12
Nummer 153 13. august 2015 Udgives af Vollsmose Sekretariatet THAIBOKSER I THAILAND Ali Cheikha boksede sin første professionelle kamp Side 8 SOMMEREN I BILLEDER Se billedgalleri fra sommerens mange aktiviteter i bydelen Side 6-7 DUNKESHOW, NBA-STJERNE OG GADEIDRÆT BESØGTE VOLLSMOSE SIDE 3 LÆS OGSÅ OM: Mulerne og Moserunden side 4-5 • Kirken gav sommerminder side 4-5 Tour09 på vej side 8 - Sport er sundt, sport er godt. Det er de fleste enige om. Det er sundt for alle at røre sig, og det er godt for børn at være fælles med kammerater i fritiden om sunde interesser og mål En dunkende succes Retshjælpen klar med mobil rådgivning Retshjælpen Vollsmose er blevet mobil efter sommerferien og er klar til at udvide deres rådgivning til resten af Odense og Fyn. Kontoret og basen er stadig i Vollsmose, men en donation fra Fiona Fonden har gjort det muligt at starte en mobil retshjælp, der rejser ud med juridisk råd og vejledning. Af Niels Just Rasmussen Kort før sommerferien fik Retshjælpen Vollsmose både nye lokaler og en glædelig besked: 30.000 kroner fra Fiona Fonden gør det muligt for dem at tilbyde mobil rets- hjælp uden for bydelen. Pen- gene bliver brugt på bærbare computere, en projektor, en printer og juridisk litteratur, så retshjælpen er klar til at rykke ud. - Det er vigtigt, vi møder folk der, hvor de er, og yder dem den juridiske håndsræk- ning, de har brug for, siger Jørgen Peter Holst, der er daglig leder af Retshjælpen Vollsmose. Den mobile retshjælp bliver oprettet, fordi Retshjælpen Vollsmose har en klar for- nemmelse af, at der er mange personer i Odense og på Fyn, der kunne have god gavn af en juridisk håndsrækning. - Vi ved, der er folk, som ikke henvender sig af sig selv, og som slet ikke gør det, hvis der er tale om et tilbud, der ’smager’ af at være kommu- nalt, siger Jørgen Peter Holst og uddyber: - Ved at være mobile forsø- ger vi at komme dem i møde. Odense og hele Fyn I første omgang har retshjæl- pen kontakt til boligforenin- gerne i de øvrige boligområ- der i Odense og skal desuden senere på måneden have et møde med Cafe Paraplyen, som er et værested i det cen- trale Odense. - Men i øvrigt er retshjælpen åben for relevante henvendel- ser fra hele Fyn, siger Jørgen Peter Holst. Tanken er, at retshjælpen rykker ud til de områder, der er etableret samarbejde med, og tilbyder juridisk rådgivning et par gange om måneden. Vollsmose stadig basen Retshjælpen Vollsmose har eksisteret i godt halvandet år. I den periode har de mod- taget godt fire til seks hen- vendelser om dagen. Hen- vendelser, der drejer sig om alt lige fra familiesammenfø- ring til skilsmisse. - Det skulle derfor undre mig meget, om ikke der er et tilsvarende behov i andre bo- ligområder i Odense. Nu gør vi forsøget og afsøger beho- vet, siger Jørgen Peter Holst og tilføjer: - Under alle omstændighe- der kan de erfaringer, vi gør os, være med til at styrke vo- res daglige juridiske rådgiv- ning i Vollsmose. - Vi ved, der er folk, som ikke henvender sig af sig selv, og som slet ikke gør det, hvis der er tale om et tilbud, der ’smager’ af at være kommunalt Foto: Thomas Gam Nielsen Retshjælpen Vollsmose ligger i Vollsmose Torv og har åbent alle hverdage fra klokken 14-17. Ud over den daglige leder er der godt 10 jurastuderende tilknyttet, som står for den juridiske rådgivning. Flere af rådgiverne er tosprogede. Rådgivningen er gratis, og de kan svare på spørgsmål om erstatningssager, forbrugerforhold, opholdstilladelser og meget andet. Læs mere på www.retshjaelpenvollsmose.dk. DET KAN DE HJÆLPE MED

Vollsmose Avisen 153

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Vollsmoses lokale avis.

Citation preview

Page 1: Vollsmose Avisen 153

Nummer 153 • 13. august 2015 Udgives af Vollsmose Sekretariatet

THAIBOKSER I THAILANDAli Cheikha boksede sin første professionelle kamp

Side 8

SOMMEREN I BILLEDERSe billedgalleri fra sommerens mange aktiviteter i bydelen

Side 6-7

DUNKESHOW, NBA-STJERNE OG GADEIDRÆT BESØGTE VOLLSMOSE SIDE 3

LÆS OGSÅ OM: Mulerne og Moserunden side 4-5 • Kirken gav sommerminder side 4-5 • Tour09 på vej side 8

- Sport er sundt, sport er godt. Det er de fleste enige om. Det er sundt for alle at røre sig, og det er godt for børn at være fælles med kammerater i fritiden om sunde interesser og mål

En dunkende succes

Retshjælpen klar med mobil rådgivningRetshjælpen Vollsmose er blevet mobil efter sommerferien og er klar til at udvide deres rådgivning til resten af Odense og Fyn. Kontoret og basen er stadig i Vollsmose, men en donation fra Fiona Fonden har gjort det muligt at starte en mobil retshjælp, der rejser ud med juridisk råd og vejledning.

Af Niels Just Rasmussen

Kort før sommerferien fik Retshjælpen Vollsmose både

nye lokaler og en glædelig besked: 30.000 kroner fra Fiona Fonden gør det muligt for dem at tilbyde mobil rets-hjælp uden for bydelen. Pen-gene bliver brugt på bærbare computere, en projektor, en printer og juridisk litteratur, så retshjælpen er klar til at rykke ud.

- Det er vigtigt, vi møder folk der, hvor de er, og yder dem den juridiske håndsræk-ning, de har brug for, siger Jørgen Peter Holst, der er daglig leder af Retshjælpen Vollsmose.

Den mobile retshjælp bliver oprettet, fordi Retshjælpen Vollsmose har en klar for-nemmelse af, at der er mange personer i Odense og på Fyn,

der kunne have god gavn af en juridisk håndsrækning.

- Vi ved, der er folk, som ikke henvender sig af sig selv, og som slet ikke gør det, hvis der er tale om et tilbud, der ’smager’ af at være kommu-nalt, siger Jørgen Peter Holst og uddyber:

- Ved at være mobile forsø-ger vi at komme dem i møde.

Odense og hele Fyn

I første omgang har retshjæl-pen kontakt til boligforenin-gerne i de øvrige boligområ-der i Odense og skal desuden senere på måneden have et møde med Cafe Paraplyen, som er et værested i det cen-trale Odense.

- Men i øvrigt er retshjælpen åben for relevante henvendel-ser fra hele Fyn, siger Jørgen Peter Holst.

Tanken er, at retshjælpen rykker ud til de områder, der er etableret samarbejde med, og tilbyder juridisk rådgivning et par gange om måneden.

Vollsmose stadig basen

Retshjælpen Vollsmose har eksisteret i godt halvandet år. I den periode har de mod-taget godt fire til seks hen-

vendelser om dagen. Hen-vendelser, der drejer sig om alt lige fra familiesammenfø-ring til skilsmisse.

- Det skulle derfor undre

mig meget, om ikke der er et tilsvarende behov i andre bo-ligområder i Odense. Nu gør vi forsøget og afsøger beho-vet, siger Jørgen Peter Holst og tilføjer:

- Under alle omstændighe-der kan de erfaringer, vi gør os, være med til at styrke vo-res daglige juridiske rådgiv-ning i Vollsmose.

- Vi ved, der er folk, som ikke henvender sig af sig selv, og som slet ikke gør det, hvis der er tale om et tilbud, der ’smager’ af at være kommunalt

Foto: Thomas G

am N

ielsen

Retshjælpen Vollsmose ligger i Vollsmose Torv og har åbent alle hverdage fra klokken 14-17. Ud over den daglige leder er der godt 10 jurastuderende tilknyttet, som står for den juridiske rådgivning. Flere af rådgiverne er tosprogede. Rådgivningen er gratis, og de kan svare på spørgsmål om erstatningssager, forbrugerforhold, opholdstilladelser og meget andet. Læs mere på www.retshjaelpenvollsmose.dk.

DET KAN DE HJÆLPE MED

Page 2: Vollsmose Avisen 153

2 • Vollsmose Avisen 153 • 13. august 2015

Thomas Gam NielsenRedaktør for Vollsmose Avisen [email protected]. 21 17 83 15

Nanna MuusmannChef for Vollsmose 2020 (ansvarshavende) [email protected]

LEDER

Borgerbidrag i denne udgaveBjørn LangkildeInge ReenbergIrena KrasniqiJohn BondeJørgen GregersenNisrin KhalilWilliam Thorup Hansen

Indlevering af materialeAlle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlinesHar du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktøren på tlf. 21 17 83 15, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 27. august Deadline: Torsdag den 20. august

Udgivelsesdato: Torsdag den 10. september Deadline: Torsdag den 3. september

Redigering og layout: Thomas Gam Nielsen og Bjarne Kjær Simonsen

Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 14.750 Distribution: Post Danmark

Hvis du ikke får din avisVollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis den mod forventning skulle udeblive, bedes du kontakte Post Danmark kundeservice på tlf. 70 70 70 30.

Bliv borgerjournalist for avisenVollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboer-nes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med ideer, med at skrive eller med at tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Af Thomas Gam Nielsen

NBA 3X, TOUR09, MOSERUNDEN, fodboldskole, Vollsmose Cup og meget mere. De seneste par uger og den næste må-neds tid har der været, og vil der være gang i et hav af sport-sevents i Vollsmose. Særligt stort – især mediemæssigt – var det fredag i sidste uge, da en legende fra den amerikanske basketballliga gæstede Vollsmose sammen med en stor streetsport-event. I løbet af dagen var der over 500 gæster, der enten selv spillede eller så på børn og unge spille basket, fodbold, lave parkour eller danse streetdance. Det var en dag med solskin og smil over hele linjen. Det var en fornøjelse at mærke den gode stemning og se den umiddelbarhed, som børnene kastede sig ud i nye sportsgrene med.

I næste weekenden lyder startskuddet til B1909’s store sponsorløb Tour09, hvor flere folketingsmedlemmer og den tidligere landsholdsmålmand Lars Høgh cykler penge ind til den lokale fodboldklubs arbejde med børn og unge. B1909 gør en stor indsats for børn og unge i det daglige, og klubben har brug for de ekstra sponsorkroner, som de kan cykle ind via deres traditionsrige sponsorløb Tour09.

Et par dage efter cykelrytterne har trampet rundt, er det løbeskoenes tur. Tirsdag den 25. august bliver Moserunden holdt for tredje gang, og i år er der rekorddeltagelse med mere end 500 løbere. Det er et familieløb, der med musik og mad i bydelens grønne omgivelser forhåbentlig bliver en god oplevelse for løberne. SPORT ER SUNDT, SPORT ER GODT. Det er de fleste enige om. Det er sundt for alle at røre sig, og det er godt for børn at være fælles med kammerater i fritiden om sunde interesser og mål. Fritidsaktiviteter er et plus både for det enkelte barn,

men også for bydelen som sådan. Både til NBA-arrangemen-tet i fredags og til en række andre sportsaktiviteter kommer der folk fra resten af Odense – og nogle gange fra resten af Danmark. Det er kun godt, at sport i mange former kan bruges som trækplaster for Vollsmose. Det giver en naturlig grund til at komme og opleve én af byens mest omdiskuterede bydele.

NÅR DET ER SAGT, så skal sporten først og fremmest være med til at øge trivslen blandt børn og unge. Vollsmose er en af byens yngste bydele, hvor der er rigtig mange under 18 år. Derfor er der brug for permanente fritidsforeninger, der spejler de mange interesser og evner, som den lokale ungdom har. Et aktivt fritidsliv giver samlet set et bedre liv – også et bedre skoleliv. Derfor skal opfor-dringen her fra lyde: Kom ud af busken og benyt jer af de mange tilbud, I kan finde i Odense. Der er noget for enhver smag - uanset om det er sport, spejder eller spejlre-flekskameraer, I synes er spændende. Velkommen tilbage fra sommer-ferien.

Sensommeren står i sportens tegn- Derfor er der brug for permanente fritids-foreninger, der spejler de mange interesser og evner, som den lokale ungdom har. Et aktivt fritidsliv giver samlet set et bedre liv – også et bedre skoleliv

BILLEDET FORTÆLLER: For tredje år i træk afholdte Get2Sport Vollsmose fodboldskole i samarbejde med DBU Fyn. I år deltog 75 børn, og blandt andet 26 piger trænede på grønsværen hele sidste uge på boldbanen bag ved centret. Om onsdagen fik samtlige boldspillere udleveret en landsholdstrøje, som de alle trænede i. Mon ikke de også har den på foran fjernsynet, når Danmark om et par uger møder Albanien i EM-kvalifikationskampen den 4. september? Foto: Jørgen Gregersen, borgerjournalist

Page 3: Vollsmose Avisen 153

13. august 2015 • Vollsmose Avisen 153 • 3

Verdensstjerne kastede glans over gadeidrættenEt stort arrangement som NBA 3X i Vollsmose kan være med til at styrke interessen for gadeidræt i Vollsmose. Det mener Game, som var medarrangør af fredagens streetevent.

Tekst og foto: Thomas Gam Nielsen

SPORT: Musikken pumpede ud over parkeringspladsen ved Vollsmose Torv, basket-ballboldene blev dunket, og på dansegulvet blev der breaket. Der var street-stemning, da basketballturneringen NBA

3X for første gang gæstede Norden i weekenden og star-tede det hele med et velbesøgt arrangement i Vollsmose fre-dag den 7. august. Over 500 gæster deltog i løbet af dagen.

Organisationen Game, som har stået for gadeidræt i Volls-mose i mange år, var tilfredse med det vellykkede arrange-ment.

- At få NBA-navnet klistret på arrangementet gør, at der er lidt større fokus på det rent

mediemæssigt, og det kan også godt være med til at øge fokus på de aktiviteter, vi laver både her i Vollsmose og i an-dre boligområder i Danmark, siger programkoordinator hos Game Nikoline Olsen.

Noget for alle

Selvom det mest handlede om at give publikum en god oplevelse, så prøvede Game at skærpe de mange børn og unges interesse for uden-dørssport.

Blandt andet stod den tid-ligere landsholdsspiller Mar-

tin Hermansen for en kort basketballtræning sammen med verdensstjernen Robert Horry.

- Jeg prøver at lære bør-nene at lave layups, hvor du først kaster bolden op på pladen, inden den ryger i kurven. Uden at kunne score point, er der ikke meget sjov ved at spille basket, siger han.

På boldbanen stod to fri-villige ungdomstrænere fra B1909 for en fodboldturne-ring. Der var en streetdance konkurrence, og der var par-kour, hvor børn kunne prøve at hoppe over forhindringer.

-Jeg prøver at lære børnene at lave layups, hvor du først kaster bolden op på pladen, inden den ryger i kurven

NBA-legenden Robert Horry var indpakket i børn fra Vollsmose, da det blev tid til fællesfoto under NBA 3X-arrangementet fredag.

Familien Zafra: Vincent på armen, Richard, Antoinette og Naomi.

VOXPOP: HVORDAN VAR DET AT MØDE EN NBA-STJERNE? - af Irena Krasniqi, borgerjournalist, og foto af Thomas Gam Nielsen

Siyabend Tuncer , 19 år

Det er ubeskriveligt, men det føles rigtig godt. Jeg har selv spillet basket i ni år og har set mange af Robert Horrys kampe. Bare det at kunne få lov til at møde ham og snakke med ham er en ære og en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.

Sabrin Ahmed Mohammed, 16 år

Jeg vidste ikke, hvem Robert Horry var indtil i dag, men jeg har i dag hørt og set, at han er en meget kendt person. Det er rigtig godt, at vi kan have sådan nogle gæster på besøg i Vollsmose en gang imellem.

Tuong Luu, 19 år

Det kan få en meget positiv effekt for Vollsmose, at Robert Horry er på besøg. Det er ikke lige det, man skulle tro, ville ske her i bydelen. Street Game er altid et godt arrangement, og det er virkelig fedt, at det i år er internationalt.

Familien Zafra var fredag kommet fra København for at møde NBA-legenden Robert Horry.

Tekst og foto: Thomas Gam Nielsen

FANS: - Will you please sign here, lød det på fejlfrit en-gelsk, da 10-årige Antoinette Zafra fik signeret sin LA La-kers-kasket af Robert Horry.

Den 10-årige basketfan var kommet hele vejen fra Købehavn sammen med sine forældre og sin 10 måneder gamle lillebror Vincent for at møde en af familiens store baskethelte – Robert Horry – som nåede at spille tre sæ-soner for holdet LA Lakers.

Det var faren Richard Za-fra, der havde hørt om ar-rangementet for et par uger siden på Facebook.

- Jeg spurgte min datter, om vi skulle af sted, og hun sagde ja med det samme, fortæller Richard Zafra og fortsætter:

- Jeg blev meget begej-

stret, da jeg hørte om det. Det sker jo næsten aldrig, at de store NBA-stjerner kom-mer til Danmark. Jeg så fak-tisk ’Magic’ Johnson, da han besøgte Danmark for mange år siden, men det her er også stort.

Klædt i LA Lakers

Familien har filippinske rødder, og ifølge Richard Zafra er basket en kæmpe sport blandt fillippinerne. Han har selv fulgt LA La-kers, siden ’Magic’ Johnson spillede for LA Lakers.

Datteren Antoinette Za-fra nåede også at blive træ-net lidt af Robert Horry og vandt en T-shirt sammen med sit hold, da NBA-stjer-nen mente, at de klarede øvelserne bedst. Planen er, at hun snart skal gå til ba-sket.

- Og ham her bliver helt sikkert også en basketstjer-ne, siger Ricard Zafra med et smil på læben om sin 10 måneder gamle søn Vin-cent, der sad og pludrede i barnevognen i sin LA La-kers-undertrøje.

De mødte deres baskethelt

PÅ NETTETSe flere billeder på WWW.VOLLSMOSE.DK

Page 4: Vollsmose Avisen 153

4 • Vollsmose Avisen 153 • 13. august 2015

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, konkurrencer, arrangementer og debat om bydelen

Pluk fra vollsmose.dkLæs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Afbrændt bil efter uro10. AUGUST: Natten til mandag blev der sat ild til en bil i Bøgeparken, efter en gruppe unge opførte sig aggres-sivt over for politiet, som netop havde anholdt en 21-årig bilist. Det skriver fyens.dk. Politiet foretog anholdelsen, efter bilisten sent søndag aften havde kørt ræs igennem Sankt Jørgens Gade. Anholdelsen opildnede en gruppe på 10-20 unge. Da politiet forlod Bøgeparken, blev der sat ild til en ældre Toyota, der stod på parkeringspladsen uden nummerplader. Politiet prøver nu at finde ud af, hvem af de unge der satte ild til bilen. thgn

Boksetræner fundet død 10. AUGUST: Den tidligere professionelle bokser Anders Ahm Hugger er afgået ved døden, kun 34 år gammel. Han blev fundet i bokseklubben Olympia i Odense søndag den 2. august. Han var for mange unge boksere i Vollsmose en stor inspiration og et forbillede. Anders var med til at åbne bokseklubben Olympia 2 i Vollsmose og var både træner og bestyrelsesmedlem i hovedklubben Olympia. Han var yderligere hovedkraften bag Olympias bokseturnering Vollsmose Fight Night, som bydelen præsenterede tilbage i efteråret 2014. I årenes løb har han haft kontakt med mange unge i Vollsmose, som han enten trænede eller var mentor for. Anders Ahm Hugger efterlader sig hustru Rie Ahm Hugger. ayand

KP Cykler popper op på Nørrebro

7. AUGUST: ’The Bike Hanger’ er nyeste skud på stammen fra KP Cykler, der bygger specialfremstillede cykler. De har til dagligt base i Vollsmose, men har i august måned åbnet en pop-up shop på Nørrebro i København. KP Cykler ønsker mere opmærksomhed om cyklerne og skabe et bånd til København. Indtil videre bliver der ikke en fast butik på Nørrebro, men det nyeste produkt ’The Bike Han-ger’ er helt unik, og mange har allerede spurgt ind til den. KP Cykler har stadig base i Vollsmose, mens pop-up shop-pen ligger på Åboulevarden på Nørrebro resten af august måned. mor

CCV tilbyder dansktræning4. AUGUST: Fra den 1. september tilbyder Community Cen-ter Vollsmose (CCV) danskundervisning for både kvinder og mænd. Tirsdage klokken 10 er der danskundervisning kun for kvinder, og her er tilmelding ikke nødvendig. Hver mandag eller onsdag klokken 16 er der danskundervisning for både kvinder og mænd. Her er det vigtigt, du tilmelder dig. Du skal skrive hvilken dag, du bedst kan af mandag eller onsdag. Send en mail til Dicte Dahl på [email protected]. CCV afholder danskundervisningen i samar-bejde med Frivillignet – en del af Dansk Flygtningehjælp. ayand

Foto: Kaspar Peek

335 nye mulere løber med i det lokale løb Moserunden

Seks familier var med Vollsmose Kirkes frivillige på en uges sommerferie i Ribe. Der blev tid til oplevelser, samvær og nye bekendtskaber for familierne.

Af Thomas Gam NielsenFoto: Inge Reenberg

FAMILIELIV: Grillaften, bål-hygge, naturtur til Rømø og eftermiddage i badeland. Der var dømt oplevelser og fællesskab, da seks familier fra Vollsmose var sammen på sommerferie i Ribe Byfe-rie i begyndelsen af juli må-ned. Ferien var arrangeret af Vollsmose Kirke, som havde fire frivillige med på ferien.

Anita og Brian Nielsen var med på familieturen for før-ste gang sammen med deres datter på 15 måneder. Par-ret har boet sammen i Ege-parken i to år, mens Brian

Nielsen har boet mange år i Vollsmose. De havde hørt om turen via familie og bekendte, og her godt en måned efter er familien glad for, at de kom med.

- Det er rart at komme hjemmefra og opleve noget andet. Turen overgik alle mine forventninger, fortæller Anita Nielsen.

Størstedelen af pengene til ferien kommer fra Folkekir-kens Feriehjælp under Sam-virkendes Menighedsplejer. De uddeler penge fra Arbejds-markedets Feriefond til som-merferie for familier, der ellers ikke selv har pengene til at tage på ferie med deres børn.

Ved siden af de penge har Vollsmose Kirke løbende samlet penge ind til turen.

- Vi har haft indsamling ved koncerter og sponsorbanko-spil, flere afdelingsbestyrel-ser har også givet et bidrag, og så har vi fået penge fra en pulje under socialministeriet, forklarer formanden for me-nighedsrådet, Inge Reenberg.

Gode minder

Familien Nielsen brugte me-get tid i svømmehallen sam-men med nogle af de andre familier, og så var de fælles grillaftener et hit. Særligt var Anita Nielsen glad for at op-leve, hvordan hendes datter trods sine kun 15 måneder havde gode stunder med de andre børn. Hun var med på trampolinen, på legepladsen og i badelandet, og de ældre

børn var gode til at inkludere de små børn.

- Når hun bliver ældre, kan hun se billederne fra ferien og på den måde bevare minderne. Hun kan se, at hendes mor og far har holdt ferie med hende, og at vi har haft gode oplevel-ser sammen som familie, re-flekterer Anita Nielsen, og for-manden for menighedsrådet,

Sommerferie skabte fællesskaber for fa milierne

Samtlige nye elever fra Mulernes Legatskole løber med i Moserunden den 25. august. Træningen op til løbet bliver en del af idrætsundervisningen, og skolen vil gerne vise de nye ’mulere’ Vollsmose på en alternativ måde.

Af Berith MadsenFoto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Da de nye gymnasieelever og hf-elever mødte ind i går til deres første skoledag på Mu-lernes Legatskole, fulgte der en overraskelse med – samt-lige af dem er tilmeldt Mose-runden, som er Vollsmoses lokale løb.

Bag initiativet står uddan-nelsesleder Margit Nielsen og skolens sundhedskoordinator Kasper Harbo Bendixen, som er ansvarlig for at forbedre sundheden og trivslen blandt elever og ansatte.

- Vores holdning er, at det forpligter at være en del af Vollsmose, og vi vil gerne vise, at vi er stolte af at være en del af bydelen, siger Kasper Harbo Bendixen og fortsætter:

- Det kan vi blandt andet gøre ved at understøtte et lo-kalt initiativ som Moserun-den. Men derudover er det jo også bare et motionsløb i flotte grønne omgivelser med god stemning. Det er sundt for ele-verne.

Samtidig hæfter han sig ved,

at langt de fleste af eleverne ikke er lokale, men kommer fra hele Odense, fra Kertemin-de eller Nordfyn, og at løbet er en god anledning til at intro-

ducere dem til Vollsmose.

Har selv løbet med

Kasper Harbo Bendixen har

løbet Moserunden sammen med et par kolleger siden løbets start for to år siden. Han har løbende vurderet, om der var hold i idéen om at få eleverne med til løbet og for at mærke efter, om han kunne stå inde for det over for ledelsen.

Sidste år skinnede solen over Moserunden, da løbet blev afviklet for anden gang. I år er der allerede over 500 tilmeldte løbere.

Brian Nielsen sidder ved bålpladsen sammen med sin 15 måneder datter Jasmin.

- Hvem ved, om vi i år ser starten på en ny stolt Muler-tradition

Page 5: Vollsmose Avisen 153

13. august 2015 • Vollsmose Avisen 153 • 5

SØNDAGSDIGT

Af John Bonde, hverdagsdigter

En flygtning krydser ikke sit spor

Når han søger mod nord

Væk fra tortur, vold, smerte og krig

Væk fra råb og barneskrig

En flygtning krydser ikke sit spor

Når har forlader sin jord

Efterlader alt hvad han ejer og har

Efterlader sin rolle som far

En flygtning krydser ikke sit spor

Efter at ha’ set sin døde mor

Oplevet sin kone tævet og misbrugt

Oplevet andres brutale utugt

En flygtning krydser ikke sit spor

Når i år er som i fjor

Med fattigdom, fornedrelse og brutalitet

Med en viden om det, der er sket

En flygtning krydser ikke sit spor

Derpå har vi mandens ord

Efter stor mangel på søvn, mad og vand

Efter solens bagen i det varme sand

En flygtning krydser ikke sit spor

Vælger dødsrejsen mod nord

Ser døden i øjnene minut for minut

Ser hele tiden, at det er slut

En flygtning krydser ikke sit spor

Når han har fundet nordisk jord

Så har han lyden af skrig og gråd tilbage

Så tænker han på de hårde dage

En flygtning krydser ikke sit spor

Ikke fra denne ukendte jord

Han ser huse, kvinder, børn, mad og vand

Han takker sin Gud, der er sand

En flygtning krydser ikke sit spor

335 nye mulere løber med i det lokale løb Moserunden Moserunden afvikles af HCA Marathon i samarbejde med Volls-mose Sekretariatet og Ungdommens Røde Kors tirsdag den 25. august kl. 19 fra H.C. Andersen Skolen. Det er tredje gang, løbet finder sted. Indtil videre er der over 500 tilmeldte, hvilket er rekord. Der er i år plads til 600 løbere.

Der er en børnerute på 2,2 km og en voksenrute på 5 eller 10 km. Læs mere om tilmelding og priser på www.hcamarathon.dk under ’Moserunden’.

REKORDDELTAGELSE

Sommerferie skabte fællesskaber for fa milierne

- Det kræver en del planlægning at få det ko-ordineret lærerne imellem, og økonomisk kræver det også, at ledelsen bakker op, forklarer Kasper Harbo Bendixen.

Men da idéen først blev præsenteret, var der fuld

opbakning fra såvel ledel-sen som idrætslærerne. Deltagelsen i løbet er sim-pelthen blevet gjort til en del af pensum i idræt, og der er dermed mødepligt for eleverne. Alle de nye elevers idrætstimer frem til løbet vil blive brugt som

træning til Moserunden.

Lærere løber med

Kasper Harbo Bendixens sat-ser på at få flere af sine lærer-kolleger med til næste års løb end de 16, der løber med i år.

- Hvem ved, om vi i år ser

starten på en ny stolt Muler-tradition, hvor lærere og ele-ver dyster mod hinanden, si-ger han.

Både eleverne og lærerne bliver lette at genkende på ru-ten. De har nemlig fået Muler-nes logo med ulvehoveder på deres løbstrøjer.

Sidste år skinnede solen over Moserunden, da løbet blev afviklet for anden gang. I år er der allerede over 500 tilmeldte løbere.

- G R A T I S -

FØRSTEHJÆLPS-KURSUS

TIL DIG SOM BOR I VOLLSMOSEI løbet af året har fl ere af dine naboer været på førstehjælpskursus og lært, hvordan de kan redde liv.

Du kan også komme på førstehjælpskursus, og et er grati s.

Der er stadig enkelte pladser på kurset torsdag den 17. september 2015 fra kl. 8-16Har du bedre mulighed for at deltage i en weekend, så er der plads på holdet lørdag den 14. november 2015 fra kl. 9-17Kurset foregår hosOdense BrandvæsenÅsumvej 335240 Odense NØ

Du ti lmelder dig ved at kontakteProjektleder Jane Uzoamaka OfodileTlf: 5128 6192Mail: [email protected]

Tilmelding skal ske senest onsdag den 9. september og foregår eft er først-ti l-mølle princippet

Inge Reenberg supplerer:- Ferien er en mulighed for,

at hele familien får en god sommeroplevelse sammen, som de kan dele med hinan-den.

Mødes til kaffe

Familien Nielsen har stadig kontakt til nogle af de andre familier fra sommerferien.

- Et andet par bor også i Egeparken, og vi har allerede drukket kaffe sammen et par gange, siger Anita Nielsen, og Inge Reenberg fra menigheds-rådet bekræfter, at flere fami-lier har mødt nye potentielle venner.

- Familierne havde god kon-takt til hinanden, og jeg tror på, at turen har skabt nogle netværk og bekendtskaber, som rækker ud over selve fe-rien, slutter hun.

Også i år er der en børnerute på 2,2 km.

Page 6: Vollsmose Avisen 153

6 • Vollsmose Avisen 153 • 13. august 2015

SPØRG RETSHJÆLPEN Hjul i Mosen, Eid-tivoli og streetsommerKan man få dansk statsborgerskab, hvis man skylder penge?

Af Flemming Angeljuridisk rådgiver

Har du et spørgsmål om jura? Så send det til [email protected]

BREVKASSE: For at få statsborgerskab i Danmark må du ikke have forfalden gæld til det offentlige. Gæld er forfalden, hvis du ikke tilbagebetaler din gæld eller dele af den til tiden.

Du må med andre ord gerne skylde det offentlige penge, men du må på intet tidspunkt have misligholdt en aftale om afdrag på gælden. Hvis du ikke tilbagebe-taler din gæld til tiden og følger din afdragsordning, så er din gæld misligholdt. Hvis det sker, så vil du først kunne søge om dansk statsborgerskab, når du har be-talt hele gælden tilbage.

Følgende typer gæld anses for at være gæld til det of-fentlige: For meget udbetalt kontanthjælp, boligstøtte eller boligtilskudslån, som du skal betale tilbage til det offentlige; manglende betaling af børnebidrag og daginstitutionsbetaling, og endelig hvis du mangler at betale skatter og afgifter.

Minimumsgrænser

Dog er det sådan, at hvis du eksempelvis skylder Skat under 18.700 kroner, som er den såkaldte ’indreg-ningsgrænse’, så kan du sende beløbet videre til næste års skattebillet. Det betyder helt konkret, at hvis du skylder under 18.700 kroner til Skat, kan du vælge at få 1.558,33 kroner mindre udbetalt om måneden næste år i stedet for at betale hele beløbet tilbage nu. Hvis du gør det, er der ikke tale om forfalden gæld, og det har derfor ingen betydning for at opnå dansk statsborger-skab.

Lige så snart din restskat overskrider 18.700 kroner, kan du ikke få overført det skyldige beløb til næste skatteår, og du skal derfor betale beløbet tilbage i år. Overskrider din restskat derfor grænsen på de 18.700 kroner, så bliver du indkrævet pengene i tre lige store portioner, som Skat sender som girokort til dig. I det tilfælde er der heller ikke tale om forfalden gæld. Det er først i det øjeblik, hvor du ikke overholder fristerne for indbetaling af de tre lige store beløb, at der er tale om forfalden gæld. Det betyder, at du ikke kan opnå dansk statsborgerskab. Når du har betalt de tre lige store beløb (portionerne), kan du igen søge om dansk statsborgerskab.

Studielån og bankgæld tæller ikke

Hvis du har studielån eller gæld til banker, har det heller ingen betydning for din ansøgning om statsbor-gerskab.

I helt særlige tilfælde kan du få dispensation fra reg-lerne om, at du ikke må have misligholdt gæld til det offentlige, hvis du søger om dansk statsborgerskab.

Reglerne om misligholdt gæld er blot en af reglerne, du skal leve op til for at få tildelt dansk statsborgerskab.

Du er altid velkommen til at besøge os i Retshjælpen i Vollsmose, hvis du har spørgsmål til din statsborger-skabssag.

Page 7: Vollsmose Avisen 153

13. august 2015 • Vollsmose Avisen 153 • 7

Hjul i Mosen, Eid-tivoli og streetsommer

Vinder af foto- konkurrence

SOMMER: Ferierne byder ofte på børneaktiviteter i Vollsmose. Vi bringer en lille udsnit af livet i Vollsmose gennem sommerferien med billeder fra streetfodbold, Hjul i Mosen og Eid-tivoli, der fejrede ramadanens afslutning i børnehøjde. Billederne er taget af bor-gerfotograferne Bjørn Langkilde og William Thorup Hansen.

Vollsmose Avisen havde en konkurrence på Instagram henover sommeren, hvor folk kunne sende deres sommerbilleder ind. Nisrin Khalil vandt lodtrækningen og 10 billetter til Eid-tivoli, der besøgte Vollsmose.Særligt Nisrin Khalils to børn blev glade for præmien. Vinderbilledet var denne fotocollage, som Nisrin Khalil postede på Instagram.

Page 8: Vollsmose Avisen 153

8 • Vollsmose Avisen 153 • 13. august 2015

Thaiboksede i sportens moderland

B1909 cykler penge ind til boldklubben

Den lokale thaibokser Ali Cheikha boksede sin første professionelle kamp i Thailand for en måned siden. En oplevelse, der har givet ham blod på tanden til at gøre endnu mere ud af sporten.

Af Niels Just Rasmussen

BOKSNING: Den 17-årige danmarksmester i thaiboks-ning, Ali Cheikha fra Odense-klubben Muay Thai havde en fantastisk oplevelse i juli må-ned. Han var tre uger i Thai-land for at træne og bokse sin første professionelle kamp.

Selvom Ali tabte kampen med 1-2, var det en stor ople-velse for ham at være med.

- Husk på, at thaiboksning er nationalsporten i Thailand og derfor meget værdsat. Til-skuerne er meget entusiasti-ske, og bare til min kamp var der omkring 400 tilskuere. Det er jeg jo slet ikke vant til i Danmark, siger Ali Cheikha.

Ali Cheikha træner tre-fire gange om ugen i Odense. Der-for kom det bag på ham, hvor meget thailænderne gør ud af forberedelserne op til en kamp.

- Jeg trænede to gange om dagen. Det var hårdt, fordi træningen var meget intensiv og koncentreret. Dertil kom, at en del af træningen foregik udendørs i stegende hede. Det var en hård omgang, fortæller Ali Cheikha, der dog næsten nåede at vænne sig til det.

Klar til ny omgang

Selvom han tabte kampen, mener han selv, at han har lært meget af den.

- Min modstander var klart bedre end mig, og fik sat man-ge gode stød ind. Jeg valgte at bokse afventende for at holde pulsen. Det var nok en fejl. Jeg skulle have gået mere aggressivt til værks, vurderer han.

Ali Cheikha har dog på in-gen måde tabt modet. Det er meningen, at han skal en tur

til Thailand igen næste som-mer.

- Jeg tager af sted i fem uger og bokser formentlig en kamp, der bliver sendt direkte i TV. Det glæder jeg meget til, siger han og forklarer, at det er så stor en sportsgren i Thailand, at der er live-trans-missioner hver uge.

Turen til Thailand har kun bekræftet Ali Cheikha i, at thaiboksning er det rigtige for ham.

- Faktisk startede jeg med at bokse på helt normal vis. Men da jeg stiftede bekendt-skab med thaiboksning, var jeg solgt. For i thaiboksning må man bruge såvel hænder, albuer, knæ og fødder til at sætte stød ind med. Det gi-ver langt flere muligheder end i traditionel boksning, og det gør det hele meget mere spændende, mener han.

Til verdensmesterskabet

Det næste, der står på pro-grammet for den 17-årige thaibokser fra Vollsmose, er en kamp i Odense den 29. august. Måneden efter gælder det de danske mesterskaber, og til december står verdens-mesterskaberne i Spanien på programmet.

Her følges Ali Cheikha med nogle af de boksere, han mød-te under opholdet i Thailand denne sommer. De kommer til Odense lige inden verdens-mesterskaberne for at bokse nogle opvisningskampe.

Privat foto: Ali Cheikha sammen med sin modstander, klar til kampen.

Igen i år cykler politikere, beboere og boldspillere penge ind til B1909’s arbejde med børn og unge i Vollsmose. For første gang vil der også være et ungdomscykelløb.

Af Thomas Gam NielsenFoto: Bjørn Langkilde, borgerjournalist

CYKELLØB: Søndag den 23. august er der ekstra mange cykelben på Vollsmoses cy-kelstier, når sponsorcykellø-bet Tour09 igen finder sted. I år cykler blandt andet den tidligere landsholdsmål-mand og OB-spiller Lars Høgh med, ligesom folke-tingspolitikerne Erling Bon-nesen fra Venstre samt Trine Bramsen og Erik Christen-sen fra Socialdemokraterne også tramper i pedalerne. Tidligere formand for SF Anette Vilhelmsen overræk-ker præmierne.

Sidste år cyklede Lars Løk-ke Rasmussen med i Tour09, og statsministeren har også fået buddet igen i år. Det er stadig uvist, om han kan få tid i år til at deltage. I alt hå-ber næstformand for B1909, Christian Frederiksen, at der

kommer 60 deltagere i cykel-løbet.

- Udover kendte politikere, så vil de fleste boligafdelinger i Vollsmose også stille med hold, der skal dyste indbyrdes mod hinanden, forklarer han.

Fællesskab og sponsorer

Formålet med Tour09, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, er at tjene penge via sponsorer. Overskuddet går til B1909’s arbejde med børn og unge i Vollsmose. Årets løb er arrangeret i sam-arbejde med Fritidsbutikken under UngNord og afdelings-bestyrelserne i Vollsmose.

Deltagerne skal cykle så langt som muligt på en time. Ruten er på 1,9 kilometer og går fra parkeringspladsen ved B1909 og rundt langs byde-lens cykelstier. Sidste år cyk-lede deltagerne 112.700 kro-ner hjem til B1909.

- Vi kan ikke undvære de sponsorkroner, vi får ind, og cykelløbet er en af mange måder at tjene kroner ind til klubben, siger næstformand Christian Frederiksen fra B1909.

Der er også flere virksom-heder, der støtter op om løbet med sponsorkroner og cykel-ryttere. Det gør blandt andet 5E Byg og malerfirmaet DCM.

Hos B1909 håber næst-formand og medarrangør Christian Frederiksen, at cy-kelløbet også kan være med til at styrke fællesskabet om klubben – både blandt spon-sorer, medlemmer og beboere i Vollsmose.

- Ved at samarbejde med boligafdelingerne, kan de også få en større tilknytning til klubben. Vi håber på en rigtig god dag for både cy-kelryttere og tilskuere, siger Christian Frederiksen.

De unge cykler med

Som noget nyt i år vil unge fra bydelen få mulighed for at deltage i et ungdomscykel-løb, der bliver afholdt inden hovedløbet. Her deltager Abildgårdskolen, unge fra de enkelte afdelinger i Volls-mose og ungdomsafdelingen i B1909.

Sidste år fik Abildgårdsko-len godt 70 cykler, som de

bruger til skoleudflugter med deres elever. Hos Abildgård-skolen vil skoleleder Allan Eldrup Feldskou gerne have flere af sine elever til at cykle i skole og nyde den daglige mo-tion i cykelsædet.

- Jeg tror, at et lokalt cykel-løb kan være med til at moti-vere dem, siger skolelederen, der selv cykler med i spon-sorløbet senere på dagen. Skolen låner på selve dagen også deres cykler ud til børn, som eventuelt ikke har en cy-kel. På den måde får endnu flere børn chancen for at del-tage i løbet.

Alle unge, som cykler med, bliver inviteret ud til Odenses cykelbane senere på året, hvor Odense Cykelklub vil instru-ere dem.

- Det kan jo være, at der også er nogle af børnene, der får in-teresse for cykelsporten, efter de har prøvet at være med i et rigtig cykelløb, slutter skolele-der Allan Eldrup Feldskou.

Der blev trampet godt i pedalerne under sidste års Tour09, selvom det regnede.

Tour09 sker søndag den 23. august. Klokken 10 - 10.30 cykler ungdomsrytterne, mens de voksne får morgenbrød og kaffe. Klokken 11 går startskuddet til hovedløbet, som varer en time. Klokken 12.30 er der præmieoverrækkelse og lidt godt til ganen. Ved B1909 er der opstillet hoppeborg, og der er levende musik under løbet.

SPRINT, HOP OG HYG

Page 9: Vollsmose Avisen 153

13. august 2015 • Vollsmose Avisen 153 • 9

START/MÅL: H.C. ANDERSEN SKOLEN - 5 KM - 10 KM - BØRNELØB 2,2 KM

VOLLSMOSEsekretariat for byudvikling

H.C. Andersen SkolenEventyret begynder i børnehuset

og fortsætter her...

VOLLSMOSES DEJLIGE NATURLØ

B I

Tirsdag den 25. august 2015 kl. 19:00

ww

w.hcam

arathon.dk

MOSERUNDEN

OMOSERUNDEN

O

Pris: Voksne 100,- � Børn u/15 år 50,- Tilmelding på hcamarathon.dk under ’Moserunden’

Page 10: Vollsmose Avisen 153

10 • Vollsmose Avisen 153 • 13. august 2015

Menu i Værestedet Øst | til 26. august

Flere gange om ugen serverer Værestedet Øst i Egeparken frokost til en billig pris.

Tirsdag aften er der desuden fællesspisning. Der skal bestil-les aftensmad senest dagen før. Frokost også dagen før, hvis man vil være sikker på at få dagens ret.

Sådan ser menukortet ud i de kommende uger:

13. august Hotdog17. august Salat med brød18. august Hvad er der i fryseren? Aften Farseret porre med sovs, kartofler og grøntsager19. august Porre/kyllingetærte20. august Kartoffelsalat med brød24. august Salat med brød25. august Hvad er der i fryseren? Aften Kalvehjerter i flødesovs med kartofler og grønt-

sager26. august Tre halve stk. rugbrød med pålæg

TID: Der Serveres mad kl. 17.15STED: Værestedet Øst, EgeparkenTILMELDING: Senest samme dag kl. 12.00 ved henvendelse i Væ-restedet Øst, Egeparken 158B eller på tlf. 63 75 56 70

Ellie Jokar og Sara Al Naser fra DR2’s omtalte og succesful-de satireprogram ’Det Slører Stadig’ gæster kulturhuset. De vil blandt andet tale om, hvorfor de har valgt at bruge hu-mor til at fremstille fordomme og kulturelle misforståelser. De vil også fortælle om processen bag programmet, og om hvordan seernes reaktioner har påvirket deres liv.Desuden løfter de to modige kvinder sløret for, hvordan de tackler fordomme fra folk med alle former for etniske bag-grunde.

TID: Lørdag den 22. august kl. 17.00-18.15STED: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, Odense NØ ENTRÉ: Forsalg: 60 kr./studerende 40 kr. I døren: 80 kr.

Billetterne er gyldige til den efterfølgende Poetry Slam Perfor-mance kl. 19.30.

LINK TIL FORSALG: http://www.tikko.dk/event/det-sloerer-stadig-1171/

Poetry Slam Performance’Det Slører Stadig’-arrangementet vil kl. 19.30 blive efter-fulgt af poetry slam.

Det er lyrik i kampform med humor, tristesse og tanke-spind som tre-minutters performance.

Arrangementet vil blive præsenteret af den tidligere fyns-mester i poetry slam Tobias Dalager.

TID: Lørdag den 22. august kl. 19.30-21.30STED: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, Odense NØ ENTRÉ: Forsalg: 30 kr. I døren: 40 kr. Billetter fra ’Det slører Stadig’ er også adgangsgivende.

LINK TIL FORSALG: http://www.tikko.dk/event/poetry-slam-performance-1173/

Petanqueturnering ’Aasum Open’ | 15. august

Bankospil i Lærkereden i Vollsmose | 17. august

Aasum Sogns Beboerforening inviterer alle interesserede til petanqueturnering med turneringsstart kl. 13.30.

Dagen afsluttes med fællesspisning af medbragt mad. Grillen er tændt, og der kan købes vand, øl og vin.

TID: Lørdag den 15. august kl. 13.00STED: Ingers have, Fichstræde 2, Åsum, Odense NØENTRÉ: Voksne 25 kr. Gratis for børn

Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra. Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere. Kaffe og te med brød og sodavand kan købes til rimelige pri-ser.

Alle er velkomne.

TID: Mandag den 17. august kl. 19.00 STED: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ

B1909 afvikler for 15. gang sponsorcykelløbet Tour09, hvor der via sponsorater og tramp i pedalerne samles penge ind til at støtte det sociale og sportslige arbejde i fodboldklubben.

Ruten foregår i og omkring Vollsmose, og man vil blandt andet kunne blive overhalet eller måske overhale den tidli-gere professionelle cykelrytter Ole Ritter, den tidligere lands-holdsmålmand Lars Høgh, politikeren Erling Bonnesen og mange flere.

Kl. 10.00: Ungdomscykelløbet skydes i gangKl. 10.45: Præsentation af ryttere ved startlinjenKl. 11.00: Tour09 2015 skydes i gangKl. 12.00: LøbsafslutningKl. 12.30: Præmieoverrækkelse

TID: Søndag den 23. august kl. 10.00-13.00STED: B1909, Gilledstedvej, Odense NØENTRÉ: Gratis

B1909’s sponsorcykelløb Tour09 | 23. august

Dobbelt op på Spoken Word Festival events i Vollsmose KulturhusAf Berith Madsen

SPOKEN WORD: I uge 34 åbner Spoken Word Festival byen op for poesi, historiefortælling, komik og alt, hvad hjertet kan begære af ord. Spoken Word Festivalen startede i 2010, og i år bevæger festivalen sig for første gang uden for det centrale Odense. Der bliver to arrangementer i Vollsmose Kulturhus lørdag den 22. august 2015, der begge er arrangeret af Spoken Word Festival i samarbejde med Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Torv og Vollsmose Bibliotek.

Page 11: Vollsmose Avisen 153

13. august 2015 • Vollsmose Avisen 153 • 11

Spar Vollsmose åbningstider: Mandag-fredag 9.00-19.00 Lørdag-søndag 9.00-18.00

Fra

onsd

ag d

. 12.

aug

. til

og m

ed lø

rdag

d. 1

5. a

ug. T

ilbud

dene

lder

læng

e la

ger

have

s

Fra onsdag D. 12. aug. til og med lørdag d. 15. aug. Tilbuddene gælder så længe lager haves

PR. STK.

10.-

PR. STK.

4.95

LÆKRE BUTIKSBAGTE DAGMAR TÆRTER375 gmax 3 stk. pr. kunde pr. dag

ARLA SØDMÆLK1 lmax 3 stk . pr. kunde pr. dag

Page 12: Vollsmose Avisen 153

12 • Vollsmose Avisen 153 • 13. august 2015

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til [email protected] inden torsdag den 20. august 2015. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Karin Gertsen.

Af Niels Just Rasmussen

OPSKRIFT: En af Finlands mest spillede sportsgrene - pesäpallo - er stort set ukendt for resten af omverdenen. Sporten kaldes den finske ud-gave af baseball. Det var en finsk atletikstjerne ved navn Lauri Pihkalas, der tog spor-ten med hjem fra USA efter et studieophold i 1907. Han syn-tes, at baseball var fascineren-de, men alt for kedeligt. Spil-let skulle gøres hurtigere, og døde perioder skulle undgås. Den finske udgave blev første gang præsenteret for offentlig-heden ved de olympiske som-merlege i Helsinki i 1952. Den blev modtaget med skepsis, og amerikanerne rystede på hovedet. Finnerne er ligegla-de. De er vilde med sporten. Sporten dyrkes af høj og lav, og det er den mest populære skoleidræt hos pigerne.Hvad det kulinariske angår, bliver vi i Finland - og vælger også her en variant af noget allerede kendt: fastelavnsbol-ler. I Finland spiser de gladelig fastelavnsboller året rundt.

Sådan gør du: Lun mælken og opløs gæren heri. Tilføj sukker, salt, kardemomme, æg og pisk let. Sigt derefter 2/3 af hve-demelet i dejen og rør med en ske eller en håndmikser med dejkroge. Ælt efterfølgende det smeltede smør samt den reste-rende hvedemel i. Overfør dejen til en stor skål, dæk den med et viskestykke og lad den hæve ved stuetemperatur, indtil den er hævet til cirka dobbelt størrelse. Dejen skal som udgangspunkt hæve i halvanden time.

Efter dejen er hævet, formes den til en pølse og skæres ud i otte stykker. Form derefter stykkerne til boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med mælk og dekorér

med perlesukker. Forvarm ovnen på 200°C og lad bollerne efter-hæve i yderligere 20 minutter. Bag bollerne i cirka 12-15 minutter, indtil de er lettere gyldne. Lad bollerne køle helt af, inden fyldet tilsættes.

Fyldet: Pisk fløden til flødeskum. Flæk derefter bollerne og smør hindbærmarmelade og eventuelt lidt marcipan på bun-dene – eller på begge stykker af bollen, hvis du foretrækker det ekstra sødt. Du kan også vælge andet fyld til bollen.

Fyld en sprøjtepose med flødeskummet og fordel den oven på hindbærmarmeladen. Læg derefter forsigtigt toppene af bollerne tilbage. Dekorer med perlesukker. Bollerne er nu klar.

Laskiaispulla (finske fastelavnsboller)Det skal du bruge

2,5 dl sødmælk25 g gær100 g sukker1 spsk. kardemomme1 tsk. salt1 æg100 g smør500 g hvedemel

Ingredienser til fyldetPerlesukker til dekoration samt mælk til at pensle bollerne medHindbærmarmelade og/eller marcipan2 dl fløde

(til otte boller)