Virksomhedsplan 2006€¦ · Web viewVi arbejder med billedkunst og skulptur Vi arbejder med filmoptagelser Vi indretter rum så de inspirerer til kreativ udfoldelse Vi laver teater,

Virksomhedsplan 2014-15

Her følger virksomhedsplan for Solkær, Idom-Råsted Børnehus.Hele virksomhedsplanen ligger desuden på nettet på:

www.idom-raasted.dk/skole-børn&unge/børnehusetsolkær

1

http://www.idom-raasted.dk/skole-b%C3%B8rn&unge/b%C3%B8rnehusetsolk%C3%A6r

Side 1 Forside. Side 2 IndholdsfortegnelseSide 3 Værdier i SolkærSide 4 Fysiske rammer. Børnetal. NormeringSide 5 Økonomi. SamarbejdsparterSide 6 Indsatsområder 2014-15Side 7 Information om SOLSide 12 Pædagogisk læreplan og udviklingsplan for børnehavenSide 12 Værdier og temaer for pædagogiske læreplaner i Holstebro KommuneSide 13 Personlige kompetencerSide 14 Sociale kompetencerSide 16 Sproglige kompetencerSide 18 Krop og bevægelseSide 19 Naturen og naturfænomenerSide 20 Kulturelle udtryksformer og værdierSide 22 Evaluering af læreplanenSide 23 Værdigrundlag og mål for Idom-Råsted Skoles SFHSide 26 Værdigrundlag og målsætninger for forældresamarbejdetSide 27 FællesbestyrelsenSide 28 Organisationsplan

2

Værdier i Solkær

S amvær

O msorg

L eg

K reativitet

Æ rlighed

R espekt

Sol.I Solkær arbejdes der med en anerkendende tilgang til børnene, og SOL er en metode til at gøre dette. Der bygges på principperne i PALS, der er et skoleprogram. SOL er en oversættelse af dette program, så det er tilpasset Solkærs forhold. Metoden bygger på tydelige regler for adfærd, systematisk oplæring i forventet adfærd, gode effektive beskeder og anerkendelse og belønning. Hovedreglerne er ansvar, respekt og omsorg.

Omsorg.I Solkær er der omsorg for det enkelte barn. Personalet arbejder anerkendende med børnene og skaber tryghed som grundlag for børnenes personlige udvikling.

Leg.I Solkær er der plads til leg, fantasi og fordybelse. Legen er for børnene et grundlæggende redskab til at tilegne sig og agere i den komplicerede verden de vokser op i, og et redskab til udvikling af personlige og sociale kompetencer.

Kreativitet.I Solkær er der mulighed for mange aktiviteter i leg, kreativt på værksteder eller udfoldelse i naturen. Solkær er indrettet med mange mindre og større rum, der giver mulighed for fordybelse og fysisk udfoldelse.

Ærlighed.I Solkær bygger fællesskabet på, at alle ærligt og tydeligt kommunikerer med hinanden.

Respekt.I Solkær er der indbyrdes respekt og tolerance for hinanden. Det er grundlæggende for et positivt samvær, at både børn og voksne forstår og accepterer personlige forskelligheder.Det er også grundlæggende, at respekten for fællesskabet prioriteres frem for det individuelle hensyn.

3

Institutionens historie og fysiske rammer

Solkær, Idom-Råsted Børnehus blev bygget og taget i brug 1.4.1996. Den blev oprindeligt bygget til at rumme 65 børn. I årenes løb er børnetallet steget og der er flere gange bygget til for at imødekomme efterspørgslen. Seneste udvidelse og ombygning blev foretaget i 2008 i forbindelse med bygningen af Plexus. Solkær kan nu rumme i alt 118 børn. Solkær er bygget sammen med Plexus og Idom-Råsted Hallen og ligger knap 100 m. fra Idom-Råsted Skole.Fra 1. august 2014 ændrede Solkær status fra at være puljeinstitution til at blive del af den kommunale landsbyordning Idom-Råsted Skole og Børnehus. Dette betød at der blev lavet fælles ledelse og bestyrelse mellem de 2 huse og samarbejdet mellem daginstitution og skole blev endnu tættere

Udendørsarealer:Børnehaven har en indhegnet legeplads på ca 500 m2. Legepladsen ligger på den ene side af bygningen og er fysisk adskilt fra institutionens øvrige udeareal. På den modsatte side af bygningen, er den store legeplads på ca 2500 m2 Den er indrettet til de større børn og den ligger i direkte forbindelse med byens boldbaner. Legepladsen er afgrænset herfra ved et lavt hegn af bænke.Børnene kan, efter aftale med personalet, benytte idrætsbanerne såvel indendørs, som udendørs.

Andre borgeres brug af institutionens lokaler / arealer:Samtlige lokaler står, udenfor åbningstiden, til disposition for byens borgere til møde- og kursusformål.

Børnetal og normeringInstitutionen bruges af 2 afdelinger: Solkær Børnehave og Idom-Råsted Skoles SFH. Grundnormeringen er i andet halvår af 2014 fastsat til 34 børnehavebørn, 35 SFH-1 børn og 14 SFH-2 børn. Der er ansat 11 medarbejdere i huset. Der er 9 pædagoger hvoraf 1 er leder og 1 er støttepædagog. Herudover er der 1 pedel og 1 køkkenassistent

4

ØkonomiSolkær er en kommunal daginstitution i Holstebro Kommune og får som udgangspunkt de samme tilskud som kommunens øvrige børnehaver og SFHèr til løn og rammebevilling. Herudover er der lavet aftale om at Solkær modtager et tilskud pr. indskrevet barn til at løse støttepædagogopgaver i en 3 årig forsøgsperiode. Endvidere dækker kommunen udgifter til husleje, el, vand og varme og til rengøring

Samarbejdsparter

Solkær har formaliseret samarbejde med følgende:

Idom-Råsted Skole:- Fælles landsbyordning med fælles ledelse og fælles bestyrelse- Pædagoger indgår i undervisningsforløb og understøttende undervisning på Idom-

Råsted Skole- Pædagoger indgår i støttefunktioner på skolen- Pædagogisk samarbejde mellem skole og børnehave- Pædagogisk samarbejde mellem skole og fritidshjem- Samarbejde om gensidigt lån af lokaler / inventar

Plexus:- Samarbejde om levering af mad til børnehavens frokostordning- Samarbejde om bygninger og udendørs arealer- Samarbejde om fælles brug af lokaler- Samarbejde med idrætsforeningen

Holstebro Kommune:- dagplejen- børn og familieafdelingen- talepædagog, psykolog (PPR)- pladsanvisning- sundhedsplejen- lønkontoret- biblioteket

5

Indsatsområder 2014-15

Udvikling af samarbejdet i landsbyordningen med Idom-Råsted Skole.1.august 2014 er Solkær en del af landsbyordningen Idom-Råsted Skole og Børnehus. Fra denne dag er der fæles ledelse og bestyrelse. Vedtægterne er på plads så næste skridt er at få lavet en forretningsorden for bestyrelsesmøderne og få den nye bestyrelse klædt på til at varetage opgaverne. Ledelsen skal have systematiseret samarbejdsfladerne og tilrette opgaverne, da der ikke længere er en souschef i Solkær. Ligeledes skal administrationen tilpasses de kommunale systemerPædagogerne, der skal indgå i undervisning, lektielæsning og faglig udfordring skal i samarbejde med lærerne finde og udvikle deres nye rolle.Pædagogerne i børnehaven skal omstille sig til at være færre om at løse de pædagogiske opgaver

Udvikling af pilotprojekt om støtteindsatsen i Solkær BørnehaveSom en del af etableringen af landsbyordningen fik vi lov til at lave et 3 årigt pilotprojekt omkring støtteindsatsen i Solkær Børnehave. Dette indebærer at Solkær selv skal løse støtteopgaverne ved hjælp af egen arbejdskraft. (De øvrige kommunale institutioner får hjælp fra et fælles støttekorps).Projektbeskrivelsen er under udarbejdelse og laves i samarbejde med Holstebro Kommune. Der skal laves en afgrænsning af projektet og defineres områder hvor det kan vurderes om modellen er til fordel for børn, forældre og personale.

Udvikling af samarbejdet med idrætsforeningen.Samarbejdet mellem SFHèn og idrætsforeningen er i øjeblikket i gang med at blive udviklet. Formålet med det udvidede samarbejde er at sikre at børnene fortsat er aktive i foreningen selvom børnene skal gå længere tid i skole og får mere bevægelse i skolen. SFHén kan her være en sluse videre til at være aktive i idrætsforeningen og medvirke til at endnu flere vil deltage. Det drøftes bl.a. at lave en idræts-karussel hvor børnene får mulighed for at afprøve forskellige idrætsaktiviteter uden at de i første omgang skal vælge en fast idrætsgren. Her kanl medvirke en af pædagogerne fra SFH i samarbejde med frivillige fra forskellige idrætsgrene. På længere sigt er det meningen at idrætsaktiviteterne fortsat skal foregå i eftermiddagstimerne, som et samarbejde mellem frivillige idrætsledere og pædagoger fra SFH. Hvis børnene skal deltage i kampe eller konkurrencer uden for SFHéns åbningstid, vil det forgå med hjælp fra frivillige og forældre.Vi ser pædagogerne som væsentlig medspiller ved idrætsaktiviteterne. Pædagogerne kan med deres baggrundsviden om børnene og deres pædagogiske indsigt sikre at endnu flere børn får en oplevelse af, at det er sjovt og spændende at bruge sin krop gennem idrætten.

6

Information om S O L i Solkær

Hvad er S O L?S O L er et program, der er udviklet af personalet i Solkær i 2010/2011 i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Holstebro. I foråret 2011 startede personalet med at bruge programmet i praksis.Metoden tager udgangspunkt i PALS, der er et skoleomfattende program som oprindeligt kommer fra USA. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og tager sigte på at styrke børns sociale kompetencer og forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer. I skoler i USA, Island og Norge har man benyttet programmet, og der er det dokumenteret at indsatsen har positiv effekt og forebygger og formindsker adfærdsproblemer.De sidste par år er der også skoler og skolefritidshjem i Danmark, der har taget programmet til sig, heriblandt Idom-Råsted Skole.S O L er en ”oversættelse” af programmet, så det er tilpasset Solkær, hvor der både er børnehavebørn og fritidshjemsbørn. Det tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til børnene og er målrettet alle børn i aldersspændet 3-11 år. S O L står for Samvær Omsorg og Leg.

Der er flere formål med S O L i Solkær: At fremme et miljø, der er karakteriseret af tryghed, fællesskab, positiv

omgangsform og tydelige rammer for adfærd. Dette er fundamentet for at det enkelte barn kan udvikle sig bedst muligt.

At udvikle personalets færdigheder i at forebygge, reducere og takle adfærdsproblemer.

7

Hvordan gør vi?

Gode effektive beskeder:Vi er ofte tilbøjelige til at korrigere barnet, og sige de ting barnet ikke må, eller ikke skal. Børnene bliver i de situationer ofte overladt til at gætte sig til hvad de så må gøre.Ved gode effektive beskeder er det vigtigt, at have fokus på hvilken adfærd, vi ønsker af barnet. Sandsynligheden for at barnet udviser den ønskede adfærd er størst, hvis det tydeligt og enkelt tilkendegives hvad der forventes, frem for hvad der ikke ønskes. F.eks. virker det bedre at sige: ”Herinde skal du bruge indestemme.”Frem for: ”Du må ikke råbe. Du larmer altid mere end alle andre”

8

Vigtigt ved gode beskeder:

- vær fysisk tæt på- hav øjenkontakt- vær konkret- vær venlig men bestemt- vær tydelig og brug enkle ord- giv kun en besked af gangen til mindre børn- følg op indtil barnet gør det du forventer- vælg det rigtige tidspunkt

Dårlige beskeder

- beskeden gives med negative følelser- der bruges for mange ord- for mange beskeder på en gang- barnet er uopmærksomt- beskeden formuleres uhøfligt- beskeder stillet som spørgsmål

(f.eks. ”vil du med hjem?” når barnet afhentes) Tydelige regler for adfærd.Alle børn i Solkær bliver systematisk oplært i hvilke positive forventninger, der er til adfærd i forskellige sammenhænge i Solkær. Nye børn vil gennemgå denne oplæring et stykke tid efter starten i Solkær. Vi samler de nye børn og oplærer dem gruppevis. Ligeledes vil der ske en oplæring efter børnene er startet i fritidshjem, hvor reglernes udmøntning er lidt anderledes. Oplæringen vil foregå som rollespil og praktiske øvelser, og gentages individuelt eller gruppevis, hvis det viser sig at børnene har glemt reglen.Der findes tre grundregler for adfærd i Solkær:

ANSVAR -RESPEKT– OMSORG

Til illustration af hvordan disse regler udmøntes i praksis i et område, kan her ses et eksempel:

Ansvar Respekt Omsorg

Garderobe børnehave

Gå roligt Hæng overtøjet på

krogen Stil udefodtøj på risten Skiftetøj skal være i

kassen

Lad andres ting være i fred

Opslagstavlerne er til voksenbrug og til at se på

Saml ting op, der ligger på gulvet

Hjælp hinanden med påklædning når der er behov

Garderobe SFH

Hæng tøj op, stil eller hæng taske i egen garderobe

Ta´ udefodtøjet af Gå roligt

Lad andres ting være i fred

Opslagstavlerne er til voksenbrug og til at se på

Saml ting op, der ligger på gulvet

Hjælp hinanden med påklædning når der er behov

9

Som det ses er reglerne handleanvisende og positivt formuleret. Desuden er der en lille forskel på børnehavens og fritidshjemmets garderobe.Der er ophængt små plancher i alle rum i Solkær, hvor den forventede adfærd er beskrevet.

Belønning.Det er vigtigt at børnene anerkendes, opmuntres og roses når de udviser den rigtige adfærd. Det virker forstærkende på det positive samvær, når en konkret positiv handling belønnes og italesættes. F.eks. kan den voksne sige: ”Hvor er det godt at du hjalp Mikkel med oprydningen. Du får en SOL-Brik”.Det er medarbejdernes opgave i dagligdagen at have øje for den positive adfærd, og anerkende den ved positive tilkendegivelser og/ eller forsøge at forstærke den ved at uddele SOL-brikker.Det er ligeledes medarbejdernes opgave at sikre at alle børn i gruppen får tildelt SOL-brikker.

SOL-brikkerne samles sammen gruppevis, og når der er indsamlet et passende antal får gruppen en fælles belønning. Det kan f.eks. være at se film, en tur, fælles lege, noget særligt at spise osv. Børnene medvirker ved forslag til fælles belønning, men det er personalet, der bestemmer rækkefølgen.

Håndtering af problemadfærd.Der vil være situationer hvor det ikke er tilstrækkeligt at bruge den gode besked eller at ignorere uønsket adfærd. I de tilfælde er der opbygget et handlesystem, hvor der skelnes mellem mindre alvorlig problemadfærd og alvorlig problemadfærd. Mindre alvorlig problemadfærd kan f.eks. være at barnet ignorerer en besked fra en voksen. Den voksne vil i den situation varsle en konsekvens for barnet, og hvis barnet fortsat ignorerer, kan konsekvensen være at barnet får en ”time-out” (en pause) i en kortere periode, hvor barnet skal sidde for sig selv. En anden konsekvens kan være at barnet taber et gode, f.eks. må det ikke være i et bestemt rum i en kort periode.Alvorlig problemadfærd kan f.eks. være at slå, sparke, bide, kradse osv. Den voksne vil i disse situationer stoppe adfærden hurtigst muligt. Efterfølgende tales der med de implicerede og forældrene orienteres.I de tilfælde hvor der bruges konsekvenser i fritidshjemmet skal medarbejderne udfylde en hændelsesrapport som samles sammen af ledelsen i Solkær. (bruges ikke i børnehaven)Hændelsesrapporterne er udelukkende et internt arbejdsredskab og der er flere formål med dem:

At få oversigt og information om problemadfærd i Solkær

10

At få et redskab til at dokumentere ændring af problemadfærd på længere sigt At bruge rapporterne til analyse og som grundlag for justering af indsats for enkelte

børn eller grupper.

Forældre-Pals.Der findes en forening af forældre, der har erfaret at brugen af PALS-redskaber kan have en god effekt i hjemmet. De skriver bl.a. på deres hjemmeside at det ikke er raketvidenskab men sund fornuft og simpel logik, der har en kæmpe effekt.Læs mere på: www.dkpals.dk

Pædagogisk læreplan/udviklingsplan for Børnehaven Solkær

11

Overordnede værdier for pædagogiske læreplaner i Holstebro Kommune for 0 – 6 årige.

Det er værdifuldt: At fundamentet for leg og læring er tryghed, nærvær og omsorg samt accept af

børns forskellige måder at lære på. At alle børn udvikler sig, individuelt og i fællesskaber, så de kan håndtere livets mangfoldighed. At synliggøre den betydning børns leg og læring har for samfundets udvikling.

Tema 1: Sprog (ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation)

Tema 2: Sociale kompetencer (etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier)

Tema 3: Personlige kompetencer (selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed)

Tema 4: Naturen og naturfænomener (respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal)

Tema 5: Kulturelle udtrykformer og værdier (kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.)

Tema 6: Krop og bevægelse (sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder).

Her følger de væsentligste dele af Børnehaven Solkærs udviklingsplan. Udviklingsplanen blev udarbejdet i 2012 af ledelse og medarbejdere.

12

Planen blev efterfølgende gennemgået og godkendt af Solkærs bestyrelse. Den fulde udviklingsplan kan findes på Solkærs hjemmeside

Den pædagogiske læreplan.

TEMA: Personlige kompetencer

Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber.

1. Voksenrollen. Vi voksne skal:Den voksnes rolle er en vigtig brik i det daglige arbejde med børnene.Den voksne er en betydningsfuldrollemodel der viser vejen.

Derfor skal vi voksne naturligvis være anerkendende og fokusere på det positive i samværet med børnene. Jf. Dagtilbudspolitikken

sikre os at barnet føler sig passet på, holdt af og værdsat lære barnet at bearbejde medgang og modgang og møde

konkurrence motivere barnet til at afprøve sig selv i forskellige sammenhænge bidrage til at barnet udvikler selvværd og selvtillid bidrage til at barnet udvikler fantasi og kreativitet anerkende at barnet reagerer på egne følelser hjælpe barnet med at identificere og reagere hensigtsmæssigt på

andres følelser arbejde frem mod at barnet bliver selvhjulpent planlægge det pædagogiske arbejde med afsæt i det, der optager

barnet og børnegruppen

2. Børne- og læringsmiljø. Børne- og læringsmiljøet skal:Børnemiljø:Som en integreret del af den pædagogiske læreplan skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet arbejder med et godt børnemiljø (Jf. Dagtilbudsloven). Det skal omfatte det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Læringsmiljø:Læring foregår i samspil med børn og voksne i leg, pædagogiske aktiviteter og i hverdagssituationer hvor der tages udgangspunkt i tilegnelse af ansvar, respekt og omsorg. Læring og udvikling fremmes gennem et positivt anerkendende syn på børnene og med forståelse for børnenes forskellige udviklingstrin, familiemæssige baggrund og forskellige måder at lære på. Det er vigtigt at barnet får succesoplevelser i et positivt

Børnemiljø: Det psykiske børnemiljø drejer sig om hvordan børn har det med

hinanden, med sig selv og med de voksne. Det handler om fællesskab, rummelighed, omsorg, medbestemmelse, tryghed og tillid.. Dette vil vi undersøge ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse, for et udvalg af de ældste børn og der vil blive brugt kortlægningsskema til belysning af børnemiljøet blandt de yngste.

. Det er væsentligt at der er en åbenhed i forhold til at tage undersøgelsens resultater med frem i det videre arbejde med læreplanen

Læringsmiljø:

Skal være trygt for det enkelte barn Skal tage udgangspunkt i barnets udviklingstrin Skal udfordre barnet Skal anerkende børnenes forskellighed Skal støtte barnets egne ideer og initiativer Skal bruge legen som rum for læring og venskab Skal lære barnet regler for adfærd blandt børn og voksne

13

læringsmiljø3. Succeskriterier Tegn på at vi har nået målet:Succeskriterier/tegn.Succeskriterier er de synlige tegn vi forventer at kunne se i børnenes udvikling/læring.Tegnene spiller en vigtig rolle i vurderingen af vores pædagogiske praksis.

Barnet kan selv løse mindre konflikterBarnet udviser omsorgBarnet tør prøve noget nytBarnet kan klare praktiske udfordringerBarnet kan sige fra i forhold til kammerater og voksneBarnet tør stå frem foran gruppenBarnet udviser glæde

4. Politiske fokuspunkter De politiske fokuspunkter udmøntes i dette læreplanstema ved:Temaerne er:

1. Børns læringsmiljø.2. Trivsel, nærvær og omsorg.3. Dannelse.4. Børn med særlige behov.5. Udvikling.

Læringsmiljø, trivsel, nærvær, omsorg og dannelse er beskrevet ovenfor

Børn med særlige behov.- Bruger vi ekstra ressourcer og laver en særlig indsats i samarbejde

med forældrene for at opnå de samme mål- Tilgodeser vi så vidt muligt disse børn ved specialpædagogisk

indsats i minigruppen- Anvender vi SOL og anerkendende pædagogik til alle børn i Solkær.- Har vi samme mål og intentioner som for de andre børn, men

samtidig en accept af at disse nås i et andet tempo.- Bruger vi ekspertise fra andre faggrupper for at få en bedre

forståelse af børnenes behov

5. Dokumentation Vi dokumenterer ved hjælp af:Målet med dokumentationen er at kunne følge op på om vi når de mål vi har sat os og kunne formidle til forældre og andre interessenter.

.

Udvalgte aktiviteter bruges til at dokumentere hvordan vi arbejder med læreplanens forskellige temaer.Til belysning af den personlige udvikling vil vi dokumentere aktiviteterne sunde slåskampe og eventyrugen og prøve at lægge mærke til ovenstående tegn.Vi dokumenterer ved hjælp af fotos og nedskrevne iagttagelser og lægger særligt mærke til om

- børnene aftaler reglerne inden de starter de sunde slåskampe- barnet lytter til de andre og respekterer når de andre siger stop- barnet siger selv fra- barnet tør stille sig frem og spille en rolle

TEMA: Sociale kompetencer

Det er værdifuldt at Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerance, respekt, ansvar og omsorg

er fundamentet.

1. Voksenrollen. Vi voksne skal:

Den voksnes rolle er en vigtig brik i det daglige arbejde med børnene.Den voksne er en betydningsfuld rollemodel der viser vejen.

Derfor skal vi voksne naturligvis

lære barnet at håndtere konflikter skabe et miljø, hvor barnet tør give udtryk for egne følelser og

behov lære barnet at aflæse og forstå andres følelser og behov lære barnet om sociale spilleregler målrettet den enkelte og

børnegruppen

14

være anerkendende og fokusere på det positive i samværet med børnene. Jf. Dagtilbudspolitikken

lære barnet at være åben over for forskellighed skabe mulighed for udvikling af venskaber og fællesskabsfølelse inddrage børnene i demokratiske processer

2. Børne- og læringsmiljø. Børne- og læringsmiljøet skal:

Børnemiljø:Som en integreret del af den pædagogiske læreplan skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet arbejder med et godt børnemiljø (Jf. Dagtilbudsloven). Det skal omfatte det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Læringsmiljø:Læring foregår i samspil med børn og voksne i leg, pædagogiske aktiviteter og i hverdagssituationer hvor der tages udgangspunkt i tilegnelse af ansvar, respekt og omsorg. Læring og udvikling fremmes gennem et positivt anerkendende syn på børnene og med forståelse for børnenes forskellige udviklingstrin, familiemæssige baggrund og forskellige måder at lære på. Det er vigtigt at barnet får succesoplevelser i et positivt læringsmiljø

Børnemiljø: Det psykiske børnemiljø drejer sig om hvordan børn har det med

hinanden, med sig selv og med de voksne. Det handler om fællesskab, rummelighed, omsorg, medbestemmelse, tryghed og tillid.. Dette vil vi undersøge ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse, for et udvalg af de ældste børn og der vil blive brugt kortlægningsskema til belysning af børnemiljøet blandt de yngste.

. Det er væsentligt at der er en åbenhed i forhold til at tage undersøgelsens resultater med frem i det videre arbejde med læreplanen.

Læringsmiljø:

Skal være trygt for det enkelte barn Skal tage udgangspunkt i barnets udviklingstrin Skal udfordre barnet til samarbejde Skal anerkende børnenes forskellighed Skal støtte barnets egne ideer og initiativer Skal bruge legen som rum for læring og venskab Skal lære barnet regler for adfærd blandt børn og voksne

3. Succeskriterier Tegn på at vi har nået målet:Succeskriterier/tegn.Succeskriterier er de synlige tegn vi forventer at kunne se i børnenes udvikling/læring.Tegnene spiller en vigtig rolle i vurderingen af vores pædagogiske praksis.

Barnet har gode relationer til kammerater og er aktiv legedeltagerBarnet kan selv løse mindre konflikterBarnet udviser spontant omsorgBarnet udviser glædeBarnet hjælper kammeraterBarnet respekterer kammeraternes grænser

4. Politiske fokuspunkter De politiske fokuspunkter udmøntes i dette læreplanstema ved:Temaerne er:


Læringsmiljø, trivsel, nærvær, omsorg og dannelse er tidligere beskrevet

Børn med særlige behov. Helt konkret:- Bruger vi ekstra ressourcer og laver en særlig indsats i samarbejde

med forældrene for at opnå de samme mål- Tilgodeser vi så vidt muligt disse børn ved specialpædagogisk

indsats i minigruppen- Anvender vi SOL og anerkendende pædagogik til alle børn i Solkær.- Har vi samme mål og intentioner som for de andre børn, men

samtidig en accept af at disse nås i et andet tempo.- Bruger vi ekspertise fra andre faggrupper for at få en bedre forståelse af børnenes behov

15


.

Udvalgte aktiviteter bruges til at dokumentere hvordan vi arbejder med læreplanens forskellige temaer.Til belysning af den sociale udvikling vil vi dokumentere aktiviteterne sunde slåskampe og den daglige spisning og lægge mærke til ovenstående tegn.

Vi dokumenterer ved hjælp af fotos og nedskrevne iagttagelser og lægger mærke til om- børnene aftaler reglerne inden de starter de sunde slåskampe- barnet lytter til de andre og respekterer når de siger stop- barnet hjælper med praktiske opgaver ved spisning- børnene sidder roligt ved bordet og taler sammen

TEMA: Sprog

Det er værdifuldt at Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog.

1. Voksenrollen. Vi voksne skal:Den voksnes rolle er en vigtig brik i det daglige arbejde med børnene.Den voksne er en betydningsfuld rollemodel der viser vejen.

Derfor skal vi voksne naturligvis være anerkendende og fokusere på det positive i samværet med børnene.

arbejde systematisk med sprogstimulation støtte barnets nysgerrighed over for symboler, tal og

bogstaver arbejde med sprogets etik arbejde med dialog, dialogisk oplæsning og aktiv lytning udfordre barnet til sproglig kreativitet være bevidst om eget sprog og personlige udtryksformer være opmærksom på, at tosprogede børn tilegner sig det

danske sprog lave sprogvurdering af alle 3 årige, der starter i børnehaven

og bruge den viden vi opnår aktivt i forhold til barnet


Læringsmiljø:Læring foregår i samspil med børn og voksne i leg, pædagogiske aktiviteter og i hverdagssituationer hvor der tages udgangspunkt i tilegnelse af ansvar, respekt og

Børnemiljø: Det psykiske børnemiljø drejer sig om hvordan børn har det

med hinanden, med sig selv og med de voksne. Det handler om fællesskab, rummelighed, omsorg, medbestemmelse, tryghed og tillid.. Dette vil vi undersøge ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse, for et udvalg af de ældste børn og der vil blive brugt kortlægningsskema til belysning af børnemiljøet blandt de yngste.

. Det er væsentligt at der er en åbenhed i forhold til at tage undersøgelsens resultater med frem i det videre arbejde med læreplanen

Læringsmiljø: Skal tage udgangspunkt i barnets sproglige formåen Skal udfordre det enkelte barn Skal have aktiviteter, der indeholder sang, rim, remser og leg

med sproget

16

omsorg. Læring og udvikling fremmes gennem et positivt anerkendende syn på børnene og med forståelse for børnenes forskellige udviklingstrin, familiemæssige baggrund og forskellige måder at lære på. Det er vigtigt at barnet får succesoplevelser i et positivt læringsmiljø

Skal give barnet mulighed for dialog med børn og voksne Skal give barnet mulighed for at blive hørt Skal være præget af indbyrdes respekt

3. Succeskriterier Tegn på at vi har nået målet:

Succeskriterier/tegn.Succeskriterier er de synlige tegn vi forventer at kunne se i børnenes udvikling/læring.Tegnene spiller en vigtig rolle i vurderingen af vores pædagogiske praksis.

At barnet bruger sproget til dialog og konfliktløsning At barnet bruger de rigtige personlige stedord At barnet udviser forståelse for forholdsordene At de ældste børn udviser evne til abstrakt tænkning At barnet spontant leger med sproget At barnets ordforråd forøges At barnets udtale forbedres

4. Politiske fokuspunkter De politiske fokuspunkter udmøntes i dette læreplanstema ved:

Temaerne er:


Læringsmiljø, trivsel, nærvær, omsorg og dannelse er tidligere beskrevet

Børn med særlige behov. Helt konkret:- Barnet indgår i sprogaktiviteterne sammen med de øvrige børn.- Bruger vi Tue Tunge.- Bruger vi sprogvurderingsskema til de nye 3-årige i samarbejde

med forældrene- Bruger vi TRAS-materialet ( Tidlig Registrering Af

Sprogudvikling ) til at analysere barnets formåen og til at målrette særlig indsats.

- Samarbejder vi med talepædagog og Center for Høretab. Vi bruger dem som konsulenter, laver handleplaner og følger op på deres anvisninger og metoder.

- Opfordrer vi forældrene til at bakke op om særlig sproglig indsats


.

Udvalgte aktiviteter bruges til at dokumentere hvordan vi arbejder med læreplanens forskellige temaer.Til belysning af den sproglige udvikling vil vi dokumentere aktiviteterne eventyruge og den daglige spisning og lægge mærke til ovenstående tegn.

Vi dokumenterer ved hjælp af nedskrevne iagttagelser og lægger mærke til om- barnet leger med sproget efter et eventyr- barnet leger rollelege efter et eventyr- barnet fortæller og taler sammen når de sidder og spiser

17

TEMA: Krop og bevægelse

Det er værdifuldt at barnet oplever glæde ved fysisk aktivitet barnet lærer sin krop at kende barnet får en bevidsthed om sunde levevaner



arbejde med formidling af sunde levevaner, kost, hygiejne, motion og bevægelse

skabe udfordrende rammer for fysisk udfoldelse og give barnet mulighed for motoriske udfoldelser både ude og inde

styrke barnets fin- og grovmotorik



Børnemiljø:Det fysiske børnemiljø tilgodeses under dette læreplanstema. De fysiske rammer inde og ude. Sundhed, sikkerhed,ergonomi og mulighed for varieret udfoldelseDette vil vi undersøge ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse, for et udvalg af de ældste børn og der vil blive brugt kortlægningsskema til belysning af børnemiljøet blandt de yngste.Det er væsentligt at der er en åbenhed i forhold til at tage undersøgelsens resultater med frem i det videre arbejde med læreplanen

Læringsmiljø:Skal inspirere til fysisk aktivitet og leg både ude og indeSkal udfordre barnet til at prøve nye tingSkal skabe forståelse for hvad der er sundt og usundtSkal skabe forståelse for kroppens funktioner


Barnet viser glæde ved at deltage i styrede bevægelseslegeBarnet laver selv bevægelseslegeBarnet afprøver sig selv i hal og udenforBarnet bliver praktisk selvhjulpneBarnet taler uopfordret om hvad der er sundt og usundt


18

Temaerne er:


Læringsmiljø, trivsel, nærvær og omsorg er tidligere beskrevet

Børn med særlige behov. Helt konkret:- målretter vi særlig indsats, der træner barnets motorik- Arbejder vi sammen med relevante faggrupper om at målrette

indsatsen - Bruger vi kuglepude som siddeunderlag for motorisk urolige børn

5. Dokumentation Vi dokumenterer ved hjælp af:

Målet med dokumentationen er at kunne følge op på om vi når de mål vi har sat os og kunne formidle til forældre og andre interessenter.

Udvalgte aktiviteter bruges til at dokumentere hvordan vi arbejder med læreplanens forskellige temaer.Til belysning af krop og bevægelse vil vi dokumentere aktiviteterne sunde slåskampe og udeuge og lægge mærke til ovenstående tegn.

Vi dokumenterer ved hjælp af fotos og nedskrevne iagttagelser og lægger mærke til om- Barnet fysiske udholdenhed øges- Barnet finder nye måder at kæmpe på- Barnet har engagement og højt aktivitetsniveau under ude-

ugen- Barnet kan håndtere kniv og pudseklods- alle børnene kommer ud og er aktivt med- Barnet spontant render op og ned af bakker og klatrer

TEMA: Naturen og naturfænomener

Det er værdifuldt at Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. Barnet lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som en kilde til leg,

oplevelse, udforskning og viden. Barnet tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.



sikre barnet tid til fordybelse give barnet mulighed for at være sammen med vidende og

engagerede voksne give barnet redskaber til håndtering af matematisk og logisk

sammenhæng give barnet forståelse for sammenhænge i naturen styrke barnets nysgerrighed og opmærksomhed lære barnet respekt og forståelse for dyr og planter


Børnemiljø:Det fysiske børnemiljø tilgodeses under dette læreplanstema. De fysiske rammer inde og ude. Sundhed, sikkerhed,ergonomi og mulighed for varieret udfoldelseDette vil vi undersøge ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse, for et udvalg af de ældste børn og der vil blive brugt kortlægningsskema til belysning af børnemiljøet blandt de yngste.Det er væsentligt at der er en åbenhed i forhold til at tage undersøgelsens resultater med frem i det videre arbejde med læreplanen

19


Læringsmiljø:Skal give mulighed for at bruge naturen som et rum for oplevelser og eksperimenter.Skal udfordre barnet til at undersøge nye tingSkal skabe forståelse for sammenhænge i naturenSkal have udendørsaktiviteter i al slags vejr


Barnet vil gerne være ude i naturenBarnet er aktivt og undersøgende når det er udeBarnet vil gerne vide noget om naturen og taler om natur og naturfænomenerBarnet bruger og deler den viden det har om naturen


Temaerne er:



Børn med særlige behov. Helt konkret:

- Introducerer vi barnet for naturen på lige fod med alle andre børn


Udvalgte aktiviteter bruges til at dokumentere hvordan vi arbejder med læreplanens forskellige temaer.Til belysning af temaet natur og naturfænomener vil vi dokumentere udeugen og lægge mærke til ovenstående tegn.

Vi dokumenterer ved hjælp af fotos og nedskrevne iagttagelser og lægger mærke til om

- barnet udviser glæde og engagement- der er et højt aktivitetsniveau

- barnet arbejder koncentreret og fordybet med aktiviteterneTEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier

Det er værdifuldt at Barnet får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle

udtryksformer. Barnet får kendskab til egne og andres kulturelle baggrund. Barnet er medskaber af kultur.

1. Voksenrollen. Vi voksne skal:

20

Den voksnes rolle er en vigtig brik i det daglige arbejde med børnene.Den voksne er en betydningsfuld rollemodel” der viser vejen.

Derfor skal vi voksne naturligvis være anerkendende og fokusere på det positive i samværet med børnene. Jf. Dagtilbudspolitikken

være kulturformidlere i bred betydning lære barnet om dansk kultur og tradition lære barnet om fremmede kulturer og traditioner skabe egne kulturelle traditioner inddrage barnet i forskellige kulturelle udtryksformer styrke barnets kreative og musiske udvikling inspirere til at barnet eksperimenterer og udfolder sig på egne

betingelser



Børnemiljø:Det æstetiske børnemiljø handler om omgivelsernes betydning for børnenes trivsel. Er det rart, motiverende, skaber det nysgerrighed og hvordan er rummenes indretningDette vil vi undersøge ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse, for et udvalg af de ældste børn og der vil blive brugt kortlægningsskema til belysning af børnemiljøet blandt de yngste.Det er væsentligt at der er en åbenhed i forhold til at tage undersøgelsens resultater med frem i det videre arbejde med læreplanen

Læringsmiljø:Skal inspirere og stimulere til at barnet udtrykker sig selv kreativt og musiskSkal give barnet viden om og oplevelser af dansk kultur og tradition


Barnet er aktivt på værkstederne og koncentrerede i kreative processerAt barnet udtrykker positive forventninger til kommende aktiviteterAt barnet spontant synger sange, de har lært.At barnet fortæller om de kulturelle oplevelser de får


Temaerne er:



Børn med særlige behov. Helt konkret:

- Er vi opmærksomme på hvilke hvilke interesser og talenter barnet har indenfor kreative udtryksformer og giver det mulighed for fordybelse

21

- Bruger vi de kreative og musiske udtryk fra kulturen som redskab til at arbejde med barnets sanser.


Udvalgte aktiviteter bruges til at dokumentere hvordan vi arbejder med læreplanens forskellige temaer.Til belysning af temaet kulturelle udtryksformer og værdier vil vi dokumentere aktiviteterne eventyruge og den daglige spisning og lægge mærke til ovenstående tegn.

Vi dokumenterer ved hjælp af fotos og nedskrevne iagttagelser og lægger mærke til om- barnet tegner motiver eller personer fra eventyrene- barnet leger rollelege efter at have fået fortalt et eventyr- børnene fortæller og taler sammen når de sidder og spiser

Evaluering I Solkærs børnehave bruges SMTTE - modellen

Vi har udvalgt flg. aktiviteter til at dokumentere at vi når mål indenfor de 6 læreplanstemaer: (Disse aktiviteter er Tiltagene i SMTTE-modellen)

UdeugeEventyrugeSunde slåskampeDaglig spisning

I hvert læreplanstema er beskrevet hvilke Tegn vi vil lægge mærke til og forsøger at dokumenterer.I Evalueringen skal der tages stilling til om vi kan sandsynliggøre at vi nåede målene i læreplanen. Evalueringen foretages umiddelbart efter gennemførelsen af aktiviteterne og laves af det implicerede personale.

Overordnet evaluering af udviklingsplanen.

På hvilke måder har arbejdet med børnemiljøvurderingen spillet ind på læreplanen?Herudover skal der tages stilling til hvordan der er blevet arbejdet med byrådets 5 temaer:

- børns læringsmiljø- Trivsel, nærvær og omsorg- Dannelse- Børn med særlige behov- Udvikling (af børnehaven)

Værdigrundlag og mål i Idom-Råsted Skoles SFH

22

I Solkærs Fritidshjem arbejdes der med værdier og mål indenfor følgende 6 temaer:

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling

Værdier og mål Konkreter/handlinger til at nå målene

- barnet har et godt selvværd - barnet oplever aner kendelse og succes - barnet kan håndtere modgang på en hen- sigtsmæssig måde - barnet kan træffe valg - barnet har medbe stemmelse og indfly delse - barnet udfolder og udvikler sig kreativt

- barnet kan sætte ord på følelser

- barnet får verbal anerkendelse og solbrikker- barnet har muligheder for at vælge forskellige kreative

aktiviteter/legerelationer- barnet har medbestemmelse på nogle pædagogiske

forløb- barnet vælger indenfor visse rammer hvornår det vil

spise- personalet er iagttagende og lyttende- der leges og spilles spil, hvor barnet både kan tabe og

vinde- der holdes børnemøder, hvor børnene kan komme med

ris, ros og nye ideer- der laves børnemiljøvurdering, hvor børnenes udsagn

ligger til grund for vurderingen af miljøet i FH- der laves børneinterviews når børnene starter i FH og

hvis der opstår vanskeligheder med kammeraterne- personalet laver relationsvurdering en gang årligt for at

sikre at alle børns trivsel tilgodeses- personalet laver erfaringsudveksling om børnene på

stuemøder for at koordinere indsats

TEMA: Barnets sociale kompetencer

Værdier og mål Konkreter/handlinger til at nå målene:

- barnet kan indgå som en del af et fællesskab

- barnet lærer ansvar, respekt og omsorg

- barnet skal acceptere de andre børn

- barnet har venskaber og legekammerater

- barnet får forståelse

- bruger vi gode effektive beskeder og prøver at være positive forbilleder

- børnene anerkendes verbalt og med tildeling af solbrikker når de udviser ansvar, respekt og omsorg. Ved fælles opsparing af solbrikker får de en kollektiv belønning.

- Vi giver barnet negative konsekvenser hvis det nægter at efterkomme anvisninger eller er destruktiv i forhold til kammerater eller omgivelser. F.eks. timeout eller tab af gode.

- Tilskynder vi børnene til at yde fysisk og psykisk førstehjælp til kammerater ved mindre skader

23

for andres behov og motiver

- barnet får kendskab til demokrati

- Giver vi tid og rum til at børnene kan lege og indgå i relationer med de andre børn.

- Er vi opmærksomme på de børn, der har svært ved at indgå i legerelationer og hjælper dem

- Sætter vi fælles lege og fælles aktiviteter i gang- Opfordrer vi forældre til at børnene leger sammen privat- Laver vi børnemøder hvor børnene øves i medindflydelse og

demokrati- Indgår personalet som aktive rollemodeller- Skal børnene deltage i planlagte aktiviteter sammen med

andre end deres bedste kammerater- Indretter vi vores lokaler så der er muligheder for fordybelse

og leg i mindre grupper

TEMA: Barnets sproglige udvikling


- barnet udvikler sit sprog gennem leg og daglige aktiviteter

- barnet udfordres til sproglig kreativitet

- barnet bruger sproget som positivt kommunikationsmiddel

- barnet lærer humor at kende

- taler vi med børnene med et tydeligt sprog og gode effektive beskeder

- tilskynder vi børnene til at udtrykke sig sprogligt indbyrdes- korrigerer vi børnene når de bander eller taler grimt- øver vi børnene i at sætte ord på følelser i konfliktsituationer- øver vi børnene i at forstå og handle på kollektive beskeder- bruger vi lejlighedsvis teater og sang sammen med børnene- vi samtaler med børnene- vi laver sjov sammen med børnene, så det ikke går ud over

nogen- vi undlader at bruge sarkasme

TEMA: Krop og bevægelse


- barnet oplever glæde ved at bruge sin krop aktivt inde og ude

- barnet udfordres til at prøve nye lege/spil/idrætsgrene

- Vi sætter bevægelsesaktiviteter i gang i hal og på legeplads som børnene kan vælge at være med til

- Vi laver fælles bevægelsesaktiviteter en gang om ugen både inde og ude som børnene skal deltage i- Vi indretter lokaler og udendørsrum, så der er mange muligheder for forskellige bevægelsesaktiviteter- Vi har flere musikanlæg, der giver inspiration og

mulighed for musik til bevægelse- Vi laver værkstedaktiviteter, der stimulerer finmotorik- Vi arbejder på at aktivere børn der er fysisk passive- Vi deltager aktivt for at inspirere, aktivere og være gode

rollemodeller- Vi løber på rulleskøjter og skøjter- Vi laver kælketure- Vi laver cykelture

24

- Vi tager på kanotur med de ældste børn

TEMA: Naturen og naturfænomener


- barnet oplever glæde ved at være udebarnet bruger de mange forskellige muligheder for aktivitet der findes udebarnet lærer at forstå og respektere naturen og

naturfænomener

- Vi sætter bevægelsesaktiviteter i gang på legepladsen, boldbanerne eller multibanen

- Vi laver ture i området til skov, å, eng og Akelahytten- Vi fortæller og viser børnene hvordan man færdes i

naturen på en hensynsfuld måde.- Vi gør børnene opmærksom på hvis vi støder på giftige planter og dyr- Vi laver kreative aktiviteter udenfor når vejret er til det- Vi tager på kanotur med de største børn- vi lader børnene bruge deres gode fantasi til at sætte

lege og aktiviteter i gang

TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier


- barnet får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer

- barnet har adgang til materialer, redskaber og medier, der kan give oplevelser og bidrage til barnets skabende og kreative aktiviteter

- barnet får kendskab til dansk kultur og tradition

- Barnet stifter bekendtskab med andre kulturer

- Vi arbejder med billedkunst og skulptur- Vi arbejder med filmoptagelser- Vi indretter rum så de inspirerer til kreativ udfoldelse- Vi laver teater, dans, sang- Vi lytter og bruger forskellig slags musik- Vi lærer børnene gamle lege- Vi laver aktiviteter i forbindelse med årstidernes

traditionerne .Påske, fastelavn, jul osv. (, gækkebreve, påskeløb, slå katten af tønden , udklædning, julestue, juleklip, juleløb osv.)

- Vi laver Solkærs egne traditioner såsom diskoteksfest, fødselsdag, kanotur, besøgsdag, forældrekaffe

Værdigrundlag og målsætninger for forældresamarbejdet.

25

Det er værdifuldt at forældrene føler sig trygge og tillidsfulde ved at aflevere deres barn i Solkær, og at vi arbejder sammen og supplerer hinanden i opdragelsen af barnet

Mål: Vi vil give forældrene en god start med fyldig information om Solkærvi vil- udsende velkomstbrev til barn og forældre før start- udlevere grundig ajourført skriftlig information- opfordre til forbesøg inden den egentlige start- Kontaktpædagogen tager imod barnet og forældrene, viser rundt, præsenterer

personalegruppen og giver grundig information. Børnegruppe og personalegruppe forberedes før det første besøg.

- have en tavle med fotografier og navne på personalet- have en huskeliste med relevant information til internt brug- kende forældrenes fornavne- afholde forældresamtaler inden for de første 3 måneder barnet er i Solkær

Mål: Vi vil give information om barnets trivsel og hverdag vi vil:- Informere via børneintra, facebook og opslagstavler herunder også fotos og

plakater om hverdagen og særlige projekter.- Informere via månedskalendere og forældremøder.- Give meldinger i hverdagen om børnene og evt. vanskeligheder- indkalde til forældresamtaler hvis der er vanskeligheder for et barn

Mål: Vi vil være positive, nærværende og imødekommende i forhold til forældrene.vi vil:- Hilse på forældrene- opsøge og kontakte tilbageholdende forældre- Lave forældrearrangementer såsom legepladsdag, forældrekaffe og forældremøder

hvor vi lærer forældrene at kende

Mål: Vi vil respektere forældrenes normer og holdningerVi vil- tage forældrehenvendelser alvorligt- forventer vi gensidig respekt og accept af andre holdninger og normer

26

Mål: Vi vil støtte og hjælpe forældrene i spørgsmål om opdragelse

Vi vil- indgå i dialog om hente- og bringe situationer hvis der er behov- være åbne for at give råd og vejledning hvis forældrene ønsker dette- debattere relevante emner på forældremøder

Mål: Vi vil være åbne for konstruktiv kritik og forholde os til forældrenes ønsker og tanker om dagligdagen i Solkær.

Vi vil- lytte til kritikken, diskutere den og viderebringe den i andre relevante

sammenhænge.- Give klare tilbagemeldinger

Fællesbestyrelsen.

Organisationsplan

27

Idom-Råsted Skole og Børnehus.

(Vuggestue) Børnehave SFH Skole

Fællesbestyrelsen

1 medarbejd. dagtilbud

3 forældre dagtilbud

4 forældre skole og SFH

1 medarbejd.skole

2 elever

Fællesledelsen

Leder Skoleleder

Samarbejdsudvalg

Fælles MED

28

Faglig stedfortræder

Faglig stedfortræder

MED skole/SFHMED dagtilbud

29

Documents

Virksomhedsplan 2006€¦ · Web viewVi arbejder med billedkunst og skulptur Vi arbejder med filmoptagelser Vi indretter rum så de inspirerer til kreativ udfoldelse Vi laver teater,