VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE

TRAFIK & VEJE • 2016 DECEMBER 45

Opdatering af MMOPP – dimensionering af

vejbefæstelserVejreglen for Dimensionering af Befæstelser og Forstærkningsbelægninger er blevet opdateret, hvilket har medført ændringer i det tilhørende dimensioneringsprogram MMOPP. Denne artikel giver en overordnet gennemgang af de vigtigste ændringer.

Mogens Løvendorf Holst,

COWI A/S

mlh@cowi.dk

Sidsel Petri Tønnesen, Rambøll

slt@ramboll.dk

ResumeGrundlæggende har fremgangsmåden

ved dimensionering af vejbefæstelser ikke

ændret sig, men med den kommende op-

datering af Vejreglen er der sket en række

ændringer. Disse ændringer skyldes blandt

andet, at lastbilerne på de danske veje er

blevet tungere, men også ændringer til di-

verse materialeforskrifter og standarder.

Endvidere har ønsker fra brugere af Vejreg-

len medført ændringer, så kataloget med

befæstelser er omstruktureret samt udvi-

det, og i MMOPP er det blevet muligt at di-

mensionere HBB-befæstelser med tykkere

asfaltlag end hidtil.

OverblikI starten af 2017 udkommer en opdateret

udgave af Vejreglen for Dimensionering af

Befæstelser og Forstærkningsbelægnin-

ger. Som den gældende udgave består

Vejreglen af følgende elementer:

Håndbogen, der indeholder retnings-

linjer for fastlæggelse af dimensionerings-

grundlaget

D i m e n s i o n e r i n g s p r o g r a m m e t

MMOPP2017 (Mathematical Modelling Of

Pavement Performance, version 2017); i

det følgende blot betegnet MMOPP

Vejledning til MMOPP, der redegør for

den teoretiske baggrund for MMOPP samt

indeholder eksempler på dimensionering af

befæstelser til veje og pladser.

Denne artikel er en gennemgang af føl-

gende ændringer til Vejreglen i forhold til

den gældende udgave fra 2013: █ Ændrede betegnelser for vejtyper og

opdatering af Æ10-faktorer █ Reduceret minimumstykkelse for en

række ubundne materialer █ Tilføjelse af befæstelser med 20 års le-

vetid i kataloget █ Opdatering af definition samt styrke-

klasser af materialerne til Hydraulisk

Bundne Bærelag (HBB) █ Indførelse af tykkere asfaltlag i

MMOPP-databasen til dimensionering

af befæstelser med HBB █ Anbefaling til valg af bærelagsmateria-

ler under beton.

Vejreglen indeholder retningslinjer for di-

mensionering af befæstelser på veje og

pladser trafikeret med almindelige, tunge

køretøjer, der må færdes på offentlig vej.

MMOPP kan således ikke anvendes til at di-

mensionere befæstelser for fly eller køretø-

jer til håndtering af eksempelvis containere.

Vejreglen anvender følgende betegnelser:

█ Dimensioneringsbelastning

Betegnelse for den belastnings-

type, der anvendes i dimensio-

neringsberegningerne. Vejreglen

anvender en 10-tons aksel med

to tvillingehjul, der hver har to

dæk med 350 mm center-center-

afstand mellem dækkene. Denne

belastning benævnes "Ækvivalent

10-tons akselbelastning", eller

kort "Æ10-belastning".

█ Dimensioneringstrafik

Antal gentagelser af den givne

dimensioneringsbelastning, Æ10-

belastningen, som vejbefæstelsen

skal holde til. Antallet betegnes

som NÆ10. Der kan specificeres et

antal dimensioneringsbelastninger

over et kortere tidsrum, eksempel-

vis NÆ10/dag eller NÆ10/år.

█ Trafikklasser

Angivelse af trafikintensitet i otte

trafikklasser, benævnt T0 til T7.

Den laveste trafikklasse, T0, er

alene beregnet for trafik med lette

køretøjer (mindre end 3.500 kg to-

talvægt). For de øvrige trafikklas-

ser er opdelingen baseret på antal

tunge køretøjer pr. døgn eller på

antal Æ10-belastninger.

46 TRAFIK & VEJE • 2016 DECEMBER

Ændrede betegnelser for vejtyper og opdatering af Æ10-faktorerVed fastlæggelse af dimensioneringstra-

fikken anvendes en række faktorer for at

omregne fra antal tunge køretøjer til Ækvi-

valente 10-tons akselbelastninger (Æ10-

belastninger). Værdien af disse faktorer

afhænger af blandt andet: █ Vejtypen █ Køretøjets aksellast og hjulkonfigura-

tion.

Hidtil har vejtyperne været betegnet ”Stan-

dard” og ”Bygader”, men fremover anven-

des betegnelserne ”Motorveje og øvrige

statsveje” samt ”Kommuneveje”.

Generelt er lastbilerne på de danske veje

blevet tungere, og det har medført højere

aksellaster. Ved fastlæggelse af dimensio-

neringstrafikken anvendes FÆ10, der er en

korrektionsfaktor, som tager højde for aksel-

lasten – jo højere aksellast, jo større skade

på vejen og derved jo højere FÆ10-faktor.

Værdien af FÆ10-faktorerne afhænger af

køretøjsart/køretøjslængde og vejtype.

FÆ10-faktorerne gælder for almindeligt fore-

kommende trafik. De angivne FÆ10-faktorer

i tabel 1 og tabel 2 er baseret på en ana-

lyse, som Vejdirektoratet har gennemført i

2015, og som har medført en opdatering

af Vejreglen i forhold til den gældende ud-

gave.

Disse opdaterede FÆ10-faktorer indgår i

den nye udgave af Vejreglen og har medført

en reduktion i den dimensionerede lastbil-

trafik for de enkelte trafikklasser.

Tabel 1. FÆ10-faktor afhængigt af vejtype opdelt efter køretøjsart.

Tabel 2. FÆ10-faktor afhængigt af vejtype opdelt efter køretøjslængde.

Tabel 3. Trafikklasser.

Ved trafiktællinger foretages alminde-

ligvis en opdeling af trafikken efter køre-

tøjsart eller køretøjslængde som beskrevet

nedenfor: █ Opdeling i sololastbiler, påhængsvogn-

tog, sættevognstog og busser, som er

kendt fra manuelle trafiktællinger █ Opdeling af køretøjer over 5,8 m i læng-

degrupper (enten under og over 12,5

meter eller alene over 5,8 meter), som

er kendt fra maskinelle trafiktællinger.

Minimumstykkelse for visse ubundne materialerVejreglen for Dimensionering af Befæstel-

ser og Forstærkningsbelægninger er ud-

arbejdet af vejregelgruppen for Dimensio-

nering af vejbefæstelser og er blevet til på

baggrund af input fra andre vejregelgrup-

per. Vejregelgruppen for Jord, Grus og Bro-

lægning har angivet følgende for ubundne

materialer: █ Den mindste vejledende lagtykkelse

kan ikke påregnes mindre end 2½

gange maksimal kornstørrelse █ Den største vejledende lagtykkelse kan

ikke påregnes større end 6 gange mak-

simal kornstørrelse.

I den nye Vejregel bliver minimumstykkel-

sen således reduceret til 100 mm for føl-

gende ubundne materialer: █ Stabilt grus (SG I og SG II) █ Knust beton samt knust beton og tegl

(KB, KBT I, KBT II og KBT III) █ Knust asfalt samt knust asfalt og beton

(KAS, KAB I og KAB II) █ Forbrændingsslagge.

TRAFIK & VEJE • 2016 DECEMBER 47

Ligeledes indføres der i Vejreglen anbefa-

lede maksimumstykkelser for de forskellige

materialer ved udlægning i ét lag. Disse

ændringer fremgår endvidere af den nye

database til MMOPP.

Udvidelse af katalogbefæstelserneHidtil har håndbogen haft et katalog for

vejbefæstelser med 10 års ønsket levetid.

Fremover er udvalget af materialetyper re-

duceret, men til gengæld er kataloget udvi-

det, så det også indeholder vejbefæstelser

med 20 års ønsket levetid.

Kataloget er stadig kun tiltænkt som

et værktøj til hurtigt at finde en passende

opbygning tidligt i et projekt, hvor grundla-

get endnu kun er fastlagt på et overordnet

niveau. Således er kataloget dækkende for

en frosttvivlsom underbund (min. 40 MPa)

for trafikklasserne T0 - T5 samt for hastig-

heder på minimum 60 km/h.

Definition af HBB-materialer og nye styrkeklasserI Vejreglen indgår HBB-materialer i to for-

skellige kvaliteter; HBB-A og HBB-B.

Over tid vil gentagne belastninger fra

trafikken uvægerligt nedbryde HBB-mate-

rialerne. Ved denne nedbrydning reduce-

res E-værdien af HBB-laget løbende, og

således opererer Vejreglen med E-værdier

i henholdsvis ”initial” og ”terminal” tilstand

for HBB-materialer.

I Vejreglen anvendes følgende E-vær-

dier i terminaltilstand afhængigt af kvalitet

af HBB: █ HBB-A, Eterminal: 1.500 MPa █ HBB-B, Eterminal: 2.000 MPa

Som følge af den seneste udgave af DS/EN

14227-1 er der indført nye styrkeklasser for

HBB-materialerne. Disse nye styrkeklasser

er medtaget i Vejreglen, herunder databa-

sen til MMOPP.

Mulighed for tykkere asfaltlag på HBBI MMOPP kan man regne med tre bundne

lag; slidlag, bindelag og bærelag. I databa-

sen til MMOPP er tykkelsen af slidlag og

bindelag begrænset til, i hvor stor tykkelse

de enkelte asfaltmaterialer kan udlægges i

som et lag. Således har der været en be-

grænsning i MMOPP, idet brugeren ikke

umiddelbart kunne dimensionere med as-

faltlag tykkere end 140 mm oven på HBB-

lag.

Nu er der indført asfaltlag i databasen

til MMOPP, der specielt er tiltænkt udlagt

oven på HBB-lag. Disse har fået tilføjet be-

tegnelsen ”Asfalt øvre på HBB” og ”Asfalt

nedre på HBB” og kan kombineres til en

samlet tykkelse på op til 300 mm asfalt

oven på HBB-lag.

Det er tanken, at brugeren efterføl-

gende selv specificerer typen af asfaltslid-

lag, asfaltbindelag og eventuelt asfaltbæ-

relag ud fra de asfaltmaterialer, som er

angivet i håndbogen.

Valg af bærelagsmaterialer under betonI den gældende Vejregel har der ikke været

nogen vejledning i valg af bærelagsmate-

rialer under beton. Det er der nu rådet bod

på ved at indføre to tabeller i vejledningen.

Indholdet af disse to tabeller er ligeledes

medtaget i databasen til MMOPP, så udval-

get af bærelagsmaterialer begrænses, når

brugeren har valgt beton som slidlag. An-

befalingerne stammer fra Vejreglen 7.10.03

fra 1984.█

I Vejreglen 2017 indgår HBB-materia-

ler i to forskellige kvaliteter: █ HBB-A: Enskornede, sandede

materialer █ HBB-B: Graderede materialer

med maksimalkornstør-

relse 16-32 mm.

Et HBB-B materiale skal opfylde føl-

gende krav: █ Gennemfald på 8 mm sigten < 75

% █ Gennemfald på 0,063 mm sigten

< 10,0 %

Uensformighedstal, CU ≥ 7,0.

Tabel 4. Katalogbefæstelserne omfatter nu

også forslag med 20 års levetid.

Tabel 5. Grænser for anvendelse af bærelagsmaterialer under beton.

Tabel 6. Minimums- og maksimumstykkelser af bærelagsmaterialer under beton.