VIDENBROER TIL VÆKSTreglab.dk/.../Videnbroer_International_caserapport.pdf · Kommune, Silkeborg Kommune, Herning Kommune samt Akademikerne og LO. Udover den internationale caserapport

VIDENBROERT I L VÆKSTINTERNATIONAL CASER APPORT

Succes r ige e r fa r i nge r med v idensamarbe jde f r a Tysk land , Sko t l and og Norge

INDLEDNING 3

SAMMENFATNING 4

YDERLIGERE INSPIRATION 7

METODE 8

CASE1 : I n te r f ace – én sam le t i ndgang 12 t i l un i ve rs i t e te rne (Sko t l and )

CASE2 : SMV 4 .0 kompetencecen t re 24 ( Tysk land )

CASE3 : Kompetenceudv i k l i ng i 34 r eg iona le e rhve r vsm i l j øe r (No rge )

BIL AG1 . Overs ig t ove r i n te r v iewede 46 pe rsone r

BIL AG2 . Bru t to l i s te ove r po ten t i e l t 47 i n te ressan te cases

INDHOLD

V IDENBROER T IL VÆKST

INTERNATIONAL CASER APPORT

Succes r ige e r fa r i nge r med v idensamarbe jde f r a Tysk-

l and , Sko t l and og Norge

Udarbe jde t a f Mor ten So lgaa rd Thomsen, REG LABUdg ive t a f REG LABMa j 2017ISBN n r :87-997341-7-7Gra f i sk des ign : www.k roye rg ra f i k .dk

Adski l l i ge ana l yse r ha r v i s t , a t v i r k -somheder, de r samarbe jde r med v iden ins t i t u t i one r, opnå r en mar-kan t øge t i nnova t ion , p roduk t i v i t e t

og væks t . De r e r de r fo r l og i sk , a t de r ove r-a l t i Eu ropa e r e t s tærk t fokus på a t udv i k l e i nnova t ionspo l i t i ske i ns t rumen te r og i n i t i a t i -ve r, de r ha r t i l f o rmå l a t f r emme samsp i l l e t me l l em v iden ins t i t u t i one r og e rhve r vs l i v.

Se l v om v i i Danmark gene re l t ha r en ve l -funge rende og e f fek t i v v iden in f ras t ruk tu r og i ndsa ts i nden fo r v idensamarbe jde , kan v i f o r t sa t hen te i nsp i ra t i on og lære f r a de i n te rna t iona le e r f a r i nge r på område t .

Fo rmå le t med denne rappor t e r de r fo r 1 ) a t i den t i f i ce re pe rspek t i v r i ge og nyskabende p rog rammer og i n i t i a t i ve r i Eu ropa , hvo r de r e r e tab le re t e f fek t i ve b roe r fo r v idensam-a rbe jde , og 2 ) a fdække de k r i t i ske succes-fak to re r og e r fa r i nge r f r a p rog rammerne , som v i kan l ade os i nsp i re re a f he rh jemme.

Denne in te rna t iona le case rappor t e r en de l a f p ro jek te t ”V idenbroe r t i l væks t ” , hvo r en b red k reds a f REG LABs med lemmer e r gåe t sammen om at gennemføre den h id t i l s tø rs te ko r t lægn ing a f bes t p rac t i ce fo r reg iona le v idensamarbe jde r i Danmark .

P ro jek te t e r e t samarbe jde me l lem REG LAB, Uddanne lses- og Forskn ingsmin is te r ie t , Re-g ion Hovedstaden, Reg ion S jæl land, Reg ion

INDLEDNING

Nord j y l l and , Reg ion M id t j y l l and , Reg ion Syddanmark , F rede r i kssund E rhve r v, S la -ge lse Kommune, Ve j l e Kommune, Th is ted Kommune, S i l kebo rg Kommune, He rn ing Kommune samt Akademike rne og LO.

Udove r den i n te rna t iona le case rappor t bes tå r p ro jek te t a f en dybdegående case-ana l yse med 50 små og me l l ems to re v i r k -somheder, som ha r opnåe t pos i t i ve e f fek te r a f a t samarbe jde med fo rskn ings- og ud-danne lses ins t i t u t i one r. Fo rmå le t e r a t lære f r a d i sse bes t p rac t i ce cases i nden fo r v idensamarbe jde. Resu l ta te r og konk lus ioner f r a ko r t lægn ingen udg i ves i en ana l yse-rappor t , de r også rummer en besk r i ve l se a f 18 udva lg te cases . Rappor ten kan down-loades f r a REG LABs h jemmes ide .

Nærværende in te rna t iona le case rappor t ska l supp le re den danske ko r t lægn ing og b id rage med yde r l i ge re i nsp i ra t i on .

V i håbe r, a t r appor ten og de udva lg te cases kan v i r ke som insp i ra t i on t i l danske ramme-sæt te re og ak tø re r, de r a rbe jde r med a t udv i k l e e f fek t i ve v idenbroe r me l l em v i r ksom-heder og v iden ins t i tu t ioner herh jemme, såve l reg iona l t som på t værs a f l ande t .

God fo rnø je l se med læsn ingen !

REG LAB, ma j 2017

V I D E N B R O E R T I L V Æ K S T 5

som én samle t i ndgang fo r v i r ksomheder t i l f o rskn ingen p å d e 2 0 s k o t s k e u n i v e r s i t e t e r o g t r e f o r s k n i n g s i n s t i t u t i o n e r.

I n i t i a t i ve t ha r høs te t s to r ane rkende lse fo r de ts resu l t a te r, og f remhæves i f l e re eva lu -e r i nge r som e t møns te reksempe l på , hvo r-dan en fac i t a to r- funk t ion kan funge re som e f fek t i v ”ove rsæt te r ” og matchmake r me l l em SMV’e rnes p rak t i sk funde rede behov og den akademiske v iden . En væsen t l i g å rsag t i l successen - udove r f ac i l i t a to re rnes s tærke matchmak ingkompetence r - ska l f i ndes i in i t ia t ivets organ iser ing, hvor a l le un ivers i te ter ha r fo rp l i g te t s ig t i l a t ded ike re en med-a rbe jde r t i l a t være ansva r l i g fo r de SMV-henvende lser, som In te r face fo rmid le r v idere .

SMV 4 .0 kompetencecent reDen t yske rege r i ng ha r i 2016 e tab le re t e t ny t p rog ram, de r f i nans ie re r e tab le r i ng a f reg iona le SMV- re t tede kompetencecen t re med fokus på d ig i t a l i se r i ng og i ndus t r i 4 .0 ove r he le Tysk land . P rog rammet ha r t i l f o r-må l a t øge SMV’e rnes opmærksomhed på po ten t i a l e rne i d ig i t a l i se r i ng , og t i l byde eks-pe r t i se og v idenbase re t se r v ices i nden fo r d ig i t a l i se r i ng må l re t te t SMV’e rnes behov.

De t sær l i g t bemærke lsesværd ige ved de t te i n i t i a t i v e r, a t man e r i gang med a t ud ru l l e

en ny og amb i t i øs i n f r as t ruk tu r ove r he le l ande t , hvo r sk ræddersyede yde lse r og kommun ika t ion e r hø j t p r i o r i t e re t . I n i t i a t i ve t e r udv i k l e t med baggrund i e r f a r i nge r og ev idens fo r, hvad de r v i r ke r ove r fo r SMV’e rne .

Kompetenceudv ik l i ng i reg iona le e rhver vsmi l j øe rI Norge har reger ingen i per ioden 2013-2016 kø r t e t p rog ram, de r ha r ha f t t i l f o rmå l a t udv i k l e nye uddanne lses t i l bud re t te t mod de t reg iona le e rhve r vs l i vs sær l i ge behov. E r fa r i nge rne v i se r, a t p rog rammet e r l ykke-des med a t f å reg iona le k l yngemi l j øe r, v i r k -somheder og uddanne lses ins t i t u t i one r t i l a t samarbe jde om a t udv i k l e nye , sk rædder-syede uddanne lses- og e f te ruddanne lses-t i lbud både på på un ive rs i te ts- , p ro fess ions-hø jsko le - e l l e r e rhve r vssko len i veau .

Væsen t l i ge fak to re r fo r i n i t i a t i ve ts succes e r de ls , a t de r t i l bydes de re t te i nc i t amen te r t i l a t engage re pa r te rne i de ressou rcek ræv-ende udv i k l i ngs fo r løb (b l . a . gennem f r i køb a f medarbe jde re ) . Og de ls a t mange a f p ro -jek te rne e r fo rank re t i eks i s te rende k l ynge-m i l j øe r, hvo r de r kan bygges v ide re på a l l e -rede e tab le rede samarbe jdsre la t ioner me l lem pa r te rne .


I denne rappor t besk r i ves t re fo rske l l i ge uden landske i nnova t ionspo l i t i ske i n i t i a t i ve r, som ha r t i l f o rmå l a t skabe e f fek t i ve v iden-b roe r me l l em v iden ins t i t u t i one r og e rhve r vs -l i ve t . I n i t i a t i ve rne e r va lg t , fo rd i de e r ve l -underbyggede og hver især rummer spæn-dende pe rspek t i ve r og lær ingspunk te r, som kan g i ve i nsp i ra t i on t i l den danske i ndsa ts på område t .

De t re i n i t i a t i ve r e r :

I de t fø lgende g i ves en ko r t ka rak te r i s t i k a f de t re i n i t i a t i ve r.

I n te r faceI Sko t l and ha r rege r i ngen s iden 2005 f i nans ie re t den na t iona le ma tchmak ing-enhed I n te r f ace , de r ha r t i l opgave a t skabe nye fo rb inde lse r og samarbe jde rme l l em SMV’e r og re levan te fo rske re på v iden ins t i t u t i one rne . I n te r f ace funge re r

S A M M E N FAT N I N G

INITIATIV

In te r face

SMV4.0kompetence-centre

Kompetenceudv ik l ing ireg iona le e rhvervsmi l jøer

L AND

Storbr i tann ien/Skot land

Tysk land

Norge

T YPE AF VIDEN-SAMARBEJDE

Videnmedia tor og Innovat ionspro jek ter

Videnserv ice og innovat ionspro jek ter

Brugerdreven kompetenceudv ik l ing

6 V I D E N B R O E R T I L V Æ K S T

De t re i n te rna t iona le cases som v i fokuse re r på i denne pub l i ka t i on e r va lg t fo rd i de e r sær l i g t re levan te og pe rspek t i v r i ge i en dansk kon teks t . Men de r e r også and re k i l de r t i l v iden og i nsp i ra t i on .

F le re andre pro jek te r og ana lyser har så ledes a rbe jde t med a t i den t i f i ce re og besk r i ve god p raks i s fo r v idensamarbe jde i Eu ropa .

B landt andet kan der hentes yder l ige re v iden og i nsp i ra t i on om un i ve rs i t e te rnes e rhve r vs -samarbe jde f r a he l t nye cases tud ie r, de r gennemfø res unde r EU-p ro jek te t Univer-s i ty -Bus iness coopera t ion in Europe. På h jemmes iden www.ub-coopera t ion .eu v i l de r i l øbe t a f sommeren 2017 b l i ve p ræsen-te re t 50 cases tud ie r f r a he le Eu ropa med good-p rac t i ce i nden fo r fo rske l l i ge t ype r a f v idenbroe r og v idensamarbe jde me l l em un i -ve rs i t e te r og v i r ksomheder. En be tyde l i g de l a f casene ha r fokus på de to v idenbroe r, som i kke e r dække t i nær værende rappor t – dvs . iværksætter i og studenterprojekter. Det gælder b l . a . Un i ve rs i t y o f Twen te (Ho l l and ) ,

Y D E R L I G E R E I N S P I R AT I O N

Team Academy (F in l and ) , dua l s tudy p ro-g rammes (Tysk land ) og Ha rpe r Adams Un i ve rs i t y (UK ) .

Endv ide re b l i ve r de r i r eg i a f EU-p ro jek te t INKREASE i l øbe t a f 2017 uda rbe jde t en rappor t med omkr ing 20 good pract ice cases i nden fo r fo rske l l i ge t ype r a f reg iona le p ro-grammer og inst rumenter, der har haf t succes med at f remme vidensamarbejde og teknologi-ove r fø rse l 2. Casene , de r b l . a . kommer f r a reg ione r i Øs t r i g , F rank r ig , I t a l i en , Span ien og Reg ion M id t j y l l and i Danma rk , b l i v e r pub l i ce re t på p ro j ek te t s h j emmes ide www. in te r regeurope.eu/ ink rease .

Ende l i g kan de r også i r appor ten V iden-samarbe jde under lup f r a Uddanne lses- og Fo rskn ingsmin i s te r i e t 3 f i ndes en række i n te rna t iona le cases , de r besk r i ve r god p raks i s i nden fo r un i ve rs i t e te rnes sam-a rbe jde og v idenudveks l i ng med e rhve r vs -l i ve t , b l . a . f r a Uppsa la Un i ve rs i t e t (Sve r ige ) , de t tekn iske un ive rs i te t ETH Zur ich (Schwe iz ) og Un i ve rs i t y o f He r t fo rdsh i re (UK ) .

2 I N K R E A S E - p r o j e k t e t , d e r e r s t ø t t e t a f E U ’ R e g i o n a l f o n d , h a r t i l f o r m å l a t s t y r k e r a m m e r n e f o r s a m a r b e j d e m e l l e m v i d e n -i n s t i t u t i o n e r o g e r h v e r v s l i v e t o g s t y r k e k o m m e r c i a l i s e r i n g e n a f f o r s k n i n g e n .3 U d d a n n e l s e s - o g F o r s k n i n g s m i n i s t e r i e t : V i d e n s a m a r b e j d e u n d e r l u p – E v a l u e r i n g a f u n i v e r s i t e t e r n e s e r h v e r v s s a m a r b e j d e o g t e k n o l o g i o v e r f ø r s e l , 2 0 1 4 . U d a r b e j d e t a f I r i s G r o u p .


TVÆRGÅENDELÆRINGSPUNKTERFRACASENE

De cent ra le lær ingspunkte r, der kan ud ledes på t værs a f casene , e r opsummere t neden-fo r. I se l ve rappor ten e r de spec i f i kke suc-ces fak to re r og lær ingspunk te r uddybe t fo r hve r case .

De t værgående succes fak to re r og lær ings-punk te r f r a i n i t i a t i ve rne e r :

1. En sammenhængende se r v icepa le t fo r SMV’erneDer t i l bydes en b red pa le t a f yde lse r, de r udgør en sammenhængende ”værd ikæde” l i ge f r a i nd ledende behovsa fdækn ing t i l r ea l i se r i ng a f i nnova t ionsp ro jek te r, og som SMV’e r kan beny t te he le ve jen e l l e r p lukke a f , a fhæng ig a f behove t . Yde lse rne e r p rak -s i snære og kan t i l passes v i r ksomhedernes i nd i v idue l l e behov. E t v ig t i g t e lemen t e r, a t in i t i a t i ve rne t i lbyder adgang t i l tes t fac i l i te te r, hvo r SMV’e r kan få demons t re re t de kon-k re te tekno log iske anvende lsesmu l ighede r.

2. Pro fess ione l fac i l i t e r ing Som e t cen t ra l t e lemen t i ndgå r de r en fac i -l i t a to r- funk t ion , de r ska l s i k re , a t SMV’e rne få r op t ima l t udby t te a f v idensamarbe jde t . Fac i l i t a to re rne kan så ledes unde rs tø t te SMV’e rne i he le p rocessen f r a behovsa fk l a -r i ng og matchmak ing med den re t te v iden-ins t i t u t i on / fo rske r t i l a t f i nde f i nans ie r i ng og være neu t ra l spa r r i ngspa r tne r unde r p ro jek tgennemfø re l sen . De r e r fokus på , a t f ac i l i t a to re rne e r p ro fess ione l l e og e r fa rne i SMV-v idensamarbe jde , da de t te e r k r i t i sk succes fak to r.

3. Må l re t tede inc i tamente r t i l samarbe jdeDen f i nans ie r i ng , de r t i l bydes i i n i t i a t i ve rne , e r må l re t te t mod a t f j e rne de ba r r i e re r, de r eks i s te re r fo r både SMV’e r og v iden ins t i t u -t i one r i f o rho ld t i l a t de l t age i samarbe jde r i nden fo r den spec i f i kke t ype a f v idenbro .

8 V I D E N B R O E R T I L V Æ K S T

De t i ndebære r, a t yde lse rne t yp i sk e r g ra t i s fo r SMV’e rne 1, og a t v iden ins t i t u t i one rne få r be ta l t de res de l t age lse . De t e r samt id ig v ig t i g t , a t de r også e r fokus på v iden ins t i t u -t i one rnes s t ra teg iske og fag l i ge i nc i t amen te r t i l a t de l t age , f x a t de t unde rs tø t te r i ns t i t u -t i one rnes resu l t a t k rav e l l e r den fag l i ge ud-v i k l i ng a f fo rskn ingen e l l e r uddanne lse rne .

4. S tærk t fokus på kommun ika t ion må l re t te t SMV’erDer e r e t s tærk t fokus på a t kommun ike re yde lse r og ak t i v i t e te r, så de g i ve r men ing i en p rak t i sk kon teks t i SMV ’e rne . De t p r io r i -t e res hø j t , a t b ruge kompetence r og res-sou rce r t i l den sp rog l i ge ”ove rsæt te l ses-opgave” f ra den akademiske t i l den prak t iske ve rden ; de r e r en e rkende lse a f , a t de t i kke e r t i l s t række l i g t a t have de re t te t i l bud , hv i s må lg ruppen i kke opdager, fo rs tå r og b ruge r dem. Af samme grund lægges der også mange k ræf te r i a t syn l i ggø re de gode eksemp le r på v i r ksomheders udby t te a f a t de l t age i samspi ls in i t ia t ivet , både v ia casebeskr ive lser, f i lm og d ig i t a l e p la t fo rme.

5. A fsæt i ve l fungerende samarbe jds-s t ruk tu re r øger e f fek te rneI n i t i a t i ve rne v i se r, a t de r kan skydes genve j t i l hu r t i ge re resu l t a te r og e f fek te r, hv i s de r t ages a fsæt i og bygges v ide re på eks i s te -rende og ve l fungerende samarbejdsst rukturer. De r fo r e r de t o f te p ro fess ione l l e k l yngeo rga-n i sa t i one r med s tærke kompetence r i f ac i l i -te r ing a f v idensamarbe jde og tæt te re la t ioner t i l SMV ’e rne , de r e r de cen t ra le ak tø re r i de konso r t i e r, de r ska l gennemfø re de konk re te ak t i v i t e te r i i n i t i a t i ve t . I Sko t l and , de r e r e t a f de få eu ropæiske l ande , hvo r de r i kke eks i s te re r k l yngeo rgan isa t i one r, de r sam le r v i r ksomheder og v iden ins t i t u t i one r, e r man nu i r eg i a f I n te r f ace- in i t i a t i ve t i gang med a t opbygge sådanne temat i sk o rgan ise rede samarbe jdss t ruk tu re r.

1 I d e k o n k r e t e u d v i k l i n g s p r o j e k t e r v i l d e r d o g t y p i s k v æ r e e n e g e n f i n a n s i e r i n g i f o r m a f m e d g å e t t i d .

a rbe jdsk ra f t beg rænse t ,b l . a . pga . e t be-grænset udbud af uddannelsesmul igheder5

• Beg rænse t samsp i l me l l em SMV’e r og v iden ins t i t u t i one r ( sko tsk case ) :

En s to r de l a f SMV’e rne ha r i n te t e l l e r mege t beg rænse t samsp i l med v iden-

i ns t i t u t i one r, b l . a . på g rund a f mang-lende kendskab og ressourcer hos begge parter6.

Kr i te r ie t om d iver s i te t i samarbe jds type op fy ldes ved , a t casene ha r fokus på fø lgende t ype r a f v idensamarbe jde r /v iden-

b roe r : v idense r v ice , b ruge rd reven kompe-tenceudv i k l i ng og v idenmed ia to re r samt t i l de l s fo rskn ings- og i nnova t ionsp ro jek te r.

De t ha r dog i kke være t mu l i g t a t dække a l l e de t ype r a f v idenbroe r, de r i ndgå r i ana l yse-p ro jek te t gennem de va lg te cases . Ana l yse-rammens t ypo log i ove r v idenbroe r f remgår a f f i gu ren neden fo r. Fo r en nærmere de f i n i -t i on og besk r i ve l se a f de fo rske l l i ge t ype r a f v idenbroe r henv i ses t i l hoved rappor ten V idenbroe r t i l Væks t .

VIDENINSTITUTIONER

PROFESSIONS-HØJSKOLER OG

ERHVERVS-AKADEMIER

HOSPITALER

GTS

ERHVERVS-SKOLER MV.

UNIVERSITETER

VIDENBROER

VIDENMEDIATORER

VIRKSOMHEDER

VIDENBROER– VEJET IL V IDENUDVEKSLING K i lde : I r i s Group


5 S e b l . a . R E G L A B f o k u s a n a l y s e : K v a l i f i c e r e t a r b e j d s k r a f t , 2 0 1 66 S e b l . a . R E G L A B f o k u s a n a l y s e : V i d e n b r o e r t i l V æ k s t , 2 0 1 7

Pro jek te t ha r fokus på a t i den t i f i ce re nog le pe rspek t i v r i ge i n i t i a t i ve r i nden fo r v iden-samarbe jde f r a Eu ropa og e f te r fø lgende ud l ede de cen t r a l e succes fak to re r og lær ing f r a i n i t i a t i ve rne , som v i i Danmark kan l ade os i nsp i re re a f . Fo r a t kunne gø re de t te men ings fu ld t må v i have en i ndgående fo rs tåe lse a f de enke l te cases og den lande-spec i f i kke kon teks t og h i s to r i k , de i ndgå r i .

De r fo r ha r v i va lg t a t gå i dybden med e t beg rænse t an ta l i n te rna t iona le cases , f remfo r på e t mere ove ro rdne t n i veau a t besk r i ve e t s tø r re an ta l cases . Som de t f remgår a f fo regående a fsn i t , a rbe jdes de r p t . også i f l e re and re i n te rna t iona le p ro jek te r på a t i den t i f i ce re og besk r i ve good p rac t i ce på v idensamarbe jde me l l em v iden ins t i t u t i one r og e rhve r vs l i v, som v i l kunne supp le re denne rappor ts konk lu -s ione r og lær ingspunk te r.

De t re cases i denne rappor t e r udva lg t ud f r a fø lgende k r i t e r i e r :

1 . De ska l være re levan te fo r Danmark - dvs . ad resse re ud fo rd r i nge r og ba r r i e re r

i f o rho ld t i l v idensamarbe jde , som også e r f r emherskende i Danmark .

2 . De ska l have fokus på fo rske l l i ge t ype r a f v idensamarbe jde r /v idenbroe r

3 . De ska l have e t po ten t i a l e fo r a t kunne ove r fø res t i l Danmark (dog i kke nødven-

d igv i s i 1 :1 ska la )

R A P P O R T E N S M E T O D E O G VA L G A F C A S E S

4. De ska l være succes fu lde - dvs . have skab t dokumente rede resu l t a te r og e f fek te r

5 . De ska l have en v i s nyhedsværd i - dvs . være underbyggede, ak tue l le og nyskabende

I p rocessen med a t i den t i f i ce re pe rspek t i v -r i ge i n te rna t iona le cases (base re t på desk research og REG LABs netværk a f eksper te r ) b lev de r uda rbe jde t en b ru t to l i s te med 11 po ten t i e l l e cases . De cases , de r i kke b lev va lg t i denne omgang, kan im id le r t i d også rumme in te ressan te pe rspek t i ve r, som de t kan være re levan t a t b r i nge i sp i l i anden sammenhæng. Den samlede b ru t to l i s te f remgår i b i l ag 2 .

I de t fø lgende uddybes , hvo rdan de ud-va lg te cases sam le t se t op fy lde r de fem k r i t e r i e r.

I f o rho ld t i l re levans-k r i te r ie t , så ha r a l l e t re cases fokus på ud fo rd r i nge r og p ro-b lemst i l l i nge r, som også e r ak tue l l e i Danmark . De t d re je r s ig om henho ldsv i s :

• Den d ig i t a l e ud fo rd r i ng fo r SMV’e r ( t ysk case ) : SMV’e r e r gene re l t bagud i f o rho ld t i l a t anvende de nye d ig i t a l e

mu l i ghede r og beny t te r i kke v iden- i ns t i t u t i one rnes t i l bud på område t 4.

• Mang lende uddanne lsesmu l ighede r i yde rområde r (no rsk case ) : Sær l i g t i

yde rområde r e r adgangen t i l k va l i f i ce re t

1 0 V I D E N B R O E R T I L V Æ K S T

4 S e b l . a . R e g e r i n g e n : R e d e g ø r e l s e o m D a n m a r k s d i g i t a l e v æ k s t , 2 0 1 6

FORSKNINGS- OG

INNOVATIONSPROJEKTER

STUDENTERPROJEKTER

VIDENSERVICE

BRUGERDREVET

KOMPETENCEUDVIKLING

IVÆRKSÆTTERI

De t re cases i r appor ten e r hve r i sær op-bygge t og besk reve t i f o rho ld t i l f ø lgende temaer og e lemen te r :

IN IT IAT IVETS KARAKTER OG SAMMEN-FATN ING

• Type a f v idenbro• Type a f v i r kem idde l• Re levans fo r Danmark• Sammenfa tn ing a f lær ingspunk te r

UDDYBENDE BESKR IVELSE AF IN IT IAT IVET

• Baggrund og fak ta• Ro l l e i i nnova t ionspo l i t i kken• Organ ise r i ng• Imp lemente r i ng og gennemfø re l se ( he runde r en konk re t p ro jek t -case , de r

i l l us t re re r hvo rdan i n i t i a t i ve t i p raks i s funge re r og skabe r resu l t a te r )

• Resu l t a te r og e f fek te r• Succes fak to re r og lær ingspunk te r

C A S E B E S K R I V E L S E R N E S OPBYGN ING I RAPPORTEN


Kr i te r ie t om over førbar hed t i l danske fo r ho ld e r ad resse re t ved a t vælge cases i l ande , de r m inde r om Danmark , b l . a . nå r de t gælde r økonomi , fo rskn ings- og uddan-ne lsesn i veau , gene re l l e rammebet inge lse r, ud fo rd r i nge r mv. Men de r v i l na tu r l i gv i s s ta -d ig være en række l andespec i f i kke fo rho ld , de r ska l t ages i be t rag tn ing , og hvo r de unde rsøg te l ande i nog le t i l fæ lde adsk i l l e r s ig f r a Danmark . De t gælde r eksempe lv i s i f o rho ld l andenes s tø r re l se og reg iona le geogra f i , hvo r eksempe lv i s en t ysk reg ion kan være på s tø r re l se med he le Danmark . L ige ledes ska l man være opmærksom på na t iona le fo rske l l e i s t ruk tu ren og o rgan ise-r i ngen a f i nnova t ions- og e rhve r vs f remme-sys temet .

De t e r samt id ig v ig t i g t a t po in te re , a t de t i kke nødvend igv i s hand le r om a t kop ie re he le i n i t i a t i ve r. Man kan sag tens l ade s ig i nsp i re re a f i n te ressan te de lemente r som f x sær l i g t pe rspek t i v r i ge metode r, i nc i t a -men te r, p rocesse r, værk tø je r e l l e r se r v ice-yde lse r, de r ha r g jo r t en fo rske l , og som de t e r mu l i g t a t imp lemente re ev t . i en t i l passe t fo rm i en dansk kon teks t .

Kr i te r ie r ne om succesr ig og nyhedsværd i e r vægte t l i d t fo rske l l i g t i casene . I t o a f casene (den t yske og no rske ) e r nyheds-k r i t e r i e t vægte t hø js t på g rund a f de res pe rspek t i v r i ge ka rak te r, se l v om de r endnu kun fo re l i gge r f å resu l t a te r. I den sko tske case , de r ha r eks i s te re t i mere end t i å r og t i d l i ge re besk reve t i en REG LAB- rappor t f r a 2007 7, fo re l i gge r de r t i l gengæld nu markan te og ve ldokumente rede e f fek te r.

INTERVIEW-PROCES

I hve r case e r de r gennemfø r t dybdegående in te r v iews med de ls en nøg lepe rson f r a p rog rammets admin i s t ra t i on , og de ls en pro jek t leder f ra en a f de udfø rende pro jek te r /i n i t i a t i ve r, de r modtage r m id le r unde r p ro-g rammet . I b i l ag x e r v i s t en ove rs ig t ove r de i n te r v iewede pe rsone r.

I n te r v iewene ha r g i ve t værd i fu ld i nds ig t i hvordan programmet v i rke r, hvad de h id t id ige e r fa r i nge r ha r være t og hvad e r de væsen t -l i ge succes fak to re r og lær ingspunk te r, som man ska l være opmærksom på . Endv ide re e r de r supp le re t med t i l gænge l i g sk r i f t l i g t ma te r i a l e om in i t i a t i ve rne , både besk r i vende mate r i a l e og gennemfø r te eva lue r i nge r.


7 R E G L A B : F r e m t i d e n s e r h v e r v s s e r v i c e o g i v æ r k s æ t t e r p o l i t i k . B a g g r u n d r a p p o r t 2 : F e m c a s e s o m i n n o v a t i o n s -s a m a r b e j d e o g m a t c h m a k i n g m e l l e m e r h v e r v s l i v o g v i d e n -i n s t i t u t i o n e r, 2 0 0 7


KRITISKE SUCCESFAKTORER OG LÆRINGSPUNKTER FRA INTERFACE

1 . OPBAKNING OG ENGAGEMENT FRA ALLE UN IVERS ITETER

• S tærk f i nans ie l i nc i t amen ts - s t ruk tu r fo r un ive rs i te te r t i l a t

medv i rke • Op leves som en neu t ra l og se r iøs ak tø r • Tæt invo lve r ing a f un ive rs i te te r – både på s t ra teg isk og ope ra t i o -

ne l t n i veau

2. SKRÆDDERSYET OG SAMMEN HÆNGENDE YDELSESKONCEPT

OG F INANS IER INGSMUL IGHEDER FOR SMV’ERNE

• T i l byde r e t e f fek t i v t og gennem

p røve t ma tchmak ing-koncep t , de r s i k re r kva l i t e t og se r iøs i te t ove r-fo r både SMV’e r og un i ve rs i t e te r – men samt id ig mu l i ghed fo r i nd i -v idue l t i l pasn ing

• Spa r r i ng unde r he le fo r l øbe t f r a i nd ledende kon tak t t i l p ro jek t - a fs lu tn ing

• Fas tho lde r kon tak ten mhp. a t v i r ksomhederne udv i k l e r f l e re

p ro jek te r og e f te r fø lgende s t ra te -

g i ske pa r tne rskabe r (udv i k l i ng a f v i r ksomhedernes samsp i l s -

s t ra teg i og kompetence r )

• God adgang t i l f i nans ie r i ngsmu l i ghede r t i l passe t fo rske l l i ge

udv i k l i ngsbehov

3 . EFFEKT IV OG VELFUNGERENDE ORGANISER ING

• E f fek t i v mode l fo r i nvo l ve r i ng a f un i ve rs i t e te rnes e rhve r vs - enheder i i n i t i a t i ve t (ded ike rede

kon tak tpe rsone r )

• E r f a rne l ede re og nøg lemed- a rbe jde re med s tærke ne tværks-

kompetence r

• Lokal t p lacerede medarbejdere ove r he le Sko t l and s i k re r tæt te

l oka le ne tværk

4 . STÆRK OPBAKNING FRA BEV ILGENDE MYNDIGHEDER

• Bev i l l i nge rne e r øge t og g jo r t mere s ikre i takt med in i t iat ivets

succes

• Fæl les na t iona l og reg iona l f i nans ie r i ng ha r s i k re t l ands-

dækkende fæ l l es fods lag og ha r e l im ine re t l oka le ” konku r- re rende” t i l t ag

CASE

INTERFACE - ÉN SAMLET INDGANG T IL DE SKOTSKE UN IVERS ITETER

1

L AND: STORBRITANNIEN (SKOTL AND)

T YPE AF VIDENBRO: V IDENMEDIATOR

Interface fungerer som én samlet indgang for v i rksomheder t i l forsk-ningen på de 20 skotske universiteter og tre forskningsinst i tut ioner.

VIRKEMIDDEL: STØTTET IL NATIONALMATCHMAKINGENHED

In i t iat ivet giver støtte t i l en nat ional matchmaking-enhed, der har t i l opgave at forbinde og skabe sam-arbejder mel lem SMV’er og relevante forskere på videninst i tut ionerne.

INITIATIVETS RELEVANS FOR DANMARK

Interface har t i l formål at overkomme en række barr ierer for SMV-viden-samarbejde, som også er udbredte i Danmark, nemlig:

• Det er vanskel igt for SMV’er at overskue hvad de forskel l ige v iden inst i tut ioner t i lbyder af v iden og f inde frem t i l de rette forskere,

der kan hjælpe dem

• SMV’er uden erfar inger med v idensamarbejde ved ikke, hvad de kan opnå ved at samarbejde

med forskere

• Universi teterne har ikke selv t i lstrækkel ige ressourcer t i l akt ivt at opsøge det store SMV-segment og screene de enkelte SMV’ers

behov for v idensamarbejde.

BAGGRUNDOGFAKTAOM INTERFACE

I n te r f ace ’s m iss ion e r a t f r emme innova t i v t samarbe jde me l l em v i r ksomheder og fo r-ske re ved a t ove rsæt te v i r ksomhedernes behov t i l hånd te rba re p ro jek te r fo r de sko t -ske un i ve rs i t e te r og fo rskn ings ins t i t u t i one r, uanse t om de t hand le r om v idenudveks l i ng , fo r re tn ings- og p roduk tudv i k l i ng , p roces e l le r serv iceforbedr ing, e l le r ana lyser og test .

I n te r f ace b lev i gangsa t i augus t 2005 som en respons på en s t i gende k r i t i k a f de sko t -ske un i ve rs i t e te rs fokus på og evne t i l a t samarbe jde med små og me l l ems to re v i r k -somheder. Samarbe jdsp ro jek te r fo reg i k p r imær t med s to re , tekno log ibase rede v i r k -somheder, mens de r mang lede mekan ismer t i l a t b r i nge fo rske re sammen med andre t ype r a f v i r ksomheder. F i re sko tske un i ve r-s i t e te r tog i 2004 sammen med de sko tske ”Reg iona l Deve lopment Agenc ies ” i n i t i a t i v t i l en p ro jek tbes ty re l se , de r f i k t i l opgave a t ud fo rme e t konk re t i n i t i a t i v. I n t e r f ace ´ s nuværende d i r ek tø r – S i obhan Jo rdan – b lev hy re t og tog kontak t t i l samt l ige skotske un i ve rs i t e te r fo r a t ud fo rme og få opbakn ing t i l e t fæ l l es ma tchmak ing- in i t i a t i v. De t l yk -kedes i de fø lgende å r a t f å samt l i ge un i -ve rs i t e te r og fo rskn ings ins t i t u t i one r med i i n i t i a t i ve t .

Fo rmå le t med In te r f ace e r a t :

• E tab le re e t cen t ra l t kon tak tpunk t fo r e rhve r vs l i ve t t i l se r v ices og fac i l i t e te r

på sko tske un i ve rs i t e te r

• Udbyde in fo rma t ion om t i l gænge l i g ekspe r t i se på sko tske un i ve rs i t e te r


1 6 V I D E N B R O E R T I L V Æ K S T V I D E N B R O E R T I L V Æ K S T 17

ROLLE I INNOVATIONSPOLIT IKKEN

Siden e tab le r ingen i 2005 som et m id le r t id ig t p ro jek t ha r I n te r f ace udv i k l e t s ig t i l e t væ-sen t l i g t i n i t i a t i v i den sko tske i nnova t ions-po l i t i k med en fas t bev i l l i ng på f i nans loven . Så ledes konk lude re r en eva lue r i ng f r a 2015, a t ” I n te r f ace ha r en k l a r t de f i ne re t og un i k ro l l e i i nnova t ionssys temet i Sko t l and som en ua fhæng ig og upa r t i sk mæg le r med en l ang h i s to r i k i a t ove rsæt te e r hve r vs l i ve ts behov og fac i l i t e re pa r tne rskabe r me l l em v i r ksomheder og fo rske re ” .

I 2014 b lev po l i cy - fo rummet I nnova t ion Sco t l and e tab le re t på i n i t i a t i v f r a Sco t t i sh Fund ing Counc i l , med de t fo rmå l a t gø re indsatsen indenfor innovat ion og samarbejde me l l em un i ve rs i t e te r og e rhve r vs l i ve t mere e f fek t i v, v i r kn ings fu ld og bæredyg t ig . Sco t -t i sh Fund ing Counc i l ha r ansva re t fo r f i nan-s ie r i ng a f uddanne lse , fo rskn ing og i nnova-t i on i Sko t l and , og ha r e t å r l i g t budge t på omkr ing 15 m ia . k r. Som led i I nnova t ion Sco t l ands a rbe jde b lev de t bes lu t te t a t t i l de le I n te r f ace en udv ide t ro l l e i samsp i l s -i ndsa tsen , som be tyde r, a t I n te r f ace i dag kan t i l byde en b rede re v i f t e a f se r v ices ove r fo r v i r ksomhederne .

I pe r ioden 2011-2016 ha r I n te r f ace så ledes modtage t en eks t rabev i l l i ng f r a Sco t t i sh Fund ing Counc i l t i l a t kø re e t temat i sk p ro jek t med fokus på fødeva resek to ren - en a f Sko t l ands abso lu t te s t y r kepos i t i one r. He r ha r fo rmå le t være a t e tab le re fæ l l es i n te resseg rupper fo r samarbe jde me l l em un i ve rs i t e te r og fødeva rev i r ksomheder i nden fo r bes temte temaer, med fæ l l es i n te resse fo r en g ruppe v i r ksomheder ( f x ene rg iop t imer ing , fæ l l es b rand ing e tc ) . De t te ha r fø r t t i l e tab le r i ng a f f l e re s tø r re p ro jek te r, hvo r f l e re SMV’e r og un i ve rs i t e te r samarbe jde r. P ro jek te t ha r være t en s to r succes , og I n te r f ace ha r de r fo r i 2016 fåe t en ny bev i l l ing t i l a t etab lere fæl les in teresse-

grupper inden for tre styrkeposit ioner - kreat ive erhverv, tur isme og v idereførelse af fødevarer8.

I den sko tske rege r i ngs nye hand l i ngsp lan for innovat ion f ra 2017 fremgår det endvidere, a t I n te r f ace også f remove r e r t i l tænk t en væsen t l i g ro l l e i i ndsa tsen fo r a t s t y r ke samsp i l l e t me l l em fo rskn ing og e rhve r vs l i v.

ORGANISERINGOGKOMPETENCER

I n te r f ace e r o rgan ise re t som en enhed på Un i ve rs i t y o f Ed inbu rgh med en p ro jek t -bestyre lse, der har de l tage lse af de re levante pa r tne re og s takeho lde re – un i ve rs i t e te r, bev i l gende mynd igheder og v i r ksomheder. De øv r ige un i ve rs i t e te r op leve r i kke denne p lace r i ng som e t p rob lem fo r neu t ra l i t e ten . Samt id ig ha r I n te r f ace fo rde l a f a t kunne t række på en række a f un i ve rs i t e ts admin i -s t ra t i ve f ac i l i t e te r. I n te r f ace ha r i dag 24 fu ld t idsansa t te , og e r så ledes vokse t markan t s iden ops ta r ten med f i r e medarbe jde re . Medarbe jde rne ha r en akademisk baggrund og ha r fo r nog les vedkommende også e rhve r vse r fa r i ng . I f ø lge S iobhan Jo rdan e r medarbe jde rnes v ig t i gs te kompetence de res evne t i l a t opbygge og ved l i geho lde ne tværk . De f l es te ha r i kke en fagspec ia l i s tuddanne lse , men ha r v i a den fag l i ge a rbe jdsde l i ng i I n te r f ace teamet hve r især opbygget know-how om univers i te ternes fo rskn ing i nden fo r b l . a . i t , b io tek /sundhed, p roduk t ions tekno log i mv. Dog e r de r ansa t fo lk med en specia l is tbaggrund t i l a t varetage de t sær l i ge i n i t i a t i v i nden fo r fødeva re r.

IMPLEMENTERINGOGGENNEMFØRELSE

I n te r f ace funge re r som e rhve r vs l i ve ts i nd-gang t i l a l l e fo rmer fo r samsp i l sp ro jek te r, he runde r fo rskn ingssamarbe jde , konsu len t -opgave r, b rug a f f ac i l i t e te r og uds ty r, l i cen-se r i ng , kon t rak t fo rskn ing , e f te ruddanne lse og udsta t ioner ing a f s tuderende og fo rskere .

8 D e t t e k a n s e s s o m f ø r s t e s k r i d t h e n i m o d e t a b l e r i n g a f e g e n -t l i g e k l y n g e f æ l l e s s k a b e r i S k o t l a n d , h v i l k e t h i d t i l i k k e h a r e k s i -s t e r e t . I n t e r f a c e h a r d e r f o r m u l i g h e d e n f o r a t s p i l l e e n a k t i v r o l l e i k l y n g e d a n n e l s e n s a m m e n m e d r e l e v a n t e b r a n c h e f o r e n i n g e r.

som svar på henvendelser f ra erhvervs- l i ve t med behov fo r fo rskn ingsbase re t

v iden

• St imulere erhvervs l ivets ef terspørgsel e f te r un i ve rs i t e te rnes ekspe r t i se og samsp i l syde lse r

• Fo res tå fo respø rgs le r t i l de enke l te un ive rs i te te r v ia e t udnævnt kontak t - punk t på de t enke l te un i ve rs i t e t

• Ove r våge kon tak ten me l l em v i r k - somhed og un i ve rs i t e t og t i l byde r ådg i vn ing gennem p rocessen , f x om f i nans ie r i ngsmu l ighede r.

In i t iat ivet er ef terspørgselsstyret på den måde, a t det e r v i rksomhedernes behov, der danner udgangspunkt fo r matchmak ingen. Der va r i s ta r ten nogen skeps is f ra un ive rs i te te rne

over fo r, om In te r face sku l le konkur re re med un ive rs i te te rnes egne tekno log iover fø rse ls-kontorer, og om Inter face kunne yde en neutra l rådg ivn ing. Denne skeps is b lev dog hur t ig t vendt t i l en meget pos i t i v ho ldn ing – b l .a . fo rd i In te r face he le t iden a rbe jder med a t dokumentere , hv i l ke fo rskere der tages kontak t t i l , og hvem der udvælges som potent ie l le samarbe jdspar tnere .

Må lg ruppen fo r I n te r f ace e r små og me l l em-s to re v i r ksomheder i nden fo r a l l e sek to re r, og sær l i g t SMV’e r med ingen e l l e r beg ræn-sede e r fa r i nge r i a t samarbe jde med un i ve r-s i t e te r. A l l e v i r ksomheder – også de s to re og sp in -ou ts – kan dog gø re b rug a f I n te r-f ace , men de r gø res i kke en p roak t i v i ndsa ts ove r fo r d i sse segmente r.

De t f remgår a f t abe l l en neden fo r, a t de t i sær er de små virksomheder, der benytter Interface.

FAKTA OM INITIATIVET

• ETABLERINGSÅR: 2005

• ORGANISERING: Program – forankret på Ed inbu rg Un i ve rs i t y ( ingen selvstændig jur id isk enhed)

• FINANSIERING: 12 mio. k r. p r. å r, he ra f 2 /3 f r a Sco t t i sh Fund ing Counc i l ( Fo rskn ings råd ) og 1/3 f r a

de to reg iona le bev i l l i ngsmynd ig -hede r i Sko t l and

• V IRKSOMHEDSFINANSIERING: I ngen . A l l e I n te r f ace ’s yde lse r e r g ra t i s fo r v i r ksomhederne .

• ANTAL MEDARBEJDERE: 24

VIRKSOMHEDS-STØRRELSE

Sta r t -ups

Mik ro (unde r 10 ansa t te )

Små (10-49 ansa t te )

Me l l ems to re (50-249 ansa t te )

ANDEL ( I PCT)

17

22

56

5


Næste sk r id t e r, a t I n te r f ace ho lde r e t møde med v i r ksomheden, hvo r de t konk re te behov ko r t lægges . I n te r f ace ha r udv i k l e t en række s tanda rdspørgsmå l , som ska l sammenfa t te v i r ksomhedernes behov, b l . a : • Hv i l ken fo rm fo r v iden ha r v i r ksomheden behov fo r

• Ha r v i r ksomheden behov fo r v iden t i l a t l øse konk re t p rob lem e l l e r e r behove t re l a te re t t i l f r emt id ige p roduk t - e l l e r p roduk t ionsmu l ighede r

• Hvor hurt igt skal problemet/behovet løses

• Hvad e r v i r ksomhedernes e r fa r i ng med un i ve rs i t e tssamarbe jde He rudove r i n fo rmere r I n te r f ace v i r ksomhed-e rne om en række v ig t i ge fo rho ld i r e l a t i on t i l a t e tab le re e t samarbe jdspro jek t , herunder e jendomsre t t i ghede r, pa ten te r i ng og f i nan-s ie r i ngsmu l ighede r. De re f te r fo re tage r I n te r f ace en søgn ing fo r a t f i nde re levan te fo rske re b land t samt l i ge skotske univers i teter og forskningsinst i tut ioner. Søgn ingen basere r s ig på eks is te rende k i lder som: • Un i ve rs i t e te rnes h jemmes ide r

• Da tabase r f r a de enke l te un i ve rs i t e te r ove r fo rske re fo rde l t på fagområde r

• D i ve rse ”Hvem e r hvem” rappor te r, f x f r a t værun i ve rs i tære samarbe jds fo ra .

• I n te r f ace ’s egen søgemask ine , hvo r de r b l . a . kan søges på en række nøg le - o rd , som e r t yp i ske fo r v i r ksomhedernes

behov i nden fo r fo rske l l i ge sek to re r. Søgn ingen resu l te re r t yp i sk i en l i s te på 5-10 mu l ige samarbe jdspa r tne re . Nå r denne l i s te e r danne t , t age r I n te r f ace kon tak t med a l l e fo rske re på l i s ten fo r a t ko r t lægge in te -

ressen fo r a t de l tage i e t samarbe jdspro jek t . Fo rske ren fo re lægges en sammenfa tn ing a f v i r ksomhedens behov med fokus på de t konk re te p rob lem, t i dsho r i son ten og mu l ige f i nans ie r i ngsk i l de r. Nå r a l l e fo rske re ha r t age t s t i l l i ng , ud fo rmes en eva lue r i ng t i l v i r ksomheden. I gennem-sn i t f a lde r ca . 50 pc t . a f de adspu rg te fo r-ske re f r a – t yp i sk pga . mang lende t id / res-sou rce r, mang lende in te resse e l l e r mang-lende kompetence på de t konk re te område . Eva l ue r i ngen e r r e l a t i v t om fa t t ende med b l . a . CVe r, r e f e rence r og dokumen ta t i on fo r, hvad de enke l te fo rske re a rbe jde r med, og hvem de ha r samarbe jde t med. Den norma le behand l ings t id på fo respørgs le r e r 3 -4 uge r, men kan b r i nges ned på to uge r ved fo respørgs le r, hvo r v i r ksomhed-e rne ha r b rug fo r aku t ass i s tance . He ra f ha r un i ve rs i t e te rne en sva r t i d på maks ima l t to uge r – og f i r e dage ved has tesage r. På den baggrund udvælge r v i r ksomheden 1-2 fo rske re , som de ønske r a t t age kon tak t t i l . I f ø lge I n te r f ace gå r v i r ksomhederne i l ang t de f l es te t i l fæ lde e f te r de beds t kva l i -f i ce rede fo rske re f rem fo r de t nærmes te un ive rs i te t . In te r face kan t i lbyde a t a r rangere møde t og funge re r i øv r i g t i denne fase p r i -mær t som en obse r va tø r og fac i l i t a to r. De t fø rs te møde ha r fø lgende fo rmå l : • A t ko r t lægge om kemien passe r

• A t i ndk redse hv i l ken t ype a f p ro jek t , de r ska l gennemfø res , samt f i nans ie -r i ngsmu l ighede r

• A t d rø f te l i n i e rne i en p ro jek tp lan , som e f te r fø lgende t yp isk uda rbe jdes a f fo rske ren . T i l d i sse møder de l t age r t yp i sk un i ve rs i t e -te ts kon tak tpunk t ( se neden fo r ) samt i nog le t i l fæ lde den loka le rådg i ve r, som ha r anbe fa le t I n te r f ace . I n te r f ace rådg i ve r v i r k -

I n te r f ace h jæ lpe r v i r ksomhederne he le ve jen f r a p rob lem iden t i f i ka t i on , t i l a t f i nde den re t te ekspe r t i se , ud fo rme p ro jek te t , f i nde f i nans ie r i ng og ass is te re ved i ndgåe lse a f kon t rak t , j f . ovens tående f i gu r.

I n te r f ace ’s a rbe jde e r bygge t om f i r e t ype r a f ak t i v i t e te r : 1 ) Markeds fø r i ng og opsøgende a rbe jde 2 ) Ma tchmak ing 3 ) Kon tak tpunk te r på un i ve rs i t e te rne 4 ) F inans ie r i ngs-ass is tance 1) Markeds fø r ing og opsøgende a rbe jde I n te r f ace ud fø re r en omfa t tende markeds-fø r i ng ove r he le Sko t l and med to fo rmå l . Fo r de t fø rs te fo r a t udb rede kendskabe t t i l I n te r f ace som e rhve r vs l i ve ts i ndgang t i l de sko tske un i ve rs i t e te r 9. Og fo r de t ande t fo r a t fo rm id le de po ten t i a l e r, de r l i gge r fo r SMVer i a t samarbe jde med un i ve rs i t e te r. Den s ids te fo rm fo r markeds fø r i ng ske r ved a t fo rm id le konk re te succesh is to r i e r på samarbe jde og ved a t i n fo rmere om mu l ige s tø t temu l ighede r. I n te r f ace ha r være t mege t g rund ige t i l a t i ndsamle og dokumente re de succes r ige caseh is to r i e r f r a v i r ksomheder,

som e r b leve t h ju lpe t . Case s tud ie rne e r sam le t på I n te r f ace ’s h jemmes ide og b ruges i f o rb inde lse med de mange op læg fo r v i r k -somheder, som In te r f ace a fho lde r rund t omkr ing i l ande t 10. En mege t v ig t i g k i l de t i l ma rkeds fø r i ng e r l oka le / reg iona le a r rangemente r fo r v i r ksom-heder, som typ isk a fho ldes a f e rhve r vso rga-n isat ioner, univers i teter og regionale erhvervs-se r v iceudbyde re . He r igennem møder I n te r-face ca. 1 .300 v i rksomheder om åre t . Resu l -ta te t e r, a t kendskabe t t i l I n te r f ace e r s to r t ove r he le l ande t . I n te r f ace op fa t tes a f de f l es te l oka le og reg iona le udbyde re a f e rhve r vsse r v ice som de t v ig t i gs te værk tø j t i l a t fo rm id le samarbe jde me l l em v i r ksom-heder og de sko tske un i ve rs i t e te r. 2) Matchmak ing I n te r f aces matchmak ing kan de les op i en række fase r. I f ø rs te f ase tage r v i r ksomheden kon tak t t i l I n te r f ace med en konk re t fo respø rgse l . Ca . en t red jede l a f v i r ksomhedshenvende lse rne kommer f ra markedsfø r ingsevents , en t red je-de l f r a v i r ksomhederne se l v, og den s ids te t red jede l kommer v ia andre ak tø re r, herunder un i ve rs i t e te r 11.

Def ine thePROBLEM TO BE SOLVED

F ind theRIGHT CAPABILIT Y

SCOPE thePROJECT

Dete rmine the r igh tINCENTIVE or MECHANISM

Ass is t w i thCONTR ACT AGREEMENT

INTERFACE’S MATCHMAKING-ASSISTANCE FOR VIRKSOMHEDERNE

!$

9 I d e t i l f æ l d e h v o r v i r k s o m h e d e r n e i k k e p å f o r h å n d v e d , h v i l k e u n i v e r s i t e t e r e l l e r f o r s k e r e d e r e r b e d s t t i l a t b i d r a g e t i l d e t k o n k r e t e p r o b l e m e l l e r p r o j e k t .

1 0 h t t p : / / w w w. i n t e r f a c e - o n l i n e . o r g . u k / c a s e - s t u d i e s 1 1 N å r u n i v e r s i t e t i k k e s e l v h a r d e n e k s p e r t i s e , s o m v i r k s o m h e d e n e f t e r s p ø r g e r.


2) Fo l low On Innovat ion Vouchers , hvo r SMV’e r kan modtage op t i l 200 .000 k r. t i l f o r t sæt te og fo rs tærke e t påbegynd t sam-a rbe jde med en v iden ins t i t u t i on og fo r t sæt te udv i k l i ngen a f e t p ro jek t . He r ska l v i r ksom-heden matche det ansøgte be løb i kontante r. I 2015 blev der bevi lget 6 Fol low On Vouchers.

Ny ser v ic e : Onl ine p lat for m for for skningsfac i l i teterEndv ide re l ance rede In te r f ace i 2016 en he l t ny se r v ice , de r kan unde rs tø t te ma tch-mak ingen - neml ig en on l ine por ta l , der g ive r e t ove rb l i k ove r a l l e fo rskn ings fac i l i t a te te r på un i ve rs i t e te r og fo rskn ings ins t i t u t i one r ( l abo ra to r i e r, t es t f ac i l i t e te r e tc . ) , som v i r k -somheder kan benyt te . Her kan v i rksomheder søge og f ind re levante fac i l i te ter ud f ra emne-ka tego r ie r og behov. P la t fo rmen e r fø rs t og f remmest tænk t som e t markeds fø r i ngs red-skab, hvor v i rksomhederne kan b l ive opmærk-somme på de mange mu l ighede r som fac i l i -t e te te rne t i l byde r. De t e r fo r t sa t I n te r f ace , der s tå r fo r kontak tskabe lsen og en eventue l book ing a f f ac i l i t e te r på un i ve rs i t e te rne . De t kos te r penge a t b ruge fac i l i te te rne, men der e r mu l ighed fo r a t få f inansieret udgi f terne gennem voucher-programmet.

He r e t å r e f te r l ance r i ngen e r p la t fo rmen ve lbesøg t , og I n te r f ace ha r op leve t en s t i g -n ing på 15 pc t . i v i r ksomheds fo respørgs le r, de r omhand le r fo rskn ings fac i l i t e te r. RESULTATEROGEFFEKTER

I n te r f ace opgør å r l i g t de opnåede resu l t a te r, både i fo rm a f nøg le ta l og gennem kva l i ta t i ve casebesk r i ve l se r a f succes r ige samarbe jde r, der er udsprunget a f in i t ia t ivets matchmaking.

I de 11 å r i n i t i a t i ve t ha r eks i s te re t , ha r I n te r-f ace i a l t f o rm id le t 3 .600 fo respørgs le r f r a v i r ksomheder t i l un i ve rs i t e te rne . He ra f e r knap 2 .500 v i r ksomheder b leve t fo rbunde t med akademiske pa r tne re , og de t ha r resu l -te re t i , a t de r e r skab t 1420 konk re te sam-a rbe jdsp ro jek te r. Undersøge lse r v i se r, a t

v i r ksomheder h ju lpe t a f I n te r f ace t i l f ø re r en es t imere t værd i t i l væks t på 700 m io . k r. å r l i g t t i l økonomien

De konk re te resu l t a te r, de r e r skab t i 2015, e r geng i ve t i boksen neden fo r. He r f remgår også resu l t a te r f r a v i r ksomhedssu r veys , som In te r f ace gennemfø re r fo r a t må le e f fek ten a f i ndsa tsen hos v i r ksomhederne (de s ids te fem punk te r ) .

INTERFACE’S RESULTATER I 2015:

• I n te r f ace ha r fo rm id le t 387 v i r ksomheds fo respørgs le r t i l v iden ins t i t u t i one r

• 332 a f fo respø rgs le rne ha r fø r t t i l d i a log me l l em v i r ksomheder og v iden ins t i t u t i one r

• 172 konk re te samarbe jdsp ro jek te r e r b leve t i n i t i e re t

• I 92 pc t . a f v i r ksomheds fo re - spø rgs le rne f i nde r I n te r f ace re levan t ekspe r t i se

• 79 pc t a f I n te r f ace ’s v i r ksomheds- k l i en te r ha r e l l e r fo r ven te r en væks t i omsætn ingen

• 40 pc t . ha r e l l e r fo r ven te r øge t ekspo r t

• 60 pc t . ha r øge t de res FoU-ak t i v i t e t e r

• De r e r udv i k l e t 68 nye p roduk te r og 35 produkte r e r b leve t fo rbedre t

• De r e r skab t 360 jobs

somheden om kon t rak te r, i n te l l ek tue l l e re t -t i ghede r og f i nans ie r i ngsmu l ighede r. I n te r-f ace ha r t age t i n i t i a t i v t i l , a t de r e r udv i k l e t e t fæ l l es kon t rak tpa rad igme, som a l l e un i -ve rs i t e te r ska l b ruge ved indgåe lse a f sam-a rbe jdsa f ta le r med v i r ksomheder. De t s i k re r ens v i l kå r fo r a l l e un i ve rs i t e te r og spa re r t i d fo r pa r te rne .

E f te r a t samarbe jdsa f ta len i ndgås , ha r I n te r-f ace en mon i to re r i ngsopgave i f o rho ld t i l p ro jek te t . I n te r f ace ho lde r så ledes ø je med, om p ro jek te t sæt tes i gang , og om m i lepæ-lene rea l i se res . 3) Kontak tpunk te r på un ive rs i te te rne De enke l te un i ve rs i t e te r ha r i f ø lge ope ra tø r-a f t a len en fo rp l i g te l se t i l a t udnævne en pe rson som kon tak tpunk t , som ska l sam-a rbe jde med In te r f ace . Kon tak tpe rsonen ska l være ansat ved un ive rs i te te ts tekno log i -overførselskontor. Dette sikrer en god sammen-hæng t i l tech t ranskontorernes øvr ige opgaver og ak t i v i t e te r. Kon tak tpe rsonen e r t yp i sk fo rp l i g te t t i l a t anvende 20-25 pc t . a f s i n t i d på I n te r f ace-henvende lse r.

Kon tak tpunk te ts ro l l e e r fø lgende :

• Nå r e t mu l i g t ma tch e r iden t i f i ce re t , ska l In te r face in fo rmere kontak tpunkte t

v ia e-ma i l . Kontak tpunkte t ska l here f te r fo rm id le supp le rende mate r i a l e og – hv i s de t skønnes re levan t – g i ve en ud ta le l se om de t enke l te ma tchs re levans i f o rho ld t i l v i r ksomhedens e f te rspø rgse l .

• Sø rge fo r a t de r i ndgås en a f t a le me l l em v i r ksomheden og un i ve rs i t e te t t i l gavn fo r begge pa r te r, hv i s v i r ksom-

heden vælge r en fo rske r e l l e r fo rske r-g ruppe f ra det pågældende un ive rs i te t .

• I n fo rmere I n te r f ace hv i s de r i kke kan i ndgås en a f t a le med den pågældende

v i r ksomhed.

• Mon i to re re p ro jek te t sammen med I n te r f ace på kva r ta l smæss ig bas is de t

fø rs te å r og på å rsbas is de fø lgende å r. De r b ruges e t spø rgeskema med op l ys -n inge r om møder, f i nans ie r i ng , a f talte

mi lepæle, forbrugte ressourcer, etc.

• Ho lde I n te r f ace o r i en te re t om opda te- r i ng a f da tabase r, h jemmes ide r og and re søgemu l ighede r på un i ve rs i t e te t .

• A t b i s tå I n te r f ace ved in fo rma t ions- a r rangemente r.

• Henv ise t i l I n te r f ace ved d i rek te henvende lse r f r a e rhve r vs l i ve t , som un i ve rs i t e te t i kke kan imødekomme.

4. F inans ie r ings-ass is tanceI n te r f ace ha r e t i ndgående kendskab t i l de fo rske l l i ge o f fen t l i ge p rog rammer, som kan f i nans ie re SMV’e rs samarbe jde med v iden in -s t i t u t i one r, og kan de r fo r h jæ lpe pa r te rne med a t f i nde den mes t hens ig tsmæss ige f i nans ie r i ng .

I n te r f ace admin i s t re re r se l v de t sko tske I n -nova t ion Vouche r-p rog ram på vegne a f Sco t -t i sh Fund ing Counc i l , og kan de r fo r yde sær l i g de ta l j e re t r ådg i vn ing om,hvad de r k ræves fo r a t op fy lde be t i nge lse rne fo r a t opnå denne t ype f i nans ie r i ng . De r f i ndes to t ype r a f I nnova t ion Vouche rs , må l re t te t SMV’e rnes fo rske l l i ge behov :

1) S tandard Innovat ion Vouchers , hvo r SMV’e r kan modtage ca . 50 .000 k r. t i l a t f i -nans ie re e t l i l l e samarbe jdsp ro jek t med en v iden ins t i t u t i on . Denne vouche r e r må l re t te t SMV’e r uden v ide re e r fa r i ng i a t samarbe jde , og som med denne f i nans ie r i ng kan p røve e t samarbe jde a f , uden den s to re r i s i ko og egen inves te r i ng (50 .000 k r. som kan være egne t imer i pro jektet ) . Ansøgningsproceduren e r mege t nem og næsten a l l e ansøgn inge r b l i ve r imødekommet . I 2015 b lev de r bev i l -ge t i a l t 125 a f d i sse s tanda rd vouche rs .


Udv i k l i ngen i r esu l t a te rne v idne r om, a t I n te r f ace e r b leve t dyg t ige re og mere e f fek -t i ve i ma tchmak ingen med å rene . I dag e r de t så l edes 85 pc t . a f v i r k somhedshen-vende lse rne , de r fø re r t i l konk re te ma tches med f o r ske re (mod t i d l i ge re 60 pc t . ) , og næsten ha l vde len a f v i r ksomhedshen-vende lse rne munder ud i konk re te p ro jek t -samarbe jde r (mod t id l i ge re en t red jede l ) .

I n te r f ace ha r gennemgåe t fo rske l l i ge eva-lue r i nge r i l øbe t a f pe r ioden , som a l l e pege r på , a t i n i t i a t i ve t ud fy lde r en v ig t i g og værd i -fu ld ma tchmake r- ro l l e me l l em fo rskn ingen og e rhve r vs l i ve t i Sko t l and 12. Samt id ig v i se r v i r ksomhedssu r veys , a t de r b land t b ruge rne e r en mege t s to r t i l f r edshed med In te r f ace ’s se r v iceyde lse r. Så ledes e r 98 pc t . a f de ad-spu rg te v i r ksomheder en ten mege t t i l f r edse eller t i l fredse med de ydelser, de har modtaget13.

Syn l iggøre de gode eksemple r - The Scot t i sh Knowledge Exchange AwardsI n te r f ace lægger mange k ræf te r i a t syn l i g -gø re gode eksemp le r på ve l l ykkede sam-a rbe jdsp ro jek te r, som man ha r være t med t i l a t skabe . De ls gennem e t mege t omfa t -tende ka ta log a f cases på h jemmes iden , og de ls gennem en å r l i g kon fe rence med 250 de l t age re f r a un i ve rs i t e te r og e rhve r vs -o rgan isa t i one r, hvo r de beds te samarbe jds-p ro jek te r kå res . De t te skabe r syn l i ghed om In te r f ace ’s a rbe jde og g i ve r i nsp i ra t i on t i l nye samarbe jde r me l l em v i r ksomheder og

v iden ins t i t u t i one r, he runde r på t værs a f t r ad i t i one l l e f agg rænser og b rancheske l .

LÆRINGSPUNKTER: KRIT ISKEFORUDSÆT-NINGERFOR INIT IATIVETSSUCCES

For a t e t ma tchmak ing- in i t i a t i v som In te r f ace kan få succes og i nd f r i må lsætn inge rne , fo r-udsætter det , a t både brugere, v idenudbydere og bev i l l ingsmyndigheder op lever, a t in i t ia t ivet e r re levan t og skabe r værd i . De r kan peges på f i r e k r i t i ske fak to re r, de r ha r være t a fgø-rende fo r i n i t i a t i ve ts succes r ige udv i k l i ng . De f i r e f ak to re r uddybes i de t fø lgende .

1. OPBAKNINGOGENGAGEMENTFRAALLE UNIVERSITETER

At det er lykkedes at få opbakning og engage-ment f ra a l le un ive rs i te te r t i l a t b ruge ins t ru-men te t kan i f ø lge I n te r f ace ’s d i rek tø r sær l i g t t i l sk r i ves t re fo rho ld :

For det første er der indbygget en inci taments-s t ruk tu r t i l a t samarbe jde med SMVer i den sko tske f i nans ie r i ngsmode l fo r un i ve rs i t e te r. Gennem de å r l i ge resu l t a t kon t rak te r med the Scot t i sh Fund ing Counc i l ska l un ive rs i te te rne demons t re re , a t de ha r gennemfø r t konk re te samarbe jdsak t i v i t e te r med SMV’e r, he runde r de res engagement med In te r f ace og b rug a f Innovat ion Voucher-programmet. Også i f inan-sier ingsmode l l en fo r un i ve rs i t e te rnes tech t rans enheder i ndgå r omfange t a f samar-be jde med SMV’e r som e t væsen t l i g t k r i t e -r i um. De r e r så ledes e t s tærk t f i nans ie r i ngs-mæss ig t i nc i t amen t fo r un i ve rs i t e te rne t i l a t gø re b rug a f henvende lse rne f r a I n te r f ace .

Fo r de t ande t e r de t v ig t i g t , a t I n te r f ace f remstå r neu t ra l i f o rho ld a l l e un i ve rs i t e -te rne . De t te e r i f ø lge d i rek tø ren opnåe t ved a t s i k re fu ld t r anspa rens i p rocessen og henvende lse rne . Un i ve rs i t e te rne kan så ledes vælge a t modtage i n fo rma t ion om a l l e v i r k -somhedshenvende lse r - også dem, hvo r de i kke se l v e r b leve t udva lg t som mu l ig sam-a rbe jdspa r tne r - så ledes a t de kan fø lge med i se lek t i onsp rocessen .

1 2 B l . a . E K O S R e v i e w, 2 0 1 5 o g T h e D o w l i n g R e v i e w o f B u s i n e s s - U n i v e r s i t y R e s e a r c h C o l l a b o r a t i o n s , 2 0 1 51 3 I m p a c t o f I n t e r f a c e i n t h e H i g h l a n d s a n d I s l a n d s , B i g g a r E c o n o m i c s , 2 0 1 4 .

SUNAMP OG ED INGBURGH UN IVERS ITY - ET SUCCESR IGT MATCHSunamp er en skotsk v i rksomhed e tab le-re t i 2005 a f Andrew B isse l l , en succes-r i g tekno log i -en t rep renø r, som ønskede a t udv i k l e en ny og mere e f fek t i v t ype va rmeba t te r i e r, de r l ag re r ene rg i som va rme og som kan ud løses e f te r behov en ten i f o rm a f va rme e l l e r va rmt vand . I udv i k l i ngsp rocessen s tød te Andrew im id le r t i d på mate r i a l e tekno log iske ud-fo rd r i nge r og kon tak tede de r fo r I n te r f ace i 2008 fo r a t f å h jæ lp t i l a t f i nde en fo rske r, de r kunne løse p rob lemet .

De t l ykkedes I n te r f ace a t f i nde f rem t i l p ro f . Co l i n Pu lham, l ede r a f Schoo l o f Chemis t r y på Un i ve rs i t y o f Ed inbu rg , som på t rods a f , a t han på pap i re t i kke va r e t i nd l ysende va lg , v i s te s ig a t have re levan t ekspe r t i se på område t . Han kunne samt id ig se s to re po ten t i a l e r i Sunamps idé , og va r de r fo r mege t i n te resse re t i a t i ndgå i e t samarbe jde . I n te r f ace b i s tod de r fo r pa r te rne med a t fo rmu le re e t m ind re samarbe jdsp ro jek t , de r opnåede f i nans ie r i ng f r a I nnova t ion Vouche r-p rog rammet (50 .000 k r. ) . Som Co l i n Pu lham ud t r ykke r de t ska l man i kke fo r ven te a t opnå rad i ka le l andv ind-inge r fo r 5 .000 Pund, men be løbe t kunne ho lde en a f hans pos t docs beskæf t ige t en måned mere, og pro jek te t v is te s ig a t være en god indgang t i l både a t i ndk redse den fag l i ge p rob lemst i l l i ng og lære h inanden god t a t kende .

Ved a fs lu tn ingen s tod de t k l a r t , a t de r l å s to re både fo rskn ingsmæss ige og kommerc ie l l e po ten t i a l e r i a t v ide re -udv i k l e tekno log ien yde r l i ge re . Samt id ig va r de r skab t en god kemi me l l em v i r k -somheds lede ren og p ro fesso ren – noge t som begge f remhæver som a fgø rende

fo r l ys ten t i l a t a rbe jde tæt sammen – og de bes lu t tede s ig de r fo r fo r a t fo r t -sæt te samarbe jde t . De t fø r te t i l , a t de sammen søg te og f i k bev i l ge t en e rhve r vsPhD, som a rbe jdede 50 pc t . a f t i den i v i r ksomheden, og som e f te r-fø lgende b lev fu ld t idsansa t i Sunamp.

Sunamp ’s i nnova t i ve va rmeba t t e r i e r nu sa t i se r i ep roduk t i on . Sumamp ha r i dag 23 ansat te og har forny l ig re js t 32 mio. kr. t i l ekspans ion a f sa lg og f remst i l l i ng .

Samarbe jde t me l l em Sunamp og Un i ve r-s i t y o f Ed inbu rgh e r s iden b leve t yde r-l i ge re udbygge t , og ha r b land t ande t resu l te re t i e t ny t kem i - fo rskn ings fe l t på un i ve rs i t e te t , adsk i l l i ge m i l l i one r k r. i bev i l l i nge r t i l FoU-p ro jek te r, ka r r i e re -udvik l ing og ansættelse af f lere kandidater samt skab t adgang t i l en avance re t og dy r pa r t i ke lacce la to r- f ac i l i t e t . Sunamp e r også begynd t a t samarbe jde med andre un i ve rs i t e te r, både i Sko t l and , øv r ige UK og and re eu ropæiske l ande .

OMSAMARBEJDETSIGERPARTERNE:PROF. COLINPULHAM: ”De t te e r de t mes t g i vende og be r igende fo rske r-e r hve r vssamarbe jde , j eg ha r være t i nvo l ve re t i . De t e r i sær g læde l i g t a t se resu l t a te r ne a f g rund fo rskn ingen b l i ve anvend t i den v i r ke l i ge ve rden e f te r så ko r t t i d ” .

ANDREWBISSELL, SUNAMP: ”P ro f . Co l i n Pu lham e r f an tas t i sk god t i l a t fo rs tå e t p rob lem f ra v i r ksomhedens pe rspek t i v og de re f te r anvende hans ege t i n te l l ek t , hans s tuden te rs og un i ve rs i t e te ts øv r i ge ressou rce r og akademiske ne t værk t i l a t l øse p rob lemet . V i v i l l e a ld r i g have s ta r-te t udv i k l i ngen , hv i s i kke I n te r f ace havde iden t i f i ce re t Co l i n som den re t te ekspe r t og s i k re t e t i nd ledende samarbe jde om e t l i l l e emne v i a en vouche r ” .

Læs mere om casen he r : ht tp : / /www.in te r face-on l ine .o rg .uk /case-s tud ies /sunamp-heat -ba t te r i es

CASE:


Vinderne af The Scott ish Knowledge Exchange Awards 2017


somhederne på e t t i dspunk t e r moden t i l a t udv i k l e en egen t l i g s t ra teg i fo r de res v iden-samarbe jde og e tab le re r vedva rende s t ra te -g i ske pa r tne rskabe r med un i ve rs i t e te r.

Gennem den vedva rende d ia log unde rs tø t te r I n te r f ace så ledes e t va r ig t l ø f t i SMV ’e rnes samspi ls- , innovat ions- og FoU-kompetencer.

3. VELFUNGERENDEORGANISERINGOG ERFARNELEDEREOGMEDARBEJDERE

I n i t i a t i ve ts o rgan ise r i ng med en ded ike re t kon tak tpe rson på hve r t un i ve rs i t e t e r e t he l t cen t ra l t l ed i I n te r f ace ’s ma tchmak ingkæde, og de res engagement og kompetence r e r de r fo r a fgø rende fo r i n i t i a t i ve ts succes . Takke t være de t gode samarbe jde med un i ve rs i t e te rnes tech t rans kon to re r e r de t l ykkedes a t skabe ded ika t i on t i l opgaven i en sådan g rad a t f l e re a f kon tak tpe rsone rne b ruge r mere end den a f ta l t e t i d på henven-de lse r f r a I n te r f ace .

Endv ide re f remhæver d i rek tø ren , a t I n te r-f ace ’s o rgan ise r i ng med geogra f i sk sp red-n ing a f medarbe jde rne ove r he le Sko t l and ha r være t en v ig t i g fo rudsætn ing fo r a t kunne opbygge s tærke loka le ne tværk t i l SMV ’e r og loka le e rhve r vs f remmeak tø re r.

Ende l i g ha r I n te r f ace ha f t g læde a t , a t både d i rek tø ren og and re nøg lemedarbe jde re ha r være t med l i ge f r a i n i t i a t i ve ts e tab le r i ng , og de r fo r ha r opbygge t s tærke kompetence r i ma tchmak ing og - l i ge så v ig t i g t – tæt te ne tværks re la t i one r t i l de cen t ra le ak tø re r.

4. STÆRKOPBAKNINGFRABEVILL INGS- MYNDIGHEDERAfgørende for In ter face’s succes er natur l igv is også den voksende opbakn ing , i n i t i a t i ve t ha r f åe t f r a de bev i l gende mynd igheder ove r

å rene – de ls i f o rm a f øgede og mere s i k re bev i l l i nge r, og de ls ved a t opnå s ta tus som e t cen t ra l t v i r kem idde l i den sko tske i nnova-t i onspo l i t i k . Ane rkende lsen ha r be tyde t , a t and re l i gnende m ind re , l oka le ma tchmak ing-in i t i a t i ve r e f te rhånden e r b leve t l ukke t , så le -des a t I n te r f ace i dag i nd tage r en un i k pos i -t ion . Samt id ig e r In te r face i s t igende omfang b leve t bed t om a t l øse f l e re opgave r i de t sko tske i nnova t ionssys tem, j f . den sær l i ge i ndsa ts i f o rho ld t i l de sko tske e rhve r vs -mæss ige s t y r kepos i t i one r.

En væsen t l i g f ak to r ha r være t de t gode samarbe jde me l l em de t re bev i l gende mynd igheder, de r f i nans ie re r I n te r f ace 14, som ha r s i k re t fæ l l es na t iona l t og reg iona l t fods lag om in i t i a t i ve t og de ts s t ra teg iske fokus . De t kommer b l . a . t i l ud t r yk ved , a t de t re sponsorer har af ta l t fæl les KPI ’er for in i t iat ivet.

1 4 S c o t t i s h F u n d i n g C o u n c i l o g d e t o r e g i o n a l e b e v i l l i n g s m y n d i g h e d e r ” S c o t t i s h E n t e r r p r i s e ” a n d” H i g h l a n d s a n d I s l a n d s E n t e r p r i s e ” .

For de t t red je ha r de t ha f t s to r be tydn ing , a t de r f r a s ta r ten a f , e r b leve t opbygge t en tæt d ia log me l l em In te r f ace og un i ve rs i t e -te rne , hvo r sammens lu tn ingen a f de sko tske un i ve rs i t e te r ( sva rende t i l Danske Un i ve rs i -te te r he rh jemme) , ha r være t en v ig t i g p la t -fo rm fo r d ia logen med un i ve rs i t e te rnes øve rs te l ede lse . De t te unde rs tø t tes a f , a t fo rmanden fo r ”Sco t t i sh Un i ve rs i t i es ” også e r fo rmand fo r I n te r f ace ’s bes ty re l se og e r mege t engage re t i i n i t i a t i ve t . Un i ve rs i t e te rne e r så ledes tæt i nvo l ve re t i i n i t i a t i ve t – både på de t s t ra teg iske og ope ra t i one l l e n i veau .

Ende l i g ha r I n te r f ace opa rbe jde t e t god t r y om se r iøs i te t og kva l i t e tsbev ids thed . I kke m inds t fo rd i I n te r f ace ha r ha f t mode t t i l a t a f v i se SMV’e r, hvo r de t e r vu rde re t , a t sam-a rbe jde med un i ve rs i t e te r i kke e r den r i g t i ge løsn ing , eksempe lv i s på g rund a f fo r l av v idenhø jde i p ro jek te t . Un i ve rs i t e te rne s to le r de r fo r på , a t de henvende lse r, de r kommer v i a I n te r f ace , e r se r iøse og ha r den fo rnødne v idenhø jde .

2. SKRÆDDERSYETOGSAMMENHÆNGENDE YDELSESKONCEPTOGF INANSIERINGS-

MULIGHEDERFORSMV’ERNE

At I n te r f ace e r b leve t en så s to r succes b land t SMV’e rne må i hø j g rad t i l sk r i ves , a t de t e r l ykkedes a t udv i k l e e t e f fek t i v t ma tchmak ing-koncep t , de r s i k re r kva l i t e t og se r iøs i te t ove r fo r både SMV’e r og un i -ve rs i t e te r. Og hvo r de r e r f unde t en god ba lance me l l em på den ene SMV’e rnes ønske om hu r t i g respons , og på den anden s ide behove t fo r a t s i k re kva l i t e tsn i veau og se r iøs i te t i både fo respørgs le rne f r a v i r k -somhederne og t i l bageme ld inge rne f r a un i ve rs i t e te rne . He r e r de t l ykkedes a t f å de re l a t i v t mange led i ma tchmak ing-kæden t i l a t a rbe jde god t sammen og hve r i sær a t t age ansva r fo r en hu r t i g sagsgang.

Samt id ig e r p rocessen g jo r t enke l fo r v i r k -somhederne , da de t e r I n te r f ace , de r e r kon-tak ten he le ve jen igennem. I n te r f ace e r med i p rocessen f r a den i nd ledende p rob lem i -den t i f i ka t i on og kon tak tskabe lse t i l h jæ lp med a t f i nde f i nans ie r i ng og spa r r i ng unde r-ve j s i p ro jek te t . Og se l v om de r e r udv i k l e t en s tanda rdmode l fo r ma tchmak ingen kan I n te r f ace sk ræddersy spa r r i ngen og fo r l øbe t t i l den enke l te v i r ksomheds behov.

Den pe rson l i ge kon tak t anses som en mege t væsen t l i g f ak to r fo r I n te r f ace ’s succes . En eva lue r i ng ha r så ledes konk lude re t , a t en on l i ne-matchmak ingpor ta l i kke kan e rs ta t te den pe rson l i ge og i nd i v idue l l e suppor t , som e r nødvend ig fo r a t gu ide v i r ksomhederne rund t i de t komp lekse l andskab a f fo rske re og s tø t teo rdn inge r.

En anden k r i t i sk fak to r fo r, a t matchmak ingen ren t f ak t i sk resu l te re r i e tab le r i ngen a f kon-k re te samarbe jdsp ro jek te r - og e f te r fø lgende i i nnova t ion og væks t - e r den gode adgang t i l f o rske l l i ge f i nans ie r i ngsp rog rammer i de t sko tske i nnova t ionssys tem. Fo r SMV’e r uden e r fa r i ng med v idensamarbe jde e r den l i l l e I nnova t ion Vouche r, som e r re l a t i v nem a t f å bev i l ge t , en mege t e f fek t i v h jæ lp t i l a t komme hu r t i g t i gang og få a fp røve t sam-a rbe jde t uden a t sku l l e fo re tage s tø r re i nve-s te r i nge r. He r e r de t en s to r fo rde l , a t I n te r-f ace se l v admin i s t re re r vouche r-p rog rammet , og der fo r kan g ive SMV’er opt ima l rådg ivn ing om ansøgn ingsp rocedure r og –ud fo rmn ing mv.

Men også e f te r de t fø rs te p ro jek t fo r l øb p r io -r i t e re r I n te r f ace a t f as tho lde spa r r i ngen med v i r ksomhederne , og h jæ lpe dem med a t e tab le re nye samarbe jds fo r løb , de r o f te v i l have ka rak te r a f s tø r re og mere k rævende udv i k l i ngsp ro jek te r. Amb i t i onen e r, a t v i r k -


SAMMENFATNING: HVAD K AN VI LÆRE AF INITIATIVET?

1 . ET AMBIT IØST OG VELSTRUK- TURERET PROGRAM SET-UP

• P rogrammets ansøgn ingsproces med åben konku r rence s i k re r ud-

vælge lse a f de s tærkes te konso r-t i e r t i l a t d r i ve cen t rene med fo r-p l i g tende engagement f r a v iden-ins t i t u t i one r

• P rog rammets s t ruk tu r med reg iona le cen t re ove r he le l ande t

s i k re r a l l e SMV’e r en r ime l i g geo-g ra f i sk nærhed t i l yde lse r og

ekspe r t i se

• De reg iona le cen t res kva l i t e t unde rs tø t tes samt id ig a f na t i ona le temat i ske 4 .0-s t y re l se r, de r ska l s i k re sp redn ing og anvende lse a f den nyes te v iden og bes t p rac t i ce i cen t rene

• P rog rammet ha r fokus på e t gene r i sk tema - d ig i t a l i se r i ng -

de r e r re levan t fo r s to r t se t a l l e SMV’e r, og som de r ved s i k re r, a t a l l e cen t rene ha r den fo rnødne må lg ruppe

2. PRAKS ISNÆRE YDELSER SKRÆDDERSYET SMV’ERNES FORSKELL IGE UDVIKL INGSBEHOV • Cen t rene t i l byde r en b red pa le t

a f yde lse r, de r udgør en sammen-hængende værd ikæde, som SMV’er kan benyt te he le ve jen e l le r p lukke af , a fhængig af behovet .

• Yde lse rne e r p raks i snære og omfa t te r b l . a . i nd i v idue l behovs-a fdækn ing og demons t ra t i on a f konk re te anvende lsesmu l ighede r i t es tm i l j øe r

• A l l e yde lse r ha r ko r t va r i ghed og e r g ra t i s fo r v i r ksomhederne

3. ET STÆRKT FOKUS PÅ PROFES- S IONEL KOMMUNIKAT ION

• De r e r e t s tærk t fokus på a t t a l e SMV’e rnes ”sp rog” i a l kom-mun ika t i on og se r v ices , base re t på t i d l i ge re e r f a r i nge r med SMV-p rog rammer

• De r e r k rav om a t cen t rene p r i o r i t e re r kommun ika t ions indsa t -

sen hø j t og ansæt te r p ro fess io -ne l l e PR- /kommun ika t ionsmed-a rbe jde re i sek re ta r i a te t

• De 11 cen t res kommun ika t ions-indsa ts unde rs tø t tes a f en t vær-gående 4.0 kommunikat ionsstyrelse, og koord ineres og kva l i te tss ik res a f p rog ramadmin is t ra t i onen

CASE

SMV 4.0 KOMPETENCECENTRE

2

LAND: TYSKLAND

TYPE AF VIDENBRO: VIDENMEDIATOR OG VIDENSERVICE

In i t ia t i ve t har fokus på 1 ) a t øge SMV’ernes opmærksomhed på potent ia lerne i d ig i ta l iser ing, og 2) at t i lbyde eksper t i se og v iden-baserede serv ices inden fo r d ig i ta l i -ser ing t i lpasset SMV’ernes behov.

VIRKEMIDDEL: NATIONAL STØTTE-ORDNING MED OVERORDNET TEMATISK FOKUS

Programmet giver f inansiel støtte t i l at etablere regionale SMV-rettede kompetencecentre med fokus på digi ta l iser ing og industr i 4.0 over hele Tyskland.

INITIATIVETS RELEVANS FOR DANMARKIn i t ia t i ve t har fokus på a t adressere en række udfordr inger, som også gør s ig gældende i Danmark :

1 . Hovedpar ten a f SMV’e r ne e r gene re l t fo r l angsomme t i l a t t i lpasse s ig den d ig i ta le t rans for-mat ion i økonomien

2. Der er brug for en aktiv opsøgende indsats for at få g jor t SMV’erne opmærksomme på potent ia lerne i de nye d ig i ta le teknologier og hvor de kan få den relevante support og viden

3. SMV’er har meget fo rske l l ige udfordr inger og behov, og har der-fo r b rug fo r ind iv idue l t t i lpassede serv ices og spar r ing f ra v iden-ins t i tu t ioner

BAGGRUNDOGFAKTAOM INIT IATIVET

I n i t i a t i ve t SMV 4 .0 kompetencecen t re ha r t i l f o rmå l a t gø re de t yske SMV’e r pa ra te t i l a t udny t te mu l i ghede rne i den d ig i t a l e øko-nomi . Ta l r i ge unde rsøge lse r ha r pege t på , a t SMV’e rne i kke i samme g rad som de s tø r re v i r ksomheder ha r t age t de nye d ig i -t a le tekno log ie r og fo r re tn ingsp rocesse r i anvende lse 15. Det tyske Erhver vs- og Energ i -m in i s te r i um bes t i l t e de r fo r unde rsøge lsen ”Udny t te l se a f po ten t i a l e t i i ndus t r i 4 .0 fo r SMV’e r ” , som b l .a . pegede på , a t de r mang le r i ndsaml ing , behand l i ng og fo rm id-l i ng a f resu l t a te r på område t i en fo rm, de r er egnet t i l små og mel lemstore v i rksomheder.

På den baggrund bes lu t tede m in i s te r i e t a t i gangsæt te e t ny t og amb i t i øs t p rog ram: SMV 4 .0 - D ig i t a l e p roduk t ions- og a rbe jds-p rocesse r, de r s tø t te r e tab le r i ngen a f reg io -na le SMV- re t tede kompetencecen t re i nden fo r d ig i t a l i se r i ng ove r he le Tysk land .

Kompetencecen t rene ska l i ndsamle og v ide reudv i k l e ak tue l og p rak t i sk v iden om d ig i t a l i se r i ng , b rug a f i ndus t r i 4 .0 og d ig i -t a le ne tværks fo r re tn ingsp rocesse r og gø re denne v iden t i l gænge l i g i e t ” sp rog” som SMV’e rne fo rs tå r. Må le t e r, a t f l es t mu l i ge SMV’e r v i l udny t te de nye tekno log ip la t -fo rme og få adgang t i l me tode r, værk tø je r, so f twa re og p ro to t ype løsn inge r.

De fø rs te 11 kompetencecen t re b lev ud-va lg t e f te r e t udbud i 2015, og s ta r tede op p r imo 2016. I sommeren 2017 v i l yde r l i ge re 12 cen t re b l i ve i gangsa t , så he le Tysk land b l i ve r dækket . F le re a f de 16 tyske de ls ta te r f å r så ledes mere end e t cen te r.

1 5 B l . a . v i s e r e n t y s k s u r v e y, a t m e n s 8 8 % a f a l l e v i r k -s o m h e d e r f o r s t å r s a m m e n h æ n g e n m e l l e m d i g i t a l i s e r i n g og kommerc ie l succes , sagde 51% a f SMV’e rne , a t d ig i ta-l iser ing (endnu) ikke er en de l a f deres for retn ingsst rateg i .


HVAD ER INDUSTRI 4 .0?

I ndus t r i 4 .0 komb ine re r p roduk t ions-metode r med s ta te -o f - the-a r t i n fo rma-t i ons- og kommun ika t ions tekno log ie r. I I ndus t r i 4 .0- fab r i kke r kon t ro l l e re r smar te mask ine r se l v p roduk t ions-p rocessen . Se r v ice robo t te r h jæ lpe r medarbejdere med det fys isk krævende a rbe jde i mon te r i ngsha l l en , og fø re r-l øse kø re tø je r k l a re r l og i s t i kp roces-se rne og mate r i a l e f l owe t uden menne-ske l i g i nvo l ve r i ng . Men de t e r i kke kun p roduk t ionen , de r b l i ve r smar t . Også en l ang række and re sek to re r b l i ve r en de l a f denne udv i k l i ng : f r a me l l em-s to re log i s t i k v i r ksomheder t i l spec ia l i -se rede tekn iske se r v iceudbyde re og k rea t i ve s ta r t -ups. Og vækstpotent ia le t e r eno rmt : A lene i Tysk land , hvo r 15 mio. jobs d i rek te e l le r ind i rek te a fhæn-ger a f f r ems t i l l i ngssek to ren , vu rde res de t , a t I ndus t r i 4 .0 v i l have skab t yde r l i ge re væks t fo r 150 m ia . Eu ro i 2020.

rede ”SMV-4 .0 s t y re l se r ” . I de t fø lgende uddybes o rgan ise r i ngen a f de fo rske l l i ge e lemen te r i p rog rammet , he runde r hvem de r e r ansva r l i g fo r p rog rambev i l l i nge r og -admin i s t ra t i on .

Programansvar l i gErhve r vs - og Ene rg im in i s te r i e t ha r udde le -ge re t admin i s t ra t i onen a f SMV 4 .0-p rog ram-met t i l den of fent l ige styre lse DLR Programme Management Agency 18, de r ha r ekspe r t i se i l ede lse og admin i s t ra t i on a f o f fen t l i ge p ro-g rammer og p ro jek te r i nden fo r i nnova t ion , tekno log i , uddanne lse , a rbe jds l i v mv. og ha r ove r 1000 ansa t te . S ty re l sen ha r s to r e r f a -r i ng i t i l r e t te lægge, admin i s t re re og eva lue re SMV- re t tede i n i t i a t i ve r, og va r også i nvo l ve-re t i ud fo rmn ingen a f p rog rammet fo r SMV- 4 .0 kompetencecen t rene sammen med m in i -

s te r i e t . De r e r a l l oke re t f i r e fu ld t idsmed-a rbe jde re t i l a t admin i s t re re SMV 4 .0-p rog rammet , fø re d ia log med de fo rske l l i ge kompetencecen t re (he runde r de l t age i s t y reg ruppemøder og d i ve rse ak t i v i t e te r som cen t rene gennemfø re r ) samt a r range re 3-4 å r l i ge fæ l l es kon fe rence r og work -shops , hvo r a l l e kompetencecen t rene mødes og de le r e r f a r i nge r.

Kompetencecent renes o rgan ise r ingHver t a f de 11 reg iona le kompetencecent re l edes a f e t konso r t i um bes tående a f fo r-ske l l i ge re levan te un i ve rs i t e te r, fo rskn ings-ins t i t u t i one r og e rhve r vs f remmeak tø re r. De r e r l ag t vægt på , a t konso r t i e t fo ruden re levan t fo rskn ingsekspe r t i se også ska l bes tå a f ak tø re r, de r ha r ekspe r t i se i a t se r v ice re og ta le SMV’e rnes ”sp rog” . De t kan b l . a . være b ranche fo ren inge r (de r i Tysk land s tå r fo r en væsen t l i g de l a f den loka le e rhve r vsse r v ice ) , t ekno log iske eks-pe r te r e l l e r fo rskn ings ins t i t u t te r som F raunho fe r, de r sp i l l e r en be tyde l i g ro l l e i mange a f de e tab le rede kompetencecent re .

I f ø lge den p rog ramansva r l i ge f r a DLR, Sven Nussbaum, e r nog le a f de beds te t i l a t va re tage SMV-kon tak ten en række ”e -bus iness gu ides ” . De t e r pe rsone r, de r ha r opnåe t ekspe r t i se og e r fa r i nge r v i a de res ro l l e i e t t i d l i ge re i n i t i a t i v, som havde fokus på a t udb rede kendskab og b rug a f e-bus iness b landt SMV’er. D isse e-bus iness gu ide r va r t yp i sk ansa t i l oka le / reg iona le e rhve r vso rgan isa t i one r og hande lskamre , og i ndgå r nu i f l e re a f de nye reg iona le 4 .0 kompetencecen t re (men i kke i dem a l l e ) .

Kompetencecen t rene e r i kke se l vs tænd ige j u r id i ske enheder, men e r fo rank re t hos en e l l e r f l e re a f konso r t i epa r tne rne og l edes a f en s t y reg ruppe. Cen t rene e r o rgan ise re t med e t m ind re sek re ta r i a t på 3-4 med-arbejdere, der varetager den dagl ige ledelse og d r i f t . He rudove r b i s tå r yde r l i ge re 20-40 fagekspe r te r f r a konso r t i epa r tne rne ved gennemfø re l sen a f de konk re te ak t i v i t e te r.

1 8 D L R s t å r f o r ” D e u t s c h e s Z e n t r u m f ü r L u f t - u n d R a u m f a h r t ” , s o m e r Ty s k l a n d s s t y r e l s e i n d e n f o r b l . a . l u f t - o g r u m f a r t , s i k k e r h e d , t r a n s p o r t m v. , o g s o m t h e P r o j e c t M a n a g e m e n t A g e n c y e r e n d e l a f .


SMV 4 .0-kompetencecen t rene e r e t i n i t i a t i v under den ambi t iøse d ig i ta l iser ingskampagne i Tysk land , hvo r de r i r eg i a f E rhve r vs - og Ene rg im in i s te r i e t e r i gangsa t e t d ig i t a l t i nves te r i ngsp rog ram fo r SMV’e r med en sam le t vo lumen på 7 ,5 m ia . k r. f r em t i l 2018. M id le rne anvendes p r imær t t i l a t udv ide eks i s te rende ve la fp røvede innova-t i onsp rog rammer re t te t mod SMVer så som Zen t ra le I nnova t ionsp rog ramm Mi t te l s tand ( ”Z IM” ) og I ndus t r i e l l e Geme inscha f t s -fo rschung ( ” IGF” ) .

Tysk land e r Eu ropas fø rende indus t r i na t i on , og de r fo r e r de t i kke så unde r l i g t , a t de r e r s tærk t fokus på a t udny t te de d ig i t a l e mu l i ghede r i f r ems t i l l i ngs indus t r i en . Tysk-l and ha r de r fo r i gangsa t en sær l i g sa tsn ing i nden fo r I ndus t r i 4 .0 , de r ha r som må l a t gø re Tysk land t i l ve rdens fø rende udbyde r a f cybe r- f ys i ske sys temer i 2020 og fas t -ho lde l ande ts tekno log iske fø re rpos i t i on

FAKTABOKS

• IN IT IATIVETS START: 2015 ( imp lemente r i ng f r a 2016 )

• BEVILGENDE MYNDIGHED: Erhve r vs - og Ene rg im in i s te r i e t i Tysk land

• PROGRAMANSVARLIG: DLR P ro jec t Management Agency

• ORGANISERING: 23 reg iona le kompetencecen t re med hve r en bev i l l i ng på 25-35 m io . k r fo r 3 å r

• FINANSIERING: i al t ca. 700 mio. kr. i o f f en t l i ge m id le r

• PRIVAT MEDFINANSIERING: ingen. In i t i a t i ve t e r g ra t is fo r v i rksomhederne.

i nden fo r mask in indus t r i en . 4 .0-sa tsn ingen e r e t a f de 10 s to re ” f remt idsp ro jek te r ” , de r b lev iden t i f i ce re t i den t yske h igh tech-s t ra teg i 2020 16, som ha r fokus på a t l øse store samfundsmæssige udfordr inger gennem a l l iancer mel lem forskn ing og erhvervs l iv.

I f o rb inde lse med Indus t r i 4 .0-sa tsn ingen e r de r nedsa t en po l i t i sk l ede t i ndus t r i 4 .0-p la t fo rm, de r sam le r re levan te bes lu tn ings-tage re og s takeho lde re om fæ l l es d rø f te l se r og udarbejdelse af anbefal inger på området17. P la t fo rmen ledes i fæ l l esskab a f e rhve r vs - og ene rg im in i s te ren og uddanne lses- og fo rskn ingsmin i s te ren samt hø js tående rep ræsen tan te r f r a i ndus t r i en , fo rskn ings-ins t i t u t i one r og fag fo ren inge r. P la t fo rmen e r så ledes e t d i skuss ions- og v iden fo rum, men ha r i kke ansva r fo r udde l i ng a f m id-le rne unde r 4 .0-sa tsn ingen . Med ove r 250 de l t age re f r a mere end 100 o rgan isa t i one r e r P la t fo rm Indus t r y 4 .0 de t s tø rs te og mes t a l s id ige i ndus t r i 4 .0-ne tværk i ve rden .

Rege r ingen ha r a fsa t ca . 1 ,5 m ia . k r. f r em t i l 2020 t i l i ndus t r i 4 .0-sa tsn ingen , p r imær t t i l s to re fo rskn ings- og udv i k l i ngsp ro jek te r med indus t r ide l t age lse .

De r e r også en s tærk t ysk k l ynge , de r a rbe jde r med indus t r i 4 .0 . K l yngen ” i t ’s owl” i Rhe in l and-Wes t fa len ha r modtage t 300 m io . k r. f r a de t t yske ”Sp i t zenC lus te r-p rog ram” t i l a t gennemfø re fo rskn ings- og innovat ionspro jek te r, og har hera f ø remærket 75 m io . k r. SMV-p ro jek te r i nden fo r i ndus t r i 4 .0 . ” i t ’s ow l ” e r pa r tne r i de t reg iona le 4 .0 kompetencecen te r i Rhe in l and-Wes t fa len , hvo r ved de r s i k res en koo rd ina t ion me l l em klyngens og kompetencecentrets SMV-rettede ak t i v i t e te r og p ro jek te r.

ORGANISERINGOGKOMPETENCER

Det sam lede p rog ram SMV 4 .0 - Dig i t a l p ro -duk t ions- og a rbe jdsp rocesse r bes tå r a f to de le lemen te r : De ls de 11 ( sna r t 23 ) reg io -na le kompetencecen t re og de ls f i r e ( sna r t seks ) l andsdækkende og temat i sk fokuse-

1 6 L a n c e r e t i 2 0 1 21 7 P l a t f o r m e n h a r s i n e g e n h j e m m e s i d e m e d e n e n g e l s k v e r s i o n : h t t p : / / w w w. p l a t t f o r m - i 4 0 . d e /


e r g ra t i s fo r v i r ksomhederne . Cen t renes ak t i v i t e ts -værd ikæde e r i l l us t re re t i oven-s tående f i gu r.

Det fø rs te t r i n ha r fokus på a t i n fo rmere om den nyes te v iden i nden fo r i ndus t r i 4 .0 både ved kon fe rence r og roadshows, men i hø j g rad også gennem ind i v idue l l e v i r ksomheds-besøg, hvo r man kan få en tæt te re d ia log med og fo rs tåe l se a f den enke l te v i r ksom-heds konk re te s i t ua t i on og behov.

I det andet t r in er der fokus på at v ise, hvad tekno log ie rne i p raks i s kan anvendes t i l . De t fo regår b l .a . ved a t o rgan isere tu re t i l l abora-tor ier og test fac i l i te ter, hvor v i rksomhederne får demonst reret konkrete anvendelsesmu l ig -hede r.

I de t t r ed je t r i n hand le r de t om a t opkva l i f i -ce re SMV’e rne , så de ha r de fo rnødne kom-petencer t i l a t anvende de d ig i ta le tekno-log ie r. He r a fho ldes de r workshops og ko r te ku rse r a f 1 /2-2 dages va r ighed inden fo r fo rske l l i ge temaer og t i l passe t fo rske l l i ge medarbe jde r t ype r. Eksempe lv i s e t he ldags-ku rsus i d ig i t a l t r ans fo rma t ion i nden fo r fo r-re tn ingsmode l l e r, p roduk te r og p roduk t ion , må l re t te t l ede lsesn i veau og i ndus t r i 4 .0-ekspe r te r i SMV ’e rne . De r t i l bydes også sk ræddersyede uddanne lses fo r løb , de r gennemfø res i nhouse i v i r ksomheden.

I de t f j e rde t r i n hand le r de t om a t f å a fdæk-ke t v i r ksomhedernes konk re te udv i k l i ngspo-ten t i a l e r i nden fo r d ig i t a l i se r i ng og lægge en p lan fo r imp lemente r i ngen .

Og ende l i g i de t f emte t r i n kan cen t re t h jæ lpe med se l ve gennemførelsen af teknolo-gi implementer ingen, b l . a . ved a t t i l byde f i -nans ie r i ng t i l m in ip ro jek te r a f ko r te re va r ig -hed samt ma tche v i r ksomheden med de re t te kompetence r hos enten of fent l ige v i -den inst i tu t ioner e l le r pr ivate rådg i ve re .

A l l e cen t rene ska l t i l byde yde lse r i nden fo r a l le led i værdikæden, men der er f leks ib i l i te t i forho ld t i l a t des igne og pr ior i te re de enke l te konk re te yde lse r. I t eks tboksen næste s ide er gengivet serv iceudbuddet f ra kompetence-cen t re t ”D ig i t a l NRW” . Som de t ses kan de r være ta le om e t ganske s to r t og va r i e re t ud-bud a f ser v iceyde lser, som kan br inges i sp i l a fhæng ig a f v i r ksomhedernes e f te rspø rgse l

He rudove r ska l a l l e cen t re i l øbe t a f den t reå r ige pe r iode gennemfø re seks sær l i ge showcase p i l o tp ro jek te r ( a f 1 /2-2 å rs va r ig -hed ) , de r ska l f unge re som insp i ra t i on og bes t p rac t i ce fo r and re v i r ksomheder. P ro-jek te rne ha r fokus på a t imp lemente re kon-k re te i ndus t r i 4 .0- løsn inge r i nden fo r fo r-ske l l i ge b ranche r. De r e r s to r fokus på a t syn l i ggø re f remdr i f t en og resu l t a te rne f r a p i l o tp ro jek te rne på cen t renes h jemmes ide r, og der v i l b l ive lavet v ideoer om a l le pro jekter og deres resul tater, når de afs lut tes. Centrene gennemfø re r hve r i sær e t udbud fo r a t f i nde de mes t i n te ressan te showcase p ro jek te r. He re f te r ska l p ro jek t fo rs l agene ende l i g t godkendes a f den ansva r l i ge p rog ramad-m in i s t ra to r, DLR.

Dig i t i za t ion l i ve? How does i t l ook l i ke? How can I ge t p roo f o f concept?

What does D ig i t i za t ion in an indus t r i a l contex t mean? What i s the bene f i t fo r my company?

Which sk i l l s do I need fo r d ig i t i za t ion?

How can I rea l i ze d ig i t i za-t ion p ro jec ts in my com-pany? Who a re the r igh t par tne rs?

Is my company ready fo r d ig i t i za t ion? What a re the nex t s teps?

4.0 in form Demonstrate Qual i fy Des ign Real ize

ON YOUR WAY TO “ INDUSTRIE 4 .0” ENABLING SME’S ON D IFFERENT MATURITY LEVELS

Disse ekspe r te r e r a l l e rede a l l oke re t t i l ak t i v i te te rne i fo rb inde lse med ansøgn ingen, og e r de rmed f o rp l i g t e t t i l a t anvende r essou rce r på cen t r e t s opgave r.

SMV 4 .0-s ty re l se rT i l a t unde rs tø t te kompetencecen t renes a rbe jde e r de r endv ide re e tab le re t f i r e l andsdækkende ”s t y re l se r ” 19 med hve r t de res t værgående tema:

• SMV 4 .0-s t y re l se ”C loud” hånd te re r fo respø rgs le r om b rugen a f c loud com-pu t i ng tekno log ie r

• SMV 4 .0-s t y re l se ”p rocesse r ” yde r b i s tand i b rugen a f d ig i t a l p roces- og

ressou rces ty r i ng

• SMV 4 .0-s t y re l se ”kommun ika t ion ” b id rage r t i l udb rede lsen a f d ig i t a l e kommun ika t ions-p rocesse r, know ledge

management , e - lær ing og I nnova t ions- l ede lse

• SMV 4 .0-s t y re l se ”hande l ” besva re r spø rgsmå l om nye tekno log ie r i d ig i t a l hande l , som f x eB i l l i ng og p roduk t ions-re l a te re t hande l .

De r e r p lan lag t e tab le r i ng a f yde r l i ge re to SMV-s ty re l se r i 2017 med fokus på henho ldsv i s usab i l i t y og teks t i l e r.

Styre lserne ska l indsamle og udv ik le praks is-or ien te re t v iden om d ig i ta l i se r ing i e t ”sprog” SMV’erne fo rs tå r, og fo rmid le deres tekn iske know-how og ekspe r t i se t i l SMV 4 .0 kom-pe tencecen t rene og and re fo rm id le re så-som e rhve r vso rgan isa t i one r og - fo ren inge r. S ty re l se rne ska l så ledes i kke se l v have den d i rek te v i rksomhedskontak t , men ska l under-s tø t te en e f fek t i v c i r ku la t i on og de l i ng a f den nyes te v iden og p raks i s , som v ia kom-pe tencecen t rene fo rm id les t i l SMV ’e rne . I den fo rb inde lse tage r s t y re l se rne også ud t i l de enkel te kompetencecentre og assisterer

dem i a t des igne og t i l r e t te lægge fo rske l l i ge t ype r a f ak t i v i t e te r og yde lse r.

Kompetencecent renes sek re ta r ia t og kommun ika t ionDer lægges s to r vægt på , a t cen t rene ha r s tærke og p ro fess ione l l e kommun ika t ions-kompetence r, de r kan syn l i ggø re cen t rene og de res ak t i v i t e te r ove r fo r må lg ruppen og den b rede re po l i t i ske omverden . De r fo r ha r t yp i sk to a f sek re ta r i a te ts medarbe jde re en PR-/kommunikat ionsprof i l . I fø lge DLR-styre lsen ha r de t være t en ud fo rd r i ng fo r cen t rene a t f å hy re t dyg t ige marke t i ngsmedarbe jde re , da man i kke kan t i l byde de t samme i l øn som p r i va te v i r ksomheder.

DLR-Styre lsen invo lverer s ig akt iv t i cent renes kommun ika t ions indsa ts fo r a t s i k re s t r i ngens og koo rd ine r i ng a f kommun ika t ionen , så eksempe lv i s de gode caseh is to r i e r i kke ud-sendes samt id ig , men fo rde les jævn t ove r å re t . Samt id ig f å r cen t rene p ro fess ione l ass i s tance f r a den fø rnævn te ”SMV kommu-n i ka t i ons-s t y re l se ” , de r unde r v i se r med-a rbe jde rne i a t kommun ike re med SMV’e r og kva l i t e tss i k re r kommun ika t ionsmate r i a l e t .

AKTIV ITETEROGSERVICES

SMV 4.0 kompetencecent rene t i lbyder SMV’er ove rskue l i g og p raks i snær ekspe r t i se i nden-fo r d ig i t a l i se r i ngens mu l ighede r. I a l l e SMV 4 .0 kompetencecen t re e r de r også mu l ighed fo r a t tes te unde r p ro fess ione l ve j l edn ing , for eksempel egen tekniske udvik l ing, grænse-f lader t i l produkter e l le r kunder. Der for t i lbyder cen t rene også en re levan t i n f r as t ruk tu r, så -som loka le r og uds ty r t i l demons t ra t i on , tes t og a fp røvn ing , hvo r ekspe r t i sen og tes t f ac i -l i t e te rne t i l passes SMV’e rnes behov.

I udbudsbe t i nge lse rne e r de r s t i l l e t k rav om, a t a l l e cen t re ska l udbyde bes temte t ype r a f se r v ices , og a t yde lse rne sam le t se t ska l udgøre en værd ikæde i fo rho ld t i l a t imøde-komme SMV’e rnes behov på fo rske l l i ge udv i k l i ngs t r i n og t idspunk te r. A l l e yde lse r

19 P å t y s k ” a g e n t u r e r ”

Hera f ha r ca . 50 pc t . de l t age t i i n fo rma t i -ons re t tede ak t i v i t e te r, mens den anden ha l vde l ha r de l t age t i mere fag l i g t dybde-gående ak t i v i t e te r. V i r ksomhederne rep ræ-sen te re r fo rske l l i ge kompetencen i veaue r i nden fo r d ig i t a l i se r i ng (he runde r også he l t ue r fa rne ) og e t b red t udsn i t a f b ranche r, l i ge f r a t ræ- og mask in indus t r i t i l med ico ,

A t de r e r opnåe t så s to r de l t age lse på så ko r t t i d , v i se r i f ø lge Ju l i an Be rge r, a t cen t re t ud fy lde r e t h id t i l udække t behov hos SMV’e rne . De r ha r dog , base re t på den fø rs te t ids e r fa r inger med e f te rspørgs len på de enke l te yde lse r, være t behov fo r a t sk rue ned fo r vo lumen inden fo r nog le se r-v ices og op fo r and re . B l .a . ha r de t v i s t s ig l ang t bed re a t komme på v i r ksomhedsbesøg (se r v ice 1 ) f r emfo r a t v i r ksomheden kommer t i l cen t re t ( se r v ice 2 ) , da man he r f å r mu l i g -hed fo r a t op leve v i r ksomhedens konk re te ud fo rd r i nge r ”hands-on” .

9 . Lab-Tour 10 . Hands-On Crea t i v i t y Workshop 11 . Lab-Day 12 . L i v ing Lab 13 . Bes t P rac t iceTour 14 . Tes tbeds

1. Company V is i t2 . Company Consu l ta t ion3 . Meet the Exper t4 . Roadshow5. Indus t r i e 4 .0 - Speeches6. Con fe rences7. P ic tu res o f the Fu tu re8 . Innova t ion Scan

15 . 1-Day Tra in ings 16 . Inhouse Tra in ings 17 . Indus t r i e 4 .0 B lended Learn ing Courses 18 . Tra in - the-Tra ine r Workshops

23. Opera to rs + Ear l y Adopte rs Roundtab le24. Competence Match ing25. Inves tment Concept26. Trans fe r P ro jec ts27. Showcases

19 . On l ine-Survey Matu r i t y l eve l20 . Poten t ie l Ana lys i s 21 . D ig i ta l p rocess Des ign Workshop 22 . Imp lementa t ion S t ra tegy

Our services in form Demonstrate Qual i fy Des ign Real ize

F IGUR. OVERSIGT OVER KOMPETENCECENTRETS UDBUD AF SERVICES

Også de a r range rede tu re t i l de fo rske l l i ge l abo ra to r i e r i r eg ionen ( se r v ice 9 ) , hvo r f l e re SMV’e r sammen in t roduce res t i l den t i l gæn-ge l i ge ekspe r t i se , ha r være t en s to r succes . Ende l i g f remhæver Ju l i an Be rge r værd ien a f po ten t i a l e -ana l yse rne ( se r v ice 20 ) , som hu r t i g t i den t i f i ce re r hand l i ngsmu l ighede r fo r den enke l te SMV’e r, samt de små v idenove r-fø rse l sp ro jek te r ( se r v ice 26 ) , som cen t re t v i l gangsæt te seks a f om å re t . He r kan en SMV uden v ide re samsp i l se r fa r i ng samarbe jde med e t un i ve rs i t e t e l l e r fo rskn ings ins t i t u t i on i t r e måneder om a t imp lemente re eks i s te -rende fo rskn ingsbase rede metode r e l l e r t ekno log ie r i v i r ksomheden.

Kompetencecen t re ts bev i l l i ng ud løbe r med udgangen a f 2019. Men Ju l i an Be rge r se r pos i t i v t på mu l ighede rne fo r a t fo r t sæt te cen t re ts ak t i v i t e te r, en ten v i a nye o f fen t l i ge bev i l l i nge r e l l e r v i a b ruge rbe ta l i ng fo r yde l -se rne (e l l e r en komb ina t ion a f begge ) .


CASE

”DIGITAL INNRW” - SMV KOMPETENCE-CENTER NORDRHE IN-WESTFALENBAGGRUND

”D ig i t a l i n NRW” e r e t a f de fem fø rs te kom-pe tencecen t re , de r b lev udpege t i 2015. Nord rhe in -Wes t fa len (NRW) e r med s ine knap 18 m io . i ndbygge re den fo l ke r iges te de ls ta t i Tysk land , og omfa t te r b l . a . Ruh r-d i s t r i k te t , som e r e t a t de s tø rs te met ropo l -område r i Eu ropa (med b l .a . Kö ln , Bonn og Dusse ldo r f ) .

Fo r a t dække he le de ls ta ten – de r a rea l -mæss ig t næs ten e r på s tø r r e l se med Danmark - e r kompetencecen t re t o rgan i -se re t med t re geogra f i ske p lace r i nge r, de r samt id ig ha r hve r s in ekspe r t i se i nden fo r d ig i t a l i se r i ng : henho ldsv i s Os twes t -fa lenL ippe ( i n te l l i gen te tekn iske sys temer ) , Me t ropo l Ruh r ( l og i s t i k ) og Rhe i n l and ( i ndus t r i e l f o r skn i ng ) . De t r e de l cen t r e a rbe jde r tæt sammen og henv ise r v i r ksom-heder t i l h i nandens ekspe r t i se , a fhæng ig a f de res i nd i v idue l l e behov.

ORGANISERING

Cent re ts pa r tne rk reds bes tå r a f re levan te un i ve rs i t e te r (Aachen , Pade rbo rn og B ie le -fe ld ) , p ro fess ionshø jsko le r ( L ippe ) , fo rsk -n ings ins t i t u t i one r ( to F raunho fe r I ns t i t u t te r ) og to fø rende k l ynge r ( i t ´ s ow l – d ig i t a l 4 .0 og E f f i z i enzC lus te r – l og i s t i k ) . Endv ide re samarbe jdes de r med de øv r ige re levan te uddannelsesinst i tut ioner og brancheforeninger i de l s ta ten .

F raunho fe r IEM, de r e r fø rende inden fo r fo rskn ing i Mega t ron ic sys tems Des ign , va re tage r sek re ta r i a ts ro l l en fo r cen t re t i Os twes t fa lenL ippe ( sammen med k l yngen ” i t ’s ow l ” ) . I f ø lge sek re ta r i a tsmedarbe jde r Ju l i an Be rge r ha r F raunho fe r s to r kon tak t -f l ade t i l SMV ’e rne , som udgør 70 pc t . a f i ns t i t u t te ts kunde r, og e t s to r t fokus på a t være i ø jenhø jde med SMV’e rne , som gø r dem egnede t i l a t va re tage sek re ta r i a ts funk-t i onen fo r cen t re t . F raunho fe r udbyde r b l . a . i n te rne ku rse r fo r i ns t i t u t te ts fo rske re i , hvo rdan man samarbe jde r med SMV’e r.

I f ø lge Ju l i an Be rge r ha r de t i kke være t van-ske l i g t a t engage re un i ve rs i t e te r og fo rsk -n ings ins t i t u t te r i i n i t i a t i ve t , da de de ls mod-tage r be ta l i ng , og de ls i f o r ve jen e r o r i en te -re t mod e rhve r vs l i ve t . F raunho fe r se r des-uden in i t i a t i ve t som en god dø råbne r t i l a t rek ru t te re nye kunder t i l i ns t i t u t te ts be ta -l i ngsyde lse r, hv i l ke t a l l e rede e r ske t i f l e re t i l fæ lde .

AKTIV ITETER

Cent re t udbyde r en b red v i f t e a f ak t i v i t e te r og se r v ices , j f . ove rs ig ten næste s ide . A l l e yde lse r e r g ra t i s fo r SMV’e rne . De r e r ud-a rbe jde t en b rochu re , de r besk r i ve r i ndho ld , fo rm og va r ighed a f a l l e 27 yde lse r.

Gene re l t ha r de r i de t fø rs te å r være t s to r søgn ing t i l ak t i v i t e te rne , og de a fho ld te workshops og ku rse r ha r være t fu ld t booke t . I a l t ha r ca . 1 .200 lede re og medarbe jde re f r a ca . 500 SMV’e r de l t age t i ak t i v i t e te rne .

3 REGIONS IN NRW - 1 ENABLING CENTER PARTNERS OF “D IG ITAL NRW”

OSTWESTFALENLIPPE

METROPOLE RUHR

RHEINLAND



2. KOMPETENCECENTRENESYDELSERERMÅLRETTETSMV’ERNESFORSKELLIGEBEHOV

Ju l i an Be rge r f r a F raunho fe r pege r på , a t de v ig t i gs te succes fak to re r i nd t i l v ide re e r de ls , a t kompetencecen t rene t i l byde r i nd i v i -dua l i se rede se r v ices a f a l l e t ype r, he runde r en i nd i v idue l behovsa fdækn ing . Og de ls a t de t i l kny t tede tes t f ac i l i t e te r på v iden ins t i t u -t i one rne gø r de t mu l i g t a t syn l i ggø re og de-mons t re re anvende lsesmu l ighede r i p raks i s , hv i l ke t e r en v ig t i g ø jenåbne r fo r SMV’e rne . Ende l i g e r de t også v ig t i g t , a t yde lse rne e r t i l passe t SMV’e rnes beg rænsede ressou rce-s i tua t i on , og de r fo r e r ko r t va r ige og g ra t i s .

Kompetencecen t rene t i l byde r en b red pa le t a f yde lse r, de r udgør en sammenhængende værd ikæde, og som SMV’e r kan beny t te he le ve jen e l l e r p lukke i , a fhæng ig a f beho-ve t . Den b rede pa le t be tyde r, a t de r både e r ak t i v i t e te r og t i l bud re t te t mod såve l de he l t ue r fa rne SMV’e r i nden fo r d ig i t a l i se r i ng som de l i d t mere e r fa rne , de r ha r behov fo r a t l ø f te s ig t i l næste n i veau .

Det e r SMV’ernes e f te rspørgse l , der bestem-mer cen t renes p r io r i t e r i ng a f yde lse rne , og de r fo r ske r de r l øbende t i l pasn inge r i ud-budde t a f se r v ices . Yde lse rne e r p raks i s -nære og omfa t te r b l . a . i nd i v idue l behovs-a fdækn ing og demons t ra t i on a f konk re te anvende lsesmu l ighede r i de fo rske l l i ge tes t -m i l j øe r på de t i l kny t tede v iden ins t i t u t i one r.

3. MÅLRETTETOGPROFESSIONELKOMMUNIKATION

Sven Nussbaum f ra p rogramadmin is t ra t ionen f remhæver, a t p rog rammets s tærke fokus på kommun ika t ions-aspek te t e r base re t på DLR-s ty re l sens t id l i ge re e r f a r i nge r med SMV- re t tede p rog rammer og hvad de r v i r ke r i f o rho ld t i l a t engage re SMV’e r i ak t i v i t e -te rne . Hans e r fa r i ng e r, a t en fo rudsætn ing fo r a t f å succes med denne t ype p rog ram-mer, de r ska l nå ud t i l SMV ’e r uden e r fa r i ng i a t samarbe jde med v iden ins t i t u t i one r, e r a t operatørerne formår at ta le SMV’ernes ”sprog”.

De t e r de r fo r e t k rav, a t cen te rkonso r t i e rne i kke kun bes tå r a f un i ve rs i t e te r, men også a f reg iona le e rhve r vs f remmeak tø re r, hande ls -kamre og kommerc ie l t o r i en te rede fo rsk -n ings ins t i t u t i one r, som ha r s tø r re ekspe r t i se og e r fa r i ng i a t opsøge og samarbe jde med SMV’e r.

Og de r fo r lægges de r i p rog rammet så s to r vægt på a t kompetencecen t rene ha r fokus på en må l re t te t og p ro fess ione l kommun ika-t i on , og ha r ansa t p ro fess ione l l e PR- /kom-mun ika t i ons-medarbe jde re i sek re ta r i a te t . Samt id ig unde rs tø t tes de enke l te cen t res kommun ika t ions indsa ts og -metode r a f den na t iona le 4 .0 kommun ika t ionss ty re l se , og p rog ramadmin is t ra t i onen e r med t i l a t kva l i -t e tss i k re og koo rd ine re kommun ika t ionen på t værs a f a l l e cen t re .

ERFARINGEROGLÆRINGSPUNKTER– HVADKANVI LÆREAFCASEN?

Da in i t i a t i ve t kun ha r e t enke l t å r på bagen e r de t na tu r l i gv i s endnu fo r t i d l i g t a t konk lu -de re , hvo r e f fek t i v t de t e r. Men s ta r ten ha r i f ø lge både den p rog ramansva r l i ge og en a f de ud fø rende ak tø re r ( F raunho fe r ) f u ld t ud l eve t op t i l må lsætn inge rne . De t kvan t i t a t i ve må l e r, a t 1 .000 SMV-medarbe jde re e l l e r - l ede re å r l i g t ska l gø re b rug a f hve r t cen te r. Bedømt ud f r a de t fø rs te å rs resu l t a te r, hvo r de bedste centre har haft fat i 1.500 personer, e r de t te må l abso lu t rea l i s t i sk . Hvo r s to r en ande l , v i rksomheder uden er fa r ing med d ig i -t a l i se r i ngsp rocesse r udgør, v ides i kke . Denne g ruppe v i r ksomheder e r i f ø lge Sven Nussbaum k la r t den vanske l i gs te a t nå . Men i fø lge Ju l i an Be rge r f r a F raunho fe r ha r Kompetencecenter Dig i ta l In NRW i det første å r fo rmåe t a t f å f a t på SMV’e r på a l l e n i veaue r - l i ge f r a de he l t ue r fa rne t i l dem, de r a l l e rede a rbe jde r med d ig i t a l i se r i ng , og som ha r behov fo r a t t age mere avance rede tekno log ie r, p rocesse r og metode r i b rug .

De t b l i ve r i n te ressan t a t fø lge cen t renes udv i k l i ng f remove r, he runde r i kke m inds t om de fo rmår a t e tab le re s ig som væsen t -l i ge ak tø re r i de t t yske i nnova t ionssys tem og t i l t række ny o f fen t l i g og/e l l e r p r i va t f i nans ie r i ng e f te r bev i l l i ngspe r iodens ud løb .

De fo re løb ige e r fa r i nge r og mu l ige i n te res-san te lær ingspunk te r f r a p rog rammet , e r fø lgende :

1. ETAMBIT IØSTOGVELSTRUKTURERETPROGRAMSET-UP

Prog rammets ansøgn ingsp roces med åben konku r rence s i k re r udvælge lse a f de s tær-kes te konso r t i e r t i l a t d r i ve cen t rene . Sam-t id ig s i k res de t e t hø j t engagement f r a kon-so r t i epa r te rne , ide t de i nvo l ve rede un i ve rs i -te te r og and re v iden ins t i t u t i one r fo rp l i g te r s ig t i l a t gennemfø re spec i f i kke yde lse r og l eve rance r som fo rudsætn ing fo r godken-de lsen a f ansøgn ingen .

De r l i gge r dog fo r t sa t e t a rbe jde fo r de en-ke l te cen te rkons t ruk t i one r i a t s i k re e t god t samarbe jdsk l ima me l l em de de l t agende v idenpa r tne re , he runde r me l l em ”konku r re -rende” un i ve rs i t e te r. De t te s i k res i f ø lge Ju l i an Be rge r beds t ved a t de f i ne re en k l a r opgave fo rde l i ng me l l em pa r te rne og skabe t ranspa rens i henv i sn inge rne a f SMV’e r t i l v iden ins t i t u t i one rne . Fo r sær l i g t de kommer-c ie l t o r i en te rede fo rskn ings ins t i t u t te r kan engagemente t i cen t rene desuden udgøre en v ig t i g kana l fo r a t hve r ve nye (og på s ig t be ta lende ) kunde r b land t SMV’e rne . I f ø lge Ju l i an Be rge r e r de t te s t ra teg iske kunde-aspek t b leve t e t væsen t l i g t i nc i t amen t fo r F raunho fe rs s tærke engagement i kompe-tencecen t rene , og som kan be tyde , a t F raunho fe r ha r en i n te resse i a t s i k re en fo r længe lse a f cen t rene , nå r bev i l l i ngen ud løbe r.

Endv ide re i ndebære r p rog rammets se t -up , a t de r e tab le res en sammenhængende na-t i ona l i n f r as t ruk tu r, de r geog ra f i sk dække r he le l ande t og som s i k re r a l l e SMV’e r en r ime l i g geogra f i sk nærhed t i l yde lse r og ekspe r t i se . Og hvo r kva l i t e ten i de enke l te cen t res ak t i v i t e te r og se r v ices unde rs tø t tes og udv i k l es gennem spa r r i ng og v idende l i ng med de tværgående temat iske ”4.0-styre lser” , de r e r e tab le re t som led i p rog rammet , samt gennem rege lmæss ig e r fa r i ngsudveks l i ng me l l em cen t rene . Samt id ig fø lge r den p rog ramansva r l i ge s t y re l se tæt med i de enke l te cen t res ak t i v i t e te r og kan de rmed unde rs tø t te sp redn ingen a f bes t p rac t i ce me l l em cen t rene .

Ende l i g ska l de t f r emhæves , a t p rog rammet ha r fokus på e t gene r i sk tema - d ig i t a l i se -r i ng - de r e r re levan t fo r s to r t se t a l l e SMV’e r, og som de r ved s i k re r, a t a l l e cen t rene ha r t i l s t række l i g k r i t i sk masse i den po ten t i e l l e må lg ruppe.

HVAD K AN VI LÆRE AF INITIATIVET?

De cen t ra le succes fak to re r re l a te re r s ig de ls t i l p rog rammets i nd re tn ing og imp lemente r i ng , og de ls t i l de enke l te p ro jek te rs ud fo rmn ing og gennemfø re l se .

På programni veau e r væsen t l i ge lær ingspunk te r :

• Hø je kva l i t e tsk rav og vu rde-r i ngsk r i t e r i e r – b l . a . om moden samarbe jdss t ruk tu r og fo rp l i g -tende engagement f r a v i r ksom-heder og uddanne lses ins t i tu t ioner i p ro jek te rne

• To- fase t ansøgn ingsp roces og fo r t sa t d ia log i p ro jek tpe r ioden me l l em p rog ramansva r l i g og

p ro jek t lede lsen f remmer kva l i te ts- mæss ige j us te r i nge r på både

p rog ram- og p ro jek tn i veau

• Mu l ighed fo r fo rp ro jek te r e r med t i l a t hø jne kva l i t e tsn i veaue t i de ende l i ge p ro jek te r

• F inans ie r i ngen e r må l re t te t mod at reducere bar r ie rerne og r is ikoen ved udv ik l ing a f nye uddanne lses-

t i l bud- b l . a . v i a s tø t te t i l f r i køb a f uddanne lsesmedarbe jde re og

f ac i l i t a to r

• De t e r l ykkedes a t ove r v inde bar r ie re rne på v i rksomhedss iden, men i kke i samme g rad på ud-danne lsess iden , hvo r he le i nc i -t a tements - og f i nans ie r i ngs-

sys temet udgør en s t ruk tu re l og men ta l ba r r i e re fo r sær l i g t

unde r v i se rne .

• De t s tærke reg iona lpo l i t i ske fokus på yde rområde r i p rog ram-met ha r i nog le t i l fæ lde ha f t

konsekvense r fo r kva l i t e ten a f p ro jek te rne .

På projektn i veau e r væsen t l i ge lær ingspunk te r :

• A t p ro jek te t base re r s ig på en a l l e rede ve le tab le re t sam- a rbe jds in f ras t ruk tu r bes tående a f reg iona le v i r ksomheder og uddanne lses ins t i t u t i one r ( f x e t

k l yngemi l j ø )

• A t pa r te rne ha r en fæ l l es , k l a r t de f i ne re t op fa t te l se a f må le t med p ro jek te t

• A t de r i p ro jek te t også sæt tes fokus på og a fsæt tes ressou rce r t i l a t s i k re bæredyg t igheden og rek ru t te r i ngsg rund lage t fo r de t udv i k l ede uddanne lses t i l bud , f x v i a markeds fø r i ng .


CASE

KOMPETENCEUDVIKLING I REG IONALE ERHVERVSMILJØER

3

L AND: NORGE

T YPE AF VIDENBRO: V IRKSOMHEDS-TILPASSETKOMPETENCEUDVIKLING

Der er fokus på at udvik le nye uddannelsest i lbud af forskel l ige karakter, rettet mod det regionale erhvervsl ivs særl ige behov.

VIRKEMIDDEL: NATIONALSTØTTE-ORDNING

Der gives finansiel støtte til udviklings-projekter efter ansøgningsrunde.

INITIATIVETS RELEVANS FOR DANMARK

In i t iat ivet har fokus på at overkomme tre udfordr inger, som også gør s ig gældende i Danmark:

1. Uddannelserne er for lang t id om at t i lpasse sig erhvervsl ivets behov

2. Samarbejdet og dialogen mel lem uddannelsesinst i tut ionerne og virk-somhederne om udvikl ing af re le-vante uddannelsest i lbud er ofteikke t i lstrækkel igt indgående

3. I regioner og områder udenfor de større uddannelsesbyer er det ofte vanskel igere for v i rksomheder at få adgang t i l arbejdskraft med de rette kompetencer, bl .a. som følge af mangel på relevante uddannelses-t i lbud.

BAGGRUNDOGFAKTAOM INIT IATIVET

I 2011 pegede en o f fen t l i g ud redn ing på en s to r skævhed i den geogra f i ske fo rde l i ng a f v idena rbe jdsp ladse r i No rge 20. Reg ione rne rund t om Os lo f j o rden ha r ha f t en jævn be-fo l kn ings t i l væks t i de s ids te 20 å r, men and re reg ione r ha r op leve t en nedgang i be fo l kn ings t i l væks ten . I Ud redn ingen kon-k luderes det , a t en øget spredn ing a f v iden-a rbe jdsp ladse r v i l være en cen t ra l f ak to r fo r a t s i k re a t fo l k vælge r a t bosæt te s ig og b l ive boende i reg ioner udenfor Oslo-området og de s tø rs te bye r.

Udredningen peger endv idere på, at udva lget a f uddanne lsesmul igheder har en k la r kausa l sammenhæng med, hvo r man vælge r a t a rbe jde . Og de r fo r v i l de t f r a e t reg iona l -po l i t i sk pe rspek t i v, hvo r de r e r fokus på a t s i k re v idena rbe jdsp ladse r i r eg ione rne , være ønske l i g t med uddanne lses t i l bud , som e r t i l passe t de t l oka le a rbe jdsmarked .

De t va r bagg runden fo r, a t Kommuna l - og modern i se r i ngsmin i s te r i e t i 2013 bes lu t tede a t i værksæt te i n i t i a t i ve t ”Kompetenceudv i k -l i ng i r eg iona le e rhve r vsm i l j øe r ” , som ska l b id rage t i l a t rea l i se re rege r i ngens amb i t i on om e t kompeten t og konku r rencedyg t ig t e rhve r vs l i v med a t t r ak t i ve a rbe jdsp ladse r i he le l ande t . Hoved fo rmå le t med in i t i a t i ve t e r a t s t y r ke de reg iona le e rhve r vsm i l j øe rs t i l gang t i l r e l evan te kompetence gennem reg iona l t t i l passede uddanne lses- og e f te r-uddanne lses t i l bud .

Der b lev i pe r ioden 2013-2016 i a l t a f sa t 80 m io . NOK t i l i n i t i a t i ve t . I nnovas jon Norge , de r e r den no rske i nnova t ions-

2 0 N O U 2 0 1 1 : 3 K o m p e t a n s e a r b e j d s p l a s s e r – d r i v k r a f t f o r v e k s t i h e l e l a n d e t .



I No rge ha r reg iona l udv i k l i ngspo l i t i k gene-re l t s to r be tydn ing , hv i l ke t også a fspe j l e r s ig i f o rskn ings- , i nnova t ions- og e rhve r vs -po l i t i kken . De t gælde r i hø j g rad k l yngepro-g rammet , som samf inans ie res a f m in i s te r i e r og reg ione rne . Men også Norges Fo rsk-n ings råd ha r p rog rammer, de r s tø t te r udv i k -l i ng a f reg iona l i nnova t ion og kompetence-udv i k l i ng ved a t kob le ak tø re r f r a fo rskn ings og uddanne lsesmi l j øe r med v i r ksomheder og rep ræsen tan te r f r a de t reg iona le e rhve r vs l i v.

De 19 no rske reg ione r 22 ha r e f te r fo r va l t -n ings re fo rmen i 2010 fåe t udv ide t de res ro l l e som reg iona l udv i k l i ngsak tø r. I f o rb in -de lse med re fo rmen f i k reg ione rne b l . a . ansva re t fo r e rhve r vssko le rne , og e r de rmed en v ig t i g ak tø r, nå r de t gælde r e rhve r vs -uddanne lse . De rudove r ha r f l e re reg ione r i værksa t sær l i ge i n i t i a t i ve r fo r a t hæve kompetencen i veaue t i r eg ionen og de t reg iona le e rhve r vs l i v, b l . a . fo rske l l i ge fo rmer fo r reg iona le kompetencecen t re , som ha r t i l f o rmå l a t kob le v i r ksomheder og kompetenceudbydere . De r e r dog be-t yde l i g fo rske l på , hvo rdan de enke l te reg ione r ha r p r io r i t e re t denne t ype t i l t ag .

Tanken med p rog rammet Kompetence-udv i k l i ng i r eg iona le e r hve r vsm i l j øe r e r, a t de t ska l s t y r ke de t s t ra teg iske a rbe jde i r eg ione rne med a t udv i k l e e rhve r vs t i l -passede kompetenceudv i k l i ngs t i l bud , og de r fo r ska l de reg iona le udv i k l i ngss t ra teg ie r udgøre udgangspunk te t fo r de udv i k l i ngs-p rojekter, der f inansieres gennem programmet.

IMPLEMENTERINGOGGENNEMFØRELSE

I nnovas jon Norge ha r udbud t de a fsa t te m id le r i konku r rence og gennemfø r te i p rog ramper ioden 2013-2016 f i r e ansøg-n ings runde r, som resu l te rede i , a t de r i a l t e r bev i l ge t ca . 30 p ro jek te r med e t sam le t t i l sagnsbe løb på 60 m io . NOK. Hve r t p ro jek t ha r t yp i sk modtage t me l l em 1,5 og 3,0 mio. NOK. og kan vare op t i l to år.

Fo rmå le t med de enke l te udv i k l i ngsp ro jek te r e r a t skabe :

1 . bed re samsp i l me l l em e rhve r vs l i ve t og re levan te uddanne lsesmi l j øe r om p lan-lægn ing og t i l r e t te lægge lse a f kompetence-udv i k l i ngs t i l t ag , med g rund lag i r eg iona le udv i k l i ngss t ra teg ie r

2 . bed re mu l ighede r fo r a t rek ru t te re pe rsona le med den ønskede kompetence

3 . bed re t i l gang t i l r e l evan t e f te r- og v ide reuddanne lse (EVU)

P ro jek te rne kan en ten have fokus på udv i k -l i ng a f v ide regående uddanne lse r e l l e r på udv i k l i ng a f e f te r- og v ide reuddanne lses-t i l bud (e l l e r begge de le ) , og kan omhand le un i ve rs i t e ts - , p ro fess ionshø jsko le - e l l e r e rhve r vssko le t i l bud (e l l e r en komb ina t ion a f d i sse ) , a fhæng ig a f v i r ksomhedsgruppens de f i ne rede behov.

Projekterne under programmet kan være inden fo r a l l e b ranche r, men v i l t yp i sk have fokus på en reg iona l s t y r kepos i t i on e l l e r nøg le -b ranche . De t e r i kke tanken , a t p ro jek te rne b red t ska l ad resse re reg ionens kompeten-cebehov, men i s tede t fokuse re på enke l te cen t ra le behov i e rhve r vs l i ve t . P ro jek te rne få r de rmed også ka rak te r a f p i l o t - og i nsp i -ra t i onsp ro jek te r, de r ska l g i ve øge t v iden og indsigt i forudsætninger for og ef fekter af sam-sp i ls t i l t ag me l lem erhver vs l i v og uddanne lse.

Krav t i l ansøgere og p ro jek te r

• Ansøge re t i l p rog rammet ska l være k l yngeo rgan isa t i one r e l l e r and re o rgan i -se rede e rhve r vsm i l j øe r som f x fo rske r-pa rke r e l l e r i nkuba to rse lskabe r mv.

• De de l t agende v i r ksomheder og uddanne lses ins t i t u t i one r ska l uda rbe jde

e t fo rp l i g tende samarbe jdsg rund lag i f o rm a f en konso r t i ea f ta le

2 2 P å n o r s k ” F y l k e s k o m m u n e r ” .

sty re lse , f i k ansvare t fo r a t udv ik le in i t i a t i ve t og udmønte m id le rne . De t sky ldes , a t i n i t i a -t i ve t vu rde res a t have e t na tu r l i g t ophæng i I nnovas jon Norges a rbe jde med a t udv i k l e reg iona le e rhve r vsk l ynge r og i nnova t ions-ne tværk .

I nnovas jon Norge i nvo l ve rede re levan te b ruge rg rupper og i n te ressen te r, he r ib l and t e rhve r vso rgan isa t i one r, uddanne lsesmi l j øe r, k l ynge r og reg ione rne , i udv i k l i ngen a f p ro -g rammet .

FAKTA OM INITIATIVET

• Etabler ingsår : 2013 (a fs lu t te t i 2016)

• Ansvar l ig myndighed: Kommuna l - og modern iser ingsmin is te r ie t

• Ansvar l ig operatør : Innovas jon Norge

• Offent l ig f inans ier ing: 20 mio. NOK pr. å r i per ioden 2013-2016

• Medf inansier ing: 50 pct . egen- f inans ie r ing f ra v i rksomheder/ e rhver vsk lynger

Der e r i kke a l l oke re t m id le r t i l a t fo rsæt te i n i t i a t i ve t i 2017. De t sky ldes b l . a . , a t de r e r en s to r kommuna l og reg iona l re fo rm på ve j i No rge , hvo r kommuner og reg ione r ska l lægges sammen i s tø r re enheder, og a t man de r fo r v i l a f ven te den nye s t ruk tu r.

Men se l v om p rog rammet ophør te med ud-gangen a f 2016 e r de r i ngen t v i v l om, a t man v i l a rbe jde v ide re med indsa tsen , b l . a . i r eg i a f de t no rske k l yngeprog ram, som ha r f åe t t i l f ø r t yde r l i ge re m id le r i 2017. Norges rege r i ng ha r ne top l ance re t en Nat iona l

kompetencepo l i t i sk s t ra teg i f o r 2017-2021, de r e r uda rbe jde t i samarbe jde med a rbe jds-markede ts pa r te r, og som ne top f remhæver k l ynge rnes ro l l e i f o rho ld t i l a t s t y r ke kompe-tenceudv i k l i ngen i v i r ksomhederne . He r f remgår de t så ledes , a t ”De t e r e t må l a t s t y r ke samarbe jde t me l l em k l ynge r og øv r ige e r hve r vs l i v, og e rhve r vssko le r, un i ve rs i t e te r og p ro fess ionshø jsko le r fo r a t udv i k l e gode e f te r- og uddanne lses t i l bud og gens id ig lær ing ” . 21


Der f i ndes en række v i r kem id le r i No rge , som på fo rske l l i g v i s unde rs tø t te r kompe-tenceudv i k l i ng i e rhve r vs l i ve t .

Sær l i g t ska l f r emhæves de t no rske k l ynge-p rog ram, som anses fo r a t være en hoved-h jø rnes ten i i nnova t ionspo l i t i kken ( se l v om de t kun modtage r en beg rænse t de l a f i nno-va t ionsmid le rne ) . P rog rammet e r i ndde l t i t r e n i veaue r base re t på k l ynge rnes udv i k l i ngs-n i veau , hvo r de r s tø t tes henho ldsv i s reg io -na le erhvervsmi l jøer (Arena) , nat iona le styrke-pos i t i one r (No rweg ian Cen t res o f Expe r t i se ) og g loba le s t y r kepos i t i one r (G loba l Cen t res o f Expe r t i ce ) .

K l yngeprog rammet ha r fokus på a t udv i k l e re l a t i one r me l l em e rhve r vs l i ve t og v iden-ins t i t u t i one r, sær l i g t med henb l i k på a t s t y r ke samarbe jde t om FoU og innova t ion . Men samsp i l l e t kan også omhand le udv i k l i ng af mere erhvervst i lpassede stud ie- og kursus-t i l bud f r a uddanne lses ins t i t u t i one rne . I pub-l i ka t i onen NCE – E t lærende nær ings l i v (2011 ) e r de r g i ve t en ove rs ig t ove r, hv i l ke konk re te samarbe jdsak t i v i t e te r de 12 NCE-k l ynge r ha r gennemfø r t i nden fo r e rhve r vs -re t te t kompetenceudv i k l i ng .

P rog rammet Kompetenceudv i k l i ng i r eg iona le e r hve r vsm i l j øe r e r i hø j g rad udv i k l e t med a fsæt i k l ynge rnes e r fa r i nge r på område t og med s ig te på yde r l i ge re a t s t y r ke denne d imens ion i k l ynge rnes a rbe jde .

21 Nas jona l Kompetansepo l i t i sk S t ra teg i 2017-2021, s . 18 .


M id le rne kan b l . a . anvendes t i l ansæt te l se a f p ro jek t l ede r, f r i køb a f unde r v i se re , gen-nemfø re l se a f m ind re p i l o t -uddanne lses-fo r l øb samt t i l a t sam le de t r i g t i ge ho ld , de r ska l udv i k l e og ops ta r te uddanne lses-fo r l øbe t . Som udgangspunk t g i ves de r i kke s tø t te t i l se l ve gennemfø re l sen a f de udv i k -l ede uddanne lses t i l bud .

I f i gu ren nede rs t på s iden e r v i s t de t yp i ske fase r i udv i k l i ngsp ro jek te rne .

E f te r fø rs te ansøgn ings runde i 2013 ind fø r te I nnovas jon Norge en s tø r re f l eks ib i l i t e t i p rog rammet , så ansøge re i kke behøvede a t søge om a l l e f ase r, men kunne fokuse re på de fase r, de sær l i g havde behov fo r. De t gav mu l ighed fo r a t søge om fo rpro jek tmid le r ude lukkende t i l a t sam le de l t age rne og gen-nemføre behovskort lægningsfasen. Det betød, a t ansøge re uden eks is te rende tæt te sam-a rbe jds re la t i one r me l l em e rhve r vs l i v og ud-danne lses ins t i t u t i one r f i k mu l i ghed fo r a t i f ø rs te omgang a t fokuse re på konso r t i edan-ne lsen . Hens ig ten va r, a t de t te kunne med-v i r ke t i l a t udv ide fe l t e t a f kva l i f i ce rede ansøge re t i l en b rede re k reds end eks is te -rende k l yngeo rgan isa t i one r.

Fem ansøgere beny t tede s ig a f de t te , og modtog hver ca. 0,5 mio. NOK t i l et forprojekt. De søg te e f te r fø lgende og f i k bev i l ge t e t egen t l i g t p ro jek t , de r omhand lede udv i k l i ng a f e t konk re t uddanne lses t i l bud .

Karak te r i s t i k a f de gennemfør te p ro jek te rDer e r gennemfø r t en fø lgeeva lue r i ng a f

p rog rammet . I den a fs lu t tende eva lue r i ngs-rappor t f r a december 2016 e r de r gennem-fø r t en su r vey b land t de 23 p ro jek te r, som modtog bev i l l i ng f r a de t re fø rs te ansøg-n ings runde r (2013-2015 ) . De nyes te p ro jek -te r f r a 2016 e r så ledes i kke omfa t te t .

Undersøge lsen v i se r, a t f l es t p ro jek te r a rbe jde r med a t udv i k l e e f te r- og v ide re -uddannelsest i lbud 74 %), mens ca. ha lvde len ha r fokus på un i ve rs i t e ts - og p ro fess ions-hø jsko le - t i l bud , og 39 % på udv i k l i ng a f e rhve r vssko le t i l bud .

EVU- t i l buddene e r ka rak te r i se re t ved a t være re l a t i v t beg rænsede i omfang ( f x sva rende t i l 15 s tud iepo in ts ) , samt a t de e r he l t e l l e r de l v i s t b ruge r f i nans ie rede og de rmed k ræver en be tyde l i g ku rsusa fg i f t . P ro jek te rnes un i ve rs i t e ts - og p ro fess ions-højsko le- t i lbud er enten bachelor- og master-s tud ie r a f 2 -3 å rs va r ighed ( f x i ngen iø r-uddanne lse r og MBA) , e l l e r va lg fag som kan i ndgå som en de l a f en bache lo r- e l le r maste rg rad. Fagsko le t i lbuddene er typ isk a f to å rs va r ighed.

Næsten ha l vde len a f p ro jek te rne ha r op leve t fo rs inke lse r i f r emdr i f t en i f o rho ld t i l de t p lan lag te . Fo rs inke lse rne sky ldes p r imær t t re fo rho ld :

• Fo r de t fø rs te e r p ro jek te rne så rba re ove r fo r pe rsona leudsk i f t n inge r b land t nøg lepe rsone rne i p ro jek t l ede lsen og den i nvo l ve rede uddanne lses ins t i t u t i on .

IDENTIFICERING OG KORTLÆGING

AF BEHOV

BESLUTNING OM HVILKE TILBUD SOM

SK AL UDVIKLES

UDVIKLING AF UDDANNELSES-

TILBUD

FASER I PROJEKTERNE

• De r s t i l l es k rav om 50 pc t . med f i nan-s ie r i ng f r a de de l t agende v i r ksomheder og uddanne lses ins t i t u t i one r (en ten i f o rm a f kon tan te m id le r e l l e r i n -k ind )

• P rog rammet e r i kke åben t fo r de mes t v iden in tens i ve reg ione r i No rge (Os lo -f j o rd mv. ) , som fø lge a f p rog rammets

fokus på a t s t y r ke uddanne lsesudbudde t i r eg ione r med l av e l l e r i ngen be fo l k -n ings t i l væks t

Udvælge lsesprocesI nnovas jon Norge gennemfø r te ansøgn ings-runde rne i to f ase r :

1 . Uda rbe jde lse a f p ro jek tsk i t se r og vu rde r i ng a f udvælge lse a f d i sse

2 . På baggrund a f sk i t se rne g i ves udva lg te ansøge re mu l ighed fo r a t i ndsende komp le t te fo rs l ag t i l udv i k l i ngs-p ro jek te r.

Udvælge lsesk r i t e r i e rne fo r p ro jek te rne va r :

1 . E rhve r vsm i l j øe ts fæ l l es behov fo r spec i f i k e rhve r vs re levan t kompetence og p ro jek te ts s t ra teg iske be tydn ing fo r e rhve r vsm i l j øe t

2 . S tuden t /e levg rund lage t fo r a t udv i k l e e t ny t uddanne lses t i l bud

3. V i rksomhedernes invo lve r ing i p ro jek te t og uddanne lses t i l budde t

4 . Uddanne lses ins t i t u t i one rnes i nvo l ve r i ng og engagement i p ro jek te t og de t udv i k l ede t i l bud

5 . P ro jek te ts fo rank r i ng i r eg iona le kom-pe tences t ra teg ie r og syne rg ie r med re la te rede udv i k l i ngsp rocesse r

6 . P ro jek te ts o rgan ise r i ng , f i nans ie r i ngs-p lan og gennemfø re l sesp lan

Det ha r endv ide re være t i n ten t ionen a t f å en r ime l i g sp redn ing og va r i a t i on i den sam lede po r te fø l j e a f p ro jek te r, såve l geog ra f i sk som b ranchemæss ig t .

De norske regioner har del taget i udvælgelses-p rocessen og vu rde r i ngen a f de i ndkomne p ro jek tsk i t se r. De res ro l l e ha r være t a t vu rde re p ro jek te rnes re levans i f o rho ld t i l r eg iona le udv i k l i ngss t ra teg ie r i nden fo r kom-pe tence- og e rhve r vsudv i k l i ng , vu rde re mu l ige syne rg ie r med and re reg iona le udv i k l i ngsp rocesse r samt even tue l sam-f i nans ie r i ng .

Faser og ak t i v i te te r i p ro jek te rneDer g i ves s tø t te t i l f ø lgende fase r og ak t i v i -te te r i p ro jek te rne :

a ) Mob i l i se r i ng a f e rhve r vsak tø re r, behovs-ko r t lægn ing og e tab le r i ng a f samarbe jds-s t ruk tu re r me l l em e rhve r vs l i v, uddanne lses-ins t i t u t i one r og reg iona le udv i k l i ngsak tø re r

b ) Udv i k l i ng og t i l r e t te lægge lse a f re levan te s tud ie t i l bud fo r kand ida tp roduk t ion e l l e r øget e f ter-og v idereuddannelse i erhvervs l ivet

De konk re te ak t i v i t e te r kan omfa t te :

• Udv i k l i ng a f ana l yse r og spec i f i ka t i one r a f kompetencebehov

• E tab le r i ng og v ide reudv i k l i ng a f kon-k re te kob l i nge r me l l em e rhve r vsm i l j øe t

og re levan te uddanne lses ins t i t u t i one r ( f x mødep ladse r og ne tværksopbygn ing )

• Udv i k l i ng a f f agp lane r og unde r v i s -n ingsop læg base re t på ak t i v medv i r ken f r a e rhve r vs l i ve ts ak tø re r

• T i l r e t te lægge lse a f d i s t r i bue rede t i l bud i f o rm a f i n te rne t -base rede s tud ie r mv.

• Markeds fø r i ng a f t i l budde t


Anta l p ro jek te r

onshøjsko lerne) at foretage t i lpasn inger fo r a t s ik re en fo rnu f t ig ba lance me l lem fag l ig kva l i te t og praks isnærhed.

• Ende l i g pege r f l e re p ro jek te r på , a t de r ha r være t ud fo rd r i nge r kny t te t t i l , a t

e rhve r vs l i ve t og fo rske rne snakke r ” fo r-ske l l i ge sp rog” i be tydn ing a f fo rske l l i g te rm ino log i , l og i k og i nc i t amen tssys tem. De r ha r være t behov fo r a t ove r v inde denne ba r r i e re i samarbe jde t .

De t ska l dog unde rs t reges , a t ovennævnte ba r r i e re r l ang t f r a ha r udg jo r t e t p rob lem i a l l e p ro jek te r. I de p ro jek te r, hvo r de r a l l e -rede i f o r ve jen va r e t ve le tab le re t samar-be jde me l l em e rhve r vs l i v og uddanne lses-ins t i t u t i on , ha r de t være t l e t te re a t engage re uddanne lses ins t i t u t i one rne .

På de fø lgende s ide r e r besk reve t e t a f de succes r ige p ro jek te r unde r p rog rammet : Udv i k l i ng a f en kompos i tuddanne lse på e rhve r vssko len i Kongsberg .

RESULTATEROGEFFEKTER

Da en de l a f de igangsa t te p ro jek te r endnu i kke e r a fs lu t tede , e r de t i sagens na tu r endnu fo r t i d l i g t a t opgøre de ende l i ge resu l ta te r - ends ige e f fek te r - a f p rogrammet .

De t fø rs te væsen t l i ge resu l t a t a f p ro jek te rne e r, a t de ren t f ak t i sk fø re r t i l r ea l i se r i ng a f nye uddanne lses t i l bud . Som de t f remgår a f nedenstående f igur, har 10 af de 23 pro jekter nåe t de t te resu l t a t u l t imo 2016 og igangsa t i a l t 16 fo rske l l i ge uddanne lses t i l bud . De fo rde le r s ig på o t te e f te ruddanne lses t i l bud , to t i l va lgs fag , t re kand ida t /mas te rs tud ie r og t re e rhve r vsuddanne lse r.

I a l t ha r 530 s tude rende påbegynd t de 16 s tud ie r, hvo ra f 250 ha r fu ld fø r t s tud ie t i de 7 p ro jek te r, hvo r uddanne lsen e r gen-nemfø r t fo r fø rs te gang .

Espen War l and f r a I nnovas jon Norge f rem-hæver ove ro rdne t fø lgende resu l t a te r som succese r fo r p rog rammet :

• Der er udvik let nogle nye væsent l ige ud-dannelser, som manglede i Norge ( fx inden for industr ie l t internet og komposit ter )

• Uddanne lse rne e r udv i k l e t på ko r t t i d og hu r t i ge re end no rma l t , hv i l ke t e r v ig -t i g t i f o rho ld t i l a t kunne møde de ak tu -e l l e kompetencebehov i v i r ksomhederne

• De r ha r være t en god reg iona l sp red-n ing i de nyudv i k l ede uddanne lse r

Studente r e r u teksaminer t f ra s tud ium

Utdann ings t i lbud e r rea l i se r t ( s tudente r ha r påbegyndt s tud ium)

Utdann ings t i lbud e r fe rd ig u tv ik le t

Det e r bes lu t te t hv i l ke kompetanset i lbud som ska l u tv i k les

Nærs ings l i ve ts kompetansebehov e r iden t i f i se r t og ka r t l ag t

50 10 15 20 25

7

10

22

23

13

STATUS PÅ FREMDRIFTEN I DE 23 PROJEKTER ULTIMON 2016

N o t e : H v e r t p r o j e k t k a n o m h a n d l e u d v i k l i n g a f f l e r e u d d a n n e l s e s t i l b u d , h v i l k e t e r f o r k l a r i n g e n p å , a t d e r i 1 0 p r o j e k t e r e r i g a n g s a t i a l t 1 6 u d d a n n e l s e s t i l b u d .

• Fo r de t ande t ha r f l e re a f de de l t a -gende uddanne lses ins t i t u t i one r være

invo lve re t i fus ionsprocesser i de seneste pa r å r, hv i l ke t ha r skab t uk la rhed om s t ra teg iske p r io r i t e r i nge r og s t i l l e t udv i k -l i ngsak t i v i t e te r i be ro .

• For det t red je har kon junkturnedgangen i o l i e -gas indus t r i en med fø r t e t f a ld i

e f te rspø rgs len e f te r nog le a f de uddan-ne lses t i l bud , som opr inde l i g va r p lan lag t i v i sse a f p ro jek te rne .

Fø lgeeva lue r i ngen ha r også unde rsøg t om-fange t og ka rak te ren a f i nvo l ve r i ng b land t de cen t ra le ak tø re r i p ro jek te rne - dvs . e rhve r vs l i ve t og uddanne lses ins t i t u t i one rne . Som de t f remgår a f nedens tående f i gu r ha r pe rsone r f r a e rhve r vs l i ve t i 70-80 pc t . a f p ro jek te rne være t d i rek te i nvo l ve re t i både udv i k l i ngen og gennemfø re l sen a f t i l budde t ( s ids tnævn te som under v i sn ings ressou rce ) . De t te tages som en i nd i ka t i on på , a t de t e r l ykkedes a t udv i k l e e rhve r vs re levan te ud-danne lses t i l bud .

De t op leves gene re l t som en s to r gev ins t , a t p ro jek tbev i l l i ngen ha r reduce re t r i s i koen fo r uddanne lses ins t i t u t i onen i a rbe jde t med at udvik le uddannelsest i lbuddet. Forankr ingen i uddanne lses ins t i t u t i one rne op leves im id-

le r t i d gene re l t som en s tø r re ud fo rd r i ng end fo rank r i ng i e rhve r vs l i ve t . De r peges b l . a . på fø lgende ba r r i e re r :

• Fo r e rhve r vsm i l j øe r uden fo rudgående samarbejde med uddannelses inst i tu t ionen, har det været en udfo rdr ing a t i dent i f i ce re de personer ved uddanne lses ins t i tu t ionen, som e r re levan te fo r opgaven med a t

udv i k l e t i l budde t .

• De t e r vanske l i g t fo r uddanne lses- i ns t i t u t i one r a t b id rage med egen f i nan-

s ie r i ng fo rd i de f l es te i kke ha r råde rum t i l den t ype udv i k l i ngs t i l t ag i nden fo r

budge t te t . De r fo r e r sådanne udv i k l i ngs-p ro jek te r t yp i sk a fhæng ig a f i l ds jæ le på i ns t i t u t i one rne som lægger en eks t ra i nd-sa ts (udove r o rd inær a rbe jds t id ) fo r a t udv i k l e de t konk re te uddanne lses t i l bud . De f l es te p ro jek te r ha r dog udny t te t mu-l i gheden fo r a t f r i købe medarbe jde re på uddanne lses ins t i t u t i onen t i l opgaven , hv i l ke t ha r reduce re t ba r r i e rens omfang .

• Det forho ld, at der er fokus på at udv ik le

praks isnære uddannelsest i lbud indebærer et brud med uddannelses inst i tu t ionernes sædvanl ige akademisk ind ret tede under

v isn ingsplaner. Det har der for været en ud-fordr ing for un ivers i te terne (og profess i-

Nær ings l i ve t de l ta r e l l e r v i l de l ta som underv i sn ingsressurs

Nær ings l i ve t ha r vær t konsu l te r t (g jennom re fe ransegruppe, “hør ing” , e tc . )

Fas i l i t a to r fo r kompetansepros jek te t ha r represente r t nær ings l i ve t i a rbe ide t

Personer f ra nær ings l i ve t ha r vær t d i rek te invo lve r t i u tv i k l i ngen av t i l budet

Anta l p ro jek te r420 6 8 10 12 14 16 18 20

16

18

19

14

ERHVERVSLIVETS INVOLVERING I UDDANNELSESTILBUDDET I DE 23 PROJEKTER

Der e r samt id ig på f l e re n i veaue r e tab le re t s tærke fo rme l l e rammer fo r d ia logen me l l em indus t r i en og p ro fess ionshø jsko len :

1 . E t Adv iso r y Boa rd , hvo r CEOs f ra de loka le v i rkomheder og pro fess ionshø jsko lens l ede lse mødes e t pa r gange om å re t og d rø f te r p r i o r i t e te r. De t e r he r, a t de r s i k res opbakn ing og engagement på hø jes te n i veau t i l p r i o r i t e te rne .

2 . En Re fe rence Group, hvo r tekn iske eks-pe r te r f r a v i r ksomhederne mødes med fag-lære re om a t d rø f te de t f ag l i ge i ndho ld i uddanne lse rne og s tud iep lane rne .

3 . HR-g ruppen , hvo r HR-a fde l i nge rne f r a i ndus t r i en mødes med p ro fess ionshø jsko len og d rø f te r mu l i ghede r fo r t i l kny tn ing a f s tude rende og ansæt te l se a f nyuddannede.

Uddanne lsen vu rde res a t være he l t cen t ra l f o r a t f as tho lde og v ide reudv i k le reg ionens s t y r kepos i t i on i nden fo r Sys tems Eng inee-r i ng . S iden e tab le r i ngen i 2006 ha r 160 s tude rende gennemfø r t mas te rp rog rammet og 300 medarbe jde re f r a 50 v i r ksomheder ove r he le Norge ha r medv i r ke t i p rog ram-met . De t e r de r fo r i kke uden g rund , a t NCE SE ka lde r uddanne lsen fo r en a f ve rdens mes t i ndus t r i i n teg re rede s tud ie r.

I 2012 medv i r kede k l yngen t i l e tab le r i ng a f e t he l t ny t i ns t i t u t på p ro fess ionshø jsko len , de r ska l fo rske og unde r v i se i Sys tems Eng inee r i ng (N ISE ) . Tre å r sene re va r s taben ved N ISE øge t t i l 11 ,5 å rsværk , og de t e r l ykkedes a t t i l t række dyg t ige fagpe rsone r f r a i n te rna t iona l t f ø rende un i ve rs i t e tsm i l j øe r. I ns t i t u t te t samarbe jde r b l . a . med S tan fo rd , Ha rward og Cha lmers un i ve rs i t e te r.

Ud vik l ing af Norges før ste komposi t-uddannelse på er hver vsskolen i KongsbergMed NCE SE’s stærke fokus på uddannelses-udv ik l ing e r det i kke over raskende, a t k l yn-gen har været invo lve re t i t re p ro jek te r under I nnovas jon Norges p rog ram ”Kompetence-udv i k l i ng i r eg iona le e rhve r vsm i l j øe r ” . De t fø rs te p ro jek t , de r ha r fokus på udv i k l i ng a f en kompos i tuddanne lse på e rhve r vssko len i Kongsberg , omta les a l l e rede som e t møn-s te reksempe l på samarbe jde me l l em o f fen t -l i ge og p r i va te ak tø re r og me l l em uddanne l -ses ins t i t u t i one r og e rhve r vs l i ve t . Baggrun-

den fo r p ro jek te t e r, a t de r i de kommende å r v i l være e t s to r t behov i k l yngen fo r f ag-lær te medarbe jde re i nden fo r kompos i t - f a -ge t , i kke m inds t som fø lge a f , a t kompos i t -f ab r i kken i Kongsberg ska l p roduce re kom-ponen te r t i l de nye F -35 kampf l y.

P ro jek te t modtog en bev i l l i ng på 3 m io . NOK og s ta r tede op p r imo 2014. A l l e rede e t å r sene re va r kompos i tuddanne lsen færd ig -udv i k l e t og godkend t , og i e f te rå re t 2015 s ta r tede de fø rs te e leve r på faguddanne lsen på e rhve r vssko len . De r e r samt id ig også udv i k l e t e t kompos i t -modu l , som kan tages som va lg fag på p ro fess ionshø jsko len . End-v ide re ha r Kongsberg Gruppen ( kompos i t -f ab r i kken ) done re t e t ny t kompos i t l abo ra -to r i um t i l sko len med fø rende uds ty r.

NCE SE-k l yngen ha r funge re t som ove ro rd-ne t og admin i s t ra t i v p ro jek t l ede r, de r ha r s i k re t a t v i r ksomheder og e rhve r vssko len ha r a rbe jde t sammen om a t udv i k l e pæda-gog iske ressou rce r, rek ru t te re s tuden te r og s i k re t i l s t række l i g med lærep ladse r. Se l v om uddanne lsen e r udv i k l e t på baggrund a f en s to r v i r ksomheds behov, e r de t også tanken a t SMV’e r ska l have gavn a f den , og de r fo r markeds fø res den nu ove r he le Norge .

I f ø lge k l ynge lede r To rk i l B jø rnson ha r de t være t v ig t i g t fo r den hu r t i ge og succes r ige udv i k l i ng a f uddanne lsen , a t m id le rne f r a I nnovas jon Norge ha r kunne anvendes f l ek -s ibe l t og t i l passe t p ro jek te ts spec i f i kke behov. De t ha r g i ve t mu l i ghed fo r a t f r i købe pro jek t ledere på e rhver vssko len i udv ik l ings-fasen og hyre eksterne kræfter t i l a t markeds-fø re uddanne lsen .


Erhve r vssko len T in ius O lsen i Kongsbe rg

EKSEMPEL PÅ VELLYKKET PROJEKT:

NCE SYSTEMS ENGINEERING – UDVIKL ING AF ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSES-TILBUD

Hvem er NCE Systems Engineer ing-k l yngen?NCE Sys tems Eng inee r i ng e r en a f de 14 Norwegian Centres of Expert ice, der modtager støt te f ra det norske k lyngeprogram. K lyngen bes tå r a f hø j tekno log iske p roduk t ionsv i r k -somheder i nden fo r fo rske l l i ge b ranche r, som ha r de t t i l fæ l l es , a t de a l l e ha r b rug for kompetencer inden for ”systems enginee-r i ng ” - en metode t i l a t udv i k l e s to re , kom-p lekse p roduk te r og sys temer, hvo r de enke l te de lemente r samarbe jde r og s tø t te r h inanden . De t k ræver sær l i ge t vær fag l i ge i ngen iø rkompetence r a t udv i k l e d i sse sys te -mer og de r fo r be t rag te r NCE Sys tems Eng i -nee r i ng s ig som en kompetencek l ynge .

I k l yngen de l t age r o t te udv i k l i ngspa r tne re ( v iden ins t i t u t i one r, kommuner og reg ion ) og 15 med lemsv i r ksomheder - p r imær t s tø r re v i rksomheder med en g loba l markeds ledende pos i t i on i nden fo r l eve r i ng a f sys temer og komponenter t i l o l ie - /gas- , f l y - , b i l - , energ i - , ma r i t im , fo rsva r og rumfa r t . T i l sammen ha r v i r ksomhederne en omsætn ing på næsten 50 m ia . NOK og anvender 3 m ia . k r. å r l i g t på fo rskn ing og i nnova t ion . De r e r så ledes ta le om en a f de v ig t i gs te og mes t avance-rede i ndus t r i - k l ynge r i No rge .

K l yngen e r op r i nde l i g t udsp runge t a f den no rske fo rsva rs indus t r i , som i f l e re å rhund-rede r ha r være t l oka l i se re t i den l i l l e by Kongsberg , ha l vanden t imes kø rse l f r a Os lo . I 1970 ’e rne bes lu t tede rege r i ngen a t sælge fo rske l l i ge d i v i s ione r a f fo rsva rsv i r k -somheden Kongsberg Gruppen f r a , og de t b lev s ta r t skudde t t i l en succes fu ld udv i k l i ng a f en række v i r ksomheder med Sys tems

Eng inee r i ng-ekspe r t i se i nden fo r fo rske l -l i ge b ranche r. Amb i t i onen e r, a t v ide reud-v i k l e Kongsberg som e t a f ve rdens mes t a t t r ak t i ve s teder fo r udv ik l ing og indust r ia -l i se r ing a f avancerede hø j tekno log iske sy-s temer.

Ud vik l ing af nye uddannelser - Master i Systems Engineer ingK lyngeorgan isa t i onen bag NCE Sys tems Eng inee r i ng (SE ) f ac i l i t e re r og gennemfø-re r samme t ype a f ak t i v i t e te r som man f i n -de r hos and re k l yngeo rgan isa t i one r ve r-den ove r, dvs . ma tchmak ing og samar-be jdsp ro jek te r me l l em v iden ins t i t u t i one r og v i r ksomheder om fo rskn ing , i nnova t ion og kompetenceudv i k l i ng mv. De t sær l i ge ved NCE SE e r im id le r t i d k l yngens mege t s tærke fokus på a t udv i k l e e rhve r vs re t -tede uddanne lses t i l bud i e t mege t tæt samarbe jde me l l em de loka le v i r ksomhe-de r og uddanne lses ins t i t u t i one r.

De t mes t markan te resu l t a t a f de t te sam-a rbe jde va r e tab le r i ngen a f No rdens fø rs te mas te rs tud ie i Sys tems Eng inee r i ng på p ro fess ionshø jsko len Buske rud i Kongs-be rg i 2006. Uddanne lsen b lev udv i k l e t i samarbe jde med de fø rende fo rske re i ve rden på område t ( amer i kanske S tevens I ns t i t u te o f Techno logy ) , som også e f te r-fø lgende e r t i l kny t te t som de l t i dsunder-v i se re . Under de t t reå r ige s tud ie a rbe jde r de s tude rende 50 pc t . a f t i den i v i r ksom-hederne (med løn ) , hvo r de anvender de res teoret iske v iden i praksis, og v i rksom-hedernes ekspe r te r de l t age r som under-v i se re og b id rage r t i l a t udv i k l e s tud ie - p lane rne .



ga ran t i f o r de fø rs te kunde r som fø lge a f de reg iona le v i r ksomheders behov. De t e r så le -des l ykkedes a t f i nde en god ba lance i p rog rammets i nc i t amen tss t ruk tu r, de r t i l -godese r både e rhve r vs l i v og uddanne lses-ins t i t u t i one rne .

De r eks i s te re r dog samt id ig en række s t ruk -tu re l l e ba r r i e re r i uddanne lsessys temets i nd re tn ing og f i nans ie r i ng , som p rog ram-mid le rne kun i beg rænse t omfang kan påv i r ke . De t e r fo r t sa t en ud fo rd r i ng a t a fsæt te de nødvend ige ressou rce r og kompetence r i uddanne lses ins t i t u t i onen t i l denne t ype udv i k l i ngsa rbe jde , i sær b land t de fag l i ge unde r v i se re . De t sky ldes i kke m inds t , a t i nc i t a tmen tss t ruk tu re rne i uddan-ne lsessys temet både hvad angå r f i nans ie -r i ng og mer i t e r i ng , hve rken e r i nd re t te t t i l e l l e r be lønne r t i dsk rævende samarbe jds-p rocesse r med e rhve r vs l i ve t .

De r t i l kommer, a t de t også kan være en ud-fo rd r i ng fo r i ns t i t u t i one rne e f te r p ro jek te ts a fs lu tn ing a t f i nde ressou rce r t i l a t s i k re t i l s t række l i g rek ru t te r i ng t i l a t e tab le re og cemente re s tud ie t . De t gælde r uanse t om de t e r unge s tude rende e l l e r v i r ksomheds-medarbe jde re , de r ska l rek ru t te res .

3. F leks ib i l i te t i p rogrammet og løbende opt imer ingProg rammets s to re f l eks ib i l i t e t f r emhæves både a f I nnovas jon Norge og bev i l l i ngsmod-tage re (b l . a . NCE Sys tems Eng inee r i ng ) som en s to r s t y r ke , som ha r g jo r t de t mu l i g t a t f i nans ie re de fo rske l l i ga r tede ak t i v i t e te r, der har været behov for i de enkel te projekter. Endv ide re ha r de r være t en tæt d ia log og e r fa r i ngsudvek ls l i ng me l l em Innovas jon Norge og p ro jek te rne unde r ve js .

E r f a r i nge rne og lær ingen f r a den fø rs te ansøgn ings runde fø r te t i l , a t I nnovas jon Norge jus te rede og s ty rkede nog le e lemen-te r i p rog rammet . B l . a . b lev mu l i gheden fo r a t søge fo rp ro jek te r i nd fø r t og de r b lev s t rammet op k ravene t i l uddanne lse rnes re -

k ru t te r ingspotent ia le (anta l s tuderende) . For-pro jekt f asen ha r i f ø lge Espen War l and i hø j g rad medv i r ke t t i l a t øge kva l i t e tsn i veaue t i de e f te r fø lgende p ro jek tansøgn inge r.

PROJEKTNIVEAU

Som de t f remgår a f de fo regående a fsn i t ha r I kke a l l e de igangsa t te p ro jek te r være t l i ge succes fu lde 23. De t unde rs t rege r, a t de ba r r i e re r, de r eks i s te re r fo r e t e f fek t i v t sam-sp i l me l l em e rhve r vs l i v og uddanne lses ins t i -tu t i one r om kompetenceudv i k l i ng , e r dyb t rod fæstede og i nog le t i l fæ lde s t ruk tu re l l e , og de rmed vanske l i ge a t ove r v inde . Men det e r ne top i hø j g rad også t i l s tedevære lsen a f d i sse ba r r i e re r ( som f l e re p ro jek t l ede re pege r på , j f . t i d l i ge re a fsn i t ) , de r e r å rsagen t i l p rog rammets e tab le r i ng .

V ig t ige fak to re r, der kendetegner de succes-fu lde p ro jek te r og som adsk i l l e r dem f ra de m ind re succes fu lde , e r i f ø lge Espen War-l and f r a I nnovas jon Norge :

• A t p ro jek te t base re r s ig på en a l l e rede ve le tab le re t samarbe jds in f ras t ruk tu r ( f x e t k l yngemi l j ø ) , hvo r pa r te rne ha r mødtes ove r længere t i d og ha r e t god t kend-skab t i l h i nanden .

• A t pa r te rne he l t f r a s ta r ten a f ha r ha f t en k l a r og fæ l l es op fa t te l se a f må le t med p ro jek te t .

• A t de succes fu lde p ro jek te r ha f t fokus på og afsat ressourcer t i l markedsfør ingen a f de t udv i k l ede uddanne lses t i l bud , da e r fa r i ngen e r, a t b ruge rne i kke i t i l s t ræk-ke l i g t omfang kommer a f s ig se l v.

2 3 M e d t i l b i l l e d e t h ø r e r d o g o g s å , a t e n d e l p r o j e k t e r e n d n u i k k e a f s l u t t e t .

Han f remhæver endv ide re , a t også uddan-ne lse rne ha r f åe t t i l f ø r t nye kompetence r v i a p ro jek te rne , f x i f o rm a f unde r v i se re f r a v i r ksomhederne og ny t uds ty r.

I de kommende å r ska l de t v i se s ig , om de udv i k l ede uddanne lses t i l bud e r bæredyg t ige og ha r e t t i l s t række l i g t rek ru t te r i ngsg rund-lag t i l a t b l i ve udbud t rege lmæss ig t , og de r igennem medv i r ke t i l e t mærkba r t l ø f t i kompetence rne i den reg iona le a rbe jds-s t y rke t i l passe t v i r ksomhedernes behov.

ERFARINGEROGLÆRINGSPUNKTER– HVADKANVI LÆREAFCASEN?

Både Innovas jon Norge og fø lgeeva luer ingen f r a Ox fo rd Resea rch vu rde re r, a t p rog ram-met gene re l t se t ha r være t succes fu ld t og l eve t op t i l de ops t i l l ede fo r ven tn inge r. Ud ove r de konk re te opnåede resu l t a te r e r de r også i mange p ro jek te r e tab le re t nye e l l e r s t y r kede samarbe jds re la t i one r me l l em de t reg iona le e rhve r vs l i v og uddanne lses ins t i t u -t i one r, som de r kan bygges v ide re på - og kap i t a l i se res på - i de kommende å r.

De r t i l kommer, a t de r e r opsamle t en omfa t -tende mængde lær ing og e r fa r i nge r både f ra programmet som helhed og f ra de enke l te udv i k l i ngsp ro jek te r, som udgør værd i fu ld i nsp i ra t i on fo r den f remt id ige i ndsa ts . Og som b l .a . fo r ven tes a t i ndgå i den v ide re udv i k l i ng a f de t no rske k l yngeprog ram

De cen t ra le succes fak to re r re l a te re r s ig de ls t i l p rog rammets i nd re tn ing og imp le -men te r i ng , og de ls t i l de enke l te p ro jek te rs ud fo rmn ing og gennemfø re l se . I de t fø lg -ende uddybes lær ingspunk te r på henho lds-v i s p rog ram- og p ro jek tn i veau .

PROGRAMNIVEAU

1. Krav t i l p ro jek te r nes kva l i te t og modn ingsn iveauEva lue r i ngen pege r på , a t I nnovas jon Norge gene re l t ha r fo rmåe t a t s i k re e t hø j t kva l i -t e ts - og modn ingsn i veau i de bev i l gede pro jek te r, de ls qua de opst i l l ede ansøg-

n ingsk r i t e r i e r og de ls gennem den to - fasede ansøgn ingsp roces , de r ha r g i ve t mu l i ghed fo r a t uddybe og j us te re ansøgn ingen unde r ve js . Sær l i g t ska l f r emhæves , a t k r i t e r i e t om p ro jek te ts fo rank r i ng i e t eks i -s te rende fo rma l i se re t e rhve r vs - /k l yngemi l j ø har s ikret et høj t kval i tets- og modningsniveau.

Man va lg te im id le r t id også a t s tø t te e t m indre an ta l p ro jek te r, de r i kke base rede s ig på en eks i s te rende s tærk samarbe jdss t ruk tu r, ve l -v idende a t he r va r en l ave re modn ingsg rad og de rmed s tø r re r i s i ko fo r i kke a t l ykkedes , men t i l gengæld også e t s tærk t samfunds-ra t i ona le fo r a t unde rs tø t te e tab le r i ngen a f nye samarbe jds re la t i one r.

Samt id ig ha r de t po l i t i ske ønske om a t p rog rammet ska l nå geogra f i sk b red t ud i No rges udkan tsområde r i f ø lge Espen War l and med fø r t , a t man i udvælge lsen a f p ro jek te r ha r må t te gå på kompromis med nog le a f kva l i t e tsk ravene . B l .a . va r rek ru t te -r i ngspo ten t i a l e t fo r de t uddanne lses t i l bud , de r sku l l e udv i k l es , i nog le t i l fæ lde re l a t i v t beg rænse t .

2. Må l re tte t f inans ie r ing skaber inc i ta-menter og adresserer k r i t i ske behov i p ro jek te r neDe f i nans ie r i ngsmu l ighede r, de r t i l bydes i p rog rammet , unde rs tø t te r e f fek t i v t i nvo l ve-r i ngen a f de re levan te pa r tne re og en suc-ces r ig gennemfø re l se a f p ro jek te t . De ls ved a t s tø t te f r i køb a f medarbe jde re ved uddan-ne lses ins t i t u t i one r, og de ls ved a t f i nans ie re en p ro jek t f ac i l i t a to r ( f x f r a k l yngeo rgan isa-t i onen ) , de r kende r begge ve rdene r, og kan løse kon f l i k te r unde r ve j s og s i k re f remdr i f t . Endv ide re e r de r også søg t a t unde rs tø t te en l evedyg t ig v ide re fø re l se a f de udv i k l ede uddanne lses t i l bud , ide t de r kan anvendes m id le r på a t markeds fø re t i l budde t ove r he le l ande t .

De rmed indebære r p ro jek t f i nans ie r i ngen en r i s i ko reduk t ion fo r uddanne lses ins t i t u t i onen i udv i k l i ngen og imp lemente r i ng a f e t ny t ud-danne lses t i l bud , hvo r de r samt id ig e r en v i s

L AND/REGION

SKOTLAND

TEMA: v idenbroe r de r kommer b red t ud t i l unde rskoven a f SMV’e r

NORGE

TEMA: E rhve r vs re t te tKompetenceudv i k l i ng

TYSKLAND

TEMA: I ndus t r i 4 .0 og v idenbroe r

HOLLAND/E INDHOVEN

TEMA: Sp in -o f f s og i værksæt te r i f o r fo rske re

ØSTR IG

USA/CAL IFORNIEN

TEMA: Sp in -o f f s og i værk-sæt te r i f o r s tude rende

CASE

Inter face : The Sco t t i sh Fund ing Counc i l ( som f i nans ie re r de sko tske un i ve rs i t e te r ) .ha r p rog rammet I n te r f ace , de r ha r t i l f o rmå l f å v iden f r a un i ve rs i t e te r t i l SMV ’e r. E t o f f . f i nans ie re t v idens t rans fe r /ma tchmak ing p rog ram fo r SMV’e r. He r kan SMV’e r p ræsen te re de res ud fo rd r i nge r og få dem matche t med fo rske r. Ha r kø r t I mere end t i å r og ha r en god t rack- reco rd . Se mere på h t tp : / /www. in te r f ace-on l i ne .o rg .uk /

I n i t i a t i ve t Kompetenceudv ik l ing i reg iona le nær ingsmi l jøer ha r fokus på a t e tab le re sk ræddersyede uddanne lses t i l bud i r eg ione r med s ig te på a t s kabe f l e re v idena rbe jdsp ladse r. De r e r e tab le re t 17 p ro jek te r med tæt samarbe jde me l l em de t l oka le e rhve r vs l i v og uddanne lses-ins t i t u t i one r, hvo ra f en he l de l gennemfø res a f de no rske k l ynge r. Se mere he r : h t tp : / /www. innovas jonno rge .no/kompetanse

En ny l i g t o f fen l i g t g jo r t ana l yse f r a I nnova t ions fonden v i se r a t Tysk land e r fo ran Danmark nå r de t kommer t i l oms t i l l e p roduk t ionsv i r ksomheder t i l i ndus t i 4 .0 . I n i t i a t i ve t SMV4 .0 Kompetencent re ha r fokus på a t omst i l l e de t yske SMV’e r t i l de nye d ig i t a l e tekno log ie r. Se mere he r : h t tp : / /www.m i t te l s tand-d ig i t a l .de/DE/Foe rde r i n i t i a t i ven/M i t te l s tand-4-0/kompetenzzen t ren

Endv ide re e r Lead ing-Edge c lus te r ” I t s Ow l ” en cen t ra l ope ra tø r i den t yske i ndus t r i 4 .0- indsa ts . Se mere he r : h t tp : / /www. i t s -ow l .de/

Bra inpor t /H igh TechCampusE indhoven: B ra inpo r t e r en a f Eu ropas fø rende tekno log iske reg ione r. B land t ande t på g rund ad H igh Tech Campus E indhoven . He r sam le t f l e re pa tan te t på km2 end noge t ande t s ted i ve rden . H igh Tech Campus e r bo r 140 v i r ksomheder s ide om s ide med 10 .000 fo rske re . H igh Tech Campus ha r t i l f o rmå l a t gø re innovat ion t i l fo r re tn ing. Se mere her : h t tps : / /www.h ightechcampus.com

Lower Aust r ia . Technopo lprogram. Tekno log icen t re , de r komb ine re r R&D, uddanne lse og v i r ksomheder i nden fo r udva lg te fokusområde r. S ta r tede i 2004. Se mere he r : h t tps : / /www.ecop lus .a t / i n te ress ie r t -an / technopo le / technopo le - i n -n iede roes te r re ich /

Endv ide re e r Upper Aus t r i a e r kend t fo r de res s tærke k l ynge r, de r e r sam le t i ClusterLand Upper Aust r ia . Se mere her : ht tps://www.biz-up.at/vernetzung/unserec luster/

Berke ley Un ivers i ty / C ITRIS: E r e t o f fen t l i g t un i ve rs i t e t i Ca l i f o rn ien med 38 .000 s tude rende . Med de res såka ld te C ITR IS – Cen te r fo r I n fo r-mat ion Techno logy Research in the In te res t o f Soc ie ty - in i t i a t i v a rbe jder de må l re t te t med innova t ionssamarbe jde og i værksæt te r i som m idde l t i l a t f å v iden ud i v i r ksomheder. Mere end 60 v i r ksomheder e r s ta r te t op på baggrund a f C ITR IS , de r a rbe jde r på t værs a f i ns t i t u t te r. Se mere he r : h t tp : / /www.c i t r i s -uc .o rg /

BIL AG2 .BRUTTOL ISTE OVER POTENT IELT INTERESSANTE INTERNAT IONALE CASES


BIL AG1 . OVERS IGT OVER INTERV IEWEDE PERSONER

TYSKLAND

• D r. Sven Nussbaum, Deu tsches Zen t rum fü r Lu f t - und Raumfah r t , DLR P ro jek t t r äge r, D ig i t a l e Anwendungen - M i t te l s tand-D ig i t a l

• Ju l i an Be rge r, V idenskabe l i g medarbe jde r, F raunho fe r- I ns t i t u t f ü r En twur fs techn ik Mecha t ron i k IEM

• Gün te r Ko rde r, C lus te r Manage r, i t ’s OWL

NORGE

• Espen War l and , Kunderådg i ve r Kompetanseu tv i k l i ng i r eg iona le nær ingsmi l j øe r, I nnovas jon Norge

• To rk i l B jø rnson , K l ynge lede r, NCE Sys tems Eng inee r i ng

SKOTLAND

• S iobhan Jo rdan , D i rec to r, I n te r f ace

• Rober t Good fe l l ow, Head o f Techno logy Trans fe r, He r io t Wat t Un i ve rs i t y


Reg ion Vä rm land og Ka r l s tads Un i ve rs i t e t a rbe jde r s t ra teg isk med a t skabe e f fek t i ve reg iona le v idenbroe r, b l . a . v i a reg ionens k lynger, som man har arbe jdet med s iden 1999, og hvor reg ionen e r sær l i g s tærk i nden fo r i t - og skov indus t r i . Se mere he r : h t tps : / /www.kau .se/samverkan/samverka-med-oss/om-samver-kan/sa- jobba r- v i -med-samverkan og he r : h t tp : / /pape rp rov ince .com/

Endv ide re e r Uppsa la Un ivers i te t kend t fo r de res succes r ige mode l fo r fo rskn ings- og i nnova t ionssamarbe jde med v i r ksom-heder (også SMV’er ) , der tager udgangspunkt i v i r ksomhedernes behov. Se mere he r : h t tp : / /www.uu innova t ion .uu .se

Innovate in Cata lon ia : Trods Span iens økonomiske k r i se k l a re r Ca ta lon ien s ig god t med hø j t i nnova t ionsn i veau , b l . a . pga . sa tsn inge r på smar t c i t i es , mob i l e tekno log ie r og k l ynge r. Ca ta -lon ien ha r også en tekno log isk i n f r as t ruk t tu r bes tående a f o f -fen t l i ge og p r i va te l abo ra to r i e r, som e r akk red i te re t a f ACCIO.Har også e t i n te rna t iona l t f o rske rmob i l i t e t s -p rog ram, hvo r ca ta -lonske v i r ksomheder kan få s tø t te t i l a t ansæt te en uden landsk fo rske r i t o å r. Se mere : h t tp : / /ca ta lon ia .com/en/ innova te - in -ca ta lon ia /

High Techno logy Network : bes tå r a f 82 o f fen t l i ge og p r i va te i ndus t r i - fo rskn ings labo ra to r i e r. Ne tværke t udbyde r fo rske l l i ge se r v ices . Ne tværke t e r b leve t fo rs tærke t med 10 technopo les , de r o rgan ise re r ak t i v i t e te r, se r v ices og fac i l i t e te r fo r i ndus t r i e l f o rskn ing . Se mere he r : h t tp : / /www.as te r. i t /en

Univers i t ies o f App l ied Sc iences (UAS) : I Schwe i z e r de t på baggrund a f en re fo rm i 1995 l ykkedes a t opbygge en ve l f unge-rende p ro fess ionshø jsko lesek to r, de r ha r fokus på de ls e f te r-uddanne lse a f a rbe jdsk ra f ten og de ls fo rskn ingsbase re t v iden-ove r fø rse l t i l e rhve r vs l i v og samfund. De syv UAS dække r hve r s in reg ion . UAS e r den t ype v iden ins t i t u t i on , de r de l t age r i f l es t FoU-p ro jek te r s tø t te t a f den schwe i z i ske I nnova t ionss ty re l se CT I . Se mere he r : h t tps : / /www.sb f i . admin .ch/sb f i /en /home/top ics /h ighe r-educa t ion /un i ve rs i t i es -o f -app l i ed-sc iences .h tm l

Univers i ty o f Her t fo rdsh i re . Ha r ha f t succes med a t udv i k l e fo rskn ingsbase re t v idense r v ice , som SMV’e rne t række r på , samt en uds t rak t b rug a f s tude rende som b robygge re . Se mere he r : h t tp : / /www.he r t s .ac .uk /bus iness-se r v ices

SVER IGE

SPANIEN(CATALONIEN)

ITAL IEN (EM IL IA-ROMAGNA)

TEMA: Tekno log isk i n f r as t ruk tu r

SCHWEIZ

ENGLAND

TEMA: Fo rskn ingsbase re t v idense r v ice

Documents

VIDENBROER TIL VÆKSTreglab.dk/.../Videnbroer_International_caserapport.pdf · Kommune, Silkeborg Kommune, Herning Kommune samt Akademikerne og LO. Udover den internationale caserapport