at mange borgere ønsker lokale interesseforeninger. Dog tyder det på, at rollen bør være som projekt-magere og netværksaktører. Derfor har udvalget lagt vægt på, at en ny model skal invitere til øget dialog, dels mellem lokalom-råderne, dels i forhold til administration og politikere (se ovenfor).

Dette gøres blandt andet ved at sikre, at tilskud hovedsageligt baseres på aktiviteter, da der i dag er passive opsparinger, der ikke bliver anvendt til at skabe merværdi i lokalområderne. Samtidig bliver det de nye lokalforas rolle at opsøge deres lokalsam-fund og hjælpe med at få de rette borgere eller foreninger i tale. Der bliver lagt vægt på, at alle borgere og foreninger er vigtige spillere i udvikling af lokalområderne. Et lokalforum skal være en samlende aktør, der er med til at invitere til samarbejder. De tidligere lokalråd overgår til lokalforum fra dag et og fungere uændret, dog efter den nye nærdemokratimodels bestemmelser. Ved først kommende generalforsamling godkendes nye vedtægter.

Dertil bliver der fra administrationens side lagt større vægt på opsøgende arbejde i nye koordinatorroller. Det er for de fleste koordinatorer allerede eksisterende medarbejdere, men med et større fokus på kommunikation og støtte af borgerens rejse gennem administrationen. I tabel 2.1 ses en oversigt over de enkelte roller og opgaver.

12


Tabel 2.1Tabellen viser en kort opsummering af de ændringer, den anbefalede model medfører. Listen er ikke udtømmende. For en uddybende indsigt i nærdemokratimodellen henvises til bilag: Nærdemokratimodel 2019.

Lokalråd:• 16 lokalråd bestemt ud fra grænser sat i nær- demokratimodellen.

• Der er en særlig høringspligt fra kommunal side.

• Afholder dialogmøder én gang årligt.

• Borgere, der søger LUP-midler skal først kontakte et lokalråd, der kan udtale sig ved ansøgninger til LUP-puljen i relation til egene udviklingsplaner.

• Deltagelse i række råd, hvor det findes relevant, eksempelvis havnebestyrelser, facaderåd m.fl.

Lokalforum: • Lokalråd ændres til lokalforum. De nuværende Lokalråd kan fortsætte eller vælge at genetablere sig i nye organi seringer lokalt. Administrationen definerer ikke græn serne på forhånd.

• Lokalfora oprettes med fokus på at fungere som net værksagenter, projektmagere, der skal facilitere infor mation og dialog med lokalområderne og kommunen.

• Vordingborg Kommune er forpligtet til at informere lokalfora i forbindelse med større sager, eksempelvis vedrørende anlæg og renovering i lokalområdet, hvor borgerne i lokalområdet er høringsberettiget. De enkelte lokalfora kan herved arbejde for, at lokalområdet afgiver et høringssvar.

• Der er ikke bestemt et på forhånd givet antal lokalfora. Således kan lokalområderne selv organisere sig på den måde, der er meningsgivende for dem.

• Et lokalforum skal være en forening, der samler de lokale aktører og tager ansvar for at holde øje med relevante dagsordener og høringer fra kommunen.

• Administrationen indhenter relevante kommentarer fra de enkelte lokalfora i LUP-ansøgninger, der er indsendt fra borgere og foreninger, der ikke udgør et lokalforum.

• Deltagelse i række råd, hvor det findes relevant, eksem pelvis havnebestyrelser, facaderåd m.fl.

I DAG NY MODEL

13


Dialogmøder:• Ét møde pr. lokalråd med det respektive dialogudvalg med politikere.

• Primært områdenære spørgsmål til politikere vedrørende det tekniske område.

• Krav om referat der sendes til fagudvalg via administrationen.

• Ingen facilitering eller deltagelse af embedsmænd.

• Deltagelse af politikere ikke afstemt i forhold til fagudvalg.

• Lokalråd inviterer til møderne.

Administrativt stormøde:• Én gang årligt med forvaltningens chefer og direktion. Fokus på tekniske spørgsmål.

Temamøder:• Møder/workshops om konkrete faglige emner, der vedrører kommunens borgere, med fokus på samskabelse og dialog om den politiske dagsorden. For eksempel klima og miljø, byplanlægning, fritidstilbud mv.

• Mindst to gange årligt med emner fra forvaltningen og eller borgere via Udvalg for Nærdemokrati og Frivillighed.

• Deltagelse fra relevante fagudvalg og embedsmænd.

• Facilitering og opsamling foretages af administrationen.

• Administrationen informerer og inviterer borgere og interessenter.

Pop up-møder:• Lokalfora eller foreninger inviterer politikere og/eller embedsmænd til løbende møder om konkrete emner.

• De enkelte politiske udvalg opfordres til at aktivere de relevante råd inden for udvalgenes ressortområde.

• Der opfordres til, at der løbende indgås aktiv dialog mellem lokalfora og de enkelte udvalg. Eksempelvis ved invitation til relevante møder.

Områdekoordinator (eksisterende stillinger):I stedet for administrativt stormøde og dialogmøder udnævnes en række medarbejdere til områdekoordinatorer. Områdekoordinatorer skal sikre dialog og nem adgang til spørgsmål af teknisk karakter i de enkelte lokalområder.

Øvrige spørgsmål sendes til nærdemokratikoordinatoren.

I DAG NY MODEL

14


Lokalrådskoordinator: • Rådgive lokalråd, bl.a. omkring vedtægter, projekter og ansøgninger, fundraising.

• Planlægning og administrativt arbejde i forbindelse med administrativt stormøde og dialogmøder.

• Videreformidle høringer til lokalråd.

• Ajourfører kontaktoplysninger på lokalråd.

• Videreformidle kontakt til kommunens interne afdelinger.

• Administrere LUP-puljen.

• Fungere som indgang for alle borgere med spørgsmål vedrørende nærdemokrati.

Nærdemokratikoordinator (eksisterende stilling): • Understøtte dialog i netværket mellem lokalforum og øvrige interessenter (foreninger og erhverv).

• Rådgive lokalforaene, bl.a. omkring vedtægter, projekter og ansøgninger, fundraising.

• Fungere som indgang for alle borgere med spørgsmål vedrørende nærdemokrati.

• Ajourføre kontaktoplysninger for lokalfora.

• Administrere LUP-puljen.

• Informere fra møder og arbejde i Udvalg for Nærdemo krati og Frivillighed.

• Videreformidle kontakt til kommunens interne afdelinger.

• Betjening af Udvalg for Nærdemokrati og Frivillighed, dvs.: - Forberede sager til udvalgets møder - Yde konsulentbistand til arbejdsgrupper

• Planlægning og facilitering af konferencer og temamøder.

• Vedligeholder hjemmesiden https://vordingborg.dk/naerdemokrati/

Frivillighedskoordinator (ny stilling eller omprioritering):Frivillighedskoordinatoren har til opgave at:• Rådgive og informere kommunen om samarbejdet med frivillige og relevant udvikling på området. • Fungere som katalysator for frivillige projekter og opsøge mulige samarbejder.

• I samarbejde med frivillighedsgruppen, at dele viden på tværs af fagområder i relation til frivillighed.

• Fungere som indgang for spørgsmål vedrørende frivillighed.

I DAG NY MODEL

15


Tilskudsmodel:• 36.000 kr. i tilskud årligt (2019)

Foreningsbaseret:• Uændret

Tilskudsmodel: • Basistilskud på 7.500 kr. årligt pr. 1/1 til afholdelse af møder i lokalforum.

• Aktivitetsbaseret tilskud, der kan søges fra december og løbende i det kommende år. Der kan søges til øvrige aktiviteter, der har til formål at styrke den lokale udvik ling, fællesskabet og inddragelse af lokalområde.

• Lokalforaene skal årligt fremsende regnskab til nær- demokratikoordinatoren umiddelbart efter årsafslut- ningen, såfremt der har været ansøgt om yderligere aktivitetsbaserede tilskud. Der skal således kun lægges regnskab for forbrug udover 7.500 kr. Midler, der ikke anvendes, returneres til Vordingborg Kommune.

• De enkelte lokalfora kan årligt indsende budgetter og få bevilliget midler til aktiviteter, der afholdes inden for LUP-puljens bestemmelser. Disse kan ansøges samlet inden udgangen af året til behandling ved førstkom mende udvalgsmøde i det kommende år.

• Beløb under 10.000 behandles administrativt, beløb over 10.000 behandles i Udvalg for Nærdemokrati og Frivillighed. Beløb over 100.000 behandles i BØN.

Foreningsbaseret:• Uændret

I DAG NY MODEL

16


LUP-pulje: • Alle borgere, virksomheder, foreninger og organisa tioner i Vordingborg Kommune kan søge om tilskud fra Lokaludviklingspuljen (LUP-puljen). Puljen er tiltænkt udviklingsaktiviteter, der styrker et lokalom rådes sammenhængskraft, kvalitet og fællesskab. Lokaludviklingsaktiviteter prioriteres politisk ved vurde ring af fremsendte ansøgninger.

• Krav om, at lokalråd skal kommentere på ansøgninger.

• Ansøgninger godkendes i BØN. Krav om medfinansiering på 50 pct.

• Krav om revisionsgodkendt regnskab ved beløb større end 50.000 kr.

LUP-pulje: • Alle borgere, virksomheder, foreninger og organisa tioner i Vordingborg Kommune kan søge om tilskud fra Lokaludviklingspuljen (LUP-puljen). Puljen er tiltænkt udviklingsaktiviteter, der styrker lokalområdets sammenhængskraft, kvalitet og fællesskab. Lokal udviklingsaktiviteter prioriteres politisk ved vurdering af fremsendte ansøgninger.

• Nærdemokratikoordinator indhenter udtalelser fra relevante lokalfora.

• Ansøgninger godkendes administrativt for beløb under 10.000 og i Udvalg for Nærdemokrati og Frivillighed for beløb mellem 10.000 kr. og 100.000 kr.

• For beløb over 100.000 kr. indstiller Udvalg for Nær demokrati og Frivillighed deres endelige godkendelse til BØN med kommentar. Herved kan der sikres et fokus på inddragelse i større projekter, inden der bevilliges midler.

• Intet krav om medfinansiering.

• Beløbsgrænsen for revisionsgodkendt regnskab hæves til 100.000 kr. Samtidigt understreges det, at det økonomiske ansvar påhviler projektejeren, og at 20 pct. af totalbeløbet tilbageholdes indtil et godkendt regnskab foreligger i administrationen.

I DAG NY MODEL

17


Dialogudvalg: • Sammensat af medlemmerne fra Kommunalbestyrelsen.

• Hvert dialogudvalg deltager på et årligt dialogmøde hos de 16 Lokalråd.

• Mulighed for at inviteres til flere møder af lokalrådene, men sker kun sjældent.

Frivilligt samråd: • Det Frivillige Samråd har til formål at sikre dialog og følge implementeringen af Vordingborg Kommunes frivillighedspolitik. Rådet har til formål: - At være høringspart i emner, der har betydning for frivillige i Vordingborg Kommune.

- At udtale sig om principperne for tildeling af de forskellige midler til de frivillige.

- At tildele tværgående midler fra frivilligpuljen til frivillige aktiviteter og initiativer, der ligger indenfor de fastsatte kriterier.

- At være aktiv dialog- og samarbejdspartner i forhold til implementering af frivillighedspolitikken, herunder planlægning af den årlige dialogdag, input til den digitale indgang, for slag.

Udvalg for Nærdemokrati og Frivillighed:Frivilligt Samråd nedlægges og indlemmes i det nye udvalg. (Eller erstatte med nyt råd, der erstatter Frivilligt Samråd).Udvalget har til opgave at: • Understøtte de stående udvalg i, at nærdemokrati, borgerinddragelse og samskabelse bliver en naturlig og integreret del af det politiske og administrative arbejde i Vordingborg Kommune.

• Fungere som bindeled mellem de øvrige politiske udvalg om nærdemokratiske emner.

• Godkende nyoprettede lokalfora og ændringer i vedtægter.

• Udvikle og evaluere konkrete nærdemokratiske aktivi teter.

• Anbefale periodiske fokusområder for arbejdet med nærdemokrati og lokaludvikling i Vordingborg Kommu ne, eksempelvis via temamøder.

• Indstille anbefalinger til ændringer til nærdemokrati- modellen og arbejdet i øvrigt til kommunalbestyrelsen.

• Behandle ansøgninger til LUP-puljen, som er større end 10.000 kr.

• Byde ind med potentielle temaer til temamøder.

• At være høringspart i emner der har betydning for frivillige i Vordingborg Kommune.

• At udtale sig om principperne for tildeling af de forskel lige midler til de frivillige.

• At tildele tværgående midler fra frivilligpuljen til frivilli ge aktiviteter og initiativer, der ligger indenfor de fastsatte kriterier.

• At være aktiv dialog- og samarbejdspartner i forhold til implementering af frivilligpolitikken herunder planlæg ning af den årlige dialogdag, input til den digitale indgang, forslag til nye samarbejdsformer eller andre elementer som kan understøtte frivilligpolitikken.

I DAG NY MODEL

18


Digital inddragelse og dialog:• Kommunalbestyrelsesmøder transmitteret på Facebook

Digital inddragelse og dialog: • Min Landsby App• Digitale borgermøder• Digitalt borgerpanel• Digitale høringsplatform (afprøves)• Kommunalbestyrelsesmøder transmitteret på Facebook

I DAG NY MODEL

2.3 ØVRIGE RÅD OG NÆVN

Udvalget har yderligere drøftet de øvrige råd og nævn, som Vordingborg Kommune inddrager på forskelligvis. Der er taget ud-gangspunkt i den liste, der blev udarbejder den 7. marts 2018, revideret 13. november 2018. Listen indeholdt opgaver, budget, mødekadence m.m. Opsummerende havde udvalget den opfattelse, at den nuværende sammensætning af råd og nævn sikrer, at mange målgrupper er repræsenteret og der derved sikres en stor interessedækning.

2.4 ANBEFALINGER:

Følgende anbefalinger fra §17, stk. 4-udvalget er grundlag for det udkast til nærdemokratimodellen som også er vedhæftet som bilag.

1: Vordingborg Kommune bør igangsætte en proces omkring udvikling af en ny politik for frivillighed, borgerinddrageles og nærdemokrati. Det kan med fordel være med udgangspunkt i et kommende §17, stk. 4-udvalg for nærdemokrati og rivillighed.

2: Der bør være frie rammer for organiseringen af nærdemokratiske foreninger (lokalfora). Nærdemokratimodellen skal give disse typer af foreninger frie rammer for, hvordan de vælger at sammensætte deres forening og afgrænse deres organisering. Dog bør lokalforaene af hensyn til regler om tilskud og lokalefordeling være centeret omkring en foreningsstruktur.

3: De nuværende lokalråd kan fortsætte, men som lokalforum med de rammer, der knytter sig til den nye nærdemokratimodel. Det er en forventning, at de nye lokalfora skal dyrke rollen som netværksagenter, der samler lokalområdets parter og fungerer som informationskanal og samarbejdspartner til kommunens administration og politikere. Dette betyder, at fokus fjernes fra rådgiver til formidler og netværksaktør.

4: Erstat de nuværende dialogmøder og det årlige administrativt stormøde med tematiske møder, hvor flere interessenter er samlet om at løse et problem sammen. Heri vil der være større fokus på at danne arbejdsfællesskaber, borgere, politikere og kommunen imellem. Det vil sætte større fokus på interessebaserede frivillige fællesskaber.

5: Større synlighed i forhold til nærdemokrati og bedre politisk forankring. Dette kan sikres ved at oprette et §17, stk. 4-udvalg for nærdemokrati og frivillighed. Det betyder, at Det frivillige Samråd nedlægges i den form, som vi kender det i dag. Rådet lægges sammen med det med nye udvalg.

19


6: Vordingborg Kommune skal have en organisering, der sikrer en rettidig håndtering og tilbagemelding på tekniske spørgsmål fra borgere og foreninger – fx lokalrådene. Dette kan styrkes ved at sikre, at det tekniske område varetager rollen som om- rådeansvarlige og som indgang til forvaltningen for de enkelte lokalfora med hensyn til tekniske spørgsmål.

7: Klare spilleregler for, hvordan kommune, politikere og lokalfora/foreninger skal samarbejde og indgå i dialog.

8: I tilskudsmodellen skal der være større fokus på at understøtte aktiviteter, der skaber fællesskab og styrker nærdemokratiet i lokalområderne. Dette kan gøres ved i højere grad at lave en aktivitetsbaseret tilskudsmodel.

9: Gøre ansøgningsprocessen for projekter lettere og frigive puljen, således at alle borgere, der ønsker at udvikle deres lokal områder og styrke nærdemokratiet, har mulighed for at søge. Medfinansieringskravet i LUP-puljen fjernes.

10: Sikre, at der er en frivillighedskoordinator, der understøtter en tættere kobling, koordinering og retning på frivilligheds- området på tværs af organisationen.

11: Det anbefales, at Vordingborg Kommune afprøver metoder for digital borgerinddragelse, eksempelvis via: • Digitale borgermøder • Digitalt borgerpanel • Digitale høringsplatforme

3.1 DIALOG OG SAMARBEJDE

Baggrunden for Analysen af Vordingborg Kommunes rolle som ’partner’ kommer af en erkendelse af, at der med et øget fokus på inddragelse og samskabelse også er tale om en forandring i de roller, som en kommunal forvaltning og det politiske niveau indtræder i. Hertil pegede analysen ”Forhave på Forkant” fra 2016 på, at den interne organisation er et af de vigtigste områder for udviklingen af nærdemokratimodellen. Dette blev også et at udvalgets største fokusområder.

Man kan tale om, at den kommunale opgaveløsning på visse områder går fra myndighedsfokus med et klient/kunde-syn på borgere til et mere faciliterende opgavefokus i et partnerskab mellem medarbejdere og borgere. Dette sætter et større krav til dialog og koordinering. Det skal dog understreges, at det ikke er alle opgaver, hvor dette gør sig gældende. Vordingborg Kommune er åbenlyst stadig klassisk myndighed på en lang række områder.

Tabellen nedenfor er udarbejdet af Center for Borgerdialog og viser, hvordan den kommunale organisations styringslogikker har ændret fokus over tid. Det er med udgangspunkt i tankerne omkring New Public Governance, at anbefalinger og analysen i nærværende rapport udspringer.

3. DEN KOMMUNALE ORGANISATION – FRA MYNDIGHED TIL PARTNER

20


Styrings-paradigme Trad. PublicAdministration

New PublicManagement

New PublicGovernance

StyringsprincipKommunens rolle

Kerne-argument

Politikernes rolle

Forvalternes rolle

Borgernes rolle

Hierarki:Myndighed

Styring baseret på love og regler sikrereffektivitet og lighed

Suverænbeslutningstager

Faglige eksperter arbejder efter regler

Klient, vælgerPassiv

Marked:Serviceleverandør

Effektiv og ”brugerven-lig” styring - metoder fra private virksomheder

Rammesættende –”bestyrelse”

Producerer offentligservice

Kunde, forbrugerPassiv

Netværk:Arena for samskabelse

Effektiv og legitim styringved at inkludere relevan-te og berørte parter

Politisk ledelse affællesskabet

Faciliteter samarbejdemellem aktører

Medproducent af velfærd.Aktiv

www. centerforborgerdialog.dk

Igen er det vigtigt at understrege, at det øgede fokus på den tredje søjle om New public Governance ikke overflødiggør første og anden søjle. Lidt populært kan man sige, at udvalget indstiller, at Vordingborg Kommune øver sig på at flytte 10-15 pct. af aktiviteten over i den nye tænkning, men stadig holder fast i, at store dele af produktionen ligger i de to første typer styring.

Forslagene om temamøder under afsnit 2.1 er affødt af denne tænkning, hvor borgere og foreninger i langt højere grad inviteres ind i værkstedet og bidrager til løsninger sammen med politikere og embedsværk.

21


Flere niveauer af inddragelseBegrundelserne for at inddrage borgerne er forskellige; nogle vil gerne have medbestemmelse, for andre handler det om infor-mation. Der er i dag mange kanaler, hvor borgerne kan deltage i demokratiske processer og gøre deres indflydelser gældende. Det er vigtigt for Vordingborg Kommune, at alle, der ønsker det, kan engagere sig som medborgere.

Men det kan være en god idé at være opmærksom på, hvilke begrundelser der er for borgerdeltagelse. Det kan også være for-nuftigt at opstille nogle rammer for, hvilke beslutninger der er til diskussion blandt borgerne, således at folk ikke bliver frustreret over at blive hørt i sager, de reelt ikke har indflydelse på.

Der bør således skelnes mellem de forskellige niveauer af inddragelse: information, dialog, medbestemmelse og selvbestem-melse.

Ingen inddragelse

Information

Husstandsomdelte foldere.Orientering påhjemmesiderm.v

Dialog

Debat på f.eks.borgermøder,digitalehøringer, borge-panel mv.

Medbestem-melse

Deltagelse if.eks. fælles arbejds-grupper

Selvbestemmelse

Uddelegering tilf.eks. foreningereller lokalfora.

3.2 ANBEFALINGER FRA CENTER FOR BORGERDIALOG - FRA MYNDIGHED TIL PARTNER

Her følger Center for Borgerdialogs anbefalinger til, hvordan Vordingborg Kommune kan sætte ind ledelsesmæssigt og organi-satorisk for at styrke inddragelse og samskabelse. Anbefalingerne trækker både på Center for Borgerdialogs faglige viden og på konkrete forslag, som kommunens ledere og medarbejdere er kommet med i interviews og workshops.

I det følgende bruges betegnelsen ’et samskabende mindset’ eller ’en samskabende tilgang’ om den ønskede bevægelse. Her er nemlig ikke tale om en bevægelse væk fra en styringslogik og hen til en anden. Derimod kan samskabelse forstås som endnu et lag af styring, der kobles med de styringslogikker, der allerede eksisterer. Kommunen har traditionelt været en driftsorgani-sation, der skal præstere sikker drift og overholde budgetterne. Myndigheds- og effektivitets-logikken er stadig dominerende hos de fleste ledere og medarbejdere, mens samskabelses-logikken er ny og skal kobles til de eksisterende logikker for at give værdi.

Den bevægelse i retning af en mere samskabende tilgang, der finder sted i Vordingborg Kommune, ser forskellig ud, alt efter hvilket område vi taler om. Samskabelse opleves ikke som lige meningsfuldt i alle opgaver – og får forskellige udtryk inden for fx ældrepleje, lokal udvikling og beskæftigelsesområdet. Samarbejde med eksterne parter er meningsfuldt for medarbejderne, når det kan kobles til kerneopgaven og opleves at give værdi til opgaveløsningen.

22


Et vigtigt udgangspunkt for Vordingborg Kommunes bevægelse henimod at arbejde mere samskabende er en erkendelse af, at samskabelse og samarbejde med eksterne interessenter ikke er svaret på alt. Ligesom en samskabende tilgang ikke kan eller skal benyttes på alle områder. Det er klogt at vælge sine samskabelses-baner strategisk efter overvejelse af, hvilke områder det kan tilføre værdi at arbejde ud fra en samskabende tilgang. Det gælder fx ’wicked problems’, som kommunen ikke kan løse selv, eksempelvis udviklingsopgaver angående grønne områder, klimatilpasning, unge-indsats eller konfliktområder, hvor en samskabende tilgang potentielt kan vende eksterne interessenters utilfredshed til medspil (fx biogasanlæg, planlægning, politik-ker/visioner). Ligeledes skal der indgå overvejelser om ressourcer og engagement hos de mulige samarbejdspartnere og om risikovillighed, ressourcer og kompetencer i den kommunale organisation.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle samskabelses-initiativer egner sig til at blive ’implementeret’ ovenfra. Bevægelsen henimod et mere samskabende mindset handler i lige så høj grad om at kunne stille sig parat, når invitationen eller behovet for samskabelse kommer fra borgere, fx engagerede frivillige eller lokalsamfund.

Analysen peger på et behov for at understøtte en samskabende tilgang med et tydeligt strategisk fokus og en klar retning, for-ankring i den øverste politiske og administrative ledelse samt ressourcer, kompetencer og styring. På den baggrund anbefales en indsats for at fremme ’klog samskabelse’ i Vordingborg Kommune, som går på tre ben, nemlig:

1. Udvikling af en fælles strategisk retning og fokus gennem udpegning af ’øvebaner’ 2. Udvikling af fælles sprog, begreber og kompetencer til at arbejde med et samskabende mindset hos medarbejdere og ledere på tværs i Vordingborg Kommune 3. Organisering, der understøtter samskabelse – her og nu

Disse tre ben beskrives mere indgående i det følgende:

1: Strategisk retning, ’øvebaner’ og organisatorisk læring Bevægelsen i retning af at arbejde mere samskabende kan styrkes gennem et skærpet strategisk fokus fra både den politiske og den øverste administrative ledelse på samskabelse som en styringslogik, der anvendes bevidst og klogt ift. udvalgte opgaver og områder.

Det kan ske ved, at ledelsen både fastlægger et ambitionsniveau og en retning for organisationens arbejde med samskabelse. Konkret foreslås et temamøde for kommunalbestyrelsen kombineret med en strategiproces i direktionen, som skal munde ud i en beskrivelse af ambitionsniveau, fokus og retning for samskabelses-indsatsen de næste år.

Det anbefales desuden, at direktionen aktivt understøtter denne dagsorden ved at gå i dialog med chefgruppen om at prioritere og fokusere samskabelses-indsatsen. Det anbefales at udpege en række indsatsområder, hvor det giver mening at udvikle en mere samskabende praksis. Konkret kunne det ske ved, at cheferne på hver deres område igangsætter en styret dialog, hvor ledere og medarbejdere udpeger ’øvebaner’ for udvik-ling af en mere samskabende tilgang.

Da der er tale om en grundlæggende omstilling af mindset og kultur både hos kommunens ansatte og hos borgere og andre eksterne parter, er det vigtigt at give ’øvebanerne’ tid. Det anbefales, at indsatserne på de udvalgte ’øvebaner’ løber i en periode på to-tre år, hvor ledere og medarbejdere har et frirum til at eksperimentere med en samskabende tilgang. ’Øvebanerne’ under-støttes med nye former for organisering, styring og incitamentsstrukturer, herunder fx

• Tidligere inddragelse af det politiske niveau • Etablering af nye samarbejdsstrukturer på tværs i organisationen • Udvikling af nye metoder til måling af værdien af samskabende indsatser (en ekstra bundlinje) • Mobilisering og facilitering af et bredere forankret ’modtageapparat’ i lokalsamfund

23


Erfaringer og læring fra ’øvebanerne’ benyttes af den øverste administrative og politiske ledelse som afsæt for at udvikle orga-nisering, styring og incitamenter, der kan understøtte en samskabende tilgang – og derved bidrage til en langsigtet udvikling af kommunens styring og organisering.

2: Indsats på tværs for at løfte kompetencer og mindsetSideløbende hermed anbefales det at gennemføre en indsats for at udvikle kultur og kompetencer i hele organisationen med det formål at understøtte klog samskabelse. Her vil det være oplagt at trække på frontfigurernes kompetencer og på den læring om samskabelse, der allerede findes i organisationen, og supplere den med opkvalificering og styrket videndeling på tværs. Det kan konkret ske gennem:

• En konference for ledere på tværs i kommunen med fokus på samskabelse, styring og ledelse, hvor der arbejdes med at fremme en fælles forståelse af, hvad et samskabende mindset indebærer, og hvilken værdi det kan medføre • Et kompetenceforløb på tværs af forvaltninger for udvalgte medarbejdere og ledere, der uddannes til en rolle som ressourcepersoner’ og ’kulturbærere’ og står til rådighed med sparring til kolleger om samskabelses-indsatser • Etablering af et netværk på tværs for relevante medarbejdere og ledere med det formål at dele erfaringer og læring fra samskabende indsatser og metoder • Opsamling og formidling af gode eksempler, ’best practice’, på tværs af organisationen, bl.a. på ledermøder

3: Organisering, der understøtter samskabelse – her og nuAnalysen peger på to konkrete områder, hvor der er et påtrængende behov for at indføre nye former for organisering og styring, som understøtter en mere samskabende tilgang, nemlig ift. koordinering af frivillighedsområdet og ift. drift af fysiske anlæg. På frivilligområdet peger analysen på et behov for fælles retning og fodslag og en stærkere koordinering på tværs af forvaltninger. Det anbefales, at direktionen sætter ledelseskræfter ind på at styrke og koordinere dette område.

Det kan fx ske ved at: • Placere ansvar og koordinering ét sted i organisationen • Udpege en frivilligkoordinator • Nedsætte en tværgående gruppe/afdeling med ansvar for dette område – og trække på erfaringer og kompetencer fra ’frivilliggruppen’

Det samme gælder de særlige udfordringer ift. driften af fysiske anlæg, der etableres som følge af samskabende processer. Her anbefales det at undersøge, hvordan dette konkrete styringsdilemma bedst kan løses, og afprøve nye tilgange, fx i form af:

• Systematisk tidlig inddragelse i driften • Skabeloner for aftaler med frivillige om pasning af anlæg • Afsætte en særlig pulje til drift af samskabte anlæg

24


Vordingborg har gennemført to undersøgelser blandt henholdsvis kommunens foreninger og borgere. Hensigten med under-søgelserne har blandt andet været at afdække omfanget af frivilligt arbejde blandt borgerne samt at belyse hvorledes foreninger i Vordingborg kommune har det med særligt fokus på det frivillige arbejde og foreningernes samarbejde med kommunale institutioner og afdelinger. Som beskrevet i ’Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige’ fra 2013 er Danmark opbygget gennem en lang tradition for et levende civilsamfund med borgere, der tager medansvar, foreningsdannelse og frivillige organisationer, der blomstrer i sig selv såvel som i samspil med det offentlige. Den frivillige verden er en del af fundamentet for vores demokrati. Vi har rod i en kultur, som har skabt fællesskaber og fremdrift, og som gør det muligt, at vi sammen kan løfte den udfordrende fremtid. Den frivillige verden bidrager til et inkluderende samfund og har i mange sammenhænge været med til at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag (Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige 2013). Foreningslivet, som vi kender det i Danmark, er altså en del af samfundets DNA og en naturlig del af borgernes liv. Borgerun-dersøgelsen viser da også, at ca. 83 pct. af borgerne i Vordingborg Kommune over 16 år er medlem af mindst én forening. Dog er procentdelen af unge, der er medlem af en forening, en del lavere end for borgere over 30 år.

Derfor er det også helt naturligt, at Vordingborg Kommune ønsker en stærk dialog og inddragelse af foreninger og frivillige, så vi kan inspirere og supplere hinandens kompetencer i forbindelse med udvikling af lokalsamfundene.

4.1.1 FAKTA OM UNDERSØGELSERNE

Anbefalinger i dette afsnit bygger dels på analyse fra en foreningsundersøgelse om det frivillige arbejde i foreninger og for-eningernes samarbejde med Vordingborg Kommune og dels på en borgerundersøgelse, hvori der blandt andet er blevet spurgt ind til frivilligt arbejde.

Begge undersøgelser er udført af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Alle foreninger, der er registeret i Vordingborg Kommunes foreningsportal, har fået tilsendt et spørgeskema. 468 foreninger er altså blevet spurgt, hvoraf 56 pct. har svaret, heraf har 5 pct. ikke udfyldt hele spørgeskemaet.

I borgerundersøgelsen er ca. 8.500 tilfældigt udtrukne borgere mellem 16-80 år blevet spurgt, og ca. 30 pct. har svaret (hvoraf nogle ikke har besvaret hele skemaet).

4.1.2 FORENINGER OG MEDLEMMER

ForeningstyperI foreningsundersøgelsen skelnes der ikke mellem folkeoplysende foreninger og andre foreninger, men foreningerne opdeles efter følgende foreningsområder/typer: • Idrætsforeninger • Fritids- og kulturforeninger • Velfærdsforeninger • Bolig- og lokalforeninger • Anden type foreninger

4. FORENINGER OG FRIVILLIGHED I VORDINGBORG KOMMUNE

25


Medlemmer i foreningerneSer man på borgerundersøgelsen, så er 82,8 pct. borgere i Vordingborg Kommune medlem af mindst én forening.

Ser man på alder, så er de unge mellem 16 og 29 år i mindre grad medlem af en forening end de midaldrende og ældre er, men fra 30 år er andelen, der har et medlemskab af en forening, forholdsvis konstant. Der er imidlertid en stærk sammenhæng mellem alder og deltagelse i en række foreningstyper.

I takt med højere alder stiger andelen af borgerne, som er medlem af:

• Kulturforeninger • Fritids- og hobbyforeninger • Sundheds- og patientforeninger • Social- og pensionistforeninger • Miljø- og naturforeninger • Bolig- og lokalforeninger • Politiske foreninger

Forskellen på andelen af medlemmer i forhold til aldersgrupper er forholdsvis lille i:

• Idrætsforeninger • Internationale foreninger eller organisationer • Foreninger for rådgivning, retshjælp mv. • Religiøs foreninger • Fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger har flest medlemmer i alderen 30 til 69 år. Det er kun i foreningstypen skole- og uddannelsesforening, at andelen, som er medlem, falder med alderen.

4.1.3 Hvor mange er frivillige?Selvom der ofte er fortællinger om foreninger, der har svært ved at finde nye frivillige og i de værste tilfælde er truet af lukning, fordi man ikke kan finde afløsere til de vigtigste poster i foreningen, giver foreningernes besvarelse et noget mere positivt billede af situationen i Vordingborg Kommune. På spørgsmålet ’Har foreningen fået flere eller færre ulønnede frivillige inden for de seneste fem år?’ svarer 25 pct. af foreningerne, at de har fået flere, mens ca. 12,5 pct. svarer, at de har færre frivillige end fem år tidligere. Hovedparten svarer dog, at antallet er nogenlunde uændret.

Forholdsvis få foreninger, 25 pct., svarer, at det er et stort problem at få frivillige til bestyrelsen, mens mere end 50 pct. svarer, at det ikke er et problem.

Billedet er næsten det samme, når vi ser på foreningernes svar på spørgsmålet, om det er svært at få frivillige til andre opgaver.

Det er lidt overraskende, fordi man ofte hører, at det især er svært at få frivillige til de mere forpligtende opgaver, herunder bestyrelsesposterne.

De store foreninger synes i højere grad end de mindre foreninger, at det er svært at få nye frivillige.

Foreningerne tillægger frivilligt arbejde stor betydning for foreningerne. Antallet af frivillige i foreningerne har en stærk sam-menhæng med foreningens størrelse. Men især velfærdsforeninger har mange frivillige mens bolig- og lokalforeninger har få.

32 pct. af de frivillige har poster i bestyrelser, mens hovedparten af de frivillige, 68 pct., har andre opgaver.

26


54 pct. af de frivillige i foreningerne er kvinder. Mændene udgør dog flertallet i af de frivillige i bestyrelserne, 56 pct., mens der er flere kvinder end mænd, nemlig 59 pct., som udfører andre frivillige opgaver i foreningerne i Vordingborg Kommune.

I borgerundersøgelsen viser svarene, at i alt 47 pct. af de voksne i Vordingborg Kommune har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. Det er højere end tilsvarende tal for landet som helhed, hvor to undersøgelser fra 2017 viste henholdsvis 39 pct. (Hjære og Jørgensen, 2017), og 41 pct. (Rambøll, 2017).

Borgerne blev også spurgt, om de regelmæssigt hjælper andre end egen familie og nærmeste venner med opgaver, som de ikke får penge for, men som de ikke selv vil betegne som frivilligt arbejde. Det svarer 42 pct. af respondenterne, at de gør. Det er især de helt unge, i højere grad mænd end kvinder samt borgere med en mellemlang eller videregående uddannelse.

Der er en meget klar sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og ’regelmæssig hjælp til andre end egen familie og nærmeste venner’. Mens 56 pct. af de borgere, der har udført et frivilligt arbejde inden for den seneste måned, også regelmæs-sigt har hjulpet andre (men som de ikke selv ville betegne som frivilligt arbejde), gælder det kun 26 pct. af dem, der aldrig har udført et frivilligt arbejde. Men tilsammen udgør de, der arbejder frivilligt, og de, der regelmæssigt hjælper andre end egen familie og nærmeste venner, 64 pct.

Hvad er det der motiverer de frivillige? I borgerundersøgelsen spørges der ind til, hvad der motiverer til frivilligt arbejde. De tre vigtigste motivationsfaktorer i svarene er: 1. At du som frivillig deltager i et socialt fællesskab, som du værdsætter? 2. At du som frivillig kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet? 3. At du som frivillig kan gøre noget konkret på områder, som optager dig

De faktorer, der havde mindst motiverende betydning for at være frivillige, er: 1. At du oplever et socialt pres for at deltage? 2. At det er godt at have en attest på, at man har arbejdet som frivillig? 3. At du kan få kontakter, som kan hjælpe dig i arbejdslivet senere?

Hvorfor er nogen ikke frivillige?53 pct. af de adspurgte borgere har ikke arbejdet frivilligt inden for det senest år. Men hvorfor udfører de ikke frivilligt arbejde?

Af de 53 pct., der svarede, at de ikke udfører frivilligt arbejde, svarer 48 pct., at de ikke har tid eller hellere vil bruge tiden til noget andet. Det er i højere grad borgere, der har en lang videregående uddannelse, som ikke har tid eller hellere vil bruge tiden til noget andet.

27 pct. svarer, at det ikke interessere dem, og 17 pct. svarer, at de aldrig er blevet spurgt; det er især mænd og unge, der oplever aldrig at være blevet spurgt.

De 17 pct., der ikke er frivillige, fordi de ikke er blevet spurgt, har foreningerne potentielt mulighed for at tiltrække som nye kræfter til foreningerne ved opsøgende arbejde.

27


4.1.4 SAMARBEJDE MED KOMMUNALE INSTITUTIONER OG AFDELINGERHver tredje forening i Vordingborg Kommune, 36 pct., samarbejdede på undersøgelsestidspunktet med en eller flere kommuna-le institutioner i kommunen. 30 pct. havde et samarbejde med en eller flere af kommunens afdelinger. 46 pct. havde et samar-bejde med mindst én institution eller en afdeling i kommunen.

Samarbejdet er således ganske udbredt, men det er noget lavere end gennemsnittet for fem andre danske kommuner, hvor det samme er blevet undersøgt. På tværs af foreningerne i Aarhus Kommune, Odense Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Faxe Kommune og Rudersdal Kommune havde 43 pct. et samarbejde i med en kommunal institution i efteråret 2018.

Tilsvarende er samarbejdet med kommunale forvaltninger eller afdelinger mindre i Vordingborg Kommune (henholdsvis 28 pct. og 41 pct.). I de øvrige kommuner havde 57 pct. et samarbejde med enten en institution eller en afdeling eller forvaltnings-enhed, dvs. godt 10 pct. højere end i Vordingborg Kommune.

Ser vi på, hvilke afdelinger i Vordingborg Kommune der i særlig grad samarbejder med foreninger, så ligger Kultur og fritid i top med 19 pct. og Trafik, Park og Havne på 12 pct.; disse to afdelinger adskiller sig væsentligt fra de øvrige afdelinger i kommu-nen. Foreningerne samarbejder mindst med Borger og Arbejdsmarked, 1 pct., samt Strategi og Implementering, 2 pct. Det skal nævnes, at Økonomi og Personale, It og Ledelsessekretariatet ikke indgik i undersøgelsen.

Det vil sige, at i Vordingborg Kommune ligger både samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner og samarbejde mellem foreninger og kommunale afdelinger under niveauet i andre kommuner, hvor lignede undersøgelse er gennemført.

Men hvorfor samarbejder foreninger med kommunen? Den vigtigste begrundelse for at indgå i et samarbejde med en kommunal institution eller afdeling er, ifølge foreningerne selv, at ’ved at samarbejde med kommunen eller en kommunal institution bidrager foreningen til at styrke lokalsamfund’. Ca. 80 pct. af foreningerne er meget eller overvejende enig i dette standpunkt.

Næstvigtigste begrundelse er, at ’ved at samarbejde med kommunen eller kommunale institutioner får foreningen bedre mulig-hed for at fremme sine aktiviteter og værdier’. Dette standpunkt er ca. 66 pct. af foreningerne meget eller overvejende enig i.

Mange foreninger indgår i samarbejdet, fordi foreningen får noget ud af det i form at kontakter, faciliteter samt betaling for at stå for aktiviteter. Omkring halvdelen af foreningerne er meget eller overvejende enig i, at via ’samarbejde med kommunen eller kommunale institutioner får foreningen flere kontakter og udvidet sit sociale netværk’.

40 pct. af foreningerne tilslutter sig standpunktet, at samarbejdet giver adgang til faciliteter, lokaler eller arealer, og en tilsvaren-de andel samarbejder bl.a., fordi foreningen modtager betaling for de aktiviteter, foreningen står for i samarbejdet.

Kun omkring 25 pct. samarbejder, fordi det giver mulighed for at forbedre den offentlige service.

Meget få foreninger samarbejder, fordi de synes, at de er forpligtet til det, eller fordi de er blevet presset til et samarbejde.

Undersøgelsen peger altså overordnet på, at samarbejde med kommunale institutioner eller afdelinger bidrager positivt til foreningen.

28


4.1.5 BEGRUNDELSER FOR IKKE AT SAMARBEJDE

Mere end halvdelen af foreningerne havde imidlertid ikke et samarbejde med en kommunal institution eller afdeling. Hvad er disse foreningers begrundelse for ikke at samarbejde? Det kunne foreninger, der ikke har et samarbejde, forholde sig til i form af en række påstande.

De vigtigste begrundelser for ikke at samarbejde med kommunal institution eller afdeling er:

1. Foreningen har begrænset kontakt til offentlige institutioner 2. Foreningen er ikke blevet opfordret til et samarbejde 3. Foreningen ønsker ikke, at offentlige institutioner skal have indflydelse på deres aktiviteter 4. Foreningen har ikke tid og ressourcer

Omkring halvdelen af foreningerne, der ikke har et samarbejde, tilslutter sig de to første påstande.

Forholdsvis få foreninger svarer, at de ikke ønsker at blive involveret i offentlige opgaver. 20 pct. af foreningerne, der ikke har et samarbejde, angiver dette som en af flere begrundelser for, at de ikke har et samarbejde.

Noget større tilslutning, 40 pct., får standpunktet, at foreningen ikke samarbejder, fordi den ikke ønsker, at offentlige institutioner får indflydelse på foreningens aktiviteter. Autonomi og selvstændighed spiller altså en stor rolle for mange foreninger.

Vi kan heraf konkludere, at få foreninger direkte ikke ønsker at samarbejde, men hvis Vordingborg Kommune ønsker mere samarbejde og inddragelse af foreningslivet, så vil det fremme samarbejdet, hvis der tages direkte kontakt med opfordring til foreningerne.

Kun 15 pct. samarbejder ikke med kommunale institutioner og afdelinger, fordi de synes, at det er besværligt at samarbejde med offentlige institutioner.

Der er ingen statistisk signifikante forskelle i vurderingen af samarbejdet mellem de forskellige foreningstyper.

De foreninger, der ikke samarbejder, har udtrykt, at manglende samarbejde skyldes begrænset kontakt, og at de ikke er blevet opfordret til samarbejde. Sammenholdes dette med, at foreninger i Vordingborg Kommune ligger 8-10 pct. lavere i graden af samarbejde med kommunale institutioner og afdelinger end andre kommuner, der har lavet samme undersøgelse, kan der derfor være et potentiale for større og bredere samarbejde ved at yde en mere opfølgende indsats og styrket kommunikation mellem kommune og foreningslivet.

4.1.6 HVORDAN OPFATTER FORENINGER/FRIVILLIGE DERES ROLLE I LOKALSAMFUNDET

De fleste foreninger i Vordingborg Kommune tillægger lokalsamfundet stor betydning. De tillægger det især stor betydning ’at være synlig i lokalsamfundet’ og ’at rekruttere medlemmer i lokalsamfundet’.

På spørgsmålet om ’at bidrage til lokalsamfundets udvikling’ svarede 70 pct. af foreningerne, at det har meget stor betydning, stor betydning eller en vis betydning.

29


Mindst betydning for foreningen tillægges det ’at deltage i lokale møder om lokalsamfundet’ og ’at bidrage til at løse udfordrin-ger og problemer i lokalsamfundet’. Lidt forenklet kan man sige, at foreningerne tillægger lokalsamfundet stor betydning for foreningen selv, men foreningen tillægger det noget mindre betydning aktivt at bidrage til lokalsamfundets udvikling, selvom ganske mange foreninger også tillægger det meget stor eller stor betydning.

Ser vi i borgerundersøgelsen, så er det vigtigt for de frivillige, at de har indflydelse og deltager i demokratiske beslutninger der, hvor de er frivillige. Det er også vigtigt for frivillige, at de ikke behøver at være frivillige regelmæssigt.

De fleste foreninger er interessebaserede fællesskaber, hvilket kan være forklaringen på, at foreningerne ønsker at samarbejde med kommunale institutioner og afdelinger, når det giver mening for dem og deres interesser. De vil gerne være med til at udvikle, men vil selv definere, hvor og hvornår de skal indgå i samarbejder.

Dette taler for, at udviklingen i lokalområderne temabaseres således, at forskellige foreninger med forskellige interesser bidrager der, hvor det giver mening for foreningen. Og skelner vi til borgerundersøgelsen, så underbygger den også midlertidig organi-seret frivillighed. Altså ikke stationært forpligtende samarbejde.

4.2 ANBEFALINGER

4.2.1 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTERPå baggrund af undersøgelserne anbefales det, at Vordingborg Kommune er opmærksom på følgende. • Undersøgelsen peger på, at foreningerne vurderer samarbejdet med kommunen som værende inspirerende, ligeværdigt, kommunen er lydhør, og samarbejdet fungerer generelt godt. Dog pointerer foreningerne i undersøgelsen, at det er tidskrævende at samarbejde med kommunen.

• Der er et udviklingspotentiale i at få flere foreninger til at samarbejde med kommunale institutioner og afdelinger, da Vordingborg Kommune ligger lavt i forhold til andre kommuner.

• Foreninger er ikke interesseret i at løse kommunale opgaver (på nær lokalforeninger), hvorfor Vordingborg Kommune ikke bør tænke foreninger ind i konkret opgaveløsning, dvs. drift og vedligehold i projekter, men i højere grad i forhold til udvikling.

• Foreninger er interessefællesskaber, og de ønsker at bidrage til udvikling af lokalområder, der hvor det har sammenfald med deres interesser.

30


• Det kan udledes af undersøgelsen, at manglende information og mangel på opfordringer til samarbejde er en barriere for samarbejde.

• Der tegner sig et billede af, at der er et potentiale for at øge omfanget af frivilligt engagement, dels i foreningerne, men også i kommunale samarbejder. Et udviklingspunkt kunne være øget fokus på kontakten og dialogen med foreningerne.

• Da unge i mindre grad end den øvrige voksne befolkning er repræsenteret i foreningerne, er det vigtigt at have særligt fokus på inddragelse af unge på andre måder. Endvidere kan det være en fordel at have løbende fokus på at lære de unge værdien af foreningslivet og det at bidrage med en frivillige indsats gennem skole og uddannelse.

4.2.2. ANBEFALINGER1: Vordingborg Kommune bør være mere informerende, inviterende og opsøgende i forhold til at etablere nye samarbejder med foreningerne for at få bragt omfanget af samarbejde op. Ca. 80 pct. af foreningerne er meget eller overvejende enig i, at ’ved at samarbejde med kommunen eller en kommunal institution bidrager foreningen til at styrke lokalsamfund’. En frivilligkoor dinator kan være én måde at imødekomme dette på, men bør også kombineres med en bredere indsats for at få inddraget flere foreninger der, hvor det giver mening.

2: Vordingborg Kommune skal i højere grad være realistisk i forhold til de ressourcer, der afsættes til frivillige samarbejder og derved også, hvad der forventes af de frivillige, særligt i forhold til tidsmæssige ressourcer.

3: 70 pct. af foreningerne mener, at ’at bidrage til lokalsamfundets udvikling’ har meget stor betydning, stor betydning eller en vis betydning for foreningen. Det taler for, at der er basis for bredt at involvere foreninger i det lokale udviklingsarbejde og på den måde sikre, at langt flere involveres i lokalt udviklingsarbejde.

4: Foreningerne skal kunne se deres egne interesser i samarbejdet, og det er derfor vigtigt at udviklingsprojekternes indhold skabes i emnebaserede samskabelses-processer, så foreningerne kan koble sig på de emner, de brænder for, og som også skaber værdi for foreningen. Udvikling i lokalområderne bør organiseres i pop up-projektgrupper, hvor foreninger og andre interessenter kan indgå der, hvor der er interessesammenfald.

5: Svarene i borgerundersøgelsen understøtter interessebaseret og tidsbegrænset frivillighed, hvilket også taler for tema- baserede arbejdsgrupper i forbindelse med lokaludvikling, hvorfor udbredt brug af længerevarende forpligtende samarbejde bør minimeres, når det handler om udviklingsprojekter.

6: Skoler og uddannelsesinstitutioner bør have fokus på at lære de unge værdien af at tage ansvar for et levende civilsamfund og det deltagende demokrati samt betydningen af foreningslivet og den frivillige indsats for at holde disse to samfundskom ponenter i spil.

31


I Vordingborg Kommune er der et særligt fokus på inddragelsen af de unge i nærdemokrati og i kommunens arbejde.

I politikken for børn og unge er visionen, at alle børn og unge i Vordingborg Kommune trives og udvikler sig personligt, fagligt og socialt. (…)

Alle børn og unge føler sig betydningsfulde i sig selv og i fællesskabet.

Lysten til at lære, dygtiggøre sig og være nysgerrig på verdens mangfoldighed skal opøves, så de er klar til at mestre livet.

Således er én af de politiske målsætninger for Identitet, fællesskaber og demokrati at: Vi lærer alle børn og unge at bidrage til de fællesskaber, de indgår i, og at forstå sammenhængen mellem ansvar, frihed, ret og pligt i et demokratisk samfund.

I undersøgelsen af foreninger og frivilligt arbejde i Vordingborg Kommune (Se kapitel 4 i rapporten), viste det sig, at de unge i mindre grad end den øvrige voksne befolkning er repræsenteret i foreningerne og det frivillige arbejde. Derfor vurderes det vigtigt at have særligt fokus på inddragelse af unge på andre måder.

Derfor er der i forbindelse med §17, stk. 4-udvalgets arbejde med nærdemokrati, borgerinddragelse og frivillighed lagt fokus på unges inddragelse og deltagelse i nærdemokratiet. Således er der udarbejdet en evaluering af Vordingborg Ungdomsråds arbejde. UngdomsrådUngdomsrådet).

Evalueringen baserer sig på en gennemgang af UngdomsrådUngdomsrådets arbejde, input fra de unge ved Ungefolkemødet Møn, fokusgruppeinterview med UngdomsrådUngdomsrådet og inspiration fra andre kommuner i Danmark og Sverige.

Afsnittet er opbygget således, at der først vises en præsentation af fokusgruppens refleksioner og en bearbejdning af disse, efterfulgt af de anbefalinger, som udspringer af evalueringen.

5.1 OM DELTAGELSE I UNGDOMSRÅDET OG DE UNGES FORVENTNINGER.

De unge fortæller, at fællesskab er et vigtigt begreb for deres arbejde i Ungdomsrådet. De taler både om det lille fællesskab i gruppen og det store fællesskab blandt kommunens unge.

I den anledning fortæller de unge, at de ser rådet som værende i en bevægelse og proces, hvor de til stadighed er ved at finde deres ståsted, og at de forsøger at skubbe det fremad. Der er et ønske om udvikling mod større ansvar og muligheder.

De unge giver udtryk for, at de er positive overfor kommunens ønske om at have Ungdomsrådet som en platform for inddragelse af de unge. De unge ønsker dog at kunne bruge denne platform til at skabe bindeled mellem det nære kommunale, hvor de kan se en konkret effekt af det, de laver, og det mere emnebaserede politiske. Eksempelvis miljø, uddannelse, fællesskab m.m.

Den enkelte unge ser ikke sig selv som en ’almindelig’ ung i Vordingborg Kommune. De unge beskriver deres identitet som hørende til de ’nørdede’ typer. De beskriver deres engagement som værende mere opsøgende og engageret, end hvad der kan forventes af den ’typiske’ unge er i forhold til politik og lokaldemokrati. De ytrer dog flere gange, at de har et stort ønske om at tale på alle unges vegne, og at de ønsker bedre og nemmere dialog med kommunens unge.

5. HVORDAN INDDRAGER VI BEDST DE UNGE I NÆRDEMOKRATIET?

32


5.2 OM DIALOG, ENGAGEMENT OG VEDTÆGTER

De unge giver udtryk for, at der er en bureaukratisk systemtænkning, der ikke er befordrende for at få mest ud af Ungdoms-rådUngdomsrådet. De peger især på fem væsentlige forhold, der med fordel kunne ændres for at skabe større engagement i rådet og effekt ud af rådets arbejde. 1: Bedre afklaring af UngdomsrådUngdomsrådets rolle og retning: Hvad forventer kommunen af dem? De unge giver udtryk for et ønske om større inddragelse, men peger også på, at det er en proces, de selv skal udvikle sig hen imod. De unge var tyde lige i deres forventninger til sig selv og administrationen i forhold til at erkende, at større engagement forpligter begge veje. 2: Den nuværende model for rekruttering, hvor der skal vælges kandidater fra skolerne, betyder, at deltagelsen ikke er baseret på interesse, men på, at hver skole stiller med kandidater. Som følge af dette føler nogle unge, at de bliver presset til at del tage. Dette bevirker, at der kommer uengagerede medlemmer til UngdomsrådUngdomsrådet, hvilket de unge peger på kan virke kontraproduktivt for engagementet i gruppen. De unge lægger op til, at det skal være interessen, der driver medlemmerne, og ønsket om deltagelse. De redegør for, at der i stedet bør fokuseres mere på kommunikation af og omkring Ungdomsrådet og det, de laver og kan lave. Der blev blandt andet talt om mulighed for at lave større events/arrangementer med rekruttering og formidling til formål.

3: De unge, der deltog, var alle enige om, at det er spændende at deltage. De syntes også, at det er positivt at de bliver spurgt af kommunen. Dog peger de på, at kommunen inddrager dem for sent, og at de ved høringer blot har mulighed for at nikke ja eller nej til allerede ’låste’ forslag. De ytrede alle et ønske om tidligere inddragelse og et større fokus på samarbejde med administration og politikere.

4: Kommunen bør gå mere i dialog. De unge har en oplevelse af, at de oftest mødes af kommunen som en ’administrativ opgave’. Det handler ikke om tonen eller adfærden i forhold til de unge. Det handler om forventningen til den dialog, der er med kommunens ansatte. De unge forklarer, at der ikke er meget dialog med kommunens ansatte, og at de får meget lidt respons på det, de sender til kommunen, og det, de svarer på. De ønsker derfor mere dialog og bedre feedback.

Ungdomsrådet forslog, at høringer, høringssvar og andet kunne forgå som møder med kommunen, eventuelt på et langt tidligere tidspunkt i processen, i stedet for at de unge formulerer et langt høringssvar, der blot indgår som ét blandt mange bilag i udvalgsbehandlinger.

5: De unge pegede på, at deres vedtægter er for begrænsende, og de gav udtryk for, at de gældende vedtægter er meget lidt i tråd med, hvordan de unge reelt set deltager og ønsker at deltage i Ungdomsrådet. De unge tænker meget i interessefælles skaber og ønsker i højere grad at kunne være med til at styrke disse fællesskaber og bruge dem som platform for inddragelse af kommunens aktører.

5.3 ET EKSEMPEL FRA LUND I SVERIGE

I Lund i Sverige satte man sig i 2002 for at styrke de unges mulighed for indflydelse i kommunen og give dem en platform at blive hørt på. Derfor dannede man ”Ungdomsrådet” og ”Ungdomstinget”, der har til formål at samle unge fra 13-25 og styrke dialogen mellem de unge, politikerne og administrationen. Rådet består af faste medlemmer og har en række arbejdsgrupper under sig samt tre ungeombudsmænd. Tinget støttes med 130.000 svenske kroner årligt.

Årligt afholdes et såkaldt Ungdomsting, som er et større arrangement med debatter og mulighed for indflydelse og deltagelse i de mange arbejdsgrupper. Dagen afvikles i samarbejde med Lund Kommune.

33


På ungdomstinget stemmes der om emner og forslag til, hvad rådet skal arbejde med. Alle mellem 13 og 25, der studerer i kommunen, kan deltage i arbejdsgrupper, stemme og kommentere de mange debatter.

Derudover afholdes der løbende emnecaféer, hvor forskellige emner kan debatteres. Disse emnecaféer har blandt andet til formål at give input til rådet, som i øvrigt er i løbende dialog om emner med elevråd på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Derudover er rådet via arbejdsgrupperne forbundet til en lang række øvrige organisationer og samarbejder med disse efter behov, heri-blandt miljøgrupper, organisation for udvekslingsstuderende m.m.

Ifølge de unge i Lunds Ungdomsråd, er den væsentligste faktor for succes, at rådet og tinget er drevet af engagement, uden at det kræver særlige forhold for at deltage, andet end lysten og motivationen for at tale politik med andre unge.

5.4 ANBEFALINGER:

Overordnet vurderes det, at Ungdomsrådet i Vordingborg har en masse at byde på. Det er, som med alle sammenhænge, hvor der er frivillighed, afhængigt af de personer, der sidder i Ungdomsrådet. De unge mennesker, der deltog i interviewet, var velformulerede, reflekterende og havde mange gode og relevante input til deres eget arbejde. Anbefalingerne er således lavet på baggrund af disse input.

1: Ungdomsrådet omdannes til ”Ungeforum”, der fungerer som en tænketank for de unge, med mulighed for at igangsætte pro jekter støttet af kommunen. Dette forum kan stadig anvendes til høringer, men skal i højere grad være udadvendt i forhold til at engagere de unge i nærdemokratiet. Medlemmerne i Ungeforum kan selv vælge et navn for forummet, som de finder passende.

Det anbefales i denne sammenhæng, at de unges arbejde understøttes med en webplatform og en social-medieprofil, fx Instagram, Facebook eller andet, som kan anvendes til formidling og rekruttering af interesserede unge til enten at deltage i Ungeforum eller i projekter. Det vurderes, at Vordingborg Kommune med fordel kan lade Ungeforum fungere som paraply for projektgrupper, hvor kommunens unge kan deltage alt efter interessefelt. Derudover kan Ungeforum også anvendes som tovholder i eksempelvis digitale høringer, hvor de kan indhente input fra kommunens øvrige unge.

2: Deltagelsen i Ungeforum ændres fra, at udvælgelsen sker via skolerne, til at hver skole får tildelt en plads i Ungeforum, som de kan vælge af benytte, såfremt der er en elev, der ønsker at deltage. De unge i kommunen kan derudover frit tilmelde sig til efter egen interesse.

Derudover bør aldersgrænsen for deltagelse ændres, således at den vil gå fra 13-21 år (udskoling og opefter). Dette giver større mulighed for rekruttering blandt kommunens unge. Ungeforum er ansvarlig for at informere skoler og øvrige uddannel sesinstitutioner om aktiviteter og mulighed for deltagelse.

3: Der kan med fordel afholdes nærdemokratiske arrangementer for de unge 1-2 gange årligt. Ungdomsrådet er i dag engage ret i Folkemødet Møn, som med fordel kan anvendes som en platform til formidling af arbejde og rekruttering til eksempelvis arbejdsgrupper i forbindelse med et kommende Ungeforum. Inspireret af Ungdomstinget i Lund, kan Vordingborg Kommune afholde et årligt event- eller workshop-arrangement i samarbejde mellem Ungeforum, skoler og andre relevante aktører.

Det vil dels virke som en platform for formidling og rekruttering, men også som en oplagt mulighed for at arbejde med nær demokrati og medborgerskab hos de unge, der er involveret.

4: Ungeforum får tildelt en pulje på 100.000 kr. årligt til drift og igangsættelse af projekter til og for de unge i kommunen. Vordingborg Kommune bør prioritere at målrette støtten til udviklingsprojekter, der styrker de lokale fællesskaber blandt de unge. Samtidig vil det give de unge mulighed for selv at afholde arrangementer, der inddrager de unge i kommunen inden for rammen af Ungeforums arbejde.

34


5: Det anbefales, at der skabes en styrket dialog og facilitering fra administrationens side i forbindelse med Ungeforum. Det anbefales ligeledes, at Ungeforum bliver betjent af en medarbejder i centraladministrationen, således at de unge kommer tættere på den politiske proces og sidestilles med de øvrige råd og fora i Vordingborg Kommune. Således løftes betjeningen ud af Ungdomsskolen, men der lægges op til et tæt samarbejde omkring faciliteringen af Ungeforum.

Opgaverne for kommunen i forbindelse med Ungeforum vi således være: • Sekretariatsbetjening • Vejledning i forbindelse med projekter • Rådgive og vejlede de unge i, hvorledes de bliver set og hørt i kommunens arbejde • Facilitering af events sammen med de unge • Understøtte de unge i prioritering af midler

6: Der arrangeres en gang årligt et møde mellem de unge og kommunalbestyrelsen med afsæt i at drøfte emner, der ligger de unge på sinde.

7: Skoler og uddannelsesinstitutioner har et ansvar for at formidle og inspirere de unge til at engagere sig i frivillighed og nærdemokrati. De unge skal lære værdien og kvaliteten af frivilligt arbejde.

35


Materialet, der er udarbejdet i forbindelse med udvalgets arbejde, kan findes på https://vordingborg.dk/naerdemokrati.Ellers kan der rettes henvendelse til [email protected]

Til nærværende rapport hører følgende bilag: • Nærdemokratimodel 2019 • Folder over rapportens anbefalinger

6. BILAGSOVERSIGT OG ØVRIGT MATERIALE

Documents

Vordingborg Kommune - TÆTTERE PÅ …...I vores anbefalinger lader vi os inspirere af fx Silkeborg Kommune og foreslår at lægge Det Frivillige Samråd sammen med et 17, stk. 4-udvalg,