Upload
magasinet-q
View
224
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Få et smugkig i det nye Q magasin og bliv inspireret.
Citation preview
jeanett,blogfænomenetbitterfissen
Jeg hader, når kvinder dikterer, hvordan andre skal se ud
NR. 7/juli 2014
Bliv den bedste udgave af dig
ALT DET VI IKKE TØR TALE OMZ Kvinder der ikke vil bestemme (noget som helst!)
Z Er det flovt at føle sig ensom?
Z Mor til seksuelt misbrugt barn: ”Hvorfor så jeg det ikke?”
28kjoler til sommerMaxi, medi & mini
Anti-Aging til håret
m æ n dfortæller
sådan erdanske
kvinder
3
guide
Øjencremer
Test: Hvilken er den
bedste?
T e m a
4 www.Q.dk
Dokumentar14 Mød kvinden bag blogfænomenet Bitterfissen34 3 mænd om dejlige, danske kvinder50 Han misbrugte mine børn60 Q undersøger: Frivillige slaver74 Kroppens kunst
Mode24 Guide: De bedste sommerkjoler40 Guide: Find den rigtige brille72 Makeover: Bliv den bedste udgave af dig
Skønhed & velvære20 Mini-tema: Øjencremer56 Stærkt hår hele livet82 Q tester: Sommerblød hud med kropsolier
Selvudvikling30 Stå op for dig selv! (selv om det kan være svært)84 Tema: Ensomhed
Sundhed68 Inspiration: Træning i det fri90 5 trusler mod kvinders helbred – og hvordan vi bekæmper dem98 Spis som i Grækenland
Indhold nr. 7
78
Tabu: Ensomhed
Få Marians historieside 84
Det er bare fødder Alt om pleje af dine fusser!side 78
når fremmede er aggresive Sådan står du op for dig selv!side 30
30
kvinden på gulvetDer findes kvinder, der ganske
frivilligt underkaster sig en mands vilje. Mød dem på side 60
mænd: Danske kvinder er
dejlige! side 34
3484
60
SæSonenS beDSte SoMMerkjoler
side 24
24
5www.Q.dk
Q – Hver gang3 Leder6 Breve8 Q Småt men godt59 Få mere Q på Q.dk66 Bliv klogere på sex & parforhold83 Bliv medlem: Mit Q94 Q Kultur102 Kvinde med Q
104 Kort fortalt – viden du ikke vidste, du ville vide105 Læserservice106 På gensyn
forsidenFotograf: Bo LyngeStylist: Sandie Winkelhår & makeup: Sandie WinkelModel: Sofie N, Le Management
kroppenS kunSt
side 74
74
Hvorfor så jeg det
ikke? At være mor til et misbrugt barn er voldsomt, traumatiserende
og destruerende. Det ved Charlotte alt om. Læs
hendes fortælling. side 50
68få tips
til skøn træning udenfor!
side 68
Silkeblød sommerhud
Q tester kropsolierside 82
82
50
40De rigtige
briller til dig Få guiden
side 40
selvudvikling
✎Pia Melander Guilbert Mathilde Bechwww.Q.dk84
Er du ensom?
Det er ikke noget, vi reklamerer med – men de fleste af os har nok prøvet at føle os ensomme. Følelsen af at alle andre har travlt med
deres mange venner og lykkelige familie, mens man selv sidder alene med fjernsynet som selskab. Følelsen af at være udenfor. For nogle bliver ensomheden et handicap, og at det samtidig er et tabu gør
det ikke lettere. Derfor tager Q emnet op her.
Tabu
85www.Q.dk
V
Er du ensom?
❯
i bliver født alene og skal dø alene. I det perspek-tiv er ensomhed et grundvilkår for alle menne-sker, og de fleste af os kan fra tid til anden føle os
ensomme. Men for nogle mennesker bliver ensomheden et decideret handicap, der forhindrer dem i at gøre ting, de ellers gerne ville. Langvarig ensomhed er ifølge eks-perterne lige så skadeligt som rygning, fordi kroppen rea-gerer med øget blodtryk og stress-symptomer, men hvad dækker ensomhed helt konkret over?”Det handler dybest set om at føle sig overset, uden be-tydning, uelsket og uelskelig. Især det sidste, at føle sig uelskelig, er meget svært, fordi det er det samme som, at man ikke er værd at elske,” forklarer psykoterapeut og præst Ilse Sand.Hun understreger, at den langvarige ensomhed oftest be-gynder i barndommen.”Det kan synes uretfærdigt, men det er sådan, at menne-sker, der fik meget kærlighed i barndommen, typisk også får det sidenhen, mens dem, der ikke fik ret meget som små, heller ikke får det som voksne. I sidste ende handler det om dit selvværd, altså hvorvidt du kan lide dig selv. Hvis du kan det, er der også større sandsynlighed for, at andre mennesker kan.”
Meget kan gøresDer er ifølge Ilse Sand to overordnede grunde til at føle sig ensom. ”Den ene er, at man har svært ved at knytte sig til andre. Den anden er, at man ikke har lært de sociale færdig-
heder, der skal til for at omgås andre mennesker. I begge tilfælde ligger årsagen oftest i, at man er opvokset i dysfunk-tionel familie, hvor der har manglet kærlighed og opbakning. For mange ensomme er det blevet et mønster at bebrejde sig selv. Det skyldes, at de som børn er blevet bebrejdet af deres forældre. Nogle siger, at man bliver ensom, når man har forladt sig selv. Det tror jeg er rigtigt i den forstand, at man ikke tænker på sig selv med kærlighed og forståelse. Man holder med dem, der ikke vil være sammen med én og tænker, hvad er der dog i vejen med mig.” Ilse Sand mener godt, at man kan slippe af med ensomhe-den, også selv om man er opvokset i en dysfunktionel fami-lie.”Jo længere tid problemet har stået på, jo længere tid tager det at komme af med det, men der er rigtig meget, man kan gøre for at få det bedre, og den kærlighed, man ikke har fået som barn, kan man godt lære at give sig selv som voksen.”På spørgsmålet om, hvorvidt der også er tendenser i samfun-det, der øger ensomheden, svarer Ilse Sand:”Det er ikke usandsynligt, at det store fokus på effektivitet, man i disse år ser på arbejdspladserne, er med til at skabe mere ensomhed, fordi der simpelthen ikke er plads til at være social. Facebook og de øvrige sociale medier kan også være med til at øge ensomheden, fordi man helst skal frem-stå som en suc-ces, og det er vigtigt at have mange venner. Derudover er der også mange, som antager, at alle andre har flere venner, end de selv har, men undersøgelser viser, at en dansker i gen-nemsnit har to rigtige venner.” Hvis man er i tvivl om, om ens ensomhed skyldes mangel på sociale kompetencer, foreslår Ilse Sand at man enten opsøger en psykolog eller en psykoterapeut eller prøver at tage en af de mange tests, der findes på internettet.”Et typisk tegn på, at man mangler sociale kompetencer, er, at man ikke er opmærksom på, hvordan andre mennesker reagerer. Man buser bare ud med alt mellem himmel og jord på en måde, der kan virke upassende på andre.”Handler ensomheden om, at man har svært ved at knytte sig til andre mennesker, er der to måder, man kan angribe problemet på.”Man kan man øve sig i at opbygge en relation til et andet menneske. Det kan for eksempel være ved at indgå i et læn-gere terapiforløb, hvor man knytter sig til terapeuten. Man kan også lære at opbygge tillid til sig selv. Når man har tillid til sig selv, er det nemmere at knytte sig til andre, fordi man ved, at hvis den anden skulle svigte, kan man godt klare det og komme videre. Det optimale er at arbejde med proble-met på begge måder på én gang.”
”Nogle siger, at man bliver ensom,
når man har forladt sig selv.”
– Ilse Sand er uddannet præstog psykoterapeut