Ve te ra ner by der v i v e lk om men

Marts 2015

Eft e r m i s s i o n e n

Vores mål KFUM Soldaterhjem har siden 1889 fungeret som et reservehjem for for-svarets personale herhjemme og i udlandet. Hjemvendte soldater opsøger KFUMs soldaterhjem for at få hjælp, fællesskab og midlertidigt ophold. Flere soldater ønsker hjælp og tid til, at bearbejde de mén udsendelsen har givet dem. Andre hjemvendte soldater bruger KFUMs Soldaterhjem fordi det er blevet en tradition eller fordi, de oplever gode rammer for et godt fællesskab. Vi giver plads til alle veteraner på KFUMs Soldaterhjem—uanset om man er i en sårbar periode eller om man aldrig har haft det bedre. Hjem fra mission KFUMs Soldaterhjem er en velkendt oase for udsendte soldater. Siden 1990 har flere end 30.000 danske soldater i verdens brændpunkter brugt

KFUMs solda-terhjem som et pusterum og en oase midt i krigens ørken. Vi har oplevet, at soldater bru-ger KFUMs medarbejdere og hinanden til at bearbejde deres oplevelser. Specielt fysiske og psykiske skadede soldater har søgt heling og støtte hos KFUM - både på soldaterhjem-mene i brændpunkterne og efter hjemkom-sten.

Vokset ud af praksis I takt med at danske soldater er vendt hjem fra skarpe missioner er der opstået et nyt behov. KFUMs Sol-daterhjem er ét af de steder, hvor soldater har oplevet en fortrolighed med både kammerater og solda-terhjemmets medarbejdere. Ved efterreaktioner i kølvandet på en udsendelse har flere efterspurgt mu-ligheden for at bo i trygge rammer i en periode. Dette ønske er så vidt muligt imødekommet. KFUMs Sol-daterhjem i Fredericia har i høj grad været med til at udvikle denne praksis, der danner baggrund for etableringen af KFUMs SoldaterRekreation fra 2012.

Fra KFUMs Soldater-missions vision: ”Vi skal være der, hvor soldaten er – både her-hjemme og ude i verden. Vi skal skabe trygge ram-mer. Vi skal være der for de mange og for de få – i tale, ord og praktisk ar-bejde. (…) Vi skal ikke være behand-lende, men alene støtten-de og hjælpende. Vi skal være villige til i kortere perioder at tage hånd om tidligere udsendte, der har behov for husly, støtte og hjælp, inden de pågæl-dende kan komme videre med deres tilværelse.”

Udsendte soldater benyttede flittigt KFUMs Soldaterhjem i Afgha-nistan fra 2008-2014 som uofficielt mødested.

S o l d a t e r R e k r e a ti o n

KFUMs Soldaterhjem i Holstebro Antal boliger: 4 et-værelses lejligheder Indviet: September 2012 (nybygget) Lederpar: Natalie og Troels Moesgaard Rekreationsboligerne ligger i en separat bygning lige ved KFUMs Soldaterhjem. Her er mulighed for selv at lave mad eller være på fuld kost via Soldaterhjemmet. KFUMs Soldaterhjem i Fredericia Antal boliger: 3 værelser Taget i brug: Sommeren 2014 (renoveret) Leder: Ester Kofoed Rekreationsværelserne er i samme bygning som soldaterhjemmet, hvor fuld kost er en del af pakken. KFUMs Soldaterhjem i Hvorup (Aalborg Kaserner) Antal boliger: 8 et-værelses lejligheder Indviet: Marts 2013 (nybygget) Lederpar: Solveig og Leif Hove Nielsen Rekreationsboligerne ligger i en separat bygning lige ved KFUMs Soldaterhjem. Her er mulighed for selv at lave mad eller være på fuld kost via Soldaterhjemmet. KFUMs Soldaterhjem i Høvelte (Nordsjælland) Antal boliger: 9 et-værelses lejligheder Indviet: April 2014 (nybygget) Lederpar: Inga og Bjarne Kjær Andersen Rekreationsboligerne er bygget sammen med KFUMs Soldaterhjem. Her er mulighed for selv at lave mad eller være på fuld kost via Sol-daterhjemmet. KFUMs Soldaterhjem i Varde Antal boliger: 7 et-værelses lejligheder Forventes færdig i løbet af 2015 Lederpar: Pia og Ivan Ælmholdt Rekreationsboligerne er bygget sammen med KFUMs Soldaterhjem. Her er mulighed for selv at lave mad eller være på fuld kost via Sol-daterhjemmet.

Her har vi boliger til veteraner

Behovet er der

Siden første officielle åbning at KFUMs SoldaterRekreation i 2012, har vi oplevet at mange veteraner har brug for et botilbud. Det viste sig, at flere slet ikke havde haft et sted at bo og havde opholdt sig på forsorgshjem eller væresteder, flere udtrykte hvor svært det var at bo alene eller være sammen med deres familie. Hjemvendte soldater kan have udviklet PTSD eller sympto-mer derpå, og kan have svært ved bl.a. at huske aftaler. Soldaterhjemmenes medarbejdere hjælper dem med at få overblik og overholde de aftaler, som de har i forbindelse med f.eks. et behand-lingsforløb. KFUM tilbyder soldaterne aktiviteter, udflugter og socialt fællesskab. Fælleskabet er et vigtigt element i tilbuddet, men samtidig har soldaterne mulig-hed for at være sig selv i egne omgivelser, evt. sammen med familien. Hverken patient eller klient KFUM arbejdet ud fra et kristent værdigrundlag, hvor vi møder hver enkelt soldat som et unikt menneske. Vi tager os af soldaterne som hele mennesker med ånd, sjæl og legeme. Vores medarbejdere tilbyder varme, praktiske hænder, hjerterum og lyttende ører. Soldaten kan tilbydes enesamtale og rådgivning, med henblik på hjælp til selvhjælp. Hvis soldaten har et betydeligt behov for behandling, henviser vi soldaten til forsvarets tilbud om behandling og/eller det almindelige behandlingssy-stem. Vi arbejder tæt sammen med Forsvarets Veteran-

center, der oftest er en indgang til den relevante hjælp. KFUMs Soldaterhjem er åben for alle soldater og veteraner - uanset køn, status, religiøs eller etnisk baggrund. En større opgave end forventet Erfaringerne efter de første to-tre år med KFUMs SoldaterRekreation er, at beboerne har brug for mere hjælp end det blev forventet i 2012. Erfaringen viser også, at der

ikke er andre, der tilbyder sammen koordinering, som der finder sted på Solda-terRekreation. Tilbuddet tilpasses løbende målgruppen og deres behov.

E r f a r i n g e r

med KFUMs SoldaterRekreation

”Fællesskab er et vig-tigt element i tilbud-det, men samtidig har soldaterne mulighed for at være sig selv”

”Vores medarbejdere tilbyder varme, prak-tiske hænder, hjerte-rum og lyttende ører”

Samtale på KFUMs Soldaterhjem i Holstebro.

D e t g ø r v i

Eksempler på hjælp til veteraner

Brudte familierelationer Mange af beboerne på SoldaterRekreation har én eller flere eks-kærester/koner. For nogle af beboerne er eks’erne kommet i forbindelse med veteranens psykiske problemer efter hjem-komsten fra internationale missioner. En stor del af beboerne er også selv opvokset i brudte familierelationer, hvilket kan påvirke den tillid og til andre mennesker, som vi gerne vil gen-skabe ved et ophold på KFUMs Soldaterhjem. Samvær med eventuelle børn Hvis veteranen har børn er det ofte en problemstilling at få børnene hentet og bragt hver anden weekend. Det hjælper vi med, fordi vi gerne vil være med til at skabe et godt samvær mellem børn og veteranen. Nogle gange er der brug for bistand til at få aftale om samvær i stand og andre gange kan der være praktiske eller logistiske udfordringer. At få en diagnose Det er svært at erkende, hvis man ikke længere er i psykisk topform, og for veteraner ople-ves det som en stor kontrast til deres tid som udsendt soldat, hvor de var i fuld vigør. Når efterreaktionerne dukker op afvises det ofte eller bagatelliseres. Ofte er det omgivelserne, der først bemærker ændringer. Det tager tid selv at nå til den erkendelse, at der er noget galt, og der er brug for hjælp. I sådan et forløb kan midlertidig bopæl på KFUMs Soldater-hjem være en stor hjælp. Når veteranen når frem til en diagnose, er der ofte et behandlingsforløb, som kræver mere regelmæssighed. Men usikkerheden før diagnose kan være en svær tid, hvor det er godt med trygge omgivelser. Økonomisk rådgivning De fleste beboere på KFUMs SoldaterRekreation har økonomiske problemer. Under udsen-delse med Forsvaret har indtjeningen været høj, hvilket har vænnet soldaten til et højt for-brug. En efterfølgende nedgang i indtægt er svært for de fleste. En psykisk nedgangsperiode er økonomisk set et dyrt bekendtskab, og derfor har næsten alle beboere rod i egen økono-mi. I samarbejde med Nykredit tilbyder vi uvildig økonomisk rådgivning for den enkelte beboer. Der er gode erfaringer med dette samarbejde. Selvmordsforsøg og psykiatrisk behandling Et par gange har Soldaterhjemsledere oplevet veteraner, der vil forsøge eller har forsøgt selvmord. Det er et råb om hjælp og et udtryk for afmagt, som vi tager alvorligt og hjælper videre til relevant behandling. Selvmedicinering, alkohol– eller stofmisbrug opleves jævnligt. En forudsætning for at bo på KFUMs SoldaterRekreation er, at den enkelte er villig til at arbejde for at komme tilbage til en mere normal tilværelse uden misbrug. Fællesspisning, udflugter og arrangementer På KFUMs Soldaterhjem tilrettelægger vi gerne fællesspisning, udflugter eller andre arrange-menter for beboere, pårørende og/eller andre veteraner. Vi tager udgangspunkt i evner, øn-sker og dagsformen.

Ve t e r a n e r e r

KFUMs Soldaterhjem i Skive

Soldaterhjemslederne Birthe og Per Anderson oplever, at Kasernens faste personel bruger KFUMs Soldaterhjem i stigende grad, men denne del af arbejdet er ifølge lederparret ikke anderledes end for 15-20 år siden. Der kommer mange veteraner på KFUMs Soldaterhjem i Skive, men lederparret skelner ikke mellem veteraner og øvrige fastansatte. For dem er veteranerne en del af kasernens faste personel. Ingeniører, der har været tjenstgørende i mere end to år, har en udsendelse med i bagagen. I øjeblikket er ingeniører fra Skive Kaserne udsendt til fem forskellige steder uden-for Danmark, og en udsendelse er simpelthen en del af jobbet. Tager sig af dem, der kommer på Soldaterhjemmet Ifølge Per Anderson kan de mærke forskel på soldaterne før og efter udsendelse. ”Det kan vi, fordi det ikke er den samme soldater, der kommer hjem, som bliver sendt ud”, forklarer sol-

daterhjemslederen. Med den be-mærkning mener Per, at den enkelte soldat ændrer sig i forbindelse med en udsendelse, og soldaten ændrer sig under udsendelsen. Der er – med rette – meget fokus på de soldater, der har fysiske og psyki-ske efterreaktioner som et resultat af en udsendelse. På KFUMs Soldater-hjem i Skive opleves et par stykker med særlige behov. Men størstedelen er velfungerende og bruger soldater-hjemmet, som soldater har brugt KFUMs Soldaterhjem i mange år. Bir-the og Per Anderson har tidligere væ-ret leder af KFUMs Soldaterhjem i bl.a. Slagelse, og kan se mange paralleller til dengang for 15-20 år siden. ”Jeg har faktisk svært ved at sige, hvad vi gør for veteraner”, vedgår Per. ”Vi snakker

med dem, når de har behov for det. Men jeg oplever en god effekt af ikke at sygeliggøre no-gen, der ikke er syge”. Når man spørger ind til dette, plejer Per at fortælle, at der ikke kom-mer syge soldater på KFUMs Soldaterhjem i Skive. Men nogle veteraner er udfordret på en række punkter. Det kan være ham, der fortæller samme historie 10 gange. Birthe og Per er opmærksomme på, at de værnepligtige ikke skræmmes af historierne, men lægger gerne ører til. Aktiviteter med veteraner Det har en god effekt at lave aktiviteter sammen med veteraner. Per Anderson cykler og re-parerer cykler sammen med flere veteraner. ”Det er ligesom at sparke dæk”, mener solda-

En stor del af de fastansatte soldater på Skive Kaserne har en udsendel-se i bagagen. Her er soldater samlet på KFUMs Soldaterhjem om et spil.

e n n a t u r l i g d e l

terhjemslederen. ”At gøre noget sammen giver en fortrolighed. Så har man et projekt, man skal have kørt igennem sammen”. Per har sammen med en veteran tilmeldt sig hærvejsløbet til sommer. 160 km. på cykel betyder, at de også skal træne sammen i løbet af foråret. Der er også et par veteraner, som lederparret SMS'er med. Det kan være på skæve tider af døgnet, men langt de fleste er gode til at respektere åbningstiderne på KFUMs Soldaterhjem. Nogle kommer ind på soldaterhjemmet hver uge, mens de møder andre på ture med kanti-nevognen. Langt størstedelen af veteranerne bor i byen, og bruger derfor KFUMs Soldater-hjem på en anden måde, end hvis de boede på Kasernen. Soldaterhjemmet bruges af vetera-

nerne til at hænge ud eller sidde og snakke. ”Vi oplever ofte, at de spørger efter Birthe eller jeg. Vo-res medarbejdere er rigtig gode til at snakke med soldater, men ve-teraner og andet fast personel vil gerne snakke med nogen, der har lidt mere livserfaring”, oplever Per. Efter fire år som soldater-hjemsledere i Skive oplever leder-parret, at kasernens faste perso-nel bruger KFUMs Soldaterhjem i stigende grad. En dag kom en Oversergent ind af døren og sag-de direkte: ”Jeg vil gerne bede om en kop kaffe og en snak”. Ofte er det soldaterhjemmets service-ydelse, men langtfra alle efter-spørgsler er så direkte.

Opgaven med veteraner Arbejdet med veteraner på KFUMs Soldaterhjem i Skive tiltrækker sig formodentlig ikke så meget opmærksomhed, fordi det foregår på en stille måde. Ifølge lederparret handler et om at have godt øje for kasernens faste folk. Samtidig forsøger de at være synlige ved at være med til åbent hus eller tage sig god tid når de er på skydebanen med kantinevognen. Samti-dig bemærker de, hvis der er en veteran, de ikke har set på soldaterhjemmet i et stykke tid. Når de kommer igen, spørges der selvfølgelig til, hvordan det går. Det er ikke nødvendigvis fordi der er noget galt, at de ikke kommer på KFUMs Soldaterhjem, det kan lige såvel være et godt tegn. ”Når vi ikke ser dem i et stykke tid, er det ofte fordi, at de har det godt”, slutter Per Anderson.

Birthe og Per Anderson foran KFUMs Soldaterhjem i Skive.

En typisk aften på KFUMs Soldaterhjem i Skive.

”En base, hvor jeg

Interview med veteran Tanja Sunekær

Tanja Sunekær er én af de veteraner, der er kom-met meget på KFUMs Soldaterhjem i Fredericia gennem de seneste 15 år. ”Jeg føler, at jeg giver noget tilbage til soldaterhjemmet efter selv at have brugt hjemmet”, fortæller Kosovo vetera-nen. På KFUMs Soldaterhjem i Fredericia kan man ofte se en yngre kvinde i malertøj. Det er Tanja Sune-kær, der i de seneste par år har hjulpet flittigt med forskelligt forefaldende arbejde på KFUMs Soldaterhjem i Fredericia. Tanja er smilende og har et imødekommende væsen, men bærer også en historie med sig. Særligt som veteran har hun brugt soldaterhjemmet til at komme videre i til-værelsen og acceptere, at hun må lære at leve med efterreaktioner fra et seks måneders ophold i Kosovo for over 10 år siden. Fra Holstebro til Fredericia Hun har hænderne godt skruet på. Og hun har altid været fysisk aktiv. Tanja Sunekær er midt i 30’erne, og hendes accent afslører, at hun er født og opvokset på Fyn. ”Jeg valgte Forsvaret fordi jeg gerne ville være mekaniker”, begynder historien. Under værnepligten lærte Tanja sig selv bedre at kende – både fysisk og psykisk. Samtidig stødte hun på sin egen stædighed, der er en positiv egenskab som én af de få kvinder i en mandelig verden. Under værnepligten fik Tan-ja en kæreste, og hun flyttede efterfølgende med ham til Fredericia, hvorefter hun fik en lære-plads. 1. januar 2000 begyndte Tanja i lære som civil mekaniker. ”Det var ikke verdens bedste læreplads”, lyder erindringen. ”Jeg følte mig ikke klar til svendeprøven, men bestod den alligevel i 2003. I noget af læretiden boede jeg på Ryes Ka-serne, hvor jeg fik mange historier om at være udstationeret”. Derfor søgte Tanja en udsendelse

gennem telegrafregimentet. Det lykkedes ikke, men hun fik mulighed for at få kontrakt med Danmarks Internationale Brigade. Dengang var der mangel på folk, og Tanja startede derfor en missionsorienteret uddannelse ved Gardehusar-regimentet. ”Under uddannelsen lærte vi at træ-ne med gevær og gå over ild. Det var meget for-skellig fra at være værnepligtig, synes jeg. Jeg blev omskolet til let maskingevær, men jeg tænk-te det hele som om, det kun var en øvelse”, hu-sker Tanja. Udsendelsen I februar 2004 var Tanja på sit livs første flyvetur. Turen gik til Kosovo og forventedes at vare i seks måneder. ”Jeg sad ved siden af Malene og kan huske, at det gav et sug i maven”. Malene var én af de få andre kvinder, der var udsendt på sam-me hold som Tanja. De var dog ikke i samme de-ling, og de to piger kom derfor ikke til at arbejde sammen under de fremmede himmelstrøg. Men det var godt at have en ligesindet i den mands-dominerede militære verden. Tanja fortæller: ”Jeg fik den første overraskelse på busturen fra Pristina til lejren. Alt var forladt, og der lå skrald

Veteranen Tanja hjælper i dag flittigt til på KFUMs Soldaterhjem i Fredericia.

”Under uddannelsen lærte vi at træne med gevær og gå over ild. Det var meget forskellig fra at være værnepligtig”

kan være mig selv”

overalt. Gamle maskiner, der ikke fungerede og så videre. Hvor har vi det godt derhjemme, tæn-ke jeg”. Det var koldt at komme til Kosovo i februar måned. 17 graders frost og revnede fingre efter få dage. Men trods kulden gik de før-ste måneder stille og roligt. Man skulle lige finde rytmen og vænne sig til, at der altid var nogen omkring én. Op- og nedture ”Jeg kan huske en episode, hvor jeg sidder på Soldaterhjemmet og spiller. Delta 253 til TOC’en lød det over store mund (lejrens højttaleranlæg, red.). Det var mig. Min kæreste var i Irak, og jeg frygtede at der kunne være sket noget med ham. Jeg løb over til TOC’en, hvor jeg fik at vide, at CB var gået bort. CB boede på kasernen og kom rig-tig meget på KFUMs Soldaterhjem i Fredericia. Han var blevet lidt af en papfar for mig. Jeg følte mig magtesløs”, husker Tanja, der gerne ville hjem til bisættelsen. Før udsendelsen havde hun brugt soldaterhjemmet en del og fået gode og værdifulde venskaber der. Tanja havde ikke ret til en hjemrejse i denne situation, men fordi der ikke var spidsbelastning i lejren, fik hun lov til at rejse hjem en tirsdag. Onsdag var der bisættelse og afsted igen med fly til Kosovo om torsdagen. På med vanten igen og ingen tid til sorgproces i den forbindelse. Tanja trivedes ikke under udsendelsen. Der gik rygter, som var ødelæggende. Hendes mor og søster var oppe at toppes. Det kunne Tanja ikke gøre noget ved, mens hun var udsendt. Og så havde Tanja en oversergent, der hundsede med hende. At Tanja er kvinde, er ikke uvæsentligt. Som udsendt kvindelig soldat vil man gerne være ”én af drengene”, men Tanja havde det ind imel-lem dårligt, og det kunne ses. Tanja blev beor-dret til at tale med en psykolog, men her gav hun ikke udtryk for, hvordan hun i virkeligheden hav-de det. Tanja kan ikke huske, at nogen af de an-

dre fra holdet kom hjem undervejs. Også Tanja holdt ud og brugte flere gange messen som et

sted, hvor hun i nogle timer forsøg-te at glemme, hvordan hun egentlig havde det. Soldaterhjemmet blev også brugt en hel del. ”Jeg kan hu-ske, at der var to ældre mennesker, der ledte soldaterhjemmet. Det var et sted, hvor jeg fik talt med kam-meraterne”, erindrer fynboen. Et andet billede har printet sig fast i hukommelsen: ”En aften efter en

ubehagelig oplevelse på en vagt på Tanguerville broen kan jeg huske, at jeg havde det skidt. Der var forhøjet beredskab og skud ind over Mitrovi-ca. Vi skulle gå med hjelm og fragmentationsvest og fik at vide, at vi skulle sige til, hvis vi var utryg-ge. Jeg overvejede. Skal-skal ikke? Der var en trykket stemning, og vi fik besked om, at vi skulle sove på værkstedet. Jeg meldte fra til vagtopga-ven”. Tanjas deling fungerede som lidt af en alt mulig gruppe, der både reparerede og havde vagtopga-ver. Én af vagtposter-ne var på en strate-gisk bro, hvor der altid var en kvinde med på hol-det for at visitere de kvindelige forbipasserende. Det brød Tanja sig ikke om, men udførte alligevel opgaven. ”Over store mund blev vi kaldt ud til skyttehullerne. Jeg tænkte ikke, men handlede som indstuderet. Der lå skarpladte våben, og vi lå og kiggede ud over marken. Jeg tænkte på, om jeg kunne få mig selv til at trykke på aftrække-ren… Der skete intet. Hvis der skete noget, havde jeg nok handlet pr. refleks. Men når der ikke er nogen handling, er der i stedet for plads til tan-ker”, forklarer Tanja. Tankerne er ikke nødven-digvis bedre end handling. De sidste dage talte Tanja ned til hun skulle hjem, hvilket ikke er usædvanligt Sidste del af udsendelsen havde været lang, og da kammera-

”Tanja holdt ud og brugte flere gange messen som et sted, hvor hun i nogle timer forsøgte at glem-me, hvordan hun egentlig havde det”

”Når der ikke er nogen handling, er der i stedet for plads til tanker”

En base (fortsat)

terne for sidste gang kørte ud af lejren, gik det op for Tanja, at nu gik turen rigtigt hjem. Hun var rørt af situationen. Hjemme igen Hjemme var kæresten, men alligevel var der ikke kun idyl. ”Jeg kan huske, at jeg blev meget en-som efter, at der hele tiden havde været andre mennesker omkring mig i seks måneder. Ret hur-tigt opdagede jeg, at jeg blev skræmt, når jeg hørte høje lyde. Instinkterne havde kørt på max, og det var svært at slappe af. Nytår gav mig asso-ciationer til højt beredskab”, husker mekanike-ren. Efter udsendelsen havde hun et par vikar-jobs, hvor hun knoklede mange timer om ugen. I slutningen af 2005 fik Tanja et fast arbejde som reservedelsekspedient ved Volvo Entreprenør-maskiner i Taulov. Efter et årstid var der en læng-sel efter nye eventyrer, og en folder om at blive flymekaniker havde fanget Tanjas opmærksom-hed. Samtidig med længslen efter nye eventyrer var der ugler i mosen. Tanja havde haft et enkelt sammenbrud og var blevet visiteret til en psyko-log på Svanemøllens Kaserne. Men der var meget lang ventetid på at få en psykologsamtale, og det blev opgivet. Tingene var dog ikke, som de skulle være. ”Jeg havde happy fa-ce på, når jeg var på arbejde, men jeg var smadret når jeg kom hjem. Det meldte jeg til min chef ved Volvo, som havde respekt for, at jeg meldte ærligt ud. Jeg kunne ikke være mig selv”, erkender Tanja. Sidst i februar 2007 stoppede Tanja ved Volvo for at begynde på Flyvestation Skrydstrup. Samme dag som hun stoppede ved Volvo mødtes Tanja med en god veninde, der også havde været ud-sendt. De så en håndboldkamp og fik en øl. En blev til flere, og den næste måneds tid husker Tanja ikke så mange ting. ”Jeg lå i druk i en må-ned. Det var et tegn på, at der var noget galt”.

Ester sendte bud efter mig I en periode havde Tanja boet ovenpå KFUMs Soldaterhjem i Fredericia. Her blev der knyttet bånd, og Tanja havde hjulpet til, som man nu engang gør i et hjem. Men Tanja var flyttet til Skanseparken, der ligger tæt på soldaterhjem-met, og hun besøgte fortsat soldaterhjemmet flittigt. I den periode i 2007, hvor Tanja havde det dårligst, ringede hun efter mad på Soldaterhjem-met. Soldaterhjemsleder Ester Kofoed kørte ud med maden for at være i kontakt med Tanja. Der kunne gå flere uger, hvor Tanja levede i sin seng. Hun sov højst to timer om natten, og turde ikke lukke øjnene af fare for at få mareridt. Tanja for-tæller: ”Jeg var konstant på vagt og blev let ked af det. Tilliden forsvandt. Jeg talte med en over-læge i Skrydstrup, der forstod, at jeg havde brug for hjælp. Datoen 21. juni 2007 kan jeg godt hu-ske. Jeg havde gjort mig tanker om selvmord og samme dag kom en vagtlæge hjem til mig med

”Jeg lå i druk i en måned. Det var et tegn på, at der var noget galt”

Det har været - og er stadig - en kamp at leve med efterreaktionerne fra et seks måneders ophold i Ko-sovo. Løbeture er en god hjælp.

noget beroligende.”. Langsomt fik Tanja det bed-re. ”Soldaterhjemmet blev en del af hverdagen, da jeg blev syg. Jeg brugte hjemmet til at sidde og hygge. Og hvis ikke jeg selv kom herhen, send-te Ester bud efter mig. Om jeg ikke kunne kom-me og hjælpe lidt - bare et par timer? Ester er og bliver et fantastisk menneske. Hun har brede skuldre, er dybt seriøs og hjælpsom”, konstaterer Tanja. Samtidig blev psykologsamtaler regelmæssige. Tanja havde en psykolog i Kolding, der ikke rigtigt fungerede for hende. Det delte Tanja med Ester, hvorefter der blev tildelt en anden psykolog.

Denne gang i Odense. ”Første gang jeg rin-gede til Majbritt, kom jeg til at smile af hen-des stemme. Hun gav mig fysiske opgaver, som jeg fik med på en lap papir for at huske dem. Det havde en

god effekt”, siger Tanja om hendes psykolog. Det

blev et vendepunkt for Tanja. Halvmarathon og læreplads At komme tilbage har været en lang kamp. I begyndelsen af 2008 begyndte Tanja at løbe, og hun trænede sammen med en venin-de. At løbe er at bruge kroppen, og det har samtidig en god effekt på psyken. Man bliver fysisk træt, og en løbetur frigør endorfiner, der virker som naturens egen hu-mørmedicin. ”I maj 2008 gen-nemførte jeg for første gang en halvmarathon”, fortæller Tanja

stolt. Det gav en ny selvtillid. I april 2008 var ve-teranen begyndt i praktik som maler, og i løbet af et par måneder var hun igen på fuld tid. Fysisk var Tanja i gang samtidig med sideløbende psy-kologsamtaler. Der var stadig nætter uden søvn, men mester var forstående. I hvert fald indtil Tanja begyndte i lære, hvor der kom en anden tone på overfor hendes ustabile dage. Skoleforlø-bene gik rigtig godt, men praktikken var mildt sagt ikke noget at råbe hurra for. ”En dag havde jeg ondt i lysken. Lægen sagde, at jeg skulle tage den med ro, og det havde mester ikke forståelse for. Det blev til længere tids sygemelding, hvor jeg intet hørte fra virksomheden. Efter kontakt til min fagforening blev jeg fritstillet af praktikafta-le”. Tanja stod nu med en halvfærdig uddannelse som maler i december 2010, hvor hun fortsat havde smerter i lysken. Det fortsatte i en længe-re periode indtil en fysioterapeut i september 2011 fandt forklaringen. Det var Tanjas angst og stress, der havde sat sig i musklen. Et forløb med genoptræning ventede. Løbeturer kom i gang igen, og Tanja blev raskmeldt i maj 2012.

Soldaterhjemsleder Ester Kofoed har brede skuldre, mener Tanja Sunekær.

Soldaterhjemsleder Ester Kofoed kørte ud med maden for at være i kontakt med Tanja.

En løbetur frigør endorfiner, der virker som natu-rent egen hu-mørmedicin.

I Horsens fandt Tanja et nyt praktiksted med henblik på at færdiggøre maleruddannelsen. Men det var et hårdt psykisk arbejdsmiljø, og Tanja fik verbale tæsk. For Tanja var det naturligt at tale med Ester på Soldaterhjemmet om pro-blemet, og det endte med, at hun holdt ud til næste skoleperiode. Den virkede som et frirum fra det hårde psykiske arbejdsmiljø i Horsens. ”Jeg blev fritstillet fra praktikaftalen i samarbejde med min fagforening”, fortæller Tanja. Efter sko-leperioden kørte rumlen igen. I januar 2013 blev Tanja sygemeldt, og efter denne sygemelding deltog hun i et forløb ved Center for Traume og Tortur i Vejle. ”Det var et godt forløb”, husker Tanja. ”Jeg fik større forståelse for, hvad PTSD er, og jeg delte mine oplevelser med andre”. Missionen lykkedes Maleruddannelsen var endnu ikke afsluttet efter to forskellige lærepladser. Hjælpen kom fra en uventet kant: KFUMs Soldaterhjem i Fredericia. ”Ester har hjulpet mig hele vejen igennem. Jeg har brugt hendes skuldre og brugt hende som bisidder. Men hun manglede en til at gå til hånde på soldaterhjemmet. Det var et passende tempo for mig, og jeg kom i aktivering i 3-4 måneder, hvor jeg lavede håndværksmæssigt arbejde i for-bindelse med, at salen skulle renoveres. Det var et stort malerarbejde, hvor jeg foreslog at kon-

takte Malergården i Fre-dericia. De har et godt rygte”, lyder der fra Tan-ja. Malergården så hvad Tanja kunne, og de ville gerne hjælpe hende fær-dig med uddannelsen. Der var gode kolleger, og Tanja kunne være sig selv uden at sætte en facade

op. Det var et godt match med denne praktik-plads. Men det afsluttende skoleforløb mangle-de, og det blev et forløb, hvor mange følelser var i spil. Spændingshovedpine er afledt af PTSD, og kroppen drillede før svendeprøven. Efter et angstanfald råbte Tanja til sig selv: ”Jeg kan godt”. Og det kunne hun. I december 2014 var der et flot gennemsnit på 10 for tredje fagklasse og svendeprøven blev bestået med et 7-tal. Det var en lettelse at få svendebrevet i hus efter 5 års uddannelse. I dag er Tanja stadig sygemeldt. Hun har lært sig selv bedre at kende, og hun ved, at hun kan få lyst til en aggressiv adfærd. Hun ved også, at der ikke skal meget forstyrrelse til, før hendes planer vælter. Det er Tanja ved at lære at leve med. Det er Tanja nødt til at leve med for at komme videre med tilværelsen. Interviewet af Bjarke Friis/KFUMs Soldatermission.

”Jeg fik en større forståelse af, hvad PTSD er, og jeg delte mine ople-velser med andre”

Tanja sammen med hendes tidligere kolleger fra Ma-lergården i Fredericia, der har hjulpet hende til af-slutningen af hendes uddannelse.

Det kristne hjem ”Jeg er glad for, at KFUMs Soldaterhjem er et kristent hjem. Jeg oplever det ved, at Ester læ-ser i en bog om morgenen, men det er ikke no-get, man får trukket ned over hovedet. Jeg kan mærke den kristne atmosfære på soldaterhjem-met, og så kan vi godt lave fis med hinanden alligevel. At hjemmet er alkoholfrit påvirker atmosfæren på en god måde. Man kan mærke det på den måde, folk taler på. At hjemmet er kristent bliver vist uden at det tager overhånd”

Tanja Sunekær, veteran.

KFUMs Soldatermission

Forsvarschef Peter Bertran, der talte ved indviel-sen af KFUMs SoldaterRekreation i Høvelte i april 2014.

KFUMs Soldatermission har drevet soldaterhjem for sol-dater siden 1889

Organisationen har en ulønnet bestyrelse på 11 personer med sognepræst Jesper Hornstrup som formand og Per Møller Henriksen som Generalsekretær. På Landskonto-ret i Fredericia arbejder Økonomichef Steen K. Sørensen med bl.a. regnskab, bygningsdrift og fundraising.

Mere end 10.000 Soldatervenner støtter KFUMs Soldatermission.

Soldatervennerne er organiseret i ca. 75 lokale støttekredse.

Der er ca. 100 ansatte - svarende til ca. 75 fuldtids-stillinger. En del af dem er unge volontører, der giver et år til KFUMs Soldatermission.

14 Genbrugsbu-tikker er tilknyttet KFUMs Soldater-mission.

Årsbudgettet er på ca. 24 mio. kr.

HKH Kronprinses-se Mary er pro-tektor for KFUMs Soldatermission i Danmark.

”KFUM har en central funktion for soldaternes trivsel og velfærd. Det gælder ude som hjemme, og det er overalt me-get værdsat i For-svaret.”

Se hele talen her

Formål Formålet for KFUMs Soldatermission er at forkynde det kristne budskab og være til praktisk tjeneste for forsvarets perso-nel og hvor muligt også blandt pårøren-de. Arbejdet finder sted på den evange-lisk-lutherske folkekirkes grundlag. Ved forsvarets personel forstås tjenstgø-rende og hjemkomne samt tidligere sol-dater. Formålet efterleves på KFUMs Soldater-hjem, hvor tjenestegørende og veteraner oplever hjemlige rammer og møder et levende fællesskab på et kristent værdi-grundlag.

Fa k t a

Værdigrundlag På KFUMs Soldaterhjem byder vi alle vel-

kommen uanset køn, alder, militær rang,

etnisk oprindelse eller religiøs overbevis-

ning. Vi arbejder blandt forsvarets tjene-

stegørende personel ved forkyndelse af

det kristne budskab og praktisk tjeneste i

eller uden for Danmark. KFUMs Soldater-

mission arbejder på folkekirkens grundlag.

Soldater på KFUMs Soldaterhjem i Slagelse.

Mission På KFUMs Soldaterhjem møder sol-dater og veteraner en åben og inklu-derende kristendom samt et levende og livgivende fællesskab. Nysgerrige og engagerede soldaterhjemsledere og medarbejdere viser en smittende tro i både handling og ord. På KFUMs Soldaterhjem er det krist-ne evangelium og det levede liv i gensidig vekselvirkning.

Gennem mange år har det været en tradition at byde nye værne-pligtige velkommen. Her er værnepligtige samlet til velkomstfest på KFUMs Soldaterhjem i Haderslev.

P r e s s e k l i p

Fra indvielsen af KFUMs SoldaterRekreation i Høvelte April 2014