Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret

undervisningLærertræf i Odense

10. april 2013

Fie Høyrup, UCC

Hvad vil det sige at læse og skrive på et andetsprog?

Diskuter med makker

Hvorfor fokus på fagsprog

• Sproget er redskab i undervisningen• Sproget spiller en betydelig rolle for

tilegnelsen af skolens fag. Er formuleret som en delmængde af de faglige mål, også hvad angår vurderingskriterier

• Fagsproget kan være en barriere for de tosprogede elever - især fra mellemtrinnet

Sprogudvikling i skolen- fra hverdagssprog til skolesprog

Hverdagssprog ___________________________________________

Skolesprog• Fra mundtligt til skriftligt og

skriftsprogslignende sprog

• Fra konkret til abstrakt

• Fra uformelt til formelt og fagligt præcist

4

Sprog og fag som mål og vurderingskriterier

Slutmål, 9. kl. i samfundsfag:• forklare betydningen af forbruger- og

producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag

• redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform

5Fie Høyrup - UCC

Vejledende karakterbeskrivelse, FSA, samfundsfag

Ved karakteren 12:• Besvarelsen er yderst velargumenteret….• Besvarelsen vidner om sikre færdigheder i

at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder….

• Besvarelsen demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af samfundsfaglige begreber

6Fie Høyrup - UCC

Vejledende karakterbeskrivelse, FSA, fysik/kemi

Ved karakteren 12• Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet,

processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi…

7Fie Høyrup - UCC

Det faglige register

Ethvert fagområde har sit særlige faglige register, dvs. den sprogbrug eller de sproglige mønstre, der gør sig gældende, når fagfolk bruger sproget, og som er bestemt af fagets genstandsområde og den funktion, faget har. Dette faglige register kommer til udtryk i bl.a. teksters opbygning, gennem arbejdsformer i klassen, mundtlige og skriftlige formuleringer og det fagspecifikke ordforråd.

Jf. fx. Holm & Laursen: Dansk som andetsprog. 2010

8Fie Høyrup - UCC

Kommunikationsmåde

Talt skrevet

Sprog som sprog som

ledsagelse til handling refleksion

To slags berettende tekstpersonlige erfaringer og hændelser

Vi så nogle edderkopper"".. og nogle myrer""Og jeg hørte, jeg hørte en fasan""Og der var et musehul""Og …hvad hedder de nu?""kogler""ja, kogler"

 Jf. Johansson og Ring: Lad sproget bære. 2012

Udflugten

Først skulle vi vente på bussen, som var forsinket.

Da bussen kom, sagde chaufføren, at vi ikke måtte komme ind i bussen. Så blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal ind i bussen nu, for vi har ventet længe", og så kom vi ind i bussen. Så blev vi glade, for vi var trætte af at stå og vente…

Kommunikationsmåde

Talt skrevet

Sprog som sprog som

ledsagelse til handling refleksion

nært distanceret

afhængig af kontekst uafhængigt af k

dialogisk monologisk

spontant planlagt

Sproglige ressourcerforbindere

Først skulle vi vente på bussen, som var forsinket.

Da bussen kom, sagde chaufføren, at vi ikke måtte komme ind i bussen. Så blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal ind i bussen nu, for vi har ventet længe", og så kom vi ind i bussen. Så blev vi glade, for vi var trætte af at stå og vente

Forbindere:

Tid:

først, da, så,

Årsag:

for,

Tilføjelse:

og,

Tempus: Præteritum

Kronologisk organiseret

Tosprogede læsere og testresultater:

• Procentvis lavere læsepræstationer • Større variation i præstationerne i denne gruppe; dvs.

gruppen er skolemæssigt langt mere uhomogen end gruppen med dansk som modersmål

Flere tosprogede elever bedre afkodningsfærdigheder end gruppen af danske førstesprogslæsere

Procentvis flere tosprogede elever i den lavt præsterende gruppe, når det drejer sig om læseforståelse

Hvad kan være svært i en fagtekst?

• Faglige og førfaglige ord, nominaliseringer• Tekstens opbygning/struktur; f.eks.

sammenhæng i en tekst og sproglige mønstre

Det førfaglige ordforråd

Undersøgelse ved Jørgen Gimbel50 ord fra fagtekster (bio, geo, hist) som

faglærere ikke ville forklare, men forudsatte kendte. Ordene var inden for de faglige domæner

To elevgrupper fra 6. klassetrin med hhv. dansk og tyrkisk som modersmål

Eleverne blev bedt om at forklare ordene og sætte dem ind i en sætning, så det fremgik om de forstod betydningen af dem

1515

Resultater

Ord som kun 0-2 tyrkiske elever beherskede

• Afgrøde• Appetit• Bønder• Fordampe• Fremstille• Fugtig• Galge• Gavn• Grænse• Landbrug• Næring• Pløjer• Regere• Tigge

ord som mere end én dansksproget elev opgave at forklare:

• Afgrøde• Appetit

• Fremstille• Fugtig

• Gavn

• Landbrug• næring

16

Førfaglige ord i undervisningsmaterialer(Golden, 1984)

Totalt antal ord

Almene ord Fagord Førfaglige ord

Fysik 194.755 111.120 28.800 54.835

Geografi 253.994 159.704 6.210 88.080

Historie 249.312 158.685 7.392 83.235

17

Særlige karakteristika ved førfaglige ord

• De antages for velkendte af de dansksprogede elever

• Konsekvensen er at undervisere over at de kan være nye for de tosprogede elever

• Undervisere forklarer dem derfor ikke• De bruges derimod til at forklare nye ord

med• De er ofte ukendte for elever med dansk

som andetsprog18

Særlige karakteristika ved førfaglige ord

Og som en ekstra besværlighed:• De er for en stor del fagspecifikke. 55% af

dem forekommer kun i et af de undersøgte fag. Det har som konsekvens at de ikke ’genbruges’ fra fag til fag

• Blandt de øvrige 45% skifter flere af dem betydning alt efter hvilke faglige sammenhænge de indgår i *

19

Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea

gruppeopgave

• Undersøg teksten og find fagsproget:• Fagsprog• Førfagligt ordforråd; fx processer

Regnormen – måske Danmarks mest nyttige dyr?

fagudtryk• Modhager• Kokon• Sædgemmet• Slimrør• Befrugte• Næring

Førfaglige udtryk• Overflade• Spiseligt• Muldjord• Jordens dybere lag• Regnvand• Findele• Nedbryde• Befrugte• Udskille• Lede ned i• Parre sig• Trænge ned i• Vove sig op

Ordforråd og læseforståelse

• Læseforskere er enige i at størrelsen på elevernes ordforråd er en afgørende faktor, når det gælder læseforståelse

• Ifølge Jørgen Frost skal ca. 90% af ordene i en tekst være kendte..

Mange former for formidling

Multimodalitet: mange forskellige former for ’tekst’– Fortløbende tekst – Grafiske repræsentationer (diagrammer, grafer) – Illustrationer – Symboler for fx arbejdsbog og opgaver. – Tekstbokse – Nøgleord markeret i tekst eller i boks– Komposition af tekstside: Ofte mange små afsnit,

teksttypeskift

Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea

Multimodal tekster

• Stiller store krav til læseren:

Man skal kunne orientere sig i de komplekse blandingstekter:

• Læseren skal være i stand til at vælge ’læsesti’ (Kress) eller etablere ’ruteplan for læsningen’ (Arnbak)

• Læseren skal kende de grafiske repræsentationers grammatik, dvs. sproglige og visuelle grammatik

Observationer af 8.klassers læsemåde af fagtekster

• Reflekterer ikke over hvad kapitlet handler om, og hvad de ved om emnet fra tidligere

• Læser ikke nøgleord• De færreste ser på billeder• De færreste bladrer igennem for at få et overblik over

teksten• De færreste ser på overskrifter i teksten• Spørger ikke til formålet med læsningen• Regner med at de skal besvare spørgsmål i forlængelse

af læsning• Læser hurtigt for at blive hurtigt færdige

Klasserumsaktiviteterarbejde med fagtekster

Områder, der rykker:

• Ordforråd i relation til det faglige emne

• Forkundskaber om emnet

• Viden om genren, der læses/skrives i.

Fra hverdagssprog til mere og mere skriftsprogspræget sprog

Don´t start with the text- Learn how to watch the text

Pauline Gibbons

Stilladsering

Høje kognitive forventninger

Lærings- og udviklingszone Frustrationszone

(zonen for nærmeste udvikl.) Ængstelseszone

Høj støtte Lav støtte

Tryghedszone Kedsomhedszone

Lave kognitive forventninger

Stilladsering fra hverdagssprog til skriftsprog

Mundtligt sprog:Hverdagssprog

Mundtligt sprog:Hverdagssprog og fagsprog

Skriftsprog: 

Skriftsprog: 

Aktivitet

Tekst

 Elever udfører i grupper eksperiment eller forsøg f.eks. i fysikfaget og taler sammen undervejs. Sproget er tæt knyttet til situationen.  Tekst 1:Se, det får dem til at bevæge sig. De her blev ikke siddende.

 Elev forklarer læreren, hvad der er sket i forsøget. Sproget er nu løsrevet fra den nære kontekst.  

Tekst 2:Vi fandt ud af at nålene blev på magneten

 Elev skriver rapport om forsøget. Her ses generalisering (magneter tiltrækker) og fagtermer  

Tekst 3:Vores eksperiment viste at magneter tiltrækker nogle metaller

 Fra fagtekst om emnet.Processen er nu blevet lavet til en nominalisering (magnetisk tiltrækning)  

Tekst 4:Magnetisk tiltrækning findes kun mellem jernmetaller

klasserumsaktiviteterOpmærksomhed på skolesproget – en klassisk tilgang

Før-læsning• Opmærksomhed på baggrundsviden• Opmærksomhed på ordforrådet• Undersøge genren• Eleverne bruger sproget aktivt mundtligt og skriftligtUnder-læsning• Opmærksomhed på teksten som helhed: Genrens

formål, struktur, sproglige mønstre, læsesti, hvilken funktion de enkelte afsnit har. Læreren undersøger teksten sammen med eleverne.

Efter-læsningsaktiviteter• Eleverne bruger sproget aktivt skriftligt og mundtligt

Før læsningForkundskaber, ordforråd og dekonstruktion af teksten

Tekstlæsning Efter læsning

Aktualisering af emnet; f.eks. gennem billeder på smartboard

Elever udarbejder i mindre grupper tankekort om emnet

Ordforrådsøvelser i grupper, der har til formål at udvikle emnerelateret ordforråd

Sammen med eleverne undersøges teksttypen, dens formål og modtager, struktur og sproglige mønstre.

Højtlæsning v. læreren

Rollelæsning

Skim teksten og læs efter nøgleord

nærlæsning

Gruppen undersøger hvad de nu ved om emnet og udbygger tankekortet

Der udarbejdes fælles tankekort. Læreren kan fremhæve udvalgte nye ord og f.eks. undersøge tekstens nominaliseringer

Elever tegner støttebilleder til teksten eller omsætter teksten til f.eks. et flowdiagram el. cirkeldiagram (velegnet til processer i naturfag)

Før læsningSamtale om emnet

Vigtigt at aktivere baggrundsviden

• Den læser, som intet ved om emnet, og som ikke forstår alle ord i teksten, har intet andet valg end at forlade sig på sin viden om ordafkodning.

Tankekort – styrkediagram –gruppediskussion - eksperiment

Fælles tankekort

Før læsningordforråd introduceres

Men hvordan?

Fagligt ordforråd:

Solsystem

Planet

Stjerne

Halvmåne

Fuldmåne

Astronaut

Førfagligt ordforråd:

Ørken

Klipper

Dal

Spørgsmål til titel og illustration: 3 spørgsmål til teksten, som den besvarer. Svar deles

Før læsnings-aktiviteter

Under læsning

• Fokuser på det sprog, der konstruerer teksten med henblik på at støtte den dybere forståelse

• Hjælp eleven med at opdage, hvordan man forstår tekster, og hvad den gode læser gør

Efter læsning

• Fælles tankekort på baggrund af ny viden• Uformel skrivning i faget (hvad ved vi nu)• Procesnotater• Årsag-følge-kort• Skrive selv: Forklaring på et

fænomen/informerende tekst om emnet/argument for en sag

Ruth Mulvad 2009

Kæde af fagaktiviteterTask = aktivitet; prepare = forberede; Elaborate = uddybe

Stilladsering

Ruth Mulvad (in press): Sprog i skole – om at integrere sprog i fagene, i: KvaN 94

Tak for i dag