MUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte · Litteratur (til inspiration m.m.) Bonde, L.O. (2009), Musik og menneske, Introduktion til musikpsykologi. Forlaget Samfundslitteratur

MUSIK I ØJEBLIKKET!Musik som aktivitet for demensramte

KoDiF Projektet

19.03.2015

Copyright: Lise Høy Laursen 2014

Program:

Min baggrund Musik og demens - Hvad kan musik?

Forskning og evidens Hvordan musik påvirker os

Musik i hjernen Psykologi og bevidsthed

Praktisk brug af musik i hverdagen Redskaber inklusive praktiske eksempler

Spørgsmål, ressourcer, materiale


Lidt om mig Musikterapeut Cand.Mag. Fra Ålborg

Universitet (2006) 8 års erfaring fra musikterapeutisk arbejde på

hospice og plejehjem samt fra privat klinisk praksis med børn og voksne

I dag ansat på Plejehjemmet Lions Park Søllerød samt Arresødal Hospice

Foredragsvirksomhed siden 2008 Forfatter til ”Musik i Øjeblikket” (2011)

og ”Relationer på tværs” (2014)


Hvor bruges musikterapi?

hospitaler, bl.a. på psykiatriske afdelinger specialbørnehaver og skoler, plejehjem og behandlingshjem, dag- og døgncentre for udviklingshæmmede

og hjerneskadede Dansk Flygtningehjælp Hospice Privat På klinikker


Musik er godt for demensramte –hvorfor?


Forskning viser gode resultater Musiklytning kan reducere stress (kortisol undersøgelse) Levende musik med gruppe af demensramte har indflydelse på

engagement og veltilpashed (Sherratt, Thornton & Hatton 2004), Fællessang mindsker depression (Myskja & Nord 2008), Musikterapi i grupper øger kognitive færdigheder (Van de

Winckel et al. 2004), Mindsker angst (Sung, Lee, Li, & Watson 2011; Lin, Chu, Yang et

al. 2011) Bevarer sproglige færdigheder (Brotons & Koger 2000)Nyeste effektforskning indenfor musikterapi viser At individuel musikterapi sænker forstyrrelsesgraden af agiteret

adfærd hos demensramte (Ridder, Stige, Qvale / Gold (2013) Et fald i depression og stigning i kognitivt funktionsniveau hos

demensramte efter gruppemusikterapi (Chu et.al. 2013)

Tipikan lullabyTipikan (Lullaby).m4aCopyright: Lise Høy Laursen 2014

Musik, Menneske, kommunikation


Hvad er det, vi får ud af musik?

Biologisk forklaring (Neurovidenskab): Musik stimulerer sanser og aktiverer områder i hjernen som

fremmer nydelse og velvære, belønning. Musik kan bruges til at danne nye neurale forbindelser.

Eksistentielle teorier: musik stimulerer og fremmer samvær og fællesskab

Teorier om bevidsthed: Musik kan bringe os i en anden bevidsthedstilstand, skabe

kontakt til dybere følelser gennem minder, og kropsfornemmelser Teorier om resonans:

Lydbølger rammer os og stimulerer krop og sanser og følelser Evolutionsteorier

Fremførelse af musik er komplekst og viser mangfoldige evner og stærke gener


Musik i hjernen

Musik stimulerer mange områder Begge hjernehalvdele Integration via hjernebjælken

Musik og følelser Musik Frigiver signalstoffer

Hjernebølger Beta – Aktivering (v. overaktivering - stress) Alfa - Afspænding


Musik i begge hjernehalvdele Eksempel på områder aktiveret i hjernen ved

musiklytning

(3.00)



Musik og følelser

Signalstoffer – Neurotransmittere Seratonin – Humør, smerteperception, søvn Dopamin – belønning, lykkefølelse Adrenalin – energi boost til muskler mv. Oxytocin – fremmer ro, glæde, nærhed mv.


Hjernebølger – Stimulering/afspænding


Entrainment


God Musik, hvad er det?

Musik, der er genkendelig og afholdt af personen

Wilkins et.al. 2014Yndlingsmusik influerer funktionelle forbindelser i hjerneregioner, der involveres i selvrefererende tankevirksomhed (introspektion) og Hukommelse – Ligeledes aktiveres frontallappen.


Lagkage effekt!

Velkendt musik er rart og kan fange opmærksomheden!


Eksistentiel teori (Even Ruud)

Musik og identitet Personlige rum

Første nære relationer Sociale rum

Fællesskaber klip1 Klip2 Rummet for tid og sted

Historisk tid /steder man har boet klip Transpersonligt rum

Religion, mening, dybde klip


PAUSE!


Musikalske aktiviteter Musik som kommunikation og vej til velvære!


Synge sammen

Fællesskab Kommunikation Give mulighed for

minder, følelser og udtryk

Samvær med pårørende

Fælles


Aktivitet Fællessang – Valg af sange20 min program Morgensang

Eks. I østen stiger solen op, God morgen lille land Årstidssang

Eks. Den blå anemone, Det er i dag et vejr Dansk sang

Eks. Svantes lykkelige dag, Vennesangen, Gå med i lunden, Husker du vor skoletid

Populær sang Eks. Kald det kærlighed, Papirsklip

Aften sang Eks. I skovens dybe stille ro, Go’ nu nat


Synge til!

Skabe kontakt Kommunikere Berolige Stimulere

Klip 1Klip 2


Musiklytning Afspænding og åndedræt

Kropsfokus Skabe ro, balance, indre fokus

Oplevelse af samhørighed samvær uden ord og krav

dele musikoplevelse

Musikreminiscens (livshistorie/identitet)

Bearbejdning af tanker og følelser Samtale Refleksion


Musikvalg

Hvad er den ældres sindstilstand? Hvilken stemning ønsker du at skabe? Hvilken musik kan du forestille dig, den ældre

kan identificere sig med? Hvilken reaktion forventer du at få på dit valg

af musik?


Case BerthaBertha har boet i demensafsnit i ca. 3 år. Udover demens

har hun sammenfald af rygraden, men hun kan godt gå rundt med rollator. Plejepersonalet synes det er svært at kommunikere med Bertha, fordi hun virker forvirret og er tunghør (hun bruger høreapparat). Hun spørger ofte hvor hun er, og siger tit, at hun ikke kan høre, hvad de svarer. Hun vandrer meget rundt og forvilder sig ind til andre beboere eller ud. Fru B’s humør veksler meget, fra at være glad og smilende til at være irritabel og vred, og hun kan være svær at berolige. Der er eksempler på at hun i vrede, er kørt ind i andre personer med sin rollator. Er meget sjældent med i sociale sammenhænge.

Datteren oplyser at Bertha er opvokset i landbomiljø og selv har været landhusmor. Hun og hendes familie har været meget engagerede i et højskole- og friskolemiljø med mange sangtraditioner. Hun er glad for danske sange og salmer og har også skrevet festsange.


Spille sammen

Stimulere fælles fokus og samvær Sansestimulation Mærke instrumenter,

resonans, rytme, krop m.m. Tilbyde struktur struktur og rytme

Motorisk stimulation Klip1 Klip2


Aktivitet instrumentspil

Gårytme, hvilerytme, løberytme Tingelingelater Ole sad på en knold

Polkarytme Hønsefødder og Gulerødder

Vals: (3/4) Hvem kan sejle En sømand har sin enegang

Kalypso Du gamle måne


Litteratur (til inspiration m.m.) Bonde, L.O. (2009), Musik og menneske, Introduktion til musikpsykologi. Forlaget

Samfundslitteratur. Bonde, L.O., Pedersen, I.N. & Wigram, T. (2001) Musikterapi: når ord ikke slår til. En

håndbog i musikterapiens teori og praksis i Danmark. Århus. Forlaget Klim. Friis, Synnøve (1987), Musik i ældreplejen, Munksgaard. Havelund, J. og Møller Jensen, A. (2006). Reminiscens og livshistorie – Lad livets

fortællinger blomstre. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard Danmark. (se især indlæg af Niseema Marie Munk-Madsen)

Laursen & Bertelsen (2011), Musik i øjeblikket, Unitas Forlag, Kbh. Myskja A (2005), Musik som medicin, Borgens forlag, København Ridder, H.M.O. (2012), Forskning i musikterapi – personer med demens,Tidsskriftet

Dansk Musikterapi 9(1) Ridder, H. M. O. (2005). Musik og demens- Musikaktiviteter og musikterapi med

demensramte. Forlaget Klim. Ridder, Hanne Mette & Hyldgaard, Aase (2011) Musikterapi og magtanvendelse i

gerontopsykiatrien. Protokol til en undersøgelse. Musikterapi i psykatrien. Årsskrift 6:68-85. Aalborg: Musikterapiklinikken

Wilkins et.al. (2014) Network Science and the Effects of Music Preference on Functional Brain Connectivity: From Beethoven to Eminem. Scientific Reports Article number 6130

Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/aeldre/demens/tema-om-musik


Bennys gode råd…..“Hermed et godt råd til sundhedsstyrelsenOg Worlds Health Organisation:Tænk ikke kun på lægeinstrumenterMen også på musikinstrumenter.Ordinér ikke bare piller og beskæringSkriv recepter ud på musik f.eks.2 dele Mozart + 1 del ArmstrongOg et stænk Gustav WincklerEller noget i den dur.Musikken gør en svag på en mådeSå man blir stærk.” (Nomader med noder)


Lyd og Lydmiljø

Når lyd bliver til støj


Demens og lydmiljø

UNDGÅ STØJ OG URO Video om støj og stress:

http://www.youtube.com/watch?v=-dYQWsGcN14 Et symptom hos demensramte er, at de ikke kan

lukke af for irrelevante lyde og billeder, alt går direkte ind i hjernen. De har endvidere svært ved at tolke lyde, og dermed, om lyden, de hører udgør noget trygt, eller en trussel


http://www.youtube.com/watch?v=-dYQWsGcN14

Højt støjniveau = søvntab og forhøjet blodtryk. På Center for Health Design i Californien har man

lavet videnskabelige undersøgelser af hvordan støj, lyd, tale og musik indvirker på patienter og personale i hospitalsmiljøer. Undersøgelsen påviste, at hospitaler er ekstremt støjende, og at støjniveauet på de fleste hospitaler overstiger de anbefalede niveauer. Det blev påvist, at et højt støjniveau kan give patienter søvntab og forhøjet blodtryk og for personale resulterer det i udmattelse og udbrændthed.


Den uundgåelige støj

Madvogne, blevogne, pillevogne Rengøring Skridt på gangene Medbeboere, der taler eller råber på hjælp Pårørende på besøg mm.


Støj, vi kan styre /undgå

Fjernsyn i båndsløjfe på News eller amerikanske serier

Radio på fællesarealer Lyde fra beboeres stuer TV, Radio, musik, apparater

Unødvendig tale/råb Skridt på gangen (sko) Åbne døre til støjkilder


Muligheder – ideer!!


Eksempler fra musikalske aktiviteter

DVD DVD


Documents

MUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte · Litteratur (til inspiration m.m.) Bonde, L.O. (2009), Musik og menneske, Introduktion til musikpsykologi. Forlaget Samfundslitteratur