Uddrag

af

Aarhus Byraads Forhandlingerfor

1901.

Aarhus.Trykt i Stiftsbogtrykkeriet.

1902.C

Aarhus Byraads Forhandlinger for 1901.

Indhold.

A . Fortegnelse <mr Medlemmer af Byraadet og de særlige kommunale Kommissioner og Ud­valg samt Kommunens Bestillingsmænd . . . .

B. Byraadets Forhandlinger..................................C. T illæ g.....................................................................

Vedtægt af 29de Marts 1901 for den Sidø-kommunale Beskatning ...................... 3

Sundhedsvedtægt af 6te Maj 1901 . . . . 17Skoleplan for Aarhus K ø b stad ............... 57Fundats for Bankdirektør Harald Skovbys

L e g a te r .................................................... 63Instruks for Kommunens Vejmænd . . . . 76Overenskomst mellem Aarhus Amtsraad

og Aarhus B y ra a d ......... ..................... 81Obligation for Kommunens Laan hos

Indkvarteringsfonden .......................... 86Fortegnelse over anmelte Byggefore­

tagender m. v .......................... .............. 88Beretning om Fattigvæsenet i 1901 . . . 107Oversigt over sammes Udgifter i 1901. 120Beretning om Alderdomsunderstøttelsen

i 1 9 0 1 ...................................................... 122Meddelelse om det kommunale Skole­

væsen i 1 9 0 1 ......................................... 131

Sidø.

1—189— 3031— 244

Havnearbejdet i 1901.................................Havnens D rift i 1901.................................Varebevægelsen i Aarhus Havn i 1901. Meddelelse om Brolægnings-, Vej- og

Kloakvæsenet i 1901 ..........................Beretning om Begravelsesvæsenet i 1901 Kommunehospitalet i 1901:

Inspektørens B e re tn in g ......................Overlægens Beretning..........................

Beretning om Aarhus Folkebibliotek i1901...........................................................

Vandværkets Driftsberetning for 1901 . Elektricitetsværkets Regnskab for 1901

— Driftsberetning for190 1 .......................................................

Gasværkets Regnskab for 1901 . . . . . . .— Driftsberetning for 1901

Regnskab over Indtæ gter og U dgifter vedrørende det offentlige Slagtehusi 1901 ......................................................

Kødkontrollen i 1901 .................................Meddelelse om Aarhus Museums K unst­

samlinger for 1901 ...............................Uddrag af Aarhus Museums K unst­

samlingers Regnskab for 1901 .........Do. af Aarhus Museumsbygningers R egn­

skab for 1901 ........................................Hoved-Regnskab for Museets historiske

Afdeling for 1901—1902 ....................Rekapitulation af Skatteligningen for

1902 .........................................................Tavle over Byens V elgørere....................Alfabetisk Fortegnelse over L egater

under Byraadets Styrelse....................

Side.

143153159

174179

184188

195198204

206211214

222225

227

228

229

230

232233

D. Overslag over Aarhus Købstads Indtæ gter og SideUdgifter i 1902 ..................................................... 1—167Bilag A. Sammenstilling af Overslagenes siae.

Hovedsummer for 1901 og 1902 . . . 81Bilag B. Overslag over Indtægten paa

Kontoerne II. a. 1. a, b, c, d, e, f, g;II. A. 2. a, b samt II. a. 3 ............. 84

Bilag C. Forslag til Vedligeholdelse a fde militære E tab lissem en ter............. 91

Bilag D. Domkirkens Budget for 1902 95— E. Frue Kirkes — » — 97— F. St.Pauls Kirkes — » — 99— G. Skoleudvalgets Bemærkninger

til Udgiftskonto V .............................. 10 1Skrivelse fra Budgetudvalget af 14de

Oktober 1901 ......................................... 106Overslag over Aarhus Havns Indtægter

og Udgifter i 1902 ....... ................. 151

E. Aarhus Kommunes Regnskaber for 1900, hvori er ind­befattet et Uddrag a f Havnens Regnskab for samme Aar; se særlig Indholdsfortegnelse.

Fortegnelseover

Hedlemmer af Byraadet og de særlige kommunale Kommis­sioner og Udvalg samt Kommunens Bestillingsmand.

Byraadet.(Jfr. Lov 26de Maj 1868.)

Borgmester F. B. C. S. Vestergaard, O. DM., Formand. Den større Del, valgt den 9de Januar 1900 for 6 Aar.

Overretssagfører Johan Pedersen,Købmand Marthin Hansen,Redaktør N. Joh. Laursen,Murermester A. Thomsen,Redaktør Harald Jensen,Forretningsfører Jakob Jensen,Tømrermester 8. Pedersen.Fabrikant Jul. Andersen,Redaktør P. Sabroe,Maskinarbejder F. F. Samuelsen.

Den mindre Del, valgt den 8de Januar 1897 for 6 Aar.Bankdirektør F. Nørgaard (valgt ved Suppleringsvalg den

18de December 1899.)Købmand S. Chr. Wærum,Købmand H. Sehourup,Købmand Chr. Filtenborg,Etatsraad, Apoteker A. Meyer, R.,Adjunkt O. Lund,Overbanemester N . P. Jensen,K aptajn L. Tvilstedgaard, R.,Fabrikant Chr. Lottrup, R.

Sekretær: Cand. jur. Hj. Aae.

Byraadets staaende Udvalg.(Om de løbende Udvalg — valgte for nogle enkelte Sager eller for 1 Aar ad Gangen — kan søges Oplysning i Mødet den 3die Januar under

Sag 10—1901.)

For Havnevæsenet:Borgmesteren, Formand,Forretningsfører Jakob Jensen,Købmand Wærum,Købmand Joh. Baune,Skipper Michael Nielsen.

For Kasse- og Regnskabsvæsenet:Borgmesteren, Formand,Bankdirektør Nørgaard,Købmand Wærum.

S u p p le a n te r :Forretningsfører Jakob Jensen,Overretssagfører J. Pedersen.

For Fattigvæsenet:Købmand H. Schourup, Formand,Købmand Marthin Hansen,Redaktør Harald Jensen.

For Alderdomsnnderstøttelse:Redaktør P. Sabroe, Formand,Købmand Marthin Hansen,Købmand Wærum.

For Skolevæsenet:Adjunkt Lund, Formand,Redaktør N. Joh. Laursen,K aptajn Tvilstedgaard.

For Brolægnings* og Vejvæsen samt Hoved vandløb:E tatsraad Meyer, Formand,Overbanemester N . P. Jensen,Tømrermester S. Pedersen.

F or Gas- og E lektricitetsvæ rket:Købmand Sehourup, Formand, Fabrikant Lottrup,Maskinarbejder Samuelsen.

F or Tand værket:Murermester A. Thomsen, Formand, Fabrikant Jul. Andersen, Overretssagfører J . Pedersen.

Stadsingeniør Oscar Jørgensen, Vandværksinspektør.

Eksamensbestyrelse fo r dem, der ønske Bemyndigelse som Gas- og Vandmestre, oprettet den 18devFebruar 1897, besat den 24de Juni 1897:

E k s a m in a to r e r :Gasværksbestyreren og Stadsingeniøren, henholdsvis for Gas­

værkets og Vandværkets Vedkommende.

C e n so re r :Overbanemester N . P. Jensen, I valgte b land t Byraadets Maskinarbejder F. Samuelsen, J Medlemmer.Blikkenslager Jens Grouleff, Gas- og Vandmester S. C. Sø­

rensen,

valgte b land t de autori­serede Gas- og Vand­

mestre.

For Bygninger og Inventariesager:Overbanemester N. P. Jensen, Formand, Tømrermester S. Pedersen,Murermester A. Thomsen,N. P. Jensen og S. Pedersen til Fællesudvalget.

For Legater:Borgmesteren, Formand,Redaktør Laursen,Fabrikant Lottrup.

For Sygehusene:Købmand Marthin Hansen, Formand, Redaktør Sabroe,K aptajn Tvilstedgaard,

Chr. Weis, Overlæge ved Kommunehospitalet, fif. Zahlmann, 2den Læge ved do.O. N . Vesterdal, 1ste Reservelæge ved do.F. Berg, 2den Reservelæge ved do.S. Wormslev, DM., Inspektør ved do.

For Kiis Skov:Etatsraad Meyer, Formand,Købmand Filtenborg,Købmand SeJwurup.

N . G. Michelsen, Skovfoged.

For Byens og Omegns Forskønnelse:Etatsraad Meyer, Formand. Redaktør Harald Jensen,K aptajn Tvilstedgaard.

For Markvæsenet:Fabrikant Lottrup, Formand, Kaptajn Tvilstedgaard.

For det offentlige Slagtehus:Overbanemester Jensen, Formand. Købmand Filtenborg,Redaktør Sabroe.

J . C. Knudsen, Inspektør,Nicolai Dalsgaard, Assistent,H. P. Michaelsen, Kvartermester.

For Marselisborg:Overretssagfører J . Pedersen, Formand, Købmand Filtenborg,Murermester Thomsen.

Sekretær: Byraadssekretæren, Skovrider A. Priea, Skovfoged P. Rasmussen, Skovfoged 8. Jensen, Skovfoged J . Hansen.

Skatteligningskommissionen.Den større Del, valgt den 27de August 1900 for 3 Aar.

Tømrermester Bjerregaard Jensen, Murermester J . Mortensen,Forvalter L . Mogensen,Smedemester J . Nielsen,Bundtmager H. Hald,Brygmester Paul Petersen,Snedker P. Andersen,Murermester 8. Rasmussen Skaade.

Den mindre Del, valgt den 28de August 1899 for 3 Aar.

Købmand Aug. Welling,Købmand Mathias Andersen,Købmand A. P. M. Qvist,Garver V. Flach,Malermester J. C. Petersen,Sagfører Krag Møller,Købmand Michael Johansen, Formand.

Inspektionen for Åarhns Domkirke:Stiftsprovst Sørensen, E . DM., Formand,Borgmesteren (af Magistraten),Bankdirektør Nørgaard, valgt af Byraadet den 25de Jan.

1900 for 3 Aar.

Købmand L. Hammerieh, Kirkeværge.

Inspektionen for Frae Kirke:Pastor E. Seidelin, B,., Formand,Borgmesteren (af Magistraten),Adjunkt Lund, valgt a f Byraadet den 25de Januar 1099

fo r -3 Aar.

Købmand Bestie, Kirkeværge.

Inspektionen for Set. Panls Kirke:Pastor Th. Lyngby, Formand,Borgmesteren (af Magistraten),Fabrikant Jul. Andersen, valg t a f Byraadet den 25de Jan.

1900 for 3 Aar.

Forretningsfører H. P. Hansen, Kirkeværge.

Kirkegaardsbestyrelsen:Borgmesteren, Formand,Stiftsprovsten,Pastor Seidelin,Fabrikant Jul. Andersen, | a f Byraadet, valgte den 25de Etatsraad Meyer, ) Januar 1900 for 3 Aar.

Skolekommissionen:Pastor Th. Lyngby, Formand,Stiftsprovst Sørensen,Pastor E. Seidelin,Adjunkt O. Lund.

Fabrikant Jul. Andersen, Redaktør N. Joh. Laur søn, K aptajn Tvilstedgaard, Redaktør P. Sabroe, Sagfører Vald. Christensen,

valgte a f B yraadet den 25de Januar 1900 fo r 3 Aar.

Bygningskommissionen:Borgmesteren, Formand,Politimesteren,Bygnings- og Brandinspektøren,Murermester A. Thomsen, | af Byraadet, valg te den 25de Tømrermester S. Pedersen, f Januar 1900 for 3 Aar. Tømrermester A. K. Sørensen, \ uden for Byraadet, valgte A rkitekt Kuhnel, f for samme Tidsrum.

&■

Markdirektionen:K aptajn Tvilstedgaard, J v a lg t e a f B yraad et<Fabrikant Chr. Lottrup, \Købmand J. S. Lottrup, valgt a f Jordejerne den 13de Ok­

tober 1884.

Fhv. Patrouillebetjent J. C. Krarup, M arkbetjent.

Sundhedskommissionen:Politimesteren, Formand,Stadslægen,Kommunelæge Rahlff)Redaktør Laursen, ) valgte blandt Byraadets Medlemmer Redaktør Sabroe, f 25de Januar 1900 for 3 Aar. Overlæge Tage Hansen, 1 valgte uden for ByraadetTømrermester A. K. Sørensen, f som de forrige.

Indkvarteringskommissionen:Borgmesteren, Formand,

Fabrikant Chr. Lottrup, a f Byraadet, 1 yalgt25de Jan. 1900 Fabrikant Jul. Andersen, ligeledes, J for 3 Aar. Intendant Colding, valg t a f Kommandantskabet.

Købmand Nørretranders, R., Billettør og Sekretær.

Brandkommissionen:(Jfr. Lov af 21de Marts 1873 § 3.)

Politimesteren, Formand,Brandinspektøren,Købmand Marthin Hansen,Tømrermester S. Pedersen,Maskinarbejder F. Samuelsen

valgte a f Byraadet den 25de Januar 1900 for 3 Aar.

Kommissionen for Bedømmelse af frivilligt aflagte Svendeprøver:

(Faste Medlemmer.)

Borgmesteren, Formand,K aptajn Krebs, \ valgte af B yraadet den 25deOverbanemestes N. P. Jensen, f Januar 1900 for 3 Aar.

Kommunale Revisorer:Handelsskolebest. N. P. Nielsen, 1 valgte a f den alm.Vælgerkl. Bogholder Knud Larsen, j den 9de Jan . 1900 for 6 Aar. Fhv. Købmand H. Boreh, Talrevisor, beskikket af Byraadet.

Overligningskommissær:Sagfører S. Winge, valgt for 3 Aar fra d. 15de Jan. 1899.

S u p p le a n t :Kammerraad, Sagfører J . V. Esmann, va lg t som forrige.

Bestyrelsen for de fattiges Kasse:(Jfr. Lov af 8de Marts 1856.)

For Domsognet:Sadelmager H. Dambmann, , , , , .„ . . . n valgte den 27de AugustMejeriejer P . Sloth, 6 6Cigarhandler N. C. Petersen,

For Frue Sogn:Redaktør P. Sabroe, Sparekassekasserer J?ns Nielsen, Urmager Carl Sørensen,

For Set. Pauls Sogn:'Gæstgiver N. P. Jensen,Smed L . J . Sørensen,Murerm. P. C. Clemmensen,

valgte den 27 de August 1900 fo r 3 Aar.

valgte den 27de Aug. 1900 for 3 Aar.

Kommunale Embeds- og Bestillingsmænd:Cand. jur. Hj. Aae, Sekretær ved Byraadet;Sagfører A. Weng, Kæmner;Bogholder M. Nielsen, Kammunebogholder;Fhv. Købmand H. Borch, Talrevisor for de kommunale

Regnskaber;Civilingeniør, cand. polyt. Oscar Jørgensen, Stadsingeniør; Cand. polyt. P . A. Vedel, Havneingeniør, Sekretær og Regn­

skabsfører for Havneudvalget;E. Gunst, Bestyrer af Gasværket;H dnr. Neergaard, Regnskabsassistent ved Gasværkets Kontor; Cand. polyt. Ottosen, Assistent paa Gasværket;C. A. Petersen, Maskinmester ved Vandværket;Anthon Andersen, M askinassistent ved do.;Dr. med. A. Rahlff, Kommunelæge i 5 A ar fra den 1ste

Jun i 1899 at regne;Læge J . C. D. Riis, ligeledes;Læge Chr. Weis, Overlæge ved Kommunehospitalet;O. N . Vesterdal, 1ste Reservelæge ved do.;F. Berg, 2den do. ved do.;S. Wormslev, Inspektør ved do.;K aptajn E. L . F. Springborg, Bygnings- og Brandinspektør; Exam. jur. L . M. Larsen, Inspektør ved Fattigvæsenet; Sagfører Wittusen, Regnskabsassistent ved Fattigvæsenets

Kontor;J. Pedersen, Forvalter og Arbejdsmester paa Fattiggaarden;

Mads Pedersen, Opsynsmand paa Fattiggaarden;Frk. Marie Hansen, Husholderske paa Fattiggaarden; Dyrlæge Jens Christian Knudsen, Inspektør ved det offent­

lige Slagtehus;Dyrlæge Nicolai Dalsgaard, Assistent ved do.;Hans Peter Michaelsen, Kvartermester ved do.;

Sadelmager J. D. Qvist, | valgte d. 25de fhv. Kontorist S. Sørensen, j April 1901.Retsvidner

for Tiden indtil 1ste Maj 1904. Skomager S. M. Jørgensen, j gUpp^ean^er

—■ Funch,Købmand Nørretranders, Billettør og Sekretær ved Ind­

kvarteringskommissionen ;C. A. Møller, Havnefoged;Havnelodser: R . Bang,

H . Børløs,H. V. Osvald Andersen,P. M. Petersen,R . Holm,R . Nisted;

Niels Peter Christian Rasmussen, Økonom ved Epidemihuset; A. Pries, Skovrider ved Marselisborg Skove;N . G. Michelsen, Skovfoged ved Riis S k o v ;J . C. Krarup, M arkbetjent;H. Hansen,R . Nielsen,A. P. Andersen,J . A. C. S. Christensen,Poulsen Hedegaard,F. Andreasen, Byraadsbud.

Skatteopkrævere.

Ved S k o le v æ s e n e t ere fast ansatte: Skoleinspektør H . C. V. G. Bertelsen, R.Overlærer ved Søndre Byskole for Drenge: E. Meyer,

— > den højere Borgerdrengeskole: K. C. Chri­stensen,

— » Nørrebros Byskole A. L . C. Muller,— » Borgerpigeskolen: J . J. Arnstrup,

Overlærer ved Søndre Byskole for Piger: N~. H . J. Olesen,— » Nordre Byskole: S. Pedersen.

L æ re r n e :P. Ingerslev,F. A. Pape,H . C. Christensen,S. Gundesen,A. Krogh,H . C. Petersen,S. H. Petersen,J . B . Ølsgaard,8. O. Juul,M. Petersen,P . C. Grønlund,Th. Thomsen.V. Stilling,V. N . Skovby,H . C. Holm,N . Gade,E. Christensen,N . P. Jensen,A. J . Stilling,V. A. G. Schrøn,N . A. E. Schmidt,Chr. K of oed-Jensen,H. L . Andersen,F . Hueg,E. A. Kragh,P. Holm,B . P. Elbæk,H . C. Hansen,L . J . Hansen,V. Hansen,P. A. F. Lavaetz,K . Kristensen,L . Brandt,

H. E. Hansen,J. P. Jensen,M. Schouborg,V. Holst-Rasmussen, R . Vinten,N . P. Jensen,H. Bondo-Hansen,F. Frantzen,C. Kjær,P. Larsen,

L æ re r in d e rn e :E. Nors,C. Møller,J . E. Becker,M. Alling,H . Tørsleff.\F. Thilker,J . Østergaard,V. Appelt,K . Bjerre,C. Ramløss,A. M. Teisen,A. Bigandt,M. Schouby,O. Møller,C. Rasmussen,S. Hansen,A. Kjær,H. Muller,R . Pommerencke,A. Flagstad,S. Pete"ien,M. Christensen,C. Petersen,Th. Horn,A. Petersen,

J . Th. Stig aard,K. Tøttrup,C. Dencker,J . Dahl,J. Nielsen,B. M. Svane-,Chr. Kragh,M. E. Tegner,M. M. Hansen,A. E. Tørring,S. M. Balle,I . Miehelsen,P. Petersen,M. Sørensen,D. Petersen,K . Jørgensen,S. Høyer,Joh. Jensen,M. Høgsberg,M. Knudsen,F. Assens,D . Dahl,E. Ostenfeldt,E. Bøgh,M. Kristensen,M. Didrichsen,M. Høgsted,K. Stegger,C. Hvilsom,C. Bønne.

P e d e lle rn e :H. Rasmussen, ved Borger-Pigeskolen,Chr. Jespersen, » Nordre Byskole,C. M. Andreasen, » Nørrebros Byskole,J. Mikkelsen, » Søndre Byskole for Piger,S. Jacobsen, » Borger-Drengeskolen,

1. Kl.

H. Petersen, ved Søndre Byskole for Drenge,J . Chr. Nielsen » den gamle Borgerskole.

Ved P o l i t i e t e re a n s a t t e :Politiassistent, Exam. juris., Sagfører André Grove Hauerbach, Overpolitibetjent Niels Peter Jensen,

— Thomas Jensen Paasgaard,— Vilhelm Rømhild.

Politibetjent Søren Rasmussen,— Anton Nielsen,— Anders Husted Hansen,— Hans Peter Hansen,— Johannes Willumsen,— Henrik Kyed,— Rasmus Peter Rasmussen,— Svenning Jensen Torp,— Hans Christian Jensen,— Niels Andersen,— Mikkel Mikkelsen,— Christen Laustsen Jepsen,— Christian Peter Christiansen,— Hans Christian Christensen Ravnkilde,— Christian Pedersen Sommer,— Søren Nielsen Holm,— Christen Rasmussen,— Jens Jensen,— Hans Carl Peter Marius Hansen,— Valdemar Andersen,— Bertel Severin Rasmussen,— Jens Andersen,— Peder Lasson Skibsted,— Rasmus Petersen,— Martin Larsen,— Hans Christensen,— Jens Christensen,— Christian Peter Carstensen,— Peder Pedersen,

2. Kl.

3. Kl.

3. Kl.

1. Kl.

Politibetjent Ole Marius Magnussen,— Villars Aagaard,— Mikkel Christian Thomsen,— Jørgen Anton Jørgensen,— Carl Sofus Thomsen,— Niels Christian Christensen,— Anders Peter Johan Nielsen Lund,— Vilhelm Rasmussen,— Mads Berthelsen Søndergaard,— Søren Madsen Laursen,— Carl Christian Frederik Wendt,— Christian Manfred Christensen,

Reservepolitibetjent Frederik Christian Larsen,Patrouillebetjent Anders Laursen,

— Rasmus Jensen,— Søren Loft,— Rasmus Christensen,— Anders Nielsen,

t — Hans Sørensen,\ — Martinus Nielsen,

Reservepatrouillebetjent Søren Rasmussen,— Søren Jensen,— Christen Christensen,

Ekstraordinær Patrouillebetjent Peder Pedersen,— — Niels Nicolai Johansen,— — Ande>'s Christian Jensen,— — M artin Sørensen,— — Anders Christian Andersenr— — Ole Olsen,— — Søren Sørensen,— — Niels Sørensen,— — Andreas Christoffer Keil,— — Jens Jensen,— — Jens Poulsen,— — Peter Valdemar Jensen,— — Anton Jensen,— — Jeppe Madsen,

Ekstraordinær Patrouillebetjent Søren Mikkelsen,—• — Thomas Mikkelsen,— — Villiam Carl Ludvig Jensen,— — Marius Søremen.

Arrestforvarer J . C. Sørensen.

Af Byraadet ere valgte:til Medlemmer af Aarhus Amts Skoleraad:

Overlærer Kleisdorff, R., valgt den 9de Februar 1899 for 6 Aar indtil 3die Februar 1905;

Redaktør N . J . Laursen, valgt den 10de Januar 1901 indtil 3die Februar 1905.

Kammerraad, Sagfører Esmann, R., valgt den I l te Fe­bruar 1897 for 6 Aar;

til Medlem af Bestyrelsen for teknisk Skole:Borgmesteren, valgt den 25de Januar 1900 for 3 Aar;

til Medlem af Udvalg efter Lov om Sygekasser af 12te April 1892 § 7:

Maskinarbejder F. Samuelsen, valgt den 25de Januar 1900;

til Medlem af Oversundhedskommissionen for Aarhus Amts- raadskreds:

Kaptajn Tvilstedgaard, valgt den 8de Februar 1900 for3 Aar;

til Medlem af Aarhus Museums Kunstafdeling: Borgmesteren, valgt den 25de Januar 1900;

til Medlem af Aarhus Museums historiske Afdeling: Adjunkt Lund, valgt den 25de Januar 1900;

til Medlem a f Forligskommissionen for Aarhus Amts 1ste Forligskreds:

Redaktør H . V. Basmussen, valgt den 8de Februar 1900 for 6 Aar;

til Yoldgiftsmænd for Jagtafløsningen:Overretssagfører Chr. Kier, \ valgte den 4de Januar 1900 Kammerraad Esmann, f for 3 Aar;

til Medlem af Overformynderiets Laanebestyrelse for Aar­hus Amt:

Kammerraad Esmann, valgt den 8de Februar 1900 for 6 Aar;

til Hegnsynsmænd efter Lov af 6te Marts 1869 § 14, samt til Vurderingsmænd efter Lov om Vej- og Markfred af 25deMarts 1872, valgte af Byraadet den 8de Febr. 1900 for 3 Aar:

Kammerraad Esmann,Købmand J 8. Lot.trup,Købmand J . Christensen,Vognmand Mads Nielsen, Suppleant;

til at afgive Votum til Kapitelstaksten:Købmand J. Christensen, valgt den 14de September 1899

for Aarene 1899— 1901; til Taksationsmænd i Henhold til Lov af 19de Marts 1869,

valgte den 8de Februar 1900 for 3 A ar: Murermestrene Chr. Jensen, Mortensen og J . Chr. Jensen; Tømrermestrene A. K. Sørensen, P. Frederiksen og S. Pe­

dersen;M askinfabrikant H. Vestesen,Smed J. Nielsen,Kunstsmed J . M. C. Larsen,Vognmand S. Andersen,Proprietær A. Faurschou, Højvang,Maler B . M. Pedersen;

til Strandsynsmænd efter Lov a f 23de Januar 1862, valgte den 8de Februar 1900 for 3 Aar:

Kammerraad Esmann,Vognmand J. Chr. Dyhr;

til Vandsynsmænd for de mindre Vandløb efter Lov af 28deMaj 1880 § 6 :

Kammerraad Esmann, Formand, 1 valgte den 8de Febr. Købmand J. S. Lottrup, f 1900 for 4 Aar,Gartner N. P. Mollerup, valgt den 21de A pril 1898 for

4 Aar,Proprietær A. Faurschou paa Højvang,Handelsgartner Carl Thomsen, valgte Suppleanter,

den 21de April 1898 for 4 Aar,

Tilsynsmand efter Lov Nr. 56 af 12te April 1889 om For­anstaltninger til Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug af Maskiner m. m.:

M askinfabrikant Chr. Krogh, 1 valgte d. 14/4 1898Værkfører Elias Petersen, Suppleant, J for 3 Aar.

Jordboniteringsmænd efter Lov Nr. 81 af I l te Maj 1897 V Afsnit, valgte den 23de September 1897 for 6 Aar, dog saaledes, a t 2 af de udvalgte Mænd efter For­løbet af 3 A ar afgaa ved Lodtrækning:

Kammerraad Esmann, Formand,Gartner N. P. Mollerup, \ genvalgte d. 1 . Novbr.Vognmand 8. O. L . Gammelgacird, S 1900 f. 6A arfral7.s.M .

Mødet den 3die Januar 1901.Formanden indledede dette Møde med en Fremstilling

a f Udviklingen af det kommunale Selvstyre i det forløbne Aarhundrede med særligt Henblik paa Forholdene i Aarhus.

20 13 — 1900. F ra Legatudvalget forelaa, efter forud indhentet Erklæring fra Haandværkerforeningens Bestyrelse, Indstilling af 29de f. M. om Uddeling af det for Haanden værende Rentebeløb af det ^Kri eger ske L ega t for Haand- værkslærlinge og Haandværksvende«, 375 Kr., til efter- nævnte Ansøgere:

Malersvend Niels Thorvald Lindhardt, Tømrersvend Søren Bilde, Guldsmedesvend Oscar Haugaard og L itograf Viggo F. J. Sørensen, hver 70 Kr. som B idrag til et Op­hold i Udlandet, og

Malersvend J . B . Chr. Jensen og Malersvend K nud Dybvad Bruun henholdsvis 45 og 50 Kr. til et Ophold i København.

Byraadet tiltraadte Indstillingen.

37 23— 1900. Byraadet godkendte en a f Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse med Tømrer Jac.ob Pedersen og Murer Søren Nielsen indgaaet K øbekontrakt om Salg af en 714 □ -A l. stor Byggegrund ved Odensegade for 8 Kr. pr. Q-A l. eller i alt 5712 Kr.

Indenrigsministeriets Samtykke til denne Afhændelse

blev senere meddelt i Skrivelse til Am tet af 16de d. M., kommuniceret Byraadet under 19de s. M.

187 — 1900. F ra Ejeren af Ejendommen Nr. 87 i Fiskergade var modtaget et Andragende om, at Kommunen vilde betale Udgifterne ved Mortifikation af en paa nævnte Ejendom d. 25de Aug. 1881 tinglæst Deklaration, ifølge hvilken der paahvilede Ejendommen et Bolværksbidrag til Kommunen af 605 Kr. 64 Øre. Dette Beløb havde An­drageren berigtiget, da han i 1891 erhvervede Ejendommen,, og derefter fra Byraadet modtaget en Afskrift af Deklara­tionen med paategnet Kvittering samt Erklæring om, at Originalen, der ikke a f Kommunen var transporteret til nogen Tredjemand, var bortkommen, og at Byraadet sam­tykkede, i, at Deklarationen blev udslettet a f Panteregistret. Den nuværende Byfoged nægtede imidlertid a t foretage en saadan Udslettelse, forinden der var erhvervet Mortifika- tionsdom, og da Andrageren antog, at den originale De­klaration var bortkommen paa Kæmnerkontoret, forventede han, at Kommunen vilde afholde de til Mortifikationen med- gaaende Udgifter.

I sin over Andragendet afgivne Erklæring havde Kæmneren imidlertid oplyst, a t Deklarationen i sin Tid er bortkommen paa Byfogedkontoret efter Tinglæsningen i 1881, og at den daværende Byfoged i Skrivelse til Byraadet af 7de Jun i 1884 har erkendt dette og samtidig erklæret sig villig til i sin Tid at udslette Deklarationen uden Morti- fikationsdom. Hvis Andrageren derfor efter Deklarationens Indfrielse havde indleveret den til Udslettelse og ikke havde ladet hengaa saa lang Tid, vilde Sagen uden Vanskelighed have været ordnet.

Byraadet fandt herefter ikke Anledning til at afholde de omhandlede Udgifter og vedtog at tilstille Byfogedkon­toret Sagen med Anmodning om at imødekomme Andra­geren paa den i Kontorets Skrivelse a f 7de Juni 1884 angivne Maade.

Byfogden har senere under I l t e Juni erklæret sig

villig til, uden dog derved at ville skabe noget Præcedens for kommende Tilfælde, at udslette den omhandlede De­klaration a f Pantebøgerne uden Originalens Tilstedeværelse i kvitteret Stand og uden forudgaaende Mortifikation, saa­fremt Byraadet vilde indestaa ham for ethvert Tab, der m aatte blive Følgen heraf.

I Mødet d. 13de Juni vedtog B yraadet derefter a t paa­tegne Afskriften af Deklarationen en Garantierklæring som a f Byfogden ønsket.

289 — 1900. I Byraadets Møde den 12 te Oktober f. A. forelaa et Andragende fra Aktieselskabet »Dansk Nor­maltid« i København om Tilladelse til a t m aatte anbringe Luftledninger fra en Centralstation her til forskellige elek­triske Ure, der i et Antal af ca. 100 agtedes udlejede til Abonnenter her i Byen.

I Mødet den 6te December blev det vedtaget at med­dele den ansøgte Tilladelse paa de i følgende under 21de s. M. med Aktieselskabet oprettede Overenskomst anførte nærmere Yilkaar.

»Stp. 4 Kr. 65 Øre.

Aarhus Byraad giver Aktieselskabet »Dansk Nor­maltid« Eneret for et Tidsrum af 20 Aar fra 1ste November 1900 at regne til paa de nedenangivne Be­tingelser at føre elektriske Ledninger til Regulering af Selskabets elektriske Ure over eller under Byens Grunde, Gader og Veje m. m.

1.Forinden en Ledning anlægges, skal der tilstilles

Byraadet Anlægsplan in duplo. B yraadet forbeholder sig Ret til til enhver Tid ubetinget a t kunne nægte Tilladelse til Linieføringer, der af B yraadet skønnes at ville medføre Ulemper, samt til a f lignende Grunde ubetinget at kunne forlange allerede tilladte og an­bragte Ledninger flyttede eller fjernede.

2.Selskabet skal foretage alle de Sikringsforanstalt-

ninger, der a f Byraadet forlanges af Hensyn til andre elektriske Anlæg, og er i øvrigt ansvarlig for al den Skade, der foraarsages ved dets Anlæg.

3.Selskabet har selv a t forskaffe sig den til de for­

skellige Anlæg fornødne Tilladelse fra private Grund- og Husejere. For de Kommunen tilhørende Bygningers Vedkommende bliver saadan at ansøge hos Byraadet for hvert enkelt Tilfælde.

4.For de Ure, Byraadet forlanger til kommunal

Brug, tilstaas en Eeduktion i Abonnementsprisen af 25 pCt, Byraadet forbeholder sig E e t til hvert 5te Aar a t revidere nærværende Overenskomst, for saa vidt Selskabets Afgift angaar.

5.Selskabet kan ikke overdrage sin E et efter disse

Bestemmelser til nogen anden uden Byraadets Samtykke.E fter Tilladelsens Ophør kan Byraadet forlange

Anlægget fjernet.6.

Opstaar der Tvivlsspørgsmaal med Hensyn til For- staaelsen eller Anvendelsen af disse Bestemmelser, er Selskabet pligtigt at rette sig efter Byraadets Afgørelse.

7.Stempling af den eventuelle Overenskomst betales

af Selskabet.8.

Tilladelsen bortfalder, saafremt den ikke er be­nyttet inden Udløbet af et Aar fra Dato.

Aarhus Byraad, d. 21de Decbr. 1900.P . B. V.

F. Vestergaard.

Bestyrelsen for Aktieselskabet »Dansk Normaltid«.Th. Sehåffer. Poul Holm.

Med Hensyn til Stempelafgiften bemærkes, a t den aarlige Godtgørelse, der ifølge Pkt. 4 tilkommer Kom­munen, andrager 140 Kr.

Aarhus Byraad, d. 22de Decbr. 1900.P. B. V.

F. Vestergaarcl.«

309 — 1900. Til Efterretning toges Kirke- og Under­visningsministeriets Skrivelse af 24de f. M., kommuniceret Byraadet af Skoledirektionen under 31te s. M., om at der var meddelt Overlærer J . J . Olsen ved Nordre Byskole, efter derom indgiven Ansøgning (se Mødet 23de Aug. d. A.), Afsked med Pension fra d. 31te f. M. a t regne.

431 — 1900. Gennem Am tet var m odtaget en Del Særtryk af Indenrigsministeriets Cirkulære a f 13de Decbr. 1900 om Tilvejebringelse a f en Fattigsta tistik for inde­værende Aar tilligemed det fornødne A ntal Blanketter til Udfyldning for hver enkelt her i Kommunen fattigunder- støttet Person.

Sagen overgaves Udvalget for Fattigvæsenet til videre Foranstaltning.

432 — 1900. Til Efterretning toges samme Mini­steriums Cirkulære af s. D. om, a t den aarlige Indberetning om udfærdigede ekstraordinære Hjemstedsbeviser fremtidig kan bortfalde.

434 — 1900. Ifølge Indstilling af Udvalget for Skole­væsenet vedtog Byraadet, overensstemmende med Skole­kommissionens Forslag, a t indstille, at det fra den 1ste d. M. ved Overlærer J . J . Olsens Afsked led ig t bievne Em­bede som Overlærer ved Nordre Byskole blev opslaaet vakant med en aarlig Løn af 2700 Kr. stigende efter 4 Aars Forløb til 3000 Kr., efter 8 Aar til 3300 og efter 12 Aar til 3600, hvori dog, saafremt der ydes Overlæreren Embedsbolig, vil være at fradrage 450 K r. om Aaret. I Kaldsbrevet ønskede man optaget en Bemærkning om, at

den ansatte skulde være forpligtet til, om det maatte blive forlangt, at lade sig forflytte i samme Egenskab til en af Kommunens andre Skoler uden Tab i Indtægt.

10 — 1901. Til Byraadets etaarige Udvalg genvalgtes de samme Medlemmer, som i forrige Aar (se Forhandl, for 1900, Side 50), idet man dog vedtog at opløse Udvalget for Reginehøj og henlægge de hidtil a f dette Udvalg vare­tagne Sager under vedkommende særlige Udvalg.

25 — 1901. E t Andragende fra den tekniske Skole om i Vinterhalvaaret a t maatte benytte e t eller to Klasse­værelser i Borgerskolen i Munkegade blev overgivet Skole­udvalget til Afgørelse.

Mødet den 10de Januar 1901.101 — 1899. F ra Ministeriet for offentlige Arbejder

var der modtaget følgende, af Amtet d. 19de f. M. kom­municerede, Skrivelse af 15de s. M. som Svar paa By­raadets Andragende om af Statskassen at erholde til Laans det Beløb, som Kommunen vil komme til at udrede som Bidrag til den ny Godsbanegaard, se Mødet d. 25de Ok­tober f. A.

»I den med Hr. Amtmandens Paategning a f 27de Oktober d. A. modtagne Skrivelse har Aarhus Byraad erklæret, at samme ikke vilde kunne tage endelig Stil­ling til Spørgsmaalet om Aarhus Kommunes Bidrag i Anledning af den ved Lov Nr. 92 af 27de April d. A. be­stemte Grunderhvervelse til Anlæg a f en Godsbanegaard i Aarhus, forinden der fra Finantsministeriets Side var truffen Afgørelse med Hensyn til et a f Eaadet indgivet Andragende om af Statskassen at erholde et Laan til Bestridelse af de omhandlede Udgifter.

Ved under Henvisning hertil a t meddele, a t be­meldte Ministerium over for Ministeriet for offentlige Arbejder har udtalt, a t Statskassen for Tiden ikke vil kunne indlade sig paa slige Dispositioner, og at Mini­steriet som Følge heraf beklager ikke a t kunne imøde­komme det nævnte Andragende, skal m an tjenstlig bede Dem indhente og hertil indsende en Udtalelse fra Raadet over Sagen, som den herefter foreligger.

Det tilføjes, at man vilde sætte P ris paa at mod­tage et snarligt Svar.«

Denne Skrivelse fremlagdes i Mødet d. 3die d. M., i hvilket Sagen blev overgivet Budgetudvalget til Erklæring. Under 7 de d. M. havde dette Udvalg udtalt, a t det under de saaledes foreliggende Omstændigheder ikke turde fra- raade, at Kommunen yder det i Loven af 27 de April f. A. § 4 omhandlede Pengebidrag, og indstillet, a t man søgte det fornødne Beløb, der forudsættes at ville andrage om­kring 70,000 Kr., skaffet til Yeje ved et m idlertidigt Laan i Aarhus Privatbank.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling, hvorefter der under I l t e d. M. blev tilskrevet Amtet overensstemmende hermed. Under 18de d. M. blev der dernæst gjort Ind­stilling til Indenrigsministeriet om dettes Tilladelse til Op­tagelse af det ommeldte midlertidige L aan i følgende Skrivelse:

»Efter at Byraadet med Forbehold af det høje Ministeriums Sanktion havde vedtaget a t yde det i Lov af 27de April 1900 af Aarhus Kommune fordrede Bi­drag til Grund erhvervelse for en ny Godsbanegaard i Mølleengen under Forudsætning af, a t det til Kom­munens kontante Bidrag medgaaende Beløb kunde blive skaffet til Yeje ved et Laan hos Statskassen paa lempe­lige Yilkaar, har Ministeriet for offentlige Arbejder i Skrivelse til Aarhus Stiftam t af 15de f. M. meddelt, at Finansministeriet i Anledning af et a f Byraadet derom indgivet Andragende har udtalt, a t Statskassen ikke

for Tiden vil kunne indlade sig paa a t yde det ønskede Laan.

For ikke at lægge Sagen Hindringer i Vejen, har Byraadet derefter, ligeledes under Forbehold a f Inden­rigsministeriets Approbation, vedtaget at søge det om­meldte Pengebidrag tilvejebragt ved et midlertidigt Laan i Aarhus Privatbank, hvilket Laan senere kunde indfries ved et endeligt Laan, naar Byraadet maatte finde det nødvendigt ogsaa til andre Formaals Iværk­sættelse at søge et Saadant.

Da man ikke paa det nuværende Tidspunkt be­stemt kan angive Størrelsen af det Beløb, som vil ud­kræves, men som dog forudsættes a t ville blive om­kring 70,000 Kr., tillader man sig herved foreløbig at udbede sig Ministeriets Samtykke til at ordne Sagen paa denne Maade, idet man senere, naar Laanets Stør­relse er bestemt, skal fremkomme med endelig Ind­stilling om de nærmere Vilkaar for Laanet«.

Den ønskede Tilladelse blev derefter meddelt i Skri­velse til Am tet a f 2 den Februar, kommuniceret Byraadet under 8de s. M.

369 — 1899. Med Anmodning om Byraadets Anbe­faling havde »Aarhus Trælasthandel« forelagt et Andragende til Brandkommissionen om Dispensation fra dennes Bestem­melser vedrørende Trælasthandelens Tømmeroplag i den tæt bebyggede Del af Byen, idet det som Følge af forsinket Aflevering af den af Kommunen købte Tømmerplads ved Læssøegade (se senest Mødet d. 20de Decbr. f. A.) var For­retningen umuligt at henflytte sine Tømmeroplag fra den indre By til denne Plads, saaledes som det var paatænkt.

Byraadet vedtog at sende Sagen til Brandkommis­sionen med Bekræftelse af de af Trælasthandelen paabe- raabte Omstændigheder.

432 — 1899. Som meddelt under Mødet d. 8de De­cember f. A. har Udkastet til den ny Skattevedtægt været

frem lagt til offentligt Eftersyn indtil d. 14de d. M. Der var hidtil knn fremkommen een Klage, nemlig fra Mølle­ejer E. Weis, der gjorde opmærksom paa, a t Enkefru B. Weis var anført som Ejer af to ham tilhørende Matr.-Nr. 2004 og 1291 c.

Byraadet vedtog at lade den anførte Unøjagtighed berigtige og bemyndigede Formanden til, saafremt der ved Fristens Udløb ikke var fremkommen andre Klager, da at indsende Udkastet til Ministeriets Approbation.

I Henhold hertil blev Sagen dernæst under 15de d. M. afsendt med følgende Skrivelse til Indenrigsm inisteriet:

»I den af Aarhus Stiftam t kommunicerede Skri­velse af 30te Januar 1897 har det høje Ministerium mindet om, a t den i Lov a f I l te Februar 1863 § 15 paabudte Revision a f Vedtægten for den kommunale Beskatning af de faste Ejendomme her i Byen, der traadte i K raft den 1ste Januar 1878, skal foretages hvert 20de Aar.

Revisionen skulde altsaa have væ ret tilendebragt inden den 1ste Januar 1898.

Da Byraadet imidlertid af H ensyn til den til­tagende Bebyggelse af Markjorderne Nord for Byen ønskede, at en nærmere betegnet Del a f disse, forinden den ny Skattevedtægt kom til at foreligge, blev ind­draget under Bygrundene, ansøgte m an og erholdt under 16de Juli 1897 det høje Ministeriums Stadfæstelse af en hertil sigtende Forandring af Grænsen for B y­grundene, og da det som Følge af de med denne Ind ­dragelse forbundne betydelige Opmaalingsarbejder ikke vilde være muligt a t fremkomme med Udkast til den ny Skattevedtægt inden det løbende Aars Udgang, meddelte Ministeriet under 12te November 1897 Sam­tykke til, at Vedtægtens Revision udsattes, indtil de ommeldte Arbejder vare tilendebragte. En lignende Udsættelse blev dernæst foranlediget ved Matrikulerings- arbejderne paa de i Henhold til Ministeriets Skrivelse

af 5te April 1899 under Bygrunden inddragne Dele af det i Købstaden indlemmede Marselisborgareal. Herved medgik saa lang Tid, a t vedkommende Landinspektør, efter at de af ham opmaalte Kort over de til Ind­dragelse bestemte Arealer vare bievne prøvede i Land­brugsministeriet, først i afvigte Sommer fik den ny Matrikul færdig.

E fter at Matrikulen med tilhørende Kort ifølge derom udstedt Bekendtgørelse af 8de Jun i f. A. havde ligget fremme til almindeligt Eftersyn fra den 16de til 30te Juni f. A., begge Dage iberegnede, uden at nogen Indsigelse imod det fremlagte fremkom, blev Matrikulen indsendt til Landbrugsministeriet til Revision. Efter a t dette Ministeriums Approbation af Matrikulen var bleven meddelt under 30te November f. A., blev Ud­kastet til en ny Skattevedtægt godkendt af Byraadet i Mødet den 8de f. M.

I den til Vedtægten hørende Fortegnelse over Byens Gader med Angivelse af, til hvilke Beskatnings­klasser disse ville være at henføre, er der i Henhold til en forinden af Byraadet vedtaget Beslutning fore­taget forskellige Forandringer, idet adskillige Gader ere ansatte til en højere Klasse end tidligere, naar de skønnedes at have faaet forøget Værdi som Handels­strøg enten ved Anlæg af nye Gader (f. Eks. Ny Guld­smedgade) eller paa anden Maade. De i Byens Ud­kanter efterhaanden opstaaede nye Gader ere hen­førte til Klasser, svarende til de tilstødende Gader i de ældre Dele af Byen. Man tillader sig at henvise til vedlagte Fortegnelse over de foretagne Forandringer i den nu gældende Klassificering.

Det af Byraadet vedtagne Udkast har derefter i Henhold til derom udstedt Bekendtgørelse af 8de f. M. ligget fremme til almindeligt Eftersyn fra den 17de til den 31te f. M., begge Dage iberegnede, uden at der ved Udløbet af de derpaa følgende 14 Dage er frem­kommet andre Klager end den hermed følgende Be­

gæring fra Mølleejer Weis og F ru B. W eis om en for­andret Ejerangivelse paa 2 Matrikulsnumre, hvilken Klage er bleven taget til Følge af Byraadet, som be­hagelig vil ses af vedlagte Udskrift a f Byraadets For­handlingsprotokol.

Yed den den 12te Januar 1878 stadfæstede Ved­tægt udgjorde de af de faste Ejendomme baarne Skatter omtrent y6 af samtlige paa Ejendomme og Personer lignede kommunale Skatter. Dette Forhold er imidlertid i Aarenes Løb blevet forandret saaledes, at de, som vedlagte Fortegnelse udviser, efter de sidste 10 Aars Gennemsnit kun udgøre imellem Vs og V» af samtlige paa Ejendomme og Personer lignede kommunale Skatter.

I Henhold til Lov af 10de September 1880 § 2 har Byraadet ønsket at forhøje de paa Ejendom hvi­lende Skatter saaledes, at de kunne udgøre y6 a f de samlede Skatter, og denne Forhøjelse er søgt opnaaet dels ved en noget forandret Hartkornsklassificering af Grunde — hvortil der i øvrigt som anført i og for sig er tilstrækkelig Anledning paa Grund a f forandrede Forhold — dels ved den Forhøjelse, som er en Følge af, a t en Del Markjorder ved Udvidelse af Grænsen for den sammenbyggede Stad bliver a t beskatte som Bygrund.

Derimod er Taksten for Saavel G rundskatten som Husskatten uforandret.

Det har imidlertid paa Forhaand væ ret umuligt nøj­agtigt at afpasse Forholdet imellem Ejendomsskatterne og samtlige Skatter paa Ejendom og Person, og da Matrikulen og Vedtægten var endelig udarbejdet, viste der sig derfor en lille Overskridelse paa Ejendoms­skatterne saaledes, a t de, der efter den reviderede Ved­tægt udgøre 100,845 Kr. 94 Øre, overstige Ve a-f Gren- nemsnittet a f de 10 sidste Aars Skatter paa Ejendom og Person med ca. 10 pCt. Der vedlægges en For­

tegnelse over samtlige paa Ejendomme og Personer lignede Skatter i de sidste 10 Aar (1891—1900).

Vilde man lægge de for Aaret 1900 paalignede Skatter til Grund, vilde Forholdet derimod blive næsten Yt, og kommende Aar ville sikkert bringe Forholdet endnu længere ned.

Det bemærkes, at ved Beregningen af den kom­munale Skat af Bygrundene ere følgende Ejendomme ikke medtagne paa Grund af, at Arealerne benyttes som offentlig Gade, nemlig Matr.-Nr. 360,. 361, 358 b, 359 b, 367 d, 367 g, 367 h og 1291 f a f Købstadens B y­grunde samt Matr.-Nr. 77 o og 354 g af Købstadens Bygrunde fra Marselisborg.

Ved senere Udstykning af Matr.-Nr. 1489 a f Køb­stadens Bygrande og Matr.-Nr. 730 af Bygrunde fra Marselisborg er der sket Afgang i Hartkorn, henholds­vis Ya Alb. og 1 Fdk. paa Grund af Jords Afgivelse til Udvidelse af Gade, hvilken Afgang ikke er fra­draget i Beregningen.

Byraadet har for sit Vedkommende søgt at fremme denne Sag saa meget som det stod i dets Magt, da man af Hensyn til den Merindtægt, Som de paa Ejen­domme hvilende Skatter vilde indbringe, lægger megen Vægt paa, a t Vedtægten kunde komme til at gælde fra den 1ste d. M. a t regne, hvorved man bemærker, a t den Omstændighed, a t denne Dag er overskreden, ikke kan volde nogen Forvikling, da Skatter ogsaa af de faste Ejendomme for Aarets 1ste Kvartal først for­falde til Betaling og opkræves i Februar Maaned.

Ved nu at fremsende Udkastet til den reviderede Vedtægt og Beregningen over Ejendomsskatterne i 2 Protokoller samt Kortene tillader Byraadet sig a t ind­stille Udkastet til det høje Ministeriums Stadfæstelse, saaledes at Vedtægten kommer til a t gælde fra den 1ste d. M. at regne«.

Den saaledes ønskede Stadfæstelse af Vedtægten blev

derefter meddelt i nævnte Ministeriums Skrivelse til Amtet a f 29de Marts, kommuniceret Byraadet under 1ste April.

Vedtægten findes aftrykt i Tillægget.

12 31 — 1900. Under 12te f. M. var der fra Amtet m odtaget til Erklæring af en ker boende, i Skjød Sogn hjemmehørende, Enke til Viborg Amt indgivet Andragende om Alderdomsunderstøttelse.

I sin over Sagen afgivne Erklæring har Udvalget for Alderdomsunderstøttelse udtalt, at det formentlig maa have sit Forblivende ved den i Anledning a f et lignende tid­ligere Andragende fra Enken af Byraadet trufne og under 31te Januar f. A. af Amtet tiltraadte Afgørelse, ifølge hvilken Enken i Henh. til Lovens § 2 b maa anses for uberettiget til a t opnaa den søgte Understøttelse. (Se Mødet d. 4de Januar f. A., Sag Nr. 12 81 — 1899.)

Byraadet sluttede sig til Udvalgets Erklæring, og under I l t e d. M. blev der tilskrevet Am tet overensstem­mende hermed med Tilføjende, a t der ikke skønnedes at være fremkommen senere Oplysninger, der berettigede til a t fravige den af Byraadet i sin Tid trufne Afgørelse.

I Skrivelse af 16de d. M. erklæret Am tet sig enigt med Byraadet i denne Opfattelse.

114 — 1900. Imellem Byraadet og Frederiksberg Kom­munalbestyrelse var der opstaaet Meningsulighed med Hen­syn til Spørgsmaalet om Fordelingen af den Generalmajor Tuxen i begge Kommuner paalignede personlige Kommune­skat for Januar og April Kvartaler f. A. Generalmajoren var i Oktober 1899 bleven forflyttet fra København til Aarhus, hvorfra han atter i Maj f. A. forflyttedes tilbage til København, medens hans Familie var vedbleven at bo i deres tidligere fælles Lejlighed paa Frederiksberg. — Frederiksberg Kommunalbestyrelse havde i Skrivelse af 23de Juli f. A. foreslaaet, at den Generalmajor Tuxen paa­hvilende Kommuneskat fordeltes efter de sædvanlige Regler imellem begge Kommuner, og at Fordelingen under særligt Hensyn til Varigheden af Generalmajorens personlige Op­

hold foretoges saaledes, at Skatten for 2 Maaneder tilfaldt Aarhus Kommune og for 4 Maaneder Frederiksberg. Da Byraadet ikke kunde tiltræde dette Forslag, men under Henvisning til en Overkrigskommissions Dom af 7de August 1895 (Byraadets Forh. for 1895, Side 182, Sag 310 — 1895) m aatte holde paa, at Militære ere skattepligtige alene til den Kommune, i hvilken de ifølge deres Embedsstilling ere forpligtede at have Bopæl, og derfor m aatte anse Aarhus Kommune for berettiget til at oppebære hele Skatten for Januar K vartal samt for de to første Maaneder a f April Kvartal, var Spørgsmaalet af Frederiksberg Kommunal­bestyrelse bevet forelagt Indenrigsministeriet til Afgørelse..

Dette Ministeriums Resolution forelaa nu i Skrivelse til Amtet af 5te d. M. saalydende:

»I det med Amtets Skrivelse af 27de Oktober f.A. modtagne Andragende har Frederiksberg Kommu­nalbestyrelse anholdt om Ministeriets Resolution med. Hensyn til Fordelingen mellem Frederiksberg Kommune og Aarhus Kommune a f den personlige Kommuneskat* som for Januar og April Fjerdingaar 1900 paahviler nuværende Generalmajor Tuxen. der, efter sin Ud­nævnelse til Chef for 8de Regiment, i Oktober Maaned f. A. flyttede fra Frederiksberg til Aarhus og personlig tog Ophold i sidstnævnte Kommune, indtil han, efter sin Forfremmelse til Chef for 1ste sjællandske Brigade, i Slutningen af Maj Maaned f. A. vendte tilbage til Frederiksberg Kommune, hvor hans Familie stadig var forbleven boende, og paa hvis Hovedligninger for 1899/is o o og 1900/i 9 o i han var optagen.

I denne Anledning skulde man efter stedfunden Brevveksling med Amtmanden over Aarhus Amt til Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse tjenstlig melde, at Ministeriet maa holde tor, at den Paagæl­dende for Tiden fra 1ste Januar til Slutningen af Maj Maaned d. A. er skattepligtig til begge Kommuner, samt at man finder, at Fordelingen af Skatten for

ovennævnte Tidsrum — beregnet til 5 Maaneder — bør foregaa saaledes, a t han til hver Kommune svarer Halvdelen a f det ham paa vedkommende Sted paa­lignede Bidrag«.

Toges til Efterretning og Iagttagelse.

329 — 1900. F ra Am tet var under 2den d. M. mod­taget til Erklæring et til Indenrigsm inisteriet indsendt An­dragende fra Aarhus konservative Vælgerforening om Mini­steriets Resolution i det i Mødet d. 27de September f. A. omhandlede Spørgsmaal om, hvorvidt de ny Gader paa Bispetoften, saaledes som af Byraadet hævdet, rettelig burde henføres til Amtets 3die Valgkreds.

Byraadet vedtog at udtale, at man m aatte henholde sig til sin i nævnte Møde udtalte Anskuelse, hvorefter der under 15de d. M. blev tilskrevet Amtet saaledes:

»Ved at tilbagesende det med Stiftam tets beh. Skr. af 2 den d. M. fremsendte Andragende med Bilag, hvori Formanden for den konservative Vælgerforenings Bestyrelse anker over, at nogle paa den saakaldte Bispetoft anlagte Gader paa Rigsdagsvalglisterne ere opførte som henhørende til Aarhus Am ts 3 die Valg­kreds, idet han formener, a t de burde været henlagte til Aarhus Amts 2den Valgkreds, skal Byraadet tillade sig at bemærke, at den Loven om en midlertidig Om­fordeling a f Folketingsvalgkredsene a f 24de Decbr. 1894 vedhæftede Fortegnelse over Valgkredse til Aar­hus Amts 2den Valgkreds henlægger den Del af Aar­hus Købstad, som ligger Nord for Aaen, samt a f den Syd for Aaen liggende Del nogle nærmere betegnede Gader, hvorimellem ikke de paa Bispetoften senere an­lagte Gader, medens den øvrige Del a f Aarhus Køb­stad henlægges til Aarhus Amts 3die Valgkreds.

Byraadet har betragtet det som k lart, at den An­givelse af Gader, som i den sydlige Bydel saaledes henlægges til Amtets 2den Valgkreds, m aatte betragtes

som udtømmende, saaledes a t Byraadet ikke har været berettiget til at henlægge de senere opstaaede Gader i denne Bydel, Christiansgade, Louisegade, Mørksgade og Biblioteksgade, a f hvilke i øvrigt kun Christians­gade og Mørksgade endnu ere bebyggede, til den nævnte Valgkreds, om de end komme til a t ligge inden for den til denne Valgkreds hørende Vesterallé, i hvilken 2 af Gaderne udmunde. Forholdet er i saa Henseende ikke væsentlig forskelligt fra de i den syd­lige Bydel liggende Gader, Mindegade og Dynkarken, som efter Lovens Fortegnelse begge høre til 3die Valg­kreds, skønt de ligge inden for den til 2den Valgkreds hørende Sønderalle. Til nærmere Oplysning vedlægges et K ort over Aarhus.

Naar det i Andragendet anføres, at en stor Del af Vælgerne have ment, a t Gaderne paa Bispetoften henhørte til 2den Valgkreds, er det uden Føje, a t disse Vælgere have dannet sig denne Mening, idet Bekendt­gørelsen om Fremlæggelsen af Rigsdagsvalglisterne ud­trykkelig nævner, hvilke Gader i den sydlige Bydel der høre til Amtets 2den Valgkreds, hvorom henvises til vedlagte Nr. a f >Aarhus Stiftstidende« for 13de Febr. f. A.«

I Skrivelse til Amtet af 7 de Februar, kommuniceret Byraadet under 12te s. M., har Indenrigsministeriet erklæret sig enigt med Byraadet i, at de ommeldte Gader ville være a t henføre til Aarhus Amts 3die Valgkreds.

426 — 1900. I Mødet d. 20de f. M. forelaa en Ind­stilling fra Vandværksudvalget af 14de f. M. om, at Ud­valget m aatte blive bemyndiget til at træffe de fornødne Foranstaltninger til Anskaffelse af en ny Pumpemaskine til Værket i Henhold til følgende af Stadsingeniøren afgivne Indstilling:

»Ved flere Lejligheder har jeg berørt overfor det ærede Udvalg, at Vandværkets Maskin- og Pumpeanlæg

for det lave Tryk endnu ikke — selv efter Opstillingen og Igangsætningen af den sidste store Maskine — er fuldt betryggende, idet der nemlig skorter paa til­strækkelig Reservekraft til det lave Tryk.

Vandværkets Maskinkraft til det lave Tryk er følgende:A. En Maskine med tilhørende Pumpe, som

under et Tryk a f 150 Fod Vandsøjle kan indpumpe pr. Tim e..................................... 4000 Tdr.

B. En Maskine med tilhørende Pumper, somer beregnet til under et Tryk af 110 Fod Vandsøjle at indpumpe pr. Time............ 1800 —

0. & G. To mindre Maskiner med Pumper, som ere beregnede til under et T ryk af110 Fod Vandsøjle at indpumpe tilsam ­men pr. Tim e................................................ 1500 —

Disse Maskiner tjener tillige — ved Omstilling afnogle Skydehaner — som Reserve for Maskinen for det høje Tryk.

Det vil ses, at Maskinerne B og C ere kon­struerede til et Tryk af 110 Fod; naar de skulle an­vendes, maa de forceres op til et Tryk a f 150 Fod,hvad der er meget uøkonomisk.

I alle de paa Bilag 1 anførte Pumpedage er Maskine A anvendt hele Dagen igennem. Hvis der var gaaet Brud paa denne Maskine, vilde Maskinerne B og O tilsammen ikke have kunnet præstere For­bruget, og Vandforsyningen vilde have været meget mangelfuld, særlig i Maanederne Juni, Ju li, August og September.

Jeg maa derfor henstille til det ærede Udvalg, at der i Tide gøres Skridt til at forebygge, a t et Saadant Tilfælde indtræder.

Dette kan kun ske derved, at der anskaffes en ny Maskine. Ved en saadan Nyanskaffelse bør der tillige tages Hensyn til den Udvikling, Byen sandsynligvis vil faa i de nærmeste Aar, og jeg skal derfor anføre,

hvorledes jeg har tænkt mig, a t Vandværkets Udvidelse vil foregaa.

1. Den nu foreslaaede nye Maskine med tilhø­rende Pumper anskaffes. Man vil da for en længere Aarrække have tilstrækkelig M askinkraft til Byens Vandforsyning med lavt Tryk, og det vil da ikke være nødvendigt at foretage nogen Forandring ved Maskin- anlægget, før Udviklingen af den højtliggende Bydel (Aldersro, Ormslev, Ziegler, Skovvangen) kræver det.

2. Naar dette Forhold indtræder, kan man enten omdanne Maskinen B til at pumpe til det høje Tryk, hvortil for Tiden Maskinen D (se medfølgende Plan, Bilag 2) leverer det fornødne Vand, eller mulig have Forholdene udviklet sig saa stærkt, at en ny og større Maskine maa anskaffes i Stedet for Maskinen B, der i saa Tilfælde maa afhændes.

Vandværket vil da for længere Tid kunne levere det fornødne Vand med en Trykhøjde af indtil 210 Fod under Forudsætning af, at de fornødne Ledninger lægges i de paagældende Terræner.

3. Naar det mulig en Grang bestemmes at for­syne endnu højere liggende Arealer (Kathrinebjerg, Christiansbjerg m. m.) med Vand, ville følgende For­anstaltninger paa Vandværket blive nødvendige:

Maskinerne C sælges og erstattes med én Maskine, som kan oppumpe Vandet til en Højde af oa. 300 Fod.

De to med henholdsvis »Lagerrum« og »Kulrum« betegnede Lokaler omdannes til Maskinlokale, hvori ligeledes anbringes en Maskine for ovennævnte højere Tryk.

Til Kulrum og Lagerrum maa der da opføres en særlig Bygning udenfor Maskinhuset, og til en Ud­videlse af Kedelanlægget vil der ogsaa kunne skaffes Plads ved en Tilbygning. Dog er Kedelanlægget meget rigeligt, saa a t det vil vare noget, inden en Udvi­delse af det bliver nødvendigt.

Det vil formentlig hermed være godtgjort, at den

nu foreslaaede Maskinanskaffelse er et Led af en samlet Plan for Vandværkets gradvise Udvidelse.

A t angive Omkostningerne ved det foreslaaede Pumpeanlægs Anskaffelse og Igangsæ tning er under de nuværende Konjunkturer næsten umuligt, og jeg til­lader mig derfor at anbefale, at det ærede Udvalg ikke forlanger nogen Bevilling, før efter a t der er afholdt Licitation.

Jeg skal dog bemærke, a t jeg efter et Skøn an- slaar samtlige Udgifter til ca. 80,000 K r.

Jeg tillader mig at vedlægge et Forslag til Be­tingelser (Bilag 3) med tilhørende Tegning (Bilag 2) for Levering, Opstilling og Igangsæ tning af Maskin- anlægget, hvortil det fornødne Lokale er skaffet til Veje ved den i Aar udførte Tilbygning til Maskin­huset (Konto XI. 2 c 1900)«.

Sagen blev i nævnte Møde overgivet til Erklæring til Budgetudvalget, der i Indstilling af 7de d. M. udtalte:

»Budgetudvalget foreslaar, a t Beløbet til foran­staaende Foranstaltning, som man ikke tør fraraade, fordeles med Halvdelen paa indeværende Aars Budget— under Forudsætning af, at Skattevedtægten s Revision kommer til at gælde fra d. 1ste f. M. — og Resten paa næste Aars Budget.

Saafremt foranstaaende Forudsætning ikke ind­træder, maa Beløbet formentlig afholdes af et Laan, der optages midlertidig og forhaabentlig kan erholdes i Privatbanken«.

Byraadet tiltraadte Budgetudvalgets Forslag, og Sagen blev, efter a t Byraadet havde modtaget Meddelelse om, a t den ny Skattevedtægt a f Ministeriet var approberet som forudsat, endelig vedtaget i Mødet den 25de April og over­g ivet Vandværksudvalget til videre Foranstaltning.

(Se Mødet d. 27de Juni.)

10 2— 1901. Til Medlem af Aarhus A m ts Skoleraad

i Stedet for K aptajn Krebs, livis Funktionstid er udløben, valgte Byraadet Redaktør N. Joh. Laursen.

26 — 1901. Ved Behandlingen a f Budgettet for inde­værende Aar vedtoges det at oprette en Stilling som Assi­stent under Brolægnings- og Vejvæsenet med en aarlig Løn a f 1500 Kr.

Efter at der var indkommet 38 Ansøgninger om denne Stilling, havde Brolægningsudvalget indstillet som de bedst kvalificerede: Ingeniørsergent Sigv. Petersen og fhv. Land­mand Just Jermiin.

Byraadet valgte den sidst nævnte.

3 0 —-1901. Byraadet bevilgede efter Skatteopkræver Tøttrups derom foreliggende Andragende a f 6te d. M., at der bevilges ham Afsked fra 1ste Marts d. A. med Pension efter Pensionsreglementet. — Stillingen vil derefter være at opslaa ledig. (Se Mødet d. 14de Februar.)

32 — 1901. F ra Bestyrelsen for Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl forelaa en Med­delelse af 3die d. M. om, at Asylets Indtæ gter i Aaret 1900— afset fra Bidrag fra private — havde været:

fra Aarhus Kom m une.......................... 300 Kr. » 0 .,Renter af Asylets Kassebeholdning. . 149 — 10 —■

i a l t . . . 449 Kr. 10 0 .,hvorefter det i Henhold til Post 4 a i Fundatsen for R u ­dolph Wulff og Hustrus Legat til Fordel for ovennævnte Asyl m. m., bestemtes, at der af dette Legats Indtægter for forrige Aar, der ifølge Meddelelse fra Kæmneren have været 1224 Kr. 18 Øre, vil være at udbetale Asylet 1050 Kr. 90 Øre, hvorved dettes Indtæ gt for Aaret 1900 bringes op til 1500 Kr., medens Resten, 173 Kr. 28 Øre, udbetales den nuværende Legatnyderinde, Enkefru Justitsraadinde Muller.

Mødet den 17de Januar 1901.410 — 1900. I Anledning af den i Mødet den 20de

f. M. fremlagte Skrivelse fra Ingeniørerne Hein & Møller- Solst, der blev overgivet Havneudvalget til Erklæring, havde dette under G. D. fremsendt følgende Skrivelse fra Havneingeniøren af 4de d. M., til hvilken Udvalget ganske sluttede sig:

»I Anledning af vedlagte, a f B yraadet fremsendt© Skrivelse af 12/i2 1900 fra d’Hrr. Ingeniører Hein & Møller-Holst angaaende en Opfyldning og Forlægning a f Aaen, skal jeg tillade mig at bemærke følgende:

Det maa antages at ligge uden for Havneudvalgets Omraade at udtale sig om det mærkelige i at faa et Arbejde, der siges at koste 8000 Kr., tilbudt for 6000 Kr., eller det formentlig forkastelige i, at Kommunen skulde overdrage d’Hrr. Entreprisen eller i al Fald Ledelsen af Arbejdet. Jeg formoder ogsaa, at Spørgs­maalet om Projektets Gennemførlighed uden alt for store Bekostninger og om de Fordele, der eventuelt vilde kunne vindes derved baade for Kommunikationsfor­holdene og i hygiejnisk Henseende, kan lades ubesvaret i denne Forbindelse; detaillerede Undersøgelser, der muligen kunde foretages af Kommunens Ingeniører i Forening, vilde være nødvendige for a t kunne udtale sig herom. Jeg skal derfor indskrænke mig til at undersøge, hvorledes Havnen direkte vil blive berørt af Projektet.

Den nederste Del a f Aaen, neden for Mindebro, udgør en Del af Havnen, og dens Betydning som saa­dan bør ikke undervurderes. Imellem Jernbanens Svingbro og Aaens Udløb i Gamle H avn er Bolværks­længden 570', og Trafiken, hvad Skibenes Antal an­gaar, maaske større end noget andet Steds i Havnen; d. Vi d. A. henlaa der her 11 Fartø jer af en samlet Tonnage 282 R. T. Imellem Mindebro og Svingbroen,

hvor Havnens eneste Kølhaleplads og Bedding findes, er Bolværkslængden efter Fuldførelsen af Dynkark- broen, og naar Husrækken paa Vestsiden medregnes, ca. 1300'. Den 24/i2 f. A. henlaa der her 46 Fartøjer, Pramme og Flaader og 7 Robaade a f en samlet Dræg­tighed af 320 R. T. Indtil Havnen har faaet en Ud­videlse med ca. 1900' Bolværk og 1 V4 Td. Land Vandareal, vil derfor den nedre Del a f Aaen ikke kunne undværes, og selv om en Udvidelse finder Sted, vil der dog aldrig for de mindre Fartøjer, der bringe Kartofler, Frugt o. desl. til Byen, kunne faas saa bekvem en Plads som i Aaen.

Men selv om Aaløbet neden for Mindebroen bibe­holdes som et Havnebassin, kunde der jo være Tale om at tilfylde Aaen oven for Mindebro. Rigtignok vilde da en Del af Fordelen ved Tilfyldningen gaa tabt, idet en Jernbaneforbindelse mellem Godsbanegaarden i Mølleengen og Havnen vanskeligt vilde kunne tilvejebringes ad den Vej. Ligeledes vilde Ombytningen a f det ferske Vand i den nedre Del af Aaen med Saltvand være til Skade

' for de Fartøjer og Pramme, der nu ved Henliggen dér befries for Pæleorme og Pælekrebs. Men Hovedsagen bliver dog her Spørgsmaalet om Aavandsstrømmens Betydning for Havnen under Isforhold.

Jeg tror, a t denne Strøm i det hele taget er en Fordel for Havnen. Det Mudder, den fører med sig, og som bundfælder sig i Bassinerne, er nemlig for­holdsvis saa lidt og saa blødt, at det hverken nød­vendiggør nogen væsentlig ekstra Uddybning eller er en Ulempe for Skibene; i øvrigt hidrører det for en stor Del fra Kloakerne, der, selv om Projektet gennem­førtes, dog vedblivende vilde være a t føre ud i Havnen, og Kloakvandet er i og for sig en Beskyttelse af Bol­værkerne o. s. v. mod Pæleorm og Pælekrebs.

Aavandsstrømmen udøver ingen Virkning paa Vandet i Bassinerne uden for et Bælte af ca. 100 Fods Brede langs Søndre Mole. Inden for dette Bælte paa­

virker den Vandet dels ved dens Tem peratur og dels ved dens Bevægelsesmængde.

Temperaturen af Aavandet vil, paa Grund af Aaens forholdsvis mindre Dybde, hurtigere følge Luftens Temperaturforandringer end Temperaturen af Vandet i Bassinerne. Derfor vil om Efteraaret, naar Luften bliver koldere end Vandet, Temperaturen a f Vandet i Aaen være lavere end ude i Havnen. Ganske vist til­føre Kloakerne og Udløb fra Fabriker en Del varm t Vand, men foretagne Maalinger synes a t vise, a t dette dog ikke ophæver Gyldigheden a f den almindelige Lov. I Tiden fra d. a7/i2 f- A. til d. 4/i d. A. har saaledes Temperaturen i Aaen nedenfor Dynkarkbroen m aalt i forskellige Dybder gennemsnitlig væ ret V2—2 0 R. lavere end i de samme Dybder ude i Havnen. Men det er et Spørgsmaal, om dette gælder for alle Kulde­grader. Vel hindrer Strømmen i Aaen Vandet fra a t fryse ved 0 °, og dets Temperatur kan derfor synke under Frysepunktet, f. Eks. til 1 V2 0; men det er muligt, — skønt der destoværre ikke synes at blive Anledning til at paavise det i Aar — , at det ikke bliver væsentlig koldere, før der danner sig Is derpaa, som hindrer Temperaturen i at synke yderligere. Og da Havvandets Frysepunkt ligger ved 2 7-t °, er det muligt, a t Aavandet, naar man nærm er sig til dette kritiske Punkt, dog vil vise sig at være det varmeste. — Om Foraaret, naar Luften er varmere end Vandet, vil, omvendt a f om Efteraaret, Aavandet sikkert være varmere end Havvandet. Skønt det fremgaar a f Maalingerne, at den Indflydelse, Temperaturen af Aavandet har paa Temperaturen af Vandet i Havnen langs Søndre Mole, ikke lader sig maale under de nærværende Vejrfor­hold — Luften fra -j- 2° til -f- 5° — er den altsaa dog muligvis nærmest gunstig o: A avandet forsinker Frysningen og fremskynder Tøningen af Vandet i Havnen.

A f mere Betydning er imidlertid selve Strømmen.

Det er bekendt, at Vandets Frysepunkt, hvor der er stærk Strøm, kan synke betydeligt under det normale. For Aavandet gaar det i al Fald ned under IV20, og for Havnens salte Vand maaske til -h 3 7 2 ° å 4°. Strømhastigheden er i Aaen nedenfor Mindebro maalt til 0,2—0,8 Kvartm il pr. Time, og langs Søndre Mole til 0,3—0,8 Kvartmil. Naturligvis varierer dette med Vind, Nedbør og Vandstandsforhold, men om Efter- aaret, naar Isen er i Færd med at danne sig, og om Foraaret ved Tøbrud kan man sikkert gøre Regning paa til Tider a t have en Strøm af ca. 1 Kvartmil i Timen. Fordelen ved denne Strøm er ikke alene den, a t Vandet langs Søndre Mole ikke saa let fryser og, der­som det skulde fryse, hurtigere atter tøer, men ogsaa den, at Isbrydning i andre Dele a f Ravnen derved lettes betydeligt, idet »Dykkeren« kun har a t bryde den tynde Is og skyde den eller de løse Flager, der have samlet sig i Hjørnerne, navnlig det vestlige Hjørne af Gamle Havn og det nordlige Hjørne af Ny Havn, ud i Strøm­men, der da paa egen Haand fører dem ud af Havnen og et Stykke ud i Løbet, hvor de, naar Vinden ikke er særlig ugunstig, ville føres bort a f den.

Det kan naturligvis ikke nægtes, at Aaen, hvis Strøm saaledes hjælper Havnen af med Isflager, der have samlet sig i Hjørnerne, ogsaa mangen Gang selv bærer Skylden for disse Flagers Tilstedeværelse. Den Mængde Margarine, der efter Branden af Mønsteds Fabrik d. 23/u i de følgende Dage opfiskedes i Ny Havn, viser, hvorledes Isflager, der ere førte ned ad Aaen, kunne være til Ulempe i Bassinerne. Men denne Ulempe opvejes dog vistnok af de ovenfor nævnte Fordele.

I de sidste Aar har der jo ikke været Lejlighed til a t iagttage Aastrømmens Virkninger under Isvintre. E fter det ovenstaaende skønner jeg imidlertid ikke rettere, end at dens Tilstedeværelse er en ret væsentlig Fordel for Havnen, uden at dog derfor dens

Betydning bør overvurderes, saaledes som jeg tror, at Fabrikant Frich er tilbøjelig til i det a f ham udsendte Kort.

Det kan ogsaa anføres, a t Aadsler og Affald, som flyder paa Vandet, vil føres ud a f Strømmen ligesom Isen, men rigtignok tilføres de ogsaa Havnen ligesom denne med Aavandet. Dog hidrører dette jo væsentlig fra Kloakerne, som vel vedblivende vilde finde sit Ud­løb i Havnen.

Resultatet a f disse Overvejelser kan altsaa sam­menfattes saaledes, at Aaens Udløb i Havnen er en ikke ringe Fordel for denne ved den Strøm, der derved for- aarsages, og at hverken Mudderet, der føres med, eller Temperaturforholdene a f Vandet kan anføres som Anker derimod, medens det dog ikke kan betragtes som en im­perativ Nødvendighed for Havnens Trivsel, at dette Ud­løb finder Sted deri, men at det paa den anden Side maa siges at være en Nødvendighed, at den nedre Del a f Aaløbet, nedenfor Mindebroen, bibeholdes som en Del af Havnen«.

Samtidig forelaa følgende, a f 30 Grundejere langs Aaen, indsendte Andragende af 4de d. M .:

»Efterhaanden som Aarhus By har vokset sig stor, er der bleven ført flere og flere Kloaker til Aarhus Aa, hvorved Aavandet er bleven i høj Grad forurenet, og med den forventede Bebyggelse a f Marselisborg Jorderne, i Mølleengen, paa Bispetoften og andre Steder vil Forholdet i Tiden blive utaaleligt for Naboerne til Aaen.

Allerede nu er Forholdet saa slemt i sanitær Hen­seende, at vi Naboer til Aaen finder os beføjet til at andrage det højt ærede Byraad om, til Beroligelse for os, og før end de nye projekterede K loaker ledes til den, a t der maa blive foretaget de fornødne Undersøgelser og paavist, hvorledes Kommunen i sin Tid kan og vil være i Stand til at afhjælpe Ulemperne.

Vi skulle tilføje, at saafremt Hein & MøUer-HoIst’s Undersøgelsers Resultat maatte blive, a t det bliver anset for heldigst, at Aaen overbygges eller flyttes, vil vi bidrage klækkeligt dertil paa Betingelse af, a t det overbyggede eller fyldte Areal udlægges til offentlig Gade eller Plads og med Ret for os til at bygge ud dertil, for saa vidt vi ikke alt har denne Ret (Fa­caderet).

Skulde det ærede Byraad imod Forventning mene, at Udgifterne til Undersøgelsen og Detailplanernes Ud­arbejdelse vil overskride, hvad der med Rette bør paa­lægges Byen, anmode vi tillige om, at der maa blive fremlagt en Liste til Tegning af Bidrag dertil for de interesserede Grundejere«.

Byraadet vedtog i Anledning af de foreliggende An­dragender at svare, at Kommunens Stilling for Tiden var en saadan, at der ikke var nogen Mulighed for, — selv med Bidrag fra private Grundejere, — i en nær Fremtid at skride til Udførelsen a f det omhandlede Projekt, hvorfor man maatte anse det for ubetimeligt nu at lade de ønskede Overslag og Planer for Arbejdet udføre.

28 — 1901. F ra Komitéen for Bespisning af Børn i Kommunens Friskoler var der under 4de d. M. modtaget saalydende Andragende:

»Komitéen for Bespisning af Børn i Byskolerne i Aarhus andrager om et Tilskud til a t genoptage og fortsætte sin Virksomhed i Vinteren 1901.

Man havde Grund til af den eksisterende Dyrtid a t befrygte, a t forholdsvis mange Børn i den fore- staaende Vinter vilde komme til a t trænge til Komi­téens Hjælp, hvad ogsaa har bekræftet sig, idet man paa Ansøgning har m aattet tilsige Bespisning til 1009 i denne Vinter med 4477 Portioner ugentlig mod

961 i Vinteren 1900 — 3322 — — —842 i — 1899 — 3300 — ' — —

885 i Vinteren 1898 med 3099 Portioner ugentlig mod 841 i — 1897 — 2718 — —

Medens Børneantallet saaledes er steget med 48, ere Bidragene desto værre synkende, saaledes a t vi i Aar efter det indkomne næppe faar mere end 3000 Kr., og da vi til a t bespise de 1009 Børn i 11 Uger, til Udgangen af Marts, vil behøve ca. 650 Kr. ugentlig eller over 7000 Kr., komme vi til at savne 4000 Kr.

Da Komitéen i sin Tid overtog Bespisningen, blev det af Byraadet, der bekostede Køkkenindretning og Inventar, udtalt, at dette kun skete under den For­udsætning, at Komitéen ikke vilde opgive den be­gyndte Bespisning; man kommer derfor til det højt­ærede Byraad med Andragende om, a t det vil bistaa Komitéen med et Bidrag af 3000 Kr. til Bespisningen i den forestaaende Vinter, for at man ikke mod sin Villie skal tvinges til at standse midt i Arbejdet paa Grund af manglende Midler.

E t Saadant Tilskud er ikke noget abnormt, tvæ rt­imod, baade i København og andet Steds ydes Saa­dant, som man haaber ikke vil blive næ gtet her, saa at vi blive satte i Stand til at uddele 4477 Portioner ugentlig, eller 49,247 Portioner i 11 U ger til oven­nævnte Antal Børn«.

E fter at Sagen havde været til 1ste Behandling i forrige Møde, vedtoges det nu at bevilge e t saa stort Be­løb, som Komitéen vilde komme til at m angle ved Afslut­ningen af Virksomheden i indeværende V inter, dog ikke ud over 3000 Kr.

41 — 1901. F ra Havneudvalget forelaa følgende Ind ­beretning fra Havneingeniøren om Overskridelser i Havnens Regnskab for 1900:

»Da det viser sig, at der i Regnskabet for 1900 bliver Overskridelser paa Konto 7 a, 7 b, 7 d, 7 e og10 b, tillader jeg mig at henstille til Havneudvalget,

om der gennem Byraadet maa ansøges Ministeriet om følgende Ekstrabevillinger:

Kr. Kr.Konto 7 a. Supplering af Søsten . . 3,982.08 — 4,000

— 7 b. Almindelig Vedligehol-holdelse............................ 850.56 — 900

— 7 d. Fornyelse af elektriskeLysopstandere............... 110.00 — 110

— 7 e. Bolværksfornyelse vedK ølhalep ladsen ............. 867.11 — 900

— 10 b. Belysning af Havne­terrænet .......................... 1,346.40 — 1,400

For Konto 7 a’s Vedkommende skyldes Overskri­delsen den betydeligt forhøjede Pris, som man efter den d. 19/ 3 afholdte offentlige Licitation maatte betale for Stenene, nemlig 5 Kr. mere pr. Kbfvn. end i 1899, da Prisen var 5 å 6 Kr. højere end det foregaaende Aar. Man ansaa det ikke tilraadeligt at nøjes med et mindre Kvantum Sten end paaregnet (ca. 560 Kbfvn.), hvilket de efter de sidste Storme stedfundne Udskrid­ninger og Sænkninger af Stenene ved Søndre Mole ogsaa synes a t bekræfte Rigtigheden af.

Paa Konto 7 i hidrører Overskridelsen dels fra en omfattende Omlægning af Brolægningen langs Pakhus­bolværket, som uregelmæssige Sænkninger deri gjorde nødvendig, dels fra Istandsættelse a f den 2 Tons K ran ved Aaen, der var bleven beskadiget, og dels endelig fra de forhøjede Priser paa Tømmer og Jern, Bro­lægning, Tjære o. s. v.

Konto 7 d er overskreden, som Følge af, at Ar­bejdet ikke inden Udgangen af 1899 var tilstrækkelig fremskredet til, at saa stor en Udbetaling som paa­regnet kunde finde Sted i det Aar og kun den inde­holdte Sikkerhed af 10 pCt. (186 Kr.) i 1900.

Konto 7 e viser en Overskridelse, hidrørende fra den i Forhold til Overslaget højere Pris for Tømmer (200 Kr.), Jern (130 Kr.) og Arbejdsløn (540 Kr.) som

der efter den d. % afholdte offentlige Licitation maatte betales, hvilket, navnlig for Arbejdslønnens Vedkom­mende, tildels skyldes Tilføjelsen a f det Undervands­tømmer, som Ministeriet paa Grundlag a f Vandbyg­ningsdirektørens Erklæring forlangte anbragt paa Pælene tæt ved Bunden.

Naar Konto 10 b endelig er overskreden, skyldes dette til Dels den fra Vio stedfundne Forhøjelse af Gas­prisen med 50 Øre pr. 1000 Kbfd., dels en ganske be­tydelig Forøgelse a f Gasforbruget, der har været 2,173.2 Mille Kbfd. imod l,773.i Mille i 1899.

For a t undersøge, hvorfra denne Forøgelse hid­rører, har jeg samlet en Opgørelse for hver af Havnens Maalere i Aarene 1898, 99 og 1900. Medens Forbruget i de to første Aar baade i dets Helhed og for hver enkelt Maaler er meget nær uforandret, h a r det i 1900 overskredet 1899 med følgende Beløb:Maaler Nr. 69415 Nr. 50189 Nr. 50188

(S. Mole). (Børs) (Pakhus) I alt43 pCt. 15 pCt. 13 pCt. 23 pCt.

Da Lampernes og deres Brændetimers Antal og Tabet ved Lækager har været i Hovedsagen ens i de to Aar for de to sidste Maalere, ligger den Formod­ning nær, at den ca. 14 pCt Forskel m aa hidrøre fra Brugen a f Vandgas. A t dette ikke allerede viste sig ved Forbruget i 1899 sammenlignet med 1898, uagtet den nye Gas har været benyttet fra 1/i 1899, ligger i, at man først i Løbet af December 1898 gik over til Brugen af Auerske Brændere paa alle Lygterne, saa at den Gasbesparelse, som de bevirke, fø rst kom 1899 til Gode i dens fulde Udstrækning.

Paa Søndre Mole (Maaler Nr. 69415) er der der­imod i Løbet af Sommeren blevet opsat en Del flere L ygter end tidligere, saa at der nu brænder 24 Lam per i Stedet for 13 tidligere, altsaa henimod dobbelt saa mange. Men Gasforbruget i de to sidste K vartaler af 1900 er netop henimod dobbelt saa stort som i de to

K vartaler af 1899 ( |^ ) , da Vandgassen ogsaa be­nyttedes.

A f forskellige Grunde tror jeg, a t man bedst kan sammenligne Forbruget paa Børsens Maaler, Nr. 50189, i de to første Kvartaler af 1S99 og 1900, naar man vil undersøge Indflydelsen af Brugen a f Vandgas. I 1900 var Forbruget 211 .7, i 1899 derimod 162.7, i første Til­fælde altsaa 30 pCt. større end i sidste.

A t Havnens Belysningskonto derfor stadig over­skrides, kan vel forklares ved, at Gassen først for­andres i Kvalitet, saaledes at der forbruges 30—40 pCt. mere deraf, og Prisen derefter forhøjes med 127a pCt.«

Byraadet vedtog at indstille de anførte Overskridelser til Ministeriets Sanktion, hvorom det fornødne derefter blev tilskrevet Ministeriet for offentlige Arbejder d. 18de d. M.

Ministeriets Approbation meddeltes derefter i Skr. til Amtet af 23de Marts, kommuniceret d. 27de s. M.

Mødet den 31te Januar 1901.11 8— 1899. Paa den i Mødet den 24de August 1899

til Murermester J. Nielsen solgte Parcel ved Ny Munkegade, der ifølge Landbrugsministeriets Udstykningsapprobation af 24de Oktober 1899 er skyldsat som Matr.-Nr. 16 au af Markjorderne i Hasle Herred for H artkorn : 7s Alb. og Gam­melskat: 7 Øre, blev der udfærdiget Skøde til Gartner JR. P. Nielsen, der ifølge forevist Transport nu er Ejer af Grunden.

189 — 1899. Som meddelt under Mødet den 14de December 1899 var der under 16de s. M. gennem Skole­direktionen indsendt et Udkast til en ny Skoleplan for det kommunale Skolevæsen til Approbation af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

Ministeriet har derefter under 13de December f. A. tilskrevet Skoledirektionen saaledes:

»Forinden videre foretages i Anledning af det med Direktionens behagelige Skrivelse af 21de Marts d. A. indsendte Forslag til Skoleplan for Aarhus Købstad Kommune fra 1ste Januar 1901 at regne, skal man tjenstligst bemærke følgende:

Ad Forslagets § 3. Størrelsen af den Moderation, der gives i Skolepenge, naar flere Søskende samtidig søge Skolen, bør angives i Planen, hvorhos Bestem­melsen om Forhøjelsen af Skolepengene i Pigeskolen bør optages i Teksten.

Ad § 8. Med Hensyn til denne Bestemmelse, der for øvrigt bør udgaa af Planen som henhørende til Undervisningsplanen, bemærkes, at der fra Ministeriets Side intet haves at erindre imod, at der ikke mulkteres i Borgerskolerne, men at Børnene, i Tilfælde af util­børlige Skoleforsømmelser henvises til Friskolen, idet Opmærksomheden dog henledes paa, a t Ministeriets Approbation ifølge Skolelovens § 5 kun kan gives for højst 5 Aar ad Gangen.

Ad § 18. Med Hensyn til Skoleinspektørens Stilling til Skoleudvalget, Skolekommissionen, Lærerne og Forældrene bør kun optages en H envisning til den for ham udfærdigede Instruks, der vil være at appro­bere af Ministeriet.

Ad § 19. Til Bestemmelsen om, a t Overlærerne kunne flyttes til en anden Skole, maa føjes, at en saa­dan Forandring skal approberes af Ministeriet.

Ad § 22. Slutningen af §’en bør ændres i Over­ensstemmelse med Ministeriets Bemærkninger paa det med Cirkulære af 15 de September d. A. udsendte Tjenestealderskema, hvorefter der ved Bestemmelsen a f Statens Løntillæg regnes fra den 1ste i den næste Maaned, naar Datoen for vedkommende Lærers Tjeneste­alder falder paa en anden Dag end den 1ste i en Maaned.

Ad § 23. Hvis Bemærkningen i §’ens 2den og 3die Linie »stigende hvert 5te Aar m ed 100 Kr. til

1000 Kr.« alene refererer sig til Haandgerningslærer- inderne, bør Lønningen for Timelærerinder i de al­mindelige Skolefag med fuldt Timetal sættes til 800 Kr., medens Begyndelseslønningen for de sidstnævnte Time­lærerinder kan ansættes efter Forslaget til 700 Kr., naar ogsaa de skulle kunne stige til 1000 Kr. Da det ikke kan ses, hvad der i saa Henseende er Meningen, bedes §’en ændret efter et af de angivne Alternativer.

Ad § 25. Ordene »Alder og« i §’ens sidste Linie bør udgaa. Det bør i øvrigt tilføjes, at Bestemmelsen om, at de nye Embeder, som eventuelt ville være at oprette, kunne besættes ved Konstitution, indtil ved­kommende Lærere og Lærerinder opfylder Betingel­serne for fast Ansættelse i Skolelovens § 17 med Hen­syn til en vis Tids Virksomhed i Skolens Tjeneste, kun er gældende for 5 Aar.

Ad § 26. Bestemmelserne om Ansættelse af Time­lærere og Timelærerinder samt deres Kvalifikationer bør ændres i Overensstemmelse med Ministeriets Cirku­lære af I l te April 1899 III.

Endvidere tilføjes, at de i det hoslagt tilbage­følgende Planforslag indstregede Dele ville være at udelade af Skoleplanen som henhørende til Undervis­ningsplanen eller Instrukserne for Skoleinspektøren og Lærerpersonalet, hvorhos man skal anmode om, a t der maa blive tilført Planen den fornødne Oplysning om Lønningsskalaen for Lærerpersonalet, idet tilføjes, at Ministeriet forbeholder sig sin Stilling til Spørgsmaalet om Størrelsen af Afkortningen for Overlærernes Em­bedsbolig, indtil Forslaget om Lønningsskalaen fore­ligger. Med Svaret bedes det nu foreliggende P lan­forslag tilbagesendt«.

Ved at meddele Byraadet denne Skrivelse havde Skole­kommissionen under 18de d. M. forelagt et Udkast til Besvarelse af Ministeriets Bemærkninger.

Byraadet tiltraadte dette Forslag, hvorefter der under 2den Februar blev tilskrevet Skoledirektionen saaledes:

»Efter at Byraadet gennem Aarhus Skolekommis­sion er blevet gjort bekendt med Skrivelse af 13de December f. A. fra Ministeriet for Kirke- og Under­visningsvæsenet til den ærede Skoledirektion, indehol­dende bemeldte Ministeriums Bemærkninger til det med Byraadets Skrivelse af 16de December 1900 fremsendte Forslag til en Skoleplan for Aarhus Købstad, skal man under Tilbagesendelse af nævnte Forslag i Overens­stemmelse med Skolekommissionen tillade sig a t fore- slaa følgende Æ ndringer i Planen, ad § 3. I 3die Linie rettes »2 Kr.« til: »2 Kr. 50 Øre

maanedlig i dens 2 nederste Klasser, 3 Kr. maaned- lig i de øvrige«. Sidste Sætning formes saaledes: »Af samtlige Pladser ere 1/11 Fripladser, og for Søskende i de 5 øverste Klasser gives følgende Moderation, hvad enten de gaa i samme Skole eller dels i Drenge- dels i Pigeskolen: for 2 Søskende betales V-i, f°r flere % af det samlede ordinære Kon­tingent«.

ad § 5. »Der undervises Kl. 8— 12« udgaar.§§ 8 og 9 udgaar.ad § 13. Sidste Sætning udgaar.§§ 14, 15 og 16 udgaa.ad § 18. I Stedet for det indstregede Stykke sættes:

»Hans Stilling til Skolekommission, Skoleudvalg, Lærerpersonalet, de skolesøgende Børn og disses Forældre og Værger bestemmes ved en af Skole­kommissionen og Byraadet affattet og a f Ministeriet approberet Instruks«,

ad § 19. Ordene i 3die Linie: »med Skoledirektionens Samtykke« forandrestil: »med M inisteriets Approba­tion«. — Den indstregede Sætning udgaar.

ad § 22. Sidste Punktum affattes saaledes: »Nyansatte

oppebære Løn fra Ansætfcelsesdagen; hvis en Op­rykning i Løn ikke skal foregaa den 1ste i en Maaned, regnes den fra den 1ste i næste Maaned«.

ad § 23. Anden Sætning forandres til: »Timelærer­inder og Haandgerningslærerinder med 700 Kr., stigende . . .«

ad § 25. Ordene »Alder og« i sidste Linie udgaa, og der tilføjes: »Denne Bestemmelse gælder i 5 Aar«,

ad § 26. Første Stykke foreslaas forandret til: »Time­lærerpersonalet antages, efter a t Pladserne have været opslaaet ledige, a f Skoleudvalget, der kan afskedige det med 1 Maaneds Varsel«.

Idet man derhos i Henhold til Ministeriets Be­mærkning til § 8 indstiller, at der meddeles 5 Aars Approbation paa den i §’en foreslaaede Ordning, at der ikke mulkteres for Skoleforsømmelser i Borger­skolerne, men at Børnene, saafremt de gøre sig skyldige i Saadanne, og Henvendelse til Forældrene eller Værger ikke frugter, udvises og indskrives i Byskolen, skal man sluttelig bemærke følgende:ad § 16. I Anledning af, at Ministeriet ønsker, at

hele §’en skal udgaa, skal man dog gøre opmærk­som paa, at der i Cirkulære a f I l t e April 1899 II udtrykkelig forlanges Oplysning om, hvorledes Lærernes og Lærerindernes A ntal forholder sig dels til Timetallet, dels til Børneantallet. A f den Grund har man anført baade Timetal og Børneantal,

ad. § 21. Forslag til Lønskala for det faste Lærer­personale er tilstillet Skoledirektionen den 23ae November 1900.

ad § 26. Byraadet maa meget indtrængende anmode om, at Spørgsmaalet om Timepersonalets Ansæt­telse maa blive taget under fornyet Overvejelse, da Fastholdelsen af den i Cirkulære af I l t e April 1899 I I I opstillede Fordring vil forvolde store Ulemper ved et Skolevæsen, der som i Aarhus er stærkt voksende. Man kan ikke, før Indskrivningen

af nye Elever ved et Skolehalvaars Begyndelse er foretaget, vide, hvor stor Forøgelsen af Lærerper­sonalet vil blive, og skal Ansættelsen af Timelærere og Timelærerinder gennemgaa de samme Stadier, som Besættelsen af faste Embeder, nemlig Drøftelse i Skolekommissionen, Byraadets Indstilling og der­efter Skoledirektionens Udnævnelse, vil der medgaa ikke saa kort Tid (sandsynligvis mere end 1 Maaned), i hvilken man altsaa har nye Klasser uden Lærer­kræfter, da det vil være umuligt for et Saadant Tidsrum at faa Vikarer, som Skolen kan være tjent med. Hvis derimod Ansættelsen foretages af Skole­udvalget, vil dette, efter i behørig Tid at have op- slaaet eventuelt ledige Pladser, straks efter Ind­skrivningen kunne besætte disse, saa Halvaaret kan begynde med de nødvendige Lærerkræfter.

Man nærer saa meget større Haab om, at Mini­steriet vil imødekomme Byraadet i denne Sag, som det er bekendt, a t Timelærerpersonalet paa Frede­riksberg, ifølge den der approberede Skoleplan, an­tages af Skolekommissionen, der foruden at svare til den samme Institution i Købstæderne tillige repræ­senterer disses Skoleudvalg«.

(Se Mødet d. 28de Marts.)

458 — 1899. E fter a t Byraadet, som under Mødet d. 15de Februar 1900 meddelt, havde tilbagesendt Gartner Hakon Nielsen den af ham til Approbation fremsendte Gade­plan for Bebyggelsen a f en Del af »Reginehøjgaard«s Jorder, havde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse modtaget en ny overensstemmende med de a f Byraadet stillede Fordringer ændret Plan, der nu forelagdes Byraadet til Godkendelse paa visse af Udvalget foreslaaede nærmere Vilkaar.

Byraadet tiltraadte Udvalgets Indstilling, hvorefter Planen under 9de Februar blev tilbagesendt G artner Nielsen med følgende Skrivelse:

»Efter at den af Dem tidligere indsendte P lan for Bebyggelse paa og Vandafløb fra »Reginehøjgaard «s Jorder var bleven ændret overensstemmende med de i Byraadets Skrivelse af 17de Februar f. A. stillede Be­tingelser og paa ny indsendt med Skrivelse af 16de Maj f, A., har Planen været forelagt Byraadet, som efter Indstilling a f vedkommende Udvalg har vedtaget at approbere den tillige med den tilhørende Nivellements- plan paa følgende Vilkaar:1. Den Parcellerne ved Skovvangs vej givne Tilladelse

til midlertidig at benytte den nuværende Kloak i Skovvangsvej skal ikke fritage disse Parceller for senere at deltage i Udgiften ved Anlægget af en definitiv Hovedkloak i denne Vej og at føre deres Vand til Hovedkloaken..

2. Der kan ingen Bebyggelse finde Sted paa »Regine­højgaard« s Jord ud over de nævnte Parceller ved Skovvangsvej, før end Hovedkloaken i Skovvangsvej er anlagt og ført ned til Havet.

3. Der maa ingen Bebyggelse finde Sted langs den projekterede Gade i Skellet mellem Reginehøjs Jord og den Frue Sognekald tilhørende Jordlod Matr.-Nr. 67, før end denne Gade er anlagt med sin appro­berede Bredde af 30 Alen.

Endelig er det en Forudsætning for Approba­tionens Meddelelse, saaledes som i Skrivelsen af 17de Februar f. A. udtalt, at det ved Deklaration, der vil være a t tinglæse paa de her omhandlede Arealers Matr.-Nr., gøres til P lig t for eventuelle Købere af Parceller af disse Arealer at bidrage forholdsmæssigt sammen med andre Grundejere til Udgifterne ved An­lægget af en definitiv Hovedkloak gennem Skovvangs­vej til Havet, som nævnt ovenfor under Punkt 1«.

50 — 1900. I Anledning af et Andragende fra den under Mødet den 15de Februar 1900 omhandlede Maler­svend om Bidrag til hans Hustrus fortsatte Ophold i

København under Behandling for Lupus, blev der bevilget de fattiges Kasse i St. Pauls Sogn et Beløb af 100 Kr. a t anvende i dette Øjemed.

139 — 1900. F ra F a b r ik a n ts . Thomsen var modtaget en Forespørgsel om Grunden til, at han endnu ikke havde m odtaget nogen Ordre paa Levering af Cementkloakrør til Kommunens Forbrug i 1900—1901, uagtet denne Leverance ved en d. 31te Marts f. A. afholdt Licitation var over­draget ham som den lavest bydende.

E fter forud indhentet Erklæring fra Brolægningsud­valget vedtog man at svare, at Grunden har været den, a t man efter anstillede Undersøgelser nærer Betænkelighed ved til Kloakledning at anvende Cementrør a f mindre Di­mensioner end 15 Tommer, og at der ikke har været Brug for Rør af denne Størrelse.

385 — 1900. E fter at man med Skrivelse af 10de d. M. fra Skoledirektionen til Erklæring havde modtaget hen­holdsvis 17 og 13 Ansøgninger om de ved det kommunale Skolevæsen ledige Embeder, 1 Lærer- og 2 Lærerindeem­beder, se Mødet d. 22de November 1900, besluttede man, overensstemmende med Skolekommissionens Forslag, at foretage følgende Indstilling til Besættelsen a f disse Em­beder:

Til Lærerembedet:Nr. 1. Lærer Schouborg.

» 2. — Bondo-Hansen.» 3 . — N. P. Jensen.

Til et Lærerindeembede:Nr. 1. Lærerinde, Frk. Høyer.

» 2 . —: — Bøgh.» 3 . — — Dahl.

Til et Lærerindeembede:Nr. 1. Lærerinde, Frk. M. Kristensen.

» 2 . —■ — Vestergaard.» 3 . — —■ Høgsted.

Da den som Nr. 1 indstillede Lærer Schouborg, der

er Timelærer ved Aarhus Skolevæsen, ikke har den i Lov af 24de Marts 1899 § 17 befalede 4 Aars Skolegerning, anmodedes Skoledirektionen om eventuelt, i Henhold til Ministeriets Cirkulære af 3die Oktober 1899, at søge ind­hentet den fornødne Tilladelse til hans Konstitution.

408— 1900. F ra Ejerne af Ejendommene Nr. 56 og58 i Grønland forelaa et Andragende om, at Gadens Kloak, som kun naar til Nr. 54, m aatte blive forlænget til ud for Nr. 58 paa Kommunens Bekostning. Brolægningsudvalget indstillede, a t man imødekom Andragerne og med en Be­kostning af ea. 50 Kr. lagde det ønskede Stykke 6" Kloak­ledning paa en Strækning af 46 løb. Fod.

Byraadet tiltraadte Indstillingen.

12 4— 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Alder­domsunderstøttelse vedtog man at indsende Andragende om at erholde Forskud af Statskassen paa Statstilskudet til Kommunens Udgifter til Alderdomsunderstøttelsen i 1900.

Ifølge Udvalgets specificerede Redegørelse er derA. udredet til understøttede her i Kom­

m unen...................................................... 88,225 Kr. 67 0 .,B. refunderet til andre K o m m u n er.... 2,248 — 10 —

90,473 Kr. 77 0.,hvorimodC. Kommunen i alt har erholdt refun­

deret ............................................................................................. 7,747 Kr. 67 0.,

saaledes at Kommunens Udgift iAaret 1900 har væ re t.................... 82,826 Kr. 10 0.

22 1 — 1901. Byraadet godkendte en af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse med Entreprenørerne Chr. Andreasen og C. Jensen oprettet Købekontrakt ang. en Marselisborggrund ved Frederiksbjerg Torv, 447 Q-Alen å4 Kr. eller i alt 1788 Kr.

Indenrigsministeriets Samtykke til denne Afhændelse blev senere meddelt i Skrivelse til Am tet af 16de Februar.

46 — 1901. E fter derom foreliggende Anmodning ved­tog Byraadet a t forsyne en under 12te Januar 1882 til Generalmajor Juel og Hustrus Dødsbo udstedt Panteobliga- tion for 25,500 Kr. med Paategning om Obligationens For­nyelse fra 12te Januar 1902 at regne, for saa vidt angaar den for Tiden resterende Del af Gælden: 20,750 Kr.

50 — 1901. Ifølge Indstilling a f Udvalget for Bro­lægning m. m. blev følgende Leverancer m. v. efter afholdt Licitation overdragne saaledes:1. Levering af 200 Fod Betonrør, 18" X 21" til E ntre­

prenør C. C. Ohristensan for 2 Kr. pr. løb. Fod.2. Levering af 350 Kbfv. Søsten: Stenskipperne Pedersen,

Hansen og Jørgensen for 35 Kr. 50 0 . å 39 Kr. 50 0 . pr. Kub.-Favn.

3. Brolægning efter Rendegravning i Gaderne for elek­triske og andre Ledninger: Brolæggerne Michaelsen & Søn.

4. Levering a f Jernklinker til Vestergades Fortove: Køb­mand L. Hammerich for 18 Kr. pr. 100 Stk.

52 — 1901. Byraadet tiltraadte en fra Mekaniker KocJcetV s Konkursbo fremsat Akkordforslag om at give Saldokvittering imod Udbetaling af 33 pC t af en Kom­munen tilkommende Fordring, stor 248 K r. 30 Øre, for B i­drag til Mejlgades Asfaltering.

5 4 — 1901. E fter Indstilling af Brandkommissionen tillodes det, at et Beløb a f ca. 100 Kr., som var i Behold af det paa forrige Aars Budget under K onto X II. 7. e op­tagne Beløb til Forundersøgelser angaaende Brandvæsenets Omorganisation, m aatte stilles til Brandinspektørens Raa­dighed til Foretagelse af en Rejse til Berlin i Anledning af en Udstilling a f Brandredskaber i Jun i d. A.

66 — 1901. E fter Indstilling af U dvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse fastsattes Prisen for Byggegrunde paa den søndre Side a f Odensegade Øst for Btilowsgade til 9 Kr. pr. □-A len.

6 8 — 1901. I Anledning af det i Byraadets Møde den 6te December f. A. under Sag Nr. 353 — 1900 pas­serede forelaa der nu fra Udvalget for Fattigvæsenet føl­gende Forslag om, at den P. Villadsen og Hustrus Legat tilhørende Jordlod, Matr.-Nr. 59, ved Randers Landevej søgtes afhændet:

s Aarhus Kommunes Fattigvæsen som Ejer af P. Villadsen og Hustrus Legat ejer Jordlodden Matr.-Nr.59 a f H artkorn 1 Td. 1 Skp. 0 Fdk. 1 3/.t Alb., stor 8 6840/ i4ooo Tdr. Land.

Lodden er beliggende ved Randers Landevej, mellem Byen og Christiansbjerg Distrikt.

Aarhus stadige Udvidelse vil medføre, at den Tid ikke kan være fjern, da den bebyggede Del vil naa denne Lod, og allerede nu har det vist sig, at Lodden, saaledes som den besiddes, er en H indring eller i hvert Fald en G-ene for Udførelsen af paatænkte Projekter i Henseende til Gade- og Kloakanlæg. I disse skønner man ikke, at der vil kunne være Tale om, at Legatet kan deltage, men paa den anden Side maa man ogsaa finde det højst uheldigt, a t Lodden, fordi den ejes af et Legat, skal være en Hindring for sunde Projekters Udførelse.

Under disse Omstændigheder maa Udvalget finde det rigtigt, at Lodden sælges.

Den er for Tiden udlejet for 500 Kr. aarlig, men Udvalget kan ikke tvivle om, at mindst et tilsvarende Udbytte vil udkomme ved dens Salg, saa at dette ikke vil være til Skade, men snarest til Gavn for Legatet.

Udvalget vil derfor indstille til det ærede Byraad, at den oftmeldte Lod søges bortsolgt; paa hvilken Maade skal man henstille til Byraadet«.

Byraadet tiltraadte Forslaget, hvorefter der under 1ste Februar blev tilskrevet Indenrigsministeriet om dettes Sam­tykke til, at Lodden søgtes bortsolgt ved offentlig Auktion.

(Se Møderne 30te Maj og 4de Juli.)

69 — 1901. Byraadet tiltraadte Vandværksudvalgets Indstilling af 29de d. M. om, at Vandmesterarbejdet for Vandværket for indeværende Aar overdroges den ved Licita­tionen lavest bydende: Vandmester N . Nielsen i Forbin­delse med den næst lavest bydende: Vandmester S. C.Sørensen, paa Betingelse af, at denne vil overtage Arbejdet til samme Enhedspriser som N. Nielsen.

Mødet den 7de Februar 1901.282 — 1901. F ra Udvalget for Gas- og Elektricitets­

værket forelaa Meddelelse om, at dette havde ansøgt S tats­banedriften om Tilladelse til at lægge elektriske Kabler under Banesporene i Fredensgade og paa Havnepladsen og modtaget denne paa de af Statsbanedriften tidligere op­stillede Vilkaar, hvorom henvises til Mødet den 27de Sep­tember f. A.

313 — 1900. Byraadet samtykkede i, at det i inde­værende Aars Budget optagne Beløb a f 400 Kr. til Af­holdelse af folkelige Universitetsforelæsninger i 1901 m aatte anvendes til Dækning af det i forrige Aar fremkomne Underskud.

392 -— 1900. I Anledning af et Andragende fraD. A. Johansen som Ejer af Ejendommen Nr. 176 i Frede- riks-Allé om Erstatn ing for Afstaaelse af ca. 90 □ -A l. til Udvidelse af Gaden havde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ander 4de d. M. i Henhold til en af Stads­ingeniøren foretaget Beregning indstillet, a t der skulde til­bydes Andrageren, at Kommunen som Vederlag for Tilbage­rykningen a f hans Ejendoms Fa9ade med en Bekostning af ca. 260 Kr. lod Fortovet istandsætte ud for denne, idet det a f Udvalget oplystes, at der af M inisteriet var meddelt A n­drageren Dispensation fra Bygningslovens § 21 m. H. t. en paatænkt Bebyggelse af Ejendommen, og at det havde

været en Forudsætning for Byraadets Anbefaling af den ønskede Dispensation, at det til Gade udlagte Areal var indbefattet under Ejendommens ubebyggede Grund, men uden Vederlag skulde benyttes til Gadens Udvidelse.

399 — 1900. F ra forskellige Beboere af Holme Sogn var der til Byraadet rettet en Anmodning om, a t Sogne­vejen fra Hads Herreds Landevejen, langs »Friheden« til Sogneskellet m aatte blive sat i farbar Stand, og at Kom­munen i paakommende Tilfælde vilde drage Omsorg for, at den fornødne Snekastning paa Vejen blev foretaget.

E fter Indstilling af Marselisborgudvalget vedtoges det at overdrage til Udvalget a t sørge for Vejens Istandsæt­telse samt paase, at Forpagteren af Hovedgaarden, hvem Snekastningen for den omhandlede Vejstræknings Ved­kommende paahviler, lader denne udføre.

417 — 1900. Efter Indstilling a£ Udvalget for Reparti­tioner vedtog man at tilbagesende de fra Amtet til Erklæ­ring modtagne Opgørelser fra Horsens og Skanderborg over Delikvent- m. fl. Omkostninger i 1899, der bliver at fordele paa Amtets Købstæder efter Folketal, med Bemærkning, at man ikke havde fundet noget imod disse Opgørelser at erindre.

419 — 1900. I Anledning af en til Landbrugsmini­steriet rettet Ansøgning om Udstykning a f nogle til Aarhus Aa grænsende Jorder af Matr.-Nr. 20 a i Aaby Sogn havde Ministeriet gennem Stiftam tet begært Udtalelser af Aaby Sogneraad og Byraadet om, hvorvidt Aaløbet, hvis nu­værende Leje er forrykket et Stykke ind paa Kommunens Jorder, a f begge Parter anses som Skel mellem de to Kom­muner paa den omhandlede Strækning.

Efter a t have indhentet Erklæring a f Udvalget for Marselisborg, vedtog Byraadet ligesom Sogneraadet a t ud­tale, at man betragtede Aaløbet som Grænse mellem Kom­munens Markjorder under Marselisborg og Matr.-Nr. 20 a af Aaby, idet den omhandlede Forlægning af Aaløbet havde

fundet Sted, forinden Kommunen var blevet Ejer a f de nævnte Markjorder, formentlig som Følge a f Ekspropriation ved Anlæg af Statsbanelinien over Aaen.

15 1 — 1901. F ra Bestyrelsen for den danske Køb­stadforening var modtaget Meddelelse om, a t den i Hen­hold til en paa Repræsentantskabsmødet i Efteraaret given Bemyndigelse var indgaaet umiddelbart til Lovgivnings­magten med følgende Resolution:

»Idet Købstadforeningens Bestyrelse og Repræ­sentantskab gentager Byernes i en Række Resolutioner af Foreningen enstemmigt — dog med Undtagelse af Frederiksberg Kommune, for hvis Vedkommende ganske særlige Hensyn gøres gældende — hævdede Retfærdig­hedskrav paa en Kommuneskattelov, der tillader Kom­munerne a t beskatte Erhvervs- og Næringsdrift, som i samme drives dels af udenbys boende Personer, dels af Firmaer, Interessentskaber og Aktieselskaber, der kon­kurrere med de .skatteydende Borgere, samt fremhæver Ønsket om, a t Statsskatternes og Kommuneskatternes Paaligning ordnes efter ensartede Regler, udtale de Haabet om, at den forestaaende Skattereform iøvrigt maa blive gennemført med ligelig H ensyntagen til Byernes og Landkommunernes lige berettigede In ter­esser«.Toges til Efterretning.

15 2 — 1901. I Cirkulære af 3die d. M. til Byraadene og Handelspladsernes Kommunalbestyrelser havde samme Forenings Bestyrelse meddelt, at Spørgsmaalet om at søge udvirket en Revision af Købstadkommunallovens Bestem­melser vedrørende Valgret og Valgmaade i Anledning af de fra Byraadene modtagne Besvarelser a f Foreningens Cirkulære a f 14de April f. A. (se Byr. Forh . 1900, Mødet d. 26de April) havde været drøftet paa Repræsentantskabs­mødet i afvigte November Maaned, hvoi følgende Resolution vedtoges:

»I Erkendelse af, at de i Købstadkommunalloven indeholdte Regler om kommunal Valgret og Valgenes Foretagelse ere ufyldestgørende og langtfra udtøm­mende, anmoder Bestyrelsen og Repræsentantskabet i Henhold til Lovenes § 8 Foreningens Medlemmer om Samstemning til, at Bestyrelsen paa Foreningens Vegne indgiver Andragende til Regeringen om ad Lovgiv­ningsvejen at tilvejebringe fornøden Æ ndring i og Supplering af de i det omhandlede Anliggende gæl­dende Bestemmelser«.Byraadet vedtog for sit Vedkommende at meddele det

ønskede Samtykke.

39 og 4 0 — 1900. I Anledning af Andragende fra 2 Grundejere i Dannebrogsgade om Erstatning for den ved Gennemførelsen af Lundingsgade af Brolægningsvæsenet foretagne Nedrivning af en Del af Hegnet om deres Ejen­domme, vedtog Byraadet efter Indstilling af Udvalget for Brolægningsvæsenet at lade de paagældende Hegn sætte i samme Stand som den, hvori de befandt sig, da Kommunen lod dem nedrive.

45 — 1900. Aarhus Kioskselskab havde anmodet om, a t der m aatte blive det anvist en passende Plads til An­bringelse a f en Kiosk Nr. 2 i Nærheden af Hovedbane- gaarden.

E fter Forslag af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtog man at anvise Selskabet en Plads i Banegaardsgade, umiddelbart ved Hjørnet af Ryesgades østre Side.

(Se Mødet d. 21de Februar.)

63 — 1901. F ra Bestyrelsen for Aarhus tekniske Skole var modtaget Meddelelse om, a t der af Renterne for 1900 af »Prins Valdemars Fond« var uddelt følgende Stipendier:

Maskinkonstruktør Hans Chr. Christensen, Malersvend Carl Larsen og Malersvend Julius Laursen hver 60 Kr. til fortsat Ophold i Udlandet.

Bygningstegner Chr. Fr. Nielsen og Bygningstegner Andreas Jensen hver 50 Kr., Malersvend Axel Frederiksen, Malersvend Jens Ravriholt Jensen og Snedkersvend Henrik Ahnen henholdsvis 45, 40 og 35 Kr. til videre Uddannelse i København.

67 — 1901. Fra Havneudvalget forelaa Meddelelse om, at den aarlige Indberetning om Aarhus H avn i 1900 til Ministeriet for offentlige Arbejder i Henhold til Havnefor­valtningsreglementets § 19 under 1ste d. M. var indsendt til Ministeriet tillige med Oplysning om, at Havne- og Bro­pengene i forrige Aar havde udgjort 282,402 Kr. 21 Øre.

Toges til Efterretning.

75 — 1901. E fter Indstilling af Havneudvalget vedtog Byraadet at ansøge Ministeriet for offentlige Arbejder om Tilladelse til at anbringe en mindre Svingkran paa en af Søjlerne i det aabne Yareskur paa Midtermolen, hvortil Udgiften ifølge Havneingeniørens Overslag vilde andrage ca. 700 Kr., samt at henstille, a t Beløbet blev optaget i det til Ministeriets Godkendelse indsendte Overslag over Havnens Indtæ gter og Udgifter i indeværende Aar under en særlig Konto: 6 e.

Overensstemmende hermed blev der under 8de d. M. tilskrevet Ministeriet for offentlige Arbejder, og den ønskede Tilladelse meddeltes derefter af Ministeriet i Skrivelse til Amtet af 6te April, kommuniceret Byraadet under 10de s. M.

76 — 1901. Under Henvisning til, a t Bestemmelserne i Skoleloven af 24de Marts 1899 om en udvidet Undervis­ning i Byskolerne skulle træde i K raft i April Maaned d. A., havde Skolekommissionen anmodet Skoleudvalget om a t udvirke, at der opslaas 5 ny Lærer- og 5 ny Lærerinde­embeder saa betids, at de kunde besættes i Begyndelsen af April.

I Henhold hertil havde Skoleudvalget foreslaaet, a t der blev indstillet til Skoledirektionen, at de nævnte Em­

beder under Forbehold a f Ministeriets Approbation opslaas ledige med følgende Indtægter:

Begyndelsesløn: 1000 Kr.

ID

<15Sh

æ

Begyndelsesløn: 800 Kr.1100 — Efter 2 Aar: 900 —1600 — — 5 — 1060 —1900 — ’£ ' — 10 — 1320 —2000 —

<DSh£8 — 15 — 1350 —2400 — — 20 — 1500 —2700 — — 25 — 1800 —

— 10— 15— 20— 25

hvilken Lønskala dog kun gælder under Forudsætning af, a t det indsendte Skoleplansforslag erholder Ministeriets Approbation.

Byraadet tiltraadte Udvalgets Indstilling, hvorefter der under 9de d. M. blev tilskrevet Skoledirektionen det for­nødne. (Se Mødet d. I l t e April.)

Mødet den 14de Februar 1901.245 — 1899. E fter Indstilling af Udvalget for Mar­

selisborg vedtog Byraadet, at de Villaparceller Øst for »Fri­heden«, for hvilke Salgsprisen i Mødet d. 15de Juni 1899 (se dette) var fastsat til 3 Kr. pr. □ -A len iberegnet Be­taling for Vand-, Gas- og Kloakledninger, nu maatte ud­bydes til Salg for 2 Kr. 50 Øre pr. Q-Alen, imod at de eventuelle Købere skulde bidrage efter de sædvanlige Regler til Udgifterne ved Lægningen a f de nævnte Ledninger, naar Byraadet m aatte beslutte a t føre Saadanne ud til Kvarteret.

293 — 1900. F ra Kæmnerkontoret forelaa Genparten a f den foreløbige Optælling af det til statistisk Bureau ind­sendte Tællingsmateriale fra Folketællingen den 1ste d. M. Herefter udgjorde Kommunens Indbyggerantal den nævnte D ag 52,447, hvoraf i Aarhus Amts 2den Folketingskreds

32,332 og i den Del af Byen, som hører til 3die Kreds 20,115.

l s — 1901. E t Andragende fra Mølleejer Weis om U dstykning af Matr.-Nr. 2018 a af Bygrundene vedtog By­raadet, overensstemmende med Bygningskommissionens E r­klæring, ikke at anbefale af Hensyn til den ønskede Hjørne­parcels meget uheldige Figur.

2 1 — 1901. E t fra Amtet til E rklæ ring modtaget Andragende til Justitsm inisteriet fra Ejerinden af E jen­dommen Nr. 101 i Frederiks Allé om Ophævelse af Sund­hedskommissionens Forbud mod Anvendelse af et i E jen­dommen indrettet Kælderrum til stadigt Ophold for Men­nesker, vedtog Byraadet overensstemmende med Sundheds­kommissionens Erklæring ikke at anbefale.

18 1—'1901. Byraadet godkendte en Facadetegning for en Nybygning paa den i Mødet den 3die Januar til Murer Jacob Petersen solgte Byggegrund i Odensegade.

30 — 1901. Den ved Skatteopkræver Tøttrups Af­skedigelse d. 1ste Marts ledig blivende Skatteopkræverbe­stilling blev besat med Stævne- og Fogedvidne J. Poulsen Hedegaard, der af Kæmneren var indstillet som Nr. 1 af de 144 Ansøgere.

65 — 1901. E t Andragende fra en alderdomsunder­støttet Enke om Fritagelse for a t erlægge Afgift a f en Hund, der blev anvendt som Middel mod Gigtsmerter, blev overensstemmende med Politimesterens Anbefaling bevilget af Byraadet for et Aar.

79 —■ 1901. E fter Indstilling af Kirkegaardsbestyrelsen samtykkede Byraadet i, at der af Overskuddet paa Be­gravelsesvæsenets Konto fra forrige Aar m aatte overføres et Beløb af 2500 Kr. til indeværende Aars Regnskab i A n­ledning af forestaaende Regulerings- og Beplantningsarbejder paa en Del af det til Kirkegaard udlagte Areal Vest for Kirkegaardsvejen.

Mødet den 21de Februar 1901.398 — 1900. I Anledning af et Andragende fra Købere

af Byggegrunde ved de ny Gader paa Marselisborgterrænet omkring St. Paulskirke om, at det projekterede Anlæg mellem Marselisborg Allé og Strandvejen tillige med den planlagte Fortsættelse af Odensegade ned til sidst nævnte Yej maatte blive bragt til Udførelse i indeværende Foraar, havde Udvalget for Brolægning m. m. anbefalet, at man skred til Regulering og Beplantning af det nævnte Anlæg og samtidig anlagde den paatænkte Fortsættelse af Hei- bergsgade, Nord for Anlægget til Marselisborg Allé. Den a f Andragerne ønskede Yej i Fortsættelse a f Odensegade til Strandvejen var tidligere bevilget a f Byraadet og alle­rede delvist anlagt. — Idet Byraadet i Mødet den 31te f. M. billigede Udvalgets Forslag, vedtog man, forinden man skred til Arbejdernes Udførelse, at forelægge Sagen for Budgetudvalget til Erklæring med Hensyn til Tilvejebrin­gelse af de fornødne Udgiftsbeløb, der var anslaaede til henholdsvis 13,000 Kr. og 8,500 Kr.

Under 15de d. M. havde sidstnævnte Udvalg derefter udtalt, at det ikke mente a t turde modsætte sig, a t de ovennævnte Beløb stilledes til Disposition for Udførelsen af de omhandlede Arbejder.

Byraadet vedtog i Henhold hertil a t lade Arbejderne paabegynde og overgav Sagen til Brolægningsudvalget til videre Foranstaltning.

418 — 1900. I Anledning af et Opraab fra Over­bestyrelsen for de danske Skytteforeninger om at yde Bi­drag til den forestaaende 3die skandinaviske Skyttefest i København i 1901 vedtog Byraadet efter Forslag af Tvil- stedgaard at udsætte to Præmier, nemlig 2 Geværer af Model 1889 med en Ammunitionsbeholdning af 500 P a­troner til hvert. Udgiften hertil vil, under Forudsætning af, at Overbestyrelsen selv besørger Indkøbet, andrage 186 Kr.

15 3— 1901. F ra Bestyrelsen for den danske Køb­stadforening var modtaget et Cirkulære af 3die d. M., hvori Bestyrelsen i Anledning af en Henstilling fra Nysted By- raad om en Forandring af § 9 1ste Stk. i Lov af 23de Maj 1873 saaledes, at denne ogsaa kommer til a t omfatte Gæst- givemæringen, udbad sig Byraadets Erklæring om, hvor­vidt man m aatte anse en Æ ndring i nævnte Lovbestem­melse enten i indsnævrende eller udvidende Retning for ønskelig, eller om man m aatte ønske ‘den nuværende Til­stand opretholdt.

I Mødet den 7de d. M. blev Sagen overgivet til E r­klæring af det i Anledning af et andet Spørgsmaal ved­rørende Beværternæringen tidligere nedsatte Udvalg, be­staaende af Formanden, Laursen og Sabroe.

I Indstilling af 13de d. M. foreslog Udvalget, a t der svares Købstadforeningen saaledes:

»Byraadet mener, a t det er rig tig t — hvad der ogsaa er optaget i det i sidste Rigsdagssamling fore­lagte Forslag til Lov om Beværtning (Rigsdagstidendes Tillæg A, S. 2038 ff) § 5, jfr. § 1, — a t Gæstgiveri og Værtshushold behandles ens med Hensyn til Spørgs- maalet om Begrænsning af Antallet, m en at det staar Byraadene frit for at bestemme, om det vil have en Vedtægt, der begrænser Antallet.

Da det imidlertid tør ventes, a t Lovforslaget paa ny vil blive fremsat, og det formentlig ikke kan nytte a t søge en særlig Lovbestemmelse for dette Forhold, tror Byraadet ikke, at der er Grund til for Tiden at røre ved Bestemmelsen i Lov af 23de Maj 1873 § 9«.

Byraadet tiltraadte Indstillingen, hvorefter der linder 23de d. M. blev tilskrevet Bestyrelsen overensstemmende hermed.

29 — 1901. Efter at cand. med. Fanøe havde opsagt sin Stilling som 1ste Reservelæge paa Kommunehospitalet

til 1ste April d. A., og denne derefter havde været bekendt­gjort ledig, var der indkommet 7 Ansøgninger, der nu fore­laa med Overlægens Indstilling om at besætte Pladsen med nuværende 2den Reservelæge, cand. med. Vesterdal.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling og vedtog sam­tidig at besætte den saaledes ledig blivende 2den Reserve- lægepost med en af de ovennævnte Ansøgere, oand. med. F. Berg, der havde erklæret sig villig til at overtage samme.

37 — 1901. I Skrivelse af 9de f. M. havde Stads­lægen foreslaaet, at man som et nødvendigt Led i Foran­staltningerne mod mulig forefaldende Tilfælde af ondartet epidemisk Sygdom sikrede sig altid at have en uddannet Sygeplejerske til Raadighed til Betjening paa Epidemisyge­huset. Bestyrelsen for »det røde Kors« havde erklæret sig villig til at overtage Forpligtelsen til ved Sygdomstilfælde af nævnte A rt med kort Varsel at stille en af sine Syge­plejersker til Disposition imod en Godtgørelse af 200 Kr. om Aaret, hvilken Udgift Stadslægen anmodede Byraadet om at bevilge.

I Mødet den 17de f. M. blev Sagen overgivet Syge­husudvalget til Erklæring. Under 12te d. M. indstillede Udvalget, at Sagen blev ordnet paa den Maade, at der paa Kommunehospitalet blev ansat en Diakonisse, hvis Tjeneste skulde indrettes saaledes, a t hun altid kunde være til Dis­position for Epidemisygehuset i Tilfælde af ondartet smit­som Sygdom.

Byraadet tiltraadte dette Forslag.

45 —■ 1901. Byraadet bevilgede et af Aarhus Kiosk­selskab fremsendt og af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse anbefalet Andragende om Fritagelse for a t an­bringe Ur paa den paatænkte ny Kiosk ved Hovedbane- gaarden, imod at Selskabet forelagde Tegning over den hermed følgende Æ ndring i Bygningens Udseende.

(Se Mødet den 7de d. M.)

56 — 1901. E t Andragende fra forskellige Købere af

Byggegrande paa Marselisborgterrænet omkring Set. Pauls Kirke om Lempelse i Betalingsvilkaarene derhen, a t 90 pCt. a f Købesummen forbliver indestaaende i Ejendommen og forrentes og afdrages med 8 pCt. om Aaret, medens der nu fordres en Udbetaling a f 20 pCt. og Amortisation af Basten med 10 pCt. om Aaret, vedtog Byraadet efter ind­hentet Erklæring fra Budgetudvalget ikke a t imødekomme.

82 — 1901. I Skrivelse af 18de d. M. havde Be­styreren af Marselisborg Kostskole, eand. theol. Gudme, andraget om, at Marselisborg Hovedbygning med Grund, Gaardspladser og Have, i alt ca. 10 Tdr. Land, maatte overdrages til ham i Anledning af en paatæ nkt Udvidelse a f Skolen for en Købesum af 100,000 Kr. og bl. a. paa følgende nærmere Vilkaar: 50,000 Kr. udbetales, saa snart 1ste Prioritet er ordnet, dog senest I l te Jun i 1903, medens50,000 Kr. forbliver indestaaende paa 2den Prioritet til4 pCt. p. A. næst 1ste Prioritet, der ikke maa overskride Halvdelen af Ejendommens Taksationsværdi. I Tilfælde af Køberens Død eller Ejerskifte har Kommunen Forkøbsret til Ejendommen med alt Tilbehør for en Pris overensstem­mende med Skolens Værdi som saadan til det paagældende Tidspunkt.

Byraadet mente ikke at kunne indlade sig paa den foreslaaede Handel.

91 — 1901. Efter Indstilling af Vandværksudvalget blev Leverancen af 100 Stkr. Vandmaalere overdraget F ir­maet Bruun & Sørensen, der ved Licitationen havde ind­givet det tredje laveste Tilbud, for et samlet Beløb af 4252 Kr. 5 Øre.

Mødel den 28de Februar 1901I Borgmesterens Sygdomsforfald lededes Forhand­

lingerne i dette Møde af E tatsraad Meyer. Stiftamtets Sanktion herpaa er senere meddelt under 6te Marts.

309 — 1900. I Andragende til Skoleudvalget havde pensioneret Overlærer J. J . Olsen anholdt om, at der maatte udbetales ham fuld Lønning for Januar Maaned d. A., uagtet han fra 1ste Januar var afskediget med Pension, idet han gjorde gældende, a t den Omstændighed, a t Lærer­lønningerne udbetaltes forud for en Maaned ad Gangen, havde medført, at han i Aarenes Løb havde vænnet sig til a t betragte den d. 1ste i hver Maaned hævede Løn som gældende for den forudgaaende Maaned og derfor var kommen i Forlegenhed ved ikke at modtage nogen Lønning d. 1ste Januar.

Overensstemmende med Skoleudvalgets Indstilling fandt Byraadet dog ikke Anledning til at imødekomme dette An­dragende.

400 — 1900. E fter at Byraadet under 17de December havde indsendt til Amtet et foreløbigt Udkast til Overens­komst mellem Amtsraadet og Byraadet angaaende forskel­lige Forhold vedrørende Amts- og Købstadkommunen (se Mødet d. 6te Decbr. 1900), havde Amtsraadet under 19de f. M. tilstillet Byraadet et Forslag til Overenskomstens Af­fattelse og udbedt sig meddelt de Bemærkninger til samme, hvortil Byraadets delegerede maatte finde Anledning. Under 8de d. M. blev der i Henhold hertil tilskrevet Amtsraadet med Forslag til enkelte Æ ndringer i det forelagte Udkast, hvilke blev drøftede i et d. 19de d. M. a f Eaadenes dele­gerede afholdt Møde. I den ved denne Lejlighed vedtagne Affattelse blev Overenskomsten derefter indstillet til de re­spektive Eaads Approbation. Paa Amtsraadets Vegne sam­tykkede dettes delegerede i, a t Amtsraadssalen straks blev stillet til Byraadets Disposition til Udvidelse af Politi­stationen, imod at Raadhussalen blev indrettet til Benyt­telse for Amtsraadet, indtil det nye Ting- og Arresthus kan tages i Brug.

E fter at Byraadet havde modtaget Meddelelse om, at Amtsraadet i Møde Dags Formiddag havde tiltraadt Over­

enskomsten, blev denne ogsaa godkendt af Byraadet. (Se Tillægget.)

24 — 1901. Efter derom foreliggende Andragende fra H. G. Friderichsen, der siden 1ste Juni 1900 har været an­sat som Regnskabsassistent paa Brolægningsvæsenets Kontor med en aarlig Løn af 1000 Kr., blev der tilstaaet ham Pensionsret fra 1ste Jan. d. A. at regne efter Reglerne i Pensionsreglementet a f 12te April 1894 med Tillæg a f 6te April 1899.

59 — 1901. Efter Vandværksudvalgets Indstilling blev et Andragende fra »Aarhus Haveklub« om Vandledning til Havelodderne Nr. 27 og 28 paa Aarhus Mark bevilget, imod at Foreningen underkaster sig de i lignende Tilfælde sædvanlig opstillede Vilkaar, nemlig:

1. A t Andrageren selv bekoster Anlæggets Udførelse;2. a t Ledninger og Haner kun maa anbringes efter forud-

gaaet Anmeldelse til Vandværket, efter dettes nærmere Bestemmelser og under dettes Kontrol;

3. at Vandafgiftens Størrelse bestemmes ved Vandmaaler;4. at Andrageren er ansvarlig for Afgiftens Erlæggelse;5. a t Andrageren vedligeholder Ledninger og Haner, saa

at intet Vandspild finder Sted;6. at de af Regulativets Bestemmelser, der kunne finde

Anvendelse, blive iagttagne.

85 — 1901. Grennem Amtet var m odtaget nogle Af­tryk af Indenrigsministeriets Cirkulære af 14de d. M. ved­rørende Loven af 7de d. M. om Valgene til Rigsdagen, af hvilken at Antal Særtryk medfulgte.

Toges til Efterretning.

Mødet den 14de Marts 1901.432 — 1899. Formanden meddelte, a t der under 5te

d. M. fra Amtet var modtaget Kommunikation af Inden­

rigsministeriets Skrivelse af 2den d. M., hvormed frem- sendtes Landbrugsministeriets Bemærkninger til Udkastet til den ny Skattevedtægt, for saa vidt angik den til Grund for samme liggende Skattehartkornsberegning.

Efter at Sagen havde været overgivet Landinspektør Sørensen til Berigtigelse af de af Landbrugsministeriet paa­pegede Unøjagtigheder i Beregningen, og de heretter nød­vendige Rettelser i Vedtægten vare bievne foretagne, var denne under 8de d. M. bleven tilbagesendt Amtet.

Toges til Efterretning.(Se i øvrigt Mødet d. 10de Januar.)

474— 1899. I Anledning af det under 21de Sep­tember f. A. til Justitsm inisteriets Approbation indsendte Udkast til en ny Sundhedsvedtægt (se Mødet d. 13de Sep­tember f. A.) havde nævnte Ministerium under I l te Decbr. tilskrevet Stiftam tet saaledes:

»Efter at det med Hr. Kammerherrens Erklæring af 29de September d. A. hertil indsendte, af Byraadet i Aarhus vedtagne Udkast til en ny Sundhedsvedtægt for Aarhus har været gjort til Genstand for Overvejelse i Justitsministeriet, har man fundet Anledning til at bemærke følgende:ad § 1. Da den for Kunstvej distriktet ved kgl. Re­

solution af 7de December 1898 hjemlede Und­tagelsesstilling, hvorefter dette D istrikt skal være ganske uden for Sundhedsvedtægtens Omraade, ikke fremtræder tilstrækkelig tydeligt ved den hertil sig­tende Bestemmelse under A, 3die Stykke, sammen­holdt med Bestemmelsen om B-Distrikterne i Para­grafens Slutning, m aatte det foretrækkes, at Be­stemmelsen, med Henvisning til den kongelige Resolution og fornøden Omredaktion, anbringes straks efter Indledningens første Sætning,

ad § 4. I første Stykke, sidste Punktum, bør efter »valgte Medlemmer« indsættes »og Funktionærer«, og foran »Bemyndigelse« bør indsættes »skriftlig«,

hvorhos der efter * Kommissionen« henstilles indsat »eller dens Formand«,

ad § 7. Det skønnes at være en for vidt gaaende Fordring at kræve baade »Omgærding og Dæksel«,

ad § 12. I første Stykke, 5te Punktum , henstilles »Brønd« ændret til »Rensebrønd«.

ad § 14. Det henstilles, om denne Bestemmelse ikke burde indskrænkes til kun at omfatte A-Distrikterne.

ad § 19. Bestemmelsen i 2det Stykke, 2det Punktum (»Spande eller lign. maa ikke udskylles i Vadske- kældere eller i Vadskehuse«), bør som for vidt- gaaende udelades.

I 3die Stykke m aatte Bemyndigelsen for Sund­hedskommissionen til a t forlange G-aardspladserne belagte med Cementbeton eller Asfalt indskrænkes til at omfatte »Ejendomme med indskrænket G-aards- plads, til hvilken flere Familier have Adgang«.

Da Forbeholdet i Slutningen a f denne P ara­graf, under Hensyn til de til Dels tilsvarende Be­stemmelser i det vedtagne Tillæg af Politivedtægten, vil kunne virke vildledende, vil det være rettest, a t der til dette Forbehold føjes, »jævnfør i øvrigt Bestemmelserne i Politivedtægtens 3die Afsnit om den offentlige Renlighed«,

ad § 20. Da Tilføjelsen si hvert Fald fra de daglige . . . . Oplagssteder for Fødemidler«, efterlader Tvivl om selve Hovedreglens Udstrækning, maatte man anse det for rettest, a t den udelades, eventuelt saa­ledes at der forbeholdes Sundhedskommissionen Ret til at dispensere fra Afstandsbestemmelsen. 3die Punktum henstilles affattet saaledes: »Ved N ybyg­ninger skal der, for saa vidt den for Byggearbej­derne lagte og i øvrigt med Bygningslovgivningen stemmende Byggeplan efter Sundhedskommissionens Skøn tillader det, iagttages en Afstand af 5 Alen«,

ad § 26. Idet Ministeriet maa kræve, a t der for de Paragrafens 2det Stykke omhandlede Desinfektioner

bør gælde samme Eegel med Hensyn til Desinfek­tionsmidlernes Bekostning som i de i 3die Stykke ommeldte Tilfælde, maatte Ordene »paa vedkom­mendes egen Regning« udgaa, medens Bestemmelsen om Udlevering paa offentlig Bekostning af Desin­fektionsmidler i 3die Stykke kunde tilføjes i et nyt Stykke som gældende samtlige i Paragrafen om­handlede Tilfælde,

ad § 27. Da Paragrafens 1ste Stykke saa vel med Hensyn til Tilfældet »et større A ntal Mennesker« og med Hensyn til Udtrykket »efter Omstændig­hederne flere« er for ubestemt affattet for en Be­stemmelse, der haandhæves med Straf, bør der i Stedet for »efter Omstændighederne flere« sættes »efter Sundhedskommissionens Forlangende«, me­dens Tilfældet »et større Antal Mennesker« bør ud­tages og tilføjes som et særligt Punktum i 1ste Stykke: »Samme Fordring kan Sundhedskommis­sionen stille med Hensyn til Ejendomme, hvori et større Antal Mennesker« o. s. v.

Med Hensyn til Udtrykket »Kloak« i Para­grafens 2det Stykke undlader man ikke at henlede Opmærksomheden paa, at disse formentlig ikke findes i B-Distrikterne, i hvilken Henseende en Ud­talelse derfor imødeses,

ad § 29. Idet Udtrykket i 1ste Stykke »de bebyggede Dele af A-Distrikterne« er for ubestemt, maatte enten Omraadet for Reglen nærmere præciseres, eller der m aatte i Paragrafen optages en nærmere Angivelse af, at og hvorledes det for de enkelte Omraader forud bestemmes og meddeles vedkom­mende, at Terrænet henhører under vedkommende Kategori.

Med Hensyn til det i 2det Stykke, sidste Punktum, benyttede Udtryk »i en Højde af IV2 Alen« m aatte det oplyses, hvor vidt der herved

sigtes til et Maksimums- eller Minimums-Maal, hvilket maatte finde Udtryk i Affattelsen.

Endelig maatte det bestemmes, hvem der skal udføre Arbejdet ved den i 4de Stykke, 2det Punk­tum, ommeldte Tømning og Tæthedsprøve.

ad § 32. Da flere af de i Paragrafens 1ste Stykke ommeldte Næringsbrug ikke findes omtalte i Lov 10de Marts 1852 § 1, bør Henvisningen hertil ude­lades. Da derhos Slutningen af dette Stykke skønnes at være temmelig vidtrækkende, bør sidste Sætning affattes saaledes: »for saa v id t deres Til­virkning og Bearbejdelse medfører Udvikling af sundhedsskadelige Luftarter eller betydelig Stank«, jfr. den ældre Vedtægts § 30.

ad § 34. I 2den Linie bør, da der er Spørgsmaal om Krav med Hensyn til selve Stedet for Anlægget, »saasom« ombyttes med »nemlig«, saaledes a t Be­stemmelsen faar en udtømmende K arakter. Derimod er der intet til Hinder for, at der eventuelt sker ønskelige Tilføjelser til de opregnede Næringsbrug.

I Paragrafens 6te Stykke bør saa vel Ordene »eller til Ulempe for Omgivelserne« som Bestem­melsen om, at Sundhedskommissionen kan fordre bestaaende Oplag helt fjernede, udelades som for vidtgaaende.ad § 35. Med Hensyn til et direkte hertil ind­kommet, blandt Sagens Bilag værende Andragende imod denne Bestemmelse maatte m an udbede sig Byraadets Erklæring, idet man bemærker, at Mini­steriet, saafremt Ordet »forulemper« ombyttes med »volde sundhedsskadelig Ulempe for« vilde finde Bestemmelsen uden Betænkelighed,

ad § 36. Idet Udtrykket »de i § 34 nævnte og lig­nende Næringsbrug« i 1ste Stykke ikke kan anses for heldigt, jfr. ogsaa Forholdet t i l Paragrafens 3 die Stykke, henstilles Paragrafens 3 første Stykker sammendragne i følgende Affattelse: »Fra de i §§ 32

og 34 omhandlede Næringsbrug skal Afløbet i A-Di- strikterne føres gennem lukkede Ledninger til of­fentlig Kloak. Ildelugtende Afløb fra Næringsbrug maa ikke ledes i Rendestene eller Vejgrøfter. Affald fra de i §§ 32 og 34 nævnte Virksomheder skal., for saa vidt« o. s. v.

ad § 39. Med Hensyn til Bestemmelsen i 2det Stykke, 1ste Passus, skal man udbede sig Oplysning om,, hvor vidt der forefindes Saadant Forhold, lovligt efter den hidtil gældende Vedtægt, hvori Bestem­melsen vilde gribe ind. Bestemmelsen i 4de Stykke om, at Hestestalde ikke maa indrettes uden Sund­hedskommissionens Tilladelse, henstilles indskrænket til kun at omfatte A-Distrikterne, hvorhos sidste Stykke henstilles affattet omtrent saaledes: »Sund­hedskommissionen skal være berettiget til, hvor til­stedeværende Misligheder, enten paa Grund af ved­kommendes fortsatte Overhørighed eller paa Grund af lokale Forhold, ikke lade sig afhjælpe, ganske at forbyde Kreatur- og Hestehold«,

ad § 49. Bestemmelsen om, at der til Fordrivelse af Rotter, Mus og andet Utøj kun maa anvendes Fælder, bør omformes til et Forbud mod at benytte giftige Stoffer som Fordrivelsesmiddel, hvorhos Udtrykket »Smaakreaturer« — jfr. herved § 19, 4de Stykke — bør nærmere defineres,

ad § 53. Bestemmelsen i 2det Stykke bør som for vidt gaaende udelades,

ad §§ 54 og ff. Da § 55 efter sit Indhold, derunder ogsaa Bestemmelsen om Stempling i 3die Stykke, kun omfatter indført Kød, mangler der saaledes og maa indføjes nærmere udformede Bestemmelser om Stemplingen af Kød af de i Slagtehuset slagtede Dyr.

ad § 56. Idet Forbudsbestemmelserne i fste Stykke ere for vidt rækkende og ikke ville kunne undlade at hidføre Vanskeligheder for de danske Myndig­

heder, bør de, i Overensstemmelse med de ældre Vedtægtsbestemmelser, omformes der hen, at For­handling af Kødet af de i § 54 nævnte Dyr, der indføres i røget eller saltet Tilstand, kan af Sundhedskommissionen gøres afhængig af, at For­handleren til enhver Tid paa Forlangende tilveje­bringer antagelig Oplysning om, a t Kødet paa fyldestgørende Maade er undersøgt og befundet sundt.

ad § 58. Efter »ikke« i 4de Linie foroven bør ind­føjes »særskilt«, hvorhos efter »indføres i Staden« bør sættes »for a t forhandles eller forarbejdes til Forhandling«.

Naar det dernæst forlanges, at hver Sending skal være plomberet og ledsaget af Dyrlægeattest med Hensyn til Sendingens Beskaffenhed, ses det ikke at være fornødent yderligere at kræve Plomber eller andet Mærke paa enhver Pølse til Konstatering af Tilvirkningsstedet, især da der ikke med Hensyn til de i Købstaden selv tilvirkede Pølser kræves Saadant Mærke.

Hvad angaar Bestemmelsen om Erlæggelse af Afgift for Aabningen af Sendinger bemærkes, at Afgiften bør optages i selve Vedtægten, jfr. til Eksempel Bekendtgørelse 29de November 1897 Nr. 43 i Lovtidende B.

Da den af Byraadet vedtagne Tilføjelse til 1ste Stykke angaaende Depositum fra udenbys Pølsefabrikanter er for vidt gaaende, maa Mini­steriet kræve den udeladt.

Endelig m aatte der til Paragrafen føjes en Bestemmelse om Undtagelse for hermetisk henkogte Sager og Kødekstrakt,

ad § 60. Det bør ved »Opbevaringssteder« i P ara­grafens første Linie præciseres, at Talen kun er om Opbevaringssteder for det til Forhandling be­stemte Kød, hvorhos man med Hensyn til, at For­

dringerne til Væggene i Paragrafens første Stykke skærpes, sammenholdt med Tillæg af 1ste Marts 1894 § 6, forudsætter, at der kun sigtes til frem­tidigt indrettede Lokaler.

I Paragrafens 4de Stykke, 2den—3die Linie, bør Ordene »tilvirkes, opbevares eller forhandles« ændres til »tilvirkes til Forhandling, forhandles eller opbevares til saadan Tilvirkning eller Forhandling«.

Ordene »maa kun indrettes med Sundheds­kommissionens Tilladelse og efter de Forskrifter, som Kommissionen finder det nødvendigt at give derom« m aatte ønskes ændret saaledes: »maa, for saa vidt de ikke fyldestgøre de i denne Paragrafs 1ste og 2det Stykke opstillede Fordringer, kun indrettes efter de Forskrifter, som Kommissionen finder det nødvendigt at give derom«.

Med Hensyn til den mod Forbudsbestemmel­serne i 4de Stykkes 2det Punktum fremkomne Ind­sigelse fra Aarhus Slagterforening skal man be­mærke, at medens Ministeriet maa finde over­vejende Betænkelighed ved at forbyde en Slagter at forhandle sit 2den Kl. Kød, fordi han tilvirker og sælger Pølser, vil man derimod intet have at erindre imod, at det forbydes i Tilvirkningslokalet a t have 2den Klasses Kød, og ej heller imod, at det bestemmes, at naar en Slagter er straffet for a t overtræde enten dette sidste Forbud eller Be­stemmelserne i § 57, kan Sundhedskommissionen meddele ham Forbud i det i Udkastet foreliggende Omfang.

ad § 61. I 1ste Stykke bør »uden Sundhedskommis­sionens Tilladelse« ændres til »før end Sundheds­kommissionen har godkendt Valget af Pladsen og Planen for Anlægget«,

ad § 65. Paragrafens sidste Punktum bør som for vidt gaaende udelades,

ad § 66. Bestemmelsen om Suspension af Udvalg under

smitsomme Sygdomme bør, idet de i Lov af 31te Marts d. A. om Foranstaltninger mod Udbredelse af smitsomme Sygdomme i saa Henseende inde­holdte Regler maa anses for udtømmende, udelades,

ad § 67. Ordene »eller Opbevaring« i 13de Linie bør udgaa.

ad § 69. »Beboelseslejligheder« bør ændres til »Leje­boliger«, og U dtrykket »at være usunde eller uskik- kede til Beboelse eller Ophold« erstattes med »paa G-rund af Usundhed at være aldeles uskikkede til Beboelse«, hvorhos der efter »skriftligt« bør ind­sættes »og ledsaget af Grunde«.

Med Hensyn til Paragrafens 3die Stykke om Sundhedskommissionens Tilsyn med »Tyendekamre« bemærkes, at da der ikke gælder særlige Forskrifter om Tyendekamres Indretning, og det foreslaaede Tilsyn saaledes uden at gøre virksom Nytte vil medføre Ulemper saa vel for Husbond som for Tyendet, maa man anse det rettest, at Ordene »Tyendekamre samt« udelades,

ad § 70. Idet Ministeriet maa formene, at en Bestem­melse som den foreslaaede bør have til Forudsætning, at der i Bygningslovgivningen findes tilsvarende Bestemmelser om Minimalfordringerne til Beboelses­rum, og idet Saadanne for Aarhus Yedkommende til en vis Grad findes i Bygningsvedtægt af 27de September 1895 §§ 34 og 35, henstilles det i Stedet for den foreslaaede § 70 at indsætte en Bestemmelse om, a t det er forbudt til Beboelse a t anvende Rum, der ikke fyldestgøre de i Bygningslovgivningen til enhver Tid indeholdte Fordringer til Beboelsesrum,

ad § 75. E fter »skriftlig« i 2det Stykke, 2det Punk­tum, bør indsættes »og ledsaget a f Grunde«,

ad § 77. 1ste Stykkes 2det Punktum bør som for vidt gaaende udelades,

ad §§ 85—93. Idet Indholdet af disse Paragrafer enten er en Gengivelse af Bestemmelser, der findes op­

tagne i Lov af 31te Marts d. A. oin Foranstalt­ninger mod Udbredelse af smitsomme Sygdomme, eller, for saa vidt de indeholde Afvigelser herfra, ikke kunne tilstedes, bør de udelades og erstattes med en Henvisning til fornævnte Lov.

ad § 98. Der bør tilføjes en Henvisning til Regulativ for Behandling af Lig af 23de Juni 1892.

ad § 102. Ordene »eller kan antages at ville kunne blive benyttede som« bør udelades,

ad § 104. Medens Ministeriet i øvrigt intet finder at erindre mod den foreslaaede Affattelse af Paragrafens 1ste Stykke, maa man ønske Bestemmelsen nærmere udført, dels ved udtrykkelig Præcisering af, hvad der forstaas ved henholdsvis Sommer- og Vinter- maaneder, dels med Regler for det Tilfælde, at der, siden Bygningen er kommen under Tag, er hen- gaaet dels Sommer- dels Vintermaaneder, jfr. til Eksempel Bestemmelserne i Bygningsvedtægten for Svendborg af 9de Februar f. A., § 35.

ad § 105. Det bør i Paragrafens 1ste Stykkes 2det Punktum finde Udtryk, at Sundhedskommissionens Godkendelse ikkun gaar ud paa, at Sundhedsved­tægtens Bestemmelser ere fyldestgjorte,

ad § 106. Da denne Bestemmelse er saaledes forandret i Forhold til den tilsvarende Bestemmelse i den ældste Vedtægt (§ 84), a t den mulig vil kunne for­staas saaledes, at Dispensation ikke, selv om By­raadet udtaler sig derfor, kan meddeles, saafremt Sundhedskommissionen ikke er enig deri, maatte man ønske henstillet til Byraadet, om denne Af­fattelse ønskes bibeholdt,

ad § 107. Da en Rentefod af 5 pCt. for disse Laan efter Omstændighederne vil kunne være for høj, m aatte der ønskes indsat foran 5 pCt. Ordet »indtil«,

ad Slutningsbestemmelsen. Bestemmelsen om den nye Vedtægts Træden i K raft maatte udfyldes.

Endnu bemærkes med Hensyn til, at det i flere

Paragrafer er foreskrevet, at visse Foranstaltninger skulle gennemføres ved »Ombygning«, a t der til Forebyggelse af Tvist i saa Henseende udtrykkelig bør bestemmes, for Eksempel ved Indsættelse af et næstsidste Stykke i § 4, at naar det i Sundheds­vedtægten er foreskrevet, at en Foranstaltning skal gennemføres i Tilfælde af Ombygning, bestemmer Sundhedskommissionen, hvor vidt e t forefaldende Byggeforetagende har en saadan Karakter, a t ved­kommende Bestemmelse er anvendelig.Ved at meddele foranstaaende til behagelig E fter­

retning og videre Bekendtgørelse for Byraadet, for­venter man at modtage Meddelelse om Raadets Beslut­ninger med det indesluttede tilbage.«

Denne Skrivelse, der ved Amtets Paategning af 14de December var tilstillet Byraadet, blev i Mødet den 20de s. M. overgivet vedkommende Udvalg til Erklæring. F ra dette Udvalg forelaa i Mødet den 31te Jan u ar Forslag til Besvarelse af Ministeriets Bemærkninger, hvilke blev til­traadte af Byraadet.

Under 6te f. M. blev Sagen derefter tilbagesendt Amtet med saalydende Skrivelse:

»Ved med Bilag at tilbagesende den med det ærede Stiftamts Paategning af 14de December f. A. til E r­klæring modtagne Skrivelse fra Justitsm inisteriet a f I l te s. M., hvori indeholdes Bemærkninger til det af B y­raadet vedtagne Udkast til en ny Sundhedsvedtægt for Aarhus, skal Byraadet tillade sig a t y tre følgende og under væsentlig Hensyntagen til Justitsm inisteriets Bemærkninger foreslaa nedennævnte Æ ndringer i det nævnte Udkast.ad § 1. E fter Ordet »omfatter« i 1ste Linie indsættes

»med Undtagelse af det i den kongelige Resolution af 7de December 1898 omtalte Kunstvej distrikt.« — og Side 4 udgaar 2det Stykke,

ad § 4. I første Stykke, sidste Punktum , indsættes

efter »valgteMedlemmer« Ordene >ogFunktionærer«, foran »Bemyndigelse« Ordet »skriftlig«, efter »Kom­missionen« Ordene »eller dens Formand«. Til §’en føjes som sidste Stykke: »Naar det i denne Ved­tæ gt er foreskrevet, at en Foranstaltning skal gen­nemføres i Tilfælde af Ombygning, bestemmer Sund­hedskommissionen, hvor vidt et forefaldende Bygge­foretagende har en saadan Karakter, at vedkommende Bestemmelse er anvendelig.«

ad § 7. Ordene »tæt og forsvarlig Omgærdning og Dæksel« forandres til »fast Dæksel eller forsvarlig Omgærdning«.

ad § 12. I første Stykke, næstsidste Punktum, for­andres »Brønd« til »Rensebrønd«.

ad § 14. Paragrafens Begyndelse affattes saaledes: »I A-Distrikterne kan Sundhedskommissionen, hvor . . .«

ad § 19. Ministeriet har begært Bestemmelsen om Udskylning af »Spande og lignende« i Vadske- kældere eller Vadskehuse udeladt. Idet bemærkes, a t Byraadet ikke har tænkt paa »Spande« i Al­mindelighed, men paa Klosetspande og lignende Be­holdere, vilde man henstille, om Bestemmelsen med den Æ ndring, a t »Spande« forandres til Kloset- s p a n d e « , kan beholdes.

I 3die Stykke indsættes efter »brolægges eller« Ordene »for saa vidt angaar Ejendomme med ind­skrænket Gaardsplads, til hvilken flere Familier have Adgang«.

Til Paragrafens sidste Stykke føjes »jfr. i øvrigt Bestemmelserne i Politivedtægtens 3die Afsnit om den offentlige Renlighed«,

ad § 20. Denne Paragrafs 2det Punktum er i det væsentlige overensstemmende med den nu gældende Vedtægts § 20, men Byraadet har ikke noget imod, at Sætningen »i hvert Fald fra de daglige Opholds­værelser, Sovekamre, Spisekamre, Køkkener og andre Oplagssteder for Fødemidler« udgaar. Sidste Punk-

tmn foreslaas affattet saaledes: »Ved Nybygninger skal der, for saa vidt den med Bygningslovgivningen stemmende Byggeplan efter Sundhedskommissionens Skøn tillader det, iagttages en Afstand af mindst 5 Alen.

Sundhedskommissionen kan, hvor Forholdene an­befale det, dispensere fra Afstandsbestemmelserne«,

ad § 26. Byraadet tiltræder, om end ikke udeD Be­tænkelighed Ministeriets Bemærkning om, at Des­infektion i de i Paragrafens 2det Stykke omhand­lede Tilfælde bør ske paa offentlig Bekostning, men vil henstille, a t Desinfektion af andre Grunde end de i Lov a f 31te Marts 1900 omhandlede Sygdomme sker paa Vedkommendes egen Bekostning.

I Paragrafen foreslaas i Henhold hertil følgende Forandringer:

I 2det Stykke udgaar Ordene »paa vedkommen­des egen Bekostning« samt sidste Punktum.

2det Punktum i 3die Stykke danner et nyt (4de) Stykke og Ordene »i disse Tilfælde« forandres til •»i de foranførte Tilfælde«.

Som 5te Stykke henstilles indsat følgende:»Sundhedskommissionen kan, naar den af andre

end de ovennævnte Grunde, for Eksempel stærk Varme, finder det nødvendigt, paabyde, a t der paa Vedkommendes Bekostning foretages Desinfektion i de samme Lokaliteter, som ere nævnte i Paragrafens 2det Stykke«. Saafremt Ministeriet maatte mene, a t Desinfektionen ogsaa i disse Tilfælde maa ske paa offentlig Bekostning, ønsker m an Stykket ude­ladt.

Sidste Punktum i 3die Stykke danner et nyt Stykke.

ad § 27. Paragrafens Begyndelse affattes saaledes: »I enhver Ejendom, hvor der findes Gæstgiveri, Beværtning, Forsamlingslokaler og lignende, skal der i selve Gaarden findes et eller efter Sundheds­

kommissionens Paabud flere Pissoirer, som skulle holdes rene og fri for Lugt. Samme Fordring kan Sundhedskommissionen stille med Hensyn til E jen­domme, hvori et større Antal Mennesker daglig er beskæftiget.

I A-Distrikterne skulle som Regel o. s. v.« ad § 29. Begyndelsen af Paragrafen foreslaas affattet

saaledes: »Møddingssteder til Opsamling af dyriske Gødningsstoffer maa paa bebyggede Grunde i A-Di­strikterne o. s. v.«

Højdeangivelsen i 2det Stykke, 4de Linie f, n., »lVs Alen« foreslaas forandret til »mindst l 1/* Alen«, hvorved bemærkes, at en Højde af IV2 Alen for Sidevæggene, som foreslaaet i Udkastet, mulig er for meget at forlange over alt.

I 4de Stykke, 2den Linie, forandres »50« til »60«— da man er gjort opmærksom paa, at 50 Kubikfod, som Udkastet foreslaar, flere Steder kunde blive vel lidt — og i næstsidste Linie tilføjes efter »An­ledning« »paa Ejerens Bekostning«,

ad § 32. Begyndelsen affattes saaledes:»Følgende for de omboendes Sundhed skadelige

Næringsveje, nemlig o. s. v.«I 8de Linie indsættes efter »Kradsuldsfabrikation«

Ordet »maa«. Ordene »betydelig Forurening« og Stykket ud forandres til »Udvikling af sundheds­farlige Luftarter eller betydelig Stank.«

ad § 34. Ordet »saasom« i 2den Linie forandres til »nemlig«.

I 6te Stykke udgaa Ordene »eller til Ulempe for Omgivelserne« samt »fordre disse Oplag fjernede, eller«.

ad § 35. E fter de foreliggende Omstændigheder ønsker Byraadet at forlade Udkastets Affattelse og at be­holde den nu gældende Bestemmelse i § 33 i Ved­tægten af 15de Januar 1887.

Paragrafen foreslaas altsaa affattet saaledes:

»Ålle Fabrikker og industrielle Anlæg samt alle Oplag af ildelugtende Genstande skulle være ind­rettede og drives paa en Maade, der saa lidt som mulig forulemper de omboende eller Publikum, og Sundhedskommissionen skal være bemyndiget til at give de til Efterkommelse heraf fornødne Forbud eller Paalæg«,

ad § 36. I Stedet for de 2 første Stykker og de 2 første Ord i 3die Stykke sættes:

»Fra de i §§ 32 og 34 omhandlede Næringsbrug skal Afløbet i A-Distrikterne føres gennem lukkede Ledninger til offentlig Kloak. Ildelugtende Afløb fra Næringsbrug maa ikke ledes i Rendestene eller Vejgrøfter. Affald fra de i §§ 32 og 3 4 .. .«

ad § 39. D et bemærkes, at der ikke her i Byens A-Distrikter findes Kreaturstalde under beboede Vaaningshuse eller i Kældere.

I 4de Stykke, Linie 2, indsættes efter »maa« »i A-Distrikterne.«

Sidste Stykke affattes saaledes: »Sundhedskommissionen skal være berettiget til,

hvor tilstedeværende Misligheder, enten paa Grund af vedkommendes fortsatte Overhørighed eller paa Grund af lokale Forhold, ikke lader sig afhjælpe, ganske at forbyde Kreatur- og Hestehold«,

ad § 49. I 3die Linie forandres Ordene »kun« og >Fælder« til henholdsvis »ikke« og »giftige Stoffer«.

Efter »Smaakreaturer« i 4de L inie sættes »(Ka­niner, Fjerkræ og lignende)«,

ad. § 53. Sidste Stykke udgaar, saafrem t Ministeriet ikke maatte mene, at det kan beholdes, naar sidste Sætning »naar den dertil finder Anledning« for­andres til »naar der paa Produktionsstedet hersker epidemiske Sygdomme«,

ad § 54. E fter 1ste Stykke tilføjes:»Efter Slagtningen forsynes Kødet, for saa vidt

det er fundet tjenligt til Menneskeføde, med et a f

Byraadet bestemt Mærke, der er forskelligt, eftersom Kødet er fuldstændig sundt (1ste Klasses Stempel) eller det kun er spiseligt efter stærk Kogning eller Stegning (2den Klasses Stempel)«,

ad § 56. 1ste Stykke forandres til:* Forhandling af Kød af de i § 54 nævnte Dyr,

der indføres i røget eller saltet Tilstand, kan af Sundhedskommissionen gøres afhængig af, at For­handleren til enhver Tid paa Forlangende tilveje­bringer antagelig Oplysning om, a t Kødet før Røg­ningen eller Saltningen paa fyldestgørende Maade er undersøgt og fundet sundt«,

ad § 58. E fter »ikke« i 4de Linie for oven indføjes:. »særskilt« og efter »Staden« i 5te Linie: »for at forhandles eller forarbejdes til Forhandling«.

Det henstilles at beholde Bestemmelsen om, at de indførte Pølser skulle være forsynede med Plombe eller andet Mærke.

Ordene i Slutningen af 1ste Stykke: »af By­raadet fastsat Afgift« forandres til »Afgift a f 1 Krone«.

I Stedet for Bestemmelsen om Depositum for udenbys Pølsefabrikanter, som Ministeriet begærer udeladt, henstilles det, om der kan antages følgende:

»Finder Sundhedskommissionen det nødvendigt ved en af den beskikket Mand at lade foretage et Eftersyn af Fabrikken, er Fabrikanten forpligtet til at betale de med Eftersynet forbundne Omkost­ninger«.

Efter 3die Stykke føjes:»Disse Bestemmelser gælde ikke for hermetisk

henkogte Sager og Kødekstrakt«, ad § 60. I 1ste Linie forandres »Udsalgs- og Opbe­

varingssteder« til »Udsalgssteder«, og efter 1ste Punktum (Side 40) indsættes: »Det samme gælder Opbevaringssteder for Kød, bestemt til For­handling«.

Efter »Udsalgsstederne skulle« indsættes »frem­tidig«.

I 4de Stykke, 2den—3die Linie forandres Ordene »tilvirkes, opbevares eller forhandles« til »tilvirkes til Forhandling, forhandles eller opbevares til saa­dan Tilvirkning eller Forhandling«.

E fter Ordet »maa« i 3die Linie indsættes »for saa vidt de ikke fyldestgøre de i denne Paragrafs 1ste og 2det Stykke opstillede Fordringer«, hvorhos Ordene »med Sundhedskommissionens Tilladelse og« udgaa.

Begyndelsen af 2det Punktum i samme Stykke affattes saaledes: »I disse Lokaler maa der kunfindes Kød o. s. v.«, og efter Punktum et indsættes følgende:

»Naar en Slagter, der tillige tilvirker ovennævnte Næringsmidler, er straffet for at overtræde denne Bestemmelse eller Bestemmelserne i § 57, kan Sundhedskommissionen meddele ham Forbud imod, a t der i hans i Forbindelse med Tilvirkningsstedet staaende andre Lokaler maa findes Kød af anden Beskaffenhed end det, der efter det anførte er til­ladt a t have i Tilvirkningslokalerne«,

ad § 61. I 1ste Stykke forandres Ordene »uden Sund­hedskommissionens Tilladelse« til »før end Sund­hedskommissionen har godkendt Valget af Pladsen og Planen for Anlægget«,

ad § 65. Sidste Punktum udgaar. ad § 66. I 1ste Stykke udgaa Ordene »samt til mid­

lertidig a t suspendere slige Udsalg, hvor tilstede­værende smitsomme Sygdomme kunne give Anled­ning til Sygdommens videre Udbredelse«,

ad § 67. Ordene »eller Opbevaring« i 4de sidste Linie udgaa.

ad § 69. Da det ikke er udelukket, at der findes Ejendomsboliger, der paa Grund a f Usundhed ere ubeboelige for Mennesker, og Sygdom hos der

boende kan udbrede sig til Naboer, henstilles det, om Udtrykket »Beboelseslejligheder« maa beholdes.

Ordene »at være usunde eller uskikkede til Be­boelse eller Ophold« forandres til »paa Grund a f Usundhed at være aldeles uskikkede til Beboelse«.

E fter Ordet »skriftligt« i 5te Linie indsættes »og ledsaget af Grunde«.

Da der formentlig ikke saa faa Steder er Trang til at opnaa en Forbedring af de Eum, der benyttes af Tyende, antager man, at den særlige Bestem­melse om Sundhedskommissionens Tilsyn med Tyende­kamre vil kunne have Betydning, og Bestemmelsen henstilles derfor bibeholdt,

ad § 70. Byraadet er tilbøjeligt til a t antage, a t jo mindre der i Bygningslovgivningen findes Bestem­melser om Minimalfordringerne til Beboelsesrum, desto mere er der Trang til en Bestemmelse som den i denne § foreslaaede, og man skal derfor hen­stille, om Bestemmelsen maa bibeholdes.

E n Henvisning til Bygningslovgivningens For­dringer til Beboelsesrum vilde formentlig, i ethvert Fald for Tiden, være ufyldestgørende, da de hertil sigtende Bestemmelser for Aarhus (Bygningsvedtægt a f 27de September 1895, §§ 34 og 35) kun gælde Beboelsesrum paa Lofter og i Kældere,

ad § 75. I 1ste Linie indsættes efter »Lejeboligerne« »for den fattigere Klasse«.

I 2det Stykke, Linie 6, indsættes efter »skriftlig« Ordene »og ledsaget af Grunde«,

ad § 77. 1ste Stykkes 2det Punktum udgaar. ad § 84. Til Paragrafen føjes: »I øvrigt henvises til

Lov a f 31te Marts 1900 om Foranstaltninger mod Udbredelse af smitsomme Sygdomme.«

§§ 85—93 udgaa, og Paragrafrækken forandres derefter, ad § 98, ny § 89. Til Slutningen føjes: >jfr. Regulativ

for Behandling af L ig af 23de Jun i 1892«.

ad § 102, ny § 93. Ordene »eller kan antages at ville kunne blive benyttet som« udgaa.

ad § 104, ny § 95. Slutningen a f 1ste Stykke fra »5 Maaneder o. s. v.« forandres til »6 Maaneder efter, at Bygningen er kommen under Tag, hvilket Tidsrum dog forkortes til 5 Maaneder, naar B yg­ningen er kommen under Tag i Tiden mellem 15de April og 15de Maj«,

ad § 105, ny § 96. Ordene i 1ste Stykke, »godkendte a f Kommissionen« forandres til »af Kommissionen fundne at fyldestgøre Sundhedsvedtægtens Bestem­melser« .

ad § 106, ny § 97. Ordene »Sundhedskommissionen gennem« udgaa.

ad § 107, ny § 98. I 4de Linie for neden sættes foran »5 pCt.« Ordet »indtil«.Det foreslaas, a t Vedtægten træ der i K raft »3

Maaneder efter, at den er stadfæstet a f Justitsm ini­steriet,«.«

Derefter havde Byraadet under 9de d. M. fra Amtet modtaget Kommunikation af Justitsm inisteriets Skrivelse af 4de d. M. saalydende:

»Efter a t Justitsm inisteriet har g jo rt sig bekendt med de af Byraadet i Aarhus tagne Beslutninger med Hensyn til de i Ministeriets Skrivelse a f I l te Decbr. f. A. omhandlede Æ ndringer i det a f Byraadet ved­tagne Udkast til en ny Sundhedsvedtægt for Aarhus, skal man, idet man i øvrigt ikke finder noget imod Udkastet i dets nuværende Skikkelse a t erindre, endnu ikkun bemærke følgende:ad § 26. Idet Ministeriet maa fastholde, at Desinfek­

tionsmidler i alle Tilfælde, hvor Desinfektion paa­bydes a f det offentlige, blive at udlevere uden Be­kostning for Vedkommende, vil ifølge Byraadets Skrivelse det som Nr. 5 betegnede Stykke ikke blive a t optage.

ad § 53. Navnlig under Hensyn til Betænkeligheden ved med Hensyn til en saadan Forbudsbestemmelse a t gaa ud over, hvad Epidemiloven hjemler, maa man fastholde, at Paragrafens sidste Stykke bør udelades.

ad § 58. Medens Ministeriet efter Omstændighederne kan indgaa paa, at Bestemmelsen om, at indførte Pølser skulle være forsynede med Plombe eller andet Mærke, bibeholdes, maa man anse ogsaa den a f Byraadet foreslaaede Bestemmelse om Eftersyn a f fremmede Fabrikker for at være for vidtgaaende, saa at denne Regel, der næppe heller kunde anses fornøden, bør udelades.

ad § 60. Naar Byraadet har foreslaaet Begyndelsen af 2det Punktum i §’ens 4de Stykke affattet saa­ledes: »I disse Lokaler maa der kun o. s. v.«, vil dette vanskelig kunne forstaas anderledes end som indeholdende et Forbud mod ogsaa i Udmlgslokalet a t have 2den Klasses Kød, hvilket er i Overens­stemmelse med Øjemedet med den a f Ministeriet krævede Æ ndring. Man maa derfor henstille, at dette Punktum begynder: »I Tilvirkningslokalerne maa der o. s. v.«, hvorimod der intet haves at erindre imod, at det i det efterfølgende Punktum omhandlede, paa Grund af Overtrædelser forskyldte Forbud, om det ønskes, udvides til at omfatte Ud­salgs- og Opbevaringslokaler for Pølserne og de i Forbindelse med Tilvirkningsstedet i øvrigt staaende Lokaler.

ad § 69. Ministeriet maa, da der over for Sundheds­vedtægtens og den øvrige Lovgivnings Bestem­melser ikke er en saadan Trang til Beskyttelse af omboende mod smitsom Sygdoms Udbredelse, at Hensyn til Ejerens naturlige R et til sin Ejendoms Benyttelse derved kan opvejes, fastholde, a t Ud­trykket »Beboelseslejligheder« ændres til »Leje­boliger«.

ad § 69, 3die Stykke, og § 70. Medens Ministeriet maa anse det for en naturlig Opgave for Sund­hedsvedtægterne at supplere Bygningslovgivningen, der væsentlig tager Sigte paa Bygningernes Ind ­retning, ikke paa deres faktiske Benyttelse, til hvilken de vedkommende Lokaliteter ikke lovligt ere indrettede, jfr. Bygningslov for København a f 12te April 1889 § 40, sidste Stykke, maa Mini­steriet derimod iagttage stor Varsomhed med at tillægge Sundhedskommissionerne en diskretionær Myndighed til at give videre gaaende Forskrifter, hvorfor Ministeriet med Hensyn til Bestemmelserne om Tyendekamre og de i § 70 omhandlede Be­boelsesrum maa fastholde sine tidligere Udtalelser. Hvilket man herved skal meddele til behagelig E fter­

retning og videre Bekendtgørelse for Byraadet, om hvis Beslutninger man imødeser Meddelelse med det inde­sluttede tilbage, hvorhos man forventer forinden Stad­fæstelsen at modtage et Udkast til den ny Vedtægt, i hvilket de vedtagne Æ ndringer ere indførte«.

De af Justitsm inisteriet fastholdte Æ ndringer til- traadtes a f Byraadet, hvorefter nogle A ftryk af den saa­ledes ændrede Vedtægt under 23de April blev indsendt til Ministeriets Stadfæstelse. Denne blev derefter meddelt i Skrivelse til Stiftam tet af 6te Maj, kommuniceret Byraadet d. 9de s. M.

Vedtægten findes aftrykt i Tillægget til disse For­handlinger.

292 — 1900. Overensstemmende med Forudsætningen for Byraadets Beslutning af 6te September f. A. om F o r­højelse a f Gasprisen, vedtog Byraadet efter Indstilling af Gasværksudvalget fra 1ste April d. A. a t regne at ned­sætte Gaspriserne fra 3 Kr. 50 0 . og 4 K r. 50 0 . til den tidligere Pris af 3 og 4 Kr. for henholdsvis Koge- og Be­lysningsgas.

398 — 1900, Overensstemmende med den for Mar- selisborgterrænet vedtagne Gadeplan havde Stadsingeniøren ladet Arbejdet ved Anlægget af Hejbergsgades Fortsættelse langs Marselisborgskellet ud til Marselisborg Allé paabe­gynde, Da det imidlertid havde vist sig, a t de langs denne Gadestrækning liggende Byggegrunde ikke uden vidtgaaende Dispensationer kunde bebygges paa en Maade, der svarede til den smukke Beliggenhed, havde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse indstillet, at Heibergsgades For­længelse blev flyttet indtil 10 Alen længere mod Syd, hvor­ved de ommeldte Grunde vilde blive forøgede med et Areal af ca. 1200 Ø-Al. Udgiften her til var anslaaet til ca. 2500 Kr., men vilde rigelig opvejes ved Indtægten fra Salget af det indvundne værdifulde Areal.

Byraadet tiltraadte Udvalgets Indstilling.

418 — 1900. I Skrivelse af 27de f. M. havde Over­bestyrelsen for de danske Skytteforeninger, idet den ud­talte en Tak for det a f Byraadet i Mødet d. 21de f. M. bevilgede Beløb af 186 Kr. til Indkob a f 2 Præmierifler til Skyttefesten i København i Aar, gjort opmærksom paa, at Præmierifler fra Autoriteter i Almindelighed ere forsynede med Sølvplader med Inskription, samt at Prisen for P a­tronerne i Aar var forhøjet, hvorfor Overbestyrelsen hen­stillede, om Byraadet vilde nedsætte den paatænkte Am­munitionsbeholdning fra 1000 til 800 Stkr., hvorefter de to Rifler med Sølvplader og 400 Patroner til hver kunde anskaffes for 188 Kr. 80 Øre, eller bevilge det til Anskaf­felse af Riflerne med Sølvplader og 1000 Patroner fornødne Beløb af 204 Kr.

Byraadet vedtog herefter at forhøje den tidligere Be­villing til 204 Kr.

421 — 1900. Ved en Vurderingsforretning, der paa sædvanlig Maade er afholdt a f uvildige, a f Retten dertil udmeldte Mænd, er den Kommunen tilkommende E rstat­ning for Militæretatens Benyttelse i 1900 af Eksercer­pladserne paa Galgebakken og ved Skejby Led bestemt

ligesom forrige Aar til 155 Kr. pr. Td. Land af den først nævnte og 62 Kr. pr. Td. Land a f den sidst nævnte Plads, hvilken Vurdering Byraadet besluttede a t godkende for Kommunens Vedkommende, saafremt Indenrigsministeriet ogsaa vilde akkviescere ved samme.

Det tilføjes, at Ministeriet i Skrivelse til Amtet af 6te April, kommuniceret B yraadet under 10de s. M., har approberet de nævnte Erstatningsbeløb.

18 2 og s — 1901. Byraadet approberede to Facade­tegninger for Nybygninger paa de til Tømrermester Ole Nielsen og Tømrermestrene P. Chr. Pedersen og H. Pedersen solgte Parceller ved Odensegade.

(Se Mødet d. 15. Novbr. f. A., Nr. 37 33 — 1900, og Sag Nr. 22 — 1901 i dette Møde.)

20 1— 1901. E fter Indstilling af Skoleudvalget ved­tog Byraadet at uddele de forhaanden værende Renter af Kong Christian IX ’s Jubilæumslegat til Beklædningsgen­stande til fattige Skolebørn i Kommunens Skoler overens­stemmende med de vedkommende Overlæreres Forslag.

20 2 •— 1901. En ledig Portion, stor 100 Kr., af Politiassistent Jørgensens Legat blev, overensstemmende med Legatudvalgets Indstilling, tildelt Frk. Eva Margrethe Thomsen.

22 s; 4 os s .— 1901. Byraadet godkendte følgende af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse oprettede K ontrakter om Salg af Marselisborggrunde ved Odense­gade til:

Tømrermester H. Pedersen: 569 Q -A l. a f Matr.-Nr.734 af Bygr. f. Marsel. å 9 Kr. pr. Q -A l.

Tømrermester P . C. Pedersen: 595 Q -A l. smst. a 9 Kr. pr. Q-Al.,

Murermester Jens Hviid og

Tømrermester M- S. Mogensen: Hver 810 Ø-Al. af Matr.-Nr. 738 smst. å 7 Kr. 50 Øre pr. Q-Al.

Indenrigsministeriet har nnder 28de og 29de d. M. god­kendt disse Afhændelser.

98 — 1901. I Mødet d. 28de f. M. forelaa et An­dragende fra Bestyrelserne for de fattiges Kasser i Byens tre Sogne om, at der i Betragtning af de store Krav, der stilles til Kasserne under den for Tiden herskende Arbejds­løshed, maatte bevilges disse for indeværende Aar et Bidrag a f Kommunens Kasse paa 4000 Kr.

Da der paa det løbende Aars Budget er optaget et Beløb af 1500 Kr. som Bidrag til Kasserne, blev Sagen i nævnte Møde overgivet Budgetudvalget til Erklæring. Fra dette forelaa nu følgende Indstilling:

»Udvalget mener, a t Byraadet fremdeles kan yde Bidrag til de fattiges Kasse til at afhjælpe Nød under ekstraordinær Arbejdsløshed for at forebygge, at Per­soner, som ellers ikke vilde ty til det offentlige F attig ­væsen, falde ind under dette. Der foreligger imidlertid efter Udvalgets Mening ikke i nærværende Tilfælde tilstrækkelig Oplysning om, at og i hvilket Omfang der er Trang til saadan Understøttelse, som de fattiges Kassers Bestyrelser anholde om, og Udvalget vil derfor anbefale, a t der foreløbig svares Bestyrelserne, at det Beløb, som Byraadet allerede har bevilget Kasserne, staar til Disposition for dem til Udbetaling straks. Kræves der yderligere Hjælp, naar dette Beløb ikke slaar til, maa Bestyrelserne give Byraadet nærmere Oplysning om Antallet a f de Personer eller Familier, som maa understøttes for at holde dem fri for det offentlige Fattigvæsen, hvorefter Byraadet kan tage Be­slutning om, i hvilket Omfang Understøttelse kan gives«.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling.

99 — 1901. E fter Forslag af Skoleudvalget vedtoges det

ved 2den Behandling at tilstaa Enken efter den i November f. A. afdøde Timelærer ved Skolen paa Christiansbjerg, L . C. Christensen, en ekstraordinær Understøttelse af 200 Kr. om Aaret samt 50 Kr. aarlig for hvert a f hendes Børn indtil disses fyldte 15de Aar, alt fra 1ste Januar d. A. a t regne.

103 — 1901. E fter derom fremsendt Andragende fra Ejeren af Ejendommen Sønderalle Nr. 39 vedtog man at lade tre ud for nævnte Ejendom staaende Allétræer fjerne.

105 — 1901. F ra Kæmneren var under 6te d. M. mod­taget følgende Indstilling med Bilag:

»Hoslagt tillader jeg mig at fremsende efternævnteIndstillinger om Skatter og Afgifter, som anses foruerholdelige:]. Kommuneskat og Kirkebidrag for 1900, 1899, 98,

97, 96 og 95. — Med Hensyn til Skatterne for 1900, til Beløb 24,526 Kr. 46 Øre, vedlægges en særlig statistisk Fremstilling.

2. Kommuneskat og Kirkebidrag for 1899 hos Skatte­ydere, som ere fraflyttede Kommunen før 1ste Maj 1899, og som i Henhold til Højesteretsdom af 30te Januar 1900 ere bievne afkrævede Skat ved Brev fra Kæmnerkontoret, for saa vidt Bopælen har været bekendt, nu til H est.............. 1996 Kr. 15 0 .

En Del af disse Skatter er bleven betalt, ogsærlig kan bemærkes, at Grosserer O. Mønsted be­talte sin Skat for 1ste K vartal 1899 med 3,577 Kr.50 Øre.

3. Kommuneskat for 1900 hos »Landliggere« tilB e lø b ..................................................... 7013 Kr. 78 0 .

4. Skolepenge for 1899 og 1900, i alt 74 — 45 —5. Gasafgift for 1894, 95, 96 og 97, i alt 163 — 52 —6. Brændevins afgift for 1899 og 1900, for saa vidt

Kommunens Andel angaar, i a l t . . . 953 Kr. 68 0 .7. Bygningsgebyrer for 1899 til B e lø b ........... 24 Kr.

Efter forud m odtaget Erklæring a f Udvalget for Skatte­restancelister, der ikke liavde fundet noget mod Indstil­lingen at erindre, bifaldt Byraadet, at de nævnte Skatté- og Afgiftsbeløb som uerholdelige m aatte føres til Afgang i Kommunens Regnskab for 1900.

Det tilføjes, a t efter det med Listen Nr. 1 fulgte Bilag fordeler det for Aaret 1900 uerholdelige Beløb af Kommune­skatter sig saaledes:

»De for Aaret 1900 uerholdelige Skattebeløb, 24,526 Kr. 46 Øre, hidrøre fra, at

545 Skatteydere ere bortflyttede fra Kommunen i Aarets Løb (her­under 4 til Beløb 660 Kr. 59 0 ., som ikke har faaet Bopæl her i 1900, saaledes som i Lignings-kommissionen fo rv en te t........... 13,175 Kr. 85 0.

96 Skatteydere ere døde................. 2,412 — 20 —31 — ere indkaldt som

Soldat .................... 534 —• 15 —26 — ere fa llit................. 1,160 — 80 —82 —• have Fogdens Ved­

tegning om intetat e je ..................... 1,194 — 56 —

47 — nyde Fattigunder­støttelse ................. 297 — 81 —

5 —• nyde Alderdoms­understøttelse . . . . 27 — 64 —

51 ere ansatte paa 2 Steder, hvorfor alt- saa den ene An­sættelse u d g a a r.. . 1,075 — 30 —

5 — have ikke haft 4 Maaneders Opholdi Kommunen......... 121 — 37 —

187 — ere fraflyttedeKom-

1075 A t overfø re ... 19,999 Kr. 68 0.

O verfø rt... 19,999 Kr. 68 0 .munen før 1steJan. 1900 ............. 4,521 — 78 —

1 Skatteyder bortfalder af andre

106 -— 1901. F ra Overingeniøren ved Statsbanean­læggene var under 6te d. M. modtaget Anmodning om, at Byraadet ved delegerede vilde deltage i e t til d. 19de d. M. berammet Møde til Forhandling af forskellige Spørgs- maal i Anledning a f et projekteret Dobbeltspor paa Stræk­ningen Skanderborg—Randers.

Det overdroges Udvalget for Byens Udvidelse og Be­byggelse a t tage Del i de nævnte Forhandlinger med Stats­banerne.

108 — 1901. F ra Sagfører S. Winge forelaa Med­delelse om, at Aarhus Bything d. 7de d. M. havde afsagt Dom i 6 af Byraadet paa egne og Slagtehusudvalgets Vegne samt af Inspektøren og Kvartermesteren paa det offentlige Slagtehus mod Redaktør Funch Thomsen og Slagtermester Nolfi anlagte Sager for tryk te Æ resfornær­melser. I samtlige Sager vare de indstævnte bievne idømte Bøder og Sagsomkostningerne, ligesom de paaklagede Ud­tryk i det væsentlige vare mortificerede.

Toges til Efterretning.I Anledning af en senere under 23de d. M. forkyndt

Overretsstævning fra Slagtermester Nolfi, der ønskede de over ham afsagte Domme appellerede, medens Redaktør Funch Thomsen havde akkviesceret for sit Vedkommende ved de trufne Afgørelser, vedtog Byraadet i Mødet d. 11te April ikke at lade møde for Overretten ved Sagernes Foretagelse.

110 — 1901. E fter derom indgivet Andragende fra Bestyrelsen for »Aarhus Teater« samtykkede Byraadet i, a t § 2 Nr. 3 i Vedtægten for Beværternæring a f 24de August

Grunde 5 — » —1076 24,526 Kr. 46 0 .

1899 maatte finde Anvendelse paa den i Teaterbygningen værende Restauration saaledes, at der vil kunne meddeles Adkomst paa Beværternæring i nævnte Restaurationslokaler ud over det i Vedtægtens § 1 bestemte Tal for Beværter­borgerskaber.

Mødet den 21de Marts 1901.447 — 1899. F ra Formanden for Byggeselskabet

*Katrinebjerg« var der under 20de f. M. indgivet Andra­gende om, at en Byraadet tidligere forelagt Gade plan for Bebyggelse af Selskabets Jorder, Matr.-Nr. 66 og 95 a f Markjorderne i Hasle Herred, snarest m aatte erholde By­raadets Approbation, uanset at den i Mødet d. 7de Decbr. 1899 (se dette under Sag Nr. 191 — 1899) stillede Betingelse med Hensyn til en endelig Ordning af Vandafløbet fra de her omhandlede og de omliggende Jorder til Havet paa Grund af Forhold, over hvilke Andragerne ikke var Herrer, endnu ikke havde kunnet foretages (jfr. Sag Nr. 353 —■ 1900 i Mødet d. 6te Decbr. 1900). — I sin over Sagen d. 25de f. M. afgivne Erklæring havde Brolægningsudvalget udtalt, at der formentlig ikke kunde være noget til Hinder for at approbere den foreliggende Gadeplan, da der jo ikke kunde paabegyndes nogen Bebyggelse af Terrænet, forinden Kloak­forholdene vare ordnede paa tilfredsstillende Maade. Ud­valget for Byens Udvidelse og Bebyggelse havde ligeledes under 4de d. M. anbefalet at approbere Planen under For­udsætning af, at Selskabet uden Vederlag afstod tilstrække­ligt Areal til Udvidelse af Randers Landevej og Brendstrup- vejen til henholdsvis 40 og 30 Alens Bredde, samt med det Forbehold, a t Selskabet hos Justitsm inisteriet erhverver den fornødne Dispensation fra Bygningsvedtægtens § 2 med Hensyn til, at nogle af Gaderne ere projekterede med en ringere Bredde end 30 Alen.

I Henhold hertil vedtog Byraadet a t approbere Gade­planen med de anførte Forbehold.

E n senere udfærdiget Ansøgning til Justitsm inisteriet om den ovenfor ommeldte Dispensation fra Bygningsved­tægtens § 2 blev i Mødet d. 6te Juni forsynet med By­raadets Anbefaling.

369 — 1900. Efter Indstilling af Brolægningsud valget bevilgedes ved 2den Behandling 500 Kr. til Istandsættelse af Aldersrovej en, særlig paa Strækningen Nord for Trøj- borgvej.

3 1 — 1901. Efter foreliggende Indstilling fra Udvalget for Skolevæsenet meddeltes der Efterbevilling paa følgende Overskridelser af Konto V i Regnskabet for 1900:

......................... 4579 Kr. 08 0 .

f . ......................... s> ----

g .................... 46 —

h ............................. ......................... 48 — 51 —......................... 1680 — 96 —

d.................... ......................... 493 — 45 —e ............................. 09 —

f . ......................... ......................... 1340 — 03 —

3. a ............................. ......................... 239 — 41 —c............................. ......................... 165 — 78 —e.................... ................. 223 — 18 —

I alt 9335 Kr. 95 0.«

33 — 1901. P ra vedkommende Udvalg forelaa For­slag til Affattelsen af Kontrakten om Overtagelse af D ag­renovationen, der ved Licitation skal udbydes i Entreprise til 1ste Maj d. A.

Byraadet godkendte den foreslaaede Affattelse, dog med følgende Æ ndringer og Tilføjelser:Bestemmelsen om Ombytning af Latrintønder bortfalder; Entreprenøren tilpligtes at bortføre Aske fra Bagerier, der­

imod ikke faste Skarnkassers Indhold;Entreprenøren tilpligtes a t lønne time-, dag- og ugelønnet

Mandskab efter samme Takst, hvorefter Kommunens faste Arbejdere lønnes;

Entreprisens Varighed sættes til 5 Aar;Udbydelsen foretages a lternativ t: samlet for hele Byen eller

for hvert enkelt D is trik t; hvert Aar foretages Regulering af den fastsatte Betaling i

Forhold til den stedfundne Tilvækst i Bebyggelsen af det paagældende Distrikt, beregnet efter de tilkomne Familiers Antal.Kontraktens Ordlyd bliver herefter følgende:

„Imellem Aarhus Kommune og N. N. er afsluttet K ontrakt om Udførelsen af den offentlige Renovation fra den 1ste Maj d. A. a t regne i ...... Benovations­distrikt, der bestaar af de paa medfølgende Fortegnelse angivne Grader, Pladser og Veje.

V ilk a a re n e e re fø lg e n d e :

A. Renholdelse a f offentlige Pladser og Gadestrækninger.

§ 1.Entreprenøren paatager sig Renholdelse af alle de

Pladser, Gadestrækninger Fortove m. v., som det efter den vedføjede Fortegnelse for Tiden paahviler Kom­munen at renholde, Saavel som af dem, der under Kon­trakttiden m aatte blive overtagne af Kommunen til Renholdelse i Distriktet. Han er som Følge heraf for­pligtet til at besørge Fejningen af disse Pladser og Strækninger under de for Gadefejningen gældende Be­stemmelser og til de for den bestemte Tider, hvorved tilføjes, at Fejningen af Torve efter Torve- og Markeds­dage skal udføres med saa stor en Arbejdsstyrke, at den kan være tilendebragt senest IV2 Time efter Torve­tidens eller Markedets Ophør.

Entreprenøren skal straks bortføre Gaderenovationen, hvorunder forstaas det paa Gaderne sammenfejede og af Rendestenene og Kloakerne oprensede.

Gadefejningen udføres regelmæssig hver Dag, og i Overensstemmelse med Sundhedsvedtægtens og Politi­vedtægtens Forskrifter.

Fejning og Rengøring af Pladser og Gader maa ikke paabegyndes før Kl. 5 Morgen.

§ 2.Entreprenøren paatager sig endvidere at renholde

de Kommunen tilhørende Stenkister og Slamkister, der findes paa vedføjede Fortegnelse eller som senere maatte blive overtagne af Kommunen, saaledes at disse til en­hver Tid holdes forsvarlig rensede.

§ 3.Det paahviler fremdeles Entreprenøren at renholde

samtlige Kloakbrønde i Distriktets Gader og Stræder Saavel Brøndene paa Hoved- som paa Husledningerne.

Denne Forpligtelse gælder ikke alene for alle de nuværende Kloaker, men ogsaa for alle senere i Kon­trakttiden tilkommende Kloaker. Tillige renses Brøn­dene paa de i Fortegnelsen særlig anførte Kloaker.

Samtlige Kloakbrønde skulle i Tiden fra den 1ste Maj til den 31te Oktober renses m indst 2 Gange maanedlig, og i Tiden fra 1ste November til 30te April mindst 1 Gang maanedlig, hvorhos Entreprenøren end­videre er forpligtet dels til at rense Brøndene oftere end foranført, naar Saadant fordres a f Sundhedskom­missionen eller Politiet, dels til under og umiddelbart efter stærke Regnskyl at efterse samtlige Kloakbrønde og rense dem, naar Saadant er fornødent.

Tiden for Rensningen af de store Kloakbrønde er om Sommeren fra 1ste Maj til 31te Oktober den samme som den for Natrenovationen bestemte, fra 1ste No­vember til 30te April til Kl. 8 om Morgenen, og for de mindre Kloakbrønde om Dagen, dog paa Hoved­gaderne og Torvene kun indtil Kl. 10 Formiddag.

Det oprensede maa ikke lægges paa Gaden, men skal fra Kloakerne hældes i Spande eller umiddelbart paa Vognene.

Om Sommeren skal Brøndenes Rensning foregaa efter den Omgang og til de Tider, som Politiet be­

stemmer af Hensyn til, at Kloakernes Udskylning kan finde Sted samtidig dermed.

I øvrigt skal Renovering saavel a f Ejendomme som af Kloaker foregaa i en bestemt til Politiet opgivet Orden, saaledes at det vides, til hvilke bestemte Tider hver enkelt Gade og Kloak renses.

Entreprenøren har nøje at paase, at Dækslerne og Ristene over Brøndene blive forsvarlig paalagte, naar Rensningen er forbi.

§ 4.Ophugning og Bortkørsel a f Sne og Is fra Byens

offentlige Pladser m. v. er Entreprenøren uvedkom­mende, hvorimod han besørger saadan Ophugning og Bortkørsel fra Rendestenene, i Slamkisterne og de smaa Smøger, som det paahviler ham at renholde.

§ 5.Hvad der som Følge af foranstaaende bliver a t ud­

føre af Byen, har Entreprenøren at henbringe til de af Byraadet til Oplag af Dagrenovation udlagte Pladser.

B. Dagrenovationen.

§ 6 .Entreprenøren skal 2 Gange om Ugen lade Gaderne

i Distriktet passere til passende Tider og hver Gang efter samme Orden af Vogne, hvilken Orden opgives til og approberes a f Politiet.

Vognene skulle være forsynede med et tydeligt Numer og i det hele taget indrettede efter Sundheds­kommissionens Forskrifter; de skulle være tæ tte og for­synede med Dæksel.

Vognene skulle den sidste i hver Maaned køres til Politistationen for a t blive synede af Politiet.

Vognene skulle optage, hvad Beboerne ere for­pligtede til for den offentlige Renligheds Skyld at samle og sammenfeje til Bortkørsel fra Husene samt

Køkkenaffald og lignende, dog ikke Latrinindhold. Krea­turgødning, Affald fra Byggeforetagender og deslige.

Vedkommende Husejere og Beboere skulle ikke selv lade Saadant Fejeskarn bringe ud til Vognene, men Entreprenøren skal lade det afhente i Gaardene og lade Paalæsningen udføre, saa at in te t spildes. F ra Bagerier, der ikke drives som Fabriksvirksomhed, skal Entreprenøren bortføre Asken.

Udførslen af Indholdet af de i Gaardene værende faste Skarnkasser er Entreprenøren uvedkommende.

§ 7.Dagrenovationen maa i Tiden fra den 1ste Oktober

til den 31te Marts ikke paabegyndes før end Kl. 8 og og skal være tilendebragt inden Kl. 11 Formiddag; i Tiden fra 1ste April til 30te September ikke før end Kl. 7 og skal være tilendebragt inden Kl. 10 Formiddag.

C. Natrenovationen.

§ 8.Entreprenøren er pligtig til, naar det forlanges,

hurtigst muligt og senest inden Udløbet af 2 Gange 24 Timer at udføre Natrenovationen for private i hans Distrikt. Denne Forpligtelse gælder ogsaa for nye Ejendomme saavel ved private som offentlige Gader, han er derimod ikke berettiget til at tiltvinge sig denne, naar de vedkommende foretrække at lade Renovationen udføre af andre.

Natrenovationen maa i Tiden fra 1ste April til 30te September ikkun udføres om Natten imellem Kl. 12 og5, og i Tiden fra 1ste Oktober til 31te Marts ikkun imellem Kl. 11 og 5.

Vognene, som hertil benyttes, skulle være numererede og tætsluttende, saaledes at intet deraf kan spildes, være forsynede med Dæksel, udvendig forsvarlig renholdte, og i øvrigt saaledes indrettede, som det af Politiet og Sundhedskommissionen bestemmes.

Betalingen for Udførsel a f Natrenovationen for pri­vate ansættes pr. Tønde pro anno til 6 Kr. med 1 Gang Udførsel om Ugen.

Naar Natrenovationen udføres paa en efter Politiets Skøn uforsvarlig og utilstrækkelig Maade, er Politiet berettiget til at lade Renovationen udføre. Politiets Udlæg herved kan indeholdes i Entreprenørens Tilgode­havende.

Med hver Vogn skal der mindst følge 2 Mand.

JD. Almindelige Bestemmelser.

§ 10.Entreprenøren anskaffer og vedligeholder selv ikke

blot Vognene, men ogsaa alle øvrige Redskaber som Koste, Skovle, Øser til Sten- og Slamkister, Vandkander m. m. og saaledes, at samtlige disse Genstande ind­rettes efter Politiets Bestemmelse og forevises for dette, saa ofte det forlanges. Der afgives nøjagtig Forteg­nelse til Politiet over Materiellet, saaledes som det til enhver Tid skal være til Stede. Den Del af Materiellet, der efter et af Politiet, eventuelt med sagkyndig Bi­stand, foretaget Skøn er kassabelt, skal straks erstattes med nyt af Politiet godkendt Materiel. Omkostningerne ved Synet og Skønnet betales af Entreprenøren.

§ 11.Entreprenøren skal tilholde sine Folk at behandle

alle og enhver anstændig, ikke a t holde i Gaderne saa­ledes, at Passagen derved spærres og overhovedet Saa­vel i som uden for Staden at rette sig efter de Ordrer, som a f Politiet m aatte gives dem.

Give de ved deres Opførsel efter Politiets Skøn skellig Grund til Klage, f. Eks. ved at vise Uhøflighed over for Publikum, Drukkenskab o. 1., blive de straks a t fjerne og erstatte med andre.

De maa ikke modtage Drikkepenge.

Entreprenøren skal ved Folkenes Antagelse gøre dem nøje bekendt med deres Forpligtelser.

Entreprenøren er selvfølgelig ansvarlig for de fra Folkenes Efterladenhed o. 1. hidrørende Overtrædelser af de ham efter nærværende K ontrakt paahvilende For­pligtelser,

Folkene skulle være ens klædte og bære en grov Kittel og numereret Kasket.

Entreprenøren er pligtig til a t lønne time-, dag- og ugelønnet Mandskab efter samme Takst, hvorefter Kom­munens faste Arbejdere lønnes.

§ 12.Den bortskaffede Natrenovation bliver Entrepre­

nørens Ejendom, hvorimod den Del af Dagrenovationen, som henføres til Kommunens 2 Renovationspladser, tilfalder Forpagterne af disse.

§ 13.Hvor der angaaende Forstaaelsen a f disse Kondi­

tioner og Omfanget a f de Entreprenøren derefter paa­hvilende Forpligtelser maatte opstaa nogen Tvivl, er Entreprenøren i alle Tilfælde underkastet Politimesterens Fortolkning a f samme, og kan in tet herhen hørende Spørgsmaal i nogen som helst Henseende blive Gen­stand for Afgørelse ved Domstolene.

§ 14.Naar Entreprenøren henfører Dag- eller Natrenova­

tion til Steder, der ikke ere ham anviste, eller hvor det ikke er bleven ham tilladt at aflæsse saadan Urenlig­hed, ligesom i alle Tilfælde, hvor han h a r været Poli­tiets Anvisning og Tilhold overhørig, eller har vist Efterladenhed eller Forsømmelse i det ham paahvilende Arbejde, kan han ved Politimesterens Kendelse anses med Bøder fra 5 til 40 Kr. uden Appel. De ham ikendte Bøder afkortes i hans Tilgodehavende og inde­holdes tillige med de Udlæg, Politim esteren paa Byens

Vegne m aatte have have haft ved at lade Arbejdet udføre ved andre for Entreprenørens Regning.

§ lo.Under Entreprisen er tillige indbefattet Udførelsen

af Dag- og Natrenovationen i alle Kommunens Etablisse­menter, Bygninger og Badehuse i Distriktet med Und­tagelse af Kasernerne, og Entreprenøren maa i det hele med Hensyn til disse Arbejders Udførelse rette sig efter de Bestemmelser, som vedkommende Udvalg m aatte tage.

I det offentlige Slagtehus udføres kun Natrenovation.

§ 16.Det Entreprenøren tilkommende Vederlag er fastsat

t i l ...... Kr. aarlig, skriver ..................................... Kr., ogudbetales a f Kæmnerkassen efter Politimesterens A t­testation maanedsvis efter Fradrag a f mulige Mulkter og Erstatningsbeløb for den forløbne Maaned. Hvert Aar foretages en Regulering af den fastsatte Betaling, som forøges i Forhold til den stedfundne Tilvækst i Bebyggelsen af det paagældende Distrikt, beregnet efter de tilkommende Familiers Antal, dog kommer en Forøgelse af under 50 Familier i hvert Distrikt eller for en samlet Entreprise under 200 Familier ikke i Betragtning.

§ 17.Kontrakten kan saa vel a f Byraadet som Entrepre­

nøren opsiges med 1/2 Aars Varsel, dog saaledes, at den først kan opsiges til Ophør den 1ste Maj 1906.

§ 18.Til Sikkerhed for nøjagtig Opfyldelse fra Entrepre­

nørens Side a f denne K ontrakt ____________________I Tilfælde af Misligholdelse fra Entreprenørens

Side skal Kommunen heraf kunne holde sig skadesløs

for det Tab, denne derved maatte lide, navnlig ved at lade Arbejdet udføre af andre.

Stempelafgiften deles lige imellem Parterne.Aarhus, d....................................«.

De ved den derefter afholdte Licitation indkomne Bud forelaa dernæst i Mødet den 18de April, hvor man vedtog at overdrage Renovationsudførselen i 1ste og 2det Distrikt til Vognmand Jørgen Christian Andersen, Christians­bjerg, for henholdsvis 8400 Kr. og 8500 Kr. og i 3die og 4de Distrikt til Vognmand P. Bundgaard, Dannebrogsgade3, for tilsammen 15,000 Kr. aarlig.

83 — 1901. Med Skrivelse af 19de f. M. havde Havne­udvalget fremsendt Havnens Regnskaber for 1900 med alle tilhørende Bilag. Regnskabet har derefter været fremlagt til det befalede offentlige Eftersyn og er blevet gennemgaaet af Marthin Ransen og Lottrup som kritiske Revisorer, der intet havde fundet derved at erindre.

Da Byraadet intet fandt mod Regnskabet at erindre, vedtoges det a t indsende det til Ministeriet for offentlige Arbejder, forsynet med de sædvanlige Paategninger.

85 — 1901. Da der ved kgl. aabent B rev af Q-. D. er udskrevet ny almindelige Valg til Folketinget til Afhol­delse den 3die April d. A., valgtes der til Medlemmer af vedkommende Valgbestyrelser:

a) for Aarhus Amts 2den Valgkreds (nordre): Formanden, Andersen, Hamen, J a h Jensen, Lottrup, Meyer, S. Pe­dersen, Schourup, Thomsen og Tvilsiedgaard; og

b) til Aarhus Amts 3die Valgkreds (søndre): Filtenborg, N. P. Jensen, Lund, Nørgaard, Joh. Pedersen, Samuelsen og Wærum.

111 — 1901. E fter Forslag af Politimesteren vedtoges det, at Hundeafgiften fra 1ste Oktober d. A. skal opkræves med samme Beløb paa hele Byens Grund, nemlig 7x/2 Kr. og 15 Kr., henholdsvis for Hunde af 16 Tommers Højde

eller derunder og for større Hunde, hvorefter den i Byraads- mødet den 5te Maj 1887 vedtagne Inddeling af Kommunen i 2 Distrikter med en højere og en lavere Afgift fremtidig bortfalder.

113 •— 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtoges det for indeværende Aar paa Kontoen »Gadeanlæg paa Marselisborg« at bevilge50,000 Kr. til Anlæg af en Strækning af »Jyll andsgade« fra Set. Pauls Kirkeplads imod Syd. Ifølge Stadsingeniørens Overslag er Anlægget af Gaden i hele dens Længde kal­kuleret til 69,000 Kr.

114 — 1901. Forskellige Restancer med Gasafgift for Aarene 1898, 1899 og første Halvaar 1900 til samlet Beløb af 1797 Kr. 46 Øre vedtog Byraadet efter Indstilling af Gasværksudvalget og Udvalget for Skatte-Restance! ister at føre til Afgang i Regnskabet som uerholdelige.

122 — 1901. Over Affattelsen af Rigsdagsvalglisterne for Aaret 1901— 1902 var der i alt indkommet 125 Klager, hvoraf 98 vedrørende Listerne for nordre Kreds og 27 Li­sterne for søndre Kreds. A f Klagerne fandtes 48 paa Valg­listerne, idet der dog for 22’s Vedkommende blev foretaget mindre Forandringer ved Angivelsen a f Navn og Bopæl; 33 af Klagerne optoges paa Listerne, medens 54 ikke kunde optages, 1 fordi han ikke har Bopæl i Aarhus, 1 fordi han havde indgivet Klage for sent, 2 fordi de ikke kunde findes efter de opgivne Adresser, og de øvrige fordi de havde modtaget Fattighjælp, som ikke var refunderet eller efter­givet.

123 — 1901. E fter derom foreliggende Andragende fra Vægteren paa Marselisborg, Lars Christiansen, bevilgedes der ham efter Marselisborgudvalgets Indstilling Afsked fra den 1ste Maj d. A. a t regne med en Understøttelse for det derpaa følgende Aar af 100 Kr. i Penge, fri Bolig og 10 Banker Kvas.

124— 1901. Overensstemmende med Indstilling fra Udvalget for Brolægning m. m. blev følgende Licitationsbnd paa Leverancer og Arbejder for Brolægningsvæsenet i Aaret 1901— 1902 antagne:Brolægningsarbejder (Reparationer) deles mellem Michaelsen

& Søn og M. N . Frederiksen-,— (nye Gader) J . E. & S. C. Johansen;— (nye Veje) iV. M. Frederiksen;

Murerarbejdet M. B. S. Thomsen;Smedearbejdet J. Nielsen;Kloakarbejdet J . Hansen;Kørselsarbejdet (Ekvarerede Sten, gi. Brosten, Grus og

Yandvogn) Martin Jensen;— (Jord, Skærver, store Sten, Tromle og Spand­

dage) M. Nielsen;— (Grus fra Marselisborg og Brandstrup pr.

Læs) Rikard Tikiøb;Jernstøberarbejdet E. Nielsen;Tjærebetonarbejdet Hans Thomsen;Levering af Cement L. Hammerieh;Levering af glasserede Rør L . Hammerieh;Levering af Cementrør Chr. C. Christensen;alt under Forudsætning af, at Entreprenørerne kunne stilleden Kaution, som Udvalget i hvert enkelt Tilfælde m aatteforlange.

Mødet den 28de Marts 1901.189 — 1899. E fter a t der angaaende Forslaget til en

ny Skoleplan under 2aen Februar d. A. var tilskevet Skole­direktionen saaledes som i Mødet den 31te Januar meddelt, havde Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 7de d. M. tilstillet Skoledirektionen følgende, Byraadet under 14de d. M. kommunicerede, Skrivelse:

»I Anledning af det med Direktionens behagelige Skrivelse af 15de f. M. indsendte ændrede Forslag til Skoleplan for Aarhus Købstads kommunale Skolevæsen skal Ministeriet til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse tjenstligst bemærke følgende: ad Forslagets § 21. Den foreslaaede Lønskala appro­

beres.ad § 23. Efter den af Byraadet foreslaaede Æ ndring

i den oprindelige Affattelse vil der være a t sætte Punktum efter den første Sætning »For Heldagsger­ning lønnes Timelæreren med 900 Kr.«, og den anden Sætning vil komme til at lyde saaledes: »Timelærerinder og Haandgerningslærerinder lønnes for Heldagsgerning med 700 Kr., stigende o. s. v.«

ad § 26. Under Hensyn til Byraadets indtrængende Henstilling samt Direktionens Tilslutning til For­slaget om, at Timelærer- og Timelærerindepladserne besættes af Byraadets Skoleudvalg, vil Ministeriet i Betragtning af de særlige Forhold, der gøre sig gældende i en By af Aarhus Købstads Størrelse, ikke modsætte sig denne Ordning, idet man dog i Betragtning af, at en saadan Ordning utvivlsomt vil medføre en faktisk Begrænsning af Direktionens Kaldsret til de faste Embeder, forbeholder sig efter eventuel Indstilling fra Direktionen at forlange den i Ministeriets Cirkulære I l te April 1899 St. I I I an­givne Ordning gennemført.

For saa vidt Byraadet endelig i Skrivelse til Direktionen af 23de November f. A. har bema^rket, at det Tillæg, som Lærere og Lærerinder ifølge Skolelovens § 24 maatte faa ud over henholdsvis 2400 Kr. og 1500 Kr., fordi de allerede tidligere have oppebaaret en højere Løn, forudsættes at blive en Del af det sidste Løntillæg, som Kommunen giver, hvorved Lønnen naar til henholdsvis 2700 Kr. og 1800 Kr., tilføjes, at det eventuelle personlige Tillæg for Aarhus Købstads Vedkommende ligesom

for andre Kommuner, i hvilke saadan særlig For­højelse har fundet Sted (Frederiksberg, Aalborg, Odense), vil blive beregnet paa Grundlag af Skole­planens Lønsatser uden Hensyn til, om de paa no­get Trin maatte være højere end den højeste Skala.

Ministeriet forventer herefter et i Overensstemmelse med foranstaaende samt Byraadets Skrivelse af 2den f. M. ændret Forslag indsendt hertil i 5 trykte Eksem­plarer og dermed det medfølgende Planudkast tilbage. <

Denne Skrivelse toges til Efterretning. Den saaledes approberede Skoleplan blev derefter ren tryk t og 5 Aftryk under 16de April tilstillet Ministeriet, der under 25de s. M. tilbagesendte Planen forsynet med Stadfæstelse.

Skoleplanen findes aftrykt i Tillægget.

386 — 1899. I Lighed med den i forrige Møde be­handlede Sag Nr. 447 — 1899 var der fra E jerne af Matr.Nr.83 og 84 af Markjorderne i Hasle Herred, Grosserer Emanuel Møller m. fl., modtaget et Andragende om Approbation paa en i 1899 (se Mødet den 6te December Sag Nr. 191 — 1899) fremsendt Gadeplan for de nævnte Matr.-Nr.

E fter Indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtog Byraadet i Betragtning af, a t Andragerne uden Vederlag havde afstaaet Grund til Udvidelse af de Arealet omgivende Veje til 30 Alens Bredde, at approbere Gadeplanen, dog med det Forbehold, at Andragerne hos Justitsm inisteriet erhverve den fornødne Dispensation fra Bygningsvedtægtens § 2 m. H. t. to Gader, der ere plan­lagte med ringere Bredde end 30 Alen.

463 — 1899. Da Byraadet i Henhold til det af Kul­tusministeren i December 1899 over for delegerede her fra Kommunen udtalte Tilsagn om at fremme Undersøgelserne angaaende en Udvidelse af Skolegyden paa Latinskolens Grund (se Mødet den 7de December 1899) forgæves havde ventet Meddelelse fra Ministeriet om R esultatet af disse

Undersøgelser, blev der under 8de September f. A. tilskrevet Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet saaledes:

»Den herværende Latinskoles Bygninger støde op til den saakaldte Skolegyde, der kun har en Bredde af 10 Alen 8 Tommer paa sit bredeste Sted og af 6 Alen19 Tommer paa sit smalleste. Da Gyden afgiver den bedst beliggende Forbindelse mellem Havnen og Byen, er der en betydelig Færdsel igennem der, og dens Snæverhed frembyder derfor en alvorlig Ulempe og Fare for de færdendes Sikkerhed. En Udvidelse af denne Gyde var derfor en af Grundene, hvorfor det var Byraadet magtpaaliggende a t faa Latinskolens Bygninger flyttede til den saakaldte Bispetoft, hvor man vilde anvise Skolen Grund uden Vederlag. Da denne F lytning imidlertid ikke vandt det høje Mini­steriums Bifald, maatte Byraadet opgive Tanken herom, men under en Audiens, som delegerede fra Byraadet i December Maaned f. A. havde hos Hans Ekscellence Minister Styhr angaaende Skolesagen, blev Spørgs- maalet om Skolegydens Udvidelse ogsaa bragt frem, og Hans Ekscellence gav da Tilsagn om, a t han vilde lade foretage en Undersøgelse, om der kunde finde en Indrykning af Skolebygningerne Sted, og i bekræftende Fald tage under Overvejelse, paa hvilke Vilkaar Mini­steriet kunde indrømme en saadan.

Da en Udvidelse af Gyden ved den stigende Færdsel bliver mere og mere paatrængende nødvendig og ikke kan finde Sted paa den anden Side a f Gyden, tillader Byraadet sig a t anmode det høje Ministerium om vel­villig at fremme denne Sag.«

Under 22de d. M. havde Ministeriet derefter tilskrevet Byraadet saaledes:

»Efter Modtagelsen af Byraadets Andragende af 8de September f. A. angaaende en Udvidelse af den saakaldte Skolegyde i Aarhus ved en Indrykning af Katedralskolens til den stødende Bygninger har Mini-

steriet brevvekslet om Sagen med Skolens Eforat og fra dette modtaget den hosfølgende Skrivelse fra Sko­lens Forstanderskab og den ligeledes hosfølgende Skri­velse med Bilag fra Bygningsinspektør Kampmann, i hvilken han fremsætter dels et Forslag til Skolegydes Udvidelse paa den nævnte Maade, dels et Forslag om paa anden Maade at tilvejebringe en bedre Forbindelse mellem Havnen og Byen, nemlig ved at nedrive Sko­lens Rektorbolig og føre en Gade igennem her, hvorhos han bemærker, at det første Forslags Gennemførelse vil medføre en Udgift a f ca. 50,000 K r. til Bygge­arbejder, og at Rektorboligen, der som nævnt skal fjernes, naar det andet Forslag gennemføres, kan an­sættes til en Værdi af 30,000 Kr.

Skolens Forstanderskab har i sin nævnte Skrivelse udtalt sig mod begge disse Forslag, og Skolens Eforat har i sin i Sagen afgivne Erklæring — næst at be­mærke, at den hele Udgift ved hvert a f de to Forslags Gennemførelse vil blive omtrent den samme, idet Sko­len efter det sidste vil komme til a t afgive ca. 1800 □ -A len af sin Grund imod 900 □ -A len efter det første— udtalt sig bestemt imod det sidste under Hensyn til, at Skolen derefter vil miste det Gode at have sin Rektor boende i umiddelbar Forbindelse med Skole­bygningen, ligesom Forslagets Gennemførelse ogsaa i betydelig Grad vil formindske og derved ogsaa mis­pryde den saakaldte Skolebakke um iddelbart Øst for Skolen, og vistnok ogsaa ved forøget Færdsel baade langs Nordsiden af Domkirken og paa Pladsen mellem Domkirken og Skolen vil skaffe begge disse større Gene end en udvidet Færdsel gennem Skolegyde. Med Hen­syn til det første Forslag har Eforatet særlig rejst det Spørgsmaal, hvor vidt det er muligt i den projekterede Tilbygning til Skolebygningen at indrette i enhver Henseende lige saa store og gode R um til Klasse­værelser m. v. som de, der skal erstattes, og med god Forbindelse til den gamle Del af Skolebygningen,

hvilket ikke kan ses, saa længe der ikke foreligger detaillerede Tegninger med Overslag over dette Bygge­foretagende, hvorfor Eforatet har anbefalet, at der, forinden der tages Bestemmelse i Sagen, tilvejebringes Saadanne.

Ministeriet kan i det hele slutte sig til, hvad Eforatet saaledes har anført, og man skal derfor — idet man gaar ud fra som en Forudsætning for Sagens Ordning paa den ene eller den anden Maade, at alle deraf følgende Udgifter skulle være Skolen uvedkom­mende, og at denne skal have en passende Erstatning for den Del, den maatte afgive af sin Grund — herved henstille til Byraadet, om samme, hvis det fremdeles ønsker, at der skal arbejdes videre i Sagen, vil lade de fornævnte detaillerede Tegninger og Overslag ud­arbejde a f Bygningsinspektøren efter Konference med Skolens Forstanderskab og indsende dem hertil, for at Ministeriet derefter kan tage endelig Stilling til Sagen og afgøre, om man for Skolens Vedkommende kan akceptere Forslaget.

Med Svaret forventes Bygningsinspektørens Skri­velse med Bilag remitteret.«

I denne Anledning besluttede Byraadet at anmode kgl. Bygningsinspektør Kampmcmn om at udarbejde de nødvendige Planer og Overslag.

51 — 1900. F ra det i Mødet den 8de November f. A. nedsatte Udvalg angaaende det under Behandlingen af Bud­gettet for indeværende Aar i Mødet den 1ste s. M. (se dette) forelagte Andragende fra Beværterforeningen om Tilladelse for samtlige Beværtere til uden Afgift at holde aabent til Kl. 12 Nat forelaa i Mødet den 21de f. M. Indstilling om, at § 67 i Politivedtægten af 9de Oktober 1897 med Tillæg a f 13de Oktober 1898 søges forandret derhen, at det til­lades alle offentlige Beværtningssteder i Tiden fra 15de Maj til 15de August at holde deres Lokaler aabne til den nævnte Tid uden Afgift. — Byraadet tiltraadte Indstillingen og

vedtog, forinden der foretoges videre i Sagen, at udbede sig Politimesterens Erklæring med Hensyn til den paatænkte Forandring af Politivedtægten.

I Skrivelse af 25de f. M. havde Politimesteren derefter ndtalt sig saaledes:

»I Anledning af det ærede Byraads Skrivelse af 23de ds., i hvilken min Erklæring begæres angaaende en af Byraadet vedtaget Forandring i Politivedtægtens § 67 betræffende Beværtningernes Lukketid, kan jeg henholde mig til min Erklæring af 10de Februar f. A. angaaende det af Beværterforeningen den Gang ind­givne Andragende.

Jeg har — naar det ærede Byraad finder Foran­dringen betimelig og hensigtsmæssig — ikke noget væsenligt mod den at erindre, idet jeg haaber, a t det ikke maa vise sig, at den vil give Anledning til, at der stilles større Krav til Politiet end hidtil, eller at den i andre Henseender vil afføde Ulemper for Befolk­ningen. Jeg tillader mig at henstille, om det ærede Byraad ikke m aatte anse det for rig tig t a t sikre sig noget i sidstnævnte Henseende, hvilket formentlig vilde kunne naas ved, a t Politivedtægtens § 67, 3die Stk., omredigeredes saaledes, at der efter Ordet »Omstæn­digheder« indskydes »derunder navnlig ogsaa gentagne Uordener i eller foranledigede ved den paagældende Beværtning«, og saaledes, at der som nyt Punktum ved Stykkets Slutning tilføjedes: »Skal saadan ekstra­ordinær tidligere Lukning vare længere end 8 Dagøj skal Byraadets Samtykke indhentes«. Der er ganske enkelte Beværtninger her i Byen, for hvis Vedkom­mende jeg vilde anse en saadan Bestemmelse for hen­sigtsmæssig.

Jeg tillader mig yderligere at gøre opmærksom paa, at Begyndelsesordet »skulle« i §’ens 2det Stykke maa flyttes hen til foran »holdes«.«

Denne Skrivelse forelaa nu med en Indstilling fra

Udvalget, der blev tiltraadt af Byraadet, hvorefter Sagen blev indsendt til Stiftamtets Approbation med følgende Skrivelse af I l te April:

»I Anledning af gentagne Andragender fra den herværende Beværter forening om Æ ndring af de gæl­dende Bestemmelser for Beværtningsstedernes Lukke­tider har Byraadet efter at have indhentet den i Af­skrift vedlagte Erklæring fra Politimesteren under For­behold a f højere Approbation vedtaget følgende Æ n­dring i Politivedtægten af 9de Oktober 1897 med Til­læg af 13de Oktober 1898:§ 67 forandres saaledes: »Offentlige Beværtningssteder

skulle holdes lukkede fra den 15de Maj til den 15 de August fra Kl. 12 Aften og i den øvrige Tid a f Aaret fra Kl. 11 Aften til Kl. 5 Morgen o. s. v.«

I §’ens 2det Stykke udgaar Ordet »ligeledes«. Be­gyndelsesordet »skulle« henflyttes til foran »holdes lukkede« . . .«.

Disse Æ ndringer tillader man sig at indstille til gunstig Stadfæstelse.

Byraadet har ikke kunnet tiltræde Politimesterens Forslag om i § 67, 3die Stykke, efter »Omstændig­hederne« at indskyde »derunder navnlig ogsaa gentagne Uordener i eller foranledigede ved den paagældende Beværtning« samt Tilføjelsen: »Skal saadan ekstraordi­nær tidligere Lukning vare længere end 8 Dage, skal Byraadets Samtykke indhentes«, idet den a f Byraadet foreslaaede Udvidelse a f den Tid, hvori Beværtnings­steder maa holdes aabne, formentlig ikke kan begrunde en saadan Udvidelse af Politimesterens Myndighed efter Politivedtægtens § 66 lige over for Beværtningssteder og heller ikke passer ind i § 67, 3die Stykke, blandt andet fordi denne Bestemmelse formentlig ikke tager Sigte paa a t ramme for Uordener i det enkelte Be­værtningssted, men gaar ud fra, a t Lukning foranlediges

ved mere almindelige Forhold, saasom Opløb i Byen. Den Myndighed, som Slutningstilføjelsen vil tillægge Byraadet, er derhos saa meget mindre heldig, som B y­raadet let vil savne Midler til en selvstændig Bedøm­melse af de faktiske Forhold.

E t Eksemplar af Politivedtægten med Tillæg ved­lægges.«

Under 9de Maj modtog Byraadet derefter fra S tift­amtet et overensstemmende med Forslaget under s. D. ud­færdiget Tillæg til Politivedtægten, der fremlagdes til E f­terretning i Byraadets Møde den 23de Maj.

129 — 1900. F ra vedkommende Udvalg forelaa en Skitse til det ny Anlæg ved Hovedbanegaarden, i hvilket Dalgasstatuen tænkes rejst.

Byraadet fandt intet herimod at erindre.

382 — 1900. E fter at Byraadet havde tilskrevet Amtet som i Mødet den 22de November f. A. vedtaget angaaende Opkrævning af Skibsafgift af ikke maalte Pramme o. 1. Fartøjer, havde Ministeriet for offentlige Arbejder under 22de f. M. tilskrevet Amtet saaledes:

»I det af Hr. Amtmanden under 28de November f. A. fremsendte Andragende har Aarhus Byraad be­sværet sig over, at Toldmyndighederne have vægret sig ved at opkræve Skibsafgift til A arhus Havn af Pramme og andre lignende ikke maalte Fartøjer, der benyttes til Indførsel a f Hal, Sand og Skærver fra et Afskibningssted inden for Toldstedet.

E fter at man i denne Anledning havde udbedt sig en Erklæring i Sagen fra Generaldirektoratet for Skatte­væsenet, har samme i en hertil indkommen Skrivelse udtalt, at da der ifølge Bestemmelserne vedrørende A fsnittet I 1 a og b i Havne- og Brotaksten for A ar­hus Havn 1900—Oo skal svares Skibsafgift til Aarhus Havn af alle ind- og udgaaende Skibe og Baade over4 Tons efter Netto Register Tons Drægtighed, og da

ikke selvbevægende Lastpramme ikke ere nævnte blandt de paa forskellige Steder i Taksten under nys nævnte Afsnit indrømmede Undtagelser fra den almindelige Bestemmelse, maa Generaldirektoratet vel være enigt med Aarhus Byraad i, at de i Sagen omhandlede 6 Pramme, der alle forudsættes a t være over 4 Tons drægtige, ere pligtige at svare Skibsafgift til Aarhus Havn, men da denne Afgift skal erlægges med de i Taksten fastsatte Beløb pr. Ton af Fartøjernes Netto- drægtighed. har Toldvæsenet dog for de ovennævnte Prammes Vedkommende savnet et Grundlag for Bereg­ningen af Afgiften, idet disse Pramme, som ere hjemme­hørende i Aarhus og tilhøre et Konsortium dersteds, i Henhold til Bestemmelsen i Afsnit P . a. 1 c. pag. 42 —43 i det under 10de Marts 1895 givne Tillæg til Skibsmaalingsinstruktion af 7de September 1867, indtil anderledes bestemmes, ere fritagne for Maaling, saa længe de ikke benyttes i F art uden for Aarhus Told­distrikt, hvilket gælder om samtlige foranførte Pramme.

Det saaledes manglende Beregningsgrundlag vil imidlertid kunne tilvejebringes ved Ophævelse af den oftnævnte Pramme ved den fornævnte Bestemmelse indrømmede Fritagelse for Maaling, i hvilken Henseende oftnævnte Generaldirektorat har erklæret for sit Ved­kommende intet at have at erindre imod, at den nys­nævnte Fritagelse for Maaling ophæves, saaledes at fremtidig ogsaa Lægtere, Pramme og Baade, som ikke ere forsynede med nogen bevægende Kraft, eller som kun bevæges ved Aarer, underkastes Maaling, selv om * de ikke benyttes i F a rt uden for det Tolddistrikt, hvor de ere hjemmehørende, dog at Rekvirenten selvfølgelig maa udrede Maalings- og Stempelafgift efter de sæd­vanlige Begler, derunder Afgift for Udstedelse af Na­tionalitets- og Maalingsattest.

De hermed forbundne Omkostninger ville, for saa vidt Prammene ere under 40 Tons Netto, formentlig andrage ca. 8 Kr. pr. Pram.

Forinden videre foretages i Sagen, skal man tjenst­lig anmode Dem om at indhente og hertil indsende en Erklæring fra Aarhus Byraad med Hensyn til det saa­ledes fremkomne.«

I Anledning af denne Skrivelse forelaa følgende Ind­stilling fra Havneudvalget af 26de d. M .:

»Ved Skrivelse af 22de f. M. angaaende Erlæggelse a f Skibsafgift til Havnen af her hjemmehørende Pramme og lignende Fartøjer, der ikke ere maalte og, saa længe de ikke benyttes i F a rt uden for Tolddistriktet, efter de gældende Bestemmelser ere fritagne for Maaling, og af hvilke Toldvæsenet derfor havde anset sig ude a f Stand til at opkræve den efter Registertonnagen beregnede Afgift, har Ministeriet for offentlige Arbejder stillet i Udsigt, at Afgiften, overensstemmende med Havne- og Brotaksten, kan opkræves, saafremt Havnen vil afholde Udgifterne ved Maalingen m. m.

Efter at det ærede Byraad under 1ste d. M. har udbedet sig Havneudvalgets Erklæring desangaaende, skal man meddele, a t Udvalget mener a t burde indgaa paa a t afholde de med Maalingen m. m. forbundne Af­gifter, dog med det Forbehold, at de udstedte Nationa­litets- og Maalebreve, for a t undgaa Misbrug, ikke ud­leveres Prammenes eller Fartøjernes Ejere, men forblive i Havnens Varetægt og kun mod Erlæggelse til Havne­kassen af de til Maalingen m. m. medgaaede Beløb kunne erholdes udleverede.«

Byraadet tiltraadte Udvalgets Indstilling, hvorefter der under 29de d. M. blev tilskrevet Amtet overensstemmende hermed.

Ministeriets Samtykke til den af B yraadet saaledes foreslaaede Ordning forelaa derefter i Skrivelse til S tift­amtet af 17de Juni, kommuniceret Byraadet under 19de s. M.

403 — 1900. Under 8de December f. A. havde Brand­kommissionen fremsendt efterfølgende Indstilling fra Brand­

inspektøren med Anmodning om, a t der snarest muligt maatte blive anvist en passende Plads paa Bispetoften til Opførelse af en ny Brandstation.

Brandinspektørens Indstilling er saalydende:

»Paa dertil given Foranledning skal jeg herved tillade mig at henlede den højtærede Kommissions Op­mærksomhed paa Nødvendigheden a f den projekterede Brandstations centrale Beliggenhed, og henviser jeg til mit i Byraadet beroende Forslag, hvor jeg har nævnt Bispe­toften som det heldigste Sted; kan der ikke overlades Brandvæsenet en Plads paa Bispetoften, vil det være nødvendigt at etablere to mindre Vagter, en i hver Bydel.

Den Plads, der tiltrænges, naar Brandvæsenet cen­traliseres, kan ikke have mindre end 40 Alens Facade og 70 Alens Dybde, og skal jeg til Fordel for Bispe­toften kun kortelig henvise til, a t Byen her har Bytteri- kasernen, Søndre Byskoler, m ilitært Sygehus, Borger­pigeskolen og det projekterede Ting- og Arresthus lig­gende i saa at sige umiddelbar Nærhed a f Brandstationen, hvilket i paakommende Tilfælde har sin Betydning.

Jeg tillader mig derfor herved indtrængende at anmode Kommissionen om at foranledige, at der anvises en Plads af nævnte Størrelse paa Bispetoften, og at denne Plads overlades Brandvæsenet snarest muligt, da der ikke kan begyndes paa B ygning af den nye Sta­tion, før Pladsen er anvist, og skal jeg slutte med at gøre opmærksom paa, at den forlangte Plads er stor nok til paa den at opføre en Hovedbrandstation stor nok til en By paa 100,000 Indbyggere.«

I Mødet den 13de December blev Sagen overgivet Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse til nærmere Indstilling efter forudgaaet Forhandling med Brandkommis­sionen. — Under 21de Januar havde Udvalget derefter foreslaaet, a t der til den paatænkte Brandstation anvistes en Plads af den ønskede Størrelse i Karreen mellem Biblio­

teksgade, Louisegade, Mørksgade og Christiansgade, langs det Mølleejer Weis tilhørende Areal med 55 Alen Facade mod førstnævnte Gade og med Udkørsel til Mørksgade ved dennes Skæringspunkt med Louisegade, hvorfra der ved sidstnævnte Gades Forlængelse til Frederiksgade vil blive en bekvem Adgang til Byens Centrum. — I Mødet den 31te Januar erklærede de i Byraadet siddende Medlemmer af Brandkommissionen sig stærkt imod den foreslaaede Plads, dels paa Grund af Beliggenheden ved Foden af en stærkt stigende Gade og dels paa Grund af dens uheldige Form, hvorfor Sagen paa ny blev overgivet U dvalget til videre Forhandling med Brandkommissionen.

Da det under de derefter førte Forhandlinger ikke var lykkedes a t opnaa Enighed med Brandkommissionen om Pladsens Beliggenhed, indstillede U dvalget nu, at man anviste Kommissionen den af denne tidligere paapegede Grund paa Hjørnet af Ny Munkegade og Tunøgades For­længelse.

Byraadet tiltraadte dette Forslag.

22 6— 1901. Byraadet godkendte en med Arbejds­mand M. li. Hviid og Snedker Jens Jensen oprettet Købe­kontrakt angaaende en Byggegrund ved Odensegades søndre Side, stor 538 □ -A len å 7 Kr. 50 Øre eller i alt 4035 Kr.

Indenrigsministeriet har under 16de A pril godkendt denne Afhændelse.

51 — 1901. I Henhold til Byraadets Beslutning i Mødet d. 16de Jan. 1896, Sag Nr. 424 — 1895, om Salg af den mel­lem Bispetoften og. Brødrene Thomsens m. fl.s Ejendomme i Frederiksgade beliggende Smøge havde de næ vnte Grundejere i Skrivelse af 24de Januar d. A. tilbudt a t købe det Areal, Smøgen indtager ca. 1000 Q-Alen, for en Pris af 1 Kr. pr. □ -A len, idet de samtidig fraskrive sig al Ret til Ad­gang til Bispetoften fra deres Ejendomme. — I Indstilling af 29de s. M. havde Udvalget for Byens Udvidelse og Be- byggelse tilraadet at modtage Tilbudet, imod at samtlige tilstødende Grundejere forpligte sig til a t købe ud for deres

respektive Ejendomme, betale Omkostningerne ved Salget m. v., tage halv Hegnspligt med Kommunen og lade Smøgen nedlægge.

I Mødet den 31te Januar blev der fra Skoleudvalgets Side rejst Betænkelighed ved at tiltræde dette Forslag af Hensyn til, at der herved muliggjordes en Bebyggelse af Nabogrundene, der kunde være til Ulempe for den ny Borgerpigeskole.

Sagen blev derfor overgivet Udvalget for Byens Ud­videlse og Bebyggelse i Forbindelse med Skoleudvalget til Forhandling med Grundejerne om, hvilken Anvendelse de tænkte at gøre af Smøgens Areal.

Efter at en saadan Forhandling havde fundet Sted, indstillede Udvalgene nu, at Salget af Smøgen foruden af de foran nævnte Yilkaar tillige gjordes afhængigt af, at Køberne paa Strækningen langs Skolens Grund ved en paa egen Bekostning tinglæst Deklaration forpligte sig til ikke at opføre Bygninger med Yinduer ud mod Skolen i nær­mere Afstand fra dennes østre Skel end 8 Alen.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling og overdrog Ud­valget at søge Overenskomst med Lodsejerne paa Grundlag heraf.

Efter at saadan Overenskomst var opnaaet og Inden­rigsministeriets Tilladelse til Salget var meddelt under 21de September, godkendte Byraadet i Møde den 10de Oktober de med de 6 paagældende Grundejere oprettede Købekon­trakter.

101 — 1901. E t Andragende fra forskellige Grund­ejere i Ryesgade om Henstand med Betalingen af Bidrag til et mellem deres Grunde og Søndre Kirkegaard rejst Plankeværk i 4 kvartaarlige Terminer blev ikke bevilget.

112 —-1901. E t Andragende fra Restauratør N. Mad­sen, Frederiks-Allé 178, om Tilladelse til a t anbringe Re­staurationsborde og Stole paa Fortovet ud for nævnte Ejendom blev bevilget paa Yilkaar, at Andrageren til Kæm­nerkassen erlægger en aarlig Afgift a f 50 Kr., der erlægges

forud for et Aar ad Gangen og ikke betales tilbage helt eller delvis for det Tilfælde, at Tilladelsen ikke benyttes i sit fulde Omfang, at han betaler Udgifterne ved Vedlige­holdelsen af den Del af Fortovet, han saaledes benytter, at Bordene og Stolene indrettes saaledes, a t de ikke trykke Mærker i Tjærebetonen, samt at han ved deres Placering iagttager Politiets Forskrifter.

115 — 1901. E t Andragende fra forskellige Grund­ejere i Frederiks-Allé om Fjernelse af nogle ifjor plantede Allétræer blev ikke bevilget.

128 — 1901. Følgende af Amtet under 25de d. M. kommunicerede Skrivelse fra Indenrigsministeriet af 23de d. M, toges til Efterretning:

»Under Henvisning til Bestemmelsen i Valglovens § 23, ifølge hvilken det efter hver Folketælling bliver at bestemme a f Indenrigsministeriet, hvor mange Med­lemmer der af Kommunalbestyrelsen i Aarhus bliver at vælge til Valgbestyrelsen for Aarhus Amts 2den og 3die Valgkreds, skulde man paa dertil given Anledning til Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse tjenstlig melde, a t man efter det Standpunkt, paa hvilket Opgørelsen af den i indeværende Aar sted­fundne Folketælling befinder sig, ikke for Tiden vil kunne træffe saadan Bestemmelse, og a t det derfor ind­til videre i saa Henseende maa have sit Forblivende ved Ministeriets Resolution af 1ste M arts 1895.«

129 — 1901. E fter Indstilling af Gasværksudvalget overdroges Leverancen af 13,000 Tons Gaskul efter afholdt Licitation til Firm aet Rudolph Wulff, der havde tilbudt at levere Wearmouth Kul til en Pris a f 13 Kr. 50 Øre pr. Ton.

Kørselen a f Kullene overdroges samtidig til de ved Licitationen lavest bydende, Vognmændene Chr. Pedersen og fMartin Jensen.

131 — 1901. E fter Indstilling af Brolægningsudvalget

vedtoges det efter afholdt Licitation at overdrage Købmand N. C. Feddersen Leveringen af 2500 løb. Alen I Kl. K an t­sten for 1 Kr. 95 Øre pr. løb. Alen, 100 løb. Alen I Kl. krumme K antsten å 2 Kr. 20 Øre, 600 løb. Alen I I Kl. Kantsten å 1 Kr. 68 Øre samt 900 Q -Fvn. II Kl. Brosten å 16 Kr. 15 Øre.

132 — 1901. F ra Marselisborgudvalget forelaa 3 a f Udvalget med Murermester J. Chr. Jensen, Bygningsin­spektør Kampmann og Bankdirektør Nørgaard oprettede Købekontrakter angaaende Salg af 3 Villagrunde Nord for »Louisenhøj« og til Dels a f denne Ejendoms Have.

Udvalget indstillede til Byraadet at godkende disse Købekontrakter og antage de af Lejeren af »Louisenhøj«, Landskabsmaler Fritz, stillede Erstatningskrav for Afsavn af Dele af Haven, nemlig at Halvdelen af Renten af Købe­summerne for Parcellerne, for saa vidt disse toges fra »Louisenhøj«s Have, mindst 2 pCt. p. a. og udgørende mindst 500 Kr. aarlig, skulde tilfalde ham i Resten a f hans Lejetid (o: hans Livstid), og at han faar Adgang til Skoven fra den resterende Del af Haven.

Med Hensyn til de enkelte Kontrakters særlige Be­stemmelser bemærkes følgende:

Køberne forpligte sig til at deltage i Udgifterne ved Lægning a f Gas-, Vand- og Kloakledninger i Strandvejen1 Forhold til Parcellernes F a 9adelængde, medens Kommunen ikke paatager sig nogen Forpligtelse med Hensyn til Tids­punktet for disse Ledningers Lægning til Arealet. For det Tilfælde, at Kloaken indrettes for Vandkloset, forpligte Nør­gaard og Kampmann sig til straks a t indbetale henholdsvis 40 og 30 pCt. a f Købesummen i Stedet for de sædvanlige2 Afdrag å 10 pCt.

Endvidere findes i 'de to K ontrakter følgende Be­stemmelser :

»Der maa ikke finde noget Afløb Sted fra Kloak, Mødding eller lignende fra den resterende Del a f »Louisenhøj« til den Grøft, der løber i Parcellens syd­

lige Skel; og den resterende Del af »Louisenhøj« maa ikke udlejes til Restauration eller Forlystelseslokale og maa kun sælges paa de samme Betingelser, som ere stipulerede i nærværende K ontrakts §§ 5 og 6.

Køberen skal finde sig i, a t Kommunen ved Strand­vejens Udvidelse afgraver Bakken ind til Parcellens Grænse mod nævnte Yej, og saafrem t Køberen ønsker at understøtte sit Areal med en Mur, maa dette ske paa hans egen Bekostning, og Muren anbringes paa hans egen Grund.«

Indenrigsministeriet har senere m eddelt Samtykke til disse Afhændelser i Skrivelse til Amtet a f 9de Maj.

Mødet den Ilte April 1901.I Formandens Sygdomsforfald lededes Forhandlingerne

i dette Møde a f Etatsraad Meyer i Forventning om Amtets Sanktion, der senere blev meddelt under 17de d. M.

255 — 1899. Under 20de Jun i 1899 havde Bygnings­inspektøren fremsendt en Fortegnelse over en Del Gader i den gamle Bydel, for hvis Vedkommende der ikke var fast­sat Byggelinier. Den 8de Juli s. A. blev Sagen tilstillet Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse til Erklæring. F ra dette Udvalg var derefter under 25de Februar d. A. modtaget Forslag til ny Gadelinier overensstemmende med 10 medfølgende Planer for følgende Gader: 1. Badstuegade, Borgporten, Bispegade, Klemensgade, Kannikegade og Skole­gade. — 2. Vestre Møllesti. — 3. Fiskergyde. — 4. Sjæl­landsgades nedre Del. — 5. Badevejen, Dynkarken, Grøn­land, Mindegade, Spanien og Toldbodgade. — 6. Lange­landsgade. — 7. Asylgade og Sønder-Allé. — 8. Nørrebro- gade, Studsgade og Tværgade. — 9. Kystvejen mellem Olufsgade og Tværgade. — 10. Frue K irkerist, Hospitals­gade og Munkegade.

Byraadet tiltraadte det foreliggende Forslag med Und­tagelse af den foreslaaede Byggelinie for Kystvejen, for hvis "Vedkommende en saadan formentes a t være fastsat af Byraadet ved Anlægget af Kystbeklædningen (se Byr. Forhdl. 1870—71), hvorfor dette Spørgsmaal udsattes til senere Drøftelse.

2 22— 1901. F ra Konsul A. W ulff og cand. jur. H. Bering forelaa en Ansøgning til Justitsm inisteriet om Dis­pensation fra Bygningsvedtægtens § 35 med Hensyn til en Kælder i Ejendommen Nr. 3 paa Store Torv, hvor der var indrettet og udlejet Forretningslokaler i en fra det 15de Aarhundrede bevaret Kælderhvælving, der efter en nylig foretaget Istandsættelse og Udvidelse var omdannet til Vin­lager med Skænkestue og Forretningskontor, men ikke fyldestgjorde de for Kældere til stadigt Ophold for Menne­sker foreskrevne Betingelser med Hensyn til Højde over Jordsmonnet og Adgang for Lys og Luft. — Efter gen­tagen Undersøgelse af de lokale Forhold havde Sundheds­kommissionen, uanset at Andragerne tilbød at flytte Kontor­lokalet op i Stueetagen og foretage Forandring af Vinduernes Størrelse og Anbringelsesmaade, ikke m ent at kunne til- raade Lokalets Benyttelse paa den anførte Maade, hvilken Erklæring Byraadet vedtog at tiltræde.

Joh. Pedersen ønskede udtrykkelig bemærket, at han ikke ansaa Kælderens Højdeforhold for værende i Strid med Bestemmelserne i Bygningsvedtægtens § 35, 2det Stykke.

(Se Mødet den 29de August, Sag Nr. 2 92— 1901.)

2 26— 1901. E t lignende Andragende fra KøbmandH. Schourup, i hvis Ejendom Kannikegade 10 et Kælder­lokale i en Aarrække havde været benyttet som Skrædder­værkstedet, uagtet det ikke opfyldte Vedtægtens Fordringer, vedtog Byraadet, imod Bygningskommissionens og Sund­hedskommissionens Udtalelser, at anbefale, da det a f sidst­nævnte fremgik, at Kælderen var tør, og Lys- og L uft­forholdene tilfredsstillende.

2 26 — 1901. E t lignende Andragende fra Partikulier J . O. Madsen med Hensyn til en Kælder i Ejendommen, Bruunsgade 6, der benyttes som Værkstedslokale, vedtog Byraadet, overensstemmende med Sundhedskommissionens og Bygningskommissionens Erklæringer, a t anbefale paa Betingelse af, a t det ved tinglæst Deklaration sikres, at Lokalet aldrig vil blive benyttet til Natteophold.

Joh. Pedersen ønskede udtrykkelig bemærket, at han ikke ansaa Kælderens Højdeforhold for værende i Strid med Bygningsvedtægtens Fordringer i § 35, 2det Stykke.

3 2— 1901. Ved 2den Behandling efterbevilgedes for­skellige Overskridelser paa Konto IV (Alderdomsunderstøt­telsen) i Regnskabet for 1900 til samlet Beløb af 6222 Kr.

3 3— 1901. Ved 2den Behandling meddeltes E fter­bevilling af forskellige Overskridelser i Fattigvæsenets Regn­skab for 1.900 til et samlet Beløb af 13403 Kr. 94 Øre. Da Regnskabet samtidig udviser Besparelser til Beløb af 11,450 Kr. 73 Øre, andrager Overskridelsen imidlertid kun 1953 Kr. 21 Øre.

3 8 — 1901. Ved 2den Behandling efterbevilgedes paa Konto VII e i Regnskabet for 1900 e t Beløb af 850 Kr., der var medgaaet til ekstraordinære Vedligeholdelsesarbejder paa Marselisborg Alle som Følge af dennes stærkere Be­nyttelse under Hads Herredsvejens Afspærring.

76 —■ 1901. Til Besættelse af de nyoprettede 5 Lærer- og 5 Lærerindeembeder vedtog Byraadet, overensstemmende med Skolekommissionens og Skoleudvalgets Forslag, at gøre følgende Indstilling:

»Til det 1ste Lærerembede:Nr. 1. Lærer K. Kristensen i Korsør.» 2 . — J. P. Jensen i Holbæk.» 3 . — A. Josephsen i Sundby.

Til det 2det:Nr. 1. Lærer H. E. Hansen i Helsingør.

Nr. 2. Lærer N. L . Hviid i Herning.» 3. — Fr. Chr. Frantzen i Aarhus.

Til det 3die:Nr. 1. Lærer L. K . Brandt i Kjøge.> 2. Realskolebestyrer P. Larsen i Kjellerup.» 3. Lærer Godsted i Odder.

Til det 4de:Nr. 1. Timelærer V. Holst-Rasmussen i Aarhus. » 2 . — Bondo-Hansen i Aarhus.» 3. Lærer H. M. Eriksen i Maribo.

Til det 5te:Nr. 1. Timelærer N. P. Jensen i Aarhus.» 2 . — Bondo-Hansen i Aarhus.» 3. Lærer Søby i Varde.

T il det 1ste Lærerindeembede:Nr. 1. Lærerinde Frk. Stegger i Korsør.» 2 . — Fru Høgsberg i Skjødstrup.» 3 . — Frk. A-miaPeterseni Frederikssund.

Til det 2det:Nr. 1. Lærerinde Frk. C. Hvilsom i Aarhus.» 2 . — s Bøgh i Aarhus.» 3 . — » Lundby i Grenaa.

Til det 3die:Nr. 1. Timelærerinde Frk. Bøgh i Aarhus.» 2 . — » Høgsted i Aarhus.» 3. Lærerinde Frk. B. Volkertsen i Frederikshavn.

Til det 4de:Nr. 1. Timelærerinde Frk. Dahl i Aarhus.» 2. Lærerinde F ru Høgsberg i Skjødstrup.» 3 . — Frk. G. Intlevsen i Aalborg.

Til det 5te:Nr. 1. Lærerinde Frk. Johanne Jensen i Neksø. » 2 . — C. Rønne i Præstø.» 3 . — E. Brædstrup i Nykøbing p. S.

D et bemærkes, at ifølge § 20 i den af Ministeriet den 7de Marts d. A. approberede Skoleplan for Aarhus Købstad kunne nye Embeder »foreløbig besættes ved

Konstitution, hvis de Lærere og Lærerinder, man ønsker ansatte, ikke opfylde de i Lov a f 24de Marts 1899 § 17 givne Betingelser for fast Ansættelse med Hen­syn til Virketid i Skolens Tjeneste.«Under 22de d. M. har Skoledirektionen derefter ansat

samtlige af Byraadet som Nr. 1 indstillede.(Se Mødet den 7de Februar.)

96 — 1901. E fter Brolægningsudvalgets Indstilling tillodes det Restauratør Kramer a t anbringe Borde og Stole paa Fortovet ud for hans Restaurationslokaler paa Hjørnet a f Nørregade og Nørrebrogade paa følgende nærmere Vilkaar:

1. Ved Bordenes og Stolenes Placering skulle Politiets Anvisninger følges.

2. Ingen Forandring i Fortovets Belægning maa foretages uden Brolægningsudvalgets Samtykke, og skal da Ud­valgets Bestemmelser nøje og uvægerlig overholdes.

3. For Tilladelsen erlægges en aarlig Afgift a f 50 Kr., der indbetales paa Kæmnerkontoret forud for 1 Aar ad Grangen og ikke kan ventes tilbagebetalt helt eller delvis for det Tilfælde, at Tilladelsen ikke benyttes i sit fulde Omfang.

130 — 1901, F ra Marselisborgudvalget var der under 26de d. M. m odtaget Indstilling tillige med 2 af Stads­ingeniøren udarbejdede Planer og Overslag angaaende en Regulering af Hads Herredsvejen fra »Friheden« til Holme­vejen, ca. 900 Fod i Fortsættelse a f den nu fuldførte Stræk­ning fra det tidligere Marselisborg Skel til »Friheden« (se Sag Nr. 222 — 1899 i Mødet den 9de Novbr. 1899), en Re­gulering at Holmevejen paa en Strækning a f ca. 500 Fod fra dens Udmunding i Hads Herredsvejen samt Anlæg af ca. 100 Fod af Villavejen mod Syd fra Holmevejen.

Stadsingeniørens Indstilling var saalydende:

»Til Marselisborgudvalget.Hoslagt undlader jeg ikke, efter det ærede Udvalgs

Anmodning, a t fremsende Planer og Overslag til:

1) Regulering og Udvidelse af »Strandvejen« fra dens allerede anlagte Strækning og ud til Holmevejen med tilhørende Kloakanlæg;

2) Regulering og Udvidelse af en kortere Strækning af »Holmevejen« med tilhørende Kloakanlæg; og

3) Anlæg af et ganske kort Stykke af »Villavejen«, der udgaar fra Holmevejen imod Syd.Det nye Stykke af Strandvejen er tænkt fortsat

med samme Profil som det allerede anlagte, altsaa med 40 Alen samlet Bredde, 2 Gangstier, Ridesti og Gyklesti og Kørebanebredde 15 Alen. Under Post I a er i Overslaget opført et Beløb stort 3200 Kr. til at føre Kloakledningen ud i Havet, saafremt man ønsker, at der skal kunne indrettes Vandklosetter i Villakvarteret.

Som det vil ses af Tverprofilerne Plan 1 komme Strandvejens Gangstier til at hvile paa Opfyldning, hvortil Fylden kan faas fra Holmevejens og Villavejens Udgravning. Selv om Jordarbejdet paabegyndes snarest, vil det af Hensyn til Sætningen dog ikke være rigtigt at tage fat paa Gangstianlæggene før til næste Aar.

Holmevejen foreslaas anlagt med 35 Alens Bredde, og Vejens Tverprofil er vist paa P lan II. Vejen vil kunne faa 2 Gangstier, Cyclesti og Ridesti og en 13 Alen bred Kørebane.

Villavejen foreslaas anlagt med 30 Alens Bredde og med det paa P lan I I viste Tverprofil. Vejens Længdeprofil, naar den engang skal anlægges i hele sin Længde, er ligeledes vist paa P lan I.

Udgifterne ved de nævnte Vejarbejder m. m. vil ifølge medfølgende Overslag andrage 33,000 Kr. Dog kunne maaske enkelte Poster foreløbig udskydes.«

I sin Indstilling gør Udvalget opmærksom paa, at de i Overslaget optagne 3400 Kr. til Kloakanlæg i Strandvejen allerede ere bevilgede, og at følgende Poster ville blive re­funderede af Køberne af de tilstødende Villagrunde, nemlig:

Forlængelse af Kloakudløbet 300 Fod ud i Haveti Anledning af Vandklosetter............................ 3200 Kr.

Jordarbejde ved Villavejens A n læ g ........................ 600 —Andel i Kloaken i H olm evejen................................. 700 —Villavejens A nlæ g.......................................................... 1800 —

i a l t . . . 6300 Kr.saaledes at Kommunens Udgift til Anlægget bliver 23,300 Kr., hvortil dog senere kommer 5900 Kr. til Anlæg af den østre Gangsti og Ridesti langs Strandvejen, der foreløbig ikke ere tagne med i Overslaget, da denne Del af Planen menes at kunne udsættes noget.

E fter at Sagen havde været til Behandling i Mødet den 28de f. M., blev Udvalgets Indstilling nu tiltraadt af Byraadet og Sagen overgivet til Brolægningsudvalget til videre Foranstaltning med Hensyn til Arbejdets Udførelse.

134 — 1901. Efter Indstilling af Forskønnelsesudvalget vedtoges det at overlade Vennelystanlægget til Aarhus Amts landøkonomiske Selskab til en til Dagene den 5te—8de Ju li d. A. berammet Fjerkræudstilling m. m. paa de for Saadanne tidligere Tilladelser stillede Vilkaar, hvorom hen­vises til Byr. Forhdl. 1898, Side 171.

137 — 1901. Byraadet tiltraadte en Indstilling a f 7de d. M. fra Bestyreren af »Jyllands Handelsakademi« om Bortgivelse af de af Kommunen oprettede Fripladser saa­ledes :

1. Poula Jensen, Datter af afd. Gaardejer J .: Vs Friplads i 2den Klasse.

2. Ane Marie Madsen, D atter a f Arbmd. M: V2 Friplads i 1ste Klasse.

3. Maria Simonsgaard, Datter af Smed S.: 1ji Friplads i 1ste Klasse.

4. Engéline Olsen, D atter af Støberiarb. O.: x/* Friplads i 1ste Klasse.

139 — 1901. Efter Indstilling af Indkvarteringskom­missionen vedtoges det at lade foretage en nødvendig Re­

gulering af Randers Landevej paa Strækningen ud for den under Opførelse værende Bolig for den kommanderende General, og det overdroges Brolægningsudvalget at fore­tage det videre fornødne i saa Henseende.

140 — 1901. Andragende fra Værten i Teaterkaféen,H. Nyborg-Lassen, om Tilladelse til at opstille Borde og Stole paa Fortovet uden for Restaurationslokalerne blev, overensstemmende med Brolægningsudvalgets Forslag, be- vilget paa følgende Vilkaar:

1. For Tilladelsen, der til enhver Tid kan tages tilbage, erlægges en aarlig Afgift af 100 Kr., der indbetales til Kæmnerkassen forud for et Aar ad Gangen og ikke kan ventes tilbagebetalt helt eller delvis for det Til­fælde, at Tilladelsen ikke benyttes i sit fulde Omfang.

2. Med Hensyn til Placeringen af Bordene og Stolene, der ikke maa anbringes uden for en paa en medfulgt Tegning vist Linie, skulle Politiets Anvisninger følges.

3. Bordene og Stolene skulle være saaledes indrettede, at de ikke trykke Mærker i Asfalten; Beskadigelser af denne, som ere en Følge af den herved tilladte Benyt­telse af Fortovet, ville blive udbedrede paa Andragerens Bekostning.

143 — 1901. F ra Murer S. Chr. Winther, der agtede at købe en Byggegrund a f Marselisborgarealet ved Mon- tanavej, forelaa et Andragende om, at den lille Strækning af nævnte Gade fra Marselisborgskellet til Odensegade, ca. 50 Alen, ved den nu forestaaende Brolægning af den til­stødende Del af Gaden m aatte blive forsynet med Stenbro i Stedet for Makadamisering, imod a t de tilgrænsende Grundejere udrede efter Reglerne i Vedtægtens § 39 den Merudgift, dette vilde medføre for Kommunen.

Efter Brolægningsudvalgets Indstilling blev dette An­dragende bevilget a f Byraadet, idet Anlægget af den paa­gældende Gadestrækning samtidig blev besluttet efter For­slag af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse.

144 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtoges det a t benævne den ny Gade i Forlængelse af Kirkegaardsvej, Nord for Trøj borgvej, » Tcrdenskjoldsgade«.

Mødet den 18de April 190187 — 1900. I Anledning af et Andragende fra »Re­

ginehøjs Afholdsforening« om paa billige Yilkaar at faa overladt en Byggegrund paa Ohristiansbjerg beliggende ved Randersvejen, hvorpaa der agtedes opført en Bygning for et Afholdshjem, blev det i Mødet den 13de Decemberf. A. vedtaget a t afstaa et Areal a f Matr.-Nr. 101 af Mark­jorderne i Hasle Herred beliggende bag den Kommunens Skolevæsen tilhørende Jordlod med l i y 2 Alen Fa<3ade mod Randersvejen og a f Størrelse 5972 Q-Alen til Foreningen til det nævnte Øjemed for en Pris af 1 Kr. pr. Q-Al. med det Forbehold, at Købesummen, saafremt Grunden skulde blive benyttet paa anden Maade end den forudsatte, skulde forøges med 50 pCt. Det overdroges M arkudvalget at fore­lægge et overensstemmende hermed udarbejdet Udkast til Købekontrakt.

En saadan Købekontrakt forelaa i dette Møde og god­kendtes af Byraadet. Som særlige Bestemmelser i denne Kontrakt, der i øvrigt er affattet efter den ved Salg af Kommunens Grunde sædvanlige Formular, anføres følgende P u n k te r:

»Byraadet forbeholdes .Approbation af Facadeteg­ningen, og, hvis Bygningen ikke lægges i Gadelinien, tillige af det Hegn, som( vil være a t anbringe imod Gaden, og der maa ikke indrettes Beboelseskælder i Ejendommen, ligesom Bygningerne kun maa indrettes til og benyttes som Forsamlingsbygning for den nævnte

Afholdsforening, (herunder dog en Beboelseslejlighed til Brug for Foreningens Vært).

Saafremt Ejendommen nogen Sinde skulde blive benyttet paa anden Maade end nævnt, forhøjes Købe­summen for G-runden med 50 Øre pr. Q-Alen. Til Sik­kerhed herfor udsteder Foreningen ved Skødets Mod­tagelse til Kommunen en 1ste Prioritets Panteobligation i Ejendommen for 2986, skriver To Tusinde Ni Hun­drede og Ottetiseks Kroner. A f Obligationen svares ingen Bente; men hvis Ejendommen efter Byraadets Skøn skulde blive benyttet paa en anden Maade end den her forudsatte, er Obligationen forfalden til Ud­betaling i den første derefter indtrædende Termin (Juni eller December), og den forrentes da, indtil Betaling sker, med 4 pCt. p. a.

Kommunen paatager sig ingen Andel i Hegnsud­gifterne, der af Hensyn til Stemplets Beregning an­sættes til 100 Kr. for Kommunens Vedkommende.

Oldsager, som m aatte findes i Grunden, skulle uden Godtgørelse straks afleveres til Museet i Aarhus.

Nærværende § bliver a t læse som servitutstiftende paa den solgte Ejendom, saaledes a t Aarhus Byraad til enhver Tid alene har Raadighed over Servitutfor­pligtelserne, altsaa ogsaa Paataleretten. <

Overensstemmende hermed blev K ontrakt med Afholds­foreningen ved dens Formand, Brødkusk S. P. Jensen, der­efter oprettet under 19de d. M.

Afhændelsen er senere approberet a f Indenrigsmini­steriet under 17de Maj d. A.

129 — 1900. I Anledning af, at Oberstløjtnant Dalgas’ Statue i en nær Fremtid vilde blive opstillet i Anlægget ved Hovedbanegaarden, overdroges det Udvalget for Byens For­skønnelse at foranstalte den i Anlægget staaende Buste af Kong Frederik V II flyttet og opstillet paa et passende Sted i Vennelyst. Der bevilgedes hertil et Beløb af 100 Kr.

3 4— 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Slagte­huset meddeltes der Efterbevilling paa følgende Overskri­delser i Regnskabet for 1900:

»Konto VIII. 4. Brændsel og Belysning 2020 Kr. 16 0 .6. V andafgift.......... 110 — 30 —7. Andre U d g if te r ..... 73 — 34 — «

22 10' 11— 1901. Byraadet godkendte to med MurerneS. Chr. Winther og J . P. Adolphsen oprettede Købekon­trakter angaaende Marselisborggrunde, henholdsvis 736 Ø -A len ved Montanavej å 6 Kr. pr. O-Alen og 975 Q-Alen ved Odensegade å 7 Kr. 50 Øre pr. Q-Alen.

Under 2den Maj har Indenrigsm inisteriet meddelt Samtykke til disse Afhændelser.

22 12 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtog Byraadet, a t et mellem Heibergsgade og Marselisborg Alle beliggende ca. 6400 Q-Alen stort Areal maatte sælges under eet for en Pris a f 54,000 Kr. paa Vilkaar, a t Køberen forpligtes til at have Grunden bebygget inden April F ly ttedag 1904 efter en af Byraadet godkendt Plan, ved hvis Bedømmelse man forbe­holdt sig a t stille særlige Fordringer til Bygningens Faipade mod Syd af Hensyn til den fremtrædende Beliggenhed ud mod det projekterede Anlæg.

I Mødet den 19de Maj blev Fristen for Arealets Be- byggelse efter derom foreliggende Andragende fra vedkom­mende Lysthavende forlænget med 1 Aar. En samtidig fremsendt Tegning for F a9aden mod Syd blev ikke god­kendt, hvorefter vedkommende erklærede, a t han ikke læn­gere var Lysthavende til Arealet.

109 — 1901. Efter derom indgivet Andragende fra »Aarhus Kioskselskab« og overensstemmende med Indstil­ling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ved­toges det at forlænge den Selskabets Indehavere under 20de Januar f. A. meddelte Koncession paa Anlæg og Drift a f Telefonkiosker i Aarhus i 15 Aar fra Koncessionens

Dato (se Byr. Forhdl. 1899, S. 326) med 5 Aar paa Vil- kaar, at den for Kioskerne Nr. 2 og 3 fastsatte Afgift a f 50 Kr. aarlig forhøjedes til 100 Kr. for hver.

Samtidig havde Selskabet anmodet om, a t der maatte blive det anvist Plads til en Kiosk Nr. 3 paa Hjørnet a f Nørregade og Nørrebrogade og om at m aatte fritages for at anbringe Ure paa denne Kiosk, i hvert Fald saa længe elektriske Normalure ikke kunne faas.

I denne Anledning vedtog man, ligeledes efter oven­nævnte Udvalgs Indstilling, at anvise Plads til Kiosken paa Nørrebrogade ud for Ejendommen Nr. 25, idet man m aatte forlange, a t Kiosken, saafremt der ikke anbragtes Ure paa samme, blev indrettet saaledes, a t disse kunde an­bringes, naar Byraadet m aatte forlange det.

126 ■— 1901. E t Andragende fra Ejeren af Ejendommen Nr. 68 i Tunøgade om Afhjælpning af Ulemper hidrørende fra mangelfuldt Vandafløb fra en Naboejendom vedtog man som liggende uden for Byraadets Kompetence at oversende til Sundhedskommissionen med Henstilling, om denne m aatte anse sig beføjet til at skride ind mod det paaklagede Forhold.

131 — 1901. E fter Brolægningsudvalgets Indstilling blev Leveringen af 700 □ -F av n e 1ste Sort Brosten efter af­holdt Licitation overdraget S. O.. Johansen & Co. for en Pris a f 23 Kr. 50 Øre pr. □ -F av n .

136 — 1901. I Anledning af et gennem Skoledirek­tionen til Erklæring modtaget Andragende til Kirke- og Undervisningsministeriet fra ueksamineret Timelærerinde Frk. Dagmar Madsen om Tilladelse til at m aatte søge fast An­sættelse ved Aarhus kommunale Skolevæsen vedtog By­raadet at udtale sig overensstemmende med en af Skole­udvalget afgivet Erklæring saaledes:

»Byraadet maa slutte sig til SkolekommissionensUdtalelse om det uheldige i, efter a t man i en Aar­række udelukkende har ansat eksaminerede Lærerinder,

nu at gøre Brud paa dette Princip ved a t anbefale til fast Ansættelse en ueksamineret, som kun kan anven­des i de lavere Klasser. Det maa endvidere bemærkes, at man fra 1ste Januar d. A. har forhøjet Ansøger- indens Løn for Halvdagsgerning fra 300 Kr. til 442,80 Kr., idet man forudsatte, a t hendes Timetal ikke vilde blive forøget.«

147 — 1901. E fter at Amtsvejinspektøren mundtlig havde meddelt Stadsingeniøren, at Amtets Tilsyn med de paa Købstadens Grund liggende Landevejsstrækninger i Henhold til den med Kommunen sluttede Overenskomst herom (se Sag Nr. 400 — 1900 i Mødet den 28de Februar) var ophørt med indeværende Maaneds Begyndelse, vedtog Byraadet i Anledning af en herpaa fra Udvalget for Bro­lægning rettet Forespørgsel under Forudsætning af, a t Overenskomsten erholder Indenrigsministeriets Approbation, at lade de omhandlede Landevejes Vedligeholdelse overgaa til Brolægningsudvalget, hvilken Beslutning derefter under 20de d. M. blev meddelt Amtsraadet.

Mødet den 25de April 1901.427 — 1900. F ra Entreprenør M. C. Nidsen, hvem

Arbejdet ved Regulering af det til Aarhus Trælasthandel solgte og omliggende Areal mellem Skanderborg Landevej og Jernbanen er overdraget, var under 19de d. M. modtaget Anmodning om, at en medfølgende Regning over E n tre­prenørens formentlige Tilgodehavende for Arbejde, der som Følge a f Æ ndringer i den oprindelige Arbejdsplan og andre Kommunen tilregnelige Forhold efter hans Formening var udført ud over, hvad han havde paataget sig ved Licita­tionen. Ifølge den fremsendte Regning m ente Entrepre­nøren at have K rav paa et Beløb af 13,159 Kr. 85 Øre ud over de under Arbejdets Gang hævede å conto Udbetalinger

til samlet Beløb af 63,900 Kr., og haa anmodede om, at Regningen maatte blive anvist til Udbetaling førstkommende Lørdag, da han i modsat Fald ønskede Spørgsmaalet om hans Krav paa Godtgørelse afgjort ved Voldgift i Henhold til Punkt 20 i de ved Licitationen fremlagte almindelige Betingelser.

Efter en af Brolægningsudvalget givet mundtlig Frem ­stilling af Sagen mente Byraadet ikke at kunne imøde­komme Entreprenøren i det Omfang, som af ham fordret, hvorfor man besluttede, saafremt Entreprenør Nielsen fast­holdt sit Forlangende om at faa Spørgsmaalet afgjort ved Voldgift, for sit Vedkommende at vælge Baneingeniør Schlicht/crull som den af Kommunen udpegede Voldgiftsmand. Om denne Beslutning blev der derefter under 27de April givet Entreprenøren Meddelelse. (Se Mødet d. 13de Juni.)

3 6 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Byg­ninger og Inventar efterbevilgedes et Beløb a f 710 Kr. 05 Øre som Kommunens Bidrag til Asfalteringen a f Mejl- gade ud for Raadhuset.

3 7 —■ 1901. E fter Indstilling af Gasværksudvalget meddeltes der Efterbevilling paa følgende Overskridelser i Gasværkets Regnskab for 1900:

Konto VII. 1. a. 1. K u l ................................... 79673 Kr. 51 0.4. Brændsel til Kedlerne. 6843 — 56 —

c. 1. Vedligeholdelse af Byg­ninger 276 — 20 —

2. Vedligeholdelse af Appa­rater og Maskiner . . . .

3. O vnudbedringer...........4. Ladeskuffer, Inventar

4009 — 40 — 7090 — 90 —

m. m .........d. 1. Fyrbødere

2342 — 72 — 16081 — 46 —

2. Arbejdsløn ved Vand­gasproduktion ...............

3. R en sn in g ........................640 — 88 — 458 — 24 —

Konto VIL 1. e. 4. Inkassation a f Gasafgift5. Kontorassistance...........6., Protokoller, Skrive­

materiale m. m............g. Vandpaafyldning . . . .h. Pasning af Syphons .k. Hovedledninger............1. Vedligeholdelse af Lyg

te r .................................m. Rengøring m. m . . . .o. Vandafgift og Skatter

2. a. Nye Hovedledninger .b. Nyanskaffede Maalered. Nye Stikledninger . . .e. Mindre Udvidelser . . .

3. Restancer ved AaretsUdgang ......................

IX. Gadebelysningen.. . .

352 Kr. 55 0 . 1312 — 75 —

1981965

4445

2168587

171111388

91388429

182

39791816

52147354

14996851702679

5850

22 ' 15— 1901. Byraadet godkendte følgende Kon­trakter om Salg af Marselisborggrunde, nemlig: med Murermester N. P. Nielsen ang. 757 □ -A l. ved Odense-

gades nordre Side å 8 Kr. pr. □-A1., med Murermester R . Nielsen ang. 1211 | j-AI. ved Schleppe-

grellsgades nordre Side å 5 Kr. pr. Q -A l., med Murermester R . Hviid ang. 1270 □ -A l. ved Odense-

gades søndre Side, Hj. af Jyllandsgade å 9 Kr. pr. □-Alen.Indenrigsministeriet har senere under 9de og 23de Maj

approberet disse Afhændelser.

98 — 1901. I Henhold til den i Byraadets Møde den 14de f. M. tagne Beslutning om at ville tilstaa de fattiges Kasser yderligere Understøttelse, naar det paa indeværende Aars Budget optagne Bidrag af 1500 Kr. var forbrugt, blev der efter derom fremsendt Andragende fra Bestyrelsen for de fattiges Kasse i Frue Sogn bevilget denne et yder­ligere Tilskud for indeværende Aar af 500 Kr., hvormed

Byraadet da betragtede sit i ovennævnte Beslutning givne Tilsagn som fyldestgjort.

141 — 1901. F ra Gaardejer Hans Sørensen a f Aabo forelaa et Andragende om, at den Servitut, der i sin Tid var paalagt hans Ejendom om Forpligtelse til ikke at hin­dre Anbringelse i hans Marker af Ledninger og Brønde for artesisk Vand til Byens Forsyning (se Byr. Forh. 1898, Till. S. 79), m aatte bortfalde for saa vidt angaar Matr.-Nr. 1 a og 2 a af Aabo, Ormslev Sogn, da disse Matr.-Nr. ligge uden for det Areal, i hvilket der kan være Tale om at anbringe de nævnte Vandledninger og Brønde, subsidiært at de fra Matr.-Nr. 1 a frastykkede Parceller Matr.-Nr. I c og 1 d m aatte fritages for Servitutforpligtelsen.

Efter Vandværksudvalgets Indstilling vedtog Byraadet at frigive de to sidst nævnte Parceller, men i øvrigt at opretholde Servitutforpligtelsen i dens fulde Omfang.

152 — 1901. Da den Del af Badevejen, der fører fra Grønland til Gasværket, og i hvilken alle Ledninger fra Gas- og Elektricitetsværket til Byen skal anbringes, er saa overfyldt a f Saadanne Ledninger, at der ikke vil kunne nedlægges flere, havde Gasværksudvalget sikret sig E r­hvervelsen af Ejendommene Matr.-Nr. '4, 5, 6, 7 og 8 af Bygrundene for en samlet Pris af 40,000 Kr. og indstillede Købet af disse Ejendomme til Byraadets Vedtagelse, idet det tillige oplystes, a t der ved en delvis Omlæggelse a f Badevejen ved Erhvervelsen af disse Ejendomme kunde finde en meget ønskelig Udvidelse Sted af den Gas- og Elektricitetsværket tilhørende Grund.

Byraadet tiltraadte under Forbehold a f Indenrigsmini­steriets Sanktion Udvalgets Forslag og bemyndigede dette til a t oprette foreløbige Købekontrakter med Ejerne af de paagældende Ejendomme, saaledes at disse kunde tiltrædes af Kommunen til førstkommende Oktober Flyttedag.

Indenrigsministeriet har under 14de Maj godkendt Erhvervelsen af de nævnte Ejendomme.

154— 1901. E fter afholdt Licitation over Leverancen, a f Støbejernsrør til Vandværkets Forbrng indstillede Ud­valget det laveste Tilbud til Approbation.

Byraadet tiltraadte Indstillingen, hvorefter Leverancen overdroges »Aktieselskabet Sophus Berendsen« i København som Repræsentant for »Société anonyme des haut fourneaux e t fonderies de Pont-å-Mousson« for en samlet Sum af 8906 Kr. 63 Øre.

160 — 1901. Efter Forslag a f Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse blev Prisen for Marselisborggrunde ved Hans Brogesgade paa Strækningen lige over for den til Handelshøjskolen skænkede Grund sat til 10 Kr. pr. Q-Al.

163 — 1901. Da Funktionstiden for Retsvidnerne og disses Suppleanter udløber den 1ste Maj d. A. (se Byr. Forh. 1898, S. 179), havde disse Bestillinger været opslaaet ledige. Til at gennemgaa de herefter indkomne 17 Ansøg­ninger og forhandle med M agistraten om Besættelsen ned­sattes i forrige Møde et Udvalg bestaaende a f Sabroe, Schou- rup og Thomsen. E fter a t en saadan Forhandling havde fundet Sted, gav Borgmesteren paa egne og Byfogdens Vegne Meddelelse om, at dé som Medlemmer af M agistraten vare villige til at tiltræde et a f Udvalget fremsat Forslag om, at Byraadet og M agistraten skiftevis, altsaa hver anden Gang ved de ordinære Nyvalg hvert 3die Aar og hver anden Gang ved Besættelser i Vakancer i Mellemtiden, skulde have den afgørende Stemme, naar der ikke kunde opnaas Enighed om Pladsernes Besættelse, en Overenskomst, der dog kun var bindende for de nuværende Medlemmer af M agistraten og ikke kunde gøres gældende overfor senere Embedsmænd.

Byraadet vedtog herefter for sit Vedkommende a t til­træde den foreslaaede Ordning og overlod det til Magi­straten at træffe Afgørelsen ved den nu forestaaende Be­sættelse af Pladserne. Borgmesteren meddelte da, a t Magi­straten vilde vælge til Retsvidner J. G. Qvist (genvalgt) og

tidligere Suppleant fhv. Kontorist S. Sørensen samt til Sup­pleanter Skifteretsvidne Jørgensen (genvalgt) og Skomager­mester Funch.

Mødet den 1ste Maj 1901.194— 1899. E fter at der var tilskrevet Eksekutorerne

i afd. Bankdirektør Harald Skovbys Bo i Henhold til By­raadets Beslutning i Mødet den 14de Juni £ A. (se Byr. Forh. 1900, S. 153), var der fra disse m odtaget et overens­stemmende med Byraadets Forslag ændret Udkast til Fun­dats for de Skovbyske Legater.

Byraadet vedtog at indsende Udkastet til kgl. Stad­fæstelse med Bemærkning om, at B yraadet var villigt til a t overtage Legaternes Styrelse overensstemmende med Fundatsen.

Denne blev senere under 2den Januar 1902 forsynet med kongelig Stadfæstelse og er aftrykt i Tillægget til disse Forhandl., Side 64.

257 — 1899. I Henhold til Byraadets Beslutning i Mødet den 7de Juni f. A. (se Fordi. 1900, S. 139) var der under I l te s. M. tilskrevet Generaldirektoratet for Stats­banerne med Anmodning om nærmere Oplysning om, hvordan Overgangsforholdene over Banelinien til Badeanstalterne nord for Byen ad den paatænkte Trappebro ønskedes ord­nede. E fter a t man derpaa havde m odtaget et Udkast til Broen og Meddelelse om, at Bekostningen ved samme var beregnet til ca. 10,000 Kr., havde der været forhandlet med ' F irm aet Rudolph Wulff, der var indgaaet paa a t deltage forholdsmæssigt i den nævnte Udgift sammen med Kom­munen og Militæretaten saaledes, at Firm aet, der har to Badeanstalter, overtager 1/s a f Udgiften, imod at de 2/i overtages af Kommunen og Militæretaten, der med hen­holdsvis 3 og 1 Badehus skulde bære 1/i og Vs a f den

samlede Bekostning. Der blev derefter tilskrevet 3die In ­geniørdirektion, om den paa Militærets Yegne kunde tiltæde denne Ordning eller subsidiært vedblive a t tilskyde som sin Andel det Beløb, der hidtil var betalt til Bevogtning m. v. af de tidligere Niveauovergange. F ra Ingeniørdirektionen var der som Svar herpaa under 27de f. M. m odtaget Med­delelse om, a t den vedblivende som hidtil vilde udrede til Kommunen et aarligt Tilskud af 85 Kr. som Bidrag til Ud­gifterne ved Tilvejebringelsen og Vedligeholdelsen a f den projekterede Trappebro.

Meddelelsen toges til Efterretning.

3 8 — 1901. Der meddeltes Efterbevilling paa følgende Overskridelser i Vandværkets Regnskab for 1900.

Konto X I. l . a . . . . ........... 107 Kr. 65 0 .d................... 1368 — 54 —e................... 2743 — 83 —f.................. 211 — » —

2. a................... 368 — 79 —b ................... 466 — 27 —c................... 44 — 16 —

12 10— 1901. F ra Udvalget for Alderdomsunderstøt­telse forelaa følgende Skrivelse:

»Som det ærede Byraad a f medfølgende Bilag vil se, har det i sin Tid vedtaget, at den alderdomsunder­støttede Arbmd. Niels Jensen m aatte blive optaget til Forsørgelse i Asylet for alderdomsunderstøttede, imod at Kommunen til Afdrag paa Udgifterne oppebar en ham tillagt Legatportion.

Manden indgik herpaa og indflyttede i Asylet 1ste Oktober f. A.

Det ommeldte Legat er efter Bilagene Fabrikant Jens Gjeding Ormslevs Legat for Arbejdsmænd i Aar­hus, der béstyres af Byraadet, og udgør Legatportionen efter det foreliggende 50 Kr. aarlig, der formentlig forfalder til Udbetaling halvaarsvis.

I Henhold til det saaledes vedtagne maa Udvalget nu henvende sig til Byraadet med Anmodning om, at Legatportionerne ef'terhaanden som de forfalde, maa blive foranlediget anviste til Udbetaling til Udvalget.

E fter Omstændighederne vil Udvalget tillade sig at citere Indenrigsministeriets Skrivelse af 24de April 1893 (Weis’s Bog om Alderdomsunderstøttelse, Side 77), hvor­efter et Yilkaar, som det ommeldte, for at opnaa Op­tagelse i Asylet er berettiget.«Da Byraadet m aatte antage, at, efter at Legatnyderen

var bleven optagen til fuld Forsørgelse i Alderdomsasylet, m aatte Bestemmelsen i Legat-Fundatsens Post 8 om, at en Legatportion fortabes, »naar Nyderen ikke længere kan siges a t være trængende«', komme til Anvendelse, vil Por­tionen som ledig være at uddele paa ny.

22 16.17— 1901. Byraadet godkendte to Købekon­trak ter angaaende Salg af Marselisborggrunde til: Murermester S. Rasmussen og' Snedkermester M. N . Mo­

gensen, 680 Cj -A1. ved Odensegades søndre Side å 7 Kr. 50 Øre pr. d -A l., og

Murermester N. P. Knudsen, 925 Q-Al. ved Hans Broges- gade å 10 Kr. pr. Q-Alem

Indenrigsministeriet har under 23de d. M. meddelt Samtykke til disse Afhændelser.

73— 1901. F ra Forpagteren a f Marselisborg v a rd e r i forrige Aar til vedkommende Udvalg indsendt en Op­gørelse over, hvad der efter hans Mening tilkom ham i E r­statning for Afstaaelse af den Del a f Hvedemarken vest for Skanderborg Landevej, der var solgt til »Aarhus Træ­lasthandel«, nemlig:Forventet Afgrøde af 5 Td. 3 Skp. L and . 1419 Kr. » 0 .27,000 Pd. Halm å 2 Ø r e ................................ 540 — » —Udsæd, 1472 Pd. Hvede å 6 Øre, der var

nedlagt i J o rd e n ........................................ 88 — 32 —A fkortning i Forpagtningsafgiften ................ 215 — » —

i a lt. . . 2262 Kr. 32 0.

Foruden at der ikke kunde tilkomme Forpagteren Af­kortning i Forpagtningsafgiften samtidig med, a t han fik det fulde Udbytte af Jorden uden nogen Udgift til Indhøst- ning m. v., hvad Forpagteren i øvrigt senere havde ind­rømmet, havde Udvalget i Henhold til Forpagtningskon­traktens § 2 i Slutn. (se Byr. Forh. 1899, Till. S. 38) ment, a t der overhovedet ikke tilkom Forpagteren anden E rsta t­ning end A fkortning i Forpagtningsafgiften og Godtgørelse for den paa Jorden anvendte Bekostning. Da det imidlertid ikke var lykkedes at komme til Forstaaelse med Forpag­teren paa dette Punkt, havde Udvalget indstillet og B y­raadet i Mødet den 14de Februar d. A. bifaldet, at Spørgs­maalet søgtes afgjort ved en Voldgiftsret bestaaende af 2 Mænd, af hvilke Udvalget udnævner den ene og Forpag­teren den anden, og som i Forening udnævne en Opmand.

F ra Udvalget forelaa nu Meddelelse om, at Voldgifts­retten, bestaaende a f Proprietær Schmidt, Skjæring Munke- gaard, som valgt a f Udvalget, Proprietær Fauerschou, Høj­vang, som valgt a f Forpagteren, og Proprietær Risberg, Askgaard, som Opmand under 27de f. M. havde afgjort Spørgsmaalet saaledes, a t Erstatningen kun burde omfatte den paa Jorden anvendte Behandling og derfor kunde fast­sættes saaledes pr. Td. Land:

30 Læs Gødning å 3 K r.. = 9 0 Kr.4 Dages Pløjning å 8 Kr. = 32 —1 Dags Harvning a 8 Kr. = 8 —

S aasæ d................................... = 16 —A fkortning i Forpagtningsafg. 40 —

i alt pr. Td. L a n d .. . 186 Kr. eller for det hele Areal 999 Kr. 75 Øre.

Toges til Efterretning.

98 — 1901. I Lighed med det i forrige Møde under Nr. 98 — 1901 omhandlede Tilskud til de fattiges Kasse i Frue Sogn bevilgedes der de fattiges Kasse i Domsognet efter derom fremsendt Andragende et yderlige Tilskud for indeværende Aar a f 600 Kr.

138 — 1901. E fter derom fremsendt og af Brolæg­ningsudvalget og Politimesteren støttet Andragende tillodes det et herværende Rebslagerfirma at have Stadeplads paa Torve- og Markedsdage i Smøgen mellem Zeuners og Appelts Ejendomme paa Lille Torv.

146 — 1901. Overensstemmende med Brolægnings­udvalgets Indstilling tillodes det Restauratør A. Christiansen paa de sædvanlige Vilkaar at anbringe Restaurationsborde og Stole paa Fortovet ud for Beværtningslokalerne i Ejen­dommen Nørrebrogade 28, idet den aarlige Afgift sattes til 50 Kroner.

148— 1901. E t Andragende fra Lejere af Havelodder a f det under Forpagtningen hørende Areal af Marselisborg Marker om Erstatning, fordi de med kort Varsel havde m aattel afstaa Jorden i Anledning af Anlægget af Hans Bro- gesgade, blev, overensstemmende med Marselisborgudvalgets og Brolægningsudvaldets Erklæringer, ikke bevilget, idet det oplystes, a t Lejemaalene vare afsluttede med Forpag­teren af Marselisborg, hvem Retten til Fremleje var givet paa den udtrykkelige Betingelse, a t Lejeafgiften netop af Hensyn til, at Arealets Afstaaelse til enhver Tid og uden Varsel skulde kunne fordres af Kommunen, ikke maatte sættes højere end til V* Øre pr. D -A l om Aaret.

150 — 1901. F ra Konditor Rozzi, Domkirkeplads Nr. 4, forelaa et Andragende om, a t det m atte tillades ham, der paa Grund af Sygdom agtede at ophøre med sin Virksom­hed, a t overdrage Retten til at drive Restauratørnæring til en Tredjemand, der da vilde løse Restauratørborgerskab og fortsætte Rozzis Forretning, — subsidiært, at nævnte Ret m aatte betragtes som knyttet til Rozzis ovennævnte Ejendom.

Da de gældende Regler for Beværternæringen ikke indeholde Hjemmel til at træffe en Ordning som den sidst antydede, og da det her foreliggende Tilfælde efter By­raadets Formening ikke kunde henføres til dem, der om­handles i § 2, 6te Stk. i Vedtægten a f 24de Aug. 1899

om Beværtemæringen, vedtog man ikke at bevilge det an­søgte, og denne Afgørelse fastholdt Byraadet i Mødet den 30te d. M. overfor et foreliggende fornyet Andragende fra Rozzi.

157 — 1901. Til Efterretning toges en fra Lignings­kommissionen modtaget Fortegnelse over de i Anledning a f modtagne Klager over Skatteansættelsen foretagne For­andringer i Skatteligningen for indeværende Aar.

164 — 1901. E t Andragende fra en Enke om F ri­tagelse for at svare Afgift a f en Hund, som hun benyttede som Middel mod Gigtsmerter, blev ikke bevilget, blandt andet fordi det oplystes, at Hunden ikke tilhørte Andrager- inden men derimod dennes Svigersøn.

165 — 1901. I Anledning a f Andragender fra Besty­relsen for Arbejdernes Fællesorganisation og fra Venstre- reformpartiets Vælgerforening om Tilladelse til i Aar a t af­holde Grundlovsfest i »Vennelyst« blev det ved Lodtræk­ning bestemt, at Tilladelsen for i Aar meddeltes sidstnævnte Forening paa de sædvanlige Vilkaar. — I Mødet den 23de d. M. blev det derefter tilladt Arbejderpartiet a t holde Grundlovsfest paa Ferdinandspladsen i Riis Skov, ligeledes paa de sædvanlige Betingelser.

166 — 1901. E fter derom i Skrivelse af 30te f. M. fra Udvalget for Skolevæsenet modtagen Indstilling, der tillige indeholdt Oplysning om Elevantallet i Byskolerne ved det ny Skoleaars Begyndelse, bifaldtes det, at der paa Grund a f Børneantallets Stigen oprettedes følgende ny Klasser: 1 tredje og 2 første Klasses ved Søndre Drenge­skole. 1 første Klasse ved Søndre Pigeskole og 2 første Klasser (1 for Drenge og 1 for Piger) ved Nørrebros B y­skole. — I øvrigt fremgik det a f Indstillingen, at Skole­bygningerne ere saa stærkt optagne, at ikke mindre end 18 Klasser maa henvises til Undervisning i forskellige Lo­kaler uden for de paagældende Skolebygninger.

167 — 1900. Formanden meddelte, at Kasseudvalget under 29de f. M. havde fremsendt Kommunens Regnskaber for 1900, der for Tiden ere fremlagte til almindeligt E fter­syn i 14 Dage fra den 30te f. M., forinden de oversendes til de kritiske Revisorer.

170— 1901. F ra samme Udvalg forelaa Indstilling om, at der, overensstemmende med Skolekommissionens Forslag, blev ansøgt om fast Ansættelse a f Lærerinderne Frk. M. Sørensen og D. Pedersen, der have været konsti­tuerede siden 16de December 1899.

Indstillingen tiltraadtes.

171 — 1901. Ligeledes tiltraadtes en paa samme Maade fremsendt Indstilling om, a t de ved Lærer L. Sørensens Død og Lærer S. Pedersens Udnævnelse til Overlærer ledig bievne Embeder opsloges ledige med Indtæ gter overens­stemmende med den ny Skoleplan.

173 og 175 — 1901. To Andragender fra Ejeren af Ejendommen »Marstrandsborg« ved Slusebroen og fra Re­stauratør Stones, »Trøjborghus« ved Grenaa Landevej, om Tilladelse til a t anbringe Restaurationsborde og Stole paa Fortovet uden for Restaurationslokalerne i de nævnte Ejen­domme blev bevilgede paa de Yilkaar, der maatte blive foreslaaede af Brolægningsudvalget, idet den aarlige Afgift sattes til 50 Kr. for hver.

174 — 1901. E fter Indstilling a f Udvalget for Gas­værket blev Leveringen af støbte Jernrør, Seifer m. m. efter afholdt Licitation overdraget Aktieselskabet Sophus Berend- sen & Co. i København som Repræsentant for »Société anonyme des hauts-fourneaux et fonderies de Pont-å-Mous- son« for i alt 20,296 Kr. 71 Øre, og Leveringen af ca.18,000 Pd. engelsk B ly overdraget Firm aet Viggo L . Rahr for 11 Kr. 95 Øre pr. 100 Pd.

179 — 1901. E fter Indstilling a f Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtoges det at forandre de ved

Salg af Byens Grunde hidtil stillede Vilkaar for Betaling af Købesummen, ifølge hvilke der udbetales 10 pCt. straks og 10 pCt. ved Skødets Meddelelse, medens de herefter re­sterende 80 pCt. forrentes og afdrages i Løbet af 26 Ter­miner med 10 pCt. om Aaret, hvoraf de 4 pCt. er Rente, — derhen, at den aarlige Ydelse i Rente og Afdrag ned­sattes fra 10 pCt. til 8 pCt., medens Udbetalingen (20 pCt.), Rentefoden og Fristen for Afbetalingen i 26 Terminer for­bliver uforandret saaledes altsaa, at den i den 26de Termin resterende Del af Købesummen (o: ca. 27 pCt.) fuldt ud­betales i denne.

Mødet den 23de Maj 1901101 — 1899. F ra Stiftam tet var under I l te d, M.

modtaget Kommunikation af Skrivelse fra Ministeriet for offentlige Arbejder af 8de d. M. indeholdende dette Mini­steriums endelige Approbation af den mellem Byraadet og Overingeniøren ved Statsbaneanlæggene under 16de Juli f. A. oprettede Overenskomst om Ordningen af forskellige Forhold vedrørende Anlægget af en ny Godsbanegaard i Mølleengen. (Se Forh. for 1900, Side 180— 82.)

164 — 1900. I Mødet den 10de Maj f. A. vedtog By­raadet, at bl. a. den vestlige Halvdel af den Syd for Frede- riksbjerg Torv planlagte K arré kun m aatte bebygges med Huse i 3 Etager, hvorfor Prisen for dette Areal blev ned­sat til 4 Kr. pr. Q-A l. Da denne Forholdsregel for de to Parcellers Vedkommende, der ville faa Facade mod selve Torvet, formentes a t være unødvendig og misprydende for Omgivelserne, indstillede Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, at nævnte to Parceller, uanset den af Byraadet tidligere tagne Beslutning om Indskrænkninger i Bygge­

friheden, maatte sælges til almindelig Bebyggelse, og Prisen som Følge heraf sættes til 5 Kr. pr. □ -A len.

Byraadet tiltraadte Indstillingen.

2 52 — 1901. E t Andragende fra Skræddermester Andr. Hald til Justitsm inisteriet om Dispensation fra Bygnings­vedtægtens § 35 m. H. t. et Kælderværksted i den ham tilhørende Ejendom paa H jørnet af Frederiksgade og Øster­gade, vedtog man, overensstemmende med Bygningskom­missionens Erklæringer, ikke at anbefale paa Grund af den mangelfulde Adgang for Lys og Luft til Lokalet.

3 9— 1901. E fter Indstilling af Indkvarteringskom­missionen meddeltes der Efterbevilling for følgende Over­skridelser paa Konto II. B. 4. i Regnskabet for 1900:

Konto II. B. 4. b. (Fodfolkskasernen). » Kr. 85 0 .c...................................................................... 56 — 13 —

3 10— 1901. E fter Indstilling a f Udvalget for Syge­husene meddeltes der Efterbevilling paa følgende Over­skridelser i Kommunehospitalets Regnskab for 1900:

Konto VII. a. 1................... 21393 Kr. 03 0 .2................... 972 — 54 —

b. ............... 1633 — » —c........................ 4772 — 88 —d. 1................... 1464 — 85 —

2................... 622 — 62 —e........................ 1203 — 29 —f. ............... 3419 — 01 —g ........................ 4340 — 16 —h........................ 2374 — 68 —i........................ 1679 — 83 —

k........................ 859 — 04 —m........................ 29 — 98 —n ............... ........ 2830 — 68 —

i a l t . . . 47595 Kr. 59 0 .

3 u — 1901. E fter Indstilling a f Udvalget for Byg­

ninger og Inventar meddeltes der Efterbevilling for følgende Overskridelser paa Konto X V III i Regnskabet for 1900:

Konto X V III. 9..................... 35 Kr. 43 0 .12..................... 143 — 65 —

3 12— 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Bro­lægning m. m. meddeltes der Efterbevilling paa følgende Overskridelser i Brolægningsvæsenets Regnskab for 1900:

Konto V III. 1. b. .................. 100 Kr. 14 0. 0................... 256 — 47 —d..................... 163 — 63 —e..................... 557 — 43 —f. ................. 35 — 80 —g ..................... 162 — 73 —h..................... 468 — 81 —k..................... 229 — 32 — 1................... 1086 — 77 —

m..................... 1404 — 16 —n..................... 103 — 74 —o..................... 93 — 26 —p..................... 179 — 61 —q..................... 135 —-2 7 —t ..................... 20 — 53 —u..................... 59 — 36 —x..................... 49 — 59 —y ..................... 3 — 19 —

2. c..................... 150 — 34 —e..................... 122 — 17 —k..................... 500 — 26 —

18 — 1901. Facadetegninger for M urer J. Hviid og Tømrer M. Mogensens Ejendom i Odensegade og for Murer­mester J. P. Adolphsens Ejendom samme Steds godkendtes.

22 18-23 1901. Byraadet godkendte 6 K ontrakter om Salg a f Marselisborggrunde til efternævnte:Murer L. C. Larsen, 775 Q -A l. ved

Odensegade........................................... a 8 Kr. pr. Q -A l.

Tømrer N . C. Madsen, 660 Q-Al. vedOdensegade........................................... å 8 Kr. pr. □-A L

Murermester R. Rasmussen, 750 Q-Al.ved d o . .................................................. å 8 — » —

Snedkermester P. Christensen, 750 Q-Al.ved do..................................................... å 8 — » —

Tømrermester S. N. Pedersen, 366 Q-Al.ved Læssøesgade................................ å 5 — » •—

Murer Vald. Berg, 366 Q -A l. ved do. . å 5 —■ »Indenrigsministeriets Samtykke til disse Afhændelser

er senere meddelt i Skrivelser til Amtet a f 3die Juni og, for N. C. Madsens Vedkommende, 8de s. M.

106 — 1901. F ra Overingeniøren ved Statsbanean­læggene var m odtaget Udkast til en paatænkt Omordning a f Banegaardsforholdene her i Byen efter Opførelsen af den ny G-odsbanegaard i Mølleengen. Større Plads for Per­sontrafikken tænkes herefter tilvejebragt enten ved en For­længelse af Perronen over den nuværende Godsbanegaards Terræn med Bibeholdelse af den nuværende Personbane- gaard eller ved Nedlægning af denne og Opførelse af en ny saakaldet »Kopstation« ved Sønderalle mellem Fredensgade og Spanien, hvilken sidste Foranstaltning var anslaaet at ville medføre en Bekostning af ca. 500,000 Kr. mere end det første Alternativ, men fra et jernbaneteknisk Syns­punkt maatte anses for den mest formaalstjenlige.

Byraadet vedtog at tilbagesende Udkastet uden nær­mere at udtale sig om de foreslaaede Planer.

117 — 1901. I Skrivelse af 14de M arts havde Gene­raldirektoratet for Statsbanedriften henstillet, at Kommunens Bidrag til Renholdelse af Jernbanesporene paa Havnepladsen fra 1ste Januar d. A. at regne forhøjes fra 1500 Kr. til 2000 Kr., idet den virkelige Udgift til Renholdelsen i de sidste 5 Aar gennemsnitlig havde andraget 2200 Kr. aarlig.

Byraadet vedtog, overensstemmende med en fra Havne­udvalget indhentet Erklæring, i denne Anledning at udtale, a t man ikke for indeværende Aar kunde tiltræde den fore-

slaaede Forhøjelse, da Henstillingen først var fremkommet, efter a t Havnens Budget var indsendt til Ministeriets Ap­probation, men at man vilde tage Spørgsmaalet op til Over­vejelse ved Udarbejdelsen af Havnens Budget for næste Aar.

159 — 1901. F ra Udvalget for Marselisborg forelaa Indstilling om en Regulering a f den østlige Grænselinie for »Friheden«, idet man ønskede et ud imod Strandvejen lig­gende Skovareal paa 10,520 □-A1. frigivet for Fredskovs­forpligtelsen, imod at et lige saa stort Areal af »Louisen- høj«s Mark indtoges under Fredskoven og beplantes. Sko­ven vilde herved opnaa en mere afrundet Form imod Øst, ligesom der ud imod Havet vilde tilvejebringes et gavnligt Læbælte ved Bebyggelse og Beplantning a f de ved Regu­leringen til Salg disponible Villaparceller langs Strandvejen.

Byraadet tiltraadte Indstillingen med det Forbehold, at den paa et fremlagt K ort som Nr. 7 betegnede Villa- parcel nærmest Byen ikke m aatte raseres eller afhændes uden Byraadets Samtykke.

(Se Mødet den 12te December, Sag Nr. 1 36 — 1901.)

178 — 1901. F ra Skoledirektionen forelaa Meddelelse om, at Lærer S. Pedersen ved Borgerdrengeskolen under 30te f. M. var udnævnt til Overlærer ved nordre Byskole.

185 — 1901. E t Andragende fra de Restauratører, der mod en aarlig Afgift have Tilladelse til a t holde deres Lokaler aabne hele Aaret til Kl. 12, om a t Afgiften nu, efter at denne Tilladelse i Henhold til T illægget af 9de d. M. til § 67 i Politivedtægten (se Mødet den 28de Marts, Sag Nr. 51 ■— 1900) i de 3 Sommermaaneder tilkommer samtlige Restauratører, m aatte blive nedsat med en Fjerde­del, blev henvist til M agistraten, der efter Politivedtægtens § 6 7 bestemmer Afgiftens Størrelse.

187 — 1901. F ra Am tet forelaa Meddelelse om, at den Kommunen tilkommende Andel i A fgiften af Totali­satorspil for Finansaaret 1900—1901 var anvist til Udbe­taling med 190 Kr. 15 Øre.

188 — 1901. E fter derom foreliggende Andragende fra Skovrider Fries og Skovfogderne N . Andersen og S. Jensen i Marselisborg Skove meddeltes der dem for inde­værende Aar Fritagelse for Hundeafgift.

190— 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Bro­lægning bemyndigedes dette til at lade Strandvejen vande, saaledes, at Udgiften hertil, der ansloges til 600 Kr., af­holdes paa Konto V III. 1. 1.

Mødet den 30te Maj 1901.101 — 1899. F ra den kgl. Kommissarius ved de jydske

Statsbaner var der under 24de d. M. m odtaget Meddelelse qm, at Ekspropriationen a f de til Anlæg a f den ny Gods-b.anegaard i Mølleengen fornødne Arealer vilde finde Sted i en nær Fremtid, i hvilken Anledning Byraadet anmodedes om at udnævne tvende Mænd til at deltage i Ekspropria­tionskommissionens Forhandlinger (se Forordn, af 5te Marts 1845, § 5 \

Det overdroges Udvalget for Byens Udvidelse og Be- byggelse paa Byraadets Vegne at deltage i Ekspropriations­kommissionen ved to a f sine Medlemmer; dette Hverv blev derefter overtaget a f Meyer og Joh. Pedersen.

18 6i 7' 8 — 1901. Byraadet approberede Facadetegninger for Murermester Jens Nielsens Ejendom, Samsøgade 74, samt for Murermester N . P. Nielsens og Snedker Jensens & Arbmd. Hvids Ejendomme i Odensegade.

22 23, 36 — 1901. Byraadet godkendte to Købekon­trak ter ang. Salg af Marselisborggrunde ved Odensegade, nem lig:med Møllebygger S. Møller og Tømrer Thomas Pedersen

ang. 776 □ -A l. ved Gadens nordre Side å 8 Kr. pr. □■Al., og

med Tømrermestrene A. P. Hansen og J. P. Jensen ang. 7C0 □ -A l. ved Gadens søndre Side å 7 Kr. 50 Øre pr. D-Al.Indenrigsministeriet har senere i Skrivelse til S tift­

amtet a f 13de Juni d. A. meddelt Samtykke til disse Salg.

68 — 1901. F ra Udvalget for Fattigvæsenet forelaa Konditioner for Bortsalg ved Auktion d. 24de d. M. a f den det Villadsenshe Legat tilhørende Jordlod, Matr. Nr. 59, ved Randers Landevej.

Konditionerne godkendtes med enkelte mindre Æ n ­dringer.

98 — 1901. E fter derom foreliggende Andragende fra Bestyrelsen for de fattiges Kasse i Set. Pauls Sogn bevil­gedes der Kassen for indeværende Aar et yderligere Tilskud a f 500 Kr. saaledes, a t det ved Byraadets Beslutning i Mødet den 14de Marts givne Tilsagu herved betragtes 3om indfriet.

184-— 1901. E fter Indstilling af Udvalget for F a ttig ­væsenet bevilgedes der Ormslev Børnehjem det sædvanlige Tilskud a f 200 Kr. for indeværende Aar.

195 — 1901. E t Andragende fra A arhus Skyttekreds om Tilladelse til at holde Fest i »Vennelyst« den 2den Juni overgaves Udvalget for Byens og Omegns Forskønnelse til Afgørelse.

196 — 1901. I Anledning af et Andragende fra den lokale Pressekomité for et paatænkt almindelig dansk Journalistmøde i Aarhus i Dagene den 4de—5te August om Byraadets Bistand til Iværksættelse a f en Festlighed i Anledning af Mødet overdroges det et U dvalg bestaaende a f Formanden, Harald Jensen, Lottrup og Meyer at træffe det fornødne Arrangement.

199 —-1901. Det vedtoges fremtidig a t lade Bedøm­melsen af Facadetegninger for Bygninger paa de af Kom­

munen solgte Grunde overgaa til Udvalget for Byens Ud­videlse og Bebyggelse, der bemyndigedes til i fornødent Fald at antage lønnet Assistance af en Arkitekt. — De an- tagne Tegninger ville være a t forelægge Byraadet til Eftersyn.

200 — 1901. F ra Udvalget for Kommunens Bygninger forelaa Indberetning om, at Slusebroens Rækværk var ble­ven beskadiget ved Paakørsel af et Læs Tømmer til »Aar­hus Trælasthandel«, og at saavel Vognmanden, for hvem den vedkommende Kusk kørte, som Trælasthandelen havde nægtet at udrede det til Istandsættelsen medgaaede Beløb a f 107 Kr. 55 Øre.

I denne Anledning blev Udvalget bemyndiget til at lade foretage de fornødne retslige Skridt mod paagældende til Erstatningsbeløbets Inddrivelse.

Mødet den 6te Juni 1901-101 — 1899. F ra Stiftam tet var der under 1ste d. M.

modtaget Kommunikation af Skrivelse a f 30te f. M. fra Ministeriet for offentlige Arbejder, hvorved det paalægges Amtsraadet og Byraadet i Henhold til § 10 i Forordn, a f 5te Marts 1845 hver a t udnævne 2 Mænd til som Taksatorer at tiltræde den Taksationskommission, der vil være at ned­sætte i Anledning af Ekspropriation af Arealer til den ny Godsban egaard.

Byraadet valgte Kammerraad Esmann og Tømrermester A. K. Sørensen og som Suppleant Tømrermester A. Nielsen.

331 — 1899. »Aarhus Aktie Damp Save- og Høvle­værk«, der ved Købekontrakt af 22de Februar 1900 havde afkøbt Kommunen et Areal ved Randers Landevej, stort21,000 □-A1., for 63,000 Kr. saaledes, a t 15 pCt. a f Købe­summen udbetaltes kontant, medens de resterende 85 pCt. kunde forblive indestaaende paa 2den Prioritet inden for

<65 pCt. a f den samlede Ejendoms Taksationsværdi, havde under 7 de f. M. andraget om Byraadets Sam tykke til at fraskille den sydlige ubebyggede Tredjedel af Arealet til Udparcellering til almindelig Bebyggelse og samtidig over­føre en Tredjedel af Prioritetsgælden til denne Parcel imod 1ste Prioritets Panteret i samme og i øvrigt paa de i Købe­kontrakten vedtagne Yilkaar m. H. t. Forrentning og Af­d rag (se Byr. Forh. 1900, Till. Side 7).

Overensstemmende med Kasseudvalgets Indstilling ved­tog Byraadet ikke at bevilge det ansøgte, men kun at til­lade den attraaede Udstykning imod kontant Udbetaling af en forholdsmæssig Del a f Restgælden eller 17,850 Kr.

129 — 1900. Til den til den 16de Ju li d. A. beram­mede Festlighed i Anledning af Afsløringen af Statuen for Oberstløjtnant Dalgas bevilgede Byraadet e t Beløb af 500 Kroner.

400 — 1900. F ra Stiftam tet var der under 29de f. M. modtaget Kommunikation af Indenrigsministeriets Skrivelse a f 23de s. M. saalydende:

»I Andragende af 4de Marts d. A. har Hr. Am t­m anden paa Aarhus Amtsraads og Aarhus Byraads Vegne anholdt om Ministeriets Approbation paa den hoslagt tilbagefølgende mellem nævnte kommunale Raad indgaaede Overenskomst angaaende Købstadkommunens Overtagelse af den fremtidige Vedligeholdelse af de paa Købstadens Grund beliggende Dele a f forskellige nær­mere angivne Landeveje samt angaaende Opførelsen af e t n y t Ting- og Arresthus og et n y t Epidemihus i Aarhus Købstad.

Saaledes foranlediget skulde man til Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse tjenstlig melde, at den begærede Approbation herved meddeles.

Det tilføjes, a t Justitsministeriet, med hvilket man ha r brevvekslet om Sagen, har udtalt, a t samme med Hensyn til Ting- og Arresthuset maa forbeholde sig

Godkendelse Saavel af Stedet som a f Planen for samme, og at bemeldte Ministerium med Hensyn til Epidemi­huset, da Lov af 1ste Maj 1868 er ophævet ved Lov Nr. 97 af 2den Ju li 1880, som ikke blot har asiatisk Kolera for Øje, medens den Bestemmelse, hvorom Talen nu maa være, er Lov af 16de Marts f. A. om Foran­staltninger mod Indførelse af smitsomme Sygdomme i Riget, jfr. Bekendtgørelse af 14de Maj f. A. § 9, maa forbeholde sig sin Stilling med Hensyn til den Maade, hvorpaa den paagældende Lovbestemmelse agtes fyl- destgjort.

Med Hensyn til de af Hr. Amtmanden foreslaaede Forandringer i den gældende Fortegnelse over Lande­veje i Aarhus Amtsraadskreds, er Sagen herfra tilstillet Ministeriet for offentlige Arbejder.«

Toges til Efterretning, idet man vedtog at udbyde Bygningens Opførelse i offentlig Konkurrence blandt Landets Arkitekter. Spørgsmaalet med Hensyn til Valg a f Bygge­plads udsattes til Mødet den 13de d. M., i hvilket Arealet mellem Vester Allé, Christiansgade og Biblioteksgade og Statsbiblioteket enstemmig valgtes som den mest passende Byggegrund.

(Se Mødet d. 10de Oktbr., Sag Nr. 271 — 1901.)

3 12— 1901. Da det havde vist sig, at Anskaffelsen a f en Gassprøjte, hvortil der paa indeværende Aars Budget under Konto X II. 7. b. var opført 2500 Kr., vilde andrage 2800 Kr., meddeltes der efter Brandkommissionens derom foreliggende Indstilling Tillægsbevilling for et Beløb af 300 Kr. paa nævnte Konto.

15 5— 1901. Til Efterretning toges et Cirkulære fra den danske Købstadforening af 3die d. M., hvori meddeltes, a t Foreningen havde truffet Foranstaltning til Appel af den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets Dom af 28de Jan.d. A., hvorved den siden Højesteretsdommen af 30te Jan. f. A. fulgte Praksis: a t kræve Skat a f Personer for et

kortere Ophold i Kommunen end 4 Maaneder a f det Skatteaar, for hvilket de paa lovlig Maade have været paalignet Skat, underkendtes.

22 27 — 1901. Byraadet godkendte en foreliggende Købekontrakt angaaende Salg af en 701 Q-A l. stor Bygge­grund ved Frederiksbjerg Torvs søndre Side til Tømrer A. Jensen Tjerrild for 5 Kr. pr. Q-Al.

Indenrigsministeriet har senere under 20de d. M. med­delt Samtykke til dette Salg.

189 — 1901. Under 20de f. M. havde Udvalget for Brolægning indstillet, at der foretages en nødvendig Istand­sættelse af Kørebanen paa Strandvejen fra Jægergaardsvej til »Elvirasminde«, og at Udgiften hertil, ca. 40b0 Kr., enten udredes af Kontoen for Hads Herredsvejens Afgrav­ning eller afholdes ved en Efterbevilling.

I Mødet den 23de f. M. gik Sagen til Erklæring af Kasseudvalget, der derefter under 4de d. M. indstillede, at Beløbet, der ikke vilde kunne afholdes af den ovennævnte Konto, ikke hevilgedes, idet der i indeværende Aar alle­rede var givet Bevillinger ud over Budgettet til et samlet Beløb af 43,396 Kr., og Kommunens Status i øvrigt for Tiden var en saadan, at yderligere ekstraordinære Udgifter burde undgaas.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling.

20 3 — 1901. E n Besværing fra Beboere og Grund­ejere i Blichersgade og Brammersgade over en i sidst­nævnte Gade beliggende, Aktieselskabet A arhus Oliefabrik tilhørende, aaben Kuloplagsplads, der var til stor Gene for det omliggende Kvarter, vedtog Byraadet a t oversende til Bygningskommissionen og Sundhedskommissionen til even­tuel Foranstaltning, idet Byraadet savner M yndighed til a t skride ind over for det paaklagede Forhold.

206 — 1901. E fter Indstilling af U dvalget for Gas- og Elektricitetsværket antoges det ved afho ld t Licitation

fremkomne laveste Bud paa Levering a f Jernrør m. m. og Blyrør, nemlig fra

Viggo L . Rahr: Jernrør m. m. for 7267 Kr. 68 Øre, Carl Jensen: Blyrør for 15 Kr. 50 Øre pr. 100 Pd.

207 — 1901. E fter samme Udvalgs Indstilling antoges ligeledes det laveste Licitationsbud paa Maling af Gaslygter fra Fr. Larsen saaledes: Maling af en Lygte med Kurv 50 Øre, a f en Arm 30 Øre og af et Stativ 30 Øre.

Mødet den 13de Juni 1901.22 28— 1901. Byraadet godkendte en med Snedker

Chr. Johansen oprettet Købekontrakt om Salg af en 371 □-A1. stor Byggegrund ved Schleppegrellsgades nordre Side for 5 Kr, pr. □ -A l.

Indenrigsministeriet har senere under 27 de d. M. med­delt Samtykke til denne Afhændelse.

209 —• 1901. E fter derom foreliggende Andragende bevilgedes der Kommunebogholderen Ferie og Rejsetilladelse i 14 Dage fra den 22de d. M. at regne.

219 — 1901. E t Andragende fra Tømrermester J. P. Jensen om Tilladelse til i en ved Set. Pauls Kirkeplads be­liggende a f Kommunen købt Grund med Bygninger a t op­tage et 1ste Prioritets Laan til 5 pCt. Hente blev overgivet Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse til Bevilgelse paa de sædvanlige Vilkaar (se Byr. Forh. 1900, Side 260, Sag Nr. 365 — 1900).

224 — 1901. F ra Marselisborgudvalget forelaa føl­gende Indstilling.

»Med Overlæge Tage-Hansen forhandler Udvalgetfor Tiden om Salg af en Villaparcel Syd for Louisen-

høj ca. 16,000 Q-A l. stor, i hvilken Anledning man tillader sig at anmode om Byraadets Samtykke til Salget af en saadan Parcel gennemgaaende fra Villa­vejen (projekteret) til Hads Herreds Landevejen for en Pris af 2 Kr. pr. Q-Al., idet man forudsætter, at An­lægget af Villavejen maa fortsættes Syd paa som pro­jekteret med Kloak- og Vandledninger.

Samtidig indstilles, a t det tillades at fortsætte med Lægning af Kloak- og Vandledning i Hads Herreds­vejen fra Louisenhøj imod Syd, saa vidt Salg af Villa­grunde maatte gore det ønskeligt, men selvfølgelig uden noget Vejanlæg paa denne Strækning.«

Byraadet tiltraadte Indstillingen.

230-— 1901. Til de Vilkaar, der ere stillede for den forskellige Restauratører givne Tilladelse til at servere paa Fortovet uden for deres Lokaler (se Byr. Forh. 1895, Side 173) vedtog Byraadet paa dertil given Foranledning at føje som en ny særlig Betingelse, at vedkommende ikke maa lægge Hindringer i Vejen for Udførelsen af kommunale Arbejder i den Del af Fortovet, hvorpaa Bordene og Stolene ere anbragte.

Dette Vilkaar vil være at meddele samtlige Restaura­tører, hvem saadan Tilladelse er givet, og at iagttage ved Meddelelse og lignende Tilladelse i Fremtiden.

427 — 1900. E fter a t der under 27de April var til­skrevet Entreprenør Nielsen som vedtaget i Mødet d. 25de s. M. havde man fra denne modtaget Meddelelse om, at han for sit Vedkommende havde valgt Entreprenør Laurits Pedersen a f Lemvig til Medlem af Voldgiftsretten angaaende hans Regningskrav for udført Jordarbejde paa »Trælast­handelens« Areal ved Læssøesgade. Som Opmand valgte Voldgiftsmændene Baneingeniør Fibiger.

Efter Indstilling af Brolægningsudvalget vedtog By­raadet nu at forelægge Sagen for Voldgiftsretten med Be­mærkning, at man ikke kunde godkende Regningen, idet

Entreprenøren uden Hjemmel havde beregnet sig for F ly t­ning af 7507 Kubfv. Jord 4 Kr. 50 Øre pr. Kubfv. og af 7100 Kubfv. 4 Kr. pr. Kubfv., ligesom man mente, at han m aatte ifalde Erstatningsansvar for Arealets ca. 7 Maaneder forsinkede Aflevering.

Under 25de Juli modtog Byraadet derefter følgende Kendelse fra Voldgiftsmændene:

» V o ld g if ts sa g vedrørende et Mellemværende mellem Aarhus Byraad og Entreprenør M. C. Nielsen af Aarhus, hvilken sidste i Henhold til K ontrakt af 12te Januar 1900 har udført et Jordarbejde for Aarhus Kommune paa et Areal af Kommunens Grund, begrænset mod Øst af Skander­borg Landevej, mod Nord af Schleppegrellsgade og mod Vest af Statsbanen; Arealet overskæres af Læssøes- gade fra Nord mod Syd.

Efter at Parterne havde udmeldt til Medlemmer af Voldgiftsretten undertegnede Baneingeniør Schlichtkrull af Aarhus og Entreprenør Laurits Petersen af Lemvig, udnævnte disse, i Henhold til § 20 af »Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer for Aarhus Kommune« til Opmand Hr. Baneingeniør Fibiger af Aarhus, der modtog Valget.

Sagen er derefter bleven oplyst for Voldgiftsretten gennem den af Parterne indgaaede K ontrakt med til­hørende Betingelser og Planer samt ved Møder med Parterne i Aarhus den 20de Juni, den 8de Juli og den 22de Juli d. A., ved hvilke Parterne fremlagde forskel­lige Indlæg i Sagen og fremførte Vidner til Afhøring af Voldgiftsretten.

Af det oplyste fremgaar, a t Meningsforskellen imel­lem Parterne bestaar i:1) at Entreprenør Nielsen hos B yraadet gør Krav paa

en Tillægsbetaling, stor 11787 Kr. 35 Øre for Van­skeligheder, som under Arbejdet ere opstaaede ved Transport a f en Del af Jorden. K ravet er fremsat

i medfølgende Regning fra Entreprenør Nielsen til Byraadet.

2) at Byraadet hos Entreprenør Nielsen i Henhold til § 8 af specielle Betingelser for Arbejdet gør Krav paa en Mulkt for Overskridelse a f Tidsfristen for Arbejdets Fuldførelse med 180 Dage å 50 Kr., er 9000 Kr., hvilken Fordring er frem sat i Brolæg­ningsudvalgets Indlæg af 6te Ju li d. A. for Vold­giftsretten.Det omtvistede Beløb udgør saaledes i alt 20787

Kr. 35 Øre.Det er i Sagen oplyst, at der efter Arbejdets Paa-

begyndelse er foretaget en Æ ndring i den oprindelige P lan for Arbejdet, foranlediget ved, a t en af Byraadet paaregnet Tilladelse til Opfyldning paa Statsbanens Grund blev nægtet a f Statsbanedriften, saaledes at Op­fyldningen ikke som forudsat kunde støtte sig til Stats­banernes Dæmning. Endvidere er det oplyst, at Byg­ningsbestyrelsen under Arbejdets G ang har forlangt Anlægget af den sydlige Del af Læssøesgade udført tidligere end fra Begyndelsen forudsat.

Voldgiften skønner ikke rettere end, at Saavel den foretagne Forandring af Planen som den Omstændighed, at Entreprenøren ikke kunde støtte sin Opfyldning til Jernbanedæmningen, i ret betydelig G rad har grebet forstyrrende ind i Arbejdets Gang og derved fordyret dette for Entreprenøren, hvorhos de nævnte Omstæn­digheder i ikke uvæsentlig Grad have bidraget til den indtrufne Forsinkelse af Arbejdet. Derhos skønner Voldgiftsretten, at den fremskyndede Fuldendelse af Læssøesgade ligeledes har indvirket paa Arbejdets Fremme og Bekostning for Entreprenøren.

Med Hensyn til det a f Byraadet rejste Krav paa en Forsinkelsesmulkt, stor 9000 Kr., bemærkes, at det af en i Voldgiftsretten fremlagt Opgørelse fra Kom­munebogholderen fremgaar, at det Tab, som Kommunen lider paa Grund af den nævnte Forsinkelse udgør et

Beløb af 6126 Kr. 85 Øre. Da Forsinkelsen af Ar­bejdet saaledes er værdsat til dette Beløb, eller rundt til ca. 6000 Kr., og da man skønner, a t Tabet omtrent i lige Grad skyldes begge Parter, finder Voldgiftsretten det passende, at der af Entreprenøren udredes en For- sinkelsesbøde af 3000 Kr.

I Henhold til foranstaaende afgøre vi da Sagen saaledes:

E thvert Mellemværende mellem Parterne i den fore­liggende Sag skal være afgjort ved, a t Aarhus Byraad paa Anfordring udbetaler til Entreprenør Nielsen:

1) det ifølge fornævnte Regning i den op­rindelige Kontraktsum tilbagestaaendeBeløb............................................................... Kr. 2875,00

2) en Tillægsbetaling for Fordyrelse og Besværliggørelse a f Transporten afFyld a f .......................................................... — 5900,00

3) En Tillægsbetaling for de Ulemper, der ere paaførte Entreprenøren derved, at Opfyldning mod Statsbanens Dæmningikke kunde bringes til Udførelse af . . . — 1000,00

Tilsam m en.. . Kr. 9775,00 Heri fragaar i Henhold til ovenstaaende

den Forsinkelsesbøde, der vil være at erlægge af Entreprenøren, s t o r ............... — 3000,00

hvorefter der i alt tilkommer Entreprenørenhos Aarhus K om m une............................. Kr. 6775,00

I Henhold til § 20 af almindelige Betingelser be­stemmes herved, at Udgifterne ved Voldgiften udgøre 600 Kroner, der fordeles ligelig paa Parterne saaledes, a t hver betaler Halvparten.

Den Entreprenør Nielsen paahvilende H alvpart —■ 300 Kr. — indeholdes i hans ovennævnte Tilgode­havende saaledes, at Aarhus Kommune paa Anfordring udbetaler det hele Beløb (600 Kr.) til medundertegnede

Baneingeniør Schlichtkrull, der kvitterer paa Voldgifts­rettens Vegne.

Udfærdiget i 2 Eksemplarer, hvoraf eet leveres hver af Parterne.

A a rh u s , den 24de Juli 1901.Schlichtkrull. Laurits Pedersen.«

I Henhold hertil blev der under 27de Juli anvist Entreprenøren et Beløb af 6475 Kr.

Mødet den 20de Juni 1901.Under Formandens Fraværelse paa Rejse lededes For­

handlingerne i dette Møde af Etatsraad Meyer i Henhold til Stiftamtets Konstitution af 12 te d. M.

101 — 1899. Til Efterretning forelaa 1ste Hefte af »Udskrift af Forhandlingsprotokollen for Besigtigelses- og Ekspropriationskommissionen angaaende Erhvervelse af Areal til en Godsbanegaard ved Aarhus.

Protokollen er, saa vidt den vedrører Kommunen, saa­lydende:

»Aar 1901, den 3die Juni Form. Kl. 9, sammen- traadte Besigtigelses- og Ekspropriationskommissionen i Aarhus for at foretage Ekspropriation af de til A n­læg af en Godsbanegaard i Aarhus fornødne Arealer.

Til Stede vare den kongelige Kommissarius, Gene­raldirektør Nørgaard, de af Ministeriet for offentlige Arbejder udnævnte Medlemmer, Oberst Sommerfeldt og Proprietær la Gour, samt de af Aarhus Amtsraad valgte Medlemmer, Proprietær Holsi og Gaardejer Møller.

Endvidere var mødt: den ledende Landinspektør, cand. polyt. P. Bentzon, for Statsbaneanlæggene den Kommitterede, Ingeniør Ernst, og Afdelingsingeniør Andersen og for Statsbanedriften Baneingeniør Schlicht­krull.

De for Aarhus Kommune delegerede, E tatsraad Meyer og Overretssagfører Johan Pedersen, tiltraadte Kommissionen.

Løbe-Nr. 8 og 9. Matr.-Nr. 803 ibd. og 1 1 af A ar­hus Købstads Markjorder. Ejeren, Aarhus Kommune, mødte ved Forretningsfører Jensen og Købmand Schourup.

Kommissionen eksproprierede hele det mellem Stats­banen og Hammelbanen beliggende Areal a f Matr.-Nr.1 1, og vil Erstatningen for den Del af Arealet, der ikke skal afgives uden Vederlag, være a t fastsætte ved Taksation.

Byraadets befuldmægtigede reserverede sig, a t Over­enskomsten af 16de Juli f. A. opretholdes.

For saa vidt man ændrede noget Punkt deri, for­beholder Byraadet sig sin Stilling.

Paa Foranledning af Byens delegerede erklærede Statsbaneanlæggene, at der paa det til Banerne eks­proprierede Areal ikke vil blive opført Bygninger eller truffet andre Foranstaltninger, der vil træde hindrende i Vejen for en Forbindelse imellem Læssøesgade og Eckersbergsgade paa en Viadukt over Banen.

Aar 1901, den 4de Juni, Form. Kl. 9, fortsattes Forretningen i Aarhus.

Til Stede vare de samme Medlemmer af samt dele­gerede til Kommissionen som i Gaarsmødet.

Der fremlagdes Afskrift af en mellem Statsbane­anlæggene og Aarhus Byraad under 16de Juli 1900 afsluttet, under 8de Maj 1901 af Ministeriet approberet Overenskomst om en Ordning af forskellige Forhold vedrørende Godsbanegaarden.

En Genpart a f Overenskomsten med tilhørende Plan bliver af Statsbaneanlæggene at tilstille den ledende Landinspektør.

Kommunens delegerede gjorde opmærksom paa, at man maatte ønske de nuværende Overkørsler fra Mar­selisborg Jorder til de Nord foi Hammelbanen belig-

gende Arealer af Matr.-Nr. 803 og 1 1 bibeholdte, saa længe Jem baneanlæg paa det nu afstaaede Areal ikke maatte træde hindrende i Vejen, og blev dette tilsagt Kommunen.

Naar Overkørslerne i sin Tid m aa nedlægges, vil der være at skaffe de ovennævnte Matr.-Nr. fornøden og bekvem Adgang til Carl Bloehsgade fra Overkørslen i Hammelbanens Station 1212, svarende til den Bredde, som denne Overkørsel til den Tid m aatte have.

Spørgsmaalet om eventuel Erstatning i denne An­ledning udsættes til et senere Møde.

Hermed sluttedes Forretningen, efter at Protokollen var underskrevet.«

208 — 1899. E fter at der under 19de Novbr. f. A. var tilskrevet Ministeriet for offentlige Arbejder overens­stemmende med Byraadets Beslutning i Mødet den 9de ,s. M. (se Byr. Forh. 1900, S. 257) vedrørende Statsbanernes For­pligtelse til Anbringelse af Sikkerhedsskærme langs Je rn ­baneviadukten over Spanien, havde Byraadet den 12te d. M. gennem Stiftamtet modtaget Kommunikation af følgende Skrivelse af 3die d. M. fra nævnte Ministerium:

»I det med Hr. Amtmandens paategnede Erklæring a f 21de November f. A. hertil indsendte Andragende har Aarhus Byraad besværet sig over, a t det paa et a f vedkommende Besigtigelses- og Ekspropriationskom­mission den 8de Oktober f. A. afholdt Møde blev ved­taget, at Udgifterne ved en af B yraadet ønsket For­længelse af de Sikkerhedsskærme, som i Henhold til Kommissionens Beslutning paa Mødet den 29de August 1898 paa Raadets Forlangende ville være at anbringe langs med Viadukten over Gaden »Spanien« i Aarhus, skulle udredes af Aarhus Kommune, sam t anholdt om, a t det maa blive paalagt Statsbanedriften a t afholde de nævnte Udgifter.

I denne Anledning skal man efter stedfunden Brev­veksling med Generaldirektoratet for Statsbanedriften

til Efterretning og videre Bekendtgørelse melde, at der af den paagældende Bevilling ikke haves noget Beløb til Raadighed for Statsbanerne i det omhandlede Øjemed, og at det saaledes allerede af denne G-rund maa have sit Forblivende ved den af Kommissionen trufne Ord­ning. «

Skrivelsen toges til Efterretning, idet man vedtog a t rette en Anmodning til Generaldirektoratet for Statsbane- driften om, at Skærmene snarest m aatte blive anbragte,, hvorhos man udtrykkelig vilde forbeholde sig senere paa ny at rejse Kravet om Skærmenes Forlængelse, hvis Saadant m aatte vise sig nødvendigt a f Hensyn til den almindelige Færdsel under Viadukten.

Under 8de Ju li meddelte Generaldirektoratet derefter,, at Arbejdet med Skærmenes Anbringelse i den Udstrækning som af Besigtigelseskommissionen fastsat vilde blive paa­begyndt i den nærmeste Fremtid.

374 — 1900. Under 14de November f. A. havde Politi­betjentenes Understøttelsesforening fremsendt sit Regnskab for 1899—1900 til Byraadets Godkendelse, hvilket Regn­skab blev tilstillet Harald Jensen til det sædvanlige Gen­nemsyn, hvorefter hans Erklæring forelaa i Mødet den 6te December. I denne henledes Byraadets Opmærksomhed paa, at Politikassens aarlige Tilskud til Foreningen af 1500 Kr. i de senere Aar langt fra udgjorde det Beløb, nemlig5 pCt. af samtlige Betjentes Aarsløn, som Byraadet i sin Tid havde forventet som en Forudsætning for Kommunens Tilskud, se Byr. Forh. 1884, Side 74 og 78; Politikassens Bidrag skulde herefter for Aaret 1899—1900 have udgjort 2812 Kr. 31 Øre eller 1312 Kr. 31 Øre mere, end der var ydet. — Forinden Byraadet godkendte Regnskabet vedtoges det at anmode Politimesteren om en Erklæring i foran­staaende Anledning.

Under I lte December blev der derfor tilskrevet Politi­mesteren overensstemmende hermed, hvorefter der under

20de Januar d. A. indgik følgende Svarskrivelse fra Politi­mesteren :

»Ved hoslagt a t tilbagesende det mig under I l t e f. M. fra det ærede Byraad tilsendte Regnskab for Aarhus Politis Understøttelsesforening for 1899—1900 skal jeg angaaende Størrelsen af Politikassens Tilskud ikke undlade at fremhæve: Den 27de Maj 1884 besva­rede den daværende Politimester Byraadets Skrivelse af 10de s. M., i hvilken det blandt andet som Betin­gelse for Kommunens Tilskud »forbeholdes« følgende: »af Politikassen forventes udredet m indst et dobbelt saa stort Beløb som det, der udredes a f Kæmnerkassen eller 5 pCt. af Lønnen«, og udtalte Politimesteren i sin nævnte Skrivelse: »Den af det ærede Byraad i oven­nævnte Skrivelse udtalte Forventning om Bidrag til Foreningen af Politikassen skal fra min Side nyde saa megen Støtte, jeg formaar, og jeg har Føje til at an­tage, at Raadets Forventning ikke vil blive skuffet.«

Som det ærede Byraad bekendt er det ikke Politi­mesteren. der raader over Politikassens Midler, og jeg tvivler om, at der kan paalægges den bestemte aarligt tilbagevendende Forpligtelser, noget som jo heller ikke er sket i det foreliggende Tilfælde. N aar jeg ikke har indstillet et større Bidrag end 1500 Kr., er det be­grundet i, at jeg først vilde se, hvorledes Politikassens Status vilde udvikle sig. Det har hele Tiden været min Hensigt, naar Status var saaledes, a t Politikassen uden at tilsidesætte dens øvrige Form aal kunde bære en saadan Udgift, med visse Aars Mellemrum at søge udvirket et større ekstraordinært Tilskud til Under­støttelsesforeningen; saadan Indstilling vel ske fra min Side i den nærmeste Fremtid, og haaber jeg, at Stift- amtet vil bifalde den. —■ Det vilde jo være ønskeligt, om Understøttelsesforeningen snart kunde komme til at virke saaledes, at Understøttelserne udbetaltes uden Afkortning af V», som Tilfældet er nu ; jeg foran­

ledigede i Sommeren 1896 Foreningens Status under­kastet en sagkyndig Prøvelse, men det fraraadedes den Gang at gaa over til Udbetaling uden Afkortning, og jeg mente derfor ikke at burde fremme Sagen videre og navnlig heller ikke at søge det ærede Byraads Sam­tykke indhentet til saadan Udbetaling.

Hvis det ærede Byraad vilde paatage sig en Garanti for, at Foreningen kan opfylde sine Forpligtelser, kunde den fulde Udbetaling begyndes straks, men jeg for­mener ikke, at dette bør ske endnu uden saadan Ga­ranti, idet det vilde være yderst uheldigt, om man skulde blive nødt til, efter i nogle Aar at have und­ladt Afkortning, atter at begynde paa den.<

hvilken Skrivelse tillige med Regnskabet blev tilstillet Harald Jensen til Erklæring.

Fra denne var Sagen nu modtaget uden nogen yder­ligere Erklæring. Efter Forslag af Formanden vedtog B y­raadet da, forinden videre foretoges, at udbede sig en Med­delelse fra Politimesteren om Resultatet af den i hans Skri­velse bebudede Henvendelse til Stiftamtet om et ekstra­ordinært Tilskud fra Politikassen.

Under 14de d. M. var der derefter fra Politimesteren modtaget følgende Skrivelse:

»I Anledning af det ærede Byraads Skrivelse af Gaars Dato betræffende Politikassens Tilskud til Poli­tiets Understøttelsesforening og i Kontinuation a f min Skrivelse af 21de Januar d. A. undlader jeg ikke at meddele, a t Stiftam tet under 5te Februar d. A. har meddelt Samtykke til, at der foruden det sædvanlige aarlige Tilskud af 1500 Kr. ekstraordinært ydes e t'B e­løb af 1312 Kr. 31 Øre til Understøttelsesforeningen a f Politikassen, og fastholdt Am tet i en Skrivelse af 27de Marts d. A. denne Afgørelse, efter a t jeg under I l te s. M. paa ny havde indstillet, at det ekstraordinære Tilskud fastsattes til 4500 Kr. Understøttelsesfor­eningens Bestyrelse har derefter senere selv andraget

Stiftamtet om Tilskuddets Forhøjelse, men har ikke derpaa endnu modtaget noget Svar.

Jeg skal tilføje, at jeg, efter hvad der saaledes er passeret, fremtidig agter at indstille, at det aarlige Til­skud fra Politikassens Side bliver m indst 5 pCt. af Medlemmernes Lønning for saa vidt, a t Politikassen er i Stand til at udrede et Saadant Tilskud af sin aarlige Indtægt.«Byraadet tog Meddelelsen til E fterretning og vedtog

at rette et Andragende til Stiftamtet om, a t der af Politi­kassen maatte ydes Understøttelsesforeningen et ekstra­ordinært større Tilskud, saaledes som af Politimesteren ind­stillet. — I Skrivelse til Byfogden af 23de December med­delte Amtet dernæst Approbation paa Ydelsen a f et Saadant Tilskud paa 3000 Kr.

2 56 — 1901. F ra Bygningskommissionen var modtaget Meddelelse om, at der af Murermester M. Jensen var an­meldt Opførelsen af en 4 Etages Ejendom ved Samsøgade saaledes beliggende, at Husets østre Gavl, der var tænkt opført som en almindelig nøgen Brandgavl, kom til at liggei den vestre Gadelinie for den projekterede Forlængelse af Lollandsgade til Samsøgade.

Da den paatænkte Bygning herefter m aatte betragtes som en Hjørneejendom, vedtog Byraadet a t tilskrive B yg­ningskommissionen, at Byggeforetagendet ikke fyldestgjorde Bygningsvedtægtens Forskrifter med H ensyn til Hjørne­bygninger i § 13.

3 14 — 1901. E fter Indstilling af Kasseudvalget med­deltes der Efterbevilling paa følgende Overskridelser i Kom­munens Regnskab for 1900:Konto 1 .2. Tilskud til Landeveje

m. m ............................. 3 Kr. 10 0 .II. 3. a. 4. Skrivematerialier Pro­

tokoller, Bekendtgørel­ser m. v. (Byraadets Ekspeditionskontor). . 196 — 31 —

Konto II. 3. b. 2. Kæmneren og Boghol­deren til Assistance og Budløn......................... 244 Kr. 04 0 ,

3. Brændsel, Belysningog Rengøring af Kæm­nerkontorets Lokaler. 126 — 67 ■—

4. Protokoller, Skrivema-terialier, Porto m. v. 110 — 84 —

e. Tillæg til Skatteop­kræverne ..................... 215 — 05 —

X. 3. Oprensning af Aaenfra Slusebroen til F re­deriks B r o . , .............. 17 — 58 —

XVI. 6. Afdrag til Landm ands­banken paa Laanet af1889 ............................. 0 — 01 —

X V III. 1. f. Vederlag for Højtids­offer ............................. 3826 — 12 —

11. b. Assurance for Sam­lingerne i Museet . . . 5 — 39 —

21. Provision for Indløsning a f Kupons og udtrukne Obligationer af Laan mod Partialobligationer samtK ursdifferens.................. 153 — 91 —

24. Uforudsete og tilfældigeU d g if te r ........................... 4531 — 74 —

X X I. Kobygspenge til Dom­kirken ............................... 66 -— 48 —

3 14— 1901. Efter Indstilling af Begravelsesvæsenet med­deltes der Efterbevilling paa følgende Overskridelser i 1901:

Konto X IX . 5. 13 Kr. 80 0 . Konto X IX . 17. 449 Kr. 36 0 .10. 31 — 66 — 20. 68 — 02 —11. 134 — 65 — 21. 14 — 51 —14. 21 — 90 — 22. 6 — 50 —16. 319 — 27 — 23. 486 — 93 —

3 14 — 1901. E fter Indstilling af Sundhedskommis­sionen meddeltes der Efterbevilling paa følgende Over­skridelser i 1900 paaKonto VII. 6. a. (Desinfektion efter Tuberkulose

uden forudgaaende Dødsfald). . 6 Kr. 04 0 .

• 3 14 — 1901. E fter Indstilling af Politimesteren med­deltes der Efterbevilling paa følgende Overskridelser i 1900 paaKonto VI. 1. e. 1............................................. 623 Kr. 38 0 .

f. ............................................... 158 — 10 —2 2337 — 82 —

X. 1........................................................ 19 — 89 —

3 141901. E fter Indstilling af Overtilsynet med Sne­kastningen meddeltes der Efterbevilling paa følgende Over­skridelse i 1900 paaKonto X. 2............................................................ 6198 Kr. 40 0 .

45 — 1901. Era Aarhus Kioskselskab forelaa et An­dragende om Tilladelse til at flytte Kiosken ved Hoved- banegaarden saaledes, at den kom til a t staa midt for Ryesgade.

Da Andragendet var motiveret ved, a t Statsbanerne havde givet Bladforhandler Andersen Tilladelse til a t op­føre en Aviskiosk paa Banernes Terræn i Anlægget neden for Dalgasstatuen, og da der samtidig forelaa en skriftlig E r­klæring fra nævnte Andersen om, at han ikke agtede at benytte den ham givne Tilladelse, fandt Byraadet ikke An­ledning til at behandle det foreliggende Andragende.

186 — 1901. Politikassens Regnskab for 1900, der i Mødet 30te f. M. blev overgivet Harald Jensen til Gennem­syn, vedtog Byraadet efter dennes Indstilling at indsende til Stiftam tet med Bemærkning, at man ikke havde fundet noget mod samme a t erindre.

2^6 — 1001. F ra et i forrige Møde nedsat Udvalg bestaaende af Formændene for Brolægningsvæsenet, Gas-

og Elektricitetsværket, Havnevæsenet, Slagtehuset og Syge­husene forelaa Indstilling om, a t der hver Sommer skulde bevilges Kommunens faste Arbejdere en Ferie paa 6 Dage i Forbindelse med en Søndag og uden Afkortning i Løn.

Byraadet tiltraadte Indstillingen under Forudsætning af, at denne ogsaa omfattede samtlige Funktionærer paa de kommunale Kontorer. Sagens nærmere Ordning blev overladt de forskellige Udvalg.

229 — 1901. Til Efterretning forelaa en Fortegnelse over de af Overligningskommissionen foretagne Nedsættelser i Skatteligningen for indeværende Aar, hvorefter det sam­lede Skattebeløb forringes med 17246 Kr. 48 Øre.

235 — 1901. Fra Vognmand Dyhr var modtaget An­dragende om, at de af Byraadet fastsatte Takster for Omnibuskørselen maatte forhøjes saaledes, a t den nu gæl­dende 5 Øres Takst bortfaldt, Taksten for hele Ruten sattes til 15 Øre, og for Kørsel mellem henholdsvis nordre Ende­punkt og Bruunsbro samt søndre Endepunkt og »Vennelyst« til 10 Øre, hvorhos Andrageren forpligtede sig til at for­lægge Rutens søndre Endepunkt til Skæringen mellem Frederiks Allé og Lundingsgade.

Byraadet samtykkede i, at den gældende 5 Øres Takst m aatte bortfalde imod, at Ruten forlænges som af An­drageren anført. I øvrigt vedtog man ikke at tilstede nogen Forhøjelse af Taksterne.

236 — 1901. F ra Mælkehandler S. Chr. Christensen som Ejer af Ejendommen Nr. 79 i Ny Munkegade, Matr.-Nr. 1782, i hvilken der paa 2den Prioritet næst 9000 Kr. inde- staar som Kommunens Resttilgodehavende for Grunden et Beløb af 2310 Kr. 09 Øre af den oprindelige Gæld: 2737 Kr. 50 Øre, forelaa Andragende om i Stedet for nævnte 1ste Prioritet, der var opsagt til Udbetaling i Juni Termin, at maatte optage et Kreditforeningslaan paa 10,000 Kr. A f

Kreditforeningens Taksatorer var Ejendommen vurderet til23,000 Kr.

Efter Omstændighederne vedtog Byraadet at bevilge det ansøgte.

Mødet den 27de Juni 1901.Under Formandens Fraværelse paa en Rejse lededes

Forhandlingerne af Etatsraad Meyer i Henhold til Stift­amtets Konstitution af 12te d. M.

101 — 1899. Til Efterretning toges en Ekstraktud­skrift a f Taksationsprotokollen for Anlægget a f Godsbane- gaarden i Aarhus, Møderne d. 21de og 22de d. M., saa­lydende :

»Løbe-Nr. 9, Matr.-Nr. 1 t a f A arhus Købstads Markjorder fra Marselisborg, Aarhus Kommune, der mødte ved Købmand Schourup og Forretningsfører Jensen.For det afskaarne Hjørne paa 45,000 | |-A1.

pr. Td. L an d .................................................. 1200 Kr.Arealet afgives d. 1ste November 1901«.

286 — 1900. E fter at Byraadet i Mødet d. 1ste Novbr.f. A. (se Forh. 1900 S. 255) havde vedtaget a t stille Spørgs­maalet om Vandforsyning til de højt liggende Arealer Nord for Byen i Bero foreløbig, var der under 14de f. M. mod­taget et fornyet Andragende fra de vedkommende Grund­ejere bilagt med Analyser a f Vandprøver fra forskellige Brønde paa Christiansbjerg, ifølge hvilke Vandet i ingen af Brøndene kunde siges at egne sig til Drikkevand, lige­som der fra Overretssagførerne Selmer & Secher var rettet Forespørgsel om, hvorvidt det kunde paaregnes, at der vilde

kunne føres Vandledning op til den Villadsens Legat til­hørende Lod, Matr.-Nr. 59, der var udbudt til Bortsalg ved Auktion.

E fter a t Sagen havde været forhandlet i Mødet den 23de f. M., blev den overgivet Vandværksudvalget, der der­efter under 24de d. M. havde fremsendt følgende Erklæring fra Stadsingeniøren:

»Efter det ærede Udvalgs Anmodning undlader jeg ikke herved at fremsende en Beregning over, hvilke Udgifter der ere forbundne med Forsyning af Christians- bjerg med Vand fra Aarhus Vandværk.

E fter Udvalgets Ønske er Undersøgelsen indskrænket til kun at omfatte den sammenbyggede Del af Chri­stians bjerg, altsaa Randers Landevej, Bøgegade, en kort Strækning af Skovvangsvej, Tjørnegade, Egegade og Elmegade. Ligeledes er der gaaet ud fra den nu­værende Bebyggelse.

Christiansbjerg vil ikke for Tiden kunne forsynes fra det høje Tryk; thi dettes højeste Vandspejl ligger i Coten 210' og kan synke til 202', medens Christians­bjerg ligger i Terraincoterne 195' og 245'.

Det vi derfor være nødvendigt at anvende Maskin­kraft for at bringe Vandet fra den høje Beholder til Christiansbj erg.

Det vil da blive det mest økonomiske at anbringe en Maskine med tilhørende Pum per ved den høje Be­holder, idet Pumpen gennem et kortere Sugerør tager Vandet fra Beholderen, hvorved Udgiften til en særlig Pumpebrønd undgaas.

Angaaende Vandforbrugets Størrelse skal følgende oplyses: Indbyggerantallet paa Christiansbjerg er 753. Højeste Vandforbrug sættes derfor til 1000 Tdr. pr. Døgn, og Maximumsvandforbrug pr. Time til 60 Tdr.

Ved Bestemmelsen af Pumpens Løftehøjde komme følgende Momenter i Betragtning:

Højeste Terraincote paa ChristiansbjergEtagehøjde....................................................Rørmodstand................................................

245'20 '

30 '

Pumpen lægges i Coten295' 205 '

Pumpen skal herefter have en Løftehøjde a f . . . . 90'og det vil da være tilstrækkeligt at anvende en 3 Hestes Maskine.

Uden nærmere Paavisning vil det let ses, at det vil være billigst at anvende en Petroleumsmotor til Bevægkraft for Pumpen.

Det ovenfor beregnede Vandforbrug pr. Time å 60 Tdr. vil kræve en 3 “ Ledning, som lægges fra Be­holderen og i Brendstrupsvej og Randers Landevej med Stikledninger til Christiansbjergs Gader.

Udgiften til Hovedledninger i samtlige Gader er optaget i Overslaget, derimod ikke Udgiften til Stik­ledninger.

Efter det ovenfor anførte vil da Planen for Vand­værket blive følgende:

Ved den høje Beholder opstilles en Pumpe, dreven a f en 3 Hestes Petroleumsmotor. Pum pen suger direkte fra Beholderen. Pumpe og Motor installeres i et solidt og net Træskur af Størrelse ca. 12' X 20', som for­synes med Betongulv.

En Mand antages til Pasning af Driften,Forsyningsledningen lægges som nævnt af 3 " Rør,

og den vil faa en Længde af ca. 9000 løb. Fod.For at sikre en stadig Forsyning og for at kunne

arbejde økonomisk med Pumpe og Motor, vil det end­videre være nødvendigt at opstille et Højdereservoir paa Christiansbjergs højeste Punkt, og saaledes at Re­servoirets Bund lægges ca. 25 Fod over Terrainet. Reservoiret bør rumme ca. 200 Tdr. Vand. Uden en saadan Beholder vil Natforsyningen blive for kostbar og tillige mangelfuld.

Det aarlige Forbrug vil blive ca. 200,000 Tdr. Omkostningerne kunne antages a t ville blive føl­

gende:1 Stk. 3 Hestes Petroleumsmotor med Fun­

dament og andet T ilbehør........................ 2,500 Kr.1 Stk. Pumpe med Rem træk..........................Rørledninger mellem Beholder og Pum pe..

Skur 12' X 20 ' med B etongu lv .........mindre Skur til L agerrum ......................

3,800 løb.' 3" Ledning i Brendstrupvej,

600 — 200 —

300 — 100 —

3"3"

3,200 240 800 — 3" 200 — 3" 320 — 3" 500 — 3"

iRanders Landevej, i Bøgegade, i Skovvangs vej, i Tjørnegade, i Egegade, i Elmegade,

ialt 9,060 løb. Fod 3" Ledning å 0.95 . .10 Stk. 3 " Skydehaner å 40 K r...............9,060 løb. Fod Vej a t istandsætte å 0.10E t Reservoir paa C hristiansbjerg.............Uforudsete U dgifter.......................................

8,607 — 400 — 906 —

« 5,000 — 887 —

I a l t . . . 19,500 Kr„

De aarlige Driftsudgifter ville blive følgende: Forrentning og Amortisation af 19,500 Kr.

med 5V2 % ............................................... 1,072.50 Kr.200,000 Tdr. Vand oppumpet fra Vand­

værket til Coten 210 å 0.75 pr. 100Tdr................................................................ 1,500.00

1 M askinist........................................................ 1,500.00 —Udgifter til Petroleum, Olie, Tvist m. m. 500.00 —D iverse .............................................................. 27.50 —

4,600.00 Kr.Efter en Beregning foretaget af Kæmnerkontoret

kan der fra de eksisterende Bygninger paa Christians­bjerg paaregnes en aarlig Vandafgift a f 812 Kr. 00 0 .,

under Forudsætning af, a t samtlige Ejendomme for­synes med Vand og at de sædvanlige Takster efter Regulativet skulle gælde«.

I Forbindelse hermed indstillede Udvalget, at det om­handlede Anlæg, der kun kunde betragtes som en ren t midlertidig Foranstaltning, som kun vilde kunne gøre Fyl­dest i en kortere Aarrække, ikke bragtes til Udførelse, til­med da den i Overslaget anførte Amortisation og Forrent­ning med 57a % var mindre end den sædvanlige.

Byraadet sluttede sig til Vandværksudvalgets Indstil­ling og vedtog at stille Spørgsmaalet om Vandforsyning til de her omhandlede Arealer i Bero foreløbig.

4 0 0 — 1900. I Anledning af Opførelsen a f et ny t Ting- og Arresthus samt et ny t Epidemisygehus nedsattes et særligt Byggeudvalg bestaaende af Formanden, Hansen, N. P . Jensen, Meyer og Thomsen.

(Se Mødet d. 6te d. M. og d. 10de Oktober under Sag Nr. 271 — 1901.)

426 — 1900. I Henhold til den i Mødet den 25de April (se Mødet d. 10de Januar d. A.) givne Bemyndigelse havde Vandværksudvalget udbudt Leveringen a f de til Vandværkets Udvidelse fornødne Maskiner ved Licitation.

De indkomne Tilbud forelaa nu tilligemed Udvalgets Indstilling, der gik ud paa, at man burde antage det a f Aktieselskabet Burmeister & Wain indsendte Tilbud paa Levering af Pumpe med tilhørende Dampmaskine for i alt58,000 Kr. Dette Bud var ganske vist ikke det laveste; men dels var Maskinen mere kulbesparende og saaledes i Driften billigere end de andre, og dels var den nøjagtig den samme Maskine, som den til Værket sidst anskaffede, med hvilken Udvalget havde været særdeles vel tilfreds, ligesom det ogsaa vilde være a f Betydning at have to Maskiner, til hvilke man kunde benytte samme Reservedele.

I Betragtning af de anførte Omstændigheder vedtog

Byraadet a t overdrage Leverancen til Burmeister efter det foreliggende Tilbud.

Wain

3 14 — 1901. E fter Indstilling af Brandkommissionen efterbevilgedes følgende Overskridelser i 1900 paaKonto X II. 3. b ..................................................... 826 Kr. 01 0 .

5. a..................................................... 69 — 29 —6 39 — 85 —

3 14— 1901. E fter Indstilling af Bygningskommis­sionen efterbevilgedes ligeledes:paa Konto XVIII. 13.......... ................................ 33 Kr. 61 0 .

3 14 — 1901. Efter Indstilling af Indkvarteringskom­missionen efterbevilgedes ligeledes paa Indt. Konto II. B. 4. a. 58

b. 64c. 71

TJdg. Konto X III. 2. b. 2

15 Kr. 36 0 . 621 — 49 —151 — 68 —

18 — 00 — 269 — 56 —

3 14— 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Byens og Omegns Forskønnelse eftervilgedes ligeledes:paa Indt. Konto II. B. 3. Nr. 52 .................. 155 Kr. 72 0 .

Udg. Konto XIV. 2 ..................................... 16 — 17 —

3 14— 1901. Efter Indstilling af Udvalget for Biis Skov efterbevilgedes ligeledes:paa Indt. Konto II. B. 2. a. 38...................... 36 Kr. 00 0 .

b. 41 ...................... 703 — 67 —d. 47 ....................... 3 — 65 —

33 — 1901. F ra Renovationsentreprenørerne forelaa Andragende om, at de Folk, der ledsage Vognen, maatte fritages for at bære den i K ontrakten foreskrevne graa K ittel.

I denne Anledning vedtog Byraadet at fritage Folkene for at bære det ommeldte Klædningsstykke, idet man dog

foreløbig mente, at Entreprenørernes Forpligtelse til at an­skaffe Kitlerne ikke m aatte opgives.

171 — 1901. Til Besættelsen af de i Mødet den 9def. M. ommeldte to Lærerembeder vedtog Byraadet, overens­stemmende med Skolekommissionens og Skoleudvalgets Forslag at indstille henholdsvis: Lærer ved Holbæk kom­munale Realskole, Jens Peter Jensen, og Bestyrer af Kjelle- rup Realskole, Poul Larsen.

Ifølge Skrivelse fra Skoledirektionen a f 6te Juli blev de indstillede derefter under 2den Juli beskikkede som Lærere ved Kommunens Skolevæsen.

196 — 1901. Til Afholdelse af en Festlighed i An­ledning af det forestaaende almindelige danske Journalist­møde i Aarhus i Dagene den 4de—5te A ugust vedtog B y­raadet a t bevilge et Beløb af 4000 Kr.

218 — 1901. F ra Tømrermester H. C. Petersen, der har købt en Byggegrund ved Marselisborg Allés vestre Side langs det tidligere Marselisborgskel, forelaa et A n­dragende om Erstatning for 10 □-A1., som efter hans For­mening manglede i det i Købekontrakten angivne Flade­indhold.

Ifølge den a f Udvalget for Byens Udvidelse og Be­byggelse afgivne Erklæring kunde Kommunen ikke have nogen Erstatningsforpligtelse i Anledning a f den forment­lige Uoverensstemmelse mellem Købekontraktens Opgivelse og Arealets nuværende Størrelse, idet Forklaringen m aatte søges i den Omstændighed, at den Mur, Andrageren har opført langs Skellet til Understøttelse af den højere liggende Nabogrund, er rykket for langt ind paa det købte Areal.

Herefter fandt Byraadet ikke Anledning til at bevilge nogen Erstatning.

233 — 1901. E t Andragende fra G-rundejere i Spanien om, at Gadestrækningen fra Sønder Allé til Jernbanevia­dukten maatte blive omlagt nu samtidig med Omlægningen a f Dynkarken, blev, overensstemmende m ed Brolægnings­

udvalgets Erklæring, ikke bevilget, da der i Aar hverken havdes Penge eller Materialier til Arbejdets Udførelse.

234 — 1901. I Anledning af et fra Grundejere i Dynkarken modtaget Andragende om, a t Gadens Fortove ved den nu stedfindende Ombrolægning m aatte blive be­lag t med Asfalt i Stedet for, som efter Planen, med Tjære­beton, havde Brolægningsudvalget med Bemærkning, at den ønskede Forandring vilde medføre en forøget Udgift af 1250 Kr., henstillet til Byraadet, om den nødvendige Til­lægsbevilling m aatte blive meddelt.

Da det i Mødet d. 20de d. M. oplystes, a t Planen for Gadens Ombrolægning var lagt og approberet a f Byraadet, forinden Opførelsen a f Dynkark-Broen var besluttet, og at Udvalget under Hensyn til den forøgede Færdsel, som denne Bro maatte antages a t tilføre Gaden, ikke nu vilde fore- slaa Fortovene belagte med Tjærebeton, blev Sagen paa ny tilstillet Udvalget til nærmere O vervejdise af, hvilket Ma­teriale det nu vilde være fordelagtigst a t anvende.

Herefter forelaa der nu Oplysning om, at der, saa­frem t Arbejdet skulde udføres uden videre Forsinkelse, kun kunde være Tale om at benytte Asfalt eller gule Klinker, da Cementfliser først kunde skaffes til Foraaret, og mørke Klinker først om et P ar Maaneder. Belægningen med gule K linker vilde overstige den kalkulerede Bekostning med ca. 2200 Kr., men da Kontoen for Gadens Ombrolægning stillede sig ret gunstigt, vilde en Tillægsbevilling af ca. 1600 Kr. være tilstrækkelig.

Byraadet vedtog herefter at imødekomme Andragerne paa Betingelse af, at de selv udredede den forøgede Ud­gift, som et andet Materiale end Tjærebeton vilde medføre.

Under 30te d. M. erklærede Andragerne imidlertid, at de ikke kunde indgaa paa det stillede Vilkaar.

241 — 1901. F ra Yandværksudvalget forelaa Indstilling om Tilladelse til at m aatte fortsætte Lægningen af den 33 Tommers Kildevandsledning fra Station 180 (ved Konstantins- borgs Skel) til Station 197.70 ved »Jarlsminde«, altsaa en

Strækning af 1770 Fod, og overdrage dette Arbejde til de samme Entreprenører, der have lag t den øvrige Del af Lednin­gen, i Henhold til et fra dem indhentet Tilbud paa 17,810 Kr., hvorved man vilde faa Arbejdet udført bedre, hurtigere og sandsynligvis billigere end efter Licitation.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling.

Mødet den 4de Juli 1901.I Formandens Fraværelse paa Rejse lededes Forhand­

lingerne af Etatsraad Meyer i Henhold til Stiftam tets Kon­stitution af 12te f. M.

112 — 1893. I Skrivelse til Stiftam tet a f 20de f. M., kommuniceret Byraadet under 26de s. M., havde Indenrigs­m inisteriet meddelt Samtykke til, at Kommunen skænker ca. 10 Tdr. Land af Marselisborg M arkjorder og Skov til »Udvalget for Tilvejebringelse a f en Sommerbolig for Hs. kgl. Højhed Prins Christian«.

Toges til Efterretning.

226 — 1899. F ra det dertil i sin Tid nedsatte Ud­valg (se Byr. Forh. 1899, S. 265) forelaa Meddelelse om, a t et Nødtørftshus for Kvinder var indrettet i Ejendommen Kannikegade Nr. 12, og allerede i nogen Tid havde været i Brug.

371 — 1900. E fter a t der overensstemmende med den i Mødet d. 13. Decbr. f. A. tagne Beslutning (se Forh. 1900,S. 278) var tilskrevet Læge Frisch med Tilbud om en gratis Byggegrund i Nærheden a f Kommunehospitalet til Opførelse af et medicinsk Lysinstitut, var der under 2den d. M. mod­tage t følgende Skrivelse fra Hr. Frisch:

»Fra Ministeriet for Kirke- og Undervisnings­væsenet har undertegnede i Dag faaet Meddelelse om,

at man ikke mener at kunne stille Forslag om den af mig ansøgte Bevilling af 37,000 Kr. til Oprettelse og Drift a f et Lysinstitut i Aarhus.

Da jeg altsaa ikke kan vente nogen Støtte fra denne Kant, og da Hr. Professor Finsens Lysinstitut har modtaget saa betydelige Udvidelser, at Lysbe­handlingen af alle Landets Lupussyge kan ventes til­endebragt i Løbet af ret kort Tid, vil jeg, selv om Sagen alligevel bragtes frem i Rigsdagen, næppe have Udsigt til at opnaa den ønskede Bevilling, særlig fordi jeg nu ikke vil kunne begrunde Ansøgningens Beret­tigelse ved at henvise til de mange ubehandlede Lupus­patienter.

Jeg maa derfor desværre opgive den Plan, hvis Virkeliggørelse har været mange jydske Patienters Haab, og idet jeg herved giver A fkald paa den mig til det paatænkte Lysinstitut tilstaaede udmærkede gratis Byggegrund, tillader jeg mig a t bringe det højt­ærede Byraad min oprigtigste Tak for den mig per­sonlig viste Tillid, idet jeg samtidig beklager, at By­raadets særdeles redebonne Offervillighed ikke har kunnet udnyttes«.Toges til Efterretning.

3 14 —■ 1901. E fter Indstilling a f M arkudvalget med­deltes der Efterbevilling for en i Regnskabet for 1900 paa Konto XV III. 6. b. forefunden Overskridelse paa 39 Kr.

3 14— 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Syge­husene efterbevilgedes ligeledes følgende Overskridelser:

3 141901. Ligeledes efterbevilgedes følgende Over­skridelser paa

75 Øre.

Konto VII. 13.

3811 Kr. 15 0 . 16586 — 37 —

407 — 13 — 1077 — 76 —

4. c.5. a,

Konto X V III. 5. Udgifter ved V alg ............... 1757 Kr. 32 0 .20. Belysningen paa Christians-

b jerg ......................................... 88 — 99 —

6 2 — 1901. Byraadet samtykkede for sit Vedkom­mende i, at der af Fodfolkskasernens Inventariesager ud- laantes 100 uldne Tæpper til Forretningsudvalget for fattige og svagelige Børns Ophold paa Landet i Ferien for et Tidsrum a f 5 a 6 Uger paa Betingelse af, a t Tæpperne tilbageleveres vaskede og i lige saa god Stand som ved Modtagelsen. 8de Regiment havde i Skrivelse af D. I). ud­talt, a t der ikke fra M ilitæretatens Side var noget til H in­der for Udlaanet.

22 29— 1901. Byraadet godkendte en med Elektriker Chr. Sørensen oprettet Købekontrakt om Salg af 374 □-A1. ved Schleppegrellsgades nordre Side for 5 K r. □-A1.

Indenrigsministeriet har i Skrivelse til Stiftam tet af 27de Juli meddelt Samtykke til dette Salg.

68 — 1901. Ved den d. 24de f. M. afholdte Auktion over Legatlodden Matr.-Nr. 59 (se Side 58 og 155) opnaaedes ifølge en foreliggende Skrivelse fra U dvalget for F a ttig ­væsenet et højeste Bud paa 62,600 Kr. Da Udvalget m aatte anse dette Bud som forholdsvis lavt, indstillede det til Byraadet a t forsøge ved en 2den Auktion at naa til en højere Sum, og kun, hvis dette ikke skulde lykkes, da a t give Hammerslag paa det ovennævnte Bud paa 62,600 Kr., hvorved de bydende vare bundne i 1 Maaned fra Auktionens Afholdelse.

Byraadet mente imidlertid, a t det, særlig for a t fore- bygge en for Salget af Kommunens Byggegrunde skadelig Konkurrence, vilde være af Betydning for Kommunen at erhverve den her omhandlede Jordlod, og vedtog derfor at søge Ministeriets Samtykke til a t overtage Lodden for en Sum af 65,000 Kr., saaledes a t Beløbet kunde blive inde- staaende i Jorden imod en 1ste Prioritets Obligation til4 pCt. aarlig Rente.

I Skrivelse til Am tet af 18de d. M., kommuniceret

Byraadet under 24de næst efter, meddelte Indenrigsmini­steriet Samtykke til den foreslaaede Erhvervelse for Kom­munen af den ommeldte Jordlod.

194 — 1901. Under 25de Maj havde Stiftamtet i Henh. til Cirkulære fra Indenrigsministeriet af 13de s. M. fremsendt til Byraadets Erklæring et i afvigte Rigsdags- samling forelagt Forslag til Lov om Anlæg og Vedlige­holdelse af lukkede Spildevandsledninger.

Efter Indstilling af Brolægningsudvalget vedtog By­raadet a t udtale, a t man m aatte anse det for meget ønske­ligt, om det foreliggende Forslag kunde blive til Lov, idet man dog vilde henstille, at det Beløb, som en Kommune i visse Tilfælde forskudsvis m aatte udrede for private Lods­ejere til Anlæg af Kloakledninger, forrentes med 5 i Stedet for som i Forslaget nævnt med 4 pCt. p. A., da den sidst­nævnte Rentefod i Almindelighed vilde medføre direkte Tab for Kommunerne.

202 — 1901. Da Lejemaalene paa 3 a f de Kommunen tilhørende Oplagspladser Syd for Aaen, der for Tiden ere udlejede Nr. 1 og 2 til Rudolph W ulff og Nr. 4 til Hans Broge & Co., udløbe d. 1ste August d. A., havde Pladserne været udbudte til Bortleje gennem Aviserne. Der var her­efter kun indkommet 1 Tilbud, nemlig fra Rudolph Wulff paa Fornyelse af Lejemaalet ang. Pladserne Nr. 1 og 2 imod samme Afgift, 500 Kr., og paa samme Vilkaar som hidtil, dog at der ogsaa skulde tilkomme Lejeren Ret til Opsigelse a f Forholdet med V2 Aars Varsel til en 1ste August.

Byraadet vedtog at antage dette Bud og at gentage Udbydelsen af den tredje Plads.

Paa denne indkom der derefter ét Tilbud fra Fr, Langermann lydende paa 310 Kr. aarlig. Uagtet den nu­værende Lejeindtægt er 410 Kr., vedtog Byraadet i Mødet d. 18de d. M. dog at approbere dette Bud.

240 — 1901. E t Andragende fra en Enke om Efter­

givelse af en hende ikendt Bøde til Politikassen for Und­ladelse af at gøre lovlig Anmeldelse til Politiet a f en Hund, som hun benyttede som Middel mod Gigt, samt om F ri­tagelse fremtidig for a t erlægge Afgift a f nævnte Hund, blev bevilget, for saa vidt Hundeafgiften for indeværende A ar angik, idet det betydedes Andragerinden, at Byraadet ikke kan eftergive Bøder til Politikassen.

244 — 1901. Til Efterretning toges en Meddelelse fra Haandværkerforeningens Bestyrelse om den i 1900 sted­fundne Uddeling a f de under Foreningens Styrelse henlagte Legater:A f Renterne af Legatet »Admiral de K rieger og Hustrus

Minde«, stort 12,000 Kr., var uddelt 2 Portioner å, 72 Kr. og 11 Portioner å 36 Kr.

A f Renterne af »Slagtermester Hendriksen og Hustrus Le­gat«, stort 1000 Kr., var der uddelt 4 Portioner å 10 Kr.

A f Renterne a f »Enkefru Thora Ørum Jensens Legat« lige­ledes.

A f Renterne af »Fabrikant H. P . Jensen og Hustrus Legat«, stort 1000 Kr., var uddelt 2 Portioner å 20 Kr.

248 — 1901. E fter derom foreliggende Andragende bevilgedes der Kæmneren Rejsetilladelse i 3 Uger, imod at Assistent Jensen under hans Fraværelse varetager Kæmne­rens Forretninger paa dennes eget Ansvar.

250 — 1901. Da det var kommen til Byraadets Kund­skab, at Overlodsen for Jylland, Kommandør Sølling, der hidtil altid har haft Bopæl her i Byen, havde ansøgt om Tilladelse til a f personlige Grunde at m aatte flytte til Kø­benhavn, vedtages det ved en Henvendelse til Marinemini- steriet at søge denne Embedsmands Forflyttelse fra Byen forebygget.

Der blev derefter under 5te d. M. udfærdiget følgende Skrivelse:

»Hs. Ekscell. Marineminister Middelboe.K. a f D., Dbmd. pp.

Deres Ekscellence vil sikkert kunne forstaa, at Aar­hus af mange Grunde sætter Pris paa, at de Embeds- mænd, hvis Gerning ligger i Jylland, og som ere bo­satte i Aarhus, vedblive at bo her, og at det derfor vakte stor Beklagelse, da den nuværende Overtold- inspektør ved sin Embedstiltrædelse fik Lov til at bo­sætte sig i Horsens, uagtet Embedet i over Hundrede Aar har været knyttet til det mere centralt beliggende Aarhus; men han blev dog i Jylland. Derimod har man nu bragt i Erfaring, at Overlodsen for Jylland, Hr. Kommandør Sølling, skal have andraget det høje Marineministerium om at maatte tage Ophold i Køben­havn, altsaa helt uden for Jylland. E n saadan Ordning vilde vække megen Beklagelse ikke alene i Aarhus, men i hele Provinsen. Aarhus Byraad har derfor i Gaar vedtaget i al Æ rbødighed at anmode Deres Ekscellence om ikke at bevilge Hr. Søllings Andragende, der næppe kan være fremkommen af Hensyn til Tjenestens Tarv, hvorfor man ogsaa nærer Fortrøstning til, at Deres Ekscellence ikke vil give Tilladelsen, naar De erfarer, hvor stor Pris man i Aarhus sætter paa at bevare et Embede, der altid har været knyttet til Aarhus, og som er det eneste marineministerielle Embede, der findes i hele Jylland«.

Mødet den Ilte Juli 1901.I Formandens Fraværelse paa Rejse lededes Forhand­

lingerne af E tatsraad Meyer i Henhold til Stiftamtets Kon­stitution a f 12te f. M.

3 14— 1901. Efter Indstilling af Udvalget for Mar-

selisborg efterbevilgedes følgende Overskridelser i Regn­skabet for 1900paa Indtægts Konto II. B. 1. Nr. 30 ......... 2845 Kr. 72 0 .

31 ......... 466 — 67 —32 ......... 60 — 00 —33 ......... 221 — 48 —34 ......... 591 — 83 —

3 14 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for B yg­ninger og Inventar efterbevilgedes ligeledespaa Konto II. 4. a............................................... 398 Kr. 95 0 .

b ............................................... 144 — 88 —c.................................... •.......... 53 — 60 —f . .............................................. 175 — 80 —i.......... ..................................... 151 — 77 —

21 4 — 1901. E fter Forslag a f Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse approberedes nogle paa et af Stadsingeniøren udarbejdet Rids med rødt viste Byggelinier for Skovvejen.

220 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Gas- og Elektricitetsværket vedtoges det at meddele Elektrikerne P. H. Busch og F. Dressler Autorisation som Installatører af elektriske Anlæg med Tilslutning til Kommunens Elek­tricitetsværk samt foreløbig at begrænse de autoriserede Installatørers Antal til de nuværende 8, idet endelig Be­slutning om, hvorvidt Næringen skal være fri eller bunden, udsattes i Anledning af det i sidste Rigsdagssamling indbragte Forslag til Lov om Ordning bl. a. af dette Forhold.

222 — 1901. F ra Arbejdernes Byggeforening forelaa den sædvanlige Beretning om Foreningens Virksomhed i 1900 med Status d. 1ste Januar d. A.

Efter at Beretningen har været gennemset af Wærum, der ikke fandt noget imod den at erindre, vedtoges det at

indsende den til Finansministeriet med en hertil svarende Bemærkning (se Till. til Forh. 1891 S. 49).

251 — 1901. E t fra Fuldmægtig Chr. Christiansen i Vejle fremsendt Tilbud om af en Kapital paa 2 å 3 Mil­lioner a t yde Kommunen et Laan til 4 V2 pCt. aarlig Rente a t amortisere i Løbet af 38 Aar vedtog man ikke at modtage.

252 — 1901. F ra Bestyrelsen for Hads-Ning Herreders Jernbaneselskab var modtaget Dagsordenen for den til d. 1ste d. M. berammede Generalforsamling, paa hvilken bl. a. Byraadet efter Tur skal vælge et Medlem a f Aktieselskabets Bestyrelse.

Da Byraadet ønskede, a t Kommunen i Bestyrelsen blev repræsenteret ved et Medlem a f Raadet, vedtog m an at bemyndige Marthin Hansen til a t møde paa Generalfor­samlingen og for alle de Kommunen tilhørende Aktier at afgive Stemme paa sig selv som Medlem af Bestyrelsen.

253 — 1901. E fter Indstilling af Skoleudvalget be­vilgedes der Lærer N. P. Jensen, der har m aattet under­kaste sig en større Knæledsoperation, fri Vikar under hans Rekonvalescens indtil 1ste September d. A.

Da Hr. Jensen ifølge et senere indgivet Andragend& efter Lægernes Forskrift for a t genvinde sit Helbred nød­vendigvis skulde gennemgaa en 3—4 Maaneders Kur paa Sanatoriet ved Vejle Fjord, tilstod Byraadet i Mødet d. 12te September ham halv Vikarløn for Tiden indtil 1ste Jan. 1902 i Forventning om, at den anden Halvdel vilde blive ham bevilget a f Amtsskolefonden.

254 — 1901. Byraadet tiltraadte et a f samme Ud­valg fremsat Forslag om en Forbedring af Gasbelysningeni Nordre Byskoles Gymnastiksal, hvis Gulv i indeværende Sommer skal omlægges. D et nuværende store Antal al­mindelige Gasblus tænkes afløst a f et mindre Antal Auerske Lamper, hvorved Gasforbruget vil blive betydelig for­

mindsket. Samtidig vedtog man at flytte de nu over Ind­gangsporten anbragte Lygter til Skolens to Legepladser.

255 — 1901. E fter samme Udvalgs Indstilling vedtog Byraadet at forhøje den for Tiden til 600 Kr. aarlig fast­satte Løn for Skolebetjentene, hvis Arbejde efter Indførelsen a f den ny Skolelov er væsentlig forøget. Lønnen skulde herefter fra 1ste August d. A. a t regne beregnes saaledes:

Begyndelsesløn: 700 Kr., stigende efter hvert 5-AarsTjeneste med 100 Kr. til 1000 Kr., fri Bolig og frit Brændsel samt 300 Kr. til Pigeløn og anden Med­hjælp ved Rengøringen.

256 — 1901. E t Andragende fra Skolebetjenten ved Christiansbjerg Skole om at faa overladt til vederlagsfri Brug et mindre Jordstykke ved Siden a f Skolen blev med Skoleudvalgets Anbefaling tilstillet M arkudvalget til videre Foranstaltning.

258 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Byg­ninger og Inventar antoges følgende Licitationstilbud paa Levering af Brændsel til Kommunens Forbrug i den kom­mende Vinter:Hans Broge & Co.: Store Kul (Watson eller Charleston)

2 Kr. 59 0 . pr. Td.Aarhus SaltværJc: Saltværkscinders, 2 Kr. 75 0 . pr. Td. Hans Broge db Co.: Bøgebrænde, 21 Kr. 90 0 . pr. Favn,

storkløvet.K. Knudsen: Plankeender, 71 Kr. pr. K ubikfavn + 2 K r.

for Opstabling.Chr. Christiansen: Tørv, 5 Kr. 25 0 . pr. 1000 Stkr.

Mødet den 18de Juli 1901.I Formandens Fraværelse paa Rejse lededes Forhand­

lingerne a f E tatsraad Meyer i Henhold til Stiftam tets Kon­stitution af 12 te f. M.

324 — 1898. Fra den kgl. Kommissarius ved Aarhus —Hammel Jernbanen var modtaget Indvarsling til et Møde i Besigtigelses- og Ekspropriationskommissionen den 24de d. M. paa Banens Stationsbygning i Aarhus, idet Byraadet anmodedes om at udnævne to Mænd til at deltage i Kom­missionens Forhandlinger.

Til dette Hverv udnævntes da Schourup og A. Thom­sen, medens Jakob Jensen og Lottrup blev bemyndiget til paa Byraadets Vegne at give Møde under Forhandlingerne for at varetage Kommunens Interesser som Lodsejer. — Da Jakob Jensen anmeldte Forfald, blev Marthin Hansen an­modet om at møde i hans Sted.

287 — 1900 og 213 — 1901. I Anledning af An­dragender fra Arbejdernes Cykleklub og Aarhus Garnisons Underofficersforening om Tilladelse for deres Medlemmer til i Lighed med, hvad der var tilstaaet Medlemmer af Aarhus Bicykle Klub, at maatte cykle paa Stierne i Riis Skov om Morgenen inden Kl. 9 vedtog Byraadet efter Forslag af Skovudvalget, at Cykling i al Almindelighed skulde være tilladt i Morgentimerne inden Kl. 9 paa Gangstierne i Sko­ven med Undtagelse af »Slangegangen«, hvilken Tilladelse dog ikke skulde gælde Øvelseskørsel.

21 3— 1901. E fter Forslag af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse approberedes nogle paa et af Stadsingeniøren udarbejdet Rids med rødt viste Gadelinier for Studsgade.

Til Efterretning toges en Meddelelse om, at Formanden i Byraadets Navn havde udfærdiget Skøder paa neden­nævnte Parceller:

»den 6te Juni til Tømrermester A. P. Nielsen paa Matr.- Nr. 801 d af Bygr. fra Marselisborg af Hartkorn 3/ 4 Alb. ifl. Udstykning af I l t e Jan. d. A. (Købe- kontr. Nr. 74),

» 15de Juni til Murermester O. J . Buhi paa Matr.-

Nr. 736 o smst. af H artkorn l 3/± Alb. TJdstyk. 3die Aug. f. A. (Købekontr. Nr. 77),

den 15de Jun i til Murermester R . Hviiå paa Matr.-Nr. 735 b smst. af Hartkorn lVé Alb. Udstyk. 3die Aug. f. A. (Købekontr. Nr. 78),

» 15de Juni til »Aarhus Aktie-Damp-Save- og Høvle- værJc« paa Matr.-Nr. 1546 c a f Bygrundene af Hartk. 2 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. Udstyk. 19de Juni 1900 (Købekontr. Nr. 79),

» 15de Juni til Tømrermester Jacob Christensen paa Matr.-Nr. 736 b af Bygr. fra Marsel. af Hartkorn 3/ 4 Alb. Udstyk. 3die Aug. 1900 (Købekontrakt Nr. 82),

» 24de Juni til Tømrermester A. P. Hansen paaMatr.-Nr. 735 d smst. af H artkorn 74 Alb. Udstyk. 3die Aug. 1900 (Købekontr. Nr. 83),

» 18de Juni til Tømrermester J. P. Jensen paa Matr.Nr. 735 e smst. af Hartk. % Alb. Udstyk. 3die Aug. 1900 (Købekontr. Nr. 84),

» 6te Jun i til Murermester N . P. Nielsen paa Matr.Nr. 735 f smst. a f Hartk. IV2 Alb. Udstyk. 7de Aug. 1900 (Købekontr. Nr. 85),

» 10de Jun i til Smed H. Voigt og C. Jørgensen paaMatr.-Nr. 735 a smst. a f Hartkorn l 1/* Alb. Udstyk. 3die Aug. 1900 (Købekontr. Nr. 86),

s 6te Juni til Snedker IC A. Poulsen paa Matr.-Nr.801 e smst. af Hartk. 1 Alb. Udstyk. I l t e Jan. d. A. (Købekontr. Nr. 87),

> 5te Jun i til Tømrer L . C. Rasmussen paa Matr.-Nr. 801 b smst. af Hartk. IV4 Alb. Udstyk. I l te Jan . d. A. (Købekontr. Nr. 88),

» 6te Juni til Smed Jens Jensen paa Matr.-Nr. 736 dsmst. a f Hartk. IV2 Alb. Udstyk. 19de Oktober 1900 (Købekontr. 89),

s 24de Juni til Tømrer J . C. Yde paa Matr.-Nr.1797 b af Bygr. a f Hartk. 1 Alb. Udstyk. 21de Septbr. 1900 (Købekontr. Nr. 90),

den 6te Juni til Tømrermestrene P. J . Storm og M.MarJcvardsen paa Matr.-Nr. 736 e af Bygr. fra Marsel. a f Hartk. IV4 Alb. Udstyk. 19de Oktbr. 1900 (Købekontr. Nr. 95),

> 6te Juli til Tømrer Anton Pedersen paa Matr.-Nr.1797 c af Bygr. a f Hartkorn 1 Alb. Udstyk. 9de Novbr. 1900 (Købekontr. Nr. 96),

s 10de Juni til Arbejdsmand Adamsen paa Matr.-Nr. 1797 d smst. af Hartk. 1 Alb. Udstyk. 9de Novbr. 1900 (Købekontr. Nr. 98),

» 5te Juni til Agent Th. Fabricius paa Matr.-Nr.1 ai og 1 ak a f Markjorderne fra Marselisborg af Hartk. henholdsvis 2 V4 Alb. og IV2 Alb., Gisk.35 Øre og 23 Øre ifl. Udstyk, a f 8de Jan . d. A. (Købekontr. Nr. 100 og 101),

» 21de Juni til Tømrermester M. S. Mogensen paaMatr.-Nr. 738 b af Bygr. fra Marsel. af Hartkorn IV4 Alb. Udstyk, af 31te Maj d. A. (Købekontr. Nr. 108).«

237 — 1901. Under 21de f. M. havde Stiftam tet frem­sendt nogle Eksemplarer af Landbrugsministeriets Cirkulære af 1ste s. M., hvorefter der den 15de Ju li d. A. ligesom flere Gange tidligere, senest i 1896, vil være at indhente Oplysninger om Arealets Benyttelse her i Landet, hvorfor det paalagdes samtlige kommunale Bestyrelser enten ved sammes egne Medlemmer eller ved dertil antagne paalide- lige Mænd at indhente de nødvendige Oplysninger til Be­svarelse af de i de medfølgende Skemaer opstillede Spørgs- maal. — De udfyldte Skemaer skulde, efter at være gen- nemgaaede af det samlede Raad og i fornødent Eald berigtigede, gennem Amtet indsendes til Statens statistiske Bureau inden den 15de August.

I Mødet den 27de f. M. blev det overdraget Udvalgene for Markvæsenet og for Marselisborg, hvert for sit Ved­kommende, at tilvejebringe de begærte Oplysninger, om fornødent ved lønnet Medhjælp.

Fra Udvalgene forelaa nu i a lt 18 Skemaer i udfyldt Stand. Disse blev gennemgaaede a f Raadet og derefter under 31te d. M. indsendt til Amtet.

242 — 1901. E fter at det tidligere havde været om­ta lt i Byraadet, at Kirkegaardsvejen paa Strækningen mel­lem Boulevarden og Trøjborgvej i afvigte Vinter havde henligget i en saa godt som ufarbar Tilstand, havde Bro­lægningsudvalget ladet udarbejde Planer og Overslag til en fuldstændig Omlægning af Vejen i hele dens Udstrækning fra Nørrebrogade til Trøjborgvej. Vejen var herefter tænkt udlagt med chausseret Kørebane, 2 G angstier med Tjære­beton og 2 Rækker Træer samt Cyklesti med en samlet Bredde af 30 Alen.

Udgifterne var anslaaede til i alt ca. 49,000 Kr., nemlig for Strækningen mellem Nørrebrogade og Boule­varden 12,000 Kr. (heri ikke indbefattet Udgifterne til Ekspropriation af de til Udvidelse af Vejen fornødne Arealer) og for den øvrige Del af Vejen 37,000 Kr.

I Mødet den 27de f. M. blev Sagen overgivet Kasse­udvalget til Erklæring om, hvor vidt sidstnævnte Udgift kunde bæres af Kontoen »Gadeanlæg Nord for Aaen«, idet der i Byraadet var overvejende Stemning for i saa Fald at lade denne Del a f Arbejdet udføre i indeværende Sommer.

I Mødet den I l te d. M. forelaa Udvalgets Erklæring om, a t Udgiften formentlig efter Omstændighederne kunde belastes nævnte Konto, hvorefter Byraadet under sidst­nævnte Forudsætning vedtog at lade Kirkegaardsvejen mellem Boulevarden og Trøjborgvej omlægge overensstem­mende med de foreliggende Planer og Overslag.

(Se Mødet den 22de August.)

263 — 1901. E fter at Ombrolægningen a f Søndergade havde været udbudt ved Licitation, vedtog Byraadet, over­ensstemmende med Brolægningsudvalgets Forslag, a t antage det fra Firm aet J. C. Miehaelsen & Søn fremkomne Tilbud, lydende paa 6404 Kr. 14 Øre, med Forbigaaelse af det

laveste Bud, der lød paa 5937 Kr. men ikke indeholdt til­strækkelig Garanti for, at Arbejdet, der er det første For­søg her i Byen med den saakaldte engelske Brolægning, vilde blive forsvarligt udført.

Ekstraordinært Møde den 16de August 1901.

286 — 1901. F ra Formanden i Valgbestyrelsen for Landstingsvalgene i 9de Kreds forelaa en Skrivelse af 14de d. M., hvorved Byraadet anmodedes om at træffe Foran­staltning til, at der til Valg a f de 46 Valgmænd, der i Henhold til Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af 9de Juli f. A. skal vælges i Aarhus Købstad, kunde finde Valg Sted den 4de og I l t e September henholdsvis a f Vælgere af den almindelige Vælgerklasse og a f de højstbeskattede Vælgere.

Byraadet vedtog a t fordele A ntallet af Valgmændene mellem de to Kredse saaledes, a t der i nordre Kreds vælges 14 Valgmænd af de almindelige Vælgere og 17 af de højst­beskattede Vælgere og i søndre Kreds 9 Valgmænd af de almindelige Vælgere og 6 a f de højstbeskattede.

Til Valgbestyrelserne valgtes: i nordre Kreds: Borgmesteren, Andersen, Hansen, Jakob Jensen,

Lottrup, Joh. Pedersen, S. Pedersen, Schourup, Thomsen og Tvilstedgaard;

i søndre Kreds: Filtenborg, Harald Jensen , N. P. Jensen, Lund, Nørgaard, Sabroe og Samuelsen.Til Medhjælpere for Valgbestyrelserne valgte Byraadet

de Vælgere, der assisterede ved sidste Folketingsvalg, for saa vidt de efter Bestemmelsen i Valglovens § 71 A, sidste Punktum, kunde anvendes ved Valglistens forskellige Af­delinger, hvorhos man bemyndigede Formanden til i mang­lende Tilfælde at vælge andre.

291 — 1901. Til Medlemmer af den forestaaende Ses­sion for Aaret 1902 valgtes Andersen, Filtenborg, Lottrup og Tvilstedgaard, saaledes at der i hvert a f Sessionens Møder deltager to af de valgte Medlemmer.

Mødet den 22de August 1901260 — 1900. Til Efterretning forelaa 5te Hefte af

Protokollen for Besigtigelses- og Ekspropriationskommis­sionen for Aarhus—Hammel Jernbanen angaaende Ekspro­priationsforretningen den 24de f. M.

A f Protokoltilførselen gengives her, hvad der er af Interesse for Aarhus Kommune:

»Forretningen fortsattes derefter i Aarhus By, hvor­ved tiltraadte de af Byraadet udmeldte Mænd, Gros­serer Filtenborg og Murermester Thomsen.

Paa Statsbanedriftens Vegne mødte Baneingeniør Schlichtlcrull.

Nr. 249: Concessionshaverne foreslog følgende Ord­ning af Forholdet mellem Jernbanen og Enkefru Weis:1. Banen indtræder som Lodsejer i de Forpligtelser,

som en Overenskomst mellem Aarhus Byraad og F ru Weis m aatte paalægge Lodsejerne vedrørende Anlægget af de Gader, der grænse til Banens Ter­ræn, og paatager sig lige med de øvrige Lodsejere de Betingelser, der m aatte stilles for, at Kommunen vil overtage Gaderne som offentlige.

2. Den 20 Alen brede Overkørsel i Station 1212 an­lægges paa Matr.-Nr. 7 b tæ t ved Skellet. Den Ejerne af Matr.-Nr. 1 a af Marselisborg Hovedgaard tidligere tillagte Ret til Passage over bemeldte Overkørsel mellem de ved Baneanlægget afskaarne Arealer af det paagældende Matr.-Nr. vedbliver at bestaa ufor­andret.-

Banen anlægger Parallelvejen paa Banens ven­stre Side fra nævnte Overkørsel, indtil den faste Engbund naaes, som en god og forsvarlig samt holdbar Forbindelsesvej. Det til denne Parallel vej medgaaende Areal afgives a f Ejeren, Fru Weis.

3. Der gives Jernbanen og den til denne førende Færdsel uhindret Adgang ad de anlagte Gader: Skovgaardsgade, Lundbyesgade og Thorvaldsens- gade. Til Anlægget af de langs Banegaarden (Sta­tion 1212— 1231) førende 20 Alen brede Gader: Carl Blochs Gade og Thorvaldsensgade bidrager Banen med Halvdelen a f Udgifterne, heri indbefattet Udgifterne til Vand-, Gas- og Kloakanlæg samt Tjærebetons-Fortove. Den anden Halvdel udredes, for saa vidt angaar den Del a f Carl Blochs Gade, der kommer til at ligge ud for Godsbanegaarden, a f Statsbanerne i Henhold til den af vedkommende Ekspropriationskommission i Mødet den 4de Juni d. A. trufne Bestemmelse og, for saa vidt de øvrige Strækninger angaar, a f F ru Weis. Banen besørger opfyldt, hvad der mangler at opfylde paa Carl Blochs Gade, inden 1 — eet — Aar fra Dato. De til Anlægget af Carl Blochs Gade og Thorvaldsens­gade medgaaende Arealer afgives af Ejeren, Fru Weis.

4. Den af Kommissionen tidligere bestemte Adgangsvej til Stationen ad Carl Blochs Gade, Station 1219 — 1231, og Thorvaldsensgade anlægges af F ru Weis. Arbejdet udføres snarest muligt, efter at Paafyld- ningen er fuldført og har sat sig.

5. For de af Fru Weis til Gadeanlæg langs Bane­gaarden afgivne Arealer, for de a f hende udførte Gadeanlæg samt i Leje af den a f Jernbanen be­nyttede Oplagsplads betales der i alt F ru Weis en Erstatning af 14,400 Kr. A f denne Sum er betalt kontant 8400 Kr. Resten forrentes fra samme Dag

og til samme Rente som Ekspropriationssummen og forfalder til Betaling kontant samtidig med denne.

6. Under Forudsætning af, at der ikke til Bane- og Stations anlægget indtages yderligere Arealer a f den Enkefru Weis tilhørende Ejendom (Mølleengen), end der er indtaget Dags Dato, at ovenstaaende Vilkaar opfyldes, og at der ikke udstedes Preferenceaktieri Banen eller tages Laan med Prioritet i Banen forud for Aktionærerne, tegner F ru Weis Aktier i Baneanlægget til et Beløb af 3 Fjerdedele af den samlede Sum, der tilkommer hende i E rstatning i Anledning af Baneanlægget, dog efter F radrag af de ovennævnte 14,400 Kr.

7. De mellem Koncessionshaverne og Fru Weis ind- gaaede Overenskomster af 9de A pril 1898 og 30te Juli 1900 bortfalde som Følge af foranstaaende.

For Enkefru Weis mødte efter Fuldm agt Møller E. Weis, der paa Ejerindens Yegne erklærede, a t hun indgik paa og i alle Punkter tiltraad te foranstaaende Ordning.

E. Weis.

Efter de fremkomne Oplysninger og særlig i Be­tragtning af, at det efter den controllerende Ingenieurs Udtalelser m aatte antages, at den i Forslag bragte Ordning af Adgangsforholdene til Stationen i Aarhus vilde blive den billigste for Jernbaneanlægget, tiltraadte Kommissionen for sit Vedkommende den oftnævnte Ordning.

Nr. 248: Aarhus Kommune, for hvilken mødte F a­brikant Lottrup og Købmand M artin Hansen.

Det paa Rekvisitionslisten opførte Spørgsmaal udgik som ordnet ved foranstaaende.«

405 — 1900. F ra Lodsejere langs Saltens Bæk paa Strækningen mellem Grenaa Landevej og Havet var der gentagne Gange til Byraadet rettet Anm odning om, at

Vandløbet, der i den senere Tid efter den tiltagne Bebyg­gelse af Arealerne Vest for Landevejen har dannet Afløb for Spildevandet fra disse bebyggede Arealer, maatte blive befriet for alt urent Tilløb og de i Bækken udmundende Kloaker fortsatte helt ud til Stranden.

Som meddelt under Mødet den 6te Decbr. f. A., se Forhdl. 1900, S. 268—69, kunde Byraadet ikke tage Beslut­ning om dette Kloakanlægs Udførelse, forinden Spørgsmaalet om, hvor vidt der kunde ventes Bidrag til Udgifterne fra den det Villadsenske Legat tilhørende Lod, Matr.-Nr. 59, var afgjort. — Efter at denne Lod nu var erhvervet af Kommunen, se Mødet d. 4de f. M., Sag Nr. 68 — 1901, blev Sagen overgivet Kasseudvalget til Erklæring over, hvor vidt Kommunen burde tage Del i Kloakanlægget som Ejer af nævnte Lod og nogle andre Arealer langs Trøjborgvej med et Bidrag af i alt 8270 Kr.

1 Erklæring af 1ste d. M. anbefalede Kasseudvalget, a t det nævnte Beløb blev bevilget og afholdtes af Kontoen for Gadeanlæg i den nordre Bydel, idet dette Kloakanlægs Udstrækning til disse Lodder er Betingelse for, at Lodderne kunne sælges til Bebyggelse.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling, og Brolægnings­udvalget blev bemyndiget til a t lade Arbejdet udføre.

2 75 — 1901. Overensstemmende med Sundhedskommis­sionens Erklæring vedtog Byraadet ikke at anbefale et An­dragende om Dispensation fra Bygningslovens § 24 m. H. t. Kælderen i Ejendommen Nr. 94 i Frederiks-Alle, der er indrettet til Skrædderværksted.

9 1— 1901. Formanden meddelte, at han under B y­raadets Sommerferie havde tilstillet Am tet Indkvarterings­kommissionens Besvarelser til de af Indenrigsministeriet gjorte Udsættelser ved Indkvarteringsregnskabet for 2det Halvaar 1900.

21 6 — 1901. E fter Forslag af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse fastsattes Byggelinien for K yst­

vejens venstre Side nd for Nr. 25 saaledes som vist med en rød Linie paa et a f Stadsingeniøren udarbejdet Rids.

22 30,31— 1901. Byraadet godkendte følgende Kon­trakter om Salg af Marselisborggrun.de: med Tømrermester E. J . Skriver ang. en Byggegrund paa

650 □-A1. ved Odensegades søndre Side å 9 Kr. pr. □-A1., og

med Professor Tage-Hansen ang. en Villaparcel Syd for Louisenhøj, 16,000 □-A1. å 2 Kr. pr. Q -A l.

Indenrigsministeriet bar senere under 10de Septbr. godkendt disse Afhændelser.

214 — 1901. Under 8de Juni havde Marselisborgud­valget foreslaaet, at der blev gjort Forsøg paa at standse Havets Angreb paa M arselisborgskrænterne ved Opførelse a f Betonhøfder paa de mest udsatte Punkter. — I Mødet den 13de Juni vedtoges det, forinden Sagen afgjordes, at indhente Havneingeniørens Erklæring med Hensyn til et fremkommet Forslag om at bygge Høfderne a f Pæleværk i Stedet for den mere bekostelige Cementbeton. — Ingeniørens Erklæring, der nu forelaa tillige med en Række Profiler af den paagældende Kyststrækning, anbefalede, a t der paa de mest udsatte Punkter omkring Varna Dampskibsbro for­søgsvis byggedes et P ar Pælehøfder af en nærmere angivet Konstruktion. Udgiften ansloges til ca. 350 å 400 Kr. pr. Høfde. — Overensstemmende hermed indstillede Marselis- borgudvalget, at der til den foreslaaede Foranstaltn ing for indeværende Aar stilledes et Beløb a f 1000 K r. til Raadighed.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling.

216 — 1901. E t Andragende fra Restauratøren i »Vennelyst« om Fritagelse for a t betale A fgiften for Politi­opsynet paa de Aftener, Anlægget er aabent for alle, blev ikke bevilget.

242 — 1901. E fter a t Byraadet i Mødet den 18def. M. havde vedtaget at bevilge det til Kirkegaardsvejens

Omlægning fornødne Beløb a f 37,000 Kr. paa Betingelse af, at Udgiften kunde afholdes paa Kontoen for Boulevard­anlæg, var der fra Kasseudvalget modtaget følgende Ud­skrift a f Udvalgets Forhandlingsprotokol:

»I Byraadets Møde a f 18de Jun i d. A. er det ved­taget, at KirJcegaardsvejen skulde omlægges med en Bekostning a f 37,000 Kr. paa Betingelse af, at Ud­giften kunde afholdes a f Boulevardkontoen. Efter Formandens Formening, til hvilken Kasseudvalgets 2 andre Medlemmer efter fornyet Overvejelse sluttede sig, havde Kommunen ikke Bemyndigelse til at lade Udgiften i sin Helhed afholde a f Boulevardkontoen, idet Ministeriets Tilladelse til a t anvende de ved Salg af Grunde indkomne Beløb til Gadeanlæg formentlig er betinget af, a t Gadeanlægget gaar over eller ved­rører Grunde, som derved blive skikkede til a t sælges som Byggegrunde. Ministeriets i Byr. Forh. 1899, S. 106 nævnte Skrivelse maa forstaas i Sammenhæng med det tidligere foreliggende, jfr. Byr. Forh. 1890, S. 130 og 1899, S. 105. For største Delen af Kirkegaardsvej er denne Betingelse ikke til Stede.«

Da Byraadet herefter m aatte nære Betænkelighed ved a t belaste den omhandlede Konto med hele det nævnte Beløb, vedtog man at udsætte Spørgsmaalet om Vejens Omlægning til næste Aar, idet man bemyndigede Brolæg­ningsudvalget til at anvende et Beløb af indtil 3000 Kr. til Foretagelse af en nødvendig midlertidig Istandsættelse af Vejen i indeværende Sommer.

261— 1901. Der bevilgedes Distriktsjordemoder K. Poulsen fri Kur og Pleje paa Kommunehospitalet, hvor hun har henligget i 1 Maaned til Behandling for en Underlivs- sygdom, som hun havde paadraget sig under Udførelsen af sin Gerning.

264 — 1901. I Anledning a f 2 Andragender om E r­statning for Beskadigelse, der under en Ildløs i Ejendommen

Nr. 30 paa Søndergade var tilføjet to bag Ejendommen liggende Haver, vedtog man for den enes Vedkommende a t lade udbetale en Godtgørelse, der overensstemmende med § 27 i Lov af 21de Marts 1873 var ansat til 10 Kr., me­dens der for den andens Vedkommende ingen Erstatning kunde ydes, da den mulige Skade ikke var hidført ved Brandvæsenets Slukningsforanstaltninger.

266 — 1901. Formanden meddelte, a t han under Ferien havde tiltraadt Vandværksudvalgets Indstilling om at an­tage det fra Firm aet Hans Broge & Co. fremkomne Licita­tionstilbud paa Levering af Dampkul til Vandværket og Slagtehuset efter følgende Enhedspriser:

Blacks Navigation . . 8 Kr. 48 0 . pr. 1000 Pd.W est H a r t le y ........... 9 — 68 — » — »Wales Anthracite . . . 14 — 50 — > — »

alt for Leverancen til Vandværket; for Slagtehusets Ved­kommende førhøjes de anførte Priser med 30 0 . pr. 1000 Pd.

270 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Syge­husene bevilgede Byraadet paa Kontoen for Fripladser paa Kommunehospitalet det Beløb, der vilde m edgaa til Arbejds­mand M. Nielsens 15-aarige Søns Kur og Pleje paa Hospi­talet fra den 1ste Ju li d. A. og indtil hans Udskrivning, dog ikke ud over den 31te December d. A.

273 — 1901. For Gæstgiver J . A. M. Jensen, Inde­haver af Hotel »Danmark«, havde en herværende Sagfører andraget om, at den af den nævnte Hotelforretning for Oktober Kvartal 1900 og Januar K vartal d. A. i Henhold til et ikke benyttet, men heller ikke opsagt Borgerskab, lydende paa Jensens Hustrus tidligere Mand, afdøde Gæst­giver S. O. Ostenfeldt, erlagte Brændevinsafgift a f 150 Kr. maatte blive tilbagebetalt, og den ligeledes for April Kvartal d. A. forfaldne Afgift maatte blive eftergivet, alt for saa vidt angik den Kommunen tilfaldende Andel.

Byraadet vedtog herefter at tilbagebetale Kommunens Andel i Brændevinsafgiften for Oktober K vartal f. A. og Januar Kvartal d. A., da det var godtgjort, at det paa­

gældende Borgerskab ikke havde været benyttet til Drift a f nogen Virksomhed, samt at tilkendegive Andrageren, at der ikke blev Tale om at opkræve nogen Afgift for April Kvartal d. A., eftersom Borgerskabet var stillet i Bero allerede i Marts Maaned.

275 — 1901. I Anledning af, a t Kirkeinspektionen for Set. Pauls Kirke havde indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, a t Udgiften til Installering af elektrisk Belysning i Kirken, anslaaet til 2600 Kr., skaf­fedes til Veje ved Paaligning næste Aar paa de til Folke­kirken hørende Beboere i Sognet, havde nævnte Ministerium udbedt sig en Erklæring fra Byraadet med Hensyn til den saaledes foreslaaede ekstraordinære Paaligning.

Byraadet vedtog at udtale, at man ikke fandt noget herimod at erindre.

277 — 1901. Formanden meddelte, at han under By­raadets Ferie havde bevilget Overlæge Weis Rejsetilladelsei 1 Maaned fra 10de August at regne.

281 —■ 1901. F ra Ejeren af en ved Odensegade be­liggende Marselisborggrund, Matr.-Nr. 735 f af Bygr. fra Marselisbg., i hvilken Kommunen paa 2den Prioritet har indestaaende 8960 Kr. som resterende Del af Købesummen, forelaa Andragende om Tilladelse til a t ombytte et paa 1ste Prioritet staaende Kreditforeningslaan paa 25,000 Kr. med et Laan hos Livsforsikringsselskabet »Gresham«, stort 27 å 28000 Kr. og uopsigeligt fra E jer til Ejer i 10 Aar.

Byraadet vedtog at bevilge det ansøgte paa Betingelse af, at det Beløb hvormed 1ste og 2den Prioritet tilsammen maatte komme til at overstige 65 pCt. af Ejendommens Taksationsværdi eller 36,400 Kr., udbetales kontant.

282, 283 — 1901. Formanden meddelte, at han under Byraadets Ferie efter Indstilling henholdsvis af Vandværks­udvalget og Brolægningsudvalget havde approberet følgende Licitationsbud:

1) paa Levering af 60 Stk. Betonbrønde til den artesiske Vandforsyning: Entreprenør Chr. Christensens (laveste) paa 19 Kr. pr. Stk. -f- 4 Kr. 50 Øre for hver Fod, Brøndene m aatte være længere end efter Konditionerne.

2) paa Lægning af en Betonkloak i Mølleengen: H. P. Mølgaards Tilbud paa 1762 Kr. (næstlaveste).

292 — 1901. E fter Indstilling a f Skoleudvalget vedtog Byraadet at anbefale et Andragende fra Kommunelærer Chr. Pedersen om Afsked fra Aarhus Skolevæsen fra 1ste Oktober d. A. paa Grund af Tunghørighed.

302 — 1901. E fter Indstilling af Marselisborgudvalget vedtog man at forny Lejemaalet med Restauratør li. Chri­stensen angaaende Frederikshøj Kro for 1 A ar fra 1ste Maj 1902 paa de hidtil gældende Vilkaar med følgende Æ n ­dringer: Lejemaalet skal kun omfatte selve Kroen og Haven derimod ikke Markjorderne; den aarlige A fgift forhøjes fra 1000 Kr. til 2200 Kr.; Udvalget forbeholder sig Ret til at disponere over Loftsrummet over Staldbygningen imod at overtage Tagets Vedligeholdelse. Lejem aalet skal med 1 Maaneds Varsel kunne opsiges til 1ste Oktober 1902 imod, a t der ydes Lejeren en Godtgørelse af 500 Kr.

Mødet den 29de August 1901.421 — 1899. Ved Skrivelse fra Finansm inisteriet af

24de d. M. havde Byraadet modtaget Meddelelse om, a t det Kommunen bevilgede Laan hos Indkvarteringsfonden i An­ledning af Opførelsen af en Bolig for den kommanderende General (se Forh. 1900, S. 248) var g jort disponibelt ved Realisation af 372 pCt. uopsigelige Statsobligationer til et Beløb a f 38,500 Kr., og at den indvundne Salgssum: 37,500 Kr. -f- Renter fra I l t e Juni d. A. til Realisationsdagen d. 19de d. M .: 254 K r. 53 Øre, vilde blive Byraadet anvist til

Udbetaling paa Amtstuen, saa snart Ministeriet havde mod­taget en overensstemmende med et fremsendt Udkast af Byraadet udfærdiget Obligation for Laanet.

1 Henhold hertil blev en overensstemmende med Mini­steriets Udkast udfærdiget Obligation (se Tillægget) under­skrevet af samtlige Byraadets Medlemmer og derefter under 5te September oversendt til Finansministeriet, hvorefter det ovennævnte Beløb blev Byraadet anvist til Udbetaling.

2 92— 1901. I Anledning af et til Erklæring fore­liggende fornyet Andragende om Dispensation fra Bygnings­vedtægtens § 35 m. H. t. Vinkælderen i Ejendommen Nr. 3 paa Store Torv, se Mødet den I l t e April d. A. Nr. 2 22 — 1901, vedtog Byraadet at henholde sig til sin tidligere Erklæring.

10 4 — 1901. E fter derom foreliggende Anmodning fra Sabroe meddelte Byraadet ham Tilladelse til at udtræde af Skolekommissionen og Sundhedskommissionen og valgte for den tilbageværende Del af hans Funktionstid henholds­vis Jakob Jensen og S. Pedersen som Medlemmer af nævnte Kommissioner.

156 — 1901. I Anledning af, at Stadslægen i sin Op­gørelse over tilgodehavende Honorar for Behandling af de under Koppeepidemien paa Epidemisygehuset indlagte P a ti­enter i Henhold til § 24, 4de Stk., i Lov af 31te Marts 1900 havde beregnet sig 50 Øre for hver samme Dag tilset Patient i nævnte Sygehus, havde Sundhedskommissionen henstillet til Byraadets Afgørelse, om denne Beregnings- maade kunde betragtes som rigtig, uanset at flere af de tilsete Patienter havde tilhørt samme Husstand, idet nævnte Lovbestemmelses Ordlyd er følgende: »For Sygebesøg i Sygehuse, Stiftelser, Fængsler og lignende Lokaler, hvori forskellige Personer, der ikke høre til samme Husstand, have Ophold, tilkommer der Lægen, for saa vidt ikke anden sær­lig Aftale er truffen, 50 Øre for hver samme Dag tilsete Person, dog at Betalingen ikke bliver ringere end i Henhold til ovenstaaende Regler <.

Da Byraadet m aatte antage, at de fremhævede Ord kun var benyttede for nærmere at betegne, hvad der falder ind under de omhandlede »lignende Lokaler«, og ikke havde til Hensigt at udelukke Bestemmelsens Anvendelse, hvis der tilfældigvis i et a f de nævnte Lokaler fandtes Personer,, der hørte til samme Husstand, vedtog man at meddele Sund­hedskommissionen, at Byraadet delte Stadslægens Opfattelse- med Hensyn til Honorarets Beregning.

232 — 1901. E fter at Byraadet i Mødet den 28de Marts d. A. (se Sag Nr. 403 — 1900) havde besluttet at lade opføre en Brandstation paa Hjørnet a f ny Munkegade og Tunøgades Forlængelse, havde Brandkommissionen ladet Arkitekt Kuhnel udarbejde Planer og Overslag til en saa­dan Bygning, der herefter var beregnet a t ville koste oa.19,000 Kr. Samtidig hermed forelaa to a f Brandinspek­tøren udarbejdede Projekter med Overslag lydende paa hen­holdsvis 13,000 Kr. og 16,500 Kr. I samtlige Beløb er indbefattet 5000 Kr. til Arealets A fgravning og Brolæg­ning m. v., hvorimod intet er beregnet til Pladsens In d ­hegning, der var anslaaet til ca. 1000 Kr.

Da Byraadet m aatte anse Arkitekt Klihnels Plan som den mest formaalstjenlige, vedtog man at anmode Brand­kommissionen om at foretage det videre fornødne til Op­førelse af en Brandstation paa den ovennævnte Plads over­ensstemmende med Arkitektens Planer, hvorhos man, skønt Brandkommissionen paa ny havde udtalt sig for, at Byg­ningen lagdes paa Bispetoften, fastholdt sin tidligere Be­stemmelse i saa Henseende.

268 — 1901. I Anledning af 5 forskellige Andragender om Erstatning for Beskadigelse paa Beklædningsgenstande og Bohave, hidført ved den af Sundhedskommissionen paa­budte Desinficering under Koppeepidemien, bevilgede B y­raadet i Henhold til Vurderinger, som Kommissionen havde ladet foretage, Skadeserstatninger til de paagældende til et samlet Beløb af 2212 Kr. 50 Øre, idet m an dog samtidig- vedtog at begære nærmere Erklæring fra Sundhedskommis­

sionen om Grunden til, at Desinficeringen havde forvoldt saa betydelig Skade.

(Se Mødet den 28de Novbr.)

295 — 1901. F ra Købmand Emanuel Møller, Hospi­talsforstander Thomsen og Herredsfoged Thorup forelaa et Andragende om, at Trøjborgvej paa Strækningen ud for deres Ejendomme i indeværende Sommer m aatte blive under­kastet en Grundforbedring og forsynet med en Gangsti.

Da der ifølge Stadsingeniørens Erklæring i en nær Fremtid vil blive paabegyndt et større Kloakarbejde i Vejen, vedtog man at udsætte Spørgsmaalet om dens Omlægning til efter dette Arbejdes Fuldførelse, idet man dog bemyn­digede M arkudvalget til at lade foretage en højst paatræn­gende midlertidig Udbedring af den omhandlede Vejstræk­ning. Samtidig vedtoges det, at lade Vejen fra 1ste Jan. 1902 overgaa til Brolægningsvæsenet.

297 — 1901. Der bevilgedes Renovationsentreprenør Bundgaard, efter hans derom foreliggende Andragende, en ugentlig E rstatning af 20 Kr. i den Tid, i hvilken han paa Grund a f Søndergades Ombrolægning er forhindret i at passere Gaden med Renovationsvognene.

304 — 1901. E fter derom foreliggende Andragende fra Murermester J. G. Jensen meddelte Byraadet overens­stemmende med Marselisborgudvalgets Indstilling Samtykke til Lægning a f en Rørledning fra Stranden under Hads- Herredsvejen til en ved denne liggende Villa paa Betingelse af, at Ledningen lægges saaledes, at den ikke medfører nogen som helst Ulempe, og det ved Deklaration hindres, a t der kan vindes Hævd paa den saaledes givne Tilladelse, der skal kunne tilbagekaldes, naar Byraadet maatte ønske det.

306 — 1901. E fter Indstilling af Vandværksudvalget blev en Leverance af Jernrør m. v. overdraget Aktieselskabet Sophus Berendsen, København som Repræsentant for Je rn ­

værkerne i Pont-å-Mousson for en samlet Sum af 13,445 Kr. 42 Øre, og Leveringen af et Parti engelsk B ly overdraget Viggo L . Rahr for 240 Kr. 88 Øre.

Mødet den 12te September 1901.100 — 1899, Med Skrivelse fra S tiftam tet af 7de d. M.

forelaa Decisioner til Antegnelserne til Havnens Regnskab for 1898 samt Kvittering fra Ministeriet for offentlige A r­bejder for samme Regnskab.

157 — 1899. F ra den i Kommunens Tjeneste tilskade­komne Arbejdsmand Jens Rasmussen Sørensen (se Forli dl. 1899, S. 184, 306 og 1900 S. 42, 51 og 188) var modtaget et Andragende om fri Behandling med Massage i Henhold til vedlagt Lægeattest, hvorefter saadan Behandling m aatte antages for gavnlig for den efter Andragerens Udsagn endnu til Stede værende Læsion a f Ryggen.

Da Andrageren for Tiden er ansat ved Gasværket, blev hans Andragende overgivet Gasværksudvalget til U n­dersøgelse og videre Foranstaltning, saaledes at eventuelle Udgifter afholdes a f Værkets Budget.

421 — 1899. Den i Henhold til Overenskomsten med Krigsbestyrelsen (se Forh. 1900, S. 26) for Kommunens Regning ved Randers Landevej opførte Bolig for den kom­manderende General i 2det Generalkommandodistrikt var ved en den 9de d. M. afholdt Besigtigelsesforretning bleven afleveret i færdig Stand til Militæretaten. Til Efterretning forelaa følgende Beskrivelse af Afleveringsforretningen:

»I Henhold til derom af Krigsm inisteriet ved Skri­velse af 30te f. M. til Forplejningskorpset truffen Be­stemmelse, have vi undertegnede Dags Dato besigtiget den af Aarhus Kommune opførte, til Brug for den kommanderende General i 2det Generalkommandodistrikt

bestemte Bygning, forinden den modtoges af Krigs­bestyrelsen. Til Stede ved Forretningen vare Borg­mesteren med 2 Byraadsmedlemmer, den Arkitekt, der har givet Planen til og ledet Opførelsen af Bygningen, og de 2 Bygningsentreprenører, samt endelig Stabs­chefen ved 2den Generalkommando.

Der fremlagdes den af Krigsbestyrelsen med Aarhus Kommune indgaaede Overenskomst af 29de Januar 1900 om Bygningens Opførelse, samtlige de af Krigsmini­steriet approberede Tegninger, Planer og Konditioner, tilligemed nogle Skrivelser, der indeholde Godkendelse af forskellige i den oprindelige P lan foretagne Foran­dringer vedrørende Hovedbygningens og Staldbygnin­gens Placering. Vi have derpaa nøje gennemgaaet Bygningen fra Kælder til Loft samt Staldbygningen og det Bygningerne omliggende Terræn, derunder Gaard og Have, og have vi fundet alt a t være udført i Over­ensstemmelse med de af Krigsministeriet approberede Planer m. v., idet dog bemærkes:1. Havens sydvestlige Grænse er ikke endelig betegnet,

fordi Arkitekten kort Tid før Byggeforetagendets Tilendebringelse har foreslaaet at regulere den paa en for Anlægget og Beplantningen hensigtsmæssigere Maade end oprindelig paatænkt, og Byraadet er villigt til at foretage Forandringen. Besigtigelsen maa finde Forslaget ubetinget a t være en Forbedring og kan derfor anbefale dets Udførelse.

Havens egentlige Beplantning er efter Forslag af Gartneren udskudt til Efteraaret, da dette Tids­punkt vilde være gunstigere end det sidst forløbne Foraar; den vil saaledes, ligesom Grænsereguleringen, blive udført i en nær Fremtid efter nærmere Aftale . med den kommanderende General.

2. De paa Planen viste Skabe i Spisestuen ere paa Arkitektens Forslag henlagte til Anretterværelset, hvor der var rigelig Plads til dem, og hvorved Spisestuen har vundet ca. 1 Alen i Længden. Be-

sigtigelsen tiltræder denne mindre Forandring som særdeles hensigtsmæssig.

3. Der fremlagdes en af det vedkommende Firm a ud­stedt Garantierklæring for, a t de til Boligen leverede Kakkelovne kunne opvarme Værelserne til 16 Gr. "Reaumur med en udvendig Tem peratur af 10 Gr.s Kulde.

I øvrigt skulle vi udtale, at Besigtigelsen i det hele har givet det Resultat, at der, og særlig naar tilbørligt Hensyn tages til den begrænsede Byggesum, er tilvejebragt en smukt beliggende, herskabelig, vel indrettet og paa bedste Maade opført Bygning, i hvil­ken Saavel det udførte Arbejde som det anvendte Materiale af enhver Art maa betegnes som værende af første Klasse, til Dels endog af finere Kvalitet, end det kunde forlanges.

Da Besigtigelsen saaledes ikke har givet Anledning til egentlige Udsættelser, erklære vi, i Henhold til det

os givne Hverv, Bygningen og det hele Anlæg for egnet til Aflevering fra Kommunen til Krigsbestyrelsen.

A a rh u s , den 9de September 1901.Brasen, A. Tkortsen,

Stabsintendant, Oberstløjtnant af Ingeniørkorpset.Chef for 2den Generalkommandointendantur.

Med Henhold til foranstaaende afleveres Bygningen herved til Krigsbestyrelsen.

d. u. s.P aa Aarhus Kommunes Vegne.

Vestergaard..Modtaget paa Krigsbestyrelsens Vegne,

d. u, s.Oerstenberg,

Oberst,Stabschef ved 2den Generalkommando.«

281 — 1900, 267 og 300 — 1901. Overensstemmende med de af Udvalget for Andragender afgivne Erklæringer

vedtog Byraadet at anbefale nogle foreliggende Ansøgninger om Meddelelse af dansk Indfødsret, nemlig fra:

Smedemedhjælper Anders Jonsson Engstrom, Karetmager August Steinbrenner og Gørtlersvend Otto Nielson.

18 11— 1901. Der meddeltes Tilladelse til en For­andring af Vinduerne i Stueetagen i Ejendommen Nr. 2 a Ryesgade.

•

2 2 32— 1901. Byraadet godkendte en af Marselisborg- udvalget med Lokomotivfører V. Johansen indgaaet K ontrakt om Salg af en Villaparcel paa Hjørnet af Holmevejen og Strandvejen , 2006 □ -A l. til en Pris af 2 Kr. 50 Øre pr. □ -A len.

Indenrigsministeriet har i Skrivelse af 18de Oktoberd, A. godkendt denne Afhændelse.

156 — 1901. I Anledning af, at Sygehusudvalget havde erklæret, at Kommunehospitalet ikke ønskede at mod­tage nogle under Koppeepidemien til Sundhedskommissionen udlaante Beklædningsgenstande, vedtog Byraadet at hen­stille til Kommissionen, at der søgtes indhentet Samtykke fra Oversundhedskommissionen til a t udbetale Kommune­hospitalet de omhandlede Genstandes Værdi med 417 Kr.32 Øre og anmelde Udgiften til Repartition paa sædvanlig Maade.

Det tilføjes, at Amtet i Skrivelse af 30te d. M. med­delte den ønskede Tilladelse imod, at Sagerne blev reali­serede, og Beløbet, der herved indkom, ført til Indtæ gt i Regnskabet over de herhen hørende Udgifter.

288 — 1901. E fter foregaaet Vurdering i Henh. til Lov af 21de Marts 1873 § 27 tilstodes der J. P. Vistrup en E rstatning af 4 Kr. for den Beskadigelse, Brandvæsenet havde paaført hans Have under Slukning af en Ildløs i Ejendommen Vesterbrogade Nr. 90.

289 — 1901. Efter derom foreliggende Andragende

fra Bestyrelsen for Arbejdernes Byggeforening meddelte Byraadet Samtykke til, at de Foreningen tilhørende Ejen­domme Nr. 19—39 i Frederieiagade, paa hvilke der til den kommende Oktober Flyttedag skal udstedes Skøder, maatte udgaa af det Kommunen stillede P an t i Anledning af dennes Garanti for Foreningens Laan hos Statskassen af 1891, imod at der deponeres 10 1ste P rioritets Obligationer til samlet Paalydende af 33,000 Kr. — Skønt der, da de frigivne Ejendommes Taksationsværdi tilsammen andrager 67,500 Kr., ved den saaledes tilladte Relaksation sker en Forringelse af Kommunens Sikkerhed— denne androg op­rindelig 205,685 Kr. med en Garanti for 100,000 Kr., nu 123,620 Kr. med en Garanti for 88,554 K r. — er Sikker­heden efter Byraadets Formening dog endnu tilstrækkelig.

For mulig at hidføre en mere tiltalende Bebyggelse end hidtil vedtog Byraadet at henstille til Bestyrelsen, at der for Fremtiden gaves det Lejlighed til a t øve nogen Kritik over de Facadetegninger, der ville blive benyttede ved Opførelse af ny Bygninger.

294 — 1901. Efter derom foreliggende af Skoleud­valget anbefalet Andragende tillodes det Handelsforeningen af 1887 vederlagsfrit at benytte nogle Klasseværelser i søndre Pigeskole i Frederiksallé 4 Aftener om Ugen i Vin- terhalvaaret imod, at der som sædvanlig ydes Pedellen et passende Honorar for Renholdelse af Lokalerne.

Samtidig vedtog man fremtidig at fritage Handels­skolerne for den hidtil erlagte Afgift a f 24 Kr. aarlig som Vederlag for Skolelokalernes Opvarmning og Belysning, hvilken Afgift langt fra dækker den hertil virkelig med- gaaede Udgift.

303 — 1901. Overensstemmende med Sygehusudvalgets Anbefaling vedtog man at tiltræde en Henstilling fra Kom­mandanten i Aarhus om at medtage meningitis cerebrospi- nalis blandt de smitsomme Sygdomme, for hvilke militære Patienter i Henhold til Overenskomsten m ed Militæretaten

af 7de Marts 1895 (se Forh. 1895, Till. S. 5) nyde veder­lagsfri Behandling paa Kommunens Sygehuse.

316 — 1901. E t Andragende fra en Beboer i Ejen­dommen Nr. 92 paa Yesterbrogade om en Erstatning af 222 Kr. for Skade paa Bohave foraarsaget ved, a t Nabo­ejendommens Gavl som Følge af en stedfunden Ildløs var styrtet ind i Andragerens Lejlighed, kunde Byraadet ikke bevilge.

320 — 1901. I Betragtning af de foreliggende Om­stændigheder vedtog man at fritage en i Fiskergade boende Arbejdsmand for at betale Hundeafgift a f en 3 Maaneder gi. Hvalp, som han havde aflivet, efter at Afgiften var bleven ham afkrævet.

321 — 1901. Lige som i forrige Møde bevilgedes der Erstatninger til et Beløb af 213 Kr. til 5 forskellige An­dragere for Beskadigelse af Tøj ved Desinficeringen under Koppeepidemien.

(Se Mødet den 28de. Novbr., Sag Nr. 268 — 1901.)

322 — 1901. E t Andragende fra en paa Søndergade boende Vognmand om Erstatning for Tab, han havde lidt i sin Næring som en Følge af Gadens Afspærring under dens Ombrolægning, kunde ikke bevilges.

326 — 1901. Formanden meddelte, at han paa By­raadets Vegne efter Sygehusudvalgets Forslag havde an­modet Militæretaten om Udlaan af et Døckersk F ilttelt med tilhørende Montering til 16 Senge til Afhjælpning af den paa Grund af den vedvarende Skarlatineepidemi herskende Pladsmangel paa Kommunehospitalet.

Ifølge Skrivelser fra Artilleriets tekniske Tjeneste og 2den Generalkommandointendantur af G. D. var det ønskede Udlaan bevilget paa de sædvanlige Vilkaar.

329 — 1901. Efter Indstilling af Brolægningsudvalget vedtog man fremtidig som Vederlag for Afgivelse af Holde­

plads at afkræve de Vogne, der drive Kaperkørsel ad Strand­vejen, samme Afgift, 2 Kr. pr. Maaned, som betales af Kapervognene til Riis Skov, hvilket Bidrag maa anvendes til Vejens Vanding.

330 — 1901. I Anledning af et Andragende fra Be­værterforeningen om Tilladelse for samtlige Restauratører til uden Afgift at holde deres Lokaler aabne til Kl. 12 Nat hele Aaret rundt, vedtog Byraadet a t svare, at man efter den nylig gennemførte Æ ndring af de paagældende Be­stemmelser i Politivedtægten (se Mødet d. 28de Marts, Sag Nr. 51 — 1900) ikke fandt Anledning til paa ny at søge disse forandrede.

333 —■ 1901. For at fyldestgøre Fordringen i Skole­planens § 19, hvorefter kun VV af samtlige Undervisnings­tim er i Kommuneskolerne maa besørges ved Timelærer­personale, havde Skolekommissionen og Skoleudvalget ind­stillet, at der oprettedes 3 Lærer- og 5 Lærerindeembeder ved Aarhus kommunale Skolevæsen.

Overensstemmende hermed vedtog Byraadet at anmode Skoledirektionen om at erhverve Ministeriets Samtykke til disse Embeders Oprettelse og derefter opslaa dem ledige med Lønninger efter Skoleplanen og med Tilkendegivelse af, at der ved Embedernes Besættelse fortrinsvis vil blive taget Hensyn til Timelærerpersonalet ved Aarhus Skole­væsen.

Ministeriets Samtykke blev senere meddelt i Skrivelse til Skoledirektionen af 28de d. M.

335 — 1901. Efter Indstilling af Brolægningsudvalget blev Arbejdet ved Lægningen af en Monierkloak i Mar- strandsgade efter afholdt Licitation overdraget den lavest­bydende, nemlig Firm aet Andreasen & Jensen for en Sum af 31,118 Kr. (Se Sag Nr. 93— 1899, Forh. 1900, S. 161).

Mødet den 19de September 1901.9 1-— 1901. Til E fterretning forelaa Indenrigsmini­

steriets Decision af Antegnelserne til Opgørelsen over den Købstaden tilkommende Godtgørelse for ordinær Indkvar­tering i 2det Halvaar 1900, hvoraf følgende Uddrag gen­gives :

Decisionen ad § 15, saalydende:

»Med Bemærkning, at Spørgsmaalet om, hvor vidt det omhandlede Beløb af 372 Kr. 45 Øre, der udgør Omkostningerne ved Benyttelsen a f et fra Tøjhus­afdelingen laant Døckersk Sygetelt, vil være at refun­dere af Indenrigsministeriet eller paahviler Militær­etaten, er gjort til Genstand for Brevveksling med Krigsministeriet, er Beløbet foreløbig fradraget Op­gørelsens Totalbeløb.«

Hertil knytter sig følgende Kontinuationsdeeision af 27de September saalydende:

»Idet Bemærkningen efter stedfunden Brevveksling med Krigsministeriet vil kunne bortfalde, bliver det i samme omhandlede Beløb, 372 Kr. 45 Øre, a t anvise Kommunen til Udbetaling.«

20 — 1901. Efter Indstilling af Legatudvalget bort- gaves der en Portion af Fabrikant Jens Gjeding Ormslevs Legat, stor 50 Kr. aarlig, til fhv. Bybud S. C. Pedersen.

62 — 1901. I Skrivelse af 30te Januar havde Aarhus Amtsraad henledet Byraadets Opmærksomhed paa, at der i sin Tid ved Lundingsgades Anlæg var inddraget et Stykke af den fra Frederiks-Allé til Amtssygehuset førende private Gangsti, uden at der hertil var indhentet Tilladelse fra Amtsraadet eller ydet nogen E rstatn ing til Amtskommunen, hvorfor Byraadet nu anmodedes om at gøre Skridt til en Fastsættelse af den Erstatning, Amtskommunen havde Krav paa; for det Tilfælde, at B yraadet ønskede Erstatningen

fastsat ved mindelig Overenskomst, tilføjedes det, a t der for den Del af Stien, der laa mellem Frederiks-Allé og Lun- dingsgade, ved Salg var opnaaet en Pris a f 8 Kr. pr. □-A1., og at Amtsraadet vilde være tilfreds med en lignende Godt­gørelse for det under Gaden indtagne Grundstykke, naar Byraadet vilde foranledige, a t Amtssygehusets i Gangstien liggende Kloak uden Udgift blev sat i Forbindelse med Kloaken i Lundingsgade.

Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, der havde haft Sagen til nærmere Udersøgelse og Erklæring, oplyste i Mødet den 23de Maj, at det ved en Forglemmelse i sin Tid var forsømt at indhente Amtsraadets Tilladelse til Inddragning af de omhandlede 80 □-A1. af Gangstien, at Kommunen havde erhvervet de tilstødende Arealer til Gadeanlægget for kun 50 Øre pr. □-A1. og mod at ind­rømme Facaderet mod Lundingsgade (se Forh. 1898, S. 331), samt at det var Anlægget af denne Gade, der var Grunden til, at Amtsraadet havde kunnet opnaa en Pris af 8 Kr. pr. Q-Al. for den øvrige Del af Stien. Udvalget indstillede derfor, at man med Henvisning hertil skulde foreslaa Amts­raadet den samme Erstatning, der var ydet de private Grundejere.

Overensstemmende hermed blev der derefter under 4de Juni tilskrevet Amtsraadet, der i sit Møde den 28de August besluttede at antage det gjorte Tilbud paa Betin­gelse af, a t det oven for nævnte Kloakarbejde ingen Udgift medførte for Amtskommunen.

En Udskrift af Amtsraadets Forhandlingsprotokol, indeholdende Meddelelse herom, toges til E fterretn ing tillige­med Oplysning fra Brolægningsudvalget om, at det om­handlede Stykke Kloak allerede var lagt uden nogen Udgift for Kommunen.

156 — 1901. E n Karl, der af Sundhedskommissionen var antaget til Tjeneste paa Epidemihuset under Koppe- epidemien, havde i Utide opsagt Pladsen og havde derefter, forinden der tillodes ham Samkvem med andre, været inter-

lieret i 13 Dage. For dette Tidsrum havde han nu ind­sendt Regning paa formentlig tilgodehavende Løn.

Overensstemmende med Sundhedskommissionens E r­klæring fandt Byraadet ikke Anledning til at udbetale Løn for den Tid, i hvilken Manden havde været interneret.

228 — 1901. I Mødet den 20de Juni forelaa følgende Skrivelse fra Grundejerne langs Kystvejen:

»Til Aarhus Byraad og Aarhus Havneudvalg.Under 21de August, 16de September og 18de Sep­

tember 1867 førtes der mellem et af Aarhus Byraad nedsat Udvalg og Ejerne af de Ejendomme paa Mejl- gade, hvis Baggrund grænsede til Havet, Forhandlinger om Anlæg af en Kystbeklædning fra Set. Olufs Kirke- gaard til Mejlgades Port til Beskyttelse mod Havet, og disse Forhandlinger førte til det Resultat, at der sluttedes en Overenskomst, som blev tiltraadt af By­raadet og Havneudvalget. Overenskomsten angik et ganske bestemt Projekt, nemlig en a f Ingeniør Bruun projekteret Kystbeklædning, som ogsaa blev udført i de følgende Aar 1868, 69 og 70, og Grundejerne forplig­tede sig paa deres Side til at betale som deres Andel af Udgiften 2 Kr. pr. □ -A len Grund, som de fik op­fyldt til almindelig Ejendomsbrug, og 20 Kr. pr. løb. Alen Facadelinie — ikke for den dem i Forvejen til­kommende Facaderet, til Kystbeklædningen, men — som deres Andel i Udgiften til Kystbeklædningens Anlæg paa den dem som Havet tilgrænsende Lodsejere tilhørende Strandbred. Denne Strandbred afstod de ikke hverken til Kommuen eller til Havnen; det var ikke Meningen, og der staar ikke et Ord om Saadant i den oprettede Overenskomst. Hvad Kommunen vilde opnaa var Retten til a t anlægge en Vej paa den op- byggede Kystbeklædning, Grundejerne at faa Beskyt­telse mod deres Grunds Formindskelse og Havnen at faa Beskyttelse mod Grundens Udskylning til Skade for Havneindløbet. Og Reguleringen af Skellet langs

Kystbeklædningen var kun en Fastsættelse af Skellet mellem den Del af Kystbeklædningen, hvor Kommunen havde E et til Vej, og den Del, hvor den ikke havde det.

Grundejerne betalte deres Andel i Udgiften, ca.25,000 Kr. og opfyldte derved deres Forpligtelse efter Overenskomsten, og med enkelte til Dels vilkaarlige Afvigelser blev ogsaa Planen udført saaledes, a t Sagen formentes i alt væsentligt i Orden.

I Anledning af et af Grundejere under Arbejdets Gang stillet Krav om Sikkerhed for, a t de af Kom­munen og Havneudvalget paatagne Forpligtelser vilde blive overholdte i Fremtiden, erklærede Byraadet i Skrivelse af I l te November 1870, a t det naar Grund­ejerne havde opfyldt deres Forpligtelse, vilde udstede og lade tinglæse en Deklaration af nærmere angivet Indhold for ved den at sikre Grundejernes Rettigheder efter Overenskomsten; om den blev udstedt og tinglæst vide vi ikke, men da dens lovede Indhold lader sig konstatere, vil der ikke være Plads for Tvivl om Grund­ejernes Rettigheder.

Under Forhandlingerne om Arbejdets Udførelse var det en Forudsætning og et Løfte, der blev udtrykkelig anerkendt, at der ikke ud for Ejendommene paa det fra Havet indtagne Terræn imellem Olufsgyde og Mejl- gades Port maatte opføres nogen Bygning eller lig­nende, der kunde betage Ejendommene den frie Udsigt over Havet, som havde saa stor Værdi for dem; det blev udtrykkelig anerkendt under Henvisning til Grund­lovens § 82, at sligt kunde ikke ske. Ligesom der navnlig ikke i Overenskomsten staar noget om, at Grundejerne afstod Retten til Strandbredden, saaledes var man ogsaa dengang klar over, a t sligt ikke var Meningen, hvorfor Retten til Udsigten vilde være i mindst samme Grad retsbeskyttet, som den er det ved Forordningen om Jernbaneanlæg af 5te M arts 1845, § 12. Man har derfor ment at kunne nøjes m ed den Bestem­melse, der var tilsagt af Byraadet i den tilbudte De­

klaration, dens Post 2, a t Vedligeholdelsen af K yst­beklædningen overtages af det offentlige og ingen Sinde skal falde Grundejerne til Last; idet det herefter er klart, at det er den i sin Tid projekterede K yst­beklædning og ikke nogen anden, der skal holdes vedlige.

I de ved den oprettede Overenskomst for Grund­ejerne stiftede Rettigheder er der fra Kommunens og Havnens Side sket Indgreb, først og fremmest derved, at man uden Forhandling med Grundejerne langs den anlagte Kystbeklædning i sin Tid har nedrevet dennes Beskyttelse mod Havet, inddæmmet og opfyldt et Areal der udenfor og anbragt Kystbeklædning for dette, Ar­bejder, som ere udførte i 2 Gange: Strækningen fraSet. Olufsgyde omtrent til Smedegyde i den sidste Halvdel af 1880:erne og Strækningen fra Smedegyde til Mejlgades P ort i første Halvdel af 1890’erne. Alle­rede disse Arbejder ere stridende Saavel mod den Grund­ejerne som Parthavere i Kystbeklædningsanlægget a f 1870 Og den derom oprettede Overenskomst tilkom­mende Ret til a t kræve dette opretholdt, som mod Grundejernes R et til Strandbredden. Naar der imid­lertid ikke allerede ved disse Arbejders Udførelse blev nedlagt Indsigelse fra Grundejernes Side, har dette sin Forklaring i, at de ikke berørte det, der for Grund­ejerne havde væsentligst Betydning, nemlig Udsigts­retten. Men i de senere Aar er Kommunen og Havne­udvalget kommen ind paa Dispositioner over det af dem i Strid med vor Ret inddæmmede og opfyldte Terræn, som krænke ikke alene Grundejernes R ettig­heder, men ogsaa Byens Interesse i at bevare dens smukkeste og kostbareste Spadsere- og Kørevej, »Kyst­vejen«. Man har nemlig først paa Strækningen fra Olufsgyde til Smedegyde opført nogle grimme Træ­bygninger til Opbevaring a f Gødnings- og Foderstoffer, Bygninger, der oprindelig angaves a t skulle være mid­lertidige, men tvertimod synes at blive permanente og

ikke alene betage Grundejerne Udsigten, men ogsaa skaffe et ubehageligt Overløb af R otter. Og i den sidste Tid er man dernæst begyndt a t tage Pladsen mellem Smedegyde og Mejlgades Port i Brug som Op­lagsplads bl. a. for Jernbjælker, hvis Af- og Paalæs- ning volder en Støj, der minder om de Jernstøberier, man gerne har villet have forbudt andet Steds i Byen.

Idet vi undertegnede Ejere af de efter Overens­komsten af 1867 berettigede Grundejendomme ere til Sinds at værge vore Rettigheder efter Overenskomsten og vor Ret til Strandbredden, tillade vi os at henstille til Aarhus Byraad og Havneudvalget a t fjerne enhver Hindring for den frie Udsigt fra vore Ejendomme til Havet og undlade enhver Disposition over det opfyldte Areal, der kunde komme til at volde nogen som helst Gene, som vi ikke vilde have, hvis H avet endnu naaede ind til den gamle nedrevne Kystbeklædning. Vi tillade os derhos at anmode om at m aatte erholde besvaret, hvor vidt denne Henstilling vil blive tagen til Følge, for at vi eventuelt kunne skaffe os vor R et respekteret ad Rettens Vej.«

Skrivelsen toges til foreløbig E fterretn ing og blev derefter tilstillet Havneudvalget. — Fra dette var nu under 9de d. M. m odtaget Erklæring om, at U dvalget ikke mente a t kunne eller burde give Afkald paa den fri Dispositions­re t over det omhandlede Havneterræn og ikke var bekendt med, at der nogen Sinde af H avneudvalget eller a f B y­raadet paa Havnens Vegne var givet noget Tilsagn til Lodsejerne om Brugen af Pladsen.

Man vedtog at svare Lodsejerne overensstemmende med Udvalgets Erklæring.

290 — 1901. I Anledning af et Andragende fra A r­bejdernes Byggeforening om, a t Kommunen vilde træffe Foranstaltninger til a t forhindre en Gentagelse af en i Sommer stedfunden Oversvømmelse af Foreningens Huse ved Sandgravvej som Følge a f mangelfuldt Afløb for Over­

fladevandet fra Arealerne Nord for Trøjborgvej, havde Bro­lægningsudvalget oplyst, a t der efter Lægningen af den store Kloak i denne Yej og i Saltens Bæk næppe i Frem ­tiden kunde befrygtes Saadanne Oversvømmelser.

Man vedtog at svare Foreningen i Henhold hertil.

301 — 1901. E t fra Størstedelen af Grundejerne i Ryesgade og Søndergade indgivet Andragende om, at Ga­derne maatte blive oplyste ved elektriske Lamper i Stedet for Gaslygter, blev i Mødet den 22de f. M. overgivet Gas­værksudvalget til Forhandling med Grundejerne om disses Deltagelse i Merudgifterne ved den ønskede Foranstaltning.

F ra Udvalget forelaa nu Meddelelse om, at den for­øgede Udgift ved elektrisk Belysning, der var beregnet til 1000 Kr. aarlig, idet væsentlige var sikret, idet Grund­ejerne vare indgaaede paa at udrede den paa hver Ejendom faldende Andel eller 65 Øre pr. løb. Alen F a 9ade, hvorfor det indstilledes, at Andragendet blev bevilget.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling.

310 — 1901. I Anledning af et Andragende fra »Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse« om Tilskud a f Kommunens Kasse stillede Sabroe Forslag om Vedtagelse af følgende Resolution:

»Aarhus Byraad udtaler sin Tilslutning til den Kamp, som i de senere Aar fra saa mange Sider er rejst mod Tuberkulosen. Man kan dog for Øjeblikket ikke indlade sig paa at yde Tilskud til Nationalfor­eningen, d e ls fordi denne Forening endnu ikke er be­gyndt at virke, og de ls fordi Byraadet ikke ved, hvor­ledes Foreningen stiller sig til Spørgsmaalet om Statens Bekæmpelse af Tuberkulosen. Skulde Byraadet træde til, saa det svarede nogenlunde til de Krav, der er fremme, maatte det blive et Tilskud paa flere Tusinde Kroner; dog, hvor stærkt man end sympatiserer med Sagen, maa det fremhæves, at Kommunens Udgifter til Løsningen af sociale Opgaver inden for den kommu-

nåle Ramme, er saa Køje, at man ikke uden den største Betænkelighed tør gaa videre. B yraadet skal da ogsaa udtale, at det maa anse Staten som den Faktor, hvem en effektiv Bekæmpelse af Tuberkulosen rettelig paa­hviler«.

Ved foretagen Afstemning blev Resolutionen forkastet, og Byraadet vedtog at tilstille Budgetudvalget Andragendet til Erklæring, hvorefter der under Budgetbehandlingen be­vilgedes et Tilskud af 300 Kr.

212 — 1901. Til Medlem af Søretten i Aarhus Amti Stedet for Overlods Kommandør Sølling, der er flyttet til København, vedtog Byraadet at bringe fhv. DampskibsførerH. Hygom i Forslag.

Det tilføjes, at Stiftam tet tiltraadte Byraadets Ind­stilling.

313 — 1901. I Skrivelse af 31te f. M. havde Aarhus Amtsraad henledet Byraadets Opmærksomhed paa, at den med Tvangsarbejdsanstalten ved Horsens i Henhold til Justitsministeriets Skrivelse af 17de Marts 1896 (se Byr. Forh. 1896, S. 95) for et Tidsrum af 5 A ar trufne Ordning, hvorefter Aarhus Købstad efter nærmere fastsatte Regler kan disponere over ledige Pladser i Anstalten, udløber den 31te December d. A., og derfor henstillet, a t Byraadet i Forening med Amtsraadet optog Forhandling med Tvangs­arbejdsanstalten om Fornyelse af den gældende Ordning, og at man, hvis denne Forhandling førte t il et heldigt Re­sultat, søgte indhentet Samtykke fra Justitsm inisteriet til, at Spørgsmaalet om Tilvejebringelse af en særlig Tvangs­arbejdsanstalt for Aarhus Amtsraadskreds og Aarhus Køb­stad paa ny udsættes.

E fter Forslag af Udvalget for Fattigvæ senet vedtog Byraadet at tiltræde Amtsraadets Henstilling.

314 — 1901. Til Byraadets Erklæring forelaa en a f Træskofabrikant S. P. Sørensen, Marselisborg Allé 31, til

Justitsm inisteriet indgivet Besværing over, at Bygnings- kommissionen, foranlediget ved Klage fra de omboende, havde paalagt ham at opføre en 25 Alen høj Skorsten til Bortledning af Forbrændingsprodukterne fra en Petroleums­motor, der for Tiden er anbragt i et Hus uden nogen som helst Skorsten. Saafremt M inisteriet ikke helt vilde omstøde det givne Paalæg, ønskede Andrageren subsidiært, a t Skorstenens Højde maatte indskrænkes til 18 Alen.

Efter indhentet Erklæring af Bygningskommissionen vedtog Byraadet at anbefale, at det givne Paalæg, der vari Overensstemmelse med en Erklæring fra Sundhedskommis­sionen, som hjemlet ved Bygningsvedtægtens § 28, jfr. Sundhedsvedtægtens § 35, opretholdtes i sit fulde Omfang.

323 — 1901. E t Andragende fra en her boende Skrædersvend om, at Kommunen vilde betale Udgifterne ved hans Hustrus Behandling paa Læge Riis’ Røntgenklinik for en ondartet Hudsygdom, hvilken Behandling ifølge Lægens Opgivende vilde koste 1000 å 1500 Kr., mente Byraadet ikke at kunne imødekomme.

328 — 1901. I forrige Møde forelaa et af Firmaet Frichs Eftfl. til Brolægningsvæsenet indgivet Andragende om Tilladelse til samtidig med den nu foretagne Ombrolæg­ning af Søndergade at m aatte anbringe en 33 Tommers Rørtunnel under Gaden til Forbindelse af Firmaets paa begge Sider af Gaden liggende Fabriksanlæg. — Da det ikke var oplyst, i hvilket Øjemed en saadan Forbindelse ønskedes etableret, blev Sagen overgivet Udvalget til nær­mere Forhandling med Andragerne. — F ra disse forelaa nu Meddelelse om, at Tunnelen agtedes benyttet til deri at lægge forskellige Rørledninger fra den ene Fabrik til den anden, for Øjeblikket særlig en Ledning for komprimeret Luft.

E fter Udvalgets Forslag vedtog Byraadet at meddele den ønskede Tilladelse paa følgende Yilkaar:

1. Tunnelen anbringes ved Kommunens Foranstaltning paa Andragernes Bekostning.

2. Tilladelsen skal til enhver Tid kunne tages tilbage og bortfalder, naar den benyttes paa en saadan Maade, at dens Tilstedeværelse efter Byraadets Skøn er i Strid med Kommunens Interesser, ligesom der ikke i Tun­nelen maa anbringes Ledninger for elektrisk Strøm.

338 ■—• 1901. F ra Skolekommissionen var modtaget Forslag til Undervisningsplaner for Kommunens 2 Borger­skoler, udarbejdede i Henhold til den ny Skolelov.

Byraadet fandt in tet mod Udkastene a t erindre, hvor­efter disse under 27de d. M. blev tilstillede Skoledirektionen til Approbation.

340 — 1901. E fter Indstilling af Vandværksudvalget vedtog Byraadet, at Forbruget af Vand til Husholdnings­brug i Bankdirektør Nørgaards og A rkitekt Kampmanns Villaer maatte beregnes ved Vandmaaler og betales efter en Takst af 2 Kr. pr. 100 Td., samt at Vandforbruget til Vandklosetter i Ejendomme, der ikke ere forsynede med Vandmaaler, betales med 10 Kr. pr. Kloset om Aaret.

343 — 1901. E fter Indstilling af Brolægningsudvalget tillodes det A. Bryde foreløbig uden Afgift a t anbringe Re- klametavler paa nogle af ham ansøgte Steder i Kommunens Anlæg paa følgende Vilkaar:

1. Forinden Anbringelsen skal nøjagtig Tegning af Tav­lerne indsendes til Approbation af Udvalget.

2. Pladsen for Tavlernes Anbringelse anvises af Udvalget.3. Andrageren skal til enhver Tid sørge for, at Tavlerne

ere i sømmelig Stand.4. Tilladelsen kan til enhver Tid tages tilbage.

Møde den 3die Oktober 1901a f Byraadets valgte Medlemmer under Ledelse af Grosserer Wærum som valgt Formand til Decision a f Kommunens Regnskab for 1900, for saa vidt angik:

Udgifts Konto IV. Alderdomsunderstøttelsen.VII. Medicinalvæsenet, og den Del af

X V n i. 24, som angaar Udgiften til Des­infektion.

Talrevisors Antegnelser med vedføjede Besvarelser og Bilag til samme fremlagdes tillige med en Erklæring fra de kritiske Revisorer om, at de intet havde fundet at er­indre mod ovennævnte Dele af Regnskabet. Ligeledes fremlagdes Forslag fra Decisionsudvalget til Decision af de nævnte Konti, hvilket Forslag blev tiltraad t af Byraadet.

Mødet den 3die Oktober 1901.2 98— 1901. E t Andragende til Justitsm inisteriet om

Dispensation fra Byggelovens § 21 med Hensyn til et an­meldt Byggeforetagende paa Ejendommen Nr. 63 i Kloster­gade vedtog Byraadet, overensstemmende med Sundheds­kommissionens Erklæring, i Betragtning af det store Mis­forhold mellem bebygget og ubebygget Areal ikke at anbefale.

2 108 — 1901. E t Andragende til Justitsm inisteriet om Tilladelse til a t maatte benytte som Værksted en Kælder i Ejendommen Nr. 16 i Godthaabsgade, der ikke fyldestgør Fordringerne i Bygningslovens § 24, vedtog Byraadet, overensstemmende med Sundhedskommissionen, i Betragt­ning af de uheldige Lys- og Ventilationsforhold ikke at anbefale.

2 107 — 1901. I Anledning af, at Søndergade efter Om- brolægningen ud for Ejendommene Nr. 26 og 30 vil blive sænket ca. 5 Tommer, ansøgte Brolægningsudvalget om Til­ladelse til at anbringe en Trappesten ud for hver a f Ejen­dommenes Trappegange, uanset at disse herved ville faa et

Fremspring ud over Byggelinien af henholdsvis 30 og 27 Tommer.

Bevilgedes.Samtidig meddelte Formanden, at han paa Byraadets

Vegne havde modtaget Varsel til a t høre Mænd udmelde inden E etten til Vurdering af den Værdiforringelse, som Gadens Sænkning efter vedkommende Ejeres Formening vilde hidføre for de nævnte Ejendomme. Til i denne An­ledning at varetage Kommunens Interesser havde Formanden engageret Sagfører S. Winge.

12 19 — 1901. I Anledning af en til Am tet fra en herboende Enke indsendt Besværing over, at Byraadet havde nægtet hende Alderdomsunderstøttelse, vedtog man at henholde sig til en af vedkommende Udvalg afgivet E r­klæring, ifølge hvilken Enken for kort Tid siden, umiddel­bart forinden hun flyttede her til Byen, havde afhændet en Ejendom i Laasby og maatte antages herfra endnu at have oa. 500 Kr. i Behold, saa a t Udvalget med Henvis­ning til Indenrigsministeriets Skrivelse af 16de Januar 1892 Nr. 7 m aatte formene, a t der ikke foreløbig var tilstrækkelig Trang til Opnaaelse af Understøttelse.

Samme Erklæring vedtog Byraadet at afgive, da Sagen paa ny forelaa i Mødet den 14de November efter i Mellem­tiden at have været tilstillet Politimesteren til Undersøgelse og Erklæring, hvilken i øvrigt kun bekræftede det a f Udvalget oplyste. Da Ansøgerinden imidlertid havde forbrugt noget af sin Kapital og var flyttet ind i en billigere Lejlighed, besluttede man efter Udvalgets Forslag at udtale, at man nu agtede at tilstaa Ansøgerinden Undersøgelse, naar hun atter fremsendte Begæring herom.

2 2 33 — 1901. Byraadet godkendte en a f Udvalget for Marselisborg med Agent Tin.. Fabricius indgaaet Købekon­trak t angaaende 1678 □*A1. dels Vejskraaning mellem den af Køberen tidligere erhvervede Villaparcel (se Forhand­lingerne 1900, Side 199) og Holmevejen, dels et Areal mel­lem Køberens Ejendom og den til Lokomotivfører Johansen

solgte Parcel (se Mødet den 12te September). Prisen, der for Yejskraaningen var sat til 2 Kr. og for det sidstnævnte Areal til 2 Kr. 50 Øre pr. CJ-A1., udgjorde i alt 3714 Kr.

Indenrigsministeriet har senere under 18de Oktober meddelt Samtykke til denne Afhændelse.

157 — 1901. F ra Ligningskommissionen og Overlig­ningskommissionen var modtaget Meddelelse om de foretagne Nedsættelser i Tillægsligningen for indeværende Aar.

Toges til Efterretning.

183 — 1901. F ra Aktieselskabet »Aarhus Trælast­handel«, der i en nær Fremtid agtede a t anlægge en For­længelse af Biilowsgade i 20 Alens Bredde over den nu­værende Oplagsplads Matr.-Nr. 720 ved Set. Paulsgade, var modtaget et Andragende om, at B yraadet vilde approbere den foreliggende Gadeplan og samtidig lade Gaden fortsætte over Kommunens Grund helt ud til Odensegade.

Efter Indstilling af Udvalget foi Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtog Byraadet at approbere Planen og at lade det omhandlede Gadeanlæg udføre og Gaden forsyne med Brolægning paa Betingelse af, a t Andragerne vilde anlægge deres Gadestrækning paa samme Maade.

196 — 1901. I Anledning af Overskridelse af det til Journalistfesten i »Vennelyst« i Mødet den 27de Juni be­vilgede Beløb af 4C00 Kr. bevilgedes yderligere et Beløb a f 404 Kr. 74 Øre samt 45 Kr. som Erstatning for en under Festen bortkommen Overfrakke.

260 og 285 — 1900. To Andragender fra Arbejdsmand Børge Johansson og Arbejder Hans Peter Hermann Fischer om dansk Indfødsret vedtog Byraadet at forsyne med Anbefaling.

341 — 1901. E fter et til Brolægningsudvalget indgivet og af dette anbefalet Andragende fra Ejeren af Ejendom­men Nr. 35 i Langelandsgade vedtoges det at lade Gaden istandsætte med Rendesten og K antsten ud for Ejendommen, hvortil ved 2den Behandling efterbevilgedes et Beløb af indtil 400 Kr. paa Konto VIII. 1. d.

342 — 1901. Paa samme Maade vedtoges det at lade nogle Vejovergange paa Christiansbjerg brolægge og hertil ved 2den Behandling at efterbevilge et Beløb af 360 Kr.

345 — 1901. E t Andragende fra en her boende Fiske­handler om Understøttelse under Foregivelse af, at hans Hustru, formentlig ved Vask paa Epidemihuset, havde paa- draget sig en Beskadigelse af to Fingre paa højre Haand, blev ikke bevilget.

347 — 1901. I Anledning af, a t U dvalget for F a ttig ­væsenet ikke ansaa sig forpligtet til at yde E rstatn ing til Kommunehospitalet for en Del Inventariegenstande, som en for Fattigvæsenets Regning indlagt sindssyg Patient havde ødelagt, vedtog man at indhente Indenrigsministeriets Re­solution, idet man, saafremt en saadan Erstatningspligt ikke m aatte paahvile vedkommende Forsørgelseskommune efter Ministeriets Skrivelse til Stiftam tet a f 28de Juni 1893 {Forh. 1893, S. 141), anmodede om, at de i Skrivelsen sær­lig nævnte Tilfælde, i hvilke der kan kræves Betaling ud over den fastsatte Dagtakst, m aatte udvides til Erstatning af den her omhandlede Art.

I Skrivelse til Amtet af 1ste November resolverede Ministeriet imidlertid, a t Udgifter af den omhandlede A rt ikke kunde betragtes som Fattighjæ lp til den paagældende Patient og altsaa ikke kunde kræves refunderede af den forsørgelsespligtige Kommune.

349— 1901. En Indstilling fra U dvalget for Syge­husene om Anskaffelse af to ny Sygetransportvogne til Kommunehospitalet overgaves til Budgetudvalget til Be< handling ved Budgettet for næste Aar. Eventuelt bemyn­digedes Sygehusudvalget til efterhaanden a t afhænde de nuværende Sygevogne.

350— 1901. E fter Indstilling af U dvalget for Skole­væsenet tillodes det »Aarhus Fremskridtsklub« to Aftener om Ugen at benytte Gymnastiklokalet i nordre Byskole imod at yde Pedellen Godtgørelse for Rengøring.

351 — 1901. Ligeledes tillodes det den herværende Afdeling af »Dansk stenografisk Forening« en Aften om Ugen at benytte et Klasselokale i den gamle Pigeborger­skole imod at yde Skolebetjenten Godtgørelse for Rengøring.

353 og 361 — 1901. Efter Indstilling af Udvalget for Vandværket blev Lægningen af Forbindelsesledninger fra de artesiske Brønde ved Brabrand til Kildevandsledningen overdraget den lavest bydende ved Licitationen S. W. Nielsen, Hammel, for 1084 Kr. 60 Øre paa Betingelse af, at han kan stille tilstrækkelig Sikkerhed, i modsat Fald skulde Arbejdet overdrages den næstlavest bydende: J. E. & S. C. Johansen.

Levering af Materialerne til samme Arbejde overdroges de lavest bydende ved Licitationen saaledes:Jakobsen & Petersen: Cementrør for 520 Kr.»Aarhus Trælasthandels: Planker og Tømmer for henholds­

vis 15V2 Øre og 42 Øre pr. løb. Al.

355 —• 1901. To Indstillinger fra Skoleudvalget de ls om Opførelse a f en Tilbygning til søndre Drengeskoles Gymnastikhus bestemt til Sangklasse paa 1ste Sal og Bade­indretning i Stueetagen og kalkuleret til ca. 11,000 Kr., d e ls om en Tilbygning til Nordre Byskole, bestemt til Overlærerbolig og Sangklasse og kalkuleret til 20,000 Kr., blev tilstillede Budgetudvalget til nærmere Overvejelse under Behandlingen af Budgettet for 1902 (se Tillæg D., S. 129.)

357 — 1901. F ra Overlæge Weis var modtaget føl­gende Skrivelse:

»Da jeg med den norske Regerings Sanktion nu efter min Moder skal overtage Besiddelsen af Stam­huset Rosendal i Norge og derfor maa tage Bopæl i Norge, tillader jeg mig herved at ansøge det ærede Byraad om Afsked fra den mig betroede Stilling som Overlæge ved Aarhus Kommunehospital fra 1ste Fe­bruar 1902.

Den 1ste Januar har jeg været Læge ved Aarhus

Bys Sygehus i 12 Aar, men for Opgørets Skyld finder jeg det rigtigst først a t fratræde den 1ste Februar.

Samtidig med at jeg saaledes ansøger om Tilladelse til at træde tilbage fra den mig betroede Stilling, maa det være mig tilladt at udtale min T ak til det ærede Byraad for udvist Tillid i de forløbne Aar, i hvilket Tidsrum der paa Hospitalet har været behandlet 12,796 Patienter og er foretaget 2250 Operationer.«

Idet Byraadet udtrykte sin Erkendelse af den Dyg­tighed, hvormed Overlægen i en Aarrække havde bestyret sit Embede, og meddelte ham Tilladelse til a t fratræde dette med kortere Varsel end foreskrevet i Kommunalvedtægten, vedtog man at anmode Udvalget for Sygehusene om, inden Stillingen opsloges vakant, at tage under nærmere Over­vejelse, hvor vidt der maatte være Anledning til at fore­tage en Deling af Overlægeembedet ved Oprettelse af en kirurgisk og en medicinsk Afdeling paa Hospitalet og der­med følgende Omordning af 2den Læges Stilling.

(Se Mødet den 12te December).

364 — 1901. Da Bebyggelsen paa den søndre Side a f Frederiksbjerg Torv gør det nødvendigt, at der nu lægges en Kloakledning herfra til Kloaken i Læssøesgade, havde Brolægningsudvalget indstillet, a t dette Arbejde m aatte bringes til Udførelse og Udgiften, ca. 1400 Kr., paaføres Kontoen for G-adeanlæg paa Marselisborg.

Tiltraadtes.

Mødet den 10de Oktober 1901.401 — 1900. Overensstemmende m ed Brolægnings­

udvalgets Indstilling vedtog Byraadet, efter derom frem­sendt Andragende fra G-rundejerne langs den ene Side af Saltholmsgade, paa en Strækning af 290 F od fra Hjortens­

gade at lade den nævnte Gadestrækning i Henhold til Kom­munalvedtægtens § 44 istandsætte paa de tilstødende Grund­ejeres Regning. Ifølge Stadsingeniørens Overslag var Ud­giften hertil beregnet til 2000 Ki.

Det tilføjes, at en a f »Tømrermestrenes Damp- Save- og Høvleværk«, der ejer Grundene langs Gadens ene Side, ønsket Afgravning, hvorved Gadens Niveau paa det højeste P unkt vilde blive sænket 1 Alen, ikke blev bevilget, idet Byraadet mente, at denne Foranstaltning, der vilde med­føre en ret betydelig Bekostning og adskillige Ulemper for Ejendommene paa Gadens anden Side, var uden større al­mindelig Interesse, idet Saltholmsgade efter de foreliggende Bebyggelsesplaner for Kvarteret aldrig vilde faa Betydning som Færdselsaare.

144— 1901. E fter Indstilling a f Markudvalget til­lodes det Gartner N. Dahl for et Tidsrum af 10 Aar fra 1ste Oktober 1901 at overtage Lejeretten til den for Tiden til Vognmand N. Larsen udlejede Jordlod Nr. 41 i Old- jorden for en aarlig Afgift a f 67 Kr. pr. Td. Land og i øvrigt paa de hidtil gældende Vilkaar.

Paa samme Maade tillodes det Snedker N. A. Jensen fra 1ste d. M. at indtræde i Lejemaalet angaaende Lod­derne Nr. 27 og 28 i Møllevangen i Stedet for KornmaalerS. C. Johnsen og paa de med denne aftalte Vilkaar.

271 — 1901. E fter a t Byraadet i Mødet den 13de Juni enstemmig havde udtalt sig for, at det ny Ting- og Arrest­hus burde opføres paa en nærmere betegnet Plads paa Bispetoften (se i øvrigt under Sag Nr. 400 — 1900, senest i Møderne den 6te og 27de Juni), havde man under 14de s. M. gennem Am tet indsendt et Rids over Bispetoften med Angivelse af den paatænkte Beliggenhed for Bygningen til Justitsministeriets Approbation. Paa Ministeriets Foranled­ning blev der derefter den 2den Juli afholdt et Møde af Raadenes delegerede med Overinspektøren for Fængsels­væsenet og Bygningsinspektør Kampmann til Besigtigelse af Pladsen m. m. Angaaende dette Møde henvises til føl-

gende Udskrift a f Overinspektørens Protokol, som af Stift-* amtet blev Byraadet meddelt nnder Kommunikation af den nedenfor gengivne Skrivelse af 24de Juli fra Overinspek­tionen for Fængselsvæsenet indeholdende dennes Bemærk­ninger til Byggeforetagendet i det hele.

»1901 den 2den Ju li afholdtes Møde i Aarhus efter forudgaaet Meddelelse til Stiftam tm anden for i Over­ensstemmelse med Justitsministeriets Skrivelse af 25de Juni d. A. at tage Bestemmelse om en Byggegrund til et ny t Ting- og Arresthus i Aarhus. Mødte vare for­uden Overinspektøren, som ledsagedes a f Fængselsin­spektør Ammitzbøl, Stiftamtmand Dreyer, den fungerende Borgmester i Aarhus, Etatsraad Meyer, og delegerede af Aarhus Amtsraad og Byraad, samt kongelig Byg­ningsinspektør Kamjtmann.

Stiftamtmanden og den fungerende Borgmester paa­viste paa Aastedet et Areal i den saakaldte Bispetoft,10 Minutters Gang fra Axeltorvet. A realet har nær­mest Form af en Firkant, hvis Sider have en Længde af henholdsvis 90, 110, 133 og 125 Alen. Det er paa de tre Sider omgivet af Gader, nemlig Biblioteksgade, Christiansgade og Vester Allé. Paa den modsatte Side ere disse Gader bebyggede med henholdsvis: ingen Bygninger, en Borgerskole, en Rytterikaserne og en Fattiggaard. Det er ikke umuligt, a t der kan blive opført private Beboelseshuse paa den anden Side af Biblioteksgade, Paa den 4de Side støder Arealet umiddelbart til det nyopførte Statsbiblioteks Grund. Arealet er højt og frit beliggende m ed Fald imod Nordvest.

Arealets Form, Beliggenhed og Omgivelser skøn­nedes særdeles gode til dets Bestemmelse, naar det iagttages, at der ikke kommer til a t vende Arrest­vinduer mod Biblioteksgade. Borgm esteren oplyste, at der paatænkes bygget til 52 A rrestanter, f. Eks. 43 Enkeltceller og 3 Fællesarrester a 3, og Overinspek-

tøren fremhævede, at der burde være Plads til en større Udvidelse i Tidernes Løb, hvilket tiltraadtes af de øvrige mødte. For nærmere a t bedømme, om Arealets Størrelse er tilstrækkelig til en saadan Bebyggelse, forlagdes Mødet derpaa til Raadhuset, hvor der frem­lagdes en Grundplan af det paagældende K varter af Byen, hvorpaa Arealet og dets Omgivelser er vist, og i Arealet er a f Stadsingeniøren indtegnet med Blyant en Skitse af det nye Ting- og Arresthus’s Grundplan.

Placeringen af de paagældende Bygninger og deres Størrelse i Grundplanen drøftedes, og det erkendtes fra alle Sider, at den fremlagte Skitse i Hovedtrækkene er brugelig. Navnlig bemærkede Bygningsinspektør Kampmann, at han kan være enig i at placere Ting­huset som vist paa Skitsen, tilbagerykket omtrent i Linie med Skolens sydlige Gavl, og Overinspektøren, a t et tilstrækkelig stort Arresthus vil kunne bygges omtrent som vist, som en 3-Etages Cellefløj med pan- optisk Korridor og Celler paa begge Sider af denne og Arrestgaarde paa begge Sider af Bygningen. Celle­vinduerne ville komme til a t vende mod Sydost og Nordvest og faa en Afstand af m indst 50 Alen fra nærmeste Nabobygninger. Der er Plads til en stor Udvidelse i Tiden ved at forlænge Cellefløjen og vin­kelret paa Midten af Forlængelsen at bygge en 2den Cellefløj med 1 Eække Celler mod Syd-Sydvest og Korridor langs Biblioteksgade.

Da saaledes Pladsen i alle Henseender skønnedes formaalstjenlig, vedtoges det at arbejde videre paa Sa­gen paa Grundlag af dette Areal. Den fremlagte Grundplan overlodes Overinspektøren, som lovede at sende en Opgivelse af de Hovedfordringer, som Fæ ng­selsvæsenet har at stille til Indretningen af det fore­havende Kompleks, saaledes at der ved en eventuel Udbydelse til en Konkurrence af A rkitekter kan gives disse fornøden Meddelelse i saa Henseende.«

Overinspektionens Skrivelse af 24de Ju li til Stiftam tet var saalydende:

»Ved hermed at tilstille Hr. Kammerherren en Ud­skrift af Overinspektionens Protokoltilførsel om det paa Mødet i Aarhus den 2den d. M. passerede, af hvilken Overinspektionens Stilling til Spørgsmaalet om Opførel­sen af et ny t Ting- og Arresthus i Bispetoften for Jurisdiktionerne i Aarhus og om dettes Indretning i Hovedtrækkene fremgaar, skal man efter det derom fremsatte Ønske nedenfor angive de Hovedfordringer og Ønsker i Henseende til Bygningskompleksets nær­mere Indretning, som Fængselsvæsenet har at fremføre, idet man i øvrigt kan henvise til kgl. Resolution af 22de December 1841 og den til Grund derfor liggende Kom­missionsbetænkning og Indstilling til Kancelliet, Kol­legialtidende 1842, Side 47—56, og A fsnit A af Arrest­reglement af 7de Maj 1846.

Fællesarresterne skulle være til m indst 3 Arrestanter og have et Rumfang af mindst 2000 Kubikfod.

Enkeltcellerne maa nødig være m indre end 800 K u­bikfod. Til Detinender bør der form entlig være et Par større Rum å mindst 3000 Kubikfod til 4 å 5 Personer hver uden for selve Fængslet. Til Bad, Reception, Visitation og Garderobe bør der i selve Fængslet være3 ved Siden a f hinanden liggende Rum af Størrelse som Enkeltceller. Til Inventarium og Materialier 2 lignende Rum i Nærheden af Fæ ngslet; hvis der be­nyttes Opvarmning med Kakkelovne, ligeledes et Brænd­selsrum.

Til midlertidig Sygestue bør der i Nærheden af Fængslet findes en Celle. Til K ontor for Arrestfor­vareren, Fangebibliotek, Arkiv, Modtagelsesværelse for Lægen og Apotek maa der indrettes e t større Rum i selve Fængslet. E n Celle i hver E tag e indrettes til et Opsyn.

Opvarmningen bør helst ske ved e t Centralapparat

med varm t Vand eller Damp med Rør paa Gangen og Stikledninger til Cellerne — ikke gennemgaaende Rør i Cellerne. Mellem Stik- og Hovedledning ind­skydes et lydisolerende Stof.

Belysningen kan være Gas eller Elektricitet i eller uden for Cellen.

Der bør indrettes panoptisk Korridor med Gallerier paa Jern eller Beton, samt Yadskerum med Grubekedel og Tørreloft.

Loftshøjden i Arresterne maa nødig være under 5 Alen, for at Vinduerne kunne komme højt til Vejrs, saa at Arrestanterne ikke kunne naa at faa Hovedet op i dem.

Etageadskillelser og Trapper bør være af fuldkom­men brandfri Konstruktion.

Skillerummene mellem Arresterne bør være a f 2 Stens Tykkelse og kan kun gøres tyndere, hvis de enten opføres a f eller indvendig fyldes med eller ud­vendig beklædes med et for L yd vanskelig gennem- trængeligt Stof, i hvilke Henseender man skal henlede Opmærksomheden paa Mur af Pim psten (Schvåmstein) beklædt med stærk Cementpuds, hule Mure fyldte med Sand, som ere benyttede i det under Opførelse værende Arresthus i Horsens, eller Beklædning af 1 Stens Mur med Papyrolit, der siges a t have lyddæmpende Egen­skaber.

Gulvbelægning i Cellerne maa helst være ferniserede Brædder og Vægbeklædningen helst Kalkpuds.

Cellevinduerne maa være med 9 Q ' Lysning af Træ, delte horisontalt i 2 Halvdele, hvoraf den nederste fast og den øverste til at aabne indad med Hængsler forneden. Vinduerne aabnes og lukkes ved en Gliplaas for oven og kort Træstang i Skivehængsel. Udenfor omtrent midt i Murtykkelsen maa anbringes e t Je rn ­gitter a f lodrette, firkantede Smedejernsstænger med5 Tom. Mellemrum og 2 flade, vandrette Tværstænger, alle Stænger vel forankrede til begge Sider i Muren.

Sengestederne maa helst være a f Træ paa 6 " høje Fødder 'o g Tremmebund, til a t laase op ad Yæggen; Bord og Stol i et Stykke som et Skolebord, fastgjort i Gulvet. Hjørnehylde eller Skab med 2 Hylder og et P a r svage Træknager anbringes i et Hjørne ved Døren.

Derunder et lille lavt fast Skab til en Metalpotte med Yandlaas, som kan stilles oven paa Skabet, naar den benyttes som Kloset. E lektrisk Ringeapparat ind­sættes i hver Arrest med en Nummerplade ved Opsyns­værelset. Seng, Bord og Stol anbringes saa langt fra Vinduet som muligt og saaledes, a t Sengen i den ene Arrest støder op til Bordet i den anden. Ingen gen- nemgaaende Forankringer, Bolte eller desl. bør findes.

Celledørene bør helst være af 2 " Træ beklædt med indvendig Jernplade, Karmen ligeledes beklædt ved Laasen, Der bør ikke indrettes Madklap i Døren og ikke findes indvendige Skruer i denne. Døren bør aabnes indad. Solid Gliplaas til at omdreje endnu en Gang. Hængslerne afrundes foroven.

Solide Døre med Cellelaase bør findes over alt til Arrestgangen; for særlig god Sikring mod Loft og Kælder maa der sørges.

I hver E tage bør findes et Vandkloset til Fælles­arrestanter og et Udslagningsrum m ed Vandudskylning til Cellearrestanter. Endvidere særskilt Udsugningsrør for hver Celle, adskilte ved 1 hel S tens Mur fra Rørene til andre Celler. Friskluftstilførsel gennem Ventiler i Ydermuren.

Der bør findes 1 Cellegaard å 100 Q -A len for hver7 Cellefanger og 2 Gaarde å ca. 250 □ -A len for Fæl­lesfanger, Gitterdøre til at aflaase fo r Indgangen til Gaardene; Tremmerne maa være saa tæ tte, at Opstig­ning umuliggøres. Hegnsmuren bør være mindst 6 Alen høj, de andre Mure 5 Alen, g la tte indvendig. De kunne vistnok mest praktisk gøres a f Monier eller Hennebique; Gaarden bør belægges med Beton og ^underjordisk Afløb for Overfladevand indrettes. Særskilte

Adgange for Arrestanter til de forskellige Eetssale indrettes. Lokaler med Adgang for Publikum bør ikke vende mod Arrestgaardene.

Eummelig Arrestforvarer bolig med Sol; Sovekammer og Køkken i Nærheden af Fangefløjen.

Overinspektøren er villig til at bistaa Arkitekten med Vejledning og Konference. E n bunden Konkur­rence mellem Arkitekter, som ere kendte med Fæng­selsbygning, vil efter Overinspektionens Mening være at foretrække for en almindelig Konkurrence.«

Paa Gruodlag heraf var der udarbejdet Udkast til et Program for en Arkitektkonkurrence angaaende Planer og Overslag for Bygningens Opførelse, hvilket nu forelaa til Byraadets Godkendelse.

Udkastet blev godkendt og derefter tilstillet Amts- raadet, der ifølge Skrivelse af 21de November tiltraadte det, idet der dog foresloges enkelte Æ ndringer, nemlig, at der indrettedes særligt Arkivrum for hvert a f Herredskontorerne og Aftrædelsesværelse for hver af Herredsfogderne.

I Mødet den 28de November tiltraadte Byraadet den første, men derimod ikke den sidste a f de foreslaaede Æ n ­dringer, og Programmet fik derefter følgende Affattelse:

» P r o g r a mfor en offentlig Konkurrence angaaende Udarbejdelsen af Tegninger med specificeret Overslag til et ny t Ting-

og Arresthus i Aarhus.Byggegrundens Størrelse og Beliggenhed er angivet

paa medfølgende Situationskort, som tillige viser Nivelle- ment. Det Areal, der haves til Disposition, er betegnet med D E F G.

Bygningen tænkes frit beliggende til alle Sider. Lokalerne for Amtsraadet, Betslokaler og deslige tæn­kes indrettede i en Bygning paa to E tager foruden Kælder og Loft. Arresthuset tænkes opført i 3 E tager med eller uden Kælder. Etagehøjden ansættes saaledes:

I Hovedfløjen: Kælder 4 Alen høj, Stueetage 6 Alen

høj, 1ste Sals E tage 6Vs Alen høj. I Cellefløjen: Den eventuelle Kælder 3Vs å 4 Alen høj, Arrestcellerne 5 Alen høje. Alle Maal regnede fra Gulv til Loft.

Der fordres Plads til følgende Lokaler:a. Tinglokalerne for Byen bestaaende af:

1 Tingstue ca 175 Q-Alen Gulvflade, 1 do. ca. 100 □-A len, 1 Venteværelse ca. 120 □ -A len , 1 Værelse for Sagførere ca. 80 □-A len, 1 Aftrædelsesværelse for Dommeren ca. 50 □-A len, 1 m indre Arkivrum ca. 30 □ -A len.

b. Tinglokaler for Herrederne — Hasle m. fl. Herrederog Ning Herred:

1 Tingstue, ca. 115 □ -A len Gulvflade, for hvert a f Herrederne, fælles Venteværelse ca. 100 □-A len, fælles Værelse for Sagførerne ca. 80 □-A len, som mulig kan være det samme som det under »a« nævnte Sagførerværelse, fælles Aftrædelsesværelse for Dommerne ca. 50 □-A len, 1 m indre Arkivrum for hvert a f Herrederne.

Til midlertidig Hensættelse af A rrestanter under Forhør maa der tilvejebringes et P a r mindre Rum.

c. Lokaler for Amtsraadet bestaaende af:1 større Sal ca. 175 □-A len, 1 Arkivrum ca. 30 □ -Alen, 1 Forstue mindst 50 Q -A len og 2 Af­trædelsesværelser.

d. Lokaler for Forligskommissionen bestaaende af:1 større Lokale ca. 120 □-A len, 1 Venteværelse ca. 100 Q-Alen.

e. Lokaler for en Politivagtstation ca. 100 □-A len.f. Lokale for Stadslægen ca. 50 □ -A len .g. Kontor for Arrestforvareren samt Arkiv og Bi­

blioteksrum.h. Arrestforvarerbolig, bestaaende af: 4 Værelser med

Sol samti. rummeligt Køkken, Spisekammer og Økonomikælder,

Plads for Centralvarmeapparat med tilhørende Brænd­

selsrum samt rummelig Vadskekælder, Rulle- og Sfcygestue.

k. Depotrum for de af Arrestanterne medbragte Be­klædningsgenstande, Inventar- og Materialierum samt Tørreloft.

1. Arresthus med 52 Enkeltceller å 800 Kubikfod Rum,8 Fællesoeller å 200 Kubikfod Rum, 3 ved Siden af hinanden liggende Rum af Størrelse som Enkelt­celler til Bad, Reception, Visitation og Garderobe; i hver Etage en Celle indrettet til et Opsyn, Ud- slaanings- og Klosetrum, 2 Detentionslokaler å mindst 3000 Kubikfod Rum samt en Sygestue, be­liggende uden for selve Fængslet.

Der bør indrettes panoptisk Korridor med Galle­rier paa Jern eller Beton. Skillerummene mellem Arresterne skal være a f 2 Stens Mur og kunne kun gøres tyndere, hvis de enten opføres a f eller ind­vendig fyldes med eller udvendig beklædes med et for Lyd vanskelig gennemtrængeligt Stof.

Cellevinduerne maa have 9 □ ' Lysning. Celle­dørene skulle være af 2 " Træ, beklædte indvendig med Jernplade.

Etageadskillelser og Trapper maa være af fuld­kommen brandfri Konstruktion.

Endvidere maa forefindes:1 Gaardsrum med Udhus for Arrestforvareren, 8

Cellegaarde å 100 Q-Alen mindst, heraf ca! 20 □ -A len overdækket, og 2 Gaarde af ca. 250 Q-Alen for Fæl­lesfanger. Hegnsmuren skal være mindst 6 Alen høj, de andre Mure 5 Alen.

I øvrigt henvises til Skrivelse fra Overinspektøren for Fængselsvæsenet af 24de Juli 1901, hvoraf Afskrift er vedtrykt.

D et opgives, hvor meget Planen fordyres, saafremt der tillige indrettes Kontorer med Grundflade ca. 400

Q -A len og med brandfrit Rum for Byfogden samt en Sal af samme Grundflade.

De under »i« nævnte Rum tænkes henlagte i Kæl­deretagen.

Trapperummene skulle være rummelige og de Ting­stuerne og Forligskommissionslokalet omgivende Skille­vægge af 1 Stens Mur, ligesom der til Forebyggelse a f Lydforplantning anbringes 2 Sæt Døre for nævnte Lokaler. Til de forskellige Retssale m aa der være sær­skilte Adgange for Arrestanterne, og til Stadslægens Værelse maa der ude fra være Adgang, uden at Hoved­indgangen passeres. Lokaler med A dgang for Publikum m aa ikke vende ud imod Arrestgaardene.

Bygningen forsynes med Ventilations- og Central­varmeanlæg, Opvarmningen skal ske ved varmt Vand eller Damp, Belysningen ved Elektricitet.

Ved Udarbejdelsen af Overslaget lægges de i Arki­tek t Uldalls Overslagsbog anførte Enhedspriser til Grund.

Der ønskes Tegninger af Planer, de nødvendige Snit og af alle Facader, udførte i Maalestok 2 '" = 1 Alen. Bedømmelsen vil blive foretaget af et Udvalg a f Amtsraad og Byraad med sagkyndig Assistance, der forventes ydet af »Akademisk Arkitektforening«.

Fristen for Indleveringen af Skitserne med Overslag udløber den 1ste Marts 1902. De indsendes til By- raadets Kontor, Rosensgade 24, Aarhus, ledsagede af forseglet Konvolut, hvori den konkurrerendes Mærke og Navn ere anførte.

Saafremt Forfatteren af det Projekt, der ved Be­dømmelsen anses for det bedste, faar Arbejdets Ud­førelse overdraget, erholder han ingen Præmie, og det næstbedste Projekt præmieres da med 1000 Kr. og det tredjebedste, saafremt det er præmieværdigt, med 500Kr.

Saafremt Arbejdets Udførelse i k k e overdrages For­fatteren af det bedste Projekt, faar han en Præmie af 1000 Kr., og næstbedste Projekt præmieres da med 500 Kr.

Saafremt Arbejdets Udførelse overdrages Forfatteren af det næstbedste Projekt, erholder Forfatteren af det tredjebedste Projekt en Præmie af 500 Kr., saafremt Projektet er præmieværdigt.

De præmierede Tegninger ere Kommunens Ejendom,, for saa vidt de benyttes ved Udarbejdelsen af Byg­ningstegninger til et Ting- og Arresthus i Aarhus.«(Angaaende senere foretagne Æ ndringer i Programmet

henvises til Mødet den 15de Maj 1902).

315 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Bro­lægning samtykkede Byraadet i, at der ydes Ejerinden a f Ejendommen Nr. 174 i Frederiks Allé Erstatning for et Areal paa 46 D-Alen, som hun har afgivet til Gadens Ud­videlse, paa den Maade, a t Kommunen afholder Udgiften ved Fortovets Istandsættelse med Tjærebeton og Kantsten ud for Ejendommen i en Længde af IIV 2 Alen, hvortil der bevilgedes et Beløb af 130 Kr.

324 — 1901. E t Andragende fra en paa Fattiggaardens Sygestue liggende Tuberkulosepatient, der ifølge de fore­liggende Lægeerklæringer m aatte anses for uhelbredelig, om Overflytning til Kommunehospitalet mente Byraadet ikke at kunne bevilge under Hensyn til, at Hospitalet,, der til Stadighed er stærkt optaget, efter sin Bestemmelse nærmest er beregnet for helbredelige syge, og Behandlingen paa Fattiggaardens Sygestue Saavel efter Udvalgets som vedkommende Kommunelæges samt Hospitalets Overlæges Erklæringer er upaaklagelig.

325 — 1901. I Anledning af, at Amtsraadet paa For­anledning af Bestyrelsen for Aarhus Amtssygehus havde forespurgt, om og paa hvilke Vilkaar Kommunen maatte være villig til at paatage sig Renholdelsen af og Snekast­ningen paa de Sygehuset omgivende Gader, vedtog Byraadet efter Brolægningsudvalgets Forslag at svare, at da Byraadet kun efter særlig Overenskomst med en Entreprenør kunde overtage Amtskommunens Forpligtelse, — der i øvrigt for

Tiden kun omfattede den nd for Sygehuset liggende Del a f St. Annagade og ingen Del af Ingerslevs Boulevard, der er gruset — og da der til Kommunens Overtagelse af A r­bejdet som Følge deraf maatte knyttes adskillige Forbehold, vilde man henstille, om Amtsraadet ikke m aatte foretrække selv at træffe en saadan Ordning.

327 — 1901. Med Henvisning til de i 1895 med By- raadet førte Forhandlinger om Oprettelsen af et S tats­bibliotek i Aarhus (se Forhdl. 1895 S. 207, Sag Nr. 113 — 92) havde Ministeriet for Kirke- og Under visningsvæsenet i Skrivelse af 6te f. M. forelagt B yraadet t il Erklæring en a f Bibliotekaren foreslaaet Beregning over de Udgifter, Kommunen i Henhold til det tidligere givne Tilsagn vil have at udrede, for at Biblioteket kan holdes aabent 2 Aftentimer hver Søgnedag i 8 Maaneder a f Aaret (Sep­tember—April). Disse Udgifter vilde herefter aarlig andrage, foruden fri E lektricitet gennem særlig M aaler til Læsesalens Belysning og til to Buelamper ved Indgangsdøren, 600 Kr. til Assistenterne for Opsyn paa Læsesalen og 120 Kr. til Opvarmning og Rengøring.

Byraadet vedtog at svare, at man ikke fandt noget mod Beregningen at erindre.

358 — 1901. E fter et derom foreliggende Andragende tillodes det Ejeren af Hjørneejendommen Nr. 45 i Tunøgade a t afbetale et Ejendommen paahvilende Brolægnings bidrag i Løbet af 10 Aar i Stedet for som efter Vedtægten i Løbet a f 5 Aar.

368 — 1901. Til Deltagelse i et Delegeretmøde i Frede­ricia tilstodés der Ligningskommissionen det nødvendige Be­løb til Diæter og Rejseudgifter for 6 af dens Medlemmer.

Mødet den 17de Oktober 1901.82 — 1901. F ra Bestyreren af Marselisborg Kostskole,

cand. theol. P. Gudme, forelaa et fornyet (se Mødet d. 21de Febr.) Tilbud om Køb af Marselisborg Ladegaards Byg­ninger med Gaardsplads, Have og et Stykke af Græsmarken Øst for Gaarden, i alt ca. 13 Tdr. Land, for 250,000 Kr. og i øvrigt paa følgende Yilkaar: Der udbetales kontant50.000 Kr., medens Resten bliver indestaaende paa 2den Prioritet oprykkende næst efter en 1ste Prioritet paa indtil175.000 Kr., for hvilket Beløb han agter at opføre Nybyg­ninger. A f de 200,000 Kr. svares ingen Rente, saa længe det bestaaende Lejemaal løber o: indtil senest April F lyttedag 1914; i dette Tidsrum beholder Kommunen Dispositionsret over det solgte i samme Omfang som hidtil, dog "led Und­tagelse af det ovennævnte mindre Stykke Græsmark, lige­som Køberen faar Ret til a t nedrive nogle nærmere beteg­nede gamle Udhuse.

Uagtet Købesummen efter det saaledes foreliggende Tilbud er betydelig højere end den tidligere tilbudte, mente Byraadet dog vedblivende, at man ikke burde indlade sig paa det foreslaaede Salg.

272 — 1901. E t Andragende fra Frederiksbjerg Han­dels- og Industriforening om Anbringelse af en Laage i Hegnet omkring den gamle Kirkegaard umiddelbart ved Siden af den katolsk-apostoliske Kirke i Frederiks Allé fandt Byraadet ikke Anledning til at imødekomme.

360 — 1901. F ra en her boende Murermester forelaa Andragende om Henstand i ’/a Aar med Betaling af et til Juni Termin n. A. forfaldende 10 pCt.s Afdrag paa Købe­summen for en Marselisborggrund, som Andrageren havde faaet tiltransporteret a f den oprindelige Køber, der ikke havde paabegyndt nogen Bebyggelse a f Grunden, saaledes a t det nu var Andrageren umuligt at faa nogen Indtæ gt

af Ejendommen til den Termin, som var forudsat ved Købe­kontraktens Indgaaelse.

Byraadet fandt imidlertid ikke Anledning til at bevilge det ansøgte.

373 — 1901. Fritagelse for Hundeafgift i Aaret 1901 —02 blev indrømmet Skovrider Pries for 2 Hunde og Skov­fogderne N. Andersen og S. Jensen hver for 1 Hund.

374— 1901. Kommunens halve Fripladser i Jyllands Handelsakademi blev efter Indstilling af Skolens Bestyrer bortgivne for j.±alvaaret Novbr. 1901—Maj 1902 til:Maren Pedersen, D atter af Skomager P., Vs Fripl. i 1ste Kl.Sofie Pedersen, — » Modelsnedker P., Va — i » »Petrea Sørensen, — » Arbmd. S., V* — i 2 »Poula Jensen, — » Enkefru J., V* —- i 2den >

378 — 1901. I Anledning af en derom foreliggende Henvendelse fra de forskellige Arbejdsmænds Organisationer i Aarhus vedtog Byraadet at anmode de vedkommende Ud­valg om at have deres Opmærksomhed henvendt paa, at der til de Arbejder, som udføres direkte a f disse Udvalg, saa vidt muligt kun anvendes her bosiddende og hjemme­hørende Arbejdere.

Mødet den 24de Oktober 1901.22 34 —• 1901. Byraadet godkendte en a f Marselisborg-

udvalget med Agent O. Hedemann oprettet Købekontrakt angaaende en Villaparcel ved Strandvejen, Øst for >F ri­heden«, stor 2000 Q-Alen a 2 Kr. 50 Øre pr. □ -A len.

Indenrigsministeriet har under 6te November meddelt Samtykke til dette Salg.

366 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Byens

Udvidelse og Bebyggelse samtykkede Byraadet i, at For­tovet ud for Ejendommen Nr. 172 i Frederiks-Allé som E r­statning for et a f nævnte Ejendom til Gadens Udvidelse afgivet Areal istandsættes for Kommunens Eegning med Rendesten, Kantsten og Tjærebeton, hvortil Udgiften er an- slaaet til 147 Kr. 20 0 .

382 — 1901. E t Andragende fra Grundejere og Be­boere i Trøj borg-Aldersro kvarteret om forøget Polititilsyni K varteret vedtog man at tilstille Politimesteren til Af­gørelse.

387 — 1901. Til Efterretning toges Indenrigsmini­steriets Cirkulære af 30te f. M., hvorefter der i Diæter til Politibetjente, der medgives hjemsendte fattige til Bevogt­ning, fremtidig vil kunne beregnes 4 Kr. pr. Dag i Stedet for som hidtil (ifølge Indenrigsministeriets Skrivelse af 2 den Februar 1881) 3 Kr.

391 — 1901. En fra Organisationerne for de her­værende Bygningshaandværkere til Byraadet re tte t Hen­vendelse om dettes Bistand til Hidførelsen af forskellige Æ ndringer i den af Bygningskommissionen og Sundheds­kommissionen fulgte Forretningsgang ved Behandling af Byggesager vedtog man at tilstille de nævnte Kommis­sioner.

392 — 1901. F ra Skoleudvalget forelaa Indberetning om Elevantallet i Kommunens Skoler efter Afslutning af Indskrivningen for Vinterhalvaaret med Indstilling om, at der m aatte oprettes to ny Klasser ved hver af følgende Skoler: Søndre Drengeskole, Søndre Pigeskole og Nørrebros Byskole.

Byraadet tiltraadte Indstillingen.

393 — 1901. E fter Indstilling a f Kirkegaardsbesty- relsen tillodes det, at Ligbærerne maa oppebære samme Betaling for Henbæring af Lig, der begraves for Kom­

munens Hegning, som den, der i Almindelighed tilkommer dem.

395 — 1901. Efter Indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse meddelte Byraadet Samtykke til, at et Areal paa 2000 □-A len Vest for Skanderborg Lande­vej maatte udlejes til Cementstøberi mod en aarlig Afgift ai 500 Kr. og imod, at Lejeren forpligter sig til eventuelt a t fraflytte Arealet med 1 Maaneds Varsel.

Mødet den 31te Oktober 19012 119 — 1901. E t Andragende fra E jeren a f E jen­

dommen Nr. 3 i Faistersgade om Dispensation fra B yg­ningslovens § 21, der ikke var anbefalet a f Sundhedskom­missionen, vedtog Byraadet, overensstemmende med B yg­ningskommissionens Erklæring, at anbefale paa Vilkaar, at det ved tinglæst Deklaration sikres, a t de i Bygningen indrettede Kælderlokaler ingen Sinde benyttes til Beboelse.

5 2 — 1901. Ved 2den Behandling meddeltes der efter derom foreliggende Andragende fra 3die Artilleriafdeling med anbefalende Indstilling af Indkvarteringskommissionen Tillægsbevilling for et Beløb af 204 Kr., der vil være nød­vendigt for, a t Afdelingens Ridehus under den for Tiden stedfindende Istandsættelse kan blive forsynet med 6 " Grus­belægning, idet de forhaanden værende M idler kun var til­strækkelige til et Gruslag paa 3

22 35 — 1901. Byraadet godkendte en a f Marselisborg- udvalget med Læge J. Chr. Vøhtz oprettet Købekontrakt angaaende en Villaparcel, beliggende mellem »Friheden« og Strandvejen, stor 4262 Q-Alen å 2 Kr. 50 Øre. — Som særlig Bestemmelse anføres, a t Køberen, der udbetaler hele Købesummen i Jun i Termin 1902, ikke er forpligtet til at

have Grunden bebygget før December Termin 1904, hvor­imod den skal være indhegnet og havedyrket inden Juni Termin 1902.

Det tilføjes, at Indenrigsministeriet under 2den Decbr. har meddelt Samtykke til denne Afhændelse.

271 — 1901. E t Andragende fra flere her boende Arki­tekter om, at den forestaaende Konkurrence angaaende Planer til et ny t Ting- og Arresthus m aatte blive begrænset til kun at omfatte de indenbys Arkitekter, fandt Byraadet ikke Anledning til at imødekomme.

(Se Mødet den 10de Oktober).

332 — 1901. Ejeren af Ejendommen, Mindegade Nr. 21, hvis Gavl vender ud imod Smøgen langs Dynkarkbroen til Aaen, havde andraget Byraadet om a t faa Ejendomsret over den tilbageværende Del, ca. 102 □ -A len, af Smøgen mellem Broen og hans Skel samt Fa£aderet ud imod Broen for en paatænkt Nybygning, alt som Erstatning for for­skellige Ulemper, der ved Broens Bygning var paaført hans Ejendom, idet Adgangen til en mod Smøgen vendende Port var bleven vanskeligere ved den snævre Passage, ligesom Muren ud imod Smøgen havde slaaet Revner som Følge af Nedramning af Broens Pæle.

Da det imidlertid af Havneudvalgets Erklæring frem­gik, a t den Beklædningsmur, som var bygget under Broen ud imod Smøgen, kun var opført af Hensyn til Smøgens Bevaring, og det i det hele taget var i høj Grad ønskeligt a t bibeholde Smøgen, idet Udvalget paatænkte en For­bedring af Adgangsforholdene til Aaen netop paa dette Sted. og da det tilmed ved Hjælp af et Fotografi, som Havneingeniøren havde ladet optage forinden Pæleramnin- gen, var godtgjort, at Andragerens Mur allerede dengang var revnet, tiltraadte Byraadet Havneudvalgets Indstilling om ikke at overlade Andrageren det nævnte Areal.

333 -— 1901. Til Besættelse af de ved det kommunale Skolevæsen nyoprettede 3 Lærer- og 5 Lærerindeembeder

(se Mødet den 12te September) vedtog Byraadet, overens­stemmende med Skolekommissionens og Skoleudvalgets For­slag, at gøre følgende Indstilling til Skoledirektionen:

Til det 1ste Lærerembede:Ansøger Nr. 10. Timelærer Bondo-Hansen i Aarhus,

— » 6 . — Frantz en i —— » 5 . — Vinten i —

Til det 2det Lærerembede:Ansøger Nr. 6. Timelærer Frantzen i Aarhus,

— » 4 . —• Kjær i —— » 2 . Lærer Johan Poulsen i Egtved.

Til det 3die Lærerembede:Ansøger Nr. 4. Timelærer Kjær i Aarhus,

— » 10. — Bondo-Hansen i Aarhus,—• »13 . Lærer Chr. Jensen i Aalborg.

Til det 1ste Lærerindeembede:Ansøgerinde Nr. 6. Timelærerinde Frk. Høgsted i Aarhus,

— » 4. —■ » Højriis i —— » 1. Lærerinde Frk. Vestergaard i Stubbekbg.Til det 2det Lærerindeembede:

Ansøgerinde Nr. 7. Timelærerinde Frk. Didrichsen i Aarhus,•— » 4 . — » Højriis i —— » 9 . Lærerinde Frk. M. Sørensen i Helsingør. Til det 3die Lærerindeembede:

Ansøgerinde Nr. 11. Timelærerinde F ru Høgsberg i Aarhus,— » 1 0 . — Frk. Rønne i —— » 7 . — 3 Didrichsen i •—■Til det 4de Lærerindeembede:

Ansøgerinde Nr. 12. Timelærerinde Frk. Knudsen i Aarhus.— » 1 1 . — F ru Høgsberg i —— » 1. Lærerinde Frk. Vestergaard i Stubbekbg.Til det 5te Lærerindeembede:

Ansøgerinde Nr. 10. Timelærerinde Frk. Rønne i Aarhus,— » 6 . — » Høgsted i— » 1 2 . — » Knudsen i —

Det tilføjes, at Skoledirektionen under 7de November meddelte de som Nr. 1 indstillede fast Ansættelse.

334 — 1901. I Mødet den 24de d. M. foretoges 1ste Behandling af det fra Budgetudvalget fremkomne Forslag til Overslag over Kommunens Indtæ gter og Udgifter i 1902.

Under den i nærværende Møde foretagne 2den Be­handling fandt de nedenfor refererede Sager deres endelige Afgørelse, hvorhos der yderligere vedtoges følgende Æ n­dringer i Forslaget:

Som Lønningstillæg til de Funktionærer, hvem der var tillagt Dyrtidstillæg i indeværende Aar, og hvis Løn­ning ikke er forhøjet paa Budgettet for 1902, opføres paa forskellige Konti Lønningsforhøjelser til samlet Beløb af 1150 Kr.

ad Udgiftskonto II. 3. b. 2. Kæmnerassistent C. Petersens Aarsløn forhøjes fra 1400 Kr. til 1800 Kr.

> — III. 1. c. Regnskabsassistent WittusensAarsløn forhøjes fra 1200 Kr. til 1400 Kr.

» — Y. 1. e. Løn til Pedellerne forhøjes med300 Kr. til 5400 Kr.

» — V. 2. b. Vedligeholdelse af Skolebygnin­ger nedsættes med 655 Kr. til 12,416 Kr.

» — VI. 1. a. Politiets Lønninger forhøjes med6000 Kr., nemlig 100 Kr. Tillæg til hver Betjents Lønning.

» — VI. 1. b. Bidrag til Politiets Understøt­telsesforening forhøjes med 150 Kr.

» — VI. 1. Som en særlig Konto opføres 600Kr. til Politibetjentenes Ulykkesforsikring.

» — V III. 2. i. Omlægning a f Dynkarken ned­sættes med Halvdelen eller 2750 Kr., idet Havnen, der ejer Halvdelen af Gaden, forudsættes at udrede den anden Halvdel.

» —■ X II. 7. e. Anskaffelse a f 2 Cykler tilBrandvæsenet nedsættes med 100 Kr.

» — X V III 19. Belysningsvæsenet paa Chri-

stiansbjerg udgaar med 150 Kr., da de hertil fornødne Udgifter findes andet Steds paa Budgettet.

ad Udgiftskonto X V III. 20. ai. B idrag til de fri F a ttig ­kasser forhøjes med 1000 Kr., hvilket Be­løb af Kassernes samlede Bestyrelse vil kunne anvendes til tuberkuløses Anbrin­gelse paa Sanatorier.

> — X V III. 20. ak. Bidrag til folkelige Uni­versitetsforelæsninger nedsættes med 200Kr.

» — X V III. 20., der optoges som ny K onto :Bidrag til Foredragsforeningen af 1901: 200 Kr.

> — XX. 2. b. Lønnen til Organisten ved FrueKirke forhøjes med 88 Kr.

» — XX. 2. Pensionsfonden. Som Følge afde vedtagne Lønningsforhøjelser maa Be­løbet forøges med 102 Kr. 50 0 .

» Indtægtskonto II. 4. c. Nr. 64. Vedligeholdelse af Fod­folksetablissementets Bygninger forhøjes med 75 Kr. til Anskaffelse af en ny Kak­kelovn i et Værelse.

» — II. 4. d. Nr. 71. Vedligeholdelse af Ar­tillerietablissementets B ygninger forhøjes med' 1012 Kr. til Anbringelse af et Je rn ­stativ langs Vinterstaldens Ydermur til Op- binding af Heste under Striglingen.

» — II. 5. c. Lejeafgift af Skolevæsenets Jo rd ­lodder udgaar med 50 Kr.

» — X III. A. Skolekontingent forhøjes med3200 Kr.

Endelig optoges som en særlig K onto: X V III. 21. til Anskaffelse af 7 ny Panteregistre et Beløb af 2750 Kr.

I øvrigt vedtoges Forslaget i den Skikkelse, hvori det forelaa fra Budgetudvalget, og saaledes som det er optaget

i Tillæget. — Det Beløb, der vil være a t ligne paa Formue og Lejlighed, udgjorde herefter 792,545 Kr. 15 Øre.

Angaaende de Sager, der til forskellige Tider i Aarets Løb ere henviste til Afgørelse under Budgetbehandlingen, bemærkes følgende:

169 —■ 1901. I Mødet den 9de Maj forelaa et An­dragende fra Betjentene i Politistyrken om, a t Kommunen vilde lade dem forsikre mod Ulykkestilfælde. Sagen over­gaves Kasse- og Regnskabsudvalget til Erklæring, hvor­efter dette i Mødet den 6te Juni afgav følgende Indstilling::

>Da Politibetjentene beholde deres Løn i Sygdoms­tilfælde og have fri Læge og Medicin samt erholde Pension af Politiets Understøttelsesforening i Tilfælde af Afsked og deres Enker Pension i Tilfælde af deres Død, vil Ulykkesforsikring under den almindelige Form ikke passe for dem og derhos blive en ret bekostelig Sag for Kommunen, hvad de foreliggende Tilbud fra Forsikringsselskaber udvise.

Derimod maa det erkendes, at de gældende Be­stemmelser om Løn m. m. ikke give tilstrækkelig Be- tryggelse for Betjentene i Tilfælde a f Beskadigelse ved Ulykke. Det foreslaas derfor for det første, at Byraadet giver Betjentene Tilsagn om i Ulykkestilfælde i Tjene­sten — videre end til Saadanne Ulykkestilfælde bør man formentlig ikke gaa — at yde dem fri Kur og Pleje paa Kommunehospitalet, saafremt Hospitalspleje er nødvendig.

Naar Ulykkestilfældet m aatte medføre Afsked, og vedkommende kun havde en kortere Tjenestetid, vilde Understøttelsesforeningens Love medføre, at den, der ikke havde tjent i 5 Aar, ingen Pension fik, og Pen­sionen vilde indtil 15 Aars Tjenestetid højst udgøre */* af Lønnen. For Ulykkestilfælde i Tjenesten burde disse Regler forandres i Overensstemmelse med § 4 i

Pensionsreglementet for Kommunens Funktionærer, saa­ledes at Betjenten, hvis han ikke paa Grund af lang Tjenestetid ønskede at behandles efter Understøttelses­foreningens Love, havde E e t til Vs a f Lønnen uden Hensyn til Tjenestetid, hvilken Pension under særlige Forhold kunde forhøjes til 2/3 af Lønnen og Enkers Pension i Forhold hertil. E n saadan Bestemmelse vil udkræve en Lovforandring for Politiets Understøttelses­forenings og det anbefales derfor for det andet a t fore- slaa Betjentene at indføre en saadan Lovforandring imod, at Kommunen giver Foreningen et yderligere aarligt Tilskud af f. Eks. 5 Kr. pr. Mand.«

Efter en foreløbig Behandling blev Andragendet over­givet et ligeledes i Mødet den 6te Juni nedsat Udvalg an- gaaende en eventuel Omordning af de kommunale Arbej­deres Ulykkesforsikring blandt andet ved Kommunens Over­tagelse af denne. Da dette Udvalg ikke endnu havde set sig i Stand til a t fremkomme med Forslag omfattende hele dette Forhold, indstillede det nu, at der paa det kommende Aars Budget stilledes Midler til Raadighed til Betjentenes Ulykkesforsikring for dette Aar. Da Udvalget ikke kunde tiltræde Kasseudvalgets Forslag om at henvise Betjentene til deres Pensionskasse, idet denne hidtil kun havde væreti Stand til at fyldestgøre sine vedtægtsmæssige Forpligtelser over for Medlemmerne med 75 pCt. og end ikke med det foreslaaede Tilskud fra Kommunen af 5 K r. pr. Medlem kunde antages at ville blive i Stand til a t udrede Pen­sioner til Betjente, der m aatte blive afskedigede paa Grund af Ulykkestilfælde, indstillede Udvalget, a t Kommunen lod tegne Ulykkesforsikring for de 60 Betjente i et statsaner­kendt Selskab efter Ulykkesforsikringslovens Maksimums­krav, nemlig 3200 Kr.s Udbetaling ved Død og 4800 Kr. ved fuldstændig Invaliditet, og a t der hertil bevilgedes et Beløb af indtil 600 Kr.

Byraadet tiltraadte Indstillingen, og Beløbet blev, som ovenfor nævnt, opført paa Budgettet.

369 — 1901. Som ovenfor bemærket er der paa Bud­gettet opført et Beløb af 4100 Kr. som Bidrag til de fri Fattigkasser i Forening.

Efter derom foreliggende Andragende fra Bestyrelsen for Domsognets Fattigkasse samtykkede Byraadet i, at dette Beløb fordeles mellem de 3 Sognes Fattigkasser i Forhold til Sognenes Indbyggerantal og udbetales i 2 halvaarlige R ater i Begyndelsen af Januar og September.

389 — 1901. E fter a t Budgetudvalget af Brolægnings­væsenets Budget havde foreslaaet strøget det til Kirkegaards- vejens Omlægning opførte Beløb, var der fra Fabrikant V. Ormslev modtaget et Andragende om, at det ommeldte Beløb paa ny m aatte blive opført paa Budgettet, og samme- Forslag blev stillet af Lottrup til 2den Behandling i nær­værende Møde, saaledes at der af Overslagssummens 37,000 Kr. skulde afholdes 28,000 Kr. a f Budgettet, medens 9000 Kr. skulde udredes af Boulevardkontoen.

Forslaget forkastedes; derimod besluttede man at hen­stille til Politimesteren at aflyse al Arbejdskørsel ad Kirke- gaardsvejen. I Mødet den 14de November forelaa derefter Meddelelse fra Politimesteren om, at den foreslaaede Foran­staltning vilde blive gennemført.

(Se Mødet den 28de Novbr.)

Mødet den 14de November 1901Under Borgmesterens Sygdomsforfald lededes Forhand­

lingerne i dette Møde af E tatsraad Meyer i Forventning om Amtets Konstitution, der senere blev meddelt under 20de d. M.

2 n7,118 — 1901. To Andragender fra Ejerne af Ejen­dommene Ole Rømersgade Nr. 4 og 6 om Dispensation fra. Bygningslovens § 21 med Hensyn til, a t der i Kælder-

lokalerne agtedes indrettet Værksteder, hvorved Antallet af Bygningernes Beboelsesetager blev forøget, vedtog Byraadet, overensstemmende med Bygningskommissionen, at anbefale. Sundhedskommissionen havde udtalt sig imod det ansøgte.

65 — 1901 m. fl. Enkerne Ane Marie Hansen, Ane Kathrine Sørensen og Skræder Islins Enke blev efter derom indgivne Ansøgninger ligesom ifjor fritagne for Hundeafgift for det løbende Regnskabsaar.

256 — 1901. E fter derom indgivet Andragende og efter Indstilling af Skoleudvalget og M arkudvalget vedtog man at overlade Pedellen ved Skolen paa Christiansbjerg 1000 □ -A l. a f Skolelodden Matr.-Nr. 101 til vederlagsfri Brug, dog saaledes, a t Jorden uden nogen E rsta tn ing atter maa afstaas, naar Kommunen m aatte forlange det.

307 — 1901. Med Henvisning til den mellem Byraadet og Statsbanerne oprettede Overenskomst angaaende Anlæg af en Godsbanegaard i Mølleengen (se Forhdl. 1900, S. 180) havde Enkefru Weis tilbudt at overdrage til Kommunen et 11272 □ -A l. stort Hjørne af den hende tilhørende Karré lige over for Hammelbanens Stationsbygning i Mølleengen paa følgende Vilkaar: 1) Arealet udlægges til offentlig Gade, men regnes de tilstødende Ejendomme til gode som ubebygget Areal; 2) Byraadet tilsiger sin Anbefaling af eventuelle Ansøgninger om Dispensation fra Bygningslovens § 21 for Karréens 4 Hjørneejendomme i saa vid Udstrækning, at Grundene kunne bebygges med en uafb rud t Husrække langs Gaderne. — I Mødet den I l te September blev Sagen overgivet til Brolægningsudvalget med Bemyndigelse til at søge det omhandlede Areal erhvervet, eventuelt ved Eks­propriation. E fter at Udvalget i Henhold hertil havde for­handlet med F ru Weis, indstillede det nu, a t Kommunen erhvervede Arealet ved Køb for en Pris af 10 Kr. pr. □ -A l., men uden at man indlod sig paa de af E jerinden foreslaaede Vilkaar.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling, hvorefter der­

under 23de d. M. blev tilskrevet Enkefru Weis overens­stemmende hermed.

314— 1901. F ra Beboere i Marselisborg Allé og Hei- bergsgade var under 4de d. M. m odtaget en fornyet Be­sværing over Ulemperne fra den i Ejendommen Nr. 31 i Marselisborg Allé installerede Petroleumsmotor (se Mødet den 19 de Septbr.)

Formanden meddelte, at Sagen var tilstillet Sundheds­kommissionen til Afgørelse.

Da det oplystes, a t Ejeren af Motoren til Dels drev sin Virksomhed paa et a f Kommunen lejet Areal, vedtog man a t opsige Lejemaalet til Ophør til 1ste Januar 1902. — Efter at denne Opsigelse havde fundet Sted, forelaa der i Mødet den 5te December et Andragende fra Lejeren om Fornyelse af Lejemaalet indtil 1ste Juli 1902 paa Betingelse af, at han forpligtede sig til at ombytte Petroleumsmotoren med en Gasmotor. Dette Andragende blev overgivet Ud­valget for Byens Udvidelse og Bebyggelse til Afgørelse.

336 — 1901. Under 13de September havde Overlærer Kleisdorff paa den herværende mosaiske Menigheds Vegne andraget om, at Kommunen vilde overtage den fremtidige Vedligeholdelse af Menighedens Begravelsesplads ved Frede­riks Allé imod, at et Fond til Afholdelse a f de hermed for­bundne Udgifter, stort ca. 3600 Kr., overgik til Kommunen.

I Mødet den 17de f. M. blev Sagen udsat, idet man vedtog at indhente Erklæring fra Andrageren om, hvorvidt han paa Menighedens Vegne vilde afgive Erklæring om, at Kommunen, saafremt den paatog sig den ommeldte Ved­ligeholdelsespligt, skulde være berettiget til at nedlægge Begravelsespladsen samtidig med, at den lige overfor lig­gende Søndre Kirkegaard blev nedlagt som saadan, eller tidligst 1947. — F ra Overlæreren forelaa nu Meddelelse om, a t han ikke ansaa sig berettiget til a t afgive en saadan Erklæring, da Pladsen i sin Tid, saaledes som det fremgik a f en Andragendet bilagt Kopi af en Skrivelse fra Aarhus M agistrat af 28de Marts 1827, var overladt den mosaiske

Menighed uden nogen som helst Tidsbegrænsning og kun paa Yilkaar, at Pladsen blev ordentlig vedligeholdt.

Herefter vedtog Byraadet ikke at imødekomme An­dragendet.

370 — 1901. E t Andragende fra forskellige Grund­ej ere, der have Udgang til Posthussmøgen mellem Fredens Torv og Søndergade, om en Række Fliser i denne Smøge, vedtog Byraadet under Hensyn til, at Smøgen ikke er of­fentlig Vej, ikke at imødekomme.

380 — 1901. F ra »Foreningen af Stads- og Havne­ingeniører i Provinserne < forelaa et Andragende om, at Kommunens Ingeniører m aatte bemyndiges til at meddele Foreningen Oplysninger vedrørende her i Kommunen ud­førte tekniske Arbejder o. 1.

Bevilgedes for saa vidt angaar Oplysninger, der i For­vejen ere tilgængelige for Offentligheden.

410 — 1901. Ligesom i tidligere Aar tillodes det »Ud­valget for Afholdelse af Foredrag for Arbejdere« at benytte Raadhussalen i den kommende Vinter.

412 — 1901. F ra Vognmandsforeningen forelaa et An­dragende om Ophævelse a f Forbudet i Politivedtægtens § 39 mod Kørsel med flere Vogne, der ere fastgjorte til hver­andre. — I sin over Andragendet afgivne Erklæring fra- raadede Politimesteren, a t det ansøgte blev bevilget, men for det Tilfælde, at Byraadet vilde imødekomme Andragerne, foreslog han følgende Betingelser, som i hvert Fald burde stilles: Kørsel med to sammenbundne Vogne maa kun ske i Skridt; den bageste Vogn, paa hvilken Vognstangen af­tages, bindes tæ t ind til den forreste; Tilladelsen gælder ikke for følgende Gaders Vedkommende: Mejlgade, Badstue­gade, GI. Guldsmedgade og Frederiksgade og paa Torve- og Markedsdage heller ikke for Torvene, Borgporten og Immervad.

Byraadet vedtog at give den ønskede Tilladelse paa

de af Politimesteren foreslaaede Vilkaar med følgende Æ n­dringer og Tilføjelser: Vognstangen paa den bageste Vogn aftages ikke, men bindes helt ind under den forreste; — Skolegade og Skolegyde medtages blandt de aflyste Gader;— Tilladelsen gælder ikke forlængede Vogne som Tømmer- vogne o. 1.

Politimesteren blev derefter anmodet om at forelægge nærmere Forslag til Æ ndring i Politivedtægten overens­stemmende med det saaledes vedtagne, hvorefter Byraadet i Mødet den 5te Decbr. tiltraadte Politimesterens Forslag om følgende Tilføjelse til Vedtægtens § 39:

»------------ med mindre Tilladelsen meddeltes dertilaf Politiet med Byraadets Samtykke«.

Efter Byraadets derom gjorte Indstilling udfærdigede Stiftamtet dernæst under 31te December følgende

»T illæ gtil den under 9de Oktober 1897 stadfæstede Politivedtægt for Aarhus Købstad med Tillægsbestemmelser af 13de

Oktober 1898 og 9de Maj 1901.Til § 39 føjes følgende:

»medmindre Tilladelse meddeles dertil af Politiet med Byraadets Samtykke.«

Foranstaaende Tillæg, til hvis Udfærdigelse Justits­ministeriet ved Skrivelse af 19de d. M. har meddelt Amtet Bemyndigelse, træder i K raft d. 15de Jan. 1902.«

414 — 1901. E t Andragende fra »Frelsens Hær« om Brænde fra Kommunens Skove eller Kokes til Opvarmning af Hærens forskellige Lokaler blev ikke bevilget, da der paa det kommende saa vel som paa det indeværende Aars Budget allerede er opført et aarligt B idrag fra Kommunen af 100 Kr.

416 — 1901. En Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Mangler ved Sangundervis­ningen i Borgerdrengeskolens 1ste Klasse med Beklagelse

over, at der slet ingen Sangundervisning finder Sted i Kom­muneskolernes 1ste Klasser, vedtog man a t oversende til Skolekommissionen. (Se Side 282.) -

418 — 1901. F ra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse forelaa Indstilling om, at Byraadet vilde appro­bere en af Stadsingeniøren udarbejdet P lan for Bebyggelse a f Arealet mellem Randers Landevej, Aldersrovej og Trøj- borgvej. Samtidig forelagde Udvalget til Byraadets nær­mere Prøvelse og eventuelle Godkendelse en større Plan for Gadeanlæg paa Kommunens betydelige Arealer Nord og Nordvest for Byen.

Den førstnævnte P lan blev approberet, medens den sidstnævnte henlagdes i Skabet til nærmere Eftersyn.

419 — 1901. F ra enkelte Grundejere paa Mejlgade var indgivet et Andragende om, at Kommunen for et kortere Tidsrum, f. Eks. 8 Dage, vilde overtage Renhol­delsen af Gadens Asfaltbrolægning for derigennem at vise de øvrige Grundejere, at Gaden lean holdes ren, saa a t der mulig herigennem kunde opnaas en Sammenslutning mellem alle Gadens Grundejere til Asfaltens Renholdelse.

Dette Andragende fandt Byraadet ikke Anledning til a t imødekomme.

Mødet den 21de November 190122 36 — 1901. Byraadet godkendte en a f Marselisborg-

udvalget med Redaktør N. Joh. Laursen oprettet Købekon­trak t angaaende en Villaparcel mellem Strandvejen og »Fri­heden«, stor 2000 Q-Alen å 2 Kr. 50 Øre pr. Q-Alen. — A f særlige Bestemmelser i Kontrakten anføres, at Køberen ikke er forpligtet til at have Parcellen bebygget før De­cember Termin 1906 og altsaa heller ikke pligtig at tage Skøde før nævnte Tidspunkt.

Indenrigsministeriet har senere under 17de December meddelt Samtykke til dette Salg.

232 — 1901. E fter a t Byraadet som refereret under 29de August havde vedtaget at lade opføre en ny Brand­station paa Hjørnet af Ny Munkegade, havde Brandkommis- sionen under 15de f. M. med Bemærkning, at den valgte Plads efter Kommissionens Skøn var uheldig, fremsendt følgende Skrivelse fra Brandinspektøren:

»Nu da den Plads paa H jørnet af Thunøgade og Ny Munkegade, der er overladt Brandkommissionen til Opførelse af en Station og til' Øvelsesplads, snart er udgravet, viser det sig, a t den approberede Stations­bygning vil komme til at ligge m eget uheldigt, og at hele Anlægget langt fra vil blive en Pryd for Kvar­teret.

Da jeg maa formode, at det har været Byraadets Hensigt, a t den nye Station skulde præsentere sig nogenlunde, tillader jeg mig at henlede den højtærede Kommissions Opmærksomhed paa, a t dette ikke bliver Tilfældet. Man vil mulig indvende, at jeg tidligere burde have henvist til, at Terrænets uheldige Beskaf­fenhed vilde fremkalde de Forhold, der nu fremtræde; hertil kan jeg kun svare, at jeg absolut ikke har kunnet se dette, og at Arkitekten, der paa Grundlag af In ­geniørens P lan har udarbejdet Tegningen, ej Jieller er bleven opmærksom herpaa, turde være tilstrækkelig Undskyldning for mig. Nu da det viser sig, kan jeg imidlertid ikke forsvare at undlade a t henlede Kommis­sionens Opmærksomhed paa Forholdene for om muligt at forhindre, at Pladsen benyttes som paatænkt.

Den Udgravning, der er foretaget, vilde, hvis Grun­den blev solgt, alligevel være nødvendig, saa at det hertil anvendte Beløb formentlig ikke kan anses for tabt.

Jeg tillader mig derfor at henstille til Kommis­sionen, at Byraadets Opmærksomhed henledes paa de

uheldige Forhold, der vil fremkomme, hvis Stationen lægges paa den oftnævnte Plads.«

I Mødet den 17de f. M. blev i Anledning heraf Ud­valget for Byens Udvidelse og Bebyggelse anmodet om efter nærmere Undersøgelse af Pladsen og Forhandling med Brandkommissionen, Stadsingeniøren og A rkitekt Kilhnel at afgive Erklæring om, hvad der burde foretages til Forbedring a f Forholdene. — I Henhold hertil forelagde Udvalget i Mødet den 24de f. M. et af Arkitekten frem sat Forslag, hvorefter hele Karréen mellem Ny Munkegade, Tunøgade, Lollandsgade og Sølystgades tænkte Forlængelse eller i alt ca. 10,000 Q-Alen udlagdes til Plads for Brandstationen og planeredes saaledes, at Jordmasserne fra det højere lig­gende Parti fyldtes paa det lavere liggende, der støttedes ved en Mur ud imod Tunøgades og Lollandsgades lavt lig­gende Hjørne.

I nævnte Møde blev Sagen udsat, for at Udvalget kunde tilvejebringe Planer og Overslag paa Grundlag af Arkitektens Forslag.

Med Indstilling af 19de d. M. forelaa nu en saadan Plan, hvorefter Udgiften til Terrænets Regulering var an- slaaet til 10,700 Kr. foruden det til U dgravningen allerede anvendte Beløb af et P a r Tusinde Kroner.

Byraadet tiltraadte Forslaget og bevilgede 500 Kr. til Udarbejdelse af Planer til en Hovedbrandstation, hvoraf den nu projekterede Bygning kan betragtes som en Del.

Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse anmodedes om ved nogle af sine Medlemmer sammen med Brandkom­missionen at varetage det videre fornødne til Sagens Fremme.

305 — 1901. Efter at P. Villadsens og Hustrus Legats Midler ved Salget af den Legatet tilhørende Jordlod, Matr. Nr. 59, nu ere bievne saa betydelig forøgede (se Side 185 Sag Nr. 68 — 1901), tiltraadte Byraadet en fra Udvalget for Fattigvæsenet foreliggende Indstilling om, at Legatets Styrelse overgaar fra nævnte Udvalg til Legatudvalget.

365 —-1901. Til Besættelse af det ved Lærer Chr. Pedersens Afsked ledig bievne Lærerembede (se Side 205) vedtog Byraadet, efter Forslag af Skolekommissionen og Skoleudvalget, a t gøre følgende Indstilling:

1. Timelærer Vinten i Aarhus.2. Lærer Møller i Frederikshavn.3. — Jensen i Hostruphuse.

Det tilføjes, at Skoledirektionen under 26de d. M. har beskikket den af Byraadet som Nr. 1 indstillede.

367 — 1901. ^Murermester J . P. Nielsen og Tømrer­mester E. Chr. Vinter havde til Byraadet indgivet An­dragende om en Erstatning af 300 Kr. for et Jordstykke paa 15 Q-Al., der oprindelig var en Del af Matr.-Nr. 692, men nu antages a t høre til Matr.Nr. 696, og som ved Lun- dingsgades Anlæg uden forudgaaende Tilladelse fra An­dragerne var indtaget til Gadeareal og nu brolagt som en Del af Pladsen ved nævnte Gades Udmunding i Frederiks Allé.

Efter Indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtog Byraadet a t svare Andragerne, at da der ifølge Skrivelse fra Justitsm inisteriet a f 25de Juli d. A. var meddelt Ejeren af Matr.-Nr. 696 Dispensation fra B yg­ningslovens § 21 paa Betingelse af, a t det foran den paa­tænkte Bygning liggende Areal af 198 Q-Al. nden Veder­lag udlagdes til Gade, formente man ikke, at der kunde paahvile Kommunen nogen Forpligtelse til at yde E rsta t­ning for de 15 O-Al., der, saaledes som det fremgik af Sagen, udgjorde en Del af det Areal, der skulde afstaas uden Vederlag. (Se senere Mødet den 20de Februar 1902).

375 — 1901. F ra Grundejerne paa Vestergade var der under 15de f. M. modtaget et Andragende om, at Gaden maatte blive forsynet med elektrisk Gadebelysning paa samme Vilkaar, som det var bevilget for Søndergades og Ryesgades Vedkommende (se Sag Nr. 301 — 1901 i Mødet den 19de Septbr.). — I Anledning heraf indstillede Ud­valget for Gas- og Elektricitetsværket, a t Andragendet kun blev imødekommet paa Betingelse af, a t Grundejerne ud­

redede den Merudgift, som Foranstaltningen vilde medføre, og som var opgjort saaledes:Til Installering af 2 Serier å 4 Stk. 10 Ampéres Buelamper

paa den 670 Alen lange Gadestrækning, én Gang fora l l e ......................................................................... 2700 Kr.

Aarlig Udgift til Elektricitet, Vedligeholdelse m. m.: 2600 Kr. -r- den nuværende Udgifttil Gasbelysningen: 500 K r....................... = 2100 —

eller 1 Kr. 57 Øre aarlig pr. løb. Alen Facade.Byraadet tiltraadte denne Udvalgets Indstilling.

386 — 1901. F ra forhenværende Fyrbøder paa Slagte­huses N. N. forelaa Andragende om, at han, der var bleven opsagt fra sin Plads til 1ste November d. A., men ifølge Inspektørens Ordre havde fratraadt denne allerede d. 29de September, maatte faa udbetalt fuld Løn for Oktbr. Maaned.— Ifølge Udvalgets Erklæring forholdt Sagen sig saaledes: A f Fabriksinspektoratet var man ble ven g jo rt opmærksom paa, at Andrageren ikke havde aflagt den befalede Prøve som Kedelpasser, og derfor ikke m aatte benyttes til Pas­ning af Dampkedlen. Andrageren lovede da at indstille sig til denne Prøve og blev derfor ikke afskediget; i Slutningen af September kom der imidlertid Meddelelse fra Inspekto­rate t om, at Fyrbøderen ikke havde indstillet sig til Prøven, og at han straks m aatte forlade sin Plads, hvorefter han fratraadte den 29de September. — U dvalget henstillede derfor til Byraadet, om dette maatte finde Anledning til at bevilge det ansøgte.

Byraadet vedtog at lade Lønnen for Oktober Maaned udbetale, saafremt det oplystes, at A ndrageren ikke i denne Tid havde haft nogen anden Fortjeneste.

417 — 1901. F ra Havneudvalget forelaa Forslag til Overslag over Havnens Indtæ gter og U dgifter i 1902, hvil­ket godkendtes i den foreliggende Skikkelse og derefter blev indsendt til Ministeriets Approbation m ed Skrivelse af 28de d. M.

420 — 1901. En Besværing fra Bryggeriet »Trøjborg« over, at Værterne i Kommunens Beværtningsetablissementer ved Kontrakter med andre Bryggerier var forpligtede til kun at udskænke disses Ølsorter, blev overgivet Udvalgene for Eis Skov og »Vennelyst« til nærmere Overvejelse.

421 — 1901. I Anledning af en fra Kommunelæge Riis fremsendt Regning paa Honorar for Revakcination af Fattiggaardens Lemmer ønskede Udvalget Byraadets Af­gørelse af, hvor vidt denne Regning skulde honoreres, idet man formente, at Kommunelægen ifølge sin Stilling var pligtig at udføre Vakcinationen uden noget særligt Vederlag.

Byraadet sluttede sig til denne Udvalgets Opfattelse.

124 — 1901. E t Andragende fra de herværende Post­budes Alderdomsbyggeforening om en gratis Byggegrund til en Fribolig for Foreningens gamle Medlemmer og disses Enker mente Byraadet ikke at kunne imødekomme.

425 — 1901. F ra Overtilsynet med Snekastningen forelaa en Indberetning af 16de d. M., ifølge hvilken Vogn­mandene den nævnte Dag Kl. 12 Middag havde nægtet at bortkøre Sneen fra de offentlige Pladser m. v. for den hidtil gældende Betaling af 75 Øre pr. Læs, idet denne forlangtes forhøjet til 1 Kr.

I denne Anledning vedtog Byraadet at lade Kom­munens Snekørsel udbyde ved offentlig Licitation. Ved eni Henhold hertil den 2den December afholdt Licitation fremkom to Tilbud, nemlig fra Vognmand Laurs Rasmussen lydende paa 1 Kr. pr. Læs og fra Entreprenørerne Jens Nielsen og Jørgen Chr. Andersen paa 85 Øre pr. Læs, naar Kommunen yder Assistance ved Læsningen, ellers 1 Kr.

Tilbudene blev forelagt Byraadet i Mødet den 5te De­cember, hvor det vedtoges at antage det sidst nævnte Bud.

Mødet den 28de November 1901.76 — 1900. Med Skrivelse af 16de d. M. havde Amtet

fremsendt de fra Ministeriet for offentlige Arbejder mod­tagne Antegnelser til Havneregnskabet for 1899.

Efter at Sagen havde været tilstillet Havneudvalget, forelaa den nu forsynet med Udvalgets Besvarelser til An­tegnelserne.

Byraadet vedtog at slutte sig til Udvalgets Besva­relser, hvorefter Sagen under 29de d. M. blev tilbagesendt Ministeriet under Henvisning til disse.

2 121 — 1901. E t Andragende til Justitsm inisteriet fra Ejeren af Ejendommen Badstuegade Nr. 16 om Dispensa­tion fra Bygningslovens § 21 var anbefalet a f Bygnings­kommissionen, hvorimod Sundhedskommissionen kun havde kunnet anbefale det ansøgte paa Betingelse af, at den paa­tænkte Beboelsesbygning blev opført med 2 E tager foruden Kælder og Kvist i Stedet for som paatæ nkt med 3 Etager. Da Andrageren ikke kunde tiltræde dette Vilkaar, ønskede han Sagen indsendt til Ministeriets Afgørelse.

Byraadet vedtog at tiltræde Bygningskommissionens Erklæring.

23 18 — 1901. F ra Udvalget for det offentlige Slagtehus forelaa Regnskab med Bilag over Ind tæ gter og Udgifter ved den ved Slagtehuset oprettede Kreaturforsikring i Kegn- skabsaaret fra den 1ste August 1900 til den 31te Juli 1901, hvilket Regnskab udviste følgende:

Ved Aarets Begyndelse udgjorde Reserve­fonden............................................................ 2401 Kr. 45 0 .

I Aarets Løb Indskud fra 15 Medlemmerå 10 K r................................ ....................... 150 — > —

Indtægter.Indbetalte P ræ m ie r........................................ 20,349 Kr. 75 0 .Netto Overskud ved Salg af steriliseret Kød 837 — 68 —•

Paaløbne R e n te r .. . 90 — 31 —Solgte Kalveskind, til hvilke man ingen

Ejer har kunnet finde (ifølge Bilag) . 20 — 80 —Eksport a f 3 Stkr. Hornkvæg til 550 Kr.

å 3 pCt.......................................... 16 — 50 —I a l t . . . 21,315 Kr. 04 0 .

Udgifter.Udbetalte Erstatninger .................................. 18,320 Kr. 80 0 .Boghandler Køster ifølge vedlagte R eg­

ninger............................................................ 90 — 75 —Administrations-Udgifter................................ 1,017 — 48 —Suppleret ovennævnte R eservefond .......... 448 —- 5 5 —A f Medlemmernes Overskud (1437 Kr. 460.)

er hævet (ifølge vedlagte Specifika­tioner) ......................................................... 1,434 — 90 —

Da man ikke har kunnet opspørge, hvor Slagterne L. C. Jensen og J.Poulsen opholde sig, henligge disses Overskud (henholdsvis 69 Øre og 1 Kr.87 Øre) disponible i Kassen.

A f Medlemmernes Overskud mangler altsaaat h æ v e ............................................ ___________ 2 — 56 —

I alt . . 21,315 Kr. 04 0 .

268 — 1901. Da det var kommen til Byraadets Kund­skab, at Justitsm inisteriet i Skrivelse til Ribe Stiftam t af 8de d. M. havde bevilget Halvdelen a f nogle af Esbjerg Købstad udredede Erstatningssummer for Beskadigelse af Tøj ved Desinficering i Anledning af et Tilfælde af Hjerne- Rygmarvsbetændelse, vedtog man at rette et Andragende til Ministeriet om i Lighed med denne Afgørelse a t refun­dere Aarhus Kommune Halvdelen af de udbetalte E rsta t­ninger for det ved Desinficering under Koppeepidemien

ødelagte Tøj, hvilke Erstatninger tilsammen andrage 2500 Kr. 50 Øre. (Se Mødet den 29de August og Sag Nr. 321 — 1901 i Mødet den 12te September.)

389-— 1901. F ra Bryggeriet »Trøjborg« og Fabrikant V. Ormslev forelaa Andragende om, at den i Henhold til Beslutningen i Mødet den 31te f. M. af Politimesteren paa­budte Aflysning af Arbejdskørsel ad Kirkegaardsvejen atter m aatte blive hævet i hvert Fald for Andragernes Vedkom­mende, da de havde særlig Interesse i a t kunne benytte Vejen for Kørsel til og fra deres Fabrikker Nord for Trøj- borgvej.

Byraadet mente ikke at kunne anbefale dette An­dragende.

429 — 1901. F ra Beservepatrouillebetjent S. Jensen forelaa et Andragende om, at Kommunen vilde afholde Ud­gifterne — 31 Kr. — ved en Operation, som han havde underkastet sig for en Øjensygdom, der antoges at skyldes Nattevaagen i Tjenesten.

Byraadet bevilgede det ansøgte, men vedtog at henstille til Politimesteren, at det betydedes Betjentene for Frem­tiden saa vidt muligt a t søge Bevilling til fri Lægebehand­ling, forinden de underkastede sig denne.

437 — 1901. E fter Indstilling fra U dvalget for Byens og Omegns Forskønnelse vedtoges det i Anledning af et fra vedkommende Grundejere foreliggende Andragende at lade de Husrækken nærmest staaende Allétræer i Guldbergs- gade paa Strækningen mellem Samsøgade og Fyensgade fælde.

441 — 1901. E fter Indstilling af Gasværksudvalget samtykkede Byraadet i, at det tillodes Gasværksassistent, •eand. polyt. Ottesen, at fratræde sin Stilling til 1ste Decbr. d. A., fra hvilket Tidspunkt han havde faae t Ansættelse ved Fabriksinspektoratet.

Stillingen blev derefter opslaaet ledig. Blandt de 65, der havde indgivet Ansøgning, valgte B yraadet i Mødet den

5te December, overensstemmende med Udvalgets Indstilling, Gas- og Vandmester S. C. Sørensen a f Aarhus.

442 — 1901. E t Andragende fra Idrætsforeningen >Olympia« om Tilladelse til paa tre nærmere betegnede Gadehjørner at ophænge »Meddelelseskasser« til Anbringelse af Bekendtgørelser for Foreningens Medlemmer vedtog man at tilstille Politimesteren (Politivedtægtens § 56) med en Udtalelse om, at Byraadet vilde anse det for uheldigt, om der gaves Tilladelse til, at Bekendtgørelser som de her om­handlede, der ikke vedkom Publikum i Almindelighed, m aatte opslaas paa Gadehjørnerne.

445 — 1901. Til Foretagelse a f den forestaaende Vur­dering af Kommunens samtlige Ejendomme til Grundlag for Opgørelse af Kommunens Status for 1901 nedsattes et Udvalg bestaaende af Joh. Pedersen, S. Pedersen, Thomsen og Wærum.

Mødet den 5te December 1901.97 — 1898. F ra Udvalget for Skolevæsenet var mod­

taget en Opgørelse over Udgifterne ved Opførelsen af den ny Borgerpigeskole i Christiansgade saalydende:

»Da den nye Borgerpigeskole nu er færdig, og Byggekontoen derfor afsluttet, vil man herved tilstille det ærede Byraad følgende Oversigt over Udgifterne, idet man henviser til Arkitektens og Stadsingeniørens vedlagte detaillerede Regnskaber.A. A f Arkitekten er der anvist:

1. Til Bygningerne2. Til Inventar. . . .

B. A f StadsingeniørenC. A f Skoleudvalget. .

93,337 Kr. 61 0 .7,733 — 28 —

27,868 — 64 — 2,578 — 78 —

A. De af Arkitekten til Bygningerne anviste Beløb fordele, sig som følger:

Y. Rahr: Je rnb jæ lker................... 2,622 Kr. 66 0 .Gunnersen & Søn: Granitarbejde. 3,295 — 68 —N. Jensen & Søn: Murerarbejde. 46,560 — 60 —P. Frederiksen: Tømrerarbejde . . 21,122 — 77 —Salling: Skifer-ogBliksmedarbejde 7,263 — 26 —E. Rasmussen: Snedkerarbejde . . 6,669 — 79 —Engsig: M alerarbejde................... 1,487 — 16 —Kruse: Do. .................... 125 — » —Buchreitz: Glarmesterarbejde . . . 1,052 — 04 —Sørensen & Larsen: Jernarbejde. 2,282 — 35 —Dahlhoff-Larsen: Gitterpiller . . . . 187 — 57 —S. Laursen: T a g p a p ..................... 162 —• » •—Kahler: Medailloner ..................... 200 — » —R. Nielsen: Yarmekopper............. 126 — » —Lange & H .P . Jensen: Kakkelovne 559 — 85 —Arkitekthonorar ............................... 3,900 — > —Andre R egninger............... ............. 525 — 60 —

99,142 Kr. 26 0 .Herfra for 2 solgte Granitsokkel­

sten ............................................... 15 — » —99,127 Kr. 26 0 .

Herfra overføres paa Stadsinge­niørens R eg n sk ab ..................... 5,789 — 65 —

S u m . . . 93,337 Kr. 61 —

B. Stadsingeniørens Regnskab er fordelt saaledes:Jordarbejde....................................... 1,232 Kr. 88 0 .V arm eapparat..................... ............ 12,698 — 30 —Vand- & G a sin d læ g ...................... 3,705 — 10 —K loakarbejde..................................... 1,516 — 95 —M urerarbejde..................................... 372 — 38 —B eto n .................................................. 1,190 — 05 —Tømrerarbejde..................... ...........................4 — 92 —

O verført.. . 20,760 Kr. 58 0 .Stenhuggerarbejde......................... 52 — 25 —B rolæ gning...................................... 803 — 79 —B ep lan tn in g .................................... 404 — 55 —Andre U d g if te r ............................. 57 — 82 —

22,078 Kr. 99 0 .Overført fra Arkitektens Regnskab 5,789 — 65 —

S u m . . . 27,868 Kr. 64 0 .

C. De af Skoleudvalget anviste Regninger ere: Assistent Bøstrup for L ystryk af

Plan over Bispetoften................. 18 Kr. 75 0.Stadsingeniøren til en R e j s e ......... 24 — 25 —Avertissem enter................................... 96 — 55 —Til Rejsegilde (bevilget a f Byraadet) 150 — » —Snedker Rasmussen: Prøveinventar 251 — » —Skolens F ly tn in g ............................... 63 — > —1 F l a g .................................................... 26 — > —Inventargenstande (Thermometre,

Maatter, Kloakrensere, Servanter,en Trillebør m. v .)........................ 257 — 27 —

Blækhuse, Tavler m. v ...................... 266 — 70 —Undervisningsapparater (Kort, Bil­

leder, Stativer m. v .).................... 238 — 64 —Bygningsgebyr til Kæmnerkontoret 61 — » —Honorar til Arkitekt Møller for hans

T egn ing ........................................... 500 — » —Kruse: M aling..................................... 84 — 20 —S. C. Sørensen: 4 L am p er............. 86 — » —Bruun & Sørensen: 1 Sæt...F y r­

væ rktøj 11 — » —Frederiksen: 1 Panel med Dør i

K æ lderen......................................... 172 —- 05 —S. C. Sørensen: Forlængelse af Yand-

ledning og K loak ledn ing ........... 272 — 37 —

Endnu sk^l tilføjes følgende Oversigt:Arkitektens Overslag (vedtaget a f Byraadet) var

paa 90,900 Kr., den virkelige Udgift (se første Side) 93,337,61 Kr., Overskridelsen 2437,61 Kr. Største Parten af denne, nemlig 2282,15 Kr., falder paa Funda- menteringen, der m aatte føres dybere ned, end Arki­tekten kunde forudse.

Stadsingeniørens Overslag var paa 25,000 Kr. (ved­taget af Byraadet), den virkelige Udgift, 27,868,64 Kr., Overskridelsen, 2868,64 Kr., skyldes hovedsagelig P ris­stigning paa Materialier og Arbejdsløn. Til Inventar er der efter Arkitektens Anvisning b rug t 7733,28 Kr., til Inventar m. m. efter Skoleudvalgets Anvisning2578,78 Kr. A f Inventar er kun 1 Levering, nemlig Skoleborde (2264,10 Kr.) bortliciteret og derefter appro­beret af Byraadet.

Endnu skal bemærkes, at Overlærerboligen, som ifølge Byraadets Beslutning ikke m aatte koste over11,000 Kr., ifølge Arkitektens vedlagte Beregning har kostet 10,889 Kr.

Skolen blev indviet og taget i B rug d. 22de Oktbr. 1900. Da ifølge Byraadets Bestemmelse kun de Klasse­værelser, der straks skulde tages i Brug, maatte mon­teres, var der kun anskaffet Inventar til 9 almindelige Klasser samt Sangklasse, Haandgerningsklasse og Gym­nastiksal. I 1901 er der monteret 3 Klasser til et Be­løb af 1215 Kr. (i Budgettet for 1901 anslaaet til 1150 Kr.). I 1902 agtes 1 Klasse monteret, hvortil i Bud­gettet er anslaaet 450 Kr.; derefter er der endnu til­bage 2 Klasser, og anslaas Inventariet til dem ligeledes til 450 Kr. for hver, vil Bygningen (Overlærerboligen indbefattet), fuldt monteret, have kostet 131,518 Kr. 31 Øre - f 1215 Kr. + 3,450 Kr. = 134,083 Kr. 31 Øre.«

10 6 — 1901. I Anledning af et Andragende fra P ro­fessor Tage Hansen om at maatte fritages for Hvervet som Medlem af Sundhedskommissionen vedtog Byraadet at be-

vilge den ansøgte Fritagelse fra 1ste Januar 1902 at regne.

15 7 — 1901. F ra Købstadforeningens Bestyrelse var modtaget følgende Skrivelse:

»Paa det den 9de ds. afholdte Repræsentantskabs­møde forelaa til Drøftelse bl. a. Spørgsmaalet om Ønske­ligheden af Æ ndring i Reglerne for Meddelelse af Dis­pensation fra de i Bygningslov 30te Decbr. 1858 §§ 5,11 og 21 indeholdte Bestemmelser.

Under Forhandlingerne fremhævedes det særligt, at da Bevæggrundene til a t meddele Dispensation fra Bygningslovens Bestemmelser i §§ 5, 11 og 21 ude­lukkende ere Hensyn til de lokale Forhold, som enhver Købstad har som noget for sig ejendommeligt, og Hen­synet til den Ensartethed i Afgørelsen, som betinges af et Overblik over samtlige Købstæders Forhold, her træder fuldstændig tilbage, turde det være bedst stem­mende med Sagens Natur, a t Meddelelsen af de nævnte Dispensationer 'foretages af de Myndigheder, der ere i Besiddelse af det Lokalkendskab, som Centraladmini­strationen nødvendigvis maa savne. Det maatte derfor anses heldigst, om det blev overdraget Byraadene efter Indstilling fra Bygningskommissionen at kunne med­dele disse Dispensationer, saaledes a t Begæring herom kun i Tilfælde af Uenighed mellem disse Avtoriteter eller deres Nægtelse af Dispensationens Meddelelse, bliver at forelægge Ministeriet til Afgørelse.

Da Repræsentantskabet ifølge Foreningens Loves § 7 ikke direkte kan indgaa til Ministeriet med An­dragende om Forandring af Bygningsloven i den nævnte Retning, vedtoges det enstemmigt at indhente det i saa Henseende fornødne Samtykke fra de kommunale Sty­relser.

I Henhold hertil tillader Bestyrelsen sig herved at anmode de ærede Byraad og Kommunalbestyrelser om Samtykke til, at Bestyrelsen paa Foreningens Vegne

indgiver Andragende til Justitsm inisteriet om, at der enten ad administrativ Vej eller, om fornødent ad Lov­givningsvejen træffes den i ovennævnte Henseende for­nødne Forandring i de gældende R egler.«Byraadet vedtog for sit Vedkommende at udtale sin

Tilslutning til Sagen, dog med Tilføjende, at man vilde anse det for rettest, at ogsaa Sundhedskommissionens God­kendelse var en Betingelse for, at Byraadet kunde meddele Dispensation fra Lovens § 21.

22 37 — 1901. Byraadet godkendte en a f Marselisborg- udvalget med Købmand Julitis Petersen oprettet Købekon­trak t angaaende en Villaparcel mellem Strandvejen og »Fri­heden«, stor 5609 □-A1., a 2 Kr. 50 Øre.

Indenrigsministeriet har senere under 17de December meddelt Tilladelse til dette Salg.

223 — 1901. F ra det i Mødet den 6te Juni nedsatte Udvalg angaaende Spørgsmaalet om Ulykkesforsikring af Kommunens Arbejdere, eventuelt ogsaa Politibetjentene, forelaa følgende Indstilling:

»Ved at fremsende foranstaaende a f Hr. Kaptain Tvilstedgaard udarbejdede Betænkning skal Udvalget anbefale Byraadet, at Kommunen lader sine Arbejdere ulykkesforsikre i et af Staten anerkendt — dog ikke gensidigt — Ulykkesforsikrings-Selskab.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om gennem Forsik­ringsselskab at sikre Arbejderne Dagpenge i de første13 Uger efter Ulykkestilfældet formener Udvalget ikke at burde tilraade Byraadet denne Fremgangsmaade, men at tage Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde om den Erstatning, som vilde være at udrede til den til Skade komne Arbejder.«

Kaptain Tvilstedgaards Betænkning var saalydende:

»Udvalget har faaet det Hverv at undersøge, om det ikke var rigtigst, at Kommunen, selv overtog Ulykkesforsikringen af sine Arbejdere. Jeg skal i den

Anledning bemærke, at naar Risikoen ved at være sin egen Assurandør ikke skal blive alt for stor, maa An­tallet a f ulykkesforsikrede Personer have en vis Stør­relse. Hvor stort dette Antal mindst skal være, er det vel umuligt at sige; skal Risikoen helt bortfalde, maa Antallet a f forsikrede formentlig andrage flere Tusinde. Nogen sikker Erkendelse af, om det vil være tilraade- ligt a t være sin egen Assurandør, kan vistnok kun er­hverves ved Erfaringer, indvundne gennem en Aarrække.

I Aarene 1899—1900 har Aarhus Kommune gen­nemsnitlig haft forsikret 286 Mand, de udbetalte Præ­mier have været gennemsnitlig 2603 Kr., medens de fra Forsikringsselskaberne modtagne Erstatninger beløbe sig til 1810 Kr. aarlig. Kommunen vilde altsaa i disse 2 Aar have tjent 800 Kr. aarlig, ifald den havde været sin egen Assurandør. Det vil imidlertid ses, a t paa saa smaa Tal kan man ikke bygge nogen Regel, som man kan rette sig efter; var der tilfældig i et af de to Aar ind­truffet et eneste Tilfælde af blot halv Invaliditet (Tab af en Haand, en Fod eller et Øje) kunde dette have medført en yderligere Udgift a f 2400 Kr., og Kom­munen vilde i saa Fald have haft et Tab af 400 Kr. aarlig i de to Aar.

Nogle Spørgsmaal, rettede til Frederiksberg, Odense og Aalborg Kommuner, give følgende Oplysninger: Frederiksberg er sin egen Assurandør og har hidtil haft Grund til at være tilfreds dermed, Odense er ikke sin egen Assurandør og Aalborg er det heller ikke, men har for Tiden under Overvejelse, om den ikke bør gaa over dertil. Disse Oplysninger sige vist egentlig ikke andet, end at Frederiksberg hidtil har været heldig. Større Vægt maa man sikkert tillægge nogle Oplys­ninger, der ere indhentede hos Aktieselskabet Bur­meister & W ain i København. Dette Selskab har i de sidste 10 Aar beskæftiget mellem 1400 og 1800 A r­bejdere og i en Aarrække været sin egen Assurandør, men da der i 1899 indtraadte 2 Dødsfald, og da »Ar-

bejderforsikringsraadet« — som det hedder i Meddelelsen— »tog et for Burmeister & W ain m eget kostbart Hen­syn til alle mulige Smaaskader«, saa har Aktieselskabet nu overdraget Forsikringen til et Ulykkesforsikrings­selskab.

Naar de a f Burmeister & W ain gjorte Erfaringer have ført til, at dette Selskab — til Trods for dets store Antal Arbejdere — har fundet det for risikabelt at vedblive a t være sin egen Assurandør, saa er det vistnok ikke tilraadeligt at Aarhus Kommune, hvis A r­bejderes Antal — selv om Politistyrken medregnes — ikke naar op til V* af B. & W.s, selv overtager Ulykkes­forsikringen a f sine Arbejdere, i hvert Fald ikke før Erfaringen gennem en Aarrække har godtgjort, at det gaar an.«

Byraadet tiltraadte Udvalgets Indstilling, idet man vedtog, at Kommunen ikke selv burde bære Risikoen ved dens Arbejderes Ulykkesforsikring. De hos forskellige Sel­skaber tegnede Forsikringer ville derfor være at opsige til Aarets Udgang, og nye Tilbud paa samlet Forsikring af alle Kommunens Arbejdere og Politibetjentene skulde der­efter (indhentes.

I Henhold hertil overgaves Sagen a tte r til Udvalget til videre fornøden Foranstaltning.

334— 1901. E fter det i Mødet den 31te Oktbr. ved­tagne Overslag over Kommunens Indtæ gter og Udgifter i 1902 vil det være nødvendigt at udskrive følgende Skatte­beløb til Dækning af Kommunens Udgifter:

Grundskat af K øbstadgrunden .............. 41,000 Kr. » 0 .— » K øbstad jorderne .............. 900 — » —

H u ssk a t.......................................................... 66,000 — » —Formue- og Lejlighedsskat efter Hoved­

ligningen .................................................. 792,545 — 15 —i alt. . . 900,445 Kr. 15 0 .

Da Gennemsnittet af de i de tre foregaaende Aar ud­

skrevne kommunale Skatter: 728,410 Kr. 57 Øre -f- Vs kun udgør 874,092 Kr. 68 Øre eller 26,352 Kr. 47 Øre mindre end det ovenfor opgjorte samlede Skattebeløb for 1902, blev der under 8de f. M. i Henhold til § 20 i Loven af 26de Maj 1868 indsendt Andragende til Indenrigsministeriet om Tilladelse til at udskrive det saaledes forøgede Skatte­beløb af 900,445 Kr. 15 Øre.

Den saaledes begærte Tilladelse forelaa nu i Skrivelse fra Ministeriet til Stiftam tet a f 22de f. M., kommuniceret Byraadet under 27de s. M.

407 — 1901. E fter Indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse tiltraadte Byraadet et fra Bygge­selskabet »Skovvangen« foreliggende Porslag om, at 4 ny Gader paa Selskabets Arealer benævnes saaledes: Længde­gaderne i østlig-vestlig Retning »Herluf Trollesgade« og »Peder Skramsgade«, og de to disse krydsende Tværgader: »Cort Adelersgade« og »Steen Billesgade«.

426 — 1901. E t Andragende fra Ejerne af Ejendom­mene Nr. 65, 67, 69 og 71 i Ny Munkegade om, uanset Bestemmelserne i Købekontrakterne med Kommunen, at m aatte belægge med Tjærebeton det foran Bygningerne lig­gende 10 Alen brede Areal, der efter Kontrakterne skulde indhegnes og henligge som Have, vedtog man, overens­stemmende med Brolægningsudvalgets Indstilling, a t imøde­komme paa følgende Vilkaar:

1. Grundejerne lade Arealerne mellem Bygningerne og Fortovet belægge med Tjærebeton, renholde og vedlige­holde denne, idet de, naar dette Vilkaar ikke fyldestgøres, kunne vente, at Stakittets Anbringelse straks vil blive paabudt.

2. Tilladelsen gives kun indtil videre, idet Byraadet forbeholder sig E et til, naar det m aatte ønske det, at paa­lægge Grundejerne at opsætte et Stakit a f samme Konstruk­tion som de øvrige i Ny Munkegade anbragte eller en anden a f Byraadet godkendt Konstruktion.

3. Saafremt det for Vandafløbets Skyld m aatte vise

sig nødvendigt, at der lægges en Rendesten mellem Hus­linie og Gadens Rendesten, skal vedkommende Grundejer, naar det af Byraadet forlanges, lade en saadan lægge paa egen Bekostning efter Brolægningsudvalgets nærmere Be­stemmelse.

4. Angaaende de foran nævnte Y ilkaar vil der, for­inden Tjærebetonen lægges, være at udfærdige en Deklara­tion, der paa Grundejernes Regning tinglæses som servitut­stiftende paa de vedkommende Matr.-Nr.

Samtidig vedtog Byraadet paa dertil foreliggende An­ledning at anmode Brolægningsudvalget om at foranledige, a t de Grundejere paa Gadens østre Side, der i Strid med Købekontrakterne have bygget Trappegange o. 1. paa det foran Husene liggende Areal, udfærdige og lade tinglæse Deklarationer om, at der ikke kan vindes Hævd paa de saa­ledes uretmæssig gennemførte Tilstande, som Byraadet til enhver Tid kan fordre fjærnet.

Møde den 12te December 1901af Byraadets valgte Medlemmer under Forsæde af Grosserer Wærum som valgt Formand til Foretagelse af Decision af Kommunens Regnskaber for 1900 med Undtagelse af de i Mødet den 3die Oktober deciderede Poster.

Talrevisors Antegnelser med vedføjede Besvarelser og Bilag til samme fremlagdes tillige med en Erklæring fra de kritiske Revisorer om, a t de intet havde fundet mod Regnskabet a t erindre. Tillige fremlagdes Forslag fra De­cisionsudvalget til Decision a f de paagældende Konti, hvil­ket Forslag blev tiltraadt af Byraadet.

Mødet den 12te December 1901.101 — 1899. I Mødet den 28de November forelaa en

Bekendtgørelse fra den kgl. Kommissarius ved de jydske Statsbaner om, at der den 9de d. M. vilde blive afholdt et Kegnskabsmøde paa Raadhuset i Anledning af Erhvervelsen af Arealer til den ny Godsbanegaard, til hvilket Møde de til at deltage i Forhandlingerne tidligere udnævnte Med­lemmer af Byraadet (Meyer og Joh. Pedersen) tilsagdes til­ligemed de Medlemmer (Jak. Jensen og Schourup), der var bemyndiget til at møde paa Byraadets Vegne.

Fra den kgl. Kommissarius var nu under G-aars Dato modtaget Meddelelse om, a t Ekspropriationskommissionen havde beregnet det Beløb, som Aarhus Kommune vilde komme til at udrede, til 31,735 Kr. 75 Øre i Henhold til følgende Opgørelse over de Udgifter, a f hvilke Kommunen ifølge Lov af 27de April 1900 skal bære 15 pC t.:

Løbe-Nr.

Nuværende Matr.-Nr. Tidligere Matr.-Nr. Ekspropria­tionsudgift.

Kr. 0.1 og 2 2126 a og 2126 b af Aar­ af 7 b af Aarhus Kbst.

hus Kbst. Bygr. Markj. 173,704 803b og4 729 og 730 a af Aarhus af 6 av og 6 a af Aarhus

Kbst. Bygr. f. Marsel. Kbst. Markj. f. Marsel. 6,663 825 730 b ibd. af 6 a ibd. 182 426 730 c ibd. af 6 a ibd. 866 497 731 ibd. af 5 e ibd. 30,154 13

I alt 211,571 66

Da der imidlertid ifølge Ekspropriationskommissionens tidligere Afgørelser tilkommer Kommunen et Erstatnings­beløb for det mellem Statsbanen og Hammelbanen liggende Aieal a f Matr.-Nr. l t (efter Fradrag af 122 Kr. 27 Øre for et Hjørne ved Hammelbanestationenn) af 3818 Kr. 01 Øre, bliver det Bidrag, som Kommunen har a t yde til Godsbane- gaardens Anlæg, herefter 27,917 Kr. 74 Øre, der vil være at anvise til Udbetaling inden den 15de d. M.

Den senere modtagne Udskrift af Ekspropriationskom­missionens Forhandlingsprotokol for ovennævnte Møde er, i Uddrag, saalydende:

»Løbe-Nr. 9. Matr.-Nr. 1 t a f Aarhus Købstads Markjorder fra Marselisborg. Ejeren, Aarhus Kom­mune, mødte ved Købmand Schourup.

I Erstatningen fragaar et Beløb a f 122 Kr. 27 Øre, hvilket er Betaling for det fra Matr.-Nr. 2126a eks­proprierede og til G-ade udlagte 114 Q -A l. store Areal.

Samtidig vil Aarhus Kommune i Henhold til Loven have at indbetale paa Aarhus Amtstue som Andel af Ekspropriationsudgifterne: 31,735 Kr. 75 Øre.

Kommunen frafaldt den ved Mødet den 4de Juni d. A. tagne Reservation angaaende E rstatn ing for Om­vej for Matr.-Nr. 1 t og 803 af Aarhus Bygrunde fra Marselisborg.«

1 86 — 1901. I Henhold til den i Mødet den 23de Maj tagne Beslutning om en Regulering af »Frihedens« østre Skel (se dette Møde under Sag Nr. 159 —■ 1901), havde By­raadet andraget hos Landbrugsministeriet om Approbation paa et hertil sigtende Magelæg mellem de paagældende Dele af Markjorderne og Fredskoven, hvorefter Indenrigsmini­steriet i Skrivelse til Stiftam tet af 21de September havde begært sig meddelt Byraadets Erklæring om, hvor vidt det kunde tiltræde nogle af Landbrugsministeriet stillede Vil­kaar for Magelægets Berigtigelse. E fter at Byraadet i Mødet den 3die Oktober havde besluttet a t antage disse Vilkaar, og dette var meddelt Ministeriet, var der fra Landbrugs­ministeriet tilskrevet Amtet, at det ønskede Magelæg vilde blive bevilget, saa snart der forelaa en a f Byraadet ud­færdiget, tinglæst Deklaration af nedenstaaende Indhold.

I Henhold hertil blev Formanden bemyndiget til at udfærdige følgende Deklaration:

»I Anledning af, at Aarhus Byraad hos Landbrugs­ministeriet har andraget dels om Approbation paa et nærmere betegnet Magelæg mellem e t 10,520 Q-Alen

stort Areal af Matr.-Nr. 1 c af Markjorderne fra Mar­selisborg og et lige saa stort Areal af Fredskovslodden Matr.-Nr. 11, saaledes som det fremgaar af vedhæftede Kort, og dels om, at et Areal af Matr.-Nr. 11, der i Mands Minde har været udlagt som Gaardsplads og Have til »Louisenhøj«s Avlsgaard, maa blive fritaget for Fredskovspligt, har Ministeriet i Skrivelse til Aar­hus Stiftam t af 3die d. M. stillet som Betingelse for det ansøgtes Bevilgelse, a t Byraadet afgiver og lader tinglæse en Deklaration af nedenstaaende Indhold.

I Henhold hertil udfærdiger Aarhus Byraad herved følgende

D e k lar a t ion :Aarhus Kommune forpligter sig og efterfølgende

Ejere til:1) a t anerkende og bevare som Fredskov det Areal,

stort 10,520 Q-Al., a f Matr.-Nr. 1 o af Aarhus Køb­stads Jorder fra Marselisborg, som paa vedlagte Kort er betegnet med A .; dette Kort bliver at ved­hæfte Deklarationen og af Retsskriveren at forsyne med Paategning om at være det Kort, hvortil De­klaration sigter,

2) a t indhegne og med Løvtræer — Bøg, Eg, Ask, Ahorn, alt efter Jordens Beskaffenhed — i en Af­stand mellem Planterne af højst 2 Alen til begge Sider at tilplante det nævnte Areal i Løbet af de første 2 Aar fra Deklarationens Datum at regne,

3) a t taale, at de til Opfyldelse af Deklarationens Be­stemmelser fornødne Kulturarbejder, for saa vidt de ikke fuldføres som foranført, udføres af det offent­lige paa Ejerens Bekostning,

4) at finde sig i, a t det offentlige, saafremt der senere maatte blive foretaget Rydninger paa Arealet eller dette ikke holdes tilbørlig hegnet og fredet, lader de Arbejder, som m aatte være nødvendige for atter a t bringe Skovstykket i tilbørlig Fredning og Kul­tur, udføre paa Ejerens Bekostning, saafremt disse

Arbejder ikke inden en af Forstvæsenet fastsat Frist behørig udføres,

5) a t afholde alle med Forstvæsenets Tilsyn med Op­fyldelsen af Deklarationens Bestemmelser forbundne Omkostninger.«

Denne Deklaration blev derefter udstedt den 31te d. M., tinglæst den 9de Januar 1902 og tilstillet Landbrugsmini­steriet.

6 3— 1901. E fter derom foreliggende Andragende fra 8de Regiment samtykkede Byraadet i, at der m aatte an­bringes nogle Knagerækker paa Fodfolkskasernens Mun­deringskammer til Ophængning af Tornystre, imod a t Ud­giften hertil, ca. 40 Kr., forrentes sammen med Kasernens Anlægssum, hvori Forplejningskorpset ifølge Meddelelse fra Regimentet havde samtykket.

20 6 — 1901. E fter Indstilling af Legatudvalget bort­gaves en ledig Portion af Poul Sørensen Lofts Legat, stor 48 Kr. aarlig, til forhenværende Slagtermester Chr. Erhard Jørgensen, Munkegade 11.

2 2 38 — 1901. Byraadet godkendte en a f Marselisborg- udvalget med Murermester J. Chr. Jensen oprettet Købe­kontrakt angaaende en Villaparcel mellem Strandvejen og »Friheden«, stor 1693 Q-Al. å 2 Kr. 50 Øre.

Indenrigsministeriet har under 27de December meddelt Samtykke til dette Salg.

289 — 1901. Da Arbejdernes Byggeforening ikke saa sig i Stand til, overensstemmende med det tidligere givne Tilsagn (se Mødet den 12te September'), a t deponere 1ste Prioritetsobligationer i Ejendommene Nr. 23, 31, 33 og 37 i Fredericiagade til samlet Paalydende af 12,000 Kr., havde Bestyrelsen andraget om, at det m aatte tillades den i Stedet herfor at afgive 1ste Prioritetsobligationer i Ejendommene Nr. 19, 31 osr 39 i samme Gade lydende paa tilsammen13,000 Kr,

Byraadet fandt intet herimod at erindre.

357 — 1901. Til den til 1ste Febr. 1902 ledige Stil­ling som Overlæge ved Kommunehospitalet var der ind­kommen i alt 11 Ansøgninger, blandt hvilke Byraadet valgte Dr. med. Emil Muller. Det saaledes foretagne Valg blev under 14de d. M. indstillet til Justitsministeriets Ap­probation, der derefter blev meddelt i Skrivelse til Stift­amtet af I l t e Februar 1902.

416 — 1901. E fter a t den i Mødet den 14de f. M. forelagte Skrivelse fra Kirke- og Undervisningsvæsenet ved­rørende Sangundervisningen i Kommunens Skoler havde været tilstillet Skolekommissionen, havde man fra denne modtaget følgende Skrivelse:

»I Skrivelse af 15de November d. A. har Byraadet meddelt Skolekommissionen en Klage, som Sanginspek­tøren i Indberetning til Ministeriet for Kirke- og Un­dervisningsvæsenet har fremført særlig over Sangunder­visningen i den herværende Borgerdrengeskoles I Klasse. I denne Anledning har Kommissionen anmodet nævnte Skoles Overlærer om en Erklæring, som hermed følger, og hvortil henvises. Det bemærkes, a t ved den omtalte Lejlighed var Medlem af Skolekommission og Skole­udvalg Hr. Redaktør Laursen og Hr. Skoleinspektør Bertelsen til Stede, og disse bekræfte Rigtigheden af Overlærerens Fremstilling.

Skolekommissionen tillader sig herved at udtale, at den maa anse det for fuldkommen forsvarligt, at der ikke i de første Uger af Skoleaaret er givet saa smaa Børn (6 a 7 Aar) methodisk Sangundervisning, skønt der findes en ugentlig Sangtime opført paa Undervis­ningsplanen. De fleste af dem have ikke før været i Skole, og der møder dem derfor saa meget ny t og uvant, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at begynde med alle F ag paa en Gang.

Da Børnene altsaa paa det Tidspunkt, da Sang­inspektøren var til Stede, ikke havde været øvede, kunde den Sang, som blev sunget ved den omtalte

Lejlighed, ikke betragtes som Prøve paa, hvad de havde lært. Heller ikke have de paagældende Lærerinder givet en Prøve paa, hvorledes de vilde undervise i Sang, eftersom de blot — efter Sanginspektørens For­langende — gik ind paa med Børnene a t synge en Sang, som nogle af disse antoges at kunne andet Steds fra.

Disse Forhold blev Sanginspektøren gjort bekendt med, og Skolekommissionen kan derfor ikke undlade a t udtale, at der efter dens Mening m angler det for­nødne Grundlag for en Bedømmelse a f Sangundervis­ningen i den paagældende Klasse og endnu mere for Udtalelsen af en saadan Dadel, som Sanginspektøren har fundet sig foranlediget til at fremkomme med i sin Indberetning til Ministeriet. Ifald Ministeriet maatte finde, at Skolekommissionen har E et i denne sin Op­fattelse, vil Kommissionen sætte Pris paa, at dette bliver meddelt Sanginspektøren.

Sanginspektøren har desuden i sin Indberetning ud­talt, at der i Byskolerne i Aarhus slet ingen Sang­undervisning finder Sted i 1ste Klasserne. Dette er i Overensstemmelse med den af Skoledirektionen under 16de Oktober 1900 approberede Undervisningsplan, og Forholdet er efter de sidste udarbejdede Undervisnings­planer det samme adskillige andre Steder, f. Eks. i Frederiksberg Skolevæsen (baade i H alv- og i Heldags­skolerne).

Sangundervisningen omfattes med megen Interesse Saavel af Skolekommissionen som af Lærerpersonalet, hvilket ogsaa viser sig deri, at den i det hele staar højt i Skolerne i Aarhus; dette har ogsaa den nuværende Sanginspektør gentagne Gange udtalt.

Kommissionen finder sig derfor ikke foranlediget til at tage Initiativet til at indføre Sangundervisning i 1ste Klasserne i Byskolerne.

Aarhus Skolekommission, den 10de Decbr. 1901.«

Den af Overlæreren afgivne Erklæring var saalydende:

»I Overensstemmelse med gamle Skolebestemmelser, Sangregulativet a f 1889, Ministeriets Bekendtgørelser af 1891 og 1899 om Undervisningen og den afsluttende Prøve i Borgerskoler har Borger-Drengeskolen indtil indeværende Skoleaars Begyndelse ikke haft methodisk Sangundervisning med faste ugentlige Timer i 1ste og 2den Klasse (Forskolen), ihvorvel der nok i disse Klasser hvert Skoleaar lejlighedsvis har været indøvet enkelte lette Børnesange og Salmer med Drengene. Skolen har dog ikke været helt tilfreds med denne Ordning, men derimod i flere Aar ønsket a t kunne give Sang­undervisningen i Forskolen et bedre Grundlag, og da enkelte Omordninger i Fordelingen af Undervisnings­fagene iblandt Skolens Lærerpersonale i Aar gjorde det umuligt at gøre dette, blev der i den Timetabel, som traadte i K raft ved indeværende Skoleaars Begyndelse den 10de April, henlagt 1 Time ugentlig til fælles Sangundervisning i Klasserne 2 A og 2 B og 3/2 Timer ugentlig til Sangundervisning i hver af Klasserne 1 A og 1 B, og Undervisningen blev ordnet saaledes, a t Skolens Sanglærer overtog Undervisningen i de to 2den Klasser, medens Undervisningen i de to 1ste Klasser blev overdraget til Lærerinderne F ru Christensen og Frk. Muller, der begge ere musikalsk uddannede og øvede i Sang, den første med ug. i Sang ved Lærer­indeeksamen, den anden med Anbefaling fra kgl. Opera­sangerinde Fru Keller, hos hvem hun har taget Under­visning. I de to 1ste Klasser optoges der den 10de April d. A. i hver Klasse 30 Drenge i 6 å 7 Aars Alderen, hvoraf ca. Halvparten ikke havde været i Skole før, og da disse Smaadrenge først skulde blive lidt skolevante og i det mindste lære at kende Bog­staverne og at stave lidt, før der med Nytte kunde begyndes paa a t undervise dem i Sang, var den metho- diske Sangundervisning endnu ikke begyndt, ja de nød­vendige Noder til de Melodier, der skulde indøves, endnu ikke anskaffede, da Sanginspektøren den 27de

April besøgte Skolen. Ved et tidligere Besøg af Sang­inspektøren den 30te Juni 1898 havde han ønsket at høre Forskoleklasserne synge, men jeg havde den Gang erklæret, at dette ikke godt kunde ske, fordi Drengene i disse Klasser ikke havde faaet nogen methodisk Sang­undervisning; da han nu imidlertid ved dette Besøg, uagtet han blev gjort opmærksom paa, at Drengene havde været saa kort Tid (ca. 2 Uger) i Skolen, at de endnu ikke havde lært noget i Sang, igen bestemt for­langte at høre Forskoleklasserne synge, og Forhand­ling med de to Sanglærerinder, der vare meget util­bøjelige til at synge med de Børn, de endnu ikke havde lært noget, førte til, at man mente, a t der for at føje Sanginspektøren kunde prøves paa a t lade Drengene synge en lille Børnesang, som det kunde antages en Del af Drengene kendte hjemme fra og fra Asylerne, saa blev de to 1ste Klasser førte frem for Sanginspek­tøren, og Lærerinderne lod dem synge den lille Børne­sang »Stork, Stork, Langeben«. Ved Støtte af Lærer­inderne kom Drengene igennem Sangen, men denne var jo meget mangelfuld baade med H ensyn til Tone­føring og ligeledes med Hensyn til Nøjagtighed, idet der efter Tilhøreres og Lærerindernes Udsagn et Sted blev sunget 2 V* Noder for s/8 og Vs og i Slutnings­strofen to 1/i Noder for to Vs Noder. Lærerinderne rettede ikke disse Fejl, fordi de naturlig havde Følelsen af, a t Stedet ikke egnede sig til a t begynde paa at undervise Drengene, og maaske var de heller ikke i Øjeblikket sikre paa at kunne huske Melodien nøjagtig, da de ikke havde forberedt sig til Præstationen. Sang­inspektøren gjorde opmærksom paa, a t der var Fejl i Sangen, som Lærerinderne ikke havde rettet, og han syntes deri at se et Bevis paa, hvor nødvendigt det var, at alle Børnene blev methodisk underviste i Sang. Da der ikke blev gjort Indvendinger imod denne An­skuelse, fortsattes Prøven med de andre Klasser, indtil Sanginspektøren forlod Skolen. Man havde ikke tænkt

sig, a t den omtalte Præstation, hvis Mangler vare be­grundede i, at de prøvede Drenge ikke den Gang vare bievne methodisk underviste i Sang her ved Skolen, saaledes som de nu ere bievne efter at have været i Skolen over Va Aar, skulde give Anledning til en Klage over Sangundervisningen i Borger-Drengeskolen, tilmed da Sanginspektøren under sin Nærværelse her udtalte, at Sangundervisningen i Aarhus offentlige Skoler stod paa et højt Trin; men da nu en saadan Klage alligevel er fremkommen, er det i Skolens Interesse, at jeg efter Anmodning fra Skolekommissionens Formand ved denne Fremstilling har faaet Lejlighed til at oplyse de nær­mere Omstændigheder, som maa kendes for at kunne bedømme, hvor stor Grund der er til at klage over Sangundervisningen i Borger-Drengeskolens 1ste Klasser.

Aarhus, den 17de November 1901.Knud Christensen.«

Byraadet vedtog at anmode Skoledirektionen om at bringe disse Erklæringer til Ministeriets Kundskab.

(Se Mødet den 6te Marts 1902.)

427 — 1901. Efter foretaget Gennemsyn af Politiets Understøttelsesforenings Regnskab for Aaret 1ste Oktober 1900—30te September 1901 havde Harald Jensen, der iøvrig t ikke havde fundet noget mod Regnskabet a t erindre, fore­slaaet, at man henstillede til Politimesteren, at Foreningen nu, efter at dens Grundfond havde naaet en Størrelse af 60,916 Kr. 29 Øre, begyndte at udbetale Understøttelserne til Medlemmerne uden Afkortning.

Byraadet tiltraadte denne Indstilling.

431 — 1901. I Mødet den 21de f. M. forelaa følgende Indstilling fra Skoleudvalget:

»Til Skolekommissionen!I Anledning af Kommissionens Skrivelse af 9de

d. M. skal Udvalget herved meddele, at det fuldtud

indser Nødvendigheden af en ny Byskoles Opførelse snarest muligt i Henhold til de i Skrivelsen anførte Grunde, samt at man ligeledes er enig med Kommis­sionen i, at en Skole maa opføres i den sydlige Del a f Byen, i Set. Pauls Kvarteret. Bebyggelsen i de nye Kvarterer Syd for de søndre Byskoler er meget tættere end i den Del, der ligger Nord for Nørrebros Skole, saaledes at der Syd for Jernbanen er ca. 1700 Børn, der søge Byskolerne, og alene den Del, der ligger Syd for Jægergaardsvej, har over 1000 Børn i de nævnte Skoler.

Da Byen i de senere Aar ikke blot har udvidet sig mod Syd, men ogsaa mod Nord, og det derfor er de søndre Skoler og Nørrebros Skole, der ere overfyldte og maa benytte Filialer, vilde det m aaske være den bedste Ordning, at der samtidig opførtes 2 Skoler, en i Set. Pauls K varteret og en i den nordligste Bydel (ved Skovvejen, i Omegnen af K asernerne el. lign.), men da Byraadet sikkert nødig vil gaa til en saa stor Udgift paa en Gang, maa Udvalgat tilraade, at man indskrænker sig til 1 Skole i den søndre Bydel. — Saaledes som Forholdene ere for Tiden, maa en saa­dan Skole være noget større end f. Eks. de søndre Skoler, der afgive Plads til ca. 1600 Børn hver. Der undervises nemlig for Øjeblikket 25 Klasser i den gamle Pigeskole og i begge Borgerskoler, saaledes at en ny Skole til 1000 Børn sikkert vilde være fy ld t i samme Øjeblik, den var færdig.

Der kunde da være Tale om at opføre et Bygnings­kompleks af lignende A rt som de søndre Skoler, 1 Skole for Drenge, 1 for Piger, hver til 7 å 800 Børn, og en Bygning, der indeholder Fælleslokaler (Gymna­stiksal, Sanglokale, Baderum, Pedelbolig m. m.), alt under en fælles Overlærer, men dels vil 2 Bygninger være dyrere end 1, og dels gøres Administrationen vanskeligere, end hvor alle Børnene ere samlede i 1 Bygning.

Man er derfor bleven staaende ved en Plan om at opføre en Skole af samme A rt som Nørrebros, altsaa med en Drenge- og en Pigeafdeling, fuldstændig ad­skilte gennem hele Bygningen og hver med sin Gaard. Denne Skole har — fraset nogle Mangler i det enkelte, som f. Eks. for smaa Klasseværelser — i det Hele vist sig at være en velindrettet og hensigtsmæssig Skole, hvor Pladsen er godt benyttet, og hvor der aldrig har vist sig væsentlige Ulemper ved det forholdsvis store Børnetal, der her er samlet. Den har 3 Klasserækker i Drenge-, 3 i Pigeafdelingen (med 6 Klasser i hver), altsaa 18 Klasseværelser til 36 Klasser med Halvdags­undervisning foruden de nødvendige Fælleslokaler. Det vil imidlertid være nødvendigt at forøge dette Antal med 2 Værelser til 7de Klasse og med 2 Værelser til 1ste og 2den Klasserne, da Elevantallet i disse er min­dre, og der derfor er Brug for flere Lokaler. Med for­nøden Ekstraklasse vil der altsaa blive Plads til ca. 1400 Børn i 23 å 24 almindelige Klasseværelser. Disse skulle sammen med Værelser for Lærerpersonalet rum­mes i 1 Bygning, medens Fælleslokaler til Gymnastik, Sang, Badeindretning, Børnebespisning, Overlærer- og Pedelboliger m. v. kunne indrettes i en Bygning for sig, og Pladsen vil formentlig kunne vælges saaledes, at der bliver Udgang til forskellige Gader for Drenge og for Piger, hvorved den væsentligste Ulempe ved en stor og blandet Skole, den store Strøm af Børn, der samtidig forlade Skolen, vil noget formindskes.

Om denne Plan udbeder man sig den ærede Skole­kommissions Udtalelse.

Otto Lund. N . Johan Laursen. L . Tvihtedgaard.

V. Bertelsen.

Skolekommissionen slutter sig til omstaaende For-

slag fra Skoleudvalget med Hensyn til den event, nye Skoles Beliggenhed, Størrelse og hele Ordning.

Aarhus, den 19de Novbr. 1901.

Th. Lyng ly. J . E. Seidelin. Jakob Jensen.N , Johan Laursen. L . Tvilstedgaard. Jul. Andersen.

Otto Lund.

Med Henvisning til indlagte Skrivelse fra Skole­kommissionen og omstaaende Skrivelse fra Skoleudvalget tillader dette sig a t foreslaa Byraadet:1. at der skal opføres en ny Byskole i Overensstem­

melse med de Grundtræk, der ere givne i Skole­udvalgets Skrivelse;

2. at denne skal ligge i Set. Pauls K varteret;3. at det overdrages Udvalget for Byens Udvidelse og

Bebyggelse i Forbindelse med Skoleudvalget at bringe en Plads i Forslag;

4. at det overdrages Skoleudvalget a t udarbejde til Forelæggelse i Byraadet den fornødne Vejledning for Arkitekter med Hensyn til Opførelsen og Ind­retningen af en saadan Skole.«

Den nævnte Skrivelse fra Skolekommissionen var saa­lydende :

»Da der, særlig efter sidste Indskrivning, er saa stor Pladsmangel i Byskolerne, at 25 Klasser maa undervises i begge Borgerskolerne og i den gamle Bor­gerskole i Møllestien, hvilken sidste n u er faldt op­tagen om Formiddagen, vil man anmode Udvalget om at foretage de fornødne Skridt til, at der saa snart som muligt kan paabegyndes Opførelsen af en ny Byskole.

Da Trangen til en saadan er størst i den søndre Bydel, vil man foreslaa, at Skolen lægges der i Set. Pauls Kvarteret.«

I ovennævnte Møde tiltraadte B yraadet Udvalgets Indstilling, og Sagen overgaves Udvalget for Byens Ud­

videlse og Bebyggelse med Anmodning om, i Forbindelse med Skoleudvalget at foreslaa en for Skolebygningen pas­sende Beliggenhed, idet Sagen, for saa vidt angik Spørgs- maalet om de fornødne Pengemidlers Tilvejebringelse, blev tilstillet Kasseudvalget til Erklæring.

F ra førstnævnte Udvalg forelaa nu Indstilling om, at der til Skolen udlagdes et ca. 1 Td. Land stort Areal paa den sydlige Side af Ingerslevs Boulevard langs den pro­jekterede Forlængelse af Lundingsgade, hvilket bifaldtes af Byraadet.

(Se næste Møde, S. 297.)

440 — 1901. E t Andragende fra en her boende Ar­bejdsmand om Fritagelse for Hundeafgift for Aaret 1901— 1902 blev bevilget under Hensyn til, a t Andrageren alle­rede i Oktober Maaned havde aflivet den paagældende Hund.

Derimod besluttede man ikke at imødekomme 4 andre Andragender om lignende Begunstigelse med Hensyn til Hunde, der benyttes som Middel mod Gigt.

456 — 1901. Ligesom i tidligere A ar bevilgedes der Arbejdernes Aftenskole det til Dækning af indeværende Aars Underskud fornødne Beløb, der i Aar andrager 329 Kr. 74 Øre, idet Bestyrelsens Opmærksomhed dog vil være at henlede paa, at der paa Kommunens Budget kun er be­regnet 200 Kr. til dette Øjemed.

Mødet den 19de December 1901.123 — 1900. F ra Ejerne af Ejendommene Frederiks

Allé Nr. 122— 148, langs hvilke der ved det offentliges For­anstaltning var lagt en 9 " Kloakledning (se Mødet d. 3die Maj 1900, S. 119), var modtaget et Andragende dels om, at Udgiften hertil, der efter Arbejdets Tilendebringelse var

udregnet til 1 Kr. 86 Øre pr. løb. Al. Facade maatte blive nedsat til 1 Kr. 57 Øre som i sin Tid kalkuleret, dels om, at det maatte tillades dem at afvikle Bidragene i 3 halv- aarlige Terminer.

Efter Indstilling af Brolægningsudvalget blev den første Del af Andragendet afslaaet, hvorimod der tilstodes Grundejerne den ønskede Henstand med Afdragenes Betaling imod, at de forrente Gælden til Kommunen med 4 pCt. p. a.

20 7— 1901. E fter Indstilling af Legatudvalget blev en ledig Portion a f Kancelliraad Nors og Hustrus Legat, stor 100 Kr. aarlig, tildelt Frk. Christiane Magdalene Knoll, Clausensgade 5.

308 — 1901. Med Hensyn til det a f Justitsm inisteriet tagne Forbehold ved Approbationen af den med Amtsraadet indgaaede Overenskomst angaaende bl. a. Epidemihusets F lytning (se Side 157, Sag N. 400 — 1900) havde man an­modet Udvalget for Sygehusene om Tilvejebringelse af en P lan for Opførelsen af et ny t Epidemihus paa Marselisborg Mark. — I Mødet den 12te September forelaa derefter føl­gende af Udvalget tiltraadte skitserede Forslag fra Stads­lægen :

»Paa Opfordring a f Udvalget for Sygehusene og efter Konference med Udvalgene skal jeg herved ud­tale mig om den Plan, jeg mener der vilde være mest fyldestgørende at følge ved Etableringen af et nyt Epidemihus.

Hvad der skal oprettes, maa svare til følgende Krav:1) at opfylde Bestemmelsen i Lov a f 2den Juli 1880

om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Indførelse i Riget, 1ste Afsnit, § 9 (om Lokale for søværts ankommende Personer, lidende af smitsom Sygdom),

2) at staa parat til at kunne tages i B rug ved Behand- ling af et begrænset Antal Tilfælde af Saadanne Sygdomme, som omtales i Epidemilovens § 2, 1ste

Stykke (Kopper, Kolera, Pest o. s. v.), for saa vidt Saadanne Sygdomme m aatte opstaa i Byen elier Amtet,

3) at give Plads til og danne Eamme om et Etablisse­ment, hvor et noget større A ntal af de nævnte Sygdomme kunde behandles, hvis en mere udbredt Epidemi skulde opstaa. I saa Tilfælde skulde der, som Forholdene nu og i den nærmeste Frem tid ere, med kort Varsel kunne skaffes Hospitalspladser ved Hjælp af Dockerske Telte eller Barakker. Even­tuelt kan senere, hvis Forholdene tale derfor, Ho­spitalet udvides ved Nybygninger. Kort sagt, Tan­ken er at have et nu og i Fremtiden tidssvarende rigeligt Terræn til a t imødekomme de under even­tuelle Epidemiforhold straks mødende K rav om Placls til a t behandle de Syge og isolere dem til Betryggelse for de ikke angrebne. — Og i det hele vil det være en uvurderlig Fordel, naar det som her kan ske med forholdsvis ringe Ofre, a t have rigelig Plads til eventuelle fremtidige Dispositioner. Hvilke disse kunne blive, er det med Byens nu­værende Vækst og Udvikling umuligt at forudse.I Henhold til denne Betragtning skal jeg f'oreslaa,

a t det mindste Areal, som der kan være Tale om at udlægge til Etablissement, bliver 3 Tønder Land. Paa en Grund af dette Fladerum vil der foruden de øvrige til Hospitalet knyttede Bygninger kunne være Plads til Pavilloner til ca. 100 Patienter — i Betragtning af, at det gælder ondartede, smitsomme Sygdomme, og at Hensynet til eventuelle omliggende Ejendomme kræver, at der er rigelig Plads uden om Sygepavillonerne. — Om det med Henblik paa Fremtiden kunde være af Be­tydning at udlægge eller i hvert Fald sikre et endnu større Areal, kan der mulig ogsaa være Anledning til a t betænke. —

P aa dette Areal vil det nu være nødvendigt straks a t opføre:

-4. E n isoleret Hospitalspavillon til et begrænset Antal Patienter. Ca. 20 Senge vilde være fyldest­gørende, Pavillonen kunde bedre være delt i 2 sym­metriske Halvdele og Stuerne bør være til 2 å 3 Senge hver. Mulig vilde det være praktisk a t indrette Byg­ningen saaledes, at enkelte større eller mindre Partier af den kunde fuldstændig isoleres ved provisoriske, absolut lukkende Skillerum (tætsluttende Jernskydedøre). Dette vilde kunne have sin Betydning, naar man ved et enkeltvis optrædende Tilfælde blev nødsaget til kun at tage en lille Del af Pavillonen i Brug, eller i Til­fælde af, a t to forskellige Sygdomme samtidig indkom.— Skulde det anses for ønskeligt af pekuniære Grunde, kunde der ogsaa begyndes med Opførelsen af en Halv­pavillon paa 10 Senge, der ad Aare kunde suppleres med en anden Halvpavillon. 10 Senge vilde vel i mange Tilfælde kunne slaa til, paa den anden Side er det klart, at en Epidemi ikke skal have nogen stor Udbredning, for at dette Tal skal blive naaet (under den forholdsvis lidet udbredte Koppeepidemi i afvigte Forsommer var den største Belægning 8). Det kan være af Betydning ogsaa at have Lokaler, hvor mis­tænkelige Patienter kunne observeres, indtil deres Syg­dom er konstateret, ligesom ogsaa Pladsen ikke maa være for indkneben i Tilfælde af Sammentræf af 2 for­skellige Smitsoter. Derfor bør man i alt Fald kun foreløbig nøjes med den ene Halvpavillon.

Sygepavillonen maa i øvrigt være indrettet saa godt, som det nu til Dags udkræves for et Hospital. Foruden Sygestuerne maa der findes Værelse til Syge­plejersken, Thekøkken, Skabe og Kosterum, Bade­værelse, W atercloset samt et Lægeværelse. Der maa være Centralopvarmning, Gas- eller elektrisk Lys, Tele­fon ; — Indretninger, som fraset andre Hensyn har Be­tydning ved at formindske Samkvemmet mellem Syge- afdelingen og Omverdenen saa meget som muligt. —

Hospitalet maa endvidere eje eller kunne disponere

over i hvert Fald et Diickersk Telt, saavidt mig bekendt den eneste A rt af forsvarligt Rum for Sygebehandling, der kan opstilles med korteste Varsel.

B. E n Bygning til Bolig for Opsynsmanden paa Etablissementet med Familie. Dette kunde være en 1 Etages Bygning med en Række gode Kvistværelser paa Loftet, der under en Epidemi kunde tjene til Op­hold for eventuelt engagerede Ekstrafunktionærer og Hjælpere, (som ikke ere ansatte ved selve Sygeafdelin- gen). Køkken og tilhørende Rum maa være særlig rummelige, da — i alt Fald ved begrænset Belæg­ning — Maden for hele Hospitalet maa laves der.

Sammen med denne Bygning (eventuelt paa Loftet) maa der være Rum for Hospitalets staaende Inventar, a f hvilket i øvrigt under daglige Forhold ikke skal være ret meget.

Opsynsmanden, der under almindelige Forhold ikke vil have meget a t bestille som saadan, kan formentlig som hidtil vedblive a t være Byens Desinfektør. For Tiden foregaar Desinfektionen af Klæder og Effekter, der desinficeres i Ovn, paa Kommunehospitalet; Trans­porten samt Desinfektion af Rum o. 1. udføres af Op­synsmanden paa Epidemihuset. — Der foreslaas i Frem ­tiden at undgaa denne i flere Retninger, særlig ved den i Fremtiden meget betydelige Afstand mellem Kom­munehospitalet og Epidemihuset, uheldige Deling og at lade al Desinfektion — under normale Forhold — ud­føre paa Epidemihuset ved Opsynsmanden, der i saa Fald vil behøve til stadig Assistance en fast, paa selve Hospitalet boende, ugift Medhjælper. — Under Epidemi­forhold vil ventelig — som nys under Koppeepidemien —• Desinfektionen midlertidig kunne udgaa fra og ud­føres paa Kommunehospitalet.

Der maa i Henhold til dette etableres:C. E n Bygning indeholdende en Desinfektionsanstalt

til Brug foreløbig for hele Byen; den maa være ind­rettet saa godt og fuldkomment, som denne vigtige

Foranstaltning kræver. Jo bedre Lokaliteter og Ma­teriel, des mere Betryggelse opnaas, og des mere Øde­læggelse undgaas.

I samme Bygning som Desinfektionsanstalten kan indrettes Vadskehus med Tilbehør samt Baderum for Funktionærer (uden for Sygeafdelingen).

Endvidere maa der paa Terrænet bygges:D. en isoleret Bygning til Lighus med Obduk­

tionsstue samt et Rum, som kan bruges til Labora­torium ved eventuelle diagnostiske Undersøgelser under Epidemiforhold. Der maa kunne være Opvarmning og Belysning i Bygningen.

E. Vognskur til Syge- og Desinfektionsvogne, Stald med Tilbehør.

Med ovenstaaende Foranstaltninger udførte vilde By og Amt kunne staa nogenlunde betryggede, hvad Hospitalsplads angaar under eventuel Epidemi af de særlig ondartede smitsomme Sygdomme eller Indførsel a f Tilfælde udefra. I B etragtning af Byens Vækst og den stærkt øgede Trafik maa man i stedse stigende Grad regne med Saadanne Tilfælde. Des bedre man holder sig rustet under daglige Forhold, jo mere T ryg­hed vil der kunne skabes, og jo mere Bekymring, Be­svær og Udgift vil der kunne spares under Epidemi­forhold. «

Byraadet tiltraadte Forslaget, som man vedtog at fore­lægge Amtsraadet til Godkendelse og videre Forelæggelse for Justitsm inisteriet til Approbation, dog med Bemærkning om, at Byraadet for Tiden maatte tage Forbehold med Hen­syn til Vandklosetters Installering i Bygningerne.

F ra Amtsraadet var nu under 14de d. M. modtaget Kommunikation a f Justitsministeriets Skrivelse af 9 de d. M., saalydende:

»Ved hoslagt at tilbagesende det a f Hr. Kammer­herren med Skrivelse af 25de Oktober d. A. efter A n­modning af Aarhus Byraad Justitsm inisteriet forelagte,

af Stadslægen i Aarhus udarbejdede Udkast til det Epidemihus til Optagelse af søværts ankommende Per­soner, der lide af de i Lov af 16de Marts f. A. om smitsomme Sygdommes Indførelse i R iget ommeldte Sygdomme, som i Henhold til den mellem Aarhus Amtsraad og Aarhus Byraad afsluttede Overenskomst vil være at opføre i Aarhus, skal man efter stedfunden Brevveksling med det kgl. Sundhedskollegium til be­hagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse meddele, at Ministeriet billiger den ommeldte P lan i sine Hoved­træk, dog at de af Stiftsfysikus for gi. Aarhus og Ran­ders Amters Stiftsfysikat i den blandt Sagens Bilag værende Skrivelse af 22de September d. A. fremsatte Bemærkning med Hensyn til den ommeldte P lan maatte ønskes tagne til Følge.«

Den paaberaabte Skrivelse fra Stiftsfysikus var saa­lydende :

»Ved hermed at tilbagesende det af Stadslægen i Aarhus udarbejdede skitzerede Forslag til et Epidemi- Sygehus for Aarhus skal jeg tillade mig enkelte Be­mærkninger: Pladsen som er valgt, synes heldig valgt, men den forekommer mig vel lille, th i da Bygningerne skulle rumme vore farligste og mest smitsomme Syg­domme, maa de være fjernede m indst 50 Alen fra Ydergrænserne; der vil altsaa medgaa et temmelig stort Areal (helst beplantet), naar 50 Alen fragaar Pladsen rundt, saa at det forekommer mig, a t det mindste Ter­ræn, der skal indtages til Epidemi-Sygehus, maa være 5 Tdr. Land.

I den paatænkte Syge-Pavillon maa der, foruden de i Forslaget nævnte Værelser, findes et Værelse, hvor de syge kunne modtages, samt e t Værelse til Op­vartnings-Piger. «

I Henhold hertil vedtog Byraadet a t anmode Sygehus­udvalget om at fremkomme med Forslag dels til Bestem­

melse af Grundens Størrelse dels til Tilvejebringelse af Teg­ninger og Overslag til det paatænkte Byggeforetagende.

422 •— 1901. Til 1ste Januar n. A. vil der være a t besætte 8 Politibetjentposter a f yngste Lønningsklasse. E fter a t disse havde været opslaaet ledige, var der indkommet ca. 400 Ansøgninger, der blev tilstillede Politimesteren til E r­klæring. I forrige Møde forelaa Politimesterens Indstilling, hvorefter 14 blandt Ansøgerne maatte anses for kvalificerede til Ansættelse, og det overdroges Andersen, Filtenborg og Wærum til næste Møde at fremkomme med nærmere For­slag om, hvem der burde vælges blandt de 14 indstillede.

Den af Udvalget i Henhold hertil afgivne Indstilling blev i nærværende Møde tiltraadt af Byraadet og de 8 Pladser herefter besatte med følgende: ekstraordinær Pa- trouillebetjent N. N. Johnsen, Børnehjemsforstander H. C. Andersen, Reservebetjent Carl Christian Hansen, Arbejds­mand John Berthinus Schou, Arbejdsmand Rasmus J. Molle­rup, Handelskommis Niels Christensen, fhv . Sergent N. Nielsen Sølvsten og fhv. Fængselsbetjent Basmus Hansen. Den fø rst nævnte ansættes straks, hvorimod de øvrige 7 foreløbig konstitueres for et Tidsrum af 6 Maaneder, hvor­efter de indtræde i fast Ansættelse, saafrem t deres Forhold af Politimesteren ere fundne tilfredsstillende.

431 — 1901. Følgende af Skoleudvalget udarbejdede Forslag til vejledende Bestemmelser for en Konkurrence blandt Byens Arkitekter angaaende et P ro jek t til den ny Byskole (se forrige Møde) godkendtes af Byraadet:

>§ 1.Til Opførelse af en ny Skolebygning er bestemt en

Plads ved den vestlige Ende a f Ingerslevs Allé, Syd for samme. E t af Stadsingeniøren udarbejdet Situations- og Nivellementskort over Pladsen medfølger.

Skolen er bestemt til at rumme en Drengeafdeling og en Pigeafdeling, (lige store). Disse ønskes anbragte i samme Bygning, forbundne og adskilte paa lignende

Maade som i Nørrebros Byskole. Til Raadighed skal være følgende Lokaler: 24 Klasseværelser med Vinduer mod Øst og Vest, hvert paa 1272 X 10 Alen (mindste Længde og Bredde); der drages Omsorg for, a t saa faa af disse som muligt ligge isolerede, uden Forbindelse med et andet Klasseværelse; 2 Sanglokaler, hvert paa ca. 180 [ |-Alen; der tages Forholdsregler for a t dæmpe Lyden fra disse. — Kontor for Overlæreren med For­værelse, Opholdsværelse for Lærere, do. for Lærerinder, samt et Værelse til Bibliotek og Opbevaring af Lære­midler. 2 Klosetrum. Endvidere en Gymnastiksal, hvis mindste Dimensioner maa være 33 X 167s X 10 Alen. Ved Gymnastiksalen maa anbringes et Omklædningsrum (ca. 100 □-A1.) og et Redskabsrum. Dernæst en Spise­stue (ca. 120 Q-Al.) med tilhørende Køkken og Spise­kammer (til Skolebørns Bespisning om Vinteren); Bade­rum (ca. 180 O-Al.); Plads til Skolekøkken (1 Rum paa ca. 450 D-Al., Spisekammer, Brændselsrum, For­stue) samt til Sløjdlokale (beregnet til 36 Børn).

En Overlærerbolig med Lejlighed a f Størrelse som Borgerpigeskolens, Pedelbolig (3 Værelser, Køkken, Pige­kammer, Brændselsrum og Vadskerum, der dog ikke behøver at ligge ved Boligen). I Gaardene anbringes Retirader, Pissoir og overdækkede Rum.

§ 2.Man har tænkt sig Bygningskomplekset opført med

følgende Grundtræk:Parallelt med den Gade, der begrænser Pladsen

mod Vest, opføres en 3 Etages Skolebygning, hvis Facadelinie trækkes 10 Alen tilbage fra Gadelinien. I denne Bygning anbringes Klasseværelser, Sanglokaler, (1 til hver Afdeling), Værelser for Overlærer, Lærere, Lærerinder, Bibliotek og Klosettet. 2 Hovedindgange fra Gaarden føre ind til Trappeopgange, der maa være mindst 6 Alen brede. Længdekorridorer med Klasse­værelser til begge Sider føres gennem Bygningen med

5 Alens Bredde. Bygningen tænkes opvarmet ved et Varmeapparat a f samme Art, som findes i Borgerpige­skolen.

Desuden anses det for hensigtsmæssigt, a t Pedel­boligen anbringes i denne Bygning, med særlig Ind­gang, saaledes a t Pedelfamilien, i Tilfælde af smitsom Sygdom i denne, kan undlade at komme i Berøring med Skolen.

I en Bygning for sig anbringes Gymnastiksal, Spise­stue, Badeværelse, alt med tilhørende Rum.

Rum til Skolekøkken og Sløjdundervisning kunne anbringes paa Lofterne i disse Bygninger.

Overlærerbolig i en Bygning for sig.Det vil være hensigtsmæssigt, a t Pige- og Drenge­

afdelingen faa Udgang til hver sin Gade, samt at disse Udgange kunne iagttages enten fra Overlærer- eller Pedelboligen.

Det bemærkes, at med Hensyn til Lokalernes An­bringelse staar det de konkurrerende frit for at frem­komme med Planer, der m aatte byde en mere øko­nomisk eller hensigtsmæssig Benyttelse a f Pladsen end den her angivne.

§ 3.Konkurrencen uvedkommende er: Kloak-, Gas- og

Vandledninger, Inventar, Hegn, Træplantning, Brolæg­ning, Chaussering og andre Anlæg.

Der ønskes leveret skitserede Grundplaner og F a­cadetegninger til ovennævnte Bygningskompleks, af­fattede i Maalestok 1:192. E t summarisk Overslag beregnes efter følgende Regler:

For Skolebygning (Varmeapparatet indbefattet) 24 Kr., for Gymnastikhus m. m. og Overlærerbolig 22 Kr. pr. Q-Alen Bygning for hver Etage.

Ubenyttet Loftsetage beregnes til 12 Kr. pr. □ -A l. Dersom der indrettes Lokaler paa Loftet, tillægges der, hvad disse Lokaler koste a t indrette, beregnet efter specificerede, gangbare Priser.

Honoraret for Arbejds- og Detailtegninger samt for Ledelsen og Regnskabsførelsen ved Bygningernes Op­førelse og Montering beregnes efter Arkitektforeningens Regler.

I Konkurrencen kunne kun indenbys Arkitekter deltage.

Der udsættes 2 Præmier, henholdsvis paa 400 Kr. og 200 Kr. Den, hvem Arbejdets Udførelse maatte blive overdraget, kan ikke tillige faa en af Præmierne.

De Tegninger, hvorefter Bygningen opføres, eller som præmieres, tilhøre Kommunen. De øvrige kunne afhentes paa Byraadets Kontor.

Besvarelser, forsynede med et Motto eller Mærke og ledsagede af forseglede, paa samme Maade beteg­nede Konvolutter, der indeholde den konkurrerendes Navn og Adresse, indsendes senest den 1ste Febr. 1902 til Aarhus Byraads Kontor.

De indsendte Projekter bedømmes af Byraadet eller en af dette udnævnt Komité, der raadfører sig med 2 Arkitekter — eventuelt valgte af Arkitektforeningen.«

435 — 1901. E t af Brolægningsudvalget udarbejdet Forslag til Instruks for Kommunens Yejmænd godkendtes med enkelte Æ ndringer af Byraadet.

Instruksen findes aftrykt i Tillægget.

463 — 1901. E fter Indstilling af vedkommende Ud­valg blev et Andragende om dansk Indfødsret fra Sømsmed August Andreason paategnet Byraadets Anbefaling.

466 — 1901. I Anledning af, at et herværende Gas- og Vandmesterfirma for Udførelsen af et Gasindlæg i en af Kommunens Bygninger havde beregnet sig uforholds­mæssig høje Priser, blev Gasværksudvalget og Vandværks­udvalget anmodede om at tage under Overvejelse, om der ikke vilde være Anledning til at træffe Forholdsregler imod Saadanne overdrevne Fordringer fra Gas- og Vandmestrene,

eventuelt ved Fastsættelse af en Priskurant for de af disse udførte Arbejder.

467 — 1901. E fter Indstilling af Brolægningsudvalget antoges følgende ved Licitation indkomne Tilbud paa Bro­lægningsarbejder og Leverancer i det kommende Aar:

1. Brolægning efter Rendegravninger: Brolægger R . Sø­rensen.

2. Levering af Brosten:650 Q -Favne I Sort Sten: J. E. <£■ S. C. Johansen for

23 Kr. 10 Øre pr. □ -F av n ;300 □ -F avne I I Sort Sten: Thronell i Halmstad for

14 Kr. 40 Øre pr. □ -F avn .3. Levering af K antsten:

1000 løb. Al. I Sort Kantsten og 200 lob. Al. I I Sort: Sejlmager N . C. Feddersen for henholdsvis 1 Kr. 90 Øre og 1 Kr. 65 Øre pr. løb. Al.

4. Søsten: J . B. Petersen m. fl. for 33 Kr. 50 Øre pr. Kubikfavn.

463 — 1901. E fter samme Udvalgs Indstilling antoges et fra Tømrermester P. Frederiksen fremkommet Licitations­bud paa Lægning a f 330 Fod dykket Kloakledning i S tran­den ud for »Louisenhøj« for 2900 Kr.

471 — 1901. Følgende Indstilling fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse tiltraadtes a f Byraadet:

>Da der nu atter har meldt sig Købere til en Del af det Areal ved Heibergsgades Forlængelse, som det er Byraadet magtpaaliggende at faa bebygget paa en særlig tiltalende Maade, vil Udvalget foreslaa, at det, for at kunne tilvejebringe en saadan Bebyggelse, be­myndigedes til at henvende sig til en A rkitekt om Ud­arbejdelsen a f en samlet P lan for Arealets Bebyggelse, der da vil være at forelægge Byraadet til Godkendelse. Arkitektens Honorar skulde da betales a f de eventuelle Købere, der ved Handelens Afslutning forpligtes til at henvende sig til den paagældende A rk itek t for at faa

Bygningstegning udført overensstemmende med Ud­kastet. «

481 — 1901. E fter samme Udvalgs Forslag vedtoges det at benævne Vejen i Forlængelse af Jægergaardsvej forbi det offentlige Slagtehus: »Jægergaardsvej« og Vejen herfra mellem Gasværkets Grund og Havet indtil Havnen: >Havnevej«. Ligeledes vedtoges det at forandre Navnet for » Jyllandsgade« til »Hans Broges Gade«.

Formanden meddelte, at han til December Termin paa Byraadets Vegne havde udfærdiget Skøder paa efternævnte Ejendomme:

den 7de Decbr. til Murermester 8. Rasmussen, paa Matr.-Nr. 735h af Bygr. f. Marsel. a f H artkorn IV2 A lb.; Udstykn. af 19de Oktbr. 1900 (Kontr. Nr. 92).

» 18de Decbr. til Tømrermester H. C. Pedersen paa Matr.- Nr. 735g ibd. a f H artkorn 1 Alb.; Udst. 19de Oktbr. 1900 (Kontr. Nr. 93).

» 7de Decbr. Tømrer P. C. Poulsen paa Matr. Nr. 802 b ibd. a f Hartk. 1 Alb.; Udst. I l t e Jan. 1901 (Kontr. Nr. 94).

» 7de Decbr. til Murer Marius Andersen paa Matr.-Nr.801 i ibd. af Hartk. 3/* Alb.; Udst. I l t e Januar 1901 (Kontr. Nr. 97).

» 7de Decbr. til Snedkermester P. Pedersen paa Matr.-Nr. 801 g ibd. af Hartk. 1 Alb.; Udst. 1.1te Januar 1901 (Kontr. Nr. 99).

» 14de Decbr. til Tømrermester O. Nielsen og MurermesterR . Hviid paa Matr.-Nr. 735 i ibd. a f Hartk. 2 Alb.;Udst. 19de Oktbr. 1900 (Kontr. Nr. 102).

» 10de Decbr. til Murer Jacob Pedersen og Tømrer SørenNidsen paa Matr.-Nr. 742 c ibd. a f Hartk. 1 Alb.; Udst.22de Marts 1901 (Kontr. Nr. 103).

» 29de Novbr. til Entreprenørerne Chr. Andreasen og A.Jensen paa Matr.-Nr. 802 c ibd. af H artk. Va Alb.; Udst.31te Maj 1901 (Kontr. Nr. 104).

» 29de Novbr. til Tømrermester H. Pedersen paa Matr.-Nr.

734 b ibd. a f Hartk. 7* Alb.; Udst. 4de Juni 1901 (Kontr. Nr. 105).

den 7de Decbr. til P. G. Pedersen paa Matr.-Nr. 734 c ibd. a f Hartk. 7s Alb.; Udst. 4de Juni 1901 (Kontr. Nr. 106).

» 12te Decbr. til Murermester J. Hviid paa Matr.-Nr. 338 cibd. af Hartk. 1 Alb.; Udst. 31te Maj 1901 (Kontr. Nr. 107).

» 9de Decbr. til Murermester M. B. 8. Thomsenpaa Matr.-Nr. 2128 af Bygr.

» 9de Decbr. til Murermester A. Thomsen paa Matr.-Nr. 2129 ibd.

» 9de Decbr. til Enkefru E. Thomsen paa Matr.-Nr. 2130 ibd.

» 9de Decbr. til Gæstgiver Winther Eriksen paa Matr.-Nr. 2131 ibd.

» 9de Decbr. til Snedkermester P. K. Petersen paa Matr.-Nr. 2132 ibd.

» 3de Decbr. til Købmand J . D. Rasmussen paa Matr.-Nr. 2133 ibd.

» 26de Oktober til Murermestrene Chr. Daugbjerg og L . Rasmussen paa Matr.-Nr. 1780 p af B ygr. af Hartk. 172 Alb.; Udstykn. af 13de Juli 1900 (1140 Q-Al. å 6 Kr., Kontr. Nr. 81).

» 18de Decbr. til Murermester Rasm. Petersen paa Matr.- Nr. 1780o ibd. a f Hartk. 1 Alb.; U dstykn. af 13de Juli 1900 (771 D-Al. å 672 Kr., Kontr. Nr. 81).

© <DS &DCq g

. ©

_ 4 © * t—i

S S . PQ

s<DO-4-=<V ftXJ1