TRIATLON magasinet 3/2014

Nr. 3 – november 2014

TRIATLON UDEN HØJRE ARM.

KAN DU DET?Læs om at dyrke triatlon

med et handicap

DU SKAL CRAWLE, FØR DU KAN SVØMME De bedste tips til fokuspunkter i din svømmetræning

’JEG KRAVLEDE GRÆDENDE

RUNDT. MEN JEG VILLE

BARE GÅ IGEN’Stort og ærligt interview

med Camilla Pedersen

Stor test af hometrainers og multisportsure, interview med kometen Cecilie Mathorne om Kona, gribende raceberetning fra

IRONMAN Mallorca, guide til foamroller og meget andet.

Læs også

TRIATLON magasinetHolger Danskes Vej 106 A

2000 FrederiksbergTlf.: 50426247

WEB // triatlonmag.dk MAIL //

FACEBOOK // facebook.com/triatlonmagasinet INSTAGRAM //

CHEFREDAKTØR // Mia L. Rasmussen // ANNONCERING // Morten Bentzen //

LAYOUT // Bendixen Design Studio // KORREKTUR // Susanne Hemdorff

FOTO // Jakob Kjeldsen // jakobkjeldsen.dk Lars Krogsgaard // larskrogsgaard.dk og

Oliver Grenaa // olivergrenaa.com

Ønsker du at bidrage til magasinet med redaktionelt indhold, billeder eller lignende,

så send en mail til os på .

TRIATLON magasinet udvider konstant vores portefølje af spændende samarbejder,

og vi hører meget gerne fra dig.

FORSIDEFOTO // Lars Krogsgaard // larskrogsgaard.dk

Vi tager forbehold for trykfejl. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Vi påtager os intet ansvar for manuskripter, fotografier og lignende, som indsendes uopfordret.

En KÆMPE tak for råd, inspiration, udviklende sparring, nysgerrighed og opmuntring til alle jer,

som har været med til at skabe dette magasin. TAK.

33/2014 TRIATLON magasinet

FORSIDEN

FOTOLARS KROGSGAARD

INDHOLD 3/2014

4 Leder

6 I mudder til halsen

14 Rul dig fri for skader

18 Rul dig hjemme i stuen

20 Stort interview med Camilla Pedersen

26 Opbevar din cykel korrekt

27 Hæng din cykel op

28 Find det rigtige multisportsur

38 Crawlskolen

42 Test af hometrainers

52 Træn effektivt med brug af puls

56 Cecilie Mathorne om Kona

60 Spis grød til

66 Triatlon med store udfordringer

78 God søvn til en god restitution

80 Raceberetning fra Mallorca

90 Gear & Lir

92 Vores bedste tri-momenter

98 Her er min klub

66

656

28

20

OBS: Fra nu af er magasinet fyldt med aktive links, som bringer dig direkte til annon-cører og andre interessante sider

4 3/2014 TRIATLON magasinet

LEDER

NÅR LIVET UDFORDRER

MiaMia L. Rasmussen

Chefredaktør

jeres træningspas, hvis I også lige skal afsted på arbejde og måske nå at se jeres børn. Vi har valgt en sport, hvor vi skal holde tungen lige i munden. Men vi må for alt i verden ikke glemme, hvorfor vi gør det. Fordi det er sjovt. Også når det gør allermest ondt og er allermest udfordrende. Sådan er det også med TRIATLON magasinet. Der har været nogle udfordringer med dette tred-je nummer. Ting, der ikke helt faldt på plads, da de skulle gøre det. Produkter, der blev forsinket. Og samtidig er ambitionerne vokset og vokset, fordi vi gerne vil lave det absolut bedste til jer. Det lægger et vist pres. Skaber en udfordring. I dette nummer sætter vi derfor fokus på ud-fordringer. Vi taler med nogle af dem, som har udfordringer, de ikke lige overvinder, men al-ligevel laver de triatlon – med glæde og trods et fysisk handicap. Vi har et ærligt interview med verdensmesteren Camilla Pedersen, der over-vandt sit livs udfordring og nu bare gerne vil se fremad, og med kometen Cecilie Mathorne, som stadig bliver lige overrasket over, hvor god hun faktisk er. Og så kan I læse Maja Zaar Andersens gribende raceberetning fra IRONMAN Mallorca, hvor en uventet hændelse satte hendes mentale styrke på en alvorlig prøve. De har alle fyldt os med inspiration. Vi håber, det samme sker for jer. Rigtig god fornøjelse. Og nyd det nu.

enne leder har været lidt svær for mig at skrive. Jeg har vel haft det, man kalder en skrivebloke-ring. Hvad skyldes det? Jo, den

svære to’er kom jo på gaden. Smertefrit. Men nu skal vi sende den endnu sværere 3’er på gaden. Vi vil jo gerne forkæle jer. Gøre det godt. Og helst lidt bedre end sidst. På mange måder er det jo ikke anderledes med den sport, vi dyrker og elsker. Triatlon. Vi træner, sætter os nye mål, og selvom vi måske ikke vil være ved det, så er rigtig mange af os enormt tidsfokuserede. Fokuserede på vores præsta-tion. Det kan godt være, at en podieplads eller et Kona-slot ligger langt væk, men det handler konstant om at gøre det bedre og hurtigere. Nu er det off-season. Det er her, at formen skal holdes ved lige – eller bygges op. Men det er også nu, at det regner udenfor. Det begynder at være koldt. Og det er virkelig mørkt om mor-genen, hvor mange af jer er nødt til at lægge

http://issuu.com/action/openurl?url=http://www.pulsure.dk/shop/pulsure/gps%2fmultisport/garmin/garmin+forerunner+920xt+black%2fblue.html


http://issuu.com/action/openurl?url=http://www.pulsure.dk/shop/pulsure/gps%2fmultisport/garmin/garmin+forerunner+920xt+black%2fblue.html

I MUD D E R TI L H A L S E N

REPORTAGE

et styrtregner. Stierne er efterhånden fuldstændig opløste i mudder. Det ligner noget, som de fleste ville være blevet hjemmefra. Alligevel knokler over 30 personer sig gennem mudderet. På cykel. De ligner til forveksling landevejsryttere, der har forvildet sig ind i skoven. Og dermed er

blevet smurt ind i en ordentlig omgang mudder, der potentielt kan sætte vaskemaskinen på sit livs ud-fordring. Men de ser ikke fortvivlede ud. Tværtimod. For de er det helt rigtige sted – ude i Hareskoven nord for København for at køre cross.

Cross er ikke noget nyt fænomen, men det er på mange måder en lidt glemt sport i Danmark. Det går kort sagt ud på at køre ’cross-country’ i vinterhalvåret, det vil sige off road på stier, der ofte er mudrede, våde og fyldt med blade. Der bliver kørt på en kort rundstrækning på to-tre kilometer, hvor der både er plads til hurtige accelarationer og forhindringer, der kræver, at rytteren står af og bærer cyklen for at få den gennem eller over.

Savner du action i din vintertræning? Vil du gerne optimere din cykelform over vinte-ren uden kun at sidde i et svedigt spinninglokale eller på din hometrainer? Så er cross måske svaret? TEKST MIA L. RASMUSSEN FOTO LARS KROGSGAARD



Det at køre cross er nemlig så intensivt og hårdt, at du trods mange cykelkilometer i benene og sveddryppende timer på spinningcykel med garanti vil få din sag for på en crosscykel. Og netop det gør crosssporten til en genial sport for triatleter, som gerne vil superoptimere deres cykelform hen over vinteren.

HØJINTENS TRÆNINGTriatleter vil få en masse højintensitet ind i deres træning, og det skaber en god afveksling til de lange, seje træningspas. Selvfølgelig er det også muligt at træne højintenst i spinninglokalet eller på hometraineren, men det kan også blive lidt kedeligt.

Det er triatleten Anders Rørbæk helt enig i:- Jeg har aldrig været i bedre cykelform end nu, efter jeg er begyndt at køre cross. Det er helt vildt. Jeg har også lært at styre min cykel meget bedre, forklarer han. Det skyldes blandt andet, at der i cross bliver drejet meget i løbet af et sving. Og er du i forvejen lidt nervøs for at dreje med fart på på landevejen, så kan det på sigt skabe en tryghed for dig. Herudover kom-mer cyklen ud i ekstreme forhold; Mudder, stier fyldt med blade, vandpytter, bakker, trærødder etc., som alt sammen er med til at skabe en god føling på og med cyklen. Noget, du med stor lethed kan tage med dig ud på landevejen. Ikke mindst er du garanteret at komme i dit livs cykelform, forudsat at du træner. Naturligvis.

ALLE NIVEAUER KAN VÆRE MEDSporten var større i 90’erne, men den er igen begyndt at bane sig vej ind i danskernes hjerter – med flere og flere triatleter på pedalerne. Det fortæller eksperten Jacob Lindsel, da TRIAT-LON magasinet besøger ham i cykelbutikken Soigneur på Østerbro i København, der har spe-ciale i salg af crosscykler. Bare fra sidste år har Soigneur fordoblet antal-let af deltagere på deres åbne cykeltræninger, der ligger hver søndag hele vinterhalvåret. Og til cup’en, der blev afholdt for et par uger siden, var der 165 tilmeldte, hvilket er en tredobling i forhold til sidste år.

Ud over at være hårdt og udfordrende er cross også sjovt og meget publikumsvenligt. Og så kan alle niveauer køre sammen, uden at nogen bliver tabt. - Alle kan være med. Og alle vil blive overrask-ede over, hvor hårdt det er, forklarer Jacob Lind-sel, der især gerne vil have flere kvinder med på cyklen. - Vi oplever en stigning i antallet af mænd, men kvinderne holder sig lidt væk. Det er synd, for de kan sagtens være med. Ingen bliver tabt bagi, når vi kører, og vi slutter altid samtidig. Mange siger: Kører I kun en time? Jeg siger: ’Ja, vi kører en HEL time’, siger Jacob Lindsel og forklarer, at de fleste vil have lyst til at stå af cyklen efter en halv time, første gang de kører cross,.


En crosscykel ligner til forveksling en racer. Du kan dog ikke tage din almindelige racer og opgradere den, idet der sidder nogle tykkere og grov-ere hjul på crosscyklen, som kræver en anden type bremser, Cantilever. Herudover har flere og flere produ-center ladet sig inspirere af brem-serne på en mountainbike og laver således cykler med skivebremser. På en crosscykel sidder du desuden lidt højere og længere tilbage. Og skal du have en ok model, koster det fra 10.000 kroner og op. Men så kan du naturligvis bruge dit almindelige cykeltøj, hjelm og mountainbikesko (eller andre cykelsko, der kan tåle en ordentlig gang mudder).


Jeg startede med at køre cross sidste efterår. Jeg har kørt lande-vejscykling i seks år, og jeg savnede et alternativ til spinning i vinterhalvåret. Min lokale cykelpusher, Soigneur, foreslog mig en crosscykel. Efter første tur i mudderet var jeg hooked. Hele sidste vinter kørte jeg hver søndag og en-to gange om ugen efter arbejde. Og det er en magisk oplevelse at køre rundt i af-tenmørket til lydene i Dyrehavens natteliv, skovbunden under cyklen og ens eget åndedræt. Helt meditativt. Cross kræver stor koncentration og tilstedeværelse og kan stille alle andre tanker på pause. Og så er det jo en leg at cykle rundt i mudder og sne. Teknisk set er cross mere krævende, og det tvinger mig til at bruge balance og coremuskulatur mere bevidst, hvilket også er en styrke på landevejscyklen. Det værste er helt klart al den rengøring. Det tager en times tid at få vasket mudder af både en selv og cyklen.

Camilla Schüt t Petersen

’Derfor dyrker v i cross’


Jeg har dyrket cross i cirka et år. Mit firma Lapio har lavet tids-tagning ved mange løb sidste år, og jeg var selv ude at hjælpe til ved blandt DCU (Dansk Cykel Union) og Soigneur CX løb. Det så sjovt og hårdt ud, og så måtte jeg prøve det. Jeg købte en billig crosscykel og blev meget hurtigt fanget af det. Det bedste ved cross er, at jeg aldrig har været i bedre form end nu. Der er et konstant fysisk pres, og det er virkelig noget, jeg får gavn af. Herudover giver det en fantastisk cykelteknik, og træningen er utrolig god som højintens træning. Vi træner kort og meget hårdt, og bagefter flyver jeg på en sky af en-dorfiner. Samtidig er det en meget social sport. Vi kører på en kort rundstrækning, og alle er færdige efter en time. Jeg bruger cross til at komme i bedre form til mine triatlonløb, men nu vil jeg også gerne træne cross for at blive bedre til cross. Det er fedt at se, at træningen virker, og at jeg rykker op i ranglisterne til løbene.

Anders Rørbæk


Jacob L indselJeg har dyrket cross on and off siden 1999, og det er min primære sport, da det er den del af cyklingen, jeg elsker mest, og som giver teknik og overskud på landevejen. Jeg blev bidt af cross, fordi den giver mig et godt miks af, hvad jeg ellers ville få på landevejen og mountainbike. Jeg var blevet træt af den noget tungere og langsomme mountainbike, men savnede det ved terrænet, som landevejen ikke giver. Det bedste ved cross er klart, når det er overstået. Ej, det er klart de dage, hvor alt fungerer, og hvor jeg er et med cyklen, og smerten i benene er en følgesvend frem for en modstander. Det værste er, når det er koldt, og jeg ikke kan mærke mine fingre og tæer.

Læs mere om cross her

http://ny.cyklingdanmark.dk/index.php?id=199


http://www.ledlenser.dk/seo.html


TRÆNING

Er du ikke så god til at få strakt ud efter træning? Eller kunne du godt tænke dig en alternativ form for opvarmning inden

løbeturen? Så er det en god ide at investere i en foamroller. Når du ruller kroppen på en foamroller, forøger du blodcirkulationen tre gange. Derfor kan du bruge den som

opvarmning. Og samtidig virker den lige så godt som en god gang udstrækning, og den føles som en dyb massage. Med regelmæssig brug af en foamroller kan du således

holde skaderne væk. TRIATLON magasinet har fået træningseksperten Frida Hallqvist til at guide dig i en række simple øvelser på rullen.

LÆGGE

Placer rullen under dine lægge, og rul frem og tilbage. Du kan enten sidde nede på

gulvet på numsen eller løfte kroppen op på strakte arme. Du kan dreje dine lægge fra

yderside til inderside for at komme rundt om hele underbenet. Hvis du vil have mere tryk

på, så kryds et ben over det andet.

BALDERNE

Læg det ene ben over dit knæ, og pres den ene balde ned i rullen og løft den anden. Lav

små cirkler rundt på de ømme punkter på balden. Jo mere vægt du lægger på balden, jo

hårdere bliver det. Skift til den anden side.

RUL D I G FR I FOR SKADER

2

1

FORSIDE LÅR

Læg dig i planken på rullen, og rul fra hoften til dine knæ. Du kan rotere dine ben lidt indad og udad for at få fat i hele låret.

YDERSIDE LÅR

Læg dig på siden på låret, og bøj det øver-ste ben foran rullen. Rul fra hofte til knæ på ydersiden af dit lår. Hvis du kan klare det, så stræk begge ben op på rullen, så bliver

det hårdere. Skift til det andet ben.

SKULDER- OG RYGSTRÆK

Placer rullen under dine underarme, og rul frem og tilbage fra albue til håndled. Samtidig løfter du

numsen op, så du strækker din ryg igennem.


3

4

5


RYGSTRÆK

Placer rullen under dine skulderblade, og bøj bagud over over rullen. Føl, at du træk-ker i den øverste del af ryggen og åbner op i brystet. Træk vejret stille og roligt, og lav små rullende bevægelser frem og tilbage.

LÆNDEN

Placer rullen i lænden, og balancer på den. Rund din ryg så meget som muligt og hold fat i dine ben. Rul med små bevægel-

ser over lænden og den nederste del af ryggen. Spænd op i dine mavemuskler.

STRÆK SKULDER OG BRYST

Læg dig, så rullen ligger langs din rygsøjle. Stræk dine arme op imod loftet, og spænd op i dine mavemuskler. Pust ud, og stræk dine arme bagud uden at løfte din ryg og lænd fra rullen. Gentag denne bevægelse nogle gange.

Find Frida Hallqvist på www.fridahallqvist.com

40% MINDRE TRÆNINGGAV 1,5 TIMES

FORBEDRING PÅIRONMAN!*

-Best training ever-

“Som triatlet er THORAXTRAINER enormt e�ektiv, hvis man har et

tidspresset program. Den rammer alle muskler i kroppen -

man får det hele: styrke, core og cardio på samme tid”

Martin Lawaetz, triathlet

”THORAXTRAINER er rigtig god som basistræning til alle

tre discipliner.Efter få gange mærkede jeg stor

fremgang i svømning, og jeg føler mig mere stabil i løb.”

Martin Jensen, triathlet

Ring på 5127 3436 for at høre hvordan DU kommer i gang med ThoraxTrainer!

WWW.THORAXTRAINER.COM

THORAXTRAINER APS | MADE IN DENMARK | +45 51 27 34 36 | [email protected]

* baseret på projekt med 5 triatleter som gennemsnitligt forbedrede sig på Ironman KBH fra 11 t 20 min i 2012 til 9 t 50 min i 2013

6

7

8a 8b

http://www.thoraxtrainer.com


40% MINDRE TRÆNINGGAV 1,5 TIMES

FORBEDRING PÅIRONMAN!*

-Best training ever-

“Som triatlet er THORAXTRAINER enormt e�ektiv, hvis man har et

tidspresset program. Den rammer alle muskler i kroppen -

man får det hele: styrke, core og cardio på samme tid”

Martin Lawaetz, triathlet

”THORAXTRAINER er rigtig god som basistræning til alle

tre discipliner.Efter få gange mærkede jeg stor

fremgang i svømning, og jeg føler mig mere stabil i løb.”

Martin Jensen, triathlet

Ring på 5127 3436 for at høre hvordan DU kommer i gang med ThoraxTrainer!

WWW.THORAXTRAINER.COM

THORAXTRAINER APS | MADE IN DENMARK | +45 51 27 34 36 | [email protected]

* baseret på projekt med 5 triatleter som gennemsnitligt forbedrede sig på Ironman KBH fra 11 t 20 min i 2012 til 9 t 50 min i 2013

http://www.thoraxtrainer.com


De fleste motionscentre giver dig mulighed for at bruge en foamroller i forbindelse med træningen. Men hvorfor ikke selv investere i noget, du kan bruge hjemme på stuegulvet, lige når det passer dig. TRIATLON magasinet

har testet nogle forskellige muligheder for at blive rullet.

RUL D I G HJEMME I STUEN

4 // Vil du udfordre dig selv og dine muskler lidt mere på foam-rolleren – og komme helt i dybden. Så prøb Rum-ble Rolleren, som er verdens eneste dybdemasserende rulle. Vi har testet den her på redaktionen, og den er hård, men fantastisk. Vi kan virkelig mærke, hvordan de forskellige triggerpunkter bliver også aktiveret, hvilket hjælper med at genoprette fleksibilitet og bringe hurtig lindring muskelsmerter. // Pris 399 kroner.

1 // BlackRoll masserer i dybden og tager fat i musklerne og bindevævet. Bolden er genial til at arbejde i dybden og kan bruges alle steder på kroppen – især på balderne. Bolden skal ikke bruges direkte på knoglerne, men altid oven på musklerne. Bolden er god til at arbejde med dit bindevæv, som er ekstremt vigtigt for alle dine bevægelser og dine musklers og leds sundhed og rehabilitering efter en skade – og så er vævet vigtigste faktor for, at kroppens muskler kan arbejde sammen, som en stor elastisk enhed. // Pris 79 kroner.

3 // Fodtræningskittet er absolut genialt, synes vi. Posen er fyldt med bolde og andre redskaber, som du kan træne fødderne med, og bare det at rulle fødderne på bolden efter en god omgang træning skaber øjeblikkelig lindring. Posen er også en genial gaveide til alle – også dem, der ikke træner. At træne fødderne er nemlig med til at skabe en god, sund kropsholdning. // Pris 129 kroner.

2 // Denne foam-roller er kun 30 centimeter lang, og den passer perfekt til diverse mobiliseringsøvelser og til mas-sage af kroppen. Rullen fås i forskellige størrelser og hårdheder, alt efter hvor hårdt/behageligt det skal være, når du træner. // Pris fra 129 kroner.

Alle produkter kan købes hos www.denintelligentekrop.dk

WWW.CEPSPORT.DK

FØLG OS PÅ FACEBOOK: CEP DANMARK-OG FORTÆL DIN HISTORIE I VORES GRUPPE: WHATS IN IT FOR YOU?

3

4

21

http://www.cepsport.dk

193/2014 TRIATLON magasinetWWW.CEPSPORT.DK

FØLG OS PÅ FACEBOOK: CEP DANMARK-OG FORTÆL DIN HISTORIE I VORES GRUPPE: WHATS IN IT FOR YOU?

http://www.cepsport.dk


’JEG KUNNE IKKE ENDE I EN KØRESTOL’

INTERVIEW

Camilla Pedersen om kampen tilbage


slutningen af august 2013 var der meget få i den brede danske befolkning, som vidste, hvem Camilla Pedersen var. Og det til trods for, at triatleten fra Esbjerg på ganske få år

havde markeret sig stærkt i den internationale triatlonverden og havde hevet EM-sejre hjem i både halv og hel ironman. Det ændrede sig bogstavelig talt med et slag d. 3. september, hvor en uskyldig træningstur med klubkammeraterne fra den lokale triatlonklub i Esbjerg endte så tragisk, at Camilla Pedersen først vågnede op efter at have svævet mellem liv og død i koma i 19 dage.

Under cykelturen var en gruppe børn på vej ud på vejbanen. Den første cykel lavede en undvi-gemanøvre, som Camilla Pedersen så alt for sent. Hun styrtede, pådrog sig et kraniebrud og kritiske blødninger omkring hjernen og brækkede både skulder og kraveben. - Før ulykken vidste ingen, hvem jeg var. Jeg havde lige vundet EM i både halv og hel iron-man, men jeg kunne stadig gå på gaden uden at blive genkendt, fortæller Camilla Pedersen, som derfor fik lidt af et chok, da hun vågnede op fra koma.

Resten af livet i kørestol- Jeg måtte ikke se på en skærm, så jeg kunne hverken gå på min computer eller telefon. Jeg spurgte min bror, om der var nogen ud over fami-lien, som vidste, at jeg var styrtet på cyklen. Så

begyndte han at fortælle om alle de aviser, der havde skrevet om mig. Det var helt vildt. Jeg var ret meget i chok over det. Da jeg vandt EM, var der en lille bitte notits i JyskeVestkysten. Nu var jeg nærmest overalt, fortæller Camilla Pedersen.

På hospitalet fik hun at vide, at hun sandsyn-ligvis aldrig ville komme til at gå igen og skulle leve resten af sit liv i en kørestol. Glæden skulle findes i, at hendes gode form var skyld i, at hun overhovedet havde overlevet det voldsomme styrt. Og det kan godt være, at der skal en vis portion styrke og fightervilje til at vinde et EM. Men jernviljen viste sig for alvor, da Camillas ab-solut vigtigste race tog sin start lige dér, den dag på hospitalet.

- Jeg lå lige på grænsen mellem liv og død, og jeg fik at vide, at det var et kæmpe plus, at min krop har været vant til at blive presset til græns-en. Derefter var det vigtigste, at jeg kom op at stå på mine ben igen. Om jeg så skulle bruge de næste to år på at kravle rundt, så skulle jeg bare op og gå, forklarer Camilla og fortsætter:

- Min familie skulle ikke se, hvor hårdt jeg kæm-pede. De havde allerede lidt nok, mens jeg kæmpede for mit liv i komaen. Hver gang de var væk, og jeg var alene på stuen, så væltede jeg ud af sengen, forsøgte at rejse mig, faldt, op igen og sådan fortsatte det. Jeg kravlede rundt og græd, men jeg skulle op og stå. Det var en hård kamp,

Triatleten Camilla Pedersen, 31, blev med et danmarkskendt, da hun styrtede på cyklen og endte i koma. Blot et år efter ulykken kunne hun hæve pokalen og kalde sig verdens-mester. Læs her om Camillas vej tilbage fra hospitalssengen til triatlon.

FOTO JESPER GRONNEMARK /RED BULL CONTENT POOL OG JANNI MØLLER THOMSEN

JEG KRAVL EDE RUNDT OG GRÆD , MEN JEG SKUL L E OP OG STÅ . DET VAR E N H ÅRD K AMP.


men jeg ville tilbage og bruge min krop. Være aktiv. Dengang tænkte jeg ikke, at jeg skulle tilbage til triatlon, det var for stort et mål, men jeg kunne bare ikke sidde i kørestol resten af mit liv, fortæller hun.

Nye målPå benene kom Camilla Pedersen igen. Og hun satte sig hele tiden nye, små mål, der var realis-tiske. Først skulle hun stå, så gå og så sidde på en almindelig cykel, hvor hun cyklede en tur i skoven med en sygeplejerske. Derefter tog turen tilbage til den Camilla, hun var før ulykken, lang-somt fart.

- Jeg har altid været lidt en strid pige, og når nogen siger: ’Det må du ikke, det kan du ikke’, tænker jeg, at det skal ingen sige. Selvfølgelig er det også vigtigt at være realistisk, men du kan meget mere, end du selv tror, hvis du bliver ved med at kæmpe. Jeg har haft rigtig mange tudeture og rigtig mange neg-ative tanker. Ingen skulle se, hvor hårdt det var for mig, for-

tæller Camilla Pedersen, der lige siden hun var en lille pige har været meget aktiv. Når de andre piger sad på værelset og sladrede, så kravlede Camilla rundt i træerne sammen med drengene. Derfor var der heller ikke langt fra tanke til hand-ling, da hun som spinning- og fitnessinstruktør blev spurgt af Rasmus Henning, om ikke hun ville være med til udtagelsen til et ungdoms-talenthold i triatlon tilbage i 2009. Hun takkede ja, og siden da har hendes form og talent bare udviklet sig og er blevet stærkere og stærkere. De seneste år har hun vundet eller placeret sig helt i



toppen i stort set alle races, hun har været i nær-heden af. Det betød da også, at da ulykken indtraf i september 2013, var der kun ganske kort tid til, at hun i oktober skulle debutere ved verdens-mesterskaberne på Hawaii. Den drøm gik altså ikke i opfyldelse. For at kva-lificere sig som professionel til Kona på Hawaii, skal der over en sæson indsamles et antal point. Og de point blev nulstillet, da Camilla ikke havde mulighed for at deltage. Samtidig havde hun hel-ler ikke – uanset hvor hurtigt hun kom på benene igen – mulighed for at kvalificere sig til 2014, da genoptræningen tog en stor bid af sæsonen.

Svært at tale med fremmedeFor genoptrænet blev hun. Også til lægernes store overraskelse. Allerede i januar 2014 be-gyndte hun at træne igen. Ikke så hårdt og længe, som hun var vant til, men bare det at gå fra at skulle sidde i kørestol til at kunne løbe en tur var et rent mirakel. Hun havde mistet 50 % af knoglevævet, havde knogleskader i hele kroppen og måtte således starte op med fem minutters løb, fem minutters cross og så bygge det op derfra.

- Min krop kendte det jo. Det var så normalt for den at være i bevægelse, så det var det eneste rigtige. Mit hoved derimod havde det lidt svært, og jeg kan stadig mærke, at der er nogle mén. Jeg blev og bliver hurtigere træt. Jeg er normalt et meget socialt menneske, men det kan være meget anstrengende for mig at skulle forholde mig til alle mulige fremmede mennesker, fortæller Camilla Pedersen og fortsætter: - På en af mine første, længere cykelture havde jeg været ude at cykle i tre timer, da jeg blev ringet op af en journalist. Det ødelagde mig fuld-stændig. Jeg havde lige nydt tre timer på cyklen, og så sad jeg der i grøftekanten og tudede, fordi jeg ikke kunne overskue at tale med et fremmed menneske.

Men selvom styrken i kroppen blev genvundet, kunne Camilla mærke, at det haltede noget med svømningen. Hun havde svært ved at ligge van-dret i vandet og blev hurtigt træt og ør i hovedet. Hun var nødt til at træne alene og ikke sammen med sine klubkammerater, som hun plejede, fordi det normale 50 meter bassin blev lavet om til 25 meter under træningen, og de mange vend-inger var ubehagelige. Derfor måtte hun hele vin-teren igennem træne alene tidligt om morgenen.

- Det bliver langsomt bedre, men jeg kan stadig mærke, at hovedet værker lidt. Det tager også to år for hjernen om at reparere de skader, der op-stod ved ulykken, forklarer Camilla Pedersen.


Tilbage som verdensmesterD. 26. april kørte Camilla Pedersen sit første race efter ulykken. Det var 70.3 (halv ironman, red.) på Fuerteventura. Og hun vandt.

- Det var superfedt. Det var en af de sejre, der gjorde, at jeg kom tilbage til det, jeg elsker. Der var en fotograf på ruten, der spurgte: ’Why the fuck do you keep smiling?’. Og ja, det var måske mærkeligt, for selvfølgelig var det hårdt. Men det var også det absolut fedeste, fortæller Camilla Pedersen.

Og siden da har sejrene bare stået i kø. I maj vandt hun 70.3 i Barcelona, i juni 70.3 i Italien,

DM og 70.3 i Århus. Og så nuppede hun da også lige verdensmesterskabet i langdistance i Kina i september. Blot et år efter ulykken. Deref-ter var det tid til en velfortjent ferie og et smut til Hawaii for at heppe på deltagerne dér.

- Mit mål er helt klart at kvalificere mig til Hawaii næste år. Jeg siger ikke, at jeg vinder VM, men det er helt klart et mål. Jeg har stadig mange ting at lære, men hvis bare jeg kan komme i top ti der, vil jeg være stolt, fortæller Camilla Pedersen.

De fleste af os har nok vores dyre cykler stående inden for. Og især her over vinteren kommer de måske ikke så meget ud. Vi har bedt cykeleks-perten, Tore Winther Gjersten fra Copenhagen Bikefit, om at at komme med et par gode råd til bedste opbevaring af din cykel off-season.

OPBEVAR DIN CYKEL KORREKT

GUIDE

• Rensogvaskcyklen,oghuskatsmørekædenigen,dadenellersvilruste.• Tagluftudafslangerne,sådækkeneikkestårpustetop,udendebliverbrugt.• Deternu,duhargodtidtilatfåskiftetdeting,dererblevetslidt.• Tjekkæde,kassetteogklingerforslid.Erdernogletænderpåkassetten,der ermarkantmereslidtendandre?Kignøjepådetandhjul/geardubenytter mestogsammenlignmeddem,dusjældentkøreri.• Tjekkablerforslid.Kørergearogbremserproblemfrit?Erdebegyndtat hænge?Erkabelyderstrømpenintakthelevejen?• Skiftnedpådetmindstetandhjulbagpåogdenlilleklingeforan,såfor-og bagskifterstårudenspænding.• Dækevt.cyklenovermedetlagenogsefremtilnæstesæson.


http://www.copenhagenbikefit.dk


1 // DEN BILLIGECykelophængeren her er billig og ganske diskret på væggen og passer til de fleste cykler, hvor du hænger cyklen op i pedalen. Vores eneste bekymring er, at metallet kan risikere at ridse cyklen, så der skulle nok lidt ekstra beskyttelse til. Men en fin løsning til den prisbevidste. Pris 59 kroner. Kan købes her

2 // DEN PRAKTISKE Dette ophæng er rigtig godt til prisen. Det er robust, lavet i stål og lakeret sort. Og så er der en praktisk gummicoating, som hindrer, at cyklen bliver ridset. Beslaget kan desuden vippes op, når cyklen ikke er i brug. Pris 99 kroner. Kan købes her

3 // DEN DYRENok er det den lidt dyrere løsning, men også vores favorit. Ophænget er stilrent og fåes i et væld af farver. Og så er det lavet i genbrugsplastik. Du hænger cyklen op i overrøret og inde i holderen er et hulrum til diverse udstyr og tilbehør. Pris 425 kroner. Kan købes her

HÆNG DIN CYKEL OPUanset hvor megen plads, du har, kan det være rart at få cyklen op at hænge. TRIATLON magasinet har kigget nærmere på tre modelle i tre prisklasser.

3

2

1

http://www.cykelpartner.dk/vaegbeslag-til-at-haenge-en-cykel-op-paa_13600001.html

http://www.cykelpartner.dk/cykelophaeng-til-vaeg_13602400.html

http://www.cykelpartner.dk/cykelophaeng-cycloc-solo_CYCIUKXXX.html


FIND DET RIGTIGE MULTISPORTSURFor en triatlet er et multisportsur næsten uundværligt. Og det er en jungle at finde det rette. Vi har testet fire af de mere populære modeller, som alle rummer et væld af features. Vi har ladet fire helt almindelige triatleter med almindelige behov teste urene over to uger inden for de discipliner, som er relevante for triatleter. Vi har kigget på GPS, puls og andrerelevante målinger for triatleter.

Læs med fra side 30

GUIDE


https://buy.garmin.com/da-DK/DK/sport/lob-og-fitness/forerunner-920xt/prod137024.html


POLAR M400 1.699 KRONER


GPS: GPS’en er generelt hurtig til at fange signal, også i skyet vejr. Alt i alt en meget positiv oplevelse at kunne begynde med at løbe/cykle, så snart jeg er klar, i stedet for at vente på signal. Samtidig med testen, test-ede jeg med mit eget løbeur på det andet håndled, og det var meget langsommere til at fange signal.

Målinger:• Ureterfinttilsvømning,mendetunderstøtterikkepulsmålingundersvømning.Derburdevære enfunktion,dersættermålingpåpauser,nårmantrædervande,mendettekanklaresvedetenkelt tryk.Pulsmålerenfungererikkeundervand.HerskalmaninvestereiV800-modellen.• Underløbkanstyresystemetkrævelidttilvænningsomførstegangsbruger,menerfarnePolarbrug- erevilnemtkunnefinderundtimenuerne.Femknapperialtkangodtforvirrelidt,nårmanermidt itræningen,ogdetburdekunnegøresmeresimpelt.• Påcyklenvardermegetpræcisemålinger,somstemtefuldstændigoverensmedmincykelcomputer vedbådefartoggennemsnitshastighedetc.Modellenunderstøtterdogikkewattmåler,mener særdelesvelegnettilspinning.• PulsmålerenerlidtlangsommeretilatopdatereendV800-modellen,mendetersålidt,atdeter irrelevant.Pulsbæltetsidderrigtiggodtunderløb.Minussetvedpulsbælteterdoglukningen,som erenmetalhasp,derskalsiddeietstykkestof.Detgør,atbæltetnemtsnorsig,ogdenlukningbør kunnelavesmegetbedre.• Dalåsenkunharen’arm’,erpulsmålerensværatfåpå,nårmanhartravlt,ogientransitionvilden underingenomstændighederværeoptimalatståogbøvlemed.• Restitutionstiden,somuretforeslårefterendttræning,erensjovfeature,sommankanrespektere ellerej.Deteretgodttiptilatundgåovertræning.• Urethar24-timersaktivitetsmåling,dermålersøvn,forbrændingogskridt,hvilketersmarttilden, somgernevilbrugetidpådet.

Konklusion: Batteritiden på M400 er ikke imponerende, men vil dog kunne klare en fuld distance. Selve opladnings-tiden var heller ikke imponerende. Det kan alene ske med USB, så en adapter vedlagt i kassen, når man køber uret, ville være at foretrække. Uret er absolut dækkende for de flestes behov, og til ca. 1.300 kroner er det et fornuftigt køb. Det er dog ikke dækkende til statnørder, og til folk der kører med wattmålere, da det bærer tydeligt præg af at være et egentligt løbeur. Læs mere om uret her

http://www.polar.com/da/produkter/konditionsforbedring/loeb_multisport/m400


POLAR V800 3.699 KRONER


GPS: GPS’en er fremragende i denne model. Den fanger signal med det samme og det endda indendørs. Under tests tabte den ikke signalet på et eneste tidspunkt. Hertil kommer en indbygget højdemåler til dem, der cykeltræner i bjerge.

Målinger:• Uretindeholderenoverflodafmulighederforstatistikker(næstenformange),hvilketergodtfor statnørden,mengodtkanvirkelettereirriterendeundertræningen,nårmanegentligbaregerne vilsetid,pulsogfarteksempelvisogikkeviligennemethavafundermenuer.Undersvømning varderstoreproblemermedatholdepulsforbindelsentilmåleren.Under(indendørs-)svømning erpulsmålerensletogretubrugelig.Signaletvarmegetdårligt,oghvergangderblevvendt,gled målerennedadbrystetellersnoedesig,uansethvorstramtdenblevsat.Såtiltræningerden ubrugelig,menunderentridragtog/ellervåddragterjegsikkerpå,denvilværegod.• SometløbeurerdettilligefremragendebådemedpulsmålerogGPS.Denharalledenød- vendigestats,hvadendduharbrugforatmåledistance,puls,pace,kadence,skridtlængdeeller jumptestetc.• Påcykleneruretogsårigtiggodt.Mankananvendewattmålertiluret(blevikketestet,men mulighedenforeligger),oguretmålteifuldstændigoverensstemmelsemedmincykelcomputer bådemedhensyntilgennemsnitsfartogdistanceetc.Uretkanindstillestiltrecykler,såmankan skiftemellemsintri,racerogmountainbikeforeksempel.• Triatlonmulighedeniureterformidabel.Transitionmålesletvedetenkelttryk,ognårnæste disciplinbliverstartet,bliverderblottrykketengangmere,ogsåregnerdenselvud,hvadman laver.Multisportkanogsåanvendes,hvormankanprædefinere,hvadmanskaligennem,hvilket ersupertilduatlonsogandreformerformultisport.• Batteritideniureterrigtiggod,ogdeterhurtigtatladeop,sådervaringenproblemer.• DesværreerskærmendensammesompåM400-modellen.Tarvelig,farveløsogkedeligsamt dårligtbaggrundslys,påtrodsafatdeterglasforsideogikkeplastiksomM400-modellen.Veden topmodelforventermanendnumere,atskærmenerlækker,ogdeterdendesværrelangtfra.• Låsensiddergodtogernematfåaf.Desværreerdenbesværligatfåpå,dadenharendobbelt lås,somremmenskaligennem.Uretsiddersomstøbtnårdeterpå,mendadeterforstorttil atfåundervåddragten,erdetværdifuldtid,manskalfumlemeditransition.• Urethar24timersaktivitetsmåling,somkanværenyttigt,hvisduvilholdeøjemedsøvn, forbrændingetc.• Dukannemtoverføredinetræningsdatatildentilhørendeapppåtelefonen,såduikkeerafhængig afatsiddeforancomputerenforatanalyseredintræning.

Konklusion: Et fremragende triatlon ur, der varmt kan anbefales. Vil opfylde selv de mest stat-hungrende triatleters be-hov. Polar burde udvikle på deres pulsmåler og lave et ur, der kan måle puls uden måler om brystet men direkte fra håndleddet. Det vil perfektionere dette ur. Den eneste grund til det ikke får dem stjerner er, at låsen er klodset og svær at håndtere i transition. Læs mere om uret her

http://www.polar.com/da/produkter/maksimer_din_prestation/loeb_multisport/V800


SUUNTO AMBIT3 PEAK3.700 KRONER


GPS: GPS'en er fremragende. Uret fanger signal med det samme, selv indendørs, på ganske få sekunder og mis-ter det ikke på noget tidspunkt, uanset hvor jeg har trænet. Uret har også indbygget højde- og temperatur-måler, hvis man træner i mere ekstreme omgivelser end Frederiksberg Have.

Målinger: Dette ur kan nærmest alt og er virkelig et multisportsur, hvor du kan måle på nærmest alle former for sport, om du bestiger bjerge, står på ski, kører mountainbike eller træner indendørs. For en almindelig triatlet er det nok lidt overkill, men samtidig sjovt, hvis du ud over den almindelige træning udfordrer dig selv på anden vis. Som en sej feature kan du få dine Instagram- og Facebook-notifikationer m.fl. ind på telefonen, men det er samtidig også en lidt irriterende feature, hvis du som jeg gerne vil holde fokus i træningen. Uret synkroniserer supernemt med appen på telefonen via Bluetooth, hvor du med et enkelt snuptag kan analysere dine træningsdata.

• Somløbeurerdetfremragende.Deternemtatindstilletilintervalløbellerdistance,hvorduskal holdeenbestemtpulsellerpace.DetholdersomsagtGPS-signalet,menerogsåetvoldsomtur, hvisdu’bare’skalløbe,dadetliggeridenlidttungeende.Omvendtsidderdetrigtiggodtpå hånden,sådetgenererikkesomsådanunderløbet.• Uretfungererfremragendepåcyklen,hvadentenducyklerudeellerinde.Påcyklenerdet ligeledesmuligtatmålewattmedenekstraenhedviaBluetooth.GPSogfartmålerermeget nøjagtigogkansagtenserstatteenalmindeligcykelcomputer.• Jegtestedeuretindendørsipool,oghererdetmegetnemtatindstilleurettil25-eller50meter- bane,hvordetmålerheltnøjagtigt,tællerarmtagogpauserautomatisk,hvisdustårstilleetkort sekund.Samtidigkanuretmålepulsivandet,hvilketfungerer,mendetlykkedesmigdogikkeatfå pulsmålerentilatblivesiddendepåbrystet,uansethvorstramtjegspændtedet.Jegersikkerpå,at detvilfungerebedreiåbentvandundervåddragt.• Triatlon-funktionenerogsågod.Medetenkelttrykskifteruretmellemdisciplinerneogdineskift. Samtidigeruretmegethurtigtattageafogpåmedenfleksibelrem,dererhurtigatåbneoglukke.• Skærmentippertildenlidtkedeligeside,menersamtidigsåoverskuelig,atdetikketrækkerned. Forenikke-tekniknørderselvetafdemestavanceredepulsurepåmarkedetsåvanvittignemt atkommeigangmedogbrugefornuftigt,atdenkedeligeskærmfaktiskkunnebliverenfordeli overskuelighed.Ogdetermegetnemtatskiftemellemdemålinger,duønskeratse.• Uretfortællermigogså,hvormegetjegskalrestituereefterettræningspas,foratdeteroptimalt. Ogdeterdaenganskesjovogformangeanvendeligfeature.

Konklusion: Uret er virkelig lækkert. Absolut overkill til den almindelige triatlet, som sagtens kan nøjes med den noget billigere Sport-model, men så lækkert, at det ganske enkelt øger træningsglæden. Batteritiden er fuldstæn-dig uovertruffen. Vi testede uret over næsten en måned med daglige træningspas og uden på noget tid-spunkt at slukke det. Og det er endnu ikke løbet tør. Til næste model bør Suunto lave pulsmåling direkte på hånden, hvilket vil være en fordel til svømmetræningen. Læs mere om uret her

http://www.suunto.com/da-DK/Products/sports-watches/Suunto-Ambit3-Peak/Suunto-Ambit3-Peak-Black/


SUUNTO AMBIT3 SPORT3.000 KRONER

BEDSTE

køb


OBS:IdennetestvillevigernehavehaftmulighedforattesteGarmin920XT,sommange–inklusiveos–venterspændtpå.DethardogikkeværetmuligtforGarminDanmarkatlevereuretitideindendead-line.Såsnartvimodtageruret,vilvitestedetogannoncereadgangtiltestenpåvoresfacebookside her

GPS: GPS'en i dette ur er fremragende som på den noget dyrere Peak-model. Den fanger signalet lynhurtigt, så jeg ikke på noget tidspunkt skulle stå og vente.

Målinger: • Uretergodttilsvømningindendørs(harikkehaftmulighedforattestedetudendørs).Indstilling- ernekantilpassesgodt,såmanfårdeønskededatafrempådisplayet.Deterhidtildetbedste urtilsvømning,jegharprøvetidenneprisklasse.Dogkunnejeggodtønskemig,aturetkunne indstilles,såledesatdetautomatiskgårpåpause,nårjegstårstille,fordennefunktionhardet ikkeværetmuligtformigatfinde.• Iforholdtilløbhalteruretendelefterdeøvrigeure,jegharprøvet.Deterikkeintuitivtnoki forholdtilindstillingafvisningerpådisplayet.Samtidigharjegikkeformåetatfåindstilletdis- playetmedskræddersyetdata,såledesatjegkunnekombinerefart,tid,distanceogpulspå sammeskærmbillede.Dervilderforhurtigmangleetdatasætiforholdtilminpersonligetræning. Hvisdublotløbereftertidogdistanceeruretsupergodt.• Målingafcyklingfungerergodt.Derfangeshurtigtsignal.Deterletataflæseogkanletmonteres påcyklen.Detnødvendigefunktionerformigertilgængeligeiforholdtilataflæsefartogpuls. Samtidigerdetmuligtattilkoblewattmålerviabluetoothfunktionen,hvilketeretekstraplus.• Pulsmålerenfungereupåklageligtogharpåintettidspunktmistetsignal,hvilketjegtiltidergørpå mitnormalepulsur.Signaletmellemuretogpulsmålerenervirkeliggodt,ogderforkandetbruges tilmegetpræcispulstræning,dadatabliveropdateretlynhurtigt.• Iureterderendeciderettriatlonfunktion,somvirkersupergodt.Dengivermål/datapåalletre disciplinersamtpåskiftezonerne.• Uretholderøjemedensaktiviteter,nårmanikketrænerogjustererrestitutionstidderefter.En megetsjovfeature.• Dukannemtoverføredinetræningsdatatilappenpåtelefonen,hvorigennemduogsåkantilpasse uretoglavedineegnefunktioner.

Konklusion: Alt i alt er super godt ur – især til svøm og cykling. Et ekstra plus ved uret er den meget nøjagtige puls-registrering, hvilket gør det super velegnet til pulstræning. Designet er lækkert med en letaflæselig skærm. Uret er lidt svært at få af armen, da remmen binder uret godt til armen. Dog har det rigtig mange andre fordele, og når det sidder på hånden, sidder det godt og er meget let. Batteritiden på uret er over al for-ventning og holder virkelig længe. Læs mere om uret her

https://www.facebook.com/triatlonmagasinet

http://www.suunto.com/da-DK/Products/sports-watches/Suunto-Ambit3-Peak/Suunto-Ambit3-Peak-Black/


C R AW L SKO L E N

CRAWLSKOLEN

TEKST MARK VOGEL FOTO OLIVER GRENAA


Udgangspunktet i crawlskolen er, at du skal foku-sere på teknikøvelser, der vil bringe dig godt igennem svømmedelen, uden at der bliver for-brændt al for megen energi. Det paradoksale er, at svømmetiden stort set altid vil være bedre end ellers.- Det er et klassisk problem, at når du står der på strandkanten umiddelbart inden starten til racet, er du godt fyldt med energi. Træningen har været god, nedtrapningen er justeret godt, energidepoterne er fyldt op, og nu skal den bare have en over nakken. På svømmedelen kom-mer du så til at bruge meget energi i forhold til resultatet. Og det koster – specielt på den sidste fjerdedel af løbedistancen, forklarer Mark Vogel.Der er derfor en række parametre, som han vil anbefale, at du arbejder med for at skabe den optimale svømning. • Taglængde–længdenpådinecrawlarmtag, bådefremadogitrækketundervand.• Frekvens–hastigheden,hvormedarmtagene skaltilpassesvejrtrækningogønsket pulsniveau.• Watt–hvordygtigtdutrækkergennemvan detogfårflyttetsåmegetvandsommuligt.• Position–hvorgodduertilbådeatplacere digsåvandretivandetsommuligtogatfå stabilitetenicore,såduikkesvingerfor meget.• Vejrtrækning–atfådenneunderkontroler

alfaogomegaforatkontrollerepuls.• Benspark–hvormegetellerretterehvorlidt duskalbenyttebenene.

Det hele gennemgås ved enkle teknikøvelser.

FØRSTE FOKUS PUNKT ER TAGLÆNGDE. I dette nummer af TRIATLON magasinet sæt-ter vi fokus på taglængde. Taglængde er den længde, fra hvor du starter armtagets træk i van-det, til hvor du slutter det og tager hånden op af vandet.

• Denskalværesålangsommuligtforat mindskeantalnødvendige(ogenergikræv- ende)armtag.• Efterisætningenafhåndenskalduføre håndenfrem–ligeundervandoverfladen– tilarmenerstraktheltud,førendtrækket bliverpåbegyndt.• Trækketskalføresmedforholdsviststrakt albueled,heltstrakthåndled,ligeigennem vandet.• Trækketmåpåintettidspunktbliveført indunderkroppen,menskaltrækkesved skulderbredde og ned.

Kommer du til at trække – enten i starten el-ler midt i – ind under kroppen, så vil hoften komme til at svaje, og du mister meget af den watt, du har brug for.

I denne udgave og de kommende udgaver af TRIATLON magasinet vil vi sætte fokus på svømningen, som er en disciplin, der ikke bare skal overstås. Det kræver, at der er stor fokus på teknik og gennemførelse. I crawlskolen vil svømmeeksperten Mark Vogel gennemgå de elementære og vigtige øvelser, der skaber en god crawlteknik.

FÅ STYR PÅ D I N E TAG I VA NDET


ØVELSER: 1-arms crawl: Denmodsattearmliggerstraktfremme.Fokuspå,athvertarmtagskaludtildenstraktearmsyderpunkt,førendtrækketforetages.

Vente crawl: Strækarmenudefterisætningivandet–tæltiltre,førendtrækketforetages.

Kast bolden væk: Havenimaginærboldihånden,ogsmiddenvækbagudsomafslutningpåarmtaget.Givdiggodtidtiløvelserne.Gentaggerne.Bruggernepullboyforatholdefokuspåpositionogarmtag.

OBS: Det er vigtigt, når du laver øvelser til teknikken, at følgende bliver overholdt: • Ikkeforlangedistancer,hvorøvelsenbliver trænet–maksimalt50meter,sådukan holdefuldtfokuspådetaljerne.Etforslagtil serieer8x50meter.• Følgøvelserneopmedenroligserie,hvor du’oversætter’øvelsentilpraktisksvømning.• Tagdiggodtid.Neditempo,ogholdfokus pådetaljerne.

Mark Vogel er svømmeekspert og arrangere en lang række Open Water stævner. Tilmeld dig blandt andet en eller to kilometer svøm her

Eller 2XU Aquathlon 1500 m svømning og fem kilometer løb her

http://www.petzl.dk/nao.html

https://app.lap.io/event/2015-byvogel1

https://app.lap.io/event/2015-byvogel1


http://www.petzl.dk/nao.html

Det kan være lidt svært at komme ud på landevejen, når temperaturen rammer 0. Og for mange er spinning ikke sagen og foretrækker at sidde på deres egen cykel hele året rundt. Så kan en hometrainer være en god investering, som kan holde

dig i god form i de mørke måneder, spare dig for tid og endda sørge for, at træningen ikke tager for meget af din tid væk fra familien.

TRIATLON magasinet har testet et udvalg af de modeller, der er på markedet lige nu – og i et prisleje, som de fleste triatleter har råd til.

TAG EN CYKELTUR

I STUEN

GUIDE

SÅDAN GJORDE VI

Vi lod to erfarne triatleter med mange timers træning og et væld af korte og lange distancer bag sig teste udvalget. Mellanie

Vendt, tandlægestuderende, og Rene Vendt, direktør, er gift, bor med to børn og har en travl hverdag. For dem er hometraineren en absolut

nødvendighed for at forene familielivet med træning. Mellanie sidder oven i købet i eksa-

mensperioder og læser, mens hun træner. De er derfor erfarne bruger og har testet

modellerne her ud fra, hvad den almindelige triatlet har

brug for.



Pladsforbrug: Hometraineren fylder meget lidt, og den er nem at klappe sammen.

Montering og opsætning: Montagen er meget simpel, og hjulet er nemt at få i.

Støj:Den blev testet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kasetten ved 80 Rpm = 46 db.

Anvendelse: Den kan bruges bare ved hjælp af cyklens gear, men du kan få mange flere muligheder ved at benytte de forskellige programmer fra Bkool. Den kan tilsluttes computeren, din tablet eller smartphone og køre i et hav af virtuelle landskaber og ruter. Det er dog ikke verdens nemmeste opgave at komme i gang og installeringen på computeren driller os en hel del. Vi fandt også en App, som vi forsøgte at bruge. Den connecter hurtigt til hometraineren og fungerer som en cykelcomputer, men den falder hele tiden ud og virker ikke optimalt. Der er ingen brugermanual med, der forklarer om app’en.Vi sidder noget ustabilt, når vi cykler på den. Hvis vi læner os for meget ud til den ene side, løfter hometrainerens ene ben sig, og vi frygter, vi vælter med hele cyklen i montagen. Forhjulet og dermed styret står og gynger meget, når vi træder i pedalerne. Den virker for skrøbelig. Nok bedst til ikke alt for tunge og aggressivt kørende atleter. Til gengæld er den flot og stilfuld at se på. Du kan sagtens have den stående fremme i stuen med cyklen påmonteret, uden det ser rodet ud.

Special features: Der findes forskellige videoprogrammer, du kan cykle til via deres hjemmeside. Til denne pakke med-følger et licensnummer samt en installationsdvd med det nødvendige software. Altså skal du ikke tilkøbe ekstra, når først du har købt denne store pakke.

Bkool Pro trainerVejl. pris 3.499 kroner

44 3/2014 TRIATLON magasinetFortsætterpåside46

Pladsforbrug: Hometraineren kan foldes sammen og sættes væk uden det store pladsforbrug, der er dog et langt kabel, som skal foldes op og pakkes væk sammen med hometraineren

Montering og opsætning: Den er let at samle og montering af cykel i quick releasen fungerer godt hver gang. Funktionaliteten er let at forstå og let at betjene.

Støj:Den er testet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kasetten ved 80 Rpm = 45db

Anvendelse: Modstandsjusteringen er svær at få til at sidde på et tri-styr. Det kan dog monteres, men sidder ikke rigtig hensigstmæssigt. Det vil passe sig godt på en racerstyr. Modstandsintervallerne er for store, og det er nødvendigt at bruge gearene til at finde det rigtige niveau under træningspassene. Den justerbare mod-stand genererer en høj og ringende lyd, når modstanden justeres mod en hårdere belastning, men lyden stopper igen, når vi justerer til en lettere belastning.

Special features: Ingen. Dette er en simpel hometrainer til den, som ’bare’ skal cykle uden alt for megen lir.

Kinetic Magnetic T-2400Vejl. pris 2.499 kroner


EN BEDRE MÅDE AT TRÆNE PÅ

*Virker med Apple enheder som understøtter Bluetooth Smart®. iPhone 4s eller nyere, iPad 3, 4, Mini samt iPad Touch 5.

Download fra

Træn smartere med Kinetics inRide og inRide App. Hvad enten dit mål er langdistance eller hyggelige ture med vennerne, vil power træning altid gøre dig til en bedre rytter. Kinetics inRide tilbyder smart-phone* baseret watt træning, i forbindelse med deres fluid trænere, (Rock and Roll og Road Machine). Du kan selv sammensætte dine træningsprogrammer, eller benytte de som medfølger præinstalleret. Kinetic sætter standarden for pålidelighed og gentagelighed, når det kommer til træning med watt.

Watt træning er blevet til at betale. Det er let med en Kinetic inRide og en Rock and Roll hjemmetræner.Med Kinetics fluidmodstand, er du sikret den mest realistiske træner på markedet. Kør hurtigere og modstanden øges automatisk, ligesom på landevejen. Præcis men samtidig prisvenlig watt-måling, sikre dig en mere effektiv træning!

Frederik Van Lierde Ironman verdensmester

+

KOM HURTIGERE I FORM. Find de værktøjer du behøver på: www.faktori.dk

Dansk distributør

http://www.faktori.dk


Pladsforbrug: Denne hometrainer fylder meget, når den er i brug . Den kan ikke foldes sammen, og den skal skrues fra hinanden med værktøj. Den er tung at flytte rundt med og optager også meget plads, når den bliver sat væk. Ikke så velegnet til et lille hjem.

Montering og opsætning: Den er let at samle og montering af cykel i quick releasen fungerer godt hver gang. Funktionaliteten er let at forstå og let at betjene.

Støj:Vi testede støjniveauet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kasetten ved 80 Rpm = 56db

Anvendelse: Den fungerer meget fint med gearene, som kan justere modstanden, og derfor er den let at gå til, og det er nemt at starte sit træningspas uden forberedelser. Sideværsbevægeligheden giver en mere levende oplevelse på cyklen og er specielt velegnet til træningspas på roadcykel. Funktionen udfordrer din bal-ance og coremuskulatur, og hvis du er til en mere levende og naturtro bevægelse på hometraineren, er dette helt sikkert en hometrainer for dig. I forhold til andre hometrainers kan vi måske savne at kunne koble den til computeren og køre nogle spændende ruter. Men til gengæld giver denne model mulighed for meget realistisk træning. Og så kan vi mærke, at det er god, gedigen kvalitet.

Special features: Vi anbefaler, at du minimum køber en ’Turntable Riser ring’ til 349 kroner, da Rock’n’roll hæver cyklen meget, og forhjulet skal bringes i vatter. Drejefunktionen er også essentiel for at få den optimale ople-velse. Du kan tilkøbe en Kinetic inride watt meter, som nemt kan måle dine watt, kadence og puls via din iPhone/iPad.

Kinetic Rock and Roll T-2300Vejl. pris 4.199 kroner


Pladsforbrug: Hometraineren fylder ikke så meget. Der medfølger en smal plastmåtte, som du kan bruge, hvis du øn-sker at benytte de mange elektroniske features. Den er sammenklappelig, og er dermed opbevarings-venlig.

Montering og opsætning: Den er meget nem at sætte op. Simpel og forståelig brugervejledning medfølger.

Støj:Den blev testet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kassetten ved 80 Rpm = 50 db

Anvendelse: Det er, som de ved de andre elektroniske hometrainere, meget svært at gennemskue alle de muligheder, der er for træningssessions. Der medfølger seks forskellige brochure og manualer, og det virker uoversk-ueligt at sætte sig ind i. Du skal i hvert fald forvente en del opstartstid de første par gange, du benytter denne hometrainer. Men til gengæld åbner der sig en verden af muligheder, når først det er løst. Med virtual reality ser du ikke kun det virtuelle miljø – det bliver også sendt ned til din cykel. Hometraineren har motorbremse og justerer modstanden konstant for at give så naturlig en følelse som mulig. Den virker også som en stabil hometrainer, der står godt fast, når du sidder på cyklen. Special features: Mulighed for at tilkoble computeren og køre med på forskellige ruter. Til denne pakke medfølger et li-censnummer samt en installationsdvd med det nødvendige software. Altså skal du ikke tilkøbe ekstra, når først du har købt denne store pakke.

Tacx i-GeniusVejl. pris 7.500 kroner


Pladsforbrug: Hometraineren kan foldes sammen og sættes væk uden det store pladsforbrug, hvilket er genialt, når den bruges hjemme i stuen.

Montering og opsætning: Monteringen er lidt besværlig, da den skal samles med værktøj, men det lykkes med lidt snilde.

Støj:Den blev testet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kassetten ved 80 Rpm = 48db

Anvendelse:Montering af cyklen i quick releasen er besværlig, da modstandshjulet ikke kan trækkes langt nok tilbage for at give plads til hjulmonteringen. Det betyder, at det kræver lidt snilde for at montere cyklen på hometraineren. Vi har testet hometraineren med en Iphone og Tacx Training App på Slope funktionen, og det fungerer rigtig godt med udlæsning af puls, watt, kadance , hastighed, medgået tid og distance. Det er også muligt at køre stigninger, berømte løb og konkurrere på multiplayer. Hometraineren bruger en elektrisk bremse, der måler brugerens hastighed 1000 gange i sekundet. Det gør, at den elektriske bremse hurtigt kan justere modstanden og levere præcise wattmålinger.

Special features: Du skal bruge Tacx Cycling app, som giver dig mulighed for at se dine træningsdata.

Konklusion:Umiddelbart ville vi smide vores penge efter en Tacx Bushido, hvis vi skulle ud og investere i en ny hometrainer. Den ligger prismæssigt i midten af feltet, og fylder ikke meget, når den er pakket væk. Der er en del ekstra lir, du kan benytte dig af, men du kan også lade være og bare nøjes med app’en, hvilket virker meget simpelt. Den står stabilt og egner sig både godt til lette og tungere atleter. Tacx i-Genious kunne også være en favorit med mange spændende features, men også en lidt større udskrivning. Bkool er klart den flotteste, hvilket er et stort plus, hvis den skal stå fremme i stuen. Desværre virker den ikke så stabil som de andre. Kinetic er seriøst håndværk, der ikke kan slides op, og vi sidder godt og sikkert. Der er ikke noget, der vælter eller knirker. Desværre er den ikke køn, og den er meget tung at flytte rundt med. Den larmer også en del.

Tacx BushidoVejl. pris 4.498 kroner


http://www.jtimport.dk


‘JEG BRUGER MIT UR HELE DØGNET’

TEKST MICHAEL STRØM

Når Michael Strøm, 29, træner, er det altid med sit Polar V800. Han har kørt triatlon i fem år og satser i næste sæson i høj grad på OL og halv distance.

ANNONCE


så vurderer jeg, at det at kunne se pulsen i forbindelse med sin svømmetræning er noget af det mest væsentlige i forhold til svømmefunk-tioner, da jeg kan time mine intervaller og tem-posekvenser endnu mere præcist.’

‘Restitutionsstatus: Det, der nok er sværest at styre som atlet, er restitutionen, og her hjælp-er V800 i høj grad. Efter hvert træningspas får jeg en status på, hvor krævende træningspasset har været, og jeg får at vide, hvornår jeg er klar til at kunne træne igen. For den almene atlet er det et supergodt hjælpeværktøj, og for nørden kan planlægningen af træningen blive endnu mere detaljeret.

‘Aktivitetsmåler: For at kunne styre energi-indtaget i hverdagen og træningen hjælper den indbyggede aktivitetsmåler med at vise, hvor meget jeg forbrænder på et døgn. Dette estimat gør, at jeg kan planlægge kosten endnu mere præcist, så jeg rammer min optimale racevægt.’

Polar V 800 HR. 3.699 kroner. Læs mere her

‘Jeg var meget overrasket, da jeg første gang fik uret i hænderne. Brugervenligheden er høj, og det er et ur, der er fremtidssikret med for eksem-pel wattmåling via Bluetooth. Samtidig er uret ret lille sammenlignet med andre multisportsure, og det gør, at jeg kan bruge det som hverdags-ur. Ligeledes fungerer overførsel af træningen via smartphone upåklageligt, og det giver hurtig adgang til at kunne analysere sine data uden at være afhængig af computer, fortæller Michael Strøm, der bruger i særlig grad bruger urets føl-gende funktioner: ‘Jumptest: Den udføres ved hjælp af stride-sensor, og jeg bruger den til at bestemme frisk-heden i mine ben, specielt i forhold til styrke-træning. Basalt laver jeg tre hop, hvor jeg så får hophøjden i centimeter. Her vil jeg efter to-tre uger få et mønster, der viser, hvilke værdier der repræsenterer træthed og friskhed’.

‘Puls under vand: Grundet Polars sensortek-nologi er det muligt for mig at se min puls i vandet. I forhold til vigtige biometrics i vand,

http://www.polar.com/da/produkter/maksimer_din_prestation/loeb_multisport/V800


TRÆN EFFEKT I VT M ED B R U G A F PU LSTEKST ANDERS GLÜMER /GLÜMER TRI MENTORING

OG COACHING FOTO OLIVER GRENAA

GUIDE

For at kunne komme i gang med din pulstræning skal du som minimum kende din maksimale puls. Hvis du vil være lidt mere avanceret, skal du også kende din hvilepuls. Hvilepulsen måles nemt om morgenen, når du lige er vågnet. Du kan enten med et ur og finger på halspulsåren måle din hvilepuls manuelt. Du kan også tage dit pulsur på og måle den. Gør det gerne over et par dage, og find din laveste puls. Hvilepulsen vil falde, efterhånden som du kom-mer i bedre og bedre form.

FIND DIN MAKSIMALPULSMaksimalpulsen bestemmes bedst ved en fysisk test. Har du adgang til et testcenter, kan du under kontrollerede vilkår få testet din maksimalpuls. Har du ikke adgang til et testcenter, kan du i praksis selv udføre en test: Varm grundigt op i 15 minutter. Derefter skal du løbe i høj fart (start i cirka fem kilometer konkurrencepace), og for hvert minut øger du farten, indtil efter seks minutter, hvor du løber alt, hvad du kan op ad en lang bakke. Det er


år du som triatlet skal i gang med at planlægge din træning frem mod næste sæson, kan et pulsur være et fantastisk redskab til at sikre den rette intensitet i træningen for at opnå bedst mulig effekt. Når du træner med puls, får du et stort indblik i din træning, samtidig med at det for mange kan være en moti-

verende faktor i den daglige træning.


hårdt, men pres på, til du ikke kan mere. Se på dit ur (hvis det ikke automatisk gemmer din mak-simalpuls). Du har nu fastlagt din maksimalpuls og er klar til at træne med puls. Der er store individuelle forskelle på maksimal- pulsen. For den enkelte person vil maksimalpuls-en falde i takt med stigende alder.

OBS: Mange oplever i praksis at have svært ved at få den samme maksimalpuls på cyklen som på løb. Lav gerne en tilsvarende maksimalpuls-test på din cykel (eller spinningcykel).

FIND DINE PULSZONERTeoretisk kan du nu beregne dine pulszoner ud fra det, som hedder pulsreserven (den relative belastning, red.). I praksis viser det sig ofte, at det ikke er nemt at anvende i den daglige træning. For de fleste vil det være nemmere at anvende procenter af den maksimale puls. De fleste pulsure kan vise din puls som en pro-cent af din maksimale puls. Derfor er det en god ide at anvende dette som udgangspunkt for din pulstræning.

SÅDAN TRÆNER DUI praksis og for at gøre det nemt tilgængeligt kan

du opdele træningen i tre træningsområder:

• Lavintensitetstræning(restitutionstræning) 50-75%afmaksimalpuls• Moderatintensitetstræning70-90%af maksimalpuls• Højintensitetstræning80-100%af maksimalpuls

• LAV INTENSITETSTRÆNING:Brugerdusomrestitutionstræning.Detkanværeefterethårdttræningspasellerkonkurrenceda-genfør.Ipraksisvilderværetaleomletfysiskaktivitetsåsomenjoggeturpåfemkilometer,hvordengennemsnitligepulsliggerpå65-70%afmaksimalpuls.

• MODERAT INTENSITETSTRÆNING:Moderatintensitetstræninghardeneffekt,atdenforbedrermusklernesevnetilatarbejdegennemlængeretid,detvilsigetriatletensudholdenhed.Denneformfortræningkandugennemføreentensomsammenhængendetræningellersomintervaltræning.Intervallerneskalhavelængdepåovertreminuttermedkortpauseimellem,daintensitetenerforholdsvislavforintervallet.Antalletafintervallererindividuelt.

• Din krops evne til at transportere ilt. • Dine musklers evne at udnytte den tilførte ilt.• Kroppens evne til at restituere efter hårdt arbejde og dermed blive klar til en ny intensiv træning.

BAGGRUNDEN FOR AT L AV E PUL STRÆN I NG ER AT OPN Å DE BE DST MUL I GE E FF EKTER A F D I N TRÆN I NG. GENNEM D I N TRÆN I NG K A N DU FORBEDRE :


ergivettilløbetræning,mentænk,iatdincykel-træningogsåskalrammeindenfordeforskelligepulsområder.

HVILKET PULSUR SKAL DU SÅ VÆLGE?Der findes mange holdninger til og meninger om dette. Tænk over, hvilke funktioner du rent faktisk kommer til at bruge for at opnå den mest effektive træning. Du kan for meget få midler få et pulsur, der dækker de mest basale behov: Maksimal puls, gennemsnitspuls, stopur og samlet tid samt hu-kommelse, så du kan se disse data, når du kom-mer hjem fra din træning. Skal uret have GPS? Nej, ikke for at træne med puls. Hvis du derimod også gerne vil begynde at kende distance, pace og gennemsnitspace, så ja.

Eksempel på sammenhængende træning: 10minuttersopvarmning–40minuttermedpuls78-84%–10minutterafjogning–udspænding.

Eksempel på intervaltræning:10minuttersopvarmning–5*1000mmedpuls83-86%medetminutspausemellemintervaller–10minuttersafjogning–udspænding. • HØJ INTENSITETSTRÆNING:Højintensitetstræninghardeneffekt,atdenforbedrerkroppensevnetilatarbejdemedhøjintensitet,ogsåkendtsomkonditionen.Denneformfortræningkandugennemføreentensomsammenhængendetræningellersomin-tervaltræning.Deflestesynes,atintervallerernemmestatoverskue,nårderertaleomhøjintensitetstræningmedcirka90%afmaksimal-puls.Intervallernekanhaveenlængdepåmel-lemtisekunderogtiminutter.Pauserneerofterelativtlange,menafhængermegetafdenenkel-testræningsniveau.Iprincippetgælderdetomattrænemedhøjpulsisålangtidsommuligt.Antalletafintervallererindividuelt.

Eksempel på sammenhængende træning:15minuttersopvarmning–20minuttermedpuls86-94%–10minuttersafjogning–udspænding.

Eksempel på lange intervaller:15minuttersopvarmning–5*1000mmedpuls88-96%medtreminutterspausemelleminter-vallerne–timinuttersafjogning–udspænding.

Eksempel på korte intervaller:15minuttersopvarmning–10*400mmedpuls90-98%med40sekunderspause–10minut-tersafjogning–udspændning.

OBS:Træningmedpulskananvendestilbådecykeltræningogløbetræning.Devisteeksempler

Glümer Tri er stiftet af Anders Glümer. Glümer Tri leverer individualiseret træningsplanlægning, mentoring og coaching. I dag er der to trænere tilknyttet i Glümer Tri, og fokus er stadig på den individuelle planlægning og coaching. Alle træ-nere i Glümer Tri har en idrætsfaglig uddannelse bag sig og har i flere år arbejdet med fysiologisk træningsplanlægning. Dette kobles med viden, værktøjer og erfaring fra udvikling af personer i erhvervslivet.


På podiet på Hawaii

MIT RACE G IK OP I EN HØJERE ENHED

INTERVIEW


ecilie Mathorne er noget af en komet i triatlonverdenen. Det er blot et par

år siden, at hun kastede sig over triatlon, men hun viste lynhurtigt talent for sporten. Nu er den 28-årige triatlet, der til dag-lig arbejder som sundhedsfaglig kon-sulent, som oftest at finde øverst på podierne herhjemme. Og for få måneder siden vandt hun IRONMAN European Champ-ionship i Frankfurt som bedste ikke-professionelle kvinde (og nummer 13 blandt alle kvin-der) – en sejr, der gav hende den eftertragtede billet til Ha-waii for anden gang i hendes triatlonkarriere. På Hawaii gik det igen frem-ragende. Og Cecilie Mathorne endte på podiet på en flot femteplads i sin age-group. TRIATLON magasinet har mødt hende til en snak om VM på Hawaii.


Hvordan var det på Hawaii?Det gik jo supergodt. Jeg prøvede det jo også sidste år, men det var en helt anderledes oplev-else denne gang, jeg nød det meget mere. Og så var det jo et virkelig godt løb. Selvfølgelig var der ting undervejs, hvor jeg kunne have gjort det bedre eller anderledes, for der er altid ud-viklingspotentiale, men jeg synes, at de fleste ting spillede rigtig godt. De gode beslutninger blev taget. Energiindtaget var godt, og jeg var velhydreret, hvilket var vigtigt, da der var rigtig varmt og en høj luftfugtighed.

Kunne du have gjort noget anderledes?Jeg ville gerne have løbet lidt hurtigere. Jeg løb på 3.42, og det ville være fedt at løbe på 3.30, men det var bare ikke realistisk på det tidspunkt. Jeg ville også gerne have svømmet ti minutter hurtigere, men det var hårde omstændigheder i vandet med mange bølger og strøm. Og så var der en hård vind, som gjorde cykelturen ret barsk. Flere kvinder blev simpelthen kastet af cyklen.

Hvornår gik det op for dig, at du skulle på podiet?Først da jeg kom i mål. Det var rigtig svært at forestille mig hjemmefra, hvordan det ville gå. Jeg gik efter at gå top ti i min age-group, men jeg anede jo ikke, om det kunne lade sig gøre. Jeg startede med at få at vide, at jeg var blevet nummer 15, og det kunne jeg ikke forstå. Da jeg kom op af vandet, var der stadig mange cykler tilbage – sidste år var næsten alle cykler væk – så jeg havde en fornemmelse af, at jeg lå i top ti. Men jeg anede ikke, jeg lå i top fem.

Hvordan reagerede du, da løb over målstregen?Det var VM. Det er noget særligt. Hele opløb-sstrækningen var noget særligt. Vi løb rigtig langt på Queensway Highway nærmest uden pub-likum. Den sidste halvanden kilometer løb vi gennem byen, hvor der er fyldt med mennesker. Jeg huskede følelsen fra sidste år, hvor jeg også var på Hawaii, og det er bare med at suge oplev-elsen og følelsen til sig. Jeg fik en klump i halsen, da det gik op for mig, hvor godt placeret jeg var. Normalt er jeg meget lidt resultatorienteret, men det var stort. Alt havde bare spillet for mig, og mit race endte med at gå op i en højere enhed.

Hvordan fejrede du ‘sejren’?Dagen efter var vi i byen. Der var mange dan-skere på podiet i de forskellige age-groups, og det var fedt at kunne dele det med dem, og vi fik nogle gode, velfortjente branderter. Jeg havde fire dage efter racet, som var ren afslapning, hvilket var tiltrængt. Jeg var så presset, inden jeg tog afsted fra København med arbejde og alt mulig andet, så der gik lang tid, før jeg rigtig kunne koble af.

Hvad skal der så ske nu?Nu er det off-season, og jeg skal kun lave rolig, lystbetonet træning. Men derefter starter jeg ret hurtigt op igen. Jeg har virkelig fået blod på tanden. Der er noget vej endnu, til jeg står helt øverst på podiet, da det hele bliver afgjort på løbet. Og jeg skal simpelthen blive en bedre løber. Men det vil jeg arbejde målrettet på nu.


http://www.loberen.dk

En god, solid morgenmad gør en stor forskel for din sundhed. Det skaber et solidt fun-dament, og spiser du det rigtige om morgenen, er chancen for at holde et stabilt blod-sukker resten af dagen meget større. Her inspirerer vores ernæringsekspert, Anne-Ditte Termannsen, dig til forskellige former for grød, som er den ideelle morgenmad til en dag, der kræver noget af dig på jobbet og til træning.

SP I S GRØD TI L

ERNÆRING

Grød er supervelegnet som morgenmad, fordi den:• Indeholder gode, ’langsomme’ kulhydrater, der holder blodsukkeret stabilt over en lang periode.• Har et højt indhold af kostfibre, der sikrer mæthed. De vandopløselige fibre i gryn trækker væske til sig og øger dermed volumen i mavesækken, hvilket fører til mæthed flere timer efter, at grøden er spist.• Nemt kan kombineres med både frugter og grøntsager.• Er proteinholdig og kan samtidig nemt kan kombineres med andre proteinkilder som f.eks. skyr og hytteost.

Tips: • Vil du øge proteinindholdet yderligere, kan du nemt røre en æggehvide i din grød, umiddelbart inden den er færdig. Lad hviden sætte sig i et-to minutter.• Vil du øge dit indtag af grøntsager, kan du lave en gulerodsmos. Skræl gulerødder og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i vand. Hæld vandet fra, og blend gulerødderne til en ensartet masse. Gulerødders kemiske struktur ændres under forarbejdning, og efter kogning får de en sød smag. De passer derfor perfekt til grød.

3/2014 TRIATLON magasinet60

Om Anne-Ditte TermannsenAnne-DittelæsertilkandidatiHumanErnæringpåKøbenhavnsUniversitetogharbloggenSundhedsbanditten,hvorhunbloggeromaltindenforsund-hedligefradetpraktiskemedmadlavningogsundeopskriftertildenmerevidenskabeligetilgangtiltræningogkost.www.sundhedsbanditten.dk og Instagram @adtermannsen

EKSOTI SKQU I NOAGRØDIngredienser:• ¾ dl quinoa• 3 dl vand• Lidt salt• 4 spsk. skyr• Friskrevet ingefær (cirka 20-30 gram)• Vaniljepulver• Evt. lidt flydende sødemiddel• 100 gram ananas• 2 spsk. granatæblekerner• 1 spsk. kokosflager

Sådan gør du:Kog quinoa og vand i en gryde i 18-20 minutter. Tilføj ekstra vand, hvis grøden er ved at brænde på. Smag eventuelt grøden til med lidt salt.Bland skyr med friskrevet ingefær, vaniljepulver og evt. sødemiddel.Skær ananas ud i små tern, og fjern granatæblekernerne fra granatæblet.Top quinoagrøden med ingefærskyr, ananastern, granatæblekerner og kokosflager.

Næringsberegning:Energi: 424 kcal (1772 kJ) Protein: 20 gram Kulhydrat: 66 gram Fedt: 8 gram


H AVREGRØD MED GUL EROD


Ingredienser:• 1 gulerod (cirka 100 gram)• 1 dl havregryn• 3 dl vand• 1 tsk. kanel• 2 spsk. hytteost• 2 spsk. skyr• ½ tsk. kanel• Vaniljepulver• 10 mandler

Sådan gør du:Skræl guleroden og riv den fint.Kog havregryn, vand, 1 tsk. kanel og halvdelen af gulerødderne i en gryde i cirka 8-10 minutter.Bland hytteost, skyr, kanel og vaniljepulver. Kom havregrøden i en skål, og top den med skyr/hytteost-blandingen, resten af gulerødderne og hakkede mandler.


RUGGRØD MED ÆBL EMOSIngredienser:• 1 dl rugflager• 2 dl vand• Lidt salt• 1 æble• Vaniljepulver• 10 mandler• 1 tsk. gojibær

Sådan gør du:Kog rugflager og vand i en gryde i cirka 8-10 minutter. Kom evt. lidt salt i grøden. Skræl æblet og skær det i små tern. Kom det i en gryde med lidt vand og lad det koge, indtil æblet er mørt. Blend æbleternene med en stavblender, eller mos dem med en gaffel, og smag mosen til med vaniljepulver.Pynt ruggrøden med æblemos, hakkede mandler og gojibær.

Næringsberegning:Energi: 275 kcal (1150 kJ)Protein: 8 gramKulhydrat: 48 gramFedt: 3 gram


SPE LTKERNEGRØDIngredienser:• ¾ dl speltkerner• 3 dl vand• Lidt salt• 2 spsk. skyr• 1 lille æble• 1 spsk. rosiner• ½ tsk. kanel

Sådan gør du:Kog speltkernerne og vand i en gryde i cirka 20 minutter. Smag evt. grøden til med lidt salt.Skær æblet i små tern, og bland ternene med rosiner og kanel. Server speltkernegrøden med skyr og æbleblandingen.


3/2014 TRIATLON magasinet64


http://www.fitrabbit.dk


TRIATLON med store udfordringer

INTERVIEW

Vi kender alle sammen det, når vi ikke lige rammer dagen. Når benene er lidt trætte, cyklen punkterer, eller bølgerne er lidt for høje. Udfordringer kan vi ikke undgå, men de fleste af os kan komme gennem dem og over dem. Det gælder bare ikke os alle. Blandt triatlon-folket findes nemlig også de, som konkurrerer på samme vilkår, men med fysiske udfordringer, som de aldrig slipper af med. Læs her om tre handicappede triatleters oplevelse med sporten.

FOTO FLEMMING GERNYX


Da 26-årige Sebastian var 11 år, var han ude og sejle optimistjolle. Ved en øv-else i kæntring blev han sejlet over af trænerbåden og fik benet gennem moto-rens skrue. Hans venstre underben blev amputeret, men det har bestemt ikke stoppet ham. Han har sejlet kapsejlads, klatret, stået på ski og besteget Kiliman-jaro. Nu har han dyrket triatlon i et år, og målet er at blive verdens hurtigste un-derbensamputerede triatlet.

Hvorfor triatlon?Jeg har altid været en aktiv person, som har søgt at rykke mine grænser. Da jeg var tilskuer ved det første Challenge-stævne i København, blev jeg som mange andre triatleter motiveret af at den ‘følelse af personlig sejr’ ved at se an-dre løbe i mål. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at det var muligt for mig som benampu-teret at gennemføre et triathlon. Men efter at have besteget Kilimanjaro i Afrika, hvilket var en kæmpe udfordring, satte jeg mig for at lege med tanken om triatlon, og her blev jeg dybt forelsket i sporten efter en tur gennem KMD 4:18:4. Min tanke med triatlon var faktisk at gennemføre den fulde irondistance, men jeg nåede meget hurtigt at falde for de korte distancer.

Sebastian Jensen

‘JEG VIL VÆRE VERDENS HURTIGSTE’


Hvor længe har du dyrket triatlon, og hvad har du hidtil opnået?Jeg har dyrket triatlon i godt et år. Jeg har delta-get i diverse stævner i Danmark, og derudover har jeg været afsted i Europa og deltaget i diverse kortdistance-World Cups. I august fik jeg leget lidt med de længere dis-tancer, da jeg gennemførte min første halve jern-mand ved CPH Triathlon i tiden 5 timer og 22 minutter – det var en kæmpe oplevelse på en meget varm dag.

Hvordan oplever du dine medtriatleters reak-tion på dit handicap?Der er altid et motiverende skulderklap eller en positiv kommentar - både før, under og efter stævnerne. Tit er folk meget imponerede over, hvor aktiv det egentlig er muligt at være med handicap. En af de fantastiske ting ved triatlon er at op-leve, hvordan folk arbejder med sig selv, både fy-sisk og mentalt, når de kæmper deres kamp. Og det er tydeligt og ganske motiverende, at jeg som paratriatlet sætter et præg hos folk, og at det for mange triatleter sætter deres egne udfordringer i perspektiv.

Hvad er din største udfordring, når du dyrker tri (med tanke på handicappet)? Min største udfordring ved et stævne er klart i transitionen, hvor skift med proteser kan tage forholdsvis lang tid samt stresse en smule. Ved træning mærker jeg i perioder med høj træn-ingsmængde, at min venstre side, hvor jeg har protesen, kan have svært ved at følge med på styrke og udholdenhed, da jeg har tendens til ubevidst at kompensere med min gode side.

Hvad er din største styrke?Min styrke er min mentalitet. Jeg er god til at luk-ke mig inde mentalt og presse mig til grænsen. Og jeg føler mig altid motiveret, når jeg træner.

På disciplinerne vil jeg nævne, at min styrke må være på cyklen, hvor jeg også føler mest tryg, men stadig har et stort potentiale i at udvikle mig.

Deltager du primært i almindelige races – eller dyrker du også paratri?Jeg dyrker paratriatlon som en del af det danske paratriatlonhold, og det er her, jeg har mit fokus. De almindelig stævner benytter jeg som træ-ning og tilvænning. Og selvfølgelig for at have det sjovt og deltage i det sociale.

Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, når du dyrker tri?Jeg skal specielt være opmærksom på, at over-træning kan have konsekvenser for slid og over-


belastning på den amputerede stump, samt på generel overbelastning grundet overkompense-ring i den ene side. Mere praktisk set skal min træning tit være lidt mere struktureret, da jeg benytter forskellige proteser til de forskellige discipliner. Det er der-for ikke altid lige nemt bare at dukke op, da jeg som regel skal medbringe en taske med diverse proteser. Men det gør også, at jeg er 100 % klar, hver gang jeg træner, og ikke bare gør det halvt.

Har du tidspunkter, hvor du tænker ’bare jeg var som de andre’?Nej, tværtimod. Jeg føler mig ekstremt privi-legeret over at have lært mig selv at kende og lære at leve med, hvem og hvordan jeg er. Jeg

har lært, at det udelukkende handler om at kunne kapere mig selv frem for at kapere andres holdninger til mig. Jeg tror inderligt på, at hvis jeg kan mestre det, så kan jeg overkomme det meste.

Hvad er dine fremtidige mål?Mit fokus lige nu er på World Cuppen i elite paratriathlon for 2015. Jeg vil til de Paralympiske lege (PL) i triatlon i 2016, og det er i den kom-mende tid vigtigt, at jeg lægger grundlaget frem mod dette mål. Ultimativt er målet at blive den hurtigste benamputerede triatlet i verden. Set længere frem er målet også at lave hurtige tider på lange distancer.



I 1990 blev Marianne Hüche rygmarvs-skadet i en trafikulykke. I dag er hun paraplegiker og er delvist lammet i ven-stre side, så hun skal bruge stok, når hun går. Efter ulykken tog hun voldsomt på og vejede 137 kilo, da det var værst. For fem år siden lagde hun sit liv om, tabte 87 kilo og tog de første spæde skridt på en løbetur ned til lygtepælen. I dag er hun triatlet med et mål om at komme til Kona i 2015 og til de Paralympiske Lege i Rio i 2016.

Hvorfor triatlon? Hvorfra kom ideen?Jeg kommer egentlig fra løbet. Da jeg havde løbet tre maratons, kom der en invitation fra en pige, som spurgte, om jeg ville være med på Team IRONMAN under Forsvarsregion Sjælland. De skulle lave en IRONMAN i 2013. Samme år havde jeg været inde at se Challenge og syntes, de var sindssyge alle de som gennemførte det. Det ville jeg ALDRIG komme til at gøre. Men ideen blev siddende i hovedet på mig, og jeg endte med at sige ja tak.

Marianne Hüche

‘JEG VIL HELLERE VÆRE EN ORIGINAL END NORMAL’


Hvor længe har du dyrket triatlon, og hvad har du hidtil opnået?Siden januar 2013, hvor jeg blev tilkoblet OOB Coaching. Jeg kører alle distancer. Jeg kørte den hele ironman i 2013 og har vel lavet fem-seks halve efterhånden. Jeg synes, det er lidt vildt, det der er sket i de to år. Jeg er kommet på landsholdet – det kom jeg allerede efter få måneder. I år fik jeg pro-licens, og jeg er nu den første danske paratriatlet på pro-licens. Jeg må køre races på lige fod med ‘rigtige’ professionelle. Den anerkendelse at have fået udstedt en pro-licens var et kæmpe skulderklap fra forbundet og en anerkendelse af paratriatlon som sport i det hele taget.

Hvordan oplever du dine medtriatleters reak-tion på dit handicap?Trifolket er et fantastisk folkefærd, hvor der ikke er andet end åbenhed og hjælp, og jeg møder i særdeleshed masser af anerkendelse. Jeg får mange spørgsmål, fordi folk synes, det er van-vittigt at løbe et maraton på krykker. Folk synes også, det er inspirerende at møde mig, fordi det sætter deres egne – måske lidt mindre – ud-fordringer i perspektiv.

Hvad er din største udfordring, når du dyrker triatlon? Der er mange praktiske ting. Den største ud-fordring er skiftezoner, for hvor skal min stok for eksempel være? Jeg skal også helst have en hjælper med, for når jeg går med krykker, kan jeg ikke slæbe cykel og tasker, så jeg skal altid sørge for at kontakte racearrangørerne inden et stævne. Ligeledes er det en udfordring på både svømmedelen og cyklen. De lammelser, jeg har, betyder, at jeg ikke kan trække ordentligt, når jeg

svømmer, og på cyklen træder jeg kun med det ene ben – så jeg har for alvor lært det runde tråd.

Hvad er din største styrke?Min mentale styrke. Deltager du primært i almindelige races – eller dyrker du også paratri?Det er en rigtig god blanding. Jeg tager til de paratriatlonstævner, jeg kan komme afsted til. Men det er almindelige races, der fylder mest, og der kører jeg på helt lige vilkår som alle andre, hvilket er en styrke for mig. Jeg bliver presset lidt mere og kørt helt ud til kanten. Jeg har da også præsteret at blive nummer fire i min age-group.

Har du tidspunkter, hvor du tænker ’bare jeg var som de andre’?Aldrig. Hvis jeg var ligesom alle de andre, så var jeg jo ikke noget specielt. Hvorfor være en kopi af alle andre, når man kan være en original? Jeg er noget specielt på grund af mit handicap. Jeg har været det så længe, så det er bare sådan, det er. Det nytter ikke noget at bruge energi på at lave vilkårene om. Det er så også en af mine største styrker. Alle de muligheder, jeg har nu, ville jeg aldrig have fået uden mit handicap, og jeg ser altid mu-ligheder frem for begrænsninger.

Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, når du dyrker tri?Når jeg bruger min krop med stokken, sker der en helt anden slitage på min krop. Jeg har en tennisalbue, som generer mig voldsomt, når jeg løber. Jeg skal have en lidt højere kadence, når jeg løber, fordi stokken også skal flyttes, og så giver stødene fra stokken naturligvis lidt bøvl op i armen.




Da 35-årige Martin Jacobsen var 11 år, mistede han sin højre arm i en traktor-ulykke. Et tragisk uheld, der dog ikke skulle stå i vejen for et aktivt liv. Efter ulykken begyndte Martin at svømme, og han blev god til det. Så god, at han til sidst kom på paralandsholdet i svøm-ning. Nu er han blevet triatlet og har flere fulde distancer bag sig. Og at komme til at konkurrere på Hawaii er det ultimative mål.

Hvorfor triatlon?Det hele startede egentlig med et væddemål med en kammerat. Jeg dyrkede jo svømningen, og samtidig underviste jeg i spinning, så deraf kom interessen for cyklingen. Jeg fik indgået et væddemål om en halv ironman-distance i Fred-ericia i 2002, som jeg fik gennemført, og så var jeg bidt af denne sport. Min daværende svøm-metræner dyrkede også tri, så han guidede mig lidt i begyndelsen.

Hvor længe har du dyrket triatlon, og hvad har du hidtil opnået?Jeg startede som sagt i 2002 i Fredericia med en halv ironman-distance. Jeg havde aldrig kørt et triatlonstævne før dette. Sidenhen har jeg del-taget i en del små stævner og i EM langdistance

Martin Jacobsen

‘MIN STØRSTE STYRKE ER DET MENTALE’

(som jeg vandt i gruppen for handicappede), kørt nogle duatlon stævner, kørt på handicap-landsholdet i cykling, hvor jeg blandt andet var til VM på bane i Italien og VM på landevej i Roskilde. Jeg fik aldrig nogen placering, da det er næsten umuligt at konkurrere med deltagere fra udlandet. De har kun træningen som arbejde og kører løbene som professionelle. Sådan foregår det ikke i den danske handicap-cykel- eller triat-lonsport. Der skal du selv betale for alt. Det kan være svært at kunne få råd og tid til det hele, da det jo ikke er billigt at dyrke triaton. Ud over det har jeg gennemført Vikingman i Fredericia (iron-mandistance), IRONMAN Lanzarote, IRONMAN Nice to gange og IRONMAN København.

Hvordan oplever du dine medtriatleters reak-tion på dit handicap?Når jeg er ude til stævner, er alle de andre tri-atleter meget søde, imødekommende og hjælp-somme. Min klub, TRINORD, giver mig den største opbakning. De er også en klub, som støt-ter DHIF (Dansk Handicap Idræts-Forbund) med alt, hvad de kan undvære. De giver udtryk for respekt for, at jeg dyrker denne sport trods mit handicap. Det er især på de lange distancer, hvor jeg mærker den største respekt og opbakning – også fra publikum.

Hvad er din største udfordring, når du dyrker triatlon? At dyrke triatlon med én arm er en udfordring i sig selv. At skulle svømme, tage tøj af og på, lappe cykel og så videre. Men at skulle cykle med kun én arm giver flere udfordringer. Jeg


har ingen protese på, så jeg kan kun sidde ned hele vejen – også op ad de stejle bjerge. Men det sværeste er næsten at køre ind i depotom-råderne, hvor officials altid står på højre side og deler vand ud. Da jeg mangler hele højre arm, er det ret svært at gribe noget (læs: umuligt), da jeg ikke må stoppe op og modtage det. Så er det bare med at håbe og ellers køre videre uden.Derudover kan det være svært, hvis min cykel står for langt væk i T1, så jeg skal løbe langt med den, inden jeg må sætte mig op. Det er svært at løbe kun med venstre arm.

Hvad er din største styrke?Min største styrke er det mentale. Når jeg sætter mig noget for, så skal jeg nok gennemføre det. Til IRONMAN København i år var min far ble-vet alvorligt syg med hjertestop, og han lå derfor i koma på Rigshospitalet på raceday. Jeg havde faktisk forsøgt at få refunderet noget af startgeb-yret, for jeg var ked af det, og vi vidste ikke, om han ville dø. Det kunne ikke lade sig gøre, så jeg besluttede at gennemføre det. Der er ingen tvivl om, at det var min vilje, der fik mig igennem, og jeg syntes, det var så fedt.

Deltager du primært i almindelige races – eller dyrker du også paratri?Jeg deltager primært i almindelige races, da det er begrænset, hvor mange stævner der er i Dan-mark for handicappede. Der er ved at komme gang i paratriatlon rundt om i verden, men så kræver det store ressourcer at kunne konkurrere, ikke mindst økonomisk.

Har du tidspunkter, hvor du tænker ’bare jeg var som de andre’?Det er ikke ofte, at jeg tænker/ønsker, at jeg ikke var handicappet. Jeg tænker ikke så meget over det i det daglige, men tanken om, hvad jeg mon kunne gennemføre en ironman på, har da strejfet mig.

Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, når du dyrker tri?Der er visse små ting, som jeg nok skal forberede mig anderledes på end andre ikkehandicappede, blandt andet hvordan mine snørebånd er. Jeg planlægger cyklingen anderledes, da jeg skal køre gennem sving med høj fart med én arm og én bremse, ekstra væske på cyklen og en del andre små tekniske ting.

http://www.ddtech.dk

GOD SØVN TI L EN GOD RESTITUTION

GUIDE


lyset ude, og dæk elektroniske apparater til, så de ikke lyser op. Lad være med at have TV i soveværelset. Det giver en dårligere søvnkvalitet og virker stimulerende frem for afslappende på din hjerne. Læs hellere en bog, inden du skal sove.

3. RUTINE INDEN SENGETIDHar du problemer med at falde i søvn, så kan det være, fordi du ikke sørger for at slappe af inden sengetid. Tag eventuelt et varmt bad, læs en bog, lyt til god musik, mediter, eller læg dig på ryggen med benene oppe og træk vejret dybt og roligt. Luk ned for sociale medier, og sørg for at lade stressende tanker og bekymringer passere uden at give det særlig opmærksomhed. Undgå alkohol inden sengetid. Det kan virke trættende, men vil samtidig medføre, at kvaliteten af din søvn bliver dårligere. Undgå også koffeinholdige fødevarer fire-seks timer inden sengetid, da det virker opkvikkende og vil forstyrre din søvn og ødelægge kvaliteten af den. Undgå også sukker lige inden sengetid, da det virker opkvikkende.

1. SØVNRYTMENDet er vigtigt, at du går i seng og står op på samme tid hver dag. Dermed vil din krops naturlige rytme indstille sig efter dette, og du vil automatisk blive naturligt træt om aftenen, når det er tid til at gå i seng. Vågner du af dig selv om morgenen, når du skal op, så har du sovet nok. Har du brug for et vækkeur og vågner træt, bør du gå tidligere i seng og samtidig se på kvaliteten af din søvn. Tag gerne en middagslur, men lad den ikke være over 30 minutter, da det ellers kan forstyrre din nattesøvn. Husk, træner du meget, har du brug for at sove mere.

2. GØR DIT SOVEVÆRELSE KLARDet er vigtigt for kvaliteten af din søvn, at sove-værelset ikke er for varmt. Den optimale tempe-ratur er 16-18 grader. Du skal have en god seng, og det er ikke værd at spare penge på den del af dit indbo. Der skal være mørkt og stille. Er der meget larm udenfor, så brug ørepropper eller hvid støj. Sørg for at bruge mørklægningsgardiner til at holde

At få en god nats søvn er essentielt for dit helbred og en vigtig brik i din restitution. Her i de mørke vintermåneder er dit søvnbehov større end om sommeren,

og hvis du sover for lidt, kan du blive mere sårbar over for sygdom. Det er meget forskelligt, hvor stort behov et voksent menneske har for at sove.

Generelt har de fleste voksne brug for syv til ni timers sammenhængende søvn for at fungere optimalt. Desværre er der rigtig mange voksne, som

sover dårligt. Faktisk døjer hver tredje dansker med søvnen.

Her guider vi dig til at optimere dine søvnvaner, så du kommer rask og stærk gennem vintermånederne.



NÅR DET HELE SMULDRER MELLEM

HÆNDERNE

TEKST MAJA ZAAR ANDERSEN FOTO PRIVAT

Maja Zaar Andersen ramte DAGEN, da hun hun stillede op til IRONMAN på Mallorca i september. Hun gik benhårdt efter en kvalifikation til Hawaii. Og så smuldrede det

hele mellem hænderne på hende. Læs hendes gribende beretning her.

INTERVIEW


Hvis nogen havde forsøgt at bilde mig ind, at jeg en dag ville komme hjem med et race i bagagen, hvor det var svømningen, der havde fungeret bedst, ville jeg have skreget af grin – højt og længe. Ikke desto mindre er det det, der er sket efter IRONMAN Mallorca.

Da temperaturen på raceday viser 25,3 grader varmt vand, er det et såkaldt ’non-wetsuit’ race. ’Europas Kona’ kalder de det til racebriefingen fredag eftermid-dag på stranden i den bagende sol. Jeg har de sidste 14 dage op til race fulgt nøje med i vandtemperaturen og er forberedt på, at det ville være sådan. Jeg er bevidst om, at det vil påvirke min svømning i negativ retning, da svømning ikke er min stærke side. Jeg er derfor lidt nervøs for, hvor meget tid jeg vil sætte til. Sidst jeg svømmede distancen uden våddragt var på Hawaii i 2013. Her satte jeg 25 minutter til på svømningen. Ikke optimalt.

Optimal svømning uden våddragtDet er derfor med den største jubel, at jeg rammer T1 i tiden 1:30 og kun otte minutter langsommere end min hidtil bedste tid på de 3,8 kilometer (med dragt vel at mærke) og 18 minutter hurtigere end på Hawaii. Bevares, det er ikke en fantomtid, men for mig er det en kæmpe sejr, og jeg er sindssygt glad og stolt over den fremgang. Jeg er på det tidspunkt så meget ovenpå, at jeg flyver gennem T1. Af med briller, hætte, swimskin, ned i pos-en, på med hjelmen. Jeg løber ud af teltet, kaster posen til en frivillig, der står og småsover, og løber videre. Energibar i baglommen og nummerbæltet på, mens jeg løber. Fat i cyklen og afsted. Ingen tidsspilde, ingen fejl. Svøm og skift sidder lige i skabet. First time ever, at jeg ikke føler, jeg fumler bare en lille smule rundt i skifte-zonen.

Mallorca har været virkelig længe undervejs. Jeg blev tilmeldt allerede tilbage i november måned 2013 med

jeg efter to timer og 45 minutter rammer de første 90 km, har jeg hentet de første cirka 40 kvinder, og jeg ved af erfaring, at kommer de ikke igen på cyklen, ser jeg dem højst sandsyn-ligt heller ikke på løbet. Humøret er højt, og jeg er så glad. Jeg synger lidt indvendigt og giver alle, jeg passerer, en lille kommentar med på vejen (inde i mig selv, vel at mærke). Det er en god dag – jeg har virkelig ramt DA-GEN! Det er dagen, hvor det rent faktisk føles, som om muligheden for at kvalificere mig til Hawaii er til stede.

Og her er så dagens første lektie: Man skal aldrig – som i ALDRIG – føle sig sikker på noget som helst på en IRONMAN, før dagen er omme.

Jeg er 100 % ovenpå, da jeg nærmer mig rutens største stigning, bjerget Luuc. Energistrategien sidder også lige i skabet. Jeg drikker efter behov, men cirka 600-700 ml i timen. Jeg tager en gel hvert 30. minut og en saltpille med hver anden gel. Jeg har helt styr på det, og jeg tager mine gels på minuttet: 20 minutter over og 10 minutter i. Også når jeg ikke har lyst. Jeg ved, at jeg kommer til at for-tryde det senere på dagen, hvis jeg ikke gør. Jeg husker alle de ting, som coach Morten har sagt, da vi tidligere på ugen kørte ruten i bil. De steder, jeg skal være særligt opmærksom

henblik på at forsøge at kvalificere mig til Ha-waii 2015. Forår og sommer har været meget turbulent: Skilsmisse, flytning, alene med to børn hver anden uge, sygdom, krise og et helt nyt liv har påvirket min træning, som på ingen måde har været optimal. Ingen af mine races i år er tilnærmelsesvis gået efter planen. Jeg har flere gange været meget tæt på at aflyse Mallorca, da formen ikke har levet op til mine mål og for-ventninger.

Men lige her, da jeg triller ud af T2, føles det virkelig godt. Jeg er ovenpå og kan mærke, at jeg er stærk. Stærk fysisk og stærk mentalt for første gang meget længe. Er 100 % indstillet på at følge instrukserne fra coach Morten, og jeg husker hans ord om at blive siddende oppe i styret de første 10-15 minutter – derefter ned. En ting, jeg ellers normalt har virkelig svært ved at overholde.Første gel tager jeg efter 15 minutter. Også energiplanen skal holdes til punkt og prikke, og jeg er virkelig opsat på, at alt skal gå efter planen.

Stærke ben på cyklenJeg henter hurtigt mange – både mænd og kvin-der. Hvis der er en fordel ved at være langsom svømmer, må det være, at man henter mange på cyklen. Mændene er i virkeligheden ikke rele-vante, men det føles alligevel superfedt at hente det ene store mandfolk på toptunede cykler efter den anden. Kvinderne tæller jeg ....1,2,3,4. Det er ikke altid, jeg når at se, hvilken AG de er i, men da




på, hvor det er en god ide at holde høj kadence, lille klinge, huller i vejen. Alt er så meget under kontrol, som jeg aldrig har oplevet det før. Det er virkelig min dag, tænker jeg igen og igen. Jeg kravler op ad Luuc og henter stadig mange. På dette tidspunkt kan jeg tælle på en hånd, hvor mange der er kommet forbi mig, og det har kun været mænd. Jeg har klart en fordel ved at være lille og let, når det går opad, og jeg kan se, at der er mange, som lider meget mere, end jeg gør.

Pedalarmen ryger afJeg har omkring de 50 kilometer fået det, der føles som et vaskeægte trælår lige over mit højre knæ. Det gør forholdsvis ondt, når jeg trykker, og jeg kan ikke stå op og træde. Jeg har prøvet det før, og jeg ved, at det kan komme til at gøre rigtig ondt, når jeg skal løbe. Jeg forsøger ikke at give det for meget opmærksomhed og forsøger

samtidig at køre så let som muligt – det er ikke svært på vej op ad Luuc! Op, op, op det går. Den er hård nu. Det er virkelig varmt, og det er sparsomt, hvor meget skygge der er. Husker væske og køle, væske og køle. Det går så fint, og jeg er glad. Småpresset, på vej op, men i den grad glad.

Men så sker det, der ikke måtte ske, og som in-gen kunne forudse ville ske. Pludselig, ud af det blå, på vej op, ryger min venstre pedalarm af.Fuck! To mandlige medatleter stopper, da de ser mig stå med pedalarmen i hånden, tårer i øjnene, og et helt sikkert meget fortvivlet udtryk i ansigtet. De forsøger at hjælpe mig med at sætte den på igen, men uden held. Jeg skal have fat i en mekaniker. Det er så surrealistisk at stå der med en defekt cykel og INTET kunne gøre. Jeg tænker flere gange ’det er løgn det her – det sker bare ikke’. De to mænd kører videre, og jeg står


alene tilbage og kigger på alle dem, der passerer.Hurtigt kommer der en motorcykel forbi, og jeg tænker ’fedt, så er det hurtigt klaret’. Det er bare ikke en mekaniker, men blot en dame, der tilkal-der en mekaniker – han kommer om lidt, siger hun og forsvinder op ad bjerget. Der er intet, jeg kan gøre. Blot stå og se på, at rigtig, rigtig mange af dem, jeg tidligere har hentet, pisker forbi mig – og jeg græder. Jeg synes, det er så uretfærdigt. Skiftevis tudbrøler jeg og forsøger at holde hovedet koldt og få lidt styr på mig selv. Det hele gik så godt, og nu står jeg her sat fuldstændig ud af spillet. Jeg beder en lille bøn: ’Please, lad mig få lov at fortsætte. Jeg kan ikke udgå, jeg vil ikke udgå. Jeg må ikke udgå. Jeg lover at løbe rigtig fint, uden brok. Jeg løber hele vejen, det lover jeg. Bare jeg ikke udgår nu.’ Jeg vandrer frem og tilbage, mens jeg ven-ter. ’Du må ikke få kolde, stive ben nu. De skal holdes i gang’, messer jeg til mig selv, mens jeg forsøger at styre de der tårer, der med jævne mellemrum presser sig på. Jeg indtager en bar for at kunne overskue stadig at holde energiplanen.

Alle muligheder ryger på gulvet32 minutter går der, fra damen på motorcyklen har ringet til mekanikeren, til at han er fremme og har sat pedalarmen på igen. 32 minutter. Jeg har stået stille i cirka 40 minutter, og jeg ved, at her taber jeg alle muligheder på jorden.

Det er med blandede følelser og is i maven, at jeg sætter mig op på cyklen og fortsætter det sid-ste stykke mod toppen. Men jeg har stadig gode ben, kan jeg mærke, og tænker: ’Fandeme nej, om det skal slå mig ud.’ Jeg vælger at give alt, hvad jeg har, på cyklen og presser hårdt det sidste stykke op. Får hentet mange igen. Jeg prøver at glemme min frygt for at køre for hurtigt ned og tænker, at jeg bliver nødt til at udnytte den tid, jeg kan hente her. Jeg

er dog også klar over, at hvis pedalarmen skulle falde af igen, mens jeg er på vej ned, kan det vir-kelig gå galt. Jeg er dog så opsat på at indhente noget af den tabte tid, at bekymringerne ryger i baggrunden. Jeg kan se, at der virkelig også er mange andre, der ikke er trygge ved nedkørslen, og det giver mig blod på tanden til at give den lidt ekstra gas. Det blæser op, da jeg rammer den mere flade vej igen, og jeg presser, det bedste jeg har lært. Jeg vil ikke give op. Samtidig siger min fornuft og mit ur mig, at jeg aldrig kommer i nærheden af mit mål om Hawaii-kvalifikation efter 40 minut-ters stilstand på Luuc, og det sætter alligevel sine spor ret kraftigt mentalt. Kort før T2 møder jeg coach Morten. Jeg ryster slukøret på hovedet, da jeg kører forbi ham.

Det kræver superheltekræfterIgen et ukompliceret skift, men jeg kan mærke, jeg er træt. Ikke sådan fysisk træt, men mentalt er jeg træt og nedbrudt. En af de frivillige spørger, om jeg vil have solcreme på, og jeg stirrer bare på hende og aner ikke, hvad jeg skal svare. ’I’ll make the deciscion for you’ siger hun til sidst og begynder at smøre min ryg ind i solcreme. ”Take it easy”, siger hun så, da jeg stresser lidt med mine ting. ’You have plenty of time’. ’Plenty of time?’, tænker jeg. Jeg er minimum 40 minutter efter tidsplanen, og hele min drøm er sådan set ved at blive skyllet ud i lokummet – og her står du og siger, at jeg har ’plenty of time?’ Jeg orker dog ikke at sige noget og kører lidt sol-creme rundt i ansigtet, da damen påstår, jeg er rød på næsen. Da jeg løber ud af skifteteltet, har jeg faktisk en rigtig god fornemmelse i benene. Nu er det nu. ’Det er jo det her, du kan, Maja. Kom nu!’

Det er rigtig svært at forklare, hvad det er, der sker her. For det første er tiden efter T2 helt



sløret, en stor pærevælling. Jeg ved ikke rigtig, hvornår der sker hvad. Det eneste, jeg ved, er, at jeg ingen an-else har om, hvordan jeg skal komme til den finishline. Jeg ved, jeg skal derhen. Jeg ved, der er langt. Jeg ved, at det kommer til at kræve superheltekræfter at nå dertil. Men hvordan? Ingen anelse.

Jeg har givet op. Og så alligevel ikke – for jeg fortsætter. Jeg har givet op, fordi det ikke handler om at gennem-føre, men i allerhøjeste grad handler om at præstere og nå et mål. Et mål, som har drevet mig de sidste mange måneder. Jeg er taget til Mallorca for at køre IRONMAN af en eneste grund: for at få et Hawaii-slot. Og det er nu uden for rækkevidde. Væk. Ikke muligt. Det har jeg selvfølgelig vidst, siden jeg stod stille på Luuc. Så mentalt går jeg ned. Jeg bilder mig selv ind, at jeg har meget har ondt i låret og i min venstre hofte-bøje, som har drillet hele ugen, men når jeg tænker på det nu, var det ikke slemt. Men det var det, der fik mit fokus og kom til at fylde det hele.

Føler mig uretfærdigt behandletJeg møder tidligt på løbet min veninde, Charlotte, som er ude at heppe, og det er dejligt at se et kendt ansigt. Jeg stopper op og går, da jeg ser hende. Min krop gør ondt, men mentalt gør det endnu mere ondt. Jeg håber, hun kan se, hvor skidt jeg har det, og vil komme med lidt trøstende ord. Men hun kigger blot på mig og siger: ’Hvad har du gang i? Du skal løbe – du skal løbe nu, Maja’. Det er meget, meget lang tid siden, jeg har følt mig så uretfærdigt behandlet. Sig mig, kan hun ikke se hvor skidt jeg har det, og hvor ondt det gør? Efter de første tre kilometer møder jeg coach Morten. Han må da kunne se, hvor forfærdeligt jeg har det ,og hjælpe mig lidt. Jeg forsøger uden ord, men med nogle få fagter, at få ham til at forstå, at jeg har virkelig ondt i


fordi vi skal løbe fire og en halv omgang. Jeg er skeptisk, men jeg accepterer det. På anden omgang ved vendepunktet ude ved havnen stopper jeg helt op. Jeg er ikke i bevæg-else. Jeg bøjer mig forover og gemmer hovedet i hænderne – jeg kan ikke mere. Jeg kommer aldrig i mål. Jeg er så træt, at jeg ikke engang kan græde, selvom det er det, jeg har lyst til. Jeg piver dog højlydt, og flere, der passerer mig, spørger, om jeg er OK. Det er jo sødt af dem, men jeg tænker på det tidspunkt, at det er et virkelig dumt spørgsmål! Stille og roligt kommer jeg dog i gang igen. Jeg er jo ikke syg, og jeg har heller ikke brækket noget. Jeg går igennem alle væskedepoterne og drikker cola hver gang. Jeg fylder lommerne med noget hver gang: gels, barer, frugt. Det resulterer i, at jeg løber rundt med to store pukler på ryggen, der hopper op og ned, hver gang jeg tager et skridt. Men jeg er bange for at gå ned på energi. Puklerne på ryggen bliver tungere og tungere og fylder mere og mere i min bevidsthed. Jeg kan ikke abstrahere fra dem, og da jeg skal på toi-lettet, tømmer jeg alt indholdet i lommerne ud på gulvet. Barer, gels og frugt vælter ned på gul-vet. Det var ikke småting, jeg havde hamstret.

Målet i sigteCirka 25 km ude på løbet får jeg pludselig ud af øjenkrogen øje på min fantastiske Body SDS-behandler Henrik Friis. Jeg vidste godt, at han var i Alcudia, men ikke, om han ville komme ud på ruten. Jeg stopper op, kalder på ham og fortæller ham, at det hele er noget lort, og at jeg ikke aner, hvordan jeg nogensinde skal komme til målstregen. Henrik løber med mig de sidste 15 kilometer, og det bliver helt klart min redning. Vi småsnakker, og han finder hele tiden et nyt mål lidt længere fremme, som kan motivere mig til at fortsætte. For eksempel ham i det hvide tøj, der seriøst har skidt i bukserne – og ikke bare en

ben og hofte. Men heller ikke her er der hverken medfølelse eller trøst at hente. Jeg fortsætter. Er modløs og ked af det og ser alle dem, der bare løber forbi mig og ser ud, som om det er en smal sag. Jeg ser dog også dem, der har det lige så skidt som mig selv – dem, der kaster op, dem, der er svimle, dem, der går meget langsomt, og dem, der trods alt løber, om end meget langsomt som mig selv. Ved det første vendepunkt står en pige. En rigtig sød, smilende og glad pige med et stort skilt: ’Keep smiling’ står der, og hun kigger på mig og løfter skiltet op i luften. Jeg smiler til hende – et stort smil, og aftaler samtidig med mig selv, at nu tager jeg mig sammen og løber det maraton. Andet er ikke en mulighed. Den aftale laver jeg utallige gange undervejs.

Jeg går meget. Rigtig meget. Og løber lidt. Hver gang, jeg kommer i gang med at løbe, er der en stemme, der siger, at jeg skal stoppe. Jeg taler med mig selv: ’Kom nu, Maja, hvorfor kan du ikke?’ Det er en gåde for mig, hvorfor mine ben ikke løber. De kan jo godt. De er ikke trætte – ikke så meget, at de ikke kan løbe i hvert fald. Men det hele sidder i hovedet nu, og håbet er slukket, og gnisten er væk.

Jeg er jo ikke sygVi skal løbe fire og en halv omgang. Det har jeg bare ikke forstået. Jeg tror kun, det er fire, og da jeg er halvvejs ude på tredje omgang, med to armbånd på min arm, går jeg nærmest i panik. Jeg kan ikke forstå, jeg kun har to armbånd på, da jeg jo snart har været alle steder tre gange. Burde jeg så i virkeligheden ikke have tre arm-bånd på? Jeg er overbevist om, at jeg har løbet for langt, og jeg prøver at få både Charlotte og Morten til at forstå, at jeg kommer til at løbe for langt, og at de må gøre noget. De griner begge to lidt af mig, og Morten fortæller mig, at det er


lille smule. Ham skal vi lige op og have fat i. Og sådan fortsætter det. Han hiver mig op et utal af gange. Fortæller mig små historier om sin egen tid som triatlet og minder mig om, at jeg skal trække vejret, når jeg piver for meget.

På forunderlig vis lykkes det pludselig at komme dertil, hvor jeg skal dreje til højre, hvis jeg skal til mål – og det skal jeg. Jeg skal dreje til højre. Det skal jeg virkelig. Den er god nok. Jeg klarede det. Jeg kom dertil, hvor jeg mange gange i løbet af det forgangne år havde troet, jeg aldrig skulle komme, og endnu flere gange i løbet af dagen ikke har haft den fjerneste ide om, hvordan det skulle lade sig gøre. Mange gange undervejs har jeg mistet troen på, at det kunne lade sig gøre, og jeg husker mig selv på at nyde det det sidste stykke mod mål. Aldrig har jeg kæmpet så meget, aldrig har jeg grædt så meget undervejs, og aldrig har jeg men-talt været så meget ude af kontrol. Charlotte og

coach er i målområdet. Henrik har fulgt mig hele vejen til mål, og han venter på den anden side. Vi har på de sidste kilometer aftalt, at han lige kort skal behandle mig og løsne min krop op, når jeg er kommet i mål. og Men det er lige meget nu, for det gør ikke ondt mere. Hverken fysisk eller mentalt.

Efter afhentning af cykel og after racebag bevæ-ger jeg mig tilbage mod hotellet med medaljen om min hals, en pose vingummier i hånden og coach ved min side. Alt er godt.

GEAR & LIR

GEAR & LIR

Sund brownieHar du også en sød tand, men vil du samtidig gerne holde igen med sukkeret? Prøve denne geniale opskrift på en sund browniemuffin, der smager næsten som originalen. Men også kun næsten. Og er genial til mørke, kolde vinteraftener efter en god omgang træning.

Til to muffin1 meget moden banan // 1 spsk crunchy peanutbutter // 40 gram mandler // 3 spsk god, ren kakaopulver // ½ tsk vanilliepulver // 1 æg // 50 gram god, mørk chokolade 70-85 % // Evt. hakkede nødder.

Sådan gør du:Blend alle ingredienser – undtagen chokoladen - med stav-blender. Hak chokoladen groft og bland den i. Put dejen i to muffinforme og bag i 25-30 minutter ved 170 grader. Kagen må gerne være lidt klæg efter bagning. Lad den køle af og ’sætte’ sig. Kan nydes med lidt skyr rørt med vaniljepulver.

Et par ’løse arme’ er geniale til en tur på cyklen i kulden. Disse skønne ærmer i neon er fra DHB. Pris 166 kroner og kan købes her

Er du ikke så meget til jakker, når du træner udendørs, så er en vest genial til at holde kroppen varm. Skøn og farverig – nok mest til pigerne – fra 2XU. Pris 599 kroner.


Epixgear er navnet på et topcool brand, der laver triatlontøj, som med garanti skiller sig ud fra mængden. Tridragterne koster 1.100 kroner, og for blot 1.695 kroner kan du få en custom dragt i fuld print. Inden længer kommer der også løbetøj. Find dem på www.epixgear.dk.

http://www.wiggle.co.uk/dhb-flashlight-fluoro-arm-warmers/

Det er koldt udenfor, men der-for kan vintersolen alligevel godt virke lokkende og få dig ud på en cykeltur. TRIATLON magasinet cyklede en tur i jakken og buk-serne fra HUMANSPEED og er meget begejstrede. Tøjet holder dig godt varm uden at gøre dig svedig. Det sidder tæt, men er elastisk for maksimal bevægelses-frihed. Og så er der praktiske reflekser til den mørke tid. Pris for begge dele plus hue og sko-overtræk 1.500 kroner www.humanspeedshop.dk

ThoraxTrainerThoraxTrainer introducerer en opdateret model med et nyt patenteret teflonbaseret skinnesystem, som forbedrer holdbarhed og funktionalitet.

ThoraxTrainer er det seneste år blevet populær blandt triatleter, og derfor introduceres ThoraxTrainer nu med nye TRI træningsprogrammer som hjørnestenen i den samlede træning. ThoraxTrainer har hjulpet mange triatleter, herunder en gruppe på fem danskere, som forbedrede sig med gennemsnitslig 1,5 time på irondistancen, samtidig med at deres træningstid blev redu-ceret med 40 %. Pris fra kr. 17.500. Læs mere på www.thoraxtrainer.com

Er du ikke kun til løbebånd, og vil du gerne en tur ud i vinterso-len, er vinterløbetights det helt rigtige. Disse fra 2XU sidder godt og holder dig varm. Pris 1199 kroner.


FACEBOOK


VORES BEDSTE TRI-MOMENTER

Her I den kolde mørke tid kan det være meget rart at blive mindet om, hvorfor vi gør, som vi gør. Derfor spurgte vi på Facebook efter jeres

bedste tri-momenter. Og vi indrømmer gerne, at vi fik tårer i øjnene over flere af bidragene. Her er et lille udvalg –

resten kan I se på facebook.com/triatlonmagasinet

3/2014 TRIATLON magasinet 93





N u m m e r 3 , N o v e m b e r , 2 0 1 4

www.issuu.com/rundenmark og

www.facebook.com/rundenmark

HER ER MIN KLUBMette L iz z i Jørgensen, 2 7 år.


Hvilken klub er du medlem af?/Tri Club Denmark.

Hvorfor har du valgt at være medlem af en klub?Fordi det giver mig en rigtig stor glæde at træne sammen med andre. Min baggrund som konkur-rencesvømmer gør, at jeg føler, jeg udvikler mig og træner bedst sammen med andre. På en kold og mørk vinterdag betyder det alverden, at jeg ved, klubkammeraterne er der til at træne med. For mig er det sociale aspekt ved sport rigtig vigtigt. Det skal være sjovt at træne. Det er være medlem af en klub gør, at jeg får et netværk og nogle venskaber, som jeg ikke ville finde andre steder. Når jeg træner op til for eksempel en ironman og ved, at klubkammeraterne går ig-ennem de samme op- og nedture – det fællessk-ab finder jeg ikke mange andre steder.

Hvor meget bruger du klubben – og til hvad?Jeg synes selv, at jeg bruger min klub rigtig meget. Jeg deltager i flere fællestræninger ugent-ligt. Klubben er forholdsvis stor, og der er rigtig mange træningsmuligheder. For eksempel har jeg mulighed for at svømme ti gange om ugen på et hold, der passer til mit niveau. Jeg deltager som minimum i en fælles løbetræning om ugen og cykling om sommeren. Vi har nogle superdygtige trænere, som gør alt for, at vi skal opleve frem-gang i træningen. Herudover bruger jeg også min klub til at hente motivation og inspiration. /Tri Club Denmark er rimelig nytænkende, og der er ofte foredrag om alt, hvad der kan være rel-evant i forbindelse med triatlon. Herudover delt-ager jeg i flere sociale arrangementer, fordi det simpelthen bare er sjovt.

Hvad er det bedste ved ’din’ klub?Det bedste for mig er, at der er så mange mu-

ligheder. Hvis jeg ikke lige kan nå til svømning mandag morgen, jamen så er det ikke noget problem, for så kan jeg bare svømme tirsdag, torsdag eller fredag morgen. Det samme gælder for løb og cykling. Det giver en utrolig fleksibi-litet i forhold til min træning. Klubben er også forholdsvis ny, så der er gode muligheder for at komme med nye ideer og derved præge klub-ben. Derudover synes jeg, der er en god bland-ing af nye og gamle triatleter. Der er altid nogen, som kan give et godt svar på de spørgsmål, der måtte være. En anden ting, som jeg synes er godt, ved at er der er så mange i klubben, er, at der altid er nogen, som er friske på at lave noget. Der bliver hele tiden slået spontane træ-ninger og andre spændende ting op i vores forskellige Facebook-grupper. Og sidst, men ikke mindst, så er der en kæmpe opbakning, når man er ude at køre stævner, fordi der altid er mange klubkammerater til start og på sidelinjen. FAKTA Pris årligt:t1-obligatoriskmedlemskab:200kr.årligtt2-junior:1250kr.årligtt3-studerende:1250kr.halvårligtt4-senior:2500kr.årligt

TRÆNING HVER UGECa. 40 ugentlige svømmehold fordelt på fire niveauer med instruktører. Om sommeren Open Water næsten hver dag. Fire ugentlige løbetræninger med instruktør.Om vinteren køres der spinning lørdag og søn-dag i tretimers pas. Om sommeren er der ugent-ligt cirka fire udendørs cykeltræninger med in-struktør. Læs mere på www.tri-club.dk

VI HÅBER, DU HAR HAFT EN FEST - VI ER TILBAGE IGEN

FREDAG DEN 16. JANUAR

FØLG OS PÅ facebook.com/triatlonmagasinet

ogpå@triatlonmag

http://instagram.com/triatlonmag

Documents

TRIATLON magasinet 3/2014