Vanskelige bibel- steder (1. del) · Kristendom er ikke primært at forstå Gud, men at tro på ham. • indeholder billeder eller symboler, der skal forstås i den sammenhæng, som

Vanskelige bibelsteder (1. del)

Nr. 37 8. årgang August 2009Livets Kildes hæfteserie

Copyright © 2009 Guds Verdensvide KirkeSkriftstederne i Livets Kilde hæfteserie er fra

Det Danske Bibelselskabs Udgave 1992.ISBN 87-91681-19-7

At leve sammen med GudBjergprædikenen (1. del)Bjergprædikenen (2. del)Bjergprædikenen (3. del)Bjergprædikenen (4. del)Bjergprædikenen (5. del)Den ukendte Jesus (1. del)Den ukendte Jesus (2. del)Det kristne håbEvangeliet i Edens haveEr Gud død?Gud og bønGud og lidelseGud og tilgivelseGuds løfterGuds nåde (1. del)Guds nåde (2. del)Guds profetier

Guds velsignelserHerren er min hyrdeHvad er Guds kærlighed? (1. del)Hvad er Guds kærlighed? (2. del)Hvad sker der efter døden?Hvad styrer dit liv?Jesu breve til menighederne (1. del)Jesu breve til menighederne (2. del)Jesu breve til menighederne (3. del)Jesu personlighedJesus kommer igenJobs bogKristendommens fælderKvinder i BibelenLever vi i de sidste dage?Nyttige råd i nedgangstiderOrd om tålmodighedOrd om håb

Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter,skriv da blot til vor adresse:

Livets Kilde, c/o Postbox 714, DK-4000 Roskilde

Andre hæfter i denne hæfteserien:

1Vanskelige bibelsteder (1. del)

M en Moses sagde til folket:

»I skal ikke være bange! Gud er kommet for at sætte jer på prøve, og for at I kan frygte ham, så I ikke synder«.

2. Mosebog 20:20

2 Vanskelige bibelsteder (1. del)

Hvorfor er der så mange vanskelige bibelsteder? Dette spørgsmål får

jeg fra tid til anden. For et par år siden var der en af mine venner, der tog dette spørgsmål op. Livet havde været meget vanskeligt for ham i lang tid. Medens vi tænkte over dette spørgsmål, besvarede han det selv: Hvis vi havde forstået det hele, ville vi let være arrogante og fordømmende overfor andre, som ikke forstod Guds Ord. Jeg funderede over hans svar og tænkte, at det nok er på grund af Guds nåde, at vi ikke forstår alt om Gud i dette liv. En anden forklaring kunne være,

Formålet med Livets Kilde hæfter er at gøre evangeliet vedkommende og tydeligt for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte med at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent samfund man tilhører.

at fordi vi ikke forstår alt, hvad der står i Guds Ord, er der desto mere grund til at søge forståelse, hvorfor bibelstudie forbliver så spændende, og det er en konstant udfordring at grave i Guds skatkiste.

I dette hæfte vil vi se på, og forsøge at forklare en række vanskelige bibelsteder. Vi regner med, at der vil være interesse for et hæfte om dette tema. Hvis du har et vanskeligt bibelsted, som du ønsker vi skal forsøge at forklare, beder vi dig sende din forespørgsel til vores adresse på bagsiden af hæftet.

God læsning! ❒

1 Anden Mosebog 20:20 3–4 Hvorfor er nogle bibelsteder

vanskelige? 4–5 Hvad skal man gøre,

når man ikke forstår et bibelsted?

6 Første Mosebog 2:16–17 7 Anden Mosebog 20:20 8–9 Anden Kongebog 18:11 9–10 Lukasevangeliet 1:34–35

11 Matthæusevangeliet 5:21–22

12 Lukasevangeliet 23:43 13 Johannesevangeliet 13:34 14 Matthæusevangeliet 10:28 15 Matthæusevangeliet 25:46 16 Apostlenes Gerninger 2:4 17 Galaterbrevet 3:24 18–20 Matthæusevangeliet

5:18–19


Hvorforer nogle bibelsteder

vanskelige?Der er mange grunde til, at nogle bibelsteder

er vanskelige. Nogle af årsagerne kan være at bibelsteder:

• ervanskeligtattropå.Jomfrufødsleneretsådanttilfælde.Noglehar svært ved at tro på underne som beskrevet i Guds Ord. Underne sker, når Gud griber ind i vores tilværelse, noget som kan synes umuligt for os at forstå set ud fra vore menneskelige erfaringer. Kristendom er ikke primært at forstå Gud, men at tro på ham.

• indeholderbillederellersymboler,derskalforståsidensammenhæng, som bibelstedet blev skrevet i. Et eksempel er, hvor Paulus skriver, at loven var en »opdrager/tugtemester.« For at forstå dette billede af loven, må man forstå, hvad Paulus lægger i dette udtryk, ikke hvordan vi forstår ordet »opdrager/tugtemester« i dag.

• erskrevetienandenkulturogtidsalderendvoregen.Noget,som vi synes kan virke helt urimeligt i dag, var det ikke på det tidspunkt. Et eksempel herpå er, at slaveri ikke fordømmes i Det NyeTestamente.Dererenrækkegrundetil,atmanikkegjordedet.

• eroversatfraentenhebræisk(DetGamleTestamente)ellergræsk(DetNyeTestamente).Determegetkrævendeatoversættefraetsprog til et andet, og man mister altid noget i overgangen til et


andet sprog, fordi man ikke får alle nuancer af ordene med sig i oversættelsen. Et eksempel, som vi skal se på, er Matthæus-evangeliet 5:22, hvor der står, at man ikke bør blive vred.

• erpåvirketafoversætterensforståelseafbibelensbudskab.Eteksempel er Matthæusevangeliet 25:46, som vi skal se på senere.

• oftebliverløsrevetudafdereskontekstogdermedgiverenfortolkning, som ikke passer sammen med den kontekst versene står i, eller i forhold til resten af det bibelske budskab. ❒

Hvad skal man gøre, når man

ikke forstår etbibelsted?

Der er flere råd om, hvad man kan gøre, hvis man støder på et bibelsted, som man ikke forstår.

• DetførsteråderatbedeGudomvejledningtilforståelseafbibelstedet. Uden Guds hjælp er Bibelen en lukket bog. Han må åbenbare sit budskab for dig. Det er ikke din intelligens eller viden, som er dit største aktiv, når du skal forstå Guds ord. Det er Gud som er din vejleder.

• Bibelenerenbog,somprimærteroversatfratosprog,hebræiskog græsk. Hvis man kan læse Bibelen på originalsprogene, vil en række vanskelige vers være forståelige, men ikke alle.


• Daikkeallekanellerønskeratlæreoriginalsprogene,erdetenfordelathavefleregodeoversættelserafBibelen.Dervilmanofte kunne se, at når oversætterne giver nogle vers lidt forskelligt meningsindhold,erdetfordiatdereretellerflereorditeksten,som er vanskelige at oversætte. Det kan være nyttigt at kende til retningslinierne for oversætterne, om de har forsøgt at holde sig til teksten og oversætte mest muligt ord for ord, eller om de i højere grad har forsøgt at gengive selve meningen i versene, således som de har forstået den. Hvis oversætterne har fulgt den sidste fremgangsmåde, er det oversætternes forståelse af budskabet, som i højere grad vil præge oversættelsen.

• Derfindesenrækkegodehjælpemidler,bibelordbøgerogbøgermed bibelkommentarer, som kan være meget nyttige at have ellerlånepåbiblioteket.DekanogsåfindespåInternettet.

• Søgrådhosnogenduhartillidtilogsomkanforklaredigbibelstedet.

• Bibelensbudskabkommerklartfremideforståeligebibelsteder,medens de vanskelige kan skabe uro og tvivl. Lad de vanskelige bibelsteder blive forstået og fortolket i lyset af de klare og for-ståelige bibelsteder og i lyset af Bibelens overordnede budskab.

• Hvisduharetbibelsted,somervanskeligt,erdetklogtatlæggedet til side og vente på Guds hjælp til at få forståelsen. Jeg har flerebibelstedersomventerpåenforklaringpåetellerandettidspunkt. I mit tilfælde var bl.a. Johannesevangeliet 13:34 et sådant sted. Her siger Jesus, at han gav sine disciple et nyt bud, nemlig at de skulle elske hinanden som han havde gjort. Det græske ord som er brugt for »nyt« indeholder betydningen »nyt indhold.« Men hvad var egentlig nyt i dette bud? I mange år måtte jeg lade dette bibelsted ligge på venteliste, før jeg forstod hvad Jesus egentlig mente. Vi kommer tilbage til dette sted senere i hæftet.

• Årsagentil,atGudikkeåbnervortsindtilheleforståelsen af Bibelen, er, at vi så ville kede os i vortforholdtilham.NuharvialtidnogetmerevikanlærevedatlæseGudsOrd.Dereraltidflereskatteatfindeiskatkisten. ❒


Den dag, du spiser af det, skal du dø!

Men gud sagde til Adam: »Du må spise af alle træerne

i haven. Men træet til kund-skab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«Dette var advarselen, som Adam fik,hvishanspistefrugtenfratræet til kundskab om godt og ondt. Men han døde ikke den dag han spiste, han levede i mange år derefter. Hvordan kan det være?

De hebræiske ord, der er an- vendt i dette vers betyder egent-lig: »døende du skal dø,« med andre ord, dødsprocessen blev sat igang.Adamfikdødsdommenden dag han spiste af træet, men dommen blev ikke fuldbyrdet dengang. Gud er en nådig Gud, som giver os tid til omvendelse og til at tage imod tilgivelse.

Men hvilken død er der tale om her? Adams fysiske død, som vi alle skal igennem eller den anden død, den evige død? Ifølge Romerbrevet 6:23 hedder det, at syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv. Det er tydeligt, at »døden« her er den evige, dvs. den anden død, i og med at dette sammenlignes med evigt liv, som er en gave fra Gud. Den anden død er derfor syndens løn, som vi skal frelses fra, medens evigt liv er Guds gave. Vi kan ikke fortjene evigt liv, heller ikke Adam. Han syndede, da han tog af frugten af det forbudte træ. Hanfikdødsdommendendaghan spiste af træet og døde den fysiskedødmangeårsenere.Nårhan står op på opstandelsens dag, vil han opleve fuldbyrdelsen af dommen, den evige død, hvis han ikke tager imod Guds nåde og tilgivelse. ❒

1. Mosebog 2:16–17


Dette bibelsted synes at indeholde en selvmodsigelse. Gud

havde netop givet De ti bud til Israel, og da folket hørte tordenen og så lynene og bjerget hyllet i røg, rystede de af rædsel og holdt sig på lang afstand fra Sinaj bjerget (2. Mosebog 20:18).De bad Moses om at være mellem-mand mellem Gud og dem, for de var bange for at dø, hvis Gud talte direkte til dem (vers 19).

Men Moses svarer folket: »Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder« (1982 udgave). I dette vers er frygt brugt i to forskellige betydninger. Folket var bange for Gud, da de så hans almagt. Det er netop det, som Moses siger, at de ikke skal være. Vi skal ikke være bange for ham, for det bringer ikke noget godt med sig. Gud elsker os, og han ønsker, at vi skal elske ham, og derfor kan vi ikke være bange for ham!

Vort forhold til Gud skal ikke være baseret på rædsel, men på kærlighed. Men Moses fortsætter med at sige til folket, at de skal have dyb respekt for Gud, så de ikke synder og vender ryggen til hans kærlighed. I stedet for »frygt« i denne sammenhæng er ordet »ærefrygt« bedre. Vi skal ikke være bange for Gud, men vise ham ærefrygt. Det er hvad Moses siger til Israels folk. ❒

2. Mosebog 20:20 (1982 udgave)

Frygt ikke … for at I kan lære at frygte


I anden kongebog 18:11 skrives der: »Assyrer kongen førte Israel i

eksil til Assyrien, og han anbragte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer…« Men blev israelitterne ikke bortført af babylonierne?For at svare på dette spørgsmål må vi se på bibelhistorien. AbrahamssønnesønJakobfiknavnet Israel (Første Mosebog 32:28). Jakob havde 12 sønner, somallefikbørn.Efterkommerneaf dem alle blev kaldt Israels tolv stammer. Oprindeligt var jøderne (eller judæerne) efterkommere af en af disse stammer, nemlig Judas stamme, som blot var en af de tolv.EfteratkongSalomodøde,

2. Kongebog 18:11

Israel bortført afassyrerne − og ikke af babylonierne?

gjorde folket oprør mod den nye konge,SalomossønRehabeampågrund af de høje skatter, som kong Salomohavdepålagtfolket.

Folket sagde til Rehabeam, at de ville følge ham og have ham som konge, hvis han ville sætte skatterne ned. Kong Rehabeam

Kong Sargon II (721−705 f.Kr.) afAssyrien (t.h.) sammen med en em-bedsmand. Stenrelief fra Dur-Sharrukin (Khorsabad), i dag British Museum.


konsulterede sine unge rådgivere og nægtede at imødekomme deres ønske. Det førte til, at ti af stammerne brød med Rehabeam og valgte deres egen konge. Judas og Benjamins stammer forblev derimodloyalemodSalomossøn. Dette er beskrevet i Første Kongebog kapitel 12. Israel blev dermed delt, og vi læser deres parallelle historier om krig og ufred mellem disse to i konge-bøgerne og krønikebøgerne.

I Første Kongebog 12 skal man være opmærksom på, at »Israels hus« ofte blev brugt som betegnelseforNordriget,sombestod af ti af stammerne. Disse ti stammer blev ført bort af den assyriske konge i 721 f.Kr. til et område i nærheden af Det Kaspiske Hav (Anden Kongebog 18:11), hvor de forsvinder ud af bibelhistorien. Det folk, som oprindeligt havde boet ved Det Kaspiske Hav, blev tvangsfor-flyttettilSamaria,hvordetistammer havde boet. Det nye folk fiknavnefterlandområdetogblev kaldt samaritanere. Derfor blev de regnet for hedninger, da de ikke havde nogen tilknytning til jøderne, men var et helt fremmed folk.

Jøderne, Judas stamme, blev derimod bortført af den baby-lonskekongNebukadnesartilBabylon i 587 f.Kr. ❒

Lukasevangeliet 1:34–35

Jomfru-fødslenDer er mange

mennesker, teologer indbefattet, som

synes, at det er vanskeligt at tro på jomfrufødslen og andre fortællinger om undere i Bibelen. Nogle mener måske, at dette spørgsmål ikke er så vigtigt, men spørgsmålet om jomfrufødslen rummer store implikationer, om hvem Jesus egentlig var.Op gennem kirkens historie har man haft tre forskellige syn på Jesu person. Det første er, at han


Men Herren vil selv give jer et tegn:

Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

Esajas’ Bog 7:14

Hvem troede på det vi hørte? For

hvem blev Herrens arm åbenbaret?

Esajas’ Bog 53:1

var et godt menneske og en stor lærer. Det andet, at han var ånd og egentlig ikke noget menneske, men blot så ud som et menneske. Og den tredje forståelse er, at han havde en guddommelig natur iklædt menneskekrop.

Hvilken opfattelse man har om disse tre synspunkter afspejler sig i, hvordan man tolker »jomfrufødslen». Bibelen siger tydeligt, at Jesus var Ordet, som blev kød og tog bolig iblandt os (Johannesevangeliet 1:14.) Det er vanskeligt at forstå, at Jesus var Guds søn i den forstand, at han var en del af den guddommelige natur i menneskekrop, men det er hvad Johannes siger. Det er i sandhed et mysterium.

Men hvis man benægter jomfrufødslen, fordi man ikke kan tro på et sådant under, så indebærer det, at Jesus blot var et godt menneske og ikke andet. Hvis man har vanskeligt ved at tro på jomfrufødslen, hvordan så tro på selve skabelsen? Det må nødvendigvis være lettere med en jomfrufødsel end at skabe alt fra intet, ikke sandt? Hvis man har problemer med fortællingerne om undere i Bibelen, hvad så med Jesu opstandelse fra de døde? Paulus skriver i Første Korinther-brev kapitel 15, at hvis Jesus ikke var opstået fra de døde, da er vores tro forgæves, og vi er de

ynkværdigste af alle mennesker (Første Korintherbrev 15:19.)

Jeg tror på jomfrufødslen, fordi dette er i tråd med Bibelens budskab om, at Jesus havde en præ-eksistens og var af gud-dommelig natur samtidig med, at han havde menneskenatur. Han oplevede smerte og lidelse på korset som et menneske og ikke som et fantom, der så ud som et menneske. Hebræerbrevet 4:15–16 siger, at vi har en nådig dommer, fordi Jesus ved hvor vanskeligt det er at være menneske. Jesus var både menneske og guddommelig. Jomfrufødslen er en bekræftelse på denne store sandhed. ❒


Matthæusevangeliet 5:21–22

Er det forkert at være vred?

J esus siger, at vrede er lige så slemt som at myrde. Dette virker

mærkeligt, for nogen gange er det berettiget og rigtigt at være vred.Jesusselvvarvredvedflerelejligheder. Et eksempel herpå er, da han kastede vekselererne ud af templet (Johannesevangeliet 2:13−16.)IBibelenkanvilæse,at Gud også havde hellig vrede i nogle situationer. Hvad er det så Jesus egentlig mener?Nuancerpåord,somkunne

have været til god hjælp for os i dette tilfælde, er gået tabt i over-sættelsen til dansk. På græsk er der tale om to ord, som man kan oversætte til »vrede« på dansk. Det ene er kortvarig vrede, som går over og har sit udspring i en bestemt situation. Det andet ord beskriver en evigvarende, bitter og dømmende vrede eller et had,

hvor man ikke er interesseret i tilgivelse eller forbrødring. Det er det sidste ord, som Matthæus bruger. Jesus hæver da Moseloven op til et højere niveau ved at sige, at det ikke blot er vore handlinger, som skal bedømmes, men også vore motiver og holdninger, hvis vi skal holde Guds standard i Den NyePagt.Jesusligestillerenvarigog bitter vrede med mord.

For at tydeliggøre denne forskel på »vrede« har nogle gamle græskemanuskripterafDetNyeTestamentetilføjet»vredeudenårsag« i Matthæusevangeliet 5:22. Tilføjelsenvarmedi1982,menikke i 1992 bibeloversættelsen. Tilføjelsenvarmentsomenhjæl-pende kommentar til at forstå, hvad Jesus havde sagt, men hvis man forstår de oprindelige græske ord som er brugt, er tilføjelsen unødvendig. Dette vers er et eksempel på vanskelighederne med oversættelse af en tekst fra et sprog til et andet. ❒


Lukasevangeliet 23:43

I dag skal du være med mig i Paradis …Her er et kendt bibel-

sted, menvanskeligt af flere grunde.

Nogle bibellæsere synes, at det er mærkeligt, at Jesus kunne give et sådant løfte uden at kende mere til tyven, og tilmed at han ikke selv kom i Paradiset den dag, så hvordan kunne han da sige dette?Det er tydeligt, at begge tyve kendte til Jesus. Det ser vi deraf, at den anden tyv spottede Jesus, på samme måde som alle de omkringstående, og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« (Lukasevangeliet 23:39.) Men tyven, som forsvarede Jesus, sagde,atdeselvfiksomfortjent,og at Jesus ikke havde gjort noget forkert (vers 41.) Den spottende tyv kaldte ham til og med Kristus, men ikke med den ærbødighed, som han burde.

Den angrende tyv var den eneste, blandt alle dem der var til stede, som forsvarede Jesus. Ikke engang disciplene forsvarede Jesus, medens han hang på korset. NårdetdrejersigomJesuforholdtil tyven, forstod han tyvens motiver og læste hans tanker. Jesus vidste, at tyvens omvendelse og bekendelse var ægte. Dette var nok til at give ham håb og et tilbud om frelse.

Men der er det andet problem. Bibelen siger klart, at Jesus ikke kom i Paradiset den dag, men i graven. Dette er et problem, som kan løses grammatisk. På græsk brugte de ikke tegnsætning på den tid. Kommaet i vers 43 er til- føjet meget senere i forbindelse med oversættelsen. Der er stor forskelpå:»Sandeligsigerjegdigi dag: Du skal være med mig i Paradis«, eller »sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis«. Da Jesus ikke var i Para- dis den dag, må den første tegn- sætningen være den rigtige. ❒


Den sidste aften jesus var sammen med disciplene, indstif-

tede han Den Nye Pagt i for-bindelse med påskemåltidet.

Jesus forklarede, hvorledes stan-dardeniDenNyePagtskullevære i fremtiden og gav et nyt budtildisciplene:»Somjegharelsket jer, skal også I elske hinan-den« (Johannesevangeliet 13:34.) Jesus levede under Den Gamle Pagt og opfyldte alt det den in-debar. Den Gamle Pagt faldt bort ogDenNyePagtblevoprettetiforbindelse med hans død. Det er derfor forståeligt, at det først var ved sin død, Jesus kunne komme med det nye bud, som ikke gjaldt under Den Gamle Pagt.

Men hvorfor er det et nyt bud? Det græske ord for »nyt« betyder ikke blot nyt tidsmæssigt, men ogsånytindholdsmæssigt.Nøg-len til at forstå dette bibelsted er:

Hvilken kærlighed er der tale om? I Den Gamle Pagt var det vores kærlighed til Gud og vor næste, som var summen af loven og profeterne (Matthæusevangeliet 22:37−40.)DetnyebudiDenNyePagt betyder, at de kristne skal el-ske hinanden, som Gud elsker os. Det er Guds kærlighed de kristne skal vise andre, ikke vor egen kærlighed eller vor egen godhed!

Dette bud var helt nyt. Det er først når den kristne afspejler Guds kærlighed, at han eller hun virkelig er Guds billede! For at opnå den kærlighed har man virkelig brug for Guds Helligånd. Jesus taler her om en forandring så stor, at Paulus omtaler det som »det nye menneske«.

Dette bibelsted handler ikke blot om graden af kærlighed, at vi skal være villige til at give vort liv for hinanden. Hovedbud- skabet er at vi skal vise vore medmennesker Guds kærlighed og ikke vor egen. ❒

Johannesevangeliet 13:34

Hvorfor er dette et nyt bud?


Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel,

men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede (Matthæusevangeliet 10:28).Noglemenneskersynesdetervanskeligt at forstå, når Jesus omtaler Helvede, medens andre synes det er vanskeligt at tro på, at han kan lade sjælen ødelægge eller dø i Helvede.

Jesus forklarer for sine disciple dette i en sammenhæng, hvor han ønsker at opmuntre dem. De skulle ikke være bange for det, som mennesker kunne gøre mod dem. I stedet ville han have dem til at forstå, at Gud står over alt skaberværk. Det er for ham vi skal have ærefrygt. Gud kender til alt det der sker med os, og alle de vanskeligheder vi oplever.

Ordet Jesus bruger for »Hel-vede« er »Gehenna« (Hinnoms

Matthæusevangeliet 10:28

… lade sjæl og legemegå fortabt i Helvede

dal,) som var et sted lige udenfor Jerusalems mure, hvor affaldet inde fra byen blev brændt af. Jesus bruger det som et billede på den evige død, hvor Gud vil ødelægge både legeme og sjæl. Det er en misforståelse, at vi mennesker har en udødelig sjæl. Læren stammer fra Augustin, som fikdenneforståelsefragræskefilosoffer.Dukanprøve,omdernoget sted i Bibelen står skrevet, at alle mennesker er født med evigt liv iboende i os. Jeg tror, du vilfindedetmodsatte.Evigtliveren gave fra Gud, og at det netop var derfor, Adam og Eva blev udvist fra Edens have, for at de ikke skulle tage af livets træ, uden at de havde det rette forhold til Gud (1. Mosebog 3:24). Hvis man tror, at mennesker har evigt liv, vil det vanskeliggøre forståelsen af alle de bibelsteder, som handler om Helvede. Dette viser, hvordan vores forståelse af et spørgsmål kan påvirke mange bibelsteder, bl.a. Matthæusevangeliet 25:46. ❒


Dette bibelsted er et eksempel på, hvordan oversætterens

forståelse af Bibelens budskab påvirker hvilke ord der bruges i oversættelsen.NårBibelenoversætteserdet vanskeligt at undgå, at over- sætterens opfattelse af teksten vil præge oversættelsen. Helvede har til alle tider været et vanskeligt tema. Hvis oversætteren eksem-pelvis tror, at vi har en udødelig sjæl, vil sjælen jo pines for altid.

Et eksempel herpå er Matthæusevangeliet 25:46. Her bliver det græske ord i teksten i mange oversættelser oversat til pine, men det græske ord betyder straf. Det Jesus siger i dette vers er, at man får en evig straf. En evig straf betyder, at straffen har et evigt resultat, men ikke nødvendigvis evig pine.

Oversætterne har været af den opfattelse, at evig pine var den evige straf, men der bliver en stor forskel i betydningen, hvis straffen er den evige død i stedet forevigpine.Straffenbliverevig, men ikke pinen. Ordet er et almindeligt græsk ord, men er kun brugt et andet sted i Det NyeTestamente,nemligiFørsteJohannesbrev 4:18, hvor det er oversat med straf. Der hvor meningeniDetNyeTestamentefaktisk er pine, er der brugt et andet græsk ord.

En kærlig Gud vil ikke lade menneskene blive pint til evig tid. Det er ikke i tråd med det princip i Bibelen om, at straffen skal stå i forhold til ugerningen. Det var i øvrigt et vejledende princip i Det GamleTestamente:øjeforøjeogtand for tand (Anden Mosebog 21:24,TredjeMosebog24:20ogFemte Mosebog 19:21.) Ingen synd kan fortjene evig pine! ❒

Matthæusevangeliet 25:46

Evig straf, ikke evig pine


Ifølge apostlenes gerninger 2:3 faldt der tunger som af ild ned fra

himlen og satte sig på hver enkelt apostel, og de blev fyldt med Helligånden.

Hvorfor skete det med ild? Vi skal se, at der var en hel speciel grund til, at det skete for apostlene.

Hvad var det Gud gjorde i dette tilfælde? For at forklare det, må vi tilbagetilDetGamleTestamente.Da Moses havde gjort tabernaklet færdigt ude i ørkenen, indviede Gud det med, at en ild slog ud fra ham, som tændte brændoffer alteret(3.Mosebog9:23−24.)Denne ild var en hellig ild, som aldrig måtte slukkes (3. Mosebog 6:6), for den var blevet tændt af Gud. Al anden ild blev betegnet som fremmed ild.

Det samme skete, da kong Salomoindviedetempleti

Jerusalem (2. Krønikebog 7:1.) Der faldt ild ned fra himlen som tændte brændofferalteret. Det var på den måde Gud indviede sit tempel, som var Guds bolig.IDenNyePagterGudsbolig

ikke i en bygning, men i den enkelte troende (1. Korintherbrev 6:19,) og dermed i den kristne menighed. Paulus sammenligner os med brændofferet, når han skriver, at vi skal fremstille vore legemer som et helligt og levende offer (Romerbrevet 12:1.) Det, der hændte på pinsedagen det år Jesus døde, var altså, at Gud tog templetibrugiDenNyePagt.Han gjorde det på samme måde, som da han indviede tabernaklet og templet i Den Gamle Pagt.

På samme måde som præsterne iDetGamleTestamentealtidskulle holde ilden brændende på brændofferalteret, er vi ansvarlige for at holde ilden, Helligånden, aktiv i vort liv. ❒

Apostlenes Gerninger 2:4

Ild fra himlen på pinsedagen


Galaterbrevet 3:24 (1982 oversættelse)

Paulus skriver at Moselovens funktion i DenGamle Pagt

med Israel var at være »tugtemester«. Det er let at få den opfattelse, at Moseloven var streng og en ulempe for Israel, men Paulus mente noget helt andet! Dette vers er et eksempel på, at billedlige udtryk som var kendte på Paulus’ tid, er ukendte for os, og at vi lægger noget andet i det danske ord »tugtemester« end det Paulus lagde i det græske ord paidagogos. Vi genkender umiddelbart ordet »pædagog.« Vi forstår ved en pædagog en lærer, men det var ikke hvad Paulus tænkte på, da han ellers ville have brugt en andet græsk ord. Ordet paidagogos betyder ordret »drengeleder« (pais, dreng, og ago, at lede,) og i det første århundrede

Loven var Israelstugtemester

var det gerne en ældre slave, som havde til opgave at beskytte et barn fra farer og sørge for, at det kom i skole og overholdt alle pligter. Det var en heltidsopgave for den ansvarlige slave, indtil barnet blev voksent og kunne tage ansvar for sig selv.

Her ser vi, at for Israel skulle Moseloven virke som en hjælper, en vejleder, som skulle lede folket frem for Gud. Moseloven pegede frem mod Kristus og beskyttede Israel fra at gøre noget, som ville skade dem (at synde), indtil folket ikke længere havde brug for vejlederen eller hjælperen. Nu,efteratKristuserkommet,ogvileverunderDenNyePagt,har Moseloven ikke den samme funktion som under Den Gamle Pagt(Galaterbrevet3:23−25,)ogvi er ikke længere underlagt den. Men Moseloven var en velsignelse for Israel på samme måde, som en god paidagogos var det for en ung romersk dreng eller pige. ❒


Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det

mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. I kapitel 5 vers 18 siger Jesus, at Moseloven ikke skal forgå før himmel og jord forgår og før »alt er sket«. Han indleder verset med »sandelig«, som på græsk betyder amen.Nårhanbrugerdetteudtryk er det for at understrege, at der nu kommer noget vigtigt,

og vers 18 understøtter budskabet i det forrige vers. Matthæus nævner »himmel og jord« i for-bindelse med »[Mose]loven og profeterne«.

På hebræisk havde man ikke ord for »universet« eller hele skaberværket, men brugte i stedet for udtrykket »himmel og jord.« NårjødernelyttedetilJesus,ville de genkende udtrykket fra Den GamlePagt,hvorGudfleregangekaldte »himmel og jord som vidner imod Israel« (5. Mosebog 4:26; 30:19; 31:28). Et velkendt eksempel er Femte Mosebog 30:19: »Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsenogforbandelsen.Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve«. Paulus skriveriRomerbrevet1:19−20,athele skaberværket er et vidnes-byrd om Gud og hans evige kraft.

Matthæusevangeliet 5:18–19

To af de vanskeligste vers i Matthæus- evangeliet


SandsynligvisønskedeMatthæusat give udtryk for, at sammen med de gammeltestamentlige skrifter, er »himmel og jord« vidner om Jesu gerninger, men at de en dag vilforgå(Matthæus5:17−18).Jesus siger, at Moseloven en dag vil forgå i modsætning til hans egne ord (Matthæus 24:35.) Moseloven vil forsvinde, når alt det, den beskriver, er sket.

Men hvordan »før alt er sket« i vers 18 skal forstås, er der delte meningerom.Nogletolkerdettevers således, at »alt« er lig med alt hvad Jesus foretog sig i sit jordiske liv – hans liv, død og opstandelse – for Paulus skriver, at loven blev føjet til for overtrædelsernes skyld og kun skulle være gyldig indtil Jesus var kommet (Galaterbrevet 3:19,24−25).Andrefortolkerverset således, at Moseloven først vil forgå, når alle profetier i Det GamleTestamenteeropfyldt,detvil sige, når Gud skaber den nye himmel og den nye jord.

Det er interessant i denne for- bindelseatsepåLukas16:16−17,hvor Jesus bruger samme udtryk som i Matthæus 5:18. Jesus siger i Lukasevangeliet kapitel 16, at med Johannes Døber er Moseloven og profeternes forkyndelse erstattet af noget helt nyt. Men i næste vers siger han, at selv om det gamle er erstattet med noget nyt, skal den gamle lov ikke falde væk (Lukas

16:17.) Det moralske aspekt af Moseloven føres videre i en ny fortolkning (som i Lukas 16:18), hvor Jesus bruger eksemplet med ægteskabet. Moseloven skal fortsat være et vidnesbyrd om Jesus (som i fortællingen om Lazarus, se Lukas 16:31). Efter opstandelsen brugte Jesu selv vidnesbyrdet i loven og profeterne, som vidne om sine gerninger, overfor disciplene fra Emmaus (Lukas 24:27.)

Før Jesu komme, pegede Moseloven og profeterne på ham som et vidnesbyrd. Efter hansdød,ogDenNyePagtblev oprettet, har Moseloven og profeterne i Den Gamle Pagt fastholdt funktionen som vidner om Kristus; om hvad der skete førDenNyePagt,omJesuvirke,og hvad der vil ske i fremtiden. Er det måske derfor, at Bibelen består af både Det Gamle og Det NyeTestamente?Moselovenindeholder kun en skygge af de kommende goder (Hebræerbrevet 10:1), men vil stadig virke som et vidne, som en skygge, og vil ikke falde væk, før alt, hvad den indeholder, bliver opfyldt.

Men når det kommer til spørgs-målet om, hvad der er synd, er Moseloven erstattet af Kristi lov, som er den dømmende magt iDenNyePagt.Enrækkeaflovene i Moseloven er opfyldt


og ændret, såsom lovene om ofringer, alle lovene som vedrører præstetjenesten og templet, (datempletiDenNyePagtsymboliserer noget helt andet end i Den Gamle Pagt.) Omskærelsen og de civile love er ikke aktuelle underDenNyePagt.Udoverlove, der er opfyldt og ændret, viser Jesus i Matthæusevangeliet kapitlerne fem og seks eksempler på, at han også hæver de moralske love op på et højere niveau, fra at være lovens bogstav til at være lovens ånd – Guds evige lov, som Gud altid har levet efter, nemlig kærlighedens lov.IMatthæus5:17−18talerJesus

om forholdet mellem sig selv og loven i Den Gamle Pagt. I de næste to vers er det forholdet mellem de kristne og retfærdig-hedeniDenNyePagtsombeskrives. Disse vers danner en skillevej og viser Jesu forhold til retfærdighediDenNyePagt.

I vers 19 siger Jesus, at den, der bryder blot »ét af de mindste bud, skal kaldes den mindste i Himmeriget«. Hvilke bud Jesus refererer til, har været meget omdiskuteret. Det kan tænkes, at

han her giver en indledning til næste vers og vil vise, at han har en anden lovforståelse end farisæerne havde.

Men mener Jesus de mindste bud i Moseloven, eller nogle af hans egne ord? Et andet spørgsmål er, hvordan det er muligt at være med i det fremtidige Guds rige, hvis man bryder de mindste bud? Ifølge lovforståelsen i Det Gamle Testamentemåttemanholdeallebudene – små som store – for at være retfærdig i Guds øjne (se Jakobsbrevet 2:10.

Men i vers 19 er nåde tydeligvis med i domsafsigelsen, det vil sige, at vi modtager retfærdighed af Gud af nåde, ikke fordi vi har fortjent det. I og med at Jesus i vers 19 ganske tydeligt medtager nåde som en del af domsafsigelsen, og siden han taler om det fremtidige Guds rige, er det sandsynligt, at han her taler om dommen i henhold til Den NyePagt,ogdamådissemindstebud relatere til hans egne ord.

Men Jesus siger også noget andet vigtigt i dette vers: At den som tager hans bud alvorligt skal kaldes stor i Himmeriget. Vi bliver frelst ved nåde, men vi skal vandre til Guds ære i dette liv og vise, at vi værdsætter hans gave ved at leve efter hans standard. Der er en sammenhæng mellem Guds lov og evangeliet, de er to sider af samme sag og begge udspringer af Guds kærlighed. Vi skal handle og ikke blot høre på Jesuord(Matthæus7:24−28. ❒

Adresseændringer bedes meddelt til:Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33,

SE-275 63 Blentarp, SverigeFax: 0046 - (0)46 800 57

Redaktionens adresse:Livets Kilde, Postboks 89 Holmlia, NO-1201 Oslo

www.gvks.org

Andre adresser i Norden:Danmark: Livets Kilde Hæfteserie, P.O. Box 714, DK-4000 Roskilde

Finland: Livets Kilde, Box 603, FI-00101 HelsingforsSverige: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33,

SE-275 63 Blentarp, Sverige (produktion)

Vi kan kontaktes på telefon:Danmark: +45-22 67 70 96

Norge: +47-64 87 74 48Sverige: +46-(0)763 904 104

Støtte til udgivelse af Livets Kilde hæfteserieAbonnementet på Livets Kilde hæfter er gratis. Vi har for tiden ca. 1400 læsere og uden støtte fra vore læsere havde det ikke været muligt for os at udgive hæfterne. Vi vil gerne udtrykke vor dybeste taknemmelighed over for alle der støtter Livets Kilde hæfter! Arbejdet med at lave hæfterne sker med frivillig indsats. Men trykning af hæfterne og portoen må betales. De som ønsker at støtte udgivelsen af hæfterne så vi kan fortsætte denne tjeneste og måske endda sende hæfter til endnu flere abonnenter, kan sende en gave til én af nedenstående konti. I Danmark er alle bidrag over 500 kr. fradragsberettiget. Yderligere informationer fås ved at skrive e-mail til [email protected] eller til postadressen P.O. Box 714, 4000-Roskilde.

Danmark: 9570 12457278Finland: 800014-1952461

Norge: 7082 0512624Sverige: 98 07 30-6

Forfatter til dette hæfte: Carl Fredrik AasNorsk originaltitel: Vanskelige bibelsted (1. del)Oversætter: Marie LaursenForsidebilledet: © awb-bthb

Guds Verdensvide Kirke i SkandinaviaISBN 87-91681-19-7 00

1VB1

(d)/0

8200

9

Vil du vide mere? Se vor hjemmeside

www.gvks.org

Hvis du ønsker at købe et eksemplar af denne bog, kan du skrive til: Livets Kilde, Postboks 714, 4000 Roskilde

Under et familieselskab fortæller et af familiemedlemmerne overraskende, at hvis han ikke inden den følgende dag kan stille med 700 000 kr., så vil hans hus gå på tvangsauktion. Det udløser forskellige reaktioner i familien. Hvad skal de gøre?

Det viser sig efterhånden, at alle omkring middagsbordet hver især bærer på sin hemmelighed. Under den følgende diskussion, bliver en række vigtige emner berørt: Hvad bringer lykke i livet? Hvordan forhindrer man at bekymringer tager overhånd? Er materielle goder det samme som lykke? Hvordan kan man leve i nuet?

TilderesoverraskelseviserdetsigatdeviseordiBjergprædikenensiger en masse om disse spørgsmål, og får en central plads i diskussio-nen. Bjergprædikenen er én af antikkens mest kendte skrifter.Udviklingen i familiedramaet viser hvordan visdommen i Bjergprædi-kenen kan bruges af det moderne menneske til at forstå livet, og tackle hverdagens udfordringer.Første del af bogen er en fortælling, hvor syv hemmeligheder afsløres. Anden del er kommentarer til hvert enkelt vers i Bjergprædikenen. Bogenerpå235sider,ogfindeskunpånorsk.

Documents

Vanskelige bibel- steder (1. del) · Kristendom er ikke primært at forstå Gud, men at tro på ham. • indeholder billeder eller symboler, der skal forstås i den sammenhæng, som