Det betroede menneske - Opgør med forvreden kristendom - Læseprøve

11--- 125 mm + 3 mm --- --- 125 mm + 3 mm ---

--- 1

90 m

m --

-

--- 100 mm ------ 100 mm ---

--- 467 mm X 190 mm ---

det betroede mennesk eOpgør med forvreden kristendom

Johannes Værge

Er kristendommen en gave, som giver mennesker frit åndedrag, en tilværelse med fodfæste og højt til loftet? Eller lægger den kristne tro sig tværtimod på de troende som en byrde af skyld og trusler om fortabelse? Begge former for kristendom findes. Denne bog søger at udrede, hvordan det kan være gået til.

Bogen er udsprunget af opdagelsen af, hvor skelsættende det blev, at en juridisk præget sprogbrug vandt indpas i oldkirken med vægt på skyld og straf. En afgørende person i den sam-menhæng er kirkefaderen Tertullian.

En anden og mere oprindelig linje i den tidligste kristendom repræsenteres af Irenæus. Her ligger vægten dels på påskebud-skabet om Jesu opstandelse som åbning til livsfornyelse, dels på en skabelsestro med vægt på menneskets potentiale.

I kontrast til den formelprægede teologi, som Tertullian for-mulerede, er der hos Irenæus og andre af de tidlige teologer, som bogen inddrager, tale om en visionær, billedpræget teologi, og Johannes Værge peger på en forståelse af kristendommen som en “betroelse” snarere end et læresystem: En person, Jesus Kristus, stiller sig uden forhåndsbetingelser og uden garderin-ger til disposition for det menneske, der tager livet på sig med dets konflikter, valg og lysfyldte muligheder.

CV og foto af Johannes Værge (vedhæftet)

Født 1946. Cand.theol. fra Aarhus Universitet. Præst i Fredericia 1975-78, studenterpræst i København 1978-88, derefter sogne-præst ved Københavns Domkirke til 2007. Fra 1983 desuden tilknyttet Weekendavisen. Medarbejder ved den nytestamentlige del af den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Forfatter til morgen- og aftenbønner i Den Danske Salmebog fra 2003.

Omslagets forside og layout:Maja Lisa EngelhardtGlasmosaik fra Skt. Mariæ Kirke, Lioba KlosterFrederiksberg, 2010

Johannes Værge

det betro

ede m

enn

eske

Af samme forfatterVirkelighedsbilleder. Essays og prædikener (1986)Johannesevangeliet fortolket (1996)Lysvæld. 17 prædikener og et efterord (1998)Når døden bliver virkelig. En håndbog om det der skal gøres når nogen dør (2. udg. 2001)Efter døden. En bog om det evige liv (2008)Alt det som er. Tekster om Gud, menneske og evighed (2009)Ordets mand. Johannes Møllehave som fortæller, for-kynder og fortolker (2010)

Ikke modtaget foto som scannes 4 farve s/h (ikke farvebillede)

Om bogen Alt det som er skrev pressen:

“Værge betjener sig … af en livsklogskab og en teologisk begavelse, der er en stor berigelse at møde. Og som kun de færreste kan gøre ham efter.”Sørine Godfredsen i Kristeligt Dagblad.

“Med sit sproglige nærvær, sin dybe teologiske indsigt og eftertænksomme fordybelse gør Johan-nes Værge evangeliet gældende som en kulturel og intellektuel og følelsesfuld størrelse.”Peter Skov-Jakobsen i Kirken i København.

88631_cover_det betroede_.indd 1 10-08-2011 15:42:17

henrik

Cross-Out

henrik

Replacement Text

Ændres til: Glasmosaik, Den første skabelsesdag, fra Måske vil dette kræve et linjebrud efter fra

henrik

Note

Indsæt linjebrud efter ...Gud, Så (2009) ikke står alene på en linje

Det betroede menneske.book Page 2 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

Johannes Værge

DE T B E T RO E D E M E N N E S K E

Opgør med forvreden kristendom

For laget ANISKøbenhavn 2011


Johannes VærgeDet betroede menneskeOpgør med forvreden kristendom

© Forfatteren og Forlaget ANIS 2011

Bogen er sat med AGaramond og trykt hos ScandinavianBook

ISBN 978-87-7457-599-3

Omslag: Freiheit09

Forlaget ANISFrederiksberg Allé 10DK-1820 Frederiksberg Ctlf. 3324 9250 – fax 3325 0607www.anis.dk


Indhold

Forord 7

1 . Kri s tendom som byrde? 9Grønland 2010 – angsten for, hvad der er

i vente efter døden 9Karthago omkring år 196 – de af-slørede

jomfruer 12Arven fra Karthago 17

2. Tro og to lkningss t r id 19Den sårbare tro 21Truslen fra gnostikerne 25Uenighed om dommen 29

Indstik, Hobro-egnen 36

3. Da vandene ski l tes : I renæus og Tertul l ian 39Irenæus – frelsen er at blive sandt

menneske 42Tertullian – latin og stramninger 49

Indstik: H.C. Andersen 59Dommen og menneskesynet 63

Indstik: Salling 70

4. Det musiske a l ternat iv 73Meliton af Sardes 73Efraim Syreren 78Romanós 90


5. Helvede og andre konsekvenser 93En skade skal helbredes, en forbrydelse

straffes 95Helvedes og skærsildens pinsler 98Helvedes opkomst 101Helvede revner – Dante og Luther 107

Indstik: Ohio, USA 110Synd, nåde, tro 111Helvede genopbygget 116

6. Grundtvig og dere f ter 123Skabelsen – større end syndefaldet 126Bag om både Luther og Rom til

aposteltiden 131Salmerne 137Indre Mission og “Danmarks kirkelige

ansigt” 143Indstik, Nordsjælland 152

7. Betroe l sen 155Menneske og natur – skabelsens lys 156Angst og frie livsytringer 162Lysets børn 165

Lit teratur 171

Navneregi s ter 176


FORORD

7

FO RO RD

Kristendommen er ikke trådt ind i verden som en lære, mensom liv. Et åbent liv i samspil med en person, Jesus af Naza-reth, ikke hegnet ind af læresætninger, forskrifter og lovbe-stemmelser, derfor ikke til at fastlægge entydigt. I Det NyeTestamente afspejles åbenheden blandt andet af det forhold,at Jesus undlod at svare ja eller nej, når han blev spurgt, omhan var den Messias, man i samtiden havde bestemte forvent-ninger til. I stedet henviste han til at iagttage, hvad der skete,hvor han mødte mennesker. Så måtte enhver drage sine egnekonklusioner derudfra.

På den måde har kristendommen karakter af en betroelse:En person, Jesus Kristus, stiller sig til disposition, uden for-håndsbetingelser og uden garderinger, både hvad angår hansegen skæbne og fortolkningen af hans ord og gerninger. Troenskulle være en fri sag.

Det betyder naturligvis ikke, at alle udlægninger af detkristne budskab er lige berettigede. Men der vil altid være detene og andet at diskutere – og mulighed for, at det betroedeforvrides.

Denne bog er udsprunget af opdagelsen af, hvor skelsættendedet blev, at en juridisk præget sprogbrug vandt indpas i old-


DET BETROEDE MENNESKE

8

kirken og gav kristendommen et vrid, som har medført sværeomkostninger for generationer efter generationer af menne-sker. Virkningen gør sig gældende den dag i dag.

Den juridiske tænkemåde fremhævede Gud som dommerpå bekostning af mødet med Gud som far og drejede i dethele taget forståelsen i en dyster retning, hvor mennesket blevanset for at være så fanget i synd, at det overskyggede det mu-lighedsfyldte ved at være skabt i Guds billede. I påskebudska-bet havde glæden og livsbekræftelsen ved Jesu opstandelsehidtil været hovedsagen; nu var det i stigende grad Jesu lidelsepå korset, man dvælede ved.

Når mange i nutiden opfatter kristendommen som en“mørk” tro og en forsnævrende belastning, er der en klar for-bindelse tilbage til denne drejning i oldkirken. Indsigt i sam-menhængen giver nye muligheder for at gøre op med dennekristendomstolkning, som langtfra er den selvfølgelige. Formig at se: en tragisk forsimpling af det betroede.

En varm tak til journalist, cand.jur. Carsten Juul, der tilbødsig som første-læser. Med en stor og engageret indsats har hangjort sit til, at bogmanuskriptets form ikke skulle stå i vejenfor de læsere, der går til bogen uden særlige fagkundskaber.

Hellerup, juli 2011.


1. KRISTENDOM SOM BYRDE?

9

1 . KR I S T E N D O M SO M BYRDE?

Er kristendommen en gave, som giver mennesker frit ånde-drag, en tilværelse med fodfæste og højt til loftet? Eller læggerden kristne tro sig tværtimod på de troende som en tung byr-de af skyld og trusler om fortabelse?

Begge former for kristendom findes. Med denne bog søgerjeg at udrede, hvordan det kan være gået til, og at give læserenmulighed for at tage stilling, afklare sin forståelse af kristen-dommen.

Grønland 2010 – angsten for, hvad der er i vente efter døden

Mens jeg var to måneder i Grønland som gæstelærer i teologipå universitetet i Nuuk, holdt jeg et offentligt foredrag påuniversitetet. Blandt tilhørerne ude fra byen var der to grøn-landske kvinder, som i drøftelsen efter foredraget reageredemed på hver sin måde at fortælle om den byrde, forkyndelsenaf dom og fortabelse havde afsat i grønlandsk sammenhæng.

Den ene fortalte om den dødsangst, hendes gamle mor hav-de givet udtryk for, for hvad kunne der ikke være af forfærde-lige ting i vente efter døden? Den anden kendte til fangere,



10

som var blevet bange for at sejle ud i deres kajakker af angstfor, at de jo kunne omkomme, dermed en gru for det, derkunne være udsigt til: straf, fordømmelse, fortabelse. Enangst, som fik tragiske følger for deres liv nu.

Når man læser historiske beretninger om kristningen afGrønland, om Hans Egede og hans efterfølgere samt deherrnhutiske pietister – Brødremenigheden – som den danskekonge lod oprette missionsstationer, så fremgår det, at missio-nærerne i mange tilfælde havde svært ved at få grønlændernetil at makke ret, og det fik missionærerne til at betjene sig afbåde voldelig afstraffelse og religiøse trusler.

De tilrejsende europæere var naturligvis børn af deres tid,indpodet med synet på naturfolkene som lavtstående, knapnok rigtige mennesker, dog med mulighed for at blive det,hvis de blev civiliserede. Noget af det, som for Hans Egede vir-kede uciviliseret og “fæisk” – dyrisk – var grønlændernesmanglende disciplin, og han bebrejdede de grønlandske foræl-dre deres manglende brug af tugt i opdragelsen. Egede ind-rømmede, at grønlændernes børn faktisk i almindelighed ar-tede sig ganske godt, men det fik ham påfaldende nok ikke tilat tvivle på nødvendigheden af en anderledes straffende op-dragelse.

Det må hænge sammen med, at Egede med selvfølgeligheddelte det menneskesyn, som han var oplært i (se nærmere her-om i kapitel 5) et dystert syn på mennesket som et dybt fal-dent og fordærvet væsen, der kun ved trusler kunne holdesnogenlunde på ret kurs. Det fremgår af beretningerne ommissionsarbejdet, at missionærerne med iver indskærpede ud-sigten til evig fortabelse og belærte om arvesynden; det sidste



11

var noget, som grønlænderne umiddelbart godt kunne se gavmening, når de så på de danskere, kolonimagten dengang –umådelig uklogt – sendte derop som arbejdskraft: danskestraffefanger, der gang på gang optrådte provokerende umo-ralsk og upålideligt. Men at arvesynden også skulle gøre siggældende i eskimoerne, kunne de ikke umiddelbart indse. Sådet måtte hamres ind i dem – og det blev det, sammen medde trusler om evig fortabelse, der viste sig at være et effektivtmagtmiddel.

Når den dystre side af forkyndelsen i den grad kunne gribefat i grønlænderne, har faktorer i den gamle inuit-kultur øjen-synlig spillet ind. Der har været en kulturel klangbund forfortabelses-temaerne. Den dystre kristendomsforkyndelse kanaltså ikke kaldes eneansvarlig, men kan på den anden sideikke frikendes for at have fået tragiske konsekvenser.

Kristendommen kom til Grønland som en tugtende tro,med kuende virkninger. Ikke at det var den eneste følge af kri-stendommens indførelse på Grønland, slet ikke; med missio-nen kom også en ny, anderledes barmhjertig holdning til desvage, dem der ikke kunne klare sig selv, blodhævnens tragiskehærgen blev standset, de mange hæmmende tabuer i dagligda-gen blev ophævet. I den forstand altså befriende virkninger afkristendommens indførelse, nyt livsrum.

Men det kuende, angsten for fortabelse, sidder der åbenbartstadig mange spor af i den grønlandske sjæl – på en sådan må-de, at det i grelle tilfælde bliver invaliderende



12

Karthago omkring år 196 – de af-slørede jomfruer

Et tidligt sammenstød mellem afvigende tolkninger af kri-stendommen, af stor betydning for livsfølelsen, så man i Kar-thago mod slutningen af det andet århundrede. Byen lå vedden nordafrikanske kyst i det, som nu er Tunesien; byen var etaf hovedcentrene i Romerriget, og også for den unge kristen-hed var det en betydningsfuld by. Ikke at de kristne menighe-der i byen kunne leve i ubekymrethed – gentagne gange blus-sede blodige forfølgelser op her som andre steder i Romerri-get. Forfølgelserne blev hovedsagelig begrundet med dekristnes afvisning af at deltage i den religiøse kejserdyrkelse.Mange kristne led på den måde martyrdøden, men martyrer-nes uforfærdethed så nærmest ud til at øge menighedernesstyrke og vækst.

Ukuelighed kan i det hele taget ses som et kendetegn fordisse tidlige menigheder. I Karthago kom en bestemt side afsagen til spektakulært udtryk:

Når menigheden samledes til gudstjeneste, sad der samletpå en synlig plads i kirkerummet en gruppe unge kvindermed utildækkede hoveder, uden det slør, som alle voksnekvinder i antikken forudsattes at bære som udtryk for kvin-dens særlige plads i samfundets hierarkiske indretning, under-ordnet manden.

Hele sagen med jomfruerne i Karthago var dybt forbundetmed et syn på det seksuelle, som er blevet fremmed for os. Hi-storikeren Peter Brown har påpeget, hvordan der skete en for-andring i synet på det tunge i tilværelsen på dette tidspunkt iantikkens kristne kredse: Oprindelig stod dødens magt som



13

den store trussel i menneskenes bevidsthed. Men nu skiftedefokus i betydelig grad til seksualiteten, forstået som den magt,der var forbundet med skamfuldhed og bandt mennesker tilforgængelighed og ufrie samfundsmønstre.

Det sidste punkt gjaldt først og fremmest for kvinderne:Seksualkraften førte til giftermål og derved til underordningunder manden. Men hvis kvinden undsagde seksualiteten ogde deraf følgende bindinger, kunne hun realisere en ny, evan-gelisk frihed og smide det slør, der var tegn på bundethed tilunderordnings-mønstre og skam.

Det er på den baggrund, de af-slørede jomfruer kunne fejressom en særlig markør for en ny frihed i kraft af kristendom-men. At stå utilsløret frem som kvinde blev forstået som etsymbolsk udtryk for den forløsning, evangeliet tilsiger men-nesket. Som en tekst fra samtiden udtrykker det: “Jeg er ikketilsløret, for forgængelighedens slør er fjernet fra mig … Jeg erikke skamfuld, for skammens handling er langt væk fra mig.”1

På baggrund af datidens tankemønstre kunne disse unge, af-slørede kvinder altså stå frem som tegn på befrielse fra skam,underordning og ufrihed. Tegn på en dybtgående forvand-lingskraft i den kristne tro.

Det fremgår, at det ikke var de unge kvinder selv, der fandtpå at stå spektakulært frem ved gudstjenesterne, men det sketepå opfordring fra menigheden. Og baggrunden? Det er nærlig-gende at forstå ud fra en tilegnelse af det kristne budskab,hvor vægten lå på ord som disse fra Paulus:

1 Peter Brown: The Body and Society, side 81.



14

Før troen kom, blev I bevogtet under loven og spærret in-de, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores op-drager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort ret-færdige af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikkelængere under en opdrager. For I er alle Guds børn vedtroen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har joiklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at værejøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mandog kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører IKristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft afGuds løfte … Så er du da ikke længere træl, men barn.Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving. (Galater-brevet 3,23 – 4,7).

Tilsvarende friheds- og lighedsudsagn hos Paulus finder vi foreksempel i Romerbrevet 8,14-17: Ved at være døbt til at væreGuds børn har kristne ikke fået en ånd, “som giver trællekår,så I atter skulle leve i frygt”, vi er derimod gjort til “Guds ar-vinger og Kristi medarvinger”. Eller man kan henvise til Jesus-ordet i Johannesevangeliet 8,32 om, at enheden med Kristusbetyder tilegnelse af den sandhed, som gør fri. Eller saligpris-ningerne i Jesu bjergprædiken, hvor mødet med Gudsrigetskræfter betyder, at de sædvanlige mønstre med rangordning afmennesker brydes op, svarende til Jesusordene om, at de sid-ste skal blive de første, og at de små er størst.

Altså kristendommen forstået som et brud med trældomunder lovbestemmelser, under etniske skel og samfundsmæs-sige rangordner. Indbefattet brud med den påførte skamfuld-



15

hed ved at være kvinde: “Jeg er ikke skamfuld, for skammenshandling er langt væk fra mig.” Væk med sløret!

Var alle de troende i Karthago så enige om denne sag? Be-stemt nej. For visse andre blev de utilslørede jomfruer set somen stærkt upassende provokation.

Hovedkraften i modstanden blev Quintus Septimius FlorensTertullian, som vi skal høre meget mere om senere i dennebog. Et meget skrapt skrift fra hans hånd, skrevet omkring år196, er rettet netop mod “fejringen” af utilslørede jomfruer.2

Skriftet er præget af vrede og fortørnelse over, at nogle vil æn-dre den bestående samfundsorden og specielt sætte spørgs-målstegn ved kvindens underordning.

I skriftet mod de utilslørede kvinder forholder Tertullian sigikke til skriftsteder som de ovennævnte om frihed. Han støt-ter sig derimod til kap. 11 i Første Korinterbrev, hvor Paulusgiver udtryk for det konventionelle syn på forskellen mellemmand og kvinde, at det er skamfuldt for en mand at forkynde– “tale profetisk” – iført hovedbeklædning, hvorimod “enhverkvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved,bringer skam over sit hoved.” Det er en af de anvisninger, denkristne kirke ikke i længden har fulgt, da det er blevet betrag-tet som en klart underordnet sag, uden vægt i forhold til kri-stendommens kernepunkter; anvisningerne må ses som ud-tryk for en tidsbundethed hos Paulus og et “efterslæb” fra den

2 Tertullians latinske tekst mod af-sløringen kan – med tysk oversættelseog noter – læses i Christoph Stücklin: Tertullian. De virginibus velandis.



16

jødiske, rabbinske tradition, han selv var oplært i og levede ifør sin omvendelse til kristendommen.

Så virker Paulus anderledes inspireret af den evangeliske im-puls – og anderledes klar i mælet – hvor han står op imodgængse normer med sine udsagn om, at “her kommer det ikkean på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på atvære mand og kvinde.”

Sådan ser Tertullian imidlertid ikke på det. En skelnen mel-lem lov og evangelium ligger fjernt fra ham, og det er hammagtpåliggende, at rangforholdet mellem mand og kvindefastholdes. I det hele taget er den sociale orden så vigtig forham, at det af andre sammenhænge fremgår, at sociale skel ogen rangorden efter hans mening endda må fastholdes i evig-hedslivet efter døden.3 Det sker på trods af, at Jesus tydeligthar givet til kende, at i mødet med Guds rige er forholdetvendt om mellem de første og sidste, største og mindste, herreog tjener – og da en gruppe modstandere ville bringe Jesus påglatis ved at spørge ham, hvem en kvinde ville være gift med iopstandelsen, hvis hun havde haft flere mænd i sit jordiske liv,afviste Jesus deres tænkemåde ved at understrege, at de jor-diske mønstre ikke har evighedskarakter, altså at der gælderandre vilkår i det himmelske. Men det er ikke den side af Jesubudskab, Tertullian hæfter sig ved. Uorden i systemerne ogmanglende disciplin ser ud til at være det værste, han kanforestille sig.

3 Se Dale B. Martins bidrag “Opstandelseslegemets ideologi” i TroelsEngberg-Pedersen og Ingvild Sælid Gilhus (red.): Kropp og oppstandelse.



17

Den kristendomsforståelse, Tertullian giver udtryk for, erpræget af en dyb skepsis med hensyn til menneskets mulighedfor at kunne forandres og forvalte frihed. Menneskenaturenfremstår hos ham i dyster belysning – til forskel fra forståelsenhos de troende, som tilskyndede unge kvinder til at stå utilslø-rede frem som tegn på, at kristentroen har befriende virknin-ger.

I Karthago sejrede de kræfter, som Tertullian repræsentere-de og gav bidsk mæle.

Arven fra Karthago

Mange af de mennesker, som i dag tager afstand fra kristen-dommen, begrunder det med, at de i deres opvækst har ople-vet kristendommen som undertrykkende. Trusler om forta-belse blev brugt til at disciplinere dem med. Løftede pegefing-re, skyldfølelse, ufrihed. Et låg over livsudfoldelsen. Andretager afstand fra kristendommen uden at have sådanne per-sonlige erfaringer, men de er overbeviste om, at sådan er kri-stendommen: en byrde.

Fra de miljøer, hvor kristendommen har fået denne form,går der en lige linje tilbage til den tolkning af kristendom-men, som Tertullian udtrykker. Hans dybtgående indflydelsehænger sammen med, at han som den første formulerede etteologisk forfatterskab på latin – kirkens sprog havde indtil daværet græsk – og med en juridisk uddannelse som baggrundgjorde han det med en særlig hang til formelsprog, til forskelfra det billedprægede sprog hos de græske kirkefædre. Tertul-



18

lians formuleringer blev i høj grad det skelet, den vesterland-ske tænkning om kristendom byggede videre på.

I den latinske, juridisk prægede tradition efter Tertulliankommer skyld til at præge billedet på anden måde end hos degræske kirkefædre, og da Gud ses mere som dommer end somfar, får det den følge, at der kommer et særligt fokus på strafog belønning i gudsforholdet.

Alle disse virkninger betegner den forvridning i kristen-domsforståelsen, som de følgende kapitler nærmere skal søgeat udrede og vise konsekvenserne af.



LITTERATUR

171

LI TT E R AT U R

Allchin, A.M.: N.F.S. Grundtvig. An introduction to his Life and Work. Aarhus University Press, Århus 1997.

Alle vort livs mysterier. Oldkirkelige prædikener i oversættelse. Redigeret af Anna Maria Aagaard og med indledning af Christian Thodberg. Forlaget Anis, Frederiksberg 1992.

Balling, Jakob: Kristendommen. Politikens Forlag, København 1986.

Balling, Jakob: Historisk Kristendom. Artikler og afhandlinger i udvalg. Forlaget Anis, København 2003.

Brock, Sebastian: Det lysfyldte øje. En indføring i Efraim Syrerens åndelige univers. Oversat af Johannes Glenthøj. Forlaget Boedal, Frederiksværk 2010.

Brown, Peter: The Body and Society. Men, Women and Sexual Renunciation in Early Christianity. Faber and Faber, London – Boston, 1989 (Columbia University Press, New York 1988).

Bugge, Arne: Moskva – det tredje Rom. Den ortodokse kirke i Rusland. Gads Forlag, København 1970.

Chatwick, Owen: Kristendommens historie. Den kristne verden i 2000 år. Gyldendal, København 1997.

Clausen, Egon: Guds knaldepisk. De helliges høvding Vilhelm Beck. En biografi. Gyldendal, København 2001.

Clément, Olivier: Kilder. Kirkefædrene om troens liv. Tekster og kommentarer. Katolsk Forlag, København 2008.



172

Cunningham, Mary: Tro i den byzantinske verden. Lohses Forlag, Fredericia 2005.

Efraims lovsang. Efraim Syrerens Hymner. Gendigtning: Jørgen Michaelsen. Kommentar: Morten Møberg. Forlaget Anis, Frederiksberg 2002.

Efraim Syrerens Liv. Oversættelse med indledning v. Mette Behrndtz, Maria Munkholt, Robert B. Hansen, Sigrid K. Kjær og Dan E. Sørensen. Forlaget Anis, København 2010.

Engberg, Poul: Grundtvig mellem øst og vest. Mellem Sofia og Ratio. Poul Kristensens Forlag, Herning 1993.

Euseb: Kirkehistorien & Om de, der led martyrdøden i Palæstina. Oversættelse og indledninger ved Jørgen Ledet Christensen og Helge Kjær Nielsen. Forlaget Anis, København 2011.

Frederiksen, Hans Jørgen: “Dommedag og billedkunst”. Artikel i: Stiftsbog for Lolland-Falsers Stift 2010.

Grane, Leif: Kirken i historien. De første otte århundreder. Gyldendal, København 1973.

Grane, Leif: Confessio Augustana. Oversættelse med noter. Indførelse i den lutherske reformations hovedtanker. 3. udg., Gyldendal, København 1970.

Grundtvig, N.F.S.: Christenhedens Syvstjerne. Udgivet med Oplysninger ved Th. Balslev. Kirkeligt Samfunds Forlag / H. Hagerup, København 1953.

Grundtvig, N.F.S.: Den christelige Børnelærdom, i: Værker i Udvalg, bind VI, ved Georg Christensen og Hal Koch. Gyldendal, København 1944.

Halldorf, Peter: Det fædrene ophav – historien om 21 kirkefædre. Forlaget Aros, Valby 2002.

Hansen, Uffe: “Grundtvigs oversættelser af græske salmer”. I: Grundtvigstudier 1953, Gyldendal, København 1953.


LITTERATUR

173

Haystrup, Helge: Augustinstudier 10. Fra Grundtvig til Augustin. C.A. Reitzels Forlag, København 1998.

Haystrup, Helge: Augustinstudier12. Næstekærlighedens problematik. C.A. Reitzels Forlag, København 2000.

Holmquist, Hjalmar, og Nørregaard, Jens: Kirkehistorie I-III. 3. udgave, J.H. Schultz Forlag, København 1966.

Irenaeus Against the Heresies. Engelsk oversættelse v. A. Roberts / J. Donaldson. The Ante-Nicene Fathers, vol. I. T&T Clark, Edinburgh 1989.

Irenæus’ Bevis for den apostolske forkyndelse. Oversættelse fra armensk, indledning og noter ved Jes P. Asmussen. G.E.C. Gads Forlag, København 1970.

Irenæus: Mod kætterne. Oversættelse: Ulla Kiel. Indledning og redaktion: Anders-Christian L. Jacobsen. Forlaget Anis, Frederiksberg 1999.

Jacobsen, Anders-Christian: Kødets opstandelse? Mennesket og målet hos Irenæus og Origenes. Forlaget Anis, København 2002.

Larsen, Kurt E.: Vilhelm Beck, kirken og den indre mission – en studie i forholdet mellem vækkelsesbevægelse og folkekirke 1849-1901. Ph.d. afhandling. Aarhus Universitet 2000.

Larsen, Kurt E.: Vilhelm Beck – missionspræsten. Lohses Forlag, Fredericia 2001.

Lerner, Harriet G.: Følelsernes dans. Spektrums Uglebøger, København 1994

Lindhardt, P.G.: Helvedesstrategi. Hans Reitzels Forlag, København 1964.

Lindhardt, P.G.: Vækkelse og kirkelige retninger. 3. reviderede udgave. Forlaget Aros, Århus 1978.

Luther, Martin: D. Martin Luthers Evangelien-Auslegung, 3. Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1954.



174

Luther, Martin: Luthers skrifter i udvalg, bind I. Forlaget Aros, Århus 1980.

Løgstrup, K.E.: Den etiske fordring. Gyldendal, København 1956.

Løgstrup, K.E.: Opgør med Kierkegaard. Gyldendal, København 1967.

Molland, Einar: Kristne kirker og trossamfund. Dansk udgave ved P.G. Lindhardt. Gads Forlag, København 1976.

Møller, Otto: Gjenløsningen eller Jesu Christi Liv, Død og Opstandelse til Verdens Frelse, forsøgt fremstillet i Sammenhæng. Karl Schønbergs Forlag, København 1884.

Møller, Otto: Om Død og evigt Liv. Nogle Aftentanker. Karl Schønbergs Forlag, København 1903.

Pagels, Elaine: Tabernes evangelier. Hekla, København 1999.

Stücklin, Christoph: Tertullian: de virginibus velandis. Übersetzung, Einleitung, Kommentar. Europäishce Hochschulschriften, ser. 24.6. H. & P. Lang, Bern & Frankfurt-am-Main 1974.

Tertullian: Forsvarsskrift for de kristne. Oversat med indledning og kommentar af Niels Willert. Aarhus Universitetsforlag, Århus 1990.

Tertullian’s Treatise on the Ressurrection. The text edited with an Introduction, Translation and Commentary by Ernest Evans. SPCK, London 1960.

Thaning, Kaj: “Grundtvigs Møde med Irenæus – hans Vej til “Dagningen” og “De levendes Land””. I: Grundtvigstudier 1953, Gyldendal, København 1953.

Thomsen, Niels: “Grundtvig i oldkirkens spejl”. I: Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys. Redigeret af Christian Thodberg og Anders Pontoppidan Thyssen. Forlaget Anis i samarbejde med Det danske Selskab, Århus 1983.

Thodberg, Christian: “Grundtvig som prædikant” – samt


LITTERATUR

175

Thodberg, Christian: “Grundtvig som salmedigter”. Begge i: Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys. Redigeret af Christian Thodberg og Anders Pontoppidan Thyssen. Forlaget Anis i samarbejde med Det danske Selskab, Århus 1983.

Værge, Johannes: Johannesevangeliet fortolket. Det Danske Bibelselskab, København 1996.

Værge, Johannes: Efter døden. En bog om det evige liv. Forlaget Anis, Frederiksberg 2008.

Wingren, Gustaf: Människan och inkarnationen enligt Irenaeus. C.W.K. Gleerups Förlag, Lund 1947.

Wingren, Gustaf: Människa och kristen. En bok om Irenaeus. Verbum, Älvsjö 1983.



176

NA V N E RE GI ST E R

For overskuelighedens skyld undlader registeret at medtage Irenæus ogTertullian de steder, hvor deres navne kun nævnes.

Andersen, H.C. 59-63Aristoteles 50, 93Augustin, Aurelius 93, 104, 113

f., 126, 132, 145, 165Balling, Jakob 79f., 167Bastholm, Christian 120Beck, Vilhelm 144-150Becker, Knuth 150Brock, Sebastian 79Brorson, H.A. 79Brown, Peter 12f.Calvin, Jean 110, 116Chatwick, Owen 104, 108Clausen, Egon 149f.Cyprian 59Dante 98-100, 107f., 140Efraim Syreren 78-89, 94, 132Egede, Hans 10, 121Euseb 40Frederiksen, Hans Jørgen 67f.Gregor I / den Store 104-106Grundtvig, N.F.S. 48, 54f., 73, 80,

92, 103, 123-153, 159, 162Hansen, Uffe 137Harnack, Adolph von 52Ignatius af Loyola 116-118Ingemann, B.S. 63, 159Irenæus 28, 39f., 42-49, 56, 69,

123-133, 162-164Joyce, James 118Jørgensen, Hans Otto 70f.Klemens af Alexandria 106

Kædmon 139f.Larsen, Kurt E. 148Lerner, Harriet G. 155f., 162, 164f.Lindhardt, P.G. 119-121Luther, Martin 108-116, 125, 145Løgstrup, K.E. 162-165Martin, Dale B. 16Melanchthon, Philipp 111Meliton af Sardes 73-77, 85, 91Montanus 41Møller, Otto 58Origenes 106Pagels, Elaine 27Platon 28, 49-51Polykarp 39, 131Pontoppidan, Erik 119Romanós 90 f.Sabroe, Peter 150Schröck, J.M. 124Stücklin, Christoph 15, 51, 57Tertullian 15-18, 40-42, 49-59,

65, 69, 93, 113f., 120, 127, 146, 165

Thaning, Kaj 124-126, 131, 151Thodberg, Christian 90f., 125, 137Thomas Aquinas 93Thomsen, Niels 125, 132Tranströmer, Tomas 168f.Vergil 99f., 107Westergaard, Kurt 36f.Wingren, Gustaf 47Zwingli 116


Documents

Det betroede menneske - Opgør med forvreden kristendom - Læseprøve